Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 21. maj 2007 - Strasbourg

17. Det finansielle instrument for miljøet (Life+) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marie Anne Isler Béguin for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det finansielle instrument for miljøet (Life+) (PE-CONS 3611/2007 - C6-0105/2007 - 2004/0218(COD)) (A6-0180/2007).

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE), ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi er ved at nå til vejs ende med et forløb, der har været særdeles langvarigt, og for at afslutte dette forlig om det finansielle instrument for miljøet (Life+) vil jeg gerne allerførst takke mine skyggeordførere, fru Gutiérrez, fru Ries og fru Lienemann. Uden dem tror jeg ikke, det havde været muligt at nå frem til et forlig, for vi skal huske på, at når vi har opnået ganske positive resultater, er det fordi, vi forsvarede en klar holdning fra Europa-Parlamentet, og fordi vi sammen på flere punkter har holdt stand over for både Kommissionen og Rådet.

Jeg skal ligeledes takke Parlamentets tjenestegrene og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Jeg vil også gerne takke Kommissionen og især kommissær Dimas, som jeg ønsker god bedring. Jeg ved, at han ikke kan være her i aften, men jeg takker ham og hans tjenestegrene for at have hjulpet os med at nå frem til dette forlig. Endelig vil jeg gerne takke Rådet, selv om det ikke er repræsenteret her i aften. Jeg synes, vi skal takke ministeren, hr. Gabriel, og Rådets repræsentanter, som har gjort forliget muligt, for jeg husker, at vi på forligsaftenen nogle gange havde indtryk af, at vi stod over for budgetministrene og ikke miljøministrene. Som parlamentsmedlemmer forsvarede vi nemlig et solidt budget til miljøministrene, mens de gav indtryk af, at de egentlig ikke ret gerne ville have det. Til slut vil jeg gerne takke fru Kratsa-Tsagaropoulou, som var formand for Parlamentets delegation til Forligsudvalget, samt formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hr. Ouzký.

Hvis De tillader, vil jeg gerne komme med en lille påmindelse. Vi befinder os i tredjebehandlingsfasen og dermed i forligsfasen. Jeg skal minde om, at arbejdet med denne betænkning om Life+ blev indledt på samme tid som behandlingen af de finansielle overslag, eftersom vi var af den opfattelse, at det ikke var muligt at opstille et budget for Life+, som hører ind under bevillingsrammen for miljø i de kommende syv år, uden for de finansielle overslag. Derfor lagde vi pres på udvalget med ansvar for de finansielle overslag og især på hr. Böge, for vi mente, at miljøbudgettet for de kommende syv år var et indskrumpet budget, og at det skulle forhøjes. Vi ville have det forhøjet, især fordi Kommissionen havde givet udsigt dertil. Ved f.eks. at indlemme forvaltningen af Natura 2000 kunne man have øget budgettet for Life+ med 21 milliarder euro. Vi vidste udmærket godt, at det var helt uhyrligt, og at midlerne ikke tillod det, men vi valgte denne strategi for at vise, at der rent faktisk ikke var nogen specifik budgetpost for Natura 2000 på EU's budget. Det var vores strategi under førstebehandlingen, som blev vedtaget stort set enstemmigt.

I forbindelse med den fælles holdning blev vi godt nok ikke rigtig hørt. Hr. Böge, budgetordfører, var venlig over for os og accepterede at afsætte 100 millioner til Life+. Det er en hån i lyset af de behov, vi har, i lyset af de behov, vi har oplyst vores medborgere om. Kampen mod klimaændringer, kampen mod forringelse af biodiversiteten, saneringen af vores jord, saneringen af vores floder, kampen for at redde vores grundvand osv. Jeg skal stoppe her.

De 100 millioner faldt naturligvis på et tørt sted, for vi tager alt det, vi kan, men til vores store overraskelse - og det er dét, der har gjort os vrede - var 50 millioner ud af de 100 millioner, vi havde fået tildelt, forsvundet. De var gået til det almindelige budget. Det gjorde os meget vrede, men det, der har gjort os allermest vrede, er, at fordelingen med hensyn til budgettets forvaltning slet ikke passede os som Europa-Parlament.

Vi mente og mener stadig, at naturbeskyttelse skal styres på europæisk plan. Det er en politik, som er et positivt element for EU, en positiv politik, som vores medborgere kan identificere sig med. Det var derfor nødvendigt at bevare denne politik som et europæisk anliggende, men Rådets og Kommissionens strategi under andenbehandlingen var at overdrage 80 % af budgettets forvaltning til medlemsstaterne. Vi kunne ikke acceptere denne form for gennationalisering af de europæiske politikker.

Derfor var det vores mål at få Rådet til at acceptere, at forvaltningen af miljøbudgettet skulle være et kommissionsanliggende. Jeg mener, vi har opnået et udpræget godt resultat, for under forliget har Rådet accepteret flere ting, herunder at forvaltningen centraliseres, dvs. udøves på europæisk plan, hvad angår EU's budget, at Kommissionen fordobler sine ressourcer inden for miljøforvaltningsområdet, dvs. at man går fra 1 % til 2 %, at 50 % af budgettet afsættes til biodiversitet og naturbeskyttelse, og endelig at 2007-budgettet kan anvendes i år, og at ngo'erne kan modtage finansielle midler allerede i år.

Jeg mener således, at vi har gjort et rigtig godt stykke arbejde, og endnu en gang vil jeg gerne sige tak til alle, tak til Rådet og tak til Kommissionen for, at vi har kunnet afslutte dette forlig, som går mere i den af Parlamentet foreslåede retning, til fordel for vores medborgere, for vi er her for at repræsentere vores medborgere.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg på vegne af hr. kommissær Dimas udtrykke oprigtig påskønnelse af Parlamentets delegation, der deltog i forligsmødet med Rådet den 27. marts. Jeg vil rette en særlig tak til fru Kratsa-Tsagaropoulou, der stod i spidsen for Parlamentets delegation, samt til ordføreren fru Isler Béguin. Jeg vil afgjort rose ordføreren for hendes udmærkede bidrag under forhandlingerne, ikke mindst for hendes afgørende kompromisforslag om aftenen under forligsmødet, der hjalp os med at få en hurtig aftale i stand om Life+. Jeg er glad for, at vi har kunnet løse de resterende problemer og få et tilfredsstillende resultat i hus.

Som det nu er foreslået, vil Life+ samfinansiere projekter, der vil medvirke til at forbedre Europas miljø. Det vil styrke netværkssamarbejde, kommunikation og miljøforvaltning og hjælpe med til at dele god praksis i hele EU. Mange interessenter venter på den første indkaldelse af forslag under det nye program, som Kommissionen agter at offentliggøre kort efter forordningens ikrafttræden i det tidlige efterår. Kommissionen støtter fuldt ud forligsteksten, og jeg vil opfordre Parlamentet til at give sin tilslutning til det gode resultat, som dets forhandlingsdelegation opnåede.

Jeg vil også takke ordføreren for hendes bemærkninger. Jeg har taget dem til efterretning.

  Cristina Gutiérrez-Cortines, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Processen i forbindelse med Life-programmet, især den sidste del af forligsproceduren, viser, i hvilken grad vi i Europa oplever en række selvmodsigelser, og hvordan der fortsat er brug for Parlamentet som borgernes direkte repræsentant.

Life-projektet har altid været et referenceprojekt, idet mange ngo'er, mange professionelle og mange kommuner har lært, hvori den europæiske politik består, og de har lært at konkurrere og ønsker at tilslutte sig miljøpolitikken takket være Life-programmet.

Enhver landsby, uanset hvor lille den er, føler stolthed, hvis den har fået et Life-projekt, og det samme er tilfældet med konsulentfirmaerne og de embedsmænd, der arbejder med disse projekter, og samfundet selv.

Men i forbindelse med den selvmodsigelse, vi oplever nu, hvor vi på den ene side er "mellemstatslige" og på den anden side ønsker en europæisk forfatning, blev det ved afslutningen af førstebehandlingen besluttet, at midlerne skulle forvaltes af regeringerne med nationale agenturer.

Parlamentet modsatte sig dette, da det mente, at der, netop når noget fungerer optimalt - som det er tilfældet med Life - ikke er behov for at ændre det. Hvis vi allerede har en europæisk merværdi, et image af excellence og kvalitet, hvorfor skal vi så ikke bevare det?

Vi er derfor efter en lang kamp nået frem til, at pengene til dels gives til landene, men at vi fastholder - og vi har opnået, at Kommissionen og efterfølgende Rådet tilslutter sig dette forslag - at Kommissionen har ret til at blive hørt og vurdere alle projekterne, selv om man i første omgang vælger nogle lande. Jeg ønsker, at dette budskab fremgår klart af protokollen: Alle projekter har ret til at blive vurderet af Kommissionen.

Endelig betyder "transnationale projekter", at floderne, det vand, der passerer fra et land til et andet, fuglene og selve luften for første gang har en skueplads på internationalt plan.

  Marie-Noëlle Lienemann, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg skal allerførst takke fru Isler Béguin, som med megen energi, kompetence og talent har arbejdet for, at vi i dag er nået frem til denne meget positive beslutning. Ligeledes tak til de øvrige skyggeordførere, for jeg mener, det er den forenede front mellem alle Parlamentets grupper og Kommissionens forståelse, der har gjort det muligt at nå til vejs ende.

Det politiske signal, som Parlamentet udsender, er klart: Vi vil forsvare miljøpolitikker med budgetter, for selv om det er vigtigt, at Europa opstiller standarder og målsætninger, er det ikke mindre vigtigt, at det frigør finansielle midler, som gør det muligt at handle lokalt, at innovere, at udveksle erfaringer og nye fremgangsmåder.

Det andet budskab er, at vi forsvarer en fællesskabslogik, en europæisk logik, og ikke blot en regeringsbaseret logik. Miljøpolitikkerne er de politikker, der af alle EU's medlemmer opfattes som værende de mest legitime politikker. Det er politikker, der har denne særlige fællesskabsdimension. Det ville have været tåbeligt at gennationalisere LIFE, når vores medborgere forventer en højere grad af integration, og jeg skal ikke her gentage mine kollegers argumenter, som meget fint har understreget, at medlemsstaterne klart stillede forslag, men at den endelige beslutning blev truffet af Kommissionen, og at det efterfølgende var vigtigt at tildele Kommissionen yderligere midler både med henblik på at undersøge sagerne og for at gøre status over innovationerne via kommunikation, udveksling, aktivitetsuger - godt gået! Godt gået med hensyn til fordoblingen af Kommissionens bevillinger! Og godt gået med hensyn til de tværnationale projekter.

Det er ganske vigtigt, at fremgangsmåder forener forskellige lande, som har fælles målsætninger, som nogle gange ikke kan se det bånd, der binder dem sammen f.eks. i forbindelse med biodiversitet, og som i kraft af LIFE kan få anledning til at vise, at deres mobilisering og udveksling af erfaringer går i samme retning.

Endelig vil jeg gerne slutte af med et ønske hr. kommissær. Det er, at Kommissionen, således som den har forpligtet sig til over for ordføreren, rent faktisk gør status over alle de bevillinger, der mobiliseres til Natura 2000, for det er så uhyre vigtigt, at denne kamp for biodiversiteten kan støttes lokalt, idet man i mange tilfælde stadig tvivler på eller ikke altid er bevidst om, hvad der står på spil. Det er i hvert fald godt gået med hensyn til dette forlig, denne endelige aftale. LIFE længe leve!

  Frédérique Ries, for ALDE-Gruppen. - (FR) Fru formand! I dag går min første tak selvfølgelig til vores ordfører, fru Isler Béguin, samt til de øvrige skyggeordførere, fru Lienemann og fru Gutiérrez for De Europæiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, sammen med hvem, vi i de seneste to år - det har de allerede mindet om - utrætteligt har forsøgt at overbevise Kommissionen og især medlemsstaterne om vigtigheden af denne miljøpolitik, der føres og styres fra Bruxelles.

I denne forbindelse skal vi ikke lægge låg på vores glæde i dag. Resultatet af det forlig, De på fremragende vis offentliggjorde den 27. marts, fru formand, er en fantastisk belærende erfaring. I politik har man for vane at sige, at kampe ofte vindes i modgang. Parlamentets delegation for Life+ har bevist, at kampe ligeledes kan vindes i enhed, på tværs af politiske skel, til fordel for borgernes, europæernes, almene interesse.

Anden bemærkning: Jeg konstaterer, at Kommissionen intet har at vinde ved at begrænse sig til at spille en mindre rolle, når traktaterne tildeler den klare kompetencer som inden for det miljøpolitiske område.

Fru Isler Béguin har allerede på fremragende vis resumeret alle de fremskridt, dette forlig indebærer. Det skal jeg ikke komme ind på. Jeg vil lægge vægt på det, der efter min mening er vores mest symbolske fælles sejr. Jeg taler naturligvis om, at vi har fået et afsnit om natur og biodiversitet, som burde dække mindst 50 % af budgetindtægterne, af budgettets driftsressourcer. Det var tvingende nødvendigt at styrke denne finansiering af Natura 2000. Først og fremmest fordi Natura 2000 virker. Fru Gutiérrez nævnte stoltheden hos dem, der nyder godt af denne finansiering. I hovedstadsområdet i Bruxelles, som jeg kender godt, er ikke mindre end 2.333 ha, altså 14 % af området, med den velkendte Soignes-skov og Woluwe-dalen for blot at nævne dem, omfattet af disse beskyttede lokaliteter. På EU-plan er tallene ligeledes meget sigende. Natura 2000, det er over 25.000 lokaliteter, et netværk, der findes i 16 hovedstæder, og som dækker næsten 20 % af landjorden i Europa med 27 medlemsstater.

Dernæst forpligtede EU sig i Göteborg i 2001, hvilket hr. Adamou og flere andre kolleger nævnte under den foregående forhandling, til at sætte en stopper for forringelsen af denne biodiversitet inden 2010. Tre år inden denne frist udløber, er vi langt fra målet, for at sige det mildt.

Budgettet for Life+ kan ganske vist virke uanstændigt, det er uanstændigt. 1,51 % af Unionens årsbudget, dvs. 1.894 milliarder over syv år, men jeg håber fortsat, at EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder når til enighed om, at finansieringen af Natura 2000 skal opretholdes, og så skal man heller ikke komme og sige, at med 308 milliarder euro, dvs. det samlede budget for strukturfondene og samhørighedsfondene, er budgetressourcerne for små til at beskytte naturen. Der er ganske enkelt tale om et prioritets- og troværdighedsspørgsmål over for Europas borgere, hverken mere eller mindre.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Da jeg tager ordet på vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa i forhandlingen om Life+-instrumentet, vil jeg gerne fremhæve følgende emner: For det første er det finansielle instrument for miljøet Life+ (2007-2013) en fortsættelse af de fleste af de programmer, der allerede varetages af Generaldirektoratet for Miljø - f.eks. Life 3-programmet, der støtter bæredygtig udvikling af byer, samt de ikkestatslige organisationers program.

For det andet skal vi glæde os over, at Parlamentet gennem forligsproceduren formåede at overbevise Rådet om, at Kommissionen skal være ansvarlig for den centrale forvaltning af programmet, sådan som den hidtil har været.

For det tredje er det rigtigt også at pointere, at der blev taget hensyn til Parlamentets holdning, og at finansieringen af instrumentets gennemførelse blev øget med 40 millioner euro.

For det fjerde tog Rådet også hensyn til Parlamentets holdning, for så vidt som mindst 50 % af de budgetmæssige ressourcer for Life+ skal bevilges til projekter vedrørende miljøbeskyttelse og biodiversitet.

For det femte blev det også i fællesskab besluttet, at mindst 15 % af budgettet for Life+ skal tildeles grænseoverskridende projekter.

Da de fleste af Europa-Parlamentets centrale ændringsforslag blev accepteret under forligsproceduren, stemmer UEN-Gruppen for denne betænkning. Afslutningsvis vil jeg lykønske ordføreren og alle dem, der bidrog så effektivt til forligsproceduren.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne først takke alle dem, der deltog i forligsproceduren om Life+ og nåede frem til en aftale, som vi finder særdeles god, især fordi det lykkedes Europa-Parlamentet at sikre en betydelig forhøjelse på 40 millioner euro i forhold til Rådets fælles holdning. Det er en win win-situation, ikke mindst for Europas miljø.

Blandt de foranstaltninger, der er støtteberettigede under Life+, vil jeg gerne fremhæve overvågning af skovene, informations- og kommunikationsaktiviteter samt særlig bevidstgørelseskampagner og uddannelse af personale til initiativerne om forebyggelse af skovbrande. Disse foranstaltninger imødekommer også de ønsker, som vi gav udtryk for i Miljøudvalgets betænkning om naturkatastrofer, som jeg var ordfører for.

Et andet vigtigt punkt er garantien for, at mindst 50 % af budgetmidlerne til Life+ skal benyttes til at støtte projekter, der fremmer beskyttelse af natur og biodiversitet. I Rådets fælles holdning var der kun foreslået 40 %, hvilket er klart utilstrækkeligt i forhold til de finansieringskrav, som Natura 2000-netværket og habitatdirektivet stiller.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne takke fru Isler Béguin for betænkningen om det finansielle instrument for miljøet (Life+).

Forligsudvalget vedtog teksten til Europa-Parlamentets og Rådets forordning. Denne forordning er et forsvarligt finansielt instrument, der vil fremme miljøets interesser i EU's medlemsstater. Fonden vil primært blive brugt til at begrænse ændringer som følge af drivhuseffekten som f.eks. tørker og oversvømmelser, der skader skove, natur og biodiversitet.

Direktivet påpeger med rette, at disse midler ikke kan bruges til administrative udgifter, der ikke har direkte forbindelse til gennemførelsen af Life+-aktioner. Europa-Parlamentets overvågning af udgifterne fra Life+-fonden vil sikre, at pengene bruges korrekt på de mest hensigtsmæssige områder. En fortsat overvågning er helt afgørende på grund af de mange forskellige involverede aktioner og de begrænsede midler, der er til rådighed. Gennemførelsen af alle projekterne vil skabe merværdi for EU. Ressourcerne til dette program skal også øges, efterhånden som der skabes gunstige omstændigheder.

Hvis forordningen gennemføres korrekt, tror jeg, at Life+-ressourcerne vil gøre det muligt at gennemføre de planlagte aktioner. Jeg vil også takke alle, der arbejdede så effektivt i Forligsudvalget.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Fru formand! I morgen under den tredje og afsluttende behandling vil vi vedtage forordningen om det finansielle instrument for miljøet (Life+), og jeg vil gerne lykønske fru Isler Béguin med resultatet af forligsproceduren i lovgivningsprocessen som helhed og takke hende for hendes engagement, som var mere end påkrævet på grund af de meget forskellige holdninger gennem hele lovgivningsprocessen.

Life+ har gennemførelse, ajourføring og videreudvikling af Fællesskabets miljøpolitik og miljølovgivning som generelle målsætninger, hvilket kræver penge, og det var netop det springende punkt. De mest ophidsede diskussioner handlede om, hvor mange penge vi har behov for og frem for alt, hvordan de skal forvaltes. Vi har ikke opnået alt det i forligsproceduren, som vi havde forestillet os, men det lykkedes os at opnå en forhøjelse på 40 millioner euro, og vi har også fået igennem, at der bliver bevaret et system med decentral forvaltning, idet medlemsstaterne ønskede at forvalte 80 % af midlerne selv, og vi har opnået, at der også vil være en fælles politik på området i fremtiden.

Under forordningen om Life+ vil kun projekter vedrørende forbilledlig praksis eller demonstrationsprojekter i forbindelse med forvaltningen af Natura 2000-områder blive finansieret. Derfor er det nødvendigt at sikre en passende finansiering til forvaltningen af Natura 2000-netværkene, og det må Kommissionen og medlemsstaterne sørge for.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 22. maj.