Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 24. maj 2007 - Strasbourg

4. Situationen i Kashmir (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af baronesse Nicholson of Winterbourne for Udenrigsudvalget om Kashmir: den aktuelle situation og fremtidsperspektiverne (2005/2242(INI)).

  Nicholson of Winterbourne (ALDE), ordfører. - (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over at forelægge Udenrigsudvalgets betænkning "Kashmir: den aktuelle situation og fremtidsperspektiverne".

I denne betænkning redegøres der helt korrekt for modsætningsforholdet mellem situationen i verdens største sekulære demokrati, der har et fungerende demokrati på alle niveauer - Indien, herunder Jammu og Kashmir - og Pakistan, der stadig mangler at gennemføre demokrati fuldt ud i Azad Jammu og Kashmir og at gøre fremskridt i retning mod demokrati i Gilgit og Baltistan. Det understreges ligeledes, at der findes adskillige beviser for, at Pakistan gennem mange år har forsynet militante grupper i Kashmir med træning, våben, finansiering og tilflugtssteder, og at Pakistan har opfordret de militante grupper til at begå grusomheder på den indisk forvaltede side. Der indtages en klar holdning til krænkelser af menneskerettigheder i Jammu og Kashmir.

Den er også konstruktiv, idet der sættes fokus på Indiens og Pakistans fælles arv, som kommer til udtryk i den gamle Jammu og Kashmir-kultur, og Jammu og Kashmir-befolkningens pluralisme, multikultur, multireligiøsitet og sekulære traditioner, som er blevet opretholdt i den indiske del af Jammu og Kashmir, anerkendes og værdsættes.

Der er tale om en gennemtænkt og afbalanceret betænkning, der fordømmer terrorisme og de grupper, der støtter terrorisme. Den fremmer en vision om fred, sameksistens, venskab, økonomisk integration og handel mellem befolkningerne på begge sider af grænsen og i Gilgit og Baltistan i overensstemmelse med EU's model.

Jeg opfordrer Parlamentet til at vedtage denne betænkning i sin helhed med visse ændringer, således at der sendes et entydigt budskab til fredsforstyrrerne om, at det internationale samfund ikke længere vil tolerere ekstremisme eller terrorisme i denne del af verden, og at vi respekterer og støtter Kashmir-befolkningens rettigheder og etniske oprindelse.

Jeg sidder her med en lang erklæring modtaget her til morgen fra Mohtarma Benazir Bhutto, formand for Det Pakistanske Folkeparti, hvori hun udtrykker sin glæde over betænkningens fokus på Kashmir-befolkningens selvbestemmelsesret, bekræftelsen af EU's støtte til en fredelig løsning af konflikten, den fokus, der er på følgerne af jordskælvet og opfordringen til EU om at hjælpe og støtte Kashmirs befolkning i denne forbindelse, anerkendelsen af den fælles fredsproces' betydning for bestræbelserne på at sikre en varig bosættelse af Kashmirs befolkning baseret på demokrati, retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende rettigheder, opfordringen til den indiske og pakistanske regering om at fremme en våbenhvile ved kontrollinjen gennem krav til de militante væbnede grupper om at indlede en afvæbnings-, demobiliserings- og genintegrationsproces, opfordringen til den pakistanske regering om at omdanne den våbenhvile, som blev indført i Siachen i 2003, til en varig fredsaftale, opfordringen til begge regeringer om at give internationale menneskerettighedsorganisationer umiddelbar og ubegrænset adgang til alle dele af det tidligere fyrstedømme for at undersøge menneskerettighedssituationen, opfordringen til den indiske regering om at sætte en stopper for alle udenretslige henrettelser, "forsvindinger", tortur og vilkårlige tilbageholdelser i Jammu og Kashmir, opfordringen til de indiske og pakistanske myndigheder om at lempe restriktionerne i forbindelse med udstedelse af rejsetilladelser mellem Srinagar og Muzaffarabad, opfordringen til Pakistan om at tage sin opfattelse af de grundlæggende rettigheder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed i Azad Jammu og Kashmir og i Gilgit og Baltistan op til fornyet overvejelse, opfordringen om afholdelse af de første valg nogensinde i Gilgit og Baltistan og kravet om øget demokratisk repræsentation i de nordlige områder. Hun støtter denne betænkning fuldt ud.

Jeg er stolt over at kunne meddele Parlamentet, at parlamentsmedlem Imran Khan, tidligere kaptajn for det pakistanske crickethold, der i dag står i spidsen for sit eget politiske parti, Tehreek-e-Insaaf, i dag gav udtryk for sin fulde støtte til betænkningen.

Det internationale samfund har været optaget af Kashmir-befolkningens skæbne i næsten 60 år. EU går stærkt ind for regional integration, handelsliberalisering og økonomisk samarbejde. Europa-Parlamentet er meget interesseret i alle spørgsmålets aspekter.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på de hundredvis af unge mennesker, der demonstrerede til støtte for denne betænkning med krav om de demokratiske frihedsrettigheder, som vi ønsker indført. De blev gennempryglet af politiet, og deres bannere og appel til FN blev ødelagt. De demonstrerede igen. To hundrede slægtninge blev kidnappet, og man har ikke hørt fra dem siden. Flere tusinde borgere i Azad Jammu og Kashmir har efterfølgende holdt møder og givet deres fulde støtte til betænkningen.

Indien kritiseres fortsat for landets store militære tilstedeværelse ved grænsen mellem Jammu og Kashmir. Der sættes stor fokus på menneskerettigheder i Jammu og Kashmir som på andre områder.

I Gilgit og Baltistan fastholdes befolkningen i fattigdom, analfabetisme og tilbageståenhed.

I betænkningen gives der klart udtryk for støtte til den nuværende fredsproces. Kashmir-befolkningens gamle og unikke arv anerkendes, idet den afspejler en lang række EU-principper. Jeg håber meget, at Parlamentet vil støtte denne betænkning lige så helhjertet under afstemningen i dag, som Udenrigsudvalget gjorde

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg fulgte med stor interesse den meget livlige debat i Udenrigsudvalget om baronesse Nicholsons betænkning om Kashmir. Der er stof til eftertanke i denne betænkning. Jeg kan ikke svare i detaljer i dag, da den er alt for omfattende, men jeg vil gerne kommentere nogle af de spørgsmål, som den rejser.

Det er det rette tidspunkt at fokusere på Kashmir. Der har været en betydelig positiv udvikling på den politiske front, hvilket for første gang i mange år giver håb om, at denne langvarige konflikt kan bringes nærmere en løsning. Både Indien og Pakistan har meddelt, at kontrollinjen kan omdannes til en "blød grænse".

EU har givet sin fulde opbakning til forsoningsprocessen mellem Indien og Pakistan. Der er imidlertid fortsat mange faldgruber. Det er opmuntrende, at den fælles dialog fastholdes på trods af terrorismen. Jeg var i Delhi under de forfærdelige angreb på det daglige eksprestog mellem Lahore og Samjhota i februar.

Det ville helt sikkert være tragisk, hvis fredsprocessen blev taget som gidsel af terroristerne. Jeg mener ikke, at de to lande har andre muligheder end at forene deres holdningsforskelle gennem dialog. Dette vil forhåbentlig i sidste ende føre til bilæggelsen af alle bilaterale tvister. Jeg mener også, at det er vigtigt, at Kashmir-borgerne er gået dybere ind i fredsprocessen.

Jeg vil gerne sige et par ord om det frygtelige jordskælv, der ramte Kashmir om morgenen den 8. oktober 2005, og som beskrevet i baronesse Nicholsons betænkning fik ødelæggende følger for Kashmir-befolkningen på begge sider af kontrollinjen, navnlig i det Pakistan-kontrollerede Kashmir og i den nordvestlige grænseprovins. Jeg fik mulighed for at besøge de jordskælvsramte områder i forbindelse med mit besøg i Pakistan, hvor jeg repræsenterede EU under konferencen om genopbygning efter jordskælvet afholdt i november 2005.

Som reaktion på jordskælvet bidrog Kommissionen med 48 millioner euro i humanitær bistand og iværksatte i december 2005 programmet "Earthquake Recovery and Reconstruction support to Pakistan" med et budget på 50 millioner euro til genopbygning af uddannelses- og sundhedsfaciliteter i de berørte områder, et uddannelsesmæssigt nødprogram og lokalsamfundsbaserede ordninger til genopbygning af befolkningens eksistensgrundlag. Vi bestræber os således på at følge betænkningens henstillinger, dvs. at hjælpe de mest udsatte grupper og genskabe de økonomiske aktiviteter i det berørte område.

Denne reaktion på jordskælvet supplerer andre udviklingsprogrammer i Pakistan under vores landestrategi. Selv om Kommissionen har reageret hurtigt på denne udfordring, forventer jeg ikke desto mindre, at genopbygningsbestræbelserne vil fortsætte i en årrække endnu. Kommissionens genopbygningsprogram vil blive gennemført over en femårig periode.

Med hensyn til Pakistans nordlige områder har Kommissionen været aktiv i disse områder gennem mange år, navnlig med henblik på udvikling af de menneskelige ressourcer, forbedring af det offentlige skolesystem og samarbejde med Aga Khan Education Services. I forbindelse med gennemførelsen af vores programmer i disse områder har vi sikret, at alle lokalsamfund - og statsskoler - drager fordel af projektaktiviteter.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne takke baronesse Nicholson for hendes opmuntrende og anerkendende ord om det arbejde, der ydes af Kommissionens delegationer i Islamabad og New Delhi. Det glæder os.

Jeg vil blot tilføje, at jeg meget gerne ville have blevet under hele debatten, men som meddelt er jeg nødt til at gå inden afslutningen på grund af aftaler indgået for længe siden, som jeg ikke kunne ændre efter Parlamentets ændring af dagsordenen, men min kollega, fru Grybauskaitė, vil tage over og blive her under forhandlingen.

  Charles Tannock, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Den tragiske og blodige strid vedrørende det tidligere fyrstedømme Kashmir i det smukke Himalaya mellem de to store sydasiatiske lande Indien og Pakistan er en af de ældste i verden, der kan føres helt tilbage til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 39 og 47 fra 1948.

Jeg støtter Nicholson-betænkningen fuldt ud, og jeg lykønsker ordføreren med indholdet og kvaliteten af betænkningen, der har undergået væsentlige ændringer både med hensyn til tonen og til den anvendte tilgang. Betænkningen er præcis, og det anerkendes især, at de igangværende bilaterale tillidsopbyggende drøftelser mellem den indiske og pakistanske regering fortsat er den bedste strategi til at sikre en retfærdig og varig fred mellem disse to atombevæbnede stater. Min britiske kollega, hr. Bushill-Matthews, der som den eneste forkastede forslaget i Udenrigsudvalget, har meddelt mig, at han nu vil støtte betænkningen, hvilket er udtryk for, at den er blevet forbedret på de forskellige stadier.

Siden den indgåede våbenhvile den 25. november 2003 har vi heldigvis været vidne til en af de fredeligste perioder med hensyn til militæraktioner siden krigen mellem Indien og Pakistan i 1971. Denne våbenhvile har overlevet alvorlige provokationer rettet imod den indiske regering, herunder terrorbombningerne i Mumbai. Panditter i Kashmir hævder fortsat, at terrorister, der trænger over grænsen, forsøger at gennemføre en etnisk udrensning blandt den lokale Hindu-befolkning, om end i meget begrænset omfang.

Det indiske militær opfordres i betænkningen ligeledes med rette til at udvise tilbageholdenhed, og sikkerhedsstyrkerne opfordres til at respektere menneskerettighederne og civilbefolkningens velfærd fuldt ud og at overholde af udstedte retskendelser.

Der fokuseres i betænkningen på manglen på reelt demokrati i Azad Kashmir, og herunder for første gang på de vilkår, som indbyggerne i Gilgit og Baltistan lever under. I Azad Jammu og Kashmir vækker en række spørgsmål, herunder kvinders rettigheder og religiøse mindretalsrettigheder, også generel bekymring. I lighed med mange andre kolleger glædede jeg mig i 2005 over etableringen af bustjenesten over linjekontrollen mellem Srinagar og Muzaffarabad, der giver splittede familier mulighed for at blive genforenet efter næsten 60 år, og jeg håber, at grænserne, herunder linjekontrollen, i sidste ende blot vil være en linje på kortet, der bliver mindre og mindre relevant.

Det har vi allerede bevist i EU gennem de fire friheder, nemlig den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, En forudsætning for en lignende fremtidig vision om et sydasiatisk økonomisk fællesskab inden 2025 er indførelsen af frihandel over linjekontrollen. Det taler til både Indiens og Pakistans ære, at de samarbejdede i en positiv ånd efter jordskælvet i Kashmir i oktober om at sikre humanitær bistand til tusindvis af ofre og fordrevne personer. Der skal imidlertid stadig gøres en stor indsats for at genbosætte befolkningerne permanent.

Jeg mener, at EU's rolle er at støtte en fredelig løsning af konflikten vedrørende det tidligere fyrstedømme, og EU skal være indstillet på at påtage sig opgaven som en ærlig fredsmægler, men kun hvis begge suveræne stater anmoder om vores hjælp, da vi i sidste ende betragter konflikten i Kashmir som en bilateral konflikt.

Jeg vil gerne afslutningsvis benytte denne lejlighed til at gentage min appel til alle parter, der støtter de militante grupper, der fører voldelig jihad, om at indstille deres aktiviteter øjeblikkeligt.

  Jo Leinen, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Indien og Pakistan har været i krig tre gange på grund af Kashmir-regionen. Det minder mig i høj grad om den tysk-franske strid om Alsace-Lorraine-regionen, som vi befinder os i nu. Også her har man været i krig tre gange. Efter Anden Verdenskrig besluttede Tyskland og Frankrig dog at afslutte konfrontationen og gøre samarbejdet til maksimen for deres politik. Denne politiks succes kan vi se i dag i EU.

Den Socialdemokratiske Gruppe ville ønske, at også Indien og Pakistan ville gøre samarbejdet til maksimen for deres politik og lægge konfrontationen bag sig. Menneskene i Kashmir-regionen ville drage enorm fordel heraf, og hele regionen ville blomstre op. Jeg tror, SAARC kunne blive en succeshistorie på linje med EU.

Fred trives naturligvis bedst under demokratiske forhold. I betænkningen øver vi massiv kritik af manglen på demokrati eller det demokratiske underskud i Kashmir-regionen samt af de mange krænkelser af menneskerettighederne. Menneskene lider på begge sider af kontrollinjen. Der lyder derfor en opfordring til alle involverede til langt om længe at indføre demokrati og til at overholde menneskerettighederne.

Vi kan se, at der anvendes en enorm vold i regionen. 80.000 mennesker er blevet dræbt, og vi ser vold inden for regionen, men også udefrakommende infiltration. Der skal sættes en stopper for, at grupper, der er parate til at anvende vold, kommer ind i regionen via grænsen. Vi opfordrer naturligvis også militæret til at overholde menneskerettighederne. Desuden opfordrer vi Menneskerettighedskommissionen til at forfølge og straffe sådanne krænkelser i begge lande. Det kan ikke være rigtigt, at mennesker bortføres, tortureres og dræbes, uden at det får følger.

Vi mener, at EU skal arbejde for en økologisk og økonomisk genopbygning, og hvad angår humanitær bistand, har man ydet en fremragende indsats. Det har jeg selv kunnet se. Dette engagement skal fortsætte. Betænkningen er tydeligvis den første i verden, der omhandler Kashmir. Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes mod til at skrive et og andet i betænkningen. Vi har kæmpet i månedsvis. Efter min mening er betænkningen en hjælp til menneskene i regionen og også en hjælp til fredsprocessen mellem Indien og Pakistan.

  István Szent-Iványi, for ALDE-Gruppen. - (HU) Fru formand! For det første vil jeg gerne lykønske baronesse Nicholson med den omfattende og vigtige betænkning. Jeg ved, at hun blev udsat for pres fra mange sider, men at hun var i stand til at modstå presset. Jeg er klar over, at det ikke var nemt for et britisk parlamentsmedlem at frigøre sig fra nationale politiske hensyn, og det lykkedes hende. Hun fortjener derfor vores respekt, og jeg støtter betænkningen.

EU påtager sig en alvorlig forpligtelse til at udbedre skaderne efter jordskælvet i Kashmir. Vi har indvilliget i at yde 100 millioner euro i støtte, og vi vil i løbet af de kommende år yde 200 millioner euro til Pakistan og 470 millioner i form af udviklingsstøtte. Dette betyder, at vi har et moralsk grundlag for at udtrykke vores holdning til disse spørgsmål.

Vi er alle meget bekymret over de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, der har fundet sted på begge sider af den såkaldte kontrollinje. Det er imidlertid meget opmuntrende, at den indiske premierminister Singh har bebudet en nultolerancepolitik, og i de seneste år er der helt klart sket meget positive fremskridt i det indisk kontrollerede område. Vi forventer, at det samme sker i Pakistan.

Vi forventer også, at Pakistan sætter langt hårdere ind over for ekstremister og terrorister, og at Pakistan ikke giver dem mulighed for at trænge over grænsen og ind i det indisk kontrollerede område. Denne konflikt handler ikke blot om grænser. Den kan ikke løses fra den ene dag til den anden. Der kan ikke skabes tillid, før konflikten kan løses.

Baronesse Nicholsons betænkning viser, at der skal ske reelle forbedringer i den nuværende situation. Der skal skabes de nødvendige sociale og økonomiske betingelser. Der skal åbnes op for familiesammenføringer. Handelsforbindelserne skal fremmes, infrastrukturen skal udvikles, og der skal etableres nye uddannelsesinstitutioner og skabes arbejdspladser. Alle disse tiltag er imidlertid ikke tilstrækkelige. De er nødvendige, men ikke tilstrækkelige. Det er vigtigt at indlede en politisk dialog, med den indiske regering, med den pakistanske regering, med hele det politiske spektrum i Kashmir og med alle de myndigheder, der er indstillet på at give afkald på magtanvendelse.

Det er meget vigtigt, at Kashmir-befolkningen også inddrages i bestræbelserne på at finde en løsning på problemet, da der ikke vil kunne skabes en bæredygtig løsning på problemet i Kashmir, så længe demokratisk valgte ledere i Kashmir ikke har mulighed for at deltage. Jeg mener, at Indien har udvist en høj grad af fleksibilitet inden for de senere år, og vi forventer derfor, at Pakistan gør det samme, da vi er tæt knyttet til begge lande. Begge lande er vigtige partnere for EU, og det er i høj grad i vores interesse, at de to lande i sidste ende løser deres konflikt på en fredelig og konstruktiv måde, og at det sker i en atmosfære præget af tillid og dialog.

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at takke ordføreren fru Baroness Nicholson for betænkningen. Jeg vil også gerne takke dem, der har bidraget til, at denne vanskelige og meget kontroversielle betænkning tydeligvis har bevæget sig i retning af et kompromis, og at vi alle er kommet et stort skridt videre. Jeg tror dog, at vi har et stykke arbejde foran os med afstemningen i dag, før betænkningen rent faktisk ender med at blive en betænkning, som tjener det fælles mål, at vi ikke skælder hverken Indien, Pakistan eller hvem som helst ud, men at vi derimod hjælper Kashmir, så denne region langt om længe kan blive en fredens region, en velstandens region og en region, hvor økologi og menneskerettigheder bliver realiseret. Det kan vi yde et vigtigt bidrag til i dag, hvis vi finder vores viljestyrke og koncentrerer os om det væsentlige. Der er tale om en Kashmir-betænkning og ikke en Indien- eller Pakistan-betænkning. Vi kan med god ret udarbejde lignende betænkninger.

Jeg vil gerne påpege, at en stor del af den kritik, der rettes mod Indien eller Pakistan i betænkningen, uden tvivl har sin berettigelse. Netop med hensyn til Pakistan er der meget andet, man kunne fremføre. Men dette er ikke det rette sted til en Pakistan-forhandling, for der er tale om en Kashmir-forhandling. Kashmir har fra tidernes morgen altid været et bro- og knudepunkt mellem For-, Central- og Sydasien. Denne region, der endda er blevet besunget af Led Zeppelin til rockfans, kan igen blive en region, hvor mennesker fra alle dele af Kashmir kan leve sammen i fred og velstand. Lad os yde et bidrag til det i dag. Det er det bedste bidrag til bekæmpelse af terrorisme, man kan yde. Regionen har ikke brug for mere militær. Den har brug for færre våben, mindre militær. Så vil Parlamentet sende et signal til Indien og Pakistan i dag: Fortsæt ad fredens vej! Gør alt det, som gør grænsen mindre vigtig, så Kashmir en dag kan blive en velstandens og fredens region!

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Fru formand! I lang tid har Europa bestemt, hvordan andre dele af verden skulle styres. En af konsekvenserne heraf er, at alle stater i en stor del af det sydlige Asien blev sluttet sammen til et enormt britisk kolonirige. Nogle dele af dette blev styret direkte af koloniembedsmænd, mens andre dele blev styret indirekte af efterfølgere af traditionelle regenter, som havde underkastet sig de koloniale øverste myndigheder.

I 1947 fik disse regenter, som havde styret de tidligere stater, selv lov at vælge fremtiden for disse stater. De kunne tilslutte sig en af de to nye stater, som i det pågældende år var blevet uafhængige, og som koloniriget blev opdelt i, det store sekulære Indien og det lille islamiske Pakistan, som dengang også omfattede Bangladesh. En genopretning af de tidligere staters uafhængighed blev udelukket, og der blev ikke afholdt en folkeafstemning om valget mellem Indien og Pakistan.

I de fleste områder har det ikke forårsaget uovervindelige problemer, fordi regentens og de fleste indbyggere valgte det samme. Netop i Kashmir var dette ikke tilfældet. Befolkningen ville sandsynligvis have valgt Pakistan, og regenten valgte Indien. Dette forklarer de problemer, der har været i de forløbne 60 år.

Indien er ganske vist verdens største demokrati, men dette demokrati beskadiges alvorligt ved, at en stor del af Kashmir hører ind under Indiens område. Uden støtte fra flertallet af indbyggerne kan Kashmir kun holdes under Indiens kontrol af hæren og politiet.

På den måde kan demokratiet ikke fungere ordentligt der. Indien har store fordele som et sekulært demokrati, som gør, at det skiller sig ud fra Pakistan, hvor religiøse fanatikere og militærpersoner traditionelt har alt for stor indflydelse. Netop disse fordele ved Indien er ikke mærkbare for Kashmirs indbyggere.

I kontakterne mellem EU og Indien må vi ikke fortie dette problem, men gøre opmærksom på det, og det savnede jeg i ordførerens oprindelige tekst. Den fokuserede stærkt på tre elementer, nemlig genopretning efter jordskælvet, forstærkelse af EU's forbindelser med Indien og mere handel og transport som et middel til at forbedre forholdet mellem Indiens og Pakistans ledere.

Derimod spillede Kashmirs befolkning ingen rolle. De bestræbelser, der længe har været gjort for at få en folkeafstemning om fremtiden, og den internationale støtte dertil blev udtrykkeligt ladt ude af betragtning. Det ser i mellemtiden ud til, at det endelige resultat bliver mere afbalanceret.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! "Fredsopbygning i Kashmir" er mottoet for EU-Kashmir-ugen i begyndelsen af juni. I betragtning af krænkelserne af menneskerettighederne i området er dette et vigtigt initiativ. På begge sider af kontrollinjen er der behov for hjælp. Tænk blot på alle de militante gruppers aktioner både i de indiske stater Jammu og Kashmir og i den pakistanske del Azad Kashmir. Det er nødvendigt, at der ydes europæisk støtte til alle ofrene i Kashmir.

Humanitær støtte betyder imidlertid ikke politisk indblanding. De Forenede Nationer oplevede i begyndelsen af maj, hvor vanskeligt det er at foretage hjælpeaktioner i området, da 83 medarbejdere måtte evakueres. En FN-talsmand oplyser, at lokale grupperinger, som ikke havde opnået genopbygningsprojekter, har spillet befolkningen ud mod De Forenede Nationer.

Også ordføreren bemærker med rette, at EU ikke er anmodet om at optræde som ekstern mægler i konflikten i Kashmir. Den plads, som SAARC får i betænkningen, står imidlertid i skarp kontrast til denne holdning. EU må ikke tabe værdien af international indgriben, støtte og mægling af syne. Det er en fejl, at der lægges så lidt vægt på denne værdi i betænkningen. Hvordan agter Rådet og Kommissionen at støtte alle indbyggere i Kashmir og de asiatiske regionale partnere?

  Philip Claeys, for ITS-Gruppen. - (NL) Fru formand! Det siger sig selv, at EU skal yde et betydningsfuldt bidrag til at støtte fredsprocessen i Kashmir. Det er vigtigt, at alle de involverede parter taler sammen og bliver ved at tale sammen.

Tillad mig blot at berøre et af de mange aspekter, nemlig terrorismeproblemet. Det er en kendsgerning, at mange terroraktioner i området gennemføres af grupper, som opererer fra Pakistan, eller som støttes af Pakistan. Det er Lashkar e-Tayyiba og Hizb ul-Mujahedin eksempler på. Præsident Musharraf har ved flere lejligheder forpligtet sig til at gøre noget ved terrorismeproblemet, men jeg er bange for, at der er meget lang vej endnu.

Det samme kan siges om den ekstreme islamisme, som der føres kampagne for i stor stil gennem de berygtede Madrassa-skoler. Hvis det ikke lykkes Pakistan at få dette problem under kontrol, har fredsprocessen ikke en chance på længere sigt. EU må derfor ikke længere være tilfreds med løfter fra Pakistan, men skal også forvente konkrete handlinger.

  James Elles (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg glæder mig meget over debatten her til morgen. Den er kulminationen på en lang proces, der blev indledt i marts 2000, da Parlamentet med overvældende flertal stemte for udarbejdelsen af en saglig betænkning om Kashmir. Det er således ikke længere blot et britisk problem, idet det i stigende grad betragtes som et europæisk problem, hvilket vores debat her til morgen vidner om. Vi har haft heftige diskussioner i udvalget, og betænkningen er nu mere afbalanceret, end da vi startede i morges. Der er blevet stillet omkring 450 ændringsforslag, og ca. 180 af disse ændringsforslag er nu blevet indarbejdet i dette dokument, og den er således blevet gennemgribende ændret.

Jeg er stadig utilfreds på visse områder, navnlig med ændringsforslag 21 vedrørende maskinlæsbare pakistanske pas. Jeg mener ikke, at dette opfattes som et problem i AJK. Vi skal sikre os, at betænkningen er saglig. Jeg vil imidlertid navnlig gerne gøre kollegerne opmærksom på tre ændringsforslag, som jeg agter at støtte. Det første ændringsforslag er stillet af hr. Tannock på vegne af min gruppe - og jeg takker ham herfor - og det understreges heri, at det for at skabe en atmosfære af tillid og goodwill i regionen er meget vigtigt at fjerne alle forhindringer for, at alle kashmirere kan rejse frit i hele staten Jammu og Kashmir.

Det andet aspekt vedrører især jordskælvets økonomiske aspekter. Vi har alle kendskab til de frygtelige lidelser. Regeringen i Azad Kashmir har anmodet om yderligere midler, men jeg forstår, at de endnu ikke har modtaget et fyldestgørende svar, og i ændringsforslag 41 opfordres Kommissionen derfor til at sende et klart svar, således at vi ved, hvordan vi skal forholde os i budgetmæssig henseende. Det sidste aspekt vedrører afmilitarisering, og jeg har derfor stillet ændringsforslag 55 sammen med fru Lambert.

Artiklen i The Economist den 7. april var meget klar, og jeg anbefaler medlemmerne at læse den. Det påpeges, at vi nu skal stille krav om afmilitarisering af tre grundlæggende årsager. For det første er der ikke behov for det nuværende antal soldater. Våbenhvilen har nu varet i næsten tre år, og risikoen for militante aktioner er blevet langt mindre. For det andet ville en afmilitarisering være uhyre populær i Kashmir, hvor befolkningen ifølge The Economist tager stor afstand fra det indiske styre, og hvor hærens tilbagetrækning i høj grad vil blive betragtet som ophævelsen af en undertrykkende forbandelse og ikke som fjernelsen af et beskyttende skjold. For det tredje ville tilbagetrækningen af tropper fra Kashmir i høj grad fremme tilnærmelsen mellem Indien og Pakistan, der kræver stor omhu.

Jeg vil gerne afslutningsvis i lighed med en eller to andre kolleger henlede opmærksomheden på min kollega hr. Bushill-Matthews' arbejde. Jeg vil stemme for denne betænkning, da den indeholder et positivt budskab og sætter fokus på de problemer, som befolkningen i Jammu og Kashmir oplever dagligt. Vi bør fastholde dette fokus, og vi bør inddrage alle berørte parter i processen for at finde en løsning på problemet af hensyn til Kashmir-befolkningen.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Fru formand! EU's positive rolle i forbindelse med håndteringen af globale konflikter og vores rolle i Kashmir bør være at støtte fredsprocesser og at opretholde international lov. De ændringsforslag, som Labour-Partiets medlemmer stillede til denne betænkning om en hurtigere tilbagetrækning af tropper på begge sider, øget udviklingsbistand og større praktisk inddragelse af Kashmir-befolkningen afspejler en afbalanceret, konstruktiv og diplomatisk tilgang.

Da jeg var i Kashmir i marts på samme tidspunkt som kommissæren, var AJK mere åben end nogensinde før. Inderne var indstillet på at tale med separatisterne, og begge regeringer var optimistiske med hensyn til deres fælles dialog, og da bomben i toget fra New Delhi til Lahore dræbte 68 mennesker i februar, var man ikke på udkig efter en syndebuk, men udviste i stedet gensidig solidaritet med henblik på at bekæmpe de skyldige terrorister.

Den støtte til betænkningen, som den liberaldemokratiske ordfører gør krav på her til morgen, er kun mulig, fordi vi på udvalgsniveau nedstemte hendes forslag om kun at afskære handelsforbindelserne til den ene side, om kun at yde økonomisk bistand til den ene side, om at tilsidesætte FN's resolution om selvbestemmelse, og det mest utiltalende forslag af alle, nemlig at score politiske point på de seks værste jordskælv i menneskets historie.

Jeg har i dag bemærket det liberaldemokratiske ændringsforslag 58 om at give den ene side skylden for at hindre en folkeafstemning og de konservatives ændringsforslag 5 om at undgå folkeafstemninger fremover. De socialdemokratiske medlemmer af Parlamentet agter at forkaste begge ændringsforslag.

Jeg beklager at måtte sige, at betænkningens ordfører, der påstår at have opretholdt princippet om primum non nocere - vold ikke skade - på trods heraf kun har voldt skade. Jeg opfordrer andre til ikke at forsvare Indien eller Pakistan i dag under denne debat og under afstemningen, men til at forsvare Europa, fred og menneskerettigheder, da dette vil være til større gavn for Kashmir-befolkningen og i højere grad tjene Parlamentets ære.

  Sajjad Karim (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over kommissærens bemærkninger. Efter det katastrofale jordskælv i oktober 2005 fik verden øjnene op for Kashmir-befolkningens håbløse skæbne. Denne tragedie gav Indien og Pakistan mulighed for at skabe fred på grundlag af en katastrofe. Den gav også det internationale samfund mulighed for at involvere sig i en region, der tidligere var lukket af.

Rådet har understreget, at Indien og Pakistan er nødt til at finde en bæredygtig løsning i Jammu og Kashmir, hvor der tages hensyn til Kashmir-befolkningens ønsker. Det er en retfærdig og ansvarlig tilgang, som Parlamentet bør støtte, hvis det ønsker at bidrage konstruktivt til Kashmir-debatten.

Da vi er liberale i vores gruppe, og da vores forfædre skabte begrebet, må vores hovedprioritet være selvbestemmelse, selvbestemmelse og atter selvbestemmelse. Det er en absolut rettighed fastlagt af FN, der respekteres og beskyttes af EU. Det er en demokratisk proces, som et parlament som vores har pligt til at støtte.

EU skal støtte de positive forslag, der nu er blevet stillet - selvstyresystemer, overflødiggørelse af grænser og fælles forvaltning af linjekontrollen. Det er ikke vores opgave at tage mulige løsninger af bordet. Vi skal imidlertid insistere på, at de undersøges på grundlag af en bred høring af Kashmir-befolkningen, og hvis de rigtige betingelser er til stede, skal vi støtte deres ønske om at træffe afgørelse om deres skæbne gennem en demokratisk folkeafstemning. I lyset af krænkelserne af menneskerettighederne er det ikke muligt at sikre en bæredygtig løsning uden at sætte en stopper for straffrihed og sikre, at freden er baseret på menneskerettighederne. Indien og Pakistan er nu begge medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd. Dette medlemskab indebærer en pligt til at gå i front.

Konflikten og jordskælvet er gået mest ud over kvinder og børn. Kvinder er blevet enker, og børn er blevet forældreløse. Alle kæmper for at genopbygge deres tilværelse. EU skal gennem sine handelsmæssige og økonomiske forbindelser med både Indien og Pakistan beskytte de mest sårbare grupper på kort sigt og sikre deres subsistensmuligheder på lang sigt. Den største tragedie efter jordskælvet var tabet af en hel generation af Kashmir-borgere. Vi skal sørge over deres død. Vores hovedmålsætninger for de overlevende må være fred, retfærdighed og selvbestemmelse for den kommende generation af Kashmir-borgere.

  Jean Lambert (Verts/ALE). - (EN) Fru formand! Jeg er helt enig med min kollega, hr. Karim, navnlig i, at selvbestemmelse er af afgørende betydning - især for befolkninger, der er blevet splittet op gennem historien.

Vi er enige om, at betingelserne for en folkeafstemning ikke er opfyldt for indeværende, men de bør ikke tilsidesættes. Derfor er ændringsforslag 18 og 56, som vi har stillet sammen med kolleger fra ALDE-Gruppen, af afgørende betydning for os.

Denne konflikt i Kashmir har bragt verden tættere på en atomkonflikt end noget andet siden 1960'erne. Den er derfor af meget stor betydning for alle Parlamentets medlemmer. Uanset om vores lande har været historisk engageret eller ej, har EU helt klart en interesse i dette spørgsmål. Vi glæder os over de tillidsskabende foranstaltninger. Befolkningsgrupperne på begge sider af kontrollinjen er optaget af miljøet, og det kan være en vigtig fredsskabende faktor. Forbindelserne skal normaliseres på alle niveauer, fra græsrodsniveau til politisk niveau, og der skal indføres en "blød grænse" som en overgangsforanstaltning.

  David Casa (PPE-DE). - (MT) Fru formand! Tak. Konflikten i Kashmir har i årenes løb krævet tusindvis af ofre, herunder de tusindvis af ofre, der er blevet revet bort fra deres familier, og de tusindvis af ofre, der er blevet tvunget til at forlade deres hjemland for at søge en bedre tilværelse andetsteds. Jeg mener derfor, at vi alle kan blive enige om, at det er på tide, at EU gør sit yderste for at finde en bæredygtig og fredelig løsning, der er til fordel for alle berørte parter. Jeg er sikker på, at alle er klar over, at efter mange års usikkerhed, blodsudgydelser og uindfriede løfter er det ikke en nem opgave, selv om der tilsyneladende er enighed på officielt plan. Vi er imidlertid nødt til at sikre, at de resultater, som vi har opnået indtil videre, ikke tabes på gulvet, og vi er også nødt til at sikre fuld opbakning fra EU til en permanent dialog mellem Indien og Pakistan. Vi skal sikre, at både Indien og Pakistan har mulighed for at fortsætte deres tillidsskabende foranstaltninger, og at de fortsat har mulighed for at give borgerne lov til at krydse kontrollinjerne. Dette skridt blev modtaget meget positivt efter de mange års adskillelse. Jeg er sikker på, at EU vil bakke fuldt ud op om alle initiativer, der kan føre til fred, selv om processen muligvis vil være langsommelig og langvarig. Som påpeget af kommissæren skal vi på humanitær basis sikre, at de mennesker, der opholder sig i flygtningelejrene, får den nødvendige humanitære hjælp, navnlig efter det ødelæggende jordskælv, der efterlod så mange mennesker i en håbløs situation. Bistanden skal forøges, og lejrene, der har eksisteret i meget lang tid, skal have en eller anden form for officiel status. Jeg opfordrer kraftigt alle indiske og pakistanske myndigheder til at opfylde deres forpligtelser og give kashmirerne den værdighed, de fortjener, da alle mennesker i verden har ret til denne værdighed. Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at vi er nødt til at gribe ind for at beskytte denne befolknings enestående historie. Befolkningerne i Indien, Pakistan og Kashmir skal fokusere på de ting, der knytter dem sammen. Der kan kun skabes fred på denne måde. Endelig vil jeg gerne takke ordføreren for den store indsats, som hun har gjort for at skabe en vellykket betænkning.

  Neena Gill (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske baronesse Nicholson med hendes arbejde med en betænkning, der allerede er blevet en af Parlamentets mest omdiskuterede initiativbetænkninger.

Jeg ledede en delegation til Pakistan i december sidste år, og næsten alle steder blev der henvist til denne betænkning. Jeg har fulgt nøje med i betænkningens udvikling, og jeg undervurderer ikke den udfordring, det har været at få klarlagt de grundlæggende kendsgerninger om disse spørgsmål. Jeg er sikker på, at den på længere sigt vil blive en autoritativ betænkning på dette område.

Jeg har også besøgt et område af det delte Kashmir og kan leve mig ind i Kashmir-befolkningens skæbne, navnlig efter jordskælvets tragiske konsekvenser. I forbindelse med denne betænkning er der for første gang blevet sat fokus på de herskende forhold, ikke blot i Kashmir, men også i de nordlige områder. Under mit ophold i Pakistan mødte jeg mange folk, der gav udtryk for et stærkt ønske om større demokrati og større indflydelse. Jeg håber derfor, at denne betænkning vil resultere i mere demokrati og bedre demokratiske strukturer i nær fremtid, navnlig i Gilgit og Baltistan.

Et af de spørgsmål, som medlemmerne af Parlamentet har været mest uenige om, er spørgsmålet om folkeafstemning. Jeg glæder mig imidlertid over den enighed, der nu er blevet skabt i betænkningen, og det er vigtigt at huske på, at det fremgik klart af FN-resolutionen vedrørende folkeafstemningen, at den først skulle afholdes, når betingelserne var opfyldt. Det er derfor uheldigt, at betingelserne herfor endnu ikke er blevet opfyldt.

Som formand for Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Landene i Sydasien og Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde og nu Delegationen for Forbindelserne med Indien er jeg klar over, at dette problem har været til hinder for en naturlig udvikling af forbindelserne mellem nabolande og i regionen som helhed. Jeg glæder mig derfor meget over de tillidsskabende foranstaltninger, som både Indien og Pakistan har forpligtet sig til at gennemføre inden for de senere år. Jeg opfordrer dem til at fortsætte ad denne vej med bløde grænser og øget handel, fordi disse foranstaltninger allerede har været til gavn for den regionale velstand, og jeg håber meget, at de i sidste ende vil føre til forbedringer på alle områder for Kashmir-befolkningen.

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Fru formand! Denne betænkning handler om Kashmir-befolkningens aktuelle situation og fremtidsperspektiver, og det bør vi ikke glemme. Denne betænkning handler ikke om Indien eller om Pakistan. Jeg glæder mig over, at betænkningen har undergået flere væsentlige ændringer under udvalgsarbejdet. Jeg ønsker imidlertid yderligere ændringer, og jeg håber, at medlemmerne kan stemme for mange af de ændringsforslag, der er blevet stillet af min gruppe, om end ikke alle.

I ændringsforslag 18 opfordres Kashmir-befolkningen til at udøve deres ret til selvbestemmelse gennem en fremtidig folkeafstemning. Det er efter min opfattelse af afgørende betydning. Jeg mener, at alle mennesker bør have ret til at afgøre deres egen skæbne. Det har Kashmir-befolkningen stillet krav om i mange år. Resolutionerne blev vedtaget af FN for 60 år siden, og de er stadig ikke blevet gennemført. Hvordan kan vi i den grad være selektive med hensyn til, hvilke FN-resolutioner, vi følger? Jeg ønsker imidlertid, at vi går videre endnu, og at en eventuel folkeafstemning omfatter tre valgmuligheder: indisk styre, pakistansk styre eller uafhængighed, jf. ændringsforslag 57.

Et andet aspekt, der bekymrer mig ved denne betænkning, selv om den er blevet betydeligt forbedret i forhold til tidligere, er, at der efter min mening i høj grad fokuseres på den pakistanske regerings fejlslagne politik i Pakistan i stedet for at indtage en afbalanceret holdning til såvel Indiens som Pakistans fejlslagne politik i Jammu og Kashmir generelt.

Endelig skal vi bygge videre på de positive skridt, som både Indien og Pakistan har taget, og ikke underminere dem. Kashmir-befolkningen skal imidlertid træffe den endelige afgørelse om en løsning.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Ifølge internationale menneskerettighedsorganisationer har Kashmir været et af de mest ustabile områder på kortet i de sidste 56 år. Civilbefolkningen har været i en vanskelig situation gennem mange år og har stort set ikke modtaget bistand eller beskyttelse fra det internationale samfund. Der er næsten konstante kampe i Kashmir. Ifølge menneskerettighedsorganisationerne er over 30.000 civile døde i Kashmir siden Mujahadin-opstanden i 1989.

Vi bør bære rundt på en tung samvittighed i forhold til Kashmir. Alle europæiske demokratier, der bryster sig af deres traditioner for dialog og frihed, navnlig på det religiøse område, bemærker tilsyneladende ikke, eller også ignorerer de, den tragedie, som civilbefolkningen i Kashmir står over for. EU er nødt til at medvirke til udbredelsen og fremme af demokrati med alle tilgængelige midler, navnlig i områder, der har været berørt af væbnede religiøse konflikter eller racekonflikter i mange år.

I øjeblikket skal EU udvise en stærk vilje til at støtte civilbefolkningen i Kashmir, da det desværre ikke er sandsynligt, at de igangværende forhandlinger mellem Indien og Pakistan om Kashmir-spørgsmålet vil få et vellykket udfald. EU skal indtage den samme proaktive holdning og støtte fredsprocessen i Asien, som den gjorde, da den støttede Orangerevolutionen og Aleksandr Milinkevich ved at tildele ham Sakharov-prisen.

Vi må ikke glemme, at Asien vil blive en af EU's vigtigste partnere fremover som følge af regionens naturressourcer og arbejdskraft. Det er tegn på uvidenhed og dumhed at ignorere konflikter, og det har vi ikke råd til i det 21. århundrede i lyset af den velkendte risiko for brug af masseødelæggelsesvåben i disse konflikter.

  Inger Segelström (PSE). - (SV) Jeg vil takke alle for, at det lykkedes at få et acceptabelt kompromis til sidst. Indien, Pakistan og Kashmir er ikke en traditionel sag for mig som svensk socialdemokrat og EU-parlamentariker, men jeg engagerer mig meget stærkt, når jeg læser det første udkast og hører de forskellige partiers ordførere fra hovedsagelig Storbritannien debattere.

Vores opgave er ikke at leve i fortiden eller tage stilling for eller imod Indien og Pakistan. Vi har et ansvar for det, som sker i Kashmir, og når det gælder menneskerettighederne der. Vores opgave som medlemmer af Parlamentet er at undersøge, om vi kan spille en rolle og siden hen tilbyde vores støtte og erfaring og på den måde hjælpe til med at løse konflikten om Kashmir.

Det, der foregår og har foregået længe, er en skandale! Jeg mener, at to civiliserede lande som Indien og Pakistan burde tage et større fælles ansvar og udarbejde en tidsplan for konkrete resultater og naturligvis hjælpes ad med at bekæmpe terrorismen. Hvis det ikke sker, bør FN og EU gribe kraftigere ind end tidligere. EU's strategi er at lægge pres gennem aftaler, støtte og kontakter. Jeg ville ønske, at vi var kommet længere, og at vi var villige til at støtte en folkeafstemning, men jeg kan godt se, at vi ikke er nået så langt endnu.

Hvad Kashmir vil, bør være vejledende for vores fremtidige arbejde og for alle, som vil tage ansvar for regionen. Jeg vil opfordre alle til at tænke på fred, ikke prestige og historie, men nutid og fremtid. Og som Jo Leinen sagde: Hvis Frankrig og Tyskland kunne skabe fred i Europa og begynde EU, så er jeg overbevist om, at Indien og Pakistan kan skabe frihed og fred i Kashmir.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen vil gerne understrege, at den er overbevist om, at der nu er fornyet håb om, at Kashmir-konflikten kan bringes nærmere en løsning.

Vi mener, at begge sider har sendt signaler, der tilsyneladende er mere fleksible i dag end tidligere. Vi forventer imidlertid en langsom og gradvis proces snarere end hurtige resultater. Det er imidlertid vigtigt - og ordføreren er meget klar på dette punkt i sin betænkning - at nøglen til løsningen af denne konflikt i høj grad er befolkningens ønsker på begge sider og i begge lande.

EU vil fortsat støtte forsoningsprocessen mellem Indien og Pakistan, og Kommissionen er fuldt ud indstillet på fortsat at yde bistand til regionen gennem sine forskellige samarbejdsprogrammer, og som svar på hr. Elles' spørgsmål har vi allerede besluttet at yde 50 millioner euro til genopbygning, som formentlig vil tage et par år. Ingen af regeringerne har stillet krav om yderligere midler, men vi er villige til at drøfte dette spørgsmål senere, hvis der stilles et sådant krav.

Dette program vil også bidrage til at genskabe den økonomiske udvikling og god regeringsførelse i begge lande. Det er den vigtigste grundlæggende betingelse for at finde en passende løsning på situationen i Kashmir.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Kashmir har været særlig hårdt ramt af tragedier, senest af det ødelæggende jordskælv. Tragedier giver til tider næring til håb, og efter jordskælvet viste både Indien og Pakistan således vilje til at samarbejde om at forbedre Kashmir-befolkningens levevilkår. Vi må opfordre alle sider til at fortsætte de tillidsskabende foranstaltninger og "opblødningen" af grænsen. Indien skal reducere sine styrker i Kashmir, der har en kvælende indvirkning, og Pakistan skal fortsætte sin kamp mod terrorisme. Når tiden er inde, skal Kashmir-befolkningen have mulighed for at øve indflydelse på deres fremtid.