Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Kijev er langtfra så klart "på vej mod Bruxelles", som nogle tror. At vende sig klart fra Rusland, som Lukasjenko længe synes at have forberedt, ville have konsekvenser, ikke mindst med hensyn til olie og gas. Ustabilitet på dette område ville også medføre konsekvenser for EU.
Selv om vi med den sidste udvidelse har nået grænserne for vores belastningsevne, er det fortsat uafklaret, om vi respekterer den russiske indflydelsessfære i det postsovjetiske område eller fortsat blindt følger USA's magtbestræbelser i Østeuropa. Til trods for den zigzagkurs, som er resultatet af dette, og til trods for de politiske spændinger i Ukraine er det hensigtsmæssigt at uddybe naboforholdet til Ukraine. I forbindelse med tillidsforskuddet i form af visumlettelser skal det i hvert fald sikres, at den gamle skandale bliver opklaret til bunds, og at der ikke sker yderligere misbrug.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Der blev i akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse i 2005 indført en forenklet ordning, der gør det muligt, at de kan tiltræde konventioner og protokoller undertegnet på grundlag af EU-traktatens artikel 34 og EF-traktatens artikel 293, så det ikke er nødvendigt at forhandle om og indgå særlige tiltrædelsesprotokoller til disse konventioner, hvorved det enorme bureaukrati undgås, som 27 medlemsstaters ratifikation ville indebære.
Bilaget indeholder en liste over de syv relevante konventioner og protokoller på området for retlige og indre anliggender, deriblandt denne konvention.
Jeg glæder mig over denne type initiativer, der sigter på at mindske Fællesskabets bureaukrati og det uhyrlige tidsspilde på så enkle spørgsmål som dette.
Jeg støtter således Rådets afgørelse, der fastsætter datoen for, at konventionen af 26. juli 1995 om brug af informationsteknologi på toldområdet og de hertil knyttede protokoller kan træde i kraft for Bulgarien og Rumænien.
Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for fru Grabowskis betænkning om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Europol-konventionen af 26. juli 1995.
Ifølge Bulgariens og Rumæniens akt vedrørende tiltrædelse af Den Europæiske Union kan disse stater tiltræde de konventioner, som medlemsstaterne har udarbejdet, på grundlag af artikel 34 i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union ifølge en forenklet procedure. Der er derfor ikke behov for forhandlinger og særlige tiltrædelsesprotokoller, som også ville betyde, at de skulle ratificeres af alle medlemsstaterne. Det eneste, det kræver, er at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet vedtager en beslutning om fastsættelse af datoen for Europol-konventionens ikrafttrædelse sammen med de nødvendige protokoller.
Rådet bør også tage hensyn til de nye frister for de tre protokollers ikrafttrædelse, der er henholdsvis 30. november 2000, 28. november 2002 og 27. november 2003.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af min kollega hr. Stubb om Den Europæiske Revisionsrets særberetning om Kommissionens, Parlamentets og Rådets udgifter til oversættelse. Det glæder mig at have kunnet stille et ændringsforslag, hvor jeg beklager, at flere og flere dokumenter og meddelelser - ikke mindst kompromisændringsforslag, som vi skal stemme om i udvalgene - og f.eks. bilag til betænkninger, kun forelægges på et enkelt sprog. Denne tendens går imod behovet for at opretholde en demokratisk fungerede model for Unionen, hvor forskellige mennesker fra forskellige kulturer og sproglige baggrunde inddrages. Vores model kan være til nytte for andre regioner i verden, ikke mindst i Middelhavsområdet, og vi må respektere brugen af sprog fuldt ud. Jeg beklager, at jeg ikke kunne forhindre, at man i betænkningen opfordrer Parlamentets udvalg og delegationer til så vidt mulig kun at forelægge tekster på de fuldgyldige medlemmers og stedfortrædernes sprog, således at de øvrige sprogudgaver kun fremlægges efter anmodning. Denne restriktion vil betyde, at medlemmerne forhindres i at følge arbejdet i andre udvalg end deres eget.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er nedfældet i traktaterne, at EU skal respektere den enkelte medlemsstats officielle sprog. Den tanke forsøges dog fremmet, at visse oversættelser kan undværes, hvor man anfører finansielle argumenter og henviser til, at der skal prioriteres, og at dokumenternes mængde bør begrænses. Vi modsætter os sådanne tanker, da de strider mod respekten for flersprogethed.
Vi bekræfter derfor vores faste afvisning af ethvert forsøg på at begrænse brugen af noget som helst officielt sprog (der også er arbejdssprog) i EU med henvisning til de høje omkostninger, således også de kriterier, der fastsætter, hvilke sprog der skal benyttes på de parlamentariske forsamlinger EU-AVS, kriterier, som vi har fordømt, fordi de på diskriminerende facon udelukker anvendelse af portugisisk.
Vi afviser ligeledes, at man under påskud af falske budgetargumenter mindsker antallet af tolke og oversættere eller forringer deres arbejdsbetingelser i Parlamentet, Kommissionen og Rådet især ved at fremme eksternaliseringen af disse tjenester, der er uundværlige for, at disse institutioner kan fungere på en ordentlig måde, og borgerne i EU's forskellige medlemsstater kan få adgang til relevant information på deres eget sprog.
Bairbre de Brún and Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi undlod at stemme om hr. Stubbs betænkning i dag, da vi er bekymrede over, at begrebet "kontrolleret fuldstændig flersprogethed" kan bruges til at begrænse mængden af det skriftlige materiale, der er til rådighed for irsktalende borgere i sammenligning med borgere, der taler andre officielle sprog og arbejdssprog. I dag er der en række tjenester, som kunne gøres tilgængelige på irsk, som ikke bliver det, fordi Europa-Parlamentets administration ikke ser ud til at ønske det. Sådanne unødvendige begrænsninger for det irske sprog som arbejdssprog bør fjernes.
Nogle af forslagene i hr. Stubbs betænkning med hensyn til respekten for flersprogethed, kvalitetskontrol, brugertilfredshed, systemer baseret på oversættelseshukommelse og en fælles terminologidatabase er positive.
Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Kritikken fra Revisionsretten, som siger, at der fra 2003 til 2005 kan konstateres en stigning i oversættelsesudgifterne på 25 %, som ikke alene kan forklares med stigningen i de officielle sprog fra 11 til 21, må undersøges til bunds. I denne forbindelse ville det virkelig være værd at overveje fremover at opdele udgifterne til oversættelser efter målsprog, så behov, efterspørgsel og oversættelsesydelse kunne beskrives bedre. Der er også behov for en strategi med hensyn til de igangværende førtiltrædelsessamtaler, for når Makedonien alene har seks officielle sprog, kan der meget hurtigt opstå babyloniske forhold.
Når alle data foreligger, vil der sikkert vise sig fornuftige besparelsesmuligheder. Denne revision må imidlertid ikke misbruges til at klassificere endnu flere vigtige EU-dokumenter som "arbejdsdokumenter" eller "bilag" for på den måde ad bagdøren at omgå den bindende forpligtelse til fuldstændig oversættelse. Især skal også brugen af tysk styrkes i betragtning af dette sprogs betydning som det mest talte modersmål og næstvigtigste fremmedsprog i EU.
Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Jeg har stemt for Stubb-betænkningen, da jeg i alt væsentligt kan tilslutte mig dens indhold.
Vores arbejde bør fortsat være baseret på fuldstændig flersprogethed af respekt for princippet om lighed for alle borgere og af hensyn til optimal kommunikation og demokrati. Samtidig bør vi imidlertid omgås omkostningerne med varsomhed, idet vi ellers risikerer at miste den samfundsmæssige støtte til flersprogetheden i vores institution.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen fra min kollega hr. Mulder om minimering af administrative udgifter som følge af EU-lovgivningen. Kommissionens mål om bedre lovgivning bør fremmes og overvåges. Meningsløse administrationsudgifter er en svøbe for vores retssamfund, hvor man undertiden ikke erkender, at inflationen i lovgivningen betyder, at den bliver mindre værd, for europæerne anvender ikke meningsløse og dyre regler. Det er ikke illusorisk at forestille sig en 25 % reduktion i administrationsudgifterne inden 2013, hvis vi foretager en grundig analyse af, hvad der står på spil, og ikke glemmer, at falske besparelser kan være langt mere bekostelige.
Enhver ved, at middelmådighed på lang sigt er langt dyrere end kvalitet. Hvis vi konstant skal kæmpe imod alle meningsløse love og de tilhørende administrative udgifter, må vi sikre os, at vi regulerer de økonomiske aktiviteter nøje baseret på korrekte vurderinger i forbrugernes og producenternes bedste interesse.
Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Hvis vi for at tilfredsstille nationale fornemmelser bliver ved med at stampe nye EU-agenturer op af jorden, som til dels har samme opgaver, så kan det virkelig ikke undre, at der lyder beklagelser over udbredt bureaukrati, ukontrolleret myndighedsvanvid og målrettet outsourcing af arbejde. Den borgervenlighed, man stræber efter, kræver mere end e-government og lignende PR-spektakel - dobbeltsporethed skal undgås eller fjernes.
Desuden skal de foreliggende besparelsesmuligheder udnyttes. Det er f.eks. reduktion til et hjemsted for Parlamentet, en diætafregning, som bygger på de faktiske udgifter, bekæmpelse af svig på topplan og faktisk inddrivelse af støtte, som er udbetalt uretmæssigt, samt de milliarder, man kunne spare på udvidelser, som borgerne er imod. Under ingen omstændigheder må EU følge den udvikling, der ses i nogle medlemsstater, hvor man optager flere indvandrere i forvaltningen. Det vil gøre varig og ubodelig skade på forsøget på at opbygge og udvide en europæisk identitet.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen, som er udarhejdet af min kollega, fru Wallis, om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen). Dette yderst vanskelige spørgsmål er et skridt i retning af at harmonisere medlemsstaternes lovvalgsregler, der finder anvendelse på forpligtelser uden for kontraktforhold, det vil sige konsekvenserne af færdselsuheld, illoyal konkurrence, miljøskader, ærekrænkelse og mere generelt overtrædelse af personlige rettigheder m.m.
Samlet set er Europa-Parlamentet ikke blevet hørt nok af medlemsstaterne, og de utallige undersøgelser og rapporter, som skal vurdere konsekvenserne af denne aftale bliver afgørende, når vi vender tilbage til dette vigtige spørgsmål. Hvordan kan vi f.eks. i forbindelse med færdselsudheld være tilfredse med at anvende lovgivningen i det land, hvor uheldet finder sted, og ikke skadelidtes bopælsland, og er vi sikre på, at betragtningerne i denne forordning i sig selv gør det obligatorisk for domstolene at vurdere tab? Hvordan skal vi håndtere ærekrænkelse i forbindelse med en globaliseret og papirløs presse? Eksemplerne fortsætter. Et betydeligt arbejde med disse spørgsmål venter os.
Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med den afbalancerede tekst, som hun har fremlagt for os. Formålet med teksten er at fastsætte en sammenhængende, retlig ramme for forholdet mellem internationalprivatretlige bestemmelser og andre fællesskabsinstrumenter.
Forordningen om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) søger at harmonisere de nationale lovvalgsregler. Reglerne fastslår, hvilken lov der finder anvendelse for forpligtelser uden for kontrakt som f.eks. færdselsuheld, produktansvar, illoyal konkurrence og miljøskader.
Vi er tilhænger af princippet om at vedtage standardregler for lovvalg, men de skal stadig - og det må vi ikke glemme - være tilstrækkelig klare og præcise. Det var ikke tilfældet med de kontroversielle bestemmelser om ærekrænkelse i medierne. Ytringsfriheden og pressefriheden skal beskyttes og kunne udnyttes fuld ud. Da der ikke findes regler på området til beskyttelse af den redaktionelle uafhængighed, var det fornuftigt at udelade bestemmelserne om mediernes krænkelse af individets rettigheder fra anvendelsesområdet i Rom II.
Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig meget over vedtagelsen af det kompromis, som blev forhandlet på plads med Rådet vedrørende andet EF-handlingsprogram for sundhed 2007-2013.
EU kan ikke længere klare sig uden et fælles program for sundhed med et fælles offentligt investeringsgrundlag. Det er beklageligt, at budgettet er blevet reduceret. Der er behov for en lang række investeringer, før vi står med forebyggende og tekniske ressourcer. Forebyggelse er bedre end helbredelse, og god vejledning om livsstil og sundere kost er en væsentlig forudsætning for at reducere dødeligheden som følge af alvorlige sygdomme. Det er også nødvendigt at udbrede tekniske løsninger i forbindelse med nødsituationer. Generel adgang til defilibratorer er et af mange eksempler.
Sundhed er imidlertid ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det er også og frem for alt en fordel for os alle. At gøre patienterne mere ansvarlige er et centralt element. Fastsættelsen af klare og anvendelige bestemmelser i hele EU er uden tvivl den vigtigste vej frem.
Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det handlingsprogram, der foreslås som EU-Rådets fælles holdning, tager ikke sigte på beskyttelse og forbedring af folkesundheden, men på forvaltningen af problemerne, udvidelse af kommercialiseringen og privatiseringen af sundhedstjenesterne samt på at gøre det nemmere for private virksomhedskoncerner at komme ind på denne for kapitalen så givtige sektor.
Statens ansvar og pligt til at beskytte og forbedre folkesundheden overføres til de lokale myndigheder, til ngo'erne, til "civilsamfundet", mens individets ansvar fremhæves som den grundlæggende faktor for folkesundheden.
De kapitalistiske omstruktureringer på folkesundhedsområdet indgår i EU's overordnede arbejderfjendtlige politik, forringelsen af forsikringsvilkårene og forhøjelsen af arbejdstagernes pensionsalder. Vi er radikale modstandere af de arbejderfjendtlige forslag, der indgår i EF's handlingsprogram på folkesundhedsområdet.
KKE kæmper for et rent offentligt sundheds- og plejesystem, der opfylder arbejderfamiliens aktuelle behov.
Betænkning af María Sornosa Martínez (A6-0218/2007)
Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg befinder mig i midten. Tillad mig at anføre en kort bemærkning vedrørende reduktion af anvendelsen af kviksølv. Det går alle ind for. Det er positivt, da anvendelsen af kviksølv i mange sektorer er forældet og bør erstattes med andre materialer. Et totalt forbud mod traditionelt fremstillede varer, såsom traditionelle kviksølvbarometre, er imidlertid at gå et skridt for langt efter vores opfattelse.
Jeg besøgte for nylig virksomheden Dingens i den belgiske kommune Leopoldsburg, og det er en virksomhed, som allerede i årtier har vist, at kviksølvbarometre kan fremstilles på bæredygtig og økologisk ansvarlig måde. Et sådant traditionelt barometer har i øvrigt ubegrænset levetid i modsætning til efterfølgerne, de digitale barometre, som fungerer ved batteri og dermed bruger energi. Producenterne af traditionelle barometre har ydermere dygtiggjort sig med hensyn til bæredygtig vedligeholdelse af sådanne apparater. Der er ikke længere tale om, at kviksølv fra barometre ender i affaldskredsløbet.
Jeg opfordrer derfor Kommissionen - og det er min afsluttende bemærkning, fru formand - og jeg opfordrer alle involverede til på dette stade at sende et signal til den berørte sektor og i forbindelse med evalueringen, som nu har varet to år, at tage højde for den således fuldt berettiget specifikke situation for kviksølvproducenterne, således at de forhåbentlig kan bevare retten til en undtagelsesordning.
Philip Claeys (ITS). - (NL) Tak fru formand! Jeg har stemt for ændringsforslag 1 og 2, da det er min opfattelse, at det fortsat bør være muligt at fremstille traditionelle barometre. Jeg er imod enhver form for europæisk indblanding, som medfører, at ikke blot traditionelle anvendelser og produktionsmetoder, men også arbejdspladser går tabt.
Endvidere er det i høj grad et spørgsmål, om et forbud mod kviksølvbarometre vil være en effektiv foranstaltning. Der er andre anvendelser af kviksølv, som er langt mere omfattende og problematiske end produktion af barometre. Endvidere kræver kviksølvbarometre ikke batteri, og deres levetid er ubegrænset.
Europa-Parlamentet har i dag forpasset lejligheden til at tage højde for det helt konkrete forhold, at små og mellemstore virksomheder spiller en væsentlig rolle i vores økonomi og i Europa. Og små og mellemstore virksomheder har mindst af alt behov for yderligere europæisk regulering og indblanding.
Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for ændringsforslagene om at fritage barometre fra denne alt for præskriptive lovgivning, og da ændringsforslagene ikke blev vedtaget, stemte jeg imod betænkningen.
Det totale forbud mod kviksølvinstrumenter ødelægger en mangeårig håndværksindustri i Det Forenede Kongerige og skyldes en overdreven indblanding fra Bruxelles' side i anliggender, der ligger langt ud over, hvad der er nødvendigt eller fornuftigt.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over den kloge beslutning i henseende til Rådets fælles holdning, hvor man har taget de fleste ændringsforslag fra Europa-Parlamentet op. Den største forskel mellem Parlamentets og Rådets synspunkter vedrører kviksølvbarometre, og de undtagelser, der skal indføres, i lyset af, at det forbud, der efterfølgende vil skulle indføres, kun vil gælde nye kviksølvbarometre, eftersom barometre, der allerede er på markedet, altid kan gensælges, repareres og vedligeholdes.
I lyset af kviksølvs meget skadelige egenskaber og den langt større mængde kviksølv i traditionelle barometre sammenlignet med f.eks. febertermometre, er Rådets forslag til en løsning i form af en begrænset undtagelse et afbalanceret kompromis: Formålet er rent faktisk at indrømme en midlertidig undtagelse for at give producenterne af traditionelle barometre mulighed for at tilpasse sig den nye ordning.
Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg bifalder vedtagelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF, hvad angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv.
Jeg er tilhænger af at begrænse markedsføringen af måleinstrumenter indeholdende kviksølv, som har været forbudt i Frankrig siden 1998, over for den brede offentlighed.
Rådets fælles holdning, som Parlamentet har godkendt, skaber en balance, idet der på den ene side sikres en begrænsning af udledningen af kviksølv i miljøet og på den anden side tillades en overgangsperiode for visse produkter som f.eks. traditionelle barometre. En overgangsperiode på to år fra datoen for direktivets ikrafttræden vil give de berørte virksomheder mulighed for at udvikle deres teknologi og fremstille instrumenter uden kviksølv.
James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg er forfærdet over, at vi stadig laver lovgivning, der bringer job i fare uden nogen reel miljømæssig gevinst. Fremstillingen af barometre i Det Forenede Kongerige, som i andre medlemsstater, er en traditionel industri, der går flere århundrede tilbage. Det er naturligvis nødvendigt at kontrollere anvendelsen af kviksølv ordentligt, og vi har gjort betydelige fremskridt i de seneste år i forbindelse med beslægtede områder, f.eks. opbevaring og eksport. Det burde dog være muligt at sikre den traditionelle barometerfremstilling ved at sikre, at der anvendes ordentlige sikkerhedsadvarsler osv. Der er ingen grund til at ødelægge et mangeårigt håndværk, blot fordi det er lettere at lave "one size-lovgivning" for alle. Et socialt Europa giver ingen mening, hvis det betyder, at folk inden for de traditionelle håndværk mister deres job.
Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Kviksølv er et farligt produkt, som bør håndteres med forsigtighed. Ingen her i Europa-Parlamentet er i tvivl herom. Desværre har Europa-Parlamentet ved dagens afstemning om Sornosa Martínez-betænkningen forfulgt dette synspunkt ud i det absurde. Det beklager jeg meget.
Ved at fastholde et totalt forbud mod fremstilling af traditionelle barometre har Kommissionen, og i dag med støtte fra et flertal i Europa-Parlamentet, givet en sektor, som repræsenterer 360 års europæisk tradition, dødsstødet. Den omstændighed, at samtlige barometerproducerende virksomheder kun tegner sig for en procentdel på enkelte snese af det årlige kviksølvforbrug, og at kviksølvet i øvrigt genanvendes 100 %, gør sagen endnu mere alvorlig. Det er tydeligvis ikke den sunde fornuft, som har sejret i dag.
Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Afstemningerne om Westlund-betænkningen handler ikke blot om, hvilke fødevaretilsætningsstoffer der må anvendes. De handler frem for alt om, hvem der skal træffe beslutning i de pågældende spørgsmål vedrørende fødevaretilsætningsstoffer.
I modsætning til ordføreren mener vi moderate ikke, at Europa-Parlamentet skal vurdere og træffe beslutninger om godkendelse af enkelte fødevaretilsætningsstoffer, f.eks. ud fra detaljer som, hvilke risici de enkelte fødevaretilsætningsstoffer udgør for allergikere. Det er ensbetydende med en politisering af vigtige spørgsmål, som bør afgøres på et videnskabeligt grundlag og af myndighederne. Vi afviser derfor forslaget om øget medbestemmelse for Parlamentet.
Som følge heraf har vi stemt mod de alt for detaljerede bestemmelser ved afstemningen i dag.
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. kommissær! Jeg støttede den mere fleksible godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer. Kommissionen skal især se på disse tilsætningsstoffers indvirkning på miljø og sundhed. Hvis De tillader, vil jeg gerne gøre Dem opmærksom på de mange mennesker med allergi, hvis liv afhænger af, om de holder en glutenfri diæt. Ud over specialfremstillede varer køber de almindelige fødevarer, som normalt ikke indeholder gluten. Tilsætningsstoffer skal mærkes korrekt, så forbrugerne ikke vildledes. Producenter og tilsynsmyndigheder ved ofte ikke, at det udtrykkeligt skal fremgå af mærkningen af alle produkter, om de indeholder gluten. Statistisk set får europæere, der lider af fødevareallergi, desværre ikke den nødvendige information, når de skal foretage deres indkøb, så enten er deres udvalg af fødevarer begrænset, eller - hvilket er meget værre - de sætter deres helbred på spil. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at iværksætte en grundig undersøgelse af gluten i tilsætningsstoffer og fremme en omfattende mærkning af alle fødevarer, så europæere på glutenfri diæt også kan forstå den.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af min svenske kollega fru Westlund om fødevaretilsætningsstoffer. Selv om det er naturligt at forenkle Kommissionens opgave ved at enes om, at beslutninger om godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer skal falde ind under komitologiproceduren, skal Kommissionen for sin del tage hensyn til de bemærkninger, som Parlamentet har fremført konstant i årevis, i den nye forordning om fødevaretilsætningsstoffer og i den nye forordning om indførelse af en fælles godkendelsesprocedure for fødevarer, der indeholder fødevaretilsætningsstoffer samt enzymer og smagsstoffer til fødevarer.
Disse bemærkninger drejer sig især om miljø, folkesundhed og allergikere. Vi bør glæde os over, at det i den nuværende lovgivning hedder, at godkendelsen af tilsætningsstoffer ikke må vildlede forbrugerne. Men farvestoffer giver undertiden det indtryk, at fødevarer indeholder frugt, selv om det ikke er tilfældet. Forbrugerbeskyttelsen må derfor styrkes på dette punkt, uden at det påvirker producenterne.
Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Selv om jeg er enig med principperne i ændringsforslagene vedrørende mærkning af genetisk modificerede organismer, undlod jeg at stemme, fordi jeg mener, at disse anliggender bør behandles af de nationale regeringer og ikke bør være en EU-beføjelse.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for den fremragende betænkning, som er skrevet af min irske kollega, fru Doyle, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareenzymer og om ændring af en række nuværende tekster. For at fjerne handelshindringerne og forhindre ikke blot retsusikkerhed, men også uensartede standarder for sundheds- og forbrugerbeskyttelsen i medlemsstaterne, er det afgørende, at vi harmoniserer reglerne på EU-niveau om brugen af enzymer i fødevareindustrien, som har udviklet sig betydeligt i de seneste par år (bagværk, ost, øl, frugtsaft, stivelse osv.).
Som følge af vigtig videnskabelig og teknologisk udvikling, der gør det muligt at fremstille nye enzymer af genetisk modificerede mikroorganismer, må vi acceptere disse udsigter til harmoniseret lovgivning om brugen af fødevareenzymer inden for EU. Det er i forbrugernes og producenternes bedste interesse, forudsat at lovgivningen ikke bliver for bekostelig.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af min slovenske kollega fru Drčar Murko om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af en række eksisterende tekster.
I øjeblikket kan alle naturlige smagsnuancer og dufte kopieres syntetisk ud fra 2.600 molekyler med smagsegenskaber, hvilket giver mulighed for at skabe nye smagsnuancer, der ikke findes i naturen. Den teknologiske udvikling inden for sektoren for smagsstoffer og vores medborgeres smag, der ændrer sig hastigt, må tilskynde os til at overvåge fødevaresikkerheden og forbrugerbeskyttelsen og til at give den pågældende branche mulighed for at fortsætte den teknologiske udvikling, alt sammen med henblik på at styrke det indre marked.
Der er blevet rejst mange spørgsmål, og jeg glæder mig over de kompromiser, som ordføreren er nået frem til, og som sikrer, at forslaget til forordning udgør et effektivt initiativ, der har til formål at modernisere og forenkle lovgivningen om smagsstoffer.
Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer for denne betænkning. Jeg glæder mig især over forpligtelsen til at mærke gmo'er. Jeg er ikke helt enig i de bekymringer, som nogle af mine kolleger har givet udtryk for med hensyn til gmo'ernes sikkerhed. Min vurdering er anderledes. Som videnskabsmand mener jeg, at gmo'erne har en rolle at spille. Ikke desto mindre accepterer jeg, at andre har ret til at foretage deres egne valg. Derfor hjælper mærkning de forbrugere, hvis vurdering er anderledes end min, med at undgå produkter, som de har valgt at forkaste.
Gerard Batten (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Selv om jeg er enig med principperne i ændringsforslagene vedrørende mærkning af genetisk modificerede organismer, undlod jeg at stemme, fordi jeg mener, at disse anliggender bør behandles af de nationale regeringer og ikke bør være en EU-beføjelse.
Nigel Farage (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Ændringsforslag 38, der bestemmer, at indhold i fødevarer, der er fremstillet på grundlag af gmo'er, skal være mærket - gør det mere tiltrækkende at undlade at stemme end at støtte forslaget, til trods for det at det i sig selv er ønskeligt, på grund af dets farlige og uafvendelige udemokratiske oprindelse (EU institutioner). Jeg synes med andre ord, at EU-regler uden demokratisk ansvarlighed udgør en større trussel for civilisationen end umærkede fødevaretilsætningsstoffer, der er fremstillet på basis af gmo'er. Jeg vil derfor hellere undlade at stemme end at stemme for dette ændringsforslag.
Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for pakken vedrørende forenklingen af godkendelses- og anvendelsesprocedurerne og konsolideringen af direktiverne om tilsætningsstoffer og aromaer samt harmoniseringen af lovgivningen om enzymer.
Der er blevet indført en række ekstra garantier for at sikre beslutningernes gennemsigtighed og beskyttelsen af forbrugerne, og det glæder mig meget. Formålet med den fremtidige lovgivning bliver at sikre forbrugerbeskyttelsen og fødevaresikkerheden og samtidig fastholde innovationen og konkurrenceevnen i levnedsmiddelindustrien.
Levnedsmiddelindustrien anvender mange naturlige og kunstige aromaer. Der er opført hele 2.600 forskellige aromaer. Desuden anvendes der i stigende grad enzymer i fremstillingen af fødevarer, og de vedtagne tekster søger at forbedre sikkerheden omkring brugen af disse stoffer.
Levnedsmiddelindustriens konkurrenceevne på markedet skal fastholdes. Naturlige aromaer består udelukkende af naturlige aromastoffer. Forholdet 90/10, som blev foreslået af Kommissionen, gjorde det muligt at fremstille en naturlig aroma med en smag, der var forskellig, afhængig af produktets funktion, målgruppen eller kulturen i medlemsstaten. De 10 % kom fra andre naturlige kilder end det berørte stof.
Jeg finder det derfor beklageligt, at den vilkårlige regel om forholdet 95/5, som risikerer at straffe levnedsmiddelindustrien uden at sikre en bedre oplysning af forbrugerne, blev vedtaget.
Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod betænkningen om punktafgiftssatser for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Økonomiudvalget stemte for en 4,5 % stigning i minimumsafgiftssatserne. Da jeg er imod enhver skatteharmonisering eller skattestigning, lige meget hvor lille den måtte være, har jeg stemt imod Astrid Lullings betænkning.
Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Hver gang vi her i Europa-Parlamentet taler om øl, vin eller andre alkoholholdige drikke, bringes sindene i kog. Det oplevede vi i forbindelse med bryggeriaftalerne. Og det oplever vi i dag. For 15 år siden aftalte man i Rådet minimumssatser for afgifter på alkoholholdige drikke. Hensigten var klar, nemlig tilnærmelse af medlemsstaternes meget forskellige afgiftssatser.
Vi må i dag, så mange år senere, konstatere, at den beslutning, man dengang traf, ikke har fungeret efter hensigten. Nogle medlemsstater, eksempelvis de skandinaviske lande, pålægger af hensyn til folkesundheden afgifter, som ligger meget over minimumssatserne. Det er der intet forkert i. De enkelte medlemsstater har ret til at føre en afgiftspolitik, som ligger på linje med deres nationale traditioner og politiske præferencer.
Med lad os også erkende, at Kommissionens forslag om, at de gældende satser korrigeres i henhold til inflationsraten, intet vil ændre. Den nuværende spredning i afgiftssatserne medlemsstaterne imellem og den eksisterende konkurrenceforvridning vil fortsætte usvækket. Jeg har støttet ordføreren, fru Lulling, og stemt imod.
Betænkning af Jeanine Hennis-Plasschaert (A6-0270/2007)
Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Fru Hennis-Plasschaerts målsætning for direktivforslaget er positiv, fordi det helt enkelt handler om at beskytte vigtig infrastruktur, som vedrører flere lande, mod terror. Derfor må vi identificere disse infrastrukturer og udarbejde sikkerhedsplaner.
Kommissionens forslag går imidlertid alt for vidt. Den overtræder solidaritetsprincippet. Den blander antiterror og økonomiske instrumenter, og Kommissionen må finde sig i spørgsmålet om, om ikke en central registrering af kritiske infrastrukturer hjælper terroristerne og dermed øger risikoen.
Europa-Parlamentet har stillet konstruktive ændringsforslag, og vi har heldigvis stemt for disse forslag med stort flertal. Jeg anbefaler derfor Kommissionen at revidere disse forslag. Jeg har stemt for betænkningen.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af min nederlandske kollega fru Hennis-Plasschaert om forslaget til Rådets direktiv om kritisk infrastruktur. For det første vil jeg rose visionerne hos Det Europæiske Råd i juni 2004, som ligger bag dette forslag til direktiv. Det er rent faktisk af afgørende betydning, at Den Europæiske Union støtter medlemsstaterne i beskyttelsen af kritisk infrastruktur mod de risici, herunder terrorrisici, som vi står over for. Selv om ansvaret for denne type infrastruktur ligger hos medlemsstaterne og ejerne/operatørerne, som generelt er knyttet til dem, er det logisk at gøre visse aspekter af forebyggelsen, identificeringen, udpegelsen af kritisk infrastruktur og evalueringen af behovet for en bedre beskyttelse af denne infrastruktur til et fælles anliggende. Udviklingen af internettet og liberaliseringen af visse markeder (elektricitet, gas, telekommunikation, godstransport pr. bane osv.) skal få os til at være mere opmærksomme over for vores kritiske infrastruktur over hele Europa, hvor afbrydelser, enten permanent eller midlertidigt, eller ødelæggelse kan få alvorlige følger for sundheden, sikkerheden og det økonomiske og sociale velvære hos europæerne samt medlemsstaternes regeringers korrekte funktion.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Fastlæggelse af en fælles aktionsramme for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur stiller os endnu en gang over for det centrale spørgsmål om overdragelse til EU af beføjelser, der tilhører selve den nationale suverænitets kerne.
Hvis beskyttelse af denne infrastruktur, under henvisning til den såkaldte bekæmpelse af terrorisme, skal defineres på EU-niveau, vil medlemsstaterne skulle gennemføre bindende foranstaltninger, som det også nævnes i dette forslags begrundelse.
Selv om ordføreren begrænser de oprindelige forslags rækkevidde ved formuleringen "Hovedansvaret og det endelige ansvar for at beskytte kritisk infrastruktur påhviler medlemsstaterne" og ved at mene "at der er behov for en europæisk strategi, hvis mindst tre medlemsstater eller mindst to andre medlemsstater end den, hvori den kritiske infrastruktur befinder sig, ville blive påvirket", betvivles de grundlæggende mål ikke.
Som de seneste års begivenheder har vist, bør det også fremhæves, at der under påskud af den såkaldte bekæmpelse af terrorisme er blevet gennemført foranstaltninger, der bringer borgernes rettigheder, friheder og garantier i fare. Lad os håbe, at begrebet "beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur" ikke vil blive anvendt som argument for at indskrænke arbejdstagernes muligheder for legitimt at forsvare deres rettigheder.
Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for betænkningen om indkredsning og klassificering af kritisk europæisk infrastruktur og vurderingen af behovet for at forbedre beskyttelsen af dem.
Beskadigelse eller udfald af en infrastruktur i en medlemsstat kan have negative følger for flere andre medlemsstater og for den europæiske økonomi generelt. Derfor er det afgørende for den indre sikkerhed i EU at beskytte kritisk infrastruktur.
Jeg støtter også forslaget i betænkningen om, at man ved hjælp af fælles kriterier skal opstile en liste over prioriterede sektorer med kritisk europæisk infrastruktur. Medlemsstaterne skal imidlertid ikke have pligt til helt konkret at underrette Kommissionen om deres kritiske infrastruktur, da dette ville være i strid med de nationale sikkerhedsinteresser.
Det er et berettiget anliggende at skabe horisontale retsforskrifter på EU-niveau, som tager højde for de komplekse processer og grænseflader mellem kritisk infrastruktur med grænseoverskridende karakter. Samtidig bør det dog anerkendes, at EU skal støtte medlemsstaternes arbejde, ikke fordoble det. Jeg går derfor ind for forslaget om en basisorienteret model, for de nationale instanser ved bedst, hvad der sker i deres eget land.
Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen accepterer fuldstændig direktivforslagets tankegang, hvor alle vigtige offentlige og private infrastrukturer, der berører flere EU-medlemsstater, klassificeres som europæisk kritisk infrastruktur, og det kræves, at medlemsstaterne udarbejder en fortegnelse over denne infrastruktur til Kommissionen, som udarbejder en fælles fortegnelse for hele EU, så man kan overvåge og kontrollere deres sikkerhed mod "terrorhandlinger".
Med direktivforslaget får private virksomheder, dvs. monopolvirksomhederne, beføjelser i spørgsmål om national sikkerhed, som tidligere hørte udelukkende under statens ansvar.
Der åbnes op for at klassificere arbejderbevægelsen og andre folkebevægelsers aktiviteter som "terrorhandlinger", hvis de berører en infrastruktur af "europæisk betydning", også private anlæg (f.eks. strejker inden for vitale sektorer - energi, telekommunikation m.m. - eller symbolsk besættelse af fabrikker, virksomheder osv., strejkevagt, demonstrationer m.m.).
Den nationale sikkerhed og medlemsstaternes suverænitet undermineres definitivt, når de forpligtes til at udlevere en fortegnelse over infrastrukturer af betydning for sikkerheden og deres sikkerhedsplaner i EU.
Endnu en gang er påskuddet "terrortruslen" et bekvemt middel for EU til at gennemføre sine reaktionære institutionelle rammer, der er vendt mod arbejderbevægelserne og befæster den europæiske kapitals magt, mens medlemsstaternes nationale suverænitet undermineres endnu mere.
Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Der er ingen europæisk kritisk infrastruktur, den er national. Det er de nationale regeringers ansvar at beskytte den, især på grund af de terrortrusler, som demokratierne står over for.
Jeg går naturligvis ind for foranstaltninger, der reelt øger sikkerheden. Men direktivet er et yderligere skridt i EU's forsøg på at udbrede dets rækkevidde til sikkerheds- og forsvarsområdet. Det er det mest uønskede element i betænkningen. Kommissionen ser ud til at anse sikkerhed for en foranstaltning til sikring af det indre markeds stabilitet, hvorved det væsentlige går tabt. Det foreslåede system med at rapportere risici og trusselsvurderinger til Kommissionen skaber blot yderligere bureaukratiske byrder og strukturer. Kravet om, at medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse om særligt kritiske infrastrukturer, kan give bagslag, for det vil skabe en liste over mål, som ville være af stor interesse for de forkerte mennesker.
Markus Pieper (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt imod hr. Vidal-Quadras' betænkning, men ikke fordi jeg er modstander af at liberalisere el- og gasmarkederne, tværtimod. Der er imidlertid et centralt krav, nemlig den ejendomsretlige adskillelse, som jeg ikke kan tilslutte mig, eller rettere sagt, jeg kan endnu ikke tilslutte mig det, af tre grunde. For det første skal vi give nogle nationale reguleringsmyndigheder mere tid til at opbygge en effektiv konkurrencekontrol, for det andet har jeg endnu ikke set dokumentation for, at adskillelse af ejendom fremmer investeringen i nettene, og for det tredje gælder forslaget om adskillelse jo ikke de steder, hvor net og produktion stadig er statsejendom.
Netop her bør vi nu pålægge strenge liberaliseringsbestemmelser på dem, som hidtil har modsat sig konkurrencen, og ikke med strenge adskillelsesbestemmelser svække dem, som markedsøkonomisk er på rette vej.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min spanske kollega hr. Vidal-Quadras om udsigterne for det indre gas- og elmarked. Betænkningen har givet os mulighed for at revidere dette område efter en lang proces med liberalisering af energimarkedet og navnlig mulighed for, at man på Det Europæiske Råds møde i marts 2006 kunne vedtage en "energipakke" med sigte på at garantere forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljømæssig bæredygtighed inden for EU's energipolitik. Jeg beklager, at Parlamentet ikke vedtog ændringsforslaget fra mine kolleger hr. Reul, fru Laperrouze, fru Trautmann m.fl., som jeg selv stemte for, fordi det sikrede et afbalanceret alternativ til blot at afkoble ejerskabet til energinet, idet man samtidig sikrede uafhængigheden ved denne afkobling. Den politiske diskussion om disse emner er langtfra overstået. Det samme gælder lovgivernes rolle, ophævelsen af grænser for sammenkoblinger, udviklingen af nye massive elproduktionsmuligheder fra vedvarende energikilder, de betydelige investeringer i infrastruktur for at opfylde de stigende behov osv.
Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod Vidal-Quadras-betænkningen om udsigterne for det indre gas- og elmarked, som tager forskud på Kommissionens fremlæggelse af tredje "liberaliseringspakke" til september.
For det første er jeg imod det dogmatiske, liberale princip om ejerskabsmæssig adskillelse (ejerskab og forvaltning af nettet), fordi det ikke medfører nogen garantier i forhold til investeringer, forsyning, sikkerhed eller adgang for tredjeparter og vedvarende energi til nettet. Det sikrer ikke forbrugerne adgang til energi til den billigste pris og opfylder heller ikke de offentlige serviceforpligtelser. Hvorfor så ændre den nuværende organisering af markedet, som fungerer godt og sikrer transmissionssystemoperatørerne en effektiv uafhængighed takket være navnlig en kraftig intervention fra lovgiverens side og indførslen af strenge regler til sikring af ligebehandling og kvalitetstjenester for alle brugere af nettet, selv dem, som bor i regioner med naturbetingede handicap og regionerne i den yderste periferi.
Endvidere mener jeg ikke, at problemet med transmissionssystemoperatørernes uafhængighed vedrører ejerskabsordningen, men er et spørgsmål om regulering. Hvorfor så kræve afskaffelsen af energiselskabernes offentlige karakter?
Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg beklager vedtagelsen af den ejerskabsmæssige adskillelse, som forsvares af de ivrige fortalere for afviklingen af de store selskaber.
Efter min mening har den liberale højrefløj endnu en gang skadet princippet omkring de offentlige serviceopgaver, som de europæiske borgere ønsker at beskytte.
Jeg mener ikke, at den ejerskabsmæssige adskillelse medfører nogen garanti, hvad angår investeringer, sikkerhed eller tredjeparters adgang til nettet (herunder vedvarende energikilder, som risikerer at blive straffet på grund af de høje omkostninger, der er forbundet hermed). Den sikrer heller ikke borgerne adgang til energi til den billigste pris.
Jeg mener, at det ville have været bedre at bevare et system som det franske, der integrerer retsforskrifterne fra tidligere fællesskabsdirektiver i sine driftsforhold.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette er endnu et skridt hen imod liberalisering af det indre marked for gas og elektricitet som følge af Lissabon-strategien. Nøgleordene i denne betænkning er "liberalisering" og "marked". Den grundlæggende tanke er hele tiden den samme. Selv om utallige eksempler har vist, at præmissen om, at markedet alene kan løse problemet med forsyning og forbrug af energi, er forkert, hævdes den med stigende ildhu for at skjule det, der er sværere og sværere at overse, nemlig, at markedet kun har fungeret for nogle få, der har hentet enorme profitter, men ikke for forbrugerne, der ser deres energiregning stige.
Energisektoren har strategisk betydning for et land og er afgørende for dets uafhængighed og suverænitet. At den skal underlægges nationale og transnationale private interesser er en krænkelse af folkenes suverænitet og arbejdstagernes og befolkningens rettigheder.
Vi afviser derfor endnu en gang liberalisering af gas og elektricitet, som vi fastholder skal forblive i den offentlige sektor, der er den eneste garant for adgang til uafbrudt forsyning af høj kvalitet og til rimelige priser.
Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod liberaliseringen af gas- og elsektorerne, fordi jeg ikke betragter adskillelsen af ejerskabet til transmissionssystemerne som den mest effektive måde at fremme investeringerne i denne infrastruktur på. Det anerkendes også i betænkningen, at "denne model måske ikke omfatter alle aktuelle spørgsmål, f.eks. sammenkoblinger og overbelastning". Faktum er, at der kræves betydelige investeringer i elmarkedet og gasmarkedet. Det er ikke ved at fjerne de store operatører fra markedet, at EU bliver i stand til at garantere forsyningssikkerheden. Det bemærkelsesværdige er, at i de europæiske lande, som har gennemført de største liberaliseringer, betaler forbrugerne de højeste priser.
Bairbre de Brún and Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Sinn Féin forkastede Vidal Quadras' betænkning om det indre gas-og elmarkedet på grund af dens fokusering på privatisering og "adskillelse". Medlemsstaterne bør fortsat have ret til at eje og drive deres energisystemer fuldt ud, hvis de ser sig i stand hertil.
Som et all-Ireland parti ser vi frem til udviklingen af et all-Ireland energimarked, som er fuldt integreret, og som forvaltes på forsvarlig vis. Sammenkoblingslinjer mellem nord og syd er vigtige infrastrukturelle elementer i skabelsen af en all-Ireland økonomi.
Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) UMP-delegationen vil gerne påpege og fremhæve, at ejerskabsmæssig adskillelse ikke er den bedste løsning af de nuværende problemer på markedet.
I lyset af den skærpede konkurrence, som skyldes tilgangen af nye stærke ikkeeuropæiske operatører på markedet, føler vi, at det er farligt at afvikle de europæiske energiselskaber på grundlag af en dogmatisk tilgang til konkurrencepolitikken, som ligger langt fra de industrielle strategier, der burde styrke EU i den globale konkurrence.
Den europæiske energiforsyning er et langsigtet, strategisk spørgsmål, som kræver, at sikkerheden omkring den garanteres ud over løbetiden af en enkelt kontrakt. Energiforsyningssikkerheden afhænger af investeringer, som allerede nu er klart utilstrækkelige. De vil skulle øges betydeligt for at kunne dække vores fremtidige behov, uanset om det drejer sig om gas eller elektricitet.
Ejerskabsmæssig adskillelse vil betyde, at vores traditionelle energiselskaber ikke vil kunne foretage sådanne investeringer i energinettet. At overdrage denne mulighed til nye aktører, som ikke nødvendigvis har de påkrævede finansielle ressourcer, eller til ikkeeuropæiske selskaber, der ikke nødvendigvis er enige i vores vurdering af vores fremtidige behov, er meget farligt og meget bekymrende.
Under disse omstændigheder forventer UMP-delegationen, at Kommissionen udvikler en alternativ tilgang til ejerskabsmæssig adskillelse.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Animalsk protein er ikke en del af f.eks. en voksen okses naturlige - understreges "naturlige" - ernæring.
For tiden synes mange at glemme - eller lade, som om de glemmer - følgerne af kogalskabskrisen - BSE - for menneskers og dyrs sundhed og de socioøkonomiske konsekvenser bag den intensive produktionsmodel, som var kilde til den.
Det foreslås i denne betænkning at ophæve forbuddet mod fiskemel i foder til drøvtyggere. Hensigten må være, at fødevareindustrien og storlandbrugene skal have endnu større profitter.
Vi bør forkaste dette forslag. Ikke kun fordi det er med til at fremme intensiv produktion og landbrugsproduktionens vertikalisering, men fordi det vil intensivere industrifiskeriet med henblik på fiskemel og fiskeolie som foder navnlig til drøvtyggere - i en situation, hvor fiskeressourcerne er knappe, og hvor de burde anvendes som føde til mennesker - og især fordi der stadig er fare for menneskers og dyrs sundhed.
Vi mener, at det er helt uomgængeligt at tage forsigtighedsprincippet i anvendelse. Vi beklager derfor, at vores forslag om at forkaste, at det nugældende forbud ophæves, er blevet forkastet.