Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 10. juli 2007 - Strasbourg

15. Havpolitik (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Willi Piecyk for Transport- og Turismeudvalget om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene (2006/2299(INI)) (A6-0235/2007)

  Willi Piecyk (PSE), ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Havpolitikken er også nyt land for Parlamentet. Fem udvalg har været involveret i denne betænkning, og det har nået et ganske nydeligt resultat. Først vil jeg gerne takke medlemmerne Satu Hassi, Struan Stevenson, Jorgo Chatzimarkakis og Yiannakis Matsis som medordførere varmt for samarbejdet. Også tak til mine medarbejdere Helge Jordan og Dörte Schramm - og også praktikanten Jan har researchet godt - for uden mine medarbejdere ville en sådan betænkning ikke være mulig.

Lad os prøve at se følgende situation for os: 90 % af udenrigshandelen og 40 % af den interne handel i EU sker ad søvejen. 40 % af det europæiske bruttonationalprodukt bliver skabt i kystregionerne. Godt to tredjedele af alle europæere vil helst holde ferie ved kysten, og kystturismen omsatte alene i 2004 for 72 milliarder euro. Kystturisme forudsætter imidlertid rene have. Dette gør det klart, at det er nødvendigt - ja, livsvigtigt - at EU formulerer og gennemfører en integreret havpolitik.

Det er Kommissionens store fortjeneste, at den med grønbogen om havpolitik har sat denne nødvendighed på dagsordenen. Grønbogen er imidlertid vag og beskrivende og ikke særlig konkret på mange punkter. Efter et år med konsultationer har vi nu brug for færre konferencer og flere foranstaltninger, mere konkret politisk handling, frit efter Goethe: "Der er talt nok, nu vil jeg se handling!"

Hr. kommissær! Hvis vi vedtager betænkningen i morgen, bliver der masser af arbejde til Kommissionen, og naturligvis også til medlemsstaterne. Mine medarbejdere har talt efter, og betænkningsforslaget indeholder over 80 krav til Kommissionen og Rådet. Hvis man sammenfatter dem lidt, så er der stadig 33 initiativpakker, som vi forventer, at Rådet og Kommissionen gennemfører.

Jeg vil kun nævne nogle få vigtige områder. Med hensyn til skibsfarten forventer vi, at Rådet omgående vil vedtage syv lovgivningsprojekter om skibssikerhed, nemlig om havnestatskontrol, nødhavn, hæftelse efter uheld og så videre - dette var henvendt til det portugisiske formandskab. Det er en anakronisme, at søtransport over korte strækninger i Europa stadig bliver behandlet som international handel. Derfor skal kystskibsfarten langt om længe integreres i det indre marked. Hvad angår motorveje til søs, er vi ikke kommet en millimeter længere siden vedtagelsen af de transeuropæiske net i 2004. Her må Kommissionen udpege en koordinator, så der endelig kan komme til at ske noget!

Med hensyn til klimaforandringerne er skibstransport relativt set naturligvis den mest miljøvenlige transportform, men heller ikke denne transportform er ren. Den har en andel på 4 % af verdens CO2-udledninger, og hertil kommer store mængder svovldioxid- og kvælstofemissioner. Jeg er overbevist om, at vi ikke kommer uden om emissionshandel inden for skibsfarten. Det er imidlertid vigtigere at reducere skibenes emissioner drastisk og anvende vedvarende energiformer som vind og sol på skibene. Samtidig ligger der her storartede vækstpotentialer for de europæiske skibsværfter og deres underleverandører. Ikke mindst i forbindelse med LeaderSHIP 2015 handler det om hele denne branches fremtidige konkurrenceevne.

Det er en del af den maritime klimapolitik, at vi så vidt muligt forsyner skibe i havn med energi fra land, og en anden del er, at Kommissionens længe tiltrængte handlingsplan om fremme af offshore-vindenergi bliver gennemført.

Hvad angår beskæftigelsen, så må man, når den maritime sektor klager over mangel på unge mennesker, have lov at spørge, hvor attraktive disse erhverv hidtil har været. Derfor har vi brug for en uddannelsesoffensiv. Men det er også rigtigt, at ansatte på skibe ikke må være andenklasses arbejdstagere.

Med hensyn til havforureningen er det nødvendigt, at 100 % af skibsaffaldet bliver bortskaffet i havnene. Illegale olieudledninger skal bekæmpes. Men samtidig er det nødvendigt, når 80 % af havforureningen kommer fra land, at der kommer en konkret handlingsplan fra Kommissionen for at afhjælpe dette.

Med hensyn til havforskningen har vi fremragende institutter i EU, men de er ikke knyttet sammen i et netværk, og derfor har vi brug for et europæisk havvidenskabeligt konsortium med alle institutter og solid støtte fra Kommissionen.

Fru formand! Jeg vil ikke moralisere, men det er indiskutabelt, at havet ikke har brug for os, men vi har brug for havet. Og derfor har vi brug for en god og integreret europæisk havpolitik. Derfor vil vi måle ethvert rådsformandskab på, hvordan der fremover bliver gennemført fremskridt inden for havpolitikken.

(Bifald)

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Mine damer og herrer, da vi indledte denne proces udgjorde ordene "om en fremtidig havpolitik for EU" en sætning fuld af potentiale og løfter.

I dag, to år efter, at vores arbejde blev indledt, og et år efter offentliggørelsen af grønbogen, taler vi ikke længere kun om, hvad der er muligt. Vi taler om, hvad der kan blive til virkelighed. Den 30. juni sluttede vi høringsprocessen. Tusindvis af interessenter i hele Europa har taget aktiv del i processen og givet udtryk for deres overvældende støtte til projektet. Parlamentet har været meget aktiv i forbindelse med tilløbet til denne forhandling. Lad mig starte med at takke ordføreren, hr. Willi Piecyk, for hans koordinering af de forskellige udvalgs engagerede interesser og for hans udarbejdelse af denne imponerende betænkning. Jeg vil også gerne takke ordførerne for de forskellige aktive udvalg for deres uvurderlige bidrag samt de øvrige medlemmer af Parlamentet, som har ydet dette projekt om en havpolitik deres særlige støtte. Vi er især glade for Parlamentets holistiske og tværgående holdning. Den almene opfattelse, der kommer til udtryk i betænkningen, er et godt grundlag for den holistiske og integrerede europæiske marinepolitiks fremtidige funktion.

Betænkningens indhold er i sandhed meget bredt, og vi er taknemmelige for de mange forslag. Det glæder os, at Parlamentet påpeger, at der med hensyn til de områder, der vedrører havene, er brug for hurtige fremskridt i forbindelse med de lovgivningsforslag, som Rådet skal behandle, og som drejer sig om såvel sikkerheden i forbindelse med søtransport som beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Hvad angår målene for vores fremtidige havpolitik, er det rent faktisk nødvendigt, at medlemsstaterne gennemfører denne lovgivningen ordentligt.

I forslaget til budget for 2008 har Kommissionen også anmodet om lov til at foretage nogle forberedende aktioner med henblik på at starte gennemførelsen af nogle aktioner, der er planlagt i henhold til den nye havpolitik, og vi håber, at Parlamentet vil støtte denne anmodning.

Vi er i særdeleshed indstillet på at arbejde inden for områder så som integration af overvågningssystemerne for aktiviteter på havet, skabelse af et netværk med data om havene og oceanerne og om udveksling af bedste praksis inden for de maritime industrier og tjenester ved at fremme maritime "klynger" i 2008. Vi er overbevist om, at sådanne projekter vil give store fordele på længere sigt.

Jeg vil nu komme med nogle generelle kommentarer til nogle specifikke forhold, der er blevet rejst i betænkningen. Kommissionen glæder sig over Parlamentets opfordring til at sikre, at den miljømæssige dimension er tydeligt afspejlet i de forslag, vi vil forelægge til oktober, og den vil lægge særlig vægt på klimaændringerne. I denne forbindelse undersøger Kommissionen bidragene fra alle de interessenter, som har at gøre med handel med emissioner og skibsfart, vedvarende energikilder så som vind- og solkraft til skibe, landbaseret energiforsyning til skibe i havn, offshore-vindenergi, skibsophugning m.v. Alle disse forslag vil bidrage positivt med hensyn til klimaændringerne og bredere miljøovervejelser.

Som det så ofte er blevet sagt, er strategien for beskyttelse af havmiljøet et centralt element i havpolitikken og udgør dens miljømæssige søjle. De vil gensidigt styrke hinanden.

Kommissionen glæder sig ligeledes over den anerkendelse af betydningen af søtransporten for den europæiske økonomi, som understreges i betænkningen. Bestræbelserne på at forenkle og forbedre lovgivningen har fortsat topprioritet for Kommissionen. Søtransport er en af de mindst miljøskadelige transportformer. Vi skal derfor styrke bestræbelserne på at forbedre sporbarheden endnu mere.

Søtransporten er også vigtig af hensyn til bæredygtigheden, da den bidrager yderligere til integrationen af vores indre marked og er central for Europas udenrigshandel i disse globaliseringstider.

De maritime sektorers økonomiske betydning for EU og en række nationale og regionale "klyngers" succes er velkendte. Samrådet om EU's havpolitik har vist en oprigtig interesse hos alle dem, der er involveret i at styrke og fremme udviklingen af maritime "klynger" i hele EU. Kommissionen har forpligtet sig til at fremme bedste praksis og de indbyrdes forbindelser for de maritime "klynger" såvel nationalt som regionalt ved at kortlægge Europas maritime "klynger" og analyse deres samarbejdspotentiale.

Hvad angår de punkter, der rejses i betænkningen om forskning og innovation, mener Kommissionen, at der er brug for ekspertise i forbindelse med forskning og teknologi for at kunne udvikle havressourcernes potentiale på en bæredygtig måde. Det vil være et fundamentalt grundlag for at opnå integration og øge synergierne inden for de forskellige maritime sektorer. Det er derfor, at havforskning og -teknologi blev anerkendt som en overordnet prioritet i det syvende forskningsrammeprogram, som vil blive behandlet med særlig opmærksomhed.

Vi anerkender turismens betydning som drivkraft for bæredygtig vækst i kyst- og havområderne. Samtidig kan kyst- og havturisme anvendes som et værktøj til at fremme bevarelsen af vores maritime områders kulturelle, historiske og miljømæssige elementer.

Der er planlagt en meddelelse i 2007, og den vil fastsætte en agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme. Den vil blive baseret på den betænkning, som opsamlede reaktionerne fra alle de europæiske interessenter inden for turismen og vil påpege mulige nye initiativer på EU-niveau, herunder kyst- og havturisme, som på nyttig vis kan supplere medlemsstaternes initiativer.

Kommissionen glæder sig over betænkningens positive holdning til behovet for at sikre bæredygtigheden på fiskeriområdet. Vi har taget en række initiativer for at øge antallet af beskyttede havområder og udvikle politikker om en mere langsigtet tilgang til fiskeriforvaltningen.

Derudover har Kommissionen allerede forelagt forslag til et gradvist ophør med udsmidninger. Inden for rammerne af oktoberpakken vil Kommissionen også vedtage forslag, der har til formål at bekæmpe det ulovlige, urapporterede og uregulerede fiskeri og foranstaltninger vedrørende ødelæggende fiskeripraksis.

Jeg vil nu vende mig mod de sociale aspekter og sige, at vi er helt enige i Parlamentets bekymringer over den knaphed på eksperter og veluddannede fagfolk, som erhvervet lider under, og vi vil med stor interesse se nærmere på forslagene i betænkningen om særlige træningskurser, der har til formål at give en bred forståelse for en økosystem-baseret tilgang til hav- og oceanforvaltning.

Vi deler også Parlamentets opfattelse af, at udelukkelsen af søfolkene fra de sociale direktiver bør revurderes. Med hensyn til de sociale regler for søfolk, vil jeg gerne understrege betydningen af det igangværende arbejde mellem de sociale aktører om at indarbejde den konsoliderede ILO Konvention om arbejdsvilkår for de søfarende i fællesskabslovgivningen.

Endelig vil jeg komme med en bemærkning om forvaltning. Det fremgår tydeligt af vores høringer af medlemsstaterne og interessenterne, at der er behov for et tættere samarbejde mellem alle sektorpolitikkerne og alle forvaltningsniveauerne, hvis vi ønsker at få succes med havpolitikken. Jeg synes derfor, at Parlamentets holdning hertil er såvel betimelig som relevant. Derudover anerkender vi, at udvekslingen af og tilskyndelsen til bedste praksis inden for den integrerede havpolitik skal bakkes op af platforme, der støtter udveksling af erfaringer og oplysninger om bedste praksis. Til dette formål har vi til hensigt at organisere årlige konferencer, som vil bringe relevante aktører fra regionerne, medlemsstaterne og på EU-niveau sammen, herunder interessenter inden for alle relevante områder. Dette vil også bidrage til at øge de maritime sektorers synlighed i almindelighed.

Mine damer og herrer, for at udnytte den fremdrift, der blev opnået under høringsproceduren, tilstræber vi at fremlægge en ambitiøs havpolitikpakke den 10. oktober og præsentere den med henblik på en efterfølgende høring af Parlamentet og Rådet. Pakken vil omsætte visionerne for en ny havpolitik for EU til virkelighed. Den vil indeholde en meddelelse om høringsproceduren, som vil vise, hvor bred og omfattende den har været, og den vil gøre opmærksom på det tætte og konstruktive forhold vi har haft til vores samtalepartnere, og derudover kommer der endnu en meddelelse, som vil foreslå en europæisk havpolitik og en handlingsplan. Politikken vil fokusere på Europas maritime virkelighed, på betydningen af en integreret tilgang til maritime spørgsmål og på vores visioner for politikken og dens principper. Den vil tilstræbe at fremme og udvikle en bæredygtig anvendelse af oceanerne og havene og sikre en høj livskvalitet på tværs af regionerne, den vil sikre gennemsigtighed og øge det maritime Europas synlighed, den vil styrke Europas internationale lederrolle inden for skibsfarten og sidst, men ikke mindst søge at sikre, at Europa opnår fuldt kendskab til innovationspotentialet på det maritime område. Handlingsplanen vil vise vores hensigter med hensyn til, hvordan vi kan gennemføre en havpolitik ved at identificere de aktioner og områder, der skal være genstand for forslag.

Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet og de berørte ordførere for deres fremragende indsats. Vi ser frem til at fortsætte vores tætte dialog med Dem i de kommende måneder for at lægge grunden til en mere integreret havpolitik for Europa.

  Satu Hassi (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (FI) Fru formand, mine damer og herrer! Mange tak til ordføreren Willi Piecyk for den glimrende demonstration af samarbejde mellem udvalgene, som har arbejdet så tæt sammen. Det er vigtigt at indse, at økonomisk udnyttelse af havet også afhænger af, at havet er rent, og at der findes sunde marine økosystemer. Derfor er det vigtigt at integrere miljøaspektet i alle beslutninger om havet.

F.eks. har den kortsigtede praksis med overfiskeri ført til et kollaps i mange fiskebestande, og det er også hovedårsagen til, at den marine biodiversitet er i tilbagegang. Fiskebestandene kan kun komme sig, hvis der skæres ned på den forurening, der ledes ud i havet fra land, og på mængden af industrielle kemikalier og landbrugsgødning, som skaber eutrofiering. Dette er særligt vigtigt i indelukkede havområder som Østersøen. Som ordføreren sagde, er det også vigtigt at reducere emissionerne fra skibsfarten, da det er en af hovedkilderne til de emissioner, der forurener den luft, vi indånder.

Klimaændringen har også andre konsekvenser end stigningen i vandstanden i havene - den medfører også en forsuring af havet, som vil påvirke alle marine økosystemer drastisk.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (DE) Fru formand! Allerførst tak til ordføreren, som virkelig har sat nye standarder for samarbejdet. Et så godt samarbejde har jeg ikke oplevet før. Jeg gratulerer!

Jeg vil gerne takke Kommissionen for grønbogen og for den integrerede model. Det var på tide. Vi europæere - og det siger jeg set fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi - har noget at byde på, når det gælder havpolitik! Når det gælder maritime clustre, er vi førende på verdensmarkedet, vores skibsværfter er førende på verdensplan, 40 % af handelsflåden er på europæiske hænder, og 35 % af det maritime udstyr bliver leveret fra EU. Også inden for forskningen klarer vi os rigtig godt! Den blå bioteknologi er et fremtidsområde, og forventningerne er store med hensyn til energiforsyning fra havet og nedbringelse af CO2-udledningen.

Men vi taler ikke med én stemme! Derfor er det godt, at denne model nu foreligger. Vi venter med stor spænding på den pakke, som De vil sammensætte, hr. kommissær. Verden ser på os, fordi den forventer noget af os. Vi håber på en god pakke!

  Struan Stevenson (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne takke Willi Piecyk for en strålende betænkning og for en anskuelsesundervisning i, hvordan et samarbejde mellem udvalgene bør foregå. Fiskeriudvalget skulle udarbejde en havpolitik, der skaber beskyttelse, fremmer vores maritime arv og opfordrer til en bæredygtig udnyttelse af vores have og oceaner, men jeg mener - for at gentage kommissærens ord - at hele EU's havpolitik bliver værdiløs, hvis ikke vi effektivt tager hånd om de grundlæggende årsager til klimaændringerne nu.

En bæredygtig fiskeindustri bidrager til at opfylde dette kriterium, og hvis fiskeri således ikke får sin retmæssige plads i hjertet af EU's havstrategi, vil disse behov blive opfyldt af produkter, der er fanget af folk ved brug af metoder og på steder, som vi slet ikke har kontrol over.

Betydningen af at strømline forvaltningen kan ikke underdrives. Det vil være en fordel for alle og for miljøet som helhed. Princippet om, at forureneren betaler, er i øjeblikket en regel, som ikke overholdes inden for EU's maritime sektor. Virksomheder, der forurener havet, bør bidrage til en EU-fond for genoprettelse af fiskebestandene og bevarelse af miljøet.

I fiskeribetænkningen gøres der også opmærksom på vigtigheden af at forbedre fiskerisektorens image, og der opfordres til, at der afsættes flere ressourcer til forskning og undervisning, som sigter mod at skabe øget viden og øgede færdigheder.

Jeg er også enig med Kommissionen i, at netværket af beskyttede havområder i EU's farvande bør udvides, og at der skabes et integreret kystzoneforvaltningssystem, så vi kan sætte en stopper for den unødvendige ødelæggelse af habitater og den hastige reduktion af biodiversiteten, som vi har set alt for ofte i de seneste år.

Jeg ser frem til Kommissionens handlingsplan til efteråret.

  Yiannakis Matsis (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (EL) Fru formand! Mine anbefalinger vedrørende søfartspolitikken er indeholdt i min udtalelse, som er vedtaget af de kompetente udvalg.

Ingen anbefaling - og dette vil jeg fremhæve, mens kommissæren er til stede - kan dog gennemføres uden beskyttelse af miljøet, som mennesket så vanvittigt ødelægger, hvilket brandene i Middelhavslandene de seneste dage og de seneste år er tragiske eksempler på.

Alle planer er betinget af, at det lykkes os at redde miljøet og vende drivhuseffekten med denne handlingspolitik, hvor det første skridt tages med oprettelsen af et europæisk brandslukningskorps, der skal fungere med fælles bidrag, med redskaber og med midler, især fra de involverede medlemsstater, og som skal være i beredskab i sommermånederne.

Hvis viljen er til stede, kan alt lade sig gøre, og farerne kan afværges. Ellers vil vores politikker forblive tomme ord. Og hvordan kan man tale om udvikling af kystområderne, når der ikke er andet tilbage i de områder, især i Middelhavslandene, end brændt jord?

(Formanden afbrød taleren)

  Luís Queiró, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne takke hr. Piecyk for det fremragende arbejde, som han har udført i de seneste mange måneder. Han har vist evne til at lytte, forlige forskellige synspunkter og frem for alt bevare et holistisk og konstruktivt perspektiv på havstrategien. Det er også dette perspektiv, som jeg selv har talt for som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater.

Det påvises her, at det med en afbalanceret tilgang lader sig gøre at udvikle økonomien og beskytte miljøet, og at et fragmenteret perspektiv på havet er et perspektiv, der savner rækkevidde og ambitioner. Havet, der er globaliseringens sted frem for noget, har for os europæere en helt afgørende betydning. I bevidsthed om, at verdenshandelens vækst vil betyde, at skibstrafikken og de forskellige former for havbaserede økonomier også vil vokse, er det givtigt at tænke i en europæisk skala, hvilket dog ikke efter vores opfattelse fordrer en enkelt fælles politik.

Vi har derimod brug for en strategisk tilgang, der drager fordel af de 27 medlemsstaters samarbejdspotentiale, et samarbejde, der tager højde for omkostningerne ved at bekæmpe ulovlig indvandring, forurening, narkohandel og smugleri og ved indsatsen for at sikre det europæiske territorium. Det skal være et intelligent samarbejde til gavn for havmiljøet, som både forkæmperne for miljøet og de, der prioriterer økonomien, vil kunne bifalde.

Forurening er en trussel mod naturen, men det er også en fare for vores økonomiske udnyttelse af havene. Balance må her være nøgleordet, og ikke hverken fundamentalisme, der siger nej til økonomisk udvikling, eller hæmningsløs og ødelæggende rovdrift på ressourcerne.

Det er afgørende at indse havenes potentiale, hvad angår investering i forskning og udvikling, idet traditionen samtidig skal bevares. Hvis vi vil modernisere vores økonomi, må vi finansiere videnskabelige netværk, fremme videndeling og være de første i de nye økonomier industrier, men også seriøst satse på de europæiske kyster som turistmål, da vi i vores kystarv besidder en helt uforlignelig rigdom og mangfoldighed.

Jeg slutter, fru formand, i forventning om, at det fra i morgen bliver muligt at sejle med støt kurs mod udformning og gennemførelse af konsekvente forslag om en europæisk havstrategi, hvilket også er det, som vi her har hørt kommissær Borg give udtryk for.

  Paulo Casaca, for PSE-Gruppen. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, hr. Piecyk, fru Hassi og hr. Stevenson, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordførerne for deres fremragende arbejde og tillade mig at fremhæve seks grundlæggende bestræbelser, som der bør tage højde for, når den europæiske havpolitik skal gennemføres. Nuværende og kommende lovgivning må integreres inden for en enkelt ramme, og forvaltningen skal også integreres inden for en havplanlægning, der tager hensyn til relevante interesser. Havet skal integreres i den nuværende miljølovgivning, også for at opfylde internationale konventioner som Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, OSPAR. Der må iværksættes en forvaltning, der tager udgangspunkt i havenes økosystemer, og fiskersamfundenes udvikling må fremmes med den samme tilgang, der så succesfuldt har været benyttet for landdistrikterne, og endelig skal der indføres en integreret ramme for overvågning og gennemførelse af havlovgivningen.

Den europæiske havpolitik må ikke gentage de fejl, som den fælles fiskeripolitik har begået, der har skabt et misforhold mellem politikudformningen og de mennesker, som politikken berører, og mellem omkostningerne ved at gennemføre og overvåge den. I en region som Azorerne betyder gennemførelsen af havstrategidirektivet eksempelvis omkostninger, der løber op i millioner af euro. Vi mener, at Europa på dette felt må agere på en integreret måde også finansielt.

  Josu Ortuondo Larrea, for ALDE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Netop i morges - og sikke et tilfælde i betragtning af dagens debat om havpolitik - læste jeg en artikel, hvor der stod, at menneskene stammer fra havet, at vi ikke kan leve uden det, og at 75 % af et voksent mennesker består af vand.

Desuden er tre fjerdedele af jordens overflade dækket af vandet i vores have og verdenshave, og der foregår en konstant cyklus af overførsel af vand fra havene til atmosfæren, fra atmosfæren til jorden, og endelig vender det tilbage til havet gennem floderne. Det er derfor vores pligt at være yderst opmærksomme på det maritime miljøs bæredygtighed, især da alarmklokkerne nu i nogen tid har ringet i hele verden med hensyn til forringelsen af miljøet generelt og klimaforandringen i særdeleshed.

Vi mener, at der hurtigt må vedtages foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten i alle institutioner - både EU-institutioner og statslige, regionale og lokale institutioner og på det private område. I denne forbindelse vil vi gerne udtrykke vores bekymring over den lange tidsplan, der figurerer i forslaget til et direktiv om havstrategien. Vi mener, at vi - ligesom når det gælder forureningen af atmosfæren og hullet i ozonlaget - ikke har lang tid tilbage at handle i og vende den nuværende tendens. Hvis ikke vi gør det så hurtigt som muligt, er jeg bange for, at skaden vil være uoprettelig.

Vi har derfor foreslået, at tidsplanen for at udarbejde handlingsplaner inden for den nye havstrategi skal vedtages som hastesag, så de kommer på linje med andre vigtige EU-programmer som f.eks. programmerne under FEDER, Samhørighedsfonden og landbrugspolitikken, for der er også landbrugsaktiviteter, som fører til, at der bliver udledt affald i havet.

Vi mener også, at vi har brug for mere præcis information om, hvad der sker i havene. Vi går ind for en bedre koordinering og forbindelse mellem alle Europas marine forskningsinstitutter, som fremmer enten et netværk eller et europæisk konsortium og skaber en maritim database, som er tilgængelig for dem alle.

Vi må forbedre uddannelse og information på alle niveauer og udskille bedste praksis i forhold til kontrol og forurening. Med hensyn til dette aspekt vil jeg endnu en gang fremføre noget, som jeg har sagt i årevis, nemlig at vi må gøre det obligatorisk at installere udstyr i skibe - udstyr som allerede er opfundet - til at kontrollere udtømning og rensning af tanke og bund i form at sorte bokse, som der ikke kan snydes med, hvilket vil være den bedste metode til at forebygge bevidst dumping, selv om jeg stadig mener, at dette skal suppleres af satellitovervågning og inspektion.

Vi må ikke glemme erhvervsfiskerne, som er en vigtig befolkningsgruppe, hvis livsstil skal sikres i fremtiden for at forhindre, at kystområder og øer bliver affolket eller invaderet af en ukontrolleret udvikling.

Endelig foreslår vi, at forureneren betaler-princippet også skal gælde for den maritime sektor, og at der oprettes en EU-fond for genoprettelse og bevarelse af maritim flora og fauna, baseret på bidrag fra alle industri-, energi-, turist-, fritids- og alle andre former for aktiviteter, som forurener vores have.

  Ian Hudghton, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! EU har ca. 65.000 km kyststrækning. Skotland har ca. en sjettedel af det og 95 ubeboede øer. Vi har helt klart meget at tilbyde og meget at få fra en havstrategi for EU, som hjælper os med at opretholde og udvikle vores kystsamfund. Skotland er energirigt med olie- og gasforekomster med muligheder for offshoreproduktion af vind- og bølgeenergi. Skotland ligger godt placeret til at udvikle yderligere maritime transportknudepunkter. Skotland har fremragende havforskningsfaciliteter, som kan bidrage til bedre at forstå havmiljøspørgsmål, og til trods for den fælles fiskeripolitik har Skotland stadig en stor andel af EU's fiskeindustri.

Idéen om en havstrategi for EU hilses velkommen, men den bør ikke signalere et skift mod, at EU's farvande bliver betragtet som en fælles ressource uden nogen særlig tilknytning til de enkelte maritime nationer. EU skal kun handle, når vores maritime nationer kræver handling eller støtte til deres egen strategiske planlægning. Lad os tage ved lære af den fælles fiskeripolitik og dens fejl.

  Georgios Toussas, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand! Både de astronomiske beløb, som rederierne og monopolkoncernerne inden for søfarten indtjener, og intensiveringen af arbejdet til det yderste sammen med medlemsstaternes omfattende udskiftning af egne søfolk med billigere arbejdskraft til en sulteløn på under 515 dollar om måneden og de store skibsulykker, som vi så med skibene Erika, Pretige, Sea Diamond m.fl., der forårsagede store miljøkatastrofer og rystede den internationale offentlighed, er tydelige eksempler på EU's arbejderfjendtlige søfartspolitik.

Rederiernes, Kommissionens og regeringernes interesse er hyklerisk, og det er uden hold i virkeligheden, når de påstår, at der ikke er tilstrækkelig arbejdskraft til søfarten, og at de gerne vil tiltrække søfolk fra medlemsstaterne til søfarten, når de selv i fællesskab forviser europæiske søfolk i stort tal fra skibene med vedvarende nedskæringer af skibenes besætning og samtidig udskifter dem med billigere søfolk fra tredjelande med stigende arbejdsløshed inden for branchen som resultat.

Denne arbejderfjendtlige politik har meget store negative konsekvenser for arbejdstagerne og for indbyggerne på øerne i afsidesliggende områder i Grækenland og i andre lande.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Vi er alle bekendt med havenes betydning. Havene sikrer os næringsvej, næringsmidler og naturoplevelser. Derfor er behørig forvaltning af havene af vital interesse. I hr. Piecyks betænkning gives der en detaljeret redegørelse herfor. God forvaltning kræver en afbalanceret tilgang, hvor økologiske og økonomiske aspekter afvejes mod hinanden på globalt, europæisk og nationalt plan. Derved vil vi også fremover kunne høste havenes frugt.

Jeg vil gerne anføre en bemærkning om havnenes udvikling. For at kunne yde et væsentligt bidrag til borgernes velfærd er det afgørende, at havnene inden for visse rammevilkår kan udvikle sig i overensstemmelse med deres respektive forcer. Efter min opfattelse bør Europa være tilbageholdende med at påvirke denne udvikling både fysisk og økonomisk. Medlemsstaterne har ansvaret for udformningen af havnene, og markedet vil sikre effektiv afvikling af godsstrømmene. Jeg har med henblik på at lade dette komme tydeligere frem i betænkningen stillet nogle ændringsforslag, som jeg håber De vil kunne støtte.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Meget kan lyde plausibelt, når man taler om en havpakke, men med hensyn til en havpolitik for EU frygter jeg, at Kommissionen vil bruge den til at tilegne sig magt, så den kan kontrollere alle livets facetter, begivenheder og aktiviteter til havs. I betragtning af hvilken absolut katastrofe EU's nuværende kompetencer inden for fiskeripolitikken har været for Det Forenede Kongerige under den skændige fælles fiskeripolitik, har jeg ikke meget tillid til, at der kommer noget bedre af at overgive alle maritime anliggender til EU. Overregulering, kvælende kontroller og tåbelige direktiver vil blive resultatet, er jeg bange for. Selv med hensyn til fiskeri er det, jeg læser i denne betænkning, en blåstempling af, at flere fiskere gøres arbejdsløse under dække af yderligere indskrænkende tiltag i henhold til det såkaldte forsigtighedsprincip.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Havet er et gode, som rummer enorme ressourcer, som vi bør passe på. Netop derfor er den integrerede tilgang, der slås til lyd for i grønbogen, så væsentlig. Men det bør ske på en praktisk og gennemførlig måde, som sikrer, at vi ikke skyder over målet.

Jeg er enig med ordføreren i, at hensynet til miljø og bæredygtighed er afgørende. Og jeg vil gerne komplimentere ham for betænkningen. Jeg må imidlertid også sige, at det var ganske vanskeligt som følge af proceduren for forstærket samarbejde. Vi står nu med et komplekst dokument med 147 punkter. Betydningen af maritim transport trænges til en vis grad i baggrunden i forhold til nye foranstaltninger, hvilket jeg finder grund til at påpege og også beklager. Maritim transport er netop så vigtig af hensyn til bæredygtigheden.

Vi har allerede en række regler og forskrifter, når det gælder sikkerhed og miljøvenlig transport. Men det står stadigvæk sløjt til med medlemsstaternes gennemførelse og håndhævelse af disse. Jeg vil derfor gerne opfordre Kommissionen til at prioritere gennemførelse og håndhævelse af eksisterende regler og forskrifter højt. EU bør også have flere koordinerende beføjelser og om påkrævet kunne gennemtvinge efterlevelse af forskrifterne. Kommissionen ville ved udgangen af 2006 offentliggøre en undersøgelse af gennemførligheden af et europæisk kystvagtprojekt. Her medio 2007 har vi stadigvæk intet set. Jeg opfordrer virkelig Kommissionen til at gøre en ihærdig indsats på dette område.

Kommissionen bør appellere til medlemsstaterne om at sikre god fysisk planlægning og forvaltning af kystområder. Men ansvaret herfor bør ligge hos medlemsstaterne selv. Lokal-, regional- og landspolitikere føler et ansvar for at sikre bæredygtighed og bevare disse områder, og netop når det drejer sig som landjorden, bør subsidiaritetsprincippet efter min opfattelse finde anvendelse.

  Robert Navarro (PSE). - (FR) Fru formand! Jeg vil først gerne takke hr. Piecyk for det store arbejde, som han har lagt i udarbejdelsen af denne sammenfattende betænkning. Når alt kommer til alt, er det en komplet og afbalanceret betænkning, som tager hensyn til de økonomiske, de miljømæssige og de sociale aspekter ved den fremtidige havpolitik. Angående de sociale aspekter understreger den vigtigheden af erhvervsuddannelse og karrieremuligheder samt den tvingende nødvendighed af, at medlemsstaterne hurtigt underskriver og ratificerer ILO-konventionerne om søfarendes arbejdsstandarder. Det er væsentligt, hvis vi ikke vil se den europæiske ekspertise på området forsvinde. Hvad resten angår, ligger bolden nu hos Kommissionen og medlemsstaterne.

Angående medlemsstaterne bør reformen af EU's budget fra 2008 give dem mulighed for at vise, at de tager disse udfordringer alvorligt. Angående Kommissionen får den til opgave at koordinere havpolitikken. Det drejer sig om et kæmpe arbejdsområde, hvor mangel på faste retningslinjer hurtigt kunne medføre kaos. Derfor mener jeg, at idéen med en kommissær for havpolitik, som har tilstrækkelige beføjelser til om nødvendigt at mægle, fortjener overvejelse. Ved faste retningslinjer skal naturligvis ikke forstås stive retningslinjer. Derfor mener jeg også, at det vil være hensigtsmæssigt i vidt omfang at inddrage regionerne for at sikre den nødvendige fleksibilitet i gennemførelsen af de initiativer, der vil blive vedtaget i forbindelse med den fremtidige havpolitik.

  Anne E. Jensen (ALDE). - Fru formand! Jeg vil gerne fremhæve to punkter, dels vedrørende Østersøen og dels vedrørende udbygning af EU's havne. Intet sted er behovet for bedre samspil mellem EU, nationale regeringer og regionale og lokale myndigheder mere tydeligt end netop i Østersøen. Vi har brug for en bedre koordineret strategi for at redde miljøet, redde fiskeriet og få en bæredygtig og effektiv udvikling af søtransport i et godt samspil med landsretssporten.

Østersøen er et af verdens mest forurenede have, og Kommissionen bør derfor udvikle en egentlig EU-strategi for Østersøregionen. Vedrørende havnene: Hvis vi skal udvikle søtransporten, er det nødvendigt, vi satser på bygning og udvidelse af havne og havneområder og på vej- og togforbindelser til havnene. Derfor bør den nye EU-strategi indeholde en havnestrategi, der giver havnene mulighed for at udvikle sig i trit med markedsudvikling og efterspørgsel. Vi skal sikre, at anden EU-lovgivning og fortolkning heraf ikke hæmmer havnenes udvikling.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - Aderarea României şi a Bulgariei a adus Marea Neagră la graniţa Uniunii Europene, creând astfel oportunitatea dezvoltării unei politici maritime care să cuprindă toate mările şi oceanele ce înconjoară Europa.

Marea Neagră şi Marea Mediterană reprezintă două zone de maximă importanţă pentru politica de vecinătate a Uniunii. Dezvoltarea portuară, comerţul, industria costieră, cercetarea, pescuitul şi turismul sunt elemente integrate atât politicii de vecinătate cât şi celei maritime. Reţelele de transport maritim, politicile regionale de mediu şi canalele de transport pentru resurse energetice sunt, de asemenea, incluse în planurile de acţiune ale ambelor politici. Politica maritimă europeană va veni în sprijinul politicii de vecinătate, catalizând şi complementând acţiunile acesteia.

Politica maritimă trebuie să iniţieze şi să aplice măsuri în cadrul subiectelor menţionate pentru asigura o dezvoltare convergentă atât a statelor membre cât şi a statelor riverane incluse în politica de vecinătate. O politică maritimă europeană viabilă trebuie să asigure cooperarea între statele vecine şi între acestea şi Uniune, şi să aibă capacitatea de a dirija problematicele din cadrul structurilor regionale a căror activitate s-a dovedit utilă până în prezent. O dovadă în acest sens este şi asumarea de către Uniunea Europeană a statutului de observator în cadrul BS.

Elaborarea unei politici maritime trebuie să aibă în vedere specificul fiecărei zone, ca de exemplu problema traficului de orice natură şi optimizarea tranzitului de produse energetice în cazul Mării Negre sau fenomenul migraţiei în cazul Mării Mediterane.

Acţiunile deja preconizate de către Comisie, precum comunicarea referitoare la sinergia Mării Negre trebuie sa reprezinte puncte de referinţă în consolidarea viitoarei politici maritime comune europene. Marea nu este o barieră ci o punte de legătură pentru consolidarea căreia trebuie făcut un efort comun de cunoaştere reciprocă şi solidaritate cu posibilităţi reale de implicare europeană în procesele de democratizare şi de dezvoltare ale statelor riverane.

  Matthias Groote (PSE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Først tak til ordføreren Willi Piecyk for det fremragende arbejde, han har præsteret med denne betænkning.

Jeg vil i mit bidrag kun kort komme ind på to punkter. For det første er der energien - havet byder på uendelig meget energi. Specielt skal vindenergien nævnes, som har et stort potentiale. Dette potentiale skal udnyttes. Hvordan kan vi udnytte det? Europa har brug for stærke incitamentsystemer, så investorer tør tage risikoen og investere i vindenergi på havet. Det kræver koordinering at skabe disse forudsætninger. Derfor glæder det mig meget, at Kommissionen i betænkningen bliver opfordret til at fremlægge en handlingsplan for udbygning af vindenergien. Desuden opnår man med vindenergihandlingsplanen målet om i 2020 at dække 20 % af det primære energibehov med vedvarende energi, som det blev vedtaget på forårstopmødet.

Desuden glæder det mig, at betænkningen indeholder installation af en intelligent netinfrastruktur. Kun på den måde kan man realisere de 50 gigawatt installeret offshore-effekt i 2020, som foreslås i betænkningen.

Det andet punkt er klimaændringer og skibsfart. Klimaændringen vil få store konsekvenser for havene og verdenshavene. Derfor skal den transportform, som bruger mediet vand til transport, også inddrages i emissionshandelen. Lovgivningsprocessen om inddragelse af flytrafikken er i øjeblikket til førstebehandling i Parlamentet. I betragtning af at skibstrafikken forårsager langt større drivhusgasemission end flytrafikken, støtter jeg ordførerens krav om at inddrage skibsfarten i emissionshandelssystemet.

  Francesco Musotto (PPE-DE). - (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Parlamentet tager for første gang systemet med havene, oceanerne, kystområderne og de europæiske øer op ved hjælp af en overordnet vision. Det er en fantastisk rigdom for Europa, som har ca. 68.000 km kyststrækning, hvilket er det dobbelte af USA og det tredjedobbelte af Rusland. Det er en dimension og nogle problematikker, som man ikke beskæftigede sig med tidligere. Grønbogens udarbejdelse er et vendepunkt, når det gælder om at udarbejde en ny havpolitik, der bygger på denne meget store rigdom, som har nogle unikke og uudforskede muligheder.

I den forbindelse giver hr. Piecyks betænkning - som jeg gerne vil lykønske ham med - et vigtigt bidrag. Jeg er navnlig enig i den vægt, der lægges på miljøaspekterne. Kysterne er nemlig særligt sårbare områder, hvor konsekvenserne af klimaændringerne og den intensive udnyttelse af ressourcerne er endnu tydeligere. Når vi står over for et sådant problem, er vi nødt til at sørge for beskyttelse og respekt, så havet fortsat kan være en ressource for de befolkninger, der bor langs kysterne. Hr. Piecyks betænkning bør efter min mening ledsages af yderligere forslag, som stilles i form af ændringsforslag, der skaber klarhed omkring dette vigtige initiativs omfang.

Først og fremmest bør en europæisk havpolitik - ligesom alle andre politikker - have de nødvendige ressourcer. Derfor skal der i forhandlingerne om den kommende finansieringsramme tages højde for de målsætninger, der er opstillet i grønbogen om havet. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at kommissæren for maritime anliggender forbliver kommissær for maritime anliggender, og at hans portefølje ikke begrænses til fiskerispørgsmål.

Endelig skal der lægges særlig vægt på øerne, som på grund af deres tiltrækningskraft og deres naturlige karakteristika udgør en værdifuld ressource for EU's havpolitik, når det gælder bæredygtighed og konkurrenceevne.

  Riitta Myller (PSE). - (FI) Fru formand! Havet trues af menneskelige aktiviteter på land og til søs. Størstedelen af den kuldioxid, som opvarmer og forsurer havene skabes på land, men en endnu større del kommer fra skibsfarten selv, noget som er i stigning. Der må gøres noget ved begge problemer.

Skibsfarten skal medtages i internationale aftaler om klimaet og emissionshandelsordninger. Opvarmning af havene som en følge af klimaændringen vil have usete konsekvenser for økosystemer på hele kloden. Når alt kommer til alt, opbevares over 80 % af klimasystemets øgede opvarmning i havene.

Siden 1961 er opvarmningen af havene nået ned til en dybde af 3.000 m. Det ændrer den marine økologi og den økologiske diversitet i havene. Nogle arter, f.eks. koraller, er truet af udryddelse, mens andre, de såkaldte invaderende fremmede arter, breder sig for meget.

Østersøen er verdens mest sårbare hav. Vi skal være forberedt på at forhindre risikoen fra den øgede trafik på havene, f.eks. olietransporter, og skibsfarten skal være så sikker som muligt. Tidlige advarselssystemer og kontrolsystemer skal være i funktion over alt.

  David Casa (PPE-DE). - (MT) Tak, fru formand. Europa fokuserer i øjeblikket på en ny vision for vores have, som utvivlsomt har et stort potentiale. Vi er alle enige om, at havet er af afgørende betydning for EU, og det er gennem årene blevet et stort emne for politiske debatter. Det er velkendt, at denne type diskussioner er afgørende, hvis vi vil vedtage en mere helhedsorienteret tilgang til vores maritime vision.

Kommissærerne med ansvar for politikker med forbindelse til havet, særligt den maltesiske kommissær hr. Borg, har udarbejdet et dokument om fremtiden for EU's havpolitik. Offentliggørelsen af denne grønbog satte gang i omfattende høringer om udsigterne for en vellykket havpolitik, som blev vedtaget af Kommissionen. Målet var at nå til enighed om, hvordan man skulle gennemføre havpolitikken og samtidig opretholde konstant bæredygtig synergi mellem sektorerne. Den nye havpolitik vil bidrage til at forbedre levestandarden i de lande, som ligger tæt på kysten, på en måde, som afspejler den regionale udviklingspolitik. En politik af denne type vil ikke kun øge konkurrencen, men også beskytte miljøet og være et svar på udfordringer som immigration og klimaændringer. Vi kan sikre, at disse udfordringer bliver imødegået med succes, og det er vores pligt at gøre det.

Forventningerne er store, men vi må ikke glemme, at mulighederne for at acceptere disse udfordringer er lige så store. Jeg vil gerne opfordre alle europæere til at gribe disse muligheder. Jeg vil slutte med at sige, at der helt klart er behov for samarbejde på europæisk niveau for at komme videre. Europas fremtid bygger på vores have. Det kræver et nyt samarbejdsniveau, og jeg tror kun, at vi kan få gavn af et sådant samarbejde. Tak.

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne på det hjerteligste takke hr. Piecyk for hans betænkning. Som han siger, modsvarer vores nuværende isolerede delpolitikker ikke de udfordringer, som det nye århundredes havpolitik stiller, og vi må få EU til at anlægge et integreret perspektiv, der lægger op til horisontale og globale løsninger. Det skal være løsninger i form af forbedret livskvalitet i kystområderne, infrastruktur og udvikling i transportsektoren, bevarelse af havbunden og havets ressourcer, partnerskaber og højt kvalificerede centre for bæredygtig forvaltning af havene i EU-27. Havene skal beskyttes og fremmes gennem en fælles og inddragende indsats for at befordre og sikre bæredygtig turisme, afbalanceret fiskeripolitik, mere miljøvenlig skibstransport og bevidst og målrettet beskyttelse af den helt afgørende ressource, som havene er.

Klimaforandringer, forurening, pres fra bymæssig bebyggelse i kystzoner og manglende rensning af spildevand fortjener alt sammen vores særlige opmærksomhed, undersøgelse og fælles indsats for at sikre et sundt økosystem i havet. Disse bestræbelser må så knyttes an til innovation og nye energikilder, som vi kan hente fra havet i form af bølgeenergi, og der skal skabes højt kvalificerede centre med studiet af havet som deres specifikke opgave.

Til det formål må vi bringe havet, havets kultur og kendskab til havet tættere på de europæiske borgere og bringe disse tættere på deres oprindelse. Vi må inddrage øregionerne, der i kraft af selve deres natur er forbundne med havet, men vi må også arbejde for de havrelaterede faktorers samhørighed i de kontinentale europæiske kystregioner, der om nogen og af tradition ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær! Regionerne i den yderste periferi nævnes flere gange i grønbogen, men de undervurderes i høj grad fortsat i de generelle overvejelser vedrørende en integreret tilgang til havpolitikken trods deres geografiske beliggenhed i Det Indiske Ocean, Atlanterhavet og Det Caribiske Hav og til trods for, at disse regioner er nogle af dem, som er mest berørt af spørgsmålet om bæredygtig forvaltning af havet og kystområderne. Derfor er oprettelsen af et forskningsnetværk om tropisk marin biodiversitet, Net-Biome - et projekt, som finansieres gennem det sjette rammeprogram for forskning og udvikling og omfatter syv af de mest afsides beliggende regioner og visse oversøiske lande og territorier - et vigtigt fremskridt for den bæredygtige forvaltning af havene og for forskning og udvikling i det tropiske havmiljø.

Regionerne i den yderste periferi er oppe imod farer som tsunamier, cykloner og naturligvis global opvarmning - et væld af naturkatastrofer, der svækker miljøet og havbunden. De har i øvrigt selv, hr. kommissær, været offer for en af disse farer, eftersom De måtte aflyse en rejse til Réunion i marts på grund af cyklonen Gamede. Erfaringerne fra regionerne i den yderste periferi i forbindelse med katastrofeforebyggelse og reduceringen af kyststrækningernes sårbarhed skal tilføre vores fælles overvejelser større værdi. Desuden stilles spørgsmålet om balancen mellem turisme og hensynet til havmiljøet oftere her end noget andet sted, for at sektoren kan give mulighed for en bæredygtig udvikling i disse regioner, hvor turismen er en af de vigtigste indtægtskilder.

Til sidst er der spørgsmålet om sammenhæng mellem de forskellige EU-politikker på fiskeriområdet, for mens vores regioner skal styrke søfartssikkerheden og gøre beskæftigelse inden for fiskeriet mere attraktivt, tager den nuværende politik sigte på at begrænse antallet af både, også i vores regioner, hvor fiskeressourcerne ikke retfærdiggør det.

Jeg håber, at de aktuelle overvejelser fører til udviklingen af en europæiske havpolitik, der er global og sammenhængende, og hvor regionerne i den yderste periferi anerkendes for at have en særlig rolle, der svarer til deres indgående kendskab til havet. Endelig vil jeg gerne slutte af med at takke hr. Piecyk for sit arbejde.

FORSÆDE: Manuel António dos SANTOS
Næstformand

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder Kommissionens grønbog og vil i dag tale for, at min egen region, Østengland, bliver vært for det foreslåede europæiske ekspertisecenter i Det Forende Kongerige. Med 700 km lavtliggende kyststrækning, store havne i Great Yarmouth, Ipswich, Felixstowe, Harwich og Tilbury samt områder med forrygende naturskønhed i det nordlige Norfolk og ved Stours og Orwells flodmundinger er det for os en faktisk og ikke en teoretisk ambition at skabe et bedre forhold mellem folk og havet.

Vi skal bygge på det EU-støttede center, der fremmer vedvarende energi, i Lowestoft, som skal åbne i år, hvor min regions mulighed for offshoreproduktion af vindenergi vil kunne opfylde 25 % af Det Forenede Kongeriges elektricitetsbehov og yde et stort bidrag til de europæiske mål om at reducere kulemissionerne. Vi skal indse, at stigende havniveauer - 40 cm inden 2050 i Østengland - betyder, at de aktuelle planer for at beskytte kyststrækningen imod erosion og oversvømmelse ikke er andet end et hæfteplaster for vores region og for Europa. Ødelæggende oversvømmelser på tværs af Østengland i 1953 dræbte 307 mennesker, og i dag er knap en halv million boliger i fare. Vi bliver nødt til at gøre mere.

Endelig bør havstrategien understøtte den økonomiske udvikling i de maritime regioner. Vi har en periferisk beliggenhed. I min region er King's Lynn, Clacton-on-Sea, Southend-on-Sea og Thurrock blandt de øverste 10 %, hvad angår mangeartede afsavn i Det Forende Kongerige. Inden for havneudvikling, turisme og regeneration skal vi gøre begrebet om bæredygtig udvikling til virkelighed.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at takke Willi Piecyk for det fantastiske arbejde, han har gjort som ordfører, for det er helt klart afgørende for Europa at vedtage en integreret og bæredygtig model for forvaltningen af havene.

Aktiviteter, som er afgørende for at nå Lissabon-målene, bliver udført i havmiljøet, men havet repræsenterer også andre værdier, som er mindre kommercielle, men som har at gøre med vores befolkningers dybeste identitet og kultur.

Jeg er ked af, at fiskeriet fremstår noget sløret i denne grønbog, selv om det udelukkende hører under Kommissionens kompetence og er genstand for en fællesskabspolitik. Fiskeriet er økonomisk vigtigt, og det er afgørende for at bevare job og kultur i mange europæiske regioner.

Jeg er overbevist om, at denne sektor er en af dem, der vil nyde størst fordel af en bedre integration med andre politikker vedrørende havet, f.eks. forbedring af uddannelsen og leve- og arbejdsforholdene for søfolk og øgede investeringer i forskning, som er afgørende for at forstå, hvordan havene og verdenshavene fungerer.

Som europæer fra Galicien - en maritim region - er jeg overbevist om, at denne politik kommer til at spille en afgørende rolle for kystregionerne, deres byer og folk.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil først gerne takke hr. Piecyk for hans fremragende betænkning, men også for hans imødekommenhed over for at mod- og medtage bidrag, der kunne præcisere og udvide den europæiske havpolitik og gøre den mere hensigtsmæssig.

Da jeg kommer fra en øregion i den yderste periferi, har mine bidrag sigtet på at sikre passende anerkendelse af regionerne i den yderste periferi i havpolitikkens udformning og gennemførelse, hvilket begrundes med disse regioners beliggenhed og omfattende kendskab til havet og den deraf følgende fordeling af ansvaret mellem EU og regionerne i den yderste periferi. Mit bidrag har drejet sig om bedre forvaltning og bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer ved omhyggelig organisering af kystområdet og specifikke foranstaltninger med henblik på en udvidet kystpolitik, støtte til miljøvenlig skibstransport, også ved fremme af en effektiv europæisk havnestrategi afpasset efter de forskellige europæiske områders forhold, støtte til havforskning særlig inden for medicin, energi og havmiljøets ressourcer generelt, fremme af sociale rettigheder, der tager hensyn til ILO's bestemmelser for at sikre maksimal synlighed, og endelig livslang faglig uddannelse i fiskerierhvervet, hvad enten man arbejder til søs eller i land, og sikkerhed for, at der tages passende hensyn til turismen, der er en af de vigtigste aktiviteter forbundet med havet.

  Karin Jöns (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Også jeg vil gerne takke Willi Piecyk varmt for hans virkelig fremragende betænkning.

Jeg kommer fra en region med en dybt rodfæstet maritim tradition. Overfiskeriet i havene og flere værfters sammenbrud førte til en arbejdsløshedsprocent på op til 20 %. Men nu bygges der skibe igen. I stedet for forarbejdning af fisk handler det nu om bioteknologi. Offshore-lokaliteten for vindenergi vokser. Klimaforskning er helt aktuelt. Det er resultatet af omfattende investeringer, ikke bare inden for forskning og innovation, men også inden for uddannelse og efteruddannelse. Vi må gøre mere for at fremme uddannelserne inden for de maritime erhverv! Her opstår der gode og fremtidssikre arbejdspladser. Vækstpotentialet skønnes alene for de næste fem år at være på omkring 15 %, og det glæder mig, at Piecyk-betænkningen her sætter et klart fokus, til forskel fra Kommissionens grønbog.

Afslutningsvis appellerer jeg til alle medlemmerne om at stemme for min gruppes ændringsforslag om, at det skal være slut med at betragte søfolk som andenklasses arbejdstagere. De europæiske mindstestandarder inden for arbejdsretten skal også gælde fuldt ud for dem.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Endnu en gang viser Deres bidrag her i dag, hvor engageret Parlamentet er i havpolitikken, og det er et tydeligt bevis på hr. Piecyks fremragende koordineringsarbejde.

I Deres bidrag rejste De en række punkter, som helt klart fortjener yderligere undersøgelse og overvejelser, især med henblik på forberedelsen til at kunne vedtage Kommissionens Blue Paper næste oktober.

Jeg vil gerne slå helt fast, at målet med vores arbejde med havpolitikken er at åbne op for potentialet i den bæredygtige udnyttelse af vores oceaner og have. For første gang ser vi på dette maritime område på en integreret og helhedspræget måde, og vi prøver at bygge videre på de områder, hvor vi ser merværdien. Lad mig understrege, at dette bestemt ikke er en øvelse i at centralisere magten, men at det drejer sig om at tilskynde til koordinering og inddrage interessenter i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

Dette er helt klart processens begyndelse og ikke dens afslutning. Der bliver mulighed for at uddybe vores holdninger til en række af de nævnte punkter. Lad mig blot gentage, at en havpolitik ikke må blive en politik, der er tilpasset alle som helhed. Specificiteterne ved de forskellige have omkring EU skal indregnes ordentligt.

Jeg har en bemærkning til de regionale aspekter. Vi ser helt klart den regionale dimension som nøglefaktoren i vores øvelse, og den ultraperifære dimension er uden tvivl fokal. Jeg vil gerne forsikre Dem om, at de, som er involveret på regionalt plan, og de regionale handlinger fortsat vil være en hjørnesten i vores politik, når vi går videre med dette punkt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Viorica-Pompilia-Georgeta Moisuc (ITS), în scris. - Raportul domnului Willi Piecyk din Comisia pentru transport si turism abordează un ansamblu de probleme de cea mai mare actualitate privitor la stabilirea unor reguli şi percepte general valabile pentru statele membre ale U.E. în vederea protejării şi exploatării raţionale a apelor mărilor şi oceanelor.

Mă voi referi la unele chestiuni legate de specificul situaţiei la Marea Neagră, mare de frontieră externă a Uniunii, şi anume: după căderea regimului comunist în România, dezvoltarea turismului pe litoralul de vest al Mării Negre a atras o creştere îngrijorătoare a poluării apelor mării din cauza nenumăratelor restaurante deschise chiar pe plajă, restaurante care deversează în mare reziduurile de tot felul; în acelaşi timp plaja s-a îngustat foarte mult din cauza acestor stabilimente.

Poluarea Marii Negre este datorată în bună măsură şi exploatării neraţionale a Deltei Dunării - al doilea fluviu ca mărime în Europa după Volga. Asupra echilibrului biologic al Deltei, asupra faunei şi florei unice în Europa, are un puternic impact negativ construirea de către Ucraina a canalului Bâstroe - acţiune împotriva căreia s-au pronunţat specialişti din toată lumea.

Pentru aceste motive, la care se pot adăuga multe altele, considerăm că propunerile făcute de raportor şi în special construirea unei politici europene maritime unice pe baza prevederilor din Cartea Verde sunt bine venite şi le susţinem în întregime.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Med denne betænkning kan vi tydeligt se det potentiale, som EU kunne opnå gennem en mere integreret havpolitik, som ville erstatte fragmenterede og specifikke foranstaltninger med mere sammenhængende forslag. Kommissionen formåede det knap nok i sin grønbog, men lad os anerkende, at vi ikke gør stor nytte med denne alt for lange og ustrukturerede betænkning.

Jeg vil gerne minde om fire væsentlige udfordringer, som skal løses, nemlig at forene den økonomiske udvikling og miljøbeskyttelse, herunder spørgsmålene om søfartssikkerhed og den marine biodiversitet, finde frem til en kystforvaltning, der kan forene de økonomiske og de naturbetingede aktiviteter i havne- og beboelsesområderne, gå fra en traditionel økonomi mod nye sektorer med høj merværdi, som f.eks. marin bioteknologi og nye energikilder, og skabe en effektiv forvaltning, dvs. den politiske og administrative udfordring, som det hele afhænger af.

Der findes uden tvivl et reelt potentiale for udvikling af aktiviteter med tilknytning til havet, som i dag udgør 3-5 % af EU's BNP, men det bliver vanskeligt at udnytte og kræver en effektiv koordinering.

I denne betænkning er EU en pioner, der udstiller sine ambitioner. Vi mangler imidlertid fortsat at finde måder at gå fra vision til integreret politik på.