Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 9. juli 2007 - Strasbourg

16. EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013) - Bekæmpelse af hjerte-karsygdomme (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013) (16369/2/2006 - C6-0100/2007 - 2005/0042(COD)) (Ordfører: Antonios Trakatellis) (A6-0184/2007) og

- mundtlig forespørgsel af Miroslav Ouzký for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Kommissionen om foranstaltninger til bekæmpelse af hjerte-karsygdomme (O-0033/2007 - B6-0134/2007).

  Antonios Trakatellis (PPE-DE), ordfører. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg opfordrer Dem til at være meget opmærksom på sundhedsspørgsmålet, som må ses ikke bare som et værdifuldt gode og en indikator for social velstand, men også som et investeringsskabende parameter.

Denne model er særligt indlysende inden for forebyggelse, som dette program især fokuserer på, for forebyggelse sænker sygeligheden og reducerer dermed udgifterne til behandling og indlæggelser. Der er ingen grund til at analysere de gavnlige resultater af en sådan udvikling for forsikringsselskaberne og dermed de offentlige finanser.

Hvis man forbedrer befolkningens helbred, medfører det uden tvivl fremskridt, styrker borgerne ved at sikre dem et længere, bedre og mere produktivt liv og skaber dermed forudsætningen for økonomisk velstand. Ved at begrænse antallet af spildte mandetimer er forebyggelse også med til at øge arbejdsstyrkens produktivitet og beskæftigelsesevne, to indikatorer, som er i tråd med Lissabon-processen.

Forebyggelse er derfor det centrale element i en revideret, effektivitetsorienteret sundhedspolitik og et oplagt handlingsområde for et EU-program. Derfor har EU brug for sit andet folkesundhedsprogram - fordi vi i fællesskab må forsvare os mod de helbredsrisici, som har vist sig så dramatisk, med muligheden for en influenzapandemi og med fugleinfluenzapandemien, og det er et af programmets mål.

Vi må i fællesskab fremme en sund livsstil for vores børn med en ordentlig kost i et samfund uden røg og stress og med ordentlige generelle samfundsøkonomiske forhold, som har stor betydning for helbredet, og det er et af programmets mål.

Vi må kæmpe i fællesskab for at mindske sygeligheden og dødeligheden af alvorlige sygdomme, som ødelægger kroppen og hjernen, og det er et af programmets mål.

Vi må anbefale, at bedre medicinsk behandling, som ikke bare er den mest effektive måde at bekæmpe sygdom på, men også begrænser yderligere helbredstab, skal være tilgængelig for alle, både dem der arbejder inden for sundhedserhvervene og for almindelige borgere, og det er et af programmets mål.

Det er især vigtigt at sammenligne data om bakteriers resistens over for antibiotika, som i øjeblikket hærger Europas hospitaler. Det er særligt vigtigt også at være opmærksom på miljøfaktorers indflydelse på helbredet. Det er også yderst vigtigt, at vi sammenligner data og udvikler strategier omkring patientmobilitet.

Jeg kunne blive ved med at beskrive alle programmets mål et for et. Det tror jeg ikke er nødvendigt, for vi ved alle, at vi må handle i fællesskab og på europæisk niveau, samtidig med at vi giver medlemsstaterne mulighed for at øge deres effektivitet på sundhedsområdet. Dette er det andet program, som skal gælde i årene 2008-2013. Det er bedre, mere omfattende og mere ambitiøst, og det er kendetegnet af en integreret forståelse af såvel sundhed som midler, mekanismer og metoder til at bekæmpe sundhedsproblemer.

Det vil bidrage til konvergensen og integrationen i EU, som vi ikke kun skal se på i forbindelse med økonomisk politik eller udenrigspolitik, men også i forbindelse med områder som uddannelse og sundhed, for det er her, det europæiske samfunds væv af stabilitet og velstand virkelig skabes.

En så ambitiøs plan, som både er yderst gavnlig ikke blot for sundheden, men også for EU's økonomi, kræver investeringer, som vil give et eksponentielt afkast, for det vil betyde en markant reduktion af sundhedsudgifterne i medlemsstaterne.

Desværre beskar Rådet i december EU's budget voldsomt, og det gik særligt hårdt ud over visse programmer, herunder dette program. Man må spørge, hvordan vi skal gøre fremskridt på den vanskelige vej til europæisk integration, når de programmer, som grundlæggende bygger og skaber fremtidens europæiske samfund, bliver udsat for store nedskæringer.

Den gode nyhed er, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet har forstået nødvendigheden af passende finansiering til sundhedsprogrammet, og jeg tror, at den ordning, der er opnået i uofficielle samtaler vil give mulighed for en passende finansiering inde for rammerne af reglerne for EU's budget.

Jeg opfordrer medlemmerne til at stemme for disse aftalte ændringsforslag, som er forhandlet i uofficelle drøftelser.

  Miroslav Ouzký (PPE-DE), spørger. - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til hr. Trakatellis' bemærkninger om hjerte-karsygdomme. I mit spørgsmål til Kommissionen fokuserede jeg på et velkendt emne, nemlig hjerte-karsygdommenes alvor. Disse sygdomme dræber næsten to millioner mennesker årligt, bare i EU. Det er en velkendt og accepteret kendsgerning. Allerede i 2004 anerkendte Rådet vigtigheden af at komme med afgørende løsninger på problemet med hjerte-karsygdomme. Der er sket et usædvanligt medicinsk fremskridt på området i det sidste 10-15 år. Problemet er imidlertid de dramatisk stigende udgifter. For at illustrere dette fortæller jeg altid under debatter de tjekkiske borgere - og jeg vil gerne understrege det i Parlamentet - at behandlingen af en blodprop i hjerte for 15 år siden med datidens metoder kostede omkring 20 euro om dagen, men efter indførelsen af streptokinase steg udgifterne til 1.000 euro pr. behandling. I dag, med fremskridtene inden for stent og akut kateterisering, er udgifterne steget til 10.000 euro for en enkelt behandling. Udgifterne er med andre ord steget enormt. På den anden side er der sket en enorm vækst i viften af muligheder for at behandle et stort antal patienter, som tidligere måtte lide og dø. I dag kan patienter med blodprop i hjertet, hvis de bliver behandlet hurtigt og rigtigt, tage hjem samme dag og gå på arbejde igen efter et par dage. De penge, vi bruger, tjenes derfor ind igen senere.

Et andet problem er de forskelle, der er, ikke bare mellem de forskellige medlemsstater, men også inden for de enkelte lande. En undersøgelse i Tjekkiet har vist, at dødeligheden af hjerte-karsygdomme stiger alt efter, hvor langt patienten bor fra hospitalet. Her er der enorme forskelle inden for EU, og vi foreslår en vej til en mere systematisk løsning. Selv om jeg ikke ønsker at gå imod subsidiaritetsprincippet og træde de nationale regeringer over tæerne, så vil jeg gerne spørge Kommissionen, hvordan den vil få iværksat en udveksling af informationer og erfaringer, for vi har bestemt ressourcerne til det, og det er en af de måder, hvorpå vi kan gøre store fremskridt på dette område. Hvad vil Kommissionen gøre for at mindske den økonomiske byrde og effekten af hjerte-karsygdomme på medlemsstaternes økonomi? Hvilke finansieringsmuligheder kan Kommissionen anbefale? I et af de ændringsforslag, jeg har stillet i dag, efterlyser jeg en undersøgelse af muligheden for at massedistribuere offentlige defibrillatorer. Vi ved, at dette har vist sig at være yderst effektivt i Japan, og jeg har også hørt om, at man gør defibrillatorer tilgængelige på offentlige steder i en række andre lande, herunder USA. Jeg ved godt, at det er en meget dyr mulighed, og at modstanderne af en så ukritisk model ville mene, at der er behov for en vis forsigtighed. Men denne model vil redde liv i mange tilfælde, før ambulancen når frem. Derfor vil jeg gerne høre Kommissionens svar på dette tillægsspørgsmål.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at udtrykke min varmeste tak til alle medlemmerne for den interesse, de har vist Kommissionens forslag om vedtagelse af andet EF-handlingsprogram om sundhed.

Jeg vil især gerne takke ordføreren, hr. Trakatellis, og skyggeordførerne for deres arbejde, som jeg er sikker på vil give os mulighed for at nå til enighed i andenbehandlingen.

Vi har i dag et generelt kompromis, som er resultatet af en række meget positive uofficielle kontakter mellem de tre institutioner. Kompromisændringsforslaget styrker teksten inden for adskillige sektorer, som er særligt vigtige for Parlamentet, f.eks. opfølgning på fællesskabsinitiativer om kræft og den mere præcise formulering om handling for miljøet og sundheden.

Med hensyn til budgettet, som vi også har diskuteret tidligere, var der desværre meget begrænset albuerum, og Kommissionen er bundet af de aftalte finansielle overslag.

Ikke desto mindre vil der i henhold til teksten fra trepartserklæringen blive taget højde for programmets særlige behov under den årlige budgetprocedure. Desuden vil den foreliggende tekst skabe et lovgrundlag, som vil sikre en mere effektiv fordeling af ressourcerne til at opnå programmets mål.

Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen har gjort en stor indsats for at nå et acceptabelt kompromis. Jeg håber virkelig, at afstemningen vil være et udtryk for denne positive og konstruktive situation, så vi kan begynde at finansiere planer i forbindelse med vigtige nye offentlige sundhedssektorer fra 1. januar 2008.

Jeg vil nu gerne på baggrund af hr. Ouzkýs spørgsmål gå videre til et mere specifikt aspekt af folkesundheden og et af de mest alvorlige problemer - jeg tænker på hjerte-karsygdommene, som virkelig er en af de vigtigste årsager til tidlig død og handicap for EU's borgere.

Årsagerne og risikofaktorerne er velkendte - det er bl.a. rygning, dårlig kost og fedme, manglende motion og for stort alkoholforbrug.

Jeg ved, at Parlamentet er særligt interesseret i denne sektor, og at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil fremlægge et beslutningsforslag om hjerte-karsygdomme for plenarforsamlingen.

Som De ved, lægger Kommissionen stor vægt på forebyggelse. Inden for de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed, og inden for den kompetencebalance, der er fastsat i traktaten, lægger vi særlig vægt på og gør en ganske stor indsats for forebyggelse. Det gør vi også, når det gælder rygning, og De kender alle Help-strategien, som også er blevet vel modtaget i Parlamentet, de forskellige love og den grønbog, vi har vedtaget om at forbyde rygning på offentlige steder, og jeg venter spændt på Europa-Parlamentets mening og holdning.

Med hensyn til kosten udsendte vi for ganske nylig, i maj, en hvidbog om kost og fedme, og som De ved, er vi allerede i færd med at anvende og gennemføre alkoholstrategien, begyndende med alkohol- og helbredsforummet, i samarbejde med ngo'er og private organisationer, som arbejder med bekæmpelse af dette nye problem.

Gennem offentlige sundhedsprogrammer støtter Kommissionen aktiviteter og netværk i forbindelse med hjerte-karsygdomme, herunder et omfattende katalog over data om hjerte-karsygdomme i medlemsstaterne og udvikling af indikatorer for at overvåge hjerte-karsygdomme.

Oprettelse af referencecentre, udveksling af bedste praksis, bekæmpelse af de uligheder, der desværre findes inden for EU - ikke bare mellem de forskellige stater, men også inden for de enkelte stater - er de mål, som det nye program tager fat på.

Jeg må imidlertid for nøjagtighedens skyld understrege, at vi kun stiller muligheder til rådighed; de skal bruges af medlemsstaterne, som har ansvaret for at levere sundhedsydelser.

Med hensyn til forskningen (fordi spørgsmålet også henviser til forskning) har EU stillet over 100 millioner euro til rådighed til forskning i hjerte-karsygdomme gennem det sjette forskningsrammeprogram. Disse sygdomme er stadig højt prioriteret inden for sundhedsforskning under det syvende forskningsrammeprogram, som startede i år. Der er derfor mulighed for at fortsætte forskningen inden for denne sektor under det syvende rammeprogram.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på det europæiske charter om hjertesundhed, for der har været afholdt et arrangement og en debat om dette emne i Parlamentet, og vi husker alle præsentationen i Bruxelles i sidste måned. Dette omfattende dokument er imidlertid vigtigt, for det forener alle de organer, som kan bidrage til at bekæmpe dette problem, og det er naturligvis sikret af det offentlige sundhedsprogram.

Der vil være flere aktioner til bekæmpelse af de afgørende faktorer, som forårsager hjerte-karsygdomme og uligheder på sundhedsområdet, at finde i EU's nye sundhedsstrategi, som jeg håber - og er sikker på - vil blive vedtaget senere, inden udgangen af dette år.

Med hensyn til den finansielle del - for det er også vigtigt - er der en europæisk udviklingsfond for udviklingslandene, hvor Kommissionen reagerer på de prioriteringer, som landene selv foretager i en dialog, og sundhedssektoren er naturligvis prioriteret højt.

Det samme gælder for strukturfondene, som findes i EU for medlemsstaterne, og som kan bruges til sundhed i endnu videre omfang i denne periode end i den foregående periode, men der er stadig behov for, at medlemsstaterne selv prioriterer sundheden i forbindelse med anvendelsen af midlerne.

Vi stiller muligheder til rådighed, og det betyder, at jeg ikke vil undlade at tage spørgsmålet op over for sundhedsministrene, hver gang vi mødes, og i sidste ende vil beslutningen blive taget kollektivt af medlemsstaternes regeringer. Jeg råder og opfordrer medlemsstaterne til at bruge strukturfondene på sundhedssektoren, men jeg må sige, at der stadig er mulighed for forbedringer.

Det er imidlertid også en prioritet at styrke de nationale sundhedssystemer, som giver mulighed for at forvalte de offentlige sundhedsprioriteter, hvilket ikke kun omfatter smitsomme sygdomme, som selvfølgelig er den første og indlysende trussel, men også ikkesmitsomme, og her håber jeg, at jeg vil få Parlamentets støtte og samarbejde.

  John Bowis, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Der er ingen velstand uden sundhed. Det er temaet for denne debat, og det underordnede tema er, at vi både skal pleje og helbrede, men også forhindre dårligt helbred og fremme godt helbred. Kommissæren erkender dette og har, som vores ordfører har sagt, fremlagt et ambitiøst program, men budgettet blev brutalt nedskåret med to tredjedele. Så det er klart, at vi må gøre det bedre med budgetterne i fremtiden. Det er klart, at vi må bruge vores begrænsede ressourcer nu på en fornuftig måde. Det er klart, at vi må koncentrere os om de ikkesmitsomme sygdomme, der forårsager 86 % af dødsfaldene i Europa og ødelægger liv og familier - hjerte-kar-sygdomme, kræft, psykiske sygdomme, diabetes, og problemer med åndedræt og bevægelsesapparat. Det har naturligvis forbindelse til det beslutningsforslag, De har fået forelagt: 42 % af dødsfaldene i EU kommer fra problemer med hjerte-kar-sygdomme.

Vi må lægge særlig vægt på livsstil. Ca. 80 % af hjertetilfælde, slagtilfælde og sukkersyge, og ca. 40 % af kræfttilfælde kunne undgås ved at ændre livsstil og eliminere de risici, der kommer af en dårlig livsstil. Vi vil komme til at få brug for oplysning eller lovgivning om rygning, narkotika, alkohol, salt, mættede fedtsyrer og transfedtsyrer, mangel på motion såvel som ting såsom håndtering af stress og alle årsagerne til forhøjet blodtryk. Vi må have fællesskab mellem mennesker, regeringer og sundhedstjenester og arbejdsgivere. Og vi har brug for idéer som den om hjertestarteren som min kollega henviste til.

Jeg kunne slutte med at sige, at vejen til helvede ofte siges at være brolagt med gode hensigter, men undersøgelser af tilfælde af forbedret sundhed viser, at hvis gode hensigter bliver omsat til handling, som i Nordkarelen, så kan vejen føre ikke til helvede, men til helbredelse.

  Linda McAvan, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke hr. Trakatellis for hans glimrende arbejde med i dag at skaffe enighed om en pakke ændringsforslag vedrørende programmet for folkesundhed.

Det har ikke været let. Vi har haft masser af møder i løbet af de seneste måneder, men endelig har vi fået en pakke, som Den Socialdemokratiske Gruppe hilser velkommen. Vi glæder os over det meget klare engagement i at tage fat på ulighederne på sundhedsområdet, der indeholdes i denne pakke. Vi glæder os, som hr. Bowis har sagt, over initiativet mod de større sygdomme, som er de største dræbere i Europa.

Vi vil gerne se bedre udnyttelse af referencecentrene i hele Europa, og vi er også glade for, at ngo'er og patientforeninger får bedre adgang til finansiering takket være dette program, der vil betone de bredere miljømæssige faktorer, som er afgørende for helbredelse. Vi ved alle, at miljøproblemer skader helbredet, og det vil vi gerne have gjort noget ved.

Som de tidligere talere finder jeg det beklageligt, at vi har fået et lavere budget, end vi havde troet, men som Kommissionen har sagt ved mange lejligheder, er der andre rammeprogrammer, hvorunder sundheden kan undersøges, så det er ikke de eneste penge, der står til rådighed for forskning på sundhedsområdet i EU.

Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på ændringsforslag 19, som Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet isoleret fra pakken. I punkt 14 taler vi om at forøge de leveår, hvor man er rask, og vi ønsker at slette ordene "også kaldet forventet levetid uden funktionssvigt". Vi har fået mange henvendelser fra handicaporganisationer, der understreger, at man godt kan have et handicap og alligevel være rask, og at denne terminologi derfor synes at antyde, at hvis man er handicappet, er man automatisk ikke rask. Derfor vil vi gerne have, at Kommissionen og Rådet skal se på det, når de ser på dokumentets endelige ordlyd.

Endelig vil jeg gerne give udtryk for min tak, også til forhandlingsdelegationen fra det tyske formandskab, der har hjulpet os med at nå til enighed i dag, og har medtaget så mange af vores ændringsforslag her fra Parlamentet fra førstebehandling. Jeg ser frem til at få programmet gjort færdigt og sat i gang til tiden næste år. Det er, hvad alle ønsker på dette stadium, og det er grunden til, at vi har været parat til at gå på kompromis vedrørende budgettet, men vi er glade for indholdet.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere ordføreren for hans glimrende betænkning. Professor Trakatellis har brugt mange år på at beskæftige sig med sundhedsspørgsmål, både som kliniker og politiker. Derfor kender han indholdet i denne betænkning meget nøje, og det er derfor ikke overraskende, at han har taget fat på spørgsmålet med både effektivitet og visdom. De fleste af os er enige i ordførerens opfattelse af de vigtigste problemer, der bliver nævnt i denne betænkning. Et af de vigtigste af disse er problemet med uligheder på sundhedsområdet. Sådanne uligheder forekommer ikke bare mellem de forskellige medlemsstater, men også inden for de enkelte medlemsstater. De kan være særdeles omfattende, og i mange tilfælde findes sådanne forskelle inden for hele sundhedsområdet fra forebyggelse og diagnose til behandling. Det er velkendt ikke blot blandt professionelle inden for sundhedsområdet, men også blandt almindelige borgere, at sådanne uoverensstemmelser som oftest gør forskellen mellem liv og død.

Retten til livet bør ledsages af retten til et godt helbred - ligeligt helbred, ikke én slags helbred for de rige og en anden for de fattige. I et fair og humanistisk samfund som det, vi gerne vil nå i EU's medlemsstater, bør alle borgere være lige, når det gælder sundhedspleje. Jeg er helt enig med ordføreren i, at dette spørgsmål bør være et overordnet formål med sundhedsprogrammet, og jeg er sikker på, at kommissæren også er enig heri.

Et andet område, der blev nævnt af ordføreren, og som jeg gerne vil knytte nogle korte kommentarer til, er kræft. Kræft er den næsthyppigste dødsårsag i Europa og i verden i almindelighed, og alligevel er det helt uforståeligt, hvorfor der ikke i vores tid findes noget ordentligt fællesskabssystem til fremme af uhindret samarbejde mellem referencecentre. Og det er skammeligt, at der findes mangler med hensyn til etablering af et generelt register for Europa over de kræftformer, der dækkes af Rådets henstilling om screening for kræft. Ordføreren tager fat på begge disse spørgsmål og mange andre på en god måde og foreslår passende ændringer, som vi fuldt ud støtter.

  Adamos Αdamou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. kommissær! Vi må virkelig ønske ordføreren, professor Trakatellis, tillykke med dagens kompromis. Jeg vil imidlertid tale om det økonomiske problem, for som vi alle ved, stod den største strid mellem Parlamentet og Rådet fra begyndelsen om budgettet til at støtte denne politik.

Kompromiset mellem medlemsstaterne i december 2005 om de nye finansielle overslag for 2007-2013 medførte, at midlerne til mange politikområder kom til at ligge på et langt lavere niveau end oprindeligt foreslået af Kommissionen. Et af de politikområder, som blev skåret mest ned, var folkesundheden, og det største offer var sundhedsprogrammet.

Konsekvenserne af forhandlingerne mellem Kommissionen og Rådet var meget uheldigt, når det gælder den økonomiske støtte til handlingsprogrammet. Budgettet blev skåret ned til 365,6 millioner euro, et meget lille beløb til et så ambitiøst program.

Ikke desto mindre udforskede ordføreren med hjælp fra skyggeordførerne alle muligheder for at forbedre situationen. I betragtning af den stejle holdning i Rådet accepterede han dog, at albuerummet med hensyn til budgettet var meget begrænset, og han accepterede kompromiset mellem Rådet og Kommissionen.

Selv om vi naturligvis ikke bryder os om det begrænsede budget til programmet, så glæder vi os over ordførerens anstrengelser for at holde mange af Parlamentets anbefalinger og ændringsforslag intakte og undgå forligsproceduren.

Vi er meget lettede over at se, at ordførerens kompromis omfatter behovet for at mindske uligheden i sundheden og en henvisning til alternativ medicin. Det udelader heller ikke styrkelsen af den grænseoverskridende behandling og patientmobiliteten eller bedre adgang for borgerne til information, som vil sætte dem i stand til bedre at kunne træffe de beslutninger, der er til deres bedste.

Det er værd at bemærke, at en stor del af budgettet vil gå til ngo'er, som er non-profit-organisationer og uafhængige af industrien, handelen og de foretagender, som specialiserer sig i sundhedsfremme og programmets mål.

Lad os håbe, at det vil være muligt at opfylde de ambitiøse handlinger og forventninger, som vi alle har til dette program, som træder endeligt i kraft i 2008, på trods af det reducerede budget.

Hr. kommissær, jeg vil gerne understrege her, som tidligere talere har anført, at forebyggelse og en hurtig diagnose er meget vigtige faktorer. Vi må investere i denne sektor. De kan ikke forestille Dem, hvor mange liv, vi skal redde, og hvor mange penge, medlemsstaterne vil spare ved at indføre programmer, som er rettet mod denne specifikke sektor, især hjertesygdomme og kræft. De nævnte kræft som den næsthyppigste dødsårsag. Jeg kan forudsige med matematisk nøjagtighed, at om et par år vil kræft være den hyppigste årsag som følge af de fremskridt, der gøres inden for hjerte-karsygdommene.

Hr. kommissær, vi er med Dem, og vi vil støtte Dem i gennemførelsen af programmet.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! EF-handlingsprogrammet for sundhed for 2007-2013 havde til formål at lægge en kurs for de europæiske sundhedstjenester. Programmet har imidlertid været omdiskuteret lige fra starten. Det skyldtes ikke kun den manglende klarhed omkring finansieringen, men også andre årsager.

De afsatte midler henviser kun til internationale ngo'er, og andre programmer er blevet skåret væk. Ifølge dokumentet skal betydelige beløb på 60 % af Fællesskabets midler og op til 80 % under særlige omstændigheder afsættes til ngo'er på internationalt niveau. Mange af disse organisationers programmer omfatter også politikker, som går ind for abort. I nogle tilfælde er organisationerne aflæggere af medicinalkoncerner.

Det er også bekymrende, at man vil finansiere laboratorier uden at undersøge, hvilken type forskning de er engageret i. Desværre behandler programmet kun overfladisk adgangen til sundhedstjenester og ældrepleje. Det indeholder ikke bestemmelser om støtte til familierne, bekæmpelse af det moderne samfunds sygdomme eller om højt specialiseret rådgivning.

Programmet behandler imidlertid sund kost og en sund livsstil. Spørgsmålet om grænseoverskridende sundhedstjenester er oppe igen, sammen med dets negative indvirkning på visse sundhedssystemer. I betragtning af de begrænsede midler ser det ikke ud til, at dette program kan behandle hele den vifte af problemer, som påvirker de europæiske sundhedstjenester.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Med hensyn til denne betænkning er jeg enig i alle ordførerens betragtninger.

Ud af et oprindeligt budget på 969 millioner har Kommissionen skåret sundhedsmidlerne ned til 365 millioner. Det gjorde den, selv om Parlamentet ikke mente, at 969 millioner euro var nok og havde forhøjet beløbet til 1,5 milliarder euro. Jeg mener, at denne nedskæring med næsten 60 % er yderst uansvarlig. Det er endnu mere chokerende i den nuværende situation, hvor sundhedssystemerne i Østeuropa er svækket af det store antal udvandrede læger og sygeplejersker, som rejser for at søge arbejde i EU-15. I en situation, hvor andre programmer er blevet beskåret med bare to til fem %, og hvor hver tredje borger i Europa udvikler kræft, mener jeg, at Kommissionen ved at indtage denne holdning gør nar ad og fornedrer patienterne og borgerne i EU. Det er derfor nødvendigt at støtte ordføreren i hans bestræbelser for at få dette lille budget forhøjet med mindst 10 %, dvs. 402 millioner euro, idet loftet over variationer holdes på ikke over 5 %.

Samtidig bør programmet udtrykkeligt fastslå, at strukturfondene, som De nævnte, hr. kommissær, kan bruges til at finansiere sundhedsprojekter, hvis medlemsstaterne udpeger sundhed som en prioritet i deres nationale programmer. Hidtil har disse midler primært været brugt til at finansiere miljøprojekter eller opbygge infrastruktur, og ikke mange borgere ved, at midlerne også kan bruges til at finansiere modernisering af hospitaler, indkøbe udstyr og uddanne sundhedspersonale.

Jeg er meget positiv over for oprettelsen af europæiske registre for vigtige sygdomme, især kræft, som kan bruges til at indsamle data og fremhæve, at der er forskelle på op til 30 % mellem medlemsstaterne i overlevelsestallene for patienter, som lider af bestemte kræftformer. På basis af en sådan statistik tror jeg, at Kommissionen vil revidere sine prioriteringer på sundhedsområdet og afsætte de nødvendige midler.

  Thomas Ulmer, (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Emnerne sundhedsprogram og forebyggelse på hjerte-kredsløbsområdet hænger tæt sammen. Først hjertelig tillykke til hr. Trakatellis for hans utrættelige kamp for dette program! Forebyggelse kommer før behandling. Forebyggelse betyder længere liv, bedre liv, bedre livskvalitet, mindre pleje, mindre sygdom, mindre sygdomsudgifter.

Vi ville selvfølgelig gerne have haft flere midler end 20 cent pr. år og indbygger. Men vi er alligevel beskedne og gennemfører mange aktioner for få penge. Vi må imidlertid fokusere på nogle punkter, og her vil jeg klart understrege, at det her drejer sig om forebyggelse og oplysning og ikke om behandling, som i sidste ende er subsidiær og skal ydes af nationalstaterne. Forebyggelse vil sige at forhindre sygdomme, især inden for hjerte-kredsløbssygdomme, hvor det handler om infarkt og apopleksi, inden for tumorsygdomme og årsagerne til dem som i tilfældet lungekræft og rygning, inden for usund levevis som forkert ernæring eller doping inden for sporten, inden for ulykker og forebyggelse af dem samt inden for forskning og statistik, hvor det gælder om at opdage og forstå sygdomme bedre, så der kan udledes retningslinjer for behandlingen på dette grundlag.

Jeg vil også gerne kommentere hr. Ouzkýs mundtlige forespørgsel, og jeg vil også gerne sige tak til ham. Inden for forebyggelse af hjerte-kredsløbssygdomme kan man opnå meget ved at ændre livsstil: bevægelse, sundhed, sport, afbalanceret ernæring og i sidste ende undgåelse af transfedtsyrer. Vi har også brug for et slagkraftigt slogan for hjerte-kredsløbsforebyggelsen, så borgerne ved, hvad det drejer sig om. Måske kunne vi sige: „Save your heart, save your life" eller på dansk: "Uden hjerte kan du ikke leve".

Forebyggelse for 325 millioner euro på fem år er ikke meget. Jeg besøgte i morges en tysk hjerteklinik. Dér havde man på bare et år investeret 200 millioner!

  Glenis Willmott (PSE). - (EN) Hr. formand! Som min gruppes skyggeordfører vedrørende beslutningsforslaget om initiativer til håndtering af hjerte-kar-sygdomme vil jeg gerne helhjertet tilslutte mig dette udmærkede initiativ og takke hr. Ouzký, hr. Andrejevs og hr. Bowis for deres store arbejde. Jeg føler, at jeg kun kan gentage, hvad der står i beslutningsforslaget, og føje min stemme til dem, der opfordrer til, at der gøres noget, samt tilslutte mig de andre, der er nævnt i den mundtlige forespørgsel.

Jeg finder det chokerende, at næsten halvdelen af alle dødsfald i Europa bliver forårsaget af hjerte-kar-sygdomme, og at det er den væsentligste dødsårsag for kvinder i alle europæiske lande. Jeg glæder mig over den specifikke omtale af hjerte-kar-sygdomme i sundhedsprogrammet fra 2008-2013, men jeg er noget skuffet over det stærkt reducerede budget, i betragtning af at hjerte-kar-sygdomme koster landene i EU 169 milliarder euro om året.

EU har så meget at tilbyde med hensyn til ekstra værdi, der bestemt ville skaffe de penge mange gange igen, der bliver brugt til at bekæmpe det. Ikke desto mindre støtter jeg fuldt ud det kompromis, der er nået, og erkender, at det er nødvendigt at få denne finansiering på plads så hurtigt som muligt. Enhver yderligere forsinkelse af vedtagelsen af programmet bør undgås.

Der bliver gjort meget på EU-niveau, hvor der kan tilføjes ekstra værdi, og det er af denne grund, at vi har behov for en håndgribelig europæisk strategi vedrørende hjerte-kar-sygdomme, der kan hjælpe medlemsstaterne med at forbedre og koordinere deres forebyggelsesstrategier, udpege dem, der befinder sig i højrisikogrupper, forstærke opmærksomheden, informere offentligheden og fremme udbredelsen af bedste praksis. En del af denne strategi kan udgøres af klare politiske retningslinjer.

Jeg vil gerne slutte med at gentage min støtte til beslutningsforslaget, og jeg opfordrer Kommissionen til ufortøvet at fremlægge en omfattende og sammenhængende strategi for hele EU om hjerte-kar-sygdomme, der medtager Parlamentets forslag.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Jeg vil også gerne lykønske hr. Trakatellis og takke ham for betænkningen og forslagene. Jeg vil også gerne komme med en kommentar eller to. Jeg ønsker ikke at gå i detaljer økonomisk set, for det er allerede gjort. Jeg vil som læge blot gerne pointere, at hvis de økonomiske ressourcer beskæres, vil det fælles program, vi forhandler om, simpelthen få mindre effekt. Jeg er fuldt overbevist om, at sundhedspleje budgetmæssigt set ikke kan være et perifert spørgsmål.

Jeg vil gerne støtte op om ændringsforslag 1, der indeholder forslag til henstillinger fra Rådet, hvad angår nødvendige leveringsmekanismer. Jeg føler, at der er et stort behov herfor, idet vi tit har krævet dokumenter om sundhedspleje eller bekæmpelse af civilisationssygdomme, og vi havde naturligvis ikke de effektive instrumenter, der er nødvendige for at bekæmpe sådanne sygdomme. Det andet ændringsforslag, jeg gerne vil nævne og støtte op om, drejer sig om bevidstgørelse af patienterne. Det er nødvendigt, at patienter er velinformerede. Det er imidlertid ikke kun et spørgsmål om at forbedre adgangen til informationer, men efter min mening også om adgang til informationer af en højere kvalitet. Sådanne informationer kan medvirke til ikke kun at gøre vores borgere mere interesseret i deres eget helbred og i at passe på sig selv, men også at gøre dem mindre påvirkelige af reklamer. Hvad angår reklame, finder jeg, at vi får en enestående lejlighed til at vise vores retfærdighed og ærlighed i spørgsmål som f.eks. alkoholisme, når vi forhandler om de foranstaltninger, der er foreslået i Foglietta-betænkningen til bekæmpelse af alkoholisme. I forbindelse med dette spørgsmål vil vi helt sikkert fremsætte ændringsforslag angående reklame for alkoholprodukter.

Jeg vil gerne have lov til at udtrykke min støtte til hr. Ouzkýs initiativ i forbindelse med hans spørgsmål om hjerte-kar-sygdomme. Som tidligere hjertespecialist mener jeg, at jeg har et ret godt kendskab til emnet. Jeg vil gerne sige, at hjertespecialister i dag ved meget mere om årsagerne og har tilvejebragt de betingelser, der skal til, for at patienterne kan få en meget effektiv behandling og vende tilbage til et normalt arbejdsliv. Problemet ligger i, i hvor høj grad man ønsker at investere i disse programmer, især når det drejer sig om forebyggelse. Samtidig er der ingen forståelse for, at man ganske givet kan vinde ind igen, hvad man bruger af ressourcer på dette. I så henseende er Tjekkiet et rigtig godt eksempel. Jeg mener, at vi som medlemmer i Parlamentet har en forpligtelse til at kræve lige vilkår i sundhedssektoren såvel som i den økonomiske sektor. Det er et spørgsmål om økonomisk solidaritet mellem EU-medlemsstaterne.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! I går afslørede medierne de chokerende resultater af en undersøgelse af børn i et stort område af England. Et ud af hvert 58 børn led af en form for autisme. Hvordan kan en tilstand, der er alvorligt invaliderende, være blevet forøget fra et ud af 2.000 til et ud af 58 børn på 17 år?

Hr. Trakatellis' arbejde på programmet for fællesskabsinitiativer på sundhedsområdet for 2007-2013 kommer på et tidspunkt, hvor behovet for fælles samarbejdsorienteret tænkning vedrørende Europas væsentligste sundhedsrisici er stærkt påkrævet. Et af de vigtigste bidrag, Europa kan yde til sundheden, er statistisk forskning og undersøgelser, som kan fastslå den sande situation for disse trusler i form af sygdomme - hvad enten de er smitsomme eller ej, kroniske eller akutte - for når man sammenligner behandlingen af sygdomme i medlemsstaterne, får man dét samlede billede, der hjælper os med at udvikle en norm for bedste praksis og giver os idéer både til behandlinger og kure.

Jeg er glad for at kunne sige, at Kommissionen har gjort en begyndelse ved at finansiere informationsprojektet vedrørende autisme i Europa for at etablere en effektiv metode, der kan anvendes af medlemsstaternes sundhedsmyndigheder til at indsamle essentielle informationer om autismeepidemien i Europa. Men vi er meget sent på færde. USA har fulgt denne epidemi i et årti allerede. På basis af disse tal har Kongressen i USA vedtaget 16 love, der leder milliarder af dollars over i dette arbejde, men Europa har endnu ikke gjort noget.

Jeg opfordrer Kommissionen til at finde en måde, hvorpå man kan skabe et sundhedsvæsen af højeste kvalitet i medlemsstaterne, et system, som aldrig igen vil tillade, at en epidemi som autismen ikke bliver bremset, når den ødelægger børn og berøver dem deres normale udvikling.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! EU's rolle og ansvar på sundhedsområdet er og skal forblive begrænset. Men den måske vigtigste indsats, EU kan gøre, er at gøre det muligt for borgerne at søge behandling i andre EU-lande. For mange syge kan behandling i et andet EU-land være et spørgsmål om liv eller død. Derfor er det ubegribeligt, at så mange medlemsstater gør alt, hvad de kan for at begrænse netop den mulighed. Europas brugere af sundhedssystemet burde have adgang til hele Europas udbud af sundhedspleje, men det kræver viden og information. Her burde sundhedsprogrammet kunne spille en uvurderlig rolle ved at sprede information om sundhed og sundhedspleje til alle patienter rundt om i Europa.

Jeg og mange med mig synes derfor, at det er beklageligt, at netop dette på mange områder synes at være blevet indstillet, da Kommissionen af budgetmæssige grunde reviderede sit forslag til et nyt sundhedsprogram. Jeg har dog forstået, at modstanden mod det har været enormt stor. Men hvad er det egentlig, der er så følsomt ved at øge gennemsigtigheden mellem forskellige sundhedssystemer i medlemslandene? Hvorfor vil man ikke fokusere på at måle resultaterne i sundhedssystemet - hvor mange der faktisk får hjælp til at få det bedre snarere end tilgængelige ressourcer såsom sengepladser og sygehusdage? Den eneste forklaring, jeg kan se, er, at man vil holde patienterne uinformeret og magtesløse.

Lige så ubegribeligt er det, at det i medlemsstaternes kompromiser med vores ordfører Antonios Trakatellis kræves, at bl.a. de formuleringer, som jeg har fået inkorporeret for netop at styrke patienterne, skal annulleres. Hvorfor vil man f.eks. ikke bekræfte, at patienterne også har rettigheder i egenskab af brugere af sundhedssystemet. De har annulleret netop den mening. Det synes jeg er pinligt.

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet skal beslutninger om sundhed træffes på lavest muligt niveau. For mig er det patienterne, uanset hvad politikere og bureaukrater i medlemsstaterne siger. Derfor bør vi gennem et europæisk samarbejde styrke patienternes stilling og give dem mere viden og mere magt. Kort og godt lade patienterne tage magten over deres egen sygdom.

  Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne lykønske hr. Trakatellis og hans skyggeordfører fru McAvan. Sundhed er et stort gode såvel som et væsentligt, politisk emne. I første instans hører sundhed ind under det nationale ansvarsområde, men for Europa udgør den en klar og væsentlig merværdi.

Som det er nu, har europæerne meget ulige adgang til fornødne behandlinger. Kræftpatienter har en betydeligt større chance for overlevelse i nogle lande end i andre. Behandlingsmetoderne er forskellige, og der er ikke samme adgang for alle til sundhedspleje. Patienternes viden om deres sygdomme afviger fra ét land til et andet, og der er ikke i alle lande fortjent opmærksomhed omkring forebyggelse.

Derfor er det nødvendigt at handle. Vi skal samle viden sammen. Medlemsstaterne, hospitaler, patientforeninger og praktiserende læger kan lære af hinanden. Vi bør kombinere vores viden om forebyggelse og behandling af de vigtigste sygdomme, herunder kræft, gigt, diabetes, lungesygdomme og selvfølgelig hjerte-kar-sygdomme, og vi bør lære af andre lande, hvor der kan skabes forbedringer. Videncentre og netværk, der bør tage sig af de vigtigste sygdomme, kan være en afgørende informationskilde for både læger og patienter.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Det er en kendsgerning, at man gør den bedste investering ved at investere penge i menneskers helbred. Det giver det bedste afkast. Jeg er derfor taknemmelig for, at Kommissionens oprindelige forslag om oprettelse af et fælles sundheds- og forbrugerbeskyttelsesprogram frem til 2013 er blevet nedstemt.

Parlamentet gjorde vel i at forøge tildelingerne inden for sundhedspleje til 1,5 milliarder euro fra 969 millioner euro i første omgang. Dermed blev der sendt et klart signal til både Rådet og Kommissionen. I mellemtiden har budgetterne for de nye flerårige programmer på alle politikområder været emne i forhandlingerne om den nye finansielle ramme for 2007-2013. I denne sammenhæng er jeg nødt til at udtrykke stor utilfredshed med, at der er blevet tildelt langt færre midler til mange programmer, herunder sundhedsprogrammet, end Kommissionen oprindeligt foreslog.

Selv om det i foråret 2006 lykkedes Parlamentet at rette nogenlunde op på situationen, er resultatet helt utilstrækkeligt for nogle af programmernes vedkommende, herunder sundhedspleje. Jeg refererer til folkesundhed, hvor det øgede budget blev beskåret til 365,5 millioner euro, et beløb, man knap kunne fatte. Det er godt, at man med den politiske aftale i november 2006 for sundhedsområdet godkendte Kommissionens reviderede forslag, herunder budgettet.

Jeg tror, at der ikke vil være risiko for de specifikke programmer, der er udarbejdet med henblik på mennesker og patienter, som f.eks. screeningsprogrammerne for kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og mange andre lidelser. Vi vil heller ikke sætte det samarbejde på spil, der er nødvendigt i hele Unionen mellem specialiserede centre, eller etableringen af EU-dækkende registre over disse sygdomme.

Jeg støtter fuldt ud ordfører Trakatellis holdning, og jeg tror, at Parlamentet igen vil træffe en klog beslutning.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Jeg lykønsker ordføreren, som har taget imod den udfordrende opgave at tilpasse det syvårige sundhedsbudget, der er betydeligt reduceret, til EU-borgernes stigende forventninger. Med en koordineret holdning i Unionen på dette område ville man i betydelig grad kunne forøge den effektive udnyttelse af midlerne. Nu skal programmet godkendes hurtigst muligt, for at i det mindste 2008-midlerne kan tilbagefordres i tide.

I det udvidede EU er forskellene i lægehjælpen i de forskellige lande blevet tydelige. Det program, der diskuteres, bør kunne bidrage til at reducere disse forskelle. Enhver EU-borger i ethvert EU-land har ret til at modtage lægehjælp af høj kvalitet. Det er særlig vigtigt, at de nye EU-lande deltager i EU-projekterne.

Jeg vil også gerne understrege behovet for at lægge vægt på forebyggende projekter, der medvirker til at reducere risikofaktorers indflydelse og forbedre sundheden i Unionen. At forebygge sygdomme er altid billigere end at behandle dem, især på tidspunkter som dette, hvor ressourcerne bliver færre, men behovene større.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! I dette handlingsprogram for Unionen er der defineret prioriteringer for projekter, der er finansieret på EU- og nationalt niveau, og hvis formål er at sætte ind over for de største dødsårsger i Europa, herunder hjerte-kar-sygdomme, neuropsykiatriske lidelser, kræft, fordøjelsessygdomme og luftvejssygdomme. Vi skal alle dø af noget, især når vi når en vis alder. Den høje kvalitet i europæisk medicin har, sammen med forbedrede leveforhold og især folks økonomiske velstand, medført en højere forventet levealder hos europæerne. Der ligger nye udfordringer foran os. En af dem er, hvordan sundheds- og socialsystemerne i Europa skal finansieres fremover af den offentlige husholdningspung, og en anden er, hvordan man kan forbedre behandlingerne i tilfælde med flere sygdomme, hvilket bliver mere almindeligt, jo længere folk lever. Sådanne behandlinger er afgørende for ældre menneskers livskvalitet. Begge problemer er fælles for alle medlemsstaterne, og alligevel er ingen af dem så meget som berørt under hovedmålene i Unionens handlingsplan på sundhedsområdet. Måske næste gang.

En løsning på det første af disse økonomiske problemer vil bl.a. indebære en vurdering af prioriteringerne inden for Unionen, hvad angår både regeringsprogrammer og folks privatliv. Min professionelle erfaring har lært mig, at det først og fremmest gælder om at gøre folk meget mere ansvarlige for deres egen sundhed og sygdomsforebyggelse. Patienterne er ikke dumme og kan selv tage beslutninger. Hertil har de dog brug for tilstrækkelige informationer, og disse skal formuleres på passende vis. Jeg støtter derfor varmt forslagene fra andenbehandlingen, herunder f.eks. ændringsforslag 2, hvori der kræves, at borgerne i kraft af programmet får bedre adgang til informationer, og ændringsforslag 9, der omhandler politikker for en sundere livsstil. Hvad angår det andet problem, ville jeg gerne tro på, at medlemsstaterne vil støtte aktivt op om en koordinering af videnskabelige aktiviteter med det formål at opnå en kompleks behandling af forbundne sygdomme på trods af den store og beklagelige reduktion i EU-budgettet for handlingsplanen til fremme af sundhed.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne endnu en gang takke medlemmerne for en meget interessant debat og for den støtte, der er kommet til udtryk.

Jeg vil ikke gentage, hvad der allerede er blevet sagt, og hvad jeg selv sagde i mine indledende bemærkninger, men jeg vil gerne tydeliggøre nogle ting. Med hensyn til kræft vil jeg gerne gøre det klart, at kræft fortsat er en af Kommissionens vigtigste prioriteter og en del af sundhedsprogrammet. Jeg henviste specielt til hjerte-kar-sygdomme, fordi det var i et spørgsmål, der var stillet af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, men via forskning og andre programmer støtter vi mange initiativer vedrørende kræft. Vi havde mulighed for at drøfte dette spørgsmål i Parlamentet for ganske nylig.

Jeg vil gerne korrigere én fejl. Fru Belohorská er her ikke, og jeg tror, at hun ikke fulgte debatten nøje om, hvordan de finansielle overslag blev vedtaget, og hvordan det blev afgjort, hvem der traf beslutningen. Det var ikke Kommissionen, der reducerede budgettet - vi går ikke rundt i den slags selvmordstanker. Det var Rådet, der ensidigt besluttede, at der skulle ske en reduktion, og de områder, det gik værst ud over, var desværre sundhed, uddannelse og kultur. Jeg må sige, at det er beklageligt, og jeg har haft mulighed for at give udtryk for dette ved mange lejligheder i drøftelser her, og jeg forstår hr. Trakatellis' frustration, når han har måttet beskæftige sig med dette spørgsmål.

Men i sidste instans vil vi gerne gøre noget, vi vil gerne hjælpe vores borgere, og vi vil gerne bevæge os fremad, og derfor må vi klare os med det, vi har, og få det bedst mulige ud af vores begrænsede midler og ressourcer. Det er grunden til, at jeg er enig med mange af Dem, og vi prioriterer forebyggelse som et af vores vigtigste mål, fordi det giver ekstra værdi og en multiplikatoreffekt, så vi bedre kan udnytte midlerne ved at koncentrere os om forebyggelse. Det er et af mine vigtigste argumenter. Jeg har gentagne gange forsøgt at overbevise medlemsstaterne om, at udgifter til sundhed slet ikke er udgifter, men en investering. Sådan må det ses. Vi vil drage fordel af det i det lange løb, og det skulle modvirke, at man træffer foranstaltninger, når der vil vise sig fordele en gang i fremtiden.

Ikke desto mindre tror jeg, at tiden er inde, hvor vi ikke kan forvente at løse problemerne kun gennem reformer af sundhedssystemet eller gennem patientmobilitet eller ved at forøge forsikringsomkostningerne, men at vi må investere i forebyggelse og sundhed, og det er en af de højest prioriterede ting. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Dem alle i næste periode.

Måske kan jeg henlede Deres opmærksomhed på ét ændringsforslag, det som fru McAvan har stillet. Vi har ikke noget imod at gå ind på at slette den sætning. De forstår, at det for os er et stort resultat at få de år, hvor man er rask, inkluderet som en indikator, og det var formålet. Det var bare en måde at udtrykke det anderledes på, men vi ser pointen og har ikke noget imod at fjerne det, særlig fordi det er ordlyden, der er problemet, og i realiteten ikke kvaliteten af indikatoren.

Med hensyn til det, som hr. Fjellner sagde om spørgsmålet vedrørende patienters rettigheder, har vi haft mulighed for at drøfte dette spørgsmål her i Parlamentet, og vi ser på det gennem det sundhedsinitiativ, der skal vedtages sidst på året. Der er forskellige systemer i forskellige medlemsstater, så vi er ikke altid enige om en fælles tilgang, men i det mindste vil man tage det første skridt, og mange spørgsmål, såsom patientinformation og andre aspekter af patienters rettigheder vil blive tacklet via sundhedsinitiativet.

Jeg vil gerne slutte med at takke Dem alle, i særdeleshed Miljøudvalget, såvel som hr. Trakatellis, for at være tålmodige og udholdende. Jeg ser frem til at samarbejde med Dem alle om gennemførelsen af dette program.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Formanden. - Jeg har modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 10. juli 2007.

(1) Se protokollen.