Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0018/2007).
Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.
Første del
Formanden. -
Spørgsmål nr. 30 af David Martin (H-0301/07)
Om: De negative konsekvenser af EU's mål for biobrændstoffer
83 % af verdens biobrændstoffer produceres i Indonesien og Malaysia. Delvist som svar på EU's stigende efterspørgsel efter biobrændstoffer er både Indonesien og Malaysia i gang med at rydde store skovområder - ofte meget bevaringsværdig regnskov - til fordel for oliepalmeplantager. Er Kommissionen klar over, at i henhold til en nylig FN-rapport risikerer 98 % af disse skove at være forsvundet i 2022? Er Kommissionen opmærksom på de virkninger, som skovrydningen har på dyrelivet, f.eks. at mange orang-utan'er ender i behandlingscentre uden meget håb om at blive sluppet løs i naturen igen? En nederlandsk pressionsgruppe anslår, at helt op til 50 % af arealerne til nye plantager indvindes ved dræning og afbrænding af tørvejord med deraf følgende frigivelse af store mængder kuldioxid.
Hvordan kan Kommissionen forene EU's målsætning om at nedskære emissionerne med 20 % inden 2020 med den mulige stigning i Indonesiens og Malaysias kuldioxidemission (Indonesien er af førnævnte pressionsgruppe blevet opført som verdens tredjestørste CO2-producent)? Hvilke planer har Kommissionen om at indføre miljømærkning af "bæredygtige" palmeolier? Vil Kommissionen overveje at forbyde import af biobrændstoffer til EU?
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen deler fuldt ud det ærede medlems bekymring over skovrydning og dræning af tørveområder i Sydøstasien. Den er opmærksom på forbindelsen til den hastigt voksende efterspørgsel efter palmeolie. Produktionen af palmeolie vokser med ca. 9 % om året. Mere end 80 % af produktionen kommer fra Malaysia og Indonesien.
Når man skal afgøre, hvordan man skal håndtere dette problem, er det afgørende at have et klart billede af udbuddet af og efterspørgslen efter palmeolie. Ca. 1 % af verdens biobrændstoffer kom i 2006 fra indonesisk og malaysisk palmeolie. Den vigtigste anvendelse af palmeolie i dag er til fødevarer og andre områder uden for energisektoren. Kun 1 % af produktionen af palmeolien fra Indonesien og Malaysia blev benyttet til produktion af biobrændstoffer i 2006.
Men efterspørgslen efter bioenergi vil sandsynligvis stige i fremtiden, og ikke kun i EU, og det fører til en forøget produktion af palmeolie til biobrændstoffer. Når det er sagt, er Kommissionen opmærksom på, at hvis der ikke bliver gjort noget, kunne den forøgede efterspørgsel efter biobrændstoffer i forbindelse med det foreslåede mål for biobrændstoffer i Fællesskabet i 2020 skabe yderligere pres på miljøet, hvilket ville være i modstrid med den holdning om bæredygtighed, som Parlamentet, Kommissionen og Rådet støtter.
I dag findes der ikke nogen obligatorisk certificering, som vil garantere, at tropiske regnskove eller tørveområder i Sydøstasien ikke lider skade ved produktionen af palmeolie, uanset hvad det anvendes til. Inden for rammerne af dette lovforslag vil Kommissionen derfor medtage en plan for bæredygtig anvendelse af biobrændstoffer, som skal sikre, at biobrændstofsektoren også bidrager til at løse dette problem.
Kommissionen arbejder i øjeblikket på at udarbejde denne plan. Den agter at medtage foranstaltninger til at modvirke, at man begynder at bruge både tropeskove og tørvejord til biobrændstofproduktion, såvel som foranstaltninger, der skal forhindre anvendelsen af produktionsmetoder, som er ineffektive med hensyn til drivhusgasser. Disse foranstaltninger vil gælde for biobrændstoffer, der er produceret lokalt, såvel som for importerede biobrændstoffer. I betragtning af ovenstående vil ethvert forsøg på at forholde sig generelt til den miljømæssige virkning af dyrkning af oliepalmer skulle tage hensyn til produktionen af oliepalmer for alle slutbrugere.
Kommissionen, Rådet og Parlamentet har alle givet udtryk for støtte til en afbalanceret tilgang til biobrændstoffer, hvor hjemlig produktion og import begge bidrager til at imødekomme det store behov, men produktionen vil blive gennemført på bæredygtigt grundlag.
David Martin (PSE). - (EN) Hr. formand! Mange tak for det svar, hr. kommissær. Er De ikke enig i, at målet for EU's biobrændstofpolitik er at reducere de globale udledninger, ikke bare dem i EU? Min bekymring og den bekymring, som ligger bag dette spørgsmål, er, at hvis vi kun måler udledningerne fra biobrændstoffer i Europa og ikke dem, der er involverede i produktion og udskibning af disse biobrændstoffer, så bidrager vi måske ikke til reduktionen af de globale udledninger.
Det glæder mig at høre, hvad kommissæren sagde om ordningen for bæredygtighed. Vil Kommissionen se på, hvordan vi kan skelne mellem gode og dårlige biobrændstoffer fra et udledningssynspunkt?
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er helt enig i, at vores overordnede plan er at bekæmpe globale udledninger af CO2, og af denne grund ser vi bestemt på CO2-udledningerne som følge af anvendelsen af biobrændstoffer.
Samtidig må vi erkende, at hvis de biobrændstoffer, der produceres i én region, skal transporteres til en anden region, så kan vi ikke kunstigt forbyde dette. Derfor bør vores ordning medtage, at de bedste biobrændstoffer får mere støtte og på denne måde indgår i en ordning, der ikke vil tilskynde til transport af palmeolie til vores marked.
Derudover mener jeg, at det er nødvendigt at forstå, at vi må arbejde parallelt hen imod en ordning til beskyttelse af tørveområder og regnskove. For hvad vi end gør, vil det måske være bæredygtigt. Der vil være andre regioner, som vil være ivrige efter at få palmeolie.
Så ved de forhandlinger, der snart skal begynde på Bali, må vi arbejde hen imod en ordning til beskyttelse af regnskovene såvel som at se på, hvordan vi kan tilskynde til plantning af mere skov på jorden, ikke til palmeolie til vores transport, men til mindre udledning af CO2 fra transporten som helhed.
Danutë Budreikaitë (ALDE). - (LT) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne spørge, hvordan en øget produktion af biobrændstoffer vil påvirke fødevaremarkedet. Den amerikanske majs, der bruges til at producere biobrændstoffer, er betydeligt dyrere end korn. På lang sigt, efterhånden som vi overgår til disse vedvarende energiformer, vil vi så få en krise på fødevaremarkedet?
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er et rimeligt spørgsmål. Der er meget jord i EU, der ikke bliver brugt. Derfor kunne meget af denne bruges til produktion af biomasse, ikke bare til biobrændstoffer, men også til varmeproduktion, til køling eller til produktion af elektricitet. Et antal lande har en situation, der er bæredygtig. De producerer 12 % af deres elektricitet på biomasse. Samtidig producerer de også biobrændstoffer. Så der er mulighed for at benytte den jord. Hvis jeg ser på anden generation af biobrændstoffer, er der jord, der kan bruges til produktion af biobrændstoffer.
Kommissionen har beregnet, at EU kunne dække 14 % af sit behov, selv om vi ikke importerer biobrændstoffer fra andre dele af verden.
Med hensyn til forøgelsen af fødevarepriserne påvirkes de af mange elementer. De nævnte eksemplet med majs. Prisen på majs bliver fastsat på det globale marked og er blevet stærkt påvirket af den svære tørke i Australien og den mulige vækst i USA. Der er nogen forbindelse, hvis landbrugeren får valget mellem at benytte sin jord til at producere enten biobrændstoffer eller basisfødevarer. Men jeg tror, at markedet vil reagere på passende vis, og hvis vores ordning for bæredygtighed, der vil tilskynde til produktion af biobrændstoffer med mindre CO2-udledning, kommer på plads, så bliver der balance på markedet.
Jeg har aldrig sagt, at vi vil kunne erstatte al den olie, vi bruger, med biobrændstoffer. Der er et potentiale både i EU og globalt, men det kan aldrig erstatte al den olie, vi bruger. På dette stadium vil jeg bare sige, at det ikke er et spørgsmål om prisen på fødevarer eller anvendelsen af biobrændstoffer, for globalt bruges biobrændstoffer i meget beskedent omfang, og de har bestemt ikke haft nogen virkning på fødevareprisen på dette tidspunkt.
Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Hr. kommissær, De har med rette gjort opmærksom på, at det i høj grad giver mening at sørge for, at der nu dyrkes planter på brakland i Europa, som man kan udvinde brændstoffer af. Der viser sig et aktuelt problem i den forbindelse ved produktionen af maltbyg, fordi støtten til produktion af biobrændstoffer gør det mere attraktivt for landmanden at dyrke andre produkter her. Således har vi haft problemer i vores eget land, i vores egen økonomi, for en ikke helt uvæsentlig branche - fremstilling af øl - med at producere de rigtige grundstoffer.
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand! Man kunne spørge, hvad der er vigtigst: ernæring eller energi? Da vi stadig kunne forsyne os selv med jordolie og naturgas, var situationen en anden. I dag skal vi importere alt. Vi ved, at efterspørgslen efter jordolie og naturgas også vokser globalt. Og alligevel ønsker vi at bevare det samme komfortniveau. Det betyder, at en del af vores bestræbelser skal rettes mod produktionen af energi. Som sagt: For nærværende har vi så mange muligheder og reserver, at vi skal udtømme alle disse muligheder.
Vi skal imidlertid også være kloge og ikke lave noget, som vi senere skal betale dyrt for. De skemaer, som vi udvikler, betyder et første skridt. Vi har alle muligheder for at udforme disse skemaer således, at det ikke skaber nogen store vanskeligheder for fødevareindustrien.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 31 af Danute Budreikaite (H-0303/07)
Om: Energiaftale mellem EU's medlemsstater og Rusland
Kommissionens offentliggørelse af energipakken i januar 2007 satte på ny gang i visse medlemsstaters bestræbelser for at sikre forsyningen med energiressourcer fra Rusland ved to- eller tresidede aftaler med dette land.
Rusland, Grækenland og Bulgarien underskrev en aftale om en råolieledning, der skal forbinde Sortehavet med Det Ægæiske Hav. Etableringen påbegyndes ultimo 2007 med forventet færdiggørelse i 2011.
Ungarn agter at etablere gasledningen "blå strøm" i samarbejde med det russiske „Gazprom", en ledning der starter i Tyrkiet og forløber videre gennem Bulgarien og Rumænien. Denne gasledning kommer til at følge samme linjeføring som gasledningen "Nabucco", som EU planlægger. En ny aftale med Rusland kaldes "aftale om diversificering af gasforsyningen".
Hvad mener Kommissionen om en sådan diversificering af energiforsyningen, når leverandøren under alle omstændigheder er "Gazprom"? Hvilke konsekvenser kunne en sådan aftale få for gennemførelsen af den fælles energipolitik i EU?
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er spørgsmål, som vi tidligere har drøftet: Hvordan vi skal forsyne EU med tilstrækkelige energiressourcer. Som De ved, dækkes 50 % af vores energiforsyning i dag ved import, og vi ved, at i fremtiden vil procentandelen blive endnu højere. Den kan blive 65 %, sådan at mere end 80 % af gassen importeres, og i endnu højere grad olien, hvor mere end 90 % importeres.
Af denne grund vil vi fortsætte med at arbejde sammen med alle traditionelle leverandører. Med hensyn til gas er det Rusland, der i dag leverer 27,5 % af vores forsyninger. Olien leveres af Norge med 14 % og Algeriet med 12,5 %. Derfor er vi interesserede i at styrke båndene til traditionelle leverandører og i at få flere forsyningsruter. Forsyningsruter, der leverer gas og olie, er udsat for farer. Jeg vil nævne en eksplosion, der for nylig fandt sted i det ukrainske gasrørledningssystem. Det havde bestemt virkning på transporten, men fordi der var andre måder at levere gas på, påvirkede det ikke EU's indre marked. Men det er klart, at det er gavnligt for forbrugerne at have flere forsyningsruter.
EU's afhængighed af Rusland bør ikke overbetones, for det er klart, at når Rusland har de største gasressourcer, såvel som at det er et af de lande, som har de største olieressourcer, er det naturligt, at forsyninger fra Rusland ligger øverst på importlisten. Burgas-Alexandroupolis-olierørledningen er efter min mening et yderst vigtigt projekt, fordi det går uden om de tyrkiske stræder. På denne måde reducerer det først og fremmest muligheden for en miljøkatastrofe, og for det andet er det en ekstra forsyningsrute, som kan lede olie, som er produceret nord for Det Kaspiske Hav, til de europæiske markeder. Så af denne grund har projektet også fået støtte fra Kommissionen, fordi det er en ekstra forsyningsrute og ikke forøger vores afhængighed af Rusland.
Samtidig er det meget vigtigt at diversificere, først og fremmest fordi det, når man forlader sig på én leverandør, giver denne leverandør mulighed for at diktere priserne, men også fordi det giver mulighed for at påvirke forbrugernes valg. Derfor har EU aktivt diversificeret sine forsyninger. Et af de områder, hvorfra vi har fået forsyninger i år, er Det Kaspiske Hav og Shah-Deniz i Aserbajdsjan, hvor vi har etableret et udmærket samarbejde med de omgivende lande, Aserbajdsjan, Georgien og Tyrkiet.
Nabucco bliver det næste projekt, der skal gennemføres. Det er et mere ambitiøst projekt. Det vil tage lidt længere tid, men vi er godt på vej med at få forsyninger fra denne kilde gennem den fjerde mulige gasforsyningskorridor. Samtidig diversificerer vi også olieforsyningerne, fordi der også er blevet givet meddelelse om et projekt fra Samsun til Ceyhan, et yderligere olieforsyningsprojekt, som igen vil bringe olie fra regionen omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav op til EU.
Vi støtter samarbejde med disse lande rundt om i verden, for selv om der er tre store leverandører til gasmarkedet - Rusland, Iran og Qatar - er der andre leverandører, der kunne forøge forsyningerne. Norge vil forøge forsyningerne til EU i de nærmeste år med tæt på 50 %. Det samme gælder Algeriet, som vil give yderligere forsyninger, og flere og flere LNG-terminaler bliver koblet til.
Af den grund mener jeg, at vi skal fortsætte med at arbejde sammen med Rusland. Vi skal fortsætte med at købe energi, for for Rusland er EU det bedst mulige marked, fordi det er tættest på, og der har i nogen tid eksisteret gensidige bånd; men af hensyn til forsyningssikkerheden er det vigtigt at diversificere.
Herudover vil jeg gerne understrege endnu to elementer, fordi man aldrig kan forlade sig på import. Det er vigtigt at udvikle energiressourcer i EU, at være yderst energieffektiv og at opbygge en indre energiinfrastruktur, hvad enten det drejer sig om rørledninger eller el-ledninger. EU er meget aktiv på alle disse områder, selv om vi altid erkender, at hvert land selv afgør sin egen energisammensætning. Men via det indre markeds instrumenter og de instrumenter, vi har fået gennem den europæiske lovgivning, støtter vi anvendelsen af lokale ressourcer og er yderst energieffektive.
Danutë Budreikaitë (ALDE). - (LT) Jeg takker kommissæren for svaret og det udtrykte håb om, at vi alligevel vil finde andre alternative energikilder. Som jeg sagde i mit spørgsmål, og i betragtning af den aktuelle situation, er det indlysende, at uanset hvilke aftaler der findes, så sidder Rusland i den anden ende af rørledningen, hvad enten det er en olieledning eller en gasledning. Rusland er holdt op med at levere olie til Litauen og gør det samme mod Letland. Derfor kan vi ikke have ret stor tillid til denne forsyningskilde. Ikke desto mindre vil jeg gerne bede om, at vi alle gør en fælles indsats for hurtigt at få gennemført projekter for andre, alternative energikilder.
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Nuvel, jeg råder altid medlemsstaterne til at være aktive. Jeg håber, at de hører, hvad De siger, og hvad jeg siger, for det er altid vigtigt for medlemsstaterne at samarbejde og at se på alternativer. Teoretisk kunne de baltiske stater om nødvendigt bruge en ekstra energiterminal.
Men det er regeringerne, der skal afgøre, hvordan man skal diversificere og samarbejde, og hvordan man skal få indbyrdes forbindelse. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at binde de baltiske landes markeder sammen med Finland. Nu er den store opgave at få forbindelse til Polen og i fremtiden til de andre nordiske lande. Det vil også eliminere risikoen for, at en mulig afbrydelse af forsyningerne fra én retning påvirker hele landet.
Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det kunne være interessant at vide, hvordan den økonomiske støtte i forbindelse med transeuropæiske net (TEN) skal sikres, hr. kommissær. Er der en tidsplan for, hvornår der rent faktisk strømmer midler til disse TEN-ledninger - som f.eks. Nabucco eller Bluestream - og kunne De forestille Dem, at tidsplanen for revisionen for 2008 forberedes tilsvarende?
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand! Kommissionen vil kun yde delvis støtte på dette område, da vi ikke har så mange midler til rådighed i budgettet. Naturligvis støtter vi de selskaber og virksomheder, som kan investere penge dér. Det er en økonomisk meget interessant sag at investere i energitransport. For nærværende kan jeg sige, at tidsplanen for Nabucco er fastlagt til 2012. Kommissionen har allerede ydet en begrænset økonomisk støtte, men også den politiske støtte er vigtig. Koordinatoren for dette projekt vil blive offentliggjort i de kommende måneder, naturligvis i samarbejde med Europa-Parlamentet.
Jeg mener, at vi efter vedtagelsen af energipakken har mulighed for at komme tilbage til dette spørgsmål, når budgetperspektivet diskuteres. Efter min mening er det også nødvendigt at reservere flere midler til de transeuropæiske energinet, fordi der er retninger, der er strategisk vigtige og samtidig ikke så profitable for erhvervslivet. Derfor har vi brug for flere penge. Men vi har stadig tid til at analysere alt dette og forberede et forslag.
Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Hr. formand! Tak for Deres svar, hr. kommissær. De er virkelig imponerende.
Jeg vil gerne spørge Dem, om Kommissionen har bemærket, at Rusland aldrig har gjort vanskeligheder, når det gælder at forsyne "gamle" EU-medlemsstater med olie og gas, hvorimod der, når det gælder Litauen, Letland, Ungarn og andre nye EU-medlemsstater, har været mange vanskeligheder. Hvad mener De om disse første- og andenklassesformer for behandling?
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Der er to forklaringer på dette. For det første har de nye medlemsstaters politik undertiden ikke altid været helt klar med hensyn til diversificering. I det mindste nogle af de nye medlemsstater har ikke forsøgt at tilskynde til så megen diversificering som muligt, og dermed er de blevet mere afhængige af én leverandør, Rusland.
For det andet tror jeg ikke, Rusland gør dette med vilje. Det er kun, fordi disse lande ligger først, når forsyningerne bliver afbrudt, og da de er mere udsatte end ældre medlemsstater med hensyn til diversificering af leveringerne, rammes de hårdere. Medlemsstaterne bør gøre meget mere og investere meget mere i diversificering af energisammensætningen, forsyningsruterne og leverandørerne.
Desuden er disse lande de første, der får problemer, når infrastrukturen rammes på grund af, at de historiske netværk er konstrueret netop sådan, at de har forbindelse til Rusland som leverandør, med disse lande som kunder. Det er grunden til, at denne opfattelse eksisterer, men jeg vil gentage, at nøglen til at undgå denne situation er diversificering, og hvert medlemsland bør gå i gang med diversificering for at minimere ethvert problem, der måtte opstå inden for transporten af forsyninger. Jeg tror også, at leverandørerne så ville være mere omhyggelige med at levere til bedst mulig tid og med at reparere ledningsnettet så hurtigt som muligt, hvis der opstår lækager.
Anden del
Formanden. -
Spørgsmål nr. 33 af Claude Moraes (H-0298/07)
Om: Websteder med opfordringer til had
Hvordan forholder Kommissionen sig til den stærkt stigende forekomst af websteder med opfordringer til had, navnlig sådanne websteder, hvor der tilskyndes og opildnes til had mod andre racer, jøder og romaer, herunder websteder med navne og kontaktoplysninger på aktivister, som således kan gøres til skydeskiver?
Ved Kommissionen, om parlamenterne i Det Forenede Kongerige og andetsteds gør noget for at komme sådanne websteder til livs? Agter Kommissionen at foretage sig noget lignende?
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand. Racistisk og fremmedfjendsk vold og opfordringer til had er en sørgelig realitet overalt i Europa. Ifølge årsrapporten for 2006 fra Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad har de fleste medlemsstater kunnet notere en forøgelse af racistisk vold og andre racistiske forbrydelser i de seneste par år.
Kommissionen har altid afvist og så stærkt som muligt fordømt alle udslag af og udtryk for racisme, uanset kilden og den måde, racismen manifesterer sig på. En foranstaltning til bekæmpelse af racistiske udtalelser er helt forenelig med ytringsfriheden, hvis - og kun hvis - den respekterer artikel 10, stk. 2, i den europæiske menneskerettighedskonvention.
Jeg vil være den første til at indrømme, at det ikke er let at definere grænsen mellem at sikre ytringsfriheden og at definere racistiske udtalelser som en strafbar forbrydelse, og at det kræver nøje overvejelse. Men jeg er overbevist om, at der ikke er nogen modstrid i samtidig at beskytte folk mod racistiske udtalelser og sikre sig, at ytringsfriheden er en af de vigtigste grundpiller, som vores samfund hviler på.
Det er den ånd, hvori Rådet nåede en politisk aftale den 20. april 2007 om en rammebeslutning, der havde til formål at sikre, at racisme og fremmedhad kan straffes i alle medlemsstater ved effektive straffe, der står i forhold til forbrydelsen. Denne rammebeslutning kræver, at medlemsstaterne skal kriminalisere forsætlig adfærd, såsom offentlig tilskyndelse til vold eller had mod en gruppe mennesker eller personer, der tilhører en gruppe, der er defineret på basis af race.
Tilskyndelse til vold eller had skal også gøres strafbar i hele EU, hvis det begås ved offentlig spredning eller distribuering af billeder. Distribuering betyder i denne forbindelse enhver form for spredningsaktivitet, herunder gennem hjemmesider.
Jeg er ikke opmærksom på, at der er taget noget parlamentarisk initiativ i Det Forenede Kongerige eller i andre medlemsstater for at få ram på disse hjemmesider. Men beslutningen om rammerne skal føre til vedtagelse af ny lovgivning i det mindste i visse medlemsstater for at håndtere racistiske forbrydelser, herunder dem, der begås via internettet.
Claude Moraes (PSE). - (EN) Hr. formand! Hr. kommissær, Deres svar afspejler helt klart de bestræbelser, De har lagt i rammebeslutningen om racistiske forbrydelser, og De ved klart, at denne form for cyberforbrydelse har ramt hjemmesider, hvor de ville være yderst krænkende for alle her i Parlamentet, hvis det var trykte kilder. Nu, hvor de ligger på nettet, er de lige så krænkende. Føler De, at rammebeslutningen er god nok, eller føler De, at kommunikationen om cyberkriminalitet, der atter er aktuel, kan være et fremskridt, eller mener De, at det bare er et spørgsmål om at anmode medlemsstaterne om at gennemføre tilstrækkelig lovgivning, som kan dæmme op for en accelererende stigning i antallet af de mest krænkende hjemmesider, der tilskynder til racehad og vold baseret på forskelligartethed?
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter min opfattelse er denne rammebeslutning passende. Vi har vedtaget den efter fem års politisk debat, og jeg mener, at vi nu må være på vagt over for medlemsstaterne og holde øje med, at de gennemfører den hurtigt og fuldstændigt, og især at disse regler bliver anvendt med succes i praksis. I dag har Kommissionen vedtaget en meddelelse om internetkriminalitet, som understreger behovet for et europæisk netværk, som forbinder alle politimyndigheder med henblik på at fastslå, om internettet, denne ekstraordinære og positive revolution, bliver brugt af kriminelle, hvilket desværre sker. Vi kan faktisk konstatere, at racistiske forbrydelser og opildning til vold er i stigning i Europa.
Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Et andet aspekt, hr. kommissær, der efter min mening ikke må forsømmes i denne sag, er det store antal antivestlige propaganda- og hadesider på internettet, som drives af fundamentalistiske muslimer, og hvor der opfordres til kamp mod den vestlige verden og dennes idealer. Er Kommissionen bevidst om disse aktiviteter, og er der foranstaltninger til at styre imod her også?
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (FR) Dette aspekt bliver centralt for den drøftelse, som vil finde sted om to dage, altså i denne uge, mellem G8-landene, hvor EU og de andre parter netop vil tage spørgsmålet om opfordring til vold og terror på internet og hjemmesider op. Det spor, jeg foreslår at udforske, består i at kriminalisere opførslen hos dem, som konkret opfordrer til kriminelle terroraktiviteter, og som udnytter netværket til dette formål. Mit forslag vil blive fremlagt for Ministerrådet om et par måneder.
Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Jeg har et spørgsmål, som vedrører internettet og indirekte terrorisme. Som foranstaltning mod terrorisme blev direktivet om datalagring udarbejdet.
Er det rigtigt, at mobiltelefoner med taletidskort, webmail-udbydere, som f.eks. hotmail eller også private servere, ikke kan være omfattet heraf? Dermed er en relativt stor kreds beskrevet, som terrornetværk også vil kunne benytte til at omgå denne registrering. Hvori består den konkrete merværdi i dette direktiv om datalagring?
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Merværdien i dette direktiv er, at det tillader registrering af en telefonsamtale - ikke dens indhold, men den kendsgerning, at der er foretaget et opkald fra et bestemt sted på et bestemt tidspunkt fra en bestemt telefon. Det har, som vi alle ved, været nyttigt med hensyn til at afsløre kriminelles og terrormistænktes bevægelser.
Naturligvis burde vi ved at bruge teknologien også kunne afsløre de personer, som bruger mere avancerede teknologier, såsom private udbydere eller SIM-kort, som ikke er officielt registreret. Det er imidlertid et teknologisk spørgsmål. I dagens meddelelse om internetkriminalitet foreslår jeg, at der afholdes en europæisk konference med den private sektor og industrien i Bruxelles i november, hvor vi vil skabe os et overblik over situationen for sikkerhedsteknologien med henblik på at beskytte ordentlig brug af internettet.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 34 af Glenis Willmott (H-0300/07)
Om: EU-dækkende hotline for ofre for tvangsprostitution
Som følge af pres fra Europa-Parlamentet i juni 2006 har europakommissæren for retlige anliggender, frihed og sikkerhed omtalt planer om at oprette en EU-dækkende (flersproget) hotline for ofre for tvangsprostitution. Formålet med denne hotline er at tilbyde ofrene for menneskehandel en indledende hjælp ved at give dem mulighed for at tale med en upartisk person, hvilket er en vigtig måde at tilskynde ofrene til at søge råd og støtte på. Vanskeligheden ved at få samtlige telefonselskaber i EU med dengang 25 medlemslande til at blive enige herom blev nævnt som en hindring for oprettelsen af en sådan hotline.
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen siden truffet for at realisere denne hotline, og hvilke fremskridt er der gjort med hensyn til at få telefonselskaberne med på denne plan?
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som De ved, har Kommissionen og jeg personligt forpligtet os på fuldt ud at gennemføre den europæiske handlingsplan mod menneskehandel, som jeg fremlagde i begyndelsen af 2006, og som Parlamentet tilsluttede sig. Dette initiativ dækker beskyttelse af ofre for menneskehandel. Gennemførelsen af det kræver tæt samarbejde mellem medlemsstaterne, institutionerne og organisationerne fra det civile samfund. Handlingsplanen bør betragtes som et langtidsprogram, der vil føre til fortsatte EU-aktioner i nær fremtid og under alle omstændigheder langt ud over sommeren 2007.
Jeg betragter gratis telefonhotlines som en værdifuld mekanisme, der kan give råd til betrængte ofre. De er særlig nyttige til at sprede tillid. Jeg har forpligtet mig til ufortøvet at etablere en hotline for ofre og for dem, der er sårbare over for menneskehandel, en hotline, som skal dække alle medlemsstater i EU. De ved måske, at vi i Kommissionen den 15. februar 2007 vedtog en afgørelse, der kræver, at medlemsstaterne skal forbeholde en række sekscifrede nationale telefonnumre til harmoniserede gratis telefonnumre, som alle begynder med 116, for tjenester af samfundsmæssig betydning. Et af de mange emner, der dækkes, skal være en telefonhotline for ofre for menneskehandel.
Ovennævnte afgørelse har allerede reserveret nummeret 116000 til hotlines, hvor man kan rapportere om savnede børn. Jeg vil drøfte det senere projekt mere detaljeret ved en konference på den internationale dag for savnede børn, som finder sted i Bruxelles den 25. maj, og ved konferencen for barnets rettigheder, som skal afholdes i Berlin den 4. juni 2007. 116-numrene kan sammenlignes med nødnummeret 112, derved at det giver adgang til nationale eller lokale organisationer, der yder den relevante service i den medlemsstat, hvor opringningen er foretaget.
Vi har iværksat en offentlig høring til udpegning af andre tjenester, som ville have fordel af harmoniserede europæiske gratisnumre. Høringen var åben for forslag indtil den 20. maj. Dette forventes at føre til, at der forbeholdes andre numre for andre tjenester senere i år. At få dem i gang, at gøre det muligt for borgerne at ringe op til disse numre, bliver så medlemsstaternes og deres telefonmyndigheders og telefonselskabers opgave.
Reserveringen af et fælles nummer og oprettelsen af et netværk af hotlines er det første praktiske skridt til støtte for ofre. I tilgift til etableringen af et netværk af hotlines søger vi at forbedre hjælpen til ofre for menneskehandel med andre midler. Mit faste engagement i dette spørgsmål bekræftes af, at 2007-budgettet, der fastlægger et særligt program til bekæmpelse af forbrydelser, lægger op til fire projekter inden for området forebyggelse og bekæmpelse af forbrydelser på særlige områder, herunder menneskehandel. Vi støtter også oprettelsen af en europæisk dag mod menneskehandel, som har til formål at forøge synligheden af de problemer, der er forbundet med menneskehandel. Dette initiativ finder sted den 18. oktober i år. Vi går stærkt ind for at forøge opmærksomheden og styrke de politiske midler for at kunne tilbyde den bedst mulige service til dem, der trænger til hjælp.
Glenis Willmott (PSE). - (EN) Hr. formand! Tak for dette meget grundige svar, hr. kommissær, men kunne De ikke fremsætte Deres mening om, hvorvidt De føler, at EU's bestræbelser på at håndtere tvungen prostitution under verdensmesterskaberne i fodbold i Tyskland havde succes, og hvilken lære vi kan drage af denne erfaring for fremtidige internationale sportsbegivenheder i Europa, såsom De Olympiske Lege i 2012, som skal finde sted i London?
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Jeg kan oplyse, at vi har foretaget en vurdering af resultaterne af politisamarbejde under verdensmesterskabet i fodbold i Tyskland. Vi vil offentliggøre konklusionerne, og der vil derefter blive afholdt en debat, som Europa-Parlamentet efter min mening bør inddrages fuldt ud i.
Vi mener, at erfaringerne fra verdensmesterskabet i Tyskland var et skoleeksempel. Det lykkedes os formentlig at forhindre, at tusinder af unge piger blev transporteret til europæisk område med henblik på prostitution. Der fandt et samarbejde sted mellem 12 EU-medlemsstater. Tyskland og det tyske politi gjorde et glimrende stykke arbejde. Vi har tilbudt konklusionerne, som vi vil offentliggøre, som et bidrag til andre sportsbegivenheder i Europa. Jeg kan fortælle Dem, at Folkerepublikken Kina har vist stor interesse for projektet i forbindelse med afviklingen af De Olympiske Lege i Beijing i 2008. Det er med andre ord et eksperiment, som anses for at være nyttigt som model.
Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg synes, hr. kommissær, at det er et glimrende initiativ, men hvordan gør vi ofrene det klart, at de kan benytte dette nummer? Har Kommissionen taget de nødvendige midler til udbredelsen af denne information med i planlægningen? Hvordan sikrer De, at det virkelig fungerer i praksis? Hvad angår ofrene, f.eks. unge kvinder fra Rusland, handler det mest om personer, som ikke taler noget EU-sprog. Hvordan sikrer De i praksis, at denne hotline nu også fungerer - for det meste er der jo ret stor tidsforskydning - og at man ikke ender i en telefonkø og måske først får et passende svar efter en halv time?
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Vi har bestemt behandlet og undersøgt dette operationelle problem. Det første tal, som er 116000, er for børn. Vi vil annoncere for det alle steder - i skoler, lufthavne, stationer og gennem publikationer, som vil forklare i meget simple vendinger, at der findes et nummer, og at den person, der tager telefonen, ikke kun taler sproget i det land, hvor opkaldet foretages. Vi er gradvist ved at udvide den mulighed, som findes i kontrakten med entreprenørerne, som skal udføre servicen, for at man som minimum taler alle EU's officielle sprog. Naturligvis skal vi også tænke på sprog som russisk. Som første fase vil kontrakten blive indgået inden sommerferien, så dette telefonnummer faktisk kan bruges, og vi vil iværksætte en massiv oplysningskampagne. Vi vil gøre det samme, når de andre numre, foruden 116000, er blevet tilknyttet til særlige prioriteter, og en af dem vil helt sikkert være ofrene for tvungen prostitution.
Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand, hr. kommissær! De har fremlagt et grundigt kriminalitetsbekæmpelsesprogram, og De nævnte nogle specifikke telefonhotlines. Jeg vil gerne spørge, om ikke de mange forskellige linjer kan give anledning til forvirring. Vil ofre for menneskehandel f.eks. kunne ringe til 112 og bede om hjælp?
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Dette særlige nummer, f.eks. 116000, ville erstatte alle de nationale hotlines, så der kun bliver ét nummer. I mit land er der nu ét nummer, og i Frankrig er der et andet. I nær fremtid vil der kun være ét nummer, 116000, for savnede børn osv. Alle disse særlige europæiske numre vil naturligvis erstatte de nationale numre.
Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg må protestere mod den måde, hvorpå spørgsmålene bliver håndteret. Medlemmerne tager sig tid til at udarbejde spørgsmålene, forelægge dem 6-8 uger i forvejen, og så besvarer De ikke disse spørgsmål, fordi De giver ordet til andre medlemmer, der vader ind, ser på listen og måske har en flygtig interesse i spørgsmålet. De har brugt tiden på to spørgere eller folk, der ikke har taget sig tid til at spørge kommissæren ordentligt. Det protesterer jeg imod på det grundlag, at jeg har brugt tid på at formulere ordentlige spørgsmål, og jeg ville gerne have et svar fra kommissæren, så jeg kan følge op over for pressen angående disse problemer.
I fremtiden vil medlemmerne ikke have lyst til at stille spørgsmål, hvis det er sådan, De agter at håndtere spørgetiden.
Formanden. - Fru McCarthy, Deres spørgsmål er relevant, men jeg retter mig blot efter forretningsordenen.
Da Marc Tarabella ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 38.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 39 af Marco Cappato (H-0289/07)
Om: Handicappedes adgang til kommunikationsmidler
Hvilke initiativer er Kommissionen i færd med, og hvilke vil den gå i gang med for at fremme handicappedes adgang til kommunikationsmidlerne og navnlig til bredbåndsnet, sms og videotelefon for døve, undertekstning af tv-udsendelser begyndende med udsendelser med oplysninger til borgerne og med politisk og valgrelateret indhold, og gratis digital underskrift?
Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som svar på det ærede medlems spørgsmål vil jeg gerne sige, at EU's strategi med hensyn til handicappede er blevet fastlagt i Handicaphandlingsplanen 2003-2010, hvor adgang til informations- og kommunikationsteknologi prioriteres. De ved muligvis også, at en af søjlerne i 2010-handlingsplanen er inddragelse. På dette grundlag har Kommissionen vedtaget en udtalelse om e-tilgængelighed i 2005, og en meddelelse om e-inddragelse er under udarbejdelse til slutningen af 2007, og i denne tekst vil der være et forslag til nye aktioner, hvor det er passende.
Vi arbejder ikke kun på konkrete aktioner på denne måde, vi støtter også vores forskningsbestræbelser i retning af udvikling af nye metoder og tjenester for handicappede. Vi har også rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation - CIP - der støtter vores ikt-politik med pilotprojekter og så videre. Adskillige aktioner er foreslået omkring e-tilgængelighed og noget, der vil blive meget vigtigt i fremtiden - ikt for ældre. Meget ofte er det dem, det drejer sig om, fordi der er mennesker med handicap, og meget ofte har de ældre også disse handicap, og de udgør en høj fremtidig procentdel af vores befolkning. Det er derfor, ikt for ældre med henblik på intelligente omgivelser bliver et af de stærke elementer i vores fremtidige politik, ikke bare i teorien, men også inden for forskning og ved alle praktiske anvendelser.
Vi støtter også standardisering af e-tilgængelighed. F.eks. har vi taget initiativ til at harmonisere tilgængelighedsreglerne for offentlige indkøb inden for ikt-området på EU-niveau via en EU-standard, for vi mener, at fælles standarder kan hjælpe udviklingen af tilgængelige ikt-produkter, hvilket vil føre til øget anvendelse, hvilket også indebærer lavere priser. Derfor hænger det ene sammen med det andet.
Der er også nogle lodrette spørgsmål. I juni 2006 vil vi foreslå en styrkelse af handicappede brugeres adgang til nødhjælpstjenester og indføre en fællesskabsmekanisme til håndtering af e-tilgængelighedsproblemer. Vi vil få mulighed for at drøfte disse problemer med Parlamentet, når vi sammen skal forsøge at finde en løsning for forsyningspligten. Der bliver en offentlig høring om omfanget ved udgangen af 2007 eller begyndelsen af 2008 - jeg ved det endnu ikke helt præcist - men det bliver det tidspunkt, hvor Parlamentet og vores vigtigste interessenter kan komme med forslag til, hvad vi skal gøre med forsyningspligten.
Et meget konkret problem bør blive løst i overmorgen, for så vil Rådet vedtage Parlamentets ændringsforslag på sit møde om direktivet om audiovisuelle medietjenester. Parlamentet foreslog et ændringsforslag vedrørende undertekstning, som vil forbedre handicappedes adgang til audiovisuelle medietjenester. Jeg håber, at Rådet vil acceptere dette, og så vil den nye politik også gå i den retning.
Spørgsmålet om digitale underskrifter vil blive vigtigere, efterhånden som sikker elektronisk kommunikation bliver udviklet mellem kommercielle selskaber og leverandører og brugere af offentlige tjenester. Kommissionen vil se på spørgsmålet i forbindelse med opfølgningen på direktivet om europæiske elektroniske underskrifter og handlingsplanen for digital forvaltning, også under hensyntagen til handicappede.
Jeg kan kun fortælle Dem meget personligt, at de forskellige formandskaber for EU alle har holdt en kongres eller udstilling - noget officielt og offentligt - for at vise, hvordan resultaterne er blevet omsat til praksis. Jeg har altid ment, at det var et meget godt eksempel at tage op i forbindelse med vores aktiviteter omkring digital forvaltning, hvilket vil blive foreslået af Kommissionen og EU, men de må frem for alt gennemføres af lokale myndigheder og af regionale og nationale regeringer. Jeg har set den begejstring, hvormed især de regionale og lokale regeringer har udnyttet resultaterne af vores arbejde til at give praktisk hjælp til de handicappede, der bor i deres område.
Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Reding for hendes meget detaljerede og systematiske svar med hensyn til de aktuelle politikker. Jeg vil især gerne takke hende for den forbindelse, hun etablerede, med samme ord som jeg selv havde tænkt mig at bruge, med hensyn til den tætte forbindelse mellem teknologier til hjælp for handicappede og dem, der kan hjælpe ældre mennesker.
I betragtning af den demografiske tendens i Europa med en befolkning, der i gennemsnit bliver stadig ældre, kan den teknologiske revolution give svar, som er af enorm social betydning. Min sidste bemærkning er, at teknologier som disse for mennesker, som er helt immobile og kun kan tale måske ved at bevæge øjnene, ikke kun er en bekymring eller en hjælp, men faktisk et middel til at opnå en grundlæggende borgerlig rettighed, nemlig ytringsfriheden.
Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Der er mange teknologier og mange teknikker, der kan benyttes som hjælp i denne forbindelse. Jeg mener virkelig, at befolkningens aldring først vil nødvendiggøre en reaktion fra os på det samfundsmæssige plan, men denne reaktion er også en mulighed for den europæiske industri, for hvis vores industri får den samfundsmæssige reaktion fra politikerne, fra dem, der er ansvarlige i de forskellige områder, regioner, lande og på europæisk niveau, så kan de begynde at markedsføre systemer, tjenester og ting til de ældre. Jeg tror, at det ikke blot vil hjælpe vores samfund, men også vores økonomi.
Så dette er et vendepunkt. Det er også et spørgsmål om vækst og arbejdspladser, for hvis vi får rigtigt fat på dette, kan vi eksportere systemer på samfundsmæssigt niveau såvel som kommercielle produkter og tjenesteydelser uden for Europa. Så jeg mener virkelig, at alle disse elementer arbejder tæt sammen til gavn for vores samfund og vores økonomi.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 40 af Georgios Papastamkos (H-0296/07)
Om: Opdeling af markederne for elektronisk kommunikation
I en tale for nylig i Bruxelles henviste kommissær Reding til, at sektoren for telekommunikation i EU skal tilpasses "den europæiske metode", og at infrastrukturerne og tjenesterne derfor skulle skilles ad for at sikre de jordbaserede infrastrukturers konkurrenceevne. Som grundlæggende hjælpemiddel for de nationale lovgivere foreslår hun en lovgivningsmæssig skelnen mellem netinfrastrukturen og serviceområderne. Kommissæren udelukker dog ikke en fuldstændig funktionel adskillelse af de elektroniske kommunikationsmarkeder.
Kan Kommissionen specificere nærmere, hvad den forstår ved begrebet "europæisk metode"? Falder det græske telekommunikationsselskab (OTE) efter dens mening ind under den kategori, hvor en fuldstændig adskillelse vil være mulig?
Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det ærede medlem spurgte mig, hvad jeg mente med udtrykket "den europæiske metode". Vi har i øjeblikket en ramme for telekommunikation, som giver regulerende redskaber til de nationale tilsynsmyndigheder i de tilfælde, hvor der ikke er konkurrence på markederne, og Kommissionen vil, når den reviderer rammen, se på måder, hvorpå den kan styrke det indre marked for teletjenester.
En mulig fornyelse er at arbejde tættere sammen om midler, fordi de undertiden enten ikke bliver anvendt eller ikke bliver anvendt hurtigt, hvilket er det samme problem. Vi har også analyseret os frem til, at et muligt redskab kan være en funktionel adskillelse, hvilket betyder adskillelse af netværksvirksomheder under en dominerende deltager på markedet fra den del af virksomheden, der udbyder en tjeneste til slutbrugerne.
Denne funktionelle adskillelse kan give den rigtige tilskyndelse til udbydere af netværkstjenester til ikke at diskriminere mellem kunder til engrostjenester. Det kan så igen betyde, at betingelserne for reel konkurrence på telekommunikationsmarkederne bliver forbedret.
Så vi taler ikke her om at tvinge dominerende deltagere til at sælge en del af deres virksomhed, som det er sket i andre dele af verden - f.eks. i USA med AT&T. Vi vil helst ikke gå i den retning, og det er derfor, jeg taler om "den europæiske metode". Det vil så være op til hver national tilsynsmyndighed at vurdere betingelserne i sin egen medlemsstat, før den overvejer et sådant middel. Det er allerede sket i Storbritannien med Openreach, så det er et eksempel, vi har der.
Det ærede medlem spurgte også om Grækenland. I tilfældet Grækenland vil det så være den græske tilsynsmyndighed, der på basis af national lovgivning på linje med den opdaterede EU-ramme skal tage hensyn til konkurrencebetingelserne og alle andre relevante faktorer på det græske marked og så foreslå - eller undlade at foreslå - et sådant middel, hvis den finder det nødvendigt og i det græske markeds interesse.
Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Jeg takker kommissæren for hendes svar. Jeg har imidlertid på fornemmelsen, at vi i praksis har 27 forskellige reguleringssystemer i EU. Når det gælder elektronisk kommunikation, er vi langt fra at kunne tale om et virkeligt indre marked.
De gør helt bestemt en enorm indsats inden for denne sektor. Denne regulatoriske usikkerhed eller, sagt på en anden måde, den store fragmentering skaber usikkerhed for investeringer, skaber usikkerhed i konkurrencen, usikkerhed for innovationen og skaber naturligvis ikke mange job.
Mit spørgsmål er, om vi kan tale om en europæisk telekommunikationsindustri uden at have en sammenhængende europæisk regulering?
Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det ærede medlem har helt ret. I øjeblikket har vi ikke et europæisk marked for telekommunikation. Jeg tror, det må ændres, for den eneste måde, hvorpå Europa kan forblive stærk med hensyn til telekommunikation - og Europa er stærk, vi er virkelig en af de ledende kræfter på verdensmarkedet på dette område - er at slippe af med 27 undertiden indbyrdes modstridende reguleringssystemer og gå over til ét system, hvilket vil være fornuftigt, og også vil tillade tjenester og investeringer på tværs af grænserne, og sætte os i stand til at få store europæiske aktører, som vil arbejde i adskillige lande. Så vi arbejder nu hen imod at åbne markedet for international roaming. Parlamentet vil træffe beslutning herom i morgen, og det er altid et tegn på, hvor vi ønsker at gå hen i fremtiden.
Jeg vil bestemt fremlægge et forslag til reform af e-kommunikationspakken for at få dette europæiske marked til at fungere, ikke for at slippe af med de nationale tilsynsmyndigheder - jeg tror, vi stadig har brug dem, for de kender deres marked bedst - men for at få ikke harmonisering, men logik i de midler, som de foreslår, og som må anvendes hurtigt, så der bliver lige konkurrencevilkår mellem de forskellige markeder, og så aktiviteter på tværs af grænserne kan finde sted inden for disse erhverv, uden at det blokeres af mangel på adgang til andre markeder.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 41 af Katerina Batzeli (H-0310/07)
Om: Den europæiske ramme for sikrere brug af mobiltelefoner blandt børn og unge
Aftalen om at sætte den europæiske ramme for sikrere brug af mobiltelefoner blandt yngre teenagere og børn i kraft, der blev vedtaget den 6. februar af førende virksomheder inden for denne sektor i EU, hilses velkommen som et af de første væsentlige skridt i retning af at beskytte mindreårige imod visse risici forbundet med brugen af mobiltelefoner. Det er blevet foreslået, at denne politik optages i Kommissionens meddelelse "mod en EU-strategi for EU's strategi for børns rettigheder" (KOM(2006)0367 endel.).
Hvad anses for at være de passende foranstaltninger til gennemførelse af denne ramme på nationalt plan for at sikre, at gennemførelsen bliver så effektiv som muligt, og at den kan overvåges af forældre, lærere og personer med ansvar for tilsyn med mindreårige? Hvordan vil Kommissionen deltage i overvågningen af, at denne europæiske ramme gennemføres på korrekt vis i EU-medlemsstaterne samt vurdere dens effektivitet, i betragtning af at den udgør en kodeks for selvregulering for de europæiske virksomheder? Hvilket ansvar vil blive pålagt de nationale myndigheder, hvad angår udformningen af de nationale selvreguleringskodekser senest i februar 2008 og overvågningen af deres gennemførelse? Mener Kommissionen, at det vil være formålstjenligt, hvis der på fællesskabsplan tages et lovgivningsinitiativ, der er bindende for medlemsstaterne og virksomhederne, eftersom denne selvregulering i sig selv ikke er tilstrækkelig?
Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at hvis jeg har hørt det rigtigt, er dette spørgsmål allerede delvis blevet besvaret af min kollega, hr. Fratini, der også talte om denne sag. Det, at han besvarede spørgsmålet delvis, viser klart, at det er hele Kommissionen, der er bekymret over udviklingen i vores samfund, og hele Kommissionen, som træffer foranstaltninger for at gøre fremskridt på dette område.
Den 6. februar i år samledes 15 ledende europæiske udbydere af mobiltelefoni og indholdet heraf for at undertegne en europæisk rammeaftale om sikrere brug af mobiltelefoner for yngre teenagere. Det er en frivillig aftale. Det er en fælles hensigtserklæring, hvorved mobilindustrien sammen med Europas GSM-sammenslutning enes om at overvåge, publicere og omsætte koder på deres hjemmeside - både dem, der allerede eksisterer, og dem, som vil blive vedtaget. Disse selv-regulerende kodekser vil så f.eks. hjælpe forældre og bedsteforældre og pædagoger med at forstå, hvad problemerne kan være for børn, der bruger mobiltelefoner af 3. generation. Denne aftale kom ud af drøftelserne i en gruppe på højt plan, som jeg sammenkaldte og som indbefattede børneorganisationer, forbrugerorganisationer og organer til klassifikation af indhold såvel som tilsynsmyndigheder. Denne fælles hensigtserklæring formulerer en række principper og kræver, at underskriverne skal arbejde hen imod gennemførelse gennem selvregulering på nationalt niveau.
Da vi sammen underskrev dette og holdt en pressekonference, sagde jeg, at jeg nærede tillid til underskriverne. Jeg vil give dem et år indtil februar eller marts næste år til at gennemføre dette. Så vil vi vende tilbage til sagen og se, om de har gennemført det. Hvis de gør det, er det fint, og så kan vi måske drøfte mulige korrektioner eller fremtidige projekter. Hvis vores forventninger ikke bliver opfyldt, vil Kommissionen overveje indførelse af specifikke foranstaltninger.
Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Jeg takker kommissæren for hendes svar. Ingen her tvivler på Kommissionens rolle i dette vigtige spørgsmål. Jeg vil gerne stille to spørgsmål til kommissæren, mest for at forenkle debatten lidt. Jeg mener, at dette er et frivilligt memorandum, som hun selv sagde, og at sektoren forventes at regulere sig selv. Jeg ville derfor sige, at Kommissionen bør vide, hvad det er, den vil evaluere efter februar 2008.
Med andre ord, vil Kommissionen opfordre medlemsstaterne til at fortsætte med visse fælles koder, så de kan overvåge dette spørgsmål? Vil hver medlemsstats bedste praksis blive registreret og analyseret?
Endelig, hvordan ser kommunikationspolitikken ud over for forældre, som ikke kender til sektoren, og hvilke fællesskabsprogrammer kan man bruge til at informere dem?
Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Takket være det indledende arbejde, Kommissionen har gjort, har den fået mobilselskaberne til at tage dette initiativ, fordi de udmærket forstår, at Kommissionen ikke kunne forholde sig passiv og ikke gøre noget.
Vi havde i vores seneste oversigter set, at der er mange børn, der bruger mobiltelefoner - faktisk flertallet af børn over 12. Frem for alt kan telefoner med kamera og positionsbaserede tjenester være et problem. F.eks. siger 10 % af dem, der har svaret i Det Forenede Kongerige, at de har været udsat for at få et ubehageligt billede taget af sig, 17 % af de unge frygtede, at billedet var lagt på nettet og sendt videre til andre, og 14 % havde været ude for cybermobning. I oversigten fra Red Barnet, Finland, havde 30 % af de 7 til 15-årige været ude for mobning via mobiltelefonen.
Så vi ved, at der er et problem, men det betyder ikke, at vi skal tvinge forældrene til nu at sige: "Ikke flere mobiltelefoner til vores børn". Det ville være en forkert reaktion. Det er derfor, det er så vigtigt, at der f.eks. skal være adgang til, at voksne kan føre kontrol med indholdet, og at der skal være kampagner, der kan skærpe opmærksomheden blandt forældre og bedsteforældre - som ofte køber mobiltelefoner til deres børnebørn - og blandt børnene selv.
Det er vigtigt, at der foregår en klassifikation af kommercielt indhold i henhold til nationale standarder for anstændighed og rimelighed, og at, som hr. Fratini har forklaret, kampen mod ulovligt indhold på mobiltelefoner faktisk føres igennem. Vi har så sent som i dag i Kommissionen besluttet at indlede denne kamp mod ulovligt indhold. Det, vi taler om her, er ikke det illegale indhold som sådan, det er de farer, der kan opstå for børn, og her er kampagnerne til skærpelse af opmærksomheden de vigtigste. Vi vil overvåge, hvad der sker på dette område, og vi vil overvåge, hvad de, der har underskrevet denne fælles hensigtserklæring, er enedes om. Jeg har den europæiske ramme for sikrere anvendelse af mobiler blandt yngre teenagere og børn med mig. Jeg kan give den videre til det ærede medlem, og så kan hun se, om dette f.eks. sker i hendes land, og jeg vil være taknemmelig, hvis hun vil underrette mig om det.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 43 af Bernd Posselt (H-0288/07)
Om: Situationen i Vojvodina
I Vojvodina er der i de senere år gentagne gange blevet begået brutale overgreb mod personer, som tilhører mindretal, serbiske flygtninge er systematisk blevet bosat i områder beboet af mindretal med henblik på at udkonkurrere dem talmæssigt, og penge fra EU til f.eks. læreruddannelse i mindretalssprog er ikke kommet frem til modtagerne.
Er disse problemer blevet løst, og hvordan bedømmer Kommissionen den generelle udvikling i Vojvodina?
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen har overvåget situationen i Vojvodina meget nøje. Vi har opfordret myndighederne til straks at tage fat på episoder mellem befolkningsgrupperne. Vi har opfordret myndighederne til at fremme gode forbindelser mellem befolkningsgrupperne og at bevare Vojvodinas multietniske og multikulturelle model.
Som noteret i fremskridtsrapporten om Serbien af november 2006 har situationen mellem befolkningsgrupperne i Vojvodina forbedret sig. Der har været et fald i antallet af episoder. Der er ikke rapporteret om nogen væsentlige episoder i de første måneder af 2007. Myndighederne har truffet en række foranstaltninger vedrørende den officielle brug af mindretalssprog og -alfabeter, såvel som repræsentation af mindretal i justitsvæsenet og politiet.
Der er også noteret forbedringer vedrørende uddannelse. Importen af albanske og ungarske lærebøger til brug i Vojvodina er blevet godkendt. Der er blevet etableret et ungarsk-sproget seminarium i Subotica, som har været i gang siden oktober. Disse foranstaltninger skal naturligvis yderligere udvikles og suppleres.
Men vi har noteret os, at der ikke er sket nogen fremskridt med hensyn til vedtagelsen af ny lovgivning om de nationale råd for mindretalsgrupperne, og at der fortsat er problemer med hensyn til information på mindretalssprogene. Derfor har vi anmodet om, at de serbiske myndigheder træffer yderligere effektive foranstaltninger vedrørende disse ting.
Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg havde to spørgsmål, hr. kommissær. For det første vil jeg gerne vide, hvordan det ser ud med bosættelserne for serbiske flygtninge fra Bosnien og også fra Kosovo, der desværre finder sted systematisk, og som ændrer den etniske sammensætning i området meget, f.eks. i den store ungarske kommune Temerin ved Novi Sad? Det andet spørgsmål lyder som følger: Hvad sker der med de lærerseminarer, som skulle oprettes med EU-midler for rumænere, slovakere og rusinere, hvilket imidlertid er gået i stå? Er de oprettet i mellemtiden?
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvad angår hr. Posselts tillægsspørgsmål om EU-assistance til Vojvodina og dets forbindelse med mindretalsrettigheder, vil jeg sige, at selv om det ikke er muligt nøjagtigt at ekstrapolere det samlede bistandsbeløb, der er givet til den selvstændige provins Vojvodina, så har den modtaget væsentlig bistand fra EU, der er blevet dirigeret i retning af de behov, som hr. Posselt har omtalt.
Vi har baseret vores økonomiske bistand på følgende overvejelser: historie, dvs. genopbygningen efter krigen, i særdeleshed af Sloboda-broen, og geografi gennem integreret grænseforvaltning, samt endelig økonomien.
Vojvodina er et relativt velstående område sammenlignet med andre områder i Serbien. Derfor har Vojvodina - selv om det dækker 25 % af republikkens areal og har 20 % af befolkningen - absorberet 36 % af de kreditter, som EU har øremærket til små- og mellemstore virksomheder.
Alt i alt er det klart, at vi benytter denne økonomiske bistand til de formål, som hr. Posselt nævnte, og jeg kan forsikre ham om, at pengene er velanvendt til beskyttelse af mindretallene og deres rettigheder.
Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! De har, hr. kommissær, med rette gjort opmærksom på, at utroligt mange EU-støttemidler er blevet givet ud til beskyttelse af mindretal og særlige anliggender i Unionen. Ville det ikke også være muligt, eller er det ikke også nødvendigt at sikre, at der udøves et passende politisk pres på Serbien for ikke at lade bestemte misforhold opstå overhovedet i landets politik eller ændre landets politik i retning af, at vi ikke senere skal sanere med EU-midler?
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er enig med det ærede medlem i, at vi må benytte politiske metoder parallelt med økonomisk bistand. Det er det, vi har gjort med hensyn til Vojvodina. Vi har rejst disse spørgsmål over for den serbiske regering. Nu, hvor dette land har en ny demokratisk regering, som er reform- og Europaorienteret, forventer jeg, at vi har endnu bedre chancer for at blive hørt og sikre, at der tages hensyn til vores bekymringer i Serbien med hensyn til Vojvodinas stilling.
Serbiens nye forfatning indeholder detaljerede bestemmelser om menneskerettigheder og beskyttelsen af mindretal. Men den indeholder nogle tvetydigheder i forhold til omfanget af territorial decentralisering. Det nye serbiske parlament vil få en afgørende rolle ved gennemførelsen af forfatningen på en fornuftig måde, særlig med hensyn til at forøge beskyttelsen af mindretallene såvel som at etablere former for lokalt selvstyre, der ligger på linje med de europæiske normer. I denne forbindelse er det bestemt positivt, at de etniske mindretalspartier - takket være revisionen af valgloven - nu har adskillige pladser i det nye serbiske parlament.
Zsolt László Becsey (PPE-DE). - (HU) Jeg er født i nærheden af Vojvodina, og jeg vil derfor gerne henlede kommissærens opmærksomhed på visse aspekter af den virkelige situation. Et af disse aspekter er spørgsmålet om, om ikke det er et problem, at det indfødte ungarske mindretal i Vojvodina i praksis stadig bliver betragtet som kriminelle. Antigones lov bliver ikke overholdt her, dvs., de får ikke lov til at begrave deres døde eller mindes dem.
Eller er det ikke et problem, at der ikke er lighed nogen steder inden for beskæftigelse, privatisering, statslige institutioner eller uddannelse? Og det ville være godt, hvis han endnu en gang kunne svare på Bernd Posselts spørgsmål om, hvordan situationen ser ud med hensyn til de tvungne bosættelser. Jeg vil med glæde give Olli Rehn en komplet liste over alle de episoder, der har været bare på det seneste.
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Med hensyn til det ungarske mindretals stilling i Vojvodina har vi, som jeg sagde i vores fremskridtsrapport, analyseret dets situation meget nøje. Vi har også drøftet spørgsmålet med de serbiske myndigheder, der har understreget, at de er engageret i at forøge deltagelsen af folk fra nationale mindretal i politiet og justitsvæsenet, men de hævder, at der ofte er mangel på interesse fra kvalificerede kandidater. Efter min opfattelse er det vigtigt, at vi fortsætter dette politiske pres eller denne politiske tilskyndelse.
Samtidig vil vi, når vi har løst de problemer, der har fået internt fordrevne til at udvandre, have en bedre chance for at undgå de problemer, som De nævnte. Jeg hentyder naturligvis i særdeleshed til spørgsmålet om drøftelse af Kosovos status. Der må findes en ordentlig overvåget afgørelse af status, og jeg er sikker på, at når vi først har fået dét, vil der ikke være nogen destabiliserende virkninger på etnisk blandede områder som Vojvodina. Det er derfor, vi opfordrer alle berørte til at vise ansvarlighed. Det er Kommissionens faste overbevisning, at der ikke kan trækkes nogen paralleller mellem Kosovo og Vojvodina.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 44 af Dimitrios Papadimoulis (H-0290/07)
Om: Tyrkiets gennemførelse af havretskonventionen
I Kommissionens svar på forespørgsel E-0802/07 hedder det: "Havretskonventionen er en del af den gældende fællesskabsret, som Tyrkiet forventes at overtage og gennemføre efter landets tiltrædelse af Den Europæiske Union". Kommissionen har tidligere i sit svar på forespørgsel E-4160/06 om samme emne tilkendegivet følgende: "Kommissionen forventer af Tyrkiet, at landet har overtaget og fuldt ud gennemført den gældende fællesskabsret, når det tiltræder Den Europæiske Union".
Hvorfor har Kommissionen ændret holdning inden for seks måneder? Skal Tyrkiet overtage og gennemføre den omhandlede konvention "efter landets tiltrædelse af Den Europæiske Union", eller skal landet have "overtaget og fuldt ud gennemført den gældende fællesskabsret, når det tiltræder Den Europæiske Union"? Kan Kommissionen begrunde sin holdning juridisk?
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen har slet ikke ændret holdning med hensyn til Tyrkiets forpligtelser over for acquis communautaire. Der er ingen modsætning mellem de to svar, det ærede medlem nævner, som tværtimod afspejler nøjagtig samme holdning. Ligesom alle andre kandidatlande forventes Tyrkiet at gennemføre og håndhæve acquis communautaire ved tiltrædelsen, dvs. senest på det tidspunkt, hvor det slutter sig til Den Europæiske Union.
Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. kommissær! Der har været adskillige uheldige episoder med Tyrkiet for nylig. Den tyrkiske hær blander sig åbent i den politiske udvikling. Republikken Cypern bliver truet, fordi den i overensstemmelse med havretskonventionen sammen med sine nabolande forsøger at udnytte det farvand, som det har økonomisk eneret til 160 kurdiske kandidater, herunder Leila Zana, er blevet udelukket fra det kommende valg.
Er disse handlinger i overensstemmelse med EU's acquis? Måske er det på tide, at Kommissionen taler i et klarere og strengere sprog til den tyrkiske ledelse.
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand. De spørgsmål, det ærede medlem har rejst, er yderst vigtige, men går noget ud over dette spørgsmål. Desværre tillader tiden mig ikke at svare detaljeret. Men jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt, at vi både er fair og faste over for Tyrkiet for at bryde den negative spiral i forholdet mellem Den Europæiske Union og Tyrkiet.
Med fair og faste mener jeg, at vi må være fair ved at holde vores ord og holde os til den forpligtelse, at hvis Tyrkiet opfylder alle betingelser for tiltrædelse af EU, så kan det tilslutte sig Unionen. Samtidig med at vi er fair og troværdige, kan vi være faste og ubøjelige, og vi kan forvente, at Tyrkiet skal gennemføre reformer og respektere borgernes rettigheder, så man f.eks. kan tage fat på det kurdiske spørgsmål eller kvinders rettigheder, og at fagforeningsrettigheder og ytringsfrihed kan forøges i Tyrkiet takket være en troværdig udsigt til tiltrædelse af EU.
Så vi må på en og samme tid være fair og faste over for Tyrkiet.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 45 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0340/07)
Om: Politisk krise i Tyrkiet og tiltrædelsesudsigterne
I de seneste dage er Tyrkiet i forbindelse med udnævnelsen af Republikkens præsident havnet i en dyb politisk krise, som rejser alvorlig tvivl om landets demokratiske institutioners funktion. Landets forfatningsdomstol har annulleret valgets første runde, hvilket er en afgørelse, der anfægtes voldsomt at regeringen. Premierministeren har erklæret, at det parlamentariske system er gået i stå, og han kræver et fremskyndet valg, mens generalstaben har udsendt en advarsel om, at den vil gribe ind for at forhindre, at islamisten, Abdullah Gül, vælges til præsident.
Hvad er Kommissionens holdning til denne situation i et ansøgerland? Kommissæren med ansvar for udvidelse, Olli Rehn, har erklæret, at de væbnede styrker bør respektere den uafhængige demokratiske proces, at EU er baseret på principperne om frihed, demokrati, retsstat og politiske kræfters suverænitet over for militæret, og understreget, at ethvert land, der søger om optagelse i EU skal overholde disse principper, som er nøgleelementerne i Københavnskriterierne. Mener Kommissionen, at sådanne indgreb fra militærets side er i overensstemmelse med kravene i fællesskabsretten, og hvilken betydning kan de have for landets tiltrædelsesprocedure? Kan der forventes yderligere reaktioner fra Kommissionens side, hvis udviklingen ikke er i overensstemmelse med EU's demokratiske principper?
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Den tyrkiske regering respekterede forfatningsdomstolens afgørelse og traf foranstaltninger til at gennemføre den. Det var vigtigt for landets politiske stabilitet uanset de begivenheder, der førte til denne kendelse.
Med det formål at få politisk stabilitet forelagde flertalspartiet Nationalforsamlingen et forslag om snarest at holde valg. Derefter gik Nationalforsamlingen med et bredt flertal ind på at holde valg den 22. juli 2007.
Kommissionen forventer, at parlamentsvalget og det følgende præsidentvalg vil blive gennemført på demokratisk vis i en atmosfære med ansvarlig debat og politisk stabilitet. Hvad angår militærets rolle har jeg ofte sagt, at jeg har stor respekt for de tyrkiske væbnede styrker, når de opfylder deres forpligtelser ved at forsvare deres land og bidrage til international fred, men som jeg sagde efter udtalelsen fra generalstaben i slutningen af april, så må militæret overlade den demokratiske beslutningstagning til Tyrkiets demokratisk valgte organer.
Det må være indlysende, at hvis et land ønsker at tiltræde Den Europæiske Union, skal det respektere demokratiske principper, herunder sikre demokratisk ledelse af forbindelsen mellem det civile og det militære, og efter min opfattelse er det fuldt foreneligt med sekulært demokrati eller demokratisk sekularisme, som er forankret i den tyrkiske forfatning.
Når først et nyt parlament er valgt og en ny regering træder til, vil det være afgørende for Tyrkiet at puste fornyet liv i og fuldt ud genoptage lovgivningsarbejdet og gennemførelsen af de reformer, der styrker lov og orden og landets fundamentale frihedsrettigheder.
Rodi Kratsa-Τsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Mange tak, hr. kommissær, for Deres svar. De er nu igen blevet tvunget til at gentage, hvad De har sagt til Tyrkiet ved adskillige lejligheder, som De selv sagde, om den standard, som det skal opretholde som kandidat til EU-medlemskab.
Jeg vil gerne spørge, om ikke denne krise har afsløret noget andet, om ikke den har afsløret en svaghed. Brugte De ikke andre midler til at henvende Dem til de politiske og militære aktører? For jeg formoder, at Deres formaninger er blev anført gentagne gange og offentligt under Deres kontakter.
Med mit spørgsmål ville jeg gerne have afklaret, om De har grebet stærkere ind i betragtning af krisens alvor og de oplysninger, som den har bragt frem i lyset.
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Tak for dette meget vigtige spørgsmål, fru Kratsa-Tsagaropoulou. Faktisk taler jeg meget med den tyrkiske regering - nogle mennesker i Europa mener, at det er for meget! Men i tider, hvor der er politiske eller forfatningsmæssige kriser, som Tyrkiet er gået igennem, og så vidt jeg kan se, går i gennem i denne kritiske fase, er det særlig vigtigt, at vi opretholder en kommunikationskanal og intensive drøftelser med den tyrkiske regering og alle de relevante aktører i det tyrkiske samfund for at gøre det klart, hvilke forventninger EU har, hvis og når Tyrkiet ønsker at blive medlem af Den Europæiske Union. Naturligvis er demokratisk lederskab af forholdet mellem det civile og det militære en af disse hjørnestene.
Som Kommissionen meget klart sagde i begyndelsen af maj - efter mine udtalelser om den politiske indgriben af det tyrkiske militær i den anspændte situation - er Den Europæiske Union baseret på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og fundamentale frihedsrettigheder, lov og orden, og den demokratiske civile magts overhøjhed over den militære. Hvis et land ønsker at blive medlem af Unionen, må det respektere disse principper. Det er kernen i Københavnskriterierne for tiltrædelse af EU. Det er blevet gjort meget klart over for den tyrkiske regering og de, der er involveret i politik i Tyrkiet, såvel som for de tyrkiske borgere gennem de tyrkiske medier. Jeg tror ikke, at det hjælper at skrue op for lyden. I stedet har vi brug for klarhed og præcision, og vedrørende vores udtalelse kan jeg ikke blive klarere end i vores udtalelse af 2. maj.
Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. kommissær! Jeg hører ikke til dem, som ønsker, at Tyrkiet skal være en ukontrolleret kraft i området. På den anden side ved jeg ikke, hvilken forfatningsdomstol i et demokratisk land, ikke bare i Europa, men i hele verden, der ville have afgjort, at der kræves et afstemningsresultat på to tredjedele for at vælge republikkens præsident.
Det ville betyde, at oppositionen i et hvilket som helst land ville kunne kontrollere valget af republikkens præsident.
Kommissionen sagde i sin erklæring, at den respekterer loven og dens regler og ikke ønsker at gribe ind i Tyrkiet. Men fungerer loven? Jeg synes ikke, Kommissionens erklæring var afbalanceret.
Olli Rehn, medlem af Komissionen. - (EN) Hr. formand! Tak for Deres suppleringsspørgsmål, hr. Hatzidakis, og for Deres eget spørgsmål, hvor De kaldte Kommissionens udtalelse "alt for overbærende". De efterlyste også et mere præcist budskab.
Jeg må sige, som jeg allerede har gjort, at jeg som kommissær ikke tror på højrøstet megafondiplomati. Jeg tror på klarhed, præcision og konsekvens. I den forbindelse tror jeg ikke, at vi er uenige med det ærede medlem, for - som jeg allerede har sagt - vi har gentagne gange understreget vigtigheden af den demokratiske civile magts overhøjhed over den militære. Samtidig er det også vigtigt, at vi holder tiltrædelsesforhandlingerne i live og gør praktiske fremskridt med dem, for det, som nationalisterne virkelig ønsker i Tyrkiet, er at afbryde tiltrædelsesforhandlingerne. Jeg ønsker ikke at give de tyrkiske nationalister denne gave. Det er langt bedre at stræbe imod Tyrkiets tiltrædelse af EU, at holde tiltrædelsesprocessen i live og at gå frem imod et fælles mål, for det er på den måde, Tyrkiet bliver mere europæisk og et mere demokratisk land, hvor lov og orden og fundamentale frihedsrettigheder respekteres.
Hvad angår Deres henvisning til forfatningsdomstolen, forstår jeg ræsonnementet bag Deres spørgsmål, og vi har også taget hensyn til den kendelse, der blev afsagt af forfatningsdomstolen. Jeg vil gerne citere, hvad der blev sagt den 2. maj af Kommissionen, da vi drøftede denne sag, og gjorde vores stilling klar over for den tyrkiske regering og den tyrkiske offentlighed. Vi sagde "regardless of the unfortunate events leading to the ruling, this legal decision by the Constitutional Court should now be respected by all parties, because the respect of state institutions is essential to ensure political stability" (uanset de uheldige begivenheder, der førte til denne kendelse, bør alle parter nu respektere retsgrundlaget bag forfatningsdomstolen, for respekt for statens institutioner er afgørende for at sikre politisk stabilitet). Det er ganske klart sprog.
Vi sagde også, at "under these circumstances, the European Commission welcomes the announcement of holding new parliamentary elections soon in order to ensure political stability and democratic development in Turkey" (under disse omstændigheder glæder Kommissionen sig over bekendtgørelsen af, at der skal holdes nyvalg til parlamentet snart for at sikre politisk stabilitet og demokratisk udvikling i Tyrkiet). Igen kan det ikke siges klarere end dette.
Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).