Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 20. juni 2007 - Strasbourg

10. På vej mod en traktat om våbenhandel (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om på vej mod en traktat om våbenhandel.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær Ferrero-Waldner, mine damer og herrer! Den illegale handel med våben og den uansvarlige eksportkontrolpolitik i nogle stater er med til at give næring til konflikter rundt i verden, undergraver respekten for menneskerettigheder og fremmer kriminalitet og terrorisme. De hindrer desuden hele regioner i at opnå en bæredygtig økonomisk udvikling.

På denne baggrund opstod for nogle år siden idéen om at fastlægge globale principper for våbenhandel i en bindende aftale. Idéen om våbenhandelskonventionen ATT var født. EU's medlemsstater har lige fra begyndelsen arbejdet for en sådan aftale, og også det nuværende formandskab tillægger denne proces stor betydning. På et møde den 18. juni understregede Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) vigtigheden af en våbenhandelskonvention.

Det glædede mig meget, at Europa-Parlamentets ordfører for EU's adfærdskodeks for våbeneksport, hr. Romeva i Rueda, tog imod formandskabets indbydelse til det uformelle seminar for medlemmerne af Rådets arbejdsgruppe COARM i Berlin i begyndelsen af januar. Han gav her en grundig præsentation af Europa-Parlamentets holdning til en global våbenhandelskonvention. Formandskabet er enig med hr. Romeva i, at en sådan konvention er et meget vigtigt instrument til at lægge den verdensomspændende handel med våben i bindende og ansvarlige rammer.

Et vigtigt skridt var vedtagelsen af FN's Generalforsamlings resolution 61/89 den 6. december 2006. I resolutionen opfordres Generalsekretæren til at undersøge holdningerne i FN's medlemsstater og nedsætte en ekspertgruppe senest i 2008. Denne gruppe vil få til opgave at undersøge en sådan konventions muligheder, omfang og elementer. Talrige EU-medlemsstater deltog forud for generalforsamlingen i at udarbejde resolutionen og argumentere for den over for tredjelande.

Hidtil har omkring 80 stater fulgt FN's Generalsekretærs opfordring, herunder samtlige EU-medlemsstater. Formandskabet har i en særskilt EU-udtalelse til Generalsekretæren fremhævet EU's adfærdskodeks som et positivt eksempel på internationalt samarbejde inden for våbeneksportkontrol og argumenteret for en handelskonvention for våben. Sammen med andre EU-medlemsskaber argumenterer formandskabet også fortsat for indsendelse af nationale papirer. Det er vigtigt med et stort antal positive udtalelser for at demonstrere den store støtte, som projektet nyder i hele verden.

Det vil være afgørende for en sådan konventions succes, at man ikke kun sikrer alle de store eksportørers deltagelse, men også deres importørers. FN er derfor det rigtige sted for disse forhandlinger.

Lad mig som eksempel pege på to områder, som ekspertgruppen skal være særligt opmærksom på, hvis en sådan konvention skal være effektiv: For det første skal konventionens gyldighedsområde inddeles detaljeret. Det vil kræve en særskilt kontrolliste. Denne må ikke være begrænset til kategorierne i FN's våbenregister, men skal også omfatte små og lette våben, ammunition og mandbårne luftforsvarssystemer. Der skal også tages højde for fremstillingsudstyr og teknologi i en egnet form.

For det andet skal konventionen indeholde udførlige kriterier, som der skal tages højde for ved eksportafgørelser. Til disse kriterier hører bl.a. overholdelse af våbenembargoer, respekt for menneskerettighederne i bestemmelseslandet, opretholdelse af regional stabilitet, forhindring af interne eller regionale konflikter, fremme af en bæredygtig udvikling og forhindring af en uønsket omdirigering af varerne.

Disse spørgsmål er allerede blevet behandlet i talrige regionale organisationer i hele verden. EU's adfærdskodeks for våbeneksport er det mest udviklede internationale instrument til våbeneksportkontrol. EU kan derfor henvise til sine erfaringer med adfærdskodeksen, især når det gælder disse spørgsmål. Samtidig skal man imidlertid undgå at vække det indtryk, at det handler om at påtvinge andre medlemsstater EU's adfærdskodeks. Der er trods alt en bemærkelsesværdig støtte til dette projekt i alle dele af verden. EU, som også omfatter nogle vigtige eksportnationer, har imidlertid et særligt ansvar i denne proces.

Jeg vil også gerne fremhæve civilsamfundets rolle. Ngo'er, forskere og medier har en stor del af æren for, at tøvende regeringer har ladet sig overbevise om nødvendigheden af en våbenhandelskonvention. De har lige fra starten leveret værdifulde incitamenter og bidrag, og jeg vil gerne opmuntre ngo'erne til også fortsat at engagere sig aktivt i denne proces.

Formandskabet konstaterer med glæde, at Europa-Parlamentet ved flere lejligheder har udtalt sig til fordel for en global våbenhandelskonvention og bruger sine interparlamentariske kontakter i denne sag. Jeg har med stor interesse læst det seneste beslutningsforslag og hilser udtrykkeligt de engagerede forslag velkommen. Jeg håber meget, at vi kan fortsætte og uddybe den intensive dialog med Europa-Parlamentet også i dette vigtige spørgsmål.

(Bifald)

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har blot nogle få tilføjelser til rådsformandens bemærkninger.

I de seneste par år har kampen mod den ulovlige spredning af våben været genstand for megen politisk og offentlig opmærksomhed, og emnet er fortsat af stor betydning for os alle. Jeg vil rose de ærede medlemmer for det lederskab, de udviser i forbindelse med den juridisk bindende traktat om våbenhandel, der skal regulere den internationale handel med konventionelle våben. Det er en ambitiøs løsning, der foreslår fælles internationale standarder. Jeg kan forstå, at beslutningsforslaget allerede er stillet. Kommissionen glæder sig også over Rådets konklusioner for to dage siden. Jeg behøver ikke at gå i detaljer med dem, da de allerede er blevet nævnt.

Vi erkender alle den negative indvirkning af uansvarlig eksport af militært udstyr på den regionale sikkerhed, den økonomiske udvikling og menneskets sikkerhed i nogle af de mest sårbare dele af verden. En traktat om våbenhandel vil have stor værdi f.eks. med hensyn til at reducere den ulovlige spredning af håndvåben og lette våben. Disse våben er årsager til mange menneskelige lidelser, og de gør verden mindre sikker og påvirker vores egen sikkerhed og velstand.

Den ulovlige handel med konventionelle våben har også globale konsekvenser, og det betyder, at vi skal forbedre sammenhængen mellem EU's sikkerhedspolitik og EU's udviklingsbistand. Udvikling og sikkerhed hænger tættere sammen end nogensinde tidligere, og truslen fra disse ulovlige våben rækker ud over den umiddelbare vold, de forårsager. I denne globaliserede verden repræsenterer tabt BNP og reducerede udenlandske investeringer f.eks. mistede muligheder, som få lande har råd til.

Selv med en traktat om våbenhandel vil utallige ulovlige våben fortsat være i cirkulation rundt omkring i verden. Ud over EU's stærke politiske engagement yder vi derfor praktisk støtte til lovmæssig og administrativ kompetenceopbygning og giver EU en betydningsfuld rolle i kampen mod den ulovlige spredning af håndvåben og lette våben.

Vi er fuldt ud engageret i gennemførelsen af EU-strategien fra 2005 mod ulovlig spredning af håndvåben og lette våben. Som bekendt er dette område nyt for os. Kommissionen har været fuldt engageret i det i mange år, og den har også fået erfaringer fra samarbejdet med internationale organisationer, kontaktgruppen vedrørende den akademiske verden, ngo'er og det civile samfund om håndteringen af konsekvenserne af upassende eller ulovlige våbensalg. Der skal fortsat gøres meget både via traktaten og uden for den.

(Bifald)

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! De senere år har ikke været opmuntrende for dem, der går ind våbenkontrol og nedrustning gennem multilaterale retsinstrumenter. FN's Generalforsamlings resolution i december om officielt at fremme en international traktat om våbenhandel giver derfor en sjælden anledning til at fejre.

Selv om det ikke kom som nogen overraskelse, var det alligevel trist, at USA som det eneste land stemte imod denne resolution. Formålet med en sådan traktat er ikke kun at finde en juridisk fællesnævner for import, eksport og overførsel af våben, give et globalt svar på en fuldstændig globaliseret handel og indføre ensartede kriterier, der underlægger våbenhandelen de bud, som menneskerettigheder, stabilitet og bæredygtig udvikling opstiller.

Formålet er også at vække den offentlige mening i de udviklede lande over for den uigennemsigtighed, der omgiver de lovlige millionkontrakter om våbensalg til allierede lande. Den britiske regerings skandaløse beslutning for nylig om at standse efterforskningen i britiske våbensalg til Saudi-Arabien og i den korruption på allerhøjeste niveau, som indgik heri, er et eksempel på den særegne pragmatiske holdning, der gælder for våbenhandel.

Kun på dette område vover en europæisk regering at standse en seriøs efterforskning i de nationale interessers navn. Det er på grund af den særbehandling, som våbenhandel har fået af regeringer over hele verden, at der er behov for en traktat udformet specielt til at kontrollere den. EU kan og bør lede bestræbelserne på dette område og kæmpe for, at de erfaringer, der er gjort med at fortolke og gennemføre dets adfærdskodeks særlig med hensyn til respekt for kriterierne om bæredygtig udvikling og menneskerettigheder, udnyttes i den nye traktat, eftersom disse to forhold er nært forbundne, som kommissær Ferrero-Waldner har påpeget.

Jeg glæder mig derfor over konklusionerne fra de sidste møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), der fremhæver betydningen af at gøre fælles sag med andre stater og regionale organisationer om at udarbejde den nye traktat. Nu skal EU blot omsætte sine gode hensigter i en diplomatisk strategi for denne traktat om våbenhandel. Så længe fornuft og skrupler ikke beærer Det Hvide Hus med deres nærvær, er det europæiske lederskab på dette område hårdt tiltrængt.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er virkeligt skammeligt, at vi trods de farer, som menneskeheden i så mange år er blevet udsat for på grund af uansvarlige våbenoverførsler, fortsat ikke har en bindende FN-traktat om international våbenhandel. Men selv hvis vi havde det, tvivler jeg på, at vi ville have midlerne til, eller at de magtfulde personer ville have viljen til at overvåge den nøje og gennemføre den ordentligt. Men det skal vi bekymre os om, når FN-traktaten er på plads.

I dag har de mest skrupelløse og morderiske mennesker i hele verden let adgang til våben. Hvis man har penge nok samt de rette forbindelser, kan man købe alt lige fra håndskydevåben til jetfly. Det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før selv atomvåben kan købes på det åbne marked.

De kan så spørge, hvorfor der skal være en så ussel situation i vores samfund her i det 21. århundrede? Svaret er ganske enkelt. Der vil altid være afsindige individer i denne verden, der vil lade deres patologiske kriminelle planer gå ud over andre, og på samme måde vil der altid være onde handlende, der leverer midlerne til død og ødelæggelse til alle og enhver, så længe de tjener godt på det. Her skal det nævnes, at våbenindustriens meget lukrative virksomheder uafbrudt fremstiller mere avancerede dræbermaskiner i større antal og i stigende hast.

Jeg ved, at vi ikke kan ændre verden fra den ene dag til den anden, og at onde kræfter altid vil være med til at bestemme skæbnen for vores medmennesker. Man må imidlertid i det mindste prøve på at begynde at ændre tingene i et vist omfang. Derfor støtter jeg dette beslutningsforslag, der opfordrer til indførelse af fælles internationale standarder for import, eksport og overførsel af konventionelle våben. Det er trods alt bedre end ingenting, og forhåbentlig vil menneskene en dag være så fornuftige, at de kan se, at der slet ikke er noget behov for at producere våben.

Afslutningsvis finder jeg det værd at bemærke, at over halvdelen af de 17 førende våbeneksportører er EU-medlemsstater. Lad denne statistik give stof til eftertanke for os alle.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Parlamentet har givet udtryk for sin støtte til en international traktat om våbenhandel ved mange tidligere lejligheder.

Det særlige ved denne debat og beslutningen er imidlertid, at FN nu har taget affære. Den resolution, der blev vedtaget i december 2006 med støtte fra 153 lande, har dannet udgangspunkt for vores debat i dag. Det er rigtigt, at vi ikke må glemme, at den er blevet underskrevet af 153 land, idet det sikrer processen en reel legitimitet.

I denne forbindelse skal vi understrege visse punkter i den beslutning, som vi forelægger i dag.

For det første opfordres 153 lande til at indsende rapporter til FN's generalsekretær, hvori de angiver deres holdning til traktatens indhold, dens rækkevidde, herunder navnlig dens gennemførlighed.

For det andet skal disse rapporter baseres på gældende international ret, navnlig den humanitære folkeret og menneskerettigheder generelt. Der skal tages hensyn til en række vigtige eksisterende traktater.

For det tredje skal staternes regeringer give tilsagn om at gennemføre en grundig undersøgelse af graden af overholdelse og frem for alt manglende overholdelse af gældende regler, internationale embargoer og, i hvert fald i Europa, streng gennemførelse af adfærdskodeksen om våbeneksport. Der skal bl.a. navnlig fokuseres på våbeneksport til Sudan, et problem, som vi vil drøfte specifikt under mødeperioden i juli.

For det fjerde skal regeringerne også fokusere på og bakke fuldt ud op om etableringen af en ekspertgrupper, der skal etableres i 2008, og som skal definere traktatens indhold.

Endelig skal vi være opmærksom på, at selv om arbejdet med udformningen af en international traktat om våbenhandel allerede er blevet indledt, er der tale om en langsommelig proces, og i mellemtiden vil det globale våbensalg fortsat stige. Ifølge SIP steg omsætningen til 290.000 millioner amerikanske dollars i 2005, hvoraf ca. en tredjedel hidrører fra EU. Vi er derfor i mellemtiden nødt til at skærpe de eksisterende kontrolmekanismer og lægge særlig vægt på kontrollen af mellemmænd og overholdelsen af embargoer og øge gennemsigtigheden og den parlamentariske kontrol af denne eksport.

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Det glæder mig meget, at vi har dette fælles beslutningsforslag om en international traktat om våbenhandel. Tiden er knap. I hele verden eksploderer rustningsudgifterne og rustningseksporten. Ifølge en undersøgelse fra Stockholms institut for international fredsforskning (SIPRI) blev der sidste år omregnet brugt 900 milliarder euro til militære formål, hvilket svarer til 137 euro pr. verdensborger.

Det var 3,5 % mere end i 2005. I de sidste 10 år er rustningsudgifterne i hele verden steget med 37 %. For den internationale våbenhandel har SIPRI i sin nye årbog om rustning og afrustning beregnet en stigning på i alt 50 % siden 2002. De to største eksportører var igen USA og Rusland. Tyskland pressede sig med en rustningseksport på 9,2 milliarder dollars, 6,9 milliarder euro, mellem 2002 og 2006 ind på tredjepladsen foran Frankrig.

EU-staterne er med oppe foran, når det gælder rustningseksport. Alene sidste år blev der fra Tyskland eksporteret rustningsudstyr for 3,9 milliarder dollars og dermed mere end dobbelt så meget som i 2005, hvor tallet lå på 1,5 milliarder dollars. Frankrig har udstyret Sudan, Belgien leverer våben til autokraten Kabila i Congo, så han bl.a. kan massakrere oppositionen. Når der er fyret godt op under konflikten, kommer EU så også med militære indsatser i Afrika, Congo, Sudan osv. Brandstifterne slukker brande med benzin. EU og medlemsstaterne må holde op med disse forretninger. Rustningseksport overtræder menneskerettighederne i hele verden. Rustningseksport dræber i hele verden. Vi må langt om længe sætte en stopper for denne handel med døden!

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! EU, der altid ønsker, at konflikter løses gennem forhandling og ikke med magt, vil gerne begrænse den uhæmmede vækst i handelen med dødbringende instrumenter. Der blev, som nævnt her, sidste år brugt 900 milliarder euro på militære formål. Det svarer til 137 euro pr. indbygger for verdens samlede befolkning. I militærudgifter er vi tilbage i den kolde krigs dage. Næsten halvdelen af dette enorme beløb udgøres af USA's udgifter til våben.

Udgifterne til indkøb af våben er steget faretruende og nåede sidste år et omfang på næsten 40 milliarder euro. De største eksportører har i de senere år været USA og Rusland, der hver står for 30 % af den samlede våbenhandel, med EU ikke langt efter med 20 %. Størst bekymring vækker det, at der flyder ultramoderne våben til konflikthærgede regioner i uforudsigelige lande.

Sidste år støttede 153 lande FN's resolution for at fremme en international traktat om våbenhandel. I øjeblikket er det svært at få alle lande med til et juridisk bindende dokument om international regulering af import og eksport af våben, men det er afgørende, at der tages skridt hertil i FN. Samtidig bør det fremhæves, at der er individuelle lande, der går foran imod uansvarlig våbenhandel og dens skadevirkninger for fred, sikkerhed, udvikling og menneskerettigheder. Det internationale samfund og offentligheden i alle lande, der bruger våbenhandel i forbindelse med farlige og korrupte foretagender, må lægge pres på regeringer og parlamenter.

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Hr. formand!. Omkring en million mennesker såres hvert år af en pistol, maskinpistol eller granatkaster. Omfanget af vold med skydevåben og de dermed forbundne menneskelige lidelser er enormt på verdensplan. I nylige væbnede konflikter er små lette skydevåben ofte de eneste våben, som anvendes. I det sydlige Afrika er alene omkring 30 millioner lette skydevåben i omløb. I Mellemøsten skønnes der at være mellem 60 og 110 millioner. De fleste af disse våben fremstilles og sælges legalt. I mange år har der eksisteret internationale aftaler om at kontrollere biologiske, kemiske og nukleare våben og spredningen af dem, men til trods for det enorme antal dødsofre er dette endnu ikke lykkedes, når det gælder salg af og handel med konventionelle våben. Dette fører til krænkelser af menneskerettighederne, langvarige krige og lande, som bliver stadig fattigere. Langt de fleste af disse våben produceres af fem rige lande. I 2005 var det Rusland, USA, Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Tilsammen bærer de ansvaret for 81 % af den globale våbenhandel.

Mere end to tredjedele af handelen med disse våben går til Afrika, Asien, Mellemøsten og Latinamerika. Der ødelægges ikke blot menneskeliv, men også økonomier, infrastruktur, sundhedsvæsen og undervisning. Alene i det nordlige Uganda var der 2.500 børn, der ikke gik i skole under de seneste 20 års våbenmagt.

FN's resolution af 6. december 2006 gør en begyndelse med en konvention mod dette frie omløb og styringen af det hele. Det er naturligvis yderst vigtigt for, at konventionelle våben begrænses. Jeg opfordrer derfor Rådet - og jeg kan også forstå på rådsformand Gloser, at der sker noget - til, at der fra europæisk side reageres massivt, hurtigt og positivt, og at vi gør noget ved de alvorlige mangler, hvad angår anvendelsen af den europæiske adfærdskodeks fra 1998. EU-våben finder stadig nemt deres vej til lande som Sudan, Kina og Sierra Leone. Det er på tide, at denne kodeks omsider gøres juridisk bindende. Det ville være et enormt skridt for FN-processen.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Sidste år brugte jeg to uger i Den Demokratiske Republik Congo på vegne af Europa-Parlamentet. Fire millioner mennesker døde i deres borgerkrig, og selvfølgelig forhindrede en international våbenembargo mod landet ikke, at våben fra hele verden - inklusive Tyskland og Frankrig, hvilket der er tydelige beviser på - kom ind i landet og bidrog til striden. Der kan ikke findes et mere slående eksempel på, hvorfor det internationale samfund skal gøre mere for at håndhæve sin vilje og sine værdier på dette område.

Som vi siger i vores beslutning, ønsker vi en omfattende, streng og fuldt gennemført traktat om våbenhandel. EU kan spille en central rolle i det internationale samfund for at sikre, at teksten præsterer netop det. Jeg er meget stolt over, at der i den aktuelle tekst fra Europa-Parlamentet står, at våbenhandelen forårsager "uacceptable menneskelige lidelser og skærpede konflikter, ustabilitet og terrorisme". Jeg takker hr. Gloser, det tyske formandskab og Rådet for en lignende hård linje i deres resolution, hvor de taler om "en uønsket og uansvarlig spredning af konventionelle våben". Lad os sætte handling bag disse ord, så vi virkelig kan påvirke, hvad der foregår i FN.

Det næste trin må være at involvere det civile samfund. Efter min mening befinder vi os i vores nuværende situation på grund af de ngo-kampagner i midten af 1990'erne, der i sidste ende med held samarbejdede med os om indførelsen af EU-adfærdskodeksen. Jeg er meget stolt over, at eksperter på Lauterpacht Centre ved Cambridge University i min egen valgkreds udarbejdede det første udkast til denne traktat til forelæggelse for det internationale samfund. Jeg opfordrer parlamentarikerne til at underskrive erklæringen til fordel for traktaten på hjemmesiden controlarms.org. Vores arbejde med civilsamfundet om at engagere verdens befolkning i arbejdet med at få en stærk traktat har helt afgørende betydning.

Endelig er jeg meget stolt over, at mit eget hjemland, Det Forenede Kongerige, sammen med Finland foreslog dette i FN, og at hver eneste EU-medlemsstat velvilligt har støttet FN. Vi har også grund til at være stolte af Europa.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne på rådsformandskabets vegne takke Dem varmt for Deres bidrag, Deres opfordringer og også for de hidtidige initiativer omkring dette meget vigtige spørgsmål og også for de advarsler, der kom til udtryk i nogle indlæg.

Jeg vil gerne kommentere to punkter. For det første skal respekt for menneskerettighederne og den humanitære folkeret under alle omstændigheder være til stede i modtagerlandene, før der kan gives en tilladelse. Jeg har understreget, at vi engagerer os for respekten for menneskerettighederne i hele verden på forskellige niveauer. Det har også flere gange været behandlet i Parlamentet. Retten til liv, forbuddet mod slaveri, retten til politisk og social indflydelse, lighed for loven, ytrings- og forsamlingsfrihed og diskrimineringsforbud bliver fortsat trådt under fode i for mange stater på denne jord. Derfor er det vores opgave at sørge for, at disse overtrædelser af grundlæggende værdier ikke bliver begunstiget gennem levering af våben.

For det andet er der spørgsmålet om embargoer. FN's Sikkerhedsråd, OECD og EU har indført embargoer over for en række lande, og i det foreliggende beslutningsforslag fra Europa-Parlamentet understreges det, at embargoen mod Sudan skal overholdes. En traktat om våbenhandel må også ubetinget gøre overholdelsen af embargoer til et centralt kriterium. Det er ikke tilfældigt, at dette kriterium står øverst på listen over kriterier i EU's adfærdskodeks.

Jeg kan forsikre Dem, at formandskabet fortsat vil arbejde for en effektiv traktat om våbenhandel. Den centrale rolle, som Europa-Parlamentet spiller i denne diskussion, er også en stor hjælp og støtte. Jeg håber, at vi kan fortsætte dette gode samarbejde også under de kommende formandskaber.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker Parlamentet for dets støtte, for dets initiativ og for dets beslutningsforslag. Som jeg sagde tidligere, støtter Kommissionen som en del af EU's videre indsats stærkt indledningen af forhandlinger om en juridisk bindende traktat om våbenhandel inden for rammerne af FN, hvilket det er vigtigt at pointere.

Et internationalt instrument til fremme af høje ansvarsnormer er klart ønskeligt, og hvis dette foretagende skal lykkes, skal vi skabe størst mulig enighed og opfordre alle stater til at støtte dette initiativ. Vi ser gerne, at det bliver et juridisk bindende, særskilt og selvstændigt initiativ, der dækker alle overførsler af konventionelle våben, opstiller principperne for definitionen på ulovlige overførsler, omfatter overvågning, og som er bredt funderet. Vi ved, at det ikke bliver let at overtale alle leverandører i hele verden, og at det derfor bliver meget vigtigt for alle de store våbenproducenter at undgå en situation som den, vi havde med Den Internationale Straffedomstol eller med konventionen om afskaffelse af miner. Vi vil derfor søge at skaffe den bredest mulige enighed.

  Formanden. - Jeg har modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag 21 juni 2007.

(1) Se protokollen.