3. Forberedelse af Det Europæiske Råd (den 21.-22. juni) og situationsrapport om revision af traktaterne (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om forberedelse af Det Europæiske Råd (den 21.-22. juni) og situationsrapport om revision af traktaterne.
Frank-Walter Steinmeier, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Mange tak, fordi De har inviteret mig til at besøge Deres Parlament; invitationen kommer på det rette tidspunkt. Som De ved, er vi i øjeblikket i færd med at håndtere et topmøde, nemlig G8-topmødet i Heiligendamm, men vi er også udmærket klar over, at der lurer endnu et om 14 dage, og det - er De sikkert er enige i - bliver en begivenhed af afgørende betydning for Europas fremtid, noget som De og alle deltagerne i Det Europæiske Råd, håber vi, heller ikke er i tvivl om. Jeg kan i hvert tilfælde forsikre Dem for, at jeg aldrig nogensinde har haft så mange bilaterale samtaler med mine europæiske partnere og kolleger som i løbet af de seneste par uger, og andre medlemmer af den tyske forbundsregering, hele vejen op til vores kansler, gør naturligvis det samme.
Det er kun to og en halv måned siden, at vi - i Berlin, i Bruxelles og over hele Europa - fejrede 50 år med europæisk enhed. Den Europæiske Union er en succesmodel. Som en udenrigsminister, der ofte må rejse uden for Den Europæiske Unions grænser, kan jeg fortælle Dem, at dette er en model, der gør mange mennesker rundt om i verden misundelige på os. Nogen i Tyskland bemærkede, at selv om Den Europæiske Union havde skabt fred og stabilitet i Europa i kun 50 år, ville det have været tilstrækkelig begrundelse for oprettelsen af Unionen.
Som De ved, har den været en langt større succes end som så, for grænserne er åbne, og vi har et fælles marked med 500 millioner mennesker. Selv om Den Europæiske Union kan pege på ugunstigt stillede regioner, der nu har fået vækst og fremgang, ved vi alle, at denne form for succes ikke kommer af sig selv, og at der ikke er nogen garanti for tilsvarende succeser i løbet af de kommende 50 år, og derfor vidste vi selv den 25. marts, på Europas fødselsdag, at de opgaver, vi og navnlig Det Europæiske Råd, står over for i dag ikke blive lette.
Dette drejer sig om intet mindre end skabelsen af et nyt grundlag for Den Europæiske Unions funktion, en ny traktatmæssig ramme, der vil give os mulighed for at bevare vores effektivitet i en udvidet Unionen i det 21. århundredes verden. At lægge grunden til en vellykket reform af traktaten bliver hovedtemaet for det kommende møde i Det Europæiske Råd den 21. og 22. juni.
Man forventer sig meget af topmødet, og jeg mener, at vi gør klogt i ikke at opfordre folk til at forvente endnu mere af det; som Balthasar Gracián formulerede det i det 17. århundrede: "Det virkelige kan aldrig stå mål med forestillingerne, for det er så let at skabe idealer, men meget svært at virkeliggøre dem". Derfor gør vi klogt i at indtage en mere realistisk holdning til Det Europæiske Råd.
Jeg er ikke desto mindre optimistisk, for EU har navnlig gennem de seneste måneder vist, at vi er i stand til at handle resolut, når medlemsstaterne er parat til det. Her tænker jeg på de banebrydende beslutninger om klima og energi ved det seneste forårstopmøde, som på sæt og vis, hvilket fremgår af diskussionerne i Heiligendamm, kommer til at fungere som benchmarks for hele den internationale diskussion om håndtering af klimaforandringerne; eller man kan bruge to meget nye europæiske lovgivningsprojekter som eksempel om roaming-forordningen og oprettelsen af et fælles europæisk betalingsområde, hvor jeg ved, at Parlamentet spillede en betydelig rolle i begge sager.
Blandt de ting, som man skal overveje ved det kommende Europæiske Råd, bliver den konkrete politik, der tjener Europas befolkning, ansvarlige og fremadskuende handlinger i vores kontakter med verden udenfor, og jeg kan fortælle Dem, at vi, ud over det store spørgsmål om forfatningen, vil beskæftige os med ting som bestræbelserne i retning af en fælles integrationspolitik. Selv om vi gjorde det rigtige ved at gå sammen med de nordafrikanske transitlande for at søge løsninger, som vi kan blive enige om, ved vi, at enhver immigrationspolitik skal rumme mere end blot en styrkelse af Frontex og en forstærkning af kystvagterne i de nordafrikanske lande, for transitlandene har brug for hjælp og mest af alt har de stater, som de fleste flygtninge, der kommer til Europa, har forladt, brug for økonomisk stabilisering. De fælles samtaler, som nu er blevet arrangeret af de europæiske indenrigs- og arbejdsministre, bør hilses velkommen.
Et andet politikområde inden for retlige og indre anliggender, der har stor betydning for befolkningen - navnlig i de nye medlemsstater - er udvidelsen af de fri bevægelighed i hele EU, og derfor ønsker vi at fremme forberedelserne til en udvidelse af Schengen-området, således at processen kan afsluttes i 2008. Ved Det Europæiske Råds møde vil vi også fremlægge en rapport om den videre udvikling af den europæiske naboskabspolitik. Vi har al mulig interesse i - og det er De enige i - at binde vores naboer i syd og øst så tæt som muligt til Den Europæiske Union, og det vil vi gøre ved hjælp af et øget samarbejde på sektorplan - inden for energi, transport, deltagelse i det indre marked, indførelse af EU-lovgivningen samt gennem en intensiv udveksling inden for eksempelvis uddannelse og kultur - og på disse områder skal der fortsat gøres meget.
Ikke mindst fordi jeg personligt har haft en finger med i spillet, glæder det mig, at vi nu kan indføre en ny EU-strategi om Centralasien, en region, der hidtil ikke har nydt godt af den store opmærksomhed fra Europas side, men en region, som vi må etablere et tættere samarbejde med, ikke kun - og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege - på grund af dens økonomiske muligheder, men også fordi den i meget høj grad påvirkes af ustabiliteten ved dens grænser mod syd, i Afghanistan og Iran, og fordi den fortsat vil være åben for en dialog med os, eftersom den regionale tendens går i retning af moderat islam.
Jeg er naturligvis udmærket klar over, at Det Europæiske Råds succes ikke afhænger af de temaer, jeg kort har været inde på. De er alle sammen vigtige, men topmødets succes eller fiasko vil naturligvis blive målt med andre alen, nemlig succes for traktatreformen inden for Den Europæiske Union. Jeg er klar over, at formandskabet har fået meget bred opbakning fra Parlamentet i dette spørgsmål, og det vil jeg gerne sige Dem tak for. I går fik jeg mulighed for at tage et hurtigt kig på Crespo-Brok-betænkningen, og jeg kan se, at det er lykkedes Dem at bevare den vanskelige balance mellem at tilstræbe et positivt og ambitiøst resultat og holde fast i den nødvendige realisme, uden hvilken det ikke er muligt at nå frem til en aftale.
De er alle bekendt med - for det er beskrevet i rapporten - den situation, som vi står over for, hvor 18 medlemsstater har ratificeret. Disse 18 medlemsstater er ikke lettere forhandlingspartnere for os end dem, hvor situationen ser anderledes ud med hensyn til ratificeringsprocessen. Som De ved, har der været negative resultater ved nogle folkeafstemninger, og bagved ligger folks frygt - en frygt, som uden tvivl ikke kun findes i Frankrig og Nederlandene, en frygt, som vi er forpligtede til - og stadig er forpligtede til - at tage seriøst. Efter de samtaler, jeg har ført med mange af Dem, kan jeg også her i Parlamentet se en vilje til at gøre det samme.
Det skal dog siges, at vurderet ud fra de seneste undersøgelser er Europas befolkning ikke imod Europa; langtfra, de ønsker et EU, der er i stand til at handle og være effektivt, som koncentrerer sig om det vigtige, som løser problemer og virkelig får dem ryddet af vejen.
Jeg er overbevist om, at det store arbejde med den europæiske reform, som vi har taget hul på med denne forhandling, er et stort skridt i retning af at gendrive det argument, som i dag stadig ligger til grund for kritikken mod EU, nemlig at EU er for ineffektiv og for langsom til at træffe beslutninger, og derfor er jeg glad for at høre fra alle de mennesker, jeg har talt med rundt om i Europa, at de er villige til at levere den institutionelle reformpakke, som jeg er overbevist om, at vi har brug for, for de ved alle, at kun en institutionel reform kan give os mulighed for at gøre Europa mere demokratisk, mere gennemsigtigt og mere effektivt. Jeg ser heller ingen tegn på, at nogen tror på, at en genforhandling af denne pakke med institutionelle reformer vil stille os bedre.
Diskussionerne har også give mig det indtryk, at der var almindelig enighed om specifikke politikker såsom Den Europæiske Unions eksterne foranstaltninger, retlige og indre anliggender, energipolitik og den sociale dimension, hvor der var generel enighed om, at det, vi hidtil har opnået, skal bevares. Der er ingen diskussion om, hvorvidt der skal tilføjes noget til de specifikke politikker, og jeg bemærker, at der findes en klar vilje til at foretage tilføjelser inden for områderne beskyttelse mod klimaforandringer og energisolidaritet, hvor Det Europæiske Råd har erklæret, at dette har særlig betydning.
Jeg er klar over, at De er særligt interesserede i delen om chartret om grundlæggende rettigheder, og et overvældende flertal deler vores holdning om, at chartret om grundlæggende rettigheder skal gøres bindende, dvs. at vi skal holde fast i, at det er juridisk bindende.
(Bifald)
Andre påpeger, at dets status som bindende lovgivning ikke må skade medlemsstaternes kompetencer. Jeg tror, at vi under alle omstændigheder kan finde en løsning, der vil opnå støtte i Europa-Parlamentet.
Jeg mener, at høringerne også viste, at folk erkender, at vi ved at presse på for denne europæisk reform fører tanken om subsidiaritet videre, men der er alligevel nogen, der ønsker at gå videre og igen styrke de nationale parlamenters rolle, og det er det, som mange af diskussionerne med vores europæiske kolleger har drejet sig om. Vi forstod, hvad de ønskede, og nu må vi give dem det. Selv om vi naturligvis vil fremlægge relevante forslag, vi jeg hævde, at dette skal gøres på en måde, der ikke øger mulighederne for at benytte vetoretten i Europa, for hvis vi skal holde fast i det overordnede mål om at gøre Europa effektivt, må vi ikke tillade, at den europæiske institutionelle struktur bliver udsat for flere vetoer end den allerede er.
(Bifald)
Jeg får i hvert tilfælde det indtryk, at alle de interesserede parter tager Berlin-erklæringen alvorligt med hensyn til det specifikke punkt, at valget til Europa-Parlamentet i 2009 skal finde sted på et nyt grundlag; der findes en vilje til at samarbejde om dette og - eller det vil jeg sige efter de samtaler, jeg har ført - at der endda er tale om en ny entusiasme for dette. Det slår mig, at ruten er ved at blive kortlagt i retning af en løsning, der kan føre til en aftale ved Det Europæiske Råd.
Det ligger fast, at vi endnu ikke har nået vores mål; der er stadig to uger til Det Europæiske Råds møde, og vi bruger naturligvis især den tid til yderligere drøftelser med dem, hvor vi endnu ikke har nået en aftale om de potentielle løsninger, der hidtil er kommet frem, men lad mig gentage, at der er en reel chance for at nå frem til en aftale, og hvis vi ikke griber denne chance, får vi ikke en ny.
Det vigtige er, at vi mønstrer den fælles politiske vilje til at nå en aftale. "Europa - succes i fællesskab!" - sådan sagde vi ved begyndelsen af vores formandskab, og det bliver også mottoet for det kommende møde i Det Europæiske Råd.
Selv om jeg er klar over, at mange her i Parlamentet gerne ville høre nærmere om de enkelte samtaler med EU's medlemsstater, vil jeg bede Dem have forståelse for, at vi er nødt til at maksimere udsigterne til succes ved Rådets møde, og derfor ønsker jeg ikke at offentliggøre dem og smide alt det væk, som vi har opnået gennem mange samtaler i løbet af de seneste uger.
(Bifald)
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det kommende Europæiske Råd vil være en meget vigtig test for EU's evne til at imødegå nye og vanskelige udfordringer og se ambitiøst på fremtiden. Det vigtigste spørgsmål, som for alvor vil sætte det tyske formandskab på prøve, er løsningen af forfatningsspørgsmålet, men formandskabet vil med rette også komme ind på en række andre spørgsmål i sine konklusioner. Det er vigtigt at vise, at EU er indstillet på at gennemføre de rigtige politikker til gavn for borgerne direkte og gennem opbygning af et effektivt og demokratisk Europa. Disse tiltag er alle led i bestræbelserne på at komme tættere på borgerne og tjene almenvellets interesser.
Hr. Steinmeier har givet et omfattende overblik over dagsordenen for Det Europæiske Råd, og jeg vil derfor blot berøre tre spørgsmål.
Med hensyn til migration skal vi for det første udvise reel solidaritet i forbindelse med håndteringen af de voksende udfordringer og muligheder som følge af den internationale migration. De seneste begivenheder har understreget betydningen heraf. Vi er derfor nødt til at erkende, at der er behov for en bedre koordinering, hvis vi skal tackle de stadig stigende migrationsstrømme ved vores grænser og i vores farvande, og hvis arbejdsmarkedet og samfundet som helhed skal få det fulde udbytte af fordelene ved migration. Ulovlig migration og menneskehandel er samtidig et voksende problem, som kræver vores umiddelbare opmærksomhed.
Det Europæiske Råd vil blive opfordret til at anvende en samlet migrationsstrategi på de østlige og sydøstlige regioner, der grænser op til EU. Det Europæiske Råd bør også være opmærksom på behovet for at styrke forvaltningen af vores ydre grænser. Ordningen vedrørende de hurtige grænseindsatshold vil blive igangsat meget snart.
For det andet vil Det Europæiske Råd på ny fokusere på den vigtige hiv-/aids-problematik. Hiv-/aids-epidemien er et meget vigtigt folkesundhedsmæssigt problem i Europa. Vi kan kun løse dette problem i fællesskab ved at sikre politisk lederskab på højt niveau og civilsamfundets inddragelse på alle niveauer. Der skal derfor sættes fokus på forebyggelse, forskning, overvågning, behandling, pleje og støtte i EU og i nabolande. Jeg glæder mig over, at det tyske formandskab har fastholdt dette spørgsmål på dagsordenen, selv om dette sjældent fremgår af mediernes rapporter.
Jeg vil for det tredje gerne sige et par ord om klimaændringer. Det vil ikke være et centralt punkt under topmødet i juni, men efter G8-mødet kan Det Europæiske Råd ikke være tavs omkring dette spørgsmål. Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om, at Kommissionen arbejder meget hårdt på at opfylde Parlamentets og Det Europæiske Råds forventninger og at fastholde en ambitiøs og dynamisk politik, både internationalt og i EU.
Kommissionen vil vedtage særlige lovgivningsforslag i efteråret, og vi agter at udnytte EU's troværdighed og ledende rolle i bekæmpelsen af klimaændringer.
Dette er nogle af de vigtigste politiske spørgsmål, som Det Europæiske Råd vil behandle. Som vi alle ved, er det vigtigste spørgsmål imidlertid at finde frem til en løsning af forfatningsspørgsmålet.
Jeg behøver ikke understrege spørgsmålets hastende karakter eller betydning for Europas fremtid. Vi drøftede dette spørgsmål i går i Parlamentet, og efter vores drøftelse af Brok og Barón Crespo-betænkningen er der ingen tvivl om, hvad der står på spil. Jeg mener, at vi kan være forsigtigt optimistiske med hensyn til udfaldet, selv om jeg er klar over, at vi måske ikke bør hæve forventningerne yderligere.
Som bemærket har det tyske formandskab allerede gjort en enorm indsats i løbet af de seneste par måneder for at skabe en ny konsensus blandt medlemsstaterne. Berlin-erklæringen mindede os om, hvad vi forsøger at opnå i fællesskab, hvor meget vi har til fælles, og på hvilken måde EU har gjort og vil gøre en forskel for borgerne i EU.
Formandskabet har efterfølgende lyttet til Parlamentets, Kommissionens og de enkelte medlemsstaters holdninger. Alle har vist vilje til at finde en løsning, der sikrer en videreudvikling af EU.
Kommissionen er ikke i tvivl om udgangspunktet for en ny forfatningsaftale. Set i relation til borgere i EU og opfyldelsen af deres behov er denne diskussion ikke en teoretisk institutionel debat, idet formålet med institutionerne er at imødegå borgernes behov, gennemføre målsætninger og skabe resultater. De har brug for passende arbejdsmetoder og passende standarder for demokrati, gennemsigtighed og ansvarlighed. Vi kan ikke gennemføre vedtagne politikker, hvis vi er bundet på hænder og fødder. Vi er nødt til at råde over handlemuligheder i et forandret Europa i en globaliseret verden.
Hvad betyder dette for Rådet? Det betyder, at vi har brug for en retfærdig og afbalanceret løsning, der kan skabes reel enighed om. Hvis det mislykkes igen, kan dette få dramatiske konsekvenser for opbygningen af Europa.
Dette indebærer imidlertid også, at vi er nødt til at fastholde et højt ambitionsniveau. En løsning baseret på laveste fællesnævner skaber muligvis harmoni på kort sigt, men den vil også skabe problemer på et senere tidspunkt. Det vil ikke være tilstrækkeligt blot at indføre mindre ændringer i Nice-traktaten.
Kommissionen glæder sig over bestræbelserne på at finde en løsning, og der bør først og fremmest tages udgangspunkt i forfatningstraktaten. Det meste af indholdet i traktaten er fortsat gyldigt. De ændringer, der indføres gennem forfatningstraktaten, er stadig relevante, og de skal gennemføres og ikke drages i tvivl.
Fællesskabsmetoden skal beskyttes, herunder Kommissionens initiativret. En fælles søjlestruktur og status som en enkelt juridisk person vil forøge EU's reelle muligheder for at tale med én stemme og handle i en globaliseret verden. Parlamentets styrkede rolle og bestemmelserne om udvidet brug af kvalificeret flertalsafstemning bør fastholdes.
Vi mener, at forfatningstraktaten også sikrer en meget god løsning af spørgsmålet om inddragelse af nationale parlamenter, en løsning, der sikrer den rigtige balance mellem de nationale parlamenters rolle og Europa-Parlamentets rolle. På samme måde vil vi forsvare retsgyldigheden af chartret om grundlæggende rettigheder, der udgør en integrerende del af den pakke, som blev vedtaget af Det Europæiske Konvent og af regeringskonferencen.
Vi anerkender, at der skal indføres visse ændringer, og vi respekterer alle, der har udtrykt deres holdninger i denne forbindelse. Vi vil ikke forsøge at undgå en seriøs diskussion af tekstens form, EU-symbolerne og andre områder, der er blevet lagt op til diskussion. Med hensyn til tekstens form vil vi gøres vores yderste for at sikre, at en ny tekst vil være læselig og tilgængelig. Vi vil indtage en ambitiøs og fast holdning under forhandlingerne.
Jeg vil også gerne tilføje et punkt, der hænger tæt sammen med vores debat om forfatningsløsningen. Vi har ikke blot brug for, at institutionerne og medlemsstaterne når til enighed, idet vi ligeledes har brug for en ny fortælling, en ny måde at forklare borgerne, hvad der står på spil. Vi skal forklare, hvorfor det udvidede EU har brug for en traktat, der i højere grad sikrer demokratiet og en sammenhængende politik, og et EU, der er stærkt nok til at opfylde borgernes forventninger.
EU's borgere glæder sig over EU's vilje til at imødegå nutidens vigtigste politiske udfordringer såsom klimaændringer, migration, energi - de områder, som hr. Steinmeier allerede har nævnt. Det forventer de, men det er endnu ikke lykkedes os at overbevise dem om sammenhængen mellem effektiviteten på disse områder og en passende forfatningsløsning. Borgerne føler stadig alt for ofte, at debatten om traktaterne og forfatningen er forbeholdt en temmelig lille klike i Bruxelles. Vi er nødt til at vise, at det er et spørgsmål om at have de rigtige redskaber, således at vi kan opfylde vedtagne politiske målsætninger. Vi er nødt til at fortsætte drøftelserne om, hvordan vi opfylder disse målsætninger.
Parlamentet og Kommissionen har ydet et vigtigt bidrag i fællesskab gennem plan D-strategien. Selv om tænkepausen er forbi, betyder det ikke, at vi bør nedtrappe vores bestræbelser på at inddrage civilsamfundet og borgerne i en debat om Europas fremtid. Det vil være af afgørende betydning for Det Europæiske Råd at vise, at borgerne vil drage reel og direkte fordel af en løsning, i forbindelse med regeringskonferencer og i ratifikationsfasen.
Det glædede mig at høre, at de fleste medlemsstater tydeligvis er enige i formandskabets strategi om indkaldelse af en kort regeringskonference med et klart og præcist mandat til at forhandle et meget begrænset antal spørgsmål. Kommissionen agter fortsat at udfylde sin rolle fuldt ud som talerør for EU's fælles interesser.
Det har ikke altid været nemt at nå frem til en løsning af forfatningsspørgsmålet, men vi er forhåbentlig tilbage på sporet. Hvis vi bevarer roen og fortsat fokuserer på behovet for et effektivt og demokratisk Europa, vil vi skabe et EU, der kan imødegå udfordringerne i det 21. århundrede med selvsikkerhed.
(Bifald)
Formanden. - Fru næstformand i Kommissionen! Tak for Deres grundige redegørelse for emnerne på Det Europæiske Råds dagsorden.
Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær, mine damer og herrer! Det er nødvendigt at nå frem til en aftale om institutionerne den 22. juni, en aftale, der gør EU i stand til - som formandskabet og Kommissionen har sagt - at beslutte at handle på de områder, hvor EU's indsats er nødvendig: klima, energi, indvandring, sikkerhed og udenrigsanliggender.
Over for globaliseringen skal vores lande og vores medborgere være aktører, ikke tilskuere. Hvis handling er det, som driver os, hvis vi som europæere er arvingerne til en civilisation og formidlere af værdier og idealer, der kan påvirke denne foranderlige verden, skal vi give os selv ressourcerne til at løfte denne opgave. Den 22. juni forventer vi en omfattende aftale om de generelle linjer i en ny europæisk traktat, som gør Unionen i stand til på en og samme tid at blive mere effektiv, mere demokratisk, lettere forståelig og frem for alt mere gennemsigtig. Uanset om den kaldes en traktat, en forenklet traktat eller en grundlæggende traktat, skal den ratificeres inden næste valg i 2009.
Vi ønsker en traktat, som lever op til forventningerne i de lande, som ratificerede den nuværende traktat, i de lande, der forkastede den, og i de lande, som forbeholdt sig deres stilling. Hvad angår medlemmerne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater må det hverken være en minimaltraktat eller en middelmådig traktat. Vi har behov for en ambitiøs og realistisk traktat, en traktat, som står mål med udfordringerne, en som respekterer nødvendigheden af subsidiaritet og proportionalitet. Denne traktat skal lægge fuld vægt på den parlamentariske dimension i den europæiske konstruktion. Denne traktat skal give Den Europæiske Union status som juridisk person, harmonisere reglerne for de tre søjler og løse spørgsmålet om et fast formandskab for Rådet og spørgsmålet om en EU-udenrigsminister. Denne traktat skal udvide anvendelsesområdet for flertalsafstemning for at undgå, at EU lammes af vetoretten - forbehold må ikke bremse dem, som sammen ønsker at gå videre.
Denne traktat skal gøre charter om grundlæggende rettigheder - det fælles grundlag for borgernes rettigheder og friheder - juridisk bindende. Den skal også forsyne Europa med de retlige instrumenter, der er nødvendige for at leve op til de nye udfordringer. Det er på alle disse grundlæggende ting, hvor kravene fra vores lande og fra vores medborgere er sammenfaldende, at aftalen den 22. juni skal fokusere. Min gruppe vil gerne takke kansler Merkel og udenrigsminister Steinmeier for deres indsats for at komme videre med denne reform.
Mine damer og herrer, demokrati i en retsstat afhænger af parlamentarisk repræsentation. Hvis stats- og regeringscheferne beslutter at afholde en regeringskonference, forventer vi, at den parlamentariske dimension bliver en meget vigtig del af den. Jeg forestiller mig et Europa-Parlament, som repræsenteres ved fremtrædende og kvalificerede personer, men jeg tænker også på de nationale parlamenter, som tydeligt skal lade deres stemme høre i denne proces.
Parlamentet vil i løbet af dette møde give udtryk for en både stærk og detaljeret holdning gennem vedtagelsen af hr. Broks og hr. Barón Crespos betænkning om EU's interinstitutionelle udvikling. Vores formand vil give udtryk for denne holdning under Det Europæiske Råd den 21.-22. juni. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der vil blive rettet en stor del opmærksomhed mod denne holdning, og at den vil blive afspejlet i konklusionerne fra det kommende topmøde og regeringskonference.
Europa har pligt til at skabe resultater. Vi er overbevist om, at det tyske formandskab den 22. juni - ligesom det tidligere har gjort i forbindelse med klimaændringer og energi - vil lade politisk vilje overvinde skepsis, vil gøre Europa i stand til at komme videre i en sag, som uden tvivl er teknisk, men altafgørende, således at vi kan tage stilling til de egentlige spørgsmål, der står på spil, og til de egentlige værdier.
(Bifald)
Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har ikke noget at tilføje til beskrivelserne fra formændene for henholdsvis Rådet og Kommissionen, for kortene er lagt på bordet, og vi behøver ikke gentage det, vi allerede ved, nemlig, at det, der står på spil den 21. og 22. juni, er intet mindre end fremtiden for Den Europæiske Union i dens nuværende form, og når jeg siger det, udelukker jeg ikke muligheden af, at det, der vil findes efter den 22. juni, bliver et anderledes EU - et ændret EU, et svagere eller måske et stærkere EU.
Vi ønsker et stærkere EU, men hvis EU skal gøres stærkere, er det en vigtig forudsætning, at vi tænker på en ganske enkel talemåde: Enighed gør stærk. Splittelse gør svag. Det har været erfaringen i Den Europæiske Union gennem de senere år. Den er altid svag, når den står splittet og er i strid med sig selv. Den er stærk, når den står samlet. Men Den Europæiske Union skal være stærk, for den står over for kolossale udfordringer, og til alle, der drømmer om vetoer, og tror, at vetoer gør dem stærke, må man sige, at støvet i luften ikke bryder sig om vetoer og tager heller ikke hensyn til grænser. Der er brug for Europa til at redde menneskeheden inden for alle aktivitetsområder, og den har brug for al den hjælp, den kan få.
Europa opfatter stadig sig selv som et stort kontinent, men set i forhold til de 1,3 milliarder kinesere og de 1,1 milliarder indere - som tilsammen med 2,4 milliarder udgør en tredjedel af verdens befolkning - er de 27 medlemsstater med deres 495 millioner indbyggere kun et lille et. Selv Forbundsrepublikken Tyskland, som De repræsenterer, hr. Steinmeier, ville trods sine 82 millioner indbyggere og deres kolossale økonomiske gennemslagskraft, være et svagt land alene uden Den Europæiske Union.
Europa har brug for denne enhed, og forudsætningerne for den er på plads. Vi står over for udfordringen med klimaforandringer. Selv om opfordringen til enhed kommer fra USA - og selv om vi altid må spørge, hvad de egentlig ønsker, når de kommer med en sådan opfordring - kræver vores forbindelser hen over Atlanten, at vi gør dem en tjeneste og bliver enige, for de ved, at kun ved at kombinere de kolossale videnskabelige, økonomiske, kulturelle og sociale kræfter, kan vi på begge sider af Atlanten forene os og yde et effektivt bidrag til at løse verdens problemer.
Kortene er lagt på bordet. Den meget roste fru Merkel har bestemt gjort et godt stykke arbejde og vil skulle levere endnu en stor indsats. Hun er trods alt fysiker, og fysikere ved, at man kan skabe de mest mageløse ting ud af de mest forskellige elementer. De ved også, at intet kan lykkes, hvis ikke de regner rigtigt. Ifølge matematikkens logik giver minus og minus plus, så der er stadig håb for tvillingerne i Warszawa.
Vi ved, hvor problemerne ligger, hr. rådsformand. I overensstemmelse med Deres diplomatiske løfter har De fortalt os, at De ikke kan fortælle os alt, hvad De ved, og det er udmærket, for hvis De gjorde det, ville det kolossale antal problemer, som De skal løse, gøre stemningen her i Parlamentet mindre glad her til formiddag.
Vores opgave er en anden: Vi skal sende en appel til regeringerne, som mødes den 21. og 22. juni. Nice var en øvelse i fiasko, ikke bare fordi nogle af regeringscheferne faldt i søvn i løbet af aftenen, men også fordi det onde dokuments forbandelse blev åbenbaret måneden efter, hvor alle sagde, at traktaten ikke ville være nok til 15 medlemsstater og undrede sig over, hvordan den overhovedet kunne være tilstrækkelig til 27; derfor endte vi med forfatningen. Nu er den ikke blevet ratificeret selv, men vi er 27 medlemsstater i alt, og vi kan ikke dø for Nice. Hvis vi ikke kan opnå bedre resultater end i Nice, må vi vende tilbage til den, og så - hr. Saryusz-Wolski bedes bemærke dette - bliver Nice Den Europæiske Unions endeligt. Det ønsker jeg ikke, og derfor må vi finde frem til noget, der skaber enhed. Her i Parlamentet har vi skitseret, hvad vi mener om Barón Crespo/Brok-betænkningen, og på min gruppes vegne må jeg sige, at Parlamentet vil gøre den betænkning til sit benchmark; tilbyd mindre end det, der beskrives som nødvendigt i den betænkning, og der kan ikke blive tale om nogen aftale. Min gruppe vil i hvert tilfælde ikke stemme for noget af det, De tilbyder, hvis det er mindre end det, vi har bedt om, og det vil jeg gerne gøre helt klart for Rådet i dag. Vær optimistisk, hr. rådsformand, og vi vil stå ved Deres side; bliv ved med at kæmpe til sidste minut. Det er utåleligt, hvis vi ender med en fiasko, hvor 26 medlemsstater står tomhændede tilbage, fordi en enkelt nægter at spille med. Enighed gør stærk, splittelse gør svag.
(Bifald)
Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Vi er alle klar over én ting - alle her i dag og alle demonstranterne i Heiligendamm - nemlig, at de vigtigste udfordringer, som borgerne står over for såsom klimaforandringer, energisikkerhed og international kriminalitet fortsat er uløste, fordi vores regeringsinstitutioner ikke længere er anvendelige til formålet.
Medlemsstaterne anerkendte dette, da de undertegnede traktaten om en forfatning for Europa, og alligevel bakker nogle lande nu ud af disse forpligtelser, endog uden at gøre forsøg på at få den ratificeret.
En sådan strategi er i strid med den europæiske ånd, i strid med almindelig sund fornuft og i strid med de europæiske borgeres interesser. Som Javier Solana sagde i sidste måned: "Lige præcis på et tidspunkt, hvor vi burde være mest på mærkerne, hvor verden har mest brug for EU, har EU rettet blikket indad, fordybet i en institutionel krise".
Hvis EU handler i fællesskab, kan vi gøre en reel forskel i situationer, hvor medlemsstaterne blot løber panden mod en mur. Tilbageholdelsen af de bulgarske sygeplejersker er et godt eksempel. Efter Det Europæiske Råd i januar har alle europæiske hovedstæder udøvet diplomatisk pres, hvilket muligvis vil resultere i en snarlig løsladelse af sygeplejerskerne. Vi opfordrer Parlamentets formand til at anmode om, at topmødet yder den samme støtte til Alan Johnston, den BBC-journalist, der tilbageholdes i Gaza.
Og hvad så med mere vidtrækkende spørgsmål, spørgsmål af afgørende betydning? Som Mark Twain mindede os om: "Når alt er sagt og gjort, så er mere sagt end gjort!"
Hvordan kan vi beskytte vores borgere mod datamisbrug? Hvordan kan vi sikre energiforsyningssikkerheden? Hvordan kan vi forvalte migrationspolitikken, hvis vi ikke sikrer os de nødvendige redskaber til at klare opgaven? Mener modstanderne det alvorligt, når de siger, at de vil ofre god forvaltningspraksis til fordel for flag og titler? Kan de virkelig forsvare den nationale vetoret, der som påpeget af rådsformand Steinmeier kastrerer centrale initiativer? Den fælles beslutningsprocedure og kvalificeret flertalsafstemning bør være reglen og ikke undtagelsen i europæisk politikplanlægning.
Vi har mulighed for at lægge den ufrugtbare, manglende samarbejdsvilje bag os og begynde på en frisk med de værktøjer, der er nødvendige i dag, under Det Europæiske Råd i juni. Parlamentet er fast besluttet på at sikre en reformkøreplan, der kan iværksættes inden det næste valg til Europa-Parlamentet. Parlamentet skal inddrages tæt i regeringskonferencen, hvor vi ønsker en større og mere pluralistisk repræsentation.
Som en af medforfatterne til traktaten om en forfatning for Europa i Det Europæiske Konvent forventer Parlamentet at blive behandlet derefter og ikke at blive sat ud på sidelinjen, hvilket skete i forbindelse med de tidligere traktater. Hvis der skal rådes bod på den originale teksts angivelige mangel på legitimitet, skal folkets repræsentanter have indflydelse herpå. Parlamentet vil modsætte sig et de minimis-kompromis om tekstens indhold. Vi vil insistere på, at chartret om grundlæggende rettigheder er for vigtigt til at blive nedprioriteret som foreslået af Det Forenede Kongerige, da denne strategi indebærer differentieret medlemskab, differentieret statsborgerskab og differentierede rettigheder, hvilket ikke hører hjemme i et EU, bestående af ligeværdige stater.
(Bifald)
En løsning baseret på laveste fællesnævner fører uundgåeligt til et Europa i to hastigheder.
Jeg vil gerne gøre krysterne opmærksom på, at dette er vores bedste mulighed for at skabe et EU til gavn for vores borgere. Vi må ikke forspilde denne mulighed, og det agter vi heller ikke at gøre.
(Bifald)
Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne lykønske kansler Merkel og minister Steinmeier med den enorme indsats, som de har ydet indtil videre for at finde frem til et fælles grundlag og områder, hvor der skal opnås enighed mellem meget forskellige holdninger til EU's fremtid. Ministeren var imidlertid ikke indstillet på at fortælle os alt, hvad han vidste, eller alt det, han har erfaret i løbet af de seneste måneder under disse forhandlinger og drøftelser. Det er også ret utroligt og chokerende, at der ikke træffes tiltag med henblik på opfyldelse af centrale principper og de målsætninger, der blev fastlagt i Berlin-erklæringen, som alle medlemsstaterne var enige om, og som blev vedtaget at Europa-Parlamentet. Vi har allerede indgået aftaler på disse områder, hvor vi kan gøre en fælles indsats.
I går talte vi i Parlamentet begejstret om fyrreårsdagen for Seksdageskrigen og om alle de tiltag, som vi kunne og burde træffe, hvis vi havde en forfatning. Vi har ikke brug for forfatningen for at træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at løse den humanitære krise, som den palæstinensiske befolkning befinder sig i. Vi behøver blot at nå til enighed og træffe beslutninger. Vi har allerede truffet tiltag i denne retning. Vi kan også gøre fremskridt på andre områder, så forestillingen om, at vi pludselig vil blive hensat i en tilstand af lammelse, hvis vi ikke når til enighed i sidste ende, er ikke korrekt. Vi vil finde frem til mekanismer til løsning af problemer og vanskeligheder.
Dette være sagt mener jeg, at vi bør have en ny forfatning. Jeg mener, at vi bør have en ny forfatning, hvori EU-institutionernes roller og kompetenceområder defineres klart. Jeg mener, at borgernes rettigheder skal beskyttes i denne forfatning eller traktat. Jeg mener, at EU's nuværende mål og idealer skal defineres klart i forfatningen, at den skal forsvare principperne om demokrati, frihed og borgernes rettigheder, og at den skal sikre, at medlemsstaternes rettigheder ikke undermineres, og at borgerne får samme indflydelse gennem deres valgte repræsentanter som andre institutioner i andre organisationer.
Jeg mener imidlertid også, at vi har en forpligtelse, når vi taler om, hvad borgerne ønsker af os. Borgerne ønsker ikke, at vi skal påtage os nye initiativer, som vi ikke har kompetence til at gennemføre i øjeblikket. Jeg var rent faktisk temmelig chokeret over formanden for Økofin-Rådets bombastiske og ballistiske angreb på et enkelt land, selv om han forventes at være neutral. Hr. Steinbrück angreb med urette Irland og angreb med urette de indførte ordninger, som medlemsstaterne og Kommissionen var blevet enige om.
Med hensyn til EU's fremtid skal vi skabe en fremtid for vores børn og vores børnebørn, der er bedre end den fremtid, som vi fik overleveret af vores bedsteforældre, og de skabte denne på grundlag af ruinerne efter Anden Verdenskrig. Se på det smukke barn, som de har skabt. Lad os sikre, at dette barn udvikler sig til en voksen, der kan begå sig i det 21. århundrede.
Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Fru formand,, mine damer og herrer! Begivenhederne omkring G8 og dets sandsynlige fiasko - som jeg selv på ingen måde vil begræde - tvinger os til at vende blikket mod Det Europæiske Råd på et vigtigt tidspunkt Den Europæiske Union, hvor konsekvens og ambitioner skal gå hånd i hånd, ikke mindst fordi Parlamentets formand har accepteret, at denne proces udelukkende skal være mellemstatslig. Jeg er meget bekymret for, at vi snart bliver vidner til en gentagelse af nætterne i Nice, og jeg beklager, at Parlamentet har vist sig ude af stand til at kæmpe hårdere for en mere betydningsfuld rolle i den igangværende proces.
Det centrale for os er ikke at give efter for fristelsen til at blive ved med at være i defensiven og vente og se, hvad modstanderne siger, og så nå frem til en pæn lille aftale med dem. Denne indstilling er misforstået og har tidligere betydet, at vi var nødt til at indrette os efter kompromiser, som vi betaler prisen for i dag.
Efter min mening ville det være klogere at gå i offensiven og gå sammen med de 18 lande, der ønsker en europæisk forfatning. De har f.eks. talt om klimaforandringerne; men jeg kan forstå af forskellige møder og samtaler, at de foreslåede foranstaltninger rent faktisk ikke er meget andet end en kosmetisk ændring. Hvorfor? Da De var miljøkommissær, fru Wallström, fremsatte De et intelligent og lovende forslag til en protokol om bæredygtighed. Lad os overveje den seriøst igen og sikre, at diskussionerne om klimaforandringer med denne tekst giver sig udslag i øgede beføjelser og flere penge til Den Europæiske Union i stedet for at skuffe borgerne i dette spørgsmål med overfladisk tomgangssnak.
Vi har mange idéer til, hvordan forfatningsteksten kan forbedres: spørgsmålet om sociale minimumstandarder, spørgsmålet om skatter, ophævelse af vetoretten inden for udenrigspolitik og forbedring af revisionsprocessen gennem en fjernelse af vetoretten. Jeg mener, at vi skal være offensive og ikke bare defensive i denne diskussion.
Et andet aspekt vedrører vores egen institution: Jeg og min gruppe tror fuldt og fast på, at vi inden for diskussionen ved regeringskonferencen skal tage spørgsmålet om europæiske valglister op igen. Europæiske valglister giver os mulighed for at blive mere europæiske. Dette forslag faldt med blot nogle få stemmer for et par år siden. Men som forberedelse til valget til Europa-Parlamentet i 2009 må vi igen diskutere, hvordan vi kan opbygge et virkeligt Europa, og hvordan borgerne virkelig kan stemme for et magtfuldt og indflydelsesrigt Parlament. Derfor, fru formand, er min gruppe og jeg på ingen måde tilfredse med tanken om blot at få tre eller fire observatører med til regeringskonferencen.
Vi skal have langt mere end det. Vi må sikre, at vi får en åben dialog med Rådet på grundlag af aftaler, der indgås på en sådan måde, at vi som den europæiske befolknings valgte repræsentanter også får mulighed for at sige, hvad vi mener, for det er gennem os, at borgerne kan give deres mening til kende.
(Bifald)
Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Fru formand! Rådsformanden citerede det tyske rådsformandskabs slogan om, at Europa skal få succes i fællesskab, men her er det, jeg spørger: i fællesskab med hvem? Det primære mål var at udarbejde en køreplan for de videre fremskridt inden for forfatningsprocessen; eftersom vi drøftede substansen i dette i går, og min gruppe afviste den, behøver jeg ikke tale om den nu, men hvis vi sammenligner, hvad man har sagt i løbet af de seneste måneder om strategi - hvor nogle ønsker at lade teksten stå, som den er nu, selv om den er blevet forkastet af to lande, mens nogle ønsker lidt mere og andre lidt mindre, nogle ønsker mere om det indre marked og andre mere om det sociale Europa - synger folk ikke fra samme blad, og hidtil har de skudt ved siden af.
Der er blevet sagt meget for nylig om solidaritet i udsendelsen "Europaforum" på WDR, om solidaritet som grundprincippet for Den Europæiske Union, og at dette skal bruges som grundlag for dens fortsatte udvikling, og det er også helt korrekt, men det eneste problem er, at Rådets politik slet ikke stemmer her, for det har fortsat den tendens, der blev skitseret i Lissabon-strategien, hvor flere og flere områder af tilværelsen måles med økonomiske alen og kræves omstruktureret i henhold til en åben markedsøkonomi med fri konkurrence med anvendelse af kriterier, der er hentet fra management snarere end fra økonomi. Af eksempler på dette kan nævnes liberaliseringen af posttjenester, servicedirektivet, sundhedsdirektivet og grønbogen om arbejdsmarkedslovgivning. Mens politikerne i stadig højere grad fralægger sig muligheden for at udøve indflydelse over begivenhedernes gang, kører rådsformandskabet på med europæiske forordninger, som jeg betragter som angreb på borgerne og deres menneskerettigheder. Jeg skal give to eksempler på dette: opbevaring af personoplysninger for passagerer og udbredt indførelse af indsamling af biometriske data til brug i visuminformationssystemet, idet vi fortsat mangler et enkelt europæisk system til databeskyttelse, og dette udvides nu til det udenrigspolitiske område.
I de seneste måneder har man gjort meget for at gennemføre strategien om det "globale Europa" for at opnå et konkurrencedygtigt Europa, der hovedsagelig beskæftiger sig med markedsadgang for europæiske virksomheder snarere end med retfærdig samhandel, og der findes flere eksempler på dette, f.eks. presset for en stramning af patentlovgivningen, frihandelsaftaler i stedet for samarbejdsaftaler, økonomiske partnerskaber i stedet for udviklingsbistand, samtidig med at Mode 4 inden for GATS kategorisk bliver ignoreret, hvilket påvirker arbejdstagernes fri bevægelighed.
Det, jeg vil sige om G8-topmødet, er, at det meget vel kan være legitimt for regeringscheferne at mødes privat for at grille og diskutere Den Europæiske Unions fremtid og andre vigtige spørgsmål, men det er de store EU-medlemsstater, der forhandler enkeltvis der på den ene side, og på den anden side fastlægges der økonomiske kræfter på en sådan måde, at det lader til, at de skal gennemføres globalt, men ikke engang Den Europæiske Unions 27 medlemsstater er enige om dette indbyrdes. De beslutninger, der træffes, savner enhver legitimitet; det fører til den højlydte og velbegrundede protest, som vi derfor skal være opmærksomme på, selv om jeg gerne vil gøre det helt klart, at vi tager afstand fra enhver form for voldsanvendelse, uanset side.
Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Fru formand! Formandskabet og mine to gode kolleger, Barón Crespo og Brok, vil have os til at se bort fra de franske og nederlandske vælgere. De stemte forkert, og så må de ikke stemme mere. Formandskabet, ordførerne og Parlamentets store flertal vil have hele den forkastede forfatning gjort til virkelighed blot under nyt navn og uden folkeafstemning. Sarkozy's minitraktat betyder ikke færre pligter. "Mini" refererer til beslutningsformen, minimal indflydelse til vælgerne, aldrig mere folkeafstemning. Den tyske kansler har ført an. Hun forlanger af alle lande, at de accepterer indholdet i en forfatning, som hendes land ikke engang selv har ratificeret. Både i Slovakiet og Tyskland venter forfatningsretssager forude.
Den tidligere formand for forfatningsdomstolen i Karlsruhe, den tidligere tyske præsident og også formanden for vores grundrettighedskonvent, Roman Herzog, har peget på, at 84 % af de tyske love nu kommer fra Bruxelles, og at det allerede nu er tvivlsomt, om man kalde Tyskland et parlamentarisk demokrati. Med 59 nye områder uden vetoret til de nationale parlamenter vil EU-landene ikke længere være parlamentariske demokratier. Så er det ikke længere tvivlsomt, men utvivlsomt, at embedsmands- og lobbyistlovgivning har fortrængt den styreform, vi kaldte parlamentarisk demokrati. Der er en trøst. Det er stadig kun 16 af 27 lande, som repræsenterer 37 % af EU-landenes vælgere, som har ratificeret forfatningen inden den enstemmigt vedtagne toårsfrist. Så helt formelt er forfatningen derfor død. Lad os få et nyt direkte valgt konvent til at udarbejde en tekst, som kan vedtages, fordi den supplerer levende nationale demokratier med åbenhed, nærhed og demokrati på de områder, hvor vi beslutter at lovgive i fællesskab. Og lad os så holde folkeafstemning i hele EU og derved give vælgerne det sidste ord.
Ashley Mote, for ITS-Gruppen. - (EN) Fru formand! Det blev anført i den britiske regerings hvidbog om den oprindelige forfatning, at den ikke indebar nogen grundlæggende ændringer, men hvorfor vedtage en forfatning, hvis der ikke er noget ønske om at indføre grundlæggende ændringer? Hvilket andet formål kan der være? Nu siger Angela Merkel, at den nye version skal have et nyt navn, at man skal "ændre ordlyden uden at ændre det juridiske indhold". Hvor beroligende at blive så tydeligt mindet om Tysklands engagement i demokratiet og retsstatsprincippet!
I den tidligere og uden tvivl også i den nye forfatning vendes der fuldstændig op og ned på forholdet mellem EU og medlemsstaterne og mellem de, der bliver bestemt over, og de, der bestemmer. Hvornår i alverden har suveræne nationer tidligere tilladt udenforstående at skrive og påtvinge dem en ny forfatning, bortset fra efter et krigsnederlag? I mit land er statens magt baseret på befolkningens vilje, og den skal stå til ansvar over for befolkningen. EU planlægger nu at opløse staten som en selvstændig enhed, hvorefter befolkningen skal stå til ansvar over for EU. Vores rettigheder og frihed er medfødte rettigheder. En flygtig parade af politiske nulliteter har ikke ret til at disponere over disse rettigheder efter forgodtbefindende
Det oprindelige forfatningsudkast var en stor fordel for os. Det konkretiserede fremtiden. Det var et forsøg på at omdanne et nationernes Europa til en nation kaldet Europa. Det tvang os til at beslutte, om vi vil lade os styre af europæere. Det ønsker vi ikke. Vi er naboer. Vi bør være venner, men ikke andet.
Uanset dets nye navn vil der overhovedet ikke være tale om en forfatning i ordets egentlige betydning, hvilket heller ikke var tilfældet med den forrige forfatning. Den første forfatning var vag, storstilet, upræcis, kompliceret, forvirrende og ekstrem lang, og den var navnlig præskriptiv snarere end vejledende. Der var tale om lovgivning snarere end etablering af en lovgivningsramme. Der var ingen effektive foranstaltninger til kontrol af fremtidige lovgivere og heller ingen mekanismer til at standse toget. Den konsoliderede magten hos et permanent bureaukrati, der varetog regeringsledelsen, og medlemsstaterne, der teoretisk set havde magten i Bruxelles, blev underlagt bureaukratiet. Hvad har ændret sig denne gang? Denne forfatning er ikke løsningen. Det er en løsning fra 1950'erne på problemer i det nye århundrede, og vi lever i dag i en meget anderledes verden. Det kan ikke undre, at den skaber modvilje i alle 27 medlemsstater.
(Bifald)
FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING Formand
Jana Bobošíková (NI). - (CS) Mine damer og herrer! Unionens daglige arbejde synes ikke at være blevet kastet ud i krise på grund af den manglende vedtagelse af EU-forfatningen. Undersøgelser viser, at Unionens funktion ikke er blevet hæmmet som følge af 2004-udvidelsen. Tværtimod er lovgivningsprocessen rent faktisk kommet op i fart. Men lad os ikke tale om, hvor hurtigt dokumenterne bliver vedtaget, men i stedet om kvaliteten af disse dokumenter.
Den nye traktat skal garantere lige vilkår for alle medlemsstater, uanset deres størrelse, og hvor længe de har været medlem. Den må under ingen omstændigheder føre til en yderligere skævvridning af vægtningen i forbindelse med beslutningstagning og stemmeafgivelse. Unionens demokratiske legitimitet skal være baseret på ligelig repræsentation for borgere og medlemsstater. Beslutnings- og lovgivningsprocesserne skal være gennemsigtige, og medlemsstaternes regeringer og parlamenter skal have mulighed for at overvåge disse processer. Subsidiaritetsprincippet skal styrkes, og der må ikke gøres forsøg på at træde det under fode, hvilket sker så ofte.
Dokumentet bør ikke indeholde et charter om grundlæggende rettigheder. Unionen bør i stedet tiltræde den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev underskrevet i Rom i 1950.
Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det kan ikke understreges for kraftigt, at dette topmøde bliver afgørende for, hvorvidt Den Europæiske Union besidder den politiske evne og den samlede styrke til at tilpasse de grundlæggende bestemmelser i traktaterne, som nu gælder for 27 medlemsstater, til de voksende krav fra en globaliseret verden, eller om den ikke vil tage udfordringen op og blive ved med at løbe energisk på stedet. Barón Crespo/Brok-betænkningen vidner om bestræbelserne på at få tidsplanen for vedtagelsen af selve traktaten vedtaget, og Parlamentet bakker op om dette. De få medlemsstater, hvis tilsagn i øjeblikket fortsat er et stridspunkt, burde derfor måske overveje, hvorvidt de bringer konsolideringen af Fællesskabet i fare af hensyn til meget indlysende og egoistiske interesser. Europa må ikke lade sig selv synke ned i denne snæversynets sump.
Som vi allerede har hørt, skal alle stats- og regeringscheferne kun give deres tilsagn indledningsvis og ikke eksklusivt, så lad os huske på, at det ikke var dem, der bragte forfatningstraktaten til fald, men befolkningerne, der sagde nej. Jeg må sige, at jeg tvivler på, at vi får deres opbakning til at redde traktaten fra folkeafstemningens farlige hjørne uden at undersøge grundene til, at den blev forkastet.
Den måde, mit eget land er sammensat på, betyder, at jeg modsætter mig folkeafstemninger, men jeg går helt klart ind for at finde en løsning på den dybe og vedvarende uro over Den Europæiske Union og gøre det på en proaktiv måde; også på det punkt skal topmødet udsende et signal, og det kræver ikke, at man løser cirklens kvadratur at gøre det, for utilfredsheden bliver tydelig på nogle helt bestemte måder, f.eks. i forbindelse med de manglende grænser både indenfor og udenfor. Der skal være grænser for Europa internt, i forholdet til medlemsstaterne; på det indre marked er vi i det mindste ved at støde mod grænserne for integration, og her tænker jeg på grænserne for, hvad befolkningen er parat til at acceptere i form af europæiske regler og bestemmelser, og det er ikke mindst Kommissionen, der overskrider grænserne for integration, undertiden bevidst og uden nogen fornemmelse for subsidiaritet.
Vi har brug for en struktur med en ny traktat. De, der blokerer for denne revision af traktaterne af ren egoisme og smalsynethed, blotter sig for spørgsmålet om, hvorvidt de virkelig hører til her i Fællesskabet, og vi vil ikke vige tilbage fra at stille dem det.
Vi må imidlertid ikke glemme, at mens traktaten kræver godkendelse af stats- og regeringscheferne, har Europa også brug for et "ja" fra borgerne.
Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Det er ikke forfatningens mindste opgave at skabe et grundlag, som sætter os bedre i stand til at tilrettelægge en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, men den er dog ikke en forudsætning for dette eller uundværlig, og vi må heller ikke vente på, at forfatningen kommer på plads, før vi begynder at tage visse skridt.
Hr. rådsformand, når man som jeg kender Deres dybe personlige engagement, vil jeg bede Dem trods Deres pligter om at gøre mere for Mellemøsten i løbet af de kommende uger. Gårsdagens forhandling fandt sted under overskriften "40 år efter"; 40 år efter yder vi stadig ikke tilstrækkelig støtte til de kræfter på begge sider, dvs. både blandt israelerne og blandt palæstinenserne og araberne, der kæmper for fred.
I løbet af de sidste par dage har jeg læst en række kommentarer fra israelere som Dan Diener, Tom Segev, Meir Shalev og Yaël Dayan, som alle er varme fortalere for metoden med "jord-for-fred", som palæstinenserne nu også har tilsluttet sig, og det samme gælder araberne under den saudiske plan. Det følger heraf, at Den Europæiske Union gennem sin politik utvetydigt skal udtrykke sin støtte til alle disse kræfter - herunder den siddende palæstinensiske regering - som står fast på disse principper og virkelig ønsker at bekæmpe ekstremisme og terrorisme. Vi må afskaffe den kunstige sondring, der opstår, når man taler med nogen og ikke med andre.
Der er en koalitionsregering i Israel og en koalitionsregering i Palæstina, som begge har brug for vores støtte, hvis der skal skabes grobund for en fredsproces, og derfor, hr. rådsformand, beder jeg Dem - ikke mindst, fordi jeg ved, at De tillægger dette stor betydning, om i de sidste dage af Deres formandskab for Rådet at yde støtte til alle de kræfter, der er villige og i stand til at modstå volden og gøre en fredsproces mulig. Hvis dette skete, ville Deres formandskab ikke bare arbejde for forfatningen, men også skabe forudsætningerne for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Mellemøsten.
Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Hvad er Deres holdning til den nyeste fikse idé om en forenklet traktat? Jeg mener personligt, at det er underligt, at tilhængerne af en sådan forenkling ønsker at slette den mest enkle artikel i 2004-pakken, dvs. den første artikel, der fastlægger de principper, som EU bygger på. Problemet er, at når vi forsøger at forenkle, ender vi med at overforenkle, og når vi forsøger at definere en ændringstraktat snarere end en konsolideret traktat, er det kun et spørgsmål om ordvalget. Hvis vi ændrer terminologien og sletter symbolerne, risikerer vi at vende euroskepsis til eurokynisme.
I realiteten er den eneste løsning på denne krise et stærkt demokratisk lederskab og en klar vision om Europas fælles interesser, og både formandskabet og Kommissionen udviser helt sikkert dette lederskab i øjeblikket.
Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Hvis topmødet i Den Europæiske Union skal være startskuddet til en vellykket udvikling i retning af en reform af traktaten, er det vigtigt at udvise fleksibilitet og et ønske om at indgå kompromiser med de lande, der har udtrykt forbehold over for visse bestemmelser i traktaten.
Kansler Merkel har hidtil udvist en stor portion velvilje. Derfor appellerer jeg til Tyskland om ikke at sløse den kapital væk helt i slutningen af formandskabet. Den må ikke blive ført bag lyset af de politikere, der afviser kompromiset, og som nu truer med at afvise traktaten, hvis ikke den kommer til at indeholde chartret om grundlæggende rettigheder eller hele rækken af forfatningsmæssige ændringer.
Forfatningsmæssig fanatisme er ikke den rette vej ud af krisen. Der vil blive gjort solide fremskridt i retning af en traktakreform, hvis man på det kommende EU-topmøde vedtager et bredt, fleksibelt mandat om kompetencefordelingen, principperne for ekstern repræsentation, forfatningssymboler og afstemningssystemet i Rådet. Hvis dette ikke sker, vil vi spilde mere tid, mens vi nyder vores egen manglende fleksibilitet. Jeg tror ikke, at det er, hvad Europa forventer af os.
Rebecca Harms (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! En af grundene til, at Parlamentet modtog Dem med så stor applaus, hr. Steinmeier, er, at De ved festligholdelsen af Den Europæiske Unions 50-års fødselsdag opstillede nogle positive mål for den genoplivede forfatningsproces, men alligevel spørger man her i Parlamentet sig selv, hvordan og hvornår denne diplomatiske proces med fokus på minitraktaten eller en anden traktat vil blive genåbnet. Gode målsætninger af den slags, som rådsformandskabet gentagne gange har fremhævet, kan rent faktisk godt holde til befolkningens blikke, så hvis vi har så gode ting planlagt, hvorfor forhindrer vi dem så i at blive inddraget på længere sigt, når de skulle have været det for så længe siden? Senest ved det næste topmøde skal det gøres klart, hvordan den konsekvente udelukkelse af befolkningen fra forfatningsprocessen skal bringes til ophør.
Jeg vil også gerne sige noget om et særligt politikområde, nemlig klimapolitikken, som man i øjeblikket især diskuterer i forbindelse med G8-topmødet i Europa, og juni-topmødet, som efter min mening kun kan anses for en succes, hvis det, man gør bevidst, ikke bliver mindre end det, man enedes om på Europas vegne i marts. Målet om en to-graders stigning i temperaturen, erkendelsen af behovet for at opnå en 30 %-reduktion af CO2-emissionerne på globalt plan, og at FN er den bedst egnede instans til gensidige høringer om emnet, er efter min mening grundlæggende forudsætninger. Hvis George Bush i Heiligendamm bl.a. forhindrer den form for ordninger, mener jeg, at de europæiske statschefer, der vil være til stede, ikke bør forvente sig noget; jeg opfatter resultaterne af marts-topmødet som en hel del mere værd og mener, at de bør gennemføres, fordi George Bush, den amerikanske præsident, bliver snart fortidens mand.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! På dette Europæiske Råd burde fem punkter stå i centrum: forhindring af Den Europæiske Centralbanks renteforhøjelser for at standse forværringen af de sociale uligheder; ny gang i de offentlige investeringer for at skabe mere beskæftigelse med rettigheder og mindske fattigdom og social udstødelse; diskussion af foranstaltninger, der kan fremme participatorisk demokrati og pluralistisk debat om europæiske emner; bestræbelser for at finde en retfærdig fred i Mellemøsten og varetage de palæstinensiske og irakiske befolkningers suveræne rettigheder; fremme af samarbejde og solidaritet på internationalt plan for at mindske sociale og regionale uligheder.
I stedet ser vi, at man tvangsmæssigt ønsker at genoptage de vigtigste forslag i det neoliberale udkast til den forfatningstraktat, der faldt ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland, men nu med det udtrykkelige formål at undgå offentlig debat og folkeafstemninger og dermed forhindre, at borgerne kan give udtryk for deres suveræne mening. Man vil styrke magtkoncentrationen hos de store europæiske magter for lettere at imødekomme de økonomiske og finansielle gruppers interesser. Vi for vores del mener, at man bør prioritere økonomisk og socialt fremskridt samt arbejdstagernes og befolkningernes rettigheder. Ethvert forslag til en ny traktat bør selvfølgelig forelægges vælgerne ved folkeafstemninger i alle medlemsstaterne på de datoer, som de nationale myndigheder beslutter.
Nigel Farage (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg er overrasket over, at vi har den frækhed at kalde dette en debat, da ministeren overhovedet ikke delagtiggjorde os i indholdet af forhandlingerne. Der er naturligvis ikke tale om en debat vel? Der er ikke nogen debat i nationale parlamenter, ingen informeret meningsdannelse i pressen, ingen debat overhovedet - og hvorfor? Fordi hele traktaten udarbejdes i hemmelighed, fordi De ikke ønsker at inddrage borgerne i Europa. De er bange for, at jo større kendskab de får til Deres storstilede planer, desto større er sandsynligheden for, at de vil stemme nej.
Hvad værre er, er hele denne proces præget af ren og skær uærlighed. Når Angela Merkel i et brev taler om forslaget om at anvende en anden ordlyd uden at ændre det juridiske indhold, kommer man til at tænke på Alice Through The Looking Glass. Jeg tænker her på fordrejningen af sproget. Jeg tænker på det bevidste forsøg på at hindre afholdelsen af frie og retfærdige folkeafstemninger i europæiske lande. Jeg tænker på Deres planer om at gribe ind som en bulldozer og blot tilsidesætte de franske og nederlandske resultater af folkeafstemningen og forfølge Deres politiske mål uden borgernes accept.
Jeg tvivler ikke på, at De tror, at De vil slippe godt fra det, og fra en britisk synsvinkel tvivler jeg ikke på, at hr. Blair som sin sidste handling som britisk premierminister vil underskrive praktisk talt alt, hvad De præsenterer ham for. Han vil imidlertid overlade noget, der minder om en afsikret håndgranat til sin efterfølger, da der vil blive lagt et meget stort pres på Gordon Brown om afholdelse af en folkeafstemning om denne traktat i Storbritannien. Jeg vil rent faktisk gå videre endnu. Jeg er sikker på, at denne traktat ikke bliver gældende lov i Storbritannien uden en folkeafstemning, og når denne folkeafstemning kommer, vil borgerne stemme nej.
Hvis De er stolt over Deres europæiske projekt, hvis De er en sand demokrat, vil De imidlertid som jeg også stille krav om at give borgerne ret til at afgøre deres egen fremtid. Lad være med at påtvinge dem en forfatning.
Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Det tyske formandskab har lagt stor vægt på sine målbevidste bestræbelser på at puste nyt liv i indholdet i EU's forfatningstraktat, der blev klart forkastet af de franske og nederlandske vælgere. Vi påstår, at vi er et værdiernes Europa baseret på demokrati og retsstatsprincippet, men dette forsøg på at genoplive forfatningen på trods af vælgernes klart udtrykte holdning er udtryk for en meget stor foragt for demokratiet og borgerne i EU. De foreslåede metoder er svigefulde og vanærende.
Det er allerede blevet sagt, men jeg vil sige det igen - vi har Angela Merkels brev, hvori hun foreslår en anden ordlyd uden at ændre det juridiske indhold, og at chartret om grundlæggende rettigheder erstattes med en kort krydshenvisning af samme juridiske værdi. Fru Merkel, det er helt igennem uærligt! De bør skamme Dem! Vores ledere vil således svigagtigt foregive, at den nye traktat er fuldstændig ændret og nægte os en folkeafstemning.
Jeg gør mit lands kommende premierminister, Gordon Brown, opmærksom på, at han er bundet af Labour-Partiets klare programerklæring, hvori partiet forpligter sig til at lægge forfatningen ud til folkeafstemning blandt den britiske befolkning. Han kan ikke foregive, at han kan løbe fra denne forpligtelse på grund af nogle få kosmetiske ændringer.
Formanden. - Selv om formanden i henhold til forretningsordenen ikke kan give en reprimande til et medlem, der netop har talt, ville jeg gøre det i Deres tilfælde, hr. Helmer, hvis jeg havde den mulighed, eftersom De netop har fornærmet en regeringschef, og jeg må sige, at De efter min mening netop har opført Dem meget ubritisk.
Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! De kan ikke vælge de talere, der dukker op på tavlen i nærheden af Dem under disse forhandlinger, men lad mig blot holde mig til min tale.
Som det måske kunne forventes, mener jeg ikke, at der udelukkende bør fokuseres på forfatningsspørgsmålet under mødet i Det Europæiske Råd, der er af afgørende betydning. Jeg og min kollega mener ikke, at vi har brug for en egentlig forfatning, eller at der er en massiv krise i Europa i øjeblikket, der nødvendiggør en sådan forfatning. Vi håber, at der vil blive fundet en løsning, der ikke indebærer, at forfatningen skal gennemtvinges for enhver pris henseende til de holdninger, som befolkningen i Frankrig og Nederlandene har givet udtryk for. Vi håber, at topmødet i Laeken og de målsætninger, der blev fastlagt her - dvs. at gøre EU mere åben og mindre påtrængende i borgernes tilværelse - vil danne grundlag for udfaldet af dette meget vigtige topmøde.
Jeg ønsker imidlertid at understrege, at jeg glæder mig meget over, at den tyske kansler har udvist stor interesse for spørgsmålet om klimaændringer og nødvendigheden af at samarbejde om at finde løsninger på den globale opvarmning samt den globale fattigdom, som disse klimaændringer forårsager. Hun er i lighed med min partileder, David Cameron, fast besluttet på at imødegå en af de alvorligste udfordringer for menneskeheden i dag. Vi føler alle, at det er meget presserende og vigtigt at gennemføre konkrete politikker af denne art, som vi kan samarbejde om på en hensigtsmæssig måde. Vi kan gøre en fælles indsats på en måde, der rent faktisk øger borgernes respekt for EU snarere end at gøre dem mistænkelige over EU's planer for deres fremtid.
Robert Goebbels (PSE). - (DE) Hr. formand! Parlamentet er parat til at godkende en revision af forfatningstraktaten, men kun - og det siger jeg til ære for rådsformanden - hvis det politiske indhold er det rigtige. De møjsommelige bestræbelser på at bruge semantik til at mildne de nationale følelser kan accepteres, når blot EU som helhed bliver mere effektivt, og det vil sige flere beslutninger med kvalificeret flertal, også inden for udenrigspolitik. Præsident Sarkozy presser på for at få en minitraktat; ligesom et miniskørt vil en minitraktat dække det væsentlige.
Det, Europas befolkning ønsker, er klare proportioner, ikke diplomater i mørklagte sale, der indgår studehandler om advokaternes snedige argumenter om kvadratrødder. Om traktaten indeholder henvisninger til det europæiske flag eller den europæiske hymne, er ikke et spørgsmål om liv eller død. Flaget med ringen af stjerner vil fortsat blafre i vinden, og oden til den europæiske glæde vil fortsat lyde. Med hensyn til udenrigsministeren, som ikke må kaldes udenrigsminister, det er imidlertid falsk varebetegnelse. Hvis hr. Solanas efterfølger kun kan handle efter en enstemmig beslutning truffet af udenrigsministrene, kunne man lige så godt kalde ham et postbud.
Hvad er meningen med en permanent formand for Det Europæiske Råd, hvis et enkelt polsk tvillingepar kan sætte forhandlingerne i stå - med Rusland, f.eks. - forhandlinger, der er nødvendige. Befolkningen - selv mange fra "nej"-siden - ønsker ikke mindre Europa, men snarere et Europa, der tager sig af deres problemer, og det betyder, at der skal findes bindende, grundlæggende rettigheder for alle borgere, frem for alt med sikring og udvidelse af grundlæggende sociale rettigheder. Den nye traktat skal indeholde bestemmelser om, at alle forslag fra Kommissionens hånd skal ledsages af en social konsekvensvurdering. De offentlige tjenester skal også sættes på lige fod. Selv om jeg bakker rådsformandskabet op, vil jeg ikke være med til at sælge ud, og her vil jeg bestemt ikke stå alene.
Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! På det næste topmøde skal EU fokusere på, hvordan vi kan styrke os indadtil. Den nye, mere kompakte traktat vil forhåbentlig give EU mulighed for at forbedre sin beslutningsevne, og EU vil fremover kunne koncentrere sig om centrale, konkrete spørgsmål. Et af de vigtigste bliver kampen mod klimaforandringer og miljøspørgsmål.
EU, Rusland, Norge og Island aftalte en politik for den nordlige dimension ved topmødet i Helsinki i november. Miljøspørgsmål har især vist sig at være en succes. Et eksempel på dette er det sydvestlige rensningsanlæg i Skt. Petersborg.
Disse miljøspørgsmål kan imidlertid ikke blive stående der, hvor de står nu, og tiden er ikke inde til at stoppe; tværtimod, tiden er inde til at komme hurtigt videre. Det er især i nord, at konsekvenserne af klimaforandringerne er mest synlige og dramatiske, for her er naturen meget følsom, og vi er nødt til at beskytte levevilkårene for de mennesker, der bor der. Derfor håber jeg, at man under det tyske formandskab vil sikre yderligere finansiering til miljøpartnerskabsfonden, og herigennem vil man give klimaforandringerne og miljøspørgsmålene i politikken for den nordlige dimension samt kontrollen med klimaforandringer en vigtigere rolle.
Mirosław Mariusz Piotrowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Igennem de forgangne år har man inden for Den Europæiske Union gjort sig store anstrengelser for at finde en fornuftig vej ud af den krise, der opstod, efter at befolkningerne i Frankrig og Nederlandene forkastede forfatningen. Der er kommet forslag om mange metoder til at forenkle funktionen af Unionens forstenede strukturer i løbet af den såkaldte tænkepause. Det lader rent faktisk til, at al den tid er blevet spildt, fordi de eneste forslag går på at slanke den gamle traktat, idet man samtidig fastholder flertallet af dens nøglebestemmelser.
Det er hensigten at præsentere den slankede tekst for de lande, der allerede har ratificeret den første traktat, som om der i bund og grund er tale om en uændret version af det oprindelige dokument. For de øvrige lande vil den imidlertid blive præsenteret som noget helt nyt, et kompromisdokument. En sådan adfærd går langt videre end den sædvanlige manipulation af Europas nationer. Man planlægger desuden at nægte nationerne mulighed for at give udtryk for deres synspunkter gennem folkeafstemninger. Jeg mener, at vi bør modsætte os dette på det kraftigste.
Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Det ventes, at man på det kommende møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles vil beslutte at indlede arbejde med en ny unionstraktat baseret på den europæiske forfatning, der blev forkastet for to år siden. Man bliver nok tilgivet for at gå med en følelse af, at man for længst har besluttet, at Europas nationer har brug for en fælles forfatning, men også hvilken form forfatningen skal have. Folkeafstemningerne i to medlemsstater i Unionen viste imidlertid, at udkastet til en forfatning for Unionen er særdeles kontroversielt.
Jeg tror ikke, at man på juni-topmødet i Bruxelles vil opnå flertal til at indkalde til en regeringskonference for at vedtage en ny unionstraktat. Jeg håber ligeledes, at repræsentanterne for den polske regering vil blokere en yderligere bevægelse i retning af en europæisk superstat. Vi burde hellere arbejde for at garantere nationernes rettigheder i den moderne verden i stedet for at arbejde på en fælles forfatning, uanset hvilket navn den måtte få, og styrke Unionens beføjelser på bekostning af den nationale suverænitet.
Bogdan Klich (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi håber, at dette topmøde bliver en succes, ellers vil vi, Europas ledere, blive stemplet som inkompetente. Vi vil have vist, at vi er ude af stand til at føre Unionen ud af en krise og give den ny dynamik, hvilket rent faktisk er, hvad de fleste europæere håber på. På trods af, hvad andre polske medlemmer af Parlamentet har sagt tidligere, er dette også, hvad polakkerne håber på. 73 procent af mine landsmænd er tilfredse med Polens medlemskab af Den Europæiske Union og støtter den europæiske integrationsproces.
Derfor ønsker vi en mere integreret Union, en uddybet Union, og vi ønsker en Union, der er mere fællesskabsorienteret og mindre præget af national egoisme. Det betyder øgede kompetencer til Unionen, en styrkelse af fællesskabsmetoden og en styrkelse af Fællesskabets institutioner. Det betyder kort sagt mere Union.
For det andet ønsker vi en mere retfærdig Union. Vi ønsker en Union, hvor den enkelte borgers synspunkter har samme vægt, uanset om man kommer fra et stort, et lille eller et mellemstort land. Vi håber ligeledes, at det såkaldte kvadratrodssystem, som Polen har foreslået, bliver vedtaget med henblik på indførelsen af en ny metode for beslutningstagning i Rådet.
For det tredje ønsker vi en Union, der er gennemsyret af solidaritet, og som er tro mod sine historiske rødder. Solidaritetsprincippet var trods alt grundlaget for hele den europæiske integrationsproces. I dag kommer solidariteten til udtryk i form af en politisk solidaritet, når en af medlemsstaternes interesser er truet i henhold til princippet om en for alle og alle for en. Solidaritet betyder også økonomisk solidaritet, hvilket betyder støtte til de svagere regioner inden for rammerne af samhørighedspolitikken.
Endelig ønsker vi et effektivt og omkostningseffektivt Europa, som kan tage udfordringerne ved globaliseringen og truslerne i verden omkring os op, navnlig trusler, der går ud over de nationale grænser. Vi ønsker en Union, der er i stand til at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet.
Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Hr. formand! Selvfølgelig fokuseres der i dag på fremtiden for den konstitutionelle proces, men jeg vil gerne tale om noget andet. Vi er også imponerede over de initiativer, som formandskabet har taget, især hvad angår forbindelsen til Centralasien. Jeg tror, det er godt, at EU også flytter opmærksomheden over på den del af Asien, som ligger meget tæt på Europa og ligeledes på EU's nye naboer. Det har været en hvid plet på vores landkort, og jeg tror, det er vigtigt at støtte formandskabets initiativer på dette punkt.
Udviklingerne i denne region er meget vigtige for EU, hvad enten det nu drejer sig om energipolitik eller stabiliteten i de pågældende lande, også når det gælder vores egen tilstedeværelse i Afghanistan. Hvordan situationen i denne region udvikler sig, er ikke helt klart. Vi har at gøre med forskellige lande, hvor forskellige processer er i gang. For selv at få et indtryk af situationen der, var jeg i sidste uge med en lille delegation fra vores gruppe i Kasakhstan for med egne øjne at se, hvordan regionen udvikler sig. Når man kommer der, mærker man, at interessen for EU er stor, og at også forbindelserne, især på det økonomiske område, mellem et land som Kasakhstan og EU hurtigt udvikler sig. EU er i mellemtiden langt den vigtigste handelspartner for Kasakhstan. Man mærker, at der er interesse for samarbejde med EU, fordi disse lande ligger indeklemt mellem Kina og Rusland og er interesserede i en tredje mægtig partner for at kunne garantere balancen og uafhængigheden i regionen.
Det er også vigtigt at konstatere, at det ikke blot drejer sig om energi og energisamarbejde. Der findes andre muligheder, selv om vi skal være forsigtige, eftersom Rusland for nylig gjorde en god forretning gennem nye aftaler med Turkmenistan, Kasakhstan og Usbekistan. På længere sigt tror jeg dog, at der stadig er en hel del muligheder for energisamarbejde med et land som Kasakhstan.
Til sidst vil jeg sige, at forbindelsen med menneskerettighederne selvfølgelig også er vigtig i en afbalanceret politik. EU bør skelne mellem lande som Kasakhstan, hvor en positiv indflydelse er mulig, og lande som Turkmenistan og især Usbekistan, som har et regime, der ikke giver mange muligheder for samarbejde.
Til allersidst vil jeg sige, at man kan mærke, at den russiske indflydelse i denne region stadig er stærk. Som afslutning på mit korte indlæg vil jeg fremhæve, at vi skal undgå, at der kommer en slags konkurrencestrid mellem Rusland og EU, når det gælder Centralasien. Også der skal vi stræbe efter samarbejde, bl.a. når det gælder energi. Vi vil også få brug for Rusland ved udviklingen af yderligere energiforbindelser med det centralasiatiske område. Men jeg gentager min kompliment til formandskabet for dette nye initiativ.
Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand! Det tyske formandskab lytter med rette til de meningsforskelle, som der er givet udtryk for i Europa, hvad angår forfatningen. Jeg håber imidlertid ikke, at det betyder, at det er sabotørerne frem for pionererne, der skal bestemme tempoet. Jeg håber ikke, at det betyder, at vi giver efter for lammelsen, men at vi vælger fremgang. Jeg håber ikke, at det betyder, at vi lader os lede af angst, men at vi lader os lede af ambitioner.
Jeg har sommetider hørt folk sige, at forfatningen var for ambitiøs. Men hvordan kan man nu være for ambitiøs, når man ser på de udfordringer, som vi står over for i det 21. århundrede? Når vi er ambitiøse, betyder det ikke, at vi stræber efter en superstat. Jeg ville ønske, at vi omsider holder op med at bruge denne terminologi. Udtrykket superstat er det rene vrøvl.
Der tales om en miniforfatning. Hvorfor en miniforfatning? Til et mini-Europa? Til en politisk dværg? Jeg håber, at det tyske formandskab forsøger at bibeholde chartret om grundlæggende rettigheder. Disse grundlæggende rettigheder er ikke kun et juridisk spørgsmål, men at udelade chartret er ligeledes et politisk signal, også hvis de grundlæggende rettigheder skal kunne gennemtvinges juridisk. Jeg håber ikke, at der indføres nye lammende vetoer for nationale parlamenter.
Endelig siges det ofte, at vi lytter til, hvad borgerne har sagt, især i Nederlandene - mit eget land - og Frankrig. En af de ting, som de nederlandske borgere har sagt, er, at de har fået nok af beslutninger, der træffes bag deres ryg og hen over hovedet på dem bag lukkede døre. Er det egentlig ikke mærkeligt, at vi vælger en regeringskonference bag lukkede døre? Til skriftestolsprocedurer? Til bilaterale forhandlinger? Jeg håber, at formandskabet tør gøre noget revolutionært og tør foreslå, at den næste regeringskonference finder sted offentligt.
Seán Ó Neachtain (UEN). - A Uachtaráin, tá sé thar am anois ag an Aontas Eorpach teacht ar shocrú maidir le conradh nua don Aontas.
Is é Conradh Nice atá i bhfeidhm i láthair na huaire. Ní cheadaíonn an conradh sin ach 27 Ballstát a bheith san Aontas, rud a chreidimse atá éagórach.
Mar shampla, comhlíonann an Chróit na coinníollacha uile le bheith ina ball den Aontas Eorpach. Ní féidir léi teacht isteach, áfach, toisc nach gceadaíonn Conradh Nice níos mó 27 Ballstát.
Tacaím le conradh an Aontais Eorpaigh a bheith níos simplí, ach caithfear cothromaíocht a chothú idir Ballstáit mhóra agus Ballstáit bheaga sa bhealach ina ndéantar ionadaíocht orthu sna hinstitiúidí éagsúla.
Creidim go gcaithfidh conradh nua a bheith i bhfeidhm againn don Aontas Eorpach roimh an gcéad toghchán Eorpach eile sa bhliain 2009.
Tá guth an-láidir ag an Eoraip mar phobal ar stáitse an domhain mhóir. Caithimid a chinntiú anois go bhfuil muinín ag ár bpobal féin as an Aontas.
Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær! Jeg vil først gerne hylde fru Merkels beslutsomhed. Hun har gjort det muligt at få medtaget det nødvendige og uopsættelige behov for en egentlig relancering af EU-institutionerne i Berlin-erklæringen. Jeg vil også gerne understrege betydningen af hr. Sarkozys bidrag til denne debat, for selv inden han påtog sig ansvaret som Frankrigs præsident, var han den første til at foreslå idéen om en forenklet traktat, som lader til at blive den mest sandsynlige vej ud af den fastlåste situation, som vi befinder os i.
Parlamentet skal gøre alt, hvad det kan, for at hjælpe medlemsstaterne med at styrke Europas evne til at gribe til handling ved hjælp af institutioner, som har ressourcerne til at imødekomme kravene fra vores medborgere, hvad angår effektivitet, demokrati og konsekvens.
Idéen om en forenklet traktat skal opfylde kravet om et dokument, der er mere kompakt og mere tilgængeligt end forfatningstraktaten. Forenklingen må imidlertid under ingen omstændigheder opfattes som et afkald eller en overgangsforanstaltning. Vi ønsker, at der nås til enighed om en ambitiøs og realistisk løsning, der kan samle medlemsstaterne - de 18, der sagde "ja", de to, der sagde "nej", og alle dem, som endnu ikke har givet udtryk for deres holdning til udkastet til forfatningstraktaten. Vores udfordring er ikke at finde frem til den ideelle traktat, men at finde frem til et kompromis blandt de 27, således at Europa kan komme videre som en samlet og pragmatisk enhed og hurtigst muligt komme ud af den nuværende hårdknude.
Jeg håber, at De, hr. minister, under Det Europæiske Råd den 21.-22. juni vil nå til enighed med stats- og regeringscheferne om at fastsætte et præcist mandat, så der ved en hurtig regeringskonference under det portugisiske formandskab kan udarbejdes en ny traktat, der gør det muligt at styrke EU og øge vores medborgeres tillid til vores kontinents fremtid.
Jeg er fortrøstningsfuld og optimistisk, for alle er i dag bevidste om deres ansvar for at finde en vej ud af det dødvande, som har haft en negativ indvirkning på den europæiske integration som helhed.
(Bifald)
Jo Leinen (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. rådsformand! Hvad vil blive anset for en succes og hvad for en fiasko for topmødet? I går i Bruxelles hørte jeg en højtstående politiker sige, at selv en minitraktat ville være en maxisucces, hvilket det naturligvis aldrig kan blive. De kender Parlamentets holdning, vores modvilje mod at acceptere enhver indskrænkning af borgernes rettigheder, gennemsigtigheden eller af demokratiet, og vi kan ikke se, hvorfor vi skulle acceptere mindre, for vi ved fra Eurobarometer, at borgerne i alle 27 medlemsstater ønsker mere Europa og ikke mindre.
Vi blev meget opmuntrede over, at De sagde, at der var enighed om det væsentlige. Jeg mener, at traktaten skal være en "traktat plus". Der er blevet tilføjet en del til den siden 2004, f.eks. diskussionen om kampen mod klimaforandringer, og det vil være meget udmærket, hvis den protokol, som kommissær Wallström foreslog tilbage i Nice, eller en tilsvarende ordlyd, nu blev indarbejdet i denne traktat. Jeg har også den holdning, at befolkningen har brug for en erklæring om Europas sociale karakter. Der hersker store misforståelser vedrørende traktaten, som om den var en slags nyliberalt fupnummer; man kunne vedlægge en erklæring, hvor man forklarer dens fordele for både borgerne og for Europa.
Den institutionelle ligevægt skal opretholdes. Jeg vil bede Dem sørge for at tillægge de nationale parlamenter samme værdi uden samtidig at ødelægge fællesskabsmetoden. Det gule kort må ikke blive til et rødt; det ville spolere fællesskabsmetoden og give Parlamentet en langt mindre betydningsfuld rolle. Selv om kapaciteten ikke er afhængig af symboler, vil ingen konventer nogensinde have fået den tanke at afskaffe dem. Selv når man taler om at give Europa en sjæl, fjerner vi de få synlige symboler, som betyder, at man kan identificere sig med Europa, og derfor mener jeg, at vi også må gå i brechen for dem. Et mindretal må trods alt ikke få lov til at diktere, hvad flertallet ønsker. Jeg appellerer til det tyske rådsformandskab om at stå fast, for vi står bag Dem, og mange medlemsstater står last og brast med Dem.
(Bifald)
Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand, hr. rådsformand! Europa håber, at De får succes på mødet, at det vil blive en succes for os alle. Selv om vi ved, hvor vanskelig Deres opgave er, og hvor uforsonlige visse medlemsstater er, håber vi, at det vil lykkes Dem at få et mandat til regeringskonferencen, og De har under alle omstændigheder vores opbakning.
Vi tyske liberale ser tre centrale spørgsmål som de vigtigste. For det første ønsker vi ikke, at kompromiset om de institutionelle spørgsmål og afstemningsprocedurerne skal genforhandles. Vi opfatter det som en afskaffelse af søjlestrukturen, og hvis De opfordrer til det, erkender De helt bevidst, at der ikke kommer nogen efterfølger til Nice inden 2009, hvilket inden for projektet med et fælles Europa ikke blot er uansvarligt, men ganske enkelt ødelæggende.
For det andet har vi brug for en europæisk udenrigsminister og en europæisk udenrigstjeneste, der udpeges af Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne, hvor udenrigsministeren ikke skal være EU's galionsfigur, men dens talerør; en, der er i stand til at træffe beslutninger, og som bakkes op af en fælles politisk vilje fra hovedstæderne, når tingene bliver vanskelige. Præcis som hr. Leinen fandt jeg Deres indledende bemærkninger her ved forhandlingen opmuntrende.
For det tredje ønsker vi en solid beskyttelse af de grundlæggende rettigheder - noget som er indlysende for De Liberale. Vi kender til de problemer, som De har med at bevare chartret inde i teksten, men hr. rådsformand, vi opfordrer Dem til ikke at give op, for som De selv sagde, vil det tyske formandskab blive vurderet på, hvad det opnår med hensyn til at bringe traktaten videre, og jeg kan forudse, at Parlamentet vil se diskussionen om et Europa i to hastigheder blive kickstartet, hvis de enkelte medlemsstater nægter at give Dem et brugbart mandat, og så bliver udviklingen ikke til at standse; vi får så en diskussion, som vi ikke ønsker, men som opstår som følge af et objektivt behov.
(Bifald)
Íñigo Méndez de Vigo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Rådsformanden citerede i sit indlæg Baltasar Gracián, og det mindede mig om, at min landsmand plejede at sige, at hvis det gode er kort, er det dobbelt så godt. Jeg mener, at en af de opgaver, som Det Europæiske Råd står over for i forbindelse med forfatningstraktaten, er at udarbejde et dokument, der er tilgængeligt, forståeligt og klart, som fru Wallström sagde.
Det kan lade sig gøre. Det har aktionskomitéen for demokrati i Europa, som Giuliano Amato er formand for, vist: Vi går fra 448 til 71 artikler og fra 67.000 til 16.800 ord.
Altså kort, men også godt, som Baltasar Gracián anmodede om. Godt, fordi vi undersøger indholdet og fastholder forfatningstraktatens væsentlige indhold.
Det kan altså lade sig gøre. På baggrund af ånden i indlæggene her i salen i dag mener jeg, at der i Parlamentet er et enormt flertal - og det vil blive bekræftet under afstemningen om betænkningen af hr. Barón Crespo og hr. Brok senere i dag - som ønsker at fastholde forfatningstraktatens væsentlige indhold.
Hr. rådsformand! Det er dette budskab fra Europa-Parlamentet, som De kan viderebringe.
Min kollega og ven, hr. Schulz, talte i dag om fysikerne og fysikkens betydning. Da jeg havde andre beskæftigelser end denne, husker jeg, at jeg spillede i Fysikerne af Friedrich Dürrenmatt, og jeg husker, at jeg var Isaac Newton i den periode. I sin sidste replik sagde Newton, at videnskabens fremskridt ikke kan bremses, og at man ikke skal være bange for de fremskridt, der sker. Jeg mener heller ikke, at vi skal være bange for fremskridtene i forfatningstraktaten.
(Bifald)
Enrique Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Rådsformanden har sagt, at han i de kommende to uger må gennem en smal gang for at opnå en aftale i Det Europæiske Råd.
Jeg mener, at det snarere er en smal gade, for De optræder offentligt, og efter konventet kan man ikke længere beslutte alt bag lukkede døre. Det er en ændring, som Det Europæiske Råd må være meget opmærksom på. Det, der sker, skal foregå åbent, med referater og brug af internettet, og det er et budskab, som ikke bare Rådets formandskab, men også samtlige regeringer bør holde sig for øje.
For det andet har vi ikke i vores forslag sammenfattet så meget som arbejdsgruppen ledet af vores ven, hr. Amato. Vores forslag er bestemt ikke, at del I og II, som konventet udarbejdede, røres, og jeg har værdsat det, han har sagt om respekten for chartret om grundlæggende rettigheder.
Endelig vil jeg med henblik på en forenklet traktat foreslå, at der tilføjes et slogan til Europa som en union forenet i mangfoldighed, nemlig "liberté, egalité et fraternité". Hvorfor nu det? Fordi dette er en union af suveræne og lige stater og borgere, fordi vi alle sammen er lige, og der ikke er nogen stat eller nogen lederskikkelse, der kan påtvinge de andre sin vilje, og broderskab kræver, at vi løser de andres problemer, men ikke ved at overtage dem.
Jeg tror, at det forslag ville blive accepteret omgående, også af præsident Sarkozy, som med fynd og klem har bragt Frankrig tilbage på den europæiske scene.
(Bifald)
Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske det tyske formandskab med vedtagelsen af et så ambitiøst program og med indsatsen for at behandle spørgsmål af stor betydning for Unionen.
Topmødet skal blive en succes, men forfatningen bliver ikke det eneste vigtige emne, der skal behandles. Ved begyndelsen af sit formandskab udtalte fru Merkel, at vi skal opbygge Europa i fællesskab. Målt med de alen har det været et godt formandskab.
For det første har solidaritetsprincippet genvundet sin fremtrædende stilling. Det skal også indarbejdes i den fælles energipolitik og den fælles immigrationspolitik.
For det andet har man forsvaret princippet om Unionens enhed og samhørighed i forhold til verden udenfor. Vi kan ikke splittes, og vi står last og brast i de fleste vigtige spørgsmål. Det er fortsat et vigtigt tema for Unionen.
For det tredje har vi nået et vendepunkt med hensyn til Unionens funktion. Mange bilaterale diskussioner har fundet sted, og den grundlæggende diskussion om Unionens fremtid og institutionelle effektivitet er blevet genoptaget. Jeg er overbevist om, at det ofte tager mange måneder eller endda år, inden sådanne store politiske initiativer anerkendes som værende en succes.
Man skal huske på, at Unionen befinder sig i et stort teknologisk kapløb for at sikre en sejr for Lissabon-strategien. Fru Merkel sagde også, at teknologi, talent og tolerance er nødvendige forudsætninger for udvikling. Det syvende rammeprogram kom godt i gang med mange programmer i forbindelse med innovation og de nye teknologier. Der opstår imidlertid spørgsmål om, hvordan vi kan bevare talentet i Europa, og hvordan vi kan blive mere konkurrencedygtige. Hidtil har svaret ikke været indlysende.
Det tyske formandskab vil bestemt blive forbundet med de specifikke succeser for Lissabon-strategien såsom de nye roamingafgifter, åbningen af energimarkedet og åbningen af markedet for tjenesteydelser og arbejdskraft. Kommissionen fortjener imidlertid også ros. Det bliver vigtigt for Den Europæiske Unions medlemsstater også at gøre en stor indsats i denne retning ved det kommende topmøde i Den Europæiske Union.
Bernard Poignant (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg hilser plan B velkommen - B som i Brok og B som i Barón. Når det er sagt, så havde vi en kompliceret traktat, vi vil få en forenklet traktat, men den bør ikke overforenkles.
Jeg vil tage to eksempler, nemlig symbolerne og chartret. Vi kan læse, at symbolerne vil forsvinde: hymnen, flaget og mottoet. Det er ikke godt nyt, for det franske folk vil se, at resultatet af deres folkeafstemning har resulteret i flagets forsvinden, netop som den franske præsident har sat det på sit officielle portræt. Symbolet tæller. Det giver en følelse af tilhørsforhold. Forsøg i det mindste at bevare flaget.
Vedrørende chartret så jeg meget gerne, at mine landsmænd fik adgang til tre tekster: den franske menneskerettighedserklæring af 26. august 1789, verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948 og charter om grundlæggende rettigheder af 29. oktober 2004. Det er en helhed, et hele.
Vi skal fremme tilhørsforholdet og ikke skændes om spørgsmål om suverænitet eller tab af suverænitet, og der må ikke være for store tilbageskridt, selv om der må påregnes nogle. Angående det franske folk, så tænk på dem, der forkastede traktaten, og som vil blive skuffede, men tænk også på dem, der godkendte den, og som kunne blive frustrerede.
(Bifald)
Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Mottoet for det tyske rådsformandskab er "Europa - succes i fællesskab", og den nye traktat er blevet udformet på en gennemsigtig måde af de personlige repræsentanter for stats- og regeringscheferne, for alle de nationale parlamenter og af EU-institutionerne. Siden januar, hvor formanden for Rådet her i Parlamentet sagde, at vi i Europa ikke må tolerere intolerance, og vores hensigt i Rådet bør være at sige, at vi ikke vil tolerere uvidenhed, uanset om det er uvidenhed om ens egen underskrift, uvidenhed om, hvad det vil sige at være medlem af et fællesskab for fred, frihed, demokrati og solidaritet eller uvidenhed om arbejdet ved konventet og uvidenhed om EU's fælles politiske mål.
De, der søger at svække Den Europæiske Union i stedet for at gøre den mere gennemsigtig, bringe den tættere på borgerne, gøre den mere demokratisk og bedre egnet til at handle, svækker alle medlemsstaterne og hver eneste europæisk borger. Jeg opfatter sloganet "Europa - succes i fællesskab" som en kraftig afvisning af et Europa à la carte, et Europa i to hastigheder, af det såkaldte tredje kammer. Lad mig fortælle Dem hvorfor: Den Europæiske Union kan kun få succes, hvis den fortsætter i retning af gensidige hensyn, solidariske handlinger og ikke bliver et fællesskab af lande, der kun skummer fløden. De, der splitter helheden, svækker den.
De nationale parlamenter vil blive styrket gennem bestemmelsen om subsidiaritet; det kan deltagelse i den europæiske lovgivning ikke gøre for dem. Lad dem nu endelig påtage sig deres europæiske ansvar ved at overvåge Rådets lovgivningsaktiviteter i stedet for at svække processen for vedtagelse af EU-lovgivningen.
Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Den Europæiske Union er kun et skridt væk fra en aftale om sin egen fremtid. Den skal vælge mellem fortsat at være en organisation, der fokuserer på sine egne problemer, eller at forberede sig hensigtsmæssigt på at reagere på de globale udfordringer. Alle europæere, også Polen og den polske befolkning, kan yde et vigtigt bidrag til denne diskussion.
Jeg mener, at man bør nå frem til en politisk forståelse af den europæiske traktat på Det Europæiske Råds møde i juni. Så vidt muligt skal en sådan traktat være baseret på forfatningstraktaten, som alle Den Europæiske Unions medlemsstater underskrev i 2004. Selv om den nye traktat bliver forenklet, skal den fortsat indeholde alle de større nyskabelser i forfatningstraktaten.
Regeringskonferencen bør indkaldes umiddelbart efter det kommende topmøde, så det endelige dokument kan være klar ved årets udgang. Det kan så underskrives officielt i begyndelsen af næste år og ratificeres inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2009. Hvis dette skal være muligt, skal afstemningssystemet i forfatningstraktaten, som er baseret på et dobbelt flertal af lande og indbyggere, fastholdes. Dette er vigtigt, hvis Den Europæiske Unions aktiviteter skal accepteres af samfundet.
Den polske regerings holdning har til formål at ændre afstemningssystemet og er udtryk for en tilbagevenden til princippet om skalten og valten inden for Unionen. Virkningen ville blive præcis den modsatte af den tilstræbte. Jeg vil gerne udtrykke min store bekymring over den polske regerings dobbelttydige holdning ved de igangværende forhandlinger. Polens holdning er fuldkommen uforståelig for den nationale opinion og for landets europæiske partnere. Derfor opfordrer jeg den polske regering til at støtte et kompromis om den europæiske traktat.
FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA Næstformand
Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Ved afslutningen af den tyske formandsperiode er der ingen tvivl om, at formandskabet står med et stort ansvar, fordi vi alle stoler på, at det endelig vil føre os frem til en positiv løsning på spørgsmålet om den europæiske forfatning.
Parlamentet lægger stor vægt på at støtte Europa i bestræbelserne på at gøre det til en central aktør inden for politik. Vi er udmærket klar over, at vi er nødt til at nå frem til et kompromis; vi forstår, at det ikke er hele konventets arbejde og ikke hele traktatteksten, som så mange lande har godkendt, der kan træde i kraft.
Der er imidlertid nogle områder, hvor Parlamentet er nødt til at stå fast: Jeg henviser til spørgsmål som flertalsafgørelser, juridisk personlighed, udenrigspolitik samt flaget og hymnen.
Der bliver meget at diskutere, og Parlamentet skal spille en nøglerolle. Derfor anmoder vi formelt om, hr. rådsformand, at Parlamentet gennem sin formand og sine repræsentanter får mulighed for at deltage aktivt i regeringskonferencen, kort sagt at fungere som en ægte bidragyder sammen med regeringerne og Kommissionen.
Jeg mener, at jeg er nødt til at gentage, at vi aldrig må glemme vores identitet, vi må aldrig glemme vores jødisk-kristne rødder. Endelig vil jeg gerne komme ind på et spørgsmål, der vedrører det næste møde i Rådet: problemet med immigration. I Europa, og dette siger jeg som repræsentant for Den Europæiske Unions sydgrænse - mit land, Italien, har 7.000 kilometer kystlinje - oplever vi alvorlige kriser hver eneste dag, i Malta, i Spanien, i Frankrig. Vi opfordrer Den Europæiske Union til virkelig at forpligte sig til at udvikle Frontex-projektet og styrke alle initiativer, der vil give os mulighed for at begrænse den ulovlige indvandring til Den Europæiske Union.
Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg tager ordet i henhold til forretningsordenens artikel 9 og 146, hvor sidstnævnte vedrører de forholdsregler, formanden kan træffe for at håndhæve disciplinen, mens artikel 9, stk. 2, drejer sig om medlemmernes opførsel og værdighed og respektfulde optræden her i salen.
Tidligere sagde vores formand, hr. Pöttering, som svar på en tale fra hr. Helmer, at han ikke havde mulighed for at gøre noget, hvis medlemmerne forbrød sig mod Parlamentets værdighed. Jeg er uenig. Det fremgår helt klart af artikel 9, stk. 2, at medlemmerne skal bevare værdigheden og behandle hinanden med respekt, og at formanden har beføjelser til at gribe ind og kalde dem til orden i henhold til artikel 146.
Hvorfor siger jeg dette? Det gør jeg, fordi hr. Helmer i sin tale kaldte formanden for Rådet, fru Merkel, en løgner, og det anser jeg for uacceptabelt.
(Bifald)
Parlamentets medlemmer forventes at respektere ikke bare hinanden, men også repræsentanter for andre institutioner. Hvis jeg skulle beskrive hr. Helmer som en forvirret person - hvilket jeg ikke gør, men prøv at forestille Dem, at jeg gjorde - ville det være krænkende for hans værdighed og et brud på den gensidige respekt. Derfor gør jeg det ikke. På nøjagtig samme måde kan man imidlertid anføre, at et medlem ikke har ret til ustraffet at fremsætte sådanne oprørende udtalelser her i Parlamentet.
Derfor vil jeg bede Præsidiet overveje, hvilke disciplinære foranstaltninger der kan træffes.
(Bifald)
Bruno Gollnisch (ITS). - (FR) Hr. formand! Der er stor forskel på at kalde nogen for en idiot og kalde nogen for en løgner. At kalde nogen for en idiot er ikke en præcis beskyldning. I strafferetten er det således en injurie og bør som sådan bandlyses.
Når vores kollega hr. Helmer til gengæld sagde, at fru Merkel havde løjet, henførte han dette til noget meget præcist, nemlig en skriftlig instruks, hvori hun anbefaler at bevare indholdet i forfatningstraktaten og blot ændre ordlyden og således føre offentligheden bag lyset. Vores kollega hr. Helmer gjorde derfor blot berettiget brug af sin ret til at kritisere, om end kritikken var skarp. Jeg fordømmer den direkte totalitære tilgang - som fra hr. Schulz' side slet ikke kommer bag på mig - der resulterer i, at der slås ned på alle upassende holdninger.
Det er uacceptabelt i et parlament, der skal forblive et sted for debat, selv om debatten måtte være meget livlig eller kritisk over for formandskabet.
(Blandede reaktioner)
Formanden. - Mine damer og herrer! Det spørgsmål, som hr. Schulz har rejst og hr. Gollnisch har kommenteret, er bestemt af meget stor betydning for Parlamentets gode og korrekte funktion. Det fremgår klart af forretningsordenens artikel 9, stk. 2, at medlemmerne i deres udtalelser og i deres parlamentariske arbejde skal udvise gensidig respekt. Dette præciseres ikke yderligere. Derfor tilkommer det formandskabet at vurdere, om en udtalelse er krænkende eller ej. Hr. Schulz! Jeg førte ikke forsædet på det pågældende tidspunkt, så jeg kan ikke vurdere, om formanden for Parlamentet optrådte korrekt. Under alle omstændigheder skal det stå klart, at der i henhold til forretningsordenen her i salen ikke kan fremkommes med fornærmende, injurierende eller krænkende udtalelser om et andet parlamentsmedlem.
(Protest og bifald)
Mr Helmer, we have settled the point.
Frank-Walter Steinmeier, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, ærede medlemmer! Jeg har deltaget i denne forhandling som gæst, og jeg har en bemærkning til forretningsordenen, idet jeg går ud fra, at De nu vender tilbage til den tidligere diskussion, som drejede sig om det kommende møde i Rådet. Jeg vil gerne starte med en parallel, som ofte er blevet draget ved denne debat, nemlig mellem G8-tomødet, som i øjeblikket er i gang i Heiligendamm, og det kommende møde i Det Europæiske Råd. Der er ganske rigtigt flere temaer, der går igen, og jeg vil rette mine bemærkninger direkte til hr. Markov, som har etableret sig som repræsentant for alle de kritikere, der i øjeblikket demonstrerer mod G8-topmødet eller på anden måde udtrykker deres modstand mod det. Personligt mener jeg, at man enten kritiserer G8-konferencerne for ikke at have legitimitet til at træffe politiske beslutninger, eller kritiserer dem for at tage beslutninger, der ikke er tilstrækkeligt klare og tydelige og - i forbindelse med klimaforandringer - ikke opfylder de stillede krav. Jeg er nødt til at sige til hr. Markov, at man ikke kan gøre begge ting samtidig.
(Bifald)
Det udspringer ikke af et partipolitisk synspunkt, når jeg siger, at vi alle bør sætte os sammen og meget nøje overveje de politiske konsekvenser, hvis vores kritik af de politiske topmøder ikke imødekommes. Det er netop dem, der så at sige fortsat er ved deres sansers fulde brug, der ved, at vi i en verden, der er blevet mere problematisk, er nødt til at føre politik gennem dialog, der bør føle sig mindst tilskyndet til at kritisere topmøder af denne art, og enhver, der er kritisk over for topmødet i Heiligendamm på grund af de livlige diskussioner, der finder sted der om klimaforandringer, og fordi de frygter den form for kontroversielle spørgsmål, har ikke noget at gøre der. Når forskellige interesser står på spil, opnår man imidlertid ikke det ønskede resultat blot ved at vente og se; jeg vil tage vores egen europæiske diskussion om klimaforandringer som et eksempel på dette, en diskussion, der fortsatte frem til marts måned i år, og der var ikke nogen større sandsynlighed for, at vi ville nå frem til det aftalte resultat i marts. Det forholder sig ganske enkelt sådan, at der undertiden er behov for diskussioner for at få tingene til at bevæge sig i den rigtige retning; jeg håber, at det er det resultat, der kommer ud af Heiligendamm.
Hvis jeg nu må gå videre til det kommende møde i Det Europæiske Råd og det arbejde, man her vil udføre om det store europæiske reformprojekt, vil jeg gerne i første omgang takke alle, der har deltaget i diskussionen, for deres tillid til det tyske rådsformandskab, selv om jeg naturligvis er klar over, at denne tillid går hånd i hånd med store forventninger om, at vi vil finde en løsning på de udestående spørgsmål i forbindelse med Det Europæiske Råd og med forfatningen i løbet af de kommende par uger. Det eneste, jeg kan love Dem, er, at vores ambitioner om at nå dette mål er uformindskede, og at vi ikke bare vil investere tid i dialogen, men også forsøge at fremsætte nogle forhåbentlig kreative forslag til løsninger, hvor der stadig er behov for sådanne. Nogen har sagt, her og i dag, at der ikke findes noget alternativ til succes ved EU-topmødet, og jeg må sige, at jeg er helt enig med dem.
(Bifald)
Der er nogen, der har kritiseret det, de kalder for manglende åbenhed over for befolkningen, men måske skal vi lade den diskussion ligge lige nu, for De ved alle bedre end jeg, at det ikke er noget mere offentligt end en diskussion om europæisk lovgivning, og De ved, at vi har behov for en enstemmig afgørelse fra Det Europæiske Råd samt en forhandling i Parlamentet. Eftersom der ikke er nogen tegn på, at der er nogen på vej, er det også i Deres interesse, at vi forbereder så godt som muligt på, at dette møde i Rådet bliver en succes, og det kræver samtaler, hvor vi skal afprøve og ændre ordlyden, som vi endnu ikke kender betydningen af, og forkaste eller trække de fleste af dem tilbage, fordi de endnu ikke fører til nogen bæredygtig vej i retning af en løsning.
Når vi mødes i Det Europæiske Råd, vil alle forslagene være offentlige, og jeg er udmærket klar over, at vores formandskab vil blive udsat for kritik, hver gang vi foreslår en ny ordlyd. Hvis Rådet som helhed støtter forslagene, vil det også blive udsat for kritik - og det samme gælder Kommissionen i den udstrækning, den deltager i processen. Eftersom åbenhed og kritik ikke kommer til at mangle i Rådet, bør vi ikke på grund af unødvendig kritik gøre den forudgående periode med det nødvendige arbejde mere besværlig.
Jeg tror på, at processen i de seneste uger har givet os mulighed for at reducere antallet af udestående problemer betydeligt, og det er et godt tegn.
(Formanden bad om ro i salen)
Vi har nu et mere begrænset rum, der er til at håndtere, hvor vi skal søge at finde en løsning, og jeg håber, at De alle vil hjælpe med til at overbevise Deres regeringer, der, som vi alle ved, er temmelig skeptisk indstillet til dette store projekt, som vi har planlagt her til afslutningen af det tyske rådsformandskab. Jeg takker for denne forhandling. Lad os på Det Europæiske Råds møde arbejde sammen for at gøre det til en succes og uden at miste tiltroen til, at alle de 27 europæiske regeringer er tilstrækkeligt opmærksomme på deres fælles ansvar.
(Bifald)
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er utroligt at bede mennesker, der rent faktisk får penge for at tale sammen, om at holde mund. Sådan træffes der beslutninger her.
Jeg har to afsluttende bemærkninger. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på hr. Watsons indlæg, hvori han henviste til Mark Twain. Han citerede Mark Twain, og af hensyn til de medlemmer, der ikke var til stede, sagde Mark Twain, at i sidste ende, når alt er sagt og gjort, så er mere sagt end gjort. Vi er nu nødt til at skride fra ord til handling og finde frem til en institutionel model. Vi mener, at vi fortjener en ny chance, men vi har ikke råd til at fejle igen.
Jeg har blot to budskaber til hr. Steinmeier. Jeg ser på lederne af de politiske grupper og på ministeren, mens jeg siger dette, da vi er nødt til at forstå, at vi har et fælles ansvar for at forklare og gøre det klart for befolkningen, at det i forbindelse med regeringsforhandlinger af denne art er nødvendigt at forklare situationen og lytte til borgerne, at vi har et ansvar for at oplyse om denne proces, samtidig med at vi fuldt ud skal respektere, at forhandlingerne om traktaten, herunder om alle detaljerne, ikke kan være offentlige. Vi har et fælles ansvar for at gøre vores yderste for at inddrage borgerne og civilsamfundet og gøre processen så åben, gennemsigtig og demokratisk som mulig. Vi skal samarbejde på dette område.
For det andet er jeg igen nødt til at gøre opmærksom på, at Kommissionens holdning til spørgsmålet om Parlamentets inddragelse i denne sag, der er blevet rejst af en række medlemmer, er, at vi mener, at Parlamentet bør inddrages tæt i regeringskonferencen, mindst lige så tæt som under den forrige regeringskonference. Det er vores holdning.
Endelig er vi også nødt til at samarbejde om udarbejdelsen af den politiske fortælling, som vi har brug for, når vi kommunikerer med borgerne, og her skal vi ind på alle de spørgsmål, som optager de fleste borgere. De er bekymret over indvandringen, klimaforandringer og energi, og vi er nødt til at sende et budskab om, at vi ønsker at sikre, at EU og EU-institutionerne har de mest egnede værktøjer til at imødegå disse nye politiske udfordringer.
(Bifald)
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Skriftlig erklæring (artikel 142)
Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Denne debat er på mange måder en fortsættelse af debatten i går om Brok og Barón Crespo-betænkningen om Parlamentets holdning til forfatningstraktatens fremtid og den nye regeringskonference foreslået af det tyske formandskab. Jeg vil derfor blot henvise medlemmerne til mit indlæg i går på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe og ønske de 27 regeringschefer held og lykke med deres møde senere i denne måned, hvor de skal nå til enighed om en køreplan, der sikrer 27 ratifikationer.
4. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen
5. Afstemningstid
Formanden. - Vi går nu over til afstemning.
(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)
5.1. Partnerskabs- og samarbejdsaftale EU/Rusland (afstemning)
Carlos Coelho (PPE-DE), ordfører. - (PT) Hr. formand! Jeg vil blot gerne fremsætte tre bemærkninger, én for at takke, én ment som en advarsel og en tredje som en henstilling. Min tak går til alle medlemmerne i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og alle de politiske grupper, hvis imødekommenhed har gjort en hurtig vedtagelse af denne betænkning mulig. Jeg vil dog også gerne takke den portugisiske regering - særlig statssekretær José Magalhães - for at have taget initiativ til dette system, hvorved de nye medlemsstater, der opfylder Schengen-evalueringskraven, ikke uretmæssigt behøve forblive i venteposition, men straks kan tilslutte sig Schengen-systemet.
For det andet vil jeg i Europa-Parlamentets navn og som dets ordfører gerne sende Rådet og Kommissionen en advarsel. Efter vores opfattelse må denne overgangsforanstaltning aldrig få lov til at hindre en hurtig gennemførelse af SIS II, der ikke må forsinkes, men fortsat prioriteres på grund af den merværdi og de betydelige fornyelser, som det vil indebære for vores kollektive sikkerhed.
Tredje og sidste bemærkning er så en henstilling. Jeg vil gerne henlede Rådets og Kommissionens opmærksomhed på, at de bør lægge pres på medlemsstaterne. De skal gøre sig klar til at indgå i systemet og fjerne de indre grænser. At indgå i Schengen-systemet betyder, at vi har gensidig tillid til hinanden, hvad angår kontrollen med de ydre grænser. I Schengen-evalueringsprocessen er der ikke plads til politiske aftaler mellem regeringer for at svække kriterier eller krav. Det er ikke en sympatikonkurrence. Det drejer sig om vores fælles sikkerhed, og borgernes sikkerhed skal man ikke spille hasard med.
5.4. Anvendelse af Solidaritetsfonden: oversvømmelser i Ungarn og Grækenland (afstemning)
Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot gøre opmærksom på, at de irske medlemmer af PPE-DE-Gruppen ikke vil deltage, da Irland desværre ikke deltager i Schengen-samarbejdet. Det er den holdning, som vi indtager i Rådet, og den indtager vi således også her.
5.12. Beskyttelse af personoplysninger (afstemning)
Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil foreslå, at teksten ændres således, at vi sletter "en rapport senest den 31. december 2013" og indsætter "en rapport senest den 31. december 2010 og herefter hvert tredje år".
(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)
Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen, jf. artikel 166 og 167, om gyldigheden af visse afsnit i en beslutning. Parlamentets Juridiske Tjeneste har sagt, at vi ikke kan henvise til en traktat, der ikke er ratificeret, i vores betænkninger. Dette gælder første led i Barón Crespo/Brok-betænkningen.
(Bifald fra IND/DEM-Gruppen)
Jeg beder dem slette denne henvisning, hvis Parlamentet ganske uklogt ikke vedtager vores alternative beslutning, der vil gøre det langt nemmere at løse problemet med afvisning.
Jeg anmoder Dem ligeledes om at ændre alle andre betænkninger, hvori der henvises til udkastet til forfatningstraktat eller til chartret om grundlæggende rettigheder. I henhold til Eurolex indeholder 117 vedtagne retsakter sådanne henvisninger til chartret. Der er syv henvisninger til forfatningen. Disse oplysninger kommer fra kommissionsformand Barroso i et svar på en skriftlig forespørgsel.
Hr. formand, jeg er sikker på, at De, og navnlig hr. Pöttering, der er en dygtig og meget veluddannet advokat, er de rette til at skabe lov og orden i Parlamentet. Forfatningen er kun blevet ratificeret af 16 og ikke 18 af de 27 medlemsstater, dvs. af 37 % af borgerne. Dette ligger stadig langt fra den enstemmighed, der kræves, hvis der skal kunne henvises til denne som et retsgrundlag. Parlamentets Juridiske Tjeneste har helt ret.
(Bifald fra forskellige pladser)
Formanden. - Hr. Bonde! Formandskabets fortolkning, og som bekendt er det formandskabet, der har kompetence til at fortolke forretningsordenen (al respekt for Juridisk Tjeneste, men det er ikke Juridisk Tjeneste, der fortolker forretningsordenen, det er formandskabet). Altså, formandskabet fortolker, at et eksisterende dokument, der er undertegnet af samtlige stats- og regeringschefer, uanset om det er ratificeret eller ej af samtlige medlemsstater, kan citeres som referencedokument i et forslag til beslutning. Derfor mener formandskabet, at Deres indsigelse er grundløs.
(Bifald og protest)
(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)
Før afstemningen om afsnit 21
Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! På vegne af PSE-Gruppen foreslår vi at erstatte ordet "alt" med "alt inden for rimelighedens grænser", således at ordlyden er følgende: "understreger, at der må gøres "alt inden for rimelighedens grænser" for at undgå at skabe et Europa i to hastigheder" Jeg er sikker på, at De kan se logikken heri, nemlig at hvis vi ønskede at gøre alt, kunne dette indbefatte at skyde alle modstandere af dette synspunkt. Det er en mulighed, men ikke "inden for rimelighedens grænser", og da vi er meget rimelige mennesker, mener vi, at ordlyden bør være "alt inden for rimelighedens grænser".
(Latter)
(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)
Claire Gibault (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige, at det har været en stor fornøjelse for mig at udarbejde denne betænkning, og at jeg er mine kolleger og skyggeordførere taknemmelig. Denne betænkning blev enstemmigt vedtaget i Kultur- og Uddannelsesudvalget den 7. maj.
Jeg fremsætter i dag to nye ændringsforslag, som jeg har udarbejdet sammen med mine fremragende kolleger, som har været kulturministre. Jeg vil gerne understrege, at de foranstaltninger, som forslagene indeholder, først vil blive præsenteret for medlemsstaterne i deres endelige form, når vi har resultaterne af en undersøgelse, som jeg har anmodet om i min betænkning, og som vil blive betroet Kommissionen. I lyset af de oplysninger, som efterfølgende vil blive meddelt os, vil vi få mulighed for sammen at analyse fordelene og ulemperne ved disse foranstaltninger og træffe den mest passende løsning.
Jeg vil gerne sige, at jeg i går blev meget chokeret, da en lobbyist, som, jeg mener, er prætentiøs, vågnede op - selv om han havde haft min betænkning i to måneder - og tog sig den frihed at henvende sig til mine kolleger for at bede dem om at stemme imod disse to ændringsforslag. Jeg finder hans attitude helt uacceptabel, og jeg håber, at alle de, som har støttet mig i forbindelse med denne betænkning, ikke vil lade sig påvirke. Som jeg opfatter det, står vores ære som parlamentsmedlemmer på spil, og jeg håber, at I vil sætte jeres lid til den kunstner, som jeg er, og at I vil støtte de to ændringsforslag, som giver håb til europæiske kunstnere.
(Bifald)
Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg er ikke blevet telefonisk kontaktet af lobbyisten, men jeg glæder mig over at stemme imod disse ændringsforslag, om end jeg undrer mig over, hvorfor vi har en Juridisk Tjeneste overhovedet. De to ændringsforslag, som min kollega stiller, overskrider i høj grad Parlamentets kompetence. De er helt sikkert ultra vires.
Jeg er sikker på, at det i henhold til de Corbett-reformer, som vi stemte om under den forrige valgperiode, er meningen, at vi skal foretage en eller anden form for konsekvensanalyse eller bruge vores sunde fornuft, når vi stiller ændringsforslag, som vi forsøger af få igennem Parlamentet. Det er tydeligvis ikke sket i dette tilfælde. Jeg mener f.eks. at der stilles forslag om et europæisk socialsikringskort i denne betænkning. Vi bør virkelig ikke tillade, at sådanne forslag vedtages af Parlamentet for indeværende.
5.19. Overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2008 (afstemning)
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette forslag fra Kommissionen har til formål at indarbejde i EU-lovgivningen de tekniske bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger, der er vedtaget af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO), i hvilken EU er kontraherende part. Som i andre tilfælde af lovgivningsforenkling benytter Kommissionen anledningen til at ajourføre og samle bestemmelser, der er spredt over diverse forordninger, i en enkelt lovgivningstekst. Derudover har ordføreren bragt disse bestemmelser i overensstemmelse med andre tekster, der er blevet vedtaget efter Kommissionens forslag, navnlig reguleringen af TAC'er og kvoter for 2007.
Forenklingen er for så vidt påskønnelsesværdig. Vi mener dog, at de følger, som nogle af de foranstaltninger, der nu indarbejdes for fjernfiskerflåden, vil få for fiskeriet og dermed for medlemsstaternes økonomi, bør forebygges og forvaltes på fællesskabsniveau.
Jeg vil i øvrigt gerne minde om, at Portugal var et af de grundlæggende medlemmer af NAFO, repræsenteret af Fællesskabet efter dets tilslutning i 1986, hvilket ikke har indebåret særlige fordele - snarere tværtimod, som det synes at fremgå af de vanskeligheder, som dets fjernfiskerflåde står over for.
Bairbre de Brún og Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi har problemer med SIS-systemet, herunder navnlig med det planlagte SIS II-system, som vil skabe enorme databaser, der ikke i tilstrækkelig grad sikrer beskyttelsen af privatlivets fred.
Denne betænkning indebærer imidlertid ikke en ændring af det nuværende system, idet det blot udvides til at omfatte nye medlemsstater. Uden adgang til SIS vil borgerne i disse lande ikke kunne rejse frit til de øvrige EU-lande.
Vi stemte derfor for betænkningen.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Europa-Parlamentets forslag til lovgivningsmæssig beslutning, som vi har vedtaget i dag, som Parlamentet allerede har vedtaget, og som jeg også stemte for, er en vigtig milepæl i udvidelsen af Schengen-området.
Denne beslutning vil bidrage til en hurtig gennemførelse af Fællesskabets acquis, eftersom den drejer sig om SIS i Slovakiet og de øvrige Visegrad Fire-lande samt de baltiske stater og Slovenien.
For et stykke tid siden opfordrede alle medlemmer fra Slovakiet Rådet til at afstå fra at udsætte udvidelsen af Schengen-området til den 17. december 2008, hvilket vi fandt uacceptabelt. Det lader til at denne henvendelse var en faktor, der bidrog til revurderingen og fremskyndelsen af en proces, som formentlig nu vil gøre Schengen-området til virkelighed for de slovakiske borgere inden udgangen af 2007.
Jeg glæder mig over, at gennemførelsen af den tekniske bistand samt SIS, SIS II og SISone4ALL, vil ske i henhold til tidsplanen, og at Europa-Parlamentet har gjort sig store anstrengelser for at sikre en aftale ved førstebehandlingen, hvorved man undgår risikoen for, at Parlamentet forårsager forsinkelser ved gennemførelsen af SIS II.
Borgerne i de nye medlemsstater ser frem til udvidelsen af Schengen-området, en handling, der generelt ses som den virkelige, endelige og fuldstændige afslutning på integrationen i EU.
Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Den fri bevægelighed for personer inden for Schengen-området er et synligt og praktisk eksempel på de grundlæggende rettigheder, der sikres i traktaten for Det Europæiske Fællesskab. For vores borgere er den fri bevægelighed for personer uden paskontrol et konkret eksempel på de fordele, der er forbundet med EU-medlemskabet.
Takket være det portugisiske forslag vil den europæiske grænse til Schengen-området fra den 1. januar 2008 blive flyttet østpå fra den tjekkisk-tyske grænse til den slovakisk-ukrainske.
Medlemsstaternes indenrigsministre blev enige om denne udvidelsesdato efter mange måneders forhandlinger og utallige diskussioner. I 2004 meddelte Kommissionen, at den på grund af tekniske forhindringer var nødsaget til at foreslå en ny tidsplan, hvor SIS II blev operationelt pr. 17. december 2008. Det skabte en risiko for, at den oprindelige udvidelsesdato kunne blive udskudt til 2009.
Jeg har stemt for betænkningen fra ordføreren, hr. Coelho, om forslaget til Rådets afgørelse om anvendelse af Schengen-reglernes bestemmelser om Schengen-informationssystemet i de nytiltrådte medlemsstater. Jeg tror, at de nye medlemsstater vil opfylde alle de væsentlige krav med henblik på at sikre de ydre Schengen-grænser, således som EP's ordfører anbefaler.
Selv om det har vist sig umuligt at iværksætte det nye SIS II i henhold til planen, vil den foreløbige indlemmelse af de nye medlemsstater i det nuværende system, SISone4ALL, give tilstrækkelig tid til at gennemføre SIS II.
Jeg er overbevist om, at overholdelsen af fristen for udvidelsen af Schengen-området vil vise sig at kunne give borgerne større tiltro til det europæiske projekt som helhed.
Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Jeg har valgt at afstå fra at stemme ved den endelige afstemning om Coelhos betænkning i dag. Den principielle kritik af Schengen-systemet gælder stadig, når det drejer sig om f.eks. personlig integritet og flygtninges muligheder for at søge om asyl. Den fortsatte opbygning af Fort Europa bliver nødt til snarest at ophøre. Derimod anerkender jeg selvfølgelig de enkelte medlemslandes ret til at tilslutte sig systemet, hvis det berørte land finder det magtpåliggende.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min værdsatte kollega hr. Böge fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater om anvendelsen af EU's Solidaritetsfond, hvor der bevilges ca. 24 millioner euro til vores ungarske og græske venner efter de oversvømmelser, der ramte disse medlemsstater og deres befolkninger i marts og april 2006. Selv om vi må beklage forsinkelserne, hvoraf mange skyldtes medlemsstaterne selv, bør vi glæde os over denne fonds store nytte, som hvert år tildeles et beløb på op til 1 milliard euro.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ikke mindst på baggrund af den fastlåste situation i Rådet, hvad angår revisionen af EU's Solidaritetsfond, er dens anvendelse til hjælp for ofrene for naturkatastrofer i Grækenland og Ungarn i 2006 en anledning til at bekræfte, at der fortsat bør kunne ydes hjælp ved regionale katastrofer under denne fond, og at den bør tilpasses, så den bedre modsvarer den hjælp, som de befolkninger behøver, der er ofre for denne type katastrofer.
Det er ligeledes en anledning til at bekræfte, at vi er imod, at Solidaritetsfondens anvendelsesområde udvides, uden at dens finansielle loft hæves, og tærsklen for dens anvendelse sænkes, så de EU-medlemsstater med det højeste BNP tilgodeses mest.
Vi vil også gerne fremhæve vores forslag, som Parlamentet har vedtaget, om at anerkende den særlige karakter af naturkatastroferne i Middelhavsområdet - og følgelig tilpasse Solidaritetsfonden, hvad angår frister og støtteberettigelse samt naturkatastrofernes karakter - og om at overveje muligheden af at oprette en landbrugskatastrofefond.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forslaget til EU's ændringsbudget nr. 2/2007 har til formål at anvende Solidaritetsfonden for at yde finansiel bistand til Ungarn og Grækenland med henblik på at hjælpe disse lande med at overvinde de alvorlige skader som følge af oversvømmelserne i perioden fra marts til april 2006.
Ud over den forsinkede gennemførelse af bistanden, hvis årsag bør undersøges, er et af de punkter, der straks påkalder sig opmærksomhed, at der er afsat et så beskedent beløb i forhold til de anslåede direkte skader. Fællesskabets samlede finansielle bistand i forbindelse med katastrofer er på ca. 24,4 millioner euro over for skader til næsten 900 millioner euro, hvoraf 520 millioner i Ungarn og 372 millioner i Grækenland.
Det er endnu et eksempel på afstanden mellem skadernes omfang og Fællesskabets bistand, hvilket bringer selve tanken om at yde de ramte regioners befolkninger effektiv solidaritet i fare. Det øger behovet for at revurdere den aktuelle Solidaritetsfond med henblik på at tilpasse støtteberettigelseskriterierne, så fonden bedre modsvarer den hjælp, som de befolkninger behøver, der er ofre for katastrofer.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Ja, hr. formand! Jeg stemte for Europa-Parlamentets forordning om tilsætning af vitaminer og mineraler og visse andre stoffer til fødevarer, hvori man fastlægger procedurerne for udøvelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er overdraget til Kommissionen, og jeg støtter Rådets afgørelse af 17. juli 2006 vedrørende komitologi, der kan sammenfattes som en "lovgivningsprocedure med gennemgang".
Europa-Parlamentet har vedtaget en tekst, der giver mulighed for at give Kommissionen beføjelser til at træffe quasi-lovgivningsmæssige foranstaltninger, når det er nødvendigt. De pågældende foranstaltninger hjemles i artikel 2 i afgørelse nr. 468/1999, ændret ved afgørelse 512/2006, som indeholder procedurer for anvendelsen af de udøvende beføjelser, som er blevet overdraget til Kommissionen. I dette tilfælde er afgørelsen et skridt i den rigtige retning. Generelt gælder det imidlertid fortsat, at Europa-Parlamentet skal give sine medlemmer mulighed for at træffe demokratiske beslutninger om lovgivningsprocedurer.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Karin Scheeles betænkning, fordi jeg mener, at overdreven indtagelse af vitaminer og mineraler kan have skadelige følger for sundheden, og fordi det er meget vigtigt, at alle forbrugere let forstår oplysninger herom.
De vanskeligheder, som medlemsstaternes lovgivning rejser i denne forbindelse, mindskes med dette forslag om at harmonisere deres lovgivning og administrative bestemmelser om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Adriana Poli Bortones betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, fordi den har til formål at sikre mere information og beskyttelse af forbrugerne og fjerne fejlagtige ernærings- og sundhedsanprisninger, mindske disses skadelige følger og beskytte forbrugerne bedre.
Sundhed har ernæringen som grundlag. Sundhed er ikke kun ensbetydende med fravær af sygdom, men må også ses i sammenhæng med individets fysiske og psykiske velvære. Jeg finder derfor afgørende, at sundhedsanprisninger testes videnskabeligt efter vurdering hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Efter vedtagelsen af Prüm-traktaten, som er en opfølgning af Schengen-konventionen, informationssystemet SIS II og beslutningen om ukontrolleret og uhindret indsamling og udveksling af persondata - og om politiske, ideologiske, filosofiske og religiøse holdninger - har Europa-Parlamentet nu også godkendt visainformationssystemet (VIS).
Dette system, som gør det lovligt at indsamle, bearbejde og udveksle personlige og biometriske data for alle udlændinge, der søger om visum til et EU-land, og som politimyndigheder og hemmelige tjenester i alle medlemsstater har adgang til, er endnu et led i den kæde, som EU anvender til at kvæle individets rettigheder med.
EU's mål er, at VIS skal være den største biometriske database i verden. Med disse foranstaltninger vokser undertrykkelsen og de mekanismer, som bruges til at udføre den, til gigantisk størrelse, og registreringen af alle klodens indbyggere institutionaliseres. EU forvandles langsomt til en militærlejr og et fort for befolkningerne og tredjelandes borgere.
Jo mere kapitalen intensiverer sine undertrykkende foranstaltninger og kvælende begrænsninger af arbejdstagernes rettigheder for at konsolidere og sikre sit overherredømme, desto mere imidlertid styrkes modstanden, ulydigheden og den uundgåelige kamp for at vælte monopolernes og deres reaktionære unions magt.
Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Hvad angår muligheden for udenlandske myndigheder for at få adgang til oplysninger fra svenske registre ifølge dette forslag, så forudsætter vi, at der forud for denne adgang er en henvendelse til de svenske myndigheder og en efterfølgende godkendelse. I lyset af dette modsætter vi os det såkaldte "hit-no hit"-system.
Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om de konservative går ind for samarbejde mellem politistyrker, kan vi ikke støtte, at bestemmelserne i Prüm-traktaten indarbejdes i EU-lovgivningen. I lighed med den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse er vi alvorligt bekymret over kravene vedrørende indsamling af data om individuelle borgere, der hverken er under mistanke eller har begået en strafbar handling. Vi er desuden meget bekymret over spørgsmålet om "forfølgelse" uden tilladelse fra politistyrkerne i andre medlemsstater. Konservative har den holdning, at det mellemstatslige samarbejde i forbindelse med bekæmpelse af terror og alvorlig kriminalitet er af afgørende betydning, men føler, at der bør være en "opt-in"-klausul, der giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde deres traditionelle retssystemer.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for betænkningen, fordi jeg mener, at den har til formål at tilnærme medlemsstaternes lovgivning, så der kan iværksættes et tæt grænseoverskridende politisamarbejde med udveksling af oplysninger og strafferetlig efterforskning.
Det er et af EU's mål at tilbyde borgerne et højt niveau af beskyttelse, frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et effektivt internationalt samarbejde med udveksling af oplysninger, hvor retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger sikres, vil medvirke til at nå dette mål.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Prüm-aftalen blev undertegnet uden for EU's juridiske ramme af syv medlemsstater 27. maj 2005 med henblik på det såkaldte grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Siden har yderligere ni stater, heriblandt Portugal, tilkendegivet, at de agter at ratificere den.
Denne aftale indgår som led i de sikkerhedscentrerede foranstaltninger, som man har gennemført under dække af den såkaldte kamp mod terrorisme, og som indebærer alvorlige farer for borgernes rettigheder, friheder og garantier.
Det handler om at udforme en ramme for politisamarbejde med fælles operationer, gensidig bistand og sågar mulighed for, at en medlemsstat kan udføre politiaktioner på en anden medlemsstats territorium. Dette sidste synes dog at have givet anledning til kontrovers i Rådet, hvilket også gælder udveksling af et enormt antal informationer fra især personoplysninger. Det er her ganske bemærkelsesværdigt, at Parlamentets flertal har forkastet vores gruppes forslag om at forbyde behandling af personoplysninger vedrørende race og etnisk tilhørsforhold, politisk, religiøs, filosofisk og orientering, medlemskab af parti og faglig sammenslutning samt sundhedstilstand.
Vi har derfor stemt imod.
Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) I forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme er det højst mærkværdigt, at det den dag i dag fortsat skal være så vanskeligt for de nationale politistyrker og antiterrormyndighederne i de forskellige EU-medlemsstater at samarbejde og udveksle oplysninger.
Hvad, vi nu imidlertid med sikkerhed ved, er, at angrebene den 11. september i New York og den 11. marts i Madrid i hvert faldt delvist blev planlagt på europæisk jord. Disse angreb vidnede om ineffektiviteten i de europæiske instrumenter og politikker til bekæmpelse af terrorisme. Terrorismen kender ingen grænser. Bekæmpelsen af terrorisme skal heller ikke kende nogen grænser, og et regeringssamarbejde på dette område skal derfor styrkes så hurtigt som muligt.
Det samme gælder kontrollen ved medlemsstaternes grænser. Grænserne skal hurtigst muligt genindføres, fordi de udgør det absolutte minimum for en effektiv og virkningsfuld bekæmpelse af terrorisme.
Til sidst vil jeg gerne understrege en realitet, nemlig den nye terrorismes islamiske natur. En ny politisk og religiøs ideologi vinder frem i Europa og i den muslimske verden. Den giver en skræmmende grobund for terrorisme.
Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod ændringsforslag 43 om de såkaldte "foranstaltninger ved akut fare" i ovennævnte betænkning, da jeg ikke mener, at de foreslåede foranstaltninger er effektive midler til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Europa-Parlamentet har i dag givet grønt lys til at inddrage de mest grundlæggende bestemmelser i Prüm-traktaten, kendt som Schengen III, i det såkaldte EU's acquis og i medlemsstaternes nationale lovgivning med en forenklet procedure, dvs. uden de undertegnelses- og ratifikationsprocedurer, som kræves til internationale aftaler. Med disse bestemmelser forpligtes medlemsstaterne til at oprette dna-registre, og politimyndigheder får ret til at indsamle, lagre, bearbejde og automatisk udveksle oplysninger om dna, fingeraftryk og andre oplysninger og informationer, også om personer, der er mistænkes for at ville begå kriminalitet eller bringe den offentlige orden og sikkerhed i fare. Det fastsættes udtrykkeligt, at formålet med udvekslingen af disse oplysninger er at bevare den offentlige orden under internationale demonstrationer, især i forbindelse med EU-topmøder. Derfor gives der lov til fælles tiltag og fuldmagt, også til at anvende våben, til udenlandske politimyndigheder. KKE har fordømt den yderligere kriminalisering af politisk og faglig aktivitet, den forebyggende registrering og den intensivering af forebyggende undertrykkelse af folkebevægelser, som fremmes med traktatens bestemmelser. Befolkningerne er nødt til at fordømme denne traktat, der er så farlig for individets rettigheder og de demokratiske friheder, styrke kampen mod intensiveringen af de autokratiske foranstaltninger og EU's antidemokratiske og befolkningsfjendtlige politik i det hele taget.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det tyske formandskab ønsker at overføre visse dele af Prüm-aftalen til den tredje søjle. Denne tekst har det yderst vigtige formål at bekæmpe og beskytte mod terrortrusler. Jeg vil derfor ikke undlade at påpege, at Rådet ved at have pålagt Parlamentet at udtale sig hurtigst muligt har valgt en procedure, der har hindret de interinstitutionelle relationer i at udfolde sig hensigtsmæssigt.
Parlamentet har altid indtaget en klar og ansvarlig holdning, hvad angår bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og har støttet, at der skabes muligheder for at intensivere det grænseoverskridende samarbejde og udveksling af oplysninger mellem instanser med ansvar for forebyggelse og efterforskning af kriminelle handlinger. Kun på den måde vil vi effektivt kunne forebygge terrorhandlinger.
Det er overordentlig vigtigt at indføre procedurer, der muliggør hurtig og effektiv informationsudveksling, og jeg støtter derfor denne betænkning.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er aldeles påkrævet hurtigst muligt at få vedtaget denne rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger. Der må skabes en ny samlet retsramme for databeskyttelse under den tredje søjle svarende til de bestemmelser, der gælder i fællesskabsretten, for at sikre det samme beskyttelsesniveau.
Jeg glæder mig derfor over, at der endelig er nået en politisk aftale, idet jeg fremhæver ordføreren, Martine Roures, indsats og hendes store bidrag til dette resultat.
Bedre databeskyttelse under den tredje søjle forudsætter, at denne rammeafgørelse omfatter hele søjlen, herunder også Europol, Eurojust og toldinformationssystemet, der tilhører den tredje søjle. Jeg støtter således denne udvidelse og de ændringsforslag, som ordføreren har stillet, navnlig forslaget om at tilføje en evaluerings- og ændringsklausul for at give Kommissionens mulighed for at stille forslag til forbedring af teksten inden for en frist på tre år.
Jeg tilslutter mig også de 15 generelle principper, som kommissær Frattini, der sammenfatter det vigtigste fra fællesskabsretten inden for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE stemmer imod betænkningen, fordi den, på trods af de enkeltstående forslag til forbedringer af den nye version af Rådets rammeafgørelse, grundlæggende er udtryk for accept af en fundamental tankegang, hvor man give politimyndighederne og de repressive mekanismer ikke kun i EU-medlemsstaterne, men også i tredjelande (dvs. USA) og selv private ubegrænset og i praksis ukontrollable muligheder for at indsamle, bearbejde og udveksle alle personlige data om en hvilken som helst EU-borger, herunder data vedrørende borgernes politiske og faglige aktiviteter og deres ideologiske, filosofiske og religiøse holdninger.
Nu er alle EU-borgere i sigtekornet på de repressive mekanismer, da det bliver tilladt at indsamle og overføre persondata for en hvilken som helst person, som ikke engang behøver være mistænkt for en lovovertrædelse, men udelukkende af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed!
Tilføjelsen af 15 vejledende principper om beskyttelse af persondata er ikke andet end ønsketænkning og teoretiske idéer uden mulighed for at håndhæve, at de overholdes i praksis af de repressive mekanismer. I virkeligheden er der absolut ingen beskyttelse, da undtagelser fra denne beskyttelse bliver reglen blot med en ukontrolleret påberåbelse af hensynet til den offentlige sikkerhed, mens beskyttelse af dataene er undtagelsen, som det bliver næsten umuligt at effektuere.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I en tid med terrortrusler er balancen mellem retten til privatliv og beskyttelse af borgerne en konstant udfordring, som vi kun kan imødegå med klare og ansvarlige foranstaltninger.
Bestemmelserne om databeskyttelse i rets- og politisamarbejdet bør følgelig udformes, så de styrker tilliden mellem de involverede myndigheder, og dermed muliggør et mere effektivt europæisk samarbejde og sikrer borgerne størst mulig beskyttelse, hvad angår anvendelsen af disse oplysninger. De foranstaltninger, der skal træffes, skal således være præcise og dækkende samt beskytte de grundlæggende rettigheder og overholde bestemmelserne om ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger i chartret om grundlæggende rettigheder.
Jeg glæder mig derfor over den politiske aftale, der er nået med Rådet, og som vil muliggøre, at denne rammeafgørelse hurtigt kan vedtages.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) At skabe betingelser for genopretning af fiskebestande, i dette tilfælde torsk, er vigtigt ikke blot for at beskytte havenes naturressourcer, men også for at opretholde fiskeriet.
Målet må være at fiske mindre, når videnskabelig forskning og fiskerne selv konstaterer, at bestandene har behov for genopretning, så der kan fiskes i fremtiden og måske i større omfang.
Vi må dag tage højde for, at disse genopretningsplaner, der indfører begrænsninger for fiskeriet, har alvorlige økonomiske og sociale indvirkninger, der bør vurderes og forebygges. Vi støtter derfor betænkningens forslag herom. Der er imidlertid også behov for give fiskeriet finansiel kompensation for de økonomiske og sociale indvirkninger af indstillet aktivitet, og der må til det formål oprettes en særlig EU-kompensationsfond, så udøverne af den fælles fiskeripolitik påtager sig deres ansvar.
Vi stemmer imod ændringsforslag 20, 21 og 22, fordi vi mener, at Det Internationale Havundersøgelsesråds udtalelser ikke automatisk bør afspejle sig i beslutninger om TAC'er og kvoter. Andre faktorer, særlig økonomiske og sociale, bør også tages i betragtning, således som det i øvrigt sker i de regionale rådgivende råd.
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Trods restriktionerne på fiskekvoterne, der er indført i løbet af de senere år, ligger nogle af torskebestandene i Østersøen nu under de acceptable, biologiske grænser. I betænkningen foreslår man ganske klogt en 8 % reduktion af antallet af havdage med brug af fiskeredskaber, strengere inspektion og navnlig en forhøjelse af grænsen, over hvilken fiskefartøjerne skal have tilladelse fra de kompetente myndigheder på lossestedet, til 300 kg. Desuden foreslår man, at mindstestørrelsen for torsk, der fiskes i Østersøen, hæves til 40 cm.
Ordføreren henviser ligeledes med rette til spørgsmålet om at opdele Østersøen i et østligt og vestligt område, eftersom der her er tale om to helt adskilte økosystemer. Der bør så indføres forskellige fiskekvoter for hvert af disse områder af Østersøen. Man bør prioritere det østlige område, eftersom bestandene der nu ligger under de acceptable, biologiske niveauer.
Planen om at udarbejde en betænkning om de sociale og økonomiske virkninger af gennemførelsen af den foreslåede forordning for denne sektor fortjener ligeledes vores støtte. I betænkningen bør man især fokusere på beskæftigelsesstrukturen og den økonomiske situation for fiskere, redere og virksomheder, der beskæftiger sig med fiskeri og forarbejdning af torsk.
Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker blot at påpege, at den irske delegation og mine kolleger i PPE-DE-Gruppen stemte for denne betænkning. Vi glæder os over betænkningens fokus på producentsammenslutningernes rolle og krisestyring.
Vi har imidlertid problemer med to ændringsforslag, ændringsforslag 11 og 111, som blev vedtaget samlet. Disse to ændringsforslag vil skabe særlige problemer for kartoffelavlere i Irland, der i øjeblikket mister betydelige enkeltbetalingsrettigheder, der overføres til den nationale reserve, fordi den jord, de anvender til dyrkning af kartofler, ikke er omfattet af enkeltbetalingsordningen, som det ser ud i dag.
Vi glæder os over Kommissionens forslag om at fjerne denne udelukkelse og om at rette op på denne skævhed, og vi håber, at Rådet vedtager Kommissionens forslag i stedet for forslaget som ændret her i formiddag.
Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte imod Salinas García-betænkning om markedsreformer inden for frugt- og grøntsagssektoren.
Kommissionen mener, at der er behov for en reform af sektoren, og det er jeg enig i. Men det, Kommissionen foreslår, er imidlertid ikke nogen reform. Det, der er brug for, er at bringe den unødvendige regulering af hele sektoren til ophør, at afskaffe eksportsubsidierne og kvoterne fuldstændig. Det er imidlertid ikke, hvad Kommissionen foreslår. Den foreslår i stedet mindre, kosmetiske ændringer, hvor man bevarer hele politikkens regulerende karakter. Hverken jeg selv eller de øvrige medlemmer af Europa-Parlamentet fra Det Tjekkiske Civile Demokratiske Parti (ODS) støtter denne fremgangsmåde, og vi har derfor stemt imod betænkningen.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for det meste i betænkningen af vores kollega fru Salinas García om forslaget til Rådets forordning om særlige regler for frugt og grøntsager.
Denne vigtige sektor, som står for 17 % af EU's landbrugsproduktion, er i virkeligheden meget uensartet, skrøbelig og ramt af strukturproblemer, samtidig med at den udsættes for et stigende pres udefra. Sektoren fortjener støtte, ikke kun af hensyn til producenterne, men også af hensyn til folkesundheden - de europæiske forbrugeres sundhed - og af hensyn til levnedsmiddelindustrien. Kommissionens forslag udgør et indledende arbejdsgrundlag, som skal justeres og forbedres på mange områder. Ikke desto mindre bifalder jeg den særlige opmærksomhed, som EU har givet til denne vigtige sektor.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Efter reformen af den fælles landbrugspolitik, der indførte princippet om enkeltbetaling og banede vej for at afkoble produktionsstøtten, mener Kommissionen, at turen nu er kommet til frugt og grøntsager.
Med de sædvanlige argumenter om konkurrenceevne, markedets love, WTO osv. har Kommissionen fremsat forslag, der, hvis medlemsstaterne bifalder dem, vil medføre mere produktionsopgivelse og større arbejdsløshed i fremtiden, og forbinde bistanden med "historiske" betalinger og enkeltbetalingsordningen, hvilket vi er imod.
I Portugal er produktionen af tomater til industriel brug en af de truede sektorer. Det er en sektor, hvor der har været foretaget store investeringer, så der er sket en god kvantitativ og kvalitativ udvikling, og hvor den overvældende del af produktionen sikrer arbejde for små og mellemstore landbrug, familiebruget og mange arbejdstagere direkte eller indirekte tilknyttet fødevarebranchen.
Hvis Kommissionens forslag går igennem, vil tusindvis af arbejdspladser blive bragt i fare i landbrug og industri, selv om der på kort sigt stadig sker betaling til landmændene, og er en overgangsperiode.
Selv om betænkningen indeholder forslag om foranstaltninger, som vi støtter, ændrer den ikke afgørende på Kommissionens forslag, og vi har derfor ikke kunnet stemme for.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Forslaget fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om et tillæg til Kommissionens forslag er under al kritik. Vi tager bestemt afstand fra forslaget om at støtte kirsebær-, bær-, svampe- og frugtavlerne, at indføre arealstøtte til hvidløg, at undersøge muligheden for at indføre en EU-kvalitetsmærke, at oprette en EU-myndighed til kvalitetskontrol af frugt og grøntsager fra tredjelande, at indføre en sikringsfond for den nævnte dyrkningssektor samt skriverier om eksportbidrag og noget lignende for forbehandlede tomater, osv. osv.
Junilisten konstaterer igen, at det i denne situation er heldigt, at Parlamentet ikke har medbestemmelsesret i EU's landbrugspolitik, for så ville Unionen havne i en fælde af protektionisme og tunge subventioner til alle de forskellige grupper inden for landbrugserhvervet.
Derfor har vi stemt nej til denne betænkning.
Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Formålet med den foreslåede ændring af forordningen for frugt og grøntsager er at tilpasse den til den nye fælles landbrugspolitik, EU's finansielle overslag og WTO.
Når tilskuddene løsrives fra produktionen, EF-støtten reelt reduceres, og de resterende sparsomme eksporttilskud afskaffes, vil de medføre øget import og mindsket eksport, forarbejdningsindustrien vil skrumpe, og nogle af fabrikkerne vil blive omdannet til emballeringsvirksomheder til importerede råvarer, og der vil ske en drastisk indskrænkning eller fjernelse af visse afgrøder i sektorer, hvor støtten udgør en væsentlig del af landmændenes indtægt.
I Grækenland er ofrene først og fremmest producenterne af appelsiner beregnet til saft, industritomater og rosiner, som er landets vigtigste produkter.
Resultatet vil være, at frugt- og grøntsagsproduktionen koncentreres på nogle få hænder, der vil ske en voldsom afvandring blandt små og mellemstore landmænd, lokket af de afkoblede tilskud, og der vil være øget fortjeneste til handelssektoren, som sikres billige råvarer, både lokale og importerede.
Hvad producentorganisationerne angår, styrkes deres rolle ved hjælp af antidemokratiske ændringer, så alle tvinges til at deltage, også selv om de ikke vil.
Når landmændene ikke ønsker at være medlem af producentorganisationerne, skyldes det imidlertid deres rolle som mellemled mellem landmænd og handelsindustri, hvilket gavner handelsindustriens interesser.
KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet stemmer imod som udtryk for vores modstand, da de foreslåede ændringer endnu en gang rammer de små og mellemstore landbrug.
Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Denne betænkning justerer til en vis grad markedet for frugt og grøntsager, som er fuld af overdreven detaljeregulering, og udfaser eksportstøtte til denne sektor. Jeg stemmer derfor ikke imod betænkningen, men der er for små forbedringer til at stemme for den, så jeg afstår fra at stemme.
Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg undlod at deltage i afstemningen og stemte imod de ændringsforslag, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter havde stillet.
Disse ændringsforslag er i strid med de principper og den praksis, der ligger til grund for reformen af den fælles landbrugspolitik. Jeg udlod at deltage i afstemningen, hvor de britiske interesser tydeligvis ikke var på spil, men hvor forslagene helt klart var relevante for medlemsstaterne på fastlandet - nærmere bestemt i afstemningen om bestemmelserne om "forfølgelse".
Jeg stemte også imod otte ændringsforslag, der samlet set rent faktisk øgede midlerne til frugt- og grøntsagssektoren, hvilket ikke er foreneligt med det britiske Labour-Partis holdning til støttebetalinger, som vi mener, bør reduceres, og som er i strid med reformen af den fælles landbrugspolitik.
Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand! Montesquieu sagde, at demokratier er baseret på ret, monarkier på ære og diktaturer på frygt. Eftersom vi er en demokratisk institution, vil jeg gerne sige, at jeg ikke er enig i retsakter, hvori der henvises til andre retsakter, der ikke er bindende. Jeg deler de synspunkter, som hr. Bonde har givet udtryk for om dette spørgsmål. I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at jeg stemte imod ændringsforslag 25 til betænkningen af hr. Crespo og hr. Brok. Hvis en fejl medfører, at det ser ud, som om jeg stemte for, bedes De bemærke, at jeg havde til hensigt at stemme imod.
Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! I dag har jeg stemt imod betænkningen, hvori man opfordrer til, at arbejdet med den nye unionstraktat, den nye forfatning for Europa, skal indledes hurtigst mulig med henblik på vedtagelsen af udkastet. Den Polske Familieliga, som jeg tilhører, modsætter sig oprettelsen af en ny europæisk superstat og enhver foranstaltning, der har til formål at fratage nationalstaterne deres suverænitet. Vi tror, at forsøget på at udarbejde en ny traktat baseret på udkastet til en forfatning for Europa, som visse medlemmer af Parlamentet har presset igennem med magt, vil ende i fiasko.
Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I modsætning til den foregående taler er Pensionistpartiet i høj grad tilhænger af et Europa, der også er politisk, og som lover fordele for borgerne, navnlig for de borgere, der ønsker en fremtid, fordi de arbejder nu, og for borgere, der ønsker en nutid, fordi de nu er gået på pension og har ret til et bedre liv end det, de ældre og pensionisterne tidligere har oplevet.
De retter blikket mod Europa for at få sikkerhed, for alt for ofte, om ikke altid, ignorerer staterne de reelle hverdagsproblemer, der betyder noget for borgerne, som f.eks. hvordan man overlever i et globalt samfund, der udelukkende fokuserer på "guldkalven" og ikke på mennesker i alle deres livsfaser, fra vugge til grav.
Derfor håber vi, at den europæiske forfatning vil blive vedtaget hurtigst mulig.
Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske Socialdemokrater stemte for betænkningen, som er fundamental god. Vi vil dog komme med nogle præciseringer. Vi stemte for det, der står i punkt 8, da vi er for en styrkelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er dog vigtigt at pointere, at vi ikke er for et fælles forsvar.
I punkt 12 fremhæves det for borgerne vigtige spørgsmål om det sociale Europa og kampen mod klimaændringerne. Vi modsætter os dog indførelsen af Københavnskriterierne i forfatningen. Vi synes, at Københavnskriterierne er vigtige, men vi vil ikke have dem skrevet ind i forfatningen, da dette ville besværliggøre den fortsatte udvidelse. Af samme grund modsætter vi os også andre hindringer, som kommer i vejen for kandidatlandene.
Desuden er vi mod, at religiøse samfund gives en særstatus i forhold til det øvrige civilsamfund i punkt 18.
Liam Aylward, Brian Crowley, Seán Ó Neachtain og Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) Forfatningstraktaten er et skelsættende dokument, der indeholder en strategi for et mere dynamisk og effektivt EU, styrker den demokratiske karakter af et udvidet EU og forbedrer vores beslutningsevne og muligheder for at handle globalt. Vi lægger stor vægt på at fastholde forfatningens indhold i videst muligt omfang.
Vi støtter denne betænkning. Vi er imod et Europa i to hastigheder.
Vi har imidlertid stemt imod punkt 11 om en mindsket beskyttelse af borgernes rettigheder, da ordlyden er vag. Hvordan og af hvem afgøres det, at beskyttelsen af borgernes rettigheder er blevet forringet?
Vi har også stemt imod punkt 20, hvori der stilles krav om, at medlemsstaterne koordinerer deres ratifikationsprocedurer, således at disse kan afsluttes samtidig. Hvordan kan vi koordinere medlemsstaternes forskellige procedurer, navnlig da ratifikationen i henhold til visse procedurer skal ske på grundlag af en folkeafstemning, hvorimod andre procedurer indebærer, at parlamentet ratificerer traktaten? Vi er nødt til at respektere de enkelte medlemsstaters ratifikationsprocedurer. Når det er sagt, opfordrer vi regeringerne til at nå til enighed og træffe afgørelse om så kort en tidsfrist som mulig, inden for hvilken de skal nå til enighed om og ratificere en traktat på grundlag af deres nationale procedurer.
Vi stemte for AC28, da ordlyden i højere grad afspejler virkeligheden end ændringsforslaget stillet af PSE om ratifikationen i Frankrig og Nederlandene.
(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)
Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning om Barón-Brok-betænkningen om køreplanen for Unionens forfatningsproces.
To medlemsstaters forkastelse af den europæiske forfatningstraktat annullerer rent faktisk det forslag, som blev fremlagt til ratificering af medlemsstaterne i 2005. Denne kendsgerning skal derfor tages i betragtning af stats- og regeringscheferne, som ikke kan bevare den oprindelige tekst selv "i en anden form".
På samme måde må udarbejdelsen af en ny traktat ikke ske på bekostning af det europæiske demokrati gennem en simpel regeringskonference.
Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Den Socialdemokratiske Gruppe har vedtaget denne beslutning med et overvældende flertal. Jeg vil gerne på vegne af Labour-Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet tilføje, at EPLP støtter betænkningens hovedkonklusion fuldt ud, nemlig "tilsagn om indkaldelse af en regeringskonference og fastlæggelse af en køreplan, der indeholder en procedure, et klart mandat og en målsætning om at nå frem til en aftale inden årets udgang". Vi mente dog, at det var uhensigtsmæssigt at fremhæve visse - men ikke andre - elementer i forfatningstraktaten som værende af afgørende betydning, da den nye traktat kun vil blive gennemført, hvis den accepteres i alle 27 medlemsstater.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for, da jeg mener, at det er helt afgørende og stadig mere påkrævet at finde løsninger på de problemer og udfordringer, som EU står over for, såvel internt som eksternt. Denne betænkning er afbalanceret og udgør et vigtigt bidrag til inden for den nærmeste fremtid at slippe ud af den institutionelle blindgyde, som Unionen befinder sig i. EU skal have midler til at imødekomme de bekymringer, som dens borgere nærer, hvad angår globaliseringens og klimaforandringernes udfordringer, og dermed styrke den demokratiske kontrol med dens beslutningsprocesser.
Den nye traktat bør uanset det navn og den udformning, som den måtte få, fastholde det væsentlige i den tekst, som flere medlemsstater allerede har ratificeret, og samtidig indeholde de ændringer, der behøves for at nå frem til den uomgængelige enighed. Med de rette lovgivnings- og budgetmæssige procedurer, der kan sikre, at EU får en mere effektiv politisk beslutningsevne, kan den nye traktat medvirke til at løse nogle af de alvorlige problemer, som Europa står over for.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vedtagelsen af denne betænkning er det endegyldige bevis på, hvordan man fuldstændigt ignorerer den franske og hollandske befolknings suveræne afgørelse, og viser endnu en gang, at Europa-Parlamentets begreb om demokrati ikke indbefatter respekt for befolkningernes suveræne afgørelser, som de kommer til udtryk gennem folkeafstemninger.
Denne beslutning fra Europa-Parlamentets flertal viser, at den såkaldte tænkepause blot har haft til formål at glemme de to folkeafstemningers uheldige resultat og undgå andre, der kunne forkaste den såkaldte europæiske forfatning.
To år efter udøves der igen pres for at fremme EU's kapitalistiske integration, neoliberale politik, stigende militarisering og centralisering af magten i overnationale institutioner, stadig længere væk fra borgerne og behersket af de store magter.
Vi kan ikke godtage, at Europa-Parlamentet forsøger at tilrane sig legitimitet, som det ikke besidder, blande sig i processens tidsplan og indhold, altså i de forskellige landes suveræne afgørelse, og koordinere ratificeringsprocesserne.
Vi ønsker et mere demokratisk, retfærdigt og solidarisk Europa, der fremmer fred og samarbejde med hele verdens folk, og som respekterer princippet om suveræne stater med lige rettigheder.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Europa-Parlamentets føderalistiske flertal er ikke ideologisk repræsentativt for dets vælgere i EU's forfatningsmæssige anliggender. Man gør nu alt, man kan, for at undgå at spørge vælgerne om deres meninger om Europas fremtid ved folkeafstemninger. Vi er for afholdelsen af folkeafstemninger om disse anliggender, men mener ikke, at Europa-Parlamentet er den rette instans til at få gennemført folkeafstemninger i medlemslandene.
Det føderalistiske flertal vil nu sikre så meget overstatslighed som muligt fra det gamle udkast til forfatningstraktaten ved blot at ændre titlen på udkastet til EU-forfatningen.
Vi har derfor stemt nej til den betænkning, som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har præsenteret.
Unionen har brug for en traktat, som bygger på medlemsstaternes selvbestemmelse, hvor man sammen regulerer, hvordan man skal tage hånd om grænseoverskridende spørgsmål.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Punkt 6 er nok til begrunde, at beslutningen bør forkastes. Det lyder således: "bekræfter sit engagement i bestræbelser på at sikre, at Den Europæiske Unions igangværende forfatningsproces munder ud i en ordning, som er baseret på forfatningstraktatens indhold, evt. præsenteret i en anden form …".
Disse 31 ord viser til fulde det virkelige formål med de igangværende (intime) forhandlinger i Rådet, altså mellem den socialistiske regering i Portugal og CDU/SPD-regeringen i Tyskland med flere, og som blot går ud på igen at gennemtvinge essensen i det traktatudkast, som Frankrig og Holland har forkastet. Det er ensbetydende med dyb foragt for den demokratisk og suverænt udtrykte vilje, som disse to landes befolkninger har givet til kende ved en folkeafstemning.
Under debatten var der sågar nogen, der spurgte, om "de tror, at folk er idioter"? Det er, fordi de ikke tror, at "folk er idioter", at disse politiske kræfter fra højrefløjen og socialdemokraterne ligger i forhandlinger med hinanden "bag lukkede døre", da luskeriet ellers kan risikere ikke at virke, hvis det bliver for tydeligt.
Det tyske formandskab driver tingene frem for fuld fart, med den påstand, at det har "mandat" til at "bevare" indhold og "substans" i den såkaldte "europæiske forfatning" i det "nye" traktatudkast, der skal fremlægges inden december 2007 (!) og ratificeres inden 2009.
Kort og godt helt uantageligt!
Dan Jørgensen (PSE), skriftlig. - Den danske socialdemokratiske delegation i Europa-Parlamentet har stemt for initiativbetænkningen om køreplanen for Unionens forfatningsproces. Vi vil i den forbindelse gerne understrege, at spørgsmålet om, hvordan og hvornår det enkelte medlemsland vælger at ratificere en ny traktat, fortsat bør være et suverænt nationalt anliggende.
Vi finder det dog fornuftigt at koordinere ratifikationsprocessen på en sådan måde, at processen - uanset hvilken form den måtte antage i det enkelte medlemsland - gennemføres således, at den formelt vil kunne afsluttes samtidigt, sådan som det fremgår af betænkningens punkt 20.
Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg mener ikke, at flertallet i Parlamentet har tilstræbt at reagere over for det budskab, som blev udsendt af de EU-befolkninger, der forkastede forfatningstraktaten. Ved at forkaste ændringsforslag 1 har Parlamentet nægtet borgerne at blive hørt gennem folkeafstemning i forbindelse med enhver ny traktat. Faktum er, at dette element er afgørende, fordi borgernes mulighed for at få indført socialpolitikker eller politikker, der svarer til deres ambitioner, afhænger heraf. Det er en stor mangel ved EU. Derfor stemmer jeg imod denne betænkning.
Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod punkt 20 (den oprindelige tekst) i ovennævnte betænkning, da jeg mener, at forslaget om at gennemføre ratifikationsprocessen samtidig i alle EU-medlemsstaterne er upraktisk.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen er et forsøg på at genoplive den europæiske forfatning. Europa-Parlamentet ignorerer på provokerende vis den forkastelse og fordømmelse af den europæiske forfatning, som skete med den franske og hollandske befolknings folkeafstemninger og hos de øvrige befolkninger, som deres regeringer fratog retten til at give deres mening til kende.
Den velkendte alliance af kapitalens politiske talerør (de konservative, socialdemokraterne og de liberale) opfordrer sammen med De Grønne medlemsstaternes regeringer til at nå til enighed inden udgangen af 2007 og vedtage den europæiske forfatning og sætte den i kraft inden de europæiske valg i 2009 med det samme reaktionære indhold - måske blot i en anden indpakning - for at bedrage befolkningerne.
En progressiv "europæisk forfatning" for kapitalens imperialistiske EU er ikke mulig. En "forfatningstraktat" vil altid være en traktat, der befæster og fremmer EU's storkapitals interesser og ambitioner på samme måde som de gældende traktater for EU, tidligere EF.
Det europæiske plutokrati, imperialisterne og deres tjenere har brug for en europæisk forfatning, så de kan værne om deres magt. Så de kan sikre det kapitalistiske system. Så de kan bekæmpe arbejderklassens og de europæiske befolkningers interesser. Så de kan undertrykke folkebevægelserne, og så de kan optrappe den aggressive politik med invasioner og krige.
Befolkningernes interesse er en endelig begravelse af forfatningstraktaten og selve EU.
Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Kritikere beskriver ofte EU som en stærk organisation, der blander sig i for mange områder. Som medlem af Europa-Parlamentet for Slovakiet, en ny medlemsstat, der først for nylig er kommet med i Unionen, mener jeg, at vi bør have et stærkere Europa, der er i stand til at handle mere effektivt. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at få vedtaget et revideret forfatningsdokument, dvs. at få klare spilleregler. Unionen skal reformere de grundlæggende traktater på en måde, der nyder bred offentlig opbakning.
Jeg værdsætter kansler Angela Merkels indsats for at føre Unionen ud af dens forfatningskrise ved at indføre en køreplan, der rummer hensigtsmæssige løsninger på de problemer, som Den Europæiske Union står over for både internt og eksternt, samt problemerne med udvidelsen og uddybningen af EU's politiske dimension.
Et udvidet EU har brug for redskaber og metoder for at kunne fungere effektivt, for at styrke sin rolle i verden og for at finde løsninger på borgernes bekymring på baggrund af udfordringer, som bl.a. skyldes globalisering, klimaforandringer, behovet for at sikre energiforsyningen samt en aldrende befolkning. Mange af de spørgsmål, der vakte størst bekymring hos den europæiske offentlighed, såsom direktivet om tjenesteydelser på det indre marked og den finansielle ramme, er siden blevet løst.
Som det blev gentaget i Berlin-erklæringen i forbindelse med 50-året for underskrivelsen af Rom-traktaten, skal vi opbygge EU på et ny, fælles grundlag, og det skal ske inden valget til Europa-Parlamentet i 2009. Derfor har jeg stemt for betænkningen fra ordførerne Enrique Barón Crespo og Elmar Brok.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hvis forfatningstraktaten havde været til folkeafstemning i Portugal, med det grundlag og den udformning, der var for to år siden, ville jeg have stemt for. Det er bl.a., fordi jeg mener, at den institutionelle stabilitet, som ville følge, havde været til gavn for EU. Efter de udtrykkeligt gældende forudsætninger er der så to lande, der har udøvet deres vetoret, hvilket betyder en afgørende ændring af omstændighederne, der nøder os til at handle efter kendsgerningerne og ikke imod dem.
Jeg mener fortsat, at den institutionelle arkitektur skal tilpasses for at modsvare et "Europa", der er udvidet til 27, og at den bedste løsning er maksimalistisk, hvad angår de vanskeligheder, der skal overvindes som følge af disse nye omstændigheder, men minimalistisk, hvad angår ændringer, der - hvor meget end forfatningsudkastets forfattere kan lide det eller ej - er blevet forkastet. Realisme er ikke ringere end idealisme.
Sluttelig mener jeg med hensyn til spørgsmålet om folkeafstemning - og muligheden af, at der afholdes en i Portugal - at jo mere den fundne løsning fjerner sig fra forfatningstraktaten, jo mindre påkrævet vil en folkeafstemning blive, og vice versa, selvfølgelig.
Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Ved afstemningen om en køreplan til et udkast til forfatningstraktaten afstod jeg fra at stemme om et ændringsforslag om, at alle lande "skal" gennemføre folkeafstemninger. Jeg er for folkeafstemninger, men det er noget, som hver medlemsstat selv skal tage stilling til. F.eks. anerkender den tyske grundlov ikke folkeafstemninger som et instrument.
Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) I lighed med mine kolleger fra EPLP undlod jeg at deltage i afstemningen om kritiske spørgsmål i denne betænkning, der er upassende på visse områder, om end der er tale om en egeninitiativbetænkning.
Punkt 5 indeholder en tvetydig henvisning til medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret traktaten. Betænkningen indeholder desuden upassende krav på en række områder og tomme trusler om at forkaste forhandlingerne i Rådet. Dertil kommer et krav om at gennemføre ratifikationsproceduren samtidig, hvilket kan skabe alvorlige problemer i mange medlemsstater.
Der var imidlertid andre vigtige spørgsmål, som kunne støttes, og det gjorde jeg i muligt omfang.
Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Dette er en meget betydningsfuld betænkning, som vil give Europa-Parlamentet mulighed for at få sine synspunkter om handlingsplanen for Den Europæiske Unions forfatningsproces hørt ved det kommende møde i Det Europæiske Råd i Juni.
Man bør gøre alt, hvad man kan, for at bevare indholdet af traktaten, idet man samtidig medtager bestemmelser om de nye udfordringer, som Europa står over for. Jeg kunne nævne klimaforandringer, det sociale Europa, krigen mod terror, den interkulturelle dialog og økonomisk forvaltning. Det er også vigtigt at påpege, at den såkaldte minitraktat ikke synes at give nogen løsning på denne vanskelige situation.
Det Europæiske Råd bør indkalde til en regeringskonference hurtigst mulig og nå et kompromis inden udgangen af 2007, således at man kan træffe beslutninger om ratificeringsprocessen inden udgangen af 2008. Dette ville give det nyvalgte Parlament i 2009 mulighed for at fungere inden for rammerne af den nye forfatningstraktat.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Debatten om udformningen af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) afspejler sig tydeligt i både Europa-Parlamentets beslutning og Rådets konklusioner, hvor forsøg på at kontrollere og manipulere dette organ mere end tydeligt skinner igennem.
Det er i denne sammenhæng man skal forstå EU's kritik og pression, hvad angår forskellige forhold. Det gælder således den måde, hvorpå visse lande er blevet valgt til UNHRC, hvor man beklager det såkaldte tabula rasa-princip og ønsker indført medlemskabskriterier for valg. Det gælder endvidere den "særlige procedure" for øgning af mandattallet pr. land, muligheden for at oprette nye mandater ved simpelt flertal og den manglende "adfærdskodeks" for denne mekanisme samt metoderne for "den generelle periodiske status".
Vi skal derfor blive ved med at holde øje med, hvordan UNHRC dannes, ikke mindst fordi det er tydeligt, at USA og dets allierede vil forsøge at manipulere denne proces. Det skal vi også gøre som led i vores kamp for de store mål om frihed, grundlæggende rettigheder og friheder, socialt fremskridt, fred og solidaritet, en kamp, hvor vi vender os imod, at menneskerettighederne benyttes som dække for en politik, der består i indblanding og aggression over for suveræne folk og stater.
Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som repræsentant for Pensionistpartiet stemte jeg for fru Gibaults betænkning om kunstneres arbejdsbetingelser og pensioner.
Der findes kunstnere, som bliver meget berømte, og som bestemt ikke behøver Europa-Parlamentet til at forbedre deres muligheder for at bevæge sig rundt og for at opnå bedre pensionsbetingelser, men der findes også fremragende kunstnere, som ikke har haft den store succes; sådanne kunstnere, og der er mange af dem, er ikke desto mindre mennesker - arbejdstagere og pensionister, der fortjener samme respekt som alle andre borgere.
Der findes kunstnere, som lever et liv med arbejde og fattigdom, uden beskyttelse af lovgivningen og uden at blive vist respekt. Dette er så meget desto alvorligere, når den pågældende, som man ikke udviser den fornødne respekt, har en følsom sjæl, hvilket kunstnere har.
Derfor stemte jeg for, og jeg håber, at Europa vil gøre mere for kunstnere overalt i Europa og i hele verden.
Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg stemte for Claire Gibaults betænkning om kunstneres sociale status. Jeg vil gerne støtte hendes prisværdige arbejde på dette område, eftersom hun, der selv er kunster, er opmærksom på de europæiske kunstneres levevilkår.
Vi ved naturligvis, at mange kunstnere i dag er afhængige af meget kortvarige kontrakter i forskellige lande i Europa. Derfor er det meget relevant at sørge for, at kunstnerne i Europa også får den rette sociale status og modtager sociale sikringsydelser og dermed pension til den tid, fordi det forholder sig sådan, at vi i Europa skal fremme uddannelse og kultur. Vi ønsker at fremme det europæiske kulturliv, fordi vi ved, at det er det vigtigste område inden for beslutningsprocessen i Europa. Hvis kulturen er sund, kan vi også opbygge et indre marked og en udenrigs- og sikkerhedspolitik på den.
Jeg stemte for denne betænkning som europæer, som finne og som medlem af det finske centerparti, Keskusta, der ligeledes repræsenterer den finske kulturbevægelse.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at der gives de europæiske kunstnere mulighed for at opnå et tilstrækkeligt niveau for integration i deres arbejdsliv.
EU's bestemmelser må finde anvendelse med henblik på en dynamisk og fornyende europæisk kulturpolitik på alle kunstens områder, så der kan tilbydes kunstnerne de sociale garantier, som alle andre europæiske arbejdstagere nyder godt af.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er klar over, at denne betænkning angår spørgsmål, der bør behandles med særlig omhu. Det gælder især to punkter, nemlig, at kunstnerne skal sikres sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, der tager hensyn til deres specifikke aktivitet og mulighed for fri ytring og kunstnerisk skaben.
Vi finder det derfor afgørende, at der tages hensyn til kunstnernes aktivitet, og at deres sociale status forbedres, selv om vi er kritiske over for nogle af forslagene i denne betænkning, som Europa-Parlamentet har haft til afstemning.
Vi er klar over, at demokratisering af kulturen forudsætter, at der skabes materielle betingelser for, at den kan finde sted, og at disse tider, der kendetegnes ved en stadig mere udbredt neoliberalisme, ikke er gunstige for en forbedring af de vilkår, der gælder for de fleste kunstneres arbejde og kunstneriske skaben. I Portugal er situationen også vanskelig på dette felt, med angreb på velerhvervede rettigheder og nedskæringer inden for kunst og kultur, hvilket alle taber på. Vi håber dog, at der kan gøres noget, og ikke mindst, at der kommer større synlighed om disse spørgsmål.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Kunstneres muligheder for at forsørge sig selv er et vigtigt emne, men det er medlemsstaternes ansvar at løse det politisk i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
Derfor har vi stemt nej til denne betænkning.
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Fru Gibaults betænkning havde til formål at forbedre ansættelsesbetingelserne for kunstnere og fortjener stor opbakning. De fleste problemer, som kunstnere støder på, når de arbejder i andre EU-lande end deres oprindelsesland, skyldes ikke kulturelle spørgsmål. De drejer sig f.eks. om bevægelighed, visumpolitik, sundhedspolitik, socialsikring, arbejdsløshed og pensioner.
I betænkning opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et europæisk erhvervspas for kunstnere. Et sådant pas vil indeholde oplysninger om den enkelte kunstners status, arten og varigheden af kontrakter sammen med oplysninger om arbejdsgiverne. Erhvervspasset vil gøre det muligt at overføre pensionsrettigheder og sociale ydelser, som kunstnere har optjent i tredjelande, når de vender tilbage til deres oprindelsesland. Det vil også gøre det muligt at tage hensyn til erfaringer, som man har fået gennem sit arbejde i en anden medlemsstat.
Udfordringen for den europæiske kulturpolitik består i at skabe et dynamisk kulturmiljø, der er kreativt og innovativt i forbindelse med alle former for kunst. Ved at støtte denne betænkning forpligter vi os til at sikre kunstnerne de samme sociale garantier som alle andre arbejdstagere.
Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Jeg stemmer for betænkningen om kunstneres sociale status. Jeg tror, at den vil være et skridt i retning af at løse dette problem, selv om vi kun lige kradser lidt i overfladen, og der er behov for mere arbejde med spørgsmålet.
Jeg har en fornemmelse af, at man i betænkningen implicit lægger vægten på udøvende kunstnere og nærmest overser litteraturen, som er en yderst kreativ og vigtig kunstart. I forbindelse med betænkningen er forfattere blot amatører, hvis arbejde sjældent klassificeres som en "professionel kunstnerisk aktivitet".
Med hensyn til de forhold, der hersker i f.eks. Den Tjekkiske Republik, kender jeg en enkelt forfatter, der "får lov" til at være en professionel kunstner. Der er desuden klare og tydelige beviser for, at det tjekkiske kulturministerium i årevis har lukket munden på Unie českých spisovatelů (den tjekkiske forfatterforening) - en venstredrejet organisation af forfattere i Tjekkiet - og kørt organisationen ud på et sidespor. Dette er blot et eksempel på den ringe støtte til litteraturen som kunstart.
I betænkningen definerer man heller ikke, hvad man forstår ved udtrykket "europæisk kunstner", selv om det bruges flere gange. Hører forfattere ind under denne kategori? Hvis det er tilfældet, kan de ikke måles på samme måde som de såkaldte udøvende kunstnere.
Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, men med et vist forbehold over for forslaget om forhøjelse af udgifterne til information, da det relaterer til et forslag om at indbyde lokale journalister til Bruxelles. Vi skal have en hel klar strategi over for lokale journalister og sikre, at de oplysninger, som vi stiller til rådighed, er relevante for de borgere, der læser og lytter til lokale medier. Jeg mener ikke, at vi har gjort det særlig godt på dette område indtil videre, og vi har brug for mere viden om dette spørgsmål.
Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! I dag vedtog Parlamentet en beslutning om De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd og dets femte møde. Som en af forfatterne til denne beslutning glæder det mig, at alle de politiske grupper er blevet enige om en vurdering af det første års arbejde i FN's Menneskerettighedsråd, samt hvilke mangler der skal rettes op på. De har også givet Europa-Parlamentet tilladelse til en ad hoc-delegation, som i næste uge vil deltage i den femte plenarsamling i Menneskerettighedsrådet - en samling, der har særlig betydning for denne organisations fremtid.
Som en af forfatterne til denne beslutning og som medlem af delegationen, vil jeg gerne takke Parlamentet og mine kolleger for at have støttet denne beslutning.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvad angår overslaget over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2008, nøjes vi med at fremhæve to af de mange punkter, der fortjener bemærkning.
Det første drejer sig om, at man i 2008 ønsker at øremærke 10.300.000 euro til "en oplysningskampagne med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2009" og 9.000.000 euro til gennemførelse af Parlamentets tv-kanal. Det sker, uden at der er nogen som helst oplysninger om eller begrundelser for anvendelsen af disse finansielle midler, eksempelvis: Hvordan skal de anvendes, og af hvem? Hvilke aktioner skal finansieres? Hvem træffer beslutninger om deres brug? Efter hvilke kriterier?
Mon en sådan "oplysningskampagne" i stil med det, der skete ved folkeafstemningerne om den nu kasserede forfatningstraktat, skal dække over, at der skandaløst bruges fællesskabsmidler til at finansiere propaganda for denne traktats essentielle indhold?
Det andet punkt gælder den reelle garanti for og praksis af flersprogethed i de europæiske institutioner og her særligt Europa-Parlamentet. Vi vil gerne påpege, at den stigende udlicitering af sprog- og oversættelsestjenesterne og de forskellige typer tidsbegrænsede kontrakter uundgåeligt påvirker tjenesternes kvalitet og undergraver leverandørernes rettigheder.
Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I det første ændringsforslag påpeger hr. Lundgren, at flyttecirkusset mellem de tre forskellige arbejdssteder resulterer i urimeligt høje udgifter. Så langt er jeg enig. Problemet kommer i selve anklagen i det tredje ændringsforslag om, at EU begiver sig i kast med tvivlsom ejendomsspekulation. Det forholder sig jo omvendt. Parlamentet sparer penge på at eje bygningerne. Eftersom der er dele af forslaget, jeg er enig i, afstod jeg derfor fra at stemme om det første og stemte imod det andet.
I det andet ændringsforslag udtrykker hr. Lundgren, at EU bør afholde sig fra at føre centraliserede kampagner. Selv om jeg også her er enig i, at det er usandsynligt, at europæerne vil være mere positivt indstillet over for EU på grund af Kommissionens kommunikationsstrategier. At EU derimod vælger at bruge ressourcer på at informere om sine aktiviteter før et valg til Europa-Parlamentet, har jeg derimod svært at opponere imod. Det er ved at arbejde konstruktivt især i vores egne lande mellem valgene, at vi bedst kan informere på lokalt niveau. At kommunikere politik godt gør man bedst ved at føre god politik.
7. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
8. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen
9. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: : se protokollen
10. Tidsplan for kommende møder: se protokollen
11. Afbrydelse af sessionen
Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.