Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 19. juni 2007 - Strasbourg

14. Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU (2006) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Thierry Cornillet for Udviklingsudvalget om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2006 (2007/2021(INI)) (A6-0208/2007).

  Thierry Cornillet (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand! Lad mig præsentere Dem for nogle tal, der vidner om Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's aktiviteter i 2006. Forsamlingen afholdt, helt planmæssigt, to møder, dels i Wien og dels i Bridgetown. Tillad mig at indskyde en bemærkning om Bridgetown. Bridgetown er beliggende i østaten Barbados, og Barbados betragtes som et turistland, hvilket i øvrigt gælder Caribien som helhed. Naturligvis kastede pressen sig derfor over begivenheden og annoncerede, at nu tog medlemmer af Europa-Parlamentet på tur til Caribien. Det er nok så vanskeligt at få en parlamentarisk forsamling til at fungere, uden at man besøger AVS-staterne, der er en del af denne. Og nogle af disse lande - det gælder både for Caribien og for Stillehavslandene og nogle af de afrikanske lande - satser bl.a. på turismen. Skulle det forhindre os i at rejse dertil? Det ville være fuldstændig urimeligt over for de pågældende lande, og det ville være at tegne et forvansket billede af AVS-staternes indsats.

Endnu et tal skal nævnes, nemlig vedtagelsen af ni beslutninger. Jeg skal ikke nævne dem alle, blot enkelte af dem for at belyse de problemstillinger, der vil trænge sig på fremover. Det gælder turisme og udvikling, det gælder fugleinfluenzaen og energiproblematikken i AVS-staterne. Og endnu et tal: Der har været tale om syv fælles delegationer, hvoraf en gav anledning til omtale, nemlig den, der fandt sted i Tenerife og i Malta, og som omhandlede migrationsproblemerne.

Jeg vil gerne fremhæve nogle punkter i forbindelse med dette års arbejde. Jeg vil nævne de ikkestatslige organisationers betragteligt stigende involvering i Den Blandede Parlamentariske Forsamlings arbejde. Det er særdeles glædeligt, selv om disse aktører ofte samtidig deltager i parallelle arrangementer. Når dette er sagt, skal det understreges, at der afgjort er tale om et positivt supplement til arbejdet i vores forsamling. Jeg har fornøjelsen at være næstformand frem til næste møde i Præsidiet, og det er efter min opfattelse vigtigt, at denne post besættes.

Et andet punkt er de økonomiske partnerskabsaftaler, og jeg glædede mig over kommissær Michels entusiasme på dette felt. Den Blandede Parlamentariske Forsamling har også i dette spørgsmål spillet en væsentlig rolle ved at overvåge forhandlingerne og ikke mindst ved at muliggøre gensidig informationsudveksling. Dels information, som sikrer, at medlemmerne af Europa-Parlamentet får et bedre kendskab til tingenes tilstand i AVS-staterne, og dels information, som over for vores AVS-partnere afliver nogle af de fantasifostre, visse personer i vildfarelse har skabt, og som fremstiller AVS-staterne som en liberal trojansk hest eller noget lignende, hvilket er helt forkert. Jeg takker kommissær Michel for, at han erindrede om, at der er tale om udviklingspolitik, og at de økonomiske partnerskabsaftaler ikke er hugget i sten, i modsætning til hvad korridorsnakken i Den Blandede Parlamentariske Forsamling kunne lade formode.

Endelig har vi haft forhandlingsledere og kommissærer i samråd om dette emne, hvilket har givet os et mere indgående kendskab til de økonomiske partnerskabsaftaler.

Hvad angår Darfur, skal jeg ikke tage sagens realitet op igen. Spørgsmålet er desværre langtfra udtømt, hvilket alle vil vide. For nærværende vil jeg blot pege på en uhensigtsmæssighed, nemlig anvendelsen af særskilte grupper. Under det første møde var der stillet et fælles beslutningsforslag om Darfur, som blev vedtaget i Wien, men i Bridgetown blev der anmodet om særskilt afstemning, hvilket blokerede for vedtagelsen, da vores AVS-kolleger ikke vedtog forslaget. De gav efter for det pres, visse lande havde lagt på dem. I betænkningen opfordrer jeg til, at denne praksis undgås, således at Den Blandede Parlamentariske Forsamling kan udvikle sig til en egentlig paritetisk forsamling, hvor kun demokratiets regler er gældende.

Med hensyn til det parlamentariske aspekt - som jeg vender tilbage til sidst i mit indlæg, hr. kommissær - vil jeg blot erindre om, at De forpligtede Dem til at sende de strategiske dokumenter til AVS-staterne, naturligvis, og til Europa-Parlamentet. Det er efter min opfattelse vigtigt, at vores kolleger i AVS-staterne inddrages.

Når det gælder oprettelsen af det panafrikanske parlament, tror jeg, det er meget afgørende, at vi etablerer et partnerskab med det panafrikanske parlament og sideløbende hermed et partnerskab med Den Afrikanske Union. En delegation har mig bekendt aflagt besøg der, og vi har givet tilsagn om at tage imod parlamentets formand.

Et punkt, jeg også vil nævne, er styrkelse af AVS-staternes subregioner. Der er fire regioner i Afrika samt Caribien og Stillehavslandene, og det ville være særdeles nyttigt at styrke subregionerne, i erkendelse af at der skal tænkes regionalt, når det gælder økonomiske partnerskabsaftaler, for at sikre den faktiske gennemførelse til gensidig fordel.

Afslutningsvis vil jeg omtale det parlamentariske aspekt. Det er helt afgørende, at vi - og hermed mener jeg Europa-Parlamentets medlemmer, men også, og ikke mindst, vores parlamentariske kolleger i AVS-staterne - interesserer os for, hvordan Den Blandede Parlamentariske Forsamling kan udvikles med hensyn til funktionen som informationskilde. En sådan funktion forudsætter en styrkelse af AVS-staternes sekretariatsfunktion. Og den forudsætter forudgående uddannelse og øget interesse fra vores parlamentariske kollegers side for bl.a. Den Europæiske Udviklingsfond og anvendelsen af denne, men også for udarbejdelse af nationale og regionale integrerede planer, for nationale strategiske dokumenter, for EUF og for de økonomiske partnerskabsaftaler. Vi glæder os over, at en del af EUF's midler er afsat til uddannelse af parlamentsmedlemmer, for at Den Blandede Parlamentariske Forsamling kommer til at arbejde med mennesker, som kender til strukturerne, engagerer sig i drøftelserne og endvidere har de oplysninger, der skal til for at gøre Den Blandede Parlamentariske Forsamling til en helt igennem nyttig institution.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Den Blandede Parlamentariske Forsamling udvikler sig i stigende grad til en solid støtte i samarbejdet mellem EU og AVS-staterne. Jeg har personligt deltaget i alle de møder, der er afholdt i Den Blandede Parlamentariske Forsamling, siden jeg tiltrådte som kommissær med ansvar for udvikling og humanitær bistand. Jeg er fuldt ud klar over, hvilken vej institutionen har tilbagelagt. Forsamlingen er nu langt mere parlamentarisk af art og format, forhandlingerne er mere åbne og i mindre grad fokuseret på regionale spændinger. Den Blandede Parlamentariske Forsamling har vist, at den er i stand til at behandle en lang række emner og nå frem til en aftale også om følsomme emner som rehabilitering efter konflikter, bæredygtig forvaltning af ressourcerne og økonomiske partnerskabsaftaler.

Den glimrende betænkning, hr. Cornillet og Udviklingsudvalget har udarbejdet, gengiver meget præcist denne udvikling. De understreger de fremskridt, der er gjort, men undlader ikke samtidig at gøre opmærksom på de problemer, som også skal løses. De peger i betænkningen også på de fremtidige udfordringer. Jeg glæder mig over, at De under punkt 2 udtrykker tilfredshed med Kommissionens tilsagn om at fremlægge de strategiske dokumenter for parlamentsmedlemmerne til gennemsyn. De beklager, at det endnu ikke har været muligt, men De er utvivlsomt klar over, at det i forlængelse af vores holdningstilkendegivelse om dette emne er lykkedes medlemsstaterne at nå til enighed om indføjelse af en ny bestemmelse i forordningen om gennemførelse af den tiende EUF. Bestemmelsen indeholder et krav om fremsendelse af AVS-landenes strategiske dokumenter til Den Blandede Parlamentariske Forsamling, til orientering, samtidig med at dokumenterne sendes til de medlemsstater, som indgår i EUF-Udvalget.

Jeg glæder mig over denne løsning, som under alle omstændigheder tager hensyn til EUF's særlige karakter, for Den Blandede Parlamentariske Forsamling er en institution, som er eksplicit anerkendt ved Cotonou-aftalen, og den har følgelig de bedste forudsætninger for at overvåge, at programmeringsprocessen forløber korrekt inden for rammerne af den tiende EUF, som ikke er opført på budgettet. Det er også Den Blandede Parlamentariske Forsamlings mulighed for at vise, at man er i stand til at spille en virkelig politisk rolle i forbindelse med vores samarbejde.

Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til også at lykønske regeringen og parlamentet i Barbados og det østrigske formandskab for en fremragende tilrettelæggelse af Den Blandede Parlamentariske Forsamlings møder i det forløbne år. Vi, og det gælder også nogle af Europa-Parlamentets medlemmer, mødes på ny i næste uge i Wiesbaden, i Tyskland, til Den Blandede Parlamentariske Forsamlings næste møde.

  Maria Martens, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne give hr. Cornillet en kompliment for hans betænkning om aktiviteterne i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2006. Det var atter et frugtbart år. Vigtige temaer er drøftet såsom problematikken omkring energi, turisme og vand i AVS-landene, fremme af fred og sikkerhed, problemer omkring fiskeri i landene og selvfølgelig ØPA'erne, de nye handelsaftaler.

Metoden med denne parlamentariske delegation er stadig usædvanlig og enestående. At 77 medlemmer af Europa-Parlamentet og 77 parlamentsmedlemmer fra AVS-landene - et parlamentsmedlem fra hvert AVS-land - møder hinanden nogle gange om året for at tale om udviklingspolitik, er vigtigt. Det gælder også forberedelsen, som foretages af EU- og AVS-lande i fællesskab. Det er stadig overordentlig vigtigt for vores parlamentariske arbejde, fordi vi ikke kun taler om dem, men også med dem, når det gælder gennemførelsen af Cotonou-aftalen og udviklingspolitikken i al almindelighed. Det skulle selvfølgelig også være gjort fra begyndelsen, hvad angår Europa-Afrika-strategien. Denne var imidlertid for ensidig set ud fra en europæisk synsvinkel. Heldigvis udvikler EU og Den Afrikanske Union nu en fælles strategi for Afrika. Dette er med rette en prioritet. Fattigdommen er størst og mest foruroligende i Afrika.

Det er glædeligt at se, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling stadig vokser, at dialogen mellem AVS-landene og EU bliver stærkere, og at det i stadig højere grad viser sig at være muligt at drøfte følsomme emner såsom korruption eller foruroligende situationer såsom i Afrikas Horn og Sudan. Et vanskeligt punkt er stadig Zimbabwe. Der er situationen uacceptabel, og vi er nødt til at gøre alt, hvad der er muligt, for at beskytte borgernes stilling der og bringe krænkelserne af menneskerettighederne til ophør. I næste uge mødes vi igen, denne gang i Wiesbaden i Tyskland. Jeg ser frem til dette møde, og jeg håber, at vi på ny får en god dialog, også om vanskelige emner.

  Glenys Kinnock, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det var virkelig en fornøjelse at høre kommissæren sige, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling nu er en solid organisation. Det er den bestemt. Jeg vil gerne takke ham for hans loyale deltagelse i alle møderne i denne forsamling. Jeg vil også gøre opmærksom på, at Parlamentets formand deltager i mødet næste uge i Wiesbaden, som hans forgænger hr. Borrell, som nu er medlem af denne forsamling, også gjorde.

Denne deltagelse er meget vigtig og giver både status og vægt til Den Blandede Parlamentariske Forsamling, og bl.a. hr. Cornillet har jo i sin fremragende betænkning og fremlæggelse også sagt, at denne forsamling fortsat vokser sig stærkere og stærkere. Det skyldes, at den støttes af så mange engagerede parlamentsmedlemmer, både fra AVS-landene og dette Parlament. Vi glæder os meget over det aktive samarbejde i Den Blandende Parlamentariske Forsamling, og for igen at citere hr. Cornillet, er vores arbejde blevet mere og mere parlamentarisk.

Vi har en omfattende dagsorden, og uanset hvilke lister vi ønsker at udarbejde, er hele vores arbejde relateret til Cotonou-partnerskabsaftalen, der er en bindende kontraktlig aftale mellem Europa og AVS-landene. Dette partnerskab mellem alle disse lande er noget helt enestående. Det skyldes den forpligtelse, der er fastlagt i Cotonou-partnerskabsaftalen om at have denne parlamentsdimension. Det er noget, vi bør være meget stolte af.

Et andet vigtigt punkt er, at vi har arbejdet meget hårdt for at forbedre mulighederne for, at parlamentarikere fra AVS-landene kan kontrollere myndighedernes og regeringernes handlinger i deres egne lande. De skal også drage deres regeringer til ansvar, for det er netop, hvad parlamentarikere skal gøre. Men helt ærligt, i de fleste af de AVS-lande, hvor vi har talt og samarbejdet med parlamentarikere, inddrages de kun sjældent i deres regerings arbejde.

Kommissionen bærer også en del af skylden i den henseende, fordi de i høringer, f.eks. om landestrategidokumenterne, har sørget for, at aftalerne kommer til at indeholde krav om forhandlinger og høringer med civilsamfundet. Det har jeg ikke noget problem med - det er virkelig godt. På den anden side er parlamentarikere valgte repræsentanter, og jeg kunne vældig godt tænke mig, at de i højere grad deltager i arbejdet med planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering. Vi skal også opfordre de nationale parlamenter i Europa til at gennemgå Den Europæiske Udviklingsfond. Der kan de hjælpe os.

Jeg mener, at der er sket en ændring i arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling i de 13 år, jeg har været medlem - en ændring til det bedre. Tidligere var den fuldstændig domineret af europæiske parlamentarikere. Vi kan med rette sige, at det ikke længere er tilfældet.

  Johan Van Hecke, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Hr. Cornillet har fortræffeligt sammenfattet arbejdet i 2006 i Den Blandede Parlamentariske Forsamling, som bliver stadig mere troværdig og handlekraftig, som ikke længere går uden om vanskelige debatter såsom om migration, og som også tør foretage valg, selv om reglen stadig er, at der stræbes efter enighed. Et typisk eksempel herpå - for mig var det også et højdepunkt - var debatten og resolutionen om forløbet af forhandlingerne om ØPA'erne. En resolution, der har tjent som grundlag og som udgangspunkt for hr. Sturdys betænkning, som vi har vedtaget her i Parlamentet. En betænkning, som altså blev støttet af vores kolleger fra AVS-parlamenterne.

Jeg har konstateret to mindre positive ting. For det første - som hr. Cornillet også sagde - blev en afbalanceret resolution om Østafrika forkastet i Bridgetown, fordi der blev anvendt delt afstemning til trods for, at et bredt flertal i Forsamlingen var for den. Det er direkte i modstrid med princippet om solidaritet og samhørighed inden for Den Blandede Parlamentariske Forsamling. Spørgsmålet rejser sig, om vi ikke trænger til en revision af forretningsordenen for at undgå, at mindretal på begge sider blokerer beslutninger.

For det andet er der - og det må vi ærligt indrømme - stadig tale om pres fra AVS-sekretariatet, hvad angår AVS-parlamentsmedlemmers stemmeadfærd. Også det er uacceptabelt ligesom den indflydelse, som ambassadører systematisk forsøger at øve. Det er lovende, at AVS-landene har besluttet at iværksætte en undersøgelse for at evaluere sekretariatets arbejde, men det skal selvfølgelig føre til et resultat.

Sammenfattende vil jeg til sidst sige, at 2006 var et godt år for Den Blandede Parlamentariske Forsamling. Lad os håbe, at vi i 2007 kan tage endnu et skridt i retning af at forstærke Den Blandede Parlamentariske Forsamlings parlamentariske og politiske karakter.

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg hilser også denne betænkning velkommen på vegne af Verts/ALE-Gruppen. Analysen af Den Blandede Parlamentariske Forsamlings arbejde bør dog efter min opfattelse først og fremmest være politisk orienteret.

Kan man set i dette perspektiv være tilfreds med situationen i AVS-staterne efter flere års udviklingspolitik, i forbindelse med hvilken EU har spillet rollen som den vigtigste bidragyder? Det er det spørgsmål, man må stille sig selv. Og hvilke fremskridt, er der gjort med hensyn til demokratisering?

Under vores regelmæssige rejser i landene har vi måttet konstatere, at fattigdommen tager til, og demokratiet er så afgjort kun i sin spæde vorden. Selv om vores arbejde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling går godt, som hr. Cornillet påpegede, må det ikke blive til træer, der forhindrer os i at se skoven. For vi har midlerne til at nå videre i gensidig respekt for europæiske interesser og naturligvis i bestræbelserne for at indfri AVS-staternes forventninger.

Og håbet lever, herom vidner bl.a. den demokratiske overgangsproces, der er indledt i Mauretanien. Dog er der behov for - og her henvender jeg mig til Kommissionen - at EU opfylder sine forpligtelser og hjælper mauretanierne i forandringsprocessen for at genetablere anstændige levevilkår. Den Blandede Parlamentariske Forsamlings støtte til det mauretanske parlament kunne være et skridt i den retning.

Jeg vil under alle omstændigheder gerne understrege bekæmpelsen af fattigdom. Vi har talt meget herom. Og det skal i den forbindelse med, at bekæmpelsen af fattigdom forudsætter, at der findes en løsning på miljøspørgsmålene, som vi i vores arbejde stadigvæk ikke i tilstrækkeligt omfang tager i betragtning - og dette siger jeg også henvendt til hr. Cornillet.

Endvidere vil jeg gerne nævne betænkningen om bæredygtig udvikling, der blev udarbejdet i forbindelse med vores arbejde med de handlingsplaner, AVS-staterne nu har iværksat. Hvad gør vi for at bremse ørkendannelsen, som driver i hundredtusindvis af afrikanere på flugt til usle barakbyer eller får dem til, endog med livet som indsats, at sætte kursen mod et formodet europæisk slaraffenland. Spørgsmålet er rejst, svaret lader vente på sig.

  Paul Marie Coûteaux, for IND/DEM-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, ærede repræsentanter for medlemsstaterne og embedsmænd i Kommissionen! Vi tilslutter os den generelle inspiration, der gives med Cornillet-betænkningen. Den er præget af fornuft, velvilje og gode hensigter, som dog i mange tilfælde må befrygtes at forblive fromme ønsker.

Lad os imidlertid fremhæve et punkt, nemlig den alt for markante kontrast mellem, hvor vigtigt, ja, alvorligt spørgsmålet om vores forhold til de afrikanske lande er, og den ligegyldighed, det europæiske "fåmandsvælde", i særdeleshed Europa-Parlamentet, anlægger i forhold til landene i Syd.

Vores forseelse er ligegyldigheden. Der er ikke noget rimeligt forhold mellem vigtigheden af de spørgsmål, ja, undertiden petitesser, der lægger beslag på ni tiendedel eller mere af vores debatter og afstemninger, og den alvorlige og stadig mere udtalte ubalance mellem det europæiske og det afrikanske kontinent. Jeg taler i øvrigt om Afrika, da jeg ikke mener, AVS-området bør udvides for meget. Hovedvægten bør ligge i det område, der oprindelig stod centralt i Lomé-konventionen, og det var og bør fortsat være Afrika syd for Sahara.

Spørgsmålet er utvivlsomt alt for ægte politisk, alt for utilsløret politisk, til at kunne tages op til behandling i overnationale institutioner, som pr. definition er for svage til at håndtere andet end tekniske spørgsmål. Det er set i dette perspektiv helt naturligt, at man vender sig mod staterne og anmoder om øget inddragelse af de nationale parlamenter, som det på glimrende vis gøres i Cornillet-betænkningen. Holder vi fast ved at ville tage de store problemer op på europæisk plan, ender det med, at de slet ikke kommer til behandling, samtidig med at staterne frigøres for deres forpligtelser.

Løsningen er, hr. Cornillet, som i øvrigt i andre anliggender, at have tillid til staterne og de nationale parlamenter, som er de ægte demokratiske institutioner.

  Koenraad Dillen, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har længe vidst det, men det er da glædeligt, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i sin betænkning erkender, at migrationsspørgsmålet er det spørgsmål, som i fremtiden vil dominere forbindelserne mellem EU og den tredje verden, i særdeleshed Afrika.

Denne institutions aktiviteter og anbefalinger, som denne betænkning i sidste instans for en del drejer sig om, kræver imidlertid nogle kritiske kommentarer. Studierejser til Malta, Spanien og Senegal kan ganske vist være nyttige, men desværre har de denne gang ikke skabt særlig meget nyt indblik. Hvad lærer vi af en betænkning om konsekvenserne af migration af faglærte arbejdere for den nationale udvikling? Migration af faglærte arbejdere fører til hjerneflugt i hjemlandene og er under alle omstændigheder skadelig for det pågældende land.

Det er selvfølgelig et stort paradoks, at tilhængerne af mere migration til Europa for at skaffe arbejdskraft til de såkaldte flaskehalserhverv alt for ofte glemmer, at denne migration fører til en forarmelse af hjemlandene og til en risiko for, at de svageste efterlades. Også dette skal man turde sige højt. Men i sidste instans er Den Blandede Parlamentariske Forsamlings holdning til og reaktion på migration selvfølgelig forudsigelig. Som et lille led i kæden af europæiske institutioner omsætter Den Blandede Parlamentariske Forsamling simpelthen det officielle Europas politik vedrørende migration. Dette er alt andet end en handlekraftig og beslutsom indvandringspolitik, idet der til egen fordel afgives tydelige signaler til oprindelseslandene og pålægges betingelser.

Også hvad angår menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse, er dette forum en tro gengivelse af den officielle EU-politik, og det undlader fuldstændigt at afgive et handlekraftigt signal. Et signal, som gør det tydeligt for de pågældende lande, at en afvisning af at respektere menneskerettighederne og anvende demokratiske principper medfører en formindskelse eller endog en suspension af alle former for udviklingsbistand.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne bifalde denne betænkning. Den kommer på det rette tidspunkt lige her før det møde, vi skal til i Wiesbaden. Men - og jeg ved ikke lige, om kommissæren rent faktisk lytter til denne forhandling - nogle gange føler jeg lidt, at vi befinder os ude på en sidelinje, hvor vi rejser forskellige spørgsmål, og så er det egentlig kun os selv, der hører efter, når vi skriver fine betænkninger som denne.

Men nu har vi en mulighed for nyskabelse og forandring. Jeg kommer fra et land, hvor vi har haft hungersnød og det endda for ikke så længe siden - jeg har talt med en, som har talt med en, som overlevede den store hungersnød i Irland, så længere tid er det ikke siden. En af de ting, som gjorde en stor forskel i Irland, var ligesom i USA ejendomsretten. Jeg vil gerne rose både Nirj Deva og Jürgen Schröder, fordi de konstant nævner dette aspekt. Det er nemlig et meget vigtigt aspekt. Vi skal forsøge at komme med nye idéer som denne.

Hvis man ser på Irlands historie og på, hvordan Irland blev splittet, fik de mennesker, som flyttede til Nordirland, tildelt små jordstykker, som de fik ejerskab over. Her dyrkede de hør, tjente penge og oplevede fremgang. I det sydlige Irland havde vi godsejere, som ikke boede på godserne, og forpagtere, som ikke havde råd til noget, og som ikke ejede deres jord.

Det samme skete i USA, et land, som oprindelig rummede enorme forskelle. Folk fik ejendomsretten over deres jord, og det gjorde en stor forskel. Især i Afrika og generelt i den tredje verden skal vi til at finde ud af, hvordan befolkningen kan få ejendomsret over kapital. Jeg tilslutter mig generelt indholdet i denne betænkning, men jeg mener, at vi skal finde nye veje og værdier, som vi - Parlamentet, Kommissionen og Rådet - kan bringe ind i drøftelserne om den tredje verden. Og ejendomsret til fast ejendom er en af de muligheder, det er værd at undersøge.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske min kollega Thierry Cornillet med en glimrende betænkning. Den beskriver klart og eftertrykkeligt det betydelige arbejde, Den Blandede Parlamentariske Forsamling har udført i 2006. Forsamlingen har efter min opfattelse takket være en indsats af høj kvalitet gjort sig gældende som en central aktør i dialogen om Nord-Syd-samarbejdet.

Forsamlingen markerede sig, da den i Wien udtalte sig utvetydigt om Darfur og uden tabuer påpegede ansvaret og foreslog en køreplan for løsningen af krisen. Forsamlingen markerede sig også ved sine udtalelser i Bridgetown om de økonomiske partnerskabsaftaler. Budskabet er i øvrigt entydigt. Aftalerne bør forblive redskaber, som tager sigte på udvikling, sådan som kommissær Michel også bekræftede for et øjeblik siden under den foregående forhandling.

Den Blandede Parlamentariske Forsamling vil få endnu større politisk betydning i de kommende måneder, i betragtning af at Kommissionen har forpligtet sig til at give den ret til indsigt i de nationale og regionale strategiske dokumenter for AVS-området, og i betragtning af at forsamlingen fremover kan arrangere regionale konferencer for at søge konkrete løsninger på meget væsentlige tematikker som eksempelvis migration.

Set i lyset af disse nye kompetencer - også selv om der ikke er tale om egentlige kompetencer - må vi sikre, at forsamlingen råder over de midler, der skal til, for at den kan udføre sit arbejde. Jeg vil gerne henvendt til Kommissionen og kommissæren sige, at vi sammen bør finde smidige og effektive midler til i forståelse at arbejde med den nye procedure for ret til aktindsigt med hensyn til strategidokumenterne. Det er tungt, det er vanskeligt, men vi må tage udfordringen op.

Jeg vil også gerne appellere til den arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med reformen af Europa-Parlamentet, om at tage hensyn til Den Blandede Parlamentariske Forsamlings særlige karakteristika og begrænsninger. I dag er det, når den parlamentariske kalender er fastlagt, ikke altid muligt at forene disse forpligtelser med arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling.

Afslutningsvis vil jeg gerne komplimentere Glenys Kinnock for den måde, hvorpå hun håndterer hvervet som næstformand i forsamlingen.

  Fiona Hall (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg hilser denne betænkning fra min kollega hr. Cornillet velkommen. Den giver os et koncist, omfattende sammendrag af det arbejde, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling udførte sidste år.

Årsberetningen er en god lejlighed til at gøre status og overveje, hvad der fungerer godt i forsamlingen, og hvad der kunne gøres bedre. Vi er ansvarlige over for vores vælgere for, om ikkelovgivningsmæssige organer som forsamlingen er pengene værd. Jeg vil give tre positive indikatorer for, at forsamlingen er solid, som det også blev sagt tidligere, og at den er pengene værd og stedse mere relevant. Som ordføreren sagde, er inddragelsen af ikkestatslige aktører en positiv udvikling, og det gælder også for det stigende antal møder ved siden af selve forsamlingen. Her kan medlemmerne udveksle fælles problemer, f.eks. med AVS-delegerede, som repræsenterer fjerntliggende, tørre områder, og medlemmer, som arbejder med klimaændringer. Det er under disse uformelle diskussioner, som medlemmer og AVS-parlamentarikere ofte samarbejder bedst.

For det andet mener jeg, at der er et ønske fra alle sider om at gøre forsamlingen mere smidig, så den i højere grad kan reagere på de aktuelle begivenheder. Det henviser ordførerne til i punkt 17. Selvfølgelig skal der være en debatstruktur, men drøftelsernes og betænkningernes formelle struktur er meget indviklet. Vi skal finde ud af, hvordan forsamlingen kan sættes i stand til at reagere hurtigere.

Og det bringer mig til min tredje bemærkning: Begge forsamlingers deltagelsesniveau er undertiden skuffende. Naturligvis er begge forsamlingers medlemmers fremmeste pligt at tage sig af deres egne mandater, og derfor vil der uundgåeligt ske sammenfald. Derfor glæder det mig meget, at Europa-Parlamentet nu undersøger mulighederne for at ændre sin mødeplan og afsætte nogle uger - de nye turkisfarvede uger - til eksterne møder. Jeg håber, at vi på den måde kommer af med interessekonflikten på den europæiske side og dermed i høj grad forbedre de 78 medlemmers aktivitetsniveau. Dette kan vi overvåge i takt med gennemførelsen af ændringerne i Europa-Parlamentets mødeplan.

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Hr. formand! Et af de emner, som vil blive drøftet på det kommende møde i AVS-EU-rådet i Tyskland i næste uge, bliver en ny evaluering af EU's Sudan-politik. Sikkerhedssituationen i Darfur forværres konstant, det skal ingen være i tvivl om. Uden et sikkert miljø kan vi ikke få adgang til de mennesker, der har størst behov for hjælp. Over fire millioner mennesker, som bor i Darfur, står over for en total humanitær krise. Over fire og en halv million er flygtet fra Sudan, bare i 2006.

Det internationale samfund har simpelthen ikke været konsekvent nok i sine forhandlinger med den sudanesiske regering om Darfur. Den sudanesiske regering har leget katten og musen med det internationale samfund for at give EU og FN den svagest mulige rolle i Sudan.

Jeg glæder mig over de nylige tiltag for at øge tilstedeværelsen af AU-styrker i Sudan under det, der kaldes den Afrikanske Unions mission, men disse troppers problem er, at de er dårligt uddannede, og der er ikke nok af dem. EU skal desuden stramme op på sine sanktioner over for den sudanesiske regering, bl.a. i form af et indrejseforbud til EU for de vigtigste medlemmer af den sudanesiske regering og deres embedsmænd for at hindre repræsentanter for den sudanesiske regering i at foretage økonomiske investeringer i Europa.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Den Blandede Parlamentariske Forsamling handler ikke kun om Afrika, men det er Afrika, som især optager os. For to uger siden talte ærkebiskop Desmond Tutu her i Parlamentet netop om Darfur og mere generelt om Afrika. Han takkede os, fordi vi ikke give efter for donortrætheden og den pessimistiske holdning til Afrika, og fordi vi ikke tillader regeringerne at vende det blinde øje til.

Men han delte vores bekymringer om regimet i Zimbabwe, som har ødelagt den tidligere så levende økonomi, undertrykt befolkningen og skadet forholdet mellem Afrika og EU.

Det sydlige Afrikas udviklingsfællesskab (SADC) har langt om længe erkendt, at der er et problem i Zimbabwe og har givet præsident Mbeki fra Sydafrika mandat til at indlede forhandlinger mellem Mugabes regime og oppositionen i Zimbabwe. Der er allerede sket visse fremskridt. Det første møde mellem Zanu PF og MDC fandt sted i Sydafrika i sidste weekend, men der er meget lang vej endnu. Vi må ikke glemme, at to MDC-aktivister fra Matobo-distriktet blev bortført og myrdet for bare to dage siden.

Netop her hvor SADC begynder at forstå, at Mugabes regime er et problem, begynder AVS også at røre på sig. I marts opfordrede AVS-EU-bestyrelsen Zimbabwes regering til at genindføre respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet i overensstemmelse med Cotonou-aftalen. Næste uge står Zimbabwe på dagsordenen for mødet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling. Der er et presserende behov for, at de begge instanser, AVS og EU, enstemmigt fordømmer, hvad der sker i Zimbabwe. Efter forsamlingens møde afholder Den Afrikanske Union sit topmøde i Ghana. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at tilskynde de afrikanske lande til at deltage i topmødet og støtte Mbekis initiativ og gøre alt, hvad de kan, for at bane vejen for en hurtig politisk ændring til det bedre i Zimbabwe for befolkningens skyld, ja for alle afrikanske befolkningers skyld.

  Filip Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! På det udviklingspolitiske område taler vi ofte om, at der skal tages hensyn til de lokale forhold. En af de måder, hvor vi regelmæssigt kan finde ud af, hvad de, der repræsenterer vores partnere i udviklingslandene, ønsker, er gennem Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

Betænkningen om det arbejde, forsamlingen udførte sidste år, er et meget interessant og vigtigt dokument. Jeg vil gerne takke hr. Cornillet for hans arbejde. Forsamlingen behandlede en lang række forskellige emner, som er vigtige for udviklingslandene, bl.a. energi, vand, fugleinfluenza, den regionale integrations betydning for fred og sikkerhed, fiskeriets sociale og miljømæssige aspekter, den indbyrdes forbindelse mellem turisme og udvikling samt fremskridt i forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler.

Jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på et bestemt problem. Jeg synes ikke, der er nogen mening i at bevare en overfladisk dialog med repræsentanter for lande, som regelmæssigt overtræder menneskerettighederne. Det er en myte, at deltagelse i eller retten til at overvære forsamlingens arbejde vil have en positiv virkning på deres politik. For nogles vedkommende er formålet med deres tilstedeværelse i dette forum simpelthen propaganda og ikke dialog. Propaganda kan ikke give os reelle løsninger. Det er noget, jeg selv lærte under kommuniststyret i Polen. Dengang var hensigten at erstatte politik med propaganda. Lande, der optræder sådan, spilder vores tid, penge og potentiale. De skader også AVS-landenes image. De har meget kortsigtede mål, nemlig at hindre enhver kritik af deres egen interne situation. De ønsker ikke hjælp fra nogen, fordi de mener, at deres handlinger er korrekte og hensigtsmæssige.

Hvis vi ønsker, at forsamlingen skal være et reelt fælles centrum for udveksling af politiske holdninger, skal lande som Cuba, Zimbabwe og Sudan ændre holdning.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Som medlem af AVS-EU-delegationen deltog jeg i forsamlingens to møder i 2006. Forsamlingen er af afgørende vigtighed for at få etableret en politisk dialog som nævnt i artikel 8 i Cotonou-aftalen. Møderne i Wien og Bridgetown var i alt væsentligt meget vellykkede, og der var en livlig debat på dem begge. Især er jeg glad for den måde, hvorpå man understregede deres parlamentariske tilsnit.

På mødet på Barbados var jeg en af dem, der udarbejdede udkastet til den vedtagne resolution om vand i udviklingsøkonomierne. Det var en frugtbar procedure, der blev fulgt, nemlig at en repræsentant for henholdsvis EU og fra et af AVS-landene sammen udarbejdede en resolution til forsamlingen. Denne procedure for udarbejdelse af udkast tilfører beslutningsprocessen legitimitet. Jeg vil gerne understrege vigtigheden af at følge op på vigtige resolutioner, hvor de stående udvalg spiller en vigtig rolle. Der skal afsættes tilstrækkelig tid til at udbygge denne dialog.

Det er af afgørende vigtighed for tredjelande, at samfundet har rødder i god regeringsførelse, retsstatsprincippet og demokratiske strukturer. Disse principper ligger også bag de forventninger, som AVS-landene har til udvikling. Jeg går derfor helhjertet ind for forsamlingens anmodning om, at en del af bevillingerne fra Den Europæiske Udviklingsfond afsættes til konkrete projekter, der støtter administrative reformer. Uddannelsesprogrammerne for parlamentsmedlemmer er et konkret eksempel. Et andet problem er de få ressourcer, som mange af medlemmerne af forsamlingen har: Der er ikke mange muligheder for at reagere på stærke regeringers ambitioner.

Betænkningen indeholder imidlertid ikke noget om et vigtigt emne. Det er vigtigt at reagere på den uacceptable situation i Zimbabwe. Menneskerettighedssituationen i dette land er en af grusomste i Afrika, og Mugabes regering er i færd med at styrte landet i afgrunden. Den vil uden tvivl forsøge at blokere diskussionen om landets tilstand på det kommende AVS-EU-møde i Wiesbaden. Det skal vi helt klart forhindre: Vi har brug for en ordentlig debat.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Indledningsvis må jeg sige, at jeg selvsagt ikke kan komme ind på alle de betragtninger, der er fremsat, men Kommissionen er enig i, at de nationale parlamenter bør spille en afgørende rolle i forbindelse med fastlæggelsen af de nationale politikker og udviklingsstrategier i partnerlandene. Dette være sagt som svar til fru Kinnock.

Jeg deler dette synspunkt, naturligvis. Blot skal vi finde ud af, hvordan det gøres. Jeg ved ikke, om det er min opgave eksempelvis at opfordre de nationale parlamenter i vores partnerlande til at reagere på de nationale strategiske dokumenter. Der er stadigvæk et krav om institutionel ikkeindblanding, som skal respekteres, og jeg ved derfor ikke helt, hvordan det kan tilrettelægges. Jeg håbede, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling kunne fungere som formidler over for de nationale parlamenter, men jeg kan forsikre, at jeg er parat til at undersøge enhver mulighed for at forbedre dette aspekt.

Jeg vil også gerne sige, at trojkaen har gjort det muligt at gøre fremskridt med hensyn til forberedelsen af den fælles strategi for EU og Afrika. Det er i øvrigt en opgave, Europa-Parlamentet er stærkt involveret i. På basis af den aftale, trojkaen er nået frem til, vil Kommissionen den 27. juni vedtage en meddelelse om målene for denne strategi og om, hvad der videre skal ske med henblik på dens vedtagelse under topmødet mellem EU og Afrika, som afholdes i Lissabon den 7.-8. december i år. Mine tjenestegrene er i løbende kontakt med Europa-Parlamentet, både hvad angår indholdet af disse dokumenter, og hvad angår det organisatoriske aspekt. Jeg tillægger det stor betydning, at EU's tre institutioner deltager i udarbejdelsen af disse strategier.

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at en del af fornyelsen i denne strategi består i eksempelvis at indføre et egentligt partnerskab mellem nationerne. Jeg vil således gerne løbende inddrage parlamenterne i gennemførelsen af strategien. Det gælder såvel Europa-Parlamentet som det panafrikanske parlament og de nationale afrikanske parlamenter. Jeg modtager gerne Deres forslag. Man kunne eksempelvis forestille sig en fælles høring af Europa-Parlamentet og det panafrikanske parlament eller et fælles møde mellem Europa-Kommissionen og Kommissionen for Den Afrikanske Union. Man kunne forestille sig logistisk og politisk støtte til det panafrikanske parlament - det er i øvrigt allerede i støbeskeen - og støtte til de afrikanske nationale parlamenter. Det er gennemførligt. Der er i øvrigt parlamenter i EU-landene, som er i gang med det. Vi har kun taget det allerførste skridt. Vi kan således samarbejde for at løfte denne vigtige opgave.

Jeg vil gerne, i spredt orden, kommentere et par af de bemærkninger, der er fremsat. Hr. Van Orden, De nævnte Zimbabwe i forbindelse med topmødet mellem EU og Afrika. Det, der for mig er afgørende nu og her - uagtet at jeg, i alt fald i vid udstrækning, deler Deres vurdering af præsident Mugabe - er, at EU og Afrika kan gennemføre dette topmøde. Jeg erindrer om, at der rent faktisk ikke har været afholdt noget topmøde af denne art siden Kairo-mødet, hvorimod der har været afholdt et topmøde mellem Afrika og Kina. Det afgørende for mig er med andre ord, at topmødet finder sted.

Der var også i et indlæg tale om sanktioner mod Sudan. Jeg ville ikke se noget problem i sanktioner, hvis man kunne påvise, at de var hensigtsmæssige og ikke straffede befolkningen. Generelt er jeg ret forbeholden, når det gælder sanktioner. Jeg tror langt mere på gulerod end på pisk, og jeg tror langt mere på pression. Jeg er i øvrigt ikke så sikker på, at vi netop nu, hvor præsident al-Bashir har accepteret den blandede fredsbevarende styrkes tilstedeværelse, bl.a. i Darfur, bør true med nye sanktioner. Man kan som bekendt skride til sanktioner når som helst, og jeg føler mig ikke overbevist om, at de sanktioner, nogle har i tankerne, nødvendigvis er hensigtsmæssige.

Hr. Mitchell talte om adgang til bevis for ejendomsret. Tanken er i vid udstrækning udviklet af hr. De Soto, og jeg følger sagen på nærmeste hold. Jeg deltager i øvrigt i en uformel arbejdsgruppe, hvor vi, sammen med Madeleine Albright, arbejder med denne tanke om bevis for ejendomsret, som De givetvis er bekendt med. Tanken tiltaler mig, og jeg prøver at se på, hvordan vi inden for rammerne af Den Europæiske Udviklingsfond kan bidrage hertil. Der er iværksat forsøg, og jeg tror, det er en særdeles interessant vej at gå og en vigtig vej for at skabe effektivitet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.