Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 26. april 2007 - Strasbourg

14.3. Menneskerettighedssituationen i Filippinerne

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om menneskerettighedssituationen i Filippinerne⁽¹⁾.

  Karin Scheele (PSE), forslagsstiller. - (DE) Fru formand! Med dagens beslutningsforslag giver vi udtryk for vores store bekymring over det stigende antal politiske drab, der er blevet begået i Filippinerne i de senere år. Menneskerettighedsorganisationen Karapatan har registreret 839 tilfælde af udenretlige henrettelser siden 2001. Ofrene var alle mennesker, der havde engageret sig for deres folk: bondeledere, som kæmpede for land, arbejdere og fagforeningsledere, som kæmpede for rimelige lønninger og bedre arbejdsvilkår, samt engagerede kirkefolk.

Vilkårlige henrettelser, allestedsnærværende politisk undertrykkelse, voksende militarisering, straffrihed for og beskyttelse af gerningsmændene fra paramilitære og militære enheder er desværre blevet til et varemærke for regeringen. Udlandet har længe set den anden vej. For Den Internationale Domstol i Haag er uvidenhed og en fejlvurdering af situationen lige så ansvarlig for, at udlandet så længe har vendt det blinde øje til, som USA's billigelse, som regeringen i Manila har kunnet og også fortsat kan forlade sig på.

Vi fordømmer de grove og systematiske krænkelser af de borgerlige rettigheder, bortførelserne, forsvindingerne og de politiske drab. Vi opfordrer indtrængende de filippinske myndigheder til at foretage den nødvendige efterforskning og til at retsforfølge gerningsmændene. Vi opfordrer de filippinske myndigheder til at ratificere FN-konventionen om tvungne forsvindinger og til at vedtage gennemførelsesbestemmelser. Alle disse tiltag er nødvendige for at tage det første skridt hen imod en deeskalation, så man kan garantere blot nogenlunde demokratiske valg om nogle få uger.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Fru formand! Menneskerettighedssituationen i Filippinerne er slem, og den forværres. Vi modtager stadig oftere rapporter om udenretlige henrettelser, ulovlige tilbageholdelser, tortur, trusler og chikane af politikere, fagforeningsfolk, studenter og forkæmpere for menneskerettigheder og religiøse rettigheder fra internationale menneskerettighedsorganisationer.

Filippinernes regering lader til at være ude af stand til, og i mange tilfælde uden vilje til, at udvise den nødvendige beslutsomhed, både til at efterforske disse menneskerettighedskrænkelser og retsforfølge gerningsmændene effektivt og med alle midler. I dette beslutningsforslag ønsker vi at udtrykke vores alvorlige bekymring over for den filippinske regering over tingenes sørgelige og bekymrende tilstand i deres land. Samtidig ønsker vi at sende et stærkt signal om, at EU ikke vil se passivt til, mens menneskerettighedssituationen fortsat forværres i Filippinerne. Vi vil træffe alle nødvendige foranstaltninger, såfremt vi ikke ser udviklingen bevæge sig i en positiv retning så snart som muligt.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), forslagsstiller. - (DE) Fru formand! FN's særlige rapportør, Philip Alston, har i sin rapport af 22. marts til FN's Menneskerettighedsråd i utvetydige vendinger forklaret, hvad de udenretlige henrettelser i Filippinerne handler om. Som det er formuleret i det fælles beslutningsforslag, er ofrene for disse udenretlige henrettelser oppositionsmedlemmer, gejstlige, fagforeningsledere, bønder, journalister, advokater, menneskerettighedsaktivister osv., men også vidner til andre udenretlige henrettelser, som regeringsrepræsentanter har beskyldt for at være dækorganisation for ulovlige bevæbnede grupper.

Arroyo-regeringen bærer en stor del af ansvaret for mere end 800 politiske drab, siden Arroyo kom til magten i 2001. Som led i den såkaldte opstandsbekæmpelse tyer den filippinske hær og det filippinske politi også til politiske drab som et middel. I kapitlet Orders of Battle i rapporten bliver det ved hjælp af dokumenter fra Armed Forces of the Philippines klart dokumenteret, at de udenretlige henrettelser hører til hærens og politiets strategi. Disse slagordener, som Armed Forces of the Philippines handler i henhold til og som ofte også bliver iværksat af Filippinernes nationale politi, indebærer en militærkamp mod politiske modstandere.

Nu vil De Kristelige Demokrater åbenbart have fjernet enhver henvisning til "den rolle, som hæren spiller i disse drab" fra det fælles beslutningsforslag. Det er intet mindre end skandaløst. Det ville ikke kun være et slag i ansigtet på De Forenede Nationer og deres særlige rapportør, men også et slag i ansigtet på ofrene og deres venner og pårørende. I rapporten fra FN's særlige rapportør hedder det endvidere: "Newspapers carry almost daily reports of senior military officials urging that such groups be neutralized and calling upon the populace to recognize that to support their candidates in the upcoming elections would be to support the enemy." Det kan ikke blive mere tydeligt, og jeg anmoder om ikke at fjerne den nævnte passage fra beslutningsforslaget, så Parlamentet sender et klart signal.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Fru formand! Lige før afholdelsen af et vigtigt valg som lokalvalget og parlamentsvalget i Filippinerne er det relevant og belejligt at diskutere nogle af landets vigtigste problemer, især den bekymrende optrapning i de udenretlige forbrydelser og drab. Der er allerede begået mere end 800 siden, at præsident Arroyo overtog magten i øhavet i 2001, og langt de fleste af disse er endnu ikke blevet straffet.

Den nuværende situation viser et klart mønster for de politiske drab i Filippinerne, hvorfor det er nødvendigt at opfordre regeringen i Manila til at træffe relevante foranstaltninger med det formål at få bugt med truslerne og forfølgelserne af medlemmerne af oppositionen, journalister, bønder, der kræver deres ret i forbindelse med den igangværende landbrugsreform, menneskerettighedsforkæmpere og endog vidner i retssager mod deres voldsmænd.

Adskillige menneskerettighedsorganisationer, bl.a. Food First Information and Action Network (FIAN), har i lang tid gjort opmærksom på, at de nationale landbrugsreformprogrammer f.eks. ikke bliver gennemført, hvilket får mange jordbesiddere til at nægte at overdrage jorden til landmændene. Det voldsklima, der er knyttet til denne situation, har allerede betydet, at mindst 38 bondeledere er blevet myrdet.

Vi glæder os over, at præsidenten har forpligtet sig over for princippet om "nultolerance" i forbindelse med overtrædelser af menneskerettighederne, men omfanget af disse kræver meget mere ambitiøse handlinger, især når der er flere nationale og internationale rapporter, der hævder, at dele af hæren og politiet er direkte involveret i nævnte overtrædelser. Blandt disse rapporter indtager erklæringerne fra Melo-kommissionen og Philip Alston, FN's Menneskerettighedsråds særlige rapportør om udenretlige henrettelser, en særlig plads.

Situationen er særlig bekymrende på Bontoc-halvøen, hvor hundredvis af landmænd kæmper med omfattende forfølgelser og fysisk vold fra bevæbnede, private gruppers side.

Endelig synes jeg, at det er relevant at notere sig den indsats, som forhandlingspanelet vedrørende fredsprocessen har gjort, samt den meddelelse, som regeringen er kommet med om at sikre en omfattende selvbestemmelse for Mindanao-befolkningen.

Derudover vil jeg endnu en gang give udtryk for de forbehold, som vi er mange, der har over for optagelsen på EU's terrorliste af visse grupper, f.eks. Det Ny Folks Hær, eftersom det ikke bidrager til de kommende fredsforhandlinger, men snarere vanskeliggør dem.

Sådan som flere internationale organisationer og institutioner, som forsvarer og fremmer menneskerettighederne, har anmodet os om, håber vi, at denne hastebeslutning kan bidrage til, at den filippinske regering indtager en mere fast holdning i bekæmpelsen af de politiske drab, samtidig med at den garanterer de truede personers sikkerhed, især landmændenes og de politiske aktivisters, samt menneskerettighederne.

  Thomas Mann (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Fru formand! Om to uger vil der blive afholdt valg i Filippinerne. Risikoen for, at de indenrigspolitiske konflikter vil eskalere, vokser. Siden 2006 er, som de foregående talere har nævnt, journalister, menneskerettighedsaktivister, advokater, bønder og gejstlige blevet dræbt. Det er fortsat uklart, hvem gerningsmændene er. Men det står klart, at drabene altid følger det samme mønster. Myndighederne er ikke i stand til at efterforske tilstrækkelig grundigt. Justitsvæsenet er overbelastet, underfinansieret og ineffektivt. Der sker så få domfældelser, at man næsten kan tale om, at der hersker et klima af straffrihed.

Præsident Arroyo og regeringen er sig situationens alvor bevidst. Der er blevet oprettet en særlig politiindsatsstyrke, og den uafhængige Melo-kommission er blevet nedsat, hvis anbefalinger har ført til, at præsidenten har bestemt, at efterforsknings- og tiltaleprocesserne skal styrkes, at der skal oprettes særlige domstole og etableres vidnebeskyttelsesprogrammer. FN's særlige rapportør, Philip Alston, havde i februar lejlighed til at udspørge de ansvarlige og de berørte. Jeg tilslutter mig hans krav om, at beskyldningerne om, at dele af militæret eller enkelte personer i hæren er involveret, skal undersøges. EU bør tilbyde både teknisk bistand og stille personel til rådighed, så drabene kan blive opklaret og justitssystemet kan blive varigt forbedret.

  Michał Tomasz Kamiński (UEN), forslagsstiller. - (PL) Fru formand! Situationen i Filippinerne er meget bekymrende. Om to uger er der valg, som til dels vil omfatte valget af nye senatorer. Desværre er situationen i Filippinerne igen nået dertil, at hvor valg i andre lande til en vis grad er en fejring af demokratiet og er forfriskende, selv om de skaber spændinger, så skriver den filippinske presse kun om, hvor mange mennesker der vil blive dræbt, og hvor voldeligt det forestående valg vil blive. Det har foregået i over et halvt år og er noget, jeg har fulgt tæt. Det er et dårligt varsel for landet.

Jeg har besøgt Filippinerne i år og forsøgte at sætte mig ind i situationen. Jeg vil gerne sige, at i Filippinerne hører man godt efter, hvad der bliver sagt fra EU, og det er godt, at Parlamentet er så kritisk over for enhver vold, der kan opstå i forbindelse med den politiske proces. Vi burde helt klart opfordre den filippinske regering til at styrke indsatsen for at forhindre, at politiske drab er et fast indslag i valgkampen i landet. Desværre er det et meget ekstremt eksempel på det politiske landskab i det smukke land, som fortjener at leve i demokrati ligesom os. Det glæder mig, at der er så mange medlemmer af Parlamentet, som deler dette synspunkt og støtter vores fælles erklæring.

  Charles Tannock, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Gloria Arroyos overtagelse af præsidentposten i Filippinerne efter tidligere præsident Estradas rigsretssag for anklager om korruption og det efterfølgende valg af hende i maj 2004 har ført til visse forbedringer i landet, især hvad angår sikkerhed. Den filippinske regering har fået begrænset islamiske terroristers militære effektivitet i de sydøstlige områder og har forhandlet en fredsaftale på plads med én gruppe og en våbenhvile, der stadig holder, med en anden. Desværre er der i nogen tid foregået en række skumle udenretlige henrettelser, angiveligt udført af sikkerhedsstyrkerne. Regeringen har med rette erkendt, at det er en meget alvorlig sag, og har givet ordre til en passende efterforskning.

Den førte i februar i år til en række anbefalinger fra dommer Melos uafhængige kommission, der blev nedsat med det specifikke formål at gøre noget ved problemet, fulgt op af en sekspunktsplan, som regeringen støtter, der skal sætte en stopper for yderligere overtrædelser af menneskerettighederne og de nuværende forhold, hvor forbrydelser ikke får nogen konsekvenser. Jeg hilser denne tilgang varmt velkommen, især nedsættelsen af en særlig politistyrke, Usig, der skal bringe magtfulde personer, som har beordret overtrædelser af menneskerettighederne, for retten.

  Günter Nooke, formand for Rådet. - (DE) Fru formand! Filippinerne har ratificeret de centrale internationale menneskerettighedspagter og -konventioner. Den filippinske regering respekterer principielt borgernes menneskerettigheder. Det er også værd at bemærke, at dødsstraffen blev afskaffet i juni 2006. Det har EU arbejdet for igen og igen.

Alligevel er der grund til bekymring. I 2006 er drabene på og bortførelserne af journalister, vestreorienterede politiske aktivister, borgerretsforkæmpere og gejstlige steget væsentligt i hele landet. Oppositionen har berettet om udenretlige henrettelser og holder regeringen og sikkerhedsapparatet ansvarlig. Regeringen bliver i det mindste beskyldt for ikke at opklare forbrydelserne med den fornødne beslutsomhed. Regeringen tilbageviser disse beskyldninger og formoder i det mindste til dels udrensninger internt i den militante venstreorienterede lejr.

Det mest prominente seneste offer var biskop Alberto Ramento, som var meget regeringskritisk. Drabet på ham blev erklæret for opklaret allerede dagen efter, det var begået. Det var angiveligt et rovmord begået af unge. Biskoppens nærmeste har sået stærk tvivl herom og kritiseret den utilstrækkelige og uprofessionelle bevissikring.

Præsident Arroyo nedsatte kort før sin rejse til Europa i sommeren 2006 en kommission, som med den tidligere dommer ved højesteret, José Melo, i spidsen skulle undersøge drabene på politisk aktive regeringskritikere. Melo-kommissionens rapport blev offentliggjort i februar 2007 efter massivt offentligt pres. Rapporten bekræftede anklagerne om manglende vilje til at opklare sagerne og placerede hovedansvaret hos hæren. En undersøgelse foretaget af FN's særlige rapportør Alston når frem til samme konklusion.

Gennem sine ambassadører i landet og i forbindelse med politiske møder som led i menneskerettighedsdialogen med Filippinerne har EU gentagne gange bragt problemet på bane. Herefter og efter offentligt pres fra det aktive filippinske civilsamfund præsenterede regeringen offentligt de hidtil trufne foranstaltninger, erkendte mangler og bad EU om støtte med henblik på at oprette særlige domstole og særlige anklagemyndigheder, styrke vidnebeskyttelsen, styrke sikkerhedsstyrkernes tekniske og retslige muligheder samt styrke deres bevidsthed om at respektere menneskerettighederne.

Efter invitation fra den filippinske regering er en EU-mission for øjeblikket i Filippinerne for at undersøge forudsætningerne for denne anmodning. Desuden skal den nationale menneskerettighedskommission og civilsamfundet styrkes med henblik på at holde øje med situationen. Ud over drabene på og bortførelserne af regime- og regeringskritikere rejses der alvorlige beskyldninger om tortur, forsvundne personer, ulovlige anholdelser, menneskehandel og misbrug af kvinder og børn i Filippinerne. Frem for alt i den militære konflikt med forskellige kommunistiske og separatistiske oprørsgrupper og i kampen mod terrorisme begår politiet og militæret regelmæssigt menneskerettighedskrænkelser, og også medlemmer af ekstremistiske grupper begår voldshandlinger.

  Joaquín Almunia, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen følger udviklingen i Filippinerne meget nøje. I forbindelse med kontakter på højt plan i den seneste tid - herunder mødet mellem kommissionsformand Barroso og præsident Arroyo i september sidste år og mellem kommissær Ferrero-Waldner og udenrigsminister Romulo i marts - har vi opfordret de filippinske myndigheder til at fremme deres økonomiske og sociale reformer, men givet udtryk for alvorlig bekymring over den skarpe stigning i udenretlige henrettelser. Vi har også gjort det klart, at vi støtter fredsprocessen på Mindanao.

Det, der først og fremmest ligger os på sinde, er at få stoppet de udenretlige drab, og at de forbrydelser, der er blevet begået, bliver ordentligt efterforsket og gerningsmændene behørigt retsforfulgt, baseret på konklusionerne i dommer Melos og professor Alstons rapporter.

Derfor reagerer Kommissionen sammen med medlemsstaterne positivt på en anmodning fra den filippinske regering om teknisk hjælp med efterforskningerne. Eftersom de områder, der er bedt om hjælp med, er ret forskellige, er vi ved at forberede en behovsvurderende mission med deltagelse fra medlemsstater og Kommissionen, som vil besøge Filippinerne til maj for at tage sagen op direkte med myndighederne og andre interesserede grupper, herunder det civile samfund. Kommissionen finansierer størstedelen af omkostningerne til missionen og har spillet en førende rolle i forberedelserne af den.

Konklusionerne af missionen burde skabe grundlag for, at EU kan mobilisere effektiv støtte til efterforskningerne. Vi vil naturligvis forsøge at koordinere tæt med FN's rapportør om udenretlige henrettelser, professor Alston. Det glæder mig meget, at Parlamentet har udtrykt støtte. Vi må fortsat opfordre myndighederne til at sikre, at efterforskningerne udføres på tilfredsstillende måde, og at gerningsmændene bliver betimeligt retsforfulgt.

Det er Kommissionens synspunkt, at der sker fremskridt i fredsprocessen på Mindanao. En formel fredsaftale er måske ikke langt væk. I øjeblikket yder vi betydelig indirekte støtte i form af hjælp med udvikling af og sundheden i landdistrikterne og forbedring af livsgrundlaget. Vi har givet udtryk for, at vi er villige til at yde væsentlig direkte hjælp, når parterne er tættere på at underskrive en formel fredsaftale.

Hvad angår det andet oprør, der har forbindelse til NPA, bør vi vedblive med at opfordre de filippinske myndigheder til at genåbne fredsforhandlingerne og tillade, at dem, der er villige til at nedlægge deres våben til fordel for politik, kan gøre det, samtidig med at det sikres, at den nye sikkerhedslovgivning gennemføres med fuld respekt for menneskerettighederne.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik.

  Simon Coveney (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Før vi går over til afstemningen, har jeg en ganske kort bemærkning til forretningsordenen. På min gruppes vegne anerkender og bifalder jeg, at vi for første gang under en uopsættelig forhandling har nydt Rådets involvering og bidrag.

(Bifald)

Jeg håber, at denne positive præcedens vil fortsætte. Den er yderst kærkommen, og jeg ved, at især den tyske delegation har arbejdet hårdt på at sørge for, at det ville ske. Jeg takker Rådet for at være til stede, og jeg håber, det vil fortsætte.

  Formanden. - Tak. Også tak til hr. Nooke.

(1) Se protokollen.