Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 11. juli 2007 - Strasbourg EUT-udgave

6. Erklæring fra formanden
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - I dag stadfæstede den libyske højesteret dødsstraffen over fem bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge, der har siddet fængslet i Libyen siden februar 1999. De anklages for bevidst at have smittet hundredvis af libyske børn med hiv. Jeg er dybt foruroliget over disse nyheder, som er foruroligende for alle, naturligvis især for sygeplejerskerne og lægen og deres slægtninge og venner.

Jeg mødte medlemmer af deres familier i april, og jeg vil gerne overbringe vores solidaritet og støtte til dem i denne svære tid. Jeg vil også gerne sende dem et budskab om håb. Dette er ikke afslutningen på proceduren. Sagen vil nu blive henvist til det øverste juridiske råd i Libyen. Vi mener, at de libyske myndigheder vil tage de nødvendige skridt til at ændre og omstøde dødsdommen og dermed bane vejen for en hurtig løsning på denne situation.

Endnu en gang vil vi gentage vores grundlæggende modstand mod dødsstraf, som strider mod den menneskelige værdighed. Vi udtrykker vores solidaritet med ofrene for hiv/aids-smitten på hospitalet i Benghazi. Vi appellerer til de libyske myndigheder om at udvise mildhed og løslade de fem bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge.

(Vedvarende bifald)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik