Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 19. juni 2007 - Strasbourg

18. Offentlige indkøb af forsvarsmateriel (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Arlene McCarthy for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Kommissionen om undtagelser fra det indre markeds regler for offentlige indkøb af forsvarsmateriel på grundlag af EF-traktatens artikel 296 (O-0022/2007 - B6-0122/2007).

  Arlene McCarthy (PSE), spørger. - (EN) Hr. formand! Jeg er ked af, at hr. Booth er gået, for jeg ville gerne fortælle ham, at jeg er musikelsker, og måske kan han foredrage en Euro-rap, når jeg skal forelægge min betænkning!

Som kommissæren er klar over, tegner markedet for forsvarsmateriel sig for en stor andel af de offentlige indkøb i EU. Det skønnes at udgøre omkring 80 milliarder euro ud af medlemsstaternes samlede forsvarsbudget på 170 milliarder euro, og det er grunden til, at vi stiller dette spørgsmål i dag: Kontrakterne på forsvarsmateriel tildeles stadig inden for sædvanligvis fragmenterede nationale markeder.

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse noterer sig derfor Kommissionens fortolkningsmeddelelse om anvendelsen af traktatens artikel 296 inden for indkøb af forsvarsmateriel, som blev vedtaget den 7. december 2006. Den bidrog til at præcisere de eksisterende juridiske rammer. Men vi bemærker også Kommissionen bestræbelser på at foreslå ny lovgivning, som kan yde et betydeligt bidrag til at skabe større konkurrence inden for den europæiske forsvarsindustri og dens leverandører.

Derfor vil vi gerne stille kommissæren følgende spørgsmål. Hvilke fremskridt er der sket med udkastet til direktiv om indkøb af forsvarsmateriel, som ikke er omfattet af undtagelserne fra artikel 296? Hvilke yderligere skridt regner Kommissionen med at tage inden for dette område? Hvordan vurderer Kommissionen situationen, i lyset af det indre markeds retfærdige og effektive funktion, inden for den europæiske forsvarsindustri, hvor et betydeligt antal højt kvalificerede arbejdspladser synes at være i fare i forskellige medlemsstater? Hvilken virkning forventer den, at direktivet vil have på sektoren, og hvad er Kommissionens strategi for at tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde tættere om indkøb af forsvarsmateriel, at forbedre gennemsigtigheden og gradvis åbne deres nationale markeder for indkøb af forsvarsmateriel for at indføre et velfungerende og konkurrencepræget miljø for denne følsomme sektor? Vi vil også gerne vide, hvilke konklusioner man kan udlede af den adfærdskodeks, der er indført i 2006, og hvordan Kommissionen ser det fremtidige forhold mellem et potentielt direktiv og adfærdskodeksen.

  Formanden. - Tak, fru McCarthy. Jeg vil minde Dem om, at rapmusik og metrikken i de græske ellevestavelsesvers har samme rytme. De og hr. Booth er tættere på hinanden, end De tror.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! For fire år siden meddelte Kommissionen, at den har til hensigt at udvikle en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Siden da har vi bestræbt os på at skabe et mere åbent og retfærdigt europæisk forsvarsmarked gennem en række initiativer. Det nye direktiv for indkøb af forsvarsmateriel er et væsentligt element i denne overordnede strategi og et af Kommissionens strategiske prioriteringer for i år.

I øjeblikket gennemføres det store flertal af udbud af forsvarsmateriel uden for Fællesskabets regler. Medlemsstaterne baserer sig på undtagelsen fra traktaten i henhold til artikel 296. Efter Kommissionens mening bør denne undtagelse begrænses til helt ekstraordinære tilfælde. Vi kom med nogle retningslinjer om spørgsmålet i december sidste år. Men undtagelsen er stadig mere reglen end undtagelsen. De fleste indkøb af forsvarsmateriel er derfor sket uden for principperne for det indre marked. Det betyder, at alle 27 medlemsstater køber forsvarsmateriel i henhold til deres egne nationale bestemmelser, hvilket ofte fører til ikkegennemsigtig og undertiden diskriminerende praksis.

Vi erkender, at de nuværende regler for offentlige indkøb er velegnede til de særlige behov inden for indkøb af forsvarsmateriel. Men vi tror på, at vi kan opnå store økonomiske gevinster, hvis vi åbner de nationale forsvarsmarkeder, som udgør 0,8 % af EU's BNP og en fjerdedel af de offentlige, statslige indkøb.

Medlemsstaterne og erhvervslivet anerkender i vid udstrækning disse fordele. Retfærdige og gennemsigtige betingelser vil give virksomhederne, navnlig SMV'erne, større mulighed for at byde i de andre medlemsstater og dermed udvide deres adgang til forretningsmuligheder på et langt større hjemmemarked. Længere produktionsserier vil give mulighed for stordriftsfordele. Dette vil igen bidrage til at reducere udgifterne og føre til lavere priser. Skatteyderne vil i sidste ende få størst fordel af dette.

Vores forslag vil betyde en tilpasning af visse af Fællesskabets regler for indkøb til den særlige karakter, der kendetegner forsvarsmateriel, og give de kontraktudstedende myndigheder større fleksibilitet i forbindelse med følsomme indkøbsprocedurer. Det vil også gøre det lettere for medlemsstaterne kun at bruge undtagelsen i henhold til traktatens artikel 296 i undtagelsestilfælde. Som under de øvrige indkøbsdirektiver vil medlemsstaterne fortsat udveksle synspunkter om indkøb af forsvarsmateriel gennem Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, når direktivet er gennemført.

Jeg vil gerne understrege, at det nye direktiv vil betyde, at adfærdskodeksen for Det Europæiske Forsvarsagentur gennemføres. Adfærdskodeksen gælder kun for kontrakter, der er undtaget fra Fællesskabets regler i henhold til artikel 296, mens det kommende direktiv vil gælde for kontrakter, der ikke er undtaget fra Fællesskabets regler. Adfærdskodeksen og det nye direktiv vil i fællesskab øge gennemsigtigheden og retfærdig konkurrence for forsvarspartnere i EU.

Det glæder mig at kunne fortælle, at arbejdet med forslaget om et forsvarsdirektiv er langt fremme. Mine tjenestegrene er i øjeblikket ved at færdiggøre konsekvensvurderingen, som vil fortælle os mere om initiativets forventede indvirkning på markedet, herunder sociale og arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål. Vi arbejder sideløbende tæt sammen med medlemsstaterne gennem Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler og via Det Europæiske Forsvarsagentur. Branchen deltager også i konsekvensvurderingen.

Kommissionen planlægger at vedtage et forslag til efteråret. På nuværende tidspunkt sigter vi mod at fremlægge det som en del af pakken sammen med et forslag til forordning om overdragelse af forsvarsmateriel inden for Fællesskabet og en meddelelse om forsvarsindustrien.

Siden vi startede arbejdet med indkøb af forsvarsmateriel, har Parlamentet altid været blandt vores stærkeste støtter. Dette fremgik klart af Parlamentets beslutning fra 2005. Jeg vil gerne takke Dem for dette og udtrykke håbet om, at vores frugtbare samarbejde vil fortsætte fremover.

  Malcolm Harbour, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne glæde mig over kommissærens klare engagement i at få udarbejdet det nye direktiv hurtigst mulig og takke ham for at have skitseret en række vigtige foranstaltninger, som han selv og hans tjenestegrene allerede arbejder med. Dette er helt klart et særligt følsomt område, både på grund af dets strategiske karakter og nogle af de industripolitiske spørgsmål, der omgiver hele forsvarssektoren.

Jeg vil gerne komme ind på to ting, som kommissæren måske kan svare på, når han skal runde af.

For det første er det klart, at på mange områder inden for indkøb af forsvarsmateriel er der tale om meget komplekse aftaler, som i mange tilfælde også omfatter en vis grad af produktudvikling. Specifikationen af udstyret kan med andre ord omfatte udvikling af ny teknologi. Disse ordninger vil i mange tilfælde være meget forskellige fra traditionelle indkøbsaftaler, selv om, som jeg var inde på i mit svar på fru McCarthys betænkning, der er voksende interesse for mere gennemsigtige betingelser i disse typer af kontrakter. Kan kommissæren angive eller bekræfte, om han vil tage hensyn til disse strategiske behov?

Den anden ting, som er en vanskelig sag, er, at aftaler om indkøb af forsvarsmateriel ofte har en eller anden form for kompensationsaftale tilknyttet. De indkøbende lande ønsker f.eks. en eller anden form for lokal investering, hvor lokale virksomheder samler en del af udstyret. Eller i nogle tilfælde er der tale om en helt anden form for økonomisk kompensation i form af en aftale om køb af produkter fra en virksomhed på et andet marked.

Disse ordninger synes at skabe problemer i forbindelse med både konkurrence- og indkøbslovgivning, og jeg ville være taknemmelig, hvis kommissæren kunne bekræfte, at han vil undersøge disse i forbindelse med den lovede gennemgang af direktivet.

  Barbara Weiler, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Der er her ikke blot tale om et kontroversielt emne, men forbløffende nok også om et emne, hvor medlemsstaterne hårdnakket krænker den europæiske lovgivning.

I 2004 drøftede vi grønbogen, i 2006 kom Parlamentets beslutning, og nu har vi en ny fortolkning, og alligevel er der dårligt nok sket noget i virkeligheden. Medlemsstaterne gør fortsat, som de vil. Er den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik mislykkedes i denne henseende? Jeg kan ikke se, at der har været reelle forbedringer nogen som helst steder siden 2004. EF-traktatens artikel 296 forekommer slet ikke at være medlemsstaterne og de delegerede i de pågældende lande bekendt. I denne artikel beskrives en særlig situation og ikke den typiske situation. Dertil kommer, at EF-Domstolen endnu en gang har konstateret, at der ikke er tale om en generel automatisk undtagelse. Men forbedringer er ikke at spore, selv om - og det er måske også værd at nævne - den relevante kreds af berørte begrænser sig til seks medlemsstater. Heller ikke dér er der p.t. nogen forbedringer at spore.

Jeg siger det klart og entydigt: Jeg ønsker ingen forhøjelse af forsvarsbudgettet, og min gruppe ønsker frem for alt besparelser som følge af samarbejde og udnyttelse af synergieffekter. Parlamentet har stillet nogle forslag på dette område, f.eks. hvilke bestanddele det nye adfærdskodeks skal indeholde. De kan måske sige noget herom, hr. kommissær.

Vi har også opfordret Dem - og ikke kun Dem, men også Det Europæiske Forsvarsagentur - til at samarbejde bedre med os. Også her må jeg sige, at der ikke er sket særlig meget i virkeligheden. Jeg vil gerne endnu en gang påpege, at vi har foreslået Dem, hvilke konkurrencemæssige ordretildelingsmekanismer De skal ændre på for langt om længe at opnå det, vi alle ønsker her i Parlamentet. Vi er nemlig enige med Kommissionen i, at det er nødvendigt med et ægte europæisk forsvarsmarked, hvis de militære udgifter skal reduceres, og produktionen skal udformes mere effektivt af hensyn til skatteyderne og borgerne.

  Alexander Lambsdorff, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for udvalget, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først hjertelig tak til Dem, hr. kommissær, for Deres tale, hvor De redegør for Kommissionens aktuelle holdning i denne sag. De påpegede, at Parlamentet er en god allieret for Kommissionen. Vi støtter Dem virkelig i Deres opfattelse af, at et mere gennemsigtigt, mere effektivt og mere åbent europæisk forsvarsmarked er et vigtigt mål, både med henblik på en styrkelse af branchen i Europa, men også med henblik på mål, der rækker videre end dette. Jeg tror, at det, jeg har sagt, virkelig gælder for alle medlemmerne her. Jeg vil gerne minde om den store konsensus, vi opnåede i forbindelse med vedtagelsen af grønbogen.

Vi hører med interesse, at arbejdet med direktivet om offentligt indkøb af forsvarsmateriel skrider fremad, og at Kommissionen vil fremsætte et forslag til efteråret. Fru Weiler har netop påpeget, at forsvarsmarkederne stadig i vid udstrækning er nationalt defineret. Staten er den eneste relevante efterspørger efter forsvarsmateriel, og rent faktisk træffes mange beslutninger i forbindelse med offentlige indkøb stadig på et i det mindste tvivlsomt retsgrundlag.

Jeg er dog ikke desto mindre enig med fru Weiler i, at der kun er ringe støtte til en forhøjelse af forsvarsbudgettet. Efter min mening går man med dette direktivforslag lige netop den rigtige vej i den rigtige retning: en øget effektivitetsreserve inden for den europæiske forsvarsindustri, overvindelse af splittelsen og opnåelse af større effektivitet og store indtægter. Derfor bifalder vi Deres redegørelser, hr. kommissær, om den forventede vækst og større konkurrenceevne på det europæiske marked for forsvarsmateriel. Jeg tror også, det vil få en positiv indvirkning på arbejdsmarkedet for uddannede.

Vi har brug for en klar definition på det materiel, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen. De nuværende bestemmelser er faktisk ikke tilstrækkelige til at opfylde de særlige krav, markedet for forsvarsmateriel stiller. Derfor bifalder vi også Kommissionens initiativ om at tilpasse reglerne til forholdene på markedet for forsvarsmateriel og tilstræbe større fleksibilitet. Jeg ville være taknemmelig, hvis De kunne redegøre for, hvorfor De har besluttet Dem for at tilpasse den generelle lovgivning om offentlige indkøb i stedet for at udarbejde et særskilt direktiv. Det er formentlig hensigtsmæssigt, men jeg kunne godt tænke mig at høre Deres mening herom.

Alt i alt er vi enige med Dem i, at en åbning af markedet vil føre til øget gennemsigtighed og øget konkurrence, og at vi i sidste ende dermed aflaster skatteyderne.

Afslutningsvis vil jeg gerne fastholde, at direktivforslaget i sin betydning efter min mening rækker langt videre end industripolitiske eller indre marked-politiske betragtninger. Forslaget vil i højere grad bidrage til at videreudvikle den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, det vil altså bringe fremskridt på et område, som traditionelt set er et kerneområde med national suverænitet. Direktivet vil måske ikke betyde revolutionære, men dog forhåbentlig målbare fremskridt hen imod en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, der virkelig fortjener dette navn. I øvrigt ville jeg være taknemmelig, hvis vi fremover kunne føre sådanne forhandlinger i Bruxelles og ikke i Strasbourg.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Der bruges omkring 180 milliarder euro på forsvar inden for grænserne af EU's indre marked. Næsten halvdelen heraf er ikke omfattet af gældende lovgivning om offentlige indkøb. Vi må se på denne situation, der skyldes anvendelsen af EF-traktatens artikel 296 på offentlige indkøb af forsvarsmateriel. Kommissionens meddelelse har bidraget til at afklare spørgsmålet.

På grund af våbenindustriens særlige natur og dens forsvarspolitiske anknytning i stater, der er medlem af EU og NATO, skal vi sikre, at udstyr og kommunikationssystemer er teknisk kompatible, og at udstyr og materiel lader sig benytte sammen. Der er behov for større samarbejde mellem de enkelte lande, en velfungerende forsvarsindustri og velorganiserede forsyninger.

Målet må være at udforme et direktiv om offentlige indkøb af forsvarsmateriel. Et stabilt våbenmarked og stabile indkøbsprocedurer vil fremme beskæftigelse og effektivitet i denne sektor.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Grundlaget for forhandlingen i dag er betænkningen af vores tidligere kollega Joachim Würmeling, som dannede grundlag for, at Kommissionen i slutningen af sidste år udsendte en meddelelse, der skulle præcisere anvendelsen af artikel 296. Effekten af denne meddelelse har dog været beskeden. Den var jo også oprindelig kun tiltænkt ikkemilitært materiel, og dermed kom en stor del af indkøbet af forsvarsmateriel automatisk til at henhøre under denne undtagelsesbestemmelses anvendelsesområde.

Derfor er det helt klart Kommissionens opgave at sikre, at Det Europæiske Forsvarsagenturs arbejde virkelig støttes med reglerne for offentligt indkøb inden for forsvarssektoren, og at der samtidig rent faktisk tages højde for, at denne sektor - hvillket mange talere allerede har været inde på - er underlagt særlige forhold. Derfor vil jeg gerne stille Dem tre spørgsmål, hr. kommissær McCreevy.

Har et direktiv på dette område ikke på forhånd den skavank, at det er baseret på en meddelelse, der oprindelig kun skulle vedrøre ikkemilitære indkøb, og at det derfor heller ikke kan leve op til det, vi forventer af det med henblik på den fælles sikkerhedspolitik?

Ville det ikke være muligt at opdatere den liste fra 1958, hvor undtagelserne jo er defineret relativt klart, men som ikke længere er tidssvarende i dag? Har Kommissionen en gang for alle opgivet at opdatere listen?

De talte med rette om, at den sædvanlige lovgivning om offentligt indkøb ikke er velegnet til forsvarssektoren. I tilslutning til det, hr. Lambsdorff spurgte om, vil jeg dog meget gerne høre Dem om følgende: Hvordan vil De tage højde for de særlige forhold inden for forsvarssektoren med et direktiv?

  Karl von Wogau (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! De 27 EU-medlemsstater bruger hvert år 170 milliarder euro på forsvar. Disse 27 medlemsstater råder over 2 millioner soldater, 10.000 kampvogne og 3.000 kampfly. Alligevel var det ikke muligt for EU-medlemsstaterne at gøre en ende på blodsudgydelserne under konflikten på Balkan. Vi havde derimod brug for vores amerikanske venner, som klarede sagen for os. Hvorfor? Fordi EU dengang ikke havde nogen fælles beslutningsstrukturer, så der kunne gennemføres en tilstrækkelig indsats.

En af de væsentlige årsager til det ineffektive europæiske forsvar er også, at der ikke findes noget fælles forsvarsmarked. En af årsagerne hertil er artikel 296. Jeg er overbevist om, at denne artikel også vil blive bibeholdt fremover. Artiklen blev tidligere anvendt i overdreven grad. Derfor blev der ikke etableret noget fælles europæisk marked på forsvarsområdet. Først kom Kommissionens meddelelse med en præcisering af, hvad der henhører under artikel 296, og hvad der ikke gør. Denne meddelelse er efter min mening gavnlig. Så blev Det Europæiske Forsvarsagentur etableret. Det adfærdskodeks, som det udstedte, var efter min mening et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men nu har vi også brug for en EU-lovgivning på dette område. Derfor bifalder jeg, at man nu påtænker at udarbejde et direktiv.

Som delegerede får vi dog, netop fra kommunalt hold, gang på gang massiv kritik af EU's udbudsregler. Derfor skal vi som medlemmer af Europa-Parlamentet være meget omhyggelige med at sikre, at de regler, der bliver udarbejdet, rent faktisk også er egnede til forsvarsområdet og ikke forværrer, men derimod forbedrer situationen her. Det er en forudsætning for, at vi giver vores tilslutning.

I øvrigt hører vi gang på gang, at vi europæere bruger for få penge på forsvar. Hvis vi går videre på dette område og skaber et fælles marked, vil vi i det mindste opnå, at vi får øget sikkerhed for de samme penge.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som reaktion på hr. Harbours, hr. Lambsdorffs og hr. Schwabs bemærkninger kan jeg bekræfte, at selve formålet med et dedikeret direktiv om indkøb af forsvarsmateriel er at tage specificiteterne ved markedet for forsvarsmateriel i betragtning. Vi anerkender, at de eksisterende rammer ikke er velegnede til markedet for forsvarsmateriel. De grundlæggende principper ved regler for offentlige udbud skal naturligvis iagttages, men der er særlige krav forbundet med forsvarsområdet, hvad angår leverancesikkerhed, informationssikkerhed og behovet for udbud efter forhandling.

Hr. Harbour bragte også det meget indviklede spørgsmål om kompensationer på bane. Der er tale om økonomiske kompensationer, som de fleste medlemsstater afkræver ikkenationale leverandører, når de køber militært udstyr i udlandet. De er juridisk problematiske, politisk kontroversielle og økonomisk dubiøse.

Direkte kompensation er direkte forbundet til købsaftalens genstand, de kan nogle gange være omfattet af artikel 296, hvis købsaftalen selv er undtaget i henhold til artiklen. Langt størstedelen af kompensationer er imidlertid indirekte og ikkemilitære af natur.

Som Kommissionen ser det, er disse kompensationer ikke omfattet af artikel 296. De skal overholde fællesskabslovgivningen, selv om de har at gøre med forsvarskontrakter, der er undtaget i henhold til artikel 296. Med andre ord er kompensationerne et problem i sig selv, selv inden for det område, der er omfattet af artikel 296. Hvis problemet tackles via forsvarsdirektivet, ville det kun omfatte fællesskabsdelen af forsvarsmarkedet, mens indirekte kompensationer for kontrakter, der er undtaget i henhold til artikel 296, ikke ville blive berørt.

Afslutningsvis, som jeg sagde før, vil en åbning af nationale markeder for forsvarsmateriel føre til væsentlige økonomiske gevinster og i sidste ende være til fordel for alle skatteyderne. For at opnå dette er vi nødt til at skabe en ny juridisk ramme, der tilpasser visse fællesskabsregler for indkøb til specificiteterne ved forsvarsområdet. Dette nye direktiv vil give nationale myndigheder større fleksibilitet, når de foretager følsomme indkøb.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.