Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 24. maj 2007 - Strasbourg

14.2. Menneskerettighederne i Syrien

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om menneskerettighederne i Syrien⁽¹⁾.

  Véronique De Keyser (PSE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand! Min interesse i syriske anliggender er kendt af alle. Jeg har altid ment, at en isolering af landet ikke kunne bruges til noget på internationalt plan og ikke ville fremme freden i regionen, og derfor støtter jeg planerne om en associeringsaftale, som har været lagt på is lige siden mordet på Rafik Hariri. Interesse og venligsindethed over for Syrien indebærer imidlertid også, at vi ikke lægger fingre imellem, når grundlæggende rettigheder overtrædes. Derfor misbilliger og fordømmer jeg også på det kraftigste den politiske undertrykkelse, som hele oppositionen i dag lider under.

De fleste af de fanger, som vi i dag kræver frigivet, er mennesker, som vi har mødt. De er nærmest venner, og mens de talte med os, overvejede ingen af dem andet end lovlige og fredelige midler til demokratisering af det land, som de alle elsker inderligt. Når et land vender sig mod dem, som virkelig elsker det, og når det undertrykker ytringsfriheden, bringer det sig selv i fare, og jeg ønsker ikke at se Syrien bringe sig selv i fare.

I dag kræver vi frigivelsen af Michel Kilo, Mahmoud Issa, Suleiman Achmar, Faek El Mir, Aref Dalila, Kamal al-Labwani og Anuar Bunni. De skal have deres frihed. Jeg så derfor gerne, at Rådet og Kommissionen videregav dette budskab til den syriske regering, og at den syriske regering rettede stor opmærksomhed mod det, for det er et alvorligt budskab.

Desuden ville det være godt, hvis Syrien utvetydigt erklærede sig tilhænger af, at en international straffedomstol jf. kapital 6 dømte Hariris mordere. Det internationale samfund ville påskønne en sådan gestus, som ville gøre det lettere at komme ud af det politiske dødvande, som Libanon kæmper med, et dødvande, som tilskynder nye blodige konflikter og varsler en periode med vold og ustabilitet. Alle ved, at hvis Syrien antog en sådan holdning, som ikke er i nærheden af at gribe ind i libanesiske anliggender, ville det gøre det muligt at komme ud af dødvandet og først og fremmest sætte en stopper for de rygter, der giver folk grund til at tro, at Syrien på lyssky vis kunne finde på at blokere nedsættelsen af en sådan straffedomstol.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Syrien er et emne, som konstant vender tilbage til vores dagsorden. EU ønsker at have gode og intensive forbindelser med landet inden for rammerne af naboskabspolitikken med landene omkring Middelhavet. Kaosset i nabolandet Irak udgør endnu en grund til, at stabilitet i Syrien er vigtig.

Samtidig er Syrien et diktatur, som ikke tillader intern opposition. Også for kristne og kurdere er det i hvert fald et ubehageligt land. Det er ikke en teokratisk stat, som er positiv over for islamisk fundamentalisme, men det betragter dog det teokratiske diktatur i Iran som en forbundsfælle.

I Libanon støtter landet libanesiske og palæstinensiske islamiske fundamentalister, så længe disse kan bidrage til, at Syrien får mere medbestemmelse over dette lille naboland. Libanon betragtes som et område, der på grund af europæisk indgriben med urette er adskilt fra Syrien. Konflikten med Israel dyrkes omhyggeligt, fordi de spændinger, som det forårsager, kan medvirke til, at syrerne begynder at betragte regimets fortsatte beståen som det mindste onde.

Der er ikke udsigt til forbedring. Både en aggressiv holdning til Syrien og inddragelsen af dette regime i venskabsforbindelser virker stik modsat. Kun støtte til syriske flygtninge og syriske politiske modstandere i fængsel og i eksil kan medvirke til, at situationen forbedres på længere sigt.

Til sidst vil jeg sige, at de, som for nylig er blevet ofre for frihedsbegrænsninger, såsom Michel Kilo, som tidligere har besøgt Parlamentet, har brug for vores fulde opmærksomhed.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Årsrapporten om menneskerettighedssituationen i Syrien for 2006 er sandelig grum læsning. Der er blevet gennemført en lang række vilkårlige arrestationer og tilbageholdelser af politiske modstandere, reformtilhængere og menneskerettigheds- og civilsamfundsaktivister. Der er desuden en lang række veldokumenterede beretninger om tortur, der anvendes systematisk som en forhørsmetode med henblik på at fremtvinge tilståelser. Korrupte medlemmer af det syriske retssystem, såvel civile som militære medlemmer, har afsagt meget strenge domme, herunder livsvarigt fængsel og dødsstraf, der primært er politisk motiverede.

Vi opfordrer den syriske regering til nu endelig at gøre en målbevidst indsats for at øge respekten for borgernes menneskerettigheder. I modsat fald må de tage konsekvenserne, som jeg med et vist forbehold håber, vil være snarlige og drastiske.

  Bernd Posselt (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Damaskus er en af de ældste byer i verden, det nuværende Syrien er et urgammelt kulturområde, hvor forskellige folkeslag og religioner har levet som oftest fredeligt sammen i århundreder. Her er der stadig tale om et intensivt samarbejde mellem muslimer og kristne. Hr. Dess og jeg er navnlig engagerede i den interreligiøse dialog, der har store chancer her, i en stat i den arabiske verden, der endnu ikke er islamistisk, og som har stor betydning i hele regionen. Derfor er det så meget desto mere beklageligt, at der er blevet etableret et regime her, der chikanerer, forfølger og undertrykker menneskene i den baathistiske nationalistiske socialismes navn, afholder skueprocesser og tager politiske fanger, og det på et tidspunkt, hvor vi mere end nogensinde har brug for Syrien til at skabe fred i regionen.

Jeg hører ikke til dem, der mener, at man absolut bør isolere Syrien. Landet har en urgammel tradition. Det gælder om at udnytte denne tradition til at skabe fred. Uden Syrien opnår vi hverken fred i Mellemøsten, fred i Libanon eller en løsning på Irak-problemet. Og netop fordi det forholder sig således, kan vi ikke acceptere, at menneskerettigheder bliver krænket, at kurdere og andre bliver undertrykt af de mest gennemskuelige grunde, og derfor appellerer vi til Syrien om at finde tilbage til en dialogens og samarbejdets politik, som vi er parate til at deltage i, men ikke med et regime, som mangler den grundlæggende vilje til at respektere demokratiet og retsstatsprincippet. Det er umuligt at føre en fornuftig udenrigs- og sikkerhedspolitik og have fornuftige økonomiske relationer med et land, der træder de grundlæggende menneskerettigheder under fode. Derfor skal dette være et tydeligt signal til Syrien om at ændre kurs og finde tilbage på samarbejdets vej.

  Adam Bielan (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! De nuværende krænkelser af menneskerettighederne i Syrien har antaget frygtindgydende proportioner. Den syriske regering indskrænker kraftigt enhver form for ytrings- forsamlings- og foreningsfrihed. De syriske myndigheder intimiderer og fængsler fortsat menneskerettighedsforkæmpere og fredelige kritikere af den nuværende regerings politikker.

Efter Beirut-Damaskus-erklæringen, der blev underskrevet i maj 2006, og hvor der blev stillet krav om forbedrede forbindelser mellem Libanon og Syrien, arresterede de syriske sikkerhedsstyrker omkring 12 personer, der havde udtrykt holdninger i denne erklæring, der ikke var i overensstemmelse med den syriske regerings holdninger. Den fremragende forfatter Michel Kilo og menneskerettighedsforkæmperen Anwar al-Bunni var blandt de arresterede. Tusindvis af politiske fanger er fortsat fængslet uden nogensinde at være blevet dømt. I 2006 fremkom de syriske myndigheder ikke med nogen oplysninger om, hvad der er blevet af de 17.000 mennesker, der er blevet arresteret af syriske sikkerhedsstyrker. Der var især tale om medlemmer af den forbudte organisation Det Muslimske Broderskab, syriske aktivister arresteret i 1980'erne og ca. 200 libanesiske og palæstinensiske borgere arresteret i Syrien og Libanon af de syriske sikkerhedsstyrker samt af det syrisk kontrollerede libanesiske og palæstinensiske militærpoliti.

Som repræsentanter for EU er vi nødt til at tage resolut afstand fra yderligere undertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne i Syrien som angivet i den forelagte beslutning.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen og medlemsstaterne følger situationen i Syrien meget tæt.

Siden vores sidste debat på mødet i juni 2006 har der været nogle få positive udviklingstiltag. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det syriske udenrigsministerium udnævnte en kontaktperson på menneskerettighedsområdet i januar 2007. Vi mener også, at det er positivt, at EU har fået regelmæssig adgang til domsforhandlingerne ved statssikkerhedsdomstolen, militærdomstolen og straffedomstolen.

Vi beklager imidlertid, at ingen af løfterne om politisk åbenhed har givet sig udslag i konkrete tiltag som f.eks. lempelse af undtagelseslovgivningen, vedtagelse af en lovgivning om et flerpartisystem, tildeling af statsborgerskab til statsløse kurdere eller en erklæring fra det nationale menneskerettighedsråd. Vi tager også afstand fra de uforholdsmæssig strenge domme, der er blevet afsagt over fremtrædende civilsamfundsaktivister i de seneste uger. Vi kan ikke acceptere, at de fængsles, blot fordi de har udtrykt sig frit.

Vi stiller på ny krav om frigivelse af alle politiske fanger i Syrien. Alle vores forsøg på at hjælpe hr. Anwar al-Bunni er f.eks. havnet i en blindgyde. Hr. al-Bunni blev i dag idømt fem års fængsel, blot fordi han har fordømt tortur og de ringe forhold i fængslerne i Syrien, og han fik en bøde på 1.500 euro, fordi det hedder sig, at han ikke har respekteret Syriens lovgivning i forbindelse med etableringen af uddannelsescentret, der også var finansieret af EU-fonde.

Kommissionen har gennem en årrække støttet moderniseringsprocessen i Syrien gennem en række aktiviteter. Resultaterne har været meget opmuntrende på det økonomiske område. Vi håber meget, at disse resultater også vil vise sig på det politiske område. Vi vil fortsat opmuntre Syrien til at respektere denne forpligtelse og FN-konventionen om civile og politiske rettigheder og konventionen mod tortur. Jeg er sikker på, at Parlamentet vil støtte Kommissionens tiltag på dette område.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

(1) Se protokollen.