Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 21. juni 2007 - Strasbourg

9. Stemmeforklaringer

Betænkning af Kratsa-Tsagaropoulou (A6-0210/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) 200 ord rækker ikke til at sige det, der burde siges, om de spørgsmål, som denne betænkning rejser, og som den tragiske og komplicerede situation i de besatte palæstinensiske områder sætter endnu mere i relief. Vi fremhæver dog følgende punkter:

- I betænkningen hvidvaskes den israelske aggression mod det palæstinensiske folk og de israelske myndigheders fuldstændige mangel på respekt for folkeretten.

- I betænkningen hvidvaskes EU's ansvar for Den Palæstinensiske Selvstyremyndigheds sammenbrud ved deltagelsen i den boykot, som den har været udsat for siden 2006, og som stadig gælder trods alle bestræbelser og aftaler om at danne en palæstinensisk national enhedsregering. Oprettelsen af en "midlertidig international mekanisme" havde ikke til formål at undgå de palæstinensiske institutioners sammenbrud og har heller ikke forhindret den humanitære krise, som millioner af palæstinensere står over for, i at blive forværret.

- I betænkningen hvidvaskes den fortsatte forværring af situationen i de besatte palæstinensiske områder, der er en følge af 40 års israelsk besættelse - med USA's og dets allieredes stiltiende støtte - og dets politik om ikke at anerkende det palæstinensiske folks legitime og umistelige ret til en uafhængig, suveræn og bæredygtig stat, sådan som de relevante FN- resolutioner kræver.

  Bairbre de Brún, Mary Lou McDonald and Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) EU og det internationale samfund bærer et tungt ansvar for den nuværende tragedie i Palæstina. Deres mislykkede bestræbelser på at lægge pres på Israel, efterladenheden i forhold til de israelske myndigheder, deres manglende vilje til at tale med demokratisk valgte politikere og deres sanktioner over for de palæstinensiske myndigheder er årsag til den nuværende situation.

EU skal nu påtage sig det politiske ansvar og åbne op for en politisk dialog med alle relevante aktører i Palæstina - i Gaza såvel som på Vestbredden. Vi er nødt til at hjælpe den palæstinensiske befolkning og indgå i dialog med særligt sigte på at fremme oprettelsen af en forenet, levedygtig og sikker palæstinensisk stat.

Vi har derfor valgt at undlade at deltage i afstemningen om denne betænkning.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), ordfører. - (SK) Hr. formand! Barcelona-processen får tiltagende betydning og er ved at udmønte sig i konkrete resultater. Der er ligeledes sket fremskridt inden for alle sektioner i Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet. De mest positive fremskridt blev opnået i den politiske sektion, som jeg også er medlem af.

Det Meda-program, som vi stemte om, er det vigtigste finansielle instrument i EU til gennemførelse af Euro-Middelhavs-partnerskabet. Under dette program ydes der støtte til ledsageforanstaltningerne i forbindelse med reformerne af de økonomiske og sociale strukturer, der gennemføres af vores Middelhavspartnere, der har til formål at mindske den eksisterende kløft mellem nord og syd i Middelhavsregionen.

Den israelsk-palæstinensiske konflikt er ikke blot hovedårsagen til mange militære og civile dødsfald, idet den også skaber jammerlige og uoverstigelige økonomiske og sociale vilkår for visse grupper i det palæstinensiske samfund. Vi har i den seneste tid været vidne til blodige konflikter mellem Hamas- og Fatah-bevægelserne og en optrapning af volden i det palæstinensiske område. Det er af afgørende betydning, at den bistand, der ydes under Meda-programmet, og som tilgår otte andre lande ud over Palæstina, ikke ender i hænderne på ekstremister fra Hamas-bevægelsen, men i stedet hos de tilsigtede modtagere, dvs. forarmede palæstinensiske borgere.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den finansielle EU-bistand til Palæstina, som foreslås i betænkningen, går i den samme retning som EU's aggressive, imperialistiske politik i hele området. Det er den anden side af den politik med fastfrysning af støtten til den palæstinensiske befolkning som en straf, fordi den i demokratiske og uangribelige valg valgte en regering, som ikke var populær i EU. Nu foreslår man, at der igen skal ydes finansiel bistand til den "nye regering", som er udpeget af præsident Abbas, og som EU godkender. I tæt samarbejde med USA og Israel udnytter EU-imperialisterne, inden for rammerne af planen for det "nye Mellemøsten", den palæstinensiske befolknings tragedie, som de selv har skabt. De udnytter den finansielle bistand som pressionsmiddel, som grov afpresning og som et redskab til at intervenere i palæstinensernes interne konflikt. I virkeligheden hælder de benzin på bålet for at skærpe konflikten og uoverensstemmelserne, så de kan knække den heroiske modstand, som udvises af den palæstinensiske befolkning og de andre befolkninger i området, og gennemføre deres forbryderiske planer.

KKE er imod anvendelsen af denne støtte som et redskab til imperialistisk intervention, og derfor stemmer vi imod betænkningen. Vi giver udtryk for vores solidaritet og kræver humanitær og finansiel bistand til den palæstinensiske befolkning helt uden betingelser, at den grusomme israelske besættelse bringes til ophør, og at der oprettes en selvstændig palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det spørgsmål, der uundgåeligt stiller sig, når denne betænknings emne tages under behandling, er, hvilket formål EU's finansielle bistand til Palæstina skal have, og hvilken strategi den skal følge. Jeg mener, at der er tre præmisser for et svar, nemlig støtte til befolkningen, hjælp til opbygning af en fremtidig palæstinensisk stat, der utvetydigt hviler på demokrati og respekt for menneskerettighederne, og fremme af fred.

Hvad angår fortiden, giver de undersøgelser, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har gennemført, ikke ganske anledning til beroligelse, da det siges, at "der ikke på grundlag af de oplysninger, der til dato har været tilgængelige i OLAF's pressemeddelelse, endeligt har kunnet påvises nogen form for støtte til væbnede angreb eller ulovlige aktiviteter finansieret med EF-bidrag til Den Palæstinensiske Myndighed". Det bemærkes endvidere, at "det ikke kan udelukkes, at nogle af Den Palæstinensiske Myndigheds aktiver har været anvendt af visse personer til andre formål end de påtænkte".

EU's støtte skal være synlig, genkendelig og effektiv med hensyn til disse mål. Desværre er der jo ingen sikkerhed for, at det har været resultatet af vores initiativer. Alligevel bør det anerkendes, at EU faktisk har gjort en positiv forskel i området.

Betænkning af Díaz de Mera García Consuegra (A6-0170/2007)

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Et vist omfang af udveksling af oplysninger fra strafferegistre er utvivlsomt en god idé, især inden for de mere følsomme områder som pædofili, men også for at kunne øge arrestationerne af narkohandlere og andre kriminelle organisationer.

Det må dog ikke føre til, at ellers lovlydige borgere kriminaliseres på grund af en mindre forseelse i deres straffeattest. Netop eksemplet med hooliganregistrene viser, at bare det at have været i nærheden under en eller anden hændelse ofte er nok til at havne på den sorte liste. Den metode er farlig at bruge inden for de følsomme områder, om ikke andet så af hensyn til databeskyttelsen. Derfor kan jeg heller ikke stemme for.

  Javier Moreno Sánchez (PSE), skriftlig. - (ES) I lighed med de øvrige medlemmer af den spanske socialdemokratiske delegation støtter jeg forslaget, idet jeg ikke ønsker, at den lovgivningsprocedure, der er omhandlet i betænkningen, paralyseres, og fordi jeg er enig i resultatet af Parlamentets høring, der er blevet godkendt af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Med denne stemmeforklaring ønsker jeg imidlertid at gøre indsigelse imod valget af ordføreren, hr. Díaz de Mera, der blev anklaget og idømt en bøde for foragt for retten, idet han nægtede at samarbejde med domstolen i forbindelse med retsforfølgelsen af de påståede gerningsmænd bag det rædselsfulde angreb den 11. marts, det værste terrorangreb i EU's historie, der blev gennemført, mens han var politidirektør. Da der er tale om en alvorlig handling, har dommeren iværksat de indledende procedurer med det formål at fremsende en anmodning til Europa-Parlamentet.

Jeg mener derfor, at hr. Díaz de Mera som følge af denne foragt for retten og indholdet i hans erklæringer ikke kan være Europa-Parlamentets ordfører for betænkninger om politisamarbejdet og det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne og om bekæmpelse af terrorisme, og dette indvirker på Parlamentets troværdighed.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Direktivet om udveksling af oplysninger fra strafferegistre rammer endnu en gang EU-borgernes ret til privatlivets fred og retten til beskyttelse af personlige data. Ifølge direktivet skal der kunne udleveres oplysninger fra strafferegistrene ikke kun til EU-medlemslande, men også til tredjelande, og ikke kun i forbindelse med retssager, der er indledt mod en person, men også til andre formål! Direktivet indeholder ingen egentlige foranstaltninger til beskyttelse af persondata i forbindelse med disse oplysninger. Det er en direkte krænkelse både af medlemsstaternes og vores lands nationale love samt af internationale konventioner, som foreskriver, at oplysninger om en persons domfældelser i straffesager er absolut fortrolige og kun kan udleveres i forbindelse med en straffesag mod denne eller i helt konkrete, begrænsede tilfælde, som er specifikt angivet i loven. På denne måde fremmer man harmoniseringen - i en reaktionær retning - af medlemsstaternes strafferetlige systemer yderligere med det endelige mål at skabe en fælles strafferet i EU, som indskrænker og afskaffer grundlæggende personlige rettigheder og politisk frihed og samtidig fratager medlemsstaterne et af de vigtigste elementer i grundlaget for deres nationale suverænitet.

Forslag til beslutning (B6-0265/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne beslutning, som Udviklingsudvalget foreslår, er både relevant og signifikant, fordi den med nogle eksempler viser det, der længe har været kendt, nemlig, at de opstillede mål ofte er i modstrid med den politik og de foranstaltninger, der gennemføres.

Med hensyn til de regionale strategidokumenter 2007-2013 og regionale vejledende programmer om Asien 2007-2013, som Kommissionen foreslår, og med henvisning til forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, hvori det fastlægges, at "det primære og overordnede mål for samarbejdet i henhold til denne forordning er udryddelse af fattigdom i partnerlande og -regioner inden for rammerne af bæredygtig udvikling", påpeger Udviklingsudvalget, at det eksempelvis er uforståeligt, at målene "som led i støtten til Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) omfatter" "institutionel støtte til forhandlingerne om og gennemførelse af frihandelsaftalen ASEAN-EU". Det er svært at se, hvordan denne målsætning lader sig forene med den statslige udviklingsbistands primære og overordnede mål om udryddelse af fattigdom.

Det er bare toppen af isbjerget ...

Forslag til beslutning (B6-0251/2007)

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Østrigs Folkepartis delegation har undladt at stemme om denne betænkning, da vi af subsidiaritetsgrunde føler os overbevist om, at beslutninger bør træffes af de regionale, lokale og nationale myndigheder. Det er uden tvivl en tragedie for de involverede. Men beslutningsprocessen skal ikke flyttes til Bruxelles af politiske årsager, men forblive hos de kompetente lokale myndigheder.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi forstår, at der er store problemer inden for byggesektoren i Spanien, og at det kan ske, at intetanende borgere køber fast ejendom i god tro, som det senere viser sig, at byggevirksomhederne ikke havde lovmæssig ret til at bygge. Dette er imidlertid et problem, som kan og skal løses inden for medlemsstatens retslige rammer. Det er ingen grund til at indføre lovgivning på EU-niveau for at håndtere disse spørgsmål.

Forslag til beslutning (B6-0249/2007)

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) I ønsker at gøre såkaldt "lovlig" handel med det, som I kalder konventionelle våben, etisk og forbyde våbenhandel i henhold til kriterier, der bygger på våbnenes sandsynlige anvendelse (terrorhandlinger, overtrædelse af menneskerettighederne, optrapning eller udløsning af konflikter osv.). Det er helt bestemt en prisværdig hensigt.

Samtidig har EU imidlertid gennem flere år løbende været rystet af en debat om, hvorvidt våbenembargoen over for Kina skal hæves. Dette land er stadig et kommunistisk diktatur, hvor der fortsat er laogai, tvangsarbejde, forfølgelse af kristne, undertrykkelse af tibetanere osv.

I lyset heraf virker jeres vage ønske i bedste fald hyklerisk og i værste fald kynisk.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) FN's Generalforsamling vedtog i december en resolution for at indlede en proces, der sigter mod en traktat om våbenhandel. Resolutionen fik støtte fra 153 lande, idet USA var den eneste af FN's medlemsstater, der stemte imod.

Ifølge SIPRI's årsrapport 2007 - som vores gruppe har fremhævet - beløb verdens militærudgifter sig i 2006 til 1.104 milliarder amerikanske dollars i løbende priser, altså en stigning på 3,5 % i forhold til 2005, således at disse udgifter i perioden 1997-2006 voksede med 37 %.

I denne meget farlige udvikling har der været episoder, der viser, at også den ulovlige våbenhandel har taget kraftigt til. Et eksempel er den milliard pund eller mere, som BAE Systems med den britiske forsvarsministers billigelse skulle have betalt i bestikkelse til den saudiarabiske prins Bandar bin Sultan.

Det skal også påpeges, at reguleringen af våbenhandelen vil få større effekt, hvis den ledsages af en multilateral og gensidig nedrustningsproces, herunder særlig af de enorme kernevåbenarsenaler.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE har hverken stemt for eller imod det fælles beslutningsforslag fra de politiske grupper (De Kristelige Demokrater, Socialdemokraterne, De Liberale og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe) om indførelsen af fælles internationale regler om import, eksport og transport af konventionelle våben, fordi

• vi ser det som direkte hyklerisk, eftersom militærudgifterne i perioden 1997 - 2006 på verdensplan blev øget med 37 %, med EU-landene Frankrig, Det Forenede Kongerige og Tyskland blandt de fem største eksportører af konventionelle våben, at dette slet ikke omtales,

• det er om ikke andet så i det mindste naivt at kræve "regler" af de multinationale våbenvirksomheder, der er ansvarlige for distribution af og handel med konventionelle våben, også til organiseret kriminalitet, der også indgår i deres internationale salg. I øvrigt kender både virksomhederne og de medlemsstater, hvor de er hjemmehørende, til alle eksporter,

• vi ikke er enige med partier og politiske grupper, som går ind for udvikling af våbenindustrien, som deres regeringer både før og nu brugte til at udruste reaktionære regimer, paramilitære og militaristiske organisationer med, mens de nu forsøger at fremstå som de rene engle, der vil have internationale regler og nedrustning,

• vi ikke går ind for at skabe illusioner blandt befolkningerne om, at imperialisterne og deres virksomheder vil acceptere "internationale regler". For dem sker våbeneksport og -handel med deres politiske interesser og profit som kriterier.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter helhjertet denne betænkning. Staterne har ret og pligt til at forsvare deres befolkninger og sikre fred og territorial integritet. I modsætning hertil er ulovlig, uansvarlig og hensynsløs handel med våben en af de vigtigste årsager til konflikt, krig og død. Vi må aktivt og konsekvent fordømme handel med våben, der bør omfattes af en international adfærdskodeks, ikke kun i fremtiden, men også nu. Selv om en sådan international kodeks endnu ikke findes, skal EU's medlemsstater og vores allierede ikke bøje af i denne sag. Der er værdier, som man ikke må gå på kompromis med.

Betænkning af Batzeli (A6-0212/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Ungdomskriminalitet er i realiteten et alarmerende fænomen, idet fænomenet er meget omfattende. Vi har været vidne til et stigende antal forbrydelser begået af børn under 13 år. Statistikkerne viser desværre, at disse forbrydelser bliver mere og mere grusomme. Der er helt sikkert en lang række årsager til ungdomskriminalitet, f.eks. samfundsøkonomiske vilkår, de miljøer, hvor de unge mødes, familien og skolen, bandemiljøer, de forkerte venner og tidligt misbrug af alkohol og alle former for narkotika.

Jeg glæder mig over, at det i modsætning til i den senere tids betænkninger i det vedtagne dokument endelig understreges, at en tæt familie, hvor faderen og moderen bruger tilstrækkelig tid på deres børn, er af fuldstændig afgørende betydning. I modsat fald vil børnene mangle rollemodeller i deres egen familie i forbindelse med udviklingen af deres personlighed. Medlemsstaterne opfordres langt om længe til at yde tilstrækkelig støtte til familier og forældre. Jeg opfordrer også alle berørte aktører til at tage stilling og begrænse den konstante fremvisning af overdreven vold, pornografiske scener og scener, hvor man ser folk indtage narkotika, i massemedierne. Sådanne billeder er også tilgængelige på internettet eller i almindeligt tilgængelige videospil. Jeg glæder mig over, at der ikke blot er tale om repressive foranstaltninger til bekæmpelse af negative fænomener, men først og fremmest om primær forebyggelse.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Batzeli-betænkningen, fordi jeg mener, at Parlamentet atter lukker øjnene for realiteten. For øvrigt baserer det sig også på forkerte erklæringer om årsagerne til ungdomskriminalitet og kommer faktisk stort set med de forkerte løsninger. Parlamentet er navnlig blind for den uforholdsmæssigt høje kriminalitet blandt indvandrerunge og ganske særligt muslimske unge. Det er et fænomen, som trods alt er meget klart og tydeligt til stede i alle europæiske medlemsstater. Når der afgives erklæringer, drejer det sig udelukkende om alle mulige socioøkonomiske faktorer, selv om kulturelle faktorer også klart spiller en afgørende rolle som forklaring. Det kan læses i den nederlandske ekspert Marion van Sans resultater om dette emne.

På ny fæster man lid til alle mulige nødvendige - det indrømmer jeg - præventive og sociale foranstaltninger, mens der ikke tales om juridiske og repressive foranstaltninger. Det må da være klart for enhver, at med ondt skal ondt fordrives.

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Det er vigtigt at analysere medlemsstaternes forskellige erfaringer med ungdomskriminalitet og sprede god praksis. Dette kan dog gøres inden for rammerne af de allerede eksisterende strukturer på nationalt niveau samt på fællesskabsniveau. Derfor stemte vi imod punkt 33 om at oprette et europæisk observationsorgan for ungdomskriminalitet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har undladt at stemme ved den endelige afstemning om betænkningen, fordi vores vigtigste forslag ikke er medtaget, deriblandt om:

- at de værdier, der er indeholdt i FN's konvention om børns rettigheder af 20. november 1989, bør fremmes,

- og at det bør understreges, at dommere, der behandler sager om mindreårige, i dette tilfælde kriminelle, skal gennemgå (indledende og vedvarende) specialuddannelse, og at børnedomstole skal have tilknyttet sagkyndige fra andre områder, så der kan gribes ind i tide.

Vi mener, at børns rettigheder bør fremmes og sikres større synlighed, og at der i højere grad bør anvendes en udenretlig tilgang over for unge kriminelle, herunder ved at stille retsproceduren i bero ved iværksættelse af en handlingsplan, der omfatter den unge og dennes forældre eller værge.

Da ungdomskriminalitet i de fleste tilfælde har sociale eller økonomiske årsager, skal familiernes livsvilkår forbedres, så de kan yde børnene og de unge større opmærksomhed.

Vi mener derfor, at der bør satses på forebyggelse og ikke på retlige foranstaltninger, sådan som ønsket af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, der, selv om ikke alle dens mål blev nået, fik ødelagt den oprindelige betænkning.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Med nogle få undtagelser synes ordføreren at være tilhænger af en undskyldningskultur og være overbevist om, at alene samfundet er skyld i de forbrydelser, som dets medlemmer er ofre for. Betænkningen indeholder således analyser og forslag, der i mindste fald er overraskende.

Således nærmer man sig det absurde med "tertiær forebyggelse" (sic!), som er forbeholdt kendte kriminelle, eller med den "moderne procedure for konfliktløsning i skolemiljøet". Jeg foreslår, at de parlamentarikere, der forstår, hvad det vil sige, går ud og anvender disse "procedurer" i praksis i stedet for de beundringsværdige lærere, som hver morgen går på arbejde med frygt for at blive slået eller endog stukket ned på grund af et fejlfortolket blik eller en dårlig karakter.

Er man ikke på grænsen til vanvid, når man foreslår "håndtering af kriminalitet blandt mindreårige i retning af afkriminalisering, legalisering, færre retsmidler og afinstitutionalisering" (sic igen)? En forbrydelse vil ikke længere være en forbrydelse, hvis den er begået af en mindreårig. En morder vil ikke længere blive straffet, hvis vedkommende er under 18 år.

Uanset hvad I mener, kan selv den bedste form for forebyggelse ikke fungere uden sanktioner, uden hvilke samfundet ville blive en jungle, hvor de svageste bliver de første ofre.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Eftersom ungdomskriminalitet er et stort problem i alle medlemsstaterne, ville det være katastrofalt, hvis Parlamentet sender et forkert signal.

Der er to afgørende emner i betænkningen:

1) Færre retsmidler og afinstitutionalisering i ungdomsretssystemet.

Dette system har eksisteret siden 1991 i en af medlemsstaterne, og dommerne ved ungdomsdomstolen demonstrerede for nylig foran deres retsbygning, fordi dette system "ikke yder hjælp til personer i fare".

Børneombudsmanden i dette land har udtalt følgende: "myndighederne sender et signal om afmagt, straffrihed og opgivelse til de unge".

Heldigvis blev kravet om færre retsmidler ikke opretholdt.

2) Spørgsmålet om "straf" er igen blevet et stort emne i den europæiske politiske debat.

I EØSU's udtalelse om ungdomskriminalitet blev der også lagt vægt på forebyggelse, retlige og udenretlige foranstaltninger, rehabilitering, integration og resocialisering som effektive løsninger på ungdomskriminalitet.

Jeg kunne stemme for denne betænkning, fordi vores ændringsforslag, som går i denne retning, blev vedtaget.

Vi må spørge os selv, om det er Parlamentets opgave at give medlemsstaterne anvisninger om, hvordan de skal opbygge deres straffesystem.

Oprettelsen af det nye europæiske observatorium om ungdomskriminalitet er ikke nødvendig. De moderne kommunikationsmidler gør det let for de nationale observatorier at danne netværk med hinanden.

Betænkning af Klich (A6-0223/2007)

  Viorica-Pompilia-Georgeta Moisuc (ITS). - Propunerea de intrare în vigoare a Tratatului Constituţional, cu precizarea de numire în funcţie a unui ministru de externe şi a unui aparat diplomatic corespunzător, mi se pare hazardată în situaţia în care acest Tratat a fost respins de unele state europene, iar în statele nou intrate în Uniune nici măcar nu a fost pus în discuţie.

Lipsurile grave în privinţa respectării drepturilor şi libertăţilor omului, în special în ţările terţe, cu care Uniunea are relaţii speciale, mi se par a fi tratate global şi generalizant, problema fiind mult mai complexă. Un exemplu: ignorarea totală a acestui lucru în zona Transnistrien este o chestiune minimalizată în raport. După părerea mea, situaţia drepturilor omului în Transnistrien ar necesita ea însăşi o dezbatere aparte, pentru că este vorba de un focar de insecuritate la frontiera de est a Uniunii Europene.

Combaterea corupţiei în statele Uniunii Europene, nu numai în statele terţe, trebuie văzută şi urmărită atent, deoarece se petrec alunecări periculoase chiar în sânul comunităţii europene, ce trec cvasi-neobservate. Un exemplu: în România au fost puşi sub acuzare şi urmărire penală, pentru însuşire de sume mari de bani, fals şi uz de fals, o serie de membri ai actualului guvern, dintre care şi unii membri ai ungurilor din România, cetăţeni români. Reacţia guvernului de la Budapesta a fost promptă: a cerut oficial explicaţii guvernului român pentru aceasta, politizând acţiunea Parchetului General. Este un gest nu numai reprobabil, dar şi de amestec făţiş în treburile interne ale unui stat vecin, membru al Uniunii Europene. Este motivul pentru care noi am supus acest raport unui vot negativ.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Klich-betænkningen er i mine øjne en af de utallige betænkninger, hvori Parlamentet simpelthen ignorerer flertallets demokratisk udtrykte vilje i folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene og hele tiden fortsætter med ad omveje at gennemføre dele af den europæiske forfatning. Det er i mine øjne uacceptabelt og udemokratisk, at der her åbent opfordres til at sætte passerelle-bestemmelsen i kraft, og jeg citerer: "samtidig med at forfatningsarbejdet skrider fremad".

Desuden er det for mig lige så uacceptabelt, at der opfordres til at indføre kvalificerede flertal på områderne indvandring og integration. Jeg synes, at de enkelte medlemsstater og befolkninger har ret til at nedlægge veto, og at de har lov at bestemme over deres eget arbejdsmarked. Dette kan alt sammen være meget europæisk, men det er absolut ikke demokratisk.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Er vores ydre grænser en hullet si? Så lad os åbne dem for endnu større indvandring, som vi kan kalde "lovlig" eller "udvalgt" eller sågar "lempelse af visumpolitikken". Er terroristerne i gang med at ødelægge vores vestlige samfund på grund af had til disses politiske grundlag og værdier? Så lad os true med at fryse de stater ud, som støtter dem, og koncentrere os om det vigtige, nemlig en fælles definition af terrorisme inden for FN! Familierne til ofrene for attentaterne i London og Madrid vil sikkert sætte vældig stor pris på en sådan semantisk beslutning. Bukker vores politivæsen under på grund af absurde og bureaukratiske anmodninger fra Europol? Så lad os give Europol beføjelse til at give dem endnu unyttigere ordrer og give bureaukraterne beføjelse til at iværksætte undersøgelser.

Lad os finde fornuften. Ved at ødelægge Unionens indre grænser uden at styrke dens eksterne har oprettelsen af et område med "frihed, sikkerhed og retfærdighed" ført til en eksplosion i den ulovlige indvandring, smugling og grænseoverskridende kriminalitet og understreget vores staters sårbarhed over for terrorisme.

Og ja, samarbejde og solidaritet på disse områder er afgørende, men bør være afledt af et regeringssamarbejde mellem stater med grænser, der er fastsat og kontrolleret på nationalt plan.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Efter det mislykkedes forsøg på at skabe et "område med frihed, sikkerhed og retfærdighed", det sande fristed, som EU skulle være blevet med ratificeringen af Schengen-aftalerne, bekymrer Kommissionen sig over sin "eksterne dimension".

Europa vil eksportere sine demokratiske værdier og sine retsstatsprincipper, der er baseret på overholdelse af menneskerettighederne og sunde institutioner.

Alt dette er meget prisværdigt, men hvilke reelle metoder foreslås der? En evindelig propaganda til fordel for den tredje verden, indvandring og EU.

I betænkningen anmodes vi således om at aktivere passerelle-klausulen i traktatens artikel 42, som vil give mulighed for at føre bestemmelserne om retligt samarbejde, politisamarbejde og ulovlig indvandring ind i fællesskabsrammen. Medlemsstaterne vil efterfølgende være bundet af beslutninger vedtaget af et flertal af de øvrige stater, også selv om de ikke selv havde godkendt dem.

Indførslen af en EU-udenrigsminister, som blev foreslået i den forfatningstraktat, der blev forkastet ved den franske og den nederlandske folkeafstemning, er igen på dagsordenen. Det drejer sig altså igen om at tage endnu en lille bid af medlemsstaternes suverænitet og give den til EU. Det, som denne betænkning tilbyder os, er ikke mere demokrati, men yderligere underdanighed.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Med betænkningen fremmer man gennemførelsen af en mere aggressiv udenrigspolitik over for befolkninger og lande og en mere autoritær og repressiv politik inden for EU.

1. Med betænkningen kræves det, at den europæiske forfatning, som både formelt og i praksis er død, sættes i kraft, så man kan opbygge et endnu større panser med gennemførelsen af reaktionære, udemokratiske love i terrorismens navn. Det er typisk, at de antifascistiske demonstrationer i De Baltiske Stater kaldes "voldelige radikale tendenser blandt de russiske minoriteter".

• De repressive mekanismer på europæisk plan skal gøres mere effektive.

• Alle politiske aspekter (militære, økonomiske og politiske) skal anvendes i den grove afpresning og på denne måde underkue befolkninger og lande.

• Samarbejdet med USA skal styrkes.

• Alle forskelle blandt medlemsstaterne skal begrænses for at få et "EU, der taler med én stemme".

2. Inden for internationale relationer og international samhandel accepteres med betænkningen den amerikanske taktik med eksport af national ret og forvandling af den til folkeret, idet der opstilles uacceptable klausuler om "demokrati", "terrorisme" og "menneskerettigheder" - også i forbindelse med handelstransaktioner - i strid med grundlæggende folkeretlige principper. Forfatningen tildeler sig selv rollen som inkvisitator vedrørende menneskerettigheder og demokrati og forsøger at indføre princippet om at "den, der ikke er med mig", dvs. ikke accepterer kapitalismen, "er imod mig".

3. Nyt Demokrati og PASOK har stemt for betænkningen og har hermed bevist, at de er to alen ud af et stykke og har indgået et samarbejde om at styrke EU og indføre den nye imperialistiske orden.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I Kommissionens seneste meddelelse om dette spørgsmål foreslås en sammenhængende tilgang i samarbejde med de lande, som indvandringen, særlig den ulovlige, stammer. Det er en rigtig tilgang, som vi støtter. Parallelt til og som en integreret del af denne politik må der skabes kanaler, der letter den lovlige indvandring, ved at udbrede kendskabet til den ulovlige indvandrings risici og følger og gøre de lovlige veje enkle og gennemsigtige.

Denne tilgang indebærer dog også, at der sammen med disse lande skal investeres i beskæftigelse. I modsat fald vil der, så længe der er elendighed på den ene side og tiltrækning fra den anden (mulighed for arbejde), altid være indvandring - ulovlig, hvis man ikke kan komme ind på anden måde.

I sammenhæng med indvandringsspørgsmålet - men ikke kun dermed - indgår endelig også behovet for et forstærket og fornyet samarbejde med landene omkring Middelhavet.

Betænkning af Roure (A6-0151/2007)

  Philip Claeys (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at Parlamentet med vedtagelsen af Roure-betænkningen fundamentalt undergraver ytringsfriheden, således som denne er fastlagt i adskillige internationale aftaler. I denne henseende går Roure-betænkningen meget længere end alle de foregående ideologiske betænkninger om envejsracisme, som Parlamentet tilsyneladende har patent på. Med den ubetingede støtte til den farlige rammeafgørelse tilslutter Parlamentet sig nemlig, at opfattelser og overbevisninger gøres strafbare på en måde, som er kendetegnende for totalitære regimer.

I betænkningen står der, at enhver mening, som kan give anledning til ulovlige handlinger, i fremtiden vil være strafbar i alle europæiske medlemsstater. Enhver afvigelse fra den herskende politiske holdning til indvandring, national identitet og islamisering kvæles på den måde i fødslen. Ånden i Voltaires tolerance, som udtrykkes så smukt i sætningen "jeg vil bekæmpe din mening, men dø for din ret til at have den", krænkes af det officielle Europa. Dette Europa er meget farligere end det indbildte uhyre, som det hævder at bekæmpe. Dette Europa er en fare for demokratiet.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Den 19. april indgik de europæiske justitsministre med nød og næppe en politisk aftale om bekæmpelse af racisme i Europa. Det drejer sig om et nyt retligt instrument, der vil begrænse ytringsfriheden yderligere.

Lad os i den forbindelse takke de medlemsstater, som har udvist en vis modstand mod vedtagelsen af denne tekst, og som ikke mener, at man bekæmper racisme ved at begrænse ytringsfriheden. Det er Storbritannien, Italien, Irland og nogle skandinaviske lande.

Ytringsfriheden er en grundlæggende frihed. Den kan kun begrænses af civilretten i tilfælde af indgreb i privatlivets fred, ærekrænkelse eller ved tilskyndelse til at begå en forbrydelse.

Hvordan kan en sådan tekst være relevant eller passende på nuværende tidspunkt? Nu hvor Europas grænser er forsvundet, hvilket har forårsaget en eksplosion i den ulovlige indvandring og den grænseoverskridende kriminalitet, er det da ikke vigtigere at sørge for de europæiske befolkningers sikkerhed på deres eget territorium end at bekymre sig om at straffe angiveligt racistiske bemærkninger?

Til sidst vil jeg påpege den pudsige mangel på fordømmelse af Stalins forbrydelser og det armenske folkemord i denne tekst. Kun Hitlers forbrydelser og forbrydelser, som er anerkendt af de internationale domstole (Srebrenica, Rwanda), er nævnt. Denne tekst indskrænker friheden og er uhensigtsmæssig og sekterisk. Vi stemmer imod.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) For loven er alle lige - der er blot nogen, der er mere lige end andre. Det ser i øjeblikket ud til, at migranter i EU har en vis frihed. Ikke blot bliver nogen løsladt uden sigtelse på grund af misforståede hensyn til andre. Også medierne undlader at rapportere om kriminalitet og racisme blandt migranterne. Der er ingen, der bliver forargede, der er ingen, der demonstrerer, og ingen, der råber op om, at vi skal bekæmpe racismen.

De offentlige myndigheder kommer med påstande om racisme for at komme af med ubehagelige modstandere. Nationale partier med stor forkærlighed for hjemlandet forbydes under påskud om, at de er racistiske, blot fordi de citerer officielle regeringsstatistikker for, at der er en uforholdsmæssig høj kriminalitet blandt indvandrere. Det bør ikke være muligt i et demokrati. Multikulturelle idealister forsøger at køre os ud over afgrunden i fuld fart, og den foreslåede rammeafgørelse mod racisme er et yderligere skridt hen imod en totalitær stat. Det er på tide at trække i nødbremsen, og derfor har jeg stemt imod fru Roures betænkning.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter vedtagelsen af fru Roures betænkning om udviklingen i forhandlingerne om en rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

Racistisk motiverede kriminelle handlinger er et stadigt problem i alle medlemsstaterne. Det anslås, at mere end ni millioner mennesker er ofre for en racistisk forbrydelse hvert år. Samtidig er det umuligt at bekæmpe disse handlinger effektivt på tværs af grænserne i EU som følge af de meget forskellige lovgivningsbestemmelser om bekæmpelse af racisme og fremmedhad i EU-medlemsstaterne.

Der bør således være en klar politisk opbakning til borgernes Europa og den vedtagne rammeafgørelse med henblik på at sikre en stærk beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Der skal i denne forbindelse også udformes et forsvarligt regelsæt om bekæmpelse af racisme og fremmedhad ved at fremme en hurtig vedtagelse af det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling i henhold til EU-traktatens artikel 13, hvormed der indføres effektive, rimelige og afskrækkende strafferetlige sanktioner.

Betænkning af Pirker (A6-0182/2007)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil indledningsvis slutte mig til alle de talere, der har lykønsket Dem med deres navnedag i dag. Flygtningeproblemet angår ikke kun kritiske regioner som f.eks. Malta. Flygtningene lever også iblandt os. Mit land - Slovakiet - er hovedsageligt et transitland for udlændinge, der er blevet tvunget til at flygte fra væbnede konflikter. Mange af disse flygtninge har fundet et nyt hjem her og er kommet ind på arbejdsmarkedet.

I forbindelse med drøftelserne af betænkningen om asyl: praktisk samarbejde og bedre beslutningstagning i det fælles europæiske asylsystem, udarbejdet af vores kollega Hubert Pirker, vil jeg gerne af hele mit hjerte takke Rådet for migranter og flygtninge under den slovakiske biskopskonference og rose rådet for dets taktfulde og eksemplariske tilgang til løsningen af flygtningenes særdeles vanskelige situation.

Drøftelserne af Hubert Pirkers betænkning finder sted i Europa-Parlamentet den 20. juni eller med andre ord den dag, som af FN's Generalforsamling er blevet erklæret som verdensdagen for flygtninge. Jeg opfatter dette som et symbol på Parlamentets solidaritet med de medlemsstater, der kæmper for at finde en løsning på flygtningenes vanskelige situation. Jeg takker ordføreren for denne betænkning, som jeg støttede under afstemningen, idet den er et skridt hen imod opfyldelsen af et fælles asylsystem i EU. Den udgør et fremragende grundlag for beslutninger, der skal kunne træffes hurtigt, og som skal være sikre og retfærdige for alle parter.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Hr. formand! Jeg synes, vi har oplevet en hel del, hvad angår betænkninger, men jeg har indtryk af, at Pirker-betænkningen, faktisk slår alt, hvad vi hidtil har oplevet, når det gælder flygtningepolitik. Hvad læser vi ordret i betænkningen? Vi læser, at en proaktiv fælles asylpolitik er baseret på, og jeg citerer: "forpligtelsen til at tage imod asylansøgere og på overholdelsen af "non-refoulement"-princippet". Det er ikke blot juridisk og folkeretligt det rene sludder, men også et fuldstændig forkert politisk signal.

Jeg synes, at en virkelig proaktiv asylpolitik for det første skal være baseret på modtagelse af virkelige asylansøgere i asylansøgerens egen region og på den pågældendes eget kontinent, at denne modtagelse kun kan ske i strengt kontrollerede centre, og at kun de, som efter en streng undersøgelse anerkendes som virkelige flygtninge, evt. midlertidigt kan modtages i et EU-land. Det væsentlige i en sådan politik er selvfølgelig listen over sikre lande. Jeg beklager, at Pirker-betænkningen, hvad det angår, går i en fuldstændig forkert retning, således som vi desværre er vant til i denne europæiske konstruktion.

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den konservative gruppe er fuldstændig imod et fælles asylsystem i EU. Medlemsstaterne har suveræn ret til at træffe beslutning om deres egne politikker på indvandrings- og asylområdet, navnlig uden for Schengen-aftalerne. Derfor stemte den konservative gruppe imod denne betænkning.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for en proaktiv fælles EU-asylpolitik.

Denne asylpolitik bør baseres på en forpligtelse til at tage imod asylansøgere og overholde "non-refoulement"-princippet. Desuden stemmer jeg for en mere retfærdig fordeling af udgifterne mellem medlemsstaterne, en fælles database med information om oprindelseslande samt oplysningskampagner i oprindelses- og transitlandene.

Jeg støtter indførelsen af en fælles asylprocedure i EU inden 2010, og jeg går ind for, at alle, der har ret til asyl eller subsidiær beskyttelse, skal have samme status.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Det eneste i betænkningen, der kan anbefales, er de planlagte oplysningskampagner i oprindelseslandende. Jeg har stemt imod betænkningen, for hvis Storbritannien tager imod 12 % af alle flygtningeansøgninger, og Sverige siger ja til hele 91 %, vil vi aldrig kunne nå til enighed. Vi kan ikke komme asylshopping til livs med fælles EU-bestemmelser, så længe asyllovgivningen misbruges til at omgås juridiske indvandringsbestemmelser, og så længe sager trækkes i langdrag på grund af meningsløse indsigelser, også selv om der ikke er noget grundlag for at give asyl.

Så længe man blot kan smide papirerne væk og sige det magiske ord asyl og dermed blive i EU i flere år, vil tyvene altid have mange muligheder for at være på farten eller gå under jorden. Den eneste måde, vi kan komme uden om dette misbrug på, er, at vi kun accepterer asylansøgninger, der er indleveret i modtagelsescentre uden for EU's grænser.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen afspejler og udtrykker EU's fjendtlige politik over for indvandrere og flygtninge. Man undgår at tale om årsagerne til bølgerne af indvandrere og flygtninge, nemlig EU's, USA's og NATO's imperialistiske krige og interventioner og den røveriske udnyttelse af de lande og befolkninger, der skaber rigdommene i hele verden. Tusindvis af indvandrere og flygtninge drukner i havet ud for EU's grænser og tilbageholdes i kz-lejre i EU-landene under forhold, der er en skamplet på den menneskelige civilisation. De billeder af absolut elendighed og grusom behandling af indvandrerne og flygtningene, som mødte Europa-Parlamentets delegation for et par dage siden i tilbageholdelseslejrene på Samos og i Athen, er et typisk eksempel. Den græske regering har givet asyl til 39 personer (0,84 %) blandt 4.624 ansøgere. Situationen er den samme i andre EU-lande. Med foranstaltningerne til en europæisk procedure for repatriering og udarbejdelsen af en liste over "sikre tredjelande" fremmer betænkningen i virkeligheden afskaffelsen af asyl, og med forslagene om gennemførelse af overvågningssystemer og databaser med biometriske data - inden for rammerne af det fælles asylsystem - behandles flygtninge med repressive foranstaltninger. Hermed forværres den dramatiske situation for EU's flygtninge, og det bliver synligt for alle, hvor umenneskeligt og grusomt dette imperialistiske EU og dets udbyttende kapitalistiske system egentlig er.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hver dag kommer der flere asylsøgere til EU.

Mange menneskers fortvivlelse har haft tragiske følger.

For EU er det af største betydning at få indført fælles regler, der kan forebygge, at sådanne situationer opstår igen, og få skabt grundlag for gensidig bistand mellem medlemsstaterne, eftersom forskellig geografisk beliggenhed betyder, at de ikke alle er udsat for samme pres.

Et fælles europæisk asylsystem bør derfor hvile på tre grundpiller, nemlig indførelse af en ensartet procedure, fælles anvendelse af oplysninger om oprindelseslande og intensivering af samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig med henblik på at hjælpe de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres. Derfor skal det konkrete samarbejde mellem medlemsstaterne fremmes, hvilket i sidste ende skal føre til en forbedring af beslutningstagningens kvalitet. Den bør være hurtigere og ske på en mere retfærdig og pålidelig måde. Kun således kan vi få skabt et fælles asylsystem inden 2010.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) EU har altid insisteret på, at fristen for oprettelse af et fælles asylsystem inden 2010 fastholdes. Den bedre beslutningstagning skal gøre det muligt for medlemsstaternes politikker at tilnærme sig hinanden med henblik på at nå frem til dette fælles system. Den bedre beslutningstagning skal gøre det muligt for personer, der har behov for beskyttelse, at komme sikkert ind i EU og opleve, at deres ansøgning behandles på behørig vis.

Vi skal bekæmpe visse personers uheldige tendens til at tro, at en bedre beslutningstagning i asylspørgsmål vil reducere antallet af asylansøgninger. Den fælles asylpolitik skal først og fremmest beskytte mennesker og garantere retten til asyl og princippet om non-refoulement i henhold til Geneve-konventionerne. Jeg afviser også ethvert forsøg på at eksternalisere asylansøgninger. Derfor har jeg fremsat og stemt for ændringsforslag til listen over sikre tredjelande. Jeg finder det foruroligende, at Kommissionen tager denne liste i betragtning uden samråd med Parlamentet og uden at afvente afgørelsen fra EF-Domstolen, som vi i den forbindelse har henvendt os til.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Selv om jeg er imod en fælles asylpolitik, som al erfaring viser undergraver asylansøgeres rettigheder, afstår jeg fra at stemme, da de foreslåede forbedringer trods alt ikke berettiger et afslag.

Betænkning af Roithová (A6-0191/2007)

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne fremsætte nogle bemærkninger til denne betænkning.

Det er sikkert, at forbrugerens stilling i forbindelse med e-handel er svag. Det er navnlig tilfældet på portalen "eBay". Hvis du f.eks. køber noget, skal du have tillid til, at forretningspartneren sender dig produktet, uanset om du har bestilt det i dit eget land eller i udlandet.

Der findes godt nok visse instrumenter som PayPal, der har til formål at gøre denne type transaktioner sikre, men de er hverken særlig praktiske eller lette at anvende for den almindelige bruger. Det er nødvendigt at gøre noget for at øge forbrugernes tillid til e-handel, som er en omfattende sektor i vækst.

Vi skal imidlertid samtidig passe meget på ikke at overregulere dette marked eller skabe en overdreven tillid blandt forbrugerne. Vi må altid hold fast ved, at der er noget, der hedder den "oplyste og ansvarlige forbruger", som selv kan søge oplysninger om produkter og, såfremt der opstår problemer, kan gøre brug af de eksisterende juridiske instrumenter.

Derfor mener jeg, at vores første mål bør være at forbedre kvaliteten af de eksisterende instrumenter (f.eks. den lovbestemte garanti) og oplyse forbrugerne om instrumenterne, inden vi udarbejder nye forbrugerbeskyttelseslove.