Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 10. juli 2007 - Strasbourg

5. Det indre marked for posttjenester (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Markus Ferber for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (KOM(2006)0594 - C6-0354/2006 - 2006/0196(COD)) (A6-0246/2007).

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke Transport- og Turismeudvalget og især ordføreren, hr. Ferber, for det fortrinlige arbejde, de har udført i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen om postdirektivet. Det er så meget mere imponerende, fordi udarbejdelsen involverede fem andre udvalg og næsten 600 ændringsforslag. Desuden er der tale om et politisk meget følsomt og teknisk indviklet sagsområde.

Vores forslag er baseret på grundig forberedelse. Det er ikke gennemførelsen af abstrakte teorier udtænkt i et elfenbenstårn eller baseret på ideologisk nidkærhed. Åbning af markedet er ikke et mål i sig selv, men godt for forbrugeren, godt for forretningsverdenen og derfor for hele økonomien.

Efter måneders diskussion er der altid en fare for, at vi kan tabe den oprindelige intention af syne. Lad mig derfor lige minde Dem om, hvad vores forslag faktisk indebærer. Først og fremmest sigter Kommissionens forslag mod at garantere alle brugere i hele EU en universel tjeneste af høj kvalitet. Forbrugere og brugere af posttjenester har krav på tjenester af højeste klasse. De skal være tilgængelige for alle til overkommelige priser.

For det andet, baseret på detaljerede undersøgelser og bred høring bekræfter Kommissionen i forslaget, at 2009 er måldatoen for ophævelse af alle tilbageværende enerettigheder og monopoler. Sådanne enerettigheder og monopoler hindrer konkurrence og de positive virkninger, den har haft for innovation, kvalitet og priser.

For det tredje bekræfter vores forslag tilgængeligheden af en lang række finansieringsmekanismer, som medlemsstaterne kan vælge imellem for at finansiere eventuelle nettoomkostninger eller urimelige byrder, som den universelle serviceforpligtelse kan medføre for leverandøren af den universelle tjeneste.

For det fjerde giver forslaget mulighed for større fleksibilitet, hvad angår prisfastsættelse af posttjenester, så de i højere grad afspejler de faktiske omkostninger,, samtidig med at muligheden for enhedstakster for forbruger- eller styktakstpost bibeholdes. Kommissionen tillægger den rolle, posttjenesterne spiller for territorial og social samhørighed, stor betydning. Det er enhedstakster for forbrugerpost udtryk for. Forslaget forstærker også forbrugernes rettigheder i forhold til f.eks. klageadgang.

For det femte sigter forslaget mod at ændre bestemmelserne om godkendelse og licensudstedelse for at reducere uberettigede hindringer for at komme ind på markedet. Forslaget præciserer desuden reglerne om adgang til postinfrastrukturen.

Endelig skaber forslaget større klarhed om nationale tilsynsmyndigheders rolle og uafhængighed.

Disse elementer bygger på de succeser, der til dato er opnået med den gradvise åbning af markedet, og vil udgøre en ramme, der vil sætte postsektoren i stand til at udvikle sit potentiale. Det er i sandhed det sidste skridt i en lang proces, der startede for hen ved to årtier siden.

Alle ved, at der er en "kommunikationsrevolution" i gang. Det er en betydelig udfordring for os alle sammen i hverdagen. Det udgør en trussel for de posttjenester, der ikke tilpasser sig. Intet monopolområde kan beskytte nogen posttjeneste mod konkurrencen fra andre kommunikationsformer. Den eneste mulighed er at gennemgå en reform og tilpasse sig og se udfordringen som en mulighed. I denne sammenhæng under hurtig forandring er det så meget mere nødvendigt at fuldføre den reformproces, der startede for over 15 år siden. Parlamentet har haft stor indflydelse på alle etaper af reformen. Kommissionen er indstillet på at hjælpe, så det indre marked for posttjenester endelig kan blive fuldført.

Erfaringen med markedsåbninger har til dato været overvældende positive. Effektiviteten, kvaliteten og præstationen er blevet væsentligt forbedret. Der udbydes en universel tjeneste af høj kvalitet til overkommelige priser i hele EU.

Det er vores fælles ansvar, at det fortsat vil være tilfældet. En fuld markedsåbning er den rette vej frem. I de foregående måneder er der nogen, der har forsøgt at udstille markedsåbningen og andre posttjenesters succes som en trussel. Nu har de fleste dog indset, at det er udfordringer, vi er nødt til at konfrontere, og at der er langt vigtigere at fokusere på, hvordan vi konfronterer dem. I det store hele er det den konstruktive indstilling, der er fremherskende. Det får mig til at tro på, at det til sidst kan lykkes at finde fælles holdninger.

Slutteligt, dette direktiv udgør et væsentligt element af Lissabon-dagsordenen. Tiden er moden til at give EU's borgere de valgmuligheder, de har krav på og forventer. Det vil blive postbrugere og forbrugere, der drager størst fordel af direktivet. Markedsåbningen i 2009 vil indføre kontrolleret og reguleret konkurrence, der vil fremme innovation, nye forretningsmodeller og nye serviceydelser. Det er ikke et spørgsmål om at dele kagen på en ny måde eller indføre reformer på bekostning af de mennesker, der arbejder i branchen, men om at forøge markedets størrelse til alles fordel.

  Markus Ferber (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! En af de vigtigste sager, vi skal behandle i anden halvdel af denne valgperiode, er liberaliseringen af posttjenesterne. Det er en sag, som vi beskæftigede os med allerede i tredje og fjerde valgperiode, hvis jeg må rekapitulere hele udviklingen siden Kommissionen fremlagde sin grønbog i 1992. Det er vigtigt, at vi i Parlamentet i dag - og i morgen ved afstemningen - sender et klart signal. En udvikling, som begyndte i slutningen af 1980'erne, skal nu følges godt til dørs.

Hvad handler det om? For at sige det helt enkelt, så handler det om at gå fra et udbudsorienteret postvæsen til et efterspørgselsorienteret postvæsen. I 200 år har vi haft monopoler i alle medlemsstater. Under debatten i dag kommer vi til at høre om mange af de problemer, der er på postområdet. Efter min mening er der kun en konklusion: Monopolerne er ikke i stand til at løse disse problemer. Problemerne kan kun løses, hvis der findes en fair konkurrence i EU - og vi har lagt stor vægt på, at den skal være fair - som i høj grad tager hensyn til arbejdstagernes forhold, men som alligevel tillader konkurrence.

Det er den model, vi i fællesskab har udarbejdet i Transport- og Turismeudvalget, på tværs af grupperne og landegrænserne. Jeg vil gerne takke alle de medlemmer, der har deltaget i dette arbejde og støtter dette kompromis. Vi siger klart, at postmarkederne i alle medlemsstater skal være åbnet ved udgangen af 2010, idet der dog for nogle få indføres undtagelsesordninger frem til 2012. Vi siger klart, at de, som kommer fra det beskyttede område, ikke har ret til at deltage dér, hvor der allerede er konkurrence. Det er i overensstemmelse med reciproksitetsprincippet.

Én ting vil jeg gerne sige helt klart. Det hævdes hele tiden, at dette skulle være i strid med EU-traktaten. Jeg kan kun anbefale alle at kaste et blik på det gældende postdirektiv. Her forbydes det udtrykkeligt at gå ind på konkurrenceområdet med overskud fra monopolet. Hos Generaldirektoratet for konkurrence verserer der over 10 sager mod medlemsstater, hvor der netop foreligger denne mistanke. Så når allerede det eksisterende direktiv indeholder et sådant instrument til at sikre en sådan form for reciproksitet, så bør vi også gøre det.

Vi har klart sagt, at der ikke må ændres på omfanget af de posttjenesteydelser, som skal være til rådighed for alle borgere i EU. Universaltjenesten skal være til rådighed for alle borgere, uanset hvor de bor, på landet eller i byen, i udkanten af Europa eller i Europas centrum. Det er den rigtige vej, som vi må vælge her. Også i forbindelse med andre liberaliseringer har vi jo sikret, at der er et retskrav på en vis forsyning.

Så skulle vi besvare det store spørgsmål om, hvordan denne universaltjeneste skulle finansieres. Her har vi i fællesskab udarbejdet et godt svar. Det drejer sig om at give medlemsstaterne mange instrumenter i hånden. Der er fem instrumenter, hvis De læser direktivet nøje - fire, som Kommissionen har foreslået, og så et par blandingsformer, som vi har tilføjet - som gør det muligt at organisere denne universaltjeneste, så den dækker hele landet.

Vi har lavet en klar tidsplan for, hvad Kommissionen skal gøre, og hvad medlemsstaterne skal gøre, før markederne bliver åbnet. På den måde kommer det ikke bag på nogen, hvad der skal ske, det sker alt sammen i samarbejde med medlemsstaterne. Vi har gjort forbrugerbeskyttelsen til et centralt aspekt. Kommissæren har allerede nævnt enhedstaksterne, som skal give borgerne mulighed for fortsat at benytte modellen med et standardbrev i deres medlemsstat. Også blindeposten vil vi fortsat garantere. På grundlag af kommissionsforslaget har vi indført et omfattende klagesystem, så forbrugernes rettigheder fortsat er beskyttet, også på et liberaliseret område.

Vi har udførligt diskuteret spørgsmålet om de ansatte i denne sektor. Posttjenesteyderner i EU har over en million ansatte, som naturligvis gerne vil vide, hvad der skal ske med dem, når området liberaliseres. Jeg tror, vi har fundet de rigtige svar på dette område, både med hensyn til definitionen af en posttjenesteyder og med hensyn til sikring af de nationalt garanterede rettigheder.

Jeg vil gerne takke alle, som har medvirket til at nå dette kompromis, især Kommissionen for effektiv støtte, og jeg håber, at Rådet på grundlag af vores førstebehandling om kort tid også vil være i stand til at formulere en fælles holdning.

  Pervenche Berès (PSE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Grunden til, at jeg har den ære at være til stede her i dag, er det uheldige resultat af revisionen af den udtalelse, som oprindelig var udformet af min kollega Gilles Savary for Økonomi- og Valutaudvalget. På grund af afstemningen i dette udvalg ønskede ordføreren ikke at få sit navn sat på denne betænkning.

Vi indledte processen med at åbne posttjenesterne for konkurrence for 10 år siden, således at vi gradvist indskrænkede de nationale operatørers monopol, samtidig med at vi søgte at bevare forsyningspligten. Kravet om forsyningspligt blev i dag bekræftet med Ferber-betænkningen, som indeholder definitionen af tre finansieringsmåder og en erkendelse af, at det indre marked ikke vil kunne sikre en daglig betjening i alle områder af EU. Den forlængede periode på to år, som de nye medlemsstater og stater med en problematisk topografi har fået tildelt, viser tydeligt, hvor vanskeligt det er at forene fuld liberalisme og forsyningspligt.

Ordføreren ønskede at medtage et fjerde område, en fjerde finansieringsform, nemlig det reserverede område. Økonomi- og Valutaudvalget valgte ikke at følge ordføreren, hverken med hensyn til at indføre begrebet reserveret område eller at ændre tidsplanen. Det foretrak at henholde sig til Kommissionens oprindelige forslag om at gøre 2009 til det tidspunkt, hvor posttjenesterne skal åbnes for liberalisering. I dette enkeltstående tilfælde, og her taler jeg helt på egne vegne, mener jeg, at det korresponderende udvalg begik en fejl ved ikke at lytte til Økonomi- og Valutaudvalget. Og det er min helt personlige mening: Jeg taler her ikke i min egenskab af formand for Økonomi- og Valutaudvalget.

  Stephen Hughes (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (EN) Hr. formand! Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ville have foretrukket at gøre den endelige gennemførsel af det indre marked for posttjenester til genstand for en ny fremtidig undersøgelse for at vise, at en universel tjeneste kunne bibeholdes i hver medlemsstat, og se på, hvordan man kan bevare eller forbedre beskæftigelsessituationen i postsektoren. Men nogle gange er politik det muliges kunst, og jeg ved, at min gode ven Brian Simpson fik forhandlet den bedst mulige aftale igennem med ordføreren og de andre skyggeordførere i Transport- og Turismeudvalget.

Vi glæder os alle over, at der klart lægges vægt på at bevare udbydelsen af en universel tjeneste og på antallet af sikringsprocedurer, der er indbygget i betænkningen i den form, den vil blive fremlagt for Parlamentet i. Vi glæder os også over betænkningens fokus på behovet for at sikre gode sociale standarder og ansættelsesstandarder, efterhånden som liberaliseringen begynder at gøre sig gældende. Det er et vigtigt punkt, i betragtning af at selv Deutsche Post har udtrykt bekymring over faldende ansættelsesstandarder hos nogle nye aktører på det tyske postmarked.

Vi anerkender, at dette var den bedste opnåelige aftale på dette sene stade i liberaliseringsprocessen.

  Hannes Swoboda (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (DE) Hr. formand! Til forskel fra nogle af de øvrige medlemmer vidste jeg jo, at hr. Ferber trods sin indledende erklæring er meget dygtig til at lave kompromiser, og at der derfor også er kommet en rigtig god løsning i stand. Hr. Ferber beskrev situationen: Der er store forskelle i Europa, i nogle lande er man kommet meget langt med liberaliseringsprocessen, i andre lande knapt så langt. Det ville have været umuligt at bremse denne udvikling, og formentligt heller ikke hensigtsmæssigt.

Det afgørende er - og det er vi enige om i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som har behandlet spørgsmålet - at der findes en omfattende universaltjeneste, at borgerne har garanti for, at postvæsenet eller postforvaltningerne yder disse tjenester, uanset om de bor i en by eller i en fjerntliggende region, uanset om de er rige eller fattige. Det er de nationale regeringers ansvar at sørge for dette.

Derfor har vi presset på for at få tilstrækkelig lang tid til det, og jeg er meget glad for, at det korresponderende udvalg har taget det op. Ikke uendelig lang tid - nogle lande har jo allerede kunnet forberede sig - men dog tilstrækkelig tid til at tage diskussionen med borgerne og med virksomheder, organisationer og så videre, så industrien og borgerne får de nødvendige ydelser.

Et andet centralt punkt er, at det naturligvis også handler om et beskæftigelsesproblem. Liberaliseringen, åbningen af markedet, skal ikke ske ud fra princippet om, at jo ringere betaling og jo dårlige forhold, jo bedre er det. Tværtimod skal der være fair konkurrenceforhold mellem de eksisterende og de nye postinstitutioner. Også dette er godt behandlet i betænkningen.

Derfor mener jeg personligt, at man her er nået frem til en god løsning. Industriudvalget har tilsluttet sig denne løsning, og jeg går ud fra, at et bredt flertal i Parlamentet vil stemme for dette forslag.

  Markus Pieper (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Liberaliseringen af postmarkedet har også en regional dimension, for pålidelighed og kvalitet i posttjenesterne er en regional udviklingsfaktor for såvel erhvervslivet som befolkningen.

Først vil jeg gerne takke Richard Seeber, som har skrevet udtalelsen for Regionaludviklingsudvalget. Han har bedt mig om at overtage hans del. Jeg takker også ordføreren, hr. Ferber, for den meget afbalancerede betænkning.

Vi hilser principielt åbningen af markederne velkommen. Den er ikke noget mål i sig selv, men et instrument til at øge effektiviteten og forbedre kvaliteten i postsektoren. Liberaliseringen vil ligesom på andre områder føre til langt flere arbejdspladser i forhold til de beskyttede markeder. Alligevel kræver Regionaludviklingsudvalget, at konsekvenserne af liberaliseringen skal analyseres grundigere. Hvilken indvirkning har frie markeder på det regionale sammenhold og den regionale konkurrenceevne?

Netop for landområder og fjerntliggende områder må vi sammen med de private udbydere udvikle markedsnære løsninger, som ikke fører til stigende priser for kunderne eller tab i udbringningstætheden. I denne forbindelse byder den elektroniske forretningsgang og postordrehandelen via internettet på interessante perspektiver for landområderne, også med hensyn til ligeværdig substitution af tidligere statslige tilbud. Alligevel mener Regionaludviklingsudvalget, at der er behov for flere konsekvensvurderinger af sikringen af universaltjenesten på lang sigt.

De medlemsstater, som finder det nødvendigt, bør så have mulighed for at udsætte gennemførelsen af det indre marked, som er planlagt til 2009. Derfor glæder det os også, at det korresponderende Transport- og Turismeudvalg har foreslået en forlængelse af fristerne for de nye medlemsstater og for meget perifere områder.

Den deraf følgende åbning i forskellige hastigheder må imidlertid ikke føre til, at statslige monopolister fra beskyttede områder tilbyder deres tjenesteydelser i liberaliserede medlemsstater eller regioner. Også denne form for konkurrenceforvridning må medlemsstaterne og ...

(Formanden afbrød taleren)

  Marianne Thyssen, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi har, som kommissæren anførte, i mere end 10 år været i gang med at åbne det europæiske marked for posttjenester, og i dag skal vi træffe afgørelse om sidste fase. Vi skal beslutte, hvad der skal ske med eneretsområdet, altså forsendelser op til 50 g. Når også denne tilbageværende del af det tidligere monopol er fjernet, får vi i løbet af et par år et postmarked, som har alle muligheder for at blive mere dynamisk, som vil være fuldstændig åbent og kunne fungere som et liberaliseret og gennemsigtigt marked.

Kommissionens forslag gav efter vores opfattelse ikke tilstrækkelig sikkerhed for en varsom liberalisering, men takket være hr. Ferbers forhandlingstalent og det gode samarbejde med andre kolleger i Europa-Parlamentet nåede vi i Transport- og Turismeudvalget frem til en aftale, som har bred politisk støtte, og som først og fremmest giver postvirksomhederne ekstra tid til grundig forberedelse. Eftersom ikke alle medlemsstater var nået lige langt ad postliberaliseringens vej, er dette en fornuftig fremgangsmåde.

Ferber-betænkningen betegner også på andre områder et stort skridt fremad. Arbejdstagerne inden for postsektoren behøver således ikke nødvendigvis frygte de negative sociale konsekvenser, selv om vi på det område naturligvis stadigvæk må være på vagt. Lige så afgørende er vores bestræbelser for at sikre brugerne universel adgang til tjenesterne. Der skal naturligvis altid være tale om daglig udbringning af post, og brugerne skal kunne afsende post i nærheden af det sted, de befinder sig.

Et centralt element i denne sammenhæng er naturligvis den nationale plan, medlemsstaterne skal fremlægge for Kommissionen med hensyn til finansieringen af deres forsyningspligtydelser. Alt i alt forventer vi, at vi står med en afbalanceret tekst efter afstemningen i morgen. Derefter er det op til Rådet og afgjort også medlemsstaterne at håndtere afstemningsresultatet på bedste vis.

  Brian Simpson, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg gratulerer vores ordfører, hr. Ferber, med hans arbejde på denne betænkning. Det er længe siden, han og jeg første gang krydsede klinger over posttjenester for mange år siden. Jeg tror faktisk, vi stadig havde Berlinmuren dengang, hvilket blot viser, hvor længe dette har stået på.

Posttjenester er en meget personlig og meget politisk sag. Det er grunden til, at de er anderledes end andre sektorer som teleselskaber og energi, for post, som jeg så ofte har sagt her i Parlamentet, handler om mennesker, om det offentliges forreste linje. Det er derfor, det er vigtigt og er omgærdet af så stor interesse.

Jeg ved, at vi har forsøgt at inddrage andre udvalgs og politiske gruppers synspunkter i det arbejde, vi har udført i udvalget. Og efter meget hårdt arbejde og, må jeg sige, en hel del god vilje nåede vi frem til en aftale, som jeg synes, er god.

Jeg vil godt lige sige, at lige præcis dette direktiv i virkeligheden ikke handler om liberalisering. Argumentet om, hvorvidt vi skulle liberalisere posten, blev tabt for mange år siden. Hr. Hughes har ret, når han siger, at politik handler om det muliges kunst. Og dem, der udgør en minoritet - og jeg respekterer dem for deres synspunkter - som synes, tingene skal forblive, som de altid har været, forblive som en monopolistisk sektor og som et monopolområde, men altså, selv om jeg kan se fordelen ved deres argument, så er det ikke der, vi er i den virkelige verden, det er ikke der, vi lever. Et betydeligt flertal af vores medlemsstater har liberaliseret, og et betydeligt flertal af dem, der ikke har, vil gerne gøre det, så derfor er det et skud realiteter, der nogle gange er brug for.

Parlamentet har aftalt kontrolleret liberalisering og aftalte faktisk i sin seneste erklæring, at det skulle ske den 1. januar 2009. Men siden da har der været de nye medlemsstaters tiltrædelse, og min gruppe mener, at det betyder, at vi er nødt til at tænke igennem, hvad vi tidligere har gjort med henblik på at ændre tidsplanen og udsætte gennemførelsen for dem, der har brug for det.

Men jeg er nødt til at sige, at mens Kommissionen er stærk på universelle tjenester, er den svag med hensyn til, hvordan de universelle tjenester skal finansieres i dens forslag.

Så lad os se på det centrale spørgsmål. Hvordan garanterer vi en universel tjeneste, og en universel tjeneste, der behandler alle borgere lige, uanset hvor de bor? Det er grunden til, vi støtter garantien for indleveringssteder i landdistrikter og udkantsområder. Hvordan finansierer vi den universelle tjeneste? Hvordan får vi de nationale planer på plads, der skal gøre det muligt? Hvordan beskytter vi de ansatte og deres arbejdsvilkår, og hvordan sikrer vi, at de nye medlemsstater ikke tvinges ind i en konkurrence, de ikke kan klare? Det er der, tidsplanen er vigtig.

Det er disse emner, vi behandler i denne betænkning og i det kompromis, vi har nået, og jeg håber, at Parlamentet vil støtte kompromiset i morgen.

  Luigi Cocilovo, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Også fra mig skal der lyde en varm lykønskning til hr. Ferber med hans arbejde. Jeg tror, at der er andre engagerede parlamentsmedlemmer, som har deltaget i dette arbejde, og selv om det var delikat og kompliceret, mener jeg ikke, at der var tale om en "duel ved daggry bag klosterets mure" mellem hr. Ferber og hr. Simpson. Det var ikke et spørgsmål om at krydse klinger, men om at være klar over, at der er tale om en følsom sektor, sådan som det er tilfældet med alle de sektorer, hvor udbuddet ikke kun må være bestemt af økonomiske fordele, men også skal være bestemt af behovet for at tjene almene interesser, der går længere end til de løsninger, som normalt anvendes der, hvor udbud og efterspørgsel mødes, dvs. som udelukkende er markedsorienterede og baseret på markedsfordele.

Det var nødvendigt at finde en vanskelig balance, eftersom reformen - sådan som kommissæren var inde på tidligere, og sådan som hr. Ferber mindede om - ikke gennemføres for markedets skyld, men i forbrugernes interesse. Markedet kan kun være et instrument til at nå og sikre denne interesse bedst muligt ved at reducere udgifterne i forbindelse med tjenesternes kvalitet. Også jeg er af den opfattelse, at det gamle monopolsystem ikke var godt nok til at tage udfordringerne op, men i sådanne tilfælde ville det være risikabelt at forestille sig, at den eneste løsning er at åbne markedet for konkurrence. Dette skridt er ganske vist nyttigt, fundamentalt og vigtigt, men det er ikke tilstrækkeligt.

Derfor forsøger man også at opstille garantier for den universelle tjeneste, hvor der er forskellige valgmuligheder, så man undgår risikoen for uklar fortolkning og stridigheder - en risiko, som vi sandsynligvis ikke helt har fjernet endnu. Der er forskellige valgmuligheder, som i betragtning af den mangfoldighed, der eksisterer på de forskellige markeder, alle er rettet mod nødvendigheden af at kunne bidrage til nettoudgifterne til en tjeneste, der i mange situationer aldrig vil blive sikret udelukkende via en markedsoperation. I den forbindelse er en fair konkurrence af afgørende betydning, sådan som man allerede har været inde på.

Jeg deler ikke den manglende tiltro til licensbevillingssystemerne, der nærmest betragtes som en forfærdelig guillotine, som hindrer eller kvæler konkurrencen. Sådanne instrumenter kan være meget nyttige, når det gælder om at sikre virksomhedernes egnethed og om at sikre, at der er fri konkurrence, men at den finder sted inden for rammerne af et sæt regler, der - med respekt for lovgivningen om sikkerhed, erhvervskvalifikationer, definitionen af erstatningstjenester og almen interesse - på en gennemsigtig måde kan gælde for alle sektorens tjenesteudbydere.

Også dette instrument skal hindre, at de, der er bebyrdet af udgifterne til den universelle tjeneste, bliver nødt til at konkurrere med hænderne bundet på ryggen.

  Roberts Zīle, for UEN-Gruppen. - (ET) Tak, hr. formand og også tak til Dem, hr. McCreevy. Jeg vil også starte med at lykønske hr. Ferber med det fortræffelige kompromis, som det er lykkedes ham at nå frem til i en yderst vanskelig situation, som det fremgår af de mange hundrede forslag, som er fremsat fra de meget forskellige grupper. Det glæder mig også, at dette er et tilfælde, hvor der er taget hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de nye medlemsstater, i form af den toårige forlængelse, som måske endog kan forlænges yderligere, for at bevare forsyningspligten. Jeg erkender bestemt, at postsystemet i mange af de nye medlemsstater ikke endnu er parat til en konkurrence af denne slags. Det er derfor på den ene side meget vigtigt, at postsystemerne i de nye medlemsstater forbedres - hvilket er en mulighed med konkurrencen - men på den anden side skal vi huske på det menneskelige aspekt, som hr. Simpson netop har talt om. Det glæder mig også, at medlemsstaterne har mulighed for at vælge blandt flere modeller til at finansiere denne periode med forsyningspligt, og endelig glæder det mig, at det i udvalgene har været muligt at nå frem til et kompromis i relation til at bevare beskyttelsen af personoplysninger i tilfælde, hvor udbyderen af de nuværende forsyningspligtydelser skal overgive sin database til andre markedsdeltagere. Jeg håber derfor inderligt, at afstemningen i morgen lykkes, og at det lange arbejde med postdirektivet således kan blive afsluttet. Tak.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Konkurrence har altid ført til noget positivt, hvis den har fundet sted under gode rammebetingelser. Det gælder også på postområdet - dér, hvor det har været muligt. Imidlertid må man retfærdigvis også konstatere, at allerede det sidste liberaliseringsskridt førte til forringelser for forbrugerne, især i landområderne. Privat er ikke automatisk godt, ligsom stat ikke automatisk er godt. Det handler om gode, positive og fair rammebetingelser.

Kommissionen understreger med rette vigtigheden af en landsdækkende forsyning, især for landområderne. Det går ikke, at tjenesterne kun koncentrerer sig i byerne. Forslagene til finansiering af disse tjenester, som nu engang er dyre, er imidlertid for størstedelens vedkommende urealistiske, kun tilpasset til de store medlemsstater og uklart formuleret. Domstolen får travlt.

Det fører nu også til, at rigtig mange medlemmer har forlangt undtagelser. Vi har altså lex Grækenland - lande med mange øer skal liberalisere senere. Vi har lex Luxembourg - små lande med en begrænset befolkning - et interessant ordvalg - skal også liberalisere senere, og det samme gælder de nye medlemsstater. Alt sammen formuleringer, som ikke er logiske. Men jeg appellerer til Dem, mine damer og herrer: Udsættelse er ikke nogen løsning! Problemer forsvinder ikke, fordi man udsætter dem! Derfor kan jeg ikke erklære mig indforstået med løsningen med bare at udsætte, og det gælder også for Gruppen De Grønne.

Frem for alt - og det er det essentielle ved hele sagen - må man fjerne muligheden for at opretholde det reserverede område, som i sidste ende betyder, at alt bliver subsidieret, fra de profitable reklameforsendelser til den ikkeprofitable privatpost. Det skal ikke længere findes. Kommissionen er dog så storsindet at tillade statslige subsidier. Det mener jeg er en forkert vej, jeg går mere ind for en brugerorienteret fremgangsmåde, for den kompensationsfond, der også bliver foreslået, kan lade sig gøre i store stater, men ikke i små, det er markedet ikke indrettet på.

Reklamer, det er guldgruben! Breve under 50 g er den del af markedet, som de private venter på at få fingre i. Den vil de have! Julekortet til tante Maria oppe på bjerget interesserer ikke de private. Så hvad bliver resultatet af denne sag, hvis den bliver vedtaget i denne form? Overfyldte postkasser i byerne, reklame overalt, i byerne også en ret god forsyning med privatpost, men en gradvis forringelse af ydelserne på landet. Det er en uundgåelig konsekvens, fordi staterne på længere sigt hverken kan eller vil finansiere det.

Og hvordan finder konkurrencen sted? På bekostning af de ansatte, som arbejder der, og på bekostning af landbefolkningen! De private kan kun opnå deres gode bid af kagen ved at forringe arbejdsforholdene, det bør De også tænke på i diskussionen. Det handler om social dumping, og det vil De ikke kunne forhindre med en eller anden betragtning.

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Min kollega Erik Meijer vil orientere om hr. Ferbers betænkning.

Jeg vil derimod komme med et par eksempler og begynde med udkastet til direktiv og Kommissionens holdning til det, og også fortælle om den liberale dogmatisme, som danner grobund for den legitimitetskrise, som den europæiske økonomiske og sociale model står i, og den arrogance, der opretholder dette klima fyldt med mistillid til vores institutioner.

Jeg husker, hvad Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation lige fra starten sagde om Deres forslag, hr. McCreevy. Og jeg citerer: "Dette forslag vil ødelægge den reserverede områdesektor, der har vist sig at være den eneste pålidelige tjeneste". Det fortsætter, og jeg citerer igen: "Hundredtusinder af job er gået tabt siden starten på liberaliseringen. På langt sigt får dette vidtrækkende og negative følger for Den Europæiske Union. Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation opfordrer Rådet og Parlamentet til at vedtage Kommissionens forslag".

Postnetværket UNI-Europe, der repræsenterer over en million ansatte, har sagt følgende, og jeg citerer: "At Kommissionens forslag ville skade omfanget og kvaliteten af og adgangen til de ydelser, som europæiske borgere nu nyder godt af". Og jeg fortsætter med at citere: "Det opfordrer enstemmigt Rådet og Parlamentet til at afvise Kommissionens forslag", der ifølge netværkets generalsekretær: "ikke sikrer finansiering af en posttjeneste for alle borgere". Det er klart sagt!

Titusinder af andragender fra brugere, der er imod denne dårlige tekst, er blevet sendt direkte til Kommissionen. Og de ni nuværende postoperatører har understreget den trussel, der hænger over den fremtidige finansiering af posttjenesten. Og endnu bedre: Ifølge Luxembourgs kommunikationsminister Jean-Louis Schiltz har et flertal af medlemsstaterne problemer med bestemmelserne for finansiering af de offentlige tjenester, hvis direktivet gennemføres. Kommissionens svar på denne lavine af spørgsmål er, at dens direktiv er den eneste realistiske mulighed. Og det var så det.

Og det er netop det, hr. formand, der ikke længere kan accepteres af befolkningerne, og er det heller ikke længere acceptabelt for de fleste af Parlamentets medlemmer. Det er det, der er formålet med vores ændringsforslag om at afvise direktivet, uanset om det sker i 2009 eller senere. Vi ses i morgen til afstemningen.

  Michael Henry Nattrass, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Styringen af et postvæsen med omdeling til hvert eneste område i Det Forenede Kongerige seks dage om ugen, som briterne har oplevet i mere end et århundrede, er et anliggende for Det Forenede Kongerige og ikke noget, EU skal godkende. Effektiv postomdeling fremmer erhvervslivet, især i landdistrikter. Det er en samfundsopgave. Royal Mail er måske afhængig af støtte for at kunne levere post til fjerne egne, herunder skotske øer. Det er et anliggende for centrale og lokale britiske myndigheder, ikke for EU. EU's koncept begunstiger mere reklamepost, hvilket hverken briterne eller deres skraldespande ønsker. Som sædvanlig ønsker EU at styre hver eneste lille detalje og ødelægger derved metoder, der har fungeret fint i årevis, og dikterer samtidig regler, der begrænser innovation.

EU indblanding i det britiske postvæsen er lige så fremmed en tanke for mig, som hvis Storbritannien blandede sig i de flamske, finske eller franske bogstaver. De forventer måske, at jeg vil hilse en postdatering af hele markedet til december 2010 velkommen. Faktisk afviser jeg hele direktivet ud fra det enkle, britiske princip om "bland jer udenom, så skal vi nok styre det", i stedet for det EU-direktiv, der tilsyneladende foreskriver, at vi bare skal passe vores arbejde, mens EU emballerer os i bureaukrati.

Kort sagt mærker jeg dette direktiv med "retur til afsender".

  Luca Romagnoli, for ITS-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der var bred enighed om hr. Ferbers forslag til direktiv om ændring af direktivet om fuld realisering af det indre marked for posttjenester, hvilket vi også kunne se på forslagets modtagelse i udvalget og de kompromiser, som grupperne indgik i den forbindelse.

Som jeg har haft lejlighed til at understrege tidligere, er jeg bestemt ikke nogen overbevist tilhænger af liberalismen, tværtimod. Det skyldes også, at den - navnlig i Italien - ikke har medført de mirakuløse forbedringer af tjenesteydelserne og tarifferne, som man så ofte fortæller forbrugerne om. I Italien - og det bliver svært for mine liberalistiske italienske kolleger at bevise det modsatte - har liberaliseringen af forskellige sektorer, lige fra forsikringssektoren til energisektoren, jernbanesektoren og posttjenesterne, faktisk medført en omkostningsstigning og gjort det vanskeligere at benytte tjenesterne.

Det forholder sig nemlig således, at selv om man i Italien har visse marxistiske traditioner, bliver politikerne liberaliseringstilhængere og ministre, og det gælder ikke bare for kommunister, men også for kommunister, som for at imødekomme markedets ønsker netop bliver ministre, efter at de uden noget engagement og hensigtsmæssigt bidrag har siddet midlertidigt på disse taburetter. Som kommunistiske ministre går de så efter at ramme forskellige kategorier, lige fra advokater til notarer, taxichauffører og bagere, for dermed at slå forbrugets og konkurrencens rigtighed fast. Derfor har en politiker fra det nationale folkeparti som jeg ikke bare en ideologisk overbevisning, men også et konkret bevis for, at det frie marked bestemt ikke helbreder alle onder, men tværtimod ofte gør dem værre.

I håbet om, at en større konkurrence inden for postsektoren i det mindste i Italien - det er i øvrigt en offentlig sektor, hvis delvise privatisering kun indebar en stigning i omkostningerne for en tjeneste, der bestemt ikke er af europæisk standard - langt om længe fører til en forbedring af tjenesterne, agter jeg dog at støtte hr. Ferbers betænkning. Jeg må nemlig indrømme, at den service, som private virksomheder yder inden for speditionssektoren, ofte er glimrende, og det lader til, at den har skabt flere arbejdspladser end dem, der gik tabt i den offentlige sektor. Jeg kan heller ikke se bort fra, at mens de store kommercielle kunder ikke har brug for nogen særlig beskyttelse mod dårlige tjenester, er situationen anderledes for de små kunder, når det gælder universelle tjenester.

Det er rimeligt og absolut nødvendigt, at de universelle tjenester leveres mindst fem dage om ugen i alle medlemsstaterne, og jeg spørger mig selv, hvem der kan være uenig i ønsket om hurtigere levering, større regelmæssighed og større pålidelighed for posttjenesternes vedkommende eller et retfærdigt system for de erstatninger og kompensationer, der henvises til flere gange i hr. Ferbers betænkning. Det er et komplekst område, og som sædvanlig er der alt for kort tid til at kunne analysere alle aspekter af denne betænkning, både de positive og de negative.

Jeg håber, at afskaffelsen af postmonopolet fra januar 2011 generelt vil være til gavn for alle. Det ville så være første gang, at jeg blev nødt til at ændre holdning til liberaliseringernes fordele.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Forslaget til direktiv om posttjenester er endnu et skridt i retning af en yderst vigtig målsætning, nemlig gennemførelsen af det indre marked for posttjenester, eftersom tjenesteydelser af almen økonomisk interesse spiller en afgørende rolle i de forskellige lande, både når det gælder den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed. Derfor er det vigtigt, at en fuldstændig åbning af markedet ledsages af en garanti for de universelle posttjenesters bæredygtighed ved hjælp af passende foranstaltninger til disse tjenesters finansiering.

Der er dog stadig nogle kritiske punkter, som skal overvindes. Jeg vil nøjes med at nævne to af disse punkter. For det første er det vigtigt med en klarere definition af kriterierne for bevilling af tilladelser til de virksomheder, som både ønsker at levere universelle og ikkeuniverselle posttjenester. Dette skal vi gøre for at give alle aktører på området de samme konkurrencebetingelser og de samme pligter, både når det gælder tjenesteydelsens levering, og når det gælder bidraget til finansieringen. Her lader Kommissionens oprindelige tekst til at være klarere end den tekst, der foreslås i ændringsforslag 44, hvor man undtager andre posttjenestevirksomheder og udpegede leverandører fra de betingelser, der er gældende for bevillingen af tilladelser.

For det andet er der reguleringen af adgangen til postnettet. Med forbehold for de generelle principper om gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling anses det nemlig almindeligvis ikke for nødvendigt med en supplerende lovgivning. Nogle af medlemsstaterne har allerede opstillet adgangskriterier på baggrund af deres egne nationale postmarkeders krav og karakteristika. Adgangsreguleringen kan således ikke defineres generelt, men afhænger af situationen på de enkelte nationale markeder.

  Mathieu Grosch (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Postdirektivet er en af de vigtigste sager. Det vedrører ikke bare over en million ansatte, men også næsten alle borgere. Derfor tog vi heller ikke let på det i Transport- og Turismeudvalget. Jeg vil gerne takke ordføreren, for med ændringer og kompromiser har vi alligevel taget nogle vigtige skridt fremad og forbedret Kommissionens forslag væsentligt.

For mig var følgende ting vigtige: For det første skal tjenesteydelsen være det centrale. For det andet medlemsstaternes fremtidige rolle. Den bør defineres klart. Tjenesteydelsen bør være det centrale, og det vil sige, at vi ikke i morgen skal møde lavere lønninger, dårligere tjenesteydelser og måske endda også højere priser!

I modsætning til nogle medlemmer, som ser mere pessimistisk på sagen, mener jeg, at medlemsstaterne har fået pålagt en vigtig rolle i det aktuelle forslag. De kan også leve op til denne rolle, for de kan bevare tjenesteydelsen med hensyn til omdeling og indsamling. Der er i forslaget taget højde for borgernes forventninger med hensyn til den direkte tjenesteydelse. Social dumping kan undgås, hvis medlemsstaterne ønsker det. Også i Belgien har vi modtaget andragender om postbudene under overskriften "bevar vores postbud i hans rolle". I vores forslag har vi ikke bare taget højde for denne vigtige opgave, vi har også sagt klart og tydeligt, at medlemsstaterne kan bevare dette erhverv.

Med hensyn til finansieringen er der forskellige modeller. Jeg mener - men det kan ikke realiseres foreløbig - at en del af det reserverede område måske kunne have budt på en sikker finansieringsmulighed. Men nuvel - dette er førstebehandlingen, og måske kan der komme ændringer under andenbehandlingen.

Monopoler skal man fjerne, men ikke for enhver pris. Jeg har allerede fremlagt vores betingelser med hensyn til denne pris. Det er for det første tjenesteydelse, for det andet bevarelse af erhvervet og for det tredje garanti for finansieringen. Og endelig betyder fjernelse af monopoler efter min mening også, at man ikke opbygger nye monopoler. Alt i alt ville Europa-Parlamentet gøre klogt i at diskutere hele liberaliseringsprincippet grundigt en gang til, især med hensyn til tjenesteydelserne til borgerne.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Vi anerkender ordførerens, hr. Ferbers, holdning i denne forbindelse, da han, stadig på grundlag af en radikal og simplistisk liberalistisk holdning, som desuden afslørede nationale interesser, har besluttet som udgangspunkt at acceptere kompromiser, som vil tiltrække større støtte fra Parlamentet til en så vigtig betænkning som denne.

Jeg vil dog især gerne takke og lykønske hr. Simpson, som har opnået disse kompromiser, og som har udført det vanskelige og utaknemmelige arbejde med at nå vores gruppes grundlæggende målsætninger: For det første at bevare og beskytte den strammeste definition af forsyningspligt, som skal sikre økonomisk, social og geografisk samhørighed med en daglig betjening af vores område til rimelige priser og ved hjælp af en offentlig service af høj kvalitet.

Derfor var det nødvendigt at afklare og sikre tilstrækkelig økonomisk stabilitet, og derfor var vi ikke enige i Kommissionens temmelig uklare holdning, og vi mener derfor ikke, at det arbejde, som medlemsstaterne skal gøre, bare er en formalitet, og vi kræver, at Kommissionen tager det meget alvorligt

Vi synes også, at bestemmelserne om sociale garantier er afgørende, og vi kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører og anvender dem i deres helhed. Derfor opfordrer vi fagforeninger, operatører og tilsynsmyndigheder til at arbejde med dem, så arbejdet kan gennemføres parallelt med medlemsstaternes indsats.

I en tid hvor vi bekæmper ustabile arbejdsforhold, arbejdsløshed blandt kvinder og arbejder for at sikre ydelser af høj kvalitet tæt på borgerne, fandt vi det yderst uansvarligt at forværre disse forhold. Vi mener derfor, at de fremtidige udfordringer består i at sikre stabil og sikker finansiering af forsyningspligten og job af høj kvalitet i denne sektor.

Parlamentet vil holde nøje øje for at sikre, at det sker.

  Dirk Sterckx (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg støtter det kompromis, som ordføreren og skyggeordførerne har indgået. Et åbent europæisk marked for posttjenester er efter min opfattelse den eneste måde, hvorpå man kan tage konkurrencen op med de elektroniske alternativer. Tjenesterne skal moderniseres, de skal tilpasse sig nye forhold, og hviler man på et monopol, er det usandsynligt, at man opsøger nye kunder. I så fald fortsætter man som hidtil.

Vi har også en klar tidsramme, nemlig 2011. Alle ved således, hvor de står. Vi vil gerne understrege betydningen af offentlige tjenester, i øvrigt ikke blot for borgerne. Den omhandlede offentlige tjeneste er også af største betydning for små virksomheder. Endvidere står vi med et vanskeligt spørgsmål, nemlig hvordan vi kompenserer, hvis den offentlige tjeneste mistes.

Der ligger i så henseende en væsentlig opgave hos medlemsstaterne, som Mathieu Grosch allerede har påpeget, men jeg vil dog gerne sige, at en sådan kompensation ikke må gøre det muligt for postvirksomheder, som altid har fungeret dårligt, at fortsætte ad det spor. Vi må gøre postsektoren mere effektiv, og det er efter min opfattelse en af de væsentligste konsekvenser af det forslag, som i morgen sættes under afstemning.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - A Uachtaráin, is é prionsabal na seirbhísí domhanda an ghné is tábhachtaí de na moltaí seo, dar liom. Ciallaíonn an prionsabal sin go gcaithfear seirbhís poist a chur ar fáil do chuile theach agus gnó san Eoraip, cúig nó sé huaire sa tseachtain. Mar sin, beidh ar chuile Bhallstát an córas sin a chur i bhfeidhm agus go gcinnteoidh sé go mbeidh an tseirbhís sin ar fáil i ngach Ballstát. Agus tá seans láidir go dtacóidh an Pharlaimint anseo leis na moltaí seo a chur i bhfeidhm ó 2011 seachas 2009 agus aontaím leis sin. Maidir le cás na hÉireann, ba mhaith liom fáilte a chur roimh an socrú atá idir an Post agus Banc Fortis na Beilge. Postbank atá ar an gcomhaontú seo agus cuirfidh sé seirbhís bainc ar fáil do chustaiméirí an idirlín agus trí oifigí poist ar fud na hÉireann níos déanaí i mbliana agus creidimse gur rud dearfach é seo mar tá an Post á réiteach féin i gcomhair na hiomaíochta atá le teacht sna seirbhísí san Eoraip agus tá súil agam as seo go dtacóidh sé seo leis na hoifigí poist faoin tuath in Éirinn agus ar fud na hEorpa a choinneáil ar oscailt. Go raibh maith agat.

  Pierre Jonckheer (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, kommissær! Jeg vil gerne sige to ting. Den første vedrører, hvad der rent faktisk sker ud over diskussionerne. Det spørgsmål, der stilles, er for det første, om det, at postoperatørerne kommer ind i en generel konkurrencesituation, muliggør en relativ reduktion af priserne, og i bekræftende fald hvem det er en fordel for. Og dernæst om det skaber gode arbejdsvilkår og i bekræftende fald for hvem - alt sammen samtidig med at vi sikrer tjenester af høj kvalitet.

Som medlemmer af Parlamentet har vi af både fagforeninger og også postoperatørerne selv fået at vide, at erfaringerne fra Tyskland og Sverige ikke har givet os positive svar på disse spørgsmål. I Tyskland har vi oplevet et nettotab af job på 29.000 i Deutsche Post, hvoraf 15.000 ikke er blevet kompenseret i form af andre job hos nye operatører, for ikke at nævne, at vi nu oplever en stigning i antallet af vikaransættelser. I Sverige har prisreduktionerne kun været til fordel for store virksomheder på bekostning af den enkelte forbruger samt små og mellemstore virksomheder.

I modsætning til hvad hr. Simpson sagde, er det derfor ikke af teoretiske grunde, at vi ønsker at bevare det reserverede område. Det er ikke, fordi det blev besluttet i 1997, at terningerne nødvendigvis er kastet. Jeg mener, at vi er nødt til at se på fakta, og fakta viser, at resultaterne i mange lande, som har foregrebet åbningen for konkurrencen, ikke har levet op til forventningerne, Det burde give anledning til nye overvejelser.

Det næste, jeg vil sige, vedrører medlemsstaternes ansvar. Som hr. Grosch sagde, giver det forslag, vi har fået forelagt, medlemsstaterne stor selvbestemmelse, både i henseende til arbejdsvilkår og levering af tjenester. Men jeg for min del mener alligevel, at det ikke er vores ansvar som folkevalgte at definere en europæisk lovgivning og overlade det til medlemsstaterne at beslutte om de vil eller ikke vil gøre det. Det er grunden til, at vi med vores ændringsforslag ønsker at indføre krav i direktivet, i artiklerne, vedrørende arbejdsvilkår og lønninger og i relation til forsyningspligten. Jeg mener, at det er den store forskel mellem ændringsforslagene fra Verts/ALE og de kompromisforslag, der støttes af PPE-DE og ALDE og også af nogle af Socialdemokraterne.

  Erik Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand! For mere end et århundrede siden overtog staten posttjenesterne, fordi private postvirksomheder ikke slog til. Siden har det været en garanti for, at postbesørgelsen overalt sker til tiden og til de samme takster. Forskelle mellem tyndtbefolkede områder, hvor postbesørgelsen er overskudsgivende, og tyndtbefolkede eller afsidesliggende områder, hvor omdelingen er omkostningstung, forsvandt. Postsortering og -omdeling blev lagt i hænderne på fagfolk, som leverede kvalitetsydelser. Postbudet og postkontoret blev i mange tilfælde en livline ikke blot for landbefolkningen, men også for de økonomisk svageste byboer.

Vi har allerede i adskillige år oplevet, at private postvirksomheder gerne overtager de mest overskudsgivende dele. Og helst lader de midlertidig arbejdskraft, såsom studenter, husmødre og ældre, for hvem postomdeling ikke er det primære eksistensgrundlag, udføre opgaverne. Disse personer betaler de helst pr. brev og ikke pr. arbejdstime. Postkontorerne erstatter de med aftaler med supermarkeder.

Som et resultat heraf oplever kunderne forringet kvalitet, og personalet reduceres kraftigt. De politikere, der tolererer denne udvikling, skaber et problem i stedet for at løse det. Inden længe vil der være fare for, at myndighederne må yde tilskud for at opretholde de mest tabsgivende dele af postbesørgelsen, mens store internationale virksomheder skummer fløden, når det gælder de overskudsgivende dele.

De kompromiser, der er indgået mellem de tre største politiske grupper, sikrer udsættelse og opblødning i forhold til det oprindelige forslag, men de sikrer ikke varige løsninger. Min gruppe har stillet ændringsforslag og støttet andres, men vi mener, at forkastelse af forslaget og videreførelse af den eksisterende situation vil være langt den bedste løsning.

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne lykønske hr. Ferber med det resultat, der er nået. Efter at have analyseret og diskuteret i årevis er det frie marked for posttjenester inden for rækkevidde. Den foreliggende betænkning udmærker sig først og fremmest ved, at der fastslås en endelig dato for åbningen af postmarkedet. Det betyder, at udbyderne ved, hvor de står. Det giver dem mulighed for, såfremt det ikke allerede er sket, at indrette deres virksomhed derefter. Det vil styrke sektoren som helhed. Og det er påkrævet for at kunne tage kampen op med den elektroniske kommunikation.

Endvidere udmærker betænkningen sig ved, at den specifikke situation i de enkelte medlemsstater tages i betragtning. I forslaget anerkendes de indbyrdes forskelle af social, geografisk og økonomisk art. Medlemsstaterne bevarer råderum til at håndtere sådanne nationale domæner på den for dem mest hensigtsmæssige måde.

Jeg skal ikke benægte, at visse virksomheder i Europa går svære tider i møde. Erfaringen har imidlertid vist, at markedsorienteret virksomhed skærper sanserne og evnen til at gribe de chancer, der byder sig. Det er mit håb, at alle postvirksomheder i Europa vil og kan tage kampen op.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! At det europæiske marked er stort, betyder ikke nødvendigvis, at det også er effektivt. Det er også nødt til at give mulighed for udvikling, beskæftigelse og social samhørighed, og det skal have kvalitet og være konkurrencedygtigt i en international sammenhæng.

Erfaringen siger os, at den frie konkurrence bidrager i denne retning, og at konkurrencen som et redskab til markedets funktion skal tage hensyn til de faktiske økonomiske, sociale og territoriale forhold, hvis den skal have de forventede positive resultater.

Det er lykkedes ordføreren, hr. Ferber, at blande disse parametre, hvilket jeg vil takke ham for, da det er bemærkelsesværdigt for et emne som posttjenester, som ikke kun er en økonomisk aktivitet, men som er knyttet til de europæiske borgeres traditioner og hverdag og til deres billede af deres lands effektivitet.

Jeg finder det vigtigt, at vi i vores arbejde hele tiden fokuserer på kravet om at sikre en effektiv og bæredygtig universaltjeneste, og jeg går ind for det ændringsforslag, som fru Barsi-Pataky og andre medlemmer, heriblandt undertegnede, har stillet, så vi får en ordentlig forberedelse af gennemførelsen af den frie konkurrence, og så dette direktiv sættes i kraft inden liberaliseringen og herved sikrer indgående og udgående post og reklamer.

  Saïd El Khadraoui (PSE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Reformen af postmarkedet er et særdeles ømtåleligt emne, da indvirkningen af markedsåbningen naturligvis vil variere fra land til land, afhængigt af geografi, graden af urbanisering eller mængden af post, der sædvanligvis afsendes. Det er også, som påpeget af Brian Simpson, et netværk af personer, som alle kommer i berøring med.

Det kompromis, som i morgen sættes under afstemning, modtager jeg med blandede følelser. På den ene side er det afgjort på afgørende punkter ganske langt fra Kommissionens oprindelige forslag og fra ordførerens holdning. Tak for Deres fleksibilitet, hr. Ferber.

Definitionen af forsyningspligtydelser er uændret. Fristen er forlænget med to år. Inden den fastsatte dato skal medlemsstaterne tilkendegive, hvilken finansieringsmodel de agter at anvende. Og på det sociale område har vi opnået, at det via en godkendelsesordning sikres, at alle operatører kan pålægges de samme løn- og arbejdsvilkår. Det er afgørende.

Der er dog stadigvæk mange spørgsmål, som ikke er besvaret. Er bæredygtig finansiering af forsyningspligtydelser mulig på et fuldstændig liberaliseret marked? Og gælder det under alle omstændigheder? Medmindre man antager, at skatteyderne betaler regningen, naturligvis. På det område har vi endnu ikke fået tilstrækkelige garantier. Det ville efter min opfattelse have været bedre, at vi i stedet for at koncentrere os om en dato, og inden der træffes afgørelse om at fortsætte liberaliseringen, havde undersøgt land for land, om åbning af markedet var det bedste middel til yderligere at modernisere systemet og sikre tjenesteydelser af god kvalitet.

Kompromiset er et skridt fremad, men det er ikke tilstrækkeligt. Der er stadigvæk arbejde, der skal gøres. Bolden ligger i for høj grad hos medlemsstaterne, og jeg vil derfor afgjort støtte visse ændringsforslag, som ikke blev vedtaget i udvalget, men som er stillet på ny - bl.a. af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Mange af os er enige i, at en fuldstændig åbning af posttjenesterne for konkurrence i 2010 sandsynligvis vil betyde, at der etableres tjenester på europæisk plan, og at denne åbning får stor betydning for jobskabelsen, men mange af os siger alligevel, at denne modernisering af postsektoren ikke må være til skade for postsektorens nuværende kvalitet, som indgår i det økonomiske og sociale liv i hele EU og især i de fjernestliggende egne.

Jeg nævnte det tidligere i februar 2006, da jeg talte om vores medborgeres, postarbejdernes og de historiske operatørers legitime frygt. Jeg ved også, at mange stadig nærer en vis frygt. Parlamentets arbejde med alle dets finurligheder har siden da gjort det muligt at indføre større fleksibilitet i definitionen af forsyningspligten, også med finansieringen, især med indførelsen af udligningsfonden, som gør det muligt at sikre en mere ligelig fordeling af omkostningerne mellem operatørerne afhængigt af, om de deltager helt eller delvist i gennemførelsen af denne tjeneste.

Vi skal overvåge de forskellige landes myndigheders - og især i mit eget land - gennemførelse af en ambitiøs definition af forsyningspligten, vi skal være meget opmærksomme på de finansieringsmekanismer, som gør det muligt at have en posttjeneste af høj kvalitet i alle EU's områder og især for borgerne, arbejdstagerne, men frem for alt for alle europæiske borgere.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Vedrørende debatten om liberaliseringen af posttjenesterne vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med ændringsforslagene fra Udvalget om Transport og Turisme til Kommissionens udkast.

De møder de nye medlemsstaters forventninger på halvvejen. For det første skal vi bemærke den forlængede frist for fuld liberalisering af markedet for posttjenester for de nye medlemsstater med to år. Det er nødvendigt for postselskaberne i disse lande, så de kan gennemføre den nødvendige restrukturering på en måde, som sætter dem i stand til at konkurrere med de stærke postvirksomheder i de gamle medlemsstater.

For det andet skal vi understrege den supplerende støtte til virksomheder, som er omfattet af "forsyningspligt", eller oprettelsen af en særlig fond, som alle operatører bidrager til, eller indførelsen af statslig kompensation til operatører, som yder sådanne tjenester.

Denne løsning er kolossalt vigtig for lande som Polen, hvor en stor del af befolkningen stadig lever i landdistrikter, ofte i meget fjerntliggende landsbyer, hvilket i høj grad øger omkostningerne ved levering af sådanne posttjenester.

  Joost Lagendijk (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det har ofte været fremført her i Europa-Parlamentet, at det, der nu sker, og det, som i dag er emnet for vores forhandling, er uundgåeligt, men forbrugerne behøver ikke frygte. Tjenesteydelserne vil blive forbedret, og priserne vil falde.

Lad os være ærlige. Vi ved alle, at sådanne garantier ikke kan gives. Det siger erfaringen os, hvis vi eksempelvis ser på Sverige og England. På mindre postmarkeder vil statsmonopolet, når det brydes, blive afløst af et privat monopol, og alle ved, at det indebærer, at der ikke kan gives garantier for bedre tjenesteydelser og lavere priser.

Jeg erkender dog ærligt, at det, der ligger mig allermest på sinde, er arbejdstagernes stilling og fremtid i postsektoren. Det siger jeg på baggrund af erfaringerne fra eksempelvis de dele af postmarkedet, som allerede er liberaliseret i Nederlandene. Der oplever vi, at mange faste stillinger ændres til usikre deltidsansættelser. Og lad os også i den henseende være ærlige over for de europæiske borgere. Det bliver ikke pr. definition bedre, fordi der liberaliseres.

Jeg udtaler mig også på baggrund af min egen, personlige baggrund. Min far arbejdede i 40 år ved postvæsenet. Det samme var tilfældet med mine onkler og fætre. Det var stillinger, man kunne være stolt af, og som mange mennesker også var stolte af. Jeg ved, at den verden ikke kommer igen, at den tids verden med veletableret tryghed ikke kommer igen. Jeg siger heller ikke af nostalgi eller malplaceret romantiseren, at vi skal tilbage til den tid. Men det efterlader dog en forstemmende følelse, om jeg så må sige, at se den uvisse fremtid, der venter mange, som i dag arbejder inden for postsektoren, og som er stolte af det, eller mennesker, som er stolte af deres postbude.

Det efterlader også stærk tvivl om, hvorvidt dette er det budskab, vi som Europa-Parlament bør sende. Smukke løfter til forbrugerne, som vi ved, vi ikke vil kunne holde. Og til gengæld annoncering af omfattende ændringer for arbejdstagerne, hvis konsekvenser, det ved vi, kan blive betydelige. Det er ikke min forståelse af et socialt Europa.

  Patrick Louis (IND/DEM). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Konkurrence har sine fordele, men i en markedsøkonomi skal der gøre meget, før vi bare kan laisser faire. Byplanlægning og fysisk planlægning er derfor en af forudsætningerne for at gøre et område attraktivt, gøre økonomien effektiv og sikre livskvaliteten. Fuldstændig privatisering af posttjenesten kan skade byplanlægningen og den fysiske planlægning og derfor være på bekostning af befolkningens velfærd.

Frankrig er ikke et fladt land med en ensartet topologi. Derfor er der store forskelle i priserne for levering af småpakker alt efter lokalitet. Privatisering af posttjenesten betyder, at man før eller siden kommer til at skulle betale den reelle pris - eller også bliver den nedlagt. Landdistrikter eller randområder, som allerede er i fare for at blive økonomiske udørker, vil derfor lige under for en konkurrencemæssig ulempe, som vil styrte dem ud i en deflationsspiral.

Vi i Parlamentet skal derfor endnu en gang indrømme, at vore landes kultur og natur er forskellige. Derfor skal vi give de enkelte lande absolut frihed til at finde den løsning, de passer bedst til dem. Det indre marked er ikke et mål i sig selv, det er kun et redskab, som skal kunne bruges til fordel for landene. Det må vi ikke glemme af hensyn til vores medborgere!

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Markus Ferber for det arbejde, han har udført vedrørende dette ømtålelige emne, som berører mange borgere i Europa. Tidligere tiders statsmonopoler uden noget markedsincitament er ikke længere i stand til at yde alsidige og effektive tjenester til forbrugere og virksomheder. Det er derfor positivt, at disse monopoler forsvinder inden 2010, og der skabes bedre plads til innovation og nye tjenesteydelser.

Rådet er splittet, men med hr. Ferber i spidsen tager Europa-Parlamentet endnu en gang initiativet til en løsning vedrørende et ømtåleligt emne. Det forslag, som nu foreligger, er efter min opfattelse afbalanceret. Det indeholder en klar dato for ophævelse af monopolerne og etablering af gensidighed.

Det er imidlertid afgørende, at der er tale om lige konkurrencevilkår. Og hvad angår vilkårene for markedsadgang, skal der, som det også sker, tages hensyn til forskellige interesser. Dermed er der en vifte af muligheder for medlemsstaterne, når det drejer sig om finansiering af tjenester. Der ligger dog også en risiko heri, nemlig bureaukrati, manglende gennemsigtighed og, indirekte, muligheder for at afskærme markedet. Der ligger derfor en stor opgave for Kommissionen i at foretage en kritisk vurdering af medlemsstaternes finansieringsordninger og betingelser og kontrollere, at der er tale om fair konkurrence.

Hr. Meijer lever stadigvæk i fortiden. For postmarkedet har i en årrække undergået store forandringer. E-mail, internet og andre kommunikationsteknologier har medført en grundlæggende ændring af postmarkedet. Det koster uigenkaldeligt stillinger, men et liberaliseret marked udfordrer os også til at være kreative. Nye tjenester og ny erhvervsvirksomhed skaber også beskæftigelse, det ved vi af erfaring. Og denne beskæftigelse er mere fremtidssikret end opretholdelse af gamle statsmonopoler.

  Robert Navarro (PSE). - (FR) Hr. formand! Først vil jeg undskylde på vegne af min kollega, hr. Gilles Savary, som er blevet forsinket i Bordeaux.

Jeg vil gerne understrege et enkelt aspekt på et tidspunkt, hvor der træffes beslutning om fremtidens posttjeneste. Det drejer sig om finansiering af forsyningspligten. Det forslag, vi ser på her i dag, skal erstatte det, der er tilbage af vores monopol og finansiere forsyningspligten på en måde, der er enkel og åben, med en mængde komplekse systemer, som næppe er åbne, og hvis eneste fordel vil være at sikre fri og uhæmmet konkurrence i postsektoren. Men denne vifte omfatter dog udligningsfonde, og vi ved, at de er en åben dør for konstante tvister og offentlig støtte, som kan føre til sagsanlæg mod medlemsstater eller et system, man kalder "pay or play", som aldrig har været afprøvet, og som også kan åbne op for endeløse stridigheder.

Dette drejer sig i bund og grund om en hvid elefant, som indføres som et resultat af et rent ideologisk valg, som ikke har noget at gøre med reel effektivitet og kvalitet i posttjenesten. Dette system vil ende med at føre til en gradvis reduktion i omfanget af forsyningspligten og til afslutningen på ensartede satser, samtidig med at det får indvirkning på antallet af arbejdspladser og administrationsomkostningerne.

Det kan vi ikke støtte. Posttjenesterne er, især i landdistrikterne, mere end blot en kommerciel tjeneste, den er et værktøj, der fremmer social og geografisk samhørighed, og dens afskaffelse bidrager ikke til at forene Europa og borgerne.

  Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE). - (NL) Hr. formand! For en liberal giver det foreliggende kompromis sandt at sige ikke anledning til den store jubel. Efter 15 års debat er ikrafttrædelsesdatoen alligevel skubbet. Endvidere indeholder kompromiset de nødvendige protektionistiske bestemmelser, som spærrer for fuldstændig åbning af markedet og skaber stor retlig usikkerhed.

Debatterne har været og er som oftest præget af nationale fordomme. Især de medlemsstater, som i de senere år ikke har gennemført de fornødne reformer, er klart imod hurtig og fuldstændig overgang til markedsvilkår. De forholder således virksomheder og forbrugere de fordele, der knytter sig til konkurrencen, og hermed øget effektivitet, kvalitet og innovation. Dermed krænker de - ja, undskyld udtrykket - de medlemsstater og postvirksomheder, som allerede i årevis har været i gang med forberedelserne.

Jeg har med endnu større forbavselse fulgt Rådets drøftelser om denne sag. Rådet glimrer i øvrigt endnu en gang ved sit fravær. Trods alle smukke hensigter og strategier, såsom Lissabon-strategien, er der stadigvæk i 2007 en udbredt tendens til at beskytte egne markeder. Jeg kan derfor heller ikke tilslutte mig de kolleger, der priser dette kompromis i høje toner, eller dem, som fremmaner alle tænkelige rædselsscenarier og/eller taler om social dumping.

  Claude Turmes (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Vi Grønne forsøger at vurdere liberaliseringen efter så objektive og ideologifrie kriterier som muligt. Hvad giver det forbrugerne? Hvilke konsekvenser har det for arbejdsforholdene? Hvilke konsekvenser har det for miljøet? Eva Lichtenberger og Pierre Jonckheer har allerede fremlagt de erhvervspolitiske og sociale konsekvenser. Men også miljøpolitisk er det, vi beslutter her, tåbeligt! Kl. 8.00 kommer der en gul postbil, kl. 9.00 kommer der en blå, kl. 10.00 en rød og kl. 11.00 en sort. Ingen af de fire er udnyttet fuldt ud, og det betyder, at vi i en tid, hvor vi alle taler om klimabeskyttelse, er i færd med at ødelægge brevpostens logistik totalt og skabe unødvendig trafik.

Det er dette blinde liberaliseringsvanvid hos konservative, liberale og dele af socialdemokraterne, som truer accepten af det vigtige europæiske projekt hos borgerne!

  Etelka Barsi-Pataky (PPE-DE). - (HU) Den fuldstændige åbning af det europæiske marked er et vigtigt skridt mod at fjerne de resterende hindringer for det indre marked. Parlamentets politiske aftale gør det muligt for udbyderne af posttjenester, som i dag stadig har monopol på området, at forberede sig til konkurrencen indtil 2012. Jeg lykønsker ordføreren med denne aftale.

Vores mål er, at EU's lovgivning skal gøre alle konkurrencedygtige, så denne lovgivning ikke er til ulempe for selskaber, som kommer til at konkurrere med hinanden efter liberaliseringen af markedet, men i stedet åbner op for nye perspektiver. Det forudsætter adgang til de indkomstkilder, som for indeværende sikres af det direktiv, der er i kraft nu, for de pågældende virksomheder og posttjenester indtil udløbet af undtagelsesperioden.

40 af mine kolleger og jeg har fremsat forslag til et initiativ, hvor vi endeligt og entydigt fastlægger, hvilke rettigheder der er tale om. Jeg beder Parlamentet støtte dette initiativ. På den anden side forventer vi, at posttjenesterne bruger denne undtagelsesperiode til at gøre sig rigtig konkurrencedygtige - og at de gør det på en måde, der ikke er til skade for de mindre regioner.

Min kollega hr. Becsey har ofte gjort opmærksom på, at aftalen i Parlamentet giver os mulighed for at give forsyningspligten et mere sikkert økonomisk grundlag, og det forventer de europæiske borgere også af os. Jeg gør derfor alle opmærksom på, at vi stadig mangler at gøre meget, også efter at direktivet er blevet vedtaget.

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Hr. formand! Til forskel fra det flertal, som er ved at tegne sig i Parlamentet, vil jeg være talerør for de mest ydmyge af vores medborgere, være en stemme for dem, for hvem offentlige tjenester er en vigtig arv, fordi de selv overhovedet ikke har nogen arv.

Jeg vil gerne understrege de skadelige, katastrofale følger af de mange liberaliseringer, som er blevet vedtaget i dette Parlament inden for f.eks. energi, transport og i dag posttjenester. Katastrofale følger for så vidt som liberalisering er til stor skade for mange af vores medborgere, hvilket både skyldes den betydelige nedgang i disse tjenesters kvalitet siden liberaliseringen - man behøver bare se på, hvad der sker i Sverige - og en næsten systematisk stigning i prisen på tjenesterne, for ikke at glemme de mange job, der er gået tabt i den offentlige sektor, og som i alt væsentligt er blevet erstattet af job af dårlig kvalitet.

Det er grunden til, hr. formand, at jeg sammen med den fransktalende belgiske socialdemokratiske delegation vil stemme mod liberaliseringen af posttjenesterne, samtidig med at jeg forsøger at forbedre forslagets indhold med ændringsforslag, som kan sikre en del af disse tjenester, især de ændringsforslag, som indfører mulighed for, at hver medlemsstat kan vælge modellen med et reserveret område for at finansiere forsyningspligten, som alle borgere bør kunne nyde godt af.

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (LT) Jeg beklager, at vi ikke åbner postmarkedet i 2009. Det er til skade for både forbrugerne og tjenesteudbyderne. Det glæder mig, at dette spørgsmål nu drøftes bredt i Litauen. Jeg håber, at postmarkedet i mit land åbnes længe før 2013. Jeg er enig i, at fremtiden for forsyningspligten ikke bør besluttes af markedskræfterne alene, der er også brug for lovgivningsforanstaltninger. Men jeg tror ikke, at der er behov for midlertidig finansiering, især hvis den skal komme fra statsmidler. Der er dem, som frygter, at mange mennesker mister deres arbejde, når postmarkedet åbnes. Undersøgelser og erfaringer fra andre lande viser imidlertid, at udbuddet af posttjenester forøges, når markedet åbnes. De fleste job bliver bevaret. Ny job vil blive skabt hos de nye operatører. Jeg stemmer for dette dokument, der, selv om det ikke er dristigt, dog er et skridt i den rigtige retning.

  Christine De Veyrac (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest lykønske hr. Ferber, både med hans store arbejde i de sidste mange måneder, ja, endog år, og fordi han er så åben og lydhør, da vi, som han ved, ikke altid har været helt enige om dette vanskelige emne.

I en tid hvor Parlamentet forbereder sig til at stemme om sidste trin i postliberaliseringen, nemlig om post, der vejer under 50 g, vil jeg gerne sige, at jeg glæder mig over, hvad der forekommer at være en fordel for brugerne. Konkurrence er jo ensbetydende med forbedret service, som vi har set det med moderniseringen af flere nationale postmonopoler, som er indtruffet, efter at de har fået at vide, at de vil skulle konkurrere med nye operatører på deres nationale marked.

Konkurrence er også ensbetydende med forbedret konkurrenceevne i en sektor med en omsætning, som er for nedadgående, og som, hvis der ikke gøres noget, vil bryde sammen på grund af underskuddene og i sidste instans miste enhver tiltrækningskraft i brugernes øjne. Jeg vil ikke komme med specifikke eksempler, men vi kan alle huske eksempler på lande, hvor den offentlige sektor ikke længere leverer en posttjeneste af en kvalitet, som brugerne har krav på.

Selv om vi i morgen bekræfter sidste fase i liberaliseringen, vil jeg sige, at konkurrence ikke for mig er et mål i sig selv. Den skal fortsat være til fordel for brugerne, og det glæder mig, at det i den tekst, som Europa-Parlamentet har vedtaget, udtrykkeligt hedder, at levering af post til alle borgere i Den Europæiske Union, uanset hvor de bor, er et ufravigeligt princip. Det glæder mig også, at det udtrykkeligt fremgår af teksten, at den operatør, som overtager forsyningspligten, og som derfor får øgede omkostninger, vil kunne blive finansieret af afgifter på konkurrenternes aktiviteter, som ikke er underlagt samme forpligtelser, dvs. at det om nødvendigt - og hvorfor ikke - vil kunne blive finansieret over offentlige midler. Denne form for finansiering bliver lovlig, og alle medlemsstater vil kunne benytte sig af den. I hvor stort omfang? Det er det spørgsmål, som andenbehandlingen og tiden indtil den faktiske liberalisering må give os svar på.

Jeg gentager min anmodning til Kommissionen, som jeg fremsatte i Parlamentets udvalg og i en skriftlig forespørgsel, som jeg ikke har fået noget svar på: Hvornår offentliggør den retningslinjerne for, hvordan omkostningerne til forsyningspligten skal beregnes? Medlemmerne og medlemsstaterne skal vide, hvilken retning Kommissionen går i, med hensyn til hvad den betragter som deltagelse i forsyningspligten. For under alle omstændigheder må vi have en afklaring af dette punkt før andenbehandlingen, hvis vi fortsat skal kunne støtte denne tekst.

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Den europæiske postsektor tegner sig for 1 % af EU's BNP og beskæftiger ca. 3 millioner mennesker og påvirker dermed indirekte gennem familiemedlemmer omtrent 5 millioner mennesker. Ifølge en undersøgelse foretaget af Pricewaterhouse Coopers er der enorme forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvor forberedte de er på en fuldstændig liberalisering. Størst risiko løber de nye medlemsstaters udbydere af forsyningspligtydelser og de, der er ansat i sektoren.

En hurtig liberalisering kan påføre de statslige postoperatører betydelige tab. I Storbritannien blev markedet åbnet den 1. januar 2006, og på et år mistede Royal Mail 2 millioner forretningsbreve til konkurrenterne. Mange stillinger er også i fare: I Tyskland kan åbningen af markedet ifølge direktøren for Deutsche Post komme til at koste helt op til 30.000 job, hvilket vil ske, hvis de mister 20 % af deres markedsandel af levering af breve med lav vægt, som er et område, de stadig har monopol på.

Når vi tænker efter, er det ikke et tilfælde, at flertallet af udvalgene i Europa-Parlamentet ikke finder, at 2009 er en acceptabel frist for en fuldstændig åbning af markedet, men i stedet foreslår et senere tidspunkt, og her er 2013 blevet nævnt. Det er klart, at vi skal støtte en fuldstændig udvidelse af de fire grundlæggende frihedsrettigheder, herunder Fællesskabets princip vedrørende tjenesteydelser, men det er en ufravigelig betingelse, at hver medlemsstat får tid nok og en præcis tidsplan, som Kommissionen kan overvåge, til at kunne forberede sig på det tekniske plan.

Med hensyn til liberalisering er det for at kunne sikre fri konkurrence desuden meget vigtigt, at alle postoperatører i sektoren er omfattet af samme sæt driftsbetingelser, som sikrer, at der gælder samme kvalitative kriterier og driftsbetingelser for de nye operatører, som kommer ind på markedet. Brian Simpson, tak for dit utrolige samarbejde og for at have lyttet til de nye medlemsstater.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Hr. formand! Jeg håber, det lykkes for dig, Markus Ferber! Bedre sent end aldrig! Postvæsenet blev dereguleret i Sverige allerede i 1993. Til Eva Lichtenberger, Francis Wurtz og andre skeptikere vil jeg sige: Sverige er et udmærket eksempel på, at et åbent postmarked fungerer. Alle undersøgelser viser, at kunderne er meget tilfredse. Servicen er blevet bedre, åbningstiderne længere og tilgængeligheden større. I dag er der 40 % flere postkontorer end i 2001. Til dem i Belgien, som er bekymrede, vil jeg sige: Tænk på, at Belgien arealmæssigt set er 15 gange større end Sverige. I Belgien bor der næsten 350 indbyggere pr. kvadratkilometer, i Sverige 22 - og det med en helt anden topografi. Posten kommer også frem til tiden i mit tyndt befolkede land, og staten behøver ikke at budgettere med ekstra penge, for at landsdækkende tjenester skal blive opfyldt.

Nye tider kræver nye løsninger. Vær ikke bange, mine venner!

Endelig handler ændringsforslag 79 om ærlig rapportering, om større åbenhed og klarhed for at undgå unfair konkurrence og krydssubsidier.

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg er nødt til at acceptere det: Kampen mod fuldstændig liberalisering af posttjenesterne kan ikke længere vindes, hverken i Rådet eller her. Jeg har derfor besluttet kun at kæmpe for, at vi tager hensyn til den helt særlige postsituation i mit lille land. Vores marked er en meget tiltrækkende fangst og derfor meget ombejlet, fordi kunderne repræsenterer 70 % af postmængden, og vi desforuden har en meget stor befolkningstæthed, ja, en af de højeste, og at hver person årligt håndterer 455 enheder - breve eller pakker - hvilket er en af de største mængder i Europa. Dertil kommer, at lønudgifterne er mere end dobbelt så høje som konkurrenternes af historiske grunde, som ikke har noget at gøre med ineffektivitet i postvæsenet.

Økonometriske modeller viser, at hvis vi får en fuldstændig liberalisering, vil den del af markedet, der betjenes af vores postvæsen, blive reduceret til bare 4 %, og vi mister over 940 ud af i alt 1.500 stillinger i postsektoren, hvoraf de fleste er urørlige, fordi de er beskyttet af deres status som statsansatte. Taksterne ville skulle hæves til det femdobbelte, hvis vi skal finansiere en 100 % dækning af det nationale område og fortsat bringe ud fem gange om ugen, hvis det skulle finansieres over statsbudgettet. Det ville i alt koste os 36 millioner euro, og vi risikerer dermed at underminere Maastricht-kriterierne vedrørende offentligt underskud. Derfor er det berettiget at udskyde fristen for liberaliseringen til 2013 for mit lands vedkommende.

Derfor beder jeg Dem stemme for min gruppes ændringsforslag 62, som gør det muligt at reducere de negative følger af fuld liberalisering for mit land, i det mindste for et stykke tid.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Ferber, for hans gode betænkning, man også hr. Simpson for hans indsats med at skabe et kompromis om at udskyde tidspunktet for markedsåbningen og sikre, at befordringspligten fungerer og kan finansieres.

Den sidste fase af posttjenesteliberaliseringen ville næppe kunne skabe et marked med uindskrænket konkurrence, hvor forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne skulle blive de store vindere. Den vej, som Kommissionen havde valgt i sit forslag, sikrede ikke i tilstrækkelig grad befordringspligten, ligesom det heller ikke præciseredes, hvordan den skulle finansieres. Jeg har derfor støttet hr. Simpsons forslag om, at Kommissionen bør gennemføre undersøgelser af omkostningerne ved kravet om offentlig service i de nationale planer og bestemmelserne om befordringspligt, afpasset efter medlemsstaternes og disses regioners forhold, også regionerne i den yderste periferi, hvor omkostningerne ved denne type serviceydelse normalt er meget høje.

Posttjenester under 50 g bør først åbnes efter Kommissionens vedtagelse, og jeg støtter derfor kompromiset om at fastsætte datoen til december 2010, henholdsvis december 2012 for de nye medlemsstater, eller snarere december 2011, som jeg ville foretrække for alle.

Jeg støtter også andre muligheder, der stadig ligger som forslag i plenarforsamlingen, fordi markedsåbning vil være et dårligt skridt for beskæftigelse, vækst og befordring, hvis ikke den offentlige service og dens funktion sikres. Jeg vil dog gerne gentage, at det er afgørende for disse tjenesters udvikling, at der vedtages en ny dato ved afstemningen i morgen, evt. ud fra et kompromis med yderligere ændringer.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! "Posten har noget med til alle". Dette reklameslogan fra det østrigske postvæsen gælder også for Ferber-betænkningen. Liberaliseringen af sektoren har noget med til alle, hvis den er organiseret godt, hvis det altså er sikret, at tjenesteydelserne bliver alle til del, at der også regelmæssigt bliver bragt breve ud på bjerget og ikke kun i bycentrene, hvis det bliver sikret, at der er gode og sikre arbejdsforhold for de ansatte og at de universelle tjenester også bliver finansieret i de områder, som ikke hører til de mest lukrative.

Ferber-betænkningen i den nuværende form giver gode svar på alle disse spørgsmål, hvilket giver fornuftige ordninger for postvæsenet, dets medarbejdere og frem for alt for kunderne. Med denne betænkning sikrer vi derfor, at Europa har noget med til alle!

  Nicole Fontaine (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer! Vi kan ikke sige det højt nok: Vi er i dette øjeblik ved at lovgive om posttjenesterne for næsten 500 millioner europæiske borgere. Derfor skal vi gøre det med både økonomisk vilje og klogskab og foretage en ordentlig vurdering af følgerne af vores beslutninger for en befolkning, der er så enorm og bor i så geografisk forskellige områder.

Med økonomisk vilje, fordi princippet om en gradvis åbning for konkurrence for alle økonomiske aktiviteter ikke kun er selve grundlaget for det indre marked uden indre grænser, men også har været en del af grundtraktaten for Den Europæiske Union siden 1957 og er noget godt i mange henseender, som Christine de Veyrac så rigtigt sagde. Det er Kommissionens pligt - og det tjener den til ære - at handle på en sådan måde, at dette grundlæggende princip gennemføres uden uberettiget protektionisme.

Men også med klogskab, fordi det fremmeste mål for Unionen, som er knæsat i samme traktat, er at sikre en stadig tættere forening af vores befolkninger og ikke kun vores stater. For at komme fremad skal borgerne opfatte Europa som et plus og ikke bare endnu en begrænsning uden åbenbar berettigelse i deres øjne.

Jeg vil lykønske ordføreren, hr. Ferber, fordi han har været så lydhør gennem hele denne lange proces, men også ordføreren for især udtalelsen fra vores udvalg, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Hannes Swoboda. Jeg ville ønske, at afstemningen i morgen stemmer overens med det europæiske topmøde og kan blive et godt eksempel i den henseende. Den kommende forenklede traktat, som er enstemmigt vedtaget af stats- og regeringscheferne, vil bestemt omdefinere konkurrencen, så den bliver et middel for Unionen, men ikke et mål. Den vil gøre beskyttelse af borgerne til Unionens målsætning. Derfor vil der blive lagt vægt på det særlige ved tjenester af almen økonomisk interesse med særlig vægt på det generelle princip om fri konkurrence.

Det er en fortrinlig køreplan. I alle de geografiske områder i vores lande er sikring af posttjenesternes kvalitet, som det er blevet sagt mange gange, et særligt følsomt spørgsmål for borgerne, fordi det påvirker deres personlige, økonomiske og sociale dagligdag. Selv hvis forholdene skal ændre sig, skal vi indføre de nødvendige ændringer med måde og omhu.

Som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater for Udvalget for Industri, Forskning og Energi mener jeg, at det kompromis, som hr. Ferber har foreslået, er afbalanceret, og jeg opfordrer Dem, mine damer og herrer, til at glemme alt om dogmer uanset art og støtte det med Deres stemme.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle Parlamentets medlemmer for deres bemærkninger. Med denne afstemning vil Parlamentet indtage en tydelig og stærk holdning. Det burde motivere Rådet til at nå frem til en konklusion hurtigt.

Lad mig afslutningsvis fremhæve et par ting. Mange medlemmer nævnte finansieringen af den universelle tjeneste som den væsentligste udfordring. Vi bør huske, at der er store forskelle mellem de nationale situationer, og at der ikke nødvendigvis findes en nettoomkostning for den universelle tjeneste. Det er derfor nødvendigt, at det tredje postdirektiv giver den størst mulige fleksibilitet til at fordele eventuelle urimelige byrder eller organisere kompensationsmekanismer. Så vidt vi kan se, sigter ændringsforslagene ikke efter at ændre denne tilgang.

Kommissionen noterer sig også ændringsforslagene vedrørende datoen for den fulde markedsåbning. Dette spørgsmål vil også være centralt i diskussionerne med Rådet. Nogle medlemsstater ønsker mere tid, andre medlemsstater har allerede åbnet deres markeder eller vil gøre det før 2009, og et betydeligt antal medlemsstater er enige med Kommissionens forslag, hvad dette angår.

Parlamentet har foreslået også at anmode Kommissionen om at yde hjælp og vejledning med gennemførelsen af dette direktiv efter dets ikrafttræden, men før den 1. januar 2009. Kommissionen har altid været klar til at hjælpe medlemsstaterne og har også hjulpet ved mange lejligheder. Det har den imidlertid gjort uafhængigt, hvilket, som medlemmerne vil forstå, er særligt vigtigt inden for rammerne af dens ansvarsområder i henhold til EF-traktatens afsnit VI. Så lad mig slå fast, at Kommissionen ikke vil lade medlemsstater stå alene, når først en lovgiver har vedtaget dette vigtige direktiv.

Kommissionen ønsker, at det indre marked for posttjenester skal blive en succes. Det ønsker vi for vores kunder og for udbyderne og for de mange tusinder postbude, der sikrer, at posten er en af vores mest værdsatte tjenester. Kommissionen vil gøre alt, hvad der er i dens magt, for at bidrage hertil.

Der er fremlagt et stort antal ændringsforslag. Jeg har sørget for, at der bliver afleveret en oversigt over Kommissionens holdning til ændringsforslagene til Parlamentets tjenestegrene, så den kan komme med i forhandlingsreferatet⁽¹⁾. Jeg vil gerne endnu en gang takke ordføreren, hr. Ferber, og understrege vigtigheden af at gå videre med dette følsomme og vigtige sagsområde.

Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag

A. Ændringsforslag, som Kommissionen kan acceptere, acceptere i princippet/delvist og/eller acceptere, såfremt formuleringen ændres:

1, 2, 3, 4, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 20, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 35, 37, 39, 41, 44, 46, 47, 49, 51, 52, 53, 55, 56, 60, 63, 65, 75, 76, 79, 80, 82, 83

B. Ændringsforslag, som Kommissionen ikke kan acceptere:

5, 6, 7, 10, 19, 21, 22, 23,24, 34, 36, 38, 40, 42, 43, 45, 48, 50, 54, 57, 58, 59, 61, 62, 64, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 77, 78, 81, 84

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen onsdag.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), în scris. - Apreciez ca extrem de favorabila sustinerea Parlamentului European pentru diversificarea activitatii operatorilor poştali prin furnizarea de servicii ale societăţii informaţionale, amendament la care ţin pentru că asigură atât supravieţuirea operatorilor tradiţionali de poştă în era digitală, cât şi posibile surse alternative de finanţare pentru serviciul universal.

Am convingerea că cel mai important factor de progres este concurenţa, aceasta conducand la o mai bună calitate a serviciilor şi la preţuri mai mici.

În România legislaţia prevedea deja data de 1 ianuarie 2009 pentru eliminarea zonei rezervate, iar în unele state membre liberalizarea totală a avut deja loc.

Textul aprobat de Parlament este un text de compromis care permite liberalizarea totală a serviciilor poştale, dar dă dovadă de solidaritate cu statele care au nevoie de mai mult timp pentru acest proces. Directiva propune şi solutii pentru finanţarea serviciului universal, fara însă să fixeze o modalitate de calculare a costurilor. Asteptam solutia Comisiei pana in septembrie.

Este esenţial ca serviciile poştale să fi accesibile şi disponibile chiar şi într-un cătun cu doar câteva familii, situat în vârf de munte sau pe o insulă, iar calitatea locurilor de munca din domeniul serviciilor postale sa fie asigurata si dupa deschiderea totala a pietei.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Kommissær McCreevy pegede med rette på, at der her er tale om et vigtigt europæisk lovgivningsprojekt. Han opfordrede også Rådet til at tage udgangspunkt i disse forslag. Desværre er Rådet bare ikke til stede ved dette vigtige lovgivningsstof. Måske ville det være godt at fortælle portugiserne, at vi i dag har den 10. juli, og at de har haft formandskabet siden den 1. juli.

  Formanden. - Tak for Deres indlæg, vi sender et telegram til Lissabon.

(1) Se herunder