Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 21. maj 2007 - Strasbourg

20. Strukturpolitik og samhørighed (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Francisca Pleguezuelos Aguilar for Regionaludviklingsudvalget om strukturpolitikkernes virkninger og konsekvenser for samhørigheden i EU (2006/2181(INI)) (A6-0150/2007).

  Francisca Pleguezuelos Aguilar (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Lad mig begynde med at lykønske Kommissionen med denne initiativbetænknings betimelighed.

Den er betimelig såvel med hensyn til den fjerde forhandling om samhørigheden som med hensyn til den kommende forhandling af revisionen af EU's budget for 2008-2009, eftersom samhørighedspolitikken sandsynligvis bliver EU's største udgiftsområde, et område, hvor vi alle kan konstatere denne politiks merværdi.

Jeg har derfor med denne konsekvensbetænkning forsøgt at samle konsekvenserne i fire store områder: det sociale, økonomiske, territoriale og forvaltningsmæssige område, hvor jeg kommer med en række forslag, der tilstræber forskellige mål.

Først og fremmest ønsker den naturligvis at optimere synergien mellem de forskellige offentlige politikker i EU og medlemsstaterne.

Dernæst har den også til formål at styrke innovationen og samhørighedens territoriale dimension.

Vi ønsker desuden en mere præcis måling, med flere indikatorer, af regionernes konvergens og samhørighedspolitikkens virkninger.

Endelig drejer den sig om en bedre forvaltning og ikke mindst en større synliggørelse af samhørighedspolitikken, idet vi ønsker at tilnærme denne til de europæiske borgere.

I tråd hermed vil jeg gerne fremhæve nogle af de forslag, der er omhandlet i betænkningen. På den ene side behovet for at styrke den administrative kapacitet i forbindelse med gennemførelsesfasen af den nye samhørighedspolitik med oprettelsen af et netværk af anerkendte lærekræfter, der gør det muligt for os at sikre alle uddannelsesaktiviteterne, og ikke mindst at sikre dem på alle niveauer, især på lokalt niveau, hvor der efter min mening er behov for den største indsats.

Med hensyn til at optimere synergierne mellem de forskellige offentlige politikker ønsker man i betænkningen, at Kommissionen udforsker nye måder at kombinere strukturfondene med andre politikker og fællesskabsstøtte på, som gør det muligt at øge konkurrenceevnen, forskningen og innovationen.

Til dette formål foreslås det at anvende og fremme god praksis og måle virkningerne af denne fond, og at Orate bevilges de nødvendige ressourcer og funktioner til at kunne optræde som et reelt observatorium for god praksis.

Derudover tilstræber vi at opnå en territorial balance mellem by- og landområderne, og det foreslås derfor at fremme udveksling af god praksis i netværkene - i territoriale netværk - og at der især gives støtte til økonomiske aktiviteter fjernt fra de store bycentre.

Der skal også arbejdes med polycentrismen, der er et nøgleord for den territoriale dimension, og der skal naturligvis anvendes nye teknologier.

Hvad angår innovationen, der utvivlsomt er med til at gennemføre samhørighedspolitikken, ønsker vi desuden, at Aho-betænkningen bliver vedtaget. Den har til hensigt at afsætte mindst 20 % af strukturfondene til fremme af forskning, udvikling og innovation, og den tilgodeser ikke kun store projekter, men også mindre projekter, især i de mindre gunstigt stillede regioner.

Eftersom det europæiske produktionsapparat for mere end 90 procents vedkommende består af små og mellemstore virksomheder, synes vi, at det er afgørende at give dem adgang til europæisk støtte og til europæiske programmer, især med hensyn til innovation.

Det er derfor, at vi har foreslået teknologiske rådgivere på regionalt og lokalt plan, der i tilknytning til de regionale projekter og netværk utvivlsomt vil være med til at sætte gang i de små og mellemstore virksomheder.

Mine damer og herrer! Jeg er sikker på, at disse og andre foranstaltninger, der foreslås i betænkningen, vil gøre det muligt at øge samhørighedspolitikkens synlighed og dens praktiske resultater for de europæiske borgere.

Lad mig desuden nævne, at jeg, næsten samtidig med de hændelser, der har fundet sted i den seneste tid med hensyn til mulige udflytninger inden for alle produktionssektorerne og i alle landene, herunder mit eget, har stillet tre ændringsforslag til min egen betænkning, der understreger og især gentager de foranstaltninger, der allerede er med i de beslutninger, som Parlamentet har vedtaget om virksomhedsudflytninger og om, hvordan det kan sikres, at virksomheder, der modtager finansiering fra Fællesskabet, ikke kan udflytte deres aktivitet. Og ikke mindst om, at de, hvis de gør det, skal straffes.

Jeg beder Dem om Deres støtte til disse ændringsforslag, fordi jeg mener, at de allerede er blevet drøftet og vedtaget her i Parlamentet.

Endelig vil jeg gerne takke alle de stedfortrædende ordførere og alle de medlemmer, der med deres forslag har beriget denne betænkning, som jeg håber, at De vil støtte.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er mig en fornøjelse at besøge Parlamentet for at udveksle synspunkter om betænkningen af fru Pleguezuelos Aguilar, der er iværksat af Regionaludviklingsudvalget. Min kollega fru Hübner, der undskylder for ikke at kunne være her i dag, har fortalt mig, at det som i tilfældet med de tidligere betænkninger viser, hvor udmærket og effektivt vores samarbejde er.

Jeg er helt enig i, at samhørighedspolitikken er vigtig for at reducere de interne forskelle i EU på den ene side samt for at lukke kløften mellem de europæiske regioner og de verdensledende økonomier på den anden side. Det er sådan, fordi samhørighedspolitikken er baseret på et moderne paradigma om bæredygtig udvikling, der bedst kan beskrives som et betinget tilskud.

For at nyde godt af den politik skal medlemsstaterne udarbejde en mellemsigtet strategi for ressourcernes anvendelse, samfinansiere fællesskabsstøtte fra de nationale budgetter, arbejde i partnerskab på nationalt, regionalt og lokalt plan og overholde EU's love og politikker. Disse betingelser har resulteret i udviklingen af et effektivt forvaltningssystem, der deles på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan - et system med forvaltning på flere niveauer.

Oven i dette - som betænkningen korrekt påpeger - yder samhørighedspolitikken et væsentligt bidrag til de stigende varestrømme på det indre marked med deraf følgende afsmittende virkninger uden for de regioner og lande, hvori politikken gennemføres. Vi må imidlertid alle indrømme, at effekten af vores politik sandsynligvis ikke i tilstrækkelig grad er blevet målt, forklaret eller værdsat.

Samhørighed skal helt klart vurderes på baggrund af flere dimensioner, og den skal ikke kun begrænses til BNP, da det på kort og mellemlang sigt ikke afspejler mange vigtige aspekter af den europæiske samhørighedspolitiks effekt. Derfor vil den fjerde situationsrapport om samhørighed gennemføre en grundig analyse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU ved hjælp af en lang række indikatorer.

En af nøglerne til dens succes ligger bestemt i det faktum, at samhørighedspolitikken er en integreret og fuldt udviklet politik. Den er ikke en samling sektorspecifikke fremgangsmåder men en politik, der integrerer forskellige politikker i udviklingsstrategiens altoverskyggende sammenhæng. Derfor kan den levere konkrete skræddersyede løsninger til de enkelte europæiske regioner eller områder. Samtidig er det en ny politik, der er meget afhængig af koordinering og synergier med andre EU-politikker og nationale politikker.

Det fører mig frem til forbindelsen mellem strategien for vækst og job og samhørighedspolitikken. Allerede i år vil de enkelte medlemsstater anføre, hvordan samhørighedspolitikken bidrager til gennemførelsen af det nationale reformprogram. Ligeledes vil Kommissionen i sin årlige situationsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde opsummere fremskridtene hen imod en opfyldelse af EU's prioriteter om at fremme konkurrenceevnen og skabe job inklusive opfyldelsen af målene i de integrerede retningslinjer for vækst og job for 2005-2008. Vi har også introduceret en øremærketilgang, der sikrer os, at langt størstedelen af de politiske ressourcer investeres i foranstaltninger, der fremmer Lissabon-målene.

Som De ved, er programmeringsfasen endnu ikke færdig. Ifølge de tilgængelige data kan vi imidlertid allerede fastslå, at styrkelsen af samhørighedspolitikkens strategiske tilgang og dens fokusering på dagsordenen for beskæftigelse har været en succes. Faktisk vil der blive investeret omkring 200 milliarder euro i Lissabon-prioriteterne mellem 2007 og 2013. Hvis vi hertil lægger samfinansiering og private ressourcer, der fremmes af samhørighedspolitikinterventioner, kan dette tal meget vel blive fordoblet, og vi skal sammenligne det med 150 milliarder i perioden fra 2000 til 2006.

Desuden har vi i den nye periode fra 2007 til 2013 styrket koordinationsmekanismerne i Kommissionen både med hensyn til programmeringsdokumenterne og i den daglige drift. I dag blev forberedelserne til programmeringsperioden 2007-2013 et mødested mellem de forskellige EU-prioriteringer. Tag f.eks. innovation, forskning og udvikling. På EU-plan er der skabt nye synergier mellem samhørighedspolitik, det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og konkurrenceevne- og innovationsprogrammet. De sidste to programmer vil tage større hensyn til de særlige træk i de regioner, der sakker agterud. Samhørighedspolitikken vil til gengæld øge sit bidrag til finansieringen af aktiviteter vedrørende forskning, udvikling og innovation i betydelig grad.

Afdelingerne under Generaldirektoratet for Regionalpolitik samarbejder med hr. Potočniks afdelinger om en meddelelse for at levere oplysninger og rådgivning om, hvordan man kombinerer ressourcerne fra samhørighedspolitikken og FTU-politikken for at øge deres respektive effektivitet. Meddelelsen skal vedtages i juli.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (FR) Hr. formand! Tak for at De har givet mig ordet i min egenskab af ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. Budgetudvalget har med enstemmighed vedtaget en holdning om strukturpolitikkernes virkninger og konsekvenser for samhørigheden i EU.

Det er ikke nødvendigt her at komme med en udførlig forklaring af, at disse politikker er et klart udtryk for det europæiske folks solidaritet. Men selv om det er en kendsgerning, at de i kraft af en løftestangseffekt bidrager til gradvist at udligne de europæiske borgeres livskvalitet, har vi konstateret en mangel på fælles indikatorer, som gør det muligt at måle deres reelle virkning. Parlamentet, og jeg skal minde om, at det er den ene del af budgetmyndigheden, skal have rådighed over sådanne indikatorer, der er fælles for samtlige medlemsstater, med henblik på at optimere anvendelsen af fællesskabsbudgettets ressourcer samt for at forbedre kontrollen med budgettets gennemførelse.

Derfor vil jeg gerne endnu en gang understrege nødvendigheden af at oprette et nyt fælles måleinstrument for alle medlemsstaterne, som er vægtet med de forskellige indikatorer. Disse indikatorer skal tage højde for både den økonomiske vækst, selvfølgelig, arbejdsløsheden, udbygningsgraden og aktivitetsniveauet inden for forskning og innovation, men også for aspekter vedrørende livskvaliteten, herunder den forventede levetid, fødselstallet og vores medborgeres lønniveau. På den måde kan man virkelig forbedre løftestangseffekten og forhøje velstanden for alle europæere.

  Ambroise Guellec, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil jeg allerførst gerne takke for denne betænkning af meget høj kvalitet fra vores kollega, fru Pleguezuelos. Jeg skal også sige, at det har været os en fornøjelse at arbejde sammen om udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg synes, at ordføreren har sagt det væsentligste, ligesom fru Griesbeck, hvis udtalelser jeg er ganske enig i. Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på fire punkter.

For det første skal vi ganske rigtigt kunne evaluere situationen korrekt, og til det formål virker de netop omtalte indikatorer afgørende. For øjeblikket har vi kun BNP, og det er virkelig utilstrækkeligt.

For det andet skal vi også tage højde for de nye territoriale udfordringer, vi vil komme til at stå over for, som vi allerede står over for. Jeg tænker her på befolkningens aldring, energispørgsmålet, klimaændringerne samt på landbrugspolitikken, som ubestrideligt har indflydelse på samhørighedspolitikken.

For det tredje udgør Unionens strukturpolitikker meget snart Unionens største budget. Derfor er det ekstremt vigtigt, at tilgangen integreres med de øvrige EU-politikker, men også med de politikker, der føres i de enkelte medlemsstater.

Hvad angår det fjerde punkt, hr. kommissær, tror jeg, der skal indledes alvorlige drøftelser. Det drejer sig om strukturpolitikken og Lissabon-strategien. Selvfølgelig skal strukturpolitikken medvirke til Lissabon-strategiens konkretisering og succes, men vi skal passe på at bevare ligevægten i forbindelse med udviklingen af territorierne. For mig er det helt indlysende, at Lissabon-strategien i sig selv ikke er en ligevægtsfaktor. Det tror jeg, vi skal være meget opmærksomme på. Vi får om meget kort tid lejlighed til igen at drøfte dette emne, når Parlamentet får overdraget den fjerde samhørighedsrapport, og når vi skal arbejde videre med dette emne for at finde ud af, hvordan denne politik skal udvikles i fremtiden.

  Constanze Angela Krehl, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren for hendes meget engagerede arbejde med den gode betænkning, hun har fremlagt.

Ligesom de mange andre betænkninger, vi behandler i Regionaludviklingsudvalget for øjeblikket, så udgør denne en af komponenterne i den fremtidige struktur- og samhørighedspolitik. Fremtidig vil sige, at det vil blive evalueret som led i midtvejsevalueringen 2009, og i 2014 vil vi skulle starte på at udforme den samhørighedspolitik, som vi forbereder i dag.

Jeg er fru Pleguezuelos Aguilar meget taknemmelig for at have bragt tre vigtige punkter ind i debatten igen og styrket dem. En af udfordringerne i det 21. århundrede er uden tvivl EU's konkurrenceevne som helhed, og som ordføreren med rette understreger, er udviklingen af forskning og teknologi et vigtigt element her, som naturligvis også skal være grundlaget for udvikling inden for samhørighedspolitikken, ikke mindst i mindre udviklede regioner.

Det territoriale samarbejde er et andet punkt, vi må fokusere endnu mere på i vores politik, nu hvor EU har 27 medlemsstater, for bycentrene og deres relation til landdistrikterne frembyder en udfordring, som vi må forholde os mere intenst til i de kommende år.

Det tredje problem, som fru Pleguezuelos Aguilar bragte på bane - og som jeg fuldt ud støtter hende i - er, at vi må gøre langt mere for regionerne end hidtil, som er ramt af afvandring og som unge mennesker flytter væk fra, fordi de ikke ser perspektiver for sig her længere. Hele den demografiske udvikling i alle EU's medlemsstater frembyder en helt ny udfordring for samhørighedspolitikken, og ordføreren behandler med rette indvandring som et problem.

Lad mig komme med en personlig bemærkning til min gode ven Paca her til sidst. Det glæder mig, at du kan være til stede her igen i dag og deltage i debatten om din betænkning. Jeg taler på hele vores gruppes vegne, når jeg ønsker dig masser af kraft og energi til de kommende dage og den kommende uge, så du kan vende tilbage ved godt helbred og med fornyet styrke og fortsætte arbejdet her i Parlamentet.

  Mojca Drčar Murko, for ALDE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Den koordinerede indsats på det strukturpolitiske område bliver en udfordrende administrativ prøve for de lande, der kom med i EU i 2004 og derefter. Det er i alles interesse, at denne indsats gennemføres så glidningsløst som muligt.

Hvis vi ved budgetperiodens slutning skal tale om den integrerede europæiske strukturpolitiks succes, er vi nødt til at fremme kommunikationen blandt de forskellige parter både på nationalt og regionalt plan, støtte udvekslingen af erfaringer og opmuntre folk til at lære af gode eksempler. Ordføreren foreslår indikatorer, der vil tjene til at sammenligne individuelle foranstaltninger med hinanden. Vores politiske gruppe mener også, at bevillingerne fra strukturfondene til innovation vil afgøre fuldførelsen af udviklingsmålene for hele EU.

En orientering mod vedvarende energikilder er et område, hvor de nationale udviklingsinteresser er flettet sammen med Fællesskabets mål. Endvidere kræver en bæredygtig udvikling af byer en koordineret tænkning vedrørende brugen af forskellige strukturpolitiske værktøjer, da det berører en række mål fra boliger til beskæftigelse og affaldshåndtering som et særligt aspekt af holdningen til naturressourcer.

Vi er enige med ordføreren om, at indikatorerne for at måle fremskridt skal være af en sådan art, at de tilskynder dem, der gennemfører strukturpolitikkerne, til at søge efter synergier på forskellige områder. Fremme af konkurrenceevne - specielt i kategorien af små virksomheder - er en af disse mulige synergieffekter, der nøje skal overvåges og analyseres.

Til slut vil jeg gerne takke ordføreren fru Pleguezuelos for hendes vellykkede arbejde.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Regionaludviklingsudvalget stillede for nylig et par vigtige initiativbetænkninger. I dag skal vi drøfte det dokument, der er udarbejdet af fru Pleguezuelos Aguilar. Jeg vil gerne benytte lejligheden til offentligt at takke hende for indsatsen.

Vi har allerede talt meget om samhørighed i vores fællesskab. I alt væsentligt betyder samhørighed en udjævning af forskellene mellem de rigeste og de fattigste regioner. Gennemførelsen af denne politik er altid kædet sammen med solidaritet i EU. Det må man ikke glemme, idet man også skal huske på, at der under de nuværende finansielle overslag bevilges 310 milliarder euro til regionalpolitik. Det svarer til næsten 36 % af EU's udgifter. Det er skatteborgernes penge, og de skal anvendes så fornuftigt som muligt.

Det er derfor værd at understrege det fornuftige i at skabe en integreret strukturpolitik, der kæder virkningerne af foranstaltninger foretaget inden for rammerne af strukturfondene og samhørighedsfonden sammen med andre områder af EU's politik. I sin tale i Europa-Parlamentet nævnte kommissæren videnskabelig forskning og det syvende rammeprogram. Vi skal sikre et fuldt samarbejde mellem EU's institutioner, medlemsstaterne og de regionale myndigheder. Det omfatter en anerkendelse af de enkelte regioners særlige omstændigheder og hensyntagen til både økonomisk tilbagestående områder samt områder med vanskelige geografiske eller sociale betingelser.

Det handler ikke om at give lige andele til alle men om at fremme lige muligheder for alle, specielt vedrørende adgang til uddannelse, sundhedspleje og miljøbeskyttelse. En sådan lighed skal også gælde for de handicappede.

Det er værd at understrege gennemførelsen af en harmoniseret udvikling af byområder, hvor omkring 80 % af EU's indbyggere lever. Det er også nødvendigt med en hensigtsmæssig indsats i landområderne for at sikre, at levevilkårene her ikke er meget anderledes end levevilkårene i byerne.

Europa-Parlamentets medlemmer skal også huske på behovet for at tage hensyn til spørgsmål vedrørende familien og familiepolitikken i det bredere EU-handlingsprogram.

Det glæder mig, at vi anerkender det interregionale og grænseoverskridende samarbejdes dyder. Der er behov for en udjævningspolitik baseret på solidaritet sammen med en bæredygtig udviklingspolitik, der også er baseret på solidaritet.

Vi har også et praktisk spørgsmål at stille. Hvad er den bedste indikator til vurdering af samhørighed? Er det rigtigt ikke udelukkende at begrænse os til BNP pr. indbygger?

Jeg er overbevist om, at denne betænkning vil gøre langt mere end blot at stimulere en interessant forhandling. Den vil også gøre det muligt at trække på de hidtidige erfaringer samt på den bedste praksis vedrørende Europas faktiske økonomiske, sociale, territoriale og kulturelle samhørighed. Det fortjener vi.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! På baggrund af de initiativbetænkninger, som Parlamentet har udarbejdet om fremtiden for EU's strukturpolitik forud for en fjerde rapport om samhørighed og forhandlingen om Fællesskabets budget for 2008-2009, har vi jævnligt givet udtryk for det synspunkt, at det må være regionaludviklingspolitikkens primære mål at virke som det vigtigste redskab til effektivt at mindske de regionale forskelle og sikre reel konvergens mellem medlemsstaterne gennem økonomisk vækst og beskæftigelse.

Fællesskabsbudgettets omfordelingskarakter må derfor sikres og styrkes, og bevillingerne til samhørighed øges og ikke underordnes andre mål, f.eks. de i Lissabon-strategien opstillede.

Vi modsætter os følgelig ethvert forsøg på at gøre tildeling af midler under den fremtidige samhørighedspolitik betinget af, at medlemsstaterne gennemfører politikker, der fremmer såkaldt gunstig vækst, som denne betænkning sigter på. Vi er derfor også imod, at tildeling af midler under samhørighedspolitikken bestemmes af fællesskabsfastsatte produktivitetskriterier som yderligere et redskab til at udøve pres over for medlemsstaterne, hvad angår udformningen af deres økonomi- og socialpolitik. Det betyder nemlig, at de økonomisk mindre udviklede lande straffes dobbelt.

  Jan Olbrycht (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne lykønske fru Pleguezuelos Aguilar med denne betænkning, der omhandler det vigtige spørgsmål om strukturpolitikkernes effektivitet.

EU's samhørighedspolitik trækker på strukturpolitikker og er et permanent og vedvarende element af EU's politikker, selv om dens indhold og metoder ænder sig over tid. Det er værd at understrege, at Lissabon-strategien blot er en midlertidig overgangspolitik. Samhørighedspolitikken er derimod en permanent og vedvarende EU-politik.

Samhørighedspolitikken er effektiv, når den når sine mål og øger den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Dens effektivitet afhænger af adskillige faktorer.

For det første er det vigtigt at sikre komplementariteten hos de enkelte EU-politikker, både fællesskabspolitikker og nationale politikker, der er koordineret på EU-plan.

For det andet skal samhørighedspolitikken tilpasses EU's aktuelle udviklingsudfordringer som f.eks. at reducere uoverensstemmelserne mellem regioner vedrørende udviklingen af en videnbaseret økonomi og innovationsraten.

For det tredje skal alle typer af offentlige myndigheder støtte gennemførelsen af samhørighedspolitikken. Fru Pleguezuelos Aguilar skal derfor have ros for sine mange henvisninger til nationale, regionale og lokale myndigheder. Forvaltning på flere niveauer er en ufravigelig betingelse for en effektiv samhørighedspolitik.

Forhandlingen om denne betænkning er sammenfaldende med Kommissionens præsentation af den fjerde situationsrapport om samhørighed, og den er en nyttig politisk anbefaling til dataanalysen i rapporten og til udvikling af konklusioner på baggrund af analyserne deri.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne sætte fokus på følgende emner vedrørende den nye samhørighedspolitik.

For det første er samhørighedspolitikken i den igangværende programmeringsperiode særlig vigtig for de nye medlemsstater, fordi de fleste af ressourcerne fra strukturfondene tildeles disse lande.

For det andet har de nye medlemsstater opstillet ambitiøse mål i deres udviklingsstrategier. F.eks. har Polen som en af sine målsætninger i de nationale strategiske referencerammer at øge beskæftigelsen fra de nuværende 50 % til 60 %.

For det tredje er det vigtigt at gennemføre samhørighedens territoriale dimension og først og fremmest stræbe efter at mindske skævheden vedrørende udviklingen af land- og byområder.

For det fjerde er der behov for nye indikatorer til vurdering af effekten af samhørighedspolitikken. BNP pr. indbygger alene gør det ikke. Ofte ligger BNP-niveauet i et bestemt område tæt på EU's gennemsnit, selv om mange dele af det samme område er betydeligt underudviklede. Det gælder f.eks. for Mazovia i Polen, hvor jeg kommer fra.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg takke Europa-Parlamentet for denne forhandling og medlemmerne for deres kommentarer.

Her har jeg to bemærkninger. For det første er det sandt, at samhørighedspolitikken fungerer, men vi har fortsat brug for større synlighed og mere viden om dens effekt. Vi har allerede styrket vores kommunikationsstrategi for at øge interventionernes synlighed. Kommissionen regner også med europaparlamentsmedlemmernes hjælp til denne kommunikationsindsats på nationalt og regionalt plan, og Kommissionen er åben for alle nye idéer fra Deres side.

For det andet medfører globaliseringen nye udfordringer men også nye muligheder. Samhørighedspolitikken skal derfor kunne håndtere førstnævnte og udnytte sidstnævnte. Vi skal sørge for, at vores arbejdsstyrke kan tilpasse sig nye udfordringer, så der kan gennemføres en økonomisk omstrukturering som en fortsat glidende proces uden akkumulerede negative effekter i tid og rum.

Endvidere skal vi sørge for, at tilgangen til regionernes konkurrenceevne tager behørigt hensyn til emner såsom befolkningens aldring, migrationsstrømme, klimaændringer, energi og øget handelskonkurrence. Vi skal imidlertid ikke være alt for pessimistiske. Der er mange regioner i EU, der befinder sig blandt de mest konkurrencedygtige og innovative regioner i verden, og som nyder godt af globaliseringen. Det er tilvejebragt gennem investering i nye færdigheder, opdyrkelse eller tiltrækning af nye talentmasser og fremme af netværk og grupper.

Det er ved at bygge videre på disse succeshistorier og udviklingsstrategier, at EU kan mobilisere hele sit potentiale og styre økonomien ind på en bæredygtig bane med høj vækst.

Med hensyn til betydningen af forskning og udvikling vil jeg gerne understrege, at rammeprogrammet for forskning og udvikling har udviklet sig over tiden, og at det nu omfatter specifikke foranstaltninger til fordel for regionerne og i særdeleshed dem med den svageste forsknings- og udviklingsmæssige kapacitet. Man har også erkendt vigtigheden af en integreret EU-tilgang til innovation, hvor man har mobiliseret en blanding af instrumenter fra forskning og udvikling til samhørighedspolitik. Samhørighedspolitikken har på den anden side øget sine investeringer i innovation, forskning og udvikling ganske betydeligt til næsten 50 milliarder euro i 2007-2013 for at gøre det muligt for alle EU's regioner at have tilstrækkelig kapacitet til at få adgang til rammeprogrammet på en konkurrencemæssig måde.

Med hensyn til spørgsmålet om nye indikatorer vil jeg understrege, at rammerne af samhørighedspolitikken blev fastsat for 2007-2013. Den 7. juni 2007 præsenterer fru kommissær Hübner den fjerde samhørighedsrapport i Parlamentets Regionaludviklingsudvalg.

Til slut vil jeg forsikre Dem om, at jeg har taget Deres forslag, idéer og bekymringer ad notam, og at de vil blive videregivet til fru kommissær Hübner, der bestemt vil give dem sin udelte opmærksomhed.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 22. maj.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Samhørighedspolitikken, som bliver den største post på EU's budget, skal samordne strukturfondenes interventioner bedre med de øvrige fællesskabspolitikker med henblik på at forbedre synergien og fremme konkurrenceevnen samt forsknings- og innovationsaktiviteten i vores regioner.

De strukturpolitikker, der føres i de yderste randområder, ville have en endnu større virkning, hvis Unionen udviste større fleksibilitet og accepterede at fralægge sig visse fællesskabsdogmer, når dette er nødvendigt, og respekterede de særlige forhold i de yderste randområder, hvor territorierne er små, ligger langt væk fra det indre marked og jævnligt udsættes for naturkatastrofer.

En analyse af strukturfondenes multiplikationseffekt med hensyn til tiltrækningen af private investeringer skal gøre det muligt at styrke samarbejdet mellem det offentlige og det private til fordel for en bæredygtig, polycentrisk og afbalanceret udvikling af Unionens territorium.

På samme måde skal Unionens strukturpolitik fungere som katalysator for at fremme initiativrigdommen og udvikle ekspertisepoler i de yderste randområder ved at støtte sig på de sektorer, der udnytter deres aktiver og knowhow, herunder affaldshåndtering, vedvarende energikilder, mobilitet for studerende, forskning inden for klimaområdet og krisestyring.