Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 19. juni 2007 - Strasbourg

9. Stemmeforklaringer

Betænkning af Wallis (A6-0042/2007)

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Udviklingen på arbejdsmarkedet, visse særligt udsatte sektorer, såsom industrien, den hastigt voksende servicesektor og arbejdskraftens øgede bevægelighed, alt sammen er det faktorer, som tvinger Europa-Parlamentet til at arbejde for øget beskyttelse af arbejdstagerne.

Allerede i december 2006 blev Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen etableret ved fru Bachelots betænkning. Og på samme måde står hensynet til arbejdstagernes rettigheder centralt i direktivet om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens.

Hvert år er der tusindvis af arbejdstagere, som mister deres indtægt, undertiden i flere måneder, som følge af deres arbejdsgivers konkurs, med lige så mange ulykkelige situationer til følge.

Det omhandlede direktiv vil gøre det muligt at kodificere alle bestemmelser om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, og det vil finde anvendelse på ethvert arbejdsforhold, uanset kontrakttype.

Virkeliggørelsen af det indre marked, som undertiden fejlagtigt anklages for at skabe øget usikkerhed på arbejdsmarkedet, kan tværtimod være en kilde til ægte lovgivning og etablering af et system til beskyttelse af arbejdstagerne. Den foreliggende betænkning vidner herom, og jeg støtter den.

Betænkning af Mayer (A6-0132/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Det glæder mig meget, at vi har vedtaget Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet.

Den kodificerede version blev udarbejdet ved anvendelse af et databehandlingssystem på grundlag af den konsoliderede formulering af direktiv 89/655/EØF.

Det er meget vigtigt, at arbejdsgivere træffer de nødvendige foranstaltninger til opnåelse af sikkerhed og sundhed for arbejdstagere ved hjælp af velegnet arbejdsudstyr og fornuftige arbejdsforhold.

Især nye arbejdsgivere har sommetider en tendens til at fokusere på nettoindtægterne frem for at bruge penge på forskelligt sikkerhedsudstyr eller skabe bedre arbejdsforhold på bekostning af arbejdstagernes helbred og ind imellem liv. Arbejdsgiverne står over for et klart grundlag for standarder, som de skal opfylde, og derfor bifalder jeg vedtagelsen af denne tekst, der vil medføre en styrkelse af sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet.

Betænkning af Mayer (A6-0201/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Vi har vedtaget et kodificeret forslag baseret på den indledende konsoliderede formulering af direktiv 83/477/EØF med ændringer.

Jeg er bekendt med den omstændighed, at bedre sikkerhed, hygiejne og sundhed for arbejdstagerne under arbejdet omfatter fjernelse af asbest og materialer, der indeholder asbest, da disse materialer er meget farlige for den menneskelige sundhed, fordi de har kræftfremkaldende egenskaber.

Konsolideringen af direktivet resulterer i en bindende tekst, i henhold til hvilken anvendelsen af asbest og materialer, der indeholder asbest, til konstruktions-, nedrivnings- og oprydningsarbejde er forbudt, og hvormed situationen for arbejdstagere, der udsættes for asbest, forbedres. Jeg bifalder endvidere de forebyggende foranstaltninger, der skal træffes til beskyttelse af sundheden på arbejdspladsen.

Betænkning af Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0231/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning omhandler fiskeriaftalen med São Tomé og Príncipe om Fællesskabets fiskemuligheder i fire år fra juni 2006. Ifølge denne aftale har Portugal fem licenser til langlinefartøjer med flydeline til tunfiskeri.

I denne nye protokol er fiskemulighederne samlet blevet nedsat med 32 %. Samtidig er redernes finansielle byrde øget - fra 25 til 35 euro pr. ton fisket fisk - mens Fællesskabets finansielle byrde er mindsket med samme beløb. Disse foranstaltningers følger for fiskeriet giver os grund til alvorlige forbehold.

På fællesskabsplan betyder disse aftaler stadig færre fiskemuligheder med flere byrder og forpligtelser for rederne, hvorfor man må spørge, om de faktisk bidrager til at forbedre fiskeriets økonomiske situation i EU's medlemsstater.

Vi har endelig de allerstørste forbehold over for betænkningens ændringsforslag 2, som Parlamentet har vedtaget, og som overlader Kommissionen diskretionær beføjelse til at inddrage licenser, hvis forpligtelser ikke efterleves. Vi mener, at gældende procedurer for denne type situationer bør fastholdes.

Betænkning af Morillon (A6-0228/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne protokol fastsætter Fællesskabets fiskemuligheder for de kommende seks år i Kiribatis farvand, idet betingelserne i fiskeriaftalen af marts 2003 i det store og hele bevares. Protokollen, der kun drejer sig om tun, fastholder det samme antal licenser for den portugisiske flåde, nemlig seks for langlinefartøjer med flydeline, og den samme finansieringsfordelingsnøgle, hvor rederne bidrager med 35 %.

Det er imidlertid værd at nævne, at referencerammen er ændret, idet de tidligere fiskeriaftaler med tredjelande, der var af handelsmæssig karakter, er blevet erstattet med de nye partnerskabsaftaler, indeholdende fiskeriprotokoller, der mere og mere fungerer som udviklingsbistand.

Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at fiskemulighederne bliver stadig færre, fartøjernes finansielle byrder stadig tungere, og fiskereglerne stadig snævrere, således at disse muligheder ikke kan udnyttes fuldt ud af en stor del af flåderne. Derudover flytter virksomheder fra EU's medlemsstater undertiden produktionen ud. Der er således en række forhold, der får os til at nære forbehold og bekymringer, og som bør undersøges og vurderes nærmere, når disse protokoller træder i kraft.

Betænkning af Schnellhardt (A6-0035/2007)

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg godt takke ordføreren hr. Schnellhardt for, at han forhandlede sig frem til et fremragende kompromis, som heldigvis også kunne samle det nødvendige flertal i plenarforsamlingen. Fos os østrigere var spørgsmålet om Jagatee særligt interessant. Sammen med ministrene i Rådet, hr. Pröll og hr. Seehofer, lykkedes det os at nå frem til et kompromis, som er helt igennem gangbart for os. Også vores tyske venner har nu en drik, som de må producere eksklusivt under navnet Hüttentee. Jeg mener derfor, at vi fandt den bedst mulige løsning på dette spørgsmål, og at dette skete i gensidig forståelse.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker at takke Dem for at gøre en indsats i Parlamentet med henblik på at sikre Europas kulturarv. Uanset politisk overbevisning deler vi alle målsætningen om at sikre, at traditionelle tekniske og geografiske betegnelser for spiritus er korrekte, og at der ikke er andre produkter med samme betegnelse. Med opfyldelsen af denne målsætning sikrer vi ikke blot den kulturelle mangfoldighed, men også forbrugernes rettigheder. Jeg har stemt, som jeg gjorde, for at sikre, at alle forbrugere får nøjagtigt, hvad de beder om, når de bestiller et glas vodka, whisky, rom eller tjekkisk slivovice.

Jeg har derfor stemt for muligheden for, at man ved hjælp af formuleringen på etiketten kan se, om et produkt er andet end en traditionel form for spiritus. Spiritus, der er fremstillet af bananer, f.eks., i stedet for kartofler, korn eller melasse, må ikke kaldes bananvodka, men banandrik eller bananspiritus. Det vil således ikke være lige så vanskeligt at forsvare europæisk vodka i WTO-sammenhæng. De europæiske forbrugere skal være sikre på, at de køber det produkt, som de beder om, og ikke et andet produkt.

Det er ligeledes vigtigt for Tjekkiet, at mærkningen af tjekkisk slivovice, der traditionelt destilleres af blommer, ikke også kan anvendes til f.eks. europæisk destilleret spiritus, som har blommesmag, fordi spiritussen er tilsat blommesaft. Tro mig, det kan ikke sammenlignes med destilleringen af blommer i rigtig slivovice, og hvis nogen skulle være i tvivl, vil jeg opfordre dem til at besøge Tjekkiet og få en smagsprøve.

Jeg ønsker, at min støtte til betænkningen i den sidste afstemning registreres, da mit system desværre ikke fungerer.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Desværre støtter størstedelen af medlemmerne en bredere definition af vodka. Det er et tab for mange århundreders tradition.

Ordføreren og de medlemmer, der støttede en bredere definition, støttede principper, som vil resultere i fremstilling af vodka, som er af dårligere kvalitet, og som smager dårligere. Og det kan så resultere i en vodka, der er fremstillet af forskellige landbrugsprodukter, herunder produkter af animalsk oprindelse og affald fra fremstillingen, der er sandhedsskadelige.

Produkter som f.eks. vodka er forbundet med bestemte regioner i verden, som ofte har mange års tradition for fremstilling af vodka. Det er nationale produkter, og vi kan ikke blande os ved at indføre tvetydige definitioner, som er præcist det, vi har gjort i dag. Det er en forkert beslutning.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Da Slovakiet tiltrådte EU, krævede man af de lokale producenter, at de foretog ændringer af betegnelsen for alkohol og spiritus. Producenterne var ikke særligt begejstrede, men de accepterede, at der var behov for en ændring med en disciplineret tilgang. Den "rom", som de fremstillede, blev til "om". Hvis produktet fortsat skulle have haft betegnelsen "rom", skulle det være fremstillet af alkohol fra sukkerrør. Producenterne foretrak af økonomiske årsager fortsat at fremstille alkohol af korn eller sukkerroemelasse. Det er en af årsagerne til, at vi har "om" i Slovakiet i stedet for "rom", som er spiritus med en specifik romsmag, som man drikker på grund af smagen, og som er udviklet gennem generationer, og som ikke er ændret siden tiltrædelsen af EU.

Derfor har jeg sympati for mine kolleger fra Polen, Sverige, Finland, Estland og Litauen, og derfor har jeg stemt for ændringsforslaget om, at der skal være en fast definition af vodka, hvorved korn, kartofler og evt. sukkerroemelasse vil blive accepteret som det eneste acceptable råmateriale. Hr. Schnellhardts kompromisforslag er efter min opfattelse uacceptabelt, fordi det vil medføre produkter, der er fremstillet af andre råmaterialer, med betegnelsen "vodka fremstillet af ..." efter navnet på den oprindelige ingrediens.

Det er meget enkelt, og EU's definitioner bør være lige så enkle. Da ændringsforslaget ikke er vedtaget, har jeg undladt af stemme om betænkningen udarbejdet af min kollega, hr. Schnellhardt.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! Jeg ønsker at tale om Schnellhardt-betænkningen. Jeg er ikke begejstret for vodka, og jeg har intet ønske om at reklamere for produktet, men jeg mener, at kompromisløsningen, som vi har vedtaget i dag, er et skridt i den rigtige retning ligesom kompromiset om definitionen af vodka. Jeg har stemt for betænkningen, selv om Litauen, som jeg repræsenterer, ville have foretrukket en langt mere specifik definition.

Jeg mener, at de løsninger, som vi har vedtaget i dag, ikke fuldt ud lever op til ønskerne fra forbrugerne og vodkaproducenterne i EU, især vodkaproducenterne fra vores område. Jeg har imidlertid stemt for forslaget ud fra den betragtning, at det er en kompromisløsning.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg stemte også for Schnellhardt-betænkningen, fordi hvert land - også mit hjemland Østrig - har udviklet sine egne, ofte regionale specialiteter og spirituosa.

Spørgsmålet om Jagatee er allerede blevet nævnt. Dette var ekstremt vigtigt for os, da jeg mener, at sådanne traditioner - også på spirituosaområdet - udgør en del af et lands nationale identitet.

Beskyttelsen af fremstillingsmetoder er ligeledes en garanti for høj kvalitet og naturligvis også en garanti for, at etablerede producenter og fremstillingsmetoder beskyttes. At der samtidig blev sat en stopper for den såkaldte vodkakrig, var for mig et yderligere incitament til at stemme for denne betænkning.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den nye forordning om spiritus skaber større klarhed om definition og fremstillingsmetoder for denne type drikkevarer.

Horst Schnellhardts betænkning er en forbedring af Kommissionens forslag, der har fået øget klarhed, og fordi den medtager nogle vanskeligt definerbare typer spiritus og andre, der manglede i det oprindelige forslag.

Vi støtter betænkningen, da den er en fuldstændig oversigt, der også omfatter to særlige portugisiske drikkevarer, som Kommissionen havde overset, "rum da Madeira" og "poncha da Madeira".

Hvad angår vodka, blev det besluttet at stemme for den ændring, der kræver, at de råvarer, som den fremstilles af, eksplicit nævnes, hvis det ikke er de traditionelle: kartofler, korn og melasse.

Vi mener, at det er den rigtige holdning, fordi den værner om vodkaens traditionelle værdier og oprindelige fremstillingsform, og fordi det er i forbrugernes interesse, at der skabes klarhed omkring de varer, som de forbruger.

Denne holdning er også forebyggende, da den sigter på at hindre, at der i fremtiden kan ske noget lignende i form af forfalskning og markedsføring af traditionelle portugisiske drikkevarer.

Selv om denne ændring ikke er blevet vedtaget, støtter vi betænkningen, da der er fastsat bestemmelse om, at de råvarer, der benyttes til fremstilling af vodka, skal nævnes, om end på en mindre tydelig måde.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Horst Schnellhardts betænkning om forslag til forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus, fordi jeg finder det afgørende, at forbrugerne ikke vildledes. Jeg lægger vægt på, at producenterne informerer tydeligt varen, så der sikres større gennemsigtighed på markedet.

Formålet med én samlet forordning, der samler de to gældende forordninger, er at indføre en veldefineret politik for spiritus ved at tilpasse lovgivningen til de nye tekniske krav, som også WTO har opstillet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kommissionen har vedtaget dette forslag for at ajourføre fællesskabslovgivningen om spiritus, herunder opstille kriterier for anerkendelse af nye geografiske betegnelser. Et yderligere formål er at give forbrugerne klar information om produkternes art og at tvinge producenterne til at give alle de fornødne oplysninger for at undgå, at forbrugerne vildledes.

Betænkningen har givet anledning til flere kompromiser i sidste øjeblik mellem de politiske grupper for at nå frem til et acceptabelt forslag til forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus.

Et centralt stridspunkt var, hvad der skal forstås ved "vodka", hvor nogle mente, at denne type spiritus kun må fremstilles af korn, kartofler og/eller sukkerroemelasse, mens andre lagde vægt på mærkningen, så forbrugerne derigennem kan vide, hvilke råvarer der er benyttet til dens fremstilling.

For Portugals vedkommende mener jeg ikke, at der er problemer i den foreslåede forordning, hvad angår de geografiske betegnelser, der omfatter vinbrændevin, "bagaceira" og pærebrændevin, "rum da Madeira", "medronho" fra Algarve og Buçaco, "ginjinha", Singeverga-likør, portugisisk anislikør og "poncha da Madeira".

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer for betænkningen. Jeg erkender, at der er brug for at tilpasse reglerne for vodka til reglerne for whisky. Men jeg håber, at der stadig tages hensyn til de små producenter af æble- og pærecider i Det Forenede Kongerige, som tidligere har været udsat for forskelsbehandling.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning, som tager sigte på at gøre mærkningen af spiritus mere anvendelig, lettere læselig og klarere.

Spirituosa vil således være i overensstemmelse med de nye tekniske krav, især WTO's forskrifter og standarder.

Det er målet at gøre det muligt for de europæiske producenter af spirituosa at bevare deres geografiske oprindelsesbetegnelser på verdensmarkedet.

Det lykkedes under forhandlingerne at fastholde definitionen af "rom af landbrugsoprindelse". Producenter og forbrugere har godkendt det kompromis, der blev opnået, navnlig vedrørende kvalitetskriterierne. I de oversøiske departementer gør definitionen af "rom af landbrugsoprindelse" det muligt for en producent at skille sig ud fra konkurrenter fra tredjelande. "Rom af landbrugsoprindelse" betegner et produkt, som udelukkende er fremstillet af saft af sukkerrør, og er dermed en garanti for kvalitet, som er anerkendt af forbrugerne.

Den løsning, der blev fundet med hensyn til vodka, gør det også muligt at bevare betegnelsen "traditionel vodka", når der er tale om vodka, som er fremstillet af korn, kartofler eller melasse. Produktion af vodka af andre landbrugsprodukter forbydes imidlertid ikke. I sidstnævnte tilfælde skal det anføres i forbindelse med mærkningen, at der er tale om "vodka fremstillet af ...".

  Jens Holm (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Jeg stemte i dag imod Schnellhardt-betænkningen under den endelige afstemning. Udgangspunktet er den sociale situation i Europa, hvor alkoholforbruget skal reduceres. Arbejdet for en bedre folkesundhed skal have højeste prioritet. I denne situation er det bagvendt, at Europa-Parlamentet skal definere, hvad vodka er, og dermed støtte nydelsen af en alkoholholdig drik, som er skadelig for mennesker ved større forbrug.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Kampen om vodkaen fandt sted her i Europa-Parlamentet i forbindelse med eftermiddagens afstemning om revision af lovgivningen om spiritus. Europa-Parlamentet udviste afgjort retfærdighed under afstemningen, men stod ikke fast på at forsvare vores kulturarv i form af madkultur og vindyrkning.

Der blev udvist retfærdighed, eftersom Europa-Parlamentet helt korrekt fandt, at vodka, som er en alkoholholdig drik, som traditionelt fremstilles i Polen, Sverige, Finland og de baltiske lande, er berettiget til retsbeskyttelse på lige fod med andre spirituosa med beskyttede oprindelsesbetegnelser såsom genever, whisky eller cognac.

Dernæst skabes der forvirring, eftersom producenter, som fremstiller vodka på anden måde end ved destillering af kartofler eller korn (der er åbenbart sådanne producenter i Italien, Storbritannien og endog i Belgien), fortsat kan anvende betegnelsen "vodka" om deres spirituosa, når blot der anføres en præciserende tekst på etiketten!

I sidste ende er det nemlig ikke forbrugerne, der krænkes i denne sag, men opfattelsen af den kulturarv og de landbrugs- og vindyrkningsmæssige traditioner, som er dybt forankret i vores regioner og territorier. Man bør imidlertid fra europæisk side styrke engagementet i de traditionelle erhverv og ikke fratage de lokale producenter de sidste illusioner!

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I dag har Europa-Parlamentet stemt om, hvad vodka egentlig er. Den Liberale Gruppe inklusive mig selv valgte især at stemme for en snæver definition af vodka, som ud fra de vodkaproducerende landes perspektiv udelukkende må indeholde korn og kartofler. Desværre tabte denne snævre linje. I fremtiden kan også andre råvarer indgå i vodka, f.eks. vindruer. Det var en formulering, som jeg til sidst accepterede, selv om det ikke var mit første valg.

  Marek Siwiec (PSE), skriftlig. - (PL) Den 19. juni 2007 stemte Europa-Parlamentet om betænkningen udarbejdet af Horst Schnellhardt (fra PPE-DE-Gruppen), som blandt andre foranstaltninger indeholdt et forslag om at opdatere den noget vage definition af vodka, der har været gældende siden 1989.

Den seneste definition af vodka, som er beskrevet i betænkningen, og som er udarbejdet af Parlamentet i samarbejde med Rådet (på grundlag af et forslag fra det tyske formandskab), er ikke optimal fra de landes synspunkt, som betragtes som traditionelle europæiske vodkaproducenter, især Polen. I henhold til forslaget kan vodka fremstilles af alle landbrugsmaterialer, og det er i strid med vodkafremstillingens traditioner og historie samt de forslag, som Polen og de skandinaviske lande har fremlagt.

Derfor har jeg stemt imod kompromisforslaget fra Rådet og Parlamentet. Jeg ønsker samtidig at udtrykke min støtte til at begrænse listen over de råmaterialer, der anvendes til at fremstille denne drik, til udelukkende at omfatte korn, kartofler og sukkerroer.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Man har forsikret mig om, at det indgåede kompromis ikke vil være ødelæggende for skotsk whisky. Jeg støtter derfor betænkningen.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for hr. Schnellhardts betænkning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus.

En bred definition af vodka devaluerer utvivlsomt navnet, da det vil udgøre en reel trussel imod kvaliteten af vodka. Markedsføringen af vodka, der ikke er fremstillet af de traditionelle ingredienser, som er korn og kartofler, vil også vildlede forbrugerne. Forbrugerne vil tro, at anvendelsen af navnet "vodka" vil betyde, at der er tale om et velrenommeret produkt af høj kvalitet, som er fremstillet af korn og kartofler.

De polske medlemmer af PSE-Gruppen har ydet en stor indsats for at sikre, at definitionen af vodka fortsat er i tråd med polske interesser og har anmodet om, at traditionelle opskrifter og regionale metoder til fremstilling af spiritus respekteres. Vores holdning har imidlertid ikke fået støtte fra et flertal i Parlamentet.

Betænkning af Svensson (A6-0157/2007)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Der må indføres et instrument, der harmoniserer bestemmelserne om handel med skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår, og som helt forbyder såvel brug, import og eksport heraf på Fællesskabets område.

Dette krav har ikke kun begrundelse i etiske overvejelser om, at disse dyr er kæledyr, men også i behovet for, at de sikres beskyttelse, og at der tages vare på deres trivsel, hvilket ikke er tilfældet ved den grusomme fremgangsmåde, der anvendes ved opdrætning og aflivning af disse dyr.

Forbrugernes og de europæiske skindhandleres tillid må genoprettes, hvilket kun lader sig gøre med en fælles lovgivning, der forbyder denne handel, og som præciserer de retlige krav i alle medlemsstater, hvad angår forbud mod salg og distribution af skind fra hunde og katte, og dermed fjerner de barrierer, der hæmmer det indre markeds funktion i skindsektoren som helhed.

Da jeg kender til europæernes modvilje mod denne ulovlige og umoralske handel, mener jeg, at EU's vedtagelse af en række konkrete foranstaltninger på dette område vil styrke borgernes identifikation med de europæiske institutioner.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Eva-Britt Svenssons betænkning, fordi jeg mener, at vi ved at indføre en række foranstaltninger, der forbyder anvendelse af skind af hunde og katte, vil medvirke til at standse denne dybt umenneskelige handel.

Jeg finder det også vigtigt, at der på fællesskabsniveau indføres metoder, der kan muliggøre en effektiv kontrol med katte- og hundeskinds oprindelse, og forbud mod import til og eksport fra det europæiske marked af disse skind. Nogen form for fravigelse, der har til formål at indføre undtagelser fra markedsføring heraf, giver derfor ikke mening.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette forslag til forordning, der har til formål at forbyde markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår, foreligger nu endelig, efter at forbrugere og borgere har indgivet en lang række andragender og givet udtryk for deres betænkeligheder ved situationen. Forbuddet skal træde i stedet for de eksisterende forskelligartede foranstaltninger, som en række medlemsstater har iværksat for at forbyde fremstilling af og/eller handel med skind fra hunde og katte. Forslaget har også til formål at sikre, at oplysninger om nye detekteringsmetoder, der kan benyttes til at skelne mellem hunde- og katteskind og andre former for skind, bliver stillet til rådighed for Kommissionen, og at de udveksles mellem medlemsstaterne.

Ordføreren støtter varmt dette forslag, men ønsker dog at understrege, at det er nødvendigt klart at eliminere enhver form for juridisk tomrum, der kan virke undergravende på forbuddet mod indførsel og handel, og at skærpe toldkontrollen såvel som de administrative - og om muligt også strafferetlige - sanktioner, som medlemsstaterne tager i anvendelse, for at sikre, at der opnås en afskrækkende virkning og dæmmes op for denne skændige og ulovlige handel.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for et forbud mod import og eksport af katte- og hundeskind (og af produkter, som indeholder sådanne pelse) til og fra EU fra den 31. december 2008. Og her er det specielt vigtigt, at der ikke tillades nogen undtagelser hertil, og at forordningen ikke bidrager til at fremme pelshandelen.

Jeg afviser idéen om en mærkningspligt, fordi den er utilstrækkelig og for dyr.

Derudover stemte jeg også for konkrete strafferetlige foranstaltninger, f.eks. beslaglæggelser eller fratagelse af licenser, og jeg håber, at medlemsstaterne vil fastsætte disse sanktioner og sikre gennemførelsen heraf. Der skal finde en regelmæssig informationsudveksling sted om gennemførelsen af forordningen.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Et forbud imod import af katte- og hundeskind i EU skal gennemføres fuldt ud. Derfor kan jeg ikke støtte Kommissionens forslag om dispensation, men jeg støtter betænkningen helhjertet.

Betænkning af Hökmark (A6-0193/2007)

  Liam Aylward, Brian Crowley, Seán Ó Neachtain og Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) Vi bifalder Hökmark-betænkningen om bredbånd. Vi støtter ændringsforslagene om, at de offentlige myndigheder skal yde en stor indsats for at sikre, at alle borgere har adgang til bredbånd. Fordelene ved bredbånd skal være tilgængelige for alle dele af befolkningen i Europa, herunder Irland. Vi mener, at de offentlige myndigheder spiller en afgørende rolle med henblik på at sikre og fremskynde oprettelsen af og adgangen til bredbånd i mindre økonomisk udviklede regioner, hvor det vil være mere vanskeligt at stille ikt-infrastruktur til rådighed til en rimelig pris og af en tilstrækkelig standard til at yde de nødvendige tjenesteydelser, især i landdistrikterne. Generel adgang til bredbånd er en afgørende forudsætning for social og økonomisk udvikling og integration og bedre offentlige tjenesteydelser. Fordelene ved bredbånd skal ikke være forbeholdt en lille gruppe, og udelukkelse skal undgås for enhver pris.

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg beklager, at Hökmark-betænkningen ikke genspejler de mange forslag, der blev stillet af Regionaludviklingsudvalget, som jeg var ordfører for.

Kommissionens udgangspunkt var, at trods "den generelle stigning i antallet af bredbåndsforbindelser, har bredbåndsadgang kun vundet begrænset udbredelse i yderregioner og landdistrikter på grund af de høje omkostninger som følge af lav befolkningstæthed og en isoleret beliggenhed". Den bekymring nedprioriteres således, og dermed også bestræbelserne for at søge løsninger.

Vi må erkende, at markedet svigter i visse dele af EU - i isolerede områder og landdistrikter samt i de nye medlemsstater - og at der følgelig er grund til at gribe ind fra det offentliges side, og navnlig fra lokale og regionale myndigheders side, via strukturfondene. Jeg har gjort erfaringer hermed i regionen Limousin med DORSAL-projektet. Jeg glæder mig derfor over, at de to forslag, der var stillet af Socialdemokraterne, blev vedtaget, og hensynet til de faktiske forhold i områderne dermed igen står centralt. Det er netop i yderregionerne, behovet for og nytten af ikt er størst, idet disse teknologier gør det muligt at overvinde afstandene og lette relationerne mellem brugere og tjenester - kunder og leverandører - og mellem borgere og myndigheder samt nedbringe omkostninger og frister i forbindelse med ydelse af tjenester.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Hökmark-betænkningen om udformning af en europæisk bredbåndspolitik. Det er særdeles vigtigt at befordre initiativer, som fremmer adgang for alle til internettet og til viden i al almindelighed.

I overensstemmelse med Lissabon-strategiens mål er det afgørende at udvikle informationsteknologierne, herunder bredbånd. Adgangen til de nye teknologier i yderområderne er afgjort et mål, EU bør forfølge, men man bør også tage hensyn til de forskelle, der stadig eksisterer med hensyn til ny teknologi inden for en og samme region. Der findes fortsat en række landsbyer, som, fordi de er beliggende for langt fra byområderne, stadigvæk ikke har adgang til internettet, eller som, hvis de har adgang, kun har så langsomme forbindelser, at de ikke er tilfredsstillende, hvorimod betjeningen af regionen, de tilhører, som helhed er udmærket.

Der er med henblik på samhørigheden grund til i videre omfang at tage højde for disse forskelligheder inden for regionerne for at bekæmpe den digitale kløft.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Ordføreren fremsætter i sin begrundelse til betænkningen to modstridende argumenter. På den ene side påpeger han, at det ikke er EU's opgave at finansiere udviklingen af bredbånd. På den anden side hævder han, at EU's politik skal støtte en hurtigere innovationstakt for at gøre Europa til verdens mest dynamiske marked.

At føre en "bredbåndspolitik" på EU-niveau med almindelige midler er i sig selv uforsvarligt. Hvad sker der, hvis denne politik mislykkes præcis som Lissabon-strategien?

Junilisten mener på den ene side, at udviklingen af bredbånd er en opgave for markedet. Det er markedets aktører, som gennem teknisk udvikling i fri konkurrence skal sørge for, at der skabes efterspørgsel efter deres tjenester. På den anden side mener Junilisten, at politiske målsætninger på dette område skal formuleres og gennemføres på nationalt niveau i institutionel konkurrence for at finde gode løsninger med henblik på en stimuleret udvikling af bredbåndet.

Junilisten stemmer således nej til betænkningen i sin helhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om vi glæder os over vedtagelsen af vores ændringsforslag om, at generel adgang til bredbånd er en væsentlig forudsætning for social udvikling og forbedret offentlig service, og at de offentlige myndigheder bør gøre alt for at sikre, at alle borgere har adgang til bredbånd, således at dettes fordele udbredes til alle dele af befolkningen, navnlig i de mindre tæt befolkede områder af EU", beklager vi, at andre af vores ændringsforslag ikke er vedtaget, bl.a. dem, der henviser til:

- "at nogle dele af geografisk meget fragmenterede regioner i randområder stadig ikke har adgang til vigtige ikt-infrastrukturer såsom bredbåndsinternet", og "at dette f.eks. gør sig gældende for den vestlige øgruppe Azorerne (Flores og Corvo), som således lider under større begrænsninger på grund af regionens fjerntliggende placering og derfor straffes dobbelt",

- samt "at det er nødvendigt at tillade forskelle mellem enkeltstående regioner i randområderne, f.eks. de begrænsninger, der pålægges på grund af geografisk fragmentering, som der f.eks. findes på Azorerne og Kanarieøerne, hvilket medfører et behov for at garantere retten til adgang i alle dele af randregionerne til deres indbyggere som helhed".

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for Gunnar Hökmarks betænkning om en europæisk politik om bredbånd (2006/2273(INI)).

Ordføreren understreger helt korrekt, at udviklingen inden for bredbåndsforbindelser vil bidrage til oprettelsen af avancerede globale sundhedssystemer samt fremme adgangen til erhvervsuddannelse og offentlige tjenester. De 500 millioner europæiske borgere, der har bredbåndsadgang, vil også være med til at gøre Europa den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden. Jeg støtter fuldt ud opfordringen til medlemsstaterne om at sørge for, at der er adgang til bredbånd i alle skoler, universiteter og uddannelsesinstitutioner.

Efter min opfattelse skal fremme af bredbåndsinfrastrukturer være en prioritet, og der skal afsættes betydelige økonomiske midler til dette formål. Jeg er endvidere af den overbevisning, at der skal anvendes EU-midler til at modernisere eller erstatte bredbåndsnetværk, som ikke giver adgang med tilstrækkelig hastighed.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) De regionale økonomiers dynamik er i vid udstrækning afhængig af udviklingsniveauet med hensyn til informations- og kommunikationsteknologier, herunder højhastighedsforbindelser til internettet ved bredbåndsforbindelser.

EU bør afgjort spille en betydelig rolle, når det drejer sig om over for medlemsstaterne og regionerne at fremme bekæmpelsen af "den digitale kløft" og dermed den kløft, der adskiller privatpersoner, virksomheder og områder med hensyn til adgangen til vidensamfundet. Offentlig bistand, der ydes inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber, bør først og fremmest være målrettet dårligt betjente områder.

Trådløse forbindelser og mobil- og satellitkommunikation kan levere bredbånd til områder, som sædvanligvis er forment adgang til fastnetforbindelser, og der er således tale om interessante og billige løsninger for de borgere, som lever i fjerntliggende eller vanskeligt tilgængelige områder, såsom øer og bjergegne og naturligvis regionerne i den yderste periferi.

I regionerne i den yderste periferi gør de omhandlede teknologier endnu større nytte end andre steder, eftersom de gør det muligt at overvinde afstandene og nedbringe omkostninger og tider ved at gøre det lettere for brugerne at få forbindelse med tjenesteyderne, for kunderne at få forbindelse med leverandørerne eller for borgerne at få forbindelse med myndighederne.

Betænkning af Quisthoudt-Rowohl (A6-0206/2007)

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Vi undlod at stemme i forbindelse med Quisthoudt-Rowohl-betænkningen, selv om det naturligvis hilses velkommen, at den gensidige handel mellem Rusland og EU voksede med 20 % sidste år, og at enkelte medlemsstater har et tættere samarbejde med Rusland, f.eks. på olie- og gasområdet. Der bør generelt tilstræbes et bedre samarbejde, selv om hovedvægten for begge parters vedkommende skal lægges på løsningen af spørgsmålet om kødembargoen. Det handler primært om en øjeblikkelig afvisning af de russiske beskyldninger om manglende kvalitet og kødsmugling med henblik på at skabe et grundlag for forhandlinger om den strategiske partnerskabsaftale, som udløber ved årets udgang.

Energileverancer bliver - som det bør stå klart og tydeligt for os siden den russisk-ukrainske konflikt - anvendt som et strategisk og politisk våben. I den sammenhæng skal vi som europæere allerede nu gøre os overvejelser om en fælles linje og strategiplanlægning, således at vi vil kunne holde Rusland stangen med en klar holdning for det tilfælde, at sådanne situationer skulle gentage sig. Vi må dog ikke glemme, at vores afhængighed er gensidig, og at det skal være vores erklærede mål at etablere en bæredygtig akse mellem Europa og Rusland, som efter min mening ikke kun bør gælde for de handelsmæssige relationer.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg mener, at de offentlige tjenesteydere af bredbåndsteknologi skal pålægges en forpligtelse til at sikre adgang til bredbånd. Som bosiddende i en landsby i Gloucestershire, som blot inden for de seneste 12 måneder har fået adgang til bredbånd, er jeg bekendt med de økonomiske konsekvenser af udelukkelse. Jeg erkender, at installation af bredbånd vil starte i de mere befolkningstætte og tilgængelige regioner, men man skal ikke stoppe, før over 99 % af befolkningen er dækket. Tjenesteydere skal ikke have lov til at vælge med negative konsekvenser for de perifere regioner og økonomier. Jeg stemmer for betænkningen, da der med denne tages skridt i den rigtige retning, selv om ikke alle problemer løses.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning afspejler de aktuelle interkapitalistiske modsigelser mellem EU's største magter og Rusland. Den indeholder skemaet for indblanding over for Rusland - nærmest som en håndbog i neoliberalistisk politik - så dette land kan føje sig efter de store økonomisk-finansielle gruppers interesser og ambitioner i EU.

Det gælder således den signifikante kritik af af "det lovforslag, som for kort tid siden blev forelagt i Den Russiske Føderation, og som gør det muligt for regeringen at forkaste udenlandske tilbud om køb af aktiemajoriteter i russiske virksomheder, hvorved man forbyder udenlandsk deltagelse på mere end 49 % i virksomheder, der er aktive inden for 39 strategisk vigtige sektorer". Parlamentets flertal "sætter spørgsmålstegn ved lovforslaget såvel som valget og det voksende antal af erhvervssektorer, der er blevet klassificeret som strategisk vigtige og af grundlæggende betydning for den nationale sikkerhed" i Rusland.

Måske fordi de for tydeligt afslører disse overvejelsers virkelige formål, har man fjernet betragtningerne om, at "dette ikke er et skridt i retning af en forbedring af investeringsklimaet, og at det rejser principielle spørgsmål om statens rolle i en markedsøkonomi og konkurrencen inden for økonomiens nøglesektorer", og at "det såvel i Rusland som andre steder er markedet, der bedst kan fastlægge sammensætningen af virksomhedernes aktionærer".

Er det nødvendigt at sige mere?

  Luís Queiró (PPE/DE), skriftlig. - (PT) Ruslands relevans for EU skyldes en kombination af faktorer, der strækker sig fra dets geografi og størrelse, strategiske placering og betydning for energiforsyningen som alternativ til energikilder i Mellemøsten og går til den særlig følsomme erindring i de medlemsstater, der har tilsluttet sig EU i de seneste to udvidelser, men også omfatter handel og ikke mindst den rolle, som Rusland spiller i de internationale forbindelser. På grund af alle disse faktorer er der brug for en realistisk holdning. Det skal dog ikke forveksles med uvidenhed om, at der er vanskeligheder, eller med fravær af værdier. Rusland er i dag, trods betydelige forbedringer på forskellige områder, langt fra at være et frit og åbent demokrati, der til fulde overholder menneskerettighederne.

Jeg glæder mig derfor over, at EU var i stand til at tale med én stemme på det sidste topmøde mellem EU og Rusland, og at det lykkedes at fremføre de forskellige medlemsstaters bekymringer og interesser. Selv om de opnåede resultater ikke er ideelle, er en tilgang som denne at foretrække, der anerkender de europæiske interessers mangfoldighed, og som repræsenterer dem og er tro over for EU's værdisæt.

Betænkning af Ferreira (A6-0176/2007)

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand! Afstemningen i dag om Ferreira-betænkningen viser endnu en gang det ubarmhjertige angreb på lande i Europa, der har ordninger med lav selskabsskat. Oprettelsen af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag vil betyde, at der kommer endnu flere selskabsskatteindtægter i statskassen i de store EU-medlemsstater på bekostning af andre. Selv om otte eller flere lande enes om et fælles konsolideret beskatningsgrundlag, vil det medføre invalidering af de eksisterende bilaterale skatteaftaler med de medlemsstater, der har valgt at deltage i ordningen med et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag.

Flere medlemsstater yder allerede en indsats, hvorved selskabsbeskatningsindtægter skal ske i det land, hvor salget foregår. Det vil have meget negative konsekvenser ud fra et irsk perspektiv, idet mange store virksomheder i Irland kun forarbejder eller fremstiller nye varer og tjenesteydelser, der sælges i de store EU-medlemsstater. Ingen skal være i tvivl om - især efter de meget fjendtlige og negative kommentarer fra den tyske finansminister - at Irland og andre lande, som har ordninger med lav selskabsskat, vil få store problemer med at opretholde denne lave selskabsskat, som har skabt høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed, og som har været et af de vigtigste elementer i en god økonomi.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg har stemt imod fru Ferreiras betænkning på grund af ordførerens forslag i punkt 13 om at indføre et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag i EU. Efter min opfattelse vil et konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag være det første skridt i retning af en konsolidering af selskabsskatteprocenten, og det vil have en negativ indflydelse ved at mindske det konkurrencepres, som medlemsstaterne er underlagt.

Skattekonkurrence er efter min opfattelse nødvendig, da det skaber grundlag for, at medlemsstaterne gennemfører de nødvendige reformer. Slovakiet oplever et økonomisk opsving takket være de mange reformer, som den tidligere premierminister, Mikuláš Dzurinda, har gennemført. Slovakiet er et eksempel på, hvordan enkle, gennemsigtige og neutrale regler giver flere skatteindtægter. Skatteindtægterne afhænger ikke blot af skatteprocenten, men først og fremmest af det brede beskatningsgrundlag og antallet af fritagelser, fradragsmuligheder, særlige ordninger osv. Derfor er jeg stærk modstander af enhver form for harmonisering af selskabsbeskatning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Parlamentet har for vane at benytte de årlige sektorbetænkninger - her om konkurrencepolitikken 2005 - til at fremføre sine maksimalistiske holdninger. I dette tilfælde er det for at sikre total liberalisering af energi sektoren inden 1. juli 2007, skatteharmonisering ved virksomhedsbeskatning (med et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag) samt reduktion af og kontrol med statsstøtte, der er en særegenhed ved EU's konkurrencepolitik. Man glemmer heller ikke ændring af konkurrencereglerne, når de står i vejen for kapitalens koncentration og centralisering. Alt dette sker i den neoliberale Lissabon-dagsordens navn. Derfor har vi stemt imod.

To punkter bør særlig fremhæves. For det første bekræfter vi vores modstand mod ændringerne i strategien over for fusioner og virkningerne for konkurrencen, ændringer, der har til formål at skabe stadig større europæiske multinationale grupper, der kan konkurrere globalt. Man skulle hellere undersøge virksomhedskoncentrationens følger for de nationale markeder, hvis "monopoler" og offentlige myndigheder man vedblivende kritiserer. Det skal bemærkes, at antallet af fusioner og virksomhedskøb er tredoblet i EU siden 2003. For det andet forsøger man i det skjulte at anvende konkurrencereglerne på offentlige tjenester.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod punkt 13 og betænkningen om konkurrencepolitikken 2005 generelt. Jeg er imod indførelsen af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag, da jeg mener, at det vil være det første skridt i retning af en harmonisering af skatten.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU's konkurrencepolitik er af helt central betydning i en åben markedsøkonomi.

Foranstaltninger for fair handel med varer og tjenesteydelser er afgørende for, at vi kan få egentlig gavn af markedsåbningen: lavere priser, bedre kvalitet og større valgmuligheder for forbrugerne samt den vigtige teknologiske innovation.

Vi har således stemt for klarere konkurrenceregler og øget retssikkerhed, så der kan drages fuld nytte af alle de foranstaltninger, der er truffet for at gøre konkurrencepolitikken mere effektiv, gennemsigtig og sammenhængende. Med denne tilgang tilstræbes mere end blot et formelt perspektiv på konkurrencereglerne, så det bedre lader sig gøre at vurdere de faktiske eller potentielle virkninger af given praksis eller ændringer i erhvervsstrukturerne. Decentralisering er endnu en meget positiv tendens i så henseende. Jeg har derfor stemt for Elisa Ferreiras betænkning.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Europa-Parlamentets Labour-medlemmer mener, at ordførerens generelle tilgang er hensigtsmæssig. Vedrørende spørgsmålet om et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag har Labour-medlemmerne imidlertid stadig den opfattelse, at spørgsmålet hører under medlemsstaternes kompetenceområde. Derfor har vi stemt imod anden del af punkt 13.

Betænkning af Wallis (A6-0203/2007)

  Godfrey Bloom (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP ønsker ikke at støtte Undersøgelsesudvalgets henstillinger vedrørende Equitable Life af mange forskellige årsager, men især fordi der i henstillingerne indgår en fælles tilsynspolitik, som i konceptet er bygget op på samme måde som den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, der har vist sig at være katastrofal.

UKIP kan heller ikke acceptere forslaget om, at skatteyderne skal kompensere Equity Lifes policeindehavere, men ikke National Provident Institution's policeindehavere eller andre medlemmer af fejlslagne institutionelle pensionsordninger, som har mindst lige så overbevisende argumenter.

  Michael Cashman and Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Europa-Parlamentets Labour-medlemmer støttede oprettelsen af dette udvalg, idet de mente, at det kunne være en god mulighed for Parlamentet for at klarlægge og lære af krisen i Equitable Life og være talerør for ofrene. Flere af oplysningerne om krisen og det efterfølgende forløb er ikke medtaget i beretningen, så det endelige resultat ikke er afbalanceret. Oppositionspartierne har derudover benyttet sig af beretningen til at angribe Labour-regeringen, samtidig med at de vildleder policeindehaverne ved uden grundlag at øge deres forventninger.

Afstemningen vedrører en henstilling til at vedtage resultaterne i beretningen og ikke selve beretningen. Efter afstemningen på udvalgsplan var der ikke flere muligheder for at ændre eller forbedre teksten. Derfor undlader Labour-medlemmerne at stemme.

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP ønsker ikke at støtte Undersøgelsesudvalgets henstillinger vedrørende Equitable Life af mange forskellige årsager, med især fordi der i henstillingerne indgår en fælles tilsynspolitik, som i konceptet er bygget op på samme måde som den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, der har vist sig at være katastrofal.

UKIP kan heller ikke acceptere forslaget om, at skatteyderne skal kompensere Equity Lifes policeindehavere, men ikke National Provident Institution's policeindehavere eller andre medlemmer af fejlslagne institutionelle pensionsordninger, som har mindst lige så overbevisende argumenter.

  Bert Doorn (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Jeg har som medlem af undersøgelsesudvalget navnlig beskæftiget mig med aspekterne af lovgivningens kvalitet.

Undersøgelsesudvalget har konstateret, at Kommissionen ganske vist ser på den formelle omsætning, men ikke holder tilstrækkeligt øje med gennemførelsen. Omsættes lovgivningen korrekt, og omsættes lovgivningen således, at gennemførelsen sker i overensstemmelse med den europæiske lovgivnings målsætning?

Også vi medlemmer af Europa-Parlamentet skal lægge meget større vægt på, hvad der i medlemsstaterne sker med lovgivning, som Parlamentet har vedtaget. Jeg synes, at den ansvarlige ordfører skal holde øje med, hvad der derefter sker i medlemsstaterne. Ordføreren skal slå alarm, hvis noget går galt, og om nødvendigt aktivere Kommissionen. Også de nationale parlamenter skal involveres.

Der er stor mangel på struktureret samarbejde mellem medlemsstaterne, når det gælder nationale tilsynsførende. Dette gør sig ikke kun gældende, hvad angår tilsyn med finansmarkeder, men også hvad angår alle mulige andre områder. I medlemsstaterne stiger antallet af uafhængige tilsynsførende. Det centrale spørgsmål er, hvem der fører tilsyn med disse tilsynsførende, og hvem der fører tilsyn med kvaliteten af grænseoverskridende samarbejde mellem de tilsynsførende. Kan Kommissionen ikke spille en meget vigtig rolle her?

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil undlade at stemme for eller imod beretningen. Da Undersøgelsesudvalget blev oprettet, mente jeg, at det ville være en god lejlighed til at lære noget af de næsten fatale problemer, som Equitable Life har haft, og prøve at klarlægge situationen for ofrene. Problemet er, at der er både udeladelses- og gerningssynder. Beretningen skaber håb og forventninger hos policeindehaverne og er anvendt på en stærkt politisk måde til at angribe regeringen på. Med hensyn til Undersøgelsesudvalgets beretning er der i tråd med Parlamentets forretningsorden ikke mulighed for at stille ændringsforslag, og jeg kan derfor ikke med god samvittighed stemme for beretningen.

  Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP ønsker ikke at støtte Undersøgelsesudvalgets henstillinger vedrørende Equitable Life af mange forskellige årsager, men især fordi der i henstillingerne indgår en fælles tilsynspolitik, som i konceptet er bygget op på samme måde som den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, der har vist sig at være katastrofal.

UKIP kan heller ikke acceptere forslaget om, at skatteyderne skal kompensere Equity Lifes policeindehavere, men ikke National Provident Institution's policeindehavere eller andre medlemmer af fejlslagne institutionelle pensionsordninger, som har mindst lige så overbevisende argumenter.

Betænkning af Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0209/2007)

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE), ordfører. - (EL) Hr. formand! Jeg ønsker at understrege, at jeg ikke kan acceptere ændringsforslag 7 og 8. Afstemningen var ikke kontrolleret, og jeg ønsker at opponere, da ændringsforslagene ikke var relevante og omhandlede subsidiaritetsprincippet, og jeg mener personligt, at henvisningen til undtagelser svækker princippet om ligestilling.

Jeg håber, at betænkningen vil blive vel modtaget og gøre en forskel - uden undtagelser.

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand! På vegne af de delegerede for De Frie Demokrater vil jeg gerne sige, at det emne, der behandles i Panayotopoulos-Cassiotou-betænkningen, nemlig foranstaltninger, der giver bedre muligheder for at forene familieliv og studieperioder, er meget vigtigt. Vi har deltaget i afstemningen for at give udtryk for vores solidaritet med de kolleger, der har udarbejdet betænkningen.

Ikke desto mindre fastholder jeg på mine kollegers vegne, at der er tale om et emne, der udelukkende skal behandles på nationalt plan, og ikke om en materie, som EU bør beskæftige sig med. Derfor bør Parlamentet benytte betænkningen til at foretage en nøjere gennemgang af, hvilke emneområder vi er ansvarlige for, og hvilke emneområder vi hellere skal overlade til de enkelte landes behandling.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Menneskers uddannelsesniveau er afgørende for Europas vækst, innovationsevne og borgernes personlige udvikling. Muligheden for studerende for at skabe familie er meget betydningsfuld ud fra et ligestillingsperspektiv. Derfor er det vigtigt, at EU's medlemsstater satser mere på at skabe gode forudsætninger for, at folk skal kunne studere og danne familie samtidig. På den baggrund valgte vi at stemme for betænkningen, selv om det, der tages op i den, for størstedelen er et nationalt, regionalt og lokalt og ikke et europæisk ansvar.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I denne betænkning fremhæves betydningen af, at alle unge, mænd og kvinder, skal have mulighed for at få en uddannelse af høj kvalitet, der er tilpasset markedskravene, og løbende få ajourført deres viden, således at de til stadighed kan få adgang til og gøre fremskridt på arbejdsmarkedet.

Uddannelsesniveauet er afgørende for et samfunds vækst og nyskabende kapacitet. OECD skønner således, at et yderligere gennemsnitligt studieår forhøjer vækstsatsen med omkring 5 % på mellemlang sigt og med 2,5 % på lang sigt. De lande, hvor det gennemsnitlige uddannelsesniveau er højest, også har mindst ulighed mellem de enkelte indbyggere, hvilket er en stor udfordring for Portugal, der har den største ulighed og det laveste uddannelsesniveau i EU.

Almindeligvis stiger beskæftigelsen i takt med uddannelsesniveauet. Hvis man betragter den samlede befolkning på mellem 25 og 64 år, lå beskæftigelsen for personer med en afsluttet videregående uddannelse i 2001 på 84 %, hvilket er næsten 15 procentpoint højere end gennemsnittet for alle uddannelsesniveauer under ét og næsten 30 procentpoint højere end for personer, der kun har fuldført grundskoleniveauet.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg stemmer for Marie Panayotopolous-Cassiotous betænkning om en regelramme for foranstaltninger, der giver unge kvinder i EU bedre muligheder for at forene familieliv og studieperioder (2006/2276(INI).

Medlemsstaterne skal fokusere mere på situationen for unge mænd og kvinder med familier. I betænkningen understreges det helt korrekt, at der er behov for en regelramme med foranstaltninger, der støtter unge mennesker, således at de har mulighed for at studere og stifte familie uden at skulle prioritere en af målsætningerne.

Ordføreren foreslår, at der tages højde for forventningerne hos unge kvinder og mænd, som både studerer og har familier, hvad angår uddannelsesinstitutioner og sociale strukturer. Det vil involvere tilbud om favorable forsikringer for studerende samt sociale ydelser og sygesikring, der også dækker de personer, som er økonomisk afhængige af de studerende. Andre foranstaltninger kan være at mindske skattebyrden eller helt undlade at beskatte studerende med familier.

Som universitetsprofessor mener jeg, at betænkningen appellerer til medlemsstaterne om at arbejde sammen med de højere læreanstalter for at skabe mere fleksible rammer for studier, hvor der drages fordel af den nye teknologi på uddannelsesområdet. Betænkningen fortjener Parlamentets fulde støtte.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Det er uhyre vigtigt, at der er balance mellem arbejdsliv og studier for at opnå en sund og tilfreds arbejdsstyrke. Unge kvinder, der studerer og har børnepasningsansvar, skal have større støtte i EU.