Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 23. maj 2007 - Strasbourg

17. Den fælles markedsordning for korn (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Béla Glattfelder for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (KOM(2006)0755 - C6-0044/2007 - 2006/0256(CNS)) (A6-0141/2007).

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen har med stor interesse fulgt forhandlingen om hr. Glattfelders betænkning i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Vi har her at gøre med et følsomt emne.

Det er aldrig nemt at skille sig af med et instrument som intervention for majs, som Kommissionen har foreslået. Men i dette tilfælde er det nødvendigt, og der er beviser på, at vi står over for et strukturproblem med intervention for majs. Det er ikke længere et sikkerhedsnet, men har udviklet sig til et reelt afsætningsmarked. I én medlemsstat blev omkring en tredjedel af høsten i 2004-2005 og 2005-2006 tilbudt til intervention. Landmænd producerer direkte til intervention. Er det normalt på et tidspunkt, hvor markedspriserne ligger på normalt niveau? EU's interventionslagre af majs blev fordoblet fra 2003-2004 til 2004-2005 fra 2,8 millioner t til 5,6 millioner t. Hvis denne vækst fortsætter, vil EU have 15,6 millioner t på lager i 2013. Det er ikke ligefrem en udvikling, Kommissionen har lyst til at se på et tidspunkt, hvor reformerne af den fælles landbrugspolitik er ved at få afskaffet andre varelagre.

Betænkningen antyder, at Kommissionens forslag ikke er i overensstemmelse med princippet om berettiget forventning, bygger på ukorrekte markedsvurderinger og ville få negative følger for kornmarkedet. Jeg vil gerne forklare, hvorfor Kommissionen ikke deler disse synspunkter - først de berettigede forventninger.

Landmænds beslutninger om tilsåning er baseret på en række overvejelser, primært salgbarheden af afgrøden. Kommissionens forslag påvirker ikke den lange række af mulige kommercielle afsætningsmuligheder for majs. Markeds- og indkomststabiliteten trues på ingen måde, og landmændenes berettigede forventninger bevares fuldt ud.

Hvad angår økonomien i forslaget, vil jeg gerne understrege, at Kommissionens vurderinger bygger på langsigtede tendenser. Prognoser fra uafhængige forskningsinstitutter støtter Kommissionens egen analyse og siger, at det ganske enkelt ikke er holdbart at bevare status quo. Fraværet af interventionstilbud under den igangværende kampagne og videresalg af interventionslagre på det indre marked udgør ikke et afgørende bevis for, at markedet har fundet en ny balance. Det er faktisk langtfra tilfældet, og økonomien i majsproduktion tyder på, at ved en tilbagevenden til normale prisniveauer vil majs igen i massivt omfang blive tilbudt til intervention i nogle medlemsstater.

Herudfra konstaterer Kommissionen, at der er behov for handling. Vi kan ikke forsvare en simpel status quo. Det er ikke i landbrugets interesse at insistere på en ordning, der tydeligvis fraviger fra sit oprindelige mål. Vi ønskede at handle hurtigt, og vi foreslog at afskaffe ordningen straks, men vi er klar over, at det ville medføre visse vanskeligheder. Vi er derfor klar til at diskutere en etapevis nedsættelse af interventionsordningen for majs. Det kan gøres over en periode på to år, hvorefter vi ville have mulighed for at vurdere og diskutere ordningens fremtid i forbindelse med hygiejnekontrollen. Kommissær Fischer Boel er villig til at tage en sådan diskussion. Men Kommissionen finder det ikke acceptabelt, at Parlamentet ganske enkelt nægter at overveje at ændre interventionsordningen for majs, som hr. Glattfelder foreslår. Det er derfor vores oprigtige håb, at Parlamentet ikke vil støtte anbefalingen om at forkaste Kommissionens forslag, men i stedet vil indgå i forhandling om, hvordan en etapevis reduktion af den uholdbare interventionsordning for majs kan udformes.

  Béla Glattfelder (PPE-DE), ordfører - (HU) Fru formand! Vi kan undersøge Kommissionens forslag ud fra to synspunkter, og jeg håber, at De hører godt efter det, jeg siger nu. Det første synspunkt er, om forslaget er berettiget, det andet er, om det er lovligt/lovformeligt.

Hvad angår det første synspunkt, er opgaven ret let, for det vi skal undersøge er, om de grunde, der anføres i forslaget, stadig er gyldige i dag. For et halvt år siden, da Kommissionen stillede sit forslag, hævdede den, at der nu, dvs. i dag, ville være 9 millioner t og ved udgangen af i år 11 millioner t interventionsmajs. Dette har ikke vist sig at være tilfældet.

Interventionslagrene omfatter for tiden kun 3 millioner t og ikke 9 millioner, og lagrene vokser ikke på nuværende tidspunkt. Producenterne kunne i 2006 ikke tilbyde majs til intervention, og det kan de heller ikke i 2009. Lagrene falder gradvist, og ved årets udgang kan interventionslagrene endog nå ned på nul i stedet for 11 millioner t.

De nuværende priser er betydeligt højere end interventionsprisen. I modsætning til Kommissionens begrundelse er markedsudsigterne for majs gode. Det kan betale sig for Kommissionen at læse dens egne markedsprognoser. I sidste uge offentliggjorde GD Landbrug en helt ny markedsprognose. Ifølge denne rapport vil priserne blive ved med at stige. Forbruget i EU vokser hurtigere end produktionen. Vi bør ikke basere de nuværende beslutninger på de ufuldkomne prognoser, der blev udarbejdet for et halvt år siden, men på de nyeste forudsigelser, som underbygges af markedsudviklingen.

Jeg kan tilføje, at siden 2004 er salg af interventionslagre under alle omstændigheder sket til priser, som er højere end interventionsprisen. EU får flere penge for majs end det beløb, det købte den for. For tiden er prisen på majs i Ungarn omkring 130 euro sammenlignet med interventionsprisen på 101 euro. Opkøb af lagret i 2005 gjorde det imidlertid muligt for majsavlerne at undgå et tab på omkring 200 millioner euro. Salg af de opkøbte produkter har til gengæld gjort det muligt for kvægavlere, særlig i Nederlandene, Tyskland, Italien og Polen at købe foder til priser, der ligger et godt stykke under priserne på verdensmarkedet.

I de sidste fire år har ikke kun europæiske avlere nydt godt af interventionen, det har forbrugerne også. Kommissionen var imidlertid ved at gå i panik, da interventionslagrene i to år med rekordproduktion begyndte at vokse betydeligt. Nu er der ikke længere grund til panik. I år med lavere produktion har det vist sig, at lagrene begyndte at falde, og ifølge de seneste prognoser fra Kommissionen vil disse lagre også fremover ligge på et lavt niveau. Det kan derfor slås fast, at forslaget i den form, Kommissionen har stillet det, ikke længere er berettiget, og de oprindelige grunde til at stille det har vist sig at være forkerte.

Så lad os se på, om forslaget er lovligt. Formålet med forslaget er at afskaffe al intervention fra i år. Landmændene plantede allerede deres majs i april, planterne har spiret og er nu så store. Se lige her: Så høj er majsen! Jeg plukkede denne majsplante ved Rhinen. Jeg håber ikke, at avleren er vred over det, for jeg forsvarer trods alt hans interesser og rettigheder. Selv Kommissionen kan ikke beordre denne majsplante tilbage i jorden.

Selvfølgelig var avlerne nødt til at forberede såningen for et stykke tid siden, og i efteråret reservere den mark, hvor de ville plante majs. De bestilte såfrøene og plantebeskyttelsesmidlerne og brugte penge på dem. I årets løb er enhver begrænsning af interventionsordningen en regulering med tilbagevirkende kraft. Det er en alvorlig krænkelse af retssikkerheden og et brud på avlernes legitime forventninger.

EU, som er så stolt af sine principper og den liberale retsstat, kan ikke lade dette ske. Dette forslag er ikke blot i strid med vores principper, men også med Kommissionens egen tidligere praksis. I forbindelse med tidligere reformer, f.eks. sukkerreformen og ophævelsen af interventionsordningen for rug, gav de tilstrækkelig tid til forberedelse. Da f.eks. interventionsordningen for rug blev ophævet, gik der et år mellem offentliggørelsen af forordningen og gennemførelsen af den. Hvorfor har majsdyrkerne ikke ret til ligebehandling? Er de ikke ligestillede borgere i EU? Hvis man kan gøre dette mod landmænd, hvem bliver så de næste?

Hvis Parlamentet ikke beskytter borgernes rettigheder, hvordan kan det så beskytte sine egne rettigheder? For det er det, der er nødvendigt i dette tilfælde. Rådet ventede ikke på, at Parlamentets udtalelse blev godkendt. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter besluttede allerede i sidste uge at afskaffe interventionen med tilbagevirkende kraft. De besluttede også, at de på det næste møde i Rådet ville stemme om dette uden drøftelse.

Uanset hvilken beslutning vi træffer, kan vi ikke længere påvirke Rådet. I morgen træffer vi ikke beslutning om den fælles landbrugspolitiks fremtid, men kommer i stedet til at drøfte det inden for rammerne af det såkaldte health check. Vi vil beslutte, at vi ikke accepterer forordninger med tilbagevirkende kraft, og nu kan vi tillade os at være ærlige, vi kan holde fast ved vores principper, hvilket betyder, at vi skal forkaste Kommissionens ulovlige forslag.

  James Nicholson, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Allerførst vil jeg gerne gratulere ordføreren med hans betænkning og give udtryk for et synspunkt, der ligger mig meget på sinde, nemlig at jeg godt kan se hans vanskelighed i betragtning af den medlemsstat, han stammer fra.

Jeg tror, at hvis der skal ske en ændring af politikken, skal den indfases over en periode, uanset hvilken politik det er, for at give produktionen mulighed for at tilpasse sig ændringen.

Da jeg blev medlem af Parlamentet - for nogle år siden efterhånden - havde vi smørbjerge, vi havde mælkesøer, vi havde kølehuse, der var så fyldt med oksekød, at de var ved at revne. Det ligger i det store hele bag os nu. Vi har været igennem mange reformer af den fælles landbrugspolitik gennem årene, fra MacSharry til Agenda 2000 til midtvejsevalueringen, og nu - kommissæren er her ikke i aften, og jeg ved godt, hvorfor - afventer vi forslagene til hygiejnekontrollen.

Vi lever i en verden med markeder i forandring, og det kan være meget vanskeligt at gætte, hvad de fremtidige priser vil være på et bestemt tidspunkt. Man behøver kun se på de aktuelle verdenspriser på mælk for at se de ændringer, der kan ske på meget kort tid.

Intervention kan højst være en kortsigtet løsning for landmænd, for på lang sigt vil de opnå bedre udbytte fra markedet. Jeg tror, at de nye medlemsstater på længere sigt skal gå efter andre løsninger for majs end blot som fødevare. Der er en alternativ anvendelse, hvor det kan være til endnu større gavn for alle. Efter min mening skal de nye medlemsstater undersøge alternativerne, og vi skal støtte dem. På langt sigt vil de give et større udbytte end at fortsætte med intervention.

Der skal indgås et kompromis i en eller anden udstrækning mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet på dette område. Jeg mener, at de fire kompromisændringsforslag, der anerkender de nye medlemsstaters problem, udgør den bedste vej frem.

  Bogdan Golik, for PSE-Gruppen. - (PL) Fru formand! Formålet med Kommissionens planlagte ændringer i den nuværende markedsinterventionsordning for korn, som går ud på at udelukke majs fra ordningen, er at løse problemet med stigningen i overskuddet af majs år for år.

Jeg kan tilslutte mig Kommissionens argumenter om behovet for at gennemføre en reform af interventionsmekanismen, men hvis de planlagte ændringer gennemføres fra den ene dag til den anden, kan det gøre mere skade end gavn. En reform af kornmarkedet bør ske gradvist, og de foranstaltninger, der træffes, skal løse det nuværende problem på en sammenhængende måde. Landmændene skal have tilstrækkelig tid til at forberede ændringerne. I stedet for pludselig at udelukke majs fra interventionsordningen kunne en løsning være at bibeholde interventionen indtil 2008, og derefter gradvist begrænse eller udfase interventionsordningen for majs ved at fastsætte maksimale interventionsgrænser for de enkelte medlemsstater i forhold til deres produktionsniveau, som det for tiden er tilfældet med rismarkedet (en sådan løsning ville øge ordningens gennemsigtighed og gøre det lettere at kontrollere markedet), og i sidste ende at opretholde interventionsordningen for majs i en overgangsperiode på to år, forudsat at kontrollen strammes for at undgå ophobning af alt for store overskud.

Med sådanne løsninger kunne vi udfase majsintervention uden pludselig at forstyrre markedet, da det ikke blot er en interventionsordning, men også en støtteordning for eksport fra det frie marked i form af eksportrestitutioner. I den forbindelse skal vi også ændre de nuværende støtteinstrumenter for eksport af korn fra det frie marked for at muliggøre eksport af varer fra lande med en ugunstig placering såsom Østrig, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Polen og Ungarn. Det primære marked for EU's korneksport er Nordafrika og Mellemøsten, hvilket ved eksport af korn til disse lande nødvendiggør dyr søtransport over en længere afstand end for korn, der eksporteres fra havne i det vestlige eller sydlige Europa. Denne løsning ville også gøre korneksporten mere effektiv. Det er ligeledes værd at bibeholde denne mekanisme i det kommende produktionsår.

Min tale skal ikke betragtes som et forsøg på udelukkende som et udtryk for min solidaritet med det vidunderlige ungarske folk (ifølge det berømte polske og ungarske ordsprog er "polakker og ungarere brødre både i sværdet og i glasset", selv om jeg i dette tilfælde vil sige, at "polakker og ungarere er brødre både i sværdet og i kornet", hvilket på ungarsk lyder således: lengyel, magyar két jóbarát, együtt harcol s arat gabonát), men snarere som et middel til på en logisk måde at udfase interventionsordningen for majs.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Béla Glattfelder nævner i sin tale farerne ved Kommissionens forslag om at udelukke majs fra Rådets forordning om den fælles markedsordning for korn.

Kornmarkedet har ændret sig siden 2003. I nabolande såsom Ukraine og Rusland, som engang var Europas kornkammer, har man investeret europæisk kapital i korn og svineopdræt. Der er ved at opstå en stærk rival til EU's landbrug.

Majsen er allerede blevet plantet, og vi kan ikke ændre betingelserne for majsintervention for landmænd midt i produktionscyklussen. Idéen om kun at udelukke majs fra forordningen kan få utilsigtede virkninger på hele kornmarkedet. Efterspørgslen efter korn, herunder majs, vil stige i takt med det øgede kødforbrug, ligesom anvendelsen af korn til den nye biobrændstofindustri, som er yderst vigtig for dette markeds fremtid.

Som konklusion vil jeg sige, at der ikke er grund til at gennemføre Kommissionens forslag, før EU's kornmarked er blevet stabiliseret.

(Formanden afbrød taleren)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Kommissionens oprindelige forslag om at afskaffe interventionsordningen for majs fra produktionsåret 2007-2008 er uacceptabel. Jeg tilslutter mig mine ungarske kollegers protest mod denne gennemgribende intervention på markedet.

Det er sandt, at der er plads til ændringer, men i stedet for at afskaffe interventionsordningen fuldstændigt skal vi skaffe mulighed for, at EU's kornmarked kan udvikle sig og få støtte. For ikke så længe siden vedtog Kommissionen meget strenge kriterier for majsintervention. Måske skal vi vente og se, hvad resultaterne af disse begrænsninger bliver. Endvidere skal Kommissionen tage hensyn til den nuværende markedsudvikling. En række EU-medlemsstater er nødt til at importere majs for at imødekomme efterspørgslen. Derfor skal vi først og fremmest sikre, at dette marked fungerer mere smidigt og er mere velfungerende i EU.

Kommissionen er nødt til at finde passende løsninger, som indebærer effektiv fjernelse af kornoverskud fra lande, som har en ugunstig beliggenhed, og hvor transportomkostningerne er væsentligt højere. Vi bør f.eks. støtte eksport af korn til tredjelande, og særlig lande, som har en vanskelig beliggenhed. Hvis EU fastsætter grænser for opkøb af majs, vil den bedste løsning sandsynligvis være at dele grænserne mellem medlemsstaterne.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). – Doresc să susţin poziţia raportorului, domnul Béla Glattfelder, şi să expun neajunsurile propunerii Comisiei din perspectiva unui nou stat membru, cum este România.

În primul rând, eliminarea stocului de intervenţie la porumb reprezintă o schimbare din mers a politicii agricole comune. După un efort susţinut de transpunere şi adaptare la legislaţia europeană în agricultură, şi ţin să vă amintesc că este vorba de un corp de legi care însumează în jur de 20 de mii de pagini, agricultorii români au devenit participanţi la o politică instabilă şi care le înşeală aşteptările. Indiferent de calităţile politicii de intervenţie, dacă aceasta este o măsură bună sau nu, aceasta nu trebuie schimbată înainte de a avea o discuţie generală între toate instituţiile Uniunii şi statele membre. Această discuţie este prevăzută să aibă loc în cadrul controlului sănătăţii finanţelor europene din 2008-2009. De asemenea, o reformă cuprinzătoare a politicii agricole comune nu trebuie şi nu poate fi pusă în practică înainte de 2013. Cert este faptul că măsura propusă de Comisie creează efecte retroactive. La fel ca şi în Ungaria şi alte state membre, agricultorii români au semănat deja cultura de porumb şi este nedrept faţă de ei ca în cazul unor surplusuri neabsorbite de piaţă să nu beneficieze de plasa de siguranţă ce o reprezintă stocul de intervenţie.

Doamnelor şi domnilor, România a devenit după aderare al doilea producător din Uniune, cu o cotă estimată de 17 procente. Comisia a argumentat că sistemul intervenţiei este abuzat de fermierii din Uniune pentru care stocul de intervenţie a devenit un debuşeu comercial important, dar acest argument nu este universal valabil, nu se poate în nici un fel spune că planificarea agricultorilor români ar fi depins de un calcul prealabil privind vânzarea către intervenţie. Dacă vor apărea stocuri în România, acest lucru va reprezenta pur şi simplu şi va rezulta din mecanismele pieţei. De asemenea, vreau să accentuez faptul că susţin raportul domnului Glattfelder aşa cum este el. Amendamentele depuse la propunerea de regulament nu corectează neajunsurile documentului legislativ, întrucât orice limitare impusă posterior campaniei de semănare, indiferent de amploarea ei, este incorectă faţă de agricultori. Nu trebuie să neglijăm nici aspectele de ordin instituţional: acordul la care s-a ajuns în Consiliu nu respectă procedura de consultare a Parlamentului care se aplică în privinţa politicii agricole comune.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for deres bidrag til denne forhandling. Jeg har lyttet nøje til det, de har sagt, og vil gerne svare på nogle af de konkrete emner, der blev nævnt.

En vigtig sag er spørgsmålet om, hvorvidt berettigede forventninger til vækst er blevet respekteret. Kommissionen er overbevist om, at de er blevet og stadig bliver respekteret. Såsæsonen for majs er i marts og april. Landmænd, der har besluttet at plante majs i foråret 2007, ved godt, at der måske ikke vil ske intervention for 2007-høsten. Der blev offentliggjort en meddelelse til majsproducenter herom i EUT i december 2006.

Det blev nævnt, at vi ikke har set væsentlige tilbud om intervention for majs i indeværende markedsår. Det er sandt. De nuværende høje priser på korn skyldes imidlertid ikke hjemmemarkedet, men situationen på det internationale marked. Boomet i bioethanolbranchen, især i USA, har også været medvirkende til at holde kornpriserne oppe. Situationen ændrer sig fra år til år. Det er muligt, at afsætningsperioden 2007-2008 vil ligne de to foregående afsætningsperioder med massive interventionstilbud.

En anden sag, der blev taget op, er, at dette forslag vil flytte problemet fra majs til andre kornsorter. Som jeg har forklaret, sigter dette forslag mod at løse det aktuelle problem med majs. Det er sandt, at fjernelse af interventionen for majs kunne føre til et relativt tab af konkurrenceevne for byg og muligvis for blød hvede, hvilket kan medføre risiko for en forøgelse af offentlige lagre af korn. Der er ingen tvivl om, at der er behov for en indgående undersøgelse af interventionssystemet for korn. Det vil ske inden for rammerne af hygiejnekontrollen.

Selv om diskussionen har afklaret visse punkter, har den også bekræftet, at de grundlæggende elementer i Kommissionens forslag er rigtige. Som jeg gjorde klart i mine indledende bemærkninger, har majssektoren brug for dette forslag. Kommissionen er indstillet på at udvise fleksibilitet, når det handler om at finde muligheder for en blød landing for aktører, men den kan ikke blot acceptere en bevarelse af status quo. Som tidligere nævnt er Kommissionen også rede til at acceptere en udfasning over to år, som mange har bedt om. Hvis Glattfelder-betænkningen vedtages i sin nuværende form som forkastelse af Kommissionens forslag, vil fru Fischer Boel naturligvis vende tilbage til kollegiet, men hendes holdning til sagen er ganske tydelig.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Fru formand! Kommissionen agter at afskaffe interventionsordningen for majs fra produktionsåret 2007/2008. Det indlysende mål er at undgå, at overskuddet vokser. Desværre er dette skridt mindre velovervejet og nytteløst, særlig da Kommissionen har accepteret at importere store mængder genetisk modificeret majs. Kommissionen synes ikke at forstå konsekvenserne af denne beslutning både for kornmarkedet og for svinekødsmarkedet.

Efter min mening bør Kommissionen tænke og handle anderledes, hvilket vil sige at videreføre betalinger for miljøafgrøder samt forbyde genetisk modificeret majs og beskytte EU-markedet mod sådanne produkter fra tredjemarkeder.

Dette vil være en sundere og mere ansvarlig holdning til det naturlige miljø og en lejlighed til at øge efterspørgslen efter EU's landbrugsprodukter.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE), skriftlig. - (HU) Jeg har stærke indvendinger imod Kommissionens forslag om at afskaffe interventionsordningen for majs. Dette er endnu et eksempel på, at Kommissionen forsømmer at tage hensyn til særlig de nye medlemsstaters interesser. Denne foranstaltning er helt sikkert ulovlig, da avlerne allerede i december havde købt frø til at plante majs og underskrevet deres kontrakter og derfor ikke længere kan ændre deres produktionsmekanismer. Forslaget er så meget desto mere mærkeligt, da reglerne for opkøb af majs under interventionsordningen knap to måneder, før det blev stillet, blev ændret, hvilket er tegn på, at Kommissionen fægter rundt uden bestemte idéer. Der indledes høringer ved EF-Domstolen om denne sag om et par dage, efter at den ungarske regering har indbragt sagen.

Det er uberettiget at afskaffe interventionsordningen, og det er til skade for hele EU, da der ifølge prognoserne om et par år endog kan blive mangel på majs i EU. Vores konkurrencemæssige stilling internationalt bliver forringet, hvis afskaffelsen af interventionsordningen for korn nu fører til et fald i priserne.

Dette skridt kan i de ungarske og europæiske avleres øjne sætte spørgsmålstegn ved EU's solidaritet.