Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 20. juni 2007 - Strasbourg

12. Ungdomskriminalitet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Katerina Batzeli for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om ungdomskriminalitet - kvindernes, familiens og samfundets rolle (2007/2011(INI)) (A6-0212/2007).

  Katerina Batzeli (PSE), ordfører. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! I dag tager Europa-Parlamentet fat på den sag, der hedder ungdomskriminalitet. Det er en sag, der fylder mere og mere med uopklarede sager, med unge forbrydere og ofre, med et samfund, der er bekymret, og som ofte er stigmatiseret og reagerer løsrevet fra sammenhængen ved enten at se de unge mennesker som udtryk for dårlige tider og med krav om, at de straffes, for at sætte et eksempel, hvor man er ligeglad med deres fremtid, eller ved at fremhæve årsagerne og betydningen af deres reintegration i samfundet.

Det er meget vanskeligt at sætte fingeren på, hvad der helt præcist er årsagen til et ungt menneskes kriminelle adfærd, da den unges handlinger indgår i en kompliceret proces med socialisering og social kontrol. Der kan dog drages to pålidelige konklusioner. For det første er de unge kriminelle ikke syge, og adfærden skyldes ikke fysiske, mentale eller psykiske afvigelser, og for det andet skal vi se på det miljø, der danner rammen om den unges personlighedsudvikling, hvis vi skal analysere unges adfærd - kriminelle eller ikke. Familien, skolen, vennekredsen og samfundet. Endvidere er situationen nu om dage sådan, at unge bliver kastet ud i voksenverdenen af eksterne faktorer som f.eks. medierne, teknologi og især internettet, og ofte reagerer de aggressivt på denne invasion af deres liv.

Formålet med denne betænkning er ikke så meget at intervenere i de nationale retssystemer og straffesystemer, da vores udvalg ikke har nogen beføjelser her, og Europa-Parlamentets rolle også er meget begrænset. Vores formål er at påvise den bedste praksis, der anvendes på nationalt plan, at fremme udveksling af informationer og erfaringer, at skabe netværk for de kompetente instanser og støtte dem institutionelt, organisatorisk og finansielt. De erfaringer, der er gjort i de enkelte medlemsstater, er en vigtig indikator for de øvrige medlemsstater, som viser, at innovative og alternative foranstaltninger kan fungere mere effektivt end de traditionelle foranstaltninger med fængsling og straffeforanstaltninger over for unge kriminelle.

Der kræves en integeret strategi på nationalt og europæisk plan, som kombinerer foranstaltninger koncentreret om tre søjler: forebyggelse, samfundsintegration af de unge samt udenretslige og retlige interventionsmekanismer. I forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af en integreret national politik og EF-politik er den direkte sociale inddragelse af alle de relevante instanser af afgørende betydning, både regionale og lokale myndigheder, skoleinstanser, familien, ikkestatslige organisationer og medierne. Som det er foreslået i betænkningens punkter, bør Kommissionen opstille følgende umiddelbare prioriteter:

For det første skal der oprettes et europæisk observationsorgan for ungdomskriminalitet, som også skal støtte sig til de nationale observationsorganer.

For det andet skal der oprettes en europæisk hotline for børn.

For det tredje skal der fremlægges basispolitikker, der direkte skal fokusere på udbredelse af information og større inddragelse af forebyggende aktiviteter, der integreres i eksisterende fællesskabsprogrammer, dels offentliggørelse af en undersøgelse i samarbejde med et netværk af nationale eksperter med det endelige mål at udgive en meddelelse fra Kommissionen og gennemføre et integreret rammeprogram for bekæmpelse af kriminalitet, som skal finansieres over et nyt udgiftsområde i EF-budgettet.

I de grundlæggende aktiviteter inden for programmet kan der indgå aktiviteter for at udbrede bedste forebyggelsespraksis, målinger og analyser af de systemer til behandling af unge kriminelle, der er udviklet - f.eks. genoprettende retsforanstaltninger - udvikling af en europæisk model for integration og social beskyttelse af unge og kriminelle samt, hvad der er vigtigst, oprettelse af netværk mellem de lokale og regionale myndigheders ansvarlige tjenester.

I betragtning af kommissærens politiske engagement og forslag vedrørende børns rettigheder er det relevant, at De inddrager Europa-Parlamentets behandling af problemet i en europæisk plan for de unge. Der siges, at uartige børn som regel er bedrøvede børn. Lad os give dem grund til at smile i dag.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over denne betænkning, og jeg støtter de vigtigste henstillinger fra ordføreren fru Batzeli. Ungdomskriminalitet er bestemt en af de udfordringer, vi skal tage op i vores moderne samfund. Jeg vil komme med et eksempel. En nylig undersøgelse gennemført af Det Europæiske Kriminalpræventive Net om mobning i skoler viste, at mobningen har været og fortsat er et stort problem i Europa, hvor den i et givet semester rammer mellem hver syvende og hver tredje studerende.

Som et første skridt skal vi forbedre vores viden om fænomenet ved at indsamle relevante data. Statistiske data indsamlet på nationalt plan er ikke let sammenlignelige på grund af forskellene i medlemsstaternes lovgivning og de forskellige måder at udarbejde officielle kriminalitetsstatistikker på. Det Europæiske Kriminalpræventive Net har gjort en stor indsats i de seneste fem år for at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af medlemsstaternes strafferetlige statistik. Netværkets hjemmeside er endvidere blevet et effektivt værktøj til at formidle informationer til både de praktiserende og offentligheden om medlemsstaternes forebyggelsespolitikker.

Endvidere vil den femårige handlingsplan om statistik, som Kommissionen vedtog i august 2006, også omfatte og måle ungdomskriminalitet og retspleje over for mindreårige, så vi kan få et bredere overblik over dette fænomen på europæisk plan. Som følge heraf vil vi være bedre i stand til at identificere de politiske behov og udvikle indikatorer, der tager hensyn til de internationale organisationers nuværende arbejde, og vi vil muligvis være i stand til at udvikle en forebyggelsesstrategi for ungdomskriminalitet på fællesskabsniveau.

Forebyggelse er helt klart et centralt element af dette område, og jeg er enig med ordføreren i, at vi ikke udelukkende kan løse dette problem med repressive foranstaltninger. Vi er nødt til at arbejde tværfagligt og multiinstitutionelt. I særdeleshed politikker som f.eks. fysisk planlægning, socialt boligbyggeri, social integration, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, antidiskriminerende og antiracistiske foranstaltninger samt integration af indvandrere har stor betydning for at forhindre kriminalitet og specielt ungdomskriminalitet.

Endvidere viser erfaringerne med netværk, der arbejder med at forebygge ungdoms- og bykriminalitet, at alle sociale aktiviteter, der forbedrer miljøet - eksempelvis arbejde med offentlige pladser, renovation af torve, belysning, gaderengøring, boligpolitik, faciliteter og sociale handlingstjenester - bidrager til en aktiv og langvarig kriminalpræventiv politik for unge mennesker.

Kriminalprævention skal også yde et effektivt bidrag til Fællesskabets sikkerhedspolitikker, der tilstræber at eliminere selve kriminalitetsrisikoen - i særdeleshed ved at fremme sunde og plejende samfund, der tilbyder unge mennesker det nødvendige sociale miljø til at sikre en identitetsfølelse, integration og et meningsfyldt liv. Vi skal være opmærksomme på, at medlemsstaterne og de lokale myndigheder er hovedansvarlige for at gennemføre effektive kriminalpræventive politikker. Det gælder i endnu højere grad for ungdomskriminalitet, der typisk findes på lokalt plan. Derfor har de lokale myndigheder det primære ansvar for at løse problemet - ideelt set med støtte fra de nationale myndigheder.

Samarbejde og en støttende indsats på fællesskabsniveau kan imidlertid spille en vigtig rolle uden at erstatte medlemsstaternes nationale politikker. Jeg har allerede nævnt Det Europæiske Kriminalpræventive Nets vigtige arbejde med at indsamle og fremme informationsudveksling. Netværket har imidlertid også spillet en vigtig rolle ved udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstaterne vedrørende effektive forebyggelsespolitikker. Sidste år indledtes en omfattende komparativ undersøgelse af ungdomskriminalitet i medlemsstaterne samt de tiltrædende lande og kandidatlandene, og den færdiggøres ved årets udgang. Jeg vil selvfølgelig gøre den tilgængelig for Dem. Sådanne undersøgelser vil udgøre et sundt grundlag for fremtidige udviklinger af fællesskabets politik på dette område.

I de seneste par år er der givet betydelig økonomisk støtte til kriminalpræventive politikforslag gennem forskellige fællesskabsfinansierede programmer. Under Hippokrates-programmet og Agis-programmet har Kommissionen i de seneste fem år samfinansieret over 120 tværnationale projekter inden for områder såsom udformning af sikre bymiljøer, udveksling af bedste praksis om ungdoms- og bykriminalitet og udvikling af gode praksis i ungdomsretsplejesystemet.

Endvidere har Kommissionen som svar på behovet for en kontant indsats over for vold blandt børn og unge inklusive mobning i skoler finansieret og vil fortsat finansiere adskillige projekter vedrørende vold blandt ligemænd og mobning via Daphne II-programmet, der efterfølges af Daphne III. Som tidligere nævnt har man i de seneste år haft større fokus på skolemobning, og der er adskillige interessante projekter i gang. Den nye generation af finansieringsprogrammer under de nye finansielle overslag inden for retfærdighed, frihed og sikkerhed - i særdeleshed programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet - vil sammen med Daphne III yde væsentlig økonomisk støtte til nationale og tværnationale projekter på dette område.

Endelig vil de i samme periode - 2007-2013 - blive suppleret af ekstra og betydelig finansiering inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, ungdom, kultur og statsborgerskab. De kender helt sikkert det nye Aktive unge-program. Som jeg allerede har sagt, er uddannelse en af nøglerne til at forhindre ungdomskriminalitet, så disse programmer udgør et andet vigtigt bidrag til de langsigtede forebyggelsespolitikker.

  Esther Herranz García, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg gerne takke Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for dets arbejde ligesom de eksperter, der deltog i den offentlige høring, som vi afholdt, fordi de med deres bidrag gav os værdifuld viden om hvordan man bedst forholder sig til fænomenet ungdomskriminalitet i Europa. Jeg vil også gerne takke fru Batzeli for denne betænkning og medlemmerne for deres engagement og indsats.

Den stigende ungdomskriminalitet i Europa er et fænomen, som vi ikke må ignorere. De unge, der begår kriminalitet, bliver stadig yngre, hvilket er særdeles bekymrende. Europa-Parlamentet må derfor opfordre medlemsstaterne om at udveksle erfaringer og finde løsninger til at begrænse dette fænomen.

Det er derfor vigtigt ikke blot at opstille en sammenhængende og effektiv strategi, men også at tage højde for den særlige rolle, som familien, underviserne og samfundet spiller for dannelsen af de unges værdier. Jeg vil også gerne fremhæve den rolle, som vi politikere bør spille på dette område, og jeg glæder mig derfor over det initiativ, som er gennemført i La Rioja, hvor man har indført en slags fritidspædagoger, der er tæt på de unge, og som deltager i deres aktiviteter efter skoletid til gavn for de unges udvikling og sociale integration. Nu kan vi styrke dette initiativ med mere ambitiøse programmer som dem, kommissæren har redegjort for.

Når vi taler om vold blandt unge, må vi ikke glemme den sociale virkelighed. Den 17. maj 2003 blev Sandra Palo, en 22 år gammel udviklingshæmmet spansk pige bortført, voldtaget, kørt over flere gange og brændt levende af fire unge på mellem 14 og 18 år. Efter fire års ungdomsfængsel får en af dem nu sin frihed igen.

Mine herrer og damer, frihed betyder ansvar, og vores samfund, der er frie, må også være ansvarlige. Hvis vi ønsker, at tragedier, som den, der overgik Sandra Palo, ikke skal gentage sig, må vi undgå ethvert signal, der måtte skabe det indtryk hos unge, at kriminalitet ikke straffes, og gennemføre effektive foranstaltninger, der genopbygger borgernes tro på systemet.

  Lissy Gröner, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Først og fremmest vil jeg gerne takke fru Batzeli for denne initiativbetænkning fra Den Socialdemokratiske Gruppe. Det har glædet os meget, at vi i dag har fået dette brogede og meget omfangsrige forslag til initiativer mod ungdomskriminaliteten. I første omgang er det naturligvis op til medlemsstaterne at gennemføre initiativerne, men også vi i EU har et medansvar for at imødegå dette voksende fænomen. Kommissæren har jo også præsenteret strategien for børns rettigheder. Det er endnu et bidrag i retning af at gøre noget i fællesskab. Vi må ikke vente, til forstæderne står i brand igen, før vi gør noget.

Vi må frem for alt også have en integreret model for at løse de sociale problemer. Vi må sørge for, at ungdomsarbejdsløsheden bliver nedbragt, at fattigdommen blandt unge bliver nedbragt, og at sociale misforhold bliver afhjulpet. Vi har naturligvis også strukturfondene, som vi fortsat kan bruge, her har medlemslandene mange muligheder. Hr. kommissær, De gjorde det meget klart, at Daphne-programmet indeholder en mængde rigtig gode muligheder for at tage fat på voldsfænomenet hen over grænserne, og programmet "Aktive Unge" giver mulighed for den slags positive initiativer.

Jeg tror imidlertid, at medlemsstaterne i langt større omfang må have et effektivt psykosocialt tilbud til problemfamilierne. Vi må styrke skolens rolle i kampen mod vold og ungdomskriminalitet. Her er det vores ansvar at hjælpe med programmet "Livslang Læring". Jeg tror, at mediernes ansvar skal fremhæves stærkere. Også de har et ansvar for at begrænse de voldelige scener. Jeg mener, det er nødvendigt med et forbud mod voldelige videoer og spil til unge.

Jeg vil gerne takke kommissæren. Med telefonhotlinen for børn og unge yder vi et vigtigt bidrag til at give støtte og lade de unge komme til orde.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil lykønske ordføreren med hendes udmærkede betænkning om dette yderst vigtige emne, der enten direkte eller indirekte påvirker alle borgeres liv.

Adskillige undersøgelser viser os, at ungdomskriminaliteten er stigende i Europa, og det er et yderst deprimerende og bekymrende nymodens fænomen, der er en alvorlig trussel mod samfundets fremtid. Der skal gøres noget for at standse og om muligt vende denne tendens.

Fru Batzeli har beskæftiget sig indgående med problemet og dækket områderne ætiologi samt forebyggelse og behandling af kriminalitet. Jeg finder den forebyggende tilgang særlig vigtig, og i denne forbindelse er moderens, faderens og i det hele taget familiens rolle samt skolens og samfundets rolle utroligt relevant. På nuværende tidspunkt vil jeg pointere, at det efter min mening ikke er kvindernes men mødrenes rolle, der er interessant i denne forbindelse. Jeg vil også pointere, at fædrenes rolle er lige så vigtig, og at de måske skal medtages i betænkningens titel.

Jeg bemærker også med beklagelse, at denne betænkning på udvalgsniveau udelukkende blev vedtaget af kvinder i et - og korriger mig, hvis jeg tager fejl - udvalg kun bestående af kvinder. Jeg forstår ikke helt, hvorfor det er sådan på det institutionelle og praktiske plan. Ikke desto mindre havde jeg forventet mere input fra mænd i udvalgets overvejelser om denne betænkning. Hvorfor det ikke skete, ved jeg ikke.

Det kunne se ud til, at ungdomskriminalitet i hvert fald til en vis grad er en bivirkning af den såkaldte moderne levevis og de krav, der stilles til forældrene af deres komplicerede socioøkonomiske behov. Måske har vi forældre i vores tørst efter velstand og forfremmelse - hvilket i de fleste tilfælde kræver, at både faderen og moderen er væk fra hjemmet i mange, ja alt for mange, timer hver dag - nedprioriteret vores børn.

I forbindelse med forhandlingen om denne betænkning er det måske klogt at opfordre forældrene til at standse op et øjeblik eller to og alvorligt overveje inderst inde, hvad der er vigtigst i deres liv - en højere indkomst eller mere tid sammen med deres børn? Forældrene kender svaret.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Ungdomskriminalitet er et massefænomen, der desværre vokser. Det rejser spørgsmålet: Hvorfor? Hvad har vi gjort forkert? Hvilke metoder og modeller skal vi vælge i indsatsen mod ungdomskriminaliteten?

Nogle mener, at vi ikke skal benytte straf som metode, men i stedet koncentrere os om forebyggelse og om at fremme social solidaritet. Andre ønsker familiens og skolens rolle styrket. Der høres også en række ekstreme stemmer om, at unge kriminelle skal anbringes isolation.

Desværre peger de mere udbredte opfattelser af problemet ofte ikke på de vigtigste årsager til en forfejlet opdragelse. Dem finder man også i globaliseringen, der forværrer familiernes økonomiske situation, og i arbejdsbetinget masseudvandring og nedbrydning af familiebånd og kontakten mellem forældre og børn, som er af afgørende betydning for børnenes opdragelse.

For det andet påvirkes de unge negativt af den lette adgang til uetisk og umoralsk materiale, der fremmer aggression og vold. Der er mindre samvirke mellem forældre, fritidsorganisationer og skoler. Der er sket et brud med de kulturelle traditioner, og Kirkens rolle i de unges opdragelse er svækket. Ingen positive alternative løsninger er trådt i stedet.

Det ser ud, som om pengesedlernes knitren har bedøvet de riges og de mægtiges hjerter og hjerner. Penge er blevet vigtigere end mennesker. De har knust menneskeligheden og troen på det fælles gode.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Mange tak til ordføreren. Vi ved, at det er et vigtigt skridt, at ungdomskriminaliteten endelig er blevet sat på EU's dagsorden, og at der virkelig bliver sendt et positivt signal med et EU-rammeprogram.

Det er rigtigt, at vi skal forebygge, så børn og unge slet ikke bliver voldelige i første omgang, og de sociale brændpunkter slet ikke opstår. Jeg finder det imidlertid beklageligt, at der er så mange her, der sidder og nikker, når det bliver hævdet, at det er forældrenes erhvervsaktivitet, der er årsagen til problemet, mens de samtidig passivt sidder og ser på eller medvirker til, at institutioner for unge og børn bliver lukket, at børnene må gå på gaden og ikke får disse aktive tilbud fra samfundet.

Et spørgsmål, som jeg mener er meget centralt, er volden i medierne. Jeg beklager, kommissær Frattini, at De talte så lidt om det, og at der også bliver talt så lidt om det i Deres rapport om beskyttelse af børn. Vi ved, at børn meget tidligt bliver konfronteret med horror-, porno- og voldsscenerier. Når kl. er 22, sidder 800.000 børn i Tyskland stadig foran fjernsynet, og i USA har et ungt menneske på 18 år allerede set over 200.000 voldsscener. Disse tal viser, hvor vigtigt det er, at vi beskæftiger os med dette spørgsmål. Dræberspil på mobilen eller i virkeligheden, som træner drabshandlinger gennem simulation, medfører tab af empati hos de unge. Her ville jeg ønske, at Kommissionen ville gøre noget mere.

Vi vil stille ændringsforslag til betænkningen om børns rettigheder. Her er der brug for et forbud. Medlemsstaterne må undersøge meget mere indgående, om der kan ske en bedre beskyttelse af de unge på medieområdet. Vi må ikke lukke øjnene på dette område, ikke bagatellisere det og forskønne det.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Man kan ikke tale om ungdomskriminalitet uden at analysere dens dybere årsager, så der kan træffes de nødvendige forebyggende foranstaltninger, for det er frem for alt dér, der skal sættes ind.

Det bør således ikke overses, at det vigtigste årsag til problemet ligger i den neoliberale politik, der føres på stadig flere områder, og som har resulteret i øgede sociale og regionale uligheder, en ungdomsarbejdsløshed langt værre end den almindelige ledighed, udbredt fattigdom og social udstødelse på grund af lave lønninger og forringede sociale ydelser, hvortil kommer svagere offentlige tjenesteydelser og følgerne af usikker beskæftigelse for familiernes levevilkår og børnenes og de unges opdragelse.

Den politik, der har medført disse forhold, må derfor ændres, og den fulgte strategi må opgives. Familiernes levevilkår må forbedres, så de kan være mere for børnene og de unge. Det betyder, at arbejdstagerne skal have flere rettigheder, herunder bedre løn og kortere arbejdstid uden løntab, og at der skal være bedre offentlige tjenester inden for uddannelse, sundhed, bolig og velfærd. Alt dette forudsætter som bekendt andre politiske retningslinjer i Fællesskabet og medlemsstaterne, der skal prioritere mennesker i stedet for konkurrence og de økonomiske og finansielle gruppers profit.

De værdier, som er fastsat i FN's konvention om børns rettigheder af 20. november 1989, skal fremmes, som vi siger i vores forslag, hvor vi også lægger vægt på, at dommere, der behandler sager om mindreårige, og alle, der er ansat ved børnedomstole, skal gennemgå specialuddannelse, så der i tide kan sættes inde med forebyggende foranstaltninger.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Stigningen i ungdomskriminaliteten er uløseligt forbundet med kernefamiliens fremadskridende forfald og sammenbrud og udbredelsen af en feministisk opfattelse af kvindens rolle, der ser moderskab som en byrde, der hindrer hendes selvrealisering.

Unge kriminelle kommer sædvanligvis fra opløste eller dårligt fungerende hjem og er ofte opdraget af enlige mødre, der ikke kun har materielle problemer at slås med. Emotionelle problemer forældrene imellem, brug af uetiske og amoralske metoder i børnenes opdragelse, kriminelle adfærdsmodeller, utilstrækkelige levevilkår, mangelfuld uddannelse og forældrenes mangel på tid til deres børn betyder alt sammen, at børnene føler sig afviste og utrygge. Det betyder også, at der opstår fjendtlige følelser over for andre mennesker. Et barn, der er berøvet båndet til forældrene, viser ofte tilbøjelighed til afvigende adfærd og kriminalitet, inden det fylder fem år. Sådanne børn udvikler sig til antisociale individer, da tabet af en kærlighedsbinding til vigtige personer i ens liv er det værste, der kan ske.

Et andet problem er de destruktive følger af en liberal opdragelse, hvor der ikke er nogen normer, og hvor alt er tilladt. Medierne promoverer en hedonistisk livsstil, og der er en voksende stemning af vold og aggression, der også påvirker det politiske liv. Vi må heller ikke glemme den rolle, som afhængighed af alkohol og nikotin spiller, og den destruktive kraft, der ligger i narkomisbrug og social lagdeling, hvilket alt sammen slår voldsomt tilbage. Forebyggelse må først og fremmest bestå i at genoprette etiske og moralske principper på alle livets områder. Vi skal dog også gennemføre lovgivning og forebyggende indsats side om side med retlige og udenretslige foranstaltninger. Kvinderne skal have deres centrale position tilbage. En kvinde, der blot skal medvirke til at nå Lissabon-strategiens målsætninger, kan ikke opdrage sit barn på ordentlig vis.

Et samfund med stadig ringere sammenhængskraft - ikke kun på grund af kriminalitet - fordrer, at vi genskaber respekten for den menneskelige værdighed og moderskabets og familiens rolle. Kun børn omgærdet af kærlighed og opdraget med moralske normer vil kunne undgå at bryde etiske principper og samfundets love.

  Viorica-Pompilia-Georgeta Moisuc, în numele grupului ITS. - Raportul doamnei Bazeli tratează o gamă foarte largă de aspecte privind delicvenţa în rândul tineretului, prezentând în mod corect cauzele acestui fenomen extrem de grav, aflat în plină expansiune pe diverse paliere, atât în statele Uniunii Europene, cât şi în afara ei. Mă voi referi la două aspecte pe care nu le-am găsit semnalate în raport, şi anume:

1. Biserica - indiferent cărui cult îi aparţine, poate şi trebuie să aibă un rol din ce în ce mai important în sistemul educaţional al copiilor şi tineretului, în şcoală şi înafara şcolii. Cooperarea bisericii cu şcoala şi familia este benefică în prevenirea unor alunecări nedorite a tinerilor pe panta infracţională, în formarea unei mentalităţi sănătoase şi corecte despre viaţă, dar şi pentru recuperarea unor tineri aflaţi în situaţii critice. Educaţia religioasă în şcolile de toate gradele este cvasi-absentă. Ea ar trebui să-şi recapete locul pe care l-a avut în urmă cu mulţi ani.

2. Spiritul de disciplină şi de responsabilitate al tinerilor faţă de familie şi societate, faţă de chiar viaţa lor, lasă mult de dorit ca urmare a unor multiple cauze analizate, de altfel, în raport. În plus, în statele foste comuniste, constrângerile exagerate la care au fost supuşi tinerii generaţii după generaţii, au fost înlocuite acum, în ultimii şaptesprezece ani, într-o măsură mult prea mare, cu un libertinaj deschizător al unor periculoase alunecări, spre negarea valorilor naţionale şi europene şi copierea unor aşa-zise modele extrem de dăunătoare pentru formarea civică şi profesională a tinerilor.

Ca profesor şi ca pedagog, apreciez în mod deosebit efortul doamnei Bazeli pentru analizarea acestei problematici atât de complexe şi o rog să se aplece cu bunăvoinţă asupra celor mai sus amintite.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Ungdomskriminalitet er grundlæggende farligere end voksenkriminalitet, fordi den rammer en særdeles sårbar del af befolkningen på et tidspunkt, hvor personligheden er ved at blive dannet, og fordi den meget hurtigt udsætter de unge for at blive socialt udstødt. Ungdomskriminalitet er endnu mere foruroligende på grund af dens gruppekarakter, og fordi de kriminelle bliver stadig yngre, idet et stigende antal forbrydelse begås af børn under 13 år. Den kriminalitet, som de begår, bliver også mere og mere grusom.

Jeg glæder mig over fru Batzelis betænkning, fordi hun klart beskriver ungdomskriminalitetens årsager og søger at finde svar på, hvordan den kan mindskes. De nyeste psykologiske undersøgelser indikerer, at familien er det første og eneste sted, hvor barnet lærer kærlighed og respekt og at blive respekteret. Dårligt fungerende familier, hvor forældrene ikke tager sig af deres børn, og hvor barnet ikke modtager tilstrækkelig kærlighed, forståelse og støtte, fostrer de fleste unge kriminelle. For længe siden anså Platon familien for samfundslivets fundamentale enhed og vigtigste opdragelsesmiljø. Auguste Comte beskrev familien som broen mellem individ og samfund og fremhævede dens grundlæggende rolle i samfundet.

Opdragelsen af et barn begynder i dets første leveår i familiens skød, altså længe før det sætter sine ben i en skole. Alt det, som barnet lærer i eller uden for skolen, er med til at forme dets personlighed på godt og ondt. Ungdommen er en tid, hvor det åndelige liv føles mere intenst, en tid, hvor holdningen til ens eget liv i samfundet formes, og en tid, hvor der er brug for særlig støtte i familien. Familiens rolle som opdragelsesmiljø er ikke begrænset til de første år i barnets liv, men varer ved, indtil barnet bliver uafhængigt, altså finder et arbejde.

Det er sandt, når det siges, at ens hjem er de arme, der knuger en, når man er ked af det. Jeg er fast overbevist om, at vi kun kan nedbringe ungdomskriminaliteten, hvis vi skaber et bæredygtigt miljø i samfundet, hvor alle familier kan styrke deres rolle som ansvarlige for helheden. Familien skal være vores havn, vores lærer og vores støtte.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne først takke fru Batzeli for hendes betænkning, der indeholder meget fornuftige forslag, der bør gennemføres så hurtigt som muligt, ikke mindst forslaget om at oprette et europæisk observationsorgan for ungdomskriminalitet.

Stigningen i ungdomskriminaliteten fordrer en integreret og effektiv familie-, skole- og socialpolitisk indsats, der kan medvirke til at bibringe børn og unge sociale værdier og integrere dem i samfundslivet. Sideløbende hermed bør der gennemføres foranstaltninger imod fattigdom og social udstødelse. Et samfund med skrigende sociale modsætninger kan ikke fremme social samhørighed eller forebygge ungdomskriminalitet.

Billeder af ungdomsvold i flere udviklede lande i og uden for EU giver grund til alarm. Hvad får hundredvis af unge til at bruge vold for at gøre opmærksom på deres problemer? Familierne, politikerne og samfundene som helhed må gå sammen og spørge, hvor og hvorfor de har fejlet.

Stigningen i ungdomskriminaliteten er et yderst alvorligt problem, og vi må spørge os selv, hvorfor unge på 13 eller 17 år giver sig til at mishandle forsvarsløse mennesker som en slags underholdning. Det er chokerende. Det er dog ikke nok bare at fordømme og kritisere. Der skal handling til, så vi ikke for sent kommer til at fortryde og sige som faderen til en af de unge, der har opført sig på den måde: Jeg føler mig som en fiasko som far.

De sagkyndige udpeger årsagerne, hvor den vigtigste er manglende tilsyn, og den næste lediggang. Uden beskæftigelse, skole eller arbejde bliver de unge uansvarlige. Oveni kommer en kultur, hvor alt er tilladt, må få eller ingen pligter, men med alle rettigheder. Der stilles ikke krav om noget, og hverken arbejde eller god indsats påskønnes.

Nogle af disse unge har været udsat for vold eller er blevet opdraget i voldelige hjem, andre føler sig rodløse eller socialt marginaliserede, og atter andre lader sig inspirere af den vold, som de ser i fjernsynet. Selv spil for børn og tegneserier dyrker vold.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Denne betænkning er uhyggelig læsning. Flere teenagere bliver involveret i kriminalitet i en tidligere alder, og deres handlinger er mere brutale. Det er så alvorligt for disse unge mennesker og for alle i samfundet, at vi er nødt til at finde løsninger, men vi skal være præcise i vores analyse af problemet.

Betænkningen indeholder en liste over de ting, der i afgørende grad præger børn: familier, skoler, venner og socioøkonomiske forhold. I nøjagtighedens interesse vil jeg til denne liste tilføje massemedier og telekommunikation, hvormed jeg mener film, fjernsyn, computerspil, internettet og senest de nye mobiltelefonteknologier.

Undersøgelser viser, at børn bruger mere tid på massemedier end på alle de andre faktorer tilsammen. Artikel 13 og 17 i FN's konvention om barnets rettigheder, der anføres som den øverste autoritet i denne betænkning, synes at give børn en uindskrænket ret til massemedier og telekommunikation samt at give massemedier og telekommunikation en uindskrænket adgang til børn. Med deres nuværende indhold af vold, had, racisme og pornografi samt påvirkning fra børnerøvere - og alle mulige bidragydere til kriminalitet - bør vi så lade massemedierne have en sådan uindskrænket ret til børnene og vice versa?

Hvis nogle af de andre ting på listen over ting, der præger børn - f.eks. familien eller skolen - misbrugte eller skadede børn, ville vi fjerne børnene af hensyn til deres sikkerhed. I gennemførelsen af FN's konvention om barnets rettigheder i EU og i medlemsstaterne skal vi genoverveje artikel 13 og 17. De blev skrevet i 1989, hvor man ikke kunne forestille sig, hvordan internettet ville være i 2007.

Vi skal også se på fædrenes rolle. Psykologerne fortæller os, at mødrene giver børnene en fornemmelse for deres egen identitet og deres identitet i familien, hvorimod fædrene socialiserer børnene og hjælper dem med at forstå, hvad en acceptabel opførsel er.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Amalia Sartori (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Batzeli for hendes arbejde og Kommissionen for det forslag, som den har forelagt os.

Eftersom vi står over et fænomen, der bliver stadig mere udbredt i hele verden, og som der også eksisterer alvorlige former af i Europa, både med hensyn til ungdomskriminalitetens kvalitet og kvantitet, er det efter min mening rigtigt at spørge sig selv, hvad vi kan gøre. Der er ingen tvivl om, at forslaget om at opstille passende minimumsstandarder for alle EU-landene og udbredelsen af god praksis er en politik, som er nyttig i forhold til et så udbredt problem. Derfor er jeg enig i, at Kommissionen bør beskæftige sig med dette problem.

Når det gælder indholdet alene, mener jeg til gengæld, at det er vigtigt at understrege visse passager. Det første punkt er, at vi hele tiden skal huske os selv og alle andre på, at nyfødte er en værdi for hele Fællesskabet, og at de udgør vores fremtid. Derfor er det i alles interesse, at børn lige fra fødslen får alle de ting til rådighed, som de skal bruge for at blive EU-borgere, dvs. politikker, der ledsager barnets vækst i familien, i skolen og på arbejdspladsen, bekæmpelse af fattigdom, bolig- og beskæftigelsespolitikker, personlige tjenesteydelser, nøje overholdelse af retten og pligten til skoleuddannelse og kulturel uddannelse samt integration på arbejdsmarkedet, bekæmpelse af voldens udbredelse og nultolerance med hensyn til udnyttelse af og vold mod børn, også selv om den finder sted inden for hjemmets fire vægge. Det er nødvendigt med retssikkerhed, men også med sikkerhed for pligter og straf.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - Doresc să o felicit pe colega Bazeli pentru acest raport. Delicvenţa juvenilă şi violenţa în şcoli sunt fenomene care există în toate statele membre şi pe care avem responsabilitatea de a le combate prin strategii şi măsuri la nivel naţional şi european. Este nevoie de prevenire, de includerea socială şi reabilitarea delicvenţilor minori, precum şi de măsuri judiciare corespunzătoare. Pentru că anumite grupuri de minori sunt mai vulnerabile - fete între 14 şi 18 ani, grupuri de imigranţi, persoane fără domiciliu fix - şi pentru că există riscul ca organizaţii criminale să utilizeze minori pentru traficul de stupefiante, prostituţie şi furt, este important ca incitarea minorilor la delicte să se constituie în circumstanţe agravante pentru infractorii adulţi. Măsurile educative trebuie să devină prioritare şi este important să existe acorduri de parteneriat între diferite instituţii precum şcoală, poliţie, instituţie şi autorităţile locale pentru dezvoltarea de centre de recreere pentru tineri şi incluziunea socială a acestora. Instruirea părinţilor privind importanţa supervizării copiilor şi îndrumarea acestora, precum şi conştientizarea pericolelor, le va permite acestora să intervină de la primele semne ale apariţiei unor probleme de comportament.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tillad mig at lykønske fru Batzeli med hendes betænkning. Betænkningens titel indikerer, at det er kvindens, familiens og samfundets rolle som helhed at gøre noget ved ungdomskriminaliteten. Jeg ville gerne have haft, at man i titlen også nævnte mændene og familiefædrene. Alle er klar over deres vigtighed, og jeg håber, at vi fremtiden uden at skamme os tør nævne familiefædrenes rolle i de forskellige EU-politikker.

Der er nogle meget omfattende statistikker - navnlig dem fra den irske forsker Patrick Fagan fra Heritage-fonden i Washington - som utvetydigt viser, at den følelsesmæssige tilknytning mellem forældre og deres børn finder sted i den tidlige barndom. På baggrund af kriminalpolitiets statistikker viser han, at jo stærkere følelsesmæssige bånd der er inden for familien, jo mindre er risikoen for ungdomskriminalitet.

Ifølge Lissabon-strategien skal 60 % af de helt små børn kunne få plads i en vuggestue. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved de unge forældres ønske om at gøre karriere i erhvervslivet, men i lyset af statistikkerne og vores alle sammens erfaringer som forældre, mine damer og herrer, bør vi kræve, at dagsinstitutionerne har den bedst mulige kvalitet. Institutionerne skal være overkommelige i pris og ligge tæt på en af de to forældres arbejdsplads.

Jeg vil gerne takke ordføreren for, at hun understreger vigtigheden af dagsinstitutionernes kvalitet.

At fjerne ungdomskriminalitet er et ansvar, som familien og samfundet skal dele. Samfundet skal fastlægge rammerne for statens indgreb. Jeg går ikke ind for, at vi skal afkriminalisere og lade være med at straffe voldshandlinger, der begås af unge, og jeg mener, at EU bør oprette et observationsorgan for vold blandt unge med det formål at institutionalisere de unges opdragelse.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne rose ordføreren for det fremragende arbejde, hun har fremlagt, for det gode samarbejde, vi har haft under behandlingen af ændringsforslagene, og for den samlede redegørelse for ungdomskriminalitetsproblemet, hun har givet os.

Det er nødvendigt med et samarbejde mellem alle de kompetente instanser, der har med børn at gøre, for at vi kan imødegå dette problem, der ikke er noget nyt problem i vores samfund. Det har altid eksisteret. Jeg vil gerne fortælle Dem en historie, som gjorde indtryk på mig, da jeg var barn, hvor vi hørte om en fængselsstraffet, som blev spurgt, hvem der havde skylden for, at han var blevet så kriminel og havnet i fængsel, og han nævnte sin mor, fordi han som treårig havde givet hende et æg, han havde stjålet, og hun havde taget imod det. Forældre, der har travlt, kan ikke bebrejdes - forældre har altid travlt - men de forældre, som ikke respekterer de grundlæggende moralske principper og værdier, og de pædagoger, som ikke lærer børnene at anerkende den vigtigste værdi, nemlig respekten for individets personlige værdighed, kan bebrejdes. Det er her, det hele bliver grundlagt, og derfor vi bliver tvunget til at træffe foranstaltninger, og vi er nødt til at træffe foranstaltninger, og naturligvis også nødt til at straffe - hvis ordvalget generer Dem, vil jeg moderere det: nødt til at irettesætte de unge, så de lærer selvkontrol.

Som vi har hørt, er selvkontrol noget, der læres meget tidligt, og også der har pædagoger og de institutioner, som vi betror vores børn til allerede fra små, et ansvar. De unge bør lære at være gode, ansvarlige borgere, som med deres personlighed og kvalifikationer kan bidrage til det økonomiske og sociale liv i det miljø, hvor de færdes.

Jeg går ikke ind for et observationsorgan. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger og bidrage med særlige aktiviteter og finansiering af mekanismer til bekæmpelse af problemet.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Også jeg vil gerne takke fra Batzeli for hendes fremragende betænkning. De fleste af os er selvfølgelig enige i, at den stigende ungdomskriminalitet udgør en voksende trussel.

Der er stor forskel på, hvordan medlemsstaterne behandler og forebygger ungdomskriminalitet. Visse politikere forsøger ydermere at udnytte problemet til gavn for egne politiske mål. Ved kun at tale for drastisk strengere straffe og stram disciplin i skolerne, får de ikke løst problemet med ungdomskriminalitet, men kun gjort den nuværende situation værre.

Jeg er helt enig i ordførerens konklusion, at forebyggelse bør udgøre den vigtigste og største del af en strategi til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Forebyggelse har dog langsigtede mål, der rækker ud over en lovgivningsperiode og den tid, som en regering sidder. Det er også dyrere på kort sigt og giver ikke så hurtige politiske gevinster, hvilket desværre betyder, at der er politikere, som foretrækker tvangsforanstaltninger, der giver hurtige og simple resultater, især med mediernes dækning. Hovedopgaven er derfor fuldstændig at få afpolitiseret problemet med ungdomskriminalitet og sat det ind i Fællesskabets socialpolitiske rammer snarere end at fokusere på strafferetlige foranstaltninger, der stadig henhører under medlemsstaternes beføjelser.

Jeg deler det synspunkt, at forebyggende indsats over for unge og social solidaritet vil være et vigtigt skridt fremad. Ordføreren har fremhævet, at problemet med ungdomskriminalitet bør anskues ud fra fire vinkler: familie, skole, kammerater og baggrund. Kun en sådan multifacetteret tilgang har mulighed for succes. Medlemsstaternes familiepolitik skal derfor ikke så meget satse på at yde økonomisk støtte for at få flere børn, men i stedet først og fremmest sigte på at tilbyde familierne den bredest mulige assistance og støtte, efter at barnet er født. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at netop familien er det vigtigste led i denne kæde.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for denne udmærkede betænkning. Jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på en ny rapport om ungdomskriminalitet, der er blevet offentliggjort i Irland i de seneste par uger, og som viser, at fire ud af fem unge i vores ungdomsfængsler har psykiatriske problemer. Rapporten om følelsesmæssig intelligens, mental sundhed og ungdomskriminalitet blev udarbejdet af to akademikere fra University College Dublin, og det er første gang, at denne type forskning er gennemført i verden, så det er vigtigt for denne forhandling. Ifølge rapporten lider to ud af tre ungdomsforbrydere af udadrettede forstyrrelser såsom ADHD. Over halvdelen misbruger alkohol og stoffer. Nogle begyndte at tage hash og alkohol allerede som niårige og startede på kokain, da de kun lige var fyldt 13.

Forskningen viser, at unge mennesker har en meget høj frekvens af psykiske lidelser, at de indlader sig på alvorlig kriminalitet, og at de har alvorlige mangler med hensyn til følelsesmæssig intelligens og kognitive evner. Som tidligere nævnt er det bemærkelsesværdigt, fordi det er første gang, at en sådan forskning er gennemført. Otte ud af 10 unge drenge i denne forskning opfylder diagnosekriterierne for mindst én alvorlig psykisk lidelse.

Forskerne fandt, at disse unge mennesker i gennemsnit havde haft tre psykiske lidelser. Det svarer til næsten tre gange så mange lidelser hos de drenge, der var blevet henvist til psykiatrisk behandling på grund af deres problemer.

Desværre omfattes de problemer, der fremhæves af denne forskning, ikke i vores nuværende tjenesteydelser til disse unge mennesker. Størstedelen modtager ikke behandling for deres problemer, og i betænkningen fremhæves - og jeg vil sige, at det også er gældende for Europa - vigtigheden af at løse disse problemer. Ud over at reducere de psykiske lidelsers effekt på børnenes funktion og udvikling vil en behandling kraftigt reducere forseelser og kriminalitet og dermed give betydelige fordele for samfundet og retssystemet - både i Irland og i EU som helhed betragtet - så jeg vil anbefale denne forskning til Parlamentet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 21. juni 2007.