Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 19. juni 2007 - Strasbourg

19. Metallisk kviksølv (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Dimitrios Papadimoulis for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv (KOM(2006)0636 - C6-0363/2006 - 2006/0206(COD)) (A6-0227/2007).

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det glæder mig at åbne forhandlingen om forslaget til Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud for og sikker oplagring af metallisk kviksølv. Jeg vil gerne takke ordføreren og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed for deres hidtidige indsats. Jeg vil også gerne takke Udvalget om International Handel og dets ordfører, hr. Holm, for deres bidrag til denne sag.

Kviksølv er internationalt anerkendt som værende meget giftigt for mennesker, økosystemer og dyrelivet. Kviksølvforurening blev i starten anset som et akut, lokalt problem, men det betragtes nu også som et globalt, diffust og kronisk problem. Høje doser kan være dødelige for mennesker, og selv relativt små doser kan få alvorlige neuro-udviklingsmæssige følger.

Set i det lys har Kommissionen udarbejdet en omfattende fællesskabsstrategi om kviksølv, som blev vedtaget i januar 2005. Det centrale mål er at reducere kviksølvniveauerne i miljøet og menneskelig eksponering ved en række foranstaltninger, der berører alle aspekter af kviksølvs livscyklus. Parlamentet hilste strategien og dens overordnede metode velkommen i resolutionen vedtaget i marts 2006.

Det forslag, der nu er forelagt Dem, gennemfører to centrale foranstaltninger, der identificeres i strategien, nemlig foranstaltning 5 (ved at forbyde eksport af metallisk kviksølv fra Fællesskabet) og foranstaltning 9 (ved at kræve sikker oplagring af kviksølv, der ikke længere behøves i kloralkaliindustrien).

Primærproduktionen af kviksølv i Fællesskabet ophørte for fire år siden, da den sidste aktive mine i Almadén i Spanien standsede sine aktiviteter. Imidlertid resulterer den miljømæssigt hensigtsmæssige udfasning af kviksølvcelleteknologien til chloralkali-industrien i en ny kilde til kviksølvudbud: I de kommende år vil der komme omkring 12.000 t overskydende kviksølv ud af sektoren, indtil omstillingen til kviksølvfri teknologier er fuldført.

Størstedelen af kviksølvet eksporteres i øjeblikket fra Fællesskabet, og eksporter på op til 800 t om året ender i det mindste i nogen grad i uregulerede og ukontrollerede anvendelser som ikkeindustriel guldminedrift. Sådan bidrager kviksølv fra EU til den globale kviksølveksponering.

Det grundlæggende mål med den foreslåede forordning er at standse denne eksport og sikre, at kviksølv, der ikke længere anvendes i chloralkali-industrien, bliver oplagret sikkert og ikke kan havne i miljøet igen.

Med udgangspunkt i konsekvensanalysen foreslår Kommissionen desuden at indføre kravet om sikker oplagring over for to andre industrielle kviksølvkilder - rensning af naturgas og kviksølv som biprodukt ved udvinding af non-ferrometaller.

Oplagringskravet er en logisk følge af eksportforbuddet, eftersom det begrænsede tilbageværende indre marked for kviksølv ikke vil være i stand til at absorbere de mængder, der er tale om. Genbrug og genindvinding vil sikre, at der fortsat er kviksølv til rådighed til de tilbageværende legitime anvendelser. Oplagringen vil høre under affaldsdeponeringsdirektivets juridiske ramme med ekstra sikkerhedskrav, der afspejler metallisk kviksølvs specifikke egenskaber.

Kommissionen sigtede mod at fremlægge et ligetil, enkelt forslag til en retsakt, der er støttet af solid viden, og som i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning undgår at pålægge industrien og den offentlige forvaltning overdrevne administrative byrder.

Forslaget afholder sig fra lovgivningsmæssige tiltag på områder, hvor konsekvensanalysen ikke har tilvejebragt solidt belæg for sådanne tiltag eller et klart synspunkt på deres mulige konsekvenser.

Jeg vil også gerne understrege, at den pågældende industri, dvs. chloralkali-industrien, har givet udtryk for støtte til forslaget og er villig til at indgå i en frivillig aftale. Denne aftale forpligter branchen til at vælge højt kvalificerede udbydere af oplagring og sikre, at nøgledata om strømmen af kviksølv stilles til rådighed.

Kommissionen har til hensigt at anerkende denne forpligtelse i overensstemmelse med de principper og procedurer, der fastlægges i meddelelsen om miljøaftaler vedtaget i 2002.

Forslaget har ikke til formål at gennemføre hele kviksølvstrategien. Dets område er bevidst snævrere. Der arbejdes fortsat på strategiens andre foranstaltninger.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), ordfører. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kviksølv og kviksølvforbindelser er yderst giftige stoffer. Selv i lave doser er de skadelige vores hjerte-kar-, immun- og forplantningssystemer. I miljøet kan kviksølv forvandles til metylkviksølv og blive koncentreret i fødekæden, især i vandmiljøet. I 1956 døde 8.000 mennesker i den japanske by Mina-Mata, fordi de havde spist fisk med højt kviksølvindhold.

Kviksølv er et verdensomspændende problem, der kun kan løses ved en koordineret, international indsats. EU kan ikke argumentere overbevisende for en reduktion i udbuddet af og efterspørgslen efter kviksølv og samtidig fortsætte med at være en af de største leverandører i verden. Kommissionens forslag til forordning er en enestående lejlighed til at få brudt eksportcyklussen af dette farlige stof.

Det er yderst tilfredsstillende, at både Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Retsudvalget forkastede det dobbelte retsgrundlag og valgte artikel 175 som det eneste grundlag set i lyset af, at forordningens mål er at beskytte miljøet og folkesundheden.

Hvad angår startdatoen for et eksportforbud, opfordrer jeg til en retfærdig og enkel løsning: Her i Parlamentet er vi nødt til at virke i overensstemmelse med den beslutning, vi selv har vedtaget med stort flertal i marts 2006 om fællesskabsstrategien for kviksølv. Jeg opfordrer Dem derfor til at stemme for ændringsforslag 43, så vi er i overensstemmelse med Parlamentets udtrykte holdninger. Jeg synes, at de stoffer og kviksølvprodukter, der allerede er underkastet begrænset brug og markedsføring i EU, også skal omfattes af eksportforbuddet, som vi aftalte i marts sidste år.

Hvad er det for et signal, vi sender til tredjelande, hvis vi eksporterer kviksølvprodukter, der er forbudt i EU på grund af deres farlighed, til dem? Vil vi huske det kendte udtryk "bon pour l'orient"? Hvad angår forbuddet mod import af kviksølv, giver det ingen mening på den ene side at oplagre kviksølv fra EU og på den anden at importere kviksølv til brug i EU. Vi opfordrer til sund fornuft. Desuden overstiger udbuddet i øjeblikket efterspørgslen ifølge Kommissionens tal, og det vil sandsynligvis fortsat være situationen i fremtiden.

Hvad angår kravet om oplagring af metallisk kviksølv, der ikke længere anvendes i chlor-alkali-industrien, er mine synspunkter igen baseret på den beslutning, Parlamentet har vedtaget. Indtil vi får passende teknikker til endelig bortskaffelse af kviksølv, helst i fast form, til rådighed, opfordrer jeg til midlertidig oplagring i genindvindelig form, enten i underjordiske saltminer eller i installationer på jordoverfladen, der alene anvendes til og er udstyret til midlertidig oplagring. Ellers bliver det menneskekroppen, der bliver oplagringssted for dette giftige stof. Under alle omstændigheder er det jo ikke millioner af tons, vi taler om. Samlet set anslås den overskydende mængde kviksølv fra chlor-alkali-industrien at udgøre ca. 12.000 t, hvis rumfang - på grund af stoffets høje massefylde - er ca. 1.000 kubikmeter.

Samtidig opfordrer jeg til vedtagelse af et sæt grundlæggende rammebetingelser for oplagring, der skal sikre konstant overvågning, sikkerhedsspecifikationer, regelmæssig rapportering, udveksling af oplysninger og bøder i henhold til forureneren betaler-princippet i tilfælde af manglende overholdelse.

Ansvaret under den midlertidige oplagring bør forblive hos oplagringsinstallationens ejer, mens medlemsstaterne bør påtage sig det administrative og økonomiske ansvar for sikker endelig bortskaffelse. Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne til at oprette en fond baseret på økonomiske bidrag fra chlor-alkali-industrien, som vil stille de nødvendige ressourcer til rådighed. Jeg opfordrer også til, at der oprettes et register over købere, sælgere og forhandlere af kviksølv med henblik på regelmæssig overvågning af importer og eksporter.

Lad os kæmpe mod en udvandet forordning, der ikke vil give den grad af beskyttelse af folkesundheden og miljøet, som borgerne ønsker. Opfordringen til eksportforbud og problemet med oplagring skal behandles med udgangspunkt i disse kriterier. De relative udgifter - for en sådan investering i fremtiden - er meget lave i forhold til de eksponentielle fordele, den vil medføre. EU, Parlamentet kan og må være med helt fremme i den globale indsats for at afskaffe brugen af kviksølv. Jeg håber, at vores beslutninger i morgen vil bidrage hertil.

  Jens Holm (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (SV) Hr. formand! Det er på høje tid at træffe denne vigtige beslutning om forbud mod eksport af kviksølv. Der er nok ikke mange, der ved det, men EU er faktisk verdens største eksportør af stoffet. Over 1.000 t eksporteres hvert år fra EU til andre lande. Det er næsten en tredjedel af hele verdenshandelen med kviksølv. Det farlige kviksølv havner næsten udelukkende i udviklingslandene, hvor det gør meget stor skade.

Jeg er glad for at skulle tage stilling til en godt gennemarbejdet betænkning fra min kollega Dimitrios Papadimoulis. Denne betænkning handler ikke bare om at forbyde eksport af kviksølv. Den handler også om at opnå en sikker oplagring af dette farlige stof, noget, som jeg synes er meget positivt. Jeg er især glad for, at hr. Papadimoulis er kommet med en del betydelige forbedringer af Kommissionens forslag.

Nogle af disse forbedringer er

- at udvide denne bestemmelse til også at inkludere produkter og kviksølvforureninger,

- at forbuddet skal udvides til også at blive et importforbud,

- at forbuddet skal træde i kraft tidligere, end hvad Kommissionen ønsker, dvs. i 2010 i stedet for 2011,

- at oprette et sporingssystem for handel med kviksølv for at få øget kontrol med kviksølv,

- at støtte udviklingslandene i at omstille til moderne teknik, som er uden kviksølv.

Disse ændringer er præcis på linje med, hvad jeg foreslog som ordfører i Udvalget om International Handel, og jeg er meget taknemmelig for dem.

Det eneste, som bekymrer mig, er De Liberales krav om delt afstemning. Delt afstemning vil true med at underminere vigtige dele af denne ellers udmærkede betænkning. Hold Dem derfor til ordførerens linje med hensyn til at værne om miljøet og folkesundheden og gå ikke ind på De Liberales markedslinje.

I morgen skal EU altså tage ansvar og stoppe med at dumpe livsfarligt kviksølv i udviklingslandene. Det er virkelig på tide. Med vores ændringer og forbedringer vil EU også at tage historisk ansvar ved at støtte landene i syd i at omstille fra anvendelse af kviksølv til renere teknikker. Det vil beskytte tusindvis af personers helbred og vores fælles miljø. Det er ikke dårligt!

  Manuel Medina Ortega (PSE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (ES) Hr. formand! Vi i Retsudvalget havde ingen problemer med at håndtere sagen om retsgrundlaget, for målet med dette tiltag er ikke gennemførelsen af handelspolitik - hvorfor artikel 133 ikke finder anvendelse - men derimod beskyttelse af sundhed - hvorfor artikel 175 finder anvendelse. Retsudvalget har derfor foreslået, at artikel 175 alene skal udgøre retsgrundlaget med alle deraf følgende proceduremæssige konsekvenser.

Når det er sagt, vil jeg som medlem af Parlamentet for et land, der har meget tætte historiske forbindelser til kviksølvaktiviteter, gerne påpege, at hr. Callanans ændringsforslag 40 om oplagring af kviksølv er langt mere præcist end den tekst, Kommissionen havde foreslået, hvad angår artikel 3, stk. 1a. Efter at have foreslået dette retsgrundlag, vil jeg derfor også opfordre til støtte til hr. Callanans ændringsforslag 40.

  Martin Callanan, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Som Parlamentet udmærket er klar over, stemmer den foreslåede forordning om forbud mod eksport og oplagring af metallisk kviksølv overens med forpligtelsen i kviksølvstrategien, som vi vedtog i marts 2006.

PPE-DE-Gruppen støtter i det store og hele forordningens mål. Kviksølv skal håndteres og oplagres sikkert for at beskytte menneskers helbred og miljøet. Kviksølvcelleteknologi erstattes gradvist af den miljømæssigt overlegne og energieffektive membrancelleteknologi, og denne omlægning frigiver overskydende kviksølv i hele EU. Målet med forordningen er at forhindre, at dette ikke længere anvendte kviksølv havner på verdensmarkedet. Efter min mening er Kommissionens forslag stort set acceptabelt og den mest brugbare tilgang.

Hvad angår datoen for eksportforbuddets ikrafttræden, er der fremlagt ændringsforslag, der vil rykke datoen frem. Vi støtter ikke disse ændringsforslag. Timingen af forbuddet blev forhandlet gennem længere tid før mødet i Rådet (miljø) i juni 2005, og der blev opnået enighed om datoen i 2011 i Rådets konklusioner, der indgår i Kommissionens forslag. Efter min mening er der ikke sket nogen ændringer, siden Rådet traf sin beslutning, og jeg ønsker ikke at få genåbnet de meget vanskelige beslutninger. Det vil kun forsinke indførelsen af forbuddet, især hvis det ansporede til en fornyet undersøgelse af, om et eksportforbud faktisk er den bedste måde at opnå EU's mål på. Den valgte dato er den dato, der får størst opbakning fra et flertal af medlemsstaterne samt naturligvis, hvilket er lige så vigtigt, fra de mange andre involverede interessenter. Kommissionen har valgt netop denne dato med de spanske myndigheders og Minas de Almadéns samtykke for at give selskabet nok tid til at omorganisere og omstrukturere sig, og jeg synes, det fortjener vores fulde støtte.

Jeg går ikke ind for forslagene om at indføre et forbud mod import af kviksølv og kviksølvforbindelser. Når man tager de mængder af kviksølv i betragtning, der følger af nedlæggelsen af chloralkali-fabrikkerne i Fællesskabet, må man formode, at der ikke vil være noget som helst kommercielt incitament for import og følgelig intet behov for at medtage et importforbud på nuværende tidspunkt. Markedet er ganske udmærket i stand til at regulere sig selv.

Ligeledes går vi heller ikke ind for at udvide eksportforbuddets anvendelsesområde. Vi accepterer Kommissionens synspunkt, at metallisk kviksølv er langt det mest relevante stof hvad angår mængder sammenlignet med kviksølvforbindelser og produkter, der indeholder kviksølv, og at en udvidelse af eksportforbuddet ville være overilet i denne fase. Desuden ville firmaer blot flytte og fortsætte produktionen. Skal vi virkelig blande os i, hvad andre lande foretager sig? Det synes jeg personligt ikke. Begge udvidelser af Kommissionens forslag kræver dybere analyse af bedre lovgivningsprincipper og af omkostningen og virkningen for eksisterende forretninger.

  Miguel Angel Martínez Martínez, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer! For Dem er kviksølv blot et giftigt metal, som vi skal have afskaffet brugen af, og som De kun har set i termometre, når De har haft feber. For mig bringer kviksølv også minder om et sted i min provins, Almadén, hvis miner var et af arnestederne for arbejderbevægelsen i Spanien. Kviksølv minder mig om tusinder af mænd og kvinder, som har levet af det i århundreder, hundredvis af navne og ansigter, venner, jeg har arbejdet med som socialdemokratisk parlamentsmedlem gennem de sidste 30 år og forklaret dem, overtalt dem og støttet dem med alternativer for at overvinde det paradoks, at det menneskelige fremskridt, som var i færd med at afskaffe brugen af kviksølv, lod til at bebude deres endeligt.

Disse mennesker har værdsat vores indsats, og for blot et par dage siden bekræftede de deres tro på os ved at stemme for socialdemokratiske kandidater i deres lokalråd. Når jeg i dag tænker på disse venner og gentager mit engagement for dem, vil jeg gerne takke medlemmerne for deres forståelse, som fremgår af den tekst, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har vedtaget, og som vi vil forbedre i morgen ved hjælp af visse ændringsforslag.

Der er tre positive oplysninger, der vil blive modtaget med tak, interesse og håb i Almadén. For det første anbefales det, at der bevilges specifik økonomisk fællesskabsgodtgørelse til den socioøkonomiske udvikling i Almadén og det omkringliggende område. For det andet anbefales det, at vi opprioriterer undersøgelsen af Almadén som hjemsted for det kviksølvlager, der er tiltænkt som sikker opbevaring af alt det kviksølv, der findes i Europa. For det tredje, i betragtning af den erfaring med og kendskab til håndtering af kviksølv, der forefindes i Almadén, foreskriver almindelig sund fornuft, at lageret bør placeres der, hvor 80 % af EU's kviksølv allerede opbevares under fuldstændig sikre forhold.

En person fra min region har sagt til mig, at hvis man flytter kviksølv fra Almadén til et andet sted, ville det svare til at flytte klaveret hen til klaverstolen i stedet for at flytte klaverstolen hen til klaveret for at spille en koncert.

Sluttelig, vi er taknemmelige for de menneskers vedholdenhed, som foreslår, at eksport og andre processer med kviksølv bør kunne fortsætte - som vi har anført i Matsakis-betænkningen - indtil 2010 med angivelse af datoen 1. december, hvilket ville tillade kviksølv at være i omløb noget længere.

Jeg er sikker på, at Parlamentet med den beslutning, vi vil vedtage i morgen, vil være godt rustet til at påtage sig sine pligter i forhold til fælles beslutningstagning i de relevante forhandlinger med Rådet.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne gratulere hr. Papadimoulis med hans fortrinlige betænkning, og jeg takker ham for samarbejdet med skyggeordførerne.

Generelt har ordføreren forsøgt at stramme op på Kommissionens forslag, hvilket for nogle aspekters vedkommende er på sin plads. Men på to områder er denne holdning hverken særlig klog eller realistisk.

Det første område handler om at flytte den foreslåede deadline frem til 2009. Efter vores mening er det upraktisk og uopnåeligt. Vi mener, at vi bør beholde den nuværende deadline, den 1. januar 2010, som vi tidligere har besluttet i kviksølvstrategien.

Det andet område er mere kontroversielt, nemlig oplagring af metallisk kviksølv. Efter min mening opstår uenigheden primært på grund af forvirring om, hvad midlertidig og permanent oplagring faktisk betyder. Den linje, jeg støtter, er, at hvis oplagring kan ske i lokale saltminer eller andre godkendte, egnede steder, der skal opfylde strenge krav, med fuldstændig overvågning og sikkerhedsgarantier i tusinder af år, så er det godt nok til mig. Der er ingen grund til, at loven skal indeholde et specifikt krav om, at kviksølvet skal hentes op og transporteres tværs over Europa til et nyt, mere permanent oplagringssted. Hvis fremtidens lovgivere tager nye teknologiske fremskridt i betragtning, som gør det sikkert at behandle oplagret kviksølv på en bestemt måde eller flytte det til et nyt sted, så er jeg sikker på, det kan og vil ske, uanset hvad vi skriver i loven nu.

Afslutningsvis, lad os bruge vores sunde fornuft, holde tingene enkle og bevare perspektivet. Indtil for nylig var der, og i mange tilfælde er der stadig, kviksølv i hver eneste husholdning, lægekonsultation og tandlægeklinik og i hvert eneste hospital i form af termometre, barometre, blodtryksmålere, tandfyldninger osv. Vi skal af med kviksølv, men det er hverken en meget smitsom, dødelig virus eller en nervegas, der er dødelig, bare man kommer i nærheden af den. Lad os derfor behandle ændringsforslagene til betænkningen uden at overdrive og uden at forlange det umulige.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud for og sikker oplagring af kviksølv er et dokument, der begrænser forekomsten af kviksølv i miljøet og dets indvirkning på mennesker og dyr. Mellem 1990 og 2000 har landene i EU nedbragt den globale udledning af kviksølv med 60 %. I samme tidsrum er disse udledninger steget med 20 % globalt set.

I 1940'erne fandt mine venner og jeg noget kviksølv og syntes, det så flot ud, når de mønter, vi dyppede i det, blev sølvfarvede. I dag er samfundets holdning til kviksølv ændret dramatisk, og industrien er på vej væk fra processer, der involverer brugen af kviksølv, på grund af dets giftighed.

Selv om jeg betragter dette udkast til forordning som positivt, vil jeg gerne fremføre et par kommentarer. For det første skal der findes permanente oplagringsfaciliteter til kviksølvaffald så hurtigt som muligt, hvilket vil begrænse den midlertidige oplagring. For det andet skal oplagringsfaciliteterne være så tæt på som muligt for at undgå, at kviksølvaffald skal transporteres rundt i Europa. For det tredje kan vi ikke indføre nye måder at bruge kviksølvaffald på uden at planlægge og teste dem grundigt først.

Vi skal være opmærksomme på, at på grund af de farer, der er forbundet med kviksølv, er industrien selv i færd med at bevæge sig væk fra processer, der involverer kviksølv. Ændringsforslagene 11, 12, 15 og 23-27 til Kommissionens forslag er uberettigede.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Kviksølv er farligt for helbredet og miljøet, og vi har nu 12.000 t kviksølv, som skal oplagres. Det lyder måske af meget, men det ville let kunne være i halvdelen af plenarsalen. Derfor ville det være mærkeligt, hvis vi sendte kviksølvet rundt og oplagrede det på en række forskellige pladser på lagre, som ikke var sikre. Det er grunden til, at jeg er imod De Liberales forsøg på at blive af med kviksølvet, da det bare skulle være en midlertidig løsning.

En permanent løsning skal være helt sikker. Den eneste helt sikre løsning er at stabilisere kviksølvet en gang for alle. Kviksølvsulfid er næsten fuldstændig uopløseligt, hvilket gør, at det kan oplagres sikkert. Hvis det ikke er stabiliseret, kan vi ikke have en række forskellige lagre under dårligt kontrollerede former. Derfor modsætter jeg mig ændringsforslag 40, da det vil underminere sikkerheden i arbejdet.

Det er vigtigt, at vi bliver enige om en og samme dato, den 1. januar 2010, hvilket fremgår af ændringsforslag 43, som min gruppe har stillet. Med dette ændringsforslag forbydes både import og eksport af samt produkter med kviksølv, noget, som skaber et helhedssyn. Alt andet ville være en kynisk eksport af kviksølv. Vi ved, at kloralkaliindustrien er nødt til at stoppe med eksporten. Hvis den får mulighed for at fortsætte med at eksportere et år, efter at forbuddet er trådt i kraft, vil den tømme sine lagre af kviksølv og blive betalt for det. Kviksølv vil siden blive anvendt af guldvaskere i Amazonas og ødelægge enorme flodområder ved at forurene dem med kviksølv.

Det er vigtigt, at forbuddet indføres den 1. januar 2010, ellers underminerer vi hele tanken med ekportforbuddet.

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Kviksølv betragtes som et tungmetal og er meget farligt i fødekæden. En række andre tungmetaller såsom krom, nikkel, uran og plutonium kan klassificeres i samme kategori.

Det er sandt, at ikke kun tungmetaller, men også et antal lettere grundstoffer i det periodiske system i store mængder kan være skadelige for helbredet. F.eks. er beryllium kendt for at forårsage beryllose. Kviksølv er ikke kun et metal, der kan være meget skadeligt, hvis det indtages i sin metalliske form, det er også en vigtig bestanddel i teknologien. Før i tiden kunne elektrolyse, tandlægevidenskaben og juvelerer ikke klare sig uden. Den instrumentelle metode til kemisk analyse ved hjælp af en dryppende kviksølvelektrode er velkendt, og i 1959 modtog den tjekkiske akademiker Heyrovský nobelprisen i kemi for denne proces, som han kaldte polarografi. Et væsentligt punkt drejer sig om de potentielle anvendelser for kviksølv og kviksølvforbindelser i industrien, selv om dette naturligvis skal være omfattet af de højeste miljømæssige standarder.

Jeg er ikke sikker på, om det er den bedste løsning at oplagre kviksølv og kviksølvforbindelser på samme sted. Det samme gælder for den tidsperiode, der skal forløbe, før forordningen træder i kraft. Det er mit indtryk, at for nogle medlemsstater er den periode, der fastlægges i ændringsforslag 8, for kort. Det er grunden til, at jeg har forbehold over for forslaget, selv om kviksølv og kviksølvforbindelser, herunder lagerbeholdninger, i de fleste medlemsstater er under nøje overvågning af de relevante myndigheder.

Jeg anser det for uacceptabelt at nedfælde uspecificerede ngo'ers rolle i forordningen, uanset spørgsmål om tolerance og åbenhed over for offentligheden. Det hører ikke hjemme i en forordning om eksportforbud for og sikker oplagring af metallisk kviksølv. Borgernes deltagelse i overvågning er dækket af andre områder af EU-lovgivningen.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor saltminer eller minerne i Almadén i Spanien skulle være de bedste steder at oplagre kviksølv og kviksølvforbindelser. Det er klart, at i ethvert tilfælde, hvor driften af en mine ophører, vil det føre til sociale problemer for minearbejderne. Dusinvis af store miner er blevet lukket i Tjekkiet og andre medlemsstater i Central- og Østeuropa, uden at nogen har udarbejdet EU-forordninger for at tage hånd om den massive arbejdsløshed, det har medført. Jeg har tænkt på, at bunden af mineralminer måske er et bedre oplagringssted end saltminer. Jeg går stærkt ind for løsningen med at gøre noget ved spørgsmålet om stoffer med et kviksølvindhold på under 5 %.

Endvidere indeholder klipper over hele Europa tungmetaller i normale niveauer, og som følge af forvitring finder metallerne - herunder kviksølv - vej til Europas vandforsyninger. Det er grunden til, at der f.eks. altid kan konstateres koncentrationer af kviksølv og andre tungmetaller i Elben. Det er selvfølgelig et naturligt fænomen.

Der er også spørgsmålet om vand fra gamle miner, fjernelsen af kviksølv fra gamle affaldsdepoter og affaldsslam, som udgør en potentielt massiv kilde til forurening af miljøet. Men det er jo klart, at forordningen ikke kan omfatte dette spørgsmål.

For at sammenfatte vil jeg gerne takke alle dem, der har bidraget til udarbejdelsen af forordningen, en proces, der blev gennemført i en positiv atmosfære af samarbejde. Kviksølv og kviksølvforbindelser har en fremtid inden for videnskab og teknologi, som forordningen viser, og det er grunden til, at vi støtter det.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Tillad mig først og fremmest at takke ordføreren, hr. Papadimoulis, for i betænkningen at fremhæve behovet for at forbyde eksport af kviksølv, kviksølvforbindelser og kviksølvholdige produkter. Det er meget vigtigt for os i EU, eftersom EU er en af verdens største eksportører af kviksølv. Eftersom stoffet er ekstremt giftigt, især for børn, bør vi vise interesse for beskyttelse, ikke kun i forbindelse med produktion og brug af kviksølv, men også oplagring og håndtering af kviksølvaffald.

Høje doser af kviksølv er dødelige for mennesker, mindre mængder kviksølv akkumuleres i kroppen og kan forårsage alvorlige sygdomme i immun-, hjerte-kar- og forplantningssystemerne. Industrien producerer for store mængder kviksølv, f.eks. i form af biprodukter fra den kemiske industri, i forbindelse med rensning af naturgas eller ved udvinding af non-ferrometaller og udsmeltning i den metallurgiske industri.

Man må overveje, om vi faktisk bortskaffer kviksølv ved at eksportere overskydende mængder til tredjelande, især udviklingslande, som er de største forbrugere af kviksølv. Mange udviklingslande mangler midlerne til at tage moderne, miljøvenlige teknologier i brug, og deres kontrolforanstaltninger er ikke nær så skrappe. Jeg er enig med ordføreren og støtter hans holdning om, at EU ikke skal udvise dobbeltmoral - dvs., at et produkt, der ikke må bruges i EU, skal ikke eksporteres til lande, der ikke har lovgivning om brugen af kviksølv.

Det skal vi ikke kun have i baghovedet på grund af behovet for beskyttelse af miljøet og naturen, vi skal også huske, at kviksølvet kan vende tilbage i form af rester i fødevarer eller via forurenede floder, for ikke at nævne risikoen for eksponering af lokale arbejdere og befolkninger. Hvad angår kviksølv og kviksølvholdige produkter skal EU sikre, at udbuddet af kviksølv svarer til behovet og efterspørgslen. Overskydende kviksølv skal bortskaffes på en miljømæssigt bæredygtig måde i henhold til direktivet om farligt affald, som vi har vedtaget.

Samtidig er det nødvendigt at styrke overvågningen og omhyggeligt straffe hver eneste overtrædelse. Jeg er enig med ordføreren i, at producenter, der fremstiller kviksølv som led i deres produktionsproces, skal være ansvarlige for at oplagre eller bortskaffe det på en miljømæssigt bæredygtig måde. Det er også vigtigt i forhold til at sikre fortsat vækst i industrien og fremme overgangen til nye, alternative teknologier, der ikke er afhængige af kviksølv. Som led i vores støtte til udviklingslande må vi lægge større vægt på at indføre sådanne teknologier de steder, hvor miljøet er blevet ødelagt af dette farlige kemikalie.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Den forordning, vi diskuterer, er en del af et hele baseret på Fællesskabets strategi for kviksølv. EU's miljølovgivning er blevet opdateret i overensstemmelse med denne strategi under dette møde. Jeg er sikker på, at vi har nået et stadie, hvor vores holdning til eksport af kviksølv nu bliver gennemgået. EU er trods alt verdens største eksportør af stoffet.

Der er ingen tvivl om, at kviksølv og de mange stoffer, hvori det indgår, er giftige for mennesker og miljøet, og den pris, samfundet skal betale for skader på befolkningens helbred og miljøet, er langt højere, end man tidligere troede. Forordningens forbud og kriterierne for oplagring vil også sende et klart signal til verden uden for EU. Vi tager ansvar for disse skader.

Det er en afgørende faktor i forbindelse med miljølovgivning, at de valgte metoder ikke kun er miljømæssigt effektive, men også socialt bæredygtige. Miljømæssige hensyn påbyder, at eksportforbuddet for kviksølv skulle træde i kraft øjeblikkeligt, som hr. Papadimoulis helt rigtigt siger. Men i lyset af andre realiteter må vi ikke forhaste os. Faren er faktisk, at en løsning udarbejdet her skaber en ny række problemer der.

Eksportforbuddet i Fællesskabet bør træde i kraft på et tidspunkt, der er afstemt med andre internationale tiltag rettet mod de restriktioner, der tilstræbes. Eftersom det stadig kan vare adskillige år, før der opnås international enighed, virker det rigtigt at støtte Kommissionen i dens tidsplan for eksportforbuddet. I henhold hertil vil eksport af kviksølv blive forbudt fra den 1. juli 2011. Det blev støttet af stort set samtlige medlemsstater.

Det samme gælder forslaget om at lade eksportforbuddet omfatte kviksølvforbindelser. Vi kan anmode Kommissionen om et forslag, der udvider dets anvendelsesområde, når vi ved nok om dets vidtrækkende virkninger. I øjeblikket er det ikke nødvendigt at gennemtvinge et udspil. Lad os fortsætte med den politik, vi har valgt, og løse ét kviksølvrelateret problem ad gangen.

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand! Kviksølv er ikke kun et metal, men også en ældgammel del af vores kultur og civilisation. Folk har altid beundret det og troet på dets magiske kræfter. I mange hundrede år spillede kviksølv en afgørende rolle inden for alkymien og de hemmelige videnskaber.

Kviksølv, det eneste flydende metal, er et smukt stof, og man kan beundre det som en unik del af naturen. Ifølge nye oplysninger er kviksølv imidlertid også et farligt metal, og vi skal beskytte os selv og fremtidige generationer mod dets giftige virkninger. Arbejderne i de traditionelle kviksølvminer, primært i Spanien, lever et hårdt og retskaffent liv, men ved, at deres tidligere erhverv er et afsluttet kapitel. Vi bør respektere minearbejdernes traditioner, men der skal være forståelse for et forbud.

EU har allerede forbudt brugen af kviksølv og materialer, der indeholder kviksølv, på sit territorium. Nu vil vi også forbyde eksport af kviksølv. Det gør vi, fordi vi bekymrer os om andre landes og kontinenters sundhed. Forhåbentlig vil vores beslutning opmuntre andre lande til også at reducere deres brug af kviksølv.

Som skyggeordfører for socialdemokraterne har jeg i solidaritet haft drøftelser med vores spanske kolleger. Deres forståelse var afgørende for mig. Min anden retningslinje var Parlamentets beslutning fra marts 2006. Vores beslutning bør finde en balance mellem de miljømæssige bekymringer og industriens interesser.

Hvad angår datoen for forbuddet, har der været forskellige forslag på bordet: Kommissionen foreslog 2011, ordføreren foreslog 2009 og ngo'erne foreslog 2008. Jeg har besluttet at foreslå den 1. december 2010 som et acceptabelt kompromis i henhold til Parlamentets beslutning fra sidste år. Andre datoer og tidsfrister skal passe til denne grundlæggende dato. Hvis vi frivilligt forbyder eksport af kviksølv, er det kun logisk også at forbyde import af det.

Hvad angår oplagring, var der forskellige forslag: Spanien foreslog Almadén, Tyskland foreslog en saltmine og andre foreslog at omdanne det til fast form. Eftersom vi endnu ikke har lagt os fast på en løsning, bør vi ikke støtte ændringsforslag, der udelukker bestemte mulige løsninger. Vi bør støtte forslaget fra vores spanske socialdemokratiske kolleger om kompensation til Almadén, Europas største kviksølvmine.

Forbuddets anvendelsesområde bør omfatte ethvert materiale med en kviksølvkoncentration på 5 procent eller derover. Vi er nødt til at lukke smuthuller, da det er meget billigt at omdanne kviksølv til kalomel. Det er meget vigtigt for hver af os at fremme enigheden ved hjælp af en forenklet kompromispakke, ellers løber vi ind i kaos, og vi vil sandsynligvis ikke få nogen forordning før næste valg til Parlamentet.

Som skyggeordfører har jeg arbejdet for et kompromis. Et godt kompromis tjener vores borgere bedre end udsatte forhandlinger, der ikke fører til nogen form for forordning.

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Kviksølv skal forbydes overalt og hurtigt. Det er nærmest kynisk at fjerne farlige produkter fra vores marked, men fortsat tillade, at de bliver eksporteret til andre lande.

Vi ved, at kviksølv breder sig i hele verden via vandet og luften. I sidste ende vil kviksølvet også lande hos os og skade menneskene her. Det er jo faktisk absurd, at vi udsteder advarsler, sådan som Kommissionen har gjort, om, at gravide og børn ikke bør spise mere end 100 g tunfisk om ugen, fordi denne fisketype er så stærkt kviksølvforurenet.

Vi ved - hvilket en undersøgelse, som er blevet offentliggjort i tidsskriftet Lancet, endnu en gang understreger - at tungmetaller har en skadelig effekt på nervesystemet og forårsager blivende hjerneskader hos især børn, der ikke kan helbredes. Derfor skal det være vores primære mål at gennemføre eksportforbuddet, for verdenssamfundet ville betragte os som utroværdige, hvis vi sagde: Vi vil beskytte os selv, men vi tillader eksport.

  Thomas Ulmer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kviksølv findes overalt, det gennembryder f.eks. placentabarrieren. Kviksølv er et metal, der bliver flydende og fordamper ved normaltemperatur. Grænseværdierne for metallisk og uorganisk kviksølv i blodet er 25 mg, for organiske kviksølvforbindelser 100 mg. Jeg vil ikke komme ind på følgerne af kviksølvforgiftning her. De kender sikkert alle Minamoto i Japan. Det handler altså ikke kun om økonomiske fordele eller ulemper for vores samfund, det handler derimod om beskyttelsen af vores borgeres sundhed og om beskyttelsen af et intakt miljø.

Med betænkningen af hr. Papadimoulis, som jeg gerne vil takke for det arbejde, han har præsteret, tager Europa afstand fra eksport af kviksølvforbindelser og indleder en sikker oplagring af det eksisterende materiale. Samtidig er det hensigtsmæssigt at inddrage alle kviksølvforbindelser i eksportforbuddet, såfremt der er alternative muligheder, hvilket er tilfældet for næsten alle anvendelser. Som eksportør af et farligt stof er vi desuden - så vidt vi ved - ikke i stand til og heller ikke berettiget til i henhold til WTO-bestemmelserne at tvinge modtagerne til at gøre kviksølvet sporbart, hvilket betyder, at man ikke ved, hvor kviksølvet befinder sig, og det absolut er inden for rammerne af det mulige, at det vender tilbage til os. Traktatens artikel 175 er efter min mening tilstrækkelig til denne forordning. Det er både fornuftigt og toksikologisk korrekt at foretage skærpelser, forkorte fristerne og inddrage kviksølvforbindelser i eksport- og importbestemmelserne. Hvad angår fristerne, er der helt sikkert et forhandlingsspillerum, så der kan opnås enighed.

Hvad angår spørgsmålet om oplagring af kviksølv, er der fokus på forskningen, da man endnu ikke har kunnet finde nogen sikker oplagringsmetode i industriel målestok noget sted i verden. Der er tale om mængder på flere tusinde tons.

Jeg tilslutter mig betænkningen i den oprindelige version fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

  Åsa Westlund (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil takke ordføreren Dimitrios Papadimoulis for hans udmærkede arbejde. Sidste efterår deltog jeg i en undersøgelse, hvor man tog en prøve af mit hår og undersøgte indholdet af kviksølv i det. Overraskende nok havde jeg faktisk en relativ stor mængde kviksølv i mig, noget, som er meget bekymrende. Jeg er gravid og har et højt kviksølvindhold! Det høje kviksølvindhold risikerer nu at skade det barn, som jeg har i min mave, og kan føre til, at barnet får koncentrationsvanskeligheder som voksen.

Det høje kviksølvindhold er også bekymrende, da jeg kommer fra et land, som er kommet meget langt, når det handler om at afskaffe kviksølv. Vi anvender ikke længere termometrer med kviksølv, og vi anvender stort set ikke amalgam, når vi får lavet vores tænder. Alligevel har jeg et højt kviksølvindhold i mig.

Der er alternativer til kviksølv. Med tanke på de store effekter af kviksølv på helbredet burde vi kunne udfase det, ikke bare her i Europa, men også globalt.

Netop i aften handler det om at sørge for, at vi ikke medvirker til at sprede kviksølv globalt ved et eksportforbud, og at finde en måde, vi kan oplagre brugt kviksølv på.

Jeg har arbejdet for, at eksportforbuddet skal begynde at gælde så hurtigt som muligt, og for at eksportforbuddet skal udvides til også at omfatte andre kviksølvprodukter, såldes at forbuddet ikke skal kunne omgås. Jeg har også arbejdet for, at vi i dag ikke skal låse os fast på nogen endelig oplagring, da vi i dag faktisk ikke ved, hvilken teknik der er den allerbedste til endelig oplagring. Kviksølv bør altså for nærværende oplagres på sikre, men midlertidige lagre.

I fremtiden håber jeg ikke mindst, at alle kvinder verden over vil kunne spise fisk fra det vand, som findes i nærheden af dem, uden at de risikerer at skade deres børns udvikling.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Det er en kamp, som vi alle bør kunne samles om. Det drejer sig om sundhed, ja, om offentlig sikkerhed.

Vi kender de farer og skadelige virkninger, der knytter sig til kviksølv, og som er en alvorlig helbredsmæssig belastning for dem, der kommer i berøring med kviksølv. Siden industrialiseringen tog fart, er problemet forværret og har nået et alarmerende omfang. Siden industrikatastrofen i Minamata og strømmen af gruopvækkende konsekvenser af denne har vi fået endnu større viden om, hvor ufatteligt farlig kviksølv er. Ikke desto mindre har vi fortsat vores aktiviteter, næsten som om intet var hændt.

I al den tid har det forgudede kviksølv kostet den indfødte befolkning i guldvaskerregionerne, eksempelvis Fransk Guyana, dyrt, og det samme har været tilfældet for dem, som på den anden side af kloden under ufattelige vilkår er beskæftiget med genanvendelse af vores industriaffald, herunder elektronikskrot, for slet ikke at nævne de fabriksarbejdere i Europa, som er beskæftiget med genanvendelse af batterier.

Det er således på høje tid, at vi skaffer os af med denne gift, og der er kun én løsning, nemlig et ubetinget forbud, både her og i andre dele i verden. For denne gift findes overalt, herunder eksempelvis i polarbjørne, som lever et sted, hvor den hverken produceres eller anvendes. Jeg beklager, at de forslag, min gruppe havde stillet om hurtigere indførelse af et sådant forbud, ikke blev vedtaget, og jeg beklager, at man ikke forkastede forslaget om underjordisk oplagring. Når det er sagt, er det ikke længere et spørgsmål om at beklage dette eller hint. Nu drejer det sig om at samle et så bredt flertal som muligt for et definitivt forbud mod dette farlige metal.

  Pilar Ayuso (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Dette forslag til forordning foreslår at forbyde eksport af metallisk kviksølv senest fra den 1. juli 2011 og indeholder sideløbende hermed bestemmelser om sikker oplagring af det overskydende kviksølv, der frem for alt vil blive produceret som resultat af tilbagetrækningen af kviksølvceller fra chlor-alkali-fabrikker. Man har beregnet, at i hele Europa indeholder disse celler ca. 12.000 t kviksølv.

Hvis forbuddet mod eksport af metallisk kviksølv flyttes frem, vil det gå imod den enighed, der er opnået både af Parlamentet, da vi forhandlede om fællesskabsstrategien om kviksølv, og den aftale, Kommissionen har underskrevet med Euro Chlor, den europæiske sammenslutning af chlor-alkali-producenter. Sidstnævnte har accepteret at ophøre med at eksportere kviksølv fra den 1. juli 2011, og jeg mener, at disse aftaler skal respekteres, og datoen for forbud mod kviksølveksport må under ingen omstændigheder flyttes frem.

Overskuddet fra chlor-alkali-industrien skal oplagres, for en sådan oplagring er nødvendig. Ifølge beslutningen om fællesskabsstrategien om kviksølv, der blev vedtaget i marts 2006, skal der "tages højde for muligheden for at bruge Almadén som et sikkert oplagringssted for de eksisterende metalliske kviksølvbeholdninger eller metallisk kviksølv, som stammer fra industrien i hele Europa, men ikke kviksølvholdige artikler, der er blevet til affald, og dermed gøre brug af de infrastrukturer samt den lokale arbejdskraft og teknologiske viden, som allerede findes i Almadén".

Jeg vil også gerne påpege, at fællesskabsstrategiens ordlyd tydeligt anerkender kviksølvs historiske vigtighed for Almadén og behovet for kompensation til Almadén for alt dette.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at jeg imod de ændringsforslag, der foreslår, at kun kviksølv i fast form, ikke flydende, skal oplagres. Det nuværende forskningsniveau taget i betragtning er vi ikke i stand til at omdanne kviksølv til fast form, og det er derfor nødvendigt at oplagre flydende kviksølv. Det kan desuden oplagres under meget sikre forhold uden dannelse af dampe, hvor dampene er det forurenende stof.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Lad mig nu omtale nogle af de centrale ændringsforslag i detaljer.

Ændringsforslagene 1, 7, 8, 9, 20, 21, 22 og 44 indebærer en betydelig udvidelse af forslagets anvendelsesområde ved indførelsen af eksportforbud for cinnobermalm, kalomel, kviksølvforbindelser og visse kviksølvholdige produkter foruden tilføjelsen af et importforbud. Kommissionen betragter disse ændringsforslag som enten unødvendige eller utilstrækkeligt begrundede. Når der ikke drives minedrift efter kviksølv i Fællesskabet, er der ikke brug for et eksportforbud for cinnobermalm.

På samme måde har Fællesskabet være massiv eksportør af kviksølv, men ikke importør. Konsekvensanalysen konkluderede, at sekundære kviksølvkilder - genbrug og genindvinding - vil dække det tilbageværende behov i Fællesskabet. Hvad angår kviksølvforbindelser og kviksølvholdige produkter, ville vi behøve en langt mere udviklet informationsbase for at kunne begrunde en sådan udvidelse. for øjeblikket er det ikke muligt at foretage en pålidelig vurdering af de mulige konsekvenser af et sådant tiltag for industrien og samfundet, hverken inden for Fællesskabet eller i tredjelande. Brugen af lovgivning til at forebygge et hypotetisk problem ville ikke blive betragtet som god praksis i forhold til bedre lovgivning.

Adskillige ændringsforslag - nummer 12, 25, 27, 28, 29 og 45 - udelukker langtidsoplagring eller endelig bortskaffelse af metallisk kviksølv og åbner kun mulighed for midlertidig oplagring. Det er værd at bemærke, at der i øjeblikket ikke findes nogen miljømæssig og økonomisk sund løsning til stabilisering af kviksølv forud for bortskaffelse af det.

Ændringsforslagene 6, 24 og 36 indebærer, at den tidligere mine Almadén skal have fortrinsret til oplagring af kviksølv. Kommissionen er udmærket klar over de økonomiske og sociale følger af minelukningen og afslutningen af handelen på stedet, men ønsker ikke at pålægge erhvervsdrivende et enkelt oplagringssted.

Ændringsforslagene 8, 10, 13, 30 og 32 forøger den administrative byrde for industrien og også for medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen tvivler stærkt på den potentielle effektivitet og fordel ved disse meget detaljerede krav i forhold til omkostningerne ved dem.

Hvad angår det retlige grundlag, der henvises til i ændringsforslag 2, følger Kommissionens forslag den linje, EF-Domstolen har lagt med dommene i sagerne C-94/03 og C-178/03 vedrørende Rotterdam-konventionen om forudgående informeret samtykke til import af kemikalier. Vores forslag har en meget tilsvarende karakter, da det foreslår at bruge handelsrelaterede foranstaltninger som et miljøpolitisk instrument. Vi kan derfor ikke støtte forslaget til ændring af det retlige grundlag.

Ændringsforslagene 17 og 34, der opfordrer til indførelse af en artikel om straffe, er til gengæld acceptable for Kommissionen.

For at opsummere kan Kommissionen helt, delvist eller principielt støtte otte af de 50 ændringsforslag. Jeg vil give Parlamentets generalsekretariat en detaljeret liste over Kommissionens holdning til ændringsforslagene⁽¹⁾.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det står klart, at kviksølv er et stof, der skal håndteres varsomt og sikkert. Denne betænkning behandler det vigtige, overordnede emne om håndtering af kviksølv i forbindelse med import, eksport og oplagring af stoffet og giver samtidig en tidslinje for eksport- og importforbud. Jeg støtter Kommissionens forslag til en forordning om emnet og synes i store træk, at det er en god ting. Jeg vil gerne gentage Kommissionens bemærkning om, at denne betænkning følger kviksølvstrategien, som blev vedtaget i marts sidste år, og jeg støtter Kommissionen i dens igangværende arbejde på kviksølvstrategien. Dette er kun én af mange betænkninger, der vil behandle andre emner såsom brugen af små mængder kviksølv i tandlægebranchen. Jeg er sikker på, der er arbejde i gang inden for andre strategiske områder.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af Papadimoulis (A6-0227/2007)

Kommissionen kan helt, delvist eller principielt støtte otte ændringsforslag: 3, 4, 5, 14, 17, 23, 31, 34.

De ændringsforslag, som Kommissionen ikke kan støtte, er: 1, 2, 6-13, 15, 16, 18-22, 24-30, 32, 33, 35-50.

(1) Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag: se protokollen.