David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over Busk-betænkningen, der bør føre til en betydelig forenkling af den fælles landbrugspolitik. Selv om jeg ønsker yderligere reformer af den fælles landbrugspolitik, accepterer jeg ordførerens argument om, at de ikke bør indføres "ad bagvejen".
Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Det er godt, at de lovgivningsmæssige rammer forenkles, men der er stadig både eksportstøtte og interventionsstøtte tilbage. Det vil jeg aldrig kunne acceptere, og derfor undlader jeg at stemme.
Salvatore Tatarella (UEN), skriftlig. - (FR) Jeg sætter spørgsmålstegn ved argumenterne bag Kommissionens tilgang, som, til trods for at den på nærmest sympatisk vis retter opmærksomhed mod en administrativ forenkling, er tilbøjelig til at tage mindre hensyn til visse produktionsmetoders særlige karakter. Jeg finder det også beklageligt, at hverken mine kolleger i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter eller jeg selv har haft tid til under de rette betingelser at undersøge Kommissionens forslag, hvilket skyldes den vanvittige tidsplan, som formandskabet for Rådet har fastsat. Hele denne proces fortjente grundigere overvejelser inden for de europæiske institutioner, og jeg finder det beklageligt, at der ikke kunne findes mere tid til et emne af så grundlæggende betydning.
Derfor besluttede jeg mig for at undlade at stemme ved den endelige afstemning.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Endnu en gang har Parlamentets Landbrugsudvalg udarbejdet en betænkning, som modsætter sig en reform af den fælles landbrugspolitik.
Vi vil afskaffe de fælles markedsordninger for korn. Vi støtter dog Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, da udvalget nu ikke vil være med til at afskaffe interventionsopkøb af majs.
Junilisten kan konstatere, at det i denne situation er et held, at Europa-Parlamentet ikke har medbestemmelse i EU's landbrugspolitik, for så ville EU havne i en fælde af protektionisme og tunge subventioner til alle de forskellige grupper inden for landbrugserhvervene.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Glattfelder-betænkningen om den fælles markedsordning for korn, ikke fordi jeg er fuldt ud enig i indholdet, men fordi den er i overensstemmelse med reformen af den fælles landbrugspolitik. Jeg accepterede ligeledes kompromiset om en udfasning af offentlige støtteordninger for kornafgrøder.
Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) En reform af interventionsordningen for majs er nødvendig.
Selv om ordningen er tænkt som en sikkerhedsline i tilfælde af vanskeligheder med at få afsat produktionen, spiller den ikke længere kun - navnlig ikke i Ungarn - denne primære rolle, men udgør udelukkende en forretningsmulighed.
Ordningen bør imidlertid ikke afskaffes fra den ene dag til den anden og bestemt ikke kun på grundlag af en økonomisk undersøgelse af to usædvanlige produktionsår og baseret på problemerne i en enkelt medlemsstat, nemlig Ungarn.
Kommissionens forslag er uacceptabelt, fordi det er overilet, og fordi producenterne ikke vil kunne administrere det under fordelagtige betingelser. Man må ikke forveksle hastighed med hastværk.
At begrænse de majsmængder, der kan drage fordel af interventionsordningen, og foretage en ny undersøgelse i forbindelse med sundhedstjekket af ordningen ville være et godt kompromis mellem behovet for at handle og behovet for at tage sig tiden til at handle.
Løsninger på lokale problemer bør i sig selv have en lokal karakter, og Parlamentets svar på Kommissionens radikale og dårligt udtænkte forslag bør være at foreslå en progressiv reform, refleksion, lydhørhed over for agronomerne og en ny undersøgelse i forbindelse med sundhedstjekket af ordningen.
Bruno Gollnisch (ITS). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil blot påpege det beklagelige i, at den afstemning, der har fundet sted til fordel for vores kollega, let kan underkendes af EF-Domstolen, og det skyldes, at I anvender forskellig retspraksis.
Ved det skandaløse forsøg på at fratage hr. Le Pen sit mandat påberåbte I jer national kompetence og ville ikke over for jer selv indrømme, at de franske myndigheder blandede sig i hans rettigheder. I så jeres snit til at handle på samme måde i forbindelse med prøvelsen af et andet medlems mandat, hr. Ruiz- Mateos, hvor I endnu en gang påberåbte jer national lov.
Alligevel vil I nu forsvare Parlamentets beføjelser, og hvorfor ikke. Imidlertid endte jeres synspunkt med en afgørelse fra EF-Domstolen, som desværre for jer gik imod jer og dermed bekræftede sandheden i det latinske ordsprog "Hodie mihi, cras tibi" - i dag mig, i morgen dig. Det kan kun forsvares, at dette parlament handler som dommer, hvis Parlamentet dømmer alle sine medlemmer lige.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De spørgsmål, som denne betænkning rejser, er komplekse og har vidtrækkende implikationer for særlig medlemsstaternes suveræne ret til at fastsætte, hvordan de skal repræsenteres i Europa-Parlamentet, under hensyntagen til de bestemmelser, der gælder for valg hertil.
Jeg skal ikke gå ind i de proceduremæssige og juridiske overvejelser, som det kun tilkommer den givne medlemsstat at afgøre, men i dette tilfælde har de italienske myndigheder på grundlag af Statsrådets afgørelse besluttet at udnævne en bestemt kandidat til medlem af Europa-Parlamentet, hvis mandat Parlamentet imidlertid drager i tvivl i denne betænkning.
Da alle bestemmelser for dennes udnævnelse af et medlem af Europa-Parlamentet er overholdt både på nationalt plan og for Europa-Parlamentets vedkommende, mener vi, at medlemsstaten kan foretage udnævnelsen i overensstemmelse med sin egen lovgivning.
FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA Næstformand
International handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) (B6-0200/2007)
Michl Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg ville blot meddele, at jeg hverken har stemt for eller imod i afstemningen om CITES, og det skyldes ikke, at der er en række ting i beslutningen, jeg ikke er indforstået med, men derimod at vi så ofte foreskriver, hvordan udviklingslandene skal opføre sig. Og det er måske en opførsel, vi anser for rigtig, men som måske ikke er så lykkelig set fra disse landes side. Derfor har jeg hverken stemt for eller imod.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) er en international aftale, der har til formål at sikre, at den internationale handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter ikke truer deres overlevelse. Konventionen er tiltrådt af 171 lande, deriblandt Portugal, der ratificerede den i december 1980, således at den kunne træde i kraft marts 1981.
CITES er af stor betydning, da mange arter er i fare. Der er nu ca. 5.000 dyrearter og 28.000 plantearter beskyttet af CITES, deriblandt også arter, der findes i Portugal. De arter, som CITES dækker, fremgår af tre bilag alt efter det beskyttelsesniveau, som der er behov for.
Ulovlig handel med dyr og planter har længe udgjort en alvorlig trussel mod mange arter, og selv om mange lande har udvidet deres kontrol, overvågning og indsats, er truslen desværrre stadig stor.
Som ved andre typer aftaler og beskyttelsesprogrammer for vilde arter afhænger CITES' succes også af, om der vedtages en afbalanceret tilgang på grundlag af videnskabelige kriterier og anbefalinger fra godkendte instanser, der kan sikre en gyldig og troværdig indsats og en effektiv gennemførelse af de vedtagne anbefalinger.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I denne betænkning ses innovation som en variabel i det indre marked, og der kræves liberalisering af markederne og fortsat fjernelse af hindringer for den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital, etableringsfriheden og den frie bevægelighed for arbejdstagere, altid efter den kapitalistiske konkurrences og koncentrations logik.
For at imødegå underfinansieringen af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling foreslås det igen at benytte strukturfondene hertil, ligesom det foreslås at "fremme og styrke offentlig-private partnerskaber", altså underordne de offentlige investeringer den private profitmaksimerings krav.
I stedet bør der ske fremme af offentlige investeringer i forskning, uddannelse og innovation, ud fra strategier for bæredygtig udvikling i det enkelte land. Det vil bidrage til at forbedre livskvaliteten, skabe beskæftigelse (med rettigheder) og (retfærdigt fordelt) velstand. Det skal være strategier, der forkaster, at viden, uddannelse og forskning skal gøres til en vare, og at der kun skal bedrives højprofitabel forskning med markedsmuligheder, og strategier, der fremmer flere investeringer i uddannelse og forskning på alle niveauer, og som reelt gør det lettere for SMV'er at få adgang til de forskellige programmer og aktioner, der findes.
(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) I betænkningen understreges dybest set behovet for en overordnet innovationsstrategi for EU, der forbedrer økonomiens konkurrenceevne. Innovationsstrategien bør være baseret på etablering af særlige videnområder, reform af patentlovgivningen og indførelse af skatteincitamenter for virksomheder, der investerer i forskning og innovation.
Med henblik på at gøre det nemmere at udveksle viden mellem forskningsinstitutioner og økonomiske enheder mener ordføreren, at det er nødvendigt at fremme særlige videnområder i medlemsstaterne og at styrke det grænseoverskridende samarbejde og samarbejdet med eksperter fra tredjelande.
I tråd med denne betænkning mener jeg, at Det Europæiske Teknologiske Institut bør skabe de nødvendige betingelser for at skabe kontakt mellem videncentrene og virksomhederne ved at fokusere på innovation og ved at fremme konkurrencen i økonomiske sektorer med fokus på innovation.
Et andet vigtigt aspekt i betænkningen er den fokus, der sættes på behovet for en reform af patentpolitikken. Vi kan ikke nægte, at en pålidelig og retfærdig ophavsretsbeskyttelse og pålidelige og retfærdige patentsystemer er af afgørende betydning for opbygningen af en økonomi og et samfund baseret på innovation og viden.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Gierek-betænkningen, men imod alle ændringsforslag, som kunne have ført til en genopblussen af diskussionerne om direktivet om computerimplementerede opfindelser. I lyset af de indledende bestræbelser på at skabe et flertal for dette direktiv, ville det ikke have været hensigtsmæssigt at genåbne debatten.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Selv om det er en veletableret opfattelse, at et tæt samarbejde mellem de højere undervisningsinstitutioner og erhvervslivet kun indebærer fordele for begge parter, er det nu ikke altid tilfældet. Det offentlige bestræber sig hyppigt på at skabe gunstige så vilkår, som tid og metoder tillader, for videnskabelig og akademisk forskning, men gør det ikke altid – eller formår ikke altid at gøre det – lige så effektivt inden for erhvervslivet.
Det er indlysende, at støtte til innovation i erhvervslivet må følge andre regler og benytte andre metoder end dem, der gælder for investering i akademisk forskning. Det er velkendt, at en meget stor mængde innovation opstår direkte ud af virksomhedernes aktivitet og for at klare markedets udfordringer, men jeg mener dog alligevel, at Europa-Parlamentets rapport er et nyttigt bidrag til de forslag, som Kommissionens meddelelse indeholder. Så må vi håbe, at de nationale og regionale myndigheder udnytter disse muligheder.
Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare min stemmeafgivelse i forbindelse med hr. Giereks betænkning om innovation.
Jeg har stemt for, for ordføreren har gjort en vanskelig og nødvendig indsats i forbindelse med et væsentligt spørgsmål med henblik på at nå Lissabon-målene, men vi har stadig meget at gøre.
For at blive et avanceret, videnbaseret samfund skal vi ikke kun være stærke inden for forskning og teknologisk udvikling, dvs. til at skabe, absorbere, assimilere og viderebringe ny viden og nye færdigheder til samfundet og virksomhederne, men vi skal også have en stærk evne til at omdanne denne viden til rigdom og social velfærd, og det er innovation.
Ikke alle EU-lande er på samme niveau med hensyn til de indikatorer, der definerer et videnbaseret samfund, eller med hensyn til innovationsindsatsen. Hvis vi får reduceret disse forskelle, vil det være til gavn for os alle.
Innovation er formentligt det eneste instrument, der inden for en forholdsvis kort tidsfrist gør det muligt at nå nogle vigtige mål som f.eks.:
1) At forbedre vores virksomheders kvalitet og konkurrenceevne;
2) At forene økonomisk vækst og miljøbevarelse, og livskvalitet og social samhørighed.
3) Innovation gør det muligt at bevare traditionelle sektorer;
4) Og endelig kan innovation bidrage til en væsentlig forbedring af arbejdsforholdene og integrationen af visse befolkningsgrupper, f.eks. handicappede.
De nyeste økonomiske analyser viser en direkte forbindelse mellem indsatsen i forskning, udvikling og innovation og produktiviteten, hvilket er særligt interessant for de fleste af vores lande, hvis økonomier er baseret på servicesektoren, hvor produktiviteten sandsynligvis er en af deres største svagheder.
Alt dette behandles i større eller mindre omfang i betænkningen, og derfor har jeg stemt for.
Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for professor Adam Giereks betænkning om "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU".
Der er i øjeblikket en stor innovationskløft i verden. På den ende side har vi lande, der skaber "innovationsfronter", og hvor størsteparten af videnskabs-, forsknings- og udviklingssektorerne er koncentreret, mens vi på den anden side har de lande, der er sat ud af spillet, og som kun kan deltage som importører eller lande med spredt innovation. Verdens førende lande på innovationsområdet er USA, Japan og EU-medlemsstaterne, og konkurrencen mellem disse lande fremmer innovationen yderligere.
I EU har vi imidlertid i den seneste tid konstateret et såkaldt "innovationsparadoks". De økonomiske resultater i EU kan anses for at være skuffende i lyset af de muligheder, der ligger i det indre marked. Planen om at gøre EU til "verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi" er på den anden side et tegn på, at EU er klar over behovet for en grundlæggende reform af EU's sociale og økonomiske systemer, og på den anden side et tegn på den ambitiøse og optimistiske opfattelse af, at en sådan udvikling er mulig.
Ordføreren peger i betænkningen meget rammende på hovedårsagerne til denne situation i EU og understreger frem for alt behovet for at udvikle en effektiv innovationsstrategi for EU.
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Parlamentets henstilling til Rådet i dag om udvikling af et strategisk koncept for bekæmpelse af organiseret kriminalitet er en ekstrem vigtig og velkommen nyhed for EU's borgere. Den er et bevis på, at EU opfylder sin centrale rolle på et område, hvor det er nødvendigt at sikre et så tæt internationalt samarbejde som muligt. Dette samarbejde fungerer allerede ekstremt godt, men det er ikke længere tilstrækkeligt. Terrorisme og andre former for organiseret kriminalitet er grænseoverskridende, og gerningsmændene udnytter desuden helt konkret fordelene ved vores demokratiske system. Vi må derfor vurdere, hvilke værdier, der er de vigtigste i en given situation, dvs. bekæmpelse af kriminalitet eller uindskrænket frihed. Det er på tide, at vi indskrænker vores vidunderlige ubegrænsede frihed i situationer, hvor denne frihed forhindrer os i at beskytte det mest værdifulde af alt, nemlig selve livet. Det er helt sikkert på tide, at vi skifter spor og fjerner visse interne forhindringer, herunder de forhindringer, der beskytter ulovligt erhvervede økonomiske og finansielle ressourcer. Rådet skal sikre Europol og Eurojust større uafhængighed og kompetence. Det er en ny strategisk opgave, og det er et ansvar, som vi har over for de 500 millioner borgere i EU.
Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg er glad for, at hr. Newton Dunns initiativbetænkning blev vedtaget med meget stort flertal, for Parlamentet fremsætter dermed en række anbefalinger over for Rådet vedrørende udviklingen af et strategisk koncept for bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
Afskaffelsen af de indre grænser mellem de medlemsstater, der tilhører Schengen-området, er uden tvivl en stor fordel for vores medborgere, men den er også nyttig for den organiserede kriminalitet. Derfor har EU en særlig vigtig rolle at spille på dette område.
Et grundlæggende og uopsætteligt krav er, at der gennemføres en præventiv politik og indføres effektive instrumenter. Hvis der skal skabes større tillid mellem landene og særligt mellem deres respektive politistyrker, skal der ske store fremskridt. Vi skal også tilskynde vores lande til at afsætte tilstrækkelige budgetmidler til udvekslings- og uddannelsesprogrammer.
Endelig har Parlamentet fremhævet behovet for dels at styrke foranstaltningerne til beskyttelse af ofre for og vidner til kriminelle handlinger, dels at fremme oplysningskampagner, der kan øge offentlighedens bevidsthed om menneskehandel.
Af alle disse årsager gav jeg ordføreren min støtte, og stemte jeg ved den endelige afstemning for betænkningen.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glædede mig over Bill Newton Dunns betænkning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Det er af afgørende betydning, at EU har de nødvendige redskaber til at fremme og styrke en koordineret strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Europols og Eurojusts rolle skal styrkes, og offentligheden skal gøres mere opmærksom på EU's rolle på dette område.
Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen om bekæmpelse af organiseret kriminalitet udarbejdet af Bill Newton Dunn (ALDE, Storbritannien), fordi den vil sikre en styrkelse af Europols rolle som organ for efterretninger om kriminelle forhold, hvilket vil give Europol mulighed for at give medlemsstaterne oplysninger og efterretninger, hvilket vil føre til mere effektive resultater i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet
EU har altid spillet en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, og det er nu nødvendigt at give EU et mere magtfuldt og ambitiøst instrument, der giver EU mulighed for at arbejde tættere sammen med medlemsstaterne om at forbedre samarbejdet om en mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet er ikke så meget et spørgsmål om et valg eller en pligt, men en praktisk nødvendighed, da den organiserede kriminalitet bliver stadig mere avanceret og dygtig til at udnytte den nyeste teknologi til sin fordel.
Ud over den åbning af de fysiske grænser, der følger af den europæiske integrationsproces, må der også tages højde for, at globaliseringen og dens mekanismer ligeledes spiller ind på kriminalitetens område. Som det er tilfældet med alle teknologiske nyskabelser, kan de bruges til såvel gode som mindre gode formål. Jeg er derfor enig i denne betænknings grundtanker og støtter, at samarbejdet styrkes, og at der udformes et strategisk koncept for bekæmpelse af organiseret kriminalitet og alt, hvad der hænger sammen dermed.
Når det er sagt, vil denne henstilling kun få praktisk nytte og bidrage til, at indsatsen bliver mere effektiv, hvis der ud over lovgivning også bliver taget konkrete skridt til at øge tilliden mellem de instanser, der er ansvarlige for kriminalitetsbekæmpelsen i de forskellige medlemsstater. Virkeligheden har vist, at en sådan tillid – der ikke altid gør sig gældende – er uomgængelig, hvis denne indsats skal lykkes.
Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) EU bliver nødt til at udstyre sig selv med instrumenter til mere effektiv bekæmpelse af den grænseoverskridende organiserede kriminalitet, som desværre er i vækst.
Eftersom den organiserede kriminalitets aktiviteter er spredt over forskellige områder, skal EU koordinere sin indsats og maksimere effekten af den. EU skal være i stand til at reagere, men skal også gennemføre en forebyggende politik. Gennemførelsen af denne strategi vil skabe en dybere forståelse af problemerne og give os værktøjer, der på bedre vis kan bekæmpe den organiserede kriminalitet. En styrkelse af politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager gennem Europol, Eurojust og OLAF er en af vores prioriteter.
En tværfaglig tilgang er altafgørende for at finde den bedst mulige måde at holde organiserede kriminelle bander i skak på. Vi skal optrevle disse organisationer, stille de kriminelle for retten og fratage dem indtægterne fra deres kriminalitet. Bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og våbensmugling er blandt EU's prioriterede indsatsområder, for disse to typer organiseret kriminalitet tjener terroristernes interesser.
Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I betænkningen bruges den eksisterende organiserede kriminalitet som et påskud for at fremme en strammere politik, der indskrænker grundlæggende individuelle rettigheder og styrker politistaten og EU's repressive mekanismers ubegrænsede handlefrihed.
Der fremsættes i denne forbindelse forslag om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser, hvilket baner vej for "fællesskabsgørelse" af strafferetten og begrænser et af de vigtigste grundlag for medlemsstaternes nationale suverænitet, oprettelse af fælles efterforskningshold, der handler på vegne af de repressive mekanismer, Europols og Eurojusts autonomi og styrkelse af deres karakter og kompetencer, således at de kan udgøre drivkraften i forbindelse med gennemførelsen af medlemsstaternes politik, anerkendelse af EU's antiterrorkoordinators grundlæggende rolle og vedtagelse af en informantordning, krav om "en formel status for embedsmænd, der deltager i domstolssamarbejdet på europæisk niveau".
Efter alt dette er det naturligvis næppe overraskende, at der i betænkningen ikke henvises til sammenhængen mellem organiseret kriminalitet og statsinstitutioner og de repressive statsmekanismer, selv om denne dybere sammenhæng er almindelig kendt.
Det fremgår klart, at det egentlige sigte med betænkningen i sidste ende er at "bekæmpe" demokratiske rettigheder og græsrøddernes friheder og ikke organiseret kriminalitet.
Betænkning af Nicholson of Winterbourne (A6-0158/2007)
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Da vi mener, at udenrigspolitik, og dermed også udenrigspolitiske udtalelser, ikke bør føres på EU-niveau, har vi stemt nej til samtlige ændringsforslag og til betænkningen i sin helhed. Der hersker ingen tvivl om, at mange af forslagene er ønskværdige i sig selv, men hverken EU eller Europa-Parlamentet bør have kompetence i disse spørgsmål.
Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Labour-Partiet glæder sig over, at de har haft mulighed for at tilføre denne betænkning en vis balance og upartiskhed, hvilket var hårdt tiltrængt i det første forslag, som udvalget fik forelagt.
Med hensyn til ændringsforslag 16 og 34 er vi meget bekymret over suspenderingen af den pakistanske retspræsident og den efterfølgende uro, der har ført til over 40 dødsfald. Det er af afgørende betydning at beskytte den dømmende magts uafhængighed i et moderne demokratisk samfund. Det er imidlertid upassende at henvise til denne sag i en betænkning, der specifikt omhandler konflikten i Kashmir.
Med hensyn til bekæmpelsen af terrorisme har vi støttet den mere konstruktive og fremsynede ordlyd i ændringsforslag 55 og 56, hvori det anerkendes, at der er sket fremskridt med hensyn til at mindske de militante gruppers infiltrering, men at der skal træffes yderligere foranstaltninger sideløbende med en relevant afmilitarisering.
Ved at stemme for ændringsforslag 18 og 56 bekræfter vi på ny Kashmir-befolkningens ret til selvbestemmelse, der kan komme til udtryk gennem en folkeafstemning, når de rette betingelser er til stede.
Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte modvilligt for denne betænkning. Jeg anerkender, at den er radikalt ændret i forhold til den oprindelige ensidige version, som Udenrigsudvalget fik forelagt, og jeg takker de medlemmer, der har været involveret i disse ændringer. Kashmir er en region, der er blevet splittet op gennem historien, og den er blevet en kilde til konflikt, der til tider er blevet fastholdt af regeringer og som følge af militante aktioner på begge sider af kontrollinjen.
Der er ikke blot tale om et regeringsanliggende, idet spørgsmålet også berører Kashmir-befolkningen. Desværre støttede Parlamentet ikke en styrkelse af forpligtelsen til at give disse mennesker ret til selvbestemmelse gennem en folkeafstemning. Jeg beklager også, at vi ikke lagde mere vægt bag vores krav om afmilitarisering af regionen. Jeg anerkender den rolle, som opstanden spiller, men vi er nødt til at forstå, at i Indien er andelen af militær- og sikkerhedsstyrker set i forhold til befolkningstallet blandt de højeste i verden. Vi ønsker tillidsskabende foranstaltninger og mere demokrati, og demokratiet kan ikke blomstre under sådanne forhold. Jeg ville derfor ønske, at den endelige betænkning havde været stærkere på disse afgørende områder, men jeg anerkender også, at denne version nu har en politisk værdi, hvad angår forholdet mellem EU og de berørte befolkningsgrupper.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der er mere afbalanceret end den tekst, som udvalget fik forelagt. Jeg undlod at stemme om ændringsforslaget, hvori der blev udtryk beklagelse over suspenderingen af den pakistanske retspræsident, ikke fordi jeg er uenig i kritikken, men fordi jeg ikke kan se, at det er relevant for denne betænkning. Jeg stemte for ændringsforslaget om afholdelse af en fremtidig folkeafstemning, da jeg mener, at Kashmir-borgerne bør have ret til at afgøre deres egen skæbne.
James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg har besøgt Kashmir og set nogle af de ødelæggende følger af fortidens vold, men også et folk, der ønskede fred, og jeg støtter derfor denne betænkning, da den er vigtig, fordi EU gennem sit tilbud om udveksling af bedste praksis og erfaringer søger at vise andre lande, hvordan en økonomisk zone kan skabe fred og velstand i regioner med en historie præget af krige.
Jeg støtter de tillidsskabende foranstaltninger, der foreslås i betænkningen, navnlig den fælles overvågningscelle med fælles data om seismisk aktivitet med henblik på tidlig varsling om mulige jordskælv. Jeg kan også se vigtigheden af EU-udviklingsforanstaltninger, der vil stimulere økonomien og mobilisere uudnyttede økonomiske ressourcer i regionen.
Jeg mener desuden, at det er yderst vigtigt, at AJK-regionen er behørigt repræsenteret i den pakistanske regering, hvilket endnu ikke er tilfældet.
Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke mine kolleger, der stemte for beslutningen om Estland. Dagens afstemning i Parlamentet viste, at EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke blot er en erklæring på et stykke papir eller en samling slogans. Den viste, at denne politik fungerer. Parlamentet har i dag også vist noget andet, nemlig at solidariteten i EU er i live og et princip, der overholdes. Det er nemt at tale om og udvise solidaritet, når der ikke er nogen problemer, og når det går godt. Det er imidlertid langt vigtigere og langt mere kompliceret at være solidarisk i kritiske situationer, i krisetider. Parlamentet viste også i dag, at der ikke er nogen adskillelse i EU mellem gamle og nye eller store og små EU-medlemsstater, og at der ikke er nogen vigtige eller mindre vigtige medlemsstater, hvis interesser kan ofres til fordel for de store landes interesser.
Gerard Batten og Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP tager afstand fra Ruslands adfærd over for Estland, men kan ikke stemme for en beslutning vedtaget af Europa-Parlamentet, da vi ikke anerkender Parlamentets legitimitet.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er stærkt uenige i den beslutning, som Europa-Parlamentet i dag har vedtaget, fordi den bagatelliserer og mystificerer den reelle og alvorlige betydning, som de seneste begivenheder i Estland har, og er et led i forsøget på at omskrive historien. Derfor har vi stemt imod.
Det bør således fremhæves, at der i betænkningen intet siges om hele den hvidvaskning af nazi-fascismen, der ikke mindst foregår i Estland, hvor de, der samarbejdede med den nazistiske besættelsesmagt rehabiliteres eller ligefrem hædres, idet man fortier deres deltagelse i den brutale undertrykkelse og systematiske udryddelse af mange tusind mennesker.
Den nylige beslutning om at flytte et mindesmærke for Anden Verdenskrig til ære for dem, der mistede deres liv for at besejre nazi-fascismen – hvilket også indebar, at deres jordiske rester skulle flyttes – fra Tallinns centrum er endnu en provokation i denne hvidvaskningsproces. Estiske borgere, der har udtrykt deres legitime modstand mod denne beslutning, er blevet mødt af brutal undertrykkelse. Det er en provokation, der lægger sig til den uacceptable forskelsbehandling, der udøves over for den russisktalende befolkning i Estland, som myndighederne nægter statsborgerskab.
Det er en sag, der rækker langt videre end EU's forhold til Den Russiske Føderation. Alle antifascister og demokrater bør gå sammen om at vise deres vrede.
Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg støtter beslutningen, da vi mener, at den russiske indblanding i hændelserne i Estland er meget alvorlig og uacceptabel.
Jeg er derimod imod punkt 8. Det er op til den enkelte suveræne stat at afgøre, hvorvidt en dialog bør indledes eller ej. I punkt 7 kommenteres de cyber-angreb, som er foretaget. Det er en meget alvorlig handling, men jeg mener ikke, at EU bør udarbejde en plan for det, da spørgsmålet bedst håndteres på medlemsstatsniveau.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede beslutningen om Estland, hvori der blev udvist solidaritet med landet i forbindelse med de russiske myndigheders indblanding i Estlands indre anliggender. Jeg støtter især opfordringen til den russiske regering om at respektere Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser.
Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg stemte imod kompromisforslaget til beslutning om de seneste begivenheder i Estland i lighed med Parlamentets venstrefløj, da den er præget af ensidige holdninger, og da jeg mener, at det ikke er acceptabelt, at nogen ændrer på historien, uanset i hvilket omfang de har lidt under Sovjetunionens herredømme. Det monument, der blev flyttet og således var årsag til demonstrationerne og spændingen, er et monument for sejren over fascismen. Ingen kan kalde det andet med det formål at tage afstand fra Sovjetunionens herredømme. Denne ensidige tilgang til spørgsmålet er uacceptabel. Den bidrager heller ikke til at mindske spændingen mellem Estland og Rusland, den øger den.
Marek Siwiec (PSE), skriftlig. - (PL) Optøjerne i Tallinn og angrebet på den estiske ambassade i Moskva har gjort medlemsstaterne opmærksom på den nuværende regerings politik over for individuelle medlemsstater. I dette tilfælde har Moskva, der har indtaget en meget aggressiv holdning til et af de mindste europæiske lande, imidlertid taget munden for fuld. For første gang har EU indtaget en fælles holdning over for Rusland. Det er en vigtig dag i EU's historie, da solidaritet er et af EU's grundlæggende principper. Derfor glæder det mig at høre til blandt det flertal af medlemmer, der støttede vedtagelsen af den tidligere nævnte beslutning.