Ieke van den Burg (PSE), ordfører. - (EN) Vedrørende dette stykke foreslår jeg, at det mundtlige ændringsforslag trækkes tilbage, men jeg vil spørge PPE-DE-Gruppen, om de kan acceptere, at både ændringsforslag 5 fra dem og ændringsforslag 17 fra ALDE-Gruppen er forenelige, og at vi kan stemme om dem begge. Hvis det er tilfældet, vil vi også stemme for Deres ændringsforslag. Hvis ikke, vil vi stemme imod, og så kan jeg trække mit ændringsforslag 23 tilbage.
Før afstemningen om afsnit 34
Ieke van den Burg (PSE), ordfører. - (EN) Jeg vil blot gerne tilføje "gruppen" til punkt 34, således at det bliver "gruppen med Den Europæiske Investeringsbank" i stedet for bare banken.
(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)