Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 9. maj 2007 - Bruxelles

12. Topmøde EU/Rusland (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om topmøde EU/Rusland.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Før jeg helliger mig vores egentlige emne, vil jeg ganske kort kommentere den foregående diskussion. Formandskabet og dermed også EU har reageret rettidigt på konflikten - også på baggrund af en EU-medlemsstats suverænitet - men har også samtidig vist solidaritet og - som fru Zimmer var inde på - bidraget til en nedtrapning. Det vil naturligvis også fortsat være vores opgave.

Vi fejrer i dag, den 9. maj, Europadagen. Den 9. maj er et symbol for den europæiske enhed. Siden Robert Schumans forslag om at oprette et europæisk fællesskab for kul og stål har Europa tilbagelagt en lang og vanskelig, men efter min mening også succesrig vej frem til det nuværende EU med 27 medlemsstater. I dag har EU realiseret en grad af stabilitet og velstand, som verden misunder os. Uden politisk klogskab og strategisk tålmodighed ville denne historiske succes ikke have været mulig.

Disse to ting er der også brug for, når det gælder udformningen af relationerne mellem EU og Rusland. EU betragter med rette Rusland som en partner og nabo, som vi er forbundet med af et strategisk anlagt samarbejde. Der er næppe noget andet land, som EU har så omfattende og intensive forbindelser med som Rusland. Det er en grundlæggende erkendelse i den europæiske historie, at varig stabilitet og velstand i Europa kun kan sikres i samarbejde med Rusland. Også de store globale udfordringer kan vi i sidste ende kun overkomme i fællesskab. Det gælder kampen mod den internationale terrorisme, forhindring af udbredelsen af masseødelæggelsesvåben og risikoen for en global klimaændring. I forbindelse med de internationale konflikter - uanset om det er i Kosovo, i Iran eller i Mellemøsten - er et tæt samarbejde mellem EU og Rusland uomgængeligt, hvis vi vil have succes.

Vores fælles interesser og den gensidige afhængighed er i globaliseringens tidsalder langt vigtigere end det, der skiller os. Det gælder f.eks. på energiområdet. Her glemmer man ofte, at Rusland for 80 % af gaseksportens vedkommende er afhængig af EU som forbruger. Rusland har brug for samarbejde med EU om den højst tiltrængte modernisering af Ruslands erhvervsliv. Og EU selv har en fremtrædende interesse i at knytte Rusland yderligere til sig. Omvendt er EU, som præsident Putin med rette har sagt ved flere lejligheder, Ruslands drømmepartner. Med EU mener han naturligvis alle 27 medlemsstater.

De fire områders politik, som er aftalt med Rusland, udgør grundlaget for dette samarbejde, som bygger på sammenknytning. Det tyske EU-formandskab vil derfor benytte topmødet mellem EU og Rusland den 18. maj i Samara til yderligere at styrke og udbygge partnerskabet med Rusland. Vi vil ikke nøjes med en ren meningsudveksling, tværtimod skal der fra dette topmøde udgå positive signaler for en styrkelse af samarbejdet med Rusland. Det arbejder vi derfor udtrykkeligt fortsat på. Vi ved, at vi senest på topmødet må tage fat på forhandlingerne om en efterfølgeraftale for den nuværende partnerskabs- og kooperationsaftale.

Sammen med Kommissionen arbejder det tyske formandskab fortsat af alle kræfter på at opnå en løsning på det endnu uløste spørgsmål om det russiske importforbud for polske landbrugsprodukter. Efter de mange samtaler, der har fundet sted mellem Kommissionen, Polen og Rusland, er tiden nu inde til, at Rusland nævner en dato for ophævelsen af importforbuddet. Påbegyndelse af forhandlinger om en ny, strategisk anlagt aftale ville være et vigtigt politisk signal om, at begge parter fortsat arbejder engageret på at videreudvikle deres partnerskab. Dette må ikke mislykkes på grund af et teknisk spørgsmål.

Det er i vores fælles interesse at skabe et nyt grundlag for relationerne mellem EU og Rusland og formulere nye fælles perspektiver. Det gælder f.eks. for udvikling af et energipartnerskab mellem EU og Rusland på grundlag af pålidelige regler og rammebetingelser. Præsident Putin forsikrede i oktober sidste år i Lahti, at disse principper vil komme med i den nye aftale. Allerede på topmødet mellem EU og Rusland vil vi gerne tale med den russiske regering om, hvordan vi også fremover kan undgå irritationer på energiområdet og forhindre afbrydelser i forsyningen. En vigtig forudsætning for dette vil være, at der etableres en tidlig advarselsmekanisme.

Energipolitikken hænger tæt sammen med klimapolitikken. Derfor er klimaændring og sikkerhed spørgsmål, som bør tages op på topmødet. Som De ved, er EU villig til at reducere udledningen af drivhusgas med 30 % inden 2020, hvis andre industristater påtager sig lignende forpligtelser. Derfor ville det være en stor succes, hvis vi kunne få Rusland med på denne idé.

Partnerskabet mellem EU og Rusland handler imidlertid også om andet end energi og økonomiske spørgsmål. Inden for uddannelse, forskning og kultur ligger der et stort og langtfra udnyttet potentiale for at intensivere forbindelserne mellem EU og Rusland. Netop på disse fremtidsområder kan begge parter profitere af en større sammenknytning og netværksdannelse. Her ligger der for EU en særlig chance for at ledsage Ruslands transformation med hensyn til europæiske værdier. Derfor vil vi gerne benytte topmødet til at sætte et udvidet samarbejde på disse områder i gang, f.eks. ved at styrke den akademiske udveksling og forskningssamarbejdet.

Styrkelsen af sikkerheden i Europa kræver et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem EU og Rusland. Vi ved, at dialogen med Rusland om dette emne ikke altid har været let i den seneste tid. Vi har med bekymring hørt de russiske udtalelser om et moratorium for OSCE-traktaten. Her må der - ligesom i diskussionen om raketforsvaret - gøres alt for at undgå en ny spiral af mistillid, for kun gennem gensidig tillid og praktisk samarbejde vil det lykkes at forankre en varig sikkerhed i Europa.

Derfor vil vi også fortsat forsøge at overbevise Rusland om, at det skal medvirke til at finde en løsning på spørgsmålet om Kosovos fremtidige status på grundlag af Ahtisaari-planen. Det ville være et afgørende russisk bidrag til den europæiske sikkerhed. Konstruktiv medvirken fra Ruslands side er også afgørende for fremskridtene i de såkaldte frozen conflicts i Moldova og det sydlige Kaukasus.

Et virkeligt partnerskab omfatter også dialog om kontroversielle spørgsmål. Derfor - det vil jeg gerne understrege her - vil vi i Samara også tale om Ruslands indre udvikling. Den har netop i den seneste tid ført til kritiske spørgsmål og bekymring i EU. Det gælder især for mediernes situation og for civilsamfundet. De russiske myndigheders hårde fremfærd mod demonstranterne i Moskva, St. Petersborg og Nizjnij Novgorod er kun et eksempel på en udvikling, som mange generelt opfatter som problematisk, og som ikke kan accepteres.

Den 3. maj fandt de femte menneskerettighedskonsultationer mellem EU og Rusland sted i Berlin. EU gav udtryk for sin bekymring især med hensyn til retten til ytrings- og forsamlingsfrihed, specielt forud for parlaments- og præsidentvalget i Rusland. EU udtrykte klart sin bekymring med hensyn til situationen for de russiske ngo'er og civilsamfundet efter indførelsen af loven om ngo'erne aktiviteter og ekstremismeloven. Naturligvis blev også konkrete tilfælde af overtrædelser af menneskerettighederne og situationen i Tjetjenien samt bekæmpelsen af tortur og mishandling taget op. Også her gælder det, at vi ikke kritiserer for kritikkens skyld, men fordi en god og sund udvikling i Rusland ligger os på sinde.

EU har en meget stor interesse i et stabilt og stærkt Rusland, som i sin udvikling orienterer sig efter europæiske værdier uden at fornægte sine egne traditioner. Hertil hører også et positivt forhold til Ruslands naboer, som er præget af åben dialog og godt samarbejde, men ikke af pres. Derfor har vi som formandskab - også til gavn for vores EU-partner Rusland - arbejdet for en vellykket nedtrapning af konflikterne. Således lykkedes det ved vores mellemkomst at få bragt de uholdbare tilstande ved den estiske ambassade i Moskva til ophør. Vi vil fortsætte denne ikke altid lette dialog med Rusland, netop omkring dets baltiske naboer.

Moderniseringen af Rusland vil i sidste ende kun kunne lykkes, hvis man også styrker de demokratiske og retsstatslige værdier og principper, som EU og Rusland i fællesskab bekender sig til i FN, Europarådet og OSCE. Det er en europæisk erfaring, at retssamfundet og et kritisk og levende civilsamfund er forudsætning for god regeringsførelse. Hele Europas fremtidige udvikling afhænger altså i afgørende grad af, at det lykkes at udvikle et omfattende strategisk partnerskab mellem EU og Rusland.

Det er et historisk projekt, som kræver strategisk tålmodighed og realisme på begge sider. Denne realisme omfatter også indsigt i, hvad der kan lade sig gøre, og bestræbelser for at opnå fremskridt skridt for skridt. Det bliver ikke uden vanskeligheder, ligesom på så mange andre områder. Alligevel har hverken EU eller Rusland et realistisk alternativ til dette samarbejde som partnere. At vælge denne vej er vores fælles europæiske ansvar.

(Bifald)

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! I betragtning af den lidet tilfredsstillende tilstand i forholdet mellem Rusland og EU anser Kommissionen det for nødvendigt at komme med nogle principielle bemærkninger i denne debat.

For det første er Rusland vores strategiske partner nr. 1 i Europa. For det andet har vi al mulig interesse i at have Rusland som en stabil og pålidelig partner, ligesom vi også vil være en sådan partner for Rusland. For det tredje er vi overbevist om, at vores partnerskab trives bedst, hvis det på begge sider bæres af en utvetydig bekendelse til demokrati, retssamfund og menneskerettigheder samt af en konstant bestræbelse på at gennemføre dem. For det fjerde er vores relationer til naboer og andre folk uden for Europa ikke værdifri, de bygger tværtimod på vores fælles opfattelse af værdier og vores værdisystem. Det er grunden til, at Europa for så mange uden for vores egne grænser er blevet til et håbets kontinent. Det vil vi holde fast i.

Topmødet finder sted på et kritisk tidspunkt. Med udsigt til det forestående valg til statsdumaen og til præsidentvalget er Moskvas fokus rettet mod en gnidningsløs magtoverdragelse. Derfor befinder forholdet til Vesten generelt og forholdet til EU sig i en vanskelig fase.

Der er mange punkter på den aktuelle dagsorden, hvor vi har forskellige standpunkter. Jeg minder om spørgsmålet om Kosovos fremtid og om spørgsmålet om raketforsvaret og de konventionelle styrker i Europa. Det er alt sammen spørgsmål, som i øjeblikket står højt på dagsordenen. Naturligvis handler det også hele tiden om sikker energiforsyning til alle EU's medlemsstater.

I denne situation er det vigtigt, at vi holder os EU's mere langsigtede interesser i forholdet til Rusland for øje. Vi er ikke kun naboer med en lang fælles historie, vi er også på mange områder afhængige af hinanden. Vi er langt det største eksportmarked for Rusland, og Rusland er vores vigtigste energileverandør. Intet vigtigt udenrigspolitisk spørgsmål i Europa kan løses, uden at vi er enige. Det forudsætter en konstant og konstruktiv dialog, hvor vi beslutsomt forsvarer vores interesser og værdier, men hvor vi samtidig i fællesskab skal forsøge at opnå enighed.

På topmødet stræber vi fortsat efter at indlede forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og Rusland. Denne aftale skal erstatte den eksisterende partnerskabs- og kooperationsaftale. Begge parter turde have en stærk fælles interesse i denne aftale. Den kan og skal løfte vores relationer op på et nyt, højere trin og give disse relationer mulighed for at folde sig helt ud.

Kommissionen har arbejdet intenst for at opnå en ophævelse af det russiske importforbud for polske kød- og planteprodukter. Jeg vil i denne forbindelse gerne sige, at Kommissionen mener, at det russiske importforbud er uforholdsmæssigt og uberettiget. Vi forventer derfor nu et entydigt, konstruktivt signal fra Rusland, dvs. en klar tidshorisont for en fuldstændig ophævelse af disse foranstaltninger, også selv om det skulle kræve flere skridt.

Topmødet bliver ikke nogen afslutning. Det er en del af en lang udvikling, og vi vil fortsat arbejde for at opnå fremskridt i gennemførelsen af de fælles områder, som vi aftalte med hinanden allerede for flere år siden. På topmødet må vi udtrykke vores bekymring over situationen for menneskerettighederne og retsstaten i Rusland. Begrænsningen af pressefriheden og angrebene på journalister, begrænsningen af ngo'ers og oppositionspolitikeres handlefrihed samt situationen i Tjetjenien og i Nordkaukasus blev drøftet indgående under menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland i sidste uge. Det er særligt vigtigt, at Rusland inviterer observatører fra OSCE til valgene.

Ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden er hjørnesten i demokratiet, et demokrati uden indskrænkninger. Vi forventer, at Rusland som medlem af familien af demokratiske nationer garanterer disse frihedsrettigheder.

Jeg vil på dette sted også gerne komme med en kommentar til den diskussion, der netop blev ført om krisen i forholdet mellem Rusland og Estland. Mange talere har beskrevet, hvad der er sket. Det behøver jeg ikke gentage. Estland kan i konflikten med Rusland stole på solidariteten fra sine partnere i EU og på EU's institutioners solidaritet. Det mener jeg også, vi har vist. Denne solidaritet skal opretholdes, hvis der skulle ske yderligere indblanding i Estlands indre anliggender, hvad enten det er i form af computerangreb eller ved krav om den estiske ministerpræsidents tilbagetræden fra delegationer i Dumaen.

Vi vil aldrig mere tillade, at nogen forsøger at drive en kile ind mellem EU og en af dets medlemsstater. Krisen viser, at fortidens europæiske krige stadig kaster deres skygge på os. Alle Europas folk har deres egne historiske erfaringer og deres egen måde at håndtere dem på. Man kan kun ønske, at dette altid sker i respekt for de andres erfaringer. Når der er forskellige opfattelser, er det virkelig kun samtalen, der hjælper, intet andet.

Topmødet er en lejlighed til at sætte fornyet skub i processen med Ruslands optagelse i WTO. EU er en af de førende forkæmpere for dette mål, som helt klart er i begge parters interesse. På energiområdet stræber vi på topmødet efter at opnå enighed om at oprette en tidlig advarsels- og konsultationsmekanisme, som sikrer, at informationer om risikoen for en mulig afbrydelse af energileverancerne bliver udvekslet tidligt nok, så en forsyningskrise kan undgås. Her skal transitlandene inddrages i det nødvendige omfang.

På topmødet bør det også aftales at prioritere bekæmpelsen af klimaændringen. Det er vigtigt, at Rusland så hurtigt som muligt godkender og påbegynder fælles gennemførelsesprojekter med investorer fra EU i forbindelse med Kyoto-protokollen. Vi vil også opnå, at vi samarbejder på konferencen på Bali til december om at få indledt internationale forhandlinger om en omfattende klimaaftale for tiden efter 2012. Det er i vores fælles interesse, at lande med store udledninger af skadelige stoffer - som USA, Kina og Indien - bliver inddraget i denne vigtige forhandlingsproces, så den globale udfordring kan blive taget op.

Rusland er en vigtig partner, når det gælder om at løse vanskelige udenrigspolitiske spørgsmål. Diskussionerne om internationale spørgsmål på topmødet forventes at blive koncentreret omkring Kosovo, Iran og Mellemøsten. Her må begge sider engagere sig konstruktivt i de relevante multilaterale fora for at finde holdbare løsninger.

Hvad vores fælles nabolag angår, så vil vi gøre det klart, at Republikken Moldova og Georgien er EU's naboer. Vi har en større interesse end nogensinde i, at der bliver fundet løsninger på de såkaldte indefrosne konflikter, og man bør i denne forbindelse benytte de internationale rammer, som både Rusland og EU og mange af EU's medlemsstater er med i. Vi håber især, at der kan gøres fremskridt med hensyn til Transnistrien og Nagorny-Karabakh.

Lad mig endnu en gang understrege, at Kommissionen fortsat vil føre en konstruktiv samarbejdspolitik med Rusland som vores strategiske partner og nabo. Denne politik skal bygge på fælles interesser og værdier. Vi mener, at det er i Ruslands egen interesse at samarbejde konstruktivt med både EU og EU's medlemsstater på dette grundlag.

  Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Gloser, hr. Verheugen, mine damer og herrer! Kan vi på en og samme tid stå fast på vores værdier og principper og arbejde tæt sammen om så vigtige emner som energi, klimaændringer, tiltrædelse til WTO, visumpolitik og samarbejde i vores fælles naboområde? Svaret på det spørgsmål bør ikke variere i henhold til den partner, som vi taler om, når det drejer sig om EU's forbindelser med denne partner. Ja, EU skal i sine forbindelser til Rusland indtage en åben holdning med fokus på dialog, men EU skal også give udtryk for sine ofte alvorlige bekymringer, hvad angår menneskerettigheder, og navnlig hvad angår ytringsfrihed og behandling af mindretal.

I dag den 9. maj fejrer vi årsdagen for Schuman-erklæringen. Hvilken betydning har sådanne årsdage, hvis EU i sin forenede form ikke er i stand til at holde sine humanistiske rettigheder i hævd? I vores forbindelser med en så strategisk vigtig partner som Rusland er den seneste udvikling i landet en kilde til alvorlig bekymring. Min gruppe føler således, at den russiske regerings attitude i forbindelse med de estiske myndigheders flytning af et sovjetisk monument er fuldstændig uacceptabel. Der er fra Ruslands side her tale om en reel krænkelse af en EU-medlemsstats suverænitet, hvilket kræver, at vi reagerer med stor alvor. Det er, hvad vi har gjort i dag. Rusland må ikke tro, at ved at anlægge en sådan attitude vil det lykkes at splitte os. I dag er vi alle estere.

Desuden har min gruppe uforbeholdent fordømt den skærpede kurs over for demonstrationer i Moskva. Vi tager afstand fra mordet på journalisten Anna Politkovskaya i slutningen af 2006, forgiftningen af Alexander Litvinenko og de gentagne angreb på både ytringsfriheden og pressefriheden. Endelig er de alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i Republikken Tjetjenien, snigmord, tvungne forsvindinger, tortur, gidseltagninger og vilkårlige tilbageholdelser fortsat en realitet, som EU ikke må acceptere.

Mine damer og herrer, i alle disse spørgsmål har EU pligt til at tale uden omsvøb, få nogle afklaringer og frem for alt opnå en holdningsændring og en politisk ændring. Det er vores gensidige pligt at skabe betingelserne for afbalancerede forbindelser og arbejde mod oprettelsen af et stabilt geopolitisk miljø, der er så harmonisk som muligt. Verden har ændret sig. Vi befinder os ikke længere i koldkrigstiden, men i en tid med samarbejde og med udvikling af konkrete politikker, og disse politikker kan kun være gunstige for væksten, beskæftigelsen og den langsigtede stabilitet på vores kontinent.

Jeg opfordrer Kommissionen og Rådet til at udarbejde fælles initiativer sammen med Rusland med henblik på at styrke sikkerheden i naboområdet - en fælles håndtering af krisen i Ukraine og i Belarus og en fælles indsats for at løse konflikterne i Nagorny-Karabakh, i Moldova og i Georgien under respekt af staternes fulde territoriale integritet. Jeg så også gerne, at forhandlingerne om en ny rammeaftale mellem EU og Rusland blev genåbnet snarest muligt, for så vidt som Rusland indvilliger i at forholde sig som en egentlig partner. Jeg lykønsker det tyske formandskab med sin store indsats i den forbindelse, og jeg opfordrer vores russiske partnere til at holde op med at lægge økonomisk pres på vores medlemsstater.

Jeg vil gerne understrege betydningen af en russisk tiltrædelse til WTO i den nærmeste fremtid. Tiltrædelsen vil sende et vigtigt signal om tillid til investorerne, den vil stimulere væksten i Rusland og også styrke vores samhandel, og den vil tvinge Rusland til at overholde reglerne. EU vil imidlertid kun kunne støtte denne udvikling, såfremt der sker større forbedringer og kommer større ro omkring forbindelserne. Lad os ikke forspilde denne mulighed!

Jeg vil også gerne understrege, at det strategiske spørgsmål om energidialogen med Rusland er meget vigtigt. Jeg vil gerne lykønske kommissær Piebalgs og den russiske energiminister med den nyligt indgåede aftale om en reorganisering af denne dialog. Det er vores pligt, og det er i vores fælles interesse at garantere forsyningssikkerheden og energiefterspørgslen i en tid med større indbyrdes afhængighed. Dette samarbejde - og vi insisterer på dette punkt - skal være baseret på principperne i energichartret og navnlig i transitprotokollen, der findes som bilag til chartret.

Det er gennem sådanne praktiske tiltag til fordel for de russiske indbyggere og indbyggerne i EU, at vi vil overvinde vores forskelligheder. Det er gennem en egentlig dialog, at det vil lykkes os at leve op til globaliseringsudfordringerne, hvis hovedaspekter vil fremstå styrket. Jeg håber, at vi kommer til at styrke dem på gensidig vis.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Er den 9. maj ikke i en vis forstand en symbolsk dag for en forhandling om forbindelsen mellem EU og Rusland? Det er en passende dag for historiske overvejelser, for i EU fejrer vi i dag Europadagen, og i år ser vi endda særligt tilbage på 50 års europæisk samarbejde. I Rusland er den 9. maj den dag, hvor afslutningen af Anden Verdenskrig mindes. En krig, som splittede Europa, men også var begrundelsen for den europæiske integration. Den 9. maj bør faktisk derfor være en dag, hvor vi ser på de fælles erfaringer, som knytter os sammen, erfaringer, som desuden kan danne udgangspunkter for en fælles fremtid.

Desværre ser det ikke så lyst ud. Når vi ser på det forestående halvårlige topmøde mellem EU og Rusland på fredag i næste uge i Samara, må vi desværre konstatere, at omstændighederne for en konstruktiv dialog - som vi faktisk alle sammen ønsker - er ugunstige. Der er selvfølgelig nok at tale om, og - som de forrige talere understregede - er vi stadig overbevist om, at et tæt samarbejde mellem EU og Rusland faktisk er den eneste mulige løsning i fremtiden i betragtning af de interesser, som vi begge har på vores kontinent.

Der er også områder, hvor vi har gjort fælles sag i de forløbne år, og som vi gerne vil fremhæve, f.eks. når det gælder betydningen af Den Internationale Domstol i Haag, Irans og Nordkoreas nukleare ambitioner og måden, hvorpå disse kan modvirkes, og samarbejdet omkring Kyoto-protokollen.

Når jeg ser på de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem Rusland og EU, får jeg ofte at vide, at disse udvikler sig meget gunstigt. Hvordan vi skal videreudvikle vores partnerskabsforbindelse, er imidlertid stadig til en vis grad usikkert.

I vigtige sager har vi stadig ikke kunnet gøre fremskridt. Hvordan kan vi sikre de klare og gennemsigtige energiforbindelser, som vi ønsker? Hvordan passer vores fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne til det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland? Disse ting er af fundamental betydning for os og for min gruppe, og på disse områder kan der ikke gøres indrømmelser i dialogen. Det er efter min mening EU's opgave i Samara at gøre det klart, hvor vi står, især i optakten til nye forhandlinger om en fremtidig partnerskabsaftale. Vi er ligesom andre bekymrede for, at dette topmøde resulterer i mindre, end vi havde forventet for nogen tid siden.

Jeg kan nævne endnu flere sager, som ligeledes er omtalt i det fælles beslutningsforslag. Der er én ting, som jeg også på min gruppes vegne vil understrege, og det er, at vi er bange for og bekymrede over den tiltagende polarisering i optakten til valget til Dumaen senere i år. Det er meget vigtigt, at også EU understreger, at vi ønsker, at valget finder sted frit og demokratisk, og at det ikke er acceptabelt, at oppositionspartier modarbejdes sådan, som det nu sker.

Jeg vil ikke gentage det, der er sagt om Estland. Jeg støtter faktisk alle de foregående talere. Lad os håbe, at Ruslands holdning og adfærd i denne sag ikke er symptomatisk, og at vi klart udtaler, at en gentagelse deraf er uacceptabel for os.

Indtil 1991 var Samara en lukket by, fordi den for en del lå i en af Sovjetunionens strategiske zoner. Vi håber ikke, at det er et forvarsel om mødets atmosfære i næste uge. Jeg tror, begge parter har interesse i endnu en gang at finde ud af, hvad der er vores fælles interesser, især hvad angår EU, uden at forbigå de værdier, som vores partnerskab skal baseres på. Det er også værdier som demokrati, menneskerettigheder og respekt for andre lande.

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! På denne dag i 1945 fejrede Europa Ruslands День Победы - deres sejrsdag - og frihedens, rettens og den menneskelige værdigheds sejr over de nazistyrkers had. Dengang stod vi sammen i en fælles sag. Nu har et symbol på den krig, der førte os sammen, låst os fast i en destabiliserende strid.

Jeg ved, at Kommissionen anbefaler en dialog for at løse hårknuden mellem Tallinn og Moskva over den russiske krigsstatue. Man må imidlertid huske på, at "en dialog er mere end to monologer", som den tidligere amerikanske ambassadør ved CSCE, Max Kampelman, engang sagde.

Når intimidering sejrer over forhandling, kan der ikke længere være normale forhold mellem EU og Rusland. Derfor besluttede min gruppe her til morgen at trække støtten til beslutningsforslaget om topmødet mellem EU og Rusland tilbage. Problemet er ikke, hvad forslaget siger, men hvad det ikke siger. Russerne har brug for et klart signal om, at nu er det nok.

(DE) Hr. Glose, hr. Verheugen! De gav os smukke ord, men kun bløde ord, ingen handling!

(Beifall)

(EN) Hr. formand! Så lad mig komme med et direkte forslag til Dem: Udskyd topmødet, indtil Rusland er villig til at cementere et konstruktivt forhold til EU, og fordøm al vold mod EU's personale og ejendom.

(Bifald)

Vi skal stå sammen med Estland. Vi skal stå sammen med Polen. Demokratisk solidaritet er vigtigere end bilaterale olie- og gasaftaler.

(Bifald)

Og vi må ikke blinke først, hvis vi virkelig ønsker at bevare et pragmatisk samarbejde med Putins regering og skaffe enighed om Kosovos endelige status.

Vi Liberale og Demokrater er særligt bekymrede over Ruslands generalieblad vedrørende menneskerettigheder. Først når en uafhængig dømmende magt, ytringsfrihed og demokrati ikke kun findes som velvalgte uddrag af taler, og når journalister, oppositionspartier og ngo'er kan virke uden frygt for gengældelse, vil Rusland have bevist sin klare forpligtelse til at oprette et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med dets medlemskab af Europarådet og det dokument, som det underskrev på topmødet i Skt. Petersborg.

Arrestationen og tilbageholdelsen af medlemmer af oppositionen, det være sig Kasparov eller Khodorkovsky, peger ikke i retning af nye tider. December måneds valg til Dumaen for ikke at nævne næste års præsidentvalg, bliver en lakmusprøve i denne henseende på samme måde som Ruslands aktioner i Tjetjenien, hvor tortur og hemmelige tilbageholdelser fortsat giver anledning til bekymring.

En dialog kræver fremskridt vedrørende energisikkerhed, hvor udsigten til yderligere voldelige metoder truer, nu hvor Gazprom handler mere om politik end om profit. Vi skylder medlemsstater som Letland og Litauen, der er blevet ofre for energipolitikker, at reagere med mere handling end ord. Det betyder, at vi skal insistere på, at fremtidige aftaler mellem EU og Rusland kædes sammen med principperne i traktaten om det europæiske energicharter og Kyoto-aftalen for at skabe større sikkerhed og en bæredygtig fremtid.

Ja, der er tegn på fremskridt inden for retlige og indre anliggender, hvor vi forhandler om grænseaftaler med de baltiske lande, visumfri rejser og tilbagetagelse af ulovlige indvandrere i tråd med vores fælles strategi.

Der er imidlertid for langt mellem den konstruktive dialogs frugt. I dag skulle "sejrens dag" minde os om, at den indbyrdes afhængighed for bare 60 år siden hjalp os med at klare nogle fælles udfordringer. Det kan den gøre igen, hvis vi har modet til at handle!

(Bifald)

  Hanna Foltyn-Kubicka, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Som en selvstændig nation har Estland fuldt ud ret til selv at betragte sin egen historie. Det har også lov til at flytte monumentet samt de sovjetiske soldaters aske til en kirkegård - hvor de retteligen hører til - under udvisning af behørig respekt for de døde. Ruslands hysteriske reaktion på den estiske regerings suveræne beslutning er en nøje planlagt skinmanøvre. På den ene side prøver Kreml at lægge størst muligt pres på Europa, mens det på den anden side fremprovokerer konflikter som dem i Polen, Georgien og Ukraine. Målet er at skabe indtryk af en fæstning under belejring og få russerne til at samle sig omkring Putin. Det kommende topmøde i Samara bliver derfor en prøve på, hvor samlet Europa står. Jeg har sagt det fra denne talerstol mange gange tidligere, og nu gentager jeg, at EU skal være forenet, det skal tale med én stemme, det skal forsvare sine medlemmer for enhver pris, og det skal tage alle Putins udfordringer op.

  Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg tror, at hr. Daul forsøgte det rigtige, men bare ikke nåede frem til målet. Hvordan plejer man en relation til en politisk magt som Rusland, som i grunden kun opfatter relationer som instrumenter? Rusland er ikke længere Sovjetunionen, men Rusland vil på mange områder føre samme politik som Sovjetunionen. Og det er magtpolitik, ikke en militær, men en økonomisk magtpolitik, og et af instrumenterne er f.eks. energileverancerne.

Det betyder ikke, at vi ikke bør indgå i politiske relationer med Rusland, det betyder kun, at vi ikke må forveksle tingene. Kommissionens og Rådets politiske relationer til Rusland er ikke nogen dialog. Dialog finder kun sted, hvis mennesker kan tale med hinanden, hvis de kan rejse, hvis der finder en udveksling sted mellem civilsamfundene. Politiske strukturer fører ikke nogen dialog, de fører politiske forhandlinger. Det bør man ikke forveksle! Jeg synes, at Graham Watson valgte en rigtig model. Er der mulighed for, at EU i betragtning af den aktuelle russiske magtpolitik, som kun gælder Ruslands interesser - ikke landets, men magtstrukturens, Putin-systemets og det økonomiske systems - kan sende et signal om, at det ikke er den slags politik, vi vil have?

Det er vanskeligt. Jeg påstår ikke, at jeg har løsningen, men én ting står fast: Når en tidligere tysk kansler kan påstå, at Rusland er et pletfrit demokrati, så er det prototypen på den dumhed, som svækker vores politik så slemt. Vi er nemlig ikke i stand til at se, hvilket system, der hersker i Rusland. Vi er nødt til at have politiske relationer til Rusland eller til Saudi Arabien. Der er jo ikke nogen politiker ved sine fulde fem, som ville erklære, at Saudi Arabien var et pletfrit demokrati, hvor man kun hugger den ene hånd af folk, som har gjort noget forkert, i modsætning til to hænder i andre islamiske fundamentalistiske stater.

Det betyder, at vi kun kan skabe en rigtig relation til Rusland, hvis vi her i fællesskab kan nå frem til en rigtig vurdering af Rusland. Til en rigtig vurdering af Ruslands magtpolitik og af Putins autoritære politik. Kun da vil vi kunne forholde os rigtigt, og det betyder ikke, at vi ikke skal forhandle, men det betyder, at vores holdning ikke er nogen venskabsholdning.

Jeg vil ikke have noget politisk venskab med en så autoritær og diktatorisk ledelse som Putins! Vi kan og må pleje politiske forbindelser med Rusland, men det kan ikke være nogen venskabelig forbindelse, hvor vi siger: Okay Putin, fortsæt bare sådan med dit folk. Det må vi sige nej til!

(Bifald)

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand! På en måde er det et spørgsmål om både at blæse og have mel i munden, da nogle EU-medlemsstater ønsker at bevare både gode og dårlige forbindelser med Rusland på samme tid. Det er nødvendigt med gode forbindelser for at få billig gas og olie, mens dårlige forbindelser er nødvendige af indenrigspolitiske årsager.

Vores gruppe ønsker, at EU skal forhandle om en ny partnerskabsaftale med Rusland. Da der er 27 medlemsstater, vil de have forskellige interesser at varetage under forhandlingerne. Det er imidlertid vanskeligt at forstå den form for nationalisme, der forhindrer vores fællesskab med en halv milliard mennesker i at forvalte forbindelserne med EU's nabo på en organiseret måde.

Visse medlemsstater bør ikke tirre Rusland og stole på de andre medlemsstaters solidaritet, hvis de samtidig forhindrer andre lande i at fremme de fælles interesser i forhold til Rusland. Europa må ikke blive polariseret, selv om det er en opfattelig stemning her i Europa-Parlamentet. Vores gruppe kan godt acceptere den fælles beslutning.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne komme ind på Kommissionens nylige initiativ til en plan for Sortehavet, som spiller en overordentlig stor rolle for forbindelserne med Rusland. Hårde og bløde sikkerhedsrisici ligger til grund for Kommissionens initiativ til en sortehavssynergi. Det drejer sig om henholdsvis de fastkørte konflikter i Transnistrien, Sydossetien, Abkhasien og Nagorny Karabakh og om våben- og narkosmugling, menneskehandel og migration, hvilket alt sammen er vigtige emner. Kommissionen og Rådet har derfor taget et godt initiativ, som vil blive drøftet endnu under det tyske formandskab.

Kommissionens initiativ kan imidlertid også ses i lyset af europæiske forsøg på at diversificere energileverancer og rørledninger. Det forlyder, at den russiske regering ikke er særlig begejstret for Kommissionens sortehavsplan. For øvrigt fremgår det af et dokument fra det tyske formandskab - Frankfurter Allgemeine skrev en interessant artikel om det i slutningen af marts - at Moskvas samarbejde er uundværligt for, at de europæiske planer lykkes. Moskva er altså ikke særlig begejstret for dem, men dets støtte er uundværlig. Hvordan agter Rådet og Kommissionen at gribe dette geopolitiske dilemma an i Samara?

  Jean-Marie Le Pen, for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Det siger sig selv, at Estlands rettigheder skal respekteres. Når det er sagt, så kommer den hårdeste kritik af dagens Rusland ofte fra dem, som var mest velvilligt indstillet over for Sovjetunionen.

I årtier har de benægtet dels den fare, som den sovjetiske imperialisme udgjorde for freden og for vores nationers uafhængighed, dels kommunismens totalitære karakter. Kommunisterne, naturligvis, men også mange vesteuropæiske ledere hyldede grundlæggeren af dette forfærdelige system, Lenin, som en humanitær velgører. Hr. Giscard d'Estaing og hr. Chirac gik så vidt som at lægge blomster ved hans mausoleum. I kontrast hertil blev antikommunister, som viste deres solidaritet med folkeslagene i Europa og i øst, dæmoniseret. Denne velvillighed - jeg er ked af at skulle sige det - forsvandt desværre ikke sammen med USSR. Mange af vores kolleger, f.eks. hr. Cohn-Bendit, ville derfor gerne forbyde det polske folk at afskaffe kommunismen i deres land.

I dag er Rusland en fri nation, der ikke er mindre demokratisk end et Europa styret fra Bruxelles, som forsøger at påtvinge os en forfatningstekst, der i 2005 blev forkastet af Nederlandene og Frankrig - af vælgerne. På den anden side og til forskel fra tyrkerne, som dette Bruxelles-styrede Europa ønsker at integrere i EU, er Rusland en stolt europæisk nation, der er udsat for de samme trusler, som hænger over alle Europas nationer, nemlig indvandring og faldende fødselsrater, islamisme og globalisering. Vi kan leve op til disse udfordringer, såfremt vi skaber et andet Europa, nationernes Europa, grundlagt på princippet om national suverænitet, og som strækker sig fra Brest til Vladivostok.

For snart 18 år siden udgjorde jerntæppets fald det første skridt til genforening af vores kontinent. Endnu en barriere skal nedbrydes, nemlig den, som i over tusind år, på begge sider af slægten Theodosius, har adskilt arvingerne til Sankt Benedikt i vest fra arvingerne til Sankt Kyrillos i øst.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Man fejrer bedst den 9. maj ved at gøre det meget klart, at EU går i brechen for alle sine medlemslande, når de trues og chikaneres.

Det skal være et afgørende tema, når vi taler om det kommende topmøde. Det kan ikke være anderledes, for Estland var et af de førende lande i omdannelsen af det gamle Europa til et nyt, fredeligt og demokratisk Europa. Det bør vi alle være dem taknemmelige for. Men det er ikke kun det, for deres frihed og uafhængighed er i dag en udelelig del af vores frihed og uafhængighed. Uden deres uafhængighed har vi ikke nogen uafhængighed. Det skal også være et hovedemne, når vi diskuterer forbindelserne mellem Europa og Rusland.

Det kommende topmøde er vigtigt, men der er fire andre ting, som EU skal sikre sig. Den første er en forståelse af, at hvis ikke man respekterer Estland, så respekterer man ikke EU, og det undergraver alle former for aftaler, som vi kan indgå. Der skal være en gensidig forståelse i alle diskussioner. Ellers vil de mål, vi kan nå, ikke være det papir værd, som de er skrevet på.

For det andet kan man ikke true og chikanere en af medlemsstaterne og så samtidig udvikle forbindelser med et andet. Man kan ikke indgå aftaler om energi, handel og andre områder, hvis ikke de vedrører alle medlemsstater med lige rettigheder og lige muligheder. Vi skal sørge for, at Rusland ikke tror på, og ikke har plads til at tro på, at det kan splitte os på denne måde ved at levere energi til ét land, mens det chikanerer et andet.

For det tredje handler diskussionen om Rusland og Estland ikke om Estland. Den handler om den politiske udvikling i Rusland. Vi skal sikre fremskridt i Rusland for at sikre fremskridt i forholdene mellem EU og Rusland. Hvis ikke vi forsvarer vores uafhængighed, vil vi alle miste en del af den.

  Reino Paasilinna (PSE). - (FI) Hr. formand! Jeg kan forstå, at Estonia-forhandlingen finder sted under næste mødeperiode i Strasbourg. Jeg vil derfor gerne fokusere på de økonomiske spørgsmål på Samara-topmødets dagsorden.

For det første ønsker Rusland at gå fra at være sælger af råvarer til køber af forarbejdede produkter. Der skal først og fremmest investeres i en modernisering af energisektoren, og det kan Rusland ikke gøre alene - det har brug for vores hjælp. For det andet skal eksportindustrien fremmes på internationalt plan, hvilket også kræver vores hjælp. Endvidere skal infrastrukturen moderniseres, hvilket også er et område, hvor vi er de naturlige partnere.

Det er Ruslands målsætninger, men de bliver ikke hurtigt nok opfyldt uden EU's hjælp. I stedet vil landet sakke yderligere agterud i den internationale udvikling. Endvidere vil vi gerne have Rusland til at tilslutte sig vores fælles værdier, retsstatsprincipper og demokrati. Det ønsker vi, og Rusland har brug for en velhavende køber, der er os. Vi har brug for energi. Den gensidige afhængighed er blevet større, ikke mindre.

Jeg tror ikke, at Ruslands modernisering lykkes uden det civile samfund og et udviklende demokrati. Hvorfor ikke? Fordi den moderne teknologi og et samfund baseret på informationsteknologi kræver en god portion kreativitet, og kreativiteten trives ikke under et diktatur, eller i et problematisk politisk klima.

Kreativitet, demokrati og frie medier er helt afgørende for udviklingen af et moderne samfund, hvilket Rusland ønsker. Jeg vil derfor foreslå, at dette sæt af målsætninger også klart præciseres i vores forbindelser og på topmødet i Samara, som hr. kommissær Verheugen også deltager i - forhåbentlig med budskabet om, at vi ønsker en udvikling med Rusland, der er i overensstemmelse med vores mål, og at det har afgørende betydning, hvis denne udvikling skal lykkes.

  Toomas Savi (ALDE). - (ET) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på Ruslands opførsel over for EU i de seneste år. Begivenhederne i Estland - dvs. fjernelsen af bronzestatuen samt ekshumationen og den nye begravelse af resterne af 12 faldne soldater - var helt i tråd med Genève-konventionerne og et internt estisk anliggende.

Den Russiske Føderations svar har været en propagandakrig med anvendelse af cyberangreb og handelsrestriktioner. Russiske politikeres erklæringer har fremprovokeret vold i Tallinn og nær den estiske ambassade i Moskva kulminerende med det fysiske angreb på vores ambassadør.

Kravet fra delegationen fra den russiske Duma, der besøgte Estland, om den estiske regerings afgang er særligt bekymrende. En sådan opførsel er endnu et tegn på Ruslands eurofobiske udenrigspolitik, der kommer til udtryk i præsident Putins opfattelse af, at Sovjetunionens sammenbrud i det 20. århundrede var den største geopolitiske katastrofe.

I sin tale i München nævnte Putin Ruslands forsøg på, uagtet EU at etablere sig som en supermagt - specielt i forbindelserne med de nye medlemsstater.

Hr. formand! Hvis der afholdes et topmøde mellem EU og Rusland i Samara den 18. maj, skal EU repræsentere alle medlemsstaternes interesser og således tale med én stemme.

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! I denne tid for 62 år siden jublede Europa efter at være sluppet af med de nazistiske besættelsesstyrker, men for tre af de baltiske stater startede en periode med endnu 50 års sovjetisk besættelse, og effekterne heraf mærkes fortsat i dag.

I Rusland er efterfølgeren til Sovjetunionens rettigheder og pligter, demokratiet, nu under konstant pres. Krænkelser af borgerlige rettigheder og undertrykkelse af ytringsfriheden er ved at blive daglige foreteelser. Ruslands indenrigspolitik bliver stadigt mere aggressiv. Det samme er tilfældet med den russiske udenrigspolitik over for specielt de stater, som det i lang tid har ønsket som en del af sit imperium. Det bekræftes af besøget i Estland af en delegation fra den russiske Duma, der krævede den estiske regerings afgang, samt af de russiske sikkerhedsstyrkers velsignelse af omringelsen af og angrebet på den estiske ambassade. Det er et faktum, at der i Estland er folk involveret i det såkaldte paneuropæiske russiske partis aktiviteter og aktioner, der er aktive modstandere af de baltiske staters uafhængighed. Det er chauvinister, der kalder sig selv for mindretal og antifascister, og som dermed devaluerer disse ord. Det sår tvivl om partiets reelle mål samt om dets rolle med hensyn til at skabe optøjer.

Den russisk-inspirerede situation i Estland er en prøve. Kan EU beskytte sin medlemsstat? Hvis EU-institutionerne, EU-formandskabet og medlemsstaternes regeringer ikke reagerer tilstrækkeligt hurtigt og beslutsomt - også med hensyn til at minde Rusland om nødvendigheden af at erkende besættelsen af de baltiske stater - og hvis ikke de formår at tale med én stemme, kan vi forvente en gentagelse af sådanne begivenheder i andre stater. Mange tak.

  Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand! Som medlem og tidligere formand for Delegationen til Det Europæiske Samarbejdsudvalg EU-Rusland beklager jeg EU's svage, lunkne og til tider feje holdning til de russiske magthavere. Selv om vi går ind for menneskerettigheder og folkeretten, større pressefrihed og forenings- og forsamlingsfrihed, kigger vi meget ofte den anden vej eller viger tilbage for kraftige foranstaltninger. Hvor er Rådets og Kommissionens kritik af volden mod Another Russia-demonstrationerne i Moskva og Skt. Petersborg dog forsigtig. Jeg tvivler på, at dette ændres på topmødet.

Tag f.eks. Tjetjenien. I det beslutningsforslag, som vi stemmer om i morgen, omtaler vi selvfølgelig den prekære situation der, men vi undlader at opfordre til og engagere os i en virkelig fredsproces og en seriøs dialog med alle dele af det tjetjenske samfund, altså også med de såkaldte oprørere.

Pøblen, som samler sig om en kriminel og korrupt leder som Kadirov, kan under ingen omstændigheder anerkendes som det tjetjenske folks lovmæssige repræsentant. At tale om dette, hr. rådsformand og hr. kommissær, hører også til Deres opgaver på topmødet i Samara.

FORSÆDE: Manuel António dos SANTOS
Næstformand

  Vladimír Remek (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at forbindelserne mellem EU og Rusland kan udvikles til fordel for begge parter. Det ville således være godt at dyrke disse forbindelser yderligere på basis af velovervejede foranstaltninger truffet uden følelser og uden hensynsløshed.

Hvis vi reagerer overilet på et budskab fra Rusland, der primært er rettet mod den nationale politiske scene, udviser vi hverken fornuft eller styrke, men snarere vores egen usikkerhed og svaghed.

En forhandling med en partner foregår ikke kun omkring forhandlingsbordet, men består også i en meningsfuld dialog. Sådanne forhandlinger fremmes nok ikke, ved at den ene partner stiller krav, inden der gøres fornuftige forsøg på at løse ægte problemer.

F.eks. benytter vi ikke samme kompromisløse fremgangsmåde i bestræbelserne på at løse - eller snarere ikke løse - problemet med det, der omtales som ikkeborgere i nogle af EU's medlemsstater. Efter min mening bør vi basere forbindelserne med Rusland på et solidt grundlag uden fordomme og uden at være tynget af fortiden.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand! Jeg har lyttet meget omhyggeligt til alle talerne. Det, der sker i Estland, er bestemt forkert, og det er godt, at vi forsvarer Estland.

Hvorfor udviser vi ikke samme følsomhed over for det, der sker i Cypern? Der iværksætter en autokratisk stat også en invasion, uden at nogen siger et ord. For nogle få dage siden krævede socialdemokraterne tilmed, at angribernes status opgraderes. Det samme sker med Kina og Taiwan. Taiwan kan ikke komme med i Verdenssundhedsorganisationen eller få de lægemidler, det har brug for. Der reagerede vi heller ikke. USA gjorde det samme, da det invaderede Irak uden at spørge os og derefter stillede os over for det alvorlige dilemma om, at "er man ikke med os, er man imod os". Her sagde vi heller ikke noget til præsident Bushs fascistiske tilgang, og da nogle af Europas ledere tog afstand fra invasionen, vil jeg minde Dem om det svar, de fik, da først hr. Bush havde gjort sin indflydelse gældende. Jeg behøver blot at nævne hr. præsident Chirac eller den tyske forbundskansler. Hvorfor har vi en så ensidig opfattelse af tingene?

Hvad siger russerne til, at vi tillader en opstilling af amerikanske raketter tæt på deres grænse? Bliver de ikke mistænksomme? Som vi siger i Grækenland: Hvis du har et godt forhold til din nabo, så vil han også have et godt forhold til dig. Gør vi det rette, eller imødekommer vi - i hvert fald i øjeblikket - blot USA's ønsker? USA ønsker Rusland som sin fjende, og det ønsker at tvinge os til at blive dets fjende. I stedet bør vi indgå i en dialog og respektere staten, regeringen og befolkningen i Rusland. Efter min mening vil alt andet være en afvigelse fra demokratiet.

  Dumitru Gheorghe Mircea Coşea (ITS). – Fără îndoială, relaţia cu Federaţia Rusă nu poate să nu aibă în vedere faptul că 60% din exporturile ruse de petrol şi 50% din exporturile ruse de gaze ajung în Uniunea Europeană. În pofida acestei situaţii, ţin să subliniez necesitatea eliminării din politica Uniunii şi mai ales din politica unor state membre a concepţiei conform căreia Europa este condamnată să fie dependentă de Rusia şi obligată, ca, în schimbul aprovizionării cu energie, să accepte unele compromisuri sau cedări în faţa unor tendinţe hegemonice ale Rusiei, în exterior, sau a încălcării unor drepturi democratice în interior.

Am convingerea că Uniunea Europeană are capacitatea tehnică şi de inovaţie pentru a micşora din ce în ce mai mult nivelul aprovizionării din Rusia. De aceea, relaţia de energie nu trebuie să depăşească limitele cadrului relaţiilor comerciale şi de cooperare tehnică În niciun caz ea nu trebuie să fie privită ca un argument politic în acceptarea de către Uniune a încălcării de către Rusia a unor principii şi valori europene dedicate libertăţii, democraţiei şi toleranţei.

În relaţia cu Rusia, nu trebuie uitat că Europa nu are petrol, dar are principii iar principiile nu se schimbă niciodată pe petrol.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Forbindelserne mellem EU og Rusland forud for det kommende topmøde befinder sig i et kritisk stadie. Vi står over for en alvorlig krise på grund af flytningen af den sovjetiske mindestatue i Tallinn.

Jeg kommer fra Det Forenede Kongerige, der gudskelov aldrig har stået direkte over for det sovjetiske hegemoni, og det er derfor let for mig at sætte spørgsmålstegn ved det fornuftige i den politiske beslutning om at flytte statuen og med den de faldne russiske soldater til en militærkirkegård. Det er ikke desto mindre den estiske regerings suveræne rettighed, og den blev udført på legal vis i henhold til den internationale ret. Det er hverken acceptabelt, at Rusland kræver den estiske regerings afgang, eller at det fremkalder uro gennem den ekstremistiske nationalistiske gruppering Nashi imod den estiske delegation i Moskva. Da jeg besøgte Moskva for nogle få uger siden, protesterede jeg personligt til viceudenrigsministeren over den samme behandling af den britiske ambassadør, hr. Anthony Brenton, der blev chikaneret for at deltage i Kasparov-mødet.

Det er på tide, at Rusland vågner op til den nye geopolitiske virkelighed om, at det såkaldte "nære udland", hvor det bestemmer, ikke længere findes. Nu skal det respektere suveræniteten i disse nye lande som f.eks. Estland, Ukraine, Moldova, Georgien osv.

Jeg betragter mig selv som ven af Rusland og i særdeleshed dets meget rige kultur, og efter min mening har EU brug for et stærkt og forenet Rusland, på samme måde som det har brug for os, men også for et Rusland, der overholder sine internationale forpligtelser som medlem af OSCE og Europarådet til at respektere demokrati og menneskerettigheder - i særdeleshed i Tjetjeneien og med hensyn til pressefrihed. Intimidering af naboerne er ikke gavnlig, specielt ikke nu hvor de kan kræve støtte fra EU og NATO, der er fast besluttet på at udvise stærk solidaritet i spørgsmål såsom forbuddet mod kød fra Polen og sagen om statuen i Estland, som vi diskuterer i dag.

Vi har brug for Rusland - ikke kun som en pålidelig handelspartner på grund af dets olie og gas, men også for dets støtte i Sikkerhedsrådet til at dæmme op for Iran og Nordkoreas spredning af atomkraft, til at genstarte fredsprocessen mellem Arabien og Israel, til at finde acceptable løsninger på de fastfrosne konflikter fra Transnistrien og Georgien til Nagorno Karabakh og til at holde det despotiske regime i Belarus i skak. Vi skal også have Rusland til at underskrive en emissionsbegrænsningsstrategi som signatar af Kyoto-aftalen, da vi alle står over for de fælles farer ved den globale opvarmning, og da Rusland har store områder i de arktiske egne, der kan rammes hårdt af den globale opvarmning.

Vi støtter Ruslands ønske om at komme med i WTO, da vi tror, at man ved at underlægge landet et regelbaseret multilateralt handelssystem vil gøre det muligt at indsende klager, hvis landet atter forsøger at indføre vilkårlige handelsforbud, sådan som det gjorde i spørgsmålet om vinforbuddet imod Moldova og mineralvandsforbuddet mod Georgien.

Jeg forstår den russiske bekymring. Russerne er næsten paranoide over deres fremtidige demografiske befolkningskrise - de mister hvert år omkring 700.000 borgere - og mange EU-medlemsstater deler den samme fremtidige udfordring. Jeg mener imidlertid ikke, at det er i nogens langsigtede interesse at lade Rusland bore i vores svagheder ved at splitte de enkelte medlemsstater.

  Andres Tarand (PSE). - (ET) Hr. formand! Jeg vil gerne tale ganske kort om artikel 4 i beslutningen. Nogle medlemmer har omtalt fjernelsen af en statue i Tallinn som en provokerende handling over for Rusland. Der var bestemt tale om en provokation, men den var fra russisk side. Jeg vil kort opremse beviserne.

For det første begyndte russernes forberedelser for fem år siden, selv om det var for et år siden, at højtideligholdelsen af den russiske sejr under Anden Verdenskrig den 9. maj ved Tallinn-statuen blev forvandlet til en begivenhed, hvor der blev drukket vodka og svinget med det sovjetiske flag med henblik på at fremprovokere håndgemæng, hvilket også lykkedes i et vist omfang. Indtil da havde statuen stået der i årtier uden at give anledning til problemer, og hvis ikke vores naboland havde iværksat provokerende handlinger nær monumentet, havde det sandsynligvis fortsat stået på samme sted den dag i dag.

For det andet blev demonstrationerne den 26. og 27. april organiseret af de ansatte på den russiske ambassade i Tallinn. I de seneste par måneder har der fundet adskillige møder sted, hvor arrangørerne af de nylige demonstrationer mødtes med ansatte på den russiske ambassade, åbenbart for at få anvisninger fra de ansatte i denne sfære i at skabe ustabilitet.

For det tredje blev unge menneskers demonstrationer foran den estiske ambassade i Moskva organiseret og udrustet direkte af Kreml. Rusland har bevidst ignoreret Wienerkonventionen og udvist uvilje til at beskytte estiske diplomater i Moskva.

For det fjerde førte sporene fra adskillige cyberangreb mod estiske informationssystemer direkte til regeringsinstitutioner i Rusland og Kreml.

For det femte blev der iværksat økonomiske sanktioner imod Estland. Mens Rusland hidtil har eksporteret 25 % af sin olie ved hjælp af de estiske jernbaner og havne, viste det sig i sidste uge, at jernbaneforbindelsen mellem Rusland og Estland havde brug for uforudsete reparationer. Denne åbenbare undskyldning er naturligvis et dække for ønsket om at påvirke Estland økonomisk. En sådan sanktion vil også have direkte indflydelse på EU's energiforsyning. Lad os også spørge, hvis interesser det tjente at standse toget mellem Skt. Petersborg og Tallinn.

Til slut vil jeg gerne takke de mange mennesker, der støtter Estland.

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand! Hr. Verheugen, De sagde netop, at Rusland er vores strategiske partner nr. 1 i Europa. Forudsætningerne for et strategisk partnerskab er imidlertid fælles interesser, mål og værdier. Her tror jeg, vi må konstatere en eklatant mangel. Hvad betyder et strategisk partnerskab overhovedet set fra russisk side, når man stiller den slags betingelser? Har den russiske side overhovedet en idé om et konstruktivt strategisk partnerskab med EU, når den opfører sig over for Estland på samme måde som i Kosovo og Moldova? Hvad er Ruslands konstruktive udenrigspolitiske dagsorden?

Desuden forlanger De af en strategisk partner for EU en utvetydig bekendelse til demokrati og menneskerettigheder og en stadig bestræbelse på at gennemføre disse. Har De ikke set billederne af demonstrationerne i Moskva og Skt. Petersborg? De fører også samtaler med den russiske side om menneskerettighedsdialogen. Menneskerettighedsdialogen blev udskilt fra det regulære topmøde, fordi det er for vanskeligt og ville belaste den normale topmødedagsorden for meget, hvis man skulle tale med russerne om menneskerettigheder på det normale topmøde.

De siger, at vi ønsker en stærk partner i Rusland. Ligesom Charles Tannock er jeg også en ven af Rusland og ønsker mig et stærkt Rusland, men det skal være et virkelig stærkt Rusland, et Rusland, som respekterer menneskerettigheder, mindretalsrettigheder, forsamlingsfrihed og pressefrihed og ikke et potemkinsk Rusland, hvis styrke er bygget på olie og autoritarisme. Hvis vi mener det alvorligt med værdiorienteringen i den europæiske udenrigspolitik, så må i det mindste samle de to topmøder igen, altså det rigtige topmøde mellem EU og Rusland og EU-Rusland-menneskerettighedsdialogen, som hidtil altid har fundet sted i skjul to uger før det egentlige topmøde.

Jeg ønsker dialogen. Også den russiske opposition, som var på besøg i Parlamentet i sidste uge, ønsker dialogen mellem EU og Rusland. Jeg håber, at denne dialog vil være frugtbar. De hidtidige erfaringer gør mig imidlertid snarere skeptisk. Lad mig slutte med at sige, at det glæder mig, at vi fører denne debat i Bruxelles og ikke i Strasbourg.

  Gintaras Didžiokas (UEN). - (LT) Hr. formand! Hvornår vil EU endelig forstå eller erkende, at polsk kød (eksport til Rusland) ikke er et veterinært eller handelsmæssigt anliggende, men et rent politisk anliggende? På samme måde handler den bestilte konflikt i Estland ikke om flytning af monumenter. Det er alt sammen kun politiske redskaber, der bruges i et forsøg på at så splid i EU's solidaritet. Til nogle lande lover vi et bolsje i form af en økonomisk fordel, mens vi gør andre lande til skurke ved at beskylde dem for at lægge hindringer i vejen for udviklingen af partnerskaber. Målet er en svækkelse af EU.

Hvornår vil EU's politikere forstå, hvad Rusland i virkeligheden gør? Man kan f.eks. modstå en sådan påtrængende taktik ved at tale utvetydigt med én stemme. Vi skal udvise ægte EU-solidaritet og ikke kun hykle for den. Vi skal klart fortælle Rusland, at EU ikke vil tillade nogen at manipulere med dets sammenhold, at EU ikke vil svigte sine idealer, og at Rusland begår en stor fejl ved at forsøge at få det til at gøre det. Vi søger et partnerskab baseret på bilateral respekt, demokrati og retsstatsprincipper.

  Angelika Beer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil ved hjælp af tre punkter belyse, hvorfor min gruppe ikke vil støtte det fælles beslutningsforslag, som der bliver stemt om i morgen. Vi vil stille tilsvarende ændringsforslag. Som sikkerhedspolitisk ordfører for min gruppe, De Grønne, vil jeg henvise til, at det efter vores mening er på høje tid at tage bladet fra munden. Der er ikke tale om et strategisk partnerskab, der er højst tale om at aftale og uddybe et pragmatisk partnerskab.

Når jeg ser, hvordan Rusland i disse vanskelige tider unødvendigt blokerer for en fredelig løsning i Kosovo ved at true med et veto i Sikkerhedsrådet, så er det lige så uacceptabelt som truslen om at opsige KSSE-traktaten, som er et vigtigt element i rustningskontrollen og afrustningen i Europa.

Lad mig nævne et punkt, som bekymrer mig meget, og hvor jeg forventer af Rådet og Kommissionen, at de vil tilvejebringe en afklaring. Hvis øjenvidneberetningerne, de skriftlige rapporter fra Amnesty International og stemmerne fra andre, som arbejder på stedet, altså i Darfur, er sande, så leverede Rusland alene i 2005 krigsvåben til en værdi af 15,4 milliarder euro til Sudan. Der er øjenvidneberetninger om, at dele af disse våben bliver anvendt i Darfur.

Vi er ganske vist rådvilde i spørgsmålet om, hvordan vi kan få bragt folkemordet i Darfur til ophør, men alligevel må vi rette alle vores anstrengelser mod at intensivere samtalerne og forhandlingerne, mod at styrke menneskerettighederne og afslutte folkemordet samt mod, at enkelte medlemsstater ikke længere kan gennemtrumfe deres olieinteresser. Jeg appellerer til os alle om ikke at tillade dette, og om at give Rusland det røde kort på dette punkt. Det kan ikke accepteres!

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Tidligere hørte jeg en kommentar om, at Rusland er en førende strategisk partner, men bør det egentlig være det? Rusland er en gangsterstat, der styrer mod et fuldstændigt diktatur. Rusland har ikke meget af international værdi, når man ser bort fra dets energiressourcer, som det på behændig vis udnytter til at iscenesætte dets genopblomstring som en verdensmagt. Rusland udnytter sine energiforsyninger til at fremme sine internationale geopolitiske ambitioner ved at låse Vesten fast med disse forsyninger og ved at oprette internationale leverandøralliancer med stater, der er Vesten uvenligt stemt.

Det demokratiske energisultne Vesten går som en søvngænger ind i en russisk fælde, hvor energiforsyninger er lokkemaden. Se blot, hvad præsident Putin i 2003 sagde til Novaya Gazeta: "Kommissionen kan godt glemme alle sine illusioner. Hvad angår gas, er de nødt til at handle med den russiske stat". Vi bør være meget bekymrede over, hvilken stat det er. Det er en stat, hvor sikkerhedstjenesterne er omdannet til en gangsterklasse, der har uindskrænket magt, og en stat hvor 300 journalister er blevet myrdet for at afskrække de tilbageværende fra at fortælle sandheden. Det er en stat, hvor russiske borgere kan myrde en kritisk britisk statsborger på britisk jord og nyde beskyttelse i Rusland uden frygt for retfærdighed.

Den europæiske flue skal ikke sige ja til invitationer om at besøge den russiske edderkops dagligstue. Det Forenede Kongerige bør straks sikre sig sine egne uafhængige energiforsyninger gennem yderligere investeringer i atomkraft.

  Jacek Saryusz-Wolski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Der er et reelt behov for konstruktive forbindelser med Rusland, men ikke for enhver pris og ikke på bekostning af EU's eller en EU-medlemsstats selvstændighed. Vi skal se at komme videre fra brede samarbejdsordninger og ren retorik. Først og fremmest skal vi undgå selvtilfredshed og vrangforestillinger. Vi skal tale sandt, og sandheden er den, at EU og dets medlemsstater ikke udelukkende kan fokusere på økonomiske interesser og se bort fra den forværrede situation i Rusland med hensyn til demokrati og menneskerettigheder eller se bort fra Ruslands forskelsbehandling af nabolandene inklusive flere EU-medlemsstater.

Vi ønsker alle et demokratisk Rusland. Rusland er vores ægte partner. Vi skal skabe tillid baseret på overholdelse af de værdier og forpligtelser, vi har skrevet under på. Først og fremmest må Rusland indse, at dets forsøg på at spille nogle EU-medlemsstater ud mod andre, virker stik imod hensigten. Politikken med at splitte EU vil ikke lykkes. EU bygger på solidaritetsprincippet. Solidaritet betyder "én for alle og alle for én". I dag er den ene Estland. Ruslands opførsel over for Estland er én blandt en række uacceptable praksisser fra russisk side, og der kan være flere undervejs. EU står last og brast med Estland. Rådet og Kommissionen skal være mere tydelige, mere højrøstede og mere aktive.

Tag ikke fejl! Hvis én medlemsstat behandles på en måde, der strider imod alle det internationale samfunds regler på det ene eller det andet område - det være sig handel, energi eller politisk forskelsbehandling - så vil EU som helhed tage affære på det pågældende lands vegne. Vores parlament er denne solidaritets vogter. Det er ikke kun en prøve for EU som et politisk projekt, men også på dets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og vi består denne prøve.

Hvis Rusland ønsker at blive behandlet som en vigtig aktør og en stor nation med rødder i Europa, skal det lære at opfylde alle sine internationale forpligtelser som medlem af Europarådet og som signatarstat til energichartertraktaten, bindende nedrustningsaftaler og muligvis - og der er et spørgsmålstegn her - WTO. Hvis vi ønsker at udvikle et frugtbart og meningsfuldt samarbejde med Rusland - hvilket vi gør - skal vi indlede en ny æra med et nyt Rusland og ikke vende tilbage til tiden med den kolde krig og Sovjetunionen.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Selv i det 21. århundrede er papir fortsat det vigtigste element i brobygningen mellem nationer. Manglen på dette element og problemerne med at udarbejde et nyt partnerskabs- og samarbejdsdokument mellem EU og Rusland afspejler således denne dystre realitet. Fra Moskva hører vi erklæringer om, at en sådan aftale dybest set er unødvendig. Den arrangerede krise i forbindelserne mellem Estland og Rusland og dermed i forbindelserne mellem EU og Rusland vidner om en vigtig mangel på forståelse for, at alle EU-medlemsstaterne er både lige og lige selvstændige. Ikke desto mindre er det nu så meget desto mere nødvendigt med en dialog, fordi alternativet er en tilbagevenden til den kolde krigs endnu ikke tilgroede skyttegrave. En sådan mulighed ville ikke gavne nogen i vores allerede ustabile verden af i dag. De vanskelige forhandlinger i Samara skal være et skridt hen imod en tydeligere og ærligere holdningstilkendegivelse og formuleringen af politiske spilleregler, der svarer til den nye virkelighed.

Det dokument, vi overvejer, pointerer med rette, at en ny aftale har meget stor betydning for en uddybning af det økonomiske samarbejde og en styrkelse af sikkerheden og stabiliteten i Europa. Et strategisk partnerskab med Rusland er fortsat et EU-mål, hvilket understregeres i resolutionsforslaget. Begge parter skal imidlertid søge dette mål ved at styrke menneskerettigheder, demokrati og ytringsfrihed og opgive stormagts- og imperieambitioner.

  Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE). - (NL) Hr. formand! "Moskva er på tværs, fordi det kan tillade sig det". Det var overskriften på en artikel, der for nylig stod i en kendt nederlandsk avis. Det er rigtigt. Vi er til grin! Under vores seneste besøg i Moskva blev det atter tydeligt for mig, at vi i Europa har vores sandhed, og at russerne prædiker deres egen sandhed, bl.a. støttet af Unionens manglende evne til højt og tydeligt at tale med én stemme, hvilket får den til at virke spagfærdig og endda splittet.

Vi kunne i Unionen optræde som et godt eksempel, men det ser ud, som om vi lidt efter lidt opgiver det. Det skyldes ikke andre, men udelukkende os selv. Det udnytter Putin, der støttes af den hurtigt voksende økonomi i Rusland. Han tegner en karikatur af EU, når det passer ham. Rusland har atter betydning, og det skal EU have at føle. Rusland provokerer.

Listen over kontroversielle spørgsmål vokser fortsat, og de er alle sammen nævnt. De amerikanske planer om et raketskjold i Polen og Tjekkiet, Putins bebudelse af, at han suspenderer nedrustningstraktaten, store internationale spørgsmål såsom Kosovo, men også Mellemøsten og Sudan, energipolitikken som et geopolitisk instrument, det demokratiske underskud, krænkelsen af menneskerettighederne, Tjetjenien og selvfølgelig ikke at glemme krisen i Estland og importforbuddet mod polsk kød. Endelig er der tredjelandes suverænitet. Listen vokser og dermed mistilliden.

Ønskerne og forventningerne er meget forskellige, og det selv om den voksende indbyrdes afhængighed og ligeledes Ruslands nærhed nødvendiggør, at der opstilles prioriteter. I den forbindelse er det af væsentlig betydning, at EU bevarer sin interne enighed, og det er en udtrykkelig opfordring til rådsformanden. Giv ikke Rusland mulighed for at tegne en karikatur af EU. Vi skal først feje for vores egen dør. Kun da kan Unionen føre en effektiv og vedholdende politik over for Rusland.

  Mirosław Mariusz Piotrowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Det står klart for os alle her i dag, at den opstandelse, Rusland skaber vedrørende embargoen mod polsk kødeksport er rent politisk. Der er ingen tvivl om, at man fra polsk side har opfyldt alle de hygiejnemæssige krav.

Den russiske regering ønsker ikke at gå på kompromis, men øger systematisk skellene i EU. Den har endvidere taget sig den frihed at blande sig i de indre anliggender i Estland, der er en selvstændig nation og en EU-medlemsstat. Rusland benytter lignende metoder over for andre naboer, der tidligere har været sovjetiske satellitter.

Dialog og forhandling er vigtige værdier. Men under de aktuelle omstændigheder vil et forhandlingsmandat på topmødet mellem EU og Rusland ikke kun betyde en tilbagevenden til den kolde krig, men også skabe en farlig præcedens for fremtiden.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Hvad angår forbindelserne mellem EU og Rusland, er det absolut nødvendigt at gøre fremskridt og uddybe forbindelserne. Til et godt partnerskab hører imidlertid også, at problemerne og meningsforskellene drøftes fuldstændig åbent, og at partnere er rede til at tage ved lære for at gøre deres partnerskab udholdeligt. I et partnerskab skal kontakten, dialogen, altid holdes åben. Jeg ønsker for os alle, at forhandlingerne om en ny partnerskabsaftale hurtigt indledes. En ny aftale, som for øvrigt skal være baseret på erfaringerne i det forløbne tiår, men også skal indlede en ny dialog i de kommende år.

Vi skal holde op med at tale gennem erklæringer. Vi skal tale sammen i en struktureret dialog og i den forbindelse absolut ikke vige uden om problemer. Der er problemer nok i Rusland. Jeg nævner mediefriheden, måden, hvorpå demokratiet fungerer, måden, hvorpå regler for valg og for at blive valgt fastsættes, ngo'ernes situation og menneskerettighedssituationen - og jeg henviser her til rapporten om Tjetjenien i Europarådet - alt dette skal sættes på dagsordenen.

Også på det internationale område har Europa og Rusland brug for hinanden, se blot på Kosovo-sagen. Rusland kan ikke uden videre nedlægge veto. Det er ikke i regionens interesse. Vi har imidlertid også brug for hinanden, når det gælder Iran og Nordkorea.

Til sidst vil jeg komme ind på spændingerne mellem Estland og Rusland, som ikke blot øges kraftigt i de to lande, men især på grund af den russiske reaktion nu også er blevet et europæisk problem. Listen over problemer mellem de baltiske lande og Rusland bliver stadig længere. Problemer er til for at blive løst, men hvad der absolut mangler, er enhver form for omhu og forsigtighed i den måde, vi omgås hinanden på.

Jeg er stor tilhænger af en aktiv politik for Østeuropa, men denne politik kan kun gennemføres, hvis vi også er enige med hinanden om den i EU. Det betyder, at de baltiske medlemsstater ligeledes skal støtte den. Det er derfor forkert, at vi i EU accepterer aktioner i form af sanktioner over for et medlem af vores familie. At øge spændingerne er absolut ikke i vores interesse, men det er bestemt heller ikke i Ruslands interesse.

Nu er det virkelig EU's tur. Rådet og Kommissionen skal ligesom Parlamentet med én stemme gøre det klart, at EU er afvisende over for trusler mod EU-medlemmer, men at vi også er rede til om muligt at gøre en indsats for at forbedre dialogen og iværksætte et konstruktivt samarbejde. Det tyske formandskab har taget initiativ til det, og jeg tror, at topmødet vil være en god lejlighed til at videreudvikle dette.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Dagens plenarmøde finder sted på årsdagen for Anden Verdenskrigs afslutning. Som polak vil jeg gerne mindes alle de sovjetiske soldater, der omkom under kampen mod fascismen. Vi husker alle deres selvopofrelse, og vi husker alle disse simple soldater, de grå infanterister, som Bulat Okudzhava så smukt beskrev i sin sang.

Vi i EU er forenet i et ønske om gode forbindelser med Rusland. Disse gode forbindelser bygger på en økonomisk, strategisk og geopolitisk nødvendighed. Samtidig er Rusland ikke en let partner for EU. Vi selvfølgelig hverken kan eller vil tolerere sådanne former for russisk nyimperialistisk politik, som Rusland har ført i de seneste dage over for Estland. Derfor skal vi fuldt ud støtte og udvise fuld solidaritet over for den estiske regering og det estiske folk i de kommende dage.

Hr. kommissær, hr. minister! Jeg vil gerne minde Dem om det brev, som Amnesty International skrev til lederne af EU inden topmødet i Samara, hvor det gjorde dem opmærksom på behovet for med præsident Putin at diskutere menneskerettighedskrænkelser såsom begrænsninger i forsamlingsfriheden, ytringsfriheden og specielt pressefriheden samt det voksende antal dræbte journalister i Rusland. Det er problemer, som vores ledere skal tage op direkte med den russiske regering på Samara-topmødet.

  Guntars Krasts (UEN). - (LV) Hr. formand! EU ser Rusland som en god partner på lang sigt, men bruger det sin indflydelse til at tilskynde Rusland til at blive en demokratisk og forudsigelig nabo? Siden Rusland fik status som en stor energiaktør, har dets indenrigs- og udenrigspolitik antaget stadigt mere usympatiske former. Stillet over for Ruslands nye politikker fungerer EU imidlertid ikke som en forenet styrke, men som individuelle medlemsstater, og i konfliktsituationer med Rusland henvises EU's medlemsstater til at løse konflikterne på bilateralt plan. Det seneste eksempel herpå er Ruslands grove indblanding i EU-medlemsstaten Estlands indre anliggender, hvor det tilmed stillede krav om, at Estlands demokratisk valgte parlament og regering skal træde af. EU forblev tavst i modsætning til USA's præsident og Senat, der udtrykte stærk støtte over for Estland. EU's formandskab forsøger at gøre konflikten til et bilateralt anliggende mellem Estland og Rusland. Man tillader, at Rusland opdeler EU i små og store stater, gamle og nye stater, partnerlande og utaknemlige stater langs grænsen. Det næste topmøde mellem EU og Rusland bliver på mange måder en bemærkelsesværdig prøve på EU's evne til at arbejde som en union. Mange tak.

  József Szájer (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Rusland er et europæisk land, med hvilket vi har et kulturfællesskab samt sociale, kulturelle og intellektuelle rødder, der går mere end 1.000 år tilbage i tiden. EU har brug for et demokratisk Rusland. Det, EU har brug for, er et demokratisk Rusland. Den vigtigste betingelse for et partnerskab må imidlertid være demokrati og retsstatsprincipper samt en urokkelig respekt for ligeretsprincipperne.

Det er uforeneligt med det, som Rusland i øjeblikket gør mod vores estiske brødre. Det er uforeneligt med denne indblanding i Estlands egne anliggender i strid med internationale normer og international lovgivning. Estland er EU, og EU er Estland. Det vedrører ikke bare ét land, men hele EU. Det er ikke kun et spørgsmål om solidaritet, men om suverænitet.

Mine damer og herrer! Er det ikke absurd, at EU nu forbereder et topmøde på højt niveau med lederne fra et sådant land og taler om et afbalanceret partnerskabsforhold, forsøger at slække visumkravene og støtter et medlemskab af Verdenshandelsorganisationen for et land, der opfører sig på denne måde over for en af EU's medlemsstater, som om landet ustraffet kunne blande sig i EU's indre anliggender? Det er uacceptabelt, og jeg må sige, at det er en principsag, hvor vi ikke kan gå på kompromis.

Derfor vil jeg opfordre Kommissionen og Rådet til at indstille forberedelserne til topmødet mellem EU og Rusland, indtil Rusland er ophørt med at lægge pres på Estland. EU skal udsende et klart budskab. Hertil og ikke længere.

  Monika Beňová (PSE). - (SK) Hr. formand! I 1945 blev vi befriet af den røde hær. Jeg synes, at vi til gengæld skylder landet en vis respekt og taknemmelighed.

Problemerne begyndte imidlertid, da dele af den røde hær blev i vores lande - inklusive mit eget - under alle mulige ædle påskud såsom "økonomisk bistand" eller "beskyttelse". I sidste ende førte disse påskud til, at vores lande blev indhegnet med pigtråd, og at vores økonomier sakkede så meget agterud, at vi i starten af 1990'erne var nødt til at bygge dem op fra bunden.

Jeg kommer med denne korte historiske reference, fordi vi har en tendens til at anvende mange ædle fraser, når vi i dag taler om topmødet mellem EU og Rusland. Vi skal imidlertid huske på, at EU's gevinst i de seneste 10 år har været Ruslands tab i samme periode. Det er Rusland udmærket klar over og bestemt ikke tilfreds med. Hvis vi skal tale om et lige partnerskab med Rusland, gør vi klogt i at sørge for, at det i sandhed er et ægte partnerskab i stedet for at lade os blive vildledt af fine vendinger, da generationerne før os fandtes for 62 år siden.

  Wojciech Roszkowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Forbindelserne mellem EU og Rusland er blevet vanskeliggjort, efter at Rusland faldt tilbage til sin gamle imperialistiske politik, der bedst illustreres af de nylige hændelser i Estland. Den suveræne regering i Estland har en ret og en pligt til at fjerne spor på sovjetisk undertrykkelse, og Ruslands svar stiller landet i et dårligt lys.

Kreml har også fyret op under en smædekampagne mod Polen, og desværre er nogle af Europa-Parlamentets medlemmer i Strasbourg bukket under for den. Skønt Polen har gjort sit yderste for at udvise god vilje, har Rusland ikke hævet forbuddet mod importen af polsk kød, men tværtimod udvidet det.

Præsident Putin ønsker tilmed at udsende et dekret, der beskytter mindesmærker uden for Rusland. Betyder det, at den russiske lov skal til at gælde på EU's område? Denne forhandling har vist, at EU på Samara-topmødet skal være mere beslutsomt, specielt med hensyn til at forsvare alle og ikke blot nogle få medlemsstaters interesser.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har to spørgsmål til hr. rådsformand Gloser i forbindelse med denne forhandling.

Det er helt klart, at Rådet, formandskabet - hans kolleger - og forbundskansleren, hvis topmødet i Samara bliver til noget, også skal afspejle Europa-Parlamentets synspunkter. Der kan helt klart ikke blive tale om at fortsætte uanfægtet med præsident Putins Rusland. Kan han i sit svar forklare, hvordan der på topmødet vil blive givet udtryk for vores bekymring og vores afvisning af, at Estland er årsagen til krisen?

Vi har fået at vide, at vi ikke skal eskalere krisen, men at vi skal nedtrappe den. Men det var ikke EU, der startede krisen. Hvis De ser på filmoptagelserne af de såkaldte "optøjer" i Tallinn, vil De se billeder af spredte grupper af unge, der smadrer vinduer og stjæler luksusvarer. Hvad i himlens navn har det at gøre med respekten for de millioner af russere, der døde under Anden Verdenskrig? Vi kan ganske enkelt ikke acceptere den version, der præsenteres af præsident Putin, der står i kontrast til sine forgængere Yeltsin og Gorbatjov, der indledte reformbevægelsen i Rusland.

Så, hr. rådsformand, vil De venligst i Deres svar fortælle, hvilke konkrete henvendelser formandskabet vil rette under topmødet for at understrege det faktum, at der ikke kan sikres vellykkede forhandlinger uden en gensidig forståelse? Det er ikke et spørgsmål om Estland, sådan som det tidligere er blevet sagt: Letland er blevet angrebet af præsident Putin, og det samme gælder for Tjekkiet, Polen og mit eget lands ambassadør. Så kan vi få nogle nærmere enkeltheder om, hvad der bliver anderledes på topmødet på grund af den russiske regerings fremlæggelse af dette problem?

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand! Hackerangrebet fra Rusland på it-infrastrukturen i EU-medlemsstaten Estland har varet i næsten to uger. Dette cyberangreb betyder, at adgangen til estiske mediers hjemmesider enten er helt forhindret eller alvorligt hæmmet. Hackerne har også forsøgt at blokere hjemmesiderne for Estlands ministerier. Den tredje maj modtog serveren for præsidentens kontor 90.000 forespørgsler på én time. Estland formåede at afværge angrebet, men Ruslands tolerance af hændelsen er en aggression, der kræver et svar.

Den russiske efterretningstjeneste har brugt informationsmørklægning som et redskab til at manipulere masserne lige siden den kolde krig. I det 21. århundrede er en situation, hvor det er umuligt at kommunikere med et land via internettet, mere alvorlig end en knust rude i landets ambassade i Moskva. Det glæder mig, at en stærkt formuleret artikel til støtte for Estland er indsat i Parlamentets beslutning.

Vi skal helt sikkert diskutere emnet cyberspace-sikkerhed med Rusland på topmødet i Samara. Som strategi skal vi undgå en cyberkrig med vores strategiske partner Rusland. EU skal behandle et cyberangreb på én medlemsstat som et angreb på hele EU. Det skal præciseres over for russerne.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! Lad topmødet mellem EU og Rusland være en anledning til at forbedre vores forbindelser, og lad det også være en anledning til en dybere integration i EU ved at udvise solidaritet med Estland og Polen. Vi skal give Rusland den anseelse, det fortjener, og vi skal rose det for dets resultater og kritisere det for dets uretfærdighed. Vi må ikke være bange for at stå fast over for Rusland, når vi har sandheden på vores side. Vi er meget kritiske over for den belarussiske regering, hvor den russiske regering faktisk ikke er meget anderledes. Rusland skal erkende besættelsen af Estland, Letland og Litauen samt på et andet niveau besættelsen af alle lande i den sovjetiske blok. Jeg opfordrer alle, der står for forhandlingerne på topmødet til omsider at fortælle Rusland, at Polen er en EU-medlemsstat i lige så høj grad som Tyskland eller Storbritannien.

Og til slut, hr. kommissær, vil jeg gerne takke Dem for Deres store indsats, men der er brug for større beslutsomhed. Rusland skal omgående ophæve embargoen på polsk kød og ikke gradvist over tid. Jeg vil bede Dem om at informere præsident Putin om Europa-Parlamentets ønsker.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Forhandlingen om begivenhederne i Estland den 9. maj, der er årsdagen for den antifascistiske sejr, udviser ikke kun mangel på respekt for mindet om de snesevis af millioner af mennesker, der ofrede deres liv for at knuse fascismen. Det er ikke kun et forsøg på at forfalske og fordreje historien. Det er ikke de nu velkendte antikommunistiske skældsord fra det kapitalistiske barbaris tjenere.

Det er en bevidst politik om at støtte fascismens genopblomstring i de baltiske lande samt i andre europæiske lande, hvor Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, de neoliberale og De Grønne alle følger den yderste højrefløj.

Det er en ensartet tirade, hvor højrefløjen, Socialdemokraterne, De Grønne og Le Pen iværksatte et skarpt antikommunistisk angreb mod Sovjetunionen og den heroiske røde hær. Sammen udtrykte de deres solidaritet med den estiske regering, der i årevis har afløst fascisterne ved at fordømme kommunister og antifascister.

Sammen viste de, hvad der er historisk og politisk dokumenteret: at fascismen er et fuldblods barn af kapitalismen. Under denne forhandling kom det også formelt til udtryk, hvilket afslører EU's natur som en sammenslutning af kapitalinteresser.

Endvidere udgør fascismen samme magt som kapitalen, men uden et parlamentarisk slør.

Vi vil gerne pointere, at jo mere folk tvivler på, fordømmer, modstår og bekæmper det imperialistiske barbari, desto større bliver antikommunismen.

Historien har bevist, at de personer, der midlertidigt forekom meget stærke, blev knust af græsrøddernes kamp.

Den 9. maj 1945 vil altid være netop sådan en symbolsk dato.

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Balladen over statuen kan ikke ignoreres.

I dag var det Europadag. Vi fejrer EU og den fredsproces, som den europæiske integration har ført med sig.

Der er imidlertid to sider af denne dag. For russerne er det en højtideligholdelse af sejren under Anden Verdenskrig. Den fjernede statue er et symbol herpå. For mange af de nuværende EU-medlemsstater symboliserer lovprisningen af sejren og statuen i Tallinn imidlertid en lang periode med undertrykkelse i Sovjetunionen.

Det er derfor ikke så mærkeligt, at de ønskede at fjerne statuen i Tallinn. Man behøver ikke at være fascist for at ville fjerne et symbol på en undertrykkelse, der stadig står frisk i erindringen.

Det handler ikke længere om Estlands indre anliggender. Rusland og dets holdning med "nabopolitikken" har gjort balladen med statuen til et EU-anliggende.

Vi taler meget om solidaritet. Det ville være skammeligt af os at forsøge at ændre dagsordenen og udskyde sagen til mødeperioden i Strasbourg. Reglerne er lavet for os, vi er ikke lavet for reglerne. Hvis vi ikke straks kan behandle denne sag på grund af reglerne, vil jeg have reglerne ændret.

Vi kan tale om solidaritet, men nu er tiden inde til handling: "Estlands sak är vår sak!".

(1) Se protokollen.