Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 22. maj 2007 - Strasbourg

19. Årsrapport om FUSP (2005) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Elmar Brok for Udenrigsudvalget om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for Den Europæiske Unions almindelige budget (afsnit H, punkt 40, i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999) - 2005 (2006/2217(INI)) (A6-0130/2007).

  Elmar Brok (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi diskuterer i dag Rådets årsrapport om FUSP uden Rådet. Så meget desto mere takker jeg Kommissionen og kommissæren for deres tilstedeværelse her i dag. Det kaster også et tydeligt lys over Europa-Parlamentet, at det behandler denne ene formelle betænkning, som vi fremlægger på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, på aftenmødet.

Jeg synes, at samarbejdet med Kommissionen på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og også med Rådet på mange områder i de forløbne år og netop i den periode, som vi skal overvåge her, har været yderst positivt.

Vi har i denne periode opnået betydelige fremskridt i udviklingen af naboskabspolitikken og Balkan-politikken, vi er også i stigende omfang blevet i stand til at have en holdning på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, EU påtager sig i dag opgaver i et omfang, som man næsten ikke havde kunnet forestillet sig for 10 år siden eller for fem år siden. At EU i dag af den grund - hvad enten det handler om Mellemøsten eller om Iran - for første gang har været i stand til også at inddrage andre lande i vores strategi om kombineret forebyggelse, civil krisestyring og militær kapacitet og ikke alene at satse på militær kapacitet, altså idéen om også i højere grad at gøre EU's soft power til en politik i global målestok, må vi anse for at være en succes.

Samtidig skal vi stille os selv det spørgsmål, om vi er i stand til at møde udfordringerne fuldstændigt med de fremskridt, vi har opnået. Tillad mig derfor her at bemærke, at gennemførelsen af forfatningstraktaten netop på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er af essentiel, hvis ikke eksistentiel betydning. Derfor skal vi netop i dette spørgsmål og i disse dage og uger, hvor vi styrer mod den næste regeringskonference, understrege, at dette er en af de uundværlige bestanddele i forfatningstraktaten, for vi skal udforme vores kvalifikationer mere kohærent, hvilket også opfattes sådan af Kommissionen.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi træffer nogle foranstaltninger for at være foregribende på dette område. Jeg vil f.eks. gerne opmuntre Kommissionen til at fremskynde udvidelsen af dens delegationer, som vi har i 120 lande, således, at de inden oprettelsen af en udenrigstjeneste, som er forankret i forfatningstraktaten, også kan benyttes af de andre institutioner. Da Rådet ikke er repræsenteret her og ikke kan lytte med, kan jeg sige, at det ville være en fremragende lejlighed til at bevise, at en sådan udenrigstjeneste også bør henhøre under Kommissionens kompetence i fremtiden, og at vi ikke har brug for nogen uafhængig institution. Hvis vi allerede nu forfølger en tilsvarende fornuftig praksis i dette spørgsmål i overensstemmelse med fait accompli, vil vi opnå en så meget desto større grad af handleevne.

EU er repræsenteret i 120 lande ved Kommissionens delegationer. Det er verdens største handelsmagt med 20 % af verdenshandelen. Vi har et bruttonationalprodukt, som ganske vist ikke pr. indbygger, men samlet set er højere end USA's. Hvis det lykkes os at omsætte det til et politisk sprog, og det netop i overensstemmelse med en holdning, der ikke kun er baseret på militær magt, men også soft power, kan vi blive i stand til at gøre NATO handlekraftigt - og det i øjenhøjde - og på denne måde øve indflydelse som ligeberettigede, som det for nylig var tilfældet med det transatlantiske økonomiske samarbejde, som betyder et vigtigt fremskridt for os i forbindelse med de fortsatte relationer med USA, der også er vores allierede i fremtiden. Der kan set med vores øjne ikke være samme afstand til Rusland og USA, for USA er i henhold til værdierne vores primære partner. Det skal understreges, når vi taler om sådanne ting, således at der ikke opstår misforståelser.

(Bifald)

Om man lige er indforstået med den aktuelle regeringspolitik, er underordnet i denne forbindelse.

Vi skal dog samtidig erkende, at vi kun kan opnå denne indflydelse, hvis vi også handler i fællesskab. Solidaritet betyder, at vi er solidariske udadtil. Jeg vil gerne takke rådsformanden og det tyske rådsformandskab generelt, fordi de beviste det i Samara sammen med Kommissionen. Her spildte man virkelig ikke tiden og understregede, at man ikke lader sig skille fra hinanden. Vi må ikke lade USA skille os fra hinanden i et gammelt og et nyt Europa. Vi må dog heller ikke tillade, at naboen østpå tror, at sikkerhedskvaliteten varierer fra region til region, og at man i bestemte regioner har større indflydelse end i andre. Det skal stå enhver stat i Europa og i verden frit for at træffe sin egen afgørelse om, hvilken alliance og hvilket fællesskab den tilhører, og ingen nabo - hvor stor den end er - må med sin indflydelse forsøge at ændre dette. Det er det centrale punkt i Helsinki-aftalen fra 1975, nemlig at hvert land egenhændigt træffer afgørelse om, hvilket fællesskab det ønsker at tilhøre. Imidlertid ser vi, at den store nabo er vigtig for os på energiområdet og også på grund af andre spørgsmål. Derfor skal vi også sørge for, at det strategiske partnerskab med Rusland udbygges, fordi jeg synes bedre om, at et sådant demokratisk Rusland står på vores side og ikke på Irans side.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg hilser denne anledning velkommen, hvor jeg kan diskutere hr. Broks betænkning med Dem alle, selv om det sker ved sengetid.

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et afgørende element i EU-udenrigspolitikken, hvor Kommissionen i henhold til traktaterne er inddraget fuldstændigt. Vi deltager i diskussionen i alle relevante rådsorganer. Vi er fast medlem af trojkaen. Vi forvalter og implementerer FUSP-budgettet. Vi bidrager med de samlede foranstaltninger som led i første søjle også til EU's udenrigspolitiske mål. Det er af afgørende betydning for os, at Unionen råder over en fuldstændig afstemt udenrigspolitik, som både inkluderer den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og Fællesskabets dimension og dermed medlemsstaternes foranstaltninger. Vi ønsker så at sige at være tandhjulene i et velsmurt drev.

Lad mig kort komme ind på nogle af emnerne i denne meget omfattende betænkning:

Hvad angår de udenrigspolitiske aspekter af forfatningstraktaten, er jeg ligeledes af den opfattelse, at gennemførelsen af den vil øge FUSP's effektivitet, kohærens og gennemsigtighed. Imidlertid bør vi ikke drage den konklusion, at forholdene ikke kunne forbedres eller ikke blev forbedret i mellemtiden.

Hvad der tæller i denne forbindelse, er udviklingen og resultaterne på stedet, og her har der været betydelige forbedringer. Først for kort tid siden kunne vi overbevise os om et forstærket samarbejde mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen, som f.eks. ved afstemningen af vores handlinger og foranstaltninger i forbindelse med forberedelsen af en løsning på Kosovos status, ved styrkelsen af vores bestræbelser på at fremme retsstatsligheden i Afghanistan ved foranstaltninger inden for politi og retsvæsen, politiarbejde henhører under Rådets og Rådssekretariatets kompetence, vi overtager retsområdet, militære midler anvendes under NATO. Andre eksempler er støtte til fredsprocessen i Mellemøsten (EU-mission for at støtte grænsebeskyttelsen ved grænseovergangen Rafah), støtte til reformen af sikkerhedssektoren i Den Demokratiske Republik Congo eller finansieringen af fredsbevarende operationer i Somalia eller Sudan gennem Afrika-fredsstyrken eller observations- og overvågningsenheden i Aceh.

Alle disse omkostningstunge, men politisk meget vigtige aktiviteter kræver, at vi gør krav på de nødvendige ressourcer både fra FUSP's budget og fra fællesskabsinstrumenterne inklusive det nye stabilitetsinstrument for at nå vores mål. Jeg vil gerne tilføje, at især stabilitetsinstrumentet allerede har vist sig at være et meget fleksibelt instrument, som gør det muligt for os at reagere hurtigt på kriser og opbygge de nødvendige kapaciteter.

Idet vi samarbejder i krisesituationer og i forbindelse med andre udenrigspolitiske udfordringer, har vi egentlig allerede banet vejen for gennemførelse af de udenrigspolitiske bestemmelser i forfatningstraktaten. Dermed styrker vi også EU's rolle i verden, hvilket EU-borgerne ønsker, og som det også så rigtigt fremhæves i betænkningen.

I EU-udenrigspolitikken spiller Europa-Parlamentet også en ganske særlig rolle. Derfor tillægger jeg vores regelmæssige udveksling med Dem - hvad enten det er på møder i plenarforsamlingen eller i udvalgene - stor værdi. Vi bør i den forbindelse altid holde vores fælles udfordring for øje, som består i at øge den samlede virkning af vores indflydelse i verden.

Som det med rette understreges i betænkningen, er det ligeledes af betydning, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik også finansieres på rimelig vis. De økonomiske midler blev derfor også øget betydeligt for den nye finansieringsperiode, især i sammenligning med andre politiske områder. Hvad angår budgettet for 2007, ved vi alle, at 2007 vil blive et usædvanligt år med hensyn til de budgetpolitiske udfordringer. De to vigtigste udfordringer er helt sikkert Kosovo og fredsprocessen i Mellemøsten. I Kosovo skal der, så snart det lykkes os at aftale en endelig status, og FN's Sikkerhedsråd i New York har vedtaget en resolution, påbegyndes en stor, måske den største civile EFSP-operation. Kommissionen og Rådet arbejder allerede indgående på forberedelsen af denne operation. Hvad angår fredsprocessen i Mellemøsten, skal vi sikre, at støtten til den palæstinensiske befolkning opretholdes.

Hvis der er brug for ekstra ressourcer til FUSP's budget, skal vi sammen med Parlamentet finde en egnet løsning, og det under hensyntagen til at det kan blive nødvendigt at kunne reagere i nødstilfælde også på uforudsete kriser på andre udenrigspolitiske områder.

Jeg kunne komme ind på de enkelte emner nu, men jeg tror, at jeg handler i Deres ånd, hvis jeg stopper nu og måske svarer på det ene eller det andet individuelle spørgsmål efter forhandlingen.

  Antonis Samaras (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (EL) Hr. formand! Som medlem af Budgetudvalget ønsker jeg at understrege, at vi bifalder den forøgede støtte til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på næsten 1.800 millioner euro i perioden 2007-2013, som næsten tredobler støtten for de tidligere syv år.

Vi mener imidlertid, at denne positive udvikling netop derfor skal ledsages af mere stringente foranstaltninger til parlamentarisk kontrol og bedre samarbejde mellem vores udvalg og Rådet som fastsat i artikel 28 i EU-traktaten. Jeg er derfor forpligtet til at fordømme Rådets uberettigede fravær i aften, som sender et meget negativt signal.

Vores holdning er klar og tydelig. Vi kan ikke acceptere årsrapporter fra Rådet, der udelukkende er begrænset til en efterfølgende beskrivelse af FUSP-aktiviteter. Med undertegnelsen af den nye forfatningsaftale er det på tide, at Rådet orienterer Parlamentet, inden det træffer endelige beslutninger.

Først for nylig fik vi forelagt vigtige oplysninger om Kosovo af den kompetente tyske ambassadør, og jeg bifalder den pågældende ambassadørs initiativ i håbet om, at denne forbedring vil fortsætte fremover.

Jeg vil henlede opmærksomheden på to andre punkter. Vi er bekymrede over, at det indtil nu næsten har været umuligt at vurdere de såkaldte "blandede FUSP-aktioner", der omfatter såvel udgifter til civile aktioner som udgifter til aktioner, der indebærer en militær eller forsvarsmæssig indsats, og jeg vil endvidere understrege, at vi mener, at det er nødvendigt for EU's særlige repræsentanter at indgå i FUSP-budgettet, og at det derfor er nødvendigt at opstille kriterier for udnævnelse og evaluering heraf.

  Bogdan Klich, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Hr. Broks betænkning omhandler 2005, men i dag taler vi om fremtiden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hvordan vil politikken være udformet?

Hvis EU skal være en aktiv force for international fred, stabilisering og sikkerhed, skal EU have de relevante værktøjer til sin rådighed i form af relevante politiske og sociale institutioner. Disse værktøjer er altid underlagt medlemsstaternes politiske vilje eller mangel på samme. Hvorvidt vi vil have et større Europa nu og i fremtiden vil afhænge af viljen hos Europas ledere. Ligeledes er den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik underlagt regeringsledernes politiske vilje. Hvilke udfordringer vil disse ledere således stå over for inden for rammerne af FUSP og ESFP?

For det første mener jeg, at hensynet til forfatningstraktatens bestemmelser, som er direkte eller indirekte forbundet med ESFP, skal indgå i reformprocessen, uanset hvad resultaterne af traktatreformen vil være. EU skal dernæst have status som juridisk person og droppe den søjlebaserede struktur. Der skal oprettes en ny position, den såkaldte europæiske udenrigsminister, og der skal oprettes en europæisk tjeneste for eksterne aktioner.

Det generelle princip om enstemmighed på området for ESFP skal opretholdes, samtidig med at anvendelsesområdet for afstemning med kvalificeret flertal udvides.

Det er meget vigtigt at indføre en solidaritetsbestemmelse i tilfælde af terrortrusler eller -handlinger og opretholde princippet om gensidig bistand i tilfælde af væbnet aggression på alle medlemsstaternes territorier (princippet fastlagt i artikel 1, stk. 41, i forfatningstraktaten).

Derudover er det uhyre vigtigt, at strukturelt samarbejde holdes inden for anvendelsesområder for missioner, samtidig med at eksklusiviteten heraf droppes. Der bør endvidere indgå en bredere liste over Petersberg-opgaver i traktaten. Det Europæiske Forsvarsagentur skal også styrkes i traktaten.

For det andet skal effektiviteten af fredsmissionernes sikres. Jeg henviser ikke blot til de nuværende missioner til Bosnien og Libanon, men også til den kommende mission til Kosovo.

Endelig bør der inkluderes en energisolidaritetsklausul i den nye traktat. Det vil være en passende reaktion på de trusler imod energisikkerheden, som har en stigende betydning for borgerne i EU.

  Helmut Kuhne, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. ordfører! Vi socialdemokrater støtter Deres betænkning, selv om der er forskellige holdninger til nogle enkelte punkter vedrørende konkrete politiske foranstaltninger. Vi er f.eks. af den opfattelse, at der skal gives udtryk for de bekymringer og den frygt, der er i nogle stater i EU, på grund af den planlagte placering af det amerikanske antiraketsystem for, at det kan skabe et nyt oprustningskapløb. Som socialdemokrater glæder det os i øvrigt særdeles meget at konstatere, at det til dels er de samme spørgsmål, som vi har til dette system, der imidlertid også bliver stillet i Repræsentanternes Hus i den amerikanske Kongres.

Men hvorfor støtter vi Deres betænkning? Vi støtter den, fordi den fremlægges i en helt konkret situation og også har fundet bredt flertal i udvalget, og denne konkrete situation er sidste etape hen imod oprettelsen af et nyt traktatmæssigt grundlag for EU og for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi socialdemokrater ønsker dette fremskridt. Hvis De tillader mig at komme med denne lille frækhed: Vi vil muligvis støtte den med en større enighed i morgen end dele af Deres egen gruppe.

I den forbindelse bør man også nævne, hvad det handler om. De nævnte det med rette, og jeg vil også gerne understrege det endnu en gang. Os, der sidder her, vil det ikke længere vedrøre. Men det kan muligvis komme til at vedrøre vores børnebørn. De vil på et eller andet tidspunkt læse følgende i historiebøgerne: I 2007 havde europæerne stadig mulighed for at være med til at bestemme verdens skæbne. De forspildte denne mulighed, efterfølgende blev indflydelsen i verden delt mellem USA og Kina.

For at denne udvikling ikke skal finde sted, er det nødvendigt, at Europa-Parlamentet støtter betænkningen i den konkrete situation, støtter foranstaltningerne. Mange af dem har hr. Klich listet op. Jeg tilslutter mig denne oplistning. Det bør være den fælles holdning i morgen hos det brede flertal i Parlamentet.

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! De vil sandsynligvis undre Dem over, at også min gruppe, De Grønne i Europa-Parlamentet, ikke blot bifalder Brok-betænkningen, men også udtrykkeligt støtter den. Jeg har med interesse og glæde bemærket den nyligt opståede lidenskab hos hr. Brok for soft power. Også det kan jeg kun bifalde udtrykkeligt, og jeg er spændt på, om han omsætter det til EU's udvidelsespolitik med henblik på det vestlige Balkan, men også til Tyrkiet. Jeg vil ikke uddybe det her. Hvad der helt sikkert ikke kan fortsætte, er Rådets omgang med Europa-Parlamentet på FUSP- og EFSP-området. Vi bliver alt efter smag og alt efter, hvordan situationen skal vurderes, informeret efterfølgende på et eller andet tidspunkt. Det bliver med rette kritiseret og skal ændres. Men også det, som hidtil har figureret som fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, fortjener ofte ikke det navn, som det ledsages af.

Jeg vil forsøge at fremstille det konkret ved at bruge Kosovo som eksempel. Medlemsstaterne i EU har i de forløbne år sendt mange soldater, hjælpere og penge til kriseregionen og planlægger nu at lade politi deltage i stor stil og lade civile være til stede. Hvis man betragter kvaliteten, men også kvantiteten af vores fælles ydelser, kan man mene, at EU følger en klar, ens og fælles Kosovo-politik. Virkeligheden er imidlertid - det ved vi alle - en anden, selv om sagen allerede behandles i FN's Sikkerhedsråd. Også her kan man stille sig det spørgsmål: Skal vi igen vente på, at amerikanerne skrider ind, eller er vi selv i stand til at løse problemet?

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil i dag begynde med de punkter, hvor vi er enige. Tidspunktet for forhandlingen er en uforskammethed. Dertil er emnet faktisk alt for vigtigt, og - det formuleres overraskende tydeligt i betænkningen - der er ikke nogen reel parlamentarisk kontrol af EU's militærpolitik. Det bliver beskrevet meget klart under flere punkter: 41, 42 og 43.

Rådet bør virkelig tage til efterretning, at Europa-Parlamentet faktisk er fuldstændig enig på dette punkt: Vi ønsker parlamentarisk kontrol, og vi ønsker, at Europa-Parlamentet også inddrages i beslutninger på det militærpolitiske område.

Men for at det hele ikke skal blive én stor enighed, nævner jeg nu især de punkter, hvor vi ikke er enige. Det centrale punkt er faktisk det, som Elmar Brok nævnte tidligere, nemlig forfatningstraktaten. Som kommissæren allerede har beskrevet, vil forfatningstraktaten faktisk skabe væsentlige "fremskridt" på det militærpolitiske område. Netop det er en af grundene til, at vi forkaster denne forfatningstraktat. Vi håber, at passager, som f.eks. artikel I-41, stk. 3, i den nu planlagte grundlagstraktat netop ikke længere dukker op. Jeg er ikke særlig optimistisk her. Det ser i høj grad ud, som om den i praksis samme traktat ikke længere skal kaldes forfatningstraktat, men vedtages i en anden form af de forskellige regeringer.

Jeg vil gerne sige noget til nogle punkter i betænkningen. Det formuleres meget tydeligt, at det strukturelle samarbejde er centralt. Det er faktisk centralt, hvis man ønsker EU som militærmagt. Det ønsker vi ikke, vi ønsker altså ikke dette strukturerede samarbejde. Og Athena-mekanismen formuleres meget tydeligt, som EU's militære aktiviteter finansieres med ad omveje. F.eks. finansieres militære aktiviteter også via såkaldte tilbageførsler fra Den Europæiske Udviklingsfond. Det er efter vores mening en skandale. Her er det faktisk nødvendigt, at dette fidusmageri stopper, og at EU ikke bliver nogen militærmagt.

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Denne betænkning opfordrer til, at vi skal have en EU-udenrigsminister, en fælles udenrigspolitik, et fælles EU-sæde i FN's Sikkerhedsråd og meget mere, og naturligvis til den alt for forudsigelige fulde ratificering af den afviste EU-forfatning for at gøre alt dette muligt. De dele, der morede mig mest, var dem, der opfordrede til, at udenrigspolitikken skulle fastlægges ved kvalificeret flertal, og at de nationale sikkerhedstjenester skulle underkastes demokratisk kontrol fra Parlamentet.

Alt dette retfærdiggøres med henvisning til, hvad Europas befolkning ønsker af EU. Jeg ved ikke, hvilke folk hr. Brok har talt med, men de var i hvert fald ikke briter. Den idé, at de skulle ønske at overdrage kontrollen med deres udenrigspolitik, forsvar og sikkerhedstjeneste til EU, er latterlig. Det frygtelige er, at hr. Brok mener det alvorligt.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). – La numai două săptămâni de la serbarea zilei Europei, la 9 mai, dezbaterea pe marginea raportului domnului Elmar Brok, consacrat politicii europene de securitate comună, este actuală şi necesară. Îi mulţumesc în acest sens raportorului pentru abordarea cuprinzătoare a acestei tematici, indisolubil legate de prezentul şi viitorul Uniunii Europene, precum şi pentru stabilirea, în interiorul raportului, a unor priorităţi necesare unei acţiuni eficiente în contextul european şi internaţional de astăzi.

În calitatea mea de raportor la subiectul cooperării cu şi în cadrul Mării Negre, am apreciat în primul rând poziţionarea tematicii consolidării relaţiei Uniunii Europene cu ţările acestei zone ca o prioritate pentru anul 2007. Nu mai puţin importantă este şi sublinierea necesităţii de a dezvolta dimensiunea cooperării regionale în cadrul politicii externe a Uniunii. Regiunea Mării Negre dispune, fără îndoială, de un potenţial bogat de dezvoltare; în egală măsură, ţările din zonă se confruntă şi cu provocări serioase în mai multe domenii. Stabilitatea, dezvoltarea şi prosperitatea în zona de vecinătate a Uniunii Europene, consolidarea relaţiilor Uniunii Europene cu ţările acestei regiuni, precum şi încurajarea cooperării intra-regionale este, în acest context, de o importanţă majoră. Reunind în cadrul său state membre ale Uniunii Europene şi vecini ai acesteia, regiunea Mării Negre poate şi trebuie să devină un spaţiu al cooperării pe baza valorilor şi principiilor europene. Trebuie însă să trecem de la vorbe la fapte, din plan teoretic în cel al măsurilor concrete şi eficiente, care să demonstreze implicarea Uniunii Europene în această regiune.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! De europæiske lande står i starten af det 21. århundrede over for en lang række nye udfordringer. Udfordringerne omfatter globalisering, international terrorisme, våbenkontrol og afvæbning, fjernelse af masseødelæggelsesvåben, ukontrolleret migration, energiafhængighed og energiforsyningssikkerhed, klimaændringer, bekæmpelse af fattigdommen i andre verdensdele og mange andre udfordringer. Alle er de problemer og spørgsmål, som anfægter alle europæiske lande, uanset størrelse eller geografisk beliggenhed. De er alle udfordringer, problemer og spørgsmål, som ingen europæiske lande, ikke engang de største lande, kan løse på egen hånd.

Vi har derfor behov for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og vi skal styrke denne politik i hvert fald i det omfang, som er foreslået i forfatningstraktaten. Det er uhyre vigtigt, at vi opretter positionen for en europæisk udenrigsminister, som også bør være kommissær og formand for Udenrigsudvalget. På denne måde vil EU endelig kunne tale med én stemme. Blandt forslagene i EU's udkast til forfatningstraktaten er der forslag om nødvendigheden af at skabe reelle europæiske eksterne aktioner, styrke det strukturelle samarbejde og fastsætte en bestemmelse om bistand, alt sammen meget vigtigt.

Det er ligeledes vigtigt, at processen vedrørende forfatningen afsluttes inden udgangen af 2008. Det er efter min opfattelse vigtigt, ikke mindst i lyset af yderligere udvidelse, i dette tilfælde med Kroatien, men også - som tidligere talere har nævnt - ud fra idéen om at gøre den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik så effektiv som muligt. Europa vil uden en mere effektiv politik blive hæmmet rent politisk - og med tiden også økonomisk - i sin udvikling.

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Hr. Brok prædiker om betydningen af, at EU får en udenrigsminister og sine egne ambassader rundt om i verden. Han konstaterer, at kun 18 lande indtil nu har ratificeret forfatningsudkastet, men at det skal ratificeres fuldt ud. Smag på den formulering: "skal ratificeres fuldt ud". Det betyder altså, at man underkender folkets vilje i to af EU's grundstater. Sådan foregår det her i Strasbourg og Bruxelles. Og som altid lever man op til mantraet om, at Europa skal tale med en stemme. Det betyder, at 27 stemmer skal dæmpes. Hvad vil den tilbageværende stemme så sige? Tag følgende eksempel. Invasionen af Irak støttes af en koalition af vilje, hvor Storbritannien, Italien, Spanien, Polen, Nederlandene, Danmark m.fl. var med. Et EU med en stemme havde sandelig sagt ja til invasionen, og tyske soldater ville være tvunget i krig imod Forbundsdagens udtrykkelige vilje. Tænk efter, og tænk igen! For at kunne tale med en stemme, bør der være et folk med en identitet, men vi europæere har forskellige identiteter.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Brok, og ordføreren for udtalelsen, hr. Samaras, for deres kommentarer om FUSP's svagheder og mangler og forslag om flere aktioner, bedre støtte og udnyttelse af vores evner, således at vi kan spille en international rolle og løse problemerne.

Det er imidlertid på tide at spørge os selv endnu en gang om, hvorvidt dette er nok? Kan vi opnå de planlagte resultater hver gang? Det er et spørgsmål, som EU's borgere og borgere i andre verdensdele stiller, hovedsageligt i de dele af verden, hvor vi er til stede, men ikke effektive nok.

Jeg ønsker at nævne Mellemøsten, hvortil der også henvises i Brok-betænkningen, og hvor situationen i de seneste dage har været særlig presset. Situationen i Mellemøsten er helt klart en stor udfordring for os. Vi tilbyder koordineret og permanent humanitær bistand og udviklingsbistand. Vi opretholder de fredsbevarende styrker, f.eks. i Libanon, og politistyrkerne, f.eks i Rafa, og så venter vi ellers på, at problemerne løser sig selv eller løses af andre.

Vi anerkender, at problemets kerne er Palæstina-problemet, og alligevel forlader vi os på midlertidige løsninger og tager ikke fat om problemets rod for at finde radikale løsninger, som muligvis også vil være bæredygtige.

Det er på tide, at vi erkender, at der er behov for en mere uafhængig og autonom europæisk strategi, hvor det hele er mere tydeligt og kaldes ved sit rette navn. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan være effektive.

Hr. kommissær, jeg anerkender Deres bestræbelser, og jeg kan se, at der ydes en effektiv indsats på dette område, men jeg mener, at vi inden fastlæggelsen af forfatningstraktaten, som vil medføre mere sammenhængende og ansvarlige rammer, skal etablere et bedre samarbejde med Rådet. Parlamentet kan bidrage til en mere politiske og dybtgående tilgang til spørgsmålene og udvikle en strategi.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand, mine damer og herrer! Den tredobbelte stigning i budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et skridt i den rigtige retning. De næsten 2 milliarder euro, der skal fordeles over de næste syv år, er ikke nok til at dække selv de mest påkrævede nødvendigheder.

En situation, hvor EU's indflydelse i internationale anliggender er langt mindre end nogle af de enkelte medlemsstaters, er helt uacceptabel. Den skødesløse klassifikation af spørgsmål, der er vigtige for medlemsstaterne, som værende bilaterale spørgsmål, vil være dødsstødet for troværdigheden for EU's udenrigspolitik. Samtidig svækker vi os selv ved at acceptere Ruslands "doktrin" om at lukke dørene for potentielt fremtidige medlemsstater.

Det vil være gavnligt for både EU og EU's partnere, hvis vi taler med én stemme i verden og med verden. Det vil være en stemme baseret på fælles interesser, ikke blot af bekvemmelighedshensyn for stormagterne. USA's faldende indflydelse, Ruslands uhæmmede ambitioner og de nye kræfter i verdensøkonomen tvinger os til at vise og gennemføre EU's potentiale. Jeg støtter endvidere ordførerens opfordring til at involvere flere kvinder i ledende stillinger.

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Jeg vil blot drøfte spørgsmålet om overskridelse af taletid. Alle talere skal behandles lige. Hvis alle andre får lov til at tale ud, så bør min kollega her til venstre også få lov, selv om han ikke har samme holdning som formanden.

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Jeg vil gerne takke hr. Brok for hans klarsynede fremstilling af denne problematik og for den politiske linje, han anlægger. Som overbevist føderalist og standhaftig tilhænger af forfatningen viger han ikke udenom, men viser det ansvar, som EU har i verden i dag.

Jeg vil dog gerne gå nærmere ind på et punkt i denne betænkning, der direkte angår konflikten i Mellemøsten og EU's passivitet over for tingenes katastrofale tilstand, som det ses i eftermiddagens debat om situationen i Palæstina. EU's geografiske prioritet for 2007 må netop være situationen i Palæstina. Jeg er derfor uenig i denne holdning. Roden til verdens problemer og ustabilitet ligger som bekendt i Mellemøsten. Hvis vi ønsker at leve i større sikkerhed, i demokrati og fred, må EU prioritere disse udfordringer allerhøjest på sin udenrigspolitiske dagsorden.

Hvad angår den israelsk-palæstinensiske konflikt, må det internationale samfund – må vi alle – gøre mest muligt for at fremme en tostatsløsning i området inden for de afgrænsninger, der var i 1967.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Lad mig begynde med at takke ordføreren, hr. Brok, for hans vigtige betænkning. Den kommer på et meget afgørende tidspunkt, hvor det tyske formandskab forsøger at genoplive forfatningstraktaten, måske uden denne titel. Det vigtigste er større effektivitet.

Hvordan kan vi få større effektivitet i fremtiden? Ikke kun via institutionerne, men også gennem medlemsstaternes politiske vilje. Kun hvis der er enstemmighed ved den måde, vi faktisk stemmer på, vil der være mulighed for en effektiv fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor bør vi gå frem med mere anvendelse af kvalificeret flertal omkring den fælles udenrigspolitik. Det er meget kompliceret, men jeg tror, at det virkelig ville gøre en forskel.

Jeg vil også gerne takke ordføreren, særligt med hensyn til hans bemærkninger om delegationerne. Jeg er begyndt at arbejde meget tæt sammen med vores folk om mere uddannelse, bedre politisk rapportering, offentligt diplomati og udvekslingsprogrammer mellem medlemsstaterne, Rådet, Rådets sekretariat og os selv for - via osmose, som jeg altid siger - at opnå en bedre forståelse af hinanden og lægge op til mere samhørighed i fremtiden.

Lad mig blot fremsætte endnu et par bemærkninger, den ene om Kosovo. Kosovo er virkelig et europæisk problem, der behøver en europæisk løsning med tilslutning fra det internationale samfund. EU skal tage ansvaret for Kosovo efter statusprocessen. Hvordan kan vi nå dette? Jeg tror, det kan gøres ved at etablere et internationalt civilt kontor, ved at etablere en meget væsentlig mission for lov og orden og ved at fortsætte med opbygningen af kapacitet i stor målestok, forhåbentlig på basis af en resolution fra Sikkerhedsrådet.

Jeg vil også gerne sige, at vi i dag allerede har haft en ganske lang debat om Mellemøsten. Vi ved, hvor vanskelig situationen er, men jeg tror, at EU har spillet en ganske væsentlig rolle og ønsker at fortsætte med at spille en væsentlig rolle, særlig i forbindelse med andre medlemmer af kvartetten. Selv om situationen ser barsk ud i dag, håber vi, at vi stadig kan bringe de to parter sammen, så vi kan få en positiv tilgang i fremtiden.

Jeg vil gerne nævne, at Sortehavet er et af de nye områder, hvorpå vi har fokuseret vores bestræbelser med hensyn til naboskabspolitikken, fordi vi mener, at det er et nyt område med nye medlemsstater som Rumænien og Bulgarien. Vi har rakt hånden frem, og vi vil gerne arbejde sammen med Tyrkiet og Rusland i denne region for at forsøge at tage fat på mange af de vigtige spørgsmål.

Endelig med hensyn til kontakterne mellem Rådet og Parlamentet er der nu en interinstitutionel aftale. Der er mere kontakt mellem Rådet og Parlamentet om FUSP-spørgsmål, og jeg tror, at den særlige repræsentant for generalsekretæren, hr. Matthiessen, som er her i dag, nok også vil nævne dette.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag d. 23. maj.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning af hr. Brok er et vigtigt skridt frem imod en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udviklingen gennem den europæiske industrielle Union, den sociale Union - som en del af Europas sociale model - Den Økonomiske og Monetære Union og vedtagelsen af den fælles valuta, har nu ført os dertil, at Europa er parat til at udvikle og planlægge en fælles holdning til udenrigspolitiske spørgsmål.

Det er begyndt at ske. Europa har indtaget en bestemt holdning i konflikten mellem Israel og Palæstina, Iran og Korea, hvilket efter min mening alt sammen sker med en forpligtelse til dialog og kritisk engagement, der er langt mere passende end den konfrontationskurs og ensidige ubalancerede holdning, som Bush-regeringen viser.

Vores første FUSP-initiativ i Asien har været en stor succes med den af EU forhandlede fredsaftale i Aceh, som bliver overvåget af EU og ASEAN's fælles overvågningsmission til Aceh, som har overvåget destruktionen af våben, genhusning af de kæmpende fra begge sider og fjernelsen af de specielt indsatte fremmede tropper, hvilket alt sammen har ført til det historiske valg i december, hvor den tidligere GAM-kæmper og fange hos den indonesiske regering i Banda Aceh blev valgt til guvernør. Vi vil fortsætte med at hjælpe og bistå denne fredsproces for at konsolidere denne succes.

Nu er det på tide, at Europa udtrykker sig stærkere angående Korea.

(Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 142, stk. 7)

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Mine damer og herrer, jeg vil gerne takke min kollega og ven, Elmar Brok, for hans glimrende betænkning om FUSP. Jeg vil i særdeleshed gerne understrege tre ting.

For det første giver betænkningen udtryk for behovet for en fælles tilgang til udenrigspolitiske spørgsmål i en globaliseringstid. Betænkningen nævner klimaforandringer, afhængighed af energi, stater, der bryder sammen, og international terrorisme, blot for at nævne et par eksempler.

For det andet understreger betænkningen, at forfatningstraktaten giver den nødvendige institutionelle fornyelse, f.eks. en udenrigsminister med to kasketter til at koordinere den fælles udenrigspolitik mere effektivt.

For det tredje forudsætter en effektiv politik bevillinger. Betænkningen anser "det samlede beløb på 1,7 milliarder EUR til FUSP for perioden 2007-2013 for at være utilstrækkeligt, hvis EU's ambitioner om at blive en global aktør skal realiseres". Jeg er enig.

Jeg vil derfor gerne give udtryk for min støtte til denne betænkning.