Formanden. - Mine damer og herrer! Jeg vil gøre opmærksom på, at der i den officielle loge befinder sig en gruppe indbudte, en gruppe kvinder og mænd, der i Spanien betegnes som "krigsbørn". De var børn, som mellem 1936 og 1939 flygtede fra Spanien, fra de fascistiske bombardementer, de blev evakueret og omfattet af solidaritet og kærlighed i familier i Belgien og Det Forenede Kongerige. I dag er de, som alle sammen er over 75 år gamle, kommet for at besøge Parlamentet og være sammen med os, og jeg synes, at det er meget vigtigt og meget gribende, at vi hylder dem, og navnlig at vi hylder den britiske og den belgiske befolknings solidaritet, for de tog imod dem og gav dem den familie, som de var blevet nægtet i deres hjemland.