Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/0165(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0148/2007

Indgivne tekster :

A6-0148/2007

Forhandlinger :

PV 22/05/2007 - 20
CRE 22/05/2007 - 20

Afstemninger :

PV 23/05/2007 - 5.4
CRE 23/05/2007 - 5.4
Stemmeforklaringer
PV 10/07/2007 - 8.36
CRE 10/07/2007 - 8.36
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0324

Forhandlinger
Tirsdag den 22. maj 2007 - Strasbourg EUT-udgave

20. Punktafgifter på alkohol (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Astrid Lulling for Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (KOM(2006)0486 - C6-0319/2006 - 2006/0165(CNS)) (A6-0148/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som De ved, følger Kommissionens forslag, der er til drøftelse, den rapport, der blev forelagt af Kommissionen i maj 2004 og den efterfølgende opfordring fra Rådet af 12. april 2005 til, at Kommissionen skulle fremlægge et forslag om at regulere minimumspunktafgiften på alkohol og alkoholholdige drikke for at kompensere for inflationen. Det eneste formål hermed er at opretholde minimumssatsernes reelle værdi. Det er ikke et forslag, der sigter mod harmonisering eller konvergens af satserne.

Jeg vil gerne begynde med at underrette de ærede medlemmer om de drøftelser, der fandt sted i Økofin-Rådet i november 2006. I Rådet var der stærk modstand fra et antal nye medlemsstater, der påstod, at de ikke havde noget at gøre med udgangspunktet for beregningen af inflationen i 1993, da de ikke dengang var en del af Fællesskabet. Jeg har nogen forståelse for dette synspunkt og har derfor fremmet et kompromis, der officielt er fremlagt af det finske formandskab under drøftelserne med medlemsstaterne.

Dette kompromis tager 1. maj 2004, den dato, hvor de 10 nye medlemsstater tiltrådte, som udgangspunkt, og det fører til en meget lavere inflationsrate. I stedet for 31 % er den nye foreslåede forhøjelse af satsen kun på 4,5 %. Desværre nedlagde en medlemsstat, Tjekkiet, veto mod dette kompromisforslag - selv om den, kan jeg tilføje, slet ikke ville være blevet påvirket af en regulering på 4,5 %, da den punktafgift, der i øjeblikket anvendes, ligger højere. Men jeg håber optimistisk, at når dette spørgsmål vender tilbage til Rådet, vil den tjekkiske holdning være ændret, så vi kan nå enstemmighed.

Naturligvis er virkningen af en regulering på 4,5 % meget lille, men alligevel vil der være overgangsperioder til rådighed for de medlemsstater, der rammes. Når det gælder Bulgarien og Rumænien, hvis tiltrædelse fandt sted 1. januar 2007, vil en sådan overgangsperiode være meget generøs.

Nu vil jeg gerne gå over til fru Lullings betænkning, som bestemt indeholder nogle temmelig radikale idéer. For det første, for at gentage hvad jeg sagde i begyndelsen, sigter Kommissionens forslag ikke mod harmonisering eller konvergens af satserne, men er simpelthen en regulering, som under det kompromis, jeg nævnte, vil tage 2004 som udgangspunkt. For det andet vil en tilbagekaldelse af direktivet og afskaffelse af minimumsraterne som foreslået af fru Lulling få meget voldsomme konsekvenser. F.eks. vil medlemsstaterne ikke have nogen som helst forpligtelse til at opkræve punktafgift på alkohol, hvilket så igen vil skabe mere forvridning af det indre marked. Afskaffelsen af minimumssatserne kan også føre til mindre frihed for rejsende, fordi medlemsstaterne vil presse på for skrappere restriktioner for den mængde alkohol, individer kan tage med fra én medlemsstat til en anden, for at dæmme op for de uundgåelige tab af indtægter. Jeg er bestemt imod at genindføre grænserne inden for EU for alkoholiske drikke, og jeg er derfor også imod at afskaffe minimumssatserne. Det vil også danne en farlig præcedens for andre initiativer, såsom med hensyn til tobak og energi, der også er udsat for minimumssatser, og for andre afgifter, såsom moms. Medlemsstaterne skal respektere visse regler i forbindelse med afgiftssatserne. Det kunne også give anledning til bekymring for sundheden.

Jeg vil også gerne sige noget om den foreslåede adfærdskodeks, der i praksis indfører en positiv punktafgift på vin. Som De ved, er vin i øjeblikket belagt med en minimumssats på nul, og det vil fortsat være tilfældet under Kommissionens forslag. Men under den foreslåede adfærdskodeks vil de 15 medlemsstater, der ikke i øjeblikket beskatter vin, ikke blot blive nødt til at indføre en positiv sats, de vil i sidste instans blive nødt til at indrette deres handel efter EU's gennemsnit, som i øjeblikket er 48 euro pr. hl. Jeg er overbevist om, at den foreslåede forøgelse af punktafgiften på vin ikke vil have bred opbakning fra borgerne.

Afslutningsvis håber jeg oprigtig, at de ærede medlemmer vil afvise det forslag, der er stillet i betænkningen, og udarbejde en udtalelse til støtte for Kommissionens forslag, naturligvis med ændringer fra Rådets kompromisændringsforslag, i særdeleshed med hensyn til den dato, hvorfra man skal beregne inflationen, 1. maj 2004, hvilket vil føre til en stigning på bare 4,5 % af minimumspunktafgiften.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I politik må man af og til vise mod. Det er, hvad Parlamentet kunne gøre i morgen ved at stemme for min betænkning, som foreslår at ophæve minimumssatserne på alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Disse satser blev fastlagt i 1992 i den hensigt at tilnærme de satser, der blev anvendt i de forskellige medlemsstater. Denne tilnærmelse er ikke sket, snarere tværtimod.

Men det er ikke minimumssatsernes skyld, selv om de ikke er blevet prisreguleret i 15 år. Hvis de blev forhøjet med 31 % - hvilket Kommissionen foreslog i september 2006 - ville der stadig ikke ske nogen betydelig tilnærmelse. Faktisk ville forskellen på disse minimumssatser, selv efter en regulering, og de satser på vin, øl og spiritus, som anvendes af de nordlige EU-medlemsstater, stadig være kolossale. Beviset er, at afgiften er på 0,0936 euro for en liter øl i Republikken Tjekkiet og på Malta imod 1,43 euro for en liter øl i Finland!

I løbet af disse lange måneder med drøftelser er det ikke lykkedes Rådet at blive enige om en om end nok så lille regulering af disse minimumssatser. Det har lige netop besluttet at opfordre Kommissionen til at gennemføre en detaljeret undersøgelse af afgifterne på alkohol og alkoholholdige drikkevarer, særligt hvad angår tendenserne i konkurrenceforholdene og prisniveauerne.

Når tingene er, som de er, hr. kommissær, skal vi nu alligevel ud af den blindgyde, som Kommissionen og Rådet er kommet ind i. Og der er kun én fornuftig, logisk og intelligent måde at gøre det på, nemlig at se bort fra de minimumssatser, som ikke længere har noget formål, og blive enige om en adfærdskodeks, som ville hjælpe medlemsstaterne med at få deres punktafgiftssatser til at konvergere i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, som De glemte at nævne. Det er, hvad Økonomi- og Valutaudvalget foreslår Dem i min betænkning.

Hvad angår de ændringsforslag, som blev stillet til plenarforsamlingen af Den Socialdemokratiske Gruppe og De Grønne, foreslår jeg så afgjort at forkaste dem. De socialdemokratiske ændringsforslag ville ende i en omgang pillearbejde vedrørende forhøjelsen af satserne og tidsplanen. Men, hvad der er mere alvorligt, er, at de nu planlægger automatiske reguleringer efter det europæiske prisindeks, hvis dette øger med 0,5 %, uden høring af Parlamentet og Rådet. Når man tænker på vores kamp med hensyn til komitologien, er et sådant forslag ren folklore! At foreslå en nulsats, som socialdemokraterne har gjort, til de bulgarske hjemmebrændere, som konsumerer deres egen produktion, var det rene udstillingsvindue, det var at blænde de bulgarske borgere inden det europæiske valg i Bulgarien den 20. maj. Det er ren list, for forfatterne bag det pågældende ændringsforslag ved udmærket godt, at en sådan undtagelse er umulig at praktisere og ikke ville have en chance for at blive vedtaget enstemmigt i Rådet. Det samme gælder det med, at min betænkning blev taget af dagsordenen for minimødet den 9. maj for at undgå, at de bulgarske socialdemokrater må vise deres sande ansigt inden den 20. maj. Det var ikke nogen stor succes, når man ser socialdemokraternes resultat i Bulgarien, et resultat, som heldigvis ikke var særlig fantastisk.

Hvad angår De Grønnes ændringsforslag, må jeg først konstatere, at de ikke er klar over, at det heldigvis ikke er Kommissionen, men Rådet, som skal træffe afgørelser om skatte- og afgiftsanliggender. At være så uvidende om traktaten er alvorlige sager for en gruppe, som aldrig undlader at belære alle og enhver her i huset! Hvis De Grønne ikke i sidste øjeblik havde trukket deres ændringsforslag 24 og 26 tilbage, som giver Kommissionen til opgave at fastsætte en maksimumssats, måtte vi have afvist dem, fordi de er i modstrid med traktaten.

At kalde vin for en erstatning for øl, som De Grønne gør i deres ændringsforslag 25, er det rene opspind og vidner om en underudviklet gastronomisk kultur. Vinbønderne i Frankrig, Tyskland og Luxembourg kommer ikke til at glemme inden 2009, at deres grønne parlamentsmedlemmer har foreslået at ophæve nulsatsen på vin, som er et førsteklasses landbrugsprodukt. Disse lande, der har valgt at anvende nulsatsen, er helt sikkert ikke rede til at stemme for, at den bliver ophævet fra 2008.

Hr. kommissær, De har forsvaret Deres holdning, som allerede er død en naturlig død i Rådet. Jeg beklager, at De ikke har benyttet den lejlighed, vi har serveret for Dem på et sølvfad, til at komme ud af blindgyden uden at tabe ansigt. Det er virkelig ærgerligt! Hr. kommissær, De forstår sikkert latin: errare humanum est, perseverare diabolicum ... (Det er menneskeligt at fejle, men djævelsk at fremture.)

 
  
MPphoto
 
 

  Piia-Noora Kauppi, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Selv om jeg normalt helhjertet støtter Kommissionens initiativer vedrørende beskatning, særlig det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, støtter jeg i denne sag også fru Lulling og denne glimrende betænkning.

Enhver betænkning, der beskæftiger sig med alkohol og beskatning, risikerer at løbe ind i en masse national følsomhed, og det er sket med denne betænkning.

I 1992 - sidste gang denne sag blev drøftet i Parlamentet - så EU meget anderledes ud. Der var kun 12 medlemsstater, og bruttonationalproduktet pr. indbygger var relativt ens i dem. Man antog da, at indførelse af minimumssatser for punktafgift på alkohol ville føre til priskonvergens i samtlige medlemsstater. Vi ved nu, at selv hvis dette var sket i de 12 gamle medlemsstater - hvad det ikke gjorde - ville alene ændringerne i strukturen af Unionen have medført et behov for forandringer. Disse satser er ikke længere aktuelle eller til gavn for den europæiske økonomi som helhed.

Jeg er glad for, at fru Lulling kom til den radikale konklusion at skrotte alle minimumssatserne for punktafgifter på alkohol og foreslå en adfærdskodeks i stedet. Det er på mange måder gavnligt. Det fjerner behovet for fortsat kontrol med inflationen og giver medlemsstaterne ret til at vælge det afgiftsniveau, som er passende for deres økonomiske og kulturelle betingelser, der i øjeblikket varierer meget i de 27 medlemsstater.

Jeg forstår bekymringen for, hvad næste følge i Rådet kunne blive. Det er rigtigt, at medlemsstaterne kunne forsøge at indføre nye barrierer, men det går vi ikke ind for. Vi vil gerne give medlemsstaterne frihed til at træffe deres egne dumme beslutninger, hvis det er, hvad de ønsker at gøre.

Derfor vil jeg gerne understrege, at en tilslutning til fru Lullings betænkning ikke er i modstrid med, at nogle medlemsstater stadig kan indføre højere afgifter på alkohol. Det gælder f.eks. de nordiske lande som Finland, hvor højere afgifter stadig bruges til bl.a. at finansiere en lang række sundhedsinitiativer og -kampagner. Jeg støtter denne politik i de nordiske lande, for vi er ikke parate til meget lave satser for alkoholbeskatning i Europa. Måske er vi et mindre gastronomisk land på denne måde, men det strider ikke mod min opfattelse af, at Lulling-betænkningen bør vedtages i morgen.

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg gik ud fra, at denne forhandling om punktafgiftssatserne ville blive spændende, og jeg tror, at vi har fået en forsmag på dette.

Vores ordfører, som ikke fik støtte fra Den Socialdemokratiske Gruppe under afstemningen i Økonomi- og Valutaudvalget, har opfordret os til at vise mod, og det er tydeligt, at mod for hende i dag bestod i at gøre op med fortiden. Jeg anerkender her hendes luxembourgske talent, når det drejer sig om punktafgiftssatser på alkohol, men tillad mig at lade være med at følge hende ud af dette spor og ikke at tilslutte mig denne fortale for skattekonkurrence eller fri bevægelse for varer i et indre marked, som ikke ville blive et indre marked.

Hr. kommissær, Deres forslag er i mine øjne et godt forslag. Jeg mener, at de kompromiselementer, som i dag er til forhandling i Rådet, og som tager hensyn til virkeligheden i forhøjede punktafgiftssatser som følge af EU's udvidelse, er gode, og at vi burde støtte dem. De ændringsforslag, som min gruppe har stillet, går i den retning og har intet at gøre med pillearbejde, hvilket fru Lulling tydeligvis ikke har forstået essensen af.

Spørgsmålet er, hvordan vi skal komme videre på dette område. At sige, at det bedste ville være at opgive det hele under påskud af, at det er en vanskelig opgave, synes jeg ikke, er nogen god strategi. Og hvad angår afvisning af enhver form for punktafgiftssats, så er jeg trods alt glad for at konstatere, at fru Kaupi erkender, at disse punktafgiftssatser kan være nyttige, også for den offentlige sundhed, og at det nogle gange er bedst at bevare dem.

Ud over det særlige problem med vores bulgarske venner, tror jeg, at vi her i vores egenskab af lovgivende institution med alvor og i den hensigt at opnå kohærens skal tale for at bevare de svage og utilstrækkelige værktøjer, som Kommissionen i dag har til rådighed, således at driften af det indre marked omfatter visse skatteaspekter. Hr. kommissær, De ved, at De kan regne med fuld og hel støtte fra min gruppe i dette slag.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt, for ALDE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! De har mange gode sider, Fru Lulling, men indimellem rammer De ved siden af, og det gør De med denne betænkning. Jeg vil anbefale min gruppe at forkaste Deres forslag fuldstændig og altså følge Kommissionen.

I en betænkning om prisniveauet for alkohol bør man også tage hensyn til, hvad øget indtagelse betyder for folkesundheden. Men der siges ikke noget om folkesundheden. Ved at afskaffe punktafgifterne på alkohol og øl sender vi de helt forkerte signaler. Vi ved, at alkoholskaderne stiger, og vi ved, at flere unge i Europa bogstavelig talt drikker sig selv sønder og sammen, ikke kun i de nordiske lande.

Hver dag ruller der floder af øl, vin og spiritus ind i Sverige, en halv million dåser øl og 65.000 flasker spiritus. Det skyldes de store forskelle i alkoholbeskatningen. Her kan højere fælles punktskatter inden for EU spille en vigtig rolle. Omkostningsmarginalen betyder meget i denne sammenhæng, da de pågældende forbrugere er prisfølsomme.

Europa skal ikke vokse sammen gennem spiritusturisme. Jeg ønsker ikke, at EU skal indføre svenske afgifter, det ville ligge mig fjernt, men jeg ønsker derimod omtanke for og solidaritet med andre lande og deres indbyggere. Derfor bør punktafgifterne på alkohol i stigende grad harmoniseres.

Vi europæere drikker mest alkohol i verden. Kommissionen præsenterede sidste år en strategi for at mindske alkoholskaderne. Hvis vi her i Parlamentet vil følge Kommissionens linje, har vi kun et at gøre, nemlig at afvise denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Forslaget om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer har skabt en livlig debat og mange kontroverser, især på grund af de store forskelle i punktafgiftssatserne i de forskellige EU-medlemsstater og delvis på grund af frygten for, at de politikere, der står bag ændringerne, ønsker at EU gradvist skal overtage ansvaret for skatter og afgifter i medlemsstaterne. Det påstås, at den ultimative målsætning er en fælles beskatning af fysiske og juridiske personer.

Indføjelsen af de foreslåede ændringer til Rådets direktiv 92/84/EØF vil derfor svække konkurrencen og føre til lavere kvalitet af de enkelte produkter samt større monopol på grund af store koncerner.

Endelig bør det understreges, at spørgsmålet er mere kompliceret, end det forekommer for de personer, der har foreslået ændringerne. Det er nødvendigt med en mere dybtgående analyse, drøftelse og yderligere høring af medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Den, som i subsidiaritetens navn vil afskaffe minimumspunktafgiftssatsen på alkohol, må acceptere, at man samtidig i subsidiaritetens navn tillader en begrænsning af den private indførsel af alkohol. Ellers vil lande med høje punktafgifter fuldstændig svømme over af billig privatimporteret spiritus og må betale regningen med høje plejeomkostninger. Uden indførselsbegrænsninger vil landet med lavest afgifter tvinge sin alkoholpolitik på alle andre.

Hvad er det logiske i, at man kan tage 200 kg vin, øl og spiritus, men kun 15 kg frisk fisk med sig over EU-landenes grænser? Desuden er det absurd ikke at have nogen afgift på vin, når der er afgift på øl og spiritus. Endnu mere absurd bliver det, når Sverige stilles for retten, fordi man ifølge Kommissionen har favoriseret ølsektoren ved at have høje afgifter på vin. EU forvrænger selv markedet med sin nulafgift på vin. Alkohol er ikke en normal handelsvare. At se dette som et spørgsmål om det indre marked uden at tage hensyn til folkesundheden, som udvalget, er uansvarligt og uøkonomisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Rådet og Kommissionen ønsker at hæve minimumssatsen for punktafgifter på alkohol med det angivelige formål at reducere konkurrenceforvridningen og fremme det indre marked. Ordføreren siger, at den minimumssats, der blev fastsat i 1992 og anvendt af et mindretal af medlemsstater, ikke har forhindret andre medlemsstater i at forøge kløften ved at hæve deres satser. Konklusionen er, at det er nyttesløst at fastsætte minimumssatser, når medlemsstaterne kan fastsætte højere satser, så direktivet bør afskaffes.

Men EU vil aldrig opgive kontrollen med noget som helst, uanset hvor formålsløst det måtte være, og visse lande vil opleve deres satser stige, når minimumssatsen bliver forøget i overensstemmelse med inflationen. Det vil i det mindste lære nye medlemsstater noget værdifuldt: EU vil blande sig i, hvad det ligger dem mest på hjerte, og det vil koste dem penge.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Martinez, for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand! I 1990 fik vi at vide, at der var brug for satsintervaller. I 1992 fik vi at vide, at der var brug for bundsatser. Nu får vi at vide, at der er brug for flydende bundsatser, og stadig af samme grund, nemlig racehygiejne, det kalvinistiske Europas sundhedsneurose, som burde få os til at fastlægge interne toldafgifter og rejse afgiftsbarrierer helt op til næsten 2 euro pr. liter vin, f.eks. i Danmark og i Storbritannien. Men hvis vores engelske, danske og svenske venner vil opkræve afgifter, så må de bare gøre det! Middelhavslandene, Tyskland og Luxembourg anvender nulpunktafgiftssatser for vin.

Det står enhver frit for, hvis han ønsker det, at ruse sig snarere end at drikke, men vi løser ikke narkotikaproblemet med afgiftspålæggelse af den grund. Nej, vi skaber ikke sund helse, hvis jeg må sige det sådan, med afgiftspålæggelse. Drikke og lade leve! Der er ubegrænsede maksimumssatser, vi har ikke brug for minimumssatser!

 
  
MPphoto
 
 

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Så er vi på den igen - endnu et frygtsomt stjålent forsøg fra Kommissionen på at indføre afgiftsharmonisering ad bagdøren.

Her i Parlamentet elsker vi at tale om "skadelig afgiftskonkurrence", så lad os få én ting på det rene med det samme. Skadelig afgiftskonkurrence findes ikke. Al afgiftskonkurrence er god. Ethvert forsøg på at harmonisere udgør et kartel, der drives af regeringer i modstrid med befolkningens interesse. Som alle forsøg på at harmonisere afgifter ville dette forslag have den virkning at hæve afgifterne yderligere i vores groft overbeskattede økonomier.

Kommissionens forslag har en yderligere mangel. Ved at forsøge at anvende en ensartet procentvis forøgelse overalt vil det yderligere forværre den nuværende forvridning mellem forskellige typer af drikkevarer, hvilket udgør en unfair diskrimination til fordel for vin på bekostning af traditionel spiritus som cognac og whisky. Her må jeg erklære en personlig interesse: Jeg arbejdede engang i den skotske whiskyindustri, og i adskillige år var jeg Johnny Walker i Korea.

Ethvert fornuftigt menneske må da være enigt i, at den grove diskrimination på afgiftsområdet til fordel for vin og imod øl og spiritus, som disse forslag forstærker, er helt uacceptabel. Det kan ikke få lov at gå igennem. Lad mig derfor rose det arbejde, som ordføreren, den fortræffelige fru Lulling har gjort. Sjældent har en betænkning her i Parlamentet koncentreret så meget sund fornuft.

1992-foranstaltningerne til harmonisering af alkoholafgifter har ikke nået deres mål. De ændringer, som Kommissionen har foreslået, vil også få fiasko. Det opkrævede afgiftsbeløb er lille, undertiden for lavt til at retfærdiggøre omkostningerne ved opkrævningen. Medlemsstaterne bør have frihed til at fastsætte de satser, der passer deres egen befolkning og kultur.

Fru Lullings endelige anbefaling er, at fællesskabslovgivningen på dette område bør afskaffes. Lad mig komplimentere ordføreren, fru Lulling, for et godt stykke arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Мартин Димитров (PPE-DE). – Уважаеми г-н председател, уважаеми дами и господа, в аргументите, използвани от социалистите и от уважаемия комисар Kovács, има един голям проблем и той е следният: Те казват: „Когато акцизите се определят от Брюксел централизирано, няма проблеми със здравето. Обаче, когато се даде правото на всяка страна сама да определя своето акцизно облагане, тогава има големи здравни проблеми."

Това е несъстоятелен аргумент, който е типичен за хората, които имат централизиран начин на мислене. Страните имат повече информация, по-добре познават своите проблеми и могат по-добре да се справят с определянето на акцизните ставки. Защо мислите, че когато Брюксел определя централизирани акцизи, нещата изглеждат по-добре? Тази логика не я разбирам.

Другото много важно нещо: здравните проблеми зависят от образованието, от информационни кампании и много по-малко от данъци. Разликата в доходите между Източна и Западна Европа е много голяма. Как при 10 пъти разлика в доходите да определите минимални акцизи, така че всички да са доволни? Това очевидно не може да стане. В страни като България и Румъния сегашното акцизно облагане представлява около 70 % от крайната цена заедно с ДДС, което създава огромен стимул за „сива икономика", което означава производство, което не се отчита въобще от държавата. Тази „сива икономика" ще навлиза и в други страни-членки на Европейския съюз.

Затова въобще не може да се говори и не трябва да се говори за увеличаване на акцизните ставки. Напротив, трябва да се даде право на всяка страна в зависимост от своите традиции, национални особености да определя акцизните ставки. Това е разумното, рационално предложение.

Напълно заставаме цялата българска делегация в Народната партия зад предложението на г-жа Lulling, което е изключително разумно. Това е едно законодателство, което 15 години не дава ефект. Очевидно е, че е излишно и ако имаме доблестта и смелостта, трябва да кажем: „Да, не върши работа." И трябва да бъде спряно. Неслучайно започна инициатива на Европейската комисия за премахване на тези директиви, които са излишни. Ето пример за излишна директива. Имате ли смелостта да я прекратите? Това е единственото решение.

 
  
MPphoto
 
 

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Hr. formand! Undskyld, men jeg kan ikke være særlig emotionel, hvad angår dette emne, hvilket åbenbart er sædvane her. Lad mig begynde med at undskylde vores skyggeordfører, fru Gottardi. Jeg overtager det i øjeblikket fra hende.

Jeg må sige, at jeg selv med stor fornøjelse har observeret, hvordan fru Lulling som en ægte Marianne har anført denne kamp, dette oprør, mod dette direktivforslag og dette forslag om at hæve minimumssatserne for øl og alkohol i overensstemmelse med inflationen. Det er faktisk et emne, hvor man rigtigt kan score, hvilket også viser sig. Afgifter er selvfølgelig et upopulært emne, mens øl og alkohol er meget populære emner. Hvorom alting er, så lod vi os altså ikke rigtigt rive med i vores gruppe, fordi vi, som fru Berès sagde, føler os ansvarlige for det indre marked og for ærlig konkurrence.

Det eneste kritiske punkt, som jeg vil nævne, er, at dette direktiv, således som det blev udarbejdet i begyndelsen af 1990'erne, selvfølgelig er en meget dårlig lovgivning, fordi der er anvendt absolutte tal. Det er ikke en rigtig procedure, og slet ikke når det gælder et emne, som man skal træffe enstemmig beslutning om, for så er det næsten umuligt nogensinde at ændre disse absolutte tal.

Derfor er jeg så begejstret for det forslag, som kommissær Kovács har stillet sammen med det finske formandskab, om at indføre automatisk indeksering. Jeg synes, det var en udmærket gestus ikke at begynde så højt som i det oprindelige forslag, men at begynde lidt mere beskedent med den første forhøjelse, der skal foretages.

Derfor har vi i PSE-Gruppen stillet disse forslag, som nu behandles i Rådet, som ændringsforslag. Jeg tror, det ville være meget fornuftigt og vidne om en god politik, hvis et flertal i Parlamentet i morgen stemmer for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg ønsker at støtte Astrid Lullings betænkning, da jeg mener, at den er velafbalanceret og relaterer til en liberal skattepolitik.

Diskussionen handler ikke om selve afgiften, der skal stige i etaper på 1 %, hvilket ikke - som Kommissionen ofte siger - vil ændre noget, heller ikke på forskellene mellem afgifterne i f.eks. Litauen og de skandinaviske lande. Diskussionen handler om, hvorvidt vi ønsker at standardisere og harmonisere skatteafgifter, eller hvorvidt vi mener, at diversiteten i vores lande skal afspejles i forskellige afgiftssatser og skattesystemer. Vi skal fremme samarbejdet mellem virksomhederne i de forskellige lande, og der skal oprettes et fælles marked. Men det kan lade sig gøre, og vi har planer om at harmonisere beskatningsgrundlaget (Parlamentet har allerede godkendt en betænkning herom). Toldsatser afspejler allerede den aktuelle situation i landene, og de skal skabe mulighed for, at virksomhederne kan vise egne initiativer. I de lande, hvor sådanne initiativer ikke støttes af relevante infrastrukturer, f.eks. i de nye medlemsstater, kan sådanne initiativer støttes af separate afgifter. Konkurrence er altid et sundhedstegn - fra alle synsvinkler. Vores interne EU-diskussioner om, hvilket land der er billigst, er ret morsomt. For den billigste alkohol fremstilles i Rusland.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Et stort forbrug af alkohol hænger sammen med svære sociale konsekvenser, også kaldet negative eksterne effekter. For lettere at forstå problematikken kan der drages en parallel til afgifterne på køretøjsbrændstof. Dette brændstof afgiftspålægges, fordi det skader miljøet. Ved at pålægge en afgift kan man modarbejde den miljøforstyrrelse, som forbrændingen medfører. Dermed internaliserer man omkostningerne, og forureneren betaler.

Samme princip kan anvendes på salget af alkohol. Landenes sundhedssystemer kommer under pres som følge af alkoholrelaterede sygdomme. Alkoholafgiften har i dette tilfælde to effekter, dels forbruges der mindre af en vare, hvis den er afgiftspålagt, dels indebærer afgiftsindtægterne et tilskud til statskassen. Disse penge kan efterfølgende anvendes til at give pleje til mennesker med alkoholrelaterede skader.

Med hensyn til minimumspunktafgiftssatserne mener vi, at det er bedre at bevare dem end at fjerne dem, når de nu findes. Der bør heller ikke være undtagelser for nogen alkoholholdige drikke, som det er tilfældet i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Petre Popeangă (ITS). – Din lipsă de timp, o să mă limitez la a expune doar câteva consideraţii privind efectele pe care le-ar produce în România modificarea directivei pe care o analizăm, consideraţii transmise de către o asociaţie de producători de bere pe care le împărtăşesc şi le susţin. Se apreciază că aplicarea unei asemenea măsuri este, în prezent, dăunătoare industriei berii din România, deoarece va declanşa o competiţie neloială între unităţile producătoare de bere şi cele producătoare de alte băuturi fermentate, determinată de faptul că prin egalizarea propusă se va provoca creşterea accizei la bere, în timp ce la alte băuturi fermentate va rămâne neschimbată. Consecinţa directă şi imediată a acestei modificări este scumpirea produsului, în condiţiile în care în România coeficientul putere de cumpărare pe produs intern brut/locuitor indică faptul că berea este deja cu 200% mai scumpă decât media preţurilor practicate la produsele similare din Europa 15. Creşterea preţului va determina în mod automat şi limitarea producţiei, ca una dintre consecinţele diminuării consumului, ceea ce va provoca şi scăderea numărului de salariaţi din acest sector, cu tot cortegiul de efecte sociale şi financiare ce ar rezulta din acest proces.

În sfârşit, dar fără a epuiza toate consecinţele pe care le-ar genera adoptarea unei astfel de decizii, se semnalează şi faptul că mărirea accizei la bere ar putea avea şi efecte inverse celor scontate, determinând per total o diminuarea a veniturilor bugetare ca urmare a scăderii vânzărilor şi diminuării personalului din acest sector.

 
  
MPphoto
 
 

  Zsolt László Becsey (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg ønsker at takke fru Lulling for betænkningen, og jeg håber, at Parlamentet i morgen vil støtte den. Vi har brug for en ny filosofi om punktafgifter, for en fastlæggelse af minimumssatserne i euro vil absolut ikke forbedre konvergensen - det er tydeligt. Med andre ord opfyldes målsætningen ganske enkelt ikke.

Det forholder sig grundlæggende således, at der i et system målt i euro, som er åbent fra toppen, ikke er betydelig konvergens. Det kan endda forårsage alvorlig skade, idet fastlæggelsen af en priskontrol, som selv Marx ville have været stolt af, i forbindelse med medlemsstaterne, især de fattige medlemsstater, kan medføre nye obligatoriske inflationsbyrder for de medlemsstater, som har en fornuftig offentlig økonomi, og dermed begrænse friheden i skattepolitikken. Dog har mange af disse medlemsstater netop hævet - eller er tvunget til at hæve - afgifterne, og hvad mere er, disse hårdt prøvede lande vil endda overstige det maksimale indtægtsniveau - som angivet i den økonomiske analyse.

Dette kan benyttes som ny ammunition til argumenterne imod indførelse af euroen i disse lande - f.eks. i de baltiske stater og Balkanlandene - med argumenter som inflation som begrundelse for at holde dem ude af euroområdet. Men hvordan kan vi tro, at det i Bulgarien eller Rumænien - med lønninger på 100-150 euro - ikke vil generere undergrundsøkonomi, kriminalitet og ulovlig fremstilling af alkohol? Det drejer sig om folkesundheden! Eller er det meningen, at man skal bruge halvdelen af sin månedsløn på afgifter?

I øvrigt blev denne fantastiske idé foreslået for også at pålægge vin den pågældende minimumsafgiftssats i stedet for øl og dermed overbebyrde denne historiske europæiske kultur yderligere. Hvis vi ønsker ægte konvergens, og vi er i denne sammenhæng enige i strategien, skal vi indføre en adfærdskodeks - som jeg har anbefalet, og som Kommissionen har accepteret - hvor de medlemsstater, der er over eller under den gennemsnitlige afgiftssats, vil acceptere ændringer i afgiftssatserne blot for at konvergere i retning af det gennemsnitlige, hvis de økonomiske forhold tillader det.

Der er ikke tale om at genskabe grænserne eller ophæve punktafgifterne, det kan være den eneste løsning med hensyn til skatte- og afgiftspolitikken. Med udvidelsen af EU befinder medlemsstaterne sig i meget forskellige niveauer for udvikling (talen blev afbrudt).

 
  
MPphoto
 
 

  Antolín Sánchez Presedo (PSE) . - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, en indbyrdes tilnærmelse af punktafgifterne på alkohol og alkoholholdige drikkevarer med fastsættelse af minimumsafgifter er en god måde at reducere konkurrenceforvridninger og ubalancer i det indre markeds funktion på, og samtidig giver vi medlemsstaterne et rum til udøvelse af deres egne skattebeføjelser.

Revisionen af afgifterne, der har været uændret siden 1992, er nødvendig for at undgå, at systemet kommer ud af balance og mister sin eksistensberettigelse. Det er også en vanskelig operation, eftersom man også, selv om den oprindelige indbyrdes tilnærmelse er blevet devalueret over tid, da EU har udvidet fra 15 medlemsstater med optagelsen - i tre omgange - af nye medlemsstater med meget forskellige kulturer og forhold.

Hvis vi, som ordføreren foreslår, går bort fra EU-regelværket, er der tale om et skridt baglæns, som kan medføre en destabiliserende effekt med uønskede konsekvenser. At bevare EU-regelværket er ikke til hinder for, at medlemsstaterne udforsker og foregriber nye fremskridt via de bløde formuleringer som f.eks. adfærdskodekser.

Ifølge beregningerne vil Kommissionens forslag om efter den 1. januar 2008 at genvinde 31 % af den inflationsstigning, der har været mellem 1983 og 2005, ikke få følger for flertallet af medlemsstaterne, som har højere minimumssatser, selv om det kan betyde en pludselig stigning i andre afgifter og påvirke producenterne, beskæftigelsen og priskontrollen i negativ retning.

Jeg er derfor i forbindelse med revisionen fortaler for, at vin fortsat skal være undtaget, at de foreslåede satser reduceres, idet der skal tages hensyn til øllets og mellemklasseprodukternes særlige følsomhed, og at der sker en gradvis tilpasning for de nye medlemsstater, der har mere divergerende udgangspunkter.

I fremtiden synes jeg, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage jævnlige revisioner, selv om en automatisk indeksering kunne frakoble dette skatteinstrument fra EU's økonomiske politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, godaften! Fru Lulling, De har fået rosende ord fra mange i aften. Jeg ønsker at takke Dem for betænkningen. Jeg vil også gerne påpege, at den været en fornøjelse at læse, ikke mindst fordi den afspejler nogle punkter, som jeg gerne vil fremhæve her.

For det første er betænkningen baseret på den tanke, at grænseoverskridende handel med fri bevægelighed for varer er en af de grundlæggende principper i forbindelse med den europæiske integration. Forbrugerne træffer deres beslutninger på grundlag af prisen, dvs. at de skal reagere via deres nationale skattepolitik frem for at vente på hjælp fra EU.

For det andet er jeg af den opfattelse, at et af de vigtigste punkter i betænkningen er, at skattekonkurrence er positivt. Oprettelsen af det, der er kendt som det indre marked med skattefrie grænser, er ganske enkelt en moderne form for protektionisme.

For det tredje har alle medlemsstater som nævnt flere gange ret til at følge deres egen uafhængige skattepolitik. Beskatning og forvaltning af skatteindtægterne er grundlaget for politisk konkurrence. Som De ved, fru Lulling, repræsenterer jeg Tjekkiet og Tjekkiets interesser i Parlamentet, og da Tjekkiet er en velkendt producent og eksportør af øl, vil jeg gerne komme med en sidste kommentar. Der er ikke nogen som helst grund til, at de tjekkiske ølproducenter og forbrugere skal straffes på grund af harmonisering af forbrugsafgifter.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand! Egentlig synes jeg, at Kommissionens oprindelige forslag med stigning fra 1993 var det bedste, men for at opnå et kompromis i Rådet kan jeg godt se, at en stigning fra 2004 er det eneste mulige. Hvorfor er jeg for Kommissionens forslag? Det er jeg på grund af de argumenter, som er fremført tidligere. Jeg vil have afgifter, nærmere bestemt minimumspunktafgiftssatser på miljøfarlig virksomhed, da jeg vil mindske den miljøskadelige virksomhed.

Og også på alkohol. Alkohol koster os meget, når det gælder folkesundheden. Et effektivt instrument er at fastsætte minimumspunktafgiftssatser for at reducere forbruget. Der er fremført et mærkeligt argument i denne debat. Man siger, at denne moderate stigning kan påvirke inflationen. Hvis det er tilfældet i noget land, så må alkoholforbruget og dermed alkoholproblemerne være så utrolig store der, at det virkelig er på tide at forhøje afgifterne.

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle dem, der har bidraget til denne debat. Som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, ville en tilbagekaldelse af direktivet og afskaffelse af minimumssatserne have ekstreme konsekvenser, og det vil jeg gerne sige lidt mere om.

Uden minimumssatser vil medlemsstaterne ikke have nogen som helst forpligtelse til at opkræve punktafgifter på alkohol, og i betragtning af den ringe betydning, som nogle medlemsstater tillægger punktafgifter på alkohol i form af lave satser, må det ses som en reel mulighed.

Jeg nærer ingen tvivl om, at hvis der ikke fandtes minimumssatser, ville visse medlemsstater presse på for større restriktioner med hensyn til den mængde alkohol, som enkeltpersoner kan føre fra én medlemsstat til en anden, for at bremse det uundgåelige tab af skatteindtægter, og det ville føre til mindre frihed for borgerne. Der er også nogle, der antyder, at minimumssatserne griber ind i medlemsstaternes suverænitet. Faktisk forholder det sig lige omvendt. De støtter medlemsstaternes suverænitet ved at gøre det muligt for dem at føre deres egen afgiftspolitik uden nogen trussel om, at denne politik kan blive undermineret af andre medlemsstater og i særdeleshed ved handel og smugleri på tværs af grænserne.

Det betyder ikke, at minimumssatserne har til formål at beskytte medlemsstater, der har et højere afgiftsniveau. Det faktum, at minimumssatserne er sat temmelig lavt og forbliver lave, selv efter en regulering på 4,5 %, gør, at medlemsstaterne stadig har masser af spillerum. De, der ønsker at se de nationale satser på niveauer, der ligger tæt på minimum, udelukkes ikke herfra. På samme måde er det muligt for dem, der vil have satserne meget højere, at gøre dette, men de må selv tage ansvaret for følgerne.

Jeg vil gerne endnu en gang bekræfte, at formålet med forslaget bestemt ikke er harmonisering - ikke engang tilnærmelse. Formålet med forslaget er regulering. Hvad angår muligheden af, at en forøgelse af minimumsafgiften kan virke inflationsfremkaldende, har det ikke været tilfældet. Det er en kompensation for den inflation, der allerede har fundet sted.

Til det argument, at det kan forøge den sorte økonomi, siger jeg, at manglen på eller afskaffelsen af punktafgifter kan føre til smugleri og handel på tværs af grænserne, hvilket ikke har noget at gøre med fair konkurrence.

Endelig, hvad angår de tjekkiske bryggerier og forbrugere, så vil de ikke lide overlast, for i Tjekkiet er afgiftssatsen i øjeblikket langt højere, end den nye fælles minimumssats vil blive efter forøgelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), ordfører. - (FR) Jeg vil gerne have lov til at komme til orde i min egenskab af ordfører, som det er kutyme i de fleste nationale parlamenter - jeg har siddet der i 25 år, og der kan man få lov at svare som ordfører. Jeg vil gerne sige, hr. kommissær, ...

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Undskyld, fru Lulling. Jeg vil give Dem et minut til at runde af og sige, hvad De finder vigtigst, for De står ikke på talerlisten. De har et minut.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (EN) Men De gav så mange minutter til kommissæren, hr. formand, og så tillader De mig ikke at svare. Det er ikke en debat! Det her er et parlament!

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Ja, det er et parlament, og det er derfor, jeg er nødt til at holde en vis orden.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Vi befinder os i et parlament, hr. formand, og jeg har ret til at svare kommissæren og talerne. Jeg vil gerne svare fru Berès, som beskyldte mig for at ville gøre op med fortiden ved at ophæve satserne.

Hr. formand, man har forstået mit forslag meget dårligt. Jeg vil gerne rette op på disse misforståelser, for det er blevet sagt, at vi afskaffede punktafgiftssatserne. Det gør vi ikke! Ved at ophæve minimumssatserne afskaffer vi ikke punktafgiftssatserne, for hver medlemsstat kan frit fastlægge disse satser, og hver medlemsstat kan også frit regulere dem. Man skal trods alt ikke sige ting her i Parlamentet, som er helt hen i skoven, undskyld udtrykket. Hvis man blander alkoholisme, bekæmpelse af alkoholisme og afgiftssatser, vil jeg sige Dem, at alkoholismen er værst i de medlemsstater, hvor afgiftssatserne er højest.

Jeg beklager meget, hr. formand, at De ikke gav mig tid til at svare på især kommissærens indlæg, for kommissæren ønskede at antyde, at vores ændringsforslag om en adfærdskodeks ville føre til punktafgiftssatser på vin på 48 euro/hl ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag d. 23. maj.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik