Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 10. juli 2007 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 9.00)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Bevillingsoverførsler: se protokollen

4. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

5. Det indre marked for posttjenester (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Markus Ferber for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (KOM(2006)0594 - C6-0354/2006 - 2006/0196(COD)) (A6-0246/2007).

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke Transport- og Turismeudvalget og især ordføreren, hr. Ferber, for det fortrinlige arbejde, de har udført i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen om postdirektivet. Det er så meget mere imponerende, fordi udarbejdelsen involverede fem andre udvalg og næsten 600 ændringsforslag. Desuden er der tale om et politisk meget følsomt og teknisk indviklet sagsområde.

Vores forslag er baseret på grundig forberedelse. Det er ikke gennemførelsen af abstrakte teorier udtænkt i et elfenbenstårn eller baseret på ideologisk nidkærhed. Åbning af markedet er ikke et mål i sig selv, men godt for forbrugeren, godt for forretningsverdenen og derfor for hele økonomien.

Efter måneders diskussion er der altid en fare for, at vi kan tabe den oprindelige intention af syne. Lad mig derfor lige minde Dem om, hvad vores forslag faktisk indebærer. Først og fremmest sigter Kommissionens forslag mod at garantere alle brugere i hele EU en universel tjeneste af høj kvalitet. Forbrugere og brugere af posttjenester har krav på tjenester af højeste klasse. De skal være tilgængelige for alle til overkommelige priser.

For det andet, baseret på detaljerede undersøgelser og bred høring bekræfter Kommissionen i forslaget, at 2009 er måldatoen for ophævelse af alle tilbageværende enerettigheder og monopoler. Sådanne enerettigheder og monopoler hindrer konkurrence og de positive virkninger, den har haft for innovation, kvalitet og priser.

For det tredje bekræfter vores forslag tilgængeligheden af en lang række finansieringsmekanismer, som medlemsstaterne kan vælge imellem for at finansiere eventuelle nettoomkostninger eller urimelige byrder, som den universelle serviceforpligtelse kan medføre for leverandøren af den universelle tjeneste.

For det fjerde giver forslaget mulighed for større fleksibilitet, hvad angår prisfastsættelse af posttjenester, så de i højere grad afspejler de faktiske omkostninger,, samtidig med at muligheden for enhedstakster for forbruger- eller styktakstpost bibeholdes. Kommissionen tillægger den rolle, posttjenesterne spiller for territorial og social samhørighed, stor betydning. Det er enhedstakster for forbrugerpost udtryk for. Forslaget forstærker også forbrugernes rettigheder i forhold til f.eks. klageadgang.

For det femte sigter forslaget mod at ændre bestemmelserne om godkendelse og licensudstedelse for at reducere uberettigede hindringer for at komme ind på markedet. Forslaget præciserer desuden reglerne om adgang til postinfrastrukturen.

Endelig skaber forslaget større klarhed om nationale tilsynsmyndigheders rolle og uafhængighed.

Disse elementer bygger på de succeser, der til dato er opnået med den gradvise åbning af markedet, og vil udgøre en ramme, der vil sætte postsektoren i stand til at udvikle sit potentiale. Det er i sandhed det sidste skridt i en lang proces, der startede for hen ved to årtier siden.

Alle ved, at der er en "kommunikationsrevolution" i gang. Det er en betydelig udfordring for os alle sammen i hverdagen. Det udgør en trussel for de posttjenester, der ikke tilpasser sig. Intet monopolområde kan beskytte nogen posttjeneste mod konkurrencen fra andre kommunikationsformer. Den eneste mulighed er at gennemgå en reform og tilpasse sig og se udfordringen som en mulighed. I denne sammenhæng under hurtig forandring er det så meget mere nødvendigt at fuldføre den reformproces, der startede for over 15 år siden. Parlamentet har haft stor indflydelse på alle etaper af reformen. Kommissionen er indstillet på at hjælpe, så det indre marked for posttjenester endelig kan blive fuldført.

Erfaringen med markedsåbninger har til dato været overvældende positive. Effektiviteten, kvaliteten og præstationen er blevet væsentligt forbedret. Der udbydes en universel tjeneste af høj kvalitet til overkommelige priser i hele EU.

Det er vores fælles ansvar, at det fortsat vil være tilfældet. En fuld markedsåbning er den rette vej frem. I de foregående måneder er der nogen, der har forsøgt at udstille markedsåbningen og andre posttjenesters succes som en trussel. Nu har de fleste dog indset, at det er udfordringer, vi er nødt til at konfrontere, og at der er langt vigtigere at fokusere på, hvordan vi konfronterer dem. I det store hele er det den konstruktive indstilling, der er fremherskende. Det får mig til at tro på, at det til sidst kan lykkes at finde fælles holdninger.

Slutteligt, dette direktiv udgør et væsentligt element af Lissabon-dagsordenen. Tiden er moden til at give EU's borgere de valgmuligheder, de har krav på og forventer. Det vil blive postbrugere og forbrugere, der drager størst fordel af direktivet. Markedsåbningen i 2009 vil indføre kontrolleret og reguleret konkurrence, der vil fremme innovation, nye forretningsmodeller og nye serviceydelser. Det er ikke et spørgsmål om at dele kagen på en ny måde eller indføre reformer på bekostning af de mennesker, der arbejder i branchen, men om at forøge markedets størrelse til alles fordel.

  Markus Ferber (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! En af de vigtigste sager, vi skal behandle i anden halvdel af denne valgperiode, er liberaliseringen af posttjenesterne. Det er en sag, som vi beskæftigede os med allerede i tredje og fjerde valgperiode, hvis jeg må rekapitulere hele udviklingen siden Kommissionen fremlagde sin grønbog i 1992. Det er vigtigt, at vi i Parlamentet i dag - og i morgen ved afstemningen - sender et klart signal. En udvikling, som begyndte i slutningen af 1980'erne, skal nu følges godt til dørs.

Hvad handler det om? For at sige det helt enkelt, så handler det om at gå fra et udbudsorienteret postvæsen til et efterspørgselsorienteret postvæsen. I 200 år har vi haft monopoler i alle medlemsstater. Under debatten i dag kommer vi til at høre om mange af de problemer, der er på postområdet. Efter min mening er der kun en konklusion: Monopolerne er ikke i stand til at løse disse problemer. Problemerne kan kun løses, hvis der findes en fair konkurrence i EU - og vi har lagt stor vægt på, at den skal være fair - som i høj grad tager hensyn til arbejdstagernes forhold, men som alligevel tillader konkurrence.

Det er den model, vi i fællesskab har udarbejdet i Transport- og Turismeudvalget, på tværs af grupperne og landegrænserne. Jeg vil gerne takke alle de medlemmer, der har deltaget i dette arbejde og støtter dette kompromis. Vi siger klart, at postmarkederne i alle medlemsstater skal være åbnet ved udgangen af 2010, idet der dog for nogle få indføres undtagelsesordninger frem til 2012. Vi siger klart, at de, som kommer fra det beskyttede område, ikke har ret til at deltage dér, hvor der allerede er konkurrence. Det er i overensstemmelse med reciproksitetsprincippet.

Én ting vil jeg gerne sige helt klart. Det hævdes hele tiden, at dette skulle være i strid med EU-traktaten. Jeg kan kun anbefale alle at kaste et blik på det gældende postdirektiv. Her forbydes det udtrykkeligt at gå ind på konkurrenceområdet med overskud fra monopolet. Hos Generaldirektoratet for konkurrence verserer der over 10 sager mod medlemsstater, hvor der netop foreligger denne mistanke. Så når allerede det eksisterende direktiv indeholder et sådant instrument til at sikre en sådan form for reciproksitet, så bør vi også gøre det.

Vi har klart sagt, at der ikke må ændres på omfanget af de posttjenesteydelser, som skal være til rådighed for alle borgere i EU. Universaltjenesten skal være til rådighed for alle borgere, uanset hvor de bor, på landet eller i byen, i udkanten af Europa eller i Europas centrum. Det er den rigtige vej, som vi må vælge her. Også i forbindelse med andre liberaliseringer har vi jo sikret, at der er et retskrav på en vis forsyning.

Så skulle vi besvare det store spørgsmål om, hvordan denne universaltjeneste skulle finansieres. Her har vi i fællesskab udarbejdet et godt svar. Det drejer sig om at give medlemsstaterne mange instrumenter i hånden. Der er fem instrumenter, hvis De læser direktivet nøje - fire, som Kommissionen har foreslået, og så et par blandingsformer, som vi har tilføjet - som gør det muligt at organisere denne universaltjeneste, så den dækker hele landet.

Vi har lavet en klar tidsplan for, hvad Kommissionen skal gøre, og hvad medlemsstaterne skal gøre, før markederne bliver åbnet. På den måde kommer det ikke bag på nogen, hvad der skal ske, det sker alt sammen i samarbejde med medlemsstaterne. Vi har gjort forbrugerbeskyttelsen til et centralt aspekt. Kommissæren har allerede nævnt enhedstaksterne, som skal give borgerne mulighed for fortsat at benytte modellen med et standardbrev i deres medlemsstat. Også blindeposten vil vi fortsat garantere. På grundlag af kommissionsforslaget har vi indført et omfattende klagesystem, så forbrugernes rettigheder fortsat er beskyttet, også på et liberaliseret område.

Vi har udførligt diskuteret spørgsmålet om de ansatte i denne sektor. Posttjenesteyderner i EU har over en million ansatte, som naturligvis gerne vil vide, hvad der skal ske med dem, når området liberaliseres. Jeg tror, vi har fundet de rigtige svar på dette område, både med hensyn til definitionen af en posttjenesteyder og med hensyn til sikring af de nationalt garanterede rettigheder.

Jeg vil gerne takke alle, som har medvirket til at nå dette kompromis, især Kommissionen for effektiv støtte, og jeg håber, at Rådet på grundlag af vores førstebehandling om kort tid også vil være i stand til at formulere en fælles holdning.

  Pervenche Berès (PSE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Grunden til, at jeg har den ære at være til stede her i dag, er det uheldige resultat af revisionen af den udtalelse, som oprindelig var udformet af min kollega Gilles Savary for Økonomi- og Valutaudvalget. På grund af afstemningen i dette udvalg ønskede ordføreren ikke at få sit navn sat på denne betænkning.

Vi indledte processen med at åbne posttjenesterne for konkurrence for 10 år siden, således at vi gradvist indskrænkede de nationale operatørers monopol, samtidig med at vi søgte at bevare forsyningspligten. Kravet om forsyningspligt blev i dag bekræftet med Ferber-betænkningen, som indeholder definitionen af tre finansieringsmåder og en erkendelse af, at det indre marked ikke vil kunne sikre en daglig betjening i alle områder af EU. Den forlængede periode på to år, som de nye medlemsstater og stater med en problematisk topografi har fået tildelt, viser tydeligt, hvor vanskeligt det er at forene fuld liberalisme og forsyningspligt.

Ordføreren ønskede at medtage et fjerde område, en fjerde finansieringsform, nemlig det reserverede område. Økonomi- og Valutaudvalget valgte ikke at følge ordføreren, hverken med hensyn til at indføre begrebet reserveret område eller at ændre tidsplanen. Det foretrak at henholde sig til Kommissionens oprindelige forslag om at gøre 2009 til det tidspunkt, hvor posttjenesterne skal åbnes for liberalisering. I dette enkeltstående tilfælde, og her taler jeg helt på egne vegne, mener jeg, at det korresponderende udvalg begik en fejl ved ikke at lytte til Økonomi- og Valutaudvalget. Og det er min helt personlige mening: Jeg taler her ikke i min egenskab af formand for Økonomi- og Valutaudvalget.

  Stephen Hughes (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (EN) Hr. formand! Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ville have foretrukket at gøre den endelige gennemførsel af det indre marked for posttjenester til genstand for en ny fremtidig undersøgelse for at vise, at en universel tjeneste kunne bibeholdes i hver medlemsstat, og se på, hvordan man kan bevare eller forbedre beskæftigelsessituationen i postsektoren. Men nogle gange er politik det muliges kunst, og jeg ved, at min gode ven Brian Simpson fik forhandlet den bedst mulige aftale igennem med ordføreren og de andre skyggeordførere i Transport- og Turismeudvalget.

Vi glæder os alle over, at der klart lægges vægt på at bevare udbydelsen af en universel tjeneste og på antallet af sikringsprocedurer, der er indbygget i betænkningen i den form, den vil blive fremlagt for Parlamentet i. Vi glæder os også over betænkningens fokus på behovet for at sikre gode sociale standarder og ansættelsesstandarder, efterhånden som liberaliseringen begynder at gøre sig gældende. Det er et vigtigt punkt, i betragtning af at selv Deutsche Post har udtrykt bekymring over faldende ansættelsesstandarder hos nogle nye aktører på det tyske postmarked.

Vi anerkender, at dette var den bedste opnåelige aftale på dette sene stade i liberaliseringsprocessen.

  Hannes Swoboda (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (DE) Hr. formand! Til forskel fra nogle af de øvrige medlemmer vidste jeg jo, at hr. Ferber trods sin indledende erklæring er meget dygtig til at lave kompromiser, og at der derfor også er kommet en rigtig god løsning i stand. Hr. Ferber beskrev situationen: Der er store forskelle i Europa, i nogle lande er man kommet meget langt med liberaliseringsprocessen, i andre lande knapt så langt. Det ville have været umuligt at bremse denne udvikling, og formentligt heller ikke hensigtsmæssigt.

Det afgørende er - og det er vi enige om i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som har behandlet spørgsmålet - at der findes en omfattende universaltjeneste, at borgerne har garanti for, at postvæsenet eller postforvaltningerne yder disse tjenester, uanset om de bor i en by eller i en fjerntliggende region, uanset om de er rige eller fattige. Det er de nationale regeringers ansvar at sørge for dette.

Derfor har vi presset på for at få tilstrækkelig lang tid til det, og jeg er meget glad for, at det korresponderende udvalg har taget det op. Ikke uendelig lang tid - nogle lande har jo allerede kunnet forberede sig - men dog tilstrækkelig tid til at tage diskussionen med borgerne og med virksomheder, organisationer og så videre, så industrien og borgerne får de nødvendige ydelser.

Et andet centralt punkt er, at det naturligvis også handler om et beskæftigelsesproblem. Liberaliseringen, åbningen af markedet, skal ikke ske ud fra princippet om, at jo ringere betaling og jo dårlige forhold, jo bedre er det. Tværtimod skal der være fair konkurrenceforhold mellem de eksisterende og de nye postinstitutioner. Også dette er godt behandlet i betænkningen.

Derfor mener jeg personligt, at man her er nået frem til en god løsning. Industriudvalget har tilsluttet sig denne løsning, og jeg går ud fra, at et bredt flertal i Parlamentet vil stemme for dette forslag.

  Markus Pieper (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Liberaliseringen af postmarkedet har også en regional dimension, for pålidelighed og kvalitet i posttjenesterne er en regional udviklingsfaktor for såvel erhvervslivet som befolkningen.

Først vil jeg gerne takke Richard Seeber, som har skrevet udtalelsen for Regionaludviklingsudvalget. Han har bedt mig om at overtage hans del. Jeg takker også ordføreren, hr. Ferber, for den meget afbalancerede betænkning.

Vi hilser principielt åbningen af markederne velkommen. Den er ikke noget mål i sig selv, men et instrument til at øge effektiviteten og forbedre kvaliteten i postsektoren. Liberaliseringen vil ligesom på andre områder føre til langt flere arbejdspladser i forhold til de beskyttede markeder. Alligevel kræver Regionaludviklingsudvalget, at konsekvenserne af liberaliseringen skal analyseres grundigere. Hvilken indvirkning har frie markeder på det regionale sammenhold og den regionale konkurrenceevne?

Netop for landområder og fjerntliggende områder må vi sammen med de private udbydere udvikle markedsnære løsninger, som ikke fører til stigende priser for kunderne eller tab i udbringningstætheden. I denne forbindelse byder den elektroniske forretningsgang og postordrehandelen via internettet på interessante perspektiver for landområderne, også med hensyn til ligeværdig substitution af tidligere statslige tilbud. Alligevel mener Regionaludviklingsudvalget, at der er behov for flere konsekvensvurderinger af sikringen af universaltjenesten på lang sigt.

De medlemsstater, som finder det nødvendigt, bør så have mulighed for at udsætte gennemførelsen af det indre marked, som er planlagt til 2009. Derfor glæder det os også, at det korresponderende Transport- og Turismeudvalg har foreslået en forlængelse af fristerne for de nye medlemsstater og for meget perifere områder.

Den deraf følgende åbning i forskellige hastigheder må imidlertid ikke føre til, at statslige monopolister fra beskyttede områder tilbyder deres tjenesteydelser i liberaliserede medlemsstater eller regioner. Også denne form for konkurrenceforvridning må medlemsstaterne og ...

(Formanden afbrød taleren)

  Marianne Thyssen, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi har, som kommissæren anførte, i mere end 10 år været i gang med at åbne det europæiske marked for posttjenester, og i dag skal vi træffe afgørelse om sidste fase. Vi skal beslutte, hvad der skal ske med eneretsområdet, altså forsendelser op til 50 g. Når også denne tilbageværende del af det tidligere monopol er fjernet, får vi i løbet af et par år et postmarked, som har alle muligheder for at blive mere dynamisk, som vil være fuldstændig åbent og kunne fungere som et liberaliseret og gennemsigtigt marked.

Kommissionens forslag gav efter vores opfattelse ikke tilstrækkelig sikkerhed for en varsom liberalisering, men takket være hr. Ferbers forhandlingstalent og det gode samarbejde med andre kolleger i Europa-Parlamentet nåede vi i Transport- og Turismeudvalget frem til en aftale, som har bred politisk støtte, og som først og fremmest giver postvirksomhederne ekstra tid til grundig forberedelse. Eftersom ikke alle medlemsstater var nået lige langt ad postliberaliseringens vej, er dette en fornuftig fremgangsmåde.

Ferber-betænkningen betegner også på andre områder et stort skridt fremad. Arbejdstagerne inden for postsektoren behøver således ikke nødvendigvis frygte de negative sociale konsekvenser, selv om vi på det område naturligvis stadigvæk må være på vagt. Lige så afgørende er vores bestræbelser for at sikre brugerne universel adgang til tjenesterne. Der skal naturligvis altid være tale om daglig udbringning af post, og brugerne skal kunne afsende post i nærheden af det sted, de befinder sig.

Et centralt element i denne sammenhæng er naturligvis den nationale plan, medlemsstaterne skal fremlægge for Kommissionen med hensyn til finansieringen af deres forsyningspligtydelser. Alt i alt forventer vi, at vi står med en afbalanceret tekst efter afstemningen i morgen. Derefter er det op til Rådet og afgjort også medlemsstaterne at håndtere afstemningsresultatet på bedste vis.

  Brian Simpson, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg gratulerer vores ordfører, hr. Ferber, med hans arbejde på denne betænkning. Det er længe siden, han og jeg første gang krydsede klinger over posttjenester for mange år siden. Jeg tror faktisk, vi stadig havde Berlinmuren dengang, hvilket blot viser, hvor længe dette har stået på.

Posttjenester er en meget personlig og meget politisk sag. Det er grunden til, at de er anderledes end andre sektorer som teleselskaber og energi, for post, som jeg så ofte har sagt her i Parlamentet, handler om mennesker, om det offentliges forreste linje. Det er derfor, det er vigtigt og er omgærdet af så stor interesse.

Jeg ved, at vi har forsøgt at inddrage andre udvalgs og politiske gruppers synspunkter i det arbejde, vi har udført i udvalget. Og efter meget hårdt arbejde og, må jeg sige, en hel del god vilje nåede vi frem til en aftale, som jeg synes, er god.

Jeg vil godt lige sige, at lige præcis dette direktiv i virkeligheden ikke handler om liberalisering. Argumentet om, hvorvidt vi skulle liberalisere posten, blev tabt for mange år siden. Hr. Hughes har ret, når han siger, at politik handler om det muliges kunst. Og dem, der udgør en minoritet - og jeg respekterer dem for deres synspunkter - som synes, tingene skal forblive, som de altid har været, forblive som en monopolistisk sektor og som et monopolområde, men altså, selv om jeg kan se fordelen ved deres argument, så er det ikke der, vi er i den virkelige verden, det er ikke der, vi lever. Et betydeligt flertal af vores medlemsstater har liberaliseret, og et betydeligt flertal af dem, der ikke har, vil gerne gøre det, så derfor er det et skud realiteter, der nogle gange er brug for.

Parlamentet har aftalt kontrolleret liberalisering og aftalte faktisk i sin seneste erklæring, at det skulle ske den 1. januar 2009. Men siden da har der været de nye medlemsstaters tiltrædelse, og min gruppe mener, at det betyder, at vi er nødt til at tænke igennem, hvad vi tidligere har gjort med henblik på at ændre tidsplanen og udsætte gennemførelsen for dem, der har brug for det.

Men jeg er nødt til at sige, at mens Kommissionen er stærk på universelle tjenester, er den svag med hensyn til, hvordan de universelle tjenester skal finansieres i dens forslag.

Så lad os se på det centrale spørgsmål. Hvordan garanterer vi en universel tjeneste, og en universel tjeneste, der behandler alle borgere lige, uanset hvor de bor? Det er grunden til, vi støtter garantien for indleveringssteder i landdistrikter og udkantsområder. Hvordan finansierer vi den universelle tjeneste? Hvordan får vi de nationale planer på plads, der skal gøre det muligt? Hvordan beskytter vi de ansatte og deres arbejdsvilkår, og hvordan sikrer vi, at de nye medlemsstater ikke tvinges ind i en konkurrence, de ikke kan klare? Det er der, tidsplanen er vigtig.

Det er disse emner, vi behandler i denne betænkning og i det kompromis, vi har nået, og jeg håber, at Parlamentet vil støtte kompromiset i morgen.

  Luigi Cocilovo, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Også fra mig skal der lyde en varm lykønskning til hr. Ferber med hans arbejde. Jeg tror, at der er andre engagerede parlamentsmedlemmer, som har deltaget i dette arbejde, og selv om det var delikat og kompliceret, mener jeg ikke, at der var tale om en "duel ved daggry bag klosterets mure" mellem hr. Ferber og hr. Simpson. Det var ikke et spørgsmål om at krydse klinger, men om at være klar over, at der er tale om en følsom sektor, sådan som det er tilfældet med alle de sektorer, hvor udbuddet ikke kun må være bestemt af økonomiske fordele, men også skal være bestemt af behovet for at tjene almene interesser, der går længere end til de løsninger, som normalt anvendes der, hvor udbud og efterspørgsel mødes, dvs. som udelukkende er markedsorienterede og baseret på markedsfordele.

Det var nødvendigt at finde en vanskelig balance, eftersom reformen - sådan som kommissæren var inde på tidligere, og sådan som hr. Ferber mindede om - ikke gennemføres for markedets skyld, men i forbrugernes interesse. Markedet kan kun være et instrument til at nå og sikre denne interesse bedst muligt ved at reducere udgifterne i forbindelse med tjenesternes kvalitet. Også jeg er af den opfattelse, at det gamle monopolsystem ikke var godt nok til at tage udfordringerne op, men i sådanne tilfælde ville det være risikabelt at forestille sig, at den eneste løsning er at åbne markedet for konkurrence. Dette skridt er ganske vist nyttigt, fundamentalt og vigtigt, men det er ikke tilstrækkeligt.

Derfor forsøger man også at opstille garantier for den universelle tjeneste, hvor der er forskellige valgmuligheder, så man undgår risikoen for uklar fortolkning og stridigheder - en risiko, som vi sandsynligvis ikke helt har fjernet endnu. Der er forskellige valgmuligheder, som i betragtning af den mangfoldighed, der eksisterer på de forskellige markeder, alle er rettet mod nødvendigheden af at kunne bidrage til nettoudgifterne til en tjeneste, der i mange situationer aldrig vil blive sikret udelukkende via en markedsoperation. I den forbindelse er en fair konkurrence af afgørende betydning, sådan som man allerede har været inde på.

Jeg deler ikke den manglende tiltro til licensbevillingssystemerne, der nærmest betragtes som en forfærdelig guillotine, som hindrer eller kvæler konkurrencen. Sådanne instrumenter kan være meget nyttige, når det gælder om at sikre virksomhedernes egnethed og om at sikre, at der er fri konkurrence, men at den finder sted inden for rammerne af et sæt regler, der - med respekt for lovgivningen om sikkerhed, erhvervskvalifikationer, definitionen af erstatningstjenester og almen interesse - på en gennemsigtig måde kan gælde for alle sektorens tjenesteudbydere.

Også dette instrument skal hindre, at de, der er bebyrdet af udgifterne til den universelle tjeneste, bliver nødt til at konkurrere med hænderne bundet på ryggen.

  Roberts Zīle, for UEN-Gruppen. - (ET) Tak, hr. formand og også tak til Dem, hr. McCreevy. Jeg vil også starte med at lykønske hr. Ferber med det fortræffelige kompromis, som det er lykkedes ham at nå frem til i en yderst vanskelig situation, som det fremgår af de mange hundrede forslag, som er fremsat fra de meget forskellige grupper. Det glæder mig også, at dette er et tilfælde, hvor der er taget hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de nye medlemsstater, i form af den toårige forlængelse, som måske endog kan forlænges yderligere, for at bevare forsyningspligten. Jeg erkender bestemt, at postsystemet i mange af de nye medlemsstater ikke endnu er parat til en konkurrence af denne slags. Det er derfor på den ene side meget vigtigt, at postsystemerne i de nye medlemsstater forbedres - hvilket er en mulighed med konkurrencen - men på den anden side skal vi huske på det menneskelige aspekt, som hr. Simpson netop har talt om. Det glæder mig også, at medlemsstaterne har mulighed for at vælge blandt flere modeller til at finansiere denne periode med forsyningspligt, og endelig glæder det mig, at det i udvalgene har været muligt at nå frem til et kompromis i relation til at bevare beskyttelsen af personoplysninger i tilfælde, hvor udbyderen af de nuværende forsyningspligtydelser skal overgive sin database til andre markedsdeltagere. Jeg håber derfor inderligt, at afstemningen i morgen lykkes, og at det lange arbejde med postdirektivet således kan blive afsluttet. Tak.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Konkurrence har altid ført til noget positivt, hvis den har fundet sted under gode rammebetingelser. Det gælder også på postområdet - dér, hvor det har været muligt. Imidlertid må man retfærdigvis også konstatere, at allerede det sidste liberaliseringsskridt førte til forringelser for forbrugerne, især i landområderne. Privat er ikke automatisk godt, ligsom stat ikke automatisk er godt. Det handler om gode, positive og fair rammebetingelser.

Kommissionen understreger med rette vigtigheden af en landsdækkende forsyning, især for landområderne. Det går ikke, at tjenesterne kun koncentrerer sig i byerne. Forslagene til finansiering af disse tjenester, som nu engang er dyre, er imidlertid for størstedelens vedkommende urealistiske, kun tilpasset til de store medlemsstater og uklart formuleret. Domstolen får travlt.

Det fører nu også til, at rigtig mange medlemmer har forlangt undtagelser. Vi har altså lex Grækenland - lande med mange øer skal liberalisere senere. Vi har lex Luxembourg - små lande med en begrænset befolkning - et interessant ordvalg - skal også liberalisere senere, og det samme gælder de nye medlemsstater. Alt sammen formuleringer, som ikke er logiske. Men jeg appellerer til Dem, mine damer og herrer: Udsættelse er ikke nogen løsning! Problemer forsvinder ikke, fordi man udsætter dem! Derfor kan jeg ikke erklære mig indforstået med løsningen med bare at udsætte, og det gælder også for Gruppen De Grønne.

Frem for alt - og det er det essentielle ved hele sagen - må man fjerne muligheden for at opretholde det reserverede område, som i sidste ende betyder, at alt bliver subsidieret, fra de profitable reklameforsendelser til den ikkeprofitable privatpost. Det skal ikke længere findes. Kommissionen er dog så storsindet at tillade statslige subsidier. Det mener jeg er en forkert vej, jeg går mere ind for en brugerorienteret fremgangsmåde, for den kompensationsfond, der også bliver foreslået, kan lade sig gøre i store stater, men ikke i små, det er markedet ikke indrettet på.

Reklamer, det er guldgruben! Breve under 50 g er den del af markedet, som de private venter på at få fingre i. Den vil de have! Julekortet til tante Maria oppe på bjerget interesserer ikke de private. Så hvad bliver resultatet af denne sag, hvis den bliver vedtaget i denne form? Overfyldte postkasser i byerne, reklame overalt, i byerne også en ret god forsyning med privatpost, men en gradvis forringelse af ydelserne på landet. Det er en uundgåelig konsekvens, fordi staterne på længere sigt hverken kan eller vil finansiere det.

Og hvordan finder konkurrencen sted? På bekostning af de ansatte, som arbejder der, og på bekostning af landbefolkningen! De private kan kun opnå deres gode bid af kagen ved at forringe arbejdsforholdene, det bør De også tænke på i diskussionen. Det handler om social dumping, og det vil De ikke kunne forhindre med en eller anden betragtning.

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Min kollega Erik Meijer vil orientere om hr. Ferbers betænkning.

Jeg vil derimod komme med et par eksempler og begynde med udkastet til direktiv og Kommissionens holdning til det, og også fortælle om den liberale dogmatisme, som danner grobund for den legitimitetskrise, som den europæiske økonomiske og sociale model står i, og den arrogance, der opretholder dette klima fyldt med mistillid til vores institutioner.

Jeg husker, hvad Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation lige fra starten sagde om Deres forslag, hr. McCreevy. Og jeg citerer: "Dette forslag vil ødelægge den reserverede områdesektor, der har vist sig at være den eneste pålidelige tjeneste". Det fortsætter, og jeg citerer igen: "Hundredtusinder af job er gået tabt siden starten på liberaliseringen. På langt sigt får dette vidtrækkende og negative følger for Den Europæiske Union. Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation opfordrer Rådet og Parlamentet til at vedtage Kommissionens forslag".

Postnetværket UNI-Europe, der repræsenterer over en million ansatte, har sagt følgende, og jeg citerer: "At Kommissionens forslag ville skade omfanget og kvaliteten af og adgangen til de ydelser, som europæiske borgere nu nyder godt af". Og jeg fortsætter med at citere: "Det opfordrer enstemmigt Rådet og Parlamentet til at afvise Kommissionens forslag", der ifølge netværkets generalsekretær: "ikke sikrer finansiering af en posttjeneste for alle borgere". Det er klart sagt!

Titusinder af andragender fra brugere, der er imod denne dårlige tekst, er blevet sendt direkte til Kommissionen. Og de ni nuværende postoperatører har understreget den trussel, der hænger over den fremtidige finansiering af posttjenesten. Og endnu bedre: Ifølge Luxembourgs kommunikationsminister Jean-Louis Schiltz har et flertal af medlemsstaterne problemer med bestemmelserne for finansiering af de offentlige tjenester, hvis direktivet gennemføres. Kommissionens svar på denne lavine af spørgsmål er, at dens direktiv er den eneste realistiske mulighed. Og det var så det.

Og det er netop det, hr. formand, der ikke længere kan accepteres af befolkningerne, og er det heller ikke længere acceptabelt for de fleste af Parlamentets medlemmer. Det er det, der er formålet med vores ændringsforslag om at afvise direktivet, uanset om det sker i 2009 eller senere. Vi ses i morgen til afstemningen.

  Michael Henry Nattrass, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Styringen af et postvæsen med omdeling til hvert eneste område i Det Forenede Kongerige seks dage om ugen, som briterne har oplevet i mere end et århundrede, er et anliggende for Det Forenede Kongerige og ikke noget, EU skal godkende. Effektiv postomdeling fremmer erhvervslivet, især i landdistrikter. Det er en samfundsopgave. Royal Mail er måske afhængig af støtte for at kunne levere post til fjerne egne, herunder skotske øer. Det er et anliggende for centrale og lokale britiske myndigheder, ikke for EU. EU's koncept begunstiger mere reklamepost, hvilket hverken briterne eller deres skraldespande ønsker. Som sædvanlig ønsker EU at styre hver eneste lille detalje og ødelægger derved metoder, der har fungeret fint i årevis, og dikterer samtidig regler, der begrænser innovation.

EU indblanding i det britiske postvæsen er lige så fremmed en tanke for mig, som hvis Storbritannien blandede sig i de flamske, finske eller franske bogstaver. De forventer måske, at jeg vil hilse en postdatering af hele markedet til december 2010 velkommen. Faktisk afviser jeg hele direktivet ud fra det enkle, britiske princip om "bland jer udenom, så skal vi nok styre det", i stedet for det EU-direktiv, der tilsyneladende foreskriver, at vi bare skal passe vores arbejde, mens EU emballerer os i bureaukrati.

Kort sagt mærker jeg dette direktiv med "retur til afsender".

  Luca Romagnoli, for ITS-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der var bred enighed om hr. Ferbers forslag til direktiv om ændring af direktivet om fuld realisering af det indre marked for posttjenester, hvilket vi også kunne se på forslagets modtagelse i udvalget og de kompromiser, som grupperne indgik i den forbindelse.

Som jeg har haft lejlighed til at understrege tidligere, er jeg bestemt ikke nogen overbevist tilhænger af liberalismen, tværtimod. Det skyldes også, at den - navnlig i Italien - ikke har medført de mirakuløse forbedringer af tjenesteydelserne og tarifferne, som man så ofte fortæller forbrugerne om. I Italien - og det bliver svært for mine liberalistiske italienske kolleger at bevise det modsatte - har liberaliseringen af forskellige sektorer, lige fra forsikringssektoren til energisektoren, jernbanesektoren og posttjenesterne, faktisk medført en omkostningsstigning og gjort det vanskeligere at benytte tjenesterne.

Det forholder sig nemlig således, at selv om man i Italien har visse marxistiske traditioner, bliver politikerne liberaliseringstilhængere og ministre, og det gælder ikke bare for kommunister, men også for kommunister, som for at imødekomme markedets ønsker netop bliver ministre, efter at de uden noget engagement og hensigtsmæssigt bidrag har siddet midlertidigt på disse taburetter. Som kommunistiske ministre går de så efter at ramme forskellige kategorier, lige fra advokater til notarer, taxichauffører og bagere, for dermed at slå forbrugets og konkurrencens rigtighed fast. Derfor har en politiker fra det nationale folkeparti som jeg ikke bare en ideologisk overbevisning, men også et konkret bevis for, at det frie marked bestemt ikke helbreder alle onder, men tværtimod ofte gør dem værre.

I håbet om, at en større konkurrence inden for postsektoren i det mindste i Italien - det er i øvrigt en offentlig sektor, hvis delvise privatisering kun indebar en stigning i omkostningerne for en tjeneste, der bestemt ikke er af europæisk standard - langt om længe fører til en forbedring af tjenesterne, agter jeg dog at støtte hr. Ferbers betænkning. Jeg må nemlig indrømme, at den service, som private virksomheder yder inden for speditionssektoren, ofte er glimrende, og det lader til, at den har skabt flere arbejdspladser end dem, der gik tabt i den offentlige sektor. Jeg kan heller ikke se bort fra, at mens de store kommercielle kunder ikke har brug for nogen særlig beskyttelse mod dårlige tjenester, er situationen anderledes for de små kunder, når det gælder universelle tjenester.

Det er rimeligt og absolut nødvendigt, at de universelle tjenester leveres mindst fem dage om ugen i alle medlemsstaterne, og jeg spørger mig selv, hvem der kan være uenig i ønsket om hurtigere levering, større regelmæssighed og større pålidelighed for posttjenesternes vedkommende eller et retfærdigt system for de erstatninger og kompensationer, der henvises til flere gange i hr. Ferbers betænkning. Det er et komplekst område, og som sædvanlig er der alt for kort tid til at kunne analysere alle aspekter af denne betænkning, både de positive og de negative.

Jeg håber, at afskaffelsen af postmonopolet fra januar 2011 generelt vil være til gavn for alle. Det ville så være første gang, at jeg blev nødt til at ændre holdning til liberaliseringernes fordele.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Forslaget til direktiv om posttjenester er endnu et skridt i retning af en yderst vigtig målsætning, nemlig gennemførelsen af det indre marked for posttjenester, eftersom tjenesteydelser af almen økonomisk interesse spiller en afgørende rolle i de forskellige lande, både når det gælder den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed. Derfor er det vigtigt, at en fuldstændig åbning af markedet ledsages af en garanti for de universelle posttjenesters bæredygtighed ved hjælp af passende foranstaltninger til disse tjenesters finansiering.

Der er dog stadig nogle kritiske punkter, som skal overvindes. Jeg vil nøjes med at nævne to af disse punkter. For det første er det vigtigt med en klarere definition af kriterierne for bevilling af tilladelser til de virksomheder, som både ønsker at levere universelle og ikkeuniverselle posttjenester. Dette skal vi gøre for at give alle aktører på området de samme konkurrencebetingelser og de samme pligter, både når det gælder tjenesteydelsens levering, og når det gælder bidraget til finansieringen. Her lader Kommissionens oprindelige tekst til at være klarere end den tekst, der foreslås i ændringsforslag 44, hvor man undtager andre posttjenestevirksomheder og udpegede leverandører fra de betingelser, der er gældende for bevillingen af tilladelser.

For det andet er der reguleringen af adgangen til postnettet. Med forbehold for de generelle principper om gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling anses det nemlig almindeligvis ikke for nødvendigt med en supplerende lovgivning. Nogle af medlemsstaterne har allerede opstillet adgangskriterier på baggrund af deres egne nationale postmarkeders krav og karakteristika. Adgangsreguleringen kan således ikke defineres generelt, men afhænger af situationen på de enkelte nationale markeder.

  Mathieu Grosch (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Postdirektivet er en af de vigtigste sager. Det vedrører ikke bare over en million ansatte, men også næsten alle borgere. Derfor tog vi heller ikke let på det i Transport- og Turismeudvalget. Jeg vil gerne takke ordføreren, for med ændringer og kompromiser har vi alligevel taget nogle vigtige skridt fremad og forbedret Kommissionens forslag væsentligt.

For mig var følgende ting vigtige: For det første skal tjenesteydelsen være det centrale. For det andet medlemsstaternes fremtidige rolle. Den bør defineres klart. Tjenesteydelsen bør være det centrale, og det vil sige, at vi ikke i morgen skal møde lavere lønninger, dårligere tjenesteydelser og måske endda også højere priser!

I modsætning til nogle medlemmer, som ser mere pessimistisk på sagen, mener jeg, at medlemsstaterne har fået pålagt en vigtig rolle i det aktuelle forslag. De kan også leve op til denne rolle, for de kan bevare tjenesteydelsen med hensyn til omdeling og indsamling. Der er i forslaget taget højde for borgernes forventninger med hensyn til den direkte tjenesteydelse. Social dumping kan undgås, hvis medlemsstaterne ønsker det. Også i Belgien har vi modtaget andragender om postbudene under overskriften "bevar vores postbud i hans rolle". I vores forslag har vi ikke bare taget højde for denne vigtige opgave, vi har også sagt klart og tydeligt, at medlemsstaterne kan bevare dette erhverv.

Med hensyn til finansieringen er der forskellige modeller. Jeg mener - men det kan ikke realiseres foreløbig - at en del af det reserverede område måske kunne have budt på en sikker finansieringsmulighed. Men nuvel - dette er førstebehandlingen, og måske kan der komme ændringer under andenbehandlingen.

Monopoler skal man fjerne, men ikke for enhver pris. Jeg har allerede fremlagt vores betingelser med hensyn til denne pris. Det er for det første tjenesteydelse, for det andet bevarelse af erhvervet og for det tredje garanti for finansieringen. Og endelig betyder fjernelse af monopoler efter min mening også, at man ikke opbygger nye monopoler. Alt i alt ville Europa-Parlamentet gøre klogt i at diskutere hele liberaliseringsprincippet grundigt en gang til, især med hensyn til tjenesteydelserne til borgerne.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Vi anerkender ordførerens, hr. Ferbers, holdning i denne forbindelse, da han, stadig på grundlag af en radikal og simplistisk liberalistisk holdning, som desuden afslørede nationale interesser, har besluttet som udgangspunkt at acceptere kompromiser, som vil tiltrække større støtte fra Parlamentet til en så vigtig betænkning som denne.

Jeg vil dog især gerne takke og lykønske hr. Simpson, som har opnået disse kompromiser, og som har udført det vanskelige og utaknemmelige arbejde med at nå vores gruppes grundlæggende målsætninger: For det første at bevare og beskytte den strammeste definition af forsyningspligt, som skal sikre økonomisk, social og geografisk samhørighed med en daglig betjening af vores område til rimelige priser og ved hjælp af en offentlig service af høj kvalitet.

Derfor var det nødvendigt at afklare og sikre tilstrækkelig økonomisk stabilitet, og derfor var vi ikke enige i Kommissionens temmelig uklare holdning, og vi mener derfor ikke, at det arbejde, som medlemsstaterne skal gøre, bare er en formalitet, og vi kræver, at Kommissionen tager det meget alvorligt

Vi synes også, at bestemmelserne om sociale garantier er afgørende, og vi kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører og anvender dem i deres helhed. Derfor opfordrer vi fagforeninger, operatører og tilsynsmyndigheder til at arbejde med dem, så arbejdet kan gennemføres parallelt med medlemsstaternes indsats.

I en tid hvor vi bekæmper ustabile arbejdsforhold, arbejdsløshed blandt kvinder og arbejder for at sikre ydelser af høj kvalitet tæt på borgerne, fandt vi det yderst uansvarligt at forværre disse forhold. Vi mener derfor, at de fremtidige udfordringer består i at sikre stabil og sikker finansiering af forsyningspligten og job af høj kvalitet i denne sektor.

Parlamentet vil holde nøje øje for at sikre, at det sker.

  Dirk Sterckx (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg støtter det kompromis, som ordføreren og skyggeordførerne har indgået. Et åbent europæisk marked for posttjenester er efter min opfattelse den eneste måde, hvorpå man kan tage konkurrencen op med de elektroniske alternativer. Tjenesterne skal moderniseres, de skal tilpasse sig nye forhold, og hviler man på et monopol, er det usandsynligt, at man opsøger nye kunder. I så fald fortsætter man som hidtil.

Vi har også en klar tidsramme, nemlig 2011. Alle ved således, hvor de står. Vi vil gerne understrege betydningen af offentlige tjenester, i øvrigt ikke blot for borgerne. Den omhandlede offentlige tjeneste er også af største betydning for små virksomheder. Endvidere står vi med et vanskeligt spørgsmål, nemlig hvordan vi kompenserer, hvis den offentlige tjeneste mistes.

Der ligger i så henseende en væsentlig opgave hos medlemsstaterne, som Mathieu Grosch allerede har påpeget, men jeg vil dog gerne sige, at en sådan kompensation ikke må gøre det muligt for postvirksomheder, som altid har fungeret dårligt, at fortsætte ad det spor. Vi må gøre postsektoren mere effektiv, og det er efter min opfattelse en af de væsentligste konsekvenser af det forslag, som i morgen sættes under afstemning.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - A Uachtaráin, is é prionsabal na seirbhísí domhanda an ghné is tábhachtaí de na moltaí seo, dar liom. Ciallaíonn an prionsabal sin go gcaithfear seirbhís poist a chur ar fáil do chuile theach agus gnó san Eoraip, cúig nó sé huaire sa tseachtain. Mar sin, beidh ar chuile Bhallstát an córas sin a chur i bhfeidhm agus go gcinnteoidh sé go mbeidh an tseirbhís sin ar fáil i ngach Ballstát. Agus tá seans láidir go dtacóidh an Pharlaimint anseo leis na moltaí seo a chur i bhfeidhm ó 2011 seachas 2009 agus aontaím leis sin. Maidir le cás na hÉireann, ba mhaith liom fáilte a chur roimh an socrú atá idir an Post agus Banc Fortis na Beilge. Postbank atá ar an gcomhaontú seo agus cuirfidh sé seirbhís bainc ar fáil do chustaiméirí an idirlín agus trí oifigí poist ar fud na hÉireann níos déanaí i mbliana agus creidimse gur rud dearfach é seo mar tá an Post á réiteach féin i gcomhair na hiomaíochta atá le teacht sna seirbhísí san Eoraip agus tá súil agam as seo go dtacóidh sé seo leis na hoifigí poist faoin tuath in Éirinn agus ar fud na hEorpa a choinneáil ar oscailt. Go raibh maith agat.

  Pierre Jonckheer (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, kommissær! Jeg vil gerne sige to ting. Den første vedrører, hvad der rent faktisk sker ud over diskussionerne. Det spørgsmål, der stilles, er for det første, om det, at postoperatørerne kommer ind i en generel konkurrencesituation, muliggør en relativ reduktion af priserne, og i bekræftende fald hvem det er en fordel for. Og dernæst om det skaber gode arbejdsvilkår og i bekræftende fald for hvem - alt sammen samtidig med at vi sikrer tjenester af høj kvalitet.

Som medlemmer af Parlamentet har vi af både fagforeninger og også postoperatørerne selv fået at vide, at erfaringerne fra Tyskland og Sverige ikke har givet os positive svar på disse spørgsmål. I Tyskland har vi oplevet et nettotab af job på 29.000 i Deutsche Post, hvoraf 15.000 ikke er blevet kompenseret i form af andre job hos nye operatører, for ikke at nævne, at vi nu oplever en stigning i antallet af vikaransættelser. I Sverige har prisreduktionerne kun været til fordel for store virksomheder på bekostning af den enkelte forbruger samt små og mellemstore virksomheder.

I modsætning til hvad hr. Simpson sagde, er det derfor ikke af teoretiske grunde, at vi ønsker at bevare det reserverede område. Det er ikke, fordi det blev besluttet i 1997, at terningerne nødvendigvis er kastet. Jeg mener, at vi er nødt til at se på fakta, og fakta viser, at resultaterne i mange lande, som har foregrebet åbningen for konkurrencen, ikke har levet op til forventningerne, Det burde give anledning til nye overvejelser.

Det næste, jeg vil sige, vedrører medlemsstaternes ansvar. Som hr. Grosch sagde, giver det forslag, vi har fået forelagt, medlemsstaterne stor selvbestemmelse, både i henseende til arbejdsvilkår og levering af tjenester. Men jeg for min del mener alligevel, at det ikke er vores ansvar som folkevalgte at definere en europæisk lovgivning og overlade det til medlemsstaterne at beslutte om de vil eller ikke vil gøre det. Det er grunden til, at vi med vores ændringsforslag ønsker at indføre krav i direktivet, i artiklerne, vedrørende arbejdsvilkår og lønninger og i relation til forsyningspligten. Jeg mener, at det er den store forskel mellem ændringsforslagene fra Verts/ALE og de kompromisforslag, der støttes af PPE-DE og ALDE og også af nogle af Socialdemokraterne.

  Erik Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand! For mere end et århundrede siden overtog staten posttjenesterne, fordi private postvirksomheder ikke slog til. Siden har det været en garanti for, at postbesørgelsen overalt sker til tiden og til de samme takster. Forskelle mellem tyndtbefolkede områder, hvor postbesørgelsen er overskudsgivende, og tyndtbefolkede eller afsidesliggende områder, hvor omdelingen er omkostningstung, forsvandt. Postsortering og -omdeling blev lagt i hænderne på fagfolk, som leverede kvalitetsydelser. Postbudet og postkontoret blev i mange tilfælde en livline ikke blot for landbefolkningen, men også for de økonomisk svageste byboer.

Vi har allerede i adskillige år oplevet, at private postvirksomheder gerne overtager de mest overskudsgivende dele. Og helst lader de midlertidig arbejdskraft, såsom studenter, husmødre og ældre, for hvem postomdeling ikke er det primære eksistensgrundlag, udføre opgaverne. Disse personer betaler de helst pr. brev og ikke pr. arbejdstime. Postkontorerne erstatter de med aftaler med supermarkeder.

Som et resultat heraf oplever kunderne forringet kvalitet, og personalet reduceres kraftigt. De politikere, der tolererer denne udvikling, skaber et problem i stedet for at løse det. Inden længe vil der være fare for, at myndighederne må yde tilskud for at opretholde de mest tabsgivende dele af postbesørgelsen, mens store internationale virksomheder skummer fløden, når det gælder de overskudsgivende dele.

De kompromiser, der er indgået mellem de tre største politiske grupper, sikrer udsættelse og opblødning i forhold til det oprindelige forslag, men de sikrer ikke varige løsninger. Min gruppe har stillet ændringsforslag og støttet andres, men vi mener, at forkastelse af forslaget og videreførelse af den eksisterende situation vil være langt den bedste løsning.

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne lykønske hr. Ferber med det resultat, der er nået. Efter at have analyseret og diskuteret i årevis er det frie marked for posttjenester inden for rækkevidde. Den foreliggende betænkning udmærker sig først og fremmest ved, at der fastslås en endelig dato for åbningen af postmarkedet. Det betyder, at udbyderne ved, hvor de står. Det giver dem mulighed for, såfremt det ikke allerede er sket, at indrette deres virksomhed derefter. Det vil styrke sektoren som helhed. Og det er påkrævet for at kunne tage kampen op med den elektroniske kommunikation.

Endvidere udmærker betænkningen sig ved, at den specifikke situation i de enkelte medlemsstater tages i betragtning. I forslaget anerkendes de indbyrdes forskelle af social, geografisk og økonomisk art. Medlemsstaterne bevarer råderum til at håndtere sådanne nationale domæner på den for dem mest hensigtsmæssige måde.

Jeg skal ikke benægte, at visse virksomheder i Europa går svære tider i møde. Erfaringen har imidlertid vist, at markedsorienteret virksomhed skærper sanserne og evnen til at gribe de chancer, der byder sig. Det er mit håb, at alle postvirksomheder i Europa vil og kan tage kampen op.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! At det europæiske marked er stort, betyder ikke nødvendigvis, at det også er effektivt. Det er også nødt til at give mulighed for udvikling, beskæftigelse og social samhørighed, og det skal have kvalitet og være konkurrencedygtigt i en international sammenhæng.

Erfaringen siger os, at den frie konkurrence bidrager i denne retning, og at konkurrencen som et redskab til markedets funktion skal tage hensyn til de faktiske økonomiske, sociale og territoriale forhold, hvis den skal have de forventede positive resultater.

Det er lykkedes ordføreren, hr. Ferber, at blande disse parametre, hvilket jeg vil takke ham for, da det er bemærkelsesværdigt for et emne som posttjenester, som ikke kun er en økonomisk aktivitet, men som er knyttet til de europæiske borgeres traditioner og hverdag og til deres billede af deres lands effektivitet.

Jeg finder det vigtigt, at vi i vores arbejde hele tiden fokuserer på kravet om at sikre en effektiv og bæredygtig universaltjeneste, og jeg går ind for det ændringsforslag, som fru Barsi-Pataky og andre medlemmer, heriblandt undertegnede, har stillet, så vi får en ordentlig forberedelse af gennemførelsen af den frie konkurrence, og så dette direktiv sættes i kraft inden liberaliseringen og herved sikrer indgående og udgående post og reklamer.

  Saïd El Khadraoui (PSE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Reformen af postmarkedet er et særdeles ømtåleligt emne, da indvirkningen af markedsåbningen naturligvis vil variere fra land til land, afhængigt af geografi, graden af urbanisering eller mængden af post, der sædvanligvis afsendes. Det er også, som påpeget af Brian Simpson, et netværk af personer, som alle kommer i berøring med.

Det kompromis, som i morgen sættes under afstemning, modtager jeg med blandede følelser. På den ene side er det afgjort på afgørende punkter ganske langt fra Kommissionens oprindelige forslag og fra ordførerens holdning. Tak for Deres fleksibilitet, hr. Ferber.

Definitionen af forsyningspligtydelser er uændret. Fristen er forlænget med to år. Inden den fastsatte dato skal medlemsstaterne tilkendegive, hvilken finansieringsmodel de agter at anvende. Og på det sociale område har vi opnået, at det via en godkendelsesordning sikres, at alle operatører kan pålægges de samme løn- og arbejdsvilkår. Det er afgørende.

Der er dog stadigvæk mange spørgsmål, som ikke er besvaret. Er bæredygtig finansiering af forsyningspligtydelser mulig på et fuldstændig liberaliseret marked? Og gælder det under alle omstændigheder? Medmindre man antager, at skatteyderne betaler regningen, naturligvis. På det område har vi endnu ikke fået tilstrækkelige garantier. Det ville efter min opfattelse have været bedre, at vi i stedet for at koncentrere os om en dato, og inden der træffes afgørelse om at fortsætte liberaliseringen, havde undersøgt land for land, om åbning af markedet var det bedste middel til yderligere at modernisere systemet og sikre tjenesteydelser af god kvalitet.

Kompromiset er et skridt fremad, men det er ikke tilstrækkeligt. Der er stadigvæk arbejde, der skal gøres. Bolden ligger i for høj grad hos medlemsstaterne, og jeg vil derfor afgjort støtte visse ændringsforslag, som ikke blev vedtaget i udvalget, men som er stillet på ny - bl.a. af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Mange af os er enige i, at en fuldstændig åbning af posttjenesterne for konkurrence i 2010 sandsynligvis vil betyde, at der etableres tjenester på europæisk plan, og at denne åbning får stor betydning for jobskabelsen, men mange af os siger alligevel, at denne modernisering af postsektoren ikke må være til skade for postsektorens nuværende kvalitet, som indgår i det økonomiske og sociale liv i hele EU og især i de fjernestliggende egne.

Jeg nævnte det tidligere i februar 2006, da jeg talte om vores medborgeres, postarbejdernes og de historiske operatørers legitime frygt. Jeg ved også, at mange stadig nærer en vis frygt. Parlamentets arbejde med alle dets finurligheder har siden da gjort det muligt at indføre større fleksibilitet i definitionen af forsyningspligten, også med finansieringen, især med indførelsen af udligningsfonden, som gør det muligt at sikre en mere ligelig fordeling af omkostningerne mellem operatørerne afhængigt af, om de deltager helt eller delvist i gennemførelsen af denne tjeneste.

Vi skal overvåge de forskellige landes myndigheders - og især i mit eget land - gennemførelse af en ambitiøs definition af forsyningspligten, vi skal være meget opmærksomme på de finansieringsmekanismer, som gør det muligt at have en posttjeneste af høj kvalitet i alle EU's områder og især for borgerne, arbejdstagerne, men frem for alt for alle europæiske borgere.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Vedrørende debatten om liberaliseringen af posttjenesterne vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med ændringsforslagene fra Udvalget om Transport og Turisme til Kommissionens udkast.

De møder de nye medlemsstaters forventninger på halvvejen. For det første skal vi bemærke den forlængede frist for fuld liberalisering af markedet for posttjenester for de nye medlemsstater med to år. Det er nødvendigt for postselskaberne i disse lande, så de kan gennemføre den nødvendige restrukturering på en måde, som sætter dem i stand til at konkurrere med de stærke postvirksomheder i de gamle medlemsstater.

For det andet skal vi understrege den supplerende støtte til virksomheder, som er omfattet af "forsyningspligt", eller oprettelsen af en særlig fond, som alle operatører bidrager til, eller indførelsen af statslig kompensation til operatører, som yder sådanne tjenester.

Denne løsning er kolossalt vigtig for lande som Polen, hvor en stor del af befolkningen stadig lever i landdistrikter, ofte i meget fjerntliggende landsbyer, hvilket i høj grad øger omkostningerne ved levering af sådanne posttjenester.

  Joost Lagendijk (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det har ofte været fremført her i Europa-Parlamentet, at det, der nu sker, og det, som i dag er emnet for vores forhandling, er uundgåeligt, men forbrugerne behøver ikke frygte. Tjenesteydelserne vil blive forbedret, og priserne vil falde.

Lad os være ærlige. Vi ved alle, at sådanne garantier ikke kan gives. Det siger erfaringen os, hvis vi eksempelvis ser på Sverige og England. På mindre postmarkeder vil statsmonopolet, når det brydes, blive afløst af et privat monopol, og alle ved, at det indebærer, at der ikke kan gives garantier for bedre tjenesteydelser og lavere priser.

Jeg erkender dog ærligt, at det, der ligger mig allermest på sinde, er arbejdstagernes stilling og fremtid i postsektoren. Det siger jeg på baggrund af erfaringerne fra eksempelvis de dele af postmarkedet, som allerede er liberaliseret i Nederlandene. Der oplever vi, at mange faste stillinger ændres til usikre deltidsansættelser. Og lad os også i den henseende være ærlige over for de europæiske borgere. Det bliver ikke pr. definition bedre, fordi der liberaliseres.

Jeg udtaler mig også på baggrund af min egen, personlige baggrund. Min far arbejdede i 40 år ved postvæsenet. Det samme var tilfældet med mine onkler og fætre. Det var stillinger, man kunne være stolt af, og som mange mennesker også var stolte af. Jeg ved, at den verden ikke kommer igen, at den tids verden med veletableret tryghed ikke kommer igen. Jeg siger heller ikke af nostalgi eller malplaceret romantiseren, at vi skal tilbage til den tid. Men det efterlader dog en forstemmende følelse, om jeg så må sige, at se den uvisse fremtid, der venter mange, som i dag arbejder inden for postsektoren, og som er stolte af det, eller mennesker, som er stolte af deres postbude.

Det efterlader også stærk tvivl om, hvorvidt dette er det budskab, vi som Europa-Parlament bør sende. Smukke løfter til forbrugerne, som vi ved, vi ikke vil kunne holde. Og til gengæld annoncering af omfattende ændringer for arbejdstagerne, hvis konsekvenser, det ved vi, kan blive betydelige. Det er ikke min forståelse af et socialt Europa.

  Patrick Louis (IND/DEM). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Konkurrence har sine fordele, men i en markedsøkonomi skal der gøre meget, før vi bare kan laisser faire. Byplanlægning og fysisk planlægning er derfor en af forudsætningerne for at gøre et område attraktivt, gøre økonomien effektiv og sikre livskvaliteten. Fuldstændig privatisering af posttjenesten kan skade byplanlægningen og den fysiske planlægning og derfor være på bekostning af befolkningens velfærd.

Frankrig er ikke et fladt land med en ensartet topologi. Derfor er der store forskelle i priserne for levering af småpakker alt efter lokalitet. Privatisering af posttjenesten betyder, at man før eller siden kommer til at skulle betale den reelle pris - eller også bliver den nedlagt. Landdistrikter eller randområder, som allerede er i fare for at blive økonomiske udørker, vil derfor lige under for en konkurrencemæssig ulempe, som vil styrte dem ud i en deflationsspiral.

Vi i Parlamentet skal derfor endnu en gang indrømme, at vore landes kultur og natur er forskellige. Derfor skal vi give de enkelte lande absolut frihed til at finde den løsning, de passer bedst til dem. Det indre marked er ikke et mål i sig selv, det er kun et redskab, som skal kunne bruges til fordel for landene. Det må vi ikke glemme af hensyn til vores medborgere!

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Markus Ferber for det arbejde, han har udført vedrørende dette ømtålelige emne, som berører mange borgere i Europa. Tidligere tiders statsmonopoler uden noget markedsincitament er ikke længere i stand til at yde alsidige og effektive tjenester til forbrugere og virksomheder. Det er derfor positivt, at disse monopoler forsvinder inden 2010, og der skabes bedre plads til innovation og nye tjenesteydelser.

Rådet er splittet, men med hr. Ferber i spidsen tager Europa-Parlamentet endnu en gang initiativet til en løsning vedrørende et ømtåleligt emne. Det forslag, som nu foreligger, er efter min opfattelse afbalanceret. Det indeholder en klar dato for ophævelse af monopolerne og etablering af gensidighed.

Det er imidlertid afgørende, at der er tale om lige konkurrencevilkår. Og hvad angår vilkårene for markedsadgang, skal der, som det også sker, tages hensyn til forskellige interesser. Dermed er der en vifte af muligheder for medlemsstaterne, når det drejer sig om finansiering af tjenester. Der ligger dog også en risiko heri, nemlig bureaukrati, manglende gennemsigtighed og, indirekte, muligheder for at afskærme markedet. Der ligger derfor en stor opgave for Kommissionen i at foretage en kritisk vurdering af medlemsstaternes finansieringsordninger og betingelser og kontrollere, at der er tale om fair konkurrence.

Hr. Meijer lever stadigvæk i fortiden. For postmarkedet har i en årrække undergået store forandringer. E-mail, internet og andre kommunikationsteknologier har medført en grundlæggende ændring af postmarkedet. Det koster uigenkaldeligt stillinger, men et liberaliseret marked udfordrer os også til at være kreative. Nye tjenester og ny erhvervsvirksomhed skaber også beskæftigelse, det ved vi af erfaring. Og denne beskæftigelse er mere fremtidssikret end opretholdelse af gamle statsmonopoler.

  Robert Navarro (PSE). - (FR) Hr. formand! Først vil jeg undskylde på vegne af min kollega, hr. Gilles Savary, som er blevet forsinket i Bordeaux.

Jeg vil gerne understrege et enkelt aspekt på et tidspunkt, hvor der træffes beslutning om fremtidens posttjeneste. Det drejer sig om finansiering af forsyningspligten. Det forslag, vi ser på her i dag, skal erstatte det, der er tilbage af vores monopol og finansiere forsyningspligten på en måde, der er enkel og åben, med en mængde komplekse systemer, som næppe er åbne, og hvis eneste fordel vil være at sikre fri og uhæmmet konkurrence i postsektoren. Men denne vifte omfatter dog udligningsfonde, og vi ved, at de er en åben dør for konstante tvister og offentlig støtte, som kan føre til sagsanlæg mod medlemsstater eller et system, man kalder "pay or play", som aldrig har været afprøvet, og som også kan åbne op for endeløse stridigheder.

Dette drejer sig i bund og grund om en hvid elefant, som indføres som et resultat af et rent ideologisk valg, som ikke har noget at gøre med reel effektivitet og kvalitet i posttjenesten. Dette system vil ende med at føre til en gradvis reduktion i omfanget af forsyningspligten og til afslutningen på ensartede satser, samtidig med at det får indvirkning på antallet af arbejdspladser og administrationsomkostningerne.

Det kan vi ikke støtte. Posttjenesterne er, især i landdistrikterne, mere end blot en kommerciel tjeneste, den er et værktøj, der fremmer social og geografisk samhørighed, og dens afskaffelse bidrager ikke til at forene Europa og borgerne.

  Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE). - (NL) Hr. formand! For en liberal giver det foreliggende kompromis sandt at sige ikke anledning til den store jubel. Efter 15 års debat er ikrafttrædelsesdatoen alligevel skubbet. Endvidere indeholder kompromiset de nødvendige protektionistiske bestemmelser, som spærrer for fuldstændig åbning af markedet og skaber stor retlig usikkerhed.

Debatterne har været og er som oftest præget af nationale fordomme. Især de medlemsstater, som i de senere år ikke har gennemført de fornødne reformer, er klart imod hurtig og fuldstændig overgang til markedsvilkår. De forholder således virksomheder og forbrugere de fordele, der knytter sig til konkurrencen, og hermed øget effektivitet, kvalitet og innovation. Dermed krænker de - ja, undskyld udtrykket - de medlemsstater og postvirksomheder, som allerede i årevis har været i gang med forberedelserne.

Jeg har med endnu større forbavselse fulgt Rådets drøftelser om denne sag. Rådet glimrer i øvrigt endnu en gang ved sit fravær. Trods alle smukke hensigter og strategier, såsom Lissabon-strategien, er der stadigvæk i 2007 en udbredt tendens til at beskytte egne markeder. Jeg kan derfor heller ikke tilslutte mig de kolleger, der priser dette kompromis i høje toner, eller dem, som fremmaner alle tænkelige rædselsscenarier og/eller taler om social dumping.

  Claude Turmes (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Vi Grønne forsøger at vurdere liberaliseringen efter så objektive og ideologifrie kriterier som muligt. Hvad giver det forbrugerne? Hvilke konsekvenser har det for arbejdsforholdene? Hvilke konsekvenser har det for miljøet? Eva Lichtenberger og Pierre Jonckheer har allerede fremlagt de erhvervspolitiske og sociale konsekvenser. Men også miljøpolitisk er det, vi beslutter her, tåbeligt! Kl. 8.00 kommer der en gul postbil, kl. 9.00 kommer der en blå, kl. 10.00 en rød og kl. 11.00 en sort. Ingen af de fire er udnyttet fuldt ud, og det betyder, at vi i en tid, hvor vi alle taler om klimabeskyttelse, er i færd med at ødelægge brevpostens logistik totalt og skabe unødvendig trafik.

Det er dette blinde liberaliseringsvanvid hos konservative, liberale og dele af socialdemokraterne, som truer accepten af det vigtige europæiske projekt hos borgerne!

  Etelka Barsi-Pataky (PPE-DE). - (HU) Den fuldstændige åbning af det europæiske marked er et vigtigt skridt mod at fjerne de resterende hindringer for det indre marked. Parlamentets politiske aftale gør det muligt for udbyderne af posttjenester, som i dag stadig har monopol på området, at forberede sig til konkurrencen indtil 2012. Jeg lykønsker ordføreren med denne aftale.

Vores mål er, at EU's lovgivning skal gøre alle konkurrencedygtige, så denne lovgivning ikke er til ulempe for selskaber, som kommer til at konkurrere med hinanden efter liberaliseringen af markedet, men i stedet åbner op for nye perspektiver. Det forudsætter adgang til de indkomstkilder, som for indeværende sikres af det direktiv, der er i kraft nu, for de pågældende virksomheder og posttjenester indtil udløbet af undtagelsesperioden.

40 af mine kolleger og jeg har fremsat forslag til et initiativ, hvor vi endeligt og entydigt fastlægger, hvilke rettigheder der er tale om. Jeg beder Parlamentet støtte dette initiativ. På den anden side forventer vi, at posttjenesterne bruger denne undtagelsesperiode til at gøre sig rigtig konkurrencedygtige - og at de gør det på en måde, der ikke er til skade for de mindre regioner.

Min kollega hr. Becsey har ofte gjort opmærksom på, at aftalen i Parlamentet giver os mulighed for at give forsyningspligten et mere sikkert økonomisk grundlag, og det forventer de europæiske borgere også af os. Jeg gør derfor alle opmærksom på, at vi stadig mangler at gøre meget, også efter at direktivet er blevet vedtaget.

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Hr. formand! Til forskel fra det flertal, som er ved at tegne sig i Parlamentet, vil jeg være talerør for de mest ydmyge af vores medborgere, være en stemme for dem, for hvem offentlige tjenester er en vigtig arv, fordi de selv overhovedet ikke har nogen arv.

Jeg vil gerne understrege de skadelige, katastrofale følger af de mange liberaliseringer, som er blevet vedtaget i dette Parlament inden for f.eks. energi, transport og i dag posttjenester. Katastrofale følger for så vidt som liberalisering er til stor skade for mange af vores medborgere, hvilket både skyldes den betydelige nedgang i disse tjenesters kvalitet siden liberaliseringen - man behøver bare se på, hvad der sker i Sverige - og en næsten systematisk stigning i prisen på tjenesterne, for ikke at glemme de mange job, der er gået tabt i den offentlige sektor, og som i alt væsentligt er blevet erstattet af job af dårlig kvalitet.

Det er grunden til, hr. formand, at jeg sammen med den fransktalende belgiske socialdemokratiske delegation vil stemme mod liberaliseringen af posttjenesterne, samtidig med at jeg forsøger at forbedre forslagets indhold med ændringsforslag, som kan sikre en del af disse tjenester, især de ændringsforslag, som indfører mulighed for, at hver medlemsstat kan vælge modellen med et reserveret område for at finansiere forsyningspligten, som alle borgere bør kunne nyde godt af.

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (LT) Jeg beklager, at vi ikke åbner postmarkedet i 2009. Det er til skade for både forbrugerne og tjenesteudbyderne. Det glæder mig, at dette spørgsmål nu drøftes bredt i Litauen. Jeg håber, at postmarkedet i mit land åbnes længe før 2013. Jeg er enig i, at fremtiden for forsyningspligten ikke bør besluttes af markedskræfterne alene, der er også brug for lovgivningsforanstaltninger. Men jeg tror ikke, at der er behov for midlertidig finansiering, især hvis den skal komme fra statsmidler. Der er dem, som frygter, at mange mennesker mister deres arbejde, når postmarkedet åbnes. Undersøgelser og erfaringer fra andre lande viser imidlertid, at udbuddet af posttjenester forøges, når markedet åbnes. De fleste job bliver bevaret. Ny job vil blive skabt hos de nye operatører. Jeg stemmer for dette dokument, der, selv om det ikke er dristigt, dog er et skridt i den rigtige retning.

  Christine De Veyrac (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest lykønske hr. Ferber, både med hans store arbejde i de sidste mange måneder, ja, endog år, og fordi han er så åben og lydhør, da vi, som han ved, ikke altid har været helt enige om dette vanskelige emne.

I en tid hvor Parlamentet forbereder sig til at stemme om sidste trin i postliberaliseringen, nemlig om post, der vejer under 50 g, vil jeg gerne sige, at jeg glæder mig over, hvad der forekommer at være en fordel for brugerne. Konkurrence er jo ensbetydende med forbedret service, som vi har set det med moderniseringen af flere nationale postmonopoler, som er indtruffet, efter at de har fået at vide, at de vil skulle konkurrere med nye operatører på deres nationale marked.

Konkurrence er også ensbetydende med forbedret konkurrenceevne i en sektor med en omsætning, som er for nedadgående, og som, hvis der ikke gøres noget, vil bryde sammen på grund af underskuddene og i sidste instans miste enhver tiltrækningskraft i brugernes øjne. Jeg vil ikke komme med specifikke eksempler, men vi kan alle huske eksempler på lande, hvor den offentlige sektor ikke længere leverer en posttjeneste af en kvalitet, som brugerne har krav på.

Selv om vi i morgen bekræfter sidste fase i liberaliseringen, vil jeg sige, at konkurrence ikke for mig er et mål i sig selv. Den skal fortsat være til fordel for brugerne, og det glæder mig, at det i den tekst, som Europa-Parlamentet har vedtaget, udtrykkeligt hedder, at levering af post til alle borgere i Den Europæiske Union, uanset hvor de bor, er et ufravigeligt princip. Det glæder mig også, at det udtrykkeligt fremgår af teksten, at den operatør, som overtager forsyningspligten, og som derfor får øgede omkostninger, vil kunne blive finansieret af afgifter på konkurrenternes aktiviteter, som ikke er underlagt samme forpligtelser, dvs. at det om nødvendigt - og hvorfor ikke - vil kunne blive finansieret over offentlige midler. Denne form for finansiering bliver lovlig, og alle medlemsstater vil kunne benytte sig af den. I hvor stort omfang? Det er det spørgsmål, som andenbehandlingen og tiden indtil den faktiske liberalisering må give os svar på.

Jeg gentager min anmodning til Kommissionen, som jeg fremsatte i Parlamentets udvalg og i en skriftlig forespørgsel, som jeg ikke har fået noget svar på: Hvornår offentliggør den retningslinjerne for, hvordan omkostningerne til forsyningspligten skal beregnes? Medlemmerne og medlemsstaterne skal vide, hvilken retning Kommissionen går i, med hensyn til hvad den betragter som deltagelse i forsyningspligten. For under alle omstændigheder må vi have en afklaring af dette punkt før andenbehandlingen, hvis vi fortsat skal kunne støtte denne tekst.

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Den europæiske postsektor tegner sig for 1 % af EU's BNP og beskæftiger ca. 3 millioner mennesker og påvirker dermed indirekte gennem familiemedlemmer omtrent 5 millioner mennesker. Ifølge en undersøgelse foretaget af Pricewaterhouse Coopers er der enorme forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvor forberedte de er på en fuldstændig liberalisering. Størst risiko løber de nye medlemsstaters udbydere af forsyningspligtydelser og de, der er ansat i sektoren.

En hurtig liberalisering kan påføre de statslige postoperatører betydelige tab. I Storbritannien blev markedet åbnet den 1. januar 2006, og på et år mistede Royal Mail 2 millioner forretningsbreve til konkurrenterne. Mange stillinger er også i fare: I Tyskland kan åbningen af markedet ifølge direktøren for Deutsche Post komme til at koste helt op til 30.000 job, hvilket vil ske, hvis de mister 20 % af deres markedsandel af levering af breve med lav vægt, som er et område, de stadig har monopol på.

Når vi tænker efter, er det ikke et tilfælde, at flertallet af udvalgene i Europa-Parlamentet ikke finder, at 2009 er en acceptabel frist for en fuldstændig åbning af markedet, men i stedet foreslår et senere tidspunkt, og her er 2013 blevet nævnt. Det er klart, at vi skal støtte en fuldstændig udvidelse af de fire grundlæggende frihedsrettigheder, herunder Fællesskabets princip vedrørende tjenesteydelser, men det er en ufravigelig betingelse, at hver medlemsstat får tid nok og en præcis tidsplan, som Kommissionen kan overvåge, til at kunne forberede sig på det tekniske plan.

Med hensyn til liberalisering er det for at kunne sikre fri konkurrence desuden meget vigtigt, at alle postoperatører i sektoren er omfattet af samme sæt driftsbetingelser, som sikrer, at der gælder samme kvalitative kriterier og driftsbetingelser for de nye operatører, som kommer ind på markedet. Brian Simpson, tak for dit utrolige samarbejde og for at have lyttet til de nye medlemsstater.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Hr. formand! Jeg håber, det lykkes for dig, Markus Ferber! Bedre sent end aldrig! Postvæsenet blev dereguleret i Sverige allerede i 1993. Til Eva Lichtenberger, Francis Wurtz og andre skeptikere vil jeg sige: Sverige er et udmærket eksempel på, at et åbent postmarked fungerer. Alle undersøgelser viser, at kunderne er meget tilfredse. Servicen er blevet bedre, åbningstiderne længere og tilgængeligheden større. I dag er der 40 % flere postkontorer end i 2001. Til dem i Belgien, som er bekymrede, vil jeg sige: Tænk på, at Belgien arealmæssigt set er 15 gange større end Sverige. I Belgien bor der næsten 350 indbyggere pr. kvadratkilometer, i Sverige 22 - og det med en helt anden topografi. Posten kommer også frem til tiden i mit tyndt befolkede land, og staten behøver ikke at budgettere med ekstra penge, for at landsdækkende tjenester skal blive opfyldt.

Nye tider kræver nye løsninger. Vær ikke bange, mine venner!

Endelig handler ændringsforslag 79 om ærlig rapportering, om større åbenhed og klarhed for at undgå unfair konkurrence og krydssubsidier.

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg er nødt til at acceptere det: Kampen mod fuldstændig liberalisering af posttjenesterne kan ikke længere vindes, hverken i Rådet eller her. Jeg har derfor besluttet kun at kæmpe for, at vi tager hensyn til den helt særlige postsituation i mit lille land. Vores marked er en meget tiltrækkende fangst og derfor meget ombejlet, fordi kunderne repræsenterer 70 % af postmængden, og vi desforuden har en meget stor befolkningstæthed, ja, en af de højeste, og at hver person årligt håndterer 455 enheder - breve eller pakker - hvilket er en af de største mængder i Europa. Dertil kommer, at lønudgifterne er mere end dobbelt så høje som konkurrenternes af historiske grunde, som ikke har noget at gøre med ineffektivitet i postvæsenet.

Økonometriske modeller viser, at hvis vi får en fuldstændig liberalisering, vil den del af markedet, der betjenes af vores postvæsen, blive reduceret til bare 4 %, og vi mister over 940 ud af i alt 1.500 stillinger i postsektoren, hvoraf de fleste er urørlige, fordi de er beskyttet af deres status som statsansatte. Taksterne ville skulle hæves til det femdobbelte, hvis vi skal finansiere en 100 % dækning af det nationale område og fortsat bringe ud fem gange om ugen, hvis det skulle finansieres over statsbudgettet. Det ville i alt koste os 36 millioner euro, og vi risikerer dermed at underminere Maastricht-kriterierne vedrørende offentligt underskud. Derfor er det berettiget at udskyde fristen for liberaliseringen til 2013 for mit lands vedkommende.

Derfor beder jeg Dem stemme for min gruppes ændringsforslag 62, som gør det muligt at reducere de negative følger af fuld liberalisering for mit land, i det mindste for et stykke tid.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Ferber, for hans gode betænkning, man også hr. Simpson for hans indsats med at skabe et kompromis om at udskyde tidspunktet for markedsåbningen og sikre, at befordringspligten fungerer og kan finansieres.

Den sidste fase af posttjenesteliberaliseringen ville næppe kunne skabe et marked med uindskrænket konkurrence, hvor forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne skulle blive de store vindere. Den vej, som Kommissionen havde valgt i sit forslag, sikrede ikke i tilstrækkelig grad befordringspligten, ligesom det heller ikke præciseredes, hvordan den skulle finansieres. Jeg har derfor støttet hr. Simpsons forslag om, at Kommissionen bør gennemføre undersøgelser af omkostningerne ved kravet om offentlig service i de nationale planer og bestemmelserne om befordringspligt, afpasset efter medlemsstaternes og disses regioners forhold, også regionerne i den yderste periferi, hvor omkostningerne ved denne type serviceydelse normalt er meget høje.

Posttjenester under 50 g bør først åbnes efter Kommissionens vedtagelse, og jeg støtter derfor kompromiset om at fastsætte datoen til december 2010, henholdsvis december 2012 for de nye medlemsstater, eller snarere december 2011, som jeg ville foretrække for alle.

Jeg støtter også andre muligheder, der stadig ligger som forslag i plenarforsamlingen, fordi markedsåbning vil være et dårligt skridt for beskæftigelse, vækst og befordring, hvis ikke den offentlige service og dens funktion sikres. Jeg vil dog gerne gentage, at det er afgørende for disse tjenesters udvikling, at der vedtages en ny dato ved afstemningen i morgen, evt. ud fra et kompromis med yderligere ændringer.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! "Posten har noget med til alle". Dette reklameslogan fra det østrigske postvæsen gælder også for Ferber-betænkningen. Liberaliseringen af sektoren har noget med til alle, hvis den er organiseret godt, hvis det altså er sikret, at tjenesteydelserne bliver alle til del, at der også regelmæssigt bliver bragt breve ud på bjerget og ikke kun i bycentrene, hvis det bliver sikret, at der er gode og sikre arbejdsforhold for de ansatte og at de universelle tjenester også bliver finansieret i de områder, som ikke hører til de mest lukrative.

Ferber-betænkningen i den nuværende form giver gode svar på alle disse spørgsmål, hvilket giver fornuftige ordninger for postvæsenet, dets medarbejdere og frem for alt for kunderne. Med denne betænkning sikrer vi derfor, at Europa har noget med til alle!

  Nicole Fontaine (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer! Vi kan ikke sige det højt nok: Vi er i dette øjeblik ved at lovgive om posttjenesterne for næsten 500 millioner europæiske borgere. Derfor skal vi gøre det med både økonomisk vilje og klogskab og foretage en ordentlig vurdering af følgerne af vores beslutninger for en befolkning, der er så enorm og bor i så geografisk forskellige områder.

Med økonomisk vilje, fordi princippet om en gradvis åbning for konkurrence for alle økonomiske aktiviteter ikke kun er selve grundlaget for det indre marked uden indre grænser, men også har været en del af grundtraktaten for Den Europæiske Union siden 1957 og er noget godt i mange henseender, som Christine de Veyrac så rigtigt sagde. Det er Kommissionens pligt - og det tjener den til ære - at handle på en sådan måde, at dette grundlæggende princip gennemføres uden uberettiget protektionisme.

Men også med klogskab, fordi det fremmeste mål for Unionen, som er knæsat i samme traktat, er at sikre en stadig tættere forening af vores befolkninger og ikke kun vores stater. For at komme fremad skal borgerne opfatte Europa som et plus og ikke bare endnu en begrænsning uden åbenbar berettigelse i deres øjne.

Jeg vil lykønske ordføreren, hr. Ferber, fordi han har været så lydhør gennem hele denne lange proces, men også ordføreren for især udtalelsen fra vores udvalg, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Hannes Swoboda. Jeg ville ønske, at afstemningen i morgen stemmer overens med det europæiske topmøde og kan blive et godt eksempel i den henseende. Den kommende forenklede traktat, som er enstemmigt vedtaget af stats- og regeringscheferne, vil bestemt omdefinere konkurrencen, så den bliver et middel for Unionen, men ikke et mål. Den vil gøre beskyttelse af borgerne til Unionens målsætning. Derfor vil der blive lagt vægt på det særlige ved tjenester af almen økonomisk interesse med særlig vægt på det generelle princip om fri konkurrence.

Det er en fortrinlig køreplan. I alle de geografiske områder i vores lande er sikring af posttjenesternes kvalitet, som det er blevet sagt mange gange, et særligt følsomt spørgsmål for borgerne, fordi det påvirker deres personlige, økonomiske og sociale dagligdag. Selv hvis forholdene skal ændre sig, skal vi indføre de nødvendige ændringer med måde og omhu.

Som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater for Udvalget for Industri, Forskning og Energi mener jeg, at det kompromis, som hr. Ferber har foreslået, er afbalanceret, og jeg opfordrer Dem, mine damer og herrer, til at glemme alt om dogmer uanset art og støtte det med Deres stemme.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle Parlamentets medlemmer for deres bemærkninger. Med denne afstemning vil Parlamentet indtage en tydelig og stærk holdning. Det burde motivere Rådet til at nå frem til en konklusion hurtigt.

Lad mig afslutningsvis fremhæve et par ting. Mange medlemmer nævnte finansieringen af den universelle tjeneste som den væsentligste udfordring. Vi bør huske, at der er store forskelle mellem de nationale situationer, og at der ikke nødvendigvis findes en nettoomkostning for den universelle tjeneste. Det er derfor nødvendigt, at det tredje postdirektiv giver den størst mulige fleksibilitet til at fordele eventuelle urimelige byrder eller organisere kompensationsmekanismer. Så vidt vi kan se, sigter ændringsforslagene ikke efter at ændre denne tilgang.

Kommissionen noterer sig også ændringsforslagene vedrørende datoen for den fulde markedsåbning. Dette spørgsmål vil også være centralt i diskussionerne med Rådet. Nogle medlemsstater ønsker mere tid, andre medlemsstater har allerede åbnet deres markeder eller vil gøre det før 2009, og et betydeligt antal medlemsstater er enige med Kommissionens forslag, hvad dette angår.

Parlamentet har foreslået også at anmode Kommissionen om at yde hjælp og vejledning med gennemførelsen af dette direktiv efter dets ikrafttræden, men før den 1. januar 2009. Kommissionen har altid været klar til at hjælpe medlemsstaterne og har også hjulpet ved mange lejligheder. Det har den imidlertid gjort uafhængigt, hvilket, som medlemmerne vil forstå, er særligt vigtigt inden for rammerne af dens ansvarsområder i henhold til EF-traktatens afsnit VI. Så lad mig slå fast, at Kommissionen ikke vil lade medlemsstater stå alene, når først en lovgiver har vedtaget dette vigtige direktiv.

Kommissionen ønsker, at det indre marked for posttjenester skal blive en succes. Det ønsker vi for vores kunder og for udbyderne og for de mange tusinder postbude, der sikrer, at posten er en af vores mest værdsatte tjenester. Kommissionen vil gøre alt, hvad der er i dens magt, for at bidrage hertil.

Der er fremlagt et stort antal ændringsforslag. Jeg har sørget for, at der bliver afleveret en oversigt over Kommissionens holdning til ændringsforslagene til Parlamentets tjenestegrene, så den kan komme med i forhandlingsreferatet⁽¹⁾. Jeg vil gerne endnu en gang takke ordføreren, hr. Ferber, og understrege vigtigheden af at gå videre med dette følsomme og vigtige sagsområde.

Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag

A. Ændringsforslag, som Kommissionen kan acceptere, acceptere i princippet/delvist og/eller acceptere, såfremt formuleringen ændres:

1, 2, 3, 4, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 20, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 35, 37, 39, 41, 44, 46, 47, 49, 51, 52, 53, 55, 56, 60, 63, 65, 75, 76, 79, 80, 82, 83

B. Ændringsforslag, som Kommissionen ikke kan acceptere:

5, 6, 7, 10, 19, 21, 22, 23,24, 34, 36, 38, 40, 42, 43, 45, 48, 50, 54, 57, 58, 59, 61, 62, 64, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 77, 78, 81, 84

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen onsdag.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), în scris. - Apreciez ca extrem de favorabila sustinerea Parlamentului European pentru diversificarea activitatii operatorilor poştali prin furnizarea de servicii ale societăţii informaţionale, amendament la care ţin pentru că asigură atât supravieţuirea operatorilor tradiţionali de poştă în era digitală, cât şi posibile surse alternative de finanţare pentru serviciul universal.

Am convingerea că cel mai important factor de progres este concurenţa, aceasta conducand la o mai bună calitate a serviciilor şi la preţuri mai mici.

În România legislaţia prevedea deja data de 1 ianuarie 2009 pentru eliminarea zonei rezervate, iar în unele state membre liberalizarea totală a avut deja loc.

Textul aprobat de Parlament este un text de compromis care permite liberalizarea totală a serviciilor poştale, dar dă dovadă de solidaritate cu statele care au nevoie de mai mult timp pentru acest proces. Directiva propune şi solutii pentru finanţarea serviciului universal, fara însă să fixeze o modalitate de calculare a costurilor. Asteptam solutia Comisiei pana in septembrie.

Este esenţial ca serviciile poştale să fi accesibile şi disponibile chiar şi într-un cătun cu doar câteva familii, situat în vârf de munte sau pe o insulă, iar calitatea locurilor de munca din domeniul serviciilor postale sa fie asigurata si dupa deschiderea totala a pietei.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Kommissær McCreevy pegede med rette på, at der her er tale om et vigtigt europæisk lovgivningsprojekt. Han opfordrede også Rådet til at tage udgangspunkt i disse forslag. Desværre er Rådet bare ikke til stede ved dette vigtige lovgivningsstof. Måske ville det være godt at fortælle portugiserne, at vi i dag har den 10. juli, og at de har haft formandskabet siden den 1. juli.

  Formanden. - Tak for Deres indlæg, vi sender et telegram til Lissabon.

(1) Se herunder

6. Hvidbog om finansielle tjenesteydelser 2005-2010 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ieke van den Burg for Økonomi- og Valutaudvalget om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog (2006/2270(INI)) (A6-0248/2007).

  Ieke van den Burg (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand! I forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning for Parlamentet har jeg helhjertet lykønsket kommissær McCreevy og hans forgænger, hr. Bolkestein, med succesen for lovgivningen for og reguleringen af finansmarkederne og Kommissionens ledende arbejde i denne henseende. Derom hersker der ingen uenighed mellem os. Vi kan til gengæld være uenige om vurderingen af de videre skridt og prioriteringen af opfølgningen.

Jeg tror, det hænger sammen med forskellige perspektiver. For mig er det ikke nok blot at se på den finansielle sektors succes som sådan. Jeg ser sektoren som instrumentel og vil gerne vurdere, om den leverer den rigtige infrastruktur til økonomisk vækst, velstand og velvære. Det er grunden til, at jeg i min betænkning først fokuserer på det strategiske spørgsmål om, hvem der har fordel af succesen.

Er det til lige så stor fordel for slutbrugere som for de få store, multinationale finansielle konglomerater, der har opnået dominerende positioner i toppen af de finansielle markeder? Hvem får mest ud af den forøgede likviditet i markederne? Er det KKR, Blackstone og de andre kapitalfonde, der gennemfører handler til milliarder af dollars, eller er det de selskaber, der er dækket, fordi de ser kreditvurderinger styrtdykke til junkstatus? Tør entreprenører stadig investere i langsigtede forsknings- og udviklingsprojekter rettet mod innovative nye produkter og tjenesteydelser, eller bliver de presset i stadig kortere cyklusser af økonomiplanlægning og regnskabsaflæggelse? Fører den enorme forøgelse i indviklede finansielle produkter afledt af de traditionelle obligationer og aktier virkelig til en bedre fordeling af kapital, eller bidrager det primært til større spekulationsprofitter for de hedgefonde, der mestrer pyramidespillets regler? Er borgerne i de for nyligt tiltrådte medlemsstater bedre stillet nu, hvor udenlandske banker og forsikringsselskaber invaderer deres lande, eller konfronteres de igen af monopolistiske strukturer, der kun tilbyder dem standardprodukter i middelmådig kvalitet til højere priser end i de lande, hvor de har deres hovedkontorer?

Jeg betragter disse og lignende spørgsmål som fundamentale for at kunne svare på, hvilken type opfølgning der er brug for, og den første foreløbige meddelelse i min betænkning er derfor, at der skal foretages mere indgående økonomisk analyse af det.

Jeg vil nu gå videre til de prioriteter, der opridses i min betænkning. Den første meddelelse handler om en af mine store bekymringer, den enorme markedskoncentration i toppen af markedet med 30 til 40 større grænseoverskridende finansielle aktører og en høj koncentration i flere medlemsstater. I den konkurrencebetænkning, vi vedtog i sidste mødeperiode, gav vi udtryk for vores bekymring og foreslog, at kommissær Kroes sætter de aktiviteter, der foregår i toppen af det finansielle marked af investeringsbanker, kreditvurderingsinstitutter, revisionsfirmaer osv., på sin liste over mulige undersøgelser og yderligere granskning. Vi gentog dette forslag til hende sidste uge.

Det andet emne er risikoen for den økonomiske stabilitet ved disse nye udformninger af alternative investeringer - hedgefonde, kapitalfonde. Det behøver jeg ikke gå i detaljer med, for aviserne viser dagligt, at der i øjeblikket er større bekymring over udviklingen. Tilsynsmyndigheder, centralbanker, ECB og vores modparter i USA, som vi skal besøge næste uge, har også taget disse bekymringer op, og jeg mener, det er på høje tid at vi tager hånd om disse risici.

Det tredje punkt er detailmarkederne. Mit svar på den manglende integration på detailsiden er ikke kun at give systemet et grundigt eftersyn og åbne grænserne, men at iværksætte en mere præcist fokuseret strategi, især for brugere af mobiltelefoner, som har et reelt behov for at få adgang til og arbejde med tjenesteudbydere i forskellige medlemsstater, så det kunne blive en større stimulering for paneuropæiske finansielle produkter såsom det pensionsprodukt, der blev præsenteret for nogle uger siden af European Banking Federation.

Efterspørgslen efter mikrokredit er et vigtigt emne, og det samme er pensionssystemer, adgang til grundlæggende tjenester, finansiel uddannelse og stærkere medvirken fra forbrugere samt, til sidst, bedre regulering og tilsynets fremtidige struktur. Hvad dette angår, tror jeg, hovedforskellen er, at Deres mantra er "mindre er mere", som De sagde sidste uge. Vi mener, at vi har behov for fokuseret regulering. Hvad angår tilsynets struktur, vil jeg sige, at det vil være på høje tid at diskutere den fremtidige struktur til efteråret i stedet for bare at vente og se, hvad der sker, selv om der er mange gode udviklinger.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne rose Økonomi- og Valutaudvalget og især ordføreren, fru van den Burg, for det initiativ, hun har taget, og for det hårde arbejde, der er lagt i betænkningen.

Det er ikke let at tackle et så omfattende politikområde som finansielle tjenesteydelser i én betænkning, eftersom det omfatter alt fra bankvæsen til clearing og afvikling og fra hedgefonde til betalingssystemer. I lyset deraf er den betænkning, De har udarbejdet, en formidabel præstation.

Jeg vil også gerne nævne, hvor meget det glæder mig at se en sådan tilsyneladende tilnærmelse af holdninger inden for så mange områder af politikken for finansielle tjenesteydelser. Selv om vi måske nogle gange har forskellige indfaldsvinkler til en sag, er det meget opmuntrende at se, hvordan vi på mange måder har samme opfattelse.

Parlamentet og Kommissionen står sammen om at ønske, at Europas finansielle markeder skal vokse sig stærkere og stærkere. Vi vil alle gerne have dybe, likvide, dynamiske finansielle markeder, der fungerer som en reel katalysator for investeringer og vækst og i sidste ende er til gavn for alle vores borgere. Vi vil også gerne have stabile, retfærdige og effektive reguleringsordninger og tilsynsmyndigheder, og vi vil alle gerne styrke Europas placering på den globale, finansielle scene. Det er vigtigt, at vi fortsat arbejder hen imod disse mål.

Jeg hilser den betydelige opmærksomhed, emnet tilsyn får i betænkningen, varmt velkommen. Det står allerøverst på Kommissionens dagsorden for 2007. Vi arbejder intenst på vores forslag om at styrke Lamfalussy-proceduren, som skal være klar til efteråret, og vi er enige med Parlamentets bekymringer om byrdefordeling mellem tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i værtslandet.

Hvad angår finansielle detailtjenesteydelser, er det slående, at mange af de emner, der berøres i betænkningen, er omfattet af høringen om grønbogen om finansielle detailtjenesteydelser, som afsluttes i denne uge. Jeg ville imidlertid argumentere for, at vi ikke skal begrænse vores ambitioner til at finde løsninger for den "mobile forbruger". Det er nødvendigt, at vores politikker gør en forskel for alle forbrugere, selv dem, der fortsat køber ind lokalt. Jeg hilser den støtte velkommen, som i betænkningen gives til initiativer for finansiel uddannelse, et emne, som Kommissionen er i færd med at udarbejde en meddelelse om, som skal vedtages hen mod slutningen af året.

Jeg anerkender de bekymringer, der tages op i betænkningen, hvad angår alternative investeringer såsom hedgefonde og kapitalfonde. Som jeg tidligere har sagt, mener jeg, at vi allerede har de nødvendige myndighedsforanstaltninger på plads, men jeg er enig med Dem i, at konstant agtpågivenhed vil være afgørende. Jeg hilser også nogle nylige industristyrede initiativer velkommen, som har til formål at udvikle frivillige standarder eller gode praksisser for værdiansættelse, redegørelser og risikostyring.

De bekymringer, De giver udtryk for i forhold til markedskoncentration på bestemte områder, er forståelige, selv om vi endnu ikke har set tegn på et problem i form af markedsforvridning i investeringsbankverdenen. Der er allerede arbejde i gang for at afhjælpe nogle af de potentielle problemer, f.eks. gennem Den Internationale Børstilsynsorganisations adfærdskodeks for kreditvurderingsbureauer, som vi nøje overvåger. Disse initiativer skal have tid til at vise, at de virker. Det ville være langt mere skadeligt at reagere med en reflekshandling på et langtfra uunderbygget problem.

Jeg hilser Parlamentets støtte til vores reguleringsmæssige dialog med centrale internationale partnere velkommen. Der er tiltag undervejs inden for globale regnskabsmæssige sager, især ved etableringen af arbejdsgrupper under Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe, med henblik på at give europæiske synspunkter og bidrag større indflydelse i den globale regnskabsdebat, og det er noget, jeg kun kan bifalde.

Vi kan dog ikke fjerne blikket fra det centrale mål, nemlig den fortsatte tilnærmelsesproces mellem USA's almindeligt anerkendte regnskabsprincipper og IFRS-standarderne. Jeg har tillid til, at vi kan regne med Deres fortsatte støtte under denne proces.

For at sammenfatte kan jeg kun gentage, at selv om et par toner er ude af takt, så synger vi helt sikkert fra samme salmebog, hvad angår politikken for finansielle tjenesteydelser.

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. - (FR) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer! Jeg tilslutter mig Kommissionens prioriteringer med hensyn til politikken for finansielle tjenesteydelser indtil 2010. Det er bestemt nødvendigt at konsolidere det fremskridt, der er gjort i retning af at få et integreret europæisk finansmarked, der er åbent og konkurrencedygtigt, og at fjerne de sidste økonomisk betydningsfulde hindringer, så kapitalen kan bevæge sig frit i hele Den Europæiske Union til de lavest mulige omkostninger og med det rette tilsynsniveau, så vi sikrer finansiel stabilitet.

Det er også vigtigt at forbedre samarbejdet og konvergensen med hensyn til overvågning i Den Europæiske Union og at uddybe relationerne til andre globale finansielle markeder. For mig er det vigtigt at fortsætte konsolideringen af sektoren for finansielle tjenesteydelser og især integrationen af detailhandelsmarkederne. Jo mere finansmarkederne, som spiller en vigtig rolle for moderne økonomiers funktion, integreres, jo mere effektiv bliver fordelingen af de økonomiske ressourcer, og jo bedre bliver de økonomiske resultater på lang sigt.

Med hensyn til detailtjenester er det nødvendigt at gå længere for at styrke integrationen. Vi skal især se på harmoniseringen af de nationale bestemmelser for forbrugerbeskyttelse. Der skal følges op på indsatsen. Den Europæiske Unions sektor for finansielle tjenesteydelser skjuler et betydeligt potentiale for økonomisk vækst og beskæftigelse, som endnu ikke er fuldt udnyttet. Det indre marked for detailtjenester er langtfra gennemført. Et mere effektivt marked for risikovillig kapital er vigtigt for at fremme nye og innovative virksomheder og styrke den økonomiske vækst.

Derfor vil jeg gerne understrege vigtigheden af at fremme de europæiske bankers konkurrenceevne i forhold til deres konkurrenter, især de amerikanske banker. Endelig er det vigtigt at sikre, at Fællesskabets strukturer indføres med respekt for lovgivning og overvågning. Opsplitningen af tilsynet er en af de største hindringer for konsolideringen af finanssektoren. Derfor skal vi styrke kravene til samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndighederne. Vi skal også sikre, at samarbejdet fortsætter i en krisesituation.

  Othmar Karas, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, fru ordfører! Ja, vi skal styrke det finansielle marked yderligere. Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser frem til 2004 førte til, at der blev udviklet et integreret og velfungerende europæisk kapitalmarked, som er førende i verden, ikke mindst på grund af kvaliteten og soliditeten i dets regulering. Vi er imidlertid ikke færdige endnu, som det fremgår af den foreliggende betænkning. Ordføreren havde oprindeligt planlagt 43 artikler. Dertil var der 217 ændringsforslag. Sammen med skyggeordførerne - jeg skal undskylde Karsten Hoppenstedt - blev der udarbejdet 35 kompromiser, og der blev holdt 141 afstemninger i udvalget.

Vi trækker imidlertid alle på samme hammel i denne sag, for vi har brug for et styrket indre finansielt marked. CEPS, CESR, CEIOPS eller lead supervisor er alt sammen begreber, som dækker over jagten på en ideel struktur for det europæiske finansmarkedstilsyn. Den sidste krisesimulering for at kontrollere den finansielle stabilitet i EU viste tydeligt, at vi stadig har betydelige mangler.

Det er nødvendigt med en bedre koordinering mellem de ansvarlie tilsynsorganer for at sikre et passende management og dermed finansiel stabilitet i en krisesituation. Der er planlagt endnu en simulering af denne art i 2009. Alle holdninger i EU er imidlertid enige om, at tilsynets centrale fokus fortsat skal være de enkelte institutioner og i mindre grad institutionsgruppen. Vi har derfor brug for tilsynsstrukturer, som fortsat udvikler sig. Vi har brug for en stærkere koordinering af de nationale tilsyn. Vi har ikke brug for et centralt tilsyn, men den herskende tilsynskultur, som er præget af fælles værdier og mål, skal videreudvikles.

  Pervenche Berès, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Som De vil vide, mener min gruppe ikke, at markedet er et mål i sig selv, markedet skal finansiere en strategi. Den Europæiske Union har netop helt undtagelsesvist fornyet denne strategi den 9. marts omkring noget, jeg vil kalde 20-strategien: i 2020, 20 % af… osv., nu skal jeg nok stoppe. Derfor skal vi integrere, så vi får et sammenhængende finansmarked.

Der er gjort meget, men vi mangler stadig meget. Blandt det, der stadig skal gøres, er der selvfølgelig spørgsmålet om detailmarkederne. Her mener vi, at tilgangen til dette forhold skal have en helt central placering i Kommissionens strategi. Det bliver naturligvis nødvendigt at tilskynde til finansiel uddannelse, det er næsten blevet et modeemne, og De får min gruppes støtte, når vi skal udvikle den slags uddannelse. Det er imidlertid også nødvendigt, hvilket vi påpegede, da vi behandlede direktivet om markeder for finansielle instrumenter, at undersøge, på hvilke vilkår finansielle produkter tilbydes investorer, forbrugere og småsparere: Det er spørgsmålet om de betingelser, som finansprodukter markedsføres på, vi skal se nærmere på.

Og så er der den debat, som netop med megen ståhej blev indledt under det tyske formandskab, om alternative fonde, de såkaldte hedgefonde. Alene det forhold at man på internationalt plan har overvejet en adfærdskodeks viser, hvor meget denne debat har ændret sig. Under alle omstændigheder nyder aktørerne på dette marked godt af de muligheder, som integrationen skaber. Det giver dem visse ansvar og pligter. Fra den synsvinkel tror jeg ikke, at min gruppe tilslutter sig den balance, man har opnået. Hvis vi ønsker at have et sikkert system, skal vi diskutere meget mere, også når vi skal se på de vilkår, som prime brokers vurderes på.

Derefter kommer spørgsmålet om markedsstrukturer. Den lovgivning, vi vedtager, får indvirkning på markedsstrukturer, og det må vi ikke glemme. Når vi fastlægger vores lovgivning segment for segment, skal vi have en klar vision for det finansmarked, vi ønsker, for bedre at kunne opfylde den europæiske økonomis finansieringsbehov. Et finansmarked, som især er til fordel for de store investeringsbanker uden for Den Europæiske Union - er det virkelig, hvad vi har drømt om? Det tror jeg ikke. Vi skal integrere en strategi, der gør det muligt for alle aktører at finde en plads i det samlede billede.

Og det største spørgsmål, vi skal tage stilling til, er naturligvis overvågning. Jeg er helt enig med ordføreren på dette punkt. Niveau 3-udvalgenes, dvs. tilsynsmyndighedernes, beføjelser og legitimitet skal styrkes, den enkelte nationale tilsynsførende skal være forpligtet til at overholde europæiske krav. På den måde sikrer vi systemets sikkerhed, og vi kan bruge dette integrerede tilsyn som et bedre værktøj til at indføre et europæisk marked.

  Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Som kollegerne allerede har bemærket, er de europæiske finansmarkeder førende på markedsplan, og vi skal blive ved med at gennemføre politikker, som sætter Europa i stand til at stå øverst. Hvilken slags politikker skal vi tænke på, kære liberale kolleger? For det første skal vi have en politik, som er effektiv og åben over for innovation og nye produkter. Vi skal prioritere selvregulerende mekanismer, der ikke skaber hindringer for nye finansprodukter. Reguleringen skal anvendes på en sådan måde, at vi kan sikre lige konkurrencevilkår for både store og små virksomheder. Her vil jeg især understrege ordene "små virksomheder". For meget ofte tænker Kommissionen kun på de store virksomheder interesser.

Vi ønsker også et hensigtsmæssigt tilsyn. Et hensigtsmæssigt tilsyn betyder ikke et tilsyn ned i de mindste detaljer - det betyder tilsyn, som gennemføres i henhold til visse principper. For at sikre en ensartet anvendelse af disse principper i de forskellige lande ønsker vi, at de nationale regeringer og også Kommissionen samt medlemmerne af Parlamentet fokuserer mere på at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder samarbejder tættere indbyrdes og med andre organer i finanssektoren.

Vi ønsker også at få foretaget en risikovurdering af en konsolidering af finansmarkederne og deres systematik, så det bliver klart for forbrugerne, som kommer til at betale i sidste instans, hvis den ene eller anden institution, en stor europæisk institution, ikke kan fungere rigtigt. Desuden ønsker vi et finansmarked, som tager hensyn til detailkundernes interesser - en million almindelige EU-borgeres interesser.

Hvilken form for marked skal det være? På detailplan skal markedet have en åben struktur, så der bliver adgang til en lang række forskellige finansprodukter, og vi skal undgå en situation, hvor en banks produkter kun tilbydes i visse lande. Borgere i alle lande skal have lige mulighed for at nyde godt af de mange forskellige og innovative muligheder på EU-markedet. Vi ønsker, at der skabes bestemte produkter, som skal være tilgængelige i hele EU, så arbejdstagerne kan bevæge sig frit fra et land til et andet. Der har også været tale om forskellige pensionsprodukter og realkredit.

Vi ønsker et omkostningseffektivt marked. Hvad vil det sige, at omkostningerne skal passe til en detailkunde? Det betyder ikke regulering - det betyder åbenhed. Der skal være en klar omkostningsstruktur for finanstjenester, så alle detailkunder kan vælge den rigtige pakke alt efter deres omstændigheder, og hvor meget de har råd til, og vi håber, at det europæiske finansmarked på denne måde kan blive ved med at være det mest konkurrencedygtige i verden.

  Sahra Wagenknecht, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I den foreliggende betænkning kommer man i afsnittet "alternative investeringsinstrumenter" også ind på hedgefonds og private investeringsselskaber. Det er absolut nødvendigt, at Europa-Parlamentet kommer med nogle klare udtalelser om dette. Hedgefonds er kendt i hele verden og berygtede for en særligt aggressiv form for udbytning af arbejdskraft, plyndring af virksomheder og hensynsløs nedlæggelse af arbejdspladser. Deres fremfærd sammenlignes med rette med græshoppers.

I lyset af disse risici er formuleringerne i betænkningen langtfra tilstrækkelige. Vi har brug for klare og entydige bestemmelser. Det er nødvendigt, at følgende bestemmelser optages i retningslinjerne for hedgefonds og private investeringsselskabers forretninger: Mindstekrav til egenkapitalandelen i sådanne fonde, profitten ved salg skal i fuldt omfang indgå i indkomst- og overskudsbeskatningen i det pågældende managementselskabs hjemland, pligt til registrering, forpligtelse til at offentliggøre formue- og ejerstrukturen og de løbende forretninger og meget andet.

Vores gruppe har stillet ændringsforslag herom, og vi håber meget, at de vil vinde gehør ved afstemningen.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Handlingsplanen for finansielle serviceydelser er et kæmpestort, indviklet lovkompleks. I et forfængeligt forsøg på at harmonisere finansielle produkter og lovgive sig ud af risici vil den eneste effekt være at presse forretningslivet ud af EU. Selv i Londons forretningsverden er det ved at gå op for folk, at efterlevelsesomkostningerne i forbindelse med direktivet om markeder for finansielle instrumenter sandsynligvis vil være langt større end eventuelle fordele i form af forbedret adgang til markedet. Og der er altid uønskede bivirkninger. Ordføreren beklager sig over, at der ikke gøres tilstrækkeligt for detailforbrugeren af finansielle tjenesteydelser. Hun siger, at hver borgers grundlæggende behov er adgang til en bankkonto, billige finansielle overførsler og muligheden for at spare op eller låne penge. Men den største forhindring for detailbankvirksomhed er de meget bureaukratiske "kend din kunde"-procedurer, banker skal følge på grund af EU's egne regler mod hvidvaskning af penge. På engelsk ville man kalde det at "skyde sig selv i foden".

  Petre Popeangă, în numele grupului ITS. - Consider că o lucrare având ca obiectiv stabilirea unei politici pe termen mediu în domeniul serviciilor financiare este una a cărei necesitate şi importanţă nu pot fi puse la îndoială.

Concentrarea pieţei, mijloacele alternative de investiţii, accesul la finanţare în sectorul cu amănuntul, riscurile sistemice, îmbunătăţirea prevederilor legale şi altele reprezintă categorii importante de activităţi a căror aplicare la nivel naţional, ca şi impactul acestora la nivel global, justifică asemenea acţiuni iniţiate şi la nivelul Uniunii Europene.

Necesitatea unui asemenea demers rezultă în primul rând din necesitatea asigurării unei transparenţe sporite şi a unui spaţiu de acţiune uniform pentru concurenţă, dar şi din necesitatea separării diferitelor servicii furnizate consumatorului şi, nu în ultimul rând, de gama limitată a produselor cu amănuntul oferite de către grupurile financiare care operează pe pieţele naţionale.

Cantonându-mă din lipsă de timp doar la domeniul protecţiei consumatorului, menţionez că, deşi acesta este considerat la nivelul Uniunii Europene ca fiind una din activităţile prioritare, practica demonstrează că în anumite zone nu se ridică la cotele necesare fie datorită insuficienţei prevederilor legale, fie din lipsa unor garanţii certe că furnizorii de servicii sunt organisme fiabile şi solide din punct de vedere financiar.

Cu aceste câteva precizări, menţionez că susţin aprobarea propunerii raportorului privind Carta Albă a Comisiei referitoare la politica serviciilor financiare în perioada 2005-2010, ca şi a propunerilor referitoare la organizarea de dezbateri pe tema fondurilor speculative, puncte de vedere care constituie, de altfel, şi poziţia autorităţii competente din România faţă de problematica pieţelor de instrumente financiare.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren.

Der er visse ting, vi er nødt til at spørge os selv om i forbindelse med vores fortsatte arbejde med de finansielle tjenesteydelser og reformprocessen, og det er, om vi ønsker, at de europæiske finansielle markeder skal være stærke og dynamiske og centralt placeret i den globale finansielle udvikling. Svaret er naturligvis "ja".

Men vi er også nødt til at være sikre på, at de kan være attraktive globalt set, og at de kan tiltrække kapital og vitalitet. Det giver os noget at sigte efter, for vi skal have reglerne på plads for at sikre gennemskuelighed og troværdighed, og vi skal undgå regler, der sigter mod at regulere konkurrencen, produktet og tjenesterne. Det skal være lige omvendt. Vi skal sikre, at vi har grundlæggende, fælles regler, der baner vejen for de nye fremtidsorienterede finansielle tjenesteydelser her i Europa. Det er en balance, hvor jeg gerne så, at betænkningens endelige resultat var mere åbent og talte for at åbne for konkurrence. Jeg vil gerne understrege, at der ikke bør være nogen form for økonomisk patriotisme i den finansielle sektor i Europa, for det ville forhindre dynamisk udvikling og vækst i de europæiske finansielle markeder. Hvad angår de finansielle tjenesteydelsers fremtid i Europa, skal vi gå efter den franske revolutions slagord: liberté, égalité, fraternité. Det er konkurrence, og det kunne skabe dynamik i de europæiske finansielle markeder.

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Fru formand! Et integreret europæisk kapitalmarked, som fungerer godt, er med det aktuelle rivende globaliseringstempo i hele verden et vigtigt grundlag for det europæiske erhvervsliv. Ordføreren skal have tak, fordi hun ikke kun fokuserer på den økonomiske succes for den europæiske kapitalmarkedsudvikling, men også på fordelingen og de deraf følgende fordele og risici.

Finansielle produkter er gode, hvis de er i overensstemmelse med vores samfunds vilje og fordel. Det kræver imidlertid en bedre kontrol. Hvis man overlader markedet til sig selv, fremmer det markedsmisbruget. Selv om hedgefonds og private equities kan sørge for voksende likviditet og en bedre diversificering af markedet, så medfører risikoen for systemrisici med uforholdsmæssigt store negative konsekvenser, f.eks. på grund af fejl i asset management, et krisepotentiale, som ikke er til at overse. Eksempelvis er hedgefondenes forretningspraksis under hastig forvandling. Selv finanstilsynet i London konstater i stigende omfang manglende overholdelse af offentliggørelsespligterne.

Raffinerede markedsaktører finder stadig oftere nye måder at sløre deres aktiviteter på, som man kan læse i Neue Zürcher Zeitung. Yderst raffinerede overrumplingstaktikker i forbindelse med virksomhedsovertagelser er en konsekvens af dette. De arbejdstagere, som sørger for den langvarige merværdi i samfundsøkonomierne, bliver i stigende grad til kastebold for rene kapitalinteresser. At forhindre dette uden at true markedets trivsel og at sørge for bedre fordeling af overskuddet, det kræver endnu mere hjernearbejde i de ansvarlige afdelinger i Kommissionen. Branchen skal ikke alene afgøre, hvad der er godt for den, tværtimod skal politikerne regulere og overvåge, hvad der er til gavn for samfundet i EU på lang sigt.

  Sharon Bowles (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg har tre advarsler, eller tre pointer, om vores betænkning. For det første, der, hvor jeg har været mest uenig i denne betænkning, er inden for den modeverden, hvor det er de rigueur at kritisere kapitalfonde og i endnu højere grad hedgefonde. Det kan være fint at se på tingene, analysere og diskutere, men det er forkert bagefter på forhånd at dømme om, hvilket resultat der er brug for, bare for at være med på moden.

For det andet, i stykke 6 refererer vi til den koncentration af finansielle tjenesteydelser, der ydes til store børsnoterede selskaber. Det er måske passende at nævne revisionsfirmaer i denne sammenhæng, eftersom deres fusioner har efterladt mindre end en håndfuld, der kan foretage store revisioner. Men det er ikke korrekt at antyde, at investeringsbanker er koncentreret i samme grad, eftersom ingen af største tre har en markedsandel på 10 %. I lyset deraf udvander omtalen af investeringsbanker faktisk selve vores pointe om revisionsfirmaer.

For det tredje, hvad angår tilsyn, det er meget interessant, men der er samarbejde og forandringer på vej. Niveau 2 og 3 må finde sig til rette og udvikle sig. Hvordan kan næste trin blive evalueret, før resultatet af det foregående er kendt?

  Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Først hjertelig tak til ordføreren for hendes arbejde. Det er lykkedes hende at samle et bredt spektrum i Europa-Parlamentet.

EU's indre marked for finansielle tjenesteydelser er en succeshistorie. Kommissionens oplæg og Parlamentets og Rådets gennemførelse samt gennemførelsen i medlemsstaterne har ført til, at det europæiske marked er ved at blive mere attraktivt end det amerikanske. Det kan vi også se på, at europæiske børser bliver opkøbt af amerikanerne, så de kan sikre deres indflydelse. Derfor står vi nu over for nye udviklinger og over for spørgsmålet om, hvordan vi skal håndtede begivenhederne på markedet.

Et centralt punkt er det fremtidige tilsyn i Europa. Vi kan se, at der udvikles grænseoverskridende banker. Jeg vil blot nævne UniCredito, Hypovereinsbank, som stammer fra Bayern, og Bank Austria. Vi har diskussionerne om ABN Amro og Bank Santander, som har købt sig ind i Storbritannien. Her må vi sørge for, at tilsynsfunktionerne følger denne udvikling, at det altså ikke kun er de enkelte tilsynsførende, der fortsat skal have ansvaret for hver deres medlemsland, men at der finder et samarbejde sted i Europa. Det er ikke nogen plædoyer for et europæisk tilsyn! Men vi skal fokusere mere på den europæiske udvikling.

Med Basel II og lead supervisor tog vi det første skridt. Jeg støtter udtrykkeligt Kommissionen i at vælge en modig model med Solvency II. Jeg håber, at de nationale tilsyn og de nationale finansministerier her vil være noget mere samarbejdsvillige og leve bedre op til ændringerne end hidtil.

Vi må også overveje, hvordan vi fremover skal udforme det transatlantiske forhold. Udviklingen går stadig mere i retning af, at SEC, det amerikanske tilsyn, indirekte er med til at regulere det europæiske marked. Det må ikke ske! Vi har brug for et europæisk svar på SEC, som forsøger at forhindre dette. Jeg minder blot om, at en østrigsk bank måtte opsige sine kunder, bare fordi den blev opkøbt af en amerikansk fond. Kunderne var nemlig cubanere.

Hr. kommissær, Kommissionen beskæftiger sig jævnligt med regionalbanker. Det kan bestemt være rigtigt. Fru Bowles, jeg vil ikke foregribe resultatet af diskussionen, men spørgsmålet om hedgefonds må tages op i en åben diskussion med et åbent resultat. Man kan ikke sige, at dette spørgsmål behandler vi ikke, fordi vi er bange for resultatet!

  Antolín Sánchez Presedo (PSE). - (ES) Fru formand! Finansielle tjenester er en strategisk kilde til effektivitet og fremgang i en globaliseret økonomi. Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru van den Burg, med hendes betænkning, som indeholder dybtgående overvejelser og er et værdifuldt bidrag til fremtiden for politikken om finansielle tjenester og giver vigtige retningslinjer for, hvordan deres potentiale kan udnyttes.

For det første ved at øge vores stærke sider i overensstemmelse med strategien i beslutningen fra marts om at fjerne hindringerne for at bane vej for tværeuropæiske opkøb og opkøb af aktier i banker og forsikrings- og investeringsselskaber, så vores operatører kan udnytte det indre marked og forberede sig til at konkurrere med globale markedskræfter.

For det andet ved at mindske vores svagheder. Her har vi et klart eksempel med kreditvurderingsaktiviteter, hvor denne svaghed skyldes et lovgivningsmæssigt tomrum, og at der ikke findes nogen europæiske operatører. Betænkningen indeholder forslag til, hvordan vi kan håndtere begge disse aspekter.

For det tredje ved at kontrollere risici, både dem, som påvirker den generelle finansielle stabilitet, og de operative risici, som opstår på grund af forvridninger eller forkert og urimelig markedspraksis eller insider-handler, eller de risici, der skyldes overdreven koncentration af visse finansielle aktiviteter i det øverste segment blandt store selskaber såsom kreditvurderingsinstitutter, de store revisionsfirmaer og investeringsbanker.

Disse risici er også blevet korrekt behandlet. På den ene side gennem grundig overvågning fra konkurrencemyndighedernes side for at forebygge misbrug og hindringer for nye på markedet og på den anden ved i overensstemmelse med strategien om sektorvise undersøgelser at opfordre Kommissionen til at undersøge situationen i dybden for at fremme integrationen af finanstilsynet på europæisk plan.

Med hensyn til udformningen af finanstilsynet fortjener det nuværende system, selv om det ikke er perfekt, men dog fungerer rimelig godt, at blive behandlet og udviklet på den måde, ordføreren foreslår. Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne skal styrkes, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi ser på det ud fra en europæisk synsvinkel, dvs. ved at gå i retning af en europæisk kultur og gennem en praksis, som gør det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder ikke alene at følge samme praksis, men også at have samme kompetence og det samme mandat, så de kan bruge nye teknikker og instrumenter.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Som jeg tilkendegav tidligere, viser den betænkning, vi diskuterer, at Parlamentets og Kommissionens tanker om centrale finansielle tjenesteydelser i høj grad harmonerer. Begge vores institutioner tænker længere frem end 2010, som er den dato, vores nuværende politik arbejder hen imod. Vi er klar over de potentielle innovationer og farer, der ligger lige om hjørnet. Vi arbejder på, hvordan man kan få tilsynsstrukturerne til at fungere bedre. Vi opbygger stærke forhold til vores regulerende partnere i andre jurisdiktioner og ved, at de indbyrdes relationer mellem os kun vil blive stærkere.

Vi er konstant på udkig efter måder at sikre, at vores finansielle markeder virker til gavn for alle vores borgere.

Det positive samarbejde mellem institutionerne taget i betragtning er jeg sikker på, det vil lykkes for os.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 11. juli 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) For det første vil jeg gerne ønske ordføreren, Ieke van den Burg, stort tillykke med hendes fortrinlige betænkning om hvidbogen om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010. Denne betænkning og hvidbogen er yderst vigtige, fordi det er tydeligt, at skabelsen af et ægte verdensledende kapitalmarked i Europa i overensstemmelse med målene i Lissabon-dagsordenen i afgørende grad afhænger af Fællesskabets finansielle bestemmelsers gennemførlighed og konsekvente natur. Ud over de finansielle bestemmelsers gennemførlighed i overensstemmelse med målene for bedre lovgivning er det nødvendigt at fremhjælpe medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabsretten for effektivt at opnå en fuldstændig implementering af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Det vil naturligvis være nødvendigt at vurdere de reelle effekter af implementeringen af handlingsplanen for dem, der vil drage fordel af den, og i denne forbindelse støtter jeg fuldt ud ordføreren i hendes opfordring til en mere tilbundsgående undersøgelse af de økonomiske virkninger af handlingsplanens tiltag i lyset af Lissabon-strategien. Konsekvent implementering og fortsat evaluering af de finansielle bestemmelser er nøgleelementer, hvis et dynamisk verdensledende kapitalmarked i Europa skal lykkes.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det forgangne forår har været en god lejlighed til at diskutere fremtiden for politikken for de finansielle tjenesteydelser i EU. Der er skelsættende ændringer på vej, både med hensyn til reguleringen og med hensyn til markedernes egen udvikling. Der har næppe været en uge uden en vigtig ændring med direkte indvirkning på de europæiske finansielle markeders funktion og på, hvordan vi i vores egenskab af lovgivere skulle håndtere dem.

Det voksende antal ægteskaber mellem børserne er sandsynligvis den mest synlige ændring. Da bankerne og andre handelssteder tiltrækker stadig større dele af handelen, er det helt normalt, at børserne forsøger at forene deres kræfter. Opgraderingen og moderniseringen af vores handelsinfrastruktur vil komme investorerne til gode og tilskynde til mere innovation i forbindelse med de finansielle instrumenter.

Det store spørgsmål drejer sig nu om overvågning. Vi skal ikke kun nærmere os dette med udgangspunkt i et worst case scenario. Det er sandt, at der er berettiget bekymring med hensyn til reguleringen af flere private kapitalpuljer. Det er heller ikke klart, hvad der sker, når og hvis noget går galt. Men for nuværende bør vi arbejde hen imod en harmoniseringen af praksis i udvalgene på niveau 3. På lang sigt signalerer Parlamentet, at det er parat til at anlægge et mere fælles syn på den europæiske overvågningsscene.

7. Modernisering af arbejdsretten (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jacek Protasiewicz for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer (2007/2023(INI)) (A6-0247/2007).

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE) , ordfører. - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Denne forhandling er afslutningen på mange måneders diskussioner i Europa-Parlamentet om modernisering af arbejdsmarkedslovgivningen, så den opfylder de udfordringer, som det 21. århundrede indebærer. Det har været en følelsesladet og undertiden ophedet debat, men det er der faktisk ikke noget overraskende i, da det er et emne, som har betydning for alle europæere uanset alder, arbejdssituation eller bopæl.

Men den intense diskussion har ikke været begrænset til Parlamentet. Offentliggørelsen af grønbogen har været anledningen til en bred offentlig debat i hele Den Europæiske Union med deltagelse af fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, lokale erhvervs- og arbejdstagerorganisationer samt mange ikkestatslige initiativer i både de nye og de gamle medlemsstater.

I løbet af disse måneder har jeg fået indtryk af, at de fleste deltagere i debatten er enige om, at det er nødvendigt at ændre arbejdsmarkedslovgivningen på grund af udfordringerne fra det nye århundrede. Og hvad der det så for nogle udfordringer? Der er fire hovedudfordringer. For det første de positive og negative følger for europæisk økonomi af den fremadskridende globalisering. For det andet den hurtige udvikling i servicesektoren, som med stor fart skaber nye job i både nye og gamle medlemsstater, om end disse job er forskellige fra dem, som tidligere blev skabt af industrien. Den tredje udfordring er de store teknologiske forandringer, især den nye kommunikationsteknologi, som har stor indvirkning på nutidens arbejdsform. En anden stor udfordring er den demografiske forandring, som har forandret situationen radikalt på det europæiske jobmarked og vil ændre sig endnu mere radikalt i den nærmeste fremtid.

Selv om der har været bred enighed om, at forandring er nødvendig, står det ikke helt så klart, hvilken retning disse ændringer skal tage. Nogle medlemmer ønsker større fleksibilitet i europæisk lovgivning og anfører, at det vil øge beskæftigelsen og mindske arbejdsløsheden. Og andre ønsker større beskyttelse af arbejdstagerne i arbejdsmarkedslovgivningen. Nogle medlemmer ønsker større harmonisering af de nationale lovsystemer og siger, at det er en forudsætning for oprettelsen af et indre europæisk marked. Mens andre igen står fast på subsidiaritetsprincippet og fortæller om forskelle i traditioner og modeller i de forskellige medlemsstater, samtidig med at de understreger, at denne mangfoldighed er god, fordi den gør det muligt at finde frem til bedste praksis gennem konkret erfaringsudveksling, og at det er at foretrække frem for ny, normalt ufleksibel EF-lovgivning.

Det første udkast til betænkning, som jeg udarbejdede som et forslag til Europa-Parlamentets beslutning, sigtede mod større fleksibilitet, ikke harmonisering. Det indeholdt også en positiv holdning til indflydelsen fra "atypiske" arbejdsforhold på jobskabelsen i Den Europæiske Union og opfordrede medlemsstaterne til at anvende aktive beskæftigelsespolitikker og støtte tilpasningsdygtighed, som skal beskytte mennesker snarere end specifikke eksisterende job.

I det oprindelige udkast til betænkning påpegede jeg også, at det er nødvendigt at forbedre europæisk og national lovgivning for at befri virksomheder og borgere fra unødige udgifter og bureaukrati. Jeg anførte desuden, at en overdrevent restriktiv arbejdsmarkedslovgivning kan fratage virksomhederne lysten til at ansætte nye medarbejdere, selv i tider med økonomisk vækst. Og jeg gjorde opmærksom på, at uddannelse er af afgørende betydning for at forbedre arbejdstagernes og de arbejdsløses muligheder for at finde nyt arbejde. I den sammenhæng foreslog jeg, at vi appellerer til Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsgiverne om at investere i livslang læring og forbedre kvaliteten af uddannelsen af unge, især i henseende til krav fra lokale og regionale arbejdsmarkeder.

Endelig gjorde jeg opmærksom på den store betydning, som mobilitet har for at forbedre situationen på det europæiske arbejdsmarked. Derfor foreslog jeg, at medlemsstaterne bør fjerne hindringerne for borgere fra andre medlemsstater og åbne deres nationale arbejdsmarkeder.

Det første udkast til betænkning fremprovokerede en livlig reaktion fra mine kolleger. Den ophedede debat og de 490 ændringsforslag til den oprindelige tekst blev genstand for yderligere diskussion og forhandlinger med alle politiske grupper. Her vil jeg især takke mine kolleger fra Den Socialdemokratiske Gruppe og især Ole Christensen og hans rådgivere for deres bidrag.

Resultatet af forhandlingerne blev sat til afstemning på det ekstraordinære møde i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender den 18. juni i Strasbourg. Jeg må indrømme, at afstemningsresultatet ikke helt var, som jeg kunne have ønsket. Jeg har også indtryk af, at vi mistede et vigtigt bidrag, som jeg selv havde medtaget i det oprindelige udkast, der efter min mening ikke blev ordentligt behandlet under de efterfølgende forhandlinger, nemlig at en reform af arbejdsmarkedet, herunder af arbejdsmarkedslovgivningen, skal sigte mod at skabe nye job i Europa, så vi effektivt kan håndtere udfordringen ved, at 17 millioner mennesker ikke har et arbejde. Dette høje arbejdsløshedstal er en direkte trussel mod de værdier, som den europæiske sociale model er baseret på, og vi skal gøre alt for at nedbringe dette tal så meget som muligt.

Der er over 60 ændringsforslag til betænkningen i dens nuværende form. Næsten halvdelen af dem støtter strategien for at skabe nye job. Jeg håber, at resultatet af afstemningen bliver godt nok til, at jeg kan henstille til Parlamentet at vedtage denne betænkning, og at det bliver en vigtig afstemning i den debat, Kommissionen iværksatte med offentliggørelsen af grønbogen i november sidste år.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Grønbogen har givet os en god lejlighed til at diskutere nødvendigheden af at forbedre arbejdsmarkedslovgivningen, så vi kan håndtere udfordringerne ved det 21. århundrede. Den har affødt kraftige reaktioner fra en bred vifte er interesserede parter. Disse reaktioner indeholder vigtig information om nationale lovsystemer og nye problemer på det europæiske arbejdsmarked forårsaget af grænseoverskridende mobilitet og den øgede internationale handel i hele EU.

Kvaliteten af reaktionerne på grønbogen var utrolig høj, og det tror jeg skyldes de høringer og diskussioner, som blev iværksat af regeringer og nogle parlamenter i medlemsstaterne, men også arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter, både på europæisk og nationalt plan. Nogle af de problemer, som denne offentlige høring afdækkede, har allerede været genstand for forhandlinger og beslutninger i Europa-Parlamentet.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren, de politiske grupper og medlemmerne for deres bidrag til udformningen af denne initiativbetænkning.

Betænkningen er et forsøg på at fastslå, hvordan man kan udnytte debatten om grønbogen politisk i form af praktiske foranstaltninger, som kan møde bred tilslutning. Grønbogen indeholder en klar erkendelse af medlemsstaternes kompetence vedrørende arbejdsmarkedslovgivning og deres egne relationer og traditioner samt også deres fremskridt med hensyn til overenskomstforhandlinger. Debatten har vist, hvor effektivt arbejdsmarkedslovgivningen kan løse problemer i forbindelse med mangel på arbejdskraft i en verden i forandring med meget mobil kapital og teknologi.

Arbejdsmarkedslovgivning og overenskomstforhandlinger hænger tæt sammen. Arbejdsmarkedslovgivning danner grundlag for arbejdsmarkedets parters forhandlinger om kompromisaftaler på alle niveauer om beskæftigelsesforhold, livslang læring, fleksible arbejdstider og indretningen af arbejdsmarkedet, hvilket gør det lettere at skifte job og gå fra en kontrakttype til en anden. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at der i reaktionerne på grønbogen fra arbejdsmarkedets organisationer har været mange forskellige forslag til, hvordan vi kommer videre. Der opstod store splittelser under Parlamentets forhandlinger om denne betænkning og i de tilsvarende forhandlinger på europæisk og nationalt plan om følgende punkter:

- status for standard fuldtidskontrakter af ubegrænset varighed sammenholdt med nye fleksible arbejdsformer og vægten på foranstaltninger til afhjælpning af det opsplittede arbejdsmarked

- fremgangsmåden, når man ændrer ikkestandardkontrakter, hvoraf nogle ikke indeholder garanti for den rette jobsikkerhed. Det drejer sig især om multilaterale beskæftigelsesrelationer. Fleksibilitet giver ofte ikke den rette jobsikkerhed og heller ikke en mulighed for at opnå reel sikkerhed inden for rammerne af mere stabile arbejdsmarkedsrelationer

- grønbogens vægt på individuelle arbejdsrelationer har rejst spørgsmålet om, hvorvidt vi har været opmærksomme nok på arbejdsmarkedslovgivningens kollektive dimension og fordelene ved dialogen på arbejdsmarkedet

- det er blevet sagt, at Kommissionen skulle have begrænset denne debat til arbejdsmarkedets parter på EU-plan og ikke have åbnet for en offentlig debat, hvor EU-institutioner, medlemsstaternes regeringer og arbejdsmarkedets parter på EU-plan deltog

- der har også været fremført argumenter vedrørende EU's bidrag til at støtte reformen af arbejdsmarkedet og til at støtte et minimum af arbejdsmarkedsstandarder, som skulle gælde for alle former for arbejdskontrakter

Mit indtryk er, at der i betænkningen især er lagt vægt på følgende:

- en undersøgelse af fleksibilitet og sikkerhed som to faktorer, der gensidigt underbygger hinanden og bidrager til at forbedre produktivitet og jobkvalitet

- indførelse af en fremgangsmåde, som tager hensyn til hele livsforløbet, når jobsikkerheden skal udvikles

- sikring af grundlæggende beskyttelse for alle arbejdstagere, uanset hvilken form for arbejdskontrakt de har underskrevet

- hjælp til arbejdstagere, så de kan skifte arbejde hurtigt og på en levedygtig måde

- sikring af, at indsatsen for at modernisere arbejdsmarkedslovgivningen stemmer overens med strategien om at forbedre lovgivningen og reducere den uforholdsmæssigt store administrative byrde, især med hensyn til overholdelse af lovbestemmelserne vedrørende små virksomheder

- korrekt gennemførelse af EU's lovgivning om arbejde og bedre orientering af funktionærer og timelønnede vedrørende EU's gældende minimumsbestemmelser, især i henseende til bekæmpelse af ulovligt arbejde.

Vi mener, at principperne om ikkeforskelsbehandling, ligestilling, fleksibel arbejdstid for at forene arbejds- og familieliv og muligheder for at tage en uddannelse og få efteruddannelse er selve hjørnestenen i jobsikkerheden og af afgørende betydning for en smidig overgang fra et job til et andet og fra en form for beskæftigelseskontrakt til en anden.

Betænkningen rummer en erkendelse af, hvor svært det er at skelne mellem kategorier af arbejdstagere og selvstændige. Mange frygter, at øget grænseoverskridende mobilitet kan virke hindrende for en korrekt gennemførelse af Fællesskabets acquis. Jeg gælder mig over Parlamentets positive holdning til at finde ud af, hvordan dette problem kan løses i respekt for medlemsstaternes ret til at beslutte, om beskæftigelsesrelationer indgår i en givet sag.

Jeg mener, at der også i betænkningen er lagt vægt på fordelene ved dialog mellem Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og EU i den sammenhæng. Vi skal udnytte ILO's ekspertise og erfaring så meget som muligt og udnytte deres indsats for at indføre grundlæggende arbejdsstandarder, så vi kan have både fleksibilitet og sikkerhed.

Kommissionen skal nu vurdere hovedemnerne i denne politik og de alternativer hertil, som har vist sig gennem de svar, vi har modtaget, også dem, der netop er blevet indarbejdet i Parlamentets initiativbetænkning.

Ærede medlemmer, jeg afventer med interesse drøftelserne om dette yderst følsomme og komplekse emne og forventer, at de vil afføde nye initiativer og føre til vedtagelsen af den betænkning, vi har foran os i dag.

  Donata Gottardi (PSE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Europa-Parlamentet har gjort en fin indsats. Det arbejde, der hidtil har fundet sted i udvalgene - Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Økonomi- og Valutaudvalget - har været af god kvalitet. Vi kom ud af den ideologiske og modsætningsfyldte blindgyde og sørgede for, at der igen blev fokuseret på det, som grønbogen om beskæftigelsespolitikker egentlig handler om, og på den reelle mulighed for at skabe innovation.

Globalisering og demografi er blot to af de største udfordringer. Bæredygtig udvikling kræver også en ændring af arbejdets tilrettelæggelse og den måde, som tiden bliver brugt på. Omhyggelige undersøgelser viser, at der ikke er noget, som hedder ikkearbejdstid, men at det hedder fritid og tid til familien; at det er forkert, at den nye grænse for den sociale konflikt ligger mellem insidere og outsidere; at forholdet mellem fleksibilitet og sikkerhed går begge veje og involverer både arbejdsgivernes behov og arbejdstagernes behov; og at en udvidelse af rettighederne ikke blot må være teoretisk, men kræver modulering og gennemsigtighed, bekæmpelse af sort arbejde, samordning af politikkerne og en fornyet harmonisering, der går i retning af en europæisk arbejdsret.

  Mia De Vits (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (NL) Hr. formand! Jeg glæder mig over denne debat, men ikke over metoden. Hr. kommissær! Arbejdsretten henhører først og fremmest under medlemsstaternes kompetence, og den er i særdeleshed et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Den sikrer ret til en anstændig løn, gode arbejdsvilkår og beskyttelse ved afskedigelse, og den sikrer et stabilt socialt klima, som er en forudsætning for økonomisk vækst og produktivitet. Referencepunktet i denne forbindelse er den normale arbejdskontrakt og ikke diverse former for usikre ansættelsesforhold.

Jeg er derfor også glad for, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i betænkningen understreger disse to afgørende elementer, og at man har indføjet forslaget om et europæisk initiativ vedrørende kædeansvar, som indgik i min udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Drøftelserne om opblødning af afskedigelsesvilkårene sender et forkert signal til de europæiske arbejdstagere. Jeg har i de seneste uger i Belgien oplevet megen forargelse over de afskedigelsespenge, der blev udbetalt hos Opel i Antwerpen, men jeg mærker hos de samme personer kun ringe forargelse over de umoralske omstruktureringsplaner, virksomhederne gennemfører.

Både Europa-Parlamentets betænkning og Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation forholder sig særdeles kritisk til grønbogen, og jeg håber derfor, hr. kommissær, at De kan gå nærmere ind på denne kritik. Såfremt en af parterne i forbindelse med den sociale høring ytrer kritik af denne art, skylder vi også at give dem et ordentligt svar.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (NL) Hr. Protasiewicz, hr. kommissær! Jeg er ikke modstander af reformen af arbejdsretten, såfremt den medfører øget sikkerhed for betryggende sundhedspleje, arbejdsløshedsunderstøttelse, pensioner til alle og dermed også til dem med de laveste indkomster.

Kommissionen vender argumentationen på hovedet. I stedet for at argumentere for styrkelse af arbejdstagernes rettigheder ønsker Kommissionen at gøre Europa til et paradis for arbejdsgiverne, hvor retten til ikke uden videre at kunne afskediges hører fortiden til, hvor man ikke længere har ret til at nægte at påtage sig overarbejde uden betaling, og hvor kollektive overenskomster betragtes som et gammeldags fænomen.

Kommissæren betegner dette flexicurity. Det lyder smukt, men det, Kommissionen håber at opnå hermed, kan fortolkes ganske simpelt. Øget fleksibilitet for arbejdsgiveren og øget usikkerhed for arbejdstageren. Det vil navnlig være ulykkeligt for kvinder, unge og mindretal, som i forvejen har et efterslæb på arbejdsmarkedet og er overrepræsenteret, når det gælder deltidsansættelser og tidsbegrænsede kontrakter. De vil blive de første ofre, hvis dette forslag vedtages uden ændringer. Og resten vil følge efter.

  José Albino Silva Peneda, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Protasiewicz, for hans indsats. Alligevel må jeg sige, at betænkningen, som den er er forelagt os, savner balance. Det gør den, fordi den først og fremmest dækker problematikken omkring social sikring - der givetvis er væsentlig - men udelader det andet afgørende perspektiv, der jo ved en reform af arbejdsmarkedslovgivningen for det 21. århundrede må dreje sig om større fleksibilitet i den måde, som arbejdsmarkederne fungerer på. Dernæst er teksten udtryk for en meget konservativ indstilling præget af fortidens mistro og konflikt, hvor vi i dag har brug for lige det modsatte, nemlig en holdning, der bygger på tillid og samarbejde mellem parterne.

Dette paradigmeskifte, der er absolut påkrævet, hvis værdierne om social retfærdighed og menneskelig værdighed skal kunne forenes med større konkurrenceevne, synes ikke afspejlet i betænkningen. Den balance, som jeg taler om, og som savnes i teksten, burde være kommet klart til syne, da den vil være helt afgørende, hvis det skal lykkes at ændre adfærd og holdninger hos virksomheder og arbejdstagere og skabe større gensidig tillid.

Denne betænknings tekst er - for nu at sammenfatte - på sin vis en skuffelse, fordi den ikke signalerer, at Europa af i dag har mod, talent og evne til at blive mere konkurrencedygtigt og samtidig kan bevare sin sociale models karakteristiske værdier. Teksten signalerer nemlig hverken mod, talent eller reformevne, og derfor har Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater stillet en række ændringsforslag, der, hvis de vedtages, vil sikre, at denne betænkning ikke bliver en forsømt mulighed.

  Ole Christensen, for PSE-Gruppen. - Fru formand! Tak til ordfører Jacek Protasiewicz for et godt samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af betænkningen. Hvis EU skal tackle det 21. århundredes udfordringer og skabe bæredygtig vækst med flere og bedre job, skal vi have forbedret kvaliteten af såvel arbejdet som kvaliteten i jobbene. Her har arbejdsretten en afgørende rolle at spille. I den øgede globalisering og konkurrence vil vi tabe, hvis vi konkurrerer på dårlige arbejdsforhold og dårlige lønninger. Social tryghed er en produktiv faktor. Høj tryghed fremmer fleksibilitet, beskæftigelse og konkurrencedygtighed. Det skal fremtidens arbejdsret afspejle, og jeg tager afstand fra ethvert forsøg på at undergrave den sociale og økonomiske sikkerhed, arbejdstagerne gennem tiderne har måttet kæmpe hårdt for.

Vi har de seneste år været vidner til en klar stigning i brugen af atypiske arbejdskontrakter, men den øgede brug af atypiske arbejdskontrakter vidner desværre også om virksomheder, som ønsker at omgå arbejdsretten og deres sociale forpligtelser. Der er desværre fortsat alt for mange arbejdstagere, som ikke af egen fri vilje tilbydes sådanne kontrakter, og som ikke nyder beskyttelse og sikkerhed. De bliver ofte tvunget ud i ansættelser uden pension og uden løn under sygdom eller barsel. Der er også fortsat mange arbejdstagere, der arbejder uden grundlæggende sociale rettigheder. ILO har ved flere lejligheder påvist sammenhængen mellem lavere sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og korttidskontrakter. Men når det er sagt, mener vi også, at standardfuldtidskontrakten må være normen. Den tidsubegrænsede kontrakt er god for både arbejdstagere og virksomheder. Det giver tryghed, sikkerhed og øgede udviklingsmuligheder.

Fleksibilitet og social sikkerhed er ikke hinandens modsætninger, men i stedet hinandens forudsætninger. Det skal fremtidens arbejdsret afspejle. Fleksibilitet er kort sagt at opbygge et godt samarbejde og have gensidig tillid til hinanden på virksomhederne. Det betyder, at aftalesystemet og den sociale dialog spiller en hovedrolle i udviklingen af flexicurity. Den Socialdemokratiske Gruppe tager afstand fra Kommissionens snævre fokus på den individuelle arbejdsret. Den bedste balance mellem fleksibilitet og tryghed opnås i mange lande ved indgåelse af kollektive overenskomster, som løbende tilpasses til udviklingen, både af hensyn til arbejdstagernes og virksomhedernes behov. Derfor skal Kommissionen fremme den sociale dialog både nationalt og europæisk.

  Luigi Cocilovo, for ALDE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne takke for det arbejde, der er blevet udført, ikke bare af ordføreren, men også af alle grupperne som helhed, og hvis resultat var denne tekst, der blev vedtaget af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Jeg vil forsøge at belyse et enkelt punkt. Jeg mener ikke, at det i den vedtagne tekst er de konservative og skuffende aspekter, som dominerer.

Jeg tror, at vi med denne tekst er med til at fjerne enhver modstand imod og ideologisk hindring for de typer fleksibilitet i ansættelsesforholdet, som tit ikke bare eksisterer i dag, men som også er en nødvendighed for, at de europæiske virksomheder kan tage de konkurrencemæssige udfordringer op, som de står over for i mere global forstand.

Hvis vi skal forsvare disse krav, er det dog nødvendigt at sikre en egentlig udfærdigelse af disse kontrakttyper. En mere fleksibel kontrakt - hvad enten der er tale om deltid, tidsbegrænset ansættelse eller vikariater - opfylder kravet om fleksibilitet ved at være skræddersyet til de stigninger i efterspørgslen og de behov for et produktionsudbud, der eksisterer i konkurrencen på arbejdsmarkedet. Det må til gengæld ikke være et uhensigtsmæssigt instrument til at skabe diskrimination med hensyn til omkostninger og beskyttelse, så den fleksible kontrakt bliver en form for redningsflåde eller en genvej til social dumping, der ikke har noget at gøre med nødvendigheden af at være konkurrencedygtig, og som gør konkurrenceudfordringen til en udfordring, hvor det kun drejer sig om at konkurrere på omkostningerne. Derfor bør vi efter min mening - når vi siger, at vi er nødt til at acceptere eksistensen af disse kontrakttyper, og at vi ikke bør sige nej til dem ud fra et ideologisk synspunkt - også hæve niveauet for den specifikke beskyttelse og sikkerhed, der er forbundet med disse fleksible arbejdstyper.

Resten følger efter, nemlig at den kollektive regulering skal gå forud for individuelle undtagelser; at der eksisterer europæiske kompetencer, som respekterer de nationale særrrettigheder på det sociale område, og at der eksisterer en fællesskabsdimension med respekt for subsidiaritetsprincippet og med en specifik reguleringskompetence, som sikrer minimumsstandarder, der giver den europæiske dimension et særpræg og ikke kun gør den markedsorienteret; at sort arbejde skal bekæmpes, og endelig at handelslogikken bør forkastes.

Problemet er at sikre disse målsætninger på en fornuftig måde og så afgjort ikke forveksle beskyttelsen, f.eks. virksomhedernes beskyttelse i forhold til arbejdsmarkedets beskyttelse. Vi er også nødt til at styrke alt det, der fremmer mobiliteten og gunstige ændringer, og som endnu en gang ikke er forbundet med den sociale beskyttelses modsætningsforhold.

  Jan Tadeusz Masiel, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Kommissionens grønbog og den betænkning, vi har drøftet, er efter min mening en værdifuld indledning til en længere debat om vedtagelse af arbejdsmarkedslovgivning for at ændre virkeligheden både i Europa og resten af verden.

Det er kun begyndelsen, og vi står over for en yderst vanskelig opgave. Vi skal nå resultater, som er vanskelige at forene, f.eks. at øge antallet af job, samtidig med at vi bevarer deres kvalitet, at garantere social sikring for arbejdstagerne og indføre så mange standardarbejdskontrakter som muligt, samtidig med at vi varetager arbejdsgivernes interesser og forholder os til konkurrencen på det globale marked.

Et emne er af afgørende betydning: Uanset om en arbejdskontrakt vedrører fuldtidsarbejde eller ikke, eller om der findes mere atypiske former for beskæftigelse eller konventionelle arbejdskontrakter, skal alle EU-borgere have ret til at arbejde eller tilbyde alternative ydelser og helt klart ret til garanterede sundhedstjenester.

Min politiske gruppe vil med glæde stemme for denne betænkning i morgen.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Diskussionen om liberaliseringen af posten har lagt beslag på meget taletid i dag. Den er samtidig et typisk eksempel på, at liberalisering netop på serviceområdet følges af en vækst i særlige ansættelsesforhold.

Alle forventer i betragtning af en sådan udvikling, at Kommissionen i en grønbog om arbejdsret vil arbejde for at styrke arbejdstagernes rettigheder, at den vil beslutte mindstestandarder på europæisk niveau, som standser arbejdstagerrettighedernes frie fald, og at den vil styrke den kollektive repræsentation og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter. I stedet fører Kommissionen i sin grønbog en diskussion om idéer om flexicurity, som åbner døren på vid gab for social dumping. Det fremkalder bitter skuffelse og fører til en vækst i den skeptiske holdning til EU.

Parlamentet har foretaget en klar korrektur på dette område. Arbejdsret er ikke eksklusiv, men gælder for alle arbejdstagere uanset kontraktsituationen; det afgørende er den faktiske situation. Større fleksibilitet er kun mulig på grundlag af større sikkerhed, og kun på denne måde kan denne sag videreudvikles.

  Roberto Musacchio, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! EU beskæftiger sig alt for lidt og på en fuldstændigt uhensigtsmæssig måde med problemerne på arbejdsmarkedet. Man skulle næsten tro, at beskæftigelsen ikke var i fokus, når det gælder demokratiets opbygning og den europæiske socialmodel. Denne forkerte og bevidste undervurdering skyldes utvivlsomt mange af de bevæggrunde og problemer, som vi har i Europa - et Europa, hvor usikre ansættelsesforhold er meget udbredte og forhindrer den sociale samhørighed, hvilket er et egentligt problem, nemlig det største sociale problem, som går ud over hele generationer af unge arbejdstagere, men også af ældre arbejdstagere, der bliver smidt ud af arbejdsmarkedet for tidligt. Alt dette afspejler sig på vores byer, vores familier og os alle sammen.

Det er absolut nødvendigt at bekæmpe usikre ansættelsesforhold, hvis vi skal give arbejdstagerne en fremtid, og hvis vi skal give dem sikkerhed og håb. Det er vores vigtigste opgave. I stedet for at bekæmpe usikre arbejdsforhold lader Kommissionen til at gå ind for dem og til næsten at bruge dem til at mindske de individuelle og kollektive rettigheder, reducere fagforeningernes rolle endnu mere og skabe et modsætningsforhold mellem dem, der har nogle - i virkeligheden stadig ringere - rettigheder, og dem, der ikke har sådanne rettigheder, i beskæftigelsespolitikkens hellige navn.

Dette er uacceptabelt. Det skal understreges, at Europa betragter beskæftigelsen som et grundlag for sit demokrati og for den sociale samhørighed, og at Europa har sin egen idé om, hvad der er et normalt arbejde, nemlig et stabilt arbejde, som ikke er tidsbegrænset, og som er beskyttet af kontrakter og fagforeningernes rolle. Desuden skal der være samme betingelser for samme slags arbejde, både når gælder typiske og atypiske ansættelsesforhold. Denne opfattelse af arbejdet er en sund opfattelse, som også fremmer produktionen, eftersom man siger, at der ikke må konkurreres på udnyttelse, men kun på kvalitet og innovation. At spare på arbejdskraften og skabe indbyrdes konkurrence mellem arbejdstagerne giver hurtige og lette gevinster, men får hverken økonomien eller samfundet til at udvikle sig.

Det er denne socialmodel, som Europa skal foreslå resten af verden, idet Europa går foran med et godt eksempel. Arbejdsretten er en vigtig del af demokratiet, eftersom den opstiller reglerne for den beskæftigelse, som samfundet bygger på. Ud fra disse rettigheder skal man skabe et socialt fællesskab mellem unge og gamle i stedet for at skabe en absurd konkurrence imellem dem. Arbejdskontrakten skal indeholde disse regler og rettigheder, som ikke må uddelegeres til andre eller erstattes af et indgreb udefra, så arbejdskontrakten bliver overladt til jungleloven. Derfor bifalder vi ikke forslaget om "flexicurity" eller om svage kontrakter, der erstattes af sociale garantier. Nej, garantierne skal stå i kontrakten, og de skal beskytte arbejdstagerne og Europas borgere.

Den tekst, som vi drøfter her i Parlamentet, er et kompromis, og der er nogle uklare punkter, men også nogle vigtige elementer. De angreb på arbejdet, som man foretager med visse ændringsforslag, er negative og ville være et alvorligt tilbageskridt for os. Det siger jeg navnlig henvendt til mine socialistiske kolleger, og det siger jeg navnlig om de ændringsforslag, der vender op og ned på det normale arbejde. Vi mener, at en vedtagelse af disse ændringsforslag vil være et brud på det kompromis, der blev indgået i udvalget.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Ordførerens første udkast blev ikke vel modtaget i udvalget, fordi han forsøgte at reducere det unødvendige bureaukrati og de regler, der har til hensigt at beskytte arbejdstagerne, men som reelt skaber arbejdsløshed.

Vi drøfter nu det andet udkast, som er mere acceptabelt, idet han har nedtonet det. Det er en skam, for det betyder, at vi er nødt til at fortsætte med mange af de restriktive praksisser i harmoniseringens navn, mens det, vi frygter - globaliseringen - lister sig ind på os. EU skal derfor kunne klare konkurrencen på det frie verdensmarked, men det er vi ikke parat til.

Medmindre vi lærer at konkurrere i Europa, vil vi ikke kunne konkurrere globalt. Fodboldspillere øver sig hele tiden i boldhåndtering og teamwork. De forbereder sig ikke til en kamp ved at spille kort i en baggårdsbar! På samme måde vil en uændret praksis med hensyn til Europas protektionistiske systemer betyde nederlag i de mest konkurrencefyldte kampe, der bliver spillet på fjendtlige, globale baner.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Fru formand! Det er det britiske Konservative partis politik at genindføre den opt-out, der blev aftalt i Maastricht og at trække Det Forenede Kongerige ud af EU's beskæftigelses- og sociallovgivning. Jeg er sikker på, at mine konservative kolleger her i Parlamentet vil få fuld opbakning fra deres politiske gruppe, PPE-DE-Gruppen, i forbindelse med gennemførelsen af denne politik.

Hvad angår betænkningen, overraskede det mig i betragtning C at læse, at "EU ikke kun er et frihandelsområde". Enhver, der har det mindste kendskab til international handel, vil vide, at EU overhovedet ikke er et frihandelsområde: Det er en toldunion. De vil også vide, at toldunionen eller Zollverein er et begreb opfundet af Bismarck i det 19. århundrede, som ikke burde findes i det 21. århundrede. Alle erfaringer fra hele verden viser, at frihandel fungerer, og at toldunioner fungerer meget dårligere. EU er faktisk den eneste gruppe af udviklede lande, som stadig fungerer på denne gammeldags måde. Hvis Europa-Parlamentet ønsker at ændre EU fra en toldunion med politiske ambitioner til et moderne, effektivt frihandelsområde, vil det få min fulde opbakning.

Kommissionens forslag om en modernisering af arbejdsretten og vores første udkast til betænkning viser en forsinket erkendelse af den enorme skade, som formynderiske og ufleksible arbejdsmarkedsregler har forvoldt de europæiske økonomier. De har taget deres første forsigtige skridt mod en liberalisering. Imidlertid ændrede de ændringsforslag, der blev vedtaget i Beskæftigelsesudvalget, retningen og har gjort betænkningen til en regressiv, socialdemokratisk ønskeliste med særdeles skadelige forslag.

Dagens ændringer genopretter balancen, og så længe vi holder fast i dem, er betænkningens forsagte foranstaltninger bedre end ingenting og fortjener vores støtte. Punkt 2 citerer chartret om grundlæggende rettigheder. Chartret blev underskrevet to gange af Tony Blair, men efter topmødet i Bruxelles den 22. juni kom han alligevel tilbage som Chamberlain fra München og sagde, at han havde stået fast på sine synspunkter, og at chartret ikke ville berøre den britiske arbejdsret. Vil Kommissionen være så rar at besvare det med et klart "ja" eller "nej"? Kan Blairs opt-out forsvares juridisk? Jeg ser frem til Kommissionens svar.

  Formanden. - Eftersom vi nu går over til afstemning, er forhandlingen afbrudt. Forhandlingen bliver genoptaget kl. 15.00.

FORSÆDE: DIANA WALLIS
Næstformand

8. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

8.1. Valg af en næstformand i Europa-Parlamentet (afstemning)

8.2. Anmodning om høring af Regionsudvalget - Frivilligt arbejdes bidrag til den økonomiske og sociale samhørighed (forretningsordenens artikel 118) (afstemning)

8.3. Euro-Middelhavsaftalen EF/Algeriet (afstemning)

Henstilling af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0274/2007)

8.4. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen EF/Moldova (afstemning)

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0224/2007)

8.5. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen EF/Ukraine (afstemning)

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0216/2007)

8.6. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen EF/Armenien (afstemning)

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0254/2007)

8.7. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen EF/Aserbajdsjan (afstemning)

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0255/2007)

8.8. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen EF/Georgien (afstemning)

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0256/2007)

8.9. Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af konventionen om informationsteknologi på toldområdet (afstemning)

Betænkning af Jean-Marie Cavada (A6-0265/2007)

8.10. Direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) (afstemning)

Betænkning af Pervenche Berès (A6-0237/2007)

Før afstemningen

  Pervenche Berès (PSE), ordfører. - (FR) Fru formand! Det drejer sig om en vigtig sag vedrørende komitologi. Jeg skal ikke spilde Parlamentets tid, men vil gerne have os til at stemme mod første del af Europa-Parlamentets ændringsforslag og for anden del. Jeg er sikker på, at medlemmerne forstår vigtigheden af denne afstemning.

  Formanden. - Tak, fru Berès. Så vi stemmer kun om anden del.

8.11. Institutter for kollektiv investering i værdipapirer (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) (afstemning)

Betænkning af Pervenche Berès (A6-0239/2007)

8.12. Genforsikringsvirksomhed (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) (afstemning)

Betænkning af Pervenche Berès (A6-0238/2007)

Før afstemningen

  Pervenche Berès (PSE), ordfører. - (FR) Fru formand! For at fremme effektiviteten og sikre, at vores tekst gør det muligt for Rådet at tilpasse sig vores ordlyd, bør vi stemme imod ændringsforslaget fra Økonomi- og Valutaudvalget.

8.13. Produktklassifikation (CPA) (afstemning)

Betænkning af Guntars Krasts (A6-0242/2007)

8.14. Stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (afstemning)

Betænkning af Jan Andersson (A6-0181/2007)

Før afstemningen

  Jan Andersson (PSE), ordfører. - (SV) Fru formand! Jeg vil blot henlede medlemmernes opmærksomhed på, at ændringsforslag 1-3 er blevet trukket tilbage for at muliggøre en aftale med Rådet ved førstebehandlingen. Udvalgsmedlemmerne er blevet informeret herom.

  Formanden. - Jeg går derfor direkte videre med én afstemning.

8.15. Energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (omarbejdet udgave) (afstemning)

Betænkning af Nikolaos Vakalis (A6-0234/2007)

Før afstemningen

  Nikolaos Vakalis (PPE-DE), ordfører. - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at Europa-Parlamentet med sin ja-stemme i dag vil tage et stort skridt ved at bryde et tabu, som har eksisteret i Europa i årtier.

For første gang får vi et krav om, at offentlige penge, via offentlige udbud, anvendes til at øge energieffektiviteten, som helt korrekt anses for at være en hjørnesten i en bæredygtig energipolitik. Jeg håber, dette er begyndelsen til en udnyttelse af borgernes penge til højt prioriterede spørgsmål.

Endelig vil jeg gerne takke kommissær Piebalgs og det tyske formandskab, som har gjort det muligt at vedtage forordningen under førstebehandlingen.

8.16. De Forenede Nationers konvention om en kodeks for linjekonferencer (afstemning)

Betænkning af Corien Wortmann-Kool (A6-0258/2007)

8.17. Fiskeri i området ved Antarktis (afstemning)

Betænkning af Rosa Miguélez Ramos (A6-0213/2007)

8.18. Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Europol-konventionen (afstemning)

Betænkning af Genowefa Grabowska (A6-0260/2007)

8.19. Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager (afstemning)

Betænkning af Genowefa Grabowska (A6-0261/2007)

8.20. Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af konventionen om frakendelse af førerretten (afstemning)

Betænkning af Genowefa Grabowska (A6-0269/2007)

8.21. Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af konventionen om bekæmpelse af bestikkelse af tjenestemænd (afstemning)

Betænkning af Jörg Leichtfried (A6-0272/2007)

8.22. Berigtigelser (ny artikel 204a i forretningsordenen) (afstemning)

Betænkning af Richard Corbett (A6-0229/2007)

8.23. Anvendelse og fortolkning af forretningsordenen (ændring af forretningsordenens artikel 201) (afstemning)

Betænkning af Richard Corbett (A6-0230/2007)

8.24. Stillingtagen angående Alessandra Mussolinis immunitet (afstemning)

Betænkning af Klaus-Heiner Lehne (A6-0251/2007)

8.25. Beskyttelse af Ashley Motes immunitet (afstemning)

Betænkning af Francesco Enrico Speroni (A6-0250/2007)

8.26. Forslag til ændringsbudget nr. 4/2007 (afstemning)

Betænkning af James Elles (A6-0268/2007)

8.27. Revisionsrettens særberetning om udgifter til oversættelse (afstemning)

Betænkning af Alexander Stubb (A6-0215/2007)

8.28. Minimering af administrative omkostninger (afstemning)

Betænkning af Jan Mulder (A6-0275/2007)

8.29. Lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) (afstemning)

Betænkning af Diana Wallis (A6-0257/2007)

8.30. EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013) (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling af Antonios Trakatellis (A6-0184/2007)

8.31. Kviksølvholdige måleapparater (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling af Sornosa Martínez (A6-0218/2007)

8.32. Godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer (afstemning)

Betænkning af Åsa Westlund (A6-0153/2007)

Før afstemningen

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der har indsneget sig en fejl i PPE-DE-Gruppens afstemningsliste. Ved afstemningen om retsgrundlaget, ændringsforslag nr. 39, skal der stå et minus ud for os på listen i stedet for et plus.

8.33. Fødevaretilsætningsstoffer (afstemning)

Betænkning af Åsa Westlund (A6-0154/2007)

8.34. Fødevareenzymer (afstemning)

Betænkning af Avril Doyle (A6-0177/2007)

8.35. Fødevarearomaer (afstemning)

Betænkning af Mojca Drčar Murko (A6-0185/2007)

8.36. Punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (afstemning)

Betænkning af Astrid Lulling (A6-0148/2007)

Før afstemningen

  Astrid Lulling (PPE-DE), ordfører. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil bede om Deres opmærksomhed vedrørende denne betænkning, bare et øjeblik, da proceduren er meget kompliceret.

Af klarhedshensyn vil jeg gøre det klart for alle, som ønsker at undgå en stigning i mindsteafgifterne på øl og spiritus, at de skal stemme mod alle ændringsforslag vedtaget i udvalget, undtagen et, som blev vedtaget i Økonomi- og Valutaudvalget med et lille flertal på 21 mod 19. Jeg beder Dem under alle omstændigheder uanset afstemningsresultatet om at afvise hele min betænkning og dermed bevare status quo i relation til afgifter på alkohol, indtil vi har fået Kommissionens rapport, da hr. Kovàcs ønsker at fremsætte forlag vedrørende hele afgiftspolitikken inden årets udgang.

Jeg vil gerne minde Dem om, hvad Winston Churchill engang sagde:

"Der er intet så godt som en god tekst".

(Bifald)

Jeg vil gerne tilføje, at der ikke findes noget værre end formålsløse afgiftsstigninger på det forkerte tidspunkt. Derfor beder jeg Dem følge mig med hensyn til denne afstemning - og under alle omstændigheder: stem nej til betænkningen!

(Bifald)

  Formanden. - Tak, fru Lulling. Parlamentet er tydeligvis glad for Deres råd.

  Pervenche Berès (PSE), formand for Økonomi- og Valutaudvalget. - (FR) Fru formand! Parlamentet vil huske, at vi var nødt til at henvise denne tekst til fornyet udvalgsbehandling, fordi vores ordfører efter modstridende afstemninger opfordrede til at stemme imod.

Økonomi- og Valutaudvalget har udført et seriøst stykke arbejde, som naturligvis ikke svarer til ordførerens mening, og hun skulle sandsynligvis have trukket sit navn fra det endelige resultat. Resultatet blev ikke opnået med et smalt, usikkert flertal, men efter et meget grundigt arbejde med Kommissionen og med Rådet, som endte med et yderst fornuftigt forslag, som jeg håber, at Parlamentet kan støtte.

(Bifald)

8.37. Europæisk kritisk infrastruktur (afstemning)

Betænkning af Jeanine Hennis-Plasschaert (A6-0270/2007)

8.38. Det indre gas- og elmarked (afstemning)

Betænkning af Alejo Vidal-Quadras (A6-0249/2007)

Før afstemningen om ændringsforslag 2

  Alejo Vidal-Quadras (PPE-DE), ordføreren. - (ES) Fru formand! Jeg vil gerne sige noget vedrørende ændringsforslag 2, der drejer sig om transportsystemoperatørers rolle. I betænkningen optræder ordet "institutionel". I EU-sprog har ordet "institutionel" en meget specifik betydning, som er for omfattende i forhold til, hvad der menes her. Mit forslag er derfor, at vi udskifter ordet "institutionel" med "officiel".

Der kommer så til at stå: "bifalder forslaget om at tildele de nuværende TSO-sammenslutninger en officiel rolle med formelle pligter og mål ("løsning ETSO+\GTE+), ".

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

8.39. Fiskemel og fiskeolie (afstemning)

Betænkning af Struan Stevenson (A6-0155/2007)

⁂

  Åsa Westlund (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg har et indlæg til forretningsordenen, og De har tilsyneladende svært ved at se mig lige nu. Jeg har to gange bedt om en kontrol af min egen betænkning, hvilket blev afvist. Jeg ønsker blot at få ført til protokols, at det måske skyldes, at De ikke kan høre en kvinde, der sidder bagest, eller måske fordi De ikke vil give hende ordet eller lytte til den slags anmodninger. De og Deres kolleger har taget fejl flere gange, og selv om De lyttede til anmodningen om en kontrol, gjorde De det ikke i forbindelse med min betænkning, og jeg anmodede om det to gange. Jeg synes, at det bør føres til protokols. Mange tak.

(Bifald)

  Formanden. - Vi har hørt, hvad De sagde, men tro mig, at alle her gør deres bedste for at lytte og se, men vi noterer os, hvad De har sagt.

9. Indkaldelse af regeringskonference (EU-traktatens artikel 48) (délai de dépôt d'ændringsforslag): se protokollen

10. Stemmeforklaringer

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0216/2007)

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Kijev er langtfra så klart "på vej mod Bruxelles", som nogle tror. At vende sig klart fra Rusland, som Lukasjenko længe synes at have forberedt, ville have konsekvenser, ikke mindst med hensyn til olie og gas. Ustabilitet på dette område ville også medføre konsekvenser for EU.

Selv om vi med den sidste udvidelse har nået grænserne for vores belastningsevne, er det fortsat uafklaret, om vi respekterer den russiske indflydelsessfære i det postsovjetiske område eller fortsat blindt følger USA's magtbestræbelser i Østeuropa. Til trods for den zigzagkurs, som er resultatet af dette, og til trods for de politiske spændinger i Ukraine er det hensigtsmæssigt at uddybe naboforholdet til Ukraine. I forbindelse med tillidsforskuddet i form af visumlettelser skal det i hvert fald sikres, at den gamle skandale bliver opklaret til bunds, og at der ikke sker yderligere misbrug.

Betænkning af Jean-Marie Cavada (A6-0265/2007)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Der blev i akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse i 2005 indført en forenklet ordning, der gør det muligt, at de kan tiltræde konventioner og protokoller undertegnet på grundlag af EU-traktatens artikel 34 og EF-traktatens artikel 293, så det ikke er nødvendigt at forhandle om og indgå særlige tiltrædelsesprotokoller til disse konventioner, hvorved det enorme bureaukrati undgås, som 27 medlemsstaters ratifikation ville indebære.

Bilaget indeholder en liste over de syv relevante konventioner og protokoller på området for retlige og indre anliggender, deriblandt denne konvention.

Jeg glæder mig over denne type initiativer, der sigter på at mindske Fællesskabets bureaukrati og det uhyrlige tidsspilde på så enkle spørgsmål som dette.

Jeg støtter således Rådets afgørelse, der fastsætter datoen for, at konventionen af 26. juli 1995 om brug af informationsteknologi på toldområdet og de hertil knyttede protokoller kan træde i kraft for Bulgarien og Rumænien.

Betænkning af Genowefa Grabowska (A6-0260/2007)

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for fru Grabowskis betænkning om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Europol-konventionen af 26. juli 1995.

Ifølge Bulgariens og Rumæniens akt vedrørende tiltrædelse af Den Europæiske Union kan disse stater tiltræde de konventioner, som medlemsstaterne har udarbejdet, på grundlag af artikel 34 i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union ifølge en forenklet procedure. Der er derfor ikke behov for forhandlinger og særlige tiltrædelsesprotokoller, som også ville betyde, at de skulle ratificeres af alle medlemsstaterne. Det eneste, det kræver, er at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet vedtager en beslutning om fastsættelse af datoen for Europol-konventionens ikrafttrædelse sammen med de nødvendige protokoller.

Rådet bør også tage hensyn til de nye frister for de tre protokollers ikrafttrædelse, der er henholdsvis 30. november 2000, 28. november 2002 og 27. november 2003.

Betænkning af Alexander Stubb (A6-0215/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af min kollega hr. Stubb om Den Europæiske Revisionsrets særberetning om Kommissionens, Parlamentets og Rådets udgifter til oversættelse. Det glæder mig at have kunnet stille et ændringsforslag, hvor jeg beklager, at flere og flere dokumenter og meddelelser - ikke mindst kompromisændringsforslag, som vi skal stemme om i udvalgene - og f.eks. bilag til betænkninger, kun forelægges på et enkelt sprog. Denne tendens går imod behovet for at opretholde en demokratisk fungerede model for Unionen, hvor forskellige mennesker fra forskellige kulturer og sproglige baggrunde inddrages. Vores model kan være til nytte for andre regioner i verden, ikke mindst i Middelhavsområdet, og vi må respektere brugen af sprog fuldt ud. Jeg beklager, at jeg ikke kunne forhindre, at man i betænkningen opfordrer Parlamentets udvalg og delegationer til så vidt mulig kun at forelægge tekster på de fuldgyldige medlemmers og stedfortrædernes sprog, således at de øvrige sprogudgaver kun fremlægges efter anmodning. Denne restriktion vil betyde, at medlemmerne forhindres i at følge arbejdet i andre udvalg end deres eget.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er nedfældet i traktaterne, at EU skal respektere den enkelte medlemsstats officielle sprog. Den tanke forsøges dog fremmet, at visse oversættelser kan undværes, hvor man anfører finansielle argumenter og henviser til, at der skal prioriteres, og at dokumenternes mængde bør begrænses. Vi modsætter os sådanne tanker, da de strider mod respekten for flersprogethed.

Vi bekræfter derfor vores faste afvisning af ethvert forsøg på at begrænse brugen af noget som helst officielt sprog (der også er arbejdssprog) i EU med henvisning til de høje omkostninger, således også de kriterier, der fastsætter, hvilke sprog der skal benyttes på de parlamentariske forsamlinger EU-AVS, kriterier, som vi har fordømt, fordi de på diskriminerende facon udelukker anvendelse af portugisisk.

Vi afviser ligeledes, at man under påskud af falske budgetargumenter mindsker antallet af tolke og oversættere eller forringer deres arbejdsbetingelser i Parlamentet, Kommissionen og Rådet især ved at fremme eksternaliseringen af disse tjenester, der er uundværlige for, at disse institutioner kan fungere på en ordentlig måde, og borgerne i EU's forskellige medlemsstater kan få adgang til relevant information på deres eget sprog.

  Bairbre de Brún and Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi undlod at stemme om hr. Stubbs betænkning i dag, da vi er bekymrede over, at begrebet "kontrolleret fuldstændig flersprogethed" kan bruges til at begrænse mængden af det skriftlige materiale, der er til rådighed for irsktalende borgere i sammenligning med borgere, der taler andre officielle sprog og arbejdssprog. I dag er der en række tjenester, som kunne gøres tilgængelige på irsk, som ikke bliver det, fordi Europa-Parlamentets administration ikke ser ud til at ønske det. Sådanne unødvendige begrænsninger for det irske sprog som arbejdssprog bør fjernes.

Nogle af forslagene i hr. Stubbs betænkning med hensyn til respekten for flersprogethed, kvalitetskontrol, brugertilfredshed, systemer baseret på oversættelseshukommelse og en fælles terminologidatabase er positive.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Kritikken fra Revisionsretten, som siger, at der fra 2003 til 2005 kan konstateres en stigning i oversættelsesudgifterne på 25 %, som ikke alene kan forklares med stigningen i de officielle sprog fra 11 til 21, må undersøges til bunds. I denne forbindelse ville det virkelig være værd at overveje fremover at opdele udgifterne til oversættelser efter målsprog, så behov, efterspørgsel og oversættelsesydelse kunne beskrives bedre. Der er også behov for en strategi med hensyn til de igangværende førtiltrædelsessamtaler, for når Makedonien alene har seks officielle sprog, kan der meget hurtigt opstå babyloniske forhold.

Når alle data foreligger, vil der sikkert vise sig fornuftige besparelsesmuligheder. Denne revision må imidlertid ikke misbruges til at klassificere endnu flere vigtige EU-dokumenter som "arbejdsdokumenter" eller "bilag" for på den måde ad bagdøren at omgå den bindende forpligtelse til fuldstændig oversættelse. Især skal også brugen af tysk styrkes i betragtning af dette sprogs betydning som det mest talte modersmål og næstvigtigste fremmedsprog i EU.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Jeg har stemt for Stubb-betænkningen, da jeg i alt væsentligt kan tilslutte mig dens indhold.

Vores arbejde bør fortsat være baseret på fuldstændig flersprogethed af respekt for princippet om lighed for alle borgere og af hensyn til optimal kommunikation og demokrati. Samtidig bør vi imidlertid omgås omkostningerne med varsomhed, idet vi ellers risikerer at miste den samfundsmæssige støtte til flersprogetheden i vores institution.

Betænkning af Jan Mulder (A6-0275/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen fra min kollega hr. Mulder om minimering af administrative udgifter som følge af EU-lovgivningen. Kommissionens mål om bedre lovgivning bør fremmes og overvåges. Meningsløse administrationsudgifter er en svøbe for vores retssamfund, hvor man undertiden ikke erkender, at inflationen i lovgivningen betyder, at den bliver mindre værd, for europæerne anvender ikke meningsløse og dyre regler. Det er ikke illusorisk at forestille sig en 25 % reduktion i administrationsudgifterne inden 2013, hvis vi foretager en grundig analyse af, hvad der står på spil, og ikke glemmer, at falske besparelser kan være langt mere bekostelige.

Enhver ved, at middelmådighed på lang sigt er langt dyrere end kvalitet. Hvis vi konstant skal kæmpe imod alle meningsløse love og de tilhørende administrative udgifter, må vi sikre os, at vi regulerer de økonomiske aktiviteter nøje baseret på korrekte vurderinger i forbrugernes og producenternes bedste interesse.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Hvis vi for at tilfredsstille nationale fornemmelser bliver ved med at stampe nye EU-agenturer op af jorden, som til dels har samme opgaver, så kan det virkelig ikke undre, at der lyder beklagelser over udbredt bureaukrati, ukontrolleret myndighedsvanvid og målrettet outsourcing af arbejde. Den borgervenlighed, man stræber efter, kræver mere end e-government og lignende PR-spektakel - dobbeltsporethed skal undgås eller fjernes.

Desuden skal de foreliggende besparelsesmuligheder udnyttes. Det er f.eks. reduktion til et hjemsted for Parlamentet, en diætafregning, som bygger på de faktiske udgifter, bekæmpelse af svig på topplan og faktisk inddrivelse af støtte, som er udbetalt uretmæssigt, samt de milliarder, man kunne spare på udvidelser, som borgerne er imod. Under ingen omstændigheder må EU følge den udvikling, der ses i nogle medlemsstater, hvor man optager flere indvandrere i forvaltningen. Det vil gøre varig og ubodelig skade på forsøget på at opbygge og udvide en europæisk identitet.

Betænkning af Diana Wallis (A6-0257/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen, som er udarhejdet af min kollega, fru Wallis, om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen). Dette yderst vanskelige spørgsmål er et skridt i retning af at harmonisere medlemsstaternes lovvalgsregler, der finder anvendelse på forpligtelser uden for kontraktforhold, det vil sige konsekvenserne af færdselsuheld, illoyal konkurrence, miljøskader, ærekrænkelse og mere generelt overtrædelse af personlige rettigheder m.m.

Samlet set er Europa-Parlamentet ikke blevet hørt nok af medlemsstaterne, og de utallige undersøgelser og rapporter, som skal vurdere konsekvenserne af denne aftale bliver afgørende, når vi vender tilbage til dette vigtige spørgsmål. Hvordan kan vi f.eks. i forbindelse med færdselsudheld være tilfredse med at anvende lovgivningen i det land, hvor uheldet finder sted, og ikke skadelidtes bopælsland, og er vi sikre på, at betragtningerne i denne forordning i sig selv gør det obligatorisk for domstolene at vurdere tab? Hvordan skal vi håndtere ærekrænkelse i forbindelse med en globaliseret og papirløs presse? Eksemplerne fortsætter. Et betydeligt arbejde med disse spørgsmål venter os.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med den afbalancerede tekst, som hun har fremlagt for os. Formålet med teksten er at fastsætte en sammenhængende, retlig ramme for forholdet mellem internationalprivatretlige bestemmelser og andre fællesskabsinstrumenter.

Forordningen om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) søger at harmonisere de nationale lovvalgsregler. Reglerne fastslår, hvilken lov der finder anvendelse for forpligtelser uden for kontrakt som f.eks. færdselsuheld, produktansvar, illoyal konkurrence og miljøskader.

Vi er tilhænger af princippet om at vedtage standardregler for lovvalg, men de skal stadig - og det må vi ikke glemme - være tilstrækkelig klare og præcise. Det var ikke tilfældet med de kontroversielle bestemmelser om ærekrænkelse i medierne. Ytringsfriheden og pressefriheden skal beskyttes og kunne udnyttes fuld ud. Da der ikke findes regler på området til beskyttelse af den redaktionelle uafhængighed, var det fornuftigt at udelade bestemmelserne om mediernes krænkelse af individets rettigheder fra anvendelsesområdet i Rom II.

Vi stemmer derfor for denne betænkning.

Betænkning af Antonios Trakatellis (A6-0184/2007)

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig meget over vedtagelsen af det kompromis, som blev forhandlet på plads med Rådet vedrørende andet EF-handlingsprogram for sundhed 2007-2013.

EU kan ikke længere klare sig uden et fælles program for sundhed med et fælles offentligt investeringsgrundlag. Det er beklageligt, at budgettet er blevet reduceret. Der er behov for en lang række investeringer, før vi står med forebyggende og tekniske ressourcer. Forebyggelse er bedre end helbredelse, og god vejledning om livsstil og sundere kost er en væsentlig forudsætning for at reducere dødeligheden som følge af alvorlige sygdomme. Det er også nødvendigt at udbrede tekniske løsninger i forbindelse med nødsituationer. Generel adgang til defilibratorer er et af mange eksempler.

Sundhed er imidlertid ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det er også og frem for alt en fordel for os alle. At gøre patienterne mere ansvarlige er et centralt element. Fastsættelsen af klare og anvendelige bestemmelser i hele EU er uden tvivl den vigtigste vej frem.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det handlingsprogram, der foreslås som EU-Rådets fælles holdning, tager ikke sigte på beskyttelse og forbedring af folkesundheden, men på forvaltningen af problemerne, udvidelse af kommercialiseringen og privatiseringen af sundhedstjenesterne samt på at gøre det nemmere for private virksomhedskoncerner at komme ind på denne for kapitalen så givtige sektor.

Statens ansvar og pligt til at beskytte og forbedre folkesundheden overføres til de lokale myndigheder, til ngo'erne, til "civilsamfundet", mens individets ansvar fremhæves som den grundlæggende faktor for folkesundheden.

De kapitalistiske omstruktureringer på folkesundhedsområdet indgår i EU's overordnede arbejderfjendtlige politik, forringelsen af forsikringsvilkårene og forhøjelsen af arbejdstagernes pensionsalder. Vi er radikale modstandere af de arbejderfjendtlige forslag, der indgår i EF's handlingsprogram på folkesundhedsområdet.

KKE kæmper for et rent offentligt sundheds- og plejesystem, der opfylder arbejderfamiliens aktuelle behov.

Betænkning af María Sornosa Martínez (A6-0218/2007)

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg befinder mig i midten. Tillad mig at anføre en kort bemærkning vedrørende reduktion af anvendelsen af kviksølv. Det går alle ind for. Det er positivt, da anvendelsen af kviksølv i mange sektorer er forældet og bør erstattes med andre materialer. Et totalt forbud mod traditionelt fremstillede varer, såsom traditionelle kviksølvbarometre, er imidlertid at gå et skridt for langt efter vores opfattelse.

Jeg besøgte for nylig virksomheden Dingens i den belgiske kommune Leopoldsburg, og det er en virksomhed, som allerede i årtier har vist, at kviksølvbarometre kan fremstilles på bæredygtig og økologisk ansvarlig måde. Et sådant traditionelt barometer har i øvrigt ubegrænset levetid i modsætning til efterfølgerne, de digitale barometre, som fungerer ved batteri og dermed bruger energi. Producenterne af traditionelle barometre har ydermere dygtiggjort sig med hensyn til bæredygtig vedligeholdelse af sådanne apparater. Der er ikke længere tale om, at kviksølv fra barometre ender i affaldskredsløbet.

Jeg opfordrer derfor Kommissionen - og det er min afsluttende bemærkning, fru formand - og jeg opfordrer alle involverede til på dette stade at sende et signal til den berørte sektor og i forbindelse med evalueringen, som nu har varet to år, at tage højde for den således fuldt berettiget specifikke situation for kviksølvproducenterne, således at de forhåbentlig kan bevare retten til en undtagelsesordning.

  Philip Claeys (ITS). - (NL) Tak fru formand! Jeg har stemt for ændringsforslag 1 og 2, da det er min opfattelse, at det fortsat bør være muligt at fremstille traditionelle barometre. Jeg er imod enhver form for europæisk indblanding, som medfører, at ikke blot traditionelle anvendelser og produktionsmetoder, men også arbejdspladser går tabt.

Endvidere er det i høj grad et spørgsmål, om et forbud mod kviksølvbarometre vil være en effektiv foranstaltning. Der er andre anvendelser af kviksølv, som er langt mere omfattende og problematiske end produktion af barometre. Endvidere kræver kviksølvbarometre ikke batteri, og deres levetid er ubegrænset.

Europa-Parlamentet har i dag forpasset lejligheden til at tage højde for det helt konkrete forhold, at små og mellemstore virksomheder spiller en væsentlig rolle i vores økonomi og i Europa. Og små og mellemstore virksomheder har mindst af alt behov for yderligere europæisk regulering og indblanding.

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for ændringsforslagene om at fritage barometre fra denne alt for præskriptive lovgivning, og da ændringsforslagene ikke blev vedtaget, stemte jeg imod betænkningen.

Det totale forbud mod kviksølvinstrumenter ødelægger en mangeårig håndværksindustri i Det Forenede Kongerige og skyldes en overdreven indblanding fra Bruxelles' side i anliggender, der ligger langt ud over, hvad der er nødvendigt eller fornuftigt.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over den kloge beslutning i henseende til Rådets fælles holdning, hvor man har taget de fleste ændringsforslag fra Europa-Parlamentet op. Den største forskel mellem Parlamentets og Rådets synspunkter vedrører kviksølvbarometre, og de undtagelser, der skal indføres, i lyset af, at det forbud, der efterfølgende vil skulle indføres, kun vil gælde nye kviksølvbarometre, eftersom barometre, der allerede er på markedet, altid kan gensælges, repareres og vedligeholdes.

I lyset af kviksølvs meget skadelige egenskaber og den langt større mængde kviksølv i traditionelle barometre sammenlignet med f.eks. febertermometre, er Rådets forslag til en løsning i form af en begrænset undtagelse et afbalanceret kompromis: Formålet er rent faktisk at indrømme en midlertidig undtagelse for at give producenterne af traditionelle barometre mulighed for at tilpasse sig den nye ordning.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg bifalder vedtagelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF, hvad angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv.

Jeg er tilhænger af at begrænse markedsføringen af måleinstrumenter indeholdende kviksølv, som har været forbudt i Frankrig siden 1998, over for den brede offentlighed.

Rådets fælles holdning, som Parlamentet har godkendt, skaber en balance, idet der på den ene side sikres en begrænsning af udledningen af kviksølv i miljøet og på den anden side tillades en overgangsperiode for visse produkter som f.eks. traditionelle barometre. En overgangsperiode på to år fra datoen for direktivets ikrafttræden vil give de berørte virksomheder mulighed for at udvikle deres teknologi og fremstille instrumenter uden kviksølv.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg er forfærdet over, at vi stadig laver lovgivning, der bringer job i fare uden nogen reel miljømæssig gevinst. Fremstillingen af barometre i Det Forenede Kongerige, som i andre medlemsstater, er en traditionel industri, der går flere århundrede tilbage. Det er naturligvis nødvendigt at kontrollere anvendelsen af kviksølv ordentligt, og vi har gjort betydelige fremskridt i de seneste år i forbindelse med beslægtede områder, f.eks. opbevaring og eksport. Det burde dog være muligt at sikre den traditionelle barometerfremstilling ved at sikre, at der anvendes ordentlige sikkerhedsadvarsler osv. Der er ingen grund til at ødelægge et mangeårigt håndværk, blot fordi det er lettere at lave "one size-lovgivning" for alle. Et socialt Europa giver ingen mening, hvis det betyder, at folk inden for de traditionelle håndværk mister deres job.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Kviksølv er et farligt produkt, som bør håndteres med forsigtighed. Ingen her i Europa-Parlamentet er i tvivl herom. Desværre har Europa-Parlamentet ved dagens afstemning om Sornosa Martínez-betænkningen forfulgt dette synspunkt ud i det absurde. Det beklager jeg meget.

Ved at fastholde et totalt forbud mod fremstilling af traditionelle barometre har Kommissionen, og i dag med støtte fra et flertal i Europa-Parlamentet, givet en sektor, som repræsenterer 360 års europæisk tradition, dødsstødet. Den omstændighed, at samtlige barometerproducerende virksomheder kun tegner sig for en procentdel på enkelte snese af det årlige kviksølvforbrug, og at kviksølvet i øvrigt genanvendes 100 %, gør sagen endnu mere alvorlig. Det er tydeligvis ikke den sunde fornuft, som har sejret i dag.

Betænkning af Asa Westlund (A6-0153/2007)

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Afstemningerne om Westlund-betænkningen handler ikke blot om, hvilke fødevaretilsætningsstoffer der må anvendes. De handler frem for alt om, hvem der skal træffe beslutning i de pågældende spørgsmål vedrørende fødevaretilsætningsstoffer.

I modsætning til ordføreren mener vi moderate ikke, at Europa-Parlamentet skal vurdere og træffe beslutninger om godkendelse af enkelte fødevaretilsætningsstoffer, f.eks. ud fra detaljer som, hvilke risici de enkelte fødevaretilsætningsstoffer udgør for allergikere. Det er ensbetydende med en politisering af vigtige spørgsmål, som bør afgøres på et videnskabeligt grundlag og af myndighederne. Vi afviser derfor forslaget om øget medbestemmelse for Parlamentet.

Som følge heraf har vi stemt mod de alt for detaljerede bestemmelser ved afstemningen i dag.

Betænkning af Asa Westlund(A6-0154/2007)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. kommissær! Jeg støttede den mere fleksible godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer. Kommissionen skal især se på disse tilsætningsstoffers indvirkning på miljø og sundhed. Hvis De tillader, vil jeg gerne gøre Dem opmærksom på de mange mennesker med allergi, hvis liv afhænger af, om de holder en glutenfri diæt. Ud over specialfremstillede varer køber de almindelige fødevarer, som normalt ikke indeholder gluten. Tilsætningsstoffer skal mærkes korrekt, så forbrugerne ikke vildledes. Producenter og tilsynsmyndigheder ved ofte ikke, at det udtrykkeligt skal fremgå af mærkningen af alle produkter, om de indeholder gluten. Statistisk set får europæere, der lider af fødevareallergi, desværre ikke den nødvendige information, når de skal foretage deres indkøb, så enten er deres udvalg af fødevarer begrænset, eller - hvilket er meget værre - de sætter deres helbred på spil. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at iværksætte en grundig undersøgelse af gluten i tilsætningsstoffer og fremme en omfattende mærkning af alle fødevarer, så europæere på glutenfri diæt også kan forstå den.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af min svenske kollega fru Westlund om fødevaretilsætningsstoffer. Selv om det er naturligt at forenkle Kommissionens opgave ved at enes om, at beslutninger om godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer skal falde ind under komitologiproceduren, skal Kommissionen for sin del tage hensyn til de bemærkninger, som Parlamentet har fremført konstant i årevis, i den nye forordning om fødevaretilsætningsstoffer og i den nye forordning om indførelse af en fælles godkendelsesprocedure for fødevarer, der indeholder fødevaretilsætningsstoffer samt enzymer og smagsstoffer til fødevarer.

Disse bemærkninger drejer sig især om miljø, folkesundhed og allergikere. Vi bør glæde os over, at det i den nuværende lovgivning hedder, at godkendelsen af tilsætningsstoffer ikke må vildlede forbrugerne. Men farvestoffer giver undertiden det indtryk, at fødevarer indeholder frugt, selv om det ikke er tilfældet. Forbrugerbeskyttelsen må derfor styrkes på dette punkt, uden at det påvirker producenterne.

  Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Selv om jeg er enig med principperne i ændringsforslagene vedrørende mærkning af genetisk modificerede organismer, undlod jeg at stemme, fordi jeg mener, at disse anliggender bør behandles af de nationale regeringer og ikke bør være en EU-beføjelse.

Betænkning af Avril Doyle (A6-0177/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for den fremragende betænkning, som er skrevet af min irske kollega, fru Doyle, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareenzymer og om ændring af en række nuværende tekster. For at fjerne handelshindringerne og forhindre ikke blot retsusikkerhed, men også uensartede standarder for sundheds- og forbrugerbeskyttelsen i medlemsstaterne, er det afgørende, at vi harmoniserer reglerne på EU-niveau om brugen af enzymer i fødevareindustrien, som har udviklet sig betydeligt i de seneste par år (bagværk, ost, øl, frugtsaft, stivelse osv.).

Som følge af vigtig videnskabelig og teknologisk udvikling, der gør det muligt at fremstille nye enzymer af genetisk modificerede mikroorganismer, må vi acceptere disse udsigter til harmoniseret lovgivning om brugen af fødevareenzymer inden for EU. Det er i forbrugernes og producenternes bedste interesse, forudsat at lovgivningen ikke bliver for bekostelig.

Betænkning af Mojca Drčar Murko (A6-0185/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af min slovenske kollega fru Drčar Murko om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af en række eksisterende tekster.

I øjeblikket kan alle naturlige smagsnuancer og dufte kopieres syntetisk ud fra 2.600 molekyler med smagsegenskaber, hvilket giver mulighed for at skabe nye smagsnuancer, der ikke findes i naturen. Den teknologiske udvikling inden for sektoren for smagsstoffer og vores medborgeres smag, der ændrer sig hastigt, må tilskynde os til at overvåge fødevaresikkerheden og forbrugerbeskyttelsen og til at give den pågældende branche mulighed for at fortsætte den teknologiske udvikling, alt sammen med henblik på at styrke det indre marked.

Der er blevet rejst mange spørgsmål, og jeg glæder mig over de kompromiser, som ordføreren er nået frem til, og som sikrer, at forslaget til forordning udgør et effektivt initiativ, der har til formål at modernisere og forenkle lovgivningen om smagsstoffer.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer for denne betænkning. Jeg glæder mig især over forpligtelsen til at mærke gmo'er. Jeg er ikke helt enig i de bekymringer, som nogle af mine kolleger har givet udtryk for med hensyn til gmo'ernes sikkerhed. Min vurdering er anderledes. Som videnskabsmand mener jeg, at gmo'erne har en rolle at spille. Ikke desto mindre accepterer jeg, at andre har ret til at foretage deres egne valg. Derfor hjælper mærkning de forbrugere, hvis vurdering er anderledes end min, med at undgå produkter, som de har valgt at forkaste.

Betænkninger af Asa Westlund (A6-0154/2007) og Mojca Drčar Murko (A6-0185/2007)

  Gerard Batten (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Selv om jeg er enig med principperne i ændringsforslagene vedrørende mærkning af genetisk modificerede organismer, undlod jeg at stemme, fordi jeg mener, at disse anliggender bør behandles af de nationale regeringer og ikke bør være en EU-beføjelse.

  Nigel Farage (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Ændringsforslag 38, der bestemmer, at indhold i fødevarer, der er fremstillet på grundlag af gmo'er, skal være mærket - gør det mere tiltrækkende at undlade at stemme end at støtte forslaget, til trods for det at det i sig selv er ønskeligt, på grund af dets farlige og uafvendelige udemokratiske oprindelse (EU institutioner). Jeg synes med andre ord, at EU-regler uden demokratisk ansvarlighed udgør en større trussel for civilisationen end umærkede fødevaretilsætningsstoffer, der er fremstillet på basis af gmo'er. Jeg vil derfor hellere undlade at stemme end at stemme for dette ændringsforslag.

Betænkninger af Asa Westlund (A6-0153/2007 og A6-0154/2007), Avril Doyle (A6-0177/2007) og Mojca Drčar Murko (A6-0185/2007)

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for pakken vedrørende forenklingen af godkendelses- og anvendelsesprocedurerne og konsolideringen af direktiverne om tilsætningsstoffer og aromaer samt harmoniseringen af lovgivningen om enzymer.

Der er blevet indført en række ekstra garantier for at sikre beslutningernes gennemsigtighed og beskyttelsen af forbrugerne, og det glæder mig meget. Formålet med den fremtidige lovgivning bliver at sikre forbrugerbeskyttelsen og fødevaresikkerheden og samtidig fastholde innovationen og konkurrenceevnen i levnedsmiddelindustrien.

Levnedsmiddelindustrien anvender mange naturlige og kunstige aromaer. Der er opført hele 2.600 forskellige aromaer. Desuden anvendes der i stigende grad enzymer i fremstillingen af fødevarer, og de vedtagne tekster søger at forbedre sikkerheden omkring brugen af disse stoffer.

Levnedsmiddelindustriens konkurrenceevne på markedet skal fastholdes. Naturlige aromaer består udelukkende af naturlige aromastoffer. Forholdet 90/10, som blev foreslået af Kommissionen, gjorde det muligt at fremstille en naturlig aroma med en smag, der var forskellig, afhængig af produktets funktion, målgruppen eller kulturen i medlemsstaten. De 10 % kom fra andre naturlige kilder end det berørte stof.

Jeg finder det derfor beklageligt, at den vilkårlige regel om forholdet 95/5, som risikerer at straffe levnedsmiddelindustrien uden at sikre en bedre oplysning af forbrugerne, blev vedtaget.

Betænkning af Astrid Lulling (A6-0148/2007)

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod betænkningen om punktafgiftssatser for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Økonomiudvalget stemte for en 4,5 % stigning i minimumsafgiftssatserne. Da jeg er imod enhver skatteharmonisering eller skattestigning, lige meget hvor lille den måtte være, har jeg stemt imod Astrid Lullings betænkning.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Hver gang vi her i Europa-Parlamentet taler om øl, vin eller andre alkoholholdige drikke, bringes sindene i kog. Det oplevede vi i forbindelse med bryggeriaftalerne. Og det oplever vi i dag. For 15 år siden aftalte man i Rådet minimumssatser for afgifter på alkoholholdige drikke. Hensigten var klar, nemlig tilnærmelse af medlemsstaternes meget forskellige afgiftssatser.

Vi må i dag, så mange år senere, konstatere, at den beslutning, man dengang traf, ikke har fungeret efter hensigten. Nogle medlemsstater, eksempelvis de skandinaviske lande, pålægger af hensyn til folkesundheden afgifter, som ligger meget over minimumssatserne. Det er der intet forkert i. De enkelte medlemsstater har ret til at føre en afgiftspolitik, som ligger på linje med deres nationale traditioner og politiske præferencer.

Med lad os også erkende, at Kommissionens forslag om, at de gældende satser korrigeres i henhold til inflationsraten, intet vil ændre. Den nuværende spredning i afgiftssatserne medlemsstaterne imellem og den eksisterende konkurrenceforvridning vil fortsætte usvækket. Jeg har støttet ordføreren, fru Lulling, og stemt imod.

Betænkning af Jeanine Hennis-Plasschaert (A6-0270/2007)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Fru Hennis-Plasschaerts målsætning for direktivforslaget er positiv, fordi det helt enkelt handler om at beskytte vigtig infrastruktur, som vedrører flere lande, mod terror. Derfor må vi identificere disse infrastrukturer og udarbejde sikkerhedsplaner.

Kommissionens forslag går imidlertid alt for vidt. Den overtræder solidaritetsprincippet. Den blander antiterror og økonomiske instrumenter, og Kommissionen må finde sig i spørgsmålet om, om ikke en central registrering af kritiske infrastrukturer hjælper terroristerne og dermed øger risikoen.

Europa-Parlamentet har stillet konstruktive ændringsforslag, og vi har heldigvis stemt for disse forslag med stort flertal. Jeg anbefaler derfor Kommissionen at revidere disse forslag. Jeg har stemt for betænkningen.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af min nederlandske kollega fru Hennis-Plasschaert om forslaget til Rådets direktiv om kritisk infrastruktur. For det første vil jeg rose visionerne hos Det Europæiske Råd i juni 2004, som ligger bag dette forslag til direktiv. Det er rent faktisk af afgørende betydning, at Den Europæiske Union støtter medlemsstaterne i beskyttelsen af kritisk infrastruktur mod de risici, herunder terrorrisici, som vi står over for. Selv om ansvaret for denne type infrastruktur ligger hos medlemsstaterne og ejerne/operatørerne, som generelt er knyttet til dem, er det logisk at gøre visse aspekter af forebyggelsen, identificeringen, udpegelsen af kritisk infrastruktur og evalueringen af behovet for en bedre beskyttelse af denne infrastruktur til et fælles anliggende. Udviklingen af internettet og liberaliseringen af visse markeder (elektricitet, gas, telekommunikation, godstransport pr. bane osv.) skal få os til at være mere opmærksomme over for vores kritiske infrastruktur over hele Europa, hvor afbrydelser, enten permanent eller midlertidigt, eller ødelæggelse kan få alvorlige følger for sundheden, sikkerheden og det økonomiske og sociale velvære hos europæerne samt medlemsstaternes regeringers korrekte funktion.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Fastlæggelse af en fælles aktionsramme for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur stiller os endnu en gang over for det centrale spørgsmål om overdragelse til EU af beføjelser, der tilhører selve den nationale suverænitets kerne.

Hvis beskyttelse af denne infrastruktur, under henvisning til den såkaldte bekæmpelse af terrorisme, skal defineres på EU-niveau, vil medlemsstaterne skulle gennemføre bindende foranstaltninger, som det også nævnes i dette forslags begrundelse.

Selv om ordføreren begrænser de oprindelige forslags rækkevidde ved formuleringen "Hovedansvaret og det endelige ansvar for at beskytte kritisk infrastruktur påhviler medlemsstaterne" og ved at mene "at der er behov for en europæisk strategi, hvis mindst tre medlemsstater eller mindst to andre medlemsstater end den, hvori den kritiske infrastruktur befinder sig, ville blive påvirket", betvivles de grundlæggende mål ikke.

Som de seneste års begivenheder har vist, bør det også fremhæves, at der under påskud af den såkaldte bekæmpelse af terrorisme er blevet gennemført foranstaltninger, der bringer borgernes rettigheder, friheder og garantier i fare. Lad os håbe, at begrebet "beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur" ikke vil blive anvendt som argument for at indskrænke arbejdstagernes muligheder for legitimt at forsvare deres rettigheder.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for betænkningen om indkredsning og klassificering af kritisk europæisk infrastruktur og vurderingen af behovet for at forbedre beskyttelsen af dem.

Beskadigelse eller udfald af en infrastruktur i en medlemsstat kan have negative følger for flere andre medlemsstater og for den europæiske økonomi generelt. Derfor er det afgørende for den indre sikkerhed i EU at beskytte kritisk infrastruktur.

Jeg støtter også forslaget i betænkningen om, at man ved hjælp af fælles kriterier skal opstile en liste over prioriterede sektorer med kritisk europæisk infrastruktur. Medlemsstaterne skal imidlertid ikke have pligt til helt konkret at underrette Kommissionen om deres kritiske infrastruktur, da dette ville være i strid med de nationale sikkerhedsinteresser.

Det er et berettiget anliggende at skabe horisontale retsforskrifter på EU-niveau, som tager højde for de komplekse processer og grænseflader mellem kritisk infrastruktur med grænseoverskridende karakter. Samtidig bør det dog anerkendes, at EU skal støtte medlemsstaternes arbejde, ikke fordoble det. Jeg går derfor ind for forslaget om en basisorienteret model, for de nationale instanser ved bedst, hvad der sker i deres eget land.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen accepterer fuldstændig direktivforslagets tankegang, hvor alle vigtige offentlige og private infrastrukturer, der berører flere EU-medlemsstater, klassificeres som europæisk kritisk infrastruktur, og det kræves, at medlemsstaterne udarbejder en fortegnelse over denne infrastruktur til Kommissionen, som udarbejder en fælles fortegnelse for hele EU, så man kan overvåge og kontrollere deres sikkerhed mod "terrorhandlinger".

Med direktivforslaget får private virksomheder, dvs. monopolvirksomhederne, beføjelser i spørgsmål om national sikkerhed, som tidligere hørte udelukkende under statens ansvar.

Der åbnes op for at klassificere arbejderbevægelsen og andre folkebevægelsers aktiviteter som "terrorhandlinger", hvis de berører en infrastruktur af "europæisk betydning", også private anlæg (f.eks. strejker inden for vitale sektorer - energi, telekommunikation m.m. - eller symbolsk besættelse af fabrikker, virksomheder osv., strejkevagt, demonstrationer m.m.).

Den nationale sikkerhed og medlemsstaternes suverænitet undermineres definitivt, når de forpligtes til at udlevere en fortegnelse over infrastrukturer af betydning for sikkerheden og deres sikkerhedsplaner i EU.

Endnu en gang er påskuddet "terrortruslen" et bekvemt middel for EU til at gennemføre sine reaktionære institutionelle rammer, der er vendt mod arbejderbevægelserne og befæster den europæiske kapitals magt, mens medlemsstaternes nationale suverænitet undermineres endnu mere.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Der er ingen europæisk kritisk infrastruktur, den er national. Det er de nationale regeringers ansvar at beskytte den, især på grund af de terrortrusler, som demokratierne står over for.

Jeg går naturligvis ind for foranstaltninger, der reelt øger sikkerheden. Men direktivet er et yderligere skridt i EU's forsøg på at udbrede dets rækkevidde til sikkerheds- og forsvarsområdet. Det er det mest uønskede element i betænkningen. Kommissionen ser ud til at anse sikkerhed for en foranstaltning til sikring af det indre markeds stabilitet, hvorved det væsentlige går tabt. Det foreslåede system med at rapportere risici og trusselsvurderinger til Kommissionen skaber blot yderligere bureaukratiske byrder og strukturer. Kravet om, at medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse om særligt kritiske infrastrukturer, kan give bagslag, for det vil skabe en liste over mål, som ville være af stor interesse for de forkerte mennesker.

Betænkning af Alejo Vidal-Quadras (A6-0249/2007)

  Markus Pieper (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt imod hr. Vidal-Quadras' betænkning, men ikke fordi jeg er modstander af at liberalisere el- og gasmarkederne, tværtimod. Der er imidlertid et centralt krav, nemlig den ejendomsretlige adskillelse, som jeg ikke kan tilslutte mig, eller rettere sagt, jeg kan endnu ikke tilslutte mig det, af tre grunde. For det første skal vi give nogle nationale reguleringsmyndigheder mere tid til at opbygge en effektiv konkurrencekontrol, for det andet har jeg endnu ikke set dokumentation for, at adskillelse af ejendom fremmer investeringen i nettene, og for det tredje gælder forslaget om adskillelse jo ikke de steder, hvor net og produktion stadig er statsejendom.

Netop her bør vi nu pålægge strenge liberaliseringsbestemmelser på dem, som hidtil har modsat sig konkurrencen, og ikke med strenge adskillelsesbestemmelser svække dem, som markedsøkonomisk er på rette vej.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min spanske kollega hr. Vidal-Quadras om udsigterne for det indre gas- og elmarked. Betænkningen har givet os mulighed for at revidere dette område efter en lang proces med liberalisering af energimarkedet og navnlig mulighed for, at man på Det Europæiske Råds møde i marts 2006 kunne vedtage en "energipakke" med sigte på at garantere forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljømæssig bæredygtighed inden for EU's energipolitik. Jeg beklager, at Parlamentet ikke vedtog ændringsforslaget fra mine kolleger hr. Reul, fru Laperrouze, fru Trautmann m.fl., som jeg selv stemte for, fordi det sikrede et afbalanceret alternativ til blot at afkoble ejerskabet til energinet, idet man samtidig sikrede uafhængigheden ved denne afkobling. Den politiske diskussion om disse emner er langtfra overstået. Det samme gælder lovgivernes rolle, ophævelsen af grænser for sammenkoblinger, udviklingen af nye massive elproduktionsmuligheder fra vedvarende energikilder, de betydelige investeringer i infrastruktur for at opfylde de stigende behov osv.

  Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod Vidal-Quadras-betænkningen om udsigterne for det indre gas- og elmarked, som tager forskud på Kommissionens fremlæggelse af tredje "liberaliseringspakke" til september.

For det første er jeg imod det dogmatiske, liberale princip om ejerskabsmæssig adskillelse (ejerskab og forvaltning af nettet), fordi det ikke medfører nogen garantier i forhold til investeringer, forsyning, sikkerhed eller adgang for tredjeparter og vedvarende energi til nettet. Det sikrer ikke forbrugerne adgang til energi til den billigste pris og opfylder heller ikke de offentlige serviceforpligtelser. Hvorfor så ændre den nuværende organisering af markedet, som fungerer godt og sikrer transmissionssystemoperatørerne en effektiv uafhængighed takket være navnlig en kraftig intervention fra lovgiverens side og indførslen af strenge regler til sikring af ligebehandling og kvalitetstjenester for alle brugere af nettet, selv dem, som bor i regioner med naturbetingede handicap og regionerne i den yderste periferi.

Endvidere mener jeg ikke, at problemet med transmissionssystemoperatørernes uafhængighed vedrører ejerskabsordningen, men er et spørgsmål om regulering. Hvorfor så kræve afskaffelsen af energiselskabernes offentlige karakter?

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg beklager vedtagelsen af den ejerskabsmæssige adskillelse, som forsvares af de ivrige fortalere for afviklingen af de store selskaber.

Efter min mening har den liberale højrefløj endnu en gang skadet princippet omkring de offentlige serviceopgaver, som de europæiske borgere ønsker at beskytte.

Jeg mener ikke, at den ejerskabsmæssige adskillelse medfører nogen garanti, hvad angår investeringer, sikkerhed eller tredjeparters adgang til nettet (herunder vedvarende energikilder, som risikerer at blive straffet på grund af de høje omkostninger, der er forbundet hermed). Den sikrer heller ikke borgerne adgang til energi til den billigste pris.

Jeg mener, at det ville have været bedre at bevare et system som det franske, der integrerer retsforskrifterne fra tidligere fællesskabsdirektiver i sine driftsforhold.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette er endnu et skridt hen imod liberalisering af det indre marked for gas og elektricitet som følge af Lissabon-strategien. Nøgleordene i denne betænkning er "liberalisering" og "marked". Den grundlæggende tanke er hele tiden den samme. Selv om utallige eksempler har vist, at præmissen om, at markedet alene kan løse problemet med forsyning og forbrug af energi, er forkert, hævdes den med stigende ildhu for at skjule det, der er sværere og sværere at overse, nemlig, at markedet kun har fungeret for nogle få, der har hentet enorme profitter, men ikke for forbrugerne, der ser deres energiregning stige.

Energisektoren har strategisk betydning for et land og er afgørende for dets uafhængighed og suverænitet. At den skal underlægges nationale og transnationale private interesser er en krænkelse af folkenes suverænitet og arbejdstagernes og befolkningens rettigheder.

Vi afviser derfor endnu en gang liberalisering af gas og elektricitet, som vi fastholder skal forblive i den offentlige sektor, der er den eneste garant for adgang til uafbrudt forsyning af høj kvalitet og til rimelige priser.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod liberaliseringen af gas- og elsektorerne, fordi jeg ikke betragter adskillelsen af ejerskabet til transmissionssystemerne som den mest effektive måde at fremme investeringerne i denne infrastruktur på. Det anerkendes også i betænkningen, at "denne model måske ikke omfatter alle aktuelle spørgsmål, f.eks. sammenkoblinger og overbelastning". Faktum er, at der kræves betydelige investeringer i elmarkedet og gasmarkedet. Det er ikke ved at fjerne de store operatører fra markedet, at EU bliver i stand til at garantere forsyningssikkerheden. Det bemærkelsesværdige er, at i de europæiske lande, som har gennemført de største liberaliseringer, betaler forbrugerne de højeste priser.

  Bairbre de Brún and Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Sinn Féin forkastede Vidal Quadras' betænkning om det indre gas-og elmarkedet på grund af dens fokusering på privatisering og "adskillelse". Medlemsstaterne bør fortsat have ret til at eje og drive deres energisystemer fuldt ud, hvis de ser sig i stand hertil.

Som et all-Ireland parti ser vi frem til udviklingen af et all-Ireland energimarked, som er fuldt integreret, og som forvaltes på forsvarlig vis. Sammenkoblingslinjer mellem nord og syd er vigtige infrastrukturelle elementer i skabelsen af en all-Ireland økonomi.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) UMP-delegationen vil gerne påpege og fremhæve, at ejerskabsmæssig adskillelse ikke er den bedste løsning af de nuværende problemer på markedet.

I lyset af den skærpede konkurrence, som skyldes tilgangen af nye stærke ikkeeuropæiske operatører på markedet, føler vi, at det er farligt at afvikle de europæiske energiselskaber på grundlag af en dogmatisk tilgang til konkurrencepolitikken, som ligger langt fra de industrielle strategier, der burde styrke EU i den globale konkurrence.

Den europæiske energiforsyning er et langsigtet, strategisk spørgsmål, som kræver, at sikkerheden omkring den garanteres ud over løbetiden af en enkelt kontrakt. Energiforsyningssikkerheden afhænger af investeringer, som allerede nu er klart utilstrækkelige. De vil skulle øges betydeligt for at kunne dække vores fremtidige behov, uanset om det drejer sig om gas eller elektricitet.

Ejerskabsmæssig adskillelse vil betyde, at vores traditionelle energiselskaber ikke vil kunne foretage sådanne investeringer i energinettet. At overdrage denne mulighed til nye aktører, som ikke nødvendigvis har de påkrævede finansielle ressourcer, eller til ikkeeuropæiske selskaber, der ikke nødvendigvis er enige i vores vurdering af vores fremtidige behov, er meget farligt og meget bekymrende.

Under disse omstændigheder forventer UMP-delegationen, at Kommissionen udvikler en alternativ tilgang til ejerskabsmæssig adskillelse.

Betænkning af Struan Stevenson (A6-0155/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Animalsk protein er ikke en del af f.eks. en voksen okses naturlige - understreges "naturlige" - ernæring.

For tiden synes mange at glemme - eller lade, som om de glemmer - følgerne af kogalskabskrisen - BSE - for menneskers og dyrs sundhed og de socioøkonomiske konsekvenser bag den intensive produktionsmodel, som var kilde til den.

Det foreslås i denne betænkning at ophæve forbuddet mod fiskemel i foder til drøvtyggere. Hensigten må være, at fødevareindustrien og storlandbrugene skal have endnu større profitter.

Vi bør forkaste dette forslag. Ikke kun fordi det er med til at fremme intensiv produktion og landbrugsproduktionens vertikalisering, men fordi det vil intensivere industrifiskeriet med henblik på fiskemel og fiskeolie som foder navnlig til drøvtyggere - i en situation, hvor fiskeressourcerne er knappe, og hvor de burde anvendes som føde til mennesker - og især fordi der stadig er fare for menneskers og dyrs sundhed.

Vi mener, at det er helt uomgængeligt at tage forsigtighedsprincippet i anvendelse. Vi beklager derfor, at vores forslag om at forkaste, at det nugældende forbud ophæves, er blevet forkastet.

11. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 13.15 og genoptaget kl. 15.05)

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

12. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

13. Modernisering af arbejdsretten (fortsat forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om betænkning af Jacek Protasiewicz om modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer.

  Thomas Mann, (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Ordføreren Jacek Protasiewicz har trods et betydeligt tidspres udarbejdet et kompromis, som holder balancen mellem sikkerhed og fleksibilitet i den moderne arbejdsret. Endnu er der visse formuleringer, som ikke er præcise nok, f.eks. i artikel 35, som definerer den arbejdsretlige status forskelligt på forskellige tidspunkter. Ved middagstid stadig selvstændig, om aftenen allerede arbejdstager - hvordan skal det fungere? Økonomisk afhængige selvstændige er også selvstændige, selv om de kun har en arbejdsgiver. De er jo i de fleste tilfælde iværksættere og mikrovirksomheder, og de skaber en stor del af arbejdspladserne i EU. Forsøget på at skelne knivskarpt mellem arbejdstagere og selvstændige førte f.eks. i Tyskland i 1990'erne til et sammenbrud for iværksætterbølgen og tusinder af mikrovirksomheder.

Jeg er meget betænkelig ved det solidariske hæftelsesansvar for hovedentreprenører. Det er problematisk i praksis. Hovedentreprenøren bliver pålagt statslige opgaver. Han bliver belastet med yderligere bureaukrati og betydelige udgifter. Dette har jeg stillet et ændringsforslag om, som er et klart nej til så vidtgående forpligtelser.

I en andet ændringsforslag understreger jeg EU's respektive medlemsstaternes kompetence for arbejdsretten, som er reguleret i EF-traktatens artikel 127 og 137. Yderligere regulering eller harmonisering på europæisk niveau må vi afvise.

Jeg anbefaler medlemmerne at stemme for betænkningen i morgen efter vedtagelse af ændringsforslagene, ikke mindst på grund af vores ordførers ægte bestræbelser for at opnå balance.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle de involverede, ordføreren og skyggeordførerne for have gjort et godt stykke arbejde i udvalget for at nå frem til en betænkning, som vi kan opnå udbredt enighed om. Vi skal se denne betænkning på baggrund af de globale udfordringer og en befolkningsudvikling, som betyder, at vi skal ændre Europa. Jeg har sagt det tidligere, og jeg siger det igen: Kommissionen er begyndt i den forkerte ende.

Det vigtige er tryghed i forbindelse med forandringer. Så er arbejdsretten ikke det vigtigste. Det vigtigste handler om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det handler om uddannelse, livslang læring og gode tryghedssystemer, således at den enkelte på forskellig vis kan overgå til en ny funktion på den gamle arbejdsplads eller overgå til en ny virksomhed. Det skal ses som noget positivt og ikke som en trussel. Det er derfor, jeg mener, Kommissionen begyndte i den forkerte ende ved at udfordre arbejdsretten. Der er behov for en god arbejdsret i Europa, hvis lønmodtagerne skal føle sig trygge.

Hvordan ser det ud i dag? Vi har vækst, og vi har øget beskæftigelse i Europa. Det er positivt. Men vi ser også en anden udvikling. Antallet af dårlige og utrygge job stiger, job, hvor man ikke kan forsørge sig selv, job, hvor der er dårlige arbejdsbetingelser og andet. Det skal vi have styr på, og det får vi ikke ved at forringe arbejdsretten. Det gør vi i stedet ved at tage hånd om de dårlige job, gøre dem tryggere og bedre, så de i højere grad kommer til at ligne et normalt fuldtidsjob. Det er den vej, vi skal gå.

Efterfølgende har Kommissionen også koncentreret sig om den individuelle arbejdsret. Det er ulykkeligt. Den kollektive arbejdsret spiller en umådelig stor rolle i mange europæiske lande. Arbejdsmarkedets parter spiller en stor rolle for arbejdsretten. Det ville også være på sin plads at henlede opmærksomheden på den kollektive arbejdsret og det vigtige arbejde, som arbejdsmarkedets parter udfører i form af den sociale dialog.

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke lykønske ordføreren og takke ham for hans samarbejde. Forhandlingen drejer sig om den fremtidige arbejdsret, og vi er nødt til at anerkende den reelle situation, nemlig at der er sket en stigning i ikkestandard kontrakter, og at vi hellere skal fokusere på beskæftigelsessikkerhed end på jobsikkerhed.

Jeg synes ikke, at vi skal udbede os en definition på en arbejdstager på EU-niveau. Det bør være op til medlemsstaterne. Hvad angår kollektiv forhandling, spiller den stadig en vigtig rolle, men vi skal være sikre på, at folk, der ikke er medlem af en fagforening, bliver inddraget i processen. Det samme gælder de små og mellemstore virksomheder.

På nuværende tidspunkt er Kommissionens liste over sociale aktører kort, og efter min mening tager den ikke tilstrækkelig hensyn til de små og mellemstore virksomheders synspunkter, selv om de på mange måder udgør den europæiske økonomis maskinrum. Jeg opfordrer alle her til at stemme for ALDE-Gruppens ændringsforslag.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg skal fatte mig i korthed: Jeg lykønsker ordføreren, men ikke flertallet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som har stillet disse ændringsforslag til betænkningen. Jobmarkederne er i forandring - nye fag, ny teknologi og servicesektorens stigende omfang betyder, at der opstår nye former for beskæftigelse.

Venstrefløjens bekymring over dårligere lønninger og mindre sikre job er normalt forkerte. Det reelle problem er udbredelsen af ufleksible løsninger, som hindrer skabelsen af nye job og dømmer en stor gruppe til arbejdsløshed og overførslen af sådanne dårlige erfaringer til lande, som har et meget konkurrencedygtigt arbejdsmarked.

Det papirarbejde, som virksomheder, der udstationerer arbejdstagere på det europæiske arbejdsmarked, er intet andet end en moderne form for protektionisme, især rettet mod de nye medlemsstater, som det fremgår af eksemplerne fra sagerne om Vaxholm og Viking Line, som gik helt op til EF-Domstolen.

Hvis de ændringsforslag, som medlemmerne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har foreslået, gennemføres af ordføreren og andre, kan jeg ikke støtte denne betænkning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! De eksempler, som vi hver dag ser, på udbytning af arbejdstagere i Portugal og andre EU-lande som Holland og Rumænien, hvor det også rammer portugisere, viser, at det, som man mener med modernisering af arbejdsmarkedslovgivningen, er at gøre det lettere at afskedige ved at ændre opsigelsesfrister, omkostninger og procedurer, hvad angår individuel og kollektiv afskedigelse, og selve definitionen på uberettiget individuel afskedigelse for at ødelægge de nuværende kontraktforhold.

Man ønsker også at ændre arbejdstiden og tilrettelæggelsen af arbejdet med alle de forudsigelig følger for overenskomstforhandlinger og arbejdstagernes organisering, som det vil få. Når man stiller arbejdsgivere og arbejdstagere på den samme vægtskål i kontraktbestemmelserne for en såkaldt moderne arbejdstilrettelæggelse, devaluerer man behovet for at beskytte sikker beskæftigelse og de rettigheder, der tilkommer arbejdsforholdets svageste part, arbejdstagerne, der skal have arbejde og løn for at overleve.

Som det blev vist i Guimarães den 5. juli, kæmper arbejdstagerne imod disse skadelige forslag.

  Ana Mato Adrover (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at lykønske Jacek Protasiewicz med hans indsats for at nå frem til konsensus, jeg håber, at han får den vedtaget i morgen.

Der er ingen tvivl om, at der var behov for overvejelser om, hvad reglerne for arbejdsmarkedsregulering betyder, og jeg synes, at grønbogen har givet os en god mulighed for netop det.

Der er opstået nye udfordringer og problemer siden Luxembourg-topmødet såsom indvandring og befolkningens aldring, og i 1997 var målet jo bare at intensivere jobskabelsen. I en tid med større økonomisk dynamik ønsker vi i dag ikke blot fuld beskæftigelse, men også job af højere kvalitet.

Dermed mener jeg, at vi ønsker bedre arbejdsvilkår, mere effektiv virksomhedsledelse, forening af familie- og arbejdsliv, livslang læring og også stabilitet. Det er her, jeg har mit første forbehold over for betænkningen.

Stabilitet må ikke være uforenelig med deltidsarbejdskontrakter. Betænkningen udelukker denne form for kontrakter, og der tales kun om fuldtidskontrakter, hvilket betyder, at man glemmer, hvor nødvendige deltidskontrakter, som kan være uendelige og stabile, er for foreningen af arbejds- og familielivet.

Tidsbestemte kontrakter kriminaliseres og glemmes, selv om de er afgørende for og uerstattelige i visse sektorer såsom turisme, catering, byggeri og landbrug, hvor det ville være utænkeligt at lave tidsubestemte kontrakter i lyset af, hvor vigtige de er.

Et andet forbehold, som jeg gerne vil understrege, er, at vi ved, at der er enorme forskelle mellem medlemsstaternes arbejdsmarkedssystemer. Det gælder også forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, og det er derfor meget vanskeligt at indføre fælles lovgivning på EU-plan.

Vi ønsker subsidiaritet og samtidig den åbne koordineringsmetode og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Vi ønsker naturligvis ikke at give Kommissionen carte blanche til at tage initiativer på dette område uden hensyntagen til de forskellige lande og deres forskellige karakteristika.

  Françoise Castex (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det var på tide, tror jeg, at EU tog denne debat op, og vi kan glæde os over initiativet i grønbogen. Jeg frygter imidlertid, at dette initiativ ikke nødvendigvis er godt nyt for de europæiske arbejdstagere. Rent faktisk kan grønbogen kritiseres både for den anvendte metode og for de foreslåede retningslinjer.

Først metoden. Jeg finder det beklageligt, at denne høring ikke er i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 138, som giver arbejdsmarkedets parter en særlig status i forbindelse med socialpolitiske spørgsmål. Denne afvigelse fra proceduren tages der desuden stærk afstand fra i Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation.

Dernæst indholdet. En grønbog skal være upartisk. Den skal stille spørgsmål uden på forhånd at besvare dem. Kommissionen fremsætter imidlertid åbenlyst ideologiske påstande. Det er tilfældet, når den kritiserer den traditionelle model for at være en hæmsko for beskæftigelsen. Det er ligeledes tilfældet, når den erklærer, at beskyttelsen mod afskedigelse er til hinder for dynamikken i virksomhederne, og betegner jobusikkerhed som tidens trend.

Der findes i Europa og i den internationale ret, som er vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), principper og grundlæggende rettigheder, som skal overholdes. Tidsubestemte kontrakter skal være reglen, ikke undtagelsen. Lønmodtageren skal være beskyttet af lovgivningen eller af de kollektive overenskomster eller af begge dele. Derfor insisterer jeg på, at de kollektive overenskomstforhandlinger fortsat skal være en vigtig kilde til udviklingen af arbejdsretten.

Til sidst en kommentar til konceptet fleksibilitet, der fremlægges som et princip. Som det er defineret her, skaber det en større ubalance i fordelingen af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne. EU ville indføre fleksibilitet og lade medlemsstaterne alene tilbage med ansvaret for at sørge for arbejdstagernes sikkerhed. Vores medborgere ønsker et Europa, der beskytter deres rettigheder og deres sociale model. Lad os ikke give dem billedet af et Europa, der ødelægger de opnåede sociale resultater. Lad os ikke glemme, at deres binding til det europæiske projekt står på spil.

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (LT) Der er to vigtige aspekter i hr. Protasiewicz' dokument: 1) Ikke-standardkontrakter og 2) begrebet medarbejder.

Når der indføres ikkestandardkontrakter, opstår der tilfælde med forskelsbehandling af medarbejderne. De har ikke samme sociale sikring. Men fleksibilitet hjælper virksomhederne med at tilpasse sig til forandringerne på markedet og medarbejderne med at finde en balance i deres arbejdsliv.

Mange litauere arbejder inden for byggeriet i Det Forenede Kongerige og er registreret som selvstændige arbejdstagere. I virkeligheden arbejder de for byggefirmaer som alle andre arbejdstagere. Men de har ikke samme sikkerhed i beskæftigelsen og heller ikke socialsikring og lignende. Definitionen af en medarbejder skal baseres på den pågældendes reelle situation på arbejdspladsen og i arbejdstiden. Vores mål er et effektivt arbejdsmarked, hvor en person kan finde den rigtige beskæftigelse, og virksomhederne kan finde de rigtige medarbejdere. De dokument, vi behandler i dag, er et bidrag til at nå dette mål.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke hr. Protasiewicz for at have taget sig af dette vigtige emne - tilpasning af arbejdsmarkedslovgivningen til nutidens behov. Selv om vi ved, at der ikke findes nogen arbejdsmarkedslovgivning på EU-plan, bør Unionen alligevel være en inspirationskilde til positive, konkurrencefremmende ændringer og en vis standardisering på et område, der påvirker arbejdsmarkedslovgivningen.

Her vil jeg gerne komme med et uddrag fra en udtalelse fra den polske fagforening Solidaritet om grønbogen, hvor de siger, at hovedgrundlaget for arbejde stadig skal være en ikketidsbegrænset arbejdskontrakt, som sikrer den rette beskyttelse af stabile arbejdsrelationer, men at man samtidig erkender, at definitionen af en selvstændig arbejdstager dækker alle personer, der arbejder i et afhængighedsforhold for en kontrahent, herunder visse personer, der tilbyder arbejde på grundlag af kontrakter under civilretten. Det skal knyttes an til en klar definition af selvstændig beskæftigelse.

Jeg vil gerne ganske kort komme ind på en række vigtige aspekter: Distancearbejde, især arbejde for unge forældre og handicappede, og nødvendigheden af at fjerne lønforskelle mellem mænd og kvinder, der udfører samme arbejde. Nutidens nøgleord burde være beskæftigelse, fleksibilitet og sikkerhed. Det er dog ikke ord, men mennesker, som betyder noget - på den ene side de mennesker, som ønsker at tjene til livets ophold for sig selv og deres familie ved at udføre lønnet arbejde, herunder arbejdsløse, og på den anden dem, som er arbejdsgivere - både private og offentlige, og dem, som føler et ansvar for at løse vores i stigende grad globale problemer.

  Edit Bauer (PPE-DE). - (SK) Jeg tilslutter mig holdningen hos dem, der ikke ønsker at leve i et miljø, hvor arbejdsmarkedslovgivningen alene afspejler konkurrencens krav.

De nye økonomiske tendenser resulterer sandsynligvis i behovet for et mere fleksibelt arbejdsmarked med en større andel af atypiske og ikkestandardkontrakter. Det bagvedliggende spørgsmål er i denne sammenhæng:

Hvem vil påtage sig de nye og større risici ved et mere fleksibelt arbejdsmarked?

Det drejer sig ikke bare om mere beskyttelse mod "dem udefra", da den enkelte og deres familier skal bære risiciene, og det samfundsmæssige tab bliver uforholdsmæssigt stort uden en ny strategi baseret på indførelsen af en model med lutter vindere. Tænk barer på de problemer, som den demografiske kriser skaber. Det er vanskeligt at finde en løsning. Indtil videre ser det ud til, at der er flere spørgsmål end svar, både i EU og i medlemsstaterne.

Der er behov for et nyt paradigme på arbejdsmarkedslovgivningsområdet, men ikke i en snæver betydning af ordet. Oprindelig var konceptet "flexicurity" baseret på den antagelse, at den enkelte kunne og skulle tilpasse sig de nye vilkår på et fleksibelt arbejdsmarked, men ikke skulle påtage sig de risici, der opstod på grund af den nye situation. I stedet skulle de spredes mellem den enkelte, arbejdsgiveren og samfundet. Der er ingen tvivl om, at det kræver politisk mod at lede efter de rette svar. Mod til at lede efter svar, som ikke kun og udelukkende er i konkurrencens interesse, men som skaber en ny balance mellem de forskellige værdier.

  Joel Hasse Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke hr. Protasiewicz for i samarbejde med os at have formået at lave sin oprindelige betænkning om til en Parlamentets betænkning. Jeg vil også gerne takke hr. Christensen, der på vegne af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har udarbejdet et velstruktureret fælles bidrag. Betænkningen omhandler centrale spørgsmål i den aktuelle europæiske debat, ikke mindst spørgsmålet om flexicurity, hvor jeg gerne vil citere, at flexicurity kun kan opnås gennem en effektiv og moderne arbejdsmarkedslovgivning, og at kollektive overenskomster og stærke arbejdsmarkedsparter er vigtige elementer i flexicurity-begrebet.

Vigtig er også opfordringen til medlemsstaterne om at revidere og tilpasse de sociale sikringsordninger og supplere aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig faglig uddannelse og livslang læring. Det har glædet mig meget at kunne bidrage med nogle ændringsforslag særlig om, at små og mellemstore virksomheder anerkendes som en vigtig drivkraft med henblik på at skabe og øge beskæftigelsen i Europa samt fremme den samfundsmæssige og regionale udvikling, hvorfor det er væsentligt at øge SMV'ernes rolle i forbindelse med forbedringen af arbejdsmarkedslovgivningen.

Der må også være bedre koordinering mellem de nationale inspektorater for arbejdsmarkedslovgivning og sociale anliggender, hvilket er uomgængeligt, hvis der skal kunne sættes mere effektivt ind over for udnyttelsen af indvandreres arbejdskraft. Vi må også erkende, at der bør indføres tilstrækkelig fleksible arbejdsformer og -tider til at imødekomme behovene hos arbejdstagerne og de virksomheder eller institutioner, hvor de arbejder.

I denne sammenhæng må det også fremhæves, at alle arbejdstagere bør få adgang til samme beskyttelse, og at visse grupper ikke pr. definition udelukkes fra det bredeste beskyttelsesniveau, således som det i øjeblikket ofte er tilfældet for søfolk, arbejdstagere på skibe og offshore-arbejdstagere. Jeg vil også gerne, inden jeg slutter, gerne fremhæve Europa-Parlamentets opfordring til medlemsstaterne om at fjerne restriktionerne på adgangen til deres arbejdsmarkeder og således forbedre arbejdstagermobiliteten i EU, hvorved det bliver muligt hurtigere at nå Lissabon-strategiens mål.

Arbejdsmarkedslovgivningen kan og bør moderniseres, men uden at det må bringe den enkelte medlemsstats sociale balance og den europæiske sociale samhørighed i fare, for de skal tværtimod styrkes.

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) I lyset af for det første af Europas aldrende samfund og for det andet af en af de vigtigste målsætninger i Lissabon-strategien, nemlig et højt beskæftigelsesniveau, er jeg overbevist om, at den traditionelle model for arbejdsrelationer ikke nødvendigvis er egnet til arbejdstagere med almindelige arbejdskontrakter for en ikke fastlagt periode.

I et turbulent samfund skal arbejdstagerne kunne tilpasse sig forandringer og udnytte de muligheder, der ligger i globaliseringen.

Derfor synes jeg, at alternative former for kontraktlige relationer - blandet meget andet - kan øge virksomhedernes evne til at udnytte deres arbejdskrafts kreativitet og dermed også skabe yderligere konkurrencemæssige fordele.

Den bedste måde at opnå ovennævnte på er at bruge den åbne koordineringsmetode, som er en nyttig metode til at udveksle information om bedste praksis for at håndtere de fælles udfordringer på en fleksibel, åben måde.

Til sidst vil jeg gerne takke ordføreren for hans mod til at behandle dette emne så indgående og Dem alle for Deres opmærksomhed.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! De demografiske problemer i mange af EU's medlemsstater skyldes bl.a. de unges ustabile situation. Hvis en ung i dag skal finde et fornuftigt, sikkert job, skal den pågældende bevise sin erfaring og give arbejdsgiveren referencer på given foranledning. Derfor beslutter mange ikke at stifte familie, indtil de er midaldrende, hvilket selvfølgelig ikke tilskynder til at lave en stor familie, og Europa må tænkte og handle for at sikre, at vores identitet og kristne traditioner overlever og bliver fremherskende i de kommende år.

Jeg vil lykønske min kollega med en betænkning, der understreger de grundlæggende problemer og samtidig sætter fokus på beskæftigelsessikkerhed i form af tidsubestemte arbejdskontrakter, som burde være normen.

Det er også vigtigt, at Europa drøfter begrænsningerne for adgang til arbejdsmarkedet for de nye medlemsstater, især fordi disse begrænsninger indføres af de medlemsstater, der taler mest om europæisk integration, samtidig med at de rent faktisk indfører en omfattende national interventionisme.

  Richard Falbr (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ser ingen grund til at slå ind på en forsonende tone. Der er for meget på spil. Der er kun en god ting ved grønbogen om modernisering af arbejdsmarkedslovgivningen: Det er let at rive den i stykker som et utroligt sammenkog af halve sandheder og hykleriske betragtninger. Jeg vil bruge mit indlæg til at stille et par spørgsmål.

Hvorfor er betænkningen ikke blevet diskuteret med arbejdsmarkedets parter? Eller de findes måske ikke på europæisk plan? Arbejdsmarkedslovgivningen blev indført og udviklet for 100 år siden på en sådan måde, at arbejdstagerne, som tilbød deres tjenester til arbejdsgiverne, kunne arbejde på lige fod. Hvorfor foreslår grønbogen tilsyneladende, at der ikke længere er behov for at sikre denne lighed? Hvorfor påpeges det ikke i dokumentet, at der allerede gøres et stort arbejde uden for arbejdsmarkedslovgivningen? Opfatter Kommissionen arbejde som en vare? Hvorfor påstås det så bastant i grønbogen, at tidsubegrænsede arbejdskontrakter er gammeldags, og at 76 % af europæerne er enige i denne holdning? Hvorfor foreslås det ikke også i grønbogen at droppe Den Internationale Arbejdsorganisation på grundlag af alt det, den har vedtaget i næsten 100 år? Kan hr. Špidla fortælle mig, om han ved, at de hykleriske retningslinjer for arbejdsmarkedets parters stedse vigtigere rolle ikke kan opfyldes bortset fra i et par enkelte medlemsstater? Ved han, at tanken om en social dialog er en skrøne i en række medlemsstater, og at den er et middel for regeringen til at miskreditere fagforeningerne? Alt dette gælder for Den Tjekkiske Republik. Ved han, at det næsten er umuligt at blive medlem af en fagforening for personer med ustabile job? Ved han, at arbejdstilsynet i en række lande kun eksisterer på papiret? Også dette gælder for Den Tjekkiske Republik.

Her vil jeg især gøre opmærksom på det nys opfundne begreb "flexicurity", et eksempel på en europæisk neologisme, som skal give indtryk af, at det ikke har noget at gøre med "flexploitation". Dette skulle angiveligt mindske forskellene mellem dem, der er på arbejdsmarkedet, og dem, der ikke er det, så alle kan komme til at stå uden for det.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Kommissionens forslag om modernisering af arbejdsretten er et vigtigt skridt, selv om vi skal huske, at modernisering af beskæftigelseslovgivningen primært er en nationalt anliggende.

Jeg er ked af, at dette initiativ fra Kommissionen er meget ensidigt, og jeg er især ked af, at grønbogen totalt ignorerer de enorme lønforskelle, der stadig findes mellem kvinder og mænd i EU's medlemsstater.

Kommissionen er ikke interesseret i job, hvor kvinder og mænd i forskellige europæiske lande kunne få samme og lige behandling, nu hvor vi befinder os i det 21. århundrede. Jeg havde også forventet, at forslaget ville have overvejet måder at gennemføre de otte direktiver om lighed på, som EU har vedtaget, og som garanterer ligeløn for mænd og kvinder.

Endelig vil jeg gerne sige, at det er uheldigt, at man ikke kan forvente ret meget af EU, når det gælder om at fremme ligheden mellem kvinder og mænd.

  Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Hr. formand! Arbejdsret er et af de vanskeligste dokumenter, både med hensyn til de lovgivningsmæssige aspekter og med hensyn til indholdet. Den indeholder ikke kun økonomiske og retlige elementer, men også moralske. At forene disse elementer er en vanskelig og nogle gange umulig opgave, men vi vil forsøge at forene dem så meget som muligt.

Hvordan bør arbejdsretten se ud i det 21. århundrede? Den skal opfylde følgende krav. For det første skal den være fleksibel og kunne tilpasses til hurtigt skiftende betingelser. For det andet skal den beskytte arbejdstagerne og fremme deres udvikling. For det tredje skal den beskytte arbejdsgivernes interesser og give virksomhederne mulighed for at udvikle sig og være så effektive som muligt. For det fjerde skal den skabe rammerne for en optimal brug af arbejdskraftressourcerne. For det femte skal den give mulighed for dialog mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Og vigtigst af alt skal retten til arbejde være lige i hele EU og kunne gennemføres i alle medlemsstater.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Gennem EF-lovgivningen, medlemsstaternes lovgivning og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter gøres der forsøg på at ajourføre lovrammerne, så de fortsat kan give arbejdsgiverne og arbejdstagerne enhver form for retlig sikkerhed og social beskyttelse.

Spørgsmålet er, om social beskyttelse og social integration er konsekvensen af eller forudsætningen for, at målene om økonomisk vækst, fuld beskæftigelse og social retfærdighed lykkes.

Jeg accepterer de to måls vekslende roller, hvor spørgsmålet er, om hønen eller ægget kom først.

At fremme konkurrenceevnen med henblik på økonomisk ekspansion og at beskytte arbejdstagernes sikkerhed bør være fælles mål, som alle er enige om, fra de udtænkes til de gennemføres, idet vi sørger for at få den nødvendige fleksibilitet i markedet og styrke sikkerheden, hvilket er en dobbelt udfordring, således at vi får mere fart på, som De foreslår, hr. kommissær, og spiller en førende rolle i den åbne, internationale konkurrence, uden at sælge ud af værdierne og de gældende sociale standarder.

De nye beskæftigelsesformer med deres valgfrie og frivillige karakter gør det nemmere for særlige befolkningsgrupper som f.eks. unge, ældre og kvinder, at komme ind på arbejdsmarkedet og forblive dér. Med udveksling af bedste praksis inden for innovative ordninger sikres en balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvilket især er til støtte for kvinderne og deres tredobbelte pligter.

Arbejdstagernes behov skifter i takt med livets faser og de arbejdsmæssige perspektiver. Alle medlemsstater har imidlertid også deres specielle karakteristika og forskellige økonomiske vilkår, og de udformer den nationale lovgivning. EF-lovgivningen er supplementær og komplementær ved grænseoverskridende relationer og i forbindelse med gennemførelsen af et frit enhedsmarked.

Vi må ikke glemme de muligheder, livslang læring giver os i bekæmpelsen af arbejdsløshed, og vi bør huske på, at vi med tiltro til forholdet mellem staten og arbejdsmarkedets parter, med respekt for menneskets værdighed, i den sociale retfærdigheds tjeneste og ved at undgå konflikter vil øge europæisk konkurrenceevne og velfærd.

  Maria Matsouka (PSE). - (EL) Hr. formand! Forhandlingen om opdatering af arbejdsretten var, for så vidt det var en egentlig debat og ikke et alibi, en vigtig lejlighed til at synliggøre de radikale forskelle mellem højre- og venstrefløjen.

På højrefløjen tolkes de høje arbejdsløsheds- og fattigdomstal som resultat af en ufleksibel arbejdsret. Den betragter sort arbejde som mere eller mindre nødvendigt, og for at legitimere alt dette taler den om fleksibilitet med sikkerhed. Og der findes ikke nogen bedre model end den danske! Den eneste måde, den kan gennemføres på, er imidlertid med fuld økonomisk, finansiel og afgiftsmæssig harmonisering mellem medlemsstaterne.

Den betænkning, vi skal stemme om, er, takket være socialdemokraternes samlede modforslag, på mange punkter en forbedring af det oprindelige forslag ved at fokusere på beskyttelsen af arbejdstagerne, som hverken er årsag til arbejdsløshed eller en filantropisk handling. Den er blot en af de vigtigste grundsten i økonomisk vækst og social retfærdighed.

Og lad os se virkeligheden i øjnene! Her, hvor vi står over for en historisk forøgelse af den menneskeskabte rigdom og den truende ulige fordeling til fordel for arbejdsgiverne, må vi give begrebet arbejdsret større mening.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL). Hr. formand! Heldigvis har Europa-Parlamentet anlagt et helhedssyn på spørgsmålet om arbejdsret, og det vil jeg gerne takke ordføreren Jacek Protasiewicz for, som har udarbejdet en fremragende betænkning.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne den tragiske situation, som fremmedarbejdere i mange EU-lande befinder sig i. Der er blevet opdaget flere slave- eller slavelignende lejre i visse lande. Mennesker, som søger arbejde i udlandet for at tjene til livets opretholdelse, falder i kløerne på skrupelløse kriminelle, som udnytter, ydmyger og nogle gange myrder dem. Denne tilstand er er skændsel for EU i det 21. århundrede.

Europa-Parlamentet må appellere til alle sine medlemmer og til arbejdstilsyn og håndhævende myndigheder om at være særligt opmærksomme på fremmedarbejderes forhold og effektivt kæmpe imod, at de bliver udnyttet af kriminelle.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Som De kan se, kan vi stadigvæk klare os ved øjenkontakt, og det er glimrende. Hr. formand! Det er positivt, at vi i dag har denne forhandling om arbejdsretten, eftersom en række forhold på arbejdsmarkedet er under forandring i Europa og i alle medlemsstaterne.

Ikke mindst oplever vi et stort behov for fleksibilitet. Dels for at opfylde markedets behov, men også for at imødekomme arbejdstagernes ønske om fleksibilitet, da de ofte ønsker at kombinere arbejde med familieliv og omsorgsopgaver. En sådan fleksibilitet er påkrævet, ikke mindst i et samfund med et øget antal ældre og faldende børnetal, og hvor ældre arbejdstagere måske ikke længere ønsker at arbejde fulde 40 eller 36 timer og måske ønsker at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i en mindre krævende stilling.

Ønsker vi en sådan fleksibilitet og anerkender den som et gode, betyder det også - og derfor er en debat nyttig - at vi fra første færd parallelt med fleksibilitet må etablere den fornødne sikkerhed for dem, som ønsker at arbejde i mindre krævende og mere fleksible stillinger, og dermed også sikre et mere velfungerende arbejdsmarked. Jeg beklager derfor også, at fru Matsouka har forladt mødesalen, da hun i sit indlæg talte om en debat mellem højre og venstre, men ikke lytter.

Det er en mangel - som vi muligvis kan rette op på ved de ændringsforslag, som om et øjeblik vedtages - at man ikke længere anerkender fleksibilitetens mange positive aspekter. Det beklager jeg. Og jeg mener heller ikke, at vi kan overlade det til markedet alene, for markedet regulerer sig selv. Vi må forsøge på ny at etablere fleksibilitet kombineret med passende sikkerhed.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! I henhold til Dublin Foundation er der mere end en million mennesker, der er ansat på midlertidige kontrakter via vikarbureauer, og mere end seks millioner i hele Europa. Det har de sidste 20 år været den hurtigst voksende form for atypisk arbejde i EU, men ikke desto mindre nægtes denne gruppe af arbejdstagere beskyttelse i beskæftigelsen i henhold til EU-lovgivningen.

I min egen valgkreds i East of England er der op til 80.000 vandrende arbejdstagere, der er kommet dertil fra de 8 såkaldte tiltrædelseslande, det største antal noget sted i Det Forenede Kongerige. Mange er kommet takket være beskæftigelsesbureauer, og mange af disse bliver misbrugt, om end ikke dem alle. Tag f.eks. de arbejdstagere, der blev identificeret af Communication Workers Union, og som havde fået ansættelse via et bureau hos British Telecom in Norwich, Ipswich and Brentwood, og som var gået glip af to på hinanden følgende lønstigninger, som har 16 - og ikke 25 - dages ferie, og som betales 50 % mindre for overarbejde i sammenligning med deres fastansatte kolleger. Eller arbejdstagerne hos Bernard Matthews i Norfolk and Suffork, hvoraf 60 % er arbejdstagere, der er rekrutteret via et bureau i Portugal, og som kun fik udbetalt GPB 19 pr. dag i seks dage, da de blev afskediget på grund af udbruddet af fugleinfluenza.

Kommissionen siger, at den tilbyder "flexicurity". Vi ser faktisk noget af denne fleksibilitet, som vi glæder os over, men hvor er sikkerheden, hvis den ikke gælder for arbejdstagere, der er ansat på midlertidige kontrakter via vikarbureauer? For det tiltrædende portugisiske formandskab må der være et fornuftigt kompromis i prøvetiden, men dette direktiv har der aldrig været stemt om efter EU-udvidelsen. Sæt det under afstemning, og se, hvor flertallet ligger. Regeringen i Det Forenede Kongerige har sagt, at det vil støtte direktivet. Det bør hele Europa også gøre.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Den voksende beskæftigelse skyldes primært små og mellemstore virksomheder og enkeltmandsvirksomheder. Disse arbejdsgivere ligger i top, når det gælder om at skabe nye jobmuligheder og øge beskæftigelsen i Europa.

Derfor, og i betragtning af den brede vifte af arbejdstraditioner, forretningskontrakter og forretningstyper på arbejdsmarkederne i EU-landene, må EU's opgave først og fremmest være at skabe europæisk lovgivning, som styrker SMV'ernes stilling, samtidig med at man skaber nye job ved at forbedre arbejdsretten.

Erfaringen viser, at f.eks. EU-direktivet om overtid, som mange af EU's medlemsstater har protesteret imod, ikke bør integreres i arbejdsretten og må revideres. Årsagen er, at restriktioner på overtid udgør en trussel for mange sektorer, uanset om vi taler om ansatte inden for sundhedsvæsenet, mineindustrien, socialvæsenet eller brandvæsenet.

I denne måned vedtog parlamentet i Slovakiet en ny arbejdslov, som fremkaldte negative reaktioner især fra SMV'er. Regeringen ønskede at styrke fagforeningernes stilling og udvide deres magt. Takket være pres fra oppositionen og arbejdsgivergrupper blev regeringens oprindelige forslag ændret betydeligt, og der blev skabt en form for balance mellem fagforeninger og arbejdsgivere i den endelige lov. Desuden lykkedes det med et ændringsforslag fra SDKÚ-DS at ændre definitionen af begrebet "afhængigt arbejde" på en måde, som ikke truer enkeltmandsvirksomheder. Takket være over 600 kommentarer under forberedelsen og flere dusin flere i parlamentet var det muligt at ændre det originale forslag fra Smer SD, og man undgik således at sende den slovakiske arbejdsret tilbage til forrige århundrede.

Den store arbejdsløshed i Europa, især i de nye medlemsstater, er en mangel, som råber på initiativer, og jeg glæder mig derfor over ordføreren Jacek Protasiewicz' betænkning, som foreslår løsninger for at opfylde en vision om det 21. århundrede. Jeg er imidlertid bekymret over dens formulering efter afstemningen i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som jeg ikke kan støtte, medmindre de ændringsforslag bliver vedtaget, som ordføreren har stillet på vegne af vores parti (Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater). Nogle dele af forslaget til betænkning præsenterer en forældet og uafbalanceret opfattelse af aktuelle problemer på de europæiske arbejdsmarkeder, og derfor forsøger betænkningen kun at beskytte de ansatte. En sådan fortolkning af arbejdsmarkedspolitikken kunne føre til en situation, hvor der ikke vil være noget at beskytte dem mod, fordi de vil være arbejdsløse.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg mener ikke man kan se Protasiewicz-betænkningen løsrevet fra den mundtlige forespørgsel og beslutningsforslaget. Jeg vil gerne takke begge ordførerne varmt for deres arbejde.

Der findes desværre endnu ikke fælles standarder i Europa for udstationering af arbejdstagere i forbindelse med udførelse af tjenesteydelser. Desuden viser det sig, at koordineringen af kommunikations- og informationsstrømmen mellem medlemsstaterne og de kompetente myndigheder klart kan blive bedre. Kontrolforanstaltningerne på dette område er heller ikke tilstrækkelige endnu. Der er absolut behov for et afbalanceret forhold mellem fri bevægelighed og tjenesteydelse på den ene side og arbejdssikkerhed på den anden side. En sådan ordning er efter min mening det mest effektive og enkle middel mod social dumping.

Samarbejdet mellem medlemsstaterne og informationsudvekslingen skal udvides og strammes op. Ligeledes skal der indføres passende kontrolforanstaltninger. Her ville det være nyttigt, hvis Kommissionen kom med mere nøjagtige anvisninger i sine retningslinjer. For at sikre arbejdstagernes beskyttelse og rettigheder kræver jeg, at værtslandene gennemfører de tilhørende kontroller.

Derfor bør Kommissionen aktivt støtte samarbejdet mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder ved at etablere en permanent platform for et grænseoverskridende samarbejde. Af hensyn til virksomhederne og arbejdstagerne kræver jeg også en stærkere involvering af arbejdsmarkedets parter i alle disse spørgsmål. Kun balance kan give os mere beskæftigelse og dermed mere velstand og sikkerhed for alle mennesker i Europa.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - Consider că acest raport este unul echilibrat şi care reflectă diversitatea relaţiilor de muncă de pe teritoriul Uniunii Europene, dar şi a poziţiilor politice faţă de un subiect care dă naştere unor discuţii aprinse.

Atingerea unui echilibru în relaţia dintre angajat şi angajator, în care ambele părţi au de câştigat, trebuie să fie o prioritate a Uniunii Europene. În acest cadru, al flexibilităţii şi al securităţii, angajatorul câştigă mai multă forţă de muncă, iar angajatul mai multă protecţie pentru tipul de contract flexibil.

Pentru România, unde avem un rezervor important de forţă de muncă în zona rurală, contractele de muncă flexibile sunt o soluţie pentru a intra pe piaţa muncii fără a pierde din drepturile sociale de care beneficiază angajaţii cu contract clasic. Aceasta ar asigura o integrare mai rapidă pe piaţa muncii a lucrătorilor din zona rurală, care vor putea să participe la creşterea economiei din anii următori şi să beneficieze de ea.

Apreciez atenţia pe care raportul o acordă sprijinirii familiei. Multe dintre aceste contracte flexibile sunt alese de femei care trebuie să facă faţă unei presiuni din ce în ce mai mari de a concilia viaţa profesională cu cea familială.

În sprijinul tinerilor aş fi dorit ca raportul să încurajeze mai mult utilizarea tehnologiei informaţiei şi a comunicării ca instrumente principale în modul de lucru. Munca la distanţă în condiţii de maximă mobilitate este o tendinţă deja prezentă pe care trebuie să o folosim în beneficiul celor mai bine pregătiţi pentru ea.

Pentru reducerea muncii la negru trebuie să încurajăm angajatorii să declare relaţiile de muncă fără să fie dezavantajaţi economic. O parte din acest fenomen este cauzată de restricţiile pe care unele state membre încă le menţin pentru lucrătorii din ţările care au aderat recent la Uniunea Europeană. Este o discriminare inutilă care creează atât probleme de administrare pentru statele respective cât şi riscuri pentru lucrători. De aceea consider ca eliminarea perioadelor de tranziţie impuse de aceste state membre va avea ca efect direct reducerea muncii la negru.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det er vigtigt at ændre arbejdsretten i EU, ikke kun af hensyn til sikkerheden og jobbeskyttelsen, det har også en stor indvirkning på beskæftigelsesniveauet. Vi har haft lange diskussioner om, hvorvidt den globale konkurrence kræver ændringer i den aktuelle udgave af arbejdsretten. Det mener jeg bestemt, den gør.

I de sidste 20 år har vi kunnet observere en gradvis og stadig hastigere tilbagetrækning fra de traditionelle former for arbejdsret og den almindelige beskæftigelsesmodel. Dette fænomen er et svar på globaliseringens udfordringer, som er en uafhængig proces, og uanset om vi kan lide det eller ej, er det op til os, om vores samfund skal udnytte de muligheder, det giver.

At imødegå de negative aspekter af globaliseringen kræver en langt mere fleksibel arbejdsret, samtidig med at de nuværende sikkerhedsniveauer opretholdes. Vi bør huske, at ansættelsessikkerheden i EU i dag er den højeste i verden. Vi behøver ikke længere forbedre ansættelsessikkerheden, men vi har behov for større fleksibilitet og mobilitet og liberalisering af arbejdsmarkedet i alle medlemsstater.

På trods af al regulering er fleksibiliteten på vej ind i vores liv. I dag er 40 % af alle former for ansættelse atypiske, og de står for 60 % af de nye job. I sidste ende, og det er det mest positive tegn indtil videre, bliver to tredjedele af de atypiske ansættelser til den traditionelle form, dvs. permanente kontrakter.

Arbejdsrettens traditionelle strukturer lever ikke op til virkeligheden i dag. I moderne servicebaserede økonomier eller økonomier baseret på SMV'er kan en mere fleksibel og atypisk model være nøglen til succes.

Det er selvfølgelig ikke nok med fleksibilitet, hvis arbejdskraften ikke er mobil. Derfor opfordrer jeg til en komplet åbning af arbejdsmarkedet i EU for arbejdstagere fra alle medlemsstater. Vi ved i dag, at liberaliseringen af arbejdsmarkederne ikke kun er en fordel for de vandrende arbejdstagere, men også for de lande, som har besluttet at åbne deres arbejdsmarkeder.

Ingen økonomi kan udvikle sig og være konkurrencedygtig uden velfungerende virksomheder, som kan konkurrere på det globale marked, og som ledes dygtigt af gode ledere og ejere. Men selv de bedst ledede virksomheder kan ikke fungere uden god arbejdskraft. Begge parter har brug for hinanden for at overleve.

  Iles Braghetto (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Nødvendigheden af at modernisere arbejdsretten som følge af det 21. århundredes innovationer er en reel og krævende udfordring for arbejdsmarkedet i dag og navnlig for alle dem, der søger et nyt arbejde, et godt arbejde og et arbejde, der kan forenes med andre aspekter af privatlivet.

At forene et fleksibelt arbejde - som er det konkurrencedygtige og globale markeds kendetegn - med jobsikkerhed - der er alle europæiske borgeres ret og pligt - kræver, sådan som der er taget højde for i Lissabon-strategien, at de erhvervsmæssige kompetencer og kvalifikationer bliver brugbare. Derfor skal man være i besiddelse af de instrumenter, der er nødvendige for at være attraktiv i virksomhedernes øjne, og tilpasse den tekniske uddannelse og specialuddannelsen til de nye teknologier.

I det europæiske samfund er der et problem med hensyn til uddannelse og erhversuddannelse, som forhindrer eller forsinker opnåelsen af viden og kompetencer. For EU er en investering i menneskelig kapital og de unges uddannelse den bedste og mest moderne måde at bekræfte retten til et arbejde på. I grønbogen tager man bl.a. denne udfordring op.

Jeg vil gerne takke ordføreren for hans arbejde med at harmonisere de forskellige synspunkter, der blev givet udtryk for i debatten.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke Kommissionen for dens meget eftertænksomme grønbog. Kommissionens indsats har givet anledning til denne betænkning og forhandling. Jeg tror, at den kendsgerning, at den blev skrevet på den måde, den blev - og fordi Kommissionen har foretaget en bred og omfattende høring - har beriget vores overvejelser yderligere. Jeg håber sandelig, at den fungerende kommissær efter afslutningen på afstemningen i morgen, efter at der er blevet stemt om alle ændringsforslagene, vil finde det passende at takke Parlamentet for vores positive svar på dens indsats, men vi skal se, hvordan vi gør.

Ordføreren og hans fremragende indsats er allerede blevet nævnt, og jeg vil gerne tilslutte mig disse kommentarer. Forskellige kolleger er allerede kommet med en række kommentarer om ordet "flexibility". Jeg synes, at ordføreren har udvist stor fleksibilitet ved at anerkende den berettigede bekymring, som medlemmerne af andre politiske grupper har givet udtryk for, men jeg synes også, at skyggeordførerne har udvist stor fleksibilitet ved at acceptere ordførerens holdning. Jeg vil gerne takke dem alle for deres indsats. Tidligere under vores forhandling sagde hr. Szymański, at han ikke kunne lade sine lykønskninger omfatte udvalgets arbejde. Jeg har en vis sympati med disse bemærkninger. Jeg vil gerne sige til ham, at i betragtning af den begrænsede tid var udvalgets betænkning reelt en interimsbetænkning. Jeg er overbevist om, at den betænkning, der kommer ud af Parlamentet i morgen efter ændringsforslagene, vil bygge på et væsentligt forskelligt grundlag, og at et potentielt stridspunkt vil ende med at være et klart og fælles budskab.

Endelig vil jeg gerne bede Kommissionen om, at den i sin analyse af vores drøftelser, ser på, hvad der er taget ud af betænkningen mellem udvalgsstadiet og dette stadium. Jeg synes, at det er et vigtigt budskab. Jeg vil også gerne bede Kommissionen om at overveje, hvad der er bevaret. Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på punkt 10 vedrørende arbejdstid og behovet for større fleksibilitet for arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er let at sige, at vi har behov for mere fleksibilitet. Vi opfordrer Kommissionen til at udvise den samme fleksibilitet ved at arbejde videre med denne meget vanskelige og følsomme sag.

Endelig vil jeg gerne nævne vores assistenter, og her tænker jeg ikke kun på de assistenter, vi har som medlemmer af Europa-Parlamentet, men også på vores parlamentariske gruppers assistenter. De er ofte de glemte helte og heltinder. Jeg synes, at de har gjort en bemærkelsesværdig indsats, især i løbet af en så bemærkelsesværdig kort tid. Jeg vil derfor, forhåbentligt på alles vegne, takke og lykønske dem med alt, hvad de har gjort.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er ikke nogen overraskelse, at debatten om arbejdsretten var vidtrækkende og dybtgående og til tider ganske ophedet. Det er naturligt, for spørgsmålet om arbejdsret er et af de mest følsomme og det centrale element i den europæiske sociale model. Det glæder mig meget, at grønbogen dannede grundlag for denne udsædvanligt grundige diskussion. Der var over 450 forskellige udtalelser, hvilket er langt over det normale antal i forbindelse med den offentlige høring om en grønbog. Det er også klart, at grønbogen ikke hævder at løse spørgsmålet om arbejdsretten, men snarere rejser nogle spørgsmål. Kommissionen vil vurdere disse spørgsmål og derefter udsende svar.

Jeg synes, at diskussionen i Parlamentet viser, at der er gode udsigter til enighed om nogle af de centrale elementer. Jeg vil gerne nævne nogle af de elementer, som jeg synes er særligt vigtige. Det første er behovet for en meningsfuld dialog. Selv om dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er meget begrænset i nogle medlemsstater, mener jeg, at dette er en grundlæggende komponent. Det er især derfor, vi yder direkte støtte til dialogen mellem arbejdsmarkedets parter inden for Den Europæiske Socialfonds rammer, især ved at skabe administrativ kapacitet til arbejdsmarkedets parter.

Det andet element, som bør fremhæves, er, at arbejdsretten ikke eksisterer i et vakuum, og at enhver debat om emnet altid vil være følsom og påvirke arbejdsmarkedets parter. Jeg tror også, at den fremtidige udvikling af arbejdsretten kræver, at vi undgår foranstaltninger, som kunne føre til en disintegration af arbejdsmarkedet, øget usikkerhed i ansættelsen eller en mindskelse af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder.

Det ser ud til, at der skal findes en løsning på situationen for arbejdstagere, som formelt er selvstændige, men som er økonomisk afhængige af en forbruger eller arbejdstager, som er kilden til deres indkomst. Arbejdsretten skal styrkes proaktivt for at beskytte og støtte job af høj kvalitet og bekæmpe det sorte arbejde.

Mine damer og herrer! Der er blevet rejst nogle spørgsmål, som ligger uden for debattens kerneområde, og som sandsynligvis heller ikke vil blive besvaret ved afstemningen, så jeg vil gerne komme ind på nogle af dem. Lad mig understrege, at social beskyttelse er en forudsætning for fuld beskæftigelse, snarere end en konsekvens af den. Arbejdsmarkeder med meget svag beskyttelse af arbejdskraften - som i udviklingslande f.eks. - giver ikke en tilstrækkeligt effektiv jobskabelse. Jeg vil også gerne understrege, at der allerede findes et direktiv om udstationering af arbejdere, og vi skal senere diskutere forskellige fortolkninger af det. Der findes derfor allerede en vis standard, selv om man let kan forestille sig en udvikling i en anden retning.

Spørgsmålet om vikarbureauer blev også rejst. Jeg vil gerne understrege, at det portugisiske formandskab mere eller mindre har indarbejdet dette emne i sit program, og vi vil sammen med formandskabet forsøge at gøre nogle meget nødvendige fremskridt. Den beskrivelse af markedsudviklingen for vikarbureauer, som medlemmet gav, var efter min mening meget præcis. Der er en klar dynamik på dette marked og samtidig nogle fænomener, som bestemt kan opfattes som indikatorer for mulig social dumping.

Arbejdsmarkedet undergår markante ændringer, og det er yderst vigtigt, at vi på EU-niveau og endnu vigtigere i medlemsstaterne, som er i stand til at håndhæve arbejdsmarkedslovgivningen, finder nogle løsninger, som på den ene side kan støtte vores generelle kapacitet, effektivitet, konkurrenceevne og styrke som samfund og på den anden side kan garantere en passende sikkerhed for arbejdstagere i det 21. århundrede. Det er ikke nogen let opgave, men diskussionen har overbevist mig om, at Deres betænkning har en chance for at blive vedtaget, og jeg afventer derfor det endelige resultat med spænding.

FORSÆDE: Mechtild ROTHE
Næstformand

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen den 11. juli 2007.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne ønske hr. Protasiewicz tillykke med hans businesslike og vanskelige betænkning. Det er meget vigtigt, at vi har startet en offentlig debat om retningslinjerne for moderniseringen af arbejdsretten for at leve op til globaliseringens udfordringer, vedvarende strukturarbejdsløshed og demografiske tendenser, som ikke er gunstige for EU.

Verden omkring os og argumenterne i betænkningen viser, at det, vi har behov for i dag, er et EU med en fælles politik til at bekæmpe arbejdsløshed, som er udformet efter samme model som den fælles energipolitik. Det er så meget desto mere nødvendigt med en fælles politik, fordi det er et problem, at selv ikke de mest velhavende europæiske stater som Tyskland og Frankrig, hvor arbejdsløsheden måske snart vil nå op på 10 %, er i stand til at løse det.

Jeg har mine tvivl med hensyn til forslaget om at vedtage fælles bestemmelser på EU-niveau for at skabe grundlaget for et system med et mindsteniveau af sociale standarder som foreslået i punkt S. Efter min mening er forskellene mellem medlemsstaterne i dag så store, at forslaget simpelthen ikke kan lade sig gøre. Mindsteniveauer bør reguleres uafhængigt af medlemsstaterne ud fra deres økonomiske udviklingsniveau, situationen på deres arbejdsmarked og deres traditioner.

Mange data indikerer, at beskæftigelsen er vokset takket være "atypiske" kontrakter. Dilemmaet er derfor ikke, på hvilket grundlag en person er ansat, men om de arbejder eller ej. Dette bør være hovedmålet for medlemsstaterne og hele EU i de kommende år med særligt fokus på unge på arbejdsmarkedet, kvinder og ældre.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Et varmt tillykke til ordføreren med hans betænkning, hvori han giver en realistisk analyse af de nødvendige forandringer inden for arbejdsretten for at bringe den på omgangshøjde med det 21. århundredes udfordringer.

Efter min mening er arbejdsretten stadig anakronistisk i visse lande og ude af trit med globaliseringens udfordringer.

Den moderne verden har brug for en klar og fleksibel arbejdsmarkedslovgivning. Arbejdstagere skal have adgang til livslang uddannelse og efteruddannelse, som tilpasser dem til arbejdsmarkedets krav.

Det største problem for arbejdsmarkederne er den store administrative byrde på virksomhederne, som er en hæmsko for virksomheders udvikling. Hvis man fjerner hindringer inden for SMV-området vil det forbedre deres konkurrenceevne og føre til flere job.

Moderniseringen af arbejdsretten bør være baseret på aktiv støtte til jobmarkederne. Den bør bygge på at fremme jobstart og -skifte samt løbende uddannelse til jobmarkederne. Dette må imidlertid ikke forveksles med en overdrevet beskyttende ansættelsespolitik, som fører til kunstig opretholdelse af job, som markedet ikke har behov for, og svækker de berørte virksomheders markedsposition.

En af de vigtigste konsekvenser af at opretholde en kunstig beskæftigelse er, at personaleudgifterne holdes på et højere niveau, eller at man holder en arbejdstagers udvikling tilbage på grund af manglende dygtiggørelses- og kursusmuligheder, og på den anden side fører kunstig opretholdelse af job som regel til en gradvis underminering af virksomheden, som forsvinder fra markedet.

Det er derfor vigtigt at fremme jobskabelsen aktivt i stedet for at beskytte job for enhver pris.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Globalisering, aldrende befolkning, tiltagende handel. Så mange udfordringer, der hellere skal tages fat om i dag end i morgen.

Ingen medlemsstat kan hævde at løse disse udfordringer alene, og det er faktisk gennem EU-koordinerede tiltag, at der vil kunne opnås succeser inden for beskæftigelses- og socialpolitikken. Derfor glæder jeg mig over initiativbetænkningen om modernisering af arbejdsretten, som er nødvendig for at tackle det 21. århundredes udfordringer. Dens målsætninger er mere end prisværdige; de er afgørende.

Beskæftigelsen skal revurderes, lovrammen skal tilpasses tiderne, og det bliver nødvendigt at give dem, som ønsker at arbejde, mulighed for det ved at udvikle attraktive uddannelser, og give dem, som er i stand til at arbejde mere, mulighed for det ved at tilbyde større fleksibilitet i forhandlingerne mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Fleksibilitet betyder ikke, at det er slut med beskyttende regler. Det betyder, at disse regler fastsættes gennem frie forhandlinger, der svarer til den enkeltes behov, behov, som vil komme til udtryk i forbindelse med den sociale dialog, som jeg tilskynder.

Frankrig har allerede indledt denne dialog med arbejdsmarkedets parter, og jeg bifalder derfor med tilfredshed denne betænkning, ligesom jeg bifalder ambitionerne og de foranstaltninger, der er truffet i Frankrig.

  Csaba Őry (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Fru formand! Jeg mener, at Kommissionens initiativ er et positivt og meget modigt skridt, hvormed den har åbnet for en debat om modernisering af arbejdsretten. Jeg går ind for en nuanceret tilgang og afbalancerede tekniske ændringer. Jeg mener ikke, det er rigtigt, at nogle mennesker roser atypiske former for ansættelse til skyerne og anbefaler både nationale lovgivere og EU-lovgivere at anerkende på politisk niveau, at disse atypiske former skal prioriteres højere end de gængse tidsubegrænsede ansættelseskontrakter. Jeg kan ikke acceptere, at en atypisk kontrakt i sig selv skulle opfattes som mere værdifuld, bare fordi den er atypisk.

På den anden side mener jeg heller ikke, det er rigtigt, hvis vi forsøger at bruge lovgivningsmæssige, forvaltningsmæssige eller håndhævelsesmæssige redskaber for at tvinge virksomhederne til i højere grad at anvende de gængse ansættelseskontrakter. Vi må se i øjnene, at vores økonomier i lyset af globaliseringen er tvunget til at leve op til eksterne økonomiske begrænsninger, og må reagere på disse for at sikre, at de fortsat kan agere.

Vores tilgang til dette vanskelige spørgsmål vil være afbalanceret, hvis vi anerkender, at både standardkontrakter og atypiske former for ansættelse er berettigede. Virksomhederne bør have adgang til en bred vifte af mulige kontraktformer, og i lyset af det 21. århundredes udfordringer må vi også komme med nogle svar på utallige gamle problemer. Når det gælder den videre udvikling af arbejdsretten, har både EU og de nationale lovgivere meget vigtige opgaver foran sig.

14. Udstationering af arbejdstagere (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Jan Andersson for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Kommissionen om udstationering af arbejdstagere (0-0041/2007-B6-0312/2007).

  Jan Andersson (PSE), ordfører. - (SV) Fru formand! Jeg tror, det var Jacques Delors, som sagde, at det indre marked for varer og tjenesteydelser aldrig vil kunne klare sig uden en stærk social dimension. Hvorfor sagde han det? Det handler om, at vi på det indre marked ikke skal konkurrere med hinanden med dårlige arbejdsbetingelser, lav løn osv. Hvorfor ikke det? Fordi de europæiske lønmodtagere aldrig ville acceptere en sådan politik. Flexicurity-debatten viser desuden, at vi ikke kan konkurrere med landene uden for EU med dålig løn og dårlige arbejdsbetingelser. Så kan vi heller ikke gøre det inden for EU.

Det er i det perspektiv, vi skal se udstationeringsdirektivet. Udstationeringsdirektivet er blevet udarbejdet for at sikre lønmodtagerne rimelige og gode arbejdsbetingelser: lønvilkår, arbejdstider og øvrige arbejdsbetingelser. Man har talt om minimumsregler, men hvis vi skal følge generaladvokatens udtalelse i Laval-sagen, så er der ikke bare tale om minimumsregler. Der er faktisk tale om normalregler. Så langt går generaladvokaten i sin udtalelse. Det er vigtigt for lønmodtagerne. Det er vigtigt for, at de skal få nogle gode betingelser, men det er også vigtigt for virksomhederne. Hvis vi ikke havde haft disse bestemmelser, havde det været til fordel for de virksomheder, som betaler dårlige lønninger, og de virksomheder, som har usle arbejdsbetingelser. Der havde ikke været konkurrenceneutralitet. Dette er vigtigt, både for lønmodtagerne og for virksomhederne.

Kommissionen har fortolket tingene. Jeg kan sige, at der er dele, vi er enige i, men der er også dele, vi er uenige i. Jeg begynder med de dele, vi er enige i. Der er brug for en bedre informationsudveksling mellem myndighederne i de forskellige medlemslande. De selskaber, der tilfældigvis har en virksomhed i et andet land, skal informeres betydeligt bedre om betingelserne i det pågældende land. Her er der meget, vi kan gøre i fremtiden.

Kommissionen har kigget på retspraksis og har indimellem foretaget nogle overfortolkninger, men indimellem også nogle rigtige fortolkninger. Hvad angår tredjelandsstatsborgere, har vi ingen holdning til Kommissionens fortolkning, men hvad angår en del andre punkter, har vi en anden opfattelse.

Lad mig komme med to eksempler. Det ene vedrører kravet om en repræsentant. Her har Kommissionen foretaget en overfortolkning af den eksisterende retsopfattelse. Det pågældende tilfælde handler om, at repræsentanten bliver tvunget til at være bosat i det land, hvor virksomheden udøves. Det krav stiller vi ikke. Det er derimod vigtigt, at landene kan stille krav om, at en repræsentant ikke er hvem som helst, men derimod virkelig har mandat til at tale på virksomhedens vegne. Det er vigtigt i mit land, hvor vi har kollektive aftaler. Men det er også vigtigt i andre lande ud fra et myndighedsperspektiv, af hensyn til arbejdsmiljøbetingelserne og andet. Man skal kunne stille krav til en repræsentant om, at den pågældende person har mandat til at tale på virksomhedens vegne.

Det andet eksempel vedrører social dokumentation. Der er nogle retssager, som man fra Kommissionens side henviser til. Det handler om Belgien og om, at man skal gemme dokumentationen i fem år. Det er urimelig lang tid. Det er jeg enig i. Men der er brug for dokumentation, som viser, hvilke lønmodtagere der er ansat og arbejder dér, og hvilken løn og hvilke arbejdstider de har. Der er uden tvivl brug for dokumentation i den periode, arbejdet udføres, og også i en rimelig tid efterfølgende. Vi ved jo, at der snydes meget på dette område, så der er behov for en rimelig tid efterfølgende.

Kommissionens fejl er, at den har overfortolket tingene i sin meddelelse. Man overfortolker retspraksis. Det er vigtigt med repræsentantkravet. Det er vigtigt med kravet om social dokumentation. Kommissionen siger, at vi ikke skal udfordre nogen arbejdsmarkedsmodeller i Europa. Det er en vigtig udtalelse, men det er faktisk præcis det, man gør, når man fremsætter kritik af de medlemslande, som stiller krav om repræsentanter og social dokumentation. Hvis man ikke får lov til at gøre det, bliver det jo umuligt at have et reguleret arbejdsmarked og umuligt at opretholde vores arbejdsmarkedsmodel. Så er det en anden model, vi taler om. Dette burde Kommissionen tage til efterretning. Selv Tyskland har fremsat præcis samme kritik som den, der kommer fra de nordiske lande.

Afslutningsvis vil jeg bare komme ind på et spørgsmål om balancen. Man burde også fremsætte kritik af de lande, som ikke har nogen kontroller overhovedet. Der findes lande, som ikke har kontroller i tilstrækkeligt omfang, hvilket betyder, at lønmodtagere måske arbejder under betingelser, som ikke opfylder kravene i udstationeringsdirektivet. Der burde fremsættes kritik af de lande.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Den 13. juni 2007 vedtog Kommissionen den endelige meddelelse som opfølgning på meddelelsen fra 2006, hvor den udtrykte sin fulde støtte til medlemsstaternes målsætning om at fjerne ulovlig praksis fra arbejdsmarkedet. Kommissionen anerkender, at nationale organer må udføre passende kontroller for at sikre, at tjenesteudbydere opfylder de nationale arbejdsbetingelser.

Ikke desto mindre indikerer vurderinger af fremskridtet siden 2006, som Kommissionen har udført på grundlag af informationer fra medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-niveau, at nogle foranstaltninger, som er gennemført i nogle medlemsstater, er uforholdsmæssige og overskrider grænsen for, hvad der er nødvendigt for at garantere en effektiv beskyttelse for udstationerede medarbejdere. Som det fremhæves i meddelelsen fra juni 2007, ser det ud til, at denne situation skyldes et ineffektivt samarbejde mellem de relevante organer i medlemsstaterne og utilstrækkelig adgang til informationer.

Kommissionen påpeger i sine meddelelser, at med hensyn til tjenesteydelsernes frie bevægelighed, som er fastlagt i EF-traktaten, kan der kun indføres regler som følge af tungerevejende offentlige hensyn, f.eks. beskyttelse af arbejdstagere, og disse begrundelser skal være rimelige. Vi skulle vurdere fra sag til sag, om bestemte nationale foranstaltninger kan opfattes som begrundede og rimelige - f.eks. kravet om at have en repræsentant, som er bosiddende i værtslandet, eller forpligtelsen til at opbevare visse bilag i forbindelse med sociale forhold og arbejdsforhold i værtslandet til kontrolformål.

Kommissionen ser meget nøje på situationen i hver enkelt medlemsstat, så den kan afgøre, om der er kontrolforanstaltninger, som må vurderes som uberettigede og urimelige. Hvor det er nødvendigt, vil Kommissionen indlede sager om manglende overholdelse af forpligtelser, så fællesskabsretten kan håndhæves.

Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen også undersøger, om foranstaltninger vedtaget af de enkelte medlemsstater er passende og effektive. Hvis ikke, vil den gå frem på samme måde, for målet er at beskytte arbejdstagerne effektivt uden at hindre det indre marked.

Kommissionen har i øjeblikket ikke i sinde at udsende yderligere retningslinjer. Den endelige afgørelse af, om de nationale foranstaltninger er i overensstemmelse med bestemmelserne, ligger hos Domstolen, som allerede har truffet en række afgørelser, og hverken hos Kommissionen eller Parlamentet.

Hvad angår samarbejdet om informationer, har Kommissionens kontroller vist, at der er sket en opmuntrende forbedring. Det er imidlertid vigtigt, at der sker yderligere forbedringer. Kommissionen foreslår derfor, at vi forbedrer og styrker det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, især for at føre andre interesserede parter sammen - særligt arbejdsmarkedets parter - som spiller en vigtig rolle i forbindelse med at overvåge, at reglerne overholdes.

En vurdering af håndhævelsesforanstaltningerne viser, at selv om gennemførelsen af direktivet ikke har ført til mange formelle klager eller retssager, så er der nogle problemer, som kræver nærmere overvejelse, f.eks. effektiviteten af den grænseoverskridende håndhævelse af sanktioner eller beskyttelse af arbejdstagerne i sager med flere underentreprenører. Kommissionen vil gerne inddrage arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne i dette arbejde.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at meddelelsen fra juni 2007 viser, at Kommissionen principielt ikke på nogen måde ønsker at undergrave de forskellige arbejdsmarkedsmodeller i medlemsstaterne eller den måde, medlemsstaterne organiserer deres arbejdsmarkedsforhold og kollektive forhandlinger på. Det er naturligvis Kommissionens opgave at garantere, at EF-lovgivning bliver nøje overholdt, og i tilfælde, hvor der er vedtaget urimelige foranstaltninger, som ikke fører til beskyttelse af arbejdstagerne, men snarere til restriktioner for friheden til at yde tjenesteydelser på det indre marked, kan Kommissionen skride ind som fastlagt i traktaten.

  Philip Bushill-Matthews, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! En af udfordringerne ved at forsøge at fremsætte en mundtlig forespørgsel med et umiddelbart efterfølgende beslutningsforslag inden for meget kort tid er at få det til at afspejle alt det, vi gerne vil have det til. Efter min mening har det store hastværk ved denne lejlighed, som måske ved andre lejligheder, betydet, at vi ikke alle er enige i formuleringen af samtlige detaljer i beslutningsforslaget. Dette er ikke ment som en kritik af de politiske modstandere i den anden side af Parlamentet. Det er blot tænkt som en kommentar eller en erklæring om, hvor det er.

Jeg vil gerne tilføje følgende spørgsmål, helt uofficielt uanset Kommissionens svar og behandling heraf. Hvis det nuværende direktiv ikke er blevet gennemført tilfredsstillende af medlemsstaterne, vil Kommissionen så ikke være så rar at bruge lidt mere tid på at forstå hvorfor? Er der nogle iboende problemer i direktivet? Er der nogle områder, hvor medlemsstaterne stadig har problemer med det? Så i stedet for blot med magt at sige, at "direktivet er direktivet er direktivet, og derfor skal I gennemføre det omgående", beder jeg om, at man lytter lidt mere, for jeg er sikker på, at vi kan lære noget. I princippet ønsker vi alle et direktiv på området, så der skabes klarhed.

Det sidste, jeg vil sige, kommer helt sikker fra denne side af Parlamentet. Vi er interesseret i at hjælpe arbejdstagerne med at blive udstationeret. Vi ønsker selvfølgelig, at de har sikre arbejdsforhold, men vi ønsker også at fremme deres mobilitet. Vi ønsker ikke at bruge dette som en protektionistisk anordning, der forhindrer arbejdstagerne i at blive udstationeret.

  Anne Van Lancker, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Min gruppe modtager Kommissionens nye meddelelse med blandede følelser. På den ene side er det naturligvis positivt, at Kommissionen fortsat vil lægge vægt på at få gennemført direktivet om udstationering af arbejdstagere, for vi modtager næsten hver uge meldinger om nye tilfælde af social udbytning af udstationerede arbejdstagere. Og det har i øvrigt også i høj grad sat arbejdsvilkårene i vores lande under pres. Men på den anden side er det mit klare indtryk, at Kommissionen stadigvæk ikke har fundet balancen mellem dels at sikre friheden til at yde tjenester og dels at beskytte arbejdstagerne.

Det står dog klart, hr. kommissær, at flere af de kontrolforanstaltninger, der indføres i medlemsstaterne, såsom krav om opbevaring af dokumenter på arbejdsstedet, krav om udstationeringserklæringer eller tilstedeværelse af en befuldmægtiget repræsentant, er afgørende elementer for at kunne sikre udstationerede arbejdstageres arbejdsvilkår.

Det står endvidere meget klart, hr. kommissær, at medlemsstaterne kun kan have tillid til deres egne, nationale foranstaltninger, da det yderst nødvendige samarbejde mellem de forskellige landes myndigheder og adgang til de nødvendige oplysninger er så godt som ikkeeksisterende, ligesom internationale ordninger til gennemtvingelse af foranstaltningerne simpelthen ikke virker. Ikke desto mindre antydes det i meddelelsen, at mange af disse foranstaltninger ikke er forenelige med fællesskabsretten, og De truer sågar med at indlede en overtrædelsesprocedure, endnu inden man har taget de yderst nødvendige skridt til at sikre informationsflowet, inden man har fået samarbejdet mellem medlemsstaterne til at virke fuldt ud og har etableret et effektivt sanktionssystem.

Min gruppe hilser naturligvis Kommissionens planer om at nedsætte et permanent udvalg på højt plan, som skal bistå medlemsstaterne i forbindelse med deres udbygning af samarbejdet, velkommen. Administrativt samarbejde er imidlertid ikke tilstrækkeligt, hr. kommissær. Vi anmoder også om en europæisk platform for grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaternes ansvarlige tilsynsmyndigheder. Så længe dette aspekt ikke er på plads, mangler man et afgørende instrument for at sikre, at direktivet om udstationering af arbejdstagere efterleves.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Fru formand! Hr. kommissær! Jeg vil på min gruppes vegne bakke op om den tilgang, Kommissionen har valgt i forbindelse med dette direktiv. Nemlig at satse på bedre information, på forstærket samarbejde mellem medlemslandene og i grove tilfælde af overtrædelser tage dem for Domstolen.

Desværre må vi jo erkende, at i et udvidet EU med store indkomstforskelle er der meget usikkerhed og utryghed knyttet til dette tema. Det er frygten for, at medarbejdere udstationeret i et andet medlemsland arbejder under ringere sociale vilkår end de normale i værtslandet og på den måde skaber en trussel mod den sociale tryghed. Og på den anden side ser vi stadig mange bureaukratiske hindringer for den frie udveksling af tjenester i EU. Det hæmmer konkurrencen og giver dårligere service til borgerne. Og det er jo netop den balance udstationeringsdirektivet skal sikre. At der er fri mulighed for at levere service på tværs af grænser, og at det sker under overholdelse af arbejdsmarkedsbeskyttelsen i værtslandet. Ved høringer i Beskæftigelsesudvalget har vi tidligere af repræsentanter fra arbejdsgivere og fagforeninger fået fortalt, at udstationeringsdirektivet faktisk er godt nok, men det er meget indviklet. Derfor kender arbejdsgivere og lønmodtagere ikke deres pligter og rettigheder godt nok. Og det skal vi gøre noget ved. Det skal være let og enkelt at gøre tingene på den lovlydige måde, og det skal ske ved information, vel at mærke forståelig information, på ens eget sprog og med let adgang til at få hjælp til løsning af problemer.

Kommissionen har konstateret, at medlemslandene ikke altid har tillid til de informationer, der udveksles mellem landene, og jeg synes, det er en god idé, at man derfor nu forstærker det løbende samarbejde mellem medlemslandene på dette område. Desuden bør Dublin-agenturet for levevilkår tage på sig at udveksle god praksis og på den måde inddrage både arbejdsmarkedsparter og medlemslandene i en positiv proces.

I spørgsmålet om værtslandets krav om en repræsentant, som hr. Jan Andersson nævnte, og om dokumentation på arbejdsstedet mener jeg også, det er vigtigt, at vi holder den rigtige balance, og jeg mener egentlig grundlæggende, at det er den Kommissionen har fundet. Det er baggrunden for vores ændringsforslag til betænkningen. Repræsentanten skal ikke nødvendigvis være fysisk til stede i værtslandet. Det er vi enige om, og det vil jeg godt have præciseret.

Vedrørende henvisningen til Laval-sagen eller Waxholm-sagen mener jeg, at vi skal afvente den endelige afgørelse, før vi bruger denne sag som vejledning for retstilstanden.

Og det var de bemærkninger, jeg havde.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Denne diskussion er også en advarsel. Hvis denne meddelelse skulle være endnu et forsøg på at indføre de slettede artikler 24 og 25 i det oprindelige servicedirektiv igen ad bagdøren, så siger Parlamentet klart nej! Udstationeringsdirektivet skal beskytte arbejdstagerne, og dette beskyttelsesmål bliver der ikke rørt ved!

I forbindelse med udstationeringsdirektivet gælder det lokale princip, og det betyder også, at alle foranstaltninger fra medlemsstaternes side, som beskytter de udstationerede arbejdstagere på arbejdsstedet og garanterer deres rettigheder, er legitime og ønskede. Udstationeringsdirektivet er en lov for det frie indre marked for tjenesteydelser. Denne frihed gælder imidlertid ikke for enhver pris. Det er ikke noget carte blanche for social dumping.

Jeg er led og ked af at diskutere, om det teoretisk er muligt at fremskaffe dokumentation for en retfærdig lønudbetaling på to eller fire uger i oprindelseslandet. Situationen på de store og små byggepladser i Europa taler et andet sprog. Hvis der ikke er mulighed for at kontrollere lønsedlerne på stedet, udvides spillerummet for kriminelle fiksfakserier markant.

Det vil De ikke tage ansvaret for? Prøv at gå ud på byggepladserne, før De foretager Dem yderligere! Prøv at se, hvordan arbejdstagerne bliver snydt for deres retfærdige løn, og hvordan konkurrencen bliver forvredet på grund af social dumping. Samme løn for samme arbejde samme sted - det skal fortsat være det princip, der gælder her!

  Mary Lou McDonald, for GUE/NGL-Gruppen. - (EN) Fru formand! For det første skal vi huske på, at udstationeringsdirektivet drejer sig om arbejdstagernes rettigheder, og det fastsætter minimumsstandarder med hensyn til løn, ferie, arbejdstid m.v. Uden direktivet er arbejdstagerne udsat for alle former for misbrug via postboksfirmaer og proforma selvstændig virksomhed, hvilket nogle arbejdsgivere ikke har været sene til at udnytte.

Jeg synes dog, at Kommissionen i sit arbejde prioriterer fjernelsen af hindringer for ydelse af tjenesteydelser og forsøger at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt. Jeg synes, at det beslutningsforslag, der hænger sammen med denne mundtlige forespørgsel, er et tilbageskridt med hensyn til Parlamentets nuværende holdninger, som for nylig er kommet til udtryk i Schroedters betænkning. Sagen er, at Kommissionen ikke har håndhævet direktivet, og at mange medlemsstater ignorer bestemmelserne heri. Man bør ikke forsøge at knibe uden om den manglende succes ved at bruge argumenter om proportionalitet eller protektionisme. Da Parlamentet vedtog servicedirektivet, blev de af os, der var bekymrede over dets indvirkning på arbejdstagernes rettigheder, forsikret om, at en ordentlig håndhævelse af udstationeringsdirektivet ville gøre vores bekymringer til skamme. Det er ikke sket, og Kommissionen har ikke håndhævet dette direktiv ordentligt. Det har betydet, at mange arbejdstagere befinder sig i en udsat situation uden de nødvendige minimumsstandarder til at undgå udnyttelse og misbrug.

  Thomas Mann, (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Den 13. juni meddelte Kommissionens generaldirektorat for beskæftigelse, at nogle medlemsstater ikke gennemfører udstationeringsloven korrekt. Tyskland er et af dem. Tyskland bliver bebrejdet at være for skrap med kontrollen og dermed udstøde arbejdstagere fra andre medlemsstater. Det er en provokation! Fra en kommissær, som jeg ellers sætter stor pris på på grund af hans afbalancerethed, håber jeg på en mere differentieret holdning.

Samarbejdet mellem udsendelseslande og optagelseslande er ganske vist vigtigt, men det kan på ingen måde erstatte en effektiv kontrol. Vores fælles mål må dog være at sikre beskyttelsen af arbejdstagerne, at forhindre social dumping, og at opdage sort arbejde og straffe det. Det kan man imidlertid kun sikre, hvis vi har kendskab til vigtige dokumenter, og det skal være på værtslandets sprog. Disse skal være i orden: ansætteleskontrakter, lønafregninger, dokumentation for arbejdstiden. Domstolens generaladvokat støtter denne opfattelse. Kontrollørerne har nemlig tilsyneladende store problemer med dokumenter, som ikke er affattet på det lokale sprog.

For det andet er det for at kunne tilsende rykkere korrekt nødvendigt, at modtageren kan dokumentere en adresse i Tyskland og ikke en lyssky postboksadresse i udlandet, som kun er valgt ud fra det kriterium, at den skal være så vanskelig som muligt at finde. I øvrigt skal alle udpege en officiel fuldmægtig, her kan han vælge, hvem han vil. Som adresse gælder i øvrigt også arbejdspladsen. Det mener jeg er en fair fremgangsmåde.

Truslen om at anlægge sag om overtrædelse af traktaten er en stor provokation! I EU skal det gå rigtigt til, hr. kommissær, især med kontrollerne! Hr. kommissær Špidla, jeg beder Dem bevare balancen og konduiten, sådan som vi er vant til fra Deres side!

  Jean Louis Cottigny (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er en af dem, som mener, at udstationering af arbejdstagere åbner muligheder for Den Europæiske Union og dens borgere. Muligheder både i økonomisk forstand og i forbindelse med styrkelsen af den europæiske idé. De arbejdstagere, som udstationeres i Europa, er først og fremmest europæere, og de skal behandles som sådanne, hvilket efter min mening vil sige, at der for det samme job på det samme område ikke må ske forskelsbehandling.

Et af de problemer, som direktiv 96/71/EF skaber i dag, er, at på grund af manglende harmonisering af de nationale ordninger på det arbejdsretlige område og de forskelligheder, der findes mellem nye og gamle medlemsstater på området, rejser der sig en frygt for, at dette direktiv vil åbne op for voldgifter mellem medlemsstaterne og blive forbundet med "social dumping". Jeg siger det igen: Det er fra toppen af, at det sociale Europa skal bygges, og ikke ved at ødelægge de opnåede sociale resultater, hvilket nogle her gerne så. Som bevis herfor kan jeg nævne visse ændringsforslag, som er fremsat til denne betænkning om modernisering af arbejdsretten.

På dette område råder jeg dem til ikke at lege alkymister med risiko for pludselig at stå over for ukontrollerbare sociale konflikter. Efter min mening skal medlemsstaterne for at undgå disse faldgruber være i stand til fortsat at kunne bevare nogle restriktioner, og når de modtager udstationerede arbejdstagere, skal de kunne fastsætte visse betingelser. Jeg mener navnlig, at udstationerede arbejdstagere skal have autoriserede repræsentanter, der er uafhængige. De skal kunne fremlægge relevante oplysninger om arbejdstimer og om sundhed og sikkerhed i forbindelse med arbejdet, så de kan garanteres beskyttelse. Udstationerede arbejdstagere skal indgive en forhåndserklæring, som giver arbejdsmarkedets parter i de modtagerlande, hvor lønningerne fastsættes ved fælles overenskomstforhandlinger, mulighed for at gøre sig gældende og forhandle direkte med den virksomhed, som de udstationerede arbejdstagere kommer fra.

Vi skal imidlertid gå endnu længere på dette område og bl.a. nærmere overveje fastsættelsen af en europæisk minimumsløn. Vi skal have politisk vilje til at samle os om et minimumsniveau for sociale rettigheder, der gælder i hele EU. Det er gennem sådan praksis, at vi kan bevæge os mod et socialt Europa, et forenet Europa, et arbejdstagernes Europa, som vi alle ønsker.

  Evelyne Gebhardt (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Da vi diskuterede servicedirektigvet, sagde vi meget klart og entydigt, at servicedirektivet på ingen måde må berøre de sociale rettigheder i medlemsstaterne. Derfor pillede vi de berømte artikler 24 og 25 ud af servicedirektivet, fordi disse rettigheder ikke må blive ødelagt ad bagdøren.

Vi var også enige om, at udstationeringsdirektivet måtte ændres, hvis der var problemer, så uklarheder bliver fjernet. Jeg vil gerne minde om dette kompromis, som også Kommissionen stemte for i sin tid, og jeg vil også gerne bede om denne tilslutning igen.

Jeg er enig med Dem i, hr. kommissær, at myndighedernes manglende eller dårlige samarbejde er en af hovedårsagerne til, at vi har disse problemer med udstationeringsdirektivet. Tror De virkelig, at det manglende samarbejde vil blive bedre, hvis man afskaffer kontrolmulighederne, dokumentationen og alle de ting, som er nødvendige for kontrollen? Tværtimod! Manglende dokumentation parret med dårligt samarbejde mellem myndighederne vil føre til ren social dumping. Er det det, De ønsker? Det tror jeg ikke!

Lad os derfor i fællesskab arbejde for at forbedre forvaltningssamarbejdet og for at åbne markederne for tjenesteydelser og markederne for arbejdstagere på et så højt socialt niveau som muligt. Så gør vi noget positivt for Europa, dvs., vi retter os ikke destruktivt mod medlemsstaterne, men forsøger positivt at opnå løsninger, som virkelig kan betyde fremskridt i denne sag. Det er den vej, vi bør gå. Ellers vil vi ikke opnå noget af det, vi faktisk ønskede.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg er skuffet over, at kommissær Špidla i dag har fortalt os, at han ikke vil foreslå en ny meddelelse om dette spørgsmål.

Hvis de europæiske arbejdstagere skal kunne flytte fra medlemsstat til medlemsstat, uden at det giver anledning til, at man vælger den laveste fællesnævner, må vi sikre, at loven er klar, at reglerne anvendes ens i hele EU, og at de gennemføres fuldt ud. I sin nuværende form lever udstationeringsdirektivet ikke op til disse kriterier, og det samme gælder de retningslinjer, som Kommissionen offentliggjorde for blot et år siden. På nuværende tidspunkt er det nødvendigt, at Kommissionen insisterer på, at dokumenterne opbevares i den medlemsstat, hvor en arbejdstager er udstationeret, og vi er nødt til at insistere på, at der er en identificerbar arbejdsgiver, som har det juridiske ansvar for at overholde loven. Selv det vil ikke være tilstrækkeligt, medmindre alle medlemsstaterne indfører overholdelsesmekanismer og alvorlige sanktioner for overtrædelse af loven.

Vi kan ikke komme videre med spørgsmål som f.eks. flexicurity og reformer af arbejdsretslovgivningen, medmindre vi f.eks. tager os af arbejdstagernes sikkerhed på området. Arbejdstagerne i Europa vil ikke acceptere en forringelse af deres rettigheder eller den laveste fællesnævner. Vi vil ikke vedtage nogen lovgivning her i Parlamentet, som forringer arbejdstagernes rettigheder på nogen måde, medmindre de kan se, at det indebærer fordele for dem ved at forhindre, at man vælger den laveste fællesnævner. Jeg synes, at Rådet og Kommissionen handler utroligt kortsigtet på dette område, og det er helt uforklarligt, hvis de seriøst ønsker at skabe et socialt EU.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne præcisere, at korrekt gennemførelse af udstationeringsdirektivet under ingen omstændigheder er en bagdør, gennem hvilken vi forsøger at svække beskyttelsen af arbejdstagerne på det europæiske arbejdsmarked. Tværtimod vil korrekt gennemførelse af direktivet føre til en effektiv beskyttelse af arbejderstagerne, og det er meget vigtigt. Det passer overhovedet ikke, at Kommissionen lægger restriktioner på kontrolorganerne. Jeg vil gerne sige meget kategorisk, at enhver foranstaltning, som en medlemsstat finder nødvendig, og som er rimelig i forhold til målet, naturligvis vil være korrekt og anvendelig.

Jeg må også påpege, at beslutningen om dette direktiv ikke blev taget i noget elfenbenstårn, og det gjorde beslutningen om meddelelsen heller ikke - det er blevet diskuteret ved utallige lejligheder med arbejdsmarkedets parter. Jeg tror, at når det gælder om at gennemføre love, så ved vi alle, hvor grænsen går mellem tilfælde, hvor loven bliver et spørgsmål om rent bureaukrati og forfejler sine mål, og på den anden side tilfælde, hvor den fører til forskellige og forkerte mål. Kontrollerne skal derfor være grundige og effektive, men inden for rammerne af en anvendt metode, for direktivet og loven generelt giver ikke lov til alting. Det er med andre ord ikke alt, der er acceptabelt - kun det som falder inden for lovens rammer, og som er effektivt og forholdsmæssigt.

Med hensyn til at ændre direktivet, som det er blevet foreslået, vil jeg gerne sige, at Parlamentet selv har haft dette spørgsmål oppe mindst to eller tre gange tidligere, og det samme har arbejdsmarkedets parter, og der blev ikke formuleret nogen fremherskende holdning, som kunne føre til en væsentlig ændring af direktivet. Tværtimod gik de formulerede udtalelser altid ind for at forbedre samarbejdet og gennemførelsen. Jeg vil også gerne påpege, at gennemførelsen påhviler medlemsstaterne, og Kommissionen har ansvaret for at sikre, at gennemførelsen sker inden for EU-lovgivningens rammer. Den er også forpligtet til at bruge de retslige midler, den har til rådighed. I denne henseende kontrollerer Kommissionen naturligvis situationen på arbejdsmarkederne i de enkelte medlemsstater og går velovervejet frem, som den skal ifølge loven.

Det er naturligvis yderst vigtigt at forbedre det administrative samarbejde. Det er også vigtigt at forbedre samarbejdet mellem de enkelte overvågningsorganer i medlemsstaterne, og Kommissionen vil fortsætte med at arbejde i denne retning. Hvis det viser sig i senere debatter, at der er grund til at udvide loven, vil det bestemt blive taget op og diskuteret grundigt. I øjeblikket giver hverken den indledende politiske debat i Parlamentet eller debatten med arbejdsmarkedets parter grund til at mene, at det ville være rigtigt at tage nye lovgivningsinitiativer på dette område.

Mine damer og herrer! Jeg må endnu en gang understrege, at formålet med dette direktiv er at beskytte arbejdstagerne effektivt, og alle kontrolforanstaltninger, som bidrager til en effektiv beskyttelse, vil være passende. Medlemsstater, som ikke udfører en effektiv kontrol, overtræder direktivet. Det er klart, at kontrol på alle områder skal udføres på en rimelig måde, i lovens forstand, og vi diskuterer ofte, hvad der er rimeligt. Domstolen i Luxembourg har myndighed til at afgøre sådanne tvister mellem europæiske institutioner.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen findere sted i morgen den 11. juli 2007.

(1) Se protokollen.

15. Havpolitik (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Willi Piecyk for Transport- og Turismeudvalget om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene (2006/2299(INI)) (A6-0235/2007)

  Willi Piecyk (PSE), ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Havpolitikken er også nyt land for Parlamentet. Fem udvalg har været involveret i denne betænkning, og det har nået et ganske nydeligt resultat. Først vil jeg gerne takke medlemmerne Satu Hassi, Struan Stevenson, Jorgo Chatzimarkakis og Yiannakis Matsis som medordførere varmt for samarbejdet. Også tak til mine medarbejdere Helge Jordan og Dörte Schramm - og også praktikanten Jan har researchet godt - for uden mine medarbejdere ville en sådan betænkning ikke være mulig.

Lad os prøve at se følgende situation for os: 90 % af udenrigshandelen og 40 % af den interne handel i EU sker ad søvejen. 40 % af det europæiske bruttonationalprodukt bliver skabt i kystregionerne. Godt to tredjedele af alle europæere vil helst holde ferie ved kysten, og kystturismen omsatte alene i 2004 for 72 milliarder euro. Kystturisme forudsætter imidlertid rene have. Dette gør det klart, at det er nødvendigt - ja, livsvigtigt - at EU formulerer og gennemfører en integreret havpolitik.

Det er Kommissionens store fortjeneste, at den med grønbogen om havpolitik har sat denne nødvendighed på dagsordenen. Grønbogen er imidlertid vag og beskrivende og ikke særlig konkret på mange punkter. Efter et år med konsultationer har vi nu brug for færre konferencer og flere foranstaltninger, mere konkret politisk handling, frit efter Goethe: "Der er talt nok, nu vil jeg se handling!"

Hr. kommissær! Hvis vi vedtager betænkningen i morgen, bliver der masser af arbejde til Kommissionen, og naturligvis også til medlemsstaterne. Mine medarbejdere har talt efter, og betænkningsforslaget indeholder over 80 krav til Kommissionen og Rådet. Hvis man sammenfatter dem lidt, så er der stadig 33 initiativpakker, som vi forventer, at Rådet og Kommissionen gennemfører.

Jeg vil kun nævne nogle få vigtige områder. Med hensyn til skibsfarten forventer vi, at Rådet omgående vil vedtage syv lovgivningsprojekter om skibssikerhed, nemlig om havnestatskontrol, nødhavn, hæftelse efter uheld og så videre - dette var henvendt til det portugisiske formandskab. Det er en anakronisme, at søtransport over korte strækninger i Europa stadig bliver behandlet som international handel. Derfor skal kystskibsfarten langt om længe integreres i det indre marked. Hvad angår motorveje til søs, er vi ikke kommet en millimeter længere siden vedtagelsen af de transeuropæiske net i 2004. Her må Kommissionen udpege en koordinator, så der endelig kan komme til at ske noget!

Med hensyn til klimaforandringerne er skibstransport relativt set naturligvis den mest miljøvenlige transportform, men heller ikke denne transportform er ren. Den har en andel på 4 % af verdens CO2-udledninger, og hertil kommer store mængder svovldioxid- og kvælstofemissioner. Jeg er overbevist om, at vi ikke kommer uden om emissionshandel inden for skibsfarten. Det er imidlertid vigtigere at reducere skibenes emissioner drastisk og anvende vedvarende energiformer som vind og sol på skibene. Samtidig ligger der her storartede vækstpotentialer for de europæiske skibsværfter og deres underleverandører. Ikke mindst i forbindelse med LeaderSHIP 2015 handler det om hele denne branches fremtidige konkurrenceevne.

Det er en del af den maritime klimapolitik, at vi så vidt muligt forsyner skibe i havn med energi fra land, og en anden del er, at Kommissionens længe tiltrængte handlingsplan om fremme af offshore-vindenergi bliver gennemført.

Hvad angår beskæftigelsen, så må man, når den maritime sektor klager over mangel på unge mennesker, have lov at spørge, hvor attraktive disse erhverv hidtil har været. Derfor har vi brug for en uddannelsesoffensiv. Men det er også rigtigt, at ansatte på skibe ikke må være andenklasses arbejdstagere.

Med hensyn til havforureningen er det nødvendigt, at 100 % af skibsaffaldet bliver bortskaffet i havnene. Illegale olieudledninger skal bekæmpes. Men samtidig er det nødvendigt, når 80 % af havforureningen kommer fra land, at der kommer en konkret handlingsplan fra Kommissionen for at afhjælpe dette.

Med hensyn til havforskningen har vi fremragende institutter i EU, men de er ikke knyttet sammen i et netværk, og derfor har vi brug for et europæisk havvidenskabeligt konsortium med alle institutter og solid støtte fra Kommissionen.

Fru formand! Jeg vil ikke moralisere, men det er indiskutabelt, at havet ikke har brug for os, men vi har brug for havet. Og derfor har vi brug for en god og integreret europæisk havpolitik. Derfor vil vi måle ethvert rådsformandskab på, hvordan der fremover bliver gennemført fremskridt inden for havpolitikken.

(Bifald)

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Mine damer og herrer, da vi indledte denne proces udgjorde ordene "om en fremtidig havpolitik for EU" en sætning fuld af potentiale og løfter.

I dag, to år efter, at vores arbejde blev indledt, og et år efter offentliggørelsen af grønbogen, taler vi ikke længere kun om, hvad der er muligt. Vi taler om, hvad der kan blive til virkelighed. Den 30. juni sluttede vi høringsprocessen. Tusindvis af interessenter i hele Europa har taget aktiv del i processen og givet udtryk for deres overvældende støtte til projektet. Parlamentet har været meget aktiv i forbindelse med tilløbet til denne forhandling. Lad mig starte med at takke ordføreren, hr. Willi Piecyk, for hans koordinering af de forskellige udvalgs engagerede interesser og for hans udarbejdelse af denne imponerende betænkning. Jeg vil også gerne takke ordførerne for de forskellige aktive udvalg for deres uvurderlige bidrag samt de øvrige medlemmer af Parlamentet, som har ydet dette projekt om en havpolitik deres særlige støtte. Vi er især glade for Parlamentets holistiske og tværgående holdning. Den almene opfattelse, der kommer til udtryk i betænkningen, er et godt grundlag for den holistiske og integrerede europæiske marinepolitiks fremtidige funktion.

Betænkningens indhold er i sandhed meget bredt, og vi er taknemmelige for de mange forslag. Det glæder os, at Parlamentet påpeger, at der med hensyn til de områder, der vedrører havene, er brug for hurtige fremskridt i forbindelse med de lovgivningsforslag, som Rådet skal behandle, og som drejer sig om såvel sikkerheden i forbindelse med søtransport som beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Hvad angår målene for vores fremtidige havpolitik, er det rent faktisk nødvendigt, at medlemsstaterne gennemfører denne lovgivningen ordentligt.

I forslaget til budget for 2008 har Kommissionen også anmodet om lov til at foretage nogle forberedende aktioner med henblik på at starte gennemførelsen af nogle aktioner, der er planlagt i henhold til den nye havpolitik, og vi håber, at Parlamentet vil støtte denne anmodning.

Vi er i særdeleshed indstillet på at arbejde inden for områder så som integration af overvågningssystemerne for aktiviteter på havet, skabelse af et netværk med data om havene og oceanerne og om udveksling af bedste praksis inden for de maritime industrier og tjenester ved at fremme maritime "klynger" i 2008. Vi er overbevist om, at sådanne projekter vil give store fordele på længere sigt.

Jeg vil nu komme med nogle generelle kommentarer til nogle specifikke forhold, der er blevet rejst i betænkningen. Kommissionen glæder sig over Parlamentets opfordring til at sikre, at den miljømæssige dimension er tydeligt afspejlet i de forslag, vi vil forelægge til oktober, og den vil lægge særlig vægt på klimaændringerne. I denne forbindelse undersøger Kommissionen bidragene fra alle de interessenter, som har at gøre med handel med emissioner og skibsfart, vedvarende energikilder så som vind- og solkraft til skibe, landbaseret energiforsyning til skibe i havn, offshore-vindenergi, skibsophugning m.v. Alle disse forslag vil bidrage positivt med hensyn til klimaændringerne og bredere miljøovervejelser.

Som det så ofte er blevet sagt, er strategien for beskyttelse af havmiljøet et centralt element i havpolitikken og udgør dens miljømæssige søjle. De vil gensidigt styrke hinanden.

Kommissionen glæder sig ligeledes over den anerkendelse af betydningen af søtransporten for den europæiske økonomi, som understreges i betænkningen. Bestræbelserne på at forenkle og forbedre lovgivningen har fortsat topprioritet for Kommissionen. Søtransport er en af de mindst miljøskadelige transportformer. Vi skal derfor styrke bestræbelserne på at forbedre sporbarheden endnu mere.

Søtransporten er også vigtig af hensyn til bæredygtigheden, da den bidrager yderligere til integrationen af vores indre marked og er central for Europas udenrigshandel i disse globaliseringstider.

De maritime sektorers økonomiske betydning for EU og en række nationale og regionale "klyngers" succes er velkendte. Samrådet om EU's havpolitik har vist en oprigtig interesse hos alle dem, der er involveret i at styrke og fremme udviklingen af maritime "klynger" i hele EU. Kommissionen har forpligtet sig til at fremme bedste praksis og de indbyrdes forbindelser for de maritime "klynger" såvel nationalt som regionalt ved at kortlægge Europas maritime "klynger" og analyse deres samarbejdspotentiale.

Hvad angår de punkter, der rejses i betænkningen om forskning og innovation, mener Kommissionen, at der er brug for ekspertise i forbindelse med forskning og teknologi for at kunne udvikle havressourcernes potentiale på en bæredygtig måde. Det vil være et fundamentalt grundlag for at opnå integration og øge synergierne inden for de forskellige maritime sektorer. Det er derfor, at havforskning og -teknologi blev anerkendt som en overordnet prioritet i det syvende forskningsrammeprogram, som vil blive behandlet med særlig opmærksomhed.

Vi anerkender turismens betydning som drivkraft for bæredygtig vækst i kyst- og havområderne. Samtidig kan kyst- og havturisme anvendes som et værktøj til at fremme bevarelsen af vores maritime områders kulturelle, historiske og miljømæssige elementer.

Der er planlagt en meddelelse i 2007, og den vil fastsætte en agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme. Den vil blive baseret på den betænkning, som opsamlede reaktionerne fra alle de europæiske interessenter inden for turismen og vil påpege mulige nye initiativer på EU-niveau, herunder kyst- og havturisme, som på nyttig vis kan supplere medlemsstaternes initiativer.

Kommissionen glæder sig over betænkningens positive holdning til behovet for at sikre bæredygtigheden på fiskeriområdet. Vi har taget en række initiativer for at øge antallet af beskyttede havområder og udvikle politikker om en mere langsigtet tilgang til fiskeriforvaltningen.

Derudover har Kommissionen allerede forelagt forslag til et gradvist ophør med udsmidninger. Inden for rammerne af oktoberpakken vil Kommissionen også vedtage forslag, der har til formål at bekæmpe det ulovlige, urapporterede og uregulerede fiskeri og foranstaltninger vedrørende ødelæggende fiskeripraksis.

Jeg vil nu vende mig mod de sociale aspekter og sige, at vi er helt enige i Parlamentets bekymringer over den knaphed på eksperter og veluddannede fagfolk, som erhvervet lider under, og vi vil med stor interesse se nærmere på forslagene i betænkningen om særlige træningskurser, der har til formål at give en bred forståelse for en økosystem-baseret tilgang til hav- og oceanforvaltning.

Vi deler også Parlamentets opfattelse af, at udelukkelsen af søfolkene fra de sociale direktiver bør revurderes. Med hensyn til de sociale regler for søfolk, vil jeg gerne understrege betydningen af det igangværende arbejde mellem de sociale aktører om at indarbejde den konsoliderede ILO Konvention om arbejdsvilkår for de søfarende i fællesskabslovgivningen.

Endelig vil jeg komme med en bemærkning om forvaltning. Det fremgår tydeligt af vores høringer af medlemsstaterne og interessenterne, at der er behov for et tættere samarbejde mellem alle sektorpolitikkerne og alle forvaltningsniveauerne, hvis vi ønsker at få succes med havpolitikken. Jeg synes derfor, at Parlamentets holdning hertil er såvel betimelig som relevant. Derudover anerkender vi, at udvekslingen af og tilskyndelsen til bedste praksis inden for den integrerede havpolitik skal bakkes op af platforme, der støtter udveksling af erfaringer og oplysninger om bedste praksis. Til dette formål har vi til hensigt at organisere årlige konferencer, som vil bringe relevante aktører fra regionerne, medlemsstaterne og på EU-niveau sammen, herunder interessenter inden for alle relevante områder. Dette vil også bidrage til at øge de maritime sektorers synlighed i almindelighed.

Mine damer og herrer, for at udnytte den fremdrift, der blev opnået under høringsproceduren, tilstræber vi at fremlægge en ambitiøs havpolitikpakke den 10. oktober og præsentere den med henblik på en efterfølgende høring af Parlamentet og Rådet. Pakken vil omsætte visionerne for en ny havpolitik for EU til virkelighed. Den vil indeholde en meddelelse om høringsproceduren, som vil vise, hvor bred og omfattende den har været, og den vil gøre opmærksom på det tætte og konstruktive forhold vi har haft til vores samtalepartnere, og derudover kommer der endnu en meddelelse, som vil foreslå en europæisk havpolitik og en handlingsplan. Politikken vil fokusere på Europas maritime virkelighed, på betydningen af en integreret tilgang til maritime spørgsmål og på vores visioner for politikken og dens principper. Den vil tilstræbe at fremme og udvikle en bæredygtig anvendelse af oceanerne og havene og sikre en høj livskvalitet på tværs af regionerne, den vil sikre gennemsigtighed og øge det maritime Europas synlighed, den vil styrke Europas internationale lederrolle inden for skibsfarten og sidst, men ikke mindst søge at sikre, at Europa opnår fuldt kendskab til innovationspotentialet på det maritime område. Handlingsplanen vil vise vores hensigter med hensyn til, hvordan vi kan gennemføre en havpolitik ved at identificere de aktioner og områder, der skal være genstand for forslag.

Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet og de berørte ordførere for deres fremragende indsats. Vi ser frem til at fortsætte vores tætte dialog med Dem i de kommende måneder for at lægge grunden til en mere integreret havpolitik for Europa.

  Satu Hassi (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (FI) Fru formand, mine damer og herrer! Mange tak til ordføreren Willi Piecyk for den glimrende demonstration af samarbejde mellem udvalgene, som har arbejdet så tæt sammen. Det er vigtigt at indse, at økonomisk udnyttelse af havet også afhænger af, at havet er rent, og at der findes sunde marine økosystemer. Derfor er det vigtigt at integrere miljøaspektet i alle beslutninger om havet.

F.eks. har den kortsigtede praksis med overfiskeri ført til et kollaps i mange fiskebestande, og det er også hovedårsagen til, at den marine biodiversitet er i tilbagegang. Fiskebestandene kan kun komme sig, hvis der skæres ned på den forurening, der ledes ud i havet fra land, og på mængden af industrielle kemikalier og landbrugsgødning, som skaber eutrofiering. Dette er særligt vigtigt i indelukkede havområder som Østersøen. Som ordføreren sagde, er det også vigtigt at reducere emissionerne fra skibsfarten, da det er en af hovedkilderne til de emissioner, der forurener den luft, vi indånder.

Klimaændringen har også andre konsekvenser end stigningen i vandstanden i havene - den medfører også en forsuring af havet, som vil påvirke alle marine økosystemer drastisk.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (DE) Fru formand! Allerførst tak til ordføreren, som virkelig har sat nye standarder for samarbejdet. Et så godt samarbejde har jeg ikke oplevet før. Jeg gratulerer!

Jeg vil gerne takke Kommissionen for grønbogen og for den integrerede model. Det var på tide. Vi europæere - og det siger jeg set fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi - har noget at byde på, når det gælder havpolitik! Når det gælder maritime clustre, er vi førende på verdensmarkedet, vores skibsværfter er førende på verdensplan, 40 % af handelsflåden er på europæiske hænder, og 35 % af det maritime udstyr bliver leveret fra EU. Også inden for forskningen klarer vi os rigtig godt! Den blå bioteknologi er et fremtidsområde, og forventningerne er store med hensyn til energiforsyning fra havet og nedbringelse af CO2-udledningen.

Men vi taler ikke med én stemme! Derfor er det godt, at denne model nu foreligger. Vi venter med stor spænding på den pakke, som De vil sammensætte, hr. kommissær. Verden ser på os, fordi den forventer noget af os. Vi håber på en god pakke!

  Struan Stevenson (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne takke Willi Piecyk for en strålende betænkning og for en anskuelsesundervisning i, hvordan et samarbejde mellem udvalgene bør foregå. Fiskeriudvalget skulle udarbejde en havpolitik, der skaber beskyttelse, fremmer vores maritime arv og opfordrer til en bæredygtig udnyttelse af vores have og oceaner, men jeg mener - for at gentage kommissærens ord - at hele EU's havpolitik bliver værdiløs, hvis ikke vi effektivt tager hånd om de grundlæggende årsager til klimaændringerne nu.

En bæredygtig fiskeindustri bidrager til at opfylde dette kriterium, og hvis fiskeri således ikke får sin retmæssige plads i hjertet af EU's havstrategi, vil disse behov blive opfyldt af produkter, der er fanget af folk ved brug af metoder og på steder, som vi slet ikke har kontrol over.

Betydningen af at strømline forvaltningen kan ikke underdrives. Det vil være en fordel for alle og for miljøet som helhed. Princippet om, at forureneren betaler, er i øjeblikket en regel, som ikke overholdes inden for EU's maritime sektor. Virksomheder, der forurener havet, bør bidrage til en EU-fond for genoprettelse af fiskebestandene og bevarelse af miljøet.

I fiskeribetænkningen gøres der også opmærksom på vigtigheden af at forbedre fiskerisektorens image, og der opfordres til, at der afsættes flere ressourcer til forskning og undervisning, som sigter mod at skabe øget viden og øgede færdigheder.

Jeg er også enig med Kommissionen i, at netværket af beskyttede havområder i EU's farvande bør udvides, og at der skabes et integreret kystzoneforvaltningssystem, så vi kan sætte en stopper for den unødvendige ødelæggelse af habitater og den hastige reduktion af biodiversiteten, som vi har set alt for ofte i de seneste år.

Jeg ser frem til Kommissionens handlingsplan til efteråret.

  Yiannakis Matsis (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (EL) Fru formand! Mine anbefalinger vedrørende søfartspolitikken er indeholdt i min udtalelse, som er vedtaget af de kompetente udvalg.

Ingen anbefaling - og dette vil jeg fremhæve, mens kommissæren er til stede - kan dog gennemføres uden beskyttelse af miljøet, som mennesket så vanvittigt ødelægger, hvilket brandene i Middelhavslandene de seneste dage og de seneste år er tragiske eksempler på.

Alle planer er betinget af, at det lykkes os at redde miljøet og vende drivhuseffekten med denne handlingspolitik, hvor det første skridt tages med oprettelsen af et europæisk brandslukningskorps, der skal fungere med fælles bidrag, med redskaber og med midler, især fra de involverede medlemsstater, og som skal være i beredskab i sommermånederne.

Hvis viljen er til stede, kan alt lade sig gøre, og farerne kan afværges. Ellers vil vores politikker forblive tomme ord. Og hvordan kan man tale om udvikling af kystområderne, når der ikke er andet tilbage i de områder, især i Middelhavslandene, end brændt jord?

(Formanden afbrød taleren)

  Luís Queiró, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne takke hr. Piecyk for det fremragende arbejde, som han har udført i de seneste mange måneder. Han har vist evne til at lytte, forlige forskellige synspunkter og frem for alt bevare et holistisk og konstruktivt perspektiv på havstrategien. Det er også dette perspektiv, som jeg selv har talt for som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater.

Det påvises her, at det med en afbalanceret tilgang lader sig gøre at udvikle økonomien og beskytte miljøet, og at et fragmenteret perspektiv på havet er et perspektiv, der savner rækkevidde og ambitioner. Havet, der er globaliseringens sted frem for noget, har for os europæere en helt afgørende betydning. I bevidsthed om, at verdenshandelens vækst vil betyde, at skibstrafikken og de forskellige former for havbaserede økonomier også vil vokse, er det givtigt at tænke i en europæisk skala, hvilket dog ikke efter vores opfattelse fordrer en enkelt fælles politik.

Vi har derimod brug for en strategisk tilgang, der drager fordel af de 27 medlemsstaters samarbejdspotentiale, et samarbejde, der tager højde for omkostningerne ved at bekæmpe ulovlig indvandring, forurening, narkohandel og smugleri og ved indsatsen for at sikre det europæiske territorium. Det skal være et intelligent samarbejde til gavn for havmiljøet, som både forkæmperne for miljøet og de, der prioriterer økonomien, vil kunne bifalde.

Forurening er en trussel mod naturen, men det er også en fare for vores økonomiske udnyttelse af havene. Balance må her være nøgleordet, og ikke hverken fundamentalisme, der siger nej til økonomisk udvikling, eller hæmningsløs og ødelæggende rovdrift på ressourcerne.

Det er afgørende at indse havenes potentiale, hvad angår investering i forskning og udvikling, idet traditionen samtidig skal bevares. Hvis vi vil modernisere vores økonomi, må vi finansiere videnskabelige netværk, fremme videndeling og være de første i de nye økonomier industrier, men også seriøst satse på de europæiske kyster som turistmål, da vi i vores kystarv besidder en helt uforlignelig rigdom og mangfoldighed.

Jeg slutter, fru formand, i forventning om, at det fra i morgen bliver muligt at sejle med støt kurs mod udformning og gennemførelse af konsekvente forslag om en europæisk havstrategi, hvilket også er det, som vi her har hørt kommissær Borg give udtryk for.

  Paulo Casaca, for PSE-Gruppen. - (PT) Fru formand, hr. kommissær, hr. Piecyk, fru Hassi og hr. Stevenson, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordførerne for deres fremragende arbejde og tillade mig at fremhæve seks grundlæggende bestræbelser, som der bør tage højde for, når den europæiske havpolitik skal gennemføres. Nuværende og kommende lovgivning må integreres inden for en enkelt ramme, og forvaltningen skal også integreres inden for en havplanlægning, der tager hensyn til relevante interesser. Havet skal integreres i den nuværende miljølovgivning, også for at opfylde internationale konventioner som Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, OSPAR. Der må iværksættes en forvaltning, der tager udgangspunkt i havenes økosystemer, og fiskersamfundenes udvikling må fremmes med den samme tilgang, der så succesfuldt har været benyttet for landdistrikterne, og endelig skal der indføres en integreret ramme for overvågning og gennemførelse af havlovgivningen.

Den europæiske havpolitik må ikke gentage de fejl, som den fælles fiskeripolitik har begået, der har skabt et misforhold mellem politikudformningen og de mennesker, som politikken berører, og mellem omkostningerne ved at gennemføre og overvåge den. I en region som Azorerne betyder gennemførelsen af havstrategidirektivet eksempelvis omkostninger, der løber op i millioner af euro. Vi mener, at Europa på dette felt må agere på en integreret måde også finansielt.

  Josu Ortuondo Larrea, for ALDE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Netop i morges - og sikke et tilfælde i betragtning af dagens debat om havpolitik - læste jeg en artikel, hvor der stod, at menneskene stammer fra havet, at vi ikke kan leve uden det, og at 75 % af et voksent mennesker består af vand.

Desuden er tre fjerdedele af jordens overflade dækket af vandet i vores have og verdenshave, og der foregår en konstant cyklus af overførsel af vand fra havene til atmosfæren, fra atmosfæren til jorden, og endelig vender det tilbage til havet gennem floderne. Det er derfor vores pligt at være yderst opmærksomme på det maritime miljøs bæredygtighed, især da alarmklokkerne nu i nogen tid har ringet i hele verden med hensyn til forringelsen af miljøet generelt og klimaforandringen i særdeleshed.

Vi mener, at der hurtigt må vedtages foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten i alle institutioner - både EU-institutioner og statslige, regionale og lokale institutioner og på det private område. I denne forbindelse vil vi gerne udtrykke vores bekymring over den lange tidsplan, der figurerer i forslaget til et direktiv om havstrategien. Vi mener, at vi - ligesom når det gælder forureningen af atmosfæren og hullet i ozonlaget - ikke har lang tid tilbage at handle i og vende den nuværende tendens. Hvis ikke vi gør det så hurtigt som muligt, er jeg bange for, at skaden vil være uoprettelig.

Vi har derfor foreslået, at tidsplanen for at udarbejde handlingsplaner inden for den nye havstrategi skal vedtages som hastesag, så de kommer på linje med andre vigtige EU-programmer som f.eks. programmerne under FEDER, Samhørighedsfonden og landbrugspolitikken, for der er også landbrugsaktiviteter, som fører til, at der bliver udledt affald i havet.

Vi mener også, at vi har brug for mere præcis information om, hvad der sker i havene. Vi går ind for en bedre koordinering og forbindelse mellem alle Europas marine forskningsinstitutter, som fremmer enten et netværk eller et europæisk konsortium og skaber en maritim database, som er tilgængelig for dem alle.

Vi må forbedre uddannelse og information på alle niveauer og udskille bedste praksis i forhold til kontrol og forurening. Med hensyn til dette aspekt vil jeg endnu en gang fremføre noget, som jeg har sagt i årevis, nemlig at vi må gøre det obligatorisk at installere udstyr i skibe - udstyr som allerede er opfundet - til at kontrollere udtømning og rensning af tanke og bund i form at sorte bokse, som der ikke kan snydes med, hvilket vil være den bedste metode til at forebygge bevidst dumping, selv om jeg stadig mener, at dette skal suppleres af satellitovervågning og inspektion.

Vi må ikke glemme erhvervsfiskerne, som er en vigtig befolkningsgruppe, hvis livsstil skal sikres i fremtiden for at forhindre, at kystområder og øer bliver affolket eller invaderet af en ukontrolleret udvikling.

Endelig foreslår vi, at forureneren betaler-princippet også skal gælde for den maritime sektor, og at der oprettes en EU-fond for genoprettelse og bevarelse af maritim flora og fauna, baseret på bidrag fra alle industri-, energi-, turist-, fritids- og alle andre former for aktiviteter, som forurener vores have.

  Ian Hudghton, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! EU har ca. 65.000 km kyststrækning. Skotland har ca. en sjettedel af det og 95 ubeboede øer. Vi har helt klart meget at tilbyde og meget at få fra en havstrategi for EU, som hjælper os med at opretholde og udvikle vores kystsamfund. Skotland er energirigt med olie- og gasforekomster med muligheder for offshoreproduktion af vind- og bølgeenergi. Skotland ligger godt placeret til at udvikle yderligere maritime transportknudepunkter. Skotland har fremragende havforskningsfaciliteter, som kan bidrage til bedre at forstå havmiljøspørgsmål, og til trods for den fælles fiskeripolitik har Skotland stadig en stor andel af EU's fiskeindustri.

Idéen om en havstrategi for EU hilses velkommen, men den bør ikke signalere et skift mod, at EU's farvande bliver betragtet som en fælles ressource uden nogen særlig tilknytning til de enkelte maritime nationer. EU skal kun handle, når vores maritime nationer kræver handling eller støtte til deres egen strategiske planlægning. Lad os tage ved lære af den fælles fiskeripolitik og dens fejl.

  Georgios Toussas, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand! Både de astronomiske beløb, som rederierne og monopolkoncernerne inden for søfarten indtjener, og intensiveringen af arbejdet til det yderste sammen med medlemsstaternes omfattende udskiftning af egne søfolk med billigere arbejdskraft til en sulteløn på under 515 dollar om måneden og de store skibsulykker, som vi så med skibene Erika, Pretige, Sea Diamond m.fl., der forårsagede store miljøkatastrofer og rystede den internationale offentlighed, er tydelige eksempler på EU's arbejderfjendtlige søfartspolitik.

Rederiernes, Kommissionens og regeringernes interesse er hyklerisk, og det er uden hold i virkeligheden, når de påstår, at der ikke er tilstrækkelig arbejdskraft til søfarten, og at de gerne vil tiltrække søfolk fra medlemsstaterne til søfarten, når de selv i fællesskab forviser europæiske søfolk i stort tal fra skibene med vedvarende nedskæringer af skibenes besætning og samtidig udskifter dem med billigere søfolk fra tredjelande med stigende arbejdsløshed inden for branchen som resultat.

Denne arbejderfjendtlige politik har meget store negative konsekvenser for arbejdstagerne og for indbyggerne på øerne i afsidesliggende områder i Grækenland og i andre lande.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Vi er alle bekendt med havenes betydning. Havene sikrer os næringsvej, næringsmidler og naturoplevelser. Derfor er behørig forvaltning af havene af vital interesse. I hr. Piecyks betænkning gives der en detaljeret redegørelse herfor. God forvaltning kræver en afbalanceret tilgang, hvor økologiske og økonomiske aspekter afvejes mod hinanden på globalt, europæisk og nationalt plan. Derved vil vi også fremover kunne høste havenes frugt.

Jeg vil gerne anføre en bemærkning om havnenes udvikling. For at kunne yde et væsentligt bidrag til borgernes velfærd er det afgørende, at havnene inden for visse rammevilkår kan udvikle sig i overensstemmelse med deres respektive forcer. Efter min opfattelse bør Europa være tilbageholdende med at påvirke denne udvikling både fysisk og økonomisk. Medlemsstaterne har ansvaret for udformningen af havnene, og markedet vil sikre effektiv afvikling af godsstrømmene. Jeg har med henblik på at lade dette komme tydeligere frem i betænkningen stillet nogle ændringsforslag, som jeg håber De vil kunne støtte.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Meget kan lyde plausibelt, når man taler om en havpakke, men med hensyn til en havpolitik for EU frygter jeg, at Kommissionen vil bruge den til at tilegne sig magt, så den kan kontrollere alle livets facetter, begivenheder og aktiviteter til havs. I betragtning af hvilken absolut katastrofe EU's nuværende kompetencer inden for fiskeripolitikken har været for Det Forenede Kongerige under den skændige fælles fiskeripolitik, har jeg ikke meget tillid til, at der kommer noget bedre af at overgive alle maritime anliggender til EU. Overregulering, kvælende kontroller og tåbelige direktiver vil blive resultatet, er jeg bange for. Selv med hensyn til fiskeri er det, jeg læser i denne betænkning, en blåstempling af, at flere fiskere gøres arbejdsløse under dække af yderligere indskrænkende tiltag i henhold til det såkaldte forsigtighedsprincip.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Havet er et gode, som rummer enorme ressourcer, som vi bør passe på. Netop derfor er den integrerede tilgang, der slås til lyd for i grønbogen, så væsentlig. Men det bør ske på en praktisk og gennemførlig måde, som sikrer, at vi ikke skyder over målet.

Jeg er enig med ordføreren i, at hensynet til miljø og bæredygtighed er afgørende. Og jeg vil gerne komplimentere ham for betænkningen. Jeg må imidlertid også sige, at det var ganske vanskeligt som følge af proceduren for forstærket samarbejde. Vi står nu med et komplekst dokument med 147 punkter. Betydningen af maritim transport trænges til en vis grad i baggrunden i forhold til nye foranstaltninger, hvilket jeg finder grund til at påpege og også beklager. Maritim transport er netop så vigtig af hensyn til bæredygtigheden.

Vi har allerede en række regler og forskrifter, når det gælder sikkerhed og miljøvenlig transport. Men det står stadigvæk sløjt til med medlemsstaternes gennemførelse og håndhævelse af disse. Jeg vil derfor gerne opfordre Kommissionen til at prioritere gennemførelse og håndhævelse af eksisterende regler og forskrifter højt. EU bør også have flere koordinerende beføjelser og om påkrævet kunne gennemtvinge efterlevelse af forskrifterne. Kommissionen ville ved udgangen af 2006 offentliggøre en undersøgelse af gennemførligheden af et europæisk kystvagtprojekt. Her medio 2007 har vi stadigvæk intet set. Jeg opfordrer virkelig Kommissionen til at gøre en ihærdig indsats på dette område.

Kommissionen bør appellere til medlemsstaterne om at sikre god fysisk planlægning og forvaltning af kystområder. Men ansvaret herfor bør ligge hos medlemsstaterne selv. Lokal-, regional- og landspolitikere føler et ansvar for at sikre bæredygtighed og bevare disse områder, og netop når det drejer sig som landjorden, bør subsidiaritetsprincippet efter min opfattelse finde anvendelse.

  Robert Navarro (PSE). - (FR) Fru formand! Jeg vil først gerne takke hr. Piecyk for det store arbejde, som han har lagt i udarbejdelsen af denne sammenfattende betænkning. Når alt kommer til alt, er det en komplet og afbalanceret betænkning, som tager hensyn til de økonomiske, de miljømæssige og de sociale aspekter ved den fremtidige havpolitik. Angående de sociale aspekter understreger den vigtigheden af erhvervsuddannelse og karrieremuligheder samt den tvingende nødvendighed af, at medlemsstaterne hurtigt underskriver og ratificerer ILO-konventionerne om søfarendes arbejdsstandarder. Det er væsentligt, hvis vi ikke vil se den europæiske ekspertise på området forsvinde. Hvad resten angår, ligger bolden nu hos Kommissionen og medlemsstaterne.

Angående medlemsstaterne bør reformen af EU's budget fra 2008 give dem mulighed for at vise, at de tager disse udfordringer alvorligt. Angående Kommissionen får den til opgave at koordinere havpolitikken. Det drejer sig om et kæmpe arbejdsområde, hvor mangel på faste retningslinjer hurtigt kunne medføre kaos. Derfor mener jeg, at idéen med en kommissær for havpolitik, som har tilstrækkelige beføjelser til om nødvendigt at mægle, fortjener overvejelse. Ved faste retningslinjer skal naturligvis ikke forstås stive retningslinjer. Derfor mener jeg også, at det vil være hensigtsmæssigt i vidt omfang at inddrage regionerne for at sikre den nødvendige fleksibilitet i gennemførelsen af de initiativer, der vil blive vedtaget i forbindelse med den fremtidige havpolitik.

  Anne E. Jensen (ALDE). - Fru formand! Jeg vil gerne fremhæve to punkter, dels vedrørende Østersøen og dels vedrørende udbygning af EU's havne. Intet sted er behovet for bedre samspil mellem EU, nationale regeringer og regionale og lokale myndigheder mere tydeligt end netop i Østersøen. Vi har brug for en bedre koordineret strategi for at redde miljøet, redde fiskeriet og få en bæredygtig og effektiv udvikling af søtransport i et godt samspil med landsretssporten.

Østersøen er et af verdens mest forurenede have, og Kommissionen bør derfor udvikle en egentlig EU-strategi for Østersøregionen. Vedrørende havnene: Hvis vi skal udvikle søtransporten, er det nødvendigt, vi satser på bygning og udvidelse af havne og havneområder og på vej- og togforbindelser til havnene. Derfor bør den nye EU-strategi indeholde en havnestrategi, der giver havnene mulighed for at udvikle sig i trit med markedsudvikling og efterspørgsel. Vi skal sikre, at anden EU-lovgivning og fortolkning heraf ikke hæmmer havnenes udvikling.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - Aderarea României şi a Bulgariei a adus Marea Neagră la graniţa Uniunii Europene, creând astfel oportunitatea dezvoltării unei politici maritime care să cuprindă toate mările şi oceanele ce înconjoară Europa.

Marea Neagră şi Marea Mediterană reprezintă două zone de maximă importanţă pentru politica de vecinătate a Uniunii. Dezvoltarea portuară, comerţul, industria costieră, cercetarea, pescuitul şi turismul sunt elemente integrate atât politicii de vecinătate cât şi celei maritime. Reţelele de transport maritim, politicile regionale de mediu şi canalele de transport pentru resurse energetice sunt, de asemenea, incluse în planurile de acţiune ale ambelor politici. Politica maritimă europeană va veni în sprijinul politicii de vecinătate, catalizând şi complementând acţiunile acesteia.

Politica maritimă trebuie să iniţieze şi să aplice măsuri în cadrul subiectelor menţionate pentru asigura o dezvoltare convergentă atât a statelor membre cât şi a statelor riverane incluse în politica de vecinătate. O politică maritimă europeană viabilă trebuie să asigure cooperarea între statele vecine şi între acestea şi Uniune, şi să aibă capacitatea de a dirija problematicele din cadrul structurilor regionale a căror activitate s-a dovedit utilă până în prezent. O dovadă în acest sens este şi asumarea de către Uniunea Europeană a statutului de observator în cadrul BS.

Elaborarea unei politici maritime trebuie să aibă în vedere specificul fiecărei zone, ca de exemplu problema traficului de orice natură şi optimizarea tranzitului de produse energetice în cazul Mării Negre sau fenomenul migraţiei în cazul Mării Mediterane.

Acţiunile deja preconizate de către Comisie, precum comunicarea referitoare la sinergia Mării Negre trebuie sa reprezinte puncte de referinţă în consolidarea viitoarei politici maritime comune europene. Marea nu este o barieră ci o punte de legătură pentru consolidarea căreia trebuie făcut un efort comun de cunoaştere reciprocă şi solidaritate cu posibilităţi reale de implicare europeană în procesele de democratizare şi de dezvoltare ale statelor riverane.

  Matthias Groote (PSE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Først tak til ordføreren Willi Piecyk for det fremragende arbejde, han har præsteret med denne betænkning.

Jeg vil i mit bidrag kun kort komme ind på to punkter. For det første er der energien - havet byder på uendelig meget energi. Specielt skal vindenergien nævnes, som har et stort potentiale. Dette potentiale skal udnyttes. Hvordan kan vi udnytte det? Europa har brug for stærke incitamentsystemer, så investorer tør tage risikoen og investere i vindenergi på havet. Det kræver koordinering at skabe disse forudsætninger. Derfor glæder det mig meget, at Kommissionen i betænkningen bliver opfordret til at fremlægge en handlingsplan for udbygning af vindenergien. Desuden opnår man med vindenergihandlingsplanen målet om i 2020 at dække 20 % af det primære energibehov med vedvarende energi, som det blev vedtaget på forårstopmødet.

Desuden glæder det mig, at betænkningen indeholder installation af en intelligent netinfrastruktur. Kun på den måde kan man realisere de 50 gigawatt installeret offshore-effekt i 2020, som foreslås i betænkningen.

Det andet punkt er klimaændringer og skibsfart. Klimaændringen vil få store konsekvenser for havene og verdenshavene. Derfor skal den transportform, som bruger mediet vand til transport, også inddrages i emissionshandelen. Lovgivningsprocessen om inddragelse af flytrafikken er i øjeblikket til førstebehandling i Parlamentet. I betragtning af at skibstrafikken forårsager langt større drivhusgasemission end flytrafikken, støtter jeg ordførerens krav om at inddrage skibsfarten i emissionshandelssystemet.

  Francesco Musotto (PPE-DE). - (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Parlamentet tager for første gang systemet med havene, oceanerne, kystområderne og de europæiske øer op ved hjælp af en overordnet vision. Det er en fantastisk rigdom for Europa, som har ca. 68.000 km kyststrækning, hvilket er det dobbelte af USA og det tredjedobbelte af Rusland. Det er en dimension og nogle problematikker, som man ikke beskæftigede sig med tidligere. Grønbogens udarbejdelse er et vendepunkt, når det gælder om at udarbejde en ny havpolitik, der bygger på denne meget store rigdom, som har nogle unikke og uudforskede muligheder.

I den forbindelse giver hr. Piecyks betænkning - som jeg gerne vil lykønske ham med - et vigtigt bidrag. Jeg er navnlig enig i den vægt, der lægges på miljøaspekterne. Kysterne er nemlig særligt sårbare områder, hvor konsekvenserne af klimaændringerne og den intensive udnyttelse af ressourcerne er endnu tydeligere. Når vi står over for et sådant problem, er vi nødt til at sørge for beskyttelse og respekt, så havet fortsat kan være en ressource for de befolkninger, der bor langs kysterne. Hr. Piecyks betænkning bør efter min mening ledsages af yderligere forslag, som stilles i form af ændringsforslag, der skaber klarhed omkring dette vigtige initiativs omfang.

Først og fremmest bør en europæisk havpolitik - ligesom alle andre politikker - have de nødvendige ressourcer. Derfor skal der i forhandlingerne om den kommende finansieringsramme tages højde for de målsætninger, der er opstillet i grønbogen om havet. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at kommissæren for maritime anliggender forbliver kommissær for maritime anliggender, og at hans portefølje ikke begrænses til fiskerispørgsmål.

Endelig skal der lægges særlig vægt på øerne, som på grund af deres tiltrækningskraft og deres naturlige karakteristika udgør en værdifuld ressource for EU's havpolitik, når det gælder bæredygtighed og konkurrenceevne.

  Riitta Myller (PSE). - (FI) Fru formand! Havet trues af menneskelige aktiviteter på land og til søs. Størstedelen af den kuldioxid, som opvarmer og forsurer havene skabes på land, men en endnu større del kommer fra skibsfarten selv, noget som er i stigning. Der må gøres noget ved begge problemer.

Skibsfarten skal medtages i internationale aftaler om klimaet og emissionshandelsordninger. Opvarmning af havene som en følge af klimaændringen vil have usete konsekvenser for økosystemer på hele kloden. Når alt kommer til alt, opbevares over 80 % af klimasystemets øgede opvarmning i havene.

Siden 1961 er opvarmningen af havene nået ned til en dybde af 3.000 m. Det ændrer den marine økologi og den økologiske diversitet i havene. Nogle arter, f.eks. koraller, er truet af udryddelse, mens andre, de såkaldte invaderende fremmede arter, breder sig for meget.

Østersøen er verdens mest sårbare hav. Vi skal være forberedt på at forhindre risikoen fra den øgede trafik på havene, f.eks. olietransporter, og skibsfarten skal være så sikker som muligt. Tidlige advarselssystemer og kontrolsystemer skal være i funktion over alt.

  David Casa (PPE-DE). - (MT) Tak, fru formand. Europa fokuserer i øjeblikket på en ny vision for vores have, som utvivlsomt har et stort potentiale. Vi er alle enige om, at havet er af afgørende betydning for EU, og det er gennem årene blevet et stort emne for politiske debatter. Det er velkendt, at denne type diskussioner er afgørende, hvis vi vil vedtage en mere helhedsorienteret tilgang til vores maritime vision.

Kommissærerne med ansvar for politikker med forbindelse til havet, særligt den maltesiske kommissær hr. Borg, har udarbejdet et dokument om fremtiden for EU's havpolitik. Offentliggørelsen af denne grønbog satte gang i omfattende høringer om udsigterne for en vellykket havpolitik, som blev vedtaget af Kommissionen. Målet var at nå til enighed om, hvordan man skulle gennemføre havpolitikken og samtidig opretholde konstant bæredygtig synergi mellem sektorerne. Den nye havpolitik vil bidrage til at forbedre levestandarden i de lande, som ligger tæt på kysten, på en måde, som afspejler den regionale udviklingspolitik. En politik af denne type vil ikke kun øge konkurrencen, men også beskytte miljøet og være et svar på udfordringer som immigration og klimaændringer. Vi kan sikre, at disse udfordringer bliver imødegået med succes, og det er vores pligt at gøre det.

Forventningerne er store, men vi må ikke glemme, at mulighederne for at acceptere disse udfordringer er lige så store. Jeg vil gerne opfordre alle europæere til at gribe disse muligheder. Jeg vil slutte med at sige, at der helt klart er behov for samarbejde på europæisk niveau for at komme videre. Europas fremtid bygger på vores have. Det kræver et nyt samarbejdsniveau, og jeg tror kun, at vi kan få gavn af et sådant samarbejde. Tak.

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne på det hjerteligste takke hr. Piecyk for hans betænkning. Som han siger, modsvarer vores nuværende isolerede delpolitikker ikke de udfordringer, som det nye århundredes havpolitik stiller, og vi må få EU til at anlægge et integreret perspektiv, der lægger op til horisontale og globale løsninger. Det skal være løsninger i form af forbedret livskvalitet i kystområderne, infrastruktur og udvikling i transportsektoren, bevarelse af havbunden og havets ressourcer, partnerskaber og højt kvalificerede centre for bæredygtig forvaltning af havene i EU-27. Havene skal beskyttes og fremmes gennem en fælles og inddragende indsats for at befordre og sikre bæredygtig turisme, afbalanceret fiskeripolitik, mere miljøvenlig skibstransport og bevidst og målrettet beskyttelse af den helt afgørende ressource, som havene er.

Klimaforandringer, forurening, pres fra bymæssig bebyggelse i kystzoner og manglende rensning af spildevand fortjener alt sammen vores særlige opmærksomhed, undersøgelse og fælles indsats for at sikre et sundt økosystem i havet. Disse bestræbelser må så knyttes an til innovation og nye energikilder, som vi kan hente fra havet i form af bølgeenergi, og der skal skabes højt kvalificerede centre med studiet af havet som deres specifikke opgave.

Til det formål må vi bringe havet, havets kultur og kendskab til havet tættere på de europæiske borgere og bringe disse tættere på deres oprindelse. Vi må inddrage øregionerne, der i kraft af selve deres natur er forbundne med havet, men vi må også arbejde for de havrelaterede faktorers samhørighed i de kontinentale europæiske kystregioner, der om nogen og af tradition ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær! Regionerne i den yderste periferi nævnes flere gange i grønbogen, men de undervurderes i høj grad fortsat i de generelle overvejelser vedrørende en integreret tilgang til havpolitikken trods deres geografiske beliggenhed i Det Indiske Ocean, Atlanterhavet og Det Caribiske Hav og til trods for, at disse regioner er nogle af dem, som er mest berørt af spørgsmålet om bæredygtig forvaltning af havet og kystområderne. Derfor er oprettelsen af et forskningsnetværk om tropisk marin biodiversitet, Net-Biome - et projekt, som finansieres gennem det sjette rammeprogram for forskning og udvikling og omfatter syv af de mest afsides beliggende regioner og visse oversøiske lande og territorier - et vigtigt fremskridt for den bæredygtige forvaltning af havene og for forskning og udvikling i det tropiske havmiljø.

Regionerne i den yderste periferi er oppe imod farer som tsunamier, cykloner og naturligvis global opvarmning - et væld af naturkatastrofer, der svækker miljøet og havbunden. De har i øvrigt selv, hr. kommissær, været offer for en af disse farer, eftersom De måtte aflyse en rejse til Réunion i marts på grund af cyklonen Gamede. Erfaringerne fra regionerne i den yderste periferi i forbindelse med katastrofeforebyggelse og reduceringen af kyststrækningernes sårbarhed skal tilføre vores fælles overvejelser større værdi. Desuden stilles spørgsmålet om balancen mellem turisme og hensynet til havmiljøet oftere her end noget andet sted, for at sektoren kan give mulighed for en bæredygtig udvikling i disse regioner, hvor turismen er en af de vigtigste indtægtskilder.

Til sidst er der spørgsmålet om sammenhæng mellem de forskellige EU-politikker på fiskeriområdet, for mens vores regioner skal styrke søfartssikkerheden og gøre beskæftigelse inden for fiskeriet mere attraktivt, tager den nuværende politik sigte på at begrænse antallet af både, også i vores regioner, hvor fiskeressourcerne ikke retfærdiggør det.

Jeg håber, at de aktuelle overvejelser fører til udviklingen af en europæiske havpolitik, der er global og sammenhængende, og hvor regionerne i den yderste periferi anerkendes for at have en særlig rolle, der svarer til deres indgående kendskab til havet. Endelig vil jeg gerne slutte af med at takke hr. Piecyk for sit arbejde.

FORSÆDE: Manuel António dos SANTOS
Næstformand

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder Kommissionens grønbog og vil i dag tale for, at min egen region, Østengland, bliver vært for det foreslåede europæiske ekspertisecenter i Det Forende Kongerige. Med 700 km lavtliggende kyststrækning, store havne i Great Yarmouth, Ipswich, Felixstowe, Harwich og Tilbury samt områder med forrygende naturskønhed i det nordlige Norfolk og ved Stours og Orwells flodmundinger er det for os en faktisk og ikke en teoretisk ambition at skabe et bedre forhold mellem folk og havet.

Vi skal bygge på det EU-støttede center, der fremmer vedvarende energi, i Lowestoft, som skal åbne i år, hvor min regions mulighed for offshoreproduktion af vindenergi vil kunne opfylde 25 % af Det Forenede Kongeriges elektricitetsbehov og yde et stort bidrag til de europæiske mål om at reducere kulemissionerne. Vi skal indse, at stigende havniveauer - 40 cm inden 2050 i Østengland - betyder, at de aktuelle planer for at beskytte kyststrækningen imod erosion og oversvømmelse ikke er andet end et hæfteplaster for vores region og for Europa. Ødelæggende oversvømmelser på tværs af Østengland i 1953 dræbte 307 mennesker, og i dag er knap en halv million boliger i fare. Vi bliver nødt til at gøre mere.

Endelig bør havstrategien understøtte den økonomiske udvikling i de maritime regioner. Vi har en periferisk beliggenhed. I min region er King's Lynn, Clacton-on-Sea, Southend-on-Sea og Thurrock blandt de øverste 10 %, hvad angår mangeartede afsavn i Det Forende Kongerige. Inden for havneudvikling, turisme og regeneration skal vi gøre begrebet om bæredygtig udvikling til virkelighed.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at takke Willi Piecyk for det fantastiske arbejde, han har gjort som ordfører, for det er helt klart afgørende for Europa at vedtage en integreret og bæredygtig model for forvaltningen af havene.

Aktiviteter, som er afgørende for at nå Lissabon-målene, bliver udført i havmiljøet, men havet repræsenterer også andre værdier, som er mindre kommercielle, men som har at gøre med vores befolkningers dybeste identitet og kultur.

Jeg er ked af, at fiskeriet fremstår noget sløret i denne grønbog, selv om det udelukkende hører under Kommissionens kompetence og er genstand for en fællesskabspolitik. Fiskeriet er økonomisk vigtigt, og det er afgørende for at bevare job og kultur i mange europæiske regioner.

Jeg er overbevist om, at denne sektor er en af dem, der vil nyde størst fordel af en bedre integration med andre politikker vedrørende havet, f.eks. forbedring af uddannelsen og leve- og arbejdsforholdene for søfolk og øgede investeringer i forskning, som er afgørende for at forstå, hvordan havene og verdenshavene fungerer.

Som europæer fra Galicien - en maritim region - er jeg overbevist om, at denne politik kommer til at spille en afgørende rolle for kystregionerne, deres byer og folk.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil først gerne takke hr. Piecyk for hans fremragende betænkning, men også for hans imødekommenhed over for at mod- og medtage bidrag, der kunne præcisere og udvide den europæiske havpolitik og gøre den mere hensigtsmæssig.

Da jeg kommer fra en øregion i den yderste periferi, har mine bidrag sigtet på at sikre passende anerkendelse af regionerne i den yderste periferi i havpolitikkens udformning og gennemførelse, hvilket begrundes med disse regioners beliggenhed og omfattende kendskab til havet og den deraf følgende fordeling af ansvaret mellem EU og regionerne i den yderste periferi. Mit bidrag har drejet sig om bedre forvaltning og bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer ved omhyggelig organisering af kystområdet og specifikke foranstaltninger med henblik på en udvidet kystpolitik, støtte til miljøvenlig skibstransport, også ved fremme af en effektiv europæisk havnestrategi afpasset efter de forskellige europæiske områders forhold, støtte til havforskning særlig inden for medicin, energi og havmiljøets ressourcer generelt, fremme af sociale rettigheder, der tager hensyn til ILO's bestemmelser for at sikre maksimal synlighed, og endelig livslang faglig uddannelse i fiskerierhvervet, hvad enten man arbejder til søs eller i land, og sikkerhed for, at der tages passende hensyn til turismen, der er en af de vigtigste aktiviteter forbundet med havet.

  Karin Jöns (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Også jeg vil gerne takke Willi Piecyk varmt for hans virkelig fremragende betænkning.

Jeg kommer fra en region med en dybt rodfæstet maritim tradition. Overfiskeriet i havene og flere værfters sammenbrud førte til en arbejdsløshedsprocent på op til 20 %. Men nu bygges der skibe igen. I stedet for forarbejdning af fisk handler det nu om bioteknologi. Offshore-lokaliteten for vindenergi vokser. Klimaforskning er helt aktuelt. Det er resultatet af omfattende investeringer, ikke bare inden for forskning og innovation, men også inden for uddannelse og efteruddannelse. Vi må gøre mere for at fremme uddannelserne inden for de maritime erhverv! Her opstår der gode og fremtidssikre arbejdspladser. Vækstpotentialet skønnes alene for de næste fem år at være på omkring 15 %, og det glæder mig, at Piecyk-betænkningen her sætter et klart fokus, til forskel fra Kommissionens grønbog.

Afslutningsvis appellerer jeg til alle medlemmerne om at stemme for min gruppes ændringsforslag om, at det skal være slut med at betragte søfolk som andenklasses arbejdstagere. De europæiske mindstestandarder inden for arbejdsretten skal også gælde fuldt ud for dem.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Endnu en gang viser Deres bidrag her i dag, hvor engageret Parlamentet er i havpolitikken, og det er et tydeligt bevis på hr. Piecyks fremragende koordineringsarbejde.

I Deres bidrag rejste De en række punkter, som helt klart fortjener yderligere undersøgelse og overvejelser, især med henblik på forberedelsen til at kunne vedtage Kommissionens Blue Paper næste oktober.

Jeg vil gerne slå helt fast, at målet med vores arbejde med havpolitikken er at åbne op for potentialet i den bæredygtige udnyttelse af vores oceaner og have. For første gang ser vi på dette maritime område på en integreret og helhedspræget måde, og vi prøver at bygge videre på de områder, hvor vi ser merværdien. Lad mig understrege, at dette bestemt ikke er en øvelse i at centralisere magten, men at det drejer sig om at tilskynde til koordinering og inddrage interessenter i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

Dette er helt klart processens begyndelse og ikke dens afslutning. Der bliver mulighed for at uddybe vores holdninger til en række af de nævnte punkter. Lad mig blot gentage, at en havpolitik ikke må blive en politik, der er tilpasset alle som helhed. Specificiteterne ved de forskellige have omkring EU skal indregnes ordentligt.

Jeg har en bemærkning til de regionale aspekter. Vi ser helt klart den regionale dimension som nøglefaktoren i vores øvelse, og den ultraperifære dimension er uden tvivl fokal. Jeg vil gerne forsikre Dem om, at de, som er involveret på regionalt plan, og de regionale handlinger fortsat vil være en hjørnesten i vores politik, når vi går videre med dette punkt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Viorica-Pompilia-Georgeta Moisuc (ITS), în scris. - Raportul domnului Willi Piecyk din Comisia pentru transport si turism abordează un ansamblu de probleme de cea mai mare actualitate privitor la stabilirea unor reguli şi percepte general valabile pentru statele membre ale U.E. în vederea protejării şi exploatării raţionale a apelor mărilor şi oceanelor.

Mă voi referi la unele chestiuni legate de specificul situaţiei la Marea Neagră, mare de frontieră externă a Uniunii, şi anume: după căderea regimului comunist în România, dezvoltarea turismului pe litoralul de vest al Mării Negre a atras o creştere îngrijorătoare a poluării apelor mării din cauza nenumăratelor restaurante deschise chiar pe plajă, restaurante care deversează în mare reziduurile de tot felul; în acelaşi timp plaja s-a îngustat foarte mult din cauza acestor stabilimente.

Poluarea Marii Negre este datorată în bună măsură şi exploatării neraţionale a Deltei Dunării - al doilea fluviu ca mărime în Europa după Volga. Asupra echilibrului biologic al Deltei, asupra faunei şi florei unice în Europa, are un puternic impact negativ construirea de către Ucraina a canalului Bâstroe - acţiune împotriva căreia s-au pronunţat specialişti din toată lumea.

Pentru aceste motive, la care se pot adăuga multe altele, considerăm că propunerile făcute de raportor şi în special construirea unei politici europene maritime unice pe baza prevederilor din Cartea Verde sunt bine venite şi le susţinem în întregime.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Med denne betænkning kan vi tydeligt se det potentiale, som EU kunne opnå gennem en mere integreret havpolitik, som ville erstatte fragmenterede og specifikke foranstaltninger med mere sammenhængende forslag. Kommissionen formåede det knap nok i sin grønbog, men lad os anerkende, at vi ikke gør stor nytte med denne alt for lange og ustrukturerede betænkning.

Jeg vil gerne minde om fire væsentlige udfordringer, som skal løses, nemlig at forene den økonomiske udvikling og miljøbeskyttelse, herunder spørgsmålene om søfartssikkerhed og den marine biodiversitet, finde frem til en kystforvaltning, der kan forene de økonomiske og de naturbetingede aktiviteter i havne- og beboelsesområderne, gå fra en traditionel økonomi mod nye sektorer med høj merværdi, som f.eks. marin bioteknologi og nye energikilder, og skabe en effektiv forvaltning, dvs. den politiske og administrative udfordring, som det hele afhænger af.

Der findes uden tvivl et reelt potentiale for udvikling af aktiviteter med tilknytning til havet, som i dag udgør 3-5 % af EU's BNP, men det bliver vanskeligt at udnytte og kræver en effektiv koordinering.

I denne betænkning er EU en pioner, der udstiller sine ambitioner. Vi mangler imidlertid fortsat at finde måder at gå fra vision til integreret politik på.

16. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0133/2007).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 28 af Catherine Stihler (H-0493/07)

Om: Høring om information af patienter

Hvordan påtænker Kommissionen at gennemføre en formel høring af forbrugerorganisationer i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om den gældende praksis for information af patienter i henhold til artikel 88a i direktiv 2004/27/EF⁽¹⁾? Artiklen lyder som følger: "Kommissionen forelægger inden udløbet af tre år fra ikrafttrædelsen af direktiv 2004/726/EF, efter samråd med patient- og forbrugerorganisationer, læge- og apotekersammenslutninger, medlemsstaterne og andre berørte parter, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den aktuelle praksis på informationsområdet, herunder bl.a. via internettet, og om de dermed forbundne risici og fordele for patienterne".

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, fru medlem! Kommissionen er i henhold til artikel 88a i direktiv 2001/83/EF i færd med at udarbejde en rapport om den nværende praksis for at informere patienter om lægemidler. Rapporten kommer til at indeholde en sammenfattende fremstilling af den aktuelle situation, men endnu ingen politiske retningslinjer eller forslag, som i henhold til artikel 88a først skal udvikles i næste fase. Så snart den endelige rapport foreligger, vil den blive fremlagt for Rådet og Europa-Parlamentet.

I forbindelse med forberedelsen har Kommissionens tjenestegrene haft en intens dialog med patientorganisationer og forbrugerorganisationer, medlemsstaterne og andre interessenter. Som det er gængs procedure, har der været en offentlighedsfase på over to måneder, nemlig fra april til juni i år. Udkastet blev offentliggjort på GD Erhvervsliv og Industris hjemmeside, hvor man opfordrede til at indsende udtalelser.

Hidtil er der modtaget over 50 bidrag, og der kommer hver dag nye til. 10 af disse bidrag stammer fra patient- og forbrugerforeninger. Dette dokumenterer udtrykkeligt, at forbrugerorganisationer ligesom alle andre interessenter samt den almene offentlighed har haft lejlighed til at udtrykke deres holdninger og bidrag til denne rapport, og det har de også i høj grad gjort.

De modtagne svar bliver studeret meget omhyggeligt, og på grundlag af denne behandling vil man i den endelige rapport skulle overveje den bedste strategi til at give alle europæiske borgere samme adgang til præcise informationer om lægemidler.

Jeg kan forsikre Dem, fru medlem, at dette spørgsmål ligger mig personligt meget på sinde, og at jeg vil gøre mit yderste for at få afsluttet denne proces så hurtigt som muligt, men det er helt afgørende, at vi stiller forslag, som bygger på omfattende informationer og på en omfattende høring af offentligheden, og nøjagtighed, præcision og kvalitet er efter min mening vigtigere end hastighed i denne sag.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! Tak, hr. kommissær. Jeg tror, at mange er bekymrede over, hvordan partierne er blevet hørt. Mange af os her mener ikke, at den aktuelle lovgivning bør ændres, dvs. vi ønsker at bevare forbuddet mod direkte markedsføring over for forbrugerne og vil ikke have en bagvej for direkte markedsføring af lægemidler. Forbrugerne skal involveres mere i det lægemedicinske forum med fokus på, hvad patienter og almindelige forbrugere ønsker og har brug for at vide, snarere end hvad industrien ønsker at levere. Vil Kommissionen derfor overveje at ændre den vedtagne tidsplan, så der kan tages behørig højde for alle alternative synspunkter og for at tage hånd om problemet med patientcentreret information med patientcentrerede løsninger?

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru medlem! Først vil jeg gerne forsikre Dem, at vi er helt enige i den politiske vurdering. Vi må ikke åbne døren for produktreklame for receptpligtige lægemidler! Det kommer heller ikke til at ske med min medvirken. Målet kan kun være at give patienterne objektive, omfattende, neutral information, og det skal ske på en måde, som ikke forvirrer patienterne, og som sørger for, at alle patienter har samme adgang til disse objektive og neutrale informationer.

Det problem, vi har i dag, er jo, at der findes patientgrupper, som via internettet og andre moderne kommunikationsteknologier har adgang til alle mulige informationer. Men mange patienter har ikke disse informationer, og det er en tilstand, som vi må lave om på.

Jeg vil gerne endnu en gang slå fast, at grænsen til produktreklame ikke vil blive overskredet! Og det vil blive fastlagt helt klart, hvilke regler og kriterier de pågældende informationer skal følge.

Med hensyn tidsplanen har jeg allerede nævnt, at høringsfasen nu er afsluttet. Vi arbejder virkelig på højtryk på at få gjort den endelige rapport færdig på grundlag af denne høring. Jeg har allerede lovet Dem, at jeg vil gøre mit yderste for at fremskynde det. Det kommer i hvert fald til at ske i sidste halvår af 2007.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 26 af Brian Crowley (H-0467/07)

Om: Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed i EU

Kan Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger den i indeværende år træffer for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed i EU og for at sikre, at disse ledige borgere i EU kan få adgang til uddannelseskurser af høj kvalitet inden for informationsteknologi?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Arbejdsmarkedet i Europa er i bedring over alt, og det sker meget hurtigt og positivt. Aldrig har så mange mennesker arbejdet i Europa, og arbejdsløshedstallene er de laveste i lang tid. Ikke desto mindre er det sandt, at arbejdsløsheden blandt unge fortsat er høj, omkring det dobbelte af EU-gennemsnittet. Ungdomsarbejdsløshed er først og fremmest medlemsstaternes ansvar inden for rammerne af deres arbejdsmarkedspolitik. Det er imidlertid også sandt, at EU må bidrage til at løse dette problem.

EU's nøgleopgave består i at støtte medlemsstaterne på følgende to områder:

- koordinering og overvågning af de nationale politikker om arbejdsløshed i forbindelse med Lissabon-strategien og

- økonomisk støtte, især via Den Europæiske Socialfond.

Rammerne for den politiske koordinering findes i den reviderede Lissabon-strategi. Kommissionen overvåger nøje de nationale arbejdsløshedspolitikker. I den seneste EU-rapport om arbejdsløshed understregede Kommissionen og Rådet det presserende behov for at forbedre situationen for unge på arbejdsmarkedet. Selv om medlemsstaterne har påtaget sig at tilbyde unge en ny start, modtog de fleste af de 4,6 millioner arbejdsløse unge ikke et jobtilbud, uddannelsestilbud eller erhvervsuddannelse inden for de første seks måneders arbejdsløshed. Unge, som finder et job, har ofte usikre ansættelsesforhold. Kommissionen mener, at dette er en utilfredsstillende situation, og har anbefalet, at medlemsstaterne skal forbedre situationen for unge, især inden for uddannelse eller erhvervsuddannelse.

Efter Kommissionens opfattelse bør der især tages skridt på følgende tre områder:

For det første social inklusion, som er en afgørende forudsætning for bæredygtig udvikling i Europa. Kommissionen vil støtte aktiv samhørighed med det mål at hjælpe folk i udkanten af arbejdsmarkedet med at blive integreret på arbejdsmarkedet, samt programmer, som sikrer en passende mindsteløn og adgang til ordentlige sociale goder.

For det andet livslang læring, for der er ikke tvivl om, at uddannelse skaber uddannelse, og folk med uddannelse og bedre kvalifikationer har større adgang til livslang læring end dem, som har mest brug for det, dvs. folk med ringe kvalifikationer eller ældre med forældet kunnen. Med hensyn til Lissabon-strategien har Kommissionen udsendt en række anbefalinger til medlemsstaterne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, især med hensyn til folk med kort skolegang, med henblik på at højne niveauet af den uddannelse, som europæere modtager. Jeg vil gerne påpege, at EU's mål er at nedbringe antallet af mennesker, som forlader skolen tidligt, til under 10 %. Tallet ligger i dag på 15,2 %, og i nogle lande er det betydeligt højere. At nedbringe antallet af unge, som forlader skolen tidligt, er efter vores opfattelse en af de vigtigste faktorer til at forbedre mulighederne for unge på arbejdsmarkedet. En anden anbefaling fra Kommissionen er at støtte geografisk mobilitet. På trods af arbejdsløsheden har vi den situation, at nogle regioner og sektorer ikke har nok mennesker i arbejdsstyrken. Unge bør derfor opfordres til at udnytte disse muligheder for at få arbejde.

En anden mulighed er EU-støtte via Den Europæiske Socialfond. Foruden at koordinere politikken støtter EU medlemsstaternes bestræbelser på at modernisere arbejdsmarkedet. Fra 2007-2013 vil medlemsstaterne modtage 72,6 millioner euro til at finansiere reformen af nationale arbejdsmarkeder, og over 90 % af disse midler vil gå direkte til at opfylde Lissabon-målene. Investering i menneskelig kapital, som repræsenterer en tredjedel af budgettet for Den Europæiske Socialfond, er den vigtigste prioritet for 2007-2013. Andre 30 % af beløbet vil blive øremærket til social samhørighed med hensyn til dårligt stillede grupper.

Den Europæiske Socialfond har allerede vist praktiske resultater. Hvert år får omkring 2 millioner mennesker adgang til beskæftigelse efter at have modtaget støtte fra Den Europæiske Socialfonds projekter. I 2007 vil 25 % af de arbejdsløse i EU deltage i projekter under Den Europæiske Socialfond, som omkring 1 million af samfundets marginaliserede eller dårligt stillede mennesker nyder godt af hvert år. Omkring 4 millioner mennesker gennemfører hvert år erhvervsuddannelseskurser som en del af programmet for livslang læring, som støttes af Den Europæiske Socialfond.

Da ungdomsarbejdsløsheden, som jeg understregede, fortsat er et problem, leder Kommissionen efter mere effektive løsninger. Derfor er Kommissionen ved at lægge sidste hånd på et forslag til en meddelelse om at få unge ind i uddannelse, beskæftigelse og samfundet. Meddelelsen planlægges vedtaget i september i år. Denne meddelelse vil blive ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionen om beskæftigelse af unge.

Mine damer og herrer! Som jeg understregede, er spørgsmålet om ungdomsarbejdsløshed naturligvis primært et nationalt anliggende og et anliggende for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, uddannelsespolitikker og så videre, men EU hverken kan eller vil se passivt til.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for hans svar. Inden for den korte tid jeg har til rådighed, vil jeg fokusere på tre specifikke områder.

Først og fremmest, hvad angår ungdomsarbejdsløshed, kan vi se, at der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft ikke blot på området for internet, kommunikation og teknologi, men også med henblik på den traditionelle arbejdskraft, f.eks. tømrere, elektrikere, murere osv. Der er tilsyneladende ikke noget nyt initiativ, der skal forsøge og fremtvinge ekstra uddannelse ud af ressourcerne på det område.

For det andet, hvad angår mobilitetsspørgsmålet, er der hindringer, som påvirker unge mennesker, der især rejser for at få job og få deres kvalifikationer anerkendt.

For det tredje og sidste, hvad angår langtidsledighed, er ordninger om at vende tilbage til arbejdet vigtige, så folk kan bibeholde nogle af deres sociale rettigheder, og så de kan blive hjulpet med at blive reintegreret i arbejdssystemet igen. Hvilke forslag findes der specifikt for det?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Disse to punkter er naturligvis yderst vigtige, og jeg kunne godt gå i dybden med dem, men jeg vil svare meget kort. Naturligvis stræber vi inden for rammerne af Den Europæiske Socialfonds aktive beskæftigelsespolitik efter at åbne op for kvalifikationerne, og som De med rette påpegede, er kvalifikationer ikke udelukkende en intellektuel sag, men involverer også manuelle fag og andre aktiviteter. Kommissionen forbereder derfor et forum inden for rammerne af forumet for omstrukturering for at diskutere det fremtidige arbejdsmarked, dvs. et arbejdsmarked med job, som på lang sigt kan opfattes som enten faste eller nyopstående, og en del af vores arbejde vil være at formulere passende krav til kvalifikationer, passende moduler til at opnå kvalifikationer og fleksible, elastiske metoder til at finde balancen mellem det fremtidige arbejdsmarked og kvalifikationerne.

Med hensyn til arbejdskraftens mobilitet er der også her en række forskellige punkter og måder, hvorpå vi kan støtte mobiliteten. Det vigtigste af disse er det mål, som min kollega hr. Figel' har sat, nemlig forslaget om at anerkende kvalifikationer ikke bare inden for sektorer, hvor man allerede anerkender kvalifikationer, men også inden for andre sektorer, inklusive såkaldte fag. Jeg tror, at vi kan forbedre situationen for unge på arbejdsmarkedet betydeligt, hvis vi går ind i dette projekt.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 27 af Olle Schmidt (H-0487/07)

Om: Europæisk fristed for forfulgte forfattere og journalister

EU har pligt til at støtte en åben debat i lukkede samfund og diktaturer. I alt for mange lande er det dog fortsat forbundet med livsfare at give udtryk for sin mening. Journalister og forfattere myrdes, kidnappes og udsættes for forfølgelse i hele verden. Ytringsfriheden er vigtig for, at diktaturer kan udvikle sig til åbne og demokratiske samfund. Kommissionen bør afsende et tydeligt signal om værdien af ytringsfriheden ved at tilbyde et midlertidigt fristed til de forfattere og journalister, som forfølges på grund af begrænsninger af ytringsfriheden. For nylig fremsatte den danske regering et tilsvarende forslag.

Vil Kommissionen være indstillet på at tilbyde et fristed i EU til de forfattere, som risikerer at blive forfulgt på grund af begrænsninger af ytringsfriheden?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Betingelserne, som giver tredjelandsstatsborgere mulighed for at få international beskyttelse som flygtninges subsidiære beskyttelsesstatus i en medlemsstat, er blevet harmoniseret på EU-niveau. I overensstemmelse med anerkendelsesdirektiv 2004/83/EF er den pågældende EU-medlemsstat faktisk forpligtet til at give flygtningestatus til tredjelandsstatsborgere, der søger beskyttelse som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af politisk anskuelse.

I denne forbindelse omfatter begrebet om politisk anskuelse enhver holdning til forhold, som staten, regeringen eller samfundet er beskæftiget med, og som går ud over identifikation med et specifikt politisk parti eller anerkendt ideologi.

I kraft af EU-lovgivningen er medlemsstaterne derfor forpligtet til at yde beskyttelse til journalister og forfattere, der som følge af at udøve deres ytringsfrihed har en velbegrundet frygt for forfølgelse i form af trusler på livet, mod deres fysiske frihed eller andre alvorlige overtrædelser af deres menneskerettigheder i deres oprindelsesland.

Kommissionen bifalder ethvert initiativ, som individuelle medlemsstater tager for at øge beskyttelsen af forfatter og journalister, der bliver forfulgt som følge af restriktioner af deres ytringsfrihed.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Hr. formand! Det er et positivt svar. Jeg vil med mit spørgsmål opfordre kommissærerne til at tage et initiativ sammen med medlemsstaterne for at regulere tingene i højere grad og sikre, at forfattere og journalister, som har mulighed for at komme til Europa, også får lov til at gøre det. Jeg synes, det er vores ansvar med tanke på den ualmindeligt vanskelige situation, verden befinder sig i. Tillad mig at minde kommissæren om, at der sidste år blev myrdet 113 personer, som arbejdede i medieverden, 807 blev fængslet, næsten 1.500 personer blev udsat for fysisk angreb, 56 blev kidnappet, 18 forfattere blev dræbt, 144 blev fængslet. Det er på høje tid at handle. Man kunne forestille sig et stipendium på EU-niveau, som kommissæren tog initiativ til.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand! Jeg vil med glæde besvare hr. Schmidts spørgsmål. Eftersom direktivet er trådt i kraft, har alle medlemsstaterne pligt til at overholde det. Et område, hvor man sandsynligvis godt kunne gøre en større indsats, er information og kommunikation med oprindelseslandene. På dette område er der formodentlig et ringe kendskab til de muligheder, som EU-lovgivningen giver for at opnå beskyttelse, hvis man er journalist og udsat for fare.

Hvad kommunikationsprogrammerne angår, skal alle medlemsstaterne vide, at Kommissionen ikke alene er rede til at finansiere disse programmer, men også til at fremme dem. Det er således nødvendigt med en større viden, så man bedre kan gennemføre et direktiv, der eksisterer, under præcis de omstændigheder, som jeg beskrev for Dem.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at jeg udtrykkeligt støtter medlemmets forespørgsel, for i lande, hvor man først forbyder og brænder bøger og derefter forfølger de mennesker, som skriver disse bøger, der hersker ikke den ånd, som inspirerer og driver EU! Jeg vil gerne udvide spørgsmålet lidt. Jeg mener, at disse mennesker ikke bare har brug for særlig beskyttelse, men at det må være en opgave for EU at støtte, at det, som de skriver, kan blive udbredt, at det bliver båret videre for netop at fjerne de diktaturer, som de lider under. Overvejer Kommissionen at støtte disse mennesker ved ikke bare at give dem lov til at være her, men også at støtte deres aktiviteter?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand! Vi har faktisk allerede overvejet nogle programmer, som skal udbrede kendskabet til holdningerne hos de forfattere, der betegnes som dissidenter i deres hjemlande, så vi fremmer udbredelsen af liberale og demokratiske idéer. Vores endelige målsætninger er netop at udbrede disse idéer i de lande, som disse forfattere og journalister kommer fra.

Det er vores opgave at udbrede de demokratiske værdier uden for Europas grænser, og jeg mener også, at vi bør gøre dette ved hjælp af modige forfatteres og journalisters stemme. Dem bør vi beskytte i Europa, men vi skal også udbrede kendskabet til deres idéer i de lande, som de er flygtet fra. Derfor er jeg principielt enig i denne indfaldsvinkel.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Når vi taler om forfulgte og truede journalister, er det svært at komme uden om Alan Johnston i Gaza, som blev løsladt for nylig, hvilket vi alle hilser velkommen. Er Kommissionen enig i, at der skal være en forsigtig balance, så man sikrer, at terrororganisationer såsom Hamas ikke forstærkes eller belønnes for at spille en rolle i at løse det, som aldrig burde være sket, nemlig frihedsberøvelsen af en modig journalist som Alan Johnston? Har kommissæren lyst til at svare på det?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand! EU har naturligvis allerede givet sin holdning til kende via EU's udenrigsministre. Frigivelsen af de mennesker, der er blevet bortført, er EU's diplomatiske pligt.

Vi glædede os over Alan Johnstons frigivelse, men som De selv sagde, er der selvfølgelig ingen, som mener, at man bør belønne Hamas, der som bekendt stadig står på listen over terrororganisationer.

Når det er sagt, er det klart, at det, vi lægger størst vægt på, er, at man redder menneskeliv, og at journalisterne kan udføre deres arbejde, også i vanskelige områder og i konfliktområder eller højrisikoområder. Ellers opfylder journalisterne nemlig ikke deres mission, nemlig at rejse ud de steder, hvor det er farligt, og at fortælle, hvad de har set og hørt.

Anden del

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 29 af Stavros Arnaoutakis (H-0500/07)

Om: Fare for udslettelse af fiskebestanden i Ægæerhavet

Ifølge videnskabelige undersøgelser, der er blevet offentliggjort, falder fiskebestandene i Ægæerhavet faretruende med den direkte følge, at der er risiko for ødelæggelse af fiskepladser. Denne situation forværres af den manglende gennemførelse af væsentlige foranstaltninger for en bæredygtig forvaltning af fiskeriaktiviteterne samt ukontrolleret brug af fiskeredskaber og fiskerimetoder, der anretter varig skade, især på de levesteder, hvor fiskeressourcerne genskabes.

Er Kommissionen umiddelbart forpligtet til at beskytte denne region imod udviklingen af disse fænomener, dels med henblik på i det mindste at bevare fiskeressourcerne og dels for at beskytte kystfiskerne, der har fiskeri som levevej. Hvad agter Kommissionen at gøre for at imødegå dette store problem?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Arnaoutakis for hans spørgsmål om Ægæerhavet og dets fiskeressourcer. Det skal erindres, at Ministerrådet vedtog den foreslåede forordning om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet i slutningen af 2006. Forordningen trådte i kraft i januar 2007. Kommissionen mener, at forordningen er et rimeligt og stærkt svar på de problemer, som det ærede parlamentsmedlem nævner om både bundfisk og små pelagiske fiskearter. For andre stærkt vandrende arter såsom almindelig tun vedtog EU for nylig ny en lovgivning, der bidrager til at forbedre disse arters bevaringsstatus.

Lad mig understrege her, at det dog ikke er nok at etablere forvaltningsforanstaltninger, hvis ikke de gennemføres tilstrækkeligt og følges op på. Såvel medlemsstaterne som fiskernes organisationer spiller en grundlæggende rolle her. Kommissionen vil være meget omhyggelig med at sikre, at alle foranstaltningerne håndhæves ordentligt. Derfor skrev jeg den 2. april 2007 til ministrene i de pågældende medlemsstater for at vurdere, hvor vi står med hensyn til forordningens anvendelse nogle få måneder efter dens vedtagelse. Mine tjenestegrene vil fortsat følge medlemsstaternes situation og gennemførelse af de forskellige bestemmelser i forordningen.

Ud over EU-foranstaltningerne, som måske bliver yderligere suppleret fremover, er det også grundlæggende at fremme fiskeriforvaltningsforanstaltninger inden for rammen af Det Almindelige Råd for Fiskeriet i Middelhavet (GFCM), så de Middelhavslande, som ikke er medlem af EU, også kan bidrage til de marine levende ressourcers bæredygtighed.

En vigtig måde at opnå dette på sker ved, at medlemsstaternes forskere deltager aktivt i det, som GFCM's rådgivende videnskabelige udvalg foretager sig. I tilfældet med Ægæerhavet er det hovedsagelig Grækenlands og Tyrkiets ansvar at sikre tilstrækkelig videnskabeligt samarbejde for at kunne rådgive fiskeriforvaltningen ordentligt.

For at lette og fremme det videre videnskabelige samarbejde i Middelhavets østlige bassin planlægger Kommissionen sammen med Grækenland og Italien at støtte et nyt regionalt FAO-projekt kaldet EastMed.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for hans svar, og jeg vil gerne oplyse ham, at der i Ægæerhavet og i Middelhavet generelt er både fiskere fra EU-lande og fiskere fra tredjelande.

De græske fiskere og fiskerne fra EU er imidlertid underlagt alle restriktionerne og efterlever EF-direktiverne i modsætning til fiskerne fra tredjelande, der fisker uden restriktioner og ofte uden kontrol.

Hvad agter Kommissionen umiddelbart at gøre for at løse dette problem?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som jeg sagde, kan Kommissionen godt gribe direkte ind over for fiskeriforvaltningen inden for EU's farvande, især når det involverer EU's fiskere. I den henseende henviste jeg specifikt til forordningen om Middelhavet, som netop er trådt i kraft, og vi følger den nøje for at se, om den gennemføres ordentligt.

Naturligvis involverer Middelhavet og Deres del af Middelhavet tredjelande, som vi indgår i forbindelser med. Navnlig med Tyrkiet har vi associeringsforbindelser, og Tyrkiet er også kandidat til medlemskab. Hvad angår fiskeri, forsøger vi at samarbejde tæt med disse tredjelande i andre fora, som er ansvarlige for forvaltningen af fiskeriet i Middelhavet, især GFCM, som er Det Almindelige Råd for Fiskeriet i Middelhavet. For de stærkt vandrende arter findes ICCAT, som er den kommission, der er ansvarlig for navnlig almindelig tun og for sværdfisk. Her forsøger vi at samarbejde tæt med de tredjelande, som også er medlemmer af disse fora, for at skabe fælles lovgivningsmæssige foranstaltninger. På den måde forsøger vi at bevare og skabe så lige vilkår som muligt.

Det er naturligvis bydende nødvendigt, at EU tager føringen, så når vi skaber vores egen lovgivningsmæssige ordning for fiskeriet i EU's farvande, foregår vi med et godt eksempel og gør vores yderste for at sørge for, at tredjelandene med fiskerettigheder i Middelhavet vedtager tilsvarende foranstaltninger gennem GFCM eller ICCAT, så vores fiskere ikke lider skade, fordi de har strengere fiskeregler for fiskeriforvaltningen.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) I sidste uge hørte vi i Deres hjemland Malta om problemer for det kystnære fiskeri i en anden del af Middelhavet. Findes der her specielle muligheder, programmer og strategier til at støtte især det kystnære fiskeri og beskytte de lokale fiskere?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kystfiskeri i Middelhavet er et særligt følsomt emne, da fiskeri i Middelhavet er en del mere specifik end fiskeri i f.eks. Nordsøen, som hovedsagelig består af blandet fiskeri. Derfor kan man ikke være så selektiv, som man gerne vil være, og de foranstaltninger, der finder anvendelse i Middelhavet, er baseret mere på tekniske foranstaltninger end på at fastsætte fuldstændig tilladte fangster og kvoter.

Når det er sagt, har politikken for fiskeri i Middelhavet for første gang indført forordninger, som er ganske strenge for at regulere fiskeriet i Middelhavet og især kystfiskeriet. Medlemsstaterne er ansvarlige for at udarbejde forvaltningsplaner for fiskeriet med henblik på kystdimensionen og især foranstaltninger vedrørende det anvendte udstyr samt foranstaltninger om mindstemålene for landede fisk.

Vi overvåger nu gennemførelsen af denne forordning, som jeg sagde i min besvarelse af spørgsmålet. Den blev vedtaget lige inden sidste års udgang og trådte i kraft i begyndelsen af i år. Tidsfristerne præsenteres i løbet af i år og næste år. Jeg håber, at medlemsstaterne inden for forordningens tidsfrister får de nødvendige foranstaltninger på plads, så vi får et langt mere bæredygtigt fiskeri i Middelhavet, især hvad angår kystfiskeriet.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Arnautakis for hans spørgsmål og kommissæren for hans svar. Jeg vil dog gerne spørge, hvilke betingelser der gælder for tredjelandes fiskeres import og handel i EU.

Mere fiskeri betyder også øget efterspørgsel på grund af lavere priser. Det handler ikke kun om fiskerimetoder.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Reglerne for import af fisk er reguleret i henhold til de generelle bestemmelser vedrørende WTO-forhandlingerne og WTO-ordningen. Visse elementer medfører ikke fuldstændig liberalisering med hensyn til fiskeriet, og derfor er der visse foranstaltninger, der beskytter industrien i EU. Vi må dog se, hvordan drøftelserne forløber i løbet af året for at se, hvilken yderligere liberalisering vedrørende importerede fiskeriprodukter der finder sted.

Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at vi vil fremlægge foranstaltninger senere på året til at bekæmpe ulovligt fiskeri. Ifølge disse betragtes fisk som ulovlige og får ikke lov til at blive landet i en medlemsstat, hvor de ville være blevet landet, såfremt de er fanget af fartøjer, der sejler under et tredjelands flag, og de fartøjer ikke kan bevise, at fiskene er fanget på en bæredygtig måde - med andre ord opfylder f.eks. kvotebegrænsninger og parametre i de regler, der finder anvendelse inden for forskellige regionale organisationer for fiskeriforvaltning, som det er tilfældet for Middelhavet, GFCM. Det vil give os en meget effektiv foranstaltning, som forhåbentlig vil hjælpe os med at komme landingen af ulovligt fangede fisk til livs.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 30 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0452/07)

Om: Beskyttelse af børns rettigheder i EU's eksterne forbindelser

I sin meddelelse "Mod en EU-strategi for børns rettigheder", der blev offentliggjort den 4. juli 2006, skønner Kommissionen i sin beskrivelse af situationen i verden, at ca. 300.000 børn kæmper som børnesoldater i over 30 væbnede konflikter over hele verden. Selv om man kunne formode, at problemet med børnesoldater var blevet løst, og at alvorlige krænkelser af deres rettigheder var aftaget, berettes der i den internationale presse ofte om rekruttering af børnesoldater med konkrete eksempler fra afrikanske og asiatiske lande.

Hvordan ser Kommissionen på brugen af børn i militære operationer i forbindelse med sine eksterne forbindelser? Hvilke konkrete foranstaltninger agter den at træffe for at bekæmpe rekrutteringen af børn som et af de øverste punkter på den politiske dagsorden for forbindelserne til de lande, der tvinger børn til at deltage i militære operationer? Hvad vil Kommissionen gøre for at fremme gennemførelsen af protokollen vedføjet FN's traktat for børns rettigheder, så staterne overholder kravet om, at unge mindst skal være 18 år gamle for at kunne deltage i en militæruddannelse og militære operationer?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen fordømmer ikke kun fuldstændig og på det kraftigste hvervningen og brugen af børn i væbnede styrker og grupper, den bidrager også aktivt til en vedvarende international indsats, hvor vi anvender alle tilgængelige midler til at bekæmpe dette fænomen. Og vi arbejder aktivt på både politisk niveau og gennem vores forskellige støtteinstrumenter med at fremme børns rettigheder i væbnede konflikter.

Der er tre niveauer her. For det første er der det politiske niveau. EU har fastsat et særligt robust grundlag for arbejdet med disse spørgsmål. Siden 2003 er flere vigtige politikrelaterede dokumenter blevet vedtaget, herunder EU's retningslinjer om børn og væbnede konflikter, EU's begreb til støtte for denne afvæbning, demobilisering og reintegration samt checklisten for, hvordan beskyttelse af børn, der er berørt af væbnede konflikter, kan indarbejdes i alle ESFP's operationer samt endelig Kommissionens meddelelse om en EU-strategi om børns rettigheder fra 2006.

I vores politiske drøftelser med partnerlandene rejser vi ofte spørgsmål om børns rettigheder. F.eks. nævnte vi ratifikationen af den frivillige protokol til konventionen om barnets rettigheder over for den libanesiske regering. Hvis en stat endnu ikke har ratificeret og fuldstændigt gennemført statutten for Den Internationale Straffedomstol, ifølge hvilken hvervning af børn er en krigsforbrydelse, opfordrer vi den til at gøre det. Og vi har ydet finansiel støtte til den seneste revision af Cape Town-princippet, hvilket medførte, at Paris-principperne blev vedtaget i februar i år. Vi fortsætter også med at arbejde med og aktivt støtte FN's særlige repræsentanter for børn i væbnede konflikter, UNICEF, OHCHR, UNHCR og andre ikkestatslige organer.

For det andet har vi sat dette spørgsmål højt på dagsordenen for vores støtteindsats på det enkelte landeniveau, f.eks. med hensyn til projekter om afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprogrammer f.eks. i Sudan samt forebyggelse af hvervning af børn i Colombia eller afvæbning, demobilisering og reintegration af hvervning af børnesoldater. Det har fremmet demobiliseringen af over 3.000 børn.

Endelig har vi også inden for det nye europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder øremærket et beløb på 6,8 millioner euro for 2007-2010, der har til formål at beskytte børns rettigheder i væbnede konflikter.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! jeg takker kommissæren for hendes svar. Jeg vil imidlertid bede hende oplyse mig, hvad man konkret gør for at tage imod disse børn i EU.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som jeg netop sagde, har vi ret mange af disse forskellige retningslinjer, og vi gennemfører de retningslinjer, som er der. Jeg nævnte netop f.eks. EU's strategi om barnets rettigheder. Det sker først og fremmest ved politisk dialog. Dernæst hjælper vi dem også med deres egne strategier. Det betyder, at vi arbejder med de enkelte lande, og vi yder også finansiel støtte til den seneste revision af Cape Town-principperne. Som nævnt førte det til Paris-principperne, og vi giver også officielt udtryk for vores støtte til de retningslinjer.

Vi forsøger altså at arbejde på alle de forskellige fronter ved at hjælpe landene, men også ved at anvende vores egne projekter.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 31 af Bernd Posselt (H-0460/07)

Om: Strategi for sortehavsregionen

Hvordan ser EU's udenrigspolitiske strategi for videreudvikling af sortehavsregionen ud, og hvilken rolle spiller spørgsmål som menneskerettigheder, sikkerhed og energiudenrigspolitik i den forbindelse?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Dette er, hr. Posselt, et spørgsmål om strategien for Sortehavsregionen. Ud over de tre EU-medlemsstater omfatter Sortehavsregionen syv andre lande, der er dækket af EU-politikker: Den ene er naboskabspolitikken, den anden er førtiltrædelsesprocessen i Tyrkiets tilfælde, og så har vi det strategiske partnerskab med Rusland. Disse politikker, og hovedsageligt den europæiske naboskabspolitik, er bestemmende for vores strategi i forhold til regionen som helhed.

Fremme af velstand og stabilitet er derfor et af vores hovedmål, og vi tilbyder omfattende samarbejdsprogrammer. For nylig fremkom vi, som De ved, med et synergiinitiativ for Sortehavsregionen, som netop er vedtaget under det tyske formandskab.

Regionen er af væsentlig betydning for os, især for energiforsyningerne til EU - ikke kun for sikkerhed i energiforsyningerne, men også deres diversificering. Vi er også i færd med at fremme en dialog med alle landene i Sortehavsregionen om energisikkerhed for at skabe gennemsigtige rammer for produktion, transport og transit, ikke kun regionalt, men også for at forstærke vores egen energi- og forsyningssikkerhed gennem diversificering.

Vi arbejder også på at opgradere den eksiterende energiinfrastruktur og på at fremme udviklingen af en ny infrastruktur inden for rammerne af en energikorridor mellem Det Kaspiske Hav, Sortehavet og EU. Hertil kommer alle menneskerettighedsstandarderne, som Europarådet og OSCE har opstillet, og som også gælder for alle Sortehavsstaterne. Vi ønsker derfor at forbedre menneskerettighedsstandarderne, men vi ønsker også at støtte og styrke de demokratiske strukturer og civilsamfundet i særdeleshed. Dette er væsentligt.

Endelig er sikkerhed det tredje punkt, herunder især de "fastfrosne konflikter", der udgør en enorm udfordring. Vi håber, at et aktivt og vedvarende engagement fra EU's side i tacklingen af disse konflikter vil gøre det muligt at løse dem i en ikke alt for fjern fremtid.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær! Mange tak for det meget udførlige og omfattende svar. Jeg har to tillægsspørgsmål. For det første har vi på torsdag en uopsættelig forhandling om Transnistrien. Hvordan vurderer De situtionen i Moldova?

Det andet spørgsmål handler om spændingsfeltet mellem de tre sydkaukasiske stater, hvor der jo i de seneste dage og uger er opstået meget stærkere spændinger, en slags stedfortræderkonflikter. Er Kommissionen aktiv som mægler her?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Først er der spørgsmålet om Transnistrien og Moldova. Vi havde for nylig en vigtig dialog med præsident Voronin personligt, og jeg vil gerne sige til Dem, at vi arbejder meget tæt sammen med præsident Voronin, naturligvis inden for rammerne af vores naboskabspolitik.

Vi ved, at der har fundet samtaler sted mellem Voronin og præsident Putin, men det er vigtigt, at dette munder ud i de 5+2-samtaler, som vi fører. Vi gør os store anstrengelser for at give Moldova al mulig støtte. Der er hele tiden menneskerettighedsspørgsmål, som må omtales - det har jeg også gjort personligt, både i et brev til præsident Voronin og direkte i vores samtaler - men vi må ubetinget støtte dette land, som er det fattigste land i Europa, og det gør vi også med vores programmer.

Med hensyn til spændingerne i Sydkaukasus er det rigtigt, at der er kommet stærkere spændinger. Vi har hele tiden sagt, at konflikterne i Sydossetien, Abkhasien og Nagorno-Karabakh kun kan løses gennem en styrket og intensiveret politisk dialog. Vi er i tæt kontakt med den Høje Repræsentants forskellige særlige udsendinge, og vi anvender naboskabspolitikken til at skabe de rette betingelser for at finde en løsningsmodel.

Mens der i Nagorno-Karabakh var en chance, som præsidenten desværre ikke benyttede, men hvor vi alle håber, at der måske kommer et gennembrud, og mens vi i Sydossetien kan se visse forbedringer, så ser vi på den anden side stadig større problemer i Abkhasien, og her må vi være særligt årvågne.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær! De nævnte i Deres svar på hr. Posselts spørgsmål en række vigtige politiske områder. Der er et andet emne, jeg gerne vil tage op. Situationen ved Sortehavet har ført til, at vi nu også dér har en vigtig ydre grænse for EU. Det giver anledning til nogle spørgsmål om såvel legal som illegal grænsekrydsning. Er der muligheder på dette område inden for visumpolitikken, immigrationspolitikken og forhindring af illegal immigration?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Hertil må jeg sige, hr. medlem, at det er forskellige stater, vi har med at gøre her. For det første handler det om de nye EU-medlemsstater Bulgarien og Rumænien, som yder deres bidrag til den fælles formulering af EU's immigrationspolitik.

Men vi har naturligvis også andre lande, f.eks. ansøgerlandet Tyrkiet. Når man kommer så langt, og dette spørgsmål bliver forhandlet som kapitel, så må Tyrkiet acceptere og overtage EU's acquis.

Forbindelserne til nogle af disse lande er en del af naboskabspolitikken, og her tager vi især fat på to områder, nemlig på den ene side visse visumlettelser og på den anden side spørgsmålet om tilbagetagelsesaftaler for at forebygge den illegale migration eller så vidt muligt at standse den.

  Danutë Budreikaitë (ALDE). - (LT) Jeg vil gerne spørge om lukningen af Bulgariens Kozloduy blok 3 og 4. Selv om tiltrædelsestraktaten kræver, at de skal lukkes, mener De så, at det nu, med den nuværende energisituation i Europa og i verden, er rigtigt at lukke en eller alle blokkene i et veldrevet og sikkert elværk, som opererer økonomisk?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil mene, at dette er en af de vigtige grunde, fru Budreikaitė, til at have dette synergisamarbejde i sortehavsregionen, og til at the Economic Council of the Black Sea fungerer som instrument til fremme for dette samarbejde. Vi vil gerne se på den ene side vores partnerlande, nabolandene, og på den anden side vores egne medlemsstater arbejde tæt sammen med kandidatlandet, dvs. Tyrkiet, men også især med den strategiske partner, dvs. Rusland.

Vi befinder os i den absolutte begyndelse på denne nye politik, og jeg tror, politikken skal vokse. Der har været et meget vigtigt møde i Istanbul, som jeg håber fremover vil give mulighed for at intensivere og uddybe vores samarbejde. Jeg mener dog, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at foretage en vurdering. Tiden er inde til at bevæge sig fremad og se, hvad vi kan opnå, men det er helt klart hensigten.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 32 af Evgeni Kirilov (H-0479/07)

Om: Situationen vedrørende de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge i Libyen

Kan Kommissionen redegøre for den nuværende situation vedrørende de bulgarske sygeplejerskers og den palæstinensiske læges tilstedeværelse i Libyen, efter at kommissær Ferrero-Waldner og den tyske forbundsminister Steinmeier for nylig besøgte landet? Kan Kommissionen drage nogen konklusioner og give en politisk vurdering af, hvordan forhandlingerne med de libyske myndigheder skal fortsætte?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Sagen med det bulgarske og palæstinensiste lægefaglige personale er en af mine topprioriteringer, hr. Kirilov. Under besøget i Libyen, sammen med udenrigsminister Steinmeier, som på daværende tidspunkt var formand for Rådet, bemærkede vi fremskridt i forhandlingerne med de libyske myndigheder og med repræsentanterne for børnenes familier. Det ser ud til, at vi er ved at nærme os en løsning, der er baseret på menneskelig solidaritet, og som måske kan bidrage til at skabe resultater.

Familierne og regeringen har været konstruktive, og vi har bekræftet, at vi er parate til at overveje at fortsætte Benghazi-handlingsplanen til fordel for børnene og især til fordel for Benghazi Centre for Infectious Diseases and Immunology.

Vi venter nu på højesteretsdommen, der forventes afsagt i morgen, den 11. juli, men det vil ikke afslutte sagen, da der er planlagt endnu et trin for det øverste juridiske råd i Libyen.

Vi er i meget tæt konatkt med de libyske myndigheder, og vi håber naturligvis, at historien får et positivt udfald, men så langt er vi endnu ikke.

  Евгени Кирилов (PSE). - Г-жо комисар, благодаря на Вас и на немското председателство за огромните усилия, които положихте.

Вие, г-жо комисар, характеризирате тези преговори като деликатни. Обикновено често казвате така. Всъщност търпение и деликатност проявява Европейската комисия. Либийският режим, който не иска да търси истинската причина за СПИН-епидемията до този момент, не проявява деликатност и си е намерил за тази цел дългосрочни заложници. Той драстично нарушава човешките права на европейски граждани вече 8 години и развива удобната му теза за независимото либийско правосъдие. А то е толкова независимо, колкото например са либийските медии, които за този период не посмяха нито един път да представят другата гледна точка, за разлика от българските и европейските медии.

Попитах Ви за политическата оценка, защото този процес е политически. Логично е за утрешното заседание на съда в Либия и неговото решение, както и за всички решения до сега, либийските власти да носят отговорност. Бих желал да Ви попитам: „Имате ли алтернативен план за действие (председателят се опитва да го прекъсне.), ако Либия продължи да използва преговорите за удължаването на агонията на медицинските сестри и палестинския лекар?"

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke, at jeg for første gang har forhåbning om, at der kan ske positive fremskridt, hr. Kirilov. Men som jeg sagde, så er vi ikke kommet så langt endnu. Vi ønsker ikke at have en plan B, for vi ønsker virkelig at arbejde for, hvad vi har forsøgt at gøre, nemlig hjælpe de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge med at få deres frihed tilbage.

De næste dage vil blive altafgørende. Vi vil være meget opmærksomme, og vi har tilbudt de libyske myndigheder muligheden for reelt at lave en midtvejsplan for et arbejde hen imod et Benghazi-center, der ikke kun skal være et center for byen, men også for regionen og for hiv-/aids-behandling i den del af Afrika syd for Sahara.

Så lad os håbe og arbejde sammen for at finde frem til en god løsning.

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Denne sag er virkelig uhyrlig. Min kollega David Martin var en af de første, der tog dette spørgsmål op i det foregående Parlament, før 2004. Alligevel er vi stadig her. Den libyske regering må indse, at dette har truet med at forbitre forbindelserne permanent mellem EU og Libyen, hvilket er en stor skam, eftersom Libyen lige er kommet ind i varmen. Jeg bifalder Deres forslag om et center i Benghazi, fru kommissær. Jeg håber, at afgørelsen i morgen bliver den rigtige. Hvis ikke, håber jeg, at det øverste juridiske råd vil være i stand til at træffe den rigtige beslutnng. Men hvis ikke - og jeg forstår, at De ikke ønsker en plan B nu - vil De så komme tilbage til os med yderligere forslag til tiltag, hvis ikke vi får den rigtige afgørelse i de sidste to muligheder, vi har?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne gentage, hr. Ford, at de libyske myndigheder i stadig højere grad indser, at også de gerne vil have gode forbindelser med EU. Jeg tror, de har forstået, hvor vigtigt det er at komme ud af isolationen, og at denne sag stadig er en forhindring.

I morgen vil højesteret højst sandsynligt afsige sin dom, men vi ved også - og jeg finder det vigtigt at understrege dette - at det ikke er vejs ende. Der er stadig den politiske beslutning i det øverste juridiske råd.

Hvis der ikke viser sig en løsning, vil vi helt bestemt komme tilbage, og så ser vi, hvad der skal gøres. Men som jeg sagde det før, er jeg denne gang forsigtigt optimistisk. Lad os håbe, lad os ikke kun krydse fingre, men arbejde sammen, så meget vi kan. Og dét er, hvad vi vil gøre indtil sidste øjeblik. Det kan jeg forsikre Dem om.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru kommissær, lad os undgå en situation, hvor EU vil følge USA's eksempel og betale løsepenge, ligesom de løsepenge, som Gadaffi krævede for nylig for at løslade sygeplejerskerne og lægen, hvor han krævede et ublu beløb for at frigive ofrene. Det må vi ikke lade ske.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker ikke at gå i detaljer, hr. Sonik, med hensyn til hvad vi taler om med de libyske myndigheder. Jeg kan dog forsikre Dem om, at der ikke skal betales nogen løsesum. Vores eneste strategi har fra begyndelsen været at sige, at der er solidaritet med det libyske folk, og især med de børn, der er blevet ramt. Der er også solidaritet med deres familier. Vi mener også, at det undertiden er muligt at vende en risiko eller en vanskelig situation til en mulighed. Det kunne være en mulighed, at dette center i Benghazi kunne blive et center, hvor ikke blot disse børn og deres familier kan behandles, men også et fremragende center fremover for regionen, og måske endda for en del af Afrika syd for Sahara. Jeg kan helt og aldeles forsikre Dem om, at der ikke vil blive betalt nogen løsesum.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 35 af Georgios Papastamkos (H-0453/07)

Om: Atomenergi i Balkanområdet

Hvilke projekter er blevet meddelt Kommissionen om bygning af nye atomkraftværker i EU-medlemsstaterne på Balkanhalvøen og generelt i Sydøsteuropa? Hvordan kommer områdets "energilandkort" til at tage sig ud med udsigt til den gradvise lukning af atomreaktorerne i Kozloduy og den samtidige opførelse af et atomkraftværk i Belene? Mener Kommissionen, at atomenergi udgør et korrekt og tilladeligt strategisk valg for staterne i området med henblik på dækning af deres energibehov i betragtning af den skepsis, der er blevet udtrykt på grund af de mange og kraftige jordskælv, man har oplevet i disse områder?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvad angår den omtalte region, hr. Papastamkos, foreligger der én meddelelse om bygning af et nyt atomkraftværk og én forpligtelse til nedlukning. Den 27. februar i år underrettede Natsionalna Elektricheska Kompania (det nationale elektricitetsselskab) Kommissionen i henhold til artikel 41 i Euratom om sit investeringsprojekt. Meddelelsen vedrører bygning af et nyt tredjegenerations-atomkraftværk af typen VVER-1000 i Belene (Bulgarien).

Nedlukning af enhed tre og fire i Kozlodui-atomkraftværket er også i gang som en integreret del af Bulgariens tiltrædelsestraktat med EU. Kommissionen vil i sin rolle som traktaternes vogter overvåge, at relevante paragraffer i denne traktat vil blive korrekt opfyldt. Nedlukningen af disse enheder bør ikke give anledning til større bekymringer med hensyn til energiforsyning. EU's støtte til dekommissionering, der er baseret på tiltrædelsestraktaten, dækker også tiltag som følge af lukningen af reaktorerne inden for områderne erstatningskapacitet, energieffektivitet og forsyning.

Herudover er der ifølge både Kommissionen og Verdensbanken brug for nye grundlastinvesteringer i hele regionen. Der er dog ingen særlige strukturproblemer inden for produktionen i øjeblikket.

Kommissionen har altid understreget, at det er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, om man vil være afhængig af atomkraft i produktionen af elektricitet. Hvis medlemsstater beslutter at investere i nye atomkraftproduktionsanlæg, vil Kommissionen udøve den magt, den har til rådighed, for at sikre, at nye investeringsprojekter overholder de højeste sikkerheds- og ikkespredningsstandarder i henhold til Euratom-traktaten.

Angående det seismiske spørgsmål, skal Bulgarien ifølge artikel 37 i Euratom-traktaten forsyne Kommissionen med overordnede informationer om planer for bortskaffelse af radioaktivt affald. Dette vil gælde for det nye atomkraftanlæg i Belene. Disse oplysninger skal indsendes, senest seks måneder før de kompetente myndigheder i Bulgarien evt. giver tilladelse til udledning af radioaktivt spildevand. På baggrund af disse oplysninger og efter at have konsulteret Artikel 31-ekspertgruppen vil Kommissionen afgive en udtalelse. Sidstnævnte vil undersøge, om der er risiko for, at der med en gennemførelse af planen, både under normal drift og i tilfælde af uheld, kan ske radioaktiv forurening af vand, jordbund eller luftrum hos en anden medlemsstat. Da Kommissionens gennemgang også dækker uheldsscenarier, bør de overordnede informationer, som medlemsstaterne skal fremkomme med, indeholde oplysninger om graden af seismisk aktivitet i regionen, om den sandsynlige, maksimale seismiske aktivitet og om den planlagte, seismiske modstandsevne i det nukleare anlæg.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for hans svar.

Der er nu gået 20 år siden tragedien i Tjernobyl, der medførte utallige direkte og indirekte, langsomme dødsfald. Hverken Verdenssundhedsorganisationen eller Kommissionen har offentliggjort pålidelige oplysninger om denne tragedie.

For nylig blev der offentliggjort en undersøgelse i Schweiz, under navnet Pegasos, der kæder jordskælvsfaren sammen med atomkraft. Undersøgelsen blev offentliggjort i Neue Züricher Zeitung.

Er Kommissionen i besiddelse af sandsynlighedsstatistik, der analyserer jordskælvsrisikoen? Det er de oplysninger, vi gerne vil have, og ikke om hver enkelt medlemsstat selv kan bestemme, om den vil have atomkraft eller ikke.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! I henhold til Euratom-traktaten skal vi afgive en udtalelse, hr. Papastamkos. Vi vil afgjort kræve at få alle nødvendige oplysninger fra de selskaber, der gerne vil bygge atomreaktoren, og vi mener, at vi vil vurdere sagen i fornødent omfang på baggrund af de informationer, vi får fra myndighederne.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær! Der ligger stadig to direktiver hos Rådet, som handler om bortskaffelsen. Jeg mener, at der nu langt om længe må ske en videre behandling af disse direktiver, som Kommissionen har foreslået, og som Parlamentet støtter stærkt. Mener De, at der er en chance for, at betingelserne for endelig deponering og dekommissionering bliver underlagt fælles standarder i forbindelse med liberaliseringen af energimarkedet?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg kan desværre ikke se nogen forbindelse med liberaliseringen, hr. Rübig, og hvordan en medlemsstats stilling kan blive påvirket heraf. Et indflydelsesmæssigt meget stærkere instrument er den gruppe på højt plan, der beskæftiger sig med sikkerheds- og atomaffaldsspørgsmål, for det er vejen frem, hvor alle medlemsstaterne kan samles - de, der har atomkraft, og de, der ikke har - og hvor der virkelig kan sættes skub i disse spørgsmål. Liberaliseringen af markedet vil ikke få nogen betydning, for atomenergi er en del af det nationale energimix, og hvert land vil gerne træffe sine egne beslutninger.

Det er et politisk set yderst følsomt emne, så jeg tror, at en liberalisering af markedet ikke vil influere på denne slags beslutninger. I lande, hvor man som regel er imod brugen af atomkraft, vil man ikke ændre holdning. De lande, der bruger atomkraft, fortsætter med det. Jeg tror derfor, at den bedste måde at fremme direktivet på er at arbejde i en gruppe på højt plan med deltagelse af alle 27 medlemsstater og derigennem etablere en bredere enighed om at fastlægge højere standarder for nuklear sikkerhed og indføre bedre behandling af atomaffald.

  Danutë Budreikaitë (ALDE). - (LT) Jeg vil gerne spørge om muligheden for at skabe en sortehavsdimension. Vi har en nordisk dimension, hvor Rusland blev inddraget med succes, og aftalerne bliver holdt (selv om Rusland ikke altid holder dem). Ville det være muligt at bruge nogle elementer fra den nordiske dimension til en sortehavsdimension og dermed vedtage en omfattende holdning til alle spørgsmålene?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Den væsentligste årsag til lukningen var tvivl om sikkerhedsniveauerne, fru Budreikaitė. Det blev drøftet grundigt under hele strategidebatten før tiltrædelsen, og de bulgarske myndigheder traf en afgørelse på baggrund af sikkerhedsvurderingen. Lukningen drejer sig ikke om forsyning eller mangel herpå, men om sikkerhed. Derfor mener jeg ikke, vi på nogen måde kan indgå kompromiser i det spørgsmål. Hvis det havde været af en hvilken som helst anden grund, som f.eks. energioverskud - men det var det ikke, det var kun af sikkerhedsmæssige grunde, som de bulgarske myndigheder havde anerkendt ved underskrivelsen af traktaten. Desuden er traktaten blevet ratificeret i alle medlemsstaterne, hvilket betyder, at ikke blot har de regeringer, der underskrev den, indgået en forpligtelse, men borgerene i alle andre medlemsstater har givet deres tilslutning til denne forpligtelse. Efter min opfattelse foreligger der ingen nye oplysninger, der gør, at vi kan komme tilbage til denne beslutning.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 36 af Dimitrios Papadimoulis (H-0474/07)

Om: Olielagerbeholdningen i Grækenland

Det græske konkurrenceråd (EEA) har på grundlag af en undersøgelse af markedet for olieprodukter med sin beslutning nr. 344/V/2007 forelagt en række foranstaltninger og forslag, som navnlig vedrører olielagerbeholdningen. EEA havde allerede i forbindelse med den offentlige debat gjort opmærksom på problemer i forbindelse med lagerbeholdningen. Med de gældende forskrifter for sikkerhedslagre bliver der i praksis lagt hindringer i vejen for import af olieprodukter, således at konkurrencen inden for raffinaderivirksomhed begrænser sig til de to eksisterende indenlandske raffinaderier. Det skyldes, at de ikke er udsat for et kraftigt konkurrencemæssigt pres fra de (lavere) importpriser med den konsekvens, at de priser, som de to indenlandske raffinaderier opkræver hos salgsvirksomhederne i Grækenland, er højere end de tilsvarende priser i andre EU-lande, og dette til trods for de lave råoliepriser, som de indenlandske raffinaderier nyder godt af.

Har den græske regering gennemført de foranstaltninger, som EEA har foreslået? Hvordan bedømmer Kommissionen de eksisterende forskrifter for sikkerhedslagre og de foreslåede løsninger? Agter Kommissionen at rette henvendelse til den græske regering med henblik på gennemførelse af de ovennævnte forslag og andre forslag for at styrke konkurrencen?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! I henhold til den nuværende EU-lovgivning er det op til medlemstaterne at træffe beslutning om de eksisterende forskrifter for sikkerhedslagre, hr. Papadimoulis. I henhold til EU-lovgivningen er man pålagt visse forpligtelser med hensyn til lagerstørrelser. Der er også krav om interne foranstaltninger til at holde disse lagre adskilt fra nogle generelle betingelser, der gælder for lagerbeholdningsordninger, som f.eks. principperne om retfærdighed, ligebehandling og gennemsigtighed.

På grundlag af de oplysninger, de græske myndigheder er fremkommet med, finder Kommissionen indtil videre, at der ikke foreligger noget bevis, der kan retfærdiggøre en overtrædelsesprocedure vedrørende lagerbeholdningsordningerne i forbindelse med direktivet.

På baggrund heraf vil Kommissionen fortsat og med jævne mellemrum overvåge størrelsen af de lagre, der opbevares i Grækenland, for at sikre, at der opretholdes lagre i henhold til EU-lovgivningen. Samtidig vil Kommisssionen gerne påpege, at EF-Domstolen i 2001 besluttede, at en lagerbeholdningsordning i Grækenland, der ikke var reguleret ved det ovennævnte direktiv, ikke overholdt artikel 28 i EF-traktaten om varers frie bevægelighed. Sagen blev lukket, efter at Kommissionen fik meddelelse om, at de græske myndigheder efterkom EF-Domstolens dom.

Hvis der imidlertid er nye forhold, der kunne udgøre en overtrædelse af artikel 28, som f.eks. forbud mod eller forhindring af import af varer, vil Kommissionen undersøge disse nye og detaljerede oplysninger.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. kommissær! De nye oplysninger er det græske konkurrenceråds egne forslag, idet rådet siger, at de aktuelle store lagre, som kræves ifølge lovgivningen, i praksis hindrer import af færdige produkter og fremmer oligopoler, idet det græske marked domineres af to olieraffinaderier.

Grækenland har nogle af de højeste brændstofpriser før afgifter i EU.

Spørgsmålet er, om De vil gribe ind over for de græske myndigheder for at få gennemført det græske konkurrenceråds forslag, eller De hellere vil vaske Deres hænder?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen udfører sine pligter med stor ansvarsfølelse, hr. Papadimoulis, og vi overvåger faktisk lagerstørrelserne og ordningen. På nuværende tidspunkt har vi ikke bevis for, at Grækenland overtræder lovgivningen med hensyn til lagre. Hvis vi får nye oplysninger om, at Grækenland overtræder denne lovgivning, vil vi straks igangsætte overtrædelsesprocedurer. Samtidig ville det være forkert at sætte lighedstegn mellem lagre og højere priser, for lagre har en meget minimal indflydelse på prisniveauet for olieprodukter.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 37 af Justas Vincas Paleckis (H-0480/07)

Om: Druschba-rørledningen

I juli sidste år afbrød Rusland olieleverancerne til Litauen og Letland via Druschba-rørledningen. Næsten et år senere har vi stadig ikke modtaget nogen officielle oplysninger om årsagerne til leveringsstoppet og udsigterne til, at leverancerne vil blive genoptaget. Rusland begrunder dette med, at den økonomiske og tekniske undersøgelse vedrørende en renovering af Druschba-rørledningen endnu ikke er afsluttet, og at det først derefter vil vise sig, om det er rentabelt for Rusland at reparere rørledningen, eller om der skal bygges en ny rørledning, som skal løbe fra Unetscha over Welikije Luki til Primorsk. Eksperter mener, at den russiske regering allerede har truffet den politisk begrundede afgørelse om at opgive Druschba-rørledningen, da Rusland med den nye rørledning ikke længere ville være nødt til at lede olien igennem belarussisk og polsk territorium, men i stedet ville kunne lede den over Østersøhavnen Primorsk og derfra transportere den ad søvejen til Den Europæiske Union. Dette ville være i modstrid med EU's strategi, som går ud på at transportere mindre olie ad søvejen for at undgå de negative økologiske følger, og ville få alvorlige konsekvenser for otte landes olieforsyning, herunder de seks EU-medlemsstater Litauen, Polen, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland.

I marts måned erklærede EU's stats- og regeringschefer, at energipolitikkens mål var sikre energiforsyninger til EU-medlemsstaterne og diversificering af den dertil knyttede infrastruktur. Med nedlæggelse af Druschba-rørledningen ville denne EU-politik entydigt være slået fejl. Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe i denne situation? Hvordan lyder prognoserne og anbefalingerne fra energisikkerhedsnetværket NESCO?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Siden begyndelsen på afbrydelsen af olieforsyninger via Druschba-rørledningen, hr. Paleckis, har Kommissionen bedt russerne om at sørge for gennemsigtighed og informere om de foranstaltninger, man regner med at træffe for at afhjælpe situationen. Der er gentagne gange anmodet om gennemsigtighed, både pr. brev og på adskillige bilaterale møder, også på højeste plan, herunder det seneste topmøde mellem EU og Rusland i maj i år. Kommissionen bemærker den russiske regerings beslutning af 21. maj 2007 om at fortsætte forberedelsen af bygningen af en rørledning fra Unetscha til Østersøhavnen Primorsk, en udvikling, der formodentlig ville kunne medføre reducerede leverancer via Druschba-rørledningen.

At der muligvis bliver tale om yderligere stigninger i olieeksporten via Primorsk understreger vigtigheden af at have nogle stærke, lovgivningsmæssige rammer for søfartssikkerhed og miljørisici i forbindelse med tankskibstrafik og sørge for effektiv iværksættelse af rammerne. Østersøen udgør et særligt fokusområde med sine sejlruter, hvor trafikken af enkeltskrogstankskibe overvåges af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed - EMSA. I dialogen om transport er man blevet enige om, at søfartssikkerhed er et af de vigtigste emner.

Kommissionen finder, at transport af olie i rørledninger er at foretrække frem for i tankskibe, når der er risiko for søfartssikkerheden eller miljøet. Sådanne risici bør indregnes af investorer og tilbudsgivere. I marts 2007 godkendte Rådet en europæisk energipolitik, der indeholder en omfattende handlingsplan, hvori strategien er fastlagt. Strategien bør bedømmes i sin helhed. Forsyningssikkerhed bør opnås gennem fremskridt på adskillige områder i handlingsplanen, især etablering og funktion af det indre energimarked og solidaritetsordninger mellem medlemsstaterne inden for markedet. Områderne omfatter også energidiversificering, en indsats for at øge energieffektiviteten og sidst, men ikke mindst, et arbejde hen imod at opnå at tale med én stærk stemme i eksterne forbindelser, hvad angår energi.

Energisikkerhedsnetværket, der blev oprettet i maj måned, har lige påbegyndt sit arbejde, men det vil blive et rigtig godt instrument fremover til vurdering af eksterne forsyningsrisici.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Hr. formand! Tak for Deres fyldestgørende svar, hr. kommissær. I Litauen sætter folket og også regeringen meget stor pris på Kommissionens indsats, men ikke desto mindre fungerer Druschba-rørledningen ikke. Jeg er bange for, at man fra russisk side ikke ønsker at samarbejde. Hvad er energisikkerhedsnetværkets rolle i denne historie?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvad angår Druschba-rørledningen, hr. Paleckis, er det kun i kraft af dette instrument, at spørgsmålet fortsat er på dagsordenen. Nesco kan egentlig ikke hjælpe: Dets rolle er at forhindre eller forudse forsyningsafbrydelser, og det kan derfor ikke give de nødvendige informationer.

Vi forlanger ikke for meget. Vi har behov for klare informationer og tilsagn. Vil de bruge rørledningen? Hvis ja, hvornår regner de med at bruge den? Vi forlanger ikke hemmelige informationer. Vi stiller blot almindelige spørgsmål, som gode naboer bør stille hinanden, for det har ikke noget med forsyningssikkerhed at gøre. Vi siger, at det er en god idé at bruge rørledningen, fordi det forhindrer for stor trafiktæthed på havene og mindsker de miljømæssige risici.

Vi håber alle, at rørledningen bliver taget i brug igen snarest muligt, og om nødvendigt er vi villige til at yde en hvilken som helst nødvendig støtte. Nesco har derfor en meget begrænset rolle i dette stykke, fordi det er et instrument til begrænsning af forsyningsrisici.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær! Vi har i forbindelse med forskellige rørledninger udpeget koordinatorer, som tog sig af disse rørledninger. Tror De, at det også ville være en god løsning at udpege en koordinator for Druschba-rørledningen?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! På olieområdet har vi indtil nu ikke haft transeuropæiske energinetværk, hr. Rübig. Efter min mening er det på høje tid at genoverveje dette, fordi vi har undervurderet risikofaktorerne i olieforsyningen. Så vi bør tage olie op igen i vores energiforhandlinger her i Parlamentet såvel som i Rådet og Kommissionen.

Vi er i øjeblikket i gang med at forberede en undersøgelse til vurdering af alle risikofaktorer i olieforsyningen, hvilke dele af verden får vi den fra, hvilken rolle spiller trafiktætheden, hvor ligger risiciene osv. Jeg tror, at vi på et tidspunkt bør begynde at fremme særlige projekter. Der er et meget indlysende olieprojekt, hvor vi kunne tænke os at fremme udviklingen, nemlig vending af gennemløbet i rørledningen Odessa-Brody-Płock-Gdańsk, fordi der løber olie igennem den fra det overfyldte Sortehavsområde til dettes markeder. Det er et projekt, jeg kan nævne allerede nu, hvor jeg kunne forudse behovet for en sådan koordinator, men i dag gælder de juridiske rammer ikke for olie.

  Formanden. - De spørgsmål, som på grund af manglende tid ikke er besvaret, bliver besvaret skriftligt (se Bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl 19.10 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

(1) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 34.

17. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

18. Den første jernbanepakke (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Michael Cramer for Transport- og Turismeudvalget om gennemførelsen af den første jernbanepakke (2006/2213(INI)) (A6-0219/2007)

  Michael Cramer (Verts/ALE), ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke skyggeordførerne for samarbejdet i forbindelse med den første jernbanepakke.

Grundlæggende kan man sige, at den første jernbanepakke var en stor succes. Åbningen af nettene i Europa for jernbanegodstrafikken har vist sig at være en god idé. Især de lande har klaret sig godt, som forberedte sig tidligt og ikke ventede på at se, hvornår nettene ville blive åbnet. Tyskland har således øget godstrafikken med jernbane med 25 %, Nederlandene efter åbning af nettene med 42,5 % og Det Forenede Kongerige og Polen har øget deres andel på jernbanen med 60 %, for Det Forenede Kongeriges vedkommende dog på et lavt niveau. Det kommer miljøet til gode, og det kommer trafikken i Europa til gode!

De lande, som ikke havde forberedt sig, og som ventede til sidste øjeblik, klarede sig ikke så godt. Eksempelvis måtte Frankrig, som først åbnede sine net på godsområdet i starten af 2007, i samme periode konstatere et fald i godstransporten med jernbane på 28 %. I dag transporteres gods i voksende omfang ad landevejen. Det passer ikke til de klimapolitiske målsætninger!

I min betænkning kommer jeg også ind på, at der totalt set ikke er ændret på modal split. Det skyldes naturligvis, at vi ikke har fair rammebetingelser mellem de forskellige trafikmidler. Vi har eklatant unfair rammebetingelser! Vi kan også sige, at transport i Europa er for billig, det er kun den miljøvenlige transport med jernbane, der er for dyr.

Og vi har også en unfair støttepraksis. Ca. 95 % af den samlede EU-medfinansiering inden for transportsektoren går til vejene og ikke til jernbanetrafikken, som det ellers altid kræves og påstås ved højtidelige lejligheder. Derfor er jeg meget glad for, at det lykkedes os af blive enige om i udvalget, at 40 % af de midler, der bruges på transportsektoren, fremover skal gå til jernbanerne. Det går ikke, at vores anstrengelser bliver modarbejdet af en fejlagtig finansieringspraksis.

De unfair rammebetingelser kommer også til udtryk i, at EU f.eks. foreskriver en obligatorisk skinneafgift, som gælder for alle lokomotiver på alle strækninger, og hvis størrelse er ubegrænset. På vejene har vi derimod en begrænset vejafgift, som er frivillig, som medlemsstaterne kan opkræve eller undlade at opkræve, og som kun gælder på motorveje og kun for lastvogne over 12 t. Det er unfair konkurrence, og det skal ændres, ellers har jernbanen ikke en chance!

Nogle af de nye medlemsstater gør f.eks. følgende: De opkræver en meget høj afgift på godstransport med jernbane. De otte højeste gebyrer for at benytte skinnerne opkræves i de nye medlemsstater. Samtidig anvendes denne høje afgift til at subsidiere persontrafikken, som kun får lille statsstøtte eller slet ingen, og på vejene kan godset transporteres uden afgifter. Det er en model, som flytter trafikken fra jernbanen til vejene - præcis det modsatte af det, som den ansvarlige kommissær og EU altid hævder at ville gøre.

Vi ønsker altså en fair konkurrence. Denne fair konkurrence er imidlertid ikke komplet endnu. For netop de jernbaneselskaber, som ikke kan se tilbage på en lang statslig tradition, støder hele tiden på forhindringer i Europa. De klager f.eks. over, at man ikke kan få adgang til nettet eller til en gunstig strækning, fordi den allerede er givet til koncernens eget jernbaneselskab, at deres ønsker ikke kan opfyldes, fordi de statslige selskaber har udvidet et spor eller afmonteret et overhalingsspor, at der uden grund indføres strækninger med langsom kørsel, så de nye godstransportselskabers ønsker ikke kan opfyldes, at sporpriserne bliver hævet kraftigt, når statslige jernbaneselskaber bliver solgt til en anden virksomhed, at tværsubsidiering ikke bliver forhindret, og at ikkestatslige selskaber ofte må betale højere energipriser end koncernens datterselskaber.

Som De kan se, er der trods vores gode resultater stadig meget at gøre! Totalt set er modal split mellem vej og jernbane nemlig ikke blevet forbedret i Europa, men sågar forværret. Men vi kan i hvert fald sige, at nedgangen er stoppet med den første jernbanepakke. For at det kan gå opad, har vi nu brug for fair rammebetingelser for jernbanetrafikken i Europa!

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig, at Europa-Parlamentet har taget rapporten fra Kommissionen om gennemførelsen af den første jernbanepakke af 3. maj 2006 op, og jeg vil gerne takke navnlig hr. Cramer, som står bag betænkningen, for sit særdeles seriøse og solide arbejde.

Udfordringen for den europæiske jernbanepolitik er at indføre en retlig ramme, der tilskynder nye investeringer og skaber konkurrencedygtige transporttjenester inden for et fælles jernbaneområde. Oprettelsen af dette fælles jernbaneområde kræver fuld og korrekt gennemførelse af fællesskabsbestemmelserne. I sin rapport fra 2006 fastslog Kommissionen de betingelser, der skal være opfyldt for at leve op til udfordringen. Jeg vil her nævne de vigtigste af dem.

For det første skal omstruktureringen af de traditionelle virksomheder fuldføres. Det skal ske under hensyntagen til betingelserne for regnskabsmæssig adskillelse og uafhængighed inden for de væsentlige funktioner, såsom tildeling af kapacitet og afgiftsfastsættelse. For det andet skal der opstilles principper for afgiftsfastsættelse for brug af jernbaneinfrastrukturen under hensyntagen til afgiftsfastsættelsen for andre transportformer. Dette skal være en del af en overordnet strategi, der tilskynder loyal konkurrence mellem transportformerne og dermed bæredygtig udvikling. For det tredje forudsætter velfungerende tilsyns- og sikkerhedsorganer, at disse tildeles de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer og endvidere sikres fuldstændig uafhængighed.

Europa-Parlamentet tager i store træk de samme prioriteter op, som blev fastslået af Kommissionen. I prioriteterne fremhæves betingelserne for den intermodale og intramodale konkurrence samt reglerne for adskillelsen mellem infrastruktur og drift.

Angående betingelserne for intermodal konkurrence ønsker Kommissionen at skabe nogle loyale og afbalancerede rammevilkår. I Deres betænkning, hr. Cramer, taler De om en mere loyal konkurrence mellem transportformerne, navnlig gennem internalisering af de eksterne omkostninger for vejtransport. I forbindelse med vedtagelsen af Eurovignette-direktivet afgav jeg et løfte om i juni 2008 at ville fremlægge en metode til internalisering af de eksterne omkostninger, og dette løfte vil blive holdt.

Vedrørende betingelserne for den intramodale konkurrence støtter jeg Deres forslag med henblik på en hurtig indførsel af det europæiske jernbanetrafikstyringssystem/det europæiske togkontrolsystem (ERTMS/ETCS) og en reducering af vognenes støjniveau. I forbindelse med støjgener fremsætter jeg en meddelelse fra Kommissionen om de foranstaltninger, der skal træffes.

Vi er også enige i spørgsmålet om infrastrukturer. Det skal være en prioritet for at fremme gode resultater for jernbanegodstransporten. I oktober fremsætter jeg i Kommissionen et forslag til meddelelse om jernbanenettet med fokus på godstransport i Europa. Dette dokument vil indeholde en handlingsplan, som dækker de vigtigste forslag i Deres betænkning.

Endelig er jeg fuldstændig enig i behovet for en streng uafhængighed inden for de væsentlige funktioner for at kunne gennemføre en politik om åbning af markederne og styrkelse af konkurrencen. I Deres betænkning beskriver De markedsåbningens positive virkninger for jernbanegodstransporten i de medlemsstater, der som de første har åbnet deres markeder.

Til sidst vil jeg gerne minde om, at Kommissionen vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at sikre medlemsstaternes effektive gennemførelse af bestemmelserne i jernbanepakkerne. Om nødvendigt vil vi også indlede overtrædelsesprocedurer. Et europæisk marked kan kun udvikle sig, hvis den retlige ramme er den samme på hele det europæiske område. Lige adgang til de tjenester, der er knyttet til jernbanetransport, eksempelvis rangerbanegårde, er afgørende for et velfungerende jernbanemarked. Tjenestegrenene under mit generaldirektorat vurderer i den forbindelse også mulighederne for en ændring af bestemmelserne i den første jernbanepakke, hvilket ville føre til en ændring af de europæiske jernbaneforskrifter næste år.

Det var, hvad jeg ønskede at sige til hr. Cramer, som jeg takker endnu en gang. Jeg vil naturligvis gerne bekræfte over for ham, at Kommissionens og mine egne hensigter som kommissær helt afgjort er at gøre alt for, at modalskiftet til fordel for jernbanen bliver så omfattende som muligt i de kommende år.

Jeg vil nu, hr. formand, lytte nøje til medlemmerne af Parlamentet, så jeg kan besvare deres spørgsmål ved debattens afslutning.

  Elisabeth Jeggle, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hr. Cramer, som De ved, har jeg ikke altid været lige begejstret for Deres betænkning. Det behøver vi ikke tale om i dag. Der mangler balance, og der mangler nærhed til praksis.

F.eks. indeholdt den mange bestemmelser, som savner indholdsmæssig sammenhæng med gennemførelsen af den første jernbanepakke. Derfor har vi - vores koordinator, hr. Jarzembowski og jeg - stillet 20 ændringsforslag, hvoraf hele 11 foreslår hele afsnit slettet. Afstemningen i Transport- og Turismeudvalget forløb til min tilfredshed.

Et vigtigt punkt er for det første opfordringen til Kommissionen om straks at skride ind over for de medlemsstater, som endnu ikke har gennemført første og anden jernbanepakke inden for fristen. For det andet lagde vi vægt på, at der i forbindelse med spørgsmålet om finansiering af den videre udbygning af de europæiske transportveje især skulle gives støtte til de 30 prioriterede projekter under de transeuropæiske net. Vi kom desværre ikke igennem med at få slettet afsnittet "regulering af adskillelsen af net og drift". Jeg afviser på det skarpeste begrænsingen i valgmuligheden mellem de forskellige organisationsmodeller. Vi har brug for velunderbygget viden. Vi skal vide, hvilke fordele og ulemper en sådan adskillelse faktisk fører med sig. Vi har brug for fleksibilitet for jernbaneselskaberne allerede i dag. Derfor har vi bedt om en delt afstemning.

Jeg vil gerne komme med en kort bemærkning til spørgsmålet om "gigalinerne", altså de meget lange 60 t tunge lastvogne. I morgen ved afstemningen om denne betænkning, som jo handler om jernbanepakken, vil vi ikke kunne stemme for Deres ændringsforslag om dette spørgsmål, hr. Cramer. Jeg er imidlertid helt enig i, at godset hører hjemme på jernbanen. Det ligner måske en modsigelse, men et ændringsforslag om gigalinere har ikke noget at gøre i denne betænkning. Det vil vi behandle i Ayala Sender-betænkningen. Der vil der så også være tid til debatten.

  Robert Navarro, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Nu hvor vi udarbejder en redegørelse om den første jernbanepakke, må vi konstatere, at vi endnu er langt fra målet. Trods de opnåede fremskridt og navnlig det faktum, at en tilbagegang, som syntes uundgåelig, er blevet standset, er jernbanens modale del fortsat for lille. Det er så meget mere beklageligt, som de aktuelle klimaændringer gør valget af jernbanen mere og mere relevant for hver dag, der går.

Vi kender årsagerne til denne blandede redegørelse, nemlig at vi har satset for meget på åbningen af markederne, hvoraf resultaterne dog ikke kan benægtes, uden at bekymre os tilstrækkeligt om de tekniske barrierer, navnlig manglen på interoperabilitet, vel vidende at den gradvist burde have fulgt med markedsåbningen i stedet for at sakke længere og længere bagud.

Denne situation skyldes sandsynligvis, at liberaliseringer generelt ikke koster medlemsstaterne ret meget, mens harmoniseringer er en anden sag. I dag, netop nu, hvor vi igen endelige begynder at håndtere problemerne med interoperabilitet, finder jeg det derfor bekymrende, at målsætningerne for modalskiftet til fordel for jernbanen under dække af samordnet modalitet sættes i baggrunden. I stedet for at have nedjusteret målsætningerne burde vi have opjusteret såvel de intellektuelle som de finansielle ressourcer.

Jeg håber derfor, at denne betænkning vil være med til at minde os om det stykke vej, som fortsat skal tilbagelægges for igen at give jernbanen den plads i transportsystemet, som den fortjener.

  Nathalie Griesbeck, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som I har understeget før mig, var formålet med den første jernbanepakke at fastlægge grundlaget for et integreret europæisk jernbaneområde og gennem en modernisering af jernbanenettet anspore omlægningen af godstrafikken fra vej til jernbane med henblik på at reducere udledningen af CO2 og naturligvis samtidig afhjælpe de trafikpropper på vejene, som Europa er så plaget af. Jeg vil gerne takke min kollega hr. Cramer for sin initiativbetænkning, der giver et komplet overblik over gennemførelsen af den første pakke uden imidlertid at glemme at understrege alle de faktorer, som påvirker resultaterne for jernbanen, og de faktorer, som bremser opfyldelsen af vores fastsatte mål.

For det første bør det understreges, at åbningen af jernbanenettet under opretholdelse af et meget højt sikkerhedsniveau har skabt en meget kraftig stigning i godstrafikken i det mindste inden for EU og endvidere har gjort det muligt at få små jernbaneselskaber til at interessere sig for nicher, som af de traditionelle operatører blev betragtet som urentable.

Det glæder mig, at betænkningen ligeledes lægger vægt på det nuværende afgiftssystem for brugen af jernbaneinfrastrukturen, som ikke gør det muligt at sikre loyal konkurrence mellem de forskellige former for godstransport. Jeg mener, at det i dag er vigtigt hurtigst muligt at opnå en harmonisering af brugerafgifterne efter sektor, som bedre kan tage hensyn til internaliseringen af de eksterne omkostninger, og som begrænser den eksponentielle stigning, som vi i øjeblikket er vidne til.

Jeg mener ligeledes, at det vil være nødvendigt at drøfte Eurovignette-direktivet igen, eftersom det var udtryk for et fremskridt, som vi skal fortsætte, og jeg glæder mig over, at De, hr. kommissær, her i aften har bekræftet, at denne drøftelse er fastsat til at starte i juni 2008. Jeg så i øvrigt gerne, hr. kommissær, at Kommissionen sammen med Dem hurtig indleder en proces for modernisering og udvikling af de intermodale infrastrukturer, navnlig af de internationale korridorer for transporttelematik (RTT), gennem et europæisk jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS) og med mulighed for reel forbindelse til havnene og de indre vandveje.

Endelig så jeg gerne, at Kommissionen fremsatte henstillinger vedrørende en finansiel sanering af jernbanerne, som efter min mening bør tage hensyn til den gældsreduktion, som visse traditionelle selskaber har haft gavn af, således at alle aktørerne inden for jernbanetransport ligestilles.

  Roberts Zīle, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand, hr. Barrot! Først vil jeg gerne takke hr. Cramer for hans betænkning, selv om den bestemt er blevet vurderet på højst modstridende måder. I min egen korte kommentar vil jeg kun berøre et enkelt aspekt - det glædede mig at se, at betænkningen understreger, at EU's grænsestater, som de baltiske stater, trods liberaliseringen af markedet for jernbanetransport i realiteten er afhængige af fragtkunder, og i vores tilfælde vil det sædvanligvis sige Rusland. Hvis Rusland imidlertid vælger at arbejde med et jernbanemonopolselskab, vil det være forholdsvis svært for os at se en virkelig effekt af indførelsen af den første jernbanepakke. Jeg mener derfor, at dette spørgsmål må drøftes yderligere med Rusland også med tanke på andre mulige aspekter, og det gælder i særlig grad i betragtning af bemærkningen fra hr. Ivanov, Ruslands vicepremierminister, om at flytte containerfragten udelukkende til russiske havne. Tak.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Alle har i årevis erklæret, at jernbanerne i alle europæiske lande taber slaget om godstransporten. Det samme gælder endog grænseoverskridende transport over lang afstand. Jernbanesystemet er velegnet til transport af store mængder, og i visse tilfælde blev der i sin tid anlagt særlige godslinjer, navnlig i og omkring industriområderne i Tyskland. Også Betuwe-linjen i Nederlandene, som blev åbnet for nylig, og som indgår i fragtkorridor 1 fra Rotterdam via Tyskland og Schweiz til Genua, er et eksempel på en sådan særlig jernbanelinje, som er ganske uegnet til passagerbefordring.

Til trods for den således gunstige udgangsposition for jernbanerne er andelen af gods, der transporteres via jernbanerne, faldet, og i visse tilfælde er der endog tale om en nedgang i volumen. En stor del af denne transport overtages af lastbilerne, og den store vækst i godsmængderne håndteres i vid udstrækning via motorvejene, som derfor i stigende grad overbelastes.

Forskydningen hænger i vid udstrækning sammen med infrastrukturen. Tidligere rådede jernbanerne over et fintforgrenet netværk. De gjorde såvel landsbyer i landdistrikterne som havne og fabriksområder i byerne tilgængelige. Ud over godslinjerne var der også omladningsposter, hvor godsvogne blev samlet og omfordelt til forskellige tog. Mange virksomheder havde deres egen forbindelse til jernbanenettet. Det betød, at en godsvogn kunne køre i direkte rutefart mellem en havnekaj og en fjerntliggende fabrik uden mellemliggende omladning af gods. Alt det, man i dag vil opnå ved multimodale systemer, eksisterede allerede dengang. Desværre valgte man fra staternes side at indskrænke jernbanenettet, da det blev betragtet som underskudsgivende. Mange mindre jernbanespor blev nedlagt, og mange forbindelser til virksomheder er forsvundet. Til gengæld er der investeret milliarder i udvidelse af det pladskrævende motorvejsnet.

I dag er godstransport fra dør til dør som oftest udelukkende mulig ved brug af lastbil. Den er uundværlig, når det gælder afhentning og udbringning, og så ligger det lige for også at lade den meget længere mellemliggende del af transporten ske via motorvejene. Genetablering af forbindelser til virksomheder og omladningsposter kunne bidrage væsentligt til at puste nyt liv i godstransporten via jernbanerne.

Den første jernbanepakke beror bl.a. på den antagelse, at jernbanetransporten skal overtage de arbejdsmetoder, der kendetegner vejtransport og lufttrafik. Internationale virksomheder vil i så fald varetage den grænseoverskridende transport fra start til slut, og det er den mest attraktive måde for den, der ønsker noget transporteret. Vi har i min gruppe hele tiden påpeget, at dette ikke er den eneste mulige løsning. Det er et alternativ. Nemlig bedre samarbejde mellem de nationale jernbanevirksomheder. De bør ikke se hinanden som konkurrenter, men som partnere i et altomfattende europæisk netværk. Netop ved at anspore til indbyrdes konkurrence hæmmer man samarbejdet. Hidtil har vi ikke set positive resultater af den valgte kurs. I mange tilfælde løser det frie marked ikke problemerne, men skaber dem.

Ordføreren argumenterer helt berettiget vedholdende for anvendelse af det nye standardsikkerhedssystem, ERTMS. Det er et synspunkt, vi fuldt ud tilslutter os. Vi kan også konstatere, at indførelsen af systemet ikke går så hurtigt, som man forventede, og at det stadigvæk er nødvendigt ved siden af det nye system at bevare en andet, ældre system. Da gennemsnitshastigheden inden for godstransporten er lavere, giver ERTMS-systemet færre problemer her, end når der er tale om højhastighedslinjer til passagerbefordring.

Endelig er vi også enige med hr. Cramer i, at priserne holdes kunstigt lave, når det gælder lufttransporten og vejtransporten, og kunstigt høje, når det gælder jernbanetransporten. Ændres der ikke ved det forhold, vil den mindst miljøvenlige transportform fortsat være fremherskende.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Det var jo interessant: Hr. Meijer lod så at sige jernbanens urhistorie passere revy for vores øjne endnu en gang. Men idéen om, at man kunne lægge jernbaneskinner fra landsby til landsby til brug for godstrafikken, må vel efterhånden også se urealistisk ud for Dem.

Hr. Cramer, jeg kan heller ikke tilslutte mig den måde, hvorpå De gør lastbilen til den store skurk! Et vognmandsfirma betaler jo virksomhedsskat, vægtafgift, brændstofafgifter og vejafgifter. Derfor er påstanden om, at lastbilerne kører gratis, og at konkurrencen er forvredet, ganske enkelt urealistisk. Jeg er helt enig med Dem i, at det ikke er i orden, at finansministeriet i Polen sætter sporpriserne for højt. Men det er et spørgsmål, som den polske regering må tage sig af, ikke den europæiske lovgivning. Vi skulle måske minde den polske regering om, at sporpriserne ikke er et middel til at bringe det polske budget på fode, men til at fremme jernbanedriften. Men det har virkelig ikke noget at gøre med lastbilerne.

Hr. formand! Jeg vil gerne bede Dem om også i forbindelse med den anden jernbanepakke at påse, at alle medlemsstaterne gennemfører den hurtigt. Vi har jo fået igennem, at nettene senest den 1. januar i år skulle åbnes for den nationale og internationale godstrafik, og her ser jeg en stor mulighed for at betjene markederne i Europa hen over grænserne.

De var inde på et punkt, som jeg gerne vil tage op, og jeg beder Dem kommentere det nærmere. De sagde, at Kommissionen gerne ville hjælpe med at reducere den støj, som jernbanewaggoner forårsager. De sagde, at der ville komme en meddelelse. Mit spørgsmål er, hvornår De vil fremlægge denne meddelelse. Tror De, at der vil blive fokuseret mere på europæiske aspekter, eller vil De åbne for nationale støttemuligheder? Støjbelastningen er noget, som vi netop ikke kan acceptere i storbyerne, når jernbanetog f.eks. kører gennem boligområder om natten. Hvis De vil hjælpe på dette punkt, ville vi være meget taknemmelige!

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand! Hr. Cramers betænkning om gennemførelsen af den første jernbanepakke viser vanskelighederne og de problemer, den står over for. Hvis jernbanetransporten udvikler sig og kører ordentligt, kan det betyde, at der bliver transporteret flere passagerer og mere gods, hvilket vil lette vejtransporten og reducere CO2-udslippet. Hurtig passagertransport kan også konkurrere med lokale flyselskaber og rutebiler. Hvis man forbinder jernbane-, vej- og vandtransport, kan omkostningerne sænkes, og den økonomiske effektivitet kan forbedres.

Ved gennemførelsen af denne pakke bør vi være særligt opmærksomme på at støtte jernbaneprojekter, især i lande, som mangler midler til at udvide og opgradere deres jernbanenet og infrastruktur, og støtte alle aktiviteter med hensyn til udveksling af bedste praksis, herunder til at etablere fleksible og konkurrencedygtige driftsmetoder for jernbaneselskaber, overvågning og fjernelse af organisatoriske, administrative og finansielle hindringer for transportudviklingen og støtte til, at jernbanerne kan overtage en del af den internationale vejtransport.

Jeg vil gerne takke hr. Cramer for hans nødvendige og indsigtsfulde betænkning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Den foreliggende betænkning indeholder punkter, der afspejler de store private interessers krav, som står bag den liberalisering og privatisering af offentlig jernbanetransport, der søges gennemført i EU, og som vi er imod.

Vi mener, at betænkningen i stedet burde indeholde en fordømmelse af, at de offentlige tjenester og virksomheder opløses i EU-lande, at sidelinjer og stationer lukkes, at service og tog forringes, at der brutalt skæres ned på antallet af jernbanearbejdere, og at der bliver mere usikker beskæftigelse i denne sektor. Vi mener ligeledes, at betænkningen burde bruges til at fremme offentlig jernbanetransport i form af stærke offentlige selskaber med alle deres bestanddele og en effektiv forvaltning, der sikrer et højt niveau af kvalitet, kapacitet og komfort og med rimelige priser, der fuldt ud modsvarer de krav, som befolkningens mobilitet og behovet for varetransport stiller, og som sikrer jernbanearbejdernes job ved at integrere dem i virksomhedernes funktionærgruppe, så de får værdige arbejdsforhold og lønninger og fortsat uddannelse.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg takker de enkelte talere for deres fornuftige bemærkninger.

Jeg vil ikke desto mindre gerne sige et par ord omkring et punkt, som til min overraskelse ikke rigtig har fanget Parlamentets opmærksomhed. Det drejer sig om adskillelsen mellem forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen og leveringen af transporttjenester. Det er rent faktisk denne adskillelse, der gør det muligt at opnå fuld konkurrence på området. Vi skal sikre lige markedsadgang for at lette nye aktørers indtræden på markedet. Det er et meget vigtigt punkt.

Jeg vil gerne besvare nogle spørgsmål. Når vi taler om samordnet modalitet, var vores mål ganske enkelt at forklare, at jernbanetransport, som ubestrideligt er den bedste løsning over lange afstande, skal kunne suppleres med lokaltransport, som i visse tilfælde kun, som hr. Jarzembowski sagde, kan ske via vej. Formålet er således ikke at tage noget fra jernbanen, men derimod at gøre det muligt for den at indtage sin rette plads. Ja, det er meget ligetil. Jeg henvender mig navnlig til hr. Navarro, når jeg siger, at man ikke må tage fejl af hensigten. Hensigten er vitterlig at gøre dette modalskift, som er lige så vigtigt for mig, som det er for jer, til en succes. Jeg må også sige, at det, som vi gør - være det finansiering af infrastrukturer i hele det transeuropæiske netværk eller sikring af interoperabilitet, hvilket det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS) og det europæiske togkontrolsystem (ETCS) vil muliggøre, eller gensidig godkendelse (såkaldt cross-acception) af rullende materiel eller fremme af godstrafik på de europæiske korridorer - alt sammen tager sigte på at opnå det størst mulige modalskift. Jeg tror ikke, at der på det punkt er nogen tvetydighed i vores tilgang.

Fru Griesbeck, jeg vil gerne bekræfte Kommissionens hensigt om at fremlægge retningslinjer for statsstøtte til jernbanesektoren inden årets udgang. Jeg vil også gerne over for hr. Jarzembowski bekræfte, at meddelelsen om støj fra vogne ventes klar dette efterår. Jeg kan ikke sige mere om det på nuværende tidspunkt, fordi vi fortsat arbejder med sagen.

Der er uden tvivl andre spørgsmål, som fortjener svar, men I skal vide, at jeg under alle omstændigheder har lyttet nøje til alt, hvad I hver især har sagt. Jeg mener personligt, at det arbejde, som hr. Cramer og hans udvalg har udført, er til stor gavn for Kommissionen. Jeg vil gerne gentage, at det, som vi ønsker, er lige intermodale og intramodale konkurrencevilkår, som gør det muligt effektivt at udvikle dette modalskift, som, og jeg gentager, vi hæger meget om, navnlig af hensyn til miljøet og afhjælpningen af trafikpropperne på vores vejnet.

Af alle de grunde, som I kan forestille jer, har vi mere end nogensinde behov for jernbanen. Jeg må sige, at jeg hver dag arbejder i denne retning med stor målbevidsthed. Med åbningen af Betuwe i Nederlandene har jeg i øvrigt konstateret, at der breder sig en reel vilje i Europa til at give jernbanen sin rette plads, og hvis der i nogle tilfælde skulle opstå problemer med opkrævning af afgifter, er det op til medlemsstaterne af påtage sig deres ansvar. Modalskiftet er en vigtig prioritet for EU. Det er nødvendigt, at også regeringerne accepterer at prioritere sagen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 11. juli 2007.

19. Lufttransporttjenester (omarbejdet) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Arūnas Degutis for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for driften af lufttransporttjenester i Fællesskabet (omarbejdet) (KOM(2006)0396 - C6-0248/2006 - 2006/0130(COD)) (A6-0178/2007).

  Arūnas Degutis (ALDE), ordfører. - (LT) Denne kommende forordning skal erstatte de tre gældende forordninger, som udgør det tredje sæt retningslinjer for lufttransportmarkedet i Fællesskabet. De førnævnte forordninger fastlægger procedurerne for udstedelse og ophævelse af licenser til flyselskaber og principperne for flyselskabers gratis brug af Fællesskabets flyruter, og liberalisering af billetpriserne.

Da det tredje sæt af retningslinjer blev indført, skete der en hidtil uset udvidelse af den europæiske flysektor. De gamle monopoler forsvandt, der blev indført et system af lokal flytransport, og den forbrugervenlige konkurrence voksede på alle markeder, især på prisområdet. Det tidligere regulerede europæiske flymarked baseret på bilaterale aftaler blev et yderst konkurrencepræget marked.

Det er naturligt, at der efter nogle års anvendelse af det tredje sæt retningslinjer var nogle retningslinjer, som blev forældede, andre blev gennemført dårligt, og nu trænger de til at blive revideret, genovervejet eller simpelthen afskaffet.

Det forslag, vi behandler, foreslår korrektion af de tre sæt retningslinjer, som jeg nævnte, for at gøre dem nemmere at anvende, for at forenkle lovgrundlaget, for at fjerne de forældede dele og fastsætte nye, strengere krav.

Efter min mening er Kommissionens forslag logisk, og jeg er enig i, at det ville være både meningsfuldt, hensigtsmæssigt og nødvendigt at revidere de gældende forordninger. Under alle omstændigheder er der efter Transport- og Turismeudvalgets opfattelse, som jeg naturligvis støtter, nogle vigtige dele af forordningerne, som skal gøres mere præcise.

Jeg vil gerne nævne nogle få af dem.

Leasing. Der er forskel på, hvordan medlemsstaterne håndterer leasingaftaler. De kan forvride markedet og skabe sociale problemer og problemer med flysikkerheden. Derfor er der uden tvivl behov for at fastsætte nogle nye generelle krav. De regler, der foreslås i artikel 13, er for strenge og tager ikke højde for visse karakteristika i lufttransportbranchen, særligt sæsonudsving. Derfor ville det være godt at finde et logisk kompromis mellem sociale hensyn og sikkerhed og samtidig forbedre luftfartsselskabernes præstation. Efter min mening kan det kompromis, som Transportudvalget er nået frem til, bidrage til at løse dette problem.

Prisgennemsigtighed. Vi støtter Kommissionens ønske om at forbyde reklame med og offentliggørelse af priser, som ikke inkluderer alle udgifter, tillæg, betalinger og afgifter. Jeg mener, at luftfartsselskabernes forpligtelse til kun at offentliggøre endelige priser skal formuleres klart. Her har vi fundet et kompromis, som også afspejler forbrugernes behov.

Særlige sociale overvejelser. De forslag vedrørende særlige sociale overvejelser, som medlemmer fra andre grupper har stillet, er efter min mening forhastede, medmindre de mulige konsekvenser bliver analyseret, hvis de skal vedtages nu. Vi anmoder derfor om, at Kommissionen iværksætter en undersøgelse, på grundlag af hvilken det ville være muligt at regulere disse spørgsmål uden at skabe hindringer for forbedringen af luftfartsindustriens konkurrenceevne.

Passagersikkerhed. I Kommissionens forslag er der ingen bestemmelser om en klar mekanisme, som ville sikre, at passagererne ikke lider under konsekvenserne af luftfartsselskabers konkurs, ikke får erstatning for aflyste afgange eller bliver efterladt på oversøiske destinationer. Vi mener derfor, at retningslinjer for passagersikkerhed bør medtages i forordningerne (ændringsforslag 15-16).

Forpligtelse til at yde offentlige tjenester og regionale lufthavne. Jeg mener, at enhver formulering af begrebet "regional lufthavn", som skaber en forpligtelse til at yde tjenester til offentligheden, uundgåeligt vil omfatte lufthavne i økonomisk mere velstående regioner, mens lufthavne i regioner, som har behov for økonomisk eller social støtte, risikerer ikke at blive omfattet af definitionen. Eftersom forpligtelsen til at yde offentlige tjenester efter dette princip kun gælder for lufthavne, som betjener regioner med økonomiske og sociale problemer, foreslår jeg, at det svært definerbare begreb "regional lufthavn" udelades af dette dokument.

Foruden de tidligere nævnte punkter ville man skulle forklare flere definitioner og betingelser for at undgå misforståelser og fejlagtig anvendelse af forordningerne.

Trafikflyvning inden for Fællesskabet. Mens vi foreslog nogle ændringer for de tidligere nævnte emner, støtter vi den foreslåede udvidelse af Kommissionens beføjelser med hensyn til at afgøre spørgsmål om trafikflyvning inden for Fællesskabet. Eftersom Kommissionen kan forhandle mere effektivt med hensyn til visse rettigheder, end de enkelte medlemsstater kan, bør den have mulighed for at gøre det. Det blev demonstreret med aftalen med Rusland om transitflyvning over Sibirien.

Det anbefales derfor at acceptere Kommissionens formulering af artikel 15. Det er en kort karakteristik af trafikflyvning.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det forslag, som vi drøfter i dag, er en stor succes for Det Europæiske Fællesskab. Det søger rent faktisk at modernisere og fuldende forordningen fra 1992, som etablerede det indre marked for luftfart i Europa. Med oprettelsen af det indre marked for luftfart blev der åbnet op for en hidtil uset ekspansion inden for europæisk luftfart.

Antallet af luftfartsselskaber er steget, og trafikken og konkurrencen er generelt øget. Siden den fuldstændige liberalisering i 1997 er antallet af ruter steget med over 60 %. Flere byer, navnlig i de isolerede regioner, har fået flyforbindelse. Nye konkurrenter på markedet har medført et betydeligt prisfald på talrige ruter. Flere og flere europæere kan rejse med fly. Denne udvikling er medvirkende til økonomisk vækst og direkte og indirekte jobskabelse.

I betragtning af denne succes har Kommissionen til hensigt at fastholde de grundlæggende principper for dette liberaliserede marked. Forslaget tager ganske enkelt sigte på at forenkle konsolideringen af den nuværende lovgivning. Der fremsættes forslag til nogle justeringer med henblik på at forbedre virkningen af dens anvendelse. For det første giver revideringen mulighed for at rense ud i teksten og fjerne forældede dele, der er forbundet med overgangen til det liberaliserede marked. Teksten er gjort klarere, tvetydigheder er fjernet, og tre forordninger er blevet samlet i en enkelt tekst.

For det andet søger forslaget at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af fællesskabsbestemmelserne. I øjeblikket er der forskelle i medlemsstaternes anvendelse af den tredje pakke. Takket være denne revidering vil vi opleve en mere ensartet anvendelse, navnlig hvad angår tildeling af og tilsyn med driftslicenser. Endvidere styrker forslaget overvågningen af selskabernes levedygtighed, særligt de nye aktørers.

For det tredje styrker forslaget medlemsstaternes koordinering af tjenester inden for Fællesskabet og transitoverflyvningerne af selskaber fra tredjelande. Det er vigtigt at tilskynde en koordineret fællesskabstilgang for at sikre det europæiske markeds integritet og lette arbejdet for dem, der forhandler med tredjelandene.

Endelig og for det fjerde forsvarer forslaget nye rettigheder for passagererne. Passagerernes ret til de fulde oplysninger om en billets reelle pris inklusive skatter, afgifter og omkostninger og retten til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af nationalitet eller bopæl på tidspunktet for køb af billetten.

Denne revidering bør således yderligere styrke det europæiske indre markeds tiltrækningskraft i mange tredjelande. Principperne finder ikke kun anvendelse for Schweiz og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, men også for Marokko og de sydøsteuropæiske lande, og så fungerer de som en reference på internationalt plan.

Derfor, hr. formand, takker jeg Parlamentet for den hurtighed, hvormed det har behandlet dette dokument. Jeg vil gerne rose det arbejde, som jeres ordfører, hr. Degutis, har udført, og takke formanden for Transport- og Turismeudvalget, hr. Costa, samt alle medlemmerne af dette udvalg, for jeg må sige, at Parlamentet bestemt har forbedret vores tekst.

  Elisabeth Jeggle, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke Dem, hr. Degutis, som ordfører og alle de medvirkende medlemmer varmt for samarbejdet. Jeg er fast overbevist om, at vi efter afstemningen i udvalget har fremlagt en afbalanceret og praksisnær betænkning om gennemførelse af lufttransporttjenester. I dette tilfælde fremlagde allerede Kommissionen et velgennemtænkt og målrettet forslag. Også hjertelig tak til Kommissionen!

Da jeg principielt er tilfreds med afstemningsresultatet i udvalget, vil jeg kun komme ind på gennemsigtighedskravene i forbindelse med angivelse af flypriser. Jeg har fra begyndelsen af talt for, at vi skulle skabe gennemsigtighed uden ekstra bureaukrati, og at vi skulle involvere alle parter på samme og retfærdig vis. Den flypris, der reklameres med, skal klart angive, hvilke gebyrer, afgifter og skatter, den omfatter, og hvor de går hen. Flybilletpriser skal være forståelige og gennemsigtige for forbrugerne. Det gælder især for reklame med flypriser på internetsider.

Her er der imidlertid stadig uenighed om, hvordan det skal gøres, og hvad det præcis skal omfatte. Ændringsforslag 48 fastsætter, at oplysningerne og gebyrerne sættes på en liste og sammenfattes i fire kategorier. Det er for det første skatter og andre statslige gebyrer og afgifter, for det andet flysikringsgebyrer, for det tredje gebyrer, afgifter, vederlag og andre udgifter til fordel for flyselskaberne samt for det fjerde gebyrer, afgifter, vederlag og andre udgifter til fordel for lufthavnsoperatørerne. Flysikringsgebyrerne kan bare ikke angives klart på forhånd. Derfor vil jeg i morgen på min gruppes vegne foreslå at slette denne anden kategori om flysikringsgebyrerne i en delt afstemning.

Trods denne ændring lever det kompromis, der er fundet, fuldt ud op til gennemsigtighedskravet, og det tager hensyn til såvel passagerernes som flyselskabernes interesser. Derfor kan jeg på vores gruppes vegne ikke støtte ordførerens nye ændringsforslag 54 og 55.

  Ulrich Stockmann, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi glæder os over Kommissionens forslag og naturligvis over ordførerens betænkning, for de bidrager begge til at gennemføre det indre europæiske marked for lufttransporttjenester og højne sikkerhedsniveauet. Jeg vil gerne fremhæve fire punkter.

For det første er den vedtagne ordning med hensyn til prisgennemsigtighed en klar sejr for forbrugerne. Det vil fremover ikke længere være muligt at lokke borgerne med falske lokketilbud. Alle flypriser skal uanset salgsvejen fremstilles omfattende og detaljeret. Naturligvis må priserne for flysikkerhedstjenesterne anslås skønsmæssigt. Priserne skal imidlertid være gennemskuelige i sidste ende. Men det behøver man ikke skændes om. Alt i alt skabes der klarhed for passagererne, og konkurrencen bliver styrket.

For det andet skaber vi med hensyn til Wet-Lease-aftalerne en afbalanceret ordning, som på den ene side tager højde for flyselskabernes behov, når der opstår sæsonudsving eller et usædvanligt behov, og det er henvist til en sådan model. På den anden side bliver det klart, at omgåelse af europæiske sikkerhedsstandarder og sociale standarder ikke kan accepteres.

For det tredje dukker der som i mange betænkninger om luftfartslovgivningen også i vores betænkning mange ændringsforslag om sociale bestemmelser for arbejdstagerne op. Her må Kommissionen langt om længe stille et forslag, så vi kan få lukket det hul, som servicedirektivet efterlader, og som vi ikke kan fylde med nærværende forordning.

For det fjerde er den nye procedure i et trin til opdeling af trafikken enklere og kortere end alt, hvad vi har kendt hidtil. Det er også med henblik på fremtiden en god beslutning, som giver mulighed for et mere fleksibelt svar på kapacitetsflaskehalse i infrastrukturen.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Tak til hr. Degutis for hans betænkning. Vi må tilslutte os kommissær Barrots bemærkning om, at den tredje pakke om luftfartsmarkedet inden for Fællesskabet, som nu er 15 år gammel, i høj grad har bidraget til udviklingen af den civile luftfart i Europa.

Nu er der behov for ændringer, især med hensyn til leasing, licenser til luftfartsselskaber, sociale spørgsmål, beskyttelse af passagererne mod selskabers konkurs og så videre. Andre vigtige faktorer er korrekt overholdelse af de otte frihedsrettigheder.

Det spørgsmål, som vækker størst opmærksomhed, er gennemsigtighed i flybilletpriser. Passagererne forventer at få at vide, hvor meget de faktisk skal betale for billetterne, ikke tilsløringsøvelser.

Jeg støtter den opfattelse, at forordningen og det direktiv, vi har vedtaget om forhindring af unfair konkurrence, som træder i kraft om fem måneder, vil øge passagerernes rettigheder. En passager skal være genstanden for både flyselskabets og lufthavnens aktiviteter. Alt for ofte sker det desværre, at passagerer bliver behandlet som gods.

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg forbinder de fælles regler for luftfarttjenester i Fællesskabet med den tredje luftfartspakke eller med problemer i forbindelse med den praktiske gennemførelse af den. Måske er det største problem i denne forbindelse transportsikkerheden, som omfatter sikring af de sociale forhold for ansatte, herunder tilfælde, hvor fly lejes ud med personale, samt passagersikkerheden, som traditionelt har været prioriteret. Foruden dette er der spørgsmålet om flyselskabers økonomiske sundhed og de strengere krav til de aftaler og betingelser, der gælder for leasing af fly, inklusive de foreslåede tidsbegrænsninger.

Jeg tror også, forbrugerne ønsker at vide, præcis hvad de har købt for deres penge. De ville sikkert også være mistænksom over for reklamer fra flyselskaber, som lover priser på en euro. Et andet spørgsmål er, hvor detaljeret priserne skal være specificeret, og hvad de præcis skal indeholde. I denne forbindelse er det meget vigtigt at klarlægge fordelingen af udgifter til håndtering af passagerer og fly, herunder de endeløse diskussioner om begrebet om et fornuftigt overskud. Jeg er helt klart modstander af den opfattelse, der er kommet frem under debatten, om at dette handler om tekniske standarder, og at sociale forhold ikke indgår.

Jeg vil gerne takke ordføreren hr. Degutis, som også nævnte de sociale spørgsmål i sin tale. Hans arbejde har været fremragende, og hans betænkning fortjener vores støtte. Med hensyn til ændringsforslagene er vi enige i dem alle undtagen 16, 29, 37, 40, 42, 49 og 50. I de fleste tilfælde handler det ikke om store uoverensstemmelser - vores indsigelser gælder primært tilflde, hvor samme ting er foreslået to steder, eller hvor der findes bedre muligheder.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg vil gerne kommentere tre aspekter. I forbindelse med konsolideringen af den tredje luftfartspakke er det med hensyn til flyprisernes gennemsigtighed ikke kun afgørende, at der ikke skal fremsættes lokketilbud, som ikke er ægte, det handler også om, om de sikkerhedsgebyrer, som opkræves skønsmæssigt af passagererne, faktisk svarer til udgifterne til sikkerhedsforanstaltningerne. Ved nogle sikkerhedsgebyrer har jeg på fornemmelsen, at lufthavnene høster en ekstra indtægt her. Af hensyn til gennemsigtigheden i udgifterne er det meget vigtigt, at sikkerhedsgebyrerne rent faktisk svarer til de udgifter, der er nødvendige til sikkerhedsforanstaltninger.

For det andet vil jeg gerne komme ind på konkurrencen mellem lufthavnene, i to henseender. Jeg vil bede Dem om at vise med et eller to eksempler, om de direktiver vedrørende tilladt (eller ikketilladt) støtte til regionale lufthavne i Fællesskabet, som De selv har udstedt, faktisk bliver anvendt. Efter min opfattelse er der rigtig mange regionale lufthavne, som kun bliver holdt i live af subsidier, og som aldrig ville være i stand til at bære sig selv økonomisk. I så fald skulle Deres retningslinjer faktisk føre til, at subsidieringen hørte op.

For det tredje ændrer vi med denne konsolidering af den tredje luftfartspakke lidt på definitionen af et lufthavnssystem. Hr. kommissær, også her vil jeg bede Dem komme med nærmere oplysninger. Det går ikke an, at loven foreskriver, at et lufthavnssystem kun må eksistere, hvis det betjener samme byområde, og lufthavne som Frankfurt eller Hahn så hævder, at de ganske vist ligger 120 km fra hinanden, men betjener samme byområde og derfor skal anerkendes som lufthavnssystem. Så brede anerkendelser af lufthavnssystemer bør De under ingen omstændigheder tillade.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren hr. Degutis for den fantastiske fleksibilitet, han har udvist ved at acceptere nogle af de forskellige medlemmers forslag. Jeg vil også gerne lykønske kommissæren med hans fremragende præsentation, for den viste, at denne tekst udgør en afgjort forbedring af lovgivningen, idet den ajourfører, forenkler og konsoliderer de bedste aspekter af regler, som er blevet forældede, og som krævede hurtig ajourføring i betragtning af udviklingen inden for sektoren.

I virkeligheden gavner det alt sammen alle aktører i sektoren, især passagererne, i en sektor som luftfarten, som har lidt så hårdt. Desuden medfører manglende konsistens mellem denne type forordninger sædvanligvis ikke bare en forvridning af det indre marked, vi mener også, at den medfører risici med hensyn til kvaliteten af tjenesten, sikkerheden og arbejdsforholdene.

Af de forbedringer og resultater, som Parlamentet har introduceret - de fleste af dem har andre medlemmer allerede nævnt - vil jeg gerne fremhæve behovet for større gennemsigtighed og kontrol med selskabernes og operatørernes økonomiske situation inden for sektoren.

I lyset af den eksponentielle vækst inden for denne sektor og fremkomsten af fristende grupper af potentielle kunder - f.eks. immigranter, som har voksende købekraft takket være reguleringen af arbejdsmarkedet, f.eks. i Spanien - er det blevet langt mere påkrævet at anvende regler og betingelser strengt for at forebygge den svindel og det misbrug, som sædvanligvis opstår ved salget af billetter og også de svigefulde tilbud fra selskaber, som optræder alle vegne.

Vi mener også, at bestemmelserne for at forhindre og mildne de sociale konsekvenser af sådan svindel og mulige konkurser er meget fornuftige. Desuden mener vi også, at prisgennemsigtigheden og ikkediskriminering ved købet, uanset gennem hvilken kanal passageren køber billetterne, er grundlæggende forbedringer af denne tekst.

Andre aspekter, som jeg mener er kommet frem og blevet forbedret, er med hensyn til de sociale forhold for de ansatte i sektoren. At forhindre social dumping, som ødelægger den økonomiske og sociale situation, og at forhindre, at der sjakres med forflyttede medarbejdere, som er ansat af transnationale selskaber, der opererer fra forskellige baser, har været et positivt resultat og en forbedring.

Endnu bedre er det, at den debat, der er opstået under processen med at udarbejde denne betænkning, har ført til kravet i ændringsforslag 61 om et lovgivningsforslag om sociale forhold og arbejdsforhold, som jeg mener Kommissionen må fremlægge snarest.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er lavprisselskaberne, der har gjort det muligt for millioner af borgere at rejse med fly. Jeg er enig med kommissæren i, at markedet for enkeltflyvninger har været en enestående success. Luftfartsselskaber som f.eks. Irlands Ryanair har revolutioneret luftfartssektoren og presset de gamle, mere etablerede og dyrere selskaber til at følge trop. En sådan konkurrence er godt for forbrugeren og den rejsende.

Jeg vil imidlertid fokusere på, hvad allerede fire personer har nævnt her i aften, nemlig at der er et problem. På et så konkurrencepræget marked er luftfartsselskaber henfaldet til - og de henfalder stadig til - ekstremt fordelagtige, men grelt vildledende prisannonceringer. En billetpris, der er annonceret til fem cents, ser skam ud til at være meget fordelagtig, men når forbrugeren går ind for at reservere, enten online eller på anden vis, kan femcent-billetten løbe op i flere hundrede euro, når skatter og andre afgifter regnes med.

Jeg rejste dette spørgsmål her i Parlamentet i januar i år, og Kommissionen svarede: "Samtidig med at den generelle regel om frihed i prissætningen opretholdes, foreslår Kommissionen, at "luftfartsselskaber, der opererer inden for Fællesskabet (...), skal forelægge offentligheden fyldestgørende information om deres flybilletpriser og rater samt de tilknyttede betingelser". Forbrugerne vil således blive oplyst om den faktiske pris (billetpris plus forskellige afgifter og skatter)."

Med Degutis-betænkningen, som vi forhandler om her i aften, vil dette få en effekt i praksis, og det er ekstremt velkomment. Selskabernes forpligtelse til at indføre fuld gennemsigtighed er yderst velkommen og meget væsentlig, fordi forbrugeren nu helt fra begyndelsen kan se, nøjagtigt hvor meget han eller hun skal betale. Det alene vil ikke nedbringe antallet af rejsende - som mange tror ville kunne ske - men efter min mening vil det skærpe konkurrencen yderligere og være til gavn for det rejsende publikum.

Sluttelig, kan kommissæren fortælle os, præcis hvornår vi kan forvente, at dette træder i kraft? Jo før jo hellere, efter min mening.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker alle talerne, og jeg glæder mig over de fleste af de fremsatte ændringsforslag. Ændringsforslagene præciserer på nyttig vis flere punkter, navnlig det økonomiske og finansielle tilsyn med selskaberne og spørgsmål om leasing af luftfartøjer.

Jeg støtter fuldt ud de foreslåede forbedringer vedrørende selskabernes hovedforretningssted med henblik på at sikre en effektiv overvågning af dem, hvilket i øvrigt er en national myndigheds ansvar. Kommissionen er ligeledes enig i forslagene vedrørende betingelserne for tildeling og tilbagekaldelse af licenser, selv om vi ikke kan acceptere, at dette skridt kan tages alene på baggrund af mistanke. Forenklingerne vedrørende de offentlige serviceforpligtelser og lufthavnskoordinationen vil sikre en mere fleksibel og effektiv anvendelse af disse foranstaltninger.

Selv om Kommissionen uden problemer kan støtte størsteparten af ændringsforslagene, vil jeg ikke desto mindre nævne nogle forbehold. Jeg kan forstå og er enig i behovet for at finde løsninger for passagerer, der er strandet i forbindelse med et luftfartsselskabs konkurs. Fru Ayala henviste hertil. Det er netop sådanne situationer, som har ført til denne revidering af forordningen, der tager sigte på at stramme betingelserne for tildeling af licenser og foreståelse af det økonomiske og finansielle tilsyn med selskaberne. Jeg kan imidlertid ikke på nuværende tidspunkt acceptere en ny forpligtelse, hvis anvendelighed og økonomiske og finansielle omfang vi endnu ikke har analyseret. Derfor mener jeg, at vi bør henvise til nødvendigheden af at fastsætte betingelser for tilbagebetaling og hjemsendelse uden dog at lægge os fast på en løsning, hvis reelle betydning vi endnu ikke rigtig kender.

Mit andet forbehold vedrører den sociale dimension. Det er yderst vigtigt, at de nationale myndigheder anvender den relevante nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen korrekt. Det er godt at huske medlemsstaterne på disse forpligtelser, som er fastsat i traktaten og ved national lov, men denne sektorforordning synes ikke at være den mest egnede til at håndtere dette spørgsmål. Vi skal se nærmere på spørgsmålet for at kunne forstå alle konsekvenserne og for at fastslå de reelle behov, som kræver en løsning på fællesskabsplan. Derfor forekommer forslaget fra jeres ordfører mig at være rigtigt, dvs., at henvise til medlemsstaternes forpligtelser i en betragtning.

I øvrigt vi jeg naturligvis gerne svare dem, der spurgte mig om det kommende forslag. Ja, Kommissionen er ved at foretage en undersøgelse af, hvad det indre marked for luftfart betyder for beskæftigelsen og arbejdsvilkårene. Denne undersøgelse, som vil være afsluttet ved udgangen af 2007, vil give os stof til eftertanke og gøre os i stand til at beslutte, hvilke konkrete foranstaltninger der skal træffes.

Som hr. Jarzembowski nævnte, er Kommissionen tilbageholdende over for alt for specifikke forpligtelser vedrørende fordelingen af trafik mellem lufthavne. Man kan med rette kræve rimelige og effektive forbindelsestider til storbyer, men er det imidlertid ikke at gå for vidt, hvis vi fastsætter bestemte tider og krav om forbindelser mellem lufthavne?

Jeg kommer nu til problemet med priser. Bestemmelserne om prisgennemsigtighed og fuldstændige oplysninger til passagererne er nødvendige, men de skal være anvendelige og forståelige. Jeres ordfører ønsker med rette at omfatte alle flyvninger fra en lufthavn inden for Det Europæiske Fællesskab. En udvidelse af forpligtelsen til EU-luftfartsselskaber i tredjelande giver imidlertid anledning til alvorlige retlige og handelsmæssige vanskeligheder.

Jeg vil gerne svare på spørgsmålet omkring omkostninger, der er forbundet med sikkerhed. Det er korrekt, at Kommissionen er tilhænger af, at omkostninger til sikkerhed og andelen af prisen, der anvendes til dette formål, skal være kendt. Desuden ønsker Kommissionen, at de forskellige omkostninger, afgifter, skatter og pristillæg tydeligt fremgår. Selv om denne forordning tager sigte på at garantere passageren oplysninger, kan vi imidlertid ikke bruge den til at fastsætte anvendelsen eller karakteren af den enkelte afgift eller skat. Sådanne bestemmelser hører hjemme i direktivet om lufthavnsafgifter, som er under drøftelse i vores institutioner.

Fru Jeggle, med hensyn til annoncering på internettet er jeg enig med Dem, men ændringsforslag 48 forekommer os at være meget kompliceret. Det skal være klart og konkret.

Jeg vil også gerne svare på hr. Stockmanns og hr. Kohličeks spørgsmål om wet lease. Det er nødvendigt at sikre en relativ fleksibilitet for at opfylde de særlige behov og samtidig fastsætte strenge betingelser for sikkerhed og udskiftningsinterval. Jeg er tilhænger af et system, der gør det muligt at forene sikkerhedskravene med behovet for undtagelsesvist og for en begrænset periode at kunne ty til wet lease.

Endelig mener jeg af hensyn til den loyale konkurrence med tredjelande, at det er berettiget at kompensere for ophævelsen af artikel 23 om prisførerskab ved hjælp af muligheden for at indføre restriktioner, når et tredjeland, med hvem en aftale er blevet indgået, ikke anerkender de samme forpligtelser. Det er et fornuftigt princip, som bør hjælpe os i forhandlingerne med tredjelande. Jeg takker også Parlamentet for at have støttet Kommissionens tilgang omkring forholdet til tredjelande, som skal styres på koordineret vis. På det punkt, hr. formand, har jeg fortsat brug for Parlamentets støtte i forbindelse med de kommende etaper.

Jeg foregiver ikke at have besvaret alle spørgsmål. Jeg vil ganske enkelt blot gentage, at Parlamentets arbejde har forbedret vores tekst. Derfor, hr. Degutis og hr. Costa, er det med stor tilfredshed, at jeg takker Parlamentet for dets arbejde. De spørgsmål, som I har rejst, er også meget fornuftige. Jeg lagde mærke til, at nogle af dem ikke nødvendigvis skulle besvares i denne tekst. På det sociale plan pointerede jeg, at vi befinder os i en arbejdsproces, og at jeg ved udgangen af året vil kunne sige mere om et eventuelt forslag.

Hr. formand! Jeg følte, at det var nødvendigt at give forholdsvis detaljerede svar for at afslutte denne debat af høj kvalitet.

(FR) Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag

Betænkning af Degutis (A6-0178/2007)

Kommissionen kan acceptere følgende ændringsforslag: 3, 4, 5, 6, 7, 9, 11, 13, 14, 18, 19, 21, 22, 24, 26, 27, 28, 29, 30, 34, 37, 38, 39, 43, 51, 52, 53, 54, 55 og 56.

Kommissionen kan principielt acceptere følgende ændringsforslag: 1, 8, 10, 12, 20, 23, 31, 32, 36, 44 og 49.

Kommissionen kan delvist acceptere følgende ændringsforslag: 33, 45 og 47.

Kommissionen kan ikke acceptere følgende ændringsforslag: 2, 15, 16, 17, 25, 35, 40, 41, 42, 46, 48, 50, 57, 58, 59, 60 og 61.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 11. juli 2007.

20. Bæredygtig mobilitet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Etelka Barsi-Pataky for Transport- og Turismeudvalget om "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent" (2006/2227(INI)) (A6-0190/2007)

  Etelka Barsi-Pataky (PPE-DE), ordfører. - (HU) Hr. formand! Parlamentet bifalder midtvejsevalueringen af Kommissionens hvidbog, det grundlæggende dokument for Europas transportpolitik. Det glæder os, at Kommissionen har udarbejdet en hvidbog om emnet efter omfattende koordinering, og at Kommissionen har gjort et godt stykke arbejde. Vi bifalder endvidere, at Kommissionen har stillet forslag på flere områder til ændring af den eksisterende transportpolitik.

Parlamentet anerkender den indsats, der er ydet i de seneste fem år, selv om vi har en kritisk indstilling til flere punkter. Parlamentet opfordrer Rådet og Kommissionen til at betragte vores henstillinger som grundpillerne i den europæiske transportpolitik.

Hvad består disse grundpiller så af? For det første viser erfaringen fra de seneste år, at gennemførelsen og anvendelsen af lovgivningen er det svageste punkt i transportpolitikken. Hvad angår gennemførelsen er der flere gange sket det, at lovgivningen først er gennemført efter en betydelig forsinkelse, eller kun delvist eller slet ikke. Kommissionens hvidbog er ikke dybtgående nok og tager ikke højde for problemstillingen, og den indeholder derfor heller ingen relevante forslag. Parlamentet understreger betydningen af at samarbejde på europæisk, nationalt og regionalt plan og at forstærke dette samarbejde.

For det andet er hovedparten af Parlamentet af den opfattelse, at vi skal udforme vores transportpolitik mere realistisk end hidtil. I evalueringen observeres det, at transport som tjenesteydelse spiller en vigtig rolle i økonomien og samfundet, og at det hænger uløseligt sammen med sidstnævnte. Vores henstilling er derfor at integrere transportområdet i Lissabon-strategien.

Vi er grundlæggende enige i, at de eksisterende kapaciteter skal udnyttes mere effektivt hver for sig eller sammen, og at enhver transportform skal være bæredygtig i sig selv, især i forbindelse med logistik. Ud over samordnet modalitet på nogle områder spiller det pågældende modalskift en vigtig rolle, især med hensyn til transport over lange afstande.

For det tredje opstår der i forbindelse med den mangelfulde finansiering af infrastrukturerne en risiko, hvad angår den europæiske økonomis vækst. Der er hverken i Kommissionens hvidbog eller Rådets holdning taget højde for problemstillingen. Europæisk transport har brug for mere støtte fra EU og medlemsstaterne, flere modige økonomiske løsninger og mest af alt politisk støtte for at gennemføre de vigtigste projekter. Vi anmoder om - og vi forventer - at evalueringen af budgettet for de næste syv år på dette område iværksættes straks.

For det fjerde bør vi tale om de ændrede omstændigheder og nye udfordringer efter 2001. Blandt disse ønsker jeg først og fremmest at fremhæve de opgaver, der skal løses i kølvandet på udvidelserne i EU i 2004 og 2007, som har øget forskellene inden for Europa betydeligt - samt mangfoldigheden - og som skal analyseres meget grundigere i den europæiske lovgivning. Vi har derudover en fælles interesse i et sammenhængende interoperabelt transeuropæisk netværk. Der skal derfor være fælles ansvarlighed på alle planer, og alle institutioner skal udnytte de kilder fuldt ud, som sikrer samhørighed.

For det femte skal vi erkende, at de forskellige transportformers indvirkning på klimaet er større og vil blive endnu større. Selv om der på Det Europæiske Råds forårsmøde blev fastsat beundringsværdige generelle målsætninger, er den praktiske gennemførelse heraf en lovgivningsmæssig opgave, som vi skal løse i den kommende periode. Blandt disse opgaver er f.eks. Kommissionens forslag i 2008 om internalisering af eksterne omkostninger.

For det sjette skal vi overveje og tage højde for den omstændighed, at de traditionelle ordninger gradvist vil nå grænsen for effektivitet, og vi skal derfor udnytte potentialet for intelligente transportsystemer. Vi skal oprette et retligt, økonomisk og teknologisk grundlag, som er relevant for industrien. Vi har iværksat nogle omfattende EU-projekter - europæiske projekter, der ser lovende ud. Men EU har ingen erfaring i disse fornyelser, så vi skal være banebrydende på dette område.

De foranstaltninger, som Europa træffer på grund af klimaændringerne, vil være uden værdi, hvis vi ikke kan gennemføre foranstaltningerne på globalt plan. Hr. kommissær, der skal efter vores opfattelse fastlægges en ny progressiv europæisk transportpolitik på dette område efter denne midtvejsevaluering og en tilpasning i forhold til de nye udfordringer, ellers vil overbelastning, miljøændringer og problemer med social bæredygtighed skabe alvorlige hindringer for Europas økonomiske vækst og velstand. Jeg ønsker at takke alle de kolleger, der har været en konstruktiv støtte i udarbejdelsen af denne betænkning.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er meget glad for at være her for at deltage i denne debat om den europæiske transportpolitik. Jeg vil gerne rose kvaliteten af fru Barsi-Patakys arbejde. Hun har med sit tydelige sprog udsendt et stærkt politisk signal. De sagde netop nu, fru Barsi-Pataky, at en transportpolitik hele tiden skal kunne revideres, fordi den skal tilpasses, og De understregede vigtigheden af at gøre væksten inden for transport bæredygtig. Jeg glæder mig over skarpheden i Deres betænkning og dens relevans for midtvejsevalueringen af hvidbogen.

De var positivt indstillet over for den realistiske tilgang i Kommissionens meddelelse. Det er en tilgang, som skal revideres i forhold til Lissabon-målene og gøres til en del af grundlaget for en europæisk strategi for bæredygtig udvikling. Målene har tilknytning til de fire søjler i vores tilgang: bæredygtig mobilitet, sikker mobilitet, innovativ mobilitet og den internationale dimension.

De støttede ligeledes konceptet omkring samordnet modalitet, og vi må vitterlig for at gøre modalskiftet til en succes reducere de negative konsekvenser ved alle transportformer for netop at sikre den miljømæssige effektivitet og miljøresultaterne for hver enkelt transportform. Fremme af intelligente transport- og logistiksystemer, politikker for mobilitet i byerne og udvikling af intelligente afgiftssystemer er alt sammen medvirkende hertil uden at sætte den mobilitet, der er nødvendig for vækst, på spil.

Jeg vil nu nævne de dokumenter, som i den forbindelse snart vil blive fremlagt. Grønbog om bytransport, hvis betydning De understreger. Handlingsplan for logistik, som jeg regner med at fremlægge for jer inden længe, og som vil indeholde foranstaltninger til fjernelse af administrative, driftsmæssige og funktionelle hindringer og har til hensigt at styrke uddannelse og udveksling af bedste praksis og fremme standardiseringer på tværs af forskellige transportformer. En meddelelse om havnepolitik ventes til efteråret, og heri vil der bl.a. være vurderinger af aspekterne ved integrering af havneinfrastrukturer i logistikkæden. Der vil inden for den kommende tid blive udnævnt en europæisk koordinator for motorveje til søs og en europæisk koordinator for vandveje, og vi vil konsolidere den institutionelle ramme for sejlads ad indre vandveje med en harmonisering af lodscertifikater og indførslen af en innovationsfond inden for denne sektor.

Dernæst er der meddelelsen om et jernbanenet med fokus på godstransport i Europa. Så er der fastsættelsen af infrastrukturafgifter. Som I ønskede i forbindelse med vedtagelsen af det nye Eurovignette-direktiv, fremlægger Kommissionen i 2008 en metode til internalisering af de eksterne omkostninger. Se, det er en god dagsorden, som i høj grad svarer til Deres anbefalinger, fru Barsi-Pataky.

Jeg vil gerne tilføje nogle få bemærkninger til visse dele i Deres betænkning og starte med at minde om, at Kommissionen fører en streng politik for indledning af overtrædelsesprocedurer, som er begyndt at vise resultater.

Angående de internationale forhandlinger kan jeg godt forstå, at det er et følsomt emne for Parlamentet. Når det er sagt, så er det op til Kommissionen at forhandle internationale aftaler, men den vil regelmæssigt holde Parlamentet underrettet om fremskridtene i forhandlingerne. Jeg noterede mig også Deres anmodning om en rapport vedrørende direktivet om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer, og vi fremlægger som fastsat i direktivet en rapport for 2009. Kommissionen er i gang med at evaluere betydningen af det europæiske modulsystem. Trods fordelene og den øgede effektivitet i visse tilfælde forbliver denne foranstaltning kontroversiel.

Endelig støtter Kommissionen med fastsættelsen af europæiske standarder for biobrændstof fuldt ud udviklingen af denne type brændstof. Det drejer sig om at gøre det lettere at opnå EU's minimumsmål: 10 % biobrændstof ud af det samlede brændstofforbrug inden 2020.

Jeg vil nu lytte opmærksomt til jeres bemærkninger, og jeg takker endnu en gang Parlamentet og Kommissionen for deres velovervejede holdninger til denne midtvejsevaluering af hvidbogen.

  Satu Hassi (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker at takke ordføreren, fru Barsi-Pataky, for betænkningen.

På vegne af Udvalget om Industri, Forskning og Energi er jeg ikke desto mindre nødt til at nævne, at det er beklageligt, at Transport- og Turismeudvalget ikke har taget tilstrækkeligt højde for forslagene fra vores udvalg. Den traditionelle tankegang er følgende: jo mere transport, jo bedre for økonomien og industrien. I Udvalget om Industri, Forskning og Energi er medlemmerne imidlertid af den opfattelse, at transport medfører større omkostninger på andre områder, der ikke på nuværende tidspunkt er internaliseret i transportpriserne.

Transportsektoren er den sektor, hvor CO2-emissioner stiger hurtigst. Emissioner fra færdsel på veje er f.eks. steget med over 25 % siden 1990, og tallet ligger på over 50 % for lufttrafik. Således er nedbringelsen af emissioner i industrien og i relation til energifremstilling meningsløs.

Det er derfor på tide at indføre princippet om, at forureneren betaler, på transportområdet også, og internalisere omkostningerne for miljøændringerne i priserne for de forskellige transportformer. Rimelige konkurrencevilkår mellem de forskellige transportformer er endnu en grund til, at det er nødvendigt. Transportudvalget ønskede desværre at lægge mindre vægt på dette princip, således at miljøafgifterne for transport ville blive brugt på transportsektoren. Transportsektoren skal imidlertid også tage spørgsmålet om emissioner af kuldioxid alvorligt. Vi skal have fastlagt klare målsætninger for nedbringelse af emissioner fra køretøjer og alle andre former for transport.

Et af resultaterne vil være mindre trafik generelt, især biltrafik og luftfart. Halvdelen af de bilture, der foretages hver dag i EU, er på under fem kilometer. De foregår hovedsageligt i byerne. Hvis blot en tredjedel af disse korte bilture droppes, og man i stedet spadserer, cykler eller tager bussen, vil CO2-emissionerne i Europa blive nedbragt med adskillige procent. Emissionerne i Tyskland, f.eks., vil blive nedbragt med 4 %. Derudover vil luftforureningen være mindre i byområderne, hvor borgerne foretrækker at bo.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen dør over 300.000 europæiske borgere før tiden på grund af luftforurening, hovedsageligt på grund af biltrafikken i byerne. Erhvervslivet vil også have gavn af mindre sygefravær på grund af luftforurening.

  Dieter-Lebrecht Koch, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg ønske fru Barsi-Pataky tillykke med hendes betænkning og takke hende for hendes arbejde og især for hendes kompromisvilje. Det er lykkedes hende at give et overblik over centrale punkter i den fremtidige europæiske trafikpolitik i en meget kort, men præcis og fremsynet betænkning. Det sætter fagfolk pris på, især dem, der kan læse mellem linjerne. Vores borgere vil imidlertid savne de detaljerede, håndgribelige eksempler og de konkrete forslag.

Midtvejsevalueringen af Kommissionens hvidbog om transport fra 2001 viser et stort efterslæb. Det gælder ikke kun sikkerhedsaspekterne, men også mange andre områder, såsom miljøvenlighed, investeringer - stikord gennemførelse af TEN - og logistik. Fru Barsi-Pataky rykker især for de rigtige skridt ved at støtte et ko-modalt net af trafikmidler, hvor hvert trafikmiddel udvikler sine styrker for at tilbyde godstransporttjenester til fælles nytte.

Jeg savner lidt kravene om en passende fællesskabsramme for ko-modalitet inden for turismen, altså de europæiske borgeres mobilitet. Også inden for den offentlige og private personfjerntrafik har vi brug for ko-modale modeller for at kunne dække det stadigt voksende mobilitetsbehov.

Det glæder mig, at man knytter trafikproblemer, som skal løses, sammen med udviklingen af intelligente transportsystemer og innovative tekniske løsninger. Politikerne bør være modige nok til at prioritere lovgivning om sikkerhedsrelevante foranstaltninger på det trafikale område.

Hr. formand, mine damer og herrer! Dette omfatter også strenge bestemmelser for longlinere op til 44 t og forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed.

  Inés Ayala Sender, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg ønsker at takke fru Barsi-Pataky for hendes evne til at få den ophedede diskussion og processen og proceduren for midtvejsevalueringen af hvidbogen til at gå op i en højere enhed. Det var imidlertid forventeligt, at alle medlemmerne har ønsket at fremlægge nogle af de mange idéer, der er inspireret af Kommissionens forslag.

Jeg ønsker endvidere at takke fru Barsi-Paraky for hendes evne til at indgå relevante kompromiser, som vil få bred støtte fra hele Parlamentet.

Ordføreren har opnået en god balance mellem de uundgåelige målsætninger, f.eks. modalskiftet til fordel for transportformer, der stadig er underudviklede, og som giver store miljøfordele, f.eks. jernbaner og indre vandveje, og sammenfletningen af modalskiftet med forslaget om samordnet modalitet, som gør det realistisk og mere acceptabelt for alle aktørerne i sektoren, og som har mindsket meget af det pres, der forhindrede os i at komme videre på en fornuftig måde.

Jeg ønsker at understrege, at et af de største problemer med EU-lovgivningen - men ikke blot EU-lovgivningen - er, at den ikke er gennemført fuldt ud. Det er derfor af afgørende betydning, at vi får oprettet innovative instrumenter med henblik på gennemførelse og anvendelse.

Vi kan endvidere tilslutte os fru Barsi-Patakys kritik af den mangelfulde finansiering af de transeuropæiske net og andre transportforanstaltninger på europæisk plan og mener, at denne kritik åbner op for fremtidige perspektiver, som kan være meget nyttige i forhandlingen i 2008 med henblik på endelig at opnå tilstrækkelig økonomisk støtte til at opfylde vores ambitioner for europæisk transport.

Vi bifalder derudover Deres forståelse for nødvendigheden af at integrere transportområdet i Lissabon-strategien. Vi mener, at gennemførelse af dette tiltag omsider vil få medlemsstaterne til at handle ansvarligt, både i relation til gennemførelse og anvendelse af lovgivningen og tilstrækkelig finansiering.

Forslagene til fordel for logistik er efter vores opfattelse også positive, og vi vil forsøge at følge disse forslag i den betænkning, som vi er i færd med at udarbejde. Vi bifalder endvidere de innovative løsninger og Deres totale og løbende støtte til intelligente transportsystemer.

Vi støtter derudover Deres opfordring til at fokusere på diversitet og alt det, som diversitet har betydet siden udvidelsen, og som De forstår bedre end nogen.

Vi er enige i Deres tilgang med hensyn til en global indsats og forholdet til tredjelandene, som efter vores opfattelse er afgørende for den europæiske transport i fremtiden.

Vi bifalder endvidere Deres støtte til grønbogen om bytrafik, og endelig bifalder vi Deres forståelse for behovet for at opdatere Deres betænkning i forhold til klimaændringerne under hensyntagen til Rådets seneste forslag om mindskelse af CO2-emissioner.

Jeg mangler blot at sige, at vi ikke kan støtte modulsystemet, der nævnes i punkt 11 i betænkningen, men jeg mener, at vi ved hjælp af forslaget, som hr. Grosch måske vil klarlægge, vil kunne finde en løsning på dette lille problem mellem de to grupper.

  Paolo Costa, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. næstformand! Den betænkning, som vi beskæftiger os med nu, er en glimrende betænkning, der gør det muligt for Parlamentet at forstå, støtte og rette sig efter det arbejde, som udvalget skal udføre her i den sidste del af sin aktivitetsperiode. Fru Barsi-Patakys betænkning rammer plet med hensyn til alle de problemer, som vi har behandlet i de senere år, og den giver dermed et strategisk bidrag til vores politik.

Jeg var desværre så uheldig - om jeg så må sige - at jeg først kom med lige inden det tydelige kvalitetsløft, der har fundet sted i de sidste par uger, hvor bekæmpelsen af klimaændringer og et direkte ansvar for spørgsmålet om energiomkostninger skulle medtages i EU's aktiviteter. Jeg tror, at dette gør det nødvendigt for os at se på hele teksten igen i lyset af de nye prioriteringer, så vi legitimerer og skaber større klarhed omkring alle de politikker, som vi skal føre for at sørge for, at også transporten giver et bidrag til opnåelsen af disse to målsætninger.

Det betyder, at vi skal arbejde på at bruge andre brændstoftyper eller de samme brændstoftyper med nogle mere effektive motorer, og at vi skal forsøge at tilrettelægge nogle mere effektive rejser ved hjælp af logistik, men det betyder også og ikke mindst, at vi skal opstille kriterier og logik for nødvendigheden af at insistere på en bedre brug af mere energieffektive og miljøvenlige transportformer, og at vi er nødt til at tilrettelægge vores liv på en sådan måde, at vi mindsker unødvendig mobilitetsefterspørgsel.

Det understreger blot endnu en gang de gamle strategier, som i grunden er den europæiske transportpolitiks fortjeneste. Interoperabilitet, markedsadgang og netværksintegration kommer nu stærkt igen, men med to kvalifikationer, nemlig tid og penge. Tiden bliver mere og mere nødvendig. Alting er nemlig nødt til at blive fremskyndet og gå tjept, så vi hurtigere kan nå nogle resultater, hvis vi også ønsker at fastholde målsætningerne om en reduktion af CO2 og energiomkostningerne, sådan som det også fremgår af de nye målsætninger, som EU har sat sig.

Det andet spørgsmål er finansieringen. Den måde, som EU er mellemled på med hensyn til medlemsstaternes investeringer, bør tages op til fornyet overvejelse på mellemlang sigt. Her tænker jeg ikke kun på finansieringen af infrastruktur, som utvivlsomt tegner sig for det største beløb, men også på interoperabiliteten og andre foranstaltninger, der skal lette markedsadgangen. Det er en finansiering, der ikke bare skal sørges for på europæisk plan, men som også kræver, at Kommissionen har mulighed for at samordne alle medlemsstaternes politikker og finansiering, så man sikrer, at vi hurtigt når de fornødne resultater.

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Betænkningens titel lyder rigtig godt: "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent". Det klareste udsagn i fru Barsi-Patakys betænkning står i nr. 14: Det er en kendsgerning, at midtvejsevalueringen af Kommissionens hvidbog fra 2001 ikke indeholder langsigtede mål og løsninger. EU's trafikpolitik er fuld af modsigelser. Der bliver sagt mange rigtige ting i smukke principper, men den konkrete gennemførelse halter ofte.

I denne betænkning konstateres det klart, at de negative konsekvenser af klimaændringerne er taget til, ikke mindst på grund af en forkert trafikpolitik. Mange tror stadig på evig vækst - hurtigere, højere, længere. Det er ganske vist også bæredygtigt, men negativt bæredygtigt. På den måde når man ikke Kyoto-målene, og målet om at halvere CO2-udledningerne inden 2050 er en illusion.

Ofte kurerer man kun symptomer, men fjerner ikke ondets rod. Satu Hassu fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi anførte en række eksempler. Der mangler mod til at gennemføre fuld omkostningssandhed. Man vil bygge nye, svinedyre højhastighedsbaner, mens eksisterende baner, f.eks. i Italien, forfalder. Inden for flytrafikken gælder CO2-beregningen ikke, og transporter på kryds og tværs gennem hele Europa bliver støttet.

Jeg har et helt konkret og aktuelt eksempel. I dag aflagde trafikministrene fra Italien, Østrig og Tyskland igen et højtideligt løfte om basistunnelen gennem Brenner i Wien. Økonomien i Brenner-basistunnelen er ud fra erfaringerne med Euro-tunnellen under Den Engelske Kanal yderst tvivlsom. Finansieringen fra medlemsstaterne, som i forvejen er en overtrædelse af Maastricht-kriterierne, står på meget usikre ben. Til dels planlægger man ikke engang med tilkørselsstrækningerne. Det ville virkelig blive en katedral i ørkenen! Man taler om at flytte godstransporten over til jernbanen, men man planlægger en højhastighedsbane for passagerer.

Målsætningerne for en socialt ansvarlig og miljøvenlig trafikpolitik skal være: Reduktion af unødvendige trafikstrømme, flytning til mere miljøvenlige trafikmidler, sande omkostninger - og dvs. medregning af alle udgifter til opførelse, vedligeholdelse, udbedring af skader på miljø og sundhed eller for ulykker i transportpriserne - og en bæredygtig beskatning af trafikken på grundlag af CO2-emissonerne, også og især inden for flytrafikken.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Et er teori, noget andet er praksis, og det har vist sig, at sidstnævnte er mere genstridig end førstnævnte. Her midtvejs i den planlægningsperiode, der er omhandlet i hvidbogen om transportpolitikken, må vi konstatere, at målene endnu ikke er inden for rækkevidde. Kommissionen har valgt at justere målene, hvilket er modigt og fornuftigt, og jeg vil gerne komplimentere Kommissionen herfor. Kursændringen betyder imidlertid, at der er mange bolde i luften samtidig. Det er ikke længere hensigten udelukkende at ændre fordelingen af gods, men også at forbedre den enkelte transportform. Det kræver i flere tilfælde betydelig international handlekraft og vedholdenhed.

Der er også rigeligt at gøre i Europa. Der skal sikres tilstrækkelige infrastrukturer, anvendelse af ny teknologi, specifikke handlingsprogrammer for visse markedssektorer og yderligere indførelse af princippet om, at "forureneren, i dette tilfælde brugeren, betaler". Det er yderst berettiget, at disse elementer indgår i fru Barsi-Patakys betænkning. Jeg kan i alt væsentligt tilslutte mig indeholdet i hendes betænkning.

Jeg har stillet ændringsforslag vedrørende to forhold. Der udarbejdes her i Europa-Parlamentet mange transportforskrifter, og ofte skal medlemsstaterne efterfølgende gennemføre disse retsforskrifter. Det har vist sig, at en og samme retsforskrift fortolkes og håndhæves på forskellig vis i de forskellige medlemsstater. Det betyder, at eksempelvis chauffører, som kører i flere medlemsstater, skal overholde en given retsforskrift i en medlemsstat og ikke i en anden. Med alle de konsekvenser det måtte have. Det er efter min opfattelse ikke acceptabelt. Ved ændringsforslag 4 henleder jeg derfor opmærksomheden på dette forhold og anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om, hvor det måtte være påkrævet, i fællesskab at foretage en fortolkning af retsforskrifterne. Ændringsforslaget tager ikke sigte på fælles sanktioner i tilfælde af overtrædelser.

Det andet forhold vedrører nærtransporten. Selv om jeg er en varm tilhænger heraf, er det min opfattelse, at dette henhører og fortsat bør henhøre under medlemsstaternes kompetence. EU kan i den forbindelse kun søge at fremme en sådan udvikling. Afslutningsvis vil jeg takke fru Barsi-Pataky for den indsats, hun har ydet, og lykønske hende med resultatet.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Kommissionens midtvejsevaluering henviser med rette til en række successer for den fælles trafikpolitik og især til den forbedrede tilpasning af prioriteterne på det trafikpolitiske område til andre politiske områder, til det indre marked på den ene side og miljøpolitikken på den anden side. Jeg takker i denne forbindelse hr. næstformand Barrot, fordi han fremhævede undersøgelsen om internalisering af de eksterne udgifter. Vi venter spændt på resultaterne og videreførende forslag.

Midtvejsevalueringen må imidlertid også indrømme, at meget af det, som blev anset for nødvendigt, er mislykkedes eller truer med at mislykkes på grund af manglende finansiering og finansieringsvilje fra såvel EU's som især medlemsstaternes side. Der er derfor brug for nye impulser her halvvejs. Vi skal bruge flere penge. Vi har brug for mere intelligente systemer. Vi har brug for flere, bedre og nye teknologier, og vi har især brug for en bedre logistik.

Vi har også nye konkrete opgaver at løse. Det er især vigtigt, at de nye medlemsstater og kandidatlandene bliver integreret i det allerede noget gamle system af transeuropæiske net, så vi virkelig kan vokse sammen. Vi har stadig mange opgaver foran os i forbindelse med sikkerhedsspørgsmålet i alle dets aspekter.

Når det gælder trafikpolitikken i byerne er der brug for mod og fingerspidsfornemmelse. Her er den metodiske tilgang vigtig. Ikke alt, hvad der er muligt og tænkeligt, skal straks laves om til europæisk lovgivning. Mindre bindende lovgivning, mere inspiration gennem bedste praksis og respekt for subsidiariteten er måske den bedste mulighed.

Den samlede trafik bliver ikke mindre, men snarere større. Mange ser det som en fremtidsdrøm at adskille trafikkens vækst helt fra den økonomiske vækst. Det må vi ikke falde på næsen for. Det er ikke alle steder, der er behov for vækst.

Ændringsforslag 6 fra medlemmerne fra de skandinaviske lande må ikke blive opfattet eller brugt som bagdør for de såkaldte gigalinere. Hvad der måske er en god praksis i Skandinavien, er ikke egnet for resten af Europa. Tak til Kommissionen og især tak til ordføreren for hendes fremragende betænkning.

  Anne E. Jensen (ALDE). - Hr. formand. Hr. Kommissær. Jeg vil starte med at sige tak til fru Barsi-Pataky, som har leveret en velredigeret betænkning med meget klare budskaber. Jeg vil også gerne sige tak til Kommissionen og til kommissær Barrot for en evaluering af hvidbogen med megen god nytænkning om EU's transportpolitik. Hvidbogen er rammen om gode og vidtrækkende transportbeslutninger i disse år. Evalueringen kan bidrage til bedre beslutninger. EU's statsledere har jo besluttet, at effektiv transport skal være en del af Lissabon-processen, der skal gøre EU til den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi inden år 2010, og det lyder jo flot. Det viser, at der er voksende forståelse for, at effektiv transport er altafgørende for den økonomiske udvikling.

Samtidig er Kommissionens satsning på samordnet modalitet og fokus på samspillet mellem transportformer udtryk for en mere realistisk forståelse af, hvad der styrer efterspørgslen efter transport. Nemlig hvordan man mest effektivt, sikkert, bekvemt og billigt kommer frem. Vi skal udvikle hver enkel transportform i miljørigtig retning, og vi skal udvikle samspillet mellem transportformerne, så hensynet til både effektivitet og miljø tilgodeses. Denne politik forudsætter investeringer, og her er det så, at man kan komme lidt i tvivl om, hvorvidt EU's statsledere vil leve op til de smukke ord om styrket transport. Vi vil få syn for sagen i løbet af kort tid, når vi hører om, hvilke bud der er på de transeuropæiske net. Jeg er bange for, at der ikke er afsat penge nok til de transeuropæiske net for 2007 til 2013, og vi må forlange, at flere penge til transportinvesteringer bliver en del af dagsordenen ved midtvejsevalueringen af budgetrammen i 2009.

  Renate Sommer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Europa er ved at drukne i køer, og det bliver værre og værre. Det skal ændres! Alligevel har trafikken en nøglerolle for vores økonomi. Hvis vores trafikpolitik er dårlig, så lider erhvervslivet også under det, for den er naturligvis afhængig af transportsektoren. Derfor er det vigtigt, at vi ikke ser vores transportpolitik løsrevet fra andre politiske områder.

Her kan og skal vi på europæisk niveau sætte mange vigtige ordninger i værk, f.eks. harmoniseringer, men vi må ikke glemme at tænke på, at der kun må træffes politiske foranstaltninger på fællesskabsniveau, hvis de giver en klar merværdi. Hertil hører også, at det løbende skal kontrolleres, om alle bestemmelser inden for EU's trafikpolitik nu også er nødvendige. Eksisterende regler skal evalueres regelmæssigt, så man i tide kan modvirke eventuelle skæve udviklinger. Overregulering skader transportmarkedet.

Vi yder et vigtigt bidrag til mobiliteten og miljøbeskyttelsen med den vigtige støtte til de forholdsvis miljøvenlige, men hidtil forsømte trafikmidler jernbane og flodskibsfart. Det skal vi især også få de nye medlemsstater til. Der er et kæmpemæssigt uudnyttet potentiale. Det er en europæisk opgave.

Imidlertid er spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen bør blande sig i trafikken i bykernerne, endnu ikke afklaret. Har vi kompetence til det? Er det ikke en overtrædelse af subsidiaritetsprincippet? Må EU diktere vores byer, hvordan de skal organisere sig internt? Kommissionen må ikke udnytte den til tider noget hysteriske klimadiskussion til at konstruere nye kompetencer til sig selv.

Hvis vi vil forbedre den trafikale situation og miljøkvaliteten i byerne på en bæredygtig måde, så må vi tage Europas borgere med. Alene med adfærdsændringer hos borgerne som trafikanter kan der opnås vigtige, måske endda tilstrækkelige resultater. Det kræver imidlertid målrettede informationskampagner, og dem kunne man tage initiativ til og støtte fra europæisk niveau.

Til slut en tak til vores ordfører Etelka Barsi-Pataky for hendes gode og intensive arbejde med dette emne og for hendes vilje til dialog.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker at takke ordføreren for den fremragende betænkning. Den europæiske transport står over for store udfordringer: opnåelse af et ensartet marked og gode og grænseoverskridende forbindelser, tjenester i storbyer, sikkerhed og kvalitetstjenester og gode arbejdsforhold for de ansatte i transportsektoren. Det vigtigste i denne sammenhæng er fornuftig og systematisk gennemførelse og anvendelse af den europæiske og nationale lovgivning, tilstrækkelig organisering og logistik, omfattende investeringer i infrastrukturen og frem for alt energiforbrug. Transport og energiforsyning hænger uløseligt sammen.

Anvendelsen af energi i transportsektoren medfører skadelige emissioner. Vi skal begrænse disse emissioner af miljøhensyn ved anvendelse af den nødvendige teknologi. Brændstofpriserne er høje, og vi skal mindske brændstofforbruget ved at inkorporere ny teknologi i motorerne. Men nye teknologier til begrænsning af forurening og anvendelse af brændstof koster penge, og vi skal udvikle de pågældende teknologier yderligere for at nedbringe priserne, idet billigere teknologi i transportsektoren medfører billigere transport, og billigere transport medfører konkurrencedygtig økonomi. Således er ny teknologi stadig det største problem.

Jeg ønsker under denne midtvejsevaluering af budgettet at opfordre Parlamentet til i høj grad at afsætte flere midler til forskning og teknologi på transportområdet. Vi skal være innovative på det transportteknologiske område, ellers kan vi ikke leve op til konkurrencen i transportsektoren eller opnå en konkurrencedygtig økonomi og opfylde målsætningerne i Lissabon-strategien.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først ganske enkelt og uden omsvøb sige til fru Hassi, at jeg er forbavset over hendes kommentarer, eftersom vi er fuldt engagerede i den bæredygtige mobilitet. Jeg er forbavset, fru Hassi, over at De kunne tro, at vi glemmer princippet om, at "forureneren betaler". Jeg synes, at jeg sammen med hr. Dimas afgav et modigt løfte om at dele emissionskvoterne med luftfarten. Vi følger en politisk linje, og jeg er meget overrasket over Deres kommentarer, som, hvis jeg må sige det, forekommer mig en smule overdrevne.

Jeg vil også benytte lejligheden til at sige til hr. Kusstatscher, at jeg har svært ved at forstå ham. Det er fuldstændig klart, at nu hvor vi bygger infrastrukturer til højhastighedstog, så frigiver vi samtidig de konventionelle spor til godstransport. Det er ikke et tilfælde, at jeg netop erklærede, at der vil komme en meddelelse om jernbanenettet med fokus på godstransport.

Fru Sommer, tillad mig også at sige til Dem, at jeg ikke er på udkig efter kompetencer. Til gengæld tager jeg dels hensyn til borgernes forventninger og dels hensyn til det faktum, at såfremt I ønsker, at jernbanen indtager sin rette plads i Europa, er det nødvendigt at sikre interoperabiliteten. Hvis I ønsker en bæredygtig udviklingspolitik, kommer der et tidspunkt, hvor det kun kan lade sig gøre gennem koordinering og harmonisering på europæisk plan. Jeg siger det til Dem direkte, for De må forstå, at som kommissær og engageret som jeg er, accepterer jeg gerne begrundet kritik, men jeg føler mig også forpligtet til at svare igen på direkte vis, når kritikken bliver urimelig.

Nu vil jeg gerne fremsætte nogle kommentarer. Kommissionen er allerede begyndt at fjerne hindringer for togtrafikken: en forenkling af godkendelsen af skinnekøretøjer, jernbaneinteroperabilitet og -sikkerhed og den tredje jernbanepakke. Jeg takker Transport- og Turismeudvalget for sit arbejde på dette område med henblik på at nå frem til en aftale.

Inden for luftfartssektoren har vi to forordninger vedrørende interoperabiliteten i de europæiske trafikstyringssystemer. Vi vedtog i 2007 en "lufthavnspakke", som fokuserede på lufthavnenes betydning for konkurrencen på det indre marked for luftfart, og i forbindelse med infrastrukturer har vi et nyt transeuropæisk net (TEN). Hr. Costa har imidlertid ret, når han siger, at vi vitterlig bliver nødt til at fordoble vores indsats for at koordinere finansieringen, fordi - som fru Ayala og andre har understreget - vi står med et budget, der er alt for begrænset til reelt at kunne iværksætte større infrastrukturarbejder, som kan sikre den bæredygtige mobilitet. I har fuldstændig ret, og jeg takker Parlamentet for kraftigt at pointere dette punkt.

Hr. Koch talte om samordnet modalitet inden for turisme, og han har ret. Den samordnede modalitet skal også være til gavn for passagererne. Hvad angår infrastrukturerne, vil vi, som jeg netop sagde, forsøge at mobilisere alle tilgængelige ressourcer og udvikle offentlig-private partnerskaber med inddragelse af Den Europæiske Investeringsbank.

Jeg vil sige en lille smule om de sociale aspekter ved transport. I april trådte nye sociale bestemmelser i kraft vedrørende den private vejtransportsektor, og vi fremsatte tre forslag til forordninger med henblik på at modernisere adgangen til vejtransporterhvervet og adgangen til markedet for vejtransport. Vedrørende passagerernes rettigheder er vi takket være Parlamentet begyndt at indføre rettigheder for bevægelseshæmmede passagerer inden for alle transportformer, navnlig bustransport og skibsfart. Da jeg ved, at dette er et meget følsomt område for Parlamentet, vil jeg gerne erkende, at vi nu konkret skal føre disse rettigheder ud i praksis.

Angående sikkerhed vil jeg gerne endnu en gang understrege vores indsats' prioritering af trafiksikkerhed, hvilket den første europæiske trafiksikkerhedsdag vidner om. Vi har også forenklet reglerne i forbindelse med transport af farligt gods, og vi har tre sikkerhedsagenturer, et for luftfart, et for skibsfart og et for jernbane, som ikke ligger på den lade side. Sikkerhedsspørgsmålet vil holde os travlt beskæftiget i efteråret i forbindelse med forliget om fælles regler inden for luftfartssektoren.

Vedrørende spørgsmålet om innovation, som fru Barsi-Pataky med rette fremhævede, er det virkelig et stort problem. Transportsektoren skal drage fordel af den nye teknologi. Det bliver tilfældet med det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), og det er tilfældet med det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS), som skal anvendes i forbindelse med nye jernbanestrækninger, og dernæst vil det naturligvis være tilfældet med energibesparelser og biobrændstof, som skal sikre vejmobilitetens bæredygtighed. Alt dette vil blive genstand for en handlingsplan om energieffektivitet og blive en del af den europæiske energistrategi, som fastsættes af Rådet.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på den internationale dimension. Det er åbenlyst nødvendigt at følge denne politik, som har gjort os i stand til at underskrive en aftale om et åbent luftrum med USA og med andre lande. Vi vil senere følge op på denne indsats.

Hr. formand, jeg vil slutte her, for det hele fortjener naturligvis mere uddybende forklaringer. Jeg takker Parlamentet og navnlig fru Barsi-Pataky, for jeg tror, at vi er på sporet af en transportpolitik, som reelt tager hensyn til fremtiden krav, som ikke ser tilbage, men i høj grad ser fremad, og som har en dobbelt målsætning, nemlig at sikre en mobilitet som foreskrevet i Lissabon-målene og samtidig sikre, at denne mobilitet forbliver forenelig med kravene til miljøbeskyttelse og bekæmpelsen af den globale opvarmning. Det er en meget vanskelig kamp. Jeg takker Parlamentet mange gange for dets støtte, og personligt føler jeg et stort engagement i indsatsen for at sikre bæredygtig mobilitet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 11. juli 2007.

21. Handelsforbindelserne med Kina (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Helmuth Markov for Udvalget om International Handel til Kommissionen om den seneste udvikling i de tosidede handelsforbindelser med Kina (O-0032/2007 - B6-0129/2007)

  Helmuth Markov (GUE/NGL), spørger. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det glæder mig, at jeg må præsentere denne forespørgsel på vegne af Udvalget om International Handel. Først vil jeg gerne takke kommissær Mandelson og hans tjenester, fordi informationsstrømmen til vores udvalg med hensyn til de forskellige bilaterale og interregionale udenrigshandelsforbindelser er blevet meget bedre. Udvalget håber, at vi også fremover vil kunne finde en sådan samarbejdsform, når det som her i Kinas tilfælde handler om internationale forhandlinger om partnerskabs- og samarbejdsaftaler, hvor handel er et vigtigt delaspekt.

Vores handelsforbindelser med Folkerepublikken Kina er meget vigtige for begge parter. Sidste år overhalede Kina USA og er nu den største eksportør til EU. Samtidig sted EU's handelsunderskud i forhold til Kina steget til 128 milliarder euro. Handelsudvalget har længe beskæftiget sig med Kinas voksende rolle i det internationale handelssystem. Allerede i 2005 valgte vores udvalg dette som tema for en initiativbetænkning, den første betænkning overhovedet, som handlede om en enkelt handelspartner. Endnu en betænkning behandlede konsekvenserne af udløbet af kvoteordningen for Kinas tekstil- og beklædningsindustri. Hvis man ser to år tilbage i tiden, må man ønske de daværende ordførere Caroline Lucas og Tokia Saïfi tillykke med deres fremsynethed.

Hverken i EU eller i udviklingslandene er tekstil- og beklædningsindustriens usikkerhed med hensyn til konsekvenserne af markedsåbningen over for Kina faldet til ro.

Faktisk vokser denne usikkerhed med det forestående udløb af den fælles hensigtserklæring fra 2005. Det er et område, hvor det er vigtigt med et entydigt svar på spørgsmålet om den markedsøkonomiske status med henblik på at undersøge klager over dumping.

I Lucas-betænkningen stillede man spørgsmålet om Europas strategi i forbindelse med optimeringen af værdiskabelseskæderne og den voksende produktion af hightechvarer. I betragtning af det enormt store antal højtkvalificerede dimittender fra kinesiske universiteter er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved troen på, at EU på lang sigt og varigt vil kunne tilbyde mere intelligente løsninger og bestemme det videnskabelige og tekniske fremskridt. Naturligvis ser vi og glæder vi os over den reduktion af fattigdommen, som Kinas hurtige opstigning i de sidste 20 år har ført med sig. Samtidig har vi imidlertid en berettiget forventning om, at Kina som WTO-medlem vil overholde de regler, som det har anerkendt med sin tiltrædelse. Hertil hører også bestemmelserne om intellektuel ejendomsret samt princippet om ikkediskriminering af importvarer. Vi kan heller ikke under nogen omstændigheder se bort fra de økologiske og sociale konsekvenser, som Kinas vækst fører med sig. Vi bør være rede til at støtte de mennesker, som lokalt arbejder med denne problematik.

Kommissær Mandelson, hvis jeg har læst det rigtigt, sagde De i sidste måned på en fagforeningskonference i Storbritannien: Uanset om der er tale om multilaterale eller bilaterale handelsdrøftelser, så stræber vi efter fair miljøstandarder og sociale standarder. Jeg kan kun håbe, at dette også gælder for store handelspartnere og ikke kun for de små. Derfor forventer vi også, at den partnerskabs- og samarbejdsaftale, som De i øjeblikket forhandler med Kina, vil blive omfattende i denne henseende, at den tager højde for alle berørtes interesser og ikke kun sigter på markedsadgangen. Hr. kommissær, måske kunne De fortælle os, dels om dette kommer til udtryk i EU's holdning i forhandlingerne om partnerskabs- og samarbejdstaler med Kina, og dels hvordan det bliver modtaget fra kinesisk side.

Et andet spørgsmål er mere generelt forholdet mellem multilaterale og bilaterale forhandlinger. EU's handelsstrategi beskriver bilaterale og interregionale handelsrelationer som et supplement til de multilaterale bestræbelser inden for WTO, som er specifikt rettet mod de enkelte lande. Disse forhandlinger inden for WTO er jo nu gået i stå. Kunne De, hr. kommissær, fortælle, på hvilket grundlag der overhovedet kan føres bilaterale forhandlinger på et tidspunkt, hvor det ikke engang er afklaret, hvordan den fremtidige overordnede ramme kommer til at se ud, som sådanne aftaler i sidste ende skal passe til.

Endelig vil jeg gerne spørge Dem, om det virkelig er nødvendigt at forhandle videregående WTO plus-enkeltaftaler med indhold, der som bekendt ikke deles af et stort antal udviklingslande, længe før der er udsigt til enighed inden for de multilaterale rammer. Ville denne fremgangsmåde ikke bidrage til, at det bliver endnu sværere at indgå en multilateral aftale - som udvalget klart foretrækker - end det allerede er i forvejen?

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Lad mig straks sige som svar til hr. Markov, at jeg er ham taknemmelig for at erkende, at der nu kommer flere informationer fra Kommissionen til hans udvalg, og at han har oplevet et stærkere samarbejde. Hvad angår Kina, har man fra EU's side det mål for den kommende partnerskabs- og samarbejdsaftale at lægge grunden til et udvidet samarbejde, herunder forstærkning og om muligt opgradering af miljømæssige standarder - herunder begrænsning af klimaændringer - samt sociale, arbejds- og sikkerhedsmæssige standarder, så vi er på bølgelængde i den henseende.

Jeg er glad for at få lejlighed til at give Parlamentet noget feedback om den seneste udvikling i de bilaterale handelsforbindelser med Kina. Kina har haft topprioritet, siden jeg tiltrådte. Vi har meget at vinde, men også noget at tabe, afhængigt af hvordan vi agerer i dette væsentlige forhold.

Jeg valgte Europa-Parlamentet i oktober sidste år til sammen med kommissær Ferrero-Waldner at præsentere Kommissionens strategidokument for Kina - "Closer Partners, Growing Responsibilities" (Tættere partnerskab, større ansvar) - og, med særligt henblik på handel og investeringer, dokumentet om retningslinjerne med titlen "Competition and Partnership" (Konkurrence og partnerskab). Jeg gjorde i det sidstnævnte dokument gældende, at Europa har fordel af et åbent og afbalanceret, økonomisk forhold med Kina, der er baseret på rimelig gensidighed.

Dette grundlæggende argument gælder stadigvæk. Vores økonomier kompletterer hinanden: Kina har store konkurrencemæssige fordele på mange områder. Vi har en vedvarende, konkurrencemæssig fordel, hvad angår avancerede tjenesteydelser og varer med stor værditilvækst, især sådanne, hvor der kræves stærk beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR).

Vi har dog endnu ikke nået en sådan balance i vores forhold, at det kan garanteres, at den kan opretholdes til vores gensidige fordel. Europas handelsunderskud over for Kina er reelt stigende. Jeg erkender, at en del af dette underskud kan være et naturligt resultat af markedskræfterne, men vi ved også, at vores eksportpotentiale generes af barrierer på det kinesiske marked, og at en væsentlig del af den nuværende handelsbalance derfor er kunstig. Den er et politisk resultat, ikke et økonomisk, og den kan tackles politisk. I en undersøgelse for nylig er der endog blevet sat tal på omkostningen ved Kinas barrierer for vores handel: omkring 20 milliarder euro årligt i mistede eksportindtægter, dvs. 30 % af vores eksport til Kina. Der skal træffes praktiske foranstaltninger i Kina for at tackle dette problem.

Så hvad ønsker EU at opnå? Jo, vi ønsker forbedret adgang til Kinas marked for varer og tjenesteydelser og, for investorer fra EU, et hav af forandringer med hensyn til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og copyrights, især i form af en udrensning på de kæmpestore gademarkeder, hvor der sælges forfalskede varer, og en sikring af, at kinesiske virksomheder betaler skyldige patentafgifter til EU-virksomheder, når de benytter sig af deres teknologi.

Vi ønsker en ambitiøs tilgang til forhandlingerne for at opdatere aftalen fra 1985 om handel og økonomisk samarbejde mellem EU og Kina. Det skal være en aftale af virkelig høj standard, hvori anliggender af langsigtet karakter behandles, og vi ønsker forsikringer om, at vækstinitiativer og mangel på indenlandske markedssignaler i Kina ikke vil medføre overproduktion og dumping, især ikke af nøgleprodukter som stål.

Det grundlæggende argument for positive handelsforbindelser med Kina holder stadig, men vi står på noget af en skillevej i vores handelsforbindelser med Kina. Dialogens vej til tackling af de problemer, vi har, er kun troværdig, hvis der med den skabes andet og mere end de alternative metoder, hvor man forsøger at gennemtvinge forandringer.

Dialogens vej kan udfordres. Den vil blive udfordret, hvis tingene ikke forbedres mellem os, og hvis folk ikke kan se håndgribelige og praktiske forbedringer og fordele som et resultat af denne dialogens vej.

Så lad mig gentage: Åbenhed over for Kina er i Europas interesse, men den kan kun opretholdes, hvis vi kan vise, at produkter og tjenesteydelser fra EU er lige så velkomne i Kina, som kinesiske varer er det i Europa. Derfor er Kina nødt til at gøre en gentjeneste ved at styrke sine forpligtelser med hensyn til økonomisk åbenhed og markedsreformer bag sine egne grænser.

Dette har jeg fremlagt åbent og ærligt over for de kinesiske myndigheder, senest over for handelsminister Bo Xilai på mødet i Bruxelles den 12. juni 2007 i det fælles samarbejdsudvalg mellem EU og Kina. På dette møde erkendte de kinesiske ledere for første gang, at den nuværende tendens i det handelsmæssige misforhold mellem Kina og EU ganske enkelt ikke er bæredygtig. Det lykkedes mig at blive enig med Bo Xilai om at nedsætte en gruppe på højt plan, der skal undersøge, hvordan dette spørgsmål kan tackles. Jeg ser frem til denne gruppes første rapport på det næste topmøde mellem EU og Kina i november, og jeg forventer, at der deri peges på nogle indledende, håndgribelige og praktiske skridt til at tackle denne fælles udfordring, især hvad angår sikring af øget import til Kina fra EU.

Jeg blev enig med minister Bo Xilai om 12 specifikke punkter, der vedrører EU-virksomheders bekymringer med hensyn til deres adgang til det kinesiske marked. Et af disse var en aftale om kommissoriet for opgraderingen af vores handelsaftale fra 1985. Dette var et vigtigt skridt fremad, da jeg havde holdt igen på vores engagement, indtil jeg følte, at kommissoriet var, som det skulle være, set fra vores synspunkt.

Det er vigtigt at understrege, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som vores handelsdrøftelser er en del af, vil omfatte det bilaterale forhold mellem EU og Kina i dets fulde udstrækning, herunder udvidet samarbejde på det politiske område. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil indeholde en standardparagraf om menneskerettigheder. Paragraffen vil dække alle emner i relation til demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder. Som jeg allerede har fortalt, er et af vores mål i partnerskabs- og samarbejdsaftalen at lægge grunden til et udvidet samarbejde om emner i forbindelse med miljømæssige, sociale og arbejds- og sikkerhedsmæssige standarder.

Handelsmæssigt vil aftalen dække væsentlige spørgsmål for begge sider, som f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder, investeringer, ikketoldmæssige handelshindringer, kapitalbevægelser, bæredygtig handel, naturressourcer og konkurrence. Disse forhandlinger er et vigtigt redskab i forsøget på at retablere balancen i vores handelsforbindelser og skabe muligheder for virksomheder i EU. Der er dog ikke tale om nogen præferenceaftale, og toldsatser vil derfor ikke blive drøftet.

Sideløbende hermed vil Kommissionen fortsat overvåge tæt, at Kina overholder sine forpligtelser i henhold til sin optagelse i WTO. Det vil forblive en central prioritering for Kommissionen i de kommende år. At Kina ikke er med i WTO's aftale om offentlige indkøb bevirker, at væsentlige markeder i Kina er lukket, og Kina er nødt til at honorere sine forpligtelser til at åbne forhandlinger om tiltrædelse af denne aftale i 2008.

Kommissionen vil også igangsætte en omfattende undersøgelse af åbenheden på det kinesiske marked og Kinas overholdelse af landets WTO-forpligtelser senere i år. Intellektuelle ejendomsrettigheder var et andet fokusemne under mine drøftelser med minister Bo Xilai i sidste måned. Samarbejde og dialog om intellektuelle ejendomsrettigheder er ikke målet i sig selv. Det skal føre til reelle forandringer. Det er ikke nok at tale om det. Derfor har Kommissionen gjort det klart over for Kina, at den samarbejdsvillige holdning, vi i øjeblikket nyder godt af, skal føre til håndgribelige resultater.

Det næste møde i arbejdsgruppen mellem EU og Kina om intellektuel ejendom skal efter planen holdes i næste måned. Hvis der ikke sker betydelige fremskridt på kort sigt i spørgsmål, der er af væsentlig betydning for EU, som f.eks. falske markeder og betaling af royalties, vil vi være nødt til at genoverveje vores holdning til Kina på området for intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen udelukker ikke anvendelse af WTO's mekanisme til bilæggelse af tvister. Desuden arbejder Kommissionen aktivt på at hindre den kinesiske eksport af forfalskninger i at komme ind i EU, særligt ved hjælp af en styrket toldkontrol ved EU's grænser. Jeg tror, det bliver et område, der skal prioriteres højere i EU som helhed.

Europa kan klare hård konkurrence, men det skal være fair konkurrence. Det betyder, at vi må sikre os, at vi har ens konkurrencevilkår, idet vi forkaster konkurrenceforvridende handelspraksis og står klar til at anvende vores defensive handelsinstrumenter mod dumping og ulovlige statstilskud, såvel som til at optrappe kampen mod piratkopiering.

Jeg vil også gerne fortælle Dem om nogle nøgleelementer i vores opdaterede vurdering af Kinas anmodning om markedsøkonomistatus. Dette spørgsmål er vigtigt i forbindelse med EU's anvendelse af defensive handelsinstrumenter, når Unionen står over for beskyldninger om unfair dumping i forbindelse med kinesisk eksport til Europa. Den opdaterede vurdering afspejler de betydningsfulde og velkomne skridt, Kina har taget i retning af at blive en markedsorienteret økonomi. Der blev konstateret fremskridt over hele linjen, og det har bragt Kina nærmere en opfyldelse af de fire manglende kriterier for opnåelse af markedsøkonomistatus (MES). Vi synes, at især vedtagelsen af en række vigtige love fortjener anerkendelse - konkursloven, den nye lov om ejendomsret og de nye regnskabsstandarder. I den opdaterede vurdering gøres det imidlertid også klart, at der stadig er behov for yderligere fremskridt. Ingen af de fire manglende kriterier er blevet opfyldt fuldt ud. En ordentlig iværksættelse af de nye stykker lovgivning vil være særligt afgørende. Det er ikke nok at vedtage nye love. De skal også bruges og respekteres, og det tror jeg, at de statslige myndigheder i Kina forstår. Vi vil se på situationen igen om 12 måneder og fortsætte de tekniske drøftelser i mellemtiden.

Jeg sætter meget stor pris på Parlamentets synspunkter, og jeg er forpligtet til at informere Dem klart og i god tid. Når det har været muligt og hensigtsmæssigt, er dette sket skriftligt, f.eks. er MES-vurderingen blevet formidlet til Udvalget om International Handel. I andre tilfælde kan det være mere hensigtsmæssigt at give informationerne mundtligt på grund af deres følsomhed. Dette er helt i overensstemmelse med artikel 19 i rammeaftalen. Det afgørende er, at jeg fortsat vil holde Parlamentet fuldt orienteret.

For at opsummere min holdning tror jeg på et afbalanceret partnerskab mellem EU og Kina, der er baseret på rimelig gensidighed, et partnerskab, hvor hovedopgaven ligger i at åbne markederne for fair handel til gavn for Europa, Kina og verden udenom. Jeg mener, at EU har udfyldt sin rolle med hensyn til at virkeliggøre dette partnerskab. Det er rimeligt, at vi insisterer på, at Kina også udfylder sin rolle fuldt ud.

  Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Kommissær Mandelson er ikke kun en engageret taler, han er også en utrættelig forhandler.

Seks år efter Kinas optagelse i WTO venter vi stadig på balance i den bilaterale handel mellem EU og Kina. Kina nyder fuld gavn af de åbne markeder uden selv at leve helt op til sine forpligtelser i henhold til bilaterale regler og bilateral disciplin.

De kinesiske markeder er stadig i høj grad lukkede og uigennemsigtige. Der er høje importbegrænsninger, som man skønner medfører en tabt fortjeneste på 20 milliarder euro om året i de europæiske virksomheder.

Beskyttelsen af intellektuelle ophavsrettigheder er utilstrækkelig. Jeg kan blot nævne, at 80 % af de kopiprodukter, som blev beslaglagt ved EU's grænser i 2006, var af kinesisk oprindelse. Kommissionen valgte at fortsætte den bilaterale dialog med Kina om intellektuelle ophavsrettighedsspørgsmål i stedet for en samordnet indsats fra EU's og USA's side, som iværksatte den WTO-mekanisme, der skal løse uoverensstemmelser med Kina.

Dialog er vejen frem. Vi forventer imidlertid praktiske resultater af den konkrete dialog. Under alle omstændigheder udelukker dialog ikke brug af andre lovlige midler.

I tekstil- og beklædningssektoren bør man med alle midler sikre en normal udvikling i handelsstrømmen, når Shanghai-aftalen udløber i 2008. Hvad angår kinesisk producerede sko, opfordres Kommissionen til at overvåge importen meget nøje for at undgå, at Kina omgår de i forvejen utilstrækkelige handelsforsvarsforanstaltninger, som EU har indført.

Som handelspolitisk magt er Kina både en trussel og en mulighed. Men det, vi bør bekæmpe, er de konkurrencefordele, Kina får fra importforbud og -restriktioner, illoyal konkurrence og økonomisk, økologisk og social dumping.

Liberaliseringen af handelen, som vi går stærkt ind for, bør være baseret på gensidighed og ledsages af tilsvarende institutionelle modvægte.

  Francisco Assis, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Med udgangspunkt i den grundlæggende forudsætning, at forholdet mellem EU og Kina ud fra et politisk synspunkt er af afgørende strategisk betydning, må vi overføre dette forhold til det handelsmæssige plan, idet vi gør de principper gældende, som De, hr. kommissær så udmærket at opstillet, nemlig på den ene side at satse på samarbejde og på den anden altid at indtage en holdning, der stiller store krav til vores forhold til Kina.

Vores handelsforbindelser med Kina er ekstremt asymmetriske. Det er ikke kun vores mest direkte interesser, der står på spil, men også vores grundlæggende værdier, hvad angår miljøbeskyttelse, respekt for arbejdsmarkedsmæssige rettigheder og sikkerhed for beskyttelse af visse grundlæggende sociale forhold.

Der bør derfor i dette perspektiv være et konstant dialektisk forhold i vores samarbejde med denne store opstigende magt, der er helt afgørende for det internationale systems ligevægt, Vi kan derfor ikke tillade os at indtage en afvisende holdning over for Kina, ligesom vi heller ikke kan tillade os at være afvisende over for et marked, der er i vækst, og som tilbyder os nye muligheder, som vi selvfølgelig må udnytte. Også på det punkt skal vi dog stille krav, hvad angår åbning af markederne, og hvad angår respekt for intellektuel ejendomsret med videre. Samtidig må EU's holdning indebære, at vi stiller store krav med hensyn til grundlæggende spørgsmål, der angår helt centrale principper i vores økonomiske, sociale og politiske model.

Vi er derfor nødt til såvel at indtage en afbalanceret holdning som at stille store krav i det forhold, der på dette plan skal opretholdes med Kina. Jeg tror her, at det netop er det, som Kommissionen har bestræbt sig på, når den har vedtaget instrumenter til beskyttelse af handelen, som vi så har til rådighed, hvis vi konstaterer, at der er reel risiko for, at den kinesiske eksport kan bringe europæiske industrierhverv i fare som f.eks. skotøj, beklædning og tekstiler.

Jeg mener, at det er den vej, vi skal følge, og at den netop må tage udgangspunkt i den grundholdning, at vi skal bestræbe os på at få et stadig tættere forhold til Kina, idet vi samtidig søger at fremme nogle af vores egne værdier.

Jeg vil slutte af med at sige, at vi europæere står i en meget speciel situation i den internationale sammenhæng, fordi vores interesser i vid udstrækning falder sammen med vores værdier. At beskytte vores interesser forudsætter beskyttelse af mange af vores værdier, og hvis vi evner at udbrede dem, vil vi helt givet forsvare vores interesser.

  Jorgo Chatzimarkakis, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne udtrykke europæernes solidaritet med ofrene for oversvømmelserne i Kina - det synes jeg er passende på dette sted.

Det spørgsmål, som hr. Markov stillede - og det vil jeg gerne takke ham for på vegne af Udvalget om International Handel - er et yderst vigtigt spørgsmål. EU på den ene side og Kina på den anden side - det er to af verdens ældste kulturer. Det drejer sig på den ene side om den største handelsblok og på den anden side om den hurtigst voksende samfundsøkonomi i verdenshistorien. Derfor er det bestemt et spørgsmål, som også falder uden for WTO. Det er et spørgsmål, som kræver en bilateral tilgang og en bilateral aftale.

På begge sider står meget store interesser på spil. Her bør vi ikke lade os presse af USA. Jeg vil gerne gratulere kommissær Mandelson med, at han ikke har indladt sig på en fælles strategi mod Kina om spørgsmålet om produktpirateri inden for WTO. Begge parter - Kina og EU - har både interesser og instrumenter - antidumping, antisubsidy - til beskyttelse, men også til misbrug af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det kommer an på, hvordan vi behandler hinanden, hvordan vi bruger disse instrumenter. Kommissæren har sagt, at gensidigheden er afgørende, og det er jeg enig i.

Det kommer os europæere til gode, at kineserne har overtaget vores kontinentale EU-patentret. Det er godt. Men det er ikke nok at have denne ret, den skal også kunne gøres gældende, den skal anvendes. Det er også i kinesernes interesse, og det ved de også godt. Den kinesiske virksomhed Heier vil f.eks. meget snart selv have en interesse i at beskytte sine patenter. Alene det viser jo, at Kina har brug for denne strategi.

Men hvad stiller vi op i overgangstiden? Der er bestemt risiko for den aggressive variant, at kineserne udtager patenter, der ligner vores, og lukker deres marked. Det har de allerede bevist, at de kan. Ifølge den tidligere direktør for det europæiske patentkontor, Pompidou, vil Kina om ca. fire år sågar have overhalet os, når det gælder antallet af patenter.

Jeg synes, vi skal koble patentspørgsmålet sammen med EU's klimamål. Ja, med klimamålene! Lad mig forklare hvorfor. Kina er en win-win-kultur, en kultur, som stræber efter harmoni. Derfor har vi efter min mening en chance, hvis vi tilbyder dem noget. Kina lider i øjeblikket under enorme miljøproblemer. Den sociale sikkerhed er i fare, og regeringen er under pres på grund af enorme miljøproblemer. Kina antydede på IPPC-konferencen og på G8-topmødet, at det ville følge klimamålene. Men Kina mangler på mange områder teknologien. Her kan vores tilbud være, at vi støtter CO2-frie kulkraftværker med vores teknologi, at vi klart kommer kineserne i møde, men til gengæld kræver, at vores patentrettigheder bliver overholdt.

Hr. kommissær, De er på rette vej! Mange tak for de informationer, De her har givet os!

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Nu, hvor Kommissionen har indledt forhandlingerne med Kina om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, betragter Parlamentets Udvalg om International Handel det som sin pligt at henlede Kommissionens opmærksomhed på nogle velkendte spørgsmål, der kendetegner forbindelserne med den asiatiske gigant.

Kina har ret til økonomisk vækst og udvikling, som er ensbetydende med de kinesiske borgeres velfærd, hvilket også er en mulighed for verdensøkonomien. Men dette må ikke ske på bekostning af de internationale handelsregler, de regler, som man har aftalt i legitime fora, og de regler, som Kina accepterede ved tiltrædelsen af WTO, for ellers kan det få katastrofale konsekvenser for både Kinas økonomiske partnere - først og fremmest Europa - og de kinesiske borgere selv.

Forhandlingerne med Kina er den rette lejlighed til at tage disse spørgsmål op på bilateralt plan. Vi er nødt til at finde en måde at tage spørgsmålet op på om manglen på en tilstrækkelig beskyttelse af menneskerettighederne og om manglen på tilstrækkelige miljøbestemmelser, sociale bestemmelser og sikkerhedsbestemmelser. Der er ingen, som forventer et niveau magen til vores, men vi forventer, at der gradvist indføres nogle mere acceptable standarder. Vi er nødt til at være "eksportører", så vi kan forbedre adgangen til EU's marked ved gradvist at fjerne de ikke toldmæssige barrierer og mere generelt de forskellige administrative og bureaukratiske hindringer, der meget ofte afholder virksomhederne og navnlig de små virksomheder fra at investere i Kina. Vi er ligeledes nødt til at indtage en fastere holdning, når det gælder bekæmpelse af forfalskning.

Den kinesiske regering skal gøre sin del, nemlig udvise politisk vilje og gøre en effektiv indsats for at bekæmpe et fænomen, der bekymrer mange virksomheder og ikke mindst mange forbrugere i hele verden. Navnlig fødevareforfalskning, der i disse dage er så aktuel som aldrig før, fortjener den størst mulige opmærksomhed, eftersom den går ud over uvidende og forsvarsløse borgere, der stoler på etikettens angivelser. Både de europæiske myndigheder og den kinesiske regering skal deltage i denne bekæmpelse af forfalskning og kopiprodukter.

På disse tre punkter forventer vi, at Kommissionen under forhandlingerne - som Parlamentet vil følge meget nøje - indtager en fast holdning, der fører til klare og utvetydige resultater for de europæiske virksomheder og de europæiske forbrugere, men også for de kinesiske borgere, for velfærd er ikke bare Europas velfærd, men også de kinesiske borgeres velfærd.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. kommissær! Det er endnu ikke inden for rækkevidde at opnå status som markedsøkonomi for Kinas vedkommende. Dertil forekommer der for mange uregelmæssigheder i de bilaterale handelsforbindelser. Jeg tænker eksempelvis på de hyppige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Jeg forstod i øvrigt af Deres glimrende redegørelse, hr. kommissær, at dialogen om intellektuelle ejendomsrettigheder er genoptaget efter Deres møde med den kinesiske minister Bo Xilai den 12. juni. Det glæder mig. Jeg mener i øvrigt - i modsætning til min liberale kollega - at EU i sådanne anliggender inden for WTO utvetydigt bør følge USA. USA er trods alt stadigvæk vores vigtigste strategiske forbundsfælle.

Først og fremmest ønsker jeg i virkeligheden at henlede Deres opmærksomhed på et andet væsentligt aspekt af vores handelsforbindelser med Kina, hr. kommissær, nemlig europæisk eksport af sekundære råvarer såsom papiraffald. Det er et varmt emne i øjeblikket. Sidste weekend kunne man i den nederlandske presse læse en stort opslået artikel herom. Som De ved, træder de nye europæiske forskrifter for eksport af sådanne råvarer i kraft om to dage. Der er endnu ikke indgået aftaler med vigtige lande som Kina og Indien, og ansvaret herfor må tilskrives Kommissionen. Det indebærer, at papiraffald og andet genanvendeligt materiale fra den 12. juli betragtes som den farligste form for affald. De vil forstå, at det har betydelige konsekvenser for eksporten af disse produkter.

Jeg anmoder indtrængende kommissær Mandelson om over for Europa-Parlamentet at give tilsagn om en overgangsordning til den 1. januar 2008. I den mellemliggende periode kan De indgå aftaler med de lande, vi endnu ikke har nogen aftale med. Dermed undgår De, at eksporten går i stå, og de pågældende varer hober sig op i de europæiske havne, eksempelvis i Rotterdam. Det er mit håb, hr. kommissær, at De virkelig vil tage et initiativ på dette område, for det er et spørgsmål, som virker stærkt negativt i den nederlandske offentlighed, hvad angår Europa.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Vi er enige med Dem i, at EU netop i betragtning af EU's store handelsunderskud over for Kina skal have markant bedre chancer for at komme ind på markedet, at forvridningerne på grund af kinesisk statsstøtte skal fjernes, og at den kinesiske regering også i provinserne skal gennemføre beskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med WTO's bestemmelser.

Men vi mangler stadig at overbevise kineserne om, at det ikke kun er krav, som vi stiller til Kina, men at chancerne for fair adgang til markedet også er i Kinas interesse. Vi må gøre det klart over for Kina, at det virkelig må åbne sit marked for offentlige indkøb for vores produkter, hvis det vil have sine miljøforhold i orden, hvis det vil organisere en effektiv energiforsyning - penge er der jo nok af hos kineserne, det er ikke det, der er problemet. Så kan vi i en fornuftig vareudveksling sælge vores produkter til dem, og Kina kan købe moderne kulkraftværker og rensningsanlæg af os og anvende vores teknologi.

Kina behøver ikke få noget foræret, det har kapital nok, det er det land i verden, der har de største valutareserver. Kina er netop ved at oprette en fond for at investere sine midler over alt. Vi skal sige til den kinesiske regering: Invester jeres penge i jeres eget land! Gør noget for miljøbeskyttelse og energisikkerhed, for sikkerheden i kulminerne! Hvis det lykkes, kan vi også forbedre handelsforbindelserne på lang sigt.

Naturligvis indeholder disse aftaler en menneskerettighedsklausul, som De nævnte, og vi har i årevis ført en menneskerettighedsdialog med Kina - det skal vi også insistere på. Som et medlem sagde tidligere, er der ingen, der forlanger, at Kina skal opfylde alle menneskerettigheder fuldt ud fra den ene dag til den anden. Men vi skal se klare fremskridt! Folkerepublikken Kina har for længst underskrevet den internationale pagt om civile og politiske rettigheder, men den har ikke ratificeret den og gennemfører den ikke. Så må vi tage fat i dem og sige: I har selv skrevet under på, at I vil overholde menneskerettighederne, så gør det dog!

  Joan Calabuig Rull (PSE). - (ES) Hr. kommissær! Jeg ønsker at takke Dem for de oplysninger, som De har givet os, og for den indsats, De har ydet til fordel for opnåelsen af afbalancerede handelsforbindelser til gavn for begge parter.

Jeg er enig i, at Kina ikke blot skal betragtes som en trussel for visse sektorer, men også som en stor mulighed. Men vi er også enige i, at Kina fortsat skal yde en indsats for at overholde aftalerne, åbne markederne og etablere et åbent klima for investeringer.

Som De har pointeret, klager den europæiske industri stadig over mange barrierer og hindringer, som skaber konkurrencemæssige ulemper. Vi taler i denne sammenhæng stadig om toldmæssige barrierer og ikketoldmæssige barrierer, som f.eks. piratkopiering, forfalskning af penge, diskrimination i forhold til nationale og importerede produkter osv.

Vi mener derfor, at indledningen af forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kina er et godt initiativ, som vil give EU mulighed for at styrke sin bilaterale handelspolitik på grundlag af gensidighedsprincippet, som De selv har nævnt.

Vi kan helt klart tilslutte os forslaget om, at spørgsmålet om menneskerettigheder skal behandles under forhandlingerne om rammerne for aftalen - naturligvis. Vi skal helt specifikt understrege, at den kinesiske regering har gjort fremskridt på dette område. Der skal endvidere tages højde for de rettigheder, som Den Internationale Arbejdsorganisation har anerkendt, da de er uhyre vigtige aspekter af menneskerettighederne.

Aftalen skal også tjene til at fremme de kinesiske myndigheders forpligtelse til i praksis - ikke blot i teorien - at beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder gennem vedtagelsen af relevante tiltag på de administrative og retlige områder samt i forbindelse med grænsekontrol.

Jeg ønsker at henvise til den fælles hensigtserklæring mellem EU og Kina om handel i forbindelse med tekstil- og beklædningssektoren, som udløber i år. I tekstilindustrien er der bekymring om aftalens udløb og den omstændighed, at betingelserne i aftalen mellem USA og Kina vil blive forlænget til udgangen af 2008. I lyset af denne ulighed ønsker jeg derfor at spørge om, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at forhindre anspændte situationer som situationen i 2005.

  Marek Aleksander Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Vi drøfter endnu en gang handelsforbindelserne med Kina, som i de sidste 10 år har udviklet sig til en økonomisk og politisk verdensmagt.

I oktober sidste år godkendte Kommissionen et program for forbindelserne mellem EU og Kina, som omfattede en forøgelse af gensidige forpligtelser. I denne situation vil det være fornuftigt at støtte ændringer i retning af større åbenhed og pluralisme i Kina og et samarbejde om energispørgsmål og klimaændringer, idet vi ved, at Kinas industri er et af de lande i verden, der producerer mest drivhusgas. Vi skal dog ikke glemme opstandelsen, da de spanske myndigheder afslørede tusindvis af varemærkeforfalskede tuber tandpasta - hvoraf nogle var fremstillet i Kina - som indeholdt langt mere af det giftige stof diethylenglycol, end det er tilladt i henhold til europæiske standarder.

Kina betyder billigere varer i de europæiske butikker og større konkurrence, men er det altid sundt? Jeg er tilhænger af at få det bedste ud af den dynamiske udvikling af handelsforbindelserne med Kina, især efter mit besøg i Kina, hvor jeg selv var vidne til denne verdensmagts hastige udvikling.

Kommissionen har slået fast, at en stærk kinesisk økonomi vil være i Europas økonomiske interesse, og det er korrekt. Vi skal imidlertid sørge for at prioritere EU-medlemsstaternes interesser og vurdere de muligheder, men også de hindringer, som et samarbejde med de asiatiske tigre medfører i relation til disse interesser.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Jeg er overbevist om, at frygten for Kinas økonomiske vækst faktisk er overdrevet. Jeg tror, at de, der har et tilstrækkeligt langt historisk perspektiv, hvad angår handelspolitikken, kan genkende en stor del af bekymringen og argumenterne fra debatten om Japans og andre asiatiske tigres, f.eks. Koreas og Taiwans, indlemmelse i verdensøkonomien. Vist er det let at lade sig skræmme af deres relative størrelse. Men som kommissæren påpegede, kompletterer deres økonomier Europas, og deres størrelse udgør nok snarere en stor mulighed for Europa. Jeg er overbevist om, at den lange og stærke vækst og højkonjunktur, som verden oplever netop nu, for en stor dels vedkommende skyldes, at Kina, Indien og andre store lande i verden er ved at blive indlemmet i verdensøkonomien.

Dette betyder dog ikke, at vi mangler problemer, hvad angår handelsforbindelserne. Vi har efter min mening mange og store problemer at tage hånd om, f.eks. krænkelse af ophavsretten, spørgsmål om immaterielle rettigheder og lukkede kinesiske markeder for alt lige fra finansielle tjenesteydelser til bildele.

Men jeg er næsten mere bekymret over de protektionistiske tendenser, Kinas vækst skaber i Europa. Det er ikke, fordi jeg tror, kommissærerne står bag, men der er mange stemmer, der nu kræver flere handelshindringer for at stoppe importen fra Kina. Vi har hørt folk tale om at stoppe den kinesiske tekstileksport og andre ting her til aften. Jeg er overbevist om, at de europæiske handelsrestriktioner over for Kina koster europæiske forbrugere og europæiske virksomheder flere penge, end importen af kinesiske varer gør. Derfor burde vi fortsætte med at bekæmpe europæiske handelsrestriktioner snarere end at bekæmpe Kinas eksport.

Det er et faktum, at den velstand, som vokser frem i Kina, og handelen med dette land ikke bare giver tusinder, millioner, hundredmillioner kinesere et værdigere og rigere liv. Europa bliver også rigere. Vi må ikke glemme, at handel aldrig er et nulsumsspil. Vi er begge vindere.

  Carlos Carnero González (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil starte med at sige noget, der er sagt mange gange på disse aftenmøder, og det er, at vi drøfter så vigtigt et emne blandt så få udvalgte, at der tilsyneladende ikke engang er en repræsentant fra den kinesiske ambassade til stede på mødet.

Jeg er dog helt sikker på, at det fuldstændige forhandlingsreferat, som Parlamentets tjenestegrene udarbejder så effektivt, vil gøre det muligt for repræsentanterne at læse vores indlæg.

Hvis jeg skal følge op på den tidligere talers indlæg, må jeg drage en konklusion. Den globalisering, som vi oplever i øjeblikket, vil være umulig at forestille sig uden Kinas eksplosive udvikling. Kinas position på verdensmarkedet har ganske enkelt været en afgørende og ubestridelig realitet, men lad os ikke glemme, at det er en ny realitet.

Den eksplosive udvikling i Kina, der har været direkte og enorm i forbindelse med produktion, vil være endnu større i forbindelse med forbrug og distribution på globalt plan og en af de mest afgørende faktorer i begge sammenhænge.

Men vi må heller ikke glemme, at kvantiteten og kvaliteten af kinesiske produkter, som i høj grad er defineret af arbejdskraftens profil, det interne marked, der er begrænset i forhold til indtægt, men usammenligneligt i kvantitet - og for nylig også investeringskapaciteten - får Kina til at fremstå som en vigtig faktor i forhold til udbud og efterspørgsel.

Kina er imidlertid som beskrevet i en vidunderlig artikel i dag fra vores kollega, hr. Martin, en vigtig faktor i opnåelsen af resultater - gode og dårlige - i de mange internationale forhandlinger, herunder G4-topmødet for nylig.

Kan vores tilgang til handelsforbindelserne med Kina helt enkelt være at sige, at alt er frit, og at alle døre er åbne for import og eksport? Det mener jeg ikke. Det er vigtigt at regulere, og derudover skal vi kræve tydelig gensidighed, fjernelse af handelshindringer for adgangen til europæiske produkter, tilstrækkelig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og patenter, overholdelse af de standarder, der er påkrævet i social sammenhæng - og som efter min opfattelse er meget vigtige - og overholdelse af miljø- og sikkerhedskriterier for varer, der er fremstillet i Kina.

Vi skal naturligvis heller ikke glemme menneskerettighederne. Det handler ikke blot om metafysiske værdier. Det handler om rettigheder for mennesker, borgere som os. Det handler om værdier, der ikke kan diskuteres, og som ikke kan behandles forholdsmæssigt. Netop i dag har der været flere henrettelser i Kina, og det er den alvorligste krænkelse af menneskerettighederne.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for en meget klar og overbevisende besked, og jeg forstår, at vi deler de samme bekymringer.

For 10 måneder siden besluttede Parlamentet, at der i handelsforbindelserne med Kina kræves gensidig markedsadgang, der skal være baseret på WTO's regler, fair konkurrence og rimeligt afbalancerede interesser. Situationen i "runden" svarer desværre ikke i dag til disse forventninger. Vi er bekymrede over det voksende handelsunderskud over for Kina. Vi er bekymrede over, at 70 % af alle forfalskede produkter på det europæiske marked stammer fra Kina, og at virksomheder i EU lider omfattende tab på grund af unfair konkurrence og social dumping. Samtidig er mange EU-eksportører handicappede, når de forsøger at komme ind på de kinesiske markeder. EU-repræsentanterne bør derfor først og fremmest insistere på at skaffe juridisk sikkerhed for udenlandske virksomheder i Kina.

Jeg er enig med kommissæren i, at ubalancen i forholdet hovedsagelig skyldes politik og ikke økonomi. Den udbredte brug af slavearbejdere, herunder børn, er et ekstremt alarmerende problem, der bør behandles på det højest mulige plan. De nyligt afslørede tilfælde er kun toppen af isbjerget.

Kina har nu været medlem af WTO i seks år, men har ikke iværksat væsentlige WTO-forpligtelser, herunder beskyttelse af intellektuel ejendomsret, national behandling og gennemsigtighed. Jeg ser det stadig som en mulighed, at der kan skabes en fair og gensidig balance i forbindelserne ved ubetinget at sammenkæde Kinas anmodning om markedsøkonomistatus med Pekings fuldstændige overholdelse af sine WTO-forpligtelser.

Endelig giver Kinas eksempel stof til eftertanke, når man betænker Ruslands snarlige medlemskab af WTO. Med hensyn til at vi ville tøve med at insistere på gensidighed og overholdelse af forpligtelser, ville det være urealistisk at håbe på, at en opbakning fra EU's side til Ruslands medlemskab vil få hr. Putins stat til at opføre sig i overensstemmelse med WTO's regler.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) For to uger siden besøgte 20 medlemmer af Europa-Parlamentet Kina, og det blev bekræftet, at forholdene er langt mere komplicerede og nuancerede end præsenteret her. Jeg er helt enig med hr. Fjellner i, at det 21. århundrede meget vel kan være Kinas århundrede, og at det er en meget stor udfordring og mulighed for EU.

Der er meget stor uligevægt, ikke blot i relation til handel, men også fordi kineserne er langt mere fortrolige med EU, end vi er i forhold til Kina. Situationen er langt mere nuanceret, både hvad angår menneskerettigheder og andre spørgsmål. Det er en meget stor konkurrencemæssig ulempe for EU. Problemet er ikke blot, at vi ikke kender det kinesiske sprog, mandarin, men at kineserne forstår de europæiske sprog langt bedre - det skaber meget stor uligevægt. Det er et problem, som skal løses. Hvis denne situation ikke forbedres, vil der ikke ske fremskridt.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Med tanke for, at De sikkert ønsker, at Parlamentet hæver mødet før midnat, vil jeg blot gerne sige, at bidragene i denne forhandling i overvældende grad har været meget afbalancerede og meget realistiske. Jeg synes, at f.eks. hr. Calabuig Rull og hr. Carnero González gjorde nogle relevante iagttagelser ved at understrege, at Kina er en mulighed for Europa såvel som en trussel. En anden relevant iagttagelse kom fra hr. Fjellner, som sagde, at vi skal betragte vores forbindelser med Kina i et langsigtet, politisk perspektiv, men han refererede også til den stigende protektionisme, en slags kinesisk nationalisme, som er ved at blive mere fremtrædende i Kinas handelspraksis. Mit synspunkt er, at Kinas nationalisme ikke passer særlig godt med de enorme fordele, landet får ud af det internationale handelssystem, der er baseret på gensidighed. Uden gensidighed kan Kina ikke fremover forvente at blive mødt med den samme goodwill og afbalancerede holdning fra Europas side.

Det er en kendsgerning, at Kina ikke lever op til vores forventninger. Det er ikke, fordi landet ikke overholder eller iværksætter alle sine WTO-forpligtelser, for det gør det i mange henseender. Men på visse andre økonomiske nøgleaktivitetsområder i Kina, inden for finansielle og andre tjenesteydelser, opfylder landet ikke fuldt ud de forpligtelser, som det indgik ved sin optagelse i WTO.

Der har været udtrykt bekymring en gang eller to vedrørende tekstiler. Man vil sikkert huske her i salen, at jeg i 2005 forhandlede en frivillig aftale med Kina, der bevirkede, at den europæiske industri fik en ekstra periode på toogethalvt år til at omstrukturere og tilpasse sig de nye globale forhold for tekstilsektoren. Det var en bilateralt afsluttet og definitiv aftale, og Kommissionen har derfor ikke mulighed for simpelthen at gå efter en forlængelse af de aftalte niveauer, der har været gældende, til efter begyndelsen af 2008. Jeg vil imidlertid sørge for midler til overvågning og observation af evt. pludselige og massive ændringer i importen af kinesiske tekstiler, som truer med at skabe alvorlige problemer for vores marked i Europa. Jeg vil også overveje, om og i givet fald hvilke foranstaltninger jeg kan træffe på baggrund af forstyrrelser på vores marked.

Dette er helt forskelligt fra brugen af defensive handelsinstrumenter. Tekstilaftalen var baseret på fair handel. Det var ikke unfair handel. Det var blot en forstyrrelse, som vi ikke kunne gå i lag med i et sådant omfang på dette tidspunkt. I andre henseender går brugen af defensive handelsinstrumenter ikke imod Kinas naturlige, konkurrencemæssige fordel, men imod unfair konkurrence, og vi vil forbeholde os ret til at bruge vores defensive handelsinstrumenter i fuldt omfang, når og hvis det bliver nødvendigt.

Sluttelig har andre refereret til, at Kina er nødt til bevidst at opbygge de standarder, landet anvender i forbindelse med de sociale, arbejds- og miljømæssige standarder. Det vil altid indgå i de drøftelser, jeg har med kinesiske embedsmænd.

Personligt er jeg meget engageret i den stigende teknologioverførsel til og fra Kina i forbindelse med projekter om klimaændringer. Dette er centralt for at sikre Kinas interesse i at tackle klimaændringerne. Det er en win-win situation. Fra EU kan der eksporteres energieffektiv og ren teknologi, og i Kina kan man yde et bidrag i tacklingen af landets miljøproblemer. Det er et centralt emne i vores dialog med Kina om klimaændringer og et emne inden for det handelsmæssige område, som jeg har til hensigt at opbygge fremover.

Det var mine afsluttende bemærkninger her i forhandlingen, som jeg i høj grad bifalder. Som nævnt har den været meget afbalanceret, og jeg vil helt afgjort sørge for, at jeg og min stab i fuldt omfang inddrager de bemærkninger og iagttagelser, som parlamentsmedlemmerne er fremkommet med i aften.

  Bastiaan Belder (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg stillede kommissæren et meget klart spørgsmål: I øjeblikket er der uro i mit land, en stor rapport i nyhederne om en kommissions-mission, der har indgået aftale om eksport af såkaldt sekundære ressourcer som f.eks. gammelt papir, genbrugsmateriale osv.

Hvad agter De at gøre, hr. Kommissær? Jeg beder Dem indgå aftaler med lande som f.eks. Kina og Indien og holde pause indtil 1. januar 2008, for ellers vil eksporten gå i stå i havne som f.eks. Rotterdam. Jeg spurgte, hvad De agtede at gøre, og jeg fik ikke noget svar. Jeg håber, De glemte det.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at det i betragtning af omstændighederne og tidspunktet ville være bedre, om jeg gav medlemmet et skriftligt svar på hans spørgsmål.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det seneste alvorlige og meget aktuelle tilfælde af forfalskning af en dagligvare - en tandpasta med frostmiddel, der blev solgt på det europæiske marked, og som er lavet i Kina - sætter igen fokus på problemet med bekæmpelse af "multinational forfalskning".

Det er netop i dette store asiatiske land, hvor slaveriet reelt eksisterer for arbejderne, der ikke har nogen som helst rettigheder, at størstedelen af forfalskningsindustrien inden for medicin, kosmetik og fødevarer er koncentreret. Det gælder også for legetøj og tøj, der indeholder kræftfremkaldende kemiske stoffer, som er strengt forbudt i EU.

Der er desværre tale om et fænomen, som - mens det for et par år siden var begrænset til luksusvarer (luksuriøse cremer, parfumer, ure og tasker) - nu breder sig til produkter, der anvendes af et stadig større antal mennesker, og det medfører en høj risiko for forbrugernes sundhed.

I dag er det mere end nogensinde nødvendigt, at det politiske og industrielle Vesten indtager en fast holdning over for det magtfulde og rige Kina. På den ene side skal vi styrke samordningen af medlemsstaternes kontrol med importerede varer, og på den anden side skal vi overtale den kinesiske regering til at foretage omfattende og strenge kontroller på stedet for at beskytte den europæiske industri mod illoyal konkurrence, der også skyldes forfalskning og piratkopiering.

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Kina er en stor politisk og handelsmæssig udfordring. Det er derfor vigtigt at genoverveje de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina på baggrund af overholdelsen af reglerne om loyal og redelig konkurrence samt anvendelsen af WTO-reglerne. Kina skal i praksis påtage sig et globalt ansvar og engagere sig i indgåelsen af handelsforbindelser, der er baseret på gensidighed. Vores europæiske markeder er åbne for dem, som åbner deres markeder, men de er lukkede for dem, som lukker deres.

Vi må ikke lade os rende over ende af illoyal konkurrence og monetær, social og miljømæssig dumping. I spørgsmålet om miljøstandarder skal EU inden for rammen af den nye aftale tage stærk afstand fra import af produkter til fællesskabsmarkedet, som ikke overholder de miljømæssige og fytosanitære regler (som EU selv pålægger fællesskabsproducenterne). Kina er en stor aktør og skal samarbejde i spørgsmålet om klimaændringer og energi med henblik på at styrke den internationale miljøforvaltning. Opnåelsen af parallelle fremskridt på den politiske og den handelsrelaterede front er, som man må forstå, altafgørende for en aftale mellem EU og Kina.

22. Dagsorden for næste møde: se protokollen

23. Hævelse af mødet

(Mødet er hævet kl. 24.00)