Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2270(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0248/2007

Indgivne tekster :

A6-0248/2007

Forhandlinger :

PV 10/07/2007 - 6
CRE 10/07/2007 - 6

Afstemninger :

PV 11/07/2007 - 7.12
CRE 11/07/2007 - 7.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0338

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 10. juli 2007 - Strasbourg EUT-udgave

6. Hvidbog om finansielle tjenesteydelser 2005-2010 (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ieke van den Burg for Økonomi- og Valutaudvalget om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog (2006/2270(INI)) (A6-0248/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Ieke van den Burg (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand! I forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning for Parlamentet har jeg helhjertet lykønsket kommissær McCreevy og hans forgænger, hr. Bolkestein, med succesen for lovgivningen for og reguleringen af finansmarkederne og Kommissionens ledende arbejde i denne henseende. Derom hersker der ingen uenighed mellem os. Vi kan til gengæld være uenige om vurderingen af de videre skridt og prioriteringen af opfølgningen.

Jeg tror, det hænger sammen med forskellige perspektiver. For mig er det ikke nok blot at se på den finansielle sektors succes som sådan. Jeg ser sektoren som instrumentel og vil gerne vurdere, om den leverer den rigtige infrastruktur til økonomisk vækst, velstand og velvære. Det er grunden til, at jeg i min betænkning først fokuserer på det strategiske spørgsmål om, hvem der har fordel af succesen.

Er det til lige så stor fordel for slutbrugere som for de få store, multinationale finansielle konglomerater, der har opnået dominerende positioner i toppen af de finansielle markeder? Hvem får mest ud af den forøgede likviditet i markederne? Er det KKR, Blackstone og de andre kapitalfonde, der gennemfører handler til milliarder af dollars, eller er det de selskaber, der er dækket, fordi de ser kreditvurderinger styrtdykke til junkstatus? Tør entreprenører stadig investere i langsigtede forsknings- og udviklingsprojekter rettet mod innovative nye produkter og tjenesteydelser, eller bliver de presset i stadig kortere cyklusser af økonomiplanlægning og regnskabsaflæggelse? Fører den enorme forøgelse i indviklede finansielle produkter afledt af de traditionelle obligationer og aktier virkelig til en bedre fordeling af kapital, eller bidrager det primært til større spekulationsprofitter for de hedgefonde, der mestrer pyramidespillets regler? Er borgerne i de for nyligt tiltrådte medlemsstater bedre stillet nu, hvor udenlandske banker og forsikringsselskaber invaderer deres lande, eller konfronteres de igen af monopolistiske strukturer, der kun tilbyder dem standardprodukter i middelmådig kvalitet til højere priser end i de lande, hvor de har deres hovedkontorer?

Jeg betragter disse og lignende spørgsmål som fundamentale for at kunne svare på, hvilken type opfølgning der er brug for, og den første foreløbige meddelelse i min betænkning er derfor, at der skal foretages mere indgående økonomisk analyse af det.

Jeg vil nu gå videre til de prioriteter, der opridses i min betænkning. Den første meddelelse handler om en af mine store bekymringer, den enorme markedskoncentration i toppen af markedet med 30 til 40 større grænseoverskridende finansielle aktører og en høj koncentration i flere medlemsstater. I den konkurrencebetænkning, vi vedtog i sidste mødeperiode, gav vi udtryk for vores bekymring og foreslog, at kommissær Kroes sætter de aktiviteter, der foregår i toppen af det finansielle marked af investeringsbanker, kreditvurderingsinstitutter, revisionsfirmaer osv., på sin liste over mulige undersøgelser og yderligere granskning. Vi gentog dette forslag til hende sidste uge.

Det andet emne er risikoen for den økonomiske stabilitet ved disse nye udformninger af alternative investeringer - hedgefonde, kapitalfonde. Det behøver jeg ikke gå i detaljer med, for aviserne viser dagligt, at der i øjeblikket er større bekymring over udviklingen. Tilsynsmyndigheder, centralbanker, ECB og vores modparter i USA, som vi skal besøge næste uge, har også taget disse bekymringer op, og jeg mener, det er på høje tid at vi tager hånd om disse risici.

Det tredje punkt er detailmarkederne. Mit svar på den manglende integration på detailsiden er ikke kun at give systemet et grundigt eftersyn og åbne grænserne, men at iværksætte en mere præcist fokuseret strategi, især for brugere af mobiltelefoner, som har et reelt behov for at få adgang til og arbejde med tjenesteudbydere i forskellige medlemsstater, så det kunne blive en større stimulering for paneuropæiske finansielle produkter såsom det pensionsprodukt, der blev præsenteret for nogle uger siden af European Banking Federation.

Efterspørgslen efter mikrokredit er et vigtigt emne, og det samme er pensionssystemer, adgang til grundlæggende tjenester, finansiel uddannelse og stærkere medvirken fra forbrugere samt, til sidst, bedre regulering og tilsynets fremtidige struktur. Hvad dette angår, tror jeg, hovedforskellen er, at Deres mantra er "mindre er mere", som De sagde sidste uge. Vi mener, at vi har behov for fokuseret regulering. Hvad angår tilsynets struktur, vil jeg sige, at det vil være på høje tid at diskutere den fremtidige struktur til efteråret i stedet for bare at vente og se, hvad der sker, selv om der er mange gode udviklinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne rose Økonomi- og Valutaudvalget og især ordføreren, fru van den Burg, for det initiativ, hun har taget, og for det hårde arbejde, der er lagt i betænkningen.

Det er ikke let at tackle et så omfattende politikområde som finansielle tjenesteydelser i én betænkning, eftersom det omfatter alt fra bankvæsen til clearing og afvikling og fra hedgefonde til betalingssystemer. I lyset deraf er den betænkning, De har udarbejdet, en formidabel præstation.

Jeg vil også gerne nævne, hvor meget det glæder mig at se en sådan tilsyneladende tilnærmelse af holdninger inden for så mange områder af politikken for finansielle tjenesteydelser. Selv om vi måske nogle gange har forskellige indfaldsvinkler til en sag, er det meget opmuntrende at se, hvordan vi på mange måder har samme opfattelse.

Parlamentet og Kommissionen står sammen om at ønske, at Europas finansielle markeder skal vokse sig stærkere og stærkere. Vi vil alle gerne have dybe, likvide, dynamiske finansielle markeder, der fungerer som en reel katalysator for investeringer og vækst og i sidste ende er til gavn for alle vores borgere. Vi vil også gerne have stabile, retfærdige og effektive reguleringsordninger og tilsynsmyndigheder, og vi vil alle gerne styrke Europas placering på den globale, finansielle scene. Det er vigtigt, at vi fortsat arbejder hen imod disse mål.

Jeg hilser den betydelige opmærksomhed, emnet tilsyn får i betænkningen, varmt velkommen. Det står allerøverst på Kommissionens dagsorden for 2007. Vi arbejder intenst på vores forslag om at styrke Lamfalussy-proceduren, som skal være klar til efteråret, og vi er enige med Parlamentets bekymringer om byrdefordeling mellem tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i værtslandet.

Hvad angår finansielle detailtjenesteydelser, er det slående, at mange af de emner, der berøres i betænkningen, er omfattet af høringen om grønbogen om finansielle detailtjenesteydelser, som afsluttes i denne uge. Jeg ville imidlertid argumentere for, at vi ikke skal begrænse vores ambitioner til at finde løsninger for den "mobile forbruger". Det er nødvendigt, at vores politikker gør en forskel for alle forbrugere, selv dem, der fortsat køber ind lokalt. Jeg hilser den støtte velkommen, som i betænkningen gives til initiativer for finansiel uddannelse, et emne, som Kommissionen er i færd med at udarbejde en meddelelse om, som skal vedtages hen mod slutningen af året.

Jeg anerkender de bekymringer, der tages op i betænkningen, hvad angår alternative investeringer såsom hedgefonde og kapitalfonde. Som jeg tidligere har sagt, mener jeg, at vi allerede har de nødvendige myndighedsforanstaltninger på plads, men jeg er enig med Dem i, at konstant agtpågivenhed vil være afgørende. Jeg hilser også nogle nylige industristyrede initiativer velkommen, som har til formål at udvikle frivillige standarder eller gode praksisser for værdiansættelse, redegørelser og risikostyring.

De bekymringer, De giver udtryk for i forhold til markedskoncentration på bestemte områder, er forståelige, selv om vi endnu ikke har set tegn på et problem i form af markedsforvridning i investeringsbankverdenen. Der er allerede arbejde i gang for at afhjælpe nogle af de potentielle problemer, f.eks. gennem Den Internationale Børstilsynsorganisations adfærdskodeks for kreditvurderingsbureauer, som vi nøje overvåger. Disse initiativer skal have tid til at vise, at de virker. Det ville være langt mere skadeligt at reagere med en reflekshandling på et langtfra uunderbygget problem.

Jeg hilser Parlamentets støtte til vores reguleringsmæssige dialog med centrale internationale partnere velkommen. Der er tiltag undervejs inden for globale regnskabsmæssige sager, især ved etableringen af arbejdsgrupper under Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe, med henblik på at give europæiske synspunkter og bidrag større indflydelse i den globale regnskabsdebat, og det er noget, jeg kun kan bifalde.

Vi kan dog ikke fjerne blikket fra det centrale mål, nemlig den fortsatte tilnærmelsesproces mellem USA's almindeligt anerkendte regnskabsprincipper og IFRS-standarderne. Jeg har tillid til, at vi kan regne med Deres fortsatte støtte under denne proces.

For at sammenfatte kan jeg kun gentage, at selv om et par toner er ude af takt, så synger vi helt sikkert fra samme salmebog, hvad angår politikken for finansielle tjenesteydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (FR) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer! Jeg tilslutter mig Kommissionens prioriteringer med hensyn til politikken for finansielle tjenesteydelser indtil 2010. Det er bestemt nødvendigt at konsolidere det fremskridt, der er gjort i retning af at få et integreret europæisk finansmarked, der er åbent og konkurrencedygtigt, og at fjerne de sidste økonomisk betydningsfulde hindringer, så kapitalen kan bevæge sig frit i hele Den Europæiske Union til de lavest mulige omkostninger og med det rette tilsynsniveau, så vi sikrer finansiel stabilitet.

Det er også vigtigt at forbedre samarbejdet og konvergensen med hensyn til overvågning i Den Europæiske Union og at uddybe relationerne til andre globale finansielle markeder. For mig er det vigtigt at fortsætte konsolideringen af sektoren for finansielle tjenesteydelser og især integrationen af detailhandelsmarkederne. Jo mere finansmarkederne, som spiller en vigtig rolle for moderne økonomiers funktion, integreres, jo mere effektiv bliver fordelingen af de økonomiske ressourcer, og jo bedre bliver de økonomiske resultater på lang sigt.

Med hensyn til detailtjenester er det nødvendigt at gå længere for at styrke integrationen. Vi skal især se på harmoniseringen af de nationale bestemmelser for forbrugerbeskyttelse. Der skal følges op på indsatsen. Den Europæiske Unions sektor for finansielle tjenesteydelser skjuler et betydeligt potentiale for økonomisk vækst og beskæftigelse, som endnu ikke er fuldt udnyttet. Det indre marked for detailtjenester er langtfra gennemført. Et mere effektivt marked for risikovillig kapital er vigtigt for at fremme nye og innovative virksomheder og styrke den økonomiske vækst.

Derfor vil jeg gerne understrege vigtigheden af at fremme de europæiske bankers konkurrenceevne i forhold til deres konkurrenter, især de amerikanske banker. Endelig er det vigtigt at sikre, at Fællesskabets strukturer indføres med respekt for lovgivning og overvågning. Opsplitningen af tilsynet er en af de største hindringer for konsolideringen af finanssektoren. Derfor skal vi styrke kravene til samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndighederne. Vi skal også sikre, at samarbejdet fortsætter i en krisesituation.

 
  
MPphoto
 
 

  Othmar Karas, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, fru ordfører! Ja, vi skal styrke det finansielle marked yderligere. Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser frem til 2004 førte til, at der blev udviklet et integreret og velfungerende europæisk kapitalmarked, som er førende i verden, ikke mindst på grund af kvaliteten og soliditeten i dets regulering. Vi er imidlertid ikke færdige endnu, som det fremgår af den foreliggende betænkning. Ordføreren havde oprindeligt planlagt 43 artikler. Dertil var der 217 ændringsforslag. Sammen med skyggeordførerne - jeg skal undskylde Karsten Hoppenstedt - blev der udarbejdet 35 kompromiser, og der blev holdt 141 afstemninger i udvalget.

Vi trækker imidlertid alle på samme hammel i denne sag, for vi har brug for et styrket indre finansielt marked. CEPS, CESR, CEIOPS eller lead supervisor er alt sammen begreber, som dækker over jagten på en ideel struktur for det europæiske finansmarkedstilsyn. Den sidste krisesimulering for at kontrollere den finansielle stabilitet i EU viste tydeligt, at vi stadig har betydelige mangler.

Det er nødvendigt med en bedre koordinering mellem de ansvarlie tilsynsorganer for at sikre et passende management og dermed finansiel stabilitet i en krisesituation. Der er planlagt endnu en simulering af denne art i 2009. Alle holdninger i EU er imidlertid enige om, at tilsynets centrale fokus fortsat skal være de enkelte institutioner og i mindre grad institutionsgruppen. Vi har derfor brug for tilsynsstrukturer, som fortsat udvikler sig. Vi har brug for en stærkere koordinering af de nationale tilsyn. Vi har ikke brug for et centralt tilsyn, men den herskende tilsynskultur, som er præget af fælles værdier og mål, skal videreudvikles.

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Som De vil vide, mener min gruppe ikke, at markedet er et mål i sig selv, markedet skal finansiere en strategi. Den Europæiske Union har netop helt undtagelsesvist fornyet denne strategi den 9. marts omkring noget, jeg vil kalde 20-strategien: i 2020, 20 % af… osv., nu skal jeg nok stoppe. Derfor skal vi integrere, så vi får et sammenhængende finansmarked.

Der er gjort meget, men vi mangler stadig meget. Blandt det, der stadig skal gøres, er der selvfølgelig spørgsmålet om detailmarkederne. Her mener vi, at tilgangen til dette forhold skal have en helt central placering i Kommissionens strategi. Det bliver naturligvis nødvendigt at tilskynde til finansiel uddannelse, det er næsten blevet et modeemne, og De får min gruppes støtte, når vi skal udvikle den slags uddannelse. Det er imidlertid også nødvendigt, hvilket vi påpegede, da vi behandlede direktivet om markeder for finansielle instrumenter, at undersøge, på hvilke vilkår finansielle produkter tilbydes investorer, forbrugere og småsparere: Det er spørgsmålet om de betingelser, som finansprodukter markedsføres på, vi skal se nærmere på.

Og så er der den debat, som netop med megen ståhej blev indledt under det tyske formandskab, om alternative fonde, de såkaldte hedgefonde. Alene det forhold at man på internationalt plan har overvejet en adfærdskodeks viser, hvor meget denne debat har ændret sig. Under alle omstændigheder nyder aktørerne på dette marked godt af de muligheder, som integrationen skaber. Det giver dem visse ansvar og pligter. Fra den synsvinkel tror jeg ikke, at min gruppe tilslutter sig den balance, man har opnået. Hvis vi ønsker at have et sikkert system, skal vi diskutere meget mere, også når vi skal se på de vilkår, som prime brokers vurderes på.

Derefter kommer spørgsmålet om markedsstrukturer. Den lovgivning, vi vedtager, får indvirkning på markedsstrukturer, og det må vi ikke glemme. Når vi fastlægger vores lovgivning segment for segment, skal vi have en klar vision for det finansmarked, vi ønsker, for bedre at kunne opfylde den europæiske økonomis finansieringsbehov. Et finansmarked, som især er til fordel for de store investeringsbanker uden for Den Europæiske Union - er det virkelig, hvad vi har drømt om? Det tror jeg ikke. Vi skal integrere en strategi, der gør det muligt for alle aktører at finde en plads i det samlede billede.

Og det største spørgsmål, vi skal tage stilling til, er naturligvis overvågning. Jeg er helt enig med ordføreren på dette punkt. Niveau 3-udvalgenes, dvs. tilsynsmyndighedernes, beføjelser og legitimitet skal styrkes, den enkelte nationale tilsynsførende skal være forpligtet til at overholde europæiske krav. På den måde sikrer vi systemets sikkerhed, og vi kan bruge dette integrerede tilsyn som et bedre værktøj til at indføre et europæisk marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Som kollegerne allerede har bemærket, er de europæiske finansmarkeder førende på markedsplan, og vi skal blive ved med at gennemføre politikker, som sætter Europa i stand til at stå øverst. Hvilken slags politikker skal vi tænke på, kære liberale kolleger? For det første skal vi have en politik, som er effektiv og åben over for innovation og nye produkter. Vi skal prioritere selvregulerende mekanismer, der ikke skaber hindringer for nye finansprodukter. Reguleringen skal anvendes på en sådan måde, at vi kan sikre lige konkurrencevilkår for både store og små virksomheder. Her vil jeg især understrege ordene "små virksomheder". For meget ofte tænker Kommissionen kun på de store virksomheder interesser.

Vi ønsker også et hensigtsmæssigt tilsyn. Et hensigtsmæssigt tilsyn betyder ikke et tilsyn ned i de mindste detaljer - det betyder tilsyn, som gennemføres i henhold til visse principper. For at sikre en ensartet anvendelse af disse principper i de forskellige lande ønsker vi, at de nationale regeringer og også Kommissionen samt medlemmerne af Parlamentet fokuserer mere på at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder samarbejder tættere indbyrdes og med andre organer i finanssektoren.

Vi ønsker også at få foretaget en risikovurdering af en konsolidering af finansmarkederne og deres systematik, så det bliver klart for forbrugerne, som kommer til at betale i sidste instans, hvis den ene eller anden institution, en stor europæisk institution, ikke kan fungere rigtigt. Desuden ønsker vi et finansmarked, som tager hensyn til detailkundernes interesser - en million almindelige EU-borgeres interesser.

Hvilken form for marked skal det være? På detailplan skal markedet have en åben struktur, så der bliver adgang til en lang række forskellige finansprodukter, og vi skal undgå en situation, hvor en banks produkter kun tilbydes i visse lande. Borgere i alle lande skal have lige mulighed for at nyde godt af de mange forskellige og innovative muligheder på EU-markedet. Vi ønsker, at der skabes bestemte produkter, som skal være tilgængelige i hele EU, så arbejdstagerne kan bevæge sig frit fra et land til et andet. Der har også været tale om forskellige pensionsprodukter og realkredit.

Vi ønsker et omkostningseffektivt marked. Hvad vil det sige, at omkostningerne skal passe til en detailkunde? Det betyder ikke regulering - det betyder åbenhed. Der skal være en klar omkostningsstruktur for finanstjenester, så alle detailkunder kan vælge den rigtige pakke alt efter deres omstændigheder, og hvor meget de har råd til, og vi håber, at det europæiske finansmarked på denne måde kan blive ved med at være det mest konkurrencedygtige i verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Sahra Wagenknecht, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I den foreliggende betænkning kommer man i afsnittet "alternative investeringsinstrumenter" også ind på hedgefonds og private investeringsselskaber. Det er absolut nødvendigt, at Europa-Parlamentet kommer med nogle klare udtalelser om dette. Hedgefonds er kendt i hele verden og berygtede for en særligt aggressiv form for udbytning af arbejdskraft, plyndring af virksomheder og hensynsløs nedlæggelse af arbejdspladser. Deres fremfærd sammenlignes med rette med græshoppers.

I lyset af disse risici er formuleringerne i betænkningen langtfra tilstrækkelige. Vi har brug for klare og entydige bestemmelser. Det er nødvendigt, at følgende bestemmelser optages i retningslinjerne for hedgefonds og private investeringsselskabers forretninger: Mindstekrav til egenkapitalandelen i sådanne fonde, profitten ved salg skal i fuldt omfang indgå i indkomst- og overskudsbeskatningen i det pågældende managementselskabs hjemland, pligt til registrering, forpligtelse til at offentliggøre formue- og ejerstrukturen og de løbende forretninger og meget andet.

Vores gruppe har stillet ændringsforslag herom, og vi håber meget, at de vil vinde gehør ved afstemningen.

 
  
  

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Handlingsplanen for finansielle serviceydelser er et kæmpestort, indviklet lovkompleks. I et forfængeligt forsøg på at harmonisere finansielle produkter og lovgive sig ud af risici vil den eneste effekt være at presse forretningslivet ud af EU. Selv i Londons forretningsverden er det ved at gå op for folk, at efterlevelsesomkostningerne i forbindelse med direktivet om markeder for finansielle instrumenter sandsynligvis vil være langt større end eventuelle fordele i form af forbedret adgang til markedet. Og der er altid uønskede bivirkninger. Ordføreren beklager sig over, at der ikke gøres tilstrækkeligt for detailforbrugeren af finansielle tjenesteydelser. Hun siger, at hver borgers grundlæggende behov er adgang til en bankkonto, billige finansielle overførsler og muligheden for at spare op eller låne penge. Men den største forhindring for detailbankvirksomhed er de meget bureaukratiske "kend din kunde"-procedurer, banker skal følge på grund af EU's egne regler mod hvidvaskning af penge. På engelsk ville man kalde det at "skyde sig selv i foden".

 
  
MPphoto
 
 

  Petre Popeangă, în numele grupului ITS. - Consider că o lucrare având ca obiectiv stabilirea unei politici pe termen mediu în domeniul serviciilor financiare este una a cărei necesitate şi importanţă nu pot fi puse la îndoială.

Concentrarea pieţei, mijloacele alternative de investiţii, accesul la finanţare în sectorul cu amănuntul, riscurile sistemice, îmbunătăţirea prevederilor legale şi altele reprezintă categorii importante de activităţi a căror aplicare la nivel naţional, ca şi impactul acestora la nivel global, justifică asemenea acţiuni iniţiate şi la nivelul Uniunii Europene.

Necesitatea unui asemenea demers rezultă în primul rând din necesitatea asigurării unei transparenţe sporite şi a unui spaţiu de acţiune uniform pentru concurenţă, dar şi din necesitatea separării diferitelor servicii furnizate consumatorului şi, nu în ultimul rând, de gama limitată a produselor cu amănuntul oferite de către grupurile financiare care operează pe pieţele naţionale.

Cantonându-mă din lipsă de timp doar la domeniul protecţiei consumatorului, menţionez că, deşi acesta este considerat la nivelul Uniunii Europene ca fiind una din activităţile prioritare, practica demonstrează că în anumite zone nu se ridică la cotele necesare fie datorită insuficienţei prevederilor legale, fie din lipsa unor garanţii certe că furnizorii de servicii sunt organisme fiabile şi solide din punct de vedere financiar.

Cu aceste câteva precizări, menţionez că susţin aprobarea propunerii raportorului privind Carta Albă a Comisiei referitoare la politica serviciilor financiare în perioada 2005-2010, ca şi a propunerilor referitoare la organizarea de dezbateri pe tema fondurilor speculative, puncte de vedere care constituie, de altfel, şi poziţia autorităţii competente din România faţă de problematica pieţelor de instrumente financiare.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren.

Der er visse ting, vi er nødt til at spørge os selv om i forbindelse med vores fortsatte arbejde med de finansielle tjenesteydelser og reformprocessen, og det er, om vi ønsker, at de europæiske finansielle markeder skal være stærke og dynamiske og centralt placeret i den globale finansielle udvikling. Svaret er naturligvis "ja".

Men vi er også nødt til at være sikre på, at de kan være attraktive globalt set, og at de kan tiltrække kapital og vitalitet. Det giver os noget at sigte efter, for vi skal have reglerne på plads for at sikre gennemskuelighed og troværdighed, og vi skal undgå regler, der sigter mod at regulere konkurrencen, produktet og tjenesterne. Det skal være lige omvendt. Vi skal sikre, at vi har grundlæggende, fælles regler, der baner vejen for de nye fremtidsorienterede finansielle tjenesteydelser her i Europa. Det er en balance, hvor jeg gerne så, at betænkningens endelige resultat var mere åbent og talte for at åbne for konkurrence. Jeg vil gerne understrege, at der ikke bør være nogen form for økonomisk patriotisme i den finansielle sektor i Europa, for det ville forhindre dynamisk udvikling og vækst i de europæiske finansielle markeder. Hvad angår de finansielle tjenesteydelsers fremtid i Europa, skal vi gå efter den franske revolutions slagord: liberté, égalité, fraternité. Det er konkurrence, og det kunne skabe dynamik i de europæiske finansielle markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Fru formand! Et integreret europæisk kapitalmarked, som fungerer godt, er med det aktuelle rivende globaliseringstempo i hele verden et vigtigt grundlag for det europæiske erhvervsliv. Ordføreren skal have tak, fordi hun ikke kun fokuserer på den økonomiske succes for den europæiske kapitalmarkedsudvikling, men også på fordelingen og de deraf følgende fordele og risici.

Finansielle produkter er gode, hvis de er i overensstemmelse med vores samfunds vilje og fordel. Det kræver imidlertid en bedre kontrol. Hvis man overlader markedet til sig selv, fremmer det markedsmisbruget. Selv om hedgefonds og private equities kan sørge for voksende likviditet og en bedre diversificering af markedet, så medfører risikoen for systemrisici med uforholdsmæssigt store negative konsekvenser, f.eks. på grund af fejl i asset management, et krisepotentiale, som ikke er til at overse. Eksempelvis er hedgefondenes forretningspraksis under hastig forvandling. Selv finanstilsynet i London konstater i stigende omfang manglende overholdelse af offentliggørelsespligterne.

Raffinerede markedsaktører finder stadig oftere nye måder at sløre deres aktiviteter på, som man kan læse i Neue Zürcher Zeitung. Yderst raffinerede overrumplingstaktikker i forbindelse med virksomhedsovertagelser er en konsekvens af dette. De arbejdstagere, som sørger for den langvarige merværdi i samfundsøkonomierne, bliver i stigende grad til kastebold for rene kapitalinteresser. At forhindre dette uden at true markedets trivsel og at sørge for bedre fordeling af overskuddet, det kræver endnu mere hjernearbejde i de ansvarlige afdelinger i Kommissionen. Branchen skal ikke alene afgøre, hvad der er godt for den, tværtimod skal politikerne regulere og overvåge, hvad der er til gavn for samfundet i EU på lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Sharon Bowles (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg har tre advarsler, eller tre pointer, om vores betænkning. For det første, der, hvor jeg har været mest uenig i denne betænkning, er inden for den modeverden, hvor det er de rigueur at kritisere kapitalfonde og i endnu højere grad hedgefonde. Det kan være fint at se på tingene, analysere og diskutere, men det er forkert bagefter på forhånd at dømme om, hvilket resultat der er brug for, bare for at være med på moden.

For det andet, i stykke 6 refererer vi til den koncentration af finansielle tjenesteydelser, der ydes til store børsnoterede selskaber. Det er måske passende at nævne revisionsfirmaer i denne sammenhæng, eftersom deres fusioner har efterladt mindre end en håndfuld, der kan foretage store revisioner. Men det er ikke korrekt at antyde, at investeringsbanker er koncentreret i samme grad, eftersom ingen af største tre har en markedsandel på 10 %. I lyset deraf udvander omtalen af investeringsbanker faktisk selve vores pointe om revisionsfirmaer.

For det tredje, hvad angår tilsyn, det er meget interessant, men der er samarbejde og forandringer på vej. Niveau 2 og 3 må finde sig til rette og udvikle sig. Hvordan kan næste trin blive evalueret, før resultatet af det foregående er kendt?

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Først hjertelig tak til ordføreren for hendes arbejde. Det er lykkedes hende at samle et bredt spektrum i Europa-Parlamentet.

EU's indre marked for finansielle tjenesteydelser er en succeshistorie. Kommissionens oplæg og Parlamentets og Rådets gennemførelse samt gennemførelsen i medlemsstaterne har ført til, at det europæiske marked er ved at blive mere attraktivt end det amerikanske. Det kan vi også se på, at europæiske børser bliver opkøbt af amerikanerne, så de kan sikre deres indflydelse. Derfor står vi nu over for nye udviklinger og over for spørgsmålet om, hvordan vi skal håndtede begivenhederne på markedet.

Et centralt punkt er det fremtidige tilsyn i Europa. Vi kan se, at der udvikles grænseoverskridende banker. Jeg vil blot nævne UniCredito, Hypovereinsbank, som stammer fra Bayern, og Bank Austria. Vi har diskussionerne om ABN Amro og Bank Santander, som har købt sig ind i Storbritannien. Her må vi sørge for, at tilsynsfunktionerne følger denne udvikling, at det altså ikke kun er de enkelte tilsynsførende, der fortsat skal have ansvaret for hver deres medlemsland, men at der finder et samarbejde sted i Europa. Det er ikke nogen plædoyer for et europæisk tilsyn! Men vi skal fokusere mere på den europæiske udvikling.

Med Basel II og lead supervisor tog vi det første skridt. Jeg støtter udtrykkeligt Kommissionen i at vælge en modig model med Solvency II. Jeg håber, at de nationale tilsyn og de nationale finansministerier her vil være noget mere samarbejdsvillige og leve bedre op til ændringerne end hidtil.

Vi må også overveje, hvordan vi fremover skal udforme det transatlantiske forhold. Udviklingen går stadig mere i retning af, at SEC, det amerikanske tilsyn, indirekte er med til at regulere det europæiske marked. Det må ikke ske! Vi har brug for et europæisk svar på SEC, som forsøger at forhindre dette. Jeg minder blot om, at en østrigsk bank måtte opsige sine kunder, bare fordi den blev opkøbt af en amerikansk fond. Kunderne var nemlig cubanere.

Hr. kommissær, Kommissionen beskæftiger sig jævnligt med regionalbanker. Det kan bestemt være rigtigt. Fru Bowles, jeg vil ikke foregribe resultatet af diskussionen, men spørgsmålet om hedgefonds må tages op i en åben diskussion med et åbent resultat. Man kan ikke sige, at dette spørgsmål behandler vi ikke, fordi vi er bange for resultatet!

 
  
MPphoto
 
 

  Antolín Sánchez Presedo (PSE). - (ES) Fru formand! Finansielle tjenester er en strategisk kilde til effektivitet og fremgang i en globaliseret økonomi. Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru van den Burg, med hendes betænkning, som indeholder dybtgående overvejelser og er et værdifuldt bidrag til fremtiden for politikken om finansielle tjenester og giver vigtige retningslinjer for, hvordan deres potentiale kan udnyttes.

For det første ved at øge vores stærke sider i overensstemmelse med strategien i beslutningen fra marts om at fjerne hindringerne for at bane vej for tværeuropæiske opkøb og opkøb af aktier i banker og forsikrings- og investeringsselskaber, så vores operatører kan udnytte det indre marked og forberede sig til at konkurrere med globale markedskræfter.

For det andet ved at mindske vores svagheder. Her har vi et klart eksempel med kreditvurderingsaktiviteter, hvor denne svaghed skyldes et lovgivningsmæssigt tomrum, og at der ikke findes nogen europæiske operatører. Betænkningen indeholder forslag til, hvordan vi kan håndtere begge disse aspekter.

For det tredje ved at kontrollere risici, både dem, som påvirker den generelle finansielle stabilitet, og de operative risici, som opstår på grund af forvridninger eller forkert og urimelig markedspraksis eller insider-handler, eller de risici, der skyldes overdreven koncentration af visse finansielle aktiviteter i det øverste segment blandt store selskaber såsom kreditvurderingsinstitutter, de store revisionsfirmaer og investeringsbanker.

Disse risici er også blevet korrekt behandlet. På den ene side gennem grundig overvågning fra konkurrencemyndighedernes side for at forebygge misbrug og hindringer for nye på markedet og på den anden ved i overensstemmelse med strategien om sektorvise undersøgelser at opfordre Kommissionen til at undersøge situationen i dybden for at fremme integrationen af finanstilsynet på europæisk plan.

Med hensyn til udformningen af finanstilsynet fortjener det nuværende system, selv om det ikke er perfekt, men dog fungerer rimelig godt, at blive behandlet og udviklet på den måde, ordføreren foreslår. Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne skal styrkes, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi ser på det ud fra en europæisk synsvinkel, dvs. ved at gå i retning af en europæisk kultur og gennem en praksis, som gør det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder ikke alene at følge samme praksis, men også at have samme kompetence og det samme mandat, så de kan bruge nye teknikker og instrumenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Som jeg tilkendegav tidligere, viser den betænkning, vi diskuterer, at Parlamentets og Kommissionens tanker om centrale finansielle tjenesteydelser i høj grad harmonerer. Begge vores institutioner tænker længere frem end 2010, som er den dato, vores nuværende politik arbejder hen imod. Vi er klar over de potentielle innovationer og farer, der ligger lige om hjørnet. Vi arbejder på, hvordan man kan få tilsynsstrukturerne til at fungere bedre. Vi opbygger stærke forhold til vores regulerende partnere i andre jurisdiktioner og ved, at de indbyrdes relationer mellem os kun vil blive stærkere.

Vi er konstant på udkig efter måder at sikre, at vores finansielle markeder virker til gavn for alle vores borgere.

Det positive samarbejde mellem institutionerne taget i betragtning er jeg sikker på, det vil lykkes for os.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 11. juli 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) For det første vil jeg gerne ønske ordføreren, Ieke van den Burg, stort tillykke med hendes fortrinlige betænkning om hvidbogen om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010. Denne betænkning og hvidbogen er yderst vigtige, fordi det er tydeligt, at skabelsen af et ægte verdensledende kapitalmarked i Europa i overensstemmelse med målene i Lissabon-dagsordenen i afgørende grad afhænger af Fællesskabets finansielle bestemmelsers gennemførlighed og konsekvente natur. Ud over de finansielle bestemmelsers gennemførlighed i overensstemmelse med målene for bedre lovgivning er det nødvendigt at fremhjælpe medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabsretten for effektivt at opnå en fuldstændig implementering af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Det vil naturligvis være nødvendigt at vurdere de reelle effekter af implementeringen af handlingsplanen for dem, der vil drage fordel af den, og i denne forbindelse støtter jeg fuldt ud ordføreren i hendes opfordring til en mere tilbundsgående undersøgelse af de økonomiske virkninger af handlingsplanens tiltag i lyset af Lissabon-strategien. Konsekvent implementering og fortsat evaluering af de finansielle bestemmelser er nøgleelementer, hvis et dynamisk verdensledende kapitalmarked i Europa skal lykkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det forgangne forår har været en god lejlighed til at diskutere fremtiden for politikken for de finansielle tjenesteydelser i EU. Der er skelsættende ændringer på vej, både med hensyn til reguleringen og med hensyn til markedernes egen udvikling. Der har næppe været en uge uden en vigtig ændring med direkte indvirkning på de europæiske finansielle markeders funktion og på, hvordan vi i vores egenskab af lovgivere skulle håndtere dem.

Det voksende antal ægteskaber mellem børserne er sandsynligvis den mest synlige ændring. Da bankerne og andre handelssteder tiltrækker stadig større dele af handelen, er det helt normalt, at børserne forsøger at forene deres kræfter. Opgraderingen og moderniseringen af vores handelsinfrastruktur vil komme investorerne til gode og tilskynde til mere innovation i forbindelse med de finansielle instrumenter.

Det store spørgsmål drejer sig nu om overvågning. Vi skal ikke kun nærmere os dette med udgangspunkt i et worst case scenario. Det er sandt, at der er berettiget bekymring med hensyn til reguleringen af flere private kapitalpuljer. Det er heller ikke klart, hvad der sker, når og hvis noget går galt. Men for nuværende bør vi arbejde hen imod en harmoniseringen af praksis i udvalgene på niveau 3. På lang sigt signalerer Parlamentet, at det er parat til at anlægge et mere fælles syn på den europæiske overvågningsscene.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik