Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2000/0212(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0131/2007

Forhandlinger :

PV 09/05/2007 - 16
CRE 09/05/2007 - 16

Afstemninger :

PV 10/05/2007 - 7.2
CRE 10/05/2007 - 7.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0174

Forhandlinger
Torsdag den 10. maj 2007 - Bruxelles EUT-udgave

8. Stemmeforklaringer
PV
  

Betænkning af Reynaud (A6-0143/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) På vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder jeg denne ændring af vores forretningsorden, som giver Parlamentet mulighed for at behandle forslag om forenkling af fællesskabslovgivningen meget mere effektivt og hurtigt enten gennem kodifikation af gældende lovgivning uden at ændre substansen eller gennem omarbejdning af forslag, hvor ændringer af substansen er kombineret med forenkling af gældende lovgivning.

De europæiske lovforslag, som vi behandler i Parlamentet, drejer sig i stigende grad om at ændre eller ajourføre gældende europæisk lovgivning og ikke om at vedtage ny lovgivning om nye emner. Der er ikke meget, der bidrager mere til den europæiske lovgivnings uigennemsigtighed og kompleksitet end vanen med at have rækker af direktiver, som ændrer tidligere direktiver, uden at teksterne som helhed nogensinde bliver samlet i et enkelt dokument. Kommissionen må fremskynde sit program for kodifikation af gældende fællesskabslovgivning, ikke bare for at nedbringe omfanget af EU's acquis, men også for at skabe større gennemsigtighed og lettere adgang for alle. Ved at ændre sin forretningsorden i dag sender Parlamentet et stærkt signal om, at det er rede til at bidrage til denne proces og gøre det i et passende tempo og med omhu.

 
  
  

Betænkning af Meijer (A6-0131/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvis der stadig skulle herske tvivl om målene i denne indstilling, skal man blot se på, hvad Parlamentet siger derom. Det anerkendes nemlig, at offentlige myndigheder frit kan vælge offentlige eller private transportvirksomheder, der tilbyder "førstegangstjenester" inden for "offentlig" personbefordring ad vej eller med jernbane. Det betyder, at "indgåelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening" bliver konkurrencestyret, hvilket undergraver selve begrebet "offentlig tjenesteydelse" udført af offentlige myndigheder under hensyntagen til arbejdstagernes og brugernes ret til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet til rimelige priser.

Selv om den vedtagne indstilling indeholder gode punkter, f.eks. at den kompetente myndigheds mulighed for at beslutte selv at udføre disse tjenester eller indgå kontrakt med en enhed, som er under dens kontrol, er indstillingen et element i den liberaliseringspolitik, der fremmer privatisering og monopoler på bekostning af de offentlige finanser ud fra kræfternes styrkeforhold i det enkelte land.

Vi beklager, at man har forkastet vores forslag om at beskytte arbejdstagernes rettigheder i denne sektor og om i kontrakterne at indføje bestemmelser om jobgaranti, hvis der skiftes operatør.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede disse ændringsforslag om at indføre nye regler om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej, som tager sigte på at omfordele tildelingen af kontrakter for disse tjenesteydelser mellem den offentlige og den private sektor. Jeg støtter navnlig skridtet til at ophæve gammel EU-lovgivning og erstatte gældende nationale regler om konkurrence i den offentlige transportsektor med standardregler, der gælder for hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Kommissionens forslag fra 2000, som gjorde det obligatorisk at gennemføre udbudsprocedurer for hele den offentlige transport, passede i den daværende politiske kontekst. Dengang var det en almindelig udbredt tanke, at det offentlige skulle trække sig tilbage fra mange opgaver, at skatterne dermed kunne sænkes, og at markedet udmærket var i stand til at tilrettelægge det hele. Det udgjorde en del af de aftaler, som var indgået på regeringschefernes topmøde i Lissabon nogle måneder inden dette forslag i forventning om, at mere marked og større fortjeneste også fører til en større økonomisk vækst og endda bedre og billigere faciliteter for borgerne. I praksis har det siden da vist sig, at denne nyliberale ideologi ikke er rigtig. Lissabon-strategien giver ikke det forventede resultat. I hvert fald når det gælder faciliteter, som både er nødvendige og tabgivende, såsom offentlig transport, er markedet ikke den rette løsning. Det ville føre til, at integrerede net forsvandt, og at kun de mest benyttede ruter ville blive bevaret. I de forløbne syv år er erfaringerne med privatisering og licitation øget, og de skuffelser, der i den sammenhæng er oplevet, har medvirket til, at modstanden øgedes. Bl.a. derfor kunne mit mål som ordfører nås, nemlig bibeholdelse af kommunale transportvirksomheder og valgfrihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den i dag vedtagne betænkning om krav vedrørende offentlig trafikbetjening stiller i udsigt, at der kan findes en fornuftig afslutning på et spørgsmål, som det har taget årtier at løse. Den nuværende situations juridiske uklarhed har kun medført konflikter og hæmmet markedet for offentlig personbefordring i at udvikle sig.

Vi håber derfor, at denne tekst afsluttes sådan, at der sikres gennemsigtige markedsadgangsbetingelser uden kunstige begrænsninger, der kun tjener til at bevare en oftest bureaukratisk status quo, som hindrer, at der ydes befolkningen en bedre og mere effektiv passagerbefordring.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Forslaget til forordning om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej er endnu et angreb på almindelige menneskers indkomst og på de rettigheder, som ansatte inden for offentlig personbefordring og passagerne har i almindelighed.

Efter liberaliseringen af sø- og kysttransporten i henhold til den folkefjendske EU-lovgivning i forordning (EØF) Nr. 3577/92 og af personbefordring med fly og jernbane er turen nu kommet til den lokale vej- og jernbanetransport, som skal privatiseres for at øge storkapitalens profit.

Storkapitalen udbreder sine fangarme til arbejdernes daglige befordring med sporvogne, undergrundsbaner, lokaltoge og busser med høje billetpriser og en pakke med statsstøtte i private, monopolistiske transportselskaber, med særligt negative følger for sikkerheden og rettighederne for dem, der arbejder i og bruger disse transportmidler, dvs. folket som helhed.

Følgerne af privatiseringen af offentlig transport er særligt negative for isolerede områder og samfundets laveste klasser, hvilket fremgår af erfaringerne i byer, hvor privatiseringen allerede er gennemført, og af erfaringerne med liberalisering af kyst- og lufttransport.

Arbejderne kæmper også mod EU's folkefjendske politik i transportsektoren. Vi kæmper for høje standarder for moderne offentlig transport med billige billetter, som vil opfylde arbejderklassens og folkets behov, og derfor stemte vi imod denne EU-forordning.

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling af Toubon (A6-0144/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Rådets fælles holdning om et forslag til deregulering af pakningsstørrelser for færdigpakkede produkter. Når lovgivningen er gennemført, vil det være muligt at sælge mange dagligvarer i flere størrelser end hidtil. Det er efter min opfattelse til fordel for forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Den nuværende europæiske lovgivning om obligatoriske pakningsstørrelser er 30 år gammel og svarer ikke længere til de nuværende forbrugsmønstre. De nye regler, som vi har vedtaget her i dag under andenbehandlingen - i fuld enighed med Rådet, hvilket jeg vil give ordføreren en stor kompliment for - passer til forbrugernes efterspørgsel efter flere forskellige pakningsstørrelser. På EU-plan vil konkurrencehindringer blive fjernet, og der vil blive opmuntret til innovation. Europæiske producenter vil selv kunne afgøre, hvilke pakningsstørrelser der passer bedst til deres kunders ønsker. Hvad angår spørgsmålet i denne betænkning om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om prisangivelse pr. måleenhed til også at omfatte visse små detailhandlere, vil jeg gerne tage følgende forbehold. Jeg er absolut tilhænger af, at forbrugerne informeres ordentligt. Jeg har intet imod, at store distributionskæder, som dækker broderparten af markedet, forpligtes til at forsyne deres produkter med en pris pr. måleenhed. At udvide denne forpligtelse til også at gælde for SMV'er eller nærbutikker er imidlertid forkert. Det vil jeg derfor modsætte mig med næb og kløer, når Parlamentet om kort tid reviderer den nuværende forbrugerlovgivning.

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling af Harbour (A6-0145/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede disse ændringsforslag om nye fabrikationsstandarder for motorkøretøjer. De vil forbedre miljø- og sikkerhedsstandarderne og gøre det lettere for producenterne at sælge deres køretøjer over hele Europa. Jeg er særligt tilfreds med, at lovgivningen vil tage mere højde for handicappede bilisters behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Harbour-betænkningen, som vi i dag har stemt om ved andenbehandlingen, fortjener efter min mening Parlamentets fulde støtte. I dag gives der jo grønt lys for en typegodkendelse, som foruden for personbiler også skal gælde for f.eks. busser og lastbiler. Gensidig anerkendelse af godkendelser, og det for en meget bred skala af køretøjer, er atter et vigtigt skridt mod fuldførelsen af det indre marked. Endvidere vil indførelsen af dette rammedirektiv også have en positiv virkning på sikkerheden, bl.a. fordi den vil fremskynde en række sikkerhedsforanstaltninger for busser.

Den forenkling, som dette rammedirektiv medfører, er udmærket for forbrugerne og producenterne, fordi den garanterer mere indre marked, øger sikkerheden og har en positiv virkning på miljøet. Alle disse grunde får mig til fuldt ud at støtte ordføreren.

 
  
  

Betænkning af Costa (A6-0124/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om eftermontering af spejle på tunge lastvogne, som er indregistreret i Fællesskabet.

Hr. Costa understregede med rette, at eftermontering af spejle på alle tunge lastvogne registreret efter 2000 for at fjerne døde vinkler i førerens synsfelt ville redde over 1.000 menneskeliv inden 2020. Uden denne obligatoriske lovgivning og i overensstemmelse med direktivet fra 2003, hvor det anbefales at eftermontere spejle på lastvogne fra og med 2007, ville køretøjer uden vidvinkelspejle først forsvinde fra vejene i 2023. Dette ville forsinke det nødvendige arbejde betydeligt.

Metoden til finansiering af de supplerende spejle blev også beskrevet indgående. Udgifterne til eftermontering af spejle burde ikke overstige 100-150 euro pr. køretøj, hvilket svarer til en tankfuld benzin.

Jeg er også enig i forslaget om at undersøge, om andre køretøjer, f.eks. varevogne og andre udbringningskøretøjer, også bør have monteret disse spejle.

 
  
  

Forslag til beslutning RC-B6-0190/2007

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Det glæder mig, at flertallet af medlemmerne af Europa-Parlamentet har taget afstand fra de dele af beslutningen om topmødet mellem EU og Rusland, hvor venstrefløjen forsøgte at manipulere den europæiske offentlighed til at tro, at opstillingen af den amerikanske missilforsvarsparaply i Polen og Den Tjekkiske Republik har banet vej for et nyt våbenkapløb. Det er et usandt argument fra venstrefløjens side af to grunde: for det første fordi dette drejer sig om fuldførelse af et forsvarssystem, der tager sigte på at hindre angreb fra øst, fra de regimer, der truer freden, og for det andet, i forbindelse med våbenkapløbet, har Rusland, siden hr. Putin kom til magten, øget sine militærudgifter drastisk både i absolutte tal og i forhold til BNP, hvor andelen på 4 % stadig er 30 % mere end det, EU-landene bruger på forsvar. Den deraf følgende beslutning er et klart politisk budskab til det forestående topmøde med Rusland om, at vi ikke accepterer landets aggressive politikker over for Tjetjenien, Estland, Polen og andre lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Den debat, vi afholdt i Parlamentet før topmødet mellem EU og Rusland, var et eksempel på vores konsensus og enhed. Det blev understreget, at EU vil forsvare alle medlemsstaters interesser i deres forbindelser med Rusland. Estland var det mest brugte eksempel, og den russiske embargo mod polske kødprodukter blev også nævnt. Det blev imidlertid ikke nævnt, at visse medlemsstater har unilaterale forbindelser med Rusland bag om ryggen på andre EU-medlemsstater og i strid med Unionens interesser. I stedet for blev der rejst meget kritik mod Rusland som helhed, uden noget forsøg på at skelne mellem de magthavende, som fører denne politik, og den almindelige russiske borger, som udsættes for mediemanipulation. Det er i Europas, Ruslands og resten af verdens interesse, at det russiske samfund overtales til at støtte værdier som frihed, menneskerettigheder, demokrati og internationalt samarbejde på lige betingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den Norditalienske Liga for Padanias Uafhængigheds stemme på forslaget til beslutning om topmødet mellem EU og Rusland er til dels motiveret i et ønske om at udtrykke en kraftig protest mod den ekstremt passive holdning, som EU har indtaget til den estiske krise. En medlemsstat, en lille og ung medlemsstat, hvis borgere modigt og beslutsomt slap ud af den sovjetiske kommunismes fængsel, er blevet udsat for betydelige trusler fra den tidligere sovjetiske besættelsesmagts side som følge af en national politisk beslutning.

Europa har i det store og hele været tilfreds med at se på og bare fremstamme en vag protest om begivenhederne omkring den estiske ambassade i Moskva. Vi burde erstatte eller i det mindste tilføje nogle langt fastere og modigere ord til forsvar for denne medlemsstat, hvis frihed er blevet truet, til de tomme ord, hvormed 50-året for Rom-traktaten blev fejret.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener som bekendt, at hverken EU eller EU-institutionerne bør føre udenrigspolitik. Et mønster, som tegner sig i Europa-Parlamentet, er, at relationerne til et tredjeland begynder på det handelspolitiske plan. Det stiller vi os positive over for. Problemet opstår, når politikområderne udvides fra kun at have vedrørt handel til f.eks. udenrigs-, støtte- eller fiskeripolitik. EU skal udelukkende tage sig af handelsspørgsmål og grænseoverskridende miljøspørgsmål.

Ændringsforslag 9 fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er prisværdigt. Det burde dog ikke behandles af Europa-Parlamentet, da det er et udenrigspolitisk spørgsmål. På FN's opfordring har hr. Ahtisaari arbejdet sig frem til en plan for Kosovo. Det er imidlertid ikke denne forsamlings opgave at udtale sig om hverken planen eller om, hvordan Rusland bør handle.

Henset til de problemer, som findes i Rusland, bl.a. vedrørende den manglende respekt for menneskerettighederne og for retsstatsprincippet, er det positivt, at handelen udvides. Når det drejer sig om rene udenrigspolitiske spørgsmål, er det imidlertid de nationale parlamenter og regeringerne samt FN, som bør lede arbejdet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvor Ruslands betydning for Europa anerkendes, navnlig hvad angår energiforbindelser, men nødvendigheden af demokratiske værdier og menneskerettigheder understreges også. Jeg støtter navnlig opfordringen til Rusland til "fuldt ud at overholde sine forpligtelser i henhold til Wien-konventionen om diplomatiske forbindelser" ved at garantere beskyttelse af ambassader og diplomater.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Rusland er en vigtig økonomisk partner og handelspartner for EU, som burde udvikle tættere forbindelser med landet, til dels med henblik på at lette processen med demokratisering og respekt for borger- og menneskerettighederne.

Vi kan imidlertid ikke lægge skjul på vores bekymring over det, der er sket i de seneste dage i forbindelserne mellem Rusland og Baltikum, navnlig Estland. Det bør understreges, at det nu er blevet en vane for de russiske myndigheder at lægge økonomisk og handelsmæssigt pres på nabolande med henblik på at opnå geopolitisk dominans i området.

EU skal være samlet og forenet i forsvaret af Estland og generelt af alle medlemsstater mod handelsmæssige pres og trusler fra et hvilket som helst tredjelands side.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Spændingerne mellem Rusland og Estland kræver en beslutning. Det er meget foruroligende at se, hvor hurtigt denne uenighed om en lokal estisk beslutning kunne føre til, at Rusland afbrød energiforsyningerne. Vores energiafhængighed af Rusland bekymrer stadig dem, der har interesse i forsyningssikkerhed. 60 % af Ruslands olieeksport går til EU, hvilket svarer til 25 % af vores olieforbrug. Desuden tegner 50 % af naturgaseksporten fra Rusland sig for 25 % af EU's samlede naturgasforbrug. Jeg håber, at disse spørgsmål bliver taget op og behandlet på topmødet mellem EU og Rusland den 18. maj.

 
  
  

Betænkning af Rocard (A6-0127/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Rocard-betænkningen, fordi dette dokument endnu en gang beviser, at der i EU ikke er vilje til at se den arabiske verdens realitet i øjnene. Hvad enten vi kan lide det eller ej, er det en kendsgerning, at der i den arabiske verden overhovedet ingen interesse er for politiske reformer og endnu mindre i den kulturelle eller interkulturelle dialog, som roses i høje toner her.

Rocard-betænkningen skulle have været en stor anklage mod retsstatens elendige tilstand, ytringsfriheden og religionsfriheden i de arabiske lande. Men i stedet for det ophøjer Parlamentet og denne betænkning den såkaldte kulturelle definition af menneskerettigheder minsandten til en ny norm.

At de europæiske mandariner er fuldstændig ligeglade med situationen for religiøse mindretal i de islamiske lande, har vi for øvrigt gentagne gange set i EU's holdning til Tyrkiet. Til trods for de hadekampagner, som de tyrkiske og af den tyrkiske stat betalte imamer fører mod de kristne, med alle de dødelige konsekvenser, som dette har, fortsætter tiltrædelsesprocessen stille og roligt. Det er denne feje eftergivenhedspolitik mod de aggressive konsekvenser af islam, som mit parti vil fortsætte med at bekæmpe.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Under debatten og afstemningen var vi vidne til en konflikt om et ændringsforslag, som vi stillede, og som til vores store tilfredshed blev vedtaget. Af betænkningen fremgår det klart, at vi ønsker et tilsagn om religionsfrihed og om personers og samfunds ret til frit at udøve deres religion og deres tro, og ændringsforslaget lød: "bl.a. ved at sikre institutionernes og den politiske magts uafhængighed og adskillelse fra de religiøse myndigheder".

Jeg var enig i fru de Keysers mundtlige ændringsforslag, hvor det blev præciseret, at dette gælder alle demokratier. Jeg beklager, at der var modstand mod afstemningen, men jeg mener ikke, at det ændrer noget ved ændringsforslaget. Når vi taler om den arabiske verden, taler vi ikke bare om arabiske stater, arabiske nationer eller simple institutioner, men om mennesker og som følge heraf om arabiske borgere, der bor i EU. Når vi taler om adskillelsen af institutionerne og den politiske magt fra de religiøse myndigheder, taler vi også om os selv, for problemet eksisterer tydeligvis meget konkret, ikke bare i Mekka, men også i Rom. Hvis vi løser problemet med sekularisme i de lande, betyder det, at vi også løser det i vores egne lande.

Jeg vil slutte af med også at give udtryk for min tilfredshed med vedtagelsen af det mundtlige ændringsforslag om en "demokratisk palæstinensisk stat", for ellers risikerer vi, at nationalstaten ikke er den fortaler for frihed, som vi ønsker, at den skal være.

 
  
MPphoto
 
 

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Hr. Rocards betænkning om reformerne i den arabiske verden er lige blevet vedtaget med et stort flertal, og jeg lykønsker ordføreren med den høje kvalitet af og den afbalancerede strategi i hans arbejde.

I denne betænkning foreslås en innovativ EU-strategi i forhold til den arabiske verden på grundlag af et afbalanceret partnerskab, der har til formål at fremme grundlæggende reformer, som vil medføre ændringer i lovgivningen og den afgørende inddragelse af det civile samfund.

I rapporten understreges ligeledes den imødekommende holdning, som visse regimer i dette område af verden har nydt godt af. Samtidig anerkendes indsatsen for at etablere en dialog ved hjælp af de regionale integrationsmekanismer såsom Barcelona-processen.

Endelig lægges der særlig vægt på behovet for, at man i disse lande forlanger værdier såsom tolerance, overholdelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper, hvis man skal sikre stabilitet og fremgang. I betænkningen fremhæves også de tætte forbindelser mellem stigningen i ekstremistbevægelser i det politiske landskab og den økonomiske og sociale virkelighed i disse lande.

Da jeg går ind for denne nye realistiske og afbalancerede strategi, har jeg støttet vedtagelsen af denne betænkning under den endelige afstemning på plenarforsamlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Europa-Parlamentet har i dag taget stilling til, hvordan EU bør handle for at skabe reformer i den arabiske verden. Vi er stærkt imod dette, da denne slags spørgsmål skal løses gennem FN.

I ændringsforslag 20 fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa foreslås det, at EU ikke bør støtte "fundamentalistiske og ekstremistisk nationalistiske" bevægelser. Det er indlysende, men EU skal overhovedet ikke føre udenrigspolitik ved at støtte bevægelser i andre dele af verden. Derfor har vi stemt imod ændringsforslaget.

Endvidere vil ALDE-Gruppen i ændringsforslag 21 have de arabiske lande til at sikre "institutionernes og den politiske magts uafhængighed og adskillelse fra de religiøse myndigheder". EU skal som institution absolut ikke have et syn på et andet lands system.

Da vi ikke mener, at dette er et EU-spørgmål, har vi stemt imod betænkningen i dens helhed ved dagens afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er enig i det overordnede sigte med ordførerens holdning til dette spørgsmål. Det er helt afgørende, at der skabes fred i Mellemøsten, og EU er godt rustet til at påvirke den proces.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hvad dette spørgsmål og denne betænkning angår, finder jeg det berettiget igen at komme med nogle overvejelser, som jeg har fremført ved flere lejligheder.

For at fremme fred, velstand, demokrati og menneskerettigheder i vores nabolande, af hensyn til både EU's direkte interesser og universelle værdier, foreslår jeg et europæisk projekt udformet i samarbejde med vores middelhavsnaboer, der på mellemlang sigt kan skabe et område med fri bevægelighed så tæt på EU's model som muligt, og som de omkringliggende lande, der opfylder kriterierne om demokrati, markedsøkonomi og respekt for menneskerettighederne, altså de centrale københavnskriterier, kan tilslutte sig. Det ville blive et stærkt udbygget partnerskab til gengæld for reformer. En ønskværdig sideeffekt kunne desuden være, at dette partnerskab, der burde have Marokkos, Israels eller Tunesiens interesse, måske også kunne omfatte Tyrkiet, hvis dette land måtte konkludere, at optagelsesprocessen var havnet i en blindgyde.

At have velstående, demokratiske og håbefulde naboer, hvis befolkninger ikke er tvunget til at udvandre, er et godt europæisk projekt, der såmænd ikke engang er særlig nyt.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Under afstemningen om hr. Rocards betænkning om reformerne i den arabiske verden skulle vi udtale os om ændringsforslag 21, i hvilket de arabiske lande, som endnu ikke har forpligtet sig i højere grad til religionsfrihed eller til enkeltpersoners og lokalsamfunds ret til frit at give udtryk for deres overbevisning og praktisere deres tro, opfordres til at gøre det, og også til at sikre institutioners og den politiske magts uafhængig af og adskillelse fra de religiøse myndigheder.

Der blev derefter stillet et mundtligt ændringsforslag, der havde til formål at udvide denne grundlæggende regel til at omfatte alle demokratier, hvilket jeg fuldt ud støtter. Nogle medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater var imod denne udvidelse. Jeg indtog den holdning, at jeg fuldt ud støtter indholdet af den oprindelige tekst til ændringsforslag 21. Jeg besluttede derfor at stemme for dette ændringsforslag, og det glæder mig, at det er blevet vedtaget med 382 stemmer for, 222 imod og 33 stemmer hverken for eller imod.

 
  
  

Betænkning af Kaczmarek (A6-0146/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Filip Kaczmareks betænkning (A6-0146/2007) om Afrikas Horn: Et regionalt politisk EU-partnerskab til fremme af fred, sikkerhed og udvikling, da jeg finder det meget vigtigt at konsolidere EU's tilstedeværelse i en region, der hærges af tre store konflikter, i Sudan, i Etiopien-Eritrea og i Somalia, og hvor en betydelig del af befolkningen, mere end 22 %, lever under fattigdomsgrænsen.

Partnerskabets fremme af fred, sikkerhed og udvikling vil kun lykkes, hvis der vedtages en regional strategisk tilgang, der inddrager de eksisterende regionale organisationer som Den Afrikanske Union (AU) og Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) samt andre internationale partnere navnlig under FN.

Derudover må det internationale samfund støtte regionen, så den bedre kan modstå klimaændringernes alvorlige følgevirkninger. Selv om Afrika er det kontinent, der udleder færrest drivhusgasser, vil det komme til at lide mest under den globale opvarmning på grund af sin underudvikling og fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at de principper, der bør definere tilgangen til den komplicerede situation på Afrikas Horn, må være nøje respekt for folkeretten og FN's charter, fredelig konfliktløsning og afspænding.

Enhver ægte løsning på de problemer, som denne regions folk og lande står over for, må ikke følge eller fremme - heller ikke indirekte - imperialismens dagsorden i regionen. Imperialismen prøver at styrke sine muligheder for indblanding og militær tilstedeværelse, hvilket ses af, at USA netop har oprettet en enhedskommando for Afrika og udbygget nye militærbaser på kontinentet.

I stedet for intervention, fremmed indblanding i konfliktløsningsbestræbelserne og militarisering af kontinentet særlig i denne region, bør den diplomatiske indsats fremmes - dens muligheder er på ingen måde udtømte, som den nylige fredsaftale mellem Sudan og Tchad viser - for at løse de problemer, der ligger til grund for den nuværende alvorlige situation, navnlig den uretfærdige fordeling af adgangen til regionens naturressourcer. Der må også sikres omgående humanitær bistand, en egentlig samarbejdspolitik og udviklingsstøtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg støtter hr. Kaczmareks betænkning om EU's strategi for Afrika, som tager sigte på at skabe et regionalt politisk EU-partnerskab til fremme af fred, sikkerhed og udvikling på Afrikas Horn.

Ordføreren har præcist understreget nødvendigheden af løsninger, der kan stabilisere Afrikas Horn, som er splittet af konflikt. Fem ud af syv lande i denne region er i krig med deres naboer. Ordførerens forslag om at udpege en særlig repræsentant for EU til Afrikas Horn fortjener vores støtte. Repræsentanten skal koordinere EU-initiativer i regionen.

Et andet godt initiativ er opfordringen til Rådet og Kommissionen om at indlede en høringsprocedure med de andre aktører, der er involveret i regionen, med det formål at arrangere en fælles konference om sikkerhed i alle landene på Afrikas Horn.

Hr. Kaczmarek understreger, at tilrettelæggelsen af initiativer og regionalt samarbejde kunne bidrage til at løse problemer vedrørende f.eks. flygtningestrømme, grænsekontrol, fødevaresikkerhed, miljø, våbenkontrol, uddannelse og infrastruktur og til at indlede en politisk dialog mellem landene på Afrikas Horn.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Vi stemte for Kaczmarek-betænkningen om Afrikas Horn, og fem af vores ændringsforslag, som tog sigte på at sætte tragedien i Somalia ind i en sammenhæng, blev vedtaget.

Selv om der i betænkningen som helhed udtrykkes store forhåbninger om et politisk partnerskab mellem EU og Afrikas Horn, ønskede vi at understrege, at det er nødvendigt at indkalde til en omfattende konference, der ikke udelukkende fokuserer på sikkerhed, men også på fred og udvikling i alle lande på Afrikas Horn.

Vi ønskede at understrege, at kvinder og børn er dem, der lider mest under konflikter, fordi de tilhører samfundets mest sårbare grupper, og derfor tilføjede vi en vigtig henvisning til FN's resolution om kvinder i konflikter til teksten.

Vi tilføjede også en erklæring om, at der for at udrydde fattigdommen og fremme økonomisk udvikling skal føres en hårdnakket krig mod den frygtelige praksis med skamfering af kvinders kønsorganer.

Endelig stillede vi ændringsforslag om betydningen af retten til selvbestemmelse for den somaliske befolkning og Somaliland, som er den eneste demokratiske enhed i landet, der er splittet af rivalisering mellem klaner og de islamiske domstoles infiltrationsforsøg. Disse domstole ønsker udelukkende at undergrave fredsbestræbelserne i landet.

 
  
  

Betænkning af Maldeikis (A6-0129/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) I modsætning til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab er det ikke planen, at Euratom's aktiviteter skal ophøre. Selv om Euratom ikke har gennemført alle de planlagte opgaver og aktiviteter vedrørende kernekraft, er disse opgaver blevet fuldført med succes ved at samarbejde med andre internationale institutioner, der beskæftiger sig med kernekraft. Den aktuelle situation på EU's og verdens energimarked og fossile og organiske brændstoffers indflydelse på klimaændringerne gør Euratom endnu mere relevant. 15 EU-stater har kernekraftværker, og kernekraftproduktionen stiger i andre lande i verden. Den påståede manglende sikkerhed ved kernekraft er med de nuværende kontrolmekanismer kun et politisk anliggende. Euratom skal forblive uafhængigt, og det kan opnås ved at give det det fornødne yderligere retsgrundlag. Jeg har stemt imod indkaldelsen af en regeringskonference, fordi den højst sandsynligt bliver resultatløs. Som drøftelserne om kernekraft har vist, er der ingen grund til at udvide Parlamentets beføjelser lige nu.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg finder Europa-Parlamentets beslutning i dag meget positiv, især da Europa-Parlamentet entydigt bekræftede det demokratiske underskud, som har eksisteret i Euratom-traktaten i 50 år, og Europa-Parlamentet med stort flertal også kræver medbestemmelse inden for Euratom-traktatens område. Det er virkelig på tide, at sikkerhedsspørgsmålene ikke kun bliver behandlet i medlemsstaterne, men at sikkerhed og beskyttelse af sundheden bliver et fælles europæisk anliggende. Derfor har delegationen besluttet at støtte disse krav.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har ikke deltaget i afstemningen om denne betænkning. Selv om jeg ikke ønsker at lukke eksisterende kernekraftværker, går jeg ikke ind for, at de udvides voldsomt med alle de sundheds- og miljømæssige problemer, som det indebærer. Det er muligt, at emissionen af CO2 og andre drivhusgasser bliver reduceret, men farerne forbundet med radioaktive udslip sås med al mulig tydelighed i Tjernobyl og den nukleare katastrofe i Uralbjergene, som Roy Medvedev har beskrevet så tydeligt. Jeg er også modstander af Euratom-beslutningernes udemokratiske natur og ressourcespildet i forbindelse med det meningsløse arbejde, som ITER-projektet er. Jeg gik ind for, at det skulle placeres i Japan og ikke i Frankrig, fordi det i så fald ville have været japanerne og ikke europæerne, der spildte penge.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Atomkraft er en særlig form for energi. Den har militær og strategisk betydning, er genstand for strenge begrænsninger med hensyn til miljøet og anlæggenes og befolkningens sikkerhed, og den har en politisk, reel og endog "følelsesmæssig" dimension. Den er ikke i sig selv et svar på de energimæssige udfordringer eller formodede udfordringer i forbindelse med klimaændringer, som EU-medlemsstaterne for tiden står over for, men den er ikke til at komme udenom i mange henseender.

Euratom-traktaten gør nu en vis valgfrihed mulig. De lande, der ønsker det, kan udvikle denne sektor og denne teknologi, hvor Europa er førende. Lande, som ikke ønsker det, kan ikke tvinges til at oprette en nuklear sektor. Endvidere gives der i traktaten mulighed for, at de forskellige parter kan oprette en samarbejdsramme for emner af fælles interesse.

Det er fordi, vi er tilfredse med denne ramme, som den fungerer i dag, at vi stemte imod betænkningen. I betænkningen anbefales det faktisk, at Euratom ændres til et særligt bilag til EØF-traktaten med institutionelle procedurer, som ville berøve medlemsstaterne deres valgfrihed. Endvidere ville denne ændring ske under indflydelse af en Bruxelles-kontrolleret energipolitik, som efter vores mening hverken er relevant eller berettiget. Energipolitik skal være medlemsstaternes ansvar og udelukkende deres ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kerneenergi nævnes som en af de energikilder, der fører til det laveste CO2-udslip, og som en af de bedste måder til at bekæmpe "klimaændringer" på, mens energibesparelse og -effektivitet tillægges sekundær betydning.

Vi mener imidlertid, at energibesparelse og -effektivitet samt vedvarende energi bør være centrale elementer i enhver energipolitik. Det er på dette område, hvor der først og fremmest bør iværksættes mere offentlig forskning med henblik på at finde ægte alternativenergi, der modsvarer befolkningens behov og de krav, som en bæredygtig udvikling af vores samfund stiller.

Den stigende liberalisering af energisektoren, som EU befordrer, for at imødekomme de store multinationale virksomheders interesser, undergraver befolkningens ret til sikker energi til rimelige priser. Da energisektoren er af strategisk betydning for ethvert lands udvikling, fastholder vi, at den må forblive offentlig, og vender os følgelig imod, at den privatiseres.

Derudover er vi foruroligede over, at der i betænkningen udtrykkes ønske om at fremme kerneenergi, når man ved, hvilke sikkerhedsrisici miljø og mennesker er udsat for fra såvel selve kraftværket og dets reaktorer som det reaktive affalds behandling og transport ved produktion af denne type energi.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder en række vigtige overvejelser, deriblandt særlig at "kernekraft i øjeblikket leverer 32 % af elektriciteten i Den Europæiske Union, og at Kommissionen (…) anså den for en af de vigtigste CO2-frie energikilder i Europa og den tredjebilligste", og at der derfor må drages den konklusion, at EU "bør forsvare sin industrielle og teknologiske førerstilling i lyset af, at andre aktører kraftigt har genoplivet deres nukleare aktiviteter (Rusland, USA), samt fremkomsten af nye aktører på den nukleare scene på verdensplan (Kina og Indien), der vil blive EU's konkurrenter på mellemlang sigt".

Jeg forstår og medgiver, at det er et problematisk valg, der forårsager negative reaktioner i befolkningen, men jeg mener, at kerneenergi ikke bør udelukkes fra vores overvejelser om fremtidens energiforsyning, dels ud fra de økonomiske omkostninger og indvirkningen på miljøet, og dels fordi de teknologiske løsninger i dag indebærer færre risici.

Vi skal efter min opfattelse finde svaret på de aktuelle energiforsyningsudfordringer og de dermed forbundne spørgsmål i spredning af energikilderne og teknologisk innovation.

 
  
  

Betænkning af Wallis (A6-0156/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Da EU også er en union af værdier, som skal værne om menneskerettighederne for det enkelte individ inden for EU, har vi valgt at stemme ja til den aktuelle betænkning.

Vi mener, at der er en rimelig afvejning mellem at angive den etiske politik, som vi mener, en medlemsstat skal føre, og at respektere medlemsstaternes suverænitet.

Vi mener således, at det er Danmarks pligt at tage et medicinsk ansvar for de personer, som på den danske stats ordre udførte arbejde, som kan have givet stråleskader i forbindelse med Thule-ulykken i 1968.

 
  
  

Betænkning af Andria (A6-0090/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand! Jeg vil tale om regionalpolitik og boligpolitik. Traktaten giver ikke EU nogen specifikke beføjelser på boligområdet. EFRU-forordningen for perioden 2007-2013 åbner imidlertid mulighed for, at boliger er berettigede til midler i visse tilfælde. Stemmemønstret var vigtigt af fire grunde. Den første er den sociale dimension, hvor det anerkendes, at der mangler passende boliger til en rimelig pris i bl.a. Malta. Dernæst er der miljødimensionen, som omfatter den strategiske planlægning af boliger i byer i stedet for den form for tiltag, der for nylig fandt sted i Malta, hvor udbygningsområderne blev udvidet. Miljødimensionen omfatter også energisikkerhed og rimelige priser på vand og elektricitet. Det er også i modsætning til det, der sker i Malta, hvor priserne er tårnhøje. Den fjerde dimension er integration, dvs. en integreret proces, der tager sigte på at forbedre livskvaliteten i modsætning til det, der for øjeblikket sker i Malta i byen Marsaskala, hvor man bygger et genbrugsanlæg.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte for betænkningen om boligpolitik og regionalpolitik. Det er positivt, at betænkningen fremmer boligpolitikkens rolle for at styrke den sociale og territorielle samhørighed. Boligpolitikken er et vigtigt instrument for medlemsstaterne til at modvirke segregation, og retten til en bolig er grundlæggende.

Vi mener, at boligpolitikken er en vigtig del af medlemsstaternes velfærdspolitik. I Sverige er almennyttigt boligbyggeri en socialt motiveret form for virksomhedsaktivitet, og den svenske lovgivning om lejeboliger er udarbejdet for at yde social beskyttelse. EU bør betragte medlemsstaternes boligpolitik som en integreret del af velfærdspolitikken og dermed undtage sådanne politikker fra konkurrenceregler om statsstøtte.

Desuden mener vi, at EU bør definere begrebet sociale boliger bredt nok til også at omfatte den svenske model med almennyttige boliger.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Manglen på passende boliger til en rimelig pris påvirker borgernes liv direkte, idet det begrænser deres mulighed for at blive integreret i samfundet samt deres valg af uddannelse, faglig uddannelse og faglig udvikling.

Efter min mening drejer boligproblemer sig ikke kun om opførelse og fysisk planlægning. De påvirkes også i høj grad af dårlig byplanlægning, hvilket resulterer i kvarterer, som er berørt af miljøødelæggelser, f.eks. luft- og vandforurening, støj, affald og overbefolkning, og af problemer i forbindelse med offentlige tjenester, tilgængelighed og sikkerhed, og som bliver mindre og mindre attraktive og mere og mere forarmede.

Stillet over for problemerne med dårlige boliger er det de lokale myndigheder, som for det meste er i forreste linje. Denne beføjelse tages imidlertid stadig ikke tilstrækkeligt i betragtning på EU-plan. Det lokale niveau og EU-niveauet skal derfor begynde at samarbejde i praksis.

Som fransk medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe er det vigtigt for mig, at alle europæere har god adgang til sociale tjenester, sundhedspleje og uddannelse samt til at drive virksomhed og til offentlig administration. Det er deres ret.

 
  
MPphoto
 
 

  Den Dover (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative har undladt at stemme under den afsluttende afstemning om Andria-betænkningen.

Vi støtter mange af denne betænknings mål, og vi går især ind for udveksling af bedste praksis i forbindelse med bygning af boliger og deres teknologi med henblik på at forbedre energieffektiviteten.

Vi understreger imidlertid, at boliger og boligpolitik skal være underkastet subsidiaritetsprincippet, og at disse spørgsmål derfor henhører under nationalstaternes kompetenceområde. Det skal de vedblive med.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over medtagelsen af vores forslag om at fremhæve betydningen af socialt boligbyggeri og om, at de hjemløses problemer skal opprioriteres i medlemsstaternes boligpolitik.

Investering i socialt boligbyggeri er afgørende for, at mange mennesker, der ellers ikke har adgang til boligmarkedet og derfor heller ikke kan virkeliggøre retten til en bolig, overhovedet har et sted at bo.

Socialt boligbyggeri er et middel til at bekæmpe boligspekulation, sikre udbygning af sociale faciliteter og fremme bæredygtig byplanlægning. Her kan støtte fra strukturfondene og regionalpolitikken have væsentlig betydning.

Vi beklager derfor, at vores forslag om støtte til boligkooperativer ikke er medtaget. Den model, der søges fremmet i betænkningen, går desværre på offentlig-private partnerskaber, hvor der i stedet burde lægges vægt på den kooperative sektors betydning.

På den anden side er prioriteringen af de hjemløses forhold i boligpolitikken afgørende for at sikre alle borgere en passende bolig og sætte effektivt ind imod denne stadig hyppigere form for social udstødelse.

Hvad angår forslaget om på europæisk plan at opstille kvalitetsindikatorer til definition af begrebet "passende bolig", bør dette ske ud fra "højeste fællenævner".

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg ser det som noget positivt, at Parlamentet er interesseret i det vigtige spørgsmål om boliger i EU. Dette er et første skridt, men vi er langt fra at tage fat på det væsentlige, nemlig at sikre ret til boliger til alle, der lever i EU.

Denne ret skulle bekræftes i chartret om grundlæggende rettigheder, som i det mindste giver medlemsstaterne mulighed for at give støtte til de meget fattige. Dette er et restriktivt syn på retten til en bolig, der burde gøres universel, og som burde gælde for alle. Endvidere indvirker princippet om almen konkurrence på det indre marked negativt på opførelse af socialt boligbyggeri, som er af afgørende betydning i alle europæiske lande.

Jeg er særlig bekymret over, at der sættes spørgsmålstegn ved opkrævningen af boligopsparingsordningen Livret A i Frankrig, som sikrer løbende finansiering af socialt boligbyggeri. Jeg mener derfor, at man med denne betænkning opfordrer til at indlede en ny fase, og at vi fortsat skal sikre, at der i boligpolitikker tages højde for særlige omstændigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning omhandler de vigtigste boligpolitiske spørgsmål. Selv om EU's beføjelser på dette område er begrænsede, bør det skride ind, når det er muligt, f.eks. gennem EFRU, for at sikre, at der tilvejebringes anstændige boligforhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I dag har vi i Europa-Parlamentet stemt om en betænkning, som beskriver behovet for boliger til alle af rimelig kvalitet og til en rimelig leje. For mig som liberal er det naturligvis meget vigtigt, at folk har tag over hovedet, men det er et spørgsmål, som skal behandles lokalt eller regionalt og ikke på EU-niveau. Derfor stemmer jeg hverken for eller imod i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Hvis vi virkelig vil gøre livskvaliteten i Europa bæredygtig, er en (social) boligpolitik en vigtig løftestang. Andria-betænkningen om boligpolitik og regionalpolitik placerer med rette temaet på en baggrund af den europæiske sociale model, energipolitikken, beskæftigelse, byudviklinger og det indre marked. Med alle disse områder er der berøringsflader og gnidninger. Dårlig boligpolitik og fattigdom går jo hånd i hånd, og fattigdommen øges stadig. Boligmarkedet har i de seneste år været udsat for store forandringer på grund af efterspørgsel og udbud, men også på grund af sociale og demografiske ændringer i vores samfund. Der er stor mangel på sociale boliger. En bolig er trods alt en grundlæggende rettighed og samtidig et fundamentalt aspekt af regional udvikling, både i byerne og på landet.

Betænkningen henviser udtrykkeligt til det sociale element i boligpolitik, energifattigdom, som ofte er forbundet med det, og beskæftigelsen, som kan skabe solide, miljøvenlige boliger. Den kommer også nærmere ind på behovet for en helhedsløsning og for støtte til lokale myndigheder. Boligpolitik er og bliver en national sag, men forudsætningerne kan dog godt garanteres på europæisk plan. Det er, hvad betænkningen sigter mod, og derfor støtter jeg den fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Andria-betænkningen er vigtig for at få spørgsmålet om boliger ind på den europæiske politiske dagsorden. Eftersom stadig flere mennesker er udelukket fra boligmarkedet, må vi gøre alt for at afhjælpe boligmanglen. Det er grunden til, at dette stigende problem bedst kan tackles ved, at de 27 medlemsstater lærer af hinanden, udveksler bedste praksis og finder fælles løsninger.

 
  
  

Betænkning af Janowski (A6-0096/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Spørgsmålet om regionalpolitik berører Malta direkte. Jeg er af den opfattelse, at hele landet og ikke en del af det bør have status som region, når særlige omstændigheder tilsiger det. Dette bør udelukke, at der tages yderligere hensyn til visse fjerntliggende eller isolerede områder i landet.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er vanskeligt at definere et så vagt begreb som innovation og dets betydning for den økonomiske udvikling.

I denne betænkning præsenteres innovation ligesom i mange af Kommissionens og Rådets tekster som en patentløsning og som en ny vækstmodel, idet man sætter innovation lig med teknologisk udvikling.

Selv om betænkningen indeholder forslag, som vi er enige i, tages der ikke afstand fra eller sættes spørgsmålstegn ved den neoliberale "Lissabon-strategi" om at gøre viden, forskning og uddannelse til en vare. Der slås tværtimod til lyd for (fællesskabs)patenter, koncentration af forskning på såkaldte ekspertisecentre, offentlig-private partnerskaber og sammenfletning af virksomheder med offentlige forskningscentre og universiteter. Der henvises til "det syvende rammeprogram", men der er ingen kritik af dets prioriteter eller de nedskæringer, som det har været udsat for i den nuværende finansieringsramme. Der antydes ønske om privatisering af regional og lokal offentlig transport, og der lægges nok en gang vægt på, at strukturfondene i stadig større udstrækning skal finansiere "Lissabon-strategien".

Vi kan derfor ikke stemme for betænkningen.

Ud fra de forslag, som vi har stillet, vil vi afslutningsvist nævne behovet for at sikre bredbåndsadgang til internettet i regionerne i den yderste periferi, hvilket da også fremgår af betænkningen, om end sekundært i sammenhængen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning kombinerer to af EU's nøgleindsatsområder, nemlig regionalpolitik og innovativ kapacitet. Jeg støtter ordførerens tilgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Innovation og fremtidig regionalpolitik er helt afgørende for at gøre EU til den mest dynamiske videnbaserede økonomi inden 2010. Ordførerens bemærkning, hvor han citerede nobelpristageren professor Hunt, om, at der ud af de 20 bedste universiteter kun befinder sig tre i EU, og disse tre befinder sig i Det Forenede Kongerige, beviser nødvendigheden af en mere strategisk tilgang til finansiering af forskning på Europas universiteter. Hvis vi ønsker innovation, må vi have investeringer i Europas videregående uddannelsesinstitutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til EU's innovative kapacitet.

Regionalpolitik bør inden for rammerne af EU's innovative kapacitet kombinere Fællesskabets samhørighed med nødvendigheden af innovationsfremmende foranstaltninger. Men uden specifikke løsninger vil innovation i almindelighed og Lissabon-strategiens ambitiøse udfordringer i særdeleshed kun findes på papiret. Gode eksempler på dette er de enkelte landes held med at gennemføre Lissabon-strategien. Det bør bemærkes, at USA ikke længere er EU's eneste økonomiske rival, og at lande som Kina og Indien også gør sig gældende.

Virkningerne af at indføre innovationsprincippet vil kun være mærkbare efter mange år, og mange af os er måske ikke længere medlemmer af Parlamentet. Andre beslutningstagere høster frugten af en muligvis vellykket politik, og det er grunden til, at beslutninger på dette område bør være langsigtede. Det forventer borgerne af os.

 
  
  

Forslag til beslutning RC-B6-0189/2007

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) På et tidspunkt, hvor arbejdsret drøftes her i Parlamentet, og 13 år efter vedtagelsen af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, er vedtagelsen af denne beslutning en væsentlig forudsætning.

Som fransk medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe er der efter min mening et presserende behov for at gøre en ende på uoverensstemmelserne og modsigelserne mellem de forskellige EU-tekster om information og konsultation af arbejdstagere for at forhindre uærlige virksomheders misbrug.

Hvis ansatte ikke længere skal være gidsler i vilde omstruktureringer, skal de have ret til at få reel indflydelse på beslutningstagningen i virksomheders bestyrelser. Virksomheder skal tvinges til at handle ansvarligt og overholde de gældende direktiver, eller også skal de straffes.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der findes direktiver om arbejdstagernes ret til information og høring og om de europæiske samarbejdsudvalg, der fastsætter, at arbejdstagerne skal have information om navnlig virksomhedens økonomiske og sociale udvikling og ændringer, der kan betyde væsentlige ændringer, hvad angår arbejdets organisering og ansættelseskontrakter. De kolde kendsgerninger viser imidlertid, at disse bestemmelser enten slet ikke overholdes eller ofte, når de overholdes, alligevel ikke sikrer arbejdstagernes rettigheder - til et job f.eks. - i de bestandige udflytninger, omstruktureringer, fusioner og lukninger af virksomheder, der har så alvorlige økonomiske og sociale følger.

Vi har længe fastholdt, at det bør være garanti for, at arbejdstagernes organisationer holdes fuldt informerede og kan gribe afgørende ind i disse processer. Det betyder forbedring af deres rettigheder til information og til egentlig deltagelse i beslutningstagningen, herunder ret til at nedlægge veto, og mulighed for at kunne annullere beslutninger om at lukke virksomheder og suspendere afskedigelser.

Det betyder ligeledes, at Fællesskabets støtte skal gøres betinget af, at virksomhederne foretager investeringer og overholder kontraktlige bestemmelser, der sikrer stabil og varig beskæftigelse, og at flexicurity og liberaliseringer forkastes.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Der må omgående tages skridt til bedre information og høring af arbejdstagere. Det er nødvendigt at revidere og modernisere den gældende lovgivning og sikre, at medlemsstaterne overholder de gældende regler om information og høring. Punktet, hvor Kommissionen bliver mindet om behovet for en sammenhængende erhvervspolitik og om den rolle, som arbejdsmarkedets parter skal spille, bør bemærkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) I dag godkendte et stort flertal i Parlamentet et beslutningsforslag, som anbefaler ny lovgivning om information og høring af arbejdstagere. Desværre er det nuværende direktiv ikke engang gennemført i Belgien. Den belgiske regering har i lang tid undladt at gøre dette og blev for øvrigt derfor for nylig dømt af Domstolen. Da Kommissionen i 1999 stillede dette forslag, viste det sig hurtigt, at sagen er politisk følsom. Alligevel er det faktisk nemt. Alle arbejdstagere skal ved hjælp af en passende repræsentation og en egnet institution informeres og høres om deres virksomheds aktiviteter. Dette er både i arbejdstagernes og i selve virksomhedens interesse. De instrumenter, som anvendes for at føre dette økonomiske demokrati og medbestemmelsen ud i livet, kan selvfølgelig være forskellige alt efter virksomhedens størrelse. Det siger sig selv, at vi ikke må skære en SMV over samme kam som et multinationalt selskab. Hvordan dialogen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere præcist skal forløbe, er desuden arbejdsmarkedets parters sag. Også i det beslutningsforslag, som vi i dag har stemt om, får arbejdsmarkedets parter et vigtigt ansvar. Det lægger jeg stor vægt på.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik