Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2121(REG)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0198/2007

Indgivne tekster :

A6-0198/2007

Forhandlinger :

PV 23/05/2007 - 13
CRE 23/05/2007 - 13

Afstemninger :

PV 24/05/2007 - 7.3
CRE 24/05/2007 - 7.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0209

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 23. maj 2007 - Strasbourg EUT-udgave

13. Prøvelse af Beniamino Donnicis mandat (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Giuseppe Gargani for Retsudvalget om prøvelse af Beniamino Donnicis mandat (A6-0198/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Giuseppe Gargani (PPE-DE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil her gøre rede for det arbejde, der fandt sted i udvalget, hvor vi drøftede hr. Donnicis mandat indgående, og hvor resultatet blev, at et stort flertal bakkede op omkring betænkningen.

Jeg vil gerne forsvare det udvalg, som jeg har den ære at være formand for, og svare dem, der kommer med tarvelige insinuationer - som naturligvis heller ikke gør Parlamentet ære, eftersom mange af udvalgsmedlemmerne er jurister - om, at udvalget ikke var upartisk eller objektivt. Vi har folk og jurister som hr. Lehne, hr. Medina Ortega, fru Wallis og fru Frassoni - for blot at nævne koordinatorerne - og vi har mange andre kompetente personer i hele udvalget. Vores drøftelser fandt altid sted på højt plan og på en meget grundig og oprigtig måde. Vi uddybede navnlig Parlamentets rolle. Parlamentet er en gigant på mange områder, også når det gælder Parlamentets rolle i Europa, men det er undertiden en dværg, når man forsøger at tvinge det ind i en bureaukratisk krog.

Den sag, som vi drøfter, hører med til dette overordnede spørgsmål. Forholdene er velkendte, nemlig at hr. Occhettos tilbagetrækning er i strid med 1976-akten, og derfor kan hr. Donnicis mandat ikke accepteres.

Bestemmelserne for valget til Europa-Parlamentet henhører under Fællesskabets kompetence, og derfor har den henvisning til de nationale bestemmelser, der er medtaget i 1976-akten, kun supplerende karakter. De nationale bestemmelser skal dog være i overensstemmelse med fællesskabsrettens grundlæggende principper, med dens primære retsregler og med ånden i 1976-akten. Derfor er de ansvarlige nationale lovgivnings-, forvaltnings- og retsmyndigheder tvunget til at tage højde for Fællesskabets retsbestemmelser på valgområdet.

Overensstemmelsen af hr. Occhettos tilbagetrækning skal først og fremmest vurderes på baggrund af artikel 4 i akten af 1976, hvor der står, at parlamentsmedlemmerne ikke er bundet af pålæg og ikke kan modtage bundet mandat, og at parlamentsmedlemmernes frihed og uafhængighed er den grundsøjle, som borgernes frihed hviler på.

Det er, hvad der står i 1976-akten, men statutten for Europa-Parlamentets medlemmer - som jeg vil nævne nu, selv om den først træder i kraft i næste valgperiode - er på nuværende tidspunkt en primær retsakt i fællesskabslovgivningen, som Europa-Parlamentet har vedtaget med Rådets samtykke og offentliggjort i EUT. Det står hævet over enhver tvivl, at hr. Occhettos tilbagetrækning af sit kandidatur er resultatet af en beslutning, der hænger sammen med - og gøres ugyldig af - en aftale, der inden meddelelsen af, hvem der blev valgt ved valget til Europa-Parlamentet i 2004, blev indgået med det andet medlem af listen "Società civile Di Pietro-Occhetto", og at denne tilbagetrækning af mandatet må anses for at være i strid med ånd og bogstav i 1976-akten, navnlig med artikel 6. Mandatet kunne under alle omstændigheder ikke trækkes gyldigt tilbage på den måde, som det skete. Som begrundelse for den modstridende dom - og det vil jeg gerne understrege her i salen som italiener - anførte statsrådet ikke de nævnte principper i fællesskabsretten og tog heller ikke på nogen måde højde for dem. Dette er ikke blot i strid med ånd og bogstav i akten, men også med artikel 4 og 6 i teksten.

I henhold til De Europæiske Fællesskabers Domstols konsoliderede retspraksis hindrer en medlemsstats myndigheds krænkelse af fællesskabsretten - også, når den begås af en domstol i sidste instans - via en dom, der har fået retskraft, ikke Domstolen i at konstatere, at medlemsstatens øverste dommer har begået en sådan krænkelse af fællesskabsretten. Den fritager dog ikke medlemsstaten - i dette tilfælde Italien, som denne dommer hører under - fra sit formuemæssige ansvar, sådan som det er fastlagt. Alt dette viser efter min mening klart, hvilken situation vi befinder os i.

Jeg vil kort komme ind på to ting, der vedrører italiensk ret. Tilbagetrækningen kan gyldigt dreje sig om nuværende rettigheder, og i så fald er hr. Occhettos tilbagetrækning i forhold til hr. Chiesa fuldstændigt operativ, når det gælder gennemførelse og gyldighed. Tilbagetrækningen er også gyldig for kommende rettigheder, men denne tilbagetrækning kan naturligvis tilbagekaldes, inden begivenheden finder sted, og inden at den, der trækker sig tilbage, reelt er i stand til at gøre dette.

Hr. Occhettos tilbagetrækning efter bekendtgørelsen af valgresultaterne ændrede ikke kandidaternes rækkefølge på "Di Pietro-Occhetto"-listen. Det endelige argument er netop, at det som følge af et grundlæggende retsprincip er nødvendigt at anerkende, at tilbagetrækningen kun kan være gyldig i det øjeblik, hvor de nødvendige betingelser er stede for, at retten bliver opfyldt.

Netop derfor afgav vi i den beslutning af 3. juli 2006, som man påberåber sig for at vise, at vi har taget fejl - netop på grund af denne beslutning fra Retsudvalget - positiv udtalelse om valget af hr. Occhetti, for på daværende tidspunkt var bekendtgørelsen i overensstemmelse med akten, og vi anså hans tilbagetrækning for at være ugyldig og i strid med forskrifterne. Derfor var hr. Donnicis undtagelser irrelevante. Og netop derfor er der ikke tale om nogen selvmodsigelse.

Det var en beslutning, som vi traf sidste år, og vi kan bekræfte denne beslutning i dag, eftersom den er konsekvent og er blevet truffet af et Retsudvalg, som selvfølgelig ikke er partisk på nogen måde, men som er interesseret i at fremme og sikre Parlamentets selvstændighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Efter min mening er dette et vigtigt øjeblik i Europa-Parlamentets historie. Hr. ordfører, formanden for Retsudvalget, hr. Gargani, har fremført nogle juridiske begrundelser, som vi støtter. Min gruppe har stillet en række ændringsforslag, der endda går ud på at styrke denne slags juridiske begrundelser.

Men det er på sin plads at se på sagen i et lidt videre perspektiv. Europa-Parlamentet - Retsudvalget - har altid anerkendt de nationale myndigheders beslutninger med hensyn til optagelsen af et parlamentsmedlem, og det har også anerkendt de forvaltningsretlige valgprocedurer.

Det er imidlertid ikke acceptabelt, at der næsten tre år efter det sidste valg, et år efter accepten af hr. Occhetto som medlem af Parlamentet, pludselig kommer en italiensk retsmyndighed og fortæller os, at udnævnelsen ikke var gyldig.

Hr. Gargani har forklaret årsagerne ud fra et juridisk synspunkt, men der er et afgørende politisk element, nemlig at Parlamentet er sammensat af medlemmer, der er udpeget i henhold til den nationale ret ved hjælp af de afsigelser, de nationale myndigheder kommer med: administrative, valgmæssige eller retslige.

Men når vi først er i Europa-Parlamentet, udgør Parlamentet en egen enhed med egen retsevne, som har ret til at forsvare sig selv. Occhetto-sagen vil skabe en vigtig parlamentarisk præcedens. For fra nu af vil de nationale administrative eller retlige myndigheder vide, at Parlamentet på et givent tidspunkt har beføjelse til at mene, at den nationale beslutning ikke er i overensstemmelsen med lovgivningen, og at den har været arbitrær.

Parlamentet har ret og pligt til at beskytte sine medlemmer. Hvis vi ikke gør det, udsætter vi Dem, hr. formand, eller et hvilket som helst andet medlem af Europa-Parlamentet for, at en national myndigheds eller en national domstols arbitrære beslutning berøver os vores status som parlamentsmedlem. Og det er en væsentlig del af parlamentsarbejdet, at Parlamentets medlemmer kan føle sig sikre med hensyn til deres arbejde.

Jeg synes, at hr. Gargani har gjort en fremragende indsats som formand - vi har drøftet mange spørgsmål igennem mange år - og i dette tilfælde drejer det sig om en aftale, der omfatter alle partierne, og som ikke kun forsvarer en partisk interesse, men derimod lever op til behovet for at forsvare Europa-Parlamentets status som sådan.

Europa-Parlamentet, som repræsenterer Europas befolkninger, konstituerer sig selv som en egen enhed. Det er ikke som Rådet, der afhænger af den omskiftelige nationale politik. Som parlamentsmedlemmer har vi et mandat, et fast mandat, som ikke kan afbrydes af en arbitrær, national beslutning.

Jeg mener derfor, at beslutningen vedrørende hr. Occhetto vil gå over i Parlamentets historie som en historisk beslutning, og at den vil slå Parlamentets retsevne og parlamentsmedlemmernes rettigheder fast en gang for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Cocilovo, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis der er noget, jeg er enig i, er det, at der er en risiko for, at Parlamentets beslutning markerer en virkeligt historisk etape, eftersom man med denne beslutning drager spørgsmål, problemer, principper og regler i tvivl, der går meget længere end til denne episode. Parlamentet har aldrig sat spørgsmålstegn ved princippet og reglerne i traktatens bestemmelser, når det gælder den nationale kompetence til at løse spørgsmål om valgproceduren og således bekendtgøre de valgte kandidater, hvorefter Parlamentet foretager en såkaldt "valgs prøvelse", dvs. en prøvelse af mandaterne.

For at bekræfte det, jeg siger nu, vil jeg ordret citere - eller rettere kommentere - indholdet i den beslutning, som Parlamentet vedtog den 14. december 2004 for at bekræfte mandatet for alle os, der blev valgt til Europa-Parlamentet i den mødeperiode. Mandatet blev bekræftet - og jeg citerer ordret - "… med forbehold af eventuelle beslutninger truffet af de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor valgresultaterne måtte være blevet anfægtet." På dette plenarmøde bekræftede vi en regel, som alle kender!

Jeg vil tilføje, at Retsudvalget til støtte for sin beslutning henviser til en række artikler, både i den europæiske valgakt og i forretningsordenen, og at udvalget forsat minder om Parlamentets kompetence til at gribe ind, såfremt et medlem nedlægger sit mandat. Men det er slet ikke det, det drejer sig om her! Det spørgsmål, som den italienske dommer afsagde dom om, vedrører tvisten - eller løsningen af tvisten - om valget, efter at hr. Di Pietro nedlagde sit mandat som medlem af Europa-Parlamentet og skulle erstattes med hr. Occhetto eller hr. Donnici. Tvisten blev løst med en foreløbig og ikke endelig afgørelse, der førte til, at hr. Occhetto blev erklæret for valgt. Efterfølgende kom statsrådets afgørelse - og det var valgafdelingen, men det gør ikke noget, hr. Gargani - om tvisten, nemlig statsrådets endelige afgørelse, hvormed hr. Donnici blev erklæret for valgt. Vi taler ikke om hr. Occhettos nedlæggelse af sit mandat eller om nedlæggelsens forenelighed med ånd og bogstav eller med mandatet. Vi taler udelukkende om de nationale myndigheders ret og kompetence til at proklamere et parlamentsmedlem, hvis valg herefter bekræftes.

Konsekvenserne af vores stemme ville være en meget alvorlig institutionskonflikt, en overtrædelse af traktatens bestemmelser og evt. et tomt sæde, eftersom det under alle omstændigheder ville være de nationale myndigheder, der herefter skulle proklamere, hvem der er valgt i stedet for den, hvis mandat ikke er blevet bekræftet.

Til sidst vil jeg gerne rose udvalgets medlemmer. Hr. Gargani, der er ingen, som tvivler på medlemmernes kompetence. Jeg vil tværtimod give udtryk for min store beundring af dem. Man skal nemlig ikke dømme en jurists reelle kompetence på hans forsvar for de vundne sager, men på hans forsvar for de tabte sager. Den måde, som De har opnået dette resultat på, fortjener min største ros og beundring.

 
  
MPphoto
 
 

  Salvatore Tatarella, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med al respekt for de mange kompetente jurister, der tilsyneladende er med i Retsudvalget, mener jeg ganske enkelt, at hvis Europa-Parlamentet i morgen vedtager Gargani-betænkningen, vil det være en meget alvorlig handling uden fortilfælde, et uhørt overgreb mod et parlamentsmedlem, der uretmæssigt ville blive frataget sit parlamentsmandat, og en hidtil uset og usædvanlig krænkelse af traktaterne, hvor der tydeligt står, at medlemsstaternes love, procedurer og myndigheder har forrang i valgspørgsmål. Det vil være en alvorlig konflikt med en medlemsstat, som fratages et parlamentsmedlem, der anerkendes som et sådant af det pågældende lands love og retsmyndighed.

Retsudvalget har givet sig selv nogle beføjelser, som det ikke har. Jeg holder ikke med nogen af to kandidater. Politisk set er jeg ligeglad, eftersom de begge tilhører centrumvenstrefløjen. Jeg forstår godt hr. Occhettos personlige problem, og rent menneskeligt er han mig faktisk sympatisk, men her er det retten, Europa-Parlamentets korrekte sammensætning og den vigtigste EU-institutions troværdighed, det gælder. Derfor er det retsbestemmelserne - og kun retsbestemmelserne - der skal følges, og derfor skal politik og smålige partiinteresser holdes udenfor. Hvordan kan borgerne genvinde tilliden til Europa-Parlamentet, hvis det fordrejer sin sammensætning ved at udelukke et medlem, der har enhver ret til at være med i Parlamentet?

Sagens kerne er, at retsmyndigheden med sin endelige afgørelse udpegede hr. Donnici til parlamentsmedlem. Den italienske stat meddelte valget til Europa-Parlamentet. Det blev pålagt udvalget at foretage valgs prøvelse for hr. Donnicis vedkommende. Udvalget skulle efterprøve hans forudsætninger for at blive valgt samt eventuelle uforeneligheder. Det er rigtigt, at udvalget kunne undersøge klager fra tredjeparter, og derfor behandlede det med rette de indsigelser, som hr. Occhetto havde fremsat. Det, som udvalget ikke kunne gøre, var at erklære en afgørelse, der er truffet af en medlemsstats valgkontor, for ugyldig. Dette er en domstolsaktivitet, der udelukkende tilkommer medlemsstatens retsmyndighed, som beskæftigede sig med dette og afsagde en uomstødelig og endelig dom.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicola Zingaretti (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke udvalgsformanden, hr. Gargani, eftersom det var et meget komplekst og vanskeligt spørgsmål. Det arbejde, der blev udført i den forbindelse, fandt sted på en meget fornuftig og ansvarsfuld måde, idet man fulgte ét kriterium, nemlig at det først og fremmest gælder om at forsvare Parlamentets rettigheder og særrettigheder.

Hovedpunktet i de beslutninger, der er truffet, er rigtigt, og man undgår ikke mindst at skabe præcedens, dvs. at anerkende handlinger eller initiativer, der er bindende for valget af kandidater eller af dem, der skal være medlemmer af Europa-Parlamentet.

Det er rigtigt, at det er en nyhed, og at der måske også skabes præcedens, men det er en præcedens og en nyhed, som er korrekt, og som sikrer Europa-Parlamentets særrrettigheder. De handlinger, vi foretager, er forbundet med en funktion og en særrettighed, som vi har, og som giver os ret til at udtale os om, godkende, vurdere eller afvise de kvalifikationer og de handlinger, der forelægges os. Der er således ikke tale om, at vi overskrider vores beføjelser, men udelukkende om den ret til at give udtryk for en holdning, som Parlamentet giver os.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Det er nødvendigt først at beskytte vores kollegers rettigheder og dernæst beskytte Europa-Parlamentets rettigheder.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Casini (PPE-DE), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer imod forslaget til beslutning af følgende årsager, som er jeg er sikker på, at domstolen vil godtage. Forslaget er forkert, fordi:

1) generelt er det de nationale organer, der udpeger de valgte kandidater, sådan som der står i artikel 7 og 11 i akten af 20. september 1976;

2) vedrørende punkt C: hr. Occhetto trak på ingen måde sit kandidatur tilbage, men gav afkald på det centrale italienske valgkontors udpegelse og på at blive placeret på listen over vedtagne kandidater. Den tilbagetrækning, man taler om i forretningsordenens artikel 3, stk. 5, er et allerede udpeget parlamentsmedlems tilbagetrækning, og det vedrører således ikke de handlinger, der går forud for udpegelsen;

3) vedrørende punkt D: forbuddet mod et bundet mandat gælder for udøvelsen af et allerede modtaget mandat og ikke for den adfærd, der går forud for udpegelsen;

4) vedrørende punkt E, F og G: det er forkert at henvise til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, som endnu ikke er trådt i kraft, og det gælder også henvisningen til medlemmer efter udpegelsen;

5) vedrørende punkt J, I, K og L: med sin endelige afgørelse annullerede statsrådet ikke kun forvaltningsdomstolens tidligere beslutning, men ændrede den også;

6) vedrørende punkt 2: Parlamentet kan ikke træde i stedet for det italienske valgkontor, når det gælder udnævnelsen af et parlamentsmedlem.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik