Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2018(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0202/2007

Indgivne tekster :

A6-0202/2007

Forhandlinger :

PV 06/06/2007 - 21
CRE 06/06/2007 - 21

Afstemninger :

PV 07/06/2007 - 5.19
CRE 07/06/2007 - 5.19
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0237

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 6. juni 2007 - Bruxelles EUT-udgave

21. Torskebestandene i Østersøen (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Zdzisław Kazimierz Chmielewski for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (KOM(2006)0411 - C6-0281/2006 - 2006/0134(CNS)) (A6-0163/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren, hr. Chmielewski, samt både Fiskeriudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed for betænkningen. Målet er at få forslaget vedtaget på Rådets junimøde i næste uge. Under drøftelser, der har været ført i forbindelse med rådsforberedelserne, er der kommet mange ændringsforslag til det oprindelige forslag, og nogle af dem går i retning af de ændringer, De har foreslået.

Som det er Dem bekendt, lider begge torskebestande i Østersøen under overudnyttelse, og torskebestanden i den østlige del falder så langt under de sikre biologiske grænser, at den kan risikere at bryde sammen i nær fremtid. Samtidig har ICES antydet, at der sker fejlrapportering af fangster i 35 - 45 % af tilfældene i den østlige del af Østersøen, hvilket ikke blot giver en yderligere fiskerimæssig indvirkning på bestanden, der ikke kan gøres rede for, men også påvirker nøjagtigheden af de videnskabelige anbefalinger.

Den nuværende situation er ikke kun til skade for torskebestandene i Østersøen, den er også en trussel for fiskerisektoren, som er afhængig af denne ressource. Torsk er en af de vigtigste fiskebestande for erhvervet i Østersøen. Det er derfor ubetinget nødvendigt, ikke blot set ud fra en økologisk, men også fra en social og økonomisk synsvinkel, at fiskeriet snarest muligt bringes i balance med de ressourcer, der er til rådighed, så fiskerne igen kan regne med stabile og store fangster.

Den flerårige plan, som Kommissionen har fremlagt, er udarbejdet på grundlag af både tidligere erfaringer med at styre torskefiskeriet i Østersøen og adskillige konsultationer med interessenter, medlemsstater og videnskabsfolk. Med planen tilstræbes det at genopbygge bestandene til mere end blot sikre biologiske grænser, til niveauer, hvor de størst mulige bæredygtige fangster nås, så der kan sikres stabilitet på lang sigt for den berørte fiskerisektor. Det skal opnås ved at reducere de samlede tilladte fangstmængder og fiskeriindsatsen trinvist til de niveauer, der svarer til denne målsætning.

Når man ser på betænkningen, svarer betragtningerne i planen til de tiltag, der senere beskrives i detaljer i selve bestemmelserne. Jeg kan derfor kun godkende ændringsforslag 1 og 5, som svarer til bestemmelserne i planen, som f.eks. anmodningen om at specificere status for den østlige torskebestand i den første betragtning. Ændringsforslag 4 kan i princippet godkendes, men opdelingen i vestlige og østlige dele er fastlagt på grundlag af videnskabelige beviser på, at der er to separate torskebestande i Østersøen, og ikke på grundlag af de økologiske egenskaber i de to områder.

Betænkningen indeholder adskillige ændringsforslag til de regler, hvor metoden til at reducere de samlede tilladte fangstmængder og fiskeriindsatsen til bæredygtige niveauer beskrives. Ændringsforslag 8 - 11 ville medføre en nedsættelse af hastigheden i reduktionsprocessen og begrænse dens anvendelse.

I lyset af bestandens alvorlige situation og behovet for at begrænse al slags fiskeri efter væsentlige mængder torsk kan jeg ikke godkende disse ændringsforslag. Imidlertid er jeg klar over behovet for at definere et system, som erhvervet kan håndtere. Kommissionen har derfor ændret sin plan ved at kombinere sommerforbud og havdage. Det vil øge erhvervets fleksibilitet og dermed især gavne de små fartøjer, der har sværere ved at arbejde med et fast og ufleksibelt system. Ydermere er der i planen indføjet en artikel om Den Europæiske Fiskerifond for at sikre erhvervet økonomisk kompensation.

Ændringer i indsatssystemet betyder, at adskillige bestemmelser vedrørende kontrol og overvågning også er blevet ændret. Tolerancen er øget til 10 %, undtagen for torsk, og reglerne for landing er blevet slettet, hvilket skulle svare til bestemmelserne i betænkningens ændringsforslag 14 og 16.

Hvad angår ændringsforslag 15, er reglerne om indsejling i og udsejling fra området ligeledes blevet ændret, således at de specifikke krav kun gælder, når et fartøj forlader det område, hvor det har fisket.

Da fejlrapporteringer i øjeblikket er et af hovedproblemerne i styringen af torskefiskeriet i Østersøen, er det af afgørende betydning at forbedre disse regler for i udstrakt omfang at kunne overvåge, hvor meget der tages fra hvilken torskebestand, og hvornår. Af lignende grunde kan jeg ikke godkende ændringsforslag 13, hvori kravet om en logbog begrænses til fartøjer med speciel tilladelse til torskefiskeri.

I betænkningen foreslås det at reducere vurderingsperioden fra tre til to år og at indføre en bestemmelse om overvågning af planens socioøkonomiske virkning i ændringsforslag 17 - 19.

Nye torskerekrutter begynder at optræde i fiskeriet, når de er i gennemsnit to til tre år gamle. Hvis man påbegyndte en vurdering i det andet år, ville det være meget svært at påvise nogen virkning på bestanden og dermed på erhvervet. Kommissionen er imidlertid i gang med at planlægge et projekt til overvågning af planens ikke kun økologiske, men også socioøkonomiske virkning som et første skridt hen imod den vurdering af virkningen, som skal foretages i det tredje år efter iværksættelse af planen.

Endelig vil jeg berøre de tre ændringsforslag, der blev fremsat af hr. Schlyter i sidste uge, og som Kommissionen ikke kan godkende, af følgende grunde: Målet med den grundlæggende regulering for den fælles fiskeripolitik er at sikre en bæredygtig styring økologisk, socialt og økonomisk set. Det er derfor Kommissionens ansvar at tilstræbe en balance mellem disse tre søjler, om end den primært henholder sig til videnskabelige anbefalinger vedrørende bestandene. Jeg anser derfor en gradvis reduktion i TAC'erne og fiskeriindsatserne, indtil måltallene er nået, som anbefalet af ICES, for at være en god balance i denne henseende.

ICES anbefalede også at anvende relative mål som f.eks. fiskeridødelighed i stedet for faste mål som f.eks. biomasse, fordi de er mindre følsomme i forhold til videnskabelig usikkerhed og de miljømæssige variationer, der påvirker bestanden.

I den nuværende situation, hvor et højt antal fejlrapporteringer griber forstyrrende ind i styring og videnskabelige anbefalinger, og set i lyset af en muligt forestående revision i biomassereferencepunkterne for den østlige bestand, er det ikke hensigtsmæssigt at indføje mål for biomasse. Da der med planen imidlertid forventes en forbedring i grundlaget for videnskabelige informationer, kan det muligvis overvejes at indføje biomassereferenceniveauer under revisionen af genopretningsplanen for torsk, som man regner med skal finde sted, når planen har været i kraft i tre år.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Kazimierz Chmielewski (PPE-DE), ordfører. - (PL) Hr. formand! Rådsforordningen, som er emnet for denne betænkning, er et væsentligt og længe ventet lovgivningsforslag. Forordningen er et forsøg på at tackle fiskerisektorens meget omfattende behov i et af de mest betydningsfulde farvande i Europa. Det i sig selv er en god grund til at lykønske dem, der har udarbejdet betænkningen. De har tacklet den vanskelige udfordring, der ligger i at forberede et udkast til et langsigtet program for østersøtorskens regenerering og fangsten af den. Torsk er en fiskeart, der giver mange familier deres udkomme. Det er den vigtigste fisk i Østersøen, og der er derfor stor interesse for den hos dem, der har med fiskeri at gøre. Bølgerne går højt i Østersø-regionen i forbindelse med Parlamentets udtalelse og Rådets efterfølgende afgørelser.

Med en betænkning, hvori der henvises til dokumenterede oplysninger med et indholdsrelateret udgangspunkt i videnskabelige forudsigelser om udviklingen i torskebestande og fiskemuligheder, var der mulighed for at opnå tilfredsstillende kompromiser under disse omstændigheder. Det var af afgørende betydning for Fiskeriudvalget at intervenere med hensyn til Rådets lovgivningsforslag, fordi det var nødvendigt, at der i dokumentet blev taget højde for de uundgåelige, socioøkonomiske konsekvenser af de planlagte fangstrestriktioner. Jeg er glad for, at kommissæren nævnte dette.

Et af de ændringsforslag, der blev vedtaget, blev stillet af ordføreren, og i henhold hertil forpligtede Kommissionen sig til at overvåge disse konsekvenser og foreslå Parlamentet afgørende vigtige forvaltningsforanstaltninger. Med et andet ændringsforslag, der blev vedtaget, blev restriktionerne for fiskedage i henhold til forordningen reduceret fra 10 % til 8 %, og den såkaldte rapporteringsgrænse blev forhøjet fra 100 kg til 300 kg. Jeg henviser til Fiskeriudvalget. Fiskeriudvalget vedtog også det forslag, der blev fremsat af Ministerrådet vedrørende regulering af fejlmargenen i fiskernes logbogsoptegnelser fra 8 % til 10 %. Forslaget om en forøgelse til 40 cm af mindstestørrelsen på torsk fanget i Østersøen blev ligeledes vedtaget.

Det er svært at undgå at få det indtryk, at betænkningen har været under stærk påvirkning af det synspunkt, at østersøflådens torskefiskerikapacitet i øjeblikket er alt for stor i forhold til de fiskekvoter, der er til rådighed. Der foreligger stadig ikke noget forslag til en systematisk løsning på dette problem i EU-regi og i de enkelte medlemsstater. Der høres stadigt kraftigere advarsler om at være yderst forsigtige med hensyn til automatiske beslutninger om flådeskrotning. Det ville være at foretrække at søge løsninger, hvor de fastlagte fiskerikapaciteter kan bibeholdes, indtil bestandene er fyldt op. Det er indlysende, at vi til den tid får brug for noget at fiske med.

Jeg tror, at varigheden af sommerforbuddene før eller senere vil blive et emne i forhandlingen om en plan for genopbyggelse af torskebestandene. Kommissæren refererede til forbuddene i dag. Det bør bemærkes, at en tendens til at favorisere de såkaldte havdage frem for de hidtil anvendte forbud tager til i styrke i de medlemsstater, hvor man forsøger at reducere fiskeriindsatsen yderligere ved at indføre flere dage, hvor torskefiskeri ikke er tilladt.

I den videnskabelige rådgivning, der ledsager den generelle debat om rådsforordningen, er der påvist et behov for at revurdere bedømmelsen af de biologiske referencepunkter, der er anvendt hidtil, og jeg er glad for, at kommissæren nævnte dette i dag. Det bør tilføjes, at ingen af de baltiske lande sætter spørgsmålstegn ved at indføre fiskedødelighed som en metode til at definere de opnåelige mål i den flerårige plan for genopretningen af torskebestandene i Østersøen. Jeg refererer til artikel 4 i planen.

Det synes imidlertid at være afgørende at igangsætte en indgående debat om de relevante værdier i biomassereferencepunkter, der er tilpasset bestandenes faktiske tilstand og den aktuelle situation i Østersøens økosystem i almindelighed. Det vil være i tråd med Fællesskabets forpligtelse til at indføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltningen. Jeg refererer til betragtning 5. Jeg vil gerne understrege, at de nugældende biomassegrænseværdier blev vedtaget i 1998 på basis af data, der var indsamlet i 1960'erne og 1970'erne. De kan derfor ikke anvendes på bestandenes nuværende forhold.

Afslutningsvis skal det påpeges, at intentionen i Rådets tidligere forordning 2371/2002, som er omtalt i det dokument, der behandles i udtalelsen, var at bibeholde forsigtighedsprincippet i forbindelse med indførelse af grundlæggende ændringer i fiskeripolitikken. Forsigtighedsforanstaltningerne gjaldt både forvaltning af bestandene og vurdering af ændringernes socioøkonomiske virkning. Dette princip bør fortsat være gældende efter de fire baltiske landes tiltrædelse af Unionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (SV) Tak, hr. formand! Som ansvarlig for torskefiskeriet i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil jeg begynde med at beklage, at så få af vores synspunkter er med i den betænkning, vi skal stemme om i morgen. Vi har et fælles ansvar for at sørge for, at det bliver muligt at fiske torsk i Østersøen også i fremtiden. Situationen for torskene er alvorlig. Trods de formindskede kvoter er torskebestanden nær den kritiske grænse. Hvis vi skal forhindre, at bestanden helt kollapser, har vi brug for endnu strengere fordelinger af kvoterne. Disse kvoter skal være baserede på videnskab, ikke politisk tovtrækkeri, for det skal være miljøet og langsigtetheden, som først står i fokus i fiskeriet, ikke kortsigtede arbejdsmarkedspolitiske mål. Jeg kan blot beklage, at Fiskeriudvalget lader til at ræsonnere direkte modsat.

Kommissionens forslag om formindskede fiskekvoter er et skridt i den rigtige retning, men det vil ikke hjælpe, hvis vi ikke sørger for, at det efterleves, for den største af de mange trusler mod torsken er det illegale fiskeri. Det siges, at mellem 35 og 45 % af den totale andel af den landede torsk er blevet fisket ulovligt. Derfor er det ikke de nye regler, der er det vigtigste, men garantier for, at de eksisterende regler overholdes. Derfor er det ubegribeligt for mig, at Fiskeriudvalget nægter at acceptere bl.a. mine krav om at bruge skrappe foranstaltninger over for de lande, som lukker øjnene for det illegale fiskeri. Ydermere er det værste af alt, at vi ved, hvilke lande det er.

På lang sigt er jeg dog overbevist om, at vi har brug for et helt nyt system for fiskeripolitikken - et system, som gør, at fiskerne selv føler et ansvar over for torskens overlevelse. Et system, som har vist sig effektivt, er systemet med individuelle omsættelige fiskekvoter. Giv fiskerne et incitament til at tage ansvar for bestandens overlevelse. På den måde tror jeg, at vi kan få en bedre fiskeripolitik i EU. Lige så irriterende det er, at Fiskeriudvalget ikke lader til at ville have dette system, lige så glædeligt er det, at Kommissionen lader til at være positiv over for muligheden for at indføre individuelle omsættelige fiskekvoter.

Afslutningsvis vil jeg blot påpege en ting, som glæder mig ved Fiskeriudvalgets betænkning, nemlig at man indarbejder mit forslag om at forstørre minimumsstørrelsen på torsk, der fanges. Det giver fiskene bedre muligheder for at reproducere sig selv, og det giver en mere stabil bestand. Desværre kan jeg og de svenske konservative dog ikke stemme for den foreliggende betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Heinz Kindermann, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! På baggrund af, at torskebestandene i Østersøen i henhold til ICES-undersøgelser er i tilbagegang, og på baggrund af de berørte fiskeres krav om fangstbetingelser, som gør det muligt for dem at bevare deres sociale miljø, vil jeg anerkende hr. Chmielewskis arbejde. Han måtte præstere en spagat: på den ene side Kommissionens forslag og det bæredygtige fiskeri, og på den anden side fiskernes hårde krav.

Men hvis bæredygtighed ikke bare skal være noget, der står på papiret, må det også vise sig i arbejdsmetoderne på fiskerbådene og den personlige indstilling til videnskabelige resultater. At acceptere fangstkvoterne er den ene side. Og det betyder især ikke kun overholdelse af de udstedte rammebetingelser, men også støtte til nye initiativer til at forbedre bestanden og effektiv kontrol fra medlemsstaternes side.

Desvære er visse medlemsstaters kontrolvirksomhed et svagt punkt. Her er der en del reserver, som skal udnyttes. Det er både gavnligt og tvingende nødvendigt at inddrage regionale rådgivende udvalg.

Kommissionens forslag går således i den rigtige retning, og Den Socialdemokratiske Gruppe støtter dette forslag samt ordførerens bestræbelser for at opnå en samfundsøkonomisk udligning.

Jeg appellerer til det ansvarlige om at tage oplysningerne fra ICES og andre videnskabelige organer alvorligt i forbindelse med fastsættelsen af de tilladte samlede fangstmængder og kvoter for torsk samt i forbindelse med udarbejdelse af initiativer, som skal forhindre, at torskebestanden reduceres yderligere. Østersøen er et følsomt hav, og det bør vi tage højde for i forbindelse med alle initiativer.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Tak, hr. formand! Situationen for torskene i Østersøen er meget alvorlig. ICES har for 2007 anbefalet, at der ikke fiskes efter torsk i den østlige del af Østersøen. Trods disse anbefalinger fanges der en anseelig mængde torsk. Hvad angår bestanden i den vestlige del af Østersøen, fanges der 30% mere end det, der anbefales. Dertil kommer det urapporterede og ulovlige fiskeri. Fiskeriudvalget forsøger at udvande Kommissionens forslag, som i grunden heller ikke ser på konsekvenserne for den biologiske mangfoldighed.

Som altid, når vi behandler fiskerianliggender i Parlamentet, nævnes de socioøkonomiske konsekvenser af fiskeriet. Naturligvis kan et stop for torskefiskeriet få negative følger for fiskerierhvervet. På den anden side indebærer overfiskning, at der inden for kort tid ikke er flere fisk tilbage af fiske. I globaliseringens alder skal man være fleksibel og forberedt på strukturelle forandringer i samfundet. Jeg vil stemme nej til Parlamentets forslag i morgen, selv om jeg mener, at Kommissionens forslag heller ikke er tilfredsstillende.

 
  
MPphoto
 
 

  Åsa Westlund (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg bor selv ved Østersøen og har derfor på nært hold kunne følge med i, hvor slemt det står til med Østersøen. Det forværrer menneskers livskvalitet, men, som kommissær Joe Borg selv påpegede, trues også den økonomiske udvikling langs hele Østersøkysten. Borgerne i EU forventer, at vi her i Parlamentet anstrenger os for at redde økosystemet i vores have. Derfor havde jeg helst set, at Parlamentet bakkede op om et torskefiskeristop, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed foreslog i sin udtalelse. Med et stop ville det desuden være blevet let at komme efter det illegale fiskeri, som flere medlemmer har talt om. Nu er der tilsyneladende ikke flertal for det i Parlamentet, men jeg håber alligevel, at et flertal kan støtte ændringsforslag 20-22. De indebærer nemlig bl.a., at de største tilladte fangstmængder skal følge rådene fra Det Internationale Havundersøgelsesråd. Det burde egentlig være en selvfølgelighed. At vi ikke handler ud fra den eksisterende videnskabelige viden, er en af årsagerne til de nuværende trusler mod torskene og hele Østersøkystens økosystem.

 
  
  

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Andres Tarand (PSE). - (ET) Hr. formand! Østersøen er et indhav, og takket være sin ringe forbindelse med de åbne have og oceaner er det et meget særegent hav. Desværre betyder det begrænsede vandskifte med Atlanterhavet også, at Østersøen er meget sårbar - havet mangler evnen til at fortynde store mængder forurening, og ydermere kommer fiskebestandene sig dér kun meget langsomt efter overfiskning.

I Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har vi meget udførligt diskuteret emnerne overfiskning af torsk og illegalt fiskeri i Østersøen. Udvalget blev enigt om, at torskefiskeri skulle forbydes i nogen tid i den østlige del af Østersøen, eller at der skulle indføres en fiskeridødelighed på nul. Hensigten hermed skulle være at give torskebestandene, som er i en meget slem forfatning, en chance for at komme sig, så der senere kunne blive mulighed for igen at forvalte dem på en bæredygtig måde.

Jeg beklager, at Fiskeriudvalget ikke har taget dette ene nøglespørgsmål fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed i betragtning i forbindelse med forvaltning af torskebestandene i Østersøen. Det burde også være i fiskernes interesse på lang sigt at standse fiskeriet i øjeblikket, så torskebestandene, som i dag er i en kritisk tilstand, kunne få mulighed for at komme sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil allerførst gerne takke Dem for de forhold, der er blevet peget på. Jeg tror, det står klart, at vi har et fælles mål, nemlig at sikre bæredygtigheden på lang sigt for torskebestandene i Østersøen og dermed udkommet for fiskerne i regionen. Vi er måske ikke enige om midlerne til at nå dette mål, men jeg er ikke i tvivl om, at vores målsætning er den samme. Med hensyn til de specifikke forhold, der er peget på, vil jeg gerne komme med følgende bemærkninger.

For det første skal vi foreslå systemer til begrænsning af indsatser og tage den indsats, der udøves af små fartøjer, i betragtning, idet deres fangster udgør omkring 50 % af de samlede fangstmængder. Vi er imidlertid parate til at overveje fleksible mekanismer, så de kan få mulighed for at anvende planen, uden at den bliver for stor en byrde. Jeg vil gerne understrege, at den østlige torskebestand, såvel som den gennemsnitlige fangststørrelse, konstant er gået tilbage i de seneste årtier. At situationen for denne bestand er alvorlig, er selvindlysende, og mens det er afgørende at tage det socioøkonomiske perspektiv i betragtning, er det primært den økologiske status, hvor der kræves genopretning, der er af altafgørende betydning. I den henseende er en årlig reduktion på 10 % blevet fastlagt som minimum, for at man kan registrere ændringer i bestanden eller sektoren som et resultat af planen. En nedsættelse af den årlige reduktion ville også konfrontere sektoren med en længere reduktionsperiode og dermed forsinke fordelen ved større og mere stabile fangster, og ville gøre det usandsynligt at nå MSY-niveauerne før 2015, sådan som det kræves i henhold til Johannesburg-aftalen.

Endelig er det vigtigt at understrege, at kontrol er hovedproblemet, især inden for dette fiskeri. Vi håber på at nå frem til en solid og brugbar løsning på dette problem i Rådet i næste uge.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik