Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 20. juni 2007 - Strasbourg

16. Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (fortsat forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om betænkning af Bogdan Klich om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed: strategi for den eksterne dimension, handlingsplan til gennemførelse af Haag-programmet.

  Francisco José Millán Mon, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Den eksterne dimension er afgørende for området område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Jeg glæder mig derfor over, at Parlamentet har udarbejdet Klich-betænkningen om dette spørgsmål.

Trusler som terrorisme, organiseret kriminalitet, narkotikasmugling og smugling af ulovlige indvandrere er af global, international natur, og EU og dens medlemsstater kan derfor ikke håndtere dem alene. Samarbejde med tredjelande og særlig nabolandene er derfor uomgængeligt.

Jeg vil gerne fremhæve tre grundlæggende overvejelser. Den første er, at gennemførelsen af dette område er et særdeles vigtigt mål. Samarbejde med tredjelande må derfor være en prioritet for EU's og dens medlemsstaters aktioner udadtil.

Den anden er, at dette samarbejde derfor ikke kun bør angå den meget aktive kommissær for frihed, sikkerhed og retfærdighed eller Rådet (retlige og indre anliggender), men også kommissæren for eksterne forbindelser og Rådet (udenrigsministrene), den højtstående repræsentant og kommissæren for samarbejde. Klich-betænkningen lægger derfor særlig vægt på, at der sker den nødvendige koordinering.

For der tredje deler jeg mange af de synspunkter, som fremsættes i Kommissionens meddelelse fra 2005 om den eksterne dimension af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. I kapitlet om principperne for politikker vedrørende tredjelande ville jeg dog have inkluderet princippet om positive konsekvenser. Vi bør nemlig intensivere og stimulere tredjelandenes samarbejde, for det er ikke jo ligegyldigt, om de samarbejder eller ikke med EU.

Når det eksempelvis drejer sig om ulovlig indvandring, som jo desværre er et meget aktuelt problem i Spanien, bør det ikke komme ud på ét, hvor vidt tredjelande undertegner tilbagetagelsesaftaler, bistår med at identificere og dokumentere deres statsborgere eller retsforfølger organiserede kriminelle netværks aktiviteter med smugling af ulovlige indvandrere. Vi bør med fasthed anmode om deres samarbejde på alle disse områder og belønne dem på passende vis. Vi bør derudover foretage en opfølgning og en evaluering af dette samarbejde. Med henblik herpå findes der allerede den evalueringsmekanisme, der blev indført efter Det Europæiske Råd i Thessaloniki i 2003.

Vi bor i en globaliseret og gensidigt afhængig verden, så vores borgeres sikkerhed og frihed og kontrollen med migrationsstrømmene kommer i fare og bliver sværere at garantere uden tredjelandes samarbejde.

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed kan kun fungere effektivt, hvis den europæiske indsats ligeledes forlænges, når det gælder vores forbindelser med tredjelandene. Derfor er det vigtigt, at vi koordinerer vores strategi for frihed, sikkerhed og retfærdighed med EU's udenrigspolitik. Jeg vil gerne lykønske vores to ordførere hr. Klich og hr. Sakalas med, at det er lykkedes dem at opstille vores prioriteringer i denne betænkning.

Hvad indvandringen angår, kan vi ikke nøjes med at gøre vores grænser mere sikre. Vi skal sørge for en egentlig dialog med tredjelandene, og denne dialog skal først og fremmest bygge på beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og demokratisering. Derfor vil vi gerne sikre, at de grundlæggende rettigheder bliver en integreret del af alle EU's instrumenter takket være medtagelsen af en "menneskerettighedsklausul" i de aftaler, der indgås med tredjelandene.

Bekæmpelsen af kriminalitet og international terrorisme bliver kun effektiv, hvis vi samarbejder tæt med vores allierede. Men vi skal huske på, at EU først og fremmest bekæmper terrorisme ved at styrke de grundlæggende rettigheder. Vi må ikke bruge de samme våben som terroristerne. Vi bør bekæmpe vold og barbariske handlinger ved hjælp af retsstaten og retssystemet. Derfor lægger vi vægt på, at EU-institutionerne sørger for, at medlemsstaternes krav i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme ikke på nogen måde går ud over respekten for det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder - også selv vedkommende er terrormistænkt - og dette er i tråd med konklusionerne fra vores Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger.

Til sidst vil jeg gerne vende tilbage til Swift-sagen og PNR-sagen. Vores amerikanske venner er vigtige allierede. Derfor skal vi forhandle om en overordnet politik for udveksling og beskyttelse af data, hvor den europæiske lovgivning på dette område overholdes.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne sige, at det er en stor skam, at ordføreren ikke er her, for jeg ville have komplimenteret ham for hans fremragende betænkning og takket for godt samarbejde. Desværre er han her ikke, men hvad der er værre, Rådet er endnu en gang fraværende. Jeg tager det som et udtryk for Rådets mangel på engagement i disse vigtige spørgsmål, især hvad angår menneskerettighedsaspektet i vores eksterne relationer, som jeg vil vende tilbage til senere. Når det drejer sig om at træffe sikkerhedsmæssige foranstaltninger, foranstaltninger mod terrorisme og kriminalitet, så er Rådet altid til stede og i stand til at tage meget hurtige beslutninger, men når det drejer sig om menneskerettigheder, er det her ikke. Dét vil jeg gerne pointere.

Den foreliggende betænkning er meget vigtig, fordi den omhandler selve kernen i EU, nemlig demokrati, menneskerettigheder og individuelle friheder. Jeg er specielt glad for det første afsnit i punkt 17, hvori det anføres, at fremme af demokratiske standarder, menneskerettigheder og politiske friheder er en nøgledimension i de eksterne relationer og et centralt punkt i vores overordnede målsætninger.

Jeg for min part finder, at dette er et af nøglepunkterne i betænkningen. I de seneste seks år har vi truffet mange foranstaltninger i kampen mod terrorisme og kriminalitet, men der har i høj grad manglet balance i handlingerne, idet menneskerettighedsaspektet har været sat fuldstændigt i skyggen. Vi har talt meget om menneskerettigheder, borgerrettigheder og demokrati. Jeg gad imidlertid vide, om vi stadig har den samme moralske autoritet i verden, hvis vi f.eks. ser på Guantánamo-bugten, CIA's renditioner og hemmelige tilbageholdelser og den kendsgerning, at Rådet til nu ikke har svaret på nogen af de spørgsmål, der blev stillet.

Hvis jeg tænker på, at krænkelserne i Rusland af menneskerettighederne ikke bliver mødt med andet end en meget frygtsom fordømmelse fra EU's side, og at man på topmødet denne weekend højst sandsynligt vil fjerne chartret om grundlæggende rettigheder fra forfatningen, så gad jeg vide, hvilket politisk signal vi sender. Jeg synes, vi skal holde op med at tale om principper for menneskerettigheder og demokrati og gå i gang med rent faktisk at omsætte dem til virkelighed og tage dem alvorligt.

Et andet spørgsmål er, naturligvis, demokratisk ansvarlighed, hvilket ordføreren med rette kraftigt understreger. Det er meget vigtigt for Parlamentet at være meget tættere involveret i disse spørgsmål, og jeg giver derfor min opbakning til kravet om en passerelle. Det ville dog være endnu bedre, hvis Rådet i den kommende weekend nåede frem til nogle konklusioner om en traktat eller en forfatning, der kunne bidrage til at sikre en demokratisk kontrol på området for borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender.

Martine Roure har allerede sat fokus på et vigtigt punkt vedrørende kampen mod terrorisme. Med hensyn til de aktuelle SWIFT- og PNR-tilfælde må vi sige, at der ikke er tale om nogen forsømmelse, hvad angår demokrati, og at den aftale, som vi sandsynligvis indgår med amerikanerne, simpelthen ikke lever op til vores standarder. Jeg begynder at tvivle på - og jeg taler igen til den tomme stol foran mig - hvor hårdt Rådet har forhandlet. Vi ved, at Kommissionen har gjort en stor indsats, men jeg er i tvivl med hensyn til Rådet.

Små, uformelle grupper som f.eks. G6 og Kontaktgruppen på Højt Plan, der mødes bag lukkede døre for at drøfte antiterrorspørgsmål, er ikke til gavn for et moderne demokrati som EU.

  Brian Crowley (UEN). - Beidh ceannairí an Aontais Eorpaigh ag bualadh le chéile an tseachtain seo, agus iad ag iarraidh Conradh nua don AE a chur le chéile. Beidh béim ar leith á chur acu ar chúrsaí dlí agus cirt.

Dar liomsa, ní chóir go mbeadh an chumhacht ag an AE socruithe dlí agus cirt a dhéanamh le vótáil trí thromlach cáilithe toisc go bhfuil córas dlí coiteann i bhfeidhm ag Éire agus an Bhreatain. Is córas dlí sibhialta atá i bhfeidhm ag na Ballstáit eile san AE.

(EN) Hr. formand! Vi er nødt til at forholde os til en virkelighed, hvor vi står over for nye trusler, det være sig terrorisme, menneskesmugling, narkotikasmugling, asylansøgninger eller illegal indvandring, og hvor der lægges pres på de institutioner for tjenesteydelser, hvor alle disse områder behandles. I denne virkelighed er ét eneste punkt mest i fokus: Det menneskelige samspil eller det menneskelige engagement, som er kernen i alle disse områder.

Det påhviler os i EU at sikre, at vi bruger alle de redskaber, vi har til rådighed, til ikke blot at garantere sikkerheden i vores egne regioner og områder, men også til at sikre, at folks rettigheder beskyttes: rettighederne for dem, som måske er mistænkte, eller endog for dem, som på et tidspunkt måske har mødt en mistænkt. Vi ser for tit, at man alene i kraft af en forbindelse kunne være skyldig i en forbrydelse i henhold til nogle af de nye, meget strenge love, som er blevet indført i forskellige lande. Derfor er samarbejde og koordinering mellem de forskellige medlemsstater vigtigt, for med dét ikke blot fremmes og muliggøres den frie bevægelse i informationer og underretninger, hvilket er afgørende for at tackle så mange af disse forbrydelser, det muliggør også, at de bedste fremgangsmåder kan tages i anvendelse hos politistyrker eller sikkerhedstjenester, som måske ikke er lige så dygtige som andre.

I Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender plejede vi at have en idé om en metode med "åben koordination", hvor godt førte andet godt med sig. Der er positive sider ved EU-lande, som andre lande kan følge, ikke kun tredjelande, men også medlemsstater. På grund af kompleksiteten i de forskellige medlemsstaters retssystemer er en overvågning gennem Ministerrådet stadig nødvendig. Det er ikke et område, hvor EU kan få eneret på kompetence. Jeg håber, at vi i weekenden finder et hensigtsmæssigt kompromis i dette spørgsmål.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Betænkningen af hr. Klich og hr. Sakalas har den fordel, at den understreger den absolutte nødvendigheden af at sikre menneskerettighedernes beskyttelse ved indførelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ved afstemningen i morgen vil jeg dog stemme imod de ændringsforslag, der tager sigte på at fjerne enhver henvisning til ulovlig tilbageholdelse og transport af formodede terrorister på EU's område, og jeg vil bede parlamentsmedlemmerne om at gøre det samme.

Vi fejrer i dag den internationale flygtningedag, og i den forbindelse kommer jeg til at tænke på de udtalelser, som Kofi Annan kom med her i Parlamentet, hvor han kaldte EU's asyl- og indvandringspolitik for en skændsel. Hvad har ændret sig siden da? På trods af de konflikter, der eksisterer i hele verden, modtager EU færre og færre flygtninge. Antallet af asylansøgere i EU er blevet halveret siden 1990'erne. I dag er procentsatsen af godkendte asylansøgere fra Darfur f.eks. utroligt lav. EU nægter ligeledes påtage sig sit ansvar over for de irakiske flygtninge. Over fire millioner irakere er i dag tvunget til at rejse. Alligevel har det tyske formandskab bebudet, at medlemsstaterne ikke ønsker at deltage i et genhusningsprogram for disse flygtninge.

De indgående forhandlinger om tilbagetagelsesaftaler, der pålægger tredjelandene at give alle personer, der er rejst igennem disse lande, adgang til deres område, medfører som bekendt nogle katastrofale humanitære situationer og alvorlige krænkelser af retten til international beskyttelse og princippet om, at man ikke må sendes tilbage til det land, man flygter fra. Disse aftaler giver tredjelandene et ansvar, som de almindeligvis ikke er i stand til at påtage sig. Denne "tvangspolitik" går delvist ud over den indsats, der ellers gøres for at beskytte de grundlæggende rettigheder i tredjelandene.

Kommissionen bør i den henseende stille nogle konkrete og operationelle forslag til, hvordan vi kommer ud af denne dobbelthed. Der bør sørges for en gennemsigtig opfølgningsprocedure for aftalerne, og der bør indføres en reel klagemulighed, såfremt rettighederne krænkes i forbindelse med tilbagesendelse. Kommissionen kunne ligeledes sørge for, at der inden for Frontex-grupperne var ansvarlige specialister med uddannelse i menneskerettigheder og humanitær ret, så man reelt sikrer overholdelsen af forpligtelserne og de internationale konventioner.

  Adamos Adamou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For at foretage en evaluering af Parlamentets betænkninger om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er vi nødt til objektivt at studere den udvikling, der er sket på området i de seneste år.

EU's koordinator for terrorbekæmpelse er ikke underlagt institutionel kontrol, hverken af Europa-Parlamentet eller af de nationale parlamenter. Der er ikke sket fremskridt inden for nogen spørgsmål om demokratisk kontrol. Vi havde en alvorlig forpligtelse, hvad angår borgernes frihedsrettigheder og persondatas fortrolighed i terrorbekæmpelsens navn. Jeg kan blot nævne to ting, nemlig anvendelsen af biometriske data i alle borgeres pas og afskaffelse af fortrolighed, hvad angår kommunikation over telefon og internet.

Det, som vi altid har passet på som befolkninger og stater og vogtet som vores vigtigste eje, ofrer vi nu, hvor vi nærmest anser dem, som kæmper for at bevare frihedsrettigheder og individets rettigheder, som i ledtog med terroristerne.

De hemmelige tjenester i USA og andre stater iværksætter aktiviteter, uden kontrol, uden for deres jurisdiktion og tilsidesætter således en række folkeretlige bestemmelser. Et typisk eksempel er de hemmelige CIA-flyvninger. På trods af dette er det eneste EU og alle, der har stemt for her i Parlamentet, gør at ratificere Prüm-traktatens integration i EF-retten. Topmålet, når det kommer til overvågning af EU's borgere.

Man fremmer endnu flere foranstaltninger, der hører under EU's sikkerhedsdagsorden, og som ganske givet tjener EU's militære holdning til udenrigspolitikken, herunder styrkelse af militær udrustning og deltagelse i militære operationer.

I stedet for at gå i spidsen på internationalt plan, så man kan få undersøgt årsagerne til indvandrerbølgerne og få standset de store konflikter mellem rige og fattige lande, vælger vi i EU at oprette hurtige indsatsstyrker med Frontex, så vi kan jage indvandrerne ud.

Ikke blot løser den politik, I følger, ikke de problemer, som den teoretisk set skal forsøge at løse. Den forstærker dem tværtimod. Med det indhold, I lægger i det fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, øger det ufrihed, usikkerhed og uretfærdighed. Kun med et andet indhold kan det løse problemerne i større omfang.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Gennemførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er et internt EU-mål, men det har en ekstern dimension. Vores stabilitet og sikkerhed afhænger nemlig også af den måde, hvorpå vi forholder os til vores naboer og verdens øvrige lande, så på dette punkt må vi tilstræbe klarhed og sende klare signaler ud.

Også af den grund vil jeg derfor stemme imod ordførerens forslag om at fjerne henvisningerne til CIA's flyvninger i denne betænkning. Mange af de problemer, som vi skal løse, er fælles for mange andre lande, og EU's erfaringer - både gode og dårlige - på dette felt vil kunne være af stor interesse for disse lande. Vi har gjort kæmpe fremskridt på mange områder, og jeg takker endnu en gang kommissær Frattini for hans fremragende indsats i Kommissionen. Der er dog stadig meget at gøre inden for asyl og indvandring, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme, forvaltning af grænser og visa samt politi- og retssamarbejde.

I Haag-programmet og den tilhørende handlingsplan defineres - klart i øvrigt - de områder, hvor der bør samarbejdes med tredjelande. Der skal dog findes svar på konkrete spørgsmål. For det første har vi problemet med sammenhæng mellem søjlerne. Eksterne aktioner med hensyn til frihed, sikkerhed og retfærdighed antager undertiden en tværgående karakter, der omfatter kompetenceområder under forskellige søjler. Så længe vi har dette system med mere end én søjle, skal samordningen mellem søjlerne forbedres for at undgå overlapninger mellem de forskellige instrumenter inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det er aldeles vigtigt, at disse områder så snart som muligt overføres til den første søjle.

For det andet har vi problemet med de komplekse interne institutionelle rammer. Det er påkrævet at indføre fælles beslutning og afstemning ved kvalificeret flertal på områder, der angår lovlig indvandring.

For det tredje bør Europa-Parlamentets rolle styrkes, da det er væsentligt for, at EU's eksterne aktioner hviler på et demokratisk ansvar. Parlamentet skal også holdes underrettet om forhandlinger om aftaler vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Sluttelig vil jeg gerne nævne det fælles europæiske asylsystem og øgede midler til Frontex.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Den betænkning, som vi diskuterer i dag, er et godt dokument og fortjener vores støtte. Vi bør glæde os over, at Unionen endelig har en strategi for gennemførelsen af Haag-programmet. Det har det længe skortet på. Næsten hvert eneste år har Parlamentet diskuteret organiseret kriminalitet, korruption, hvidvask af penge, ulovlig indvandring og menneskesmugling, bekæmpelse af terrorisme, indsats mod narkotika i Afghanistan, CIA, databeskyttelse osv. Parlamentet har også foreslået måder, hvorpå der kan sættes ind over for disse fænomener. Det har derfor taget lang tid at udforme strategien til det, som den er blevet nu.

Visse spørgsmål melder sig dog. Hvad ønsker vi at opnå med denne strategi? Hvordan udvirker vi det? Hvorfor ønsker vi det? I betænkningen er svaret på det første spørgsmål, at vi først og fremmest ønsker at forbedre den måde, som demokratiet virker på. Vi ønsker også politi- og retssamarbejde ligesom samarbejde på alle områder vedrørende beskyttelse af menneskerettighederne og bekæmpelse af terrorisme. Vi ønsker, med andre ord, samarbejde om indre anliggender.

Hvordan skal vi få det? Vi har allerede skabt mekanismer til det, særlig naboskabspolitikken. Vi har institutioner som Euromed og Eurolat. Vi har også bilaterale og multilaterale aftaler. Men alt dette er ikke nok. Vi ønsker, at Europa-Parlamentet skal spille en større rolle. Vi ønsker, at det skal høres om en større antal sager. Vi ønsker også en bedre kompetencefordeling mellem medlemsstaterne og Unionen, så disse sager kan klares hurtigere og lettere. Den eneste virkelige løsning er en europæisk forfatning.

Der er også et tredje spørgsmål: Hvorfor ønsker vi alt det her? Årsagen er, at vi er bekymrede over, at vores eksterne partneres handlinger ikke altid lever op til EU's standarder. Hvis vi ønsker, at vores partnere uden for EU ikke blot ved, hvad demokrati, retssamfund og retfærdighed betyder, men også anvender disse principper i praksis, må vi yde dem assistance. I betænkningen foreslås mekanismer, der er hensigtsmæssige, hvad angår disse mål.

Vores eksterne aktioner udvider området med frihed, sikkerhed og retfærdighed langt ud over Europas grænser. Det er vigtigt for tredjelandes borgere, men det er også utrolig vigtigt for EU's borgere. Et bredere, mere globalt og fælles område med frihed og demokrati vil gøre EU-borgernes liv mere sikkert og demokratiet mere stabilt.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Det fremgår af en rapport, som Europarådet netop har offentliggjort, at der er nye beviser på hemmelige CIA-tilbageholdelsescentre i Europa, nemlig i Rumænien og Polen. Det er et alvorligt slag for EU, det værdifællesskab, der taler så højt om menneskerettigheder. Man kan sige, at det er skammeligt for EU, hvis det stiltiende accepteres, at der er hemmelige tilbageholdelsescentre. Der er tilbageholdelsescentre i Europa, fordi amerikansk lov ikke tillader dem på amerikansk grund. I Europa har Kommissionen og Rådet tiet ganske stille, og Europarådets rapporter har næppe medført den mindste reaktion, og medlemsstaterne er heller ikke blevet draget til ansvar i nævneværdigt omfang.

En anden sag, som jeg gerne vil tage op, er EU-topmødet i denne weekend. Jeg håber, at deltagerne bliver enige om at gøre chartret om grundlæggende rettigheder juridisk bindende, så EU's beslutningstagende organer også kan bringes for retten, hvis menneskerettigheder ikke overholdes af en EU-institution eller EU-myndigheder. Ellers håber jeg, at menneskerettighedsspørgsmål vil blive taget lidt mere alvorligt i EU i praksis og ikke blot ved formelle lejligheder. Jeg tilslutter mig det, som fru in't Veld sagde før.

  Ģirts Valdis Kristovskis (UEN). - (LV) Hr. formand, Hr. kommissær, mine damer og herrer! I Klich-betænkningen fremhæves med rette, at der er behov for større pålidelighed i straffesager, når der udveksles oplysninger med lande uden for EU. Ved De imidlertid, hr. kommissær Frattini, hvor effektive samarbejdskoordinatorerne - Eurojust, Interpol og Europol - er, og hvor effektive aftalerne om politi- eller retssamarbejde er? Mine personlige erfaringer viser, at selv i de simpleste tilfælde tog en kontrol af grundlæggende bevismateriale påbegyndt af indenrigsministeren og den offentlige anklagers kontor for sager om korruption i Letlands politiforvaltning et halvt år i Letland selv, hvor mindre end en time havde været nødvendig for kontrollen af grundlæggende bevismateriale i den relevante medlemsstat. Hr. Frattini, det er efter min opfattelse fuldstændig uacceptabelt i tilfælde, hvor der er behov for mellemstatslig retshjælp i sager af allerstørste betydning vedrørende kriminalitet af politisk og økonomisk karakter i national skala, at korrespondancen med lande uden for EU trækkes ud over tre eller fire år. Det er faktisk tilfældet, hvad angår undersøgelsen af borgmesteren i Ventspils, A. Lembergs. En så langsom retshjælp duer ikke, hvis der skal gøres noget ved korruption. Desværre fører denne situation til juridisk nihilisme i et samfund, der forventer, at der sættes effektivt ind over for kriminalitet. Jeg vil derfor gerne henlede Deres opmærksomhed, hr. Frattini, på det forhold, at der er individuelle sager, hvor nye instrumenter er påkrævet for ud fra prioritet at fordele og undersøge sager af forskellige kategorier, særlig og - det er vigtigt - ikke kun fra alle sider, men også hurtigt.

  Cem Özdemir (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Det at fremme og beskytte menneskerettighederne er en hjørnesten i EU's grundlag, og dét bør afspejles kraftigt i strategien for den eksterne dimension på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det betyder, at vi ikke blot beder Kommissionen og Rådet om at udarbejde rapporter om overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse med aktiviteter i den eksterne dimension. Vi foreslår også, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder hjælper EU-institutionerne med at vurdere, om menneskerettighederne overholdes i EU's aftaler med tredjelande.

I EU-institutionerne bør man ikke blot fremme og beskytte menneskerettighederne i forbindelse med EU's egne aktiviteter: Der var klare konklusioner på arbejdet i det midlertidige udvalg om CIA's påståede brug af lande til transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger. Når og hvis EU konkluderer, at der er sket alvorlige brud på beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, på EU's territorium eller begået af lande, som EU samarbejder med, bør der tages skridt til at afsløre dette og garantere, at sikkerhedsanliggender aldrig underminerer respekten for enkeltpersoners grundlæggende rettigheder.

Demokratisk ansvarlighed og den eksterne dimension på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er grundlæggende og tilsikrer EU høje standarder i Unionens bestræbelser på at forbedre samarbejdet mellem EU og internationale organisationer som f.eks. Europa-Rådet, OSCE og FN.

  Panayiotis Demetriou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Hr. Klichs betænkning er grundig og omfattende. Vi støtter den og takker ordføreren for hans betænkning.

Vi har meget længe talt og skrevet en masse om strategien for oprettelse af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Men vi gør ikke så meget. Vi har vores lister over emner, vi har gjort os overvejelser og er kommet med henstillinger. Der mangler imidlertid den nødvendige fællesskabsånd, hvor der træffes virksomme foranstaltninger for at løse de institutionelle problemer, der opstår. Der er ingen beslutsomhed, som får os til at bevæge os ud over EU. Vi står som naglet i hver enkelt medlemsstat til vores nationale suverænitet som en bastion og står således i vejen for en effektiv fælles indsats. Når man afviser at bruge f.eks. "passerelle-metoden", begrænser man desværre EU's funktionsdygtighed og effektivitet. Og når EU fungerer dårligt, afspejles det meget tydeligt inden for retsvæsen og indenrigsanliggender.

Søjlerne, enstemmighed og frygten for at fjerne sig fra de nationale standarder hindrer indsatsen for at fremme en fælles strategi for skabelsen af et virkeligt område for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Disse hindringer vanskeliggør anvendelsen af strategien, ikke kun internt i EU, men også udenfor, og den udenlandske dimension af Haag-programmet er lige så vigtig som den interne dimension. Kun en tidssvarende forfatningsramme kan virkelig bidrage til at fremme strategien for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Den historiske satsning med henblik på at forbedre EU's funktion er noget, som statslederne bør håndtere korrekt, når de mødes i morgen i Bruxelles. De bør alle tage deres historiske ansvar.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! Som ordføreren, kommissæren og formanden for Rådet alle har pointeret, er intern og ekstern sikkerhed, frihed og retfærdighed tæt forbundne, og ændringer i den ene har følger for den anden.

Da jeg kun har ét minuts taletid, vil jeg blot nævne to spørgsmål. Det første er terrorisme. Hvad enten vi kan lide det eller ej, er terrorisme i betydelig grad forbindelse til den islamiske kultur. Vi kunne begrænse dens forekomst i Europa og verden, hvis vi blev mindre involveret i den muslimske verdens anliggender, og hvis vi endelig accepterede palæstinensernes ret til deres eget land. Når det drejer sig om denne gruppe mennesker, er ordet terrorisme ikke altid det rigtige, da deres handlinger i et vist omfang blot er led i kampen for den frihed, som de mistede i 1967. Deres handlinger har ofte været et svar på vores.

Det andet spørgsmål er indvandring. Bestræbelserne på at integrere indvandrerne i Europa koster for mange penge, de hjælper kun et lille antal og giver normalt få resultater. Det ville være bedre at bruge pengene på uddannelse i indvandrernes oprindelseslande. Kontrolleret indvandring synes en fornuftig tanke.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - Începând cu 1 ianuarie 2007, România are o poziţie extrem de importantă în schema frontierelor externe ale Uniunii Europene, având în vedere zona geografică în care este situată şi faptul că reprezintă a doua frontieră verde ca lungime. România a preluat responsabilitatea de graniţă externă cu maximă atenţie, investind sume importante în sistemul integrat de securitate a frontierelor, realizând cel mai performant sistem în domeniu. Este nevoie, însă, în continuare de sprijinirea atât a României, cât şi a celorlalte ţări care sunt frontiere externe ale Uniunii.

Frontex are în acest sens un rol operaţional deosebit, iar alocarea de fonduri pentru lărgirea capacităţii sale de funcţionare ar reprezenta expresia colaborării şi solidarităţii dintre statele membre. Operarea cu ţările vizate de politica europeană de vecinătate reprezintă o garanţie suplimentară pentru prevenirea şi combaterea terorismului, pentru lupta împotriva crimei organizate, a imigraţiei clandestine sau a traficului de orice fel, precum şi pentru protecţia cetăţenilor Europei.

Un exemplu pentru extinderea stabilităţii politice la statele vecine Uniunii îl reprezintă acordurile încheiate în această săptămână între Comunitatea Europeană şi Ucraina privind facilitatea acordării vizelor şi readmisia persoanelor. În ceea ce priveşte cooperarea transatlantică, cred că statele Unite ale Americii trebuie să recunoască procesul de extindere al Uniunii inclusiv prin tratarea egală şi nepreferenţială a cetăţenilor acesteia. Toate statele membre contribuie la asigurarea securităţii transfrontaliere precum şi la lupta împotriva terorismului. Uniunea Europeană trebuie, deci, să ceară Statelor Unite, precum şi celorlalte state care nu respectă principiul de reciprocitate, să renunţe la vizele de intrare impuse unor state membre ale Uniunii Europene.

  Ioannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Der er ikke så mange til stede, men jeg tror, De er tilstrækkeligt mange, der vil lytte til mig.

Da Kommissionen i 2005 indførte strategien for den eksterne dimension af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, var målet at eksportere de værdier, der indgår i EU's interne politik, nemlig retsstat, respekt for menneskerettighederne og de internationale forpligtelser, til de øvrige lande. Strategien omfatter også aktiviteter inden for indvandring, ulovlig menneskehandel, beskyttelse af menneskerettigheder, terrorisme, organiseret kriminalitet m.m., og alt dette går vi selvfølgelig ind for.

Det bør dog især fremhæves, at vi alle - også Kommissionen - nærer en særlig interesse for beskyttelsen af borgernes menneskerettigheder, og det er noget, som man bør tage meget alvorligt.

Vi bør imidlertid også alle vide, at dette ikke er noget nemt tiltag, og vi må heller ikke forvente nogen imponerende resultater på kort sigt. Der kræves nemlig en koordineret indsats fra alle medlemsstater og en systematisk støtte fra Kommissionens side.

Denne betænkning giver mig imidlertid lejlighed til at gentage, at jeg som medlem af Europa-Parlamentet føler, at jeg spiller en statistrolle her i Parlamentet. En simpel tilskuer, eftersom Europa-Parlamentet ikke engang deltager i forhandlingerne og heller ikke bliver tilstrækkeligt informeret om disse spørgsmål, og når vi i Parlamentet forelægger Kommissionen en betænkning, får den ikke ret meget opmærksomhed. Den forfatningstraktat, der ikke blev vedtaget, indeholdt ganske vist løsninger, som styrkede Parlamentets position og indførte de rette betingelser for, at Parlamentet rent faktisk kan være et parlament. Lad os derfor håbe, at fru Merkels indsats vil skabe konkrete resultater, selv om jeg frygter, at der er medlemsstater, som vil holde fast i deres forbehold.

Under alle omstændigheder bør Kommissionen udvise større vilje til et mere snævert samarbejde med Parlamentet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), în scris. - Strategia Comisiei Europene pentru dimensiunea externă a spaţiului de libertate, securitate şi justiţie pune accentul pe un parteneriat puternic de securitate cu Statele Unite ale Americii, bazat pe reciprocitate şi încredere.

Cu toate acestea, cetăţenii a 12 state europene au încă nevoie de vize pentru a călători în SUA. Acest lucru constituie o violare a principiului reciprocităţii, întrucât toate statele UE au eliminat obligativitatea vizelor pentru cetăţenii americani. maj mult, noile state membre au acceptat în procesul de aderare să preia Regulamentul 593 al UE, care suspendă vizele pentru unele state terţe, precum SUA. România a primit din partea Comisiei Europene promisiunea fermă că poziţia sa în privinţa eliminării vizelor va fi preluată în relaţiile Uniunii cu SUA.

De aceea, cer Comisiei să se folosească de toate instrumentele care-i sunt conferite de legislaţia europeană, de la negociere până la propunerea de instituire a unor măsuri echivalente pentru cetăţenii americani. În plus, Comisia trebuie să ridice problema vizelor în toate negocierile sale cu SUA, fie că este vorba de acordul privind evidenţa călătorilor, care se negociază în acest moment sau de alte înţelegeri din domeniul justiţiei şi afacerilor interne.

Nu putem fi un partener de securitate egal Statelor Unite ale Americii fără a beneficia de un tratament uniform acordat tuturor statelor membre.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder varmt mange elementer i hr. Klichs betænkning. For det første omtales specifikt passerellebestemmelsen, hvormed medlemsstaterne tilskyndes til at forbedre deres meget nødvendige samarbejde på området med retfærdighed og indre anliggender. Desuden genkaldes behovet for en større grad af parlamentarisk overvågning, hvilket der er taget hensyn til i forfatningen og forhåbentlig bliver i den nye forfatningstraktat, der skal foreligge inden årets udgang.

Der er behov for en større sammenhæng mellem Unionens interne sikkerhedsstrategi, dvs. området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og dens eksterne strategier, FUSP og ESFP. Årsagerne til ustabilitet er ikke kun interne, men helt klart også eksterne. I sidste ende kan det kun lykkes Unionen at sikre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvis den styrker retsstaten og menneskerettighederne i det nærmeste udland.

Handel med kvinder og børn, våben og narkotika skal luges ud ved roden. Det hjælper ikke at øge de interne kontroller inden for EU, hvis problemerne hober sig op ved vores grænser. Hvis den nye fælles udenrigstjeneste i EU oprettes på en hensigtsmæssig måde, kan den yde et meningsfuldt bidrag til at imødegå denne udfordring.

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) Som følge af EU's udvidelse ligger en stor del af ansvaret for den eksterne politiske dimension nu på de nye medlemsstaters skuldre, af hvilke flere er små stater ligesom mit eget hjemland, Estland.

Det betyder, at EU må handle i enighed i forsvaret af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det gælder både den eksterne politik og den interne sikkerhed.

Som formand for Moldova-delegationen må jeg gentage, at de uløste problemer i Moldova og Georgien nu er de farligste kilder til ustabilitet i vores eget naboområde.

Nøglen til at fjerne disse kilder til konflikt ligger i Kreml. Vi må så afgjort forbedre dialogen med Rusland. Det betyder ikke at skulle tækkes Rusland, men at indgå i åben meningsudveksling med landet.

EU kan ikke værdsætte en partner højt, der bruger den russiske minoritet i medlemsstaterne og de lande, der omfattes af naboskabspolitikken, til at destabilisere situationen.

Vi må klart give udtryk for, at det ikke svarer til vores opfattelse af et godt forhold mellem naboer. I apriloptøjerne i Tallinn blev et menneske dræbt, en russisk borger. Moskva er villig til at betale for en fortsættelse af den forældede doktrin om "det nære udland" med dets egne borgeres blod. Det kan Europa-Parlamentet selvfølgelig ikke acceptere.

EU har et tvingende behov for samarbejdsmekanismer, der også fungerer effektivt med det nuværende større antal medlemsstater. Jeg håber, at Det Europæiske Råd, hvis møde begynder på torsdag, vil kunne agere tilstrækkelig statsmandsagtigt til at nå frem til en aftale, der gør EU til en gigant i international politik.