Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 10. maj 2007 - Bruxelles

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 9.05)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

4. Bevillingsoverførsler: se protokollen

5. Boliger og regionalpolitik - Den fremtidige regionalpolitiks bidrag til EU's innovationskapacitet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Alfonso Andria for Regionaludviklingsudvalget om boligpolitik og regionalpolitik (2006/2108(INI) (A6-0090/2007) og

- betænkning af Mieczysław Edmund Janowski for Regionaludviklingsudvalget om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet (2006/2104(INI) (A6-0096/2007).

  Alfonso Andria (ALDE), ordfører. - (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I dag er vi ved vejs ende med Parlamentets initiativbetænkning om boligpolitik og regionalpolitik, som jeg er ordfører for. Det hele begyndte med arbejdet i den tværpolitiske gruppe om boliger i byen, som hr. Beaupuy er formand og jeg er næstformand for. Der er gjort et stort fremskridt med dette arbejde i kraft af det europæiske charter om retten til en bolig, som min kollega hr. Hutchinson udarbejdede og foreslog, og som den tværpolitiske gruppe vedtog.

Jeg vil allerførst takke mine kolleger, og navnlig skyggeordførerne, for deres store og betydningsfulde bidrag. Jeg takker koordinatorerne og tjenestemændene, som har samarbejdet aktivt for at udarbejde denne betænkning og har ydet vigtige bidrag og fremkommet med relevante rettelser til dokumentet. Det er udelukkende takket være den forståelse, som alle har udvist, og samarbejdsviljen, at det har været muligt at opnå en tekst i dag, som efter min opfattelse er afbalanceret, men samtidig innovativ, og som der forhåbentlig vil være bred enighed om.

Samarbejdet med repræsentanterne for Kommissionen, det tyske rådsformandskab og Den Europæiske Investeringsbank har virkelig været frugtbart. Vi etablerede meget effektive forbindelser med de sektorspecifikke sammenslutninger og ngo'er, der henvendte sig til os.

Dernæst vil jeg takke ordføreren for udtalelsen fra Regionsudvalget, Flo Clucas, og ordføreren for udtalelsen fra Det Europæiske, Økonomiske og Sociale Udvalg, Angelo Grasso, for deres store engagement og de fremragende tekster, de har udarbejdet. Jeg takker også dem, der sammen med mig har gjort en stor indsats med at udarbejde betænkningen. Det drejer sig om Anu Ahopelto, gruppens tjenestemand, Agneszka Kunat, Regionaludviklingsudvalgets tjenestemand, og min assistent, Valentino Izzo.

Før jeg går over til at tale om teksten, mener jeg, at det er nødvendigt at sige noget om de metoder, vi har anvendt. Den opgave, jeg havde fået, da jeg indledte arbejdet med denne initiativbetænkning, var at gøre debatten om boligpolitik til et europæisk anliggende og samtidig være opmærksom på de eksisterende problemer. Som bekendt giver traktaten ikke EU nogen specifikke beføjelser på dette område. Artikel 7 i EFRU-forordningen for perioden 2007-2013 giver dog i få tilfælde og kun i de nye medlemsstater mulighed for at bruge fællesskabsmidler til støtte af boligudbygningsprojekter. Tilsvarende skal det siges, at en lang række europæiske politikker, f.eks. energi- og miljøpolitikker, transportpolitikker, sikkerhedspolitikker, kulturpolitikker og socialpolitikker, har en betydelig, omend indirekte, indflydelse på boligkvalitet.

Derfor kan boligpolitik ikke behandles som et særskilt spørgsmål. I forbindelse med initiativbetænkningen ønskede jeg derfor at anvende en omfattende tilgang, hvor jeg behandlede boligmulighederne inden for rammerne af en bredere politik for bæredygtig byudvikling med stærke forbindelser til de nævnte sektorspecifikke og horisontale politikker.

Betænkningen er derfor bygget op omkring to hoveddimensioner, nemlig den sociale dimension, som vedrører forbindelsen mellem boligforhold, forfald i byer og social udstødelse, og miljødimensionen, som vedrører alt fra energispild til manglende bygningssikkerhed, fra offentlige områders kvalitet til beskyttelse mod hydrogeologiske og seismiske risici. Sideløbende med disse to er der en tredje dimension - selv om det måske ikke er det rette ord - og det er nødvendigheden af at koordinere på tre planer, nemlig det horisontale plan gennem de forskellige europæiske sektorspecifikke politikker, det vertikale plan gennem de forskellige administrationsniveauer og ligeledes en forbindelse mellem de offentlige og private virksomheder, der opererer i boligsektoren.

Jeg vil nævne nogle få af de vigtigste grundlæggende spørgsmål.

Retten til en bolig: Hvis Parlamentet vedtager denne initiativbetænkning, hvilket jeg håber, vil det betyde, at retten til en passende bolig til en rimelig pris for første gang anerkendes som en grundlæggende ret.

Boligkvalitet: Den tekst, som Regionaludviklingsudvalget vedtog den 20. marts, omhandler forbedring af boligkvaliteten, der fastsættes standarder i den, og retten til boliger af god kvalitet anerkendes. Et af de vigtigste ændringsforslag, der skal stemmes om i dag, drejer sig om dette.

Tilstrækkelige midler: Snævre budgetrammer har begrænset de offentlige midler, der står til rådighed til investeringer i byer, og samtidig har administrativ decentralisering og regionalisering i mange lande øget byernes magt.

Derfor er det nødvendigt at give de lokale myndigheder tilstrækkelige finansieringsinstrumenter og sikre, at retten til en bolig kan udnyttes effektivt og fuldt ud, og at det kan føre til passende boligpolitikker og politikker for byudvikling i almindelighed. Derfor anmoder Parlamentet om en styrkelse af retten til boligstøtte og navnlig om hjælp til unge.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), ordfører. - (PL) Fru formand! Jeg har den ære at forelægge Regionaludviklingsudvalgets initiativbetænkning om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet.

Vores samfund har to grundlæggende mål på det regionalpolitiske område, nemlig at styrke samhørigheden på alle planer og at støtte og organisere aktiviteter, der fremmer innovation. Konklusionen om, at alt, hvad der foregår i EU, foregår i en region, en by eller en landsby, bør ikke opfattes som en banalitet. Derfor er det ikke her, eller rettere ikke kun i Bruxelles eller Strasbourg, at vores fremtid bliver formet. Omkring to tredjedele af fællesskabslovgivningen bliver for øjeblikket gennemført på regionalt eller lokalt plan.

Betænkningen, som var genstand for en meget frugtbar debat i Regionaludviklingsudvalget, er henvendt til medlemsstaterne, Kommissionen og frem for alt de regionale og lokale myndigheder. Den tager også sigte på andre organer, navnlig akademiske institutioner, forskningscentre og små og mellemstore virksomheder, som også kan være meget effektive og fleksible drivkræfter bag innovation. Regionalpolitik skal ikke bare anvendes til godkendelse af projekter og mere eller mindre tilfredsstillende forvaltning af strukturfonde. Den skal også bidrage til at forbedre EU's innovative kapacitet. Denne kapacitet skal betragtes som supplerende videnskabelige og teknologiske, retlige og finansielle, økonomiske og kommercielle, organisatoriske og administrative, energi- og miljømæssige, uddannelsesmæssige og sociale samt sundhedsmæssige og kulturelle foranstaltninger. Der skal med andre ord træffes foranstaltninger over hele linjen. Vi har uendelige muligheder for at gøre noget nyt og bedre. Jeg vil gerne understrege, at alle disse aspekter har en regional dimension. De trufne foranstaltninger bør bidrage til at opnå reel samhørighed inden for EU og bør være et bevis på harmoniseret, bæredygtig vækst og solidaritet i Fællesskabet, som er ting, der ofte nævnes her. Målet er også at mindske den eksisterende og markante forskel i vækstraterne i visse regioner i EU.

Vi må også huske på, at en vellykket regionalpolitik fremmer innovation. Til gengæld tilskynder innovation til yderligere vækst. Derfor opnås der en meget fordelagtig symbiose.

Jeg vil ikke gentage det, der står i betænkningen. Men jeg vil takke alle, der har bidraget til udarbejdelsen af dokumentet. Jeg takker mine kolleger her i Bruxelles, i Strasbourg og i Polen. Jeg takker alle medlemmerne af udvalget og navnlig koordinatoren for den frugtbare debat og ændringsforslagene. Jeg takker repræsentanterne for Kommissionen, Regionsudvalget og formandskabet. Ligesom det er tilfældet med hr. Andrias betænkning, har alle bidrag været meget konstruktive.

Jeg vil gøre opmærksom på, at kun 21 af samtlige regioner i EU (dvs. under 10 %) bruger mere end 3 % af BNP på forskning og udvikling. Hvis vi ønsker at gennemføre Lissabon-strategien, skal der derfor investeres mere i dens gennemførelse på regionalt plan.

En anden ting, som jeg vil gøre opmærksom på, er spørgsmålet om universel og lige adgang til uddannelse på alle niveauer, også det videregående niveau. Det er nøglen til yderligere vækst i Fællesskabet.

I går talte nobelpristageren Timothy Hunt i Parlamentet. Han udtrykte bekymring over, at der ud af verdens 20 bedste universiteter er 15 amerikanske, et japansk, tre britiske og et schweizisk. Det er et signal til EU om, hvad vi må opnå. Billig adgang til internettet spiller også en meget vigtig rolle på dette punkt, og det samme gælder finansieringsinstrumenter, landdistrikter og regionale innovationskriterier.

I mellemtiden er andre årvågne. Mens vi debatterer denne sag, bliver der født 25.000 nye borgere i Kina og 31.000 i Indien hver eneste dag. Samtidig svinder den europæiske befolkning ind. For os må innovation også omfatte spørgsmålet om familier. Lad os ikke spilde tid, penge eller energi. Lad os finde løsninger. De er ikke lette, men der er ingen, der har sagt, at vi kun skal løse lette problemer.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg skal forsøge at fatte mig i korthed, men spørgsmålene er meget vigtige, og jeg vil gerne sige noget til begge betænkninger.

Jeg vil indlede med at sige, at jeg værdsætter denne mulighed for at fortsætte vores interinstitutionelle dialog om Deres initiativbetænkninger. De vil få stor indflydelse på vores holdning til politikkens fremtidige udformning.

Hvad angår hr. Andrias betænkning, er jeg enig i hans vurdering af, at mange byer i Europa står over for alvorlige boligproblemer. For øjeblikket er vi i gang med at forhandle om samhørighedsprogrammer med alle medlemsstaterne, og vi har bemærket, at der i de nye medlemsstaters nationale strategier og operationelle programmer planlægges tiltag for at renovere elementbyggeri og flerfamiliehuse, som blev bygget i disse lande i 1970'erne og 1980'erne. Indtil videre har vi modtaget 340 ud af 444 operationelle programmer, og i de programmer skønner vi, at der er afsat ca. 900 millioner euro til boliginfrastruktur.

Jeg er også enig med hr. Andria i, at vi må gøre langt mere for dårligt stillede byområder og kvarterer. Faktisk opfordrer vi under vores forhandlinger med medlemsstaterne på det kraftigste dem og regionerne til at være særligt opmærksomme på dette problem i alle EU's medlemsstater. Det lader til, at de fleste af dem har gouteret idéen.

Vi har allerede de foreløbige skøn over, hvor mange midler der vil blive investeret i projekter: I de kommende år bliver det over 8 milliarder euro til sanering i byer og landdistrikter, over 4 milliarder euro til fremme af ren bytransport og over 3 milliarder euro i 2007-2013 til oprydning af industriarealer og forurenet jord.

Der er også to elementer i de programmer, som vi lægger stor vægt på, og vi vil undersøge dem nøje under forhandlingerne, for vi mener, at de er afgørende for, at programmerne bliver vellykkede. For det første er det, som De også påpeger, nødvendigt at være opmærksom på spørgsmålet om partnerskab. Vores evalueringer viser klart - og jeg håber, at De er enig med mig - at programmer fungerer langt bedre, når de når ud til lokalsamfundet, hvad angår både udformning og efterfølgende gennemførelse.

For det andet er vi også meget opmærksomme på nødvendigheden af at vælge en integreret tilgang, hvilket efter min opfattelse har været en stor succes i forbindelse med tidligere bypolitiske initiativer. Vi ønsker, at de problemer, der berører disse belastede byområder, under forhandlingerne bliver behandlet integreret og ikke bare ved at inddrage forskellige politikker og sektorer, men også ved at kræve deltagelse på alle niveauer fra borgerne til de politiske aktører.

Jeg støtter også Deres forslag om at fremme udveksling af bedste praksis om boliger og om bæredygtig byudvikling i almindelighed. Jeg er overbevist om, at regioner og byer kan lære hinanden meget om, hvordan man sikrer en balance mellem boligbehov, demografiske tendenser og byudviklingstendenser. Det er grunden til, at vi i det nye initiativ Regioner for økonomisk forandring har givet mulighed for at udvikle et netværk for udvikling af en bæredygtig og energieffektiv boligmasse, og vi håber, at dette netværk er operationelt inden årets udgang.

Jeg vil sige lidt om Jessica, for der er sket store fremskridt i de seneste uger, og det giver langt større mulighed for effektiv finansiering af boliger over hele Europa. Initiativet gennemføres i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og Europarådets Udviklingsbank. EIB har allerede nedsat en gruppe på for øjeblikket syv eksperter. Inden længe vil der være 8-10 faglige medarbejdere fra EIB. Vi har også indledt en evaluering af Jessica med alle de berørte medlemsstater. De første møder med Grækenland og Polen har allerede fundet sted, og der vil være flere møder i de kommende uger.

Derfor vil vi have flest mulige evalueringsundersøgelser af behovene i løbet af året, men vi ønsker også gennem disse møder og rapporter at finde frem til de bedste projekter, som skal finansieres af Jessica, og tillige de foreslåede interventioner, dvs. de tiltag, der er nødvendige i nogle medlemsstater. Der bliver efter vores opfattelse behov for ny lovgivning og mange strukturer.

Hvad angår hr. Janowskis betænkning om innovation, er samhørighedspolitikken en af de få politikker i Europa, der integrerer forskellige sektororienterede tilgange i den overordnede udviklingsstrategiske sammenhæng, og den kan på den ene side tilvejebringe skræddersyede løsninger for hver enkelt europæisk region eller hvert enkelt territorium, men samtidig er den enormt afhængig af samordning og af synergier med alle andre europæiske og nationale politikker. Det er grunden til, at vi for perioden 2007-2013 har styrket samordningsmekanismen i Kommissionen. Denne politik er faktisk blevet en art mødested for mange forskellige EU-prioriteringer, og forskning og udvikling og innovation er nok det bedste eksempel på denne nye tilgang.

Vi har institutionaliseret de nye synergier mellem samhørighedspolitikken, syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation. De to sidstnævnte programmer tager hensyn til de særlige forhold i områder med udviklingsefterslæb, hvilket ikke var tilfældet tidligere, og inden for rammerne af samhørighedspolitikken vil bidraget til forskning og udvikling, men især til innovationsaktiviteter blive øget væsentligt.

Vi samarbejder også med to andre kommissærer om en meddelelse, der netop vil give oplysninger og råd om, hvordan alle de forskellige programmers ressourcer kan kombineres for også at øge programmernes effektivitet. Den bliver vedtaget i juli.

Som bekendt har Kommissionen også investeret i bedre samordning af vores politikker og de nationale politikker, hvad angår innovation, og Lissabon-prioriteringerne i almindelighed gennem den årlige rapportering og mekanismen til intern samordning af de to politikker i de enkelte medlemsstater.

Vi har også indført en kategorisering af investeringstyper, som giver os mulighed for at konstatere, hvor meget der bliver afsat til innovation, og dermed mulighed for at overvåge, hvordan disse investeringer udvikler sig i løbet af hele perioden.

Jeg er helt enig med Dem i det centrale synspunkt i betænkningen om, at innovation i stigende grad bør være kernen i den europæiske samhørighedspolitik, for i dag kan vi ikke opnå samhørighed uden at investere i innovationskapacitet i Europa i alle sektorer og i alle territorier. Det gør vi gennem investeringer i både menneskelig kapital og regional konkurrenceevne. Det gode er, at medlemsstaterne reagerer overordentligt positivt på disse anmodninger, og vi ved allerede, hvor meget der vil blive investeret i innovation i de kommende år.

Vi er også i gang med at udarbejde efterårsmeddelelsen fra Kommissionen, hvor det i detaljer bliver vist, i hvilket omfang innovation er blevet fastholdt i de operationelle programmer.

Jeg håber, at vi inden længe har regionale innovationsstrategier i alle europæiske regioner. Jeg tror, at vi er meget tæt på at nå det mål.

Endelig gjorde De det meget klart, at det er nødvendigt at lette adgangen til finansiering, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Det er jeg helt enig i. Som bekendt har vi udviklet Jeremy for at bidrage til dette, men vi er også i gang med at udarbejde en handlingsplan for mikrolån sammen med andre tjenestegrene i Kommissionen. Det er ikke blot målet at øge kapitaltilførslen, men også at udvikle mentorordninger og reformere de nationale, institutionelle og retlige rammer for at støtte denne form for adgang til lån for små virksomheder mere effektivt.

  Lambert van Nistelrooij, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Globalisering og den skærpede konkurrence på verdensplan kræver nye løsninger. Innovation og regionalpolitik kan her gå hånd i hånd. Videnøkonomien kræver en europæisk investering, som rækker videre end infrastruktur såsom asfalt og beton. Den kræver nye instrumenter, og her kommer Lissabon- og Göteborg-dagsordenen ind i billedet.

Dette omhandler Janowski-betænkningen, som vi taler om i dag, sig om. Den viser helt tydeligt, hvordan det kan lade sig gøre, nemlig med regionale klynger af aktiviteter, specialisering og forskning og udvikling med henblik på bæredygtighed og beskæftigelse. Kort sagt, globalisering kræver en samhørighedspolitik i højere gear og regionale ekspertisecentre på alle områder. Det er nødvendigt at fokusere. Som fru Hübner for lidt siden ganske rigtigt sagde, kan der på den måde ydes et væsentligt bidrag til denne økonomiske vækst og konkurrence. Dette placerer innovationen midt i regionalpolitikken, og jeg er også enig med hende i, at der skal stilles krav om, at regionerne udvikler en sådan innovationsstrategi, for at de kan modtage subsidier.

PPE-DE-Gruppen vil benytte den fjerde samhørighedsrapport til også at føre forhandlingen på grundlag af det, som hr. Janowski har bidraget med. Det drejer sig om en integreret og bedre, endnu mere målrettet anvendelse af strukturfondene og samhørighedspolitikken. Der er mere end 300 milliarder euro til rådighed i de kommende år. Dem kan vi bruge til at vise, hvilken merværdi EU har, ikke mindst med henblik på fremtiden.

Jeg slutter med at sige, at regionalpolitikken dermed kan blive mere synlig, også i debatten om midtvejsvurderingen og om Kommissionens finansielle evaluering af Lissabon-dagsordenen ved årets udgang. Ved disse lejligheder vil vi sammen med Kommissionen fokusere særligt på fremtiden og øget konkurrenceevne. Om lidt vil Jan Březina på PPE-DE-Gruppens vegne tale om den anden vigtige betænkning, nemlig hr. Andrias betænkning.

  Alain Hutchinson, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg håber ikke, at den omstændighed, at to betænkninger overraskende er blevet kombineret, er udtryk for et ønske om at mindske betydningen af et emne, der ligger mig på hjerte, og som jeg er meget engageret i, nemlig boliger. Hvis jeg husker ret, er det første gang Parlamentet stemmer om en betænkning om boligpolitik i EU. Jeg vil med det samme takke hr. Andria for hans effektive og nyttige arbejde.

Til manges overraskelse lever millioner af vores medborgere under usikre forhold, fordi det er svært, for ikke at sige umuligt at finde et sted at bo, hvilket er uacceptabelt i betragtning af den demokratiske model, vi så ofte roser os af. Dette er derfor et vigtigt øjeblik.

Garanteret adgang til passende boliger til en rimelig pris til alle er et mål, der skal gennemføres, hvis vi ønsker at gøre f.eks. Lissabon-strategien til en succes. At have et sted at bo er en naturlig forudsætning for at gennemføre en uddannelse og få et job. Selv om boligpolitik ikke strengt taget hører under EU's beføjelser, er det dog er en væsentlig faktor, der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af EU's mål om social, økonomisk og miljømæssig samhørighed.

I den forbindelse glæder det mig at understrege, at mens man afventer revisionen i 2009 af samhørighedspolitikken, anmodes der i den pågældende betænkning om en genåbning af debatten om, at alle medlemsstater skal have udvidet adgang til strukturfondene med det formål at renovere socialt boligbyggeri. De medlemsstater, der blev medlem af EU efter den 1. maj 2004, har allerede haft en sådan udvidet adgang efter den sidste reform af strukturfondene.

Endelig vil jeg understrege, at det er nødvendigt, at medlemmerne af Parlamentet bliver ved med at være opmærksomme på europæernes bekymringer. En ikke ubetydelig del af dem mener med rette eller urette, at EU-institutionerne er alt for fjernt fra dem. Med Andria-betænkningen om boligpolitik træder vi på en måde ind i millioner af europæeres hjem. Hvis vi endvidere tilslutter os forslaget i betænkningen om, at Parlamentet skal tage initiativ til at udarbejde et europæisk charter om retten til en bolig eller en erklæring, der gør opmærksom på betydningen af denne grundlæggende rettighed til passende boliger til en rimelig pris til alle, er jeg overbevist om, at det vil lykkes for os at sende offentligheden et stærkt signal om en tættere forbindelse mellem europæerne og et EU, der er optaget af deres daglige bekymringer.

(Bifald)

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først forsikre Dem om, at min gruppe selvfølgelig støtter hr. Andrias og hr. Janowskis betænkninger.

Fru kommissær! Det forekom mig fra begyndelsen helt klart, at De havde taget fuldt ud hensyn til hr. Janowskis anmodninger vedrørende innovation. Jeg havde ikke den samme fornemmelse, da jeg lyttede til Dem. Tillad mig at sige min mening, da vi står os godt med hinanden og siger, hvad vi mener. De svarede vedrørende spørgsmålet om byer, men De nævnte ikke rigtigt boliger.

Boliger - og hr. Hutchinson har lige talt om det - er i Maslows behovspyramide det næstvigtigste behov for ethvert menneske. Behovet for mad efterfølges straks af behovet for beskyttelse. Boliger er grundlæggende for beskyttelsen af det enkelte menneske. Boliger er derfor et aktuelt emne i alle lande, når der afholdes lokalvalg eller parlamentsvalg, selv om det må indrømmes, at det ganske vist antager forskellige former. Vi har set dette i Frankrig med de hjemløse, og vi oplever det i alle andre lande, hvor de mange og forskellige faktorer omfatter problemer med opførelse, byspredning, finansiering osv.

Blandt de forskellige faktorer, der skal tages hensyn til, er der én faktor, jeg vil bruge et par sekunder til at fremhæve. Den er nævnt i hr. Andrias betænkning, men den er efter min mening ikke blevet tilstrækkeligt fremhævet, og det er spørgsmålet om finansiering. Vi kan se, hvordan prisen på jord er steget over hele verden, hvilket får byboere til at søge længere og længere væk for at finde et sted at bo. De spilder med andre ord tiden hver dag med at rejse mellem hjem og arbejde, og de bruger en stor del af budgettet til transportomkostninger. Det betyder, at de hver dag forurener atmosfæren mere, og at der hver dag bliver flere sociale problemer. Det, jeg prøver at sige, er, at spørgsmålet om boligpriser er af stor betydning for os.

I betragtning af denne situation indeholder hr. Andrias betænkning en opfordring til at foretage en undersøgelse. De fleste medlemmer af den tværpolitiske gruppe og Regionaludviklingsudvalget beder ikke Kommissionen eller EU om at tage et ansvar for boliger, som egentlig ikke er deres. Det, vi umiddelbart anmoder om, fru kommissær, er, at vi med hjælp fra Deres tjenestegrene måske kan få et klarere billede af ansvarsområderne. Hvad er regionernes, distrikternes og EU's ansvar? Hvor ligger boligorganisationernes ansvar? Hvad er de finansielle organers og alle de andre aktørers ansvar? Den nævnte undersøgelse er afgørende for, at vi kan finde ud af, hvem der skal gøre hvad. Takket være de undersøgelser og det arbejde, De udfører, afventer vi en præcisering i løbet af de kommende måneder, idet vi også ved, at en række af Kommissionen tjenestegrene - miljø, transport osv. - har en sideløbende interesse i disse boligspørgsmål.

Endelig og som afslutning kan jeg forsikre Dem om, at vi i dag er stolte af at have fået Andria-betænkningen, og jeg og de andre medlemmer af den tværpolitiske gruppe og Regionaludviklingsudvalget agter ikke at standse her, men er sammen med Dem fast besluttet på at gå videre med boligspørgsmålet i EU.

(Bifald)

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg tager ordet i denne forhandling for at understrege to ting.

For det første defineres boligen i det europæiske charter om retten til en bolig som et nødvendigt gode og en grundlæggende social rettighed, som er en vigtig del af den europæiske social model. Derfor er det positivt, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling mellem 2007 og 2013 giver mulighed for at støtte boligsektoren i de medlemsstater, hvor boligproblemerne er store for især de unge. Den vanskelige situation på boligmarkedet i disse lande bliver forværret af, at huspriserne er steget drastisk med mange procent årligt som følge af den objektive proces med at udjævne huspriserne i de gamle og de nye medlemsstater.

For det andet er regionalpolitikkens indflydelse på innovation i EU begrænset på grund af de få midler, som både EU og medlemsstaterne stiller til rådighed. Hele EU's budget er knap 1 % af dets BNP, hvoraf under 10 % er øremærket til forskning og udvikling. Desuden beløber medlemsstaternes gennemsnitlige udgifter på dette område sig til knap 2 %, mens verdens mest udviklede lande bruger langt over det beløb. Derfor bliver kløften på dette område ikke mindre, men større. EU må gøre en yderligere indsats for at øge udgifterne på dette område. Vi må også have supplerende midler fra de nationale budgetter, midler til innovation fra regionale og lokale budgetter og bidrag fra den private sektor.

  Gisela Kallenbach, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg vil nu tale om hr. Andrias betænkning, og min kollega vil senere tale om hr. Janowskis betænkning. Rigtig hjertelig tak til ordføreren og alle medkombattanterne i den tværpolitiske gruppe om byudvikling og boligvæsen for deres mod til at betræde nyt europæisk land og vove at gå i spagat mellem subsidiaritetsprincippet og europæisk fremsynethed.

I et eksemplarisk samarbejde på tværs af grupperne blev der startet en proces, som retter blikket mod det centrale punkt i by- og regionaludviklingen, nemlig retten til en rimelig og menneskeværdig bolig. Det er fortsat medlemsstaternes eller deres kommuners og amters opgave at stille en sådan bolig til rådighed for trængende borgere inden for rammerne af den sociale boligstøtte.

Men hvad skulle tale imod at reagere på problemer og anliggender, som ligner hinanden i hele Europa, med europæiske sociale og boligpolitiske mindstestandarder - standarder, som i sidste ende betyder noget for folks livskvalitet? Det er målet for denne initiativbetænkning, som opfordrer Kommissionen og Rådet til handling.

Jeg har konstateret, at vi efter modstand i begyndelsen får positive signaler fra Regionsudvalget samt fra organisationer og lejerforeninger, som hilser den europæiske merværdi velkommen og går ind for en fælles erklæring om boliger med en stærk understregning af det nationale ansvar og for socialt boligbyggeri under hensyntagen til europæiske standarder og med støtte fra europæiske støtteinstrumenter.

Derfor har jeg til sidst en bøn til Dem, fru kommissær. De må sørge for, at det afspejler sig i de operationelle programmer! I gårsdagens pressemeddelelse om underskrivelsen af Tysklands nationale strategiske rammeplan så jeg desværre ingen henvisninger til hverken bæredygtig byudvikling eller partnerskabsprincippet.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Andria, for hans gode betænkning, der indeholder punkter, som vi støtter.

Boligpolitik er et nationalt anliggende. Det henhører under medlemsstaternes beføjelser at sikre deres borgere ret til en passende bolig. Den portugisiske forfatnings artikel 65 fastsætter således, at enhver borger har ret til en bolig til sig og sin familie, og at denne bolig skal have passende størrelse, standard og indretning samt sikre beboernes privatliv. Denne rettighed er afgørende for den sociale integration og en uomgængelig forudsætning for, at alle kan få opfyldt dette behov, der har så grundlæggende betydning for individets udvikling.

EU-27 har givet boligspørgsmålet en ny dimension i EU-27, hvad angår Fællesskabets regionalpolitik. Det er vigtigt at erindre, at strukturfondene trods deres stigende bidrag til byfornyelse - navnlig takket være et fællesskabsinitiativ - har til formål at fremme reproduktive investeringer, der kan forstærke den økonomiske udviklings positive eksterne virkninger, eksempelvis investeringer i grundlæggende infrastruktur og højnelse af arbejdskraftens kvalifikationsniveau. Når det er sagt, mener vi, at strukturfondene kan spille en væsentlig rolle med at støtte integrerede projekter, der skal fremme socialt boligbyggeri, hvad enten det er kommunalt eller kooperativt og ejer- eller lejerboliger, til overkommelige priser og med subsidierede sociale faciliteter, med henblik på byfornyelse, social samhørighed og bæredygtig byudvikling. Derfor er der endnu en gang behov for at forhøje Fællesskabet budgetmidler til samhørighedspolitikken, ligesom der må mobiliseres andre finansielle instrumenter, f.eks. via Den Europæiske Investeringsbank.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! EU's struktur- og samhørighedspolitik har store mangler. Derfor bør der sættes et stort spørgsmålstegn ved dens eksistens af tre årsager. For det første er disse indsatser et kunstigt åndedræt, som overhovedet ikke fører til en langsigtet og bæredygtig udvikling. Vi må acceptere, at omverden forandres som følge af globaliseringen. Den, som er konkurrencedygtig i dag, kan være ude af spillet i morgen.

For det andet handler det om finansiering. Pengene går fra de fattige i de rige lande til de rige i de fattige lande. Det er heller ikke acceptabelt.

For det tredje og sidste er reglerne for vores strukturmidler alt for stive og snævre. Medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder får derfor problemer med at anvende pengene, når de virkelig mangler. Forholdene i EU's medlemsstater er vidt forskellige. Derfor er den nuværende politik ikke holdbar. Jeg mener derfor, at strukturpolitikken bør renationaliseres.

  Carl Lang, for ITS-Gruppen. - (FR) Fru formand! Det, hr. Andria siger i sin betænkning, er rigtigt. Boliger er et stort økonomisk og socialt problem.

I Frankrig bor over 5,5 millioner mennesker i dårlige boliger. Endvidere vejer husleje og tilbagebetaling af boliglån tungt på franske familiers budgetter. Løsningen ligger imidlertid tydeligvis ikke i de europæiske strukturfonde. På den ene side ville de betyde en meget sparsom spredning af skatteydernes penge. På den anden side ville franske regioner såsom Nord-Pas-de-Calais næppe få gavn af en sådan støtte, selv om den er ramt af arbejdsløshed, social usikkerhed og en faldende købekraft. I syv år har distrikterne i fransk Hainaut faktisk ikke fået udbetalt beløbene under mål 1, og EU i Bruxelles bliver ved med at reducere de midler, der er afsat til vores regioner.

Hvis alle franskmænd skal have passende steder at bo, skal der i Frankrig gennemføres en boligpolitik baseret på to principper. Det første princip er frihed, hvor det centrale er at eje en bolig. For tiden ejer kun 57 % af husholdningerne deres bolig. For at øge dette tal skal opsparingsordninger og -konti for huskøb gives et skub, familier skal have nulsatslån, og grundskatten skal reduceres. Det andet princip er princippet om, at lande giver deres egne statsborgere positiv forskelsbehandling. Dette ville i Frankrig gøre det muligt at prioritere franskmænd i forbindelse med tildeling af socialt boligbyggeri, herunder husvildeboliger. Endvidere er det indlysende, at det i forbindelse med politikker for social genopretning og til fremme af vores økonomi er nødvendigt at sætte en stopper for indvandring fra lande uden for Europa, da den eksponentielle vækst i denne indvandring ødelægger enhver effektiv boligpolitik eller politik til bekæmpelse af arbejdsløshed.

Der er en anden væsentlig forudsætning. EU i Bruxelles skal holde op med at udsætte den europæiske industri for uretfærdig international konkurrence, der medfører social dumping. Det haster med at opbygge et andet Europa, et nationernes Europa baseret på frivilligt samarbejde mellem medlemsstater og på fællesskabspræference med passende respekt for nationernes suverænitet og identitet.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Sideløbende med klare succeser med at hjælpe de mindre udviklede regioner i EU har strukturpolitikken også haft nogle svage sider. Erfaringerne viser, at skatteydernes penge ikke altid anvendes fornuftigt, de nationale udviklingsstrategier har ikke altid en synergieffekt, de enkelte landes operationelle planer er ikke altid gennemtænkte, og ressourcerne fører ikke altid til bedre konkurrenceevne, højere beskæftigelse og bæredygtig udvikling.

De instrumenter, der tager sigte på at forbedre disse forhold, omfatter de såkaldte Open Days i Bruxelles, dvs. "Den europæiske uge for regioner og byer", der hvert år arrangeres af Kommissionen og Regionsudvalget. Til oktober er det femte gang, disse megabegivenheder finder sted. Endnu en gang vil tusindvis af regionale repræsentanter og embedsmænd mødes i Bruxelles sammen med hundredvis af talere og journalister, samtidig med at der vil være snesevis af seminarer og utallige cocktailpartyer og receptioner. Sideløbende med workshopperne og begivenhederne i Bruxelles vil der ifølge arrangørerne i forbindelse med Open Days over hele EU være en række begivenheder henvendt til offentligheden, som tager sigte på at viderebringe budskabet fra denne uge til regionerne og byerne.

Jeg har mine alvorlige tvivl om hele foretagendet og om, hvorvidt skatteydernes penge til forbedring af regionalpolitikkerne anvendes effektivt på den måde. Undersøgelser viser klart, at tidligere Open Days har levet op til knap halvdelen af deltagernes forventninger. Desuden er det aldrig blevet offentliggjort, hvor meget dette ugelange megaparty koster. Jeg forventede ikke, at fru Hübner ville fortælle os direkte, hvor mange regionale møder vores skatteydere deltager i. Så længe vi ikke siger klart, hvor meget strukturpolitikkens markedsføring og pr koster, og så længe vi ikke sammenholder kvaliteten af resultaterne med udgifterne til hele foretagendet, vil offentligheden med rette kritisere os for, at Open Days i Bruxelles ikke er andet end en fancy udflugt til EU's hovedstad.

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Betænkningen om boligpolitik er resultatet af ordførerens store indsats. Jeg takker ham og hele Regionaludviklingsudvalget, som har gået i dybden med spørgsmålet. Eftersom betænkningens tekst kan blive meget anderledes som følge af ændringsforslagene, er det måske bedre at vente med en endelig vurdering, til resultatet af afstemningen foreligger. Jeg vil nu gerne fremkomme med en foreløbig vurdering.

Det har fra begyndelsen stået klart, at dette er et følsomt politisk område og et potentielt eksplosivt anliggende, hvor spørgsmålet om, hvorvidt boligpolitik bør behandles på EU-plan, er centralt. Personligt mener jeg, at EU i boligspørgsmål i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør give mindst muligt udtryk for sin holdning og i givet fald kun, når EU's tiltag tilfører mere merværdi end medlemsstaternes. Det vil især sige støtte til renovering af højhuse og bygning af boliger til socialt sårbare grupper som f.eks. handicappede og børnefamilier. Så langt mener jeg, at betænkningen er et nyttigt dokument, som kunne have en ny og hårdt tiltrængt positiv indvirkning.

Foranstaltninger på EU-plan må under ingen omstændigheder erstatte medlemsstaternes bestemmelser. Jeg frygter imidlertid, at det netop er det, der er sigtet med betænkningen, f.eks. når der opfordres til opstilling af en række boligkvalitetsindikatorer på europæisk plan. EU, og i udvidet forstand Europa-Parlamentet, bør ikke tiltage sig flere beføjelser end dem, som de grundlæggende traktater giver anledning til. Medlemsstaterne er garanter for retten til en bolig, og sådan skal det vedblive med at være, selv om boligspørgsmålet oprindeligt blev set i sammenhæng med regionaludvikling og ikke i sammenhæng med socialt ansvar. I denne forbindelse vil jeg nævne opfordringen til at styrke retten til en bolig inden for rammerne af Lissabon-strategiens sociale dimension, som efter min opfattelse ikke hører hjemme i denne betænkning. I Lissabon-strategien nævnes boligspørgsmålet ikke, det er et faktum. Som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater bifalder jeg, at der blev forhandlet om de vigtigste ændringsforslag på tværs af grupperne, og at der var vilje til at ændre synspunkter, som blev forsvaret stærkt i begyndelsen. Hvis betænkningens endelige ordlyd afspejler en ånd af konsensus mellem de vigtigste grupper, mener jeg, at resultatet er acceptabelt.

  Bernadette Bourzai (PSE). - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at tale om hr. Andrias initiativbetænkning om boligpolitik og regionalpolitik. Jeg takker ham for hans udmærkede arbejde og lykønsker den tværpolitiske gruppe om boliger i byen med dens vurdering af strukturfondenes bidrag til boligpolitik i medlemsstaterne.

For mit eget vedkommende er jeg som valgt repræsentant for en valgkreds i et bjerglanddistrikt, som folk er ved at forlade, mere interesseret i problematikken med boliger i landdistrikter. Derfor har jeg stillet to ændringsforslag til emnet, som er blevet delvist vedtaget. Derfor er jeg tilfreds i dag, fordi jeg frygtede, at boliger kun blev betragtet som et bymæssigt problem. For mig drejede det sig om at understrege de forskellige handicap i landdistrikter, f.eks. lave personlige indtægter, spredte og ofte forfaldne boliger, utilstrækkelige sociale eller private lejeboliger, og udfordringen med at genoplive landdistrikter ved at tiltrække nye indbyggere. Dernæst var det vigtigt at fremhæve de vigtige foranstaltninger til fremme af erhvervelse, restaurering og renovering af gamle bygninger, at støtte offentlige og private organer, som tilbyder omfattende rådgivning og personlig støtte for at hjælpe enkeltpersoner eller erhvervsdrivende med at etablere sig, samt at øge udbuddet af nye eller renoverede sociale, offentlige og private boliger.

Initiativbetænkningen understreger på et passende tidspunkt boligproblemets særlige art i små byer, som opretter regionale netværk og spiller en stor rolle i udviklingen af landdistrikter.

Vedrørende hr. Janowskis betænkning taler jeg på vegne af min kollega, fru Douay, som ikke kan være til stede her til morgen. Hun ønsker at gøre opmærksom på, at hun er fuldt ud tilfreds med den betænkning, Regionaludviklingsudvalget har vedtaget om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet. Hun glæder sig særlig over vedtagelsen af ændringsforslagene om små og mellemstore virksomheder og deres rolle i den innovation, der finder sted regionalt, samt ændringsforslagene om bjergregioners og landdistrikters særlige karakteristika. Hun mener imidlertid, at det vil have en negativ virkning at vende tilbage til affattelsen af stk. 14, der er resultatet af et kompromis, som de politiske grupper accepterede bredt, og som ikke bør ændres.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg takker Dem for at give mig mulighed for at tale om Janowski-betænkningen.

Jeg vil indlede med at lykønske hr. Janowski med hans arbejde og hans positive samarbejde. Dette er en vigtig betænkning, fordi den drejer sig om, hvordan regionalpolitik kan bidrage til EU's innovative kapacitet. Det antages ofte, at innovation, forskning og udvikling bør koncentreres i byområder, teknologiske klynger og områder, hvor kritisk masse garanterer investeringer, mens det af denne betænkning tydeligt fremgår, at innovation og forskning og udvikling faktisk styrker regionalpolitiske mål og bidrager til samhørighed både mellem og i regionerne. Jeg er overbevist om, at stærke regioner bidrager til stærk national vækst. Det er som brikkerne i et puslespil, der passer sammen, og det endelige billede er større end summen af delene. Hvis nogle af brikkerne mangler, og vi ikke har regionaludvikling og regional innovation, er det samlede billede ufuldstændigt.

I betænkningen understreges det, at SMV'er spiller en afgørende rolle for kapacitetsopbygningen i forbindelse med innovation inden for EU, og at finansieringsinstrumenterne Jaspers, Jeremie og Jessica kan udnyttes. I betænkningen opfordres samtlige medlemsstater også til at øge den procentdel af BNP, de anvender til F&U. Nogle medlemsstater anvender mere end 3 % af deres BNP til forskning og udvikling, mens andre - deriblandt mit eget land, Irland - sakker agterud med under 1,5 %. Som hr. Janowski sagde og i lyset af nogle af nobelpristageren Tim Hunts udtalelser i går, står det helt klart, at større investeringer i uddannelse, universiteter og forskning og udvikling og innovation er afgørende for, at EU kan konkurrere på det globale marked.

Endelig var jeg meget glad for at høre kommissæren sige, at Kommissionen vil give oplysninger om, hvordan ressourcerne fra forskellige programmer kan kombineres for at skabe synergier. Det er afgørende for at fremme regionaludvikling. Jeg var også glad for at høre, at Kommissionen vil overvåge, hvordan investeringerne i innovation udvikler sig. På baggrund af den overvågning bliver der forhåbentlig truffet passende foranstaltninger.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - A Uachtaráin, tá sé rí-thábhachtach go bhfaigheadh grúpaí atá curtha fútha i gceantair imeallacha, in Éirinn agus ar fud na hEorpa, sciar den airgead atá ar fáil faoin gClár Taighde, Teicneolaíochta agus Gnóthaí Forbartha.

Ba mhaith liom comhghairdeas a dhéanamh leis an Uasal Janowski as ucht a chuid oibre ar an tuarascáil seo.

Níor chóir go mbeadh aon cheantar imeallach ar fud na hEorpa fágtha gan áiseanna Theicneolaíocht an Eolais rud, faraoir, atá fíor i gcás an bhanda leathain mar shampla.

Caithfear an banda leathan a chur ar fáil do chuile cheantar, go háirithe do na ceantair imeallacha. Caithfear a chinntiú go mbeidh áis an bhanda leathain ar fáil do na ceantair seo chun go mbeadh siad in ann infheistíocht a tharraingt chucu féin mar aon le fostaíocht a chruthú ins na ceantair seo. Mura mbeidh an infheistíocht seo ag teacht isteach do na ceantair mar seo, gheobhaidh siad bás.

Mar sin, caithfidh Coimisiún na hEorpa tarraingt le Rialtaisí na mBallstát, lena chinntiú go bhfuil an banda leathan ar fáil do chuile pharóiste, is cuma beag nó mór iad, ar phraghas réasúnta.

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, fru kommissær! Sådan som innovationens rolle bliver beskrevet i Janowski-betænkningen, koncentrerer den sig efter min mening ikke nok om de virkelig centrale problemer. Vi kan kun tillægge innovationens rolle i samhørighedspolitikken den allerstørste betydning, som det også konstateres i betænkningen. Vi arbejder nemlig stadig med helt forældede koncepter. De dominerer programmerne, også de nye programmer.

Til de gamle koncepter hører også den forfejlede opfattelse, at dannelse af store klynger i økonomiske centre også kan skabe samhørighed for ringere stillede naboregioner. Det modsatte er tilfældet. De store klyngers magnetvirkning skærper uligheden i udviklingen. Innovation skal også kunne opnås i små regioner og små og mellemstore byer. En kritisk masse mht. størrelse kan ikke være målet. Virkelig at opnå innovation vil sige at opnå så meget innovation som muligt alle steder, også i landlige regioner.

Innovationsstøtten må ikke kun være rettet mod modellen for den unge succesrige forretningsmand. Kvindelige iværksættere har også brug for støtte, og denne støtte skal være skruet helt anderledes sammen. Her er der akut behov for nytænkning både i medlemsstaterne og hos Kommissionen. Der skal langt større fokus på lige muligheder i forbindelse med innovation. Ellers vil et værdifuldt potentiale fortsat ligge brak.

Jeg vil gerne endnu en gang kraftigt minde Kommissionen om at gennemgå programmerne kritisk ud fra dette aspekt og ikke bare velsigne forældede koncepter.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Graham Booth (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at "pas Dem selv!" er min bedste reaktion på denne beslutning. Boligpolitik og regionalpolitik i medlemsstaterne er et anliggende for demokratisk valgte nationale regeringer, og det skal Kommissionen ikke stikke næsen i. Ud over det pseudointellektuelle sludder i betænkningen virker den også utrolig nedladende med de helt indlysende erklæringer som f.eks. "betoner betydningen af sikkerheden". Det er som en læge, der belærer sin patient om, at det er vigtigt at blive ved med at trække vejret.

Den britiske regering siger, at vi skal bygge en halv million huse, mest for førstegangskøbere og lavtlønnede købere. Jeg er måske ikke helt enig i det, men jeg mener, at denne idé er tættere på vores behov end de tyndbenede idéer i betænkningen. Til trods for den hyppige anvendelse af vidunderordet "subsidiaritet" er denne beslutning et eksempel på mikroforvaltning af boligpolitik fra Bruxelles og yderligere grov indblanding i, hvordan medlemsstaterne styres. I Storbritannien har vi ikke brug for, at Bruxelles fortæller os, hvilken type huse vi har brug for, eller hvornår og hvor de skal bygges.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Affolkningens spøgelse går gennem Europa. Hvis ikke det lykkes os at sikre bæredygtige arbejdspladser i landområderne, vil købekraften dale yderligere. Dernæst lukker de lokale fødevarebutikker, posthuse, læger, skoler og vagtcentraler, og landdistrikterne mister den sidste rest af attraktivitet.

Det er ikke kun vores landbrugspolitik, der har skubbet på denne negative udvikling. Antallet af bedrifter og arbejdskraft i landbruget daler som bekendt fortsat. Også andre EU-støtteprogrammer har vist sig at være en boomerang. Man ville støtte virksomheder for at skabe arbejdspladser. Som resultat er det lykkedes nogle store virksomheder at trænge vores engang så stærke struktur af små og mellemstore virksomheder i defensiven. Og når man har anrettet skade nok, flytter man bare til nabolandet og indkasserer nye støttemidler dér.

Naturligvis er det svært at bryde denne onde cirkel. EU vil nu begunstige udviklingen i landsbyerne, skabe liv i landsbyerne og styrke landdistrikterne. Men når man nu med Interact II vil skabe et program til forvaltning af regionalprogrammerne og uddannelsescentre for EU-bureaukratiet, overstiger det alt, hvad man hidtil har set. Kommissionen må atter koncentrere sig om de oprindelige mål og problemer.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Trods alle diskussioner om boligpolitikken bør vi forblive tro over for vores principper om subsidiaritet og nærhed til borgerne. EU's kompetence på dette område er ifølge traktaten som bekendt meget begrænset, og det bør vi ikke forsøge at ændre på ad bagvejen. Men med hensyn til støtteberettigelse for boliger i forbindelse med EFRU-forordningen for planlægningsperioden 2007-2013, så vil jeg støtte det, når det gælder ombygning af betonboligområder i de østeuropæiske lande og Østtyskland.

En stor del af den europæiske befolkning bor i store bebyggelser i industriel konstruktion, som blev opført i 1960'erne til 1980'erne. Med EU's udvidelse mod øst får en europæisk strategi til en bæredygtig udvikling af denne boligtype særlig betydning. Mens fremtiden for de store beboelsesområder i de vesteuropæiske lande især ligger i udformningen af sociale opgaver, består hovedopgaven i østeuropæiske stater i at istandsætte og modernisere betonboligområderne for at gøre det muligt at udleje boligerne. Samtidig er den strukturelle ændring af boligadministrationen fra statsligt regulerede tildelingsinstitutioner til privatøkonomiske virksomheder eller andelsorganisationer kun lige begyndt.

Den bymæssige videreudvikling af de store boligområder i østeuropæiske lande er især en teknisk og boligøkonomisk opgave. I Tyskland er der opstået en ny problematik, som i lyset af den demokratiske udvikling i hele Europa også vil nå andre lande før eller siden. Dalende beboertal fører til tomme lejligheder, både i den gamle og den nye boligmasse, i bykernerne og i randområderne. Derfor er der f.eks. for de østtyske delstater blevet udviklet et program, som støtter nedlæggelse af lejligheder, som ikke længere efterspørges, og forbedring af de resterende lejligheder med det mål at tilpasse bystrukturerne og boligbestanden til den dalende efterspørgsel.

Derfor bør de store boligområders fremtid have større betydning som europæisk politikområde. Derfor!

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Jeg vil gerne først takke hr. Andria for denne betænkning. EU's charter om grundlæggende rettigheder, som alle ønsker skal have konstitutionel og bindende karakter, fastslår i sin første artikel, at den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Dette indbefatter om noget også retten til en værdig bolig.

Som det allerede er nævnt her, har EU ikke direkte beføjelser på dette område, men har alligevel en vigtig rolle at spille. Europa bør i tæt samarbejde med de nationale, regionale og lokale myndigheder bestræbe sig på at udrydde ghettoerne i byområderne og hjemløshedens svøbe, der hærger såvel i metropolerne som i de små og mellemstore byer. Det bør derfor fremme revitalisering af bykernerne, ikke blot for at bevare de historiske dele, men også for at genoprette den lokale økonomi og skabe dynamik i de bykerner, der i dag præges af forfaldne bygninger. Disse bestræbelser er kommet så vidt, at vi mener, at de europæiske finansielle instrumenter, som medlemsstaterne i dag har til rådighed, bør muliggøre dannelse af offentlig-private partnerskaber og målrettet investering i opførelse af intelligente boliger, hvor energieffektivitet og miljøvenligt byggeri er de afgørende kriterier.

Der er stadig meget at gøre, men jeg mener, at denne initiativbetænkning og det europæiske charter om retten til en bolig, som Parlamentets tværpolitiske gruppe "Urban-Logement" har vedtaget, udgør to nøgleelementer i denne tilgang til boligspørgsmålet i EU.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE). - (DE) Hr. formand! Fru kommissær, tak for Deres tilstedeværelse! Først vil jeg gerne ønske hr. Janowski hjerteligt tillykke med den betænkning, han her har fremlagt. Den viser, at der er mulighed for at vælge en meget kreativ tilgang til den gamle principielle strid. Har vi brug for flere EU-midler inden for regionalstruktur og landbrugsstøtte, eller skal vi i højere grad gå ind i innovation, forskning og teknologi?

Jeg synes, denne strid har lammet vores budget og EU tit nok, og De, kære hr. Janowski, viser med vores hjælp i Deres initiativbetænkning den nye tendens, det handler om her. Det handler så at sige om at "lissabonisere" budgettet. Det handler om, at der fortsat står regionalstøtte på kassen, men at indholdet ændrer sig. Det er virkelig sket efter pres fra Europa-Parlamentet, men netop også på kommissær Hübners initiativ.

Således indeholder dette program elementer som Jaspers, Jeremie og Jessica. Det er ting, som er nye og vigtige for at støtte innovationen, hvor det handler om at omskabe viden til produkter, altså til anvendelse. Vi bruger fremover i stadig stigende omfang de midler, vi har - Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond - til at bringe risikovillig kapital ud til folk. Derfor støtter jeg det!

Vi ser også meget positivt på kravet om innovationsklynger. Der findes nogle banebrydende og meget gode eksempler. Innovation sker ikke centralt, den sker i regionerne - jeg kender indgående eksemplet fra den saksiske by Dresden, hvor man ved hjælp af EU-støtte og regionalstøtte har tiltrukket udenlandske direkte investeringer i stort omfang, og der derved er opstået en innovationsklynge.

I denne forbindelse ser jeg meget positivt på henvisningen til EIT, Det Europæiske Teknologiinstitut, i denne betænkning. Det glæder mig, at kommissæren fuldt ud støtter idéen om, at man fra Polens side vil stille 1 milliard euro til rådighed for etableringen af instituttet. Det er en retning, som fortsat skal følges. Hjertelig tillykke til alle involverede!

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil indlede med at lykønske hr. Janowski med hans glimrende betænkning. De problemer, der rejses i dokumentet, er overordentligt vigtige for EU's fremtid og for dets rolle i den globale økonomi.

Vi må stille det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt vi i betragtning af de nuværende investeringer i forskning i medlemsstaterne og den nuværende BNP-vækst i EU's medlemsstater, kan konkurrere med udviklingslandene rundt omkring i verden. Vi må spørge os selv, om ideologien har sejret over sunde økonomiske processer i EU.

Det står klart, at de begrænsninger, som Parlamentet hele tiden indfører, ikke bidrager til at skabe passende betingelser for dynamisk vækst i vores økonomier. Innovation kan ikke programmeres, men vi kan skabe de rette betingelser for, at samfundene fremmer den aktivt. Hvis vi ikke træffer passende foranstaltninger og ikke afskaffer det overflødige bureaukrati i EU, vil vi ikke kunne gennemføre Lissabon-strategiens mål om, at EU's økonomi skal være den mest konkurrencedygtige i verden inden 2010.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg erkender, at dette initiativ om boligpolitik er velment. At have et hus er jo afgørende for en familie og for vores samfund. Men boligpolitik hører ikke ind under vores kompetenceområde, og problemet for vores borgere er, at medlemsstaterne altid accepterer midler, men godtager eller forkaster retningslinjer og strategier efter forgodtbefindende. Navnlig i Irland er der et problem. Til trods for vores byudviklingsstrategier venter familier, som er berettigede til sociale boliger, gennemsnitligt i otte år på en bolig, fordi der ikke opføres nok socialt boligbyggeri.

Denne betænkning indeholder mange gode henstillinger. Men selv om der i EU's eksisterende strategier anbefales ting som grønne områder, har de lokale myndigheder inddraget dem til boligbyggeri og dermed ødelagt de grønne områder, som børnene kunne lege i, og skabt betonslum med graffiti og narko.

Nogle gange er EU's henstillinger ud af trit med de lokale forhold. I irske landdistrikter er det nu blevet meget vanskeligt for unge familier at få tilladelse til at bygge et hus. Vores byplanlæggere - og det er byplanlæggere, ikke planlæggere af landdistrikter - insisterer på, at alle nye boliger på landet skal samles i parcelhusbebyggelser. Det afholder de unge fra at slå sig ned i disse områder.

Som på alle områder skal vi respektere subsidiariteten og gennemføre sammenlignelige undersøgelser for at kortlægge bedste praksis, som vi på europæisk plan kan tilbyde som retningslinjer. Men vi skal også stille medlemsstaterne alvorlige spørgsmål om resultatet for borgerne.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg har taget ordet for at tale om betænkningen af min gode ven hr. Andria, navnlig om forbedring af bygningers energieffektivitet, som er en forpligtelse, der hidrører fra bestemmelserne i direktiv 2002/91/EF.

Direktivet fører til, at ejerne får betydelige omkostninger i forbindelse med den attest, de skal være i besiddelse af, når de sælger eller udlejer deres bolig, fordi de først må forbedre bygningens energieffektivitet. Da vi drøftede dette problem, kom det frem, at der ikke var noget udbredt kendskab til det, men nu er det et alvorligt problem for boligejere over hele Europa. Derfor mener jeg, at vi bør debattere det ved at udvide de nuværende prognoser for de nye medlemsstater, så revisionen i 2009 også omfatter de gamle medlemsstater.

Vi har erfaringer med at renovere facader på bygninger i Athen, hvor vi i samarbejde med EU og med delvis EU-finansiering anvendte dette program med gode resultater, med teknisk bistand på centralt plan og med delvis dækning af omkostningerne. Jeg mener, at vi bør følge den samme strategi og på europæisk plan undersøge spørgsmålet om forbedring af bygningers energieffektivitet. Dette er et meget alvorligt problem, som berører mange mennesker. Der er ikke tale om at dække alle omkostninger, men jeg mener, at vi bør drøfte det alvorligt og finde ud af, hvordan vi kan udvide de støtteberettigede omkostninger, så dette alvorlige problem kan blive løst.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I den nye programmeringsperiode bliver der opfordret til, at regionalpolitikken ikke bare skal mindske ulighederne, men også udvikle EU's innovative kapacitet. Eftersom alle foranstaltninger på innovationsområdet skal være fokuseret på mennesket og forbedring af alle borgeres livskvalitet, vil vores evne til at klare denne udfordring i høj grad afhænge af, om vi opnår lige muligheder for adgang til uddannelse på alle niveauer.

Det, der især skal understreges, er, at innovation ikke bare er for videnskabsmænd, men er afgørende for alle borgere. Meget afhænger af, om vi formår at fremme innovation i små og mellemstore virksomheder og, hvad endnu vigtigere er, i mikrovirksomheder på lokalt og regionalt plan, og om målene med innovationspolitikken vil omfatte produktion og forarbejdning af landbrugsprodukter og leveforhold i landdistrikter. De mål, som vi har sat os, er ambitiøse, og vi må arbejde sammen, hvis vi skal nå dem.

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke ordføreren, hr. Janowski, for en fremragende betænkning. Regionalpolitikken er en af de centrale politikker for os i Europa, og boligpolitikken er som led i regionalpolitikken naturligvis også meget vigtig, som det er blevet nævnt her. Ligesom innovation bidrager den til at holde regionerne stærke og livskraftige.

Det er selvfølgelig vigtigt, at regionalpolitikken ikke bare betragtes som EU's og nationalstaternes anliggende, men især som noget, der er forbundet med befolkningens og borgernes velfærd og tilfredshed. Befolkningen skal altid være i centrum for europæisk politik.

Efter min opfattelse skal vi forsøge at se disse ting som en helhed, og vores mål må være at sikre lige muligheder baseret på bæredygtig udvikling i forbindelse med boliger og innovation over hele Europa. Dette betyder, at vi især skal fokusere på vores tyndt befolkede områder, herunder områder i den yderste periferi, så de også kan blive inddraget i udviklingen og få deres del af innovationerne, og så de mennesker, der bor i de områder, også kan leve et godt, velafbalanceret og lykkeligt liv.

  Roberta Angelilli (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker hr. Janowski og hr. Andria for deres fremragende arbejde. Jeg sætter især pris på deres engagement i en mere hensigtsmæssig boligpolitik. Det er værd at huske på, at boligsituationen er en ren krisesituation, navnlig i alle de store europæiske byer, hvor boligudgifterne er enormt høje og tvinger familier til at bruge over 50 % af deres indtægter på afbetaling af boliglån eller husleje. Det sker til trods for, at boligen bør være et nødvendigt gode og dermed en grundlæggende social rettighed.

Jeg håber, at vi går i gang med renovering af det sociale boligbyggeri, som mange steder er faldefærdigt, og mere overordnet følger en strategi for sanering af underprivilegerede byområder i de store europæiske byer.

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi diskuterer et spørgsmål, der berører os alle. Passende boliger til en rimelig pris bliver et stadig vigtigere spørgsmål med betydning for alle menneskers individuelle behov, muligheder og holdninger. Hr. Andrias betænkning om boligpolitik og regionalpolitik vil derfor utvivlsomt være et positivt bidrag.

Før vi træffer beslutning om Fællesskabets næste skridt på dette område, må vi huske på, at hverken EU eller dets institutioner har direkte kompetence på det boligpolitiske område. Ikke desto mindre er styrkelsen af den sociale og økonomiske samhørighed, som er et af hovedmålene med Maastricht-traktaten, og som skal nås gennem EU's regionalpolitik, tæt forbundet med, hvordan vi reagerer på behovet for passende boliger til en rimelig pris ved at løse problemet med hjemløse og ved at sanere byområder og forladte erhvervsområder.

Et af vores vigtigste problemer er derfor at fastslå, hvor de ydre grænser for EU's beføjelser og ansvar er på det boligpolitiske område, og her drejer det sig om subsidiaritet. Derfor må vi overveje, hvor vi skal sætte ind. Jeg mener, at vi har to muligheder. Den første mulighed er at fremme de europæiske borgeres ret til en bolig, som i lyset af de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater, regioner og samfund og vores begrænsede beføjelser altid vil være meget vanskelig at definere. Derfor risikerer vi at give borgerne nogle forventninger, som vi ikke kan indfri, hvorved vi mister vores troværdighed. Den anden mulighed er at hjælpe samfund, byer og regioner med at løse deres boligproblemer ved at gøre boligstøtte og støtte til renovering af boligområder til en af vores vigtigste prioriteringer og ved at give de lokale myndigheder passende betingelser og ressourcer inden for rammerne af strukturfondene uden i for høj grad at begrænse deres muligheder for at beslutte, hvordan de vil løse boligproblemerne i deres områder. Dermed vil offentligheden føle, at EU yder et direkte bidrag til folks liv. Personligt er jeg overbevist om, at vi bør vælge den anden mulighed.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! Over hele EU er boligers prisoverkommelighed på vej ind på den politiske dagsorden. Flere og flere mennesker tvinges ud af boligmarkedet og rammes af udelukkelse, og det er især førstegangskøberne, der bliver marginaliseret.

Det er grunden til, at punkt 6, som lyder "håber, at de nationale og lokale myndigheder vil vedtage foranstaltninger, der kan hjælpe de unge med at få deres første bolig", er så vigtigt. Det er omtalen af boliger i landområder også. I Skotland bliver mange mennesker, der er født og opvokset i små idylliske landsbyer, tvunget ud af deres samfund som følge af mangel på økonomisk overkommelige sociale boliger. Dagens boliger skal opfylde morgendagens behov. De skal ikke bare være tilgængelige, men også miljøvenlige.

Jeg takker ordføreren og håber, at der på europæisk plan bliver mere debat om, hvordan vi kan tage ved lære af hinanden, og hvordan boliger kan blive anstændige, økonomisk overkommelige og tilgængelige for alle.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at lykønske de to ordførere, hr. Andria og hr. Janowski.

EU's regionalpolitik skal bidrage til at styrke regionernes innovationskapacitet med henblik på at mindske forskellene i udviklingen og at støtte en bæredygtig og afbalanceret økonomisk vækst, samtidig med at principperne om subsidiaritet og solidaritet overholdes.

F.eks. er bygningerne, netværkene og boligerne i regionerne i den yderste periferi ofte beskadigede, og de er utilstrækkeligt tilpasset til naturfarerne og de særlige klimaforhold. Takket være europæiske, nationale og regionale incitamenter samt støtte fra private investeringer er det muligt at gøre en indsats på disse områder i regionerne i den yderste periferi på grundlag af ægte offentlig-private partnerskaber.

En sådan indsats vil gøre det muligt at fremskynde forskningen i byggematerialer til lave priser, som er jordskælvs- og cyklonsikre og har en høj isoleringsevne, således at man kan begynde at bygge billigere boliger, der kan modstå uforudsete begivenheder. Fordelen ved et sådant projekt vil også være, at man kan fremme en mere rationel anvendelse af energi ved at udnytte rene energikilder, udnytte lokale forhold og øge andelen af vedvarende energikilder.

Regionerne i den yderste periferi har mulighed for at blive et kompetencecenter, hvad angår innovation, både på videnskabeligt og teknologisk niveau samt på arkitektonisk niveau, hvor det dobbelte mål er at sørge for sikre og behagelige boliger til den oversøiske befolkning og at fremme den bæredygtige udvikling i disse regioner. Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kompetencecentre, da de danner bro mellem forskning og undervisningsinstitutioner samt mellem små og mellemstore virksomheder og lokale myndigheder.

Formålet med regionalpolitik er hverken at koncentrere endnu mere af indsatsen i den på et begrænset antal særlige projekter eller at sprede støtten fra den for sparsomt. Den kan også være nyttig og effektiv, hvis den anvendes til at støtte mindre, innovative aktioner i de mest underudviklede regioner med henblik på at sikre en harmonisk og polycentrisk udvikling af EU's område.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Hr. formand! Hovedformålet med samhørighedspolitikken er at skabe et ensartet velstandsniveau i alle Europas regioner. Det kræver en god samhørighedspolitik, der går i to retninger. Vi skal sikre vækst og forblive konkurrencedygtige på globalt plan ved at finansiere en udvikling, der matcher det 21. århundredes udfordringer. I denne forbindelse er innovationsfremme vigtig. Men i mellemtiden må vi ikke glemme kernen i samhørighedspolitikken.

Der er en enorm afgrund mellem de forskellige regioner i Europa. Der er utallige struktur- og infrastrukturproblemer, som skal løses. Vi kan tage store skridt til at løse disse gennem en boligpolitik. Vi må give de mennesker, der lever under de fattigste og mest håbløse forhold, grund til at tro, at deres levevilkår kan blive bedre. Da ekstrem fattigdom og ghettodannelse ofte er typisk for landsbyer i de central- og østeuropæiske medlemsstater, er det vigtigt ikke at begrænse boligstøtten til byerne. Derimod skal vi også skabe lige muligheder inden for landbrugsproduktion og sikre, at befolkningen i landdistrikterne også har adgang til videregående uddannelse, og vi må også finde ud af, hvordan innovativ udvikling kan nå ud til folk i underprivilegerede regioner. På den måde kan vi føre en politik, der kan garantere borgerne, at deres muligheder ikke er bestemt af, hvor de er født.

  Sérgio Marques (PPE-DE). - (PT) Jeg vil allerførst gerne takke hr. Janowski for hans fremragende betænkning. EU's regionaludviklingspolitik er ganske givet af afgørende betydning, hvis regionernes innovationskapacitet skal fremmes, især for de mindst begunstigede regioners vedkommende.

I alle regioner findes der et innovationspotentiale, der bør udvikles, og jeg er enig med ordføreren i, at det er vigtigt at forstå innovation i bred forstand og ikke blot som den, der kommer fra forskningscentre, universiteter og virksomheder, men også den, der skyldes de dynamiske samfunds kontinuerlige forbedrings- og forfinelsesprocesser, hvori det bidrag, som enkeltpersoner, ansatte og ledere i det private eller offentlige, og virksomheder yder, kan være afgørende. Kun på den måde øges en økonomis produktivitetsniveauer - det bedste spejl på en regions innovationskapacitet.

Hvis regionaludviklingspolitikken for alvor skal gavne innovationen, må den frem for alt medvirke til at skabe et innovationsfremmende miljø i regionerne, der kan befordre initiativ, iværksætteri, sund konkurrence og risikovillighed. Vi må imidlertid erkende, at det i visse regioner ikke altid er disse værdier, der styrkes som følge af strukturfondenes indsats. Der er tværtimod reel fare for, at der opstår en subsidieafhængig kultur, hvilket vi må gøre alt for at undgå, hvis vi virkelig ønsker at fremme innovation i regionerne.

  Miloš Koterec (PSE). - (SK) Hr. formand! Jeg takker ordføreren for en omfattende betænkning om boligpolitik i de nye og de gamle medlemsstater.

Jeg mener, at problemet med at tilvejebringe passende boliger, navnlig til unge, er særlig presserende i de nye medlemsstater. Samhørighedspolitikken for renovering af socialt boligbyggeri, som har til formål at spare energi og beskytte miljøet, er et vigtigt, men utilstrækkeligt bidrag fra EU til at håndtere denne situation. Målet om at tilvejebringe socialt boligbyggeri bør ikke føre til, at der skabes enklaver, hvor meget af det, der kendetegner et civiliseret liv, ikke findes, og som kan blive kilde til problemer i byer og regioner.

Jeg mener, at en EU-politik baseret på undersøgelser udført af de enkelte byer, samfund, regioner og stater bør bidrage til, at der kan udarbejdes en liste over bedste praksis blandt EU's medlemsstater, hvilket vil betyde, at problemerne med socialt boligbyggeri kan løses bedre ud fra de erfaringer, som mange byer og regioner i de gamle medlemsstater har høstet.

Jeg håber, at strukturfondene og muligheden for at bruge EU's midler vil bidrage til større udbredelse af bedste praksis, eftersom det er afgørende, at disse anerkendes over hele EU, og vil hjælpe de nye medlemsstater med at løse deres problemer, navnlig hvad angår tilvejebringelse af boliger til samfundets lavindkomstgrupper.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil rose ordføreren for hans fremsynede tilgang til EU's fremtidige finansiering. Innovation er helt klart en af de vigtigste forudsætninger for økonomisk vækst, og hvis EU ikke støtter den fuldt ud, kan vi ikke konkurrere på verdensplan.

Jeg bifalder navnlig ethvert initiativ, hvor små og mellemstore virksomheders betydning for økonomiske fremskridt anerkendes. Vi forbinder ofte innovation med store multinationale selskaber med enorme forskningscentre. Men rygraden i europæisk økonomi har altid været vores små, ofte familiedrevne virksomheder. Jeg bifalder forslag, der giver SMV'er mulighed for at samarbejde med storindustrien og med universiteterne. Eftersom den nuværende programmeringsperiode for strukturfondene falder sammen med syvende rammeprogram, er det naturligt at undersøge, hvordan de kan supplere hinanden.

Hvad angår min egen valgkreds i Nordirland, har jeg ofte presset på for, at der lægges stærk vægt på økonomisk genrejsning i forbindelse med anvendelsen af strukturfondsmidlerne. Jeg vil bifalde enhver mulighed for, at vores nu velfungerende økonomi anvender strukturfondsmidlerne på innovation. Queen's University i Nordirland er anerkendt for sin forskningsmæssige kvalitet, og det er vigtigt for mig, at den slags universiteter kan udnytte EU's midler fuldt ud, samtidig med at de modtager behørig national statsstøtte.

Samtidig med at det er fornuftigt at fremme udviklingen af regionale, akademiske og videnskabelige forskningscentre, er det overordentligt vigtigt at bemærke, at vi alle sammen i vores egne lande har ekspertisecentre, som bør være de første, der modtager støtte. Det tager tid at opbygge et renommé inden for forskning og udvikling, og jeg vil gerne være sikker på, at det, vi først og fremmest sigter efter, er at støtte vores etablerede universiteter.

På et område som dette, hvor mulighederne for grænseoverskridende samarbejde er uendelige, er det vigtigt, at vi ikke begår den fejl, at vi overregulerer. Det værste, Bruxelles kunne gøre for innovation i EU, er at fortælle de nationale og regionale regeringer, hvordan, hvornår og hvor de skal fremme innovation. Det er vores opgave at tilvejebringe midlerne, ikke metoden.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Vi bør bifalde forslaget om at gøre boligpolitik til en del af EU's regionalpolitik. Boligproblemet berører mange medlemsstater, og tiden er inde til at træffe passende foranstaltninger på europæisk plan. Dette problem krænker en af borgernes grundlæggende rettigheder, nemlig retten til et værdigt liv i eget hjem. Det kvæler også socialt og økonomisk potentiale. Derfor kan vi ikke tale om solidaritet og Lissabon-strategien uden også at foreslå en passende pakke med løsninger.

Vi må huske på, at opdelingen af boligområder i dem, der bebos af de rigere, og dem, der bebos af de fattigere grupper i samfundet, og problemet med hjemløshed, vil blive mere udtalt i fremtiden. En stigende tilstrømning af indvandrere vil være uundgåelig i Europa i betragtning af vores aldrende befolkning og vores økonomis stigende produktionskapacitet, og det er hovedsageligt disse indvandrere, der vil bidrage til social lagdeling. Løsningen af boligproblemet vil i høj grad give os mulighed for at forebygge dette negative fænomen, som er en skændsel for Europa.

Vi har i mange år talt om innovation i EU. Vi har nævnt forskellige aspekter af spørgsmålet og drøftet det på forskellige niveauer i institutionerne. Hvad skal vi gøre, for at drøftelserne ikke også denne gang bare munder ud i tomme ord og løfter? Gennemførelse af innovative strategier på regionalt plan vil få de enkelte borgere til at føle, at innovation kan forbedre deres levevilkår og livskvalitet. Det er en vanskelig proces. Men det er måske den eneste, der til syvende og sidst kan sikre, at de rigtige idéer bliver iværksat og ført ud i livet.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg takker min kollega hr. Janowski for at sætte fokus på ugunstigt stillede regioner, som ikke er særlig attraktive for investorer på grund af deres uhensigtsmæssige tekniske infrastruktur.

Eksistensen af forsknings- og udviklingsinfrastruktur er et meget vigtigt incitament for videnskabsmænd og forskere til at opholde sig i fjerntliggende regioner. Derfor skal medlemsstaterne og de regionale myndigheder fremme innovative projekter, der fører til partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, som omfatter virksomheder, navnlig SMV'er, og universiteter og tekniske skoler og ligeledes det civile samfund. Samtidig anbefaler jeg at udnytte EU-regionernes erfaringer med deres eksisterende grænseoverskridende strukturer og navnlig deres evne til at gennemføre vellykkede projekter under anvendelse af strukturfondene, som er vigtige instrumenter for EU's innovative kapacitet.

Jeg mener, at gennemsigtig adgang til oplysninger, er vigtig for innovationsaktiviteter. Erhvervslivet og de regionale myndigheder i de nye medlemsstater er ikke godt nok informeret om Kommissionens nye initiativer som Jaspers, Jeremie og Jessica. Uden relevant og betimelig information vil innovationsaktiviteterne ikke være fokuseret på mennesker og på at forbedre deres levestandard, og målet med innovationsstrategien for EU, dvs. et konkurrencedygtigt EU med fremgangsrige SMV'er og rige europæiske regioner, vil ikke kunne nås.

Fru kommissær, jeg takker for Deres tilstedeværelse, som giver denne debat mere vægt.

  Adam Gierek (PSE). - (PL) Hr. formand! En politik, der fremmer innovation, afhænger af et almindeligt tilgængeligt uddannelsessystem, der begunstiger innovation, avanceret videnskabelig forskning, et velfungerende indre marked, den synergi, som udvidelsen har medført, EF-patentet og licensstrategien, oprettelsen af et europæisk center for innovation og et europæisk teknologisk institut samt kreativ gennemførelse af EU-lovgivningen om kemiske stoffer, energi, miljø osv. Men den regionale dimension af gennemførelse af innovationsfremmende foranstaltninger er, navnlig når den afhænger af regionale udviklingsfonde, hovedsageligt baseret på skabelse af regionale, specialiserede videnområder. For det første vil dette skridt uddybe det interregionale samarbejde effektivt, hvad angår udveksling af innovative idéer og erfaringer forbundet med gennemførelse af Lissabon-strategien. For det andet vil det sikre samarbejdet med specialister uden for disse regioner. Endelig vil det også betyde, at lokalt innovativt potentiale kan udnyttes på områder som det meget vigtige, der er blevet nævnt i dag, nemlig modernisering af varmesystemer i bygninger fremstillet af betonelementer og på andre områder såsom turisme.

Jeg lykønsker hr. Janowski med betænkningen.

  Jan Olbrycht (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Debatten i dag er et bevis på, at Europa-Parlamentet føler, at det har et medansvar for at gennemføre samhørighedspolitikken som en af fællesskabspolitikkerne. Europa-Parlamentet spiller ikke blot en rolle i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning, men er også involveret i gennemførelsesfasen. Det lægger særlig vægt på at fremhæve betydningen af en integreret tilgang, og på det punkt støtter det Kommissionen. Europa-Parlamentet understreger, at samhørighedspolitikken ikke bare er et system af støtteforanstaltninger. Den omfatter også målrettet støtte til ikke bare investeringer i infrastruktur, men også forskellige former for innovative aktiviteter. Derudover bør vi på grundlag af vedtagne bestemmelser støtte bygning af nye boliger, der som bekendt er svinghjulet i den økonomiske væksts maskineri og en metode til forbedring af levestandarden og til beskyttelse af vores kulturarv.

Debatten i dag viser, at regionalpolitikken og samhørighedspolitikken, som er under omarbejdelse, altid skal behandles som en central EU-politik.

  Wolfgang Bulfon (PSE). - (DE) Hr. formand! Boliger for alle samfundslag til overkommelige priser har altid været et meget vigtigt spørgsmål for mig. Ordføreren understreger i sin betænkning nødvendigheden af retten til støtte inden for boligsektoren og kræver, at også andre sociale rettigheder skal styrkes, så der sikres ægte mobilitet for arbejdstagerne. Desuden udtrykkes der ønske om, at de nationale beslutningstagere skal træffe foranstaltninger, som hjælper unge mennesker med at købe deres første eget hjem. Jeg støtter fuldt ud begge disse anliggender.

Jeg vil imidlertid også ved denne lejlighed pege på faren for ghettodannelse, som kan opstå, hvis man definerer begrebet social housing for snævert. Dermed mener jeg, at støtte tildeles udelukkende efter sociale behovskriterier. Jeg mener, det er meget vigtigt, at der sker en social blanding i forbindelse med projekterne. Den bidrager til at undgå, at der opstår konfliktcentre, som det uundgåeligt sker ved ghettodannelser.

I Østrig er der bekymring for, at en for omfattende harmonisering inden for boligsektoren vil underminere det system, som i øjeblikket fungerer rigtig godt hos os. Vi har f.eks. en meget høj standard inden for lejelovgivningen, som under alle omstændigheder skal bevares.

  Maria Badia i Cutchet (PSE). - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, jeg vil begynde med at hilse denne betænkning velkommen, for den fremhæver et af de problemer, der i dag bekymrer de europæiske borgere allermest, nemlig vanskeligheden ved at få adgang til en bolig, hvilket begrænser talrige arbejdstageres mulighed for mobilitet og social integration. Det er en kilde til enorme sociale uligheder, som gør det svært for vores unge at blive uafhængige, hvilket er sundt for dem, og etablere deres egne hjem. Problemet rækker ud over det sociale område og vedrører mere generelt byplanlægning som sådan.

I denne forbindelse bør medlemsstaterne anvende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling på boligområdet samt de finansielle instrumenter Jessica og Jeremie for at få løst problemerne, i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det skal ske, samtidig med at der tilskyndes til udveksling af bedste praksis.

Endelig vil jeg gerne fremhæve betydningen af uddannelse på byplanlægningsområdet inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond for at fremme udbredelsen af nye teknologier og mere effektive byggematerialer, der gør det muligt at forbedre energieffektiviteten inden for boligsektoren.

  Alfonso Andria (ALDE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne kommentere de meget interessante indlæg, også fra medlemmer, som ikke altid har været helt enige i vores arbejde, om det så bare har drejet sig om uenighed over tilgangen til spørgsmålet, og har været uvidende om, hvor langt vi er med at præcisere EU's beføjelser på dette område. Denne betænkning er utvivlsomt et fremskridt, og derfor sætter jeg stor pris på alle bidragene og den meget interessante forhandling, som naturligvis både har drejet sig om betænkningen af min kollega hr. Janowski, som jeg lykønsker, og om min egen betænkning.

Derfor vil jeg sige, at jeg værdsætter den åbenhed, som kommissær Hübner, som vi nu er vant til at samarbejde med, har udvist. Navnlig i betragtning af det oprindelige udgangspunkt og den uenighed, som jeg har nævnt ved flere lejligheder, må jeg sige, at tegnene på fremskridt fra Kommissionens side kan ses i den sammenhæng, og disse tegn passer godt sammen med bl.a. de nævnte finansieringsinstrumenter, som Kommissionen har indført sammen med Den Europæiske Investeringsbank, og som er centreret om udnyttelse af bedste praksis, problemer i landdistrikterne og genoplivelse og afhjælpning af forfald i historiske bykerner og dermed har et særligt fokus på den eksisterende boligmasse.

Jeg vil anmode Parlamentet om at overveje disse spørgsmål og energispørgsmålet, som hr. Hatzidakis var noget inde på, samt spørgsmålene om social udstødelse, ghettodannelse og geografisk opdeling. Dette er et problem, der hænger meget sammen med andre problemer, som jeg sagde i mit indledende indlæg, for boligproblemer, geografisk opdeling og ghettodannelse er helt afgørende for social udstødelse. For lidt siden nævnte fru Badia i Cutchet med rette uddannelsesspørgsmål, og jeg vil tilføje transport, tjenesteydelser, sundhed og en lang række spørgsmål forbundet med kultur og strukturer for kultur og sociale ydelser. Det er af den grund, at vi må se på denne sag med større åbenhed, hvilket Parlamentet forsøger på.

Vi må indlede med at sige, at vi ikke agter at blande os i beslutningstagningen eller i nationalstaters eller regionale og lokale myndigheders handlefrihed. Med stor respekt for subsidiaritetsprincippet anmoder vi Europa om at gøre en lidt mere beslutsom indsats på dette område. Det betyder, at Parlamentet i dag har en stor mulighed, nemlig muligheden for at vise de europæiske borgere, at vi forstår deres behov, eftersom boliger er et grundlæggende behov. Det skal ske uden overdreven indblanding, uden at begrænse nationalstaternes eller de regionale og lokale myndigheders frihed til at træffe beslutninger, men i samarbejde med dem, som hr. Vlasák og fru Sudre også sagde. De sagde med rette, at Europa gennem regionalpolitikker også bør skride ind og støtte de øvrige medlemsstater og ikke blot, som det fastsættes i artikel 7 i EFRU-forordningen, staterne fra den seneste udvidelse.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN) , ordfører. - (PL) Hr. formand! Jeg takker alle for denne interessante forhandling. De har tydeligt vist, at innovation ikke bør være et mål i sig selv.

I min betænkning nævnte jeg også innovation på boligområdet. Derfor takker jeg hr. Andria for at fremhæve dette punkt. Regionale innovationsstrategier, som kommissæren nævnte, bliver meget vigtige. Vi bør være særligt opmærksomme på de kriterier, vi vil bruge til måling af innovation. Som De nævnte, er offentligt-private partnerskaber et bevis på, at det arbejde, vi sammen har udført, ikke er forgæves. Det blev også understreget af hr. van Nistelrooij, da han talte om master eller punkter, der forbinder det hele. Mine kolleger i denne side af salen, som tog de sociale aspekter op, nævnte også dette punkt. Jeg takker endnu en gang for denne frugtbare debat.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at minde om, at vi naturligvis arbejder inden for rammerne af forordningerne. Inden for disse rammer forsøger Kommissionen at være så innovativ som muligt, hvad angår indførelse af nye instrumenter, der kan give os bedre mulighed for at klare alle udfordringerne. Vi forsøger også at være så fleksible, som forordningerne tillader. Vi arbejder også inden for rammerne af budgettet, som er stort for nogle og for lille for andre, men som bestemt fik os til at søge andre finansieringskilder, igen for bedre at kunne klare udfordringerne.

Den tid, vi lever i, kræver imidlertid, at vi gør begge dele. På den ene side må vi forbedre borgernes livskvalitet væsentligt. På den anden side må vi skabe grundlag for langsigtet bæredygtig udvikling, og her er innovation naturligvis afgørende og allervigtigst.

Hvad angår boliger, er forordningerne mere generøse over for ringere stillede stater, men der er stadig mange områder i EU-15, hvor vi kan støtte boligmæssige aktiviteter. Det gælder især renovering af offentlige rum i dårligt stillede indre bydele, herunder sikkerhedsforanstaltninger, og tilslutning af flerfamiliehuse til vandforsyning og afløbssystem, energi- og telekommunikationsnet. EIB og Europarådets Udviklingsbank har været vigtige kilder til finansiering af investeringer i boligsektoren uden for Jessica. Inden for rammerne af Jessica undersøger vi nu, hvordan vi bedst kan fremme investeringer i boliger gennem billige lån.

Under Leipzig-ministermødet i maj er en af dagene afsat til spørgsmål om byområder. Der bliver også et Leipzig-charter om bæredygtige europæiske byer. Et af afsnittene omhandler de boligpolitiske udfordringer, der skal klares, navnlig i forbindelse med energi. På mødet vil Kommissionen forelægge en analyse af fremtidige programmer, der navnlig vedrører boligproblematikken. Jeg vil lige minde om, at Kommissionens tværtjenstlige gruppe vedrørende bypolitik for nylig har udarbejdet en opgørelse over fællesskabspolitikkernes bymæssige dimension. Her kortlægges alle politikker, som har indflydelse på boliger i forbindelse med folkesundhed, energi, socialpolitik og transport i byer. Den tværtjenstlige gruppe kan utvivlsomt lægge større vægt på boligspørgsmål i sit arbejdsprogram. Jeg overvejer stadig, hvordan vi kan gøre det, men vi vil få gennemført den undersøgelse, som De anmoder om i betænkningen. Jeg er sikker på, at det er nogle meget nyttige undersøgelser, og vi forsøger naturligvis hele tiden at være mere innovative. Vi må være mere innovative, hvad angår finansieringsteknik og kombination af forskellige kilder. Uden disse bestræbelser vil det ikke lykkes for os.

Hvad angår innovation og hr. Janowskis betænkning, understreger mange af Dem noget, som efter min opfattelse er helt afgørende, nemlig den bredere fortolkning af innovation, som ikke bare skal være begrænset til multinationale selskaber og det 21. og 22. århundredes avancerede teknologi, men også skal omfatte små og mellemstore virksomheder. Jeg er helt enig med Dem i denne dobbelte udfordring. Vi har brug for lokale drivkræfter til at få os hurtigt frem. Den virkelige udfordring består imidlertid i at sprede innovationskapaciteten over hele Europa. Det er jeg helt enig med Dem i. Vi har brug for både drivkræfter og netværk. Det er årsagen til, at Regioner for økonomisk forandring, som er det første netværk af sin art, og som bliver lanceret i år, drejer sig om at sammenkæde klynger over hele Europa. Vi ønsker, at regionerne samarbejder om spørgsmålet om, hvordan innovation kan markedsføres hurtigst muligt. Som bekendt er Europas langsomhed på dette område dets grundlæggende svaghed.

Hr. formand! Jeg takker endnu en gang for denne debat om betænkningerne, som er en fortsættelse af vores interinstitutionelle drøftelser på dette område. De to betænkninger er overordentligt nyttige, ikke mindst i forbindelse med fremtidige politiske overvejelser.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted om nogle minutter.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder denne betænkning som en vigtig opfølgning på min betænkning om en temastrategi for bymiljøet. Jeg foreslår endnu en gang, at EU-midlerne tildeles og anvendes af medlemsstaterne med henblik på at renovere bygninger og kvarterer. Medlemsstaterne bør fremme projekter inden for udvikling og modernisering af fjernvarme, der medfinansieres af EU. I denne forbindelse vil jeg gerne understrege, at det i tilfælde af en energikrise er lettere at gå over til en anden energikilde, hvis der anvendes fjernvarme. Meget unødvendigt energiforbrug kan hindres ved at øge bygningers miljøresultater med en energieffektiv udformning af huse: isolering, anvendelse af vedvarende energi, grønne tage, passive/aktive solanlæg, lavenergihuse osv.

Jeg anbefaler, at der udvikles en database for udveksling af bedste praksis på EU-plan med henblik på at forbedre energi- og vandeffektiviteten i bygninger. I medlemsstaterne lever 10 millioner borgere i præfabrikerede bygninger. Det er vores fælles ansvar at forbedre deres levevilkår og at medfinansiere renoveringen af deres boligområder.

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Som talskvinde for romaspørgsmål for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet vil jeg gøre opmærksom på et andet aspekt af betænkningen, nemlig de boligproblemer, som Europas største mindretal har.

Navnlig for romaerne gælder det, at problemer med adgang boliger og boligers kvalitet ofte fører til social adskillelse. Hovedårsagen til dette er, at de dårligst stillede dele af befolkningen er henvist til problemfyldte områder.

Jeg vil understrege, at social udstødelse er i strid med den europæiske sociale model. Vi må garantere større social samhørighed og være særligt opmærksomme på at hjælpe romamindretallet.

Problemet er forværret af, at en stor del af romaerne lever i medlemsstaternes underregioner, som er ugunstigt stillede, hvad angår økonomi, infrastruktur og beskæftigelse. I løbet af de sidste 10 år er adskillelsen af romaer og ikkeromaer blevet langt mere udtalt, og de fleste familier lever under ekstremt dårlige boligforhold. Det er grunden til, at jeg vil påbegynde en undersøgelse af denne type problemer blandt romabefolkningen og blandt indvandrere.

Vi kan ikke udsætte den omfattende udvikling af de dårligst stillede regioner, hvor der bor mange romaer. Forbedring af boligforhold går hånd i hånd med en storstilet begrænsning af regional og boligmæssig adskillelse - ikke kun hvad angår boliger, men også inden for uddannelse og beskæftigelse. Et vigtigt aspekt af jobskabelse kan være at omdanne det samfundspolitiske boligstøttesystem med henblik på at fremme mobilitet.

I den forbindelse kan jeg som et godt eksempel nævne, at jeg for nogle få dage siden havde lejlighed til sammen med den ungarske social- og arbejdsminister, Péter Kiss, at bekendtgøre programmet om 10-året for inddragelse af romaer, som bidrager væsentligt til netop at løse den type problemer.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

6. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

7. Afstemningstid

  Formanden. - Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

7.1. Forenkling af fællesskabsretten (ændring af forretningsordenen) (afstemning)

Betænkning af Reynaud (A6-0143/2007)

7.2. Offentlig personbefordring med jernbane og ad vej (afstemning)

Betænkning af Meijer (A6-0131/2007)

Før afstemningen om ændringsforslag 66

  Mathieu Grosch (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det mundtlige ændringsforslag er på vegne af hr. Piecyk for Den Socialdemokratiske Gruppe. Jeg henviser her til den engelske tekst, hvor der står: operator shall be required to perform a major part. Ordene major part skal erstattes af a substantial part. Det er en lille ændring, som efter den uofficielle trilog kan hjælpe os med at opnå et kompromis mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet.

  Paolo Costa (ALDE). - (IT) Hr. formand! Vi kan ikke acceptere dette mundtlige ændringsforslag, fordi det ændrer betydningen af det kompromis, der blev indgået på det uformelle trilogmøde, radikalt. Derfor anmoder jeg mine kolleger om at rejse sig.

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

  Mathieu Grosch (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Da dette mundtlige ændringsforslag ikke blev vedtaget, vil jeg bede om, at vi i ændringsforslag 66 stemmer om den engelske originaltekst, fordi den tyske og franske oversættelse ikke tager højde for visse nuancer. Derfor beder jeg om en afstemning om den engelske tekst og en senere gennemgang af oversættelserne.

  Formanden. - Hvis der ikke er nogen indvendinger, anser vi den engelske tekst for at være referenceteksten.

  Erik Meijer (GUE/NGL), ordfører. - (NL) Hr. formand! Jeg havde bedt om ordet, inden ændringsforslag 67 blev sat under afstemning. Det kunne have fjernet en misforståelse.

Med det tyske rådsformandskab blev det under forhandlingerne i perioden mellem den 12. og 24. april aftalt, at der i ændringsforslag 66 og 67 tales om significant som forudsætning for underentrepriser. Formandskabet tilbød som alternativ udtrykket substantial, men de to største grupper fandt det i sidste instans ikke nødvendigt dengang. Uden om ordføreren besluttede de derefter, at ordet major skulle bruges i de ændringsforslag, som seks grupper stillede i fællesskab.

Hvad selve indholdet angår, er jeg enig med dem, men jeg har dog hele tiden advaret om, at dette ikke er en del af det indgåede kompromis, og at det teoretisk set kunne føre til, at en tredjebehandling bliver nødvendig. Da De Kristelige Demokrater og Socialdemokraterne tilsyneladende var sikre på, at de kunne overbevise Rådet og især Tyskland, som var den vigtigste modstander, om denne ændring, støttede jeg dem gerne. Nu konstaterer jeg, at de også er kritiseret for at håndhæve det, i betragtning af at der var så mange mennesker, der var imod en afstemning om et mundtligt ændringsforslag, hvori de ville trække det hele tilbage igen.

Før afstemningen om ændringsforslag 49 og 67

  Mathieu Grosch (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Også her vil jeg på vegne af hr. Piecyk stille det forslag at vi i den engelske tekst erstatter "shall be required to perform the major part" med: "a substantial part".

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

  Mathieu Grosch (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Da dette mundtlige forslag ikke blev vedtaget, vil jeg også her bede om, at vi også i forbindelse med ændringsforslag 67 på grund af de netop nævnte problemer i den tyske og franske oversættelse igen stemmer om den engelske tekst.

7.3. Nominelle mængder for færdigpakkede produkter (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling af Toubon (A6-0144/2007)

7.4. Godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling af Harbour (A6-0145/2007)

7.5. Eftermontering af spejle på lastvogne (afstemning)

Betænkning af Costa (A6-0124/2007)

7.6. Nedsættelse af et midlertidigt udvalg om klimaændringer (afstemning)

Forslag fra Formandskonferencen

7.7. Topmøde EU/Rusland (afstemning)

Forslag til beslutning RC-B6-0190/2007

Før afstemningen

  Formanden. - Jeg kan meddele Dem, at Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa har trukket sig fra det fælles forslag til beslutning.

Før afstemningen om afsnit 2

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil stille følgende mundtlige ændringsforslag på vegne af PPE-DE-Gruppen: "understreger betydningen af at styrke enhed og solidaritet blandt EU's medlemsstater i forbindelserne med Rusland; bifalder derfor den fælles linje, som EU har valgt i forhandlingerne med den russiske regering om ophævelse af Ruslands forbud mod import af landbrugsprodukter fra Polen;".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 11

  Daniel Cohn-Bendit (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! I betragtning af diskussionen i går ønsker vi i teksten at erstatte:

(EN) "opfordrer Den Europæiske Union til at udvise solidaritet med Estland i forbindelse med de seneste begivenheder i Tallinn;".

(FR) Hvor Tallinn nævnes i teksten, ønsker vi, at der skal stå:

(EN) "i forbindelse med de seneste begivenheder i Moskva." Hovedproblemet var den måde, hvorpå begivenhederne blev håndteret i Moskva og ikke i Tallinn, og derfor foretrækker vi, at der i teksten står "de seneste begivenheder i Moskva". Det ville være mere rimeligt.

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

  Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! På vegne af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance vil jeg gerne forsøge at formulere et mundtligt ændringsforslag, anden del, punkt 11, bedre og mere korrekt. Anden del ville derefter lyde som følger, og jeg siger det på engelsk: "in particular by means of enhanced dialogue over Ukraine and Belarus and joint efforts to finally resolve the frozen conflicts in Moldova and the South Kaukasus" (især gennem en forstærket dialog om Ukraine og Belarus og fælles bestræbelser på at finde en endelig løsning på de fastfrosne konflikter i Moldova og det sydlige Kaukasus). Altså "Nagorno-Karabach and Georgia" slettes og erstattes af "in Moldova and the South Kaukasus".

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

7.8. Reformerne i den arabiske verden (afstemning)

Betænkning af Rocard (A6-0127/2007)

Før afstemningen om ændringsforslag 19

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand! Jeg foreslår, at sætningen "fuld respekt, herunder retlig respekt, for forskellige seksuelle orienteringer" ændres til "fuld respekt og ikkediskrimination for forskellige seksuelle orienteringer".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 14

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand! Jeg foreslår, at udtrykket "palæstinensisk stat" erstattes med "demokratisk palæstinensisk stat".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand! Min gruppe protesterer ikke imod det mundtlige ændringsforslag, men vi kan ikke tilslutte os ændringsforslag 14, selv efter at det er ændret med det mundtlige ændringsforslag.

Før afstemningen om ændringsforslag 20

  Marco Cappato (ALDE). - (FR) Hr. formand! Dette er blot en sproglig præcisering, da det er den franske version, der har gyldighed. Således erstatter ordene "verdslige islamister" ikke ordene "moderate islamister", men de skal betragtes som en tilføjelse.

Før afstemningen om ændringsforslag 21

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand! Hr. Cappato har stillet et mundtligt ændringsforslag, med hvilket han anmoder om i det store og hele at sikre adskillelse af kirke og stat. Vi anmoder om at tilføje følgende som et mundtligt ændringsforslag:

(EN) "som det bør være tilfældet i ethvert demokrati".

(FR) Selv om man i islam blander politik og religion, er der også i Europa lande, hvor kirke og stat ikke er adskilt.

(Bifald fra venstre)

  Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand! Hr. Cappatos ændringsforslag drejer sig om adskillelse af politisk og religiøs magt. Det drejer sig om lande i den arabiske verden, ikke om lande i Europa. Hvis ændringsforslaget vedrører landene i den arabiske verden, er vi enige, for når vi taler om kirken, tænker vi udelukkende på den katolske eller den protestantiske kirke.

Dette ændringsforslag vedrører religiøs magt og politisk magt, og det bør præciseres, at vi kunne refererer til disse to ting, for jeg synes, at jeg i fru de Keysers ord anede et forsøg på at indføre irrelevante ting i denne betænkning.

  Formanden. - Fru De Keysers ændringsforslag introducerer en sætning af universelt omfang. Der står "i ethvert demokrati". Derfor er ændringsforslagets hensigt af universelt omfang.

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand! Personligt er jeg meget tilfreds med fru de Keysers ændringsforslag, hvis indhold efter min opfattelse mere eller mindre bør tages for givet. Hvis det ikke bliver det, er der så meget desto mere grund til at stille dette ændringsforslag.

  Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand! Jeg mener, at vi alle sammen har ret til at tale i Parlamentet for at give udtryk for vores idéer og få klare oplysninger i de tekster, vi er ved at vedtage.

I den originale tekst lyder hr. Cappatos ændringsforslag på italiensk "anche garantendo l'indipendenza e la separazione delle istituzioni e del potere politico dalle autorità religiose" - "bl.a. ved at sikre institutionernes og den politiske magts uafhængighed og adskillelse fra de religiøse myndigheder". Sådan lyder teksten, men vi taler om kirke og stat. Ordene er "politisk magt" og "religiøse myndigheder".

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil blot anmode min gruppe om under disse omstændigheder at stemme imod.

7.9. Afrikas Horn (afstemning)

Betænkning af Kaczmarek (A6-0146/2007)

7.10. Evaluering af Euratom (afstemning)

Betænkning af Maldeikis (A6-0129/2007)

7.11. Beskyttelse af miljøet mod stråling efter flystyrt i Grønland (afstemning)

Betænkning af Wallis (A6-0156/2007)

7.12. Boliger og regionalpolitik (afstemning)

Betænkning af Andria (A6-0090/2007)

7.13. Regionalpolitik og innovationskapacitet (afstemning)

Betænkning af Janowski (A6-0096/2007)

7.14. Styrkelse af den europæiske lovgivning om information og høring af arbejdstagere (afstemning)

Forslag til beslutning RC-B6-0189/2007

Før afstemningen

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Denne beslutning er forelagt af visse politiske grupper, men PPE-DE-Gruppen er ikke med. Det kunne give det indtryk, at vi på en eller anden måde er blevet udelukket af processen, eftersom vi fra begyndelsen argumenterede imod en beslutning, fordi vi inden længe udarbejder en udvalgsbetænkning. Men sandheden er, at vi har været aktivt involverede i drøftelserne med andre grupper. Vi deler det almindelige ønske om, at denne lovgivning bliver revideret og moderniseret, og vi har så sandelig bidraget væsentligt til teksten i dens endelige udformning. Jeg ville blot have det ført til protokols, at det glæder mig at kunne bekræfte, at det, selv om vi stadig har visse forbehold vedrørende dele af ordlyden, vil være PPE-DE-Gruppens politik at stemme for denne beslutning.

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

8. Stemmeforklaringer

Betænkning af Reynaud (A6-0143/2007)

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) På vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder jeg denne ændring af vores forretningsorden, som giver Parlamentet mulighed for at behandle forslag om forenkling af fællesskabslovgivningen meget mere effektivt og hurtigt enten gennem kodifikation af gældende lovgivning uden at ændre substansen eller gennem omarbejdning af forslag, hvor ændringer af substansen er kombineret med forenkling af gældende lovgivning.

De europæiske lovforslag, som vi behandler i Parlamentet, drejer sig i stigende grad om at ændre eller ajourføre gældende europæisk lovgivning og ikke om at vedtage ny lovgivning om nye emner. Der er ikke meget, der bidrager mere til den europæiske lovgivnings uigennemsigtighed og kompleksitet end vanen med at have rækker af direktiver, som ændrer tidligere direktiver, uden at teksterne som helhed nogensinde bliver samlet i et enkelt dokument. Kommissionen må fremskynde sit program for kodifikation af gældende fællesskabslovgivning, ikke bare for at nedbringe omfanget af EU's acquis, men også for at skabe større gennemsigtighed og lettere adgang for alle. Ved at ændre sin forretningsorden i dag sender Parlamentet et stærkt signal om, at det er rede til at bidrage til denne proces og gøre det i et passende tempo og med omhu.

Betænkning af Meijer (A6-0131/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvis der stadig skulle herske tvivl om målene i denne indstilling, skal man blot se på, hvad Parlamentet siger derom. Det anerkendes nemlig, at offentlige myndigheder frit kan vælge offentlige eller private transportvirksomheder, der tilbyder "førstegangstjenester" inden for "offentlig" personbefordring ad vej eller med jernbane. Det betyder, at "indgåelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening" bliver konkurrencestyret, hvilket undergraver selve begrebet "offentlig tjenesteydelse" udført af offentlige myndigheder under hensyntagen til arbejdstagernes og brugernes ret til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet til rimelige priser.

Selv om den vedtagne indstilling indeholder gode punkter, f.eks. at den kompetente myndigheds mulighed for at beslutte selv at udføre disse tjenester eller indgå kontrakt med en enhed, som er under dens kontrol, er indstillingen et element i den liberaliseringspolitik, der fremmer privatisering og monopoler på bekostning af de offentlige finanser ud fra kræfternes styrkeforhold i det enkelte land.

Vi beklager, at man har forkastet vores forslag om at beskytte arbejdstagernes rettigheder i denne sektor og om i kontrakterne at indføje bestemmelser om jobgaranti, hvis der skiftes operatør.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede disse ændringsforslag om at indføre nye regler om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej, som tager sigte på at omfordele tildelingen af kontrakter for disse tjenesteydelser mellem den offentlige og den private sektor. Jeg støtter navnlig skridtet til at ophæve gammel EU-lovgivning og erstatte gældende nationale regler om konkurrence i den offentlige transportsektor med standardregler, der gælder for hele EU.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Kommissionens forslag fra 2000, som gjorde det obligatorisk at gennemføre udbudsprocedurer for hele den offentlige transport, passede i den daværende politiske kontekst. Dengang var det en almindelig udbredt tanke, at det offentlige skulle trække sig tilbage fra mange opgaver, at skatterne dermed kunne sænkes, og at markedet udmærket var i stand til at tilrettelægge det hele. Det udgjorde en del af de aftaler, som var indgået på regeringschefernes topmøde i Lissabon nogle måneder inden dette forslag i forventning om, at mere marked og større fortjeneste også fører til en større økonomisk vækst og endda bedre og billigere faciliteter for borgerne. I praksis har det siden da vist sig, at denne nyliberale ideologi ikke er rigtig. Lissabon-strategien giver ikke det forventede resultat. I hvert fald når det gælder faciliteter, som både er nødvendige og tabgivende, såsom offentlig transport, er markedet ikke den rette løsning. Det ville føre til, at integrerede net forsvandt, og at kun de mest benyttede ruter ville blive bevaret. I de forløbne syv år er erfaringerne med privatisering og licitation øget, og de skuffelser, der i den sammenhæng er oplevet, har medvirket til, at modstanden øgedes. Bl.a. derfor kunne mit mål som ordfører nås, nemlig bibeholdelse af kommunale transportvirksomheder og valgfrihed.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den i dag vedtagne betænkning om krav vedrørende offentlig trafikbetjening stiller i udsigt, at der kan findes en fornuftig afslutning på et spørgsmål, som det har taget årtier at løse. Den nuværende situations juridiske uklarhed har kun medført konflikter og hæmmet markedet for offentlig personbefordring i at udvikle sig.

Vi håber derfor, at denne tekst afsluttes sådan, at der sikres gennemsigtige markedsadgangsbetingelser uden kunstige begrænsninger, der kun tjener til at bevare en oftest bureaukratisk status quo, som hindrer, at der ydes befolkningen en bedre og mere effektiv passagerbefordring.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Forslaget til forordning om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej er endnu et angreb på almindelige menneskers indkomst og på de rettigheder, som ansatte inden for offentlig personbefordring og passagerne har i almindelighed.

Efter liberaliseringen af sø- og kysttransporten i henhold til den folkefjendske EU-lovgivning i forordning (EØF) Nr. 3577/92 og af personbefordring med fly og jernbane er turen nu kommet til den lokale vej- og jernbanetransport, som skal privatiseres for at øge storkapitalens profit.

Storkapitalen udbreder sine fangarme til arbejdernes daglige befordring med sporvogne, undergrundsbaner, lokaltoge og busser med høje billetpriser og en pakke med statsstøtte i private, monopolistiske transportselskaber, med særligt negative følger for sikkerheden og rettighederne for dem, der arbejder i og bruger disse transportmidler, dvs. folket som helhed.

Følgerne af privatiseringen af offentlig transport er særligt negative for isolerede områder og samfundets laveste klasser, hvilket fremgår af erfaringerne i byer, hvor privatiseringen allerede er gennemført, og af erfaringerne med liberalisering af kyst- og lufttransport.

Arbejderne kæmper også mod EU's folkefjendske politik i transportsektoren. Vi kæmper for høje standarder for moderne offentlig transport med billige billetter, som vil opfylde arbejderklassens og folkets behov, og derfor stemte vi imod denne EU-forordning.

Indstilling ved andenbehandling af Toubon (A6-0144/2007)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Rådets fælles holdning om et forslag til deregulering af pakningsstørrelser for færdigpakkede produkter. Når lovgivningen er gennemført, vil det være muligt at sælge mange dagligvarer i flere størrelser end hidtil. Det er efter min opfattelse til fordel for forbrugerne.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Den nuværende europæiske lovgivning om obligatoriske pakningsstørrelser er 30 år gammel og svarer ikke længere til de nuværende forbrugsmønstre. De nye regler, som vi har vedtaget her i dag under andenbehandlingen - i fuld enighed med Rådet, hvilket jeg vil give ordføreren en stor kompliment for - passer til forbrugernes efterspørgsel efter flere forskellige pakningsstørrelser. På EU-plan vil konkurrencehindringer blive fjernet, og der vil blive opmuntret til innovation. Europæiske producenter vil selv kunne afgøre, hvilke pakningsstørrelser der passer bedst til deres kunders ønsker. Hvad angår spørgsmålet i denne betænkning om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om prisangivelse pr. måleenhed til også at omfatte visse små detailhandlere, vil jeg gerne tage følgende forbehold. Jeg er absolut tilhænger af, at forbrugerne informeres ordentligt. Jeg har intet imod, at store distributionskæder, som dækker broderparten af markedet, forpligtes til at forsyne deres produkter med en pris pr. måleenhed. At udvide denne forpligtelse til også at gælde for SMV'er eller nærbutikker er imidlertid forkert. Det vil jeg derfor modsætte mig med næb og kløer, når Parlamentet om kort tid reviderer den nuværende forbrugerlovgivning.

Indstilling ved andenbehandling af Harbour (A6-0145/2007)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede disse ændringsforslag om nye fabrikationsstandarder for motorkøretøjer. De vil forbedre miljø- og sikkerhedsstandarderne og gøre det lettere for producenterne at sælge deres køretøjer over hele Europa. Jeg er særligt tilfreds med, at lovgivningen vil tage mere højde for handicappede bilisters behov.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Harbour-betænkningen, som vi i dag har stemt om ved andenbehandlingen, fortjener efter min mening Parlamentets fulde støtte. I dag gives der jo grønt lys for en typegodkendelse, som foruden for personbiler også skal gælde for f.eks. busser og lastbiler. Gensidig anerkendelse af godkendelser, og det for en meget bred skala af køretøjer, er atter et vigtigt skridt mod fuldførelsen af det indre marked. Endvidere vil indførelsen af dette rammedirektiv også have en positiv virkning på sikkerheden, bl.a. fordi den vil fremskynde en række sikkerhedsforanstaltninger for busser.

Den forenkling, som dette rammedirektiv medfører, er udmærket for forbrugerne og producenterne, fordi den garanterer mere indre marked, øger sikkerheden og har en positiv virkning på miljøet. Alle disse grunde får mig til fuldt ud at støtte ordføreren.

Betænkning af Costa (A6-0124/2007)

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om eftermontering af spejle på tunge lastvogne, som er indregistreret i Fællesskabet.

Hr. Costa understregede med rette, at eftermontering af spejle på alle tunge lastvogne registreret efter 2000 for at fjerne døde vinkler i førerens synsfelt ville redde over 1.000 menneskeliv inden 2020. Uden denne obligatoriske lovgivning og i overensstemmelse med direktivet fra 2003, hvor det anbefales at eftermontere spejle på lastvogne fra og med 2007, ville køretøjer uden vidvinkelspejle først forsvinde fra vejene i 2023. Dette ville forsinke det nødvendige arbejde betydeligt.

Metoden til finansiering af de supplerende spejle blev også beskrevet indgående. Udgifterne til eftermontering af spejle burde ikke overstige 100-150 euro pr. køretøj, hvilket svarer til en tankfuld benzin.

Jeg er også enig i forslaget om at undersøge, om andre køretøjer, f.eks. varevogne og andre udbringningskøretøjer, også bør have monteret disse spejle.

Forslag til beslutning RC-B6-0190/2007

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Det glæder mig, at flertallet af medlemmerne af Europa-Parlamentet har taget afstand fra de dele af beslutningen om topmødet mellem EU og Rusland, hvor venstrefløjen forsøgte at manipulere den europæiske offentlighed til at tro, at opstillingen af den amerikanske missilforsvarsparaply i Polen og Den Tjekkiske Republik har banet vej for et nyt våbenkapløb. Det er et usandt argument fra venstrefløjens side af to grunde: for det første fordi dette drejer sig om fuldførelse af et forsvarssystem, der tager sigte på at hindre angreb fra øst, fra de regimer, der truer freden, og for det andet, i forbindelse med våbenkapløbet, har Rusland, siden hr. Putin kom til magten, øget sine militærudgifter drastisk både i absolutte tal og i forhold til BNP, hvor andelen på 4 % stadig er 30 % mere end det, EU-landene bruger på forsvar. Den deraf følgende beslutning er et klart politisk budskab til det forestående topmøde med Rusland om, at vi ikke accepterer landets aggressive politikker over for Tjetjenien, Estland, Polen og andre lande.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Den debat, vi afholdt i Parlamentet før topmødet mellem EU og Rusland, var et eksempel på vores konsensus og enhed. Det blev understreget, at EU vil forsvare alle medlemsstaters interesser i deres forbindelser med Rusland. Estland var det mest brugte eksempel, og den russiske embargo mod polske kødprodukter blev også nævnt. Det blev imidlertid ikke nævnt, at visse medlemsstater har unilaterale forbindelser med Rusland bag om ryggen på andre EU-medlemsstater og i strid med Unionens interesser. I stedet for blev der rejst meget kritik mod Rusland som helhed, uden noget forsøg på at skelne mellem de magthavende, som fører denne politik, og den almindelige russiske borger, som udsættes for mediemanipulation. Det er i Europas, Ruslands og resten af verdens interesse, at det russiske samfund overtales til at støtte værdier som frihed, menneskerettigheder, demokrati og internationalt samarbejde på lige betingelser.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den Norditalienske Liga for Padanias Uafhængigheds stemme på forslaget til beslutning om topmødet mellem EU og Rusland er til dels motiveret i et ønske om at udtrykke en kraftig protest mod den ekstremt passive holdning, som EU har indtaget til den estiske krise. En medlemsstat, en lille og ung medlemsstat, hvis borgere modigt og beslutsomt slap ud af den sovjetiske kommunismes fængsel, er blevet udsat for betydelige trusler fra den tidligere sovjetiske besættelsesmagts side som følge af en national politisk beslutning.

Europa har i det store og hele været tilfreds med at se på og bare fremstamme en vag protest om begivenhederne omkring den estiske ambassade i Moskva. Vi burde erstatte eller i det mindste tilføje nogle langt fastere og modigere ord til forsvar for denne medlemsstat, hvis frihed er blevet truet, til de tomme ord, hvormed 50-året for Rom-traktaten blev fejret.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener som bekendt, at hverken EU eller EU-institutionerne bør føre udenrigspolitik. Et mønster, som tegner sig i Europa-Parlamentet, er, at relationerne til et tredjeland begynder på det handelspolitiske plan. Det stiller vi os positive over for. Problemet opstår, når politikområderne udvides fra kun at have vedrørt handel til f.eks. udenrigs-, støtte- eller fiskeripolitik. EU skal udelukkende tage sig af handelsspørgsmål og grænseoverskridende miljøspørgsmål.

Ændringsforslag 9 fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er prisværdigt. Det burde dog ikke behandles af Europa-Parlamentet, da det er et udenrigspolitisk spørgsmål. På FN's opfordring har hr. Ahtisaari arbejdet sig frem til en plan for Kosovo. Det er imidlertid ikke denne forsamlings opgave at udtale sig om hverken planen eller om, hvordan Rusland bør handle.

Henset til de problemer, som findes i Rusland, bl.a. vedrørende den manglende respekt for menneskerettighederne og for retsstatsprincippet, er det positivt, at handelen udvides. Når det drejer sig om rene udenrigspolitiske spørgsmål, er det imidlertid de nationale parlamenter og regeringerne samt FN, som bør lede arbejdet.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvor Ruslands betydning for Europa anerkendes, navnlig hvad angår energiforbindelser, men nødvendigheden af demokratiske værdier og menneskerettigheder understreges også. Jeg støtter navnlig opfordringen til Rusland til "fuldt ud at overholde sine forpligtelser i henhold til Wien-konventionen om diplomatiske forbindelser" ved at garantere beskyttelse af ambassader og diplomater.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Rusland er en vigtig økonomisk partner og handelspartner for EU, som burde udvikle tættere forbindelser med landet, til dels med henblik på at lette processen med demokratisering og respekt for borger- og menneskerettighederne.

Vi kan imidlertid ikke lægge skjul på vores bekymring over det, der er sket i de seneste dage i forbindelserne mellem Rusland og Baltikum, navnlig Estland. Det bør understreges, at det nu er blevet en vane for de russiske myndigheder at lægge økonomisk og handelsmæssigt pres på nabolande med henblik på at opnå geopolitisk dominans i området.

EU skal være samlet og forenet i forsvaret af Estland og generelt af alle medlemsstater mod handelsmæssige pres og trusler fra et hvilket som helst tredjelands side.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Spændingerne mellem Rusland og Estland kræver en beslutning. Det er meget foruroligende at se, hvor hurtigt denne uenighed om en lokal estisk beslutning kunne føre til, at Rusland afbrød energiforsyningerne. Vores energiafhængighed af Rusland bekymrer stadig dem, der har interesse i forsyningssikkerhed. 60 % af Ruslands olieeksport går til EU, hvilket svarer til 25 % af vores olieforbrug. Desuden tegner 50 % af naturgaseksporten fra Rusland sig for 25 % af EU's samlede naturgasforbrug. Jeg håber, at disse spørgsmål bliver taget op og behandlet på topmødet mellem EU og Rusland den 18. maj.

Betænkning af Rocard (A6-0127/2007)

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Rocard-betænkningen, fordi dette dokument endnu en gang beviser, at der i EU ikke er vilje til at se den arabiske verdens realitet i øjnene. Hvad enten vi kan lide det eller ej, er det en kendsgerning, at der i den arabiske verden overhovedet ingen interesse er for politiske reformer og endnu mindre i den kulturelle eller interkulturelle dialog, som roses i høje toner her.

Rocard-betænkningen skulle have været en stor anklage mod retsstatens elendige tilstand, ytringsfriheden og religionsfriheden i de arabiske lande. Men i stedet for det ophøjer Parlamentet og denne betænkning den såkaldte kulturelle definition af menneskerettigheder minsandten til en ny norm.

At de europæiske mandariner er fuldstændig ligeglade med situationen for religiøse mindretal i de islamiske lande, har vi for øvrigt gentagne gange set i EU's holdning til Tyrkiet. Til trods for de hadekampagner, som de tyrkiske og af den tyrkiske stat betalte imamer fører mod de kristne, med alle de dødelige konsekvenser, som dette har, fortsætter tiltrædelsesprocessen stille og roligt. Det er denne feje eftergivenhedspolitik mod de aggressive konsekvenser af islam, som mit parti vil fortsætte med at bekæmpe.

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Under debatten og afstemningen var vi vidne til en konflikt om et ændringsforslag, som vi stillede, og som til vores store tilfredshed blev vedtaget. Af betænkningen fremgår det klart, at vi ønsker et tilsagn om religionsfrihed og om personers og samfunds ret til frit at udøve deres religion og deres tro, og ændringsforslaget lød: "bl.a. ved at sikre institutionernes og den politiske magts uafhængighed og adskillelse fra de religiøse myndigheder".

Jeg var enig i fru de Keysers mundtlige ændringsforslag, hvor det blev præciseret, at dette gælder alle demokratier. Jeg beklager, at der var modstand mod afstemningen, men jeg mener ikke, at det ændrer noget ved ændringsforslaget. Når vi taler om den arabiske verden, taler vi ikke bare om arabiske stater, arabiske nationer eller simple institutioner, men om mennesker og som følge heraf om arabiske borgere, der bor i EU. Når vi taler om adskillelsen af institutionerne og den politiske magt fra de religiøse myndigheder, taler vi også om os selv, for problemet eksisterer tydeligvis meget konkret, ikke bare i Mekka, men også i Rom. Hvis vi løser problemet med sekularisme i de lande, betyder det, at vi også løser det i vores egne lande.

Jeg vil slutte af med også at give udtryk for min tilfredshed med vedtagelsen af det mundtlige ændringsforslag om en "demokratisk palæstinensisk stat", for ellers risikerer vi, at nationalstaten ikke er den fortaler for frihed, som vi ønsker, at den skal være.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Hr. Rocards betænkning om reformerne i den arabiske verden er lige blevet vedtaget med et stort flertal, og jeg lykønsker ordføreren med den høje kvalitet af og den afbalancerede strategi i hans arbejde.

I denne betænkning foreslås en innovativ EU-strategi i forhold til den arabiske verden på grundlag af et afbalanceret partnerskab, der har til formål at fremme grundlæggende reformer, som vil medføre ændringer i lovgivningen og den afgørende inddragelse af det civile samfund.

I rapporten understreges ligeledes den imødekommende holdning, som visse regimer i dette område af verden har nydt godt af. Samtidig anerkendes indsatsen for at etablere en dialog ved hjælp af de regionale integrationsmekanismer såsom Barcelona-processen.

Endelig lægges der særlig vægt på behovet for, at man i disse lande forlanger værdier såsom tolerance, overholdelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper, hvis man skal sikre stabilitet og fremgang. I betænkningen fremhæves også de tætte forbindelser mellem stigningen i ekstremistbevægelser i det politiske landskab og den økonomiske og sociale virkelighed i disse lande.

Da jeg går ind for denne nye realistiske og afbalancerede strategi, har jeg støttet vedtagelsen af denne betænkning under den endelige afstemning på plenarforsamlingen.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Europa-Parlamentet har i dag taget stilling til, hvordan EU bør handle for at skabe reformer i den arabiske verden. Vi er stærkt imod dette, da denne slags spørgsmål skal løses gennem FN.

I ændringsforslag 20 fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa foreslås det, at EU ikke bør støtte "fundamentalistiske og ekstremistisk nationalistiske" bevægelser. Det er indlysende, men EU skal overhovedet ikke føre udenrigspolitik ved at støtte bevægelser i andre dele af verden. Derfor har vi stemt imod ændringsforslaget.

Endvidere vil ALDE-Gruppen i ændringsforslag 21 have de arabiske lande til at sikre "institutionernes og den politiske magts uafhængighed og adskillelse fra de religiøse myndigheder". EU skal som institution absolut ikke have et syn på et andet lands system.

Da vi ikke mener, at dette er et EU-spørgmål, har vi stemt imod betænkningen i dens helhed ved dagens afstemning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er enig i det overordnede sigte med ordførerens holdning til dette spørgsmål. Det er helt afgørende, at der skabes fred i Mellemøsten, og EU er godt rustet til at påvirke den proces.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hvad dette spørgsmål og denne betænkning angår, finder jeg det berettiget igen at komme med nogle overvejelser, som jeg har fremført ved flere lejligheder.

For at fremme fred, velstand, demokrati og menneskerettigheder i vores nabolande, af hensyn til både EU's direkte interesser og universelle værdier, foreslår jeg et europæisk projekt udformet i samarbejde med vores middelhavsnaboer, der på mellemlang sigt kan skabe et område med fri bevægelighed så tæt på EU's model som muligt, og som de omkringliggende lande, der opfylder kriterierne om demokrati, markedsøkonomi og respekt for menneskerettighederne, altså de centrale københavnskriterier, kan tilslutte sig. Det ville blive et stærkt udbygget partnerskab til gengæld for reformer. En ønskværdig sideeffekt kunne desuden være, at dette partnerskab, der burde have Marokkos, Israels eller Tunesiens interesse, måske også kunne omfatte Tyrkiet, hvis dette land måtte konkludere, at optagelsesprocessen var havnet i en blindgyde.

At have velstående, demokratiske og håbefulde naboer, hvis befolkninger ikke er tvunget til at udvandre, er et godt europæisk projekt, der såmænd ikke engang er særlig nyt.

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Under afstemningen om hr. Rocards betænkning om reformerne i den arabiske verden skulle vi udtale os om ændringsforslag 21, i hvilket de arabiske lande, som endnu ikke har forpligtet sig i højere grad til religionsfrihed eller til enkeltpersoners og lokalsamfunds ret til frit at give udtryk for deres overbevisning og praktisere deres tro, opfordres til at gøre det, og også til at sikre institutioners og den politiske magts uafhængig af og adskillelse fra de religiøse myndigheder.

Der blev derefter stillet et mundtligt ændringsforslag, der havde til formål at udvide denne grundlæggende regel til at omfatte alle demokratier, hvilket jeg fuldt ud støtter. Nogle medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater var imod denne udvidelse. Jeg indtog den holdning, at jeg fuldt ud støtter indholdet af den oprindelige tekst til ændringsforslag 21. Jeg besluttede derfor at stemme for dette ændringsforslag, og det glæder mig, at det er blevet vedtaget med 382 stemmer for, 222 imod og 33 stemmer hverken for eller imod.

Betænkning af Kaczmarek (A6-0146/2007)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Filip Kaczmareks betænkning (A6-0146/2007) om Afrikas Horn: Et regionalt politisk EU-partnerskab til fremme af fred, sikkerhed og udvikling, da jeg finder det meget vigtigt at konsolidere EU's tilstedeværelse i en region, der hærges af tre store konflikter, i Sudan, i Etiopien-Eritrea og i Somalia, og hvor en betydelig del af befolkningen, mere end 22 %, lever under fattigdomsgrænsen.

Partnerskabets fremme af fred, sikkerhed og udvikling vil kun lykkes, hvis der vedtages en regional strategisk tilgang, der inddrager de eksisterende regionale organisationer som Den Afrikanske Union (AU) og Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) samt andre internationale partnere navnlig under FN.

Derudover må det internationale samfund støtte regionen, så den bedre kan modstå klimaændringernes alvorlige følgevirkninger. Selv om Afrika er det kontinent, der udleder færrest drivhusgasser, vil det komme til at lide mest under den globale opvarmning på grund af sin underudvikling og fattigdom.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at de principper, der bør definere tilgangen til den komplicerede situation på Afrikas Horn, må være nøje respekt for folkeretten og FN's charter, fredelig konfliktløsning og afspænding.

Enhver ægte løsning på de problemer, som denne regions folk og lande står over for, må ikke følge eller fremme - heller ikke indirekte - imperialismens dagsorden i regionen. Imperialismen prøver at styrke sine muligheder for indblanding og militær tilstedeværelse, hvilket ses af, at USA netop har oprettet en enhedskommando for Afrika og udbygget nye militærbaser på kontinentet.

I stedet for intervention, fremmed indblanding i konfliktløsningsbestræbelserne og militarisering af kontinentet særlig i denne region, bør den diplomatiske indsats fremmes - dens muligheder er på ingen måde udtømte, som den nylige fredsaftale mellem Sudan og Tchad viser - for at løse de problemer, der ligger til grund for den nuværende alvorlige situation, navnlig den uretfærdige fordeling af adgangen til regionens naturressourcer. Der må også sikres omgående humanitær bistand, en egentlig samarbejdspolitik og udviklingsstøtte.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg støtter hr. Kaczmareks betænkning om EU's strategi for Afrika, som tager sigte på at skabe et regionalt politisk EU-partnerskab til fremme af fred, sikkerhed og udvikling på Afrikas Horn.

Ordføreren har præcist understreget nødvendigheden af løsninger, der kan stabilisere Afrikas Horn, som er splittet af konflikt. Fem ud af syv lande i denne region er i krig med deres naboer. Ordførerens forslag om at udpege en særlig repræsentant for EU til Afrikas Horn fortjener vores støtte. Repræsentanten skal koordinere EU-initiativer i regionen.

Et andet godt initiativ er opfordringen til Rådet og Kommissionen om at indlede en høringsprocedure med de andre aktører, der er involveret i regionen, med det formål at arrangere en fælles konference om sikkerhed i alle landene på Afrikas Horn.

Hr. Kaczmarek understreger, at tilrettelæggelsen af initiativer og regionalt samarbejde kunne bidrage til at løse problemer vedrørende f.eks. flygtningestrømme, grænsekontrol, fødevaresikkerhed, miljø, våbenkontrol, uddannelse og infrastruktur og til at indlede en politisk dialog mellem landene på Afrikas Horn.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Vi stemte for Kaczmarek-betænkningen om Afrikas Horn, og fem af vores ændringsforslag, som tog sigte på at sætte tragedien i Somalia ind i en sammenhæng, blev vedtaget.

Selv om der i betænkningen som helhed udtrykkes store forhåbninger om et politisk partnerskab mellem EU og Afrikas Horn, ønskede vi at understrege, at det er nødvendigt at indkalde til en omfattende konference, der ikke udelukkende fokuserer på sikkerhed, men også på fred og udvikling i alle lande på Afrikas Horn.

Vi ønskede at understrege, at kvinder og børn er dem, der lider mest under konflikter, fordi de tilhører samfundets mest sårbare grupper, og derfor tilføjede vi en vigtig henvisning til FN's resolution om kvinder i konflikter til teksten.

Vi tilføjede også en erklæring om, at der for at udrydde fattigdommen og fremme økonomisk udvikling skal føres en hårdnakket krig mod den frygtelige praksis med skamfering af kvinders kønsorganer.

Endelig stillede vi ændringsforslag om betydningen af retten til selvbestemmelse for den somaliske befolkning og Somaliland, som er den eneste demokratiske enhed i landet, der er splittet af rivalisering mellem klaner og de islamiske domstoles infiltrationsforsøg. Disse domstole ønsker udelukkende at undergrave fredsbestræbelserne i landet.

Betænkning af Maldeikis (A6-0129/2007)

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) I modsætning til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab er det ikke planen, at Euratom's aktiviteter skal ophøre. Selv om Euratom ikke har gennemført alle de planlagte opgaver og aktiviteter vedrørende kernekraft, er disse opgaver blevet fuldført med succes ved at samarbejde med andre internationale institutioner, der beskæftiger sig med kernekraft. Den aktuelle situation på EU's og verdens energimarked og fossile og organiske brændstoffers indflydelse på klimaændringerne gør Euratom endnu mere relevant. 15 EU-stater har kernekraftværker, og kernekraftproduktionen stiger i andre lande i verden. Den påståede manglende sikkerhed ved kernekraft er med de nuværende kontrolmekanismer kun et politisk anliggende. Euratom skal forblive uafhængigt, og det kan opnås ved at give det det fornødne yderligere retsgrundlag. Jeg har stemt imod indkaldelsen af en regeringskonference, fordi den højst sandsynligt bliver resultatløs. Som drøftelserne om kernekraft har vist, er der ingen grund til at udvide Parlamentets beføjelser lige nu.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg finder Europa-Parlamentets beslutning i dag meget positiv, især da Europa-Parlamentet entydigt bekræftede det demokratiske underskud, som har eksisteret i Euratom-traktaten i 50 år, og Europa-Parlamentet med stort flertal også kræver medbestemmelse inden for Euratom-traktatens område. Det er virkelig på tide, at sikkerhedsspørgsmålene ikke kun bliver behandlet i medlemsstaterne, men at sikkerhed og beskyttelse af sundheden bliver et fælles europæisk anliggende. Derfor har delegationen besluttet at støtte disse krav.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har ikke deltaget i afstemningen om denne betænkning. Selv om jeg ikke ønsker at lukke eksisterende kernekraftværker, går jeg ikke ind for, at de udvides voldsomt med alle de sundheds- og miljømæssige problemer, som det indebærer. Det er muligt, at emissionen af CO2 og andre drivhusgasser bliver reduceret, men farerne forbundet med radioaktive udslip sås med al mulig tydelighed i Tjernobyl og den nukleare katastrofe i Uralbjergene, som Roy Medvedev har beskrevet så tydeligt. Jeg er også modstander af Euratom-beslutningernes udemokratiske natur og ressourcespildet i forbindelse med det meningsløse arbejde, som ITER-projektet er. Jeg gik ind for, at det skulle placeres i Japan og ikke i Frankrig, fordi det i så fald ville have været japanerne og ikke europæerne, der spildte penge.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Atomkraft er en særlig form for energi. Den har militær og strategisk betydning, er genstand for strenge begrænsninger med hensyn til miljøet og anlæggenes og befolkningens sikkerhed, og den har en politisk, reel og endog "følelsesmæssig" dimension. Den er ikke i sig selv et svar på de energimæssige udfordringer eller formodede udfordringer i forbindelse med klimaændringer, som EU-medlemsstaterne for tiden står over for, men den er ikke til at komme udenom i mange henseender.

Euratom-traktaten gør nu en vis valgfrihed mulig. De lande, der ønsker det, kan udvikle denne sektor og denne teknologi, hvor Europa er førende. Lande, som ikke ønsker det, kan ikke tvinges til at oprette en nuklear sektor. Endvidere gives der i traktaten mulighed for, at de forskellige parter kan oprette en samarbejdsramme for emner af fælles interesse.

Det er fordi, vi er tilfredse med denne ramme, som den fungerer i dag, at vi stemte imod betænkningen. I betænkningen anbefales det faktisk, at Euratom ændres til et særligt bilag til EØF-traktaten med institutionelle procedurer, som ville berøve medlemsstaterne deres valgfrihed. Endvidere ville denne ændring ske under indflydelse af en Bruxelles-kontrolleret energipolitik, som efter vores mening hverken er relevant eller berettiget. Energipolitik skal være medlemsstaternes ansvar og udelukkende deres ansvar.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kerneenergi nævnes som en af de energikilder, der fører til det laveste CO2-udslip, og som en af de bedste måder til at bekæmpe "klimaændringer" på, mens energibesparelse og -effektivitet tillægges sekundær betydning.

Vi mener imidlertid, at energibesparelse og -effektivitet samt vedvarende energi bør være centrale elementer i enhver energipolitik. Det er på dette område, hvor der først og fremmest bør iværksættes mere offentlig forskning med henblik på at finde ægte alternativenergi, der modsvarer befolkningens behov og de krav, som en bæredygtig udvikling af vores samfund stiller.

Den stigende liberalisering af energisektoren, som EU befordrer, for at imødekomme de store multinationale virksomheders interesser, undergraver befolkningens ret til sikker energi til rimelige priser. Da energisektoren er af strategisk betydning for ethvert lands udvikling, fastholder vi, at den må forblive offentlig, og vender os følgelig imod, at den privatiseres.

Derudover er vi foruroligede over, at der i betænkningen udtrykkes ønske om at fremme kerneenergi, når man ved, hvilke sikkerhedsrisici miljø og mennesker er udsat for fra såvel selve kraftværket og dets reaktorer som det reaktive affalds behandling og transport ved produktion af denne type energi.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder en række vigtige overvejelser, deriblandt særlig at "kernekraft i øjeblikket leverer 32 % af elektriciteten i Den Europæiske Union, og at Kommissionen (…) anså den for en af de vigtigste CO2-frie energikilder i Europa og den tredjebilligste", og at der derfor må drages den konklusion, at EU "bør forsvare sin industrielle og teknologiske førerstilling i lyset af, at andre aktører kraftigt har genoplivet deres nukleare aktiviteter (Rusland, USA), samt fremkomsten af nye aktører på den nukleare scene på verdensplan (Kina og Indien), der vil blive EU's konkurrenter på mellemlang sigt".

Jeg forstår og medgiver, at det er et problematisk valg, der forårsager negative reaktioner i befolkningen, men jeg mener, at kerneenergi ikke bør udelukkes fra vores overvejelser om fremtidens energiforsyning, dels ud fra de økonomiske omkostninger og indvirkningen på miljøet, og dels fordi de teknologiske løsninger i dag indebærer færre risici.

Vi skal efter min opfattelse finde svaret på de aktuelle energiforsyningsudfordringer og de dermed forbundne spørgsmål i spredning af energikilderne og teknologisk innovation.

Betænkning af Wallis (A6-0156/2007)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Da EU også er en union af værdier, som skal værne om menneskerettighederne for det enkelte individ inden for EU, har vi valgt at stemme ja til den aktuelle betænkning.

Vi mener, at der er en rimelig afvejning mellem at angive den etiske politik, som vi mener, en medlemsstat skal føre, og at respektere medlemsstaternes suverænitet.

Vi mener således, at det er Danmarks pligt at tage et medicinsk ansvar for de personer, som på den danske stats ordre udførte arbejde, som kan have givet stråleskader i forbindelse med Thule-ulykken i 1968.

Betænkning af Andria (A6-0090/2007)

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand! Jeg vil tale om regionalpolitik og boligpolitik. Traktaten giver ikke EU nogen specifikke beføjelser på boligområdet. EFRU-forordningen for perioden 2007-2013 åbner imidlertid mulighed for, at boliger er berettigede til midler i visse tilfælde. Stemmemønstret var vigtigt af fire grunde. Den første er den sociale dimension, hvor det anerkendes, at der mangler passende boliger til en rimelig pris i bl.a. Malta. Dernæst er der miljødimensionen, som omfatter den strategiske planlægning af boliger i byer i stedet for den form for tiltag, der for nylig fandt sted i Malta, hvor udbygningsområderne blev udvidet. Miljødimensionen omfatter også energisikkerhed og rimelige priser på vand og elektricitet. Det er også i modsætning til det, der sker i Malta, hvor priserne er tårnhøje. Den fjerde dimension er integration, dvs. en integreret proces, der tager sigte på at forbedre livskvaliteten i modsætning til det, der for øjeblikket sker i Malta i byen Marsaskala, hvor man bygger et genbrugsanlæg.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte for betænkningen om boligpolitik og regionalpolitik. Det er positivt, at betænkningen fremmer boligpolitikkens rolle for at styrke den sociale og territorielle samhørighed. Boligpolitikken er et vigtigt instrument for medlemsstaterne til at modvirke segregation, og retten til en bolig er grundlæggende.

Vi mener, at boligpolitikken er en vigtig del af medlemsstaternes velfærdspolitik. I Sverige er almennyttigt boligbyggeri en socialt motiveret form for virksomhedsaktivitet, og den svenske lovgivning om lejeboliger er udarbejdet for at yde social beskyttelse. EU bør betragte medlemsstaternes boligpolitik som en integreret del af velfærdspolitikken og dermed undtage sådanne politikker fra konkurrenceregler om statsstøtte.

Desuden mener vi, at EU bør definere begrebet sociale boliger bredt nok til også at omfatte den svenske model med almennyttige boliger.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Manglen på passende boliger til en rimelig pris påvirker borgernes liv direkte, idet det begrænser deres mulighed for at blive integreret i samfundet samt deres valg af uddannelse, faglig uddannelse og faglig udvikling.

Efter min mening drejer boligproblemer sig ikke kun om opførelse og fysisk planlægning. De påvirkes også i høj grad af dårlig byplanlægning, hvilket resulterer i kvarterer, som er berørt af miljøødelæggelser, f.eks. luft- og vandforurening, støj, affald og overbefolkning, og af problemer i forbindelse med offentlige tjenester, tilgængelighed og sikkerhed, og som bliver mindre og mindre attraktive og mere og mere forarmede.

Stillet over for problemerne med dårlige boliger er det de lokale myndigheder, som for det meste er i forreste linje. Denne beføjelse tages imidlertid stadig ikke tilstrækkeligt i betragtning på EU-plan. Det lokale niveau og EU-niveauet skal derfor begynde at samarbejde i praksis.

Som fransk medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe er det vigtigt for mig, at alle europæere har god adgang til sociale tjenester, sundhedspleje og uddannelse samt til at drive virksomhed og til offentlig administration. Det er deres ret.

  Den Dover (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative har undladt at stemme under den afsluttende afstemning om Andria-betænkningen.

Vi støtter mange af denne betænknings mål, og vi går især ind for udveksling af bedste praksis i forbindelse med bygning af boliger og deres teknologi med henblik på at forbedre energieffektiviteten.

Vi understreger imidlertid, at boliger og boligpolitik skal være underkastet subsidiaritetsprincippet, og at disse spørgsmål derfor henhører under nationalstaternes kompetenceområde. Det skal de vedblive med.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over medtagelsen af vores forslag om at fremhæve betydningen af socialt boligbyggeri og om, at de hjemløses problemer skal opprioriteres i medlemsstaternes boligpolitik.

Investering i socialt boligbyggeri er afgørende for, at mange mennesker, der ellers ikke har adgang til boligmarkedet og derfor heller ikke kan virkeliggøre retten til en bolig, overhovedet har et sted at bo.

Socialt boligbyggeri er et middel til at bekæmpe boligspekulation, sikre udbygning af sociale faciliteter og fremme bæredygtig byplanlægning. Her kan støtte fra strukturfondene og regionalpolitikken have væsentlig betydning.

Vi beklager derfor, at vores forslag om støtte til boligkooperativer ikke er medtaget. Den model, der søges fremmet i betænkningen, går desværre på offentlig-private partnerskaber, hvor der i stedet burde lægges vægt på den kooperative sektors betydning.

På den anden side er prioriteringen af de hjemløses forhold i boligpolitikken afgørende for at sikre alle borgere en passende bolig og sætte effektivt ind imod denne stadig hyppigere form for social udstødelse.

Hvad angår forslaget om på europæisk plan at opstille kvalitetsindikatorer til definition af begrebet "passende bolig", bør dette ske ud fra "højeste fællenævner".

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg ser det som noget positivt, at Parlamentet er interesseret i det vigtige spørgsmål om boliger i EU. Dette er et første skridt, men vi er langt fra at tage fat på det væsentlige, nemlig at sikre ret til boliger til alle, der lever i EU.

Denne ret skulle bekræftes i chartret om grundlæggende rettigheder, som i det mindste giver medlemsstaterne mulighed for at give støtte til de meget fattige. Dette er et restriktivt syn på retten til en bolig, der burde gøres universel, og som burde gælde for alle. Endvidere indvirker princippet om almen konkurrence på det indre marked negativt på opførelse af socialt boligbyggeri, som er af afgørende betydning i alle europæiske lande.

Jeg er særlig bekymret over, at der sættes spørgsmålstegn ved opkrævningen af boligopsparingsordningen Livret A i Frankrig, som sikrer løbende finansiering af socialt boligbyggeri. Jeg mener derfor, at man med denne betænkning opfordrer til at indlede en ny fase, og at vi fortsat skal sikre, at der i boligpolitikker tages højde for særlige omstændigheder.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning omhandler de vigtigste boligpolitiske spørgsmål. Selv om EU's beføjelser på dette område er begrænsede, bør det skride ind, når det er muligt, f.eks. gennem EFRU, for at sikre, at der tilvejebringes anstændige boligforhold.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I dag har vi i Europa-Parlamentet stemt om en betænkning, som beskriver behovet for boliger til alle af rimelig kvalitet og til en rimelig leje. For mig som liberal er det naturligvis meget vigtigt, at folk har tag over hovedet, men det er et spørgsmål, som skal behandles lokalt eller regionalt og ikke på EU-niveau. Derfor stemmer jeg hverken for eller imod i dag.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Hvis vi virkelig vil gøre livskvaliteten i Europa bæredygtig, er en (social) boligpolitik en vigtig løftestang. Andria-betænkningen om boligpolitik og regionalpolitik placerer med rette temaet på en baggrund af den europæiske sociale model, energipolitikken, beskæftigelse, byudviklinger og det indre marked. Med alle disse områder er der berøringsflader og gnidninger. Dårlig boligpolitik og fattigdom går jo hånd i hånd, og fattigdommen øges stadig. Boligmarkedet har i de seneste år været udsat for store forandringer på grund af efterspørgsel og udbud, men også på grund af sociale og demografiske ændringer i vores samfund. Der er stor mangel på sociale boliger. En bolig er trods alt en grundlæggende rettighed og samtidig et fundamentalt aspekt af regional udvikling, både i byerne og på landet.

Betænkningen henviser udtrykkeligt til det sociale element i boligpolitik, energifattigdom, som ofte er forbundet med det, og beskæftigelsen, som kan skabe solide, miljøvenlige boliger. Den kommer også nærmere ind på behovet for en helhedsløsning og for støtte til lokale myndigheder. Boligpolitik er og bliver en national sag, men forudsætningerne kan dog godt garanteres på europæisk plan. Det er, hvad betænkningen sigter mod, og derfor støtter jeg den fuldt ud.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Andria-betænkningen er vigtig for at få spørgsmålet om boliger ind på den europæiske politiske dagsorden. Eftersom stadig flere mennesker er udelukket fra boligmarkedet, må vi gøre alt for at afhjælpe boligmanglen. Det er grunden til, at dette stigende problem bedst kan tackles ved, at de 27 medlemsstater lærer af hinanden, udveksler bedste praksis og finder fælles løsninger.

Betænkning af Janowski (A6-0096/2007)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Spørgsmålet om regionalpolitik berører Malta direkte. Jeg er af den opfattelse, at hele landet og ikke en del af det bør have status som region, når særlige omstændigheder tilsiger det. Dette bør udelukke, at der tages yderligere hensyn til visse fjerntliggende eller isolerede områder i landet.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er vanskeligt at definere et så vagt begreb som innovation og dets betydning for den økonomiske udvikling.

I denne betænkning præsenteres innovation ligesom i mange af Kommissionens og Rådets tekster som en patentløsning og som en ny vækstmodel, idet man sætter innovation lig med teknologisk udvikling.

Selv om betænkningen indeholder forslag, som vi er enige i, tages der ikke afstand fra eller sættes spørgsmålstegn ved den neoliberale "Lissabon-strategi" om at gøre viden, forskning og uddannelse til en vare. Der slås tværtimod til lyd for (fællesskabs)patenter, koncentration af forskning på såkaldte ekspertisecentre, offentlig-private partnerskaber og sammenfletning af virksomheder med offentlige forskningscentre og universiteter. Der henvises til "det syvende rammeprogram", men der er ingen kritik af dets prioriteter eller de nedskæringer, som det har været udsat for i den nuværende finansieringsramme. Der antydes ønske om privatisering af regional og lokal offentlig transport, og der lægges nok en gang vægt på, at strukturfondene i stadig større udstrækning skal finansiere "Lissabon-strategien".

Vi kan derfor ikke stemme for betænkningen.

Ud fra de forslag, som vi har stillet, vil vi afslutningsvist nævne behovet for at sikre bredbåndsadgang til internettet i regionerne i den yderste periferi, hvilket da også fremgår af betænkningen, om end sekundært i sammenhængen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning kombinerer to af EU's nøgleindsatsområder, nemlig regionalpolitik og innovativ kapacitet. Jeg støtter ordførerens tilgang.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Innovation og fremtidig regionalpolitik er helt afgørende for at gøre EU til den mest dynamiske videnbaserede økonomi inden 2010. Ordførerens bemærkning, hvor han citerede nobelpristageren professor Hunt, om, at der ud af de 20 bedste universiteter kun befinder sig tre i EU, og disse tre befinder sig i Det Forenede Kongerige, beviser nødvendigheden af en mere strategisk tilgang til finansiering af forskning på Europas universiteter. Hvis vi ønsker innovation, må vi have investeringer i Europas videregående uddannelsesinstitutioner.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til EU's innovative kapacitet.

Regionalpolitik bør inden for rammerne af EU's innovative kapacitet kombinere Fællesskabets samhørighed med nødvendigheden af innovationsfremmende foranstaltninger. Men uden specifikke løsninger vil innovation i almindelighed og Lissabon-strategiens ambitiøse udfordringer i særdeleshed kun findes på papiret. Gode eksempler på dette er de enkelte landes held med at gennemføre Lissabon-strategien. Det bør bemærkes, at USA ikke længere er EU's eneste økonomiske rival, og at lande som Kina og Indien også gør sig gældende.

Virkningerne af at indføre innovationsprincippet vil kun være mærkbare efter mange år, og mange af os er måske ikke længere medlemmer af Parlamentet. Andre beslutningstagere høster frugten af en muligvis vellykket politik, og det er grunden til, at beslutninger på dette område bør være langsigtede. Det forventer borgerne af os.

Forslag til beslutning RC-B6-0189/2007

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) På et tidspunkt, hvor arbejdsret drøftes her i Parlamentet, og 13 år efter vedtagelsen af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, er vedtagelsen af denne beslutning en væsentlig forudsætning.

Som fransk medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe er der efter min mening et presserende behov for at gøre en ende på uoverensstemmelserne og modsigelserne mellem de forskellige EU-tekster om information og konsultation af arbejdstagere for at forhindre uærlige virksomheders misbrug.

Hvis ansatte ikke længere skal være gidsler i vilde omstruktureringer, skal de have ret til at få reel indflydelse på beslutningstagningen i virksomheders bestyrelser. Virksomheder skal tvinges til at handle ansvarligt og overholde de gældende direktiver, eller også skal de straffes.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der findes direktiver om arbejdstagernes ret til information og høring og om de europæiske samarbejdsudvalg, der fastsætter, at arbejdstagerne skal have information om navnlig virksomhedens økonomiske og sociale udvikling og ændringer, der kan betyde væsentlige ændringer, hvad angår arbejdets organisering og ansættelseskontrakter. De kolde kendsgerninger viser imidlertid, at disse bestemmelser enten slet ikke overholdes eller ofte, når de overholdes, alligevel ikke sikrer arbejdstagernes rettigheder - til et job f.eks. - i de bestandige udflytninger, omstruktureringer, fusioner og lukninger af virksomheder, der har så alvorlige økonomiske og sociale følger.

Vi har længe fastholdt, at det bør være garanti for, at arbejdstagernes organisationer holdes fuldt informerede og kan gribe afgørende ind i disse processer. Det betyder forbedring af deres rettigheder til information og til egentlig deltagelse i beslutningstagningen, herunder ret til at nedlægge veto, og mulighed for at kunne annullere beslutninger om at lukke virksomheder og suspendere afskedigelser.

Det betyder ligeledes, at Fællesskabets støtte skal gøres betinget af, at virksomhederne foretager investeringer og overholder kontraktlige bestemmelser, der sikrer stabil og varig beskæftigelse, og at flexicurity og liberaliseringer forkastes.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Der må omgående tages skridt til bedre information og høring af arbejdstagere. Det er nødvendigt at revidere og modernisere den gældende lovgivning og sikre, at medlemsstaterne overholder de gældende regler om information og høring. Punktet, hvor Kommissionen bliver mindet om behovet for en sammenhængende erhvervspolitik og om den rolle, som arbejdsmarkedets parter skal spille, bør bemærkes.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) I dag godkendte et stort flertal i Parlamentet et beslutningsforslag, som anbefaler ny lovgivning om information og høring af arbejdstagere. Desværre er det nuværende direktiv ikke engang gennemført i Belgien. Den belgiske regering har i lang tid undladt at gøre dette og blev for øvrigt derfor for nylig dømt af Domstolen. Da Kommissionen i 1999 stillede dette forslag, viste det sig hurtigt, at sagen er politisk følsom. Alligevel er det faktisk nemt. Alle arbejdstagere skal ved hjælp af en passende repræsentation og en egnet institution informeres og høres om deres virksomheds aktiviteter. Dette er både i arbejdstagernes og i selve virksomhedens interesse. De instrumenter, som anvendes for at føre dette økonomiske demokrati og medbestemmelsen ud i livet, kan selvfølgelig være forskellige alt efter virksomhedens størrelse. Det siger sig selv, at vi ikke må skære en SMV over samme kam som et multinationalt selskab. Hvordan dialogen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere præcist skal forløbe, er desuden arbejdsmarkedets parters sag. Også i det beslutningsforslag, som vi i dag har stemt om, får arbejdsmarkedets parter et vigtigt ansvar. Det lægger jeg stor vægt på.

9. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

10. Anmodning om beskyttelse af parlamentarisk immunitet : se protokollen

11. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: : se protokollen

12. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

13. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 12.35)