Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/0206(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0227/2007

Forhandlinger :

PV 19/06/2007 - 19
CRE 19/06/2007 - 19

Afstemninger :

PV 20/06/2007 - 5.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0267

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 20. juni 2007 - Strasbourg EUT-udgave

6. Stemmeforklaringer
PV
  

Betænkning af Coelho (A6-0211/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som vores gruppe udtaler, så giver dette forslag, der sigter på at indføre oplysninger om biometriske data i den ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, "anledning til bekymringer med hensyn til dets tekniske gennemførlighed, finansielle omkostninger og risiko for misbrug".

Som vi har fremhævet, er det stadigvæk ikke klart, om indførelsen af biometriske identifikatorer virkelig øger sikkerheden, eller om de snarere udgør en sikkerhedstrussel på grund af risikoen for misbrug, tekniske fejl og mangel på gennemsigtighed og forsvarlig databeskyttelse.

Det er en uforholdsmæssig foranstaltning, der indgår som led i en overnational dynamik, der har til formål at indføre overvågnings- og kontrolinstrumenter på EU-niveau, men uden at der er nogen som helst "særligt konsistente og seriøse sikkerhedsforanstaltninger, navnlig hvad angår den måde oplysningerne indsamles og anvendes på", og uden at der er nogen som helst mulighed for at garantere, at de anvendes "i et relativt "sikkert" miljø".

Vi forkaster derfor dette forslag, der er en følge af og et integreret led i de aktuelle sikkerhedsorienterede foranstaltninger, som EU's institutioner er så optaget af at gennemføre.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Det andet ændrede forslag om indførelse af biometriske data i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere giver anledning til bekymringer med hensyn til dets tekniske gennemførlighed, finansielle omkostninger og risiko for misbrug. Det er fortsat ikke klart, om indførelsen af biometriske identifikatorer virkelig øger sikkerheden, eller om de snarere udgør en sikkerhedstrussel på grund af risikoen for misbrug, tekniske fejl og mangel på gennemsigtighed og forsvarlig databeskyttelse. Kommissionens oprindelige forslag har også vist sig at være teknisk umuligt, og de finansielle midler, der var afsat til at udvikle det, er delvist spildt. Af disse grunde kan vi ikke støtte Kommissionens ændrede forslag, som igen blot vil øge de finansielle omkostninger og skabe flere tekniske vanskeligheder, som vil stå i et fuldstændigt misforhold til den sikkerhedsmæssige gevinst.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Takket være de multikulturelle drømmeres visioner er der opstået en situation, som bliver stadig sværere at udholde for den indfødte befolkning. Ikke bare tager indvandrerne og deres børn i mange tilfælde ikke hensyn til den indfødte befolkning, de forlanger tværtimod stadig flere rettigheder til sig selv, ønsker tilsyneladende at rive de kristne og vesterlandske rødder op og vender omvendt det døve øre til, når det gælder pligter og indsats som f.eks. vilje til integration.

Den generelle åbning af almennytte boliger for tredjelandsstatsborgere og ikkeintegrerede nye EU-borgere har ikke kun ført til stor usikkerhed i den oprindelige befolkning, men også til en massiv forringelse af bolig- og livssituationen, hvor voldelige episoder snart hører til dagens orden. I lyset af disse kendsgerninger må indvandringslovgivningen generelt skærpes. Det er Coelho-betænkningen ikke egnet til, og jeg har derfor afvist den.

 
  
  

Betænkning af Papadimoulis (A6-0227/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg er tandlæge af uddannelse. Kviksølv anvendes inden for tandplejen til amalgamfyldninger, og jeg har med interesse fulgt med i EU's strategi for kviksølv og fjernelsen af kviksølv på alle dagliglivets områder, hvor der er et passende alternativ. Jeg er i princippet enig i mange af de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået i form af et lovgivningsforslag, der er i overensstemmelse med strategien for kviksølv.

Jeg er imidlertid bekymret over, hvordan vi vil forholde sig til den holdning, at der også bør indføres forbud mod brug af kviksølv inden for tandplejen, hvor man har brugt amalgamfyldninger igennem 150 år med et vældig godt resultat. Der er ingen afgørende oplysninger om eller beviser for de toksiske virkninger af kviksølvamalgam, hvis det anvendes korrekt. Der er desuden ikke nogen klar holdning til, om der er passende alternative fyldningsmaterialer. Jeg mener, at hvis amalgamaffaldet adskilles på behørig vis i tandlægeklinikkerne, og hvis vi skaffer os af med det på en behørig, sikker og permanent måde som foreslået i betænkningen, er det ikke for indeværende nødvendigt at indføre forbud mod amalgam som fyldningsmateriale.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykkeligt støtte betænkningen og har også stemt for den. Det er vigtigt, at vi har en europæisk strategi for kviksølv, da det er en af de alvorligste miljøgifte, og her må Europa gå foran. Jeg har delvist stemt imod skærpelser, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at indføre overgangsordninger for branchen og åbne mulighed for en blid overgang for ikke at sætte konkurrenceevnen for meget på spil. Jeg er også bange for overbureaukratisering, og derfor er det nødvendigt at gå frem med den rette konduite. Alt i alt er det en meget positiv betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward, Brian Crowley, Seán Ó Neachtain og Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) Vi har stemt imod ændringsforslag om oplagring af flydende kviksølv i anlæg over jorden. Kommissionen har ikke foretaget nogen konsekvensanalyse vedrørende sikkerheden af en sådan oplagring, og der findes ingen tilgængelig teknologi til at give flydende kviksølv fast form. Oplagring af kviksølv i anlæg over jorden er derfor problematisk både med hensyn til sikkerhed og tid (ifølge ændringsforslagene skal en sådan oplagring være midlertidig). Uden en ny teknologi vil oplagringen ikke være midlertidig. På den anden side har Kommissionen foretaget konsekvensanalyser af oplagringen af flydende kviksølv i saltminer og dybe underjordiske klippeformationer, hvilket er sikkert.

Vi er meget opmærksomme på, at teknologien kan udvikles i den nærmeste fremtid. Vi glæder os meget over Rådets accept af Europa-Parlamentets anmodning om i forordningsforslaget at få medtaget en gennemgang af udvidelsen af omfanget af forordningen samt en gennemgang af andre muligheder for oplagring af kviksølv i 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Oslo-Paris-Kommissionen (OSPAR) foreslog i 1990, at alle kviksølvcellebaserede kloralkalianlæg skulle omdannes til kviksølvfri teknologi inden 2010. I Europa-Parlamentets beslutning om fællesskabsstrategien for kviksølv (marts 2006) opfordredes Kommissionen til at tage skridt til at gennemføre dette.

Bortset fra vedvarende kviksølvemissioner fra kviksølvcellebaserede kloralkalianlæg - når disse anlæg omdannes til kviksølvfrie teknologier - bør de enorme mængder kviksølv i deres celler forvaltes på en miljøvenlig måde.

For at undgå, at dette overskud af kviksølv oversvømmer verdensmarkedet for kviksølv vedtoges i oktober 2006 en forordning, der forbyder eksport af metallisk kviksølv efter 1. juli 2011.

Der er bestemmelser om sikker oplagring af kviksølvoverskuddet, som hovedsagelig vil stamme fra nedlagte kviksølvcellebaserede kloralkalianlæg, for at forhindre videresalg heraf, da der på nuværende tidspunkt i Europa findes kviksølvceller med et indhold af ca. 12.000 t kviksølv. Med henblik herpå har Euro Chlor (kloralkaliindustriens EU-sammenslutning) af Kommissionen indvilliget i at udarbejde en frivillig aftale om oplagring.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Håndteringen af kviksølv er af afgørende betydning for miljøets bevarelse.

Europa har mere kviksølvaffald, der skal oplagres, fordi vores industrier ikke har taget højde for risikoen ved at bruge dette metal, navnlig til fremstillingen af klor.

Det første, vi skal gøre, er, at vi meget hurtigt skal lave om på vores produktionsmetoder, så vi tager de nødvendige miljøhensyn.

Herefter er det nødvendigt med en konstant overvågning af affaldsoplagringen, ider der foretages regelmæssige kontroller. Derfor stemte jeg for ændringsforslag 25, som udelukker definitiv oplagring og nedgravning. Desværre var der ikke flertal for dette ændringsforslag. De andre forslag i teksten begrunder dog et ja til den endelige betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Selv om det i betænkningen erkendes, at der i dag ikke findes mulighed for absolut sikker oplagring af metallisk kviksølv, forsøger man at legalisere en særlig territorial "racisme", hvor man gennemtvinger valget af den spanske provins Almaden som permanent "losseplads" for klodens mest giftige stof. Det værste er, at man forsøger at retfærdiggøre gennemtvingelsen af det pågældende område med, at det har infrastruktur og "arbejdskraft". Arbejdsløsheden anvendes med andre ord som middel til grov afpresning af arbejdstagerne for at få dem til at acceptere, at deres område forvandles til "losseplads" for giftigt kviksølvaffald fra hele EU med uoverskuelige risici for indbyggernes helbred og for miljøet.

Betænkningens forslag om at involvere og yde støtte til alle former for ikkestatslige organisationer i det vigtige spørgsmål om anvendelse af kviksølvfrie teknologier i ulandene og de såkaldte "overgangsøkonomier" er udtryk for den samme farlige politik, da det tilsidesætter reglerne i henhold til bindende mellemstatslige aftaler på området.

Af disse årsager har KKE hverken stemt for eller imod.

KKE mener, at valg af oplagringssted og håndtering af metallisk kviksølv er et spørgsmål om videnskab og anvendelse af videnskabelige resultater og ikke et spørgsmål om de valg, der afspejler virksomhedernes interesser og profit.

 
  
  

Betænkning af Oomen-Ruijten (A6-0080/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Supplerende pensionsordninger, kollektivt benævnt "det sociale forsikringssystems anden søjle", udgør en integrerende del af det moderne samfund. En række medlemsstater har tidligere gennemført reformer af arbejdsmarkederne og de sociale sikringssystemer, herunder reformer af pensionssystemerne. Slovakiet indførte f.eks. supplerende pensionsordninger i forbindelse med reformen af det sociale sikringssystem. Et stort antal slovakiske statsborgere har allerede tilsluttet sig den anden søjle.

De opsparinger, der genereres under den anden søjle, er private opsparinger. De er mere sikre end statens løfter om at udbetale pensioner fra de offentlige kasser. En fordel ved den anden søjle er, at pensionsudbetalingerne ikke længere afhænger af landets demografiske udvikling, men af opsparinger indsat på private konti. Af disse årsager og af hensyn til målsætningen om at fremme arbejdstagernes mobilitet i EU glæder jeg mig over direktivforslaget, der har til formål at forbedre overførslen af supplerende pensionsrettigheder, og jeg mener, at dette vil gøre det muligt at formindske problemerne forbundet med tildeling af pensionsrettigheder, bevarelse af suspenderede pensionsrettigheder og overførslen af optjente pensionsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Indre marked og mobilitet kræver social sikkerhed, også efter det aktive arbejdsliv. Her gælder det om at holde den balance mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, som er helt nødvendig for optjening af pensionskrav.

Dette var førstebehandlingen, og vi kommer til at diskutere det mange gange endnu. Delegationen fra Østrigs Folkeparti har støtte Oomen-Ruijten-betænkningen fuldt ud, da vi mener, at det er den rigtige model for en fortsat forbedring af mobiliteten og det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil for det første gerne takke ordføreren, Ria Oomen-Ruijten, og de øvrige kolleger, der har udarbejdet denne betænkning om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at den vil få en positiv indvirkning i de fleste EU-medlemsstater, navnlig i de nyeste medlemsstater. I de baltiske lande, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Ungarn og Malta er der endnu ikke indført lovgivning om supplerende pensioner, hvorimod de fleste arbejdstagere i de skandinaviske lande og i Slovenien deltager i sådanne pensionsordninger.

Parlamentets krav om, at EU-medlemsstaterne forpligtes til at sikre en gradvis styrkelse af retten til at overføre pensionsrettigheder vil sætte fornyet skub i navnlig de nye medlemsstaters, men også i Grækenlands, Italiens og Portugals bestræbelser på at ændre deres lovgivning, således at EU-borgernes mobilitet fremmes og ikke straffes.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand! Det er mig en glæde at tage ordet og sige til Europa: "Hvis du er der, så giv lyd fra dig." Europa skal udvise et større mod og have et løvehjerte, og Europa må ikke være et lam eller en kylling, som vi siger på italiensk.

Direktivet om overførsel af pensionsrettigheder er meget vigtigt for alle arbejdstagerne og de europæiske borgere. Med forslagets godkendelse gør man noget for arbejdstagerne, men det lykkes ikke rigtigt at opnå et resultat, som gør de europæiske borgere glade for Europa. Derfor skal vi ikke beklage os over, at man sagde nej til forfatningen ved folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene. Europa er nødt til at være modigere.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek og Olle Schmidt, (ALDE) skriftlig. - (SV) Som liberal er det svært at stemme nej til et forslag om at forbedre mulighederne for øget bevægelighed for mennesker i Europa. Det bliver ikke lettere, når forslaget desuden opmuntrer mennesker til at tage et mere aktivt ansvar for deres pensionsopsparing, som er et af de virkelige nøglespørgsmål i fremtiden. Alligevel kunne jeg ikke stemme for det oprindelige forslag.

Der er to problemer. For det første kan man spørge sig selv, om dette komplicerede anliggende egner sig til at blive taget frem på europæisk niveau med tanke på de forskellige medlemslandes meget forskellige pensionsopsparingssystemer. For det andet er jeg nødt til at konstatere, at Sverige, i lighed med Tyskland, har et system, som egner sig særligt dårligt til denne type omstilling. Den svenske model, hvor arbejdsmarkedets parter tager stilling i sagen, er ikke forenelig med ordførerens forslag. Der kunne også opstå store problemer, hvis enorme summer fra fondene pludselig kunne frigøres på kort tid, for at muligheden for overførelser kunne sikres.

Jeg er på sigt for et system, hvor mennesker kan bytte job og flytte fra et land til et andet og alligevel ikke skal bekymre sig om, hvordan det vil påvirke pensionen. Derfor stemte jeg til sidst for betænkningen i den ændrede udgave, som blev udformet her i Parlamentet, og hvor nationale undtagelser tillades.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvad angår overførsel af pensionsrettigheder, er der i hvert fald to forhold, der skal sikres: arbejdstagernes rettigheder og de offentlige velfærdsordningers bæredygtighed.

Den foreliggende betænkning drejer sig dog om supplerende pensionsordninger, ikke om de offentlige velfærdsordninger. Ud fra de to nævnte forhold er vi imod de forslag, der ændrer Kommissionens oprindelige forslag, således at minimumsalderen for adgang til supplerende pensionsordninger hæves fra 21 til 25 år, og venteperioden for erhvervelse af pensionsrettigheder fastsættes til mindst fem år.

Supplerende pensionsordninger hverken kan eller bør erstatte de offentlige ordninger. De offentlige velfærdsordninger, der bygger på solidaritet og universalitet, er et af de bærende elementer i enhver stat og en grundlæggende forudsætning for et mere retfærdigt og lige samfund.

Endelig beklager vi, at vores ændringsforslag er blevet forkastet, deriblandt særlig forslaget om, at kombinere Kommissionens oprindelige forslag om en minimumsalder på 21 år med en venteperiode for erhvervelse af pensionsrettigheder på to år, hvilket ville være bedre for arbejdstagerne. Vi har derfor stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme nej til denne betænkning. Junilisten støtter helhjertet et velfungerende indre marked. Vi støtter dermed princippet om, at en arbejdstager uden problemer skal kunne overføre optjente pensionspoint mellem medlemsstaterne. Vi mener dog ikke, at EU skal have en mening om, hvordan medlemsstaternes respektive pensionssystemer udformes, forudsat at samtlige EU-borgere behandles ens inden for det aktuelle system. Vi er dermed kritiske over for flere enkelte forslag i betænkningen, såsom synspunkterne om karensvilkår for forsikringstagere i supplerende pensionssystemer, synspunkterne om minimumsalder for optjening af ret til pension eller EU-reglerne for kvalifikationstiden for indtrædelse i et pensionssystem. Hvordan medlemslandene vælger at udforme sine respektive pensionssystemer, skal fuldt ud være et nationalt anliggende, forudsat at samtlige EU-borgere behandles ens inden for det aktuelle system.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for fru Oomen-Ruijtens betænkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder (KOM(2005)0507 - C6-0331/2005 - 2005/0214(COD)).

Som følge af den demografiske udvikling og en aldrende befolkning er vi blevet opmærksom på behovet for supplerende pensionsordninger og sociale sikringssystemer, der sikrer værdige levevilkår. Dette nye direktiv og fru Ria Oomen-Ruijtens betænkning har begge til formål at styrke arbejdstagernes mobilitet i og mellem EU-medlemsstaterne ved at indføre minimumskrav vedrørende optjening og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder.

I betænkningen fokuseres der med rette på betydningen af, at medlemsstaterne til stadighed understøtter overførslen af optjente pensionsrettigheder, navnlig i forbindelse med indførelsen af nye, supplerende pensionsordninger. Senest fem år efter gennemførelsen af direktivet skal Kommissionen udarbejde en rapport om betingelserne for overførsel af kapital svarende til de ansattes supplerende pensionsrettigheder eller sociale sikringsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann, (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt imod betænkningen om direktivet om overførsel af pensionsrettigheder. Man rammer klart ved siden af det egentlige mål, nemlig at styrke arbejdstagernes grænseoverskridende mobilitet mellem medlemsstaterne. I gennemsnit er det kun 10 % af alle arbejdstagere i EU, som kan modtage virksomhedspensioner. De netop vedtagne høje mindstestandarder betyder, at der på grund af de ventede udgiftsstigninger på mindst 20 % næppe vil være interesse for at opbygge eller udvide virksomhedspensionssystemer. Jeg frygter, at der nu sættes spørgsmålstegn ved det, som arbejdstagere og arbejdsgivere har opbygget gennem årtier på nationalt niveau til gensidig fordel.

Mindstealderen for at erhverve virksomhedspension er helt blevet afskaffet. Erhvervelsesfristen på fem år er afskaffet. Mindstestandarderne skal endda gælde med tilbagevirkende kraft, hvilket klart er i strid med princippet om berettigede forventninger. Jeg har også stemt for at slette dynamiseringen, som EF-Domstolen med stor sandsynlighed ville fortolke som en "fair tilpasning" og en forpligtelse. Hvis medarbejdere, som har skiftet arbejdsplads, bliver behandlet på samme måde som medarbejdere, som er i virksomheden, opstår der ifølge beregninger fra Tysklands Forbundsråd ekstra udgifter på 30 %.

Kommissær Špidla har meddelt, at han vil fremlægge et nyt forslag. Det vil efter den manglende enighed i Rådet i vidt omfang følge dagens beslutning i Europa-Parlamentet og dermed true virksomhedspensionssystemerne, ikke kun i Tyskland.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Direktiv 98/49/EØF sikrer ret til supplerende pension for arbejdstagere og selvstændige, som flytter inden for EU, men indeholder ingen garantier, hvad angår overførsel af supplerende pensioner og fleksibilitet med hensyn til optjeningsbetingelserne.

Det råder Kommissionens forslag om et nyt direktiv bod på. Det fastsætter frister og fremlægger tre minimumsregler om overførsel af rettighederne. Enten forbliver de i virksomheden (hvilende rettigheder), eller de overføres inden en vis frist, eller også udbetales de kontant (indtil et vist beløb, tærskel). Det nye direktiv skal ifølge Kommissionen finde anvendelse på alle supplerende pensioner, som er baseret på et arbejdsforhold.

Jeg synes, det er særdeles ærgerligt, at fru Oomen-Ruijtens betænkning fjerner forslaget om overførsel af pensionsrettigheder fra direktivet. Nu drejer dette sig kun om hvilende rettigheder.

Det nye direktiv skal efter min mening gøre alt for at støtte arbejdstagere, som investerer i supplerende pensionsrettigheder. Således må ingen udelukkes ved at pålægge minimumsbetingelser vedrørende alder eller frist. Jeg kan kun støtte betænkningen, hvis direktivet beholder det brede anvendelsesområde, således som Kommissionen foreslog. Ellers stemmer jeg imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I dets udformning med de arbejderfjendtlige ændringer, som er vedtaget i fællesskab af De Kristelige Demokrater, Socialdemokraterne og De Liberale, med støtte fra Nyt Demokratis og PASOK's medlemmer af Europa-Parlamentet, lægger direktivforslaget en bombe under de offentlige supplerende pensionssystemer i hele EU. Det betegner en forværring af arbejdstagernes forsikrings- og pensionsvilkår, nedsættelse af pensionerne og forhøjelse af pensionsalderen. Det fremskynder procedurerne, så de private forsikringsselskaber kan få en større del af kagen på området. Den grundlæggende retning for disse reaktionære ændringer er det såkaldte "treakse"-system med en statslig grundydelse, en supplerende pension og en erhvervspension fra private selskaber. Angrebet på arbejdstagernes rettigheder inden for supplerende pension hænger sammen med monopolernes forsøg på at anvende disse pensionsfondes reserver til at finansiere deres investeringer, samtidig med at man legitimerer "investeringsrisikoen", dvs. at arbejdstagerne muligvis vil tabe penge.

Nyt Demokrati og PASOK har på den ene side stemt for alle de befolkningsfjendtlige foranstaltninger i Europa-Parlamentet, samtidig med at de forfører og bedrager Grækenlands arbejdstagere og forsøger at opnå et folkeligt image.

KKE opfordrer arbejdstagerne til at intensivere deres kamp mod EU's arbejder- og befolkningsfjendtlige politik og forsvare de sociale sikringssystemers offentlige karakter samt kræve opfyldelse af deres aktuelle behov, højere pensioner og lavere pensionsalder.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt imod direktivet om overførsel af pensionsrettigheder, fordi man ikke opnår direktivets egentlige mål, nemlig at styrke arbejdstagernes grænseoverskridende mobilitet mellem medlemsstaterne. Ordningen om overførsel af virksomhedspensionskrav har kun anbefalende karakter for medlemsstaterne. Derfor har jeg hele tiden ment, at man skulle afvise direktivet som helhed, da det er blevet overflødigt.

 
  
  

Betænkning af Langen (A6-0244/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Selv om indførelsen af euroen utvivlsomt har ført mange lettelser med sig - f.eks. i den grænseoverskridende handel - må man ikke overse de mindre positive aspekter, f.eks. afgivelsen af suverænitetsrettigheder eller prisstigninger.

Ligesom ved en EU-udvidelse påvirker også indførelsen af euroen i nye medlemsstater den følsomme stabilitet i hele systemet. Derfor skal det efter min opfattelse først og fremmest sikres, at det samlede system ikke bliver bragt ud af ligevægt med tilførelsen af svage økonomier.

Det kan godt være, at Cypern og Malta er klar. Imidlertid er det tidligere alt for ofte sket, at man har spillet med mærkede kort for at blive optaget i euroklubben. En så vigtig beslutning må efter min mening under ingen omstændigheder tages hen over hovederne på befolkningen, og jeg har derfor hverken stemt for eller imod i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har undladt at stemme ved denne afstemning, fordi vi respekterer, at det er en medlemsstats suveræne ret at afgøre, om den ønsker at tilslutte sig euro-zonen. Portugals eksempel viser med al tydelighed, hvordan euroen bruges til at fremme løntilbageholdenhed og fleksible arbejdsvilkår. Ved at fastholde nominal konvergens og ikke reel konvergens bliver euroen skade for vækst, beskæftigelse og levevilkår, men altid så de store europæiske multinationale virksomheder og finansielle grupper får fordel af det.

Ønsket om at fremskynde udvidelsen af euro-zonen har imidlertid også med politiske kriterier at gøre, da det vil styrke den politiske integration og euro-zonens egen betydning. Med to nye medlemsstater - Malta og Cypern - vil euro-zonen komme til at omfatte mere end halvdelen af EU's medlemsstater. Det har stor symbolsk vægt, når arbejdstagernes og befolkningernes utilfredshed stiger i euro-zonen, og når den fremtidige forfatningstraktat skal diskuteres. Derfor accepterer flertallet tilslutning, selv om Malta ikke opfylder alle de nominale konvergenskriterier. Ligesom tidligere er heller ikke denne en "økonomisk" beslutning, men en politisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Cem Özdemir (Verts/ALE), skriftlig. - (DE) Set ud fra økonomiske kriterier er beslutningen utvivlsomt logisk. Set fra et politisk synspunkt er beslutningen alligevel beklagelig. Hermed forpasser man chancen for, at begge dele af øen Cypern kan blive optaget i euroområdet sammen. I stedet for at bruge den fælles eurovaluta til at føre nord og syd sammen bliver grøfterne gravet dybere mellem de to dele af øen.

 
  
  

Betænkning af Langen (A6-0243/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand! Tak. Regeringens vedtagne politiske målsætning er at indføre euroen pr. 1. januar 2008. Det er i denne forbindelse nødvendigt at opfylde en række kriterier, f.eks. vedrørende underskud og inflation. Disse har naturligvis indvirket negativt på regeringens finansielle politikker såvel som på samfundets mere sårbare grupper.

Vi mente rent faktisk, at der var et alternativ, der stadig indebar en indførelse af euroen, men i et langsommere tempo. Vores indtræden i euroområdet vil naturligvis indebære en række fordele, men den vil også indvirke negativt på andre områder. Af hensyn til landets interesser har det maltesiske arbejderparti imidlertid støttet betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! I dag har vi drøftet og stemt om udvidelsen af euroområdet og Maltas og Cyperns medlemsstab af euroområdet. Afskaffelsen af den nationale valuta i Malta og Cypern er et anliggende, der skal afgøres suverænt af borgerne i de pågældende lande. Som repræsentant for Ligaen af Polske Familier i Europa-Parlamentet er jeg imod Polens medlemskab af euroområdet og de negative økonomiske og sociale følger, som dette vil få for polakkerne.

Alle nuværende offentlige meningsmålinger bekræfter, at de fleste polakker ikke ønsker euroen. Jeg mener, at vi ikke blot bør undgå at handle overilet, men at vi heller ikke skal indføre euroen i Polen overhovedet. Jeg er uenig i de holdninger, der er kommet til udtryk i dag om, at medlemsstaterne har pligt til at tilslutte sig euroområdet. Polen bør lægge afgørelsen herom ud til national folkeafstemning, og jeg håber, at den polske zloty vil forblive den nationale valuta i Europa i lighed med det britiske pund og de danske og svenske valutaer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er velkendt, at vi modsatte os ØMU'ens og euroens indførelse, som det fremgår af afstemningen om Europa-Parlamentets beslutning af 2. maj 1998 om oprettelse af euro-zonen, dannet af de 12 grundlæggerlande, deriblandt Portugal. Vi mener, at pengepolitik og møntudstedelse henhører under medlemsstaternes enebeføjelser, og vi afviser derfor denne suverænitetsoverdragelse, der umuliggør, at der kan gribes ind over for det enkelte lands økonomiske og sociale problemer, hvilket Portugal er et eksempel på.

Nu har ønsket om at fremskynde udvidelsen af euro-zonen imidlertid også med politiske kriterier at gøre, da det vil styrke den politiske integration og euro-zonens egen betydning, som dette tilfælde tydeligt viser, eftersom Malta ikke opfylder alle de nominale konvergenskriterier. Med to nye medlemsstater - Malta og Cypern - vil euro-zonen imidlertid komme til at omfatte mere end halvdelen af EU's medlemsstater. Det har stor symbolsk vægt, når arbejdstagernes og befolkningernes utilfredshed stiger i euro-zonen, og når den fremtidige forfatningstraktat skal diskuteres.

Vi respekterer imidlertid, at det er en medlemsstats suveræne ret at afgøre, om den ønsker at tilslutte sig euro-zonen, hvorfor vi undlader at stemme.

 
  
  

Betænkninger af Langen (A6-0244/2007 og A6-0243/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jonathan Evans (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative har altid været modstandere af, at Det Forenede Kongerige træder ind i euroområdet. Vi har ikke desto mindre aldrig modsat os andre suveræne nationers ret til at danne et fælles monetært system. Vores afståelse afspejler vores overbevisning om, at medlemmerne af euroområdet bedst afgør, hvordan man fører den bedste pengepolitik af hensyn til en stabil valuta.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Vi stemmer på samme måde til Maltas og Cyperns indførelse af euroen, som vi stemte til Sloveniens indførelse af euroen, dvs. vi stemmer hverken for eller imod. Vi vil ikke gå imod det, som forhåbentlig er et suverænt folks bevidste valg.

Vi må dog konstatere, at man har overskredet en grænse. Det er nemlig ikke efter deres udtrykkelige ønske, at disse lande skal indføre euroen, men fordi de næsten opfylder de "dumme" Maastricht-kriterier, som hr. Prodi ville sige. Har man informeret borgerne om dette? Mindst et af disse lande opfylder ikke de famøse kriterier, og det lader til, at ingen af de to lande leverer den statistik, der er nødvendig for en korrekt vurdering af, hvor langt de er nået med forberedelserne. Hvorfor forhaste sig? De praktiske og tekniske foranstaltninger i forbindelse med den konkrete overgang til den fælles valuta er den store ubekendte. Og euroområdets "absorptionskapacitet", som hr. Langen var optaget af tidligere, er forsvundet fra landskabet og fra analysen.

Her står vi så endnu en gang over for det cykelsyndrom, som den europæiske konstruktion tilsyneladende lider af: Hvis ikke den kører, så vælter den. Man ønsker for enhver pris at udvide euroområdet. Basta! Men det er de europæiske borgere, som betaler prisen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at afstå fra at stemme ved den endelige afstemning om disse betænkninger. Det er op til Cyperns og Maltas borgere at beslutte, om de ønsker, at landet skal tilslutte sig til ØMU'en - helst gennem en folkeafstemning

Vi mener, at Sverige bør stå uden for valutaunionen, og anbefaler heller ikke andre lande at tilslutte sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Maltas og Cyperns indførelse af euroen, eftersom det drejer sig om at støtte en styrket integration af disse lande i EU's forstand. Denne beslutning burde dog have været ledsaget af foranstaltninger, der muliggør en mere demokratisk styring af den fælles valuta (oprettelse af en egentlig økonomisk forvaltning af euroområdet, der kan skabe balance i ECB's beføjelser, en ændring af Centralbankens målsætninger, så de også kommer til at omfatte vækst og fuld beskæftigelse, og en ændring af stabilitetspagtens kriterier, så de ikke går ud over de offentlige investeringspolitikker i fremtiden).

Vi skal passe på, at vi ikke foretager en endeløs udvidelse af euroområdet, hvis det ikke har nogen nye perspektiver.

 
  
  

Forslag til beslutning af Galileo (B6-0238/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den britiske Konservative delegation støtter Budgetudvalgets beslutning med en opfordring til Kommissionen om at genfremsætte sine forslag til finansiering af Galileo-projektet. Vi har imidlertid alvorlige forbehold vedrørende forslagene om at finansiere det via det eksisterende fællesskabsbudget.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at Europa-Parlamentets flertal så utvetydigt har forkastet vores gruppes forslag om at sikre, at Galileo-programmet under ingen omstændigheder bør anvendes til militære formål, og at der bør fastsættes bestemmelser, der forhindrer fremtidig privatisering af dette program, så meget mere som dets gennemførelse udelukkende skal ske ved hjælp af offentlige midler.

Betyder denne forkastelse mon, at man efter så omfattende offentlige investeringer allerede overvejer den uacceptable mulighed af at udlicitere programmets fremtidige udnyttelse til den private sektor?

Vores holdning er klar.

Vi mener, at Galileo-programmet (det europæiske program for satellitbaseret radionavigation) vil kunne bidrage til samarbejde, teknisk-videnskabelige fremskridt og udveksling og adgang til information.

Det er et projekt, der til gavn for almenvellet bør baseres på en offentlig investerings- og kontrolstrategi, så der sikres gratis adgang for alle brugere til de informationer, der kan tilvejebringes.

Det er et projekt, hvor borgernes rettigheder, garantier og friheder sikres fuldt ud, og som ikke bør anvendes til militære og/eller sikkerhedsorienterede formål.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm, Kartika Tamara Liotard, Helmuth Markov, Erik Meijer, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) For at færdiggøre det europæiske satellitnavigationssystem Galileo anmodes EU's medlemsstater om at betale yderligere 2.400.000.000 euro. I årevis har man hævdet, at dette projekt vil medføre teknologisk innovation, tilfredsstillelse af forbrugernes behov, beskæftigelse og uafhængighed af USA. Disse aktiver kunne retfærdiggøre anvendelsen af EU-midler i stedet for helt og holdent at overlade det til profitorienterede multinationale selskaber eller den amerikanske krigsindustri. Så længe Galileo forbliver en fredelig proces, afviser vi det i princippet ikke. Desværre bliver Galileo udviklet 10-20 år for sent, og i mellemtiden har GPS, der er det amerikanske modstykke, erobret verdensmarkedet. Det gør Galileo til et dyrt prestigeprojekt. Det lyder måske attraktivt for storkapitalen at bruge en masse EU-midler på dette, men vælgerne og forbrugerne vil i stigende grad betragte det som et skandaløst spild af penge. Europæiske virksomheder nægter at deltage i partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, fordi de ikke forventer profit på grund af GPS-systemets forspring. De håber på at modtage en stor og gratis EU-investering i 2012. Følgelig ønsker vi ikke at bruge endnu flere penge på Galileo. Hvis ikke der er ordentlige perspektiver, skal vi have modet til at sige stop.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) De europæiske medlemsstater vil være teknologisk afhængige af dagens og morgendagens militære stormagter, såsom USA, Rusland og Kina, hvis vi ikke kan udvikle vores egen satellitbaserede radionavigation.

Der er uden tvivl brug for Galileo, men det dyre projekt bør i højere grad delfinansieres af private aktører med politisk opbakning. Punkt 6 i beslutningsforslaget slår fast, at Europa-Parlamentet mener, at Galileo-programmet bør finansieres fuldt ud via EU's budget. Jeg er ikke villig til at gå så langt og vælger derfor at stemme nej til beslutningsforslaget i sin helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Lydia Schenardi (ITS), skriftlig. - (FR) Vi støtter Galileo-projektet, selv om det sker med visse forbehold.

Vi kan dog ikke støtte denne beslutning. Efter det offentlig-private partnerskabs forventede fiasko er det beklageligt at se, at Europa-Parlamentet er rede til at give afkald på et uafhængigt GPS-system, hvis det ikke længere bliver et rent EU-projekt, men skal omfatte direkte finansiering fra medlemsstaterne.

Galileo er et nyttigt projekt. Det bør under alle omstændigheder finansieres, uanset hvordan finansieringen sker. Kommissionen kan ikke finde 2,4 milliarder euro blandt de mange hundrede milliarder, som den - ikke altid på en hensigtsmæssig måde - regner med at bruge fra nu af og indtil 2013. Og hvad så? Hvorfor må medlemsstaterne ikke deltage? Galileo er ikke et stykke legetøj, og det er heller ikke ekslusivt og symbolsk projekt for et Bruxelles-Europa, der gerne vil have folk til at tro, at det ikke kun beskæftiger sig med sig selv, sine kompetencer og sin beståen.

De skulle prøve for en gangs skyld at se bort fra dogmerne. I dette industrielle eventyr skulle De prøve at lægge bare en fjerdedel af den politiske vilje, som en håndfuld lande for et par år siden lagde i at skabe en europæisk rum- og luftfartsindustri. Dermed beviste de det, som De nægter at erkende, nemlig at det mellemstatslige samarbejde fungerer. I Bruxelles kommer man til gengæld ingen vegne med det.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den klare hensigt med beslutningen er at forsyne Galileo med en blankochek fra de offentlige midler for at fremme EU's politiske ambitioner. Teknologiske samarbejdsprojekter har tvivlsomme resultater. De kræver ikke EU's engagement, og de bør kun gennemføres af hensyn til klare økonomiske, strategiske og industrielle motiver og ikke for at fremme EU's ambitioner om at blive en global aktør.

De britiske Konservative ønsker muligheder for den britiske industri og britisk forskning og udvikling, men det sikres ikke med denne beslutning. Den støtter Kommissionens forslag om at bruge offentlige midler - via EU-budgettet - til hele Galileo-projektet. En sådan handleplan vil tappe yderligere penge fra skatteborgerne i Det Forenede Kongerige og de øvrige EU-medlemsstater, uden at de har haft noget som helst at skulle have sagt hertil.

Mens EU tidligere var utilbøjeligt til at tillade militærudstyr, har man nu droppet denne praksis. Ifølge Kommissionens meddelelse om den europæiske rumpolitik (26. april 2007) er et af de vigtigste mål at opfylde "Europas sikkerheds- og forsvarsmæssige behov med hensyn til rummet". Som mangeårige modstandere af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik er de britiske Konservative modstandere af forslag, der udvider Kommissionens virke til forsvarsarenaen.

 
  
  

Betænkning af McCarthy (A6-0226/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi behøver ikke mere end denne betænknings første betragtning og dens titel til at begrunde, at vi stemmer imod. Fællesskabslovgivningen om offentlige indkøb sigter på at åbne (liberalisere ville være et bedre ord) medlemsstaternes offentlige markeder for grænseoverskridende konkurrence og dermed støtte udviklingen af det indre marked i overensstemmelse med Lissabon-strategiens liberaliseringsdagsorden.

Vi går selvfølgelig ind for nationale regler om gennemsigtighed i offentlige indkøb, idet reglerne dog ikke bør hindre, at indkøbene kan anvendes til at styrke medlemsstaternes økonomiske struktur og små og mellemstore virksomheder, i betragtning af disses omfang og betydning. På dette punkt er der imidlertid en væsentlig forskel, der begrunder, hvordan vi stemmer. Vi mener nemlig, at dette område fortsat bør henhøre under medlemsstaternes beføjelser.

Offentlige indkøb er også et vigtigt redskab til at fremme social- og miljøpolitiske tiltag, da disse to områder kan inddrages i kontrakttildelingsvilkårene. Denne mulighed bør ikke indskrænkes på overnationalt plan med regler om ikkeforskelsbehandling eller andre økonomiske interesser som påskud.

 
  
  

Betænkning af Kinnock (A6-0220/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell, Mairead McGuinness, Colm Burke og Jim Higgins (PPE-DE) , skriftlig. - (EN) Vi stemte for første del af punkt 41 og imod anden del. Vi undlod at stemme om beslutningen som helhed.

Det gjorde vi, fordi vi ikke ønskede at indikere, at vi støtter fortolkningen af ordet "rettigheder" som støtte til abort. Vi støtter selvfølgelig essensen i millenniummålene, og derfor stemte vi ikke imod beslutningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Kinnock-betænkningen (A6-0220/2007) "Om millenniumsudviklingsmålene - midtvejsstatus", fordi jeg mener, at vi har brug for et bredt partnerskab, hvis vi skal kunne gennemføre millenniumsudviklingsmålene. De nationale parlamenter og civilsamfundet skal derfor inddrages.

Et af de afgørende punkter for at gennemføre disse mål er at nedbringe fattigdommen med 50 % inden 2015, idet der skal sættes særlig fokus på problemer som hiv/aids, tuberkulose og malaria. Også ulighed mellem kønnene og forskelsbehandling af kvinder bør indgå som væsentlige bestanddele i udviklingsprogrammerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg glæder mig over, at verdenssituationens alvor erkendes i denne betænkning.

Som det også fremgår af FN's rapport om millenniumudviklingsmålene fra 2006, har fremskridtene i bekæmpelse af sult været for langsomme, således at antallet af underernærede i stedet er vokset i de seneste år, så 854 millioner mennesker (17 % af verdens befolkning) dagligt sulter, og næsten 16.000 børn dør hver dag af sultrelaterede årsager.

Endnu en gang omtales årsagerne til denne uacceptabel situation imidlertid ikke i betænkningen.

Det er derfor vigtigt at påpege, at, samtidig med at der hver dag dør 16.000 børn dør af sultrelaterede årsager,

- afsætter den amerikanske regering mere end 600 milliarder dollars til militærudgifter på sit budget for 2007,

- har de 691 rigeste i verden en nettoformue på 2,2 milliarder dollars, svarende til de 145 fattigste landes samlede indkomst,

- har de 500 rigeste en større samlet indkomst end de 416 millioner fattigste,

- og har de 8 millioner rigeste en nettoformue svarende til 80 % af de fattigste landes BNP.

Her ligger roden til problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Ordførerens tilgang til dette meget vigtige emne fortjener ros. Der er et presserende behov for at få forstærket indsatsen for at nå millenniumudviklingsmålene. Det er ensbetydende med massegældslettelse samt forøget, bedre koordineret og bedre målrettet bistand.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) På den plads, der er til rådighed i en stemmeforklaring, vil jeg gerne fremsætte to bemærkninger.

I beslutningens første punkt siges det, at "det overordnede mål for udviklingssamarbejdet er og må være bekæmpelse af fattigdom; fremhæver dog, at denne kamp ikke er begrænset til materiel vækst, og at opbygning af demokrati og fremme af grundlæggende menneskerettigheder, retsstatslige forhold og principperne om retfærdighed, lighed, åbenhed og ansvarlighed derfor altid må være centrale temaer i alle former for samarbejde af denne art".

Jeg har ikke modsat mig denne beslutning, fordi jeg mener, at disse bestræbelser betyder, at vi bør yde så meget, som vi formår, idet jeg dog også mener, at det bør fremhæves, at fattigdom ikke kan bekæmpes effektivt, medmindre der sættes ind over for dens årsager. Blandt de strukturelle årsager til fattigdom er altid dårlig regeringsførelse. Det er derfor og ikke for at gennemføre en eller anden bestemt model, at det er så vigtigt at gøre en indsats på disse to fronter samtidig. I modsat fald vil vi blot løse et problem, der vil opstå igen i morgen.

Endelig skal det beklages - som det hedder i betænkningen - at "Portugal, som under sit formandskab skal være vært for EU-Afrika-topmødet, kun nåede op på 0,21 % statslig udviklingsbistand/BNI i 2006".

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg var tvunget til at stemme imod betænkningen om midtvejsevaluering af millenniumudviklingsmålene.

Det vil uundgåeligt føre til splittelse omkring Afrika-strategien, hvis vi inkluderer forslag om at finansiere aborter via EU-budgetstøtte. Dette vil underminere vores foranstaltningers effektivitet. Både ud fra et moralsk såvel som et lægeligt synspunkt er abort ikke løsningen på problemet med moderdødelighed under fødsler.

Det er i strid med bistandsprincippet at anvende EU-midler til finansiering af abort i Afrika. Det tvinger alle EU-borgere til at blive indirekte inddraget i dette spørgsmål. Det er også en form for moralsk imperialisme i forhold til Afrika. Parlamentets vedvarende støtte til finansiering af abort i udviklingslandene er den største fejl, som vi har begået i forbindelse med udformningen af den humanitære bistandspolitik.

 
  
  

Betænkning af Cornillet (A6-0208/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten, Roger Knapman og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP anerkender ikke Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, og derfor kan det ikke støtte dette ændringsforslag. Vi er imidlertid enige i tekstens indhold, og vi håber oprigtigt, at det internationale samfund som helhed fuldt ud vil respektere de internationale rejseforbud mod nøglepersoner i Zimbabwes regime.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP anerkender ikke Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, og derfor kan det ikke støtte dette ændringsforslag. Vi er imidlertid enige i tekstens indhold, og vi håber oprigtigt, at det internationale samfund som helhed fuldt ud vil respektere de internationale rejseforbud mod nøglepersoner i Zimbabwes regime.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Indsatsen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU er helt afgørende, når vi betragter de mange mindst udviklede lande i denne gruppering samt omfanget af den udviklingsbistand, som EU retter mod AVS-landene. Jeg støtter mange af kravene i betænkningen såsom opfordringen til de nationale parlamenter og civilsamfundet om at involvere sig mere i processen med national bistandsprogrammering i AVS-landene.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som det fremgår af den her vedtagne beslutning, viser arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU - både i 2006 og i de foregående år - at den er et fremragende redskab til at skabe de strukturer og forbindelser og den dialog, der er helt uundværlige for at tilvejebringe det nødvendige grundlag for et godt forhold mellem parterne og fremme af virkelig nyttige projekter.

Når det er sagt, og når det samtidig konstateres, at processen hidtil har været god, må vores bestræbelser herefter rette sig mod fremtiden. Vi har pligt - såvel moralsk og etisk som i egen interesse - til at støtte disse landes udvikling og bistå dem med at åbne deres økonomier og sammen bruge globaliseringen til noget positivt, idet vi skal sørge for at forebygge, mindske eller udbedre dens mere negative sider.

Hvad angår en del af disse partnere, er det derfor særdeles vigtigt, at det næste topmøde mellem EU og Afrika, der skal foregå under det portugisiske formandskab, bliver konsekvent. Realisme med resultater er bedre end utopier uden historie.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik