Forhandlinger

Torsdag den 10. maj 2007 - Bruxelles

5. Boliger og regionalpolitik - Den fremtidige regionalpolitiks bidrag til EU's innovationskapacitet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Alfonso Andria for Regionaludviklingsudvalget om boligpolitik og regionalpolitik (2006/2108(INI) (A6-0090/2007) og

- betænkning af Mieczysław Edmund Janowski for Regionaludviklingsudvalget om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet (2006/2104(INI) (A6-0096/2007).

  Alfonso Andria (ALDE), ordfører. - (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I dag er vi ved vejs ende med Parlamentets initiativbetænkning om boligpolitik og regionalpolitik, som jeg er ordfører for. Det hele begyndte med arbejdet i den tværpolitiske gruppe om boliger i byen, som hr. Beaupuy er formand og jeg er næstformand for. Der er gjort et stort fremskridt med dette arbejde i kraft af det europæiske charter om retten til en bolig, som min kollega hr. Hutchinson udarbejdede og foreslog, og som den tværpolitiske gruppe vedtog.

Jeg vil allerførst takke mine kolleger, og navnlig skyggeordførerne, for deres store og betydningsfulde bidrag. Jeg takker koordinatorerne og tjenestemændene, som har samarbejdet aktivt for at udarbejde denne betænkning og har ydet vigtige bidrag og fremkommet med relevante rettelser til dokumentet. Det er udelukkende takket være den forståelse, som alle har udvist, og samarbejdsviljen, at det har været muligt at opnå en tekst i dag, som efter min opfattelse er afbalanceret, men samtidig innovativ, og som der forhåbentlig vil være bred enighed om.

Samarbejdet med repræsentanterne for Kommissionen, det tyske rådsformandskab og Den Europæiske Investeringsbank har virkelig været frugtbart. Vi etablerede meget effektive forbindelser med de sektorspecifikke sammenslutninger og ngo'er, der henvendte sig til os.

Dernæst vil jeg takke ordføreren for udtalelsen fra Regionsudvalget, Flo Clucas, og ordføreren for udtalelsen fra Det Europæiske, Økonomiske og Sociale Udvalg, Angelo Grasso, for deres store engagement og de fremragende tekster, de har udarbejdet. Jeg takker også dem, der sammen med mig har gjort en stor indsats med at udarbejde betænkningen. Det drejer sig om Anu Ahopelto, gruppens tjenestemand, Agneszka Kunat, Regionaludviklingsudvalgets tjenestemand, og min assistent, Valentino Izzo.

Før jeg går over til at tale om teksten, mener jeg, at det er nødvendigt at sige noget om de metoder, vi har anvendt. Den opgave, jeg havde fået, da jeg indledte arbejdet med denne initiativbetænkning, var at gøre debatten om boligpolitik til et europæisk anliggende og samtidig være opmærksom på de eksisterende problemer. Som bekendt giver traktaten ikke EU nogen specifikke beføjelser på dette område. Artikel 7 i EFRU-forordningen for perioden 2007-2013 giver dog i få tilfælde og kun i de nye medlemsstater mulighed for at bruge fællesskabsmidler til støtte af boligudbygningsprojekter. Tilsvarende skal det siges, at en lang række europæiske politikker, f.eks. energi- og miljøpolitikker, transportpolitikker, sikkerhedspolitikker, kulturpolitikker og socialpolitikker, har en betydelig, omend indirekte, indflydelse på boligkvalitet.

Derfor kan boligpolitik ikke behandles som et særskilt spørgsmål. I forbindelse med initiativbetænkningen ønskede jeg derfor at anvende en omfattende tilgang, hvor jeg behandlede boligmulighederne inden for rammerne af en bredere politik for bæredygtig byudvikling med stærke forbindelser til de nævnte sektorspecifikke og horisontale politikker.

Betænkningen er derfor bygget op omkring to hoveddimensioner, nemlig den sociale dimension, som vedrører forbindelsen mellem boligforhold, forfald i byer og social udstødelse, og miljødimensionen, som vedrører alt fra energispild til manglende bygningssikkerhed, fra offentlige områders kvalitet til beskyttelse mod hydrogeologiske og seismiske risici. Sideløbende med disse to er der en tredje dimension - selv om det måske ikke er det rette ord - og det er nødvendigheden af at koordinere på tre planer, nemlig det horisontale plan gennem de forskellige europæiske sektorspecifikke politikker, det vertikale plan gennem de forskellige administrationsniveauer og ligeledes en forbindelse mellem de offentlige og private virksomheder, der opererer i boligsektoren.

Jeg vil nævne nogle få af de vigtigste grundlæggende spørgsmål.

Retten til en bolig: Hvis Parlamentet vedtager denne initiativbetænkning, hvilket jeg håber, vil det betyde, at retten til en passende bolig til en rimelig pris for første gang anerkendes som en grundlæggende ret.

Boligkvalitet: Den tekst, som Regionaludviklingsudvalget vedtog den 20. marts, omhandler forbedring af boligkvaliteten, der fastsættes standarder i den, og retten til boliger af god kvalitet anerkendes. Et af de vigtigste ændringsforslag, der skal stemmes om i dag, drejer sig om dette.

Tilstrækkelige midler: Snævre budgetrammer har begrænset de offentlige midler, der står til rådighed til investeringer i byer, og samtidig har administrativ decentralisering og regionalisering i mange lande øget byernes magt.

Derfor er det nødvendigt at give de lokale myndigheder tilstrækkelige finansieringsinstrumenter og sikre, at retten til en bolig kan udnyttes effektivt og fuldt ud, og at det kan føre til passende boligpolitikker og politikker for byudvikling i almindelighed. Derfor anmoder Parlamentet om en styrkelse af retten til boligstøtte og navnlig om hjælp til unge.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), ordfører. - (PL) Fru formand! Jeg har den ære at forelægge Regionaludviklingsudvalgets initiativbetænkning om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet.

Vores samfund har to grundlæggende mål på det regionalpolitiske område, nemlig at styrke samhørigheden på alle planer og at støtte og organisere aktiviteter, der fremmer innovation. Konklusionen om, at alt, hvad der foregår i EU, foregår i en region, en by eller en landsby, bør ikke opfattes som en banalitet. Derfor er det ikke her, eller rettere ikke kun i Bruxelles eller Strasbourg, at vores fremtid bliver formet. Omkring to tredjedele af fællesskabslovgivningen bliver for øjeblikket gennemført på regionalt eller lokalt plan.

Betænkningen, som var genstand for en meget frugtbar debat i Regionaludviklingsudvalget, er henvendt til medlemsstaterne, Kommissionen og frem for alt de regionale og lokale myndigheder. Den tager også sigte på andre organer, navnlig akademiske institutioner, forskningscentre og små og mellemstore virksomheder, som også kan være meget effektive og fleksible drivkræfter bag innovation. Regionalpolitik skal ikke bare anvendes til godkendelse af projekter og mere eller mindre tilfredsstillende forvaltning af strukturfonde. Den skal også bidrage til at forbedre EU's innovative kapacitet. Denne kapacitet skal betragtes som supplerende videnskabelige og teknologiske, retlige og finansielle, økonomiske og kommercielle, organisatoriske og administrative, energi- og miljømæssige, uddannelsesmæssige og sociale samt sundhedsmæssige og kulturelle foranstaltninger. Der skal med andre ord træffes foranstaltninger over hele linjen. Vi har uendelige muligheder for at gøre noget nyt og bedre. Jeg vil gerne understrege, at alle disse aspekter har en regional dimension. De trufne foranstaltninger bør bidrage til at opnå reel samhørighed inden for EU og bør være et bevis på harmoniseret, bæredygtig vækst og solidaritet i Fællesskabet, som er ting, der ofte nævnes her. Målet er også at mindske den eksisterende og markante forskel i vækstraterne i visse regioner i EU.

Vi må også huske på, at en vellykket regionalpolitik fremmer innovation. Til gengæld tilskynder innovation til yderligere vækst. Derfor opnås der en meget fordelagtig symbiose.

Jeg vil ikke gentage det, der står i betænkningen. Men jeg vil takke alle, der har bidraget til udarbejdelsen af dokumentet. Jeg takker mine kolleger her i Bruxelles, i Strasbourg og i Polen. Jeg takker alle medlemmerne af udvalget og navnlig koordinatoren for den frugtbare debat og ændringsforslagene. Jeg takker repræsentanterne for Kommissionen, Regionsudvalget og formandskabet. Ligesom det er tilfældet med hr. Andrias betænkning, har alle bidrag været meget konstruktive.

Jeg vil gøre opmærksom på, at kun 21 af samtlige regioner i EU (dvs. under 10 %) bruger mere end 3 % af BNP på forskning og udvikling. Hvis vi ønsker at gennemføre Lissabon-strategien, skal der derfor investeres mere i dens gennemførelse på regionalt plan.

En anden ting, som jeg vil gøre opmærksom på, er spørgsmålet om universel og lige adgang til uddannelse på alle niveauer, også det videregående niveau. Det er nøglen til yderligere vækst i Fællesskabet.

I går talte nobelpristageren Timothy Hunt i Parlamentet. Han udtrykte bekymring over, at der ud af verdens 20 bedste universiteter er 15 amerikanske, et japansk, tre britiske og et schweizisk. Det er et signal til EU om, hvad vi må opnå. Billig adgang til internettet spiller også en meget vigtig rolle på dette punkt, og det samme gælder finansieringsinstrumenter, landdistrikter og regionale innovationskriterier.

I mellemtiden er andre årvågne. Mens vi debatterer denne sag, bliver der født 25.000 nye borgere i Kina og 31.000 i Indien hver eneste dag. Samtidig svinder den europæiske befolkning ind. For os må innovation også omfatte spørgsmålet om familier. Lad os ikke spilde tid, penge eller energi. Lad os finde løsninger. De er ikke lette, men der er ingen, der har sagt, at vi kun skal løse lette problemer.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg skal forsøge at fatte mig i korthed, men spørgsmålene er meget vigtige, og jeg vil gerne sige noget til begge betænkninger.

Jeg vil indlede med at sige, at jeg værdsætter denne mulighed for at fortsætte vores interinstitutionelle dialog om Deres initiativbetænkninger. De vil få stor indflydelse på vores holdning til politikkens fremtidige udformning.

Hvad angår hr. Andrias betænkning, er jeg enig i hans vurdering af, at mange byer i Europa står over for alvorlige boligproblemer. For øjeblikket er vi i gang med at forhandle om samhørighedsprogrammer med alle medlemsstaterne, og vi har bemærket, at der i de nye medlemsstaters nationale strategier og operationelle programmer planlægges tiltag for at renovere elementbyggeri og flerfamiliehuse, som blev bygget i disse lande i 1970'erne og 1980'erne. Indtil videre har vi modtaget 340 ud af 444 operationelle programmer, og i de programmer skønner vi, at der er afsat ca. 900 millioner euro til boliginfrastruktur.

Jeg er også enig med hr. Andria i, at vi må gøre langt mere for dårligt stillede byområder og kvarterer. Faktisk opfordrer vi under vores forhandlinger med medlemsstaterne på det kraftigste dem og regionerne til at være særligt opmærksomme på dette problem i alle EU's medlemsstater. Det lader til, at de fleste af dem har gouteret idéen.

Vi har allerede de foreløbige skøn over, hvor mange midler der vil blive investeret i projekter: I de kommende år bliver det over 8 milliarder euro til sanering i byer og landdistrikter, over 4 milliarder euro til fremme af ren bytransport og over 3 milliarder euro i 2007-2013 til oprydning af industriarealer og forurenet jord.

Der er også to elementer i de programmer, som vi lægger stor vægt på, og vi vil undersøge dem nøje under forhandlingerne, for vi mener, at de er afgørende for, at programmerne bliver vellykkede. For det første er det, som De også påpeger, nødvendigt at være opmærksom på spørgsmålet om partnerskab. Vores evalueringer viser klart - og jeg håber, at De er enig med mig - at programmer fungerer langt bedre, når de når ud til lokalsamfundet, hvad angår både udformning og efterfølgende gennemførelse.

For det andet er vi også meget opmærksomme på nødvendigheden af at vælge en integreret tilgang, hvilket efter min opfattelse har været en stor succes i forbindelse med tidligere bypolitiske initiativer. Vi ønsker, at de problemer, der berører disse belastede byområder, under forhandlingerne bliver behandlet integreret og ikke bare ved at inddrage forskellige politikker og sektorer, men også ved at kræve deltagelse på alle niveauer fra borgerne til de politiske aktører.

Jeg støtter også Deres forslag om at fremme udveksling af bedste praksis om boliger og om bæredygtig byudvikling i almindelighed. Jeg er overbevist om, at regioner og byer kan lære hinanden meget om, hvordan man sikrer en balance mellem boligbehov, demografiske tendenser og byudviklingstendenser. Det er grunden til, at vi i det nye initiativ Regioner for økonomisk forandring har givet mulighed for at udvikle et netværk for udvikling af en bæredygtig og energieffektiv boligmasse, og vi håber, at dette netværk er operationelt inden årets udgang.

Jeg vil sige lidt om Jessica, for der er sket store fremskridt i de seneste uger, og det giver langt større mulighed for effektiv finansiering af boliger over hele Europa. Initiativet gennemføres i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og Europarådets Udviklingsbank. EIB har allerede nedsat en gruppe på for øjeblikket syv eksperter. Inden længe vil der være 8-10 faglige medarbejdere fra EIB. Vi har også indledt en evaluering af Jessica med alle de berørte medlemsstater. De første møder med Grækenland og Polen har allerede fundet sted, og der vil være flere møder i de kommende uger.

Derfor vil vi have flest mulige evalueringsundersøgelser af behovene i løbet af året, men vi ønsker også gennem disse møder og rapporter at finde frem til de bedste projekter, som skal finansieres af Jessica, og tillige de foreslåede interventioner, dvs. de tiltag, der er nødvendige i nogle medlemsstater. Der bliver efter vores opfattelse behov for ny lovgivning og mange strukturer.

Hvad angår hr. Janowskis betænkning om innovation, er samhørighedspolitikken en af de få politikker i Europa, der integrerer forskellige sektororienterede tilgange i den overordnede udviklingsstrategiske sammenhæng, og den kan på den ene side tilvejebringe skræddersyede løsninger for hver enkelt europæisk region eller hvert enkelt territorium, men samtidig er den enormt afhængig af samordning og af synergier med alle andre europæiske og nationale politikker. Det er grunden til, at vi for perioden 2007-2013 har styrket samordningsmekanismen i Kommissionen. Denne politik er faktisk blevet en art mødested for mange forskellige EU-prioriteringer, og forskning og udvikling og innovation er nok det bedste eksempel på denne nye tilgang.

Vi har institutionaliseret de nye synergier mellem samhørighedspolitikken, syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation. De to sidstnævnte programmer tager hensyn til de særlige forhold i områder med udviklingsefterslæb, hvilket ikke var tilfældet tidligere, og inden for rammerne af samhørighedspolitikken vil bidraget til forskning og udvikling, men især til innovationsaktiviteter blive øget væsentligt.

Vi samarbejder også med to andre kommissærer om en meddelelse, der netop vil give oplysninger og råd om, hvordan alle de forskellige programmers ressourcer kan kombineres for også at øge programmernes effektivitet. Den bliver vedtaget i juli.

Som bekendt har Kommissionen også investeret i bedre samordning af vores politikker og de nationale politikker, hvad angår innovation, og Lissabon-prioriteringerne i almindelighed gennem den årlige rapportering og mekanismen til intern samordning af de to politikker i de enkelte medlemsstater.

Vi har også indført en kategorisering af investeringstyper, som giver os mulighed for at konstatere, hvor meget der bliver afsat til innovation, og dermed mulighed for at overvåge, hvordan disse investeringer udvikler sig i løbet af hele perioden.

Jeg er helt enig med Dem i det centrale synspunkt i betænkningen om, at innovation i stigende grad bør være kernen i den europæiske samhørighedspolitik, for i dag kan vi ikke opnå samhørighed uden at investere i innovationskapacitet i Europa i alle sektorer og i alle territorier. Det gør vi gennem investeringer i både menneskelig kapital og regional konkurrenceevne. Det gode er, at medlemsstaterne reagerer overordentligt positivt på disse anmodninger, og vi ved allerede, hvor meget der vil blive investeret i innovation i de kommende år.

Vi er også i gang med at udarbejde efterårsmeddelelsen fra Kommissionen, hvor det i detaljer bliver vist, i hvilket omfang innovation er blevet fastholdt i de operationelle programmer.

Jeg håber, at vi inden længe har regionale innovationsstrategier i alle europæiske regioner. Jeg tror, at vi er meget tæt på at nå det mål.

Endelig gjorde De det meget klart, at det er nødvendigt at lette adgangen til finansiering, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Det er jeg helt enig i. Som bekendt har vi udviklet Jeremy for at bidrage til dette, men vi er også i gang med at udarbejde en handlingsplan for mikrolån sammen med andre tjenestegrene i Kommissionen. Det er ikke blot målet at øge kapitaltilførslen, men også at udvikle mentorordninger og reformere de nationale, institutionelle og retlige rammer for at støtte denne form for adgang til lån for små virksomheder mere effektivt.

  Lambert van Nistelrooij, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Globalisering og den skærpede konkurrence på verdensplan kræver nye løsninger. Innovation og regionalpolitik kan her gå hånd i hånd. Videnøkonomien kræver en europæisk investering, som rækker videre end infrastruktur såsom asfalt og beton. Den kræver nye instrumenter, og her kommer Lissabon- og Göteborg-dagsordenen ind i billedet.

Dette omhandler Janowski-betænkningen, som vi taler om i dag, sig om. Den viser helt tydeligt, hvordan det kan lade sig gøre, nemlig med regionale klynger af aktiviteter, specialisering og forskning og udvikling med henblik på bæredygtighed og beskæftigelse. Kort sagt, globalisering kræver en samhørighedspolitik i højere gear og regionale ekspertisecentre på alle områder. Det er nødvendigt at fokusere. Som fru Hübner for lidt siden ganske rigtigt sagde, kan der på den måde ydes et væsentligt bidrag til denne økonomiske vækst og konkurrence. Dette placerer innovationen midt i regionalpolitikken, og jeg er også enig med hende i, at der skal stilles krav om, at regionerne udvikler en sådan innovationsstrategi, for at de kan modtage subsidier.

PPE-DE-Gruppen vil benytte den fjerde samhørighedsrapport til også at føre forhandlingen på grundlag af det, som hr. Janowski har bidraget med. Det drejer sig om en integreret og bedre, endnu mere målrettet anvendelse af strukturfondene og samhørighedspolitikken. Der er mere end 300 milliarder euro til rådighed i de kommende år. Dem kan vi bruge til at vise, hvilken merværdi EU har, ikke mindst med henblik på fremtiden.

Jeg slutter med at sige, at regionalpolitikken dermed kan blive mere synlig, også i debatten om midtvejsvurderingen og om Kommissionens finansielle evaluering af Lissabon-dagsordenen ved årets udgang. Ved disse lejligheder vil vi sammen med Kommissionen fokusere særligt på fremtiden og øget konkurrenceevne. Om lidt vil Jan Březina på PPE-DE-Gruppens vegne tale om den anden vigtige betænkning, nemlig hr. Andrias betænkning.

  Alain Hutchinson, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg håber ikke, at den omstændighed, at to betænkninger overraskende er blevet kombineret, er udtryk for et ønske om at mindske betydningen af et emne, der ligger mig på hjerte, og som jeg er meget engageret i, nemlig boliger. Hvis jeg husker ret, er det første gang Parlamentet stemmer om en betænkning om boligpolitik i EU. Jeg vil med det samme takke hr. Andria for hans effektive og nyttige arbejde.

Til manges overraskelse lever millioner af vores medborgere under usikre forhold, fordi det er svært, for ikke at sige umuligt at finde et sted at bo, hvilket er uacceptabelt i betragtning af den demokratiske model, vi så ofte roser os af. Dette er derfor et vigtigt øjeblik.

Garanteret adgang til passende boliger til en rimelig pris til alle er et mål, der skal gennemføres, hvis vi ønsker at gøre f.eks. Lissabon-strategien til en succes. At have et sted at bo er en naturlig forudsætning for at gennemføre en uddannelse og få et job. Selv om boligpolitik ikke strengt taget hører under EU's beføjelser, er det dog er en væsentlig faktor, der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af EU's mål om social, økonomisk og miljømæssig samhørighed.

I den forbindelse glæder det mig at understrege, at mens man afventer revisionen i 2009 af samhørighedspolitikken, anmodes der i den pågældende betænkning om en genåbning af debatten om, at alle medlemsstater skal have udvidet adgang til strukturfondene med det formål at renovere socialt boligbyggeri. De medlemsstater, der blev medlem af EU efter den 1. maj 2004, har allerede haft en sådan udvidet adgang efter den sidste reform af strukturfondene.

Endelig vil jeg understrege, at det er nødvendigt, at medlemmerne af Parlamentet bliver ved med at være opmærksomme på europæernes bekymringer. En ikke ubetydelig del af dem mener med rette eller urette, at EU-institutionerne er alt for fjernt fra dem. Med Andria-betænkningen om boligpolitik træder vi på en måde ind i millioner af europæeres hjem. Hvis vi endvidere tilslutter os forslaget i betænkningen om, at Parlamentet skal tage initiativ til at udarbejde et europæisk charter om retten til en bolig eller en erklæring, der gør opmærksom på betydningen af denne grundlæggende rettighed til passende boliger til en rimelig pris til alle, er jeg overbevist om, at det vil lykkes for os at sende offentligheden et stærkt signal om en tættere forbindelse mellem europæerne og et EU, der er optaget af deres daglige bekymringer.

(Bifald)

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først forsikre Dem om, at min gruppe selvfølgelig støtter hr. Andrias og hr. Janowskis betænkninger.

Fru kommissær! Det forekom mig fra begyndelsen helt klart, at De havde taget fuldt ud hensyn til hr. Janowskis anmodninger vedrørende innovation. Jeg havde ikke den samme fornemmelse, da jeg lyttede til Dem. Tillad mig at sige min mening, da vi står os godt med hinanden og siger, hvad vi mener. De svarede vedrørende spørgsmålet om byer, men De nævnte ikke rigtigt boliger.

Boliger - og hr. Hutchinson har lige talt om det - er i Maslows behovspyramide det næstvigtigste behov for ethvert menneske. Behovet for mad efterfølges straks af behovet for beskyttelse. Boliger er grundlæggende for beskyttelsen af det enkelte menneske. Boliger er derfor et aktuelt emne i alle lande, når der afholdes lokalvalg eller parlamentsvalg, selv om det må indrømmes, at det ganske vist antager forskellige former. Vi har set dette i Frankrig med de hjemløse, og vi oplever det i alle andre lande, hvor de mange og forskellige faktorer omfatter problemer med opførelse, byspredning, finansiering osv.

Blandt de forskellige faktorer, der skal tages hensyn til, er der én faktor, jeg vil bruge et par sekunder til at fremhæve. Den er nævnt i hr. Andrias betænkning, men den er efter min mening ikke blevet tilstrækkeligt fremhævet, og det er spørgsmålet om finansiering. Vi kan se, hvordan prisen på jord er steget over hele verden, hvilket får byboere til at søge længere og længere væk for at finde et sted at bo. De spilder med andre ord tiden hver dag med at rejse mellem hjem og arbejde, og de bruger en stor del af budgettet til transportomkostninger. Det betyder, at de hver dag forurener atmosfæren mere, og at der hver dag bliver flere sociale problemer. Det, jeg prøver at sige, er, at spørgsmålet om boligpriser er af stor betydning for os.

I betragtning af denne situation indeholder hr. Andrias betænkning en opfordring til at foretage en undersøgelse. De fleste medlemmer af den tværpolitiske gruppe og Regionaludviklingsudvalget beder ikke Kommissionen eller EU om at tage et ansvar for boliger, som egentlig ikke er deres. Det, vi umiddelbart anmoder om, fru kommissær, er, at vi med hjælp fra Deres tjenestegrene måske kan få et klarere billede af ansvarsområderne. Hvad er regionernes, distrikternes og EU's ansvar? Hvor ligger boligorganisationernes ansvar? Hvad er de finansielle organers og alle de andre aktørers ansvar? Den nævnte undersøgelse er afgørende for, at vi kan finde ud af, hvem der skal gøre hvad. Takket være de undersøgelser og det arbejde, De udfører, afventer vi en præcisering i løbet af de kommende måneder, idet vi også ved, at en række af Kommissionen tjenestegrene - miljø, transport osv. - har en sideløbende interesse i disse boligspørgsmål.

Endelig og som afslutning kan jeg forsikre Dem om, at vi i dag er stolte af at have fået Andria-betænkningen, og jeg og de andre medlemmer af den tværpolitiske gruppe og Regionaludviklingsudvalget agter ikke at standse her, men er sammen med Dem fast besluttet på at gå videre med boligspørgsmålet i EU.

(Bifald)

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg tager ordet i denne forhandling for at understrege to ting.

For det første defineres boligen i det europæiske charter om retten til en bolig som et nødvendigt gode og en grundlæggende social rettighed, som er en vigtig del af den europæiske social model. Derfor er det positivt, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling mellem 2007 og 2013 giver mulighed for at støtte boligsektoren i de medlemsstater, hvor boligproblemerne er store for især de unge. Den vanskelige situation på boligmarkedet i disse lande bliver forværret af, at huspriserne er steget drastisk med mange procent årligt som følge af den objektive proces med at udjævne huspriserne i de gamle og de nye medlemsstater.

For det andet er regionalpolitikkens indflydelse på innovation i EU begrænset på grund af de få midler, som både EU og medlemsstaterne stiller til rådighed. Hele EU's budget er knap 1 % af dets BNP, hvoraf under 10 % er øremærket til forskning og udvikling. Desuden beløber medlemsstaternes gennemsnitlige udgifter på dette område sig til knap 2 %, mens verdens mest udviklede lande bruger langt over det beløb. Derfor bliver kløften på dette område ikke mindre, men større. EU må gøre en yderligere indsats for at øge udgifterne på dette område. Vi må også have supplerende midler fra de nationale budgetter, midler til innovation fra regionale og lokale budgetter og bidrag fra den private sektor.

  Gisela Kallenbach, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg vil nu tale om hr. Andrias betænkning, og min kollega vil senere tale om hr. Janowskis betænkning. Rigtig hjertelig tak til ordføreren og alle medkombattanterne i den tværpolitiske gruppe om byudvikling og boligvæsen for deres mod til at betræde nyt europæisk land og vove at gå i spagat mellem subsidiaritetsprincippet og europæisk fremsynethed.

I et eksemplarisk samarbejde på tværs af grupperne blev der startet en proces, som retter blikket mod det centrale punkt i by- og regionaludviklingen, nemlig retten til en rimelig og menneskeværdig bolig. Det er fortsat medlemsstaternes eller deres kommuners og amters opgave at stille en sådan bolig til rådighed for trængende borgere inden for rammerne af den sociale boligstøtte.

Men hvad skulle tale imod at reagere på problemer og anliggender, som ligner hinanden i hele Europa, med europæiske sociale og boligpolitiske mindstestandarder - standarder, som i sidste ende betyder noget for folks livskvalitet? Det er målet for denne initiativbetænkning, som opfordrer Kommissionen og Rådet til handling.

Jeg har konstateret, at vi efter modstand i begyndelsen får positive signaler fra Regionsudvalget samt fra organisationer og lejerforeninger, som hilser den europæiske merværdi velkommen og går ind for en fælles erklæring om boliger med en stærk understregning af det nationale ansvar og for socialt boligbyggeri under hensyntagen til europæiske standarder og med støtte fra europæiske støtteinstrumenter.

Derfor har jeg til sidst en bøn til Dem, fru kommissær. De må sørge for, at det afspejler sig i de operationelle programmer! I gårsdagens pressemeddelelse om underskrivelsen af Tysklands nationale strategiske rammeplan så jeg desværre ingen henvisninger til hverken bæredygtig byudvikling eller partnerskabsprincippet.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Andria, for hans gode betænkning, der indeholder punkter, som vi støtter.

Boligpolitik er et nationalt anliggende. Det henhører under medlemsstaternes beføjelser at sikre deres borgere ret til en passende bolig. Den portugisiske forfatnings artikel 65 fastsætter således, at enhver borger har ret til en bolig til sig og sin familie, og at denne bolig skal have passende størrelse, standard og indretning samt sikre beboernes privatliv. Denne rettighed er afgørende for den sociale integration og en uomgængelig forudsætning for, at alle kan få opfyldt dette behov, der har så grundlæggende betydning for individets udvikling.

EU-27 har givet boligspørgsmålet en ny dimension i EU-27, hvad angår Fællesskabets regionalpolitik. Det er vigtigt at erindre, at strukturfondene trods deres stigende bidrag til byfornyelse - navnlig takket være et fællesskabsinitiativ - har til formål at fremme reproduktive investeringer, der kan forstærke den økonomiske udviklings positive eksterne virkninger, eksempelvis investeringer i grundlæggende infrastruktur og højnelse af arbejdskraftens kvalifikationsniveau. Når det er sagt, mener vi, at strukturfondene kan spille en væsentlig rolle med at støtte integrerede projekter, der skal fremme socialt boligbyggeri, hvad enten det er kommunalt eller kooperativt og ejer- eller lejerboliger, til overkommelige priser og med subsidierede sociale faciliteter, med henblik på byfornyelse, social samhørighed og bæredygtig byudvikling. Derfor er der endnu en gang behov for at forhøje Fællesskabet budgetmidler til samhørighedspolitikken, ligesom der må mobiliseres andre finansielle instrumenter, f.eks. via Den Europæiske Investeringsbank.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! EU's struktur- og samhørighedspolitik har store mangler. Derfor bør der sættes et stort spørgsmålstegn ved dens eksistens af tre årsager. For det første er disse indsatser et kunstigt åndedræt, som overhovedet ikke fører til en langsigtet og bæredygtig udvikling. Vi må acceptere, at omverden forandres som følge af globaliseringen. Den, som er konkurrencedygtig i dag, kan være ude af spillet i morgen.

For det andet handler det om finansiering. Pengene går fra de fattige i de rige lande til de rige i de fattige lande. Det er heller ikke acceptabelt.

For det tredje og sidste er reglerne for vores strukturmidler alt for stive og snævre. Medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder får derfor problemer med at anvende pengene, når de virkelig mangler. Forholdene i EU's medlemsstater er vidt forskellige. Derfor er den nuværende politik ikke holdbar. Jeg mener derfor, at strukturpolitikken bør renationaliseres.

  Carl Lang, for ITS-Gruppen. - (FR) Fru formand! Det, hr. Andria siger i sin betænkning, er rigtigt. Boliger er et stort økonomisk og socialt problem.

I Frankrig bor over 5,5 millioner mennesker i dårlige boliger. Endvidere vejer husleje og tilbagebetaling af boliglån tungt på franske familiers budgetter. Løsningen ligger imidlertid tydeligvis ikke i de europæiske strukturfonde. På den ene side ville de betyde en meget sparsom spredning af skatteydernes penge. På den anden side ville franske regioner såsom Nord-Pas-de-Calais næppe få gavn af en sådan støtte, selv om den er ramt af arbejdsløshed, social usikkerhed og en faldende købekraft. I syv år har distrikterne i fransk Hainaut faktisk ikke fået udbetalt beløbene under mål 1, og EU i Bruxelles bliver ved med at reducere de midler, der er afsat til vores regioner.

Hvis alle franskmænd skal have passende steder at bo, skal der i Frankrig gennemføres en boligpolitik baseret på to principper. Det første princip er frihed, hvor det centrale er at eje en bolig. For tiden ejer kun 57 % af husholdningerne deres bolig. For at øge dette tal skal opsparingsordninger og -konti for huskøb gives et skub, familier skal have nulsatslån, og grundskatten skal reduceres. Det andet princip er princippet om, at lande giver deres egne statsborgere positiv forskelsbehandling. Dette ville i Frankrig gøre det muligt at prioritere franskmænd i forbindelse med tildeling af socialt boligbyggeri, herunder husvildeboliger. Endvidere er det indlysende, at det i forbindelse med politikker for social genopretning og til fremme af vores økonomi er nødvendigt at sætte en stopper for indvandring fra lande uden for Europa, da den eksponentielle vækst i denne indvandring ødelægger enhver effektiv boligpolitik eller politik til bekæmpelse af arbejdsløshed.

Der er en anden væsentlig forudsætning. EU i Bruxelles skal holde op med at udsætte den europæiske industri for uretfærdig international konkurrence, der medfører social dumping. Det haster med at opbygge et andet Europa, et nationernes Europa baseret på frivilligt samarbejde mellem medlemsstater og på fællesskabspræference med passende respekt for nationernes suverænitet og identitet.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Sideløbende med klare succeser med at hjælpe de mindre udviklede regioner i EU har strukturpolitikken også haft nogle svage sider. Erfaringerne viser, at skatteydernes penge ikke altid anvendes fornuftigt, de nationale udviklingsstrategier har ikke altid en synergieffekt, de enkelte landes operationelle planer er ikke altid gennemtænkte, og ressourcerne fører ikke altid til bedre konkurrenceevne, højere beskæftigelse og bæredygtig udvikling.

De instrumenter, der tager sigte på at forbedre disse forhold, omfatter de såkaldte Open Days i Bruxelles, dvs. "Den europæiske uge for regioner og byer", der hvert år arrangeres af Kommissionen og Regionsudvalget. Til oktober er det femte gang, disse megabegivenheder finder sted. Endnu en gang vil tusindvis af regionale repræsentanter og embedsmænd mødes i Bruxelles sammen med hundredvis af talere og journalister, samtidig med at der vil være snesevis af seminarer og utallige cocktailpartyer og receptioner. Sideløbende med workshopperne og begivenhederne i Bruxelles vil der ifølge arrangørerne i forbindelse med Open Days over hele EU være en række begivenheder henvendt til offentligheden, som tager sigte på at viderebringe budskabet fra denne uge til regionerne og byerne.

Jeg har mine alvorlige tvivl om hele foretagendet og om, hvorvidt skatteydernes penge til forbedring af regionalpolitikkerne anvendes effektivt på den måde. Undersøgelser viser klart, at tidligere Open Days har levet op til knap halvdelen af deltagernes forventninger. Desuden er det aldrig blevet offentliggjort, hvor meget dette ugelange megaparty koster. Jeg forventede ikke, at fru Hübner ville fortælle os direkte, hvor mange regionale møder vores skatteydere deltager i. Så længe vi ikke siger klart, hvor meget strukturpolitikkens markedsføring og pr koster, og så længe vi ikke sammenholder kvaliteten af resultaterne med udgifterne til hele foretagendet, vil offentligheden med rette kritisere os for, at Open Days i Bruxelles ikke er andet end en fancy udflugt til EU's hovedstad.

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Betænkningen om boligpolitik er resultatet af ordførerens store indsats. Jeg takker ham og hele Regionaludviklingsudvalget, som har gået i dybden med spørgsmålet. Eftersom betænkningens tekst kan blive meget anderledes som følge af ændringsforslagene, er det måske bedre at vente med en endelig vurdering, til resultatet af afstemningen foreligger. Jeg vil nu gerne fremkomme med en foreløbig vurdering.

Det har fra begyndelsen stået klart, at dette er et følsomt politisk område og et potentielt eksplosivt anliggende, hvor spørgsmålet om, hvorvidt boligpolitik bør behandles på EU-plan, er centralt. Personligt mener jeg, at EU i boligspørgsmål i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør give mindst muligt udtryk for sin holdning og i givet fald kun, når EU's tiltag tilfører mere merværdi end medlemsstaternes. Det vil især sige støtte til renovering af højhuse og bygning af boliger til socialt sårbare grupper som f.eks. handicappede og børnefamilier. Så langt mener jeg, at betænkningen er et nyttigt dokument, som kunne have en ny og hårdt tiltrængt positiv indvirkning.

Foranstaltninger på EU-plan må under ingen omstændigheder erstatte medlemsstaternes bestemmelser. Jeg frygter imidlertid, at det netop er det, der er sigtet med betænkningen, f.eks. når der opfordres til opstilling af en række boligkvalitetsindikatorer på europæisk plan. EU, og i udvidet forstand Europa-Parlamentet, bør ikke tiltage sig flere beføjelser end dem, som de grundlæggende traktater giver anledning til. Medlemsstaterne er garanter for retten til en bolig, og sådan skal det vedblive med at være, selv om boligspørgsmålet oprindeligt blev set i sammenhæng med regionaludvikling og ikke i sammenhæng med socialt ansvar. I denne forbindelse vil jeg nævne opfordringen til at styrke retten til en bolig inden for rammerne af Lissabon-strategiens sociale dimension, som efter min opfattelse ikke hører hjemme i denne betænkning. I Lissabon-strategien nævnes boligspørgsmålet ikke, det er et faktum. Som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater bifalder jeg, at der blev forhandlet om de vigtigste ændringsforslag på tværs af grupperne, og at der var vilje til at ændre synspunkter, som blev forsvaret stærkt i begyndelsen. Hvis betænkningens endelige ordlyd afspejler en ånd af konsensus mellem de vigtigste grupper, mener jeg, at resultatet er acceptabelt.

  Bernadette Bourzai (PSE). - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at tale om hr. Andrias initiativbetænkning om boligpolitik og regionalpolitik. Jeg takker ham for hans udmærkede arbejde og lykønsker den tværpolitiske gruppe om boliger i byen med dens vurdering af strukturfondenes bidrag til boligpolitik i medlemsstaterne.

For mit eget vedkommende er jeg som valgt repræsentant for en valgkreds i et bjerglanddistrikt, som folk er ved at forlade, mere interesseret i problematikken med boliger i landdistrikter. Derfor har jeg stillet to ændringsforslag til emnet, som er blevet delvist vedtaget. Derfor er jeg tilfreds i dag, fordi jeg frygtede, at boliger kun blev betragtet som et bymæssigt problem. For mig drejede det sig om at understrege de forskellige handicap i landdistrikter, f.eks. lave personlige indtægter, spredte og ofte forfaldne boliger, utilstrækkelige sociale eller private lejeboliger, og udfordringen med at genoplive landdistrikter ved at tiltrække nye indbyggere. Dernæst var det vigtigt at fremhæve de vigtige foranstaltninger til fremme af erhvervelse, restaurering og renovering af gamle bygninger, at støtte offentlige og private organer, som tilbyder omfattende rådgivning og personlig støtte for at hjælpe enkeltpersoner eller erhvervsdrivende med at etablere sig, samt at øge udbuddet af nye eller renoverede sociale, offentlige og private boliger.

Initiativbetænkningen understreger på et passende tidspunkt boligproblemets særlige art i små byer, som opretter regionale netværk og spiller en stor rolle i udviklingen af landdistrikter.

Vedrørende hr. Janowskis betænkning taler jeg på vegne af min kollega, fru Douay, som ikke kan være til stede her til morgen. Hun ønsker at gøre opmærksom på, at hun er fuldt ud tilfreds med den betænkning, Regionaludviklingsudvalget har vedtaget om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet. Hun glæder sig særlig over vedtagelsen af ændringsforslagene om små og mellemstore virksomheder og deres rolle i den innovation, der finder sted regionalt, samt ændringsforslagene om bjergregioners og landdistrikters særlige karakteristika. Hun mener imidlertid, at det vil have en negativ virkning at vende tilbage til affattelsen af stk. 14, der er resultatet af et kompromis, som de politiske grupper accepterede bredt, og som ikke bør ændres.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg takker Dem for at give mig mulighed for at tale om Janowski-betænkningen.

Jeg vil indlede med at lykønske hr. Janowski med hans arbejde og hans positive samarbejde. Dette er en vigtig betænkning, fordi den drejer sig om, hvordan regionalpolitik kan bidrage til EU's innovative kapacitet. Det antages ofte, at innovation, forskning og udvikling bør koncentreres i byområder, teknologiske klynger og områder, hvor kritisk masse garanterer investeringer, mens det af denne betænkning tydeligt fremgår, at innovation og forskning og udvikling faktisk styrker regionalpolitiske mål og bidrager til samhørighed både mellem og i regionerne. Jeg er overbevist om, at stærke regioner bidrager til stærk national vækst. Det er som brikkerne i et puslespil, der passer sammen, og det endelige billede er større end summen af delene. Hvis nogle af brikkerne mangler, og vi ikke har regionaludvikling og regional innovation, er det samlede billede ufuldstændigt.

I betænkningen understreges det, at SMV'er spiller en afgørende rolle for kapacitetsopbygningen i forbindelse med innovation inden for EU, og at finansieringsinstrumenterne Jaspers, Jeremie og Jessica kan udnyttes. I betænkningen opfordres samtlige medlemsstater også til at øge den procentdel af BNP, de anvender til F&U. Nogle medlemsstater anvender mere end 3 % af deres BNP til forskning og udvikling, mens andre - deriblandt mit eget land, Irland - sakker agterud med under 1,5 %. Som hr. Janowski sagde og i lyset af nogle af nobelpristageren Tim Hunts udtalelser i går, står det helt klart, at større investeringer i uddannelse, universiteter og forskning og udvikling og innovation er afgørende for, at EU kan konkurrere på det globale marked.

Endelig var jeg meget glad for at høre kommissæren sige, at Kommissionen vil give oplysninger om, hvordan ressourcerne fra forskellige programmer kan kombineres for at skabe synergier. Det er afgørende for at fremme regionaludvikling. Jeg var også glad for at høre, at Kommissionen vil overvåge, hvordan investeringerne i innovation udvikler sig. På baggrund af den overvågning bliver der forhåbentlig truffet passende foranstaltninger.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - A Uachtaráin, tá sé rí-thábhachtach go bhfaigheadh grúpaí atá curtha fútha i gceantair imeallacha, in Éirinn agus ar fud na hEorpa, sciar den airgead atá ar fáil faoin gClár Taighde, Teicneolaíochta agus Gnóthaí Forbartha.

Ba mhaith liom comhghairdeas a dhéanamh leis an Uasal Janowski as ucht a chuid oibre ar an tuarascáil seo.

Níor chóir go mbeadh aon cheantar imeallach ar fud na hEorpa fágtha gan áiseanna Theicneolaíocht an Eolais rud, faraoir, atá fíor i gcás an bhanda leathain mar shampla.

Caithfear an banda leathan a chur ar fáil do chuile cheantar, go háirithe do na ceantair imeallacha. Caithfear a chinntiú go mbeidh áis an bhanda leathain ar fáil do na ceantair seo chun go mbeadh siad in ann infheistíocht a tharraingt chucu féin mar aon le fostaíocht a chruthú ins na ceantair seo. Mura mbeidh an infheistíocht seo ag teacht isteach do na ceantair mar seo, gheobhaidh siad bás.

Mar sin, caithfidh Coimisiún na hEorpa tarraingt le Rialtaisí na mBallstát, lena chinntiú go bhfuil an banda leathan ar fáil do chuile pharóiste, is cuma beag nó mór iad, ar phraghas réasúnta.

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, fru kommissær! Sådan som innovationens rolle bliver beskrevet i Janowski-betænkningen, koncentrerer den sig efter min mening ikke nok om de virkelig centrale problemer. Vi kan kun tillægge innovationens rolle i samhørighedspolitikken den allerstørste betydning, som det også konstateres i betænkningen. Vi arbejder nemlig stadig med helt forældede koncepter. De dominerer programmerne, også de nye programmer.

Til de gamle koncepter hører også den forfejlede opfattelse, at dannelse af store klynger i økonomiske centre også kan skabe samhørighed for ringere stillede naboregioner. Det modsatte er tilfældet. De store klyngers magnetvirkning skærper uligheden i udviklingen. Innovation skal også kunne opnås i små regioner og små og mellemstore byer. En kritisk masse mht. størrelse kan ikke være målet. Virkelig at opnå innovation vil sige at opnå så meget innovation som muligt alle steder, også i landlige regioner.

Innovationsstøtten må ikke kun være rettet mod modellen for den unge succesrige forretningsmand. Kvindelige iværksættere har også brug for støtte, og denne støtte skal være skruet helt anderledes sammen. Her er der akut behov for nytænkning både i medlemsstaterne og hos Kommissionen. Der skal langt større fokus på lige muligheder i forbindelse med innovation. Ellers vil et værdifuldt potentiale fortsat ligge brak.

Jeg vil gerne endnu en gang kraftigt minde Kommissionen om at gennemgå programmerne kritisk ud fra dette aspekt og ikke bare velsigne forældede koncepter.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Graham Booth (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at "pas Dem selv!" er min bedste reaktion på denne beslutning. Boligpolitik og regionalpolitik i medlemsstaterne er et anliggende for demokratisk valgte nationale regeringer, og det skal Kommissionen ikke stikke næsen i. Ud over det pseudointellektuelle sludder i betænkningen virker den også utrolig nedladende med de helt indlysende erklæringer som f.eks. "betoner betydningen af sikkerheden". Det er som en læge, der belærer sin patient om, at det er vigtigt at blive ved med at trække vejret.

Den britiske regering siger, at vi skal bygge en halv million huse, mest for førstegangskøbere og lavtlønnede købere. Jeg er måske ikke helt enig i det, men jeg mener, at denne idé er tættere på vores behov end de tyndbenede idéer i betænkningen. Til trods for den hyppige anvendelse af vidunderordet "subsidiaritet" er denne beslutning et eksempel på mikroforvaltning af boligpolitik fra Bruxelles og yderligere grov indblanding i, hvordan medlemsstaterne styres. I Storbritannien har vi ikke brug for, at Bruxelles fortæller os, hvilken type huse vi har brug for, eller hvornår og hvor de skal bygges.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Affolkningens spøgelse går gennem Europa. Hvis ikke det lykkes os at sikre bæredygtige arbejdspladser i landområderne, vil købekraften dale yderligere. Dernæst lukker de lokale fødevarebutikker, posthuse, læger, skoler og vagtcentraler, og landdistrikterne mister den sidste rest af attraktivitet.

Det er ikke kun vores landbrugspolitik, der har skubbet på denne negative udvikling. Antallet af bedrifter og arbejdskraft i landbruget daler som bekendt fortsat. Også andre EU-støtteprogrammer har vist sig at være en boomerang. Man ville støtte virksomheder for at skabe arbejdspladser. Som resultat er det lykkedes nogle store virksomheder at trænge vores engang så stærke struktur af små og mellemstore virksomheder i defensiven. Og når man har anrettet skade nok, flytter man bare til nabolandet og indkasserer nye støttemidler dér.

Naturligvis er det svært at bryde denne onde cirkel. EU vil nu begunstige udviklingen i landsbyerne, skabe liv i landsbyerne og styrke landdistrikterne. Men når man nu med Interact II vil skabe et program til forvaltning af regionalprogrammerne og uddannelsescentre for EU-bureaukratiet, overstiger det alt, hvad man hidtil har set. Kommissionen må atter koncentrere sig om de oprindelige mål og problemer.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Trods alle diskussioner om boligpolitikken bør vi forblive tro over for vores principper om subsidiaritet og nærhed til borgerne. EU's kompetence på dette område er ifølge traktaten som bekendt meget begrænset, og det bør vi ikke forsøge at ændre på ad bagvejen. Men med hensyn til støtteberettigelse for boliger i forbindelse med EFRU-forordningen for planlægningsperioden 2007-2013, så vil jeg støtte det, når det gælder ombygning af betonboligområder i de østeuropæiske lande og Østtyskland.

En stor del af den europæiske befolkning bor i store bebyggelser i industriel konstruktion, som blev opført i 1960'erne til 1980'erne. Med EU's udvidelse mod øst får en europæisk strategi til en bæredygtig udvikling af denne boligtype særlig betydning. Mens fremtiden for de store beboelsesområder i de vesteuropæiske lande især ligger i udformningen af sociale opgaver, består hovedopgaven i østeuropæiske stater i at istandsætte og modernisere betonboligområderne for at gøre det muligt at udleje boligerne. Samtidig er den strukturelle ændring af boligadministrationen fra statsligt regulerede tildelingsinstitutioner til privatøkonomiske virksomheder eller andelsorganisationer kun lige begyndt.

Den bymæssige videreudvikling af de store boligområder i østeuropæiske lande er især en teknisk og boligøkonomisk opgave. I Tyskland er der opstået en ny problematik, som i lyset af den demokratiske udvikling i hele Europa også vil nå andre lande før eller siden. Dalende beboertal fører til tomme lejligheder, både i den gamle og den nye boligmasse, i bykernerne og i randområderne. Derfor er der f.eks. for de østtyske delstater blevet udviklet et program, som støtter nedlæggelse af lejligheder, som ikke længere efterspørges, og forbedring af de resterende lejligheder med det mål at tilpasse bystrukturerne og boligbestanden til den dalende efterspørgsel.

Derfor bør de store boligområders fremtid have større betydning som europæisk politikområde. Derfor!

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Jeg vil gerne først takke hr. Andria for denne betænkning. EU's charter om grundlæggende rettigheder, som alle ønsker skal have konstitutionel og bindende karakter, fastslår i sin første artikel, at den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Dette indbefatter om noget også retten til en værdig bolig.

Som det allerede er nævnt her, har EU ikke direkte beføjelser på dette område, men har alligevel en vigtig rolle at spille. Europa bør i tæt samarbejde med de nationale, regionale og lokale myndigheder bestræbe sig på at udrydde ghettoerne i byområderne og hjemløshedens svøbe, der hærger såvel i metropolerne som i de små og mellemstore byer. Det bør derfor fremme revitalisering af bykernerne, ikke blot for at bevare de historiske dele, men også for at genoprette den lokale økonomi og skabe dynamik i de bykerner, der i dag præges af forfaldne bygninger. Disse bestræbelser er kommet så vidt, at vi mener, at de europæiske finansielle instrumenter, som medlemsstaterne i dag har til rådighed, bør muliggøre dannelse af offentlig-private partnerskaber og målrettet investering i opførelse af intelligente boliger, hvor energieffektivitet og miljøvenligt byggeri er de afgørende kriterier.

Der er stadig meget at gøre, men jeg mener, at denne initiativbetænkning og det europæiske charter om retten til en bolig, som Parlamentets tværpolitiske gruppe "Urban-Logement" har vedtaget, udgør to nøgleelementer i denne tilgang til boligspørgsmålet i EU.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE). - (DE) Hr. formand! Fru kommissær, tak for Deres tilstedeværelse! Først vil jeg gerne ønske hr. Janowski hjerteligt tillykke med den betænkning, han her har fremlagt. Den viser, at der er mulighed for at vælge en meget kreativ tilgang til den gamle principielle strid. Har vi brug for flere EU-midler inden for regionalstruktur og landbrugsstøtte, eller skal vi i højere grad gå ind i innovation, forskning og teknologi?

Jeg synes, denne strid har lammet vores budget og EU tit nok, og De, kære hr. Janowski, viser med vores hjælp i Deres initiativbetænkning den nye tendens, det handler om her. Det handler så at sige om at "lissabonisere" budgettet. Det handler om, at der fortsat står regionalstøtte på kassen, men at indholdet ændrer sig. Det er virkelig sket efter pres fra Europa-Parlamentet, men netop også på kommissær Hübners initiativ.

Således indeholder dette program elementer som Jaspers, Jeremie og Jessica. Det er ting, som er nye og vigtige for at støtte innovationen, hvor det handler om at omskabe viden til produkter, altså til anvendelse. Vi bruger fremover i stadig stigende omfang de midler, vi har - Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond - til at bringe risikovillig kapital ud til folk. Derfor støtter jeg det!

Vi ser også meget positivt på kravet om innovationsklynger. Der findes nogle banebrydende og meget gode eksempler. Innovation sker ikke centralt, den sker i regionerne - jeg kender indgående eksemplet fra den saksiske by Dresden, hvor man ved hjælp af EU-støtte og regionalstøtte har tiltrukket udenlandske direkte investeringer i stort omfang, og der derved er opstået en innovationsklynge.

I denne forbindelse ser jeg meget positivt på henvisningen til EIT, Det Europæiske Teknologiinstitut, i denne betænkning. Det glæder mig, at kommissæren fuldt ud støtter idéen om, at man fra Polens side vil stille 1 milliard euro til rådighed for etableringen af instituttet. Det er en retning, som fortsat skal følges. Hjertelig tillykke til alle involverede!

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil indlede med at lykønske hr. Janowski med hans glimrende betænkning. De problemer, der rejses i dokumentet, er overordentligt vigtige for EU's fremtid og for dets rolle i den globale økonomi.

Vi må stille det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt vi i betragtning af de nuværende investeringer i forskning i medlemsstaterne og den nuværende BNP-vækst i EU's medlemsstater, kan konkurrere med udviklingslandene rundt omkring i verden. Vi må spørge os selv, om ideologien har sejret over sunde økonomiske processer i EU.

Det står klart, at de begrænsninger, som Parlamentet hele tiden indfører, ikke bidrager til at skabe passende betingelser for dynamisk vækst i vores økonomier. Innovation kan ikke programmeres, men vi kan skabe de rette betingelser for, at samfundene fremmer den aktivt. Hvis vi ikke træffer passende foranstaltninger og ikke afskaffer det overflødige bureaukrati i EU, vil vi ikke kunne gennemføre Lissabon-strategiens mål om, at EU's økonomi skal være den mest konkurrencedygtige i verden inden 2010.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg erkender, at dette initiativ om boligpolitik er velment. At have et hus er jo afgørende for en familie og for vores samfund. Men boligpolitik hører ikke ind under vores kompetenceområde, og problemet for vores borgere er, at medlemsstaterne altid accepterer midler, men godtager eller forkaster retningslinjer og strategier efter forgodtbefindende. Navnlig i Irland er der et problem. Til trods for vores byudviklingsstrategier venter familier, som er berettigede til sociale boliger, gennemsnitligt i otte år på en bolig, fordi der ikke opføres nok socialt boligbyggeri.

Denne betænkning indeholder mange gode henstillinger. Men selv om der i EU's eksisterende strategier anbefales ting som grønne områder, har de lokale myndigheder inddraget dem til boligbyggeri og dermed ødelagt de grønne områder, som børnene kunne lege i, og skabt betonslum med graffiti og narko.

Nogle gange er EU's henstillinger ud af trit med de lokale forhold. I irske landdistrikter er det nu blevet meget vanskeligt for unge familier at få tilladelse til at bygge et hus. Vores byplanlæggere - og det er byplanlæggere, ikke planlæggere af landdistrikter - insisterer på, at alle nye boliger på landet skal samles i parcelhusbebyggelser. Det afholder de unge fra at slå sig ned i disse områder.

Som på alle områder skal vi respektere subsidiariteten og gennemføre sammenlignelige undersøgelser for at kortlægge bedste praksis, som vi på europæisk plan kan tilbyde som retningslinjer. Men vi skal også stille medlemsstaterne alvorlige spørgsmål om resultatet for borgerne.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg har taget ordet for at tale om betænkningen af min gode ven hr. Andria, navnlig om forbedring af bygningers energieffektivitet, som er en forpligtelse, der hidrører fra bestemmelserne i direktiv 2002/91/EF.

Direktivet fører til, at ejerne får betydelige omkostninger i forbindelse med den attest, de skal være i besiddelse af, når de sælger eller udlejer deres bolig, fordi de først må forbedre bygningens energieffektivitet. Da vi drøftede dette problem, kom det frem, at der ikke var noget udbredt kendskab til det, men nu er det et alvorligt problem for boligejere over hele Europa. Derfor mener jeg, at vi bør debattere det ved at udvide de nuværende prognoser for de nye medlemsstater, så revisionen i 2009 også omfatter de gamle medlemsstater.

Vi har erfaringer med at renovere facader på bygninger i Athen, hvor vi i samarbejde med EU og med delvis EU-finansiering anvendte dette program med gode resultater, med teknisk bistand på centralt plan og med delvis dækning af omkostningerne. Jeg mener, at vi bør følge den samme strategi og på europæisk plan undersøge spørgsmålet om forbedring af bygningers energieffektivitet. Dette er et meget alvorligt problem, som berører mange mennesker. Der er ikke tale om at dække alle omkostninger, men jeg mener, at vi bør drøfte det alvorligt og finde ud af, hvordan vi kan udvide de støtteberettigede omkostninger, så dette alvorlige problem kan blive løst.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I den nye programmeringsperiode bliver der opfordret til, at regionalpolitikken ikke bare skal mindske ulighederne, men også udvikle EU's innovative kapacitet. Eftersom alle foranstaltninger på innovationsområdet skal være fokuseret på mennesket og forbedring af alle borgeres livskvalitet, vil vores evne til at klare denne udfordring i høj grad afhænge af, om vi opnår lige muligheder for adgang til uddannelse på alle niveauer.

Det, der især skal understreges, er, at innovation ikke bare er for videnskabsmænd, men er afgørende for alle borgere. Meget afhænger af, om vi formår at fremme innovation i små og mellemstore virksomheder og, hvad endnu vigtigere er, i mikrovirksomheder på lokalt og regionalt plan, og om målene med innovationspolitikken vil omfatte produktion og forarbejdning af landbrugsprodukter og leveforhold i landdistrikter. De mål, som vi har sat os, er ambitiøse, og vi må arbejde sammen, hvis vi skal nå dem.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke ordføreren, hr. Janowski, for en fremragende betænkning. Regionalpolitikken er en af de centrale politikker for os i Europa, og boligpolitikken er som led i regionalpolitikken naturligvis også meget vigtig, som det er blevet nævnt her. Ligesom innovation bidrager den til at holde regionerne stærke og livskraftige.

Det er selvfølgelig vigtigt, at regionalpolitikken ikke bare betragtes som EU's og nationalstaternes anliggende, men især som noget, der er forbundet med befolkningens og borgernes velfærd og tilfredshed. Befolkningen skal altid være i centrum for europæisk politik.

Efter min opfattelse skal vi forsøge at se disse ting som en helhed, og vores mål må være at sikre lige muligheder baseret på bæredygtig udvikling i forbindelse med boliger og innovation over hele Europa. Dette betyder, at vi især skal fokusere på vores tyndt befolkede områder, herunder områder i den yderste periferi, så de også kan blive inddraget i udviklingen og få deres del af innovationerne, og så de mennesker, der bor i de områder, også kan leve et godt, velafbalanceret og lykkeligt liv.

  Roberta Angelilli (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker hr. Janowski og hr. Andria for deres fremragende arbejde. Jeg sætter især pris på deres engagement i en mere hensigtsmæssig boligpolitik. Det er værd at huske på, at boligsituationen er en ren krisesituation, navnlig i alle de store europæiske byer, hvor boligudgifterne er enormt høje og tvinger familier til at bruge over 50 % af deres indtægter på afbetaling af boliglån eller husleje. Det sker til trods for, at boligen bør være et nødvendigt gode og dermed en grundlæggende social rettighed.

Jeg håber, at vi går i gang med renovering af det sociale boligbyggeri, som mange steder er faldefærdigt, og mere overordnet følger en strategi for sanering af underprivilegerede byområder i de store europæiske byer.

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi diskuterer et spørgsmål, der berører os alle. Passende boliger til en rimelig pris bliver et stadig vigtigere spørgsmål med betydning for alle menneskers individuelle behov, muligheder og holdninger. Hr. Andrias betænkning om boligpolitik og regionalpolitik vil derfor utvivlsomt være et positivt bidrag.

Før vi træffer beslutning om Fællesskabets næste skridt på dette område, må vi huske på, at hverken EU eller dets institutioner har direkte kompetence på det boligpolitiske område. Ikke desto mindre er styrkelsen af den sociale og økonomiske samhørighed, som er et af hovedmålene med Maastricht-traktaten, og som skal nås gennem EU's regionalpolitik, tæt forbundet med, hvordan vi reagerer på behovet for passende boliger til en rimelig pris ved at løse problemet med hjemløse og ved at sanere byområder og forladte erhvervsområder.

Et af vores vigtigste problemer er derfor at fastslå, hvor de ydre grænser for EU's beføjelser og ansvar er på det boligpolitiske område, og her drejer det sig om subsidiaritet. Derfor må vi overveje, hvor vi skal sætte ind. Jeg mener, at vi har to muligheder. Den første mulighed er at fremme de europæiske borgeres ret til en bolig, som i lyset af de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater, regioner og samfund og vores begrænsede beføjelser altid vil være meget vanskelig at definere. Derfor risikerer vi at give borgerne nogle forventninger, som vi ikke kan indfri, hvorved vi mister vores troværdighed. Den anden mulighed er at hjælpe samfund, byer og regioner med at løse deres boligproblemer ved at gøre boligstøtte og støtte til renovering af boligområder til en af vores vigtigste prioriteringer og ved at give de lokale myndigheder passende betingelser og ressourcer inden for rammerne af strukturfondene uden i for høj grad at begrænse deres muligheder for at beslutte, hvordan de vil løse boligproblemerne i deres områder. Dermed vil offentligheden føle, at EU yder et direkte bidrag til folks liv. Personligt er jeg overbevist om, at vi bør vælge den anden mulighed.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! Over hele EU er boligers prisoverkommelighed på vej ind på den politiske dagsorden. Flere og flere mennesker tvinges ud af boligmarkedet og rammes af udelukkelse, og det er især førstegangskøberne, der bliver marginaliseret.

Det er grunden til, at punkt 6, som lyder "håber, at de nationale og lokale myndigheder vil vedtage foranstaltninger, der kan hjælpe de unge med at få deres første bolig", er så vigtigt. Det er omtalen af boliger i landområder også. I Skotland bliver mange mennesker, der er født og opvokset i små idylliske landsbyer, tvunget ud af deres samfund som følge af mangel på økonomisk overkommelige sociale boliger. Dagens boliger skal opfylde morgendagens behov. De skal ikke bare være tilgængelige, men også miljøvenlige.

Jeg takker ordføreren og håber, at der på europæisk plan bliver mere debat om, hvordan vi kan tage ved lære af hinanden, og hvordan boliger kan blive anstændige, økonomisk overkommelige og tilgængelige for alle.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at lykønske de to ordførere, hr. Andria og hr. Janowski.

EU's regionalpolitik skal bidrage til at styrke regionernes innovationskapacitet med henblik på at mindske forskellene i udviklingen og at støtte en bæredygtig og afbalanceret økonomisk vækst, samtidig med at principperne om subsidiaritet og solidaritet overholdes.

F.eks. er bygningerne, netværkene og boligerne i regionerne i den yderste periferi ofte beskadigede, og de er utilstrækkeligt tilpasset til naturfarerne og de særlige klimaforhold. Takket være europæiske, nationale og regionale incitamenter samt støtte fra private investeringer er det muligt at gøre en indsats på disse områder i regionerne i den yderste periferi på grundlag af ægte offentlig-private partnerskaber.

En sådan indsats vil gøre det muligt at fremskynde forskningen i byggematerialer til lave priser, som er jordskælvs- og cyklonsikre og har en høj isoleringsevne, således at man kan begynde at bygge billigere boliger, der kan modstå uforudsete begivenheder. Fordelen ved et sådant projekt vil også være, at man kan fremme en mere rationel anvendelse af energi ved at udnytte rene energikilder, udnytte lokale forhold og øge andelen af vedvarende energikilder.

Regionerne i den yderste periferi har mulighed for at blive et kompetencecenter, hvad angår innovation, både på videnskabeligt og teknologisk niveau samt på arkitektonisk niveau, hvor det dobbelte mål er at sørge for sikre og behagelige boliger til den oversøiske befolkning og at fremme den bæredygtige udvikling i disse regioner. Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kompetencecentre, da de danner bro mellem forskning og undervisningsinstitutioner samt mellem små og mellemstore virksomheder og lokale myndigheder.

Formålet med regionalpolitik er hverken at koncentrere endnu mere af indsatsen i den på et begrænset antal særlige projekter eller at sprede støtten fra den for sparsomt. Den kan også være nyttig og effektiv, hvis den anvendes til at støtte mindre, innovative aktioner i de mest underudviklede regioner med henblik på at sikre en harmonisk og polycentrisk udvikling af EU's område.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Hr. formand! Hovedformålet med samhørighedspolitikken er at skabe et ensartet velstandsniveau i alle Europas regioner. Det kræver en god samhørighedspolitik, der går i to retninger. Vi skal sikre vækst og forblive konkurrencedygtige på globalt plan ved at finansiere en udvikling, der matcher det 21. århundredes udfordringer. I denne forbindelse er innovationsfremme vigtig. Men i mellemtiden må vi ikke glemme kernen i samhørighedspolitikken.

Der er en enorm afgrund mellem de forskellige regioner i Europa. Der er utallige struktur- og infrastrukturproblemer, som skal løses. Vi kan tage store skridt til at løse disse gennem en boligpolitik. Vi må give de mennesker, der lever under de fattigste og mest håbløse forhold, grund til at tro, at deres levevilkår kan blive bedre. Da ekstrem fattigdom og ghettodannelse ofte er typisk for landsbyer i de central- og østeuropæiske medlemsstater, er det vigtigt ikke at begrænse boligstøtten til byerne. Derimod skal vi også skabe lige muligheder inden for landbrugsproduktion og sikre, at befolkningen i landdistrikterne også har adgang til videregående uddannelse, og vi må også finde ud af, hvordan innovativ udvikling kan nå ud til folk i underprivilegerede regioner. På den måde kan vi føre en politik, der kan garantere borgerne, at deres muligheder ikke er bestemt af, hvor de er født.

  Sérgio Marques (PPE-DE). - (PT) Jeg vil allerførst gerne takke hr. Janowski for hans fremragende betænkning. EU's regionaludviklingspolitik er ganske givet af afgørende betydning, hvis regionernes innovationskapacitet skal fremmes, især for de mindst begunstigede regioners vedkommende.

I alle regioner findes der et innovationspotentiale, der bør udvikles, og jeg er enig med ordføreren i, at det er vigtigt at forstå innovation i bred forstand og ikke blot som den, der kommer fra forskningscentre, universiteter og virksomheder, men også den, der skyldes de dynamiske samfunds kontinuerlige forbedrings- og forfinelsesprocesser, hvori det bidrag, som enkeltpersoner, ansatte og ledere i det private eller offentlige, og virksomheder yder, kan være afgørende. Kun på den måde øges en økonomis produktivitetsniveauer - det bedste spejl på en regions innovationskapacitet.

Hvis regionaludviklingspolitikken for alvor skal gavne innovationen, må den frem for alt medvirke til at skabe et innovationsfremmende miljø i regionerne, der kan befordre initiativ, iværksætteri, sund konkurrence og risikovillighed. Vi må imidlertid erkende, at det i visse regioner ikke altid er disse værdier, der styrkes som følge af strukturfondenes indsats. Der er tværtimod reel fare for, at der opstår en subsidieafhængig kultur, hvilket vi må gøre alt for at undgå, hvis vi virkelig ønsker at fremme innovation i regionerne.

  Miloš Koterec (PSE). - (SK) Hr. formand! Jeg takker ordføreren for en omfattende betænkning om boligpolitik i de nye og de gamle medlemsstater.

Jeg mener, at problemet med at tilvejebringe passende boliger, navnlig til unge, er særlig presserende i de nye medlemsstater. Samhørighedspolitikken for renovering af socialt boligbyggeri, som har til formål at spare energi og beskytte miljøet, er et vigtigt, men utilstrækkeligt bidrag fra EU til at håndtere denne situation. Målet om at tilvejebringe socialt boligbyggeri bør ikke føre til, at der skabes enklaver, hvor meget af det, der kendetegner et civiliseret liv, ikke findes, og som kan blive kilde til problemer i byer og regioner.

Jeg mener, at en EU-politik baseret på undersøgelser udført af de enkelte byer, samfund, regioner og stater bør bidrage til, at der kan udarbejdes en liste over bedste praksis blandt EU's medlemsstater, hvilket vil betyde, at problemerne med socialt boligbyggeri kan løses bedre ud fra de erfaringer, som mange byer og regioner i de gamle medlemsstater har høstet.

Jeg håber, at strukturfondene og muligheden for at bruge EU's midler vil bidrage til større udbredelse af bedste praksis, eftersom det er afgørende, at disse anerkendes over hele EU, og vil hjælpe de nye medlemsstater med at løse deres problemer, navnlig hvad angår tilvejebringelse af boliger til samfundets lavindkomstgrupper.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil rose ordføreren for hans fremsynede tilgang til EU's fremtidige finansiering. Innovation er helt klart en af de vigtigste forudsætninger for økonomisk vækst, og hvis EU ikke støtter den fuldt ud, kan vi ikke konkurrere på verdensplan.

Jeg bifalder navnlig ethvert initiativ, hvor små og mellemstore virksomheders betydning for økonomiske fremskridt anerkendes. Vi forbinder ofte innovation med store multinationale selskaber med enorme forskningscentre. Men rygraden i europæisk økonomi har altid været vores små, ofte familiedrevne virksomheder. Jeg bifalder forslag, der giver SMV'er mulighed for at samarbejde med storindustrien og med universiteterne. Eftersom den nuværende programmeringsperiode for strukturfondene falder sammen med syvende rammeprogram, er det naturligt at undersøge, hvordan de kan supplere hinanden.

Hvad angår min egen valgkreds i Nordirland, har jeg ofte presset på for, at der lægges stærk vægt på økonomisk genrejsning i forbindelse med anvendelsen af strukturfondsmidlerne. Jeg vil bifalde enhver mulighed for, at vores nu velfungerende økonomi anvender strukturfondsmidlerne på innovation. Queen's University i Nordirland er anerkendt for sin forskningsmæssige kvalitet, og det er vigtigt for mig, at den slags universiteter kan udnytte EU's midler fuldt ud, samtidig med at de modtager behørig national statsstøtte.

Samtidig med at det er fornuftigt at fremme udviklingen af regionale, akademiske og videnskabelige forskningscentre, er det overordentligt vigtigt at bemærke, at vi alle sammen i vores egne lande har ekspertisecentre, som bør være de første, der modtager støtte. Det tager tid at opbygge et renommé inden for forskning og udvikling, og jeg vil gerne være sikker på, at det, vi først og fremmest sigter efter, er at støtte vores etablerede universiteter.

På et område som dette, hvor mulighederne for grænseoverskridende samarbejde er uendelige, er det vigtigt, at vi ikke begår den fejl, at vi overregulerer. Det værste, Bruxelles kunne gøre for innovation i EU, er at fortælle de nationale og regionale regeringer, hvordan, hvornår og hvor de skal fremme innovation. Det er vores opgave at tilvejebringe midlerne, ikke metoden.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Vi bør bifalde forslaget om at gøre boligpolitik til en del af EU's regionalpolitik. Boligproblemet berører mange medlemsstater, og tiden er inde til at træffe passende foranstaltninger på europæisk plan. Dette problem krænker en af borgernes grundlæggende rettigheder, nemlig retten til et værdigt liv i eget hjem. Det kvæler også socialt og økonomisk potentiale. Derfor kan vi ikke tale om solidaritet og Lissabon-strategien uden også at foreslå en passende pakke med løsninger.

Vi må huske på, at opdelingen af boligområder i dem, der bebos af de rigere, og dem, der bebos af de fattigere grupper i samfundet, og problemet med hjemløshed, vil blive mere udtalt i fremtiden. En stigende tilstrømning af indvandrere vil være uundgåelig i Europa i betragtning af vores aldrende befolkning og vores økonomis stigende produktionskapacitet, og det er hovedsageligt disse indvandrere, der vil bidrage til social lagdeling. Løsningen af boligproblemet vil i høj grad give os mulighed for at forebygge dette negative fænomen, som er en skændsel for Europa.

Vi har i mange år talt om innovation i EU. Vi har nævnt forskellige aspekter af spørgsmålet og drøftet det på forskellige niveauer i institutionerne. Hvad skal vi gøre, for at drøftelserne ikke også denne gang bare munder ud i tomme ord og løfter? Gennemførelse af innovative strategier på regionalt plan vil få de enkelte borgere til at føle, at innovation kan forbedre deres levevilkår og livskvalitet. Det er en vanskelig proces. Men det er måske den eneste, der til syvende og sidst kan sikre, at de rigtige idéer bliver iværksat og ført ud i livet.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg takker min kollega hr. Janowski for at sætte fokus på ugunstigt stillede regioner, som ikke er særlig attraktive for investorer på grund af deres uhensigtsmæssige tekniske infrastruktur.

Eksistensen af forsknings- og udviklingsinfrastruktur er et meget vigtigt incitament for videnskabsmænd og forskere til at opholde sig i fjerntliggende regioner. Derfor skal medlemsstaterne og de regionale myndigheder fremme innovative projekter, der fører til partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, som omfatter virksomheder, navnlig SMV'er, og universiteter og tekniske skoler og ligeledes det civile samfund. Samtidig anbefaler jeg at udnytte EU-regionernes erfaringer med deres eksisterende grænseoverskridende strukturer og navnlig deres evne til at gennemføre vellykkede projekter under anvendelse af strukturfondene, som er vigtige instrumenter for EU's innovative kapacitet.

Jeg mener, at gennemsigtig adgang til oplysninger, er vigtig for innovationsaktiviteter. Erhvervslivet og de regionale myndigheder i de nye medlemsstater er ikke godt nok informeret om Kommissionens nye initiativer som Jaspers, Jeremie og Jessica. Uden relevant og betimelig information vil innovationsaktiviteterne ikke være fokuseret på mennesker og på at forbedre deres levestandard, og målet med innovationsstrategien for EU, dvs. et konkurrencedygtigt EU med fremgangsrige SMV'er og rige europæiske regioner, vil ikke kunne nås.

Fru kommissær, jeg takker for Deres tilstedeværelse, som giver denne debat mere vægt.

  Adam Gierek (PSE). - (PL) Hr. formand! En politik, der fremmer innovation, afhænger af et almindeligt tilgængeligt uddannelsessystem, der begunstiger innovation, avanceret videnskabelig forskning, et velfungerende indre marked, den synergi, som udvidelsen har medført, EF-patentet og licensstrategien, oprettelsen af et europæisk center for innovation og et europæisk teknologisk institut samt kreativ gennemførelse af EU-lovgivningen om kemiske stoffer, energi, miljø osv. Men den regionale dimension af gennemførelse af innovationsfremmende foranstaltninger er, navnlig når den afhænger af regionale udviklingsfonde, hovedsageligt baseret på skabelse af regionale, specialiserede videnområder. For det første vil dette skridt uddybe det interregionale samarbejde effektivt, hvad angår udveksling af innovative idéer og erfaringer forbundet med gennemførelse af Lissabon-strategien. For det andet vil det sikre samarbejdet med specialister uden for disse regioner. Endelig vil det også betyde, at lokalt innovativt potentiale kan udnyttes på områder som det meget vigtige, der er blevet nævnt i dag, nemlig modernisering af varmesystemer i bygninger fremstillet af betonelementer og på andre områder såsom turisme.

Jeg lykønsker hr. Janowski med betænkningen.

  Jan Olbrycht (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Debatten i dag er et bevis på, at Europa-Parlamentet føler, at det har et medansvar for at gennemføre samhørighedspolitikken som en af fællesskabspolitikkerne. Europa-Parlamentet spiller ikke blot en rolle i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning, men er også involveret i gennemførelsesfasen. Det lægger særlig vægt på at fremhæve betydningen af en integreret tilgang, og på det punkt støtter det Kommissionen. Europa-Parlamentet understreger, at samhørighedspolitikken ikke bare er et system af støtteforanstaltninger. Den omfatter også målrettet støtte til ikke bare investeringer i infrastruktur, men også forskellige former for innovative aktiviteter. Derudover bør vi på grundlag af vedtagne bestemmelser støtte bygning af nye boliger, der som bekendt er svinghjulet i den økonomiske væksts maskineri og en metode til forbedring af levestandarden og til beskyttelse af vores kulturarv.

Debatten i dag viser, at regionalpolitikken og samhørighedspolitikken, som er under omarbejdelse, altid skal behandles som en central EU-politik.

  Wolfgang Bulfon (PSE). - (DE) Hr. formand! Boliger for alle samfundslag til overkommelige priser har altid været et meget vigtigt spørgsmål for mig. Ordføreren understreger i sin betænkning nødvendigheden af retten til støtte inden for boligsektoren og kræver, at også andre sociale rettigheder skal styrkes, så der sikres ægte mobilitet for arbejdstagerne. Desuden udtrykkes der ønske om, at de nationale beslutningstagere skal træffe foranstaltninger, som hjælper unge mennesker med at købe deres første eget hjem. Jeg støtter fuldt ud begge disse anliggender.

Jeg vil imidlertid også ved denne lejlighed pege på faren for ghettodannelse, som kan opstå, hvis man definerer begrebet social housing for snævert. Dermed mener jeg, at støtte tildeles udelukkende efter sociale behovskriterier. Jeg mener, det er meget vigtigt, at der sker en social blanding i forbindelse med projekterne. Den bidrager til at undgå, at der opstår konfliktcentre, som det uundgåeligt sker ved ghettodannelser.

I Østrig er der bekymring for, at en for omfattende harmonisering inden for boligsektoren vil underminere det system, som i øjeblikket fungerer rigtig godt hos os. Vi har f.eks. en meget høj standard inden for lejelovgivningen, som under alle omstændigheder skal bevares.

  Maria Badia i Cutchet (PSE). - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, jeg vil begynde med at hilse denne betænkning velkommen, for den fremhæver et af de problemer, der i dag bekymrer de europæiske borgere allermest, nemlig vanskeligheden ved at få adgang til en bolig, hvilket begrænser talrige arbejdstageres mulighed for mobilitet og social integration. Det er en kilde til enorme sociale uligheder, som gør det svært for vores unge at blive uafhængige, hvilket er sundt for dem, og etablere deres egne hjem. Problemet rækker ud over det sociale område og vedrører mere generelt byplanlægning som sådan.

I denne forbindelse bør medlemsstaterne anvende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling på boligområdet samt de finansielle instrumenter Jessica og Jeremie for at få løst problemerne, i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det skal ske, samtidig med at der tilskyndes til udveksling af bedste praksis.

Endelig vil jeg gerne fremhæve betydningen af uddannelse på byplanlægningsområdet inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond for at fremme udbredelsen af nye teknologier og mere effektive byggematerialer, der gør det muligt at forbedre energieffektiviteten inden for boligsektoren.

  Alfonso Andria (ALDE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne kommentere de meget interessante indlæg, også fra medlemmer, som ikke altid har været helt enige i vores arbejde, om det så bare har drejet sig om uenighed over tilgangen til spørgsmålet, og har været uvidende om, hvor langt vi er med at præcisere EU's beføjelser på dette område. Denne betænkning er utvivlsomt et fremskridt, og derfor sætter jeg stor pris på alle bidragene og den meget interessante forhandling, som naturligvis både har drejet sig om betænkningen af min kollega hr. Janowski, som jeg lykønsker, og om min egen betænkning.

Derfor vil jeg sige, at jeg værdsætter den åbenhed, som kommissær Hübner, som vi nu er vant til at samarbejde med, har udvist. Navnlig i betragtning af det oprindelige udgangspunkt og den uenighed, som jeg har nævnt ved flere lejligheder, må jeg sige, at tegnene på fremskridt fra Kommissionens side kan ses i den sammenhæng, og disse tegn passer godt sammen med bl.a. de nævnte finansieringsinstrumenter, som Kommissionen har indført sammen med Den Europæiske Investeringsbank, og som er centreret om udnyttelse af bedste praksis, problemer i landdistrikterne og genoplivelse og afhjælpning af forfald i historiske bykerner og dermed har et særligt fokus på den eksisterende boligmasse.

Jeg vil anmode Parlamentet om at overveje disse spørgsmål og energispørgsmålet, som hr. Hatzidakis var noget inde på, samt spørgsmålene om social udstødelse, ghettodannelse og geografisk opdeling. Dette er et problem, der hænger meget sammen med andre problemer, som jeg sagde i mit indledende indlæg, for boligproblemer, geografisk opdeling og ghettodannelse er helt afgørende for social udstødelse. For lidt siden nævnte fru Badia i Cutchet med rette uddannelsesspørgsmål, og jeg vil tilføje transport, tjenesteydelser, sundhed og en lang række spørgsmål forbundet med kultur og strukturer for kultur og sociale ydelser. Det er af den grund, at vi må se på denne sag med større åbenhed, hvilket Parlamentet forsøger på.

Vi må indlede med at sige, at vi ikke agter at blande os i beslutningstagningen eller i nationalstaters eller regionale og lokale myndigheders handlefrihed. Med stor respekt for subsidiaritetsprincippet anmoder vi Europa om at gøre en lidt mere beslutsom indsats på dette område. Det betyder, at Parlamentet i dag har en stor mulighed, nemlig muligheden for at vise de europæiske borgere, at vi forstår deres behov, eftersom boliger er et grundlæggende behov. Det skal ske uden overdreven indblanding, uden at begrænse nationalstaternes eller de regionale og lokale myndigheders frihed til at træffe beslutninger, men i samarbejde med dem, som hr. Vlasák og fru Sudre også sagde. De sagde med rette, at Europa gennem regionalpolitikker også bør skride ind og støtte de øvrige medlemsstater og ikke blot, som det fastsættes i artikel 7 i EFRU-forordningen, staterne fra den seneste udvidelse.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN) , ordfører. - (PL) Hr. formand! Jeg takker alle for denne interessante forhandling. De har tydeligt vist, at innovation ikke bør være et mål i sig selv.

I min betænkning nævnte jeg også innovation på boligområdet. Derfor takker jeg hr. Andria for at fremhæve dette punkt. Regionale innovationsstrategier, som kommissæren nævnte, bliver meget vigtige. Vi bør være særligt opmærksomme på de kriterier, vi vil bruge til måling af innovation. Som De nævnte, er offentligt-private partnerskaber et bevis på, at det arbejde, vi sammen har udført, ikke er forgæves. Det blev også understreget af hr. van Nistelrooij, da han talte om master eller punkter, der forbinder det hele. Mine kolleger i denne side af salen, som tog de sociale aspekter op, nævnte også dette punkt. Jeg takker endnu en gang for denne frugtbare debat.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at minde om, at vi naturligvis arbejder inden for rammerne af forordningerne. Inden for disse rammer forsøger Kommissionen at være så innovativ som muligt, hvad angår indførelse af nye instrumenter, der kan give os bedre mulighed for at klare alle udfordringerne. Vi forsøger også at være så fleksible, som forordningerne tillader. Vi arbejder også inden for rammerne af budgettet, som er stort for nogle og for lille for andre, men som bestemt fik os til at søge andre finansieringskilder, igen for bedre at kunne klare udfordringerne.

Den tid, vi lever i, kræver imidlertid, at vi gør begge dele. På den ene side må vi forbedre borgernes livskvalitet væsentligt. På den anden side må vi skabe grundlag for langsigtet bæredygtig udvikling, og her er innovation naturligvis afgørende og allervigtigst.

Hvad angår boliger, er forordningerne mere generøse over for ringere stillede stater, men der er stadig mange områder i EU-15, hvor vi kan støtte boligmæssige aktiviteter. Det gælder især renovering af offentlige rum i dårligt stillede indre bydele, herunder sikkerhedsforanstaltninger, og tilslutning af flerfamiliehuse til vandforsyning og afløbssystem, energi- og telekommunikationsnet. EIB og Europarådets Udviklingsbank har været vigtige kilder til finansiering af investeringer i boligsektoren uden for Jessica. Inden for rammerne af Jessica undersøger vi nu, hvordan vi bedst kan fremme investeringer i boliger gennem billige lån.

Under Leipzig-ministermødet i maj er en af dagene afsat til spørgsmål om byområder. Der bliver også et Leipzig-charter om bæredygtige europæiske byer. Et af afsnittene omhandler de boligpolitiske udfordringer, der skal klares, navnlig i forbindelse med energi. På mødet vil Kommissionen forelægge en analyse af fremtidige programmer, der navnlig vedrører boligproblematikken. Jeg vil lige minde om, at Kommissionens tværtjenstlige gruppe vedrørende bypolitik for nylig har udarbejdet en opgørelse over fællesskabspolitikkernes bymæssige dimension. Her kortlægges alle politikker, som har indflydelse på boliger i forbindelse med folkesundhed, energi, socialpolitik og transport i byer. Den tværtjenstlige gruppe kan utvivlsomt lægge større vægt på boligspørgsmål i sit arbejdsprogram. Jeg overvejer stadig, hvordan vi kan gøre det, men vi vil få gennemført den undersøgelse, som De anmoder om i betænkningen. Jeg er sikker på, at det er nogle meget nyttige undersøgelser, og vi forsøger naturligvis hele tiden at være mere innovative. Vi må være mere innovative, hvad angår finansieringsteknik og kombination af forskellige kilder. Uden disse bestræbelser vil det ikke lykkes for os.

Hvad angår innovation og hr. Janowskis betænkning, understreger mange af Dem noget, som efter min opfattelse er helt afgørende, nemlig den bredere fortolkning af innovation, som ikke bare skal være begrænset til multinationale selskaber og det 21. og 22. århundredes avancerede teknologi, men også skal omfatte små og mellemstore virksomheder. Jeg er helt enig med Dem i denne dobbelte udfordring. Vi har brug for lokale drivkræfter til at få os hurtigt frem. Den virkelige udfordring består imidlertid i at sprede innovationskapaciteten over hele Europa. Det er jeg helt enig med Dem i. Vi har brug for både drivkræfter og netværk. Det er årsagen til, at Regioner for økonomisk forandring, som er det første netværk af sin art, og som bliver lanceret i år, drejer sig om at sammenkæde klynger over hele Europa. Vi ønsker, at regionerne samarbejder om spørgsmålet om, hvordan innovation kan markedsføres hurtigst muligt. Som bekendt er Europas langsomhed på dette område dets grundlæggende svaghed.

Hr. formand! Jeg takker endnu en gang for denne debat om betænkningerne, som er en fortsættelse af vores interinstitutionelle drøftelser på dette område. De to betænkninger er overordentligt nyttige, ikke mindst i forbindelse med fremtidige politiske overvejelser.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted om nogle minutter.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder denne betænkning som en vigtig opfølgning på min betænkning om en temastrategi for bymiljøet. Jeg foreslår endnu en gang, at EU-midlerne tildeles og anvendes af medlemsstaterne med henblik på at renovere bygninger og kvarterer. Medlemsstaterne bør fremme projekter inden for udvikling og modernisering af fjernvarme, der medfinansieres af EU. I denne forbindelse vil jeg gerne understrege, at det i tilfælde af en energikrise er lettere at gå over til en anden energikilde, hvis der anvendes fjernvarme. Meget unødvendigt energiforbrug kan hindres ved at øge bygningers miljøresultater med en energieffektiv udformning af huse: isolering, anvendelse af vedvarende energi, grønne tage, passive/aktive solanlæg, lavenergihuse osv.

Jeg anbefaler, at der udvikles en database for udveksling af bedste praksis på EU-plan med henblik på at forbedre energi- og vandeffektiviteten i bygninger. I medlemsstaterne lever 10 millioner borgere i præfabrikerede bygninger. Det er vores fælles ansvar at forbedre deres levevilkår og at medfinansiere renoveringen af deres boligområder.

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Som talskvinde for romaspørgsmål for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet vil jeg gøre opmærksom på et andet aspekt af betænkningen, nemlig de boligproblemer, som Europas største mindretal har.

Navnlig for romaerne gælder det, at problemer med adgang boliger og boligers kvalitet ofte fører til social adskillelse. Hovedårsagen til dette er, at de dårligst stillede dele af befolkningen er henvist til problemfyldte områder.

Jeg vil understrege, at social udstødelse er i strid med den europæiske sociale model. Vi må garantere større social samhørighed og være særligt opmærksomme på at hjælpe romamindretallet.

Problemet er forværret af, at en stor del af romaerne lever i medlemsstaternes underregioner, som er ugunstigt stillede, hvad angår økonomi, infrastruktur og beskæftigelse. I løbet af de sidste 10 år er adskillelsen af romaer og ikkeromaer blevet langt mere udtalt, og de fleste familier lever under ekstremt dårlige boligforhold. Det er grunden til, at jeg vil påbegynde en undersøgelse af denne type problemer blandt romabefolkningen og blandt indvandrere.

Vi kan ikke udsætte den omfattende udvikling af de dårligst stillede regioner, hvor der bor mange romaer. Forbedring af boligforhold går hånd i hånd med en storstilet begrænsning af regional og boligmæssig adskillelse - ikke kun hvad angår boliger, men også inden for uddannelse og beskæftigelse. Et vigtigt aspekt af jobskabelse kan være at omdanne det samfundspolitiske boligstøttesystem med henblik på at fremme mobilitet.

I den forbindelse kan jeg som et godt eksempel nævne, at jeg for nogle få dage siden havde lejlighed til sammen med den ungarske social- og arbejdsminister, Péter Kiss, at bekendtgøre programmet om 10-året for inddragelse af romaer, som bidrager væsentligt til netop at løse den type problemer.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand