Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 20. juni 2007 - Strasbourg

19. Asyl (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Hubert Pirker for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om asyl: praktisk samarbejde og bedre beslutningstagning i det fælles europæiske asylsystem (2006/2184(INI)) (A6-0182/2007).

  Hubert Pirker (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær og næstformand i Kommissionen! Med de forslag, som vi har udarbejdet i denne betænkning, bevæger vi os et skridt videre i retning af et fælles europæisk asylsystem.

Betænkningen, som Parlamentet - går jeg ud fra - vil give bred tilslutning, er en klar tilkendegivelse fra Europa-Parlamentets side til fordel for et fungerende europæisk asylsystem, som har til mål at træffe hurtige, fair og sikre beslutninger til gavn for de berørte. Det opbygger et tættere samarbejde mellem myndighederne, og det bør have til mål, at tilliden mellem medlemsstaterne bliver opbygget og vokser, at beslutninger kan træffes hurtigere, og at man dermed hurtigere end hidtil kan hjælpe dem, som faktisk har krav på asyl, og at man tilsvarende kan bekæmpe asylmisbrug.

Det er lykkedes mig at udarbejde 10 centrale krav, og jeg takker især skyggeordførerne for deres støtte og Kommissionen for det glimrende forslag, som har dannet grundlag for denne diskussion. De 10 centrale krav er følgende:

For det første gælder det om at fastlægge fælles procedurer, så der kan træffes hurtige og sikre afgørelser.

Det andet er at indføre en liste over sikre tredjelande, hvor det alt efter det enkelte tilfælde, men meget klart kan afgøres, om der foreligger et krav eller ej.

Det tredje er at etablere en fælles database over situationen i oprindelseslandene, så alle ansvarlige embedsmænd i de forskellige medlemsstater har adgang til samme informationer om situationen og dermed er i stand til at træffe sikre afgørelser på grundlag af samme informationsmateriale i alle europæiske lande.

Det fjerde er, at vi har brug for højtkvalificerede embedsmænd til at træffe beslutningerne. Det har ført til forslaget om at udvikle et europæisk curriculum, så kvalifikationerne erhverves efter samme standarder i alle stater.

Det femte er, at vi hjælper medlemsstater, som er udsat for et særligt migrationspres, på den måde, at vi i en begrænset periode - så længe som nødvendigt - stiller ekspertteams til rådighed til hurtig afvikling af asylsager, som er sammensat af eksperter fra de forskellige medlemsstater.

Det sjette punkt er, at vi har brug for bedre foranstaltninger i forbindelse med tilbagetagelse af personer, både af personer, som ikke får flygtningestatus, og af personer, som får frakendt deres flygtningestatus.

Det syvende punkt er - og det gælder forebyggelsen, jeg har allerede været inde på det flere gange - at vi må starte nogle meget intensive informationskampagner for at oplyse potentielle migranter i oprindelseslandene og i transitlandene om risiciene ved illegal indvandring og konsekvenserne i tilfælde af, at man ikke får tilkendt flygtningestatus, og ligeledes fortælle dem, hvordan de kan indrejse legalt i EU.

Det ottende punkt handler om det europæiske støtteagentur. Her var vi i udvalget ikke enige i Kommissionens forslag. Jeg tror tværtimod, det er bedre at give Kommissionen mere personale og flere penge frem for at oprette et nyt agentur. Jeg tror, det er mere effektivt og billigere.

Det niende punkt er, at vi må kræve af medlemsstaterne, at direktiver eller forordninger, som vedtages på europæisk niveau, virkelig bliver gennemført. Her foreslås det at etablere en såkaldt ækvivalensliste, dvs. at landene meddeler, med hvilke foranstaltninger de mener at have gennemført de enkelte EU-regler.

Det tiende punkt er byrdefordelingen, som på den ene side realiseres med støtten fra ekspertteams, så sagerne kan afvikles hurtigere i særlige situationer. Indirekte opnår vi også en vis grad af byrdefordeling, hvis vi har fælles procedurer, fordi folk så ikke i højere grad vil søge derhen, hvor procedurerne afvikles sjuskes eller med forkerte informationer. Det bør ikke være tilfældet.

Vi har forsøgt med en liste over punkter konkret at vise, hvordan vi mener, at man fremover hurtigt kan hjælpe mennesker, som virkelig er på flugt og får asylstatus - dvs. flygtningestatus - men kan gøre det lige så klart over for andre mennesker, at de ikke kan opnå denne status.

Jeg takker for samarbejdet og støtten.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke især ordføreren, hr. Pirker, for betænkningen, som indeholder en række meget nyttige anbefalinger.

I mange af disse anbefalinger tages der fat på det ambitionsniveau, som burde findes i et virkeligt omfattende og fælles europæisk asylsystem. Mange af de bekymringer, Parlamentet har udtrykt i betænkningen, behandles i vores grønbog om den fremtidige asylpolitik, som jeg fremlagde den 6. juni, og som Kommissionen har vedtaget. Jeg har til hensigt at igangsætte en bred debat i EU på baggrund af grønbogen.

Den endelige målsætning, der forfølges på EU-niveau, er således at etablere lige vilkår. Asylansøgere bør have adgang til beskyttelse på ens vilkår i alle medlemsstaterne - det er den første forudsætning. Det mål, der blev forfulgt i den første fase, var at harmonisere medlemsstaternes lovgivningsmæssige grundlag på basis af fælles minimumsstandarder, men målet i den anden fase skulle være at opnå både en højere standard og større lighed i beskyttelsen i hele EU, såvel som større solidaritet mellem medlemsstaterne.

Det vil være nødvendigt at identificere eksisterende mangler og underskud og gå videre med den lovgivningsmæssige harmonisering, samtidig med at der garanteres høje standarder. Der er f.eks. behov for at undersøge modeller for konstruktion af en enkelt procedure til vurdering af ansøgninger om flygtningestatus og om subsidiær beskyttelse. Det er også nødvendigt at overveje behovet for en mere omfattende harmonisering og klarlæggelse af reglerne i Europa, hvad angår de modtagelsesforhold, asylansøgere tilbydes.

Der er også behov for overvejelser med hensyn til, om de kriterier for tildeling af ansvar, der gælder i øjeblikket under Dublin-systemet, bør komplementeres, så andre faktorer kan tages i betragtning, som f.eks. en mere ligelig fordeling mellem medlemsstaterne på basis af deres kapacitet med hensyn til behandling af asylansøgninger og tilbud om langsigtede fremtidsmuligheder til anerkendte flygtninge. Dét er et meget væsentligt spørgsmål, som et antal medlemsstater har rejst, især vores venner fra Malta, som understregede vigtigheden af at integrere den eksisterende Dublin-forordning. Det spørgsmål er jeg i færd med at undersøge. På baggrund af resultaterne af denne omfattende forhandling og efter en offentlig høring, der holdes den 18. oktober, og hvor Parlamentet vil blive fuldt inddraget, vil jeg i begyndelsen af 2008 fremlægge en handlingsplan. I denne handlingsplan vil der være angivet yderligere foranstaltninger til, hvordan det omfattende asylsystem skal konstrueres, sammen med en tidsplan for indførelse. Jeg har tiltro til, at vi med de behørige, institutionelle rammer, hvorunder Parlamentet vil blive fuldt inddraget i lovgivningsprocessen - jeg refererer til den fælles beslutningsprocedure - vil kunne opfylde dette høje ambitionsniveau.

Hvad angår de specifikke emner, som behandles i hr. Pirkers betænkning vedrørende praktisk samarbejde, er der behov for at forøge konvergensen i medlemsstaternes praksis. Uddannelse er bestemt et af de områder, hvor man ser et samarbejde i praksis. I øjeblikket arbejdes der på et fælles uddannelsesprogram. Inden årets udgang, inden for nogle få måneder, vil vi på forsøgsbasis etablere den første portal, der dækker hele Europa, til udveksling af oplysninger om oprindelsesland. Indtil videre vil det blot betyde, at nogle af de nuværende databaser forbindes og gøres tilgængelige for udvalgte, nationale myndigheder, men mit kontor har også til hensigt at udføre en forundersøgelse af, hvordan man kan give en bedre strukturmæssig støtte til samarbejdsaktiviteter i praksis. Tanken er at oprette et EU-støttekontor.

Man bør huske, at Den Europæiske Flygtningefond efter EU-afgørelser kan yde økonomisk støtte til medlemsstater til i samarbejde med FN at gennemføre projekter, der skal bidrage til at forbedre kvaliteten i deres asylsystemer. I det nye verdensprogram for 2007 nævnes dette punkt særskilt.

Kommissionen har også foreslået en ændring af Den Europæiske Flygtningefond netop for at yde hurtig økonomisk støtte til de medlemsstater, som er særligt presset på grund af immigranters pludselige ankomst ved deres grænser, hvoraf nogle immigranter har behov for international beskyttelse. Desuden vil den nye budgetpost "Preparatory action: Migration management - Solidarity in action" (Forberedende handling: Styring af immigration - Solidaritet i handling), der er navnet på projektet, blive anvendt til at bistå medlemsstater, der står med specielle problemer. Vi vil finansiere det med et tillægsbeløb på omkring 7 millioner euro.

Endelig, og som ordføreren lige har sagt det, er et af vores politiske hovedmål selvfølgelig at skelne klart mellem økonomiske immigranter på den ene side og sande flygtninge på den anden. Der vil således blive tale om troværdige EU-politikker for tilbagesendelse til tredjelande af statsborgere med ulovligt ophold, under fuld respekt for deres menneskerettigheder og grundlæggende friheder.

  Bernadette Vergnaud (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Europa-Parlamentet har altid arbejdet for, at der skulles indføres et fælles asylsystem med tidshorisonten 2010. I betænkningen af hr. Pirker, som jeg gerne vil lykønske for hans glimrende arbejde, påpeger man nødvendigheden af at fastholde denne målsætning.

Formålet med at udarbejde en fælles asylpolitik skal være at beskytte det enkelte menneske og ikke at reducere asylansøgningerne eller at flytte dem til andre lande. Den europæiske politik skal være baseret på pligten til at modtage asylansøgerne og princippet om, at man ikke må sendes tilbage til det land, man flygter fra, sådan som der står i Genève-konventionen. Fastlæggelsen af en ensartet status, en forbedring af beslutningstagningen, fælles europæiske procedurer for udfyldelse og behandling, fælles brug af informationer om oprindelseslandene og en forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne vil forhåbentlig gøre det muligt for de mennesker, hvis situation kræver en umiddelbar beskyttelse, at rejse ind på europæisk område helt risikofrit og at få behandlet deres ansøgning på behørig vis.

Behovet for at forbedre samarbejdet med hensyn til informationerne om oprindelseslandene må dog ikke være begrænset til en generel liste over tredjelande, eftersom en sådan listes pålidelighed ville være usikker. Det er tværtimod nødvendigt at vurdere hvert enkelt tilfælde med respekt for det enkelte menneskes rettigheder.

Europa skal også sørge for, at de forskellige medlemsstater deler byrden og ansvaret for asyl- og indvandringspolitikken ved f.eks. at hjælpe lande som Malta, der ikke længere er i stand til at modtage nye indvandringsstrømme.

Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling understregede jeg desuden min bekymring over, at kønsaspektet slet ikke er medtaget i Kommissionens meddelelse. De aspekter, der er forbundet med kvinders rettigheder og med beskyttelse af børn, ses der fuldstændigt bort fra. Det samme gælder for homoseksuelles og transseksuelles rettigheder. Jeg mener også, at forfølgelse grund af køn, dvs. vold i ægteskabet, vold i hjemmet, lemlæstelse af kvinders kønsorganer, seksuelt misbrug, æresdrab, voldtægt, tvangsægteskaber og de forbrydelser, der følger af sharia-lovgivningens anvendelse, juridisk set bør betragtes som tilstrækkelig grund til at give asyl. Kommissionen bør opstille konkrete kriterier for bevillingen af asyl eller fastlægge en speciel humanitær status for kvinder, der er udsat for denne type vold.

Jeg understregede ligeledes, at det er nødvendigt at sørge for specialuddannelse til de mennesker, der modtager asylansøgere, navnlig kvinder, børn og ældre mennesker, og at sørge for egnede modtagelsesfaciliteter til disse mennesker. Det glæder mig, at ordføreren har taget højde for dette, selv om der i hans betænkning desværre ikke er et eneste punkt om de kønsrelaterede bekymringer, der efter min mening er af afgørende betydning, ikke mindst fordi vi ikke længere kan se bort fra, at de fleste asylcentre ikke respekterer den enkeltes grundlæggende menneskerettigheder. Efter at have lyttet til kommissæren kan jeg dog konstatere, at dette spørgsmål ligger ham på sinde, hvilket jeg gerne vil takke ham for. Derfor er jeg fortrøstningsfuld.

  Carlos Coelho, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Pirker og - med mindre autoritet end hr. Weber senere - sige til ham, at Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater selvfølgelig vil støtte hans betænkning, hvis formål er at forbedre samarbejdet og beslutningstagningen i asylpolitikken. Jeg takker Kommissionens næstformand, hr. Frattini, for hans indlæg, idet jeg også gerne vil sige, at dette område så tydeligt afspejler, hvor svært vi har ved at træffe beslutninger.

I et område uden grænser, i et område med fri bevægelighed, er asylproblematikken måske det bedste eksempel til at illustrere, at der er brug for harmonisering mellem medlemsstaterne og for at indføre et fælles system. Pointen er, at vi opererer med en tidshorisont, der hedder 2010, og at vi, hvis alt går som tilsigtet, til den tid vil have et fælles asylsystem på plads og i gang. Jeg ved, at det er et vanskeligt og følsomt område, hvor der er valgt en strategi præget af laveste fællesnævner, dvs. en strategi med nivellering nedad, der betyder forskelle mellem medlemsstaterne og mulighed for den såkaldte asylshopping.

Jeg vil gerne komme med tre bemærkninger om spørgsmål, som jeg finder særlig vigtige. For det første mener jeg, at den samme procedure bør indføres overalt i EU for at sikre, at beslutningerne træffes hurtigt og på et underbygget og retfærdigt grundlag. For det andet vil jeg gerne fremhæve, at afgørelsernes kvalitet afhænger af oplysningernes kvalitet, som kommissær Frattini også har sagt. Derfor må den bedst mulige procedure sikres både i oplysningernes indsamling og i formidlingen af dem. Endelig finder jeg det nødvendigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, hvilket også betyder, at vi må forholde os til problemet om solidaritet og fordeling af byrder.

  Claude Moraes, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder denne betænkning, for i de seneste måneder har vi klart oplevet et fald i det samlede antal asylansøgere, der kommer til EU fra de væsentligste, asylproducerende lande. Men det antal vokser selvfølgelig nu, til dels som et resultat af Irak, og antallet af mennesker, der kommer til EU på grund af ekstrem fattigdom - de mennesker, som vi ser komme til Malta, Lampedusa osv. - er et enormt problem for Parlamentet og for EU.

En hvilken som helst betænkning, der går i retning af bedre asylprocedurer og en bedre, fælles asylpolitik, er derfor velkommen. De kompromiser, vi har fået i denne betænkning, er meget velkomne, og det er samarbejdet fra ordfører Pirkers side også.

Hvad prøver vi at opnå i denne betænkning? Med direkte reference til det, hr. Pirker har anført, og til hr. Frattinis tale, finder vi, at det er ekstremt vigtigt med en enkelt procedure. Det er ekstremt vigtigt at have én arbejdsgang ved vurdering af ansøgninger, når der skal træffes beslutninger om tildeling af flygtningestatus og adgang til subsidiær beskyttelse. En sådan effektivitet er afgørende, når der skal træffes beslutninger om asyl.

Vi mener også, at kvaliteten er meget ringe i hele EU, når det gælder beslutningstagning om asyl. At højne kvaliteten i forbindelse med beslutninger om asyl er afgørende - og jeg taler som advokat ud fra egen erfaring med asylansøgninger. Vi ved, at for at skabe denne kvalitet i beslutninger om asyl har vi brug for åbne systemer med oplysninger, der reelt kan efterprøves: avancerede oplysninger, oplysninger, der kan samkøres. Hvad vi formodentlig ikke ønsker at se, er databaser, som måske kun er tilgængelige for embedsmænd, men derimod nogle, der kan undersøges af udefrakommende eksperter. Mange medlemsstater har allerede denne kvalitet i beslutningstagningen, og det er ekstremt vigtigt.

Hvad angår Kommissionens rolle, ønsker vi også, at der holdes en dør åben til et EU-agentur, for vi ønsker at se Kommissionen have en komplet og ressourcestærk rolle. Vi kan ikke få både i pose og sæk. Der kan ikke være en rolle til Kommissionen i spørgsmålet om asyl i EU, uden at vi betaler for den og stiller ressourcer til rådighed for den.

Endelig vil der være forskellige holdninger i vores partier til den såkaldte fælles sikre liste, men de kompromiser, vi har søgt at skabe, fortjener efter min mening opbakning her i Parlamentet. Hvad angår Dublin II-forordningen, ved vi, at der er mangler med hensyn til byrdefordeling, et af de væsentligste spørgsmål i denne betænkning, og med hensyn til spørgsmålet om asyl i EU. Vi er nødt til at tilstræbe en virkeliggørelse af Dublin II-forordningen og byrdefordelingen. Hvis vi med denne betænkning kan bevæge os i retning af et bedre, fælles asylsystem, så fortjener det støtte her i salen, og vi i Den Socialdemokratiske Gruppe vil give betænkningen vores fulde opbakning.

  Mario Borghezio, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Ordførerens hensigter er prisværdige. Han har udarbejdet en glimrende betænkning, der tager sigte på at rationalisere og effektivisere asylpraksisserne.

Der skal dog stadig gøres en indsats i den retning, også for at korrigere den juridiske og praktiske fortolkning af dette system, der - netop fordi det er så vigtigt set ud fra et humanitært synspunkt - ikke må misbruges eller sammenblandes med andre områder og andre spørgsmål, f.eks. indvandring af økonomiske årsager, som ikke har noget at gøre med det ukrænkelige princip om asylret.

Desuden må vi, hvis vi skal kalde os selv civile, heller ikke tillade, at et så vigtigt system bliver brugt af kriminelle organisationer, sådan som det for nylig blev dokumenteret med det meget vigtige resultat af en undersøgelse, som den italienske ordensmagt har foretaget. Den fik optrævlet et meget farligt netværk, hvis aktiviteter spændte over nogle vidt forskellige kriminelle områder, og som netop brugte asylsystemet til at rekruttere folk til kriminalitet. Jeg er sikker på, at disse problemer ligger Kommissionen på sinde, og dem må vi aldrig blive trætte af at gentage, netop fordi vi skal beskytte dette vigtige system.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at sørge for opsamlingssteder for asylansøgere i sikre tredjelande uden for EU, for mens "Dum Bruxelles o Strasburgo consulitur, Saguntum expugnatur", dvs. indvandrerne fortsætter med at gå i land, og de kriminelle organisationers aktiviteter fortsætter. Det gælder ikke mindst den frygtelige menneskehandel, hvis konsekvenser er tydelige for enhver.

Det er ligeledes nødvendigt, at vi er mest muligt på vagt, så vi undgår at give asyl til medlemmer af fundamentalistiske muslimske organisationer. Dette sker i praksis, og på den måde bliver al-Qaedas netværk og tilstedeværelse i Europa mere omfattende.

Jeg er til gengæld ikke enig i, at vi skal give Domstolen større beføjelser på asylområdet og dermed reelt fratage medlemsstaternes jurisdiktion disse beføjelser. Jeg vil navnlig gerne opfordre Rådet til at give Domstolen alle dens præjudicielle beføjelser tilbage.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg er ikke helt sikker på, hvordan vi kom fra spørgsmålet om behovet for høje standarder for beskyttelse til Al Qaeda. Jeg vil prøve at koncentrere mig om betænkningen hellere end om, hvad der ikke er i den.

Min gruppe vil også gerne takke ordføreren for arbejdet med denne betænkning, selv om jeg tror, at vi alle, i forbindelse med nogle kompromiser, kunne føle æggeskallerne revne, mens vi bevægede os frem mod en aftale.

Som det allerede er blevet sagt, dækker betænkningen en række vigtige punkter: de høje standarder, vi forventer, spørgsmålene om beskyttelse, der er af største vigtighed, om at højne kvaliteten i beslutningstagningen, om at gøre velfunderede oplysninger om lande tilgængelige for alle, der er involveret i processen, om effektiv uddannelse af medarbejdere, om brugen af kvalitetsinitiativet (set for nylig i Det Forenede Kongerige, hvor der bestemt var brug for hjælp) og om inddragelsen af UNHCR. Alle disse punkter er nødvendige, for de mennesker, der træffer beslutninger, gør det i sager, hvor det drejer sig om liv eller død for mange af de mennesker, de møder.

Vi bifalder anerkendelsen af behovet for en enkelt procedure i alle medlemsstaterne og finder det meget interessant, at vi i denne uge taler om at revurdere Domstolens rolle. Måske ville det være et godt tidspunkt at sende dette spørgsmål videre til Rådet.

Vi ser også frem til forhandlingen om Dublin II-forordningen, selv om vores gruppe vil støtte ændringsforslag 17 herom. Vi er enige i, at Kommissionen ikke har tilstrækkelige ressourcer til at forestå en effektiv overvågning af gennemførelsen og kvaliteten af den fælles asylpolitik. Vi håber, at vores politiske grupper vil tage dette op, når de behandler budgettet og beslutningerne på området.

Vi er klar over, at der er uenighed om støttekontoret, men i lighed med Socialdemokraterne ville vi bifalde muligheden for at høre Kommissionen tydeliggøre sine intentioner i den henseende, så vi kan se, om vi ønsker at gå videre med dét forslag.

Vi har ikke stillet ændringsforslag til denne betænkning, men vi vil støtte de konstruktive ændringsforslag, der vedrører spørgsmålet om sikre tredjelande. Nogle af ændringsforslagene kan vi imidlertid under ingen omstændigheder støtte.

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag, den 20. juni, er det flygtningedag, og derfor kommer denne forhandling lige tilpas.

I denne forhandling er vi dog også meget hykleriske, eftersom Parlamentet for blot to dage siden besluttede at fjerne spørgsmålet om de irakiske flygtninge fra listen over uopsættelige spørgsmål. Der er tale om et meget vigtigt spørgsmål, for det drejer sig om over 4 millioner mennesker, som flygter fra en modbydelig og urimelig krig. Vi burde tværtimod drøfte denne kendsgerning og EU's problemer med at tage imod disse flygtninge, som for størstedelens vedkommende bliver modtaget af lande uden for EU, og vi burde se på, hvordan vi ofte modtager flygtninge i Europa. En delegation fra Europa-Parlamentet besøgte for nylig Samos og kunne konstatere, at der på det midlertidige flygtningecenter på øen - et forfærdeligt sted - var irakiske, palæstinensiske, libanesiske og afghanske asylansøgere. Alle disse mennesker kommer fra krigsramte områder.

Derfor mener jeg, at vi bør tænke meget over nødvendigheden af at sikre, at asylretten overholdes, og undgå noget, der desværre ofte har været tilfældet i Europa i de senere år, nemlig kollektive udvisninger og manglende sikkerhed for ikke at blive afvist. Vi har alt for ofte været vidner til typiske tilfælde, dvs. at indvandringspresset i de senere år er blevet større, og at der i færre tilfælde er blevet bevilget asyl. Jeg tror, at dette er kendetegnende for et problem, som vi har i EU.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg er fuldstændig enig i hr. Pirkers presserende tipunktsplan, som jeg giver ham en kompliment for. I den forløbne uge blev vi på ny chokeret over, at mennesker drukner på vej til Europa. 11 mennesker druknede i nærheden af Lampedusa. I den nederlandske avis Trouw står der i dag en gribende beretning om somaliske flygtninge, som under barske omstændigheder forsøger at nå Yemen.

Det er presserende og overordentligt aktuelt, at vi forsøger at iværksætte en bedre asylprocedure og samtidig træffer foranstaltninger for at skelne asylsøgere fra ulovlige indvandrere.

Det lyder sympatisk, at vi gennem praktisk samarbejde skal nå frem til en bedre asylpolitik, men det er utopi. Praktisk samarbejde er utilstrækkeligt. Der skal netop også være en politisk vilje til at tage de nødvendige skridt. Når jeg læser de nederlandske aviser om justitsministrenes møde tirsdag i sidste uge i Luxembourg, får jeg indtryk af, at denne politiske vilje ikke er til stede, for diskussionen om den virkelige anvendelse af mennesker og materiale fortsætter.

Hvis vi ikke kan blive enige om den fælles indsats, hvad Frontex angår, er en fælles politik for indrejsetilladelse for flygtninge fra f.eks. Irak langt væk. Uden en fælles holdning vedrørende tredjelandes sikkerhed kan der ikke udarbejdes europæiske officielle meddelelser, og det er jo en forudsætning for at komme videre med en harmoniseret asylpolitik.

Jeg forudser store problemer med gennemførelsen af planen om at udarbejde en liste over sikre oprindelseslande. Hvilke kilder er pålidelige? Kan informationskilderne fra lande, som ikke er sikre, bekendtgøres? I et diktatur er det jo livsfarligt at indsamle bevismateriale mod regimet.

Vi slår to fluer med ét smæk. En liste over sikre lande omfatter lande, som vi kan have handelsforbindelser med, men hvis et land ikke står på denne liste over sikre lande, skal flygtninge være velkomne. For at fremme menneskerettighederne er det nødvendigt at suspendere handelsforbindelser med lande, der ikke er sikre. Netop her vil der opstå store problemer. Det er ikke sandsynligt, at f.eks. Frankrigs og Englands tidligere kolonier bliver udelukket fra forbindelser med EU, hvis der i øjeblikket hersker et grusomt regime der. Jeg vil gerne have at vide af kommissær Frattini, hvordan han vil undgå dette problem.

Desuden er det gavnligt, at en harmoniseret asylpolitik er tydelig. Hr. Catania har stillet et ændringsforslag, hvori han opfordrer til åbne modtagelsescentre for asylsøgere og andre indvandrere. I Nederlandene opholder asylsøgere sig i åbne asylsøgercentre. Mennesker, som opholder sig ulovligt i landet, anbringes med rette i et lukket center. At oprette åbne modtagelseslejre ved Unionens ydre grænser forekommer mig ikke at være klogt. Opbakningen til en asylpolitik undermineres, hvis mennesker uden gyldige papirer frit kan bevæge sig. Hvis EU vil udforme en barmhjertig og retfærdig asylpolitik, skal der være politisk vilje til det. Jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at vise denne vilje for på den måde at undgå nye ofre.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Også jeg vil gerne starte med at takke ordføreren for hans udarbejdelse af en betænkning om dette alvorlige emne. Jeg bifalder styrkelsen af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne, eftersom det er nødvendigt med en solidarisk håndtering af de problemer, som medlemsstaterne ikke kan håndtere effektivt uden indre grænser.

Jeg er enig med ordføreren i, at beslutningerne om flygtningestatus bør træffes hurtigere og på en mere fair og forudsigelig måde, hvilket i sig selv er den endelige målsætning med indførelsen af et europæisk asylsystem. Som ordfører for udtalelsen om EU's strategi for børns rettigheder og navnlig om børns rettigheder i udviklingslandene beskæftiger jeg mig med problemerne for flygtningebørn, børn af indvandrere uden statsborgerskab og internt fordrevne børn.

Mange flygtningebørn og børn, der søger asyl, behandles som voksne, hvilket giver dem varige traumer. Børnene lider i flygtningelejrene, hvor de meget ofte bliver udsat for vanrøgt, vold, misbrug, intolerance og utilstrækkelig retsbeskyttelse. Indvandrerbørn, flygtningebørn og fordrevne børn tegner sig for 5 % af alle asylansøgere. Det betyder, at sådanne børn ved deres ankomst til landet bør tildeles nogle veluddannede juridiske repræsentanter, som repræsenterer deres interesser på bedste måde.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Pirker med den fremragende betænkning, og jeg er også glad for at høre, at Kommissionen støtter kravet fra mit land, Malta, om en mere rimelig del af ansvaret, selv hvad angår Dublin-forordningen. Faktisk skal man jo i enhver gennemgang af Dublin-forordningen tage de gældende reglers utilsigtede virkninger i betragtning, idet lande som f.eks. mit er tvunget til at bære et uforholdsmæssigt stort ansvar, blot fordi de er medlemsstater med ydre grænser.

For at fastlægge en mere rimelig ansvarsfordeling er vi nødt til at sikre, at solidaritet virkelig har en betydning. Indtil nu må man sige, at når det gælder de politiske beslutningsprocesser i EU, så har "solidaritet" altid betydet tildeling af økonomisk bistand. Nu rækker det ikke længere. Vi er nødt til at gå længere end dét. Solidaritetens sande betydning må også være noget andet end at kaste penge efter problemerne, noget andet end bare at skrive en check. Den må også være at dele byrden, dele ansvaret. Den må også være at åbne vores grænser for sammen med tilgrænsende medlemsstater at dele ansvaret for at tage sig af asylansøgere og andre, der når frem til EU's territorium, ofte under farlige omstændigheder, men desværre illegalt. Så med hensyn til en gennemgang af Dublin-forordningen er jeg enig i betænkningens ord om, at vi har behov for en mere rimelig del af byrden.

Til slut et spørgsmål vedrørende tidsplanen: Vi diskuterer nu oprettelse af et fælles asylsystem inden 2010, men vi ved alle, at der ikke er behov for et fælles asylsystem i 2010. Der er et påtrængende behov for det nu. Så vi bør spørge os selv, hvor mange liv der vil gå tabt inden 2010? Hvor meget skal der gå galt, før medlemsstaterne sætter sig ud over deres nationale selvoptagethed og får det klaret?

  Inger Segelström (PSE). - (SV) Hr. formand! Kommissær Frattini! Jeg vil begynde med at takke hr. Pirker for en god betænkning. Efter forhandlingerne i udvalget føles det, som om vi kan støtte den.

Asylpolitikken er et område, som borgerne i EU forventer, at vi skal løse sammen, eftersom det er et grænseoverskridende anliggende. Her i Parlamentet og i udvalget har vi ofte diskuteret den akutte situation i Middelhavet, som det endnu ikke er lykkes for os medlemmer at løse. Det er skandaløst, at mennesker stadig dør hver dag. I den gruppe, jeg kommer fra, er der både immigranter og asylansøgere.

I mit hjemland, Sverige, har vi, siden krigen i Irak blev indledt, taget imod flest flygtninge i hele EU, ca. 10.000, og vi er endda ikke et af EU's store lande. Vi skal, som hr. Pirker siger, dele byrderne. Derfor tror jeg, at vi ikke blot kan komme med deklarationer og løfter, som ikke overholdes. I stedet skal vi, som det foreslås i betænkningen, kraftigt satse på informationsudveksling, samle information og optimere rutinerne for behandling, men også turde sige, at vi tror på et åbent Europa i fremtiden. Menneskesmugling skal stoppes. Det skal være slut med menneskehandel med kvinder og børn til prostitution og sexindustrien. Det skal ikke længere være muligt at forsyne EU med billig arbejdskraft, når arbejdsgiverne behøver det, for senere hen at sende arbejdstagerne tilbage, når arbejdsopgaverne er afsluttede. Det er svære spørgsmål, men det er vores pligt at løse problemerne, hvis vi mener det alvorligt med at indføre en fælles fremgangsmåde på asylområdet i 2010.

For mig, der kommer fra Sverige, som altid generøst har taget imod flygtninge, er det stadigvæk helt centralt, at vi taler om en opgørelse over tredjelande, men hver flygtning skal stadig altid undersøges individuelt. Ellers vil mange stadigvæk krænkes på grund af minoritetstilhørsforhold, køn, baggrund, seksuel orientering, eller fordi de flygter fra en krig, hvor de måske tilhørte den gruppe, som ikke ville sejre.

Jeg håber, at denne betænkning betyder, at vi nu tager næste skridt, og at alle EU-lande og vi medlemmer fælles tager dette ansvar for at løse de akutte problemer, men også for at finde løsninger på lang sigt.

  Manfred Weber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Asyl er en universel rettighed. Derfor har vi brug for et europæisk svar, som vi til dels allerede har givet. Kommissionens forslag er meget gode, og jeg vil gerne officielt give til protokols, at vi kan være meget stolte af vores kommissær på indenrigsområdet. Han gør et rigtig godt stykke arbejde. Vores ordfører hr. Pirker har stillet fremragende forslag. Når det lykkes for nogen at få støtte til et så vanskeligt emne på tværs af grupperne, så dokumenterer det, at der er ydet et fremragende stykke arbejde. Derfor tak for det.

Selv om der ikke er nogen repræsentant for Rådet til stede, vil jeg gerne takke Rådet. Vi ville ikke have kunnet gennemføre programmet i aften og træffe de mange beslutninger, hvis ikke vi havde haft et aktivt tysk Råd i de seneste måneder.

Derfor vil jeg bare gerne sige tak. Indenrigspolitikerne er de flittige politikere, som man kan se af klokkeslettet i aften. Vi arbejder stadig. Derfor vil jeg sige tak og ikke udnytte min taletid fuldt ud, så vi kan komme tidligere hjem.

  Barbara Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Når det gælder samarbejde og forbedring af beslutningsprocessen inden for rammerne af det fælles asylsystem, er det meget vigtigt at skabe større fleksibilitet i anvendelsen af Den Europæiske Flygtningefond. Ordføreren, som jeg gerne vil takke for hans glimrende betænkning, tager dette spørgsmål op i mange af de punkter, han kommer ind på.

Sidste år gjorde vi arbejdet færdigt med retsgrundlaget for den kommende version af flygtningefonden for perioden 2008-2013. Dengang støttede vi allerede det tillægsforslag, som Kommissionen stillede i forbindelse med dette arbejde. Kommissionen foreslog, at vi skulle ændre de eksisterende driftprincipper for fonden og i højere grad rette dens aktiviteter mod områder som en harmonisering af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne, bevilling af støtte i tilfælde af et særlig stort flygtningepres, migration inden for EU og regionale beskyttelsesprogrammer i tredjelandene.

Det betød, at udgifterne til fællesskabsforanstaltninger steg fra 7 % til 10 %, at procedurerne for bevilling af finansiel støtte til lande, der pludselig oplever en massiv tilstrømning af asylansøgere, blev mere fleksible, og at der blev allokeret specifikke beløb inden for distributionskæden. Disse beløb varierer fra 3.000 til 5.000 euro pr. person for overførsler inden for EU og inden for rammerne af de regionale beskyttelsesprogrammer. Man har sørget for specielle finansielle incitamenter for at yde støtte til dem, der bliver særlig berørt, navnlig børn, kvinder og personer med brug for lægehjælp.

Derfor er det nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gør effektivt brug af fonden. Vi venter på nogle retningslinjer, handlingsplaner og specifikke resultater med hensyn til brugen af flygtningefonden, der vil forbedre situationen markant for flygtninge i Europa. Jeg vil gerne endnu en gang takke ordføreren for hans glimrende betænkning.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen