Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 11. juli 2007 - Strasbourg

5. Indkaldelse af regeringskonferencen (EU-traktatens artikel 48) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jo Leinen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om indkaldelse af regeringskonferencen - Europa-Parlamentets udtalelse (EU-traktatens artikel 48) (11222/2007 - C6-0206/2007 - 2007/0808(CNS)) (A6-0279/2007).

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er gået to år, siden forfatningens forkastelse i to medlemsstater lagde en skygge hen over Unionens aktiviteter. Efter et års tænkepause fik det tyske formandskab i juni 2006 mandat til at søge en vej, der kunne bringe os ud af dette dødvande, og på mine kollegers vegne vil jeg gerne takke for, hvordan det er lykkedes det tyske formandskab at sikre en global aftale i Det Europæiske Råd. Jeg synes, at vi har al grund til at være særdeles taknemmelige over for Angela Merkel for det store engagement, som hun har lagt i at få denne aftale vedtaget.

Som allerede sagt betyder den aftale, som Det Europæiske Råd er nået frem til, at der skal udarbejdes en ny reformtraktat, der skal bane vejen for afholdelse af en hurtig regeringskonference med henblik på, at den nye traktat kan træde i kraft inden valget til Europa-Parlamentet i 2009. Jeg anbefaler varmt aftalen for alle!

Selvfølgelig vil mange af medlemmerne finde elementer i denne aftale, som de ikke synes er tilfredsstillende. Ingen af os behøver foregive, at det er lige det mandat, som vi ville have udformet, hvis vi havde haft total frihed til at gøre det. Det tyske formandskab stod over for den svære opgave at skulle forlige meget forskellige opfattelser af, hvilken vej vi skulle gå. De lande, der allerede havde ratificeret forfatningen, ønskede meget naturligt at fastholde så meget som muligt af den eksisterende tekst uændret. Andre ønskede en ny tekst, der adskilte sig så meget som muligt fra udkastet til forfatningstraktat. Teksten er derfor et kompromis mellem de to holdninger. Alle har haft mulighed for at bedømme resultatet, og jeg skal derfor ikke dvæle ved detaljerne. Jeg er overbevist om, at vi har fået en afbalanceret tekst, og at det ikke havde været muligt at nå en bedre aftale end denne.

Det Europæiske Råds aftale giver det portugisiske formandskabs et mandat, der, fordi teksten er global og altomfattende, vil gøre det muligt for regeringskonferencen, der skal omsætte mandatet i en fuld traktattekst, at afslutte sit arbejde så hurtigt som muligt. Europa-Parlamentet vil blive fuldgyldigt inddraget i regeringskonferencens arbejde, og Det Europæiske Råd har tiltrådt et portugisisk forslag om, at Parlamentet skal have tre repræsentanter på denne konference.

Da jeg kender Parlamentets bestræbelser for at sikre, at Unionen fremover kan fungere med størst mulig effektivitet og demokratisk legitimitet, glæder jeg mig meget over, at dets repræsentation er styrket. Europa-Parlamentet er selvfølgelig blevet hørt undervejs i hele den proces, der har ført til regeringskonferencen. Jeg ved, at medlemmernes bidrag er blevet særlig påskønnet af det tyske formandskab, der til fulde har taget det til efterretning, da mandatet blev udformet.

Rådet har bedt Parlamentet om at forelægge sin udtalelse om at indkaldelse af regeringskonferencen, og denne udtalelse er i dag genstand for Parlamentets debat. Jeg vil gerne opfordre medlemmerne til at forelægge udtalelsen så hurtigt som muligt, så regeringskonferencen kan gå i gang allerede før sommerferien. Det satser vi målrettet på. Jeg håber, at De er enige med mig, når jeg siger, at det er i alles interesse.

Medlemmerne har ganske givet bemærkninger til enkeltpunkterne, som De gerne ser taget hensyn til under regeringskonferencen, men jeg håber, at De kollektivt kan give Deres brede støtte til det mandat, som formandskabet har fået overdraget. Det er den eneste måde at sikre, at regeringskonferencens arbejde krones af succes, og den eneste vej at følge, for at Unionen endelig skal komme ud af det dødvande, som den befinder sig i.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! For blot nogle få måneder siden var der ikke mange iagttagere, der var helt overbevist om, at Det Europæiske Råd kunne få held af at genoptage revisionsprocessen for traktaten. Opinionen over hele Europa var skrøbelig, og der var vidt forskellige synspunkter, men takket være kansler Merkels og det tyske formandskabs beundringsværdige beslutsomhed samt gennem en virkelig kollektiv indsats fra medlemsstaterne og vores institutionen, nåede Det Europæiske Råd i sidste måned frem til en aftale om et klart og stringent mandat for en ny regeringskonference, og det er vigtigt, at vi anerkender denne succes i dag.

I går vedtog Kommissionen sin udtalelse om regeringskonferencen, og i dag drøfter De Parlamentets udtalelse. Denne proces vil give det portugisiske formandskab mulighed for at indlede regeringskonferencen senere på måneden, men det er ikke kun med hensyn til timingen, at vores institutioner går side om side. Vigtigere endnu gælder det også indholdet.

Kommissionen deler den generelt positive vurdering af mandatet til regeringskonferencen, som findes i hr. Leinens betænkning. Mandatet indeholder mange positive elementer, som vi hilser velkommen. Som enhver kompromistekst er der også tale om en hårfin balance mellem forskellige interesser, mellem ambitioner og politisk realisme, og det betyder, at nogle af ændringerne, som blev aftalt på regeringskonferencen i 2004, ikke blev medtaget. Det er også grunden til, at enkelte medlemsstater fik en række undtagelser.

Jeg skal skitsere fire grunde til, at Kommissionen mener, at dette mandat vil give os mulighed for via regeringskonferencen at give EU et solidt institutionelt og politisk grundlag, som vi behøver for at opfylde borgernes forventninger og løse udfordringerne for vores samfund.

For det første vil mandatet skabe grundlag for moderne og mere ansvarlige institutioner i den udvidede Union. Vi glæder os over bestemmelserne, der vil genopfriske og styrke EU's demokratiske legitimitet, en stærkere og bredere rolle for Europa-Parlamentet, gennemsigtighed i Rådets forhandlinger, mere fælles beslutningstagning, flere beslutninger med kvalificeret flertal og en tydeligere kompetencefordeling.

De nationale parlamenter får flere muligheder for at blive involveret i EU's arbejde, samtidig med at de europæiske institutioners rolle vil blive respekteret fuldt ud. Vi glæder os også over, at nyskabelserne i forfatningerne om demokratisk deltagelse, herunder borgerinitiativer, er blevet sikret.

For det andet får Unionen et charter om grundlæggende rettigheder for at beskytte borgerne, ikke bare en erklæring, men en tekst med retskraft. Borgerne får mulighed for at anlægge sag ved domstolene ved overtrædelser af de rettigheder, der knæsættes i chartret. Chartret bliver bindende for de europæiske institutioner og for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-lovgivningen, selv om dette ikke gælder dem alle.

For det tredje vil Unionen kunne tale med én stemme på den globale scene og bedre være i stand til at beskytte europæiske interesser. Hvis vi virkelig ønsker at tackle globaliseringen og løse fælles problemer vedrørende bæredygtig udvikling, klimaforandringer, konkurrenceevne og menneskerettigheder i verden, skal Unionen udnytte sit potentiale til at handle kollektivt fuldt ud.

Min fjerde bemærkning drejer sig om politikområder, for i mandatet udvikles Unionens evne til at levere hurtigere og mere konsekvente løsninger inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Desuden styrkes retsgrundlaget for løsning af udfordringer inden for energipolitik og klimaforandringer.

Hvordan kan vi vurdere disse ændringer? Efter vores mening er de overvejede positive: Fjernelsen af visse elementer, herunder nogle af symbolsk art, samt de ændringer, der gjorde teksten mindre tydelig, var nødvendige dele af en pakkeaftale, som alle medlemsstater kunne tilslutte sig. Uden en indsats fra alle involverede for at nå frem til et kompromis ville det aldrig være lykkedes.

Det europæiske tog er tilbage på sporet, men rejsen er endnu ikke slut, og borgerne skal være med om bord. Mandatet er endnu ikke det endelige produkt. At styre denne nye enighed frem til en vellykket regeringskonference kræver en intensiv indsats fra det portugisiske formandskab, medlemsstaterne og vores institutioner. Vi glæder os især over Det Europæiske Råds beslutning om at styrke Europa-Parlamentets inddragelse i regeringskonferencen.

Men vores kollektive forhandlingsindsats vil ikke i sig selv være tilstrækkelig. Vi bør alle - Kommissionen, medlemsstaterne og Parlamentet - tage ved lære af den tidligere ratificeringsprocedure og af lyttefasen under Plan D. Jeg er glad for, at Det Europæiske Råd har erkendt betydningen af at kommunikere med borgerne, at levere fuldstændige og omfattende oplysninger om EU og inddrage dem i en løbende dialog. Dette bør være endnu vigtigere i lyset af de ændringer, der har forringet læseligheden af traktatteksten.

I løbet af de kommende måneder vil Kommissionen fremlægge nogle idéer til, hvordan man kan gennemføre en debat om den reformerede traktat i løbet af ratificeringsperioden. Vi ønsker at arbejde tæt sammen med Dem i Europa-Parlamentet, alle medlemsstaterne og de øvrige institutioner. Sammen bør vi udnytte denne mulighed; sammen bør vi gå i gang med denne nye proces hurtigst mulig og med al vores energi.

(Bifald)

  Jo Leinen (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. statssekretær, fru næstformand, mine damer og herrer! Disse forhandlinger startede kl. 9.00 i morges i plenarforsamlingen, og de pågår stadig. Måske ville det have været mere hensigtsmæssigt at forbinde forhandlingerne om det portugisiske formandskab med vores holdning til regeringskonferencen, fordi denne regeringskonference er kernen i det portugisiske formandskab, og om de får succes eller fiasko, afhænger af, om der opnås enighed om en traktat i Lissabon.

Det budskab, som vi ønsker at fremføre med vores holdning, er, at Parlamentet giver grønt lys til indkaldelsen af en regeringskonference. Der er en meget kort frist for høringerne om denne holdning, hvilket mange medlemmer også har kritiseret, men vi har sat himmel og jord i bevægelse og vil ikke stille Dem hindringer i vejen. Vi ønsker ikke at stikke en kæp i hjulet på nogen, idet vi selv har en interesse i en hurtig indkaldelse og afslutning på denne regeringskonference. Vi håber, at vi allerede vil kunne opnå resultater på topmødet i oktober. Dette er muligt, fordi mandatet er meget specifikt, og fordi der foreligger et tekstforslag. Det resterende arbejde bør således i højere grad være juristernes og ikke politikernes, såfremt alle overholder den aftale, der blev indgået på Bruxelles-topmødet.

Dette bringer mig frem til den første appel til det portugisiske formandskab: Hold fast, og forbliv konsekvent, og tillad ikke, at medlemsstaterne træder ved siden af, at der sættes nye punkter på dagsordenen, at der stilles yderligere krav, fordi folk foregiver ikke at have forstået noget, som de forstod fuldt ud dagen i forvejen. Vær stringent, og følg nøjagtig den linje, som mandatet udstikker, for dermed er vejen banet for Deres succes.

Vi må konstatere, at der har været nogle tab. Der er en pris, som skal betales, og her handler det ikke kun om symboler. Reformtraktaten er begrebsmæssigt noget andet end den oprindelige forfatningstraktat. Idéen om et borgernes og staternes Europa og ikke udelukkende et staternes Europa er gået tabt. Artikel 1 er væk, og i traktaten hedder det blot: "De høje kontraherende parter er blevet enige", og der nævnes ikke længere noget om "afspejler de europæiske borgeres og staters vilje". Det kan synes som en mindre detalje, men det er et tegn på erosion, som meget vel kan vise sig at have negative konsekvenser. Derfor ønsker vi at fremhæve dette.

Desuden er vi foruroliget over det stigende antal opt out-klausuler. Man må spørge sig selv, om alle ønsker det samme Europa. Er der stadigvæk en politisk vilje til yderligere integration, eller har vi allerede at gøre med to grupper af lande, som kun ønsker at forblive i EU på papiret? Det er yderst relevant at stille dette spørgsmål. Parlamentet kritiserer i skarpe vendinger den opt out-klausul, som Storbritannien gennemførte i forbindelse med chartret om grundlæggende rettigheder.

EU ønsker at være et værdifællesskab. Vi plæderer for menneskerettigheder, grundlæggende rettigheder, overalt i verden. Jeg kan allerede høre hr. Putin eller den kinesiske ministerpræsident sige, at I ikke engang kan blive enige om grundlæggende rettigheder indbyrdes! Dette er et slag mod EU's troværdighed som helhed, og det er ligeledes en diskriminering af borgere, som bor i Storbritannien, og af EU-borgere, som arbejder og bor dér. I vores holdning opfordrer vi institutionerne og regeringerne til igen at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at skabe lige beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, og dette kan også lykkes! Og her spiller Domstolen en vital rolle.

Forfatningstraktaten blev udarbejdet på et konvent. Nu har vi en regeringskonference, som anvender andre metoder, men til trods herfor, hr. rådsformand, er det fortsat muligt at opnå den størst mulige gennemsigtighed. Offentliggør de dokumenter, som fremlægges til forhandling, og lad os forfølge en strategi sammen med Kommissionen, som er kendetegnet ved dialog med offentligheden og borgerne.

Den såkaldt forenklede traktat bliver desværre en kompliceret traktat. Vi har også brug for en konsolideret udgave, inden regeringskonferencen slutter, og ikke først om et år, som tilfældet var det i Amsterdam. Vi har brug for en læsbar tekst som afslutning på konferencen. Måske ville det også være formålstjenligt at vedlægge er forklaring til teksten, hvor hovedelementerne og de vigtigste budskaber forklares for borgerne.

Vi hilser naturligvis alle fremskridt velkommen. Vi ønsker at tage endnu et stort skridt fremad, og dette helst før valget til Europa-Parlamentet, således at vi også kan fokusere på andre emner under valgkampen i 2009. Der er altså masser af hårdt arbejde, som skal gøres, men vi skal nok få succes, hvis vi udviser vilje og engagement. Parlamentet støtter det portugisiske formandskab.

(Bifald)

  Íñigo Méndez de Vigo, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! For Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater var det godt, at Det Europæiske Råd opnåede en aftale, og derfor vil min gruppe her til formiddag i det forslag til beslutning, vi skal stemme om om få minutter, stemme for, at regeringskonferencen kan mødes i henhold til traktatens artikel 48.

Men nu er det vigtigste, at den aftale, der kommer ud af regeringskonferencen, bliver god. Forstå mig vel: Det, vi siger til regeringskonferencen, er "fremad!", men vi vil bedømme konferencen på dens resultater.

Jeg vil også gerne sige, at for min gruppe, der vil være repræsenteret ved hr. Brok på regeringskonferencen, vil det være et politisk vigtigt spørgsmål at blive forfatningens vogter. Vi ønsker, at indholdet, at substansen, at Det Europæiske Råds aftale er med i den endelige aftale om traktaten, der bliver resultatet af regeringskonferencen.

Hr. Sócrates har rejst et spørgsmål, nemlig spørgsmålet om folkeafstemning. Hør engang - nu, hvor der ikke er nogen, der lytter til os - lad mig sige Dem noget: De skal ikke tro på de partier, der er i opposition og beder om en folkeafstemning. De skal heller ikke tro på dem, der beder om en folkeafstemning for at stemme nej, for de ønsker at ødelægge Europa. Nogle ønsker at ødelægge den siddende regering, og andre ønsker at ødelægge Europa.

Jeg synes derfor, at hr. Sócrates' ord her til formiddag er afgørende. Intet land må skabe rod for de øvrige, og på nuværende tidspunkt skal vi alle pege i samme retning for at få Europa ud af dødvandet.

Denne første aftale fra Det Europæiske Råd er det første skridt, og jeg synes, at vi alle skal kaste os over arbejdet for på den ene side at få en god aftale og for på den anden side, når vi er kommet af med denne byrde af konstitutionelt dødvande, at begynde at arbejde.

For det, der virkelig bekymrer mig, hr. formand, er det klima af mistro og mistillid, der er i Europa, og som jeg så på det sidste Europæiske Råd. Det bør bekymre os alle, og vi bør alle bekæmpe det.

(Bifald)

  Richard Corbett, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Den Socialdemokratiske Gruppe glæder sig over indkaldelsen af regeringskonferencen, accepterer mandatet og støtter tidsplanen.

Mange har sagt, at dette mandat redder omkring 90 % af indholdet i forfatningstraktaten, og det har givet anledning til mange bemærkninger. Men kollegerne ved også, at den nyeste videnskabelige forskning viser, at mennesker og mus genetisk set er 90 % identiske. Men forskellen på de 10 % er ret så vigtig. Og på samme måde er forskellen på de 10 % ret så vigtig med dette mandat.

Det, at traktaten ikke kaldes en forfatning, at den høje repræsentants stillingsbetegnelse ikke ændres til udenrigsminister, at man i traktaten ikke nævner, at fællesskabslovgivningen har forrang, fjernelsen af symbolerne og de talrige undtagelser og fritagelsesmuligheder for bestemte medlemsstater betyder, at procentdelen - 90, eller hvad den nu måtte være - er endnu lavere for disse medlemsstater. Alt dette betyder, at det er en helt anden traktat end forfatningstraktaten.

Det vækker beklagelse her i Parlamentet og hos det store flertal af medlemsstaterne. Men disse ændringer vil ikke desto mindre gøre det muligt og gøre det lettere at ratificere traktaten i alle 27 medlemsstater, og det er det centrale, som vi må erkende.

  Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Min gruppe glæder sig over udsigterne til en hurtig og effektiv regeringskonference, der rydder op i tvetydighederne efter tænkepausen, sørger for juridisk sikkerhed og skaber solid enighed bag reformtraktaten. Det er naturligvis særligt relevant, at Parlamentet inden for regeringskonferencen søger at beskytte det, vi stod til at vinde ved 2004-traktaten. Men vi skal også sikre os, at det stigende antal fravalgsmuligheder og minimalistiske fodnoter ikke skader integriteten af selve korpus i den europæiske lovgivning og domstolenes kompetence. Vi vil kæmpe for at forhindre et politisk overløb fra Det Forenede Kongeriges protokol om chartret, et Råd i flere lag er én ting, men Parlamentet kan ikke tolerere første- og andenrangs borgere.

Vi må bekæmpe den populære mistanke om, at regeringskonferencen ikke er andet end en kæmpemæssig sløringsøvelse, der er beregnet på at fritage visse lande fra forpligtelsen til at gennemføre en folkeafstemning, og det glæder mig særdeles meget, at premierminister Sócrates er fast besluttet på, at folkeafstemninger ikke skal bruges til at imødegå parlamenterne. Det er ønskværdigt med maksimal gennemsigtighed, og Parlamentets styrkede rolle, større styrke og mere pluralistiske tilstedeværelse på regeringskonferencen vil bidrage til at sikre denne gennemsigtighed.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! For mig at se, i det mindste vedrørende traktaten, kender Parlamentet ikke ordlyden i dette kompromis, eller også kan det ikke lide den. Betænkningens kritik af mandaterne er efter min mening fuldkommen urimelig. Mit land, Polen, har udvist stor fleksibilitet og vilje til at indgå kompromiser om dette, og derfor har jeg med bekymring læst de barske betingelser i betænkningen, hvor man ikke ønsker at anerkende den åbenlyse succes for mandatet.

I modsætning til, hvad der siges i betænkningen, vil en ny onomatologi, symbolerne på Europa i traktaten, kun resultere i manglende forståelse og være tegn på, at EU er på vej ind i en fase som pseudostat. Mandatets fleksibilitet vedrørende muligheden for at vælge fra er udtryk for klogskab og realisme og ikke tegn på svaghed. Det samme gælder chartret om grundlæggende rettigheder.

En ting kan vi helt sikkert blive enige om - i løbet af de næste 10 år er der mange ting, også afstemningssystemet, der skal tages op til fornyet overvejelse. Den mellemstatslige konference står ligeledes over for detaljerede beslutninger om dette spørgsmål. Uden dem risikerer vi at havne i en blindgyde med ratificeringen.

  Johannes Voggenhuber, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Siden Det Europæiske Råd i Bruxelles synes der at være en følelse af melankolsk tilfredshed. Måske skyldes dette bare, at ferien nærmer sig. Hvis man kigger på mandatet til denne regeringskonference, kan man fristes til at sige, at Europa slap billigt med et blåt øje. Jeg frygter, at det ikke er så simpelt. Det er ikke medlemsstaterne, som er blevet ramt. Alle stirrer mistroisk på hinanden, og man kigger misundeligt på de andres suverænitet. Spørgsmålet er, om Europa kun har fået et blåt øje, eller om det er blindt på det ene øje. for borgerne kan ikke længere se Unionens sande karakter.

Det er selvfølgelig korrekt, at mandatet sikrer forfatningens centrale resultater. Men mandatet slører Europas sande karakter, det skjuler Europa og obstruerer idéen om europæisk integration. Hr. Crespo! Jeg mener ikke, at det er en øvelse i politisk realisme, som vi står over for her. Vi har at gøre med en åben og intens nationalisme med snæversynede regeringer, som går deres egne veje.

Er det virkelig kun en kosmetisk forandring, når der ikke længere tales om borgernes Union, og når vi vender tilbage til en Union af stater? Var det dette, som folk ønskede, da de stemte nej i Frankrig og Nederlandene? Hvor er deres krav om et socialt Europa og om mere demokrati blevet af? Er dette urealistisk? Er dette ikke nødvendigt? Er dette ikke Europas opgave? Hvor har vi forsøgt at udtrykke os i et klart og letforståeligt sprog i forbindelse med udarbejdelsen af denne forfatning? Regeringerne har kun haft ét mål i de seneste par måneder, nemlig at udarbejde en vag, gådefuld, uforståelig og ulæselig traktat, som det ikke er meningen, at borgerne skal læse.

Opt out-klausulen i forbindelse med chartret om grundlæggende rettigheder er ikke kun et blåt øje til Europa, men også et angreb på den inderste kerne af vores selvopfattelse som værdifællesskab. Det er uacceptabelt, at Unionen beskriver sig selv som et værdifællesskab og samtidig tillader, at en del af borgerne ikke får adgang til disse værdier.

(Bifald)

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg kan forstå, at EU's ledere er entusiastiske over tanken om at få deres gamle forfatning genoplivet, selv om den er blevet frataget nogle af sine aktiver. I den forbindelse er jeg enig i det, hr. Voggenhuber netop sagde. Jeg finder det straks vanskeligere at forstå, hvorfor de samme ledere på et tidspunkt, hvor de er så indstillede på at opfylde vores medborgeres inderste ønsker, lægger så store anstrengelser i at forhindre dem i at komme for tæt på dette institutionelle UFO.

Hvordan skal vi ellers tolke den helt særlige form for demokrati, der kendetegner den igangværende proces? Der findes et forhandlingsmandat, der er fuldstændigt uforståeligt for den uindviede, en mistænkelig fremskyndelse af tidsplanen og frem for alt panik ved tanken om folkeafstemninger. Inderst inde siger vores ledere uden tvivl til sig selv, at ændringen af ordlyden - forfatning, ministre, lovgivning - og sletningen af henvisningerne til hymnen og flaget ikke vil veje særligt tungt stillet over for befolkningens bekymring over den nuværende europæiske model, hvis der igen skulle opstå en grundlæggende offentlig debat om graden og styrken af det, der rystede en del af Unionen for to år siden - og det med god grund.

I den kommende traktat vil de liberale økonomiske strukturer, uanset om det drejer sig om Den Europæiske Centralbank, konkurrence, frihandel eller kapitalens bevægelighed for størstedelens vedkommende forblive uændrede. Ikke blot vil chartret om grundlæggende rettigheder, som netop er blevet nævnt, stadig have store huller, men det skal også bruges i en situation, som er helt i strid med alt, hvad det står for, det skal støtte en undtagelse, som i dette tilfælde er en britisk undtagelse, eller om man vil, retten til forskelsbehandling, retten til privilegier. Endelig er de nye bestemmelser om sikkerhed og forsvarspolitik, som på mange områder har givet anledning til omfattende tvivl og frygt, alle blevet kopieret. Vi behøver ikke søge længere efter de åbenlyse problemer, som vores respektive regeringer står over for.

I Spanien og Luxembourg vil de sige, at der ikke er behov for en ny folkeafstemning, fordi indholdet i den allerede ratificerede traktat er bevaret i sin helhed. I Frankrig og Sverige vil regeringen på den anden side påstå, at en folkeafstemning ikke længere er relevant, eftersom tekstens karakter er blevet ændret grundlæggende. I Danmark og Portugal, hvor man havde planlagt en folkeafstemning, kan den kosmetiske oprydning, der blev foretaget i 2004-traktaten, bruges som begrundelse for en kujonagtig afvisning af denne sandhedstest. Det er kun i Irland, at folkeafstemningen i dag såvel som i går er betydningsfuld.

Ved fuldt ud at respektere meningsforskellene og de særlige nationale situationer vil min gruppe således udvise den samme beslutsomhed som i den senere tid og gøre en stor indsats for at fremlægge oplysninger, præcisere de relevante spørgsmål og sammenligne idéer om indholdet af en kommende traktat med det samme demokratiske krav for hele EU: At Europas befolkning høres i praksis. Om nogle få dage indleder regeringskonferencen sit arbejde, men min erfaring siger mig, at jeg er overbevist om, at terningerne ikke er kastet: Det bliver de snart.

(Bifald fra venstre)

  Bernard Wojciechowski, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Den nye traktat er et påskud for gennemførelsen af den tidligere forfatningstraktat. I betænkningen understreger man, at mandatet sikrer indholdet i forfatningstraktaten. To nationer sagde nej. Derfor er det ikke meget andet end et slasket forsøg på at gennemføre en føderal Unionen for enhver pris. Man foreslår også, at Parlamentet på ny bekræfter sin hensigt om at fastholde en åben dialog.

Parlamentet er blevet så arrogant, at det ville være morsomt, hvis det ikke var så patetisk. At påstå, at vi opretholder en åben dialog med nogen som helst, er en vittighed. Støtten til forfatningstraktaten er ikke blevet større. Akademikere og politikere erklærer, at den er en komplet fiasko. I enhver ny traktat bør man overveje følgende aspekter.

For det første skal slutproduktet ratificeres i alle medlemsstater i henhold til deres forfatningsmæssige bestemmelser, og folkeafstemningerne bør gentages. Forsøget på at løse spørgsmålene om integration hen over hovedet på det civile samfund er uacceptabelt.

For det andet indeholdt forfatningstraktaten et kompromis mellem medlemsstaterne og de politiske systemer. Den reviderede traktat vil ikke gå videre end de ordninger, der fandtes i den traktat. Den bliver en formindsket forfatningstraktat.

For det tredje skaber forsøget på at lave endnu en traktat en betydelig forsinkelse på nuværende tidspunkt af de politiske reformer af EU. Der er mulighed for reformer, men af en eller anden grund forfølger man ikke denne mulighed. Ændringerne inden for den første søjle kan gennemføres inden for de områder, der gives mulighed for i traktaten om Det Europæiske Fællesskab. De reformer, der gennemføres inden for denne procedure, kan omfatte det mellemstatslige område, grundlæggende den anden og tredje søjle.

Der er mulighed for at regulere mange spørgsmål på grundlag af internationale aftaler mellem medlemsstaterne. Hvad angår tredje søjle er der også mulighed for at styrke strukturerne for det retlige samarbejde og politisamarbejdet. Det er muligt at sikre EU's demokratiske legitimitet ved at afholde offentlige rådsmøder, styrke de nationale parlamenter, foretage høringer og give Parlamentet beføjelser til at udpege formanden for Kommissionen.

Det giver ingen mening at haste for at få en ny traktat. Et nyt dokument kan ikke gennemføres ad en eller anden bagvej. Dette er befolkningens vilje. Kravene om juridisk personlighed, den fælles valuta eller rotationssystemet inden for Kommissionen er ekstreme, selv om ingen europæiske nationer har udtrykt vilje til noget sådant i løbet af de seneste to år.

  Formanden. - Hr. Wojciechowski! hvis man kritiserer andre, bør man selv kunne overholde taletiden.

  Philip Claeys, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg må konstatere, at nu også Europa-Parlamentet i en officiel betænkning i tydelige vendinger medgiver, hvad enhver allerede har kunnet fastslå efter topmødet i Bruxelles, nemlig at forfatningen for Europa, som de nederlandske og franske vælgere forkastede, og som dermed ud fra en strengt juridisk betragtning aldrig kunne træde i kraft, ved juridiske og politiske fiksfakserier næsten i sin helhed bibeholdes og indføres.

Den taktik, som består i i smug at gennemføre dele af den omhandlede forfatning, og som allerede efter folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene har været bragt i anvendelse på en række måder - tænk blot på chartret om grundlæggende rettigheder, som blev gjort bindende, selv om der er tale om en ikkebindende tekst - bliver nu også EU's officielle politik. Europa-Parlamentet ville jo ikke være til at kende, hvis det ikke ifølge ældgammel skik skelnede mellem de såkaldte "gode" medlemsstater, som blindt hylder den føderale overbevisning og følger den føderale vej, og så de såkaldte "dårlige" medlemsstater.

Topmålet af kynisme er dog naturligvis Europa-Parlamentets opfordring til, som det hedder i betænkningen, "fornyet inddragelse af de europæiske borgere i forfatningsprocessen". I virkeligheden har Europa-Parlamentet i en række betænkninger, ikke mindst den famøse Duff-Voggenhuber-betænkning, fejet resultatet af den franske og den nederlandske folkeafstemning af bordet. Europa-Parlamentet bekymrer sig ikke det fjerneste om borgernes ønsker, selv om det er dem, vi hævder at repræsentere. Parlamentet udvikler sig langsomt, men sikkert, i stik modsat retning af alt, der har med sandt demokrati at gøre.

(Bifald fra højre)

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Vi foregiver at stå på befolkningens side, men udarbejder en betænkning, hvor man i mistænkelig grad undgår at støtte en folkelig ratificering af denne nye forfatning. Man er rent faktisk så fast besluttet på at haste betænkningen igennem, at man opgiver de korrekte procedurer her i Parlamentet i en sådan grad, at det ville få en despot til at rødme!

Vi kræver af medlemsstaterne, at de holder sig til mandatet for regeringskonferencen, men erklærer ensidigt, at vi har til hensigt at gå ud over mandatet ved at benytte det europæiske flag og hymnen. Vi erklærer vores beslutsomhed til, så snart vi får disse forfatningsændringer igennem, at kræve flere. Det er elefantfælden i denne aftale, fordi den rummer mulighed for at ændre sig selv, hvilket for de flestes vedkommende betyder, at man aldrig behøver at spørge befolkningen om, hvis forfatningsmæssige status vi ønsker at ændre.

(Bifald fra højre)

  Maria da Assunção Esteves (PPE-DE). - (PT) Europa tog et skridt fremad på det sidste topmøde i juni. Det mistede ikke modet i krisen, og det har ikke holdt nogen udenfor på dette fælles eventyr mod et kosmopolitisk samfund baseret på retsstatsprincippet. Det er rigtigt, at enighed er sværere i et udvidet Europa, men Europa er et moralsk projekt, et fornuftens projekt, et sejrrigt projekt. Der er ingen anden vej end enhed, og der intet andet mål end global retfærdighed.

Europa opbygges med strukturelle tilpasningsplader: Rom-traktaten og bruddet med grænsemyten, Maastricht-traktaten og unionsborgerskabet, Nice-traktaten og udvidelsen og nu reformtraktaten og den politiske integration i et demokrati i stor skala. Reformtraktaten åbner endnu ikke dørene til et forfatningseuropa, da den endnu i vidt omfang fastholder os i et regeringernes Europa, selv om den gør en ende på faldgruben med at tænke via modstand og på fejlen med at sætte resultaternes Europa op mod Europas institutionelle reform.

Regeringskonferencen vil fordre en positiv holdning fra regeringerne, inddragelse af parlamenterne og en seriøs kommunikationspolitik. Lad os dog ikke forfalde til illusioner. En folkeafstemning vil ikke skabe denne kommunikation, og en folkeafstemning vil ikke legitimere den nye unionstraktat. Ofte hænger en folkeafstemning sammen med populisme, der intet har at gøre med demokratiernes rationelle grundlag. Europas legitimitet opbygges kun gennem en fortsat politisk kommunikationsproces, der sætter politik over bureaukrati, fremmer de nationale parlamenters overvågning, befordrer borgernes deltagelse, styrker lederskab, forbinder institutionerne til offentligheden og baserer sin hverdagspolitik på en rettigheds - og menneskelighedskultur. Dét er det legitime Europa.

  Harlem Désir (PSE). - (FR) Hr. formand! Europa drejer sig om mere end blot traktaterne; Europas problemer er ikke kun - ikke engang overvejende - af institutionel art, og genoplivningen af Europa skal baseres på politikker, europæiske projekter og EU-budgettet. Men det ligger fast, at dødvandet med reformen af institutionerne, den fejlslagne ratificering af forfatningen i flere lande og de manglende ratificeringsprocedurer i andre har tynget Europa ned, kastet det ud i krise og sat vores enhed på prøve.

Det kompromis, man nåede frem til i forbindelse med indkaldelsen af regeringskonferencen og mandatet til den senere ændringstraktat vækker ikke entusiasme. Det hele er kompliceret i denne aftale, som indeholder mange fodnoter i en sådan grad, at den kommende traktat slet ikke vil blive forenklet og bliver vanskelig at forstå for europæerne.

Muligheden for at fravælge chartret om grundlæggende rettigheder er virkelig oprørende for dem, der har bedt om det. I det mindste vil chartret gælde for de 26 andre EU-lande, og det tjener dem til stor ære. Men i det mindste er denne aftale en aftale, og den kom på et tidspunkt, hvor Europa havde brug for at bekræfte sin enhed.

Jeg tror, at vi skal give alle muligheder til regeringskonferencen og frem for alt - og her vil jeg gerne reagere på bemærkningerne fra min kollega hr. Wurtz - har mandatet for indkaldelse af regeringskonferencen en fordel: at arbejdet skal være baseret på de institutionelle nyskabelser, som for størstedelens vedkommende var indeholdt i den første del af udkastet til en europæisk forfatning. Det er centralt, selv om første del af forfatningen stort set ikke blev anfægtet, selv ikke af nejsiden, de der hævder at være tilhængere af europæisk integration under alle omstændigheder i de lande, hvor der blev afholdt folkeafstemninger.

Den kommende traktat skal derfor indeholde de elementer, som der er enighed om blandt alle ægte europæere, uanset om de stemte ja eller nej til forfatningen: Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal have styrkede beføjelser, et stabilt rådsformandskab, afstemninger med dobbelt flertal, færre blokerende mindretal, færre afgørelser med enstemmighed, ikke mindst vedrørende retligt samarbejde og politisamarbejde, en styrket fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et styrket og struktureret samarbejde inden for forsvarspolitikken, som bliver lettere at gennemføre, samt nye beføjelser inden for energi og klimaforandringer.

Desuden er der også to punkter i den tredje del, men det vil alle de progressive sikkert forsøge at beskytte: den horisontale sociale klausul og en artikel, der gør det muligt at beskytte forsyningspligtydelser og dermed at vedtage et direktiv om offentlige tjenester. Jeg håber, at alle fortalere for Europa, uanset om de stemte ja eller nej til forfatningsudkastet, vil støtte det kommende udkast til traktat.

(Bifald)

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne tage et meget vigtigt spørgsmål op. Jeg vil bede Parlamentets medlemmer støtte ændringsforslag 1, hvor man opfordrer til en udvidelse af regeringskonferencens mandat, så det omfatter en flytning af Europa-Parlamentets hjemsted fra Strasbourg til Bruxelles. Min gruppe støtter denne beslutning.

Det er en lille, men meget vigtig sag. At have et enkelt hjemsted vil styrke EU's legitimitet. For et år siden underskrev mere end en million mennesker en appel til fordel for ét hjemsted, og regeringskonferencen er stedet, hvor dette skal drøftes og besluttes. I dag skal Parlamentet beslutte, om det ønsker at drøfte spørgsmålet om et enkelt hjemsted, eller om det vil fortsætte som tidligere. Hvis vi går ind for at have et enkelt hjemsted, vil vi stemme for ændringsforslag 1.

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Mine damer og herrer! Som den eneste institution i EU, der vælges af borgerne, har Europa-Parlamentet pligt til at gøre sine beslutninger forståelige. Jeg vil gerne understrege, at grundene til, at forfatningstraktaten blev forkastet i to medlemsstater og var upopulær i andre, ikke er blevet analyseret tilstrækkeligt grundigt. Efter min mening skyldtes denne skepsis især, at borgerne kan se en koncentration af beføjelserne, arrogance hos myndighederne og fjernelse fra befolkningen samt overdrevet bureaukrati. Det er tilstrækkelige grunde til at få borgerne til at modsætte sig yderligere integration. Det er vores opgave at inddrage borgerne i beslutningstagningen i stedet for at træffe beslutninger på deres vegne. Vi må tale til borgerne i et sprog, de kan forstå, ikke i embedsmændenes særlige jargon. Det skal regeringskonferencen tage hensyn til. Samtidig er det vigtigt at videreudvikle solidaritetsprincippet inden for beslutningstagningen, f.eks. inden for det særdeles vigtige område energi. Vi skal tale til ikkeEU-lande med én stemme for at forhindre, at enkelte lande bliver afpresset. Jeg vil gerne understrege, at EU ud over sine fejl og mangler er et vellykket projekt.

  Gérard Onesta (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Jeg opfordrer først og fremmest Kommissionen og især Rådet til at udvise en smule pli og beskedenhed i denne sag, for den fantastiske succes, de forsøger at sælge os her i Parlamentet, er dårlig til at skjule en stadig værre situation.

Jeg skal ikke komme ind på den skændige opførsel fra bestemte stats- og regeringschefers side, som har trukket i land i forhold til deres officielle og højtidelige løfter, om chartret som hr. Blair har gjort, eller i forhold til afstemningerne i Rådet, som Kaczynski-brødrene har gjort. Vi går fra at have en forfatning, som vi er ved at miste - ordene har en betydning - en forfatning, som er et tegn på tillid til vores fælles værdier og udsigter til en såkaldt forenklet traktat. Kort fortalt er det én stor vittighed! Fodnoterne er længere end selve traktaten. Det er derfor et tegn på gensidig og udbredt mistillid, som vi er oppe mod, og der er mange fastlåste situationer: muligheden for at fravælge chartret, som vil skabe andenrangs borgere, stilstand med hensyn til afstemninger i Rådet frem til 2017 og længere endnu med Ioannina-kompromiset og diplomati, som ganske vist er med, men som hurtigt er blevet hæmmet.

Det er helt klart, at der skal gives et mandat til denne regeringskonference. Alt er bedre end Nice-traktaten, for den er det dårligst tænkelige. Men jeg vil gerne sige til dem, der skammer sig over Europa: Man kan ikke opbygge noget solidt på mistillid, især når den er rettet mod befolkningen, for vi tager os ikke engang tid til at arbejde sammen om fælles beslutningstagning i Parlamentet - denne debat er en rodebutik - for at vinde befolkningens accept eller bare for at informere. Det er korrekt, at vi skal handle hurtigt for at skjule, at politikkerne ikke længere ligger på bordet, men nu er fejet ind under gulvtæppet. Det kommer vi desværre til at betale prisen for en skønne dag.

Afslutningsvis, hr. formand, og fordi det at lede betyder at foregribe, opfordrer jeg i lyset af Kommissionens og Rådets manglende evne til at foreslå det næste træk Parlamentet til at gribe til handling ved at bekræfte sin faste beslutning om at bruge sine fremtidige beføjelser til at ændre traktaten i et forsøg på endelig at puste nyt liv i drivkraften for Europa.

(Bifald fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance)

  Maciej Marian Giertych (NI). - (PL) Hr. formand! Dagen i dag er en sorgens dag for EU og for demokratiet. Den politiske elite i EU, også Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer, forsøger at snyde deres vælgere og deres befolkninger. Vi forventes at støtte en europæisk forfatning, som vælgerne allerede har afvist.

Dagens slogan er Angela Merkels ord: at benytte en anden ordlyd, samtidig med at man fastholder det juridiske indhold, såsom traktatens navn, navnene på EU's retsakter eller på EU's udenrigsminister. Det er præcis, hvad man har gjort.

Vi diskuterer et dokument med et andet navn og andre formuleringer, men i bund og grund er det det samme. Det er angiveligt et dokument på et lavere niveau, men det er kun for at undgå, at det sendes ud til folkeafstemning. Det er et forsøg på at snyde vores egne vælgere, vores egen befolkning. Dagen i dag er i sandhed en sorgens dag - en dag fyldt med skændsel.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige til hr. Giertych, at jeg har lyttet til en masse vrøvl her i Parlamentet, men det var formentlig den største gang vrøvl, jeg nogensinde har hørt.

Jeg vil gerne sprøjte en smule positivitet ind i Parlamentet. Det lyder, som om vi er til en eller anden begravelse med den nye traktat. Rent faktisk tror jeg ikke, at vi er på vej ind i en ny fase.

Jeg vil sige tre ting. For det første har jeg tillid til det portugisiske formandskab. Jeg kan huske arbejdet op til Nice-traktaten med det portugisiske formandskab, med hr. da Costa og hr. Lourtie. De gør altid et fantastisk stykke arbejde. Men jeg vil gerne give dem et råd: Vær lidt forsigtig med Rådets sekretariat, for djævelen ligger i detaljen, og Jean-Claude Piris er meget god til detaljer.

Mit andet punkt er, at jeg mener, at politik og økonomi går hånd i hånd. I dag, og meget ofte, har vi hørt her i Parlamentet, at vi kun ønsker en økonomisk Union eller kun en politisk Union. Jeg tilhører den kategori af mennesker, der mener, at vi har brug for begge dele: Vi har brug for fri konkurrence uden forvridninger, og vi har også brug for en politisk Union, og denne traktat giver os begge dele. Jeg er ikke alt for bekymret over disse fravalgsmuligheder, for historien viser, at hver gang et land har haft mulighed for at vælge fra, vinder klogskaben til sidst, og befolkningen kommer med.

Mit sidste punkt er, at vi skal se på de lyse sider. Vi må vende bladet. Vi har en traktat eller et traktatudkast på bordet. Vær positiv: Brug den juridiske personlighed, som vi har, brug de afstemninger med kvalificeret flertal, som vi har, brug den fælles beslutningsprocedure, som vi har, brug chartret, brug formanden, brug udenrigsministeren. Det eneste, jeg siger i dag, er, at dette er en ny begyndelse, vi har en fantastisk traktat, lad os leve med den og komme videre.

(Bifald fra højre)

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Betænkningen, som vi drøfter, er god og afbalanceret, og jeg vil med glæde stemme for den. Den udsender et klart budskab til medlemsstaternes regeringer, til de nationale parlamenter og til EU-borgerne: EU vil blive reformeret, og reformen er på rette spor.

Den er også et forsøg på at genoprette befolkningens tillid til EU og dets institutioner. Og det er i denne sammenhæng baseret på tillid, at stemmerne fra nogle medlemsstater, der har forbehold med hensyn til den bindende status for chartret om grundlæggende rettigheder, giver anledning til stor bekymring. Gad vide, hvordan disse regeringer vil fortælle deres borgere, at de ikke har lov til at bruge et af de grundlæggende resultater af det europæiske demokrati, og at de ikke vil give dem de samme rettigheder, som deres naboer i EU.

Vil modstanden mod chartret om grundlæggende rettigheder føre til en ny opdeling af Europa i gode og dårlige borgere, hvor de gode borgere kan nyde godt af hele spektret af rettigheder, der er indskrevet i dette charter, rettigheder, som de dårlige borgere nægtes adgang til? Skal vi acceptere en sådan opdeling ved starten af det 21. århundrede? Nej, siger jeg, bestemt ikke, især ikke, hvis vi, som det portugisiske formandskab foreslår, ønsker et stærkere Europa i en stærkere verden.

(Bifald)

  Bogdan Pęk (UEN). - (PL) Hr. formand! Denne traktat reformerer ingenting, den lapper bare hullerne. Det er en traktat, der har til formål at skjule sandheden om sig selv.

Ved enhver given lejlighed taler EU og de ærværdige personer, der sidder her i Parlamentet, om retfærdighed og de værdier, som EU er baseret på. Findes der i den moderne verden, i menneskehedens historie, nogen større dyd end sandheden? Nej, det gør der ikke.

Denne traktat korrumperer sandheden, for under den reformerede traktats slør er der tale om et groft forsøg på at snyde og tvinge forfatningstraktaten, som befolkningen forkastede, igennem. Det er en blindgyde.

Hr. formand! Her i Parlamentet har De igen i dag vist, at De evner at afbryde talere, som ikke er tilhængere af traktaten, mens De giver næsten et minuts ekstra taletid til dem, der er enige med Dem. Det er Deres særlige form for retfærdighed.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. Pęk, De havde et minuts taletid. De talte et minut og 23 sekunder. De talte i længere tid, og formanden var meget tolerant over for Dem. Måske kan De med al rimelighed også indse dette.

  Manuel Lobo Antunes, formand for Rådet. - (PT) Vi har nu diskuteret traktatspørgsmålet ganske længe her til formiddag, vist lige fra kl. 9 i morges - som også et af medlemmerne har noteret - og jeg tror derfor, at de vigtigste bemærkninger og kommentarer er gjort. Mange af disse er helt sikkert af stor interesse, og det portugisiske formandskab vil naturligvis inddrage dem i sine overvejelser.

Jeg var medlem af Det Europæiske Konvent - ligesom flere af de tilstedeværende parlamentsmedlemmer også var - og af regeringskonferencen i 2004. Jeg kan godt sige, at jeg fra 2004 til nu har haft mine bange anelser, ja, måske også været ved at miste troen, selv om jeg dog altid har vidst, at Europas motor er kompromiset og viljen til at komme videre. I dag kan jeg klart sige, at denne vilje til at komme videre, denne vilje til at indgå kompromis, til at nå en aftale, er tilbage.

Det måtte ikke gå galt i Det Europæiske Råd, og det gik ikke galt. Dermed sendte vi et utvetydigt signal til Europa, til de europæiske borgere og til verden, om, at det er et fremtidsrettet projekt, et projekt til gavn for europæerne, til gavn for verden. Vi kan naturligvis ikke alle være lige tilfredse med det mandat, som Det Europæiske Råd har vedtaget, men vær ikke i tvivl om, at dette mandat vil kunne føre til en traktat med mere effektive institutioner, mere demokratiske beslutninger og mere hensigtsmæssige løsninger på Unionens interne problemer, men også på de problemer, som Unionen må forholde sig til eksternt.

Det er og bliver det mandat, som vi havde brug for. Vi får ganske sikkert den traktat, som de europæiske borgere i så lang tid har ønsket. Som Portugals premierminister sagde: "Vi har mandatet, men vi har ikke traktaten", og det mandat, vi har fået, går ikke ud på at ændre det, men på at lave den nye traktat. Det er vores mål, og det vil vi stræbe efter med alle vores kræfter og hele vores overbevisning.

Vi satser på at have vores arbejde afsluttet til oktober, og jeg håber, at jeg i oktober her kan meddele den gode nyhed om en ny traktat for vores Union. Vi vil derfor ikke tillade nogen slinger i valsen, som et af medlemmerne her har været inde på. Jeg vil også gerne forsikre om, at alle portugisiske formandskaber har været kendetegnet af åbenhed og kommunikation med borgerne og institutionerne. Det vil vi selvfølgelig blive ved med, og jeg kan forsikre om, at det portugisiske formandskab ser det som en af sine forpligtelser.

Som sagt håber jeg at kunne meddele Dem den gode nyhed i oktober.

(Bifald)

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Der må være en plads mellem Pangloss og hans overdrevne optimisme og Æsel, der mener, at alt er håbløst. Det er meget sjældent at få et nyt liv i politik, og her tænker jeg ikke på Second Life på internettet. Husk, at for mindre end et år siden blev forfatningstraktaten eller tanken om en ny traktat erklæret for død, i respirator eller i koma. Og nu drøfter vi en ratificeringsprocedure, der meget snart skal indledes.

Jeg tror ikke, at det vil hjælpe os overhovedet at skyde skylden på hinanden, og jeg har to bemærkninger som en sidste kommentar til forhandlingen. For det første bryder Kommissionen sig ikke om muligheden for at fravælge chartret om grundlæggende rettigheder. Vi ville have foretrukket, at denne mulighed ikke eksisterede. Men hvad var de realpolitiske valgmuligheder her? Det var et svækket charter uden retskraft eller et charter, der er juridisk bindende for EU-institutionerne med en fravalgsmulighed, eller bevarelse af hele chartrets tekst. Så foretrækker jeg et charter, der er juridisk bindende, og en fravalgsmulighed er også en tilvalgsmulighed, så det står ikke mejslet i sten.

Min anden bemærkning er, at jeg gerne vil sige, at jeg går ud fra, at Parlamentets medlemmer ikke anser en parlamentarisk ratificering for mindre demokratisk legitim end en folkeafstemning.

(Bifald)

Nogle euroskeptikere håber naturligvis, at udfordringen med at informere og involvere borgerne om og i et sådan kompliceret spørgsmål kan gøres til et våben, der kan dræbe yderligere europæisk integration. Men det mener jeg ikke, at vi skal tillade.

(Bifald)

Og uanset hvilken ratificeringsmetode medlemsstaterne vælger, er vi alle forpligtede til at informere, engagere, diskutere og debattere med borgerne overalt i Europa, og det skal vi nu forpligte os til, det skal vi gøre sammen, i et fuldkomment samarbejde og på en velplanlagt måde. Det er også sådan, vi vil bidrage fra Kommissionens side. Så jeg vil snart vende tilbage med en sådan plan for en korrekt, demokratisk, åben og gennemsigtig ratificeringsprocedure.

Hermed vil jeg også gerne ønske det portugisiske formandskab held og lykke med åbningen af regeringskonferencen.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Vi går nu over til afstemningen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) De forgangne to år af reformprocessen for traktaten har ikke være spildt. Man har identificeret og påbegyndt gennemførelsen af følgende fem skridt:

1. I henhold til mandatet i juni 2006 udarbejdede det tyske formandskab en rapport.

2. Det Europæisk Råd besluttede at indkalde en regeringskonference.

3. Nu, hvor depechen for rådsformandskabet gives videre til portugiserne, er det blevet deres prioritering at udarbejde et udkast til traktat.

4. Det forventes, at regeringskonferencen afslutter sit arbejde inden årets udgang.

5. Ratificeringen ventes at finde sted inden valget til Europa-Parlamentet i 2009.

Det, der foregår, er i realiteten en mere forsigtig fremgangsmåde: Det konstitutionelle aspekt af traktaten er blevet omstruktureret for at stemme forfatningsmodstanderne mildere. På den anden side har de betydelige nyskabelser, der oprindeligt blev foreslået i forfatningstraktaten, overlevet; det forhold, at EU får juridisk personlighed, er det allervigtigste.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Ved det seneste møde i Det Europæiske Råd i juni 2007 nåede stats- og regeringscheferne frem til en god aftale, der sigter mod at gå i retning af et politisk Europa. Jeg beklager, at vores venner fra Det Forenede Kongerige endnu en gang er gået enegang gennem deres afvisning af at anvende chartret om grundlæggende rettigheder og samarbejde fuldt ud om retlige og politimæssige anliggender. Selv om EU-symbolerne (flaget, hymnen og mottoet) er bevaret rent konkret, er de beklageligvis forsvundet fra den officielle tekst. Selv om jeg er modstander af en føderal Europæisk Union på grund af min faste overbevisning om, at nationerne er meget nyttige for befolkningernes velvære, mener jeg, at borgerne har brug for nogle referencepunkter, som de kan identificere den politiske union med. Jeg håber, at vi vender tilbage til dette punkt. Endelig vil sletningen af henvisningen til princippet om "fri og uhindret konkurrence på det indre marked" give os mulighed for inden for det, der er blevet en kompleks konkurrence på verdensplan, at udnytte Den Europæiske Unions styrke bedre for producenternes og ikke kun forbrugernes skyld. Jeg glæder mig over den franske præsident, hr. Sarkozys indsats, idet han har udnyttet hele sit talent til at fremme et stærkt og forenet Europa.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) På 200 ord:

1. Mandatet til regeringskonferencen fastholder essensen af den i 2005 forkastede traktat.

2. De kræfter, der står bag den kapitalistiske europæiske integration, ønsker i en anden udformning at gennemføre det føderalistiske, neoliberale og militaristiske kvalitative spring, som den forkastede "europæiske forfatning" var udtryk for.

3. Det betyder total mangel på respekt for den vilje, som det franske og det nederlandske folk gav til kende ved en folkeafstemning.

4. Med kun mandatet som grundlag vil Portugal - idet de store magter samtidig styrker deres vægt i EU's beslutningsproces - institutionelt miste:

- stemmevægt i Rådet,

- vetoret,

- suverænitet,

- medlemmer af Europa-Parlamentet,

- en fast kommissær.

5. Mandatet bekræfter grundlaget for EU's neoliberale politik, der er roden til Portugals alvorlige sociale og økonomiske problemer.

6. Mandatet institutionaliserer EU's militarisering.

7. Alene mandatets indhold begrunder krav om, at der afholdes bindende folkeafstemninger i medlemsstaterne om det pseudonye traktatforslag, og dette krav er endnu mere legitimt, eftersom man helt uacceptabelt søger at gennemtvinge essensen af en allerede forkastet traktat.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), în scris. - Mandatul Consiliului europæisk depăşeşte impasul constituţional în care Uniunea Europeană se află de mai bine de doi ani, dar în acelaşi timp sacrifică unele prevederi esenţiale.

Consiliul europæisk a decis ca simbolurile europene să fie excluse din viitorul tratat; consider acest lucru ca fiind regretabil şi susţin modificarea Regulamentului de procedură al Parlamentului pentru a adopta în mod oficial steagul şi imnul Uniunii Europene. Cetăţenii europeni respectă aceste simboluri, pe care le consideră familiare şi apropiate, după cum indică cel mai recent Eurobarometru. În România, 76% dintre cetăţeni asociază simbolurile UE cu un sentiment de încredere; de aceea, sunt convinsă că steagul Uniunii Europene va fi şi în continuare arborat cu mândrie în ţara mea.

Mandatul defineşte, de asemenea, stabilirea unei noi componenţe a Parlamentului europæisk. Ca singurul organ ales al Uniunii şi cel care este menit să reprezinte cel mai fidel cetăţenii, consider că Parlamentul europæisk trebuie să respecte întru totul principiul proporţionalităţii în desemnarea numărului de europarlamentari din fiecare stat. Reprezentarea fiecărei ţări nu trebuie să fie stabilită prin negocieri politice, ci trebuie să reflecte mărimea populaţiilor statelor membre.

Nu în cele din urmă, consider esenţială includerea clauzei de solidaritate în domeniul energetic. Aceasta va asigura cadrul legislativ pe baza căruia Uniunea Europeană îşi va putea proteja mai bine interesele şi întări independenţa energetică.