Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 23. maj 2007 - Strasbourg

3. Roaming på offentlige mobiltelefonnet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Paul Rübig for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (KOM(2006)0382 - C6-0244/2006 - 2006/0133(COD)) (A6-0155/2007).

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne udtrykke min store tak til Parlamentet, fordi Parlamentet var blandt de første, der fokuserede på problemet med internationale roamingafgifter, som er en af de resterende hindringer for det indre marked. Dette politiske pres pegede på et markedssvigt, og det har bidraget til, at vi har kunnet nå frem til en løsning.

Nu er det op til Dem som medlemmer af Parlamentet at gøre arbejdet færdigt ved at stemme for forslaget i dag. Det forslag, De skal stemme om, er frugten af intense diskussioner, til tider ophedede debatter, blandt institutionerne og med interessenterne. Resultatet er et solidt, afbalanceret forslag, der vil give konkrete resultater for de europæiske borgere ved at sætte en stopper for den langvarige saga om uforholdsmæssigt høje roamingafgifter fra den kommende sommer. Borgerne venter på denne foranstaltning, på dette resultaternes Europa, og nu er det op til Dem ikke at skuffe dem.

Kommissionen har afsluttet sin del af arbejdet. I december 2004 opfordrede jeg operatørerne til selv at løse problemerne. I oktober 2005 lancerede Kommissionen et websted med det formål at skabe gennemsigtighed inden for de internationale roamingafgifter. Samtidig advarede jeg endnu en gang om, at hvis disse priser ikke faldt til et rimeligt niveau, ville Kommissionen være nødt til at lovgive. Beklageligvis reagerede markedet ikke, og derfor fremsatte Kommissionen den 12. juli 2006 et forslag til roamingforordningen.

De har arbejdet med dette forslag sammen med Ministerrådet under ledelse af det finske og det tyske formandskab. Jeg vil gerne fremhæve det fremragende stykke arbejde, som Deres ordførere, hr. Rübig, hr. Muscat, hr. Mavrommatis og hr. Losco, har udført. Det er resultatet af dette arbejde, der ligger på bordet i dag.

Kommissionen kan udmærket acceptere kompromisteksten, fordi de centrale aspekter, som Kommissionen hele tiden har anset for nødvendige, er blevet bevaret. Det er: detailregulering, engrosregulering, klare fordele for alle forbrugere og gennemsigtighed.

På detailniveauet vil den enkelte operatør skulle tilbyde en eurotakst med en maksimumspris på 0,94 euro for udgående opkald, som skal nedsættes til 0,46 euro efter 12 måneder og 0,43 efter 24 måneder, og på 0,24 euro for indkommende opkald, der skal nedsættes til 0,22 og 0,19 efter 24 måneder. Disse trin udgør en betydelig reduktion på op til 70 % af standardafgifterne på markedet i dag.

Spørgsmålet er nu: Hvornår får forbrugeren gavn af disse nedsættelser? Svaret er: hurtigst muligt, nemlig til sommer. For at bidrage til en effektiv gennemførelse har jeg sendt et brev til både Parlamentet og Rådet, hvor jeg forklarer i detaljer, hvordan detailbestemmelserne skal finde anvendelse i praksis under tilsyn af de nationale reguleringsmyndigheder.

Først skal Rådet offentliggøre forordningen i EU-Tidende. Dette skal ske meget hurtigt efter mødet i Rådet (telekommunikation) den 7. juni 2007. Derefter skal roamingkundernes operatører fremsende et tilbud, der er i overensstemmelse med eurotaksten, til kunden inden for en måned. Kunden får adgang til denne eurotakst en måned efter at have reageret på tilbuddet. Dette betyder, at en proaktiv kunde vil kunne benytte eurotaksten senest to måneder efter forordningens ikrafttræden eller endda mindre end to måneder, hvis den pågældendes operatør indtager en positiv holdning. Sagt lige ud betyder det august. Alle kunder, der ikke reagerer, vil automatisk komme ind under ordningen med eurotaksten tre måneder efter forordningens ikrafttræden. Det vil sige september.

Kommissionen vil straks begynde at samarbejde med de nationale reguleringsmyndigheder for at sikre, at kunderne behandles korrekt. Forordningen vil beskytte det store flertal af almindelige kunder, som hidtil har skullet betale kolossale overpriser under udlandsrejser.

Forordningen vil også beskytte de mindre operatører gennem indførelse af lofter for engrospriserne. Disse lofter er høje nok til at give alle operatører, store som små, en rimelig margen. Samtidig er de tilstrækkeligt lave til at sikre konkurrencebetonede vilkår for mindre operatører, nye selskaber på markedet og operatører fra mindre medlemsstater. Jeg håber og forventer, at de straks vil udnytte denne margen til at fremkomme med nyskabende tilbud.

Den sidste del af forordningen vedrører det meget vigtige element gennemsigtighed, som hidtil beklageligvis ikke har været til stede. De væsentligste krav er et leveringssystem med grundlæggende prisoplysninger samt et efterspørgselssystem, hvor brugerne kan få mere detaljerede oplysninger, og som vil omfatte priser på SMS- og datatrafik.

Jeg vil gerne sige et par ord om de høje roamingafgifter på mobildata. I samarbejde med de nationale reguleringsmyndigheder vil vi skulle overvåge dette marked meget nøje. Operatørerne skal være klar over dette, være meget opmærksomme på disse advarselssignaler og selv bringe priserne ned på et normalt niveau for at undgå yderligere regulering.

Endelig vil jeg gerne påpege, at denne forordning automatisk ophæves efter tre år, medmindre Parlamentet og Rådet beslutter noget andet. Jeg håber virkelig, at dette ikke bliver nødvendigt. Men det, der er nødvendigt nu, er en reform af telekommunikationsmarkederne, hvor vi bevæger os fra 27 adskilte markeder til et enkelt, virkeligt europæisk marked, hvor man udnytter mulighederne med næsten 500 millioner forbrugere. Det er den næste opgave, der venter på os.

Men i dag skal vi kigge på, hvad vi har opnået med hensyn til spørgsmålet om roaming. Det er meget sjældent for ikke at sige usædvanligt at nå frem til en aftale om lovgivningsmæssige foranstaltninger på kun 10 måneder. Jeg er stolt af de europæiske institutioner, som har vist, at de er i stand til at lytte til forbrugerne og til at handle hurtigt for at finde løsninger på meget specifikke problemer. Jeg stoler på, at der findes et stort flertal her i Parlamentet, som repræsenterer de europæiske borgere, der vil gøre denne opgave færdig og med stort flertal bevise, at de praktiske resultaters Europa er en realitet.

(Bifald)

  Paul Rübig (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. rådsformand Wuermeling, kære fru kommissær Reding, ordførere og skyggeordførere, mine damer og herrer! I dag kan vi være stolte af, at Europa-Parlamentet og Rådet har taget Kommissionens opfordring alvorligt om at levere roaming-forordningen inden sommer eller i sommer. Da forhandlingerne begyndte, gik vi alle ud fra, at det ville være den normale procedure med anden- og tredjebehandling, fordi dette sagsområde er ekstremt konfliktfyldt, og fordi interessemodsætningerne på det europæiske marked var meget forskellige.

Efter at vi har fået udviklet en god konkurrence på de nationale markeder, er der ikke rigtig kommet konkurrence imellem de forskellige medlemsstater. Nu venter millioner af forbrugere og kikker på deres mobiltelefon - på deres mobil, som vi siger - og venter på det første tilbud, der skal komme. Tilbuddet afhænger af, hvornår denne forordning bliver offentliggjort i EU-Tidende. Så kan vi forhåbentlig telefonere, når vi er på ferie, eller når vi er på forretningsrejse, og være sikre på, at der ikke ved månedens slutning kommer en regning, som er større end prisen for hotelværelset eller flybilletten, men at det er lagt i fornuftige, ordentlige rammer. Det er ligesom, når man går ind på en restaurant og får et spisekort, hvor priserne står, sådan skal det også være, når man befinder sig i roaming-mode. Når man rejser til et europæisk land, vil der fremover komme en meddelelse, når man krydser grænsen, hvor man kan se den individuelle takst på mobilen, og hvor man får et gratis mobilnummer til den hjemlige operatør, hvor man kan ringe og spørge, hvor meget en SMS, en MMS eller en dataoverførsel koster. Alene denne gennemsigtighed vil betyde meget, og jeg er stolt af, at denne gennemsigtighed er mulig inden for alle tjenester, ikke kun taletelefoni, men også alle andre servicetilbud.

Vi har naturligvis også behandlet flatrate, en alt inklusive-flatrate, som kan tilbydes inden for en vis fase, hvor man nøjagtigt ved, hvad man skal betale for det hver måned. Det er udfordringen, i forhold til fastnetkunderne, i forhold til bredbånd eller voice over IP og mange andre nye teknologier. Med denne ordning åbner vi også store muligheder for UMTS og GSM på de fremtidige markeder. Derfor var det mig en fornøjelse at diskutere disse spørgsmål om kundevenlig imødekommenhed på roaming-området med hr. Paasilinna. Jeg husker tydeligt, da vi havde den første samtale med hr. Muscat, og vi talte om, om det skulle være en opt in- eller en opt out-løsning. Vi var faktisk enige om, at der skulle findes en løsning. Det var det afgørende, at vi så, at her faktisk var behov for handling, og at det skulle gå hurtigt og være effektivt, og at vi fik det til at køre.

Sammen med hr. Mavrommatis har vi indgående behandlet spørgsmålet om perifere regioner. Jeg kommer fra alpelandet Østrig, hvor udgifterne til sendeanlæg er anderledes end på det flade land. Kommissionen vil i de kommende måneder nøje undersøge, hvilke muligheder der er på dette punkt i fremtiden. Også for regulatorerne er det en interessant forordning, fordi den også giver regulatorerne i medlemsstaterne helt nye muligheder for at optræde aktivt på roaming-området og få det bedste ud af det for forbrugerne.

Modellen med bedre lovgivning er også ny. Det er endelig lykkedes os at lave en forordning, som udløber automatisk efter tre år, og vi beder Kommissionen sørge for, at konkurrencen nu virkelig træder i kraft efter disse tre år. Jeg beder også Rådet og Rådets repræsentanter om at presse på for at få den offentliggjort så hurtigt som muligt i EU-Tidende, for millioner af forbrugere i Europa venter på at få en ordning på dette område, som også er til gavn for dem. Jeg vil især også takke Parlamentet. Vores tjenester har arbejdet glimrende. Fire dage efter enigheden med Coreper var samtlige oversættelser klar. Et fremragende arbejde i Parlamentet, og jeg er stolt af vores medarbejdere, som har gjort det muligt for os at arbejde så effektivt!

(Bifald)

  Joachim Wuermeling, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. ordfører Rübig, mine damer og herrer! Det er en dobbelt glæde for mig at tale her, for det første fordi vi kan afslutte et af det tyske formandskabs centrale anliggender på en positiv måde, og for det andet fordi det er en personlig glæde for mig at vende tilbage til denne velkendte kreds. Jeg føler mig fortsat hjemme i Parlamentet.

Det var meget vanskeligt at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet. Der var hårde forhandlinger. Men det var en fair styrkeprøve. Vi vil gerne takke ordføreren varmt for hans konstruktive forhandlingsledelse og udvalgsformanden for hendes formidlende rolle, som samtidig var solidarisk over for Parlamentet. Vi vil gerne takke Rådet, som med store vanskeligheder stemte for dette kompromis. Det kompromis, der er fundet, er forbrugerpolitisk nødvendigt, økonomisk ansvarligt og europapolitisk glædeligt. Det er forbrugerpolitisk nødvendigt, fordi man i grunden ikke kommer uden om at konstatere, når markedet svigter. Der var ikke noget marked på dette område. Forbrugeren havde ikke noget valg med henblik på sin forbrugertakst, og i virkeligheden udnyttede man en grænsekrydsning inden for EU til at opnå høje priser. Det kunne vi ikke acceptere. Nu sker der en vældig lettelse for forbrugerne. Det hilser jeg meget velkommen på Rådets vegne.

Kompromiset er også økonomisk forsvarligt. Vi satser alle i EU på det indre marked. Netop mobiltelefonmarkedet er et meget dynamisk marked, og i indlandet fungerer det, som enhver kan se. Derfor var det vigtigt for os, at vi ikke ville indføre en enhedstakst for alle roaming-aftaler i EU, men sætte et loft for at udelukke misbrug. Det var meget vigtigt for Rådet, at loftet ikke blev sat for lavt, så der kan udvikle sig et dynamisk marked under dette loft. Vi håber, at virksomhederne og forbrugerne under denne europæiske takst vil indgå i en fornuftig markedsmekanisme, at der bliver større mangfoldighed for udbudet, og at forbrugernes adfærd også vil følge det.

EU har vist handlekraft. Også rådssekretariatet vil gøre alt for at sikre, at forordningen kommer i EU-Tidende så hurtigt som muligt. Her er der imidlertid visse tidsmæssige processer, som skal overholdes. Der skal træffes en beslutning i De Faste Repræsentanters Komité og en formel vedtagelse i Rådet. Vi håber, at det vil lykkes os at få det offentliggjort i EU-Tidende den 29. juni med den tilsvarende virkning ind i sommerferien.

Det ville glæde mig, hvis det kunne lykkes at få bred tilslutning til vores kompromis her i plenum i dag. Jeg lover som formand for Rådet at gøre alt for at sikre, at det også lykkes i Rådet, så vi forud for et vigtigt europæisk topmøde kan fremvise et resultaternes Europa.

  Formanden. - Mange tak, hr. Wuermeling. Det er en fornøjelse for Parlamentet at have Dem tilbage, om end i en anden rolle, men stadig i Europas tjeneste.

  Andrea Losco (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en vigtig dag for EU-borgerne i dag. Takket være det kompromis, der er indgået om forslaget til forordning om roaming, bliver ca. 500 millioner europæiske borgere direkte berørt af de beslutninger, som vi træffer. Det gælder først og fremmest turisterne og de små og mellemstore erhvervsdrivende, der endelig kan nyde godt af de nye nedsatte europæiske takster.

For mindre end et år siden var det vanskeligt at forestille sig et sådant kompromis, og som ordfører for Økonomi- og Valutaudvalget støtter jeg med glæde dette kompromis, eftersom udvalget straks var klar over vigtigheden af at fremskynde processen.

Vi identificerede med det samme de ufravigelige principper, der skal følges, nemlig en europæisk takst, der beskytter forbrugerne, og en større gennemsigtighed i detailpriserne. Som demokratisk liberal ville jeg hellere have haft, at målsætningen om at reducere priserne på en vare eller en tjenesteydelse blev nået takket være en sund konkurrence mellem markedskræfterne i stedet for gennem en direkte og centralstyret prisregulering, men det er en kendsgerning, at de normale konkurrenceregler hidtil ikke har fungeret ordentligt inden for dette særlige markedssegment.

Jeg giver min fulde støtte til dette usædvanlige og tidsbegrænsede forslag, der er en løsning på en usædvanlig situation. Jeg vil også gerne takke ordføreren, hr. Rübig, og alle dem, der i de forløbne måneder har muliggjort dette vigtige og konkrete resultat. Det er endnu et skridt på vejen mod det indre markeds gennemførelse, der definitivt vil afskaffe de urimeligt høje internationale roamingtakster og fjerne en af de sidste grænser mellem EU's befolkninger. Parlamentet træffer i dag en beslutning, der taler direkte til de ca. 500 millioner europæiske borgere.

  Joseph Muscat (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (MT) Tak, hr. formand! I dag udsender vi et stærkt og klart budskab om, at der er tale om en forvridning af markedslovgivningen, og hvis forbrugerne ikke behandles retfærdigt, er EU og navnlig Parlamentet, parat til at handle. Vi har alle hørt om nedsættelserne af roamingafgifterne, som bliver mere end halveret. Personligt mener jeg, og det samme gælder min gruppe, at afgifterne kunne være blevet sænket yderligere. Men vi er parat til at tage det sure med det søde og indgå et kompromis, fordi det kommer til at gå ud over forbrugerne, hvis vi spilder mere tid. Dette er en vigtig sejr for forbrugerne. Vi har bevæbnet dem med de bedste våben - information og gennemsigtighed. Når forbrugerne nu ankommer til et andet europæisk land, vil de automatisk modtage en meddelelse med oplysning om, hvor meget de skal betale for at bruge deres mobiltelefoner. Desuden skal operatørerne nu stille en gratis hjælpelinje til rådighed for at yde deres kunder hjælp eller give dem de oplysninger, de kræver om emnet. Desuden vil synshandicappede få særlig hjælp. Vi ønsker, at disse bestemmelser fører til mere snarere end mindre konkurrence. Vi er klar over, at små og uafhængige operatører vil blive stillet i en ufordelagtig situation. Derfor krævede vi, at Kommissionen undersøger og rapporterer om situationen for disse operatører. Nu vil jeg gå videre til det, som anses for det centrale spørgsmål. Det er en kendt sag, at jeg var blandt dem, der insisterede kraftigst på, at disse europæiske takster skulle gælde for alle forbrugere. Men Rådet insisterede - efter min mening lige så kraftigt - på, at forbrugeren skulle bede sin operatør om at blive omfattet af denne takst. Jeg vil ikke gå ind i endnu en diskussion om, hvorvidt dette forslag er en større fordel for forbrugeren, for kendsgerningerne taler efter min mening for sig selv. Men vi accepterede dette kompromis, for det første fordi, hvis vi ikke havde gjort det, ville vi ikke have fået nogen forordning, og for det andet fordi Kommissionen under forhandlingerne udsendte en erklæring om, at det var positivt, at omkring 80 % af de europæiske forbrugere automatisk vil komme ind under denne europæiske takst. Desuden betaler størstedelen af de øvrige 20 % allerede en pris, der er sammenlignelig med den europæiske takst, og her er der for det meste tale om virksomheder og personer med særlige kontakter. Dette betyder derfor, at de mest sårbare forbrugere vil blive beskyttet. Sammenfattende er det værd at bemærke, at man i brevet fra kommissær Reding forklarer, at de nationale tilsynsmyndigheder sammen med Kommissionen vil overvåge den proces, der er bestemmende for, hvilke kunder der automatisk kommer ind under denne europæiske takst. Dette er en fantastisk vigtig proces, og takket være den beviser vi, at Parlamentet rent faktisk har mulighed for at reagere.

(Bifald)

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE) , ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (EL) Fru kommissær! Efter en næsten seks måneder lang proces forelægges en meget vigtig betænkning om forslaget til en forordning om roaming inden for mobiltelefoni nu for Europa-Parlamentets plenum til afstemning.

Jeg vil gerne rose Paul Rübig for hans fremragende indsats og for det særlige samarbejde, han har haft med Kommissionen og Rådet, som har ført os frem til de yderst positive resultater, især for 150 millioner forbrugere.

I samme ånd vil jeg også rose kommissær Reding både for hendes beslutning om at foreslå forordningen om roaming og for hendes faste holdning i forbindelse med reaktionerne fra eksterne aktører og hendes enighed med ordførerne og medlemmerne af Parlamentets udvalg. Der er også ros til de medlemmer, der deltager i samrådet med Rådet og Kommissionen.

Jeg vil tillade mig især at fremhæve det punkt, der vedrører mobilselskaber og Europa-Parlamentet. Vi skal ikke have gravet skyttegrave mellem de to parter. Det er dog en del af borgernes rettigheder at søge beskyttelse fra deres repræsentanter i Europa-Parlamentet, når de ser, at deres interesser gøres til genstand for udnyttelse af de store selskabers monopoltendenser.

Som ordfører for Kulturudvalget har jeg, i harmonisk samarbejde med mine kolleger i alle de politiske grupper, forsøgt at finde en fælles linje, som alle kan gå med til. De ændringsforslag, som blev vedtaget i vores udvalg, gav ordføreren mulighed for også at gribe roamingspørgsmålet an fra en anden synsvinkel. Ud over den handelsmæssige og økonomiske faktor er kultur, uddannelse og medier nemlig også en vigtig del af hverdagen i vores samfund.

Forretningsfolk, journalister, kunstnere og forfattere rejser dagligt. Store familier holder ferie på alle tidspunkter af året. De bruger penge, og mobiltelefoni er nødvendig og nyttig. Men det må ikke bruges af selskaberne som påskud til at udnytte kunderne. Behov er ikke nødvendigvis det samme som svaghed.

Forordningen om roaming, i sin nuværende udformning, er den forordning, vi skal vedtage i dag i Europa-Parlamentet. En vedtagelse af betænkningen vil være en sejr for Parlamentet og til gavn for forbrugerbeskyttelsen. Det vil være et stort fremskridt, som vil puste nyt liv i det indre marked.

(Bifald)

  Angelika Niebler, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Vi har gode nyheder til borgerne i Europa i dag: Det bliver billigere at ringe med mobil i Europa.

I Parlamentet har vi gennem mange år krævet, at der blev skabt gennemsigtighed i takstjunglen. Priserne var helt uigennemsigtige og for høje. Alle borgere har prøvet det: Efter ferien kontrollerer man sin mobilregning og må konstatere, at de få opkald, man har foretaget fra udlandet i Europa og de opkald, man har modtaget, har kostet horrible gebyrer. Det er det nu endelig slut med.

Fremover vil alle kunne benytte en billig takst. Det glæder jeg mig ganske særligt over. Det er virkelig en stor succes for Parlamentet. Rådsformanden har allerede nævnt, at vi har haft hårde forhandlinger med Rådet i ugevis. Det resultat, som vi ender med at have opnået, kan vi virkelig være stolte af - først 49 cent, næste år 46 cent og næste år igen 43 cent pr. minut for et roaming-opkald i Europa.

Jeg vil gerne komme med en bemærkning til virksomhederne og industrien. Jeg tror, vi alle var klar over, at markedsregulering og netop regulering af de endelige takster er et meget skarpt sværd. Efter at markedet ikke havde udviklet sig på den måde, som vi havde forestillet os, at det ville gøre i årenes løb, var vi alle enige om, at vi måtte gribe ind politisk. Men der er naturligvis tale om et særtilfælde, et enkeltstående tilfælde. Det er vigtigt at understrege, at Parlamentet nu ikke også vil arbejde for prisregulering på andre områder, men at der var tale om et præcedenstilfælde, som forhåbentlig ikke bliver nødvendigt igen. Alene udviklingen i de seneste måneder, efter at forordningen er kommet på bordet, har vist, at der er kommet bevægelse i markedet. Denne udvikling giver os ret i, at vi har valgt den politisk rigtige model.

Jeg vil gerne slutte med en hjertelig tak til vores ordfører, hr. Rübig, som har ført disse forhandlinger gennem flere måneder. Også tak til medlemmerne i forhandlingsdelegationen - det var ikke let at få vores holdning igennem over for Rådet - desuden tak til kommissæren, som havde modet til at fremlægge denne forordning, og til sidst også en varm tak fra min side til udvalgssekretariatet og oversætterne, som på få dage klarede at forelægge forordningen på 23 sprog. Det er sensationelt og viser, at Europa fungerer godt og engageret vil gennemføre sine mål.

(Bifald)

  Reino Paasilinna, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren og alle her for den fremragende grad af samarbejde. Min gruppe støtter det kompromis, som vi nu er nået frem til, og vil stemme for det om lidt.

Denne lovgivning vil få direkte betydning for hverdagen for tusinder om ikke millioner af mennesker og gøre dem livet lettere. Vi har talt om netværksafgifter her i årevis. Telekommunikationspakken blev diskuteret for fem år siden med fru Niebler. Der blev tilføjet et afsnit om dette spørgsmål. Dengang var hun naturligvis ordfører for rammelovgivningen. Nu styrtdykker priserne imidlertid, hvilket er godt nyt for forbrugerne. Vi får reklamer for mobiltelefoner, men ingen informationer om takster, og det skal der helt klart gøres noget ved. Det er helt utroligt, at nogle operatører kalder det konkurrence, når køberen ikke får nogen oplysninger om priserne på produkterne, og priserne holdes på kartellignende niveauer. Resultatet er, at kun få rejsende bruger deres telefon i udlandet. Det skader på den anden side princippet om fri bevægelighed og gør det svært at nå Lissabon-målet om at blive til en førende videnbaseret økonomi.

Mobilkommunikation er en mulighed for internationalisering af hverdagen. Desuden vil telefonerne så blive brugt mere, og der vil blive skabt mere omsætning, så det er ligeledes en fordel for virksomhederne. Det er af vital betydning med et indre marked, som er levedygtigt, og det skal også gælde mobilkommunikation. Nu er forbrugernes interesser blevet sikret, og retfærdigheden har sejret. Jeg vil gerne spørge Kommissionen, hvordan og hvornår den har til hensigt at fremsætte et forslag om datakommunikation. Dette vil først skulle overvejes grundigt.

(Bifald)

  Šarūnas Birutis, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag skal vi stemme om et stykke lovgivning, hvis positive resultater alle de europæiske forbrugere og virksomheder snart vil få at mærke, og det samme vil vi, for nu at sige det ligeud.

Den omtrentlige årlige omsætning inden for EU's internationale kommunikationsmarked på tværs af netværkene er på omkring 8,5 milliarder. Dette udgør næsten 6 % af mobilkommunikationsbranchens samlede indtægter, som er på omkring 150 milliarder euro om året.

Priserne for kommunikation på tværs af netværk berører mindst 147 millioner borgere i EU, hvoraf 110 millioner bruger kommer fra erhvervslivet.

I øjeblikket slukker omkring 70 % af de europæere, der rejser til udlandet, deres mobiltelefoner, fordi det er alt for dyrt at bruge dem i udlandet. Problemet kompliceres af, at detailpriserne ikke er gennemsigtige, fordi der ikke er nogen konkurrence inden for denne sektor.

Når vi kan tale billigere, vil vi også snakke mere. Derfor vil udbyderne af telefontjenester rent faktisk ikke miste indtægter, og samtidig vil det gavne forbrugerne, og det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne vil også blive påvirket positivt.

I en Eurobarometer-undersøgelse gik det store flertal af næsten 25.000 respondenter ind for en obligatorisk nedsættelse af priserne på kommunikation på tværs af netværk i Europa.

Jeg vil imidlertid gerne understrege et synspunkt, som jeg deler med mange kolleger, nemlig at indgreb på markedet ikke bør hilses velkommen, og denne forordning er kun en midlertidig, obligatorisk foranstaltning til regulering af markedet.

Jeg mener, at tre år er det maksimale tidsrum, der er nødvendigt til ikke bare at sænke priserne, men endnu vigtigere bliver det fristen, inden for hvilken de lukkede nationale markeder skal integreres i det fælles europæiske marked inden for denne sektor. Det er endemålet for denne forordning.

Jeg vil lykønske Europa-Parlamentets ordfører Paul Rübig, skyggeordførerne, formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Angelika Niebler, kommissionsmedlem Viviane Reding, Kommissionens og Rådets repræsentanter samt alle forbrugere og tjenesteudbydere med at have fundet denne fantastisk koordinerede løsning.

Det var ikke nogen let diskussion om forordningen om kommunikation på tværs af netværk. Alle udsagn blev gransket nøje, og man diskuterede hver enkelt takst og betingelserne for anvendelsen af den. Her udviste Parlamentet en uventet rationel og konsekvent indstilling.

Jeg regner med et enstemmigt og positivt afstemningsresultat i Parlamentet i dag, en positiv reaktion fra Rådet den 7. juni og en hurtig offentliggørelse (ikke den 29. juni, som vi fik at vide) i Den Europæiske Unions Tidende, således at forordningen kan træde i kraft i løbet af den kommende sommerferie.

  Romano Maria La Russa, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Forslaget til forordning om roaming er noget, som forbrugerne er særligt interesserede i, og derfor er det vores pligt at sikre den størst mulige beskyttelse uden at se bort fra industriens krav. Vi noterer os dog med tilfredshed, at alle de politiske grupper har påtaget sig deres ansvar, hvilket så afgjort er i tråd med de europæiske forbrugeres forventninger. Der er tale om en forordning, som vil bringe Europa endnu tættere på borgerne.

Efter lange forhandlinger for at nå til enighed under førstebehandlingen - der er nemlig ingen tvivl om, at forhandlingerne med Rådet og Kommissionen var lange - kan alle være tilfredse med den kompromisløsning, som vi formelt først blev enige om mandag aften, selv om vi selvfølgelig godt kunne have opnået et bedre resultat. Vi kunne godt være blevet enige om nogle tal, der stemmer bedre overens med borgernes forventninger, sådan som Udvalget om Industri, Forskning og Energi i øvrigt var inde på, hvis ikke medlemsstaterne i starten havde valgt nogle meget højere takster, der var mere fordelagtige for telefonselskaberne. Alligevel er det et fornuftigt kompromis. For detailmarkedet fastlægger det en maksimumtakst på 49 eurocents for udgående opkald og 24 eurocents for indgående opkald. Det betyder med andre ord, at taksterne bliver ca. 50 % lavere end de normale takster.

Jeg bifalder den løsning, hvor man automatisk anvender den såkaldte beskyttelsestakst eller europæiske takst for alle brugere 3 måneder efter forordningens ikrafttrædelse, og hvor brugerne frit kan vælge de takster, de evt. anser for at være mere fordelagtige for dem. På denne måde undgår man i fremtiden, at brugere, som er i udlandet på ferie eller af erhvervsmæssige grunde, bliver ofre for alt for høje takster, hvilket undertiden desværre er tilfældet i dag.

Kompromiset giver stadig telefonselskaberne en fortjenstmargen, og i fremtiden vil de under alle omstændigheder kunne drage fordel af en større telefontrafik. Hvad den øgede gennemsigtighed angår, er det efter min mening en succes, at telefonselskaberne har pligt til at informere brugerne ved at give dem personaliserede oplysninger om takstordningerne. Det er lidt mindre positivt - selv om det set ud fra et kompromismæssigt synspunkt måske er forståeligt - at taksterne gradvist skal reduceres over tre år. Måske ville et mere opmærksomt marked have sænket priserne mere, end denne forordning kan gøre på tre år. Det skal dog siges, at dér, hvor markedet har spillet fallit på grund af manglende gennemsigtighed, skyhøje priser og formodentlig ulovlige kartelaftaler, er en regulering for engros- og detailtaksterne ikke bare ønskelig, men utvivlsomt også nødvendig.

  David Hammerstein, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, tak for Deres storartede indsats, tak hr. Rübig, vi er kommet i havn, vi har nået et kompromis, og vi har skabt en historisk præcedens.

Vi har handlet her i Europa-Parlamentet med en usædvanlig enighed for at få brudt et tabu. Tabuet om regulering af markedet på europæisk plan inden for et så vigtigt område som telekommunikation. Ja, i forbindelse med denne proces har vi givet borgerne et praktisk eksempel på, hvad EU kan bruges til.

Vi støtter kompromiset til trods for, at det på nogle områder ikke er vidtrækkende nok for forbrugerne. For Europa-Parlamentet har protesteret over det uforskammede tyveri fra brugerne, der betaler nogle skandaløse tariffer, uden at de bliver informeret om det, de betaler for. Vi har protesteret for forbrugernes skyld. Vi har opnået et forholdsvis fair kompromis for forbrugerne, selv om det ikke er helt fair.

De fleste vil få lavere priser, men de kunne have været endnu lavere. Der bliver meget større gennemsigtighed og information. Det kunne dog have været lidt bedre for de nuværende kunder, men under forhandlingerne og under trepartsforhandlingen har vi set nogle af deres mere positive aspekter ved de europæiske institutioner og nogle af de mere negative.

Under denne forhandling har der været to modsatrettede holdninger. På den ene side har Parlamentet generelt forsvaret sine vælgeres, forbrugernes interesser, og på den anden side har Rådet - medlemsstaterne - med næb og klør forsvaret de store operatørers, de nationale mestres og telekommunikationsselskabernes kommercielle interesser.

Hvad skyldes det, at medlemmerne, som repræsenterer de samme flertal i deres regeringer i Rådet, i medlemsstaterne, har repræsenteret nogle holdninger, der ligger så langt fra hinanden?

Der er ingen tvivl om, at der i Rådet er brug for den samme gennemsigtighed - samme fuldstændige åbenhed - som vi har her i Parlamentet, for i Rådet har de industrielle lobbyers kvælende pression vejet meget tungt i forbindelse med dette spørgsmål og har begrænset muligheden for at nå en endnu bedre aftale.

Nuvel, vi støtter denne aftale, da vi anser den for et fremskridt. Det er et fremskridt, der skaber præcedens for, at det bliver muligt at regulere et marked, som ikke har kunnet finde ud af at regulere sig selv på en fair måde. Her i Parlamentet viser vi vejen. Vi skal også tage ved lære af denne erfaring og skabe nogle europæiske institutioner, der bliver stadig mere gennemsigtige, åbne og tilgængelige for flertallet af borgernes interesser.

  Umberto Guidoni, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Dagens resultat - nemlig at vi har indgået dette kompromis - er en anerkendelse af, at markedet ikke har levet op til den højtbesungne teori om, at en øget konkurrence giver lavere priser. Det er vanskeligt at hævde, at de nuværende takster inden for en sektor, der naturligt nok er grænseoverskridende, sådan som det er tilfældet med mobiltelefonisektoren, kunne bevares uden at tage højde for EU's indre marked.

Derfor bliver forbrugerbeskyttelsen nu overladt til politikerne, og det var helt rigtigt af kommissæren at rejse dette spørgsmål. Det skal understreges, at Parlamentet har reageret hurtigt og med stor enstemmighed. Under denne forhandling lagde vores gruppe dog vægt på at sikre en retfærdig pris for alle, dvs. den mulighed, der normalt hedder opt out, i modsætning til Rådets holdning, hvor man for størstedelens vedkommende accepterer de store telekommunikationskoncerners begrundelser og udelukkende lader taksten gælde for de kunder, der beder om den.

Beslutningen om at lade den europæiske takst gælde for alle er et vigtigt aspekt i Kommissionens forslag og går i retning af gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse. Telekommunikationsselskabernes fortjenstmargen er stadig alt for høj, men jeg mener, at princippet med at fastlægge et loft skaber en vigtig præcedens, og det kan bidrage - hvilket det i øvrigt allerede har gjort - til en reduktion af taksterne. Vi sagde ja til kompromiset, fordi det er tvingende nødvendigt at gribe ind i en situation, hvor selskabernes oligopol går ud over forbrugerne.

Kommissionen og Parlamentet har sendt et betydningsfuldt signal. Nu er det vigtigt, at der sker en gennemsigtig gennemførelse via de nationale kontrolmyndigheder, og at der foretages en kontrol om tre år. Det er den rigtige måde at vise borgerne på, at EU-institutionerne konkret kan tage de problemer op, som ingen af medlemsstaterne er i stand til at løse selv.

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er ikke ofte, at jeg befinder mig i denne position, men her til formiddag er jeg nødt til at anerkende det, EU foretager sig. Jeg er faktisk kommet for at sige tak: tak på det internationale erhvervslivs vegne. De kender typen - de virksomheder, der beskæftiger tusinder af mennesker, der konstant rejser rundt i Europa - dem med milliarder i overskud. De bliver de store vindere i denne sag, og jeg vil gerne sige tak på de super-rige europæeres vegne - ikke de mennesker, der bare rejser til Benidorm i 14 dage, men dem, der rejser regelmæssigt. De bliver også vindere.

Men frem for alt vil jeg gerne overbringe Dem min personlige tak. Jeg bruger dette stykke udstyr utroligt meget. Deres forslag vil spare mig personligt for 3.000 euro om året. Jeg vil rent faktisk komme med en erklæring om personlige, økonomiske interesser. Jeg stemmer hverken for eller imod Rübig-betænkningen, fordi den påvirker mig personligt, og jeg vil anbefale andre medlemmer ligeledes at stemme hverken for eller imod ved afstemningen. Vi bør ikke stemme i sager, der betyder, at vi kan stikke flere penge i lommen.

Sandheden er, at dette her bare er et kolossalt reklamenummer, ikke sandt? De ønsker at blive elsket. De ønsker, at EU skal være elsket, så De fortæller folk, at de får flere penge. Det smager helt ærligt af kommunistisk planøkonomi, når bureaukrater og politikere tror, at de ved, hvad den rigtige markedspris skal være. De tager altid fejl. Dette vil føre til højere udgifter for de indenlandske forbrugere. Det vil føre til mindre konkurrence og innovation på markedet. Det er endnu en kolossal tåbelighed fra EU' side.

  Giles Chichester (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gå videre efter de sure rønnebær, vi lige har lyttet til, og sige, at denne foranstaltning fører til en situation med lutter vindere i EU, fordi vi rent faktisk gør noget praktisk for vores forbrugere. Det har taget lang tid at nå hertil, men nu er vi her, og jeg håber virkelig, at vi kan gennemføre denne foranstaltning hurtigt, og at operatørerne vil opfatte dette vink og hurtigt lave om på deres takster. Jeg håber, at de vil se fordelene ved at sænke deres priser og i stedet få større aktivitet - selv fra min kollega, der sidder helt derovre.

Vi retter op på et markedssvigt her. Et specifikt markedssvigt, men forhåbentlig et kortfristet markedssvigt, og det er vigtigt, at vi har en udløbsklausul for at vise, at vi forventer, at man retter op på denne situation, så der kan indføres konkurrence på denne del af markedet. Vi skylder de uskyldige turister og forbrugere at redde dem fra det grimme chok, når de kommer tilbage fra ferie - eller forretningsrejse - og bliver opkrævet for at have modtaget et opkald og får en kæmpestor regning. Vi skylder dem at rette op på denne situation. Vi kan håbe på noget i retning af en 60 % besparelse på den gennemsnitlige pris på et roamingopkald, og dette er til stor gavn for forbrugerne.

Jeg er meget glad for, at mit ændringsforslag med kravet om, at operatørerne skal informere, "ikon"-ændringsforslaget, er blevet indarbejdet i teksten. Det er jeg taknemmelig for. Og jeg vil gerne rose enigheden mellem grupperne på tværs af Parlamentet sammen med Kommissionen, Rådet, forbrugerorganisationer og reguleringsmyndigheder, som støtter dette forslag.

Endelig vil jeg gerne anbefale kollegerne min yndlingsringetone. Lyt godt efter. Den hedder lydløs tilstand.

  Robert Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi skal begrænse de alt for høje priser, der afkræves de 200 millioner europæere, som benytter sig af deres ret til fri bevægelighed i EU. Da operatørernes reelle udgifter er mellem 6-15 eurocent pr. minut, giver den samlede pris for et minuts aktiv eller passiv roaming, der er fastsat i forordningen, betydelige margener.

Tilhængerne af det utøjlede fri marked burde endvidere tænke over deres fejlslagne teori stillet over for den barske virkelighed på telefonimarkedet. Liberaliseringen af denne sektor blev hjulpet på vej af en teknologisk revolution, som muliggjorde en stigning i udbuddet. Den brede offentligheds begejstring for mobiltelefoner, sms'er osv. har ikke ført til fordelagtige priser. Stordrift, produktivitetsfremgang og den enorme udvidelse af kommunikationsmarkedet har ikke resulteret i mere fordelagtige takster. Forbrugerne er blot blevet konfronteret med uigennemskuelige tilbud, der binder dem til en bestemt operatør. Vodafone, Telecom og andre operatører i Telefónica-koncernen sværger troskab over for det indre marked, forudsat at de kan opretholde de interne grænser af hensyn til taksterne.

Den politiske magt havde pligt til at gribe ind på markedet, som normalt er så helligt. Dette er en begyndelse i EU, en velkommen præcedens. Kommissionen rasede stadig over priserne, men roamingsagen viser, at der til tider er brug for de offentlige myndigheders synlige hånd på markedet, særlig når det drejer sig om et så fejlslagent marked som markedet for telekommunikation.

  Toine Manders (ALDE). - (NL) Hr. formand! Det er usædvanligt, at der her sidder to forhenværende parlamentsmedlemmer, hr. Wuermeling og fru Reding, som jeg byder velkommen og takker for bidraget til dette forslag, som måske bliver til gavn for de europæiske forbrugere.

Dette er usædvanligt. Som liberal er jeg stærk modstander af at gribe ind i forbrugertaksterne, især på det frie marked, hvor Kommissionen og også Parlamentet siger, at konkurrence, på visse betingelser, fører til en bedre pris og mere innovation. Det er helt usædvanligt, at jeg nu stemmer for indgreb i forbrugerpriserne.

Hvorfor? Fordi kommissæren - og jeg håber, at noget sådant er kommet til udtryk i Udvalget om Industri - udtrykkeligt har sagt, at der efter tre år vil være et europæisk marked og ikke 27 markeder, der er skrabet sammen inden for de nationale grænser. Det er nemlig efter min opfattelse der, fejlen ligger. Det benytter telefonudbyderne sig af.

Det er interessant at vide, at de fleste forbrugere, som betaler høje roamingtakster, og som ikke får disse godtgjort hos deres chef eller gennem andre ordninger, er turister. Disse ringer fra skilift til skilift eller fra liggestol til liggestol, og selv om de befinder de sig i Spanien i en liggestol fem meter fra deres ven eller veninde, går samtalen først til hjemlandet og derefter tilbage igen.

Dette må ophøre. Jeg synes, det er godt, at vi giver industrien et incitament, og at vi om tre år har et virkeligt fungerende indre marked for mobiltelefoni, når vi er befriet for roaming, og forbrugerne kan vælge, hvor de indgår deres kontrakter.

Så er der noget andet, som jeg gerne lige vil meddele. Jeg var overrasket over, at taksten er eksklusive moms. Alle taler om maksimalt 49 cent. Da det er eksklusive moms, får forbrugerne i en vis forstand en gulerod. Det betyder nemlig, at der alligevel kommer 20 % oveni.

Endvidere håber jeg, at basiskontrakterne, altså ikke telefonering pr. minut, men basiskontrakterne, som der ikke er opstillet udtrykkelige regler for, ikke ender med at blive misbrugt, for så må vi på ny gribe ind. Jeg håber, at systemet fungerer, fru kommissær og hr. Wuermeling, og at vi sikrer, at forbrugerne er tilfredse med Europa, men især, at det indre marked fungerer.

  Adam Bielan (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil også gerne lykønske og takke hr. Rübig for hans betænkning, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en meget vigtig dag for Europa-Parlamentet og adskillige hundreder af millioner borgere i EU. Nu har vi chancen for at bevise over for vores vælgere, at Europa-Parlamentet er en nødvendig institution, som beskæftiger sig med de spørgsmål, der bekymrer dem.

Spørgsmålet om uforholdsmæssigt høje roamingafgifter, som internationale telekommunikationsgiganter påtvinger forbrugerne, har plaget europæerne i mange år. Telekommunikationsselskaberne undlod at konkurrere på prisen, hvilket burde ske på et rigtigt marked, og foretrak i stedet ifølge talrige eksperter at indgå hemmelige aftaler og indføre faste roamingafgifter. I årenes løb har millioner af turister og små og mellemstore virksomheder lidt under denne praksis. Vi kan nu sætte en stopper for denne urimelige udnyttelse - og selv om det kan lyde som et socialistisk slogan, er det, hvad der er tale om, hvilket talerne fra mine kolleger fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa her i Parlamentet vidner om.

Som mange andre ville denne forordning ikke være nødvendig, hvis markedet blev styret af sunde og gennemsigtige konkurrenceprincipper. Det er vores holdning, at vi skal kæmpe for borgerne i , som helt klart har været udsat for en sammensværgelse, der undergraver markedet. Takket være Parlamentets beslutsomme indgriben, herunder min egen gruppe, er det lykkedes os at vise vores partnere i Rådet og Kommissionen, at vi ikke vil tillade, at forordninger bliver udvandet, eller at man lader hånt om forbrugernes interesser.

Allerede til sommer vil EU-borgerne kunne tale med deres familier samt med virksomheder i udlandet til langt lavere takster. Opkaldsafgifterne vil blive sænket betydeligt til maksimalt 0,49 euro i minuttet for udgående opkald og 0,24 euro for indkommende opkald, og disse priser vil endda falde yderligere i de kommende år. Jeg deler det synspunkt, som andre her i Parlamentet har givet udtryk for, og håber, at disse priser vil falde hurtigere end i kompromisforslaget.

  Gisela Kallenbach (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Jeg er enig i, at det er en god nyhed for turister og forretningsrejsende og også for medlemmer af Europa-Parlamentet og andre mennesker, som rejser i forskellige lande i Europa. Det bliver slut med de overdrevne priser for mobiltelefoni, og den højt besungne konkurrence vil faktisk kunne finde sted til gavn for forbrugerne. Det er en god nyhed, at Europa er indstillet på at gennemføre fælles regler mod monopolinteresser.

Der er desværre en dråbe malurt i bægeret. Parlamentets forslag er blevet udvandet af særinteresser hos tjenesteudbyderne og deres monopolstilling i nogle medlemsstater. Slutpriserne for forbrugerne i det opnåede kompromis er også væsentligt højere end i Kommissionens forslag, og Kommissionen bliver generelt ikke opfattet som industrifjendsk. Det er ikke nogen god nyhed for den europæiske fællesskabsret, men det er et vigtigt og rigtigt første skridt for forbrugerne. Derfor takker jeg også alle, som har bidraget til det og opnået, at der fremover bliver større gennemsigtighed og valgfrihed for forbrugerne inden for mobiltelefoni.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Jeg har fem bemærkninger som forklaring på, hvorfor jeg støtter dette kompromis, som har vist sig så vanskeligt at nå frem til. For det første: Hvis kritikerne siger, at dette ikke er en løsning, der er i overensstemmelse med markedet, skal de huske på, at det centrale spørgsmål var, om markedet selv er i overensstemmelse med markedet. Hvis ikke, må man foretage en korrektion af markedet, hvilket er sket her. Som kommissæren sagde helt klart, har man tidligere gjort forsøg på at rette op på situationen. For det andet vil jeg gerne sige, at dette område endelig vil blive bragt i overensstemmelse med de principper, som Unionen er baseret på.

For det tredje er det meget vigtigt i denne forbindelse at have i det mindste en vis grad af lige adgang til oplysninger om markedet. En vis grad af lige adgang til information er, som Joseph Stiglitz, Nobelpris-vinder i økonomi, en gang sagde, en af forudsætningerne for, at markedet kan fungere gnidningsløst. For det fjerde skal man sikre valgfrihed, selv om den lige adgang til information er blevet styrket betydeligt inden for dette område. Det er meget vigtigt for os, at der er tale om konkurrence.

For det femte og sidste er dette ikke, som nogen påstår, et nul-nul-resultat, men snarere en situation med lutter vindere, som hr. Chichester påpegede. Jeg er desuden begejstret over at opdage, at vi i hr. Farage har en specialist i de tidligere nationale planlægningskommissioners funktion. Det er interessant, at Parlamentet også stilles over for historiske spørgsmål.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) De seneste 15 år har vi i Europa set en radikal udvikling med faldende takster for mobiltelefoni. Der findes ikke mange områder, hvor taksterne er faldet så meget som inden for netop dette område. Det har først og fremmest været tilfældet for de nationale samtaler, men også de internationale, hvilket er værd at huske på en dag som i dag. Problemet har i stedet været, at vi, som kommissæren påpegede, har 27 forskellige markeder i stedet for et. Derfor lykønsker jeg både kommissæren og ordføreren hr. Rübig med, at vi i dag får en beslutning, som indebærer øget gennemsigtighed, og at vi også får reguleret konkurrencen mellem mobiloperatører og hjemmeudbydere. Det løser det afgørende problem, som har ført til alt for høje roamingafgifter. Sådan skabes der bedre forudsætninger for konkurrence.

Her synes jeg, at vi burde være stoppet, og derfor beklager jeg, at vi nu også har et forslag om regulering af taksterne på forbrugerniveau. Al erfaring viser, at man ikke opnår det ønskede formål gennem takstregulering. Vi risikerer at fastlåse takstudviklingen omkring det regulerede niveau. Vi risikerer at reducere presset på den øgede konkurrence mellem forskellige operatører og at reducere taksterne for både nationale samtaler og roaming. Vi risikerer, at vi ikke får så hurtige takstnedsættelser, som vi har set tidligere. Uden at overdrive disse risici vil jeg sige, at det havde været bedre, hvis vi kun havde reguleret det område, hvor vi har et problem, nemlig med taksterne mellem hjemmeudbydere og operatører. Jeg siger dette, da det ikke er og ikke bør være EU's opgave at regulere taksterne på forbrugerniveau. EU skal gøre det, som kommissæren pegede på tidligere i dag, nemlig at sørge for, at vi går fra 27 forskellige markeder til et marked. Der er dynamikken, og det bør være vores mål og ikke at regulere forbrugertaksterne uden at regulere, så vi får en alsidig og sund konkurrence mellem operatørerne.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke kommissæren for hendes initiativ og hr. Rübig og de andre ordførere for deres flotte arbejde. Ja, markedet svigter, det sker nogle gange - mange benægter det - men i dette tilfælde er det absolut vigtigt, at vi griber ind i form af maksimumspriser.

Det centrale i vores overvejelser har været forbrugerne. Ikke, at vi vil skade industrien - tværtimod! Vi opfordrer industrien og virksomhederne til at gøre så meget som muligt for at vinde nye forbrugere og med nye, gode og fordelagtige pakker at kompensere for de tab, som måtte opstå her og der. Det er meget vigtigt, at denne ordning med en lille forsinkelsesfrist virkelig kommer forbrugerne til gode, og at man ikke lader dem, som ikke er så godt informeret, betale gildet.

Fru kommissær! Jeg vil virkelig anmode Dem om at gøre alt for at sikre, at denne ordning bliver kendt af forbrugerne, og det på den måde bliver vist, hvad Kommissionen og Parlamentet gør for europæerne. Det vil i højere grad kunne overbevise europæerne om EU's nødvendighed end visse abstrakte diskussioner om den europæiske forfatning.

  Lena Ek (ALDE). - (SV) Det er et grundlæggende princip, at EU ikke har til opgave at regulere takterne overalt på markedet. Derimod giver grundtraktaten os muligheden og ansvaret for at beskytte forbrugerne, sørge for, at markedet fungerer, og at vi har fair og åben konkurrence. I dette tilfælde har vi i mange år fået meget tydelige signaler fra fortvivlede forældre til børn, som studerer i udlandet, ældre mennesker, som ikke har læst det, der står skrevet med småt i deres telefonaftaler, samt fra dele af branchen om, at markedet ikke fungerer. Det er hverken gennemsigtigt eller fair.

Derfor har vi arbejdet med roamingspørgsmålet, lige siden vi blev valgt til Europa-Parlamentet for tre år siden. Allerede under vores første diskussion med kommissær Reding blev problemet taget op. I løbet af tre år har vi - kommissæren, Rådet og Parlamentet - i fællesskab forsøgt gennem takstsammenligninger og åbne indikativtakster at sørge for, at markedet frivilligt udbedrer de eksisterende mangler. Det har ikke været tilfældet. De store forvridninger har været uforandrede. Det er derfor ingen overraskelse, at lovforslaget kommer, og jeg hilser det velkommen, da det er vores opgave at sørge for, at vi har en velfungerende konkurrence på det indre marked. Vores opgave er at træffe strategiske og systematiske beslutninger, som forbereder en åben markedsfunktion, og jeg håber, at branchen i de tre år sørger for at ændre sin handelspraksis samt præsentere og forklare takstbilledet for sine kunder på en sådan måde, at denne treårslovgivning er et engangstilfælde, og at vi herefter ikke længere skal ty til denne form for markedsindgreb.

Jeg vil gerne takke for samarbejdet mellem de politiske grupper og med Kommissionen, og det arbejde, som har banet vejen for denne, efter min mening, fornuftige regulering.

  Roberts Zīle (UEN). - (LV) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for kommissæren, ordføreren og Rådet for det kompromis, man er nået frem til i dette spørgsmål, der er af så stor betydning for europæerne. I forhold til den økonomiske teori kan et indgreb i et segment af markedet ved at fastsætte et loft over detailpriserne anses for en uhensigtsmæssig regulering af markedsøkonomien. Når man imidlertid husker på Kommissionens forgæves forsøg på at påvirke roamingmarkedet med andre metoder, er dette lovgivernes endelige instrument, og vigtigt er det, at den kun vil være gældende i en begrænset periode. Denne forordning har imidlertid også politisk betydning. Det viser, at Europas indre marked virkelig er et marked i europæisk skala, og ikke bare summen af de enkelte medlemsstaters markeder. Det, at man har indtryk af, at den perfekte konkurrence har magten på de lokale markeder, betyder ikke, at det samme gælder på unionsniveau. En sådan beskyttelse af medlemsstaternes markeder mod et reelt indre marked for EU findes fortsat på en lang række områder. For at nævne nogle få: transport, levering af tjenesteydelser, arbejdskraftens bevægelighed m.m. Det betyder ikke, at lovgiveren altid skal indføre administrative foranstaltninger som disse i EU for at påvirke markedet og endda regulere priserne. Hvis det imidlertid viser sig, at lofterne over detailpriserne ikke længere er nødvendige, også inden de tre år er gået, vil det vise, i det mindste inden for mobilkommunikation, at vi er i stand til at skabe et virkeligt indre marked i europæisk skala. Tak.

  Claude Turmes (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Vi har et generelt problem på det indre marked, fordi åbningen af markedet ofte går hånd i hånd med en oligopolisering. Vi har nu lavet en krykke, som giver resultat på kort sigt. Men principielt må de grundlæggende konkurrenceretlige betingelser gøres bedre.

Jeg går ud fra, at de dominerende telefonkoncerner vil fortsætte med at malke forbrugerne. Nu vil man blot flytte fokus fra turisterne og de meget rejsende forretningsfolk og politikere til de svageste deltagere. Det er meget ofte unge og børn. Når vi ser den aggressivitet, som man reklamerer for ringetoner med, og hvor store problemer vi også har med indholdet - såsom voldsfilm og pornografiske film, der tilbydes over mobilen - så vil Kommissionens næste opgave være, på basis af de høringer, der finder sted i øjeblikket, og som slutter den 7. juni, også at have det politiske mod til at komme med lovgivningsforslag på dette område, så vi også får bedre styr på dette problem, altså børns og unges brug af mobiltelefonen.

  Vittorio Agnoletto (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Roamingpriserne falder, men Europa er sent ude, og det blive stadig forbrugerne, der kommer til at betale prisen. I årevis har Kommissionen ikke truffet nogen foranstaltninger for at beskytte de europæiske forbrugere, men har overladt det til telefonselskaberne at blive enige og indgå kartelaftaler, der har givet sig udslag i enorme udgifter for forbrugerne.

Uafhængige undersøgelser - f.eks. den undersøgelse, som Association of European Consumers har fortaget - viser, at mobiltelefoniselskaberne lader deres kunder betale 3,52 milliarder euro for meget hvert år. Den reelle omkostning for et minuts roaming ligger på mellem 10 og 14 eurocent, men selskaberne opkræver i gennemsnit 1,06 euro, hvilket giver en forskel mellem pris og omkostning på over 600 %.

Med så høje fortjenstmargener forventede vi et mere seriøst forslag med respekt for forbrugerne og ikke et forslag som det, der blev stillet her i Parlamentet, nemlig en reduktion til 49 eurocent, så man giver efter for Rådets og telefonselskabernes ønsker. Der er ingen tvivl om, at forslaget er nødvendigt, og at det er et lille fremskridt, men selv om priserne falder, får forbrugerne ikke en tilstrækkelig beskyttelse. De får ikke kompensation for den udnyttelse, de er blevet udsat for, men lider tværtimod yderligere skade.

  Pilar del Castillo Vera (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke kommissæren, fordi hun har haft mod til at tage fat på et problem, der berører forbrugerne. Jeg kan se, at kommissæren har bekymret sig meget for forbrugerne, og at hun desuden har bevæget sig ind på et område, der altid er genstand for stor kritik, dvs. direkte indgreb i de priser, der fastsættes på markedet. Hun har besluttet at tage denne udfordring op, og nu får vi se, hvordan det fungerer.

Inden jeg forklarer min holdning, vil jeg kort takke ordføreren, der har ydet en fremragende indsats, og Rådet, der på meget effektiv vis og efter forholdsvis kort tid har formået at få dette dokument parat til afstemning i Parlamentet.

Det problem, vi står over for, drejer sig grundlæggende om følgende: Historien har vist os, at det at foretage indgreb i det prisniveau, der findes på markedet, næsten altid medfører uønskede konsekvenser og skaber yderligere problemer, enten fordi priserne ikke falder, eller fordi den omkostning, man forsøger at reducere, eller det, der ikke længere kan indtjenes inden for denne sektor, overføres til andre sektorer inden for det samme område.

Nu bekymrer det os f.eks., i hvilket omfang omkostningerne nationalt vil blive lagt over på opkaldene, dvs. i hvilket omfang selskaberne vil hæve visse omkostninger i forbindelse med forbrugernes nationale opkald.

Jeg tror, fru kommissær, og det nævner jeg også for Rådet, at det er meget vigtigt at følge op på denne proces, ikke kun med hensyn til, at de internationale opkald falder i pris, men også, hvordan omkostningerne udvikler sig på de nationale markeder. Det vil give os et reelt overblik over det omfang og de følger, som denne forordning og de beslutninger, vi nu træffer, vil ende med at få.

  Andres Tarand (PSE). - (ET) Hr. formand! Dagens forordning er et godt eksempel på de positive ting, som EU gør for sine borgere. At reducere regningerne for mobiltelefoni er en bemærkelsesværdig og positiv ændring. Det er underligt, at EU, der startede som et fælles marked, har skullet kæmpe i syv år for et fælles marked inden for en sektor. Det vigtige er imidlertid den vellykkede afslutning, som hr. Rübig har ført os frem til.

Selv om det prisniveau, som man har opnået ved forhandlingerne med medlemsstaterne, ikke er helt, hvad jeg havde håbet på, er et kompromis bedre end en videreførelse af status quo. 0,49 euro i minuttet for udgående opkald er seks gange bedre end tre euro. Det er vigtigt, at så mange kunder som muligt kan nyde godt af de nye priser på et tidligere tidspunkt end om tre måneder, det vil sige til september, hvor feriesæsonen allerede er ved at slutte.

Eftersom det er i mobilselskabernes interesse at lade forbrugerne blive ved med at betale de gamle roamingafgifter i hele den tre måneders overgangsperiode, må vi sikre os, at de nye muligheder, der indføres via forordningen, hurtigt når ud vil brugerne af tjenesten. Både vi og forbrugerorganisationerne har et stort arbejde foran os med at informere offentligheden.

  Alexander Alvaro (ALDE). - (DE) Hr. formand! Der findes en tysk talemåde, som siger, at selv om noget er godt ment, er det ikke sikkert, at det er godt lavet. I forbindelse med denne forordning er det nærliggende at få mistanke om, at den snarere er en udløber af politisk effektjageri end et udtryk for politisk fornuft. Naturligvis er roaming-gebyrerne overdrevne, naturligvis kan vi konstatere, at markedet svigter. Spørgsmålet er bare, hvordan man helbreder dette markedssvigt. Skal det ske via prisdannelses- og prisreguleringsmekanismer, som det er sket her, eller er det ikke mere hensigtsmæssigt, at vi i forbindelse med de kommende forhandlinger om telekommunikationspakken tilpasser direktivet om markedsadgangen, så udbyderne i hele Europa har mulighed for at udbyde deres tjenester i alle lande, så der kan opstå en konkurrence, som fremkalder et pristryk, så priserne falder?

På de nationale markeder har vi efter liberaliseringen af telekommunikationsmarkederne set, at det har fungeret. Det må også kunne lade sig gøre på europæisk niveau. Når man har hovedpine, skærer lægen heller ikke hovedet af, han ordinerer måske en aspirin. Vi skulle hellere overveje disse foranstaltninger i stedet for at smide barnet ud med badevandet. Jeg beklager dette tilbagefald til en prisreguleringsmekanisme, som EU opgav for godt 20 år siden.

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gentage kommissærens sætning "et resultaternes Europa" som indledning på min tale. Jeg mener, at vi alle, især ordføreren, kan være stolte af dette eksempel på EU i funktion. Roaming forvaltes helt klart bedst på EU-niveau, fordi det er nødvendigt at handle. Dette er et klart tilfælde af markedssvigt. Vores borgere er helt klart taberne på grund af dette. Vi var nødt til at gøre noget.

Den pakke, der ligger foran os i dag, er et hensigtsmæssigt svar, og min gruppe støtter den. Den vil føre til gennemsigtighed, ret til information og en beskyttelsestakst, der vil føre til nedsættelser med op til 70 %, og vil betyde fjernelsen af store udgifter - hundreder af millioner - for vores borgere. Det er meget vigtigt, at ordningen er tidsbegrænset til tre år specifikt for at rette op på dette markedssvigt, hvorefter vi vil tage emnet op igen.

På et tidspunkt, hvor der er megen snak om institutionelle bagateller, har jeg ingen problemer med at rose dette resultaternes Europa over for mine vælgere i Skotland.

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, fru Reding, hr. Rübig! En kompliment for Deres udholdenhed og Deres vedholdenhed i denne sag.

Med denne forordning beviser vi omsider endnu en gang, at EU er en fordel for befolkningen. Næsten alle har jo nu om dage sådan et apparat og vil derfor kunne nyde godt af denne foranstaltnings positive virkning.

Jeg har en lille anekdote, fru kommissær. Min rengøringsdame har i de forløbne år én gang talt med mig om Europa, og det var om taksterne for mobiltelefoni, især om den uansvarligt høje regning, som hun fik, efter at hun havde ringet hjem til Belgien under en ferie i Spanien.

Jeg tror, at vi med denne forordning har truffet den rette beslutning. At ringe til udlandet med en mobiltelefon i Europa er i dag næppe en mulighed. Det koster en masse penge, og det er selvfølgelig en alvorlig hindring for det indre marked. Det er udmærket, at dette bringes til ophør. Udmærket både for forretningsfolk, turister, studerende og alle os andre.

Det er ligeledes glimrende, at brugerne af mobiltelefoni automatisk kan nyde godt af de lavere takster. Også det er en sejr for forbrugerne og for Europa. Jeg er overbevist om, fru kommissær, at mobiloperatørerne vil kunne vinde en stor del af de indtægter, de går glip af, tilbage, simpelthen fordi der vil blive ringet meget mere.

Fru kommissær, mine damer og herrer! De nye takster for mobiltelefoni er skarpe priser. De ligger meget tæt på de takster, som Parlamentet havde foreslået. Prisen for en mobiltelefonsamtale i udlandet vil gennemsnitligt falde med 60 %, og det er meget drastisk. Kommissionen og Parlamentet har holdt stand og valgt forbrugernes side til trods for omfattende pres og lobbyvirksomhed. Når tingene går godt, synes jeg også, vi har lov at sige det.

  Evelyne Gebhardt (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Forbrugerne er helt klart dagens vindere, og det er en god nyhed for borgerne. Det er jeg meget stolt af, selv om vi socialdemokrater faktisk havde ønsket endnu mere. Men her er der sket noget positivt.

Med denne lovgivning har vi helt bevidst begrænset os til telefonopkald. Vi har ikke lovgivet om SMS, MMS og andre dataoverførsler. Men vi opfordrer industrien til at tage ved lære af det, der er sket her. Vi vil nøje følge med i, hvad der sker på disse andre områder i de kommende år. Hvis De ikke tager ved lære af den lovgivning, som vi har lavet nu, vil vi være tvunget til også at lovgive på disse områder, og også her vil vi fuldt ud støtte Kommissionen. Det er advarsel, som De bør tage højde for. Vi ønsker ikke absolut at lovgive, men hvis det skal være, så vil vi gøre det, med hele lovens hårdhed.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Dette er en midlertidig, men ikke desto mindre nødvendig foranstaltning. Dette er ikke ægte markedsøkonomi. Markedsøkonomien virkede ikke, og telekommunikationsoperatørerne opkrævede kartellignende priser. Der mangler imidlertid helt klart noget i dette forslag, som nu er kommet i en ellers acceptabel form. Det dækker ikke SMS-beskeder eller multimedietjenester. Dem kan operatørerne stadig fakturere efter forgodtbefindende. Forhåbentlig vil de ikke kompensere for deres mistede overskud ved at hæve prisen på SMS-beskeder. Det er spild af tid at tale om et levedygtigt indre marked inden for telekommunikation, så længe prisen på opkald på tværs af grænserne er alt for høj.

Diskussionen om afgifterne er vigtig, men det er stadig endnu vigtigere at garantere, at alle forbrugere problemfrit kan blive omfattet af rimelige takster: Det bør ikke være op til den enkelte forbruger at sørge for, at lovgivningen finder anvendelse.

  Herbert Reul (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Hjertelig tak til alle, som har arbejdet med dette projekt. Resultatet er bedre end det, der forelå før forhandlingen.

Der er også et par gode nyheder. Det er for det første, at forbrugerne bliver aflastet, for det andet, at EU har vist handlekraft, for det tredje, at der kommer en forordning, som er tidsbegrænset og udløber efter tre år - jeg håber, at den så også er forbi - og for det fjerde, at vi yder et bidrag til at skabe større gennemsigtighed. Det er en vigtigt forudsætning for, at der kan opstå konkurrence, og at forbrugerne kan vælge, hvilken takst og hvilken udbyder de vil have.

Men der er et stort problem, som jeg synes skal nævnes meget klart. Vi griber ind som politisk instans og bestemmer alligevel priser. Vi bestemmer endelige priser. Det er ikke det politiske niveaus opgave! Det er ikke vores opgave at fastsætte priser. Der findes muligvis andre politiske og økonomiske systemer, som betragter det som et mål. Efter min opfattelse er det ikke den europæiske politiks opgave.

Muligvis tænker vi heller ikke på følgerne af et sådant indgreb i prisdannelsen, for med stor sandsynlighed koster det noget andre steder. Hvis vi så hele tiden halser bagefter og griber ind igen og igen, så opstår der ikke det, vi ville opnå, så vil hele historien vise sig at være en pyrrhussejr.

Vilkårlige priser! Er de priser, der nu er fastsat, virkelig de rigtige priser? De er i grunden opstået gennem forhandlinger. Hvis man skal være fair, må man indrømme, at denne vej ender i et resultat, som i en vis forstand er tilfældigt. Det gode er, at Rådet har sørget for, at der er tale om maksimumspriser. Det er en god model! Hvis man endelig vil gå i retning af prisreguleringer, så bør det ske gennem maksimumspriser, som i det mindste teoretisk lader muligheden for en regulering stå åben. Det kan ikke udelukkes, at der under dette loft opstår konkurrence.

Er der tale om et enkeltstående tilfælde, eller vil det danne præcedens? Det er det centrale spørgsmål. Jeg frygter, at det vil danne præcedens. En taler sagde netop med skånselsløs åbenhed: Endelig er et tabu blevet brudt - vi har grebet ind i markedet. Det er netop det, der ikke burde ske, netop det, som jeg beklager og mener er forkert!

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand! Som formand for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har jeg et minuts taletid, og hvis jeg talte her i min mobiltelefon i et minut, ville jeg som almindelig forbruger betale uforholdsmæssigt store udgifter for opkaldet.

Denne lovgivning vil naturligvis ændre alt dette. Forbrugerne vil opleve, at prisen på opkaldene bliver halveret. De vil automatisk få oplysninger om prisen for at foretage og modtage opkald, og de vil blive omfattet af en automatisk eurotakst. IMCO-Udvalget tog første gang dette emne op i 2005, da vi ved en høring reagerede på forbrugerklager over for høje takster, og nu i 2007 har Parlamentet vist, at det kan levere resultater til forbrugerne.

Så det er godt nyt, og vi ønsker, at det skal træde i kraft hurtigst mulig. Vi ønsker, at forbrugerne fortsat skal nyde godt af dette, også efter tre år, når loven ikke længere gælder, men forbrugerne skal være klar over, at priserne for at bruge deres mobiltelefoner til internetadgang og SMS stadig er uforholdsmæssigt høje. Hr. kommissær! Vi vil bede Dem gribe ind på dette område. Branchen bør selv foretage en nedsættelse af disse priser. Vi har vist, at vi vil gribe ind på forbrugernes vegne, hvis de bliver blanket af. Jeg håber, at branchen vil tage dette budskab alvorligt.

  Karin Riis-Jørgensen (ALDE). - Hr. formand! Kun ni måneder efter, at vi første gang diskuterede roamingforslag i Parlamentet, står vi i dag med et resultat, som vi kan være meget stolte af. Kommissær Reding, De skal have et stort skulderklap for Deres flotte arbejde i kampen for billigere telefonregninger. Men vi har også gjort vores her i Parlamentet. Der er én vinder i denne kamp: de europæiske forbrugere. Allerede den 1. august 2007 vil de europæiske kunder mærke de lavere priser. Det kommer højst til at koste 4,50 kr. at ringe hjem fra udlandet. Taberne, de europæiske teleselskaber, vil jeg ikke græde mange tårer over. De har sukket og grædt, men virkeligheden har været, at de har tjent styrtende med penge fra forbrugerne. Op mod 95 % af roaming-indtægten var ren fortjeneste. Det har vi heldigvis sat en stopper for nu. Men det holdt hårdt. I Udvalget om det Indre Marked var vi meget uenige. Mine kolleger Simon Coveney fra PPE og Joseph Muscat fra PSE ville gerne gå i to forskellige retninger, og dansen om de liberale var intens. Men nu står vi her alle i samlet trop. Så jeg byder gerne op til dans en anden gang, hr. Muscat! Endnu en gang tak for det gode samarbejde, og jeg håber, at fru Reding nu vil gå videre med området SMS og tekstbeskeder i det hele taget, da dette område mangler i forslaget.

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, fru kommissær, hr. minister, mine damer og herrer! Hvis vi i dag går med til pakken af ændringsforslag til Rübig-betænkningen om forordningen om roaming, har vi som europæisk lovgiver al mulig grund til at være stolte. Både kommissær Redings dristige forslag, de forskellige parlamentsudvalgs arbejde til forberedelse af Rübig-betænkningen og de fremskridt, som er gjort under det tyske rådsformandskab, vidner alt sammen om fremsynethed og politisk beslutsomhed, når det gælder om virkelig at gøre det, som vi altid påstår, at vi gør, nemlig sørge for, at europæiske beslutninger gavner befolkningen.

Forordningen om roaming vidner om fremsynethed og mod. Selvfølgelig tror vi på markedskræfterne. Men hvis markedet ikke lever op til forventningerne, er vi ikke bange for at gribe ind. Prisregulering er et vidtgående indgreb, men den er midlertidig, og den er berettiget her.

Jeg er også meget glad for, at vi har kunnet arbejde så hurtigt. At udarbejde en lov som denne på 10 måneder er ikke sket før. Desuden kan vi allerede mærke resultaterne, inden den er offentliggjort og trådt i kraft. Denne sommer bliver altså måske flot for telefonerende turister.

Til sidst støtter jeg til fulde de konkrete valg, der er foretaget. Målet, nemlig at sætte en stopper for de overdrevne forbrugerpriser, er nået. Maksimumsprisen ligger omkring 60 % under den gennemsnitlige pris før fremlæggelsen af initiativet, og det er vigtigt. Bestemmelserne om mere information og gennemsigtighed er en ekstra trumf. Jeg ser frem til reaktionerne på markedet, som heldigvis stadig har lidt spillerum, og som nu kan og forhåbentlig også vil bevise, at det fungerer.

Endelig vil jeg takke alle kolleger for det fine samarbejde i denne sag. Jeg vil i særdeleshed nævne Simon Coveney. Han var skyggeordfører i Udvalget om det Indre Marked og har også spillet en meget vigtig rolle ved opnåelsen af dette resultat, men han kunne desværre ikke være til stede i dag.

Jeg lykønsker for øvrigt også kommissæren med hendes forslag, og jeg ønsker Rådet held og lykke. Jeg synes, at forbrugerdimensionen af den europæiske politik i dag har fået en ekstra stjerne.

  Eluned Morgan (PSE). - (EN) Hr. formand! Det har alt for længe været alt for dyrt at ringe hjem, når man var på ferie. Mange mobiloperatører har opkrævet ublu priser af forbrugerne og, efter Parlamentets mening, helt unødvendige takster. Vi advarede dem om, at de skulle skabe orden i eget hus. Vi gav dem chancen for at gøre det rigtige, men de strittede imod, og derfor har vi været nødt til at indføre lovgivning, der sikrer beskyttelse for enhver, der bruger sin mobiltelefon i udlandet.

Det er ikke en ideel løsning, men det er den eneste mulighed for at få styr på dem, der misbruger markedet. Lad dette være en lektion for andre brancher. En af de ting, vi opdagede under vores diskussioner med mobilselskaberne, var, at en stor del af roamingtrafikken forgår internt, fordi kunderne dirigeres over på partnernetværk. Så for mange roamingselskaber, er engrospriserne simpelthen en måde, hvorpå de sørger for overskud til forskellige dele af samme selskab. Når vi forstår dette, bliver markedsprisen for kunderne endnu mere eksorbitant. Dette er en sejr for forbrugerne, en sejr for Europa-Parlamentet og en sejr for EU.

  Nikolaos Vakalis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Også jeg vil gerne rose både Paul Rübig for det kompromis, han har opnået, og kommissær Viviane Reding for hende initiativ til at fremsætte et lovforslag.

Jeg tror, at et lovindgreb var nødvendigt, fordi konkurrencen på roamingmarkedet i EU ikke har fungeret i mange år med det resultat, at taksterne stadig er alt for høje, både på engros- og på detailplan.

På trods af det oprindelige forslags svagheder, som jeg har påpeget helt fra start, mener jeg, at den kompromistekst, vi stemmer om i dag, dækker mange af systemets driftssvagheder. Jeg gør opmærksom på, at det vigtigste for os var at forene forbrugernes behov og den europæiske mobiltelefoniindustris konkurrenceevne, og jeg tror, det endelig er lykkedes os at i at finde et fornuftigt kompromis.

Mere specifikt er jeg særlig tilfreds med de takster, der foreslås, både engros- og detailtaksterne, som for øvrigt ligger meget tæt på de takster, jeg foreslog i mine ændringsforslag. Jeg er dog mest tilfreds med, at fravalg har spillet en fremherskende rolle. Med den endelige udformning af fravalgsmodellen tror jeg, at alle forbrugerkategorier beskyttes - også de, der ikke ønsker at anvende eurotaksten og gerne vil bevare den gældende kontrakt med deres selskab, og de, som ikke er så godt informeret, som bør nyde godt af de nye reducerede priser.

Til sidst vil jeg sige, at den forordning, vi stemmer om i dag, sikrer gennemsigtige priser for den europæiske forbruger, som desværre betaler dyrt for mange produkter og tjenester, hvilket ikke retfærdiggøres af et fælles, liberaliseret og konkurrencedygtigt europæisk marked.

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Også jeg vil takke kommissæren for hendes virkningsfulde forslag om roaming, et forslag, som Europa-Parlamentet sendte politiske signaler ud om for mange år siden.

Som bekendt var det, man oprindeligt ønskede, at indføre maksimumtakster, så mobiltelefoniudbyderne blev tvunget til at fastsætte gennemsigtige og korrekt udregnede priser. Jeg mener ikke, vores arbejde er fuldendt, hverken i Kommissionen eller i Europa-Parlamentet. Når eller hvis situationen på roamingmarkedet tages op igen, efter at den aktuelle forordning er trådt i kraft, skal der foretages flere justeringer inden for data- og sms-tjenester.

Det skal også understreges, at der bør gøres en seriøs indsats fra de regulerende myndigheders side, når de skal sørge for overholdelsen af den aktuelle aftale.

I en tid med meget stor skepsis omkring EU-aktiviteters nærhed og betydning i borgernes dagligdag giver dette initiativ institutionerne lejlighed til at vise, at EU gør noget for at løse deres problemer og for integrationen af det indre marked.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for ordføreren, hr. Rübig, og ligeledes fru Niebler og de øvrige ordførere, nemlig d'herrer Muscat, Coveney, Mauro og Matsis, samt Rådet repræsenteret ved vores kollega Joachim Wuermeling, for deres arbejde med udarbejdelsen af denne vanskelige betænkning. Samtidig vil jeg gerne takke kommissæren, fru Reding, for at have arbejdet tæt sammen med Europa-Parlamentet og sammen med sit hold at have udarbejdet denne forordning så omhyggeligt og på grundlag af en detaljeret analyse.

De europæiske forbrugere, navnlig turister, studerende og forretningsfolk, har ofte fået en ubehagelig overraskelse, når de har modtaget deres regning fra mobiloperatørerne efter rejser i udlandet. Efter konstruktive diskussioner i Europa-Parlamentet lykkedes det at indføre prislofter, således at roamingafgifterne for forbrugerne på den ene side vil blive reduceret betydeligt og på den anden side, at der bliver plads til, at mobiloperatørerne kan konkurrere på prisen.

Jeg er tilfreds med kompromiset, som vil få stor betydning for den almindelige europæiske forbruger. Forbrugeren får tre måneder til at beslutte, hvorvidt de ønsker at skifte fra den nuværende takst til en "eurotakst", eller om de hellere vil blive under den nuværende takstordning. Det glæder mig, at det er lykkedes Europa-Parlamentet at sikre, at dem, der har en bedre aftale, ikke automatisk kommer ind under forbrugerbeskyttelsestaksten, men har mulighed for at bevare deres eksisterende aftaler.

I det endelige udkast har man også overtaget tanken om, at forordningen kun skal gælde i tre år. Jeg er overbevist om, at et virkeligt konkurrencebetonet marked for roaming vil opstå, og at der ikke bliver noget behov for yderligere regulering fremover.

Europa har brug for konkrete resultater, og vedtagelsen af denne EU-lovgivning på rekordtid er et fantastisk resultat, som vil være til gavn for Europas befolkning. Det er et klart bevis på, at når Europa virkelig engagerer sig i at gennemføre et meningsfyldt og konkret projekt, kan vi hurtigt nå frem til en aftale.

  Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet! Snart vil 37 millioner turister og 110 millioner europæere, som rejser af arbejdsmæssige grunde, opleve, at deres telefonregning falder voldsomt med ca. 70 %.

Den tekst, vi skal til at vedtage, skal gøre en ende på det postyr, som europæerne i årevis har været ofre for. Desværre er vi ikke sikre på, om de priser, vi har opnået efter en meget hård forhandlingsdebat, til fulde afspejler de egentlige omkostninger. Da vi ikke har pålidelige oplysninger om omfanget og de tilhørende indtægter, er det stadig svært at få en idé om den nødvendige balance mellem de margener, der er nødvendige for at bevare europæiske mobiltelefonselskabers konkurrenceevne, og rimelige priser for forbrugerne. Denne forordning er et fremskridt, navnlig hvad angår detailpriser, men der er stadig behov for at forbedre den. Vi skal nu fastsætte priserne for at sende sms'er og e-mails.

Til sidst beklager jeg, at millioner af europæere, som rejser indtil slutningen af august, stadig ikke får gavn af de nye takster. Operatørerne har derfor vundet en sæson.

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. minister! Jeg tror ikke, at vi kan gøre andet end at glæde os over nedsættelsen af internationale roamingtakster.

Vi skal imidlertid undgå at skyde genvej, og vi skal endelig ikke systematisk og formålsløst spille producenterne ud mod forbrugerne, fordi den blinde jagt på stadig lavere maksimumspriser ikke blot indebærer fordele, langtfra. Med alt for lave roamingtakster vil operatørerne måske forsøge at kompensere for indtægtsnedgangen ved at reducere deres investeringer og derved straffe forbrugerne som helhed. Vi risikerer derfor, at der sker en markant forhøjelse af de nationale telefontakster.

De lofter, der foreslås i kompromiset - 49 eurocent pr. minut for opkald fra udlandet og 24 eurocent pr. minut for modtagne opkald - er særlig interessante, da man i de tre år efter forordningens ikrafttræden kan anmode om at få dem reduceret, hvilket vi kan glæde os over.

Denne fornuftige valgmulighed vil gøre det muligt at forsøge at få priserne sat ned i det lange løb. Vi får derfor et konkurrencedygtigt marked med det størst mulige takstudvalg, som kan sætte forbrugerne i stand til at træffe et informeret valg.

I henhold til kompromiset får forbrugerne også en periode på tre måneder efter forordningens ikrafttræden, hvor de kan beslutte, om de vil benytte eurotaksten eller ej. Hvis de ikke angiver, hvad de foretrækker, bliver de automatisk tildelt den takst, der er mest fordelagtig for dem. Brugerne kan derfor undlade at vælge eurotaksten, hvis de allerede har gunstige betingelser hos deres operatør, og det er godt. Denne pragmatiske løsning betyder, at de millioner af forbrugere, som nyder godt af lavere internationale roamingtakster, ikke automatisk får tildelt eurotaksten.

Jeg håber derfor, at vi med denne nye forordning, som indtil videre er midlertidig, da den udløber tre år, efter at den er trådt i kraft, kan regulere mobiltelefonimarkedet, samtidig med at vi selvfølgelig respekterer forbrugerne ved at fremme deres interesser og ved at beskytte dem bedre, men uden dermed at forhindre konkurrence og innovation i sektoren.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - Deşi Comisia pentru industrie, cercetare şi energie a aprobat iniţial un plafon tarifar mai scăzut pentru apelurile de roaming, soluţia agreată, care prevede reducerea în trei ani a tarifelor pentru apelurile efectuate de la 49 de euro cenţi la 43 şi pentru apelurile primite de la 24 de euro cenţi la 19, va reduce cu peste 60% facturile celor aproape 150 de milioane de utilizatori de roaming şi reprezintă un progres important. Reducerea tarifelor pentru roaming va determina şi creşterea gradului de utilizare serviciilor, mai ales în rândul celor 63% dintre europeni care, din cauza preţului excesiv, îşi limitau telefoanele când călătoreau în străinătate. Pentru aceasta, însă, în special în primele luni de aplicare a regulamentului, va fi esenţială informarea utilizatorilor. Solicităm Comisiei Europene ca, împreună cu autorităţile naţionale de reglementare, să informeze utilizatorii şi, mai ales, să supravegheze piaţa, astfel încât prevederile noului regulament să fie respectate iar cetăţenii europeni să se bucure de noile tarife, indiferent dacă sunt turişti sau oameni de afaceri. Felicit raportorii şi mai ales pe doamna Comisar pentru elaborarea acestui regulament.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske kommissær Reding og ordføreren hr. Rübig og takke Rådet for dets positive holdning til forslaget om at reducere roamingafgifterne.

Vi er vidner til noget usædvanligt. For første gang indfører vi en forordning, der vil tilskynde til konkurrence, fremme det frie marked og bidrage til at gennemføre Lissabon-strategien i EU på en tilsvarende skala. Små og mellemstore virksomheder, studerende, turister og millioner af europæere, der arbejder i udlandet, vil alle få gavn af forordningen. Jeg må også påpege, at denne forordning vil bidrage til at hjælpe ikke bare forbrugerne, men også markedet.

I løbet af diskussionerne har vi hørt argumenterne imod regulering i stil med, at et frit marked ikke har behov for regulering. Sådan forholder det sig faktisk også, men der er en undtagelse, og det er, når konkurrencen og forbrugerne skal beskyttes mod monopoler. Dette er et sådant tilfælde. Kommissionen har opført sig på den måde, som alle instanser til beskyttelse af forbrugerne og konkurrencen burde handle i ethvert europæisk land.

Det vigtige er nu at se, hvordan forordningen fungerer. Jeg håber ikke, at dette bliver en engangsforeteelse, men at det vil danne præcedens, og at vi vil kunne regulere mange andre spørgsmål til gavn for markedet, konkurrencen og forbrugerne på en tilsvarende måde.

Vi står nu over for oprettelsen af et energimarked, hvilket er en kæmpemæssig udfordring. Vi kommer til at stå over for nogle nationale giganter, som vi kan være stolte af, men som skal indarbejdes på markedet.

Da vi i første omgang oprindeligt regnede med, at de nationale regeringer ville tage nogle beslutninger, slog Lissabon-strategien fejl. Det gik så bedre, da Kommissionen tog sig af sagen. Resultaterne er tydelige for enhver, og det vil jeg lykønske kommissæren og hr. Barroso med.

  Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand! Allerførst en tak til vores forhandlingsteam. Vi har i fællesskab opnået et afbalanceret resultat.

At gribe ind i priserne på markedet er et usædvanligt skridt, som desværre var nødvendigt. Der er for mange ting, der ikke er tydelige for turister, som bruger deres mobiltelefon i udlandet. De tårnhøje omkostninger for at ringe og de høje omkostninger for at blive ringet op afstedkommer ubehagelige overraskelser, når regningen kommer en måned senere.

Vi indfører nu maksimumspriser, selv om de efter min mening stadig er temmelig høje. Det er endnu vigtigere, at vi kræver større gennemsigtighed af telefonudbyderne. Ved samtaler fra udlandet skal det være tydeligt, hvad det præcist koster. Hvis priserne er gennemsigtige, kan der også opstå normal konkurrence, og så er maksimumspriserne ikke længere nødvendige. Sandsynligvis tilbyder telefonselskaberne snart takster, som ligger under maksimumsprisen.

Skuffelse er der stadig over ikrafttrædelsesdatoen, og det ville klæde telefonselskaberne, hvis de selv tager initiativ til at tilbyde mere fordelagtige takster endnu inden sommerferien, altså inden den 1. juli. Turisterne er blevet malket alt for længe.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Mine damer og herrer! De syv års kamp mellem Parlamentet og de europæiske telekommunikationsoperatører er ved at være afgjort. Som medlemmer af Europa-Parlamentet kunne vi ikke længere bare kigge på, mens priserne steg til fem gange udgifterne, hvorved man begrænsede kommunikationen på det indre marked. Vi kunne ikke længere bare se til, mens der var kolossale forskelle mellem det nordlige og sydlige Europa på prisen for internationale opkald og udelukkende kritisere den manglende gennemsigtighed. Operatørerne var ude af stand til at dokumentere deres store udgifter for os, og de nationale tilsynsmyndigheder bekræftede, at de ikke har nogen indflydelse i forbindelse med opkald på tværs af grænserne.

Derfor må vi i dag skride til handling på unionsplan. Når markedet ikke fungerer, er en forordning det nødvendige svar. Forordningen er begrænset til en treårig periode, hvorefter markedet så er kommet videre. Taksten på 49,24 euro svarer til gennemsnitsprisen, som de tre største operatører tager, og vi giver folk mulighed for at vælge andre tilbud på markedet. Vi giver også offentligheden retten til frit at bevæge sig fra en operatør til en anden og tilbage igen. Det vigtigste er naturligvis forpligtelsen til at give forbrugerne oplysninger om priser i god tid. Så sent som i går begyndte operatørerne at uddele deres brochurer og endelig offentliggøre deres priser. Modstanderne af forordningen anfører, at der ikke er nogen grund til at gribe ind i markedet, fordi der allerede findes pakker med lavere roamingpriser. Jeg føler imidlertid, at disse tilbud først kom frem, da Kommissionen offentliggjorde forordningen; med andre ord begyndte tingene først at bevæge sig under truslen om en forordning og bestemt ikke som et resultat af markedsmekanismerne.

Man kan spørge, om der var behov for en forordning om detailpriserne på taletjenester. Jeg mener, at det var tilfælde, fordi forbrugerne bliver vejledt af den endelige pris, og det er alene forbrugernes valg, der påvirker markedet. Vi vil holde øje med, hvordan tingene udvikler sig vedrørende datatjenester, som ikke er omfattet af forordningen. Jeg vil gerne opfordre socialdemokraterne til ikke at blokere vedtagelsen af denne rådsforordning, da den nu vil kunne træde i kraft til sommer. Jeg håber, at den liberale udenrigsminister vil stå fast over for presset fra lobbyisterne. På den tjekkiske befolknings vegne vil jeg gerne takke forhandlerne, hr. Rübig, fru Niebler m.fl. fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Kommissionen for deres vellykkede indsats i EU-befolkningens interesse.

  Dariusz Rosati (PSE). - (PL) Hr. formand! Forordningen om kontrol med roamingafgifter i EU er et vigtigt skridt i retning af at afskaffe denne monopolpraksis og gøre det lettere for europæiske borgere at få gavn af mobiltelefoni.

Det opnåede kompromis vil gøre det muligt at reducere roamingafgifterne med mere end to tredjedele i løbet af tre år. Desværre er det ikke lykkedes at skaffe støtte til yderligere nedsættelser af roamingafgifterne. Roamingafgifterne for SMS og MMS er ikke blevet nedsat. Ikke desto mindre er den opnåede aftale en kolossal succes for Kommissionen og Parlamentet.

Jeg vil gerne takke kommissæren og ordføreren for deres arbejde.

Den almindelige adgang til billige mobiltjenester er frem for alt godt nyt for borgere, der rejser rundt i Europa. Men det er også godt nyt for medlemsstaternes regeringer, idet talrige undersøgelser har vist, at udbredt mobiltelefoni øger produktiviteten, fremmer den økonomiske vækst og forbedrer livskvaliteten. Det er beslutninger som denne, der får os til at tage os godt ud i borgernes øjne.

Jeg håber, at Parlamentet vil tage flere af den slags beslutninger i fremtiden.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Selv om jeg godkender betænkningen i dag, håber jeg, De tillader mig at fremsætte fire bemærkninger.

For det første vil virksomheder og borgere gennem denne forordning spare 4-5 milliarder, mens konkurrencen bibeholdes.

For det andet presses små operatører såsom KPN i Nederlandene ikke ud af markedet, fordi også indkøbspriserne reguleres ordentligt.

For det tredje er der opnået et fortræffeligt resultat for grænseregionerne. Nu er det sådan, at man fra det ene øjeblik til det andet fjernes fra et netværk. Det er en wildwestsituation i regionerne. For fremtiden aflægges der hvert år beretning til Kommissionen om situationen i de enkelte lande. Det vil Parlamentet fortsat følge nøje for at gøre noget ved denne uønskede situation, som kan løses.

For det fjerde taler vi her i Parlamentet meget om bedre lovgivning. Dette er en model for bedre lovgivning. Ordningen holder op med at eksistere i det øjeblik, hvor de samfundsmæssige partnere, operatørerne, påtager sig deres ansvar.

Således er der en god balance mellem Parlamentets genkendelige politik og folks eget ansvar. Jeg vil gerne rose fru Reding og ordføreren, Paul Rübig. Her føres en synlig politik med konkrete resultater.

  Mia De Vits (PSE). - (NL) Hr. formand! Også efter min mening er der to væsentlige punkter i denne sag, nemlig for høje takster og manglende gennemsigtighed. Jeg synes, at aftalen er god, afbalanceret, måske ikke 100 % det forventede resultat, men et vigtigt skridt fremad.

Jeg beklager dog, at mit ændringsforslag om endnu mere gennemsigtighed, som var vedtaget i Udvalget om det Indre Marked og Udvalget om Industri, blev forkastet i trialogen. Det indebar, fru kommissær, at myndighederne skulle udarbejde en takstsimulator, hvormed forbrugerne kunne sammenligne de forskellige operatørers takster. Det er nemlig i øjeblikket et stort arbejde, idet meget er utydeligt for forbrugerne. Det ville måske have betydet endnu en stjerne til forbrugerbeskyttelsen.

Under alle omstændigheder støtter jeg den aftale, der nu er opnået. Jeg håber, at taksterne i fremtiden virkelig vil falde endnu mere på grund af konkurrencen mellem operatørerne, og jeg synes, at vi i denne sag har bevist, at vi i Europa-Parlamentet kan gøre en forskel for de almindelige mennesker.

  Werner Langen (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Som fru Roithová sagde, er en syv år lang krig ved at være slut. Af disse syv år har Kommissionen i fem år slået sig i tøjret. Fra Parlamentets side har vi krævet, at der endelig skulle ske noget. Jeg er Rådet meget taknemmeligt for, at det har trukket de bureaukratiske tænder ud på Kommissionens forslag. Den gennemgående regulering - 130 % af storkundetaksterne - ville have medført et enormt bureaukrati, og det ville ikke have været i overensstemmelse med målet om bedre lovgivning.

Vi er enige om målsætningerne. Jeg må indrømme, at der også i Parlamentet er forsøg på at regulere slutpriserne. Jeg er taknemmelig for, at den europæiske takst har en størrelse, som konkurrencen kan udvikle sig under. Jeg er forholdsvis sikker på, at denne konkurrence vil sætte ind forholdsvis hurtigt som følge af forordningens begrænsning til tre år. Vi vil opleve, at roaming-taksterne bliver under denne maksimumsgrænse, fordi det samtidig er lykkedes os at skabe større gennemsigtighed og styrke den myndige forbruger. Jeg er overbevist om, at det ikke kan være vores opgave at regulere slutpriser. Det lykkedes at afværge en sådan gennemgående regulering af slutpriserne.

For syv år siden valgte vi en anden metode - det var hr. Goebbels med til - i forbindelse med grænseoverskridende betalingstransaktioner. Vi regulerede det ved at fastsætte priser for det indre marked. Det er en samfundspolitisk hæderlig model at kræve samme priser for overførsler inden for en medlemsstat som for grænseoverskridende transaktioner. Denne her ligger på grænsen af det acceptable. Jeg vil alligevel stemme for, og jeg vil gerne udtrykkeligt takke Parlamentets forhandlingsledere, udvalgsformanden, Rådet og Kommissionen, fordi de ved forhandlingernes afslutning alligevel var villige til at indgå dette kompromis.

  Edit Herczog (PSE). - (HU) Hr. formand! Jacques Delors sagde en gang, at det er svært at elske det indre marked. Nu har kommissæren, ordføreren hr. Rübig og Parlamentet vist, at det trods alt er muligt. EU betyder ikke bare afskaffelsen af told, men også fri bevægelighed for varer på det indre marked. Dagens lovgivning betyder en styrkelse af Europa-tanken.

Ifølge de foreløbige beregninger vil roamingafgifterne betyde, at omkring 800 millioner florinter forbliver i forbrugernes lommer. Jeg er overbevist om, at en mere udbredt brug af telefontjenester vil opveje de manglende indtægter, og ingen ansatte vil blive stillet ringere.

Jeg vil gerne rose ordføreren og kommissæren, fordi de har taget hensyn til blinde og svagtseende, som vil få oplysninger om taksterne med en talemeddelelse i stedet for en SMS. Jeg ønsker alle europæere god roaming og god sommerferie! Lad os alle nyde dagens succes.

  Formanden. - Jeg benytter lejligheden til at byde varmt velkommen til vores tidligere kollega, hr. Wuermeling, og jeg giver ham ordet som minister og repræsentant for Rådet.

  Joachim Wuermeling, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, som så venligt har hilst mig velkommen her! Jeg ved fra tidligere, at Parlamentet har en streng tidsplan. Alligevel vil jeg kort kommentere et eller to punkter, som har været fremme i diskussionen - som et tegn på den dialogkultur, som det tyske formandskab ønsker at pleje.

Indgrebet i markedet er blevet kritiseret af mange medlemmer, f.eks. hr. Alvaro, hr. Reul og hr. Farage, men jeg vil gerne endnu en gang minde om, at vi alle er enige om, at markedet har brug for regler. Og konkurrencen skal være fair. Det har den simpelthen ikke været på roamingområdet, fordi forbrugerne ikke kunne vælge mellem forskellige udbydere. Derfor var konkurrencen ikke fair, og derfor var det nødvendigt at handle. Det indre marked er kun troværdigt for borgerne, hvis EU også sørger for, at de ikke bliver snydt på dette indre marked.

Man har til dels fået indtryk af, at de, som går ind for lave maksimalpriser, stod på forbrugernes side, mens de, som gik ikke for højere maksimalpriser, forsvarede virksomhederne. Også i Rådet var der mange stemmer for at sætte priserne noget højere. Men så enkelt er det bare ikke, for forbrugeren er naturligvis bedst tjent med en dynamisk og hård konkurrence.

Jeg vil gerne minde os alle om, at succeshistorien for det indre marked og for alle liberaliseringer skyldes denne konkurrence. Det er afgørende, at takstmangfoldigheden bevares, og at der også sker innovationer på roaming-området. Det lagde mange af medlemsstaterne stor vægt på i Ministerrådet. Det ville ikke have været hensigtsmæssigt ligefrem at cementere roamingpriserne. Så ville der nemlig ikke længere være noget spillerum for flatrates, timeaftaler eller bonussystemer. Vi ønsker imidlertid at bevare udformningsmulighederne for både forbrugerne og industrien. Forbrugerne skal fortsat have et valg, og det opnår vi med dette kompromis.

Der er blevet talt meget om tidspunktet for forordningens ikrafttræden. Jeg kan forsikre Dem, at det tyske formandskab har den allerstørste interesse i, at forordningen træder i kraft så hurtigt som muligt. Men det er ganske enkelt sådan, at der efter afstemningen i dag er en række formelle skridt, der skal tages, før forordningen kan offentliggøres i EU-Tidende. Først skal Deres beslutning fremsendes til Rådet, og derefter skal der opnås politisk enighed i Rådet - det sker den 7. juni - så skal de forskellige sprogversioner udarbejdes - det sker i anden uge i juni - sprogjuristerne fra alle institutioner skal kontrollere teksten - det sker i tredje uge i juni - så skal De Faste Repræsentanters Komité og Ministerrådet træffe formel beslutning, så offentliggørelsen med stor anstrengelse kan ske den 29. juni.

Jeg kan forsikre Dem, at denne sag har høj prioritet i alle de organer, der har med den at gøre. Alle frister bliver forkortet, man afstår næsten helt fra møder, meget sker skriftligt. En korrekt procedure kan kun ske inden for denne tidsramme. Det bør man tage med i betragtning, hvis man ønsker at undgå juridiske risici ved offentliggørelsen af denne forordning.

Uden at have undersøgt alle detaljer vil jeg sige, at vi med den hurtige vedtagelse af dette direktiv har sat europarekord. Jeg har endnu aldrig hørt en europamester ærgre sig over, at han løb to tiendedele sekund for langsomt. Det bør vi heller ikke gøre. Lad os glæde os over vores fælles resultat!

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Dette er en god dag for Parlamentet, hvor der er stor enighed om at afhjælpe et markedssvigt og sikre forbrugerbeskyttelsen. Lad mig kort besvare de spørgsmål, der er blevet stillet.

For det første fastsætter vi ikke priserne; vi indfører lofter, inden for hvilke markedsdeltagerne har rig mulighed for at tilbyde attraktive prispakker. Jeg vil også gerne understrege, at den aftale, De er nået frem til i dag, ligger meget tæt på Kommissionens oprindelige forslag, men med en fleksibilitet, som Kommissionen hilser velkommen, hvor forbrugerne, hvis de ønsker det, kan vælge andre pakker.

Der har været en vis kritik af prisreguleringen på detailniveau. Det er korrekt, at dette er en ganske særlig situation, som man skal tage hensyn til, når der er tale om et markedssvigt. Her er der tale om et markedssvigt på europæisk plan. Vi har meget ofte markedssvigt på nationalt plan, og her regulerer de nationale tilsynsmyndighederne detailpriserne. Så det, vi gør på europæisk plan, sker også regelmæssigt på nationalt plan.

Der blev spurgt, hvorfor Kommissionen ikke griber ind over for karteller. Det gør Kommissionen også; min kollega, fru Kroes, har undersøgt dem under konkurrencereglerne. Med hensyn til roaming er det langt mere effektivt at arbejde med foregribende lovgivning, og at det er effektivt, fremgår af, at det har været muligt at vedtage en retsakt efter bare 10 måneders arbejde.

Mange kolleger har også stillet spørgsmål om regulering af roaming i forbindelse med datakommunikation. Jeg kan forsikre Parlamentet for, at de nationale tilsynsmyndigheder gennem de kommende 18 måneder vil overvåge prisen på datakommunikation, og at de vil aflægge rapport til Kommissionen. Jeg håber, at dagens resultat kan få operatørerne til at vågne op, også i forbindelse med roaming for datakommunikation, og jeg håber, at de vil sænke disse priser, så vi ikke behøver at gribe ind på det område.

Jeg vil også sige til min ven Joachim Wuermeling, at jeg nu virkelig beder Rådet om at holde farten oppe og offentliggøre forordningen så hurtigt som muligt i EU-Tidende - og det vil ikke sige først i slutningen af juni, men meget tidligere.

Mine damer og herrer! Det er en stor dag for Parlamentet, for et Parlament, som står samlet for at forsvare europæerne ud over de normale politiske opdelinger. Det er fremragende, og som tidligere medlem af Parlamentet glæder det mig.

Det er også en stor dag for EU-institutionerne, som viser deres evne til at handle til gavn for offentligheden, hurtigt, effektivt og som en enhed. Det er en stor dag for europæerne, som oplever borgernes EU og de konkrete projekters EU i funktion. Endelig er det selvfølgelig en stor dag for forbrugerne, hvad enten de er turister eller forretningsrejsende, da de har oplevet deres EU-institutioner rette op på det dårligt fungerende roamingmarked med maksimale eurotakster og prisgennemsigtighed. De vil se virkningen af dette, da deres telefonregninger vil falde meget. Med beslutningen i dag er en af Europas sidste barrierer faldet, nemlig overfakturering, som straffer de borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed.

Jeg vil slutte med en opfordring til telefonoperatører. Jeg vil anmode dem om ikke at vente længere, før de indleder en ægte konkurrence for at tilbyde de bedste roamingtakster til forbrugerne, som ligger under de lofter, Parlamentet skal træffe beslutning om i dag.

(Bifald)

  Robert Goebbels (PSE). - (DE) Fru formand! Jeg har en kort bemærkning til Rådet. Jeg vil gerne takke det tyske formandskab, fordi det vil gøre alt for at få denne forordning i EU-Tidende så hurtigt som muligt. Men hr. Wuermeling, europarekorden slår De nok ikke! Den har landbrugsministrene, som flere gange har præsteret at få en europæisk forordning i EU-Tidende inden for en uge.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (NI), skriftlig. - (IT) Det glæder mig, at det med hensyn til betænkningen om roaming var langt de fleste parlamentsmedlemmer, der optrådte som borgere og forbrugere og ikke - sådan som det har været tilfældet ved mange andre lejligheder - som støtter for en eller anden industriel sektors interesser. Parlamentet stod således ikke bare sammen om at forlange en ordning med reducerede takster og gennemsigtighed, men også, at forordningen allerede gennemføres inden sommeren, så forbrugerne kan få gavn af den i ferieperioden. Jeg vil gerne takke kommissær Reding for hendes indsats, eftersom hun gik stærkt ind for denne forordning, og jeg vil ligeledes gerne takke ordførerne, som det lykkedes at opnå nogle bedre takster end dem, Rådet foreslog. Nu er det nødvendigt med en sidste indsats, både fra Rådets side for straks at vedtage dokumentet og vise, at EU er på borgernes side, og fra alle institutionernes side for at sikre den størst mulige gennemsigtighed og information, så alle borgerne bliver klar over deres rettigheder og får størst mulig gavn af denne succes. Vi har vist, at det med viljestyrke og samarbejde også er muligt at gøre noget ved de store økonomiske monopoler til gavn for alle. Jeg håber, at der efter denne kamp også er andre kampe, som får det samme gode resultat.

  András Gyürk (PPE-DE) , skriftlig. - (HU) Bevæggrunden bag den nuværende forordning om roamingafgifter er, at roamingafgifterne har vist sig at være uforholdsmæssigt høje trods voksende konkurrence og liberalisering af markederne gennem de seneste år. Indgrebet var nødvendigt, fordi markedet ikke levede op til forventningerne, og dets funktion var forvredet.

Det er præcis derfor, at jeg finder det nødvendigt at henlede opmærksomheden på et punkt i forordningen, der har til formål at forhindre tilsvarende mulige forvridninger på markedet for datakommunikation. I dette punkt hedder det, at Kommissionen skal overvåge og evaluere markedet ikke kun for talekommunikation, men også for datakommunikation (SMS, MMS, Internet), og om nødvendigt udvide forordningen til dette område.

Det internationale marked for datatransmission spiller en stadig vigtigere rolle som følge af de hastige teknologiske fremskridt. Internet-baseret talekommunikation (VoIP) er revolutionerende telefoni, der åbner døren for billigere opkald. Udbredelsen af 3G-netværk og andre relaterede teknologier har stor betydning for markedet for mobiltjenester.

Der er derfor god grund til at være mere opmærksom på markedsprocesserne i forbrugernes og konkurrencens interesse med mulighed for forholdsmæssig indgriben, hvis de ikke fungerer tilfredsstillende. En situation, hvor borgerne og virksomhederne betaler afgifter ud over, hvad der kan begrundes med dækning af investeringer i teknologi, har en meget negativ indvirkning på konkurrenceevnen og på det indre markeds effektive funktion.

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Diskussionen om regulering af roaming på offentlige netværk i Europa skal ses i en bredere sammenhæng med mangel på viden og præcise oplysninger om de pågældende trafikmængder og indtægter. Der er således behov for en klar vurdering og overvågning af situationen, hvis vi skal nå frem til en afbalanceret forordning om roaming, en afbalanceret metode, hvor man både tager hensyn til forbrugernes og telekommunikationsbranchens interesser.

Trods den åbenlyse manglende gennemsigtighed på denne del af markedet er det klart, at konkurrenceforvridning og uforholdsmæssigt høje priser har hæmmet udviklingen af et sundt og konkurrencebetonet indre marked inden for denne sektor. Derfor går vi i høj grad ind for de centrale aspekter i Kommissionens forslag og de forbedringer, der foreslås i hr. Rübigs betænkning. Vi kan ikke tillade, at de europæiske borgere fortsat skal betale urimeligt høje priser. Derfor er det vores ansvar at sikre, at der kan udvikle sig et retfærdigt, dynamisk og overordnet konkurrencebetonet indre marked inden for roaming ved at stille nøjagtige oplysninger til rådighed for forbrugerne, der giver dem mulighed for at træffe velinformerede valg, når de sammenligner operatørerne. Ud over bedre forbrugeroplysning og en tættere overvågning af sektoren må vi sørge for en betydelig reduktion i roamingafgifterne.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), în scris. - Regulamentul europæisk privind tarifele de roaming este unul oportun pentru cetăţenii români pe care-i reprezint în acest for.

Motivul principal este cel al corectării unui nivel nejustificat al preţurilor. Conform statisticii Comisiei Europene, preţurile la telefonia mobilă din România pentru o convorbire medie de 4 minute pe teritoriul Uniunii Europene variază între 3,12 euro şi 9,52 euro.

Pe de altă parte, piaţa românească este una matură, înregistrând una dintre cele mai ridicate rate de creştere din ultimii ani. Sectorul comunicaţiilor a contribuit cu un procent de 9% din PIB încă din 2005. Doi dintre cei mai mari operatori din lume au intrat pe piaţa românească de ani buni, ceea ce arată stabilitatea şi maturitatea pieţei. De aceea ne bucurăm că demersurile de excludere a României şi Bulgariei de la aplicarea acestei reglementări au fost respinse prin votul dumneavoastră din comisii. Nu putem pe de o parte să deschidem pieţele, iar pe de alta să limităm accesul consumatorilor români la piaţa comună.

Uniunea Europeană confirmă încrederea românilor. În primul an de la aderare, aceştia sunt în poziţia de a beneficia de un avantaj concret al apartenenţei la Uniune. Libertatea de circulaţie am câştigat-o cu greu, libertatea de a comunica fără bariere suplimentare trebuie să fie şi ea asigurată.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Et af de centrale spørgsmål i EU's lovgivningsarbejde bør være, hvilke ting der generelt skal reguleres, og hvilken reguleringsmetode der bedst fremmer det fastlagte mål. På den anden side er vi nødt til at rette op på fejl i systemet og sikre, at lovgivningen er detaljeret nok til at nå målet. På den anden side skal lovgivningen være tilstrækkeligt fleksibel til at tilskynde til konkurrence og innovation og ikke lamme udviklingen med spidsfindige detaljer.

Det opnåede kompromis om forslaget til forordning om lavere roamingafgifter er efter min mening et fremragende stykke EU-lovgivning.

For det første retter den op på en mangel. Telekommunikationsoperatørerne har holdt taksterne for telefonopkald til udlandet på et urimeligt højt niveau i årevis, og de er ikke gået ind i en sund konkurrence i deres prispolitikker. Trods opfordringer fra Kommissionen er taksterne stort set ikke faldet. Eftersom markedet i dette tilfælde var ude af stand til at rette sine egne fejl, var man nødt til at gøre det gennem EU-lovgivning.

Dette er et konkret eksempel på en fordel, som EU har givet forbrugerne, og det bør man huske på, næste gang man har lyst til at rase over EU. Vi er nødt til at gribe ind, hvis markedet ikke fungerer og operatørerne opkræver for høje takster med midler, der betyder en direkte og betydelig reduktion af folks mobilregninger, når de er i udlandet.

For det andet fører forordningen specifikt markedet i en sundere retning: Den vil ikke kvæle konkurrencen, men fremme konkurrencen for fremtiden. Prislofterne for telefonopkald i forordningen er ikke blevet sænket så meget, at der ikke er plads til konkurrence under disse lofter. Lave prislofter vil også fremme konkurrencen på andre områder inden for branchen. Desuden vil forordningen få en vidtrækkende konsekvens: Hvis taksterne peges nedad, ville det være dumt at hæve dem, når forordningen udløber.

Med prislofterne vil operatørerne alligevel have en overskudsmargen, der giver mulighed for fortsat produktudvikling og innovation.