Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 9. maj 2007 - Bruxelles

20. Evaluering af Euratom (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Eugenijus Maldeikis for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om evaluering af Euratom - 50 års europæisk nuklear politik (2006/2230(INI)) (A6-0129/2007).

Der er en symbolsk betydning ved vores forhandling af dette emne i dag, som er Europadag.

  Eugenijus Maldeikis (UEN), ordfører. - (LT) Fru formand! Vi fejrer i dag halvtredsårsdagen for undertegnelsen af Rom-traktaten - Europa-dagen - med stor respekt og højtidelighed. Jeg beklager blot, at halvtredsårsdagen for en af de vigtigste europæiske traktater - Euratom-traktaten - går helt ubemærket hen, selv om denne traktat har ydet et betydeligt bidrag til udviklingen af de europæiske energikilder.

EU fik en førende global rolle på det nukleare område og blev en af de vigtigste aktører inden for nuklear forskning og på området for kontrolleret termonuklear fission og syntese. Ifølge tal fra ultimo 2006 var der 152 reaktorer i EU, og den nukleare industri producerede 32 % af vores elektriske energi. Nuklear energi er en af de mest konkurrencedygtige energiformer.

Jeg vil gerne sige et par ord om Euratom-traktatens vigtigste resultater. For det første vil jeg gerne sige, at det første videnskabelige forskningsprogram udviklet på grundlag af Euratom-traktaten udmundede i en række videnskabelige forskningsprogrammer og dannede grundlag for oprettelsen af Det Fælles Forskningscenter. EU udarbejdede med udgangspunkt i Euratom-traktatens kapitel om sikkerhed og sundhed lovning med henblik på at sikre opfyldelsen af grundlæggende standarder for arbejdstagerne sikkerhed og den offentlige sikkerhed og gennemførelsen af miljømæssige sikkerhedsstandarder. Et andet kapital, hvor gennemførelsen af Euratom-traktaten har ført til vigtige resultater, er kapitel 7, kapitlet om sikkerhedskontrol. Dette var en af traktatens vigtigste resultater, der gav Kommissionen og offentligheden mulighed for at få kendskab til lagre af nukleare materialer og deres strømme, således at EU kunne kontrollere dette følsomme markedssegment. Vores eksterne forbindelser er i vidt omfang blevet udbygget, idet Euratom har undertegnet en lang række internationale konventioner, herunder konventionen om nuklear sikkerhed. Jeg vil gerne understrege, at Euratom deltager aktivt i fælles projekter inden for rammerne af internationale videnskabelige forskningsprogrammer og sammen med de enkelte lande, der spiller en førende global rolle på området.

Det er også nødvendigt at understrege, at de lande, der grundlagde Euratom, i denne periode har indført en meget streng kontrol og regulering af udviklingen af atomenergi i EU, og de har vedtaget nye bestemmelser, der supplerer Euratom-traktaten. Jeg mener, at det er vigtigt at nævne, at en række medlemmer under udvalgsdrøftelser og spørgetiden samt under møder med forskellige repræsentanter fra sektoren var enige om, at det var nødvendigt at foretage en grundig revurdering af Parlamentets rolle. Euratom-traktatens udemokratiske karakter er i stigende grad et problem, og jeg tror, at mange af medlemmerne er enige med mig. Parlamentet skal inddrages i den generelle beslutningstagning vedrørende Euratom-lovgivningen. Efter indgående drøftelser foreslår vi, at det vil være mest hensigtsmæssigt at anvende Euratom-traktatens artikel 203 som grundlag for en grundig, konstruktiv og gradvis løsning på konkrete spørgsmål relateret til udvidelsen af Parlamentets beføjelser og Parlamentets inddragelse i overvågningen af Euratoms aktiviteter.

Jeg vil gerne tilføje et par yderligere vigtige bemærkninger. Det påpeges ofte, at Euratom-traktaten bør afskaffes, da den er forældet og et utilstrækkeligt grundlag for håndtering af aktuelle energispørgsmål. Dette ville rent faktisk skabe en farlig juridisk usikkerhed i EU som helhed, da denne traktat regulerer en lang række tekniske spørgsmål, og hvis den afskaffes, vil vi virkelig skabe en trussel og en risiko for nationalisering af nukleare energikilder. Forslag om at fjerne visse kapitler eller om at nedbryde hele strukturen har den samme farlige klang. De ville i realiteten svække overvågningen af anvendelsen af atomenergi i EU. Jeg vil gerne takke alle de kolleger, der har deltaget aktivt i drøftelserne, og jeg opfordrer dem til at støtte denne betænkning.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen glæder sig meget over Maldeikis-betænkningen.

Jeg mener, at denne betænkning indeholder en meget afbalanceret vurdering af Euratom-traktaten baseret på en meget detaljeret analyse, hvor de positive resultater fremdrages, uden at man samtidig forsøger at skjule dens ufuldkommenheder. Betænkningens konklusioner ligger på linje med konklusionerne i Kommissionen meddelelse "Euratom-traktaten fylder 50", som vi vedtog den 20. marts.

Jeg er overbevist om, at Euratom-traktaten har vist sig at være et nyttigt instrument både for de medlemsstater, der anvender kernekraft til produktion af elektricitet, og for de øvrige medlemsstater.

Gennemførelsen af Euratom-traktatens bestemmelser har gjort det muligt at udvikle en samlet europæisk tilgang til udvikling og anvendelse af atomenergi. Gennemførelsen af forskningspolitikken, ordningen for nuklear sikkerhedskontrol, forsyningspolitikken og internationale forbindelser er tydeligt præget af denne tilgang.

Kommissionens prioritet i den resterende mandatperiode er helt sikkert fortsat etableringen af en fælles ramme for nuklear sikkerhed. Vi arbejder i øjeblikket på at nedsætte en gruppe på højt plan med repræsentanter for alle medlemsstaterne, som skal afklare spørgsmål om nuklear sikkerhed og nukleart affald i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået under Det Europæiske Råds møde i marts vedrørende Kommissionens forslag. Jeg ved, at vi kan regne med Parlamentets fortsatte støtte, således at vi kan gennemføre praktiske foranstaltninger, der øger den nukleare sikkerhed.

Direktiverne om sikkerheden i nukleare anlæg og håndtering af nukleart affald ligger stadig hos Rådet, og det er på høje tid, at de kommer videre.

Parlamentets rolle er helt sikkert ikke afspejlet på tilfredsstillende måde i Euratom-traktaten. Kommissionen har fuld forståelse for, at Parlamentet er bekymret over, at det ikke har nogen indflydelse på afgørelsen om anvendelse af den fælles beslutningsprocedure. Denne afgørelse kan kun træffes i forbindelse med en regeringskonference.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at Kommissionen stillede et forslag om Euratom-traktatens fremtid i forbindelse med udkastet til forfatningstraktaten, I dette forslag foreslog Kommissionen anvendelsen af den fælles beslutningsprocedure. Som bekendt blev forslaget ikke vedtaget, og Euratom-traktaten forblev en protokol knyttet som bilag til udkastet til forfatningstraktaten

Jeg vil samtidig gerne understrege, at Kommissionen fortsat vil sikre, at de holdninger, som der gives udtryk for i Parlamentet, vil blive forelagt Rådet.

Jeg vil også gerne kommentere ordførerens sidste punkt. Euratom-traktaten er vigtig. Den fastsætter bestemmelser om visse parters anvendelse af kernekraft, og selv om den er ufuldkommen, fastsætter den de forskellige aktørers roller, og det er derfor vigtigt at fastholde denne fremover.

  Johannes Voggenhuber (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (DE) Fru formand! Ordføreren undrer sig over, at 50-årsdagen for Euratom-traktaten ikke bliver fejret og ikke bliver nævnt i fødselsdagslykønskningerne. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har beskæftiget sig meget indgående med årsagerne til dette.

Måske skulle man minde om, at Euratom-traktaten i dag nærmest fremstår som et futuristisk digt, med teknologiske lykkeforventninger, som ingen længere deler; at halvdelen af medlemsstaterne ikke længere er interesseret i at udnytte atomenergien eller ønsker at opgive den; at der er kæmpe folkebevægelser for at opgive atomenergien; at den europæiske konsensus om atomkraft, som blev besvoret i 1957, ikke længere eksisterer, fordi moderne energipolitik koncentrerer sig om andre energiformer; at Euratom-traktaten er udemokratisk i ubærlig grad. Alt dette har fået forfatningskonventet til at foreslå en udskillelse af Euratom-traktaten. Den bør ganske enkelt ikke længere være en konstitutionelt element i EU.

Parlamentet - og det undrer mig meget, at ordføreren og Udvalget om Industri, Forskning og Energi ikke tog det op - har udtrykkeligt krævet en revisionskonference med henblik på en samlet revision af traktaten. Parlamentet har udtrykkeligt støttet, at Euratom-traktaten indgår i et energikapitel, og jeg forstår slet ikke, hvorfor Industriudvalget i strid med Parlamentets flertal holder fast i dette futuristiske digt og disse ideologiske bekendelser.

  Romana Jordan Cizelj, for PPE-DE-Gruppen. - (SL) Fru formand! 50 år efter undertegnelsen af Euratom-traktaten er tiden nu inde til at vurdere resultaterne af det europæiske samarbejde på det nukleare område, og dagen i dag er ideel. Har Euratom-traktaten levet op til vores forventninger? Har den bidraget til en større energiforsyningssikkerhed? Har den fremmet forskningen? Har traktaten bidraget til at sprede viden og information om anvendelsen af atomenergi?

Jeg er overbevist om, at jeg kan svare bekræftende på disse spørgsmål. Euratom-traktaten har desuden spillet en særlig vigtig rolle ved at sikre borgerne en behørig beskyttelse mod bestråling, ved at beskytte miljøet og forhindre misbrug af nukleart materiale og ved at fremme forskning og innovation.

De resultater, der er blevet skabt på grundlag af traktaten, beviser, at vi kan nå langt på EU-plan gennem et tæt og gennemsigtigt samarbejde. ITER-fusionsreaktoren, det største videnskabelige forskningsprojekt i verden i øjeblikket, hvor EU spiller en førende rolle, er et eksempel herpå. Ingen medlemsstat kunne have påtaget sig denne opgave alene.

På halvtredsårsdagen for undertegnelsen af Euratom-traktaten er vi også nødt til at se fremad og tage hensyn til de aktuelle politiske og økonomiske forhold. Vi gør derfor opmærksom på det såkaldte demokratiske underskud som følge af Europa-Parlamentets begrænsede indflydelse på beslutningsprocessen.

Jeg vil også gerne understrege behovet for at etablere fælles europæiske standarder på området for nuklear sikkerhed, der også omfatter retningslinjer for nedlukning af nukleare anlæg og korrekt håndtering af radioaktivt affald. Jeg mener, at vi også bør fokusere yderligere på et koordineret og effektivt samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur.

Jeg vil gerne sammendrage situationen. Euratom-traktaten har indtil videre fungeret efter hensigten. Den bør udbygges, men det er bestemt ikke nødvendigt at indføre revolutionerende ændringer eller at ophæve den. Endelig vil jeg også gerne takke ordføreren, hr. Maldeikis, for hans usædvanligt positive samarbejde under udarbejdelsen af betænkningen.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Britta Thomsen, vores skyggeordfører, har bedt mig springe ind for hende, da hun desværre ikke kan være til stede i dag. Naturligvis er der også i vores gruppe forskellige meninger om atomenergiens betydning, ligesom i Parlamentet generelt - der er pro et contra, meget imod, meget for, mellempositioner. Det kan vi ikke få afskaffet.

Men på nogle punkter er der enighed. For det første er sikkerhed det første bud, og det gælder både i betydningen safety, altså de enkelte anlægs sikkerhed, og i betydningen security, altså foranstaltninger mod spredning af atomart materiale. Det er muligvis ikke noget stort problem i selve Europa. Men generelt må vi gå foran med det bedste eksempel. Da samarbejdet med Atomenergiagenturet er blevet nævnt, vil jeg gerne understrege, at vi her har brug for en stærkere multilateralisering.

For det andet er der informationspligten. Jeg er ikke helt overbevist om, at informationspligten er reguleret så fantastisk. Vi har nogle problemer her, også i samspillet mellem flere stater, fordi informationspligten ikke fungerer så godt og hurtigt. Det tredje punkt gælder Parlamentets medbestemmelse.

Jeg takker kommissæren for hans klare ord. Jeg ville ønske, at ordføreren - jeg anerkender hans flid og arbejde - ikke straks ville male fanden på væggen. Vi har brug for en grundlæggende revision af traktaten. Det er jo en selvfølge, at revisionen først træder i kraft, når den er færdigforhandlet, og indtil da gælder den eksisterende traktat. Derfor behøver vi ikke være bange for eventuelle huller eller en renationalisering.

Men tidens tegn må opfattes således, at vi netop af hensyn til sikkerheden simpelthen gør mere, end der er fastsat i den eksisterende traktat. Jeg håber, at Parlamentet i morgen giver en klar tilslutning til Parlamentets medbestemmelse. Det er uacceptabelt for os, at et så vigtigt spørgsmål som pro eller contra bliver afklaret uden Parlamentets medbestemmelse, uden Europas befolknings repræsentanter, og jeg håber, at der kommer et klart afstemningsresultat fra Parlamentet.

  Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den betænkning, som vi skal stemme om i morgen, er en afbalanceret betænkning, en, som har undgået de faldgruber, som traditionelt bringer debatter om atomkraft i fare. I sin gennemgang af den nuværende situation placerer den atomkraft blandt rækken af tilgængelige energiformer og forholder sig neutralt i spørgsmålet om atomkraftens fremtid i Europa.

Euratom-traktaten sætter brugen af atomkraft i Europa ind i en juridisk ramme, uden af den bliver et instrument til fremme af atomkraft. Næsten samtlige kapitler i Euratom-traktaten er fortsat i brug og er nyttige, og det er en af grundene til, at den ikke bør svækkes. Den anden er, at den udgør en sammenhængende ramme for kontrol af brugen af atomkraft i EU til fordel for alle medlemsstaterne. Den gør det muligt for nye medlemsstater at tilegne sig en solid fællesskabsret, der omfatter alle atomkraftens aspekter: forskning, videndeling, sikkerhed, affaldshåndtering, strålingsbeskyttelse, fælles projekter, materialehåndtering, Forsyningsagenturet, eksterne forbindelser - og da det er op til den enkelte medlemsstat at være for eller imod atomkraft, omfatter traktaten talrige nyttige bestemmelser for de stater, som har fravalgt atomkraft, bl.a. om beskyttelse af ansatte og den strenge kontrol med nukleare materialer i EU.

Hvad angår den fremtidige kurs kræves der i betænkningen en europæisk lovgivning om nuklear sikkerhed og affaldshåndtering. Samtidig fremhæves traktatens demokratiske underskud, og der foreslås metoder til at rette op på det. Mens betydningen af en juridisk ramme for brugen af atomkraft i EU således anerkendes, er betænkningen åben over for visse tilpasninger uden på forhånd at fastlægge metoderne. Ikke desto mindre vil jeg gerne sige, at der er nogle i min gruppe, som gerne så, at betænkningen nævnte regeringskonferencen som den foretrukne mulighed, hvad angår at reducere det demokratiske underskud og navnlig at give Parlamentet medbestemmelsesret i visse kapitler.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg støtter denne betænkning, og jeg vil gerne takke hr. Maldeikis for sin lydhørhed og for sit gode stykke arbejde.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er ærligt talt oprørt over påstanden om, at denne debat om Euratom-traktaten forløber afbalanceret. Når vi gør os klart, at der allerede et halvt år efter underskrivelsen af Euratom-traktaten skete en atomulykke i Winscale, som førte til, at man måtte destruere store mængder fødevarer, fordi denne brand havde katastrofale konsekvenser, så synes jeg, det er sensationelt, at man i dag - 50 år senere - påstår, at alt er i den skønneste orden.

Ulykken i Tjernobyl havde ikke behøvet ske, hvis man 10 år tidligere havde draget konsekvenserne af nedsmeltningen på Three Mile Island i USA.

Lad os se på Europa: I Brunsbüttel i Nordtyskland, i Thange i Belgien, i Civaux i Frankrig, i Kosloduj og i Pacs - to østeuropæiske atomkraftværker - i Barsebäk og senest i Forsmark har der været uregelmæssigheder. Det er kun nogle få eksempler på de hundreder eller tusinder af uregelmæssigheder, der sker hvert år. Men i forbindelse med disse enkelte eksempler var vi tæt på en stor ulykke af samme størrelsesorden som Tjernobyl.

Hvis man i dag - 50 år efter underskrivelsen af Euratom-traktaten - påstår, at alt er i orden, og at vi ikke behøver revidere traktaten, at vi ikke har brug for gennemsigtighed, og at vi ikke har brug for Parlamentets indflydelse, så er det en skandale!

Kravet om en undersøgelseskonference om Euratom-traktaten støttes af både konventet og Parlamentet, og det er gentaget flere gange. Før der igen gives Euratom-penge til nyopførelser i Østeuropa efter sovjetisk design, bør vi kræve en konference om Euratom-traktaten.

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne takke ordføreren for et dokument, der måske får større indflydelse på EU's fremtid, end vi kan forestille os i dag.

Energisituationen i EU er af afgørende betydning for EU's fremtid. Det er vanskeligt, men meget vigtigt af hensyn til alle EU-medlemsstaterne, at finde en fornuftig løsning og fælles fodslag. når det gælder et spørgsmål, der er så følsomt som anvendelsen af atomenergi, der deler medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, ja selv min politiske gruppe.

Euratom-traktaten var uden tvivl udtryk for behovet for en sådan ramme, og vores næste skridt, uanset deres karakter, må under ingen omstændigheder underminere traktatens nuværende struktur. Jeg mener ikke, at traktaten var meget udemokratisk, idet alle medlemsstaterne har indflydelse på fremtidige tiltag på kernekraftområdet. Jeg vil gerne udtrykke min støtte til forslaget om et europæisk nukleart forum, der skal fungere som en platform for udveksling af synspunkter, da vi bør gøre det klart i EU, at atomenergi i høj grad kan medvirke til at løse komplekse problemer relateret til energi og klimaændringer.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over, at det i betænkningen understreges, at atomenergi har en positiv indvirkning på nedbringelsen af CO2-udledningen. Det er imidlertid foruroligende, at den enighed på atomenergiområdet, der blev forankret i Rom-traktaten for 50 år siden, er forsvundet.

Uenigheden er nået så vidt, at visse medlemsstater ikke engang overholder den klart vedtagne bestemmelse om, at de enkelte lande har ret til at beslutte, om de ønsker at anvende atomenergi. På fredag vil østrigske modstandere af det tjekkiske atomkraftværk i Temelin blokere grænseovergangene mellem de to lande. De vil på ny sætte spørgsmålstegn ved sikkerheden i Temelin, selv om værket opfylder alle de standarder, der er blevet fastsat af Kommissionen og Det Internationale Atomenergiagentur. De vil således på ny blande sig i Den Tjekkiske Republiks politik på det nukleare område i strid med Euratom-traktaten og samtidig være til gene.

Jeg vil gerne advare om, at de østrigske aktivister bryder en europæisk aftale uden vægtige grunde. Jeg mener, at det er farligt og uhensigtsmæssigt, at atomenergi bliver genstand for politiske slag i EU.

  Alejo Vidal-Quadras (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Det glæder mig, at vi i det år, hvor vi fejrer 50-årsdagen for undertegnelsen af Rom-traktaten, ikke glemmer Euratom-traktaten.

Det EU, som vi kender, opstod i sin tid på baggrund af landenes beslutning om at styrke energisamarbejdet. Allerede den gang var stats- og regeringscheferne opmærksomme på den økonomiske og energimæssige indbyrdes afhængighed, der gav dem mulighed for at fastlægge grundlaget for forsoning og fremgang på vores kontinent. Et halvt århundrede senere er der ingen, der kan benægte, at den status, vi kan gøre over integrationsprocessen, utvivlsomt er meget positiv.

Atomenergien beskæftiger - med dens 145 reaktorer, 5.200 reaktorårs drift og fremragende produktions- og sikkerhedsresultater - ca. 400.000 arbejdstagere i EU og producerer 31 % af vores elektricitet. Denne energikilde er fri for drivhusgasemissioner, og vi undgår i gennemsnit 720 millioner t CO2 om året, hvilket svarer til hele bilparken i Europa. Jeg ser, at De lytter meget opmærksomt til mig, fru Harms.

Uden atomenergien ville EU's emissioner fra el-produktionen stige med 50 %. Jeg fremlægger disse data af en meget simpel årsag: Fordi de klart viser, at atomenergien er den kilde i vores energimix, som opfylder alle tre krav til vores energipolitik, nemlig forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bekæmpelse af klimaændringerne.

De, der går ind for en fuldstændig afvikling af vores atomanlæg af rent ideologiske årsager, opfordrer os simpelthen til økonomisk og miljømæssigt selvmord.

Traktaten har i løbet af de sidste 50 år spillet en central rolle for EU's stabilitet og fremgang.

Jeg vil ikke slutte uden at lykønske hr. Maldeikis med hans fremragende betænkning, som naturligvis vil få opbakning fra flertallet af vores gruppe, sådan som fru Jordan Cizelj har meddelt.

  Reino Paasilinna (PSE). - (FI) Fru formand, mine damer og herrer! Fordelene og ulemperne ved atomkraft er almindeligt kendt, men alligevel er der meget divergerende holdninger til spørgsmålet, også blandt de beslutningstagende myndigheder på nationalt plan.

Euratoms måske vigtigste resultatet er det udvidede samarbejde. På tidspunktet for traktatens undertegnelse førte de enkelte lande deres egen politik. Der er forskellige holdninger til dette spørgsmål i min gruppe, som min kollega hr. Swoboda påpegede, men vi forsøger at undgå meget ideologiske stridigheder om dette spørgsmål. Vi lægger vægt på sikkerhed, forskning, sundhed, sikkerhed på arbejdspladsen og affaldshåndtering, men det er naturligvis nødvendigt at anvende den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med traktaten, som kommissæren netop påpegede, og det ville være passende at afholde en sådan Euratom-konference.

I forgårs besøgte jeg sammen med nogle af de tilstedeværende medlemmer fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi et fusionskraftværk i Tyskland, hvor forskerne hævder, at de om ca. 14-15 år vil være i stand til at bygge et kraftværk, der producerer fusionsenergi, og som kan danne grundlag for bygning af et bæredygtigt fusionskraftværk i industriel skala. Jeg var i hvert fald overrasket over den hurtige udvikling på forskningsområdet i dag, hvis planen gennemføres som beskrevet af forskerne.

Det sidste ord er endnu ikke blevet sagt om atomkraft. Der vil ske en yderligere udvikling på dette område i dag, endda lige ved siden af.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Aviserne berettede for nylig om uregelmæssighed nr. 100 i atomkraftværket Temelin. Jeg skrev derefter et brev til kommissær Piebalgs og bad om oplysning om, hvordan uregelmæssighederne i Temelin vurderes fra fagligt hold. Han meddelte mig - og det takker jeg ham for - i et brev, at han vil anmode den tjekkiske reguleringsmyndighed om oplysning om, hvordan den vurderer disse uregelmæssigheder.

Her er vi ved det springende punkt. Det er nødvendigt - og jeg takker Kommissionen - at vi fremover gør os overvejelser om sikkerhed, endelig oplagring og dekommissionering samt om sikring af atomkraftværker på europæisk niveau og overvejer, hvordan vi kan nå frem til fælles tekniske standarder, til de nyeste tekniske forskrifter. Hvis sikkerhedsstandarderne ikke bliver overholdt, skal det være muligt ved en domstolsafgørelse at koble farlige atomkraftværker fra nettet. Til det formål skal vi bruge uafhængige eksperter, som på europæisk plan kan foretage en objektiv vurdering af uregelmæssigheder. Når der optræder en sådan uregelmæssighed, skal et kraftværk straks kobles fra nettet.

Vi lever i liberaliseringens tidsalder, og omkostningsreduktion er et centralt spørgsmål. Jeg håber ikke, at man på nogle atomkraftværker vil sænke omkostningerne til sikkerhed, sikring eller endelig oplagring og dekommissionering for at kunne klare sig bedre i konkurrencen.

Det er også vigtigt, at vi anstrenger os mere inden for forskning i sikkerhed samt uddannelse og efteruddannelse, så vi kan sætte beskyttelsen af befolkningens sundhed i centrum.

Jeg takker udtrykkeligt Kommissionen og medlemmerne, som arbejder for medbestemmelse til Europa-Parlamentet i dette spørgsmål.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – De la intrarea sa în vigoare la 1 ianuarie 1958, Tratatul Euratom nu s-a modificat substanţial. Uniunea Europeană a investit continuu în cercetarea privind energia nucleară iar Programele cadru 7 şi 6 totalizează 3,7 miliarde de euro pentru perioada 2002-2011. În prezent, energia nucleară asigură 32% din electricitatea europeană, iar cele 152 de reactoare europene reprezintă practic o treime din capacitatea de producţie mondială. În România, de exemplu, energia electrică nucleară reprezintă 9,3% din producţia de energie electrică naţională şi de aceea siguranţa acestui tip de energie ne interesează.

Se consideră că energia nucleară este cea mai puţin poluantă după energia eoliană şi centralele hidraulice de mică capacitate. De aceea, în contextul schimbărilor climatice, se estimează că utilizarea energiei nucleare va permite reducerea, până în 2010, cu 7% a emisiilor europene de gaze cu efect de seră. Cu toate acestea, Tratatul european nu poate da răspunsuri satisfăcătoare unor întrebări actuale cum ar fi gestionarea deşeurilor nucleare sau retragerea din activitate a instalaţiilor nucleare. De asemenea, având în vedere importanţa energiei nucleare pentru politica energetică a Uniunii Europene, pentru strategia europeană pentru o energie sigură, competitivă şi durabilă, pentru siguranţa aprovizionării energetice, afirmăm cu tărie că există un deficit de democraţie prin faptul că, pentru Euratom, Parlamentul European nu are putere de colegislator. Considerăm că un Tratat Euratom adus la zi ar permite fixarea unor standarde armonizate pentru siguranţa energiei nucleare, a deşeurilor nucleare şi a demontării instalaţiilor de energie.

  Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg vil indledningsvis gerne takke ordføreren for en meget god betænkning. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at gentage, hvad der er blevet sagt om Euratom-traktatens betydning og positive indvirkning på udviklingen og sikkerheden på kernekraftområdet i løbet af de 50 år, som den har eksisteret.

Den kendsgerning, at kerneenergisektoren tegner sig for næsten 32 % af den elektricitet, der produceres i 15 medlemsstater under overholdelse af høje sikkerhedsstandarder, hvilket indebærer en nedsættelse af CO2-udledningen med 320 millioner t om året, understreger blot, at der er tale om en bæredygtig teknologi, der gør det muligt at foretage hurtige tilpasninger til ændrede behov på energiområdet såvel som inden for sundheds- og miljøbeskyttelse.

Traktaten er en omfattende, sammenhængende og stadig gyldig retslig ramme for alle medlemsstaternes sikre anvendelse af nuklear energi. Jeg mener derfor ikke, at det er nødvendigt at revidere traktaten i større omfang. Det bør naturligvis ikke forhindre os i at vedtage nye bestemmelser, der sikrer yderligere forbedringer af sikkerheden i forbindelse med nukleare anlæg, nuklear affaldshåndtering og nedlukning af nukleare reaktorer såvel som inden for forskning og udvikling.

Jeg vil i denne forbindelse gerne henvise til traktatens artikel 203 og gøre opmærksom på Kommissionens og en række medlemsstaters foreslåede initiativ vedrørende det såkaldte nukleare forum (Nuclear Forum). Etableringen af et sådant forum kan indebære mange fordele i forbindelse med en objektiv vurdering af nukleare anlæg, deres sikkerhed, deres udvikling og samarbejdet med relevante organer. Dette forum kunne være en fremragende platform for udveksling af information og bedste praksis mellem alle relevante grupper, herunder borgere.

Det er ikke nogen hemmelighed, at en række centraleuropæiske lande ønsker at være værtsland for dette forum uanset dets fremtidige struktur eller form. Slovakiet har nukleare anlæg på forskellige cyklustrin, idet Slovakiet har et nedlagt anlæg, to anlæg, der er ved at blive nedlukket, to anlæg under opførelse og en række anlæg i drift, og Slovakiet har derfor en lang række erfaringer såvel som et stort og berettiget ønske om at stå i spidsen for dette initiativ.

  Atanas Paparizov (PSE). - (EN) Fru formand! Denne diskussion vil uundgåeligt blive påvirket af holdningerne til kernekraftproduktion. Jeg vil imidlertid i denne forbindelse gerne understrege, at jeg er meget tilfreds med ITRE-udvalgets betænkning og naturligvis med ordførerens arbejde, der dannede grundlag for dette afbalancerede dokument.

Jeg støtter naturligvis anvendelsen af den fælles beslutningsprocedure, og jeg er sikker på, at der er hjemmel herfor i aftalens artikel 203. Jeg vil navnlig gerne henlede opmærksomheden på den del af betænkningen, hvor det understreges, at det er nødvendigt at udforme fællesskabsbestemmelser vedrørende sikkerhed i lyset af det nuværende krav om et miljøvenligt scenario for energiudvikling med det formål at nedbringe udledningen af carbondioxid og øge EU's uafhængighed. Jeg er meget tilfreds med kommissær Piebalgs udtalelser desangående, og jeg håber virkelig, at de forslag, som Kommissionen har forelagt Rådet siden 2002, vil blive genoptaget og drøftet seriøst, hvilket er meget vigtigt i lyset af de afgørelser, der blev truffet den 8. og 9. marts.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Fru formand! Vi skal hverken stigmatisere fissionsenergien eller forherlige den, som om det drejede sig om løsningen på alle vores problemer. Den har sine fordele og ulemper. Det største problem er affaldsbehandlingen, selv om der ikke er nogen, der benægter, at vi ved at fremme de nye forskningsområder i fremtiden kan finde en mulig teknologisk løsning på spørgsmålet, ligesom man i forbindelse med de fossile brændstoffer gør fremskridt med opnåelsen af rene forbrændinger, hvortil kommer CO2-tilbageholdelsesteknologier.

Men det, vi vurderer i dag, er Euratom-traktaten og dens fremtidsmuligheder efter at have eksisteret i 50 år. I denne henseende vil jeg gerne påpege, at jeg hører til dem, der som helhed vurderer de 50 år, som Euratom-traktaten har eksisteret, positivt. Men jeg synes også, at tiden er inde til at revidere den, at rette nogle af dens aspekter, f.eks. beslutningstagningsprocedurerne, så de bliver mere hensigtsmæssige og demokratiske.

Det er ikke muligt at opnå enighed i Rådet i et Europa med 27 medlemsstater, og jeg er desuden enig med dem, der har givet udtryk for behovet for i forbindelse med traktaten at give mulighed for at anvende den fælles beslutningsprocedure for at rette op på det demokratiske underskud, den lider under.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Spørgsmålet om kernekraft er måske et af de spørgsmål, der giver anledning til størst splittelse mellem de europæiske borgere og medlemsstaterne, og dette aspekt er også blevet berørt under forhandlingen i dag.

Hvis vi ser objektivt på Euratom-traktaten, hvilket der er gjort i betænkningen, kan vi se, at den indeholder mange vigtige foranstaltninger. For det første mente alle for 50 år siden, at kernekraftenergi var så billig, at det ikke engang ville være nødvendigt at måle den. Euratom-traktaten sikrede rammerne for og støtten til forskningen, der helt klart har bidraget til udviklingen af sikkerhedsforanstaltninger og foranstaltninger til håndtering af nukleart affald. Euratom-traktaten skabte også grundlag for ikkespredningsordningen. Ingen andre steder i verden er sikkerhedsforanstaltningerne så udbyggede som i EU, og det skyldes Euratom-traktaten.

Vi ved, at der vil blive bygget atomkraftværker fremover, herunder i EU. De problemer, der opstod i forbindelse med kernekraftværket i Temelin, vil ikke være enestående, og vi er virkelig nødt til at skabe øget konsensus om vores målsætninger på kernekraftområdet i EU. Hr. Hudacký nævnte i denne forbindelse Nuclear Forum. Det er et vigtigt aspekt, hvis vi skal forsøge at skabe konsensus på dette meget vigtige område, navnlig i lyset af de globale udfordringer.

Jeg møder mange repræsentanter fra såvel medlemsstater som tredjelande, der meget gerne vil anvende kernekraft. De ønsker ikke blot at anvende energi i den sidste fase, idet de er interesseret i hele cyklussen. Hvis EU ikke udviser viljefasthed i forbindelse med håndteringen af de forskellige aspekter i den nukleare cyklus, tror jeg, at verden vil blive et langt farligere sted at leve. Jeg mener derfor, at betænkningen virkelig er et godt udgangspunkt for vores overvejelser og for håndtering af fremtidens udfordringer.

Jeg takker ordføreren for en meget afbalanceret tilgang og for de mange forslag til, hvordan vi kommer videre - men det bliver ikke nemt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningstiden finder sted i morgen, torsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  András Gyürk (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Kun få erhvervssektorer deler den offentlige mening i så høj grad som atomenergisektoren. Atomkraftværker er blevet betragtet både som flagskibe for teknologisk udvikling og som prima eksempler på, hvordan menneskers helbred sættes på spil. Det er endnu en grund til, at det er vigtigt, at vi forpligter os på evalueringspolitikker, der sikrer en objektiv afvejning af fordele og ulemper ved de forskellige metoder til produktion af energi. I dag, hvor debatten om nødvendigheden af at gribe ind over for globale klimaændringer intensiveres, lægges der i argumentationen sjældent særlig vægt på de ekstraordinært lave udledninger af carbondioxid forbundet med kernekraftproduktion.

Jeg er overbevist om, at det - i takt med gennemførelsen af et fælles og liberaliseret europæisk energimarked, internaliseringen af de hidtil eksterne omkostninger forbundet med energiproduktion og fjernelsen af hindringer for et effektivt fungerende marked - også vil blive muligt at overveje rationelle investeringsbeslutninger i atomenergiproduktion. Med hensyn til risiciene for menneskers sundhed og miljøet vil vi naturligvis finde løsninger, der sikrer en sikker metode til længerevarende opbevaring og håndtering af affald fra store nukleare anlæg, og løsninger på de fortsat uløste problemer forbundet med en sikker drift af atomkraftværker. Vi skal derfor træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at der er optimal fokus på og støtte til forskning og udvikling i sikker anvendelse af nuklear energi.

  Alessandro Battilocchio (NI), skriftlig. - (IT) Halvtredsårsdagen for Euratom-traktaten falder på det rigtige tidspunkt. Det grundlæggende formål med traktaten var at udvikle en politik på energiområdet. EU har siden da set bort fra denne vigtige politik, idet der har været fokus på andre, om end lige så vigtige spørgsmål.

Tænkepausen om EU's fremtid falder derfor sammen med en grundig evaluering af betydningen af en fælles og ambitiøs energipolitik. Disse to aspekter hænger tæt sammen. Det vil rent faktisk ikke være muligt at skabe det EU, som vi ønsker - en økonomisk magt, et sikkert hjem for vores borgere, en dronning på den internationale scene, og en institution, der ikke er underlagt ydre pres - uden en strategi, der garanterer os en sikker og bæredygtig energiforsyning. Europa bliver nødt til at lære at stå på egne ben.

Revisionen af Euratom er et vigtigt skridt i denne retning, i det omfang den sikrer det nødvendige retsgrundlag for en produktiv sektor, der allerede har bevist sit værd henseende til udviklingen af nye teknologier og de resultater, der er blevet skabt inden for sikkerhed og effektivisering. Det er imidlertid vigtigt ikke at udelukke andre energikilder som f.eks. ren kulteknologi og andre vedvarende energikilder, der, selv om de endnu ikke kan erstatte alle de kilder, der anvendes i dag, kan vise sig at være det bedste alternativ i fremtiden.