Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 23. maj 2007 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 9.00)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Roaming på offentlige mobiltelefonnet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Paul Rübig for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (KOM(2006)0382 - C6-0244/2006 - 2006/0133(COD)) (A6-0155/2007).

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne udtrykke min store tak til Parlamentet, fordi Parlamentet var blandt de første, der fokuserede på problemet med internationale roamingafgifter, som er en af de resterende hindringer for det indre marked. Dette politiske pres pegede på et markedssvigt, og det har bidraget til, at vi har kunnet nå frem til en løsning.

Nu er det op til Dem som medlemmer af Parlamentet at gøre arbejdet færdigt ved at stemme for forslaget i dag. Det forslag, De skal stemme om, er frugten af intense diskussioner, til tider ophedede debatter, blandt institutionerne og med interessenterne. Resultatet er et solidt, afbalanceret forslag, der vil give konkrete resultater for de europæiske borgere ved at sætte en stopper for den langvarige saga om uforholdsmæssigt høje roamingafgifter fra den kommende sommer. Borgerne venter på denne foranstaltning, på dette resultaternes Europa, og nu er det op til Dem ikke at skuffe dem.

Kommissionen har afsluttet sin del af arbejdet. I december 2004 opfordrede jeg operatørerne til selv at løse problemerne. I oktober 2005 lancerede Kommissionen et websted med det formål at skabe gennemsigtighed inden for de internationale roamingafgifter. Samtidig advarede jeg endnu en gang om, at hvis disse priser ikke faldt til et rimeligt niveau, ville Kommissionen være nødt til at lovgive. Beklageligvis reagerede markedet ikke, og derfor fremsatte Kommissionen den 12. juli 2006 et forslag til roamingforordningen.

De har arbejdet med dette forslag sammen med Ministerrådet under ledelse af det finske og det tyske formandskab. Jeg vil gerne fremhæve det fremragende stykke arbejde, som Deres ordførere, hr. Rübig, hr. Muscat, hr. Mavrommatis og hr. Losco, har udført. Det er resultatet af dette arbejde, der ligger på bordet i dag.

Kommissionen kan udmærket acceptere kompromisteksten, fordi de centrale aspekter, som Kommissionen hele tiden har anset for nødvendige, er blevet bevaret. Det er: detailregulering, engrosregulering, klare fordele for alle forbrugere og gennemsigtighed.

På detailniveauet vil den enkelte operatør skulle tilbyde en eurotakst med en maksimumspris på 0,94 euro for udgående opkald, som skal nedsættes til 0,46 euro efter 12 måneder og 0,43 efter 24 måneder, og på 0,24 euro for indkommende opkald, der skal nedsættes til 0,22 og 0,19 efter 24 måneder. Disse trin udgør en betydelig reduktion på op til 70 % af standardafgifterne på markedet i dag.

Spørgsmålet er nu: Hvornår får forbrugeren gavn af disse nedsættelser? Svaret er: hurtigst muligt, nemlig til sommer. For at bidrage til en effektiv gennemførelse har jeg sendt et brev til både Parlamentet og Rådet, hvor jeg forklarer i detaljer, hvordan detailbestemmelserne skal finde anvendelse i praksis under tilsyn af de nationale reguleringsmyndigheder.

Først skal Rådet offentliggøre forordningen i EU-Tidende. Dette skal ske meget hurtigt efter mødet i Rådet (telekommunikation) den 7. juni 2007. Derefter skal roamingkundernes operatører fremsende et tilbud, der er i overensstemmelse med eurotaksten, til kunden inden for en måned. Kunden får adgang til denne eurotakst en måned efter at have reageret på tilbuddet. Dette betyder, at en proaktiv kunde vil kunne benytte eurotaksten senest to måneder efter forordningens ikrafttræden eller endda mindre end to måneder, hvis den pågældendes operatør indtager en positiv holdning. Sagt lige ud betyder det august. Alle kunder, der ikke reagerer, vil automatisk komme ind under ordningen med eurotaksten tre måneder efter forordningens ikrafttræden. Det vil sige september.

Kommissionen vil straks begynde at samarbejde med de nationale reguleringsmyndigheder for at sikre, at kunderne behandles korrekt. Forordningen vil beskytte det store flertal af almindelige kunder, som hidtil har skullet betale kolossale overpriser under udlandsrejser.

Forordningen vil også beskytte de mindre operatører gennem indførelse af lofter for engrospriserne. Disse lofter er høje nok til at give alle operatører, store som små, en rimelig margen. Samtidig er de tilstrækkeligt lave til at sikre konkurrencebetonede vilkår for mindre operatører, nye selskaber på markedet og operatører fra mindre medlemsstater. Jeg håber og forventer, at de straks vil udnytte denne margen til at fremkomme med nyskabende tilbud.

Den sidste del af forordningen vedrører det meget vigtige element gennemsigtighed, som hidtil beklageligvis ikke har været til stede. De væsentligste krav er et leveringssystem med grundlæggende prisoplysninger samt et efterspørgselssystem, hvor brugerne kan få mere detaljerede oplysninger, og som vil omfatte priser på SMS- og datatrafik.

Jeg vil gerne sige et par ord om de høje roamingafgifter på mobildata. I samarbejde med de nationale reguleringsmyndigheder vil vi skulle overvåge dette marked meget nøje. Operatørerne skal være klar over dette, være meget opmærksomme på disse advarselssignaler og selv bringe priserne ned på et normalt niveau for at undgå yderligere regulering.

Endelig vil jeg gerne påpege, at denne forordning automatisk ophæves efter tre år, medmindre Parlamentet og Rådet beslutter noget andet. Jeg håber virkelig, at dette ikke bliver nødvendigt. Men det, der er nødvendigt nu, er en reform af telekommunikationsmarkederne, hvor vi bevæger os fra 27 adskilte markeder til et enkelt, virkeligt europæisk marked, hvor man udnytter mulighederne med næsten 500 millioner forbrugere. Det er den næste opgave, der venter på os.

Men i dag skal vi kigge på, hvad vi har opnået med hensyn til spørgsmålet om roaming. Det er meget sjældent for ikke at sige usædvanligt at nå frem til en aftale om lovgivningsmæssige foranstaltninger på kun 10 måneder. Jeg er stolt af de europæiske institutioner, som har vist, at de er i stand til at lytte til forbrugerne og til at handle hurtigt for at finde løsninger på meget specifikke problemer. Jeg stoler på, at der findes et stort flertal her i Parlamentet, som repræsenterer de europæiske borgere, der vil gøre denne opgave færdig og med stort flertal bevise, at de praktiske resultaters Europa er en realitet.

(Bifald)

  Paul Rübig (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. rådsformand Wuermeling, kære fru kommissær Reding, ordførere og skyggeordførere, mine damer og herrer! I dag kan vi være stolte af, at Europa-Parlamentet og Rådet har taget Kommissionens opfordring alvorligt om at levere roaming-forordningen inden sommer eller i sommer. Da forhandlingerne begyndte, gik vi alle ud fra, at det ville være den normale procedure med anden- og tredjebehandling, fordi dette sagsområde er ekstremt konfliktfyldt, og fordi interessemodsætningerne på det europæiske marked var meget forskellige.

Efter at vi har fået udviklet en god konkurrence på de nationale markeder, er der ikke rigtig kommet konkurrence imellem de forskellige medlemsstater. Nu venter millioner af forbrugere og kikker på deres mobiltelefon - på deres mobil, som vi siger - og venter på det første tilbud, der skal komme. Tilbuddet afhænger af, hvornår denne forordning bliver offentliggjort i EU-Tidende. Så kan vi forhåbentlig telefonere, når vi er på ferie, eller når vi er på forretningsrejse, og være sikre på, at der ikke ved månedens slutning kommer en regning, som er større end prisen for hotelværelset eller flybilletten, men at det er lagt i fornuftige, ordentlige rammer. Det er ligesom, når man går ind på en restaurant og får et spisekort, hvor priserne står, sådan skal det også være, når man befinder sig i roaming-mode. Når man rejser til et europæisk land, vil der fremover komme en meddelelse, når man krydser grænsen, hvor man kan se den individuelle takst på mobilen, og hvor man får et gratis mobilnummer til den hjemlige operatør, hvor man kan ringe og spørge, hvor meget en SMS, en MMS eller en dataoverførsel koster. Alene denne gennemsigtighed vil betyde meget, og jeg er stolt af, at denne gennemsigtighed er mulig inden for alle tjenester, ikke kun taletelefoni, men også alle andre servicetilbud.

Vi har naturligvis også behandlet flatrate, en alt inklusive-flatrate, som kan tilbydes inden for en vis fase, hvor man nøjagtigt ved, hvad man skal betale for det hver måned. Det er udfordringen, i forhold til fastnetkunderne, i forhold til bredbånd eller voice over IP og mange andre nye teknologier. Med denne ordning åbner vi også store muligheder for UMTS og GSM på de fremtidige markeder. Derfor var det mig en fornøjelse at diskutere disse spørgsmål om kundevenlig imødekommenhed på roaming-området med hr. Paasilinna. Jeg husker tydeligt, da vi havde den første samtale med hr. Muscat, og vi talte om, om det skulle være en opt in- eller en opt out-løsning. Vi var faktisk enige om, at der skulle findes en løsning. Det var det afgørende, at vi så, at her faktisk var behov for handling, og at det skulle gå hurtigt og være effektivt, og at vi fik det til at køre.

Sammen med hr. Mavrommatis har vi indgående behandlet spørgsmålet om perifere regioner. Jeg kommer fra alpelandet Østrig, hvor udgifterne til sendeanlæg er anderledes end på det flade land. Kommissionen vil i de kommende måneder nøje undersøge, hvilke muligheder der er på dette punkt i fremtiden. Også for regulatorerne er det en interessant forordning, fordi den også giver regulatorerne i medlemsstaterne helt nye muligheder for at optræde aktivt på roaming-området og få det bedste ud af det for forbrugerne.

Modellen med bedre lovgivning er også ny. Det er endelig lykkedes os at lave en forordning, som udløber automatisk efter tre år, og vi beder Kommissionen sørge for, at konkurrencen nu virkelig træder i kraft efter disse tre år. Jeg beder også Rådet og Rådets repræsentanter om at presse på for at få den offentliggjort så hurtigt som muligt i EU-Tidende, for millioner af forbrugere i Europa venter på at få en ordning på dette område, som også er til gavn for dem. Jeg vil især også takke Parlamentet. Vores tjenester har arbejdet glimrende. Fire dage efter enigheden med Coreper var samtlige oversættelser klar. Et fremragende arbejde i Parlamentet, og jeg er stolt af vores medarbejdere, som har gjort det muligt for os at arbejde så effektivt!

(Bifald)

  Joachim Wuermeling, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. ordfører Rübig, mine damer og herrer! Det er en dobbelt glæde for mig at tale her, for det første fordi vi kan afslutte et af det tyske formandskabs centrale anliggender på en positiv måde, og for det andet fordi det er en personlig glæde for mig at vende tilbage til denne velkendte kreds. Jeg føler mig fortsat hjemme i Parlamentet.

Det var meget vanskeligt at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet. Der var hårde forhandlinger. Men det var en fair styrkeprøve. Vi vil gerne takke ordføreren varmt for hans konstruktive forhandlingsledelse og udvalgsformanden for hendes formidlende rolle, som samtidig var solidarisk over for Parlamentet. Vi vil gerne takke Rådet, som med store vanskeligheder stemte for dette kompromis. Det kompromis, der er fundet, er forbrugerpolitisk nødvendigt, økonomisk ansvarligt og europapolitisk glædeligt. Det er forbrugerpolitisk nødvendigt, fordi man i grunden ikke kommer uden om at konstatere, når markedet svigter. Der var ikke noget marked på dette område. Forbrugeren havde ikke noget valg med henblik på sin forbrugertakst, og i virkeligheden udnyttede man en grænsekrydsning inden for EU til at opnå høje priser. Det kunne vi ikke acceptere. Nu sker der en vældig lettelse for forbrugerne. Det hilser jeg meget velkommen på Rådets vegne.

Kompromiset er også økonomisk forsvarligt. Vi satser alle i EU på det indre marked. Netop mobiltelefonmarkedet er et meget dynamisk marked, og i indlandet fungerer det, som enhver kan se. Derfor var det vigtigt for os, at vi ikke ville indføre en enhedstakst for alle roaming-aftaler i EU, men sætte et loft for at udelukke misbrug. Det var meget vigtigt for Rådet, at loftet ikke blev sat for lavt, så der kan udvikle sig et dynamisk marked under dette loft. Vi håber, at virksomhederne og forbrugerne under denne europæiske takst vil indgå i en fornuftig markedsmekanisme, at der bliver større mangfoldighed for udbudet, og at forbrugernes adfærd også vil følge det.

EU har vist handlekraft. Også rådssekretariatet vil gøre alt for at sikre, at forordningen kommer i EU-Tidende så hurtigt som muligt. Her er der imidlertid visse tidsmæssige processer, som skal overholdes. Der skal træffes en beslutning i De Faste Repræsentanters Komité og en formel vedtagelse i Rådet. Vi håber, at det vil lykkes os at få det offentliggjort i EU-Tidende den 29. juni med den tilsvarende virkning ind i sommerferien.

Det ville glæde mig, hvis det kunne lykkes at få bred tilslutning til vores kompromis her i plenum i dag. Jeg lover som formand for Rådet at gøre alt for at sikre, at det også lykkes i Rådet, så vi forud for et vigtigt europæisk topmøde kan fremvise et resultaternes Europa.

  Formanden. - Mange tak, hr. Wuermeling. Det er en fornøjelse for Parlamentet at have Dem tilbage, om end i en anden rolle, men stadig i Europas tjeneste.

  Andrea Losco (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en vigtig dag for EU-borgerne i dag. Takket være det kompromis, der er indgået om forslaget til forordning om roaming, bliver ca. 500 millioner europæiske borgere direkte berørt af de beslutninger, som vi træffer. Det gælder først og fremmest turisterne og de små og mellemstore erhvervsdrivende, der endelig kan nyde godt af de nye nedsatte europæiske takster.

For mindre end et år siden var det vanskeligt at forestille sig et sådant kompromis, og som ordfører for Økonomi- og Valutaudvalget støtter jeg med glæde dette kompromis, eftersom udvalget straks var klar over vigtigheden af at fremskynde processen.

Vi identificerede med det samme de ufravigelige principper, der skal følges, nemlig en europæisk takst, der beskytter forbrugerne, og en større gennemsigtighed i detailpriserne. Som demokratisk liberal ville jeg hellere have haft, at målsætningen om at reducere priserne på en vare eller en tjenesteydelse blev nået takket være en sund konkurrence mellem markedskræfterne i stedet for gennem en direkte og centralstyret prisregulering, men det er en kendsgerning, at de normale konkurrenceregler hidtil ikke har fungeret ordentligt inden for dette særlige markedssegment.

Jeg giver min fulde støtte til dette usædvanlige og tidsbegrænsede forslag, der er en løsning på en usædvanlig situation. Jeg vil også gerne takke ordføreren, hr. Rübig, og alle dem, der i de forløbne måneder har muliggjort dette vigtige og konkrete resultat. Det er endnu et skridt på vejen mod det indre markeds gennemførelse, der definitivt vil afskaffe de urimeligt høje internationale roamingtakster og fjerne en af de sidste grænser mellem EU's befolkninger. Parlamentet træffer i dag en beslutning, der taler direkte til de ca. 500 millioner europæiske borgere.

  Joseph Muscat (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (MT) Tak, hr. formand! I dag udsender vi et stærkt og klart budskab om, at der er tale om en forvridning af markedslovgivningen, og hvis forbrugerne ikke behandles retfærdigt, er EU og navnlig Parlamentet, parat til at handle. Vi har alle hørt om nedsættelserne af roamingafgifterne, som bliver mere end halveret. Personligt mener jeg, og det samme gælder min gruppe, at afgifterne kunne være blevet sænket yderligere. Men vi er parat til at tage det sure med det søde og indgå et kompromis, fordi det kommer til at gå ud over forbrugerne, hvis vi spilder mere tid. Dette er en vigtig sejr for forbrugerne. Vi har bevæbnet dem med de bedste våben - information og gennemsigtighed. Når forbrugerne nu ankommer til et andet europæisk land, vil de automatisk modtage en meddelelse med oplysning om, hvor meget de skal betale for at bruge deres mobiltelefoner. Desuden skal operatørerne nu stille en gratis hjælpelinje til rådighed for at yde deres kunder hjælp eller give dem de oplysninger, de kræver om emnet. Desuden vil synshandicappede få særlig hjælp. Vi ønsker, at disse bestemmelser fører til mere snarere end mindre konkurrence. Vi er klar over, at små og uafhængige operatører vil blive stillet i en ufordelagtig situation. Derfor krævede vi, at Kommissionen undersøger og rapporterer om situationen for disse operatører. Nu vil jeg gå videre til det, som anses for det centrale spørgsmål. Det er en kendt sag, at jeg var blandt dem, der insisterede kraftigst på, at disse europæiske takster skulle gælde for alle forbrugere. Men Rådet insisterede - efter min mening lige så kraftigt - på, at forbrugeren skulle bede sin operatør om at blive omfattet af denne takst. Jeg vil ikke gå ind i endnu en diskussion om, hvorvidt dette forslag er en større fordel for forbrugeren, for kendsgerningerne taler efter min mening for sig selv. Men vi accepterede dette kompromis, for det første fordi, hvis vi ikke havde gjort det, ville vi ikke have fået nogen forordning, og for det andet fordi Kommissionen under forhandlingerne udsendte en erklæring om, at det var positivt, at omkring 80 % af de europæiske forbrugere automatisk vil komme ind under denne europæiske takst. Desuden betaler størstedelen af de øvrige 20 % allerede en pris, der er sammenlignelig med den europæiske takst, og her er der for det meste tale om virksomheder og personer med særlige kontakter. Dette betyder derfor, at de mest sårbare forbrugere vil blive beskyttet. Sammenfattende er det værd at bemærke, at man i brevet fra kommissær Reding forklarer, at de nationale tilsynsmyndigheder sammen med Kommissionen vil overvåge den proces, der er bestemmende for, hvilke kunder der automatisk kommer ind under denne europæiske takst. Dette er en fantastisk vigtig proces, og takket være den beviser vi, at Parlamentet rent faktisk har mulighed for at reagere.

(Bifald)

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE) , ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (EL) Fru kommissær! Efter en næsten seks måneder lang proces forelægges en meget vigtig betænkning om forslaget til en forordning om roaming inden for mobiltelefoni nu for Europa-Parlamentets plenum til afstemning.

Jeg vil gerne rose Paul Rübig for hans fremragende indsats og for det særlige samarbejde, han har haft med Kommissionen og Rådet, som har ført os frem til de yderst positive resultater, især for 150 millioner forbrugere.

I samme ånd vil jeg også rose kommissær Reding både for hendes beslutning om at foreslå forordningen om roaming og for hendes faste holdning i forbindelse med reaktionerne fra eksterne aktører og hendes enighed med ordførerne og medlemmerne af Parlamentets udvalg. Der er også ros til de medlemmer, der deltager i samrådet med Rådet og Kommissionen.

Jeg vil tillade mig især at fremhæve det punkt, der vedrører mobilselskaber og Europa-Parlamentet. Vi skal ikke have gravet skyttegrave mellem de to parter. Det er dog en del af borgernes rettigheder at søge beskyttelse fra deres repræsentanter i Europa-Parlamentet, når de ser, at deres interesser gøres til genstand for udnyttelse af de store selskabers monopoltendenser.

Som ordfører for Kulturudvalget har jeg, i harmonisk samarbejde med mine kolleger i alle de politiske grupper, forsøgt at finde en fælles linje, som alle kan gå med til. De ændringsforslag, som blev vedtaget i vores udvalg, gav ordføreren mulighed for også at gribe roamingspørgsmålet an fra en anden synsvinkel. Ud over den handelsmæssige og økonomiske faktor er kultur, uddannelse og medier nemlig også en vigtig del af hverdagen i vores samfund.

Forretningsfolk, journalister, kunstnere og forfattere rejser dagligt. Store familier holder ferie på alle tidspunkter af året. De bruger penge, og mobiltelefoni er nødvendig og nyttig. Men det må ikke bruges af selskaberne som påskud til at udnytte kunderne. Behov er ikke nødvendigvis det samme som svaghed.

Forordningen om roaming, i sin nuværende udformning, er den forordning, vi skal vedtage i dag i Europa-Parlamentet. En vedtagelse af betænkningen vil være en sejr for Parlamentet og til gavn for forbrugerbeskyttelsen. Det vil være et stort fremskridt, som vil puste nyt liv i det indre marked.

(Bifald)

  Angelika Niebler, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Vi har gode nyheder til borgerne i Europa i dag: Det bliver billigere at ringe med mobil i Europa.

I Parlamentet har vi gennem mange år krævet, at der blev skabt gennemsigtighed i takstjunglen. Priserne var helt uigennemsigtige og for høje. Alle borgere har prøvet det: Efter ferien kontrollerer man sin mobilregning og må konstatere, at de få opkald, man har foretaget fra udlandet i Europa og de opkald, man har modtaget, har kostet horrible gebyrer. Det er det nu endelig slut med.

Fremover vil alle kunne benytte en billig takst. Det glæder jeg mig ganske særligt over. Det er virkelig en stor succes for Parlamentet. Rådsformanden har allerede nævnt, at vi har haft hårde forhandlinger med Rådet i ugevis. Det resultat, som vi ender med at have opnået, kan vi virkelig være stolte af - først 49 cent, næste år 46 cent og næste år igen 43 cent pr. minut for et roaming-opkald i Europa.

Jeg vil gerne komme med en bemærkning til virksomhederne og industrien. Jeg tror, vi alle var klar over, at markedsregulering og netop regulering af de endelige takster er et meget skarpt sværd. Efter at markedet ikke havde udviklet sig på den måde, som vi havde forestillet os, at det ville gøre i årenes løb, var vi alle enige om, at vi måtte gribe ind politisk. Men der er naturligvis tale om et særtilfælde, et enkeltstående tilfælde. Det er vigtigt at understrege, at Parlamentet nu ikke også vil arbejde for prisregulering på andre områder, men at der var tale om et præcedenstilfælde, som forhåbentlig ikke bliver nødvendigt igen. Alene udviklingen i de seneste måneder, efter at forordningen er kommet på bordet, har vist, at der er kommet bevægelse i markedet. Denne udvikling giver os ret i, at vi har valgt den politisk rigtige model.

Jeg vil gerne slutte med en hjertelig tak til vores ordfører, hr. Rübig, som har ført disse forhandlinger gennem flere måneder. Også tak til medlemmerne i forhandlingsdelegationen - det var ikke let at få vores holdning igennem over for Rådet - desuden tak til kommissæren, som havde modet til at fremlægge denne forordning, og til sidst også en varm tak fra min side til udvalgssekretariatet og oversætterne, som på få dage klarede at forelægge forordningen på 23 sprog. Det er sensationelt og viser, at Europa fungerer godt og engageret vil gennemføre sine mål.

(Bifald)

  Reino Paasilinna, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren og alle her for den fremragende grad af samarbejde. Min gruppe støtter det kompromis, som vi nu er nået frem til, og vil stemme for det om lidt.

Denne lovgivning vil få direkte betydning for hverdagen for tusinder om ikke millioner af mennesker og gøre dem livet lettere. Vi har talt om netværksafgifter her i årevis. Telekommunikationspakken blev diskuteret for fem år siden med fru Niebler. Der blev tilføjet et afsnit om dette spørgsmål. Dengang var hun naturligvis ordfører for rammelovgivningen. Nu styrtdykker priserne imidlertid, hvilket er godt nyt for forbrugerne. Vi får reklamer for mobiltelefoner, men ingen informationer om takster, og det skal der helt klart gøres noget ved. Det er helt utroligt, at nogle operatører kalder det konkurrence, når køberen ikke får nogen oplysninger om priserne på produkterne, og priserne holdes på kartellignende niveauer. Resultatet er, at kun få rejsende bruger deres telefon i udlandet. Det skader på den anden side princippet om fri bevægelighed og gør det svært at nå Lissabon-målet om at blive til en førende videnbaseret økonomi.

Mobilkommunikation er en mulighed for internationalisering af hverdagen. Desuden vil telefonerne så blive brugt mere, og der vil blive skabt mere omsætning, så det er ligeledes en fordel for virksomhederne. Det er af vital betydning med et indre marked, som er levedygtigt, og det skal også gælde mobilkommunikation. Nu er forbrugernes interesser blevet sikret, og retfærdigheden har sejret. Jeg vil gerne spørge Kommissionen, hvordan og hvornår den har til hensigt at fremsætte et forslag om datakommunikation. Dette vil først skulle overvejes grundigt.

(Bifald)

  Šarūnas Birutis, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag skal vi stemme om et stykke lovgivning, hvis positive resultater alle de europæiske forbrugere og virksomheder snart vil få at mærke, og det samme vil vi, for nu at sige det ligeud.

Den omtrentlige årlige omsætning inden for EU's internationale kommunikationsmarked på tværs af netværkene er på omkring 8,5 milliarder. Dette udgør næsten 6 % af mobilkommunikationsbranchens samlede indtægter, som er på omkring 150 milliarder euro om året.

Priserne for kommunikation på tværs af netværk berører mindst 147 millioner borgere i EU, hvoraf 110 millioner bruger kommer fra erhvervslivet.

I øjeblikket slukker omkring 70 % af de europæere, der rejser til udlandet, deres mobiltelefoner, fordi det er alt for dyrt at bruge dem i udlandet. Problemet kompliceres af, at detailpriserne ikke er gennemsigtige, fordi der ikke er nogen konkurrence inden for denne sektor.

Når vi kan tale billigere, vil vi også snakke mere. Derfor vil udbyderne af telefontjenester rent faktisk ikke miste indtægter, og samtidig vil det gavne forbrugerne, og det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne vil også blive påvirket positivt.

I en Eurobarometer-undersøgelse gik det store flertal af næsten 25.000 respondenter ind for en obligatorisk nedsættelse af priserne på kommunikation på tværs af netværk i Europa.

Jeg vil imidlertid gerne understrege et synspunkt, som jeg deler med mange kolleger, nemlig at indgreb på markedet ikke bør hilses velkommen, og denne forordning er kun en midlertidig, obligatorisk foranstaltning til regulering af markedet.

Jeg mener, at tre år er det maksimale tidsrum, der er nødvendigt til ikke bare at sænke priserne, men endnu vigtigere bliver det fristen, inden for hvilken de lukkede nationale markeder skal integreres i det fælles europæiske marked inden for denne sektor. Det er endemålet for denne forordning.

Jeg vil lykønske Europa-Parlamentets ordfører Paul Rübig, skyggeordførerne, formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Angelika Niebler, kommissionsmedlem Viviane Reding, Kommissionens og Rådets repræsentanter samt alle forbrugere og tjenesteudbydere med at have fundet denne fantastisk koordinerede løsning.

Det var ikke nogen let diskussion om forordningen om kommunikation på tværs af netværk. Alle udsagn blev gransket nøje, og man diskuterede hver enkelt takst og betingelserne for anvendelsen af den. Her udviste Parlamentet en uventet rationel og konsekvent indstilling.

Jeg regner med et enstemmigt og positivt afstemningsresultat i Parlamentet i dag, en positiv reaktion fra Rådet den 7. juni og en hurtig offentliggørelse (ikke den 29. juni, som vi fik at vide) i Den Europæiske Unions Tidende, således at forordningen kan træde i kraft i løbet af den kommende sommerferie.

  Romano Maria La Russa, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Forslaget til forordning om roaming er noget, som forbrugerne er særligt interesserede i, og derfor er det vores pligt at sikre den størst mulige beskyttelse uden at se bort fra industriens krav. Vi noterer os dog med tilfredshed, at alle de politiske grupper har påtaget sig deres ansvar, hvilket så afgjort er i tråd med de europæiske forbrugeres forventninger. Der er tale om en forordning, som vil bringe Europa endnu tættere på borgerne.

Efter lange forhandlinger for at nå til enighed under førstebehandlingen - der er nemlig ingen tvivl om, at forhandlingerne med Rådet og Kommissionen var lange - kan alle være tilfredse med den kompromisløsning, som vi formelt først blev enige om mandag aften, selv om vi selvfølgelig godt kunne have opnået et bedre resultat. Vi kunne godt være blevet enige om nogle tal, der stemmer bedre overens med borgernes forventninger, sådan som Udvalget om Industri, Forskning og Energi i øvrigt var inde på, hvis ikke medlemsstaterne i starten havde valgt nogle meget højere takster, der var mere fordelagtige for telefonselskaberne. Alligevel er det et fornuftigt kompromis. For detailmarkedet fastlægger det en maksimumtakst på 49 eurocents for udgående opkald og 24 eurocents for indgående opkald. Det betyder med andre ord, at taksterne bliver ca. 50 % lavere end de normale takster.

Jeg bifalder den løsning, hvor man automatisk anvender den såkaldte beskyttelsestakst eller europæiske takst for alle brugere 3 måneder efter forordningens ikrafttrædelse, og hvor brugerne frit kan vælge de takster, de evt. anser for at være mere fordelagtige for dem. På denne måde undgår man i fremtiden, at brugere, som er i udlandet på ferie eller af erhvervsmæssige grunde, bliver ofre for alt for høje takster, hvilket undertiden desværre er tilfældet i dag.

Kompromiset giver stadig telefonselskaberne en fortjenstmargen, og i fremtiden vil de under alle omstændigheder kunne drage fordel af en større telefontrafik. Hvad den øgede gennemsigtighed angår, er det efter min mening en succes, at telefonselskaberne har pligt til at informere brugerne ved at give dem personaliserede oplysninger om takstordningerne. Det er lidt mindre positivt - selv om det set ud fra et kompromismæssigt synspunkt måske er forståeligt - at taksterne gradvist skal reduceres over tre år. Måske ville et mere opmærksomt marked have sænket priserne mere, end denne forordning kan gøre på tre år. Det skal dog siges, at dér, hvor markedet har spillet fallit på grund af manglende gennemsigtighed, skyhøje priser og formodentlig ulovlige kartelaftaler, er en regulering for engros- og detailtaksterne ikke bare ønskelig, men utvivlsomt også nødvendig.

  David Hammerstein, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, tak for Deres storartede indsats, tak hr. Rübig, vi er kommet i havn, vi har nået et kompromis, og vi har skabt en historisk præcedens.

Vi har handlet her i Europa-Parlamentet med en usædvanlig enighed for at få brudt et tabu. Tabuet om regulering af markedet på europæisk plan inden for et så vigtigt område som telekommunikation. Ja, i forbindelse med denne proces har vi givet borgerne et praktisk eksempel på, hvad EU kan bruges til.

Vi støtter kompromiset til trods for, at det på nogle områder ikke er vidtrækkende nok for forbrugerne. For Europa-Parlamentet har protesteret over det uforskammede tyveri fra brugerne, der betaler nogle skandaløse tariffer, uden at de bliver informeret om det, de betaler for. Vi har protesteret for forbrugernes skyld. Vi har opnået et forholdsvis fair kompromis for forbrugerne, selv om det ikke er helt fair.

De fleste vil få lavere priser, men de kunne have været endnu lavere. Der bliver meget større gennemsigtighed og information. Det kunne dog have været lidt bedre for de nuværende kunder, men under forhandlingerne og under trepartsforhandlingen har vi set nogle af deres mere positive aspekter ved de europæiske institutioner og nogle af de mere negative.

Under denne forhandling har der været to modsatrettede holdninger. På den ene side har Parlamentet generelt forsvaret sine vælgeres, forbrugernes interesser, og på den anden side har Rådet - medlemsstaterne - med næb og klør forsvaret de store operatørers, de nationale mestres og telekommunikationsselskabernes kommercielle interesser.

Hvad skyldes det, at medlemmerne, som repræsenterer de samme flertal i deres regeringer i Rådet, i medlemsstaterne, har repræsenteret nogle holdninger, der ligger så langt fra hinanden?

Der er ingen tvivl om, at der i Rådet er brug for den samme gennemsigtighed - samme fuldstændige åbenhed - som vi har her i Parlamentet, for i Rådet har de industrielle lobbyers kvælende pression vejet meget tungt i forbindelse med dette spørgsmål og har begrænset muligheden for at nå en endnu bedre aftale.

Nuvel, vi støtter denne aftale, da vi anser den for et fremskridt. Det er et fremskridt, der skaber præcedens for, at det bliver muligt at regulere et marked, som ikke har kunnet finde ud af at regulere sig selv på en fair måde. Her i Parlamentet viser vi vejen. Vi skal også tage ved lære af denne erfaring og skabe nogle europæiske institutioner, der bliver stadig mere gennemsigtige, åbne og tilgængelige for flertallet af borgernes interesser.

  Umberto Guidoni, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Dagens resultat - nemlig at vi har indgået dette kompromis - er en anerkendelse af, at markedet ikke har levet op til den højtbesungne teori om, at en øget konkurrence giver lavere priser. Det er vanskeligt at hævde, at de nuværende takster inden for en sektor, der naturligt nok er grænseoverskridende, sådan som det er tilfældet med mobiltelefonisektoren, kunne bevares uden at tage højde for EU's indre marked.

Derfor bliver forbrugerbeskyttelsen nu overladt til politikerne, og det var helt rigtigt af kommissæren at rejse dette spørgsmål. Det skal understreges, at Parlamentet har reageret hurtigt og med stor enstemmighed. Under denne forhandling lagde vores gruppe dog vægt på at sikre en retfærdig pris for alle, dvs. den mulighed, der normalt hedder opt out, i modsætning til Rådets holdning, hvor man for størstedelens vedkommende accepterer de store telekommunikationskoncerners begrundelser og udelukkende lader taksten gælde for de kunder, der beder om den.

Beslutningen om at lade den europæiske takst gælde for alle er et vigtigt aspekt i Kommissionens forslag og går i retning af gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse. Telekommunikationsselskabernes fortjenstmargen er stadig alt for høj, men jeg mener, at princippet med at fastlægge et loft skaber en vigtig præcedens, og det kan bidrage - hvilket det i øvrigt allerede har gjort - til en reduktion af taksterne. Vi sagde ja til kompromiset, fordi det er tvingende nødvendigt at gribe ind i en situation, hvor selskabernes oligopol går ud over forbrugerne.

Kommissionen og Parlamentet har sendt et betydningsfuldt signal. Nu er det vigtigt, at der sker en gennemsigtig gennemførelse via de nationale kontrolmyndigheder, og at der foretages en kontrol om tre år. Det er den rigtige måde at vise borgerne på, at EU-institutionerne konkret kan tage de problemer op, som ingen af medlemsstaterne er i stand til at løse selv.

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er ikke ofte, at jeg befinder mig i denne position, men her til formiddag er jeg nødt til at anerkende det, EU foretager sig. Jeg er faktisk kommet for at sige tak: tak på det internationale erhvervslivs vegne. De kender typen - de virksomheder, der beskæftiger tusinder af mennesker, der konstant rejser rundt i Europa - dem med milliarder i overskud. De bliver de store vindere i denne sag, og jeg vil gerne sige tak på de super-rige europæeres vegne - ikke de mennesker, der bare rejser til Benidorm i 14 dage, men dem, der rejser regelmæssigt. De bliver også vindere.

Men frem for alt vil jeg gerne overbringe Dem min personlige tak. Jeg bruger dette stykke udstyr utroligt meget. Deres forslag vil spare mig personligt for 3.000 euro om året. Jeg vil rent faktisk komme med en erklæring om personlige, økonomiske interesser. Jeg stemmer hverken for eller imod Rübig-betænkningen, fordi den påvirker mig personligt, og jeg vil anbefale andre medlemmer ligeledes at stemme hverken for eller imod ved afstemningen. Vi bør ikke stemme i sager, der betyder, at vi kan stikke flere penge i lommen.

Sandheden er, at dette her bare er et kolossalt reklamenummer, ikke sandt? De ønsker at blive elsket. De ønsker, at EU skal være elsket, så De fortæller folk, at de får flere penge. Det smager helt ærligt af kommunistisk planøkonomi, når bureaukrater og politikere tror, at de ved, hvad den rigtige markedspris skal være. De tager altid fejl. Dette vil føre til højere udgifter for de indenlandske forbrugere. Det vil føre til mindre konkurrence og innovation på markedet. Det er endnu en kolossal tåbelighed fra EU' side.

  Giles Chichester (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gå videre efter de sure rønnebær, vi lige har lyttet til, og sige, at denne foranstaltning fører til en situation med lutter vindere i EU, fordi vi rent faktisk gør noget praktisk for vores forbrugere. Det har taget lang tid at nå hertil, men nu er vi her, og jeg håber virkelig, at vi kan gennemføre denne foranstaltning hurtigt, og at operatørerne vil opfatte dette vink og hurtigt lave om på deres takster. Jeg håber, at de vil se fordelene ved at sænke deres priser og i stedet få større aktivitet - selv fra min kollega, der sidder helt derovre.

Vi retter op på et markedssvigt her. Et specifikt markedssvigt, men forhåbentlig et kortfristet markedssvigt, og det er vigtigt, at vi har en udløbsklausul for at vise, at vi forventer, at man retter op på denne situation, så der kan indføres konkurrence på denne del af markedet. Vi skylder de uskyldige turister og forbrugere at redde dem fra det grimme chok, når de kommer tilbage fra ferie - eller forretningsrejse - og bliver opkrævet for at have modtaget et opkald og får en kæmpestor regning. Vi skylder dem at rette op på denne situation. Vi kan håbe på noget i retning af en 60 % besparelse på den gennemsnitlige pris på et roamingopkald, og dette er til stor gavn for forbrugerne.

Jeg er meget glad for, at mit ændringsforslag med kravet om, at operatørerne skal informere, "ikon"-ændringsforslaget, er blevet indarbejdet i teksten. Det er jeg taknemmelig for. Og jeg vil gerne rose enigheden mellem grupperne på tværs af Parlamentet sammen med Kommissionen, Rådet, forbrugerorganisationer og reguleringsmyndigheder, som støtter dette forslag.

Endelig vil jeg gerne anbefale kollegerne min yndlingsringetone. Lyt godt efter. Den hedder lydløs tilstand.

  Robert Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi skal begrænse de alt for høje priser, der afkræves de 200 millioner europæere, som benytter sig af deres ret til fri bevægelighed i EU. Da operatørernes reelle udgifter er mellem 6-15 eurocent pr. minut, giver den samlede pris for et minuts aktiv eller passiv roaming, der er fastsat i forordningen, betydelige margener.

Tilhængerne af det utøjlede fri marked burde endvidere tænke over deres fejlslagne teori stillet over for den barske virkelighed på telefonimarkedet. Liberaliseringen af denne sektor blev hjulpet på vej af en teknologisk revolution, som muliggjorde en stigning i udbuddet. Den brede offentligheds begejstring for mobiltelefoner, sms'er osv. har ikke ført til fordelagtige priser. Stordrift, produktivitetsfremgang og den enorme udvidelse af kommunikationsmarkedet har ikke resulteret i mere fordelagtige takster. Forbrugerne er blot blevet konfronteret med uigennemskuelige tilbud, der binder dem til en bestemt operatør. Vodafone, Telecom og andre operatører i Telefónica-koncernen sværger troskab over for det indre marked, forudsat at de kan opretholde de interne grænser af hensyn til taksterne.

Den politiske magt havde pligt til at gribe ind på markedet, som normalt er så helligt. Dette er en begyndelse i EU, en velkommen præcedens. Kommissionen rasede stadig over priserne, men roamingsagen viser, at der til tider er brug for de offentlige myndigheders synlige hånd på markedet, særlig når det drejer sig om et så fejlslagent marked som markedet for telekommunikation.

  Toine Manders (ALDE). - (NL) Hr. formand! Det er usædvanligt, at der her sidder to forhenværende parlamentsmedlemmer, hr. Wuermeling og fru Reding, som jeg byder velkommen og takker for bidraget til dette forslag, som måske bliver til gavn for de europæiske forbrugere.

Dette er usædvanligt. Som liberal er jeg stærk modstander af at gribe ind i forbrugertaksterne, især på det frie marked, hvor Kommissionen og også Parlamentet siger, at konkurrence, på visse betingelser, fører til en bedre pris og mere innovation. Det er helt usædvanligt, at jeg nu stemmer for indgreb i forbrugerpriserne.

Hvorfor? Fordi kommissæren - og jeg håber, at noget sådant er kommet til udtryk i Udvalget om Industri - udtrykkeligt har sagt, at der efter tre år vil være et europæisk marked og ikke 27 markeder, der er skrabet sammen inden for de nationale grænser. Det er nemlig efter min opfattelse der, fejlen ligger. Det benytter telefonudbyderne sig af.

Det er interessant at vide, at de fleste forbrugere, som betaler høje roamingtakster, og som ikke får disse godtgjort hos deres chef eller gennem andre ordninger, er turister. Disse ringer fra skilift til skilift eller fra liggestol til liggestol, og selv om de befinder de sig i Spanien i en liggestol fem meter fra deres ven eller veninde, går samtalen først til hjemlandet og derefter tilbage igen.

Dette må ophøre. Jeg synes, det er godt, at vi giver industrien et incitament, og at vi om tre år har et virkeligt fungerende indre marked for mobiltelefoni, når vi er befriet for roaming, og forbrugerne kan vælge, hvor de indgår deres kontrakter.

Så er der noget andet, som jeg gerne lige vil meddele. Jeg var overrasket over, at taksten er eksklusive moms. Alle taler om maksimalt 49 cent. Da det er eksklusive moms, får forbrugerne i en vis forstand en gulerod. Det betyder nemlig, at der alligevel kommer 20 % oveni.

Endvidere håber jeg, at basiskontrakterne, altså ikke telefonering pr. minut, men basiskontrakterne, som der ikke er opstillet udtrykkelige regler for, ikke ender med at blive misbrugt, for så må vi på ny gribe ind. Jeg håber, at systemet fungerer, fru kommissær og hr. Wuermeling, og at vi sikrer, at forbrugerne er tilfredse med Europa, men især, at det indre marked fungerer.

  Adam Bielan (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil også gerne lykønske og takke hr. Rübig for hans betænkning, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en meget vigtig dag for Europa-Parlamentet og adskillige hundreder af millioner borgere i EU. Nu har vi chancen for at bevise over for vores vælgere, at Europa-Parlamentet er en nødvendig institution, som beskæftiger sig med de spørgsmål, der bekymrer dem.

Spørgsmålet om uforholdsmæssigt høje roamingafgifter, som internationale telekommunikationsgiganter påtvinger forbrugerne, har plaget europæerne i mange år. Telekommunikationsselskaberne undlod at konkurrere på prisen, hvilket burde ske på et rigtigt marked, og foretrak i stedet ifølge talrige eksperter at indgå hemmelige aftaler og indføre faste roamingafgifter. I årenes løb har millioner af turister og små og mellemstore virksomheder lidt under denne praksis. Vi kan nu sætte en stopper for denne urimelige udnyttelse - og selv om det kan lyde som et socialistisk slogan, er det, hvad der er tale om, hvilket talerne fra mine kolleger fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa her i Parlamentet vidner om.

Som mange andre ville denne forordning ikke være nødvendig, hvis markedet blev styret af sunde og gennemsigtige konkurrenceprincipper. Det er vores holdning, at vi skal kæmpe for borgerne i , som helt klart har været udsat for en sammensværgelse, der undergraver markedet. Takket være Parlamentets beslutsomme indgriben, herunder min egen gruppe, er det lykkedes os at vise vores partnere i Rådet og Kommissionen, at vi ikke vil tillade, at forordninger bliver udvandet, eller at man lader hånt om forbrugernes interesser.

Allerede til sommer vil EU-borgerne kunne tale med deres familier samt med virksomheder i udlandet til langt lavere takster. Opkaldsafgifterne vil blive sænket betydeligt til maksimalt 0,49 euro i minuttet for udgående opkald og 0,24 euro for indkommende opkald, og disse priser vil endda falde yderligere i de kommende år. Jeg deler det synspunkt, som andre her i Parlamentet har givet udtryk for, og håber, at disse priser vil falde hurtigere end i kompromisforslaget.

  Gisela Kallenbach (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Jeg er enig i, at det er en god nyhed for turister og forretningsrejsende og også for medlemmer af Europa-Parlamentet og andre mennesker, som rejser i forskellige lande i Europa. Det bliver slut med de overdrevne priser for mobiltelefoni, og den højt besungne konkurrence vil faktisk kunne finde sted til gavn for forbrugerne. Det er en god nyhed, at Europa er indstillet på at gennemføre fælles regler mod monopolinteresser.

Der er desværre en dråbe malurt i bægeret. Parlamentets forslag er blevet udvandet af særinteresser hos tjenesteudbyderne og deres monopolstilling i nogle medlemsstater. Slutpriserne for forbrugerne i det opnåede kompromis er også væsentligt højere end i Kommissionens forslag, og Kommissionen bliver generelt ikke opfattet som industrifjendsk. Det er ikke nogen god nyhed for den europæiske fællesskabsret, men det er et vigtigt og rigtigt første skridt for forbrugerne. Derfor takker jeg også alle, som har bidraget til det og opnået, at der fremover bliver større gennemsigtighed og valgfrihed for forbrugerne inden for mobiltelefoni.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Jeg har fem bemærkninger som forklaring på, hvorfor jeg støtter dette kompromis, som har vist sig så vanskeligt at nå frem til. For det første: Hvis kritikerne siger, at dette ikke er en løsning, der er i overensstemmelse med markedet, skal de huske på, at det centrale spørgsmål var, om markedet selv er i overensstemmelse med markedet. Hvis ikke, må man foretage en korrektion af markedet, hvilket er sket her. Som kommissæren sagde helt klart, har man tidligere gjort forsøg på at rette op på situationen. For det andet vil jeg gerne sige, at dette område endelig vil blive bragt i overensstemmelse med de principper, som Unionen er baseret på.

For det tredje er det meget vigtigt i denne forbindelse at have i det mindste en vis grad af lige adgang til oplysninger om markedet. En vis grad af lige adgang til information er, som Joseph Stiglitz, Nobelpris-vinder i økonomi, en gang sagde, en af forudsætningerne for, at markedet kan fungere gnidningsløst. For det fjerde skal man sikre valgfrihed, selv om den lige adgang til information er blevet styrket betydeligt inden for dette område. Det er meget vigtigt for os, at der er tale om konkurrence.

For det femte og sidste er dette ikke, som nogen påstår, et nul-nul-resultat, men snarere en situation med lutter vindere, som hr. Chichester påpegede. Jeg er desuden begejstret over at opdage, at vi i hr. Farage har en specialist i de tidligere nationale planlægningskommissioners funktion. Det er interessant, at Parlamentet også stilles over for historiske spørgsmål.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) De seneste 15 år har vi i Europa set en radikal udvikling med faldende takster for mobiltelefoni. Der findes ikke mange områder, hvor taksterne er faldet så meget som inden for netop dette område. Det har først og fremmest været tilfældet for de nationale samtaler, men også de internationale, hvilket er værd at huske på en dag som i dag. Problemet har i stedet været, at vi, som kommissæren påpegede, har 27 forskellige markeder i stedet for et. Derfor lykønsker jeg både kommissæren og ordføreren hr. Rübig med, at vi i dag får en beslutning, som indebærer øget gennemsigtighed, og at vi også får reguleret konkurrencen mellem mobiloperatører og hjemmeudbydere. Det løser det afgørende problem, som har ført til alt for høje roamingafgifter. Sådan skabes der bedre forudsætninger for konkurrence.

Her synes jeg, at vi burde være stoppet, og derfor beklager jeg, at vi nu også har et forslag om regulering af taksterne på forbrugerniveau. Al erfaring viser, at man ikke opnår det ønskede formål gennem takstregulering. Vi risikerer at fastlåse takstudviklingen omkring det regulerede niveau. Vi risikerer at reducere presset på den øgede konkurrence mellem forskellige operatører og at reducere taksterne for både nationale samtaler og roaming. Vi risikerer, at vi ikke får så hurtige takstnedsættelser, som vi har set tidligere. Uden at overdrive disse risici vil jeg sige, at det havde været bedre, hvis vi kun havde reguleret det område, hvor vi har et problem, nemlig med taksterne mellem hjemmeudbydere og operatører. Jeg siger dette, da det ikke er og ikke bør være EU's opgave at regulere taksterne på forbrugerniveau. EU skal gøre det, som kommissæren pegede på tidligere i dag, nemlig at sørge for, at vi går fra 27 forskellige markeder til et marked. Der er dynamikken, og det bør være vores mål og ikke at regulere forbrugertaksterne uden at regulere, så vi får en alsidig og sund konkurrence mellem operatørerne.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke kommissæren for hendes initiativ og hr. Rübig og de andre ordførere for deres flotte arbejde. Ja, markedet svigter, det sker nogle gange - mange benægter det - men i dette tilfælde er det absolut vigtigt, at vi griber ind i form af maksimumspriser.

Det centrale i vores overvejelser har været forbrugerne. Ikke, at vi vil skade industrien - tværtimod! Vi opfordrer industrien og virksomhederne til at gøre så meget som muligt for at vinde nye forbrugere og med nye, gode og fordelagtige pakker at kompensere for de tab, som måtte opstå her og der. Det er meget vigtigt, at denne ordning med en lille forsinkelsesfrist virkelig kommer forbrugerne til gode, og at man ikke lader dem, som ikke er så godt informeret, betale gildet.

Fru kommissær! Jeg vil virkelig anmode Dem om at gøre alt for at sikre, at denne ordning bliver kendt af forbrugerne, og det på den måde bliver vist, hvad Kommissionen og Parlamentet gør for europæerne. Det vil i højere grad kunne overbevise europæerne om EU's nødvendighed end visse abstrakte diskussioner om den europæiske forfatning.

  Lena Ek (ALDE). - (SV) Det er et grundlæggende princip, at EU ikke har til opgave at regulere takterne overalt på markedet. Derimod giver grundtraktaten os muligheden og ansvaret for at beskytte forbrugerne, sørge for, at markedet fungerer, og at vi har fair og åben konkurrence. I dette tilfælde har vi i mange år fået meget tydelige signaler fra fortvivlede forældre til børn, som studerer i udlandet, ældre mennesker, som ikke har læst det, der står skrevet med småt i deres telefonaftaler, samt fra dele af branchen om, at markedet ikke fungerer. Det er hverken gennemsigtigt eller fair.

Derfor har vi arbejdet med roamingspørgsmålet, lige siden vi blev valgt til Europa-Parlamentet for tre år siden. Allerede under vores første diskussion med kommissær Reding blev problemet taget op. I løbet af tre år har vi - kommissæren, Rådet og Parlamentet - i fællesskab forsøgt gennem takstsammenligninger og åbne indikativtakster at sørge for, at markedet frivilligt udbedrer de eksisterende mangler. Det har ikke været tilfældet. De store forvridninger har været uforandrede. Det er derfor ingen overraskelse, at lovforslaget kommer, og jeg hilser det velkommen, da det er vores opgave at sørge for, at vi har en velfungerende konkurrence på det indre marked. Vores opgave er at træffe strategiske og systematiske beslutninger, som forbereder en åben markedsfunktion, og jeg håber, at branchen i de tre år sørger for at ændre sin handelspraksis samt præsentere og forklare takstbilledet for sine kunder på en sådan måde, at denne treårslovgivning er et engangstilfælde, og at vi herefter ikke længere skal ty til denne form for markedsindgreb.

Jeg vil gerne takke for samarbejdet mellem de politiske grupper og med Kommissionen, og det arbejde, som har banet vejen for denne, efter min mening, fornuftige regulering.

  Roberts Zīle (UEN). - (LV) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for kommissæren, ordføreren og Rådet for det kompromis, man er nået frem til i dette spørgsmål, der er af så stor betydning for europæerne. I forhold til den økonomiske teori kan et indgreb i et segment af markedet ved at fastsætte et loft over detailpriserne anses for en uhensigtsmæssig regulering af markedsøkonomien. Når man imidlertid husker på Kommissionens forgæves forsøg på at påvirke roamingmarkedet med andre metoder, er dette lovgivernes endelige instrument, og vigtigt er det, at den kun vil være gældende i en begrænset periode. Denne forordning har imidlertid også politisk betydning. Det viser, at Europas indre marked virkelig er et marked i europæisk skala, og ikke bare summen af de enkelte medlemsstaters markeder. Det, at man har indtryk af, at den perfekte konkurrence har magten på de lokale markeder, betyder ikke, at det samme gælder på unionsniveau. En sådan beskyttelse af medlemsstaternes markeder mod et reelt indre marked for EU findes fortsat på en lang række områder. For at nævne nogle få: transport, levering af tjenesteydelser, arbejdskraftens bevægelighed m.m. Det betyder ikke, at lovgiveren altid skal indføre administrative foranstaltninger som disse i EU for at påvirke markedet og endda regulere priserne. Hvis det imidlertid viser sig, at lofterne over detailpriserne ikke længere er nødvendige, også inden de tre år er gået, vil det vise, i det mindste inden for mobilkommunikation, at vi er i stand til at skabe et virkeligt indre marked i europæisk skala. Tak.

  Claude Turmes (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Vi har et generelt problem på det indre marked, fordi åbningen af markedet ofte går hånd i hånd med en oligopolisering. Vi har nu lavet en krykke, som giver resultat på kort sigt. Men principielt må de grundlæggende konkurrenceretlige betingelser gøres bedre.

Jeg går ud fra, at de dominerende telefonkoncerner vil fortsætte med at malke forbrugerne. Nu vil man blot flytte fokus fra turisterne og de meget rejsende forretningsfolk og politikere til de svageste deltagere. Det er meget ofte unge og børn. Når vi ser den aggressivitet, som man reklamerer for ringetoner med, og hvor store problemer vi også har med indholdet - såsom voldsfilm og pornografiske film, der tilbydes over mobilen - så vil Kommissionens næste opgave være, på basis af de høringer, der finder sted i øjeblikket, og som slutter den 7. juni, også at have det politiske mod til at komme med lovgivningsforslag på dette område, så vi også får bedre styr på dette problem, altså børns og unges brug af mobiltelefonen.

  Vittorio Agnoletto (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Roamingpriserne falder, men Europa er sent ude, og det blive stadig forbrugerne, der kommer til at betale prisen. I årevis har Kommissionen ikke truffet nogen foranstaltninger for at beskytte de europæiske forbrugere, men har overladt det til telefonselskaberne at blive enige og indgå kartelaftaler, der har givet sig udslag i enorme udgifter for forbrugerne.

Uafhængige undersøgelser - f.eks. den undersøgelse, som Association of European Consumers har fortaget - viser, at mobiltelefoniselskaberne lader deres kunder betale 3,52 milliarder euro for meget hvert år. Den reelle omkostning for et minuts roaming ligger på mellem 10 og 14 eurocent, men selskaberne opkræver i gennemsnit 1,06 euro, hvilket giver en forskel mellem pris og omkostning på over 600 %.

Med så høje fortjenstmargener forventede vi et mere seriøst forslag med respekt for forbrugerne og ikke et forslag som det, der blev stillet her i Parlamentet, nemlig en reduktion til 49 eurocent, så man giver efter for Rådets og telefonselskabernes ønsker. Der er ingen tvivl om, at forslaget er nødvendigt, og at det er et lille fremskridt, men selv om priserne falder, får forbrugerne ikke en tilstrækkelig beskyttelse. De får ikke kompensation for den udnyttelse, de er blevet udsat for, men lider tværtimod yderligere skade.

  Pilar del Castillo Vera (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke kommissæren, fordi hun har haft mod til at tage fat på et problem, der berører forbrugerne. Jeg kan se, at kommissæren har bekymret sig meget for forbrugerne, og at hun desuden har bevæget sig ind på et område, der altid er genstand for stor kritik, dvs. direkte indgreb i de priser, der fastsættes på markedet. Hun har besluttet at tage denne udfordring op, og nu får vi se, hvordan det fungerer.

Inden jeg forklarer min holdning, vil jeg kort takke ordføreren, der har ydet en fremragende indsats, og Rådet, der på meget effektiv vis og efter forholdsvis kort tid har formået at få dette dokument parat til afstemning i Parlamentet.

Det problem, vi står over for, drejer sig grundlæggende om følgende: Historien har vist os, at det at foretage indgreb i det prisniveau, der findes på markedet, næsten altid medfører uønskede konsekvenser og skaber yderligere problemer, enten fordi priserne ikke falder, eller fordi den omkostning, man forsøger at reducere, eller det, der ikke længere kan indtjenes inden for denne sektor, overføres til andre sektorer inden for det samme område.

Nu bekymrer det os f.eks., i hvilket omfang omkostningerne nationalt vil blive lagt over på opkaldene, dvs. i hvilket omfang selskaberne vil hæve visse omkostninger i forbindelse med forbrugernes nationale opkald.

Jeg tror, fru kommissær, og det nævner jeg også for Rådet, at det er meget vigtigt at følge op på denne proces, ikke kun med hensyn til, at de internationale opkald falder i pris, men også, hvordan omkostningerne udvikler sig på de nationale markeder. Det vil give os et reelt overblik over det omfang og de følger, som denne forordning og de beslutninger, vi nu træffer, vil ende med at få.

  Andres Tarand (PSE). - (ET) Hr. formand! Dagens forordning er et godt eksempel på de positive ting, som EU gør for sine borgere. At reducere regningerne for mobiltelefoni er en bemærkelsesværdig og positiv ændring. Det er underligt, at EU, der startede som et fælles marked, har skullet kæmpe i syv år for et fælles marked inden for en sektor. Det vigtige er imidlertid den vellykkede afslutning, som hr. Rübig har ført os frem til.

Selv om det prisniveau, som man har opnået ved forhandlingerne med medlemsstaterne, ikke er helt, hvad jeg havde håbet på, er et kompromis bedre end en videreførelse af status quo. 0,49 euro i minuttet for udgående opkald er seks gange bedre end tre euro. Det er vigtigt, at så mange kunder som muligt kan nyde godt af de nye priser på et tidligere tidspunkt end om tre måneder, det vil sige til september, hvor feriesæsonen allerede er ved at slutte.

Eftersom det er i mobilselskabernes interesse at lade forbrugerne blive ved med at betale de gamle roamingafgifter i hele den tre måneders overgangsperiode, må vi sikre os, at de nye muligheder, der indføres via forordningen, hurtigt når ud vil brugerne af tjenesten. Både vi og forbrugerorganisationerne har et stort arbejde foran os med at informere offentligheden.

  Alexander Alvaro (ALDE). - (DE) Hr. formand! Der findes en tysk talemåde, som siger, at selv om noget er godt ment, er det ikke sikkert, at det er godt lavet. I forbindelse med denne forordning er det nærliggende at få mistanke om, at den snarere er en udløber af politisk effektjageri end et udtryk for politisk fornuft. Naturligvis er roaming-gebyrerne overdrevne, naturligvis kan vi konstatere, at markedet svigter. Spørgsmålet er bare, hvordan man helbreder dette markedssvigt. Skal det ske via prisdannelses- og prisreguleringsmekanismer, som det er sket her, eller er det ikke mere hensigtsmæssigt, at vi i forbindelse med de kommende forhandlinger om telekommunikationspakken tilpasser direktivet om markedsadgangen, så udbyderne i hele Europa har mulighed for at udbyde deres tjenester i alle lande, så der kan opstå en konkurrence, som fremkalder et pristryk, så priserne falder?

På de nationale markeder har vi efter liberaliseringen af telekommunikationsmarkederne set, at det har fungeret. Det må også kunne lade sig gøre på europæisk niveau. Når man har hovedpine, skærer lægen heller ikke hovedet af, han ordinerer måske en aspirin. Vi skulle hellere overveje disse foranstaltninger i stedet for at smide barnet ud med badevandet. Jeg beklager dette tilbagefald til en prisreguleringsmekanisme, som EU opgav for godt 20 år siden.

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gentage kommissærens sætning "et resultaternes Europa" som indledning på min tale. Jeg mener, at vi alle, især ordføreren, kan være stolte af dette eksempel på EU i funktion. Roaming forvaltes helt klart bedst på EU-niveau, fordi det er nødvendigt at handle. Dette er et klart tilfælde af markedssvigt. Vores borgere er helt klart taberne på grund af dette. Vi var nødt til at gøre noget.

Den pakke, der ligger foran os i dag, er et hensigtsmæssigt svar, og min gruppe støtter den. Den vil føre til gennemsigtighed, ret til information og en beskyttelsestakst, der vil føre til nedsættelser med op til 70 %, og vil betyde fjernelsen af store udgifter - hundreder af millioner - for vores borgere. Det er meget vigtigt, at ordningen er tidsbegrænset til tre år specifikt for at rette op på dette markedssvigt, hvorefter vi vil tage emnet op igen.

På et tidspunkt, hvor der er megen snak om institutionelle bagateller, har jeg ingen problemer med at rose dette resultaternes Europa over for mine vælgere i Skotland.

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, fru Reding, hr. Rübig! En kompliment for Deres udholdenhed og Deres vedholdenhed i denne sag.

Med denne forordning beviser vi omsider endnu en gang, at EU er en fordel for befolkningen. Næsten alle har jo nu om dage sådan et apparat og vil derfor kunne nyde godt af denne foranstaltnings positive virkning.

Jeg har en lille anekdote, fru kommissær. Min rengøringsdame har i de forløbne år én gang talt med mig om Europa, og det var om taksterne for mobiltelefoni, især om den uansvarligt høje regning, som hun fik, efter at hun havde ringet hjem til Belgien under en ferie i Spanien.

Jeg tror, at vi med denne forordning har truffet den rette beslutning. At ringe til udlandet med en mobiltelefon i Europa er i dag næppe en mulighed. Det koster en masse penge, og det er selvfølgelig en alvorlig hindring for det indre marked. Det er udmærket, at dette bringes til ophør. Udmærket både for forretningsfolk, turister, studerende og alle os andre.

Det er ligeledes glimrende, at brugerne af mobiltelefoni automatisk kan nyde godt af de lavere takster. Også det er en sejr for forbrugerne og for Europa. Jeg er overbevist om, fru kommissær, at mobiloperatørerne vil kunne vinde en stor del af de indtægter, de går glip af, tilbage, simpelthen fordi der vil blive ringet meget mere.

Fru kommissær, mine damer og herrer! De nye takster for mobiltelefoni er skarpe priser. De ligger meget tæt på de takster, som Parlamentet havde foreslået. Prisen for en mobiltelefonsamtale i udlandet vil gennemsnitligt falde med 60 %, og det er meget drastisk. Kommissionen og Parlamentet har holdt stand og valgt forbrugernes side til trods for omfattende pres og lobbyvirksomhed. Når tingene går godt, synes jeg også, vi har lov at sige det.

  Evelyne Gebhardt (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Forbrugerne er helt klart dagens vindere, og det er en god nyhed for borgerne. Det er jeg meget stolt af, selv om vi socialdemokrater faktisk havde ønsket endnu mere. Men her er der sket noget positivt.

Med denne lovgivning har vi helt bevidst begrænset os til telefonopkald. Vi har ikke lovgivet om SMS, MMS og andre dataoverførsler. Men vi opfordrer industrien til at tage ved lære af det, der er sket her. Vi vil nøje følge med i, hvad der sker på disse andre områder i de kommende år. Hvis De ikke tager ved lære af den lovgivning, som vi har lavet nu, vil vi være tvunget til også at lovgive på disse områder, og også her vil vi fuldt ud støtte Kommissionen. Det er advarsel, som De bør tage højde for. Vi ønsker ikke absolut at lovgive, men hvis det skal være, så vil vi gøre det, med hele lovens hårdhed.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Dette er en midlertidig, men ikke desto mindre nødvendig foranstaltning. Dette er ikke ægte markedsøkonomi. Markedsøkonomien virkede ikke, og telekommunikationsoperatørerne opkrævede kartellignende priser. Der mangler imidlertid helt klart noget i dette forslag, som nu er kommet i en ellers acceptabel form. Det dækker ikke SMS-beskeder eller multimedietjenester. Dem kan operatørerne stadig fakturere efter forgodtbefindende. Forhåbentlig vil de ikke kompensere for deres mistede overskud ved at hæve prisen på SMS-beskeder. Det er spild af tid at tale om et levedygtigt indre marked inden for telekommunikation, så længe prisen på opkald på tværs af grænserne er alt for høj.

Diskussionen om afgifterne er vigtig, men det er stadig endnu vigtigere at garantere, at alle forbrugere problemfrit kan blive omfattet af rimelige takster: Det bør ikke være op til den enkelte forbruger at sørge for, at lovgivningen finder anvendelse.

  Herbert Reul (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Hjertelig tak til alle, som har arbejdet med dette projekt. Resultatet er bedre end det, der forelå før forhandlingen.

Der er også et par gode nyheder. Det er for det første, at forbrugerne bliver aflastet, for det andet, at EU har vist handlekraft, for det tredje, at der kommer en forordning, som er tidsbegrænset og udløber efter tre år - jeg håber, at den så også er forbi - og for det fjerde, at vi yder et bidrag til at skabe større gennemsigtighed. Det er en vigtigt forudsætning for, at der kan opstå konkurrence, og at forbrugerne kan vælge, hvilken takst og hvilken udbyder de vil have.

Men der er et stort problem, som jeg synes skal nævnes meget klart. Vi griber ind som politisk instans og bestemmer alligevel priser. Vi bestemmer endelige priser. Det er ikke det politiske niveaus opgave! Det er ikke vores opgave at fastsætte priser. Der findes muligvis andre politiske og økonomiske systemer, som betragter det som et mål. Efter min opfattelse er det ikke den europæiske politiks opgave.

Muligvis tænker vi heller ikke på følgerne af et sådant indgreb i prisdannelsen, for med stor sandsynlighed koster det noget andre steder. Hvis vi så hele tiden halser bagefter og griber ind igen og igen, så opstår der ikke det, vi ville opnå, så vil hele historien vise sig at være en pyrrhussejr.

Vilkårlige priser! Er de priser, der nu er fastsat, virkelig de rigtige priser? De er i grunden opstået gennem forhandlinger. Hvis man skal være fair, må man indrømme, at denne vej ender i et resultat, som i en vis forstand er tilfældigt. Det gode er, at Rådet har sørget for, at der er tale om maksimumspriser. Det er en god model! Hvis man endelig vil gå i retning af prisreguleringer, så bør det ske gennem maksimumspriser, som i det mindste teoretisk lader muligheden for en regulering stå åben. Det kan ikke udelukkes, at der under dette loft opstår konkurrence.

Er der tale om et enkeltstående tilfælde, eller vil det danne præcedens? Det er det centrale spørgsmål. Jeg frygter, at det vil danne præcedens. En taler sagde netop med skånselsløs åbenhed: Endelig er et tabu blevet brudt - vi har grebet ind i markedet. Det er netop det, der ikke burde ske, netop det, som jeg beklager og mener er forkert!

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand! Som formand for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har jeg et minuts taletid, og hvis jeg talte her i min mobiltelefon i et minut, ville jeg som almindelig forbruger betale uforholdsmæssigt store udgifter for opkaldet.

Denne lovgivning vil naturligvis ændre alt dette. Forbrugerne vil opleve, at prisen på opkaldene bliver halveret. De vil automatisk få oplysninger om prisen for at foretage og modtage opkald, og de vil blive omfattet af en automatisk eurotakst. IMCO-Udvalget tog første gang dette emne op i 2005, da vi ved en høring reagerede på forbrugerklager over for høje takster, og nu i 2007 har Parlamentet vist, at det kan levere resultater til forbrugerne.

Så det er godt nyt, og vi ønsker, at det skal træde i kraft hurtigst mulig. Vi ønsker, at forbrugerne fortsat skal nyde godt af dette, også efter tre år, når loven ikke længere gælder, men forbrugerne skal være klar over, at priserne for at bruge deres mobiltelefoner til internetadgang og SMS stadig er uforholdsmæssigt høje. Hr. kommissær! Vi vil bede Dem gribe ind på dette område. Branchen bør selv foretage en nedsættelse af disse priser. Vi har vist, at vi vil gribe ind på forbrugernes vegne, hvis de bliver blanket af. Jeg håber, at branchen vil tage dette budskab alvorligt.

  Karin Riis-Jørgensen (ALDE). - Hr. formand! Kun ni måneder efter, at vi første gang diskuterede roamingforslag i Parlamentet, står vi i dag med et resultat, som vi kan være meget stolte af. Kommissær Reding, De skal have et stort skulderklap for Deres flotte arbejde i kampen for billigere telefonregninger. Men vi har også gjort vores her i Parlamentet. Der er én vinder i denne kamp: de europæiske forbrugere. Allerede den 1. august 2007 vil de europæiske kunder mærke de lavere priser. Det kommer højst til at koste 4,50 kr. at ringe hjem fra udlandet. Taberne, de europæiske teleselskaber, vil jeg ikke græde mange tårer over. De har sukket og grædt, men virkeligheden har været, at de har tjent styrtende med penge fra forbrugerne. Op mod 95 % af roaming-indtægten var ren fortjeneste. Det har vi heldigvis sat en stopper for nu. Men det holdt hårdt. I Udvalget om det Indre Marked var vi meget uenige. Mine kolleger Simon Coveney fra PPE og Joseph Muscat fra PSE ville gerne gå i to forskellige retninger, og dansen om de liberale var intens. Men nu står vi her alle i samlet trop. Så jeg byder gerne op til dans en anden gang, hr. Muscat! Endnu en gang tak for det gode samarbejde, og jeg håber, at fru Reding nu vil gå videre med området SMS og tekstbeskeder i det hele taget, da dette område mangler i forslaget.

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, fru kommissær, hr. minister, mine damer og herrer! Hvis vi i dag går med til pakken af ændringsforslag til Rübig-betænkningen om forordningen om roaming, har vi som europæisk lovgiver al mulig grund til at være stolte. Både kommissær Redings dristige forslag, de forskellige parlamentsudvalgs arbejde til forberedelse af Rübig-betænkningen og de fremskridt, som er gjort under det tyske rådsformandskab, vidner alt sammen om fremsynethed og politisk beslutsomhed, når det gælder om virkelig at gøre det, som vi altid påstår, at vi gør, nemlig sørge for, at europæiske beslutninger gavner befolkningen.

Forordningen om roaming vidner om fremsynethed og mod. Selvfølgelig tror vi på markedskræfterne. Men hvis markedet ikke lever op til forventningerne, er vi ikke bange for at gribe ind. Prisregulering er et vidtgående indgreb, men den er midlertidig, og den er berettiget her.

Jeg er også meget glad for, at vi har kunnet arbejde så hurtigt. At udarbejde en lov som denne på 10 måneder er ikke sket før. Desuden kan vi allerede mærke resultaterne, inden den er offentliggjort og trådt i kraft. Denne sommer bliver altså måske flot for telefonerende turister.

Til sidst støtter jeg til fulde de konkrete valg, der er foretaget. Målet, nemlig at sætte en stopper for de overdrevne forbrugerpriser, er nået. Maksimumsprisen ligger omkring 60 % under den gennemsnitlige pris før fremlæggelsen af initiativet, og det er vigtigt. Bestemmelserne om mere information og gennemsigtighed er en ekstra trumf. Jeg ser frem til reaktionerne på markedet, som heldigvis stadig har lidt spillerum, og som nu kan og forhåbentlig også vil bevise, at det fungerer.

Endelig vil jeg takke alle kolleger for det fine samarbejde i denne sag. Jeg vil i særdeleshed nævne Simon Coveney. Han var skyggeordfører i Udvalget om det Indre Marked og har også spillet en meget vigtig rolle ved opnåelsen af dette resultat, men han kunne desværre ikke være til stede i dag.

Jeg lykønsker for øvrigt også kommissæren med hendes forslag, og jeg ønsker Rådet held og lykke. Jeg synes, at forbrugerdimensionen af den europæiske politik i dag har fået en ekstra stjerne.

  Eluned Morgan (PSE). - (EN) Hr. formand! Det har alt for længe været alt for dyrt at ringe hjem, når man var på ferie. Mange mobiloperatører har opkrævet ublu priser af forbrugerne og, efter Parlamentets mening, helt unødvendige takster. Vi advarede dem om, at de skulle skabe orden i eget hus. Vi gav dem chancen for at gøre det rigtige, men de strittede imod, og derfor har vi været nødt til at indføre lovgivning, der sikrer beskyttelse for enhver, der bruger sin mobiltelefon i udlandet.

Det er ikke en ideel løsning, men det er den eneste mulighed for at få styr på dem, der misbruger markedet. Lad dette være en lektion for andre brancher. En af de ting, vi opdagede under vores diskussioner med mobilselskaberne, var, at en stor del af roamingtrafikken forgår internt, fordi kunderne dirigeres over på partnernetværk. Så for mange roamingselskaber, er engrospriserne simpelthen en måde, hvorpå de sørger for overskud til forskellige dele af samme selskab. Når vi forstår dette, bliver markedsprisen for kunderne endnu mere eksorbitant. Dette er en sejr for forbrugerne, en sejr for Europa-Parlamentet og en sejr for EU.

  Nikolaos Vakalis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Også jeg vil gerne rose både Paul Rübig for det kompromis, han har opnået, og kommissær Viviane Reding for hende initiativ til at fremsætte et lovforslag.

Jeg tror, at et lovindgreb var nødvendigt, fordi konkurrencen på roamingmarkedet i EU ikke har fungeret i mange år med det resultat, at taksterne stadig er alt for høje, både på engros- og på detailplan.

På trods af det oprindelige forslags svagheder, som jeg har påpeget helt fra start, mener jeg, at den kompromistekst, vi stemmer om i dag, dækker mange af systemets driftssvagheder. Jeg gør opmærksom på, at det vigtigste for os var at forene forbrugernes behov og den europæiske mobiltelefoniindustris konkurrenceevne, og jeg tror, det endelig er lykkedes os at i at finde et fornuftigt kompromis.

Mere specifikt er jeg særlig tilfreds med de takster, der foreslås, både engros- og detailtaksterne, som for øvrigt ligger meget tæt på de takster, jeg foreslog i mine ændringsforslag. Jeg er dog mest tilfreds med, at fravalg har spillet en fremherskende rolle. Med den endelige udformning af fravalgsmodellen tror jeg, at alle forbrugerkategorier beskyttes - også de, der ikke ønsker at anvende eurotaksten og gerne vil bevare den gældende kontrakt med deres selskab, og de, som ikke er så godt informeret, som bør nyde godt af de nye reducerede priser.

Til sidst vil jeg sige, at den forordning, vi stemmer om i dag, sikrer gennemsigtige priser for den europæiske forbruger, som desværre betaler dyrt for mange produkter og tjenester, hvilket ikke retfærdiggøres af et fælles, liberaliseret og konkurrencedygtigt europæisk marked.

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Også jeg vil takke kommissæren for hendes virkningsfulde forslag om roaming, et forslag, som Europa-Parlamentet sendte politiske signaler ud om for mange år siden.

Som bekendt var det, man oprindeligt ønskede, at indføre maksimumtakster, så mobiltelefoniudbyderne blev tvunget til at fastsætte gennemsigtige og korrekt udregnede priser. Jeg mener ikke, vores arbejde er fuldendt, hverken i Kommissionen eller i Europa-Parlamentet. Når eller hvis situationen på roamingmarkedet tages op igen, efter at den aktuelle forordning er trådt i kraft, skal der foretages flere justeringer inden for data- og sms-tjenester.

Det skal også understreges, at der bør gøres en seriøs indsats fra de regulerende myndigheders side, når de skal sørge for overholdelsen af den aktuelle aftale.

I en tid med meget stor skepsis omkring EU-aktiviteters nærhed og betydning i borgernes dagligdag giver dette initiativ institutionerne lejlighed til at vise, at EU gør noget for at løse deres problemer og for integrationen af det indre marked.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for ordføreren, hr. Rübig, og ligeledes fru Niebler og de øvrige ordførere, nemlig d'herrer Muscat, Coveney, Mauro og Matsis, samt Rådet repræsenteret ved vores kollega Joachim Wuermeling, for deres arbejde med udarbejdelsen af denne vanskelige betænkning. Samtidig vil jeg gerne takke kommissæren, fru Reding, for at have arbejdet tæt sammen med Europa-Parlamentet og sammen med sit hold at have udarbejdet denne forordning så omhyggeligt og på grundlag af en detaljeret analyse.

De europæiske forbrugere, navnlig turister, studerende og forretningsfolk, har ofte fået en ubehagelig overraskelse, når de har modtaget deres regning fra mobiloperatørerne efter rejser i udlandet. Efter konstruktive diskussioner i Europa-Parlamentet lykkedes det at indføre prislofter, således at roamingafgifterne for forbrugerne på den ene side vil blive reduceret betydeligt og på den anden side, at der bliver plads til, at mobiloperatørerne kan konkurrere på prisen.

Jeg er tilfreds med kompromiset, som vil få stor betydning for den almindelige europæiske forbruger. Forbrugeren får tre måneder til at beslutte, hvorvidt de ønsker at skifte fra den nuværende takst til en "eurotakst", eller om de hellere vil blive under den nuværende takstordning. Det glæder mig, at det er lykkedes Europa-Parlamentet at sikre, at dem, der har en bedre aftale, ikke automatisk kommer ind under forbrugerbeskyttelsestaksten, men har mulighed for at bevare deres eksisterende aftaler.

I det endelige udkast har man også overtaget tanken om, at forordningen kun skal gælde i tre år. Jeg er overbevist om, at et virkeligt konkurrencebetonet marked for roaming vil opstå, og at der ikke bliver noget behov for yderligere regulering fremover.

Europa har brug for konkrete resultater, og vedtagelsen af denne EU-lovgivning på rekordtid er et fantastisk resultat, som vil være til gavn for Europas befolkning. Det er et klart bevis på, at når Europa virkelig engagerer sig i at gennemføre et meningsfyldt og konkret projekt, kan vi hurtigt nå frem til en aftale.

  Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet! Snart vil 37 millioner turister og 110 millioner europæere, som rejser af arbejdsmæssige grunde, opleve, at deres telefonregning falder voldsomt med ca. 70 %.

Den tekst, vi skal til at vedtage, skal gøre en ende på det postyr, som europæerne i årevis har været ofre for. Desværre er vi ikke sikre på, om de priser, vi har opnået efter en meget hård forhandlingsdebat, til fulde afspejler de egentlige omkostninger. Da vi ikke har pålidelige oplysninger om omfanget og de tilhørende indtægter, er det stadig svært at få en idé om den nødvendige balance mellem de margener, der er nødvendige for at bevare europæiske mobiltelefonselskabers konkurrenceevne, og rimelige priser for forbrugerne. Denne forordning er et fremskridt, navnlig hvad angår detailpriser, men der er stadig behov for at forbedre den. Vi skal nu fastsætte priserne for at sende sms'er og e-mails.

Til sidst beklager jeg, at millioner af europæere, som rejser indtil slutningen af august, stadig ikke får gavn af de nye takster. Operatørerne har derfor vundet en sæson.

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. minister! Jeg tror ikke, at vi kan gøre andet end at glæde os over nedsættelsen af internationale roamingtakster.

Vi skal imidlertid undgå at skyde genvej, og vi skal endelig ikke systematisk og formålsløst spille producenterne ud mod forbrugerne, fordi den blinde jagt på stadig lavere maksimumspriser ikke blot indebærer fordele, langtfra. Med alt for lave roamingtakster vil operatørerne måske forsøge at kompensere for indtægtsnedgangen ved at reducere deres investeringer og derved straffe forbrugerne som helhed. Vi risikerer derfor, at der sker en markant forhøjelse af de nationale telefontakster.

De lofter, der foreslås i kompromiset - 49 eurocent pr. minut for opkald fra udlandet og 24 eurocent pr. minut for modtagne opkald - er særlig interessante, da man i de tre år efter forordningens ikrafttræden kan anmode om at få dem reduceret, hvilket vi kan glæde os over.

Denne fornuftige valgmulighed vil gøre det muligt at forsøge at få priserne sat ned i det lange løb. Vi får derfor et konkurrencedygtigt marked med det størst mulige takstudvalg, som kan sætte forbrugerne i stand til at træffe et informeret valg.

I henhold til kompromiset får forbrugerne også en periode på tre måneder efter forordningens ikrafttræden, hvor de kan beslutte, om de vil benytte eurotaksten eller ej. Hvis de ikke angiver, hvad de foretrækker, bliver de automatisk tildelt den takst, der er mest fordelagtig for dem. Brugerne kan derfor undlade at vælge eurotaksten, hvis de allerede har gunstige betingelser hos deres operatør, og det er godt. Denne pragmatiske løsning betyder, at de millioner af forbrugere, som nyder godt af lavere internationale roamingtakster, ikke automatisk får tildelt eurotaksten.

Jeg håber derfor, at vi med denne nye forordning, som indtil videre er midlertidig, da den udløber tre år, efter at den er trådt i kraft, kan regulere mobiltelefonimarkedet, samtidig med at vi selvfølgelig respekterer forbrugerne ved at fremme deres interesser og ved at beskytte dem bedre, men uden dermed at forhindre konkurrence og innovation i sektoren.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - Deşi Comisia pentru industrie, cercetare şi energie a aprobat iniţial un plafon tarifar mai scăzut pentru apelurile de roaming, soluţia agreată, care prevede reducerea în trei ani a tarifelor pentru apelurile efectuate de la 49 de euro cenţi la 43 şi pentru apelurile primite de la 24 de euro cenţi la 19, va reduce cu peste 60% facturile celor aproape 150 de milioane de utilizatori de roaming şi reprezintă un progres important. Reducerea tarifelor pentru roaming va determina şi creşterea gradului de utilizare serviciilor, mai ales în rândul celor 63% dintre europeni care, din cauza preţului excesiv, îşi limitau telefoanele când călătoreau în străinătate. Pentru aceasta, însă, în special în primele luni de aplicare a regulamentului, va fi esenţială informarea utilizatorilor. Solicităm Comisiei Europene ca, împreună cu autorităţile naţionale de reglementare, să informeze utilizatorii şi, mai ales, să supravegheze piaţa, astfel încât prevederile noului regulament să fie respectate iar cetăţenii europeni să se bucure de noile tarife, indiferent dacă sunt turişti sau oameni de afaceri. Felicit raportorii şi mai ales pe doamna Comisar pentru elaborarea acestui regulament.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske kommissær Reding og ordføreren hr. Rübig og takke Rådet for dets positive holdning til forslaget om at reducere roamingafgifterne.

Vi er vidner til noget usædvanligt. For første gang indfører vi en forordning, der vil tilskynde til konkurrence, fremme det frie marked og bidrage til at gennemføre Lissabon-strategien i EU på en tilsvarende skala. Små og mellemstore virksomheder, studerende, turister og millioner af europæere, der arbejder i udlandet, vil alle få gavn af forordningen. Jeg må også påpege, at denne forordning vil bidrage til at hjælpe ikke bare forbrugerne, men også markedet.

I løbet af diskussionerne har vi hørt argumenterne imod regulering i stil med, at et frit marked ikke har behov for regulering. Sådan forholder det sig faktisk også, men der er en undtagelse, og det er, når konkurrencen og forbrugerne skal beskyttes mod monopoler. Dette er et sådant tilfælde. Kommissionen har opført sig på den måde, som alle instanser til beskyttelse af forbrugerne og konkurrencen burde handle i ethvert europæisk land.

Det vigtige er nu at se, hvordan forordningen fungerer. Jeg håber ikke, at dette bliver en engangsforeteelse, men at det vil danne præcedens, og at vi vil kunne regulere mange andre spørgsmål til gavn for markedet, konkurrencen og forbrugerne på en tilsvarende måde.

Vi står nu over for oprettelsen af et energimarked, hvilket er en kæmpemæssig udfordring. Vi kommer til at stå over for nogle nationale giganter, som vi kan være stolte af, men som skal indarbejdes på markedet.

Da vi i første omgang oprindeligt regnede med, at de nationale regeringer ville tage nogle beslutninger, slog Lissabon-strategien fejl. Det gik så bedre, da Kommissionen tog sig af sagen. Resultaterne er tydelige for enhver, og det vil jeg lykønske kommissæren og hr. Barroso med.

  Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand! Allerførst en tak til vores forhandlingsteam. Vi har i fællesskab opnået et afbalanceret resultat.

At gribe ind i priserne på markedet er et usædvanligt skridt, som desværre var nødvendigt. Der er for mange ting, der ikke er tydelige for turister, som bruger deres mobiltelefon i udlandet. De tårnhøje omkostninger for at ringe og de høje omkostninger for at blive ringet op afstedkommer ubehagelige overraskelser, når regningen kommer en måned senere.

Vi indfører nu maksimumspriser, selv om de efter min mening stadig er temmelig høje. Det er endnu vigtigere, at vi kræver større gennemsigtighed af telefonudbyderne. Ved samtaler fra udlandet skal det være tydeligt, hvad det præcist koster. Hvis priserne er gennemsigtige, kan der også opstå normal konkurrence, og så er maksimumspriserne ikke længere nødvendige. Sandsynligvis tilbyder telefonselskaberne snart takster, som ligger under maksimumsprisen.

Skuffelse er der stadig over ikrafttrædelsesdatoen, og det ville klæde telefonselskaberne, hvis de selv tager initiativ til at tilbyde mere fordelagtige takster endnu inden sommerferien, altså inden den 1. juli. Turisterne er blevet malket alt for længe.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Mine damer og herrer! De syv års kamp mellem Parlamentet og de europæiske telekommunikationsoperatører er ved at være afgjort. Som medlemmer af Europa-Parlamentet kunne vi ikke længere bare kigge på, mens priserne steg til fem gange udgifterne, hvorved man begrænsede kommunikationen på det indre marked. Vi kunne ikke længere bare se til, mens der var kolossale forskelle mellem det nordlige og sydlige Europa på prisen for internationale opkald og udelukkende kritisere den manglende gennemsigtighed. Operatørerne var ude af stand til at dokumentere deres store udgifter for os, og de nationale tilsynsmyndigheder bekræftede, at de ikke har nogen indflydelse i forbindelse med opkald på tværs af grænserne.

Derfor må vi i dag skride til handling på unionsplan. Når markedet ikke fungerer, er en forordning det nødvendige svar. Forordningen er begrænset til en treårig periode, hvorefter markedet så er kommet videre. Taksten på 49,24 euro svarer til gennemsnitsprisen, som de tre største operatører tager, og vi giver folk mulighed for at vælge andre tilbud på markedet. Vi giver også offentligheden retten til frit at bevæge sig fra en operatør til en anden og tilbage igen. Det vigtigste er naturligvis forpligtelsen til at give forbrugerne oplysninger om priser i god tid. Så sent som i går begyndte operatørerne at uddele deres brochurer og endelig offentliggøre deres priser. Modstanderne af forordningen anfører, at der ikke er nogen grund til at gribe ind i markedet, fordi der allerede findes pakker med lavere roamingpriser. Jeg føler imidlertid, at disse tilbud først kom frem, da Kommissionen offentliggjorde forordningen; med andre ord begyndte tingene først at bevæge sig under truslen om en forordning og bestemt ikke som et resultat af markedsmekanismerne.

Man kan spørge, om der var behov for en forordning om detailpriserne på taletjenester. Jeg mener, at det var tilfælde, fordi forbrugerne bliver vejledt af den endelige pris, og det er alene forbrugernes valg, der påvirker markedet. Vi vil holde øje med, hvordan tingene udvikler sig vedrørende datatjenester, som ikke er omfattet af forordningen. Jeg vil gerne opfordre socialdemokraterne til ikke at blokere vedtagelsen af denne rådsforordning, da den nu vil kunne træde i kraft til sommer. Jeg håber, at den liberale udenrigsminister vil stå fast over for presset fra lobbyisterne. På den tjekkiske befolknings vegne vil jeg gerne takke forhandlerne, hr. Rübig, fru Niebler m.fl. fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Kommissionen for deres vellykkede indsats i EU-befolkningens interesse.

  Dariusz Rosati (PSE). - (PL) Hr. formand! Forordningen om kontrol med roamingafgifter i EU er et vigtigt skridt i retning af at afskaffe denne monopolpraksis og gøre det lettere for europæiske borgere at få gavn af mobiltelefoni.

Det opnåede kompromis vil gøre det muligt at reducere roamingafgifterne med mere end to tredjedele i løbet af tre år. Desværre er det ikke lykkedes at skaffe støtte til yderligere nedsættelser af roamingafgifterne. Roamingafgifterne for SMS og MMS er ikke blevet nedsat. Ikke desto mindre er den opnåede aftale en kolossal succes for Kommissionen og Parlamentet.

Jeg vil gerne takke kommissæren og ordføreren for deres arbejde.

Den almindelige adgang til billige mobiltjenester er frem for alt godt nyt for borgere, der rejser rundt i Europa. Men det er også godt nyt for medlemsstaternes regeringer, idet talrige undersøgelser har vist, at udbredt mobiltelefoni øger produktiviteten, fremmer den økonomiske vækst og forbedrer livskvaliteten. Det er beslutninger som denne, der får os til at tage os godt ud i borgernes øjne.

Jeg håber, at Parlamentet vil tage flere af den slags beslutninger i fremtiden.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Selv om jeg godkender betænkningen i dag, håber jeg, De tillader mig at fremsætte fire bemærkninger.

For det første vil virksomheder og borgere gennem denne forordning spare 4-5 milliarder, mens konkurrencen bibeholdes.

For det andet presses små operatører såsom KPN i Nederlandene ikke ud af markedet, fordi også indkøbspriserne reguleres ordentligt.

For det tredje er der opnået et fortræffeligt resultat for grænseregionerne. Nu er det sådan, at man fra det ene øjeblik til det andet fjernes fra et netværk. Det er en wildwestsituation i regionerne. For fremtiden aflægges der hvert år beretning til Kommissionen om situationen i de enkelte lande. Det vil Parlamentet fortsat følge nøje for at gøre noget ved denne uønskede situation, som kan løses.

For det fjerde taler vi her i Parlamentet meget om bedre lovgivning. Dette er en model for bedre lovgivning. Ordningen holder op med at eksistere i det øjeblik, hvor de samfundsmæssige partnere, operatørerne, påtager sig deres ansvar.

Således er der en god balance mellem Parlamentets genkendelige politik og folks eget ansvar. Jeg vil gerne rose fru Reding og ordføreren, Paul Rübig. Her føres en synlig politik med konkrete resultater.

  Mia De Vits (PSE). - (NL) Hr. formand! Også efter min mening er der to væsentlige punkter i denne sag, nemlig for høje takster og manglende gennemsigtighed. Jeg synes, at aftalen er god, afbalanceret, måske ikke 100 % det forventede resultat, men et vigtigt skridt fremad.

Jeg beklager dog, at mit ændringsforslag om endnu mere gennemsigtighed, som var vedtaget i Udvalget om det Indre Marked og Udvalget om Industri, blev forkastet i trialogen. Det indebar, fru kommissær, at myndighederne skulle udarbejde en takstsimulator, hvormed forbrugerne kunne sammenligne de forskellige operatørers takster. Det er nemlig i øjeblikket et stort arbejde, idet meget er utydeligt for forbrugerne. Det ville måske have betydet endnu en stjerne til forbrugerbeskyttelsen.

Under alle omstændigheder støtter jeg den aftale, der nu er opnået. Jeg håber, at taksterne i fremtiden virkelig vil falde endnu mere på grund af konkurrencen mellem operatørerne, og jeg synes, at vi i denne sag har bevist, at vi i Europa-Parlamentet kan gøre en forskel for de almindelige mennesker.

  Werner Langen (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Som fru Roithová sagde, er en syv år lang krig ved at være slut. Af disse syv år har Kommissionen i fem år slået sig i tøjret. Fra Parlamentets side har vi krævet, at der endelig skulle ske noget. Jeg er Rådet meget taknemmeligt for, at det har trukket de bureaukratiske tænder ud på Kommissionens forslag. Den gennemgående regulering - 130 % af storkundetaksterne - ville have medført et enormt bureaukrati, og det ville ikke have været i overensstemmelse med målet om bedre lovgivning.

Vi er enige om målsætningerne. Jeg må indrømme, at der også i Parlamentet er forsøg på at regulere slutpriserne. Jeg er taknemmelig for, at den europæiske takst har en størrelse, som konkurrencen kan udvikle sig under. Jeg er forholdsvis sikker på, at denne konkurrence vil sætte ind forholdsvis hurtigt som følge af forordningens begrænsning til tre år. Vi vil opleve, at roaming-taksterne bliver under denne maksimumsgrænse, fordi det samtidig er lykkedes os at skabe større gennemsigtighed og styrke den myndige forbruger. Jeg er overbevist om, at det ikke kan være vores opgave at regulere slutpriser. Det lykkedes at afværge en sådan gennemgående regulering af slutpriserne.

For syv år siden valgte vi en anden metode - det var hr. Goebbels med til - i forbindelse med grænseoverskridende betalingstransaktioner. Vi regulerede det ved at fastsætte priser for det indre marked. Det er en samfundspolitisk hæderlig model at kræve samme priser for overførsler inden for en medlemsstat som for grænseoverskridende transaktioner. Denne her ligger på grænsen af det acceptable. Jeg vil alligevel stemme for, og jeg vil gerne udtrykkeligt takke Parlamentets forhandlingsledere, udvalgsformanden, Rådet og Kommissionen, fordi de ved forhandlingernes afslutning alligevel var villige til at indgå dette kompromis.

  Edit Herczog (PSE). - (HU) Hr. formand! Jacques Delors sagde en gang, at det er svært at elske det indre marked. Nu har kommissæren, ordføreren hr. Rübig og Parlamentet vist, at det trods alt er muligt. EU betyder ikke bare afskaffelsen af told, men også fri bevægelighed for varer på det indre marked. Dagens lovgivning betyder en styrkelse af Europa-tanken.

Ifølge de foreløbige beregninger vil roamingafgifterne betyde, at omkring 800 millioner florinter forbliver i forbrugernes lommer. Jeg er overbevist om, at en mere udbredt brug af telefontjenester vil opveje de manglende indtægter, og ingen ansatte vil blive stillet ringere.

Jeg vil gerne rose ordføreren og kommissæren, fordi de har taget hensyn til blinde og svagtseende, som vil få oplysninger om taksterne med en talemeddelelse i stedet for en SMS. Jeg ønsker alle europæere god roaming og god sommerferie! Lad os alle nyde dagens succes.

  Formanden. - Jeg benytter lejligheden til at byde varmt velkommen til vores tidligere kollega, hr. Wuermeling, og jeg giver ham ordet som minister og repræsentant for Rådet.

  Joachim Wuermeling, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, som så venligt har hilst mig velkommen her! Jeg ved fra tidligere, at Parlamentet har en streng tidsplan. Alligevel vil jeg kort kommentere et eller to punkter, som har været fremme i diskussionen - som et tegn på den dialogkultur, som det tyske formandskab ønsker at pleje.

Indgrebet i markedet er blevet kritiseret af mange medlemmer, f.eks. hr. Alvaro, hr. Reul og hr. Farage, men jeg vil gerne endnu en gang minde om, at vi alle er enige om, at markedet har brug for regler. Og konkurrencen skal være fair. Det har den simpelthen ikke været på roamingområdet, fordi forbrugerne ikke kunne vælge mellem forskellige udbydere. Derfor var konkurrencen ikke fair, og derfor var det nødvendigt at handle. Det indre marked er kun troværdigt for borgerne, hvis EU også sørger for, at de ikke bliver snydt på dette indre marked.

Man har til dels fået indtryk af, at de, som går ind for lave maksimalpriser, stod på forbrugernes side, mens de, som gik ikke for højere maksimalpriser, forsvarede virksomhederne. Også i Rådet var der mange stemmer for at sætte priserne noget højere. Men så enkelt er det bare ikke, for forbrugeren er naturligvis bedst tjent med en dynamisk og hård konkurrence.

Jeg vil gerne minde os alle om, at succeshistorien for det indre marked og for alle liberaliseringer skyldes denne konkurrence. Det er afgørende, at takstmangfoldigheden bevares, og at der også sker innovationer på roaming-området. Det lagde mange af medlemsstaterne stor vægt på i Ministerrådet. Det ville ikke have været hensigtsmæssigt ligefrem at cementere roamingpriserne. Så ville der nemlig ikke længere være noget spillerum for flatrates, timeaftaler eller bonussystemer. Vi ønsker imidlertid at bevare udformningsmulighederne for både forbrugerne og industrien. Forbrugerne skal fortsat have et valg, og det opnår vi med dette kompromis.

Der er blevet talt meget om tidspunktet for forordningens ikrafttræden. Jeg kan forsikre Dem, at det tyske formandskab har den allerstørste interesse i, at forordningen træder i kraft så hurtigt som muligt. Men det er ganske enkelt sådan, at der efter afstemningen i dag er en række formelle skridt, der skal tages, før forordningen kan offentliggøres i EU-Tidende. Først skal Deres beslutning fremsendes til Rådet, og derefter skal der opnås politisk enighed i Rådet - det sker den 7. juni - så skal de forskellige sprogversioner udarbejdes - det sker i anden uge i juni - sprogjuristerne fra alle institutioner skal kontrollere teksten - det sker i tredje uge i juni - så skal De Faste Repræsentanters Komité og Ministerrådet træffe formel beslutning, så offentliggørelsen med stor anstrengelse kan ske den 29. juni.

Jeg kan forsikre Dem, at denne sag har høj prioritet i alle de organer, der har med den at gøre. Alle frister bliver forkortet, man afstår næsten helt fra møder, meget sker skriftligt. En korrekt procedure kan kun ske inden for denne tidsramme. Det bør man tage med i betragtning, hvis man ønsker at undgå juridiske risici ved offentliggørelsen af denne forordning.

Uden at have undersøgt alle detaljer vil jeg sige, at vi med den hurtige vedtagelse af dette direktiv har sat europarekord. Jeg har endnu aldrig hørt en europamester ærgre sig over, at han løb to tiendedele sekund for langsomt. Det bør vi heller ikke gøre. Lad os glæde os over vores fælles resultat!

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Dette er en god dag for Parlamentet, hvor der er stor enighed om at afhjælpe et markedssvigt og sikre forbrugerbeskyttelsen. Lad mig kort besvare de spørgsmål, der er blevet stillet.

For det første fastsætter vi ikke priserne; vi indfører lofter, inden for hvilke markedsdeltagerne har rig mulighed for at tilbyde attraktive prispakker. Jeg vil også gerne understrege, at den aftale, De er nået frem til i dag, ligger meget tæt på Kommissionens oprindelige forslag, men med en fleksibilitet, som Kommissionen hilser velkommen, hvor forbrugerne, hvis de ønsker det, kan vælge andre pakker.

Der har været en vis kritik af prisreguleringen på detailniveau. Det er korrekt, at dette er en ganske særlig situation, som man skal tage hensyn til, når der er tale om et markedssvigt. Her er der tale om et markedssvigt på europæisk plan. Vi har meget ofte markedssvigt på nationalt plan, og her regulerer de nationale tilsynsmyndighederne detailpriserne. Så det, vi gør på europæisk plan, sker også regelmæssigt på nationalt plan.

Der blev spurgt, hvorfor Kommissionen ikke griber ind over for karteller. Det gør Kommissionen også; min kollega, fru Kroes, har undersøgt dem under konkurrencereglerne. Med hensyn til roaming er det langt mere effektivt at arbejde med foregribende lovgivning, og at det er effektivt, fremgår af, at det har været muligt at vedtage en retsakt efter bare 10 måneders arbejde.

Mange kolleger har også stillet spørgsmål om regulering af roaming i forbindelse med datakommunikation. Jeg kan forsikre Parlamentet for, at de nationale tilsynsmyndigheder gennem de kommende 18 måneder vil overvåge prisen på datakommunikation, og at de vil aflægge rapport til Kommissionen. Jeg håber, at dagens resultat kan få operatørerne til at vågne op, også i forbindelse med roaming for datakommunikation, og jeg håber, at de vil sænke disse priser, så vi ikke behøver at gribe ind på det område.

Jeg vil også sige til min ven Joachim Wuermeling, at jeg nu virkelig beder Rådet om at holde farten oppe og offentliggøre forordningen så hurtigt som muligt i EU-Tidende - og det vil ikke sige først i slutningen af juni, men meget tidligere.

Mine damer og herrer! Det er en stor dag for Parlamentet, for et Parlament, som står samlet for at forsvare europæerne ud over de normale politiske opdelinger. Det er fremragende, og som tidligere medlem af Parlamentet glæder det mig.

Det er også en stor dag for EU-institutionerne, som viser deres evne til at handle til gavn for offentligheden, hurtigt, effektivt og som en enhed. Det er en stor dag for europæerne, som oplever borgernes EU og de konkrete projekters EU i funktion. Endelig er det selvfølgelig en stor dag for forbrugerne, hvad enten de er turister eller forretningsrejsende, da de har oplevet deres EU-institutioner rette op på det dårligt fungerende roamingmarked med maksimale eurotakster og prisgennemsigtighed. De vil se virkningen af dette, da deres telefonregninger vil falde meget. Med beslutningen i dag er en af Europas sidste barrierer faldet, nemlig overfakturering, som straffer de borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed.

Jeg vil slutte med en opfordring til telefonoperatører. Jeg vil anmode dem om ikke at vente længere, før de indleder en ægte konkurrence for at tilbyde de bedste roamingtakster til forbrugerne, som ligger under de lofter, Parlamentet skal træffe beslutning om i dag.

(Bifald)

  Robert Goebbels (PSE). - (DE) Fru formand! Jeg har en kort bemærkning til Rådet. Jeg vil gerne takke det tyske formandskab, fordi det vil gøre alt for at få denne forordning i EU-Tidende så hurtigt som muligt. Men hr. Wuermeling, europarekorden slår De nok ikke! Den har landbrugsministrene, som flere gange har præsteret at få en europæisk forordning i EU-Tidende inden for en uge.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (NI), skriftlig. - (IT) Det glæder mig, at det med hensyn til betænkningen om roaming var langt de fleste parlamentsmedlemmer, der optrådte som borgere og forbrugere og ikke - sådan som det har været tilfældet ved mange andre lejligheder - som støtter for en eller anden industriel sektors interesser. Parlamentet stod således ikke bare sammen om at forlange en ordning med reducerede takster og gennemsigtighed, men også, at forordningen allerede gennemføres inden sommeren, så forbrugerne kan få gavn af den i ferieperioden. Jeg vil gerne takke kommissær Reding for hendes indsats, eftersom hun gik stærkt ind for denne forordning, og jeg vil ligeledes gerne takke ordførerne, som det lykkedes at opnå nogle bedre takster end dem, Rådet foreslog. Nu er det nødvendigt med en sidste indsats, både fra Rådets side for straks at vedtage dokumentet og vise, at EU er på borgernes side, og fra alle institutionernes side for at sikre den størst mulige gennemsigtighed og information, så alle borgerne bliver klar over deres rettigheder og får størst mulig gavn af denne succes. Vi har vist, at det med viljestyrke og samarbejde også er muligt at gøre noget ved de store økonomiske monopoler til gavn for alle. Jeg håber, at der efter denne kamp også er andre kampe, som får det samme gode resultat.

  András Gyürk (PPE-DE) , skriftlig. - (HU) Bevæggrunden bag den nuværende forordning om roamingafgifter er, at roamingafgifterne har vist sig at være uforholdsmæssigt høje trods voksende konkurrence og liberalisering af markederne gennem de seneste år. Indgrebet var nødvendigt, fordi markedet ikke levede op til forventningerne, og dets funktion var forvredet.

Det er præcis derfor, at jeg finder det nødvendigt at henlede opmærksomheden på et punkt i forordningen, der har til formål at forhindre tilsvarende mulige forvridninger på markedet for datakommunikation. I dette punkt hedder det, at Kommissionen skal overvåge og evaluere markedet ikke kun for talekommunikation, men også for datakommunikation (SMS, MMS, Internet), og om nødvendigt udvide forordningen til dette område.

Det internationale marked for datatransmission spiller en stadig vigtigere rolle som følge af de hastige teknologiske fremskridt. Internet-baseret talekommunikation (VoIP) er revolutionerende telefoni, der åbner døren for billigere opkald. Udbredelsen af 3G-netværk og andre relaterede teknologier har stor betydning for markedet for mobiltjenester.

Der er derfor god grund til at være mere opmærksom på markedsprocesserne i forbrugernes og konkurrencens interesse med mulighed for forholdsmæssig indgriben, hvis de ikke fungerer tilfredsstillende. En situation, hvor borgerne og virksomhederne betaler afgifter ud over, hvad der kan begrundes med dækning af investeringer i teknologi, har en meget negativ indvirkning på konkurrenceevnen og på det indre markeds effektive funktion.

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Diskussionen om regulering af roaming på offentlige netværk i Europa skal ses i en bredere sammenhæng med mangel på viden og præcise oplysninger om de pågældende trafikmængder og indtægter. Der er således behov for en klar vurdering og overvågning af situationen, hvis vi skal nå frem til en afbalanceret forordning om roaming, en afbalanceret metode, hvor man både tager hensyn til forbrugernes og telekommunikationsbranchens interesser.

Trods den åbenlyse manglende gennemsigtighed på denne del af markedet er det klart, at konkurrenceforvridning og uforholdsmæssigt høje priser har hæmmet udviklingen af et sundt og konkurrencebetonet indre marked inden for denne sektor. Derfor går vi i høj grad ind for de centrale aspekter i Kommissionens forslag og de forbedringer, der foreslås i hr. Rübigs betænkning. Vi kan ikke tillade, at de europæiske borgere fortsat skal betale urimeligt høje priser. Derfor er det vores ansvar at sikre, at der kan udvikle sig et retfærdigt, dynamisk og overordnet konkurrencebetonet indre marked inden for roaming ved at stille nøjagtige oplysninger til rådighed for forbrugerne, der giver dem mulighed for at træffe velinformerede valg, når de sammenligner operatørerne. Ud over bedre forbrugeroplysning og en tættere overvågning af sektoren må vi sørge for en betydelig reduktion i roamingafgifterne.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), în scris. - Regulamentul europæisk privind tarifele de roaming este unul oportun pentru cetăţenii români pe care-i reprezint în acest for.

Motivul principal este cel al corectării unui nivel nejustificat al preţurilor. Conform statisticii Comisiei Europene, preţurile la telefonia mobilă din România pentru o convorbire medie de 4 minute pe teritoriul Uniunii Europene variază între 3,12 euro şi 9,52 euro.

Pe de altă parte, piaţa românească este una matură, înregistrând una dintre cele mai ridicate rate de creştere din ultimii ani. Sectorul comunicaţiilor a contribuit cu un procent de 9% din PIB încă din 2005. Doi dintre cei mai mari operatori din lume au intrat pe piaţa românească de ani buni, ceea ce arată stabilitatea şi maturitatea pieţei. De aceea ne bucurăm că demersurile de excludere a României şi Bulgariei de la aplicarea acestei reglementări au fost respinse prin votul dumneavoastră din comisii. Nu putem pe de o parte să deschidem pieţele, iar pe de alta să limităm accesul consumatorilor români la piaţa comună.

Uniunea Europeană confirmă încrederea românilor. În primul an de la aderare, aceştia sunt în poziţia de a beneficia de un avantaj concret al apartenenţei la Uniune. Libertatea de circulaţie am câştigat-o cu greu, libertatea de a comunica fără bariere suplimentare trebuie să fie şi ea asigurată.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) Et af de centrale spørgsmål i EU's lovgivningsarbejde bør være, hvilke ting der generelt skal reguleres, og hvilken reguleringsmetode der bedst fremmer det fastlagte mål. På den anden side er vi nødt til at rette op på fejl i systemet og sikre, at lovgivningen er detaljeret nok til at nå målet. På den anden side skal lovgivningen være tilstrækkeligt fleksibel til at tilskynde til konkurrence og innovation og ikke lamme udviklingen med spidsfindige detaljer.

Det opnåede kompromis om forslaget til forordning om lavere roamingafgifter er efter min mening et fremragende stykke EU-lovgivning.

For det første retter den op på en mangel. Telekommunikationsoperatørerne har holdt taksterne for telefonopkald til udlandet på et urimeligt højt niveau i årevis, og de er ikke gået ind i en sund konkurrence i deres prispolitikker. Trods opfordringer fra Kommissionen er taksterne stort set ikke faldet. Eftersom markedet i dette tilfælde var ude af stand til at rette sine egne fejl, var man nødt til at gøre det gennem EU-lovgivning.

Dette er et konkret eksempel på en fordel, som EU har givet forbrugerne, og det bør man huske på, næste gang man har lyst til at rase over EU. Vi er nødt til at gribe ind, hvis markedet ikke fungerer og operatørerne opkræver for høje takster med midler, der betyder en direkte og betydelig reduktion af folks mobilregninger, når de er i udlandet.

For det andet fører forordningen specifikt markedet i en sundere retning: Den vil ikke kvæle konkurrencen, men fremme konkurrencen for fremtiden. Prislofterne for telefonopkald i forordningen er ikke blevet sænket så meget, at der ikke er plads til konkurrence under disse lofter. Lave prislofter vil også fremme konkurrencen på andre områder inden for branchen. Desuden vil forordningen få en vidtrækkende konsekvens: Hvis taksterne peges nedad, ville det være dumt at hæve dem, når forordningen udløber.

Med prislofterne vil operatørerne alligevel have en overskudsmargen, der giver mulighed for fortsat produktudvikling og innovation.

4. Anstændigt arbejde for alle (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marie Panayotopoulos-Cassiotou for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om fremme af anstændigt arbejde for alle (2006/2240(INI)) (A6-0068/2007).

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE), ordfører. - (EL) Fru formand! Jeg vil gerne vente et øjeblik, til kommissæren har fundet sig til rette, og vil bede Dem undlade at medregne den tid.

Begrebet anstændigt arbejde som et sæt regler og konventioner, der konsoliderer respekten for arbejdstageren som menneske, blev indført af ILO i 2000 og udviklet til en international målsætning med henstillinger fra FN-topmødet mellem stats- og regeringsledere i september 2005 som led i bestræbelserne på at opfylde millenniumudviklingsmålene.

I juli 2006 blev der i højniveausegmentet i FNs Økonomiske og Sociale Råd vedtaget en ministererklæring, der understøtter prioriteringen af indsatsen for at opnå produktiv fuldtidsbeskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.

Begrebet, der er beslægtet med adjektivet af latinsk oprindelse, decent, betyder overdragelse og overbærenhed, hvilket giver sømmelighed. Det græske ord for anstændighed, "axioprepeia", fremhæver betydningen af overdragelse af værdi. Det tyske adjektiv "menschenwürdig" gengiver imidlertid efter min mening til fulde målet for den globale indsats, da det kæder anstændighed sammen med mennesket.

Kommissionens meddelelse fra maj 2006 om fremme af anstændigt arbejde for alle lægger grundlaget for et struktureret bidrag fra EU til gennemførelsen af alle målsætningerne i det samlede syn på menneskers arbejde under frihed, lighed, sikkerhed og menneskelig værdighed.

De fire hovedhjørnesten i begrebet anstændigt arbejde er som bekendt jobskabelse med henblik på produktivt arbejde med frie valg, sikring af rettigheder på arbejdspladsen, øget social beskyttelse og sikring af sundhed og sikkerhed, fremme af social dialog og fredelig konfliktløsning med respekt for kønnenes ligestilling som et gennemgående aspekt.

Der er fem ILO-konventioner, der konsoliderer de grundlæggende arbejdsrettigheder: foreningsfrihed, fremme af overenskomstforhandlinger, afskaffelse af børnearbejde og lige løn til mænd og kvinder. Vi håber, at de øvrige ILO-konventioner, som endnu ikke er ratificeret, vil blive undertegnet og ført ud i livet.

Efter Rådets beslutning i december 2006 bifalder Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse med sin betænkning Kommissionens mål. Målene bør være:

- at opnå sociale og økonomiske fremskridt og sikre en retfærdig fordeling til gavn for alle

- at styrke iværksætterkultur ved at tilpasse udgifterne til de skiftende faser i konjunkturudviklingen

- udformning af aktive arbejdsmarkedspolitikker som en del af den makroøkonomiske politik

- styrkelse af den institutionelle kapacitet for arbejdsmarkedets parters deltagelse og udvikling af den sociale dialog

- styrkelse af alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, især kvinders, unges og ældres, med fornyede uddannelsessystemer

- konsolidering af livslang læring, så alle drager fordel af fremskridt inden for videnskab, teknologi og kommunikation og tilpasses de voksende krav til kvalifikationer og færdigheder.

Ganske vist findes der ikke bare én standardmodel for socialpolitik og arbejdsmarkedsregulering. Ud over den omfattende indsats, der gøres i medlemsstaterne, for at ratificere de internationale ILO-konventioner kan EU være stolt af at være den eneste økonomiske magt, som i alle retninger udviser fælles træk af social bevidsthed. Med den europæiske samfundsmodel tilstræbes produktivitet og økonomiske resultater til gavn for helheden, sociale ydelser af høj standard, garanti for sundhed og sikkerhed, sikring af undervisning, uddannelse og efteruddannelse til arbejdstagere i alle aldre og alle grupper og en social dialog med lige muligheder for alle.

Den europæiske strategi for beskæftigelse, strategierne for social beskyttelse og social integration, de nationale reformprogrammer, den reviderede Lissabon-strategi for udvikling og beskæftigelse med bevarelse og forbedring af de sociale bestemmelser og den europæiske strategi for bæredygtig udvikling er EU's køreplan, som skal føre til opnåelsen af målene om anstændigt arbejde.

Anstændigt arbejde handler imidlertid også om forvaltning. Gennemførelsen af effektive politikker, der fokuserer på anstændigt arbejde, kræver institutioner, som kan drages til ansvar, en politisk forpligtelse til sund forvaltning af staten og et aktivt og organiseret civilsamfund.

Jeg håber, det lykkes for EU at kombinere markedsfleksibilitet med garanti af arbejdstagernes sikkerhed. Imidlertid er økonomisk globalisering, markedernes, teknologiernes, informationernes og arbejdets globalisering, et fænomen, der forventes at blive fremskyndet med styrkelsen af den økonomiske multipolaritet.

Kina ligger i spidsen sammen med Indien og andre magter. Samtidig udvides kløften mellem rige og fattige, både i ulande og industrilande. Det er på tide, at EU træder frem med sine værdier på den globale arena.

Med denne betænkning støtter Europa-Parlamentet Kommissionens intention om at inddrage anstændigt arbejde i sin udenrigspolitik i samarbejde med FN's organer, nationale og regionale organisationer, arbejdsmarkedets parter og andre dele af civilsamfundet.

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at foretage en mere effektiv samordning af anstændigt arbejde i de udenrigs- og handelspolitiske samarbejdsprogrammer og medvirke til gennemførelse af ILO's nationale programmer om anstændigt arbejde.

Jeg vil gerne takke de tre udvalg, der har afgivet udtalelse, og alle, som har medvirket ved fremlæggelsen af denne betænkning.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Panayatopoulos-Cassiotou for hendes betænkning. Flere grupper i Parlamentet arbejdede med den, og der er helt klart tale om en fremragende betænkning. Jeg vil også gerne påpege, at anstændige arbejdsforhold er et verdensomspændende initiativ fra Den Internationale Arbejdsorganisation, og takket være kraftig opbakning fra EU er det blevet et virkeligt verdensomspændende initiativ, der accepteres af stadig flere lande.

Rådet har givet sin opbakning til princippet om anstændige arbejdsforhold, og det blev også behandlet for nylig på et møde for arbejds- og socialministrene inden for rammerne af G8. Kommissionen accepterer fuldt ud Parlamentets synspunkt om, at grundelementerne i anstændige arbejdsforhold - nemlig sociale ydelser, social samhørighed, værdigt arbejde og muligheden for en fri fagbevægelse - bør gennemføres i alle internationale kontakter, uanset om det er på bilateralt eller multilateralt niveau og ligeledes ved gennemførelse af individuelle projekter med tredjelande. Dette er helt i overensstemmelse med Kommissionens sociale dagsorden og de centrale retningslinjer i ovennævnte meddelelse.

Selv om der er voksende støtte til projektet, er det helt klart, at der mangler meget endnu. Jeg mener, at vi bør prioritere en ratificering af alle ILO-konventioner i EU. I denne forbindelse anvender Kommissionen de ressourcer, den har til rådighed, og i øjeblikket er vi dybt involveret i ratificeringsbestræbelserne og den sociale dialog om de nye konventioner for søfolk.

Mine damer og herrer, initiativet om anstændige arbejdsforhold har helt klart et stærkt moralsk grundlag. Desuden vil initiativet give os mulighed for at formulere principper for globaliseringen, så vi kan få gavn af dens fordele og samtidig minimere ulemperne. Det er derfor i høj grad en levende proces, og Kommissionen vil under alle omstændigheder udnytte dens muligheder bedst mulig.

  Feleknas Uca (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (DE) Fru formand! Halvdelen af verdens arbejdstagere har en indkomst på under 2 dollars om dagen, og halvdelen af verdens befolkning har ingen social sikring. Hvert år dør to millioner mennesker ved arbejdsulykker og af erhvervsbetingede sygdomme, og over 160 millioner arbejdstagere bliver syge på grund af arbejdsbetingede risici.

Den officielt registrerede arbejdsløshed er kun toppen af isbjerget. De fattige har slet ikke råd til ikke at lave noget. Mange arbejder på timebasis på ofte urimelige vilkår for i det mindste at tjene noget. EU og medlemsstaterne bør gøre alt for at tilgodese fremme af menneskeværdigt arbejde i forbindelse med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene. Vi har brug for en retfærdig og innovativ skattepolitik. Her tænker jeg eksempelvis på beskatning af finans- og valutatransaktioner. Koncerner, som gentagne gange overtræder menneskerettigheder og arbejdsrettigheder i udviklingslandene, skal gennem sanktioner tvinges til at overholde kriterierne for menneskeværdigt arbejde. Et egnet middel kunne være at udelukke dem fra offentlige ordrer og fra eksportkreditgarantier fra internationale finansinstitutioner. Vi har brug for en europæisk udviklings- og handelspolitik, som gøre folk i stand til at ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Harlem Désir (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil begynde med at takke ordføreren, fru Panayatopoulos, for den samarbejdsånd, hun har vist, og for den høje kvalitet af hendes arbejde.

Siden FN-topmødet i 2005 har fremme af anstændigt arbejde for alle været anerkendt som et mål for hele det internationale samfund. Med sin meddelelse er Kommissionen begyndt at tage fat på udfordringerne i forbindelse med dette spørgsmål, og særlig dets internationale dimension. Jeg tænker her på EU eksterne politikker især vedrørende international handel, hvilket har ført til arbejdet i Udvalget om International Handel.

Jeg vil derfor koncentrere mig om dette aspekt og give udtryk for min tilfredshed med, at Parlamentet med denne betænkning tager fat på en række konkrete forslag, som min gruppe har stillet. Disse forslag var allerede blevet vedtaget i udtalelsen fra Udvalget om International Handel, og de vil gøre det muligt at iværksætte en ny EU-politik til fremme af sociale standarder på internationalt niveau.

For det første gør EU allerede undertegnelse af præferencehandelsaftaler med udviklingslande betinget af ratificering af konventionerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation. Vi opfordrer nu til at indføre sanktioner mod og at inddrage de præferencer, der er blevet bevilget lande, som alvorligt og systematisk overtræder grundlæggende arbejdstagerrettigheder og især foreningsfriheden.

For det andet skal alle kommende bilaterale handelsaftaler og særlig de nye frihandelsaftaler, som skal forhandles som led i den globale strategi for Europa, omfatte sociale bestemmelser om respekt for anstændigt arbejde.

For det tredje må vi ikke opgive den multilaterale dimension, da det er den multilaterale ramme, nemlig inden for WTO, der i dag finder anvendelse på størstedelen af den internationale handel. Den nævnes imidlertid ikke i Kommissionens meddelelse.

Debatten skal derfor genoptages i WTO. EU kunne tage en række initiativer i den forbindelse. For det første kunne det foreslå at oprette en komité for handel og anstændigt arbejde inden for WTO i lighed med Komitéen for Handel og Miljø, der har gjort det muligt at gøre betydelige fremskridt. For det andet kunne EU anmode om, at ILO skal have observatørstatus i WTO og for det tredje til at anerkende, at de beslutninger, Den Internationale Arbejdsorganisation træffer, har forrang, når sidstnævnte beslutter at opfordre til at indføre handelssanktioner mod lande såsom Burma, som efter alt at dømme krænker fagforeningsrettigheder.

Vi har stillet en række andre konkrete forslag. Jeg tror, at vi har interesse i at fremme en reguleret globalisering, som …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Philip Bushill-Matthews, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Kommissæren var så venlig at minde os om det verdensomspændende initiativ om anstændigt arbejde og om, at det for nylig har fået opbakning fra G8. På et FN-topmøde i september 2005 enedes hele 150 ledere fra hele verden om, at Den Internationale Arbejdsorganisations principper for anstændigt arbejde skulle være en central målsætning for deres egne nationale politikker. Denne dagsorden vedrører naturligvis lande, hvor sådanne principper ikke rigtig findes. I Europa findes der rammer med bestemmelser for anstændigt arbejde overalt, selv om gennemførelsen her altid kan blive bedre.

Ordføreren har udvist ikke bare personligt initiativ ved at fremlægge denne betænkning for Parlamentet, men også, at et medlem af den politiske centrum-højrefamilie ikke bare kan gå i spidsen for denne vigtige dagsorden, men ligeledes sikre betydelig opbakning på tværs af partierne.

Når det er sagt, var der nogle tætte afstemninger i udvalget, hvor man ændrede balancen i betænkningen ved at indsætte nye punkter eller afsnit. Vi håber på at kunne ændre disse ved afstemningen i plenum senere i dag, enten ved at lade noget udgå eller ved ændringer gennem kompromisaftaler med andre politiske grupper. I bestræbelserne på at fremme princippet om anstændigt arbejde bør vi alle stå på samme side.

Naturligvis har Parlamentet ikke beføjelser til at instruere medlemsstaterne i, hvad de skal gøre på dette område, og det er helt i sin orden: Det skal medlemsstaternes regeringer beslutte. Men alle disse regeringer bør være enige om betydningen af at skabe mulighed for livslang læring, behovet for at være proaktive med hensyn til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, behovet for at gøre langt mere for at tackle udfordringerne med at kombinere arbejde og familieliv og frem for alt behovet for at yde hjælp til udviklingslandene.

Dette er en gennemtænkt betænkning, der fortjener at blive læst i vide kredse.

  Stephen Hughes, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for en fremragende betænkning. Betænkningen indeholder et meget langt beslutningsforslag i 94 punkter, men for mig at se kan det væsentlige sammenfattes i to punkter.

I betragtning V står der, at "for at øge EU's konkurrenceevne på en socialt bæredygtig måde, således som det understreges i retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken i perioden 2005-2008, er vigtigt at øge produktiviteten ved at fremme anstændigt arbejde og et godt arbejdsliv, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, bedre balance mellem fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsen, livslang læring, gensidig tillid og medbestemmelse samt bedre forening af privatliv/familieliv og arbejdsliv, og mener, at bekæmpelse af kønsdiskrimination og af alle andre former for diskrimination".

I punkt 6 opfordrer man til "en bedre mobilisering af EU's interne og eksterne politikker for fremme af dagsordenen for anstændigt arbejde, især med hensyn til udvikling, ekstern bistand, udvidelse, naboskabspolitikken, handel, migration og eksterne bilaterale og multilaterale forbindelser".

Hvis disse to punkter gennemføres fuldt ud, vil EU have taget et kæmpeskridt i retning af at gennemføre dagsordenen for anstændigt arbejde, både her i EU og på verdensplan.

Andre vigtige punkter for mig er punkt 46, 48 og 51, som stort set dækker kravet om, at europæiske multinationale selskaber skal opføre sig socialt ansvarligt i deres globale aktiviteter. De tager udgangspunkt i vores tidligere arbejde med dette emne.

I en række punkter beskrives behovet for, at EU skal bruge sin styrke inden for samhandel og økonomi som løftestang til at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde på globalt plan. I punkt 8 opfordrer man f.eks. til en fuldstændig og korrekt gennemførelse af GSP+ i overensstemmelse med vores diskussioner med kommissær Mandelson om dette emne sidste år.

Endelig vil jeg gerne fremhæve punkt 47. Her opfordrer man til, at der udvikles "et mærke for produkter, der er fremstillet under vilkår, som er i overensstemmelse med principperne for anstændigt arbejde og lever op til de grundlæggende arbejdsstandarder, og som specifikt udelukker ethvert input i form af børnearbejde". Lad os give de europæiske forbrugere mulighed for at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde gennem deres daglige valg.

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, med at have udarbejdet dette meget vigtige dokument og takke hende for samarbejdet, hvor vi har diskuteret ændringer og søgt at finde kompromiser.

I dag taler vi om at forsøge at opnå anstændige arbejdsbetingelser for alle, både inden for Fællesskabet og udenfor.

Jeg støtter fuldt ud Kommissionens initiativ, fordi øget beskæftigelse og bedre arbejdsforhold er en af de vigtigste opgaver, som ikke må trækkes i langdrag. Men eftersom vi taler om anstændige arbejdsforhold for alle, er det værd at tage et kig på vores arbejdsforhold her i Fællesskabet.

For ikke så længe siden talte vores kollega baronesse Sarah Ludford og jeg i London med nogle litauere, der bor og arbejder der, og med repræsentanter for fagforeninger og ansatte i den litauiske ambassade.

Det viser sig, at de fleste litauere, der arbejder i London, kun kan drømme om anstændige arbejdsforhold. Vikarbureauer bryder ofte loven og kræver ulovlig betaling for jobsøgning og udarbejdelse af dokumenter. De tager deres pas og vil ikke levere dem tilbage igen. Udnyttelsen inden for hotelbranchen er særligt grel, idet arbejdsgiverne ikke betaler den lovbestemte mindsteløn. Efter dette besøg kaldte Sarah Ludford litauerne i London det 21. århundredes slaver.

Hr. kommissær! Vi har et agentur i Dublin, som undersøger leve- og arbejdsforhold. Mere end én gang har jeg talt med agenturets leder og bedt dem foretage en undersøgelse. Nu beder jeg om, hr. kommissær, at De med bistand fra agenturet foretager en undersøgelse af den økonomiske, sociale og psykologiske udnyttelse af indvandrere i Fællesskabet og anbefaler foranstaltninger til at afhjælpe den.

Jeg støtter ordførerens holdning om, at Kommissionen altid skal give Europa-Parlamentet og Rådet alle de politiske foranstaltninger, der er påkrævede for at stimulere anstændige arbejdsforhold for Fællesskabets befolkning, samt aflægge rapport om deres effektivitet.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Globaliseringsprocesserne i EU og i verden ledsages af kolossale ændringer i ejerforhold, kultur og samfund.

Forskellige niveauer af økonomisk udvikling og levestandarder har ført til massiv migration i søgen efter arbejde. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation findes der 192 millioner arbejdsløse i verden og 86 millioner migranter, hvoraf 34 millioner bor i verdens udviklingslande.

Hvis man er sulten, er man parat til at forlade sit hjem og sin familie og tage det arbejde, man kan finde, og dermed havner man ofte i kløerne på kriminelle. Tallene er chokerende: Ifølge ILO blev der alene i 2004 solgt omkring 2,54 millioner mennesker til tvangsarbejde, omkring 43 % til seksuelle formål.

Dette fører til spørgsmålet: Hvorfor sker dette? Hvorfor er så mange lande, herunder lande i EU, ude af stand til at bekæmpe problemet?

Svaret er enkelt: Kapital er vigtigere end mennesker, de rige er ligeglade med de fattige. Dette betyder, at globalisering og liberalisering gavner …

(Formanden afbrød taleren)

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Denne betænkning indeholder en masse gode idéer og positive forslag til menneskeværdigt arbejde. Tak, fru Panayotopoulos-Cassiotou! I forbindelse med vores krav bør vi imidlertid også tænke på, at der er over 20 millioner arbejdsløse i EU, som i mange tilfælde er udstødte og stigmatiserede. Man bør heller ikke glemme, at stadig flere arbejdstagere trods beskæftigelse ikke tjener det nødvendige til livets opretholdelse, og at lovgivningen omkring arbejde og skat ofte bliver omgået ved hjælp af såkaldte særlige ansættelsesforhold, og at især unge mennesker bliver regulært udnyttet. Samtidig vokser økonomien, og bruttonationalproduktet vokser. Hvis vi skal opbygge et retfærdigt samfund uden fattigdom og udstødelse, kræver det et radikalt paradigmeskifte. Den bedste model er idéen om en betingelsesløs basisindkomst for alle. Kommissionen ville gøre klogt i at undersøge dette koncept grundigt sammen med Rådet.

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand! Denne betænkning er i det store og hele udmærket. At den fremmer begrebet anstændigt arbejde i overensstemmelse med ILO's officielle holdning, er efter min mening en positiv ting.

Der er dog stadig meget, der skal gøres, hvad angår anstændigt arbejde som egentligt begreb og gennemførelsen af dette begreb i alle EU's udenrigspolitikker.

At skabe ligevægt mellem den økonomiske vækst og den sociale og arbejdsmæssige udvikling er en enestående udfordring for EU i dag. Derfor er der behov for en meget detaljeret evaluering af arbejdsmarkedstendenserne, ikke kun på beskæftigelsesplan, men også af beskæftigelsens karakter og kvalitet, med andre ord anstændigt arbejde.

Endelig er vi i EU nødt til at sørge for, at der inden for rammerne af politikken for anstændigt arbejde fortsat gøres en indsats for at fremme kønnenes ligestilling gennem en integreret og bedre koordineret global indsats for ikkeforskelsbehandling og ligestilling.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Vi ønsker alle et anstændigt arbejde, ikke sandt? At rense kloaker, udendørs i al slags vejr, stå i mudder til knæene for at reparere utætte gasledninger eller fjerne asbest fra Berlaymont-bygningen er næppe et anstændigt arbejde, men nogen skal jo gøre det - eller gør en høj løn forfærdelige arbejdsforhold rimelige?

Derfor undrer jeg mig over punkt 27, hvor man taler om at indføre en standarddefinition for tvangsarbejde. Tvangsarbejde, her i EU? Eller er det en henvisning til udnyttelsen af mennesker, der smugles ulovligt fra det ene land til det andet? Det er noget, der bør slås ned på, og det gør man bedst ved at genetablere landegrænserne og grundigt kontrollere alle, der prøver at komme over dem. I øjeblikket er der åbent hus hele vejen fra den russiske grænse til Atlanterhavet. Det er ikke underligt, at vi nu har menneskesmugling i massivt omfang og tvangsarbejde, der følger med.

  Cristian Stănescu, în numele grupului ITS. - Consecinţele sărăciei, ale excluziunii sociale, nu numai la nivel europæisk, dar şi la nivel global, sunt devastatoare. Un trai decent în Europa se va baza pe atenţia pe care Uniunea o va da oamenilor care nu au un loc de muncă, acţiune susţinută prin propagarea principiilor sociale şi de politică externă. Desigur, este necesară armonizarea dialogului între instituţii, iar Comisia Europeană are un rol vital în aplicarea legislaţiei şi a responsabilităţilor care-i sunt conferite. Contribuţia organizaţiilor internaţionale, documentele prezentate în preambul de către raportor sunt de mare valoare pentru aprecierea obiectivă a acestui aspect, dar nu şi suficientă, fiindcă trebuie avute în vedere şi firmele private care pot asigura locuri de muncă şi pot oferi premisele creşterii economice şi implicit o viaţă mai bună. Prioritatea raportului dezbătut astăzi la Strasbourg sper să devină şi prioritatea guvernelor naţionale, care trebuie să pună cap la cap piesele acestui puzzle şi să elaboreze strategii socio-economice puternice pentru a se crea locuri de muncă, cu respectarea strictă a drepturilor fundamentale ale cetăţenilor şi cu combaterea încălcării dreptului la muncă. În acest context amintesc hărţuirea, exploatarea şi violenţa la locul de muncă, realităţi menţionate şi în raport şi la care nu trebuie să asistăm fără să dăm o replică pe măsură. Siguranţa şi ocrotirea sănătăţii la locul de muncă sunt alte subiecte propuse atenţiei, deoarece sunt condiţii esenţiale pentru asigurarea unei munci de calitate într-o Europă modernă. Globalizarea, politicile orientate pe principii greşite, delocalizarea masivă a întreprinderilor şi transferarea lor în afara graniţelor Uniunii Europene afectează cel mai mult piaţa de muncă şi relaţiile sociale în contextul strategiei de dezvoltare durabilă. Precaritatea sistemului trebuie stopată prin încurajarea legislaţiilor naţionale în domeniu, reformarea sistemului de învăţământ în zonele rurale şi acordarea unor facilităţi...

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Kommissionen og ordføreren for, at de har besluttet at tage et så vigtigt spørgsmål op. Jeg vil ikke komme nærmere ind på nødvendigheden af at sørge for, at alle EU-landene og ikke mindst de nye medlemsstater hurtigst muligt ratificerer de vigtigste konventioner på området, og jeg behøver heller ikke at understrege, at det er EU's pligt at slå ned på enhver form for diskrimination på grundlag af køn, religion, race eller seksuel orientering samt enhver form for skadelig opførsel, f.eks. det stadig udbredte fænomen med mobning, der kan få indflydelse på de ansattes arbejds- eller privatliv.

Jeg vil navnlig gerne fremhæve, at det er nødvendigt at gå bort fra en indfaldsvinkel med en industriel økonomi efter den model, der blev anvendt i det 1900 århundrede. Når det gælder vores udvikling, kan vi hverken regne med at have egne naturressourcer eller med at have en arbejdskraft til rådighed, der er magen til Kinas. Derfor er det nødvendigt, at vi vender op og ned på vores måde at tænke på, nemlig at vi bliver bevidste om, at vi skal investere i menneskelige ressourcer, uddanne dem og give dem sikkerhed og udviklingsmuligheder. Det er den bedste løsning - og måske også den eneste løsning - hvis vi skal fremme EU's konkurrenceevne og nå Lissabon-målsætningerne. I nye økonomier som Brasilien og de asiatiske tigre er de internationale handelsudfordringer baseret på kvantitet, og derfor har Europa pligt til - og ikke mindst mulighed for - at differentiere sig ved at satse på kvalitet, kreativitet, kulturarv, den intellektuelle arv og den videnskabelige arv, dvs. de elementer, der har den største betydning i vores samfund.

Den tertiære sektor, hvis råvare er mennesker - og hermed menes ikke menneskers kroppe, men deres hjerner - er efterhånden den største sektor. Hvis borgerne således får mulighed for at give udtryk for deres evner og for de færdigheder, de har opnået under flere års studier, er vi klar til igen at påtage os den rolle som hovedaktør på den internationale scene, som nu risikerer at miste. Den økonomiske udvikling skal gavne mennesket og ikke omvendt.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Fru formand! Jeg støtter Marie Panayotopoulos-Cassiotous betænkning, som jeg takker hende for. Spørgsmålet om anstændigt arbejde drejer sig ikke kun om arbejdstagernes rettigheder; det er for snæver en synsvinkel. Anstændigt arbejde bør grundlæggende anskues langt bredere, alene fordi et godt arbejdsmiljø er en af de vigtigste faktorer for højere produktivitet og dermed for bedre konkurrenceevne.

Anstændigt arbejde afhænger af en rigtig politik fra det offentliges side og af, hvordan virksomhederne agerer på forskellige felter, hvad angår f.eks. adgang til infrastruktur og kommunikationsteknologi, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, livslang læring, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt adgang til arbejdsmarkedet. I virksomhederne afhænger det af lederskab, karrieremuligheder og arbejdets organisering. Jeg vil dog gerne pege på endnu en grund til at interessere sig for dette spørgsmål. De reformer, som Europa er nødt til at gennemføre på flere niveauer for at blive mere konkurrencedygtigt over for omverdenen, betyder, at såvel virksomheder som arbejdstagere må ændre adfærd og holdninger.

Jo større tillid, der er mellem parterne, jo lettere bliver det at gennemføre disse reformer. Tilliden bliver desto større, jo mere social dialog der er, og jo mere social dialog jo større åbenhed kan der blive om omstrukturerings- og forandringsprocesserne. Efter min mening skal Europas politiske, økonomiske og sociale aktører derfor nu udnytte alle muligheder for at fremme og styrke den sociale dialog ikke blot i medlemsstaterne, men også på EU-niveau. Det er spørgsmålet om anstændigt arbejde en fremragende anledning til.

  Anne Van Lancker (PSE). - (NL) Hr. kommissær! Det er glimrende, at Kommissionen aktivt støtter ILO's strategi for anstændigt arbejde.

Anstændigt arbejde er mere end blot respekt for ILO's grundlæggende arbejdsnormer, hvor vigtige disse end er. Det indebærer også, at mennesker har ret til en løn, de kan leve af, ret til social sikring og ret til at organisere sig.

Halvanden milliard mennesker i verden tjener ikke nok til at forsyne sig med deres livsfornødenheder. 90 % af alle verdens lande har trods alt en lovfæstet mindsteløn, men ofte falder hjemmearbejdende, landarbejdere eller mennesker med en prekær kontrakt ikke ind under denne, eller også bliver loven ikke anvendt. Samråd mellem arbejdsmarkedets parter og fagforeningsrettigheder er derfor afgørende for at sikre alle ret til anstændigt arbejde.

Derfor er jeg særdeles glad for den fælles erklæring fra Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation og de amerikanske fagforbund, som sammen vil gøre anstændigt arbejde til et stridsspørgsmål.

Europa skal prioritere anstændigt arbejde i udenrigspolitikken for at fordele fordelene ved globalisering mere ligeligt og for at undgå social dumping, hvad angår løn- og arbejdsvilkår i mere udviklede økonomier. EU's handelsaftaler med lande som Indien eller Korea, som der nu forhandles om, skal støtte anstændigt arbejde, og handelspræferencer skal inddrages, hvis lande systematisk krænker de sociale grundlæggende rettigheder.

Europa skal også støtte sine partnere fra udviklingslandene for at give anstændigt arbejde en vigtig rolle i deres nationale eller regionale strategiplaner og i de europæiske partnerskabsaftaler.

Ikke kun regeringer, men også multinationale selskaber har et overvældende ansvar, når det gælder om at garantere rimelige lønninger og arbejdsvilkår. Multinationale selskaber, som har sæde i EU, men også datterselskaber og underleverandører andre steder i verden, som fortsat krænker grundlæggende rettigheder, hører hjemme på en sort liste og skal udelukkes fra alle mulige offentlige udbud i Europa.

Således vil Europa indtage lederpositionen i de internationale bestræbelser for at give globaliseringen en social dimension.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg lykønsker ordføreren med denne omfattende og afbalancerede betænkning. Der findes en række udsagn i denne betænkning, der har givet anledning til en vis debat, men jeg vil gerne spørge: Er der noget i denne betænkning, der ikke skal finde anvendelse på et medlem af min familie? Og uanset om mine familiemedlemmer bor i Irland eller i Polen eller kommer fra tredjelande, ønsker jeg, at bestemmelserne i denne betænkning finder anvendelse på dem. Så hvis vi virkelig ønsker at fremme anstændigt arbejde for alle og ikke bare dem, der på grund af deres fødested, deres position i samfundet eller uddannelse har adgang til et anstændigt arbejde, er denne betænkning et stort skridt i den rigtige retning.

Som sagt er betænkningen afbalanceret. På samme måde som et medlem af min familie måske er arbejdsløs, kan de også være små erhvervsdrivende, en SMV, der kæmper for at overleve og derved skabe anstændige arbejdsforhold. Denne betænkning gavner virksomheder, der ikke forsøger at udnytte folk, som ikke giver sig af med social dumping, og som ikke overtræder centrale arbejdsmarkedsstandarder. Jeg tror, at de fleste af os gerne vil arbejde for eller drive sådanne virksomheder.

Der findes en konstant spænding mellem markedets krav og indførelsen af et retfærdigt og ligeligt samfund. En gruppe af arbejdstagere, plejepersonalet - rent faktisk den største enkeltgruppe af arbejdstagere i Europa - havner ofte mellem to stole. Markedet anerkender eller belønner dem ikke, fordi de ikke yder noget større bidrag til BNP-væksten. Men de er den lim, der holder samfundet sammen. Uden denne gruppe af arbejdstagere ville samfundsstrukturerne, som vi kender dem, bryde sammen, og hvem skulle markedet så betjene?

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Værdigt arbejde for alle, som ILO helt korrekt forfægter, bør indebære fremme af arbejdstagernes rettigheder, uanset køn, på de mest forskellige områder: beskæftigelse, løn, ansættelsesforhold, sundhed, hygiejne, sikkerhed på arbejdspladsen, uddannelse og forfremmelse, social beskyttelse og sikkerhed, kollektive overenskomster, social dialog og afskaffelse af forskelsbehandling og ulighed. Man behøver dog blot se på realiteterne i form af stadig mere usikker og dårlig betalt beskæftigelse, millioner af arbejdsulykker, fattige arbejdstagere, arbejdsløshed og nye angreb på arbejdstagernes rettigheder - som den såkaldte flexicurity er et af de tydeligste eksempler på - for at forstå de selvmodsigelser, som vi vikler os ind i, og som får arbejdstagerne til at protestere og gå i kamp, sådan som det sker i Portugal med den generalstrejke, som CGTP har erklæret den 30. maj.

Kommissionen er selv et eksempel på disse selvmodsigelser, når den på den ene side fremlægger denne meddelelse, og på den anden offentliggør forslag til en grønbog om arbejdsmarkedslovgivning …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at udnyttelse af arbejdstagerne er normen i visse lande. Vi kritiserer det med rette, men vi køber, bærer, spiser og drikker produkterne af denne udnyttelse af arbejdskraften hver eneste dag. Så længe vi ikke insisterer, fortsætter dette misbrug.

Men anstændige arbejdsforhold går begge veje. Arbejdsbetingelserne skal være anstændige for arbejdstageren, men arbejdstageren skal også udføre sit arbejde på en anstændig og ansvarlig måde. Først når der er gensidig anstændighed og respekt på det europæiske arbejdsmarked, vil EU blive konkurrencedygtigt og bæredygtigt. Jeg vil gerne lykønske fru Panayotopoulos med hendes betænkning. Hun har dækket alle de grupper, der er sårbare - unge arbejdstagere, mødre, også ammende kvinder, deltidsansatte og ældre arbejdstagere. Hun nævner endda hjemmearbejdende, og jeg tillader mig at tro, at det også omfatter ulønnet opdragelse af børn samt pleje af handicappede og ældre familiemedlemmer.

  Jean-Claude Martinez (ITS). - (FR) Fru formand! Arbejde for alle og oven i købet anstændigt arbejde! Men hvad er det? Det er det arbejde, som unge, kvinder og børn udfører, i Det Forenede Kongerige eller i Portugal. Det er det arbejde, som indvandrere og slaver i diplomatiske missioner, særlig i Mellemøsten, udfører. Det er det arbejde, som ansatte i Frankrig udfører. Det er dem, der begår selvmord på arbejdspladsen, f.eks. hos Renault. Det er de uanstændige lønninger - 1.000 euro om måneden til kassedamer, bygningshåndværkere og arbejdsmænd - som lige netop gør det muligt at omdanne arbejdsstyrken. Og det er ved afslutningen af et liv i udnyttelse, skammelige pensioner på 130 euro for en kvindelig landbrugers ægtemand. Når det koster 10 euro at indsætte en hund i forvaring, kan man ikke engang indsætte en pensioneret kvindelig landbruger i forvaring!

Hvad er årsagerne hertil? Det er de nye former for global kapitalisme, som ikke er en industriel kapitalisme, men en finansiel kapitalisme, hvor man forsøger at opnå et udbytte på 15 %. For at få et sådant udbytte udøves der med kapitalismen i pensionsfonde, spekulationsfonde og hedgefonde tre typer pres: på lønninger, på lønmodtagere, som anvender sidsteøjebliksmetoder, og som er presset, og derfor begår de selvmord, og på antallet af arbejdstagere. En anden årsag er gæstearbejderne fra Latinamerika og Afrika til El Ejido i Andalusien, som arbejder i værksteder, i restauranterne i Barcelona og på byggepladser. Det er en globalisering, hvor kinesiske arbejdere til 25 eurocent i timen bliver en model på den internationale arbejder.

Hvad skal vi gøre? Vi skal gøre fire ting, nemlig føre en social kamp, en juridisk kamp i ILO og WTO ved at udvise fantasi, ikke mindst med fradragsberettiget told, vi skal føre en politisk kamp, og vi skal først og fremmest være klarsynede og kalde tingene ved deres rette navn - det afregulerede marked er kapitalisme og globalisering, og det er også verdensomspændende finansiel kapitalisme.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Jeg vil takke ordføreren, men også Kommissionen for en utrolig afbalanceret betænkning og også for Kommissionens synspunkt. Kampen for anstændigt arbejde begynder i EU. Det handler om bekæmpelsen af sort arbejde, men også om anstændige arbejdsvilkår inden for EU, om en løn, som man kan leve af, om at have mulighed for at kunne udvikles i sit arbejde og om at have indflydelse på arbejdspladsen. Hvis vi skal gennemføre disse spørgsmål globalt, må vi nemlig først selv leve op til princippet om anstændige arbejdsvilkår på vores egen hjemmebane, og det gør vi ikke helt. Vi skal også løbende arbejde med situationen i alle EU-medlemsstaterne. I det internationale arbejde har vi ILO's konventioner, som er gode at arbejde efter. Det er vigtigt med åbne grænser og handel, hvilket jeg er tilhænger af. Men det er også vigtigt, at vi samtidig arbejder med gode miljø- og arbejdsvilkår for mennesker i lande, som er fattigere end EU-landene. Også det handler om retten til at organisere sig og få en anstændig løn og anstændige arbejdsvilkår. Hvad er de forskellige aktørers ansvar? Det er klart, at EU har ansvar som en international aktør i handelsrelationer m.m. Medlemsstaterne har et ansvar, men det har virksomhederne også, herunder et socialt ansvar. Ind imellem er der modsætninger mellem muligheden for vækst og anstændigt arbejde. Men jeg mener, at de er relateret til hinanden, for uden anstændigt arbejde får vi ingen langsigtet holdbar vækst.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Fru formand! Der findes ikke arbejde eller erhverv, som ikke er anstændigt. Selv verdens ældste erhverv er anstændigt. Men der findes uanstændige vilkår, som opstår på grund af vores politik.

Hvis man er fattig og hjælpeløs, tyr man til uanstændigt arbejde. Jean Valjean i "Les Miserables" var ikke uanstændig, da han stjal brødet. Vi har imidlertid skabt 100 millioner europæiske Jean Valjean'er, og de multinationale selskaber udnytter denne nød.

Visse folk er nødt til at indse, at hvis vi ikke ændrer politik, hvis vi tror fuldt og fast på bankfolkene, vil vi få mennesker, der bliver tvunget ind i uanstændigt arbejde. Hr. Trichet har forhøjet renten til det dobbelte i løbet af to år.

Hvis man med en løn på 800 euro optager et lån, får man naturligvis svært ved at betale det tilbage. Så må man acceptere et uanstændigt arbejde. Vi er de ansvarlige, og vi er nødt til at tage et skridt fremad. Efter så mange år er vi nu på vej tilbage til feudalismen. I gamle dage havde lensherren et navn. I dag har han en bank!

  Magda Kósáné Kovács (PSE) . - (HU) Fru Panayotopoulos' fremragende betænkning taler for os alle. Den opfylder kravet om, at "vi skal tale" gennem seriøse, relevante og strategiske erklæringer.

Seriøse, fordi betænkningen indeholder en ansvarlig og ekspertisepræget fremstilling af de sociale forskelle, der fremskynder tilbagegangen. Kvinder optræder gentagne gange i teksten, og det samme gælder ældre, handicappede, indvandrere, etniske mindretal og mennesker med lave kvalifikationer på grund af demografiske begrænsninger og begrænsninger, der skyldes det nye arbejdsmarked.

Betænkningen er særdeles relevant, eftersom der for nylig blev indledt en diskussion inden for EU's institutioner vedrørende reformer af arbejdsmarkedslovgivningen, den sociale dialog og foranstaltninger, der styrker den sociale sikkerhed. Diskussionerne kan vise sig at ophæve hinanden, men vores beslutning nu kan bidrage til at sikre, at de alligevel peger i samme retning.

Og det, der siges i betænkningen, er også strategisk, eftersom dens principper om "anstændige arbejdsforhold" viser, hvad sikkerhed i ansættelsen, social sikring, partnerskab, rettigheder på arbejdspladsen og ligestilling mellem mænd og kvinder betyder eller burde betyde. Alt dette hænger uløseligt sammen med strategien for bekæmpelse af fattigdom, for at fjerne truslen om fattigdomsfælden.

Fattigdom er et skammens mærke på Europas ansigt, og derfor er man nødt til at indføre et system med mindsteløn i de enkelte medlemsstater, selv om man også på dette område må forvente betydelige forskelle mellem de gamle og nye medlemsstater. På længere sigt vil denne ordning dog betyde, at man sætter en stopper for levestandarder, der ligger under den menneskelige værdighed.

  Ole Christensen (PSE). - Fru formand! Hvert år sker der 270 millioner arbejdsulykker. I alt dør 2,2 millioner arbejdstagere om året som følge af et dårligt arbejdsmiljø, og det skønnes, at 60 millioner børn i verden har et hårdt og farligt arbejde. I WTO, i vores handelsaftaler og i vores udviklingsstøtte skal vi have mere fokus på anstændigt arbejde. Men de europæiske forbrugere skal også aktiveres. Forbrugerne er villige til at kæmpe for arbejdstagernes rettigheder. Vi ser det i den stigende interesse for fair trade-produkter, og forbrugerne er villige til at betale ekstra for disse varer, hvis der er sikkerhed for, at de er produceret under anstændige arbejdsforhold.

Forbrugerne, kunderne, medarbejderne og investorerne skal have mulighed for at vælge produkter og leverandører til eller fra, i forhold til om varerne er produceret under hensyntagen til arbejdernes liv og lemmer. Et frivilligt produktmærke for varer produceret under anstændige arbejdsmiljøforhold vil give forbrugerne den information, der er nødvendig, for at anstændige arbejdsforhold både bliver i forbrugernes og i virksomhedernes interesse. Et EU-produktmærke bygget op omkring ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder vil kunne gøre en forskel.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer. Det vil være meget vanskeligt på den tid, jeg har til rådighed, at komme med et hensigtsmæssigt bidrag til diskussionen. Derfor vil jeg forsøge på kun at fokusere på det vigtigste. Det ligger fast efter forhandlingen, at Parlamentet i høj grad går ind for at fremme princippet om anstændige arbejdsforhold for alle på en måde, der er et led i en strategi, der er formuleret af Kommissionen. For det andet er dette et globalt projekt, der finder anvendelse under alle omstændigheder og i alle lande, uanset deres udviklingsgrad, og det gælder naturligvis også EU's medlemsstater.

Det blev også understreget, at selv i EU efterlever man ikke altid standarderne i visse situationer, navnlig i forbindelse med illegalt arbejde. Derfor har Kommissionen vedtaget et forslag om at slå ned på indvandrere, der arbejder illegalt, og vi planlægger at udforme en mere sammenhængende strategi for bekæmpelse af sort arbejde.

Jeg vil også gerne sige, at Kommissionen i første halvdel af 2008 vil offentliggøre en overvågningsrapport om Unionens initiativer vedrørende anstændige arbejdsbetingelser. Gennemførelsen af dette overordnede princip er noget, der vedrører mange områder, og det fremgår helt klart af betænkningen. Jeg vil gerne endnu en gang rose betænkningen for dens høje kvalitet og takke ordføreren.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) På et tidspunkt, hvor globalisering er en kilde til uro og social uretfærdighed, er det nødvendigt at understrege de EU-strategier, der styrker den sociale dimension i globaliseringen. Gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde er et led i disse strategier. Anstændigt arbejde kan faktisk medvirke til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, fordi det gør det muligt at øge fordelene ved globalisering ved at reducere ulemperne.

Handelsliberaliseringen skal selvfølgelig bidrage til målene om vækst, fuld beskæftigelse og begrænsning af fattigdom, men den skal først og fremmest være baseret på fremme af anstændigt arbejde for alle. Endvidere skal fremme af anstændigt arbejde, hvis det skal være et konstant element i EU's eksterne politikker, være forudsætningen og betingelsen for EU's handelsforbindelser med tredjelande. I den forbindelse er det relevant at gøre opmærksom på en mekanisme, der sikrer fremme af anstændigt arbejde, nemlig den generelle præferenceordning. Denne ordning er faktisk en vigtig løftestang, med hvilken man kan fremme indsatsen for bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og fremme af grundlæggende sociale rettigheder.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

5. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

5.1. Transeuropæiske transport- og energinet (afstemning)

Betænkning af Mauro (A6-0169/2007)

5.2. Roaming på offentlige mobiltelefonnet (afstemning)

Betænkning af Rübig (A6-0155/2007)

Før afstemningen

  Martin Callanan (PPE-DE). - Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. I henhold til forretningsordenen vil jeg gerne erklære, at jeg har en økonomisk interesse i Rübig-betænkningen. Jeg vil ikke deltage i afstemningen om de pågældende punkter.

  Formanden. - Det er meget ædelt. De fleste af os har mobiltelefoner!

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg tager også ordet i henhold til forretningsordenens artikel 166 for at afgive en erklæring om økonomiske interesser. Som medlem af Europa-Parlamentet og hyppig bruger af mobiltelefoner kommer jeg til at tjene en hel del takket være denne lovgivning. Derfor ønsker jeg ikke at deltage i afstemningen. Jeg er sikker på, at mange af mine kolleger vil følge mig!

(Munterhed)

  Formanden. - Godt, det er noteret!

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Hvis vi skal følge de to foregående taleres logik, skal De måske spørge, om der er et eneste medlem af Europa-Parlamentet, der ikke ejer en mobiltelefon. Så kan det medlem beslutte, om lovgivningen skal vedtages eller ej!

(Munterhed og bifald)

  Formanden. - Jeg tror, at vi kan gå videre nu.

Efter vedtagelsen af den lovgivningsmæssige beslutning:

Formanden. - Tillykke til hr. Rübig og til alle brugere af mobiltelefoner i Europa!

(Bifald)

  Paul Rübig (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg takker Parlamentet for tilslutningen og særligt Rådet, fordi det har lovet, at forordningen vil træde i kraft senest den 27. juni. Og til de medlemmer, som hverken har stemt for eller imod, vil jeg sige, at vi reducerer udgifterne for skatteyderne.

5.3. Anden tillægsprotokol til aftale EF/Mexico (afstemning)

Betænkning af Markov (A6-0138/2007)

5.4. Punktafgifter på alkohol (afstemning)

Betænkning af Lulling (A6-0148/2007)

Efter forkastelsen af Kommissionens forslag

  Ieke van den Burg (PSE). - (EN) Jeg vil gerne anmode om, at dokumentet henvises til fornyet udvalgsbehandling, fordi vi nu har to modstridende afstemningsresultater.

  Formanden. - Eftersom Kommissionen ikke har fremsat noget forslag, henvises det automatisk til fornyet udvalgsbehandling. Det sker under alle omstændigheder.

  Astrid Lulling (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg anbefalede min gruppe og mange af de andre parlamentsmedlemmer, der støttede mig, at forkaste betænkningen, da den linje, jeg havde foreslået, ikke var blevet fulgt, og fordi jeg har indtryk af, at visse medlemmer af Parlamentet i betragtning af det tætte udfald af afstemningen ikke vidste, hvad de stemte om.

(Protester)

Undskyld, de var ikke klar over betydningen af deres stemmer.

Hr. formand! Endvidere må jeg, i betragtning af at Kommissionen forholder sig tavs, selv om kommissær Kovács fik ordet to gange i aftes, mens jeg som ordfører ikke fik lov til at svare ham, virkelig understrege dens magtesløshed.

Vi stillede et forslag for at bryde dødvandet. Desværre fik vi ikke støtte, hr. formand. Derfor er der ingen betænkning fra Parlamentet om dette forslag, og Kommissionen og Rådet kan fortsætte med deres passivitet og blive hængende i deres dødvande.

(Bifald)

  Formanden. - Vi får naturligvis en forhandling, når Parlamentet igen skal behandle sagen.

5.5. Sammensætning af Eurolat-delegationen (afstemning)

5.6. Sundhedstjenester i det indre marked (afstemning)

Betænkning af Vergnaud (A6-0173/2007)

Før afstemningen

  Bernadette Vergnaud (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg tager ordet for at gøre Parlamentet opmærksom på, at der er sket en fejl.

Da den samme sætning forekommer i tre forskellige punkter har Parlamentets tjenestegrene med rette slettet punkt 47 og 53 i betænkningen, da sætningen optræder i sin helhed i punkt 51.

Jeg ønskede blot at informere de andre medlemmer om dette.

5.7. Strukturpolitik og samhørighed (afstemning)

Betænkning af Pleguezuelos Aguilar (A6-0150/2007)

5.8. EU's handelsstøtte (afstemning)

Betænkning af David Martin (A6-0088/2007)

5.9. Økonomiske partnerskabsaftaler (afstemning)

Betænkning af Sturdy (A6-0084/2007)

Før afstemningen on ændringsforslag 23

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. formand! I sidste sætning i ændringsforslag 23 står der nu calls on the EU to set up the compensation mechanisms required to avert consequences of this sort. Det er der gjort indvendinger imod, fordi det således ser ud, som vi i EU skal bære alle finansielle konsekvenser. For at undgå det, stiller jeg et mundtligt ændringsforslag om at ændre det til calls on the EU to help to set up the compensation mechanisms required to avert consequences of this sort.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

5.10. Årsrapport om FUSP (2005) (afstemning)

Betænkning af Brok (A6-0130/2007)

Efter afstemningen

  Vittorio Agnoletto (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Da vi stemte om punkt 10, blev der sagt punkt 11 i den italienske oversættelse, og derfor stemte jeg anderledes, end jeg ellers ville have stemt.

5.11. Anstændigt arbejde for alle (afstemning)

Betænkning af Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0068/2007)

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

6. Stemmeforklaringer

Betænkning af Mauro (A6-0169/2007)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg støtter hr. Mauros betænkning. Jeg savner imidlertid i Kommissionens dokument og i betænkningen, at EU's tilskud bliver bundet til foranstaltninger til beskyttelse mod støj fra jernbaner og vejtrafik. Med alle de udvidelsesforanstaltninger, der er nødvendige, må man også tage hensyn til de berørte naboer, både af hensyn til sundheden og af hensyn til accepten.

Derfor kræver jeg i denne forbindelse, at bestemmelserne om støjbeskyttelse for skinnekøretøjer så hurtigt som muligt bliver ændret til lavere maksimumsværdier, og at der gives støtte både til foranstaltninger til beskyttelse mod støj og til udbygning af de transeuropæiske net.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt imod Mauro-betænkningen, fordi trafikmængden i Europa vokser voldsomt, og overfyldte veje og permanente køer varsler om et truende trafikkollaps. Selv om vi allerede for mange år siden vedtog projekter inden for de transeuropæiske trafiknet, halter vi gevaldigt bagefter med at gennemføre dem. Europamagistralen ligner f.eks. stadig et kludetæppe.

Vi må altså sørge for, at togtrafikken bliver mere attraktiv, og det gælder efter min mening ikke kun i den transnationale kontekst, men også i stigende grad for nærtrafikken.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forslaget til forordning om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske transport- og energinet indebærer godt nok, at Fællesskabets samfinansiering øges, men den ligger alligevel under det oprindeligt foreslåede for både transport- og energinettene på grund af den dårlige aftale om de finansielle overslag for 2007-2013.

Der er imidlertid en anden meget vigtig side af denne sag. De "transeuropæiske net" gennemføres med finansiering fra Fællesskabet og medlemsstaterne, altså med klart offentlig finansiering, for - som det fremgår af punkt 1 i Rådets fælles holdning - at befæste det indre marked, idet "integrerede energi- og transportnet med stor kapacitet er en hjørnesten i EU's indre marked, at en bedre udnyttelse af eksisterende net og færdiggørelse af de manglende forbindelser vil øge effektiviteten og konkurrenceevnen". Det er med andre ord gennemførelsen af det indre marked, der er kernen i disse projekter, med markedsåbning og overdragelse af et lands økonomiske nøglesektorer til private interesser, når de offentlige investeringer er foretaget, selvfølgelig.

Da det drejer sig om sektorer, der er af strategisk betydning for et hvilket som helst lands udvikling, fastholder vi, at de skal forblive en del af den offentlige sektor, og afviser deres privatisering.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Min gruppe ønskede at få vores ændringsforslag indarbejdet i denne betænkning, hvilket ville have styrket Parlamentets beføjelser over fremtidige budgetter for transeuropæiske energi- og transportnet, men det lykkedes ikke. Men det er fortsat vigtigt, at Parlamentet holder øje med dette investeringsområde, eftersom det er et soleklart eksempel på "EU-merværdi". EU har nedbrudt hindringer over hele Europa i mange år, men alligevel findes der fortsat så mange infrastrukturmæssige hindringer, som vi må undersøge. Skotland har især meget at bidrage med til Europas energibehov, men vi har behov for de nødvendige forbindelser for at kunne yde dette bidrag, og jeg vil undersøge alle muligheder for at skaffe EU-finansiering til forbindelser, der kan maksimere Skotlands potentiale med hensyn til grøn energi.

Betænkning af Rübig (A6-0155/2007)

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Hr. formand! Jeg mener, at dette har været en af de vigtigste afstemninger, i hvert tilfælde set fra borgernes synspunkt. Almindelige borgere ved kun lidt om EU-lovgivningen. De er mere interesserede i at finde ud af, hvad EU-medlemskabet betyder for deres hverdag.

Når grænserne falder væk, når man kan rejse fra land til land uden pas, opstår spørgsmålet: Hvorfor skal vi betale ekstra strafafgifter for at tale i telefon på tværs af grænserne? Jeg mener, at det bedste ville være, hvis Parlamentet besluttede at afskaffe alle roamingafgifter fuldstændig og erklære, at alle mobiltakster inden for EU skal være ens.

Jeg indrømmer imidlertid, at dette ville have været vanskeligt at gennemføre i første omgang, og jeg glæder mig derfor over, at vi er nået frem til en gradvis reduktion af roamingafgifterne. Der bor 10 millioner mennesker i Ungarn, og 9,5 millioner af dem bruger mobiltelefoner. Efter min mening var det kolossalt vigtigt at stemme for dette.

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte mod forslagene om roamingafgifter af følgende grunde. For det første er disse foranstaltninger ikke af økonomisk, men snarere af politisk art. De er udtryk for protektionisme og den nye form for europæisk kommercialisme. For det andet strider de mod princippet om udbud og efterspørgsel. For det tredje, selv om jeg ikke forventer, at mobiloperatørerne vil udligne prisfaldene ved at hæve priserne på hjemmemarkedet, vil de formentlig skære ned på investeringerne i udvikling og næsten helt sikkert bryde tendensen med faldende priser på indlandstelefoni.

Det mest bekymrende aspekt for EU er, at investorerne vil miste tilliden, når de ser, at reguleringsmyndighederne flytter målstregen midt under løbet.

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Det er rart til en forandring at hilse en EU-retsakt velkommen. Den tvungne nedsættelse af roamingafgifter for mobiltelefoni er en fordel for forbrugerne over hele Europa. Selv om prisen stadig er høj med 0,35 britiske pund i minuttet for at foretage et opkald og 0,17 britiske pund i minuttet for at modtage et opkald, er det planen, at de skal falde yderligere over de kommende tre år. Nu skal der indføres prisnedsættelser for SMS- og e-mail-trafik.

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP's medlemmer af Parlamentet har som alle medlemmer af Parlamentet interesse i en nedsættelse af roamingafgifterne for mobiltelefoni. Derfor vil UKIP's medlemmer af Parlamentet ikke stemme ved afstemningen om Rübig-betænkningen. UKIP finder det moralsk forkert, at medlemmerne af Europa-Parlamentet stemmer for en betænkning, der kan føre til personlig berigelse. Desuden er vi aldrig tilhængere af EU-lovgivning.

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig i høj grad over den nye aftale om roamingafgifter for mobiltelefoni. Labours medlemmer af Europa-Parlamentet har i to år arbejdet på at få indført disse foranstaltninger, som er en virkelig triumf for de europæiske forbrugere, som ikke kunne være opnået uden EU. Alt for længe har mobilselskaberne opkrævet skammelige summer af mennesker, der brugte deres mobiltelefoner andre steder i EU.

Det er en skam, at De Konservatives medlemmer af Europa-Parlamentet tog mobilselskabernes parti, modsatte sig indførelsen af forbrugerbeskyttelse og argumenterede for endnu højere afgifter.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for hr. Rübigs betænkning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet, da holdningerne i denne betænkning vil gøre det muligt at forbedre de europæiske forbrugeres situation væsentligt. Mange europæere, herunder indbyggerne i grænseområdet Nord-Pas-de-Calais, rejser ofte udenlands af arbejdsmæssige og personlige grunde, og de nuværende takster for at foretage og modtage opkald på deres mobiltelefoner er for høje og uberettigede.

Rübig-betænkningen retter op på en situation, som er til skade for mobiliteten. Jeg går derfor ind for de faste takster i denne betænkning. De priser pr. minut, som er blevet vedtaget, er fuldt ud tilfredsstillende og meget lavere end de nuværende takster. Vi ville imidlertid have foretrukket endnu lavere takster, som kunne have tilskyndet europæerne til at bevæge sig rundt i Europa.

Ud over væsentligt reducerede takster er det fremsatte krav om gennemsigtighed et vigtigt princip. Den Socialdemokratiske Gruppe ønskede også større gennemsigtighed i forbindelse med prisen på opkald og opnåede, at europæerne fremover ved, hvor meget et opkald, der modtages eller foretages fra udlandet, vil koste dem.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Paul Rübigs betænkning (A6-0155/2007) om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet, fordi jeg mener, at den foreløbige aftale mellem Parlamentet og Rådets formandskab om forordningsteksten, hvor Den Socialdemokratiske Gruppes medlemmer spillede en afgørende rolle, udgør en stor sejr for forbrugerne.

Jeg mener, at disse foranstaltninger vil blive af afgørende betydning for informationssamfundets fremtid, hvor der kan spares milliarder af euro til gavn for forbrugernes interesser. Sænkning af roamingomkostningerne vil medvirke til at nedbryde de grænser, der stadig findes i det indre marked og styrke Europas konkurrenceevne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det hedder i betænkningen, at det vigtigste formål med denne forordning er "oprettelse af et velfungerende europæisk indre marked for telekommunikation", fordi, som det siges i betænkningen, "selvreguleringen ikke fungerer".

Det er interessant at konstatere, at man i dette tilfælde erkender, at markedet ikke fungerer, hvorfor det er nødvendigt at regulere priserne. Der foreslås derfor en regulering af engros- og detailpriserne, herunder indførelse af en reguleret detailtakst (eurotakst), der obligatorisk skal tilbydes af alle operatører, for at opnå en betydelig sænkning af roamingomkostningerne. Branchens store virksomheder har dog stadig mulighed for at hjembringe betydelig profit. Alligevel er der fordele for forbrugerne: billigere internationale samtaler, hvis omkostninger ikke må væltes over på de nationale markeder, og mulighed for at vælge bedre operatør og tarif.

Dette er endnu et tilfælde, der tydeligt viser, at "markedet" ikke beskytter brugerne og forbrugerne, og at der derfor er behov for regulering. Det er på høje tid, at Kommissionen og medlemsstaterne erkender, at det også gælder på mange andre områder, til gavn for forbrugerne.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Der er tidspunkter, som er yderst sjældne her i Parlamentet, hvor medlemmerne bliver bedt om at stemme om en tekst, som virkelig er til gavn for europæerne, og hvor EU for en gangs skyld tilfører merværdi.

Det var tilfældet for et par år siden med grænseoverskridende bankoverførsler i euroområdet. Det blev fastsat i EU-lovgivning, at prisen for sådanne bankoverførsler skulle være den samme som for nationale overførsler. Dette var meget logisk og normalt, da den fælles valuta lige var blevet indført.

Det er tilfældet i dag med forordningen om roamingtakster for mobiltelefoni. Selv om den ligesom ethvert kompromis har mangler, bliver det med denne tekst muligt at kontrollere de hæmmende takster, som operatørerne fastsætter for international kommunikation i EU. Endvidere giver den revisionsklausul, som fastlægges om 18 måneder, forhåbentlig mulighed for at gå videre med beskyttelsen af forbrugerne.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen indeholder mange konkrete forslag i forbindelse med formålet om at forbedre forbrugernes situation. Junilisten bifalder disse forslag, som gavner borgerne med hensyn til forbrugerinformation og let tilgængelig information om taksterne.

Roamingafgifterne er som bekendt urimeligt høje i dag. Men inden man tager politiske foranstaltninger, bør det klarlægges, hvilke markedssvigt der er skyld i misforholdene. Er det et spørgsmål om utilstrækkelig konkurrence gennem såkaldt implicit collusion? I så fald er det helt forkert at indføre takstregulering, da det slet ikke løser problemet. At foreslå en behandling uden først at have stillet en diagnose er urimeligt. Forskerne på området bør finde ud af, hvilke markedssvigt vi står over for, inden der bliver vedtaget populistiske foranstaltninger.

I det lange løb gavner den frie konkurrence og ikke takstregulering forbrugerne mest. At lade politikerne fastsætte taksterne i stedet for markedet er næsten aldrig en god løsning på lang sigt.

Forslaget vil desuden efter min mening ramme den del af befolkningen, som af økonomiske eller andre årsager sjældent rejser udenlands.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg stemmer for betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (KOM(2006)0382 - C6-02442006 - 2006/0133(COD)).

Hr. Rübig pegede med fuld ret på behovet for at finde løsninger, der vil give EU-borgerne mulighed for at bruge mobiltelefoner til at ringe hjem fra udlandet. Der findes i øjeblikket ikke noget indre marked for mobiltelefoni, og dette udgør en hindring for den daglige brug af telefoner i udlandet.

Jeg er enig i formlen, hvor man fastsætter maksimale engros- og detailtakster. Det er meget vigtigt at reducere de urimeligt høje roamingafgifter, at forklare brugerne, hvordan de skal aktivere de nye takster og informere dem om datoen, hvor ovennævnte lovgivning træder i kraft.

Et andet positivt initiativ er, at alle kunder, der ikke vælger en bestemt takst inden tre måneder, efter at forordningen træder i kraft, automatisk kommer ind under den regulerede EU-takst, og at mobiloperatørerne skal informere deres kunder om roamingafgifterne for udgående og indgående opkald for de forskellige takster.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det var med tungt hjerte, at jeg stemte for betænkningen om roaming på offentlige mobiltelefonnet, da den er i strid med mine vigtigste politiske overbevisninger. Jeg betragter enhver takstfastsættelse fra lovgiverens side som en utilbørlig intervention i markedsøkonomien og som et levn fra en anden tidsalder, der ikke bør genoplives.

Gennemførelsen af den således fastsatte eurotakst vil skabe store problemer for operatørerne fra de små medlemsstater, som får svært ved at finansiere de investeringer, der er nødvendige for at opfylde de nye roamingbetingelser. De langsigtede virkninger af denne forordning kan endog blive en stigning i nationale kommunikationstakster, hvilket ville virke mod hensigten og være katastrofalt for velfungerende nationale økonomier.

Jeg går ind for gennemsigtig prisfastsættelse og en nedsættelse af roamingtakster i den fri konkurrences ånd, men en sådan nedsættelse skal ikke opnås ved hjælp af fastsættelse af detailpriser og på bekostning af nationale kommunikationstakster.

Det glæder mig også, at man har bevaret tilvalgsprincippet i dette kompromis, selv om et tilvalg uden betingelser eller tidsgrænser ville have været at foretrække.

Det er en trøst, at denne forordning kun har en levetid på tre år.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen indeholder mange konkrete forslag i forbindelse med formålet om at forbedre forbrugernes situation. Junilisten bifalder disse forslag, som gavner borgerne med hensyn til forbrugerinformation og let tilgængelig information om taksterne.

Roamingafgifterne er som bekendt urimeligt høje i dag. Men inden man tager politiske foranstaltninger, bør det klarlægges, hvilke markedssvigt der er skyld i misforholdene. Er det et spørgsmål om utilstrækkelig konkurrence gennem såkaldt implicit collusion? I så fald er det helt forkert at indføre takstregulering, da det slet ikke løser problemet. At foreslå en behandling uden først at have stillet en diagnose er urimeligt. Forskerne på området bør finde ud af, hvilke markedssvigt vi står over for, inden der bliver vedtaget populistiske foranstaltninger.

I det lange løb er det den frie konkurrence og ikke takstregulering, som gavner forbrugerne mest. At lade politikerne fastsætte taksterne i stedet for markedet er næsten aldrig en god langsigtet løsning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne kompromisaftale ved førstebehandlingen. Dette er en vigtig sejr, der er til gavn for forbrugerne, som vil kunne nyde godt af lavere roamingafgifter til sommer.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen om forslaget om regulering af roaming på offentlige mobilnet, som vil føre til lavere priser for millioner af roamingkunder. Initiativet vil hjælpe kolossalt mange kunder, der er ofre for uforholdsmæssigt høje roamingafgifter.

Forordningen vil sikre, at de priser, der skal betales for international roaming ved rejser inden for EU, ikke bliver uforholdsmæssigt meget højere end taksterne for opkald foretaget i brugerens eget land. Forbrugerne opnår lavere priser på opkald i det land, de besøger, når de ringer hjem eller til en anden EU-medlemsstat. Forbrugerne vil også kunne opnå betydelige besparelser, når de modtager opkald.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe har stemt for Rübig-betænkningen om roaming, fordi der efter pres fra Europa-Parlamentet blev indgået et tilfredsstillende kompromis til gavn for de europæiske forbrugere.

Der er naturligvis lang vej igen, før vi får gennemsigtige takster, udvidet anvendelsesområde og yderligere nedsættelse af de ukontrollerede takster, som mobiltelefonselskaberne opkræver.

Vi er også nødt til at fremskynde proceduren for Telekommunikationsrådet, så forordningen kan blive vedtaget hurtigst muligt, og forbrugerne kan få gavn af de bestemmelser, som indføres allerede i sommer.

Denne forordning bør danne forbillede. Der kræves også en lovramme inden for andre områder, hvor det frie markeds regler har vist sig utilstrækkelige, og kartellerne dominerer.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De hidtil praktiserede roamingpriser har været dyre for de brugere, der bevæger sig mellem flere lande, og de udgør en hindring for et ægte indre marked.

På grund af den transnationale natur af disse tjenesters kontraktuelle forhold, har medlemsstaterne vist ringe evne til at løse dette problem, og det har heller ikke kunnet lade sig gøre at finde en løsning ved branchens selvregulering, selv om det havde været ønskeligt.

De europæiske forbrugere fortjener en rimeligere og mere gennemsigtig behandling, og der er derfor behov for en lovgivningmæssig ændring på europæisk plan, der hindrer misbrug, skaber gennemsigtighed og balance på markedet, muliggør smidigere bevægelighed og kommukation og medvirker til øget økonomisk dynamik.

Selv om de maksimale samtaletakster er langt fra det, som Parlamentet oprindelig ønskede, mener jeg, at de er et første skridt i den rigtige retning, og at der skabes den klarhed og forudsigelighed, som markedet i den grad har savnet.

Jeg håber, at operatørerne ikke reagerer på de manglende indtægter med ubegrundede prisforhøjelser af de indenlandske samtaler, men benytter denne anledning til øge deres indtjening ved at skaffe flere kunder og forbedre deres tjenesteydelser nationalt og internationalt.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Ved at støtte forordningen om roaming på offentlige mobiltelefonnet her til frokost har Parlamentet lige vedtaget en lovgivning, som millioner af forbrugere har ventet på, både arbejdstagere og turister, der er stærkt irriteret over de urimelige priser på grænseoverskridende opkald, der foretages eller modtages i det globale system for mobiltelefoni, og det har fået støtte fra Kommissionen, som er ophavsmand til dette lovforslag.

Og selv om min liberale filosofi ikke passer særlig godt til intervention i markedspriserne, er jeg frem for alt imod laisser faire og en slap holdning, samt at der oprettes karteller i en bestemt økonomisk sektor.

Denne EU-lov er et betydeligt fremskridt med hensyn til beskyttelse af forbrugerne, som vil opleve, at deres telefonregning falder voldsomt med ca. 70 %. Et andet fremskridt er den valgfrihed, som operatørerne kan tilbyde kunderne, nemlig at de kan vælge mellem den fastsatte takst og en fast takst, som også omfatter sms'er og mms'er. Jeg beklager imidlertid en ting, nemlig at denne nedsættelse af roamingtakster ikke kommer til at gælde i sommer.

Europæerne må trøste sig med dette ønske, som de tre EU-institutioner klart har givet udtryk for, om at forsøge at vinde dem tilbage og at fuldføre den vigtigste opgave, som er at gennemføre love, der ændrer deres dagligdag til det bedre.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I dag undlod jeg at stemme i spørgsmålet om roaming. Alle, der har været i udlandet, ved, at det er meget dyrt at ringe og modtage samtaler, men der er risici forbundet med, at EU fastsætter et loft for taksterne. Jeg kan acceptere en regulering på grossistniveau, altså f.eks. i forholdet mellem Telia og en virksomhed i Spanien, men jeg accepterer ikke, at man fastsætter et loft for forbrugernes takster. Der er ikke et loft uden et gulv. Hvis loftet fastsættes til 49 cent, er det givetvis det, som virksomhederne vil opkræve. Virksomhedernes overskud bliver mindre, da de tidligere har haft indtægter, som kunne anvendes til at konkurrere på den nationale arena. Hvis overskuddet forsvinder, kan det betyde, at virksomhederne må forhøje de nationale takster. Så har EU i stedet svækket den udsatte forbruger, som man hele tiden hævder at ville beskytte. Mobilmarkedet er et relativt nyt marked, og i Sverige har markedet så småt tilpasset sig, og taksterne er faldet markant. Hvis man kun havde øget systemets gennemsigtighed, arbejdet for bedre tekniske løsninger og indført de informationssystemer, som omtales i forslaget, havde det formentlig været nok til at presse taksterne. Roamingtaksterne er faldet kraftigt, ganske vist ujævnt fordelt over Europa, men det er alligevel et tegn på, at markedet regulerer sig selv.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne foranstaltning, fordi så mange europæiske borgere påvirkes af roamingafgifter, der er højere end nødvendigt. De lavere udgifter for så mange mennesker og virksomheder er et meget nyttigt bidrag til folks private pengepung og til erhvervslivet. Markedet for mobiltelefoni skal sikre, at branchen har den maksimale effektivitet, og samtidig finde den rette balance med hensyn til forbrugernes interesser.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Da vi vedtog Lissabon-dagsordenen, var det vores mål at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi. Derfor skal vi sikre, at markedet for mobilteknologi i EU er et dynamisk marked uden indre hindringer.

I øjeblikket har omkring 80 % af EU-borgerne en mobiltelefon, men roamingafgifterne på mobiltelefoni er så høje, at de begrænser efterspørgslen på denne tjeneste. Men mobiltelefoni er ikke begrænset til talekommunikation, men består også af andre typer af nye generationer af kommunikation såsom GPS, Wi-Fi og fjernadgang til internettet. Det er meget avancerede teknologier, som er særligt vigtige som bidrag til at fremme en videnbaseret økonomi.

Derfor har vi ikke råd til, at brugen af disse tjenester og udviklingen hæmmes af eksorbitante prisbarrierer.

  Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP's medlemmer af Parlamentet har som alle medlemmer af Parlamentet interesse i en nedsættelse af roamingafgifterne for mobiltelefoni. Derfor vil UKIP's medlemmer af Parlamentet ikke stemme ved afstemningen om Rübig-betænkningen. UKIP finder det moralsk forkert, at medlemmerne af Europa-Parlamentet stemmer for en betænkning, der kan føre til personlig berigelse. Desuden er vi aldrig tilhængere af EU-lovgivning.

Betænkning af Lulling (A6-0148/2007)

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Indførelsen af punktafgifter på alkohol og alkoholiske drikke i 1992 var starten på forsøgene på at koordinere afgifterne ved oprettelsen af det fælles marked. Dette var og er en kompleks proces.

Hidtil har det været en delvis succes med koordinering af indirekte skatter, hvor man fastsætter minimumsniveauer for alkohol, alkoholiske drikke, tobak og brændstof. Men i virkeligheden er skattepolitikken fortsat medlemsstaternes kompetence.

En forhøjelse af punktafgifterne baseret på EU's inflationsindekser for 1993-2006 er ikke logisk. Hvorfor skal denne inflationstakt anvendes på lande, der er kommet med i EU efter 2004?

Der er heller ingen begrundelse for en fuldstændig afskaffelse af punktafgifter, fordi de kun give små indtægter til medlemsstaterne. Når man forfølger målet med indførelsen af punktafgifter, bør man i analogi hermed også afskaffe punktafgifterne på tobak og brændstof.

Jeg støtter fastholdelsen af status quo, hvor man ikke ændrer ved punktafgifterne og giver medlemsstaterne mulighed for fortsat at fastlægge deres eget beskatningsniveau baseret på subsidiaritetsprincippet. Dette gælder så meget desto mere, fordi der blandt medlemsstaterne heller ikke findes nogen fælles aftale om at afskaffe punktafgifterne.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg har, som ordføreren jo selv ønskede, stemt imod Lulling-betænkningen, fordi skatterne skal hæves igen. Denne gang trækker man det gamle argument af stalden om, at der ellers ville ske konkurrenceforvridninger. Det er ellers nu påvist, at de mindstesatser, der blev indført i 1992 - som eksperterne i øvrigt havde forudsagt - kun har øget kløften mellem satserne i medlemsstaterne. Nogle er blevet ved med at forhøje satserne og ønsker nu, at de andre bliver tvunget til at følge efter.

Hvis man gennemfører dette forslag, tror jeg borgerne ville opfatte det som endnu en molbohistorie fra Bruxelles.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater havde helst set, at Parlamentet stillede sig bag Kommissionens oprindelige forslag om en forhøjelse af minimumssatserne med hensyn til inflationen siden 1993.

Da det var forventet, at afstemningen ville blive meget lige, valgte vi at støtte ændringsforslagene om en forhøjelse af minimumssatserne med hensyn til inflationen siden udvidelsen i 2004.

Vi ser positivt på, at betænkningen nu er sendt tilbage til udvalget, og håber, at udvalget denne gang indser, at afgiftssatser for alkohol er nødvendige for at mindske alkoholens skadelige virkning i EU.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er glædeligt, at Parlamentets flertal har forkastet denne betænkning. Vi har stemt imod at gennemtvinge punktafgiftssatser på overnationalt niveau, fordi det ville have indskrænket medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet og deres politiske manøvrerum via skatter og budget.

Hovedformålet med punktafgifter, der i dag udgør en betydelig del af mange medlemsstaters indtægter, er at begrænse forbruget, som tilfældet er med afgifterne på alkohol og alkoholiske drikke, der skal beskytte folkesundheden.

Ud over disse afgifters direkte virkning på aktiviteter i landbruget og en væsentlig del af industrien, bør de være primært være genstand for national beslutning, der tager hensyn til forbrugerpræferencer, hvad navnlig angår traditionelle produkter, og varierende socialt betinget forbrug af alkoholiske drikke samt forskellige modeller for anvendelse af afgiftsinstrumenterne som f.eks. i Portugal, hvor det er vigtigt at fastholde den aktuelle minimumstakst på nul euro, hvilket også er blevet accepteret i plenarforsamlingen.

Vi har også modsat os Kommissionens forslag om at hæve minimumskravene og ordførerens tanke om et maksimumskrav.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Som det bemærkes i betænkningen, resulterede direktivet fra 1992 om punktafgifter ikke i en tilnærmelse af disse satser mellem medlemsstaterne, og det bidrog heller ikke til at løse de såkaldte problemer med konkurrenceforvridning. Hvis den var konsekvent, burde Kommissionen i overensstemmelse med dens mål om bedre lovgivning selv opfordre til at ophæve denne tekst.

Sandheden er, at det udelukkende er medlemsstaternes ansvar at fastsætte både direkte og indirekte skatter på deres område i overensstemmelse med de nationale budgetmæssige, økonomiske og sociale krav, og der er rent faktisk kun et ideologisk mål med Kommissionens ønske om skattemæssig harmonisering.

Jeg vil slutte med at sige, at det er ret paradoksalt, at de, der går ind for afskaffelse af grænsekontroller, fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser og fri konkurrence, er de første, der beklager sig, når denne ophævelse og fri bevægelighed tilskynder europæere til at anvende konkurrence til deres fordel.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har stemt imod denne betænkning, da den ikke kommer ind på de målkonflikter, som er det centrale i problemet. Det handler i bund og grund om, at medlemsstaternes ret til at træffe beslutning i et så centralt spørgsmål som alkoholpolitikken står i konflikt med både kravet om et frit indre marked og medlemsstaternes ret til selvstændigt at træffe beslutning om sine skattesystemer. Alkohol er ikke en ligegyldig vare, det indre marked er EU's hjerte, og beskatningsretten er en af den suveræne stats vigtigste aktiver.

Ordføreren har slet ikke forsøgt at analysere og løse disse målkonflikter. Eksperter og politiske repræsentanter med indsigt i emnet bør derfor behandle spørgsmålet seriøst, inden Parlamentet præsenteres for nye forslag.

Betænkning af Vergnaud (A6-0173/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg har stemt for den realistiske holdning i Vergnaud-betænkningen, eftersom det er indlysende, at der vil opstå konflikter mellem Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols beslutninger og de nationale regeringers beføjelser, når domstolen forsvarer patienters ret til behandling i et andet land end deres eget, hvis deres helbred ellers ville være i alvorlig fare, eller hvis deres liv er på spil.

Som vi ved, blev sundhedstjenester udelukket fra EU's kompetenceområde i direktivet om tjenesteydelser i det indre marked, således at sundhedstjenester udelukkende forblev nationalstaternes ansvarsområde. Patientmobiliteten i Europa vil selvklart øges. Patienterne vil naturligvis kræve adgang til pleje, der omfatter de nyeste behandlingstilbud. Det vil ikke være begrænset til arbejdere, der arbejder i et andet land, det kan også omfatte patienter, som i udlandet opsøger behandlingstilbud af høj kvalitet, der af objektive årsager ikke er tilgængelige i hjemlandet, og som så rejser udenlands for at opnå sådanne behandlinger.

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg mener, at levering af sundhedstjenester af høj kvalitet til alle er medlemsstaternes enekompetence, og stemte derfor imod Vergnaud-betænkningen og forsøget på at genindsætte sundhedstjenester i tjenesteydelsesdirektivet.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme imod denne betænkning, bl.a. fordi vi mener, at medlemsstaterne selv skal bestemme, hvilke sundhedstjenester man kan kræve forhåndsbesked om. Vi mener, at et system med planlagt pleje, hvor man efter en lægeundersøgelse hurtigt kan få forhåndsbesked, vil være ønskværdigt for patienterne, og det skal være et system, som giver lige adgang til grænseoverskridende sundhedstjenester for alle og ikke kun for dem, som har råd til selv at betale og siden afventer godtgørelse. Vi har stemt for ændringsforslag, som anbefaler politiske beslutninger frem for domstolspraksis, selv om vi er tvivlsomme over for, at alle politiske initiativer skal forelægges til fælles beslutningstagning i Parlamentet. Vi har også stemt for en formulering, som henviser til etableringsfrihed, men understreger, at vi ikke mener, at det nødvendigvis giver adgang til offentlige midler.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Vergnaud-betænkningen.

Afstemningen om denne betænkning på plenarforsamlingen har bekræftet sundhedstjenesters særlige karakter, og at de derfor er udelukket fra direktivet om tjenesteydelser. Afstemningen har gjort det muligt at undgå, at der sættes spørgsmålstegn ved lige adgang til sundhedspleje og sociale sikringssystemers økonomiske levedygtighed.

Efter min mening skal de drøftelser, der er indledt på fællesskabsniveau, fremover være koncentreret om den retlige usikkerhed, der er en følge af EF-Domstolens retspraksis, og om de områder, på hvilke EU har pligt til at skabe merværdi.

For mit vedkommende er et direktiv om sundhedstjenester, som er i overensstemmelse med målet om et rammedirektiv om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, det eneste redskab, der kan gøre det muligt for EU at tilføre merværdi og genetablere europæernes tillid på et område, som er af afgørende betydning for deres liv.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) På linje med Kommissionens meddelelser om sundhedspleje er det på sin vis også denne betænknings formål, at sundhedstjenesterne skal blive en del af det indre marked for tjenesteydelser, hvilket sker i form af et nyt forslag til et særskilt direktiv om sundhedstjenester. Vi har derfor stemt imod denne betænkning. Vi glæder os dog over, at forslaget om, at direktivet om liberalisering af tjenesteydelser også skal omfatte sundhedstjenester, er blevet forkastet.

Universel adgang til sundhedstjenester af høj kvalitet er en grundlæggende ret for alle borgere, der bør garanteres af de eksisterende nationale socialsikringssystemer i EU. Sundhedstjenester er et offentligt gode, og det er den enkelte medlemsstats offentlige myndigheders grundlæggende opgave at sikre lige adgang for alle til sundhedstjenester af høj kvalitet med passende offentlig finansiering. Vi modsætter os derfor, at der indføres et liberaliseret indre marked for sundhedstjenester, og den aktuelle tendens til at reducere eller privatisere sundhedstjenesterne eller i stadig større udstrækning at lade dem blive omfattet af lovgivningen for det indre marked eller af konkurrencebestemmelser.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Sundhedstjenester er ikke som andre tjenester. De må derfor under ingen omstændigheder gøres til genstand for de europæiske konkurrenceregler, statsstøtte, offentlige kontrakter eller det indre marked. Især organiseringen og finansieringen af dem skal udelukkende være medlemsstaternes ansvar.

Trods den forudsigelige forkastelse af det punkt, der opfordrer til, at sundhedstjenester skal være omfattet af Bolkestein-direktivet, mener vi, at teksten i denne betænkning stadigvæk er farlig. Det foreslås i betænkningen at tilskynde fagfolk i sundhedssektoren til at være mobile med risiko for, at der i visse lande bliver mangel på sådanne fagfolk og dermed behandling af borgerne. Det foreslås også uden kontrol at fremme patientmobiliteten, hvilket kan undergrave kvaliteten af behandlingen, føre til mætning af infrastrukturen og bringe ligevægten i de sociale sikringssystemer i fare.

Målet om adgang for alle europæere til EU-sundhedspleje af høj kvalitet kan under ingen omstændigheder nås med et EU-direktiv, der er baseret på EF-Domstolens retspraksis, der afsiger kendelse om nogle få omtvistede grænseoverskridende sager. Dette mål kan kun nås, hvis der er garanti for, at Bruxelles aldrig vil kunne lovgive på dette område.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod denne betænkning i den ændrede udgave, fordi jeg mener, at den stadig udsætter vores nationale sundhedstjenester for en risiko for snigende liberalisering og retlig usikkerhed. Jeg glæder mig over, at Parlamentet fastholdt, at sundhedstjenester skal holdes uden for tjenesteydelsesdirektivets dækningsområde. Men nu nægter vi tilsyneladende at opstille grænser for markedets rolle i forhold til medlemsstaternes ret til at bestemme metoden, finansieringen og omfanget af de sundhedstjenester, de tilbyder. Medmindre vi vedtager en tydelig lovgivningsmæssig ramme, som helst skal være baseret på en traktatændring, tilskynder vi aktivt EF-Domstolen til at bestemme, hvad der er lægelig behandling, og hvad der ikke er, og hvorvidt det skal godtgøres eller kræver forudgående tilladelse. Som ordfører for forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af socialsikringssystemerne vil jeg gerne gøre det klart for nogle her i Parlamentet, at godtgørelsessystemet ikke er nyt: Det har været der i mere end 30 år og har vist sig at være af uvurderlig betydning for tusindvis af borgere, men dets dækningsområde og funktion skal fastlægges af Parlamentet og regeringerne - ikke af Domstolen - så jeg beklager, at ændringsforslag 24 fra De Liberale blev vedtaget.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Denne betænkning viser ønsket om at tilsidesætte indholdet i direktivet om tjenesteydelser, fra hvis anvendelsesområde sundhedstjenester med rette blev udelukket. Sundhedstjenester er ikke kommercielle tjenesteydelser, men tjenesteydelser, som er vigtige for den ældre del af befolkningen. Sundhed skal undslippe de ultraliberale gribbes ønsker og den europæiske føderale ideologi, i henhold til hvilken man vil harmonisere alt nedad. Spørgsmålet om at udelukke sundhedstjenester er medlemsstaternes ansvar, og det skal det blive ved med at være.

Dernæst er det foruroligende at konstatere, at den uldne Lissabon-strategi stadig nævnes som en forudsætning, når vi længe har vidst, at den er et symbol på ultraeuropæisk ineffektivitet. Endvidere kan man i betragtning af forskellene mellem medlemsstaterne sige, at det universelle i en såkaldt europæisk social model er en utopi. Endelig er det, hvis man opretter en retlig ramme på dette område, det samme som at gennemføre et marked for sundhedstjenester, der ligner det indre marked, eller i det mindste som at lægge grunden til et sådant marked.

Det er vores pligt at forhindre, at kvaliteten af sundhedstjenester sættes på spil, at bevare lægeetiske regler og at sikre streng kontrol i forbindelse med godkendelse og refusion af behandling på nationalt niveau og på ministerniveau.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen om følgerne af at udelukke sundhedstjenester fra Bolkestein-direktivet under påskud af at beskytte patienter og ansatte i sundhedssektoren fremmer kommercialiseringen og den videre privatisering af en udvalgt sektor for kapitalen, hvor den kan skabe profit.

KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet har ikke lagt skjul på vores modstand mod Bolkestein-direktivet, og vi har kæmpet sammen med arbejdstagerne for at få det trukket tilbage.

Betænkningen går ud fra, at de nationale sundhedssystemer vil være utilstrækkelige, og at sundhedstjenester ikke vil være gratis. Derfor vil man efterhånden reducere de sundhedsydelser, der dækkes af sygesikringerne, til laveste fællesnævner ved hjælp af sundhedskortet. Man foreslår nomadisk beskæftigelse for arbejdstagerne og undervurderer behovet for alsidig videnskabelig viden, der kommer af uddannelse og erhvervelse af kvalifikationer. Desuden tvinges selvstændige til at have en ulykkesforsikring, hvorved statens ansvar for læge- og hospitalspraksis lægges over på det enkelte individ. Patientens valg af behandling gøres også til et personligt ansvar via informationsnetværk, som erstatter statens forpligtelse.

Derfor stemmer KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet imod. Sundhed er et samfundsgode, og arbejdstagerne er nødt til at udvide kampen mod dets kommercialisering og kræve tidssvarende, gratis, udelukkende statsdrevne, nationale sundhedssystemer, som lever op til arbejdstagernes nutidige behov.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om konsekvenserne af at holde sundhedstjenester uden for tjenesteydelsesdirektivet. Det glæder mig især, at man i betænkningen beder Kommissionen om at foreslå "et egnet instrument" til at kodificere Domstolens retspraksis.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Trods den strid, som denne betænkning har givet anledning til, men som i tide er blevet bilagt, mener jeg, at betænkningen, som den nu foreligger, bekræfter gældende rettigheder og medvirker til at fremme patientmobiliteten, hvilket netop var formålet.

Ud fra kendskabet til medlemsstaternes forskellige ordninger og dette spørgsmåls særlige betydning, er det forståeligt, at denne debat må være præget af en vis forsigtighed. I alle tilfælde er det vigtigst at sørge for, at mulighederne for patientmobilitet er klare og gennemførlige.

Sundhed er af allerstørste betydning for borgerne, og det vil være forkert gennem fællesskabslovgivning at tvinge medlemsstaterne til løsninger, der undergraver de regler, som borgerne og deres politiske beslutningstagere er blevet enige om. Det er dog ikke til hinder for, at der i et frit område som EU, hvor der er tradition for mobilitet på forskellige felter, indføres bestemmelser, der gør denne mulighed lettere.

Jeg mener derfor, at det opnåede resultat er godt og til gavn for borgernes interesser og rettigheder.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Den Europæiske politik vedrørende sundhedsvæsen må ikke nøjes med at opstille regler for patientmobilitet eller skabe et harmoniseret marked. Vi vil ikke have en politik med to hastigheder, således at de, der kan tillade sig det, rejser for at få den bedste behandling.

Dette er uheldigt, for det underminerer den sociale og territoriale sammenhæng og undergraver solidariteten. Sundhedsvæsenet er - ligesom andre sociale tjenesteydelser af almen interesse - ofte en del af den nationale ordning for social beskyttelse, som over for borgerne garanterer, at deres grundlæggende rettigheder sikres.

Af disse grunde udelukkede Parlamentet sidste år sundhedstjenesteydelserne fra tjenestedirektivet. Dette må vi ikke gøre om i dag!

Den netop vedtagne tekst, som undersøger virkningen og konsekvenserne af denne udelukkelse, opfordrer Kommissionen til at udvikle et egnet instrument til at kodificere retspraksis, hvad angår mobile patienters og sundhedsprofessionelles rettigheder og pligter. Dette går efter min mening ikke tilstrækkelig vidt.

At lade udelukkende retspraksis danne grundlag for en politik afsvækker dette områdes betydning i et socialt Europa. Sundhed er en grundlæggende rettighed. Alle har ret til at rejse til et andet land for at få den bedste behandling. Alle sundhedsprofessionelle og de pågældende medlemsstater har pligt til at behandle alle patienter lige.

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Under afstemningen om forslaget til Vergnaud-betænkningen i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse støttede medlemmer fra højrefløjen et ændringsforslag, der sigtede på at genindføre sundhedstjenester i direktivet om tjenesteydelser. Med denne afstemning brød Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater et tidligere kompromis med Den Socialdemokratiske Gruppe, der beskyttede sundhedstjenester ved at holde dem uden for anvendelsesområdet for direktivet om tjenesteydelser.

Heldigvis besluttede medlemmerne af PPE-DE-Gruppen under afstemningen på plenarforsamlingen at holde fast ved dette kompromis og at respektere sundhedspleje ved at nægte at gøre den til en handelsvare. Ved afslutningen af denne afstemning sejrede Den Socialdemokratiske Gruppes vilje til at beskytte EU-borgernes adgang til sundhedstjenester af høj kvalitet til en rimelig pris.

Betænkning af Pleguezuelos Aguilar (A6-0150/2007)

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig i høj grad over, at landbruget fra næste år ikke længere bliver den største udgiftspost på EU-budgettet, men at det i stedet bliver de forskellige strukturfonde. Dette er en velkommen omfordeling af ressourcerne - naturligvis under forudsætning af, at de omfordelte midler bruges rigtigt! Også her vil jeg udtrykke forsigtig glæde over den gradvise overgang fra decideret strukturfinansiering til udvikling af innovation og virksomheder i vores mindre gunstigt stillede regioner.

Strukturfinansiering skal være mere end blot en overførsel af ressourcer fra de mere fremgangsrige medlemsstater til de mindre - hvis det var nok, kunne det ske blot ved at justere budgetbidragene og rabatterne. Strukturfinansieringen skal skabe merværdi og være en ægte europæisk politik i egen ret, hvor man hjælper mindre gunstigt stillede regioner snarere end medlemsstaterne med at udvikle transnationale forbindelser og bidrager til at sikre, at alle kan nyde godt af det indre marked i Europa.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Idet vi erindrer om, at betænkningen skulle have til formål at bidrage til debatten om samhørighedspolitikkens fremtid i EU, vil vi ikke undlade at give udtryk for vores uenighed med væsentlige punkter i den, eksempelvis:

- at tildeling af midler under samhørighedspolitikken bestemmes af fællesskabsfastsatte produktivitetskriterier som yderligere et redskab til at udøve pres over for medlemsstaterne, hvad angår udformningen af deres økonomi- og socialpolitik,

- at der indføres obligatoriske rammer for, hvordan strukturmidlerne skal anvendes på fællesskabs- eller medlemsstatsniveau, således at der f.eks. skal bruges "mindst 20 % af strukturfondene til at fremme forskning, udvikling og innovation fra næste programmeringsperiode",

- at strukturfondene anvendes til finansiering af private investeringer særlig gennem de såkaldte offentlig-private partnerskaber,

- og der benyttes nye samhørighedsindikatorer - beskæftigelse, forskelle i BNP mellem naboregioner, decentrering og tilgængelighed, infrastrukturen og transport, forskning og innovation, almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt diversificeringsgraden i produktionsleddet - uden at det sikres, at BNP pr. indbygger fortsat anvendes som grundlæggende støtteberettigelsesindikator under EU's samhørighedspolitik.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) I denne betænkning sættes der med rette fokus på samhørighedspolitikkens nøglerolle med hensyn til at støtte det interne marked gennem den handels- og jobmæssige udveksling, der er opstået i kraft af projekter, som har nydt godt af samfinansiering af EU. Vi bør også huske på den rolle, som samhørighedspolitikken har spillet med hensyn til at højne EU's profil over for dens borgere og skabe støtte for den i regioner, som har høstet særligt stor fordel af samhørighedspolitikken.

Det fortjener støtte at opfordre Kommissionen og Rådet til at vurdere, om det er gennemførligt at afsætte mindst 20 % af strukturfondene til forskning, udvikling og innovation. Forslaget om at overdrage funktionen som teknologisk initiativtager til lokalt og regionalt niveau fortjener også opmærksomhed, da det vil gøre det lettere for virksomhederne at innovere, hvis der er adgang til EU-programmer og -assistance.

Med sin opfordring til i højere grad at øge offentlighedens opmærksomhed om projekter, der er støttet af strukturfondene, ønsker Francisca Pleguezuelos Aguilar at gøre vores borgere mere bevidste om fordelene ved samhørighedspolitikken.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Samhørighedstanken, der har været til stede siden Rom-traktaten, er et af EU's bærende elementer. Den betyder i sin essens, at nogles udvikling er alles udvikling.

Denne både generøse og realistiske tanke er blevet afprøvet gennem årene og fundet rigtig, og det er den stadig, såvel for de stater, der for nylig er tiltrådt, som for dem, der har været medlemmer i længere tid. Jeg mener derfor ligesom ordføreren og de fleste ansvarlige europæiske politikere, at samhørighed er en værdi, der skal fremmes og fastholdes. Jeg mener ligeledes, at den skal ajourføres. Det, der for 10 eller 15 år siden ikke blev regnet for samhørighedsmål, fordi dcr var større mangler eller forskelle, falder i dag klart inden for i en voksende og mere konkurrencedygtig økonomi. Da det forholder sig sådan, skal samhørighed dels medvirke til at fremme kompetencer inden for forskning og udvikling, dels støtte det, der er mest konkurrencedygtigt på hvert enkelt område.

Samhørighed er ikke ensartethed. Samhørighed er først og fremmest investering i at få mest muligt ud af forskelligheden og sikre, at denne investering er bæredygtig og holdbar, så der skabes en harmonisk udvikling.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Jeg var glad for at kunne stemme for denne initiativbetænkning om strukturfondenes betydning for samhørigheden i EU, eftersom vi i Skotland har stor erfaring med at bruge fondene til udvikling af vores perifere områder og genopbygning af vores bycentre. Når de nye fonde tages i brug, har vi en ekspertise, som vi nu bruger over hele Europa til at hjælpe vores nye kolleger, når de skal udforme deres programmer, og vi har naturligvis fortsat stor interesse i dette spørgsmål, så derfor glæder det mig, at denne betænkning opnåede flertal i dag.

Betænkning af Martin David (A6-0088/2007)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil rose min kollega David Martin for hans alt for rammende betænkning, som jeg stemmer for. EU har et ansvar for at sikre, at udviklingslandene har mulighed for at deltage i og nyde godt af den globale økonomi. Det drejer sig ikke kun om et mere retfærdigt og åbent samhandelssystem. Til trods for kolossale fremskridt i markedsadgangen, herunder Kommissionens Alt undtagen våben-initiativ, er de mindst udviklede landes andel af verdenshandelen blevet halveret gennem de seneste 40 år fra 1,9 % til 1 %.

Der er behov for støtte til samhandel for at skabe de rette betingelser og infrastrukturen til at fremme væksten, men denne støtte skal styres af modtagerne, så den kan indpasses i deres egne nationale udviklingsplaner.

Det glæder mig, at Det Forenede Kongerige går i spidsen og bidrager med sin andel af de 2 milliarder euro i støtte til handelsbudgettet, som EU's medlemsstaterne lovede i Gleneagles inden 2010. Vi kan kun udrydde fattigdommen i den tredje verden ved at give virksomhederne, især dem, der beskæftiger sig med retfærdig handel, mulighed for at levere det anstændige arbejde, der er så hårdt brug for.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Efter vores opfattelse hverken kan eller bør EU's "støtte" ses som led i "åbning af handelen", som ordføreren foreslår, eller som "et af de mest effektive redskaber til at skabe økonomisk vækst" for de fattigste lande, og det af to årsager. Det er for det første, fordi støtten gøres betinget af, at disse lande tilpasser deres "interne politik" og sørger for en "reel forbedring af kapaciteten til god forvaltningsskik" til fordel for de magtfulde multinationale i EU og USA. Disse landes udvikling gøres altså afhængig af "støtte", idet man udnytter deres strukturelle svagheder, der historisk stammer fra kolonialismen, til fordel for EU's kapital. De påtvinges produktion tik eksport, især af varer med ringe værditilvækst og ringe finansiel tilbageførsel, og hvis priser ikke står mål med produktionsomkostningerne, som tilfældet er for mange landbrugsvarer, så landene også nødes til at hæve deres toldgrænser for varer udefra.

Det er for det andet, fordi denne tilgang skaber et hierarki mellem landene, så den afstand, der adskiller de såkaldte rige og fattige lande bliver endnu større, med konsekvenser både internt i EU's medlemsstater og i de såkaldte tredjelande, ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Som ordfører stemte jeg med glæde for min betænkning. Der kom kun en håndfuld ændringsforslag til afstemningen i plenum, hvoraf nogle tilføjede noget til betænkningen eller ændrede formuleringerne i positiv retning, mens andre imidlertid ændrede betænkningens fokus for meget, hvilket betød, at jeg ikke kunne støtte nogle af ændringsforslagene.

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Vi er alle enige om målene om endelig at få landene i Syd ud af fattigdommen, selv om der stadig ikke træffes de rigtige foranstaltninger for det sorte Afrika og dermed mener jeg at være fælles om vand, fødevarer, grundlæggende medicin og uddannelse.

International handel er nødvendig som et redskab til bekæmpelse af fattigdom, men den er ikke tilstrækkelig. Måske er den tilstrækkelig på lang sigt, men som Keynes sagde: "på lang sigt er vi alle døde".

Der er derfor behov for momentum og innovation ikke mindst gennem opfindelse af en ny toldteknologi med fradragsberettigede toldafgifter i form af en toldkredit, importøren tilbyder eksportøren, og som kan fratrækkes ved køb fra økonomien i importlandet, og som svarer til den toldafgift, som kreditten beregnes af. Der vil blive ydet støtte til denne toldkredit til landene i Syd i lighed med den matching credit og sparing credit, der allerede eksisterer i international beskatning.

På denne måde ville fattige lande ikke længere miste den dyrebare indtægt fra toldafgifter.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det hedder ganske rigtigt i betænkningen, at "åbning af handelen er et af de mest effektive redskaber til at skabe økonomisk vækst, hvilket er tvingende nødvendigt for at bekæmpe fattigdom og fremme fattigdomsfokuseret vækst i økonomien og beskæftigelsen, ligesom den er en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling verden over". Deraf følger dog ikke - og det er heller ikke min opfattelse - at det er nok at liberalisere handelen, og straks vil der blomstre stabile demokratier op i frie og mangfoldige samfund. Det er ikke tilfældet, som den aktuelle virkelighed demonstrerer, og som Kina ikke er det eneste eksempel på. Omvendt - og det er tilfældet - findes der ikke frie, mangfoldige og demokratiske samfund, der ikke i al væsentligt er åbne over for handel.

Det er denne grundtanke - og ikke dens fejlagtige og fuldstændig uliberale udgave - der bør være retningsgivende for EU, når det gælder handelsstøtte.

Vores internationale engagement må rette sig mod at gøre verden stadig mere åben for handel, men uden at det skal indebære, at sårbare økonomier og markeder ikke kan beskyttes.

Betænkning af Sturdy (A6-0084/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Trods betænkningens "politisk korrekte" sprogbrug lader det sig ikke gøre at skjule EU's virkelige hensigter med de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) med lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).

Det, som EU vil med ØPA'erne, er at få mest muligt ud af de igangværende WTO-forhandlinger på områder, hvor det hidtil ikke er lykkedes, altså få det listet ind ad bagdøren, som det ikke har været muligt at komme af med gennem fordøren.

Derfor opfordres der til, at "fremskyndelsen, planlægningen og omfanget af liberaliseringen skal være gradvis og fleksibel", ligesom man "erindrer om", at "Singapore-spørgsmålene" kan give "udviklingsfordele". Endvidere "mener" man, at "aftaler om investeringer, konkurrence og offentlige indkøb … kan bidrage til fælles mål om god regeringsførelse og gennemsigtighed ved at skabe forhold, som kan muliggøre en højere grad af offentligt-private partnerskaber", og "minder om", at "fornuftige lovgivningsmæssige rammer er en væsentlig del af liberaliseringsprocessen" inden for navnlig tjenester og offentlige tjenester. Det vil sige den neoliberale dagsorden fuld af almindeligheder og sød tale.

Der er brug for en helt anden dagsorden, der fremmer reelt samarbejde, solidaritet, selvstændig udvikling og social retfærdighed.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Økonomiske partnerskabsaftaler har skabt megen splid og været meget kontroversielle. Til tider har det set ud, som om udviklingsaspektet ikke har været det primære i Kommissionens tankegang i forbindelse med de økonomiske partnerskabsaftaler. Parlamentets betænkning udgør et relevant og afbalanceret bidrag til diskussionen, og ordføreren Robert Sturdy skal ønskes tillykke med sin indfaldsvinkel til betænkningen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Inden for den af WTO-reglerne definerede ramme kan og bør de økonomiske partnerskabsaftaler alligevel være et effektivt redskab til at fremme handel og især støtte udbygning af infrastruktur, der kan lette handelen. Jeg glæder mig derfor over denne betænkning, hvor principperne er klart formuleret, og som hviler på de rigtige værdier.

Hvad angår de tilsvarende spørgsmål, der var til debat i plenarforsamlingen, vil jeg også her gerne gentage min overbevisning om, at fremme af fri, åben og fair handel medvirker til samfundenes demokratisering og til at styrke de sociale kræfters mangfoldighed. Også derfor er disse partnerskabsaftaler så vigtige.

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler kommer ind i en afgørende fase den 1. januar 2008, hvor de nuværende aftaler udløber.

På grund af disse aftalers betydning stemte jeg for betænkningen, da jeg mener, at disse aftaler vil gøre det muligt at oprette en ny økonomisk og handelsmæssig ramme, som kan fremme en bæredygtig udvikling af AVS-landenes økonomi. Jeg vil understrege denne udviklingsdimension: Disse aftaler kan ikke begrænses til frihandelsaftaler under WTO, men de skal være instrumenter til gavn for økonomisk og menneskelig udvikling. Derfor bliver de økonomiske partnerskabsaftaler også så usymmetriske og fremadskridende som muligt.

Jeg stemte for ændringsforslag 20 og 28 om behovet for i forhandlingerne at tage hensyn til de oversøiske regioners og territoriers særlige forhold i henhold til EF-traktatens artikel 299, stk. 2. Vi bør faktisk undersøge disse territoriers særlige interesser, overveje differentieret markedsadgang og bringe de eksisterende støtteordninger i bedre overensstemmelse med støtteordningerne i AVS-landene. Jeg ønsker også at begrænse punkt 13 i betænkningen ved at gøre opmærksom på de konklusioner, Rådet har vedtaget, hvor der fastsættes overgangsperioder ved tilbud om markedsadgang for visse produkter, som er særlig følsomme set ud fra EU's synspunkt.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Indtil nu har den generelle præferenceordning (GSP) garanteret AVS-landene en privilegeret adgang til EU-markedet, med lavere importafgifter ved EU-grænserne og en bedre adgang til markedet. Udviklingslandene kunne altså lettere eksportere deres produkter til de rigere europæiske lande.

Denne WTO-aftale er en formel undtagelse fra mestbegunstigelsesprincippets ikkediskriminationsregel. Cotonou-aftalen fra 2000 vil ophæve denne undtagelse senest ved udgangen af 2007. I stedet kommer der individuelt forhandlede økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA). Hvis det ikke sker, kan hvert WTO-medlem indberette diskriminationen.

Denne betænkning er med rette kritisk. Det er væsentligt, at Kommissionen tager hensyn til udviklingen i AVS-landene, når den forhandler om ØPA. Det er ikke princippet om fuldstændig liberalisering af markedet, der skal gælde, for det er for dem en reel trussel, både socialt og økonomisk.

Betænkningen tager imidlertid for lidt hensyn til omstændighederne på stedet. Om ØPA får en positiv eller en negativ indvirkning, er stadig et spørgsmål. Det er ikke mærkeligt, at de pågældende lande ikke ønsker hurtigt at undertegne disse aftaler inden udgangen af 2007.

Hvis Parlamentet ikke fjerner tidspresset og ikke er rede til at lade GSP+-ordningen fortsætte, kan jeg ikke støtte betænkningen.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I overensstemmelse med Cotonou-aftalen er økonomiske partnerskabsaftaler ikke blot frihandelsaftaler under WTO, men et ægte partnerskab, der vil gøre det muligt at oprette en ny økonomisk og handelsmæssig ramme til gavn for AVS-landene.

På grund af deres geografiske beliggenhed i nærheden af mange AVS-lande indtager de oversøiske lande en central plads i disse gensidige præferenceaftaler med AVS-landene.

Det er vigtigt, at der tages hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi i forbindelse med disse forhandlinger i henhold til EF-traktatens artikel 299, stk. 2.

Der skal også lægges særlig vægt på de oversøiske lande og territorier, som ligger i nærheden af AVS-landene, i overensstemmelse med de associeringsaftaler, der allerede forbinder dem med EU, i henhold til EF-traktatens artikel 299, stk. 3.

Vi skal undersøge de særlige interesser, regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier har, uden at undlade at inddrage dem så meget i forhandlingerne som muligt, således at man kan overveje differentieret markedsadgang, og således at deres individuelle støtteordninger kan blive koordineret med henblik på at integrere dem bedre i det regionale miljø.

Jeg glæder mig over, at mit ændringsforslag er blevet vedtaget. Formålet med det er at finde en fornuftig balance mellem den regionale integration af disse oversøiske territorier, og de bånd, der binder dem til Europa.

Betænkning af Brok (A6-0130/2007)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning, fordi det er absolut nødvendigt at tage de i betænkningen angivne skridt for at vøre EU til en politisk union, som taler med en stemme udadtil og dermed også kan blive en global player, ellers vil vi fortsat være en lame duck.

EU har særligt brug for at videreudvikle den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik med en fælles forskning, en fælles indkøbsfunktion, fælles forsvarskræfter, som kan handle selvstændigt, og med EU-finansierede fælles operationer. Forudsætningen for det er imidlertid, at vi får et nyt regelsæt, en ny traktat. Jeg håber, at der med fru Merkel som formand for Rådet og med Sarkozys pragmatisme vil blive taget et afgørende skridt i den rigtige retning.

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater synes ikke, at Elmar Broks betænkning er det rette forum til at drøfte traktaten, og hvad den skal og ikke skal indeholde. Vi mener, at det udenrigspolitiske samarbejde skal styrkes, men vi synes ikke, at det er hensigtsmæssigt i denne situation at forpligte sig til, at vi skal have en fælles EU-udenrigsminister. Derfor undlod vi at stemme om disse punkter.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Blandt denne betænknings punkter skal særlig fremhæves det indædte forsvar for den forkastede (!!!) "forfatningstraktat", hvis "fuldstændige ratificering" (?) og "ikrafttræden" (?) man kæmper for, så "EU er parat til at leve op til sit globale ansvar samt de globale trusler og udfordringer i verden i dag", navnlig gennem FUSP (udenrigspolitikken) og ESFP (dens militære side), hedder det sig ...

Denne holdning vedtaget af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (der henholdsvis omfatter de portugisiske partier Partido Social Democrata, Centro Democrático Social-Partido Popular og Partido Socialista) er så meget desto mere bemærkelsesværdig, når det er de samme politiske grupper, der forhandler udformningen af den såkaldte forenklede traktat, som de siger har et andet indhold end "den europæiske forfatning". Lad os lige få det præciseret! Hvordan kan man fremstille noget som forskelligt, når man samtidig fastholder det centrale indhold i det, der skulle være forskelligt? Der er vist ugler ...

De politiske kræfter og de store økonomisk-finansielle interesser, der står bag den kapitalistiske europæiske integration, ønsker at fremme EU's militarisering inden for en juridisk-konstitutionel ramme - og inden for rammerne af NATO, ikke at forglemme - som den såkaldte europæiske forfatning skulle udgøre. Deraf følger også en "fælles" interventionistisk og aggressiv udenrigspolitik styret af de store magters store økonomisk-finansielle gruppers interesser med Tyskland i spidsen.

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte imod Elmar Broks betænkning A6-0130/2007, dels da ordføreren har valgt at indblande spørgsmål om forfatningen, dels da han rejser spørgsmålet om, at EU skal have en fælles udenrigsminister. Inden for EU har vi i dag ingen ministerfunktioner og skal heller ikke have det. Alle medlemsstater har allerede sine egne udenrigsministre. Hvad bliver det næste skridt? En fælles miljøminister og måske til sidst en fælles statsminister?

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Labour i Europa-Parlamentet støtter store dele af dette beslutningsforslag, navnlig prioriteringen af konsolidering af demokrati, fremme af menneskerettigheder og ikkespredning samt EU's vigtige rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse og opbygningen af en effektiv multilateralisme.

Men i beslutningsforslaget fokuseres der i for høj grad på interne ændringer af proceduren i stedet for de udenrigspolitiske prioriteringer. EPLP stemte imod afsnit 1, 5 og 11 og stemte hverken for eller imod 2, 3, 4 og 5, eftersom henvisningerne til forfatningstraktaten og de nærmere bestemmelser i denne var uhensigtsmæssige, mens man stadig diskuterer dens fremtid. Vedtagelsen af forfatningstraktaten skal navnlig ikke ses som en forudsætning for fremtidige udvidelser. EPLP stemte også hverken for eller imod punkt 8(g), eftersom merværdien af et diplomatakademi for EU endnu ikke er indlysende, og ligeledes ved punkt 8(h) - selv om vi er enige i, at der bestemt er behov for en styrkelse af de eksterne delegationer, skal disse ikke være EU-"ambassader". EPLP bakker fuldt ud op om reformen af FN's Sikkerhedsråd og støtter ligeledes forbedringer af EU's rolle inden for FN - selv om det er upassende at tale om en enkelt plads til EU som i punkt 10.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Hr. Broks betænkning blotlægger det tyndslidte i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. På den ene side opfordres der i den til, at EU involverer sig tættere i konflikterne i Kaukasus og Transnistrien, hvorved der samtidig opponeres imod, at der opstår nye stater i disse områder, og at sådanne stater anerkendes internationalt. På den anden side søges der med den et brud med den mangelfulde resolution 1244 og en erklæring af "Kosovos kontrollerede uafhængighed". Forslagsstilleren har sammen med fru Beer fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance følgelig valgt at genåbne Pandoras æske, hvad angår territoriale ændringer i Europa.

Jeg er nysgerrig efter at vide, hvornår der vil lyde en opfordring til, at Catalonien, Baskerlandet eller endda Galicien bliver adskilt fra Spanien, og hvornår separatisternes stemmer i Slovakiet, Rumænien og Serbien vil blive hørt. Hvad skal vi stille op med kravet om at dele Makedonien (eller bør det stadig hedde Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)? Er der statueret et eksempel for de relativt store koncentrationer af muslimer nogle steder i det sydlige Frankrig eller måske for de indvandrere, der er koncentreret i de store byer i Vesteuropa?

Lige så meget bagslag giver den frygt, der gives udtryk for i punkt 25 vedrørende de første afprøvninger af et anti-satellitvåben i Kina. Vi nærer ikke en tilsvarende frygt vedrørende USA. Der er desværre så mange dele i denne betænkning, der er tilsvarende uacceptable, så hverken jeg eller min parlamentariske gruppe vil støtte den under den endelige afstemning.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for Elmar Broks betænkning om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for EU's almindelige budget (afsnit H, punkt 40, i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999) - 2005.

I hr. Broks betænkning understreges det med god grund, at uden en forfatningstraktat vil EU ikke være i stand til at klare de væsentligste, aktuelle udfordringer i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ved at udpege en udenrigsminister, som også er medlem af Kommissionen, og som også er formand for udenrigsministermødet, vil det være muligt for EU at handle mere effektivt og håndfast på den internationale scene. Beløbet på 1.740 millioner euro, som er bevilget til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for 2007-2013, er utilstrækkeligt i forhold til EU's ambitioner om at være en international aktør.

I betænkningen anføres med rette et behov for at afstive Parlamentets rolle i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og udenrigsministermødet bør ikke begrænse sig til blot at informere Parlamentet, men bør først og fremmest involvere det fuldt ud i de væsentligste valg og aktiviteter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning og glæder mig især over, at man understreger behovet for at fastlægge eksterne prioriteringer internt for at kunne tale med en fælles europæisk stemme i internationale spørgsmål.

  Marek Siwiec (PSE), skriftlig. - (PL) I Elmar Broks betænkning om de vigtigste aspekter og principielle valg inden for FUSP fremhæves fint sagens beskaffenhed. Uden en forfatningstraktat vil det være umuligt at tale om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor man er i stand til at møde de udfordringer, som EU står over for.

Herudover defineres det korrekt i betænkningen, hvilke interesseområder for EU der er behov for at koncentrere sig om, herunder terrorismebekæmpelse, indvandring, energiforsyningssikkerhed og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben. Der er balance i betænkningen, alle eftertryk står de rigtige steder, og derfor støtter jeg helt og fuldt vedtagelsen af den.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I årsrapporten foreslås, at den militære og politiske del af FUSP styrkes med 1,8 milliarder euro, hvilket er en tredobling af udgifterne for 2007-2013, til optrapning af EU's aggressive politik, så man kan kræve en endnu større del af rovet fra de imperialistiske interventioner, som er undervejs, og som rammer befolkningerne, til EU's monopoler.

Den europæiske forfatning, som har været "død" siden folkeafstemningerne i Frankrig og Holland, kommer op til vedtagelse igen som et nødvendigt redskab til at fremme FUSP. Til gennemførelsen af de imperialistiske planer og for at fjerne alle eventuelle hindringer foreslås afskaffelse af enstemmighed og anvendelse af kvalificeret flertal, så de dominerende imperialistiske kræfter kan fremme deres planer.

For at forberede og gennemføre nye interventioner i terrorbekæmpelsens navn, for at "genoprette demokratiet" og under andre påskud gennemføres yderligere militarisering, oprettelsen af kampgrupper skal færdiggøres, og man forbereder indsættelsen af besættelsestropper i Kosovo til afløsning af NATO-tropperne.

Der nævnes intet om missilforsvar, hvilket indirekte, men klart beviser, at det accepteres gennem NATO eller selve EU.

Man foreslår at øge finansieringen, hvorved man i virkeligheden opfordrer de europæiske arbejdstagere til at betale for EU's aggressive politik.

Vi stemmer imod betænkningen om FUSP.

Betænkning af Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0068/2007)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg støtter det, der bliver krævet i denne betænkning, særligt indførelsen af en mindsteløn i alle medlemsstater. Det er et sikkerhedsnet og især en foranstaltning, der kan beskytte mod udnyttelse og fattigdom trods arbejde. Det er samtidig en foranstaltning, som sikrer konkurrenceevnen og forhindrer nedlæggelse af arbejdspladser i lande med højere sociale standarder, f.eks. Østrig.

Jeg støtter også indførelsen af et kvalitetsmærke for produkter fra tredjelande, som er produceret under menneskeværdige forhold og uden brug af børnearbejde. Forbrugerne kan ved at købe sådanne produkter sikre, at der hersker humane og fair arbejdsforhold i tredjelande, og at hjemlige arbejdspladser ikke bliver ødelagt gennem import af billigprodukter.

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand, mine damer og herrer! Mange tak. Jeg ønskede at forklare, at når det drejer sig om arbejde, og anstændigt arbejde i særdeleshed, er vores forfatning helt igennem baseret på arbejde. Jeg ønskede også at gøre det klart, at Labour-regeringer i årenes løb altid har søgt at forbedre arbejdspladsforholdene for arbejdsstyrken i vores land. Det er vigtigt at bemærke, at når som helst der har været et tilfælde, hvor en ansat har fået forbedret sine arbejdsforhold, er det sket takket være et initiativ fra en Labour-regering. Jeg vil også gerne rose fagforeningerne i Malta, især General Workers' Union, for deres store arbejde og indsats i de maltesiske arbejderes interesse. Tak.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater i Europa-Parlamentet gav vores støtte til betænkningen. Betænkningen er god, og vi giver vores uforbeholdne støtte til EU's engagement for anstændigt arbejde. Det er vigtigt, at vi kan garantere folk et produktivt arbejde, som udføres under frie, retfærdige og sikre forhold såvel inden for EU som internationalt.

Vi vil dog komme med nogle præciseringer. Det er vigtigt at pointere, at en beskatning af finansielle transaktioner og valutatransaktioner skal være international, da en europæisk beskatning vil stille lande, som står uden for Den Monetære Union, ufordelagtigt.

Vi modsætter os fælles standarddefinitioner på begreberne tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdstageres sårbarhed. ILO's definition skal danne grundlag og yderligere definitioner skal overlades til medlemsstaterne.

I betænkningen opfordres medlemsstaterne til at overveje en mindsteløn. Det har vi allerede gjort i Sverige og har aktivt valgt en løsning, hvor dette overlades arbejdsmarkedets parter.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Denne betænkning fra Parlamentet er et skridt i den rigtige retning.

Den gør anstændigt arbejde til et redskab for europæisk udviklingspolitik, for det første ved sammen med ILO at medfinansiere et udviklingsprogram for anstændigt arbejde, og for det andet ved at opfordre til at udvikle et EU-mærke og en sortliste over virksomheder, der overtræder grundlæggende arbejdstagerrettigheder og endelig ved at indføre handelssanktioner mod lande, der i vidt omfang krænker grundlæggende sociale rettigheder.

Den betyder fremskridt for anstændigt arbejde i Europa, hvor der stadig er meget at gøre, ved at opfordre medlemsstaterne til at ratificere ILO-konventionerne om beskæftigelse, sundhed og sikkerhed, moderskabsbeskyttelse og vandrende arbejdstageres rettigheder, ved at opfordre til at indføre en mindsteløn som et sikkerhedsnet for at hindre udnyttelse af arbejdstagerne, ved at sikre bedre adgang til ordninger for livslang læring og opfordre til en større harmonisering af pensionsordninger.

Dette er grundlaget for det sociale Europa, Den Socialdemokratiske Gruppe ønsker at skabe. Jeg stemmer derfor for denne betænkning.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen om fremme af anstændigt arbejde for alle.

Begrebet "anstændigt arbejde" synes at henvise til begreberne i multilaterale erklæringer og aftaler, men politikkerne er stadig meget fjernt fra begrebet.

Fremstillinger og erklæringer er én ting, men de internationale institutioners daglige politiske aktioner og beslutninger er noget helt andet. Verden er præget af et underskud af anstændigt arbejde. I mange uproduktive lavkvalitetsjob, som omfatter farligt arbejde med en usikker indtægt, lades der hånt om rettigheder, og ulighed mellem kønnene er det mest almindelige.

Stillet over for denne situation har WTO og ILO vedtaget internationale arbejdstagerrettigheder. IMF og Verdensbanken støtter imidlertid ikke initiativer, der skal sikre, at arbejdstageres grundlæggende rettigheder bliver overholdt.

Hvis anstændigt arbejde skal blive til virkelighed over hele verden, skal alle de internationale institutioner prioritere dette, og de skal samarbejde for at føre det ud i livet.

Anstændigt arbejde skal være et universelt mål for alle de internationale institutioner. Det er vigtigt, at disse grundlæggende principper - beskæftigelse af høj kvalitet, arbejdstageres rettigheder, beskyttelse og social dialog - er bestemmende for alle økonomiske og sociale politikker på internationalt niveau.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Marie Panayotopoulos-Cassiotous betænkning (A6-0068/2007) om fremme af anstændigt arbejde for alle, fordi produktivt arbejde i frihed, lighed, sikkerhed og værdighed bør være et af de centrale punkter i EU's handelsforbindelser.

Jeg mener, at vi bør kræve af vores handelspartnere, at de overholder ILO's konventioner om rimelig løn og passende social beskyttelse. Jeg vil også gerne betone, at de multinationale virksomheder bør påtage sig et socialt ansvar, hvad enten de agerer i Europa eller andre steder i verden.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Man må stærkt beklage det, der skete i plenarforsamlingens afstemning om denne betænkning. Flertallet fik forhindret vedtagelsen af nogle af de bedste punkter, som Beskæftigelsesudvalget havde vedtaget om Kommissionens meddelelse om "fremme af anstændigt arbejde for alle - EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden". Det er en holdning, der fortjener fremhævelse, fordi det så tydeligt viser, at den falder i tråd med den såkaldte flexicurity, som der tales stadig mere ivrigt for.

Som bekendt steg antallet af arbejdsløse med en million i EU mellem 2000 og 2005 samtidig med en gigantisk vækst i den usikre beskæftigelse, med mere end 4,7 millioner arbejdstagere på tidsbegrænsede kontrakter og mindst 1,1 million ufrivilligt deltidsbeskæftigede. Det er også uantageligt, at mange arbejdstagere får en så lav løn, at de befinder sig under fattigdomsgrænsen.

Fremme af anstændigt arbejde for alle betyder først og fremmest, at det sikres, at progressiv arbejdsmarkedslovgivning overholdes, at respekt for arbejdstagernes værdighed garanteres, og at der sørges for anstændige leve- og arbejdsvilkår for alle uanset køn uden forskelsbehandling eller ulighed. Det gøres ikke med gode hensigter uden praktisk handling.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning, selv om De Konservative og De Liberale har fjernet de vigtigste elementer, f.eks. slettet "bindende initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar", behovet for at indføre en "retfærdig og nyskabende skattepolitik" og undersøgelse/nævnelse af virksomheder, der overtræder centrale arbejdsmarkedsstandarder. Jeg forfærdes over disse arbejdstagerfjendtlige holdninger.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De Konservative fra Det Forenede Kongerige støtter fuldt ud ILO-princippet om anstændigt arbejde.

Vi er enige i betydningen af at sikre muligheder for livslang uddannelse, behovet for at være proaktiv med hensyn til at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og behovet for at gøre langt mere for at løse udfordringerne med forening af arbejde og familieliv.

Vi er imidlertid uenige i, at Europa-Parlamentet bruge tid på at fremsætte udtalelser om dette emne, uanset hvor værdige eller velmente de måtte være. Parlamentet har ikke kompetence til at instruere medlemsstaterne i, hvad de skal gøre på dette område. Det er op til medlemsstaternes regeringer at træffe disse beslutninger, og sådan bør det være.

Så selv om vi har deltaget i diskussionen og ligeledes i afstemningen for at begrænse venstrefløjens overdrevne interventionisme, stemte De Konservatives medlemmer af Europa-Parlamentet hverken for eller imod ved den endelige afstemning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning og imod ændringsforslagene fra De Liberale og PPE, som forsøgte af fjerne henvisningerne til bindende initiativer om virksomhedernes sociale ansvar. Virksomhedernes sociale ansvar skal udgøre kernen i de europæiske virksomheders aktiviteter, både inden for EU og eksternt, og jeg var meget skuffet over, at disse to grupper ikke støttede de skridt, der blev beskrevet i betænkningen.

  Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg ønsker ikke, at der tvinges EU-politikker ned over de nationale arbejdsmarkedspolitikker.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det EU-forslag og den betænkning, som blev behandlet i Europa-Parlamentets plenum under den vildledende overskrift "anstændigt arbejde" (KOM - 2006 - 0249), udgør EU's nye reaktionære og befolkningsfjendtlige ramme med henblik på at opfylde målene i "Lissabon-strategien", minimere udgifterne til arbejdskraften og angribe arbejdstagernes grundlæggende rettigheder for at øge EU's monopolkartellers profit.

Grundlaget for de kapitalistiske omstruktureringer, som plutokratiet og deres politiske repræsentanter i EU og i de internationale imperialistiske organisationer har udarbejdet og udformet, vedrørende et såkaldt "anstændigt arbejde", er et led i EU's befolkningsfjendtlige politik, som bl.a. omfatter:

- livslang læring, større udbredelse af fleksible arbejdsformer, afskaffelse af kollektive overenskomster, forringede sikrings- og pensionsvilkår, yderligere privatisering af uddannelse, sundhed og i det hele taget offentlige, almennyttige tjenester.

- fastsættelse af en minimumsløn for arbejdstagere, et "beskyttelsesnet" på fattigdomsniveau, så man undgår protester fra folket og arbejderne, samtidig med at plutokratiet høster enorme profitter af udnyttelsen af arbejderklassen.

Af disse årsager stemmer KKE's gruppe i Europa-Parlamentet imod dette EU-forslag.

7. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 13.10 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Hans-Gert POETTERING
Formand

8. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

9. Debat om fremtidens Europa (forhandling)

  Formanden. - Det næste punkt på dagsordenen er forhandling om fremtidens Europa med deltagelse af den nederlandske ministerpræsident og medlem af Det Europæiske Råd, Jan Peter Balkenende, som jeg hilser hjertelig velkommen til Europa-Parlamentet.

(Bifald)

Hr. Balkenende! Det er mig en stor glæde i dag at byde Dem, Nederlandenes premierminister, velkommen i Europa-Parlamentet til en drøftelse om EU's fremtid.

Hr. ministerpræsident, kære Jan Peter Balkenende! Kongeriget Nederlandene er ikke kun et af EU's grundlæggermedlemmer, det har også i de forløbne 50 år igen og igen og med stor beslutsomhed stået i spidsen for dem, som ville fremme, og som støttede den europæiske integrationsproces som et enestående succesprojekt i vores kontinents historie. Nogle af EU's vigtige traktater og aftaler bærer nederlandske byers navne: Maastricht-traktaten, hvormed EU blev grundlagt, og Amsterdam-traktaten, som gav Europa-Parlamentet omfattende medbestemmelsesret.

Derfor gør det så meget mere ondt, at borgerne i Nederlandene ved en folkeafstemning forkastede det forfatningsforslag, som indeholder så vigtige svar for EU's fremtid. Sammen med medlemmerne i Europa-Parlamentet og med Dem, hr. ministerpræsident, er jeg imidlertid overbevist om, at det med dette resultat ikke var et nej fra de nederlandske borgere til EU selv, dets værdi og værdier, der blev givet udtryk for.

Europa-Parlamentet sætter stor pris på, at De vil deltage i diskussionen i dag, hr. ministerpræsident, især fordi der nu er brug for alle 27 medlemsstater for at udarbejde et nyt og fremtidssikret grundlag for EU. Det tyske formandskab, især fru forbundskansler Merkel, engagerer sig i øjeblikket fuldt ud i en fælles løsning, som kan tilfredsstille alle: De lande, som ikke har ratificeret traktaten, men også de 18 medlemsstater og dermed befolkningsflertallet i EU, som allerede har ratificeret traktaten.

Europa-Parlamentet står ved forfatningstraktatens indhold. Vi ønsker, at substansen i forfatningstraktaten skal blive til virkelighed. Det omfatter de nødvendige reformer og vores fælles værdier. Europa-Parlamentet vil under ingen omstændigheder stille sig tilfreds med et resultat, som ikke er til gavn for EU og dets borgere.

Hr. ministerpræsident! Vi er klar over, at netop også borgerne i Nederlandene har en stor interesse i at klæde EU på til at møde fremtidens udfordringer og i fællesskab skabe mulighed for europæiske løsninger på globale opgaver. Jeg er overbevist om, at det med god vilje ikke bare vil være muligt at nærme sig hinanden i de kommende uger og måneder under forhandlingerne, men at det også vil være muligt at nå et resultat for et handlekraftigt, demokratisk og gennemsigtigt EU. Hr. ministerpræsident! Jeg beder Dem tale til os.

  Jan Peter Balkenende, Nederlandenes premierminister. - (NL) Hr. formand, ærede medlemmer af Europa-Parlamentet, kommissær Wallström, kommissær Frattini, mine damer og herrer! Hjertelig tak for invitationen til at drøfte Europas fremtid med Dem. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke Deres formand, hr. Poettering, for et særdeles frugtbart besøg i Nederlandene den 12. april i år.

(DE)

(NL) Hr. formand! Det er dejligt at være tilbage i Europa-Parlamentet. Jeg har de bedste erindringer om vores møder under det nederlandske formandskab i 2004. Vi havde nogle frugtbare drøftelser, som gav mig megen inspiration.

I dag står jeg her imidlertid i min egenskab af repræsentant for medlemsstaten Nederlandene. Nederlandene er et proeuropæisk land, hvor der altid har været mere end gennemsnitlig støtte til det europæiske samarbejde i bred forstand. Og sådan er det stadigvæk. Ved udgangen af 2006 gik 75 % af befolkningen ind for medlemskabet af EU.

Nederlandene har en åben økonomi, hvor en væsentlig del af velfærden og beskæftigelsen er et resultat af de muligheder, det indre marked giver. Det er et land, som ønsker at spille en aktiv rolle i verden, og Nederlandenes engagement i genopbygningsindsatsen i Afghanistan og andre steder i verden vidner herom. I den forbindelse er Nederlandene afhængig af samarbejde. Nederlandene er imidlertid også en af de to medlemsstater, hvor et klart flertal af borgerne i 2005 sagde nej til forfatningstraktaten, hvilket De berørte i Deres indlæg, hr. formand.

Jeg ved, at et stort flertal af Europa-Parlamentets medlemmer gik ind for forfatningstraktaten. Det respekterer jeg. Hvordan man end har vurderet forfatningen, er det nu påkrævet, at vi i fællesskab finder en løsning. Vi må finde en løsning, som er acceptabel for os alle, og som tager højde for borgernes bekymringer, som kom tydeligt til udtryk i Nederlandene og i Frankrig. De samme bekymringer findes også i andre lande, både i lande, som allerede har ratificeret, og i lande, hvor der endnu ikke er truffet nogen afgørelse.

Jeg er overbevist om, at der kan slås bro mellem os. Lighederne er vægtigere end forskellene, når det gælder vores syn på fremtiden, og vi har et solidt fundament i form af fælles værdier og fælles interesser.

Min vision for fremtidens Europa har som udgangspunkt, at Unionen er et usædvanligt vellykket projekt. Der er al grund til at være stolt af det, vi i Europa har skabt i fællesskab.

Europa var splittet af krige og stærke sociale modsætninger. Nu har vi en model for samarbejde og integration, som ikke kender sit lige i verden. Det er en model, som er kendetegnet ved balance. Der er balance mellem økonomisk dynamik og social harmoni. Der er balance mellem enhed og forskellighed. De europæiske beslutningsprocesser tager hensyn til lighed mellem såvel medlemsstater som borgere.

Europa er en respekteret spiller på den internationale scene, et eksempel til efterfølgelse på globalt plan. Det skyldes vores unikke samarbejdsform, vores fokus på solidaritet og vores engagement. Forenet ved værdier og dialog og ikke ved strid.

Europa har fornyet sig. Resultatet er EU. I verdenshistorisk perspektiv er 50 år kort tid. Der er således tale om en ung, men fuldvoksen konstruktion, som har en stor fremtid for sig. Trin for trin bygges der videre på gældende fællesskabsret. Vi tager nye udfordringer op og holder i den forbindelse til stadighed et vågent øje med borgerens forventninger og bekymringer.

Den nye nederlandske regering ser det som et af sine afgørende mål at styrke fundamentet for det europæiske samarbejde. Det er i den forbindelse afgørende for os nøje at analysere, hvorfor næsten 62 % af den nederlandske befolkning sagde nej til forfatningstraktaten, og reagere herpå på behørig vis.

Jeg vil i den følgende del af mit indlæg først skitsere baggrunden for det nederlandske nej. Derefter vil jeg komme ind på, hvad Nederlandene lægger vægt på i forhandlingerne om en ny traktat.

I de halvtreds år, der gik fra Rom-traktaten til Berlin-erklæringen, blev meget forandret. Den nuværende Union er ikke alene mange gange større end datidens Fællesskab med seks medlemmer, den har også et langt bredere arbejdsområde.

Udvidelsen er en historisk succes. Det var det rette valg. Men vi må også gøre os klart, at borgerne efter denne store udvidelsesrunde har brug for tid til at vænne sig til situationen. Det hele er gået hurtigt, og for nogle for hurtigt. Følelsen af indbyrdes samhørighed må styrkes.

Ud over en betragtelig udvidelse har Unionen i de seneste 15 år også oplevet en markant uddybning. Det drejer sig om gennemførelsen af det indre marked, de åbne grænser, euroen, de mange nye politikker på væsentlige områder som det miljømæssige, sikkerhedsmæssige og retlige område, som hver især betegner en positiv udvikling. Men det betyder også en ny virkelighed for borgerne, og den vinder ikke uden videre almen accept. Eksempelvis er der ikke altid forståelse for, at der på en række områder findes fællesskabsretlige bestemmelser. Og vi bad borgerne om en vurdering af forfatningen på et tidspunkt, hvor de endnu ikke havde bearbejdet udvidelsen og uddybningen.

Når borgerne blev spurgt, om de gik ind for forfatningen for Europa, blev det af mange oplevet som et spørgsmål om, hvorvidt de ønskede, at Europa får karakter af en stat, eller endog, hvorvidt de ønskede, at EU i sidste instans træder i stedet for Nederlandenes nationale forvaltning. Og det gik tydeligvis for vidt.

Termen "forfatning" vækker forskellige associationer i de forskellige medlemsstater. For nogle er en forfatning et symbol på demokrati og kontrol med myndighederne. Det er naturligvis korrekt. Men andre steder - og i alt fald i Nederlandene - knytter der sig ganske andre konnotationer til ordet "forfatning". Ordet har en anden betydning. En forfatning hører sammen med en nationalstat. En forfatning siger noget om national identitet. Derfor arbejder Nederlandene for, at den nye traktat ikke bliver en forfatning. Symbolikken i forbindelse med en forfatning spillede en væsentlig rolle for det nederlandske nej.

Man havde en følelse af at miste kontrol og frygtede at miste egen identitet. Der er netop et ønske om en genkendelig forvaltning, som er tæt på borgerne. Borgerne sætter en grænse for EU's kompetencefelt, og de ønsker kontrol med de ting, vi må gøre i fællesskab i Europa.

Der var naturligvis også andre overvejelser, der spillede ind og fik borgerne til at stemme imod traktaten. Nogle fandt, at EU udsteder for mange forskrifter eller involverer sig i forhold, som med fordel kan reguleres på nationalt plan. Andre mener, at forvaltningen i Bruxelles er for uigennemsigtig, og ydermere spillede bekymringer over Nederlandenes finansielle bidrag en rolle. Borgerne havde for ringe indsigt i den konkrete merværdi som følge af det europæiske samarbejde. Tænker man nærmere over dette, er der tale om spørgsmål, som til dels lader sig løse i forbindelse med en ny traktat.

Derudover må vi være os disse bekymringer bevidst i forbindelse med vores daglige politiske beslutninger, for der er tale om bekymringer, som deles af mange borgere i Unionen. Vi har i de forløbne to år allerede taget fat på disse opgaver. Subsidiaritet og færre regler og forskrifter står højt på dagsordenen, også i Bruxelles. Gennemsigtigheden er forbedret. Der ligger et budget, som frem til 2013 giver os mulighed for at gøre det, der skal gøres. Og vi prioriterer politikkerne på korrekt vis med fokus på eksempelvis klimaforandringer og energipolitik.

Det er Deres, Europa-Parlamentets, fortjeneste, det er kommissionsformand Barrosos fortjeneste, og det er Det Europæiske Råds og dets formandskabers fortjeneste, først Tony Blair, dernæst Wolfgang Schüssel, Matti Vanhanen og nu Angela Merkel. Det viser, at Europa er klar til at give de spørgsmål, der optager borgerne, forrang.

Inden jeg kommer nærmere ind på de mål, Nederlandene forfølger i forbindelse med en ny traktat, vil jeg gerne understrege følgende. I fire medlemsstater blev der afholdt folkeafstemning. To gange var resultatet et nej, to gange var det et ja. Samlet set har 18 medlemsstater ved deres respektive demokratiske procedurer sagt ja til forfatningstraktaten. Der var bred støtte til forfatningstraktaten i Europa-Parlamentet. Vi hverken kan eller vil forsøge at komme uden om disse kendsgerninger. Det er imidlertid mit håb, at vi kommer til at koncentrere os om fællesskabet. Om det, vi har fælles, og ikke det, der skiller.

Den nederlandske regering vil arbejde konstruktivt for at søge en fælles løsning. Det er stærkt tiltrængt af hensyn til Europas fremtid. De forhold, Nederlandene sætter i fokus, knytter sig direkte til de bekymringer fra borgernes side, der er kommet frem i de forløbne to år. Hverken mere eller mindre. Det er også påkrævet for at skabe grundlag for ratificering af den nye traktat.

Set i det perspektiv er der efter min opfattelse, uagtet institutioners og medlemsstaters specifikke ønsker, to overordnede fælles ambitioner i forbindelse med den nye traktat. For det første ønsker vi et Europa, som fungerer mere demokratisk. For det andet ønsker vi et mere slagkraftigt Europa.

Udfordringen for Europa har altid været at indrette institutionerne på en sådan måde, at der tages hensyn til begge, undertiden modsatrettede, målsætninger. Den institutionelle ligevægt, som blev etableret ved EU-konventet og den forrige regeringskonference, sikrer forbedringer, både hvad angår den demokratiske standard, og hvad angår slagkraft. Nederlandene ønsker at fastholde disse forbedringer, under forudsætning af at enighed herom kan gå hånd i hånd med en troværdig håndtering af borgernes bekymringer.

Jeg vil skitsere fire aspekter, som Nederlandene holder sig for øje for at nå frem til en fælles løsning.

For det første drejer det sig om at videreføre den metode, der har været anvendt med godt resultat, når det gælder traktatændringer. Det drejer sig om skridt for skridt at forbedre Europa, idet vi holder os balancen for øje. Jeg skitserede for et øjeblik siden, hvordan den symbolik, der knytter sig til en forfatning, spillede en væsentlig rolle for det nederlandske nej, og derfor går Nederlandene ind for en ændringstraktat, i lighed med Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten. Det er en succesfuld videreførelse af Monnet-metoden, nemlig små skridt fremad, hver især med en konkret betydning. Dermed sættes der fokus på forbedringerne, på de demokratiske garantier og styrkelse af Europas slagkraft. Dermed kan vi få en positiv debat og slippe ud af den forkastede forfatnings skygge. Kort sagt bør såvel betegnelse som form og indholdsmæssige elementer, som giver indtryk af, at der er tale om en forfatning, tages op til fornyet overvejelse.

For det andet lægger Nederlandene stor vægt på en demokratisk fungerende Union. En lære, der kan uddrages af folkeafstemningen, er, at nederlænderne vil være sikre på, at de har medbestemmelse. De ønsker, at deres stemme bliver hørt i Europa. Forfatningstraktatens institutionelle forslag betegner et skridt i den rigtige retning. Jeg vil som eksempel blot pege på bestemmelsen om, at Europa-Parlamentet altid deltager i beslutningsprocessen, når der i Rådet træffes flertalsafgørelser.

Men der er mulighed for forbedringer. Ved at underkaste europæiske lovgivningsforslag en subsidiaritetsprøvning ville de nationale parlamenter komme til at spille en vigtigere rolle. Er flertallet af de nationale parlamenter imod, må det få konsekvenser. Øget inddragelse af de nationale parlamenter sker ikke på bekostning af Europa-Parlamentet. Prøvningen finder sted i den tidligste fase af beslutningsproceduren. Vurdering af subsidiaritetsaspektet er mere end noget andet et anliggende for de nationale parlamenter. Europa-Parlamentet bevarer fuldt ud sin rolle i den fælles beslutningsprocedure. Kommissionens initiativret krænkes ikke. Som De også senest udtalte, hr. formand, supplerer Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter hinanden. Som demokratiske partnere.

For det tredje bør og kan Europa, ud over at blive mere demokratisk, også blive mere slagkraftigt. I den forbindelse taler vi om tidens væsentlige temaer, som optager borgerne, såsom klimaændringer, energipolitik, bekæmpelse af terrorisme og indvandring. Det er spørgsmål, som kræver en proaktiv, fælles strategi.

Forfatningstraktaten indeholder væsentlige forbedringer, herunder øget anvendelse af flertalsafgørelser. Men vi kommer ikke uden om, at borgerne er utrygge ved at opgive vetoretten og frygter en snigende udvidelse af beføjelserne. Derfor bør vi udtrykke os klart, hvad dette angår. Ingen slagkraft uden befolkningens støtte. På de områder, hvor det er påkrævet, bør vi være parate til at gå over til flertalsafgørelser. Og jeg er klar til at forsvare sådanne valg, men kun hvis suverænitetsafgivelsen er et bevidst valg og ledsages af behørige garantier. Unionens beføjelser bør være klart afgrænset. Det er forudsætningen for at kunne reducere denne tøven med hensyn til suverænitetsafgivelse. Nederlandene vil stille forslag på dette felt.

Der er et særligt forhold, som hænger sammen med det netop anførte, og som også Europa-Parlamentet har beskæftiget sig indgående med. Jeg taler om forholdet mellem på den ene side det indre marked og på den anden side medlemsstaternes råderum, når det gælder udformningen af offentlige tjenester. Også på dette felt kan der skabes større klarhed, uden at det skader det indre marked. Jeg går ind for et stærkt indre marked. Det er til gavn for borgerne i alle medlemsstater.

Men når det gælder forhold som pensionsordninger, sociale sikringsordninger og undervisning, ønsker medlemsstaterne at kunne tilpasse udformningen til den nationale kontekst. Europa bør give plads hertil. Eksempelvis ved at fastlægge visse kriterier for forsyningspligtydelser.

Endelig er der et fjerde punkt. Jeg tror, det vil være nyttigt at indføje udvidelseskriterierne i den nye traktat. Vi har i fællesskab formået at udvide Unionen, og jeg står fuldt og helt bag den beslutning. Det siger noget om Europas fremtid og forandringen efter det delte Europa, som det fremstod efter Anden Verdenskrig.

Ingen kommer imidlertid uden om, at der også hersker tvivl hos borgerne om udvidelsen. I Nederlandene møder man den opfattelse, at Unionen ikke, eller ikke i tilstrækkeligt omfang, tager sine egne forskrifter alvorligt. Vi har kriterierne, men de efterleves ikke nøje efter nederlændernes opfattelse. Det skader offentlighedens støtte til Europa. Det er således påkrævet, at kriterierne indføjes i den nye traktat.

Hr. formand, mine damer og herrer! Europa er nået langt på 50 år. Der stilles høje forventninger. I fællesskab kan vi foregå med et godt eksempel, når det drejer sig om håndteringen af klimaforandringerne og bekæmpelsen af fattigdom og usikkerhed i verden. I fællesskab kan vi udnytte Europas økonomiske potentiale i en stadig mere integreret verdensøkonomi. I fællesskab må vi gøre vores bedste for at skabe sikre forsyninger af energi og råvarer. I fællesskab må vi bekæmpe den ulovlige indvandrings umenneskelige omfang, og i den forbindelse har vi behov for en stærk og slagkraftig Union, som nyder borgernes tillid.

En traktat, som indeholder de fire elementer, jeg netop har skitseret, vil jeg forsvare uforbeholdent i Nederlandene. Det vil jeg gøre, fordi jeg tror, tiden er moden til det, fordi jeg har stor tiltro til Angela Merkels og efter hende José Socrates' formandskab, og fordi jeg tror, vi i fællesskab kan tage det følgende skridt. Men først og fremmest vil jeg forsvare den, fordi en sådan traktat er påkrævet for i fællesskab at imødegå de aktuelle udfordringer.

For nylig stødte jeg igen på Robert Schumans ord. Han var som bekendt en af vores visionære grundlæggere, og jeg måtte endnu en gang forundres over, hvor vise og sande ordene var. I sin erklæring af 9. maj 1950 udtalte han: "Europa kan ikke dannes på én gang, og heller ikke i en samlet opbygning. Det kan dannes gennem konkrete resultater - der først skaber en faktisk solidaritet".

Schumans ord har efter min opfattelse ikke mistet deres aktualitet, og de kan også i dag være ledetråden i vores fælles opgave med at videreudvikle Europa. Mange tak.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. ministerpræsident! Jeg vil gerne takke Dem for dette bidrag og især for Deres forhåbentlig beslutsomme vilje til at nå frem til en god løsning i fællesskab.

  Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine herrer kommissærer! Jeg takker Dem, premierminister Balkenende, for det perspektiv for Europa, De har givet os i dag, et perspektiv, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater i høj grad kan tilslutte sig.

(Protester)

Jeg kan se, at de, der afbryder mig, har et meget godt perspektiv, og at De hørte godt efter, det hr. Prodi sagde i går. Han var parat til at skille sig af med flaget, De har bragt os Deres flag i dag... Det er et godt billede og et meget godt eksempel!

Europa betyder selvfølgelig en valuta, et stort marked, åbning af grænser og udveksling af studenter, men Europa er først og fremmest idealer, principper og værdier, som hele verden misunder os. Europa er traditioner, en civilisation, men det er også tilpasning til en ny virkelighed. Det er en bestemt opfattelse af globalisering, af reformer, der skal skabe et mere retfærdigt samfund. Europa drejer sig ikke om at opretholde status quo, det drejer sig om bevægelse og fremskridt.

Hr. Balkenende! De er premierminister i det land, der måske er mest åbent over for den europæiske ånd, og jeg tør godt sige et land, hvor tolerance og solidaritet er drivkraften bag social samhørighed. 72 % af hollænderne går ind for europæisk integration, mens gennemsnittet i Europa ligger på 53 %. Den nederlandske befolkning forkastede imidlertid ligesom franskmændene traktaten i 2005. Det betyder helt sikkert, at hvad angår det store flertal af dem, er EU ikke tilstrækkeligt legitimt, pålideligt og effektivt. Det betyder helt sikkert, at de betragter EU's aktioner som værende for fjernt fra deres hverdag. Vi skal tage ved lære af disse vurderinger, selv om vi ikke er enig i denne holdning, som ofte er for kritisk.

Jeg vil ikke her vende tilbage til fortrinene ved europæisk integration, da vi alle kender dem godt. Vi skal imidlertid overbevise europæerne om, at vores fælles projekt ikke blot er gavnligt, men også helt afgørende. Udkastet til forfatningstraktat indeholdt de fleste af svarene på EU-borgernes spørgsmål og utilfredshed. Vi skal derfor genoptage de bedste dele af denne traktat, nemlig del 1 og 2. Det, europæerne forventer af os, er et bedre liv, og at EU bekræfter sine værdier i verden, som det lige har gjort i Moskva, og som det i højere grad skal gøre i Mellemøsten, men også i Darfur.

Ved at sætte os selv i stand til at træffe beslutninger, som både er demokratiske og effektive, stiller vi europæerne tilfredse, fordi vi bliver i stand til at løse de egentlige grundlæggende problemer. Vi skal helbrede EU for dets lammelse, vi skal skaffe os ressourcer til vores politiske ambitioner, jo før, jo bedre, og valget til Europa-Parlamentet i 2009 er det mest passende tidspunkt. Vi skal arbejde utrætteligt for at opnå dette.

Hr. premierminister! De har haft mod til at gennemføre ambitiøse, langsigtede reformer i Nederlandene. De har ikke givet efter for de letteste løsninger eller for demagogi, og resultaterne er synlige. De har gennemført disse reformer ved at respektere værdier, solidaritet, åbenhed og ansvar. Det er den vej, min gruppe opfordrer EU som helhed til at følge. De nævnte de nationale parlamenters rolle og behovet for en mere klar opdeling af ansvaret mellem medlemsstaterne og EU. På det punkt kan vi også støtte Dem.

Hvis de af medlemsstaternes repræsentanter, der er valgt nationalt, ikke tager fat på EU-anliggender, som ikke længere hører under udenrigsanliggender, men nationale anliggender, hvis de nationale parlamentsmedlemmer ikke tager fat på den europæiske dimension af de store aktuelle emner, bliver vejen endnu længere og mere besværlig. Hvem gør hvad? Hvem er ansvarlig for hvilken politik? Borgerne ønsker at vide det! En sådan præcisering vil forhindre ministrene i at give Bruxelles skylden, og vi berøver os selv et alt for let nationalt alibi.

De nævnte også spørgsmålet om udvidelse af EU, hr. Balkenende. Også i den forbindelse skal vi udtrykke os klart. EU kan ikke optage nye medlemmer, før det har løst sine interne problemer.

Vi og vores regeringer skal umiddelbart prioritere hurtigst muligt at nå til enighed blandt de 27 medlemsstater om institutionerne. Angela Merkel har skabt den nødvendige dynamik, og trods de dramatiske tilkendegivelser er holdningerne på begge sider ved at være i overensstemmelse med hinanden. Vi skal benytte os af lejligheden og nå til enighed blandt de 27 medlemsstater om de centrale spørgsmål, nemlig europæeres rettigheder og beslutningstagningsprocessen.

(Bifald)

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil begynde med en aktuel bemærkning. Hr. ministerpræsident, De sagde, at Deres regering går ind for en retlig ramme for tjenesteydelser. Mange tak, sig det til PPE-DE-Gruppen, den har De jo tætte forbindelser til. Den afviste det i morges.

Hr. ministerpræsident! De kom med to bemærkninger, som jeg gerne vil tage op, fordi jeg tror, det var de vigtigste bemærkninger i Deres tale. "Jeg håber, at vi koncentrerer os om det, der forener os, og ikke om det, der skiller os." Det er en opmuntrende sætning. Hidtil har vi haft indtryk af, at Nederlandene satsede på det, der skiller os, og ikke på det, der forener os.

Hvis det var et signal om, at Jan Peter Balkenende og hans regering er villige til at indgå kompromiser og ikke at insistere på, at Nederlandenes nej skal føre til en fundamental forandring af Europa, hvis Nederlandenes nej betyder, at forfatningen ikke vil træde i kraft i denne form, men til gengæld en anden, omfattende reform, som fører til større effektivitet i EU, og at Jan Peter Balkenende er villig til at indgå kompromiser og bagefter forsvare dem derhjemme, så var det en god tale.

(Bifald)

Derfor vil vi måle Dem på det, for jeg var jo i Rom og så det. Der mødtes vi, da De underskrev forfatningen med en gylden fyldepen. Som De ved, følger jeg opmærksomt med i den nederlandske indenrigspolitik. I forhold til andre kampe, som De har stået igennem i Nederlandene, så var Deres kamp for den europæiske forfatning en kamp på nedsat kraft, hvis jeg må sige det sådan. Hvis De slås bedre i fremtiden, vil ingen beklage det.

Europa skal blive mere slagkraftigt, men ikke med 27 stater på grundlag af Nice eller "Nice minus". Så bliver Europa nemlig ikke mere slagkraftigt, men mere ude af stand til at handle. Europa har brug for handlinger! Tænk på situationen i Mellemøsten. Tænk på, at der på grænsen mellem Libanon og Israel står 13.000 europæiske soldater, som udøver UNIFIL-mandatet, og at der er vild tumult i Palæstina i Gazastriben, at der er indtrådt en "somalisering". Hvorfor er Europa ikke til stede med en udenrigsminister, der kunne handle? Fordi enstemmighedsprinicippet hersker i Rådet! Det gør Europa ude af stand til at handle!

(Bifald)

Jeg har ikke noget imod calvinistisk afkaldsetik. Jeg hører, at De ikke længere vil have flag, hymne eller udenrigsminister. Okay! Beethovens symfonier har overlevet revolutioner og krige. De vil også overleve den europæiske forfatning.

(Bifald)

(NL) Europa-Parlamentets formand begyndte sit indledende indlæg i denne forhandling på nederlandsk. Det samme vil jeg nu gøre, hr. premierminister. Skulle udenrigsministeren på et tidspunkt hedde den høje repræsentant for Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene, så er det glimrende. Blot han gør det, der skal gøres.

Det afgørende er ikke titlen, det afgørende punkt er substansen i den opgave, han har!

(Bifald)

Jeg er en stor beundrer af det nederlandske folk. Nederlandene er et vidunderligt land med en stor tradition, et land med en søfartstradition, og søfolk har altid været modige mennesker. Det var nederlændere, der første gang rundede Kap Horn. Det er derfor, det hedder sådan: Kap Horn. De har i dag - det er i hvert fald min fornemmelse - begivet Dem ud på et skib. De har sat alle sejl! Hr. Goebbels har allerede sat flaget på halv mast. Jeg er ikke helt så skeptisk. Jeg har indtryk at, at De har hejst sejlene halvt op i dag. Træk dem helt op, Europa-Parlamentet puster vind i dem, det garanterer vi Dem. Så sejler De i retning af kompromis, hr. Balkenende.

Hr. Prodi tilbød i går sin kompromisvilje. Hr. Prodi ønsker forfatningen fuldt ud. Hvis De vil have den halvt, og De mødes mellem halv og hel, så får vi den med tre fjerdedele. 75 % af forfatningstraktaten ville være forfatningen uden hymne og flag og med en udenrigsminister med en anden titel. Det ville være et godt resultat.

(Bifald)

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! En af Europas store forkæmpere skitserede her i salen i går sin vision af en Union, der er klar til det 21. århundrede - en Union, som er demokratisk, gennemsigtig og, fremfor alt, effektiv. For at krydse denne Rubicon kræves der imidlertid et solidt lederskab, hr. Balkenende.

Det tyske formandskab har vist sin styrke ved at forene medlemsstaterne under Berlin-erklæringens banner. Det skal samle dem igen i ugerne op til samlingen i Det Europæiske Råd og den efterfølgende regeringskonference, hvis vi skal vinde krigen om den offentlige opinion og samles om en revideret traktat.

Der spilles højt spil. Deres udenrigsminister, hr. Verhagen, sagde: "I dagens globaliserede verden er folk bange for at miste deres arbejde, deres sociale sikring, deres livskvalitet". Det er dog ikke noget argument for mindre Europa, nej, tværtimod kan det faktisk være et argument for mere Europa.

(Bifald)

Europa kan ikke sikre sin energiforsyning, bekæmpe klimaændringerne eller tackle terrorisme, hvis man vender tilbage til unilateralismen. Det bør De af alle vide, hr. Balkenende. For historien viser, at Nederlandenes gyldne år - som den mest velstående nation i verden i det 17. århundrede - var et resultat af en forening af de syv provinser og ikke af en splittelse. De må overbevise Deres borgere om, at enhed og fremgang ikke kan adskilles, og at hvis der ikke kan skabes fremskridt i den politiske integration, vil Europa miste sin position som den, der sætter standarden på verdensplan, og være prisgivet magter som Rusland med dets aggressive energipolitik.

For at der kan træffes væsentlige beslutninger om job, sikkerhed og livskvalitet, har Unionen brug for, at man ophører med den skruppelløse brug af nationale vetoer. For at det demokratiske underskud kan tackles, har den brug for større demokratisk ansvarlighed. For at dens internationale omdømme og interne effektivitet kan opretholdes, må dens institutioner ændre sig i takt med tiden.

Intet af dette er muligt uden substansen i det, som blev aftalt på EU-konventet, og denne substans skal bibeholdes, uanset hvilke kosmetiske operationer man forsøger at udføre på overfladen.

Vi taler ikke kun om ideologi her. Vi taler om folks job, deres livskvalitet og deres muligheder på lang sigt. Det er på tide, at De og andre med Dem tilbageerobrer initiativet og giver Europa tilbage til sine folk.

Ingen her søger at opnå en europæisk superstat - det sikres af forskellene i sædvaner, historie og sprog. Men vi søger et europæisk "superfolk", et forenet folk.

Alt for ofte har vores regeringschefer lyttet til det råd, som kom fra den engelske konservative premierminister Arthur Bonar Law, da han udbrød: "Jeg må følge dem. Jeg er deres leder". Men populisme kan ikke bringe fremskridt i Europa, ej heller befæste vores livskvalitet, internationale indflydelse eller økonomiske styrke - det kan kun solidaritet.

Når bekymringer om de såkaldte symboler på en superstat - som f.eks. flag eller hymner - fortrænger diskussioner om reelle problemer, så er det på tide at ændre strategi.

(Bifald)

Deres publikum forlanger sikkerhed i energiforsyningen, det forlanger en europæisk miljøpolitik, det forlanger fælles handling i indvandringsspørgsmål. Det vil det få med den nye traktat, for redskaberne ligger allerede i teksten. Så sælg dét til Deres folk i stedet for at krybe uden om spørgsmålene. Hør op med at lade halen logre med hunden, og før Nederlandene tilbage til dér, hvor der træffes beslutninger i Europa, sådan som det passer sig for den status som grundlægger, som Deres land har i vores Union.

Hr. premierminister! Jeg vil slutte med at sige, at De skal gøre, som Deres landsmand Justus Lipsius anbefalede: Vær stoisk i modgang, tag nødvendigheden i favn, og vær trofast i Deres tro på Europa. For Deres folks frihed, fremgang og sikkerhed afhænger af det.

(Bifald)

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke premierministeren for hans fremstilling i dag. De idealer om kompromis og enighed, der blev givet udtryk for i hans tale, har gjort indtryk på mig. Især når vi ser fremad på Europas fremtid, er det et Europa, hvis grundlag nødvendigvis må være enighed, for, som hr. Daul tidligere sagde, hvis Europa betyder noget, så er det lighed. Europa betyder lighed mellem nationer, mellem folkeslag, mellem kulturer. Europa betyder lighed mellem alle folk i EU.

Det betyder, at man ikke kan nedtromle alle og tvinge dem i samme retning. Det gør det ganske vist sværere at blive enige, men det er stadig den bedste måde at blive enige på. Det, vi hørte i går fra hr. Prodi, var ikke den nye vej frem, det var en trussel: En trussel om, at vi kommer til at skabe et Europa i to hastigheder for dem, som er med os, og dem, som er imod os, ord, der minder mere om George W. Bush end om en europæisk statsmand.

Jeg er overbevist om, at fremtidig udvikling i europæisk politik og europæiske idealer ikke vil ske ved at sige til folk, at de skal se på de store muligheder, de har mistet, på de ting, de har kastet bort. Den vil ske, ved at vi overbeviser folk om, at dette er den bedste vej frem, at dette er den bedste vej at følge.

Mange her har nævnt spørgsmål som f.eks. klimaændringerne, pensionssikkerhed, sikkerhed i energiforsyningen osv. Jo, Europa kan spille en rolle, og Europa kan gøre positive ting. Hvad angår indvandring og vores egen, interne sikkerhed, kan vi ligeledes præstere noget godt ved at samarbejde i almindelig enighed. Det har vi allerede gjort, men der er stadig forhold, som det er bedst, at medlemsstaterne tager sig af, forhold, som kræver enstemmig tilslutning i Rådet og ikke kvalificeret flertal hele tiden.

Jeg synes, det er forkert, og jeg bruger denne lejlighed til at påpege det igen. Kommissær Kovács og andre fremkommer med forslag til en skatteharmonisering, som de ikke har beføjelse til at iværksætte under de nuværende traktater, og som de ikke får beføjelse til at iværksætte under den nye traktat, og alligevel bliver de ved med det. Hvorfor? Fordi det er styret af ideologi. Det er et politisk træk, et træk, som skubber folk længere og længere væk. Hvis embedsmandsvældet kan ignorere reglerne, hvorfor skulle vi så ikke også gøre det?

George Bernard Shaw sagde engang, at nogle mænd ser tingene, som de er, og tænker, "Hvorfor?" Vi bør drømme om tingene, sådan som de burde være, og sige "hvorfor ikke?" Konsensus, kompromis, samarbjde - ja, det er vejen frem, men vigtigst af alt skal vi overbevise folk om, at det er den rigtige vej frem.

(Bifald)

  Kathalijne Maria Buitenweg, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Vi vil i min gruppe også gerne byde premierminister Balkenende hjerteligt velkommen og takke ham, fordi han har taget imod invitationen. I Nederlandene har den nye regering netop i 100 dage talt med offentligheden. Men der har i 500 dage intet været sagt om Europa. Det er kun godt, at det fik en ende. Men spørgsmålet er naturligvis, om man nu også lyttede til borgerne.

Det ser ud som om, De har lyttet selektivt. Når De fortolker nejet, vælger De udelukkende at nævne de indvendinger mod forfatningen, som medfører en mindre ambitiøs forfatning og altså færre forandringer. Det er dog en ganske besynderlig konklusion, der således drages. Mener De virkelig, at borgerne har stemt imod den europæiske forfatning, fordi de er så tilfredse med den nuværende Union? Mener De også, at flaget og nationalhymnen er deres største problem?

80 % af borgerne, også af dem, som stemte nej i Nederlandene, mente, at man burde gribe denne lejlighed og i forbindelse med forhandlingerne foretage en mere omfattende reform og styrke demokratiseringen i Europa. 68 % af borgerne ønsker også en egentlig europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Denne mere vidtrækkende demokratiske ambition afspejler sig imidlertid intetsteds i Deres forslag. De ønsker også at fjerne Unionens udenrigsminister. De ønsker udelukkende mindre, og det fremstilles som en uundgåelig udvikling.

Det minder lidt om en utilfreds kunde, som vender tilbage til cykelhandleren, og denne så siger: ja, det er helt i orden, at De bytter cyklen, men kun til et løbehjul. Jamen, jeg ønsker ikke noget løbehjul, jeg ønsker blot en bedre cykel. En cykel med bremser, det ville være at foretrække. Ikke alle beslutninger skal nødvendigvis træffes i Bruxelles, og det er nyttigt mere præcist at afgrænse nationale og europæiske beføjelser. Bremser giver imidlertid kun mening, hvis der også er pedaler.

De siger, at borgerne ønsker mere kontrol. Det stemmer imidlertid dårligt overens med Deres dispositioner i forbindelse chartret om grundlæggende rettigheder. De nævnte det ikke ved denne lejlighed, men jeg har et referat liggende fra drøftelserne i det nederlandske parlament, hvor De udtaler, at det, hvis det drejer sig om en traktatændring uden forfatningsmæssige prætentioner, ikke er nødvendigt at indføje EU's charter om grundlæggende rettigheder i dets fulde ordlyd. Det er dog en besynderlig fortolkningen af nejet! Det vil være de færreste, som har stemt imod forfatningen, fordi det ville give dem flere rettigheder.

(Bifald)

EU's charter om grundlæggende rettigheder indeholder, i modsætning til den europæiske menneskerettighedskonvention, også sociale grundlæggende rettigheder, og de kan dæmme op for asociale indgreb fra Bruxelles i velfærdsstaten. Det er en bremse, jeg ville finde det fornuftigt at have på min cykel.

Afslutningsvis må jeg påpege, at Deres egentlige begrundelse for at fjerne flaget, forfatningen, chartret om grundlæggende rettigheder og hymnerne er rent indenlandske hensyn. Bærer traktaten ikke længere præg af at være en forfatning, kan De undgå en folkeafstemning i Nederlandene. Måske kan vi nå frem til et kompromis på det felt. Mit parti har intet imod at afstå fra en national folkeafstemning, hvis De frygter, at De fremover igen kommer til at stå isoleret. Men måske kunne vi få en europæisk folkeafstemning i stedet. Så står De ikke længere isoleret, men De ville leve op til de krav, demokratiet stiller i det 21. århundrede. Jeg imødeser Deres kommentar hertil.

(Bifald)

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! I går tilskyndede den italienske premierminister, Romano Prodi, Europa-Parlamentets medlemmer til i deres respektive lande at forsvare det gamle udkast til en forfatning for Europa, og han erklærede, at dette udkast allerede indeholder så mange kompromiser, at det er så godt som umuligt at tænke sig yderligere kompromiser.

Det er ord, som vinder genklang på dette sted, hvor demokrati først og fremmest tænkes i stor målestok og oppefra. Det har vist sig, at dette kan give anledning til hårde sammenstød med demokrati i mindre målestok og nedefra, som mange mennesker føler sig involveret i.

I 2005 var der også stort flertal for forfatningen i medlemsstaternes parlamenter. I Nederlandene udgjorde dette flertal endda 85 %. Og i Nederlandene er det parlamentet, der træffer afgørelse om sådanne forhold, i modsætning til situationen i Frankrig, hvor det udelukkende er præsidenten, der bestemmer, hvilke spørgsmål der skal lægges ud til folkeafstemning. Folkeafstemningen blev afholdt på forslag af tre partier, som var for forfatningen, og som oprigtigt forventede, at vælgerne delte deres opfattelse. Ikke desto mindre stemte 62 % af dem imod, og der var høj valgdeltagelse. Sandsynligvis ville et flertal af vælgerne i Belgien, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Danmark også have stemt nej, hvis de havde haft muligheden.

Den nederlandske premierminister, hr. Balkenende, har det vanskeligere i dag her i Europa-Parlamentet end sin italienske kollega i går. I begyndelsen af året nåede man, i overensstemmelse med vælgernes ønske, i aftalen om koalitionsregeringen til enighed om, at der tilstræbes en ændring og eventuel samling af EU's eksisterende traktater, som sikrer subsidiaritet og demokratisk kontrol, og som adskiller sig markant fra den tidligere forkastede forfatningstraktat, hvad angår indhold, omfang og betegnelse.

Den nederlandske regering påpeger helt korrekt, at de nationale parlamenter bør have mere at skulle have sagt, og at nationale afgørelser om offentlige tjenester ikke må forvanskes. Det afviger fra forfatningsteksten, som opfordrer til stadig mere vidtrækkende liberalisering af tjenesteydelser og fri og uforfalsket konkurrence. Europa-Parlamentet, som den 10. maj støttede mit forslag om at give medlemsstaterne, deres regioner og kommuner større frihed med hensyn til den måde, hvorpå de tilrettelægger deres offentlige transport, må have forståelse herfor.

Til premierminister Balkenende og hans regering vil jeg gerne sige følgende. Hvis De i dag ikke får den tilstrækkelige støtte i Europa-Parlamentet, er det ikke ensbetydende med, at De står isoleret i Europa. De står med den vanskelige opgave at skulle gennemføre regeringsaftalen. Der er ingen grund til, at De skal lade Dem kommandere med af dem, som stadigvæk holder fast ved det gamle forfatningsudkast.

(Bilag)

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. premierminister! Som nederlandsk parlamentsmedlem er jeg særlig glad for, at De i dag besøger Europa-Parlamentet. Der har her siden det nederlandske nej til den europæiske forfatning for ofte været talt om og ikke med Nederlandene. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg i alt væsentligt tilslutter mig den nederlandske regerings synspunkter. Jeg vil dog gerne fremkomme med et par henstillinger som forberedelse til Det Europæiske Råd den 21.-22. juni.

For det første har jeg det som De svært med tekstens konstitutionelle ambitioner. Jeg tænker i den forbindelse på, at der ønskes indført en fast formand. Denne person vil hurtigt udvikle sig til europæisk præsident. Jeg foreslår derfor et rullende formandskab, som består af en trio, der sidder i halvandet år, og hvor en stor, en mellemstor og en lille medlemsstat er repræsenteret. Herved undgås den unødvendige magtkoncentration omkring den faste formand, og alle medlemsstater bevarer på ligeværdig vis mulighed for at indgå i formandskabet.

Jeg støtter Deres ønske, hr. premierminister, om at indføje Københavnskriterierne i den nye traktat. Det er imidlertid lige så vigtigt, at EU's grænser en gang for alle defineres klart i den nye traktat. Det har både EU's borgere og vores nabolande krav på. Jeg tænker i denne forbindelse konkret på at tilbyde lande som Ukraine, Moldova og Belarus udsigt til medlemskab af EU på lang sigt, hvilket skal ses i kombination med en stærk naboskabspolitik for at hjælpe de pågældende lande med at løse strukturproblemer.

Jeg har bemærket en vis tøven, når det gælder Deres forslag om at give de nationale parlamenter beføjelse til at nedlægge veto mod Kommissionens forslag til lovgivning. Det er efter min opfattelse bedre at give Europa-Parlamentet beføjelser til at afvise et forslag til lovgivning, og lade de nationale parlamenter give udtryk for deres bekymringer over for Europa-Parlamentet. Ad denne vej sikrer vi efter min opfattelse i institutionel henseende renere linjer, og samtidig styrkes samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Jeg ser frem til at høre, hvilke tanker De gør Dem om de forhold, jeg har påpeget.

(Bifald)

  Philip Claeys, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. premierminister! De nederlandske vælgere forkastede med massivt flertal den europæiske forfatning. Jeg kan blot håbe, Deres regering fortsat vil arbejde for en ny europæisk traktat, og ikke en forfatning. Jeg håber også, vælgerne vil få mulighed for at udtale sig herom, ikke kun i Nederlandene i øvrigt, men i alle medlemsstater.

Debatten drejer sig ikke kun om det institutionelle spørgsmål. Det drejer sig om Europas fremtid, og altså også om det grundlæggende spørgsmål om EU's grænser og hvorvidt et ikkeeuropæisk land som Tyrkiet kan optages. Da De overtog EU-formandskabet i 2004 og for første gang talte i Europa-Parlamentet, sagde De, at man nøje ville sikre, at Tyrkiet opfylder alle Københavnskriterierne. Kan De her tre år senere, hånden på hjertet, hr. premierminister, erklære, at De har indfriet det løfte?

Den tyrkisk-armenske forlægger Hrant Dink blev myrdet, efter at han var blevet dømt ved de tyrkiske domstole i en straffesag. Orhan Pamuk, der har modtaget nobelprisen i litteratur, flygtede til udlandet, da også han blev udsat for trusler. I henhold til tyrkisk strafferet er det en alvorlig forbrydelse at krænke, som det hedder, tyrkisk identitet. Der er således ikke tale om ytringsfrihed. Og så har jeg endda ikke omtalt mordet på tre kristne forlæggere og en katolsk præst.

Jeg kunne også nævne, hvordan Tyrkiet stadigvæk nægter at anerkende en af EU's medlemsstater og nægter at opfylde landets forpligtelser til at åbne havne og lufthavne. Også den igangværende styrkeprøve mellem på den ene side islamisterne og på den anden side tilhængerne af en verdslig stat bør vække bekymring i Europa, men EU fortsætter forhandlingerne, som om alt ånder fred og idyl. Man lader helt det store flertal, som er imod tiltrædelsen, ude af betragtning. Om man nu kan lide at høre det eller ej, så er denne arrogante og verdensfjerne holdning den største trussel mod EU's fortsatte beståen.

(Bifald)

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Man må spørge, hvor megen energi der efterhånden er blevet spildt på at jage regnbuen i EU-forfatningen. I den forfinede atmosfære her i salen kan en EU-forfatning synes vigtig, men ærligt talt, de fleste af vores borgere er kommet videre og bekymrer sig mere om forhold som f.eks. et godt uddannelsessystem, gode sundhedsydelser og stigende huspriser - forhold, som ikke ændres med en forfatning.

En del af grunden til, at EU-institutionerne er kørt fast i dette spor, er, at man nægter at tage et demokratisk nej for et nej. Disse forhandlinger domineres af sirenekrav om noget, der er uopnåeligt, og krav om kneb til at undgå, at borgerne får noget at skulle have sagt. Derfor trickene med en ændret overskrift, en slanket tekst og en total aversion imod folkeafstemninger.

Men lav om på det, som De vil: Når EU pålægges en mekanisme til anerkendelse som stat, med en præsident og en udenrigsminister, og når national selvbestemmelse yderligere mishandles ved at befordre endnu flere afstemninger med kvalificeret flertal, skyldes det det samme gamle, trætte og anløbne produkt, som allerede er blevet forkastet, og som borgerne skal have lov til at forholde sig til.

Min egen regering ønsker desperat at løbe fra løftet om en folkeafstemning i Det Forenede Kongerige, men jeg siger, at folket i hver nationalstat har ret til at blive hørt. Kun de, der ikke tror på deres egen sag eller har et slyngelagtigt ønske om at modarbejde den offentlige opinion, løber fra at lade folket bestemme.

Premierminister, jeg er sikker på, at De har indset, at De blev hidkaldt her i dag, for at euro-fanatikerne her i Parlamentet kunne forsøge at presse Dem til at afvige fra den demokratiske beslutning, der er truffet i Deres eget land. Jeg håber oprigtigt, at De ikke vil være tåbelig nok til at lade dét ske.

  Jan Peter Balkenende, Nederlandenes premierminister. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke de medlemmer af Europa-Parlamentet, som har haft ordet, for nogle inspirerende indlæg. Jeg fornemmer, at Europa-Parlamentet, helt som jeg havde forventet, er præget af stort engagement og overvejelser om de europæiske idealer set i lyset af det 21. århundrede.

Derfor blev jeg meget grebet af hr. Dauls indlæg. De talte om - og det er måske det allermest grundlæggende - de værdier, Europa er bygget på, de værdier, Europa står for, og de værdier, vi er ansvarlige for på globalt plan, nemlig fred, sikkerhed, demokrati, menneskerettigheder og solidaritet. Det er værdier, som har givet Europa styrke, og det er netop, hvad vi har brug for nu. Det kunne være en passende overgang til hr. Schulz' indlæg.

(DE) Det er virkelig godt, at vi mødes igen. Jeg husker vores møder. Det var virkelig herligt at diskutere med Dem, og det er det stadig. Mange tak for det!

(NL) De talte om de internationale aspekter, om EU's eksterne forbindelser. Jeg kan kun give Dem ret i det, De sagde. Vi lever i en verden med forandringer - i Kina, i Indien og i USA. Vi ser forandringer på områder som sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, klimaspørgsmål og energi. På alle disse områder kan Europa gøre det bedre, arbejde mere effektivt og i højere grad tale med én stemme.

Så kan vi vende tilbage til, hvordan vi betegner den højtstående repræsentant. Det, som er væsentligt, er indholdet og budskabet i forbindelse med de værdier, hr. Daul talte om. Lad os udbrede dem, og lad os og gøre det i fællesskab. Det er spørgsmål, som siger noget om vores idealer, også når det gælder fremtidens Europa, ikke blot her på vores eget kontinent, men over hele verden. Hr. Daul argumenterede herfor, og det finder jeg både passende og påkrævet.

Dette fører mig til det spørgsmål, som hr. Watson rejste. Det drejer sig om energi. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, hvad hr. Watson sagde, nemlig at vi er afhængige af hinanden. Taler Europa ikke med én stemme, har vi store problemer. Energi er ikke kun et spørgsmål om tilstedeværelse af energi. Energi er nært forbundet med stabilitet. Det drejer sig om stabilitet med hensyn til energiforsyning, og det drejer sig om stabilitet i økonomisk, social og miljømæssig henseende. Vi er afhængige af hinanden også på det felt.

Når jeg lytter opmærksomt til Dem, og det har jeg gjort, ser jeg en forbindelse mellem de europæiske idealer, den måde, hvorpå Europa optræder udadtil, udenrigspolitikken, og den måde, hvorpå vi håndterer de konkrete anliggender, vi slår til lyd for, herunder energispørgsmålet, som De omtalte, hr. Watson. Tænker man nærmere over dette, står Europa over for en stor opgave.

Jeg synes, det var en glimrende sammenligning, hr. Watson foretog, med Nederlandene i det 17. århundrede, den nederlandske guldalder. Det var en tid, hvor Nederlandene klarede sig rigtig godt på den internationale scene. Men gik det helt automatisk? Nej, det gjorde det så afgjort ikke. Man måtte tage en række initiativer for at nå så langt. Man måtte have viljen til at sejle på verdenshavene, og man måtte også have de administrative strukturer på plads. Var det noget, der skete fra den ene dag til den anden? Nej, det gjorde det ikke, det tog tid. Men vi var fast besluttet på, at vi sammen ville nå nogle ting.

Når De henviser hertil, rammer De for mit vedkommende et ømt punkt, for det rejser spørgsmålet om, hvordan vi giver Europa form i det 21. århundrede. Hvordan sikrer vi, at Europa kan fungere effektivt, når det gælder økonomi, energi og globale forbindelser? Det centrale spørgsmål i dag er, om de eksisterende forbindelser er tilstrækkelige. Og svaret er, at det er de ikke. Nice-traktaten er ikke tilstrækkelig til at imødegå det 21. århundredes krav.

(Bifald)

Spørgsmålet er naturligvis så, hvad der er den bedste vej? Vi står over for det problem, at vi i Europa har medlemsstater, som har ratificeret forfatningen, lande, som har sagt nej, og lande, som endnu ikke har truffet nogen afgørelse. Sådan ser virkeligheden ud.

De seneste par år - betænkningstiden - har ikke været forgæves. Jeg tror, vi har givet borgerne svar. Lad os arbejde med de konkrete projekter i Europa, har vi sagt. Gør det klart for borgerne, hvor vigtigt Europa er, så Europa igen finder vej til borgernes hjerne og hjerte.

Vi har talt om udvidelsesprocessen. Lad os gøre det til et troværdigt projekt. Lad os grundigt overveje kriterierne, som også allerede er blevet strammet op. Det er også et spørgsmål om det europæiske projekts troværdighed.

Lad os tage fat på de emner, der er så afgørende for borgerne i Europa, har vi sagt. Vi taler om energi og om klimaspørgsmål. Det er også baggrunden for, at jeg sammen med Tony Blair har skrevet et brev til mine kolleger for at sige, at vi ønsker at prioritere klima- og energispørgsmål højt på den europæiske dagsorden. Det er også spørgsmål, som optager Dem. Vi kan ikke undvære hinanden. Lad Europa bevise, hvad det kan gøre.

Så er betænkningstiden gået. Det må imidlertid ikke være sådan, det vil jeg gerne helt klart understrege, at vi efter betænkningstidens udløb oplever et klima, hvor den ene gruppe står stejlt over for den anden, hvor de 18 lande, som har ratificeret, står stejlt over for de lande, der har sagt nej. Skaber vi den situation, finder vi ikke nogen løsning.

Det er min oprigtige overbevisning, at det er muligt at finde løsninger. Lad os gøre det på en måde, vi alle kan identificere os med. En traktatændring, som er en metode, vi tidligere har anvendt, er i så henseende efter min opfattelse en farbar vej, fordi man kan indføje de positive elementer fra forfatningstraktaten. Fordi disse elementer, som indgår i et institutionelt kompromis, bør spille en afgørende rolle. Og fordi vi ikke kan lade tingene være, som de var.

Naturligvis må vi se på de forskellige afsnit. Fru Buitenweg havde en kommentar til chartret om grundlæggende rettigheder. Det er et ømtåleligt emne, og det forstår jeg udmærket. Når det drejer sig om chartret, står vi på samme side, for vi er lige så overbeviste om de grundlæggende rettigheders betydning. Men hvad oplever vi? Spørgsmålet er, om alt dette skal indføjes i en sådan forfatning, eller om man kan referere dertil på anden vis. Det er det afgørende spørgsmål.

Lad os tale om betydningen af grundlæggende rettigheder. Men lad os også se på, hvilke hindringer der kan være for en forfatning. Den drøftelse vil jeg gerne indlede med Dem.

Det er min oprigtige overbevisning, at vi må sætte fart på. Det er min drøm og mit ideal, at vi i juni kan sige, at vi nu vil udarbejde en klar tidsplan for at få løst disse spørgsmål. Vi vil gerne have løst spørgsmålene inden for nogle få år, og det er kun muligt, hvis vi samarbejder.

Jeg har stillet forslag med dette sigte i mit oplæg. Jeg argumenterede imod en forfatning, men for en ændringstraktat, som tager højde for de nationale parlamenters rolle uden at ændre Europa-Parlamentets. For De spiller en uundværlig rolle i Europa. Jeg har nævnt disse elementer, og vi må være i stand til at fremme fællesskabet og holde os for øje, hvad der forener os, i højere grad end hvad der skiller os. Det har De helt ret i, hr. Schulz. Og vi må være klar til at indgå kompromiser. Det gælder for os alle.

Lykkes det, kan vi gøre fremskridt. Det er min hensigt. Jeg gør det også med følelsen af og overbevisningen om, at vi må passe på med kun at tale om to landes nej, for borgernes følelser og bekymringer er en realitet. Vi må besvare de spørgsmål, der trænger sig på. Gør vi det med det udgangspunkt, at vi ønsker at finde en fælles løsning, drage konklusioner på kort sigt og se, hvad der kræves i den henseende - og jeg har peget på nogle elementer - så er det muligt at finde løsninger.

Det, vi nemlig ikke kan acceptere i en tid med stigende globalisering, hvad angår samfundsmæssige spørgsmål, er, at der ikke findes nogen løsning, fordi den hidtidige splittelse varer ved.

Vi skylder efter min mening EU's grundlæggere, Adenauer, Schuman, de Gasperi, Monet og alle de øvrige, at holde fast ved idealerne for, som hr. Daul sagde, til enhver tid at holde os Europas værdier, den europæiske drøm, for øje - ikke for at negligere borgernes bekymringer, men for at gøre det, der skal gøres. Kan vi drage disse konklusioner i juni, kan vi nå langt. Vi har i den henseende brug for hinanden, og jeg mener også, vi har en forpligtelse hertil set i lyset af de idealer, vi forfølger.

Hr. formand! Det har været inspirerende at lytte til Deres udsagn. Jeg vil lade dem gå videre til Nederlandene, og opgaven må for os alle være hurtigt at nå frem til løsninger, herunder vise forståelse for hinandens holdninger, men også altid holde os for øje, at vi arbejder for en europæisk drøm i det 21. århundrede.

(Bifald)

  Maria Martens (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. premierminister! Indledningsvis vil jeg gerne takke Dem for, at De er kommet til Strasbourg.

Det er i alles interesse, at der udarbejdes en ny traktat. Da Frankrig og Nederlandene har stemt imod udkastet til en forfatning for Europa, må vi, som det allerede er sagt, søge at nå frem til en tekst, som alle 27 lande kan identificere sig med. Det siger sig selv, at Nederlandene har et særligt ansvar for at yde en helhjertet indsats. Derfor er det vigtigt, at De her i Europa-Parlamentet har erindret om de følelser, der i Nederlandene knytter sig til dette spørgsmål, og har angivet, i hvilken retning løsningerne må søges i Nederlandene.

Nederlandene er medstifter af De Europæiske Fællesskaber, og holdningen i Nederlandene er stadigvæk proeuropæisk. Det viser alle undersøgelser. Men Nederlandene ønsker ikke for meget Europa. Vi ønsker ikke en europæisk superstat, ikke en konstitutionel struktur. Nederlandene ser gerne, at udviklingen fortsætter skridt for skridt og under hensyntagen til subsidiariteten i forhold til medlemsstaterne. Vi ser gerne et Europa, som er mere demokratisk og slagkraftigt, og som kan træffe flertalsafgørelser på flere områder. Og vi ser gerne udvidelseskriterierne indføjet i traktaten.

Det er også væsentligt at erindre om de følelser og ønsker, der hersker i de andre medlemsstater. 18 lande har trods alt allerede udtalt sig til fordel for udkastet og lægger vægt på de fremskridt, der kunne være nået med teksten, som den forelå. Det drejer sig nu om, at vi i fællesskab, og inden alt for længe, når frem til en ny traktattekst. Det er i alles interesse.

Jeg måtte tænke på Paul-Henri Spaak, som udtalte, at "Europa består stadig udelukkende af små lande. Den eneste relevante forskel er, at nogle lande forstår dette, mens andre stadig nægter at erkende det". Sådan sagde han i 1950'erne. Når det var tilfældet allerede dengang, hvor meget mere så ikke nu, i en tid med globalisering og internationalisering og store internationale spørgsmål på dagsordenen, eksempelvis indvandring, energi, miljø og bekæmpelse af terrorisme.

De udtalte, at Europa er et usædvanligt vellykket projekt. Det er afgjort positivt for landene og positivt for borgerne. Det, vi bedst kan gøre i fællesskab, bør vi gøre i fællesskab. Det, der med fordel kan reguleres på nationalt plan, bør vi fortsat gøre på nationalt plan. Det er med andre ord ikke et spørgsmål om for eller imod Europa. Det drejer sig om, hvordan vi på kort sigt med alle 27 medlemsstater kan skabe et så solidt fundament som muligt for et slagkraftigt, gennemsigtigt og beslutningsdygtigt Europa. Avisoverskrifterne lød: Europa højt på premierministerens dagsorden. Min kompliment for Deres stærke engagement i denne sag, både i Nederlandene og på europæisk plan.

(Bifald)

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. formand! Jeg byder premierminister Balkenende velkommen i Europa-Parlamentet. Vi står på den ene side naturligvis med et ganske massivt nej fra Nederlandene og på den anden side med et ganske massivt ja fra Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne komplimentere Dem for, at De i Deres indledende indlæg og også i Deres svarindlæg har forsøgt at tænke videre end nejet og jaet for at se, hvordan vi kan nå frem til en traktat. Jeg er enig med Dem i tankerne om en traktat, ikke en traktat, som er så at sige klædt af til skindet, men en traktat, som giver svar på en række centrale spørgsmål, vi står over for. Undertiden betyder det endog, at der er brug for at gå videre, end den oprindelige forfatning tillod, undertiden, at der er brug for mindre eller for noget andet.

Tillad mig at stille et par helt konkrete spørgsmål i et forsøg på at bringe debatten et skridt videre. De sagde, at De støtter tanken om kriterier for forsyningspligtydelser, således at landene i højere grad selv kan regulere forhold som boliganliggender og sundhedsvæsen mv. Er De indstillet på via en protokol til traktaten at indføje et grundlag herfor af en eller anden art, således at der også er en form for retsgrundlag herfor?

For det andet sagde De noget om chartret. Forstod jeg Dem ret, siger De, at den nederlandske regering tilslutter sig chartrets indhold, og at De også ønsker, at det får bindende karakter, men at det ikke nødvendigvis skal indføjes i sin helhed, når blot den nye traktat indeholder bestemmelser, som sikrer, at der etableres en sådan bindende karakter. Jeg vil i den forbindelse gerne spørge, om De har en idé om, hvordan det konkret kan gennemføres. For i så fald er jeg helt enig i Deres tankegang.

For det tredje er der spørgsmålet om subsidiaritet. De argumenterer for, hvad angår subsidiaritet, at der skabes bedre muligheder for at holde det, der bedst løses lokalt, på lokalt plan. Har De en idé om, hvordan subsidiariteten kan strammes op? Og hvordan ser det ud sammenlignet med den model, der er formuleret i udkastet til en forfatning? Er De i den forbindelse parat til at give regionerne bedre muligheder for at afprøve løsningsmodeller?

For det fjerde udtalte De, at De ønsker at afskaffe en række vetoer, og dermed sikres Europa-Parlamentet en klar medbestemmelsesret, om end det på visse områder ikke er ønsket. Drejer det sig frem for alt om det strafferetlige område? Måske kunne De tydeliggøre endnu en gang, hvilken model, De har i tankerne i så henseende.

De sagde også, at betegnelsen "udenrigsminister" ikke ville blive anvendt. Hvilken betegnelse kommer vi til at anvende i stedet?

Hvis Nederlandene går ind for en traktat, og hvis Nederlandene ønsker en solid traktat, vil jeg afslutningsvis udtrykke håb om, at premierministeren vil gå i spidsen i sit hjemland og sammen med medlemmerne af de andre koalitionspartier i Nederlandene i tide orientere borgerne og inddrage dem, således at der skabes en reel debat som basis for positiv støtte til Europa.

(Bifald)

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand! Tre ting undrede og bekymrede mig i Deres tale, hr. premierminister.

For det første er De fast besluttet på at opretholde den tresøjlede struktur, og det vil ikke bidrage til hverken at forenkle Unionens system eller gøre det mere gennemsigtigt, og det vil heller ikke styrke mulighederne i Unionen for at handle effektivt.

For det andet kunne jeg slet ikke forstå, hvad De sagde om spørgsmålet om afklaring af kompetencer og suverænitetsoverdragelse. Som vi alle ved, kan suverænitet ikke overdrages og kompetencer ikke tildeles, uden at 27 medlemsstater er fuldstændig enige.

For det tredje finder jeg, at Deres krav om, at nationale parlamenter bør kunne blokere Unionens lovgivningsproces, er et alvorligt angreb ikke blot på Kommissionens initiativret, men også på Rådets og Parlamentets lovgivningsmæssige beføjelser. Oprettelse af et effektivt, tredje lovgivende kammer ville være det stik modsatte af en forenkling, det ville være et misbrug af princippet om magtens deling, og det ville ganske givet forvirre offentligheden. Jeg vil være taknemmelig for at få vist blot ét eksempel, hvor Tweede Kamer (repræsentanternes hus i Holland) indtil nu kunne have indgivet klage over, at subsidiaritetsprincippet ikke er blevet overholdt i et udkast til forslag

(Bifald)

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. premierminister, hr. formand! Europas fremtid er sikret. Udviklingsmuligheder i de nye lande, øget økonomisk vækst i det gamle Europa og endelig frigørelse i internationale relationer er blot nogle eksempler på integrationssuccesen. EU fungerer.

Derfor advarer jeg imod de hysteriske råb om, at der kommer en EU-krise på grund af problemerne med traktatreformen. Den holdning om "forfatningstraktat eller død", som Romano Prodi indtog i går, er en alvorlig fejltagelse, som kun vil gøre situationen anspændt. Men selv de, der støtter denne ufleksible indstilling, er fælles om ansvaret for at sænke tempoet i forhandlingerne i dag. At give den gamle traktat nyt tøj på eller at opdele den i mindre bidder er et temmelig billigt kneb.

Jeg har tiltro til, at De som premierminister i et land, der forkastede den gamle forfatningstraktat, vil være mere pragmatisk med hensyn til vigtige ændringer i det nye forfatningsudkast.

Jeg lyttede til Deres tale sammen med Jan Zahradil, den tjekkiske forhandler. Jeg vil derfor tillade mig at sige, at der forventes pragmatisme fra Deres side ikke blot i Polen, men også i Tjekkiet.

(Bifald)

  Johannes Voggenhuber (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, hr. ministerpræsident! For få dage siden sagde en ung hollænder i fjernsynet på spørgsmålet om den europæiske forfatning: Hvad skal vi med en forfatning? Det er et økonomisk område. Jeg tænkte, hvordan kan det gå til, at en ung mand i dag i Nederlandene, i et land, som var grundlæggerstat og for 60 år siden som et af de første lande flokkedes om idéen om at skabe et politisk forenet Europa, og som aflagde løfte om at overvinde nationalismen, ikke længere ved, at dette er en politisk Union?

Dette spørgsmål har De besvaret for mig i dag. En regering, som vil fjerne et symbol, et flag, vil fjerne en idé. Den vil gøre en idé usynlig, få den til at forsvinde. Hvis man fjerner pynten og høflighederne fra Deres tale i dag, er det en iskold, nationalistisk kamperklæring til den idé, som dette flag symboliserer.

Lad os se på de forskellige punkter. Forrang for EU-lovgivning. Jeg kan se af Deres udenrigsministers udtalelser, at EU-rettens forrang ikke længere må optræde i traktaten. Samtidig understreger Deres udenrigsminister, at der naturligvis ikke må rokkes ved EU-rettens forrang. Det vil sige, at man snyder og bedrager sin egen befolkning, man skriver ikke i traktaten, hvad denne unions virkelighed er. Man forsøger at få den til at forsvinde, for EU-rettens primat vil blive opretholdt. Det ved De. De vil have forordninger i stedet for love! Men hr. ministerpræsident, hvad siger dette navn? Loven har ikke noget med nationalstaten at gøre. Også i en republik har der været love, så længe som mennesket har eksisteret, har der været love. Loven garanterer gennem en parlamentarisk lovgivning borgerne den demokratiske legitimation.

Hr. ministerpræsident, efter at jeg havde hørt Deres krav og forstået Deres logik, var jeg meget taknemmelig for, at De for det første ville tale med os og for det andet ikke straks krævede Parlamentet afskaffet, ja det skulle ikke engang kaldes noget andet. Dette Parlament er nemlig legemliggørelsen af det føderale, politiske Europa, det supranationale demokrati. Parlamentet garanterer med sin eksistens borgerne, at det er et politisk fællesskab og ikke en økonomisk organisation eller et statsforbund.

En forfatning har ikke noget med en nationalstat at gøre. Den er grundloven for et politisk fællesskab. De europæiske borgere findes også i den fremtidige traktat, det europæiske borgerskab findes. Her er Parlamentet et supranationalt demokrati og et europæisk borgerskab. Hvis De tager chartret ud af traktaten, men gør det retligt bindende med en henvisning, hvad er det så, De gør? Igen det samme bedrageri, De får det til at forsvinde for borgerne, men det er stadig retsgyldigt. Det vil sige, at De accepterer den europæiske virkelighed, hvor De er nødt til det, men De fortier det. Hr. ministerpræsident! Man kan ikke vinde hverken det 21. århundrede eller Europa med en løgn.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. Voggenhuber, med al sympati, så bør vi være lidt tilbageholdende med begreber som nationalistisk og løgn.

  Sylvia-Yvonne Kaufmann (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! Hr. ministerpræsident! Deres regering ønsker, at man undlader EU's symboler i den europæiske forfatning. Artikel I-8 skal slettes uden erstatning, fordi det blå flag med de 10 gyldne stjerner og Beethovens "Ode an die Freude" angiveligt skulle være udtryk for statslighed.

Hr. ministerpræsident! Enhver lokalforening har lov til at lave sig et flag og skrive det i sine vedtægter, men EU med 500 millioner mennesker må ikke? Undskyld mig, men det er både præhistorisk tænkning og bondefangeri. Den europæiske enhed er et enestående historisk projekt og ikke nogen stat, og da slet ikke nogen superstat. Derfor er det noget forbløffende, at en så latterlig idé netop skulle komme fra et af Det Europæiske Fællesskabs grundlæggermedlemmer.

Jeg siger Dem, hvis man 50 år efter underskrivelsen af Rom-traktaterne lukker øjnene for EU's velkendte og anerkendte symboler, så hælder man - symbolsk - vand på møllerne for de folk, som stiller spørgsmålstegn ved den europæiske integration i sig selv og vil forskanse sig med ryggen til i deres egen nationalstat. Det kan da ikke bestrides, at hymnen og flaget forbinder vores stater og folk. De skaber identitet, og derfor bør de også anerkendes officielt.

Derfor, hr. ministerpræsident, skal De ikke ødelægge chancerne for Europas borgere, heller ikke dem, som i Deres land sagde "nee". Menneskene i Deres land, i mit og i andre lande ønsker ikke nogen flagstrid, de vil have et socialt og demokratisk Europa. De vil have et svar på spørgsmålet om, hvem EU beskytter - menneskene eller markederne? De vil have, at der bliver gjort noget mod løn-, social- og skattedumping. Det er her, De skulle tage fat, her er der brug for løsninger, der peger fremad. Derfor opfordrer jeg Dem til at indstille Deres skinfægteri mod den europæiske enheds symboler.

(Bifald)

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - Hr. formand! Hr. statsminister! De kan være stolt af det nederlandske folk. 62 % stemte nej - imod de fleste politikeres råd. Alligevel presses De nu af Tyskland, hvor mindst 70 % af borgerne ville stemme nej, hvis de kunne få lov til at stemme om forfatningen. Det er selvfølgelig en påstand, som tyskerne er velkommen til at modbevise. Men jeg, der er rejsende i forfatningskritik, har ikke været i noget land med større modstand. Borgerne ønsker, at EU blander sig mindre. De ønsker et reelt nærhedsprincip. Selv den tidligere tyske præsident Roman Herzog advarer nu mod overcentralisering og afdemokratisering. 84 % af de tyske love kommer fra Bruxelles. I Bruxelles er der ikke demokrati! Han siger, at det er tvivlsomt, om man kan kalde Forbundsrepublikken et parlamentarisk demokrati. Det er det Tyskland, som nu svinger hammeren over den franske og den nederlandske nabo og siger: jeres folk tog fejl. Giv forfatningen nye klæder, og afskaf folkeafstemninger!

Hvorfor accepterer De det, hr. statsminister? Hvorfor insisterer De ikke på, at også Tyskland skal konsultere vælgerne, før De går i krig med nabolandenes vælgere? De nederlandske forhandlere ønsker nu en anden præsentation af forfatningen - præsentation er nøgleordet! - så man kan undgå folkeafstemning. Men De foreslår ingen væsentlige og reelle ændringer i den forkastede tekst, og der er nu gået to år, og vi har ikke nået 80 % af landene. Forfatningen er juridisk død. Start på en frisk med nye forhandlinger og folkeafstemning i hele EU. Så bliver den tyske regering til at tale med.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Det er ikke kun forbløffende for mig, men for millioner af mennesker over alt i Europa, med hvilken kreativitet man hele tiden forsøger at genoplive EU-forfatningen, som alle troede død, og som også var erklæret død. Et handlingslammet EU, som mister betydning, er det skrækbillede, man maler på væggen for at få grønt lys til Bruxelles, for at tilfredsstille det åbenbart umættelige behov for nye kompetencer. Efter min mening kan det imidlertid ikke være hensigten og formålet med EU og den europæiske integration at undergrave medlemsstaternes suveræne beslutningsområder mere og mere.

Samarbejde på regeringsniveau er lige så nødvendigt som enstemmighedsprincippet på kerneområderne for den nationale suverænitet, særligt udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken. Vores befolkning har ikke brug for nogen EU-forfatning, som man forhandler sig frem til med et nyt omslag og mindre skønhedskorrekturer i hemmelige gemakker og efter ratifikation af en ophøjet EU-elite sælger som et nyt værk. Sådan en falsk varebetegnelse vil borgerne i hele Europa næppe hoppe på. Vi må væk fra en ny EU-forfatning og hen til en grundlæggende traktat for et ligeberettiget samarbejde mellem selvbevidste stater og selvbevidste folk. Det grundlæggende princip skal efter min mening være størst mulig styrke udadtil og størst mulig frihed indadtil. Der skal også fastsættes en umisforståelig kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne. På alle disse områder bliver man nødt til at lade folk tale med, man må afholde folkeafstemninger, for vigtige traktater som en sådan grundlagstraktat skal utvivlsomt underkastes en folkeafstemning i EU's befolkning i de enkelte medlemsstater.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne byde premierministeren velkommen og lykønske ham med succesen ved valget tidligere i år.

Som han fortalte, er topmødet i juni et af de vigtige, og vi ved, at det tyske formandskab er opsat på at opnå et aftaleudkast til den tid. Det vil ikke blive let at nå til enighed. De holdninger, medlemsstaterne indtager, er fortsat temmelig forskellige, og under de omstændigheder mener jeg, at det ville give bagslag at prøve at gennemtvinge en forkert slags aftale i Bruxelles.

De sagde for nylig under Deres bilaterale møde med premierministeren, at en ny ændringstraktat ikke bør have karakter af at være en forfatning. Jeg deler fuldt ud dette synspunkt, og jeg tror, at mange millioner mennesker på hele vores kontinent mener det samme. De sagde også, at De var opsat på at se en styrkelse af de nationale parlamenters rolle. Dette synspunkt er jeg også meget enig i, og jeg håber, De vil forfølge det på topmødet. Jeg mener, at vore borgere har behov for forsikring om, at deres nationale parlamenter også får en større rolle at spille i en kritisk gennemgang af lovforslag i Europa. Der er på nuværende tidspunkt stadig en mærkbart manglende forbindelse mellem institutionerne i Europa og dets folk.

Jeg har tit sagt, at jeg ikke er fremmed over for idéen om en eller anden løsning, der kunne bidrage til en forbedring af institutionernes håndtering af udvidelsesprocessen, og som tackler den følelse af fremmedgørelse, som folk har over for selve institutionerne. Jeg mener dog ikke, at en forfatning er løsningen. Vi bør ikke søge at få mere magt til centrum, men i stedet koncentrere os om at levere politik.

Som De har sagt det, og min partileder David Cameron har også sagt det, er der et tvingende behov for at lægge større vægt på at gøre Europa mere konkurrencedygtigt, at tackle den globale fattigdom og tage sig af de alvorlige problemer med klimaændringer. Dét er, hvad folk ønsker, at vi skal tackle, og medlemsstaterne kan gøre meget mere for at samarbejde på disse områder.

Jeg råder derfor premierministeren og hans regeringschefkolleger indtrængende til ikke at køre fast i en debat om institutions- og forfatningsspørgsmål i Bruxelles. Lad os i stedet begynde at reagere på, hvad det er, folk beder os om at gøre: at reformere vores økonomier, tackle den globale opvarmning og afhjælpe den overvældende fattigdom, som vi oplever nu i udviklingslandene.

(Bifald)

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! I modsætning til nogle her i salen er jeg faktisk ganske opmuntret over, hvad hr. Balkenende har sagt. Når alt kommer til alt, kunne De, hr. Balkenende, være kommet her og have gjort, hvad nogle ovre i dén side af Parlamentet indtrængende råder Dem til at gøre, og sige, "Vi sagde "nej", punktum. Glem det. Ingen ny traktat. Ingen reform". Men det er De ikke. De kommer her og siger, "Vi sagde "nej", men vi anerkender, at 18 lande sagde "ja", at et overvældende flertal i EU ønsker at gå i gang med at reformere vores Union på den måde, der er beskrevet i forfatningstraktaten".

De siger: Ja, vi sætter os ned og forhandler et kompromis, som alle 27 lande kan acceptere, og De siger oven i købet, at De ønsker at redde nogle af de brugbare nøglereformer, som forfatningstraktaten omfatter. De ønsker ikke at bortkaste alt i den forfatning, De ønsker at lade nogle ting falde, som gav anledning til bekymring, hvoraf meget havde at gøre med fremlæggelsen og ordlyden i det omtalte udkast til traktat, men De er villig til at forhandle om og redde substansen. Jeg synes, det er en lærestreg for sortseerne, og jeg er opmuntret over, at det er muligt at nå til et kompromis.

(Bifald)

  Jules Maaten (ALDE). - (NL) Premierminister Balkenende! De har været så modig at begive Dem ind i løvens hule for at klarlægge Nederlandenes holdning. Jeg synes, De på overbevisende måde, ikke mindst i Deres første svarindlæg for et øjeblik siden, understregede Nederlandenes mission med hensyn til Europa.

Dermed kommer vi en ny traktat nærmere, og det er afgørende, for vi har behov for en sådan. Det er ganske enkelt ikke godt nok, som tingene går i øjeblikket. Der kræves øget gennemsigtighed, styrkelse af demokratiet, styrkelse af Europa-Parlamentets beføjelser og, som De helt korrekt påpegede, styrkelse af de nationale parlamenters beføjelser.

Der kræves øget effektivitet, således at vi virkelig kan tage fat på spørgsmål som klimaændringer, energipolitik og indvandring, og således at vi kan styrke Europas rolle på den internationale scene. Jeg har forståelse for de principper og initiativer, De forfægter i disse drøftelser.

I sidste instans kræves der også en pragmatisk holdning. Det tjener såvel europæiske som nationale interesser, at vi kommer ud af dette dødvande. Jeg har tillid til, at De kan gøre det, for jeg kender Dem jo en smule, for nu at kommentere det, der tidligere blev sagt. De er ikke nationalist, og jeg ved også, at Deres ord står til troende.

Afslutningsvis endnu en bemærkning. De siger, at De støtter det indre marked. Det glæder mig, at De siger det, men ordene skal så også omsættes i handling. Hvis alle 27 medlemsstater ønsker forbehold, hvad angår det indre marked, og det er den vej, vinden blæser i Nederlandene, det viser den hjemlige debat, så bliver der ikke noget indre marked tilbage, og det vil være til ugunst for den europæiske forbruger og for Europas økonomi.

  Guntars Krasts (UEN). - (LV) Hr. formand! Tak. Jeg er ikke i tvivl om, at både de, der støtter en EU-forfatning, og de, der er imod den, ønsker at se et stærkere Europa. Forskellene ligger i, hvordan man mener at kunne opnå det. Ligesom flertallet her i salen tror jeg på EU's idé, men mangel på støtte fra samfundet svækker vores forsøg på at gøre denne idé til virkelighed. Vi må derfor stille det spørgsmål, om en vedtagelse af forfatningen vil medvirke til, at vi får støtte fra offentligheden. Som én af deltagerne i EU-konventet, der har udarbejdet traktatudkastet, er jeg ikke overbevist herom. Vi udnytter i forvejen langtfra de muligheder, der eksisterer med de nuværende traktater. Hr. premierminister! De nævnte det europæiske marked for tjenesteydelser, og det kan ses som et eksempel i denne forbindelse. Og at udvide brugen af princippet om kvalificeret flertal i afstemningerne ville ikke have bidraget til en liberalisering af tjenesteydelsessektoren - tværtimod. På dette tidspunkt i historien er det fuldstændigt afgørende at opnå en gensidig forståelse mellem medlemsstaterne og et øget ønske om et samarbejde, der er baseret på fælles værdier og Unionens idé, så der kan tillægges lige stor værdi til store og små, rige og fattige, nye og gamle medlemsstater. Jeg medgiver, at det er en vanskelig opgave, men uden dét vil det være umuligt for medlemsstaterne at genvinde en stabil opbakning i offentligheden. Uden en sådan opbakning kan Unionen ikke blive tættere. I forfatningsudkastet tages der ikke fat på disse udfordringer.

  Vladimír Remek (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har hørt mange ædle tanker om Europas fremtid såvel som nogle, der har været knap så ædle. Der er absolut behov for et grundigt eftersyn af de forfatningsmæssige rammer, især for at gøre dem mere anvendelige. Vi bør imidlertid være tydelige med hensyn til, hvad det er, vi nu tilbyder Unionens borgere.

I denne henseende vil jeg gerne påpege, at der et antal mennesker her i salen, som ikke er interesserede i debatten om et behov for en EU-udenrigsminister. De er mere interesserede i, hvorfor folk fra andre, såkaldt nye medlemsstater stadig ikke efter syv år kan rejse frit i Schengen-området. De er forbløffede over, at de i det højt besungne Europa med lige rettigheder ikke kan få adgang til arbejdsmarkedet i nogle lande, mens kapital samtidig flyder frit ind og ud af mit land. Hvorfor har de større medlemsstater mere favorable vilkår på visse områder end de nyeste og mindre medlemsstater? Hvorfor kan vi, i modsætning til borgerne i nogle medlemsstater, ikke rejse til USA uden visa? Vi ønsker at udvide Unionens kompetence til områder, hvor den ikke er nødvendig, og hvor det af forskellige grunde er fornuftigt at opretholde forskelle i vilkårene på grund af de enkelte aktørers relative styrke. Det er ikke underligt, at mange europæere ofte ikke forstår vores dybsindige forhandlinger om Europas fremtid.

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) I sommeren 1787 satte et antal personer i Philadelphia, Pennsylvania, sig sammen og udarbejdede en forfatning for det, som dermed blev til De Forenede Stater. De sad inde med den tids ypperligste viden om statskundskab, filosofi og demokrati. De præsenterede åbent og ærligt et forslag, fik folkets støtte og støtte fra de forskellige delstater.

Er det ikke noget anderledes end den proces, som nu er i gang, hvor EU-landene påduttes en forfatning? EU's politiske magtelite ved, at de mangler folkets støtte til deres planer om på et Europas forenede stater. Forhandlingerne foregår i hemmelighed. Det er ikke tale om demokratisk forankring af det europæiske projekt, men om et blindspil. Fru Merkel taler f.eks. om, det kan være en god idé at ændre terminologien i forfatningsudkastet uden at ændre det lovmæssige indhold. Forslagene om flag og nationalsang skal fjernes. Hele planen er udarbejdet, for at den politiske elite kan skabe et Europas forenede stater uden at blive tvunget til at opnå folkets tillid til projektet. Det er bedragerisk.

  Jean-Luc Dehaene (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. premierminister! Som borger i Benelux-landene har jeg den seneste tid været noget frustreret. Vi har nemlig været vant til at stå sammen og være i front, når det gælder det europæiske projekt. Siden nejet ved folkeafstemningen i Nederlandene føler jeg imidlertid, at de politiske ledere i Nederlandene til en vis grad har fået kolde fødder, hvad angår Europa.

Det kom bl.a. til udtryk i den måde, hvorpå De omtalte udvidet adgang til flertalsafgørelser. De er jo udmærket klar over, at det er et af de centrale elementer, hvis vi skal bevare dynamikken i et udvidet Europa. Jeg har imidlertid forståelse for, at De befinder Dem i en vanskelig situation.

De er måske stadigvæk overbevist om, hr. premierminister, at den tekst, De godkendte under regeringskonferencen, på behørig vis imødegår de udfordringer, vi nu står over for. De må imidlertid tage højde for den dom, de nederlandske borgere har fældet. Jeg værdsætter derfor også Deres indsats for at finde løsninger og søge et kompromis. Og jeg værdsætter, at De i den forbindelse klart anerkender, at der må tages hensyn til dem, der har godkendt teksten, som den forelå. Jeg håber, det kan føre til et kompromis.

Det, De sagde om de nationale parlamenters engagement, fandt jeg dog meget bekymrende. De argumenterer jo egentlig udtrykkeligt for det røde kort. Det er ikke den rette vej efter min opfattelse. Dermed gør De jo reelt de nationale parlamenter til en slags ny institution i Unionen, og det er ikke just, hvad vi mangler. De må overbevise det nederlandske parlament om, at dets rolle består i at kontrollere ministrene, hvad angår deres rolle i Rådet. Det er de nationale parlamenters rolle, og de nationale parlamenter, der har gjort det, har ikke oplevet problemer.

Jeg er også forbeholden over for noget andet, De sagde, og som De måske bør overveje nøjere. Når De, i lighed med Kommissionen, ønsker at indføje kriterierne for udvidelse i traktaten, må De tage i betragtning, at De dermed også underkaster udvidelsen Domstolens juridiske kontrol, til trods for at det dog i sidste instans drejer sig om en politisk beslutning. Jeg tror, De bør tænke nøjere over dette.

(Bifald)

  Enrique Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand! Hr. premierminister, hr. næstformand i Kommissionen! Vi er ved at afslutte den etape, der blev indledt i Maastricht, og dengang var - jeg husker det som formand - det nederlandske forslag, det såkaldte Lubbers-Kok-forslag, for føderalistisk. Nu kommer De til os med en helt modsatrettet holdning. Det sker i de bedste familier, og vi er parat til at komme Dem i møde.

De har stillet fire betingelser. I forbindelse med medbestemmelsen og de nationale parlamenter er jeg enig med Jean-Luc Dehaene, når han siger, at de nationale parlamenter skal give regeringerne og ikke de europæiske institutioner det røde kort. Vi er parate til at forbedre vores samarbejde.

Med hensyn til de nye spørgsmål, der tilføjes, er de indeholdt i afsnit 12 i vores beslutningsforslag. Vi er enige heri. Med hensyn til spørgsmålet om offentlige tjenesteydelser, må De overbevise Deres politiske familie.

Men der er et grundlæggende problem: At sprætte traktaten op og overveje ændringsforslag i stedet for dens struktur, er det samme som at pille det hele fra hinanden, og det er i strid med den gennemsigtighed og forståelse, som borgerne ønsker.

Jeg vil gerne tilføje en ting i forbindelse med hymnen, hr. formand, nemlig at jeg forleden i min valgkreds forklarede mine vælgere, at den nederlandske nationalsang, "Wilhelmus", hylder den spanske konge. De sagde til mig, "at hollænderne var meget flinke!"

Da jeg bagefter fortalte dem, "at de taler om den grusomme spanier", sagde de, at "det problem drejer sig om fodbold!" Det er derfor, jeg siger, at spørgsmålet om hymner er meget kompliceret, og at jeg foretrækker "Ode til glæden".

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand, hr. Balkenende! Det slog mig lige før, at De under denne forhandling især høster bifald fra Det Socialistiske Parti (SP), Vlaams Belang, Haiders parti, den polske familieliga og euroskeptikerne fra Sverige og Danmark. Jeg syntes, det var værd at nævne.

Regeringens initiativer vidner om en bedrøvelig tomhed og mangel på ansvarsfølelse, hvad angår Europas fremtid. Med en minitraktat opnår vi et minidemokrati, miniengagement fra borgernes side, minislagkraft over for klimaændringer og terrorisme. Med en minitraktat bliver Europa en politisk dværg. De grundlæggende rettigheder bør kunne håndhæves ved domstolene.

Er Arbejderpartiet i den Nederlandske koalitionsregering virkelig parat til at ofre de grundlæggende rettigheder for at undgå en folkeafstemning? De nationale parlamenter bør afgjort inddrages i højere grad. Ikke ved en lammende procedure med rødt kort, men ved omsider at udvikle aktiv interesse og viden. Det er også muligt for dem nu, men det spekulerer de ikke over.

Endelig hører vi meget demagogisk sludder om en superstat. Lad os glemme det. Jeg hørte heller ikke Deres parti tale herom i forbindelse med Deres kampagne for forfatningen forud for folkeafstemningen. Eksempelvis sikkerhedsforanstaltninger mod terrorisme bør naturligvis træffes på europæisk niveau. Men det bør ikke ske i smug, sådan som det er tilfældet i øjeblikket, men i fuld åbenhed, på demokratisk vis og under anvendelse af flertalsafgørelser. Det er ikke nogen superstat, det er demokrati.

Premierminister Balkenende! Nederlandene kan bidrage langt mere til udviklingen i Europa. Vis det nu.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). - (PL) Hr. formand! En af forudsætningerne for en succesrig fremtid for et forenet Europa er, at der udvikles en europæisk bevidsthed. Dét er defineret ved alt, hvad vi europæere har til fælles - en kristen historie og kultur, og en forståelse af, at kun sammen har vi en fremtid.

Vi skal huske, at vi ikke kan tvinge folk til at anlægge en europæisk identitet. Ingen lovsamling kan skabe en sådan identitet, selv ikke hvis den vedtages i en succesfuld atmosfære, endsige hvis det sker i et modvilligt klima. Det er netop ikke forfatninger, der skaber fællesskaber, men fællesskaber, der skaber forfatninger. Af den grund vil en europæisk forfatningstraktat ikke føre til fornyet vækst i den europæiske identitet, og der er ikke nogen idé i at føre krig for at forsvare den, især ikke, hvis det skaber unødige splittelser. Vi skal imidlertid sikre, at vores fælles historie fremhæves af flere begivenheder som det nylige topmøde i Samara. Vi har brug for, at verden oftere ser os som en samlet enhed. Vi skal tale med én stemme, for det er den eneste måde, hvorpå vi kan møde de udfordringer, vi står over for.

Jeg er fast overbevist om, at vi kan få dette til at lykkes, netop takket være vores fælles identitet, og dét er der ikke nogen lovgivning, der kan garantere.

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige til premierministeren, at forfatningstraktaten ikke drejer sig om at miste identitet, men om at organisere solidaritet på en retfærdig, effektiv og bæredygtig måde. De, der er imod den af identitetsårsager, er faktisk ikke bange for, at borgerne mister kontrollen med staten, men for, at staten mister kontrollen med borgerne.

I en verden med globaliserede markeder, kriminalitet og fattigdom skal EU være politisk og sammenhængende. Vi har derfor brug for den dobbelte legitimitet i EU som en union af stater og borgere og med dobbelt anvendelse af afstemninger med kvalificeret flertal.

De er sikkert enig i, at EU simpelthen ikke kan eksistere uden status som juridisk person, og at den ikke kan afgøre, om étlands-vetoretten er dens regel for beslutningstagning. Selv om vi accepterer, at subsidiaritet bør være et vigtigt princip i Unionen, bør vi også acceptere, at EU-lovgivning går forud for national lovgivning. Vi kan ikke forvente, at EU's borgere skal være loyale over for EU's institutioner, hvis deres grundlæggende rettigheder ikke er juridisk bindende.

Uden en social dimension vil den europæiske drøm simpelthen heller ikke komme i luften. Et socialt Europa er imidlertid ikke bæredygtigt uden en harmoniseret skattepolitik og EU-midler. I sidste instans kan man ikke forestille sig et økonomisk og socialt effektivt Europa uden en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ved at tage dette aspekt i betragtning på en positiv måde vil De helt sikkert bygge bro mellem ønskerne hos Deres borgere og forhåbningerne hos andre europæere.

  Jan Peter Balkenende, Nederlandenes premierminister. - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentets medlemmer for de yderligere bemærkninger, der er føjet til det, der tidligere er sagt.

Jeg vil gerne indledningsvis have klaret en stor misforståelse. Jeg har lyttet til flere talere, herunder fru Kaufmann og hr. Voggenhuber, som talte om emner som nationalhymne, titlen som udenrigsminister og flaget, som om det var de afgørende punkter for Nederlandene.

Det er langtfra tilfældet. Jeg har tilkendegivet over for Dem, at det er et spørgsmål, om disse symboler - som er glimrende, og som jeg ikke har noget som helst imod - bør forankres i en forfatning. Det er blot eksempler i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt vi vil arbejde på en forfatning, eller vi foretrækker en ændringstraktat. Det er det, det drejer sig om. Lad os blot hæge om vores symboler. Det er kun et spørgsmål, om de også skal indføjes.

Mit budskab var mere grundlæggende, hvilket jeg også tilkendegav. Jeg prøvede at imødegå nogle af de bekymringer, der eksisterer. Og jeg tilkendegav i mit indlæg, at vi bør tænke i baner som en traktatændring eller en subsidiaritetstest, foretaget af de nationale parlamenter. Jeg vil sige lidt mere herom om et øjeblik. Flertalsafgørelser i forbindelse med Europas beføjelser og indføjelse af udvidelseskriterierne, det var den slags emner, det drejede sig om. At reducere det til et spørgsmål om symboler er en karikatur af Nederlandenes synspunkt.

Jeg lyttede også opmærksomt til den bemærkning, der blev fremsat om nationalisme. Jeg forstod ikke bemærkningen. Under debatterne i det nederlandske andetkammer, også efter nejet, har jeg gjort det helt klart, at vores fremtid ligger i Europa. Jeg har sendt et positivt budskab om Europas betydning for den enkeltes liv. Vi kan ikke klare os uden Europa. Det har altid været mit budskab, og jeg ønsker følgelig ikke at blive sat i forbindelse med rent nationalistiske tendenser.

Det blev også hævdet, at Europa udelukkende skulle dreje sig om økonomi. De refererede naturligvis hertil, hr. formand. Alle hævder bestemte ting. De refererer til en ung mediepersons handlinger. Jeg vil gerne på ny erindre om, at jeg, da Nederlandene havde formandskabet i EU, gentagne gange påpegede, at Europa er langt mere end marked og mønt. Husker De, hvordan jeg på det tidspunkt tog initiativ til afholdelse af en konference om værdier i Europa? Jeg rejste ved den lejlighed spørgsmålet om, hvad der gør os til europæere. Hvilke fælles motiver har vi? Hvad gør Europa til dette kontinent? Det er mit inderlige ønske, at debatten om værdierne i Europa videreføres. Vi kan ikke undvære den debat. Kom så ikke og sig, at det kun drejer sig om økonomi.

Når vi overvejer Europas fremtid, drejer det sig om, hvilken udfordring vi egentlig står over for. Fru Martens fra Nederlandene fremførte en væsentlig bemærkning i den forbindelse. Hvad er egentlig idealet? Hvad vil vi opnå sammen? Det fører til en række konkrete spørgsmål, og de er også blevet rejst her i Europa-Parlamentet.

Jeg kan ikke komme ind på alle spørgsmålene. Der er simpelthen for mange, og tiden er også begrænset. Men lad mig pege på et par emner. Et af de forhold, der har været fremme, er spørgsmålet om beføjelser og om subsidiaritet. Det er min faste overbevisning, at vi må gøre det helt klart, hvad vi mener. Hr. Duff udtrykte det egentlig klart, nemlig at Unionen kun har de beføjelser, medlemsstaterne indrømmer den. Det bør vi fastslå klart og utvetydigt. Derefter rejser sig spørgsmålet om subsidiaritet og proportionalitet i forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser.

Naturligvis spiller de nationale parlamenter en rolle i den sammenhæng. Det sker også i Nederlandene. Førstekammeret og andenkammeret samt fællesudvalget har beskæftiget sig med, hvad der hører hjemme i Europa, og hvad der ikke gør. Det styrker i allerhøjeste grad engagementet.

Alt for længe undgik man og udskød man som bekendt debatterne. Det er også det synspunkt, vi anlægger nu for at sige, at de nationale parlamenter bør involveres fuldt ud i det, der sker i Europa. Og er der kritikpunkter, bør de frem i lyset.

Vi har eksempelvis fremført bemærkninger om harmonisering af strafferetten i forbindelse med bekæmpelse af produktefterligninger. Hr. Frattini har involveret sig heri. Det er et anliggende, man bør drøfte med hinanden. På den måde kan de nationale parlamenter operere. Det gælder også i videre forstand, at det er godt, at subsidiaritetsspørgsmålet også tages op i de nationale parlamenter.

Lad os undgå, at de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet kommer til at stå stejlt over for hinanden. De har forskellige beføjelser, og De spiller Deres egen rolle i demokratiet. Lad os ikke betragte det som et svaghedstegn, men som et tegn på styrke.

Dernæst vil jeg gerne nævne kriterierne for forsyningspligtydelser. Hr. Van den Berg talte herom og stillede også andre spørgsmål. Det er min faste overbevisning, at der er brug for en afklaring. Vi kan diskutere, hvordan det skal gøres. Samtidig ser jeg hr. Maaten - vi kender hinanden godt fra den tid, hvor vi begge sad i kommunalbestyrelsen i Amstelveen, en by tæt på Amsterdam, så længe har vi kendt hinanden. Jeg forstår udmærket, hvad De siger om det indre marked. Vi må naturligvis overveje disse konsekvenser. Men jeg vil så for mit vedkommende gerne sige, når vi taler om pensionssystemer, pensionsfonde og undervisningsfaciliteter, at vi nøje bør undersøge, hvordan det indre markeds principper virker på disse områder. Der er brug for afklaring, hvad dette angår, og vi kan naturligvis drøfte nærmere, hvordan den tilvejebringes.

Jeg forstod så udmærket, hvad der blev sagt om chartret om grundlæggende rettigheder og dets betydning. Det er helt berettiget, for de grundlæggende rettigheder indgår også i de værdier, hr. Daul talte om. Det er blot et spørgsmål - og jeg stiller selv spørgsmålet - om chartret bør indføjes i en forfatning, eller om man kunne anvende andre metoder. Vi må finde en løsning, hvad dette angår. Jeg har lyttet opmærksomt til Deres indlæg, og jeg har hørt, hvor vigtigt Europa-Parlamentet mener, emnet er.

Det var en fornøjelse at lytte til hr. Dehaene. Jeg værdsætter hr. Dehaenes store engagement i forbindelse med udarbejdelsen af forfatningstraktaten og i forbindelse med Det Europæiske Konvent, og vi har også ofte gennemdrøftet emner med hinanden. Jeg glæder mig også over, at De har forståelse for den situation, vi nu engang står i, når befolkningen har sagt nej ved en folkeafstemning. De anførte også, hvad der kræves for at finde løsninger. Hertil vil jeg gerne sige, at vi nok bør indtage en lidt mere pragmatisk holdning, sådan som hr. Maaten påpegede, men naturligvis fastholde de idealer, vi har fælles.

Når vi frem til en sådan løsning, må vi tage hensyn til holdningerne på begge sider. Det er netop baggrunden for, at jeg i dag her i Europa-Parlamentet har gentaget, at det er nødvendigt, at vi ser ud over de eksisterende holdninger, at vi bør undgå blokdannelser i Europa, og at dette efter min opfattelse kan sikres ved en ændringstraktat. Jeg tror, det i så fald vil være muligt hurtigt at finde løsninger.

Der er fremført mange bemærkninger, som jeg har vanskeligt ved at komme ind på her, men jeg har noteret mig dem. Jeg lyttede opmærksomt til hr. Barón Crespo. De talte om nationalhymner - og lad det være min afsluttende bemærkning. De henviste til den nederlandske nationalhymne, het Wilhelmus, hvori De ganske rigtigt finder sætningen "de koning van Hispanje heb ik altijd geëerd" (jeg har altid agtet og æret den spanske konge).

At der i sin tid blev indføjet, at "jeg har altid agtet og æret den spanske konge", skyldtes, at Spanien var involveret i ganske andre ting i Nederlandene, hvilket førte til en uafhængighedskamp og 80 års krig. Hvor er det en storslået tid, vi lever i, hvor vi for første gang i Europas historie oplever fred og sikkerhed, og hvor vi kan drøfte ting i fordragelighed.

Jeg husker tydeligt, da jeg var i Madrid og besøgte det kloster, hvor Filip II opholdt sig. Det var interessant, ud over vores version af historien, at høre den spanske version. Det er det, der er så positivt ved Europa, at vi kan være forskellige. Europa er et kontinent, som er præget af forskellighed, men der er også brug for enhed. I mine øjne udmærker Europa sig netop ved denne kulturelle og religiøse mangfoldighed. Det har gjort Europa stærkt.

Når det gælder de idealer, vi står for, vil jeg gerne opfordre til, at vi benytter os af det, der har gjort Europa stærkt - menneskerettigheder, demokrati og arbejdet for sikkerheden. Lad os holde os klart for øje, at dette bør være en fælles bestræbelse. Lad os anerkende de nationale parlamenters beføjelser, og lad os give Europa-Parlamentet mulighed for fuldt ud at gøre, hvad der skal gøres.

Jeg oplever det altid som utroligt frugtbart at være her, for Europa-Parlamentet er symbolet på et forenet Europa. Jeg tror, det er nyttigt, at nationale politikere indleder en debat med Dem. Jeg har oplevet dagens debat med Dem som usædvanligt frugtbar. Naturligvis behøver vi ikke være enige med hinanden om alt, og naturligvis tager jeg også imod kritik. Men der er mere, der forener os, end der skiller os.

Lader vi os lede af den europæiske drøm, vil det utvivlsomt lykkes os at finde løsninger på de problemer, der er opstået. Sammen kan vi gøre en forskel, sammen kan vi arbejde på en sådan løsning.

(Bifald)

  Formanden. - I Parlamentet mener vi ikke, at begrebet nationalisme skulle have været anvendt i dag, for det er der ikke grundlag for. Jeg vil gerne på alle medlemmernes vegne takke Dem oprigtigt, fordi De var til sted i dag, jeg ønsker Dem succes med Deres politik, så vi finder en måde til at bevare substansen i forfatningen - de nødvendige reformer og de værdier, vi stræber efter. Jeg takker også næstformanden i Kommissionen, hr. Frattini, samt statsminister Gloser.

Forhandlingen er afsluttet.

FORSÆDE: Mechtild ROTHE
Næstformand

10. Situationen i Nigeria (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Nigeria.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Situationen i Nigeria har stor betydning for stabiliteten i Vestafrika og i sidste ende også for hele kontinentet.

Det seneste valg i Nigeria fik et meget skuffende forløb. Det gav Rådet også udtryk for i sin erklæring af 27. april. Der var mange uregelmæssigheder og voldelige episoder. Op til 200 personer blev dræbt, og endnu flere blev såret eller truet. Rådet forventer, at de ansvarlige for disse voldeligheder bliver stillet til ansvar. Heldigvis viste der sig i det mindste ingen religiøse eller etniske konflikter i forbindelse med valget.

Der var bedre juridiske rammer for dette valg. Der blev stillet store midler til rådighed. Alt dette betød, at vi forventede, at valget i 2007 ville gå bedre end valget i 2003. Vi venter endnu på den afsluttende rapport fra EU's valgobservatørmission, men de første skøn giver grund til at tro, at valget i 2007 sågar er gået endnu dårligere end valget i 2003.

Hovedproblemerne lå i den mangelfulde organisation, især den sene åbning af valglokalerne, manglende stemmesedler og den omstændighed, at valget ikke var hemmeligt. Endnu tungere vejede det, at der foruden de meget udbredte uregelmæssigheder beviseligt kunne konstateres betydelig valgsvindel.

Et andet alvorligt problem i forbindelse med valget var, at der ikke blev offentliggjort detaljerede resultater. Desuden blev resultaterne beregnet på en måde, som ikke kunne efterprøves. På dette punkt bør vi anmode de nigerianske myndigheder om at offentliggøre resultaterne og opdele tallene efter valglokaler. Kun på denne måde kan der sikres gennemsigtighed i valgsystemet.

Det var imidlertid positivt og opmuntrende for Rådet, at der var tegn på stigende uafhængighed for retsvæsenet under valgkampen. Vi håber, at denne tendens fortsætter efter valget. De livlige diskussioner i private medier før og efter valget var også opmuntrende. Ikke mindst var Rådet imponeret over nigerianernes eget engagement i denne demokratiske proces. Civilsamfundets organisationers engagement er og bliver derfor af meget stor betydning.

Rådet har appelleret til alle politiske aktører om at anvende fredelige midler og opføre sig ansvarligt, idet man konsekvent anvender de retslige procedurer for ikke at skuffe det nigerianske folk. Vi håber, at den uafhængige nationale valgkommision og andre instanser hurtigt vil fremlægge det bevismateriale, som valgdomstolene har brug for for at kunne afslutte deres arbejde så hurtigt som muligt.

Desuden håber Rådet, at Nigerias statslige instanser i tilfælde, hvor der foreligger entydige beviser for alvorlig valgsvindel, vil være positive over for en gentagelse af valget.

Dette er imidlertid ikke tidspunktet til at vende sig bort fra Nigeria. Tværtimod. Nigerias stabilitet og udvikling er ikke kun af afgørende betydning for det nigerianske folk, men for hele Afrika generelt. Hvis millenniumudviklingsmålene ikke kan nås i Nigeria, så kan vi overhovedet ikke nå dem i Afrika.

Nigerias kommende regering kommer til at stå over for talrige udfordringer. Et væsentligt punkt er en effektiv kontrol med de ressourcer, som delstaterne får tildelt. Et andet aspekt er den vedvarende usikkerhed i Nigerdeltaet.

EU bør støtte Nigeria i disse udfordringer. EU bør intensivere sine bestræbelser for at styrke en ansvarlig statsførelse og demokratiet og fremme respekten for menneskerettighederne i Nigeria. Dette engagement skal ske i samarbejde med Nigeria og på grundlag af entydige løfter fra regeringen.

Rådet vil derfor fortsat følge udviklingen i Nigeria med stor opmærksomhed.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Som vi lige har hørt, har Nigeria for nylig afholdt vigtige valg, hvor magtoverdragelsen fra én civil præsident til en anden vil blive afgjort. Efter opfordring fra de nigerianske myndigheder sendte Kommissionen en større, uafhængig valgobservationsmission (EOM) i marken, som gjorde det godt og samarbejdede tæt med andre internationale og nationale observatørgrupper. Jeg udpegede hr. van den Berg - som også observerede valgene i 2003 - til observatørleder ved disse valg, og han aflægger om kort tid rapport til os.

Missionen konkluderede, at national- og forbundsvalgene i 2007 ikke var i overensstemmelse med grundlæggende internationale og regionale standarder for demokratiske valg, og påpegede, at de var skæmmet af dårlig organisation - som det allerede har været anført, mangel på afgørende gennemsigtighed og sikkerhedsforanstaltninger, omfattende uregelmæssigheder, væsentlige beviser på svindel og fratagelse af vælgeres stemmeret. Beklageligvis blev der også rapporteret om mindst 200 døde på grund af valgrelateret vold. Andre internationale observatører - herunder dem, der var sendt i marken af Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas) og det amerikanske National Democratic Institute under ledelse af Madeleine Albright - såvel som nationale observatørgrupper var også meget kritiske.

EU-formandskabet udtrykte skuffelse over, at der ikke er sket fremskridt under disse valg i forhold til 2003, hvilket nu er blevet gentaget af vores formand, over uregelmæssighederne og over det store antal dødsofre. Med sine reaktioner og meddelelser havde det internationale samfund konsekvent opfordret nigerianere, som klager over processen, indtrængende til at bruge de juridiske bestemmelser, der er angivet i forfatningen og valgloven, rost domstolenes uafhængighed og civilsamfundets engagement og udtrykt lovord om de tilforordnedes og vælgernes engagerede indsats.

Der er udbredt skuffelse i det internationale samfund over denne forspildte mulighed, eftersom Nigeria - én af de største magter i Afrika - kunne have været et godt eksempel på en vellykket konsolidering af den demokratiske proces, og det ville have haft en kolossalt positiv indvirkning på det afrikanske kontinent. Det er endnu mere beklageligt set i lyset af, at valgene blev afholdt i en forbedret atmosfære, hvor forsamlings- og ytringsfrihed i det mindste stort set blev respekteret.

Med valgene er der sat fokus på de mange problemer og brister i den demokratiske proces i Nigeria, og Kommissionen er bevidst om, at det er nødvendigt nu at tackle og overvinde mange udfordringer og bekymringer. På kort sigt bør der lægges pres på Nigerias uafhængige nationale valgkommission for at få offentliggjort en fuldstændig analyse af resultaterne fra de enkelte valgsteder, hvilket er et grundlæggende krav om gennemsigtighed, og domstolene bør også opmuntres til at reagere hurtigt og ansvarligt i forhold til indsigelserne mod valgene. Hvis der ikke sørges for oprejsning, kan det få alvorlige følger for fremtiden.

Selv om den lære, vi har draget, skal tages i betragtning i vores fremtidige relationer med Nigeria, bør man undgå at forskanse sig. Jeg tror, det er nødvendigt at genoptage den politiske dialog, men der skal nødvendigvis tilføres et dybere engagement på forbunds-, stats- og EU-niveau til de fremtidige relationer, med inddragelse af et bredere udsnit af aktører fra civilsamfund og regeringer. Valgemnet skal være et hovedelement i den politiske dialog med Nigeria med basis i EOM's anbefalinger. Vores villighed til at få Nigeria med i en politisk dialog og den dedikerede indsats for at være med til at styrke landets regeringer og demokratiske processer, især sammen med Ecowas, fremhæves i den fælles EU-Ecowas-erklæring, der blev udsendt den 24. april på det 11. ministermøde mellem EU og Ecowas.

Hovedinstrumentet i den politiske dialog vil fortsat være artikel 8 og 9 i Cotonou-partnerskabsaftalen. Med planlægningen af udviklingssamarbejdet, der finansieres af Den 10. Europæiske Udviklingsfond, skabes der imidlertid også en afgørende mulighed for dialog, for at tage ved lære af erfaringerne fra valgene og for at medregne resultatet af drøftelserne med den nye regering, civilsamfundet og andre hovedaktører.

  Filip Kaczmarek, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Fru formand! Af en række grunde nærede både nigerianerne og det internationale samfund store forhåbninger til valgene i Nigeria.

For det første er Nigeria det land i Afrika, der har den største befolkning, og som kommissæren sagde, kunne en vellykket, demokratisk proces i Nigeria være et godt eksempel til efterfølgelse af andre afrikanske lande.

For det andet var det de første valg i Nigeria, hvor én civil regering skulle efterfølge en anden, hvilket er meget væsentligt i et land, hvis historie er præget af diktaturer.

Og for det tredje er der stor ytringsfrihed i Nigeria, og domstolene er uafhængige.

Desværre blev disse håb om et positivt eksempel gjort til skamme. Den beslutning, vi drøfter, er meget afgørende, og med god grund. Dårlig organisering, utallige fejl og proceduremæssige uregelmæssigheder såvel som valgsvindel har betydet, at de seneste valg i Nigeria ikke kan betragtes som troværdige, frie eller retfærdige.

Valgene levede ikke op til hverken internationale standarder eller de regionale standarder, der er fastlagt af Ecowas. Endnu værre var det, at valgene blev skæmmet af vold, der resulterede i mindst 200 dødsfald. I forbindelse med diskussioner om dødstallet blev der stillet spørgsmål om betydningen af denne vold, og de viste, at de fleste nigerianske politikere ikke var klar over problemet.

Det ser ud til, at det i Nigerias tilfælde er meget vigtigt med en langsigtet opdragelse i samfundsmoral. At udsende valgobservatører er ikke nok, vi er nødt til at investere i uddannelse og opbygning af et civilsamfund.

Efter min mening må man ikke udsætte nigerianerne for afpresning i form af trusler om, at enhver udspørgen om valgresultaterne ville være ensbetydende med at invitere militæret til at iscenesætte et kup igen. Denne filosofi om "det mindste af to onder" underminerer demokratiet og retfærdiggør og nærer antidemokratiske tendenser. De 64 millioner registrerede vælgere i Nigeria har ret til at se valgresultater, der afspejler deres reelle vilje, og EU må stræbe efter at få dette til at ske.

  Margrietus van den Berg, for PSE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne udtale mig på vegne af PSE-Gruppen, og ikke som formand for valgobservationsmissionen, hvilket er en ganske anden rolle.

Den europæiske valgobservationsmission måtte konstatere, at valgene i Nigeria ikke var troværdige. Beklageligvis. Til trods for det forbedrede klima, hvor ytringsfriheden blev respekteret under kampagnen, og til trods for at domstolene spillede en positiv og uafhængig rolle, kan valgprocessen og dermed valgresultaterne ikke betragtes som troværdige. Rådet og kommissæren har bekræftet, at det er situationen.

Valgene i Nigeria var dårligt tilrettelagt, ikke gennemsigtige, der var omfattende proceduremæssige uregelmæssigheder og klare tegn på valgsvindel. Processen lå langt under de internationale og regionale standarder for demokratiske valg.

Det forhold, Rådet omtalte for et øjeblik siden, nemlig at resultaterne ikke blev offentliggjort, hverken på valgstederne eller på højere niveau, og dermed den fuldstændige mangel på bevis og gennemsigtighed, er og bliver i virkeligheden det alvorligste problem. Dermed kan intet bevises eller gendrives, og dermed er valgresultatet som sådant heller ikke troværdigt.

Det er, som vi har påpeget, simpelthen en af de hårdeste domme, vi som valgobservationsmission har fældet i noget land. Det var særlig smerteligt, da der efter 2003 var skabt et reelt håb i befolkningen om, at der rent faktisk ville blive gennemført forbedringer. Befolkningen var engageret. Mange havde ydet en indsats herfor og var involveret heri, og derfor rammer det, der her er sket, ekstra hårdt. Sammenligner man den 14. april og den 21. april, kan man konstatere, at håbet stadigvæk i høj grad levede ved guvernørvalget den 14. april, mens man den 21. april simpelthen havde mistet modet. Det forklarer også den lave valgdeltagelse, uagtet de optimistiske tal, der senere er offentliggjort.

Konklusionen fra europæisk side er helt ubetinget, at vi må fastholde vores engagement. Jeg tilslutter mig i så henseende Rådets og Kommissionens konklusion. Det er i sidste instans den nigerianske befolkning, vi taler om, og den fortjener en bedre fremtid og også seriøse valg.

Det indebærer derfor også, at vi ikke, når det gælder vores diplomatiske forbindelser, kan foregive, at den netop udpegede regering er valgt på ordentlig demokratisk vis. Det er naturligvis en svær problemstilling. Vi kunne fortsætte business as usual, men vi må fastholde engagementet og en aktiv indsats. Business as usual ville skade den europæiske valgobservationsmissions troværdighed, men det ville også, og i langt højere grad, skade vores egne værdier, som vi står for, når vi agerer i verden og i et land som Nigeria. Vi må således erkende, at vi i øjeblikket står med en demokratisk krise.

Det kommer til dels til udtryk ved domstolene, hvor en række personer har indbragt klager og søgt at bevise, at der er ting, som ikke fungerer. Det kommer også til udtryk og kan komme til udtryk via arbejdsgrupper i Senatet og repræsentanternes hus, som selv iværksætter undersøgelser og prøver at stille nye forslag. Og vi må naturligvis vente og se, hvordan man i Nigeria selv når frem til at stille forslag om, hvordan der kan afholdes troværdige valg.

Jeg har tidligere udtalt, at det ikke er op til os i detaljer at løse denne situation, men dette er essensen, og det ville være positivt, om vi på dette felt kunne bringe vores midler i anvendelse, helst ikke sammen med den føderale regering og staten, men med alle de aktører i samfundet, som dermed kan befordre regeringsførelse og demokrati.

  Johan Van Hecke, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Internationale observatørers analyser af valgene i Nigeria er, set med mine øjne, bemærkelsesværdigt ens. Der tales om skuffelse over en valgprocedure, som har været kendetegnet ved dårlig tilrettelæggelse, storstilet valgsvindel, intimidering og vold. Valgene opfylder under ingen omstændigheder internationale standarder. Det er den konklusion, den europæiske valgobservationsmission drog. Den har som bekendt arbejdet under ledelse af vores kollega Max van den Berg og har gjort et fremragende stykke arbejde under vanskelige omstændigheder.

Reaktionen i visse medlemsstater, som hellere havde set en noget mindre udtalt negativ erklæring fra de europæiske observatører, har til en vis grad overrasket mig. Ikke mindst fordi der var tale om medlemsstater, som til stadighed slår på behovet for øget demokratisering i Afrika. Forskellige interesser fører undertiden til forskellige reaktioner - historien gentager sig.

Den europæiske valgobservationsmission lod sig helt korrekt ikke forlede til nogen politisk stillingtagen. Det er jo, som hr. Van den Berg understregede for et øjeblik siden, politikerne og det nigerianske civile samfund selv, der nu må gøre en indsats. Højesteretsdommen om vicepræsidentens deltagelse i valgene vidner om, at dette ikke behøver at være nogen utopi.

Uregelmæssigheder må nu indbringes for valgtribunaler og domstole. Vores opgave er af mere strukturel art. Vi må således ved dialog gøre det klart, således som kommissæren helt korrekt påpegede, at der må etableres en uafhængig valgkommission, som er i stand til at tilrettelægge virkeligt uafhængige valg, og i den forbindelse kan det nyvalgte nigerianske parlament spille en vigtig rolle.

Kort sagt er det, efter den lovende udvikling i lande som Mali, Benin og Liberia, særdeles ærgerligt, at en regional supermagt som Nigeria har forspildt denne chance.

  Marie-Hélène Aubert, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Som bekendt er udviklingen i Nigeria af afgørende betydning for det afrikanske kontinent. Nigeria er et af de største lande i Afrika, og EU har ligesom i Den Demokratiske Republik Congo gjort en indsats for at få afholdt valg og har sendt valgobservatører til Nigeria.

Når dette er sagt, skal den kaotiske og voldelige situation i Nigeria, særlig i deltaområdet, åbne vores øjne for en række índlysende spørgsmål, og spørgsmål, som ikke er afklaret. Ligesom i Congo spiller udnyttelsen af råstoffer og olie en meget vigtig rolle i forbindelse med destabiliseringen af Nigeria i den nuværende atmosfære af vold og borgerkrig.

I den forbindelse tror jeg, at vi skal være meget proaktive i vores støtte til det civile samfund og demokraterne, som kæmper for at indhente oplysninger om og opnå gennemsigtighed i udnyttelsen af ressourcerne, og som også ønsker at bevare deres ressourcer. Deltaområdet er fuldstændig ødelagt og plaget af dødbringende konflikter, og den nigerianske hærs manøvrer i området gør af og til mere skade end gavn.

Jeg mener også, at EU bør være langt strengere og gøre den bistandshjælp, det yder, betinget af bekæmpelse af korruption og af, at fortjenesten fra olier og mineraler helt tydeligt optages i statsbudgettet, da det er fuldstændig skandaløst, at den nigerianske befolkning, som lever i stor fattigdom, ikke får nogen som helst gavn af fortjenesten fra mineralerne og olien. Nu da prisen på en tønde olie er steget, bør der være betydelige ressourcer. Det er derfor meget usædvanligt, at man ikke har behandlet dette spørgsmål.

Endelig skal der også gøres fremskridt vedrørende store selskabers sociale og miljømæssige ansvar. Særlig Shell er til stede i Nigeria, men det er ikke det eneste selskab. Og vi skal handle i fællesskab vedrørende disse vigtige spørgsmål og ikke blot i forbindelse med afholdelsen af valg.

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg lyttede med stor interesse til redegørelserne fra Rådet og Kommissionen, og som medlem af delegationen af parlamentsobservatører ved præsidentvalget kan jeg kun bekræfte alt det, der er blevet sagt hidtil. Valget fandt bestemt ikke sted med respekt for de internationale bestemmelser, og man nåede hverken de standarder, der er opstillet på internationalt plan, eller de afrikanske landes egne standarder.

Man flyttede sågar valgstedernes åbningstid, selv om den var blevet fastlagt og meddelt så sent som dagen før, og derfor havde en stor del af befolkningen ikke kendskab til den. Desuden blev en stor del af valgstederne lukket før tiden. Der var ikke på nogen måde tale om hemmelig afstemning, og sådan kunne jeg blive ved. F.eks. var den uafhængige valgkommission kun uafhængig af navn, eftersom den var stærkt afhængig af regeringen.

Jeg kan tilføje, at der også var et truende klima. Her kan jeg fortælle, at Hauwa Ibrahim, som modtog Sakharov-prisen i 2005, skulle have mødt vores delegation et offentligt sted, men bad om at få flyttet mødestedet, fordi han ikke følte sig tilstrækkeligt sikker.

Jeg vil nu komme ind på det, vi kan gøre i fremtiden. Vi bør så afgjort bede om, at valguregelmæssighederne undersøges, og at der nedsættes en uafhængig valgkommission. Vi bør ligeledes kontrollere, om appelretten reelt er uafhængig og kan behandle klagerne over valget, og vi bør gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at afholde nye valg. Men det er ikke nok, og i horisonten kan jeg allerede se en risiko for, at man med Rådets politiske beslutninger fortsætter, som om intet var hændt. Vi må nemlig ikke glemme, at det efter nogles mening måske nok er vigtigt at have en mere eller mindre legitim regering, men at det skal være i et land, som man stadig kan handle olie med.

Dette kan ikke være en løsning. Jeg vil gerne spørge, hvordan man agter at bruge de instrumenter, som EU har, f.eks. det europæiske demokrati- og menneskerettighedsinstrument. Er vi i stand til at kontrollere, om den nigerianske regering holder sig uden for valget og gennemførelsen af de projekter, der finansieres med dette instrument? Jeg vil gerne spørge kommissæren - sådan som jeg allerede har gjort ved andre lejligheder - hvad det bliver til med den demokratiklausul om rettigheder, som Parlamentet vedtog med et meget stort flertal, men som Kommissionen og Rådet aldrig har gennemført eller gjort til et ufravigeligt instrument, selv om det i dette tilfælde kunne være yderst nyttigt, idet man kunne bruge handelsforbindelserne med Europa som et middel til at opnå demokratiske fremskridt.

Sidst, men ikke mindst, er der spørgsmålet om, hvilken rolle Europa skal spille med hensyn til begivenhederne i Nigerdeltaet. Efter min mening er det ikke tilstrækkeligt, at de enkelte lande gør en indsats, og at de er villige til at betale løsepenge, når folk bliver kidnappet. Vi skal forlange, at der indledes en dialog og drøftelser mellem den nigerianske regering og lokalbefolkningernes repræsentanter, og vi skal ikke bare lægge pres på regeringen, men også på de store europæiske virksomheder, som arbejder i dette område, og som ikke overholder menneskerettighederne eller miljøbestemmelserne.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! I ugebladet Das Parlement lød overskriften den 30. april Demokratie als Farce - De mærker vel, hr. rådsformand, at jeg er temmelig tysksindet. Oven over artiklen så man et stort billede af to forlegent leende nigerianske drenge, som viste deres stemmesedler. Det kræver ikke yderligere kommentarer. De to valg, der i april blev afholdt i Afrikas folkerigeste land, endte som en menneskelig og politisk tragedie. Mere end 200 blev dræbt, og der var tale om storstilet valgsvindel. Det udtrykkes klart i det foreliggende fælles beslutningsforslag. Hvordan kommer man nu videre i Nigeria?

Jeg føler mig i høj grad ramt af en helsidesartikel, hvor Nigerias siddende præsident, hr. Obasanjo, i et interview utvetydigt udtaler, at Nigerias fremtid ligger i forbindelserne med Kina. Billige lån og infrastrukturer er glimrende, men dermed er EU ude af spillet. Hvad er EU's svar i denne situation? Det spørgsmål må vi stille Rådet og Kommissionen. Har De set i lyset af disse udtalelser og denne holdning en strategi på det materielle og det immaterielle plan for Nigeria, ja, for hele det afrikanske kontinent?

  Andreas Mölzer, for ITS-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær! Naturligvis kan alting ikke forløbe optimalt og gnidningsløst i et land, som forsøger en fredelig magtoverdragelse for første gang efter borgerkrig og militærdiktaturer.

Det afholdte valg var imidlertid en farce, det er vi alle enige om. Hvor er demokratiet henne, når et parti jubler over sin sejr, allerede før stemmerne er talt op? Hvor er vælgernes frie vilje, når der bliver truet ved optællingen af valgsedlerne, når stemmesedler er udfyldt flere gange, og når der efter sigende stort set ikke har fundet nogen valg sted i landområderne? Hvilken vægt har et sådant udsagn, når stemme- og valgmateriale ankommer for sent eller slet ikke; hvordan skal det nigerianske folk da føle, at det bliver taget alvorligt?

Valgprocessen skulle have stabiliseret regionen og vist folk en gangbar vej ind i fremtiden. Dette håb er imidlertid ikke blevet opfyldt. Hvad der er tilbage, er en desillusioneret befolkning, der i bedste fald har oplevet valget som en symbolsk handling. Den annoncerede klage over valget vil sandsynligvis heller ikke nytte oppositionen meget, for det sejrende parti vil næppe gå med til et omvalg. Nu må det altså overvejes, om EU kan og må lægge pres på i denne retning i forbindelse med magtoverdragelsen den 29. maj. EU har jo ikke altid været det bedste forbillede. Når alt kommer til alt, gentager man jo også i EU folkeafstemninger, indtil de giver det ønskede resultat, hvilket demokratipolitisk set er yderst tvivlsomt.

  Edward McMillan-Scott (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Det var mit første besøg i Nigeria og mit første afrikanske valg, og jeg var skuffet: Jeg havde forventet at opleve et frit og retfærdigt valg, og det var alt andet end dét. Jeg vil ikke kede salen med mine konklusioner, for de er de samme som udtrykt af lederen af kommissionsdelegationen og lederen af den delegation, jeg var med i, og de kan ses på YouTube i en kort video, jeg har lavet, under overskriften "Nigeria's rigged elections".

Jeg vil blot tage fat på noget af det, som EU kan lære af dette valg i Afrikas største land. Det forekommer mig, at den kinesiske indflydelse, som hr. Belder omtalte, kan være lidt større, end vi opfatter det. Vi ved, at Kina er involveret i tilbageslag for demokratiet rundt omkring i verden, hvor landet samarbejder med Rusland som en beskidt duet, i hele Afrika, med Belarus, Venezuela, Zimbabwe og Egypten. Der er en proces i gang, som EU er nødt til at reagere på, og jeg tror, at kommissæren er fast besluttet på at få mest muligt ud af det instrument, som hun og jeg er meget engagerede i - det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder.

Jeg vil komme med et par specifikke punkter. Jeg var ét af tre medlemmer af Parlamentet i denne delegation, og det var ikke nok. Jeg tror, vi som Parlament er nødt til at genoverveje at bruge tidligere parlamentsmedlemmer i sådanne delegationer. F.eks. skal vi sende en delegation til Sierra Leone i august, og det vil ikke overraske mig, hvis der er meget få, der melder sig.

Et andet punkt er uafhængigheden i det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder. Vi hørte, at EU-missionen i Nigeria sammen med regeringen dér er involveret i at godkende projekter. Det må ikke ske, for det er meningen, at dette instrument skal være uafhængigt af kontrol i værtslande.

Dernæst er der spørgsmålet om opfølgning på dette valg. Jeg ved godt, at den endelige rapport endnu ikke er offentliggjort, men jeg mener, at EU har en forpligtelse til at forfægte demokrati i disse lande og følge op på forløbet i et dårligt valg.

Endelig er det en dyr luksus at bruge FN som organisator af disse meget effektive missioner, og det er nødvendigt at tage det op til overvejelse.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Fru formand! I sidste måned rejste jeg til Nigeria som EU-valgobservatør, og jeg oplevede dér mange interessante, ofte ubehagelige og undertiden forfærdende hændelser. På den ene side rejser de nigerianske vælgere ofte mange kilometer under meget besværlige forhold for at nå frem til stemmelokalerne. På den anden side gør de, der bemander de nigerianske valgsteder, alt, hvad de kan for at forhindre disse mennesker i at få adgang til stemmeurnen. På den ene side afgiver folk entusiastisk deres stemmer ved udsigten til et bedre, mere retfærdigt og mere menneskeværdigt liv. På den anden side forfalsker de, der bemander valgstederne, folks stemmer med det formål at forhindre politiske og økonomiske forandringer.

Jeg mener, at der ikke kan være nogen tvivl om, hvor Parlamentet og Unionen står. Vi går ind for retfærdighed, demokrati og frie og retfærdige valg. Vi holder med de millioner af nigerianere, som tror på demokratiske valg i håb om, at demokrati er nøglen til løsning af de politiske, økonomiske og sociale problemer. I sidste måned havde Nigeria en historisk chance for at bevise over for sig selv, for Afrika og for resten af verden, at landet kan klare den opgave, at det er i stand til at gennemføre en demokratisk og fredelig overgang fra én regering til en anden. Desværre har det forspildt denne historiske chance.

  Fiona Hall (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne rose hr. van den Berg for alt det fremragende arbejde, han har udført som observatørleder i Nigeria under meget vanskelige forhold. Jeg tror, at EU-valgobservationsmissionernes ry generelt blev forbedret, ved at EOM i Nigeria ikke veg udenom, men kom med den klare melding, at valgene havde været ureglementerede.

EU-valgobservationsmissionernes store værdi ligger i, at de er uafhængige og fuldstændig neutrale. De er i armslængde fra EU's udenrigspolitik. Det eneste sted, hvor jeg ikke er glad for forslaget til beslutning, er, hvor der i punkt V og 15 er sket en sammenblanding i teksten. Der er en association mellem valgobservation og udenrigspolitik, og de to ting skal holdes helt adskilt.

Jeg håber, at dette problem kan løses på en nem måde med et sædvanligt ændringsforslag, men ellers er jeg bange for, at ALDE-Gruppen bliver nødt til at stemme imod både punkt V og 15.

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Fru formand! På trods af sine rige naturrigdomme er Nigeria et korrupt og tilbagestående land, hvor fortjenesterne fra disse rigdomme, især landets olieformuer, ikke går til at udvikle økonomien eller forbedre levevilkårene i samfundet. Indflydelsesrige pressionsgrupper, som ønsker at opretholde kaos i Nigeria, fyrer op under modsætningerne mellem muslimer og kristne på trods af adskillelsen mellem stat og religion og på trods af, at borgerne med forfatningen garanteres deres rettigheder.

Imidlertid synes jeg, at forhandlingerne her i salen er noget forhastede, idet valgkommissionerne endnu ikke har afgivet erklæringer. Jeg vil derfor gerne benytte denne ophedede forhandling og den dramatiske situation i dette afrikanske land som en anledning til her i Parlamentet at huske de ord, som den største autoritet i det 20. og 21. århundrede, pave Johannes Paul II, har sagt, nemlig at en stats raison d'être er samfundets og folkets suverænitet, og at international fred og samarbejde er betinget af respekt for den enkelte nations ret til sin eksistens, sin frihed og sin kultur.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Mere end 200 mennesker døde under de nylige valg i Nigeria. Den måde, valgene blev ledet på, havde intet at gøre med demokratiske procedurer. Lederen af EU-observatørerne, Max van den Berg, understregede, at nigerianernes håb og forventninger ikke blev indfriet under valgene, og at disse ikke kan anses for at være troværdige.

Nigeria er et land, der er plaget af sociale konflikter med rod i religiøse og etniske uoverensstemmelser, især mellem muslimer og kristne. Samtidig har landet enorme ressourcer af olie og andre mineraler, og det er verdens niendestørste land befolkningsmæssigt set. Politiske drab, tortur og summarisk retsforfølgning, der er udmålt af hæren, er almindeligt forekommende. Ytrings- og forsamlingsfrihed er begrænset. Tilfælde af undertrykkelse af den kristne minoritet bliver mere og mere bekymrende.

Siden sin oprettelse har EU været bygget på et fundament af respekt for menneskerettigheder, grundlæggende friheder og borgerfriheder. Ved mange lejligheder i sin historie har Det Europæiske Fællesskab - og senere Den Europæiske Union - taget bladet fra munden, når demokrati og frihed var truet. Eksemplerne med Georgien og Ukraine viser også, at kun resolut handling skaber resultater. I Ukraine førte en sådan handling til et omvalg på grund af valgfusk i den anden runde af præsidentvalget, og dét var et resultat ikke blot af ukrainernes ukuelige indstilling, men også af de høje og tydelige signaler, der blev sendt af EU.

Efter min mening giver EU's forsinkede reaktion på begivenhederne i Nigeria også anledning til bekymring. Når grundlæggende standarder ikke overholdes, bør der ske øjeblikkelige reaktioner. Der er gået nøjagtig en måned siden urolighederne og valgene i Nigeria, og vi bør omgående suspendere al økonomisk støtte fra EU til statslige foretagender i Nigeria, såvel som hjælp til demokrati- og menneskerettighedsformål, hvis der er risiko for, at disse midler forsvinder i lommerne på korrupte, statslige foretagender.

  Pierre Schapira (PSE). - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Demokratiet har mistet fodfæste i Nigeria. Valget lørdag den 21. april, som var præget af svindel, vold og dødsfald, var hverken frit eller retfærdigt. Som De sagde, har alle de internationale observatører bekræftet det.

Dette valg skulle være en prøve. For første gang siden Nigeria blev uafhængigt i 1960, kunne en demokratisk valgt præsident have håbet at komme til at efterfølge en anden demokratisk valgt præsident. Man gik glip af denne lejlighed. Det lover ikke godt for Nigeria på et tidspunkt, hvor landet, der trods alt er et rigt land, har brug for stabilitet, hvis det skal gøre sig håb om at slippe ud af fattigdommen.

Siden valget er volden taget til, og det internationale samfund har pligt til at gribe ind.

Jeg vil minde om, at Parlamentet sidste år tildelte Sakharov-prisen til den nigerianske advokat, Hauwa Ibrahim, som modigt har forsvaret to kvinder, der er blevet dømt til døden ved stening for utroskab, for sharia overholdes stadig i Nigeria.

Den 28.-29. maj organiserer en koalition af oppositionspartier, organisationer fra det civile samfund og fagforeninger, herunder den nigerianske advokatfagforening, i to dage en protestbevægelse mod afviklingen af valget.

Parlamentet skal støtte denne demokratiske bevægelse, for på den måde forsvarer vi nigerianere og Nigeria, som er et stort og vigtigt afrikansk land.

  Toomas Savi (ALDE). - (EN) Fru formand! Valgobservationsmissionen i Nigeria var den første, jeg har deltaget i. Der er én overvejelse, som jeg gerne vil dele med Dem i den forbindelse.

EU var en af de største bidragydere til gennemførelsen af valgene i Nigeria. Vi må derfor til en vis grad være ansvarlige for, at den hjælp, der ydes, tjener sit formål på den mest effektive måde. Hele den organisatoriske byrde i forbindelse med at lede valgene blev båret af den uafhængige nationale valgkommission, INEC. I Nigeria var INEC ikke i stand til at imødegå de organisatoriske og logistiske udfordringer, den blev konfronteret med for at gennemføre virkeligt demokratiske valg. Fejlene udgør også den mest omfattende del af beslutningen. Jeg tror, at De må dele INEC's ansvar ved f.eks. at uddanne de ca. 500.000 INEC-organisatorer på græsrodsniveau, så der er mulighed for, at der kan afholdes mere troværdige, uafhængige og demokratiske valg i Nigeria næste gang.

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Fru formand! Uanset valgresultatet - og der er grund til at betvivle dets gyldighed - var det mest alvorlige ved valget i Nigeria selve valgprocessen, om hvilken de internationale observatørers mening er entydig, nemlig, at det var desorganiseret og præget af valgsvindel.

Det påviser også den rapport, som medlemmer af Parlamentet har udarbejdet.

Vi må således konkludere, at valget blev brugt til at sikre en legitimitet, som de internationale observatører ikke anerkender, og som demokratierne ikke bør acceptere. Pression, svindel og vold giver en bedre forklaring på valgresultatet end folkeviljen. Det er dog desværre ikke et isoleret tilfælde på det afrikanske kontinent. Tværtimod!

Trods fremskridt i de seneste årtier, er der stadig meget vold, og nogle af de mest korrupte regimer er fortsat i fuld vigør. Der er ikke noget i Afrikas geografi eller i afrikanernes gener, der forhindrer dem i at leve i demokrati, men det internationale samfund må klart og målrettet investere i de afrikanske landes demokratisering.

Det skal ikke kun ske af de sædvanlige årsager, men også fordi en ny er kommet til. Kina er en nu en global aktør, der ikke kræver demokratisering som modydelse for samarbejde og støtte, tværtimod. Op til topmødet mellem EU og Afrika, der skal finde sted i det næste halvår, må det derfor forventes, at EU spiller en positiv rolle i praksis og ikke kun i ord. Ikke alle globale aktører agerer på samme måde, men vi og vores allierede må virke i samme retning. Det tilsiger først vores værdier og principper, men også vores interesser. I frie og stabiliserede demokratier kan den internationale handel foregå med forudsigelighed og fordel for alle undtagen dem, der forsøger at blive rige ved korruption og diktatur.

Vi må derfor stå fast på det kommende topmøde, der skal foregå under det portugisiske formandskab. Vi ønsker ikke erklæringer om god vilje eller blot erkendelse af fortidens fejltagelser; vi ønsker ægte politisk vilje og reel politik.

EU bør fortsætte med at være den største yder af international bistand og aktivt fremme samarbejde, men EU må til gengæld presse disse lande til at gennemføre reformer, demokratisering og frihed. Ellers giver EU blot penge, men hjælper ikke med at tjene dem.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Fru formand! Det med spænding ventede valgmaraton i Nigeria er forbi. Der blev valgt en ny præsident, nye delstatsparlamenter og et nyt parlament. Allerede før valget lå det fast, hvordan det ville ende. Man havde regnet med en overvældende sejr til regeringspartiet, men ingen af valgobservatørerne havde forventet dette omfang af valgsvindel og forfalskning af resultaterne, det logistiske kaos og den vidt udbredte vold i forbindelse med dette valg. Både EU's valgobservatørkommission og - og det er noget nyt - den officielle valgobservatørkommission fra Den Vestafrikanske Økonomiske Union har skånselsløst kritiseret de alvorlige mangler ved dette valg. Listen over dokumenterede mangler ved valget er lang og er allerede blevet drøftet i dag under denne forhandling. Jeg vil ligesom de øvrige medlemmer opfordre Nigerias statslige instanser til at undersøge uregelmæssighederne i forbindelse med valget grundigt og gennemsigtigt.

Jeg har et spørgsmål til Kommissionen. Hvillke muligheder har vi inden for instrumentet for demokrati og menneskerettigheder for at tage sådanne skridt i vores dialog samt i forbindelse med samarbejdet med Nigeria? Som vi ved, er det jo ikke kun kinesiske virksomheder, der ser stort på menneskerettigheder og social ulighed, også vestlige virksomheder har altid ignoreret dem, når det handlede om adgangen til olie.

  András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Som næstformand i delegationen af observatører fra The International Republican Institute (IRI) havde jeg personligt lejlighed til at deltage som observatør under de nyligt afholdte valg i Nigeria. På baggrund af mine erfaringer må jeg sige, at koordineringen af arbejdet mellem talrige, internationale observatørdelegationer var en eksemplarisk succes.

Hvad angår selve valget, kan jeg kun bekræfte mine kollegers udtalelse om, at valgene i Nigeria ikke kan betragtes som hverken retfærdige eller frie. De har ikke levet op til hverken internationale standarder eller de normer, Abujas regering har fastsat. Vi var vidner til alvorlige brister i systemet med vælgerlister og i informationerne til offentligheden. I mange tilfælde åbnede lokale afstemningslokaler sent, og de havde ingen afstemningsformularer. Den skumle proces med at samle resultaterne giver endog mistanke om svindel. Det er meget sigende, at resultaterne fra nogle valgdistrikter ikke er blevet offentliggjort.

Herudover var valgene skæmmet af vold. Som vi allerede har hørt, døde omkring 200 indbyggere under sammenstød i forbindelse med stemmeafgivelse. Disse massive uregelmæssigheder er så meget mere bekymrende set i lyset af, at tidligere valg i Nigeria har fundet sted under meget mere velordnede forhold. Denne gang overværede vi bedrøvede, at det stemmeafgivende folks troskab mod demokratiet - og dette er meget væsentligt - ikke blev fulgt op en hensigt fra regeringsmyndighedernes side om at holde afstemningerne inden for juridiske rammer.

Vi, der var der, så, hvor engagerede borgerne i Nigeria er i de demokratiske værdier. Under ofte kaotiske forhold ventede de værdigt på det øjeblik, hvor de kunne udøve deres demokratiske rettighed. Det er også i Europas interesse at se demokratiet befæstet i Nigeria, så det kan blive en model for det afrikanske kontinent. Af den grund er det vigtigt, at EU forbliver en aktiv observatør i denne proces.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg undskylder for at have ændret tidsplanen for mit indlæg. Vi har haft en meget vigtig afstemning for at vælge formanden for EUROLAT.

Man forsømte i Nigeria at udnytte den mulighed, som valgene udgjorde. Vores observatører bekræftede klart, at valgene var hverken frie eller retfærdige. Det forholdt sig sådan på grund af korruption og en meget dårlig organisering. Regeringen i Nigeria har den fulde skyld for det. Valgene blev overskygget af terror, hvorunder 50 mennesker døde, de fleste af dem i Niger-deltaet. Til tider var valgene ren karikatur, hvor nogle afstemningslokaler ikke åbnede, og andre steder blev stemmeurnerne ødelagt af banditter.

I Europa bør man være særligt omhyggelig i overvågningen af valg i dette land, som er Afrikas største og et økonomisk og politisk referencepunkt for mange andre lande i Afrika. Valg i et land med 110 millioner indbyggere, hvoraf 64 millioner er stemmeberettigede, burde tiltrække sig den offentlige menings opmærksomhed. Desværre blev Nigerias position på den internationale scene ikke styrket, men effektivt svækket under disse valg.

Lige op til valgene bemærkede vi nogle aktiviteter og tendenser, som ikke havde forbindelse med valgprocessen, men som giver anledning til bekymring. F.eks. blev piger i muslimskstyrede områder, som går i kristne skoler, tvunget til at bære slør som symbol på islamisk tradition. Det er et klart brud på religiøse rettigheder og tolerance, men lignende fremgangsmåder tager til i omfang, og en sådan diskrimination kan spredes endnu mere, når muslimer får mere magt i Nigeria. Her i Europa-Parlamentet kan vi ikke forbigå denne sag i tavshed, især ikke da det drejer sig om noget, der bliver presset ned over hovedet på børn. I morgen vil der blive lejlighed til at tage et standpunkt i denne sag under afstemningen, og der vil blive stemt om et ændringsforslag om det selvsamme emne.

Men hvad vil der ske siden hen, efter valgene? Vi bør gøre mere end blot kritisere, hvilket vi har god grund til. Hvad vi også har brug for, er en klar plan for, hvordan vi kan gennemtvinge overholdelse af de demokratiske spilleregler i et land, som har en nøglerolle på et kontinent, der praktisk taget er vores nabo. Med andre ord skal vi tvinge de nigerianske myndigheder til at afspejle demokrati og frie valg eller - for at sige det ligeud - lukke for hanen til den økonomiske bistand. Denne bistand skal kanaliseres mod statslige og føderale foretagender. I stedet kan og bør den formidles til ngo- og sociale organisationer. Vi skal også lægge pres på den nigerianske regering med hensyn til at kæmpe mere effektivt mod korruption, brug af tvang og den opfattelse af ikke at ville blive straffet, som næres af lokale myndigheder, der praktisk taget er stater i staten.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil gerne takke medlemmerne for den udviste interesse og for Deres støtte. Jeg takker især dem, som påtog sig opgaven med at observere valget på stedet, og som meget levende og sandt kunne beskrive, hvad der var foregået.

Hr. Kaczmarek sagde i sit indlæg, at en chance var blevet forpasset. Jeg vil gerne tilføje, at det ikke var det store flertal af nigerianerne, som forpassede en chance, men at der var folk, som ikke tillod, at der kunne finde et frit, uafhængigt og hemmeligt valg sted, som kunne have sendt et vigtigt signal.

Fra forskellige sider har man spurgt, hvad vi kan gøre. Hr. van den Berg, De sagde i Deres indlæg, at vi ikke må slække på vores engagement for Nigeria og især for civilsamfundet i landet. Det er meget vigtigt, at vi ikke trækker os fra dette engagement på nuværende tidspunkt, men i stedet får afklaret, hvordan det engagement, som vi yder fra EU's side, kan komme de berørte direkte til gode, især også civilsamfundet.

En lejlighed til endnu en gang at gøre det klart, hvad vi europæere mener om den måde, som valget er blevet afholdt og manipuleret på, vil være G8-topmødet i Heiligendamm, hvor også Nigerias præsident forventes at deltage.

Dette første indtryk af, hvad der er sket i Nigeria, må ikke generelt påvirke vores billede af Afrika i en negativ retning. Nogle af Dem har allerede nævnt, at der også findes positive eksempler på det afrikanske kontinent. For nylig oplevede vi i forbindelse med Mauretanien - selv om det ikke er noget stort land - hvordan en overgang kan organiseres, og hvordan der så også skal gives den relevante støtte.

I forbindelse med et andet aspekt, som blev nævnt i forbindelse med det forventede topmøde i november mellem EU og Den Afrikanske Union, må det gøres klart, hvilke værdier og hvilket engagement EU står for over for de afrikanske partnerlande. Samtidig skal vi i dialogen med Kina gøre det klart, hvad vi står for. Det går nemlig ikke, at der fra Kinas side kun udvises en meget snæver økonomisk interesse for det afrikanske kontinent, mens mange andre aspekter, hvad ansvarlig statslig adfærd og opbygning af civilsamfundet angår, overlades til EU.

Det gjorde indtryk på mig at høre på et møde mellem EU og ECOWAS for nogle få uger siden, hvordan de involverede lande fortalte, at det for mange små planter, som er vokset frem i landene og som forhåbentlig fortsat vil vokse, er et tilbageskridt. Vi har også mange lande i Afrika, hvor der er økonomisk vækst og god regeringsførelse. Det glæder mig, at mange offentlige medier for tiden som forberedelse af afrikatopmødet beskæftiger sig med Afrika og konstaterer dette. Derfor var det også vigtigt, at EU og nogle medlemsstater viste flaget i forbindelse med sikring af valget i Congo, fordi der uden for Congo er en række lande, som er inde i en god udviklingsproces. Derfor endnu en gang hjertelig tak for det. Jeg håber, at vi sammen med Kommissionen og med Deres støtte finder måder til at bearbejde det, der er sket i Nigeria. Jeg håber, at der kommer forandringer, og at vi fortsat kan støtte de kræfter i Nigeria, som ønsker et andet, demokratisk land.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi er alle enige i, at disse valg desværre var en stor skuffelse, men jeg håber, at demokrati i Nigeria vil blive en force i fremtiden og ikke en farce. Vi har meget arbejde at udføre. Jeg er enig i, at det ikke er muligt eller tilrådeligt at fortsætte, som vi plejer, og det vil vi bestemt heller ikke gøre.

Som det har været sagt af, tror jeg, et flertal her, skal vi i dialog med medlemmer af civilsamfundet i Nigeria, som er villige til at ændre situationen og valgprocessen. Det må være en del af den dialog, vi skal følge op på, især på baggrund af EOM's anbefalinger.

På den anden side er der også behov for politisk engagement og dialog med regeringen. En sådan dialog skal være regelmæssig, den skal være struktureret, den skal holdes på trojka- eller lokalt niveau eller på et endnu højere niveau og skal udvides til at omfatte nationale og regionale organisationer, netop sådan som det blev gjort mellem EU og Ecowas, såvel som repræsentanter for civilsamfundet.

Hvad angår valgkommissionen, var der ifølge observatørerne tale om uregelmæssigheder og svindel, men INEC formåede især ikke at handle uafhængigt, sådan som det er krævet. Det står derfor klart, at INEC med sit plettede ry på grund af alvorlig tvivl om dens upartiskhed ikke kan fortsætte med at få støtte fra EUF. Spørgsmål i forbindelse med INEC's uafhængighed, mandat, struktur og ledelse skal derfor tackles, før der kan træffes nogen beslutning om fortsat støtte fra vores side.

Hvad angår Nigerdeltaet, som nogle iblandt Dem allerede har nævnt, fortæller Human Rights Watch-rapporten benævnt "Chop Fine" om Rivers State noget om en situation, der er udtalt i Nigerdeltaet, hvor store økonomiske ressourcer gøres tilgængelige, men meget lidt når folket og endnu mindre de enkelte samfund i deltaets fjerne egne. Folk dér har fået frataget deres stemme og landressourcer, og de får intet til gengæld fra regeringen.

De trusler og udfordringer, dette område frembyder, bliver ikke tacklet, og før eller senere vil det give alvorligt bagslag på nationalt og regionalt niveau. EU-medlemsstaternes ambassadører er to gange fremkommet med tydelige og enkle anbefalinger. Før man øger tildelingen af økonomiske midler til Nigerdeltaet, bør der sikres total gennemsigtighed og etableres en dialog mellem alle interessenter.

Artikel 8 og 9 i Cotonou-partnerskabsaftalen er også blevet nævnt, og som det er blevet sagt, indeholder de alle de ingredienser, der er nødvendige for at sikre den mest effektive dialog ikke kun med regeringen, men også med civilsamfundet og de regionale organisationer i Afrika. Jeg mener, at det er absolut altafgørende, at EU agerer mere sammenhængende, mere regelmæssigt og mere systematisk som gruppe over for Nigeria, og at det er den eneste mulige måde at tackle de problemer, som er kommet i fokus under disse valg. Det bør være en meget stærk drivkraft i vores politik.

På den anden side skal vi være forsigtige med ikke at skubbe Nigeria i armene på religiøse ekstremister som f.eks. muslimske ekstremister.

Kina er blevet nævnt. Da jeg var i Kina i januar, gjorde jeg det klart, at vi ønsker en dialog om Afrika med Kina. Det er ikke så let at få, men det er meget væsentligt, og det er derfor vigtigt, at Nigeria bliver inviteret med til G8-topmødet, så de kan få disse meddelelser direkte, for vi er nødt til at sige til Nigeria, at vi ønsker, at vores værdier og interesser bliver respekteret, og at det ikke kun kan dreje sig om rent økonomiske anliggender.

Jeg vil blot gentage, at der med EIDHR er mulighed for at arbejde med civilsamfundet. EIDHR kan arbejde uden regeringens accept, men vi har normalt kontakt med regeringen.

Endelig er det også væsentligt at se på, hvilken betydning vores finansiering har dér. Den udgør blot 0,2 % af olieindtægterne og den samlede, internationale bistand til Nigeria. Set fra et økonomisk synspunkt vil konsekvenserne af at indstille bistanden defor være ubetydelige, og det ville måske endda virke mod hensigten, da det ville forringe den politiske dialog med regeringen yderligere. Men i det store og hele går 25 % af midlerne til at fremme god regeringsførelse. Jeg tror, vi alle kan være enige om, at vi derfor bør anvende denne del især til at arbejde med civilsamfundet.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget syv beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

(1) Se protokollen

11. International handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- mundtlig forespørgsel af Miroslav Ouzký for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Rådet om de vigtigste mål for konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Haag den 3.-15. juni 2007 (O-0018/2007 - B6-0020/2007) og

- mundtlig forespørgsel af Miroslav Ouzký for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Kommissionen om de vigtigste mål for konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Haag den 3.-15. juni 2007 (O-0019/2007 - B6-0121/2007).

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE), stedfortrædende spørger. - (FR) Fru formand, hr. minister, fru kommissær! Den ene rapport følger efter den anden, men de er ikke ens, da vi nu skal behandle biodiversitet.

Hr. minister! Denne uge har været præget af Parlamentets ønske om at bekæmpe tabet af biodiversitet. I mandags behandlede vi hr. Amadous betænkning og betænkningen om Life+, og i dag behandler vi to mundtlige forespørgsler, som er stillet før den kommende konference mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES). Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hvis formand desværre ikke kan være til stede her i dag, sætter spørgsmålstegn ved medlemsstaternes forhandlingsmetode og spørger Det Europæiske Råd, hvad de vigtigste strategiske mål for EU ved den 14. konference mellem parterne i CITES-konventionen. Den afholdes, som De sagde, fru formand, i Haag den 3.-15. juni 2007.

CITES-konventionen er et af de ældste multilaterale miljøbeskyttelsesinstrumenter. Den blev vedtaget i Washington i 1973 af lande, som allerede dengang ønskede at gå ud over de nationale lovrammer. Formålet med den var at beskytte vilde planter og dyr mod kommerciel rovdrift. Denne konventions betydning sammenlignet med de andre multilateriale aftaler om miljøet er de store tilpasningsmuligheder i den. Den indvirker direkte på handel gennem udbuddet, som den begrænser. Konkret har den indflydelse på omkring 500.000 handelstransaktioner - det er ikke så lidt, 500.000 handelstransaktioner - og den begrænser dermed rovdriften på biodiversiteten. Med tilslutningen fra de forskellige institutionelle parter, næsten 170 lande, herunder de 27 EU-medlemsstater, fra videnskabsmænd og ngo'er, har vi med CITES-konventionen gjort det muligt at forhindre udryddelse af særligt truede arter og at redde visse arter, f.eks. den sibiriske tiger, blåhvalen og den afrikanske elefant.

Selvfølgelig er der mange udfordringer i forbindelse med konventionen, som på den ene side er strukturmæssige. Man kæmper faktisk for at finde finansiering, der passer til ambitionerne med konventionen. Den skal være et svar på overforbrug af naturlige arter, hvoraf nogle ikke altid er opført. På den anden side skal der med konventionen tages hensyn til nye oplysninger, herunder selvfølgelig klimaændringer. Den skal indeholde visse instrumenters ineffektivitet, f.eks. handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet eller FLEGT, som alle her i Parlamentet kender. Den skal også anvendes til at vurdere de beslutninger, der har haft en negativ virkning på visse arter, f.eks. skønner man, at på den 12. konference mellem parterne resulterede tilladelserne til salg af elfenben fra Botswana, Namibia og Sydafrika i, at næsten 20.000 elefanter blev udryddet.

Som led i bekæmpelsen af udryddelse af arter skal EU for enhver pris tale med én stemme på konferencerne mellem parterne i konventionen. I den forbindelse vil jeg understrege, hr. minister, at EU ofte undlader at stemme, når der træffes beslutninger, fordi EU-medlemsstaterne ikke kan nå til enighed, med det resultat, at 27 stemmer går tabt, og 27 stemmer er et anseeligt antal. Det er endog ofte et stort antal.

Vi anmoder derfor om, hr. minister, at Rådet tager hensyn til Parlamentets beslutning, som er udtryk for europæernes interesser, og som formidler det, EU-borgerne ønsker, at vi skal beskytte inden for rammerne af CITES-konventionen, først og fremmest fordi beslutningen understreger visse krav til forhandlerne. Derfor skal forsigtighedsprincippet anvendes med den samme ihærdighed, som EU udviser under andre internationale forhandlinger om miljøet.

EU skal ligeledes kræve gennemsigtighed i afstemningsprocessen og afvise hemmelige afstemninger, som er en fremgangsmåde, der allerede eksisterer, særlig i forbindelse med opførelse af arter i bilag. Det drejer sig faktisk om at modernisere denne lidt forældede procedure, som slet ikke længere opfylder kravene fra borgerne, som skal kunne udøve deres ret til at kontrollere de beslutninger, der træffes på deres vegne. Vi ved, at ngo'er ved enhver lejlighed kritiserer EU-medlemsstaterne for ikke at offentliggøre afstemninger og for at afholde hemmelige afstemninger om visse arter. Dette er efter vores mening helt uacceptabelt, og vi anmoder om gennemsigtighed, fordi dette er en særlig konvention, og fordi medlemsstaterne som bekendt har særlige interesser i forbindelse med visse emner.

De punkter, der er opført på dagsordenen for konferencen, skal forelægges for Parlamentet. Det forventer vi. Hver gang der gives meddelelse om en konference mellem parterne i CITES-konventionenen, stiller vi Rådet de samme spørgsmål: Vi forstår ikke, hvorfor vi ikke er blevet hørt noget før, således at vi ved, hvilken holdning Rådet agter at indtage under konferencen.

Jeg anmoder også Kommissionen og Rådet om at inddrage Parlamentets delegation i konferencernes arbejde, således at vi ikke som sædvanlig er tvunget til at luske omkring på gangene i håb om at opsnappe oplysninger, dvs. når det passer Rådet og Kommissionen at invitere os. Jeg takker Dem derfor for at inddrage Parlamentets delegation i det arbejde, der udføres vedrørende konventionen.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, fru kommissær, kære medlemmer, som også talte på Miroslav Ouzkýs vegne! Jeg vil gerne erklære følgende på formandskabets vegne:

Ligesom på tidligere møder under konferencen mellem parterne i Washington-konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter vil EU-medlemsstaterne repræsentere Fællesskabets aftalte standpunkt. Rådet vil på basis af det seneste forslag fra Kommissionen om kort tid fastlægge denne holdning og naturligvis informere Parlamentet om den holdning, der bliver vedtaget.

Fællesskabets holdning kommer til at omfatte tre overordnede målsætninger.

For den nævnte konvention skal der opnås størst mulig effektivitet. Det kræver i første omgang, at unødvendigt bureaukrati fjernes. Det gælder om at finde praktiske og fungerende løsninger på problemer ved gennemførelsen og at sørge for, at parternes ressourcer målrettet bliver anvendt de steder, hvor der virkelig er behov for bevarelse.

Der skal skabes flere synergier mellem CITES-konventionen og andre multilaterale instrumenter og procedurer omkring biodiversitet - især skal beslutningerne fra den 14. konference bidrage til at sænke tempoet i tilbagegangen i biodiversiteten i hele verden markant inden 2010 og at nå millenniumudviklingsmålene.

Desuden vil EU på konferencen sikre, at de planlagte ændringer af bilagene til Washington-konventionen faktisk vil forbedre bevarelsesstatus for den pågældende art. I denne forbindelse vil det være særligt vigtigt med en effektiv gennemførelse af kontrollerne. Kun på den måde kan man reducere krybskytteri og illegal handel og sikre, at den internationale handel med arter er bæredygtig.

Hvad de enkelte arter angår, står elefanter og hvaler igen i centrum på denne konference. Sammenfattende kan jeg sige, at Fællesskabet ikke er indstillet på at stemme for en genoptagelse af den kommercielle handel med elfenben, før der findes egnede mekanismer til at forhindre en stigning i den illegale nedlæggelse af elefanter. Vi opfordrer derfor alle elefantstater til en konstruktiv dialog og til samarbejde om at bevare og pleje elefantbestanden på en bæredygtig måde.

Når det gælder hvaler, har Den Internationale Hvalfangstkommission det endelige ansvar. Der skal derfor ikke træffes nye beslutninger i forbindelse med vores forhandlinger, som ville ændre den nuværende bevarelsesstatus for hvalerne inden for konventionens rammer. Derfor bør der først overvejes en undersøgelse af hvalbestandene med henblik på en eventuel nedsættelse af bevarelsesstatus under CITES, når der efter Den Internationale Hvalfangstkommissions opfattelse er indført egnede mekanismer for denne kontrol af fangsten.

Til sidst vil jeg gerne takke spørgeren og Miljøudvalget for deres interesse for dette vigtige spørgsmål.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det 14. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Haag er faktisk den første CITES-konference, der holdes i EU, siden CITES blev udformet i 1973. Jeg synes derfor, det er en udmærket anledning til at sætte fokus på vores stærke forpligtelse til at implementere denne konvention og øge den politiske og offentlige bevidsthed.

Jeg tror, det bliver første gang, en ministerkonference behandler nøglespørgsmål vedrørende konventionens fremtid. Derfor er der defineret følgende væsentlige, strategiske mål for mødet mellem parterne, kaldet COP 14: COP bør på ny bekræfte, at der med CITES er ydet eller vil blive ydet et væsentligt bidrag til at nå målet for 2010 med hensyn til en betydelig opbremsning i tabet af biodiversitet. EU støtter fuldt ud op om bidraget til dette globale mål, hvor den internationale handel med vilde dyr og planter og produkter herfra reguleres i kraft af CITES for at sikre, at handelen er bæredygtig. I den nye strategiske vision for CITES for 2008 - 2013 vil det blive fastlagt, hvordan man med CITES kan sikre, at naturbeskyttelse, bæredygtig brug og mindskelse af fattigdom også kan indgå i et positivt samspil, og det er derfor afgørende for CITES' fortsatte betydning og relevans.

I udkastet til den strategiske vision slås der også til lyd for, at man i CITES er mere opmærksom på den internationale handel med kommercielt udnyttet træ og fiskearter. På baggrund af presset på naturressourcerne og den fortsatte overudnyttelse mener EU, at der i CITES bør kunne fokuseres mere på at sikre en bæredygtig handel med sådanne arter. Vi er fra EU's side fremkommet med forslag til en optagelse af adskillige marine arter og træarter i CITES, så jeg tror, det bliver en meget vigtig diskussion.

Endelig vil et nøglespørgsmål i CITES COP 14 naturligvis være elfenben fra elefanter. Der er forskellige forslag på bordet fra afrikanske lande med elefantpopulationer. Vi holder fast i det synspunkt, at handelen med regeringsejede elfenbenslagre ikke bør genoptages, før vi er overbeviste om, at alle mekanismer er på plads til sikring af, at handelen ikke vil medføre en forøgelse i antallet af illegalt dræbte elefanter. Disse mekanismer er ved at blive bragt på plads og er forhåbentlig sat i værk, før vi tager en endelig beslutning i sagen.

  John Bowis, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! I går var der godt nyt i aviserne. Det drejede sig om udklækning af æg fra nogle sjældne, egyptiske skildpadder. Problemet var, at de blev klækket i Rom. De burde ikke have været i Rom. De burde ikke have været smuglet fra Libyen til Rom sammen med 275 andre, sjældne skildpadder, for de hører til i den højst kategoriserede gruppe under CITES-konventionen. Hvad værre er: dette sker hos os i EU.

Vi ved, at EU er en af verdens største og mest alsidige importører af vilde dyr og planter med et marked, hvor der efterspørges kæledyr, modeprodukter, prydgenstande og medicin. Derfor har Europa et særligt ansvar for at gøre noget ved det. I mit land konfiskeres der hver dag omkring 570 illegale forsendelser af vilde dyr, planter eller produkter herfra i tolden. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange der ikke opdages.

Vi ved, at illegal handel med vilde dyr og planter udgør den største, direkte trussel mod arterne næst efter ødelæggelse af habitater. Vi ved, at en fjerdedel af handelen er illegal. Vi ved, at der årligt tjenes milliarder af euro på denne handel, som kun overgås af den illegale handel med narkotika og våben.

Vi ved selvfølgelig, at vi er nødt til at tage hensyn til de lokale befolkninger og deres traditioner og behov, og det er der gjort i denne beslutning. Vi ved, at der er forskellige meninger blandt ngo'ere og blandt videnskabsfolk, men jeg finder, at der er en god balance i det foreliggende beslutningsforslag.

Endelig bifalder jeg meget, hvad ministeren og kommissæren sagde om elefanten, så jeg beder Dem støtte op om beslutningen fra Kenya og Mali vedrørende et 20-årigt moratorium for handel med elfenben.

  Dorette Corbey, for PSE-Gruppen. - (NL) Fru formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet! Som det allerede har været påpeget, er det første gang, CITES-konferencen afholdes i Europa. Det giver os lejlighed til at skærpe den brede offentligheds opmærksomhed, hvad angår beskyttelse af vilde dyr og planter.

CITES er et af de mest effektive og konkrete instrumenter til international beskyttelse af naturen. Ikke desto mindre er tilbagegangen foruroligende, når det gælder biodiversiteten. Eksempelvis ser det ikke godt ud for et stort antal fiskearter. En af årsagerne hertil er rovdrift. Der er stor efterspørgsel efter fisk, og den stiger stadigvæk. Det nedslående resultat heraf er, at endog dybhavsfisk nu er alvorligt truet, og i mange udviklingslande er havet også tømt for fisk af Europa, eller i det mindste af europæiske fartøjer.

Noget lignende er beklageligvis tilfældet med tropiske skove. Efterspørgslen efter tropisk træ er stor, uagtet alle kampagner. Hertil kommer, at efterspørgslen efter landbrugsjord også stiger på grund af behovet for fødevarer og på grund af den stigende efterspørgsel efter biobrændstoffer. Det sker på bekostning af flere hundrede år gamle skove.

Det fortjener vores uforbeholdne støtte, at der fra europæisk side tages initiativ til at opføre et stort antal fiskearter på listen over beskyttede arter. Det samme gælder initiativet vedrørende optagelse af forskellige træsorter på listen. Vi må imidlertid spørge os selv, hvordan vi kan gøre det bedre. Presset på naturen stiger overalt i verden. Stigende velfærd er en af årsagerne hertil, men i en række udviklingslande er det fattigdommen, der er motivet.

Vi må således lægge kursen om og gøre os klart, at beskyttelse af naturen også skaber velfærd og beskæftigelse. Vi må tage skridt til at sikre, at handelen virkelig er bæredygtig, og at der gøres noget ved den illegale handel, så den forsvinder.

  Mojca Drčar Murko, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Der er god grund til at støtte forslaget om et 20-årigt moratorium for handel med elfenben. I modsætning til, hvad nogle lande i det sydlige Afrika med elefantpopulationer siger - at de har for mange elefanter - anslås det i African Elephant Status Report, at den samlede population ligger på mellem 10 og 20 % af, hvad den udgjorde i 1930'erne og 1940'erne.

Hovedårsagen til nedgangen er handelen med elfenben. Priserne på elfenben steg til mere end det syvdobbelte i Kina og Japan i slutningen af 1990'erne. Med et 20-årigt moratorium vil der blive sendt et klart signal om, at international handel er forbudt, det vil reducere efterspørgslen, sænke priserne og fjerne incitamenterne til at købe og lagre elfenben.

Fru kommissær! Kunne De være mere præcis, med hensyn til i hvilket omfang Kommissionen agter at tilgodese den positive holdning til moratoriespørgsmålet, der blev givet udtryk for af delegationen fra de vest- og centralafrikanske stater, der besøgte os her i Parlamentet?

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Jeg vil begynde med at takke hr. Gloser og fru Ferrero-Waldner for, hvad jeg næsten fristes til at kalde deres beroligende ord. Jeg fik imidlertid ikke noget svar vedrørende gennemsigtigheden i afstemningerne. Jeg mener, at det er vigtigt for os at vide, hvem der stemmer for hvad i EU på denne CITES-konference.

Jeg vil begynde med også at udtrykke min tilfredshed med forslaget fra Tyskland om at medtage to hajarter, almindelig pighaj og makrelhajen, i bilag II til CITES-konventionen, og som også har fået støtte fra mange foreninger, der arbejder for at beskytte disse arter. Det er efter vores mening et forslag, man bør støtte fuldt ud, da disse to arter, som er inkluderet i UICN's rødbog over truede arter, kræver særlig opmærksomhed.

Men ud over det særlige tilfælde med disse arter bør vi også være mere opmærksomme på status for de andre hajarter i de farvande, der grænser op til EU-landene, f.eks. i Middelhavet, da dette spørgsmål berører EU i lige så høj grad som naboskabspolitikken.

Generelt må det anerkendes, at Middelhavet er et truet hav. Den kritikløse udpining af fiskebestandene i de sidste årtier, særlig på grund af anvendelse af drivgarn, har medført en betydelig udtynding af arter.

Almindelig tun er et eksempel på dette, som Greenpeace for nylig har givet megen offentlig omtale. Men hvad ved vi egentlig, f.eks. om hajerne i Middelhavet? Det, vi overordnet ved om hajer er, at de over hele verden er fuldstændig truet, at der bliver drevet rovfiskeri på dem, og at de lider under den forringede marine balance.

Råder EU bortset fra dette over oplysninger eller undersøgelser, der gør det muligt at vurdere hajernes situation i Middelhavet? Det er spørgsmålet. Hvis det ikke er tilfældet, regner det så med, at der vil blive udført seriøse undersøgelser, således at det på lang sigt bliver i stand til at stille konkrete forslag, særlig vedrørende CITES?

Endvidere er det efter vores mening også vigtigt, at ædelkoral, som også er udsat for overfiskeri i Middelhavet, medtages i bilag II til CITES-konventionen.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! CITES-konferencen, som afholdes i næste måned i Haag, er af stor betydning, hvis vi ønsker, at der træffes foranstaltninger imod international handel med udryddelsestruede dyr og planter. Jeg støtter derfor fuldt ud beslutningsforslaget.

Der er imidlertid et spørgsmål, jeg gerne vil henlede Deres opmærksomhed på. Det har allerede været nævnt flere gange i eftermiddag. Det drejer sig om elefanter i Botswana og Namibia. Tre fjerdele af de 400.000 elefanter i Afrika lever i dette område, og det indebærer uundgåeligt risici for befolkningen og for naturen, og det skader biodiversiteten. De pågældende lande har derfor selv stillet forslag, som tager sigte på at opretholde bestanden og nedbringe risiciene.

Disse forslag afvises desværre i beslutningsforslaget. Det er på den ene side forståeligt, at man ønsker at standse handelen med produkter fra elefanter, det er jeg helt enig i, men på den anden side er det også vigtigt at holde sig situationen i Botswana og Namibia for øje, hvor der er en sådan overvældende vækst i bestanden af elefanter. Vi må overveje dette spørgsmål nærmere. Vi kan nemlig ikke nøjes med at afvise løsninger uden at pege på alternativer.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Fru formand! Fru Isler Béguin har jo allerede fremlagt indholdet i denne forespørgsel til mundtlig besvarelse, især Rådets mål under forhandlingerne, men også forhandlingsmetoderne og den måde, som Europa-Parlamentets delegation bliver inddraget i det lokale arbejde på.

Jeg vil gerne, ligesom mange andre medlemmer, endnu en gang vende tilbage til elfenbenshandelen. Den har ganske vist været forbudt med CITES-konventionen siden 1989, men konventionen har siden 1997 tilladt salg af enkelte lagerbeholdninger. Det er forståeligt, at de berørte lande er interesseret i det. Vanskeligheden består imidlertid i, at det ikke er muligt at skelne legalt elfenben fra illegalt, og der er derfor stor risiko for, at legal handel vil få krybskytteriet til at blusse op.

Det øgede krybskytteri lægger større og større pres på vildtplejerne og naturbeskyttelsesmyndighederne i elefantområder. En effektiv beskyttelse af elefanterne, som i mange lande er vigtige for turistindtægterne, kræver stadig flere midler, og dem har man for det meste ikke. Kun et totalt forbud mod handel med elfenben kan beskytte elefanterne på lang sigt. Det skønnes, at der hvert år bliver dræbt 20.000 elefanter i Afrika for deres stødtænders skyld.

Derfor støtter vi i vores beslutning forslaget fra Kenya og Mali. Dette forslag kræver et 20-årigt moratorium for enhver form for handel med elfenben. Vi håber, at Kommissionen og medlemsstaterne under forhandlingerne vil tilslutte sig dette krav.

  Alfonso Andria (ALDE). - (IT) Fru formand, fru kommissær, hr. minister, mine damer og herrer! Jeg vil meget hurtigt sammenfatte indholdet i mit ændringsforslag, som ALDE-Gruppen støtter.

Jeg bad om, at man sletter det syvende led i punkt 10 i forslaget til beslutning om Cites-konventionen. Desuden er der ikke videnskabeligt belæg for at optage koral i bilag II, eftersom et kompetent ekspertpanel nedsat af FAO har fastslået, at betingelserne ikke er til stede for at medtage arten genus corallium i bilag II i Cites-konventionen - og jeg citerer ordret.

Koraller bevares lige så godt ved hjælp af en rotationsordning for de beskyttede områder mellem producentlandene. Hvis man holdt fast ved den nuværende formulering, ville det være et hårdt slag for smykke- og kunsthåndværksektorerne, for den lokale økonomi, for beskæftigelsen i forskellige EU-lande såsom Italien, Spanien, Frankrig, Grækenland og Malta og for beskæftigelsen i tredjelande som Kina og Japan.

Jeg beder Dem derfor om at støtte mit ændringsforslag, som er acceptabelt set ud fra et politisk synspunkt, og som der er videnskabelig dokumentation for.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Hvad angår elefantspørgsmålet, er vi i øjeblikket skeptiske med hensyn til at støtte nogen af de foreliggende forslag, fordi de afrikanske lande med elefantpopulationer vil give møde på konferencen. Vi opmuntrer dem - og jeg tror, at det vil være den bedste løsning - til at gå ind i en reel dialog og på den måde søge at opnå enighed om en fælles holdning.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

(1) Se protokollen

12. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0018/2007).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Spørgsmål nr. 1 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0339/07)

Om: Politisk krise i Tyrkiet og tiltrædelsesudsigterne

I de seneste dage er Tyrkiet i forbindelse med udnævnelsen af Republikkens præsident havnet i en dyb politisk krise, som rejser alvorlig tvivl om landets demokratiske institutioners funktion. Landets forfatningsdomstol har annulleret valgets første runde, hvilket er en afgørelse, der anfægtes voldsomt at regeringen. Premierministeren har erklæret, at det parlamentariske system er gået i stå, og han kræver et fremskyndet valg, mens generalstaben har udsendt en advarsel om, at den vil gribe ind for at forhindre, at islamisten, Abdullah Gül, vælges til præsident.

Hvad er Rådets holdning til denne situation i et ansøgerland? Er det enigt med kommissæren med ansvar for udvidelse, Olli Rehn, i, at de væbnede styrker bør respektere den uafhængige demokratiske proces, at EU er baseret på principperne om frihed, demokrati, retsstat og politiske kræfters suverænitet over for militæret, og hans understregning af, at ethvert land, der søger om optagelse i EU skal overholde disse principper, som er nøgleelementerne i Københavnskriterierne. Hvilken indvirkning mener Rådet, sådanne indgreb fra militærets side kan have for landets tiltrædelsesprocedure? Har Rådet direkte kontakt med ledende politiske skikkelser i Tyrkiet, og hvad er deres reaktion?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand! Vi følger udviklingen i Tyrkiet med stor opmærksomhed, og jeg vil også minde om formandskabets erklæring af 28. april 2007, hvor vi understregede, at præsidentvalget skulle gennemføres i overensstemmelse med forfatningens principper om demokrati og retsstat.

Generelt vil jeg minde om, at forhandlingerne med Tyrkiet blev indledt i 2005 på det grundlag, at Tyrkiet i tilstrækkeligt omfang opfyldte de politiske kriterier, som Det Europæiske Råd fastsatte i 1993 i København. Til disse politiske kriterier for medlemskab af EU hører institutionel stabilitet som garant for et demokratisk retssamfund, for overholdelse af menneskerettighederne samt for respekt for og beskyttelse af mindretal. Desuden forventer EU i henhold til forhandlingsrammen, som Rådet vedtog i oktober 2005, at Tyrkiet fortsætter reformprocessen og arbejder hen mod yderligere forbedringer, netop med hensyn til overholdelse af principperne om frihed, demokrati og retsstat samt menneskerettighedene og de grundlæggende frihedsrettigheder inklusive den relevante europæiske domspraksis.

Den 11. september 2006 konstaterede Rådet, at der er behov for yderligere store anstrengelser for at udvide ytringsfriheden, religionsfriheden, kvinders, mindretals og fagforeningernes rettigheder samt den civile kontrol med militæret. Disse spørgsmål behandles regelmæssigt i forbindelse med den politiske dialog med Tyrkiet. Rådet forventer, at de nævnte principper ligesom retsstatens princippe og den civile kontrol med militæret også bliver overholdt fuldt ud i den aktuelle situation. Formandskabet vil derfor også fremover opmærksomt følge valgprocessen i Tyrkiet.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. minister! Mange tak for redegørelsen for EU's betingelser for Tyrkiets optagelse. Mit spørgsmål drejede sig imidlertid om den seneste krise, som ikke kunne have indtrådt i EU-lande og heller ikke i kandidatlande.

Vi er ikke vant til sådanne kriser i kandidatlande, og jeg synes, det er for lidt, at vi bare holder øje med situationen, som De sagde. Vi er også nødt til at stå til regnskab over for de europæiske borgere for det, vi gør for at håndtere situationen, og vi må ruske op i landet, så det overholder de betingelser, der skal være opfyldt, for at det kan komme med i EU.

Vi kræver mere end "holde øje med". Gør De det?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg mener, at EU under samtalerne med Tyrkiet til stadighed har påpeget listen med kriterierne, som jeg netop citerede. Det har også tidligere peget på måder at støtte landet på og fremme denne udvikling i landet.

Jeg mener, at EU må kunne forvente, at den ramme, der er nødvendig for tiltrædelsen, bliver overholdt, og at det i sidste ende også bliver klart for aktørerne i Tyrkiet, at det er politikken og ikke militæret, der skal afgøre det.

Som De ved - og det er et vigtigt punkt - er Tyrkiets forfatningsdomstol blevet inddraget i forbindelse med disse stridigheder. Det er denne vej, landet skal gå, og det har EU også givet udtryk for. Mere tror jeg ikke, man kan gøre i øjeblikket.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand for Rådet! Vi forstår på Deres forklaringer, at der hele tiden vedtages en række holdninger i Rådet og EU. Men virkeligheden er jo, at listen over tilfælde, hvor tiltrædelseskandidaten Cypern ikke har overholdt disse kriterier, er mindst lige så lang.

Apropos Cypern: Er der ikke mulighed for et mere aktivt engagement fra EU's eller Rådets side, som De har bebudet? Vi følger opmærksomt, hvad der sker.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Ganske vist går AKP efter eget udsagn ind for den adskillelse af stat og religion, som er fastsat i Tyrkiets forfatning, men ikke desto mindre har det som bekendt taget initiativer, som skaber tvivl om sandhedsværdien af dette udsagn. F.eks. går det ind for at afskaffe forbuddet mod hovedtørklæder og at udvide islamundervisningen. Er Rådet enig i kritikeres bekymring for en snigende islamisering gennem dette parti, og hvordan tager man højde for denne risiko i tiltrædelsesforhandlingerne?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) For at begynde med det sidste spørgsmål, så kan jeg kun gentage, at Tyrkiet nøje ved, hvad det skal præstere i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne. Det udelukker ikke, at vi ikke nøjes med at observere kritiske udviklingstendenser, men også kommenterer dem i dialogen. Det ved Tyrkiet, og formandskabet har aktuelt ingen anledning til at aflyse forestående samtaler eller tiltrædelseskonferencer med Tyrkiet.

Til den anden bemærkning vil jeg gerne sige, at det ikke kun handler om at observere. Hvordan skulle EU, som har fastsat rammerne, kunne henvise til Tyrkiets forpligtelser og de kriterier, landet skal opfylde, hvis ikke i dialogen? Det er jo ikke sådan, at den nuværende regering, som trods alt har ansvaret for landet, har ændret på kriterierne. Tværtimod har andre grupper i landet truet med at gribe ind, hvis et bestemt resultat ikke passer dem. Man må skelne mellem, hvem der har ansvaret for landet. Det er efter vores opfattelse stadig regeringen, som er et resultat af demokratiske valg.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 2 af Manuel Medina Ortega (H-0278/07)

Om: Frontex' aktiviteter ved søgrænserne

Kan Rådet på baggrund af den effektive indsats fra Frontex' side for beskyttelse af EU-farvandene i Atlanterhavet garantere, at dette organ vil videreføre sine aktiviteter ved EU's søgrænser?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg tillader mig at henvise til de forklaringer, som blev givet i forbindelse med en forespørgsel til mundtlig besvarelse fra medlemmet under spørgetiden i april, og jeg vil endnu en gang understrege, at formandskabet lægger stor vægt på en stadig forbedring af den integrerede grænsebeskyttelse ved EU's ydre grænser og især en styrkelse af de ydre søgrænser mod syd.

I denne forbindelse understregede Rådet allerede i sine konklusioner om styrkelse af den ydre søgrænse mod syd af 5. og 6. oktober 2006, at Frontex skal styrkes med ekstra personale og en forøgelse af budgetmidlerne. For at forbedre Frontex' muligheder for omgående reaktion på nødsituationer, stillede Kommissionen i 2006 forslag om oprettelse af hurtige indsatshold til grænsesikringsformål.

Rådet forhandlede med Europa-Parlamentet om dette forslag med et positivt resultat, og Europa-Parlamentet stemte den 26. april 2007 om teksten til dette forslag, så Rådet kan vedtage det under førstebehandlingen. Formandskabet stræber efter, at teksten kan blive vedtaget af Rådet i de kommende uger, så instrumentet kan anvendes i den forestående sommerperiode.

I henhold til sit arbejdsprogram for 2007 vil Frontex ud over at gennemføre det europæiske patruljenet indlede en række fælles operationer ved søgrænserne. Antal og sted for de fælles operationer besluttes af Frontex' bestyrelse.

Endelig fremhæver Rådet, at Kommissionen i overensstemmelse med Haag-programmet, som Det Europæiske Råd vedtog den 4. november 2004, inden udgangen af 2007 vil forelægge en rapport om agenturet for Rådet.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) De har mindet om mit spørgsmål fra april. Frontex-foranstaltningen er effektiv, men det store problem er, at det overvejes at afbryde den. En simpel afbrydelse på et par uger har betydet, at der i de seneste uger er ankommet omkring tusind indvandrere til De Kanariske Øer med alt det, som denne dramatiske situation medfører.

Vi ønsker, at foranstaltningen skal blive permanent, og jeg håber, at vi via de tiltag, som rådsformanden har nævnt, kan sikre, at foranstaltningen bliver permanent, eftersom hver dag eller hver uge uden en sådan foranstaltning kan betyde døden for hundredvis af mennesker i Atlanterhavet.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. Medina Ortega! Jeg er klar over problemet, vi hører jo også om det i medierne. Også folk på stedet ved, hvad det betyder for flygtningene og for dem, der skal tage sig af dem. Jeg sagde allerede i april i forbindelse med en forespørgsel, at beskyttelsen af de ydre grænser i første omgang er den pågældende medlemsstats opgave, men at Frontex kan komme til hjælp i særlige situationer, og der kan i denne forbindelse også oprettes hurtige indsatshold. Det afhænger af samspillet mellem de pågældende medlemsstater og Frontex-agenturet.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Spørgsmålet drejede sig om Atlanterhavet, men jeg vil gerne gøre formanden for Rådet opmærksom på den menneskelige tragedie, der sker i dette øjeblik i Middelhavet, hvor der sidste weekend var blot én overlevende fra en båd med 29 mennesker 75 sømil syd for Malta. I går blev 24 mennesker reddet til havs, og én person var savnet, efter at en båd kæntrede. Også i går blev endnu en båd med 53 mennesker om bord meldt savnet. Den forsvandt simpelthen og kunne ikke spores.

Mit spørgsmål er: Hvorfor er Frontex-patruljerne ikke allerede iværksat i Middelhavet? Hvornår bliver de det? Og hvad gør formandskabet ved det?

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. minister! Jeg var leder af valgobservatørmissionen i Mauretanien. Jeg kan fortælle Dem, at der ikke går en uge, uden at der ankommer en båd, og at den går på grund og anmoder om assistance på vej til De Kanariske Øer. Disse stakler skal have hjælp, og af og til skal de have hjælp i Middelhavet.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide, hvilke ressourcer EU - dette EU, som bruger så mange ressourcer på at beskytte sine grænser - stiller til rådighed for nabolande, dvs. for Mauretanien, som er et transitland - disse lande er ikke immigrationslande, men blot transitlande og værtslande - og hvilke ressourcer EU afsætter til at hjælpe disse lande med at løse dette problem.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Det er for kortsigtet, hvis vi kun behandler dette punkt i forbindelse med flygtningeproblematikken, nemlig hvordan vi bedst kan sikre de ydre grænser.

Jeg henviste også til de mange initiativer fra EU's side og nævnte den gang topmødet mellem Den Afrikanske Union og EU i Tripolis, så det ville være forkert kun at satse på Frontex for at bekæmpe problemet der. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi kan arbejde for vores strategi sammen med de afrikanske lande. Vi nævnte et punkt før i forbindelse med Nigeria, hvor god regeringsledelse kan bidrag til, at folk bliver i deres eget land, og der samtidig er fremtidsudsigter i selve landet på områder som uddannelse, skole, sundhed og arbejdspladser. Det er det vigtigste punkt. Jeg håber, at dette spørgsmål vil blive diskuteret seriøst på topmødet mellem Den Afrikanske Union og EU.

På havet sker der ofte dramatiske ting. EU har imidlertid allerede tidligere i tilfælde, hvor man vidste, at der var menneskesmuglere med i spillet, på kort sigt hjulpet med ved at forsyne bådflygtningene med fødevarepakker, hvilket imidlertid på ingen måde var nok til at sikre, at de kom sikkert i land. Alligevel er der allerede gennemført hjælpeaktioner her.

Vi er altså enige om, at medlemsstaterne har ansvaret for at beskytte de ydre grænser, men at Frontex kan blive bedt om at hjælpe, f.eks. med at overvåge et afsnit til søs eller grænser.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0280/07)

Om: Sikkerhed eller frihed for de europæiske borgere i lufthavnene

Kan Rådet oplyse, om det har evalueret forbuddet mod at medbringe væsker under flyrejser for så vidt angår dets effektivitet i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og dets negative konsekvenser for økonomien, sundheden og bestræbelserne på at sikre retfærdighed, frihed og sikkerhed for de almindelige europæiske borgere, som uberettiget får konfiskeret personlige ejendele, ikke gives adgang til drikkevand eller tvinges til at betale dyrt herfor og bliver behandlet dårligt af sikkerhedstjenesterne i de europæiske lufthavne, hvis service til borgerne ikke bliver kontrolleret?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru medlem! Som De ved, villle vi alle sammen gerne have mulighed for eller frihed til at rejse på en anden måde, end vi kan i øjeblikket. I EU er der imidlertid truffet foranstaltninger i form af den forordning, som Kommissionen udstedte i oktober 2006, som skal garantere en vis sikkerhed. Udstedelsen af denne forordning er Kommissionens anliggende, og Kommissionen støttes efter bestemmelserne i udvalgsproceduren af Udvalget for Sikkerhed inden for Civil Luftfart, som består af civile repræsentanter fra medlemsstaterne.

Kommissionen har forpligtet sig til at evaluere disse foranstaltninger seks måneder efter udstedelsen. Spørgsmål, som vedrører denne forordning, bør derfor stiles direkte til Kommissionen, for det er den, der er aktør i denne sag.

Jeg minder om, at Rådets opgave i forbindelse med sikkerheden i civil luftfart er begrænset til at gennemgå lovgivningsforslag om rammebetingelserne for sådanne sikkerhedsforanstaltninger. I denne forbindelse drøfter Rådet og Parlamentet i øjeblikket forslaget fra Kommissionen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles forskrifter om sikkerhed i civil luftfart. Denne forordning skal afløse den nugældende forordning.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Jeg takker ministeren for svaret. Mit spørgsmål var, om borgerne har mulighed for at klage, så Kommissionen kan tage sig af sagen, og om De i Rådet ikke kan foreslå gratis uddeling af vand, også på mindre strækninger, og om De foretager en miljøvurdering i forbindelse med det affald, der skabes med denne foranstaltning.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru medlem, jeg tror, det er i alles interesse, særligt de rejsendes, at kunne flyve med så høj sikkerhed som muligt. Alt dette er jo ikke bare en fiks idé, og der var konkrete anledninger til at ville garantere denne sikkerhed.

Det er nok vigtigt, at de involverede spørger sig selv, hvad det har ført til. Desværre findes der i dag ikke andre mekanismer til at kontrollere mere gennemsigtigt og måske så enkelt, som det tidligere var tilfældet. Men ingen af de borgere, som gerne vil gøre brug af deres frie bevægelighed og deres frihed til at rejse, ville forstå, hvis de, som har ansvaret for sikkerhed såvel som frihed, ikke sikrede den bedst mulige sikkerhedsstandard. Hvis ny teknisk udvikling skulle gøre det muligt at anvende nye metoder uden disse gener, så vil alle involverede gerne gøre det.

Med hensyn til det område, De talte om, så vil jeg sige, at trods alle informationerne om, hvad man ikke længere må tage med gennem sikkerhedskontrollen, er der stadig alt for mange borgere, som tager deres egne mineralvands- og sodavandsflasker eller andre ting med. En lille smule ansvarsfølelse kunne altså bidrage til, at der ikke opstod så meget affald.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg kan meddele det ærede medlem, at der finder en høring sted om emnet i morgen.

Idet jeg fortsætter, hvor Rådets formand lige har sluppet, vil jeg spørge, om han føler, at de følelser, der er udtrykt i spørgsmålet, er naive og indeholder insinuationer, billige generaliseringer og, skal vi kalde det, kritik af skattet sikkerhedspersonale i vores lufthavne? Desuden, vil Rådet være enigt i, at det f.eks. er en lille pris at betale en smule mere for vand og ofre nogle bekvemmeligheder i vores lufthavne, hvis det betyder øget sikkerhed for passagerer, mindre risiko for terroranslag og forbedret velfærd for alle, der benytter lufthavnene, hvad enten de forlader dem, ankommer til dem eller er i transit?

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Fru formand, hr. minister! For en måned siden på dette mødested fik en repræsentant for Kommissionen stillet det samme spørgsmål, men vi fik ikke noget klart svar. Jeg er enig i, at den væsentligste prioritet reelt er sikkerhed, men ikke desto mindre er det sandsynligvis på tide at revurdere beslutningen og enten lempe på forholdsreglerne eller skærpe dem. Hvad synes De, hr. minister?

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg beklager, men jeg kan kun formode, at der er sket en af to ting: Enten blev mit tillægsspørgsmål ikke oversat, eller Rådets repræsentant svarede slet ikke på det, jeg spurgte om.

Jeg spurgte om to konkrete ting, nemlig om jeg - og enhver anden europæisk borger - kan klage efter denne kontrol. Desuden spurgte jeg angående affaldet …

(Formanden afbrød taleren)

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg har ikke kendskab til nogen klager, fordi det sker på stedet. Men jeg vil sige helt klart, og jeg er enig med medlemmet, at det handler ikke om miljøforurening og om evt. at genere nogens rejsefrihed, det handler om sikkerhed! Til alle berørte vil jeg sige - og dermed udtrykkeligt støtte det sikkerhedspersonale, som skal udføre kontrollen - at det med det øgede antal flypassagerer, som jo skyldes konkurrencen, handler om sikkerheden og ikke om begrænsningen.

Det er nok med en, to eller tre, som måske udnytter disse huller, som vi ved fra episoderne i Storbritannien. Det er rigtigt og vigtigt, at man efter en vis tid undersøger, om foranstaltningerne har ført til det ønskede mål. Det er ikke altid alt, der skal laves regler for, men visse foranstaltninger skal indføres, og her må borgerne også påtage sig et vist ansvar.

For der er informeret så meget om det, at affaldet og indsamlingen - fra lightere til flasker over 100 ml - overhovedet ikke ville opstå, hvis man tænkte sig lidt om, før man tog på flyrejse.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Sarah Ludford (H-0285/07)

Om: Parader for bøsser og lesbiske ("gay pride"-parader)

Som reaktion på modstanden mod og angrebene på "gay pride"-parader både inden for og uden for EU i 2006 vedtog Europa-Parlamentet den 16. juni 2006 en beslutning om stigende racistisk og homofobisk vold i Europa. I beslutningen henvistes der til, at de europæiske stater har pligt til at tillade sådanne parader og beskytte deltagerne, og der blev navnlig udtrykt beklagelse over de russiske myndigheders beslutning om at forbyde den første "gay pride"-parade i Moskva den 27. maj 2006.

Med den snarlige åbning af sæsonen for "gay pride"-parader stiger bekymringen for effektiviteten af den beskyttelse, der ydes deltagerne i EU-medlemsstaterne, mens der igen i år er åben modstand mod afholdelsen af "gay pride"-paraden i Moskva.

Hvilke foranstaltninger påtænker Rådet at iværksætte for at sikre, at medlemsstaternes myndigheder yder deltagerne effektiv beskyttelse? Hvordan vil eventuelle udtryk for intolerance over for lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transseksuelle personer påvirke Rådets forbindelser med andre regeringer?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Formandskabet mener, at diskriminering på grund af race, etnisk oprindelse, religion eller verdensanskuelse, handicap, alder eller seksuel orientering er uforenelig med EU's grundlæggende principper. EU's organer har gentagne gange forkastet og fordømt den i alle sine fremtrædelsesormer. Jeg henviser i denne forbindelse også til debatten i Europa-Parlamentet for nogle uger siden.

Formandskabet støtter desuden forsamlings- og foreningsfriheden og bekæmper diskriminering på grund af seksuel orientering. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at Rådet er bekymret over enhver stigning i forekomsten af racistisk og homofob vold i Europa og verden. EU fører inden for rammerne af de beføjelser, det er blevet tildelt i henhold til traktaterne, beslutsomt en klar politik om at bekæmpe de nævnte fænomener både inden for egne grænser og i forbindelse med udenrigspolitiske initiativer. I forbindelse med de udenrigspolitiske relationer forsøger EU inden for FN aktivt at bekæmpe diskrimination, herunder diskrimination på grund af seksuel orientering. Således arbejdede EU i 2006 uindskrænket og med succes for, at bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle grupper skulle have konsultativ status i udvalget for ngo'er under FN's Økonomiske og Sociale Råd.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! Det er rigtignok storartede meninger, men det, jeg er interesseret i, er, om vi omsætter disse meninger i handling. Vi har EU-medlemsstater, der ikke blot som i Polens tilfælde forbyder "gay pride"-parader, med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fordømmelse til følge, nu har vi også myndighederne i Vilnius, der siger, at byen ikke kan modtage EU's Equal Opportunities Bus. Det er bestemt et brud på artikel 6 i EU-traktaten om menneskerettigheder og artikel 13 i EF-traktaten om ikkediskrimination.

Hvad siger Rådet og formandskabet til regeringerne i Polen og Litauen og andre EU-lande, som ikke respekterer love om lighed? Er Vilnius det rigtige sted at placere ligestillingsinstituttet, set i lyset af disse meget foruroligende tendenser i byen?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru formand! Ærede baronesse! Jeg ved, at der har været debatter i Parlamentet, for nylig også igen sammen med os. Men jeg kan også konstatere, at der også i Polen fandt en demonstration for tolerance sted for få måneder siden, nemlig i slutningen af 2006. Der har også for nylig været muligheder for at demonstrere. Inden for EU vil formandskabet altid sørge for at få sådanne ting frem.

Ting, som går ud over EU's indflydelsesområde, vil vi også tage op i en dialog, udtrykkeligt også i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Rusland.

Jeg har ikke nogen informationer om de tilfælde af et eventuelt forbud, som De nævnte til sidst, hvor ligestillingsbussen ikke måtte rejse ind eller blive præsenteret. Men det vil jeg undersøge på grundlag af Deres opfordring. Måske kan De også oplyse formandskabet om, hvilket land det konkret er sket i.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 7 af Bernd Posselt (H-0287/07)

Om: Menneskerettigheder i Tjetjenien

Præsident Putin har udnævnt Ramasan Kadyrow til præsident for Tjetjenien uden at give tjetjenerne mulighed for at stemme herom og velvidende, at uafhængige menneskerettighedsorganisationer anser Kadyrow for at være leder af dødspatruljer.

Hvordan bedømmer Rådet situationen i Tjetjenien, og hvad gør det for at få genindført demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder i landet?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. Posselt! Vi deler den bekymring over situationen for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Nordkaukasus og Rusland, som kommer til udtryk i Deres spørgsmål, og det er også grunden til, at vi løbende følger denne udvikling.

Rådet tager regelmæssigt denne bekymring op i forbindelse med dialogen mellem EU og Rusland, som jeg netop nævnte i en anden sag. Der er også oprettet forskellige platforme for at drøfte sagerne med den russiske side, både på det politiske niveau på topmøder og ministermøder og ved de to årlige menneskerettighedskonsultationer, som blev indført officielt i marts 2005 under det luxembourgske formandskab.

Ved disse konsultationer giver EU regelmæssigt udtryk for sin særlige bekymring over situationen i Den Tjetjenske Republik. Menneskerettighedskonsultationerne er i dag et fast element i relationerne mellem EU og Rusland. Den seneste konsultationsrunde fandt sted den 3. maj. Her var situationen i Tjetjenien på dagsordenen.

I denne forbindelse vil jeg også nævne, at Tacis-handlingsprogrammet for social og økonomisk genopbygning i Nordkaukasus, som EU finansierer med 20 millioner euro, nu er gået i gang, og at der inden for denne ramme er mulighed for at fremme en positiv udvikling.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. statsminister! Forbundskansleren beviste i weekenden, at fasthed og principfasthed kan kombineres med diplomatisk snilde. Det gør De også her.

Mit spørgsmål er helt konkret: Hvad kan man gøre for at forbedre adgangen til Tjetjenien? Er De aktiv på dette felt? For det andet blev der afholdt valg i Tjetjenien under OSCE's overvågning. Europarådet har gjort meget. Det er kommet til kort. Kunne EU ikke inden for Europarådet og OSCE presse på for nye initiativer til at gøre noget direkte i Tjetjenien?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. Posselt! Jeg tror ikke, jeg behøver oplyse Dem om, hvordan sikkerhedssituationen i Tjetjenien er, og at det virkelig besværliggør adgangen. Europarådets repræsentant for menneskerettighedsspørgsmål kunne imidlertid også konstatere under et besøg for nylig, at der er opnået visse fremskridt med hensyn til den økonomiske udvikling i Tjetjenien. Generelt skal dette imidlertid, som De beskriver, præciseres i en klar udtalelse og henvendelse til Rusland. De programmer, som er sat i gang, bør man forsøge at gennemføre effektivt, så de virkelig når ud til dem, som de skal gavne.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 8 af Philip Bushill-Matthews (H-0291/07)

Om: Told på elektriske pærer

Vil formandskabet aktivt søge at opnå enighed om at sænke, eller helst afskaffe, importtolden på lavenergipærer fra Kina, når denne tages op til fornyet overvejelse til oktober? Hvad er Rådets vurdering af cost-benefit-implikationerne for EU-forbrugerne af en eventuel afskaffelse af denne told? Hvilke medlemsstater er i øjeblikket imod en afskaffelse af denne told?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. medlem! Rådet henviser først til sit svar af 5. marts 2007 på forespørgsel til skriftlig besvarelse om dette spørgsmål, hvor Rådet belyste, hvorfor der i 2001 overhovedet blev lagt antidumpingtold på import af integrerede elektroniske kompaktlysstoflamper med oprindelse i Folkerepublikken Kina. I dette svar forklarede Rådet desuden, at Kommissionen den 17. juli 2006 indledte en undersøgelse på grund af den forestående ophævelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i antidumpingforordningen, og at denne undersøgelse ville være afsluttet efter højst 15 måneder, altså i oktober 2007.

Når Kommissionen har draget sine konklusioner, vil den sende et forslag til Rådet. Rådet har så en måned til at afgøre, om det vil tilslutte sig dette forslag. Rådet har endnu ikke fået et sådant forslag, og det kender heller ikke medlemsstaternes endelige holdning.

Jeg kan imidlertid forsikre Dem, at der vil blive taget højde for alle involverede interesser i denne beslutning. De vil forstå, at Kommissionen og Rådet ved udstedelse af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger altid vejer fakta og de forskellige interesser - f.eks. producenternes, brugernes, importørernes og forbrugernes - op mod hinanden og forsøger at finde en afbalanceret løsning, så der kan sikres et passende beskyttelsesniveau for den pågældende branche i Fællesskabet. Det betyder, at der kun træffes foranstaltninger i det omfang, de gør det muligt at beskytte den pågældende branche i Fællesskabet mod unfair metoder fra tredjelande, og kun så længe, som disse foranstaltninger også er i Fællesskabets interesse.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Det var sandelig et aldeles diplomatisk udformet svar fra Rådets formand, men måske kan jeg prøve igen i en lidt anden sammenhæng. Jeg ser i avisen i dag, at et bestemt selskab, der fremstiller fødevarer, nu beder om beskyttelse mod import af søde majs fra Thailand. Er Rådet - ikke Kommissionen - bekymret over den voksende bølge af protektionisme, som kommer fra vores kolleger blandt medlemsstaterne, og vil Rådet under Deres formandskab gå forrest i kampen mod denne tendens?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Jeg kan forsikre Dem, at mit svar til Dem ikke var diplomatisk, men hviler på forskellige afvejninger, som formandskabet jo ikke foretager alene, men sammen med medlemsstaterne, da der foreligger forskellige interesser - nu 27 medlemsstaters interesser.

Jeg fremhævede også, at der er forskellige brugere eller forbrugere samt importører, producenter og konkurrenter. Jeg mener, at det principielt er rigtigt, at vi nu har nævnt denne måldato, nemlig oktober 2007, til at undersøge, om den beskyttelse, der blev fastlagt i sin tid, stadig er tidssvarende, eller om EU skal reagere.

Den sag, De netop nævnte, har jeg ikke kendskab til. Men jeg mener også, det er Kommissionens praksis at afveje de forskellige områder for så evt. at ophæve beskyttelsesmekanismen. Det spørgsmål, der opstår for mig og formandskabet, også på grundlag af diskussioner, er følgende: Hvis vi ikke lader alle disse ting indgå i vores afvejningsproces, ville der nok opstå ærgrelse over EU i nogle medlemsstater, fordi det ikke forsøger at præsentere de forskellige interesser i et afbalanceret forhold.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 9 af Marie Anne Isler Béguin (H-0294/07)

Om: Aftale om lempelse af visumordningen for borgere fra Den Russiske Føderation

Den Europæiske Union foretog for nylig lempelser af visumordningen for borgere fra Den Russiske Føderation på baggrund af den aftale, der blev indgået på topmødet i Skt. Petersborg i 2003.

Det betyder, at borgerne i Abkhasien og Sydossetien - to regioner, der har løsrevet sig fra Georgien, og som ikke anerkendes af det internationale samfund - vil kunne nyde godt af den nye visumordning, idet de alle har russisk pas.

Da der ikke er indgået nogen lignende aftale med Georgien, er det mere fordelagtigt for borgerne i disse to løsrevne regioner at have russisk statsborgerskab, hvilket adskiller dem yderligere fra de øvrige dele af Georgien.

Hvad har EU, der deltager i den fredelige løsning af konflikterne i Abkasien og Sydossetien, og som gør en indsats for at forene disse to regioner med Georgien, til hensigt at gøre for at afhjælpe situationen? Er der planer om i nærmeste fremtid at indlede forhandlinger om en lignende aftale med Georgien for at give befolkningen i det sydlige Kaukasus samme rettigheder?

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om lettelse af visumordningen skal træde i kraft den 1. juni 2007. Det drøftede vi også for få uger siden i Europa-Parlamentet. Formålet med denne aftale er at lette udstedelsen af visa til et planlagt ophold af højst 90 dages varighed for statsborgere i Den Russiske Føderation, som rejser til EU-medlemsstater, respektive for EU-borgere, som rejser til Den Russiske Føderation.

I henhold til denne aftale er en statsborger i Den Russiske Føderation en person, som har statsborgerskab i Den Russiske Føderation eller har erhvervet dette i henhold til interne russiske forskrifter. Det betyder, at denne aftale i henhold til den gældende lovgivning finder anvendelse på alle russiske borgere, uanset hvilket land de bor i.

Der er ikke taget initiativ til at give Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger om en lignende aftale med Georgien. I handlingsplanen EU-Georgien og i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik er det allerede planlagt at indlede en dialog om persontrafik, særligt om spørgsmål vedrørende tilbagetagelse og visumproblematikken.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. minister! De har givet mig nøjagtig det samme svar, som fru Ferrero-Waldner har givet mig tre gange, men De svarer rent faktisk ikke på spørgsmålet.

Spørgsmålet drejer sig om lempelse af visumordningen for personer, der opholder sig på georgisk område i Abkhasien eller Sydossetien, og som Rusland gavmildt har tilbudt statsborgerskab ved at give dem russisk pas, selv om disse mennesker er georgiere, idet indbyggerne i Georgien er underkastet et system med to standarder.

Mit spørgsmål er følgende: Overvejede De, da visumordningen blev lempet for russiske statsborgere, at personer, som Rusland havde givet statsborgerskab og russiske pas, og som, da de bor på georgisk område, er georgiere fra Abkhasien eller Sydossetien, ville nyde godt af lempelsen af visumordningen, mens georgierne selv ikke ville være omfattet af den?

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (DE) Hr. minister! Hvad er Rådets holdning med hensyn til lignende visumlettelser for stater som Ukraine, Moldavien og Hviderusland? Det er efter min mening meget vigtigt, at vi ikke glemmer disse stater.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Fru Isler Béguin! At Kommissionen og Rådet giver samme svar tre gange er ikke ensbetydende med, at Kommissionen og Rådet har givet et urigtigt eller ufuldstændigt svar. Sådan er den retlige situation simpelthen. Jeg hørte i Deres spørgsmål også snarere det politiske spørgsmål, hvordan man med de fastfrosne konflikter, der findes i disse regioner, kan skabe lettelser for borgerne som f.eks. i Georgien eller - som medlemmet netop sagde - i andre lande. Det er spørgsmål, som vi forhandler om i de særskilte relationer, f.eks. også med Georgien inden for rammerne af naboskabspolitikken. Jeg er helt klar over, at vi når det gælder den særlige relation mellem EU og Ukraine eller Hviderusland i det konkrete tilfælde altid må forsøge at tilvejebringe sådanne aftaler i overensstemmelse med EU's bestemmelser og Schengen-reglerne.

  Formanden. - Tak, hr. formand for Rådet, og tak til alle for hjælpen med at nå flere spørgsmål, end jeg forventede.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.05 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

13. Prøvelse af Beniamino Donnicis mandat (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Giuseppe Gargani for Retsudvalget om prøvelse af Beniamino Donnicis mandat (A6-0198/2007).

  Giuseppe Gargani (PPE-DE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil her gøre rede for det arbejde, der fandt sted i udvalget, hvor vi drøftede hr. Donnicis mandat indgående, og hvor resultatet blev, at et stort flertal bakkede op omkring betænkningen.

Jeg vil gerne forsvare det udvalg, som jeg har den ære at være formand for, og svare dem, der kommer med tarvelige insinuationer - som naturligvis heller ikke gør Parlamentet ære, eftersom mange af udvalgsmedlemmerne er jurister - om, at udvalget ikke var upartisk eller objektivt. Vi har folk og jurister som hr. Lehne, hr. Medina Ortega, fru Wallis og fru Frassoni - for blot at nævne koordinatorerne - og vi har mange andre kompetente personer i hele udvalget. Vores drøftelser fandt altid sted på højt plan og på en meget grundig og oprigtig måde. Vi uddybede navnlig Parlamentets rolle. Parlamentet er en gigant på mange områder, også når det gælder Parlamentets rolle i Europa, men det er undertiden en dværg, når man forsøger at tvinge det ind i en bureaukratisk krog.

Den sag, som vi drøfter, hører med til dette overordnede spørgsmål. Forholdene er velkendte, nemlig at hr. Occhettos tilbagetrækning er i strid med 1976-akten, og derfor kan hr. Donnicis mandat ikke accepteres.

Bestemmelserne for valget til Europa-Parlamentet henhører under Fællesskabets kompetence, og derfor har den henvisning til de nationale bestemmelser, der er medtaget i 1976-akten, kun supplerende karakter. De nationale bestemmelser skal dog være i overensstemmelse med fællesskabsrettens grundlæggende principper, med dens primære retsregler og med ånden i 1976-akten. Derfor er de ansvarlige nationale lovgivnings-, forvaltnings- og retsmyndigheder tvunget til at tage højde for Fællesskabets retsbestemmelser på valgområdet.

Overensstemmelsen af hr. Occhettos tilbagetrækning skal først og fremmest vurderes på baggrund af artikel 4 i akten af 1976, hvor der står, at parlamentsmedlemmerne ikke er bundet af pålæg og ikke kan modtage bundet mandat, og at parlamentsmedlemmernes frihed og uafhængighed er den grundsøjle, som borgernes frihed hviler på.

Det er, hvad der står i 1976-akten, men statutten for Europa-Parlamentets medlemmer - som jeg vil nævne nu, selv om den først træder i kraft i næste valgperiode - er på nuværende tidspunkt en primær retsakt i fællesskabslovgivningen, som Europa-Parlamentet har vedtaget med Rådets samtykke og offentliggjort i EUT. Det står hævet over enhver tvivl, at hr. Occhettos tilbagetrækning af sit kandidatur er resultatet af en beslutning, der hænger sammen med - og gøres ugyldig af - en aftale, der inden meddelelsen af, hvem der blev valgt ved valget til Europa-Parlamentet i 2004, blev indgået med det andet medlem af listen "Società civile Di Pietro-Occhetto", og at denne tilbagetrækning af mandatet må anses for at være i strid med ånd og bogstav i 1976-akten, navnlig med artikel 6. Mandatet kunne under alle omstændigheder ikke trækkes gyldigt tilbage på den måde, som det skete. Som begrundelse for den modstridende dom - og det vil jeg gerne understrege her i salen som italiener - anførte statsrådet ikke de nævnte principper i fællesskabsretten og tog heller ikke på nogen måde højde for dem. Dette er ikke blot i strid med ånd og bogstav i akten, men også med artikel 4 og 6 i teksten.

I henhold til De Europæiske Fællesskabers Domstols konsoliderede retspraksis hindrer en medlemsstats myndigheds krænkelse af fællesskabsretten - også, når den begås af en domstol i sidste instans - via en dom, der har fået retskraft, ikke Domstolen i at konstatere, at medlemsstatens øverste dommer har begået en sådan krænkelse af fællesskabsretten. Den fritager dog ikke medlemsstaten - i dette tilfælde Italien, som denne dommer hører under - fra sit formuemæssige ansvar, sådan som det er fastlagt. Alt dette viser efter min mening klart, hvilken situation vi befinder os i.

Jeg vil kort komme ind på to ting, der vedrører italiensk ret. Tilbagetrækningen kan gyldigt dreje sig om nuværende rettigheder, og i så fald er hr. Occhettos tilbagetrækning i forhold til hr. Chiesa fuldstændigt operativ, når det gælder gennemførelse og gyldighed. Tilbagetrækningen er også gyldig for kommende rettigheder, men denne tilbagetrækning kan naturligvis tilbagekaldes, inden begivenheden finder sted, og inden at den, der trækker sig tilbage, reelt er i stand til at gøre dette.

Hr. Occhettos tilbagetrækning efter bekendtgørelsen af valgresultaterne ændrede ikke kandidaternes rækkefølge på "Di Pietro-Occhetto"-listen. Det endelige argument er netop, at det som følge af et grundlæggende retsprincip er nødvendigt at anerkende, at tilbagetrækningen kun kan være gyldig i det øjeblik, hvor de nødvendige betingelser er stede for, at retten bliver opfyldt.

Netop derfor afgav vi i den beslutning af 3. juli 2006, som man påberåber sig for at vise, at vi har taget fejl - netop på grund af denne beslutning fra Retsudvalget - positiv udtalelse om valget af hr. Occhetti, for på daværende tidspunkt var bekendtgørelsen i overensstemmelse med akten, og vi anså hans tilbagetrækning for at være ugyldig og i strid med forskrifterne. Derfor var hr. Donnicis undtagelser irrelevante. Og netop derfor er der ikke tale om nogen selvmodsigelse.

Det var en beslutning, som vi traf sidste år, og vi kan bekræfte denne beslutning i dag, eftersom den er konsekvent og er blevet truffet af et Retsudvalg, som selvfølgelig ikke er partisk på nogen måde, men som er interesseret i at fremme og sikre Parlamentets selvstændighed.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Efter min mening er dette et vigtigt øjeblik i Europa-Parlamentets historie. Hr. ordfører, formanden for Retsudvalget, hr. Gargani, har fremført nogle juridiske begrundelser, som vi støtter. Min gruppe har stillet en række ændringsforslag, der endda går ud på at styrke denne slags juridiske begrundelser.

Men det er på sin plads at se på sagen i et lidt videre perspektiv. Europa-Parlamentet - Retsudvalget - har altid anerkendt de nationale myndigheders beslutninger med hensyn til optagelsen af et parlamentsmedlem, og det har også anerkendt de forvaltningsretlige valgprocedurer.

Det er imidlertid ikke acceptabelt, at der næsten tre år efter det sidste valg, et år efter accepten af hr. Occhetto som medlem af Parlamentet, pludselig kommer en italiensk retsmyndighed og fortæller os, at udnævnelsen ikke var gyldig.

Hr. Gargani har forklaret årsagerne ud fra et juridisk synspunkt, men der er et afgørende politisk element, nemlig at Parlamentet er sammensat af medlemmer, der er udpeget i henhold til den nationale ret ved hjælp af de afsigelser, de nationale myndigheder kommer med: administrative, valgmæssige eller retslige.

Men når vi først er i Europa-Parlamentet, udgør Parlamentet en egen enhed med egen retsevne, som har ret til at forsvare sig selv. Occhetto-sagen vil skabe en vigtig parlamentarisk præcedens. For fra nu af vil de nationale administrative eller retlige myndigheder vide, at Parlamentet på et givent tidspunkt har beføjelse til at mene, at den nationale beslutning ikke er i overensstemmelsen med lovgivningen, og at den har været arbitrær.

Parlamentet har ret og pligt til at beskytte sine medlemmer. Hvis vi ikke gør det, udsætter vi Dem, hr. formand, eller et hvilket som helst andet medlem af Europa-Parlamentet for, at en national myndigheds eller en national domstols arbitrære beslutning berøver os vores status som parlamentsmedlem. Og det er en væsentlig del af parlamentsarbejdet, at Parlamentets medlemmer kan føle sig sikre med hensyn til deres arbejde.

Jeg synes, at hr. Gargani har gjort en fremragende indsats som formand - vi har drøftet mange spørgsmål igennem mange år - og i dette tilfælde drejer det sig om en aftale, der omfatter alle partierne, og som ikke kun forsvarer en partisk interesse, men derimod lever op til behovet for at forsvare Europa-Parlamentets status som sådan.

Europa-Parlamentet, som repræsenterer Europas befolkninger, konstituerer sig selv som en egen enhed. Det er ikke som Rådet, der afhænger af den omskiftelige nationale politik. Som parlamentsmedlemmer har vi et mandat, et fast mandat, som ikke kan afbrydes af en arbitrær, national beslutning.

Jeg mener derfor, at beslutningen vedrørende hr. Occhetto vil gå over i Parlamentets historie som en historisk beslutning, og at den vil slå Parlamentets retsevne og parlamentsmedlemmernes rettigheder fast en gang for alle.

  Luigi Cocilovo, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis der er noget, jeg er enig i, er det, at der er en risiko for, at Parlamentets beslutning markerer en virkeligt historisk etape, eftersom man med denne beslutning drager spørgsmål, problemer, principper og regler i tvivl, der går meget længere end til denne episode. Parlamentet har aldrig sat spørgsmålstegn ved princippet og reglerne i traktatens bestemmelser, når det gælder den nationale kompetence til at løse spørgsmål om valgproceduren og således bekendtgøre de valgte kandidater, hvorefter Parlamentet foretager en såkaldt "valgs prøvelse", dvs. en prøvelse af mandaterne.

For at bekræfte det, jeg siger nu, vil jeg ordret citere - eller rettere kommentere - indholdet i den beslutning, som Parlamentet vedtog den 14. december 2004 for at bekræfte mandatet for alle os, der blev valgt til Europa-Parlamentet i den mødeperiode. Mandatet blev bekræftet - og jeg citerer ordret - "… med forbehold af eventuelle beslutninger truffet af de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor valgresultaterne måtte være blevet anfægtet." På dette plenarmøde bekræftede vi en regel, som alle kender!

Jeg vil tilføje, at Retsudvalget til støtte for sin beslutning henviser til en række artikler, både i den europæiske valgakt og i forretningsordenen, og at udvalget forsat minder om Parlamentets kompetence til at gribe ind, såfremt et medlem nedlægger sit mandat. Men det er slet ikke det, det drejer sig om her! Det spørgsmål, som den italienske dommer afsagde dom om, vedrører tvisten - eller løsningen af tvisten - om valget, efter at hr. Di Pietro nedlagde sit mandat som medlem af Europa-Parlamentet og skulle erstattes med hr. Occhetto eller hr. Donnici. Tvisten blev løst med en foreløbig og ikke endelig afgørelse, der førte til, at hr. Occhetto blev erklæret for valgt. Efterfølgende kom statsrådets afgørelse - og det var valgafdelingen, men det gør ikke noget, hr. Gargani - om tvisten, nemlig statsrådets endelige afgørelse, hvormed hr. Donnici blev erklæret for valgt. Vi taler ikke om hr. Occhettos nedlæggelse af sit mandat eller om nedlæggelsens forenelighed med ånd og bogstav eller med mandatet. Vi taler udelukkende om de nationale myndigheders ret og kompetence til at proklamere et parlamentsmedlem, hvis valg herefter bekræftes.

Konsekvenserne af vores stemme ville være en meget alvorlig institutionskonflikt, en overtrædelse af traktatens bestemmelser og evt. et tomt sæde, eftersom det under alle omstændigheder ville være de nationale myndigheder, der herefter skulle proklamere, hvem der er valgt i stedet for den, hvis mandat ikke er blevet bekræftet.

Til sidst vil jeg gerne rose udvalgets medlemmer. Hr. Gargani, der er ingen, som tvivler på medlemmernes kompetence. Jeg vil tværtimod give udtryk for min store beundring af dem. Man skal nemlig ikke dømme en jurists reelle kompetence på hans forsvar for de vundne sager, men på hans forsvar for de tabte sager. Den måde, som De har opnået dette resultat på, fortjener min største ros og beundring.

  Salvatore Tatarella, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med al respekt for de mange kompetente jurister, der tilsyneladende er med i Retsudvalget, mener jeg ganske enkelt, at hvis Europa-Parlamentet i morgen vedtager Gargani-betænkningen, vil det være en meget alvorlig handling uden fortilfælde, et uhørt overgreb mod et parlamentsmedlem, der uretmæssigt ville blive frataget sit parlamentsmandat, og en hidtil uset og usædvanlig krænkelse af traktaterne, hvor der tydeligt står, at medlemsstaternes love, procedurer og myndigheder har forrang i valgspørgsmål. Det vil være en alvorlig konflikt med en medlemsstat, som fratages et parlamentsmedlem, der anerkendes som et sådant af det pågældende lands love og retsmyndighed.

Retsudvalget har givet sig selv nogle beføjelser, som det ikke har. Jeg holder ikke med nogen af to kandidater. Politisk set er jeg ligeglad, eftersom de begge tilhører centrumvenstrefløjen. Jeg forstår godt hr. Occhettos personlige problem, og rent menneskeligt er han mig faktisk sympatisk, men her er det retten, Europa-Parlamentets korrekte sammensætning og den vigtigste EU-institutions troværdighed, det gælder. Derfor er det retsbestemmelserne - og kun retsbestemmelserne - der skal følges, og derfor skal politik og smålige partiinteresser holdes udenfor. Hvordan kan borgerne genvinde tilliden til Europa-Parlamentet, hvis det fordrejer sin sammensætning ved at udelukke et medlem, der har enhver ret til at være med i Parlamentet?

Sagens kerne er, at retsmyndigheden med sin endelige afgørelse udpegede hr. Donnici til parlamentsmedlem. Den italienske stat meddelte valget til Europa-Parlamentet. Det blev pålagt udvalget at foretage valgs prøvelse for hr. Donnicis vedkommende. Udvalget skulle efterprøve hans forudsætninger for at blive valgt samt eventuelle uforeneligheder. Det er rigtigt, at udvalget kunne undersøge klager fra tredjeparter, og derfor behandlede det med rette de indsigelser, som hr. Occhetto havde fremsat. Det, som udvalget ikke kunne gøre, var at erklære en afgørelse, der er truffet af en medlemsstats valgkontor, for ugyldig. Dette er en domstolsaktivitet, der udelukkende tilkommer medlemsstatens retsmyndighed, som beskæftigede sig med dette og afsagde en uomstødelig og endelig dom.

  Nicola Zingaretti (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke udvalgsformanden, hr. Gargani, eftersom det var et meget komplekst og vanskeligt spørgsmål. Det arbejde, der blev udført i den forbindelse, fandt sted på en meget fornuftig og ansvarsfuld måde, idet man fulgte ét kriterium, nemlig at det først og fremmest gælder om at forsvare Parlamentets rettigheder og særrettigheder.

Hovedpunktet i de beslutninger, der er truffet, er rigtigt, og man undgår ikke mindst at skabe præcedens, dvs. at anerkende handlinger eller initiativer, der er bindende for valget af kandidater eller af dem, der skal være medlemmer af Europa-Parlamentet.

Det er rigtigt, at det er en nyhed, og at der måske også skabes præcedens, men det er en præcedens og en nyhed, som er korrekt, og som sikrer Europa-Parlamentets særrrettigheder. De handlinger, vi foretager, er forbundet med en funktion og en særrettighed, som vi har, og som giver os ret til at udtale os om, godkende, vurdere eller afvise de kvalifikationer og de handlinger, der forelægges os. Der er således ikke tale om, at vi overskrider vores beføjelser, men udelukkende om den ret til at give udtryk for en holdning, som Parlamentet giver os.

  Formanden. - Det er nødvendigt først at beskytte vores kollegers rettigheder og dernæst beskytte Europa-Parlamentets rettigheder.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Carlo Casini (PPE-DE), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer imod forslaget til beslutning af følgende årsager, som er jeg er sikker på, at domstolen vil godtage. Forslaget er forkert, fordi:

1) generelt er det de nationale organer, der udpeger de valgte kandidater, sådan som der står i artikel 7 og 11 i akten af 20. september 1976;

2) vedrørende punkt C: hr. Occhetto trak på ingen måde sit kandidatur tilbage, men gav afkald på det centrale italienske valgkontors udpegelse og på at blive placeret på listen over vedtagne kandidater. Den tilbagetrækning, man taler om i forretningsordenens artikel 3, stk. 5, er et allerede udpeget parlamentsmedlems tilbagetrækning, og det vedrører således ikke de handlinger, der går forud for udpegelsen;

3) vedrørende punkt D: forbuddet mod et bundet mandat gælder for udøvelsen af et allerede modtaget mandat og ikke for den adfærd, der går forud for udpegelsen;

4) vedrørende punkt E, F og G: det er forkert at henvise til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, som endnu ikke er trådt i kraft, og det gælder også henvisningen til medlemmer efter udpegelsen;

5) vedrørende punkt J, I, K og L: med sin endelige afgørelse annullerede statsrådet ikke kun forvaltningsdomstolens tidligere beslutning, men ændrede den også;

6) vedrørende punkt 2: Parlamentet kan ikke træde i stedet for det italienske valgkontor, når det gælder udnævnelsen af et parlamentsmedlem.

14. Innovationsstrategi for EU (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Adam Gierek for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU (2006/2274(INI)) (A6-0159/2007).

  Adam Gierek (PSE), ordfører. - (PL) Hr. formand! Formålet med dette papir er reelt at gennemføre Lissabon-strategien og lægge grunden til en innovationspolitik i EU. Målet er, at der ved gennemførelse af innovation anvendes politiske instrumenter, der vil bidrage til at rationalisere forskning, formidling af viden på det økonomiske område og praktisk gennemførelse af innovative løsninger i erhvervslivet og på det sociale område.

Lad os først og fremmest stille os selv det spørgsmål: Hvad er innovation? En definition af begrebet er afgørende, da mange bevillinger tildeles innovationsformål under igangværende, regionale udviklingsprogrammer. Det bør forstås som enhver innovativ løsning på eksisterende problemer, der former det menneskelige miljø, med andre ord, frembringelse af fysiske og intellektuelle produkter og brug heraf, herunder på området for tjenesteydelser. Målet for innovation er konstant at gøre fremstilling og brug af produkter samt levering af tjenesteydelser rationel. Det er forbundet med effektiv brug af energi og materialer såvel som af arbejdstid og med beskyttelse af arbejdspladser og miljø. Derfor vedkommer det alt, hvad der forbedrer den menneskelige livskvalitet.

Vi er selvfølgelig nødt til at sikre os, at eventuelle uægte innovationer som f.eks. kendte produkter, der bringes på markedet igen under et andet navn, ikke omfattes. Dette er desværre et almindeligt kneb, hvor der som oftest har været tale om forudgående, vildledende reklamer.

Den brede formulering af de emner, som står over for innovation, og som vi behandler her, vil gøre det muligt at transplantere kendte, innovative løsninger fra ét område til et andet, hvor de endnu ikke er gennemført, i overensstemmelse med ovenstående definition. I sådanne tilfælde lader det til, at kriterierne for lokal innovation bør defineres af lokale myndigheder med hjælp fra eksperter. Og til disse formål er der brug for en rimelig finansiering.

Innovation stimuleres først og fremmest af, at der er et velfungerende europæisk marked for varer og handelstjenester med respekt for EU's fire grundlæggende friheder; en hensigtsmæssig, innovativ holdning og uddannelse, men frem for alt en struktur, eftersom der fra uddannelsesforløb løbende udklækkes dimittender uden større innovativt potentiale; bedre praktisk udnyttelse af de umådelige, intellektuelle ressourcer hos forskningsinstitutionerne, især i de nye EU-medlemsstater; mere effektiv udnyttelse af skattebegunstigelser, ved hjælp af hvilke der f.eks. kan etableres innovationsfonde, såvel som af lånegarantier, offentlige indkøbsaftaler og offentlige-private partnerskaber. Med innovation stimuleres også synergieffekten takket være fastlæggelse af fælles normer og standarder i EU. Og endelig stimuleres innovation af, at intellektuel ejendom reguleres hensigtsmæssigt.

I en bredere betydning af ordet dækker innovation tre grupper af innovative løsninger. Den første gruppe dækker rationalisering på alle områder, herunder administration, uddannelse, turisme, erhvervsliv og mange andre områder, hvor processer kan forenkles og strømlines, men på måder, som ikke ville blive betragtet som opfindelser. Innovation af denne type kræver sædvanligvis en hel del praktisk kendskab.

Den anden gruppe dækker innovation, der er baseret på opfindelser, som er karakteriseret derved, at de kan patenteres, eller ville kunne danne basis for industri- eller brugsmodeller. En sådan type innovation kræver en stor mængde teoretisk og praktisk viden, der i høj grad er samlet i patentbureauer og lignende foretagender.

Den tredje gruppe dækker innovativ forskning i nye, strategiske design, systemer og teknologier, og som udføres i stor skala i regi af europæiske eller nationale forskningsprogrammer.

Grundlæggende, innovativ forskning, og især anvendt forskning, fører til, at der skabes pionermarkeder og nye patenter. For at den anden og tredje innovationsgruppe kan udvikles ordentligt, er det påkrævet at fastlægge en strategi i EU for patenter og licenser, såvel som at udpege et innovationscenter i form af Det Europæiske Teknologiske Institut.

De nuværende patentsystemer, som er lige så talrige i EU som medlemsstaterne, er for omkostningstunge, og procedurerne er for langsomme. Manglen på et funktionsdygtigt, rentabelt og effektivt patentsystem i Europa fremmer ikke innovationen.

Den eksisterende patentpolitik i EU er til gavn for de store selskaber, som pålægger konkurrencen betingelser, der er til gavn for dem selv i kraft af brugen af patentbeskyttelse. Politikken begunstiger ikke de små og mellemstore virksomheder, som kunne være de bærende innovationskræfter.

Opsummerende vil jeg gerne sige, at innovation i økonomien og det offentlige liv afhænger både af, at de rene markedsmekanismer fungerer ordentligt, og af EU- og nationale bestemmelser, og dette afhænger af, hvordan projekter støttes med budgetmidler.

Vores opgave er at skabe et innovationsområde i Europa på grundlag af en omfattende og formålstjenlig politik for uddannelse, skat, forskning, patenter og oplysning.

Sluttelig vil jeg gerne udtrykke en stor tak for det frugtbare samarbejde, jeg har haft med mine kolleger, fru viceordfører Toia og hr. Kubaciek, hr. Hammerstein, hr. Randsorf og også hr. Janowski.

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer medlemmer! At skabe vækst og arbejdspladser var den vigtigste opgave, som Kommissionen påtog sig ved sin tiltrædelse. Jeg tror, at vi er godt på vej. Den generelle økonomiske situation i Europa er bedre, end den længe har været, men vi har endnu ikke fået vendt tendensen. Det skal lykkes at gøre denne vækst varig.

Derfor har vi brug for de rigtige rammebetingelser, som giver de europæiske virksomheder mulighed for at forbedre deres konkurrenceevne yderligere. En nøglefaktor for dette er innovationskraften i Europa og evnen til at omsætte vores fremragende forskningsresultater til praksis og kommercialisere dem. Vi skal konkurrere med højere og bedre kvalitet. Vi skal være bedre end de andre. Vi skal stille de højeste krav til vores produkters kvalitet. Vi skal være førende på det teknologiske område. Nye teknologier, nye metoder, nye produkter, som giver os et forspring i forhold til andre, det er vores chance.

Jeg vil gerne nævne to eksempler fra den seneste tid på, hvordan innovative idéer kan øge virksomheders konkurrenceevne. Jeg tænker f.eks. på innovative sensorer til airbags. De har forvandlet airbags fra en udmærket, men ubetalelig idé til et billigt og udbredt sikkerhedsudstyr i hele verden. I dag produceres der på dette grundlag 50 millioner af disse sensorer hvert år. De anvendes i dag ikke kun i automobilbranchen, men også i f.eks. mobiltelefoner, laptops og DNA-chips.

En helt anden succeshistorie er opfindelsen af en biologisk nedbrydelig plasticpose. En meget lille gruppe forskere opfandt dette produkt og udnyttede patentet på verdensmarkedet. Det er på få år blevet til en succesrig mellemstor virksomhed med en omsætning på 50 millioner euro og 60 patenter, og tendensen er stigende. Det er kun to eksempler på de hundredvis, hvis ikke tusindvis af innovationer, som vi har i Europa hvert år, og som vi har brug for for at skabe arbejdspladser og bevare dem på lang sigt.

Jeg er Europa-Parlamentet og ordføreren hr. Gierek meget taknemmelig for støtten til vores innovationsstrategi. Det gælder især for de områder, som Det Europæiske Råd også udpegede som prioriteter i december 2006. Det er de temaområder, hvor vi i øjeblikket gør en særlig anstrengelse. Det omfatter f.eks. vores politik til styrkelse af klynger og initiativet til at skabe og stimulere foregangsmarkeder, hvor vi efter høring af de interesserede grupper vil fremlægge et forslag om etablering af flere innovative foregangsmarkeder inden årets udgang.

Vi bruger også i stigende grad det brede standardiseringsområde til at støtte innovationer. Det er der også planlagt en meddelelse om i efteråret 2007.

Det handler også om at anvende offentlige midler mere målrettet til at støtte innovation. Det har vi gjort ved at udforme retningslinjerne for anvendelsen af strukturfondene på en sådan måde og ved at tilpasse støttereglerne, så innovation kan fremmes mere end hidtil.

Et særligt vigtigt aspekt er efter min mening en bedre beskyttelse af intellektuel ejendom. Det er afgørende, både på europæisk niveau og i en global sammenhæng. Som ordføreren rigtigt beskriver, er det et problem for små og mellemstore virksomheder at beskytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen arbejder på en strategi for, hvordan man kan hjælpe de små og mellemstore virksomheder med det.

Jeg vil også pege på, at disse rettigheder skal være overkommelige og af høj kvalitet. Derfor er fremskridt for fællesskabspatentet afgørende for vores økonomis konkurrenceevne. Den nuværende tilstand inden for patentpolitikken er en alvorlig konkurrenceulempe for det europæiske erhvervsliv.

Jeg er meget taknemmelig for, at De tillægger især små virksomheder så stor betydning. Faktisk er det ofte her, vi finder de største innovative potentialer. Her er det vigtigt, at vi giver dem lettere adgang til finansielle midler. Netop det gør vi med programmet for konkurrenceevne og innovation, som jo målrettet henvender sig til små og mellemstore innovative virksomheder.

Vi er også enige i, at Eco-Innovation er meget vigtig - et helt stort tema for de år, der ligger forude. Netop Eco-Innovation og energieffektivitet er områder, hvor europæiske innovative løsninger slår igennem på verdensmarkedet, øger vores internationale konkurrenceevne og på denne måde kan skabe vækst og arbejdspladser.

Jeg har indtryk af, at der langt hen ad vejen er enighed mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at en fortsat forbedring og støtte til innovation er en nødvendig forudsætning, hvis vi vil holde Europa på kurs mod succes. Vi ved alle, hvad der skal til. Nu handler det om, at alle virkelig også gør det.

  Sharon Bowles (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (EN) Hr. formand! Denne betænkning indeholder en lang liste over metoder til at fremme innovation, og mange af dem er værdifulde. Men jeg kan ikke gentage for kraftigt, at det er ubetinget nødvendigt med nem adgang - og jeg mener ikke blot enklere eller mindre kompliceret adgang - for små virksomheder til innovationsprogrammer og joint ventures, og der er stadig meget arbejde at gøre i så henseende.

Det glæder mig, at betænkningen indeholder adskillige af de forslag, Økonomi- og Valutaudvalget, er kommet med, især dét, hvori det understreges, at de 3 % af BNP som mål for udgifter til forskning og udvikling bør være et minimum. Det glæder mig også, at man i betænkningen bifalder forslaget om en finansieringsfacilitet for risikodeling og anerkender de problemer, der er forbundet med at beskytte innovation inden for tjenesteydelser, herunder særligt små virksomheders problemer med forretningshemmeligheder og fortrolighedsaftaler, som kan gøre det svært for dem at skaffe finansiering.

Det er helt klart rigtigt, at intellektuel ejendom er nært forbundet med innovation. Jeg er imidlertid ked af at se udtalelser i betænkningen, der kommer det arbejde i forkøbet, som pågår i Kommissionen under ledelse af kommissær McCreevy. Der arbejdes her med flere måder til forbedring af patentsystemet.

Tilgangen i dette arbejde er pragmatisk og konstruktiv og kan vise sig at give bedre løsninger, end hvis man f.eks. prøvede at integrere Den Europæiske Patentmyndighed i EU. Dét ville absolut ikke være nogen enkel løsning og ville højst sandsynligt heller ikke løse de fleste af de tilbageværende problemer. Det er bestemt ikke noget, der ville kunne opnås hurtigt.

Innovation, intellektuel ejendom og konkurrencedygtighed er en del af globaliseringen, hvor internationale normer er vigtige. Det betyder, at det er væsentligt med en udadvendt, international indstilling til tingene, og jeg bifalder, at det anerkendes, hvad angår standarder. Jeg advarer imod at være for indadvendt, hvad angår patenter. Ofret bliver i sidste ende konkurrencedygtigheden.

  Barbara Weiler (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dette spørgsmål er naturligvis meget forførende for politikere, fordi det er så bredt, som Kommissionen også ønskede. Derfor vil jeg begrænse mig til de få vigtigste punkter, som Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har vedtaget, og med forholdsvis få uenigheder.

Vi mente, at et velfungerende indre marked skaber et gunstigt miljø for innovationer. Et velfungerende indre marked vil efter vores mening sige et indre marked uden unødige barrierer og uden social skævvridning. Vi går ind for, at formidlingen af videnskabelige resultater til især SMV'er skal reguleres bedre end hidtil, for SMV'erne har - som De også sagde, hr. kommissær - hidtil været motor for innovation og kreativitet. SMV'erne har i Tyskland og i hele Europa også været dem, som især tog sig af at uddanne unge mennesker. Jeg kan allerede nu se en katastrofe forude, hvis der bliver uddannet færre unge mennesker, som kan arbejde kvalificeret med vores spørgsmål.

Vi mener, at bedre lovgivning kan betyde unødvendige belastninger for SMV'erne, men at de også vil forbedre forbrugernes tillid. Vi går ind for en hurtigere indførelse af europæiske standarder og af internationale standarder, og vi mener, at fornuftige, fleksible regler inden for det offentlige licitationsvæsen også kunne bidrage til at forbedre en innovationsstrategi. Vi mener, at informationen til SMV'er og andre institutioner skal forbedres, og det glæder mig - for at nævne det endnu en gang - at Regionaludviklingsudvalget vil indføre en teknologirådgiver.

Til slut vil jeg nævne to punkter, som er særligt vigtige for os. Det er støtte til innovationer med sociale anvendelsesmuligheder, fordi vi mener det er fremtidens perspektiv, og nødvendigheden af, at borgernes livskvalitet også bliver forbedret med dette initiativ fra Kommissionens side.

  Christa Prets (PSE), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det er glædeligt, at de seneste innovationstal viser, at Europa klarer sig stadig bedre i den internationale sammenligning. Det er fjerde år i træk, hvor innovationskløften mellem USA og EU mindskes. Alligevel må vi i vores tid med stadig forandring og hurtig udvikling hele tiden arbejde med nye innovationer. Innovation er på lang sigt et nødvendigt svar på fremtidige globale problemer. Innovative virksomheder arbejder i hele EU meget sjældnere sammen med universiteter og andre højere læreanstalter end med kunder og leverandører. Interaktioner mellem universiteter og læreanstalter og virksomheder, særligt små og mellemstore virksomheder, er en anden forudsætning for økonomisk innovationsevne.

Jeg vil i denne forbindelse nævne Det Europæiske Teknologiinstitut, og jeg beder Rådet og Kommissionen om at sørge for det nødvendige finansielle grundlag. Pengene skal imidlertid ikke tages fra de løbende programmer og så tildeles dette institut - det ville være kontraproduktivt og ville hæmme de andre projekter. På lokalt og regionalt niveau er små virksomheders og mikrovirksomheders innovationspotentiale særligt stort. Dette innovative potentiale skal i hele EU erkendes og støttes bedre og udvikles gennem konkrete politiske foranstaltninger, bl.a. også gennem en forbedret adgang i regionerne. I Østrig har små virksomheder f.eks. ifølge statistikkerne for 2004 oftere markedsført nye eller klart forbedrede produkter end mellemstore virksomheder. Jeg vil også nævne klyngestøtten og afslutningsvis sige, at innovationspolitik også skal sættes i forbindelse med kvinder, og at kvinder skal have bedre adgangsmuligheder.

  Jaroslav Zvěřina (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg bifalder, at der i forbindelse med dette emne ikke er foreslået urealistiske mål om at indhente og overhale resten af verden. I Europa skal vi forsøge at sikre, ud fra en helt og holdent realistisk synsvinkel, at vores videnskab, forskning og udvikling ikke mister forbindelsen med resten af verden. Når det gælder teknologi og innovation, tvivler jeg på, at der er en magisk tryllestav, som politikerne kan svinge.

Min globale erfaring med forskellige politiske programmer på dette område gør mig noget skeptisk. EU har for nylig gjort en alt andet end positiv erfaring i form af den såkaldte Lissabon-strategi. Vores ansvar som politikere bør frem for alt være at fastlægge nogle rimelige og stabile, juridiske rammer og selvfølgelig den størst mulige økonomiske støtte til innovation inden for forskning og teknologi. Efter min mening kræves der ved udvikling inden for videnskab og teknologi gennemsigtighed, tilstrækkelig frihed til at gennemføre innovative tiltag og sidst, men ikke mindst, finansiering.

Jeg er glad for, at betænkningen indeholder opfordringer til at øge anseelsen omkring forskning og udvikling. Når alt kommer til alt, bør det være én af politikernes hovedopgaver at påvirke folks værdier. I Retsudvalget har vi endnu en gang diskuteret de regulerings- og lovmæssige aspekter i innovationsmiljøet i Europa. Hvad angår beskyttelse af intellektuel ejendom, er EU bundet af gældende, internationale aftaler, og den bør være i stand til at harmonisere sit eget økonomiske og kulturelle miljø.

Vi kan se nogle typiske ulemper på patentpolitikområdet, hvor der trods gentagne bestræbelser ikke er sket nogen forbedringer af betydning. Vi bemærker endnu en gang med stor skuffelse, at EU's patentmiljø er usammenhængende og uigennemsigtigt. I Europa skal videnskabsfolk og opfindere, såvel som vores teknologiske centre, bruge betragteligt mere på patenter, end det sædvanligvis er tilfældet andre steder. Der er efter min opfattelse en markant mangel på polemik i denne betænkning, fordi vi alle klart erkender betydningen af innovation for EU's fremtid.

  Ján Hudacký, for PPE-DE-Gruppen. - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren, hr. Gierek, for en afbalanceret og grundigt udarbejdet betænkning.

Uagtet at betænkningen omhandler spørgsmålet om at fremelske innovation i EU set ud fra enhver tænkelig vinkel, vil jeg gerne fremhæve en væsentlig faktor, som gennemløber hele vores innovationsstrategi. Det, jeg tænker på, er fremme af et konkurrencedygtigt miljø og fleksible initiativer som drivkraft bag innovation i virksomheder, klynger, teknologi- og udviklingscentre og lignende institutioner. Udjævning af konkurrencevilkårene for aktiviteter, som er afhængige af tilstrækkelig tilførsel af ekspertise, erfaring og knowhow, og som er rettet mod at imødekomme markedskrav så effektivt som muligt, er en nøglefaktor i sikringen af en problemfri udvikling af alle initiativer på dette område.

Vi er følgelig nødt til at træffe dispositioner på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau, for at der kan dannes informationsbaserede grupper, som vil anvende deres viden i et F&U- og erhvervsmiljø med en fleksibel struktur, hvor både samarbejde og konkurrence mellem grupperne vil blive fremmet.

I praksis ville det betyde, at et universitet, et forsknings- og udviklingscenter eller en innovativ virksomhed kan danne en ad hoc-klynge og arbejde sammen om et innovativt projekt, samtidig med at de konkurrerer intenst med hinanden som deltagere i en anden klynge, der arbejder med et andet, innovativt projekt. Når vi fastlægger en ny strategi, bør vi undgå ufleksible, langsigtede ordninger, som har tendens til at lukke sig om sig selv og blive institutionaliserede og forskansede i et langvarigt system uden større berettigelse, der ofte er baseret på meningsløse krav, som f.eks. principperne om videnskabelig ekspertise eller kritisk masse, der typisk udelukker små virksomheder fra innovation.

I sådanne komplicerede ordninger forbruges der enorme ressourcer på en ineffektiv måde, og efter en tid mistes evnen til at reagere fleksibelt på kravene, der hurtigt ændrer sig i en globaliseret verden.

  Silvia-Adriana Ţicău, în numele grupului PSE. – La Lisabona, Uniunea Europeană şi-a propus să devină cea mai dinamică şi competitivă economie bazată pe cunoaştere. Pentru a încuraja cercetarea, au fost dezvoltate programele-cadru de cercetare şi instrumente precum JEREMIE, care sprijină dezvoltarea întreprinderilor mici şi mijlocii la nivel regional. Aceste instrumente financiare ar trebui să existe şi la nivel naţional, cu sprijinul sistemului bancar. Din păcate, există încă multe regiuni ale Uniunii Europene care nu investesc 3% din produsul intern brut în cercetare şi dezvoltare. Există însă şi state membre care au decis să-şi dezvolte economia prin investiţii masive în resurse umane, în noile tehnologii şi în cercetare şi inovare. Aceste state au acordat inclusiv facilităţi fiscale companiilor care au investit în cercetare. Ele nu trebuie să rămână însă cazuri izolate şi solicităm Comisiei Europene să faciliteze cunoaşterea bunelor practici şi să recomande statelor membre acordarea de facilităţi fiscale pentru investiţiile realizate în cercetare.

O economie bazată pe cunoaştere se bazează pe triunghiul cunoaşterii format din universităţi, centre de cercetare, parcuri ştiinţifice şi tehnologice şi companii, iar toate acestea trebuie să fie sprijinite. În acelaşi timp, Uniunea Europeană trebuie să asigure un echilibru corespunzător între accesul la informaţii, la rezultatele cercetării, şi protecţia proprietăţii intelectuale. Pentru a încuraja cercetătorii şi, mai ales, companiile să investească mai mult în cercetare şi în cercetarea aplicată, trebuie să protejăm munca intelectuală a acestora. În acelaşi timp, roata nu trebuie reinventată, iar rezultatele cercetării trebuie să fie disponibile celor interesaţi. Pentru aceasta, reţelele de comunicaţii de mare viteză, accesibile în şcoli, universităţi, parcuri tehnologice, institute de cercetare şi companii, trebuie să fie infrastructura minimă existentă.

  Patrizia Toia, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den europæiske økonomis vækst afhænger i stadig større grad af det europæiske produktionssystems evne til innovation og teknologisk tilpasning, så det kan klare sig i et internationalt system, hvor konkurrencen hele tiden bliver hårdere. På innovationsområdet er Europa desværre stadig langt bagud i forhold til de andre store verdensøkonomier, ikke mindst USA, og dette går ud over Europa. Alligevel må vi sige, at der i Europa og i de europæiske lande er en stor forskningskapacitet på universiteterne, i ekspertisecentrene og på laboratorierne. Der er tale om en udbredt ekspertise på højt plan, når det gælder specialistviden og videnskabelig knowhow.

Det, der er en alvorlig mangel på i Europa, er muligheden for - og evnen til - at overføre denne forskning og forskningsresultaterne til produktionsprocesserne. Man mangler netop evnen til en teknologisk overførsel af den knowhow, som forskningen giver, så man på alle måder fornyer produktionssystemet, virksomhederne og tjenesteyderne, når det gælder produktinnovation, procesinnovation og organisationsmæssig innovation. Hr. kommissær, det er en meget positiv indsats, som De og Kommissionen gør for at fremme innovationen. Foranstaltningerne i det syvende rammeprogram, EF-initiativprogrammerne og de finansielle instrumenter, der er blevet relanceret i dag, er alt sammen noget, som vi skal fremme, og det skal vi ikke mindst for at støtte - også ved hjælp af passende finansielle ressourcer og velegnede organisatoriske og proceduremæssige instrumenter - uddannelsesprojekter til gavn for små og mellemstore virksomheder.

Det er nødvendigt med lignende initiativer, og det er også nødvendigt med andre initiativer. Vi skal sørge for nogle mere tilgængelige organisatoriske instrumenter og procedureforløb, så vores indsats virkelig giver konkrete resultater, når det gælder Europas industri og tjenesteydelser. Hvis innovationen skal styrkes i Europa, er det efter min mening også nødvendigt - sådan som der står hr. Giereks betænkning - at tage udgangspunkt i et kulturbegreb, der fremmer innovation, også i skolen, selv om den måske ser ud til at være langt fra produktionsprocesserne. Det er den dog ikke. De, der er studerende i dag, er fremtidens arbejdstagere og erhvervsdrivende.

Vi skal arbejde hårdt på, at man i Europa får en indstilling og mentalitet, som er åben over for forandringer, forskning og forsøg, og at man også er villig til at uddanne sig. Jeg tror, at det er vigtigt, eftersom vi i øjeblikket taler meget om uddannelse i Europa. Sådan som De understreger i Kommissionens rapport - og sådan som der også står i vores forslag til beslutning - er spørgsmålet om den offentlige sektor vigtigt. Jeg tror meget på det bidrag, som den offentlige sektor kan give til innovationen, nemlig et direkte bidrag ved hjælp af forbedringer, der giver en bedre og mere passende kvalitet i de tjenester, som den offentlige forvaltning udbyder. Hvis den offentlige forvaltning fornyer sig og indfører nogle bedre produktionsprocesser, kan det også fremme økonomiens udvikling og en reduktion af omkostningerne.

Min sidste bemærkning drejer sig om klyngerne. Dem talte både kommissæren og parlamentsmedlemmerne om, og det er meget vigtigt at skabe en forbindelse mellem regionalpolitik og innovation.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren på vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa. For to uger siden afgav jeg en betænkning om innovation i henseende til regional politik, og jeg vil gerne takke forslagsstilleren for at inkorporere dette aspekt i sin betænkning.

Jeg tror, at der med hr. Giereks betænkning kan skabes mere effektive og praktiske resultater generelt i økonomien på baggrund af forskning, patenter, opfindelser og rationaliseringer. Uden dét truer fiaskoen. Ikke på grund af innovation i sig selv, men på grund af kunstig eller forloren innovation. Der er et larmende behov for, at vi bruger resultaterne af det arbejde, der gøres af videnskabsfolk, opfindere og ingeniører, som skaber den ægte merværdi for Europa og vores civilisation.

Vi skal finde ud af, hvor der er knaster med hensyn til at gennemføre innovationer, og om der ikke er for meget bureaukrati. EU-institutionerne kan sammen med medlemsstaternes regeringer og regionale myndigheder også spille en rolle ved at fremme positive handlinger i så henseende, for det er ofte regionerne, der har førsteklasses universiteter, forskningsinstitutioner eller -klynger. Vi har allerede drøftet den klare rolle, som skal spilles af de små og mellemstore virksomheder. Vi må og kan imidlertid ikke glemme de finansielle instrumenter, herunder skatteinstrumenterne, og en hensigtsmæssig anvendelse af strukturfondene.

Innovation er naturligvis forbundet med specifikke problemer inden for designteknologi, og i dag især digitale teknologier, nanoteknologier, materialeteknik, bioteknologi, medicin osv. Heraf følger de enorme muligheder, som Det Europæiske Teknologiske Institut står over for, og den rigtige gennemførelse af det syvende rammeprogram. Vi bør også understrege, at der er behov for innovation inden for uddannelse, ledelse, administration, tjenesteydelser, landbrug, forsyningsværker osv.

Til sidst vil jeg gerne sige, at der ved ægte innovationer altid er et menneskeligt aspekt, både hvad angår deres skabere, og hvad angår deres brugere, eftersom de tjener menneskeheden.

  David Hammerstein, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at kondolere med resultatet af fodboldkampen. Liverpool er jo også lidt vores hold, da der er en del spaniere på holdet.

Med hensyn til innovationen vil jeg gerne takke for hr. Giereks indsats, for innovation er en stor udfordring for EU, økonomien, menneskene, samfundene og den sociale samhørighed. Jeg vil gerne påpege vigtigheden af den vægt, der er lagt på programmer som Euroke, der kommer de små virksomheder til gode.

Støtten til initiativer som Eurostar-initiativet er også vigtigt for de små virksomheder, og hele "cluster"-begrebet, der går ud på at skabe netværk for små virksomheder med henblik på at dele information og modtage offentlig støtte, kan være et fælles mål for hele EU.

For vi ser en ny måde at tænke på i EU. Vi går fra etablering af betonmotorveje til skabelse af informationsmotorveje. I stedet for at bruge næsten alle vores europæiske midler på cement, skal vi bruge dem til viden. Det er vigtigt, når vi overvejer, hvad vi bruger midlerne eller en stor del af midlerne fra struktur- og regionalfondene til.

For kort tid siden var jeg i Polen, og jeg ønskede at dele erfaringen med at forsøge at lade stadig flere midler gå til forskning, innovation og infrastrukturer, ikke kun de tunge, men også de intelligente infrastrukturer.

For samtidig får spørgsmålet om intellektuel ejendomsret stor betydning. Hvis vi rejser uoverskridelige mure for den videnskabelige og tekniske information, kan vi også slå behovet for at skabe et tæt økonomisk og kulturelt netværk ihjel. Vi kan nægte adgangen til den information, der er nødvendig for innovationen.

Vi må ikke forveksle ophobning af patenter med innovation. For i dag tiltrækker vi i Europa til trods for det, som nogen hævder, en hel del risikokapital, der bliver tiltrukket af en mindre striks ordning for intellektuel ejendomsret.

Vi bør ikke begå den fejl at kopiere USA's system for intellektuelle patentrettigheder, når man nu i USA overvejer en fuldstændig omlægning af patentsystemet, da det er for omkostningstungt, og fordi oprettelse af patenter for patenternes skyld skaber patentfortegnelser, der mere har til formål at beskytte det, man har, end at erobre nye innovationer.

Vi støtter fuldt ud, at Det Europæiske Patentkontor bliver integreret i de europæiske institutioner og kommer under demokratisk kontrol.

Vi mener desuden, at der i tilfælde af reelle, fysiske patenter, som kan fremme innovationen, bør ske en patentering. Men vi skal ikke lade os forlede til at tro, at intellektuel ejendomsret i sig selv er et mål. Nej. Den intellektuelle ejendomsret skal være til rådighed for nytænkning og fantasi.

Det vigtigste er at dele. Det vigtigste er at skabe områder med kreativ aktivitet, hvor man kan dele information med henblik på at skabe en bedre verden og en bedre samfundsstruktur.

  President. - Jeg indkalder nu hr. van Nistelrooij. De skulle vel ikke være i familie med fodboldspilleren?

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jo, det er jeg, men ikke i aften, fordi jeg er nødt til at være her på dette tidspunkt. Jeg beklager meget. Jeg vil blot gerne sige, at Adam Giereks betænkning kommer i rette tid.

(NL) Det gør den, fordi vi står over for en ny og stor udfordring på globalt plan. Globaliseringen presser os ud af markedet, og en del af vores traditionelle fremstillingsindustri forlader det. Den meget omtalte Aho-rapport opfordrer til øget samling i grupper, en mere kritisk holdning i offentligheden, øget specialisering og samlet udnyttelse af kreativitet.

I Unionen anvender vi omkring 43 % af budgettet på styrkelse af konkurrenceevnen i form af strukturfondene, midler til forskning og midler til små og mellemstore virksomheder. Jeg må imidlertid stadigvæk spørge, om vi med disse instrumenter tager højde for konkurrenceforholdene. Hvad gør vi, hvis det i sidste instans viser sig, at vi ikke har det tilstrækkelige antal teknisk uddannede personer til at udføre forskellige opgaver?

På globalt plan viser det sig, at vi ikke i tilstrækkelig grad fokuserer indsatsen, ikke i tilstrækkelig grad tør profilere visse aspekter i Europa via videnregioner af mange forskellige typer. Efter min opfattelse er åben innovation for store og små virksomheder sammen med videninstitutioner og myndigheder svaret herpå.

Endelig har vi brug for topregioner. Det drejer sig om topsport, som også hr. Verheugen påpegede. Det drejer sig om at ville indtage en førende rolle i teknologisk henseende. Uden pionerer er der heller ingen, der følger efter. I så fald har også samhørighedspolitikken utilstrækkelige muligheder for at udfolde sig overalt i Europa, også i de mindre udviklede områder.

Jeg tror, det er påkrævet, at vi i de kommende år vover at revurdere vores politik. Der er behov for i højere grad at fokusere. Hr. Giereks betænkning udgør et godt grundlag i så henseende, og jeg vil gerne takke ham særligt herfor.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Hr. formand! Økonomien i EU står over for stedse større, globale udfordringer. For at klare disse udfordringer er der brug for specialvirksomheder, som beskæftiger sig med innovative aktiviteter med en høj værditilførsel, og som samarbejder effektivt med hinanden.

Som det er nu, møder små og mellemstore virksomheder talrige problemer. Iøjnefaldende er her deres ringe synlighed i Europa på grund af deres størrelse, og det besvær, de har med at få adgang til tjenesteydelser, som er afgørende for at være konkurrencedygtige internationalt set. Denne ugunstige position på markedet, der skyldes deres størrelse, kan forbedres gennem etablering af netværk og klynger.

Etablering af klynger og vækstområder er derfor væsentlige og effektive værktøjer i den økonomiske udvikling. Selv om der ikke hersker tvivl om, at udviklingsområderne udfylder en nøglerolle med hensyn til at forøge konkurrenceevnen i Europa, bør der ved gennemførelse af EU's innovationsstrategi ikke kun lægges vægt på sådanne forsknings- og udviklingscentre. Vi må også huske på, at EU er en samlet enhed, hvor der findes både udviklede og mindre udviklede områder. Den skal spille en rolle, hvad angår både forøgelse af de innovative muligheder og reduktion af de regionale forskelle.

Der er behov for et bedre samarbejde mellem de forskellige organisationer, økonomiske aktører, universiteter, forskningscentre og den offentlige sektor. Vi skal sikre, at den viden, der opnås gennem disse kanaler, omsættes i praksis i virksomhedernes aktiviteter. Vi er nødt til at forenkle de administrative procedurer, gøre det lettere at opnå finansiering og udtænke et skattesystem med incitamenter, der virker fremmende på væksten i virksomhedernes innovationskapacitet.

Med en tilførsel af frisk blod til erhvervslivet i Europa bør innovative strategier desuden kunne gøre Unionens økonomi mere attraktiv og konkurrencedygtig. Det ville være en enestående mulighed, hvis vi gennem European Development Centre kunne gøre sådanne udviklinger tilgængelige for alle og skabe mulighed for en vedvarende informationsudveksling. Innovation tilhører alle, og målet er, at der i kraft af den skabes bedre leveforhold og livskvalitet for alle borgere i hele EU.

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Adam Gierek og alle bidragydende medlemmer af Parlamentet for denne omfattende betænkning. Hvad mig angår, vil jeg gerne kort koncentrere mig om visse vigtige aspekter.

For det første foreslår jeg, at det bliver understreget endnu tydeligere, at det lige præcis er regionalt partnerskab, der er nøglen til at gennemføre den europæiske innovationspolitik, vi er i færd med at skabe. Networking for virksomheder er meget vigtigt, for det giver virksomheder, især små og mellemstore firmaer, mulighed for at føle sig mere sikre og reagere dynamisk på den ny globaliserings udfordringer. Europa og medlemsstaterne skal tilskynde til dannelsen af et sådant system!

For det andet skal der udvises stor ansvarlighed ved valg af prioritetsområderne for videnskabelig forskning og innovationsudbredelse. Litauen har netop afsluttet en grundig gennemgang af landets økonomiske udvikling i forhold til regionale og globale tendenser, og den viste, at den økonomiske vækst ikke så meget skyldes oprettelsen af nye økonomiske sektorer og tildeling af nationale midler til disse sektorer, men snarere allerede igangværende omdannelser af økonomiske sektorer. Derfor, for at garantere stabil økonomisk vækst, er det vigtigt at tilskynde til innovation i virksomheder inden for enhver sektor i økonomien, idet man skal huske, at højteknologiske virksomheders levedygtighed i høj grad afhænger af traditionelle, lokale industriers levedygtighed og af anvendelsen af nye idéer.

I det lange løb er fremtiden for Europas industrier ikke afhængig af, hvilke industrisektorer vi vælger at udvikle, men af, om det lykkes os at skabe et nyt samfund, hvor gennemførslen af nye idéer er en naturlig del af tilværelsen!

Den tredje ting, jeg gerne vil henlede opmærksomheden på, er hvert lands håndtering og vurdering af innovation. Der er brug for nye metoder til at bedømme innovation! Undersøgelser har vist, at den måde, som Litauen og andre EU-lande bedømmer innovation på inden for forskellige økonomiske sektorer, baseret på den gængse vurderingsmetode (den europæiske innovationsresultattavle), kan være behæftet med en del fejl, og den anerkendte fremstilling af en direkte forbindelse mellem videnskabelige forskningsaktiviteter og den økonomiske innovation i en national økonomi vækker alvorlig tvivl.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg tager ordet i denne forhandling for at henlede opmærksomheden på spørgsmålet om forskning og udvikling i EU, som kun modtager omkring 2 % af BNP, mens de fleste udviklede lande uden for EU, herunder USA, afsætter mindst 3 % af deres BNP til formålet. I denne situation undlader vi ikke kun at mindske afstanden mellem USA og Europa, vi lader den vokse.

For det andet er det meget vigtigt, at pengene til forskning og udvikling fra EU's budget suppleres af midler fra de nationale budgetter, lokale myndigheder og især den private sektor. Det forventes, at udgifterne til F&U i EU i 2010 vil være 2,6 % af BNP, hvoraf op til to tredjedele vil stamme fra den private sektor.

Og for det tredje må jeg udtrykke mit håb om, at de midler, der bevilges til forskning og udvikling fra EU's budget, ikke kun går til etablerede akademier og forskningscentre, men også til universiteter og forskningsinstitutioner fra såvel nye som gamle medlemsstater.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Gierek, og hr. Hudacký, min kollega og skyggeordfører i det ledende Udvalg om Industri, Forskning og Energi, for at medtage flere ændringsforslag fremsat i udtalelserne fra Udviklingsudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i betænkningen. Jeg har deltaget i udarbejdelsen af disse ændringsforslag som skyggeordfører for min politiske gruppe.

EU står over for nye udfordringer i en globaliserende verden, og derfor skal konkurrenceevnen styrkes ved at fremme den kommercielle udnyttelse af resultaterne fra forsknings- og udviklingsindsatsen. EU har utallige instrumenter, der kunne bruges mere effektivt til fremme for innovation. Jeg henviser især til instrumenter i det indre marked såsom offentlige indkøb af innovative produkter og tjenester, etableringen af offentlige-private partnerskaber inden for innovative områder samt anvendelse af tekniske standarder. Jeg tror fuldt og fast på, at der kan opnås hurtig og effektiv indførelse af teknisk innovation gennem standardisering. Det glæder mig derfor meget, at ordføreren tog denne idé til sig og indførte mine ændringsforslag om den hurtige udvikling af tekniske standarder på nye områder i sin betænkning, især inden for innovative teknologier og telekommunikationsteknologier.

I mine ændringsforslag lagde jeg vægt på vigtigheden af, at førende markeder identificeres og fremmes i tide. Eksempler på markeder, hvor EU har mulighed for at blive verdensleder, er intelligente tekstiler, miljøteknologi og elektroniske sygesikringskort. Nu, hvor der ikke er megen tid tilbage før Lissabon-strategiens deadline i 2010, er vi nødt til at koncentrere os om europæiske regioner. Et konkurrencedygtigt Europa har mere end nogensinde før brug for regionernes dynamik, opfindsomhed og entusiasme for innovation.

En ensartet, gennemskuelig ramme for statsstøtte, der fungerer som tilskyndelse, kunne være medvirkende til at få gang i regionale partnerskaber baseret på samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder, universiteter, forskningsinstitutter, lokale myndigheder og finansielle institutioner.

Jeg opfordrer medlemsstaterne til ikke at undervurdere fremhjælpningen af innovationsstrategier, som det er nødvendigt at prioritere i de operationelle programmer. Hvis vi bruger EU's tilbud om tilstrækkelige bevillinger fra strukturfonde til investering i forskning, innovation og efteruddannelse, vil vi efter min mening godt kunne skabe nye job og forhindre den hjerneflugt og affolkning, der især har fundet sted i mindre attraktive europæiske regioner.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Først tillykke til hr. Gierek, som virkelig har fremlagt en fremragende betænkning. Det er godt, at vi taler om innovation, og det er også godt, at vi bruger det brede innovationsbegreb. Det har vi forsømt i årevis. Vi har alt for længe kun koncentreret os om forskningen og ikke om omsættelsen af resultaterne af vores forskning. Her har vi endelig en betænkning, som koncentrerer sig om det.

Det brede innovationsbegreb giver os også mulighed for at blive dominerende på nye områder. Et eksempel på det er diskussionen om klimaændringen, hvor vi europæere virkelig skaber nye innovationsområder, især ved koncentrationen om nedbringelse af CO2. Det synes jeg er rigtig godt. Det bliver jo også nævnt flere gange i Deres betænkning. Jeg vil beskrive, hvad det betyder, med et eksempel fra automobilmarkedet, hvor vi jo er stærke, hvor vi jo globalt er førende i den bedste sektor. Det betyder, at vi kan tillade os at sætte ambitiøse mål. Det er ikke problemet. Vi taler netop om CO2-reduktioner for udstødningsgasserne.

Disse mål skal imidlertid følges op af nye forskningsinitiativer, og det må vi koncentrere os om. Her er vi stadig lidt svage. Vi kan sætte ambitiøse mål, men hvis vi skal skabe demonstrationsmarkeder, må vi virkelig også følge disse mål til dørs.

Jeg kan også nævne EIT, det nye Europæiske Teknologiinstitut. Det er en god ting. Jeg vil gerne ønske kommissæren personligt tillykke med, at han med CIP, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, har vovet et fremstød, som nu følges af et særskilt agentur for innovation. Det er et fremragende initiativ, hr. kommissær! Parlamentet - og især jeg som gammel ordfører - vil støtte Dem i dette spørgsmål.

Jeg har en sidste bemærkning til Lissabon-processen. Lad os erstatte ordet Lissabon-proces med Liverpool-proces. I aften spiller Liverpool mod Milan. For to år siden indhentede de fra 3-0. Så meget er Europa bagud i øjeblikket. Vi er bagud, vi må indhente det. Det kan lade sig gøre, det har Liverpool bevist. Derfor udråber jeg i dag Liverpool-processen!

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Tak til hr. Chatzimarkakis for de seneste fodboldresultater! Jeg vil begynde med at gratulere ordføreren, Adam Gierek, og kommissær Verheugen for alle deres initiativer om innovation.

Innovation er utvivlsomt det absolut vigtigste emne i Lissabon-strategien, eftersom det er ensbetydende med konkurrenceevne. Den innovationsstrategi, hr. Gierek præsenterer i sin betænkning, fortjener respekt for de 69 detaljerede punkter, den indeholder.

Den nye definition af innovation er vigtig: Den dækker ikke kun teknologi, men også marketing, ledelse, tjenester og ikketeknologiske nyskabelser. En sammenhængende innovationsstrategi er en vigtig pointe, især en videnstrekant, som her er repræsenteret af Det Europæiske Teknologiske Institut. Beskyttelse af intellektuel ejendomsret og stimulering af markedet eller makroøkonomien er også vigtigt. Betænkningen samler på glimrende vis tidligere udviklinger såsom Konkurrence- og Innovationsprogrammet, EU's uddannelsesprogrammer samt naturligvis det syvende rammeprogram.

Men der opstår et spørgsmål, og det er, hvorfor vi har problemer i EU? Svaret er det svage marked. For det første har vi overdrevet offentlig bistand. For det andet beskytter vi førende nationale selskaber. For det tredje reagerer vi langsomt på monopolistiske skikke. Og for det fjerde har vi ikke et fuldkomment, fælles marked for tjenesteydelser, arbejdskraft og bevægelighed for kapital. I stedet for at åbne os, trækker vi os tilbage. Vi lytter sjældent til markedet eller til forbrugerne med undtagelse af dagens afstemning om roamingdirektivet.

Det er tydeligt, at Kommissionens forslag er bedre for Lissabon-strategien og for det europæiske marked end medlemsstaternes forslag. Jeg vil gerne gratulere Kommissionen og endnu en gang gratulere ordføreren.

  Formanden. - Kommissionen har informeret os om, at den ikke vil skride ind på dette tidspunkt. Den har allerede modtaget mange lykønskninger.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Innovationen i Europa vanskeliggøres af, at der ikke eksisterer et passende system til beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Så meget står klart. I betænkningen fremhæves dette med rette, og der kræves en række forbedringer.

Imidlertid mener jeg, at vi bør gå længere for at identificere skavankerne i det nuværende system og være mere ambitiøse i forhold til de forslag, vi har stillet. I betænkningen foreslås det at inkorporere Den Europæiske Patentmyndighed, der i øjeblikket er et mellemstatsligt organ uden for EU, i EU's rammer.

Det er en idé, der må hilses velkommen, selv om det vil tage år at realisere den. Bureaukratier er ikke lette at fusionere, især ikke sådanne som EPO, som har udviklet sig i en tvivlsom, profitsøgende og uansvarlig retning. Den udsteder patenter for let ud fra et synspunkt om at opnå innovation over en bred front i økonomien, hvilket for ofte kun er i patenthavernes interesse.

Mens vi venter på et EU-patent, der på et eller andet tidspunkt bliver styret af en EU-patentmyndighed, vil jeg derfor gentage min støtte til Kommissionens bestræbelser på at vedtage pragmatiske løsninger på mellemlang sigt, f.eks. aftalen om retstvister i forbindelse med europæiske patenter. Det er kun et første skridt, men et meget nødvendigt et, for at der kan udvikles fælles regler, og for at innovationen kan blomstre.

15. Organiseret kriminalitet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Bill Newton Dunn for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om udvikling af et strategisk koncept for bekæmpelse af organiseret kriminalitet (2006/2094(INI)) (A6-0152/2007).

  Bill Newton Dunn (ALDE), ordfører. - (EN) Fru formand! Dette bliver desværre en ulykkelig og sørgelig beretning om problemer i Europa, for organiseret kriminalitet er på fremmarch inden for alle områder, det foregår i det skjulte, og vi har ikke det fulde billede. Det har fortrinsvis sit udgangspunkt i stater uden for EU, hvor regeringen er svag, og der sker derfor meget lidt for at stoppe banderne og de kriminelle, der arbejder organiseret.

Jeg taler om narkotika som heroin og kokain, som bringes hertil fra forskellige stedet i verden, om ecstasy, som eksporteres fra Europa til forskellige steder i verden, om ulovlige indvandrere, som bringes hertil fra Asien og Afrika uden ordentlig kontrol, om varemærkeforfalskede varer af enhver tænkelig slags, nogle af dem bare simpelt legetøj eller musik-cd'er, men også ting som medicin, hvilket er meget alvorligt og livsfarligt, og om kriminalitet på internettet - tyveri af penge og identitet. Kriminaliteten vokser inden for alle områder, og vi har måske alle lidt erfaring inden for alle områder.

Alle erhverv er klar over problemerne inden for deres egen branche, men de holder statistikken skjult, fordi de ikke ønsker at svække offentlighedens tillid til dem. Hvis en taskeproducent sagde: "Pas på, når I køber en af mine smukke lædertasker, for det er måske en forfalskning fra Fjernøsten eller et andet sted", så ville de svække deres egne muligheder. Så ingen fortæller offentligt, hvad der i virkeligheden foregår.

Nogle organiserede bander er etniske familier, der arbejder vældig godt sammen på en sammenspist måde, nogle er nu organiseret som meget effektive, meget store multinationale koncerner - i denne uge var der endda en, der gav mig et organisationsdiagram over en organiseret forbrydersammenslutning! De krydser med total lethed og helt uden besvær EU's interne grænser. Her er problemet: Politiet kan ikke krydse grænserne. Forbryderne rejser altså uhindret hen, hvor de har lyst, og gør uhindret, hvad de har lyst til, mens politiet skal holde sig til deres egne områder eller deres egen medlemsstat og derfor er stærkt hæmmet og ude af stand til at bekæmpe de kriminelle på lige fod. Hvad gør en politibetjent, hvis der er et problem på den anden side af grænsen? Henvender de sig et centralt sted og får kontaktoplysninger fra en telefonbog? Der findes ingen telefonbog. Der findes ingen måde, hvorpå en politibetjent i ét land kan finde et telefonnummer eller en e-mail-adresse på en passende kontakt i en anden medlemsstat. Det er utroligt - en total mangel på samarbejde.

Årsagen hertil er manglen på gensidig tillid og forståelse, dvs. at vi traditionelt ikke ønsker at overlade vores oplysninger til udlændinge eller afsløre kilderne til vores oplysninger, fordi det ville afsløre for mange hemmeligheder. Vi stoler ikke på hinanden i Europa. Banderne stoler fuldt og fast på hinanden, så de vinder uden overhovedet at anstrenge sig.

Men det er ikke lutter elendighed. Amerikanerne med deres åbne grænser mellem delstaterne oplevede præcis samme problem i 1930'erne. Som i filmen Bonnie og Clyde, som De sandsynligvis har set. De røvede banker og tog pengene med over grænsen til en anden delstat, hvorefter politiet ikke kunne følge efter dem. Amerikanerne opfandt FBI med beføjelse til at krydse grænser, og jeg formoder, vi nu har nået samme punkt her i Europa. Vi har brug for en politistyrke, der kan forfølge forbrydere på tværs af grænser. Offentligheden vil være yderst skeptisk, de nationale ledere siger intet om det, men jeg synes, vi har nået det punkt og er nødt til at gøre noget.

I dag, på denne side af Atlanten, i EU, er der imidlertid ingen statistik, der afslører problemets omfang for offentligheden. Hver af de 27 medlemsstater fører statistik på hver deres måde. Der findes ingen komparativ statistik for EU, så vi håber, at Kommissionen arbejder i retning af at få sat noget i gang inden for et par år. Vi aner ingenting, har intet overblik, ingen oplysninger til offentligheden, ingen demokratisk kontrol, fordi det falder under den tredje søjle og derfor administreres af de nationale regeringer, som ikke gør særlig meget, fordi offentligheden ikke lægger pres på dem om at gøre noget.

Jeg frygter, at den eneste måde, vi kan få ændret situationen på, er et voldsomt chok, noget i stil med 11. september i Europa. Noget så slemt, at offentligheden siger: "Hvordan kunne dette få lov at ske? Hvordan kunne forbryderorganisationerne slippe godt fra det så længe, når der skete så lidt i 27 nationale hovedstæder?" Men hvis forbryderne er smarte - og de er meget smarte - så stikker de aldrig hovedet frem. De vil aldrig udføre en 11. september, og de vil bare fortsætte med at æde af samfundet, fortære os, svække os, stjæle job og svække EU i al almindelighed. Der er virkelig brug for handling, og jeg håber, Parlamentet vil støtte denne betænkning og presse ministrene til at træffe nogle beslutninger.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, hr. Newton Dunn, med denne betænkning. Jeg tror, at alle er klar over vigtigheden af, at vi udvikler alle de midler, vi har til rådighed for at bekæmpe organiseret kriminalitet. Det er der vist ikke nogen, som er i tvivl om. Jeg vil blot komme med nogle korte bemærkninger om nogle af de fremskridt, som EU har gjort på dette område for nylig, og om de initiativer, som Kommissionen iværksætter om meget kort tid.

Først vil jeg gerne sige, at når det gælder om at forbedre kendskabet til organiseret kriminalitet, er jeg i høj grad enig med ordføreren. Vi har ikke noget præcist kendskab til kriminalitetsfænomenets omfang og de organiserede kriminalitetsstrømme. På dette område har udviklingen i Europols aktiviteter været særlig værdifuld. Som De ved, vil Europol fra i år, nemlig fra 2007, offentliggøre sin sædvanlige informationsrapport om kriminalitet i Europa, og Europol har foreslået at supplere den med en årlig vurdering af truslen. Europol-rapporten bliver dermed en proaktiv rapport og ikke bare en informationsrapport. For hvert år vil der således være en angivelse af de sektorer, hvor den organiserede kriminalitets trussel er blevet større, og forhåbentlig også af de sektorer, hvor den er blevet mindre. Desværre kan vi se en stadig større stigning på alle den organiserede kriminalitets hovedområder.

Et andet vigtigt resultat, som ordføreren lige mindede om, er den europæiske indsats med hensyn til kriminalitetsstatistik. Hidtil har vi ikke haft nogen statististiske rammer. Som De sikkert husker, foreslog jeg i en meddelelse, der blev vedtaget sidste år, netop et system for kriminalitetsstatistikker for hele Europa. Vi har allerede nedsat en ekspertgruppe, og det glæder mig at kunne sige, at Eurostat nu har udgivet de første statistiske oplysninger om forbrydelser i Europa. Vi begynder at nå nogle konkrete resultater.

Når det gælder forebyggelsen - som er yderst vigtig - har vi besluttet at koncentrere os om f.eks. bekæmpelse af korruption, der ofte har forbindelse til den organiserede kriminalitets netværk. Vi har besluttet at oprette et europæisk net af nationale eksperter, der hele tiden har forbindelse til hinanden, og det er netop for at forebygge korruption. Jeg har besluttet, at der i næste års program, dvs. programmet for 2008, skal medtages et initiativ, hvor man undersøger forbindelsen mellem korruption og hvidvaskning af penge og dermed også den organiserede kriminalitet. Det er et område, hvor Europa skal gøre en større indsats.

Der er desuden en vigtig aktion, som vedrører menneskehandel, og der er en handlingsplan, som allerede er blevet vedtaget, og som nu bliver gennemført i praksis. Som De sikkert ved allerede, har vi bl.a. indført en årlig europæisk dag mod menneskehandel, der skal være et konkret signal om en udvikling og en europæisk bevidsthed, der ikke har været tilstrækkelig hidtil.

Vi har ligeledes besluttet at koncentrere os om vidnebeskyttelse, der er et vigtigt aspekt, hvis man ønsker at bekæmpe organiseret kriminalitet. Jeg vil forelægge et arbejdsdokument med en række konkrete forslag for Parlamentet inden udgangen af juli i år, dvs. i løbet af de næste to måneder. Dette arbejdsdokument bliver resultatet af en analyse, som vi har foretaget i samarbejde med politiet og medlemsstaternes retsmyndigheder, og som drejer sig om, hvordan vidner bør beskyttes i forbindelse med organiseret kriminalitet. Hvis vidnerne ikke beskyttes, kommer der nemlig til at mangle et afgørende aspekt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

Hvad angår politi- og retssamarbejdet, gælder det navnlig om at styrke samordningen mellem Europol og Eurojust. Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt med en multidisciplinær indfaldsvinkel, og vi har gjort meget for Europol. Jeg har foreslået en ny statut for Europol for at øge Europols beføjelser, udvide dets mandat og gøre Europol mere fleksibelt. Desværre har den organiserede kriminalitet en meget stor tilpasningsevne, og derfor skal også Europol være meget mere fleksibel. Jeg håber, at Rådet godkender vores forslag om EU-finansiering af Europol. Det ville have en umiddelbar fordel, nemlig Europa-Parlamentets demokratiske kontrol med brugen af Europols budget. Budgettet ville dermed blive genstand for det, som jeg ville kalde en mere gennemsigtig parlamentarisk kontrolmyndighed.

Rådet er som bekendt stadig lidt tilbageholdende med at godkende mit forslag. På det operative plan er Europol ved at blive stærkere. Hvad er det svage punkt? Det svage punkt er, at medlemsstaterne ikke giver Europol det nødvendige antal informationer, som det skal bruge for at koordinere sine aktiviteter. Som De sikkert ved, kommer 70 % af oplysningerne i Europols centrale informationssystem fra blot fem medlemsstater, mens de resterende 30 % kommer fra alle de andre. Det viser, hvilke muligheder Europol ville have, hvis alle medlemsstaterne gav et bedre bidrag. Det bliver de dog nødt til at gøre nu, eftersom alle tre Europol-protokoller er trådt i kraft, og det betyder, at samarbejdet bliver bedre.

Det er også nødvendigt at gøre en større indsats for Eurojust. Jeg vil naturligvis stille et forslag om Eurojust her i efteråret - jeg tror, at det bliver mellem oktober og november - og det bliver et forslag, der skal styrke Eurojusts initiativbeføjelser. Det centrale punkt i mit initiativ bliver Eurojusts inddragelse - en normal og systematisk inddragelse - i de fælles efterforskningshold. Disse fælles efterforskningshold er et afgørende instrument, når det gælder om at bekæmpe kriminalitet. Som det er nu, deltager Eurojust i de fælles efterforskningshold på en utilstrækkelig, usystematisk og undertiden sporadisk måde. Det er ikke nogen god idé. Eurojust skal være en normal hovedaktør i de fælles efterforskningshold, så deres kapacitet øges.

I alle de aktiviteter, som vi udfører, skal der naturligvis altid være en balance mellem sikkerhedskravene, som - og det er min personlige overbevisning - er en grundlæggende rettighed for borgerne. Borgerne har ret til sikkerhed, men foruden sikkerheden er der andre rettigheder, som også er grundlæggende, og derfor mener jeg, at spørgsmålet om databeskyttelse inden for politisamarbejdet - et spørgsmål, som man endnu ikke har fundet et positivt svar på i Rådet på trods af mit forslag for halvandet år siden - langt om længe bør løses på en systematisk måde, nemlig ved hjælp af et europæisk lovgivningsinitiativ om databeskyttelse inden for den såkaldte tredje søjle. Dette vil også give borgerne et konkret tegn på, at vi ikke blot gør en kraftig indsats for at bekæmpe organiseret kriminalitet, men også har stor respekt for andre grundlæggende rettigheder såsom behandling af personoplysninger.

På alle disse områder håber jeg, at Rådet i juni beslutter at medtage Prüm-traktatens bestemmelser i EU-lovgivningen, så man går fra det, der i dag blot er et forstærket samarbejde mellem nogle af medlemsstaterne, til en bestemmelse, der systematisk er medtaget som en integreret del af EU-lovgivningen. Hvis Rådet - sådan som jeg håber - giver grønt lys for dette forslag, vil det være et fremskridt.

Til sidst er der to ting, jeg gerne vil nævne. Den første er den konkrete gennemførelse af det nye Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der blev indviet i marts, og som bliver et vigtigt instrument, når det gælder om at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder - også efter anmodning fra Parlamentet og Kommissionen - hvad angår samarbejdet og politiets efterforskningsaktiviteter.

Den anden ting er det vigtige spørgsmål om bekæmpelse af organiseret it-kriminalitet. Som De ved, fremlagde jeg i går en meddelelse om den såkaldte cyberkriminalitet, der vedører forskellige sektorer af den organiserede it-kriminalitet, lige fra pædofili til it-angreb på banksystemer. Jeg tror, at it-kriminalitet er en af de nye grænser, som Parlamentet helt klart vil være i stand til at arbejde med.

  Giuseppe Castiglione, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Fru formand, hr. Frattini, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren for det fortrinlige arbejde, han har præsteret, samt hr. Frattini for de konkrete fremskridt, der er opnået, og for de oplysninger, han har givet Parlamentet her til aften.

Denne betænkning er bestemt et vigtigt tegn på den politiske vilje til hårdt at bekæmpe organiseret kriminalitet, som desværre bliver mere og mere udbredt. På trods af vores indsats har denne form for kriminalitet været i stand til at udvikle et kriminelt netværk på tværs af landegrænser. Indtil videre har vi ikke haft succes med at etablere politistyrker med de nødvendige værktøjer til at bekæmpe det.

Vi er derfor nødt til at svare hårdt, myndigt og troværdigt igen ved at styrke alle samarbejdsinstrumenterne, som kommissæren også sagde, fra at erkende det kriminelle fænomen til at indsamle statistiske data, fra at forbedre og forenkle informationsudveksling til at finpudse efterforskningsmetoder og forbedre koordineringen af efterforskningsmæssige og strafferetlige operationer.

Personligt tror jeg, at oprettelse og opstramning af kontaktinstrumenter og samarbejde i hele Europa, som Europol vil kunne være, er nøglen til at fremme tilliden mellem medlemsstaterne, skabe de nødvendige synergier mellem nationale politimyndigheder og etablere et egentligt europæisk politi på dette område. I de senere år har kriminelle sammenslutninger i stigende grad taget form som egentlige selskaber, og de økonomiske og finansielle markeder er det perfekte sted for dem at hvidvaske deres ulovlige indtægter. Det er ikke svært at forestille sig den skade, dette medfører for nationale økonomier og Fællesskabets økonomi. Vi skal også bekæmpe organiseret kriminalitet på den økonomiske front og systematisk angribe finansielle ressourcer, fast ejendom og løsøre, der er anskaffet lovligt. Om ikke andet beskadiger vi forholdet og forbindelserne mellem de kriminelle og terroristorganisationer, når vi fratager dem deres ressourcer.

Jeg håber også - og jeg har noteret mig kommissærens meddelelse - at De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og de to protokoller om menneskehandel og menneskesmugling vil blive ratificeret hurtigt og frem for alt taget i anvendelse.

Jeg er sikker på, at der snart vil komme konkrete forslag fra Kommissionen baseret på disse oplysninger, og det noterer jeg mig med stor glæde. Jeg ønsker hr. Frattini held og lykke med arbejdet. Han har vist, at han ikke blot er opmærksom på disse ting, men at han har gennemført nogle initiativer i praksis, som han har ridset op her i aften.

  Magda Kósáné Kovács, for PSE-Gruppen. - (HU) Fru formand! Den fortrinlige Dunn-betænkning er et kvalitetsbidrag til udvalgets meddelelse. Som medordfører betragter jeg det også som ekstremt vigtigt, at EU er i stand til at bidrage til at styrke borgernes daglige sikkerhed, og at EU forstærker sin indsats for at forhindre korruption i politik og den offentlige forvaltning.

Vi, de socialdemokratiske medlemmer af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, presser primært på for at opnå fremskridt og gennemførelse ved at tage et par emner op i forbindelse med betænkningen. Vi er nødt til at styrke samarbejdet mellem politiet og medlemsstaternes retlige myndigheder, i særdeleshed fordi kriminalitet i et Europa uden indre grænser, især organiseret kriminalitet, kun kan vokse, når samarbejdet mellem disse myndigheder er mangelfuldt.

Det er desuden behov for en trinvis styrkelse af Europols og Eurojusts uafhængighed og beføjelser for at tilvejebringe en politistyrke og retlig myndighed på europæisk plan, der kan tage hånd om kriminaliteten med vidtgående metoder, der ligger over medlemsstaterne, og derved tilskynde de indenlandske myndigheder til at udføre omhyggeligt og korruptionsfrit arbejde. Medlemsstaterne skal opfordres til at støtte og finansiere såvel de kompetente myndigheder som uddannelse og samarbejdsprogrammer af hensyn til bedre og mere effektivt samarbejde om sager, der involverer organiseret kriminalitet.

Efter vores mening kan vidnebeskyttelsesprogrammet kun videreudvikles på europæisk plan, eftersom de fleste lande ikke er i stand til at skjule borgere, der vidner mod organiseret kriminalitet, på deres egne territorier, men skal sikre, at de får den beskyttelse, de fortjener. En af vores vigtigste opgaver er på passende vis at informere bekymrede europæiske borgere om de skridt, der tages på europæisk plan, og om de gode resultater af vores samarbejde og derved understrege, hvor nyttigt det europæiske samarbejde er, også inden for kommunikation.

Og nu til de få torne, jeg stadig har i øjet. I de ændringsforslag, jeg har fremlagt for udvalget, forsøgte jeg at gøre opmærksom på, at medlemsstaternes historier er ekstremt forskellige, og deres borgere har oplevet meget forskellige former for socialisering. I nogle medlemsstater har visse begreber inden for kriminalret fuldstændig anderledes betydninger end i andre. For det kan forekomme, at noget, der i én medlemsstat er genstand for alvorlig moralsk fordømmelse, i en anden betragtes som en borgerdyd. En ungarsk politolog har sagt, at et land er korrupt, hvis det end ikke falder dets borgere ind, at de bør købe en billet, når de stiger på toget. Og vi spørger ikke os selv, hvor de køber togbilletter.

Jeg er også overbevist om, at visse politikker inden for det geopolitiske og økonomiske område vil blive mål for organiseret kriminalitet, og hvis vi ikke er meget opmærksomme på det og iværksætter tiltag i forhold til den nationale sikkerhed, udsætter vi os for fare.

Jeg håber, at vores uenighed ikke byggede på principper, men kun sproglige misforståelser, og at støtten til denne betænkning vil bygge på enighed om principperne.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg gratulerer hr. Newton Dunn med hans fortrinlige betænkning. For at gøre betænkningen og det forhandlingsniveau, der er knyttet til den, endnu mere brugbart i praksis og måske mere kontroversielt, vil jeg gerne benytte lejligheden til at komme ind på et emne, som det efter min mening er nødvendigt at uddybe, selv om det behandles i betænkningen og blev omtalt af kommissæren.

Det er hvidvaskning af penge, jeg taler om. Hvidvaskning af penge udgør den organiserede kriminalitets iltforsyning. Det har afgørende betydning for de kriminelle bagmænd at få legaliseret udbyttet fra deres forbrydelser for at kunne overleve og udvide deres ulovlige aktiviteter. Jeg tvivler på, at EU trods den hyppige kritik af hvidvaskning af penge rent faktisk gør særlig meget for at bekæmpe det.

Min tese demonstreres af følgende eksempel. Der foregår hvidvaskning af penge i kolossalt omfang gennem institutioner, der er hjemmehørende og aktive i områder som Kanaløerne, i særdeleshed Guernsey og Jersey. Disse øer har en temmelig besynderlig status hvad angår deres forhold til EU. Selv om den britiske regering er helt klar over problemet med hvidvaskning af penge på øerne, vender man bekvemt det blinde øje til disse aktiviteter under foregivende af, at disse områder nyder en vis grad af selvstyre i forhold til britisk suverænitet. Det samme gælder for institutioner hjemmehørende i andre oversøiske britiske territorier eller britiske kronbesiddelser. Isle of Man og de britiske Jomfruøer er sådanne territorier. Jeg kan konstatere, at KPMG i 2000 rapporterede, at 41 % af verdens selskaber, der søger i skattely i udlandet, har hjemme på de britiske Jomfruøer.

Jeg opfordrer Kommissionen til at fremsætte en udtalelse om førnævnte hvidvaskning af penge i territorier med tilknytning til Storbritannien og til at redegøre over for Parlamentet, hvilke tiltag man vil iværksætte, især med hensyn til den britiske regering, for at få standset det skalkeskjul for legitimering af hvidvaskning af penge, som i øjeblikket tilbydes i de områder, jeg nævnte.

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Fru formand, hr. Frattini, mine damer og herrer! Skæbnen har villet, at vi i dag, den 23. maj, diskuterer kampen mod organiseret kriminalitet her i Parlamentet.

Det var på præcis denne dag for 15 år siden, at en yderst alvorlig begivenhed indtraf i Italiens historie og Europas historie: Giovanni Falcone, den højtstående dommer, blev snigmyrdet af mafiaen på en rædselsfuld måde, da de sprængte et stykke af motorvejen mellem lufthavnen og byen Palermo i luften. Hans kone og tre andre agenter i eskorten blev også dræbt. Det år, 1992, var et forfærdeligt år, for efter Falcone blev en anden dommer, Paolo Borsellino, snigmyrdet af organiseret kriminalitet, mere specifikt mafiaen.

Det var gået op for dem begge, hvor vigtigt det var at have juridisk samarbejde og politisamarbejde på internationalt plan, og de havde derved erkendt, hvor nødvendigt det var at bekæmpe kriminelle organisationer på et højere plan - på et internationalt plan - frem for alt med fokus på at afskære de kriminelle organisationer og mafiaorganisationernes kapital. Falcone og Borsellino var blot de seneste af utallige ofre i en række af nedslagtninger i Republikken Italien, der begyndte med massakren i Portella della Ginestra den 1. maj 1947.

Mange ting har forandret sig gennem årene: Kriminelle organisationer er blevet transnationale, og denne ændring var allerede sket ved udgangen af 1980'erne, hvor Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens politik bekræftede det liberalistiske dogme. Globaliseringen af økonomien og finansvæsnet er sket ved deregulering af finans- og handelsmarkederne, privatisering af tjenester og styrkelse af skattely.

Vi har set bekræftelse af, hvad en forskningsinstitution med autoritet, Transnational Institute i Amsterdam, har kaldt "the global fix", dvs. et globalt kompromis mellem den teoretisk set lovlige økonomi og den kriminelle økonomi. Det er international ulovlig handel med våben og narkotika og hvidvaskning af penge. På nogle måder er den liberalistiske globaliserings tendens til at tilskynde til kriminalitet blevet bekræftet.

Hvis vi analyserer Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds undersøgelser, kan vi se, at undergrundsøkonomien er firedoblet siden 1980'erne. I 2001 havde transaktioner på det sorte marked en værdi af mellem 6.500 og 9.000 milliarder amerikanske dollars om året, dvs. mellem 20 % og 25 % af verdens bruttonationalprodukt. Vi taler om et forfærdende beløb, der kunne være med til at eliminere fattigdom i hele verden.

I denne sammenhæng er der opstået nogle vigtige fænomener. Det vigtigste er Sovjetunionens sammenbrud, hvilket førte til, at mange af statens aktiver blev omsat i kontanter og overført direkte til karteller og kriminelle organisationer. Det er ikke noget tilfælde, at den russiske mafia i dag er meget stærk, både økonomisk og politisk. Mange af disse penge passerede gennem utallige konti i Schweiz, Caymanøerne, de øer, som hr. Matsakis omtalte, og Gibraltar.

Den anden væsentlige tendens, der blev bekræftet i 1990'erne, var USA's og Det Forenede Kongeriges indsats for at deregulere finansmarkederne og de internationale markeder. Globaliseringen af finansmarkederne rummer i sig selv spirerne til reorganiseringen af kriminelle kræfter.

Den anden store begivenhed, der forøgede den organiserede kriminalitets indtægter, var krigens tilbagekomst. Krigen og den måde, den er flettet sammen med den liberalistiske globalisering på, har ført til en skræmmende stigning i internationale mafiagruppers indtægter, herunder især stigende indtægter fra narkotika.

I Andes-regionen i Colombia har "krigen mod narkotika" skabt grobund for en eksponentiel vækst i produktionen af koka og raffineringen af kokaplanter til kokain. Balkankrigen har forvandlet regionen til et forbudt område, hvor der foregår hvidvaskning af penge og fremstilles heroin til det europæiske marked. Tænk på, hvad der skete i Afghanistan! I 2001, før den militære besættelse, blev der produceret 74 t opium om året. I 2006 - og min kilde er det amerikanske udenrigsministerium - var opiumproduktionen steget til over 6.000 t, og denne vækst er nært knyttet til den militære besættelse. I dag producerer Afghanistan 93 % af verdens samlede produktion af opium.

Hvor meget er produktionen af narkotika værd i dag på det globale marked? FN, som desværre ikke er særlig troværdig hvad dette angår, siger, at 1 % af verdens BNP stammer fra ulovlig handel med narkotika. Ifølge det amerikanske udenrigsministerium er tallet 2,5 %, og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika siger, at mellem 2 % og 5 % af verdens BNP er baseret på international narkohandel. Det er blot én oplysning, for hertil skal tilføjes menneskehandel, ulovlig våbenhandel og handel med affald samt efterligning af produkter, og alle disse indtægter hvidvaskes straks og kanaliseres til det legale marked.

Vi er nødt til at gribe ind over for kapital, aktiver og finansielle transaktioner, og det er grunden til, at vi tror, at konfiskering af mafiaens og de transnationale organiserede kriminelles aktiver er en central faktor i den krig, vi er nødt til at føre mod mafiaen. Det forstod Pio La Torre og foreslog en lov i det italienske parlament, der erklærede, at der var et altoverskyggende behov for at gribe ind over for kapital. Af denne grund støtter jeg hr. Dunns betænkning, for den tager dette punkt op ved at erklære, at der er behov for at gribe ind ved gradvis at fratage kriminelle organisationer og mafiaorganisationer deres midler.

Nogle i min gruppe vil ikke støtte betænkningen, måske af forståelige grunde, for de mener ikke, at den tilbyder tilstrækkeligt mange garantier, især hvad angår behandlingen af personlige oplysninger. Disse gruppemedlemmer ledes af hr. Adamou, skyggeordføreren for vores gruppe, som vil undlade at stemme, og som ikke vil støtte betænkningen. Jeg mener på den anden side, at kampen mod organiseret kriminalitet skal prioriteres højt, men det er ikke kun en sag for politiet.

Vi er nødt til at tage affære inden for det kulturelle område, vi er nødt til at opbygge en reel socialstruktur mod mafiaen, en, der vil påtage sig de store byrder i form af social uro og arbejdsløshed, og vi er også nødt til at tage affære inden for det politiske område. I de senere år har mafiaen og transnationale kriminelle organisationer infiltreret de offentlige myndigheder og den politiske verden. Det er ikke noget tilfælde, og jeg vil gerne afslutte med at nævne som eksempel, at præsidenten for min region bliver efterforsket for forbindelser til organiseret kriminalitet og mafiaen.

Jeg vil gerne afslutte med at give min tilslutning til det afsnit i Newton Dunn-betænkningen, der opfordrer til overvågning af de myndigheders aktiviteter, der er blevet infiltreret af organiseret kriminalitet og mafiaen.

  Petre Popeangă, în numele grupului ITS. – Demersul deputatului Newton Dunn privind recomandarea pe care Parlamentul European urmează să o adreseze Consiliului în legătură cu elaborarea unui concept strategic privind lupta împotriva criminalităţii organizate este unul deosebit prin necesitatea şi utilitatea unui astfel de instrument în această perioadă în care criminalitatea organizată, în special criminalitatea economico-financiară, a căpătat valenţe noi, din ce în ce mai rafinate. Pornind de la această stare de fapt, în prezent lupta împotriva criminalităţii organizate nu mai poate fi continuată utilizând instrumente clasice, fiind necesară, aşa cum se remarca şi în motivaţia raportului, citez, „o schimbare radicală de perspectivă, care să permită soluţionarea constrângerilor interne din ce în ce mai complexe şi, în acelaşi timp, rezolvarea dificultăţilor aferente constrângerilor externe aflate în creştere exponenţială." La aceste obiective consider, însă, că trebuie adăugat şi faptul că numai o schimbare de optică sau de program, oricât de judicios ar fi elaborată, nu va da rezultate dacă nu se asigură un mediu de stabilitate care să confere voinţa politică necesară realizării practice a acestora. Aceasta, voinţa, ar trebui canalizată în primul rând spre asigurarea funcţionalităţii independente şi eficiente a structurilor statului, desemnate să realizeze controlul modului de derulare a activităţilor susceptibile de a face obiectul operaţiunilor care intră sub incidenţa legilor criminalităţii organizate. În sfârşit, consider că un capitol separat din conceptul strategic ar trebui să fie consacrat acelor state, membre mai noi sau mai vechi ale Uniunii Europene, în care stabilitatea politică este deseori perturbată de acţiuni mai mult sau mai puţin democratice, stare de care structurile crimei organizate nu ezită să profite din plin. În ceea ce mă priveşte, voi vota propunerea de rezoluţie cu toată convingerea.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne sætte fokus på noget, vi alle måske tager for givet, nemlig at man i EU ville forvente, at ethvert medlem af enhver form for regering i EU ville gå fuldt og helt ind for den kamp mod organiseret kriminalitet og terrorisme, der finder sted over hele Europa. Når man tager forhistorien for nogle af dem, der for nylig blev medlem af den nye regering i mit land, Nordirland, i betragtning, kan jeg sagtens få øje på det ironiske i betænkningens opfordring til Ministerrådet om at overvåge regeringsaktiviteterne i institutioner på regionalt plan, hvis medlemmer omfatter personer fra det politiske liv med forbindelse til kriminelle organisationer, oven i købet i samme uge som mit lands viceførsteminister, Martin McGuinness, protesterede over brugen af den europæiske arrestordre til at begære en person, der er efterlyst i forbindelse med sigtelser for en IRA-bombning, udleveret til Tyskland, og i samme uge som hans talsmand for politianliggender har fordømt anholdelser i Nordirland foretaget i forbindelse med en efterforskning af organiseret kriminalitet, der har ført til sigtelse af en fremtrædende person fra den irske republikanske bevægelse.

Hvis man virkelig går ind for retsstatsprincippet, skal man ikke angribe og protestere over de metoder, der anvendes til at sikre international retfærdighed, og man skal ikke protestere over operationer rettet mod organiseret kriminalitet. Men hvis man, som det skammeligt er tilfældet i Nordirland, er minister fra Sinn Féin, er ens primære loyalitet stadig ikke over for retsstatsprincippet, men over for den republikanske bevægelses interesser. Der er ikke noget at sige til, at nogle af os stadig betragter Sinn Féin som uegnet til at sidde i regering.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Fru formand, fru næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg vil gerne først takke hr. Newton Dunn for hans fremragende betænkning. Jeg bedømmer ikke situationen helt så kritisk, som han gør, da jeg mener, at politisamarbejdet og det retlige samarbejde i Europa dog har gjort en del fremskridt i de seneste 30 år.

Jeg er imidlertid enig med ham, når han fremhæver, at der er meget stor forskel på de kriminelle netværks mobilitet, der drager fordel af et Europa uden grænser, og retsvæsnets indsats, der i al væsentligt er begrænset til medlemsstaternes jurisdiktion.

Denne modsigelse kan ikke løses, heller ikke, som nogen fejlagtigt foreslår, ved at begrænse frihed og bevægelighed og genoprette de nationale grænser. Den eneste løsning er mere og bedre samarbejde på grundlag af fælles procedurer og basal harmonisering af lovbestemmelserne.

Vi skal, som kommissæren så rigtigt har sagt, skaffe mere viden om den organiserede kriminalitet, der bliver stadig mere avanceret, og vi skal styrke forebyggelsespolitikken for at begrænse den trussel, som den stiller vores samfund over for. Vi skal også udnytte den allerede eksisterende lovgivning bedre, hvad angår fælles efterforskningshold, særlige efterforskningsteknikker, systematisk fokus på ulovligt erhvervede økonomiske og finansielle midler samt effektiv brug af både den europæiske arrestordre og den europæiske bevissikringskendelse. Vi må anvende de forskellige redskaber, der er til rådighed, bedre, såsom Europol og Eurojust, som hr. Frattini har nævnt.

Fru formand, jeg vil gerne slutte af med at erklære mig enig med dem, der opfordrer de medlemsstater i EU, der endnu ikke har ratificeret FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og de dertil knyttede protokoller om handel med personer og migranter, om at gøre det hurtigst muligt.

  Adina-Ioana Vălean (ALDE). - (EN) Fru formand! Vi har forpligtet os til at skabe et frit, sikkert og retfærdigt område uden indre grænser i Europa. Men vi bliver tit mindet om, at forbrydere og terrorister ikke anerkender grænser. De udnytter de manglende grænser og behersker fuldstændig de nye rejse- og kommunikationsmuligheder.

På den anden side skal vores politistyrker fortsat overvinde enorme administrative byrder, der hæmmer deres effektivitet. Nu er det vores ansvar at gøre det nødvendige for at få tilpasset midler og metoder til den nye virkelighed. Vi er nødt til at overvinde manglen på gensidig tillid blandt politistyrkerne, styrke samarbejdet på tværs af grænserne, intensivere fælles uddannelse og samarbejde.

Men jeg tror, at EU skal vise sine ydre grænser og naboskabspolitikken større opmærksomhed. Siden udvidelserne for nylig er det blevet en større udfordring at håndhæve stærke ydre grænser. Nogle af EU's nye grænselande besidder ikke de nødvendige ressourcer til at tackle organiseret kriminalitet. Vi skal bruge lige så stor energi mod korruption, som vi lægger i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme.

EU er nødt til at erkende situationen og stille yderligere menneskelige ressourcer og økonomiske midler til rådighed og til at dele sin knowhow. Vi er nødt til at anlægge en omfattende og specifik tilgang, der bygger på gennemsigtighed og foranstaltninger til bekæmpelse af korruption. Vores borgere har brug for en tryggere verden og mere sikkerhed, men det må ikke ske på bekostning af vores borgerlige rettigheder. Vi har brug for flere beskyttelsesforanstaltninger til at sikre, at der er balance i rettighederne i vores demokratier, hvilket vil sige større parlamentarisk kontrol med sikkerhedsaktiviteterne og en høj grad af beskyttelse af privatlivets fred. Det er grunden til, at jeg endnu en gang indtrængende opfordrer Rådet til så snart som muligt at vedtage rammeafgørelsen om databeskyttelse i henhold til den tredje søjle. Vi har alle ventet for længe.

  Formanden. - Kommissær Frattini har informeret os om, at han ikke vil tale igen.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) Europols seneste fareanalyse omtaler kriminelle markeder. Faktisk er den kriminelle verden ikke mindre dynamisk, kompleks eller smidigt end nogen anden sektor i markedsøkonomien. Ressourcerne havner, hvor deres produktivitet er størst. Der foregår en international konkurrence om markeder, hvor udenlandske bander i visse tilfælde har fortrængt lokale bander.

De nyeste teknologier, væksten i transport- og finanssektorerne og fjernelsen af interne grænser bliver brugt imod os. Vores egen dvaskhed bliver også brugt mod lov og orden.

Omfanget af den kriminalitet, der fuldstændig holder sig inden for et enkelt lands grænser, bliver mindre og mindre, og alligevel er EU's interne sikkerhedsarbejde stadig begrænset til de rammer, som den tredje søjle fastlægger.

Den fri bevægelighed i Europa er en vaskeægte gave til forbryderne. Fysiske grænser er forsvundet, men de administrative grænser er der stadig.

Europol og Eurojust har brug for selvstændighed og ordentlige budgetter. Vi burde ikke blive ved med at forhandle om det, og det samme gælder Parlamentets kontrolbeføjelse.

Jeg er enig med ordføreren og Europol, hvad angår behovet for en betydelig styrkelse af forskning og analyse og for at ændre fokus. Ud over traditionel overvågning har vi brug for mere analyse "ovenfra", hvilket ville gøre det muligt at opdage ulovlige aktiviteter inden for så sårbare sektorer som finans, beskatning og regeringsanliggender.

Vores største ubenyttede ressource er imidlertid samarbejde mellem borgerne. Kun ligegyldighed gør tvungen prostitution og handel med narkotika mulig. Kun demokratisk træthed gør det muligt for korrupte politikere at vende tilbage til magten.

Borgernes tro på politiets effektivitet og domstolenes retfærdighed kan kun baseres på faktiske præstationer, som kun forstærkes ved formidling. Jeg vil gerne takke ordføreren og opfordre os til at gå fra ord til handling.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) Organiseret kriminalitet i Europa som fænomen i form af mafiaen eller lignende grupper er ved at slå rod og breder sig hastigt på det "gamle kontinent".

Det er et bekymrende fænomen, hvor forbrydere drager fordel af fri bevægelighed for personer og økonomiske og finansielle bevægelser inden for EU for at udvide deres egne ulovlige aktiviteter mere og mere, også i lande uden for EU.

Disse aktiviteter omfatter smugling af våben og affald (herunder radioaktivt affald), ulovlig handel med narkotika, seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig handel med menneskeligt væv (de sager, der blev opdaget i Ukraine og rapporteret for et par dage siden er tragiske eksempler på, hvad der foregår i øjeblikket) og ulovlige operationer med dyr og kunstværker.

Newton Dunn-betænkningen peger blandt meget andet på den rolle, Europol og Eurojust - de eneste tilgængelige fællesskabsinstrumenter - har spillet til dato i kampen mod organiseret kriminalitet og understreger nogle resultater, der er opnået, men beklager deres mangel på reel selvstændighed.

Hvad dette angår, vil jeg gerne endnu en gang fremsætte mit forslag, som blev stilet til Kommissionen og Rådet tilbage i februar 2004, om at oprette et europæisk overvågningscenter for organiseret kriminalitet med henblik på at reducere uoverensstemmelserne mellem de sanktioner, der findes i de enkelte medlemsstaters forskellige retssystemer, uoverensstemmelser, som hr. Dunn har gjort opmærksom på, hvilket var helt på sin plads.

16. Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Niels Busk for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (KOM(2006)0822 - C6-0045/2007 - 2006/0269(CNS)) (A6-0171/2007).

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil starte med at takke Parlamentet, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt ordføreren, hr. Busk, for den hurtige og konstruktive måde, forslaget er blevet håndteret på.

For det andet, på fru Fischer-Boels vegne er jeg taknemmelig over Deres politiske støtte til forslaget. Jeg sætter også stor pris på den positive vinkel i Landbrugsudvalgets betænkning. Det er et meget konkret emne, vi diskuterer: Parlamentets holdning til den samlede fælles markedsordning, eller FMO.

Forenkling inden for landbrug er et af Kommissionens flagskibe. Teksten er anderledes end de fleste andre af Kommissionens forslag inden for den fælles landbrugspolitik. Hvorfor? Med den samlede FMO ønsker vi at tage et vigtigt skridt i retning af at forenkle og forbedre de lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik. Jeg ved, at det er blevet populært at tale om forenkling og bedre regulering. Dette forslag viser meget klart, hvad disse udtryk kan betyde i praksis. Den samlede FMO vil smelte alle 21 FMO'er sammen til en enkelt tekst. Den vil erstatte mere end 40 af Rådets forordninger og næsten 620 artikler, og den vil reducere antallet af artikler og sider i EUT med mere end to tredjedele.

Bortset fra disse rent kvantitative parametre vil den samlede FMO gøre vores markedslovgivning mere homogen og ensartet, med andre ord mere tilgængelig og lettere at læse og dermed nemmere at forstå og anvende. Ifølge formandskabets plan skal forslaget diskuteres på mødet i Specialkomitéen for Landbrug den 29. maj og 4. juni og formentlig i Rådet den 11. juni. Lad mig også på dette tidspunkt takke Parlamentet for at hjælpe med at muliggøre denne tidlige beslutning.

Indimellem får Kommissionen at vide, at den samlede FMO ikke er nok til at gøre landmændenes liv lettere. Jeg er helt enig. Der skal mere til end én lovtekst for at opnå reel forenkling. Det er grunden til, at den samlede FMO kun er ét element, omend et meget vigtigt et, ud af adskillige komponenter i forenklingsstrategien for landbruget. Nogle af de andre komponenter er, som De husker, Kommissionens rapport om krydsoverensstemmelse, som vil få reel indvirkning på landmænds liv, når dens forslag er gennemført, handlingsplanen for forenkling, som i øjeblikket indeholder 37 praktiske tiltag, som landbruget er i fuld gang med at gennemføre, samt hygiejnekontrol, der også vil blive målrettet mod forenkling af den fælles landbrugspolitik.

Men tilbage til FMO'en. Som jeg allerede har sagt, sætter jeg på Kommissionens vegne pris på betænkningens positive tone, og jeg vil derfor kunne acceptere et antal ændringsforslag, der er fremsat i Landbrugsudvalgets betænkning. Men det vil ikke komme som nogen overraskelse, at jeg har alvorlige vanskeligheder med nogle af ændringsforslagene, fordi de efter min mening ville reducere forslagets effekt unødigt. Jeg vil gerne nævne to punkter af særlig vigtighed.

Først anmodningen om at holde to områder helt ude af den samlede FMO, indtil de er blevet reformeret: frugt og grøntsager og vin. Jeg deler ikke denne holdning, men jeg kunne acceptere, at de væsentlige dele først indarbejdes, når reformprocesserne er overstået.

Det andet punkt drejer sig om forvaltningskomitéens struktur. Landbrugsudvalgets betænkning anbefaler fire undersektioner. Det ville efter vores mening stride mod den samlede FMO og gøre den nye komité unødvendigt ufleksibel. Men jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen er fast besluttet på organisere møderne i den samlede komité på en sådan måde, at den nødvendige ekspertise bliver inkluderet, og at der bliver taget højde for de berørte sektorers specificiteter.

Tak for Deres opmærksomhed på dette sene tidspunkt. Jeg ser frem til diskussionen.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Niels Busk (ALDE), ordfører. - Fru formand! Fru kommissionsmedlem! Indledningsvist vil jeg gerne takke det tyske formandskab og Kommissionen for et særdeles godt samarbejde under udarbejdelsen af denne betænkning. Samarbejdet har bygget på åbenhed og tillid, og det har uden tvivl medvirket til, at denne betænkning er vedtaget med et meget stort flertal i Landbrugsudvalget. Jeg vil naturligvis også takke mine kolleger i Landbrugsudvalget for nogle interessante debatter og for deres store bidrag til denne betænkning. Det har i det hele taget været en fornøjelse at samarbejde om denne sag.

Kommissionen har fremsat et meget ambitiøst forslag, og jeg hilser forslaget velkommen! Det er godt at forenkle, det er godt at skabe åbenhed, det er godt at skabe gennemsigtighed, og det mener jeg i allerhøjeste grad, at dette forslag resulterer i. Når det er sagt, skal det tilføjes, at denne forenkling først og fremmest er synlig i selve lovgivningsteksten, der samlet reduceres fra 600 til 200 sider. Det viser, at der er sket meget! Denne lovgivningspakke udgør landbrugserhvervets rammevilkår, og det overordnede mål bør være at skabe klarhed om rammevilkårene på en sådan måde, at det også opleves som en forenkling af dem, som er målet for denne betænkning, nemlig operatørerne. Der er ikke tale om nogen egentlig politikændring, og der er ikke tale om en forenkling, som slutbrugeren - landmanden - kommer til at mærke noget til.

Mange har undervejs beklaget sig over, at dette var alt andet end en forenkling. Operatørerne har hidtil arbejdet med én eller måske ganske få markedsordninger, som nu skal indarbejdes i denne ene, der til gengæld omfatter alle de gamle ordninger. Det vil måske af nogen ikke umiddelbart opleves som en forenkling. Men for dem, der anvender flere af de sektorspecifikke markedsordninger, eller dem, der hurtigt vil skabe sig et overblik over de forskellige markedsordninger, er dette konsoliderede regelsæt absolut en forenkling.

Kommissionen foreslår, at en række bestemmelser af teknisk karakter overdrages fra Rådet til Kommissionen. Det drejer sig om bestemmelser, som Rådet hidtil har kunnet vedtage uden først at høre Europa-Parlamentet, de såkaldte andengenerationsaftaler. For så vidt der udelukkende er tale om bestemmelser af rent teknisk karakter, da finder jeg, at det er meget hensigtsmæssigt at overdrage disse som en reguleringskompetence til Kommissionen, der således kan træffe nogle meget hurtige og effektive beslutninger. Men jeg vil gerne understrege, at enhver beslutning af politisk karakter fortsat skal vedtages efter proceduren i traktatens artikel 37, dvs. efter høring af Europa-Parlamentet.

Som en naturlig forlængelse af forenklingen foreslår Kommissionen, at der fremover kun opereres med én forvaltningskomité. Det er jeg meget skeptisk over for, da jeg ikke kan forestille mig, at kun én forvaltningskomité kan tilvejebringe den nødvendige ekspertise. Det er så stor forskel på de mange markedsmekanismer, vi har, f.eks. når vi ser på animalsk produktion og på vegetabilsk produktion, og det gør sig gældende inden for alle de forskellige sektorer. Derfor har Landbrugsudvalget foreslået, at der nedsættes fire forvaltningskomitéer. Det er et område, som jeg ønsker, at Kommissionen skal holde meget øje med, og som den også skal redegøre for. Landbrugsudvalget ønsker, at der skal udarbejdes en evaluering af, hvordan det er gået, når vi er to år længere fremme. Så må vi igen se nærmere på antallet af forvaltningskomitéer. Vi må se på organiseringen, vi må se på ekspertbistanden, og vi må i det hele taget se på, hvordan dette meget vigtige område, som markedsområdet jo er, fungerer.

Til slut vil jeg sige held og lykke til Kommissionen. Jeg er overbevist om, at Kommissionen og Landbrugsudvalget fortsat vil kunne samarbejde på dette område.

  Agnes Schierhuber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke vores ordfører Niels Busk for det virkelig konstruktive, kollegiale og efter min mening vældig gode arbejde, som han har ydet i samarbejde med de andre medlemmer af Landbrugsudvalget.

Vi har alle længe krævet en forenkling af den fælles landbrugspolitik og markedsord