Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 27. juni 2007, for genoptaget.
2. Erklæringer fra formanden
Formanden. - Mine damer og herrer! Gruppeformændene har bedt mig afgive en erklæring om terrorisme.
Lidt over tre år efter bombeangrebene den 11. marts 2004 i Madrid, hvor 192 mennesker mistede livet, og to år efter bombeangrebene i London den 7. juli 2005, hvor 56 mennesker mistede livet og over 700 blev såret, var der for få dage siden igen terrorangreb, den 29. og 30. juni i London og Glasgow.
Et par dage senere, den 2. juli, krævede et selvmordsattentat i Yemen flere ofre: Syv spanske turister og to yemenitter blev dræbt, og yderligere otte personer blev såret. Meget tyder på, at terrornetværket al-Qaeda har forbindelse til disse angreb. Dette er en trussel for os alle.
Terrorisme er et direkte angreb på frihed, menneskerettigheder og demokrati. Terrorisme er et forsøg på at ødelægge vores værdier med blind vold, værdier, som binder os sammen i EU og i vores medlemsstater.
Terrorisme er, uanset hvor den udøves og af hvem, en forbrydelse, som vi må møde med beslutsom og solidarisk handling.
EU må sammen med det internationale samfund bekæmpe terrorismen i enhver form.
I dag skal Europa-Parlamentet drøfte Jeanine Hennis-Plasschaerts betænkning om det direktivforslag, som Kommissionen fremlagde i 2006, og som vil forpligte medlemsstaterne til at udpege vigtige infrastrukturer inden for energi, sundhed, kommunikation og trafik og beskytte dem mod terrorangreb.
Formålet er at træffe bæredygtige sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af et terrorangreb. Denne foreslåede strategi for hele Europa er et konkret bidrag til kampen mod terror.
Vi må træffe alle nødvendige foranstaltninger for at kunne imødegå terrorismen. Vores ledesnor er retsstatens principper. Kampen mod terror må kun føres i overensstemmelse med disse værdier, som vi forsvarer!
Europa-Parlamentet udtrykker sin solidaritet med og hjælp til ofrene for terrorismen og deres familier - dem, som har mistet livet, men også dem, som stadig lider under de psykiske og fysiske følger.
Lad mig til slut citere Gordon Brown, den nye premierminister for Det Forenede Kongerige: "We will not yield, we will not be intimidated" (Vi giver ikke op, og vi lader os ikke skræmme)!
Jeg beder Dem nu mindes ofrene i tavshed.
(Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed)
3. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen
4. Parlamentets sammensætning: se protokollen
5. Udvalgenes sammensætning: se protokollen
6. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure: se protokollen
7. Modtagne dokumenter: se protokollen
8. Skriftlige erklæringer og mundtlige forespørgsler (modtagne dokumenter): se protokollen
9. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen
10. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen
11. Andragender (jf. protokollen)
12. Mødekalender 2008
13. Arbejdsplan
Formanden. - Det endelige forslag til dagsordenen for dette møde, som blev vedtaget på Formandskonferencens møde torsdag den 5. juli 2007 i henhold til forretningsordenens artikel 130 og 131, er omdelt. Der er stillet følgende ændringsforslag til dette forslag:
Mandag og tirsdag
Ingen ændringer
Onsdag
Den Socialdemokratiske Gruppe, Den Liberale Gruppe og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe har foreslået at henvise hr. Markovs betænkning om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed til fornyet behandling i udvalget i henhold til artikel 168.
Brian Simpson (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tale for at henvise denne betænkning til fornyet udvalgsbehandling. Der var en masse bekymring i udvalget, da den afstemning kom, hvor man forkastede dette forslag, og uden tvivl havde de involverede grupper deres grunde til at gøre dette, men en af konsekvenserne var, at mange vejsikkerhedsspørgsmål så også blev forkastet. Frem for at gå gennem hele proceduren her i plenarforsamlingen føler min gruppe og jeg, at det vil være langt bedre, hvis vi henviser hele Markov-betænkningen til fornyet udvalgsbehandling fra i dag, tager den af dagsordenen og grundlæggende begynder igen med vores drøftelser mellem alle grupper i håb om, at vi kan komme frem til en ordentlig løsning.
(Parlamentet vedtog forslaget)
Torsdag
Ingen ændringer
(Parlamentet fastsatte arbejdsplanen)
⁂
Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg beder Dem undskylde, for jeg ved ikke, hvilken artikel i forretningsordenen jeg henviser til. Men De vil med Deres store visdom nok finde den rigtige artikel.
Vi har i Parlamentet en række debatter om Parlamentets mødekalender. Der er et stort behov for koordinering blandt grupperne. Fristen for at stille ændringsforslag udløber i morgen kl. 10.00. Jeg foreslår på vores gruppes vegne, men med tilslutning fra andre gruppeformænd og medlemmer, at denne frist forlænges til i morgen kl. 18.00. Så ville vi få tid til at løse et og andet alvorligt problem, også af organisatorisk art.
Formanden. - Mange tak! Mange gruppeformænd og -repræsentanter nikker, og det viser, at der er støtte til dette forslag. Jeg går derfor ud fra, at der ikke er indsigelser, og indleveringsfristen fastsættes til i morgen kl. 18.00.
14. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager, jf. forretningsordenens stk. 144.
Ovidiu Victor Ganţ (PPE-DE). - Preşedinţia germană a Uniunii Europene a început sub auspicii excelente pentru România, ţara noastră devenind membru la 1 ianuarie 2007. Acest moment istoric a fost validat în unanimitate în Parlamentul României odată cu Tratatul constituţional european.
Din păcate, acesta nu a fost adoptat, noi negocieri fiind iniţiate. În aceste condiţii politice apreciez în mod deosebit eforturile Germaniei şi ale doamnei cancelar Merkel în realizarea unui consens. Germania şi Franţa au pus împreună bazele Uniunii Europene, trecând peste resentimente seculare. De aici hotărârea şi perseverenţa cu care preşedinţia germană a căutat consensul.
Formanden. - Mange tak. Pacta sunt servanda behøver man ikke oversætte, det forstår alle.
Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Før Slovakiet tiltrådte EU, levede landet helt pænt op til Københavnskriterierne, også kriteriet om mindretalsrettigheder.
Siden Fico-regeringen tiltrådte, er situationen imidlertid blevet langt mere usikker. Der er stadig flere tegn på, at denne regering gradvist udfordrer og beskærer hårdt tilkæmpede mindretalsrettigheder. Et af regeringens første løfter var at opretholde status quo med hensyn til mindretalsrettigheder. Et eksempel på dette er det nylige verbale angreb fra kulturministeren, som anklagede et ungarsksproget dagblad, som udgives i Slovakiet, for at overtræde loven ved at bruge ungarske stednavne.
Disse anklager og de argumenter, der fremføres for dem, holder ikke vand, for retten til at betegne steder på sit modersmål er garanteret i internationale aftaler og betinget af de forskellige sprogs grammatik, også ungarsk. Det primære problem er, at den nuværende sproglovgivning er i strid med internationale aftaler, som Den Slovakiske Republik har ratificeret. Man er også tilbageholdende med at sikre overholdelse af Slovakiets forpligtelser på grundlag af det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog. Det er forbløffende, at Fico-regeringen har valgt igen af opildne spændingerne mellem slovakker og ungarere over et spørgsmål, som der har været forholdsvis roligt omkring i de seneste år.
Formanden. - Jeg vil gerne minde om, at disse indlæg af et minuts varighed varer et minut.
Lasse Lehtinen (PSE). - (FI) Hr. formand! Kommissionen har lovet at udsende en hvidbog om sport den 10. juli. Sports- og idrætsforeninger i hele Europa vil gerne have fastlagt sportens særlige status så præcist, at EU's regler om konkurrence og det indre marked ikke truer sportens sociale betydning.
De folkelige bevægelser inden for sporten skal ikke lide under, at sportsfolk på topplan inden for mange idrætsgrene er professionelle og styres som en forretning. Der er en lang tradition for frivilligt arbejde, især i de nordiske lande. Den europæiske model, hvor velgørende organisationer og kirken ofte holder sportsaktiviteterne i gang, fungerer lige så godt og understreger de samme værdier.
Kommissionen og Europa-Parlamentet må vedtage love, som garanterer, at sporten selv kan træffe sine beslutninger i en lang række sager.
(Bifald)
Alexandru-Ioan Morţun (ALDE). - România a luat notă de adoptarea de către Adunarea Parlamentară a Consiliului Europei a raportului Dick Marty referitor la presupuse centre de detenţie. Regretăm că raportorul, în pofida invitaţiilor repetate de a se documenta la faţa locului, a preferat discuţiilor directe cu autorităţile române realizarea raportului în baza unor surse nenominalizate, a căror veridicitate nu a fost până acum probată.
Deoarece tema va fi reluată în curând în Comisia LIBE a Parlamentului European, România, într-un spirit de totală deschidere şi cooperare, doreşte să-i fie aduse la cunoştinţă probele care au stat la baza formulării unor acuzaţii atât de grave.
Solicităm acest lucru şi pentru a vedea dacă nu au existat şi alte informaţii rămase eventual neinvestigate la nivel naţional.
În plus, revenim asupra necesităţii ca domnul Dick Marty să dea curs invitaţiei de a se deplasa în România pentru avea discuţii directe cu autorităţile, pentru a fi confruntat nemijlocit cu rezultatele anchetei naţionale efectuate.
Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet har gennem de seneste måneder ved flere lejligheder angrebet Polen og dets regering. På trods af hans udtalelser om at bekæmpe fremmedangst i Europa har han opført sig arrogant og udslynget beskyldninger mod mit land. Disse angreb var ikke et led i en fornuftig diskussion. De demonstrerede helt enkelt had og fordomme mod Polen og dets ledere.
Jeg opfordrer Dem, hr. formand, til at forhindre, at hr. Schulz benytter sig af EU's institutioner til at opildne til fjendskab mellem medlemsstater. Hr. Schulz' manglende accept af, at nationer forsøger at fremme deres interesser, er en overtrædelse af den etik, som Europa-Parlamentets medlemmer bør følge.
Formanden. - De talte til mig som formand. Jeg tror ikke, der er grundlag for Deres påstande. Det var en politisk diskussion, som har nogle grunde, og det kom gruppeformanden ind på. Jeg ser derfor ikke nogen anledning til at gøre noget, sådan som De forlanger af mig.
Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! I sin nye fremskridtsrapport giver Kommissionen Bulgarien og Rumænien karakteren "mangelfuldt" i faget korruptionsbekæmpelse. Samtidig har den besluttet ikke at anvende sikkerhedsklausulerne. Desuden har kommissærerne svækket de oprindeligt tilintetgørende rapporter om mangler inden for retsvæsenet og strafforfølgelsen stærkt og slettet enkelte afsnit, som kritiserede klare mangler i forhold til EU's standarder.
Imidlertid er resultaterne med bekæmpelse af kriminalitet meget dårlige. Lejemordene er generelt meget bekymrende, især mordene på lokalpolitikere, som har fundet sted siden januar. Der er endnu ikke rejst anklage eller fældet dom i disse sager.
Fløjlshandskeprincippet skader ikke kun Parlamentet, som havde gjort sikkerhedsklausulerne til en forudsætning for tiltrædelsen for begge lande, det skader hele EU's integritet og bør ikke accepteres!
Willy Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand! Jeg ønsker med mit indlæg at gøre Europa-Parlamentet og de europæiske institutioner opmærksomme på arbejdsulykkerne i EU.
I dag ligger Spanien i spidsen med hensyn til arbejdsulykker og står for 20 % af alle de ulykker, der finder sted i EU. Det er en meget alvorlig situation, idet der alene i mit land sker 7.600 ulykker for hver 100.000 arbejdstagere. Tallet viser, at der er behov for nytænkning i forbindelse med den økonomiske vækst, der er så voldsom, at man ikke tager hensyn til jobkvaliteten.
I Spanien dør der i gennemsnit tre arbejdstagere hver uge på deres arbejdsplads. I sidste uge døde der to, der var i gang med at nedtage scenen til Rolling Stones-koncerten på Vicente Calderón-stadiet i Madrid. I Carboneras i Almería døde der også fire arbejdstagere. Tallene viser, at der er behov for en radikal ændring for at opnå en ordentlig jobkvalitet og få bugt med arbejdsulykkerne og de midlertidige kontrakter.
Thomas Wise (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Den belgiske regering vedtog for nylig en lov, der krævede, at supermarkeder skulle opkræve afgift for plastikposer hos deres kunder. Jeg vil gerne rose den for dette initiativ. Det er et skridt på vejen mod et bedre miljø. En lignende lov blev vedtaget i Irland for nogle år siden, og den havde også stor succes og reducerede forbruget af plastikposer med op til 90 %. Det viser, at medlemsstaterne, når de får lov til at ordne deres egne sager uden indblanding fra EU, udmærket selv kan løse deres problemer. Men jeg noterer mig, at supermarkedet i Bruxelles ikke kræver noget for plastikposer. Jeg har skrevet til lederen af supermarkedet og spurgt om, hvorfor denne lov ikke anvendes i hans butik. Men måske er det endnu et eksempel på, at der er én lov for almindelige mennesker og en anden, der bliver ignoreret af de privilegerede få.
Formanden. - Hr. Wise! Hvis jeg må komme med en bemærkning: De har netop bidraget til at europæisere løsningen af denne opgave. Mange tak!
Десислав Чуколов (ITS). - Уважаеми г-н председател, уважаеми колеги, вземам думата сега, за да фокусирам вниманието ви върху огромния скандал, случващ се в България през последните няколко седмици.
Уволнен служител на Националната служба за охрана изнася факти, че български политици са следени от тази служба, като тази служба се води на пряко подчинение на президента на Република България Георги Първанов.
Преди време, г-н Pöttering, Вие приехте Първанов, въпреки изричното предупреждение на колегата ми Димитър Стоянов, че се срещате с агент на бившата Държавна сигурност. Сега се оказва, че този агент на Държавна сигурност и неговият приятел, вътрешният министър на Република България, Румен Петков, следят и подслушват български политици.
Аз като представител на най-силно изразената опозиционна партия у нас, „Атака", изказвам възмущението си по този повод - следенето и подслушването на председателя на „Атака" - г-н Волен Сидеров. Това не са голи твърдения. Това са факти, изнесени от подполковник Николай Марков - бивш служител на НСО. Ние от „Атака" настояваме за изясняване на всеки детайл от този грозен случай и затова изискахме изслушването на всички страни в българския парламент. Управляващите у нас отново отказаха това, което идва да потвърди отново тяхната замесеност в този случай.
Накрая г-н президент, искам да Ви призова като ръководител на тази уважавана институция, каквато е Европейският парламент, да използвате влиянието и авторитета си пред властите в България, за да се сложи край на тези незаконни и недемократични действия.
Formanden. - Parlamentets tjenester vil behandle indholdet i Deres erklæring og derefter sikkert give mig et råd.
Sergej Kozlík (NI). - (SK) Hr. formand! For et år siden blev Litauens ønske om at tiltræde euroområdet afvist. Dette skete, selv om Litauen havde opfyldt Maastricht-kriterierne på forhånd og i langt højere grad end de fleste medlemmer af euroområdet. Det eneste kritiske punkt var, at inflationsgrænsen var overskredet med 1/10 af 1 %. Det var nok til at nægte Litauen adgang til euroområdet, og det fremkaldte en større indenrigspolitisk krise i Litauen.
Til næste år skal Slovakiets ønske om at tiltræde euroområdet vurderes. I øjeblikket er Slovakiet på vej til at opfylde konvergenskriteriet, men der lyder allerede røster fra Den Europæiske Centralbank og Kommissionen, som taler om behovet for at sikre, at denne opfyldelse vil vare ved. Det ville være helt i orden, hvis denne "fleksible regel" også blev anvendt på euroområdets medlemsstater. En sådan fremgangsmåde leder helt berettiget frem til spørgsmålet om, hvorvidt ønsket om at udvide euroområdet til de østeuropæiske lande er ægte eller falsk.
Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Det tyske formandskab gjorde ret i at tage initiativ til at fastsætte forhandlingsmandatet til den nye traktat vedrørende klimaændringer.
Jeg mener, at miljøspørgsmålet bør have en horisontal dimension, og at vi bør sikre miljøpolitikkens horisontale logik i reformtraktaten, for miljøpolitikken er simpelthen en samling af forskellige politikker - det er ikke kun én politik, men en samling af flere politikker.
Jeg mener også, at det er nødvendigt at gøre EU's miljødiplomati mere sammenhængende for verden omkring os og at kæde miljødiplomatiet sammen med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, international handel og den europæiske udviklingspolitik, hvis vi ønsker resultater på globalt niveau, for miljøet kender ingen grænser, det er et fælles gode og vi må derfor beskytte det over alt gennem internationale sammenslutninger.
Maria Matsouka (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg mener, det er min pligt at informere Dem om dramaet omkring afskedigelserne i virksomheden Dipasmata Drapetsonas.
De første 380 medarbejdere blev afskediget i 1999. I 2003 besluttede Udvalget om Andragender enstemmigt at bede om at få dem genansat. I 2006 besluttede Grækenlands højesteret, igen enstemmigt, at afskedigelserne var ugyldige og ulovlige.
Trods striden og sejren i retten føler de resterende 200 afskedigede medarbejdere fortsat, at de er udsat for social uretfærdighed og økonomisk isolation. Den græske regering nægter at anvende også denne afgørelse fra landets højeste domstol.
Sat over for denne hidtil usete politiske forhaling indledte to af medlemmerne af aktionskomitéen, Francheskos Karakatsanis og Apostolos Panayiotidis, en sultestrejke midt under en hedebølge. Strejken varede i 12 dage, og de to måtte på hospitalet.
Disse mennesker kræver deres indlysende ret til et værdigt liv for sig selv og deres familier. Jeg opfordrer Dem til at tage initiativer til fordel for det meget omtalte sociale Europas troværdighed.
Diana Wallis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Som medlem fra et meget udviklet og velstående land finder jeg det meget sært at stå her og henlede opmærksomheden på en naturkatastrofe af enorme proportioner i den region, jeg repræsenterer.
I sidste uge blev jeg, kun nogle få kilometer fra mit eget hjem, taget hen at se hjem, hvor der stod stabler af møbler i haverne; hjem, der er blevet helt forladt af deres ejere, som ikke tør komme tilbage endnu; hjem, hvor vandet fra oversvømmelsen er steget op til en meter eller mere - steget op igennem gulvet efter det voldsomme skybrud. Der faldt to måneders regn på bare 12 timer. Tusinder af hjem blev ødelagt, skoler lukket på ubestemt tid, virksomheder og gårde udraderet - ofte i samfund, som tidligere fik støtte fra de europæiske strukturfonde.
I går var der busser, der bragte nødhjælp - busser, som normalt betjener samfund i Afrika. Det hele virker forkert, uvirkeligt - men det er meget virkeligt og meget ødelæggende for dem, hvis hjem og lokale infrastruktur er blevet ødelagt.
Vi håber, at vores regering vil fremsende en ansøgning til EU's solidaritetsfond. Jeg håber, Parlamentet vil støtte den. Vi vil påskønne det meget, hvis Parlamentet kan vise sin støtte til disse samfund i Yorkshire.
Formanden. - Tak, fru Wallis. Da det er Deres valgkreds, må vi vise vores solidaritet.
Maria Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg blev opmuntret til at tale om det emne, jeg havde besluttet i forvejen, af Deres kommentar om, at udtrykket pacta sunt servanda ikke behøvede at blive oversat, fordi alle forstod det.
Hvor mange unge mennesker i Europa lærer latin og oldgræsk, de sprog, som fra begyndelsen er blevet brugt til at udtrykke ikke blot europæisk tænkning, men også europæisk åndelighed?
Vi bør derfor i forbindelse med flersprogethed, som EU støtter, huske disse sprog, oldgræsk og latin, som var grundlaget for at give udtryk for den europæiske ånd, og vi må støtte dem med foranstaltninger og programmer, så alle unge i Europa har mulighed for at lære, hvor de ord stammer fra, som de bruger i deres egne, moderne europæiske sprog.
Når jeg lytter til mine ærede venner her, forstår jeg de ord, som er afledt af oldgræsk og latin, selv om jeg ikke taler deres sprog. Hvorfor skulle unge europæere ikke også have denne mulighed?
Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - Ca urmare a schimbărilor climatice, agricultorii europeni se confruntă tot mai des cu fenomene de secetă şi inundaţii.
Agricultorii din România se confruntă în acest an cu o secetă excesivă, ce a afectat toate culturile însămânţate în toamna anului 2006 şi primăvara anului 2007. În acest an, peste milion de agricultori din sudul, vestul şi estul României nu vor putea recolta nici măcar un kilogram de produs agricol de pe hectarul de teren arabil cultivat, ceea ce va aduce la o creştere explozivă a preţurilor pe piaţa românească la toate produsele agroalimentare şi la falimentul agricultorilor.
Uniunea Europeană trebuie să sprijine mai mult prin Fondul European de Solidaritate statele membre aflate în astfel de situaţii.
Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har netop opført afstemningen om Parlamentets udtalelse om regeringskonferencen på dagsordenen for onsdag.
Eftersom Udvalget om Konstitutionelle Anliggender holder møde her i aften, vil jeg blot henlede parlamentsmedlemmernes opmærksomhed på, at selv om Europa-Parlamentets obligatoriske udtalelse ikke er bindende, er den faktisk tidligere blevet brugt til - f.eks. af Altiero Spinelli - at få indflydelse på beslutningerne om traktatreformer.
Tillad mig dog at sige, at vi ved at anvende nogle næsten militæragtige tidsfrister og procedurer, hvor udvalget afholder sin forhandling og afstemning i aften, og hvor Parlamentet skal afgive udtalelse onsdag, giver afkald på den indflydelse, som Parlamentet kunne have og kunne have fået, f.eks. i forhold til dem, der ligefrem ønsker at tage de europæiske symboler ud af traktaterne.
Jeg håber, at nogle af de parlamentsmedlemmer, der er til stede her i dag, vil gøre opmærksom på dette i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i aften.
Formanden. - Hr. Cappato! Jeg kan sige til Dem, at vi kun vil vedtage erklæringen, hvis der i talen fra rådsformanden på onsdag i Parlamentet kommer garantier for, at Parlamentet vil blive inddraget i forhandlingerne på alle niveauer. Det er vores betingelse. Det skal De drøfte i aften i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.
Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! På Europa-Parlamentets sidste møde overraskede kommissær Almunia mange medlemmer ved på Kommissionens vegne at udtale, at konsekvenserne af ikke at gå med i euroområdet ville være anderledes for de nye medlemsstater, hvoraf han nævnte fire, end for de gamle, dvs. Det Forenede Kongerige, Sverige og Danmark. Denne meget ærlige, men bekymrende udtalelse vidner om en særlig form for diskriminering af de nye medlemsstater.
Ved at anerkende, at de nye medlemsstater skal behandles anderledes end de gamle, indrømmer kommissæren, at Europa virkelig er opdelt i et første- og andenklasses Europa, selv om det ikke er officielt. Denne uacceptable situation er opstået tre år efter de 10 nye medlemsstaters tiltrædelse af EU og seks måneder efter de to seneste nye medlemmers tiltrædelse. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis Kommissionens repræsentanter kunne forstå, at EU er en enhed, og at der ikke findes et gammelt og derfor bedre EU i modsætning til et nyt og dårligere EU.
Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - Procedura bugetară pentru anul 2008 deschide perspectiva unei posibile diminuări a fondurilor structurale şi de coeziune pe baza unei rate de absorbţie scăzute în 2007.
În primul an de implementare a unei noi programări financiare, toate statele Uniunii au o rată de absorbţie redusă pentru că trebuie să aştepte aprobarea de către Comisie a programelor operaţionale. Deşi România a fost printre primele ţări care au depus aceste documente, până în prezent ele nu au fost aprobate, în ciuda termenului de 4 luni adoptat de legislaţia europeană.
Întârzierea aprobării programelor operaţionale sectoriale reduce cu aproape un an perioada în care se pot depune proiecte pentru finanţare. Astfel, numeroase proiecte planificate pentru 2007 vor fi întârziate, ceea ce va antrena costuri economice considerabile.
În plus, se creează o discontinuitate în accesarea finanţărilor europene. Fondurile de pre-aderare au fost foarte bine absorbite -Phare în proporţie de 97%- şi sunt convinsă că la fel se va întâmpla şi cu cele structurale şi de coeziune.
Limitarea fondurilor structurale ar afecta într-o proporţie mai mare ultimele state care au aderat la Uniunea Europeană, România şi Bulgarien, care au deja alocate sume mai mici. Cele două ţări beneficiază împreună de un fond egal cu cel al Ungariei. Pentru toate aceste motive consider că reducerea sumelor destinate politicii de coeziune nu trebuie să se facă pe baza absorbţiei din anul curent.
Parlamentul European, ca instituţie care are ultimul cuvânt în privinţa fondurilor structurale, nu trebuie să permită acest lucru şi trebuie să solicite Comisiei Europene să urgenteze aprobarea programelor operaţionale.
Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Hr. formand! Siden systemskiftet i Central- og Østeuropa må ytrings- og forsamlingsfriheden beskyttes, ikke primært mod staten, men mod de stadigt stærkere ekstremistiske, nyfascistiske kræfter. De udgør generelt udenomsparlamentariske, men yderst voldelige politiske grupperinger. I nogle stater er udelukkelse og intolerance heller ikke fremmed for regeringernes politik.
Forskellige nationale, etniske og seksuelle minoriteter bliver chikaneret. De begrænses i at udøve deres rettigheder, og deres menneskelige værdighed ydmyges. I de seneste uger har bøsser og lesbiske fejret deres lige rettigheder i mange medlemsstater. Nogle steder festede millioner af mennesker uden forstyrrelser. Andre steder fremprovokerede ekstreme højreorienterede kræfter konflikter på gaderne.
I ånden fra den franske præsident Jacques Chiracs afskedstale opfordrer jeg alle europæiske konservative kræfter på såvel europæisk som nationalt niveau til at række en hjælpende hånd til alle truede mennesker og deres støtter. Lad os i fællesskab forsvare europæiske borgeres rettigheder, og lad os kæmpe mod homofobi og alle former for udstødelse. Hvis ikke vi forsvarer retten til at være anderledes i dag, vil vi måske ikke kunne forsvare vores egne rettigheder i morgen.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne bifalde den demonstration, som portugisiske arbejdere afholdt den 5. juli i Guimarães. Demonstrationen var organiseret af deres fagforening CGTP-IN. Jeg støtter fuldt ud deres modige og generøse kamp mod de nye bestemmelser, som skal lette uretfærdige afskedigelser, deregulering og vilkårlighed i fastsættelsen af arbejdsforhold, svække de kollektive forhandlinger og angribe lønmodtagernes organisationer, særligt fagforeningerne.
Disse uacceptable forslag er en del af det hidtil usete angreb på arbejdet, som kaldes flexicurity, og som er blevet fastsat i grønbøger og meddelelser fra Fællesskabet og i nationale hvidbøger, og hvis formål er at udbrede usikkerhed i ansættelsen, forværre udbytningen og mindske lønmodtagernes rettigheder for at øge de store økonomiske og finansielle gruppers overskud. Efter den store generalstrejke den 30. maj vil tusinder af offentligt ansatte som et led i denne vedvarende, uselviske kamp demonstrere næste tirsdag, og mange tusinde andre arbejdere forventes at deltage i den planlagte demonstration i Lissabon den 18. oktober.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Systemet med, at forskellige medlemsstater påtager sig ledelsen af EU for et halvt år ad gangen, fører til en særlig aktivitetsstil og en indsats for at opnå de mål der er sat for enhver pris og på meget kort tid. Dette system skaber mange spændinger, fordi visse beslutningsprocesser bliver fremskyndet mere end godt er.
Forfatningstraktaten er et eksempel på dette. Den såkaldte tænkepause var for lang. Sagen blev trukket ud, og der blev ikke tænkt seriøst over den, i modsætning til hvad man havde forudsagt.
Det var vanskeligt at indhente det forsømte på de seks måneder med tysk formandskab, og der var ikke tid nok til en tilbundsgående diskussion af de bedst mulige løsninger. At der afsættes for kort tid til regeringskonferencen, især når feriesæsonen griber ind, kan meget vel føre til en lignende situation. Vi risikerer, at vigtige beslutninger endnu en gang bliver hastet igennem uden ordentlig forberedelse.
Marc Tarabella (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil for en gangs skyld tale italiensk, eftersom jeg gerne vil kritisere krypteringen og mørklægningen af nogle af de programmer, som RAI sender i udlandet. Der er tale om fodboldkampe og formel 1-grandprix, men også om film, tv-serier og tegnefilm.
Her tænker jeg på alle dem, der har forladt deres land for mange år siden, og på deres børn. De ønsker at bevare tilknytningen til den italienske kultur. Når man ser, at de andre europæiske tv-kanaler sender programmer, der ikke er mørklagt, er det endnu mere uforståeligt. Det er uretfærdigt, og som Parlamentets talsmand for det italienske samfund i udlandet giver jeg min fulde støtte til det andragende, der kan findes på adressen . Jeg håber, at det får stor succes.
Cristian Silviu Buşoi (ALDE). - Doresc să salut decizia Conferinţei ministeriale a Tratatului Comunităţii Energetice din sud-estul Europei din Muntenegru, din 29 iunie, de a deschide negocierile privind aderarea Moldovei şi Ucrainei la Comunitatea Energetică din sud-estul Europei.
Aderarea Moldovei la acest tratat înseamnă adoptarea legislaţiei comunitare în domeniul energiei şi al mediului; înseamnă integrarea în piaţa europeană de energie electrică şi gaze naturale; înseamnă o perspectivă europeană pentru această ţară; înseamnă în fapt un mare pas înainte către Uniunea Europeană.
Apreciez (că) termenul de 31 decembrie 2007 asumat pentru finalizarea negocierilor privind aderarea Moldovei ca fiind unul realist. Având în vedere că aceste negocieri se vor purta cu Comisia Europeană, solicit Comisiei Europene să nu facă nici un fel de asociere între aderarea-tratat a Moldovei şi cea a Ucrainei.
Negocierile trebuie purtate separat, iar aderarea trebuie să se facă în funcţie de meritele proprii ale fiecărei ţări. Datorită modului în care Ucraina abordează problematica mediului înconjurător, inclusiv în problema în canalului Bâstroe şi a situaţiei cu standardele de securitate nucleară, este posibil ca aderare Ucrainei să întârzie. Ar fi incorect ca într-o astfel de situaţie aderarea Moldovei să fie întârziată datorită problemelor Ucrainei.
Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Mens Live Earth Concert var på turné på alle syv kontinenter i sidste weekend for at sætte en stopper for klimaændringerne og nedbringe emissionen af kuldioxid, kom der en forbløffende meddelelse i Slovakiet. Næppe 20 km fra den historiske vinregion i Tokaj vil en investeringsgruppe bygge Slovakiets største kulfyrede kraftværk.
Når anlægget kører, vil det udsende 4 millioner t skadelige stoffer årligt. På grund af den fremherskende vindretning vil næsten hele denne enorme mængde af forurening falde ned i Ungarn. Og det vil den gøre lige netop dér, hvor vi finder de berømte Tokaj-forbjerge, som er udpeget som "World Heritage Site". I dette område ligger også Bükk-nationalparken, som er et vigtigt Natura 2000-område. Her ville forureningen blive frigjort i form af syreregn og sod.
I dag, hvor en af de største udfordringer er at nedbringe kuldioxidemissionerne, hvor vi kæmper en desperat kamp for at bevare biodiversiteten, kan man ikke tillade, at en enkelt EU-medlemsstat så åbenlyst ignorerer vores fælles værdier og forpligtelser, hverken over for sine direkte naboer eller nogen anden medlemsstat. Jeg vil bede medlemmerne, især de slovakiske medlemmer, om at gøre modstand mod dette projekt. Det er ikke nok at klappe til koncerten, vi må også handle.
Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er bekymret over situationen for de fremmede lettori, lektorer, ved de italienske universiteter. De har kæmpet for ligeret i over 20 år, de har vundet fire sager ved Den Europæiske Domstol, men de italienske universiteter bliver ved med at diskriminere imod dem. For nylig gav Den Europæiske Domstol af uforklarlige grunde Italien medhold i modstrid med de råd, den fik fra generaladvokaten, Kommissionen har nu lukket sagen mod Italien i stedet for at søge en revision af den nye kendelse fra Den Europæiske Domstol. Denne beslutning blev truffet til trods for dokumenterede vidnesbyrd om, at diskriminationen fortsætter.
Jeg opfordrer formanden til at tage kontakt til Kommissionen - i særdeleshed kommissær Špidla - og insistere på, at europæiske borgeres ret til ligebehandling på arbejdsmarkedet, ligegyldigt hvor de arbejder, skal respekteres og forsvares af Kommissionen. Jeg vil sende Dem baggrundsinformationsmaterialet, så De kan rejse denne sag.
Richard James Ashworth (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! De vil være opmærksom på, at 1 million europæiske borgere har underskrevet et andragende, der opfordrer Parlamentet til kun at have ét sæde. Det var et stærkt udtryk for folkets vilje, ikke kun fordi Parlamentet kunne spare skatteyderne for omkring 200 millioner euro om året, men også fordi man bør kunne se på os som ansvarlige parlamentsmedlemmer, at vi gør noget for at skære ned på CO2-udledningerne. Som medlem af Parlamentet mener jeg, at det er min pligt at lytte til og reagere på folkets ønsker.
Men det er et spørgsmål, som kun kan løses af regeringskonferencen. Jeg opfordrer derfor formandskabet og Parlamentets Præsidium til at gøre noget ved denne sag og rejse spørgsmålet på forhånd ved den kommende regeringskonference. Nu må tiden da være kommet, hvor Parlamentet lytter til og reagerer på 1 million europæiske borgeres bekymringer og krav, og drøfter dette spørgsmål ordentligt.
Brian Simpson (PSE). - (EN) Hr. formand! Denne weekend spillede Tyskland mod Serbien i Heidelberg for første gang i det pragtfulde spil Rugby League, eller rugby à treize (rugby for 13-mandshold). Men HTV Rugby Union-klubben i Heidelberg forsøgte, bistået af den tyske Rugby Union, at afbryde denne begivenhed med skamløs optræden. De gik omkring og rev de plakater, der reklamerede for kampen, ned. De truede tyske spillere med, at hvis de spillede Rugby League for deres land, ville de blive udelukket fra at spille rugby union. Landstræneren for det tyske Rugby Union-hold truede, før nationalsangene blev spillet, en spiller og udelukkede ham fra at spille for sit land imod den pågældendes ønske. HTV spillede på den udpegede bane dagen før, selv om de lokale myndigheder havde forbudt dem at gøre det, og ødelagde således banens overflade forud for den internationale kamp den følgende dag. Rugby League-kampen mellem Tyskland og Serbien blev anerkendt som international af Rugby League International Board European Federation.
Det, som HTV Rugby Union-klubben og den tyske Rugby Union gør, er noget vi ville forvente i en bananrepublik, ikke i et medlemsland af EU, og det viser, hvor fanatiske den tyske Rugby Union og HTV-klubben er blevet. Deres opførsel var skammelig og chokerede tilskuerne. Denne grove diskrimination og intimidering kan ikke tolereres og vil forhåbentlig blive fordømt af Parlamentet og Kommissionen. Jeg vil anmode de tyske myndigheder om at trække al støtte til HTV Rugby Union-klubben og den tyske Rugby Union tilbage, indtil de ændrer holdning.
Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! I sidste uge var det internationale samfund med stor tilfredshed og lettelse vidne til løsladelsen af BBC's Gaza-korrespondent, Alan Johnston. Som det er velkendt, var han blevet bortført af en ekstremistisk islamisk gruppe fire måneder tidligere, og hans redning blev praktisk og på stedet muliggjort af Hamas' bestræbelser. Det er indrømmet, at Hamas ikke er den helligste af alle organisationer, men efter at den for nylig har taget magten i Gaza, har det haft et antal gunstige virkninger ud over Alans løsladelse. Det har bragt stabilitet, fred og en stor nedgang i den korruption, der tidligere fandtes i Gaza. Hamas-repræsentanterne er demokratisk valgt ved det sidste valg og har udbredt folkelig støtte blandt det palæstinensiske folk. Alle disse faktorer må da få Vesten til at tænke sig om en gang til med hensyn til Hamas og dens rolle i det mellemøstlige problem, og måske overveje muligheden for at fjerne Hamas fra registret over terrorister.
Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på en tekst, der lyder som følger: "Fædre har en tendens til at negligere deres dørtres clitoris og vagina. De kærtegner sjældent disse dele af deres kroppe, men det er den eneste måde, hvorpå små piger kan udvikle stolthed over deres seksualitet. Børn rører alle dele af deres fædres kroppe og ophidser dem nogle gange. Fædre bør gøre det samme."
Disse hårrejsende, perverse og chokerende udtalelser er taget fra en officiel brochure med titlen "Kærlighed, kroppen og doktorlege", som er udgivet af det tyske sundhedsoplysningscenter. Brochurens målgruppe er forældre til børn mellem et og tre år. Det er obligatorisk læsning i ni tyske delstater. Det bliver brugt i undervisningen af vuggestue- og børnehavepersonale.
Hr. formand! En institution under familieministeriet opmuntrer officielt til incest og pædofili i denne brochure. Det er uacceptabelt. Jeg opfordrer til, at det relevante udvalg i Europa-Parlamentet behandler officielle regeringspublikationer af denne type. Det kan ikke tillades, at en officiel brochure opfordrer til pædofili og incest i nogen medlemsstat.
Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! I Grækenland havde vi i år en alvorlig mangel på regn om vinteren, hvilket har forårsaget store skader på landbrugs- og husdyrproduktionen. Desværre har vi siden begyndelsen af sommeren haft usædvanligt høje temperaturer i hele Sydøsteuropa, som har varet i over 10 dage og været ledsaget af katastrofale brande.
I Grækenland er store områder blevet ødelagt i Pilion og Parnitha, som er et vigtigt bjergområde i Attika, som har været nationalskov siden 1961. Området husede en enestående fyrreskov med 1.100 plantearter, hvoraf nogle er endemiske og kun vokser i dette område, og det var hjem for 23 sjældne arter af truede dyr, bl.a. landets største population af kronhjorte.
Desværre har miljøskaderne antaget mareridtsagtige proportioner i de seneste år.
Jeg har følgende opfordring: Jeg anmoder Dem indtrængende om at starte en seriøs, global oplysningskampagne på EU's initiativ om de store problemer, planeten står over for, som foruden ødelæggelsen af skovene i hele verden omfatter forurening og overfiskning af havene, jordforurening og forurening af atmosfæren.
Alle disse faktorer skaber en økologisk ubalance i naturen og reducerer biodiversiteten. Før det er for sent, må vi tage initiativer og handle for at redde vores planet, for situationen vil snart være irreversibel. Vi skylder de kommende generationer det, vi skylder vores børn det.
Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil i dag gerne henlede Deres opmærksomhed på de romaer og sintier, der lever i Europa. Denne gruppe, som lever i udkanten af samfundet, er med sine 12 millioner mennesker det største mindretal i Europa. Situationen for romaer og sintier er rystende. Den daglige konfrontation med racisme og diskriminering og manglende fremtidsperspektiv forhindrer denne etniske gruppe i at blive en integreret del af vores demokratiske og pluralistiske samfund.
Det har især rystet mig, at en østrigsk politiker, som er en skændsel for denne stand, for nylig udtalte, at disse mennesker skulle fjernes fra gaderne med vandkanoner, når de tiggede. Derfor glæder det mig særligt, at der også findes en anden retning i Østrig, nemlig Graz-initiativet, som beskæftiger sig med denne gruppes problemer og har gjort det til sin opgave at hjælpe romaerne og sintierne ud af deres vanskelige situation og fremme deres integration. I sidste uge deltog fremtrædende medlemmer af denne gruppe i forskellige møder i Bruxelles for sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet og medarbejdere fra Kommissionen at forsøge at finde løsningsmodeller for disse menneskers problemer.
Jeg vil gerne udtrykkeligt ønske dette initiativ tillykke med dette skridt. Det er den rigtige model at søge efter løsninger på disse problemer i Europa.
Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! På et tidspunkt, hvor katastrofen i Zimbabwe eskalerer, er mange af os alarmerede over rapporter om, at EU's formandskab agter at invitere Robert Mugabe til det foreslåede topmøde mellem EU og Afrika i Lissabon.
Mugabe har naturligvis personligt ansvaret for tragedien i Zimbabwe og står øverst på listen over de zimbabwere, der er udelukket fra at rejse til EU-lande under EU's målrettede sanktioner.
Parlamentet forstår vigtigheden af topmødet, men har gjort sin opfattelse klar, senest i beslutningen af 26. april, hvor vi opfordrede Rådet til at sikre, at ingen personer med indrejseforbud bliver inviteret til eller deltager i det planlagte topmøde mellem EU og Afrika i Lissabon i december. Hvis EU skal have nogen som helst troværdighed, må vi i det mindste stå fast på vores egen sanktionspolitik.
Det er skuffende, at der ikke er nogen repræsentant for Rådet her, men må jeg anmode Dem om stærkt at genbekræfte Parlamentets erklærede politik over for Rådet.
Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I årtiernes løb har de europæiske stater lært at vise et minimum af respekt for millioner af immigranters kultur og religion. Det er alarmerende, at det modsatte er tilfældet for størstedelen af de samme menneskers hjemlande.
Det er blevet almindeligt i Mellemøsten, Asien og Afrika at folk, der bekender sig til kristendommen, bliver udsat for social, politisk og økonomisk diskrimination. I praktisk taget alle muslimske lande risikerer alle mennesker, der beslutter sig for at tilslutte sig en kristen kirke, deres liv. Den traditionelle kristne befolkning i disse lande viser dramatisk tilbagegang. Selv i et officielt verdsligt samfund som Tyrkiet står kristne over for intimidering, forfølgelse og endog mord. Man kan kun være enig i forslaget fra en velkendt kommentator om, at Tyrkiet først bliver parat til at tilslutte sig EU, når det er lige så let at bygge en kristen kirke i Tyrkiet som at oprette en tyrkisk moské i Tyskland i dag.
Jeg opfordrer Kommissionen og Rådet til omgående at rette opmærksomheden mod dette aspekt, når de har at gøre med regeringer, der ikke tillader så meget som et minimum af respekt og beskyttelse for deres indfødte kristne minoriteter.
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om
- betænkning af Åsę Westlund for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (KOM(2006)0423 - C6-0258/2006 - 2006/0143(COD)) (A6-0153/2007),
- betænkning af Åsę Westlund for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevaretilsætningsstoffer (KOM(2006)0428 - C6-0260/2006 - 2006/0145(COD)) (A6-0154/2007),
- betænkning af Avril Doyle for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF og Rådets direktiv 2001/122/EF (KOM(2006)0425 - C6-0257/2006 - 2006/0144(COD)) (A6-0177/2007) og
- betænkning af Mojca Drčar Murko for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF (KOM(2006)0427 - C6-0259/2006 - 2006/0147(COD)) (A6-0185/2007).
Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg må sige, at jeg er glad for, at vi har denne drøftelse i dag, men jeg ved, at det må lyde meget lidt spændende for mange, der ikke kender detaljerne i disse forslag. Som emne kan det forekomme meget teknisk, men det er det ikke for mig, fordi disse forslag kombinerer de fleste af de ting, der prioriteres i Europa. De indbefatter fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse, som er en af vores højeste prioriteter. De berører også innovation og den europæiske fødevareindustris konkurrencedygtighed, og det er en af Europas vigtigste erhvervsgrene. De søger også at nå forenkling og bedre regulering. Selv om vi stadig ikke er helt enige om de spørgsmål, der har at gøre med disse forslag, er jeg sikker på, at vi er enige om principperne, formålet og målene for disse forslag, og at vi snart vil enes om en løsning.
Jeg vil gerne takke alle ordførerne: fru Westlund for det arbejde, hun har gjort, fru Doyle og fru Drčar Murko for de betydelige bestræbelser, de har gjort sig med udarbejdelsen af disse betænkninger, og naturligvis for den generelle støtte til forslaget. I tilgift til forenkling giver denne pakke også harmonisering og fremmer konsekvens på tværs af de tre områder. Den fælles autorisationsprocedure vil etablere et system til vurdering og autorisering af tilsætningsstoffer, enzymer og smagsstoffer på en konsekvent måde og vil simplificere de administrative procedurer for nationale myndigheder og erhvervsvirksomheder.
Komitologi er et følsomt emne. Forslaget indfører komitologi for at opdatere Kommissionens liste over tilsætningsstoffer, enzymer og smagsstoffer, og således sikre, at de kan tilpasses i rette tid. Jeg vil minde Dem om, at disse spørgsmål er rent tekniske og videnskabelige, men vi må kunne løse dem til tiden. Det er af væsentlig betydning for forbrugernes sikkerhed og for fødevareindustriens konkurrencedygtighed. Jeg er opmærksom på bekymringen over at bruge komitologi, som er kommet til udtryk fra medlemmer af Parlamentet, men alternativet kunne vise sig uigennemførligt og besværligt for alle, særlig for Parlamentet, og ville ikke kunne virke i praksis. Jeg ved, der er adskillige ændringsforslag, som allerede er stillet, og som vil indføre fælles beslutningstagning for opdatering af Fællesskabets liste over tilsætningsstoffer, enzymer og smagsstoffer. Erfaringen med hensyn til forskellige tilsætningsstoffer til fødevarer har vist, at godkendelse af substanser under fælles beslutningstagning er lang og kompliceret. Det har en negativ indvirkning på innovation, og disse forsinkelser forøger også risikoen for forbrugerne. På den anden side tillader komitologi hurtig godkendelse og indførelse af restriktioner eller fjernelse af stoffer, hvis det er nødvendigt for at beskytte forbrugerne.
Vi mener, at den foreslåede brug af komitologi er et skridt på vejen til forenkling af den juridiske ramme og er afgørende for de tre forslag. Af denne grund vil vi modsætte os de ændringsforslag, der vil indføre fælles beslutningstagning for godkendelse af disse stoffer. Men jeg støtter fuldt ud de nødvendige tilpasninger, som forslaget indeholder med henblik på at etablere en reguleringsprocedure med parlamentarisk overvågning. Jeg vil gerne gøre dette klart, for da Kommissionens forslag blev vedtaget, var vi stadig i gang med at indføre det nye system, så det refererer stadig til den normale reguleringsprocedure. Det må derfor tilpasses, og det vil vi gøre i forslaget med ændringsforslag for at tage højde for den nye reguleringsprocedure med overvågning, som vil forøge Parlamentets ret til at overvåge og have fuld indflydelse på godkendelsen af tilsætningsstoffer, enzymer og smagsstoffer. Og jeg tror, at vi gennem denne nye procedure vil opnå Parlamentets hensigt, samtidig med at vi opretholder fordelene ved en enklere procedure.
Nu vil vi meget kort se på tilsætningsstoffer til fødevarer og de andre forslag. Tilsætningsstoffer til fødevarer er blevet brugt siden ældgammel tid for at forbedre den måde, fødevarer præsenterer sig på, og opretholde den ernæringsmæssige kvalitet. Reguleringen af disse stoffer er vigtig for at sikre fødevaresikkerhed og også for at sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt. Det er derfor, det er passende at opdatere den nuværende lovgivning og tilskynde til innovation og udvikling, så længe det er sikkert. Disse ting bliver vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og er i overensstemmelse med andre kriterier, der er fastlagt i lovgivningen. Det nuværende direktiv om smagsstoffer må også ændres i væsentlig grad for at tage hensyn til den teknologiske og videnskabelige udvikling på dette område og udviklingen inden for fødevarelovgivning i Fællesskabet. Af hensyn til klarhed, effektivitet og forenkling vil jeg tilføje, at det er bedst at erstatte direktivet med en ny forordning om smagsstoffer parallelt med en særlig lovgivning om almindelige godkendelsesprocedurer. Forslaget om smagsstoffer giver et højt niveau af beskyttelse for forbrugerne, samtidig med at det tillader industrien fortsat at udvikle nye smagsstoffer og nye justeringer for at reagere på et stigende forbrugerkrav om mere passende produkter.
Og endelig har vi forslaget om enzymer til fødevarer. De er traditionelt blevet brugt ved fremstillingen af fødevarer såsom brød, ost, øl og vin. De kan forbedre konsistensen, udseendet og næringsværdien af mad, og kan bruges som alternativer til teknik baseret på kemi. På dette stadium er anvendelsen af fødevareenzymer ikke fuldt ud harmoniseret inden for EU, og de nationale lovgivningsrammer adskiller sig væsentligt fra hinanden medlemsstaterne imellem. Denne mangel på harmonisering har skabt barrierer for handelen og hindret væksten inden for dette område. Desuden er der i øjeblikket ingen sikkerhedsvurdering af enzymer til fødevarer på europæisk niveau, bortset fra de få, der betragtes som tilsætningsstoffer. I mellemtiden er teknologien gået frem og produktionsmetoden for enzymer er gradvis blevet mere kompliceret, og anvendelsen af dem mere avanceret og udbredt. Det er derfor afgørende at få en sikkerhedsevaluering af alle enzymer til fødevarer.
Formålet med Kommissionens forslag er at slå bro over den nuværende lovgivningsmæssige kløft ved at skabe harmoniserede regler for godkendelse og anvendelse af enzymer til fødevarer i Fællesskabet. Etableringen af EU-listen over godkendte enzymer og en effektiv opdatering af listen ved komitologi vil skærpe konkurrencedygtigheden for denne sektor, hvor Europa fører an, og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.
Jeg er ved have brugt min taletid, så jeg vil ikke trætte Dem med et særligt svar på hvert ændringsforslag, men en fuld opregning af Kommissionens holdning til hvert af ændringsforslagene vil blive stillet til rådighed for Parlamentet. Jeg stoler på, at dette vil blive medtaget i referatet af dette møde. Vores respons vil forklare vores holdning til hvert enkelt ændringsforslag.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Parlamentet for det betydelige arbejde, det har lagt i hele denne lovgivningspakke. Det bør forblive vores fælles interesse - og jeg er sikker på, at det vil blive tilfældet - at holde disse forslag sammen og anvende en konsekvent tilgang.
Alt i alt kan Kommissionen godkende 28 ændringsforslag enten helt, på betingelse af omformulering, delvis eller i princippet. Den forkaster 11 ud af i alt 39.
Alt i alt kan Kommissionen acceptere 46 ændringsforslag, enten helt, på betingelse af omformulering, delvis eller i princippet. Den forkaster 35 ud af i alt 81.
Alt i alt kan Kommissionen acceptere 32 ændringsforslag, enten helt, på betingelse af omformulering, delvis eller i princippet. Den forkaster 8 ud af i alt 40.
Alt i alt kan Kommissionen acceptere 29 ændringsforslag, enten helt, på betingelse af omformulering, delvis eller i princippet. Den forkaster 24 ud af i alt 53.
Åsa Westlund (PSE), ordfører. - (SV) Hr. formand! Jeg vil takke Kommissionen og kommissær Markos Kyprianou for et godt samarbejde. Jeg vil også takke det tyske og det portugisiske formandskab og Rådet for deres vilje til at indgå fælles aftaler om disse for mange aktører og forbrugere så vigtige sager. Jeg vil også rette en stor tak til ordførerne for de andre betænkninger på dette område, Avril Doyle og Mojca Drčar Murko, og til skyggeordførerne til mine to betænkninger. Vi har haft mange værdifulde møder, og samarbejdsklimaet har været meget fint. Jeg har derfor store forhåbninger om, at de fortsatte samtaler om disse sager vil finde sted i samme konstruktive ånd.
Jeg vil gerne begynde med at tale om forslaget til forordning om fødevaretilsætningsstoffer. Mange gange er anvendelsen af tilsætningsstoffer helt nødvendig for f.eks. at øge fødevarernes holdbarhed eller for at forbedre deres konsistens. Men det står langtfra klart, hvordan alle tilsætningsstoffer påvirker vores sundhed og miljø, og af og til anvendes tilsætningsstoffer for at vildlede os forbrugere. Derfor vil jeg skærpe EU's lovgivning om fødevaretilsætningsstoffer, især ved at skærpe kravet om, at forbrugerne ikke må vildledes, og ved at man ved godkendelsen skal tage hensyn til, hvordan miljøet og allergikernes situation påvirkes.
Allerede i den nuværende lovgivning er der krav om, at de tilsætningsstoffer, som anvendes, ikke må vildlede forbrugerne, men desværre hænder det alligevel alt for ofte. Et eksempel er farvestoffer, som anvendes for at narre forbrugerne til at tro, at den billige yoghurt indeholder mere frugt eller bær, end hvad den i virkeligheden gør. Derfor skal kravet om, at tilsætningsstoffer ikke må anvendes på en måde, som vildleder forbrugerne, skærpes. Det syntes Miljøudvalget også, og jeg håber, at også Parlamentet vil støtte denne holdning i morgen.
Det, vi spiser, bliver ikke i vores egen krop, men spredes også videre ud i naturen. Derfor skal vi begynde at tage tilsætningsstoffers miljøpåvirkning med ind i beslutningen om, hvorvidt de må anvendes eller ej. Et godt miljø bør også være et af målene med forordningen. For yderligere at tydeliggøre dette bør det retlige grundlag for fødevarelovgivningen ændres, således at det bliver tydeligt, at formålet med den er at forbedre menneskers sundhed og miljøet og ikke udelukkende for at fremme den frie bevægelighed for varer i EU's indre marked.
Miljøudvalget støtter en række af forslagene om øget miljøhensyn, og jeg håber, at Parlamentet i morgen kan gøre det samme.
Og nu er jeg kommet til allergikerne og deres situation. I dag skal al den mad, som indeholder allergifremkaldende stoffer, være mærket. Det er godt, men det er ikke tilstrækkeligt. Allergikere og personer, som er intolerante over for bestemte stoffer, skal kunne spise den mad, som sælges i almindelige madbutikker og på almindelige restauranter, og skal kunne slippe for at være henvist til specialkost. Derfor skal udbuddet til allergikere ikke begrænses ved godkendelse af tilsætningsstoffer, der giver dem problemer, hvis der ikke er andre tungtvejende grunde for en godkendelse. Miljøudvalget har delvis støttet mine krav om dette, og jeg håber, at Parlamentet i morgen griber muligheden for at gøre det endnu lettere for allergikerne ved at støtte mit og andres ændringsforslag om at tage øget hensyn til netop allergikere.
Dernæst vil jeg sige et par ord om en gruppe farvestoffer, de såkaldte azofarvestoffer. De var tidligere forbudt i Sverige, da de kan skabe problemer for allergikere. For nogen tid siden gjorde den engelske avis The Guardian også opmærksom på en endnu ikke offentliggjort britisk undersøgelse, som vækker den meget skræmmende diskussion om en mulig sammenhæng mellem azofarvestoffer og hyperaktivitet hos børn til live igen. Derfor støtter jeg kravet om, at fødevarer, som indeholder azofarvestoffer, skal mærkes separat.
Afslutningsvis skal vi stille os selv følgende spørgsmål: Hvem skal træffe beslutning om indholdet i vores mad i fremtiden, og hvordan skal beslutningstagningen foregå? Jeg vil opfordre alle medlemmer til at stemme imod de ændringsforslag, som har til formål at begrænse forbrugernes indsigt i godkendelsesproceduren, og i stedet stemme for de ændringsforslag, som handler om at øge indsigten og åbenheden. Hemmelighedskrammeri i forbindelse med vores mad risikerer at skade offentlighedens tillid til både EU og fødevareindustrien seriøst. Når beslutningen træffes af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab, er beslutningsprocessen også mere demokratisk og mere gennemsigtig. Med en komitologiprocedure er der risiko for, at den demokratiske mulighed for at stille ansvarlige beslutningstagere til regnskab, at få indsigt og at få mulighed for at påvirke beslutningen bliver meget begrænset. Desuden har der desværre været tilfælde, hvor man under beslutningstagningen inden for rammerne af komitologiproceduren har overskredet sine beføjelser og altså ikke fulgt de rammer, som Parlamentet og Rådet i fællesskab er kommet frem til. Der er i denne uge i Europa-Parlamentet faktisk blevet gjort opmærksom på et eksempel, som handler om anvendelsen af bistandsmidler. Derfor er mit råd, at Parlamentet skal være medbestemmende i disse spørgsmål, selv om der også er fordele ved den nye foreskrevne procedure med kontrol.
Avril Doyle (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Som ordfører glæder jeg mig over Kommissionens forslag om fødevareenzymer sammen med de andre forslag i denne pakke, og det gør industrien og forbrugergrupperne generelt også. Dette forslag er faktisk det første lovforslag, der specifikt er rettet mod fødevareenzymer.
De enzymer, man tilsætter til fødevarer, har en lang række teknologiske funktioner i forbindelse med fremstillingen, forarbejdningen, forberedelsen, behandlingen, pakningen, transporten og oplagringen af fødevarer. De bruges mest almindeligt ved bagning, brygning og osteproduktion og ved produktionen af alkohol og andre drikke.
Enzymer har været brugt ved fødevareproduktion i århundreder, men i anden halvdel af det 20. århundrede voksede brugen af enzymer ved fødevareproduktion væsentligt, og siden 1980'erne har virksomheder, der producerer enzymer, brugt genmanipulation til at forbedre produktionseffektiviteten og -kvaliteten og udvikle nye produkter.
I øjeblikket er der ingen harmoniserede regler på fællesskabsniveau, der kontrollerer brugen af enzymer, hvilket ikke blot skaber barrierer for handelen og mangel på juridisk sikkerhed, men også forskellige sundhedsstandarder og standarder for forbrugerbeskyttelse i de 27 medlemsstater, hvor kun tre medlemsstater har deres egne procedurer til risikovurdering i øjeblikket, nemlig Det Forenede Kongerige, Frankrig og Danmark.
En forordning om fødevareenzymer vil derfor forbedre det indre markeds funktion på dette område og således fremme europæisk innovation og konkurrencedygtighed, samtidig med at det sikrer et højt niveau af forbruger- og miljøbeskyttelse.
Forslaget om fælles godkendelsesprocedure, som fru Westlund har skrevet betænkning om, vil også forbedre effektiviteten af det indre marked, når al risikovurdering og al godkendelse af stoffer til forbedring af fødevarer skal udføres af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Der er kun et par detaljer, jeg gerne vil fremhæve. Hr. kommissær, jeg går også ind for proceduren med "komitologi med retten til parlamentarisk overvågning" for denne lovgivning, og jeg vil gerne se dette harmoniseret på tværs af alle fire betænkninger i pakken, da det er tekniske betænkninger, der bedst kan håndteres af eksperterne i EFSA og Kommissionen. Desuden må vi, da vi befinder os i de tidlige stadier af dette nye overvågningssystem, give det tid til at fungere, før vi drager det i tvivl.
Jeg er bekymret over muligheden for dobbelt godkendelse, som denne nye forordning om enzymer kunne skabe for fødevareenzymer, der er udvundet af gmo'er, hvilket hører ind under forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Under det nuværende forslag fra Kommissionen implicerer ordlyden, at sådanne fødevareenzymer skal godkendes i overensstemmelse med denne forordning, før de kan vurderes under forordningen for optagelse på Fællesskabets liste.
Vi har ganske vist fået forsikringer om, at den bedste administrative praksis skal gælde i disse tilfælde i EFSA, men jeg har stillet ændringsforslag i plenarforsamlingen til min betænkning for at gøre det klart, at EFSA kan udføre parallelle eller samtidige vurderinger i overensstemmelse med de to relevante love. Jeg støtte lignende ændringsforslag til betænkningerne om tilsætningsstoffer til fødevarer samt smagsstoffer. Vi trænger til en harmoniseret ordlyd i hele den lovgivningsmæssige pakke, og der er i vid udstrækning enighed mellem Rådet, Kommissionen og industrien om, hvordan vi skal gå frem.
Fødevareenzymer er ikke og kan ikke være gmo'er. Men et voksende antal af dem udvindes af genetisk modificerede mikroorganismer, og det er vigtigt at understrege denne skelnen for at undgå misforståelser.
I min enzymbetænkning anbefaler jeg stærkt et enkelt juridisk grundlag for denne forordning, da det styrker juridisk sikkerhed, hvilket ligger på linje med de fleste afgørelser fra Domstolen om disse ting. Et dobbelt juridisk grundlag betyder generelt upræcis udarbejdelse og gør det, med al respekt, muligt at drage foranstaltningen i tvivl. Denne forordning er en ren markedsharmoniseringsforanstaltning, så jeg vil foretrække kun at have et enkelt juridisk grundlag i artikel 95, grundlaget for det indre marked.
Et afgørende spørgsmål i betænkningen om tilsætningsstoffer til fødevarer er forslaget om ændring af definitionen af hjælpemidler ved forarbejdning, der indeholdes i adskillige ændringsforslag, som vil kræve godkendelse og mærkning som tilsætningsstoffer, hvis de er til stede i slutproduktet, selv når de ikke er aktive. Denne ændring blev ikke foreslået af Kommissionen i dens oprindelige forslag og vil signalere en væsentlig afvigelse fra den nuværende tilgang til fødevarelovgivning i EU, hvilket kunne få store konsekvenser for den europæiske fødevareindustri.
En sådan ændring vil ikke være i overensstemmelse med den juridiske definition af hjælpemidler til forarbejdning og kan således modvirke den europæiske konkurrencedygtighed og international handel. Jeg tvivler også på, om en sådan overdreven ophobning af mærkning faktisk vil forbedre oplysningerne til forbrugerne.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke mine kolleger for deres støtte og samarbejde, i særdeleshed fru Westlund og fru Drčar Murko. Vi må koordinere og harmonisere de fire love i denne pakke så meget som muligt for at få en sammenhængende og praktisk forordning, der let kan fortolkes og anvendes i alle medlemsstater, og jeg ser frem til yderligere finpudsning af disse betænkninger ved andenbehandling.
Mojca Drčar Murko (ALDE), ordfører. - (SL) Hr. formand! Jeg støtter indholdet i forordningen om smagsstoffer. Den forældede europæiske lovgivning skal moderniseres og forenkles for at forbedre det indre markeds funktion og fremme teknologiske fremskridt, men det må ikke ske på forbrugernes bekostning. Tværtimod skal forbrugerbeskyttelsen forbedres.
Formålet med standardiserede regler for godkendelse af nye tilsætningsstoffer til fødevarer er at øge forbrugernes tillid. Reglerne skal udformes, så de udelukker muligheden for, at forbrugerne kan blive vildledt, og det kræver nøjagtig og klar mærkning af produkterne.
Foruden det toksologiske aspekt ved fødevaresikkerheden mener jeg også, at vi må se på det formålstjenlige ved at tilsætte smagsstoffer til fødevarer. Faktisk kan producenter bruge stærke smagsstoffer for at skjule dårlige ingredienser i deres færdiglavede mad. Det betyder, at spørgsmålet om det formålstjenlige ved smagsstoffer hænger sammen med principperne for at beskytte folks helbred.
Den tungeste del af forordningen er efter min mening den del, som handler om fødevareingredienser med aromatiske egenskaber, særligt krydderurter og krydderier. De er kommet med i forordningens tekst efter offentliggørelsen af rapporter om de genotoksiske og kræftfremkaldende egenskaber i visse rent biologisk aktive principper i krydderurter. De maksimalt tilladte mængder for omkring 60 krydderurter og krydderier findes i bilag III til forordningen.
Vi undervurderer ikke den videnskabelige evidens for, at biologisk aktive principper i sig selv kan være skadelige. Jeg er enig i, at vi må udelukke muligheden for, at toksiske stoffer ved et uheld lander i færdiglavet mad. I øjeblikket er der ikke videnskabelig evidens for, at sådanne principper er skadelige, selv om de forekommer i meget små mængder i blandinger af krydderurter og krydderier, og vi indtager dem i færdiglavet mad.
En mulig konsekvens af at fastsætte maksimale tilladte værdier baseret på biologisk aktive principper kan være, at visse traditionelle produkter, som har været på det europæiske marked i årtier, ville forsvinde fra markedet, og at fødevareproducenterne ville udelade krydderurterne og bruge smagsstoffer i stedet.
Jeg taler på vegne af næsten alle medlemmerne i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, når jeg siger, at spørgsmålet om biologisk aktive principper må behandles på en kompleks og integreret måde. Jeg foreslår, at medlemmerne i plenarforsamlingen støtter den løsning, som et stort flertal i udvalget har vedtaget. I så fald forbliver bilag III, del B, i forordningen, men det vil være tomt, indtil der foreligger en videnskabelig begrundelse, og Kommissionen inden for sin kompetence bestiller en relevant undersøgelse, som på grundlag af det gennemsnitlige daglige indtag af sådanne fødevarer kunne beregne den faktiske risiko for menneskers helbred.
I forordningen om tilsætningsstoffer støtter vi den opfattelse, at det er en betingelse for at få et stof på listen over tilladte stoffer, at der foreligge en positiv bedømmelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), men det bør ikke være det eneste kriterium. At det er toksokologisk acceptabelt siger ikke noget om, hvor hensigtsmæssigt det er at tilsætte tilsætningsstoffer set i lyset af EU's bestræbelser for at oplyse folk om sunde spisevaner. Fornuftige teknologiske interesser er et koncept, som vi lyset af dette støtter som et instrument i den politiske fortolkning af grænsetilfælde. Det er f.eks. fornuftigt at forhindre, at forbrugerne kan blive vildledt med hensyn til værdien af tilsætningsstoffer til fødevarer, hvis de i virkeligheden ingen værdi har.
Vores gruppe støtter også en fælles og centraliseret procedure for godkendelse af nye tilsætningsstoffer, smagsstoffer og enzymer under forudsætning af, at den bliver mere effektiv, hurtig og gennemsigtig. Vi havde nogle forbehold, som vi udtrykte under debatten i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, men efter at have vejet de gode og mindre gode sider ved det nye forslag op mod hinanden, mener vi, at udvalgsproceduren med ret til indsigt vil give Parlamentet mulighed for at udstyre de tekniske aspekter ved at godkende tilsætningsstoffer til fødevarer med visse politiske kriterier, som synes hensigtsmæssige af hensyn til forbrugerbeskyttelsen på lang sigt.
Endelig vil jeg gerne sige en dybfølt tak til de to ordførere for de andre forordninger i den nye lovgivningspakke for deres fremragende samarbejde og meget produktive udveksling af meninger.
Manuel Medina Ortega (PSE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (ES) Hr. formand! Formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed anmodede Retsudvalget om at komme med en udtalelse om et egnet retsgrundlag for Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer.
Retsudvalget har undersøgt spørgsmålet, og vi mener, at det helt klart er muligt at have to forskellige retsgrundlag. Vi har f.eks. Domstolens afgørelse fra 1988 i sagen Kommissionen mod Rådet, hvori der gives mulighed for et dobbelt retsgrundlag, såfremt målene for beskyttelse af borgerne og det indre markeds funktion er opfyldt.
Vi mener, at disse krav er opfyldt i dette direktiv. Det drejer sig ikke blot om et direktiv, der har til formål at opretholde det indre marked, men også om et direktiv, der tilstræber den bedst mulige retsbeskyttelse.
Rent proceduremæssigt er der ingen problemer, for proceduren er den samme, dvs. den fælles beslutningsprocedure. Vi mener dog, at retsgrundlaget for artikel 95 - der udelukkende er baseret på det indre marked - er utilstrækkelig, og at det derfor bør styrkes med artikel 175, stk. 1, der omhandler beskyttelsen af menneskers sundhed.
Horst Schnellhardt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer!
Hr. kommissær! De præsenterede i Deres indledning fordelene ved denne nye ordning - bedre retssikkerhed, bedre information til forbrugerne og mindre bureaukrati, det sidste er meget vigtigt. Jeg kan kun støtte Dem. Fortsæt på denne måde. Lav dette lappetæppe af direktiver om til forordninger! Så har vi vigtige og rigtige grundlag for den europæiske lovgivning.
Da forordninger naturligvis gælder i alle medlemsstater med samme tekst, kræver det indre markeds betingelser, at der også er en vis fleksibilitet, og at udtalelserne er saglige. Derfor er det ikke nødvendigt at prøve et produkt i fælles beslutningsprocedure, som det blev foreslået i udvalget. Jeg er fortaler for den fælles beslutningsprocedure, men jeg plæderer jeg alligevel for, at vi anvender den udvidede udvalgsprocedure. Det vil De sikkert finde positivt.
Produkters og tilsætningsstoffers indvirkning på sundheden eller - som ordfører Westlund siger - naturen bør heller ikke være en del af disse forordninger. Her bør vi koncentrere os om det, der skal opnås. Ellers får vi en bred vifte af bestemmelser, og så når vi ikke målet. Det findes der andre bestemmelser for.
Jeg mener også, det er et helt overdrevet forslag, at man kun må anvende tilsætningsstoffer til fødevarer, hvis virkningen ikke kan nås med krydderier. Her mangler det videnskabelige grundlag. Det kan man ikke tilslutte sig.
Med hensyn til godkendelsesprocedurerne er jeg faktisk meget tilfreds. Men, mine damer og herrer fra Kommissionen, hav dog lidt tillid til Deres kolleger! Hvorfor seks måneders frist til fødevaresikkerhedsmyndigheden EFSA og ni måneder til Kommissionen? Det bør De ændre, hr. kommissær! Følg forslaget om seks måneder til begge institutioner. Så skulle det nok kunne lykkes at udvikle noget positiv.
Karin Scheele, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke de tre ordførere, især fru Doyle, som har udarbejdet den betænkning, som jeg er skyggeordfører for for Den Socialdemokratiske Gruppe. Jeg vil forsøge at beskrive, hvor vi er enige, men også hvor vi er uenige. Jeg støtter ligesom de foregående talere fra min gruppe modellen med at basere forordningerne på to forskellige retsgrundlag, for det vigtigste argument er efter min mening virkelig den øgede forbrugersikkerhed, som Kommissionens forslag indebærer.
Ordfører Doyle har allerede nævnt, at der indtil videre kun er tre medlemsstater, som har gennemført en sikkerhedsvurdering af enzymer i national lovgivning. Derfor har vi brug for en sikkerhedsvurdering på europæisk niveau, netop af hensyn til forbrugersikkerheden.
Jeg håber, at plenarforsamlingen i morgen vil følge udvalget og vedtage endnu et kriterium som supplement til kommissionstekstens kriterier for, hvornår et fødevareenzym skal optages på EU-listen. Dette kriterium er, at anvendelsen skal medføre en fordel for forbrugeren.
Et vigtigt spørgsmål for mig og for mange andre medlemmer er de enzymer, som fremstilles af genmodificerede organismer. Jeg husker, at da vi for nogle år siden diskuterede forordningen om genmodificerede fødevarer og foderstoffer i Parlamentet, prøvede mange af os at få gehør for det ønske i den europæiske befolkning, at enzymer, som fremstilles af genmodificerede organismer, skal mærkes som sådanne. Den gang blev vi henvist til denne generelle revision af enzymlovgivningen. I dag står vi ved netop dette punkt, og derfor tror jeg, at øjeblikket nu er inde til at hjælpe ønsket i et bredt flertal af den europæiske befolkning igennem.
Hvis jeg nu må gå fra mit ansvarsområde direkte over til fru Westlunds betænkning, så vil jeg naturligvis støtte modellen med fælles beslutningstagning, fordi vi bør sørge for størst mulig gennemsigtighed i et spørgsmål som enzymer. Det er imidlertid interessant, at Kommissionen her går ind for den udvidede udvalgsprocedure, mens vi løber panden mod muren i dette spørgsmål i en anden sag om genmodificerede organismer. Jeg synes, det er meget interessant, at man her i forbindelse med enzymerne siger, at reguleringsproceduren med kontrol er mulig med individuel godkendelse, mens det tilsyneladende ikke er tilfældet i forbindelse med andre temaer som f.eks. de genmodificerede organismer.
Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere fru Doyle for hendes glimrende betænkning om fødevareenzymer og takke hende for den store samarbejdsvilje, hun har vist over for alle skyggeordførerne.
Brugen af enzymer til fødevareforarbejdning er velkendt gennem tiderne. Men i de seneste år er denne anvendelse vokset i antal, omfang og kompleksitet. Det er derfor afgørende nødvendigt at få EU-lovgivning om dette aspekt af fødevareproduktionen.
Nogle af de områder, som ordføreren har rettet sin opmærksomhed imod, er at give klare definitioner af fødevareenzymer og fremstilling heraf, ordentlig mærkning af produkterne, og, hvad der måske er mest kontroversielt, fødevareenzymer, der er fremstillet af genetisk modificerede mikroorganismer.
Generelt støtter jeg fuldt ud den linje, som ordføreren har lagt i denne betænkning. Men med hensyn til enzymer udvundet af gmo'er har jeg besluttet at følge en mere "grøn" holdning end fru Doyle, selv om jeg må indrømme, at ordføreren har foretaget væsentlige ændringer i retning af et kompromis, og at disse i høj grad forbedrer tilgangen til spørgsmålet om gmo'er.
Ikke desto mindre vil jeg gerne tage fat på dette spørgsmål på en måde, der måske ser lidt overforsigtig snarere end uforsigtig ud, da der knytter sig et antal endnu uløste videnskabelige spørgsmål og ukendte mængder til projektet. Derudover føler jeg, at når det gælder vores borgeres helbred, er det altid bedre at være på den sikre side. Desuden er den europæiske offentligheds psyke og opfattelse af alt, hvad der har at gøre med gmo'er, i øjeblikket noget mistænksom, for at sige det mildt. Det er kun rimeligt, at offentligheden får fuld information med krystalklarhed og ærlig præcisering vedrørende fødevarer, som indeholder visse stoffer, der er fremstillet på basis af gmo'er. Kun på denne måde vil vores borgere føle sig helt sikre på, at de kan nyde mad produceret ved hjælp af enzymer og samtidig vide, præcis hvordan disse enzymer blev fremstillet. Det store flertal af forbrugerne vil måske ikke udnytte dette fuldt ud, men oplysningerne vil være til rådighed for de få, der vil benytte deres ret til at være fuldt ud informerede.
Andrzej Tomasz Zapałowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Kemiske stoffer bliver i dag tilsat til stadig flere fødevarer i Europa og i hele verden. Fødevareindustrien serverer stigende mængder substitutter for fødevarer for samfundet og især børnene. Ofte har man indtryk af, at vi indtager lige så mange kemiske tilsætningsstoffer som fødevarer.
Børnene er særligt følsomme over for farerne ved usund mad. De er den gruppe, der lettest bliver forført af reklamer, og de indtager flest farvestoffer i drikkevarer og slik, især de færdigpakkede. Betænkningen er et skridt i den rigtige retning, men det fraværende forbud mod gmo'er i fødevarer og fremhævelsen af, at de kan bruges, er bekymrende.
Jeg beder Dem overveje følgende, mine damer og herrer: Hvis vi fjerner tilsætningsstofferne til fødevarer og erstatter dem med gmo'er i visse tilfælde, risikerer vi at udsætte samfundet for nye risici i fremtiden ved at skabe vækstbetingelser for sygdomme, som vi ikke kender i dag, og deres skadelige virkninger på den menneskelige krop.
Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg vil takke ordførerne for et godt samarbejde. Det har bl.a. ført til, at mine ændringsforslag, som begrænser anvendelsen af smagsforstærkere, der advarer mod azofarver, og som foreskriver mærkning og risikovurdering af genmanipulerede tilsætningsstoffer og pesticider, der anvendes som konserveringsmidler, er blevet inkorporeret i betænkningen. Jeg håber, at disse ændringer fortsat vil gælde i plenarforsamlingen.
Jeg støtter ordføreren, når jeg foreslår et dobbelt retsgrundlag. Miljøkonsekvenserne af tilsætningsstoffer skal tages med i betragtning ved godkendelsen. Det kan være nødvendigt for at få en velfungerende rensning på renseanlæg.
Hovedidéen i Kommissionens forslag er at indføre komitologiproceduren for tilsætningsstoffer. Den risiko, vi i så fald løber, er, at alt for mange tilsætningsstoffer godkendes, og at kun bevisligt farlige substanser forbydes. EFSA's erfaring viser, at forsigtighedsprincippet ikke står i høj kurs. Et af grundkravene i forordningen er desuden, at forbrugerne ikke skal vildledes. Det er et politisk spørgsmål om, hvordan det skal tolkes, og dermed et spørgsmål for Parlamentet.
Vi har ret til naturlig, god og sikker mad. Ofte anvendes der tilsætningsstoffer i mad, som ikke er frisk eller naturlig. Forbrugerne har alt at vinde på, at naturlig og frisk mad ikke får sine konkurrencefordele reduceret gennem en svag lovgivning om tilsætningsstoffer, som favoriserer mad, som er lavet til storproduktion og centraliseret produktion med lange transporttider, noget, som heller ikke er godt for miljøet.
Derfor er det absurd, at Kommissionen angiver, at farve i ellers farveløse fødevarer er en særlig vigtig grund til at måtte anvende farvestoffer. Det, om noget, er vel at vildlede forbrugerne! Forslaget om længere holdbarhed som særlig grund til anvendelse af sødemidler er vildledende og bør annulleres.
For at beskytte børnene håber jeg, at jeg får støtte til begrænsningen af farver i mad til børn. Og nanopartikler bør ikke godkendes i henhold til denne forordning, da den ikke er tilpasset til at håndtere disse egenskaber. Vi bør også tage særligt hensyn til allergikere ved ikke at lade tilsætningsstoffer begrænse deres madvalg.
De producenter, som ikke giver tilstrækkelig information om deres tilsætningsstoffer, skal selvfølgelig ikke have dem godkendt. Det skal ikke kunne betale sig at tilbageholde information. Hos De Grønne har vi anvendt alle disse sager til ændringsforslag. Bliver de vedtaget, får vi en lovgivning, som beskytter forbrugerne.
Samme logik har De Grønne anvendt på de øvrige forordninger. Naturligt krydret mad må ikke diskrimineres, hvilket den bliver med Kommissionens forslag. Jeg opfordrer alle til at støtte naturlig krydring og ikke at lade sig narre af industrien for syntetiske tilsætningsstoffer.
Pilar Ayuso (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, mit indlæg drejer sig om forordningen om aromaer, hvis ordfører, fru Murko, jeg gerne herfra vil takke for det samarbejde, vi har haft, og for de gode aftaler, vi er nået frem til.
Jeg glæder mig over Kommissionens forslag, for det betyder en ajourføring af lovgivningen, samtidig med at det forenkler godkendelsesproceduren, der samler risikovurderingen for markedsføring af aromaer og udarbejdelse af en positivliste hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
Parlamentets bidrag til den betænkning, som fru Murko som nævnt så udmærket har koordineret, er også vigtigt.
Vi synes også, at det er hensigtsmæssigt at anvende komitologiproceduren, og vi er enige i den, såfremt den ikke fratager Parlamentet muligheden for at undersøge den, når det finder det nødvendigt. Det er nødvendigt at udvide forordningens anvendelsesområde til frosne krydderier og krydderurter, eftersom teknologien kræver dette.
De naturlige aromastoffer skal mærkes som sådanne, for forbrugeren har ret til at kende denne information. Med hensyn til fødevarer og fødevareingredienser, der stammer fra genetisk modificerede organismer, som opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, og kravene i nærværende forordning, skal de underkastes en fælles vurdering af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som gælder for begge godkendelsesprocedurer. De bør ikke underkastes to forskellige procedurer med samme formål.
Naturlige krydderurter og krydderier har nogle meget specielle karakteristika, og jeg synes, at den løsning, man er nået frem til om at fjerne dem fra bilaget, er god.
Der er også brug for en overgangsperiode, så længe den nuværende lovgivning er gældende, og det er der ikke taget højde for i forordningen. Det er hovedindholdet i Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokraters ændringsforslag.
Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvor mange amatørkokke eller professionelle kokke i Europa eller andre steder ville have troet, at overdreven brug af smagsstoffer kunne være skadeligt for helbredet? Meget få, er jeg sikker på. Hvor mange af os, som holder af smagen af oregano eller nelliker kunne forestille sig, at det i visse ekstreme tilfælde kunne være farligt at krydre maden? Sikkert ingen. Men specialisterne fortæller os, at madforgiftning og allergier faktisk kan skyldes, at smagsstoffer ikke bliver brugt rigtigt.
Forbrugerne ved, eller burde vide, at det ikke er det samme at indtage kemiske ingredienser som at spise naturlige produkter, og vi ved også, at syntetiske, kemiske og industrielle produkter som regel er billigere end de naturlige. Forbrugerne skal derfor oplyses om smagsstoffers egenskaber, og sektoren skal reguleres.
Kommissionens forslag til forordning og disse betænkninger er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske Kommissionen og ordførerne - fru Westland, fru Doyle og fru Drčar Murko - tillykke med deres arbejde og deres samarbejde med skyggeordførerne, især fru Drčar Murko, som jeg har samarbejdet med som skyggeordfører for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet.
Det bør være et mål for alle europæiske politikker at beskytte folkesundheden og informere og beskytte forbrugerne. Derfor er forordningsforslaget positivt, for det forsøger at ajourføre reglerne om smagsstoffer, så de kan følge med den teknologiske og videnskabelige udvikling på dette område. Den nye lovgivning fastlægger meget klarere regler i overensstemmelse med de maksimale niveauer for toksiske stoffer og tager højde for nylige videnskabelige anbefalinger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Den fastsætter mere præcise definitioner for smagsstoffer og indfører mere restriktive betingelser for brugen af begrebet "naturlig" i beskrivelsen af smagsstoffer.
Vi mener, at Europa-Parlamentets bidrag tager fat på behovet for større klarhed og harmonisering af lovgivningen om smagsstoffer. Betyder de nye regler, at forbrugerne bliver bedre informeret og beskyttet, uden at det skader industrien? De er derfor helt hensigtsmæssige. Når man skaber en klar ramme, fremmer det innovationen og letter de teknologiske fremskridt, og Europas industri vil kunne opretholde sin førende stilling inden for smagsstoffer. Vi forventer derfor en positiv effekt på folkesundheden.
Alexandru-Ioan Morţun (ALDE). - Mâine, Parlamentul European urmează să adopte patru regulamente urmare cărora Comisia şi Comitetul permanent pentru lanţul alimentar şi sănătatea animală vor trebui să revizuiască toate autorizaţiile existente din punct de vedere al criteriilor, altele decât siguranţa, ca de exemplu: dozele, necesităţile tehnologice şi chiar eventuala inducere în eroare a consumatorului.
După intrarea în vigoare a regulamentelor menţionate, Comisia Europeană va trebui să monitorizeze aplicarea lor şi să ia măsuri cu precădere împotriva producătorilor de produse alimentare pentru sugari şi copii, care nu menţionează încă pe etichete cantitatea şi denumirea tuturor aditivilor, mai ales a celor care sunt utilizaţi în cantităţi foarte mici şi care nu pot fi depistaţi cu uşurinţă prin metodele clasice de analiză.
În prezent, în multe ţări ale Uniunii Europene, medicii au semnalat multe cazuri de alergii din cauza unor produse alimentare ce conţin diverşi aditivi. În absenţa menţionării tuturor acestora pe etichetele produselor alimentare, medicii - şi vă vorbesc ca medic - nu reuşesc să găsească remediile necesare la aceste alergii, mai ales dacă este cazul unui tratament de urgenţă.
Din aceste motive cred că Parlamentul European ar trebui să susţină aceste idei mâine, să susţină amendamentele care se referă la acestea.
Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Hr. formand! Den voksende konkurrence mellem fødevareproducenterne og deres kamp for at tiltrække forbrugerne betyder, at de stræber efter at få deres produkter til at se så attraktive ud som muligt. De tyr til kunstige midler for at få produkterne til at se mere appetitlige ud, give dem en bedre smag eller en længere holdbarhed. Disse tiltag er imidlertid ikke altid gunstige for forbrugernes helbred.
Betænkningerne fra fru Westlund, fru Doyle og fru Drčar Murko er et forsøg på at beskytte både vores helbred og miljøet. Jeg henviser til ændringsforslag 17 vedrørende artikel 3. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor der er så store undtagelser fra definitionen af tilsætningsstoffer til fødevarer. Hvorfor er sukker undtaget? Jeg bruger ordet sukker for at inkludere multisukre som stivelse, ammoniumklorid, pektiner og aminosyrer. Kunne det skyldes pres fra store producenter? Hvis det er tilfældet, vil betænkningen ikke nå sit mål.
Kathalijne Maria Buitenweg (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand! Smagsstoffer med skadelige virkninger på menneskers helbred hører simpelthen ikke hjemme i vores fødevarer. Som det er blevet sagt tidligere, har forbrugerne ret til sikre fødevarer, og de miljømæssige virkningerne bør også medtages.
Som ordføreren har sagt, er det en god ting, at det bliver undersøgt, om visse fødevarer har kræftfremkaldende virkninger. Smagsstoffer, som ikke er direkte skadelige, kan imidlertid have en indirekte negativ effekt. Vores krop bliver vildledt af kunstige smagsstoffer. Smagsstoffer kan være ansvarlige for op til 90 % af en fødevares smag, og vi beslutter, om vi vil spise et produkt eller ej, ved at smage og lugte til det og se på det. Hvor frisk eller hvor sundt det er, er en helt anden sag, og uden smagsstoffer ville man aldrig så meget som overveje at spise fast food.
Der findes også kunstige smagsstoffer med en afhængighedsskabende effekt, f.eks. monosodium glutamat, som folk bare vil spise mere af, f.eks. chips. Det glæder mig, at Parlamentet stiller forslag om mærkning med fornuftig, objektiv information. Det er imidlertid ikke nok, for folk ved ikke, at de skal læse det med småt. Derfor er det så vigtigt at iværksætte en kampagne, f.eks. som led i kampagnen mod fedme, som Kommissionen har indledt, for at forklare, hvad sund mad er, og at det, der står med småt, kan gøre hele forskellen med hensyn til at tabe sig eller tage på.
Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Vi skal i dag drøfte en pakke af forordninger, som er særligt vigtige for forbrugerne. Som hr. Kyprianou i øvrigt så rigtigt sagde, er de vigtige, fordi det drejer sig om fødevaresikkerhed, fordi det også drejer sig om at leve op til forbrugernes smagsforventninger, og fordi det drejer sig om vores landbrugsfødevarevirksomheders konkurrenceevne.
Hvad angår tilladelsen til at anvende tilsætningsstoffer fremstillet af gmo'er, er det efter min mening nødvendigt, at vi rent faktisk retter os efter forordningen om gmo'er. Når det er sagt, vil jeg navnlig gerne sige noget om aromaer og mere præcist om naturlige aromaer. Efter min opfattelse er det nemlig vigtigt, at vi ser nærmere på spørgsmålet om mærkning med betegnelsen "naturlig aroma", for som lovgivningen er nu, kan en fabrikant skrive "naturlig aroma" på sine produkters etiket, når blot aromaen er 100 % naturlig, uanset sammensætningen.
Hvis den foreslåede forordning i morgen bliver vedtaget, som den er, vil fabrikanterne ikke længere kunne bruge betegnelsen "naturlig aroma", men skal benytte en betegnelse, der efter min mening er meget tungere, nemlig "naturlig aroma fra ... " f.eks. "æbler", hvis der er tale om et produkt, som er fremstillet af æbler. Der ville jeg gerne have haft, at vi holdt os til den procentangivelse, som vi har brugt hidtil, dvs. at ud af de totale aromastoffer skal mindst 90 % komme fra den angivne kilde, mens de 10 %, der ikke kommer fra den angivne kilde, skal være lige så naturlige, eftersom de skal komme fra en anden naturlig kilde. For at udvikle visse former for smag er det dog som bekendt nødvendigt at bruge andre naturlige aromaer og f.eks. tilføje 10 % af en anden naturlig aroma, som gør det muligt at fremhæve en smag.
At gå i retning af en ratio på 95 % og 5 %, eller endda på 100 %, ville således medføre en standardisering af aromaerne i Europa, hvilket efter min opfattelse går ud over industriens kreativitet og innovationen i fødevareindustrien, og det synes jeg virkelig er synd.
Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne pege på fire ting i denne debat. For det første må tilsætningsstoffer til fødevarer ikke være en trussel mod forbrugernes liv og helbred. For det andet må man kun ty til tilsætningsstoffer, hvis det er vigtigt af teknologiske grunde og under forudsætning af, at det vil være til gavn for forbrugerne. Tilsætningsstoffer må også bruges, hvis den ønskede effekt ikke kan opnås ved at bruge naturlige produkter.
For det tredje skal mærkningen af fødevarer give pålidelig information om de tilsætningsstoffer, de indeholder. For det fjerde bør tilsætningsstoffer, som er fremstillet på basis af gmo'er eller produceret af gmo'er, ikke anvendes i fødevarer.
Hvis sådanne tilsætningsstoffer imidlertid anvendes i fødevarer, skal mærkningen ikke kun indeholde pålidelig information, men også en advarsel til forbrugerne om, at der er brugt gmo'er i tilsætningsstofferne.
Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for en meget interessant debat. Som jeg forudså, er der visse spørgsmål, som vi ikke er ganske enige om, men jeg er sikker på, at vi gennem drøftelser og med god vilje fra begge sider vil være i stand til at finde løsninger.
Til at begynde med er det vigtigste hensyn for os alle beskyttelsen af forbrugerne, det kan der ikke være tvivl om, og jeg er sikker på, at De ikke tvivler om min vilje til at fremme forbrugernes interesse i denne forbindelse. Men samtidig må vi bevare vores sans for proportioner, vi må være praktiske og være i stand til at nå målet med den mindst mulige administrative byrde.
Jeg vil gerne komme ind på nogle af disse spørgsmål, selv om jeg ikke ønsker at tage for meget tid. For det første må jeg måske i forbindelse med spørgsmålet om fælles beslutningstagning og komitologi minde Dem om, at grunden til, at vi, de to institutioner, enedes om et nyt princip for komitologi med overvågning, netop var at vi ville finde en procedure, ved hjælp af hvilken vi kunne få en praktisk, enkel og hurtig måde at træffe beslutninger om tekniske og videnskabelige spørgsmål på ved at give Parlamentet større indflydelse og få større gennemskuelighed for Parlamentet, så det kunne give udtryk for sin opfattelse. I øvrigt har dette endnu ikke været udnyttet, vi er først lige begyndt. Min lovgivning om sundhedshensyn var den første, der medtog dette, så at referere til den gamle komitologiprocedure er ikke relevant for det, vi drøfter nu, fordi vi nu drøfter den nye procedure, der når målet om gennemskuelighed og involvering af Parlamentet, men samtidig tillader en hurtig og praktisk måde at træffe beslutninger om tekniske og videnskabelige spørgsmål på. Forestil Dem at skulle gennemgå hele lovforslaget, hver gang De skal tage en beslutning om et enzym, et tilsætningsstof eller en kalorie, når det i sidste ende er baseret på opfattelsen i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som vi i fællesskab med lovgivning fra Parlamentet har oprettet netop til dette formål.
Jeg vil anmode Parlamentet eller de fløje i Parlamentet, der er ivrige efter at indføre fælles beslutningstagning i denne forbindelse, om at tænke sig om, for til syvende og sidst vil vi ikke nå nogen af de tilstræbte mål, som vi har sat os, og det vil i sidste instans på grund af den langstrakte procedure også modvirke forbrugernes interesser.
Med hensyn til retsgrundlaget er jeg enig med fru Doyle. De kender vores holdning, og jeg tror, vi bør have et enkelt retsgrundlag. Jeg tror, dette kan dække alle de andre hensyn, for de andre hensyn afspejles i selve lovgivningen.
Men hensyn til allergenicitet, er jeg enig i, at det bør være en af de legitime faktorer, man skal overveje, når man godkender tilsætningsstoffer til fødevare, så det bliver en faktor, der skal tages hensyn til. Mærkning er også et meget vigtigt aspekt og vil hjælpe forbrugerne til at få informationer, men vi kan ikke acceptere en total begrænsning af disse tilsætningsstoffer, som kan være allergifremkaldende, da de forbrugere, der påvirkes af dem, kan beskyttes ved hjælp af lovgivning om mærkning.
Med hensyn til de dobbelte godkendelsesprocedurer for gmo'erne, er jeg enig i, at vi må have en praktisk og god administrativ praksis. Derfor kan vi acceptere den foreslåede tydeliggørelse, men med nogen omformulering for at gøre teksten forenelig med forordning (EF) nr. 1829/2003.
Med hensyn til spørgsmålet om urter og krydderier er jeg enig i, at de er naturlige, men samtidig betyder det ikke, at de ikke fra naturens hånd indeholder visse stoffer, der kan frembyde sundhedsproblemer. Derfor er det nyttigt og vigtigt også at medtage dem på listen, og at have maksimumsniveauer. Vi havde for nylig en situation i det mindste i én medlemsstat, hvor vi måtte overveje muligheden for at genindføre maksimumsniveauer. Så bare fordi noget forekommer naturligt, betyder det ikke nødvendigvis og pr. definition, at det ikke også kan indeholde visse stoffer, som kan være skadelige, hvis de indtages i for stort omfang.
Med hensyn til spørgsmålet om de ni måneder til Kommissionen, og seks til EFSA, er ni måneder den maksimale tid, der er foreslået, men det betyder ikke, at det vil tage ni måneder. Men samtidig er der, baseret på EFSA's udtalelse, en procedure, hvor Kommissionen skal rådføre sig med de berørte og med medlemsstaterne for at se, hvordan de kan håndtere de teknologiske behov og fordelene for forbrugerne og sikre, at forbrugerne ikke bliver ført på vildspor. Der er mange andre relevante faktorer. Som De ved, behøves der tid til høringsprocessen i EU. Vi må være i stand til at komme helt igennem disse processer. Det er grunden til, at vi gerne vil have tilstrækkelig tid, men det betyder ikke nødvendigvis, at al tiden bliver brugt.
Med hensyn til spørgsmålet om fordelene for forbrugerne kan vi acceptere, at de kommer med i en betragtning - dette vil forstærke et vigtigt princip - men ikke på en restriktiv måde i denne lovgivning. Jeg vil ikke gå i detaljer. Når vi får vores holdning, vil vi være i stand til at se grunden til, at vi kan acceptere en del af det.
Angående spørgsmålet om, hvordan lovgivning om pesticider supplerer denne lovgivning og vice versa, mener vi, at de supplerer hinanden. Så når et produkt ikke er dækket under lovgivning om plantebeskyttelse, vil det være dækket af denne. Det er vigtigt for klarhedens skyld at opretholde en klar grænse mellem disse to lovgivningsmæssige områder. Jeg var særlig interesseret i at se, om der var mulighed for at skabe en kløft, og det er ikke muligt. Det er klart, at den ene eller den anden lov vil vurdere sikkerheden af produktet afhængigt af, på hvilket stadium det anvendes, og under hensyntagen til nogle af dets tekniske aspekter.
Men hensyn til spørgsmålet om "naturlig" og spørgsmålet om 90 % eller 95 % er det vigtigt, at vi, når vi henviser til kilden, har den højest mulige procent af denne kilde. Samtidig må resten komme fra en naturlig kilde. På den anden side, hvis noget skal kaldes "naturligt" og ikke med henvisning til en specifik kilde, så skal det være 100 % naturligt.
Det vigtigste mål med alt dette er at sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt. I sidste instans er det vigtigste aspekt af forslagene at vurdere sikkerheden, sørge for, at der ikke er nogen risiko for forbrugernes sundhed, og skaffe informationer, så forbrugerne kan foretage et valg på et oplyst grundlag. Det vil så være op til dem at afgøre, om de ønsker at købe et behandlet produkt eller noget naturligt og frisk. Det er vores grundlæggende politik at fremme forbruget af friske fødevarer, men vi kan ikke udelukke andre produkter fra markedet. Derfor må vi give forbrugerne et valg, som de så kan træffe i overensstemmelse med deres behov.
Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.
Afstemningen finder sted tirsdag den 10. juli 2007.
Skriftlige erklæringer (artikel 142)
Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (EN) I mange år har enzymer ofte været anvendt til behandlingen af fødevarer for at give den bedste kvalitet af produkterne. Efterhånden som vores teknologi bliver bedre, og genetisk modificerede mikroorganismer også anvendes i denne proces, er der et stærkt behov for regler, så man kan sikre forbrugernes sikkerhed og sundhed på europæisk niveau. I øjeblikket er enzymer til fødevarer, der anvendes i forbindelse med behandlingen, ikke dækket af EU's lovgivning. Medlemsstaternes lovgivning om fødevareenzymer er meget forskellig, hvilket kan føre til problemer for det indre marked og en uklar situation for den europæiske forbruger. Det er derfor, jeg støtter ordførerens og Kommissionens bestræbelser på at få godkendt denne pakke, der har til formål at skabe en forenklet fælles godkendelsesprocedure for enzymer til fødevarer.
Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) Mange mennesker er forbeholdne over for tilsætningsstoffer til fødevarer. Det skyldes til dels manglende information, til dels de mange skandaler og overtrædelser. Det glæder os derfor, at Kommissionen vil stramme og forenkle de pågældende forordninger. Det er efter min mening et godt initiativ at udarbejde en ny liste over gavnlige, sikre tilsætningsstoffer. Der skal naturligvis også tages højde for forbrugernes meninger, og de kan være forskellige fra land til land, og også blandt regioner og i forhold til aldersgrupper. Vi skal også forsøge at opmuntre unge mennesker til at spise flere naturlige og sunde fødevarer.
Det er efter min mening meget vigtigt at beskytte visse grupper i befolkningen, f.eks. dem, der lider af fødevareallergi. Som ordfører for gmo-betænkningen støtter jeg også forslaget om en klar angivelse af, om produktet indeholder gmo-tilsætningsstoffer. Man skaber kun tillid til et produkt gennem pålidelig og præcis information. Godkendelsesproceduren skal gøres gennemsigtig, og brugen af mere sikre stoffer skal fremmes.
16. EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013) - Bekæmpelse af hjerte-karsygdomme (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om
- indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013) (16369/2/2006 - C6-0100/2007 - 2005/0042(COD)) (Ordfører: Antonios Trakatellis) (A6-0184/2007) og
- mundtlig forespørgsel af Miroslav Ouzký for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Kommissionen om foranstaltninger til bekæmpelse af hjerte-karsygdomme (O-0033/2007 - B6-0134/2007).
Antonios Trakatellis (PPE-DE), ordfører. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg opfordrer Dem til at være meget opmærksom på sundhedsspørgsmålet, som må ses ikke bare som et værdifuldt gode og en indikator for social velstand, men også som et investeringsskabende parameter.
Denne model er særligt indlysende inden for forebyggelse, som dette program især fokuserer på, for forebyggelse sænker sygeligheden og reducerer dermed udgifterne til behandling og indlæggelser. Der er ingen grund til at analysere de gavnlige resultater af en sådan udvikling for forsikringsselskaberne og dermed de offentlige finanser.
Hvis man forbedrer befolkningens helbred, medfører det uden tvivl fremskridt, styrker borgerne ved at sikre dem et længere, bedre og mere produktivt liv og skaber dermed forudsætningen for økonomisk velstand. Ved at begrænse antallet af spildte mandetimer er forebyggelse også med til at øge arbejdsstyrkens produktivitet og beskæftigelsesevne, to indikatorer, som er i tråd med Lissabon-processen.
Forebyggelse er derfor det centrale element i en revideret, effektivitetsorienteret sundhedspolitik og et oplagt handlingsområde for et EU-program. Derfor har EU brug for sit andet folkesundhedsprogram - fordi vi i fællesskab må forsvare os mod de helbredsrisici, som har vist sig så dramatisk, med muligheden for en influenzapandemi og med fugleinfluenzapandemien, og det er et af programmets mål.
Vi må i fællesskab fremme en sund livsstil for vores børn med en ordentlig kost i et samfund uden røg og stress og med ordentlige generelle samfundsøkonomiske forhold, som har stor betydning for helbredet, og det er et af programmets mål.
Vi må kæmpe i fællesskab for at mindske sygeligheden og dødeligheden af alvorlige sygdomme, som ødelægger kroppen og hjernen, og det er et af programmets mål.
Vi må anbefale, at bedre medicinsk behandling, som ikke bare er den mest effektive måde at bekæmpe sygdom på, men også begrænser yderligere helbredstab, skal være tilgængelig for alle, både dem der arbejder inden for sundhedserhvervene og for almindelige borgere, og det er et af programmets mål.
Det er især vigtigt at sammenligne data om bakteriers resistens over for antibiotika, som i øjeblikket hærger Europas hospitaler. Det er særligt vigtigt også at være opmærksom på miljøfaktorers indflydelse på helbredet. Det er også yderst vigtigt, at vi sammenligner data og udvikler strategier omkring patientmobilitet.
Jeg kunne blive ved med at beskrive alle programmets mål et for et. Det tror jeg ikke er nødvendigt, for vi ved alle, at vi må handle i fællesskab og på europæisk niveau, samtidig med at vi giver medlemsstaterne mulighed for at øge deres effektivitet på sundhedsområdet. Dette er det andet program, som skal gælde i årene 2008-2013. Det er bedre, mere omfattende og mere ambitiøst, og det er kendetegnet af en integreret forståelse af såvel sundhed som midler, mekanismer og metoder til at bekæmpe sundhedsproblemer.
Det vil bidrage til konvergensen og integrationen i EU, som vi ikke kun skal se på i forbindelse med økonomisk politik eller udenrigspolitik, men også i forbindelse med områder som uddannelse og sundhed, for det er her, det europæiske samfunds væv af stabilitet og velstand virkelig skabes.
En så ambitiøs plan, som både er yderst gavnlig ikke blot for sundheden, men også for EU's økonomi, kræver investeringer, som vil give et eksponentielt afkast, for det vil betyde en markant reduktion af sundhedsudgifterne i medlemsstaterne.
Desværre beskar Rådet i december EU's budget voldsomt, og det gik særligt hårdt ud over visse programmer, herunder dette program. Man må spørge, hvordan vi skal gøre fremskridt på den vanskelige vej til europæisk integration, når de programmer, som grundlæggende bygger og skaber fremtidens europæiske samfund, bliver udsat for store nedskæringer.
Den gode nyhed er, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet har forstået nødvendigheden af passende finansiering til sundhedsprogrammet, og jeg tror, at den ordning, der er opnået i uofficielle samtaler vil give mulighed for en passende finansiering inde for rammerne af reglerne for EU's budget.
Jeg opfordrer medlemmerne til at stemme for disse aftalte ændringsforslag, som er forhandlet i uofficelle drøftelser.
Miroslav Ouzký (PPE-DE), spørger. - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til hr. Trakatellis' bemærkninger om hjerte-karsygdomme. I mit spørgsmål til Kommissionen fokuserede jeg på et velkendt emne, nemlig hjerte-karsygdommenes alvor. Disse sygdomme dræber næsten to millioner mennesker årligt, bare i EU. Det er en velkendt og accepteret kendsgerning. Allerede i 2004 anerkendte Rådet vigtigheden af at komme med afgørende løsninger på problemet med hjerte-karsygdomme. Der er sket et usædvanligt medicinsk fremskridt på området i det sidste 10-15 år. Problemet er imidlertid de dramatisk stigende udgifter. For at illustrere dette fortæller jeg altid under debatter de tjekkiske borgere - og jeg vil gerne understrege det i Parlamentet - at behandlingen af en blodprop i hjerte for 15 år siden med datidens metoder kostede omkring 20 euro om dagen, men efter indførelsen af streptokinase steg udgifterne til 1.000 euro pr. behandling. I dag, med fremskridtene inden for stent og akut kateterisering, er udgifterne steget til 10.000 euro for en enkelt behandling. Udgifterne er med andre ord steget enormt. På den anden side er der sket en enorm vækst i viften af muligheder for at behandle et stort antal patienter, som tidligere måtte lide og dø. I dag kan patienter med blodprop i hjertet, hvis de bliver behandlet hurtigt og rigtigt, tage hjem samme dag og gå på arbejde igen efter et par dage. De penge, vi bruger, tjenes derfor ind igen senere.
Et andet problem er de forskelle, der er, ikke bare mellem de forskellige medlemsstater, men også inden for de enkelte lande. En undersøgelse i Tjekkiet har vist, at dødeligheden af hjerte-karsygdomme stiger alt efter, hvor langt patienten bor fra hospitalet. Her er der enorme forskelle inden for EU, og vi foreslår en vej til en mere systematisk løsning. Selv om jeg ikke ønsker at gå imod subsidiaritetsprincippet og træde de nationale regeringer over tæerne, så vil jeg gerne spørge Kommissionen, hvordan den vil få iværksat en udveksling af informationer og erfaringer, for vi har bestemt ressourcerne til det, og det er en af de måder, hvorpå vi kan gøre store fremskridt på dette område. Hvad vil Kommissionen gøre for at mindske den økonomiske byrde og effekten af hjerte-karsygdomme på medlemsstaternes økonomi? Hvilke finansieringsmuligheder kan Kommissionen anbefale? I et af de ændringsforslag, jeg har stillet i dag, efterlyser jeg en undersøgelse af muligheden for at massedistribuere offentlige defibrillatorer. Vi ved, at dette har vist sig at være yderst effektivt i Japan, og jeg har også hørt om, at man gør defibrillatorer tilgængelige på offentlige steder i en række andre lande, herunder USA. Jeg ved godt, at det er en meget dyr mulighed, og at modstanderne af en så ukritisk model ville mene, at der er behov for en vis forsigtighed. Men denne model vil redde liv i mange tilfælde, før ambulancen når frem. Derfor vil jeg gerne høre Kommissionens svar på dette tillægsspørgsmål.
Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at udtrykke min varmeste tak til alle medlemmerne for den interesse, de har vist Kommissionens forslag om vedtagelse af andet EF-handlingsprogram om sundhed.
Jeg vil især gerne takke ordføreren, hr. Trakatellis, og skyggeordførerne for deres arbejde, som jeg er sikker på vil give os mulighed for at nå til enighed i andenbehandlingen.
Vi har i dag et generelt kompromis, som er resultatet af en række meget positive uofficielle kontakter mellem de tre institutioner. Kompromisændringsforslaget styrker teksten inden for adskillige sektorer, som er særligt vigtige for Parlamentet, f.eks. opfølgning på fællesskabsinitiativer om kræft og den mere præcise formulering om handling for miljøet og sundheden.
Med hensyn til budgettet, som vi også har diskuteret tidligere, var der desværre meget begrænset albuerum, og Kommissionen er bundet af de aftalte finansielle overslag.
Ikke desto mindre vil der i henhold til teksten fra trepartserklæringen blive taget højde for programmets særlige behov under den årlige budgetprocedure. Desuden vil den foreliggende tekst skabe et lovgrundlag, som vil sikre en mere effektiv fordeling af ressourcerne til at opnå programmets mål.
Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen har gjort en stor indsats for at nå et acceptabelt kompromis. Jeg håber virkelig, at afstemningen vil være et udtryk for denne positive og konstruktive situation, så vi kan begynde at finansiere planer i forbindelse med vigtige nye offentlige sundhedssektorer fra 1. januar 2008.
Jeg vil nu gerne på baggrund af hr. Ouzkýs spørgsmål gå videre til et mere specifikt aspekt af folkesundheden og et af de mest alvorlige problemer - jeg tænker på hjerte-karsygdommene, som virkelig er en af de vigtigste årsager til tidlig død og handicap for EU's borgere.
Årsagerne og risikofaktorerne er velkendte - det er bl.a. rygning, dårlig kost og fedme, manglende motion og for stort alkoholforbrug.
Jeg ved, at Parlamentet er særligt interesseret i denne sektor, og at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil fremlægge et beslutningsforslag om hjerte-karsygdomme for plenarforsamlingen.
Som De ved, lægger Kommissionen stor vægt på forebyggelse. Inden for de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed, og inden for den kompetencebalance, der er fastsat i traktaten, lægger vi særlig vægt på og gør en ganske stor indsats for forebyggelse. Det gør vi også, når det gælder rygning, og De kender alle Help-strategien, som også er blevet vel modtaget i Parlamentet, de forskellige love og den grønbog, vi har vedtaget om at forbyde rygning på offentlige steder, og jeg venter spændt på Europa-Parlamentets mening og holdning.
Med hensyn til kosten udsendte vi for ganske nylig, i maj, en hvidbog om kost og fedme, og som De ved, er vi allerede i færd med at anvende og gennemføre alkoholstrategien, begyndende med alkohol- og helbredsforummet, i samarbejde med ngo'er og private organisationer, som arbejder med bekæmpelse af dette nye problem.
Gennem offentlige sundhedsprogrammer støtter Kommissionen aktiviteter og netværk i forbindelse med hjerte-karsygdomme, herunder et omfattende katalog over data om hjerte-karsygdomme i medlemsstaterne og udvikling af indikatorer for at overvåge hjerte-karsygdomme.
Oprettelse af referencecentre, udveksling af bedste praksis, bekæmpelse af de uligheder, der desværre findes inden for EU - ikke bare mellem de forskellige stater, men også inden for de enkelte stater - er de mål, som det nye program tager fat på.
Jeg må imidlertid for nøjagtighedens skyld understrege, at vi kun stiller muligheder til rådighed; de skal bruges af medlemsstaterne, som har ansvaret for at levere sundhedsydelser.
Med hensyn til forskningen (fordi spørgsmålet også henviser til forskning) har EU stillet over 100 millioner euro til rådighed til forskning i hjerte-karsygdomme gennem det sjette forskningsrammeprogram. Disse sygdomme er stadig højt prioriteret inden for sundhedsforskning under det syvende forskningsrammeprogram, som startede i år. Der er derfor mulighed for at fortsætte forskningen inden for denne sektor under det syvende rammeprogram.
Jeg vil ikke komme nærmere ind på det europæiske charter om hjertesundhed, for der har været afholdt et arrangement og en debat om dette emne i Parlamentet, og vi husker alle præsentationen i Bruxelles i sidste måned. Dette omfattende dokument er imidlertid vigtigt, for det forener alle de organer, som kan bidrage til at bekæmpe dette problem, og det er naturligvis sikret af det offentlige sundhedsprogram.
Der vil være flere aktioner til bekæmpelse af de afgørende faktorer, som forårsager hjerte-karsygdomme og uligheder på sundhedsområdet, at finde i EU's nye sundhedsstrategi, som jeg håber - og er sikker på - vil blive vedtaget senere, inden udgangen af dette år.
Med hensyn til den finansielle del - for det er også vigtigt - er der en europæisk udviklingsfond for udviklingslandene, hvor Kommissionen reagerer på de prioriteringer, som landene selv foretager i en dialog, og sundhedssektoren er naturligvis prioriteret højt.
Det samme gælder for strukturfondene, som findes i EU for medlemsstaterne, og som kan bruges til sundhed i endnu videre omfang i denne periode end i den foregående periode, men der er stadig behov for, at medlemsstaterne selv prioriterer sundheden i forbindelse med anvendelsen af midlerne.
Vi stiller muligheder til rådighed, og det betyder, at jeg ikke vil undlade at tage spørgsmålet op over for sundhedsministrene, hver gang vi mødes, og i sidste ende vil beslutningen blive taget kollektivt af medlemsstaternes regeringer. Jeg råder og opfordrer medlemsstaterne til at bruge strukturfondene på sundhedssektoren, men jeg må sige, at der stadig er mulighed for forbedringer.
Det er imidlertid også en prioritet at styrke de nationale sundhedssystemer, som giver mulighed for at forvalte de offentlige sundhedsprioriteter, hvilket ikke kun omfatter smitsomme sygdomme, som selvfølgelig er den første og indlysende trussel, men også ikkesmitsomme, og her håber jeg, at jeg vil få Parlamentets støtte og samarbejde.
John Bowis, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Der er ingen velstand uden sundhed. Det er temaet for denne debat, og det underordnede tema er, at vi både skal pleje og helbrede, men også forhindre dårligt helbred og fremme godt helbred. Kommissæren erkender dette og har, som vores ordfører har sagt, fremlagt et ambitiøst program, men budgettet blev brutalt nedskåret med to tredjedele. Så det er klart, at vi må gøre det bedre med budgetterne i fremtiden. Det er klart, at vi må bruge vores begrænsede ressourcer nu på en fornuftig måde. Det er klart, at vi må koncentrere os om de ikkesmitsomme sygdomme, der forårsager 86 % af dødsfaldene i Europa og ødelægger liv og familier - hjerte-kar-sygdomme, kræft, psykiske sygdomme, diabetes, og problemer med åndedræt og bevægelsesapparat. Det har naturligvis forbindelse til det beslutningsforslag, De har fået forelagt: 42 % af dødsfaldene i EU kommer fra problemer med hjerte-kar-sygdomme.
Vi må lægge særlig vægt på livsstil. Ca. 80 % af hjertetilfælde, slagtilfælde og sukkersyge, og ca. 40 % af kræfttilfælde kunne undgås ved at ændre livsstil og eliminere de risici, der kommer af en dårlig livsstil. Vi vil komme til at få brug for oplysning eller lovgivning om rygning, narkotika, alkohol, salt, mættede fedtsyrer og transfedtsyrer, mangel på motion såvel som ting såsom håndtering af stress og alle årsagerne til forhøjet blodtryk. Vi må have fællesskab mellem mennesker, regeringer og sundhedstjenester og arbejdsgivere. Og vi har brug for idéer som den om hjertestarteren som min kollega henviste til.
Jeg kunne slutte med at sige, at vejen til helvede ofte siges at være brolagt med gode hensigter, men undersøgelser af tilfælde af forbedret sundhed viser, at hvis gode hensigter bliver omsat til handling, som i Nordkarelen, så kan vejen føre ikke til helvede, men til helbredelse.
Linda McAvan, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke hr. Trakatellis for hans glimrende arbejde med i dag at skaffe enighed om en pakke ændringsforslag vedrørende programmet for folkesundhed.
Det har ikke været let. Vi har haft masser af møder i løbet af de seneste måneder, men endelig har vi fået en pakke, som Den Socialdemokratiske Gruppe hilser velkommen. Vi glæder os over det meget klare engagement i at tage fat på ulighederne på sundhedsområdet, der indeholdes i denne pakke. Vi glæder os, som hr. Bowis har sagt, over initiativet mod de større sygdomme, som er de største dræbere i Europa.
Vi vil gerne se bedre udnyttelse af referencecentrene i hele Europa, og vi er også glade for, at ngo'er og patientforeninger får bedre adgang til finansiering takket være dette program, der vil betone de bredere miljømæssige faktorer, som er afgørende for helbredelse. Vi ved alle, at miljøproblemer skader helbredet, og det vil vi gerne have gjort noget ved.
Som de tidligere talere finder jeg det beklageligt, at vi har fået et lavere budget, end vi havde troet, men som Kommissionen har sagt ved mange lejligheder, er der andre rammeprogrammer, hvorunder sundheden kan undersøges, så det er ikke de eneste penge, der står til rådighed for forskning på sundhedsområdet i EU.
Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på ændringsforslag 19, som Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet isoleret fra pakken. I punkt 14 taler vi om at forøge de leveår, hvor man er rask, og vi ønsker at slette ordene "også kaldet forventet levetid uden funktionssvigt". Vi har fået mange henvendelser fra handicaporganisationer, der understreger, at man godt kan have et handicap og alligevel være rask, og at denne terminologi derfor synes at antyde, at hvis man er handicappet, er man automatisk ikke rask. Derfor vil vi gerne have, at Kommissionen og Rådet skal se på det, når de ser på dokumentets endelige ordlyd.
Endelig vil jeg gerne give udtryk for min tak, også til forhandlingsdelegationen fra det tyske formandskab, der har hjulpet os med at nå til enighed i dag, og har medtaget så mange af vores ændringsforslag her fra Parlamentet fra førstebehandling. Jeg ser frem til at få programmet gjort færdigt og sat i gang til tiden næste år. Det er, hvad alle ønsker på dette stadium, og det er grunden til, at vi har været parat til at gå på kompromis vedrørende budgettet, men vi er glade for indholdet.
Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere ordføreren for hans glimrende betænkning. Professor Trakatellis har brugt mange år på at beskæftige sig med sundhedsspørgsmål, både som kliniker og politiker. Derfor kender han indholdet i denne betænkning meget nøje, og det er derfor ikke overraskende, at han har taget fat på spørgsmålet med både effektivitet og visdom. De fleste af os er enige i ordførerens opfattelse af de vigtigste problemer, der bliver nævnt i denne betænkning. Et af de vigtigste af disse er problemet med uligheder på sundhedsområdet. Sådanne uligheder forekommer ikke bare mellem de forskellige medlemsstater, men også inden for de enkelte medlemsstater. De kan være særdeles omfattende, og i mange tilfælde findes sådanne forskelle inden for hele sundhedsområdet fra forebyggelse og diagnose til behandling. Det er velkendt ikke blot blandt professionelle inden for sundhedsområdet, men også blandt almindelige borgere, at sådanne uoverensstemmelser som oftest gør forskellen mellem liv og død.
Retten til livet bør ledsages af retten til et godt helbred - ligeligt helbred, ikke én slags helbred for de rige og en anden for de fattige. I et fair og humanistisk samfund som det, vi gerne vil nå i EU's medlemsstater, bør alle borgere være lige, når det gælder sundhedspleje. Jeg er helt enig med ordføreren i, at dette spørgsmål bør være et overordnet formål med sundhedsprogrammet, og jeg er sikker på, at kommissæren også er enig heri.
Et andet område, der blev nævnt af ordføreren, og som jeg gerne vil knytte nogle korte kommentarer til, er kræft. Kræft er den næsthyppigste dødsårsag i Europa og i verden i almindelighed, og alligevel er det helt uforståeligt, hvorfor der ikke i vores tid findes noget ordentligt fællesskabssystem til fremme af uhindret samarbejde mellem referencecentre. Og det er skammeligt, at der findes mangler med hensyn til etablering af et generelt register for Europa over de kræftformer, der dækkes af Rådets henstilling om screening for kræft. Ordføreren tager fat på begge disse spørgsmål og mange andre på en god måde og foreslår passende ændringer, som vi fuldt ud støtter.
Adamos Αdamou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. kommissær! Vi må virkelig ønske ordføreren, professor Trakatellis, tillykke med dagens kompromis. Jeg vil imidlertid tale om det økonomiske problem, for som vi alle ved, stod den største strid mellem Parlamentet og Rådet fra begyndelsen om budgettet til at støtte denne politik.
Kompromiset mellem medlemsstaterne i december 2005 om de nye finansielle overslag for 2007-2013 medførte, at midlerne til mange politikområder kom til at ligge på et langt lavere niveau end oprindeligt foreslået af Kommissionen. Et af de politikområder, som blev skåret mest ned, var folkesundheden, og det største offer var sundhedsprogrammet.
Konsekvenserne af forhandlingerne mellem Kommissionen og Rådet var meget uheldigt, når det gælder den økonomiske støtte til handlingsprogrammet. Budgettet blev skåret ned til 365,6 millioner euro, et meget lille beløb til et så ambitiøst program.
Ikke desto mindre udforskede ordføreren med hjælp fra skyggeordførerne alle muligheder for at forbedre situationen. I betragtning af den stejle holdning i Rådet accepterede han dog, at albuerummet med hensyn til budgettet var meget begrænset, og han accepterede kompromiset mellem Rådet og Kommissionen.
Selv om vi naturligvis ikke bryder os om det begrænsede budget til programmet, så glæder vi os over ordførerens anstrengelser for at holde mange af Parlamentets anbefalinger og ændringsforslag intakte og undgå forligsproceduren.
Vi er meget lettede over at se, at ordførerens kompromis omfatter behovet for at mindske uligheden i sundheden og en henvisning til alternativ medicin. Det udelader heller ikke styrkelsen af den grænseoverskridende behandling og patientmobiliteten eller bedre adgang for borgerne til information, som vil sætte dem i stand til bedre at kunne træffe de beslutninger, der er til deres bedste.
Det er værd at bemærke, at en stor del af budgettet vil gå til ngo'er, som er non-profit-organisationer og uafhængige af industrien, handelen og de foretagender, som specialiserer sig i sundhedsfremme og programmets mål.
Lad os håbe, at det vil være muligt at opfylde de ambitiøse handlinger og forventninger, som vi alle har til dette program, som træder endeligt i kraft i 2008, på trods af det reducerede budget.
Hr. kommissær, jeg vil gerne understrege her, som tidligere talere har anført, at forebyggelse og en hurtig diagnose er meget vigtige faktorer. Vi må investere i denne sektor. De kan ikke forestille Dem, hvor mange liv, vi skal redde, og hvor mange penge, medlemsstaterne vil spare ved at indføre programmer, som er rettet mod denne specifikke sektor, især hjertesygdomme og kræft. De nævnte kræft som den næsthyppigste dødsårsag. Jeg kan forudsige med matematisk nøjagtighed, at om et par år vil kræft være den hyppigste årsag som følge af de fremskridt, der gøres inden for hjerte-karsygdommene.
Hr. kommissær, vi er med Dem, og vi vil støtte Dem i gennemførelsen af programmet.
Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! EF-handlingsprogrammet for sundhed for 2007-2013 havde til formål at lægge en kurs for de europæiske sundhedstjenester. Programmet har imidlertid været omdiskuteret lige fra starten. Det skyldtes ikke kun den manglende klarhed omkring finansieringen, men også andre årsager.
De afsatte midler henviser kun til internationale ngo'er, og andre programmer er blevet skåret væk. Ifølge dokumentet skal betydelige beløb på 60 % af Fællesskabets midler og op til 80 % under særlige omstændigheder afsættes til ngo'er på internationalt niveau. Mange af disse organisationers programmer omfatter også politikker, som går ind for abort. I nogle tilfælde er organisationerne aflæggere af medicinalkoncerner.
Det er også bekymrende, at man vil finansiere laboratorier uden at undersøge, hvilken type forskning de er engageret i. Desværre behandler programmet kun overfladisk adgangen til sundhedstjenester og ældrepleje. Det indeholder ikke bestemmelser om støtte til familierne, bekæmpelse af det moderne samfunds sygdomme eller om højt specialiseret rådgivning.
Programmet behandler imidlertid sund kost og en sund livsstil. Spørgsmålet om grænseoverskridende sundhedstjenester er oppe igen, sammen med dets negative indvirkning på visse sundhedssystemer. I betragtning af de begrænsede midler ser det ikke ud til, at dette program kan behandle hele den vifte af problemer, som påvirker de europæiske sundhedstjenester.
Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Med hensyn til denne betænkning er jeg enig i alle ordførerens betragtninger.
Ud af et oprindeligt budget på 969 millioner har Kommissionen skåret sundhedsmidlerne ned til 365 millioner. Det gjorde den, selv om Parlamentet ikke mente, at 969 millioner euro var nok og havde forhøjet beløbet til 1,5 milliarder euro. Jeg mener, at denne nedskæring med næsten 60 % er yderst uansvarlig. Det er endnu mere chokerende i den nuværende situation, hvor sundhedssystemerne i Østeuropa er svækket af det store antal udvandrede læger og sygeplejersker, som rejser for at søge arbejde i EU-15. I en situation, hvor andre programmer er blevet beskåret med bare to til fem %, og hvor hver tredje borger i Europa udvikler kræft, mener jeg, at Kommissionen ved at indtage denne holdning gør nar ad og fornedrer patienterne og borgerne i EU. Det er derfor nødvendigt at støtte ordføreren i hans bestræbelser for at få dette lille budget forhøjet med mindst 10 %, dvs. 402 millioner euro, idet loftet over variationer holdes på ikke over 5 %.
Samtidig bør programmet udtrykkeligt fastslå, at strukturfondene, som De nævnte, hr. kommissær, kan bruges til at finansiere sundhedsprojekter, hvis medlemsstaterne udpeger sundhed som en prioritet i deres nationale programmer. Hidtil har disse midler primært været brugt til at finansiere miljøprojekter eller opbygge infrastruktur, og ikke mange borgere ved, at midlerne også kan bruges til at finansiere modernisering af hospitaler, indkøbe udstyr og uddanne sundhedspersonale.
Jeg er meget positiv over for oprettelsen af europæiske registre for vigtige sygdomme, især kræft, som kan bruges til at indsamle data og fremhæve, at der er forskelle på op til 30 % mellem medlemsstaterne i overlevelsestallene for patienter, som lider af bestemte kræftformer. På basis af en sådan statistik tror jeg, at Kommissionen vil revidere sine prioriteringer på sundhedsområdet og afsætte de nødvendige midler.
Thomas Ulmer, (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Emnerne sundhedsprogram og forebyggelse på hjerte-kredsløbsområdet hænger tæt sammen. Først hjertelig tillykke til hr. Trakatellis for hans utrættelige kamp for dette program! Forebyggelse kommer før behandling. Forebyggelse betyder længere liv, bedre liv, bedre livskvalitet, mindre pleje, mindre sygdom, mindre sygdomsudgifter.
Vi ville selvfølgelig gerne have haft flere midler end 20 cent pr. år og indbygger. Men vi er alligevel beskedne og gennemfører mange aktioner for få penge. Vi må imidlertid fokusere på nogle punkter, og her vil jeg klart understrege, at det her drejer sig om forebyggelse og oplysning og ikke om behandling, som i sidste ende er subsidiær og skal ydes af nationalstaterne. Forebyggelse vil sige at forhindre sygdomme, især inden for hjerte-kredsløbssygdomme, hvor det handler om infarkt og apopleksi, inden for tumorsygdomme og årsagerne til dem som i tilfældet lungekræft og rygning, inden for usund levevis som forkert ernæring eller doping inden for sporten, inden for ulykker og forebyggelse af dem samt inden for forskning og statistik, hvor det gælder om at opdage og forstå sygdomme bedre, så der kan udledes retningslinjer for behandlingen på dette grundlag.
Jeg vil også gerne kommentere hr. Ouzkýs mundtlige forespørgsel, og jeg vil også gerne sige tak til ham. Inden for forebyggelse af hjerte-kredsløbssygdomme kan man opnå meget ved at ændre livsstil: bevægelse, sundhed, sport, afbalanceret ernæring og i sidste ende undgåelse af transfedtsyrer. Vi har også brug for et slagkraftigt slogan for hjerte-kredsløbsforebyggelsen, så borgerne ved, hvad det drejer sig om. Måske kunne vi sige: „Save your heart, save your life" eller på dansk: "Uden hjerte kan du ikke leve".
Forebyggelse for 325 millioner euro på fem år er ikke meget. Jeg besøgte i morges en tysk hjerteklinik. Dér havde man på bare et år investeret 200 millioner!
Glenis Willmott (PSE). - (EN) Hr. formand! Som min gruppes skyggeordfører vedrørende beslutningsforslaget om initiativer til håndtering af hjerte-kar-sygdomme vil jeg gerne helhjertet tilslutte mig dette udmærkede initiativ og takke hr. Ouzký, hr. Andrejevs og hr. Bowis for deres store arbejde. Jeg føler, at jeg kun kan gentage, hvad der står i beslutningsforslaget, og føje min stemme til dem, der opfordrer til, at der gøres noget, samt tilslutte mig de andre, der er nævnt i den mundtlige forespørgsel.
Jeg finder det chokerende, at næsten halvdelen af alle dødsfald i Europa bliver forårsaget af hjerte-kar-sygdomme, og at det er den væsentligste dødsårsag for kvinder i alle europæiske lande. Jeg glæder mig over den specifikke omtale af hjerte-kar-sygdomme i sundhedsprogrammet fra 2008-2013, men jeg er noget skuffet over det stærkt reducerede budget, i betragtning af at hjerte-kar-sygdomme koster landene i EU 169 milliarder euro om året.
EU har så meget at tilbyde med hensyn til ekstra værdi, der bestemt ville skaffe de penge mange gange igen, der bliver brugt til at bekæmpe det. Ikke desto mindre støtter jeg fuldt ud det kompromis, der er nået, og erkender, at det er nødvendigt at få denne finansiering på plads så hurtigt som muligt. Enhver yderligere forsinkelse af vedtagelsen af programmet bør undgås.
Der bliver gjort meget på EU-niveau, hvor der kan tilføjes ekstra værdi, og det er af denne grund, at vi har behov for en håndgribelig europæisk strategi vedrørende hjerte-kar-sygdomme, der kan hjælpe medlemsstaterne med at forbedre og koordinere deres forebyggelsesstrategier, udpege dem, der befinder sig i højrisikogrupper, forstærke opmærksomheden, informere offentligheden og fremme udbredelsen af bedste praksis. En del af denne strategi kan udgøres af klare politiske retningslinjer.
Jeg vil gerne slutte med at gentage min støtte til beslutningsforslaget, og jeg opfordrer Kommissionen til ufortøvet at fremlægge en omfattende og sammenhængende strategi for hele EU om hjerte-kar-sygdomme, der medtager Parlamentets forslag.
Jiří Maštálka (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Jeg vil også gerne lykønske hr. Trakatellis og takke ham for betænkningen og forslagene. Jeg vil også gerne komme med en kommentar eller to. Jeg ønsker ikke at gå i detaljer økonomisk set, for det er allerede gjort. Jeg vil som læge blot gerne pointere, at hvis de økonomiske ressourcer beskæres, vil det fælles program, vi forhandler om, simpelthen få mindre effekt. Jeg er fuldt overbevist om, at sundhedspleje budgetmæssigt set ikke kan være et perifert spørgsmål.
Jeg vil gerne støtte op om ændringsforslag 1, der indeholder forslag til henstillinger fra Rådet, hvad angår nødvendige leveringsmekanismer. Jeg føler, at der er et stort behov herfor, idet vi tit har krævet dokumenter om sundhedspleje eller bekæmpelse af civilisationssygdomme, og vi havde naturligvis ikke de effektive instrumenter, der er nødvendige for at bekæmpe sådanne sygdomme. Det andet ændringsforslag, jeg gerne vil nævne og støtte op om, drejer sig om bevidstgørelse af patienterne. Det er nødvendigt, at patienter er velinformerede. Det er imidlertid ikke kun et spørgsmål om at forbedre adgangen til informationer, men efter min mening også om adgang til informationer af en højere kvalitet. Sådanne informationer kan medvirke til ikke kun at gøre vores borgere mere interesseret i deres eget helbred og i at passe på sig selv, men også at gøre dem mindre påvirkelige af reklamer. Hvad angår reklame, finder jeg, at vi får en enestående lejlighed til at vise vores retfærdighed og ærlighed i spørgsmål som f.eks. alkoholisme, når vi forhandler om de foranstaltninger, der er foreslået i Foglietta-betænkningen til bekæmpelse af alkoholisme. I forbindelse med dette spørgsmål vil vi helt sikkert fremsætte ændringsforslag angående reklame for alkoholprodukter.
Jeg vil gerne have lov til at udtrykke min støtte til hr. Ouzkýs initiativ i forbindelse med hans spørgsmål om hjerte-kar-sygdomme. Som tidligere hjertespecialist mener jeg, at jeg har et ret godt kendskab til emnet. Jeg vil gerne sige, at hjertespecialister i dag ved meget mere om årsagerne og har tilvejebragt de betingelser, der skal til, for at patienterne kan få en meget effektiv behandling og vende tilbage til et normalt arbejdsliv. Problemet ligger i, i hvor høj grad man ønsker at investere i disse programmer, især når det drejer sig om forebyggelse. Samtidig er der ingen forståelse for, at man ganske givet kan vinde ind igen, hvad man bruger af ressourcer på dette. I så henseende er Tjekkiet et rigtig godt eksempel. Jeg mener, at vi som medlemmer i Parlamentet har en forpligtelse til at kræve lige vilkår i sundhedssektoren såvel som i den økonomiske sektor. Det er et spørgsmål om økonomisk solidaritet mellem EU-medlemsstaterne.
Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! I går afslørede medierne de chokerende resultater af en undersøgelse af børn i et stort område af England. Et ud af hvert 58 børn led af en form for autisme. Hvordan kan en tilstand, der er alvorligt invaliderende, være blevet forøget fra et ud af 2.000 til et ud af 58 børn på 17 år?
Hr. Trakatellis' arbejde på programmet for fællesskabsinitiativer på sundhedsområdet for 2007-2013 kommer på et tidspunkt, hvor behovet for fælles samarbejdsorienteret tænkning vedrørende Europas væsentligste sundhedsrisici er stærkt påkrævet. Et af de vigtigste bidrag, Europa kan yde til sundheden, er statistisk forskning og undersøgelser, som kan fastslå den sande situation for disse trusler i form af sygdomme - hvad enten de er smitsomme eller ej, kroniske eller akutte - for når man sammenligner behandlingen af sygdomme i medlemsstaterne, får man dét samlede billede, der hjælper os med at udvikle en norm for bedste praksis og giver os idéer både til behandlinger og kure.
Jeg er glad for at kunne sige, at Kommissionen har gjort en begyndelse ved at finansiere informationsprojektet vedrørende autisme i Europa for at etablere en effektiv metode, der kan anvendes af medlemsstaternes sundhedsmyndigheder til at indsamle essentielle informationer om autismeepidemien i Europa. Men vi er meget sent på færde. USA har fulgt denne epidemi i et årti allerede. På basis af disse tal har Kongressen i USA vedtaget 16 love, der leder milliarder af dollars over i dette arbejde, men Europa har endnu ikke gjort noget.
Jeg opfordrer Kommissionen til at finde en måde, hvorpå man kan skabe et sundhedsvæsen af højeste kvalitet i medlemsstaterne, et system, som aldrig igen vil tillade, at en epidemi som autismen ikke bliver bremset, når den ødelægger børn og berøver dem deres normale udvikling.
Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! EU's rolle og ansvar på sundhedsområdet er og skal forblive begrænset. Men den måske vigtigste indsats, EU kan gøre, er at gøre det muligt for borgerne at søge behandling i andre EU-lande. For mange syge kan behandling i et andet EU-land være et spørgsmål om liv eller død. Derfor er det ubegribeligt, at så mange medlemsstater gør alt, hvad de kan for at begrænse netop den mulighed. Europas brugere af sundhedssystemet burde have adgang til hele Europas udbud af sundhedspleje, men det kræver viden og information. Her burde sundhedsprogrammet kunne spille en uvurderlig rolle ved at sprede information om sundhed og sundhedspleje til alle patienter rundt om i Europa.
Jeg og mange med mig synes derfor, at det er beklageligt, at netop dette på mange områder synes at være blevet indstillet, da Kommissionen af budgetmæssige grunde reviderede sit forslag til et nyt sundhedsprogram. Jeg har dog forstået, at modstanden mod det har været enormt stor. Men hvad er det egentlig, der er så følsomt ved at øge gennemsigtigheden mellem forskellige sundhedssystemer i medlemslandene? Hvorfor vil man ikke fokusere på at måle resultaterne i sundhedssystemet - hvor mange der faktisk får hjælp til at få det bedre snarere end tilgængelige ressourcer såsom sengepladser og sygehusdage? Den eneste forklaring, jeg kan se, er, at man vil holde patienterne uinformeret og magtesløse.
Lige så ubegribeligt er det, at det i medlemsstaternes kompromiser med vores ordfører Antonios Trakatellis kræves, at bl.a. de formuleringer, som jeg har fået inkorporeret for netop at styrke patienterne, skal annulleres. Hvorfor vil man f.eks. ikke bekræfte, at patienterne også har rettigheder i egenskab af brugere af sundhedssystemet. De har annulleret netop den mening. Det synes jeg er pinligt.
I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet skal beslutninger om sundhed træffes på lavest muligt niveau. For mig er det patienterne, uanset hvad politikere og bureaukrater i medlemsstaterne siger. Derfor bør vi gennem et europæisk samarbejde styrke patienternes stilling og give dem mere viden og mere magt. Kort og godt lade patienterne tage magten over deres egen sygdom.
Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne lykønske hr. Trakatellis og hans skyggeordfører fru McAvan. Sundhed er et stort gode såvel som et væsentligt, politisk emne. I første instans hører sundhed ind under det nationale ansvarsområde, men for Europa udgør den en klar og væsentlig merværdi.
Som det er nu, har europæerne meget ulige adgang til fornødne behandlinger. Kræftpatienter har en betydeligt større chance for overlevelse i nogle lande end i andre. Behandlingsmetoderne er forskellige, og der er ikke samme adgang for alle til sundhedspleje. Patienternes viden om deres sygdomme afviger fra ét land til et andet, og der er ikke i alle lande fortjent opmærksomhed omkring forebyggelse.
Derfor er det nødvendigt at handle. Vi skal samle viden sammen. Medlemsstaterne, hospitaler, patientforeninger og praktiserende læger kan lære af hinanden. Vi bør kombinere vores viden om forebyggelse og behandling af de vigtigste sygdomme, herunder kræft, gigt, diabetes, lungesygdomme og selvfølgelig hjerte-kar-sygdomme, og vi bør lære af andre lande, hvor der kan skabes forbedringer. Videncentre og netværk, der bør tage sig af de vigtigste sygdomme, kan være en afgørende informationskilde for både læger og patienter.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Det er en kendsgerning, at man gør den bedste investering ved at investere penge i menneskers helbred. Det giver det bedste afkast. Jeg er derfor taknemmelig for, at Kommissionens oprindelige forslag om oprettelse af et fælles sundheds- og forbrugerbeskyttelsesprogram frem til 2013 er blevet nedstemt.
Parlamentet gjorde vel i at forøge tildelingerne inden for sundhedspleje til 1,5 milliarder euro fra 969 millioner euro i første omgang. Dermed blev der sendt et klart signal til både Rådet og Kommissionen. I mellemtiden har budgetterne for de nye flerårige programmer på alle politikområder været emne i forhandlingerne om den nye finansielle ramme for 2007-2013. I denne sammenhæng er jeg nødt til at udtrykke stor utilfredshed med, at der er blevet tildelt langt færre midler til mange programmer, herunder sundhedsprogrammet, end Kommissionen oprindeligt foreslog.
Selv om det i foråret 2006 lykkedes Parlamentet at rette nogenlunde op på situationen, er resultatet helt utilstrækkeligt for nogle af programmernes vedkommende, herunder sundhedspleje. Jeg refererer til folkesundhed, hvor det øgede budget blev beskåret til 365,5 millioner euro, et beløb, man knap kunne fatte. Det er godt, at man med den politiske aftale i november 2006 for sundhedsområdet godkendte Kommissionens reviderede forslag, herunder budgettet.
Jeg tror, at der ikke vil være risiko for de specifikke programmer, der er udarbejdet med henblik på mennesker og patienter, som f.eks. screeningsprogrammerne for kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og mange andre lidelser. Vi vil heller ikke sætte det samarbejde på spil, der er nødvendigt i hele Unionen mellem specialiserede centre, eller etableringen af EU-dækkende registre over disse sygdomme.
Jeg støtter fuldt ud ordfører Trakatellis holdning, og jeg tror, at Parlamentet igen vil træffe en klog beslutning.
Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Jeg lykønsker ordføreren, som har taget imod den udfordrende opgave at tilpasse det syvårige sundhedsbudget, der er betydeligt reduceret, til EU-borgernes stigende forventninger. Med en koordineret holdning i Unionen på dette område ville man i betydelig grad kunne forøge den effektive udnyttelse af midlerne. Nu skal programmet godkendes hurtigst muligt, for at i det mindste 2008-midlerne kan tilbagefordres i tide.
I det udvidede EU er forskellene i lægehjælpen i de forskellige lande blevet tydelige. Det program, der diskuteres, bør kunne bidrage til at reducere disse forskelle. Enhver EU-borger i ethvert EU-land har ret til at modtage lægehjælp af høj kvalitet. Det er særlig vigtigt, at de nye EU-lande deltager i EU-projekterne.
Jeg vil også gerne understrege behovet for at lægge vægt på forebyggende projekter, der medvirker til at reducere risikofaktorers indflydelse og forbedre sundheden i Unionen. At forebygge sygdomme er altid billigere end at behandle dem, især på tidspunkter som dette, hvor ressourcerne bliver færre, men behovene større.
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! I dette handlingsprogram for Unionen er der defineret prioriteringer for projekter, der er finansieret på EU- og nationalt niveau, og hvis formål er at sætte ind over for de største dødsårsger i Europa, herunder hjerte-kar-sygdomme, neuropsykiatriske lidelser, kræft, fordøjelsessygdomme og luftvejssygdomme. Vi skal alle dø af noget, især når vi når en vis alder. Den høje kvalitet i europæisk medicin har, sammen med forbedrede leveforhold og især folks økonomiske velstand, medført en højere forventet levealder hos europæerne. Der ligger nye udfordringer foran os. En af dem er, hvordan sundheds- og socialsystemerne i Europa skal finansieres fremover af den offentlige husholdningspung, og en anden er, hvordan man kan forbedre behandlingerne i tilfælde med flere sygdomme, hvilket bliver mere almindeligt, jo længere folk lever. Sådanne behandlinger er afgørende for ældre menneskers livskvalitet. Begge problemer er fælles for alle medlemsstaterne, og alligevel er ingen af dem så meget som berørt under hovedmålene i Unionens handlingsplan på sundhedsområdet. Måske næste gang.
En løsning på det første af disse økonomiske problemer vil bl.a. indebære en vurdering af prioriteringerne inden for Unionen, hvad angår både regeringsprogrammer og folks privatliv. Min professionelle erfaring har lært mig, at det først og fremmest gælder om at gøre folk meget mere ansvarlige for deres egen sundhed og sygdomsforebyggelse. Patienterne er ikke dumme og kan selv tage beslutninger. Hertil har de dog brug for tilstrækkelige informationer, og disse skal formuleres på passende vis. Jeg støtter derfor varmt forslagene fra andenbehandlingen, herunder f.eks. ændringsforslag 2, hvori der kræves, at borgerne i kraft af programmet får bedre adgang til informationer, og ændringsforslag 9, der omhandler politikker for en sundere livsstil. Hvad angår det andet problem, ville jeg gerne tro på, at medlemsstaterne vil støtte aktivt op om en koordinering af videnskabelige aktiviteter med det formål at opnå en kompleks behandling af forbundne sygdomme på trods af den store og beklagelige reduktion i EU-budgettet for handlingsplanen til fremme af sundhed.
Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne endnu en gang takke medlemmerne for en meget interessant debat og for den støtte, der er kommet til udtryk.
Jeg vil ikke gentage, hvad der allerede er blevet sagt, og hvad jeg selv sagde i mine indledende bemærkninger, men jeg vil gerne tydeliggøre nogle ting. Med hensyn til kræft vil jeg gerne gøre det klart, at kræft fortsat er en af Kommissionens vigtigste prioriteter og en del af sundhedsprogrammet. Jeg henviste specielt til hjerte-kar-sygdomme, fordi det var i et spørgsmål, der var stillet af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, men via forskning og andre programmer støtter vi mange initiativer vedrørende kræft. Vi havde mulighed for at drøfte dette spørgsmål i Parlamentet for ganske nylig.
Jeg vil gerne korrigere én fejl. Fru Belohorská er her ikke, og jeg tror, at hun ikke fulgte debatten nøje om, hvordan de finansielle overslag blev vedtaget, og hvordan det blev afgjort, hvem der traf beslutningen. Det var ikke Kommissionen, der reducerede budgettet - vi går ikke rundt i den slags selvmordstanker. Det var Rådet, der ensidigt besluttede, at der skulle ske en reduktion, og de områder, det gik værst ud over, var desværre sundhed, uddannelse og kultur. Jeg må sige, at det er beklageligt, og jeg har haft mulighed for at give udtryk for dette ved mange lejligheder i drøftelser her, og jeg forstår hr. Trakatellis' frustration, når han har måttet beskæftige sig med dette spørgsmål.
Men i sidste instans vil vi gerne gøre noget, vi vil gerne hjælpe vores borgere, og vi vil gerne bevæge os fremad, og derfor må vi klare os med det, vi har, og få det bedst mulige ud af vores begrænsede midler og ressourcer. Det er grunden til, at jeg er enig med mange af Dem, og vi prioriterer forebyggelse som et af vores vigtigste mål, fordi det giver ekstra værdi og en multiplikatoreffekt, så vi bedre kan udnytte midlerne ved at koncentrere os om forebyggelse. Det er et af mine vigtigste argumenter. Jeg har gentagne gange forsøgt at overbevise medlemsstaterne om, at udgifter til sundhed slet ikke er udgifter, men en investering. Sådan må det ses. Vi vil drage fordel af det i det lange løb, og det skulle modvirke, at man træffer foranstaltninger, når der vil vise sig fordele en gang i fremtiden.
Ikke desto mindre tror jeg, at tiden er inde, hvor vi ikke kan forvente at løse problemerne kun gennem reformer af sundhedssystemet eller gennem patientmobilitet eller ved at forøge forsikringsomkostningerne, men at vi må investere i forebyggelse og sundhed, og det er en af de højest prioriterede ting. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Dem alle i næste periode.
Måske kan jeg henlede Deres opmærksomhed på ét ændringsforslag, det som fru McAvan har stillet. Vi har ikke noget imod at gå ind på at slette den sætning. De forstår, at det for os er et stort resultat at få de år, hvor man er rask, inkluderet som en indikator, og det var formålet. Det var bare en måde at udtrykke det anderledes på, men vi ser pointen og har ikke noget imod at fjerne det, særlig fordi det er ordlyden, der er problemet, og i realiteten ikke kvaliteten af indikatoren.
Med hensyn til det, som hr. Fjellner sagde om spørgsmålet vedrørende patienters rettigheder, har vi haft mulighed for at drøfte dette spørgsmål her i Parlamentet, og vi ser på det gennem det sundhedsinitiativ, der skal vedtages sidst på året. Der er forskellige systemer i forskellige medlemsstater, så vi er ikke altid enige om en fælles tilgang, men i det mindste vil man tage det første skridt, og mange spørgsmål, såsom patientinformation og andre aspekter af patienters rettigheder vil blive tacklet via sundhedsinitiativet.
Jeg vil gerne slutte med at takke Dem alle, i særdeleshed Miljøudvalget, såvel som hr. Trakatellis, for at være tålmodige og udholdende. Jeg ser frem til at samarbejde med Dem alle om gennemførelsen af dette program.
FORSÆDE: Adam BIELAN Næstformand
Formanden. - Jeg har modtaget et beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.
Forhandlingen under ét er afsluttet.
Afstemningen finder sted tirsdag den 10. juli 2007.
17. Risikostyring i forbindelse med MON 863-majs (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om risikostyring i forbindelse med MON 863-majs.
Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen har ved mange lejligheder erklæret - og gennem sine handlinger vist - sit engagement i at sikre, at den juridiske ramme om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet, fuldt ud respekteres. Vi har pligt til at sikre os, at lovgivningen bliver ordentlig og fuldt ud respekteret, og jeg tror, at vi lever op til den forpligtelse. I henhold til denne lovgivning kan genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer kun markedsføres lovligt, hvis de er sikre og ordentligt mærket.
Jeg vil gerne minde Parlamentet om, hvordan lovene lægger op til en deling af arbejdet mellem risikovurdering og risikoforvaltning. Kommissionen har ikke nogen indflydelse på sikkerhedsvurderingen af et genmodificeret produkt. Lovgivningen skelner klart mellem risikovurdering, som udføres af EFSA, og risikoforvaltning, der udføres af Kommissionen. Denne holdning er ikke blot defineret i de almindelige love om fødevarer, men også i forordningen om genmodificerede fødevarer og foderstoffer.
Når der opstår nye videnskabelige spørgsmål, holder Kommissionen fast i adskillelsen af kompetencer og anmoder EFSA om at evaluere oplysningerne og deres indvirkning på risikovurderingen af produktet. Kommissionens rolle er at træffe de relevante beslutninger om risikohåndtering, hvis, og kun hvis, en sådan risiko udpeges af EFSA, som dét europæiske organ, der er ansvarlig for risikovurderingen. Med andre ord, vi forvalter en risiko, når den er blevet udpeget og vurderet af det ansvarlige organ. Det var en meget præcis beslutning, da denne lovgivning blev vedtaget, at overlade risikovurderingen til et særligt, uafhængigt organ. Men hvis den pågældende myndighed ikke finder nogen risiko, så er der ikke noget fornuftigt videnskabeligt grundlag for, at Kommissionen skal træffe en afgørelse om risikoforvaltning.
Vedrørende dette særlige spørgsmål blev MON 863 allerede vurderet to gange i 2004, før godkendelsen blev vedtaget. I begge tilfælde konkluderede EFSA, at MON 863-majs ikke ville have nogen skadelig virkning, og denne opfattelse nåede man til under inddragelse af de nationale myndigheder i medlemsstaterne, og den blev yderligere gennemgået og bekræftet af myndigheden i 2006 efter en særlig anmodning til Kommissionen fra det ærede medlem fru Breyer. Der var gentagne intensive analyser, der blev udført som en del af godkendelsesproceduren, og så var der professor Séralinis publikation i marts i år - det er rækkefølgen af begivenhederne.
Det arbejde, som professor Séralini fremlagde, var ikke nogen ny undersøgelse, men kun en statistisk bearbejdelse af den foreliggende undersøgelse af fodring af rotter, som støttede godkendelsen af dette produkt i EU. Til trods for, at det ikke var nogen ny undersøgelse, men kun en statistisk gennemgang, anmodede Kommissionen, så snart den blev opmærksom på professor Séralinis bidrag, straks EFSA om at analysere det for at finde ud af, om den statistiske fortolkning, der for nylig var foreslået, var velbegrundet, og hvad der er vigtigere, om de statistiske differencer var relevante for sikkerheden ved fødevarer og foderstoffer.
For at tage hensyn til alle nye elementer og således eliminere mulige kilder til usikkerhed foretog EFSA en ny undersøgelse, hvor man bad medlemsstaterne om at give alle relevante analyser eller kommentarer og etablerede en særlig taskforce af interne og eksterne statistiske eksperter, og holdt møde med forfatteren til den statistiske gennemgang. Efter Kommissionens opfattelse giver de procedurer, som EFSA iværksatte for at evaluere professor Séralinis rapport, en tilstrækkelig garanti for uafhængighed og ekspertise. EFSA reagerede først på Kommissionens anmodning i marts ved at drøfte spørgsmålet på plenarmødet i panelet vedrørende genmodificerede organismer, før man udsendte en statistisk rapport og en videnskabelig udtalelse fra panelet den 20. juni.
I særdeleshed understreger myndigheden, at den statistiske analyse, som forfatterne af rapporten har foretaget, ikke tager hensyn til visse vigtige forhold, og at de antagelser, der ligger til grund for den statistiske metode, forfatterne har anvendt, førte til vildledende resultater. Myndighedens konklusion var, at undersøgelsen ikke dannede et fornuftigt videnskabeligt grundlag for at drage sikkerheden af MON 863-majs i tvivl, og ser derfor ingen grund til at revidere sine tidligere udtalelser om, at MON 863-majs ikke vil have nogen negativ virkning i forbindelse med den påtænkte anvendelse. Parlamentet vil blive mere detaljeret informeret om baggrunden for, hvad jeg har skitseret i svarene på de skriftlige forespørgsler om dette emne af fru Breyer. Disse svar er i øjeblikket ved at blive færdiggjort efter den nylige udtalelse fra EFSA.
På denne baggrund viser der sig to konklusioner. For det første, og hvad der er vigtigst, er der på dette stadium ikke noget videnskabeligt grundlag for at drage enten MON 863's sikkerhed i tvivl eller dets status som et legalt kommercielt produkt. For det andet har EU's officielle organ for risikovurdering, der er bemandet med nogle af de bedste specialister i Europa, draget disse konklusioner, efter at de har rådspurgt de nationale kompetente myndigheder såvel som eksterne eksperter. Ved at stole på resultatet af dette arbejde, der bekræfter de tidligere vurderinger, har Kommissionen efter min mening handlet som en ansvarlig forvalter af risici, særlig inden for rammerne af lovgivningen og fordelingen af ansvar, som forklaret i min indledning. Kommissionen vil fortsat arbejde ad disse linjer på basis af en holdning baseret på sikkerhedsforanstaltninger og videnskabelig indsigt.
Jeg vil understrege, at Kommissionen er fast besluttet på at træffe afgørelser om risikovurdering fra sag til sag, idet man tager hensyn til alle videnskabelige spørgsmål, der dukker op under evalueringsproceduren eller selv efter godkendelse. Vi vil altid være årvågne. Vi vil altid være parat til at undersøge alle nye videnskabelige oplysninger, der kommer. Men naturligvis må vores beslutning i sidste instans været baseret på risikovurderingen, som udføres af det organ, der står herfor, og på basis af europæisk lovgivning.
Vi tror, at vores love og Kommissionens tilgang giver de bedste muligheder for at sikre vores borgere det høje niveau af sikkerhed, de forventer og kræver. Jeg håber, at jeg kan regne med Parlamentets tillid og støtte, når vi fortsætter vores strenge og upartiske tilgang.
Renate Sommer, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Var det ikke os, var det ikke Europa-Parlamentet, der ønskede en uafhængig Europæisk Fødevaresikkerhedsautoritet? Var det ikke også Ministerrådet, der ønskede en uafhængig EFSA, altså en instans, hvis resultater man kan stole på, og hvor der ikke er nogen risiko for at få falske undersøgelser? Var det ikke Europa-Parlamentet, der dengang pålagde EFSA at foretage risikovurderinger af gmo'er, og støttede Ministerrådet ikke netop det i den fælles beslutningsprocedure?
I april 2004 vurderede EFSA, at MON 863-majsen var lige så sikker som konventionel majs. En anden risikovurdering fra EFSA kom frem til det samme resultat i oktober 2004. Det er naturligvis ikke noget, som de grønne sjæle blandt os ønsker at høre, og fordi det, som De Grønne ikke ønsker, ikke kan være rigtigt, bestiller de deres egen undersøgelse. Den når så endelig og helt overraskende frem det resultat, at genmajs er livsfarlig, og skam få den, der tænker ilde herom!
EFSA's eksperter bad herefter om at få forsøget med rotter gentaget. Og igen var der ingen tegn på akutte toksikologiske effekter. De Grønnes undersøgelse ville for øvrigt være nået frem til samme resultat, hvis det statistiske materiale var blevet analyseret korrekt, men den statistiske analyse var ikke videnskabelig korrekt, som kommissæren sagde.
De angivelige videnskabelige resultater af De Grønnes undersøgelse var derfor endnu en gang bevidst panikmageri, et bevidst forsøg på at skabe usikkerhed i befolkningen og stikke den blår i øjnene. Det er den typiske, ideologisk motiverede obstruktionspolitik, de også så gerne benytter i valgkampe. De ødsler skatteydernes penge bort ved altid at forlange, at EFSA's risikovurderinger skal gå om. Men vil de f.eks. også sætte spørgsmålstegn ved EFSA's ernæringsprofiler i forbindelse med forordningen om sundhedsanprisninger? Selvfølgelig ikke, for de passer jo til deres ideologi.
Men Ministerrådet bærer også en del af skylden, for her har de ansvarlige nationale ministre nemlig ikke modet til at blive enige om at godkende gmo'er, der er undersøgt og anset for sikre. Det er den lille mands angst for ikke at blive genvalgt, intet mere og intet mindre!
Vi forspilder så mange store muligheder for EU. Gmo'er kan give os bedre fødevarer og foder med en ernæringsfysiologisk merværdi og effektive fornyelige råstoffer, der er kulstofneutrale og dermed klimaneutrale. MON 863 er sikker og skal godkendes på lige fod med de andre handelsafgrøder, der er blevet testet og anset for sikre.
Karin Scheele, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Som reaktion på det, den foregående taler sagde, vil jeg gerne citere et østrigsk ordsprog: "Salige er de, der tror, men du vil også komme i himlen, hvis du ikke tror". Måske jeg nu kan rokke lidt ved fru Sommers verdensbillede, for det var ikke kun parlamentsmedlemmer fra De Grønne, men et flertal i Parlamentet, som ønskede en forbruger- og miljøvenlig løsning med hensyn til godkendelse og mærkning af genmodificerede fødevarer og genmodificeret foder. Sågar en regering, der står Dem nær, har sat spørgsmålstegn ved EFSA's håndtering af de undersøgelser, der er blevet refereret til i dag.
Mit spørgsmål til Kommissionen er nu, hvilke konkrete skridt den har taget til at indlede en reform af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Det er ikke første gang, at vi i Parlamentet har givet udtryk for vores tvivl om dens uafhængighed. Og ja, fru Sommer, vi ønskede og ønsker en uafhængig Fødevaresikkerhedsautoritet. Men demokratisk valgte parlamentsmedlemmer har naturligvis også en ret til at se kritisk på dens uafhængighed og arbejde hen imod, at den virkelig er uafhængig. Det er i høj grad vores ansvar, fordi vi naturligvis også kender stemningen og holdningen til den blandt borgerne i alle medlemsstater.
Hr. Kyprianou, vi er enige i, at EFSA fortsat skal være ansvarlig for risikovurderingerne og Kommissionen for risikostyringen, men jeg er overbevist om, at både EFSA og Kommissionen bliver nødt til at tage deres ansvar alvorligt.
Som De ved, vil vi i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed i den kommende uge behandle spørgsmålet om, hvordan man som led i komitologi- og lovgivningsproceduren håndterer kontrollen med individuelle godkendelser af gmo'er. Sådanne tilfælde er ikke særligt fremmende for denne debat. Jeg håber, at der i fremtiden vil blive taget konkrete skridt, der viser, at Fødevaresikkerhedsautoriteten virkelig er uafhængig.
Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg var med til at organisere en konference, der fandt sted den 12. juni i Parlamentet i Bruxelles. Konferencens emne var farer ved spredning af gmo'er, og der deltog mange anerkendte videnskabsfolk fra mange lande.
I deres præsentationer blev det klart anført, at der er flere og flere beviser på, at gmo'er er skadelige. Under påskud af teknologiske fremskridt spreder store bioteknologiske virksomheder alvorlige trusler mod civilisationen i hele verden. Med al respekt for fru Sommer så er jeg mere tilbøjelig til at tro på videnskabsfolk end på fru Sommers forsikringer om sikkerheden ved MON 863.
I øjeblikket anvendes gmo'er kun i nogle få husdyrbrug og jordbrug i EU. Vi har stadig én enkelt chance for at beskytte Europa mod denne fare. Jeg har nogle spørgsmål til Kommissæren. Agter Kommissionen at gøre noget ved situationen? Agter den frem for alt at lytte til ønskerne fra borgere i hele regioner i Europa, hvor flertallet af befolkningen ønsker at beskytte sig selv mod gmo'er, eller agter Kommissionen i stedet at lade sig forføre af misvisende reklamer, der påberåber sig teknologiske fremskridt?
Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Kyprianou, jeg er meget skuffet, fordi jeg, som fru Scheele, i aften havde forventet at få svar på, hvornår vi endelig vil få højere standarder for risikovurdering.
Jeg har stillet konkrete spørgsmål til Kommissionen om disse sikkerhedsproblemer i månedsvis uden at få svar. Så fortæller tjenestemænd mig under fire øjne, at de ikke er i stand til at give disse svar. Det er jo ikke kun de franske videnskabsmænds uafhængige undersøgelse, der når frem til det alarmerende resultat, at Monsanto 863 er usikker og udgør en stor sundhedsfare, og at det er uansvarligt at lade majsen blive på markedet længere.
Der er også blevet lavet en undersøgelse i Østrig. Der næres alarmerende betænkeligheder i medlemsstaterne, det kan vi da ikke benægte og så stikke hovedet i sandet. Jeg ville gerne have haft svar fra Dem på det faktum, at også Det Europæiske Lægemiddelagentur ser en risiko i forbindelse med de to antibiotikaresistente gener, ikke kun i MON 863, men også i kartoffelen Amflora, som der nu er søgt om godkendelse til. Sågar Deres egen EU-institution går imod EFSA. Det må De virkelig komme med svar på, hr. Kyprianou! De kan da ikke bare sige, at De ikke vil svare på det. Selv Rådet har opfordret Dem til at tage stilling.
Jeg finder det ejendommeligt, at det har taget EFSA tre måneder at evaluere Séralini-undersøgelsen. Hr. Séralini vil for øvrigt være til stede her i Parlamentet på onsdag og vil så fortælle os helt klart, om EFSA's afblæsning af alarmen, dens skønmaleri, virkelig er berettiget. Vi ved jo, at EFSA's undersøgelser refererer til Monsanto igen og igen og indeholder statistiske fejl, hvilket ikke kun den franske forskergruppe har påpeget, men også mange medlemsstater.
Vi forventer svar fra Dem på, hvordan disse fejl kan blive afhjulpet i fremtiden, hvordan vi skal forholde os til dem, hvilken værdi forsigtighedsprincippet i det hele taget skal tillægges. Vi har behov for en fornyet vurdering. De bedes tilkendegive i utvetydige vendinger, hr. Kyprianou, om MON 863 vil blive vurderet på ny. EFSA har jo blot set på de gamle oplysninger igen. Den har overhovedet ikke foretaget en fornyet vurdering. Det er et helt afgørende spørgsmål, som kræver et svar!
(Formanden fratog taleren ordet)
Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Videnskabsmænd i Frankrig opdagede for nylig udbredt skade på organerne lever og nyrer hos dyr, der var fodret med Monsanto 863. Tre år tidligere blev EFSA's opmærksomhed henledt på undersøgelser foretaget af de tyske myndigheder, der viste nyreskader hos rotter, der havde fået Monsanto 863. Til trods for det har EFSA igen bekræftet sin risikovurdering af dette og sagt, at det er sikkert for husdyr i Europa. Hvor er EFSA's undersøgelser? Hvorfor ser de kun på industriens test og går tilbage til dem igen? Hvor svært kan det være for dem at prøve at gentage de franske og tyske undersøgelser?
Den bioteknologiske industri i Europa påstår, at landbrug med genmodifikation er uundgåeligt. Jeg frygter, at det vil blive en selvopfyldende profeti. Europa kan give sine landbrugere korn, der ikke er genmodificeret, men hvis vi accepterer, at det er uundgåeligt, hvis vi accepterer sikkerhedsstudier, der i realiteten ikke er studier, så vil landbrugerne blive tvunget til at fodre deres dyr med genmodificeret materiale, fordi der ellers ikke vil være noget korn.
Jeg vil minde EFSA om, at mange produkter efter års såkaldt "sikkerhed" er blevet fjernet fra markedet. For at give et enkelt eksempel, så er den poliovaccine, vi bruger i dag, den fjerde poliovaccine, fordi de andre tre, efter at folk havde fået dem i mange år, endelig blev trukket tilbage på grund af voksende vidnesbyrd om skadevirkninger.
Vi formodes at respektere forsigtighedsprincippet i Europa, særligt når vi taler om at slippe gmo'er løs i miljøet, i betragtning af, at når vi taler om genmodifikation, kan eventuelle skadevirkninger være irreversible.
Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ved, at godkendelser af genmodificerede organismer er et følsomt spørgsmål, men først og fremmest må vi minde os selv om, at genmodificerede produkter er tilladt i EU, baseret på europæisk lovgivning vedtaget af Parlamentet og Rådet, forudsat at de gennemgår den godkendelsesprocedure, jeg lige har beskrevet.
Denne godkendelsesprocedure forudsætter, at risikovurderingen skal foretages af EFSA. Så hvad enten nogle af os er enige eller uenige i idéen om genmodificerede produkter, er vi alle bundet af den europæiske lovgivning. Det er en lov, og den må vi følge.
Hvad for det første angår EFSA's arbejde blev Parlamentet, som De ved, informeret, og jeg kom også til stede selv. Vi har besluttet om at forbedre EFSA's arbejde for at gøre det grundigere og tage bedre hensyn til opfattelsen i medlemsstaterne og alle de videnskabelige udviklinger, der måtte finde sted under godkendelsesproceduren. Kommissionen vedtog en handlingsplan, der allerede er sat i værk og er ved at blive gennemført, og som også vil blive medtaget i den lovgivningsmæssige ramme en gang i 2008. Det er en del af den årlige politiske strategi for 2008. Der tager vi hensyn til, hvordan vi kan forbedre situationen og stille forslag på basis af medlemsstaternes opfattelse og under hensyntagen til de langsigtede virkninger og mange andre aspekter.
Jeg må også insistere på, at vi i EU har de højeste standarder og den strengeste lovgivning, når det kommer til genmodificerede produkter. Det er derfor, at vi hele tiden bliver slæbt for WTO og ikke klarer os så godt der.
Men ikke desto mindre er vores lovgivning blevet accepteret af WTO, fordi den er baseret på videnskabelige fakta, og beslutningerne er baseret på risikovurdering, så på denne måde kan vi opfylde vores internationale forpligtelser ved først og fremmest at tage hensyn til de europæiske forbrugeres og borgeres sikkerhed. Så det er ikke et spørgsmål om personlige præferencer, men et spørgsmål om at anvende den eksisterende lovgivning.
Jeg ved, at fru Beyer har henvist til disse spørgsmål. Der findes en procedure. Vi må skaffe oplysningerne. De vil få alle detaljer om disse spørgsmål. Men igen er de spørgsmål, der rejser sig på basis heraf, forbundet med risikoen, og risikoen bliver ikke vurderet af os. Den bliver vurderet af EFSA. Derfor må vi vente på EFSA's beslutning om dette spørgsmål, før vi faktisk afgiver svar.
Med hensyn til dette produkt har der været mange vurderinger og undersøgelser. De har alle fået EFSA til at revurdere og genoverveje sin holdning, og man kom til samme konklusion. Så det var ikke noget, man tog let på. Det var ikke noget, der blev ignoreret. Når som helst, der var nye videnskabelige data og nye vidnesbyrd, blev der taget hensyn hertil, og vi anmodede EFSA, som stadig er det organ, der vurderer risikoen i EU, om at tage hensyn til dem. Det er rigtigt, at EFSA's seneste udtalelse var baseret på en allerede foreliggende undersøgelse, men også professor Séralinis artikel drejede sig om samme undersøgelse. Det var et spørgsmål om, hvordan man analyserer, hvordan man foretager statistiske analyser af de foreliggende data, og det er derfor, vi havde en særlig taskforce til at tage sig af statistisk analyse internt og eksternt, og den kom til den konklusion, at der var fejl i professor Séralinis analyser og konklusioner. Det er ikke altid sådan, at den, der er negativ, nødvendigvis har ret. Undertiden kan folk, der er positive, også have ret.
Endelig med hensyn til spørgsmålet om, hvilke undersøgelser godkendelsen skulle baseres på, blev det besluttet, at vi ville fortsætte med den lovgivning, som oprindelig var vedtaget, dvs. at ansøgeren har ansvaret for at give de fornødne data og information fra undersøgelser. På denne måde har de bevisbyrden, som bliver vurderet af myndighederne. Myndighederne kan anmode om yderligere undersøgelser, hvis de ønsker det, og på denne måde har de ansvaret for at bevise, at de har ret. Jeg vil ikke gå ind i spørgsmålet om omkostningerne ved med tiden at ændre systemet. Omkostningerne vil i sidste instans blive en byrde for skatteyderne i EU og ikke for industrien. Men den vigtigste grund er, at de bør have bevisbyrden, og derfor kan myndighederne analysere disse data på basis af en kritisk analyse.
Jeg vil gerne minde Dem om, at der er en lignende situation med EMEA, Det Europæiske Lægemiddelagentur, hvor det også er industrien, der skaffer alle de kliniske undersøgelser og prøver, og så træffes beslutningen.
Så jeg kan forsikre Dem om, at vi tager hensyn til og vil sikre, at EFSA tager hensyn til og vurderer og analyserer alle nye videnskabelige vidnesbyrd, som måtte vise sig, og så snart en risiko er påpeget, vil vi ikke tøve med at træffe de fornødne foranstaltninger. Som De ved, har vi gjort det, og jeg har personligt gjort det tidligere ved mange lejligheder med produkter, der ikke var godkendt.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
18. PNR-aftale med De Forenede Stater (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om PNR-aftale med De Forenede Stater.
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som De allerede ved, indgik USA og EU aftaler om en langsigtet PNR-aftale. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke det tyske formandskab, og i særdeleshed hr. Schäuble for hans personlige engagement i at få dette til at ske. Det enstemmige mandat, som Ministerrådet gav, er blevet udnyttet. Den nye aftale giver en høj grad af databeskyttelse og vigtige løfter vedrørende den fremtidige håndtering af PNR-data i Europa.
Man måtte tage hensyn til adskillige vigtige interesser. For det første kampen mod terrorisme og alvorlige internationale forbrydelser, og parallelt hermed retten til privatlivets fred og beskyttelse af grundlæggende borgerrettigheder, nødvendigheden af at flyvemaskiner kan overholde diverse juridiske krav med acceptable økonomiske omkostninger, det bredere transatlantiske forhold og det virkelig internationale format ved disse spørgsmål. USA er gået ind på en bindende international aftale, og ved at gøre dette har de forstået behovet for juridisk sikkerhed.
Aftalen er delt i tre dele. For det første en aftale, der er underskrevet af begge parter. For det andet et brev, som USA har sendt til EU, og hvori de giver garanter for den måde, hvorpå de i fremtiden vil behandle europæiske PNR-data. Og for det tredje et brev fra EU til USA, der anerkender modtagelsen af disse forsikringer og bekræfter, at vi på denne basis betragter den grad af beskyttelse, som USA's ministerium for indre sikkerhed giver, for at være tilstrækkelige for europæiske PNR-data.
Tidligere var udvekslingen af løfter ikke bindende. Det var efter min personlige opfattelse, men også efter Rådets, et væsentligt resultat af den nye aftale. Denne aftale skal gælde i 7 år og giver således en betydelig periode med juridisk sikkerhed. Der sker ikke nogen forlængelse af den tid, hvor passagerdata bliver gemt fra 3,5 til 15 år. Der sker en forlængelse fra 3,5 til 7 år af den tid, hvor data bliver bevaret i en aktiv sag. Den yderligere periode på 8 år, som allerede fandtes i den tidligere aftale, bliver ikke indført som noget nyt i denne nye aftale.
Det formål, til hvilket data skal anvendes, er det samme. Antallet af PNR-data er blevet reduceret fra 34 til 19 som resultat af rationalisering og samredigeringer. Sensitive data vil blive filtreret og kun blive gjort tilgængelige under særlige omstændigheder, som skal retfærdiggøres og vil blive slettet efter 30 dage. De flyselskaber, der ikke allerede benytter push-systemet til deres data, vil bevæge sig fra et pull- til et push-system, så snart det bliver teknisk muligt. Det er nu op til luftfartselskaberne at introducere nye teknologier så snart som muligt, men både USA og EU er enige om, at dette system bør være et push-system og ikke længere et pull-system.
Kommissæren for retlige anliggender, frihed og sikkerhed og USA's minister for indre sikkerhed vil være ansvarlige for revisionssystemet. Endelig har USA accepteret et revisionssystem, som det var sandsynligt fra begyndelsen af vores forhandlinger, at der ville blive enighed om.
Beskyttelse, som gives under USA's lov om privatlivets fred, vil via administrative procedurer blive udstrakt til personer, der ikke er borgere i USA, i særdeleshed med hensyn til klage og korrektion, og derfor vil EU-borgere have ret til beskyttelse under denne lov. Det var ikke tilfældet under den tidligere aftale.
Der er behov for fælles anstrengelser for at beskytte vores samfund, herunder vores menneskerettigheder, mod forsøg fra terrorister på at underminere dem. De begivenheder, der for nylig fandt sted i London og Glasgow, har vist, at terrorismen vil være her et stykke tid. Det er derfor, at jeg, som jeg allerede har sagt, vil forelægge en pakke i efteråret, der vil indeholde nye foranstaltninger - både af lovgivnings- og driftsmæssig art - der sigter mod at forbedre og forøge vores evne til at samarbejde på internationalt niveau mod terrorismen. Jeg vil også foreslå, at EU's medlemsstater etablerer et europæisk PNR-system på nationalt niveau i så mange medlemsstater som muligt.
Carlos Coelho, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. Frattini, mine damer og herrer! Jeg vil gerne begynde med at lykønske hr. Frattini og det tyske formandskab med den indsats, de har gjort for at få denne PNR-aftale i stand. Det var afgørende for at undgå et juridisk vakuum, hvor europæiske luftfartsselskaber ville være havnet i en vanskelig situation, og hvor beskyttelsen af vores borgere ville være sat på spil.
Vi har altid støttet en international aftale på EU-niveau i stedet for 27 bilaterale aftaler, fordi Unionen kan indtage en stærkere position, hvad angår ikke kun forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, men også beskyttelse af de grundlæggende rettigheder. Derfor var Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater positivt stemt over for at give Kommissionen mandat til at genåbne forhandlingerne. Vi er helt klar over, at forhandlingerne var svære, og også at man fra europæisk side havde et stærkere ønske end fra amerikansk side om at finde frem til en gensidigt acceptabel løsning.
Jeg finder det dog beklageligt, at aftalen består af tre dele: en aftale og to breve, hvis bindende karakter ikke er ligegyldig. Adskillige punkter er ændret til det bedre, og hr. Frattini har nævnt en række af dem, men der er andre, der langtfra har indfriet vores forventninger. Jeg vil gerne fremhæve følgende punkter: For det første bifalder jeg reduktionen i antallet af PNR-oplysninger, og jeg bifalder skiftet fra et pull- til et push-system, sådan som det lige er blevet nævnt. Vi ved, at 13 luftfartselskaber allerede har taget systemet i brug, men mange andre har endnu ikke. Jeg vil gerne vide, hvilke initiativer Kommissionen forbereder for at tilskynde luftfartselskaberne til og hjælpe dem med at skifte system.
Jeg kan stadig ikke acceptere, hvad jeg finder er en alt for lang dataopbevaringsperiode. Jeg er tilfreds med, at der er blevet indføjet et krav om, at passagerer skal have fyldestgørende informationer, og jeg bifalder, at passagererne kan gøre brug af klageprocedurer, så de kan gennemgå og korrigere data, der opbevares af de amerikanske myndigheder, selv om der stadig ikke er nogen fornuftig, retlig mekanisme, hvorigennem europæiske borgere kan klage, hvis deres personoplysninger misbruges.
Jeg er bange for, at de ekstra tiltag til beskyttelse af følsomme oplysninger er utilstrækkelige, og jeg beklager, at der ikke er givet fuld garanti mod andre amerikanske organers brug af oplysningerne.
Meget er blevet gjort, hr. kommissær, men der er stadig meget at gøre, og jeg håber, at den kontrolmekanisme, som De er blevet enige om, vil medvirke til at rette op på nogle af de resterende, negative punkter.
Stavros Lambrinidis, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Jeg ville helt ærligt ønske, at jeg kunne lykønske Dem i dag, hr. næstformand i Kommissionen, med at have opnået en aftale med USA. Min politiske gruppe ved, hvor hårdt De har arbejdet, især på trods af amerikanernes trussel om, at de i tilfælde af manglende enighed ensidigt ville pålægge luftfartselskaberne endnu værre betingelser.
Desværre er det, vi står med nu, for det første ikke en aftale med USA. Det er reelt set en aftale med USA og med ethvert andet land, hvortil USA ensidigt beslutter at overføre personoplysninger vedrørende europæiske passagerer.
For det andet er det en aftale, der indeholder forpligtelser kun for Europa og ikke for USA.
For det tredje er de få begrænsninger, der dog er i aftalen, så uklare og så fulde af juridiske smuthuller, at man fra amerikansk side i praksis kan gøre omtrent, som man lyster.
Lad mig være mere specifik: For det første står der i aftalen og det medfølgende brev fra USA, at man fra USA vil kunne overføre de oplysninger, vi sender til dem, til et hvilket som helst tredjeland, nærmest uden forpligtelse til overhovedet at underrette os. Med andre ord underskriver EU i praksis PNR-aftalen ikke kun med USA, men med alle andre lande i verden, som USA træffer beslutning om, lande, som i dag ikke kan modtage oplysninger om europæiske borgere direkte fra Europa, fordi vi ikke har underskrevet en aftale med dem. Forholder det sig sådan, at De med Deres forhandlingsmandat fra Rådet virkelig var bemyndiget til at tillade, at USA kan foretage ukontrolleret overførsel af europæiske oplysninger, hvor Europa ikke kan gøre det?
For det andet har Europa udtrykkeligt erklæret, at man er bundet af aftalen, mens USA udtrykkeligt har erklæret, at man dér ikke er bundet af aftalen. De er kun bundet af de ensidige forsikringer i deres brev og af amerikansk lovgivning, som i tilfælde af ændringer automatisk vil medføre ændringer i aftalen.
For det tredje er der, hvad angår informationer til passagerer om brug af deres oplysninger, ingen bestemmelse, hvori regeringerne forpligtes til at sikre, at de informeres. Luftfartselskaberne opfordres blot til at gøre det. Informationer til borgerne er imidlertid et udtrykkeligt krav i EU-lovgivningen. Hvorfor nævnte De ikke dét?
For det fjerde: Hvis USA bryder aftalen, er der ikke andre løsninger for EU end helt at ophæve den. Hvordan vil dette blive gjort, hr. kommissær, når aftalen, selv om 26 af de 27 medlemsstater mener, at den er brudt, og én mener, at den ikke er, ikke kan ophæves på EU-niveau?
For det femte er den påtænkte retlige brug af de nævnte oplysninger ukontrolleret. I begyndelsen af brevet er den begrænset til bekæmpelse af terrorisme og alvorlige forbrydelser, men straks derefter tillades enhver brug i enhver form for straffesag, eller hvor den ellers måtte være påkrævet i henhold til amerikansk lovgivning, dvs. næsten hvor som helst.
Dette er ikke nogen international aftale, i hvert fald ikke som borgerne forstår begrebet. Jeg håber virkelig, at den vil blive ændret på disse afgørende punkter, før den underskrives.
Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest noterer jeg mig, at Rådets formandskab ikke er til stede under denne vigtige debat, hvilket er bemærkelsesværdigt, da det var det, der stod for forhandlingerne. Jeg er derfor taknemmelig for, at hr. Frattini er til stede.
Men jeg vil gerne begynde med at opponere imod den implicitte forbindelse, hr. Frattini postulerer med de fejlslagne terrorangreb i Det Forenede Kongerige i sidste uge. Det finder jeg smagløst. Det har ikke noget at gøre med PNR.
Det fører mig til et vigtigt punkt, som Parlamentet har understreget mange gange, og det er behovet for en evaluering. Vi behøver bevis for, at brugen af PNR-data fører til større sikkerhed, og at de ikke bliver brugt udelukkende til at fange folk, der begår svig, narkotikasmugling, eller hvad det nu kan være. Vi behøver beviser og ikke bare anekdoter.
Hr. Frattini siger, at det er et godt argument. Nuvel, det tjener to formål: for det første at legalisere overførslen af data fra flyselskaberne, og for det andet, som han har sagt, at skabe et højt niveau af databeskyttelse. Men det er jammerligt utilstrækkeligt, hvad det andet mål angår. Det er ikke juridisk bindende, det siger eksplicit, at det ikke giver nogen rettigheder til nogen person eller nogen part. Hvor meget klarere kan det blive? Så det ser godt ud overfladisk betragtet, men det er fuldt af smuthuller, åbne definitioner og undtagelser, når det f.eks. gælder afgrænsning af formålet eller opbevaringsperioderne, der går op til 15 år og måske endnu mere, og de vil blive anvendt med tilbagevirkende kraft. Jeg er ikke jurist, men det slår mig som direkte komisk.
Reduktionen fra 34 til 19 data er en fornærmelse mod vores intelligens. Hvis man ser på data, er det ikke nogen reduktion. De 34 bliver kombineret til 19 datafelter. Jeg er ikke dum. Vi har måske ingen beføjelser her, men vi er ikke dumme.
Så angående pull til push: Vi fik det løfte allerede i 2004. Men vi har stadig ikke fået det! Det er teknisk gennemførligt, så hvorfor har vi ikke fået det?
Demokratisk overblik mangler totalt. Det kan godt være, at Parlamentet ikke har mere kompetence, men de nationale parlamenter bliver helt udelukket. Nogle af de nationale parlamenter vil komme til at godkende aftalen, men de kan kun komme til at sige ja eller ja, for de har ikke tid, de får ikke alle de nødvendige oplysninger - kun meget summariske oplysninger - og det er lige blevet påpeget, at hvis et af de nationale parlamenter siger nej, så er der ikke nogen aftale, og intet parlament vil turde tage ansvaret herfor, så de står med ryggen mod muren.
Med hensyn til denne amerikanske lov om privatlivets fred er det godt, at den nu dækker Europas borgere. Det har vi anmodet om mange gange. Men vi ved alle, at Bush-regeringen bruger alle slags undtagelser fra denne lov, som i øvrigt rammer amerikanske borgere såvel som europæiske.
For at slutte mener jeg vedrørende hr. Frattinis forslag til en europæisk PNR-aftale - som ikke er noget rigtigt forslag, fordi han søsatte det ved en pressekonference i stedet for at fremsætte et virkeligt forslag her i Parlamentet - at timingen - sidste uge - var forkert, så jeg vil gerne vide, hvordan en sådan ordning kan retfærdiggøres. Vi kender ikke engang formålet med PNR-aftalen med De Forenede Stater. Vi ved ikke, hvor mange terrorister, der blev fanget, hvor mange angreb, der blev forebygget, og hvor mange falske positive resultater, der har været. Vi har insisteret på en evaluering, før vi underskriver en ny aftale.
Endelig vil jeg gerne anbefale, at PPE-DE-Gruppen støtter det fælles beslutningsforslag, som vi vil genforhandle i morgen, læser aftalen meget nøje og læser mellem linjerne, for det er ikke så godt, som det ser ud til.
Kathalijne Maria Buitenweg, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Dette er den tredje aftale, vi drøfter her i Parlamentet vedrørende overførsel af passageroplysninger til USA, og situationen ændres ikke til det bedre. Kommissær Frattini, De hævder, at oplysningerne kun bruges i kampen mod terrorisme eller mod alvorlige, internationale forbrydelser. Eftersom De kender aftalen godt, ved De også, at der i bilag II står, som fru Lambrinidis sagde, "or otherwise required by law, by US-law that is" (eller som det kræves i henhold til loven, dvs. amerikansk lov), hvilket selvfølgelig gør dens rækkevidde betydeligt større.
Generelt set mener jeg, at dette heller ikke er stedet, hvor De bør få tingene til at se bedre ud, end de faktisk er. Det gælder også oplysningerne, som fru in 't Veld sagde for et øjeblik siden. Jeg har de to bilag her foran mig: et gammelt bilag til den gamle aftale og et nyt bilag til den nye aftale, hvoraf det ene indeholder 19 datafelter, mens det andet indeholder 34. Jeg ville sætte stor pris på at høre Dem sige om lidt, hvilke oplysninger der ifølge Dem ikke længere vil blive overført til USA. Jeg ønsker at få dette at vide helt specifikt, fordi der, som jeg ser det, ikke er ét eneste datafelt, der ikke længere vil blive overført til USA, endsige 15.
Når jeg ser på det andet punkt med push og pull, er jeg også her træt af, at folk opfører sig, som om der er ved at ske større fremskridt. Ved to lejligheder har amerikanerne fremsat dette forslag, og De har endnu en gang været nødt til at forhandle med henblik på simpelthen at få dem til at holde, hvad de selv har lovet. Det er da uacceptabelt i transatlantiske forbindelser.
Endelig tjekkede jeg DHS' (Department of Homeland Security) hjemmeside i dag for forespørgsler om erstatning. Her står der, at hvis man tror, at man er under mistanke, og at man er på en observationsliste over folk, der nægtes flyadgang, kan de ikke fortælle én, hvilke oplysninger de har på én, men man skal informere dem om grunden til, at man tror, at man er under mistanke. Det er da ikke en måde at lade folk søge rejseerstatning på! Så jeg ville være nødt til at sige til Dem, ja, jeg var måske vegetar, men det vil egentlig ikke fortælle Dem noget. Ord kan ikke beskrive, hvor absurd det er, at folk ikke har adgang til de oplysninger, på basis af hvilke de lader til at blive dømt.
Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE). - (NL) Hr. formand! Efter endeløse forhandlinger, rykken og skubben havde jeg håbet på at få en fyldestgørende forklaring med hensyn til effektivitet eller den effektivitet, der må ligge i en aftale som denne. Dette håb fordampede imidlertid hurtigt, da jeg læste aftalen, som var blevet bekendtgjort med så megen pomp og pragt af hr. Schäuble og andre, herunder Dem selv.
Der blev ikke ytret ét ord om denne formodede effektivitet. Hvor mange terrorister er blevet standset på baggrund af den eksisterende, midlertidige aftale? I lighed med Kommissionen forstår jeg naturligvis også betydningen af at have en aftale, ikke mindst på grund af den europæiske flybranches situation. Retssikkerhed er vigtig for alle, men regler og bestemmelser bør ikke være til for deres egen skyld.
Det, der frem for alt slog mig efter at have læst denne aftale, er, at en stor del kommer fra vores egne lommer. Det går helt og aldeles over min forstand, hvorfor vi som Union lader os skubbe ned i sådan en underhundssituation. Både Rådet og Kommissionen kunne lære af den vedholdenhed, der har været udvist af vores forkæmper fru in 't Veld. Hun fortjener derfor stor anerkendelse for sit utrættelige arbejde.
Endelig, og selv om kampen mod terrorisme naturligvis er vigtig, kan jeg ikke ryste det indtryk af mig, at vi risikerer at miste jordforbindelsen i denne sag. Det er ikke nok med denne aftale, langtfra nok.
Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg er bange for, at jeg vil fortsætte i en lidt skeptisk retning, men først og fremmest vil jeg stille et spørgsmål til kommissæren. Vil han være venlig at fortælle os, hvad der er retsgrundlaget for denne aftale fra EU's side? Den eneste henvisning, jeg kan finde til nogen juridiske instrumenter i den, er til amerikanske love. Jeg finder ingen henvisning til et retsgrundlag fra traktaterne. Jeg husker, at der har været talt om artikel 24 og 38 tidligere. Hvis artikel 38 er med, hvorfor bliver Parlamentet så ikke formelt rådspurgt?
For det andet hører vi en masse om nødvendigheden af at bekæmpe terrorismen. Hvis terrorismen er så vigtig og så højt prioriteret for EU, hvorfor er der så gået fire måneder uden en antiterrorkoordinator?
For det tredje drejer denne aftale sig om at samle en stor mængde data om alle mulige personer som basis for profilering, data mining osv., men vi har kun en meget dårlig gennemførelse af målrettede foranstaltninger mod terrorisme.
Direktøren for Interpol har lige iværksat, hvad pressen har kaldt et hidtil uset angreb på Det Forenede Kongerige, fordi man ikke har tjekket tilrejsende imod Interpols database over stjålne pas. Da Kommissionen fremlagde en rapport sidste år om den fælles holdning af januar 2005, var den bemærkelsesværdigt lidt imponeret af medlemsstaternes resultater. Kun nogle få medlemsstater havde etableret infrastrukturer, der tillod myndighederne at søge i Interpols databaser - otte af de 25 medlemsstater svarede ikke på Kommissionens spørgsmål - og meget få medlemsstater havde sikret sig, at deres retshåndhævende myndigheder søgte i databasen. Medlemsstaterne ignorerer totalt deres forpligtelser.
Endelig har vi EU's APIS-direktiv af 2004, der burde have været gennemført sidste år. Kan kommissæren fortælle os, om medlemsstaterne har gennemført dette direktiv, og hvorfor det kun beskæftiger sig med illegal indvandring, og hvorfor det ikke rummer bestemmelser om, at tilrejsende skal tjekkes imod listen over terrorister? Der er masser af foranstaltninger til, som fortsat ikke er gennemført af medlemsstaterne. Lad os gøre det først, før vi begynder på masseovervågning af hele befolkningen.
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle dem, der deltog i forhandlingen, selv om jeg er uenig i de fleste indlæg. Som De ved, giver jeg altid udtryk for min ærlige mening.
Aftaler er man to om at indgå. USA kan selv bestemme, om de vil indgå eller forkaste en aftale. Vi havde først og fremmest pligt til at bede Ministerrådet om et mandat. Vi fik dette mandat, og vi har arbejdet inden for rammerne af det. Aftalen er blevet godkendt af medlemsstaterne - dvs. af dem, der havde givet os forhandlingsmandatet - og de var selvfølgelig af den opfattelse, at det var langt bedre at indgå denne aftale end ikke at have nogen aftale overhovedet efter den 31. juli i år, dvs. om nogle få dage.
Jeg ville ærligt talt gerne have hørt dem, der skarpt kritiserede denne aftale, i det mindste gøre sig nogle tanker om konsekvenserne af slet ikke at have nogen aftale. Kan nogen af Dem forestille sig, at luftfartsselskaberne ville opnå en større beskyttelse af personoplysningerne, hvis de skulle forhandle bilateralt med USA? Jeg tror ikke, at nogen forestiller sig, at dette ville være tilfældet. Beskyttelsen af de europæiske borgeres personoplysninger ville være i alvorlig fare, hvis der ikke var nogen sikre retsbestemmelser.
Som De ved, er der for første gang tale om en bindende aftale. Dermed adskiller den sig fra den tidligere aftale, der ikke indeholdt nogen bindende forpligtelser, men kun unilaterale forpligtelser. I denne aftale har vi ladet det push-princip, som Parlamentet har bedt om flere gange, være det grundlæggende kriterium. Når nogle af luftfartsselskaberne siger, at de endnu ikke er i stand til at gå bort fra pull-systemet og gå over til push-systemet, så skyldes det hverken USA eller Europa, men at det endnu ikke har været teknisk muligt for nogle af dem at skifte system. Eftersom andre luftfartsselskaber har været i stand til dette, afhænger det af deres tekniske kapacitet og deres gode vilje, og vi vil hjælpe dem med at tage dette skridt.
Vi har fastlagt kriteriet med push-systemet, men hvis et luftfartsselskab erklærer, at det ikke har teknisk mulighed for at indføre det, må vi undersøge andre muligheder. Kan vi forhindre, at det pågældende luftfartsselskab får landingstilladelse? Jeg er villig til at undersøge mulighederne, men vi har også fastsat en dato, nemlig årets udgang, og det lader til at være teknisk gennemførligt, eftersom IATA (Den Internationale Luftfartssammenslutning) har meddelt os, at det med rimelighed kan forventes, at alle luftfartsselskaber teknisk set vil være i stand til at indføre det nye system i løbet af seks måneder. Der er udelukkende tale om tekniske årsager.
Vi har vedtaget, at følsomme oplysninger skal destrueres inden 30 dage, hvilket der ikke var taget højde for tidligere, og vi har vedtaget, at de europæiske borgere skal være omfattet af USA's lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred. I mange af Europa-Parlamentets forhandlinger blev dette anset for at være en vigtig og nødvendig betingelse, eftersom de europæiske borgere så vil kunne henvise til samme lovgivning som de amerikanske borgere, hvis USA's ministerium for intern sikkerhed misbruger deres personoplysninger. Dette aspekt var der ikke taget højde for før, og det, som jeg nævner nu, er de faktiske forhold.
Hr. Lambrinidis henviste helt korrekt til tredjelandene. Det er rigtigt, at de pågældende oplysninger kan overføres til tredjelande, men det er som bekendt blevet besluttet, at der skal være samme kontrol med, om de bruges korrekt. Det, at de overføres til et tredjeland, går ikke ud over kontrolbeføjelserne. Tredjelandet skal nemlig bruge disse oplysninger efter de samme regler som dem, der er opstillet i aftalen, og vi har stadig de samme muligheder for at kontrollere, hvorvidt oplysningerne er blevet brugt korrekt.
I den forbindelse var der en, der spurgte, om det er muligt at klage over aftalen. Denne mulighed eksisterer naturligvis, såfremt der sker væsentlige krænkelser af den, og De kender udmærket det retsgrundlag, der er blevet fastlagt. Traktatens artikel 24 er et mellemstatsligt grundlag og desværre ikke et EU-grundlag, eftersom De Europæiske Fællesskabers Domstol har besluttet, at det forholder sig sådan. Tidligere forhandlede man om en aftale på et retsgrundlag, der indebar Europa-Parlamentets fulde deltagelse. Desværre blev det med en dom fra Domstolen besluttet, at retsgrundlaget ikke var korrekt, og alting kan som bekendt føres tilbage til denne dom.
Det er rigtigt, hr. Lambsdorff, at mange medlemsstater ikke retter sig efter EU's bestemmelser, selv om de burde gennemføre dem fuldstændigt. Som De ved, offentliggjorde jeg for et par dage siden en status for de enkelte lande, og derudover har jeg også indledt overtrædelsesprocedurer. Jeg mener ikke, at jeg behøver at vente på disse overtrædelsesprocedurers gennemførelse, før jeg vedtager forslag, som er nyttige for bekæmpelsen af terrorisme.
Jeg er ikke enig med dem, der siger, at vi først skal tage os af andre ting og så bekæmpe terrorismen bagefter. Terrorisme er en alvorlig trussel i øjeblikket. Jeg tror, at denne aftale havde været bedre, hvis vi havde forhandlet om den alene, men eftersom der skal to til at indgå en aftale, er den et kompromis, og ud fra denne tankegang sagde Ministerrådet enstemmigt ja til den. Det var efter min mening rigtigt, og det tyske formandskab, der har arbejdet meget med denne aftale, fik den rette anerkendelse for dette.
Der er tale om en bindende aftale, der så afgjort vil være med til at bekæmpe terrorismen eller - hvilket er endnu bedre - forebygge den. Ingen af medlemmerne i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender må nemlig glemme, at USA's indenrigsminister har besøgt Parlamentet og givet det nogle informationer og i nogle tilfælde præcise kendsgerninger om mistænkte terrorister, der er blevet tilbageholdt takket være PNR-oplysninger. Der var tale om nogle få tilfælde, men det drejer sig under alle omstændigheder om personer, der blev tilbageholdt takket være PNR-oplysninger, og som senere var indblandet i bombeattentater andre steder i verden.
På trods af de mange konsekvensanalyser, som vi har foretaget, og som vi kan foretage, mener jeg, at den pågældende aftale, der garanterer retssikkerheden, er uendeligt meget bedre end ingen aftale. Jeg er ked af, hvis vi ikke er enige på dette punkt, men det er min pligt at være ærlig.
Kathalijne Maria Buitenweg (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Vi mangler en vigtig oplysning. PPE-DE-Gruppen baserer til dels sin positive holdning på, at den mængde data, der nu bliver sendt til USA, bliver reduceret fra 34 til 19. Jeg har opfordret Kommissionen til at fortælle, hvilke af de 15 oplysninger der ikke længere bliver overført til USA, for som jeg ser det - og det nævnte ordføreren Sophia in 't Veld også - er de fleste af områderne slået sammen, så ændringen hovedsagelig er kosmetisk. Jeg vil gerne overbevises om, at det modsatte er tilfældet. Jeg vil gerne have, at Kommissionen opregner de 15 informationsområder, der nu ikke længere overføres til USA.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted torsdag den 12. juli 2007.
19. Det indre gas- og elmarked (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Alejo Vidal-Quadras for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om udsigterne for det indre gas- og elmarked (2007/2089(INI)) (A6-0249/2007).
Alejo Vidal-Quadras (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Den 10. januar 2007 vedtog Kommissionen den såkaldte energipakke, som omhandlede en overordnet analyse af energisituationen i EU, herunder bidraget fra vedvarende energi, bæredygtig anvendelse af de konventionelle energikilder og opnåelsen af et konkurrencedygtigt og åbent indre el- og gasmarked.
Den betænkning, som Parlamentet skal vedtage i morgen, kommer med et svar på de vigtigste spørgsmål, som Kommissionen har rejst i forbindelse med det sidste punkt, dvs. det indre marked. Teksten, der blev vedtaget i Udvalget om Industri, Forskning og Energi med opbakning fra alle de politiske grupper, viser, at der er stor enighed om de fleste af spørgsmålene, og vi håber, at kommissær Pebalgs kan bruge vores bidrag med henblik på vedtagelsen til september af den tredje liberaliseringspakke.
Hvad angår betænkningens indhold, er vi i Parlamentet af den opfattelse, at der er brug for mere koordinering på europæisk plan i forbindelse med retsgrundlaget. Det nuværende system - 27 medlemsstater, 27 forskellige regler - er en alvorlig hindring for det indre marked, især med hensyn til den grænseoverskridende handel og en styrkelse af sammenkoblingerne. Det foreslås derfor, at der oprettes en europæisk enhed, der skal tage sig af disse aspekter.
Vi bifalder også Rådets håndfaste forpligtelse til at opnå niveauer for sammenkoblinger på 10 % i medlemsstaterne, hvilket er særlig relevant for staterne i EU's periferi.
På nationalt niveau anmodes der om, at de nationale regulerende myndigheder er fuldstændig uafhængige af regeringerne og industrien, og at deres kompetencer bliver styrket, så de kan sikre, at loven bliver overholdt. Reguleringsmyndighederne skal sikre, at markederne bliver gennemsigtige og åbne for alle, og at de eksisterende selskaber ikke misbruger deres stilling.
Vi er også enige i, at de regulerede tariffer gradvist bør forsvinde. Det er tilfældet i flere medlemsstater, hvor denne type tariffer anvendes for at hindre nye selskaber i at komme ind på markedet, og i nogle tilfælde er de så lave, at de ikke afspejler omkostninger, hvorved de sender et falsk signal til forbrugerne.
Vi befinder os i en situation, hvor der er behov for en radikal ændring i forbrugsvanerne, og for at opnå en optimering af energiressourcerne er det nødvendigt, at borgerne er helt klar over deres reelle pris.
Samtidig indfører betænkningen, om jeg så må sige, et socialt afsnit, idet den minder medlemsstaterne om, at opnåelsen af et konkurrencedygtigt energimarked på ingen måde må medføre en svækkelse af forbrugernes rettigheder, og at de fortsat har en forpligtelse over for de sårbare samfundsgrupper.
Endelig vil jeg komme ind på betænkningens mest brændende spørgsmål, nemlig adskillelsen af ejerskabet mellem fremstillingsniveauet og eltransmissionsniveauet. Størstedelen af Udvalget om Industri, Forskning og Energi er af den opfattelse af denne adskillelse af ejerskabet er en passende måde til at opnå en større gennemsigtighed, sikre investeringerne samt sikre nye selskaber adgang til markedet.
Det er de væsentlige punkter i betænkningen, og jeg vil blot takke Parlamentets Generaldirektorat for Oversættelse og Udgivelse for dets uvurderlige bistand. Uden denne bistand ville det ikke have været muligt at færdiggøre denne betænkning på blot fire måneder, tids nok til at opnå en effektiv tilstedeværelse i lovgivningsprocessen. Jeg vil også gerne takke for de stedfortrædende ordføreres og de politiske gruppers fremragende samarbejde. Det har været en sand fornøjelse at forhandle denne betænkning med dem, og vi håber, at afstemningen i morgen bliver en lykkelig afslutning på alt dette arbejde.
FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU Næstformand
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg tror, jeg bør begynde, hvor næstformanden, hr. Vidal-Quadras, sluttede, ved først at takke ham for hans store arbejde og engagement. Jeg vil også gerne takke Udvalget om Industri, Forskning og Energi for den aktive debat samt dem, der har gjort det muligt at få vedtaget denne betænkning inden for så kort en tidsramme. Det er virkelig et resultat, som vi i høj grad påskønner.
Hvis betænkningen bliver vedtaget - og det håber jeg sker i morgen - vil den bane vejen for et lovforslag fra Kommissionen, som vi sigter mod at have parat til september. Det er virkelig nødvendigt at få denne betænkning, og at vi bruger de tilbageværende måneder, juli og august, på at udarbejde et godt lovforslag, der virkelig afspejler alle de ting, der er blevet nævnt her i Parlamentet.
Jeg vil gerne begynde med at sige, hvorfor vi har brug for dette forslag. Jeg tror, det er meget vigtigt aldrig at tabe grunden til, at Kommissionen virkelig tror på dette forslag, af syne. Fra et formelt synspunkt er det et argument, at to rapporter fra Kommissionen og slutrapporten om sektorundersøgelse af energi klart antydede, at der er behov for nye juridiske foranstaltninger på europæisk niveau for at nå de basale mål, forsyningssikkerhed og konkurrencedygtighed.
Men det er ikke de eneste grunde. Der har været en betydelig ændring i energisektoren, der retfærdiggør dette forslag. For det første har vi historisk høje energipriser. Prisen på olie i dag på 70 amerikanske dollars pr. tønde er virkelig meget høj. Vi hører mindre fra dem, der sædvanligvis hævder, at oliepriserne vil falde. Hvis oliepriserne er høje, betyder det, at gaspriserne også er høje, og det har indflydelse på kulprisen - basalt bliver alle energiomkostninger højere. Vi kan forudsige, at de høje priser vil fortsætte på grund af større forbrug og forøget global efterspørgsel på grund af den voksende befolkning.
Den anden udfordring, klimaforandringerne, er langt mere udtalt. Vi ved, at energisektoren i høj grad bidrager til drivhusgasserne, så vi må styrke de instrumenter, hvormed vi kan bekæmpe klimaforandringer. Sidst, men ikke mindst er der også udfordringen med udvidelsen af EU. Hvis nye medlemsstater skal slutte sig til EU, har vi langt større behov for, at solidaritetsmekanismerne skal være på plads i energisektoren i EU. Mange af disse lande er afhængige af bare én leverandør og er yderst sårbare, hvis forsyningerne afbrydes.
Målene for energipolitikken - forsyningssikkerhed, bæredygtighed og konkurrencedygtighed - afhænger meget af situationen på EU's fælles marked. Den 1. juli 2007 skete der en større forandring i opfattelsen, fordi hver forbruger nu har juridisk ret til at vælge sin leverandør. Det burde bringe et virkeligt budskab vedrørende investering og føre til bedre kvalitet. Men budskabet blev underspillet, fordi der i mange medlemsstater kun nølende er blevet taget skridt, og ikke med tilstrækkelig konsekvens.
Det er blevet sagt, at verdens varepriser stiger på grund af liberalisering, men grunden har aldrig været liberalisering. Grunden er, at liberaliseringen aldrig har fundet sted, hvilket betyder, at hvilke skridt man end tager, må vi give garanti for, at hver borger og hvert selskab i EU har mulighed for og pligt til at vælge en leverandør. Hvis prisen eller tjenesten ikke er tilfredsstillende, må det ændres, uden at man frygter denne proces. Jeg tror, det er helt nødvendigt at tage stærkere midler i brug, der fører til mere konkurrence og mere Europa, for Europas styrke ligger i dets størrelse og omfang.
De væsentligste foranstaltninger blev udmærket kommenteret af ordføreren. Jeg vil blot gerne lige kommentere et par af dem. Opsplitning er bestemt nøglen. Vi er meget glade for ordlyden vedrørende opsplitning af elektricitet.
Med hensyn til gas kan der fremsættes nogle yderlige argumenter, for grundlæggende er gassituationen ikke anderledes. Også hvad gas angår, vil forsyningen ikke nå frem til forbrugerne, hvis der ikke foretages en ordentlig opsplitning, og så vil markedet komme til at lide under mangel på gas.
Gennemskuelighed er vigtig. Med hensyn til regulering bør vi se på to niveauer. Først på det niveau, der vedrører grænseoverskridende energistrømme til markedet, og for det andet bør vi sørge for, at de nationale reguleringsmyndigheder får beføjelser, men også forpligtelser til at sørge for nye investeringer. De er ikke kun ansvarlige for at føre tilsyn med markedet. De bør faktisk være ansvarlige for, at disse investeringer foretages. Samarbejde mellem dem, der driver transmissionssystemerne, bør styrkes, og det bør politiske initiativer til fremme af indbyrdes forbindelse også.
Jeg vil også understrege, at der har været et par andre gode punkter vedrørende energieffektivitet, intelligente forsyningsnet, biogas og balance i forbindelse med langsigtede kontrakter. Jeg vil forsvare et punkt, som måske blev undgået i denne betænkning eller sagt meget forsigtigt. Med hensyn til regionalt samarbejde viser udviklingen af det pentalaterale marked helt klart, at der også er mange muligheder på de regionale markeder. Samtidig er jeg enig med Parlamentet i, at man altid bør være forsigtig og ikke splitte det indre marked, men faktisk bruge dette initiativ til at fremme væksten af det hele.
Afslutningsvis vil jeg igen gerne takke alle de involverede. Hvert af de punkter, der blev nævnt i betænkningen, vil blive taget med i betragtning i Kommissionens forslag. Vi bør ikke glemme, at energi er en særlig vare, ligesom jord, vand og luft. Samtidig må jeg sige, at det på dette stadium er en sjældnere vare, indtil vi har fået lært, hvordan man kan få energi fra sol, vind eller biomasse.
Sophia in 't Veld (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (NL) Fru formand! Jeg vil allerførst gerne lykønske ordføreren. Den betænkning, Økonomi- og Valutaudvalget har godkendt, svarer faktisk fuldstændigt til Deres synspunkt, hr. Vidal-Quadras, og det svarer også i det store og hele til Kommissionens synspunkt og til det, jeg havde skitseret som ordfører.
Det er klart, at vi i det 21. århundrede har brug for et reelt og fuldt flyvefærdigt indre energimarked. Det blev klarlagt endnu en gang på topmødet for to uger siden, og det betyder, at vi ser frem til at skabe reel konkurrence. Protektionisme er derfor grundlæggende forkert. Jeg bifalder meget varmt, at der i hr. Vidal-Quadras betænkning står, at der bør være gensidighed - fordi vi alt for ofte ser lande, der ønsker at beskytte deres egne, førende selskaber, mens de samtidig går på indkøb i andre lande, hvilket naturligvis er uacceptabelt.
Det er overflødigt at sige, at borgernes interesser skal beskyttes, for som De rigtigt siger, er energi en individuel vare. Dette bør imidlertid ske i kraft af offentlige tjenesteydelsesforpligtelser og af, at regeringen lever op til sit ansvar, snarere end i kraft af protektionisme. Beskyttelse? Det siger jeg ja til. Markedsbeskyttelse? Nej.
Sluttelig er jeg henrykt over, at et længe næret ønske fra De Liberales side nu er blevet indbefattet udtrykkeligt i betænkningen, nemlig at man ved at skabe reelt lige vilkår og indregne eksterne miljøomkostninger i prisen endelig giver de vedvarende energikilder en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre energikilder, hvilket helt sikkert vil være til gavn for vores miljø.
Brigitte Douay (PSE), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (FR) Fru formand! På Regionaludviklingsudvalgets vegne vil jeg gerne understrege, at gennemførelsen af det indre marked for energi skal ske inden for rammerne af målsætningen om økonomisk, social og territorial samhørighed i EU. Den skal således tage sigte på en høj standard for de offentlige tjenesteydelser og garantere forsyningssikkerheden samt en optimal tilfredsstillelse af forbrugernes behov. Fuldstændig konkurrence på et så specifikt marked som gas- og elektricitetsmarkedet er nemlig kun berettiget, hvis priserne bliver lavere, forsyningen mere udstrakt og kundeservicen mere effektiv.
Derfor vil jeg navnlig gerne understrege, at der skal tages hensyn til de svageste borgere, og at der skal være forsyningsgaranti i tilbagestående regioner, regioner med naturbetingede ulemper og regioner i den yderste periferi. Der skal ligeledes lægges særlig vægt på grænseregionerne, som er de første, der vil nyde godt af det indre markeds virkninger.
Dette markeds gennemførelse kræver total gennemsigtighed samt en fuldstændig og korrekt information om energiens herkomst, især når der er tale om vedvarende energi. EU bør i den forbindelse støtte de regionale og lokale myndigheder i deres indsats for at fremme energieffektivitet og energibesparelser, navnlig på transport- og boligområdet.
Til sidst vil jeg gerne takke hr. Vidal-Quadras for, at han i sin betænkning har taget højde for flere af vores betragtninger.
Herbert Reul, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Det er yderst vanskeligt at finde en bedre struktur til det indre energimarked. Vi har i sandhed rigeligt med problemer, dels fordi energien kontrolleres af en statsejet virksomhed, dels fordi den kontrolleres af en oligopolist, dels fordi staten griber ind og fastsætter priserne. Derfor må vi overveje seriøst, hvordan vi kan opnå mere marked her.
Dele af Parlamentet har problemer med forslagene. Hvad nogle af disse forslag angår, er den ejendomsretlige adskillelse virkelig den eneste måde, hvorpå man kan garantere, at der finder en vis liberalisering af det indre marked sted. Tallene taler ikke nødvendigvis herfor, man behøver blot at se på dem. Landene og energiselskaberne investerer ikke nødvendigvis mest i net, der er adskilt. De foreliggende tal viser, at lande og virksomheder investerer massivt i samkøringslinjer og i net, som ikke er adskilt.
Vi må spørge os selv, om vi egentlig behøver at skelne mellem medlemsstater, hvor energiselskaberne er statsejet, og sådanne, hvor de er privatejet. Hvorfor gælder adskillelsen kun for privatejede systemer, men ikke for systemer ejet af staten?
Hvor lang tid vil det tage, før dette instrument til ejendomsretlig adskillelse er kommet igennem hele lovgivningsprocessen og blevet gennemført? Vi ønsker at gennemføre ændringer så hurtigt som muligt! Men erfaringen har belært os, at det efter al sandsynlighed vil tage mange år, før vi overhovedet opnår en effekt, hvis vi sætter denne mekanisme i gang nu.
Sidst, men ikke mindst rejser spørgsmålet sig, hvem der egentlig vil købe disse net. Hvem vil have ejerskabet i fremtiden? Staten, andre selskaber - Gazprom, hedge funds - eller hvordan skal det egentlig fungere? Er det virkelig det, vi ønsker? Jeg tvivler på, at vi har fundet den rette vej med dette instrument. Derfor vil jeg gerne foreslå, at vi også tilbyder medlemsstaterne flere alternativer som ISO eller RIO, dvs. regionalt samarbejde. Vi må se, hvordan vi kan opnå det, vi alle har sat os som et fælles mål, med forskellige metoder. Vi bør dog undgå at koncentrere os om ét mål som værende det eneste lyksaliggørende.
Edit Herczog, for PSE-Gruppen. - (HU) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, som sammen med skyggeordførerne har udført et flot stykke arbejde på meget kort tid. Jeg vil gerne takke og lykønske ham. I udkastet til betænkning er det lykkedes os at indgå en lang række vigtige kompromiser.
Hvad den ejendomsretlige adskillelse angår, er vi nødt til at acceptere det demokratiske flertals beslutning, og på mødet i parlamentsudvalget stemte alle for en ejendomsretlig adskillelse. Samtidig fastlægger vi nogle politiske politikretningslinjer i stedet for at udstede forordninger. Derfor er det hensigtsmæssigt, at vi lader så mange muligheder som muligt stå åbne. En ejendomsretlig adskillelse lader til at være den mest effektive løsning, men det er ikke den eneste løsning. Netop derfor vil De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet støtte det ændringsforslag, der blev foreslået først, og som tager sigte på, at den kommende konsekvensanalyse også skal gælde for systemoperatørernes ISO-model.
På PSE-Gruppens vegne vil jeg navnlig gerne give udtryk for min tilfredshed med det nye kapitel om de sociale konsekvenser af markedsliberalisering og om forbrugerbeskyttelse. Jeg beder Kommissionen om at give sin fulde støtte til betænkningens forslag og om hurtigst muligt - helst i år - at udarbejde chartret for energiforbrugere. I dag er det nemlig en ubestridelig kendsgerning, at alle har brug for energi, og netop derfor fokuserer vi på forbrugerne i vores kommende energipolitik. Ofte er forbrugerne ikke klar over, hvornår, hvordan og under hvilke omstændigheder de kan gøre deres ret til energi gældende. I den forbindelse har de brug for information, bistand og i visse tilfælde også beskyttelse.
Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på, at Parlamentet forbereder sig på at vedtage en meget vigtig og fremadskuende holdning til markedets åbning og regulering. Som medlovgivere vil vi i fremtiden fortsætte med at lægge vægt på uafhængighed, ansvar og samarbejde mellem reguleringsmyndighederne, på en øget markedsgennemsigtigjhed og på en gennemførelse af den pågældende udvikling.
Endelig vil jeg gerne minde alle om, at energipolitikkens målsætninger er Europas energisikkerhed, konkurrenceevne og en reduktion af CO2-emissionerne. Konkurrence er blot et middel, som vi kan nå dette mål med. Derfor må vi ikke blande de to ting sammen, for vi skal kun fremme konkurrencen, når og hvis den reelt tjener energisikkerheden og konkurrenceevnen, f.eks. når det gælder langsigtede prisaftaler.
Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne lykønske hr. Vidal-Quadras med det arbejde, han har udført. På dette vanskelige område er det ved hjælp af en lang række ændringsforslag lykkedes ham at sørge for, at den tekst, der bliver vedtaget af Parlamentet, nævner de valgmuligheder, som skal være en rettesnor for de forhandlinger, der finder sted i efteråret.
Med denne betænkning bliver de nationale reguleringsmyndigheders vigtige rolle endnu en gang slået fast. Uafhængighed, konvergens og øget harmonisering af deres kompetencer er en absolut nødvendighed for gennemsigtighed, kommunikation og ansvar, men også for forbindelserne med transportnetforvalterne. Det gælder nemlig om at overvinde de tekniske og lovgivningsmæssige forskelle, som hindrer den grænseoverskridende handel og nettenes forbindelse med hinanden. Jeg mener, at reguleringsmyndighederne bør vedtage de nødvendige investeringer efter forslag fra netforvalterne, og at de bør sikre sig deres gennemførelse. Kommissionens ønske om at styrke samarbejdet mellem de nationale reguleringsmyndigheder går således i den rigtige retning.
ALDE-Gruppen glæder sig over, at Parlamentet har understreget nødvendigheden af forskellige indfaldsvinkler for elektricitetssektoren og gassektoren. Sidstnævnte sektor har nemlig brug for specifikke løsninger, hvor man tager højde for forskellene mellem de førliggende og de efterliggende markeder. Gasproducenterne er således for størstedelens vedkommende beliggende uden for EU, og de er ikke underlagt de samme regler som reglerne på det indre marked. En ejendomsretlig adskillelse af nettene risikerer at gøre de europæiske gasvirksomheder mere sårbare.
Hvad de regulerede tariffer angår, er det efter vores mening nødvendigt, at medlemsstaterne gradvist holder op med at anvende regulerede tariffer, men at de stadig bevarer muligheden for at anvende sådanne tariffer i nødstilfælde for at beskytte de svageste forbrugere.
Jeg vil slutte af med et punkt, der har været genstand for debat, nemlig ejendomsretlig adskillelse eller ownership unbundling. Efter ALDE-Gruppens opfattelse er målsætningen om, at netforvalteren skal behandle alle virksomheder på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde, en afgørende faktor for, at det indre marked kan fungere ordentligt. I den forbindelse er jeg ikke enig med nogle af mine kolleger, for jeg mener ikke, at denne ejendomsretlige adskillelse er en hjørnesten i det indre markeds gennemførelse. Hvis vi indfører dette, og det ikke viser sig at være en god løsning, risikerer skaderne at være betydelige for de europæiske virksomheder og i den sidste ende for forsyningssikkerheden.
Efter min opfattelse er det vigtigere at vedtage en adfærdskodeks for netforvalterne, at foretage de nødvendige investeringer og at give reguleringsmyndighederne større beføjelser. Vi har både brug for store europæiske energivirksomheder og for konkurrence, hvis markedet skal fungere. Det, som vi skal gøre, er at regulere prisgennemsigtigheden og undgå urimelige priser, eftersom energi er et vigtigt behov for europæerne og for den europæiske økonomi.
Eugenijus Maldeikis, for UEN-Gruppen. - (LT) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren for hans konstruktive og realistiske holdning ved udarbejdelsen af denne betænkning og for hans virkelig grundige forståelse af et så komplekst fænomen som liberaliseringen af elektricitets- og gasmarkedet i EU. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på noget, som efter min mening er meget vigtigt, nemlig at liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkedet ikke må foretages, uden at der fastlægges en udenrigspolitik, eftersom gas- og elektricitetsmarkedets afhængighed af tredjelandene og deres forretninger hele tiden bliver større. Vi kender udmærket de mulige konsekvenser, og derfor er det vigtigt, at liberaliseringens stadier og midler i høj grad samordnes med en udenrigspolitik på energiområdet. Jeg vil også gerne understrege, at denne proces ikke er ligetil, men at den meget kompleks. Det er meget vigtigt for os at sige klart, at 20 lande ud af 27 stadig ikke har indarbejdet de eksisterende bestemmelser i deres nationale lovgivning, men de nye skridt, som vi stadig mangler at tage i markedsliberalisingen, er nødt til at få støtte fra yderligere midler, så vi kan gennemføre det, der er blevet vedtaget tidligere.
Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Vi har skabt et indre gas- og elmarked i Europa, som primært lider under én ting: oligopolerne E.ON, RWE, EDF, som opererer på dette marked. I Tyskland og Frankrig har vi en sammenslutning af koncerner og den politiske elite, som ikke har spillet fair fra starten af, men afskærmet deres markeder og opkøbt de andre virksomheder: monopole i Frankrig, monopol uden for Frankrig.
Hvad kan vi gøre for at slippe ud af denne situation og give de i princippet positive effekter fra det indre marked videre til forbrugerne? Vi må styrke reguleringsmyndighederne, vi må adskille de overordnede net og gasnettene fra elektricitetsproducenterne og gasselskaberne, og vi har også brug for programmer som Gas and Electricity Release Programmes, der giver regulerings- eller konkurrencemyndighederne mulighed for at sælge el og gas til de andre konkurrenter, hvis markederne bliver domineret for stærkt.
Det er den linje, som et stort flertal i Udvalget om Industri, Forskning og Energi støtter. Jeg håber, at mine kolleger ikke i sidste øjeblik vil give efter for de mange e-mails fra hr. Reul, der kommer direkte fra RWE's hovedkontor. Det var først, da der blev indført en national reguleringsmyndighed imod de tyske energikoncerners vilje, at priserne på de tyske elnet faldt. Vi taler her om milliarder, som indtil da ikke var faldet i forbrugernes lommer!
Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Fru formand, hr. kommissær! Ejendomsretlig adskillelse er i EU et patenteret lægemiddel, der kan helbrede markedssygdomme, som skyldes markedsvirus og -bakterier. Vores gruppe har ikke stor tiltro til, at markedets egenkorrigeringsmekanismer kan helbrede disse sygdomme. Vi har også brug for stærke reguleringsmekanismer på EU-plan og nationalt plan.
Den største ulempe for forbrugerne er prismekanismen for elektricitet. På børsmarkederne får alle producenter samme pris for elektricitet. Prisen fastlægges i overensstemmelse med de højeste produktionsomkostninger, og prismekanismen giver automatisk producenter af billig elektricitet en profit.
Hvis Kommissionen forsøger at harmonisere elektricitetsmarkedet, harmoniserer den også prisen på elektricitet. Dermed vil prisen på elektricitet stige i de lande, hvor den er billig, så nogle forbrugere kommer til at betale andres elektricitetsregninger. Det er forkert.
Jana Bobošíková (NI). - (CS) (Talens begyndelse kunne ikke høres) ... samarbejdet mellem transitsystemoperatørerne, og at man er nødt til at foretage større investeringer i infrastruktur. Der er dog visse tvivlsspørgsmål, hvad angår forslaget om ejendomsretlig adskillelse. Kommissionen ser dette som et vigtigt skridt, der skal forhindre diskriminationen af netværksbrugere. Det vil naturligvis også muliggøre tilslutningen af nye udbydere, og det vil føre til uafhængige beslutninger om investering samt en forbedret koordinering mellem netværksoperatørerne. Denne liberale indfaldsvinkel ville være yderst fornuftig, hvis vi talte om almindelige dagligvarer. Når der er tale om strategiske, stedspecifikke naturressourcer, som vi er fuldstændigt afhængige af, ser situationen dog helt anderledes ud. Ved vi, hvordan vi skal forhindre, at selskaber, som har forbindelse til de vigtigste produktionslande, dominerer de deregulerede markeder? Ved vi, hvordan vi skal forhindre, at markederne domineres af det russiske statsejede selskab Gazprom?
Over 40 % af EU's gasforsyning kommer i øjeblikket fra Rusland. De enkelte medlemsstater, der har indgået bilaterale aftaler, gør denne afhængighed større, og vi er nødt til at indrømme, at situationen bliver værre dag for dag. Forbindelserne mellem Bruxelles og Rusland er ikke ligefrem perfekte i øjeblikket. Ingen ved, hvad der vil ske, hvis Rusland finder på at udnytte EU's afhængighed af russisk gas i politisk øjemed. Jeg tror, at det er af afgørende betydning at finde svaret på dette spørgsmål, før vi begynder at foretage større ændringer af den måde, som energimarkedet er tilrettelagt på i øjeblikket.
Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at komplimentere ordføreren for en betænkning, der har et stærkt budskab om et vitalt indre marked for elektricitet og gas.
Der er to hovedpunkter, som bør understreges. For det første er vigtigheden af et effektivt gas- og elektricitetsmarked større end nogensinde, hvis vi skal bekæmpe klimaforandringer, hvis vi skal sikre mulighed for vedvarende energi, og hvis vi skal tage vare på europæisk konkurrencedygtighed. Det gælder også forbrugerne. For det andet behøver vi en energipolitik, der kan klare udfordringen fra risikoen for afhængighed af enten store indenlandske producenter eller udenlandske interessenter, som prøver at kombinere økonomisk magt med politisk pres ved at kontrollere produktion såvel som distribution. Det er to elementer, som vi må håndtere, hvis vi skal få en stærk fælles energipolitik.
Det er grundene til, at EU behøver et energimarked med fair konkurrence uden forvridning, med åbne markeder, uden økonomisk patriotisme, men snarere karakteriseret ved frihed, lighed og broderskab. Vi må have opsplitning for at sikre, at der kommer konkurrence og nye energikilder, og vi må have et fælles elektricitets- og gasnet over hele Europa for at sikre, at der kommer et effektivt marked og solidaritet.
På disse måder kan vi kombinere solidaritet med effektivitet, konkurrence med samarbejde og bestræbelserne for at bekæmpe klimaforandringerne med økonomisk vækst. Det er derfor, det er vigtigt at støtte ordføreren og hans betænkning.
Reino Paasilinna (PSE). - (FI) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig for denne fornuftige betænkning. Energimarkedet i Europa er ikke bæredygtigt, eftersom de fleste medlemsstater lader hånt om aftalerne. Det går ud over industrien, konkurrenceevnen og den brede offentlighed.
Et sundt indre marked ville lette markedsadgangen for mindre virksomheder, f.eks. importører af vedvarende energikilder. Et bæredygtigt marked ville også sikre, at investeringerne var tilstrækkelige. Tjenesterne ville være mere pålidelige, når det gælder kraftværker og transmissionsnet. Et bæredygtigt indre marked for den brede offentlighed er ensbetydende med rimelige priser, og det er vigtigt for brændstofmanglen. Det vil også skabe sikkerhed.
Hvordan kan det være, at der - mens man i den ene EU-medlemsstat kæmper med et forbrug, der topper - er ubrugt kapacitet i andre medlemsstater? Det er bestemt ikke en Union. Der bør ske en adskillelse af energiproduktionen, når det gælder distributionen af den.
Mange gamle aktører, der dominerer netværket, opstiller diskriminerende vilkår og betingelser, f.eks. for nye aktører, der tilslutter sig kraftværkers netværk og brugen af netværkskapacitet. Dette ændrer sig ikke uden regulering på EU-plan.
Gennemsigtighed er af afgørende vigtighed, ikke mindst hvis markederne skal være bæredygtige. Som det er nu, er der heller ikke gennemsigtighed i en lang række lande. De store virksomheder hjælper hinanden. Vi kan ikke acceptere en situation, hvor nogle lande mener, at de kan overtage nye markeder, mens de samtidig gør alt, hvad de kan, for at beskytte deres egne markeder. Et fornuftigt direktiv er heller ikke løsningen. Vi opfordrer til, at man taler med én stemme i forhandlingerne med Rusland, men vi taler ikke engang med én stemme i energispørgsmål. Hvis vi skal opnå dette, er Kommissionen nødt til at overvåge og straffe de medlemsstater, som kommer omkring aftalerne på en unfair måde.
Konrad Szymański (UEN). - (PL) Fru formand! Når det gælder energi, er vores forbindelser med Rusland underlagt gensidighedsprincippet. Der er et stort problem forbundet med dette, nemlig at russerne fortolker dette princip som en anvendelse af magtpolitik, og at de ikke på nogen måde tager højde for de europæiske markedsforventninger.
Rusland har for nylig tvunget adskillige europæiske energikoncerner til at forlade russisk område. Samtidig nyder Gazprom dog godt af åbningen af det europæiske energimarked. Gazprom har nogle stadig større investeringer i hele 16 af EU's 27 medlemsstater. Gazprom har endda adgang til private forbrugere i Tyskland, Frankrig og Italien, og disse lande udgør som bekendt størstedelen af energimarkedet.
Man kan drage en vigtig konklusion af alt dette. Selv om liberaliseringen af energimarkedet er fordelagtig set ud fra forbrugernes synspunkt, skal den foregå på en sådan måde, at EU ikke bliver endnu mere afhængig af Ruslands økonomiske og politiske maskineri.
Efter min mening er dette en udfordring for Kommissionen, konkurrencebeskyttelsespolitikken og arbejdsgiverne. De skal sørge for det grundlag, der er beskrevet i Kommissionens dokument og i hr. Vidal-Quadras glimrende betænkning, og de skal også omsætte dette grundlag til lovmæssig praksis.
Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren for hans detaljerede og glimrende betænkning.
Jeg vil komme ind på nogle af de aspekter, som måske kan bidrage til en hurtig gennemførelse af et reelt indre marked for energi i EU. Jeg bifalder Kommissionens indsats for at nå denne målsætning ved på en ikkediskriminerende og gennemsigtig måde at stille nogle stadig mere omfattende forslag til, hvordan vi kan fremme investeringerne i infrastruktur og sikre en retfærdig adgang til netværkene for de mange markedsdeltagere.
Efter adskillige drøftelser med interessenter både i og uden for Parlamentet og i lyset af nogle af medlemsstaternes erfaringer er jeg af den opfattelse, at "ejendomsretlig adskillelse" af uafhængige nationale selskaber ikke er den sikreste måde at styre opnåelsen af disse målsætninger på.
Ejendomsretlig adskillelse i vertikalt integrerede virksomheder vil naturligvis sikre den formelle uafhængighed af økonomiske enheder, og den vil sikre, at nye aktører får adgang til energinettene. Det er dog stadig spørgsmålet, om nye investorer reelt vil være interesserede i et geografisk begrænset og nationalt reguleret marked, navnlig i underudviklede regioner. Derfor kan man ikke med sikkerhed sige, at et sådant skridt rent faktisk vil styrke konkurrencen og lægge et tilstrækkeligt pres på energipriserne. På samme måde vil der sikkert stadig være brug for de nationale energimarkeders indbyrdes forbindelse, eftersom de nationale interesser sandsynligvis vil være dominerende.
Derfor vil jeg anbefale, at Kommissionen stiller andre forslag, så vi kan tage situationen op på en mere overordnet måde. Disse forslag vil måske være mere effektive, når det gælder om at gennemføre liberaliseringen af energimarkedet.
Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Hr. Vidal-Quadras, jeg lykønsker Dem med forsøget på at udarbejde en mere eller mindre afbalanceret betænkning, hvilket i det store og hele er lykkedes Dem.
Afsnit 2 om adskillelsen er et centralt tema i den offentlige debat. Jeg kan acceptere det, som det er formuleret her, fordi det sandsynligvis er den bedste løsning, i det mindste i teorien. Men vi må ikke tro, at det vil løse alle problemer. Der er mange grunde til, at nettene ikke bliver udbygget, som intet har med adskillelse at gøre, men med vanskelige procedurer, borgerrettighedsbevægelser m.m. I den forbindelse er punkt 6 også vigtigt, hvori det hedder, at vi må passe på, at statskontrollerede tredjelandsselskaber ikke køber energiinfrastruktur, hvilket vi ville finde særligt uheldigt, hvis der ingen form for gensidighed eller indbyrdes afhængighed var.
Punkterne vedrørende reguleringsmyndigheden finder jeg særligt vigtige. Vi har behov for stærkere nationale reguleringsmyndigheder, som samarbejder på EU-plan. Vi har behov for en harmoniseret ramme, så der kan føres en fælles energipolitik på området i Europa.
Hvor meget man end understreger behovet for en liberalisering af markedet, så må det ikke ske på bekostning af de socialt svage. Forsyningssikkerheden skal fortsat være sikret, navnlig for de socialt svage, som ganske enkelt ikke kan holde trit med de stigende energipriser længere, hvor gerne de end ville. Det er den afgørende faktor: Hvis man trods sociale bistandsydelser og støtte ikke er i stand til at betale mere, skal man alligevel forsynes med energi.
Silvia Ciornei (ALDE). - Ţin să încep prin a-mi exprima aprecierile pentru modul obiectiv în care domnul Vidal-Quadras a întocmit acest raport.
Aş dori să subliniez câteva lucruri: în primul rând consider că pentru a avea o piaţă internă a energiei competitivă, avem nevoie de introducerea unei separări depline a proprietăţii între distribuţia de energie şi producţia de energie. O astfel de măsură ar conduce, aşa cum s-a mai spus astăzi, la mai multă transparenţă, la stimularea investiţiilor în domeniul infrastructurii de distribuţie şi, cred eu, ar ajuta în final la generarea unui preţ accesibil al energiei pentru consumatori.
În sectorul gazelor naturale cred că prin măsurile ce le vom lua trebuie să încurajăm construirea de noi proiecte care să diversifice sursele de aprovizionare ale Uniunii Europene, cum ar fi de exemplu proiectul Nabucco. Sub nici o formă măsurile de liberalizare nu trebuie să descurajeze realizarea unor astfel de proiecte, pentru că diversificarea surselor de aprovizionare cu gaze naturale a Uniunii Europene reprezintă un element cheie pentru crearea unei pieţe interne de gaz.
Nu în ultimul rând aş dori să subliniez necesitatea păstrării suportului cetăţenilor pentru măsurile de liberalizare a pieţei şi, în acest sens, consider că Parlamentul European, Comisia Europeană şi chiar autorităţile publice din statele membre, trebuie să-şi intensifice împreună eforturile pentru a face cunoscute oportunităţile ce rezultă din liberalizarea completă a pieţei europene de electricitate şi gaz, şi în acelaşi timp, pentru a ne asigura că drepturile consumatorilor de energie, persoane fizice sau companii, sunt protejate.
Nu putem considera finalizat proiectul de liberalizare a pieţei de energie atâta timp cât nu reuşim să creăm o piaţă pe deplin transparentă şi eficientă, în care consumatorii să poată să-şi aleagă liberi şi în cunoştinţă de cauză cea mai avantajoasă ofertă de furnizare de energie.
András Gyürk (PPE-DE). - (HU) Fru formand! I betragtning af Europas energiafhængighed er flere og flere af den opfattelse, at Europa ikke står stærkt uden en fælles energipolitik. Når vi overvejer, hvike grundsøjler der kunne være for en eventuel fælles energipolitik, er det værd at overveje en søjle, der allerede eksisterer i dag.
Hr. Vidal-Quadras' betænkning drejer sig om den eksisterende søjle, nemlig det indre marked for energi. Jeg er enig i det, der står i betænkningen, nemlig at gennemførelsen af EU's indre marked for energi og oprettelsen af effektive solidaritetsmekanismer mellem medlemsstaterne straks vil skabe forsyningssikkerhed og øge den økonomiske effektivitet. I stedet for at være præget af disse principper er det indre marked dog i dag mere præget af det ungarske ordsprog om, at "der er lige så mange toldmyndigheder, som der er huse." Det betyder desværre, at der er adskillige medlemsstater, som endnu ikke har gennemført direktiverne om energimarkedets liberalisering fuldt ud.
F.eks. vil åbningen af energimarkedet i Ungarn sandsynligvis finde sted med seks måneders forsinkelse, og for så vidt som den endelig finder sted, vil der opstå en ny forhindring for åben konkurrence, nemlig en alt for stor markedskoncentration. De langsigtede energiaftagelsesaftaler mellem MVM Company Ltd. (Magyar Villamosművek) og elektricitetsproducenterne dækker ca. 80 % af det ungarske marked. Kommissionen antager, at der er ulovlig statsstøtte bag disse aftaler, og derfor bekymrer den sig med rette om, hvorvidt der finder en egentlig konkurrence sted.
Hvis markedsliberaliseringen skal foregå på disse betingelser, kan vi være sikre på, at forbrugerne ikke får nogen fordel af den. Priserne vil ikke falde, og serviceniveauet vil heller ikke blive bedre. Hvis vi ikke vil have, at liberaliseringen skal blive en fiasko, skal vi også sørge for, at principperne for den bliver fulgt. Derfor håber jeg, at vi hurtigst muligt indfører en fælles energipolitik, så vi kan skabe et stærkt Europa.
Eluned Morgan (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg håber, at Kommissionen vil tage hensyn til afstemningen i udvalget, når den udarbejder revisionen af direktivet, og ikke bøje sig for medlemsstater, der beskytter virksomheder, som kræver for mange penge af deres forbrugere. De har en klar interesse i at opretholde et system, hvor der findes en indbygget interessekonflikt, der forhindrer konkurrenterne i at få adgang til det samme marked. Det er ofte de samme virksomheder, som er mere optagede af at skaffe profit til deres aktionærer end at skaffe seriøse investeringer for at sikre, at lysene stadig kan skinne.
Jeg opfordrer Dem ikke engang til at tilbyde ISO-modellen, der ville kræve et voldsomt kompliceret regelsystem, som skulle overvåges af en hær af embedsmænd, men forstår også, at der kræves regler for at opdele ejerskabet. Vi må sikre, at vi beskytter energinettene mod hedgefonde og privat kapital, der ikke vil give de engagerede, langsigtede investeringer, som er nødvendige, og lad os forhindre virksomheder fra tredjelande i at købe el-net og energinet, hvis der ikke findes en gensidig aftale med det pågældende land.
Jeg opfordrer Dem også til at korrigere det falske indtryk af opsplitning af ejerskab, som det tyske formandskab har givet i forlængelse af det sidste møde i Rådet (energi). Flertallet af medlemsstaterne går ind for fuld opsplitning af ejerskabet, særlig inden for elektricitet. Lad ikke de store drenge kujonere jer, og lad demokratiet og forbrugerne tale.
Jorgo Chatzimarkakis (ALDE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, hr. Vidal-Quadras! Vi er alle enige om målet. Vi ønsker at skabe et fælles indre energimarked i Europa, både af hensyn til forbrugerne og til virksomhederne. Der, hvor det ikke fungerede, hvor markedet svigtede, måtte vi trække det gule kort, i nogle tilfælde sågar det røde. Det har De gjort med Deres forslag, hr. kommissær, og det har ordføreren taget op.
Målsætningen er derfor klar, men den kan ikke være at ødelægge virksomhederne på det indre marked, hvorfor vi må arbejde hen imod en bedre markedsintegration, flere investeringer i samkøringslinjer, en ikkediskriminerende netadgang for konkurrenterne. Og der har vi nu haft en reaktion. Jeg glæder mig, og vi glæder os alle uden undtagelse, over forslaget om at skabe regionale markeder, der ligger på bordet nu. Der skal være syv. Disse regionale markeder vil være ansvarlige for netadgang, systemsikkerhed, for at stille kapacitet til rådighed, netudbygning og håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Det vil kræve EU-lovgivning. Vi håber, at De vil give Dem i kast med disse opgaver med samme mod, som De demonstrerede med det foreliggende forslag.
Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). - (SL) Fru formand! I forhandlingen om det indre marked for gas og elektricitet er spørgsmålet om en adskillelse af transmissionsnettet fra produktionen et nøglespørgsmål.
Ud af de foreslåede adskillelsesmodeller har ejendomsretlig adskillelse vist sig at være den mest effektive. Det betyder dog ikke, at vi ikke bør have en kritisk tilgang til den, men snarere det modsatte. Jeg tror, at det er nødvendigt at påpege en lang række faktorer, som vi skal være opmærksomme på i denne proces. Dem vil jeg nævne et par stykker af.
Først vil jeg gerne understrege, at vi klart skal definere tilsynsmyndighedernes kompetencer. Her skal vi være klar over, at en ejendomsretlig adskillelse er ensbetydende med en integration af EU's indre marked. Denne integration kræver dog en styrkelse af de eksisterende tilsynsmyndigheder. Disse myndigheder skal udvikles og opbygges, hvad enten vi taler om nationale reguleringsmyndigheder eller nye modeller som ISO+. EU's nationale tilsynsmyndigheder skal have nogle mere ensartede kompetencer og beføjelser, og samtidig skal vi sørge for en tilstrækkelig kontrol med grænseoverskridende aktiviteter.
Jeg vil ligeledes gerne understrege, at vi ved gennemførelsen af det indre marked for gas og elektricitet og i processen med ejendomsretlig adskillelse skal tage højde for vores store importafhængighed. Hvis vi gerne vil have, at det indre marked skal give positive resultater, er vi nødt til at tale med én stemme over for tredjelandene. Derfor kræver processen, at vi samtidig formulerer en fælles europæisk udenrigspolitik eller i det mindste en fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet. Vi er også nødt til at følge gensidighedsprincippet.
Endelig vil jeg gerne understrege, at solidaritet er en af de grundlæggende værdier i EU. Vi er nødt til at give det indre marked en sådan form, at det samtidig bliver muligt for os at beskytte de svageste brugere. Dette kan gøres på en neutral måde, som ikke truer Europas konkurrenceevne. Jeg støtter det, der står i betænkningen i den henseende, og samtidig vil jeg gerne lykønske ordføreren med hans glimrende arbejde.
Joan Calabuig Rull (PSE). - (ES) Fru formand! Vi er enige i behovet for at få et reelt indre energimarked, som er gennemsigtigt og åbent, og som bidrager til at formindske omkostningerne for borgerne og virksomhederne.
Det indre marked skal opmuntre til effektivitet og investering, bidrage til forsyningssikkerheden og gøre det muligt for selv de små selskaber at få adgang til energimarkedet.
Siden 1990 er gennemførelsen af markedet blevet prioriteret, men det er ikke tilstrækkeligt, hvilket virkeligheden i mange stater viser. Næsten alle medlemsstaterne har problemer af denne slags. Det er nødvendigt, at vi fortsætter ad den vej, vi er begyndt på, dvs. at opbygge en fælles energipolitik, som indgyder os alle tillid, og som tilbyder en klar ramme med henblik på i 2009 at opnå de mål, som Kommissionen har foreslået.
Endelig, og på grund af vigtigheden af energipolitikkens sociale dimension, glæder jeg mig over, at der er medtaget foranstaltninger til at bekæmpe energifattigdommen. Jeg vil også gerne understrege behovet for, at Kommissionen opfordres til at forelægge sit forslag til et charter om forbrugernes rettigheden inden udgangen af 2007.
Til lykke til ordføreren.
Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Vidal-Quadras for en rigtig god betænkning. Der er dog et par ting, som jeg gerne vil henlede opmærksomheden på. Først vil jeg foreslå, at vi lægger større vægt på betydningen af prioriterede energiforbindelser ved gennemførelsen af EU's indre marked for energi. Så længe Polen, Litauen og de andre baltiske lande ikke har en energiforbindelse til resten af Vesteuropa, kan et indre marked ikke komme på tale! Desuden er der endnu ikke skabt ordentlig klarhed omkring finansieringen af fire prioriterede energiforbindelser. Derfor vil jeg foreslå, at vi forlanger, at der sørges for tilstrækkelige midler til en gnidningsfri gennemførelse af denne plan, og at alle yderligere eventuelle finansieringsmuligheder undersøges, hvis dette er nødvendigt. Desuden vil jeg foreslå en understregelse af, at vi ved indførelsen af et fælles europæisk marked for energi er nødt til at følge den økonomiske logik og solidaritetsprincippet. Der ligger politiske motiver bag de alternative forbindelser, som Rusland tilbyder! Ruslands plan om at lægge gasledninger til Tyskland via Østersøen, idet man går uden om de baltiske lande og Polen, er 30 % dyrere end det "ravgule gasledningsprojekt", som de baltiske lande og Polen har foreslået, og den er væsentligt farligere. Hvis den rusisske plan gennemføres, vil det isolere de baltiske lande endnu mere, og derfor foreslår jeg, at "nordstrømsprojektet" slettes fra listen over projekter af interesse for Europa!
Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne gratulere kommissær Piebalgs med endnu et godt forslag. Det foreliggende forslag sigter mod at støtte det europæiske fællesmarked for energi. Ordføreren fortjener også at blive gratuleret for sin fortrinlige betænkning.
Spørgsmålet om ejerskabsmæssig adskillelse har vist sig at være det mest kontroversielle, men jeg vil gerne fremføre tre bemærkninger vedrørende nogle temmelig anderledes problemer. Jeg støtter naturligvis kraftigt ejerskabsmæssig adskillelse. Men mine kommentarer drejer sig om andre ting.
For det første forudsætter det indre marked stærke fysiske forbindelser mellem nationale markeder og sågar mellem regionale markeder. Operatører af distributionsnetværk skal opfordres til at investere i forbindelser på tværs af grænser. EU og de berørte lande må yde stærkere støtte til sådanne forbindelser, eftersom de er sine qua non for det fælles marked og for ægte konkurrence.
For det andet bør europæisk integration ikke kun omfatte energi og CO2-emissionsrettigheder, men også markedet for grønne, røde og hvide certifikater. Udviklingen af disse markeder bør sigte mod at gøre dem mere europæiske. Idet jeg vender opmærksomheden mod det vigtigste og mest grundlæggende spørgsmål, må jeg understrege, at EU's grundlæggende problem i øjeblikket drejer sig om iværksættelsen af et strategisk investeringsprogram til sanering af gamle faciliteter og bygning af nye med høj effektivitet.
Det spørgsmål, der opstår, er, om vi udelukkende vil basere denne investering på det simple princip om gradvis prisstigning over hele linjen. Det kan vise sig at være urimeligt dyrt for små og mellemstore europæiske virksomheder og energiintensive industrier. Effektive mekanismer til regulering af investeringen bør efterstræbes for at skabe nye muligheder. Investeringscertifikater er én mulighed.
Jeg gratulerer endnu en gang.
Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Fru formand, hr. kommissær! Jeg er også overbevist om, at linjen i hr. Vidal-Quadras betænkning er rigtig, hvis vi ønsker at opnå et konkurrencedygtigt indre el- og gasmarked, dvs. at sikre en fuldstændig adskillelse af ejerskabet, beskytte forbrugerne, øge gennemsigtigheden, styrke det bilaterale samarbejde og regulationsmyndighedernes uafhængighed samt øge niveauet for sammenkobling mellem medlemsstaterne.
I denne forbindelse er det meget vigtigt at fremskynde udpegelsen af koordinatorer for de projekter, som har problemer med gennemførelsen. Et bedre klima for investering i sammenkoblingskapacitet kræver et europæisk transportnet for gas og elektricitet med en europæisk planlægning på mellemlang og lang sigt, der bør overvåges af et råd af regulationsmyndigheder.
Der er ingen tvivl om, at vi skal fortsætte ad denne vej, men der er heller ingen tvivl om, at det vil tage tid at nå vores endelige mål. Efter min mening vil der være behov for mindre tid, såfremt vi ikke partisk bruger vores kræfter på at benytte os af de vanskeligheder, som de forskellige stater støder ind i undervejs.
Vi skal stå sammen for at komme videre ad den vej, vi mener, er den rigtige. Det er vores ansvar som europæiske parlamentsmedlemmer, og det kan også blive vores succes.
Jan Březina (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Som skyggeordfører for Udvalget om Industri, Forskning og Energi vil jeg gerne takke min kollega, hr. Vidal-Quadras, for hans store arbejde såvel som denne glimrende mulighed for at drøfte nogle af de meget vigtige spørgsmål, såsom opsplitning af ejerskab eller den rolle, de nationale kontrolmyndigheder spiller.
Jeg påskønner i høj grad Parlamentets initiativ, da det også kan hjælpe Kommissionen med yderlige bestræbelser for at liberalisere det indre gas- og elektricitetsmarked, og da det vurderer de foranstaltninger, der allerede er truffet. Opsplitning af ejerskab, der er det mest kontroversielle spørgsmål, har vist sig at være en milepæl i denne betænkning. Jeg vil gerne støtte denne aktivitet fra Kommissionen. Men da det er et noget kontroversielt spørgsmål, som trænger til yderligere klarhed og styrkelse, vil jeg opfordre Kommissionen til at foretage yderligere undersøgelser af virkningerne for at analysere andre midler end opsplitning, som giver øget gennemskuelighed og sikring af betingelserne for ordentlige investeringer i infrastrukturen.
Hvis Kommissionen beslutter sig for opsplitning, må gennemførelsesprocessen forberedes omhyggeligt for at være så følsom som muligt over for ejerrettigheder. Med hensyn til opsplitning af ejerskab vil jeg gerne støtte de ændringsforslag og forslag, som modificerer den påstand, at opsplitning er den eneste og mest effektive måde at liberalisere det indre energimarked på, og som derfor også ser på andre muligheder.
Med hensyn til det afsnit, der kaldes "Reguleringsmyndigheder", vil jeg gerne understrege den rolle, de nationale reguleringsmyndigheder spiller. De bør være uafhængige af regeringerne og tage en del af ansvaret for processen med liberalisering af energimarkedet.
Som medlem fra en ny medlemsstat vil jeg også kritisere visse udtalelser fra mine kolleger, som har en tendens til kun at anklage central- og østeuropæiske lande for at ville gribe ind i beslutninger truffet af de nationale tilsynsmyndigheder.
Dorette Corbey (PSE). - (NL) Fru formand! Jeg er hr. Vidal-Quadras taknemmelig for hans fortrinlige betænkning. I morgen vil vi stemme om bl.a. ejerskabsmæssig adskillelse af elektricitetsnet og elproduktion. Tilfældigvis vil det nederlandske parlaments overhus stemme om selv samme sag i morgen. Nederlænderne har besluttet at separere energiforsyning fra administrationen af nettet. Hvis det samme sker i resten af Europa, vil det være godt nyt for de nederlandske energiselskaber, som ikke længere vil være nødt til at føle sig som de rene dydsmønstre.
Det er også godt nyt for udviklingen af bæredygtig energi, for kun ved at opdele ejerskabet fuldstændig kan vi åbne energimarkedet for nye leverandører, hvilket der er desperat brug for. I øjeblikket er der for lidt kapacitet i nettene til, at nye leverandører kan slutte sig til dem. Giganterne på elmarkedet er modvillige mod at investere i en udvidelse af kapaciteten til fordel for sådanne nye aktører. Adgangen til nettene er tit besværlig på grund af manglende gennemskuelighed, hvilket fører til enorme forsinkelser, f.eks. inden for vindenergisektoren. Den eneste vej frem er at opdele dem.
Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Den energipakke, kommissæren har fremlagt, behandler tre spørgsmål: forsyningssikkerhed, konkurrence og miljømæssig bæredygtighed. Jeg vil kun fokusere på én del: konkurrence. Hvis jeg har en tese i dag, er det, at vi selv på energimarkedet trænger til fri konkurrence uden forvridning. For dem, der behøver en oversættelse: concurrence libre et non forcée.
Jeg har tre ting at sige. Med hensyn til gennemførelse og omsætning håber jeg, at Kommissionen kan være endnu barskere. Der findes en masse unfair priskonkurrence omkring os, og der er mange gange her i Parlamentet blevet henvist til unfair overtagelser, med andre ord en slags statsmonopol, som afløser et lille byttes frie og private konkurrence. Der er mange hindringer for adgang til markedet, så oprethold overtrædelsesprocedurerne. Jeg vil ikke nævne nogen bestemte virksomheder, men der er én, der begynder med bogstavet e og ender med f, som De bør se nøje på.
For det andet blev der i forbindelse med opsplitning skitseret to muligheder. Den ene er opsplitning af ejerskab, og den anden er en uafhængig forvalter af systemet. Ligesom andre, der har taget ordet, går jeg ind for opsplitning af ejerskab. Det er den eneste måde, vi kan gå frem på, for det nuværende niveau er utilstrækkeligt.
Jeg vil slutte med at give Dem et eksempel, og det er det tredje, jeg vil sige. Jeg bor i Genval, lige uden for Bruxelles. For nogle få måneder siden fik jeg et brev fra det lokale samfund, hvor der stod: "Alle tiders! Nu kan du endelig vælge din egen leverandør af energi, og det vil føre til større konkurrence" - som om de havde gjort noget for det! Hvad de grundlæggende havde gjort i årtier, var at forsøge at beskytte markedet og holde priserne oppe. Jeg er virkelig glad for, at hr. Vidal-Quadras har fremlagt en ambitiøs betænkning, og at Kommissionen fortsat er barsk, når det gælder konkurrence på energiområdet. Held og lykke!
Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Fru formand! Som min kollega hr. Vidal-Quadras korrekt skriver i sin betænkning, er der intet alternativ til at liberalisere energimarkederne. Et reelt indre marked for energi er en afgørende faktor for at nå den europæiske energisektors tre mål: konkurrence, bæredygtig udvikling og forsyningssikkerhed.
Sund konkurrence på markedet vil reducere offentlighedens og virksomheders omkostninger og fremme energieffektivitet og investeringer. Som hr. Paasilinna netop sagde, er der behov for gennemskuelighed og overholdelse af reglerne. Samtidig vil det også være til gavn for andre industrier, og konkurrenceevnen vil forbedres i hele økonomien.
Vi er især nødt til at indse, at emissionshandelsordningen kun vil fungere korrekt på et marked præget af konkurrence. Energipolitikken skal også tage højde for klimamål og arbejdet hen imod en verden med så få emissioner som muligt.
Langsigtet selvforsyning med energi og leveringssikkerhed skal også prioriteres højt og vil spille en væsentlig rolle på et levedygtigt indre marked. Samtidig skal vi imidlertid undgå et paradoks, som desværre indgår i visse situationer.
På den ene side gør et åbent marked det muligt for mindre virksomheder såsom dem, der investerer i vedvarende energikiler, at komme ind på markedet. På den anden side skal vi passe på, at de ikke får den form for støtte, der hæmmer og forplumrer dannelsen af reelle markeder.
Når elektricitet bevæger sig fra et land til et andet, forårsager betydelige og væsentligt forskellige former for støtte forstyrrelser i markedet. F.eks. udgør afregningstariffer som støtteinstrument sine steder noget af et problem, hvad dette angår. Et klart og forudsigeligt elmarked vil afhænge af, hvor sikre vi er på at udvikle vores konkurrenceevne, og vi er derfor nødt til at undgå overlappende og modstridende politiske instrumenter.
Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - Apreciez conţinutul raportului pe care îl dezbatem astăzi şi doresc să mulţumesc în mod deosebit raportorului pentru munca depusă.
Piaţa de energie este elementul cheie al politicii energetice europene. Aş dori în continuare să subliniez punctual câteva aspecte: în ceea ce priveşte piaţa de electricitate, consider că separarea proprietăţii sistemului de transport de activitatea de distribuţie şi cea de producţie este o măsură care va duce la creşterea competiţiei pe piaţă, la sporirea investiţiilor şi la un preţ mai bun pentru consumator. În România, sistemul de transport funcţionează deja independent şi rezultatele s-au dovedit a fi benefice. În plus, s-a efectuat listarea la bursă a companiei de transport de electricitate, fapt de natură să crească substanţial în funcţionarea acesteia.
În privinţa gazelor naturale consider că toate propunerile viitoare trebuie să încurajeze construcţia de proiecte care să diversifice sursele de aprovizionare şi rutele de transport, de exemplu proiectul Nabucco, care ar permite accesul Uniunii la resursele din zona Marii Caspice.
Din acest motiv, doresc să încurajez Comisia să iniţieze în septembrie două propuneri legislative, - una pentru electricitate şi una pentru gaz - două propuneri care să ţină cont de principiile comune de liberalizare, dar şi de specificitatea celor două domenii. Este clar că cea mai importantă consecinţă a liberalizării pieţelor gazului şi electricităţii este opţiunea consumatorului european de a alege între mai mulţi furnizori şi de a plăti un preţ corect şi competitiv care se va forma în urma concurenţei pe o piaţă liberă.
Deşi directiva liberalizării pieţelor celor două resurse a intrat în vigoare la 1 iulie, trebuie să promovăm şi o campanie adecvată de informare pentru ca cetăţenii să cunoască toate drepturile şi oportunităţile oferite de liberalizare. În acest sens doresc să salut adoptarea, vineri, de către Comisia Europeană a unor principii pentru o viitoare cartă a consumatorului de energie. Este un pas important pentru reechilibrarea raportului de forţe dintre consumatorii şi furnizorii de energie. Este esenţial însă ca aceste principii să devină obligatorii pentru statele membre. Nu trebuie să uităm niciun moment că liberalizarea pieţei se face pentru cetăţeni şi ei sunt cei care trebuie să beneficieze în primul rând de pe urma acestei liberalizări.
FORSÆDE: Gérard ONESTA Næstformand
Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Piebalgs, hr. Vidal-Quadras! Jeg vil gerne lykønske Dem med denne betænkning. Det vigtigste ved den er, hvad forbrugerne, dvs. befolkningen, vil få ud af denne nye lovgivning. Borgerne vil frem for alt gerne vide, hvad en kilowatt-time vandkraftenergi koster mellem kl. 12.00 og 13.00. Hvornår og til hvilken pris bliver den leveret? Men vi skal ikke kun tage hensyn til mængden af elektricitet, men også kvaliteten. Vi har ret til at bestemme, hvordan vi ønsker, at den energi, vi køber i fremtiden, skal produceres. Tiden vil naturligvis også spille en vigtig rolle. Gennemsigtighed i prisdannelsen bør være det første krav til denne nye form for regulering.
Det andet væsentlige aspekt er differentieringen mellem ejerskab og liberalisering. I princippet har ejerskabsformen intet at gøre med liberalisering. Det er to fuldkommen forskellige ting, og derfor bør vi koncentrere os om også at holde dem adskilt i fremtiden.
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg beklager virkelig, at denne fascinerende debat er forbi, da jeg ville være glad for at drøfte emnet yderligere. Men det er meget vigtigt ikke at glemme grunden til, at pakken blev foreslået. Som jeg har sagt, er det til gavn for forbrugeren. Og vi bør ikke gå for meget ind i spørgsmålet om opsplitning uden at se, hvorfor vi faktisk foreslår det. Grunden er, at liberaliseringen af markedet aldrig har haft en chance på elektricitets- og gasmarkedet. Frygt for det ukendte, inerti og mangel på national egoisme i Europa er blandt grundene til den sene gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger, så man har udsat tingene indtil næste regering eller forhåbentlig næste generation. Så hvad vi i virkeligheden taler om, er liberalisering af markedet.
Jeg er en af dem, der har levet under forskellige systemer. Jeg har også levet i en situation, hvor markedskræfter ikke kendtes. Jeg husker at have stået med mine børn i lange køer efter sæbe og sukker, fordi markedsøkonomien ikke fandtes, og planøkonomien aldrig kunne levere til tiden.
Når det gjaldt elektricitet, stillede jeg aldrig dette spørgsmål, for jeg tog det for givet, at vi ville blive afbrudt. I stedet ventede jeg, indtil forsyningen var genetableret. Hvad jeg mener, er, at jeg tror, markedet er det eneste, der reagerer på ydre betingelser og foretager investeringer med mindst mulige omkostninger.
Opsplitning er det instrument, der garanterer, at investeringerne bliver foretaget og forbrugerne beskyttet. Jeg mener, det er et udgangspunkt for de spørgsmål, der er blevet drøftet det meste af tiden i dag. Opsplitning er en nødvendig forhåndsbetingelse for at få et konkurrencedygtigt marked, men ikke et mål i sig selv.
Ellers vil jeg blot nævne yderligere to punkter, som blev nævnt under debatten. Parlamentet overvejer nu kandidater til posten som koordinatorer af de transeuropæiske energinet. Jeg håber, at de vil godkende Kommissionens valg. På dette stadium er Kommissionen endnu ikke færdig med at overveje det.
Et forbrugercharter på energiområdet er blevet lagt ud til offentlig høring, og i slutningen af september, når de offentlige høringer er forbi, kan vi gå i gang med den endelige vedtagelse af forbrugercharteret vedrørende energi.
Mange tak for debatten. Jeg vil endnu en gang gerne takke hr. Vidal-Quadras for en fremragende, meget afbalanceret betænkning, der med rette fokuserer på alle de områder, som vi må tage hensyn til, når vi skal fremlægge pakken af lovforslag.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted onsdag den 11. juli 2007.
Skriftlig erklæring (artikel 142)
Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Hr. formand! Vi bør alle påtage os et ansvar for de globale udfordringer som klimaforandringerne, vores importafhængighed og det voksende energiforbrug og tilstræbe en integreret europæisk energipolitik. At skabe et fælles indre energimarked i Europa, hører uden tvivl til en af hovedprioriteringerne i den nærmeste fremtid. Derfor er Kommissionens bestræbelser på at forbedre sammenhængen i den europæiske energipolitik ved hjælp af den tredje energiliberaliseringspakke og en ny energistrategi for Europa meget velkommen.
Men det er ikke ensbetydende med, at ejendomsretlig adskillelse er absolut nødvendig inden for transmission. Jeg mener, at den ejendomsretlige adskillelse udgør et massivt indgreb i eksisterende ejendomsrettigheder. Jeg er overbevist om, at det ikke er en løsning på de problemer, vi står over for. Vi bør opfordre Kommissionen til at udvikle alternative muligheder ud over ejendomsretlig adskillelse, f.eks. modellen med uafhængige systemoperatører (ISO) eller den regionale variant med de regionale uafhængige systemoperatører (RIO).
Det er dog vigtigt, at vi vælger den bedste vej til et konkurrencedygtigt integreret europæisk indre energimarked.
20. Kviksølvholdige måleapparater (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv (05665/1/2007 - C6-0114/2007 - 2006/0018(COD)) (Ordfører: María Sornosa Martínez) (A6-0218/2007).
María Sornosa Martínez (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer, her i parlamentet er vi alle enige om, at det er nødvendigt at reducere efterspørgslen efter kviksølv til fabrikation af produkter og fremskynde substitutionen heraf.
Det er hensigtsmæssigt på europæisk plan at introducere begrænsninger i markedsføringen af kviksølvholdige måle- og kontrolinstrumenter, der skal anvendes af privatpersoner, med enkelte undtagelser inden for sundhedssektoren.
Vi ønsker at undgå, at betragtelige mængder af kviksølv kommer ind i affaldsstrømmen. På denne måde vil vi bidrage til at sikre en bedre beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed samt bevare det indre marked i overensstemmelse med traktatens artikel 95.
Kviksølv og dets bestanddele er yderst giftige for mennesker, økosystemer og naturen. Kviksølvforureningen, som i sin tid blev betragtet som et diffust lokalt problem, er nu anerkendt som et verdensomspændende, kronisk og alvorligt problem.
Med hensyn til muligheden for et fuldstændigt forbud mod anvendelse af kviksølv i alle de måleinstrumenter, der er genstand for dette forslag, skal det understreges, at de rådspurgte eksperter er nået til den konklusion, at hospitalerne behøver meget præcise instrumenter for at behandle potentielt dødelige sygdomme som forhøjet blodtryk, arytmi og præklampsi.
Kviksølvinstrumenterne sikrer den nødvendige præcision og troværdighed med henblik på at garantere patientsikkerheden, hvorfor vi for nærværende i forbindelse med dette forslag går ind for at fritage disse instrumenter fra forbuddet, indtil der foreligger fuldstændige garantier om de mulige alternative instrumenters funktion.
På den anden side vil jeg gerne endnu en gang understrege over for Kommissionen, at det er nødvendigt, at den træffer foranstaltninger på kort sigt, som sikrer, at alle de kviksølvholdige produkter, der allerede findes på markedet, bliver indsamlet separat og behandlet på sikker vis, idet direktivet i modsat fald i praksis ville blive virkningsløst.
Vedrørende produktionen af nye traditionelle kviksølvsbarometre, der er det punkt, der har været genstand for størst debat her i Parlamentet, foreslog vi en aftale om en overgangsperiode på to år for producenterne, så de kunne tilpasse sig de nye regler. Desværre er det ikke alle de politiske grupper, der har underskrevet den, selv om jeg tror, at der er tilstrækkeligt flertal her i Parlamentet til at vedtage det.
Med hensyn til producenterne af disse barometre vil jeg gerne sige til dem, at de kan regne med denne toårige overgangsperiode, så de kan ophøre med at anvende kviksølv i deres industrielle processer, hvilket ikke vil betyde nogen konkurrencemæssig ulempe eller økonomisk skade for dem, da vi er bekendt med, at de længe har fremstillet denne type barometre uden anvendelse af kviksølv.
Det er nødvendigt at minde borgerne om, at disse instrumenter kan betyde en fare for sundheden og miljøet, eftersom de let går i stykker og havner på lossepladserne, eller, hvilket der er endnu værre, at kviksølvet kommer ud i atmosfæren og forurener luften, jorden og vandet. På denne måde kommer kviksølvet ind i fødekæden, især i fiskene, og derefter i menneskene.
Som bekendt har et flertal af Miljøudvalget under andenbehandlingen forkastet ændringsforslagene om, at der fortsat kan fremstilles nye kviksølvsbarometre.
Jeg synes, at det ville være uansvarligt af os, hvis vi imødekom nævnte anmodning, og derfor beder jeg Dem om at stemme nej hertil, sådan som det ligeledes foreslås af Rådet og Kommissionen, som jeg takker for deres indsats for at undgå et eventuelt forlig.
Endelig beder jeg endnu en gang Kommissionen om, at den gør befolkningen opmærksom på problemet ved at organisere informationskampagner om sundhedsrisiciene ved eksponering for kviksølv og de miljøproblemer, som stoffet kan give anledning til, da jeg er bange for, at borgerne endnu ikke er tilstrækkeligt oplyste om dets giftighed.
Jeg takker kort sagt Kommissionen for dens indsats og muligheden for at nå til en aftale under andenbehandlingen. Jeg takker ligeledes Rådet og de politiske grupper, der har støttet dette forslag.
Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren, fru Sornoza Martínez, for hendes arbejde med dette forslag. Vi diskuterer et meget vigtigt direktiv i aften. Det er et vigtigt element i vores strategi, der går ud på at bandlyse kviksølv for altid fra miljøet - en strategi, som Europa-Parlamentet har støtte længe.
Kviksølv og dets forbindelser er stærkt giftige for menneskers sundhed og for miljøet. Derfor vil direktivet betyde et stort fremskridt, det vil begrænse markedsføringen af visse nye måleapparater med indhold af kviksølv og derved forhindre ca. 30 t kviksølv årligt i at slippe ud i miljøet via affald.
Det foreslåede direktiv tager sigte på at begrænse brugen af disse farlige stoffer i måleinstrumenter til et minimum og kun tillade undtagelser, hvor risiciene er ubetydelige eller der ikke findes alternative materialer. Det vil således f.eks. blive helt forbudt at markedsføre termometre til måling af feber med indhold af kviksølv, og salg af alle andre kviksølvholdige måleinstrumenter til den brede offentlighed vil blive forhindret. Jeg finder det rigtigt, at blodtryksmålere i sundhedssektoren og antikke måleinstrumenter vil være undtaget. Forslagene er udarbejdet på grundlag af en risikovurdering og en udførlig konsekvensvurdering, som blev udviklet til kviksølvsstrategien.
Dette direktiv sikrer ikke kun, at menneskers sundhed og miljøet bliver beskyttet, det vil også medvirke til at bevare det indre marked, da det vil indføre harmoniserede regler for markedsføring af måleapparater med indhold af kviksølv overalt i Fællesskabet.
Ordføreren anbefaler, at Rådets fælles holdning godkendes uden yderligere ændringer. Dette synspunkt er Kommissionen fuldkommen enig i, da nogle af Parlamentets ændringsforslag fra førstebehandlingen er indarbejdet i den fælles holdning og den er udtryk for et afbalanceret kompromis mellem bestræbelserne på på den ene side så vidt muligt at forbyde brugen af kviksølv af hensyn til menneskers sundhed og miljøet og på den andens side at sikre patienternes sikkerhed i sundhedssektoren. Jeg kan bekræfte det, som ordføreren allerede har sagt om, at et flertal af eksperterne stadigvæk mener, at kviksølvholdige blodtryksmålere, såkaldte sphygmomanometre, er uundværlige i behandlingen af visse livstruende sygdomme. Men vi bliver nødt til at se på sagen, for hvis der også findes sikre alternativer til disse apparater, så bør kviksølv også forbydes her. Kommissionen vil derfor evaluere undtagelsen om to år.
En anden undtagelse er ensbetydende med, at det fortsat skal være tilladt at sælge antikke måleinstrumenter, dvs. mindst 50 år gamle. Det kan Kommissionen tilslutte sig, da antikke instrumenter hovedsagelig er samlerobjekter, som bliver behandlet meget forsigtigt på grund af deres værdi og kun kommer på markedet i meget begrænsede antal. Efter Kommissionens opfattelse er der dog ikke noget, der retfærdiggør en tidsubegrænset undtagelse for fortsat salg af nye kviksølvholdige barometre til forbrugerne. Da der findes alternativer til kviksølvbarometre, som er lige så dekorative og pålidelige, er det fuldkommen unødvendigt at benytte dette farlige stof ved fremstillingen af barometre.
En tidsubegrænset undtagelse for sådanne apparater ville stå i et stærkt modsætningsforhold til Parlamentets holdning til de meget farlige stoffer i forbindelse med vedtagelsen af den nye kemikalielovgivning Reach. En overgangsperiode på to år, som indeholdt i direktivet, er fuldkommen tilstrækkelig for de få tilbageværende producenter af kviksølvbarometre til at omstille sig til alternativer. For øvrigt tilbyder mange af disse producenter, hvis ikke alle, allerede alternative produkter. Kommissionen vil derfor under ingen omstændigheder godkende de ændringsforslag, der er stillet om at indføre permanente undtagelser for barometre.
Jeg anmoder Dem indtrængende om at støtte den fælles holdning, så direktivet nu kan blive vedtaget under andenbehandlingen.
Martin Callanan, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vi har været igennem disse argumenter ved flere lejligheder, så jeg vil holde min argumentation så kort som muligt. Det eneste spørgsmål, der endnu ikke er løst, er, som kommissæren og fru Sornosa Martínez påpegede, barometrene. Jeg må sige, at jeg er helt overbevist om, at både Kommissionen og Rådet og nogle medlemmer af Parlamentet har fået helt galt fat på argumenterne. Der er overhovedet ingen retfærdiggørelse for et forbud mod barometre. De bliver bare udpeget, fordi der er et forholdsvis lille antal virksomheder, der stadig producerer dem i Europa, og de er et let mål for Kommissionen, så man får det til at se ud, som om man faktisk gør noget ved kviksølv, hvorimod de store kilder til udledning af kviksølv - fra kraftværker, krematorier osv. - ikke bliver behandlet, fordi det naturligvis ville være meget dyrt for medlemsstaternes regeringer og lokale myndigheder at gøre noget ved dem.
Parlamentet vedtog ved førstebehandling i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og her i Parlamentet et ændringsforslag, der undtog producenter af barometre. Rådet forkastede det så, selv om det var med en udfasningsperiode på to år. Miljøudvalget støttede ikke ændringsforslaget denne gang, må jeg med beklagelse sige, men jeg har genfremsat ændringsforslagene for at give Parlamentet endnu en mulighed for at træffe en beslutning omkring det, og som medlemmerne uden tvivl er opmærksomme på, udkæmpes der en meget energisk kampagne af et antal uafhængige aktører og distributører i hele Europa.
Det er en fuldstændig ulogisk holdning at sige, at antikke instrumenter skal undtages, men nye skal forbydes. Der er formentlig flere antikke instrumenter i omløb og på markedet i Europa end nye, som fremstilles. Det er et meget lille specialmarked, og Europa bringer sig selv i vanry ved gennem et forbud at fratage et antal små virksomheder legitimiteten og tvinge dem til at lukke, et lille antal meget foretagsomme og dygtige håndværkere. De kan kontrolleres ved en ordentlig licens- og kontrolordning, hvilket de har sagt, at de er villige til at betale for. Det ville være langt den meste fornuftige ordning i stedet for et direkte forbud, der vil tvinge et antal små virksomheder til at lukke, hvorved man mister færdigheder og traditioner, der har eksisteret i Europa i adskillige hundrede år.
Dorette Corbey, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg står i gæld til fru Sornosa Martínez, som har vores varme og uforbeholdne støtte. Kviksølv, især kviksølvforbindelser og kviksølvdampe, er giftigt. Kviksølv kan ophobe sig i hjernevæv og i nervesystemet, hvor det kan afstedkomme alvorlige skader. Det kan igen føre til svækket intelligens. En intelligent politik vil derfor forbyde brugen af kviksølv til anvendelser, hvor det ikke er nødvendigt. Eftersom der findes alternativer, skal det hilses velkommen, at kviksølvtermometret er blevet forvist til fortiden.
Barometre er genstand for stor debat. I Nederlandene har brugen af kviksølv været forbudt siden 2003, men barometre var undtaget indtil 2005, og derefter, mens man afventede nye EU-regler, indtil 1. januar 2006. Vi er villige til at udvide undtagelsesperioden med yderligere to år for traditionelle barometre, som jo er nogle herlige apparater. Eftersom det ville skubbe den samlede udsættelse til den 1. januar 2010, er der tid nok til at udvikle alternativer, som allerede i vid udstrækning er til rådighed, hvilket kommissæren bekræftede.
Selv om jeg naturligvis sagtens kan forestille mig, hvor svært det er at acceptere for producenter af barometre, hvis vi forbyder kviksølv fuldstændig, er vi tvunget til at forbyde forbrugerprodukter, der indeholder kviksølv. Barometre kan gå i stykker eller blive utætte, så kviksølv havner i miljøet.
Jeg er derfor enig med producenterne af barometre om, at brugen af kviksølv i lavenergipærer naturligvis også er meget skadeligt. Det er en god idé at gå over til LED-lamper så snart som muligt, men dette direktiv handler om kviksølv i måleapparater, ikke om lavenergipærer. Jeg vil derfor endnu en gang udtrykke min varme støtte til fru Sornosa Martínez, som jeg mener, har valgt en vældig god måde at angribe sagen på.
Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere fru Sornosa Martínez for hendes udmærkede betænkning.
Betænkningen om lovforslaget følger efter kviksølvstrategibetænkningen, der blev vedtaget her i Parlamentet sidste år. Den har til formål at begrænse markedsføring af nye måleinstrumenter med kviksølv. Fru Sornosa Martínez er med rette stort set enig i det forslag, vi har fået forelagt, og forbeholder sig kun nogle undtagelsesbestemmelser i tilfælde, hvor der endnu ikke findes passende erstatning.
Min gruppe går stærkt ind for dette forslag og finder ordførerens ændringsforslag nyttige og passende. Alt i alt er der udbredt enighed om dette forslag overalt i Parlamentet, bortset fra det enkle, velkendte spørgsmål angående diskussionen om barometre. Forskellen er, som De ved, at Rådet er gået ind på et kompromisforslag om at give en toårig undtagelsesbestemmelse, efter at direktivet er trådt i kraft for et mindre antal producenter af moderne barometre med traditionelt udseende. Det føler vi er en rimelig løsning og giver disse producenter tid til at finde kviksølvfrie erstatninger til deres produkter.
Denne opfattelse deles ikke af nogle kolleger, der tilslutter sig den opfattelse, der udtrykkes i ændringsforslag 1 og 2, nemlig at der bør foretages permanent undtagelse for barometre af traditionel type. Sagen er ikke af stor betydning i sig selv, da den mængde kviksølv, der bruges i disse instrumenter, er lille, og der er gennemført tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger hos producenterne. Samtidig er det et spørgsmål om princip, det er ikke nødvendigt at have langsigtede undtagelser, da fabrikanterne har rigelig tid til at tilpasse sig i de tilfælde, hvor der findes sikre alternative kemikalier, uden at det er nødvendigt at indføre et farligt præcedens i sikkerhedsdirektiverne.
Spørgsmålet er desværre blevet blæst op ud af alle proportioner af en del af den nationale presse, som ønsker at fremstille sagen som et eksempel på den hjerteløse og bureaukratiske EU-indblanding i Big Brother-stil over for stakkels ærlige og gode fabrikanter af traditionelle instrumenter i et forsøg på at ødelægge dem. Som De vil forstå, er dette ikke sandt.
Min gruppes holdning er at følge den videnskabelige logik og ikke acceptere permanente undtagelser for barometre, men da vi forstår, hvor stærke følelser der findes hos nogle medlemmer, vil vi ikke være alt for strenge over for dem i vores gruppe, der vælger ikke at tilslutte sig gruppens generelle opfattelse, selv om der altid er risiko for, at ændringsforslaget om barometre kan blive vedtaget og bringe hele forslaget i fare. Lad os håbe, at det ikke sker.
Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Parlamentets og Rådets direktiv om restriktioner i markedsføring af visse måleapparater indeholdende kviksølv er et vigtigt dokument, da det begrænser mængden af kviksølv, der slipper ud i miljøet. Kviksølv havner i fødekæden i form af metylkviksølv i et vandmiljø, hvilket påvirker fisk, frugter, grøntsager og i sidste ende mennesker. Det ophobes i vores kroppe og forgifter os.
Hvert år tilføres 33 t kviksølv til kredsløbet i nyt udstyr og 27 t i brugt udstyr. Tekniske fremskridt har reduceret brugen af kviksølv i industriprodukter og forarbejdede produkter. I forbindelse med håndteringen af kviksølv er det af afgørende vigtighed at genindvinde det fra brugt udstyr og at nedbringe importen af sådant udstyr fra lande uden for EU drastisk. Alle EU's medlemsstater bør indføre et sådant forbud efter hurtig ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om restriktioner i markedsføringen af visse farlige stoffer og præparater.
Jeg vil gerne takke fru Sornosa Martínez for hendes arbejde.
Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg legede med kviksølv som lille. Forhåbentlig vil dette direktiv føre til, at fremtidige generationers børn ikke gør det. Nu er der et kompromis med Rådet, og det er på høje tid, at vi vedtager det. Vi ved, at kviksølv skader mennesker og natur. Vi ved, at kviksølv næsten altid kan erstattes af mindre farlige stoffer. Kompromiset i Rådet er afbalanceret og kommer 14 år, efter at Sverige indførte sit nationale forbud mod kviksølvtermometre. Der er ingen tid at spilde.
De, som nu overvejer at stemme via et teknisk umotiveret forslag fra barometerlobbyen, skal vide, at hele forbuddet risikerer at blive forsinket og vanskeliggjort, hvis det godkendes. Det ville være uansvarligt. Tandlæger, laboratorier og hospitaler har udfaset kviksølv. Der er ingen som helst vanskeligheder i at måle lufttryk uden kviksølv. Vil man være nostalgisk, kan man købe et gammelt barometer. Det er fortsat lovligt i det indre marked, selv med dette forbud, som ikke gælder antikviteter.
Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det har længe været kendt, at kviksølvforbindelser er skadelige for mennesker og miljøet. Kviksølv havner let i fødekæden. De mest udsatte grupper er børn, herunder ufødte børn, og folk, der er i direkte kontakt med kviksølv. Kviksølv beskadiger den menneskelige krop ved at hæmme nervesystemet og koordinationsevnen foruden synet med deraf følgende negative konsekvenser for helbredet og miljøet. Det er derfor helt på sin plads at indføre bestemmelser, der begrænser brugen af kviksølv i visse måleapparater.
Medicinsk udstyr indeholdende kviksølv bør dog fjernes fra markedet gradvist, især i nye medlemsstater, der kun har begrænsede ressourcer til rådighed til deres sundhedsvæsener. Det anslås f.eks., at de ekstra offentlige udgifter som følge af et forbud mod brug af kviksølvtermometre vil beløbe sig til omkring 3 millioner zloty om året. En pludselig tilbagekaldelse af måleapparater indeholdende kviksølv vil ikke kun være meget omkostningskrævende, men kan også få folk til ikke at tage temperaturer og måle blodtryk. Det er ikke mindst alvorligt, fordi billige elektroniske apparater ikke er særligt nøjagtige.
Vi har foreslået en forlængelse af overgangsperioden, hvilket ville reducere omkostningerne betydeligt. Vi mener også, at termometre til for tidligt fødte børn bør undtages fra forbuddet på grund af de specifikke måleintervaller og deres pålidelighed og præcision, og det samme gælder ægløsningstermometre, der bruges til at diagnosticere uregelmæssigheder og til forplantning som led i den grundlæggende familieplanlægning efter rytmemetoden. Desuden er der behov for veterinærtermometre til diagnosticering af dyresygdomme.
Slutteligt vil jeg gerne sige, at denne form for forhastede lovgivningsændringer har det med at vække mistanke om, at der er personlige interesser involveret. I dette tilfælde skyldes tilbagekaldelsen af udstyr indeholdende kviksølv muligvis andet og mere end ønsket om at beskytte folks helbred og miljøet.
Thomas Ulmer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dette direktiv om måleinstrumenter skal fjerne ca. 30 t kviksølv fra kredsløbet, ikke særlig meget, men immervæk en anseelig mængde. Farerne forbundet med kviksølv er alment kendt, dets neurotoxicitet er ubestridt. Hvor menneskers sundhed er i fare, mener jeg, at det strenge princip om substituering gælder. Hvor kviksølv er absolut påkrævet og der ikke findes alternativer, kan det bibeholdes på strenge betingelser.
Undtagelser bliver derfor kun tilladt, når der ikke er væsentlige risici eller der endnu ikke findes alternativer. Undtagelserne omfatter sphygmomanometre til særlige behandlinger og gamle måleinstrumenter, og det siger sig selv, at antallet af de gamle måleinstrumenter fortsat vil falde helt af sig selv. Overgangsperioden på to år for barometre mener jeg er fuldkommen tilstrækkelig. Det afgørende for mig er harmoniseringen af det indre marked, som kommer et skridt videre her. Jeg stemmer for den fælles holdning.
Åsa Westlund (PSE). - (SV) Hr. formand! Det er faktisk overraskende, at vi tvinges til at have denne forhandling. Kviksølv er et af de farligste stoffer, vi har iblandt os. Selvfølgelig skal det ikke anvendes, hvis det ikke er absolut nødvendigt. Det overrasker mig, at nogen overhovedet kan mene, at det er vigtigere at bevare produktionen af gamle barometre og termometre end at beskytte menneskers sundhed.
Som gravid kender jeg kun alt for godt til alle de risici, som kviksølv fører med sig. Jeg ved, at ingen, som skal føde, bør spise den slags fisk, som jeg selv og mange med mig spiste under hele vores opvækst. Skal vi have det sådan? Skal unge kvinder ikke kunne spise almindelig mad? Skal man som gravid behøve at bekymre sig om, at det foster, man bærer på, bliver skadet af kviksølv, som bl.a. kommer fra produkter, som helt unødvendigt indeholder dette stof?
Før denne forhandling fik vi et brev om, at vi skal beskytte den traditionelle barometerproduktion. Det er rigtigt pinligt! Hvordan kan nogen tro, at jeg værdsætter den eventuelle udnyttelse af at have et barometer højere end den risiko, som anvendelsen af kviksølv betyder for kommende generationer? Jeg håber, at alle mine kolleger ved afstemningen i morgen viser, hvor pinligt dette brev er, og at vi tager vores ansvar for miljø og menneskers sundhed alvorligt ved at stemme nej til alle de ændringsforslag, som har til formål at bevare anvendelsen af kviksølv.
Holger Krahmer (ALDE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er enig i, at kviksølv er stærkt giftigt. Det skader miljøet, dyrene og via fødekæden og ad andre veje også menneskene.
Det er rigtigt, at dette element skal erstattes, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, men ikke altid og for enhver pris og ikke på grund af stoffets egenskaber i sig selv, men når brugen heraf virkelig udgør en fare for miljøet. Vi kan alligevel ikke fjerne kviksølv helt fra kredsløbet, for så ville vi også skulle sige farvel til et andet produkt, som mange parlamentsmedlemmer sætter stor pris på. Lavenergipæren, som mange ville foretrække at gøre lovpligtig af hensyn til klimabeskyttelsen, indeholder også kviksølv. Hvis lavenergipærer blev udbredt i hele EU, ville vi mindst have lige så meget af det i vores husstande, som det er tilfældet for øjeblikket med traditionelle barometre.
Jeg har ikke megen fidus til at bandlyse kviksølv og en hel gruppe af håndværksvirksomheder fra EU's marked i morgen, mens vi samtidig ønsker at skrue kviksølvpærer i vores lampefatninger. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad kommissæren har at sige om disse modstridende mål.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Kviksølv bruges i mange måleapparater, termometre og barometre. Kviksølv har også været anvendt med succes og uden større helbredsmæssige konsekvenser inden for tandlægevidenskaben i form af amalgamfyldninger.
Men på den anden side er kviksølv kendt for under visse omstændigheder at være skadeligt, og det kan ophobes i levende organismer, herunder den menneskelige krop. Vi er alle klar over, at Rådets fælles holdning omfatter de fleste af de ændringsforslag, som Parlamentet allerede vedtog den 14. november 2006. Det var afspejlet i teksten, hvor ordføreren og skyggeordførerne er næsten helt enige, så vi var tæt på at nå helt igennem lovgivningsprocessen under førstebehandlingen.
Der er imidlertid en væsentlig uenighed mellem Rådet og Parlamentet vedrørende produktionen af apparater, der bruger kviksølv, fortrinsvis barometre. Som vi ved, stemte Parlamentet for en fuldstændig undtagelse, mens Rådet foreslår en undtagelse, der er begrænset til en periode på to år, hvilket ser ud til at være passende. Et forbud ville gælde for nye kviksølvbarometre, men det virker fornuftigt at acceptere brugte barometre, da det vil gøre det muligt fortsat at sælge, reparere og vedligeholde disse.
Som borger og forbruger støtter jeg den type kompromis, som ordføreren støtter, som ikke vil bringe offentlighedens almene sundhed i fare, og som vil gøre det muligt for producenter af almindelige barometre hurtigere at tilpasse sig den nye situation.
Linda McAvan (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg tror, vi bør minde os selv om, at dette er en del af en bredere strategi om udfasning af kviksølv. Ingen sektor er blevet udvalgt - ikke termometre, ikke barometre - fordi der skal indføres en række initiativer i løbet af nogle år. Jeg tror, hr. Ulmer har forstået det rigtigt. Vi er under Reach-direktivet blevet enige om, at hvis der findes et sikkert alternativ til farlige kemikalier, bør vi bevæge os i retning af dette alternativ. Vi er alle blevet enige om dette her i Parlamentet. Alle de større politiske grupper har underskrevet Reach. Så at sige, at vi skal gøre en undtagelse for barometrene på dette stadium, er helt inkonsekvent i forhold til Reach-direktivet. Hvad mere er, Reach-direktivet vil dække barometre.
Der er et ændringsforslag om at tillade barometre. Nuvel, det tager ikke fat på spørgsmålet om udslip, tilfældig skade eller bortskaffelse af affald, opfyldning og afbrænding. I USA fandt man i maj et barometer, der var gået i stykker, i et skab i en skole. Skolen blev lukket i en uge. Hele skolen skulle evakueres, og der kom en rengøringsregning på flere tusind dollars. Seksten stater i USA bevæger sig i retning af et forbud mod kviksølv i barometre og andet udstyr. Faktisk går de langt videre, end hvad Kommissionen foreslår her i dag. Så at omtale Europa som en formynderstat er helt forkert, når man ser på barometerspørgsmålet.
PSE-Gruppen har presset på for at få en toårig udfasning for barometersektoren. Vi ved, at det drejer sig om små virksomheder, og vi ved, det vil frembyde vanskeligheder for dem, men jeg tror, at de har været klar over, at Reach-direktivet ville komme efter dem under alle omstændigheder, og jeg mener, dette er et fornuftigt kompromis.
Endelig talte hr. Schlyter om, hvordan han legede med kviksølv, da han var barn. Mange har sagt dette til mig under denne debat. I gamle dage legede vi med det. Jeg påpeger altid, at vi engang kørte biler uden sikkerhedsseler, vi inhalerede benzin med bly, og ved juletid fik jeg søde cigaretter i min julestrømpe. Der er ting, der bør laves om, og jeg mener, at det nu er på tide at ændre dem.
Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne endnu en gang præcisere Kommissionens politik med hensyn til vores håndtering af påviseligt stærkt giftige stoffer i miljøet. Vi kan ikke udelukke risici i samfundet, men når forudsætningerne for substitution er til stede, skal denne altid have forrang. Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan se anderledes på det. Hvis det ikke er nødvendigt at arbejde med stærkt giftige stoffer i miljøet, så skal vi ganske enkelt lade være med det.
Det gælder også de lavenergipærer, som hr. Krahmer nævnte, som rent faktisk indeholder meget små mængder kviksølv. Her findes der endnu ingen substitution, men det må der arbejdes på, og så snart der findes erstatningsstoffer, skal man selvfølgelig også foretrække en produktion uden brug af kviksølv her.
Lad mig slutte med at tale om barometrene igen. Der findes ingen større tilhænger af smukke gamle apparater end mig. Jeg er en stor tilhænger af traditionelle fremstillingsmetoder og traditionelle virksomheder, særligt små virksomheder. Der er ingen, som ønsker at trænge en eneste lille, traditionel virksomhed i Europa væk fra markedet. Jeg har her et katalog fra en af disse producenter. Det er hævet over enhver tvivl. Allerede i dag tilbyder de vidunderlige barometre uden nogen form for optisk forskel i forhold til de barometre, der er fremstillet hidtil, men de indeholder ikke længere kviksølv. Selv det berømte Prince-of-Wales-barometer, en kopi af John Russels kongelige barometer, kan man få for immervæk 795 engelske pund uden det mindste spor af kviksølv.
Argumentet om, at virksomhedernes eksistens kunne blive bragt i fare, er ganske enkelt ikke rigtigt. Derfor kan jeg sige helt klart, at vi ikke handler i disse små virksomheders interesse, hvis vi hindrer dem i at gøre det, der er nødvendigt for at give deres produkter en fremtid. Og disse traditionelle barometre vil kun have en fremtid, hvis de er produceret uden kviksølv.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted onsdag den 11. juli 2007.
Carl Schlyter (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Kunne De ikke tjekke, at tolkningen var korrekt. Jeg sagde, at jeg legede med kviksølv som barn, og jeg håber, at kommende generationer ikke vil blive udsat for den risiko. Bare for at gøre det helt klart.
Formanden. - Det var også sådan, jeg forstod det, hr. Schlyter. Jeg kan berolige Dem med, at jeg gjorde det samme, og jeg håber på at leve længe.
21. Europæisk kritisk infrastruktur (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jeannine Hennis-Plasschaert for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets direktiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den (KOM(2006)0787 - C6-0053/2007 - 2006/0276(CNS) (A6-0270/2007)
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for denne vigtige betænkning, der er en opfølgning på et initiativ fra Kommissionens side.
Det er klart, at beskyttelse af kritisk infrastruktur ikke bare har høj prioritet for medlemsstaterne, men også for Kommissionen, og det skyldes ligeledes, at nødvendigheden af f.eks. at beskytte kritisk infrastruktur mod et eventuelt terrorangreb også ligger i selve infrastrukturens natur og i den indbyrdes forbindelse og afhængighed mellem infrastrukturerne. Hvis en medlemsstats fysiske eller teknologiske infrastruktur bliver angrebet, vil virkningerne nemlig uundgåeligt sprede sig til andre medlemsstater. Derfor er det nødvendigt med en fælles europæisk ramme for beskyttelse og forebyggelse.
Vi mente, at den bedste løsning ville være en inddragelse af først og fremmest den private sektor. Det betyder, at vi skal benytte de teknologier, der står til rådighed i øjeblikket, og at vi skal fremme den teknologiske forskning, idet vi samarbejder med virksomhederne og forskningslaboratorierne om at stille resultaterne af denne forskning til rådighed for den fælles europæiske ramme. Tanken er, at vi skal have nogle egentlige sikkerhedsprogrammer for de forskellige infrastrukturområder, og at vi skal have et reelt netværk af forbindelsespersoner, der kan sikre denne fælles europæiske ramme.
Vores tanke er, at vi udelukkende skal tage højde for den infrastruktur, der virkelig har en grænseoverskridende karakter, og som således ikke er begrænset til enkelt medlemsstats område, undtagen i de tilfælde, hvor en sådan kritisk infrastrukturs konsekvenser er mere vidtrækkende end den pågældende medlemsstats grænser.
Som De allerede ved, vedtog vi i december 2006 en meddelelse om oprettelsen af et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur samtidig med et forslag til direktiv, der tog sigte på at identificere den infrastruktur, som havde behov for beskyttelse. Derfor er jeg Parlamentet taknemmelig for, at det har behandlet alle forslagene om et så vigtigt emne. Der er ingen tvivl om, at vi i meddelelsen på den ene side fastsætter de principper og processer, der skal følges, og de instrumenter, der skal anvendes til processernes gennemførelse, mens vi i direktivet på den anden side opstiller nogle bestemmelser for fastlæggelsen af, hvilken infrastruktur der kræver beskyttelse set ud fra et fælles europæisk synspunkt. Vi har til hensigt at udvikle denne handlingsplan inden for rammerne af et bredt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.
Efter vores opfattelse bør medlemsstaterne have hjælp til at iværksætte de forskellige initiativer, som handlingsplanen indeholder. Vi mener ligeledes, at der bør tages hensyn til den internationale dimension, og at der bør træffes finansielle foranstaltninger. Vi råder naturligvis over et finansielt program, hvad angår forebyggelse, forberedelse og forvaltning af terrorrisicienes konsekvenser, og med dette program kan vi sørge for en hensigtsmæssig finansiering af de foranstaltninger, der skal beskytte kritisk infrastruktur.
Jeg kan allerede nu sige, at jeg er enig i nogle af de vigtige ændringsforslag, som Parlamentet skal til at behandle. Det første ændringsforslag drejer sig om nødvendigheden af at understrege i direktivets tekst, at det er de enkelte medlemsstaters opgave at finde de mest velegnede måder og metoder at gennemføre direktivet på. Der er således tale om et fleksibilitetsprincip i direktivets gennemførelse, og ud fra dette princip skal foranstaltningerne - hvad enten de er obligatoriske eller ej - gennemføres uden alt for meget stivhed.
Det andet punkt, som jeg er enig i, er nødvendigheden af at skabe klarhed omkring betingelserne for visse sektorers undtagelse fra nogle af direktivets pligter. Kommissionen har taget højde for en undtagelsesmulighed for visse sektorer, og Parlamentets ændringsforslag tager i det store og hele sigte på en bedre specifikation af, hvornår en sådan undtagelse gælder for en bestemt sektor. Jeg kan vist godt være enig i, at det er nødvendigt at indføre specifikationer, så der skabes større klarhed.
Jeg er ligeledes enig i forslaget om at ændre den liste over sektorer med kritisk infrastruktur, der er medtaget i bilag I i forslaget til direktiv. Parlamentets forslag om at ændre dette bilag er efter min mening acceptabelt, og det samme gælder indførelsen af visse ændringer i de sektorer, hvor der gøres brug af komitologiproceduren. Der er stillet et specifikt forslag i den forbindelse, men vi skal være klar over, at vi ved at begrænse brugen af komitologi behøver længere tid til direktivets gennemførelse. Komitologi er et instrument, som måske i grunden er lidt kompliceret, men det gør gennemførelsen hurtigere. Alligevel kan jeg godt sige ja til disse ændringsforslag.
Til sidst vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed. Jeg glæder mig over denne betænkning, og jeg håber, at Parlamentet vedtager den med et meget stort flertal. Vi skal vise, at vi står sammen om en strategisk foranstaltning som det europæiske initiativ til beskyttelse af kritisk energi-, transport- og teknologiinfrastruktur. Den kræver forebyggelse og en stærk beskyttelse, eftersom terrortruslen desværre navnlig er rettet mod kritisk infrastruktur. Derfor er jeg Parlamentet taknemmelig for det bidrag, som det har givet og vil give til vores arbejde.
Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE), ordfører. - (NL) Hr. formand! Tilbage i juni 2004 fremlagde Rådet en begæring, hvori Kommissionen blev bedt om at udarbejde en overordnet strategi til beskyttelse af kritisk infrastruktur. I de forløbne tre år har sagen konstant været på Kommissionens dagsorden, og med god ret. I overensstemmelse med Rådets og Parlamentets ønsker har Kommissionen omsider fremlagt et forslag til et europæisk program til beskyttelse af kritisk infrastruktur, som kulminerer med det direktiv, vi forhandler om i dag.
Som ordfører støtter jeg idéen om en fælles ramme på dette område. Effektiv beskyttelse af sårbare, kritiske infrastrukturer og tjenester kræver kommunikation, koordinering og samarbejde, der involverer alle interessenter på såvel nationalt som europæisk plan. De komplekse processer bag og grænseflader mellem kritiske infrastrukturer med en grænseoverskridende dimension er, som jeg ser det, også områder, der bør tages med ind i overvejelserne.
Som kommissær Frattini allerede har forklaret flere gange, kan beskadigelse eller tab af en given infrastruktur i en medlemsstat have skadelige følger for flere andre medlemsstater og sågar for den samlede europæiske økonomi. Takket være nye teknologier, f.eks. internettet, samt den gennemgribende liberalisering af markedet, f.eks. hvad angår el- og gasforsyning, indgår mange infrastrukturer allerede som en del af større netværk.
Under disse omstændigheder afgøres effektiviteten af alle disse beskyttende foranstaltninger faktisk af det svageste led. Jeg har dog den holdning, som hr. Frattini allerede har konstateret, at Kommissionen har været en smule for proaktiv eller overivrig i nogle af direktivets afsnit. Det skal stå helt klart, at ansvaret hele vejen igennem ligger hos medlemsstaterne og ejerne af den kritiske infrastruktur.
Set ud fra det synspunkt betragter jeg en bottom-up-metode som værende af helt afgørende betydning. Fælles handling kan efter min mening kun retfærdiggøres, hvis mindst tre medlemsstater, eller mindst to medlemsstater ud over dem, hvor den kritiske infrastruktur befinder sig, står til at opleve skadelige følger. Meget er trods alt allerede aftalt bilateralt, hvilket, hvis jeg skal være ærlig, også er den mest fleksible løsning.
Desuden er det min holdning, at overlapninger eller modstrid med eksisterende lovgivning og/eller bestemmelser skal undgås for enhver pris. Eksisterende kriterier og mekanismer skal derfor tages i betragtning. Det er lige så vigtigt for mig, at den private sektor ikke vil blive udsat for en unødvendig administrativ byrde. Jeg vil opfordre dem til at benytte sig af den ekspertise, der allerede er til rådighed, og vil frem for alt råde dem til ikke at opfinde den dybe tallerken igen. Jeg ville derfor argumentere for denne pragmatiske og samtidig strukturerede tilgang.
Efter forhandlingerne i parlamentsudvalgene er visse grupper i Parlamentet også blevet enige om at fokusere på såkaldte prioritetssektorer. Det er også blevet besluttet at opgive den foreslåede komitologiprocedure. Førhen har brugen af komitologiproceduren alt for ofte ført til uholdbare situationer. Jeg er derfor kommissæren meget taknemmelig for hans bemærkninger om dette spørgsmål og om de andre ændringsforslag og fordi, han har vist sin tilfredshed. Jeg vil imidlertid gerne have en reaktion på definitionen af to til tre medlemsstater, for det er efter min mening det vigtigste ændringsforslag.
Jeg vil gerne slutte af med en bemærkning til Rådet, som endnu en gang glimrer ved sit fravær. Aftalen om en fælles holdning er tilsyneladende for langt et skridt for dem. Det er ganske bemærkelsesværdigt, i betragtning af at Rådet selv har bedt om denne fælles ramme, og også meget usædvanligt, for hvis der sker noget, vil Rådet kun alt for gerne være den første, der straks offentliggør alle mulige regler uden rigtig at tage kvaliteten af forslagene i betragtning, f.eks. konsekvenserne for det indre marked eller Europas borgere for den sags skyld.
Når alt kommer til alt er fremsynethed og magt to evner, der kan forventes fra Rådet i dette spørgsmål. Ved åbningen af plenarforsamlingen tidligere i dag sagde vores formand, hr. Pöttering, nogle kloge ord. Ingen går og venter på ad hoc-regler og -bestemmelser, der er styret af panik. En struktureret tilgang, der tager retsstatsprincipperne i betragtning - og sidstnævnte er af vital betydning - er på den anden side meget velkommen. Jeg takker Dem, og jeg takker kommissæren.
Harald Ettl (PSE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (DE) Hr. formand! Grænseoverskridende kriser, det være sig forårsaget af terrorisme eller naturkatastrofer, nødvendiggør beskyttelse af kritiske infrastrukturer i hele EU. Kritiske infrastrukturer kan ikke hemmeligholdes ved ikke at nævne den. Det ville være fuldkommen naivt at tro det.
Set fra en psykologisk synsvinkel fører ødelæggelse af kritisk infrastruktur til, at borgerne mister tilliden til EU. Krisebeskyttelse er derfor ikke kun et nationalt anliggende, men kræver en europæisk krisestyring, som Kommissionen foreslår.
Desuden, som Økonomi- og Valutaudvalget klart har fremhævet, øger placeringen af elementer af europæisk infrastruktur uden for EU risikoen for terrorangreb, og adgangen til særlige data gør den samlede infrastruktur mere sårbar. Det gælder også for banker og forsikringsvæsen. Selv om sikkerheden og kontrollerne stadig bliver forbedret på disse områder, er der fortsat et behov for en yderligere koordineret europæisk strategi. Der er ingen, der ønsker dobbeltreguleringer. Vi har brug for større sikkerhed. Det bør GD Marked også orientere sig efter og ikke efter kortsigtede ønsker fra industrien.
Renate Sommer (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. - (DE) Hr. formand! Transport- og Turismeudvalget er, hvad dets ansvarsområde angår, af den opfattelse, at Kommissionen overskrider sine beføjelser med dette direktivforslag, for den går i sin opfattelse af opgaverne ud fra falske forudsætninger. Den taler om at stabilisere det indre marked, men direktivet skal hovedsagelig bruges til at beskytte mod terrorhandlinger.
Desuden krænker kommissionsforslaget subsidiaritetsprincippet, for medlemsstaternes eksisterende foranstaltninger skal ikke blot suppleres, de skal tværtimod delvist erstattes. Endelig løser forslaget ikke den egentlige opgave, men uddelegerer denne til et komitologiudvalg.
Derfor forkastede Transport- og Turismeudvalget kommissionsforslaget, selv om vi ved, at vi naturligvis har behov for et europæisk samarbejde. Spørgsmålet er blot hvordan. Mit hovedanliggende er at sikre, at medlemsstaterne ikke bliver forpligtet til at underrette Kommissionen om kritisk europæisk infrastruktur, så den kan udarbejde en komplet liste over følsom infrastruktur i EU, vedhæfte sikkerhedsplaner og så deponere det hele på et kontor i Bruxelles. Dette ville stride mod nationale sikkerhedsinteresser. En sådan liste ville være en interessant informationskilde for terrorister.
Kommissionen bør kun definere og udarbejde fortegnelser over de vigtigste truede sektorer i Europa helt generelt. Det bør overlades til medlemsstaterne at indkredse disse sektorer, for det er dem, der i første række står for beskyttelsen af kritisk infrastruktur, og de bærer det endelige ansvar for foranstaltninger til beskyttelse af kritisk infrastruktur inden for de nationale grænser. Af hensyn til den nationale sikkerhed skal det også fortsat være tilfældet. Kun en decentral forvaltning af de sensible infrastrukturer kan mindske de mulige risici.
Jeg mener, at den mere snævre definition af kritisk europæisk infrastruktur, ifølge hvilken mindst tre eller to andre medlemsstater end den, hvori den kritiske infrastruktur er beliggende, skal være berørt, er rigtig. Vi må sikre, at direktivet kun omfatter europæisk og ikke national infrastruktur. For øvrigt mener jeg, at bilateralt samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område er mere hensigtsmæssigt af sikkerhedsgrunde.
Afslutningsvis vil jeg gerne rette en stor tak til ordføreren, fru Hennis-Plasschaert, og forsikre hende om min støtte.
Herbert Reul, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi har uden tvivl grebet fat på et meget vanskeligt emne med den kritiske europæiske infrastruktur, og det er uden tvivl nødvendigt, at vi beskæftiger os med dette spørgsmål på europæisk plan og finder og udvikler løsninger sammen med medlemsstaterne, fordi de potentielle risici, som kommissæren netop har beskrevet, er til stede og derfor skal tages alvorligt.
Det er dog meget vanskeligt at sige, hvor den europæiske kompetence ligger på dette område, hvad der skal reguleres på EU-plan, og hvor visse decentrale opgaver skal udføres. Det spørgsmål beskæftigede vi os med længe i udvalget. Vi har forsøgt - og jeg vil gerne takke ordføreren for det meget fair og åbne samarbejde - at finde en vej, som vil sikre en udveksling af bedste praksis medlemsstaterne imellem med koordinering i hele EU, og som samtidig har fokus på subsidiaritetsprincippet. Vi ønsker heller ikke, som fru Sommer allerede har sagt, at underrette om konkret kritisk infrastruktur og samle oplysningerne et eller andet sted, vi ønsker tværtimod at garantere, at de bliver holdt hemmeligt.
Vi er derfor blevet enige om, at medlemsstaterne skal indberette deres kritiske sektorer til Kommissionen, men ingen konkret infrastruktur. Det var vigtigt for os ikke at gå efter en komitologiprocedure, og jeg er kommissæren taknemmelig for at være kommet Parlamentet i møde her. Som ordføreren allerede har fremhævet, tilskynder procedurens manglende effektivitet hidtil os ikke til at fortsætte ad den vej. Vi foreslår en anden.
Jeg vil også gerne sige, at det var vigtigt for os at undgå unødvendigt bureaukrati, at et kontaktpunkt i medlemsstaterne skulle stå for klassificeringen og indkredsningen, at der ikke skulle skabes nyt bureaukrati, at den administrative byrde skulle nedbringes, og at der skulle herske stor fleksibilitet.
Inés Ayala Sender, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! I dag har Europa-Parlamentets formand, hr. Pöttering, netop henvist til fru Hennis-Plasschaerts betænkning, da han fordømte de seneste terrorattentater og -angreb, såvel på europæisk territorium, hvor lufthavnene var målene, som i tredjelande, f.eks. Yemen, som det var tilfældet med de myrdede spanske turister. I sidstnævnte tilfælde var målet ikke konkret en infrastruktur, men turister, der kørte i et køretøj ad en landevej.
Med denne henvisning understreger jeg endnu en gang betydningen af Kommissionens forslag, og jeg takker varmt kommissæren. Det drejer sig ikke om en engangsforanstaltning, men netop om en proces, der allerede har varet længe - den begyndte i 2004 - og som nu udmønter sig i foranstaltninger, der bliver stadig mere interessante og effektive.
På grund af vores komplekse europæiske samfund, der er baseret på komplekse og åbne netværk til kommunikation, forsyning og tjenesteydelser, og som økonomien også er baseret på, er det nødvendigt at forsvare dem mod deres sårbarhed over for terrorangreb og -attentater.
Jeg vil gerne påpege, at min gruppe var mere enig med Kommissionens oprindelige forslag i forbindelse med definitionen af de europæiske kritiske strukturer, hvad angår infrastrukturer, der deles af to eller flere lande, eller de tilfælde, hvor en stat berøres af en anden medlemsstats infrastruktur.
For os er Eurotunnellen f.eks. et godt eksempel på, hvor man kan anvende denne optimale beskyttelse mod mulige angreb, for ikke at tale om lufthavne m.v., hvor vi allerede har set sådanne angreb.
I morgen vil vi derfor fastholde denne holdning med hensyn til Kommissionens oprindelige forslag, for vi ønsker at bevare håbet om, at Rådet måske vil lytte mere til os. Under alle omstændigheder foretrækker vi at arbejde hen imod mere integrerede og europæiske tilgange, og vi foretrækker at undgå besparelser, som ved første øjekast betyder færre omkostninger, men som vi sandsynligvis vil beklage i fremtiden.
Vi bakker op om alt det, som fru Hennis-Plasschaert foreslår med hensyn til beskyttelse mod tredjelande og med hensyn til beskyttelsen af de personlige oplysninger, der ser ud til at være involveret. Vi støtter naturligvis også alt det, der har gøre med den nødvendige fortrolighed - vi har allerede en lang erfaring med behandlingen af denne fortrolighed, såvel på nationalt niveau som i Kommissionen, og vi tror ikke, at de vil bliver krænket i dette tilfælde, og derfor er vi også enige i, at vi skal undgå at supplere alt det, der allerede er gjort i medlemsstaterne, med det, som Kommissionen nu foreslår.
Vi håber på denne måde at overvinde den regressive holdning, som vi var nødt til at acceptere i Transport- og Turismeudvalget, og som min gruppe stadig ikke er enig i. Vi håber, at vi med det forslag, der skal stemmes om i morgen, kan fortsætte fremad, og at vi såvel med det, som Parlamentet foreslår - og jeg takker i denne forbindelse for fru Hennis-Plasschaerts og alle kollegaernes store indsats - som med det, som Rådet foreslår, kan opnå en bedre beskyttelse af vores europæiske kritiske infrastrukturer.
Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmet af Kommissionen og ordføreren for deres forslag, men jeg vil gerne understrege, at disse forslag kun skal betragtes som indledningen på diskussionen. Jeg ved ikke, om internettet kan beskrives som en kritisk infrastruktur i henhold til Kommissionens definition. Det er svært at vide - hvis en hjemmeside blev blokeret af ét land, ville den så ikke længere være kritisk infrastruktur? Man behøver bare blokere hjemmesiden for en stor bank, der har hovedkvarter i, lad os sige Tyskland, Frankrig eller Storbritannien, så ville alle Europas indbyggere mærke det. Vi taler om konsolideringen af den finansielle sektor, konsolideringen af økonomisk aktivitet, sågar konsolideringen af hotelkæder. Vi er med andre ord nødt til at anerkende, at kritisk infrastruktur har bredt sig til cyberspace, og jeg tror, at Estland er det første land, der har oplevet elementer af en cyberkrig. Det er ærgerligt, at der ikke har været den store opmærksomhed omkring det, og nu er sagen på vej ud af interessesfæren for kommissionsmedlemmet med ansvar for kommunikation. Jeg vil dog gerne sige, at sagen er nødt til at blive fremhævet ud fra en sikkerhedsmæssig synsvinkel, for det er svært at forestille sig, hvordan livet ville se ud for Europas borgere uden internettet. Man kan ikke afgøre, om internettet er europæisk eller om det tilhører et enkelt land - det er et globalt net, og det er naturligvis ret kompliceret at definere, hvordan man beskytter internettet mod et angreb, der kunne ske når som helst, og vi er nødt til at ændre diskussionsniveauet en hel del. I øjeblikket diskuterer vi hovedsageligt fysisk infrastruktur, og der er ingen tvivl om, at vi bliver berørt af tragiske scener, men livet bliver stadig mere virtuelt, og det skal man være opmærksom på.
Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Der er ingen her i Parlamentet, der bestrider, at et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne er meget vigtigt og nødvendigt for at imødegå terrortruslerne. Vores kritik går på, hvordan det skal ske. Øget bureaukrati vil ikke hjælpe mod terrorisme! Jeg vil gerne takke ordføreren for i det mindste at have bragt forslaget ned på jorden igen og forbedret Kommissionens version betydeligt. Hun har også stillet en række meget praktiske forslag.
Vi er alle enige om, at forbedret samarbejde og information er positivt. Det kan ske bilateralt eller multilateralt. Men at opstille en liste over alle truede infrastrukturer, vil ikke bringe merværdi med hensyn til sikkerheden, og det kan endda være kontraproduktivt. I sidste ende sorterer kompetencen alligevel under medlemsstaterne, og der er ingen idé i at overflytte den til EU-plan.
Jeg håber, at vi, når vi kommer til afstemningen i morgen, alle vil lade den samme realisme råde, som ordføreren har demonstreret, og fortsætter med at sikre det, vi har nu: en fornuftig vej fremad, som tager højde for virkeligheden og ikke skaber illusioner.
Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Dem, der allerede førhen ønskede mere pres fra regeringer inden for hæren, politiet, sikkerhedstjenesterne, alle mulige andre kontrolsystemer og fængselsvæsenet, har kunnet styrke deres position siden årtusindeskiftet. De kan nu henvise til fremkomsten af en ny form for terrorisme, som skaber rammerne for dårligt udtænkte løsninger, eftersom det kom som et chok for alle.
På alle administrative niveauer er der fremsat forslag, der vil underkaste demokratiet, forsamlingsfriheden, retten til at demonstrere, strejkeretten, friheden til at rejse og privatlivet de foreslåede sikkerhedsgarantier. Problemet med denne tilgang er, at den ikke gør noget som helst for at fjerne terrorismens arnested, herunder den totale ulighed i velstand og magt, der deler verden.
I stedet samler vi flere efterretninger, overvåger flere emner, iværksætter mere bureaukrati og skaber større utilfredshed. Inden for kritisk infrastruktur har EU allerede 32 direktiver, forordninger, traktater og beslutninger, der gør en europæisk tilgang mulig. Det er grunden til, at et nyt direktiv med endnu flere magtbeføjelser og forpligtelser har vakt en del undren rundt omkring.
I januar henledte det nederlandske parlaments udvalg for subsidiaritetstesten min opmærksomhed på denne sag. Udvalget har sat spørgsmålstegn ved EF-traktatens artikel 308, som omhandler midlertidig styrkelse af magtbeføjelser, som retsgrundlag og betragter først og fremmest beskyttelsen af kritisk infrastruktur som et nationalt anliggende.
Som skyggeordfører på denne sag i Transport- og Turismeudvalget glædede det mig meget at opdage, at udvalget besluttede at opfordre Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til eftertrykkeligt at afvise forslaget. Den væsentligste årsag til denne anmodning var, at alt det, der findes i udkastet til direktiv, kan reguleres mere effektivt på lavere plan, dvs. af medlemsstaterne eller deres regioner. I dette tilfælde betyder større indblanding fra EU frem for alt mere uproduktivt bureaukrati.
Desværre var de grupper, der stemte enstemmigt nej i Transportudvalget, delt i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Det gjaldt også min gruppe. De fleste mindre nationale delegationer betragter forslaget som ringe, til dels fordi unødvendig indblanding forplumrer opdelingen af opgaver mellem medlemsstaterne og EU, og dels fordi det vil kunne bruges til på upassende vis at indskrænke de borgerlige rettigheder såsom retten til at demonstrere ved at henvise til beskyttelsen af infrastruktur, i hvilket tilfælde det ikke påvirker international terrorisme, men hjemligt demokrati.
I modsætning hertil ser medlemmerne af de større delegationer fra Tyskland og Italien også positive ting i forslaget. De forventer en reduktion i de magtbeføjelser, der alligevel allerede udøves af Kommissionen, og bedre parlamentarisk kontrol med anvendelsen af de tilbageværende magtbeføjelser. Dem i min gruppe, der er for og imod, glæder sig over, at ændringsforslagene i overvejende grad vil svække udkastets virkning og begrænse anvendelsen til sager, der påvirker mindst tre medlemsstater.
Christian Ehler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Til forskel fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi eller Økonomi- og Valutaudvalget erkendte det ansvarlige udvalg, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, ikke EU-planets betydning for beskyttelsen af kritisk infrastruktur. Fokus er heller ikke længere rettet mod beskyttelsen af enkelte infrastrukturer, men på sektorer.
Jeg synes, at den procedure, der bliver foreslået i betænkningen, mangler beslutsomhed. Den merværdi, der følger af at inddrage EU-planet, er næsten opgivet fuldstændigt. Det er klart, at ansvaret for kritisk infrastruktur skal ligge hos medlemsstaterne, men hvis vi overlader klassificeringen helt til nationalstaterne, vil vi ikke identificere sårbarhederne og de strukturelle afhængigheder, og det er lige netop det, der er behov for ved klassificeringen af kritisk europæisk infrastruktur.
Forestillingen om, at en liste ville være lige så god som en vejledning for terrorangreb, er direkte naiv. Medlemsstaterne har haft sådanne lister længe. En af de vigtigste strukturelle fejl var f.eks., at vi ikke tjekkede listerne med NATO. På det militære område har NATO haft sådanne lister over kritisk infrastruktur i 40 år, og man har for længst taget højde for de relevante scenarier for at foregribe militære krisesituationer.
Inger Segelström (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke ordføreren for en god betænkning og et veludført arbejde. Det føles, som om vi i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender systematisk går igennem alle de områder af samfundet, som påvirker truslen mod borgerne fra terrorisme. Det tog formanden også op tidligere i dag.
Det er af stor betydning, at vi ikke ser på hvert enkelt tiltag for sig, men ser på alle områder tilsammen, således at vi får fælles sikkerhedsbestemmelser, som dækker alt fra visumregler og sikkerhedskontroller på fly til, hvordan vi beskytter os bedre mod truslen mod lufthavne, den kollektive trafik og havne samt hele den infrastruktur, som med sit store antal passagerer kan rammes af en stor katastrofe, hvis et terrorangreb skulle indtræffe.
Det spørgsmål, jeg vil tage op fra ordførerens forslag, er, om der skal stilles krav om, at tre eller flere medlemsstater rammes af driftsforstyrrelser eller ødelæggelser, eller om det er tilstrækkeligt med to. Ordførerens forslag betyder en stigning fra to til tre i henhold til det oprindeligt foreslåede direktiv. Jeg mener ikke, at denne skærpelse er rimelig, da en trussel eller en ulykke eller en ødelæggelse kan ramme mange mennesker, selv om det drejer sig om få lande. For det sted, som rammes, kan det desuden være mere betydningsfuldt end for mere centralt beliggende steder i EU. Med dette forslag gøres det også sværere at tage højde for mindre EU-medlemsstater, selv om de risikerer at rammes af mindst lige så store og alvorlige kriser.
Jeg tror også, at efterhånden som vi stopper hullerne og gør det sværere at angribe fly, vil terroristerne orientere sig mod andre mål og centralt beliggende steder i infrastrukturen, hvor der kan ske meget store skader. Vi må ikke være naive, men vi skal være så velforberedte, som vi overhovedet kan. Det er vores ansvar.
Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand! De cyberangreb mod Estland, der fandt sted i april og maj i år, var de første tilfælde af denne slags, der tiltrak sig global opmærksomhed. Men det var ikke de første angreb mod Europas vitale infrastruktur. Indtil nu havde der været cyberangreb rettet mod individuelle firmaer, primært i den finansielle sektor, hvor internettet er blevet et uundværligt miljø for transaktioner.
Af forståelige årsager foretrækker banker at undlade at råbe højt om angreb. Manglende tillid til banksystemernes pålidelighed ville have alvorlige konsekvenser for hele den europæiske økonomi.
Aktivitetsområder, hvor internettet er blevet en vital del af infrastrukturen, omfatter den offentlige forvaltning og medierne. Den manglende evne til at afvise et cyberangreb kunne i værste fald sende EU tilbage i tiden til forrige århundrede.
Forestil Dem en situation i dag, i det 21. århundrede, hvor kommunikationen mellem ministerierne er afbrudt, og både regeringen og medierne er ude af stand til at informere offentligheden. Det er præcis, hvad der skete i Estland, som fru Starkevičiūtė ganske korrekt sagde.
Jeg vil gerne takke ordføreren og fremhæve hendes fortrinlige timing. Cybersikkerhed er det bedste eksempel på behovet for samarbejde om at forsvare EU's vitale infrastruktur. Under dette hidtil enkeltstående cyberangreb mod en uafhængig stat fik estiske it-eksperter hjælp fra både EU og tredjelande.
Jeg håber, dette samarbejde vil være et eksempel og en lektion i intern sikkerhed for de ansvarlige i alle medlemsstaterne. Hverken velstand eller militær styrke kan bekæmpe et cyberangreb. Det eneste forsvar er samarbejde. Endnu en gang mange tak til ordføreren.
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle talerne, herunder ordføreren, men jeg er alligevel bange for, at jeg får svært ved at acceptere den lidt restriktive indfaldsvinkel, som Transport- og Turismeudvalget har givet spørgsmålet.
Sådan som nogle af parlamentsmedlemmerne med rette sagde - bl.a. fru Segelström for lidt siden - vil det, at man udelukkende begrænser minimumstærsklen til tre eller flere lande, når det gælder definitionen af europæisk infrastruktur, indebære to ulemper. Den første ulempe er, at man forhindrer de mindste europæiske lande i at deltage i programmet for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Denne risiko ønsker vi selvfølgelig at undgå. Vi vil gerne tilbyde alle de medlemsstater, der er potentielle mål for et terrorangreb, en form for deltagelse i denne europæiske strategi.
Tillad mig at gøre indsigelse mod den restriktive indfaldsvinkel, hvor man er negativt indstillet over for, at Europa sørger for en fælles ramme for beskyttelse af infrastruktur. Det er ikke et spørgsmål om subsidiaritet, for dette princip er vi meget opmærksomme på at følge. Problemet er, at infrastrukturerne i dag er meget tæt forbundet, og det sidste indlæg fra den estiske repræsentant, der mindede om it-angrebet på hendes land, er et tydeligt bevis på dette. Der var nemlig tale om et angreb, som ramte et helt lands system. Og selv om det kun berørte et enkelt lands system, kan vi så være i tvivl om, at dette angreb indirekte også ramte hele Estlands netværk med de andre europæiske lande? Hvis banksystemet lammes i selv et enkelt land i et vist antal dage, vil det uundgåeligt være en af EU's bærende strukturer, der bliver ramt. Derfor mener jeg, at Kommissionens oprindelige forslag - som jeg gerne vil bekræfte min støtte til - er bedre, eftersom det giver en bredere vifte af muligheder.
Når det gælder it-angreb, vil jeg ikke udelukke, at terroristerne kan planlægge et angreb på et lands system, på et banksystem, på et ministerium eller på et forvaltningssystem. Vi er ved at undersøge det, der skete i Estland, og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed vil forelægge en rapport for os, når sommeren er forbi. Jeg agter naturligvis at offentliggøre denne rapport, men bortset fra denne episode kan vi ikke udelukke, at terrororganisationer finder på at ramme et helt lands system med et it-angreb. Derfor er det efter min mening absolut nødvendigt med en lidt mindre restriktiv fortolkning.
Til sidst vil jeg gerne endnu en gang takke ordføreren og alle parlamentsmedlemmerne. Efter min opfattelse viser vedtagelsen af en stringent betænkning om de initativer, som Kommissionen har truffet, også tydeligt, at vi beskæftiger os med forebyggelse. Som det så rigtigt blev sagt, har Kommissionen og EU-institutionerne siden 2004 gjort en indsats for at styrke forebyggelsespolitikkerne. Kun på denne måde kan vi finde en virkeligt seriøs og samordnet løsning på terrortruslen.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted onsdag den 11. juli 2007.
22. Lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) (forhandling)
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Diana Wallis for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold ("Rom II") (PE-CONS 3619/2007 - C6-0142/2007 - 2003/0168(COD)) (A6-0257/2007).
Diana Wallis (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Det er for os det sidste kapitel i et meget langt skuespil, der begyndte med Kommissionens forslag i juli 2003, men med en længere forberedelsesperiode, der gik endnu længere tilbage. Det har i høj grad været første gang for Parlamentet, så der har ikke været nogen tidligere internationale konventioner at arbejde ud fra. Det var første gang, vi havde fælles beslutningstagning på dette område, og det var første gang, vi havde forligsprocedure på dette område.
Jeg for min del vil gerne takke alle dem i Parlamentets forligsudvalg, der deltog. Vi har sat tydelige fingeraftryk på Parlamentets vegne på den endelige tekst - en tekst, der takket være Parlamentet går ud over det rent tekniske og juridiske og bringer international privatret frem i lyset, så den kan tjene vores borgeres praktiske behov, i særdeleshed når det gælder trafikuheld.
Men vi har også beskæftiget os med tekniske spørgsmål: at afklare definitioner om miljøet eller at levere en løsning på spørgsmålet om unfair konkurrence, og har så taget fat på forholdet mellem konflikten i Europa mellem lovregler og internationale markedsinstrumenter. Jeg er ikke helt sikker på, at vi har løst det rigtigt. Jeg kan konstatere, at jeg er blevet lykønsket fra mange sider, hvilket gør mig lidt nervøs. For vi prøver stadig at få samme debat rundt om Rom I og en revision af acquis communautaire på forbrugerområdet. Vi må på et eller andet tidspunkt få dette forhold i orden.
Det opmuntrede os som Parlament at have repræsentanter fra ikke mindre end tre generaldirektorater i Kommissionen, som samarbejdede, til stede ved forligsproceduren. Jeg håber, at vi i fremtiden vil kunne styrke dette og opleve, at civilret er en tråd, der løber gennem mange af de spørgsmål, vi behandler på det indre marked.
Der er mange hængepartier fra Rom II, som danner grundlag for undersøgelser, som jeg håber, kommissæren vil nævne i sin erklæring - undersøgelser af trafikuheld, af bagvaskelse og behandlingen af udenlandsk lovgivning. Alle disse spørgsmål er helt essentielle for forholdet mellem civilretten og det indre marked. Vi kan faktisk sige, at det indre marked kun kan fungere, hvis vi har et sammenhængende civilretligt system.
Civilretten kan ikke bare være noget, man føjer til det indre marked - en slags begrænset kompetence, hvor man kun modvilligt træder ind, når medlemsstater inviterer. Jeg synes at huske for længe siden i 1999 i Tampere, at der var en vision om et område med civilret. Rom II var en del heraf. Vi må have et nyt fokus, sætte spørgsmålstegn ved, om vi har et civilretligt system i Europa, der fungerer for alle brugere af det indre marked og for vores borgere, og som er tilgængeligt og forståeligt. Rom II spiller en rolle som grundlag - som en første oversigt - men de senere undersøgelser giver os mulighed for at revurdere og tage de næste skridt fremad.
Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil især gerne lykønske ordføreren med hendes bidrag til, at forligsmødet blev en succes. Hun gjorde det muligt for os at nå frem til en velafbalanceret tekst efter fire års forhandlinger. Jeg mener, at vi bør lykønske ordføreren med hendes effektivitet, som i høj grad bidragede til denne sags succes.
Efter min mening er der tale om en tekst, som er af afgørende betydning for indførelsen af det europæiske område med retfærdighed og for det indre markeds funktion. Det lader til, at man i retlige og retslige kredse og blandt EU's økonomiske aktører ser meget frem til den reelle gennemførelse af dette område.
På den ene side vil "Rom II" være med til at styrke retssikkerheden, når det gælder civile krav, hvilket er afgørende for, at det indre marked kan fungere ordentligt. På den anden side vil denne forordning ligeledes lette den gensidige anerkendelse af afgørelserne, hvilket er grundsøjlen i det europæiske område med retfærdighed, og dette vil gøre det muligt at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaternes retssystemer.
Et nøglespørgsmål for Parlamentet er en bedre erstatning til ofre for trafikulykker. I den forbindelse vil jeg gerne bekræfte, at Kommissionen og jeg har til hensigt hurtigst muligt at foretage en grundig undersøgelse på europæisk plan og at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvilket kunne munde ud i vedtagelsen af en grønbog.
Jeg kan ligeledes bekræfte, at Kommissionen inden udgangen af 2008 vil forelægge medlovgiveren en anden undersøgelse om situationen med hensyn til de bestemmelser, der gælder for krænkelse af privatlivets fred, idet der tages højde for reglerne om pressefrihed og mediernes ytringsfrihed. Hvis det skulle vise sig nødvendigt, vil der blive truffet passende foranstaltninger på baggrund af høringer, sådan som jeg lovede i forligsfasen.
Endelig vil Kommissionen - som er bevidst om, at medlemsstaternes praksis er forskellig - med hensyn til det komplekse spørgsmål om domstolenes anvendelse af udenlandsk lovgivning senest fire år efter ikrafttrædelsen af "Rom II" offentliggøre en komparativ analyse og være parat til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger i forbindelse hermed.
Til sidst vil jeg give udtryk for mit håb om, at Parlamentet bekræfter den aftale, vi nåede frem til under forliget, og sætter punktum for den længe ventede vedtagelse af "Rom II"-forordningen. Jeg håber, at et stort flertal af parlamentsmedlemmerne vil støtte denne tekst.
Rainer Wieland, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! I forbindelse med forhandlingen under andenbehandlingen sagde vi, at vi ville give Parlamentet så stor en manøvremargen som mulig. Hr. kommissær, jeg tvivler ikke på, at vi vil få et bredt flertal i morgen.
Jeg var til stede under forligsproceduren lige til det sidste og må derfor sige, at vi - ikke kun Parlamentet, men alle aktører - i mine øjne så godt som ikke gjorde brug af denne manøvremargen. Vi kunne godt have ønsket os lidt mere på et par punkter. Fru Wallis har allerede nævnt det. Jeg er overbevist om, at et bredt flertal af borgerne ville være rede til at gå langt længere end statsmændene særligt på de klassiske områder som færdselsuheld eller inden for straffeerstatning. Når jeg ser på resultatet af topmødet, kan jeg se noget af en kløft her. Vi forsøger at bekæmpe folks utilfredshed med EU med ting, som de slet ikke ønsker, men statsmændene er ofte ikke villige til at gennemføre det, som borgerne virkelig ønsker.
Det er tydeligt, at vores møder vil være mere gennemskuelige i fremtiden, og det forventer jeg mig meget af. Det er også tydeligt, at tjenestemændene ofte har deres egne kæpheste og er langt mere reserverede og tilbageholdende end nødvendigt. Her er politikerne desværre ikke altid helt på højde med situationen. Det ville være godt med modige politiske beslutninger lidt oftere, også i forligsudvalgene. En medlemsstat, som viste sig at være afvisende i sidste øjeblik, ville så ofte faktisk ikke være så politisk afvisende.
Parlamentet har nu begivet sig ud på denne vej med en af de første sager, hvor den fælles beslutningsprocedure er kommet til anvendelse på dette område, og i fremtiden bør vi udnytte manøvremargenen med større selvsikkerhed og bevise, at vi også kan lade sådanne forhandlinger strande. På lang sigt er de mange undersøgelser og evalueringer, som vi har trøstet os med i 3-4 år, ikke nok, når borgerne ønsker en afgørelse her og nu!
Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke min kollega, fru Wallis, for hendes indsats. Jeg tror, at vi vil opnå en god aftale, at flertallet af Parlamentet vil støtte forslaget, og at vi vil få en ny forordning om forpligtelser uden for kontraktforhold.
Jeg vil dog gerne understrege, at denne forordning kun er en begyndelse. Der er en grundlæggende vanskelighed i forbindelse med hele den internationale privatret og lovvalgsregler, nemlig dommernes manglende evne til at anvende en lovgivning, som ikke er deres egen. I EU har vi, som det er almindeligt, uddannet dommerne til at anvende deres egen lovgivning. Så snart der opstår et spørgsmål, hvor de skal anvende en udenlandsk lovgivning, er der kæmpestore problemer.
Det er klart, at det er den franske færdselslov, der skal finde anvendelse, hvis to englændere er involveret i et trafikuheld i Frankrig - det er utænkeligt at mene, at en bilist, der kører i venstre side, har handlet korrekt. Nuvel, i anden del om det erstatningsansvar, der skal fastlægges, har jeg meget svært ved at forestille mig, at dommeren, hvis han er engelsk, vil acceptere at anvende de erstatningsbegrænsende regler, der findes i fransk ret, og at han ikke vil anvende de engelske retsregler.
Jeg mener derfor som tidligere nævnt, at dette arbejde blot er ved sin begyndelse. Hr. Frattini har henvist til en senere undersøgelse foretaget af Kommissionen - som der også henvises til i udkastet til forordning - nærmere bestemt rettens anvendelighed for domsmyndighederne. Efter min mening er anden del meget vigtig.
Vi, der har arbejdet med dette område, har set, at der er en generel tendens hos domstolene til at anvende deres egen ret, "værnetingsretten". Denne aftale eller denne forordning kan derfor ikke fortolkes uden at være opmærksom på, hvilken jurisdiktion der skal finde anvendelse på et givet tidspunkt.
Jurisdiktionen vil i stort omfang fastlægge den ret, der skal finde anvendelse, for dommerne plejer normalt at benytte sig af et hvilken som helst påskud. Her har vi f.eks. fjernet muligheden for at hjemvise sagen, men der udestår stadig hele spørgsmålet om den offentlige orden, som omhandler de forskrifter i den nationale lovgivning, som er indeholdt i udkastet til aftale.
Jeg tror derfor, at vi med udgangspunkt i det grundlag, at Parlamentet med stort flertal vil vedtage det forslag, som fru Wallis har forelagt for os, efter vedtagelsen heraf er nødt til at arbejde videre med spørgsmålet. Vi ser naturligvis meget frem til at modtage Kommissionens undersøgelser af sagen, især det vigtige spørgsmål om arbejdet med de mennesker, der skal anvende forordningen, nemlig dommerne. Vi spørger os selv, hvad der er dommernes holdning, og hvordan praksis med anvendelse af forordningen vil blive, for erfaringerne med de internationale aftaler og med staternes anvendelse af de internationale privatretlige regler viser os den generelle tendens til, at dommerne anvender deres egen nationale ret.
Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren og dem, der har bidraget til udkastet før os. Det er tydeligt, at selv en delvis harmonisering af bestemmelserne om tvister i forbindelse med forpligtelser uden for kontrakt vil have positiv indflydelse på Fællesskabets indre markeds funktion.
Harmonisering og regulering af principperne for proceduren i situationer, der opstår i en grænseoverskridende sammenhæng, vil gøre det muligt at henvise til et enkelt retsgrundlag, der er fælles for alle medlemsstater. Eksempler omfatter trafikulykker, illoyal konkurrence, skader på miljøet, behandlingen af fremmed ret og krænkelser af personlige rettigheder.
Det ville utvivlsomt forøge visheden om korrekt lovvalg og forventet udfald af tvister. Det vil også fremme anerkendelsen af domstolsafgørelser. Det bør dog understreges, at forordningen er et instrument under den internationale civilret. Den harmoniserer derfor ikke medlemsstaternes materielle ret. De bevarer fuld selvbestemmelse. Det, forordningen gør, er at harmonisere tvister under intern lovgivning. Forordningen vil sikre, at samme bestemmelser fra den nationale lovgivning anvendes i lignende sager, men vil ikke påvirke beslutninger om selve sagerne.
Hr. Medina Ortega har korrekt påpeget, at domstolenes beslutninger og sædvaner vil være det vigtigste element i denne sag.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted onsdag den 11. juli 2007.
Skriftlig erklæring (artikel 142)
Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Denne forordning er i sandhed et stort skridt fremad for Fællesskabets harmonisering. I et Europa, der står midt i en genforeningsproces, er det helt nødvendigt, at de juridiske fora altid anvender samme bestemmelser fra den nationale lovgivning i lignende sager, uanset hvilken national domstol sagen føres for. Dette tiltag styrker i væsentlig grad retssikkerheden for privatpersoner og virksomhedsaktører, der er involveret i grænseoverskridende retstvister, og forhindrer "forum-shopping" - dvs. sagsøgers mulighed for at anlægge sag i en hvilken som helst medlemsstat, han måtte ønske - samtidig med at det fastholder den nationale lovgivnings uafhængighed.
Jeg anser det for vigtigt, at vi lykkedes med sager om forsikringsdækning ved grænseoverskridende trafikulykker, og at sikre, at domstolene vil tage ofres faktiske omstændigheder i betragtning i forbindelse med udbetaling af erstatninger. Blot at vælge lovgivningen i det land, hvor ulykken fandt sted, kunne have ført til utilfredsstillende situationer på grund af de voldsomt forskellige erstatningsbeløb, der tildeles af de forskellige nationale domstole.
Den specifikke regel om illoyal konkurrence er meget vigtig for dommere og advokater. Samme regel begrænser også i vid udstrækning "forum-shopping".
Det er beklageligt, men af hensyn til et bredt kompromis er det acceptabelt at udelade bestemmelser om krænkelser af personlige rettigheder - særligt regler om injurier i pressen. Det er vores håb, at det også vil lykkes os at løse dette spørgsmål i forbindelse med evalueringen af forordningen.
Det er vigtigt at definere begrebet "skade på miljøet", som harmonerer med anden EU-lovgivning og i særdeleshed med direktivet om miljøansvar.
Alt i alt anser jeg den endelige tekst for at være et tilfredsstillende og afbalanceret kompromis.