Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 23. maj 2007 - Strasbourg

4. Anstændigt arbejde for alle (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marie Panayotopoulos-Cassiotou for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om fremme af anstændigt arbejde for alle (2006/2240(INI)) (A6-0068/2007).

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE), ordfører. - (EL) Fru formand! Jeg vil gerne vente et øjeblik, til kommissæren har fundet sig til rette, og vil bede Dem undlade at medregne den tid.

Begrebet anstændigt arbejde som et sæt regler og konventioner, der konsoliderer respekten for arbejdstageren som menneske, blev indført af ILO i 2000 og udviklet til en international målsætning med henstillinger fra FN-topmødet mellem stats- og regeringsledere i september 2005 som led i bestræbelserne på at opfylde millenniumudviklingsmålene.

I juli 2006 blev der i højniveausegmentet i FNs Økonomiske og Sociale Råd vedtaget en ministererklæring, der understøtter prioriteringen af indsatsen for at opnå produktiv fuldtidsbeskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.

Begrebet, der er beslægtet med adjektivet af latinsk oprindelse, decent, betyder overdragelse og overbærenhed, hvilket giver sømmelighed. Det græske ord for anstændighed, "axioprepeia", fremhæver betydningen af overdragelse af værdi. Det tyske adjektiv "menschenwürdig" gengiver imidlertid efter min mening til fulde målet for den globale indsats, da det kæder anstændighed sammen med mennesket.

Kommissionens meddelelse fra maj 2006 om fremme af anstændigt arbejde for alle lægger grundlaget for et struktureret bidrag fra EU til gennemførelsen af alle målsætningerne i det samlede syn på menneskers arbejde under frihed, lighed, sikkerhed og menneskelig værdighed.

De fire hovedhjørnesten i begrebet anstændigt arbejde er som bekendt jobskabelse med henblik på produktivt arbejde med frie valg, sikring af rettigheder på arbejdspladsen, øget social beskyttelse og sikring af sundhed og sikkerhed, fremme af social dialog og fredelig konfliktløsning med respekt for kønnenes ligestilling som et gennemgående aspekt.

Der er fem ILO-konventioner, der konsoliderer de grundlæggende arbejdsrettigheder: foreningsfrihed, fremme af overenskomstforhandlinger, afskaffelse af børnearbejde og lige løn til mænd og kvinder. Vi håber, at de øvrige ILO-konventioner, som endnu ikke er ratificeret, vil blive undertegnet og ført ud i livet.

Efter Rådets beslutning i december 2006 bifalder Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse med sin betænkning Kommissionens mål. Målene bør være:

- at opnå sociale og økonomiske fremskridt og sikre en retfærdig fordeling til gavn for alle

- at styrke iværksætterkultur ved at tilpasse udgifterne til de skiftende faser i konjunkturudviklingen

- udformning af aktive arbejdsmarkedspolitikker som en del af den makroøkonomiske politik

- styrkelse af den institutionelle kapacitet for arbejdsmarkedets parters deltagelse og udvikling af den sociale dialog

- styrkelse af alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, især kvinders, unges og ældres, med fornyede uddannelsessystemer

- konsolidering af livslang læring, så alle drager fordel af fremskridt inden for videnskab, teknologi og kommunikation og tilpasses de voksende krav til kvalifikationer og færdigheder.

Ganske vist findes der ikke bare én standardmodel for socialpolitik og arbejdsmarkedsregulering. Ud over den omfattende indsats, der gøres i medlemsstaterne, for at ratificere de internationale ILO-konventioner kan EU være stolt af at være den eneste økonomiske magt, som i alle retninger udviser fælles træk af social bevidsthed. Med den europæiske samfundsmodel tilstræbes produktivitet og økonomiske resultater til gavn for helheden, sociale ydelser af høj standard, garanti for sundhed og sikkerhed, sikring af undervisning, uddannelse og efteruddannelse til arbejdstagere i alle aldre og alle grupper og en social dialog med lige muligheder for alle.

Den europæiske strategi for beskæftigelse, strategierne for social beskyttelse og social integration, de nationale reformprogrammer, den reviderede Lissabon-strategi for udvikling og beskæftigelse med bevarelse og forbedring af de sociale bestemmelser og den europæiske strategi for bæredygtig udvikling er EU's køreplan, som skal føre til opnåelsen af målene om anstændigt arbejde.

Anstændigt arbejde handler imidlertid også om forvaltning. Gennemførelsen af effektive politikker, der fokuserer på anstændigt arbejde, kræver institutioner, som kan drages til ansvar, en politisk forpligtelse til sund forvaltning af staten og et aktivt og organiseret civilsamfund.

Jeg håber, det lykkes for EU at kombinere markedsfleksibilitet med garanti af arbejdstagernes sikkerhed. Imidlertid er økonomisk globalisering, markedernes, teknologiernes, informationernes og arbejdets globalisering, et fænomen, der forventes at blive fremskyndet med styrkelsen af den økonomiske multipolaritet.

Kina ligger i spidsen sammen med Indien og andre magter. Samtidig udvides kløften mellem rige og fattige, både i ulande og industrilande. Det er på tide, at EU træder frem med sine værdier på den globale arena.

Med denne betænkning støtter Europa-Parlamentet Kommissionens intention om at inddrage anstændigt arbejde i sin udenrigspolitik i samarbejde med FN's organer, nationale og regionale organisationer, arbejdsmarkedets parter og andre dele af civilsamfundet.

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at foretage en mere effektiv samordning af anstændigt arbejde i de udenrigs- og handelspolitiske samarbejdsprogrammer og medvirke til gennemførelse af ILO's nationale programmer om anstændigt arbejde.

Jeg vil gerne takke de tre udvalg, der har afgivet udtalelse, og alle, som har medvirket ved fremlæggelsen af denne betænkning.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Panayatopoulos-Cassiotou for hendes betænkning. Flere grupper i Parlamentet arbejdede med den, og der er helt klart tale om en fremragende betænkning. Jeg vil også gerne påpege, at anstændige arbejdsforhold er et verdensomspændende initiativ fra Den Internationale Arbejdsorganisation, og takket være kraftig opbakning fra EU er det blevet et virkeligt verdensomspændende initiativ, der accepteres af stadig flere lande.

Rådet har givet sin opbakning til princippet om anstændige arbejdsforhold, og det blev også behandlet for nylig på et møde for arbejds- og socialministrene inden for rammerne af G8. Kommissionen accepterer fuldt ud Parlamentets synspunkt om, at grundelementerne i anstændige arbejdsforhold - nemlig sociale ydelser, social samhørighed, værdigt arbejde og muligheden for en fri fagbevægelse - bør gennemføres i alle internationale kontakter, uanset om det er på bilateralt eller multilateralt niveau og ligeledes ved gennemførelse af individuelle projekter med tredjelande. Dette er helt i overensstemmelse med Kommissionens sociale dagsorden og de centrale retningslinjer i ovennævnte meddelelse.

Selv om der er voksende støtte til projektet, er det helt klart, at der mangler meget endnu. Jeg mener, at vi bør prioritere en ratificering af alle ILO-konventioner i EU. I denne forbindelse anvender Kommissionen de ressourcer, den har til rådighed, og i øjeblikket er vi dybt involveret i ratificeringsbestræbelserne og den sociale dialog om de nye konventioner for søfolk.

Mine damer og herrer, initiativet om anstændige arbejdsforhold har helt klart et stærkt moralsk grundlag. Desuden vil initiativet give os mulighed for at formulere principper for globaliseringen, så vi kan få gavn af dens fordele og samtidig minimere ulemperne. Det er derfor i høj grad en levende proces, og Kommissionen vil under alle omstændigheder udnytte dens muligheder bedst mulig.

  Feleknas Uca (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (DE) Fru formand! Halvdelen af verdens arbejdstagere har en indkomst på under 2 dollars om dagen, og halvdelen af verdens befolkning har ingen social sikring. Hvert år dør to millioner mennesker ved arbejdsulykker og af erhvervsbetingede sygdomme, og over 160 millioner arbejdstagere bliver syge på grund af arbejdsbetingede risici.

Den officielt registrerede arbejdsløshed er kun toppen af isbjerget. De fattige har slet ikke råd til ikke at lave noget. Mange arbejder på timebasis på ofte urimelige vilkår for i det mindste at tjene noget. EU og medlemsstaterne bør gøre alt for at tilgodese fremme af menneskeværdigt arbejde i forbindelse med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene. Vi har brug for en retfærdig og innovativ skattepolitik. Her tænker jeg eksempelvis på beskatning af finans- og valutatransaktioner. Koncerner, som gentagne gange overtræder menneskerettigheder og arbejdsrettigheder i udviklingslandene, skal gennem sanktioner tvinges til at overholde kriterierne for menneskeværdigt arbejde. Et egnet middel kunne være at udelukke dem fra offentlige ordrer og fra eksportkreditgarantier fra internationale finansinstitutioner. Vi har brug for en europæisk udviklings- og handelspolitik, som gøre folk i stand til at ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Harlem Désir (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at takke ordføreren, fru Panayatopoulos, for den samarbejdsånd, hun har vist, og for den høje kvalitet af hendes arbejde.

Siden FN-topmødet i 2005 har fremme af anstændigt arbejde for alle været anerkendt som et mål for hele det internationale samfund. Med sin meddelelse er Kommissionen begyndt at tage fat på udfordringerne i forbindelse med dette spørgsmål, og særlig dets internationale dimension. Jeg tænker her på EU eksterne politikker især vedrørende international handel, hvilket har ført til arbejdet i Udvalget om International Handel.

Jeg vil derfor koncentrere mig om dette aspekt og give udtryk for min tilfredshed med, at Parlamentet med denne betænkning tager fat på en række konkrete forslag, som min gruppe har stillet. Disse forslag var allerede blevet vedtaget i udtalelsen fra Udvalget om International Handel, og de vil gøre det muligt at iværksætte en ny EU-politik til fremme af sociale standarder på internationalt niveau.

For det første gør EU allerede undertegnelse af præferencehandelsaftaler med udviklingslande betinget af ratificering af konventionerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation. Vi opfordrer nu til at indføre sanktioner mod og at inddrage de præferencer, der er blevet bevilget lande, som alvorligt og systematisk overtræder grundlæggende arbejdstagerrettigheder og især foreningsfriheden.

For det andet skal alle kommende bilaterale handelsaftaler og særlig de nye frihandelsaftaler, som skal forhandles som led i den globale strategi for Europa, omfatte sociale bestemmelser om respekt for anstændigt arbejde.

For det tredje må vi ikke opgive den multilaterale dimension, da det er den multilaterale ramme, nemlig inden for WTO, der i dag finder anvendelse på størstedelen af den internationale handel. Den nævnes imidlertid ikke i Kommissionens meddelelse.

Debatten skal derfor genoptages i WTO. EU kunne tage en række initiativer i den forbindelse. For det første kunne det foreslå at oprette en komité for handel og anstændigt arbejde inden for WTO i lighed med Komitéen for Handel og Miljø, der har gjort det muligt at gøre betydelige fremskridt. For det andet kunne EU anmode om, at ILO skal have observatørstatus i WTO og for det tredje til at anerkende, at de beslutninger, Den Internationale Arbejdsorganisation træffer, har forrang, når sidstnævnte beslutter at opfordre til at indføre handelssanktioner mod lande såsom Burma, som efter alt at dømme krænker fagforeningsrettigheder.

Vi har stillet en række andre konkrete forslag. Jeg tror, at vi har interesse i at fremme en reguleret globalisering, som …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Philip Bushill-Matthews, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Kommissæren var så venlig at minde os om det verdensomspændende initiativ om anstændigt arbejde og om, at det for nylig har fået opbakning fra G8. På et FN-topmøde i september 2005 enedes hele 150 ledere fra hele verden om, at Den Internationale Arbejdsorganisations principper for anstændigt arbejde skulle være en central målsætning for deres egne nationale politikker. Denne dagsorden vedrører naturligvis lande, hvor sådanne principper ikke rigtig findes. I Europa findes der rammer med bestemmelser for anstændigt arbejde overalt, selv om gennemførelsen her altid kan blive bedre.

Ordføreren har udvist ikke bare personligt initiativ ved at fremlægge denne betænkning for Parlamentet, men også, at et medlem af den politiske centrum-højrefamilie ikke bare kan gå i spidsen for denne vigtige dagsorden, men ligeledes sikre betydelig opbakning på tværs af partierne.

Når det er sagt, var der nogle tætte afstemninger i udvalget, hvor man ændrede balancen i betænkningen ved at indsætte nye punkter eller afsnit. Vi håber på at kunne ændre disse ved afstemningen i plenum senere i dag, enten ved at lade noget udgå eller ved ændringer gennem kompromisaftaler med andre politiske grupper. I bestræbelserne på at fremme princippet om anstændigt arbejde bør vi alle stå på samme side.

Naturligvis har Parlamentet ikke beføjelser til at instruere medlemsstaterne i, hvad de skal gøre på dette område, og det er helt i sin orden: Det skal medlemsstaternes regeringer beslutte. Men alle disse regeringer bør være enige om betydningen af at skabe mulighed for livslang læring, behovet for at være proaktive med hensyn til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, behovet for at gøre langt mere for at tackle udfordringerne med at kombinere arbejde og familieliv og frem for alt behovet for at yde hjælp til udviklingslandene.

Dette er en gennemtænkt betænkning, der fortjener at blive læst i vide kredse.

  Stephen Hughes, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for en fremragende betænkning. Betænkningen indeholder et meget langt beslutningsforslag i 94 punkter, men for mig at se kan det væsentlige sammenfattes i to punkter.

I betragtning V står der, at "for at øge EU's konkurrenceevne på en socialt bæredygtig måde, således som det understreges i retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken i perioden 2005-2008, er vigtigt at øge produktiviteten ved at fremme anstændigt arbejde og et godt arbejdsliv, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, bedre balance mellem fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsen, livslang læring, gensidig tillid og medbestemmelse samt bedre forening af privatliv/familieliv og arbejdsliv, og mener, at bekæmpelse af kønsdiskrimination og af alle andre former for diskrimination".

I punkt 6 opfordrer man til "en bedre mobilisering af EU's interne og eksterne politikker for fremme af dagsordenen for anstændigt arbejde, især med hensyn til udvikling, ekstern bistand, udvidelse, naboskabspolitikken, handel, migration og eksterne bilaterale og multilaterale forbindelser".

Hvis disse to punkter gennemføres fuldt ud, vil EU have taget et kæmpeskridt i retning af at gennemføre dagsordenen for anstændigt arbejde, både her i EU og på verdensplan.

Andre vigtige punkter for mig er punkt 46, 48 og 51, som stort set dækker kravet om, at europæiske multinationale selskaber skal opføre sig socialt ansvarligt i deres globale aktiviteter. De tager udgangspunkt i vores tidligere arbejde med dette emne.

I en række punkter beskrives behovet for, at EU skal bruge sin styrke inden for samhandel og økonomi som løftestang til at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde på globalt plan. I punkt 8 opfordrer man f.eks. til en fuldstændig og korrekt gennemførelse af GSP+ i overensstemmelse med vores diskussioner med kommissær Mandelson om dette emne sidste år.

Endelig vil jeg gerne fremhæve punkt 47. Her opfordrer man til, at der udvikles "et mærke for produkter, der er fremstillet under vilkår, som er i overensstemmelse med principperne for anstændigt arbejde og lever op til de grundlæggende arbejdsstandarder, og som specifikt udelukker ethvert input i form af børnearbejde". Lad os give de europæiske forbrugere mulighed for at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde gennem deres daglige valg.

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, med at have udarbejdet dette meget vigtige dokument og takke hende for samarbejdet, hvor vi har diskuteret ændringer og søgt at finde kompromiser.

I dag taler vi om at forsøge at opnå anstændige arbejdsbetingelser for alle, både inden for Fællesskabet og udenfor.

Jeg støtter fuldt ud Kommissionens initiativ, fordi øget beskæftigelse og bedre arbejdsforhold er en af de vigtigste opgaver, som ikke må trækkes i langdrag. Men eftersom vi taler om anstændige arbejdsforhold for alle, er det værd at tage et kig på vores arbejdsforhold her i Fællesskabet.

For ikke så længe siden talte vores kollega baronesse Sarah Ludford og jeg i London med nogle litauere, der bor og arbejder der, og med repræsentanter for fagforeninger og ansatte i den litauiske ambassade.

Det viser sig, at de fleste litauere, der arbejder i London, kun kan drømme om anstændige arbejdsforhold. Vikarbureauer bryder ofte loven og kræver ulovlig betaling for jobsøgning og udarbejdelse af dokumenter. De tager deres pas og vil ikke levere dem tilbage igen. Udnyttelsen inden for hotelbranchen er særligt grel, idet arbejdsgiverne ikke betaler den lovbestemte mindsteløn. Efter dette besøg kaldte Sarah Ludford litauerne i London det 21. århundredes slaver.

Hr. kommissær! Vi har et agentur i Dublin, som undersøger leve- og arbejdsforhold. Mere end én gang har jeg talt med agenturets leder og bedt dem foretage en undersøgelse. Nu beder jeg om, hr. kommissær, at De med bistand fra agenturet foretager en undersøgelse af den økonomiske, sociale og psykologiske udnyttelse af indvandrere i Fællesskabet og anbefaler foranstaltninger til at afhjælpe den.

Jeg støtter ordførerens holdning om, at Kommissionen altid skal give Europa-Parlamentet og Rådet alle de politiske foranstaltninger, der er påkrævede for at stimulere anstændige arbejdsforhold for Fællesskabets befolkning, samt aflægge rapport om deres effektivitet.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Globaliseringsprocesserne i EU og i verden ledsages af kolossale ændringer i ejerforhold, kultur og samfund.

Forskellige niveauer af økonomisk udvikling og levestandarder har ført til massiv migration i søgen efter arbejde. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation findes der 192 millioner arbejdsløse i verden og 86 millioner migranter, hvoraf 34 millioner bor i verdens udviklingslande.

Hvis man er sulten, er man parat til at forlade sit hjem og sin familie og tage det arbejde, man kan finde, og dermed havner man ofte i kløerne på kriminelle. Tallene er chokerende: Ifølge ILO blev der alene i 2004 solgt omkring 2,54 millioner mennesker til tvangsarbejde, omkring 43 % til seksuelle formål.

Dette fører til spørgsmålet: Hvorfor sker dette? Hvorfor er så mange lande, herunder lande i EU, ude af stand til at bekæmpe problemet?

Svaret er enkelt: Kapital er vigtigere end mennesker, de rige er ligeglade med de fattige. Dette betyder, at globalisering og liberalisering gavner …

(Formanden afbrød taleren)

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Denne betænkning indeholder en masse gode idéer og positive forslag til menneskeværdigt arbejde. Tak, fru Panayotopoulos-Cassiotou! I forbindelse med vores krav bør vi imidlertid også tænke på, at der er over 20 millioner arbejdsløse i EU, som i mange tilfælde er udstødte og stigmatiserede. Man bør heller ikke glemme, at stadig flere arbejdstagere trods beskæftigelse ikke tjener det nødvendige til livets opretholdelse, og at lovgivningen omkring arbejde og skat ofte bliver omgået ved hjælp af såkaldte særlige ansættelsesforhold, og at især unge mennesker bliver regulært udnyttet. Samtidig vokser økonomien, og bruttonationalproduktet vokser. Hvis vi skal opbygge et retfærdigt samfund uden fattigdom og udstødelse, kræver det et radikalt paradigmeskifte. Den bedste model er idéen om en betingelsesløs basisindkomst for alle. Kommissionen ville gøre klogt i at undersøge dette koncept grundigt sammen med Rådet.

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand! Denne betænkning er i det store og hele udmærket. At den fremmer begrebet anstændigt arbejde i overensstemmelse med ILO's officielle holdning, er efter min mening en positiv ting.

Der er dog stadig meget, der skal gøres, hvad angår anstændigt arbejde som egentligt begreb og gennemførelsen af dette begreb i alle EU's udenrigspolitikker.

At skabe ligevægt mellem den økonomiske vækst og den sociale og arbejdsmæssige udvikling er en enestående udfordring for EU i dag. Derfor er der behov for en meget detaljeret evaluering af arbejdsmarkedstendenserne, ikke kun på beskæftigelsesplan, men også af beskæftigelsens karakter og kvalitet, med andre ord anstændigt arbejde.

Endelig er vi i EU nødt til at sørge for, at der inden for rammerne af politikken for anstændigt arbejde fortsat gøres en indsats for at fremme kønnenes ligestilling gennem en integreret og bedre koordineret global indsats for ikkeforskelsbehandling og ligestilling.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Vi ønsker alle et anstændigt arbejde, ikke sandt? At rense kloaker, udendørs i al slags vejr, stå i mudder til knæene for at reparere utætte gasledninger eller fjerne asbest fra Berlaymont-bygningen er næppe et anstændigt arbejde, men nogen skal jo gøre det - eller gør en høj løn forfærdelige arbejdsforhold rimelige?

Derfor undrer jeg mig over punkt 27, hvor man taler om at indføre en standarddefinition for tvangsarbejde. Tvangsarbejde, her i EU? Eller er det en henvisning til udnyttelsen af mennesker, der smugles ulovligt fra det ene land til det andet? Det er noget, der bør slås ned på, og det gør man bedst ved at genetablere landegrænserne og grundigt kontrollere alle, der prøver at komme over dem. I øjeblikket er der åbent hus hele vejen fra den russiske grænse til Atlanterhavet. Det er ikke underligt, at vi nu har menneskesmugling i massivt omfang og tvangsarbejde, der følger med.

  Cristian Stănescu, în numele grupului ITS. - Consecinţele sărăciei, ale excluziunii sociale, nu numai la nivel europæisk, dar şi la nivel global, sunt devastatoare. Un trai decent în Europa se va baza pe atenţia pe care Uniunea o va da oamenilor care nu au un loc de muncă, acţiune susţinută prin propagarea principiilor sociale şi de politică externă. Desigur, este necesară armonizarea dialogului între instituţii, iar Comisia Europeană are un rol vital în aplicarea legislaţiei şi a responsabilităţilor care-i sunt conferite. Contribuţia organizaţiilor internaţionale, documentele prezentate în preambul de către raportor sunt de mare valoare pentru aprecierea obiectivă a acestui aspect, dar nu şi suficientă, fiindcă trebuie avute în vedere şi firmele private care pot asigura locuri de muncă şi pot oferi premisele creşterii economice şi implicit o viaţă mai bună. Prioritatea raportului dezbătut astăzi la Strasbourg sper să devină şi prioritatea guvernelor naţionale, care trebuie să pună cap la cap piesele acestui puzzle şi să elaboreze strategii socio-economice puternice pentru a se crea locuri de muncă, cu respectarea strictă a drepturilor fundamentale ale cetăţenilor şi cu combaterea încălcării dreptului la muncă. În acest context amintesc hărţuirea, exploatarea şi violenţa la locul de muncă, realităţi menţionate şi în raport şi la care nu trebuie să asistăm fără să dăm o replică pe măsură. Siguranţa şi ocrotirea sănătăţii la locul de muncă sunt alte subiecte propuse atenţiei, deoarece sunt condiţii esenţiale pentru asigurarea unei munci de calitate într-o Europă modernă. Globalizarea, politicile orientate pe principii greşite, delocalizarea masivă a întreprinderilor şi transferarea lor în afara graniţelor Uniunii Europene afectează cel mai mult piaţa de muncă şi relaţiile sociale în contextul strategiei de dezvoltare durabilă. Precaritatea sistemului trebuie stopată prin încurajarea legislaţiilor naţionale în domeniu, reformarea sistemului de învăţământ în zonele rurale şi acordarea unor facilităţi...

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Kommissionen og ordføreren for, at de har besluttet at tage et så vigtigt spørgsmål op. Jeg vil ikke komme nærmere ind på nødvendigheden af at sørge for, at alle EU-landene og ikke mindst de nye medlemsstater hurtigst muligt ratificerer de vigtigste konventioner på området, og jeg behøver heller ikke at understrege, at det er EU's pligt at slå ned på enhver form for diskrimination på grundlag af køn, religion, race eller seksuel orientering samt enhver form for skadelig opførsel, f.eks. det stadig udbredte fænomen med mobning, der kan få indflydelse på de ansattes arbejds- eller privatliv.

Jeg vil navnlig gerne fremhæve, at det er nødvendigt at gå bort fra en indfaldsvinkel med en industriel økonomi efter den model, der blev anvendt i det 1900 århundrede. Når det gælder vores udvikling, kan vi hverken regne med at have egne naturressourcer eller med at have en arbejdskraft til rådighed, der er magen til Kinas. Derfor er det nødvendigt, at vi vender op og ned på vores måde at tænke på, nemlig at vi bliver bevidste om, at vi skal investere i menneskelige ressourcer, uddanne dem og give dem sikkerhed og udviklingsmuligheder. Det er den bedste løsning - og måske også den eneste løsning - hvis vi skal fremme EU's konkurrenceevne og nå Lissabon-målsætningerne. I nye økonomier som Brasilien og de asiatiske tigre er de internationale handelsudfordringer baseret på kvantitet, og derfor har Europa pligt til - og ikke mindst mulighed for - at differentiere sig ved at satse på kvalitet, kreativitet, kulturarv, den intellektuelle arv og den videnskabelige arv, dvs. de elementer, der har den største betydning i vores samfund.

Den tertiære sektor, hvis råvare er mennesker - og hermed menes ikke menneskers kroppe, men deres hjerner - er efterhånden den største sektor. Hvis borgerne således får mulighed for at give udtryk for deres evner og for de færdigheder, de har opnået under flere års studier, er vi klar til igen at påtage os den rolle som hovedaktør på den internationale scene, som nu risikerer at miste. Den økonomiske udvikling skal gavne mennesket og ikke omvendt.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Fru formand! Jeg støtter Marie Panayotopoulos-Cassiotous betænkning, som jeg takker hende for. Spørgsmålet om anstændigt arbejde drejer sig ikke kun om arbejdstagernes rettigheder; det er for snæver en synsvinkel. Anstændigt arbejde bør grundlæggende anskues langt bredere, alene fordi et godt arbejdsmiljø er en af de vigtigste faktorer for højere produktivitet og dermed for bedre konkurrenceevne.

Anstændigt arbejde afhænger af en rigtig politik fra det offentliges side og af, hvordan virksomhederne agerer på forskellige felter, hvad angår f.eks. adgang til infrastruktur og kommunikationsteknologi, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, livslang læring, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt adgang til arbejdsmarkedet. I virksomhederne afhænger det af lederskab, karrieremuligheder og arbejdets organisering. Jeg vil dog gerne pege på endnu en grund til at interessere sig for dette spørgsmål. De reformer, som Europa er nødt til at gennemføre på flere niveauer for at blive mere konkurrencedygtigt over for omverdenen, betyder, at såvel virksomheder som arbejdstagere må ændre adfærd og holdninger.

Jo større tillid, der er mellem parterne, jo lettere bliver det at gennemføre disse reformer. Tilliden bliver desto større, jo mere social dialog der er, og jo mere social dialog jo større åbenhed kan der blive om omstrukturerings- og forandringsprocesserne. Efter min mening skal Europas politiske, økonomiske og sociale aktører derfor nu udnytte alle muligheder for at fremme og styrke den sociale dialog ikke blot i medlemsstaterne, men også på EU-niveau. Det er spørgsmålet om anstændigt arbejde en fremragende anledning til.

  Anne Van Lancker (PSE). - (NL) Hr. kommissær! Det er glimrende, at Kommissionen aktivt støtter ILO's strategi for anstændigt arbejde.

Anstændigt arbejde er mere end blot respekt for ILO's grundlæggende arbejdsnormer, hvor vigtige disse end er. Det indebærer også, at mennesker har ret til en løn, de kan leve af, ret til social sikring og ret til at organisere sig.

Halvanden milliard mennesker i verden tjener ikke nok til at forsyne sig med deres livsfornødenheder. 90 % af alle verdens lande har trods alt en lovfæstet mindsteløn, men ofte falder hjemmearbejdende, landarbejdere eller mennesker med en prekær kontrakt ikke ind under denne, eller også bliver loven ikke anvendt. Samråd mellem arbejdsmarkedets parter og fagforeningsrettigheder er derfor afgørende for at sikre alle ret til anstændigt arbejde.

Derfor er jeg særdeles glad for den fælles erklæring fra Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation og de amerikanske fagforbund, som sammen vil gøre anstændigt arbejde til et stridsspørgsmål.

Europa skal prioritere anstændigt arbejde i udenrigspolitikken for at fordele fordelene ved globalisering mere ligeligt og for at undgå social dumping, hvad angår løn- og arbejdsvilkår i mere udviklede økonomier. EU's handelsaftaler med lande som Indien eller Korea, som der nu forhandles om, skal støtte anstændigt arbejde, og handelspræferencer skal inddrages, hvis lande systematisk krænker de sociale grundlæggende rettigheder.

Europa skal også støtte sine partnere fra udviklingslandene for at give anstændigt arbejde en vigtig rolle i deres nationale eller regionale strategiplaner og i de europæiske partnerskabsaftaler.

Ikke kun regeringer, men også multinationale selskaber har et overvældende ansvar, når det gælder om at garantere rimelige lønninger og arbejdsvilkår. Multinationale selskaber, som har sæde i EU, men også datterselskaber og underleverandører andre steder i verden, som fortsat krænker grundlæggende rettigheder, hører hjemme på en sort liste og skal udelukkes fra alle mulige offentlige udbud i Europa.

Således vil Europa indtage lederpositionen i de internationale bestræbelser for at give globaliseringen en social dimension.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg lykønsker ordføreren med denne omfattende og afbalancerede betænkning. Der findes en række udsagn i denne betænkning, der har givet anledning til en vis debat, men jeg vil gerne spørge: Er der noget i denne betænkning, der ikke skal finde anvendelse på et medlem af min familie? Og uanset om mine familiemedlemmer bor i Irland eller i Polen eller kommer fra tredjelande, ønsker jeg, at bestemmelserne i denne betænkning finder anvendelse på dem. Så hvis vi virkelig ønsker at fremme anstændigt arbejde for alle og ikke bare dem, der på grund af deres fødested, deres position i samfundet eller uddannelse har adgang til et anstændigt arbejde, er denne betænkning et stort skridt i den rigtige retning.

Som sagt er betænkningen afbalanceret. På samme måde som et medlem af min familie måske er arbejdsløs, kan de også være små erhvervsdrivende, en SMV, der kæmper for at overleve og derved skabe anstændige arbejdsforhold. Denne betænkning gavner virksomheder, der ikke forsøger at udnytte folk, som ikke giver sig af med social dumping, og som ikke overtræder centrale arbejdsmarkedsstandarder. Jeg tror, at de fleste af os gerne vil arbejde for eller drive sådanne virksomheder.

Der findes en konstant spænding mellem markedets krav og indførelsen af et retfærdigt og ligeligt samfund. En gruppe af arbejdstagere, plejepersonalet - rent faktisk den største enkeltgruppe af arbejdstagere i Europa - havner ofte mellem to stole. Markedet anerkender eller belønner dem ikke, fordi de ikke yder noget større bidrag til BNP-væksten. Men de er den lim, der holder samfundet sammen. Uden denne gruppe af arbejdstagere ville samfundsstrukturerne, som vi kender dem, bryde sammen, og hvem skulle markedet så betjene?

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Værdigt arbejde for alle, som ILO helt korrekt forfægter, bør indebære fremme af arbejdstagernes rettigheder, uanset køn, på de mest forskellige områder: beskæftigelse, løn, ansættelsesforhold, sundhed, hygiejne, sikkerhed på arbejdspladsen, uddannelse og forfremmelse, social beskyttelse og sikkerhed, kollektive overenskomster, social dialog og afskaffelse af forskelsbehandling og ulighed. Man behøver dog blot se på realiteterne i form af stadig mere usikker og dårlig betalt beskæftigelse, millioner af arbejdsulykker, fattige arbejdstagere, arbejdsløshed og nye angreb på arbejdstagernes rettigheder - som den såkaldte flexicurity er et af de tydeligste eksempler på - for at forstå de selvmodsigelser, som vi vikler os ind i, og som får arbejdstagerne til at protestere og gå i kamp, sådan som det sker i Portugal med den generalstrejke, som CGTP har erklæret den 30. maj.

Kommissionen er selv et eksempel på disse selvmodsigelser, når den på den ene side fremlægger denne meddelelse, og på den anden offentliggør forslag til en grønbog om arbejdsmarkedslovgivning …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at udnyttelse af arbejdstagerne er normen i visse lande. Vi kritiserer det med rette, men vi køber, bærer, spiser og drikker produkterne af denne udnyttelse af arbejdskraften hver eneste dag. Så længe vi ikke insisterer, fortsætter dette misbrug.

Men anstændige arbejdsforhold går begge veje. Arbejdsbetingelserne skal være anstændige for arbejdstageren, men arbejdstageren skal også udføre sit arbejde på en anstændig og ansvarlig måde. Først når der er gensidig anstændighed og respekt på det europæiske arbejdsmarked, vil EU blive konkurrencedygtigt og bæredygtigt. Jeg vil gerne lykønske fru Panayotopoulos med hendes betænkning. Hun har dækket alle de grupper, der er sårbare - unge arbejdstagere, mødre, også ammende kvinder, deltidsansatte og ældre arbejdstagere. Hun nævner endda hjemmearbejdende, og jeg tillader mig at tro, at det også omfatter ulønnet opdragelse af børn samt pleje af handicappede og ældre familiemedlemmer.

  Jean-Claude Martinez (ITS). - (FR) Fru formand! Arbejde for alle og oven i købet anstændigt arbejde! Men hvad er det? Det er det arbejde, som unge, kvinder og børn udfører, i Det Forenede Kongerige eller i Portugal. Det er det arbejde, som indvandrere og slaver i diplomatiske missioner, særlig i Mellemøsten, udfører. Det er det arbejde, som ansatte i Frankrig udfører. Det er dem, der begår selvmord på arbejdspladsen, f.eks. hos Renault. Det er de uanstændige lønninger - 1.000 euro om måneden til kassedamer, bygningshåndværkere og arbejdsmænd - som lige netop gør det muligt at omdanne arbejdsstyrken. Og det er ved afslutningen af et liv i udnyttelse, skammelige pensioner på 130 euro for en kvindelig landbrugers ægtemand. Når det koster 10 euro at indsætte en hund i forvaring, kan man ikke engang indsætte en pensioneret kvindelig landbruger i forvaring!

Hvad er årsagerne hertil? Det er de nye former for global kapitalisme, som ikke er en industriel kapitalisme, men en finansiel kapitalisme, hvor man forsøger at opnå et udbytte på 15 %. For at få et sådant udbytte udøves der med kapitalismen i pensionsfonde, spekulationsfonde og hedgefonde tre typer pres: på lønninger, på lønmodtagere, som anvender sidsteøjebliksmetoder, og som er presset, og derfor begår de selvmord, og på antallet af arbejdstagere. En anden årsag er gæstearbejderne fra Latinamerika og Afrika til El Ejido i Andalusien, som arbejder i værksteder, i restauranterne i Barcelona og på byggepladser. Det er en globalisering, hvor kinesiske arbejdere til 25 eurocent i timen bliver en model på den internationale arbejder.

Hvad skal vi gøre? Vi skal gøre fire ting, nemlig føre en social kamp, en juridisk kamp i ILO og WTO ved at udvise fantasi, ikke mindst med fradragsberettiget told, vi skal føre en politisk kamp, og vi skal først og fremmest være klarsynede og kalde tingene ved deres rette navn - det afregulerede marked er kapitalisme og globalisering, og det er også verdensomspændende finansiel kapitalisme.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Jeg vil takke ordføreren, men også Kommissionen for en utrolig afbalanceret betænkning og også for Kommissionens synspunkt. Kampen for anstændigt arbejde begynder i EU. Det handler om bekæmpelsen af sort arbejde, men også om anstændige arbejdsvilkår inden for EU, om en løn, som man kan leve af, om at have mulighed for at kunne udvikles i sit arbejde og om at have indflydelse på arbejdspladsen. Hvis vi skal gennemføre disse spørgsmål globalt, må vi nemlig først selv leve op til princippet om anstændige arbejdsvilkår på vores egen hjemmebane, og det gør vi ikke helt. Vi skal også løbende arbejde med situationen i alle EU-medlemsstaterne. I det internationale arbejde har vi ILO's konventioner, som er gode at arbejde efter. Det er vigtigt med åbne grænser og handel, hvilket jeg er tilhænger af. Men det er også vigtigt, at vi samtidig arbejder med gode miljø- og arbejdsvilkår for mennesker i lande, som er fattigere end EU-landene. Også det handler om retten til at organisere sig og få en anstændig løn og anstændige arbejdsvilkår. Hvad er de forskellige aktørers ansvar? Det er klart, at EU har ansvar som en international aktør i handelsrelationer m.m. Medlemsstaterne har et ansvar, men det har virksomhederne også, herunder et socialt ansvar. Ind imellem er der modsætninger mellem muligheden for vækst og anstændigt arbejde. Men jeg mener, at de er relateret til hinanden, for uden anstændigt arbejde får vi ingen langsigtet holdbar vækst.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Fru formand! Der findes ikke arbejde eller erhverv, som ikke er anstændigt. Selv verdens ældste erhverv er anstændigt. Men der findes uanstændige vilkår, som opstår på grund af vores politik.

Hvis man er fattig og hjælpeløs, tyr man til uanstændigt arbejde. Jean Valjean i "Les Miserables" var ikke uanstændig, da han stjal brødet. Vi har imidlertid skabt 100 millioner europæiske Jean Valjean'er, og de multinationale selskaber udnytter denne nød.

Visse folk er nødt til at indse, at hvis vi ikke ændrer politik, hvis vi tror fuldt og fast på bankfolkene, vil vi få mennesker, der bliver tvunget ind i uanstændigt arbejde. Hr. Trichet har forhøjet renten til det dobbelte i løbet af to år.

Hvis man med en løn på 800 euro optager et lån, får man naturligvis svært ved at betale det tilbage. Så må man acceptere et uanstændigt arbejde. Vi er de ansvarlige, og vi er nødt til at tage et skridt fremad. Efter så mange år er vi nu på vej tilbage til feudalismen. I gamle dage havde lensherren et navn. I dag har han en bank!

  Magda Kósáné Kovács (PSE) . - (HU) Fru Panayotopoulos' fremragende betænkning taler for os alle. Den opfylder kravet om, at "vi skal tale" gennem seriøse, relevante og strategiske erklæringer.

Seriøse, fordi betænkningen indeholder en ansvarlig og ekspertisepræget fremstilling af de sociale forskelle, der fremskynder tilbagegangen. Kvinder optræder gentagne gange i teksten, og det samme gælder ældre, handicappede, indvandrere, etniske mindretal og mennesker med lave kvalifikationer på grund af demografiske begrænsninger og begrænsninger, der skyldes det nye arbejdsmarked.

Betænkningen er særdeles relevant, eftersom der for nylig blev indledt en diskussion inden for EU's institutioner vedrørende reformer af arbejdsmarkedslovgivningen, den sociale dialog og foranstaltninger, der styrker den sociale sikkerhed. Diskussionerne kan vise sig at ophæve hinanden, men vores beslutning nu kan bidrage til at sikre, at de alligevel peger i samme retning.

Og det, der siges i betænkningen, er også strategisk, eftersom dens principper om "anstændige arbejdsforhold" viser, hvad sikkerhed i ansættelsen, social sikring, partnerskab, rettigheder på arbejdspladsen og ligestilling mellem mænd og kvinder betyder eller burde betyde. Alt dette hænger uløseligt sammen med strategien for bekæmpelse af fattigdom, for at fjerne truslen om fattigdomsfælden.

Fattigdom er et skammens mærke på Europas ansigt, og derfor er man nødt til at indføre et system med mindsteløn i de enkelte medlemsstater, selv om man også på dette område må forvente betydelige forskelle mellem de gamle og nye medlemsstater. På længere sigt vil denne ordning dog betyde, at man sætter en stopper for levestandarder, der ligger under den menneskelige værdighed.

  Ole Christensen (PSE). - Fru formand! Hvert år sker der 270 millioner arbejdsulykker. I alt dør 2,2 millioner arbejdstagere om året som følge af et dårligt arbejdsmiljø, og det skønnes, at 60 millioner børn i verden har et hårdt og farligt arbejde. I WTO, i vores handelsaftaler og i vores udviklingsstøtte skal vi have mere fokus på anstændigt arbejde. Men de europæiske forbrugere skal også aktiveres. Forbrugerne er villige til at kæmpe for arbejdstagernes rettigheder. Vi ser det i den stigende interesse for fair trade-produkter, og forbrugerne er villige til at betale ekstra for disse varer, hvis der er sikkerhed for, at de er produceret under anstændige arbejdsforhold.

Forbrugerne, kunderne, medarbejderne og investorerne skal have mulighed for at vælge produkter og leverandører til eller fra, i forhold til om varerne er produceret under hensyntagen til arbejdernes liv og lemmer. Et frivilligt produktmærke for varer produceret under anstændige arbejdsmiljøforhold vil give forbrugerne den information, der er nødvendig, for at anstændige arbejdsforhold både bliver i forbrugernes og i virksomhedernes interesse. Et EU-produktmærke bygget op omkring ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder vil kunne gøre en forskel.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer. Det vil være meget vanskeligt på den tid, jeg har til rådighed, at komme med et hensigtsmæssigt bidrag til diskussionen. Derfor vil jeg forsøge på kun at fokusere på det vigtigste. Det ligger fast efter forhandlingen, at Parlamentet i høj grad går ind for at fremme princippet om anstændige arbejdsforhold for alle på en måde, der er et led i en strategi, der er formuleret af Kommissionen. For det andet er dette et globalt projekt, der finder anvendelse under alle omstændigheder og i alle lande, uanset deres udviklingsgrad, og det gælder naturligvis også EU's medlemsstater.

Det blev også understreget, at selv i EU efterlever man ikke altid standarderne i visse situationer, navnlig i forbindelse med illegalt arbejde. Derfor har Kommissionen vedtaget et forslag om at slå ned på indvandrere, der arbejder illegalt, og vi planlægger at udforme en mere sammenhængende strategi for bekæmpelse af sort arbejde.

Jeg vil også gerne sige, at Kommissionen i første halvdel af 2008 vil offentliggøre en overvågningsrapport om Unionens initiativer vedrørende anstændige arbejdsbetingelser. Gennemførelsen af dette overordnede princip er noget, der vedrører mange områder, og det fremgår helt klart af betænkningen. Jeg vil gerne endnu en gang rose betænkningen for dens høje kvalitet og takke ordføreren.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) På et tidspunkt, hvor globalisering er en kilde til uro og social uretfærdighed, er det nødvendigt at understrege de EU-strategier, der styrker den sociale dimension i globaliseringen. Gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde er et led i disse strategier. Anstændigt arbejde kan faktisk medvirke til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, fordi det gør det muligt at øge fordelene ved globalisering ved at reducere ulemperne.

Handelsliberaliseringen skal selvfølgelig bidrage til målene om vækst, fuld beskæftigelse og begrænsning af fattigdom, men den skal først og fremmest være baseret på fremme af anstændigt arbejde for alle. Endvidere skal fremme af anstændigt arbejde, hvis det skal være et konstant element i EU's eksterne politikker, være forudsætningen og betingelsen for EU's handelsforbindelser med tredjelande. I den forbindelse er det relevant at gøre opmærksom på en mekanisme, der sikrer fremme af anstændigt arbejde, nemlig den generelle præferenceordning. Denne ordning er faktisk en vigtig løftestang, med hvilken man kan fremme indsatsen for bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og fremme af grundlæggende sociale rettigheder.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand