Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 20. juni 2007 - Strasbourg

11. Meda og finansiel støtte til Palæstina (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou for Budgetkontroludvalget om Meda og økonomisk støtte til Palæstina - evaluering, gennemførelse og kontrol (2006/2128(INI) (A6-0210/2007).

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE), ordfører. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Der er mange faktorer netop nu, som gør den betænkning, vi behandler i dag, særligt vigtig og aktuel.

De magre resultater af Euro-Middelhavsprocessen og de store udfordringer i dette område tvinger os til at gøre regnskabet op og vedtage seriøse politikker samt indgå økonomiske forpligtelser.

Den tragiske situation på det palæstinensiske område forværres, og udviklingen tyder i alarmerende grad på en yderligere forværring og foranlediger os til at foretage en grundig vurdering af vores aktiviteter og blive bevidste om vores ansvar for fremtiden.

Vi er også nødt til på en overbevisende måde at imødekomme de europæiske borgeres bekymringer over forvaltningen af midler i områder, der er tilbagestående med hensyn til demokratiske forpligtelser og forvaltnings- og evalueringsmekanismer.

Jeg vil minde om, at Meda-programmet er vores grundlæggende finansielle redskab til gennemførelsen af de foranstaltninger, der ledsager Euro-Middelhavspartnerskabet vedrørende det politiske og det økonomiske aspekt med det formål at skabe et frihandelsområde og vedrørende det kulturelle og sociale aspekt, der udgør den tredje søjle.

Meda II, der er det sidste Meda-program, som er iværksat, skulle ifølge planen uddele 5,3 milliarder euro fra 2000 til 2006. Meda-forordningen udløb i 2006, og i dag har vi et nyt naboskabs- og partnerskabsinstrument, der blev iværksat i 2007, og vi tror, at vores erfaringer med Meda vil være til stor gavn i forbindelse med den nye mekanisme.

Jeg vil gerne minde om, at de årlige forpligtelser inden for Meda II, som størstedelen af vores betænkning er helliget, har svinget mellem 569 millioner euro i 2000 til 697 millioner i 2004. Der har således været en konstant forøgelse, selv om vi bør huske på, at vores forpligtelser mellem Meda I og Meda II blev øget for Palæstina, Syrien, Algeriet og Marokko og de regionale aktiviteter, mens de faldt for Egypten, Jordan, Libanon og Tunesien. Forøgelserne var ligeledes forskellige alt efter gennemførelsessektor. Finansieringen til aktiviteter, der omfatter almen og erhvervsfaglig uddannelse samt økonomisk institutionel støtte udviste den største stigning, mens der inden for andre sektorer som landbrug, lokal udvikling og private reformer var færre forpligtelser under Meda II end under Meda I.

På grundlag af vores erfaringer i Europa-Parlamentet og vores informationer - samt Revisionsrettens beretning - mener vi, at Kommissionens forvaltning af Meda-programmet er blevet væsentligt forbedret i forhold til de foregående år, og vi kan sige, at evalueringen er tilfredsstillende på grundlag af de politiske forhold, som spiller en rolle i området, og der er gjort en stor indsats, som gradvis har medført en mere lige fordeling af ressourcerne, kortere forberedelsesperioder og hurtigere udbetaling.

Vi vil foreslå Kommissionen, at den i forbindelse med fremtidige aktiviteter tager højde for, at antallet af projekter og programmer hele tiden stiger, at vores budgets bidrag til det samlede program vokser, at den rolle, vores kontorer spiller, og fordelingen af ansvaret på lokalt plan ifølge vurderingerne er tilfredsstillende og betydelig og bør øges, og at samarbejdet med de lokale myndigheder har spillet en rolle, og vi bør styrke dette forhold. Desuden bør vi på enhver måde styrke samarbejdet mellem Middelhavslandene (syd-syd-partnerne) med henblik på at opnå det stærkt ønskede mål om regionalt samarbejde og regional integration.

Hvad angår finansieringssektorerne, er det vores opfattelse, at det økonomiske aspekt af partnerskabsforholdet skal ledes hen mod social samhørighed og bæredygtig økonomiske udvikling, men vi må heller ikke glemme, at vi for at nå vores mål har brug for en overordnet overvågning og styrkelse af aktiviteterne på alle områder. Vi kan ikke sige, at nogle sektorer har højere prioritet end andre.

Støtten til Palæstina udgør en vigtig del af vores betænkning, og vores kolleger har udvist stor interesse for dette spørgsmål. I perioden 1994 - 2006 har Kommissionen givet ca. 2.300 millioner euro i støtte til den palæstinensiske befolkning. Udbetalingerne til de palæstinensiske områder har været temmelig stabile, på mellem 232 og 260 millioner mellem 2002 og 2005. Alene i 2006 blev der givet 700 millioner euro i støtte, hvilket er et rekordstort beløb. Som vi også ved fra kvartettens beslutning af 9. maj 2006, har vi den internationale mekanisme for midlertidig støtte, og gennem denne mekanisme afsatte Kommissionen et beløb på 107,5 millioner euro til de tre støttemuligheder, hvor den første er nødhjælp, den anden infrastruktur og den tredje udbetaling til de fattigste og mest skrøbelige samfundsgrupper. Vores udvalg har drøftet vores forbindelser med den palæstinensiske myndighed og den bedste måde at opfylde behovene på, både hvad angår politisk og økonomisk støtte til selve den palæstinensiske myndighed, og hvad angår uddelingen af den humanitære bistand, og derfor har jeg stillet to mundtlige ændringsforslag, der gør betænkningen mere aktuel. Det ene vedrører punkt 38, som, jeg vil mene, er forældet, hvor vi enten kan slette det eller foretage væsentlige ændringer, og desuden et nyt punkt, som drejer sig om Rådets beslutninger, både hvad angår støtte til den nye regering, og hvad angår vores forpligtelse via den internationale mekanisme til at iværksætte de nødvendige aktiviteter vedrørende humanitær bistand til Gaza. Jeg kan garantere, at vores politiske gruppe støtter det, og jeg tror også, jeg har de øvrige medlemmers opbakning til dette nye punkt.

(Bifald)

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, kære fru Ferrero-Waldner, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren varmt. Vi har vurderet henstillingerne og er i vidt omfang enige med Parlamentet i dets vurdering og konklusioner om Meda-programmet.

Det blev jo konstateret, at støtten gennem Meda-programmet var hensigtsmæssig og et vigtigt bidrag til at gennemføre Meda-målene. Desuden blev det anerkendt, at hjælpen svarede til udviklingsplanerne og modtagerlandenes behov. Det vil jeg gerne slå helt klart fast, for jeg husker stadig visse diskussioner.

Rådet værdsætter Kommissionens bestræbelser, som har ført til mærkbare forbedringer med hensyn til hastigheden og effektiviteten af planlægningen inden for Meda II.

Meda-programmet er nu afsluttet, og fra 1. januar 2007 er overgangen til EU's naboskabs- og partnerskabsinstrument gennemført. Med naboskabs- og partnerskabsinstrumentet er der skabt et skræddersyet instrument for gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik.

Europa-Parlamentets krav om at styrke samarbejde mellem partnerlandene i Middelhavsområet opfyldes med regionalprogrammet Syd, som frem til 2010 har fået 343,3 millioner euro stillet til rådighed.

Vi er enig med Dem i, at det er afgørende for hele regionen fortsat at arbejde for alle målene i Barcelona-processen. At det trods spændingerne i regionen er lykkedes os i fællesskab at tage fat på saglige emner og udbygge dem yderligere, det viser, at Barcelona-processen og Euro-Middelhavs-dialogen faktisk stadig er en egnet ramme til at opnå forandringer i Middelhavsområdet.

Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavsområdet yder med sin interparlamentariske dialog et vigtigt bidrag til at uddybe forbindelserne mellem nord og syd. Uanset om vi repræsenterer civilsamfundet, regeringer eller Parlamentet, så har vi trods vores forskellige strukturer og opgaver det mål at fremme Middelhavs-partnerskabet, og det vil vi i fællesskab bidrage til.

Jeg vil nu gå over til den del af betænkningen, som omhandler den finansielle støtte til palæstinenserne. Først vil jeg imidlertid gerne nævne, at vi ser med stor bekymring på den seneste udvikling i de palæstinensiske områder, især i Gazastriben. De hårde kampe mellem Fatah og det radikale islamiske Hamas i de forløbne uger har kostet over 100 menneskeliv og et stort antal sårede.

Hamas-militserne har med brutal vold mod de legitime nationale sikkerhedskræfter, civilister og humanitære hjælpere overtaget det faktiske herredømme over området. Præsident Abbas har på denne baggrund set sig tvunget til at opløse den nationale enhedsregering, indføre undtagelsestilstand og indsætte en nødregering. Dermed er den interne palæstinensiske forsoning, som med saudisk hjælp blev opnået i Mekka i februar, bortfaldet, og Hamas' deltagelse i regeringen er forbi.

Også den i forvejen vanskelige humanitære situation i Gazastriben er blevet yderligere forværret. Sygehusene er helt overbebyrdede og medicinsk underforsynede. Langt den overvejende del af befolkningen i Gaza er afhængig af fødevarehjælp. Hjælpeorganisationerne måtte indstille en del af deres arbejde, fordi de frygter for deres medarbejderes sikkerhed - desværre med rette, som to UNRWA-medarbejderes død under kampene har vist.

EU's udenrigsministre krævede under mødet i Rådet (almindelige anliggender) i mandags et øjeblikkeligt ophør af volden og forsikrede præsident Abbas deres fulde støtte til hans beslutninger. De vedtog straks at genoptage normale forbindelser med den nye regering under regeringschef Fayyad og erklærede, at de havde til hensigt at skabe forudsætningerne for en genoptagelse af den direkte finansielle og praktiske støtte. Desuden bekræftede udenrigsministrene, at de ikke ville lade menneskene i Gazastriben i stikken i deres humanitære nødsituation. Man diskuterer i øjeblikket, hvilke andre konsekvenser der mere konkret skal træffes som følge af den ændrede situation.

Da EU i juni 2006 indførte finansieringsmekanismen TIM, bidrog det i høj grad til at afhjælpe de mest presserende behov hos den nødlidende palæstinensiske befolkning. TIM's struktur er transparent, og mekanismen har vist sig at være et fleksibelt og effektivt instrument.

Kommissionen og medlemsstaterne gav sidste år over 300 millioner euro i hjælp gennem TIM direkte til den palæstinensiske befolkning og fortsætter sine betalinger, også og netop i den nuværende situation. Dette skal hele tiden understreges og fremhæves, for nogle gange bliver der fortalt noget andet i pressen. Derfor glæder vi os også over Mellemøstkvartettens beslutning om at forlænge TIM's mandat med yderligere tre måneder til udgangen af september.

I betænkningen opfordrer De med rette Israel til at udbetale de indeholdte told- og skatteindtægter til palæstinenserne. Det har EU også gentagne gange opfordret Israel til at gøre, senest i erklæringen fra Rådet (almindelige anliggender) den 18. juni. Den israelske regering har meddelt - vi har jo været i dialog med den israelske udenrigsminister, fru Livni - at den nu er villig til at udbetale midlerne.

Vi håber, at det også vil være en hårdt tiltrængt indsprøjtning til den palæstinensiske økonomi. Hvis ikke der kommer en mærkbar forbedring også på dette område, vil en politisk løsning ikke kunne lykkes.

Også med hensyn til de nødvendige reformer af de offentlige finansforhold, som De har nævnt, herunder finanskontrol og revision, er EU allerede aktiv. Kommissionen støtter det palæstinensiske finansministerium med teknisk hjælp i den videre udbygning af gennemsigtige strukturer for det palæstinensiske budget.

EU's mål er og bliver to stater - Israel og Palæstina - som lever fredeligt med hinanden side om side og med naboerne i regionen. Vi vil bidrage til, at der på lang sigt skabes bedre livsbetingelser for palæstinenserne i stedet for at bedrive krisestyring. De seneste uger har med al ønskelig tydelighed vist, hvorfor dette er bydende nødvendigt.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Kratsa-Tsagaropoulou for hendes udmærkede betænkning. Den kommer på et vigtigt tidspunkt, da den vedrører et samarbejde med den sydlige del af Middelhavsområdet, mens den styrkede naboskabspolitik også gennemføres. Jeg vil først tale om de vigtigste resultater, inden jeg vender mig mod den aktuelle situation i de palæstinensiske områder og vores reaktioner herpå.

Med hensyn til Meda's resultater i de seneste 10 år er jeg tilfreds med Parlamentets positive påskønnelse af dette programs bidrag til gennemførelsen af Barcelona-erklæringens mål. Der kan og bør fortsat gøres yderligere fremskridt, men jeg giver Parlamentet ret i, at Barcelona-processen fortsat er den mest hensigtsmæssige ramme for Middelhavspolitikken. Processen støttes nu af naboskabspolitikken, der vil medvirke til at udvikle bilaterale forbindelser og føre mange af forhåbningerne i Barcelona-dagsordenen ud i livet.

Med hensyn til effektivitet og grundighed tilskynder Parlamentets og Revisionsrettens resultater Kommissionen til fortsat at forbedre sine præstationer. Det er klart, at vi også vil tage hensyn til de forskellige forslag fra de to institutioner. Jeg påtager mig at fortsætte Kommissionens indsats på dette område, og vi har allerede iværksat en endelig vurdering af Meda-forordningen. Resultaterne skulle foreligge i starten af 2008.

Alle vores bestræbelser skal ses i forhold til de igangværende og progressive forfatningsmæssige forbedringer, der er indført af Kommissionen siden 2001. Jeg deler fuldt ud Parlamentets synspunkt med hensyn til at fremme større social samhørighed og en bæredygtig økonomisk udvikling. Jeg deler ligeledes Deres villighed til at forfølge Barcelona-processens mål, sådan som det identificeres i betænkningen. Vi har taget adskillige initiativer på dette område gennem tematisk støtte inden for f.eks. god forvaltningspraksis, demokrati og køn. Endelig har jeg gjort synlighed til en stor personlig prioritering, og på dette område gør vi fremskridt.

Deres betænkning, fru Kratsa-Tsagaropoulou, analyserer tydeligt Meda-programmets styrker og svagheder. Den anerkender fremskridtene, men den påpeger også, hvor der kræves yderligere fremskridt. Den nye ENPI-forordning, der trådte i kraft i starten af indeværende år, giver enorme nye muligheder. Derfor ser vi frem til en fortsat dialog og Deres konstruktive støtte.

Med hensyn til den aktuelle situation i de palæstinensiske områder befinder vi os mere end nogensinde tidligere på et afgørende tidspunkt. Vi følger situationen fra dag til dag og tilmed fra time til time, og i øjeblikket ser vi på de uopsættelige behov, hvilket vi sikkert fortsat vil være nødt til. Som formanden for Rådet sagde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i mandags, havde vi lange og intensive drøftelser om Mellemøsten. Der var bred enighed om, at det er nødvendigt at støtte præsident Abbas og hans nye regering anført af premierminister Fayyad. Kvartetten har samme holdning.

Det er allerede blevet sagt, at EU straks vil genoptage de normale forbindelser med denne regering. Samtidig kan vi ikke opgive de humanitære behov hos befolkningen i Gaza, og vi vil aldrig svigte den palæstinensiske befolkning.

Med hensyn til bistand var der et stærkt ønske om at udvikle betingelserne for uopsættelig, praktisk og finansiel støtte. Det omfatter en forlængelse af nødhjælpen under den midlertidige international mekanisme med yderligere tre måneder, denne gang i et grundigt samarbejde med Salam Fayyad; fortsat humanitær bistand, herunder også til Gaza; undersøgelse af mulighederne for at genlancere direkte økonomisk støtte inklusive opbygning af institutioner; støtte til det palæstinensiske civile politi gennem fortsættelsen af EUPOL COPPS; og forhåbentlig en genoptagelse af EU-grænsebistandsmissionen EU BAM Rafah.

Jeg præciserede over for Rådet og premierminister Fayyad, at en genoptagelse af direkte bidrag til Den Palæstinensiske Myndighed er underlagt visse betingelser - dvs. kontrolforanstaltninger - i form af revisionskontrol og efterprøvelse. Jeg kan fortælle Dem, at vi allerede drøfter med premierminister Fayyad og hans personale, hvordan det kan gøres. I går fandt der således et møde sted mellem min delegationschef og premierministeren.

Som et første skridt agter vi at udbetale 22 millioner euro direkte fra en reserve for at hjælpe med at slette Den Palæstinensiske Myndigheds restancebeløb over for specielt den private sektor, så den ser, at der sker noget.

Den midlertidige internationale mekanisme (TIM) vil også for indeværende fortsætte med at kanalisere vigtige midler til palæstinenserne på en både ansvarlig og gennemsigtig måde. Den vil som sagt støtte Fayyad-regeringen fra nu af. I denne forbindelse vil jeg takke Dem og hilse den politiske aftale om de ekstra 90 millioner euro til TIM velkommen. Jeg håber også, at vedtagelsesprocedurerne kan fremskyndes.

Som formanden for Rådet allerede har sagt, er det allervigtigst, at de tilbageholdte palæstinensiske midler, som vi så ofte har bedt israelerne om at frigive, forhåbentlig endelig bliver sendt til Mahmoud Abbas' regering.

Til slut vil jeg benytte lejligheden til atter at takke Parlamentet for dets støtte, der har været og fortsat vil være af afgørende betydning. Under TIM, der er et europæisk initiativ, har vi ydet stor støtte, der er nået ud til mere end en million palæstinensere - lægemidler, hospitalsforsyninger, brændstof til vigtige offentlige tjenester, bevillinger både til de fattige samt til den offentlige sektor. Det havde ikke været muligt uden Deres støtte, og fremover har vi også brug for Deres støtte til alle de punkter, jeg netop har nævnt.

  Véronique De Keyser (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (FR) Hr. formand! I den glimrende betænkning af fru Kratsa-Tsagaropoulou, som jeg gerne vil takke for hendes arbejde, konstaterer man to vigtige ting.

Den første ting er, at den støtte, der siden 2003 er blevet ydet til Palæstina, er blevet administreret på en god måde og uden svig. Det er et vigtigt element, som maner det vedvarende og ubegrundede rygte om ledelsens korruption i jorden.

Den anden ting er, at den midlertidige støttemekanisme, der blev oprettet efter sanktionerne mod Hamas-regeringen i 2006, desværre ikke - på trods af de investerede beløb - var i stand til at forhindre en humanitær katastrofe med øget børnedødelighed, nye sygdommes fremkomst og ekstrem fattigdom i de besatte områder.

Når det er sagt, lader det efter indsættelsen af den midlertidige regering og opløsningen af den nationale enhedsregering til, at støtten mirakuløst er blevet retableret, og selv de skatter, som israelerne opkrævede, kan nu igen udbetales til den nye regering. Det glæder jeg mig over. Men selv om landet - som er i borgerkrig - er delt i to, giver denne utrolige holdningsændring anledning til nogle andre overvejelser. EU har været ansvarlig for politikken i Mellemøsten siden januar 2006. Denne politik har taget sigte på at isolere Hamas og fratage Hamas sin valgsejr. Med denne politik har man ignoreret fremskridtene på den politiske platform, som den nationale enhedsregering var bygget på, og man har nægtet at fordømme Israel for bortførelsen og fængslingen af 45 palæstinensiske parlamentsmedlemmer. I dag har ekstremisterne overtaget magten, og der er opstået et retsløst område i regionen. Palæstinenserne har mistet enhver tro på retsvæsenet og demokratiet, og det går ud over EU's omdømme i lang tid fremover.

Nej, vi støtter naturligvis ikke Hamas' adfærd i dag. Vi fordømmer den. Men når der hersker kaos, og når der bryder en borgerkrig ud, hører blodsudgydelser og voldshandlinger til dagens orden, og jeg kan kun bekræfte, at vi selv har været med til at skabe dette kaos. For nogle måneder siden slog Europa-Parlamentet alarm over, at ngo'erne havde brug for hjælp. Selv FN forholder sig ikke længere tavs - læs blot do Santos-rapporten. I den offentlige menings øjne kan vi stilles til regnskab for denne katastrofe, og eftersom USA har været modige nok til at nedsætte et Baker-Hamilton-udvalg for at bedømme deres politik i Irak, beder jeg i dag om, at der nedsættes et parlamentsudvalg, som kan evaluere EU-politikken i Mellemøsten og dens konsekvenser i dag.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Ingeborg Gräßle, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke vores ordfører varmt. Det er næsten synd for Deres betænkning, at den nu helt bliver overskygget af det ene spørgsmål, om det er forsvarligt at fortsætte med at give penge til denne vanskelige region, fordi det kun handler om Palæstina. Jeg vil gerne takke hende for hendes anselige arbejde, for vi tror, at vi skal lære meget mere af erfaringerne til gavn for de kommende programmer. Fru kommissær, et af mine ønsker er, at vi fremover kan undgå at lave store brud i vores programmer. EU er specialist i at lave alting om efter syv år. Jeg tror, at budgetkontrollørerne på sigt ville kunne opnå meget større fremskridt, hvis vi kunne regne med større konstans i programmerne.

Vi ser i dag, at denne betænknings aktualitet flere gange har indhentet vores ordfører. Hun har gjort sig stor umage med dette vanskelige emne, netop hvad Palæstina angår, med besøg i landet og en præciserende OLAF-rapport med timelange diskussioner om denne egn, som nok er verdens vanskeligste. For tredje gang skal vi nu tage stilling til, om det er forsvarligt at give EU-midler til denne region. I Budgetkontroludvalget har vi trods mange medlemmers betænkeligheder sagt ja, især af humanitære grunde, fordi vi ved, hvilke positive ting der også bliver gjort med disse penge i landet, og at disse penge ville mangle hårdt, hvis de ikke længere var der. Også Rådet besvarede i forgårs dette spørgsmål endnu en gang. Vi vil gerne minde om, at Europa-Parlamentet som budgetlovgiver og som dechargemyndighed sidder med ved bordet.

Vi ønsker også at støtte Palæstinas retmæssige regering og benægter naturligvis ikke det humanitære drama i Gaza. Men netop fordi der er borgerkrig, må Kommissionen i særlig grad stå til regnskab for os og må indstille sig på, at den skal aflægge dette regnskab, især da budgetstøtte er den mest risikable form for støtte.

Jeg glædede mig over kommissær Ferrero-Waldners udtalelse om, at EU-midlerne også i denne region i stigende grad knyttes til en vellykket reformpolitik. Der er nemlig én ting, vi ikke har nogen forståelse for: Også af humanitære og politiske grunde kan vi ikke affinde os med, at vores støtte igen og igen planmæssigt bliver ødelagt.

  Paulo Casaca, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, fru Kratsa-Tsagaropoulou, fru De Keyser, mine damer og herrer! Vi er samlet her i dag for at diskutere fru Kratsa-Tsagaropoulous betænkning om Revisionsrettens særberetning nr. 5/2006 om Meda-programmet, det europæiske program for lande ved Middelhavets sydside. Betænkningen fokuserer især på Fællesskabets bistand til Palæstina.

Revisionsrettens særberetning omfattede dog ikke bistanden til Palæstina. Den eneste europæiske institution, der har foretaget en grundig undersøgelse af denne finansielle mekanisme, nemlig Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), har nægtet at offentliggøre sin undersøgelse, selv over for medlemmer af Budgetkontroludvalget og selv under fortrolighed.

På den måde kan vi ikke garantere ordentlig brug af Fællesskabets midler i Palæstina. Politisk står vi imidlertid over for et ekstremt vigtigt dilemma, nemlig dels at sikre udviklingssamarbejde og humanitær bistand til befolkningen, der er offer for ledere, som kun lidt, hvis overhovedet, bekymrer sig om dens forhold, dels at sikre, at fællesskabsmidlerne ikke misbruges til køb af krigsmateriel, terrorisme, propaganda- eller indoktrineringskampagner, særlig over for børn, racisme, fremmedhad, had og selvmordsbomber, sådan som det skulle være sket med midlerne til Libanon.

Det er et overordentlig vigtigt spørgsmål, der skal gives et fast og konsekvent politisk svar ud fra den humanitære overbevisning, at alle mennesker har ret til liv uanset, hvilken religion de eller deres ophav bekender sig til, eller hvilken etnisk gruppe de tilhører, altså en politik, der modstår demagogi og hykleri.

Jeg glæder mig derfor meget over, at de israelske myndigheder her til morgen har bevilget fri passage for hundreder af palæstinensiske flygtninge, der i flere dage havde siddet fanget i Eretz-tunnelerne, på flugt fra den bølge af terror, der fejer hen over Gazastriben. Jeg vil også gerne sende en oprigtig og broderlig appel til myndighederne i Israel og Egypten om omgående at sikre mest muligt samarbejde med de internationale styrker og den nye palæstinensiske regering, som præsident Mahmoud Abbas har udpeget, for at hjælpe de palæstinensere, der flygter fra forfølgelserne i Gaza, som allerede har kostet mange menneskeliv.

Jeg håber, at vi ligesom så mange gange før fortsat kan regne med ECHO, Kontoret for Humanitær Bistand, til at hjælpe med i løsningen af den dramatiske situation i Gaza, uden at ECHO selvfølgelig dermed skal undlade at gennemføre den lige så påtrængende humanitære indsats over for de irakiske flygtninge ikke blot i Syrien og Jordan, men også i Egypten, Libanon og de forskellige lande i Golfen.

Palæstina er i dag mål for den samme fanatiske ideologi, der misbruger en religion for at skjule sin grådighed efter magt, og som også hærger i Libanon og Irak. Hvis man stadig vægrer sig ved at forstå disse forhold, vil man uundgåeligt igen blive konfronteret med kendsgerninger, som ikke kunne forudses.

  Jorgo Chatzimarkakis, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. statsminister Gloser, fru kommissær! Først vil jeg gerne takke ordføreren Rodi Kratsa-Tsagaropoulou varmt for hendes betænkning. Især afsnittet om Meda er meget velgennemarbejdet og viser de nødvendige skridt, der må tages. Det er virkelig et solidt stykke arbejde, tillykke!

I aktuel anledning vil jeg på den korte tid, jeg har til rådighed, koncentrere mig om TIM, palæstinensernes hjælpefond. Det fremgår klart af betænkningen, at kommissæren virkelig har gjort et flot stykke arbejde her. Det ønsker jeg Dem tillykke med, fru kommissær, for EU var tvunget til helt at indstille støtteudbetalingerne til den palæstinensiske selvstyremyndighed. Vi havde ikke noget andet valg. Vi kan ikke støtte terrorister. Det har vi ikke gjort tidligere, og det bør vi heller ikke gøre fremover. Men individuel lidelse skal altid bekæmpes, hvor den optræder. EU har med TIM fundet en løsning, som opfylder europæernes høje moralske krav til udbetaling af støttemidler.

I denne forbindelse mener jeg, at man bør tage kritikken af mindre afregningsfejl og unøjagtigheder til efterretning, men man må ikke fokusere på den. Der er trods alt tale om et projekt, som er blevet strikket lidt hurtigt sammen. Vi ved alle, at vi var underlagt visse restriktioner. Jeg er ikke indforstået med den skjulte kritik af den israelske strategi med midlertidigt at tilbageholde skatteindtægter. Vi kan ikke bebrejde israelerne, at de ikke ligefrem har båret pengene hen til terroristerne, så det bør vi lade ligge. Desuden har den aktuelle udvikling vist, at det var rigtigt at beholde et håndpant, som nu kan komme præsident Abbas og de moderate kræfter dobbelt til gode. I denne forbindelse vil jeg også rose Israels beslutning om at åbne grænseovergangen Erez af humanitære grunde og på den måde direkte hjælpe de palæstinensere, der flygter fra Hamas.

Til slut vil jeg gerne takke de lokale hjælpere, for hjælpen skal gives af mennesker på stedet. Europa-Parlamentet er taknemmelig for den humanitære indsats, de yder. Det er ikke let. De skal have vores hjerteligste tak.

  Adamos Adamou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne rose fru Kratsa for det store arbejde, hun har gjort, selv om jeg er uenig i nogle af punkterne.

Jeg er ikke enig med hr. Chatzimarkakis, jeg er uenig, hr. Chadzimarkakis, og jeg vil gerne påpege det ansvar, De, hr. kommissær, har som repræsentant for Kommissionen, for den kaotiske situation, der hersker i Palæstina i dag. De har ansvaret, fordi De ikke gjorde det muligt at få en procedure for uddeling af finansiel bistand til en regering, der kaldes National Samling, til at fungere. De alene har i endnu højere grad ansvaret for den aktuelle situation, fordi De - selektivt og grundløst - insisterede på at gå uden om de institutionelle kanaler og den direkte udbetaling af økonomisk bistand til en national samlingsregering, som har accepteret PLO-aftalerne og således opfyldt "kvartettens" betingelser. Og en sidste ting: Fra nu af må vi gøre det helt klart, at genoptagelsen af direkte økonomiske forbindelser under ingen omstændigheder kan være betinget af krav, som splitter palæstinenserne og tjener Israels ekspansionspolitik.

Til sidst vil jeg opfordre kommissæren til at erkende og påtage sig sit ansvar.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Også jeg vil gerne takke næstformanden, fru Kratsa-Tsagaropoulou, for hendes yderst interessante betænkning. Den er særlig vigtig og nyttig på dette tidspunkt, hvor vi står med den udfordring, at vi skal sende et budskab om håb i en situation, der synes så fuldstændig håbløs. Det er den udfordring, vi står med, men vores svar må trods alle vanskeligheder være, at vi holder ved, og at vi må fatte mod. Jeg nærer ikke, fru kommissær, dog et øjebliks tvivl om, at det netop er det, som Deres entusiasme er udtryk for, og at De vil forblive vores glimt af håb under disse svære forhold.

Vi har derfor støttet det initiativ, som De har vedtaget, herunder den midlertidige internationale mekanisme, som vi nu ved skal fornyes. De har vores fulde støtte, fordi vi mener, at denne mekanisme vil kunne klare de basale behov. De har også vores opbakning, når det drejer sig om muligheden for direkte bistand til de palæstinensiske myndigheder, selvfølgelig forudsat, at den finansielle gennemsigtighed garanteres, da det er Parlamentets pligt at sikre, at pengene bruges på en gennemsigtig måde.

Det er en skam, at vi ikke har tid til at tale om andre dele af middelhavsproblematikken, når vi ved, at Meda-midlerne er blevet brugt i andre lande, og dét på en prisværdig måde. Således er ubetalingsraten gennem tiden steget markant i lande som Marokko, Jordan og Tunesien.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil takke fru Kratsa-Tsagaropoulou for en vigtig betænkning, der afspejler EU's udmærkede arbejde via Meda-programmet. Jeg har imidlertid én indvending vedrørende betragtning N, der ikke afspejler realpolitikken for situationen efter dannelsen af en national samlingsregering. Efter min mening bør den specifikke henvisning ændres, så den mere præcist afspejler denne refleksion.

Efter min mening svarede EU og kvartetten ikke tilstrækkeligt hurtigt eller tilstrækkeligt pragmatisk på dannelsen af samlingsregeringen bestående af palæstinensernes demokratisk valgte repræsentanter. Jeg mener, at denne svipser fra vores side var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Nu er der et statskup i Gaza, der truer den længselsfuldt ventede fredelige fremtid for det palæstinensiske folk. Ja, det skal fordømmes, men enhver nyslået politiker kunne have forudset denne udvikling. Det gjorde mange af vi mere hærdede faktisk i netop denne mødesal i sidste måned.

Efter 40 års brutal besættelse og konstant ydmygelse fra de israelske myndigheder kombineret med verdens vægring mod at handle i overensstemmelse med dens egne demokratiske normer og anerkende palæstinensernes demokratiske valg, er det ikke overraskende, at Palæstina nu oplever denne krise. Selv på dette sene tidspunkt skal Europa forsøge at handle i partnerskab med det palæstinensiske folks valgte repræsentanter for at genskabe tilliden til politik, forhandlinger og valg.

Vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe med at genskabe lov og orden, hvilket i øjeblikket er lige så vigtigt for det palæstinensiske folk som humanitær bistand.

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær! EU har lagt megen tid, store anstrengelser og mange budgetmidler i samarbejdet mellem landene omkring Middelhavet. Meda-programmerne beløber sig til mere end syv milliarder euros i forpligtelser og mere end 600 millioner euro om året.

Meda-indsatsen har efter vores opfattelse været en af EU's store succeser og har ikke blot bidraget til økonomisk udvikling, men først og fremmest til demokratisk udvikling og til respekt for menneskerettighederne i hele Middelhavsområdet.

Jeg mener, at størsteparten af civilsamfundets repræsentative sammenslutninger i Middelhavslandene skylder Meda-programmet deres eksistens. Vi er derfor meget stolte over, at dette program er blevet godt gennemført i alle dets dele.

Palæstina har altid været kontroversielt punkt budgetmæssigt set, og det er den del af Meda-programmet, der skaber den største splid. Den direkte bistand til Palæstina er meget svær at kontrollere, som et medlem har påpeget, både hvad angår, hvem midlerne går til, og hvordan de bruges. Jeg vil gerne minde om, at vi i den foregående lovgivningsperiode havde et undersøgelsesudvalg om den direkte budgetstøtte, som jeg selv var medlem af. Undersøgelsens resultater og konklusioner gav anledning til en række lærdomme og foranstaltninger, der bl.a. fandt udtryk i den midlertidige internationale mekanisme.

I dag står vi selvsagt over for en situation, hvor den humanitære og politiske virkelighed rækker ud over de budgetkontrolmæssige forholdsregler, som vi kunne træffe for denne budgetstøtte.

Jeg tilslutter mig derfor den fremherskende opfattelse, at vi i Parlamentet er helt enige om den tillidserklæring, som vi sender den palæstinensiske regering. Vi er klar over, at det meget vanskeligt at kontrollere den direkte budgetstøtte, men vi udtrykker vores tillid til, at vi med alles hjælp kan komme igennem med den.

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Hr. formand! Meda-programmet har trods sin unge alder vist gode praktiske resultater på den anden side af Middelhavet. Der er dog endnu et stykke vej at gå, for at det skal blive virkelig effektivt og påskønnet af de befolkninger, der direkte eller indirekte drager nytte af det.

Da jeg på første hånd har set Meda-programmets virke i Gazastriben og på Vestbredden, bifalder jeg mange af de forslag, som fru Kratsa-Tsagaropoulou har stillet i sin betænkning, som jeg gerne vil takke hende for. Jeg er enig i, at bistanden og indsatsen bør koncentreres om bestemte områder, men den bør samtidig udvides til andre felter, hvor der med beskedne investeringer kan opnås hurtige resultater, f.eks. mikrokreditter.

Vi bevidner en overgangsfase i Palæstina, hvilket nok tilsiger, at den internationale finansielle støtte genoptages inden længe, og sikkert også, at Israel indstiller sin ulovlige tilbageholdelse af de toldindtægter, som tilhører et folk og en regering, der er bogstaveligt talt er ved at kvæles, uden fødevarer og indtægter og en fremtid, som det er værd at kæmpe for.

Salam Fayad garanterer os kompetence og politisk ansvarlighed. Det er så vores - EU's - opgave at leverere midlerne, både i form af finansiel støtte til de palæstinensiske områder og ved at medvirke til at skabe bevægelighed for mennesker, varer og tjenesteydelser på Vestbredden, da blokaden forhindrer støttens eventuelle multiplikatoreffekt i at sætte sig igennem. EU må derfor gå foran og ikke blot følge trop.

  Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil endnu en gang takke både ordføreren og Dem for debatten og for Deres indlæg, som har vist, at det var betydningsfuldt at indlede Barcelona-processen for 10 år siden og skabe en politik for den. Det var et forsøg på at finde nye instrumenter.

Nogle af Dem har præciseret, at dette program også har medvirket til politiske forbedringer og til en forbedring af infrastrukturen i disse lande. Når man ser på visse lande på den sydlige side af Middelhavet, må man desværre konstatere, at nogle mål endnu ikke er nået. Nogle af Dem har påpeget, at der er behov for større effektivitet på dette område. Fortsættelsen af EU's naboskabsinstrument vil imidlertid være et vigtigt bidrag til at sikre denne Euro-Middelhavs-dialog.

Jeg vil gerne vende tilbage til palæstinensernes særlige situation. Det er flere gange blevet påpeget, og kommissæren er med rette blevet rost for, at hun har fundet en vej i denne vanskelige situation. Det er også vigtigt at sige, at vi må hjælpe. Men hvis vi hjælper - og det er nogle gange pragmatisk - så må der ikke tre måneder senere pludselig lyde kritik af proceduren. Men jeg tror, fru kommissær, at der er fundet en måde at hjælpe på i den aktuelle situation.

Jeg sagde allerede i går i Udenrigsudvalget, at man må skelne mellem årsag og virkning. EU har hele tiden sagt, at vi vil støtte processen i Mellemøsten. Men vi har også sagt med hensyn til anerkendelsen af regeringen efter valget, at visse kriterier skal være opfyldt, nemlig afståelse fra vold, overholdelse af køreplanen, anerkendelse af staten Israel, altså områder, som var fastlagt på forhånd. Det er vigtigt at vide. Vi har jo også levet op til det. Jeg ville ikke altid lægge hele skylden på utilstrækkelig anerkendelse af regeringer eller utilstrækkelige midler.

EU har senest i udenrigsministrenes Råd arbejdet for og også opnået, at Israel nu er kommet med et vigtigt løfte, nemlig at frigive de indefrosne midler. Det har også involveret forhandlinger med palæstinenserne. Her vil man - det gjorde Kommissionen klart under debatten med udenrigsministrene sidste mandag - meget hurtigt opnå resultater, fordi det er vigtigt, at hjælpen bliver givet både på Vestbredden og i Gazastriben.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er yderst vigtigt at erkende, at der er en vigtig sammenhæng mellem Meda og den nye naboskabspolitik. Det er sandt, at vi har udrettet meget. Nu samarbejder Middelhavslandene for første gang med os, ikke kun multilateralt men også bilateralt - dvs. ikke kun gennem Barcelona- og Middelhavsprogrammet men også bilateralt i naboskabsprogrammet..

Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument er et særligt instrument, der bygger på Meda med hensyn til programmering og gennemførelse. Vi har imidlertid forsøgt at være lidt mere koncentrerede og fokuserede for at øge effektiviteten.

Med hensyn til ECHO, har hr. Michel, der er ansvarlig for ECHO, gjort sit yderste. I år er der allerede bevilget 60 millioner euro i ECHO-støtte til palæstinenserne via FN-organisationer og ngo'er.

Jeg vil gerne tale kort om OLAF. Som De ved, nævnte generaldirektøren, at han skal respektere OLAF's forskellige regler og vedtægter. Samtidig har han imidlertid leveret et resumé på ca. 10 sider med de vigtigste konklusioner i en særberetning til Budgetkontroludvalget. Han har også tilbudt at deltage i et lukket udvalgsmøde for at besvare spørgsmål. Jeg må imidlertid gøre det klart, at det kun vil handle om penge for årene 2001-2003 og ikke den seneste periode.

Lad mig nu vende tilbage til det vanskelige spørgsmål om Palæstina og vores bevillinger dertil. For det første ved De, at det er en EU-politik og ikke kun Kommissionens politik, og derfor er det medlemsstaterne, der i enstemmighed har vedtaget politikken, og vi har derefter forsøgt at støtte den bedst muligt. Det tog os derfor ikke lang tid, da den nationale samlingsregering blev dannet. Jeg havde mit første møde med Salam Fayyad i den efterfølgende uge. Jeg havde allerede mødt ham, inden han var i regeringen, og vi forsøgte at se på, hvad der kunne gøres. Det var ham, der sagde, at vi skal bruge nogen tid: De har den midlertidige internationale mekanisme, så brug den indtil videre. Jeg er imidlertid forpligtet til at udstede en ordre til finansministeriet, til dens enkelte konto. Derefter åbnede han også en særlig PLO-konto, men den konto brugte vi aldrig. Det var meningen, at den især skulle bruges til penge fra de arabiske lande, og måske også til israelske penge, hvilket i sidste ende ikke blev til noget.

Det skulle således være klart, at det var en EU-politik. Nu er der en ny situation, som vi og kvartetten øjeblikkeligt reagerede på. Jeg har netop skitseret, hvad der kan gøres vedrørende denne politik.

Som svar til det medlem, der nævnte mikrokreditter, kan jeg sige, at vi vil medvirke til at chokstarte økonomien, og derfor betaler vi restancer til iværksætterne ud af de 22 millioner euro, der var et reserveprogram. Det er ikke sket i lang tid, og nu har vi aktiveret det, og derfor vil vi også have god finanskontrol med det.

I det store og hele har vi gjort, hvad vi kan, og vi har hele tiden taget hensyn til, at det palæstinensiske folk ikke skal lide. Vi forsøger i det mindste at hjælpe dem.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 21. juni 2007.