Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 6. juni 2007 - Bruxelles EUT-udgave

12. Unionens forfatningsproces (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Enrique Barón Crespo og Elmar Brok for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om køreplanen for Unionens forfatningsproces (2007/2087(INI) (A6-0197/2007)).

 
  
MPphoto
 
 

  Enrique Barón Crespo (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Jeg vil forelægge den betænkning, som hr. Brok og jeg har udarbejdet sammen. Vi kommer fra hvert sit land og tilhører forskellige politiske grupper, men vi udtrykker Parlamentets gentagne ønske om, at forfatningstraktaten fremmes og kan styrke EU betragteligt kort efter Berlin-erklæringen i forbindelse med 50-årsdagen.

Vi siger kort sagt, at vi for første gang gennem offentlig debat og sammen har udarbejdet en forfatningstraktat, som blev undertegnet i Rom i oktober 2004. Traktaten er ratificeret af to tredjedele af staterne - 18 stater - yderligere fire har givet udtryk for, at de ønsker at ratificere den, i to stater var der flertal imod den ved folkeafstemninger, og tre stater har endnu ikke udtalt sig om den.

Vi mener, at vi bør fortsætte arbejdet efter tænkepausen. Vi foreslår i første række at støtte det tyske formandskabs bestræbelser på at indkalde til en regeringskonference under det kommende Europæiske Råd med et klart og præcist mandat til på grundlag af de gældende traktater og forfatningstraktaten at opnå enighed, så vi kan fortsætte samarbejdet.

Vi, der har været med fra begyndelsen, mener, at forfatningstraktaten består af to dele, nemlig en, der består af del I, II og IV, som er resultatet af konventets arbejde, og en, der består af del III, hvor man har inddraget og omarbejdet de gældende traktater og - hvilket er vigtigt for Europa-Parlamentet - udvidet den fælles beslutningsprocedure til at omfatte 87 politikområder i stedet for de nuværende 36.

På det punkt mener vi, at man kan nå frem til en løsning, der virkelig giver mulighed for at gøre fremskridt.

Desuden er der, i betragtning af at tænkepausen har været udbytterig, og vi ikke lever under en glasklokke, men i verden, en række aktuelle spørgsmål såsom klimaændringer, solidaritet på energiområdet, indvandring, tilpasning af den europæiske sociale model til en aldrende befolkning og globaliseringen, bekæmpelse af international terrorisme, dialog mellem civilisationer og styrkelse af den økonomiske styring i euroområdet, som giver os mulighed for at gennemføre forbedringer og afhjælpe borgernes bekymringer.

Det er vores hovedbudskab. Vi mener - og dette er henvendt til Rådet - at Europas skæbne efter konventet ikke kan drøftes for lukkede døre.

Vi har allerede taget skridtet til en offentlig debat.

(Bifald)

Derfor kræver vi - og jeg håber, at formanden som sædvanlig støtter os på dette område - en aktiv deltagelse i regeringskonferencen, og vi foreslår også en model, der giver mulighed for at have et nøje kendskab til, hvad Rådet, Kommissionen - som vi opfordrer til at deltage meget aktivt - og regeringerne overvejer og foreslår, så der kan ske fremskridt. Vi mener, at det vigtigste lige nu ikke bare er at sende et budskab om håb, men at minde om et gammelt ordsprog og sige, at "stien trædes, mens man går", og at vi fortsat skal gøre fremskridt sammen, fordi borgerne forventer det, fordi vi er blevet enige om det, og fordi det også er vores pligt, ikke bare over for os selv, men over for resten af menneskeheden, eftersom vi i Europa er ved at skabe det første overnationale demokrati baseret på stater og borgere, som har givet europæerne mulighed for at opnå fred og velstand - det fejrede vi i marts - men som også skal give os mulighed for at være en førende politisk organisation, hvad angår demokrati, med tanke på menneskehedens fremtid.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Elmar Brok (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru næstformand, mine damer og herrer! Jeg behøver ikke gentage, hvad hr. Barón Crespo sagde, for jeg kan tilslutte mig det ord til andet.

EU har, som det også udtrykkes i Berlin-erklæringen, ført til, at vi først i den vestlige del af vores kontinent har oplevet den fredeligste, frieste, mest sociale og økonomisk mest succesrige tid i hele dette kontinents historie. Efter begivenhederne i 1989 og udvidelsen af EU i 2004 og 2007 har vi nu den store chance for også at sikre dette for den øvrige del af kontinentet. Formålet med denne forfatningstraktat er, at også EU med 27 medlemmer kan få glæde af disse resultater. Denne succeshistorie må ikke sættes på spil. De 27 lande skal blive ved med at være handlekraftige og have samme rang, og vi bør undgå, at Europa igen splittes op i forskellige grupper.

Vi skal også se det i lyset af de udfordringer, som vi står over for, udfordringer, som ingen af vores nationalstater kan klare alene. Det gælder globaliseringen og de økonomiske og sociale konsekvenser, der følger med den, kampen mod terror, udformningen af vores udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi ved ganske vist, at energi og dermed energiforsyningssikkerhed i dag ikke er en kompetence, som EU besidder, men at det handler om alle vores medlemsstaters sikkerhed, og at vi derfor skal kunne handle på dette område. Også spørgsmålet om udenrigsministeren bør drøftes. Vi må have en traktatorganisation, som fører til, at der også er handlekraft udadtil i form af en fælles juridisk personlighed. Derfor er sådanne indholdsmæssige spørgsmål i forfatningstraktaten af afgørende betydning, så vi ikke bare som hidtil kan forhindre krige i Europa, men til gavn for vores borgere og folk får større handlekraft på de områder, hvor nationalstaten ikke kan gøre det bedre selv.

Det skal ske på en gennemsigtig, demokratisk måde, så vi også har borgernes legitimation til det. Effektivitet, gennemsigtighed, demokrati og borgerlige rettigheder er uundværlige elementer i en ordning, som skal vedtages på topmødet og på regeringskonferencen. Vi må gøre det klart, at dette skal ske i en fornuftig balance mellem institutionerne, også i forhold til de nationale parlamenter, som jo netop skal indtage en vigtigere rolle inden for rammerne af subsidiariteten. Vi må sørge for, at det bliver klart, at EU ikke er nogen stat og heller ikke bliver nogen stat, men at vi skal skabe den nødvendige handlekraft på de områder, hvor medlemsstaterne siger, at det kan vi gøre bedre sammen.

Det betyder også, at vi fremover skal acceptere og fremme vores folks identitet. Europa skal ikke afløse nationalstaterne, det er en fælles organisation, som i fællesskab skal gøre nationalstaterne stærkere. Det må være udgangspunktet. Her må vi også gå ud fra ligeværdigheden mellem store og små, fattige og rige i EU. Derfor er den dobbelte stemmeret så vigtig, hvor hvert land i første omgang har en stemme, uanset om det er stort eller lille.

Det er imidlertid også nødvendigt, at vi ser på kompetenceordningen og med kompetenceordningen subsidiaritetsprincippet, udvidelsen af flertalsbeslutningerne, for vi vil ikke kunne bekæmpe terror og organiseret kriminalitet, hvis ikke vi får flertalsbeslutninger på de nødvendige områder som f.eks. indenrigspolitikken.

Jeg mener imidlertid også, at Europa skal bygge på værdier. Chartret om grundlæggende rettigheder er et uundværligt element for Europa-Parlamentet.

(Bifald)

Alt dette skal vi have med, og derfor er det så vigtigt med en juridisk personlighed og at få fjernet søjlestrukturen. EU's succeshistorie bygger på, at vi er en fælles retsorden på de områder, hvor vi har kompetence, og at alt det sker med Monnet-metoden. Den mellemstatslige model har altid lidt nederlag. EFTA led nederlag, og EU vandt, fordi vi har Monnet-metoden. Derfor bør vi nu ikke falde tilbage til metoder, som har lidt nederlag tidligere.

Derfor bør vi støtte det tyske rådsformandskab. Vi bør gøre det muligt, at den nødvendige substans hertil er sikret, og vinde alle 27 folk og stater for dette mål, så det bliver en regeringskonference, som har et klart, entydigt begrænset mandat. Substansen i forfatningstraktaten skal være sikret, så der kun bliver forhandlet på grundlag af denne forfatningstraktat. Desuden bør forfatningstraktaten være i kraft inden næste valg til Europa-Parlamentet, så borgerne kan arbejde med de nye rettigheder og fremover selv kan bestemme i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, hvem der skal være kommissionsformand. Det vil bidrage afgørende til at styrke borgerne. Jeg vil bede Dem give Deres tilslutning til denne strategi, som vi har vedtaget med stort flertal i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak til Dem begge, Enrique Barón Crespo og Elmar Brok. Det er dejligt at se, hvor De bliver helt ungdommelige igen, når det handler om vores fælles fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru næstformand i Kommissionen, kære Margot Wallström, mine damer og herrer! Hr. formand, De tillader nok, at jeg ikke udtaler mig om de to ordføreres alder, men om indholdet i deres taler. Jeg vil gerne takke formandskabet, Dem, hr. Barón Crespo, og Elmar Brok varmt for køreplanen, hvor De viser det videre forløb i diskussionen om forfatningsprocessen.

Konklusionerne er en vigtig hjælp for formandskabets videre fremfærd forud for topmødet i juni. Europa-Parlamentets støtte er også afgørende for succesen, og det er vigtigt, at Europa-Parlamentet bliver inddraget fuldt ud i diskussionen om reformen af traktaten. Som De nævnte, skal der derfor også sikres en rimelig inddragelse af Europa-Parlamentet på den kommende regeringskonference.

Hr. formand, jeg vil gerne endnu en gang takke for det gode samarbejde. Det gode samarbejde afspejler sig også i dagens betænkning, som jeg finder afbalanceret, da den holder den nødvendige balance mellem et ambitiøst resultat for EU og den nødvendige realitetssans i dette spørgsmål.

Vi hverken kan eller vil ignorere afstemningsresultatet fra befolkningerne i Frankrig og Nederlandene, men samtidig ønsker et flertal af medlemsstaterne at bevare den indholdsmæssige substans i denne traktat. Derfor vil jeg her også gerne endnu en gang understrege det tyske formandskabs særlige rolle. Vi har en mæglerrolle. Vi ønsker et resultat, som alle medlemsstater kan acceptere, men naturligvis også Europa-Parlamentet. Vi må tage hensyn til den diskussion, der har fundet sted siden de mislykkede folkeafstemninger, ikke kun i Nederlandene og Frankrig.

Vi må tage folks bekymringer alvorligt, men samtidig har diskussionen også vist, at der er mange områder, hvor borgerne ønsker sig mere Europa, mere EU. I denne forbindelse har man i den seneste tid massivt diskuteret klima og energi, men også EU's fælles udenrigspolitik og bekæmpelse af terror og kriminalitet.

En ting, som er blevet bekræftet af mange meningsmålinger, synes jeg er særlig vigtig. Det er, at flertallet af menneskene i Europa ikke er imod EU. De ønsker et handlekraftigt og effektivt EU, som koncentrerer sig om det væsentlige, et EU, som også virkelig løser de problemer, det tager fat på.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at der er en række vigtige spørgsmål, som der endnu ikke er opnået enighed om. Det bliver for det første diskuteret, hvordan traktaternes fremtidige arkitektur skal se ud. Jeg afslører heller ikke nogen hemmelighed ved at sige, at der er forslag fremme om at vende tilbage til en klassisk ændringstraktat. Også Europa-Parlamentet har erklæret sig villig til at overveje præsentationen af de fremtidige traktater. Jeg satser på, at vi finder en løsning på dette punkt, som alle parter kan støtte, og som samtidig er et betydeligt fremskrift for borgerne med hensyn til læselighed og gennemsigtighed.

Europa-Parlamentet har altid med stor iver forfægtet chartret om grundlæggende rettigheder, og det understregede Elmar Brok jo også endnu en gang. Derfor ligger Parlamentet på linje med det store flertal af medlemsstaterne, når det går ind for at holde fast i chartret og især i chartrets retsligt bindende karakter.

(Bifald)

EU, som nu har 27 medlemsstater, skal blive mere beslutningsdygtigt og handlekraftigt, hvis det skal kunne klare det 21. århundredes udfordringer. Og det er blevet nævnt - her er der også overensstemmelse - at vi vil have et mere demokratisk og gennemsigtigt EU. Derfor vil det store flertal af medlemsstaterne holde fast i den vigtigste indholdsmæssige substans i den foreliggende forfatningstraktat. Flertallet mener, at især den institutionelle pakke ikke kan åbnes, da det, hvis jeg må sige det sådan, ville være som at åbne for Pandoras æske. Men det er også vigtigt med sagpolitiske fremskridt.

Vi ønsker et resultat, som alle medlemsstater kan acceptere, men det kræver kompromisvilje på alle sider. Jeg satser på, at der er en fælles vilje til i fællesskab at bringe Europa fremad. I denne situation er det naturligvis særligt vigtigt for os, at vi har Europa-Parlamentets støtte til det tyske formandskabs bestræbelser for at opnå enighed på topmødet i juni, som det understreges i betænkningen.

Jeg vil også kommentere det tyske formandskabs procedure og målsætning. Som De ved, er konsultationerne nu trådt ind i den varme fase. Samtalerne føres nu overvejende af rådsformanden forbundskansler Merkel og udenrigsminister Steinmeier personligt. Hr. Steinmeier vil i morgen orientere Dem om forberedelserne til Det Europæiske Råd i juni. Da konsultationerne på højeste niveau stadig pågår, er det for tidligt at præsentere konkrete forslag fra formandskabet. De vil og kan efter min mening også først fremlægges på et senere stadium af Det Europæiske Råd.

Vores mål for Det Europæiske Råd i juni er klare indholdsmæssige retningslinjer for den planlagte regeringskonference samt en meget præcis tidsplan. Regeringskonferencen skal afsluttes politisk i 2007 under portugisisk formandskab. Senest i begyndelsen af 2008 skal traktaten underskrives. Det skulle give tilstrækkelig tid til en ratificering af traktaten i alle medlemsstater og - og det er vigtigt - naturligvis før valget til Europa-Parlamentet i 2009. Denne tidsplan, som Europa-Parlamentets køreplan også opfordrer til, har der været bred tilslutning til i de hidtidige samtaler. Hvis den skal gennemføres, er det vigtigt, at Europa-Parlamentet kommer med sin udtalelse i henhold til artikel 48 før sommerferien.

Men jeg vil gentage, at vi som formandskab befinder os i en mæglerrolle. Vi skal have et resultat, som alle kan acceptere. Vi taler med alle medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Jeg ved, at der stadig er et overbevisnings- og formidlingsarbejde at gøre, men jeg er fortrøstningsfuld. Når alle 27 medlemsstater altid taler om de fælles udfordringer, som senest også i Berlin-erklæringen, så går jeg da ud fra, at de alle sammen, alle 27, også ønsker et positivt resultat.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. formand for Rådet! Jeg tror godt, jeg på Parlamentets vegne kan sige, at vi vil afgive vores udtalelse hurtigt, hvis der bliver taget tilstrækkelig højde for Europa-Parlamentets rettigheder. På dette grundlag er vi parate til ethvert godt samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke ordførerne hr. Barón Crespo og hr. Brok samt Udvalget om Konstitutionelle Anliggender for denne betænkning samt for deres arbejde, der er et vigtigt bidrag i denne afgørende periode, vi befinder os i. Kommissionen glæder sig over betænkningen og er enig i essensen af den.

To år efter iværksættelsen af tænkepausen forandres verden fortsat, og det politiske indhold forandres til stadighed. EU har formået at skaffe konsensus om nogle meget politiske sager og emner som f.eks. enighed om en ny finansiel pakke for de kommende år.

De problemer, som forfatningstraktaten skulle løse, er imidlertid dybest set ikke blevet løst. EU formår fortsat ikke at tale med én stemme på verdensscenen. Vi skal fortsat forbedre EU's demokrati, effektivitet og gennemsigtighed. Vi skal sørge for en bedre gennemførelse af vigtige politikker såsom migration eller klimaforandring. Derfor er vi helt overbevist om, at traktatændringer fortsat er nødvendige.

Efter vores mening er der også et stort behov for at kommunikere bedre med borgerne om en ny revision af traktaten. Denne procedure handler ikke om at opbygge Europa for dets egen skyld, men også om at kunne håndtere det stadigt mere globaliserede politiske miljø og gennemføre de politikker, der virkelig betyder noget for borgerne.

Det Europæiske Råds vigtigste opgave bliver at bevæge sig i retning af en traktatløsning. Det tyske formandskab har gjort en enorm indsats i de seneste måneder for at skabe ny enighed blandt medlemsstaterne og de europæiske institutioner. Vi støtter denne indsats og håber, at Det Europæiske Råd kan nå til enighed om søsættelsen af en ny regeringskonference.

Vi skal imidlertid være meget forsigtige. Forfatningstraktaten er et kompromis, der på nuværende tidspunkt er vanskeligt at forbedre, men let at bringe i uorden. Hvis nye forhandlinger skal være vellykkede, skal regeringskonferencen derfor have et klart og stramt mandat og et klart mål for øje - dvs. ikrafttrædelse af en ny traktat inden det europæiske valg i 2009.

Kommissionen vil fortsat spille en vigtig rolle for at nå en løsning. Hvis der skal iværksættes en regeringskonference, vil vi kunne komme med en udtalelse i starten af juli måned. En ny løsning skal indeholde en sand og varig enighed. Den skal kunne finde en balance mellem dem, der allerede har ratificeret forfatningstraktaten, og dem, der ikke har det.

Det er imidlertid også vigtigt at holde et højt ambitionsniveau. En løsning baseret på den mindste fællesnævner kan give en kortsigtet lindring, men den kan ikke løse fremtidige problemer. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt blot at foretage mindre institutionelle ændringer i Nice-traktaten.

Forfatningstraktaten var frugten af konventets detaljerede gennemgang. Den er resultatet af et omhyggeligt kompromis mellem alle stats- og regeringschefer med støtte fra Europa-Parlamentet. Med hensyn til indholdet er størstedelen af dette arbejde fortsat gyldigt. Fornyelserne fra forfatningstraktaten er fortsat relevante, og de skal omsættes til virkelighed. Fællesskabsmetoden inklusive Kommissionens initiativret skal beskyttes. Enkeltsøjlestrukturen og status som én enkelt juridisk person er håndgribelige instrumenter til forbedring af EU's evne til at handle i en global verden. Der bør ikke stilles spørgsmålstegn ved fremskridt med hensyn til reglen om kvalificeret flertal og Europa-Parlamentets forbedrede rolle i almindelighed.

Forfatningstraktaten er også en meget god løsning på, hvordan man involverer de nationale parlamenter, og den repræsenterer en god balance mellem de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets rolle.

Kommissionen er også fortsat tæt knyttet til den bindende karakter af chartret om grundlæggende rettigheder samt til de væsentlige fornyelser vedrørende politikkerne i forfatningstraktaten.

Der må ikke forekomme nogen udvanding af det indre marked, men vi er åbne for at undersøge nye idéer til udvikling af visse politikker for at håndtere nye eller styrke vigtige politiske udfordringer som f.eks. bæredygtig udvikling, migration eller energi.

Kommissionen er enig i, at Europa-Parlamentet skal være tæt forbundet med den kommende regeringskonference og i det mindste matche det engagement, det havde under den forrige regeringskonference. Sammen skal vi også intensivt fortsætte vores bestræbelser på at engagere borgerne og det civile samfund i en effektiv dialog om Europas fremtid. Sammen bør vi forklare borgerne, hvad der står på spil, og hvorfor en ny traktatløsning er nødvendig for at sætte EU i stand til at håndtere udfordringerne i globaliseringens tidsalder. Det bliver endnu mere vigtigt i den afgørende fase, der starter på baggrund af Det Europæiske Råds beslutninger, og jeg ser frem til et tæt samarbejde med Dem om at føre det ud i livet.

(Bifald)

 
  
  

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Íñigo Méndez de Vigo, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand! I en fortælling af Ernest Hemingway - Den gamle mand og havet - kæmper hovedpersonen med en marlin for at få den i havn. Det er en titanisk kamp. Men da han til sidst når i havn, er fangsten der ikke længere, der er kun fiskebenene tilbage. Det er det, Parlamentet vil undgå med forfatningstraktaten.

Det glæder os, at det tyske formandskab ønsker en aftale, men vi vil sige klart og tydeligt til det, at vi også ønsker en aftale, men ikke en hvilken som helst aftale. Derfor fremgår det tydeligt af den betænkning, som hr. Barón Crespo og hr. Brok har udarbejdet, hvilke dele af forfatningstraktaten denne aftale bør omfatte. Det står i punkt 9.

Vi siger også, at der skal lyttes til alle, men at der ikke kun skal lyttes til dem, der ønsker mindre Europa (for dem er der nogle af). Lad være med kun at lytte til dem, lyt også til dem, der ønsker at forbedre forfatningstraktaten. For der bliver kun talt om rabatter, som om det drejede sig om stormagasinernes forårsudsalg.

Der er mulighed for, at en regeringskonference kan forbedre forfatningstraktaten ved f.eks. at inddrage emner, som ikke var på dagsordenen for fem år siden. Det kan være klimaændringer, energi eller solidaritet på energiområdet eller en definition af antiterrorkoordinatorens funktioner, hvilket er meget vigtigt i dag, efter at ETA har meddelt, at de vil genoptage mordene. Hr. rådsformand! Derfor er det muligt at gennemføre forbedringer, og vi opfordrer Dem til at gøre det.

Som Parlamentets formand har sagt tidligere, ønsker vi at hjælpe Dem, og vi ønsker, at Europa-Parlamentet deltager i regeringskonferencen. Vi ønsker naturligvis ikke at erstatte Dem, men i betænkningens punkt 12 fastsætter vi betingelserne for Parlamentets tilstedeværelse.

Endelig vil Parlamentet vurdere resultatet af regeringskonferencen i forhold til forfatningstraktaten. Det fremgår af punkt 11. Vi vil ikke tøve med at forkaste den aftale, der indgås, hvis den ikke lever op til forventningerne.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Jo Leinen, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Richard Corbett vil senere kommentere dette spørgsmål mere specifikt på gruppens vegne. Jeg vil gerne takke ordførerne Enrique Barón Crespo og Elmar Brok varmt, fordi denne betænkning er helt i tråd med den debat, vi har ført siden de to nejer for to år siden. Budskabet i denne betænkning er klart. Indholdet i det, der er blevet forhandlet, underskrevet og accepteret i løbet af de sidste tre år, altså indholdet i traktaten, skal bevares, men der er ikke tvivl om, at præsentationen af traktaten muligvis kan ændres. Det betyder helt klart, at Europa-Parlamentet afviser en minitraktat. Vi er også imod, at der kun kommer en institutionel traktat ud af det, og at man forhandler om en torso - et stenbrud, som man kan hugge den ene og den anden del ud af. Vi siger helt klart, at dette Parlament vil ikke acceptere et konsultationsresultat, som i forhold til de resultater, som vi har stemt for, ville føre til mindre demokrati, mindre gennemsigtighed, mindre effektivitet og færre borgerlige rettigheder.

Det ironiske ved historien er, at borgerne også i Frankrig, Nederlandene og de andre lande faktisk går ind for det nye. Det fremgår af Eurobarometers undersøgelser, at borgerne ønsker mere demokrati og større handlekraft. De ønsker også de nye politikområder, energipolitikken, sundhedspolitikken, katastrofeberedskabet og den gensidige hjælp ved sådanne begivenheder. Derfor er det svært at forstå, at regeringerne nu fjerner noget, som parlamenter har udarbejdet sammen med regeringerne. Det går ikke, og det vil vi ikke acceptere.

Det er også et budskab til regeringskonferencen. De kan ikke alene uden om Parlamentet og vores kolleger i de nationale parlamenter og offentligheden nå frem til et resultat, som er principielt forskelligt fra den traktat, som vi har udarbejdet i de sidste fire år. Vi vil hellere have en "traktat plus" end en "traktat minus". Det er blevet sagt her, at disse spørgsmål, som har været diskuteret i to år, bør sættes på dagsordenen. Det bør man tale om.

Vi taler altid om dem, som afviste traktaten. Man må imidlertid også tale om de mange, som allerede har tilsluttet sig. Målet kan ikke være at nå et resultat for enhver pris. Det vil vi ikke tilslutte os. Det skal være et resultat på højt niveau. Det ønsker vi det tyske formandskab held og lykke med.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! ALDE-Gruppen støtter fuldt ud Brok/Barón Crespo-betænkningen og glæder sig over eftermiddagens tydelige og stærke erklæringer fra Rådet og Kommissionen. Vi ser frem til at være med til at støtte regeringskonferencen, der fortsætter med at genforhandle og ompakke forfatningstraktaten med henblik på at forbedre den væsentligt.

Hr. Sarkozy bringer en forfriskende pragmatisme ind i den franske EU-politik, og jeg er sikker på, at hr. Brown gentager hr. Sarkozys præstation, når han bliver premierminister i Det Forenede Kongerige. Den offentlige stemning vender - specielt i Nederlandene og Polen, hvor vi ser en stigende erkendelse af, at det ikke er i disse landes interesse at være med i en Union, der er for svag til at handle.

Til slut vil jeg sige, at det efter min mening er muligt at drage to lærer af tænkepausen. For det første skal vi styrke demokratiet i de europæiske institutioner i Bruxelles samt mellem autoriteterne her og de nationale, regionale og lokale regeringer. For det andet skal vi udtænke klogere og mere fleksible metoder til fremtidige traktatændringer. Lande, der fortsat ønsker at afvise pakken, har måske nok et retligt veto, men de har ikke den moralske og politiske myndighed til at blokere processen for alle andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley, thar ceann an Ghrúpa UEN. - A Uachtaráin, maidir le bunreacht nua a chruthú don Aontas Eorpach, tá sé an-thábhachtach go dtabharfar cluas éisteachta do shaoránaigh uilig an Aontais. Ní hiad muintir na Fraince agus na hÍsiltíre amháin atá buartha faoi bhunreacht an Aontais Eorpaigh - tá go leor tíortha eile buartha freisin. Bhí am againn machnamh a dhéanamh ar an mbunreacht le bliain anuas. Caithfidh ceannairí na mBallstát cinneadh a dhéanamh anois ar bhunreacht nua a bhunú ag an gcéad chruinniú eile den Chomhairle.

(EN) Fru formand, jeg vil gerne takke ordførerne hr. Barón Crespo og hr. Brok, der er enormt erfarne. Jeg takker dem for deres arbejde med denne initiativbetænkning. Den kommer på et kritisk tidspunkt, hvor medlemmerne af Rådet skal presses og skubbes på en bestemt måde. Det krav kommer ikke, fordi vi her i Parlamentet ønsker en bestemt udvikling af EU fremover, men fordi det er nødvendigt at sikre, at stemmerne fra EU's befolkninger fremover afspejles korrekt på alle administrative og operationelle niveauer i EU.

Om noget har EU's succes været entydigheden af de institutioner, der er baseret på konsensus, kompromis og lighed, samt behovet for at bibeholde denne form for balance for at sikre, at der ikke bliver et todelt Europa - for at sikre, at Donald Rumsfelds forestilling om et gammelt og et nyt Europa aldrig bliver virkelighed. Vi har snarere brug for et Europa, der arbejder sammen, le chéile, og samarbejder til gavn for alle folk.

Vores primære kilde må imidlertid være den aftalte tekst, som vi allerede har. Lad os se på entydigheden i det konvent, der udarbejdede denne tekst. Lad os sørge for at bevare kernen i denne tekst, samtidig med at vi foretager de nødvendige justeringer for at sikre, at alle medlemsstater kan acceptere og underskrive den, uden at nogen føler sig truet af den.

Vores opgave i dag består i at udsende et klart og tydeligt budskab om, at Parlamentet støtter fremtidige udviklinger af EF-traktaten, der på korrekt vis afspejler de nye medlemsstater og de balancer, der skal opretholdes for en vellykket drift af et nationernes Europa af lighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Voggenhuber, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Min gruppe ønsker denne betænkning et stort og overbevisende flertal, og det håber vi, den får. Vi takker ordførerne for dette udmærkede forslag.

Denne beslutning kan få stor betydning, hvis det lykkes Parlamentet at formidle det budskab til regeringerne, at det virkelig er parat til at være advokat for det europæiske demokrati, at det virkelig er parat til at forsvare forankringen af de grundlæggende rettigheder, og at det virkelig er parat til at gennemføre opløsningen af søjlestrukturen og bevarelsen af det kvalificerede flertal i forfatningstraktaten, også med den risiko at måtte sige nej. Jeg har gennem mange år hørt mange ultimatummer fra Parlamentet og mange store fagter og store ord på barrikaderne og løfter om at sige nej, hvis ikke dette og hint blev vedtaget til gavn for borgerne. Jeg har ikke en eneste gang oplevet, at Parlamentet faktisk er gået på barrikaderne, har sagt nej eller har opfyldt bare et eneste ultimatum. Hvis ikke vi indfrier dette ultimatum, så ville Parlamentet imidlertid skulle bære det historiske ansvar.

Regeringernes synderegister er langt efter to års tænkepause - hvis der da er nogen, der har tænkt. Man kan ligefrem tale om regeringernes syv dødssynder. Parlamenterne er nu udelukket fra forfatningsprocessen, også Europa-Parlamentet, og har været det længe. Offentligheden er ordnet. Forfatningsprocessen finder nu sted bag lukkede døre. Tværs gennem mange medlemsstater stikker nationalismen stadig dristigere og mere åbenlyst sit ansigt frem uden at støde på egentlig modstand.

Diskussionen om at ændre traktaten er langt væk fra afstemningerne i Frankrig og Nederlandene, kravene om mere demokrati, om mere socialt ansvar til Europa, om svar på globaliseringen, om større handlekraft. Alle de krav, der ligger på bordet i dag, har ikke noget med det at gøre, som folk krævede. De har imidlertid meget med det at gøre, som regeringerne længe og gentagne gange har krævet, også i konventet. Det er gennemførelse af deres egne magtambitioner og overtrædelse og opsigelse af den enighed, vi aftvang dem i konventet. Nej, der tales ikke længere om Europas fortrin, om større social ansvarlighed og mere demokrati.

Regeringerne misbruger afstemningsresultaterne i Frankrig og Nederlandene. De misbruger dem til at skabe mindre Europa, deres Europa, det mellemstatslige Europa, det ikkesociale Europa. Det bør vi ikke sidde og se på! Denne forfatning er en garant for det europæiske demokrati og dermed også for løsningen af fremtidens sociale spørgsmål. Jeg tvivler på, at det centrale forhandlingsprincip, som består i at undgå folkeafstemninger, er en duelig løsningsmodel. Vi kan ikke klare denne tillidskrise i Europa ved at gå uden om borgerne. Vi kan kun løse den ved at vinde borgerne for sagen.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Fru formand! I betænkningen af vores kolleger hr. Barón Crespo og hr. Brok kan man i forbindelse med det franske og det nederlandske nej til udkastet til forfatningstraktat i betragtning H læse, at "mange af de betænkeligheder, der blev givet udtryk for, vedrørte konteksten snarere end indholdet, og at mange af de spørgsmål, der gav anledning til størst bekymring i offentligheden, (...) siden er blevet løst". Det er, hvad man kan kalde en billig trøst. Konklusionen af en sådan udmelding er da også selvskreven. I punkt 1 erklæres følgende, og jeg citerer: "bekræfter, at det støtter forfatningstraktaten".

Naturligvis ønsker man i betænkningen at tage hensyn til de vanskeligheder, der er opstået i visse medlemsstater, men i punkt 6 bliver omfanget af de indrømmelser, som man vil kunne acceptere, helt tydeligt, idet man, og jeg citerer, "bekræfter sit engagement i bestræbelser på at sikre, at Den Europæiske Unions igangværende forfatningsproces munder ud i en ordning, som er baseret på forfatningstraktatens indhold, evt. præsenteret i en anden form". Denne tilgangs lighed med det, som blev foreslået i et af de 12 spørgsmål, som fru Merkel i sidste måned stillede til stats- og regeringscheferne, er slående. Husker I, og jeg citerer: "Hvad mener I om forslaget om at ændre ordlyden uden at ændre indholdet?"

Disse tre uddrag fra betænkningen af hr. Barón Crespo og hr. Brok sammenfatter på enestående vis årsagerne til, at min gruppe er uenig i den foreslåede tekst. Man gør ikke Europa en tjeneste ved at lægge skjul på de stigende problemer, som en grundlæggende del af den gældende fællesskabsret rejser blandt vores medborgere, dvs. nogle af konsekvenserne af det, som vores traktater kalder den åbne markedsøkonomi, hvor konkurrencen er fri.

Her kommer tre eksempler. Den 22. maj i år, ved Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisations kongres, kunne formanden for Den Europæiske Centralbank, hr. Trichet, på egen bekostning bekræfte sandheden heri, da hans argument om lønmoderation til fordel for priskonkurrence i en åben økonomi mødte enstemmig modstand. Nogle få dage forinden havde kommissær McCreevy en lignende oplevelse, denne gang i Rådet, hvor flere og flere regeringsrepræsentanter anmodede om udsættelse af privatiseringen af postvæsenet i lyset af det ramaskrig, som udkastet til direktiv havde udløst i offentligheden. Og så igen, for nogle få dage siden, anklagede 10 industrisammenslutninger, som er meget sårbare over for global konkurrence, kommissær Mandelson for at udvise en frihandelsentusiasme med, og jeg citerer, "uacceptable konsekvenser".

Det må uden tvivl have været denne strøm af protester, som den tyske økonomi- og finansminister, hr. Steinbrück, havde i baghovedet, da han for nylig talte om, og jeg citerer, "en risiko for, at den europæiske økonomiske og sociale model gennemgår en legitimitetskrise". Derfor er min gruppe kraftig tilhænger af, at der først og fremmest indledes en meget åben offentlig debat om, hvad der er behov for at ændre i Unionens kurs og strukturer, og dernæst af, at den kommende EU-traktat ratificeres gennem folkeafstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! Barón Crespos og Broks betænkning er præget af store interne spændinger og ambivalens. På den ene side erkender ordførerne - om end med stor modvilje - at forfatningen skal ændres. Jeg konstaterer derfor tilfreds, at selv Europa-Parlamentet bliver klar over denne virkelighed.

På den anden side konstaterer jeg skuffet, at det af punkt 6 fremgår - som hr. Wurtz sagde - hvor stor, eller snarere hvor ringe, deres virkelige vilje er til at ændre forfatningen. Dens indhold må ikke ændres, kun indpakningen.

Jeg indrømmer med det samme, at det er medlemmerne af Rådet (herunder min egen premierminister), som giver anledning til tanken om, at en kosmetisk ændring af forfatningen skulle være acceptabel. Alligevel opfordrer jeg Europa-Parlamentet til at ændre dets strategi. Fra Rådet kommer der jo stadig flere signaler om, at der faktisk skal tales om indholdet. Hvis Europa-Parlamentet virkelig vil yde et bidrag til en vellykket regeringskonference, således som ordførerne erklærer flere steder i deres betænkning, skal det være rede til også at indgå kompromiser om indholdet. Ellers vil Europa-Parlamentet stadig kun spille en underordnet rolle på den kommende regeringskonference. Det er et scenario, som hverken tiltaler mig eller de to ordførere.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch, for ITS-Gruppen. - (FR) Veritas liberavit vos står der i Johannes' evangelium. Sandheden vil gøre jer frie. Hvad er det for en sandhed? Sandheden er, at I ønsker at skabe en europæisk superstat til trods for hr. Broks fornægtelser. En politisk organisation med international status som juridisk person, med et formandskab, som ikke længere går på skift, med en udenrigsminister, en fælles valuta, en uendelig udvidelse af beføjelser, som ikke længere tildeles i henhold til søjlerne, og blandt disse beføjelser flertalsafgørelser. Når alt kommer til alt, er det, hvad man kalder en europæisk superstat.

Jeg kan forstå, mine damer og herrer, at der blandt jer, og uden tvivl blandt flertallet af jer, er dem, som er tilhængere af denne udvikling. I så fald bør I imidlertid være åbne og ærlige nok til at sige det til jeres landsmænd. Det forholder sig ikke desto mindre sådan, hvilket vi netop igen har hørt i hr. Broks tale, at I er meget ivrige efter at skjule det, og det, mener jeg ikke, er hverken hæderligt eller anstændigt. Hvis I ønsker at forblive en international organisation, hvorfor kan I så ikke stille jer tilfredse med de eksisterende traktater?

Der var Paris-traktaten, som oprettede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Derefter var der Rom-traktaten, som oprettede Euratom og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Senere fik vi at vide, at der var behov for at fusionere de udøvende myndigheder i disse internationale organisationer med henblik på at øge deres beføjelser. Vi fusionerede dem. Endnu senere, i 1986, fortalte man os, at vi havde behov for Den europæiske Fællesakt, så Europa virkelig kunne blive en succes og opfylde forventningerne. Så vi fik Den europæiske Fællesakt. Ikke så snart var Den europæiske Fællesakt blevet vedtaget, førend vi fik at vide, at det ikke var nok, og at vi havde behov for Maastricht-traktaten, hvorfra der ville flyde mælk og honning. Efter Maastricht var der Amsterdam. Efter Amsterdam var der Nice. I er inddraget i en proces, hvis mål er at skabe en europæisk superstat. Det er i strid med ånden i Europa, som er det sted, der opfandt nationernes frihed og uafhængighed. Det er årsagen til, at vi er kraftig modstander heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Ordet "nej" er virkelig ikke så vanskeligt at forstå. Punkt 3 i denne betænkning er indbegrebet af den fortsatte manglende accept af den politiske realitet i form af en forkastelse. Her noterer man sig de bekymringer, som den franske og den nederlandske befolkning gav udtryk for. Frankrig og Nederlandene udtrykte ikke bekymring - de udtrykte forkastelse. Det er vægringen mod at se den realitet i øjnene, der har fået EU til at sidde fast i sporet i de seneste to år.

Denne betænkning vil ikke gøre noget for at bevæge os fremad, fordi den fortsat insisterer på alt det, der er blevet forkastet, nemlig statsanerkendelsesapparatet for EU samt en yderligere formindskelse af nationale beføjelser og vetoer. Det er dem, der ikke kan acceptere, at forfatningen er forfejlet, der presser på for at få et Europa i to hastigheder. Hvis det er det, De ønsker, så skal De gå efter det. Men hold de stater, der fortsat ønsker ægte national kontrol og nationale beføjelser, udenfor. Og selv som en modydelse skal vi repatriere ægte beføjelser og hente dem hjem fra Bruxelles. Så kan der blive mere Bruxelles, til dem, der ønsker det, og mindre til dem, der ikke ønsker det. Men De kan ikke prakke os alle en allerede forkastet forfatning på, uanset hvor meget De forklæder eller ompakker den.

 
  
MPphoto
 
 

  Panayiotis Demetriou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Mine komplimenter til hr. Brok og hr. Crespo, som det er lykkedes at samordne vision og virkelighed i deres betænkning.

Visionen er bevarelse af de grundlæggende elementer i forfatningstraktaten. Virkeligheden er, at vi, ved at være selektive og gennem forhandlinger, finder frem til et nyt kompromis. Kompromiset skal dog bevare de principper og værdier, som var vores udgangspunkt i konventet om Europas fremtid, så vi kan udforme forfatningstraktaten.

De har helt ret, når De understreger, at menneskerettighederne er nødt til at indgå i teksten - uanset hvilken tekst man ender med. Dette er helt korrekt ligesom de andre ting, De har nævnt.

Parlamentet bør gå forrest i bestræbelserne på at finde en løsning og en vej ud af den forfatningskrise, som EU står i. EU kan ikke fortsætte ad den vej, det tydeligvis følger i dag. Globaliseringens udfordringer er af en sådan karakter, at EU ikke vil kunne spille den rolle, det skal spille på grundlag af vores principper og værdier, hvis ikke det går videre med det samme og i den rigtige retning.

Vi taler om kompromis, mine damer og herrer. Når vi taler om kompromis, er vi nødt til at være afbalancerede og realistiske. Det går ikke, at de 18 stater og de fire stater, som agter at ratificere forfatningstraktaten i dens nuværende udformning, er villige til at finde et kompromis, mens de øvrige stater og deres borgere taler om en urokkelig kamp for bestemte punkter, som de påberåber sig i deres argumentation. Vi er nødt til at være korrekte og nødt til at være retfærdige. Det gælder for alle, Både dem, der har godkendt forfatningstraktaten, og dem, der er lidt skeptiske.

Til sidst vil jeg sige, at jeg ikke tror, EU kan fortsætte på denne måde. EU er nødt til at gå fremad, nødt til at give sine borgere en fremtid, nødt til at give selve Unionen en fremtid, så den kan komme videre.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Fru formand! Hr. Allister har netop sagt, at ordet "nej" ikke er så vanskeligt at forstå, men det samme gælder for ordet "ja". Vi står i en situation, hvor et stort flertal af medlemsstaterne har sagt ja. To har sagt nej, andre har nogle få forbehold, men alle 27 medlemsstater er blevet enige om at gå i gang med en proces, hvor man forsøger at slå bro over kløften og finde en løsning, som alle 27 lande kan ratificere. Denne betænkning, som jeg anbefaler, og som min gruppe støtter, tiltræder dette forsøg. Vi finder det rigtigt at forsøge at slå bro over kløften og finde en løsning, som alle 27 lande kan ratificere.

Dette Parlament, der er valgt af EU's borgere, godkendte forfatningstraktaten ved med et overvældende flertal at vedtage betænkningen af hr. Méndez de Vigo og jeg selv for to år siden. Det er derfor helt naturligt, at vi holder med de 22 medlemsstater, der ønsker at bevare teksten så intakt som muligt. Det finder jeg helt logisk. Parlamentet foretrækker formmæssige frem for indholdsmæssige ændringer. Jeg vil foretrække at opgive symbolerne frem for indholdet. Det er klart, og det bliver utvivlsomt en del af løsningen, men det er sandsynligvis ikke nok. Spørgsmålene om forfatningens indhold skal behandles i nogle tilfælde, måske for at forbedre, udvide eller revidere den. Men det er helt afgørende, at vi forsøger at bevare de praktiske reformer i forfatningstraktaten, og det er en samling af meget praktiske reformer - reformer, der sætter EU i stand til at fungere med fortsatte udvidelser, og som forbedrer dets demokratiske ansvar. De er helt afgørende og skal bevares. Forfatningstraktaten indeholder en sådan reformpakke. Lad os gøre vores yderste for at redde flest mulige af disse reformer.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Fru formand! Jeg ønsker fru forbundskansler Angela Merkel al mulig held og lykke med hendes forsøg på at finde et kompromis vedrørende EU-forfatningen og EU's handlingsplan. Et sådant arbejde kræver drømme, men man skal også være realistisk. Hvis nogen kan gøre det, må det være Angela Merkel.

Forhåbentlig har hun det, hun selv foreslog, inden arbejdet med Berlin-erklæringen startede, som sit ledende princip. Dengang håbede hun og gjorde det til en betingelse, at Berlin-erklæringen skulle være noget, som alle europæere ønskede og kunne læse. Sådan bør forfatningen være. Jeg kunne ikke desto mindre godt have tænkt mig, at medlemsstaternes og EU's forberedelser havde overholdt gennemsigtighedsprincippet. EU fortjener ikke og hverken kan eller vil få en forfatning, førend den udarbejdes åbent og ikke bag ryggen på folk.

Afklaringen og forenklingen af traktaterne var et af de centrale mål med revisionen på Det Europæiske Råd i Nice tilbage i 2000. Nu må vi have modet til at indrømme, at denne tekst ikke er tydelig. Den er en vag og forvirrende pakke, og den bliver ikke tilstrækkeligt tydelig, uanset hvor grundigt man læser den.

Fru formand! Det ville også være interessant at vide, hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter, der har læste hele forfatningsteksten - disse regler, der fortæller, hvordan EU skal fungere og hvilke politikker, kompetencer og beslutningsmetoder det skal have. Jeg vil tro, at blot nogle få her i mødesalen har læst den.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Fru formand! Sådan som tingene er, afhænger EU-reformens succes af alle parters fleksibilitet under forhandlingsprocessen. Med det in mente må man sige, at den holdning, der præsenteres her, er særlig stiv og forskanset. Europa-Parlamentet handler ifølge en logik, der ikke giver plads til kompromiser, og den må derfor tage sin del af ansvaret for den fejlslagne reform af traktaten.

I stedet for at skærpe betingelserne bør vi nu udvise velvilje over for de lande, der har udtrykt betænkeligheder vedrørende den tidligere traktattekst. Hvis reformen skal lykkes, skal Nederlandene, Polen, Tjekkiet, Det Forenede Kongerige og Frankrig have et nyt tilbud og et mere fleksibelt forhandlingsmandat på regeringskonferencen med hensyn til repræsentationen for udenrigsanliggender, fordelingen af kompetencer samt afstemningssystemet i Rådet. Hvis der udøves pres for at forhindre denne debat, kan det kun føre til tab af flere år.

Jeg nød den Hemingway-bog, som hr. Méndez de Vigo nævnte, men jeg forstod den helt anderledes. Hvis Hemingways ældre helt havde valgt en mindre fisk af mellemstor størrelse, var han let nået sikkert i havn og havde fået noget at spise. I stede valgte han en alt for stor fisk og vendte tomhændet tilbage til havnen efter nær at have mistet livet. Jeg vil gerne spare EU for lignende oplevelser, og derfor støtter jeg ikke denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernat Joan i Marí (Verts/ALE). - (EN) Fru formand! Vi er nødt til at gøre Europa stærkere politisk. Det er en af Europa-Parlamentets hovedopgaver.

For Den Europæiske Fri Alliance betyder "mere" Europa flere muligheder for frihed for statsløse nationer, forfatningsmæssige regioner og nationale mindretal. Europa er det vigtigste område, hvor vi kan arbejde og være sammen. Derfor har vi ikke kun brug for en traktat, men også for en forfatning for Europa i fremtiden. Derfor skal vi støtte en reform af traktaten for at gøre Europa stærkere og gøre begrebet europæisk statsborgerskab til et fælles mål for alle europæere. Derfor skal EU i fremtiden tale med én stemme i vigtige sager såsom immigration, sikkerhed, klimaændringer og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Fru formand! Europa-Parlamentet vedtager nu en holdning med henvisning til dets udvalgs initiativbetænkning om noget, der ikke ligger inden for dets kompetenceområde, hverken med hensyn til indholdet eller slutresultatet. Følgelig er betænkningen ren europropaganda til fordel for en forfatning på et område, hvor den politiske elite ikke har føling med befolkningen. Ifølge en meningsmåling, der omfattede hele EU, ønsker 75 % af EU's borgere en folkeafstemning om forfatningen, og befolkningen i 11 af de gamle medlemsstater vil forkaste den.

Mit hjemland Finland har ratificeret den hedengangne aftale, og det skete imod befolkningens vilje. Ifølge en ny meningsmåling, der blev bestilt af vores gruppe i Finland, er finnerne imod en forfatning i landet som helhed - inden for alle aldersgrupper, professioner og politiske partier. Europa-Parlamentet tager forfatningens parti i strid med folkets ønsker i mange lande. Det forbedrer ikke dets legitimitet eller forfatningens legitimitet i medlemsstaterne. Man bør have modet til at spørge om befolkningens mening.

Spillets ånd er klar på den hemmelige liste med 12 spørgsmål, som det tyske formandskab sendte til medlemsstaterne: lad os ændre terminologien, men bevare det gamle indhold. Det nye forslag til en forfatning er således blot en tryllekunst.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Železný (IND/DEM). - (CS) Fru formand! Den aktuelle betænkning er et forsøg på at vække de døde til live, hvilket i dette tilfælde vil sige den forfatning, som franskmændene slog ihjel, og som den nederlandske befolkning med stor entusiasme begravede.

Problemet er imidlertid, at den eurokratiske elite ikke agter at acceptere dette enkle faktum. Man er derfor begyndt at bortvise et af de mindre medgørlige elementer fra beslutningsprocessen - med andre ord medlemsstaternes indbyggere. Idéen blev præsenteret i et hemmeligt spørgeskema, som det tyske formandskab udsendte til medlemsstaternes regeringer. Et punkt på spørgeskemaet indeholder åbent følgende spørgsmål: "Hvad om vi under et andet navn vedtog et dokument med samme indhold og samme retligt bindende natur som forfatningen?". Det kan ikke siges tydeligere. Og for ikke at lyde så grove, tilføjer vi en smule klimarelateret sortsyn og til de mere stædige en forbedret form for energisolidaritet som smørelse, så de har noget at vise til befolkningerne derhjemme. Vigtigere endnu tager vi vetoretten fra alle de mindre lande og sikrer et nyt flertal for de store lande. Så kalder vi dokumentet noget, så det ikke længere er nødvendigt at afholde en folkeafstemning.

Forfatterne til betænkningen foretrækker at se bort fra det faktum, at Tyskland endnu ikke har ratificeret forfatningen, og det gør de, fordi formandens underskrift er tilstrækkelig til at ratificere den. De ser også bort fra det faktum, at forfatningen kun blev ratificeret af 16 af de 27 medlemsstater, hvilket kun svarer til 37 % af EU's befolkning. Og de ser bort fra det faktum, at man har overskredet den to års tidsfrist, inden for hvilken mindst 80 % af medlemsstaterne skulle have ratificeret forfatningen, for at processen kan fortsætte. Og endelig ser de bort fra det faktum, at dette krav blev fastsat i en forfatning, der blev påtvunget de nye medlemsstater som en del af deres tiltrædelsesaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne først takke ordførerne for deres bestræbelser.

Betænkningen er ambivalent, idet den kraftigt forsvarer forfatningens centrale elementer, men den tager også hensyn til udviklingerne i de forløbne år, selv om dette måske kunne være gjort i endnu højere grad. Borgerne er jo kritiske, hvad angår Europas måde at fungere på, og det er ikke blot tilfældet i Nederlandene og Frankrig. Det er meget vigtigt, at også Parlamentet er klar over denne kritik. Men heldigvis er der nu i Europa en voksende bred opbakning til tanken om, at det skal gøres anderledes, uden en forfatning.

Betænkningen kan regne med vores støtte, selv om vi har indvendinger imod nogle passager. Vi støtter betænkningen, fordi den forsvarer hovedpunkterne i forfatningstraktaten. Denne betænkning åbner imidlertid også døren - selv om nogle medlemmer benægter det - for forandringer, nemlig tydeliggørelse af begrebet subsidiaritet, ingen forfatningsmæssige træk, ingen europæisk stat og, hvad angår en række af nutidens problemer, flere ambitioner på europæisk plan, borgernes medbestemmelse og de nationale parlamentets rolle. Denne rolle skal imidlertid bringes i god balance med respekten for Parlamentets rolle.

Et Europa, der kun eksisterer på vores egne betingelser, eksisterer ikke. Vi skal sammen nå frem til en løsning, og under ledelse af en kvinde må det lykkes. Jeg ønsker Angela Merkel, men også Hans-Gert Pöttering og kommissionsformand Barroso held og lykke. Vi skal alle støtte dem for at finde en god løsning på dette.

 
  
  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Hr. Brok og hr. Barón Crespo har udarbejdet en god betænkning, der fuldt ud fortjener vores støtte. Jeg støtter den helhjertet og stemmer for den. Med denne betænkning udsender Europa-Parlamentet et signal om, at det ønsker et EU, som det, der er beskrevet i punkt ni i betænkningen, nemlig et mere effektivt og velfungerende EU, der bekymrer sig om borgernes rettigheder.

Vi udsender et signal til regeringskonferencen om, at vi støtter de 18 lande, der har ratificeret traktaten, og stiller os på deres side. Ikke desto mindre erkender vi også behovet for forandringer, der er en ufravigelig betingelse for, at de resterende lande kan ratificere teksten, og vi har ikke nogen forudfattet mening om emnet. Ændringerne er skitseret i beslutningens punkt 12. Jeg er specielt glad for, at det førnævnte punkt indeholder en henvisning til energisolidaritet, hvilket er særligt vigtigt for mit land.

Punkt 5 i betænkningen minder om det politiske ansvar hos de medlemsstater, der har underskrevet traktaten. jeg vil gerne tilføje, at disse lande også har et retligt ansvar i henhold til den internationale ret - i særdeleshed Wienerkonventionen om traktatretten. Mit hjemland Polen har endnu ikke ratificeret den europæiske forfatning, men et stort flertal af polakkerne støtter Europa. Det polske folk er blandt de mest proeuropæiske samfund, der findes. Efter min mening skal det tyske formandskabs motto, ifølge hvilket vi skal forene Europa, rettes mod regeringerne og ikke borgerne. Sidstnævnte har i lang tid været overbevist om dets sandhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Dette er en betænkning, der bevæger sig ud af det forkerte spor ved at forsøge at holde liv i en forfatning, der er blevet forkastet af befolkningerne, og som efterfølgende blev støttet af føderalismens store patrioter som f.eks. den italienske ministerpræsident hr. Prodi, der nægter det nordlige Italien, Padania, intern føderalisme med hensyn til skatter, så det kan få retfærdighed fra det "rapsende Rom".

Nærværende betænkning går uden om spørgsmålet om kriterierne for at begrænse udvidelsen, hvilket faktisk - som premierminister Balkenende med rette har påpeget - er helt centralt for den politiske debat i Europa. I stedet for at hænge sig i disse juridiske udflugter bør Europa fokusere på sine praktiske problemer og koncentrere sig om at beskytte produktionen, arbejdet og beskæftigelsen - f.eks. ved at reagere på det europæiske erhvervslivs konkrete og betydelige bekymringer med fakta snarere end med en vag bureaukratisk omgang kaudervælsk, sådan som hr. Mandelson har gjort. Vores erhvervsliv beder om beskyttelse mod det stop, som vores ultraliberale handelskommissær indførte på antidumpingforanstaltninger ved årets begyndelse.

Vores erhvervsliv og job lider under disse forkerte beslutninger, der er blevet yderligere forværret af Den Europæiske Centralbanks beslutning tidligere på dagen om at hæve den officielle diskonto. Bruxelles' beslutninger er forkerte, fordi de bremser vores rejse mod fremskridt, job og Europas velfærd og derfor ikke er i tråd med følelserne og meningerne hos de EU-borgere, der betaler deres skatter for delvist at opretholde Bruxelles.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvia-Yvonne Kaufmann (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! Formandskabet skal på topmødet løse cirklens kvadratur! Da Europa virkelig kun kan lykkes i fællesskab, kan der efter min opfattelse kun findes en udvej fra forfatningskrisen, hvis den forestående regeringskonference forsynes med et både indholdsmæssigt og tidsmæssigt klart afgrænset mandat.

Udgangspunktet for forhandlingerne kan kun være den foreliggende forfatningstekst. Den bærer alle 27 stats- og regeringschefers underskrifter. To tredjedele af alle medlemsstater, som også udgør flertallet af EU's befolkning, har ratificeret den i henhold til kravene i deres forfatninger. Jeg vil udtrykkeligt støtte pkt. 11 i betænkningen, som siger, at ethvert forhandlingsresultat, som i forhold til forfatningen giver en ringere beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, mindre demokrati, gennemsigtighed eller effektivitet, er uacceptabelt. Det gælder især for mindre socialstat. Således må f.eks. den socialpolitiske tværsnitsklausul fra forfatningens tredje del ikke stilles til disposition. Det samme gælder for værdierne i artikel 1, stk. 2, hvor Unionen defineres som værdifællesskab. Det er godt, at Parlamentet giver det røde kort til alle, som i ly af nejet fra Paris og Haag vil forskanse sig med ryggen til i deres egen nationalstat.

Det direkte latterlige skinfægteri mod symbolerne for den europæiske enhed må høre op. Menneskene i Europa ønsker hverken en flag- eller en hymnestrid, de ønsker modige, fremadrettede løsninger. Derfor har vi brug for en "forfatning plus-løsning", især for at styrke den europæiske sociale model!

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, fru Kaufmann! Jeg vil komme med en lille bemærkning. Da jeg var på besøg i Knesset i sidste uge, blev jeg mødt af et musikensemble, der spillede europahymnen. Med alt det, der nu er i spil, burde vi overveje, om ikke vi skulle gøre det samme her i Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Witold Tomczak (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Fortalerne for en europæisk forfatning gør en vedholdende indsats for at omdanne Det Europæiske Fællesskab og EU til en kontinental superstat. Det er det væsentligste problem med den europæiske forfatning. En sådan fremgangsmåde er ikke i de europæiske nationers interesse. Trods de mange demokratiske erklæringer er det et første skridt op ad den glatte skråning mod diktatur på vores kontinent.

Den trinvise eliminering af de nutidige nationale strukturers politiske funktioner er en meget farlig udvikling. De overnationale strukturers overtagelse af nationalstaternes politiske funktioner er skadelig for de enkelte nationers kulturelle arv. På længere sigt vil det føre til de selvstændige nationers forsvinden. Der skal derfor gøres en ende på de selvmorderiske processer med at opbygge en europæisk superstat. Den europæiske forfatning og alle dens erstatninger skal afvises. Europas frie nationer har ikke brug for forfatningen for at samarbejde.

Man skal straks indlede drøftelser om, hvordan man sikrer nationernes rettigheder i verden af i dag og specielt i Europa. Det er typisk for fortalerne for den europæiske forfatning at undgå brugen af udtrykket suverænitet, som om de var forfærdede over det. I deres barmhjertighed tilbyder de os retten til en identitet, men man kan bevare det, selv når man berøves friheden. Den europæiske forfatning er et angreb på suveræniteten. Den er en trussel mod nationalstaternes suverænitet, frihed og selvbestemmelse. Jeg vil opfordre Parlamentet til at lade alle nationer leve i frihed. Europas nationer ønsker at bevare de selvstændige stater!

 
  
MPphoto
 
 

  Maria da Assunção Esteves (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! På den kommende regeringskonference skal EU ikke blot tage stilling til sin fremtid, men til selve sit væsen. Det var her, oplysningen erklærede den menneskelige værdigheds transcendente værdi og den folkenes Union, der skal gøre denne værdi til virkelighed.

Allerede i 1700-tallet formulerede Kant grundsætningerne for en evig fred og sagde, at staternes interne forfatninger ikke indfrier deres opgave uden en passende ekstern orden. Modernitet består således i politik med mennesket i centrum, smidige institutioner og magt som retfærdighedsredskab.

Den europæiske forfatning er en af de opgaver, som vi i dag skal indfri for at virkeliggøre den modernitet, som Europa har skabt. Ønsker vi, eller ønsker vi ikke, det retfærdighedsprojekt, som kun lader sig gennemføre i et politisk fællesskab? Hvis vi gør, er forfatningen svaret. Den danner grundlag for et vidtgående demokrati, styrkelse af Parlamentets magt, genskabt ligevægt mellem center og medlemsstater, chartret om grundlæggende rettigheder, politisk arbejde i netværk og beslutningsregler, der sikrer, at et humant og åbent Europa kan styres effektivt.

Vi står over for en verden i stadig hurtigere forandring. Det er de politiske eliters ansvar at opstille nye paradigmer og definere nye livsformer. På denne vej mod enighed - hvor jeg gerne vil fremhæve Enrique Barón Crespos og Elmar Broks ihærdige indsats - beklager jeg, at Europas symboler nedtones. At nedtone dem imødekommer ikke nogen reel bekymring hos borgerne. Det skyldes nogle spøgelser, der er manet frem af enkelte ekstremister. Europa er ved at blive grundlagt igen og burde ikke opgive også at vise det på det symbolske plan. Paul Valéry sagde engang, at Europa kun lader sig skabe under nedgangens trussel.

Måske kan vi heroverfor indvende, at Europa skabes med moralsk vilje og sund fornuft. Én ting er i hvert fald helt sikker: der er ingen mellemløsninger på denne odyssé.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Carnero González (PSE). - (ES) Hr. formand! Vi bliver aldrig trætte af at gentage, at den europæiske forfatning ikke er problemet, men løsningen.

Jeg tror, at vi, der deltog i konventet, kan sige, at den forfatning, som vi udarbejdede der, i virkeligheden er den bedste løsning af mindst tre grunde, nemlig på grund af den konsensus, der blev opnået, på grund af de store fremskridt, som den indeholder, og fordi den desuden ville give mulighed for at fuldføre den politiske Union.

Nu drejer det sig om at redde den - og det er emnet for betænkningen af hr. Barón Crespo og hr. Brok. Det drejer sig ikke om at forplumre den, komplicere den eller gøre den til en "sag". Vi må have en forfatning, ikke en udefinerbar "sag".

Det kræver, at tre aspekter tages i betragtning. For det første budskabet. Jeg bryder mig ikke om, at den ikke længere skal kaldes en "forfatning". Jeg bryder mig ikke om, at symbolerne bliver strøget. Jeg bryder mig ikke engang om, at formen på den ændres, så den bliver uforståelig. Men hvis det er den eneste udvej, skal indholdet i det mindste bevares, og det skal omfatte noget, som man for ofte glemmer at tale om, nemlig udvidelse af den fælles beslutningsprocedure og chartret om grundlæggende rettigheder.

Der skal også tages hensyn til proceduren. Tænker vi her i Parlamentet på, at vi taler om en proces for at redde forfatningen, der er omfattet af temmelig meget hemmelighedskræmmeri og er for mellemstatslig? Når alt kommer til alt, taler vi om det, vi ønsker, men ofte ved vi ikke, hvad de taler om.

Jeg mener, at Europa-Parlamentet bør henvende sig til regeringerne og give klart udtryk for det, der står i betænkningen, men det bør også henvende sig til de nationale parlamenter.

Hvis vi forkaster resultatet af regeringskonferencen, anmoder vi samtidig de nationale parlamenter om at gøre ligeså.

Lad os for en gangs skyld være konsekvente.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand! Det, Europa har mest brug for, er lys. Mere lys. Vi skaber tåger. Tåger over beslutninger, fremgangsmåder og hvad vi vil opnå i sidste ende. Og naturligvis har vi brug for demokrati i endnu højere grad end lys. Vi henvender os ikke til befolkningen. Hverken arbejderen i Polen, landmanden i Grækenland eller lægen i Belgien ved, hvad der egentlig sker med denne forfatning. Vi er nødt til at have demokrati. Vi må ikke være bange for befolkningen. Vi skal henvende os til befolkningen og høre deres synspunkter. Alle sammen på samme dag med en generel folkeafstemning. Vi træffer beslutninger for befolkningen. De 27 ledere - som er ledere i dag, men ikke i morgen - kan ikke træffe beslutning om de europæiske befolkningers skæbne flere århundreder frem.

Jeg kommer fra Athen, hvor demokratiet blev født. Her havde de Pnyx. Der var her, beslutningerne blev truffet. Og den, der tilsidesatte folket, blev vist i landflygtighed. Vi vil alle blive forvist af Europas befolkninger en dag, hvis vi ikke lever op til deres forventninger om demokrati og retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har tre punkter. For det første er det vigtigt, at vi ikke lader problemerne med den nye traktat overskygge udviklingerne i EU og vores resultater. På en måde er vores resultater de bedste argumenter for en ny traktat. De giver os nye ansvarsområder og understreger behovet for nye beføjelser til at træffe beslutninger. Hvis EU var en fiasko, ville ingen have bedt os om at arbejde med klimaændringer eller bidrage til stabiliteten på Balkan. Vi ville ikke have haft nye ansøgninger om medlemskab. Lad os ikke glemme, at resultater er de vigtigste argumenter for en ny traktat.

For det andet skal vi sørge for, at den nye traktat følger af politiske udfordringer og ikke af forskellige politiske symboler. Vi skal kunne hilse alle nye medlemmer velkommen og have klar demokratisk kontrol og ansvar med hensyn til de fælles afgørelser, vi træffer. Vi skal have muligheden for at træffe de nødvendige beslutninger for at bekæmpe kriminalitet, imødegå udfordringerne ved miljø- og energipolitikken og sikre stabilitet i vores eget nabolag og i andre dele af verden, hvor der er behov herfor.

For det tredje skal vi forstå og forvisse os om, at det er vigtigere at have en fælles udenrigspolitik end en fælles udenrigsminister. Det er vigtigere at kunne træffe afgørende beslutninger end at have en valgt formand for Det Europæiske Råd. Det er vigtigere at sikre, at vi kan træffe beslutninger på alle områder, hvor vi i dag står over for udfordringer. Det er vigtigere end symboler. Vi har brug for en traktat og ikke nødvendigvis den, der drøftes i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg mener, at hvis Parlamentet vil gøre noget nyttigt på dette tidspunkt, må vi forsvare chartret om grundlæggende rettigheder, for jeg tror, at det bliver sorteper i udfaldet af forhandlingerne mellem stats- og regeringscheferne. Jeg mener også, at den betænkning, som hr. Barón Crespo og hr. Brok fremlagde for os, i punkt 12 og 17 åbner en vej for fremtiden, som vi skal følge. I henhold til disse punkter drejer vores medborgeres forventninger sig om grundlæggende og ikke institutionelle anliggender. I punkt 17 opfordres Kommissionen til at udarbejde forslag til modernisering af forfatningstraktaten under hensyntagen til disse forventninger. Det er, hvad der står på spil.

Sagen er den, at Det Europæiske Råds konklusioner af 8. marts bør indarbejdes i vores politikker, således at Unionen kan fungere på en måde, der gør den i stand til at gennemføre de politikker, som vores borgere forventer. Disse politikker vedrører miljømæssig samhørighed og evnen til at leve op til de energiudfordringer, som vi står over for, samt forventninger på socialområdet.

Det er, hvad der reelt står på spil, og derfor mener jeg, at det, som hr. Barón Crespo og hr. Brok foreslår os, er acceptabelt, så længe man ikke anser folk for at være dumme. At stille sig tilfreds med at foreslå folk en ændring af tekstens udformning og tro, at det kun er konteksten, der skulle have fået nogle lande til at stemme nej, ville ikke være i tråd med virkeligheden omkring afstemningerne i disse lande. Jeg håber, at det er i den retning, at Parlamentet vil stemme i morgen.

 
  
MPphoto
 
 

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er klart, at udgangspunktet for enhver traktatrevision skal være den nuværende forfatningstekst af den enkle årsag, at den er underskrevet af alle medlemsstater. Hvis en underskrift betyder noget, skal de vise tilslutning til den, og den blev også ratificeret af 18 medlemsstater. Fra dette udgangspunkt skal vi søge et kompromis, der tager hensyn til tre faktorer.

Den første vedrører de lande, der har afvist den, samt tvivlen hos de lande, der endnu ikke har ratificeret den. Den anden faktor er, at vi skal tage hensyn til nogle fejl, som vi muligvis har gjort, og ja, vi har muligvis begået fejl undervejs. F.eks. har vi måske været for hurtige og for vidtgående ved at underskrive en forfatning blot fem måneder efter den største udvidelse af EU eller ved at være for ambitiøse ikke mindst med udpegelsen af traktaten som en forfatning, hvor vores oprindelige mandat kun lød på en forenkling.

Som den tredje og sidste faktor skulle vi tage hensyn til, at kompromiset også skal tage højde for den nye virkelighed, vi lever i, samt de nye udfordringer vi står over for, og som forfatningen måske ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til. Jeg tænker f.eks. på en fælles indvandringspolitik og en fælles tilgang til klimaændringer. Det tyske og derefter det portugisiske formandskab skal foretage en vanskelig balancegang, og vi ønsker dem held og lykke dermed. De får bestemt brug for det!

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Mange tak, hr. formand! Jeg vil begynde med at takke ordførerne, fordi de har stillet et velafbalanceret forslag, som indebærer, at Europa-Parlamentet står fast ved dets synspunkter om traktaten, men samtidig er realistisk og forstår, at der vil ske forandringer. Disse forandringer må ikke indebære, at en minitraktat udelukkende med institutionelle spørgsmål bliver vedtaget. Man skal tage hensyn til ikke blot de to lande, som har forkastet forfatningstraktaten, men også til alle de lande, som har sagt ja til den. En ny traktat skal afspejle de spørgsmål, som borgerne synes er vigtige.

Klimatruslen skal være med, det sociale Europa skal være med, og det er vigtigt - som også andre har sagt - at udvidelsen kan gennemføres. Jeg tror dog ikke, at løsningen er at indføre Københavnskriterierne i traktaten. Der er i stedet behov for institutionelle reformer. Desuden er det vigtigt, at vi ikke blot taler om gennemsigtighed i Europa. Den proces, som nu begynder, skal ske i åbenhed og i dialog med borgerne, så vi kan føre en forhandling, mens processen fortsætter.

Så vil jeg sige følgende til det yderste højre, som ofte går ud og prædiker mellemstatslighed over for overstatslighed. Det yderste højre er kommet med det mest overstatslige forslag af alle og vil tvinge medlemslandene til at afholde folkeafstemninger. Det er faktisk medlemslandenes egen sag at bestemme, på hvilken måde man vil håndtere forfatningstraktaten. Her er højrekræfterne gået alt for langt.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - Proiectul Europa a avut succes iar datoria noastră este să-i oferim mijloacele pentru a funcţiona bine şi în viitor. Din acest motiv, proiectul are nevoie de un fundament clar, transparent, solid şi eficient asumat prin consens, prin voinţa şi experienţa politică şi democratică a tuturor membrilor săi, deoarece obiectivul nostru comun este mai presus de orgoliile şi de temerile individuale. Pentru a fi cu adevărat solidari pentru dezvoltare durabilă, cooperare, extindere şi coeziune avem nevoie de instituţii solide şi eficiente care să ne garanteze funcţionarea, avem nevoie de o politică de securitate şi apărare comună, de o politică externă comună. Acceptarea unui acord politic de bază chiar şi într-o formă restrânsă, precum şi continuarea politicii de vecinătate vor face ca Uniunea Europeană să crească şi să se dezvolte nu numai pentru sine, ci şi cu toate statele din jur, oferindu-le astfel nu numai promisiuni, ci şi exemplul elocvent că numai împreună ne putem dezvolta cu adevărat. De aceea consider că iniţiativa raportorilor este extrem de bine venită şi sper că la Consiliul din iunie se va ţine cont de opiniile exprimate în acest raport.

 
  
MPphoto
 
 

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Dagens betænkning kom frem under det tyske formandskab, og jeg vil derfor først takke vores tyske venner for deres store indsats med at overtale Rådet på dets topmøde i juni til at forpligte sig til at indkalde til en regeringskonference samt til at gennemføre en arbejdsplan med det klare formål at skabe enighed inden årets udgang.

Efter den historiske udvidelse til 27 lande har EU brug for et nyt forfatningsgrundlag. Det har brug for instrumenter, med hvilke det kan fungere på effektiv og demokratisk vis. Det har brug for ressourcer med hvilke det kan håndtere borgerens betænkeligheder vedrørende globalisering, ulovlig indvandring og sikre energiforsyninger.

Disse instrumenter og ressourcer er imidlertid i et vist omfang indeholdt i det udkast til en forfatningstraktat, der blev ratificeret af to tredjedele af medlemsstaterne. Fire andre stater har bekræftet deres tilsagn om at ratificere den og til at bevare de grundlæggende principper og det grundlæggende indhold i dette dokument. Dette store flertal og denne forenede kraft bør danne grundlaget for en yderligere forhandling, hvis resultat under ingen omstændigheder må føre til en reduceret beskyttelse af menneskerettigheder eller begrænsninger i EU's demokratiske og effektive funktion.

Til slut vil jeg gerne opfordre regeringerne i de tre lande, der endnu ikke har ratificeret forfatningen - inklusive mit eget hjemland Tjekkiet - til at leve op til det, de har skrevet under på og forelægge dokumentet til borgernes godkendelse. Og hvis de er bange for deres borgere, bør de i det mindste holde op med at lægge hindringer i vejen for dem, der forsøger at finde en konstruktiv, hurtig og demokratisk løsning.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi har i de sidste måneder fået mange gode råd i forfatningsdebatten - gode, velmente og nogle, som ikke engang var velmente. Det mest makabre af disse forslag var vel at tage chartret om grundlæggende rettigheder ud af selve teksten og blot holde det teknisk i live med en henvisning. Ved første øjekast var dette forslag måske velment. Hvis man vil have en kort, enkel, let læselig tekst, er forslaget også godt. 65 artikler mindre - det betyder måske noget i betragtning af den manglende læsefærdighed, som Pisa fortæller, at vi har i dette fælles Europa. Men når man ser nærmere efter, ser sagen ganske anderledes ud.

Hvad er det, det handler om med de grundlæggende rettigheder? Det handler om hverken mere eller mindre end beskyttelse af det enkelte menneske mod dem, som har magt. Det er og skal også fremover være en af de historisk vigtigste opgaver for ethvert samfund. Netop derfor er forslaget om at nedtone chartret om grundlæggende rettigheder og gøre det så lille og usynligt som muligt så stødende.

I Østrig har vi gennem mange år haft en aktion, som kalder sig "lys i mørket". Den har til formål at hjælpe socialt svagerestillede - i juletiden, men ikke kun der. Også når det gælder spørgsmålet om chartret om grundlæggende rettigheder har vi brug for en aktion "lys i mørket", og det glæder mig, at rigtig mange under debatten i dag udtrykkeligt er gået ind for at holde fast i spørgsmålet om chartret om grundlæggende rettigheder og sikre, at vi også fremover vil have en forfatningstraktat som en vigtig kernetekst i vores fællesskabsret.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak. Og alt sammen inden jul, Reinhard Rack!

 
  
MPphoto
 
 

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. formand! Kun en ny traktat kan gøre EU mere demokratisk og handlekraftigt. Det nederlandske nej i 2005 var ikke et nej til Europa, for 72 % af nederlænderne finder europæisk samarbejde udmærket. Derfor ville det være en katastrofe for Nederlandene, hvis vi ikke kommer længere end til et nej uden et alternativ, således som Det Socialistiske Parti i Nederlandene truer med. Derfor har jeg opstillet en fempunktsplan for en ny traktat for at respektere det nederlandske nej og få flertallet i Nederlandene over på jasiden igen.

For det første skal vi have et demokratisk Europa, med færre vetoer, større medbestemmelse for Europa-Parlamentet, offentlig beslutningsproces, farvel til Strasbourg, bedre samarbejde mellem Europa-Parlamentet og nationale parlamenter, men ingen røde kort, som roder deres beføjelser sammen.

For det andet skal vi have et mere socialt Europa. Der skal optages en social klausul, som fastlægger, at offentlige og halvoffentlige faciliteter ikke underordnes markedet, men kan tilrettelægges, som de nationale medlemsstater og regioner selv ønsker det. Vi skal sørge for, at chartret om grundlæggende rettigheder gøres bindende.

For det tredje skal vi have et Europa for borgerne og regionerne gennem mere decentralisering og større subsidiaritet. Grænseområder og -regioner skal have chancen for at eksperimentere. Europæiske borgere skal have ret til at sætte ting på dagsordenen gennem andragender.

For det fjerde skal der i den nye traktat optages skærpede tiltrædelseskriterier for at undgå fusk. Ved en eventuel yderligere udvidelse skal det europæiske hus først være i orden.

For det femte skal den nye traktat gøres en del kortere ved, at vi bliver enige om at forenkle den gennem henvisninger. Dermed kan vi fjerne 322 artikler. Lad det være en traktat, for ordet forfatning gav nederlænderne en fornemmelse af, at de mistede deres egen forfatning.

På denne måde kan Nederlandene atter indtage en plads i Europas fortrop. Der hører vi hjemme, i vores egen interesse og ud fra vores eget ideal.

 
  
MPphoto
 
 

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru næstformand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne endnu en gang takke de to ordførere, som har leveret grundlaget for debatten i dag. Samtidig glæder jeg mig over den efter min mening brede støtte til dette projekt med den europæiske forfatningstraktat, som stadig kræver en del arbejde.

Íñigo Méndez de Vigo citerede Hemingway, eksemplet med fiskeren og den store fisk, som der til sidst kun var benene tilbage af. Fiskeren manglede muligvis de tekniske forudsætninger for at få den store fisk sikkert og levende med i havn. Men vi, der i dag står over for store udfordringer, har alle muligheder. Vi har indset, at EU må organiseres anderledes, når det gælder spørgsmålet om beslutningsdygtighed og spørgsmål, som er nogle andre i dag end for 10 eller 15 år siden.

Det ville være ærgerligt, hvis dette arbejde, der er blevet udført i de forløbne år, pludselig ikke længere blev accepteret. Jeg siger helt bevidst, også som tidligere parlamentsmedlem, at det er forkert at anvende forkerte ord i en sådan debat. Ingen bliver påtvunget noget. Det var parlamentsmedlemmernes og parlamenternes vilje efter erfaringerne med Nice at indkalde et konvent, som mange parlamentsmedlemmer og parlamenter ønskede at medvirke i, for at skabe en ny traktat.

Det var en udtrykkeligt ønske, at også parlamentsmedlemmer og parlamenter fra stater, som endnu ikke var medlem af EU, skulle deltage. Det er ikke rigtigt i dag at nævne eksempler på, at nogen skulle være blevet påtvunget noget. Det var i fuld overensstemmelse med den demokratiske vilje, som kendetegner EU, at man ville inddrage disse lande, så de ikke fik trukket en traktat ned over hovedet.

I de seneste dage er det igen og igen blevet sagt, at det tyske formandskab ønsker succes. Naturligvis ønsker vi succes, men ikke for os, men for EU, fordi vi den 25. marts konstaterede, hvilke udfordringer vi står over for, og at vi har brug for nye muligheder inden for klimabeskyttelse og på energiområdet. Og når man kræver mere solidaritet af EU i klima- og energispørgsmål, skal man naturligvis også have de relevante midler. Derfor hjertelig tak for den brede støtte! Vi håber, som et medlem sagde, at stats- og regeringscheferne finder et klart tidsbegrænset mandat til en regeringskonference.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, hr. minister Gloser. Vi ønsker det tyske formandskab held og lykke for vores fælles Europa. Hvis Europa har succes, har formandskabet det også. Så er alt næsten perfekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! To kvinder er altid til stede under vores drøftelser om en ny institutionel afklaring og en ny traktat - fru Merkel, der repræsenterer håbet for fremskridt, men også Pandora og hendes æske, som forhåbentlig ikke bliver åbnet. Som bekendt var kun håbet tilbage i Pandoras æske. Da alt andet var sluppet ud af æsken, var der fortsat håb tilbage. Vi skal håbe på en ny løsning. Vi skal også udnytte det mulighedens vindue, som vi har netop nu.

Jeg betragtede vores besøgende, vores gæster og tilskuere og tænkte på, hvad de mon synes om denne forhandling. Synes de, at det er et spørgsmål om at vurdere antallet af nejstemmer i forhold til antallet af jastemmer eller synes de, at vi skal forsøge at forklare, hvorfor det er så vigtigt at bevare den politiske investering i at finde en mere effektiv, åben og gennemsigtig måde at træffe EU-beslutninger på? Det ønsker ingen at miste i øjeblikket. Vi ønsker ikke at miste adskillige års drøftelser og forhandlinger samt den tid, der er investeret i hele processen, fordi vi ønsker at give EU en stærkere røst på den internationale scene. Vi ønsker at bestemme, hvem der gør hvad efter udvidelsen af EU fra 15 til 27 medlemsstater i løbet af nogle få år, og vi skal træffe afgørelser med hensyn til politikkerne og de nye udfordringer i form af energi, klima og migration.

Det handler om den måde hvorpå vi arbejder, træffer beslutninger og interagerer. Det er det, vi skal beslutte. Vi diskuterer institutionelle anliggender, fordi de går hånd i hånd med det politiske indhold.

Vi har investeret for meget til blot at miste det hele. Forhåbentlig vil det tyske formandskab hjælpe os med at finde en løsning, og vi i Kommissionen er villige til at hjælpe. Vi håber, at borgerne med alles hjælp vil føle sig informeret, og vi vil have været i stand til både at lytte og klart forklare, hvad vi ønsker at gøre. Sammen kan vi gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Processen vedrørende en forfatningstraktat kørte fast med folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene. Nogle medlemsstater fortsatte ratifikationsprocessen, mens andre ikke gjorde det. Der opstod en tænkepause.

I dag får forfatningstraktaten atter fremdrift. Køreplanen indikerer en forfatning inden 2009 og de næste valg til Europa-Parlamentet.

Da forfatningen blev afvist, havde alle deres meninger. En af de gennemgående meninger var den, at mange EU-borgere følte sig fremmedgjort.

Først og fremmest er en europæisk forfatning tvingende nødvendig, hvis man tror på den europæiske proces.

For det andet skal borgerne i EU's medlemsstater føle, at de tilhører EU's væsen på samme måde, som de føler sig som statsborgere i deres respektive stater.

For det tredje er det helt afgørende, at disse borgere ved, hvad forfatningen handler om.

Jeg har opstillet disse prioriteter, da ikke alle EU's medlemsstater har samme entusiasme med hensyn til processen. Mange europæere føler sig ikke som borgere i EU sideløbende med deres individuelle nationalitet. Endelig kender de fleste europæere fortsat ikke fordelene og ulemperne ved forfatningen. Hvis ikke vi for alvor ser nærmere på disse emner i løbet af de næste to år, kan vi meget vel ende i samme situation, som vi i dag befinder os i.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg bifalder forslaget til Europa-Parlamentets beslutning, som er udarbejdet af hr. Brok (PPE) fra Tyskland og hr. Barón Crespo (PSE) fra Spanien, om Unionens forfatningsproces. Dette politiske dokument vil være særdeles nyttigt for det tyske formandskab - som anført af fru Merkel har gjort en bemærkelsesværdig indsats - i forbindelse med fastsættelsen af køreplanen under det kommende Europæiske Råd den 20.-21. juni 2007.

I dette forslag anerkendes det omsider, at den europæiske befolkning og dens repræsentanter i Europa-Parlamentet i højere grad skal inddrages i den institutionelle proces. Hvis vi vil bevæge os fra et teknokratisk Europa mod et politisk Europa, skal vi ikke længere have et Europa, der udtænkes i ambassadernes saloner, og således gå fra et diplomatisk Europa til et demokratisk Europa.

Jeg bifalder ligeledes den fremsynethed, som den nye franske præsident, hr. Sarkozy, har udvist ved at foreslå en forenklet institutionel traktat. Det er den eneste måde for os at gøre fremskridt på og nære håb om at ændre vores institutioner, så vi kan gå til Europa-parlamentsvalg i juni 2009 med nye regler. Vi er nødt til at udarbejde den plan B, som aldrig har eksisteret, og fornuften skal overvinde dogmatismen og andre demagogiske holdninger. Borgernes Europa er undervejs.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandra Dobolyi (PSE), skriftlig. - (HU) Ifølge forfatningstraktaten er EU's formål at fremme fred, grundlæggende værdier og trivsel hos medlemsstaternes indbyggere samt at etablere et område uden indre grænser, der giver frihed og sikkerhed til borgerne, skaber en afbalanceret økonomisk vækst og forbedrer solidariteten blandt medlemsstaterne.

Med det tyske formandskab er "tænkepausen" afsluttet. Berlin fik til opgave at skabe grundlaget for udarbejdelsen af en ny traktat på topmødet i juni 2007. Hvis topmødet i juni er vellykket, vil medlemsstaterne give det kommende portugisiske formandskab et mandat til at sammenkalde en regeringskonference med henblik på at få den komplette tekst til den nye traktat klar ved årets udgang.

For så vidt som medlemsstaterne kan nå til enighed om den nye traktat, vil det nye Europa-Parlament og den nye Kommission, der skal oprettes i 2009, begynde arbejdet med at skabe et mere effektivt, gennemsigtigt og demokratisk grundlag. Det omfatter bl.a. en hurtigere beslutningstagning, en utvetydig fastlæggelse af medlemsstaternes og de forskellige EU-institutioners kompetencer, respekt for subsidiaritet og en styrkelse af medlemsstaternes lighed. Der skal også findes en løsning for endelig at få rettet mere opmærksomhed mod de værktøjer og fællesskabspolitikker, der er nødvendige for at nå vores fælles mål. En fælles succes afhænger først og fremmest af den politiske vilje til at stå samlet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Allerførst bør det siges i denne debat, at man ikke skal glemme, at projektet om en forfatningstraktat faldt, da det blev forkastet ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland i 2005. Enhver ændring af den nuværende traktat forudsætter således, at hele processen indledes på ny, og ethvert forslag om en ny traktat bør forelægges vælgerne ved folkeafstemninger i alle medlemsstaterne på de datoer, som de nationale myndigheder beslutter.

Det to ordførere gør lige det modsatte. De gentager deres støtte til det såkaldte udkast til forfatningstraktat og forsøger dermed at påvirke den beslutning, der skal træffes i Det Europæiske Råd 21. og 22. juni. Det vender vi os på kraftigste imod.

Vi for vores del, gentager vores modstand imod et projekt, der fremmer neoliberalisme, militarisme og stadig større magtkoncentration gennem et direktorium af EU's store magter på bekostning af demokrati og de små og mellemstore medlemsstaters befolkningers og institutioners indflydelse.

Vi ønsker et mere demokratisk, retfærdigt og solidarisk Europa, der fremmer fred og samarbejde med hele verdens folk, og som respekterer princippet om suveræne stater med lige rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Når Det Europæiske Råd mødes den 21. og 22. juni, vil EU's statschefer stå over for en betydelig udfordring. I realiteten skal de udforme et relativt afgørende kompromis om de vigtigste stridspunkter vedrørende Europas institutionelle og forfatningsmæssige fremtid. De har ikke råd til at fejle i denne pligt og efterfølgende begynde at trække i land på områder, hvor de forskellige nationale interesser har måttet vige.

Hvis det går godt, og de formår at blive enige om de vigtigste politiske problemområder, hvormed vejen kan banes for en relativt kort regeringskonference til afklaring af detaljerne, kan øjeblikket blive højdepunktet i Det Europæiske Råds hidtidige virke. Det vil have legitimeret sig selv uden nogen som helst tvivl og på et øjeblik have fjernet den træghed, der har karakteriseret de seneste års EU-beslutningstagning på højeste niveau.

Jeg håber oprigtigt, at EU's ledere kan klare denne udfordring. Alle ved, hvad der kræves: en bevarelse af størstedelen af forfatningstraktaten og en håndtering af de bekymringer, der førte til de to fejlslagne folkeafstemninger i 2005. Tiden er inde til at mobilisere denne enighed med den rette politiske vilje.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) I forbindelse med diskussionen om køreplanen for EU's forfatningsproces glæder jeg mig over Europa-Parlamentets bekræftelse af støtten til indholdet i forfatningstraktaten, som bekræftes klart i beslutningsforslaget. Også jeg vil gerne understrege, at to tredjedele af medlemsstaterne har ratificeret forfatningstraktaten, og at vi som repræsentanter for borgerne har det politiske ansvar for at lytte til alle medlemsstaters stemme.

Derfor kræver jeg, at alle de grundlæggende principper i del I i forfatningstraktaten bibeholdes.

Jeg tror, at alle vil give mig ret i, at forfatningstraktaten indeholder vigtige forbedringer vedrørende konsolideringen af de eksisterende traktater og sammensmeltningen af søjlerne, anerkendelse af de værdier, som EU bygger på, at chartret om grundlæggende rettigheder gøres retligt bindende, samt vedrørende borgernes deltagelse i det politiske liv.

Derfor støtter jeg det tyske formandskabs bestræbelser for at opnå enighed om at fastlægge en køreplan inden årets udgang, og i overensstemmelse med betænkningen kræver jeg, at ratificeringsprocessen for den nye traktat bliver afsluttet inden udgangen af 2008.

I denne forbindelse opfordrer jeg Kommissionen til på den ene side at varetage sin rolle i de forestående forhandlinger fuldt ud samt på den anden side at involvere Europa-Parlamentet i denne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg vil lykønske mine kolleger hr. Barón Crespo og hr. Brok med denne betænkning, der tager hensyn til tre aspekter, som jeg gerne vil fremhæve.

For det første har forfatningstraktaten sejlet i rørte vande. Vi har forfatningens venner i form af de 18 lande, der har ratificeret den, samt andre lande, der ikke har problemer med en ratificering. Vi har imidlertid også problematiske venner i form af Frankrig og Nederlandene. Og så er der de skeptiske venner Det Forenede Kongerige, Polen og Tjekkiet.

Derfor har vi brug for ledelse. Heldigvis er der forbundskansler Merkel, som jeg helt og holdent stoler på.

For det andet skal vi opstille et klart mandat for regeringskonferencen, der kan føre til en løsning inden valgene i 2009. Det behandles i betænkningen.

For det tredje vil vi have den endelige traktat til at fastholde grundsubstansen fra forfatningsudkastet. Det er de institutionelle fornyelser, status som juridisk person, chartret om grundlæggende rettigheder og udenrigstjenesten. Jeg interesserer mig ikke meget for symboler.

Vi har brug for en forfatningstraktat for at gøre EU mere demokratisk, gennemsigtig og effektiv.

Jeg støtter derfor fuldt ud denne betænkning.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik