Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 10. juli 2007 - Strasbourg

13. Modernisering af arbejdsretten (fortsat forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om betænkning af Jacek Protasiewicz om modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer.

  Thomas Mann, (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Ordføreren Jacek Protasiewicz har trods et betydeligt tidspres udarbejdet et kompromis, som holder balancen mellem sikkerhed og fleksibilitet i den moderne arbejdsret. Endnu er der visse formuleringer, som ikke er præcise nok, f.eks. i artikel 35, som definerer den arbejdsretlige status forskelligt på forskellige tidspunkter. Ved middagstid stadig selvstændig, om aftenen allerede arbejdstager - hvordan skal det fungere? Økonomisk afhængige selvstændige er også selvstændige, selv om de kun har en arbejdsgiver. De er jo i de fleste tilfælde iværksættere og mikrovirksomheder, og de skaber en stor del af arbejdspladserne i EU. Forsøget på at skelne knivskarpt mellem arbejdstagere og selvstændige førte f.eks. i Tyskland i 1990'erne til et sammenbrud for iværksætterbølgen og tusinder af mikrovirksomheder.

Jeg er meget betænkelig ved det solidariske hæftelsesansvar for hovedentreprenører. Det er problematisk i praksis. Hovedentreprenøren bliver pålagt statslige opgaver. Han bliver belastet med yderligere bureaukrati og betydelige udgifter. Dette har jeg stillet et ændringsforslag om, som er et klart nej til så vidtgående forpligtelser.

I en andet ændringsforslag understreger jeg EU's respektive medlemsstaternes kompetence for arbejdsretten, som er reguleret i EF-traktatens artikel 127 og 137. Yderligere regulering eller harmonisering på europæisk niveau må vi afvise.

Jeg anbefaler medlemmerne at stemme for betænkningen i morgen efter vedtagelse af ændringsforslagene, ikke mindst på grund af vores ordførers ægte bestræbelser for at opnå balance.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle de involverede, ordføreren og skyggeordførerne for have gjort et godt stykke arbejde i udvalget for at nå frem til en betænkning, som vi kan opnå udbredt enighed om. Vi skal se denne betænkning på baggrund af de globale udfordringer og en befolkningsudvikling, som betyder, at vi skal ændre Europa. Jeg har sagt det tidligere, og jeg siger det igen: Kommissionen er begyndt i den forkerte ende.

Det vigtige er tryghed i forbindelse med forandringer. Så er arbejdsretten ikke det vigtigste. Det vigtigste handler om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det handler om uddannelse, livslang læring og gode tryghedssystemer, således at den enkelte på forskellig vis kan overgå til en ny funktion på den gamle arbejdsplads eller overgå til en ny virksomhed. Det skal ses som noget positivt og ikke som en trussel. Det er derfor, jeg mener, Kommissionen begyndte i den forkerte ende ved at udfordre arbejdsretten. Der er behov for en god arbejdsret i Europa, hvis lønmodtagerne skal føle sig trygge.

Hvordan ser det ud i dag? Vi har vækst, og vi har øget beskæftigelse i Europa. Det er positivt. Men vi ser også en anden udvikling. Antallet af dårlige og utrygge job stiger, job, hvor man ikke kan forsørge sig selv, job, hvor der er dårlige arbejdsbetingelser og andet. Det skal vi have styr på, og det får vi ikke ved at forringe arbejdsretten. Det gør vi i stedet ved at tage hånd om de dårlige job, gøre dem tryggere og bedre, så de i højere grad kommer til at ligne et normalt fuldtidsjob. Det er den vej, vi skal gå.

Efterfølgende har Kommissionen også koncentreret sig om den individuelle arbejdsret. Det er ulykkeligt. Den kollektive arbejdsret spiller en umådelig stor rolle i mange europæiske lande. Arbejdsmarkedets parter spiller en stor rolle for arbejdsretten. Det ville også være på sin plads at henlede opmærksomheden på den kollektive arbejdsret og det vigtige arbejde, som arbejdsmarkedets parter udfører i form af den sociale dialog.

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke lykønske ordføreren og takke ham for hans samarbejde. Forhandlingen drejer sig om den fremtidige arbejdsret, og vi er nødt til at anerkende den reelle situation, nemlig at der er sket en stigning i ikkestandard kontrakter, og at vi hellere skal fokusere på beskæftigelsessikkerhed end på jobsikkerhed.

Jeg synes ikke, at vi skal udbede os en definition på en arbejdstager på EU-niveau. Det bør være op til medlemsstaterne. Hvad angår kollektiv forhandling, spiller den stadig en vigtig rolle, men vi skal være sikre på, at folk, der ikke er medlem af en fagforening, bliver inddraget i processen. Det samme gælder de små og mellemstore virksomheder.

På nuværende tidspunkt er Kommissionens liste over sociale aktører kort, og efter min mening tager den ikke tilstrækkelig hensyn til de små og mellemstore virksomheders synspunkter, selv om de på mange måder udgør den europæiske økonomis maskinrum. Jeg opfordrer alle her til at stemme for ALDE-Gruppens ændringsforslag.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg skal fatte mig i korthed: Jeg lykønsker ordføreren, men ikke flertallet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som har stillet disse ændringsforslag til betænkningen. Jobmarkederne er i forandring - nye fag, ny teknologi og servicesektorens stigende omfang betyder, at der opstår nye former for beskæftigelse.

Venstrefløjens bekymring over dårligere lønninger og mindre sikre job er normalt forkerte. Det reelle problem er udbredelsen af ufleksible løsninger, som hindrer skabelsen af nye job og dømmer en stor gruppe til arbejdsløshed og overførslen af sådanne dårlige erfaringer til lande, som har et meget konkurrencedygtigt arbejdsmarked.

Det papirarbejde, som virksomheder, der udstationerer arbejdstagere på det europæiske arbejdsmarked, er intet andet end en moderne form for protektionisme, især rettet mod de nye medlemsstater, som det fremgår af eksemplerne fra sagerne om Vaxholm og Viking Line, som gik helt op til EF-Domstolen.

Hvis de ændringsforslag, som medlemmerne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har foreslået, gennemføres af ordføreren og andre, kan jeg ikke støtte denne betænkning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! De eksempler, som vi hver dag ser, på udbytning af arbejdstagere i Portugal og andre EU-lande som Holland og Rumænien, hvor det også rammer portugisere, viser, at det, som man mener med modernisering af arbejdsmarkedslovgivningen, er at gøre det lettere at afskedige ved at ændre opsigelsesfrister, omkostninger og procedurer, hvad angår individuel og kollektiv afskedigelse, og selve definitionen på uberettiget individuel afskedigelse for at ødelægge de nuværende kontraktforhold.

Man ønsker også at ændre arbejdstiden og tilrettelæggelsen af arbejdet med alle de forudsigelig følger for overenskomstforhandlinger og arbejdstagernes organisering, som det vil få. Når man stiller arbejdsgivere og arbejdstagere på den samme vægtskål i kontraktbestemmelserne for en såkaldt moderne arbejdstilrettelæggelse, devaluerer man behovet for at beskytte sikker beskæftigelse og de rettigheder, der tilkommer arbejdsforholdets svageste part, arbejdstagerne, der skal have arbejde og løn for at overleve.

Som det blev vist i Guimarães den 5. juli, kæmper arbejdstagerne imod disse skadelige forslag.

  Ana Mato Adrover (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at lykønske Jacek Protasiewicz med hans indsats for at nå frem til konsensus, jeg håber, at han får den vedtaget i morgen.

Der er ingen tvivl om, at der var behov for overvejelser om, hvad reglerne for arbejdsmarkedsregulering betyder, og jeg synes, at grønbogen har givet os en god mulighed for netop det.

Der er opstået nye udfordringer og problemer siden Luxembourg-topmødet såsom indvandring og befolkningens aldring, og i 1997 var målet jo bare at intensivere jobskabelsen. I en tid med større økonomisk dynamik ønsker vi i dag ikke blot fuld beskæftigelse, men også job af højere kvalitet.

Dermed mener jeg, at vi ønsker bedre arbejdsvilkår, mere effektiv virksomhedsledelse, forening af familie- og arbejdsliv, livslang læring og også stabilitet. Det er her, jeg har mit første forbehold over for betænkningen.

Stabilitet må ikke være uforenelig med deltidsarbejdskontrakter. Betænkningen udelukker denne form for kontrakter, og der tales kun om fuldtidskontrakter, hvilket betyder, at man glemmer, hvor nødvendige deltidskontrakter, som kan være uendelige og stabile, er for foreningen af arbejds- og familielivet.

Tidsbestemte kontrakter kriminaliseres og glemmes, selv om de er afgørende for og uerstattelige i visse sektorer såsom turisme, catering, byggeri og landbrug, hvor det ville være utænkeligt at lave tidsubestemte kontrakter i lyset af, hvor vigtige de er.

Et andet forbehold, som jeg gerne vil understrege, er, at vi ved, at der er enorme forskelle mellem medlemsstaternes arbejdsmarkedssystemer. Det gælder også forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, og det er derfor meget vanskeligt at indføre fælles lovgivning på EU-plan.

Vi ønsker subsidiaritet og samtidig den åbne koordineringsmetode og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Vi ønsker naturligvis ikke at give Kommissionen carte blanche til at tage initiativer på dette område uden hensyntagen til de forskellige lande og deres forskellige karakteristika.

  Françoise Castex (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det var på tide, tror jeg, at EU tog denne debat op, og vi kan glæde os over initiativet i grønbogen. Jeg frygter imidlertid, at dette initiativ ikke nødvendigvis er godt nyt for de europæiske arbejdstagere. Rent faktisk kan grønbogen kritiseres både for den anvendte metode og for de foreslåede retningslinjer.

Først metoden. Jeg finder det beklageligt, at denne høring ikke er i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 138, som giver arbejdsmarkedets parter en særlig status i forbindelse med socialpolitiske spørgsmål. Denne afvigelse fra proceduren tages der desuden stærk afstand fra i Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation.

Dernæst indholdet. En grønbog skal være upartisk. Den skal stille spørgsmål uden på forhånd at besvare dem. Kommissionen fremsætter imidlertid åbenlyst ideologiske påstande. Det er tilfældet, når den kritiserer den traditionelle model for at være en hæmsko for beskæftigelsen. Det er ligeledes tilfældet, når den erklærer, at beskyttelsen mod afskedigelse er til hinder for dynamikken i virksomhederne, og betegner jobusikkerhed som tidens trend.

Der findes i Europa og i den internationale ret, som er vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), principper og grundlæggende rettigheder, som skal overholdes. Tidsubestemte kontrakter skal være reglen, ikke undtagelsen. Lønmodtageren skal være beskyttet af lovgivningen eller af de kollektive overenskomster eller af begge dele. Derfor insisterer jeg på, at de kollektive overenskomstforhandlinger fortsat skal være en vigtig kilde til udviklingen af arbejdsretten.

Til sidst en kommentar til konceptet fleksibilitet, der fremlægges som et princip. Som det er defineret her, skaber det en større ubalance i fordelingen af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne. EU ville indføre fleksibilitet og lade medlemsstaterne alene tilbage med ansvaret for at sørge for arbejdstagernes sikkerhed. Vores medborgere ønsker et Europa, der beskytter deres rettigheder og deres sociale model. Lad os ikke give dem billedet af et Europa, der ødelægger de opnåede sociale resultater. Lad os ikke glemme, at deres binding til det europæiske projekt står på spil.

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (LT) Der er to vigtige aspekter i hr. Protasiewicz' dokument: 1) Ikke-standardkontrakter og 2) begrebet medarbejder.

Når der indføres ikkestandardkontrakter, opstår der tilfælde med forskelsbehandling af medarbejderne. De har ikke samme sociale sikring. Men fleksibilitet hjælper virksomhederne med at tilpasse sig til forandringerne på markedet og medarbejderne med at finde en balance i deres arbejdsliv.

Mange litauere arbejder inden for byggeriet i Det Forenede Kongerige og er registreret som selvstændige arbejdstagere. I virkeligheden arbejder de for byggefirmaer som alle andre arbejdstagere. Men de har ikke samme sikkerhed i beskæftigelsen og heller ikke socialsikring og lignende. Definitionen af en medarbejder skal baseres på den pågældendes reelle situation på arbejdspladsen og i arbejdstiden. Vores mål er et effektivt arbejdsmarked, hvor en person kan finde den rigtige beskæftigelse, og virksomhederne kan finde de rigtige medarbejdere. De dokument, vi behandler i dag, er et bidrag til at nå dette mål.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke hr. Protasiewicz for at have taget sig af dette vigtige emne - tilpasning af arbejdsmarkedslovgivningen til nutidens behov. Selv om vi ved, at der ikke findes nogen arbejdsmarkedslovgivning på EU-plan, bør Unionen alligevel være en inspirationskilde til positive, konkurrencefremmende ændringer og en vis standardisering på et område, der påvirker arbejdsmarkedslovgivningen.

Her vil jeg gerne komme med et uddrag fra en udtalelse fra den polske fagforening Solidaritet om grønbogen, hvor de siger, at hovedgrundlaget for arbejde stadig skal være en ikketidsbegrænset arbejdskontrakt, som sikrer den rette beskyttelse af stabile arbejdsrelationer, men at man samtidig erkender, at definitionen af en selvstændig arbejdstager dækker alle personer, der arbejder i et afhængighedsforhold for en kontrahent, herunder visse personer, der tilbyder arbejde på grundlag af kontrakter under civilretten. Det skal knyttes an til en klar definition af selvstændig beskæftigelse.

Jeg vil gerne ganske kort komme ind på en række vigtige aspekter: Distancearbejde, især arbejde for unge forældre og handicappede, og nødvendigheden af at fjerne lønforskelle mellem mænd og kvinder, der udfører samme arbejde. Nutidens nøgleord burde være beskæftigelse, fleksibilitet og sikkerhed. Det er dog ikke ord, men mennesker, som betyder noget - på den ene side de mennesker, som ønsker at tjene til livets ophold for sig selv og deres familie ved at udføre lønnet arbejde, herunder arbejdsløse, og på den anden dem, som er arbejdsgivere - både private og offentlige, og dem, som føler et ansvar for at løse vores i stigende grad globale problemer.

  Edit Bauer (PPE-DE). - (SK) Jeg tilslutter mig holdningen hos dem, der ikke ønsker at leve i et miljø, hvor arbejdsmarkedslovgivningen alene afspejler konkurrencens krav.

De nye økonomiske tendenser resulterer sandsynligvis i behovet for et mere fleksibelt arbejdsmarked med en større andel af atypiske og ikkestandardkontrakter. Det bagvedliggende spørgsmål er i denne sammenhæng:

Hvem vil påtage sig de nye og større risici ved et mere fleksibelt arbejdsmarked?

Det drejer sig ikke bare om mere beskyttelse mod "dem udefra", da den enkelte og deres familier skal bære risiciene, og det samfundsmæssige tab bliver uforholdsmæssigt stort uden en ny strategi baseret på indførelsen af en model med lutter vindere. Tænk barer på de problemer, som den demografiske kriser skaber. Det er vanskeligt at finde en løsning. Indtil videre ser det ud til, at der er flere spørgsmål end svar, både i EU og i medlemsstaterne.

Der er behov for et nyt paradigme på arbejdsmarkedslovgivningsområdet, men ikke i en snæver betydning af ordet. Oprindelig var konceptet "flexicurity" baseret på den antagelse, at den enkelte kunne og skulle tilpasse sig de nye vilkår på et fleksibelt arbejdsmarked, men ikke skulle påtage sig de risici, der opstod på grund af den nye situation. I stedet skulle de spredes mellem den enkelte, arbejdsgiveren og samfundet. Der er ingen tvivl om, at det kræver politisk mod at lede efter de rette svar. Mod til at lede efter svar, som ikke kun og udelukkende er i konkurrencens interesse, men som skaber en ny balance mellem de forskellige værdier.

  Joel Hasse Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Protasiewicz for i samarbejde med os at have formået at lave sin oprindelige betænkning om til en Parlamentets betænkning. Jeg vil også gerne takke hr. Christensen, der på vegne af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har udarbejdet et velstruktureret fælles bidrag. Betænkningen omhandler centrale spørgsmål i den aktuelle europæiske debat, ikke mindst spørgsmålet om flexicurity, hvor jeg gerne vil citere, at flexicurity kun kan opnås gennem en effektiv og moderne arbejdsmarkedslovgivning, og at kollektive overenskomster og stærke arbejdsmarkedsparter er vigtige elementer i flexicurity-begrebet.

Vigtig er også opfordringen til medlemsstaterne om at revidere og tilpasse de sociale sikringsordninger og supplere aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig faglig uddannelse og livslang læring. Det har glædet mig meget at kunne bidrage med nogle ændringsforslag særlig om, at små og mellemstore virksomheder anerkendes som en vigtig drivkraft med henblik på at skabe og øge beskæftigelsen i Europa samt fremme den samfundsmæssige og regionale udvikling, hvorfor det er væsentligt at øge SMV'ernes rolle i forbindelse med forbedringen af arbejdsmarkedslovgivningen.

Der må også være bedre koordinering mellem de nationale inspektorater for arbejdsmarkedslovgivning og sociale anliggender, hvilket er uomgængeligt, hvis der skal kunne sættes mere effektivt ind over for udnyttelsen af indvandreres arbejdskraft. Vi må også erkende, at der bør indføres tilstrækkelig fleksible arbejdsformer og -tider til at imødekomme behovene hos arbejdstagerne og de virksomheder eller institutioner, hvor de arbejder.

I denne sammenhæng må det også fremhæves, at alle arbejdstagere bør få adgang til samme beskyttelse, og at visse grupper ikke pr. definition udelukkes fra det bredeste beskyttelsesniveau, således som det i øjeblikket ofte er tilfældet for søfolk, arbejdstagere på skibe og offshore-arbejdstagere. Jeg vil også gerne, inden jeg slutter, gerne fremhæve Europa-Parlamentets opfordring til medlemsstaterne om at fjerne restriktionerne på adgangen til deres arbejdsmarkeder og således forbedre arbejdstagermobiliteten i EU, hvorved det bliver muligt hurtigere at nå Lissabon-strategiens mål.

Arbejdsmarkedslovgivningen kan og bør moderniseres, men uden at det må bringe den enkelte medlemsstats sociale balance og den europæiske sociale samhørighed i fare, for de skal tværtimod styrkes.

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) I lyset af for det første af Europas aldrende samfund og for det andet af en af de vigtigste målsætninger i Lissabon-strategien, nemlig et højt beskæftigelsesniveau, er jeg overbevist om, at den traditionelle model for arbejdsrelationer ikke nødvendigvis er egnet til arbejdstagere med almindelige arbejdskontrakter for en ikke fastlagt periode.

I et turbulent samfund skal arbejdstagerne kunne tilpasse sig forandringer og udnytte de muligheder, der ligger i globaliseringen.

Derfor synes jeg, at alternative former for kontraktlige relationer - blandet meget andet - kan øge virksomhedernes evne til at udnytte deres arbejdskrafts kreativitet og dermed også skabe yderligere konkurrencemæssige fordele.

Den bedste måde at opnå ovennævnte på er at bruge den åbne koordineringsmetode, som er en nyttig metode til at udveksle information om bedste praksis for at håndtere de fælles udfordringer på en fleksibel, åben måde.

Til sidst vil jeg gerne takke ordføreren for hans mod til at behandle dette emne så indgående og Dem alle for Deres opmærksomhed.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! De demografiske problemer i mange af EU's medlemsstater skyldes bl.a. de unges ustabile situation. Hvis en ung i dag skal finde et fornuftigt, sikkert job, skal den pågældende bevise sin erfaring og give arbejdsgiveren referencer på given foranledning. Derfor beslutter mange ikke at stifte familie, indtil de er midaldrende, hvilket selvfølgelig ikke tilskynder til at lave en stor familie, og Europa må tænkte og handle for at sikre, at vores identitet og kristne traditioner overlever og bliver fremherskende i de kommende år.

Jeg vil lykønske min kollega med en betænkning, der understreger de grundlæggende problemer og samtidig sætter fokus på beskæftigelsessikkerhed i form af tidsubestemte arbejdskontrakter, som burde være normen.

Det er også vigtigt, at Europa drøfter begrænsningerne for adgang til arbejdsmarkedet for de nye medlemsstater, især fordi disse begrænsninger indføres af de medlemsstater, der taler mest om europæisk integration, samtidig med at de rent faktisk indfører en omfattende national interventionisme.

  Richard Falbr (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ser ingen grund til at slå ind på en forsonende tone. Der er for meget på spil. Der er kun en god ting ved grønbogen om modernisering af arbejdsmarkedslovgivningen: Det er let at rive den i stykker som et utroligt sammenkog af halve sandheder og hykleriske betragtninger. Jeg vil bruge mit indlæg til at stille et par spørgsmål.

Hvorfor er betænkningen ikke blevet diskuteret med arbejdsmarkedets parter? Eller de findes måske ikke på europæisk plan? Arbejdsmarkedslovgivningen blev indført og udviklet for 100 år siden på en sådan måde, at arbejdstagerne, som tilbød deres tjenester til arbejdsgiverne, kunne arbejde på lige fod. Hvorfor foreslår grønbogen tilsyneladende, at der ikke længere er behov for at sikre denne lighed? Hvorfor påpeges det ikke i dokumentet, at der allerede gøres et stort arbejde uden for arbejdsmarkedslovgivningen? Opfatter Kommissionen arbejde som en vare? Hvorfor påstås det så bastant i grønbogen, at tidsubegrænsede arbejdskontrakter er gammeldags, og at 76 % af europæerne er enige i denne holdning? Hvorfor foreslås det ikke også i grønbogen at droppe Den Internationale Arbejdsorganisation på grundlag af alt det, den har vedtaget i næsten 100 år? Kan hr. Špidla fortælle mig, om han ved, at de hykleriske retningslinjer for arbejdsmarkedets parters stedse vigtigere rolle ikke kan opfyldes bortset fra i et par enkelte medlemsstater? Ved han, at tanken om en social dialog er en skrøne i en række medlemsstater, og at den er et middel for regeringen til at miskreditere fagforeningerne? Alt dette gælder for Den Tjekkiske Republik. Ved han, at det næsten er umuligt at blive medlem af en fagforening for personer med ustabile job? Ved han, at arbejdstilsynet i en række lande kun eksisterer på papiret? Også dette gælder for Den Tjekkiske Republik.

Her vil jeg især gøre opmærksom på det nys opfundne begreb "flexicurity", et eksempel på en europæisk neologisme, som skal give indtryk af, at det ikke har noget at gøre med "flexploitation". Dette skulle angiveligt mindske forskellene mellem dem, der er på arbejdsmarkedet, og dem, der ikke er det, så alle kan komme til at stå uden for det.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Kommissionens forslag om modernisering af arbejdsretten er et vigtigt skridt, selv om vi skal huske, at modernisering af beskæftigelseslovgivningen primært er en nationalt anliggende.

Jeg er ked af, at dette initiativ fra Kommissionen er meget ensidigt, og jeg er især ked af, at grønbogen totalt ignorerer de enorme lønforskelle, der stadig findes mellem kvinder og mænd i EU's medlemsstater.

Kommissionen er ikke interesseret i job, hvor kvinder og mænd i forskellige europæiske lande kunne få samme og lige behandling, nu hvor vi befinder os i det 21. århundrede. Jeg havde også forventet, at forslaget ville have overvejet måder at gennemføre de otte direktiver om lighed på, som EU har vedtaget, og som garanterer ligeløn for mænd og kvinder.

Endelig vil jeg gerne sige, at det er uheldigt, at man ikke kan forvente ret meget af EU, når det gælder om at fremme ligheden mellem kvinder og mænd.

  Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Hr. formand! Arbejdsret er et af de vanskeligste dokumenter, både med hensyn til de lovgivningsmæssige aspekter og med hensyn til indholdet. Den indeholder ikke kun økonomiske og retlige elementer, men også moralske. At forene disse elementer er en vanskelig og nogle gange umulig opgave, men vi vil forsøge at forene dem så meget som muligt.

Hvordan bør arbejdsretten se ud i det 21. århundrede? Den skal opfylde følgende krav. For det første skal den være fleksibel og kunne tilpasses til hurtigt skiftende betingelser. For det andet skal den beskytte arbejdstagerne og fremme deres udvikling. For det tredje skal den beskytte arbejdsgivernes interesser og give virksomhederne mulighed for at udvikle sig og være så effektive som muligt. For det fjerde skal den skabe rammerne for en optimal brug af arbejdskraftressourcerne. For det femte skal den give mulighed for dialog mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Og vigtigst af alt skal retten til arbejde være lige i hele EU og kunne gennemføres i alle medlemsstater.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Gennem EF-lovgivningen, medlemsstaternes lovgivning og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter gøres der forsøg på at ajourføre lovrammerne, så de fortsat kan give arbejdsgiverne og arbejdstagerne enhver form for retlig sikkerhed og social beskyttelse.

Spørgsmålet er, om social beskyttelse og social integration er konsekvensen af eller forudsætningen for, at målene om økonomisk vækst, fuld beskæftigelse og social retfærdighed lykkes.

Jeg accepterer de to måls vekslende roller, hvor spørgsmålet er, om hønen eller ægget kom først.

At fremme konkurrenceevnen med henblik på økonomisk ekspansion og at beskytte arbejdstagernes sikkerhed bør være fælles mål, som alle er enige om, fra de udtænkes til de gennemføres, idet vi sørger for at få den nødvendige fleksibilitet i markedet og styrke sikkerheden, hvilket er en dobbelt udfordring, således at vi får mere fart på, som De foreslår, hr. kommissær, og spiller en førende rolle i den åbne, internationale konkurrence, uden at sælge ud af værdierne og de gældende sociale standarder.

De nye beskæftigelsesformer med deres valgfrie og frivillige karakter gør det nemmere for særlige befolkningsgrupper som f.eks. unge, ældre og kvinder, at komme ind på arbejdsmarkedet og forblive dér. Med udveksling af bedste praksis inden for innovative ordninger sikres en balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvilket især er til støtte for kvinderne og deres tredobbelte pligter.

Arbejdstagernes behov skifter i takt med livets faser og de arbejdsmæssige perspektiver. Alle medlemsstater har imidlertid også deres specielle karakteristika og forskellige økonomiske vilkår, og de udformer den nationale lovgivning. EF-lovgivningen er supplementær og komplementær ved grænseoverskridende relationer og i forbindelse med gennemførelsen af et frit enhedsmarked.

Vi må ikke glemme de muligheder, livslang læring giver os i bekæmpelsen af arbejdsløshed, og vi bør huske på, at vi med tiltro til forholdet mellem staten og arbejdsmarkedets parter, med respekt for menneskets værdighed, i den sociale retfærdigheds tjeneste og ved at undgå konflikter vil øge europæisk konkurrenceevne og velfærd.

  Maria Matsouka (PSE). - (EL) Hr. formand! Forhandlingen om opdatering af arbejdsretten var, for så vidt det var en egentlig debat og ikke et alibi, en vigtig lejlighed til at synliggøre de radikale forskelle mellem højre- og venstrefløjen.

På højrefløjen tolkes de høje arbejdsløsheds- og fattigdomstal som resultat af en ufleksibel arbejdsret. Den betragter sort arbejde som mere eller mindre nødvendigt, og for at legitimere alt dette taler den om fleksibilitet med sikkerhed. Og der findes ikke nogen bedre model end den danske! Den eneste måde, den kan gennemføres på, er imidlertid med fuld økonomisk, finansiel og afgiftsmæssig harmonisering mellem medlemsstaterne.

Den betænkning, vi skal stemme om, er, takket være socialdemokraternes samlede modforslag, på mange punkter en forbedring af det oprindelige forslag ved at fokusere på beskyttelsen af arbejdstagerne, som hverken er årsag til arbejdsløshed eller en filantropisk handling. Den er blot en af de vigtigste grundsten i økonomisk vækst og social retfærdighed.

Og lad os se virkeligheden i øjnene! Her, hvor vi står over for en historisk forøgelse af den menneskeskabte rigdom og den truende ulige fordeling til fordel for arbejdsgiverne, må vi give begrebet arbejdsret større mening.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL). Hr. formand! Heldigvis har Europa-Parlamentet anlagt et helhedssyn på spørgsmålet om arbejdsret, og det vil jeg gerne takke ordføreren Jacek Protasiewicz for, som har udarbejdet en fremragende betænkning.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne den tragiske situation, som fremmedarbejdere i mange EU-lande befinder sig i. Der er blevet opdaget flere slave- eller slavelignende lejre i visse lande. Mennesker, som søger arbejde i udlandet for at tjene til livets opretholdelse, falder i kløerne på skrupelløse kriminelle, som udnytter, ydmyger og nogle gange myrder dem. Denne tilstand er er skændsel for EU i det 21. århundrede.

Europa-Parlamentet må appellere til alle sine medlemmer og til arbejdstilsyn og håndhævende myndigheder om at være særligt opmærksomme på fremmedarbejderes forhold og effektivt kæmpe imod, at de bliver udnyttet af kriminelle.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Som De kan se, kan vi stadigvæk klare os ved øjenkontakt, og det er glimrende. Hr. formand! Det er positivt, at vi i dag har denne forhandling om arbejdsretten, eftersom en række forhold på arbejdsmarkedet er under forandring i Europa og i alle medlemsstaterne.

Ikke mindst oplever vi et stort behov for fleksibilitet. Dels for at opfylde markedets behov, men også for at imødekomme arbejdstagernes ønske om fleksibilitet, da de ofte ønsker at kombinere arbejde med familieliv og omsorgsopgaver. En sådan fleksibilitet er påkrævet, ikke mindst i et samfund med et øget antal ældre og faldende børnetal, og hvor ældre arbejdstagere måske ikke længere ønsker at arbejde fulde 40 eller 36 timer og måske ønsker at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i en mindre krævende stilling.

Ønsker vi en sådan fleksibilitet og anerkender den som et gode, betyder det også - og derfor er en debat nyttig - at vi fra første færd parallelt med fleksibilitet må etablere den fornødne sikkerhed for dem, som ønsker at arbejde i mindre krævende og mere fleksible stillinger, og dermed også sikre et mere velfungerende arbejdsmarked. Jeg beklager derfor også, at fru Matsouka har forladt mødesalen, da hun i sit indlæg talte om en debat mellem højre og venstre, men ikke lytter.

Det er en mangel - som vi muligvis kan rette op på ved de ændringsforslag, som om et øjeblik vedtages - at man ikke længere anerkender fleksibilitetens mange positive aspekter. Det beklager jeg. Og jeg mener heller ikke, at vi kan overlade det til markedet alene, for markedet regulerer sig selv. Vi må forsøge på ny at etablere fleksibilitet kombineret med passende sikkerhed.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! I henhold til Dublin Foundation er der mere end en million mennesker, der er ansat på midlertidige kontrakter via vikarbureauer, og mere end seks millioner i hele Europa. Det har de sidste 20 år været den hurtigst voksende form for atypisk arbejde i EU, men ikke desto mindre nægtes denne gruppe af arbejdstagere beskyttelse i beskæftigelsen i henhold til EU-lovgivningen.

I min egen valgkreds i East of England er der op til 80.000 vandrende arbejdstagere, der er kommet dertil fra de 8 såkaldte tiltrædelseslande, det største antal noget sted i Det Forenede Kongerige. Mange er kommet takket være beskæftigelsesbureauer, og mange af disse bliver misbrugt, om end ikke dem alle. Tag f.eks. de arbejdstagere, der blev identificeret af Communication Workers Union, og som havde fået ansættelse via et bureau hos British Telecom in Norwich, Ipswich and Brentwood, og som var gået glip af to på hinanden følgende lønstigninger, som har 16 - og ikke 25 - dages ferie, og som betales 50 % mindre for overarbejde i sammenligning med deres fastansatte kolleger. Eller arbejdstagerne hos Bernard Matthews i Norfolk and Suffork, hvoraf 60 % er arbejdstagere, der er rekrutteret via et bureau i Portugal, og som kun fik udbetalt GPB 19 pr. dag i seks dage, da de blev afskediget på grund af udbruddet af fugleinfluenza.

Kommissionen siger, at den tilbyder "flexicurity". Vi ser faktisk noget af denne fleksibilitet, som vi glæder os over, men hvor er sikkerheden, hvis den ikke gælder for arbejdstagere, der er ansat på midlertidige kontrakter via vikarbureauer? For det tiltrædende portugisiske formandskab må der være et fornuftigt kompromis i prøvetiden, men dette direktiv har der aldrig været stemt om efter EU-udvidelsen. Sæt det under afstemning, og se, hvor flertallet ligger. Regeringen i Det Forenede Kongerige har sagt, at det vil støtte direktivet. Det bør hele Europa også gøre.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Den voksende beskæftigelse skyldes primært små og mellemstore virksomheder og enkeltmandsvirksomheder. Disse arbejdsgivere ligger i top, når det gælder om at skabe nye jobmuligheder og øge beskæftigelsen i Europa.

Derfor, og i betragtning af den brede vifte af arbejdstraditioner, forretningskontrakter og forretningstyper på arbejdsmarkederne i EU-landene, må EU's opgave først og fremmest være at skabe europæisk lovgivning, som styrker SMV'ernes stilling, samtidig med at man skaber nye job ved at forbedre arbejdsretten.

Erfaringen viser, at f.eks. EU-direktivet om overtid, som mange af EU's medlemsstater har protesteret imod, ikke bør integreres i arbejdsretten og må revideres. Årsagen er, at restriktioner på overtid udgør en trussel for mange sektorer, uanset om vi taler om ansatte inden for sundhedsvæsenet, mineindustrien, socialvæsenet eller brandvæsenet.

I denne måned vedtog parlamentet i Slovakiet en ny arbejdslov, som fremkaldte negative reaktioner især fra SMV'er. Regeringen ønskede at styrke fagforeningernes stilling og udvide deres magt. Takket være pres fra oppositionen og arbejdsgivergrupper blev regeringens oprindelige forslag ændret betydeligt, og der blev skabt en form for balance mellem fagforeninger og arbejdsgivere i den endelige lov. Desuden lykkedes det med et ændringsforslag fra SDKÚ-DS at ændre definitionen af begrebet "afhængigt arbejde" på en måde, som ikke truer enkeltmandsvirksomheder. Takket være over 600 kommentarer under forberedelsen og flere dusin flere i parlamentet var det muligt at ændre det originale forslag fra Smer SD, og man undgik således at sende den slovakiske arbejdsret tilbage til forrige århundrede.

Den store arbejdsløshed i Europa, især i de nye medlemsstater, er en mangel, som råber på initiativer, og jeg glæder mig derfor over ordføreren Jacek Protasiewicz' betænkning, som foreslår løsninger for at opfylde en vision om det 21. århundrede. Jeg er imidlertid bekymret over dens formulering efter afstemningen i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som jeg ikke kan støtte, medmindre de ændringsforslag bliver vedtaget, som ordføreren har stillet på vegne af vores parti (Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater). Nogle dele af forslaget til betænkning præsenterer en forældet og uafbalanceret opfattelse af aktuelle problemer på de europæiske arbejdsmarkeder, og derfor forsøger betænkningen kun at beskytte de ansatte. En sådan fortolkning af arbejdsmarkedspolitikken kunne føre til en situation, hvor der ikke vil være noget at beskytte dem mod, fordi de vil være arbejdsløse.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg mener ikke man kan se Protasiewicz-betænkningen løsrevet fra den mundtlige forespørgsel og beslutningsforslaget. Jeg vil gerne takke begge ordførerne varmt for deres arbejde.

Der findes desværre endnu ikke fælles standarder i Europa for udstationering af arbejdstagere i forbindelse med udførelse af tjenesteydelser. Desuden viser det sig, at koordineringen af kommunikations- og informationsstrømmen mellem medlemsstaterne og de kompetente myndigheder klart kan blive bedre. Kontrolforanstaltningerne på dette område er heller ikke tilstrækkelige endnu. Der er absolut behov for et afbalanceret forhold mellem fri bevægelighed og tjenesteydelse på den ene side og arbejdssikkerhed på den anden side. En sådan ordning er efter min mening det mest effektive og enkle middel mod social dumping.

Samarbejdet mellem medlemsstaterne og informationsudvekslingen skal udvides og strammes op. Ligeledes skal der indføres passende kontrolforanstaltninger. Her ville det være nyttigt, hvis Kommissionen kom med mere nøjagtige anvisninger i sine retningslinjer. For at sikre arbejdstagernes beskyttelse og rettigheder kræver jeg, at værtslandene gennemfører de tilhørende kontroller.

Derfor bør Kommissionen aktivt støtte samarbejdet mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder ved at etablere en permanent platform for et grænseoverskridende samarbejde. Af hensyn til virksomhederne og arbejdstagerne kræver jeg også en stærkere involvering af arbejdsmarkedets parter i alle disse spørgsmål. Kun balance kan give os mere beskæftigelse og dermed mere velstand og sikkerhed for alle mennesker i Europa.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - Consider că acest raport este unul echilibrat şi care reflectă diversitatea relaţiilor de muncă de pe teritoriul Uniunii Europene, dar şi a poziţiilor politice faţă de un subiect care dă naştere unor discuţii aprinse.

Atingerea unui echilibru în relaţia dintre angajat şi angajator, în care ambele părţi au de câştigat, trebuie să fie o prioritate a Uniunii Europene. În acest cadru, al flexibilităţii şi al securităţii, angajatorul câştigă mai multă forţă de muncă, iar angajatul mai multă protecţie pentru tipul de contract flexibil.

Pentru România, unde avem un rezervor important de forţă de muncă în zona rurală, contractele de muncă flexibile sunt o soluţie pentru a intra pe piaţa muncii fără a pierde din drepturile sociale de care beneficiază angajaţii cu contract clasic. Aceasta ar asigura o integrare mai rapidă pe piaţa muncii a lucrătorilor din zona rurală, care vor putea să participe la creşterea economiei din anii următori şi să beneficieze de ea.

Apreciez atenţia pe care raportul o acordă sprijinirii familiei. Multe dintre aceste contracte flexibile sunt alese de femei care trebuie să facă faţă unei presiuni din ce în ce mai mari de a concilia viaţa profesională cu cea familială.

În sprijinul tinerilor aş fi dorit ca raportul să încurajeze mai mult utilizarea tehnologiei informaţiei şi a comunicării ca instrumente principale în modul de lucru. Munca la distanţă în condiţii de maximă mobilitate este o tendinţă deja prezentă pe care trebuie să o folosim în beneficiul celor mai bine pregătiţi pentru ea.

Pentru reducerea muncii la negru trebuie să încurajăm angajatorii să declare relaţiile de muncă fără să fie dezavantajaţi economic. O parte din acest fenomen este cauzată de restricţiile pe care unele state membre încă le menţin pentru lucrătorii din ţările care au aderat recent la Uniunea Europeană. Este o discriminare inutilă care creează atât probleme de administrare pentru statele respective cât şi riscuri pentru lucrători. De aceea consider ca eliminarea perioadelor de tranziţie impuse de aceste state membre va avea ca efect direct reducerea muncii la negru.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det er vigtigt at ændre arbejdsretten i EU, ikke kun af hensyn til sikkerheden og jobbeskyttelsen, det har også en stor indvirkning på beskæftigelsesniveauet. Vi har haft lange diskussioner om, hvorvidt den globale konkurrence kræver ændringer i den aktuelle udgave af arbejdsretten. Det mener jeg bestemt, den gør.

I de sidste 20 år har vi kunnet observere en gradvis og stadig hastigere tilbagetrækning fra de traditionelle former for arbejdsret og den almindelige beskæftigelsesmodel. Dette fænomen er et svar på globaliseringens udfordringer, som er en uafhængig proces, og uanset om vi kan lide det eller ej, er det op til os, om vores samfund skal udnytte de muligheder, det giver.

At imødegå de negative aspekter af globaliseringen kræver en langt mere fleksibel arbejdsret, samtidig med at de nuværende sikkerhedsniveauer opretholdes. Vi bør huske, at ansættelsessikkerheden i EU i dag er den højeste i verden. Vi behøver ikke længere forbedre ansættelsessikkerheden, men vi har behov for større fleksibilitet og mobilitet og liberalisering af arbejdsmarkedet i alle medlemsstater.

På trods af al regulering er fleksibiliteten på vej ind i vores liv. I dag er 40 % af alle former for ansættelse atypiske, og de står for 60 % af de nye job. I sidste ende, og det er det mest positive tegn indtil videre, bliver to tredjedele af de atypiske ansættelser til den traditionelle form, dvs. permanente kontrakter.

Arbejdsrettens traditionelle strukturer lever ikke op til virkeligheden i dag. I moderne servicebaserede økonomier eller økonomier baseret på SMV'er kan en mere fleksibel og atypisk model være nøglen til succes.

Det er selvfølgelig ikke nok med fleksibilitet, hvis arbejdskraften ikke er mobil. Derfor opfordrer jeg til en komplet åbning af arbejdsmarkedet i EU for arbejdstagere fra alle medlemsstater. Vi ved i dag, at liberaliseringen af arbejdsmarkederne ikke kun er en fordel for de vandrende arbejdstagere, men også for de lande, som har besluttet at åbne deres arbejdsmarkeder.

Ingen økonomi kan udvikle sig og være konkurrencedygtig uden velfungerende virksomheder, som kan konkurrere på det globale marked, og som ledes dygtigt af gode ledere og ejere. Men selv de bedst ledede virksomheder kan ikke fungere uden god arbejdskraft. Begge parter har brug for hinanden for at overleve.

  Iles Braghetto (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Nødvendigheden af at modernisere arbejdsretten som følge af det 21. århundredes innovationer er en reel og krævende udfordring for arbejdsmarkedet i dag og navnlig for alle dem, der søger et nyt arbejde, et godt arbejde og et arbejde, der kan forenes med andre aspekter af privatlivet.

At forene et fleksibelt arbejde - som er det konkurrencedygtige og globale markeds kendetegn - med jobsikkerhed - der er alle europæiske borgeres ret og pligt - kræver, sådan som der er taget højde for i Lissabon-strategien, at de erhvervsmæssige kompetencer og kvalifikationer bliver brugbare. Derfor skal man være i besiddelse af de instrumenter, der er nødvendige for at være attraktiv i virksomhedernes øjne, og tilpasse den tekniske uddannelse og specialuddannelsen til de nye teknologier.

I det europæiske samfund er der et problem med hensyn til uddannelse og erhversuddannelse, som forhindrer eller forsinker opnåelsen af viden og kompetencer. For EU er en investering i menneskelig kapital og de unges uddannelse den bedste og mest moderne måde at bekræfte retten til et arbejde på. I grønbogen tager man bl.a. denne udfordring op.

Jeg vil gerne takke ordføreren for hans arbejde med at harmonisere de forskellige synspunkter, der blev givet udtryk for i debatten.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke Kommissionen for dens meget eftertænksomme grønbog. Kommissionens indsats har givet anledning til denne betænkning og forhandling. Jeg tror, at den kendsgerning, at den blev skrevet på den måde, den blev - og fordi Kommissionen har foretaget en bred og omfattende høring - har beriget vores overvejelser yderligere. Jeg håber sandelig, at den fungerende kommissær efter afslutningen på afstemningen i morgen, efter at der er blevet stemt om alle ændringsforslagene, vil finde det passende at takke Parlamentet for vores positive svar på dens indsats, men vi skal se, hvordan vi gør.

Ordføreren og hans fremragende indsats er allerede blevet nævnt, og jeg vil gerne tilslutte mig disse kommentarer. Forskellige kolleger er allerede kommet med en række kommentarer om ordet "flexibility". Jeg synes, at ordføreren har udvist stor fleksibilitet ved at anerkende den berettigede bekymring, som medlemmerne af andre politiske grupper har givet udtryk for, men jeg synes også, at skyggeordførerne har udvist stor fleksibilitet ved at acceptere ordførerens holdning. Jeg vil gerne takke dem alle for deres indsats. Tidligere under vores forhandling sagde hr. Szymański, at han ikke kunne lade sine lykønskninger omfatte udvalgets arbejde. Jeg har en vis sympati med disse bemærkninger. Jeg vil gerne sige til ham, at i betragtning af den begrænsede tid var udvalgets betænkning reelt en interimsbetænkning. Jeg er overbevist om, at den betænkning, der kommer ud af Parlamentet i morgen efter ændringsforslagene, vil bygge på et væsentligt forskelligt grundlag, og at et potentielt stridspunkt vil ende med at være et klart og fælles budskab.

Endelig vil jeg gerne bede Kommissionen om, at den i sin analyse af vores drøftelser, ser på, hvad der er taget ud af betænkningen mellem udvalgsstadiet og dette stadium. Jeg synes, at det er et vigtigt budskab. Jeg vil også gerne bede Kommissionen om at overveje, hvad der er bevaret. Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på punkt 10 vedrørende arbejdstid og behovet for større fleksibilitet for arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er let at sige, at vi har behov for mere fleksibilitet. Vi opfordrer Kommissionen til at udvise den samme fleksibilitet ved at arbejde videre med denne meget vanskelige og følsomme sag.

Endelig vil jeg gerne nævne vores assistenter, og her tænker jeg ikke kun på de assistenter, vi har som medlemmer af Europa-Parlamentet, men også på vores parlamentariske gruppers assistenter. De er ofte de glemte helte og heltinder. Jeg synes, at de har gjort en bemærkelsesværdig indsats, især i løbet af en så bemærkelsesværdig kort tid. Jeg vil derfor, forhåbentligt på alles vegne, takke og lykønske dem med alt, hvad de har gjort.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er ikke nogen overraskelse, at debatten om arbejdsretten var vidtrækkende og dybtgående og til tider ganske ophedet. Det er naturligt, for spørgsmålet om arbejdsret er et af de mest følsomme og det centrale element i den europæiske sociale model. Det glæder mig meget, at grønbogen dannede grundlag for denne udsædvanligt grundige diskussion. Der var over 450 forskellige udtalelser, hvilket er langt over det normale antal i forbindelse med den offentlige høring om en grønbog. Det er også klart, at grønbogen ikke hævder at løse spørgsmålet om arbejdsretten, men snarere rejser nogle spørgsmål. Kommissionen vil vurdere disse spørgsmål og derefter udsende svar.

Jeg synes, at diskussionen i Parlamentet viser, at der er gode udsigter til enighed om nogle af de centrale elementer. Jeg vil gerne nævne nogle af de elementer, som jeg synes er særligt vigtige. Det første er behovet for en meningsfuld dialog. Selv om dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er meget begrænset i nogle medlemsstater, mener jeg, at dette er en grundlæggende komponent. Det er især derfor, vi yder direkte støtte til dialogen mellem arbejdsmarkedets parter inden for Den Europæiske Socialfonds rammer, især ved at skabe administrativ kapacitet til arbejdsmarkedets parter.

Det andet element, som bør fremhæves, er, at arbejdsretten ikke eksisterer i et vakuum, og at enhver debat om emnet altid vil være følsom og påvirke arbejdsmarkedets parter. Jeg tror også, at den fremtidige udvikling af arbejdsretten kræver, at vi undgår foranstaltninger, som kunne føre til en disintegration af arbejdsmarkedet, øget usikkerhed i ansættelsen eller en mindskelse af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder.

Det ser ud til, at der skal findes en løsning på situationen for arbejdstagere, som formelt er selvstændige, men som er økonomisk afhængige af en forbruger eller arbejdstager, som er kilden til deres indkomst. Arbejdsretten skal styrkes proaktivt for at beskytte og støtte job af høj kvalitet og bekæmpe det sorte arbejde.

Mine damer og herrer! Der er blevet rejst nogle spørgsmål, som ligger uden for debattens kerneområde, og som sandsynligvis heller ikke vil blive besvaret ved afstemningen, så jeg vil gerne komme ind på nogle af dem. Lad mig understrege, at social beskyttelse er en forudsætning for fuld beskæftigelse, snarere end en konsekvens af den. Arbejdsmarkeder med meget svag beskyttelse af arbejdskraften - som i udviklingslande f.eks. - giver ikke en tilstrækkeligt effektiv jobskabelse. Jeg vil også gerne understrege, at der allerede findes et direktiv om udstationering af arbejdere, og vi skal senere diskutere forskellige fortolkninger af det. Der findes derfor allerede en vis standard, selv om man let kan forestille sig en udvikling i en anden retning.

Spørgsmålet om vikarbureauer blev også rejst. Jeg vil gerne understrege, at det portugisiske formandskab mere eller mindre har indarbejdet dette emne i sit program, og vi vil sammen med formandskabet forsøge at gøre nogle meget nødvendige fremskridt. Den beskrivelse af markedsudviklingen for vikarbureauer, som medlemmet gav, var efter min mening meget præcis. Der er en klar dynamik på dette marked og samtidig nogle fænomener, som bestemt kan opfattes som indikatorer for mulig social dumping.

Arbejdsmarkedet undergår markante ændringer, og det er yderst vigtigt, at vi på EU-niveau og endnu vigtigere i medlemsstaterne, som er i stand til at håndhæve arbejdsmarkedslovgivningen, finder nogle løsninger, som på den ene side kan støtte vores generelle kapacitet, effektivitet, konkurrenceevne og styrke som samfund og på den anden side kan garantere en passende sikkerhed for arbejdstagere i det 21. århundrede. Det er ikke nogen let opgave, men diskussionen har overbevist mig om, at Deres betænkning har en chance for at blive vedtaget, og jeg afventer derfor det endelige resultat med spænding.

FORSÆDE: Mechtild ROTHE
Næstformand

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen den 11. juli 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne ønske hr. Protasiewicz tillykke med hans businesslike og vanskelige betænkning. Det er meget vigtigt, at vi har startet en offentlig debat om retningslinjerne for moderniseringen af arbejdsretten for at leve op til globaliseringens udfordringer, vedvarende strukturarbejdsløshed og demografiske tendenser, som ikke er gunstige for EU.

Verden omkring os og argumenterne i betænkningen viser, at det, vi har behov for i dag, er et EU med en fælles politik til at bekæmpe arbejdsløshed, som er udformet efter samme model som den fælles energipolitik. Det er så meget desto mere nødvendigt med en fælles politik, fordi det er et problem, at selv ikke de mest velhavende europæiske stater som Tyskland og Frankrig, hvor arbejdsløsheden måske snart vil nå op på 10 %, er i stand til at løse det.

Jeg har mine tvivl med hensyn til forslaget om at vedtage fælles bestemmelser på EU-niveau for at skabe grundlaget for et system med et mindsteniveau af sociale standarder som foreslået i punkt S. Efter min mening er forskellene mellem medlemsstaterne i dag så store, at forslaget simpelthen ikke kan lade sig gøre. Mindsteniveauer bør reguleres uafhængigt af medlemsstaterne ud fra deres økonomiske udviklingsniveau, situationen på deres arbejdsmarked og deres traditioner.

Mange data indikerer, at beskæftigelsen er vokset takket være "atypiske" kontrakter. Dilemmaet er derfor ikke, på hvilket grundlag en person er ansat, men om de arbejder eller ej. Dette bør være hovedmålet for medlemsstaterne og hele EU i de kommende år med særligt fokus på unge på arbejdsmarkedet, kvinder og ældre.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Et varmt tillykke til ordføreren med hans betænkning, hvori han giver en realistisk analyse af de nødvendige forandringer inden for arbejdsretten for at bringe den på omgangshøjde med det 21. århundredes udfordringer.

Efter min mening er arbejdsretten stadig anakronistisk i visse lande og ude af trit med globaliseringens udfordringer.

Den moderne verden har brug for en klar og fleksibel arbejdsmarkedslovgivning. Arbejdstagere skal have adgang til livslang uddannelse og efteruddannelse, som tilpasser dem til arbejdsmarkedets krav.

Det største problem for arbejdsmarkederne er den store administrative byrde på virksomhederne, som er en hæmsko for virksomheders udvikling. Hvis man fjerner hindringer inden for SMV-området vil det forbedre deres konkurrenceevne og føre til flere job.

Moderniseringen af arbejdsretten bør være baseret på aktiv støtte til jobmarkederne. Den bør bygge på at fremme jobstart og -skifte samt løbende uddannelse til jobmarkederne. Dette må imidlertid ikke forveksles med en overdrevet beskyttende ansættelsespolitik, som fører til kunstig opretholdelse af job, som markedet ikke har behov for, og svækker de berørte virksomheders markedsposition.

En af de vigtigste konsekvenser af at opretholde en kunstig beskæftigelse er, at personaleudgifterne holdes på et højere niveau, eller at man holder en arbejdstagers udvikling tilbage på grund af manglende dygtiggørelses- og kursusmuligheder, og på den anden side fører kunstig opretholdelse af job som regel til en gradvis underminering af virksomheden, som forsvinder fra markedet.

Det er derfor vigtigt at fremme jobskabelsen aktivt i stedet for at beskytte job for enhver pris.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Globalisering, aldrende befolkning, tiltagende handel. Så mange udfordringer, der hellere skal tages fat om i dag end i morgen.

Ingen medlemsstat kan hævde at løse disse udfordringer alene, og det er faktisk gennem EU-koordinerede tiltag, at der vil kunne opnås succeser inden for beskæftigelses- og socialpolitikken. Derfor glæder jeg mig over initiativbetænkningen om modernisering af arbejdsretten, som er nødvendig for at tackle det 21. århundredes udfordringer. Dens målsætninger er mere end prisværdige; de er afgørende.

Beskæftigelsen skal revurderes, lovrammen skal tilpasses tiderne, og det bliver nødvendigt at give dem, som ønsker at arbejde, mulighed for det ved at udvikle attraktive uddannelser, og give dem, som er i stand til at arbejde mere, mulighed for det ved at tilbyde større fleksibilitet i forhandlingerne mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Fleksibilitet betyder ikke, at det er slut med beskyttende regler. Det betyder, at disse regler fastsættes gennem frie forhandlinger, der svarer til den enkeltes behov, behov, som vil komme til udtryk i forbindelse med den sociale dialog, som jeg tilskynder.

Frankrig har allerede indledt denne dialog med arbejdsmarkedets parter, og jeg bifalder derfor med tilfredshed denne betænkning, ligesom jeg bifalder ambitionerne og de foranstaltninger, der er truffet i Frankrig.

  Csaba Őry (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Fru formand! Jeg mener, at Kommissionens initiativ er et positivt og meget modigt skridt, hvormed den har åbnet for en debat om modernisering af arbejdsretten. Jeg går ind for en nuanceret tilgang og afbalancerede tekniske ændringer. Jeg mener ikke, det er rigtigt, at nogle mennesker roser atypiske former for ansættelse til skyerne og anbefaler både nationale lovgivere og EU-lovgivere at anerkende på politisk niveau, at disse atypiske former skal prioriteres højere end de gængse tidsubegrænsede ansættelseskontrakter. Jeg kan ikke acceptere, at en atypisk kontrakt i sig selv skulle opfattes som mere værdifuld, bare fordi den er atypisk.

På den anden side mener jeg heller ikke, det er rigtigt, hvis vi forsøger at bruge lovgivningsmæssige, forvaltningsmæssige eller håndhævelsesmæssige redskaber for at tvinge virksomhederne til i højere grad at anvende de gængse ansættelseskontrakter. Vi må se i øjnene, at vores økonomier i lyset af globaliseringen er tvunget til at leve op til eksterne økonomiske begrænsninger, og må reagere på disse for at sikre, at de fortsat kan agere.

Vores tilgang til dette vanskelige spørgsmål vil være afbalanceret, hvis vi anerkender, at både standardkontrakter og atypiske former for ansættelse er berettigede. Virksomhederne bør have adgang til en bred vifte af mulige kontraktformer, og i lyset af det 21. århundredes udfordringer må vi også komme med nogle svar på utallige gamle problemer. Når det gælder den videre udvikling af arbejdsretten, har både EU og de nationale lovgivere meget vigtige opgaver foran sig.