Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 21. maj 2007 - Strasbourg

21. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Danmark og Grønland (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Joop Post for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (KOM(2006)0804 - C6-0506/2006 - 2006/0262(CNS)) (A6-0161/2007).

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg takke hr. Maat, der startede arbejdet med dette emne, samt ordføreren hr. Post for deres udmærkede arbejde.

Som De ved, indledte Kommissionen den 2. juni 2006 på vegne af Fællesskabet og Grønland en ny fiskeripartnerskabsaftale efter tre års lange og komplekse forhandlinger. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2007 og gælder i seks år. For tiden gælder en foreløbig anvendelse af aftalen gennem en rådsafgørelse, der blev vedtaget den 21. december 2006.

Inden jeg kommer med en kort præsentation af den nye fiskeripartnerskabsaftale med Grønland, vil jeg gerne skitsere nogle få ting vedrørende den forrige aftale, der stammede fra 1985, hvor Grønland forlod Fællesskabet. Kort efter den fjerde protokols ikrafttræden den 1. januar 2001 kritiserede Revisionsretten og Parlamentet kraftigt protokollerne under den grønlandske fiskeriaftale for at medtage "papirfisk", for ikke at medtage redernes betaling og for manglende gennemsigtighed. Følgelig understregede Kommissionen behovet for en justering under midtvejsevalueringen af den fjerde protokol for at foretage en klarere sondring mellem værdien for fisk og støtten til udviklingen af Grønlands fiskerisektor. Revisionen af den fjerde protokol førte til en opdeling af midlerne, hvor 25 % af den finansielle modydelse var øremærket til budgetstøtte til fiskerisektoren. "Papirfiskene" blev fjernet, rigtige fiskekvoter og licenser blev indført, og bestemmelser om en årlig videnskabelig undersøgelse af kvoterne blev indføjet. Disse vigtige ændringer blev også indarbejdet i den nye aftale. På denne baggrund har Kommissionen under forhandlingerne om den nye aftale insisteret på at få indført kvoter for virkelige fisk og eliminere "papirfisk", på at bevare og tilmed øge redernes betaling og på at få et klart sektorspecifikt politikprogram for fiskerisektoren, der skal støttes af Fællesskabet.

Et andet resultat af midtvejsevalueringen var Rådets konklusioner fra februar 2003, hvori Rådet fastslog, at et fremtidigt samarbejde mellem Fællesskabet og Grønland ville hvile på en tosøjletilgang med en bredere samarbejdsaftale på andre områder end fiskeri samt en fiskeriaftale. Den bredere aftale består af en beslutning fra Rådet inklusive en fælles erklæring, og den vil give op til 25 millioner euro årligt til Grønland på basis af samarbejde på andre områder end fiskeri. Man kan derfor konkludere, at den foreløbige godkendelse af fiskeripartnerskabsaftalen ikke kun repræsenterer en afslutning af det seneste års forhandlinger men også afslutningen på det, der blev foreløbigt godkendt tilbage i 2003 med midtvejsevalueringen af den fjerde fiskeriprotokol og Rådets konklusioner fra februar 2003.

Jeg vil gerne skitsere følgende med hensyn til den nye aftale. Den finansielle modydelse under den forrige protokol var på 42,8 millioner euro årligt, hvilket gjorde den til en af de største bilaterale fiskeriaftaler. Værdien af den nye protokol er faldet betydeligt i lyset af ændringerne i fællesskabskvoterne. Nogle er faldet på grund af bestandenes dårlige tilstand, den grønlandske fiskerisektors behov og Fællesskabets udnyttelsesgrad, mens andre er steget på grund af bestandenes gode tilstand og på baggrund af fællesskabsindustriens behov. Som følge af disse ændringer i kvoterne er Fællesskabets modydelser nu på 15,85 millioner euro årligt. Dette beløb inkluderer et specifikt beløb på 3,26 millioner euro, der skal bruges til et flerårigt fiskeripolitikprogram i Grønland. Ud over dette bidrag forventes der også en betaling fra rederne på to millioner euro i form af licenser.

Med hensyn til Parlamentets ændringsforslag vil jeg gerne pointere, at Kommissionen fuldt ud deler Parlamentets bekymring vedrørende de enkelte ændringsforslag. Med hensyn til ændringsforslag 1-3 mener vi imidlertid, at de allerede er omfattet af selve protokollen, og at de derfor er overflødige. Endvidere vil jeg med hensyn til ændringsforslag 4 og 6 om indberetningskrav til Parlamentet gerne pointere, at Kommissionen allerede videregiver sådanne oplysninger i overensstemmelse med den nuværende interinstitutionelle aftale. Endvidere skal det med hensyn til ændringsforslag 5 om medlemsstaternes opfyldelse af indberetningskravene understreges, at Kommissionen allerede undersøger, om fangstrapporteringen respekteres. Endvidere står der i bilaget og appendikset til protokollen, at fartøjerne skal overholde indberetningskravene for det foregående fangstår for at få en licens. På dette grundlag er ændringsforslaget således ikke nødvendigt.

Endelig vil jeg gerne med hensyn til ændringsforslag 7 gøre det klart, at Kommissionen i lyset af den tidligere kritik fra både Revisionsretten og Europa-Parlamentet selv af Kommissionens økonomiske forvaltning af de eksterne fiskeriaftaler finder det vanskeligt at forstå dette ændringsforslag, der i alt væsentligt ikke er anderledes end mekanismen under den ændrede fjerde protokol, og at det ikke gør det muligt for Kommissionen at forvalte de underudnyttede fiskerimuligheder bedst muligt. I lyset af sit finansielle ansvar kan Kommissionen derfor ikke acceptere dette ændringsforslag.

Afslutningsvis vil jeg takke Parlamentet og i særdeleshed medlemmerne af Fiskeriudvalget og ordføreren for deres konstruktive engagement i denne vigtige kamp.

  Joop Post (PPE-DE), ordfører. - (NL) Hr. formand! Jeg tror ikke, jeg har brug for fem minutter. Hvad kommissæren sagde i sin indledning, er tydeligt. Betænkningen, som for en betydelig del er skrevet af min forgænger Albert Jan Maat, omhandler især formålet med fiskeripolitikken i al almindelighed. Det er jo bæredygtigt fiskeri, og selv om ordet "bæredygtigt" er tydeligt, fremgår betydningen af det også klart af det, som hr. Borg for lidt siden sagde, og af det, der står i aftalen og i protokollen.

Hovedformålet med partnerskabsaftalen med Grønland er at forstærke forbindelserne mellem Unionen og Grønland. Samarbejdet på grundlag af gensidig tillid er nu mere nødvendigt end nogensinde. Vi har jo alle længe vidst, at fiskeriet i de kommende år står over for gennemgribende forandringer. Eftersom fiskebestandene formindskes og bevæger sig - især på grund af havets opvarmning, tænk blot på torsk - men også fordi fangstkvoterne nedsættes, er fiskerisektoren nødt til at operere anderledes. Det er også gjort klart over for sektoren, som selv har indset det og i stigende grad træffer foranstaltninger.

For mange fiskere er det en gennemgribende ændring i udøvelsen af deres erhverv. Denne nye måde at udøve deres erhverv på, skal i fremtiden i sidste instans - på længere sigt - føre til en forbedring af fiskeriudbyttet, med andre ord bæredygtigt fiskeri, hvor fangsterne i havet er i balance med produktionen, og hvor fiskeriet desuden har en så ringe effekt som muligt på havmiljøet.

Der står i betænkningen, at fiskere i højere grad skal forvalte havet i stedet for kun at jage efter fiskerizoner og fiskebestande. Derfor er det nødvendigt at samarbejde, ikke blot indbyrdes, dvs. mellem medlemsstater, men også med partnere som Grønland, især for på længere sigt at skabe forbedringer i produktionskæden.

Som ordfører konkluderer jeg, at Kommissionen, og i særdeleshed kommissæren, er engageret i dette, og jeg konstaterer, at Fiskeriudvalget er nået frem til samme konklusion.

Jeg takker mine kolleger for deres konstruktive bidrag og anbefaler helhjertet betænkningen, som Albert Jan Maat i sin tid forberedte, inden jeg overtog den.

Det var mit bidrag, og jeg håber, at betænkningen bliver vedtaget på det næste plenarmøde.

  Helga Trüpel (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det glæder også mig, at der skal være klare regler for de to søjler, nemlig fiskeriaftalen med Grønland og den bredere samarbejdsaftale. På Budgetudvalgets vegne vil jeg gerne slå fast, at det for os naturligvis handler om, hvorvidt de europæiske skatteyderes penge bliver givet så hensigtsmæssigt ud, som vi kunne ønske.

Det betyder på den ene side - og det er noget, som jeg virkelig gerne vil tilskynde Dem til, kommissær Borg - at det virkelig bliver kontrolleret meget nøje, hvad de enkelte fartøjer fanger, og på den anden side, at ulovligt fiskeri - som De jo har erklæret krig - under alle omstændigheder bliver undgået.

Budgetudvalget har den holdning, at der ikke skal bevilges yderligere midler, før disse to forhold er bragt i orden, for vi må sørge for, at de europæiske midler, også som led i fiskeriaftaler, virkelig bliver brugt i disse fiskeriaftalers ånd, dvs. at der ikke må forekomme ulovligt fiskeri, og fiskebestandene skal beskyttes, for hvis de ikke bliver det, vil der ikke være arbejde til fiskerne i fremtiden. Derfor er det klogt at forbinde økonomi og økologi her.

  Carmen Fraga Estévez, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Det er mig en stor glæde endelig at kunne drøfte en fiskeriaftale med Grønland, hvor man begynder at respektere minimumsreglerne for økonomisk gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling af rederne og medlemsstaterne.

Der er sket fremskridt i forhold til de tidligere aftaler, herunder midtvejsevalueringen i 2003, med det formål at tilpasse dem - som kommissæren så udmærket har udtrykt det - til Ministerrådets retningslinjer og Revisionsrettens og Europa-Parlamentets krav, der især drejede sig om den manglende budgetgennemsigtighed, som primært gav sig udslag i den institutionaliserede vane med at udbetale astronomiske beløb for "ikke eksisterende fiskeri" eller papirkvoter.

Der er dog stadig for meget i denne aftale, der er skrevet med småt, og indholdet adskiller sig fortsat for meget fra andre aftaler.

Derfor, og for ikke at skulle genopleve tidligere situationer, vil jeg gerne spørge kommissæren, om han kan love os, at vi ikke igen vil være nødt til at tale om papirkvoter eller opleve groteske situationer, som den med fiskeriet af snekrabber - hvis kvoter, som fællesskabsrederne gentagne gange havde bedt om, endte med at blive givet tilbage til Grønland uden at være blevet brugt, og efter at der var betalt en meget høj pris for dem - og om de fiskerimuligheder, der ikke er blevet udnyttet af de medlemsstater, som de er blevet tildelt, ikke kan anvendes af dem, der anmoder om dem, sådan som det er tilfældet med de øvrige aftaler.

Når det er sagt, har jeg kun tilbage at lykønske ordføreren, hr. Post, som har haft den vanskelige opgave at videreføre en betænkning, der var blevet påbegyndt af en anden kollega, hr. Maat, og som har gjort en fremragende indsats.

Hr. formand! Da jeg har et par sekunder tilbage, vil jeg gerne endnu en gang beklage mig over, at fiskeribetænkningerne altid bliver behandlet sidst på aftenmødet her i Parlamentet. Jeg beder Dem som næstformand og spanier om at forsøge at gøre noget, så dette ikke gentager sig i fremtiden.

  Formanden. - Fru Fraga, at diskutere på dette tidspunkt har den fordel, at det kun er de kvindelige medlemmer, der deltager, for på dette tidspunkt af aftenen ser det ud til, at det kun er kvinderne, der arbejder, bortset fra ordføreren og formanden.

  Rosa Miguélez Ramos, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil blot bruge et minut på at sige, at jeg glæder mig meget over det, som kommissær Borg har sagt i forbindelse med denne aftale.

Her til eftermiddag har jeg gennemgået mine indlæg her i plenarforsamlingen om Grønland fra 2003 og endda fra 2002, og jeg synes, at vi nærmer os det, vi i sin tid gav udtryk for, og som vi flere gange har givet udtryk for, nemlig at vi ønsker, at fiskeriaftalen med Grønland i videst mulige omfang ligner en hvilken som helst anden fiskeriaftale, som Fællesskabet har undertegnet.

Jeg glæder mig derfor over, at der endelig findes en afbalanceret fordeling af omkostningerne mellem rederne og fællesskabsbudgettet. Jeg glæder mig naturligvis over tilpasningen af udligningstilskuddet til de reelle fiskerimuligheder, som Grønland tilbyder, og jeg er naturligvis helt enig med Kommissæren i at forkaste ændringsforslag 7, for det er nødvendigt at give de flåder, som ikke har nogen kvoter, mulighed for at udnytte de fiskerimuligheder, der ikke anvendes.

  Elspeth Attwooll, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! ALDE-Gruppen glæder sig over fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland. Vi benytter lejligheden til igen at takke det grønlandske landsstyre for de meget frugtbare diskussioner om dette og andre emner, som en delegation fra gruppen havde med dem under et besøg i Grønland sidste efterår. Vi er klar over, at aftalen er til gensidig gavn.

Vi er imidlertid alvorligt bekymrede over ét aspekt af denne forordning, nemlig artikel 3, stk. 2. Den vil gøre det muligt for Kommissionen at omfordele licenser mellem medlemsstater i sager, hvor fiskerimulighederne ikke er udnyttet fuldt ud. Vi forstår, at Kommissionen ønsker at få mest muligt ud af Fællesskabets penge, men vi mener ikke, at den samme procedure kan benyttes ved aftaler, hvor adgangen til ressourcerne er baseret på fartøjer og tonnage.

Den grønlandske aftale bygger på købet af kvoter. Den afviger også fra andre kvoteaftaler, idet den muliggør en udveksling af kvoter med Norge, Island og Færøerne, for hvilken der ikke er nogen monetær kompensation.

Endvidere tillader grundforordningen for fastsættelse af kvotetildeling kun, at medlemsstater udveksler kvoter med andre parter. Artikel 3, stk. 2 er derfor af tvivlsom juridisk holdbarhed. Den undergraver også princippet om relativ stabilitet. Ændringsforslag 7 tilbyder en alternativ mekanisme til optimal udnyttelse af fiskerimulighederne, og den giver ikke anledning til sådanne problemer.

Vi håber, at Kommissionen vil acceptere vores velbegrundede bekymring, og at Parlamentet vil støtte ændringsforslaget.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren.

I forslagets artikel 3, stk. 2, har Kommissionen foreslået, at Kommissionen kan omfordele medlemsstaternes licenser til andre medlemsstater, hvis kvoterne underudnyttes. Det er af tvivlsom juridisk holdbarhed, hvilket Rådets juridiske tjeneste understreger i en nylig arbejdsgruppe. Da der allerede er en høj udnyttelse af midlerne, er det også unødvendigt, og det vil underminere princippet om relativ stabilitet og fjerne medlemsstaternes mulighed for at bytte kvoter med andre medlemsstater i stedet for at se Kommissionen omfordele dem.

Jeg vil gerne bevare den nuværende mekanisme, der skaffede meget højere udnyttelsesgrader og bevarede de enkelte parters respektive rettigheder og ansvarsområder. Begrebet relativ stabilitet er livsvigtig for den skotske flåde og giver vores fiskere de historiske rettigheder, de har haft i århundreder. En underminering af dette ændringsforslag bringer alt dette i fare og ignorerer de grundlæggende forskelle mellem de sydlige fiskeriaftaler, hvor fiskerilicenser er på spil, og nordlige aftaler, hvor kvoter er på spil. Jeg opfordrer kollegerne til at støtte ændringsforslag 7, der opretholder princippet om relativ stabilitet og historiske fiskerirettigheder.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg takke Dem alle for den generelle støtte til Kommissionens forslag om en revideret aftale med Grønland, der er en vigtig del af det eksisterende netværk af fiskeripartnerskabsaftaler.

Som tidligere nævnt var revisionen nødvendig af primært to årsager. For det første var vi nødt til at sikre bedre valuta for vores penge gennem en bedre og fuld udnyttelse af fiskerimulighederne, og for det andet er Kommissionen efter en kritisk vurdering fra Revisionsretten og Europa-Parlamentet forpligtet til at gøre aftalen mere gennemsigtig, hvilket forhåbentlig er lykkedes.

Jeg er enig i, at der bliver en omhyggelig kontrol med udnyttelsen af fiskerimulighederne under denne aftale samt med udnyttelsen af de midler, der er stillet til rådighed. Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen med hensyn til den finansielle modydelse, der skal betales i henhold til protokollen, ikke kan garantere en forsvarlig økonomisk forvaltning uden det fornødne retsgrundlag. Det betyder med andre ord, at der er behov for en overførselsmekanisme, der sætter Kommissionen i stand til i tilfælde af underudnyttelse og under overholdelse af princippet om relativ stabilitet og artikel 25 i grundforordningen i rette tid at overføre uudnyttede fiskerimuligheder for at sikre en optimal udnyttelse af disse.

Jeg vil også understrege, at den nye mekanisme i aftalen i form af artikel 3, stk. 2, er specifikt rettet mod at muliggøre en optimal udnyttelse af fiskerimuligheder og eliminere "papirfisk". Hvad angår spørgsmålet om relativ stabilitet fra fru Attwooll og fru Stihler, er Kommissionens midlertidige overførsel af fiskerimuligheder fra én medlemsstat til en anden ikke i strid med princippet om relativ stabilitet, der i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 2371/2002 styrer fordelingen af fiskerimuligheder blandt medlemsstaterne. En sådan overførsel vil ikke have nogen indvirkning på fordelingen af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne i Grønlands farvande fremover. Hvert år gennemføres fordelingen på basis af fordelingsnøgler - dvs. på basis af relativ stabilitet.

Hensigten med artikel 3, stk. 2, er at sikre den størst mulige udnyttelse uden at påvirke den relative stabilitet. Denne artikel findes og gennemføres i alle andre aftaler med tredjelande med finansiel udligning. Den eneste aftale, der ikke har denne artikel, er den aktuelle aftale med Grønland. Da den nye fiskeripartnerskabsaftale er en aftale med finansiel udligning, og da den involverer en betydelig grad af offentlig finansiering, er det helt afgørende, at Kommissionen har retsmidlerne til at handle.

Jeg vil også gerne understrege, at trods de forbedringer, der er opnået under den eksisterende aftale, så er udnyttelsesgraden endnu ikke optimal. Hvis der tages hensyn overførslerne til Norge, ligger den på omkring 80 %. Hvis man eliminerer overførslerne til Norge, falder udnyttelsesgraden til omkring 65 %, og efter min mening skylder vi offentligheden at få langt bedre resultater end det. Denne artikel er bestemt genstand for diskussioner i Rådet, og den bliver drøftet i Rådet, hvor der forhåbentlig træffes en afgørelse den 11. juni. Jeg skal indrømme, at ordlyden kan forbedres og blive mere tydelig med en opretholdelse af princippet om relativ stabilitet og en samtidig sikring af den størst mulige udnyttelse.

Vi vil således gøre vores yderste for at få en aftale i stand i Rådet, hvorved vi vil afpudse ordlyden, så vi uden at anfægte princippet om relativ stabilitet kan sikre en maksimal udnyttelse af fiskerimulighederne under denne nye aftale.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 22. maj.