Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 23. maj 2007 - Strasbourg

12. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0018/2007).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Spørgsmål nr. 1 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0339/07)

Om: Politisk krise i Tyrkiet og tiltrædelsesudsigterne

I de seneste dage er Tyrkiet i forbindelse med udnævnelsen af Republikkens præsident havnet i en dyb politisk krise, som rejser alvorlig tvivl om landets demokratiske institutioners funktion. Landets forfatningsdomstol har annulleret valgets første runde, hvilket er en afgørelse, der anfægtes voldsomt at regeringen. Premierministeren har erklæret, at det parlamentariske system er gået i stå, og han kræver et fremskyndet valg, mens generalstaben har udsendt en advarsel om, at den vil gribe ind for at forhindre, at islamisten, Abdullah Gül, vælges til præsident.

Hvad er Rådets holdning til denne situation i et ansøgerland? Er det enigt med kommissæren med ansvar for udvidelse, Olli Rehn, i, at de væbnede styrker bør respektere den uafhængige demokratiske proces, at EU er baseret på principperne om frihed, demokrati, retsstat og politiske kræfters suverænitet over for militæret, og hans understregning af, at ethvert land, der søger om optagelse i EU skal overholde disse principper, som er nøgleelementerne i Københavnskriterierne. Hvilken indvirkning mener Rådet, sådanne indgreb fra militærets side kan have for landets tiltrædelsesprocedure? Har Rådet direkte kontakt med ledende politiske skikkelser i Tyrkiet, og hvad er deres reaktion?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand! Vi følger udviklingen i Tyrkiet med stor opmærksomhed, og jeg vil også minde om formandskabets erklæring af 28. april 2007, hvor vi understregede, at præsidentvalget skulle gennemføres i overensstemmelse med forfatningens principper om demokrati og retsstat.

Generelt vil jeg minde om, at forhandlingerne med Tyrkiet blev indledt i 2005 på det grundlag, at Tyrkiet i tilstrækkeligt omfang opfyldte de politiske kriterier, som Det Europæiske Råd fastsatte i 1993 i København. Til disse politiske kriterier for medlemskab af EU hører institutionel stabilitet som garant for et demokratisk retssamfund, for overholdelse af menneskerettighederne samt for respekt for og beskyttelse af mindretal. Desuden forventer EU i henhold til forhandlingsrammen, som Rådet vedtog i oktober 2005, at Tyrkiet fortsætter reformprocessen og arbejder hen mod yderligere forbedringer, netop med hensyn til overholdelse af principperne om frihed, demokrati og retsstat samt menneskerettighedene og de grundlæggende frihedsrettigheder inklusive den relevante europæiske domspraksis.

Den 11. september 2006 konstaterede Rådet, at der er behov for yderligere store anstrengelser for at udvide ytringsfriheden, religionsfriheden, kvinders, mindretals og fagforeningernes rettigheder samt den civile kontrol med militæret. Disse spørgsmål behandles regelmæssigt i forbindelse med den politiske dialog med Tyrkiet. Rådet forventer, at de nævnte principper ligesom retsstatens princippe og den civile kontrol med militæret også bliver overholdt fuldt ud i den aktuelle situation. Formandskabet vil derfor også fremover opmærksomt følge valgprocessen i Tyrkiet.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. minister! Mange tak for redegørelsen for EU's betingelser for Tyrkiets optagelse. Mit spørgsmål drejede sig imidlertid om den seneste krise, som ikke kunne have indtrådt i EU-lande og heller ikke i kandidatlande.

Vi er ikke vant til sådanne kriser i kandidatlande, og jeg synes, det er for lidt, at vi bare holder øje med situationen, som De sagde. Vi er også nødt til at stå til regnskab over for de europæiske borgere for det, vi gør for at håndtere situationen, og vi må ruske op i landet, så det overholder de betingelser, der skal være opfyldt, for at det kan komme med i EU.

Vi kræver mere end "holde øje med". Gør De det?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg mener, at EU under samtalerne med Tyrkiet til stadighed har påpeget listen med kriterierne, som jeg netop citerede. Det har også tidligere peget på måder at støtte landet på og fremme denne udvikling i landet.

Jeg mener, at EU må kunne forvente, at den ramme, der er nødvendig for tiltrædelsen, bliver overholdt, og at det i sidste ende også bliver klart for aktørerne i Tyrkiet, at det er politikken og ikke militæret, der skal afgøre det.

Som De ved - og det er et vigtigt punkt - er Tyrkiets forfatningsdomstol blevet inddraget i forbindelse med disse stridigheder. Det er denne vej, landet skal gå, og det har EU også givet udtryk for. Mere tror jeg ikke, man kan gøre i øjeblikket.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand for Rådet! Vi forstår på Deres forklaringer, at der hele tiden vedtages en række holdninger i Rådet og EU. Men virkeligheden er jo, at listen over tilfælde, hvor tiltrædelseskandidaten Cypern ikke har overholdt disse kriterier, er mindst lige så lang.

Apropos Cypern: Er der ikke mulighed for et mere aktivt engagement fra EU's eller Rådets side, som De har bebudet? Vi følger opmærksomt, hvad der sker.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Ganske vist går AKP efter eget udsagn ind for den adskillelse af stat og religion, som er fastsat i Tyrkiets forfatning, men ikke desto mindre har det som bekendt taget initiativer, som skaber tvivl om sandhedsværdien af dette udsagn. F.eks. går det ind for at afskaffe forbuddet mod hovedtørklæder og at udvide islamundervisningen. Er Rådet enig i kritikeres bekymring for en snigende islamisering gennem dette parti, og hvordan tager man højde for denne risiko i tiltrædelsesforhandlingerne?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) For at begynde med det sidste spørgsmål, så kan jeg kun gentage, at Tyrkiet nøje ved, hvad det skal præstere i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne. Det udelukker ikke, at vi ikke nøjes med at observere kritiske udviklingstendenser, men også kommenterer dem i dialogen. Det ved Tyrkiet, og formandskabet har aktuelt ingen anledning til at aflyse forestående samtaler eller tiltrædelseskonferencer med Tyrkiet.

Til den anden bemærkning vil jeg gerne sige, at det ikke kun handler om at observere. Hvordan skulle EU, som har fastsat rammerne, kunne henvise til Tyrkiets forpligtelser og de kriterier, landet skal opfylde, hvis ikke i dialogen? Det er jo ikke sådan, at den nuværende regering, som trods alt har ansvaret for landet, har ændret på kriterierne. Tværtimod har andre grupper i landet truet med at gribe ind, hvis et bestemt resultat ikke passer dem. Man må skelne mellem, hvem der har ansvaret for landet. Det er efter vores opfattelse stadig regeringen, som er et resultat af demokratiske valg.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 2 af Manuel Medina Ortega (H-0278/07)

Om: Frontex' aktiviteter ved søgrænserne

Kan Rådet på baggrund af den effektive indsats fra Frontex' side for beskyttelse af EU-farvandene i Atlanterhavet garantere, at dette organ vil videreføre sine aktiviteter ved EU's søgrænser?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg tillader mig at henvise til de forklaringer, som blev givet i forbindelse med en forespørgsel til mundtlig besvarelse fra medlemmet under spørgetiden i april, og jeg vil endnu en gang understrege, at formandskabet lægger stor vægt på en stadig forbedring af den integrerede grænsebeskyttelse ved EU's ydre grænser og især en styrkelse af de ydre søgrænser mod syd.

I denne forbindelse understregede Rådet allerede i sine konklusioner om styrkelse af den ydre søgrænse mod syd af 5. og 6. oktober 2006, at Frontex skal styrkes med ekstra personale og en forøgelse af budgetmidlerne. For at forbedre Frontex' muligheder for omgående reaktion på nødsituationer, stillede Kommissionen i 2006 forslag om oprettelse af hurtige indsatshold til grænsesikringsformål.

Rådet forhandlede med Europa-Parlamentet om dette forslag med et positivt resultat, og Europa-Parlamentet stemte den 26. april 2007 om teksten til dette forslag, så Rådet kan vedtage det under førstebehandlingen. Formandskabet stræber efter, at teksten kan blive vedtaget af Rådet i de kommende uger, så instrumentet kan anvendes i den forestående sommerperiode.

I henhold til sit arbejdsprogram for 2007 vil Frontex ud over at gennemføre det europæiske patruljenet indlede en række fælles operationer ved søgrænserne. Antal og sted for de fælles operationer besluttes af Frontex' bestyrelse.

Endelig fremhæver Rådet, at Kommissionen i overensstemmelse med Haag-programmet, som Det Europæiske Råd vedtog den 4. november 2004, inden udgangen af 2007 vil forelægge en rapport om agenturet for Rådet.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) De har mindet om mit spørgsmål fra april. Frontex-foranstaltningen er effektiv, men det store problem er, at det overvejes at afbryde den. En simpel afbrydelse på et par uger har betydet, at der i de seneste uger er ankommet omkring tusind indvandrere til De Kanariske Øer med alt det, som denne dramatiske situation medfører.

Vi ønsker, at foranstaltningen skal blive permanent, og jeg håber, at vi via de tiltag, som rådsformanden har nævnt, kan sikre, at foranstaltningen bliver permanent, eftersom hver dag eller hver uge uden en sådan foranstaltning kan betyde døden for hundredvis af mennesker i Atlanterhavet.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. Medina Ortega! Jeg er klar over problemet, vi hører jo også om det i medierne. Også folk på stedet ved, hvad det betyder for flygtningene og for dem, der skal tage sig af dem. Jeg sagde allerede i april i forbindelse med en forespørgsel, at beskyttelsen af de ydre grænser i første omgang er den pågældende medlemsstats opgave, men at Frontex kan komme til hjælp i særlige situationer, og der kan i denne forbindelse også oprettes hurtige indsatshold. Det afhænger af samspillet mellem de pågældende medlemsstater og Frontex-agenturet.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Spørgsmålet drejede sig om Atlanterhavet, men jeg vil gerne gøre formanden for Rådet opmærksom på den menneskelige tragedie, der sker i dette øjeblik i Middelhavet, hvor der sidste weekend var blot én overlevende fra en båd med 29 mennesker 75 sømil syd for Malta. I går blev 24 mennesker reddet til havs, og én person var savnet, efter at en båd kæntrede. Også i går blev endnu en båd med 53 mennesker om bord meldt savnet. Den forsvandt simpelthen og kunne ikke spores.

Mit spørgsmål er: Hvorfor er Frontex-patruljerne ikke allerede iværksat i Middelhavet? Hvornår bliver de det? Og hvad gør formandskabet ved det?

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. minister! Jeg var leder af valgobservatørmissionen i Mauretanien. Jeg kan fortælle Dem, at der ikke går en uge, uden at der ankommer en båd, og at den går på grund og anmoder om assistance på vej til De Kanariske Øer. Disse stakler skal have hjælp, og af og til skal de have hjælp i Middelhavet.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide, hvilke ressourcer EU - dette EU, som bruger så mange ressourcer på at beskytte sine grænser - stiller til rådighed for nabolande, dvs. for Mauretanien, som er et transitland - disse lande er ikke immigrationslande, men blot transitlande og værtslande - og hvilke ressourcer EU afsætter til at hjælpe disse lande med at løse dette problem.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Det er for kortsigtet, hvis vi kun behandler dette punkt i forbindelse med flygtningeproblematikken, nemlig hvordan vi bedst kan sikre de ydre grænser.

Jeg henviste også til de mange initiativer fra EU's side og nævnte den gang topmødet mellem Den Afrikanske Union og EU i Tripolis, så det ville være forkert kun at satse på Frontex for at bekæmpe problemet der. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi kan arbejde for vores strategi sammen med de afrikanske lande. Vi nævnte et punkt før i forbindelse med Nigeria, hvor god regeringsledelse kan bidrag til, at folk bliver i deres eget land, og der samtidig er fremtidsudsigter i selve landet på områder som uddannelse, skole, sundhed og arbejdspladser. Det er det vigtigste punkt. Jeg håber, at dette spørgsmål vil blive diskuteret seriøst på topmødet mellem Den Afrikanske Union og EU.

På havet sker der ofte dramatiske ting. EU har imidlertid allerede tidligere i tilfælde, hvor man vidste, at der var menneskesmuglere med i spillet, på kort sigt hjulpet med ved at forsyne bådflygtningene med fødevarepakker, hvilket imidlertid på ingen måde var nok til at sikre, at de kom sikkert i land. Alligevel er der allerede gennemført hjælpeaktioner her.

Vi er altså enige om, at medlemsstaterne har ansvaret for at beskytte de ydre grænser, men at Frontex kan blive bedt om at hjælpe, f.eks. med at overvåge et afsnit til søs eller grænser.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0280/07)

Om: Sikkerhed eller frihed for de europæiske borgere i lufthavnene

Kan Rådet oplyse, om det har evalueret forbuddet mod at medbringe væsker under flyrejser for så vidt angår dets effektivitet i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og dets negative konsekvenser for økonomien, sundheden og bestræbelserne på at sikre retfærdighed, frihed og sikkerhed for de almindelige europæiske borgere, som uberettiget får konfiskeret personlige ejendele, ikke gives adgang til drikkevand eller tvinges til at betale dyrt herfor og bliver behandlet dårligt af sikkerhedstjenesterne i de europæiske lufthavne, hvis service til borgerne ikke bliver kontrolleret?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru medlem! Som De ved, villle vi alle sammen gerne have mulighed for eller frihed til at rejse på en anden måde, end vi kan i øjeblikket. I EU er der imidlertid truffet foranstaltninger i form af den forordning, som Kommissionen udstedte i oktober 2006, som skal garantere en vis sikkerhed. Udstedelsen af denne forordning er Kommissionens anliggende, og Kommissionen støttes efter bestemmelserne i udvalgsproceduren af Udvalget for Sikkerhed inden for Civil Luftfart, som består af civile repræsentanter fra medlemsstaterne.

Kommissionen har forpligtet sig til at evaluere disse foranstaltninger seks måneder efter udstedelsen. Spørgsmål, som vedrører denne forordning, bør derfor stiles direkte til Kommissionen, for det er den, der er aktør i denne sag.

Jeg minder om, at Rådets opgave i forbindelse med sikkerheden i civil luftfart er begrænset til at gennemgå lovgivningsforslag om rammebetingelserne for sådanne sikkerhedsforanstaltninger. I denne forbindelse drøfter Rådet og Parlamentet i øjeblikket forslaget fra Kommissionen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles forskrifter om sikkerhed i civil luftfart. Denne forordning skal afløse den nugældende forordning.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Jeg takker ministeren for svaret. Mit spørgsmål var, om borgerne har mulighed for at klage, så Kommissionen kan tage sig af sagen, og om De i Rådet ikke kan foreslå gratis uddeling af vand, også på mindre strækninger, og om De foretager en miljøvurdering i forbindelse med det affald, der skabes med denne foranstaltning.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru medlem, jeg tror, det er i alles interesse, særligt de rejsendes, at kunne flyve med så høj sikkerhed som muligt. Alt dette er jo ikke bare en fiks idé, og der var konkrete anledninger til at ville garantere denne sikkerhed.

Det er nok vigtigt, at de involverede spørger sig selv, hvad det har ført til. Desværre findes der i dag ikke andre mekanismer til at kontrollere mere gennemsigtigt og måske så enkelt, som det tidligere var tilfældet. Men ingen af de borgere, som gerne vil gøre brug af deres frie bevægelighed og deres frihed til at rejse, ville forstå, hvis de, som har ansvaret for sikkerhed såvel som frihed, ikke sikrede den bedst mulige sikkerhedsstandard. Hvis ny teknisk udvikling skulle gøre det muligt at anvende nye metoder uden disse gener, så vil alle involverede gerne gøre det.

Med hensyn til det område, De talte om, så vil jeg sige, at trods alle informationerne om, hvad man ikke længere må tage med gennem sikkerhedskontrollen, er der stadig alt for mange borgere, som tager deres egne mineralvands- og sodavandsflasker eller andre ting med. En lille smule ansvarsfølelse kunne altså bidrage til, at der ikke opstod så meget affald.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg kan meddele det ærede medlem, at der finder en høring sted om emnet i morgen.

Idet jeg fortsætter, hvor Rådets formand lige har sluppet, vil jeg spørge, om han føler, at de følelser, der er udtrykt i spørgsmålet, er naive og indeholder insinuationer, billige generaliseringer og, skal vi kalde det, kritik af skattet sikkerhedspersonale i vores lufthavne? Desuden, vil Rådet være enigt i, at det f.eks. er en lille pris at betale en smule mere for vand og ofre nogle bekvemmeligheder i vores lufthavne, hvis det betyder øget sikkerhed for passagerer, mindre risiko for terroranslag og forbedret velfærd for alle, der benytter lufthavnene, hvad enten de forlader dem, ankommer til dem eller er i transit?

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Fru formand, hr. minister! For en måned siden på dette mødested fik en repræsentant for Kommissionen stillet det samme spørgsmål, men vi fik ikke noget klart svar. Jeg er enig i, at den væsentligste prioritet reelt er sikkerhed, men ikke desto mindre er det sandsynligvis på tide at revurdere beslutningen og enten lempe på forholdsreglerne eller skærpe dem. Hvad synes De, hr. minister?

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg beklager, men jeg kan kun formode, at der er sket en af to ting: Enten blev mit tillægsspørgsmål ikke oversat, eller Rådets repræsentant svarede slet ikke på det, jeg spurgte om.

Jeg spurgte om to konkrete ting, nemlig om jeg - og enhver anden europæisk borger - kan klage efter denne kontrol. Desuden spurgte jeg angående affaldet …

(Formanden afbrød taleren)

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg har ikke kendskab til nogen klager, fordi det sker på stedet. Men jeg vil sige helt klart, og jeg er enig med medlemmet, at det handler ikke om miljøforurening og om evt. at genere nogens rejsefrihed, det handler om sikkerhed! Til alle berørte vil jeg sige - og dermed udtrykkeligt støtte det sikkerhedspersonale, som skal udføre kontrollen - at det med det øgede antal flypassagerer, som jo skyldes konkurrencen, handler om sikkerheden og ikke om begrænsningen.

Det er nok med en, to eller tre, som måske udnytter disse huller, som vi ved fra episoderne i Storbritannien. Det er rigtigt og vigtigt, at man efter en vis tid undersøger, om foranstaltningerne har ført til det ønskede mål. Det er ikke altid alt, der skal laves regler for, men visse foranstaltninger skal indføres, og her må borgerne også påtage sig et vist ansvar.

For der er informeret så meget om det, at affaldet og indsamlingen - fra lightere til flasker over 100 ml - overhovedet ikke ville opstå, hvis man tænkte sig lidt om, før man tog på flyrejse.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Sarah Ludford (H-0285/07)

Om: Parader for bøsser og lesbiske ("gay pride"-parader)

Som reaktion på modstanden mod og angrebene på "gay pride"-parader både inden for og uden for EU i 2006 vedtog Europa-Parlamentet den 16. juni 2006 en beslutning om stigende racistisk og homofobisk vold i Europa. I beslutningen henvistes der til, at de europæiske stater har pligt til at tillade sådanne parader og beskytte deltagerne, og der blev navnlig udtrykt beklagelse over de russiske myndigheders beslutning om at forbyde den første "gay pride"-parade i Moskva den 27. maj 2006.

Med den snarlige åbning af sæsonen for "gay pride"-parader stiger bekymringen for effektiviteten af den beskyttelse, der ydes deltagerne i EU-medlemsstaterne, mens der igen i år er åben modstand mod afholdelsen af "gay pride"-paraden i Moskva.

Hvilke foranstaltninger påtænker Rådet at iværksætte for at sikre, at medlemsstaternes myndigheder yder deltagerne effektiv beskyttelse? Hvordan vil eventuelle udtryk for intolerance over for lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transseksuelle personer påvirke Rådets forbindelser med andre regeringer?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Formandskabet mener, at diskriminering på grund af race, etnisk oprindelse, religion eller verdensanskuelse, handicap, alder eller seksuel orientering er uforenelig med EU's grundlæggende principper. EU's organer har gentagne gange forkastet og fordømt den i alle sine fremtrædelsesormer. Jeg henviser i denne forbindelse også til debatten i Europa-Parlamentet for nogle uger siden.

Formandskabet støtter desuden forsamlings- og foreningsfriheden og bekæmper diskriminering på grund af seksuel orientering. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at Rådet er bekymret over enhver stigning i forekomsten af racistisk og homofob vold i Europa og verden. EU fører inden for rammerne af de beføjelser, det er blevet tildelt i henhold til traktaterne, beslutsomt en klar politik om at bekæmpe de nævnte fænomener både inden for egne grænser og i forbindelse med udenrigspolitiske initiativer. I forbindelse med de udenrigspolitiske relationer forsøger EU inden for FN aktivt at bekæmpe diskrimination, herunder diskrimination på grund af seksuel orientering. Således arbejdede EU i 2006 uindskrænket og med succes for, at bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle grupper skulle have konsultativ status i udvalget for ngo'er under FN's Økonomiske og Sociale Råd.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! Det er rigtignok storartede meninger, men det, jeg er interesseret i, er, om vi omsætter disse meninger i handling. Vi har EU-medlemsstater, der ikke blot som i Polens tilfælde forbyder "gay pride"-parader, med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fordømmelse til følge, nu har vi også myndighederne i Vilnius, der siger, at byen ikke kan modtage EU's Equal Opportunities Bus. Det er bestemt et brud på artikel 6 i EU-traktaten om menneskerettigheder og artikel 13 i EF-traktaten om ikkediskrimination.

Hvad siger Rådet og formandskabet til regeringerne i Polen og Litauen og andre EU-lande, som ikke respekterer love om lighed? Er Vilnius det rigtige sted at placere ligestillingsinstituttet, set i lyset af disse meget foruroligende tendenser i byen?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand! Ærede baronesse! Jeg ved, at der har været debatter i Parlamentet, for nylig også igen sammen med os. Men jeg kan også konstatere, at der også i Polen fandt en demonstration for tolerance sted for få måneder siden, nemlig i slutningen af 2006. Der har også for nylig været muligheder for at demonstrere. Inden for EU vil formandskabet altid sørge for at få sådanne ting frem.

Ting, som går ud over EU's indflydelsesområde, vil vi også tage op i en dialog, udtrykkeligt også i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Rusland.

Jeg har ikke nogen informationer om de tilfælde af et eventuelt forbud, som De nævnte til sidst, hvor ligestillingsbussen ikke måtte rejse ind eller blive præsenteret. Men det vil jeg undersøge på grundlag af Deres opfordring. Måske kan De også oplyse formandskabet om, hvilket land det konkret er sket i.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 7 af Bernd Posselt (H-0287/07)

Om: Menneskerettigheder i Tjetjenien

Præsident Putin har udnævnt Ramasan Kadyrow til præsident for Tjetjenien uden at give tjetjenerne mulighed for at stemme herom og velvidende, at uafhængige menneskerettighedsorganisationer anser Kadyrow for at være leder af dødspatruljer.

Hvordan bedømmer Rådet situationen i Tjetjenien, og hvad gør det for at få genindført demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder i landet?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. Posselt! Vi deler den bekymring over situationen for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Nordkaukasus og Rusland, som kommer til udtryk i Deres spørgsmål, og det er også grunden til, at vi løbende følger denne udvikling.

Rådet tager regelmæssigt denne bekymring op i forbindelse med dialogen mellem EU og Rusland, som jeg netop nævnte i en anden sag. Der er også oprettet forskellige platforme for at drøfte sagerne med den russiske side, både på det politiske niveau på topmøder og ministermøder og ved de to årlige menneskerettighedskonsultationer, som blev indført officielt i marts 2005 under det luxembourgske formandskab.

Ved disse konsultationer giver EU regelmæssigt udtryk for sin særlige bekymring over situationen i Den Tjetjenske Republik. Menneskerettighedskonsultationerne er i dag et fast element i relationerne mellem EU og Rusland. Den seneste konsultationsrunde fandt sted den 3. maj. Her var situationen i Tjetjenien på dagsordenen.

I denne forbindelse vil jeg også nævne, at Tacis-handlingsprogrammet for social og økonomisk genopbygning i Nordkaukasus, som EU finansierer med 20 millioner euro, nu er gået i gang, og at der inden for denne ramme er mulighed for at fremme en positiv udvikling.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. statsminister! Forbundskansleren beviste i weekenden, at fasthed og principfasthed kan kombineres med diplomatisk snilde. Det gør De også her.

Mit spørgsmål er helt konkret: Hvad kan man gøre for at forbedre adgangen til Tjetjenien? Er De aktiv på dette felt? For det andet blev der afholdt valg i Tjetjenien under OSCE's overvågning. Europarådet har gjort meget. Det er kommet til kort. Kunne EU ikke inden for Europarådet og OSCE presse på for nye initiativer til at gøre noget direkte i Tjetjenien?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. Posselt! Jeg tror ikke, jeg behøver oplyse Dem om, hvordan sikkerhedssituationen i Tjetjenien er, og at det virkelig besværliggør adgangen. Europarådets repræsentant for menneskerettighedsspørgsmål kunne imidlertid også konstatere under et besøg for nylig, at der er opnået visse fremskridt med hensyn til den økonomiske udvikling i Tjetjenien. Generelt skal dette imidlertid, som De beskriver, præciseres i en klar udtalelse og henvendelse til Rusland. De programmer, som er sat i gang, bør man forsøge at gennemføre effektivt, så de virkelig når ud til dem, som de skal gavne.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 8 af Philip Bushill-Matthews (H-0291/07)

Om: Told på elektriske pærer

Vil formandskabet aktivt søge at opnå enighed om at sænke, eller helst afskaffe, importtolden på lavenergipærer fra Kina, når denne tages op til fornyet overvejelse til oktober? Hvad er Rådets vurdering af cost-benefit-implikationerne for EU-forbrugerne af en eventuel afskaffelse af denne told? Hvilke medlemsstater er i øjeblikket imod en afskaffelse af denne told?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. medlem! Rådet henviser først til sit svar af 5. marts 2007 på forespørgsel til skriftlig besvarelse om dette spørgsmål, hvor Rådet belyste, hvorfor der i 2001 overhovedet blev lagt antidumpingtold på import af integrerede elektroniske kompaktlysstoflamper med oprindelse i Folkerepublikken Kina. I dette svar forklarede Rådet desuden, at Kommissionen den 17. juli 2006 indledte en undersøgelse på grund af den forestående ophævelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i antidumpingforordningen, og at denne undersøgelse ville være afsluttet efter højst 15 måneder, altså i oktober 2007.

Når Kommissionen har draget sine konklusioner, vil den sende et forslag til Rådet. Rådet har så en måned til at afgøre, om det vil tilslutte sig dette forslag. Rådet har endnu ikke fået et sådant forslag, og det kender heller ikke medlemsstaternes endelige holdning.

Jeg kan imidlertid forsikre Dem, at der vil blive taget højde for alle involverede interesser i denne beslutning. De vil forstå, at Kommissionen og Rådet ved udstedelse af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger altid vejer fakta og de forskellige interesser - f.eks. producenternes, brugernes, importørernes og forbrugernes - op mod hinanden og forsøger at finde en afbalanceret løsning, så der kan sikres et passende beskyttelsesniveau for den pågældende branche i Fællesskabet. Det betyder, at der kun træffes foranstaltninger i det omfang, de gør det muligt at beskytte den pågældende branche i Fællesskabet mod unfair metoder fra tredjelande, og kun så længe, som disse foranstaltninger også er i Fællesskabets interesse.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Det var sandelig et aldeles diplomatisk udformet svar fra Rådets formand, men måske kan jeg prøve igen i en lidt anden sammenhæng. Jeg ser i avisen i dag, at et bestemt selskab, der fremstiller fødevarer, nu beder om beskyttelse mod import af søde majs fra Thailand. Er Rådet - ikke Kommissionen - bekymret over den voksende bølge af protektionisme, som kommer fra vores kolleger blandt medlemsstaterne, og vil Rådet under Deres formandskab gå forrest i kampen mod denne tendens?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg kan forsikre Dem, at mit svar til Dem ikke var diplomatisk, men hviler på forskellige afvejninger, som formandskabet jo ikke foretager alene, men sammen med medlemsstaterne, da der foreligger forskellige interesser - nu 27 medlemsstaters interesser.

Jeg fremhævede også, at der er forskellige brugere eller forbrugere samt importører, producenter og konkurrenter. Jeg mener, at det principielt er rigtigt, at vi nu har nævnt denne måldato, nemlig oktober 2007, til at undersøge, om den beskyttelse, der blev fastlagt i sin tid, stadig er tidssvarende, eller om EU skal reagere.

Den sag, De netop nævnte, har jeg ikke kendskab til. Men jeg mener også, det er Kommissionens praksis at afveje de forskellige områder for så evt. at ophæve beskyttelsesmekanismen. Det spørgsmål, der opstår for mig og formandskabet, også på grundlag af diskussioner, er følgende: Hvis vi ikke lader alle disse ting indgå i vores afvejningsproces, ville der nok opstå ærgrelse over EU i nogle medlemsstater, fordi det ikke forsøger at præsentere de forskellige interesser i et afbalanceret forhold.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 9 af Marie Anne Isler Béguin (H-0294/07)

Om: Aftale om lempelse af visumordningen for borgere fra Den Russiske Føderation

Den Europæiske Union foretog for nylig lempelser af visumordningen for borgere fra Den Russiske Føderation på baggrund af den aftale, der blev indgået på topmødet i Skt. Petersborg i 2003.

Det betyder, at borgerne i Abkhasien og Sydossetien - to regioner, der har løsrevet sig fra Georgien, og som ikke anerkendes af det internationale samfund - vil kunne nyde godt af den nye visumordning, idet de alle har russisk pas.

Da der ikke er indgået nogen lignende aftale med Georgien, er det mere fordelagtigt for borgerne i disse to løsrevne regioner at have russisk statsborgerskab, hvilket adskiller dem yderligere fra de øvrige dele af Georgien.

Hvad har EU, der deltager i den fredelige løsning af konflikterne i Abkasien og Sydossetien, og som gør en indsats for at forene disse to regioner med Georgien, til hensigt at gøre for at afhjælpe situationen? Er der planer om i nærmeste fremtid at indlede forhandlinger om en lignende aftale med Georgien for at give befolkningen i det sydlige Kaukasus samme rettigheder?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om lettelse af visumordningen skal træde i kraft den 1. juni 2007. Det drøftede vi også for få uger siden i Europa-Parlamentet. Formålet med denne aftale er at lette udstedelsen af visa til et planlagt ophold af højst 90 dages varighed for statsborgere i Den Russiske Føderation, som rejser til EU-medlemsstater, respektive for EU-borgere, som rejser til Den Russiske Føderation.

I henhold til denne aftale er en statsborger i Den Russiske Føderation en person, som har statsborgerskab i Den Russiske Føderation eller har erhvervet dette i henhold til interne russiske forskrifter. Det betyder, at denne aftale i henhold til den gældende lovgivning finder anvendelse på alle russiske borgere, uanset hvilket land de bor i.

Der er ikke taget initiativ til at give Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger om en lignende aftale med Georgien. I handlingsplanen EU-Georgien og i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik er det allerede planlagt at indlede en dialog om persontrafik, særligt om spørgsmål vedrørende tilbagetagelse og visumproblematikken.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. minister! De har givet mig nøjagtig det samme svar, som fru Ferrero-Waldner har givet mig tre gange, men De svarer rent faktisk ikke på spørgsmålet.

Spørgsmålet drejer sig om lempelse af visumordningen for personer, der opholder sig på georgisk område i Abkhasien eller Sydossetien, og som Rusland gavmildt har tilbudt statsborgerskab ved at give dem russisk pas, selv om disse mennesker er georgiere, idet indbyggerne i Georgien er underkastet et system med to standarder.

Mit spørgsmål er følgende: Overvejede De, da visumordningen blev lempet for russiske statsborgere, at personer, som Rusland havde givet statsborgerskab og russiske pas, og som, da de bor på georgisk område, er georgiere fra Abkhasien eller Sydossetien, ville nyde godt af lempelsen af visumordningen, mens georgierne selv ikke ville være omfattet af den?

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (DE) Hr. minister! Hvad er Rådets holdning med hensyn til lignende visumlettelser for stater som Ukraine, Moldavien og Hviderusland? Det er efter min mening meget vigtigt, at vi ikke glemmer disse stater.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru Isler Béguin! At Kommissionen og Rådet giver samme svar tre gange er ikke ensbetydende med, at Kommissionen og Rådet har givet et urigtigt eller ufuldstændigt svar. Sådan er den retlige situation simpelthen. Jeg hørte i Deres spørgsmål også snarere det politiske spørgsmål, hvordan man med de fastfrosne konflikter, der findes i disse regioner, kan skabe lettelser for borgerne som f.eks. i Georgien eller - som medlemmet netop sagde - i andre lande. Det er spørgsmål, som vi forhandler om i de særskilte relationer, f.eks. også med Georgien inden for rammerne af naboskabspolitikken. Jeg er helt klar over, at vi når det gælder den særlige relation mellem EU og Ukraine eller Hviderusland i det konkrete tilfælde altid må forsøge at tilvejebringe sådanne aftaler i overensstemmelse med EU's bestemmelser og Schengen-reglerne.

  Formanden. - Tak, hr. formand for Rådet, og tak til alle for hjælpen med at nå flere spørgsmål, end jeg forventede.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.05 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand