Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 23. maj 2007 - Strasbourg

16. Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Niels Busk for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (KOM(2006)0822 - C6-0045/2007 - 2006/0269(CNS)) (A6-0171/2007).

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil starte med at takke Parlamentet, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt ordføreren, hr. Busk, for den hurtige og konstruktive måde, forslaget er blevet håndteret på.

For det andet, på fru Fischer-Boels vegne er jeg taknemmelig over Deres politiske støtte til forslaget. Jeg sætter også stor pris på den positive vinkel i Landbrugsudvalgets betænkning. Det er et meget konkret emne, vi diskuterer: Parlamentets holdning til den samlede fælles markedsordning, eller FMO.

Forenkling inden for landbrug er et af Kommissionens flagskibe. Teksten er anderledes end de fleste andre af Kommissionens forslag inden for den fælles landbrugspolitik. Hvorfor? Med den samlede FMO ønsker vi at tage et vigtigt skridt i retning af at forenkle og forbedre de lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik. Jeg ved, at det er blevet populært at tale om forenkling og bedre regulering. Dette forslag viser meget klart, hvad disse udtryk kan betyde i praksis. Den samlede FMO vil smelte alle 21 FMO'er sammen til en enkelt tekst. Den vil erstatte mere end 40 af Rådets forordninger og næsten 620 artikler, og den vil reducere antallet af artikler og sider i EUT med mere end to tredjedele.

Bortset fra disse rent kvantitative parametre vil den samlede FMO gøre vores markedslovgivning mere homogen og ensartet, med andre ord mere tilgængelig og lettere at læse og dermed nemmere at forstå og anvende. Ifølge formandskabets plan skal forslaget diskuteres på mødet i Specialkomitéen for Landbrug den 29. maj og 4. juni og formentlig i Rådet den 11. juni. Lad mig også på dette tidspunkt takke Parlamentet for at hjælpe med at muliggøre denne tidlige beslutning.

Indimellem får Kommissionen at vide, at den samlede FMO ikke er nok til at gøre landmændenes liv lettere. Jeg er helt enig. Der skal mere til end én lovtekst for at opnå reel forenkling. Det er grunden til, at den samlede FMO kun er ét element, omend et meget vigtigt et, ud af adskillige komponenter i forenklingsstrategien for landbruget. Nogle af de andre komponenter er, som De husker, Kommissionens rapport om krydsoverensstemmelse, som vil få reel indvirkning på landmænds liv, når dens forslag er gennemført, handlingsplanen for forenkling, som i øjeblikket indeholder 37 praktiske tiltag, som landbruget er i fuld gang med at gennemføre, samt hygiejnekontrol, der også vil blive målrettet mod forenkling af den fælles landbrugspolitik.

Men tilbage til FMO'en. Som jeg allerede har sagt, sætter jeg på Kommissionens vegne pris på betænkningens positive tone, og jeg vil derfor kunne acceptere et antal ændringsforslag, der er fremsat i Landbrugsudvalgets betænkning. Men det vil ikke komme som nogen overraskelse, at jeg har alvorlige vanskeligheder med nogle af ændringsforslagene, fordi de efter min mening ville reducere forslagets effekt unødigt. Jeg vil gerne nævne to punkter af særlig vigtighed.

Først anmodningen om at holde to områder helt ude af den samlede FMO, indtil de er blevet reformeret: frugt og grøntsager og vin. Jeg deler ikke denne holdning, men jeg kunne acceptere, at de væsentlige dele først indarbejdes, når reformprocesserne er overstået.

Det andet punkt drejer sig om forvaltningskomitéens struktur. Landbrugsudvalgets betænkning anbefaler fire undersektioner. Det ville efter vores mening stride mod den samlede FMO og gøre den nye komité unødvendigt ufleksibel. Men jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen er fast besluttet på organisere møderne i den samlede komité på en sådan måde, at den nødvendige ekspertise bliver inkluderet, og at der bliver taget højde for de berørte sektorers specificiteter.

Tak for Deres opmærksomhed på dette sene tidspunkt. Jeg ser frem til diskussionen.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Niels Busk (ALDE), ordfører. - Fru formand! Fru kommissionsmedlem! Indledningsvist vil jeg gerne takke det tyske formandskab og Kommissionen for et særdeles godt samarbejde under udarbejdelsen af denne betænkning. Samarbejdet har bygget på åbenhed og tillid, og det har uden tvivl medvirket til, at denne betænkning er vedtaget med et meget stort flertal i Landbrugsudvalget. Jeg vil naturligvis også takke mine kolleger i Landbrugsudvalget for nogle interessante debatter og for deres store bidrag til denne betænkning. Det har i det hele taget været en fornøjelse at samarbejde om denne sag.

Kommissionen har fremsat et meget ambitiøst forslag, og jeg hilser forslaget velkommen! Det er godt at forenkle, det er godt at skabe åbenhed, det er godt at skabe gennemsigtighed, og det mener jeg i allerhøjeste grad, at dette forslag resulterer i. Når det er sagt, skal det tilføjes, at denne forenkling først og fremmest er synlig i selve lovgivningsteksten, der samlet reduceres fra 600 til 200 sider. Det viser, at der er sket meget! Denne lovgivningspakke udgør landbrugserhvervets rammevilkår, og det overordnede mål bør være at skabe klarhed om rammevilkårene på en sådan måde, at det også opleves som en forenkling af dem, som er målet for denne betænkning, nemlig operatørerne. Der er ikke tale om nogen egentlig politikændring, og der er ikke tale om en forenkling, som slutbrugeren - landmanden - kommer til at mærke noget til.

Mange har undervejs beklaget sig over, at dette var alt andet end en forenkling. Operatørerne har hidtil arbejdet med én eller måske ganske få markedsordninger, som nu skal indarbejdes i denne ene, der til gengæld omfatter alle de gamle ordninger. Det vil måske af nogen ikke umiddelbart opleves som en forenkling. Men for dem, der anvender flere af de sektorspecifikke markedsordninger, eller dem, der hurtigt vil skabe sig et overblik over de forskellige markedsordninger, er dette konsoliderede regelsæt absolut en forenkling.

Kommissionen foreslår, at en række bestemmelser af teknisk karakter overdrages fra Rådet til Kommissionen. Det drejer sig om bestemmelser, som Rådet hidtil har kunnet vedtage uden først at høre Europa-Parlamentet, de såkaldte andengenerationsaftaler. For så vidt der udelukkende er tale om bestemmelser af rent teknisk karakter, da finder jeg, at det er meget hensigtsmæssigt at overdrage disse som en reguleringskompetence til Kommissionen, der således kan træffe nogle meget hurtige og effektive beslutninger. Men jeg vil gerne understrege, at enhver beslutning af politisk karakter fortsat skal vedtages efter proceduren i traktatens artikel 37, dvs. efter høring af Europa-Parlamentet.

Som en naturlig forlængelse af forenklingen foreslår Kommissionen, at der fremover kun opereres med én forvaltningskomité. Det er jeg meget skeptisk over for, da jeg ikke kan forestille mig, at kun én forvaltningskomité kan tilvejebringe den nødvendige ekspertise. Det er så stor forskel på de mange markedsmekanismer, vi har, f.eks. når vi ser på animalsk produktion og på vegetabilsk produktion, og det gør sig gældende inden for alle de forskellige sektorer. Derfor har Landbrugsudvalget foreslået, at der nedsættes fire forvaltningskomitéer. Det er et område, som jeg ønsker, at Kommissionen skal holde meget øje med, og som den også skal redegøre for. Landbrugsudvalget ønsker, at der skal udarbejdes en evaluering af, hvordan det er gået, når vi er to år længere fremme. Så må vi igen se nærmere på antallet af forvaltningskomitéer. Vi må se på organiseringen, vi må se på ekspertbistanden, og vi må i det hele taget se på, hvordan dette meget vigtige område, som markedsområdet jo er, fungerer.

Til slut vil jeg sige held og lykke til Kommissionen. Jeg er overbevist om, at Kommissionen og Landbrugsudvalget fortsat vil kunne samarbejde på dette område.

  Agnes Schierhuber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke vores ordfører Niels Busk for det virkelig konstruktive, kollegiale og efter min mening vældig gode arbejde, som han har ydet i samarbejde med de andre medlemmer af Landbrugsudvalget.

Vi har alle længe krævet en forenkling af den fælles landbrugspolitik og markedsordningerne. Det glæder mig meget, at det nu er den eneste virkelige fællesskabspolitik, nemlig landbrugspolitikken, der er parat til at gå denne vej. Det glæder mig meget, at disse 21 forordninger om den sektorspecifikke markedsorganisation samles i en enkelt forordning, og at den retlige ramme dermed bliver mere rationel.

Ordføreren har allerede sagt, hvilke fordele denne ene fælles markedsordning har. Efter min mening bør den fælles landbrugspolitik reguleres med de fire basisforordninger. Jeg er helt enig med ordføreren i, at det kun må handle om tekniske ændringer, som Kommissionen regulerer, men ikke om ændringer ved politiske beslutninger. Her vil og må vi som repræsentanter og medlemmer af Europa-Parlamentet insistere på at være med i afgørelserne og være med til at behandle emnerne.

Det er også vigtigt, at sektorerne vin samt frugt og grøntsager bliver undtaget, fordi reformprocessen her endnu ikke er afsluttet. Jeg går også ind for de særlige forvaltningsudvalg, fordi man netop i meget specifikke anliggender ikke må skære alt over en kam.

Jeg vil endnu en gang ønske ordføreren tillykke og på min gruppes vegne sige, at det er en meget vellykket betænkning.

  Luis Manuel Capoulas Santos, for PSE-Gruppen. - (PT) På det teoretiske plan tror jeg ikke, at nogen kan være uenig i de principper om forenkling, rationalisering og afbureaukratisering, som Kommissionen har bekendtgjort i sit forslag om at samle 21 forordninger i én. Vi støtter alt, hvad der kan fjerne eller begrænse de bureaukratiske labyrinter, som den fælles landbrugspolitik har medført gennem årene, og som i visse tilfælde er rent surrealistiske og driver landmændene til vanvid.

Når vi imidlertid skal prøve at forestille os, hvilke reelle fordele forslaget i praksis vil indebære for landmændene, står vi noget skuffede tilbage. Vi anerkender, at forslaget er udtryk for god kodificering ved at samle en række spredte bestemmelser i kun én tekst. Vi glæder os også over, at den nye fælles markedsordning skal omfatte forskellige produkter, som hidtil har været dækket af bestemmelser, der ikke udgjorde egentlige fælles markedsordninger, og at andre bestemmelser omfattes, som Rådet har vedtaget, men som ikke i øjeblikket indgår i de fælles markedsordninger.

Et mindre antal forvaltningskomitéer vil utvivlsomt også betyde nogle besparelser i Kommissionens budget, men der vil være alvorlig risiko for, at deres tekniske niveau falder. Det er alt sammen reelle fordele for Kommissionens tjenester, men jeg kan ikke øjne reelle fordele for landmændene, der mest lider under det indviklede bureaukrati.

Den Socialdemokratiske Gruppe lader dog tvivlen komme Kommissionen til gode og søger i stedet at bidrage med sine ændringsforslag, ligesom vi støtter andre, der kan forbedre forslaget. Det gælder således forslag om at genskabe magtbalancen mellem Kommissionen og Rådet, præcisere og styrke brancheorganisationernes rolle og sikring af en passende medlemsstatsrepræsentation i et mere begrænset antal forvaltningskomitéer for at sikre, at deres tekniske kvalitet forbliver på et accpetabelt niveau.

Vi støtter også Landbrugsudvalgets forslag om at holde fælles markedsordninger under revision uden for den nye forordning, fordi vi mener, at deres medtagelse nu vil kunne indvirke uheldigt på den igangværende proces, hvis resultat hverken kan eller bør forudskikkes.

Jeg håber, at Kommissionen vil tage imod disse positive bidrag, som jeg er vis på, at Parlamentet vil vedtage med stort flertal.

Endelig vil jeg gerne som Den Socialdemokratiske Gruppes skyggeordfører gerne takke ordføreren, Niels Busk, for hans indsats og alle de medlemmer, der har bidraget til den brede enighed, der er nået om de centrale spørgsmål.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Initiativet til forenkling af den fælles landbrugspolitik og til at få indført mere forståelige og gennemskuelige juridiske normer fortjener vores støtte, men på betingelse af, at den nye forordning ikke ender med at pålægge Fællesskabet endnu et sæt tekniske - angiveligt universelle - standarder.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt sådanne vidtrækkende forenklinger ikke er ensbetydende med en begrænsning af specialiseringen og tab af følsomhed over for specifikke landbrugsforhold.

Kommissionen forsikrer os om, at der blot er tale om tekniske ændringer, men i virkeligheden vil den også fjerne nogle af Rådets beføjelser. Kommissionen forsikrer os også om, at alle beslutninger af politisk natur tages i henhold til artikel 37 i EU-traktaten efter høring af Parlamentet. Men vi ved, at det ikke er tilfældet. Sukkermarkedsreformen er ét eksempel på overtrædelse af reglen.

Nu forsøger den at intervenere på markedet for svinekød under dække af tekniske ændringer, hvilket kombineret med afskaffelsen af majssubsidierne vil destabilisere disse områder af landbruget og endnu en gang ramme landmændene økonomisk.

  Witold Tomczak, for IND/DEM-Gruppen - (PL) Fru formand! Tillad mig at gentage de grundlæggende kendsgerninger om diskrimination af de nye medlemsstater inden for rammerne af den såkaldte "fælles" landbrugspolitik. Og læg mærke til, at tallene stammer fra EU's institutioner.

I 2004 tilhørte 22 % af det samlede landbrugsareal f.eks. de nye medlemsstater, men de modtog knap 4 % i subsidier. I 2007 udgjorde hektarstøtten til landbruget og til udvikling af landdistrikter 148 euro pr. hektar for de nye medlemsstater og 366 euro pr. hektar for de gamle medlemsstater. Der forventes en lignende skævhed i 2013, hvilket betyder, at vi står over for 10 års diskrimination af de nye medlemsstater, hvorved vi går glip af lejligheden til at opbygge et stærkt europæisk landbrug.

Skævhederne i tildeling af mælkekvoter varer ved. Holland, hvis landbrugsareal udgør en ottendedel af Polens, har en højere mælkekvote. Hvad angår sukkermarkedet, favoriserer reformen hovedsageligt de gamle medlemsstater, som er ansvarlige for overproduktionen til at begynde med.

Og endelig markedet for frugt og grøntsager, hvor der tildeles omkring 700 millioner euro til producentorganisationer. 90 % af disse subsidier går til tre medlemsstater, hvor de går til en lille kreds af de mest magtfulde producentorganisationer. Markedet for forarbejdede frugter og grøntsager nyder i øjeblikket godt af 775 millioner euro i subsidier, hvoraf mere end 86 % går til blot tre gamle medlemsstater og 2,5 % går til de nye medlemsstater. Alle nye medlemsstater modtager en tiendedel af gennemsnittet for én gammel medlemsstat.

Da den indiske præsident, Abdul Kalam, holdt tale her i Parlamentet den 25. april i år, sagde han bl.a., at det kræver "retskaffenhed i hjertet" at opnå en varig løsning. Hans budskab blev varmt modtaget med bifald fra Dem.

Den reform af markedet for landbrugsvarer, vi diskuterer i dag, har mange gode sider: Den vil forenkle lovgivningen, reducere udgifterne til administration og gøre livet lettere for landmænd. Men den har en grundlæggende fejl, og det er, at den ikke har "retskaffenhed i hjertet", for den retter ikke op på de uretfærdige subsidier til landmænd på de enkelte markeder. Den påvirker hovedsageligt de fattigere landmænd i de nye medlemsstater. De fattig får mindre og de rige mere. Det har intet at gøre med EU's fundamentale principper som solidaritet.

Den fælles landbrugspolitiks regler overtrædes skamløst på mange markeder. Gentagne forsøg på at indføre retfærdige subsidier for landmænd på bestemte markeder har vist sig ikke at være effektive. Statiske data, der afslører klar diskrimination, bliver ignoreret.

Kommissionens foreliggende forslag bevarer nogle af de organisationsmæssige fejl i enkeltmarkeder. Det er kunstigt, uretfærdigt og afskåret fra den faktiske situation. Under disse vilkår er en stemme for forenkling lig med en stemme for fortsat uretfærdighed og diskrimination.

Så jeg appellerer hovedsageligt til de medlemmer, der repræsenterer de nye medlemsstater: Lad være med at stemme for forenkling, for trods de tilsyneladende fordele diskriminerer den mod jeres landmænd. Samtidig appellerer jeg til repræsentanterne for gamle medlemsstater: Ved I, at økonomisk diskrimination af de nye stater er en trussel mod hele EU's fremtid og fastholder opdelingen af EU i rig og fattig ved at fornægte idéen om at bygge et stærkt Europa, der kan konkurrere på det globale marked?

Af denne grund stemmer jeg imod Kommissionens forslag og mod vedtagelsen af denne betænkning. Jeg er klar over, at der er brug for forenkling af lovgivningen, men det bør kun ske, når de enkelte markeder er blevet organiseret på en retfærdig måde.

Lad os alle have "retskaffenhed i hjertet"!

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Konsolidering af 21 forordninger om sektorspecifikke fælles markedsordninger til en enkelt forordning, der kombinerer alle sektorer for at opnå forenkling, er velset. Men det er den resulterende virkning de berørte steder, der betyder noget. Forenkling skal føre til synlige forbedringer i form af en lettelse af den bureaukratiske byrde for landbrugsfødevaresektoren i alle medlemsstaterne.

Hvis jeg har én væsentlig bekymring: Vi må ikke berøve den nye forvaltningskomité - eller komitéer, hvis det er det, det ender med - for den vigtige ekspertise, der fandtes i de afgående sektorforvaltningskomitéer. En super-FMO, som på overfladen opfylder ønsket om reduceret regulering, men som mindsker bidragene fra sektoreksperter, ville kun udgøre en kortsigtet gevinst. Bureaukraters triumf over eksperter fra sektorerne er ikke noget godt resultat. Sektorekspertisen har været værdifuld og skal bevares. Derfor mener jeg, at vi er nødt til at høre mere fra Kommissionen hvad angår tilsagn og tilkendegivelser om, hvordan sektorekspertisen rent faktisk vil blive bibeholdt, anvendt og respekteret.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! I dag behandler vi forenklingen af lovgivning om den fælles landbrugspolitik. Det drejer sig om indførelse af en samlet fælles markedsordning i stedet for de nuværende 21 sektorer. Vi vil kunne ophæve 41 forordninger fra Rådet indeholdende over 600 artikler og erstatte dem med en enkelt forordning.

Dette fortjener selvfølgelig en positiv reaktion, hvis det fører til en forbedring af EU-lovgivning, som bliver lettere forståelig for landmænd og skatteydere. Det forekommer imidlertid alt sammen lidt urealistisk. Lad mig give Dem et eksempel: Den betalende myndighed i Polen godkender nu ansøgninger om direkte betalinger for tredje gang. I år er de blevet forenklet så meget, at vi fik dem indsendt for sent, fordi landmændene havde problemer med at udfylde dem. Hele idéen med forenkling bliver af teknisk art, og derfor kan den ikke laves om i den seneste reform af den fælles landbrugspolitik. Det er ikke acceptabelt at fjerne interventionsgruppen for svinekødsmarkedet.

Jeg ville også være forsigtig med hensyn til overførsel af Kommissionens beføjelse til at udstede regler til Rådet, da det kan give medlemsstaterne mindre indflydelse i beslutningstagningen vedrørende den første søjle i den fælles landbrugspolitik. Et andet spørgsmål er, hvad det nytter at foretage alle disse ændringer, når vi alligevel er ved at gennemføre en reform af frugt- og grøntsagsmarkedet og vinmarkedet, og når vi ikke kender resultaterne af det såkaldte health-check i 2008, som generelt afgør den fælles landbrugspolitiks fremtid.

Efter min mening skal vi strømline og forenkle ordningen med direkte betalinger, særlig i EU-27 og udligne støttesatserne, og først derefter kan vi tale om lige konkurrencebetingelser. Hvad angår forenklingen af den generelle arealbetalingsordning, bør vi overveje at forenkle den for EU-15. Lad os håbe, at denne forenkling og gennemførelsen af et harmoniseret fælles marked (…)

(Formanden afbrød taleren)

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne gratulere ordføreren med en vældig god betænkning. Han er et meget erfarent medlem af Parlamentet, og jeg forventede intet mindre af ham.

Der er ingen tvivl om, at behovet for at effektivisere beslutningsprocessen og reducere bureaukratiet i forbindelse med den fælles landbrugspolitik har stor vigtighed. Mit synspunkt er, at hvis vi er nødt til at harmonisere - og der skal ske harmonisering - skal vi altid harmonisere op til den bedst mulige standard. Det er klart, at vi kan opnå bedre regulering. Jeg ønsker ikke flere og flere embedsmænd - det vil jeg gerne gøre helt klart - hverken i Bruxelles eller i medlemsstaterne, der skaber flere besværligheder for de landmænd, der forsøger at passe deres arbejde rundt omkring på gårdene, skaber og udvikler flere problemer, end vi gerne vil løse. Ja, vi har brug for bedre regulering, men vi har også brug for gennemskuelighed.

Jeg deler hr. Busks synspunkt om behovet for at beholde intervention for svinekød, fordi denne sektor - som vi har set det talrige gange - af og til begynder at overproducere, hvilket er meget svært at kontrollere. Jeg tror, at vi i kortere perioder har brug for støtte i den sektor. Jeg tror også, at det ville være at gå alt for vidt på kort sigt at reducere de rådgivende komitéer, for vi har brug for en høj grad af ekspertise inden for, hvad der kan være yderst ømtålelige sager.

Jeg ville give Kommissionen betinget støtte til at konsolidere de nuværende 21 forordninger. Jeg mener, at vi skal have mindre regulering, ikke mere. Jeg er tilfreds med denne begyndelse, og jeg har tillid til, at vi kan se frem til, at hygiejnekontrollen vil føre endnu mere deregulering med sig.

Lad os for altid udslette bureaukratiet i den fælles landbrugspolitik.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Fru formand! Først vil jeg lykønske Niels Busk med hans betænkning om et så vanskeligt område som at skabe en fælles og harmoniseret markedsordning for landbrugsprodukter.

Hvis man erstatter de 21 fælles markedsordninger med én enkelt horisontal forordning fra Rådet om en fælles markedsordning, vil det uden tvivl føre til en forenkling og forbedring af den retlige struktur i den første søjle i den fælles landbrugspolitik og til større gennemsigtighed i landbrugslovgivningen.

Vi må imidlertid ikke glemme, at oprettelsen af en harmoniseret fælles markedsordning er en teknisk forenklingsproces, i hvilken der ikke kan integreres elementer til ændring af politikker. Det nuværende arbejde med det nye direktiv må ikke betyde, at de vedtagne regler for den fælles landbrugspolitik godtages, og det bør ikke være et påskud for at ændre allerede trufne politiske beslutninger om landbrugspolitik. I den forbindelse er Kommissionens forslag om at fjerne interventionsgruppen på svinekødsmarkedet, som i det mindste i Polen er så vigtig, uberettiget.

Jeg tvivler også på Kommissionens forslag om at oprette et fælles udvalg til forvaltning af den fælles landbrugsmarkedsordning. Kan ét udvalg med et begrænset antal nationale eksperter fungere hensigtsmæssigt? Vil denne løsning ikke resultere i en begrænsning af medlemsstaternes indflydelse på administrationen af markedsinstrumenter? Hvordan agter Kommissionen at sikre, at nationale eksperter bliver fuldt ud repræsenteret i den udvalgsbaserede proces? Er ovennævnte ikke tegn på, at der er behov for i det mindste et par forvaltningsudvalg, herunder særskilte udvalg for kød-, mælke- og grøntsagsmarkedet?

Og det sidste spørgsmål: Hvad angår udvidelse af Kommissionens beføjelse, ønsker jeg at sige, at Rådets beføjelser kun kan overføres til Kommissionen i forbindelse med tekniske forhold, som ikke har indflydelse på, hvordan landbrugsmarkederne fungerer. Det betyder, at beføjelsen til at fastsætte kvalitetsstandarder og klassificeringsordningen for kroppe på oksekøds-, kalvekøds- og svinekødsmarkedet, beføjelsen til at fastsætte handelsstandarder på æg- og fjerkræmarkedet og markedet for levende planter skal høre under Rådets beføjelse og ikke Kommissionens beføjelse. Endvidere skal ethvert spørgsmål af politisk art fortsat drøftes med Rådet og Parlamentet.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Det var en meget interessant diskussion, som jeg gerne vil takke Dem for.

Lad mig for det første minde om, at dette forehavende jo handler om forenkling og ikke om endnu en reform af den fælles landbrugspolitik eller en omfordeling af støtte, som nogle har frygtet. Jeg tror, det også har afsløret, at der er en hel del ting, jeg kan acceptere, eller hvor jeg er sikker på, at der med tiden vil blive fundet acceptable løsninger, især med hensyn til klassificering af slagtekroppe, kvotaer for kartoffelstivelse samt en klausul, der giver yderligere sikkerhed for, at status quo opretholdes for producent- og brancheorganisationer.

Hvad angår frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren og deres medtagelse i den samlede FMO fra starten og med hensyn til typen af forvaltningskomité, har jeg allerede sagt, hvad jeg mener.

I visse tilfælde ønsker betænkningen at gå længere end dagens status quo. Jeg tror ikke, vi skal fremlægge den slags ændringsforslag ved denne lejlighed, eftersom det ville ændre forehavendets karakter. Hvad angår forvaltningskomitéens struktur - en sag, som hr. Busk har taget op - ville det være i modstrid med idéen om en samlet FMO at etablere fire undersektioner, og det ville gøre den nye komité unødvendigt ufleksibel. Men vi kan forsikre Dem om, at Kommissionen er fast besluttet på at tilrettelægge møderne i den samlede komité på en sådan måde, at det inkluderer den nødvendige ekspertise og tager højde for de berørte sektorers specificiteter.

Lad mig også gøre det helt klart, at hvad angår Parlamentets rolle, skal tekniske beslutninger og beslutninger om markedsforvaltning træffes på kommissionsniveau. Kommissionen får på ingen måde bemyndigelse til at ændre afgørelser om sagens realitet eller andre politiske beslutninger. Parlamentet bliver altså ikke omgået. Kommissionens bemyndigelser begrænses til at gennemføre regler. Det kan jeg forsikre Dem om.

Hvad angår svinekød, er jeg ikke sikker på, hvorfor et instrument, der ikke har været benyttet i over 30 år, stadig bør betragtes som en grundlæggende politisk beslutning, der skal bevares.

Afslutningsvis, som svar på de ting, der er blevet peget på i forbindelse med den fælles landbrugspolitiks kompleksitet og bureaukrati, vil jeg endnu en gang understrege, at dette kun er første skridt. Der vil komme flere.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.