Kalender for Europa-Parlamentets mødeperioder - 2008
Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Selv om vi er modstandere af, at Parlamentet holder møder her i Strasbourg, har vi har valgt at stemme imod forslaget om at undlade at holde møder om torsdagen i Strasbourg-mødeperioderne. Vi ønsker, at Parlamentets virksomhed skal flyttes til Bruxelles, men en ændring, som begrænses til at omfatte torsdagene, ville snarere gøre Parlamentets arbejde mindre effektivt. De besparelser, man kan opnå med en sådan ændring, er i denne forbindelse marginale, og der bliver ikke tale om nogen miljømæssig gevinst, da det ville være nødvendigt med samme transport, og der ville også være brug for samme lokaler fremover.
Vi ønsker en virkelig ændring med ét sæde og ét arbejdssted for Parlamentet i Bruxelles, hvilket vi også foreslog i Leinen-betænkningen om regeringskonferencen.
Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for alle de ændringsforslag til tidsplanen, som reducerede den mængde tid, Europa-Parlamentet tilbringer i Strasbourg. Det er en dejlig by, og indbyggerne er vidunderlige. Men vi er nødt til at sætte en stopper for dette rejsecirkus, der koster Europa borgere 400 millioner britiske pund om året, og som er en alvorlig hindring for, at Unionen kan arbejde effektivt. Parlamentet skal have et enkelt arbejdssted af hensyn til både politik og økonomi. Vi skal gøre det nødvendige for at opnå dette.
Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg selv og mine kolleger fra det britiske Konservative parti mener, at Europa-Parlamentet kun skal have et permanent arbejdssted - i Bruxelles. Vi har i mange år ført kampagne for få standset dette system med to arbejdssteder, så vi ikke længere skal betale de 200 millioner euro, det koster skatteborgerne om året og de millioner af pund, det koster de britiske skatteydere. Desuden er vi alvorligt bekymrede over de miljømæssige følger af at have to arbejdssteder i henseende til kulstofemissioner.
Vi har støttet et ændringsforslag til mødeplanen for 2008 om at slette torsdagene fra møderne i Strasbourg. Det er ikke på nogen måde et alternativ til vores principielle holdning, nemlig at fjerne mødeperioderne i Strasbourg, men en erkendelse af, at der i henhold til traktaterne skal afholdes 12 mødeperioder i Strasbourg. Vi opfordrer Det Europæiske Råd til at medtage dette spørgsmål i regeringskonferencens mandat, der jo er det eneste forum, som kan løse dette problem.
Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. formand! Det er indlysende, at beslutningstagningen i Unionen skal gøres mere præcis. Det betyder imidlertid ikke, at Unionen skal bevæge sig videre i retning af en føderation med koncentreret magt. Jeg stemte for, at beføjelserne i hovedsagen skal forblive hos medlemsstaterne, og at Unionen kun skal kunne udøve de beføjelser, som de uafhængige medlemsstater er villige til at overdrage den.
Med hensyn til afstemningen om, hvorvidt regeringskonferencen skal beskæftige sig med Parlamentets hjemsted, mener jeg ikke, at dette spørgsmål hører hjemme på regeringskonferencens dagsorden. Hvis den tager spørgsmålet op, og hvis vi beslutter os for et enkelt hjemsted, hvilket ville være en fornuftig løsning, mener jeg, at Strasbourg er det bedste sted, fordi Strasbourg er den virkelige europæiske hovedstad. Jeg tror imidlertid ikke, at det vil være realistisk.
Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for betænkningen. Dog tilslutter vi os ikke den opfattelse, at det er beklageligt, at symboler som flag og hymne er taget ud af det nye trakatatudkast. Vi mener heller ikke, at udkastet giver indtryk af mistro over for Unionen og sender de forkerte signaler til borgerne.
Det er godt, at det primære indhold i det oprindelige forfatningsudkast bibeholdes. Det er særligt vigtigt, at udvidelsen gøres nemmere, at de kollektive aftaler og retten til at vedtage industrielle tiltag i henhold til national praksis forstærkes, og at åbenheden i Unionen øges.
Johannes Blokland (IND/DEM), skriftlig. - (NL) Jeg har for et øjeblik siden stemt imod hr. Leinens forslag til beslutning om indkaldelse af regeringskonferencen. Begrundelsen herfor er ikke, at jeg er imod indkaldelsen af regeringskonferencen. Jeg støtter som bekendt udarbejdelsen af en ny traktat.
Når jeg stemte imod, skyldes det, at beslutningsforslaget i for mange tilfælde fortsat refererer til bestemte elementer i forfatningstraktaten, såsom anvendelsen af termen "forfatning" og Unionens symboler. Jeg er derimod netop lettet over, at en ny traktat befries for denne forfatningsmæssige symbolik, og det er også den nederlandske regerings holdning. Dermed befries EU til dels for dets statslige ambitioner.
Jeg kan heller ikke identificere mig med de hårde ord, der lyder til de medlemsstater, som har betinget sig et opt out-system, hvad angår chartret. Chartret er juridisk bindende, uanset om det eksplicit angives i en ny traktat eller ej. Det er først og fremmest et spørgsmål om symbolik.
Jeg har stemt imod beslutningsforslaget, da det netop giver næring til Unionens konstitutionelle ambitioner. Europa-Parlamentet kunne med fordel følge Rådet og tilslutte sig en vis nøgternhed og saglighed i forbindelse med udarbejdelsen af en ny traktat.
Jens-Peter Bonde (IND/DEM), skriftlig. - Betænkningen hastegodkender indkaldelsen af en regeringskonference, som skal arbejde i hemmelighed i sommerferien, så man kan undgå offentlighed og debat med vælgerne.
JuniBevægelsen foreslår i stedet et åbent og demokratisk valgt konvent, som skal udarbejde en ny tekst, som forelægges ved folkeafstemning i alle EU-lande.
Bruxelles-topmødet den 23. juni 2007 vedtog et indhold, hvor de juridiske forpligtelser for borgere og medlemslande er identiske med forpligtelserne i den forkastede forfatning.
Ordet forfatning går ud ad fordøren - men sættes juridisk ind igen ved en udtrykkelig anerkendelse af Domstolens dom om EU`s retssystem som netop et forfatningssystem.
Flag, hymne og nationaldag nævnes ikke mere, men fortsætter uændret.
Udenrigsministeren får en ny titel, der er så lang, at pressen vil kalde ham for udenrigsminister. Hans kompetence er uændret. Eneste reelle ændring er 7 - 10 års udsættelse af det dobbelte flertal, som giver meget mere magt til de største lande, særligt Tyskland og - måske - Tyrkiet.
De juridiske forpligtelser er uændrede, og der bør som minimum afholdes folkeafstemning i de lande, som havde besluttet dette.
Lettest er det med en folkeafstemning samme dag i alle EU-lande. Så kender vi borgernes dom, og vi er her for at tjene borgerne. 77 % af EU's borgere ønsker folkeafstemning, kun 20 % er imod.
JuniBevægelsen støtter derfor underskriftskampagnen.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Leinen-betænkningen om indkaldelse af regeringskonferencen, fordi jeg er overbevist om, at Europa-Parlamentets, Kommissionens og Det Europæiske Råds fælles indsats under det portugisiske formandskab vil kunne føre til en løsning på det dødvande og de blokeringer, der stadig præger det europæiske projekt og hindrer os i at opbygge "et stærkere Europa for en bedre verden".
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ved at stemme for betænkningen og dens punkt 8 har Parlamentets flertal anerkendt og udtrykt sin glæde over Det Europæiske Råds mandat til regeringskonferencen og over, at det "beskytter meget af forfatningstraktatens væsensindhold".
Trods den massive mystificeringskampagne om mandatets virkelige rækkevidde og mål fremstår det stadig tydeligere, at "den store ændring" betyder, at alt bliver det samme, og at man altså forsøger at komme uden om den legitime forkastelse af den såkaldte forfatningstraktat, som befolkningen i Frankrig og Nederlandene besluttede, og at undgå, at befolkningen i de enkelte medlemsstater frit kan udtrykke sig om den "nye" traktat.
Parlamentets flertal ville dog gerne være gået endnu længere og beklager, at nogle vigtige elementer fra regeringskonferencen i 2004 er forsvundet, og man giver derfor allerede nu udtryk for sin "faste beslutning om efter valget i 2009 at fremsætte nye forslag til en yderligere forfatningsmæssig ordning for Unionen".
Vi vil gerne endnu en gang erklære, at det er på tide at lytte til befolkningernes krav, uddybe demokratiet og arbejde for et mere retfærdigt Europa med socialt fremskridt og bedre indkomstfordeling. Det er på tide at respektere princippet om suveræne stater med lige rettigheder, styrke samarbejde og solidaritet på internationalt plan og utvetydigt forpligte sig på fred.
Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er skuffet over, at Parlamentet forkastede ændringsforslag 1 af hr. Alvaro m.fl. som ville have tilføjet spørgsmålet om et enkelt arbejdssted for Europa-Parlamentet i Bruxelles til mandatet for den kommende regeringskonference om en revision af traktaten. Det går helt over min forstand, at 380 af mine kolleger mener, at vi skal fortsætte denne farce.
Der er andre emner i denne betænkning, som ville gøre det vanskeligt for mig at stemme for den, men alene det at den ikke behandler spørgsmålet om et enkelt hjemsted gør det umuligt for mig bare at overveje at stemme for den.
Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte hverken for eller imod beslutningen om den kommende regeringskonference, fordi jeg mener, at det mislykkedes for det seneste europæiske topmøde at genoplive Europa. I bedste fald får vi en minimalistisk traktat, som naturligvis vil gøre det muligt at gøre visse fremskridt, men som vil give Det Forenede Kongerige nye muligheder for at stå udenfor. Det gælder især chartret om grundlæggende rettigheder. Hvordan kan De Europæiske Fællesskabers Domstol anvende dette charter, når det ikke er gyldigt i Det Forenede Kongerige?
Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg har stemt nej til betænkningen, da jeg mener, den er helt virkelighedsfjern. Frankrigs og Nederlandernes befolkninger har jo ved folkeafstemninger forkastet udkastet til en EU-grundlov! Hvis der også havde været folkeafstemning i f.eks. Sverige, Danmark og Storbritannien, havde størstedelen af vælgerne helt sikkert også forkastet udkastet hér. Nu har man på topmødet fjernet symbolerne og forkastet forslagene om en EU-hymne og et EU-flag. Men når det handler om EU's kommende lovgivningsrettigheder i forhold til medlemsstaterne, er der ingen forskel på det forkastede forslag og det, der nu forelås.
Det er også interessant at bemærke, hvordan Europa-Parlamentets føderalistiske flertal nu forsøger at komme uden om en forkastelse af hymne og flag i forslaget til betænkningen.
Jeg har stemt for, at regeringskonferencens mandat skal udvides, så det bliver muligt at flytte Europa-Parlamentets sæde fra Strasbourg til Bruxelles.
Hvad angår spørgsmålet om folkeafstemninger om den nye traktat, har jeg den holdning, at hvert enkelt land selv skal træffe beslutning om, hvorvidt det skal afholde folkeafstemning. Jeg mener, de bør gøre det, men Europa-Parlamentet som institution skal ikke blande sig i det.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den virkelige rækkevidde af den igangværende manøvre omkring den såkaldte nye reformtraktat afspejles i den beslutning, som Europa-Parlamentets flertal i dag har vedtaget.
To forhold bør fremhæves:
- Man bekræfter, at den sølle (og falske) "tænkepause" kun har været brugt til at konkludere, at den forkastede traktats indhold skulle bevares, hvilket nu uacceptabelt tager form af mandatet til den "nye" reformtraktat.
- En helt utrolig grad af kynisme og hykleri kendetegner Parlamentets flertal - som, bør det bemærkes, også er de dominerende politiske kræfter i EU-landenes regeringer - der efter at have forkastet ændringsforslag om, at der bør afholdes folkeafstemninger om den såkaldte nye traktat, "opfordrer regeringskonferencen og Kommissionen til at stille konkrete forslag med henblik på fornyet inddragelse af de europæiske borgere i forfatningsprocessen".
Det er bydende nødvendigt at fordømme en manøvre, hvis formål er at gennemtvinge essensen af en allerede forkastet traktat, idet man forklæder den på en sådan måde, at man kan undgå at afholde bindende folkeafstemninger i medlemsstaterne. Derfor har vi stemt imod mandatet til regeringskonferencen og Europa-Parlamentets beslutning.
Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg er uenig i dette ændringsforslag, fordi der her insisteres på, at det er nødvendigt med folkeafstemninger i alle medlemsstater, hvor noget sådant er muligt. Dette er i direkte modstrid med subsidiaritetsprincippet, og det er alene medlemsstaternes kompetence at beslutte, om de ønsker at afholde en folkeafstemning.
Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg mener ikke, at det nye traktatudkast adskiller sig særlig meget fra det tidligere udkast, og kan derfor ikke støtte betænkningen. Der blev stillet ændringsforslag til afstemningen, som kræver, at der afholdes folkeafstemninger, før der gennemføres nogen som helst ændringer af traktaten. Selv om jeg selv er tilhænger af en folkeafstemning om den nye traktat i Sverige, synes jeg, det er forkert at kræve dette på EU-plan. Det er ikke op til Europa-Parlamentet at bestemme, om medlemsstaterne skal afholde folkeafstemning.
Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine kolleger fra det britiske Konservative parti har stemt mod denne betænkning, da vi er grundlæggende uenige i det udkast til mandat, som er foreslået for regeringskonferencen. Vi mener, at udkastet til mandat for regeringskonferencen, som Det Europæiske Råd vedtog i juni 2007, bortset fra navnet svarer fuldstændig til den europæiske forfatning, som befolkningerne i Frankrig og Nederlandene afviste ved folkeafstemningerne i 2005.
Vi ønsker desuden at gøre det klart, at da den britiske regering uomtvisteligt har lovet den britiske befolkning en afstemning om den europæiske forfatning, har den både en moralsk forpligtelse og en demokratisk pligt til at afholde en folkeafstemning om den nye traktat, som regeringskonferencen når frem til, og som overfører beføjelser fra Storbritannien til EU.
Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg finder det uacceptabelt, at Europa-Parlamentet skulle have afvist anmodningen om en folkeafstemning om den nye institutionelle traktat.
Nejstemmerne fra befolkningerne i Frankrig og Nederlandene til det gamle forfatningsudkast satte rent faktisk fokus på en stor kløft mellem befolkningernes og ledernes og de folkevalgtes ønsker, både på nationalt og på europæisk plan. Derfor kan vi kun legitimere den nye traktat ved at spørge borgerne igen. Det ville være bedst at afholde en europæisk folkeafstemning.
Det bør ikke overraske Europa-Parlamentet, at det har bragt sig selv i miskredit i borgernes øjne med betænkninger af denne slags!
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter i høj grad indkaldelsen af regeringskonferencen, men der findes mange elementer i denne betænkning, der går ud over det mandat, som Rådet vedtog, og derfor kunne jeg ikke stemme for den. Jeg håber imidlertid virkelig, at det lykkes for regeringskonferencen at nå til enighed om en reformtraktat.
Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Med henblik på at give EU-borgerne så få muligheder for at kritisere eller endog samle modstand mod den nye udgave af EU-forfatningen vil man gennemføre en hasteprocedure. Men borgerne vil gennemskue os med det samme, hvis vi prøver at overbevise dem om, at dette er et nyt dokument, selv om indholdet i det væsentlige er forblevet det samme, og at det kun er indpakningen, som er ændret. Mens vi taler om en ny traktat, forlyder det andetsteds fra, at det ikke er nødvendigt med nye folkeafstemninger. Det modsatte er imidlertid tilfældet.
Denne fremgangsmåde vil ikke bringe borgernes EU nærmere, og det vil den kendsgerning, at der afgives flere kompetencer til Bruxelles, at vi har forpasset endnu en mulighed for at definere vores grænser, og at vi har undladt at trække i nødbremsen i Tyrkiet-forhandlingerne, heller ikke. Vi har brug for et føderalistisk Europa, hvor det suveræne folk kan udøve sin medbestemmelsesret. Først da vil vi rent faktisk befinde os på en fremtidsorienteret vej, og alt andet er dagdrømmeri fra en isoleret EU-elite. Derfor stemte jeg imod betænkningen.
Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Jeg vil gerne give udtryk for min enighed i indkaldelsen af konferencen, som inden for rammerne af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 21.-22. juni i år skal udarbejde ændringsforslagene til de gældende traktater. Dermed afslutter man den lange overgangsfase, som EU har befundet sig i, og som har været præget af bristede illusioner, bekræftede idealer og nye forhåbninger. Én ting er sikker, nemlig at forsøget på at bryde monopolet for nationalstaternes politiske legitimitet - en arv fra Westfalen-traktaten i det 17. århundrede - har været en fiasko. Det Europa, som vi kan skimte - de eurorealistiskes Europa - skal kunne bevise, at en Union af suveræne stater er i stand til at handle effektivt gennem et udtryk for en fælles vilje. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Europa i lang tid blive nødt til at opgive håbet om at have nogen betydning i de internationale forbindelser og i balancen mellem stormagterne.
Jeg bifalder forbedringen af de måder, som Europa-Parlamentet deltager i konferencens arbejde på, og jeg håber, at arbejdsresultatet for gennemsigtighedens skyld også bliver offentliggjort i form af en konsolideret og foreløbig version af traktaterne. Befolkningernes og nationernes Europa er nu ved at tage form. Med disse fremtidsudsigter håber jeg virkelig, at konferencen ikke skuffer.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen om Europa-Parlamentets udtalelse om indkaldelsen til og indholdet af regeringskonferencen går endnu videre end den reaktionære aftale, der er lavet i EU-Rådet, om "reformtraktaten", som den genopstandne forværrede udgave af den "europæiske forfatning" er blevet døbt. Konservative og socialdemokrater - heriblandt hele flokken af PASOK's og Nyt Demokratis medlemmer af Europa-Parlamentet - sammen med liberale og grønne hilser med begejstring den aftale velkommen, som kodificerer og ændrer EU's reaktionære traktat til det værre. De overgår endog Rådet med krav om endnu mere avancerede, reaktionære ændringer, som f.eks. indførelsen af en EF-forfatningsorden, som skal sikre, at EF-retten går forud for medlemsstaternes nationale lovgivninger, en yderligere styrkelse af EU's overnationale strukturs suverænitet, som vil få overdraget næsten alle medlemsstaternes suveræne rettigheder.
Samtidig har disse kræfter alle som én forkastet forslaget om, at den nye traktat skal godkendes af de europæiske befolkninger med folkeafstemninger i medlemslandene. På denne måde demonstrerer de deres totale foragt over for de europæiske befolkningers ønske, især de befolkninger, der forkastede den "europæiske forfatning" i folkeafstemninger, deres reelle frygt for befolkningerne, og udnyttelsen af Europa-Parlamentet som et pseudodemokratisk organ, der legitimerer alle EU's befolkningsfjendtlige og reaktionære politikker.
Marco Pannella (ALDE), skriftlig. - (IT) Hr. formand, ærede repræsentanter for Rådet og Kommissionen! Profetisk nok kunne man desværre allerede med Ventotene-manifestet i 1942 konstatere, at Deres "fædrelandenes Europa" var den største fare som modstykke til Europas forenede stater og det europæiske fædreland. Den 14. februar 1984 overvandt Europa-Parlamentet denne dødbringende politik. Nu har Det Europæiske Råd for at hævne sig indledt en sand lynkrig a la general Erwin Rommel for at tvinge os til lydighed - en lydighed, som skamfuldt blev opnået med det samme - som om vi var 1930'erne parlamenter, fascistiske, kommunistiske eller kontinentale krystere.
De er bange for ordene, for vores hymne, vores symbol og vores navn, og De er bange for "love", som er et forbudt ord - det skal hedde "direktiver". Der er gået lang tid, og pludselig dukker der så folk op fra det store Frankrig, det stærke Tyskland, det kirkelige, autoritære om ikke racistiske Polen og et Italien, som ikke kan finde ud af noget, dvs. alt muligt. De er bange for magthaverne og for de dominerende personer. Som europæiske føderalister vil vi bekæmpe denne skændsel i de menneskers navn, som De forråder, nemlig Spinelli, Adenauer, Schuman, De Gasperi og Monnet. Og det vil vi også gøre som radikale føderalister fra Det Ikkevoldelige Tværnationale Radikale Parti og som medlemmer af ALDE-Gruppen, som vi frygter begår en fejl i dag. Jeg håber, at det er vores fejl, men jeg er desværre overbevist om, at det ikke forholder sig sådan. Længe leve det europæiske fædreland! Jeg stemmer nej!
Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Hvorfor stemmer jeg imod EU's reformtraktat og mandatet til regeringskonferencen?
Ifølge Irlands regeringschef, hr. Ahern, forbliver ca. 90 % af kernepakken uændret i forhold til den europæiske forfatningstraktat. Rent matematisk er dette rigtigt, men befolkningen i Frankrig og Nederlandene er blevet snydt.
"Det andet kapitel indeholder de bestemmelser i afsnit V i den eksisterende EU-traktat, som blev ændret på regeringskonferencen i 2004 (inklusive den fælles udenrigstjeneste og det permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet)" (mandat til regeringskonference).
Dermed skal alle bestemmelser i forfatningstraktaten, som vedrører det militære område, medtages i den nye EU-reformtraktat. I praksis betyder dette, at traktaten kommer til at indeholde følgende:
1. En EU-forpligtelse til militær oprustning;
2. EU's Forsvarsagentur (nu en del af traktaten);
3. Nye muligheder for militære interventioner, f.eks. "nedrustningsforanstaltninger", læs: voldelige "afvæbningsmissioner";
4. Militær støtte til tredjelande "til bekæmpelse af terrorisme på deres territorium";
5. Tæt samarbejde mellem EU og NATO;
6. Ingen parlamentarisk kontrol af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;
7. EF-Domstolen har ingen beslutningskompetencer i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;
8. Militær solidaritetsklausul om terrorbekæmpelse;
9. EU-kampgrupper til hurtige EU-militærinterventioner i hele verden (nu en del af traktaten);
10. Struktureret militært samarbejde. Enkelte EU-medlemsstater kan tage teten forsvarspolitisk;
11. Mulighed for et selvstændigt EU-militærbudget som supplement til de nationale militærbudgetter.
EU-oprustning og EU-militarisering er blevet fremskyndet. Det militære område udgjorde rygraden i forfatningstraktaten. Den planlagte reformtraktat er også en militærtraktat.
Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) I modsætning til, hvad der står i betænkningen, vil en ny onomatologi, symbolerne på Europa, i traktaten kun resultere i manglende forståelse og være tegn på, at EU er på vej ind i en fase som pseudostat.
Mandatets fleksibilitet vedrørende muligheden for at vælge fra er udtryk for klogskab og ikke tegn på svaghed. Det samme gælder chartret om grundlæggende rettigheder. Den kraftige reaktion på chartret bekræfter kun mistanken om, at dets tilhængere blot ser det som et middel til at udvide EU's juridiske kompetence ad bagdøren.
Kritikken af mandatet i Leinen-betænkningen er uforholdsmæssig og gør det vanskeligt at nå frem til et kompromis om reformen. Derfor vil jeg stemme mod betænkningen.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af fru Kauppi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF om fusioner af aktieselskaber og Rådets direktiv 82/891/EØF om spaltning af aktieselskaber for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning.
Det er gavnligt regelmæssigt at gennemgå nytteværdien af de forpligtelser, som selskaberne skal overholde, navnlig med hensyn til administrative gebyrer, der skyldes disse forpligtelser. Det er ikke desto mindre tilrådeligt at foretage en grundig undersøgelse af ikke bare den juridiske enheds interesser, men også interesserne hos tredjeparter, både aktionærer, medarbejdere, leverandører, bankforbindelser, skatte- og socialmyndigheder osv. Det ville desuden have været nyttigt at supplere punkterne fra Kommissionen med en analyse af international praksis på området.
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Jeg har også stemt for at give Kommissionen beføjelser til at udarbejde fleksible ændringsforslag til bilag for at opstille en række tekniske krav og regler for syn i EU. Disse omfatter foranstaltninger, der ikke vedrører de grundlæggende elementer i direktivet, men jeg vil ikke desto mindre sige, at fjernelsen af gamle køretøjer bør ske hurtigere, ikke kun af hensyn til sikkerheden, men også på grund af den luftforurening, som de forårsager. På den anden side gør vi fremstillingen af nye biler dyrere gennem stadig strengere emissionsstandarder, så det bliver sværere for mindre formuende borgere at købe dem, og på den anden side betyder det et stigende antal ældre biler på vejene, der udsender skadelige affaldsprodukter. Jeg opfordrer Kommissionen til at vedtage en plan, der kan fremme en hurtigere udskiftning af køretøjer i EU.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Dette initiativ er en del af de nye finansielle instrumenter på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed for perioden 2007-2013, hvor der allerede er opnået enighed om de fleste programmer. Med hensyn til særprogrammerne "Civilret" og "Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden" er der fortsat en vis uoverensstemmelse mellem Kommissionens og Rådets holdninger på den ene side og Parlamentets holdning på den anden side, hvad angår den komitologiprocedure, der skal finde anvendelse.
Jeg glæder mig over, at vi endelig har fået en aftale mellem de tre institutioner, der kan imødekomme behovet for at gennemføre de nye finansielle programmer, hvis sigte er at at deltage i finansieringen af projekter og gennemføre foranstaltninger af almen interesse på de pågældende områder.
Yderligere forsinkelser ville utvivlsomt have ganske alvorlige følger på dette område og for støttemodtagerne og kunne eksempelvis også bringe udarbejdelsen af en referenceramme på området for en europæisk aftaleret i fare, ligesom det ville gøre det muligt for det europæiske retlige netværk at fortsætte sit arbejde.
Nogle af disse aktiviteter skulle allerede have modtaget finansiel støtte siden begyndelsen af 2007, men fordi programmets vedtagelse er blevet forsinket, har de endnu ikke fået det, som tilfældet er for det europæiske civil- og handelsretlige netværk.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af fru Lienemann om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Jeg stemte ligeledes for rækken af tekniske ændringsforslag fra seks politiske grupper, herunder Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, med henblik på at specificere, at ændringerne af dette direktiv falder inden for rammerne af fælleserklæringen fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet vedrørende afgørelse 2006/512/CE om indførelsen af en forskriftsprocedure med kontrol for en række grundlæggende retsinstrumenter, heriblandt dette forslag til direktiv. Det er ikke desto mindre beklageligt, at Kommissionen ikke er mere omhyggelig ved udarbejdelsen af sine tekster, så den kunne tage højde for komitologiafgørelsen, hvori Parlamentet tvinges til at være opmærksom med hensyn til fordelingen af beføjelser. Kommissionen skal være omhyggelig med det ønske, den udstråler, om regelmæssigt at styrke sine egne beføjelser. Denne adfærd fra Kommissionens side ophidser borgerne.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af hr. Florenz om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Jeg stemte ligeledes for rækken af tekniske ændringsforslag fra seks politiske grupper, herunder Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater (PPE-DE), med henblik på at specificere, at ændringerne af dette direktiv falder inden for rammerne af fælleserklæringen fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet vedrørende afgørelse 2006/512/CE om indførelsen af en forskriftsprocedure med kontrol for en række grundlæggende retsinstrumenter, heriblandt dette forslag til direktiv. Det er ikke desto mindre beklageligt, at Kommissionen, som har monopol på at tage initiativ til lovgivning, ikke er mere omhyggelig ved udarbejdelsen af sine tekster, så den kunne tage højde for komitologiafgørelsen (Kommissionens gennemførelse af tekster), hvori Parlamentet tvinges til at være opmærksom med hensyn til fordelingen af beføjelser. Kommissionen skal være omhyggelig med det ønske, den udstråler, om regelmæssigt at styrke sine egne beføjelser. Denne adfærd fra Kommissionens side ophidser borgerne.
Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg mener, at liberaliseringen af postmarkedet er vigtig. Ligeså vigtigt er det imidlertid, at vi har udskudt det hele to år, og at postmarkedet nu først åbnes fra og med 2011.
Større konkurrence er også den rigtige fremgangsmåde i brevudbringelsen. Det medfører fordele for erhvervslivet og for forbrugerne, men det vil kun ske, hvis rammebetingelserne er i orden. Der skal foreligge en garanti for brevudbringelse i den sædvanlige kvalitet og til en normal pris. Det skal også være muligt i afsidesliggende områder, som f.eks bjergområder eller på øer. Hele liberaliseringspakken må heller ikke bringes ud på ryggen af posttjenesternes medarbejdere. Derfor stemte jeg for pakken.
Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Som polsk medlem af Europa-Parlamentet støtter jeg alle løsninger med henblik på et frit marked og fri levering af tjenesteydelser. Men jeg vil gerne påpege, at den hurtige liberalisering af postsektoren, som er blevet gennemtvunget i dag, kan gøre mere skade end gavn, da den på lang sigt vil føre til lukningen af de nationale postvæsener som det polske postvæsen, og udlevere dem til europæiske profitmagere som DHL, aka Deutsche Post. Derfor har jeg stemt for Ferber-betænkningen.
Forbrugerne har ret til fri konkurrence, men åbningen af postmarkedet skal ikke hastes igennem på bekostning af svagere virksomheder, der ikke nødvendigvis er forberedt på radikal konkurrence og til en pris af tusindvis af arbejdspladser i Polen og andre lande i EU.
Zsolt László Becsey (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg støtter selv retningen i det kompromis, som man har nået med hensyn til en liberalisering af posttjenesterne. Jeg stemte imidlertid hverken for eller imod et enkelt afsnit, og jeg skal fortælle Dem hvorfor. I punkt 7a nævner man de lande, der har fået indrømmet en overgangsperiode frem til 2013. Jeg stemte hverken for eller imod, fordi jeg anser det for uacceptabelt at erklære, hvorfor en bestemt gruppe af stater får indrømmet denne overgangsperiode uden at foretage en undersøgelse af de enkelte sager. Blandt disse finder vi de nye medlemsstater, og det er det, jeg finder stødende, fordi mit eget land og de andre nye medlemsstater relegeres til en status tredjeverdenslande. Vi har trods alt ikke undersøgt de enkelte lande, der kunne blive omfattet af denne overgangsperiode og hvorfor.
Jeg finder det ligeledes uacceptabelt, at man over én kam erklærer, at små lande skal indrømmes overgangsperioder på bestemte områder, for hvilke er disse små lande? Derfor bør vi skride frem med større præcision og mere præcist definere, hvem vi taler om. Jeg håber virkelig, at man vil gøre dette ved andenbehandlingen.
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Det kompromis er fuldkommen selvmodsigende. Vi liberaliserer posttjenesterne, så konkurrencen vil betyde et større antal tjenester til forbrugerne samt bedre kvalitet og lavere priser, men samtidig er vi bange for, at forsyningspligtydelserne vil kollapse på et konkurrencebetonet marked, og derfor vil liberaliseringen blive reguleret. Som fortaler for fair konkurrence har jeg stemt for ændringsforslag 2, således at de samme forpligtelser, der gælder for forsyningspligtydelser, bliver bindende for alle aktører på det indre marked. Dette bryder de grupper, der ønsker at skumme fløden, og som har lobbyet så voldsomt imod forslaget, sig naturligvis ikke om. Ændringsforslag 6 var væsentligt for at opnå gennemsigtige regnskaber, således at udgifterne til rentable produkter hos virksomhederne ikke kobles sammen med udgifterne til forsyningspligtydelser. Nye teknologier konkurrerer med posttjenesterne, men tvinger dem ikke ud af markedet. Selv om antallet af brevforsendelser er faldende, er udbringning af pakker væsentligt for udviklingen inden for internethandel. Det er derfor hverken i forbrugernes eller virksomhedernes interesse at overlade posttjenesterne til deres egen skæbne uden at have noget at falde tilbage på.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Vi har netop godkendt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, som ændrer direktiv 97/67/EF om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester.
Det nye direktiv sender mange positive signaler om kvaliteten af tjenesterne inden for EU, såsom tilgængelighed og ikke mindst afskaffelsen af det monopol, som de nationale operatører har for postforsendelser, der vejer mindre end 50 g. Jeg gik ind for en løsning, hvor monopolet ikke udløber før december 2010, dvs. to år senere end den dato, Kommissionen har foreslået. Tanken er, og her er jeg enig med nogle af medlemmer af det korresponderende udvalg Transport- og Turismeudvalget, at visse dele af EU, hvor der er behov for længere tid til at levere postforsendelser til bestemmelsessteder over hele EU, skal have rimelige priser.
For de nye medlemsstater, herunder Slovakiet, bør fristen for liberaliseringen være den 31. december 2012, for at sikre, at man kan finde frem til den mest hensigtsmæssige metode til levering af posttjenester. Jeg tror på, at vi har løst problemerne med datoer og finansiering på en afbalanceret måde til gavn for borgere i alle medlemsstaterne.
Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Liberaliseringen af posttjenesternes, som er på vej i øjeblikket, betyder, at en del af denne sektor åbnes for mange interesserede parter.
Jeg er overbevist om, at de positive forandringer også vil komme almindelige borgere til gode, eftersom øget konkurrence betyder bedre tjenester og udvikling af innovative produkter til forbrugerne, som vil kunne vælge og vrage blandt en række forskellige produkter og priser ud fra deres egne behov. Derfor har jeg stemt for hr. Ferbers betænkning, hvor Europa-Parlamentet tager det sidste skridt mod afskaffelsen af monopolet på udbringning af postforsendelser med en vægt på under 50 g. Det er klart, at ændringen af postsektoren ikke kan gennemføres fra dag til anden. Derfor har Europa-Parlamentet udarbejdet direktivet om liberalisering af posttjenester på en indsigtsfuld og ansvarlig måde for ikke at skade disse tjenester nogetsteds i EU.
Takket være ændringsforslag fra medlemmerne fra de nye medlemsstater bliver det på visse betingelser muligt for de nye EU-12 og lande med mange øer fortsat at fritage disse tjenester og leverandørerne frem til den 31. december 2012, i det omfang det er nødvendigt for at bevare forsyningspligtydelserne. Europa-Parlamentet udelod ikke handicappede af sin betænkning. I ændringsforslag 47 kræves det, at medlemsstaterne sikrer leveringen af posttjenester til blinde og svagtseende.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har vedtaget hr. Ferbers betænkning om den fuldstændige gennemførelse af det indre marked for posttjenester. Jeg mener, at de enkelte borgere i EU skal have frihed til at vælge, hvilke tjenester de vil bruge til at sende et brev, et postkort eller en pakke.
Åbningen af markedet vil give fordele for forbrugerne og brugerne af posttjenesterne, og for postsektoren, navnlig i de nye medlemsstater, vil den betyde mere omstrukturering, nedbringelse af omkostningerne, innovation, indførelse af nye tjenester, herunder elektroniske tjenester, samt muligheden for at konkurrere og holde sig inde på postmarkedet.
Lad os håbe, at åbningen af markedet for posttjenester vil betyde en højnelse af kvaliteten af de tilbudte tjenester og bedre kundepleje. Flere operatører på postmarkedet betyder større konkurrence, lavere priser og et større udvalg af tjenester.
Saïd El Khadraoui (PSE). - (NL) Hr. formand! Vi har sammen med de flamske socialister stemt for alle ændringsforslag, herunder kompromisændringsforslagene, som betegner fremskridt i forhold til Kommissionens oprindelige forslag.
Vi stemte dog i sidste instans imod beslutningsforslaget for dermed at sende et stærkt budskab om vores fortsatte bekymring. Medlemsstaterne blev i virkeligheden pålagt en række opgaver for at sikre, at liberaliseringen gennemføres med godt resultat. De skal sørge for, at deres sociale love er gældende for alle operatører. De skal også sørge for, at det inden 2010 klarlægges, hvordan de agter at finansiere forsyningspligtydelser på et konkurrencepræget marked. Det havde efter vores opfattelse været at foretrække at afvente dette, inden der træffes en endelig afgørelse.
Kader Arif (PSE), skriftlig. - (FR) Det nye postdirektiv, som jeg stemte imod, er et skoleeksempel på Kommissionens ideologiske stædighed. Afskaffelsen af det reserverede område for forsendelser under 50 g svarer til at underskrive dødsdommen over den offentlige posttjeneste.
Kommissionen og visse medlemmer af Parlamentet vil gerne have os til at tro, at de "almene posttjenester" sikres gennem dette direktiv. Ved at forkaste det reserverede område som finansieringsmetode stilles vi over for en umulig ligning: medlemsstaterne - som allerede har begrænsede budgetter - skal finansiere den almene tjeneste. Der findes ikke nogen økonomisk eller rationel grund til, at det "reserverede område" skal holdes uden for de mulige finansieringsmetoder, undtagen at man ønsker at undergrave de almene posttjenester.
Usikkerhed i beskæftigelsen, en reduktion af antallet af postkontorer, højere takster for private, afskaffelsen af standardiserede takster og dermed af den lige adgang til posttjenester - det er, hvad man lige har vedtaget. Jeg er fortsat overbevist om, at offentlige tjenester kan fungere i et EU-dækkende netværk. Det er muligt og ønskværdigt, hvis vi ønsker at skabe et virkeligt europæisk Fællesskab.
Direktivet får os til at afskrive selve politikkens funktion: regulering og forvaltning af økonomiske aktiviteter og markedet for at nå målene vedrørende fysisk planlægning, solidaritet, udvikling osv.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af hr. Ferber om den fuldstændige gennemførelse af det indre marked for posttjenester. For det første glæder det mig, at den gradvise og kontrollerede markedsåbning gennemføres i henhold til Det Europæiske Råds resolution fra 1994, idet man samtidig sikrer en vedvarende levering af universelle posttjenester. Der er tale om et godt, afbalanceret politisk kompromis mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Datoen den 31. december 2010, som Parlamentet har foreslået, er mere realistisk end den 1. januar 2009, som Kommissionen har foreslået.
Jeg stemte for diverse ændringsforslag, der har til formål at sikre, at finansieringen af forsyningspligtydelsen til enhver tid overvåges på et fuldkommen liberaliseret postmarked, og vedrørende definitionen af denne forsyningspligtydelse, som skal sikre indsamling og udbringning til private hjem eller til adresserne for alle fysiske eller juridiske personer på alle hverdage, herunder også i isolerede eller tyndt befolkede områder. Desuden skal medlemsstaterne sikre, at der oprettes et hensigtsmæssigt antal adgangssteder i landdistrikter og tyndt befolkede områder.
Bernadette Bourzai (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod forslaget til postdirektiv, fordi Parlamentets ændringsforslag til Kommissionens forslag til fordel for en fuldstændig liberalisering af postsektoren pr. 1. januar 2009 og navnlig udsættelsen på to år er utilfredsstillende for mig.
Paradoksalt nok vil denne nye fase af liberaliseringen medføre yderligere offentlige udgifter, fordi Kommissionen samtidig tvinger medlemsstaterne til at vælge en metode til finansiering af forsyningspligtydelserne.
Faktum er, at de tre foreslåede finansieringsmuligheder allerede er blevet afprøvet i nogle medlemsstater og har medført alvorlige tvister. Desuden har man ikke taget tanken om at bevare det reserverede område (eller det resterende monopol for forsendelser på under 50 g) op, selv om det reserverede område er en af de mest effektive og gennemsigtige finansieringsmuligheder. Bevarelsen af det reserverede område er et politisk valg, som jeg støtter, men som Kommissionen og de fleste medlemmer af Parlamentet i dag har afvist.
Jeg tror ikke, at Kommissionens målsætning om at forbedre tjenesterne - kvalitet, pris og valgmuligheder - og at frigive sektorens vækstpotentiale kan nås ad denne vej. Tværtimod frygter jeg det værste for landdistrikternes, bjergområdernes og øernes fremtid.
Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod liberaliseringen af posttjenesterne. Desuden støttede jeg ønsket om at afvise dette direktiv, fordi begrundelserne for dette forslag er selvmodsigende og uopnåelige med henblik på at garantere almen levering af tjenesterne, hvor finansieringsmetoderne ikke sikrer alle europæiske borgere retten til at få deres post indsamlet og bragt ud dagligt.
Hvad mere er, mener jeg, at den principielle fastsættelse af en frist for udløbet af direktiv 97/67 ikke stemmer overens med resultaterne af høringen af de involverede parter på arbejdsmarkedet og af medlemsstaterne. De har henvist til behovet for at opretholde garantierne for en almen tjeneste på en ensartet, forholdsmæssig og retfærdig måde.
Som jeg ser det, tilbyder dette forslag ingen garantier for en seriøs håndtering af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige aspekter af denne liberalisering med henblik på at forebygge konkurrence på arbejdsmarkedet og social dumping.
Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at støtte det vedtagne kompromis i den endelige afstemning om Ferber-betænkningen om liberalisering af posttjenesterne.
Vi støtter dermed den hurtigst mulige vej til at opnå en fuldstændig liberalisering af posttjenesterne i Europa. Vi beklager samtidig, at der er stærk modstand mod at opfylde tidligere målsætninger om, at liberaliseringen skal være realiseret senest i 2009. Den beslutning, vi har truffet i dag, er et skridt i den rigtige retning, selv om vi havde håbet, det skulle lykkes os at deregulere postvirksomheden helt inden for en 10-årsperiode, sådan som det var tiltænkt for gennem Lissabon-processen at gøre EU til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden.
Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Afskaffelsen af det sidste postmonopol var på ingen måde en nødvendighed for at sikre et indre marked, der gavner forbrugerne. Kommissionen udarbejdede disse forslag ud fra udelukkende ideologiske grunde kraftigt tilskyndet af lande som Det Forenede Kongerige, Nederlandene og de skandinaviske lande, dvs. af mestrene i det uhæmmede frie marked. Det er ikke noget tilfælde, at de samme lande er modstandere af større politisk integration i Europa. Selv i USA fastholder det amerikanske postvæsen den endelige udbringning inden for det offentlige system af indlysende grunde, der bunder i beskyttelse af beskæftigelsen. Selv om Europa-Parlamentet har givet visse lande, herunder mit eget, et pusterum, vil denne liberalisering ikke være til gavn for den almindelige borger.
Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Hr. Ferbers betænkning om liberalisering af postsektoren løser ingen af de problemer, der tages op i Kommissionens tekst: finansieringen af forsyningspligten - ikke mindst på de punkter, der ikke nævnes i direktivet, og som især findes i Frankrig, såsom avisdistribution til lave priser, omdelinger seks ud af syv dage, muligheder for bankforretninger for alle - den implicitte anfægtelse af enhedstaksten og af standardtakster gennem forpligtelsen til indregning af omkostningerne, inddragelse (praktisk eller finansiel inddragelse) af private operatører for at opfylde forsyningspligten osv.
Eftersom den er baseret på en ufuldstændig undersøgelse, som er fejlagtig på en række punkter, og hvor man ikke nævner resultaterne af 10 år med delvis liberaliserede posttjenester, kan denne tekst kun være dårlig og kompromiset skrøbeligt. Det er en kilde til juridisk usikkerhed og en social og arbejdsmarkedsmæssig trussel. Resultatet er, at Kommissionens virkelige målsætninger står soleklart. Som sædvanlig i denne slags sager, drejer det sig ikke så meget om at gøre tjenesteydelserne til offentligheden og myndighederne mere effektive og billigere som om at bryde offentlige monopoler og lade private operatører - helst - multinationale selskaber - skumme fløden på rentable markeder.
Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg har generelt en skeptisk holdning til, hvilke konsekvenser dereguleringen af posttjenesterne har for den gennemsnitlige forbruger, navnlig i tyndt befolkede områder.
Jeg har stemt for Europa-Parlamentets ændringsforslag som helhed. Men jeg har også støttet vigtige ændringsforslag, som bl.a. foreskriver, at indsamling og levering af post skal ske ved hver enkelt fysisk eller juridisk persons hjemsted eller lokaler hver arbejdsdag, og at der på et konkurrencepræget og dereguleret marked skal være en forpligtelse til at gøre omkostningsfrie tjenester tilgængelige for blinde og svagtseende. På samme måde har jeg stemt for en række forslag, som giver medlemsstaterne større frihed til at vælge, hvilken balance de vil have mellem deregulering af postmarkederne og de samfundsdækkende tjenester.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Endnu en gang støtter Europa-Parlamentets flertal total liberalisering af en offentlig tjeneste, posttjenesterne, hvilket er til skade for befolkningen og de ansatte i denne sektor.
Vi beklager, at man ikke har vedtaget vores forslag om at forkaste dette initiativ fra Kommissionen, hvis formål er fuld realisering af det indre marked for posttjenester i EU for at fremme konkurrencen på dette overnationale indre marked.
Vi beklager ligeledes, at man har forkastet vores ændringsforslag om, at medlemsstaterne bør bevare eksklusive rettigheder og eneretsområde, og om at garantere de sociale og arbejdsmæssige rettigheder for tjenestens ansatte, herunder arbejdsbetingelser og ansættelsesvilkår samt velfærdsordninger, der er fastsat ved lov eller kollektiv overenskomst.
Selv om betænkningen på visse punkter er en forbedring i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, fastholdes en total liberalisering af posttjenesterne, om end den udsættes til 31. december 2010, hvorved man indfrier det endemål, der blev opstillet i det første direktiv fra 1997, nemlig afvikling af en rentabel offentlig sektor - posttjenesterne - og dens efterfølgende overdragelse til private interesser.
Det er rå og uforfalsket EU-politik, som arbejdstagerne og befolkningerne i de forskellige medlemsstater må give et passende svar.
Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg tilslutter mig ganske ændringsforslag 63, som sikrer, at der etableres tilstrækkeligt mange adgangs- og kontaktpunkter, så der kan tages hensyn til brugernes behov i landdistrikter og tyndt befolkende områder. Det er hensigtsmæssigt, at det er medlemsstaterne, som fastlægger mindsteantallet af adgangs- og kontaktpunkter, så alle kan sikres forsyningspligtydelserne. Økonomisk og social samhørighed er en af målsætningerne for EU's politikker, og dette ændringsforslag bidrager til at sikre, at netop denne målsætning opfyldes. Det er afgørende, at vi, når vi åbner markedet for posttjenester, sikrer de rette ydelser for alle.
Stanisław Jałowiecki (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg kan desværre ikke støtte hr. Ferbers betænkning. Det sker undertiden, at et helt rimeligt forslag fra Kommissionen efter arbejdet i Parlamentets udvalg ender med noget, som man ikke kan acceptere. Det er tilfældet her.
For det første er ændringsforslaget, som blev vedtaget i Transport- og Turismeudvalget i bund og grund slet ikke noget kompromis. Det er en klar sejr for statsmonopoler, der kæmper mod forandringer. De kan være sikker på, at de ekstra år, der går, ikke vil føre til de nødvendige reformer, og at vi om få år igen vil se demonstrationer uden for Parlamentet.
For det andet bekymrer det mig, at man i argumenterne fra de "gamle" medlemsstater bliver ved med at antyde, at de "nye" medlemsstater ikke er parat til en liberalisering. Disse "forsvarere" for de polske, ungarske eller tjekkiske postvæsener forsvarer i realiteten interesserne hos monopolerne i Frankrig, Belgien eller Luxembourg. Det er ikke fair play.
Og endelig datoerne, hvor man angiver den 31. december i det foregående år i stedet for den 1. januar i det efterfølgende år. Det er et markedsføringstrick i stil med at sælge noget, der koster 9,99 euro i stedet for 10. Er vi nødsaget til den slags for at opnå befolkningens tillid til vores politik?
Fernand Le Rachinel (ITS), skriftlig. - (FR) I Frankrig er La Poste ikke en almindelig virksomhed; det er en statsvirksomhed drevet af revolutionære fagforeningsfolk. Det er en offentlig tjeneste, der er fuldstændig i kløerne på korporatistiske interesser i den private sektor.
Hvorfor kæmpe for at beskytte de offentlige tjenester, der leveres af La Poste, når de i realiteten ikke findes? Forbrugeren har ikke et ord at skulle have sagt, og fagforeningerne hævder, at de handler i forbrugernes interesser. Bossen (staten) og aktionærerne (alle indbyggere i Frankrig) er lamslåede over, at systemet blokeres af en gruppe arbejdstagere, der repræsenteres af almægtige og totalitære fagforeninger.
Der findes ingen oppositionskræfter, der kan fungere som modvægt mod de rettigheder og beføjelser, som arbejdstagerne har tildelt sig selv, og det er de almene interesser, der trædes under fode.
Skal La Poste liberaliseres? Skal der gøres skade på dette fuldkommen korrupte system, der ikke arbejder for at gøre kunderne tilfredse, men kun for at blive en del af den private sektor, som fremviser såkaldte "erhvervede" fordele og kræver, at disse fordele bevares?
Svaret er kategorisk: ja og hurtigt. La Poste skal nu gøre en kolossal indsats for at gøre sig fri af nogle af sine største handicap, som er: de kolossale lønudgifter, pensionsbyrden og den komplicerede, klodsede, dyre og svigtende organisation.
Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for det fælles kompromis om fuldstændig åbning af EU's postmarkeder den 1. januar 2011.
Jeg skal imidlertid lige sige, at jeg kun gør det, fordi misforstået lovgivning ellers ville have resulteret i fuld liberalisering allerede i 2009 i overensstemmelse med Kommissionens ønsker.
Det er ekstremt vigtigt, at direktivet garanterer og sikrer en omfattende dækning. Det betyder, at brugere har adgang til et minimumsudbud af højkvalitetstjenester til overkommelige priser. Denne såkaldte universaltjeneste skal også sikre "afhentning og levering på alle arbejdsdage, og det selv i afsidesliggende eller tyndtbefolkede områder". Medlemsstaterne skal fastsætte og anvende passende sanktioner, hvis en serviceudbyder ikke overholder disse forpligtelser.
Det er ligeledes værd at præcisere, at direktivets bestemmelser om arbejdsforhold og -tid, betalt ferie til unge arbejdstagere, minimumslønninger, sundhedssikring, sikkerhed og hygiejne på arbejdspladsen fortsat er gældende. Direktivet påvirker heller ikke forholdet mellem arbejdsmarkedets parter (f.eks. retten til at forhandle om og indgå kollektive overenskomstaftaler, strejkeretten og retten til arbejdskampforanstaltninger).
Som det sidste punkt vil jeg gerne fastholde, at jeg stemmer imod en forlængelse af fristen for de såkaldte nye EU-medlemsstater med to år, fordi jeg mener, at vi lever i ét Europa og ikke i et delt Europa.
Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg kan ikke acceptere denne fuldstændige deregulering eller afskaffelsen af medlemsstaternes "reserverede område" for postvæsener.
Denne generelle åbning for konkurrence skader enhedstaksten, ligebehandling af regionerne og posttjenesternes tilstedeværelse inden for ugunstigt stillede sektorer. Selv i USA er konkurrencen ikke obligatorisk for standardpost - der vejer mindre end 50 g - og den omdeles af en føderal tjeneste.
Det er klart, at finansieringsmetoderne for erstatningen for forsyningspligtydelserne, der jo er reduceret til et minimum, på ingen måde vil sikre den offentlige tjeneste, og en forlængelse af fristen for gennemførelsen af denne liberalisering vil egentlig ikke løse noget som helst.
Det europæiske Ministerråd har netop besluttet at oprette en "protokol om offentlige tjenester til støtte for traktaten".
Det ville være helt naturligt at udskyde enhver ny åbning for konkurrence for disse tjenester.
Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har stemt imod Ferber-betænkningen, fordi den støtter den dogmatiske neoliberale behandling af en central sektor af almen interesse, nemlig posttjenester. Kommissionen har stået stejlt fast på sine oprindelige forslag på trods af stærke protester fra 10 traditionelle universaltjenester - heriblandt det græske postvæsen - andragender fra flere tusind borgere og advarsler fra Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation og postfunktionærernes forbund. Samtidig har man endnu ikke afsluttet de krævede undersøgelser af markedsliberaliseringens konsekvenser i de 27 medlemsstater.
Med en forhastet åbning af markedet og en så godt som ophævelse af "princippet om universaltjenester" er det ganske givet, at flere tusind arbejdspladser vil gå tabt, samtidig med at borgernes adgang til gode og billige posttjenester begrænses. Konsekvenserne bliver endnu større for beboerne i afsidesliggende, svært tilgængelige bjerg- og øområder, da det ikke vil være interessant for virksomhederne at betjene dem.
Udsættelsen af det nye direktivs ikrafttrædelse har kun begrænset betydning, fordi man blot udskyder de negative konsekvenser i to år.
Desuden er de hidtidige erfaringer alt andet end positive i de lande, hvor markedet allerede er helt frigivet.
Det stædige krav om liberalisering af posttjenester skaber sandsynligvis flere problemer end løsninger.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Et Europa, der skal tilbyde løsninger på dets borgeres hverdagsproblemer, må råde over de bedste redskaber og eksempler. Hvad angår lovgivningen om fuld realisering af det indre marked for posttjenester, kan vi ikke finde begrundelser for at ødelægge systemer, der har fungeret effektivt og økonomisk solidt, og som lader sig forene med gunstig markedsudvikling og garanti for, at befordringspligten opretholdes.
Uden at tage principiel afstand til liberaliseringen af posttjenesterne mener jeg, at jeg her bør gentage, at der ikke er nogen økonomisk eller rationel begrundelse for at undtage eneretsområde fra de forskellige metoder til finansiering af befordringspligten. Eneretsområdet er gennemsigtigt, neutralt, anvender ikke statsstøtte, medfører lave transaktionsomkostninger og få tvister, og er generelt godkendt af den økonomiske teori.
Bevis herpå kan findes i Portugal, hvor alle tjenester er liberaliseret eller klar til at blive liberaliseret, uden at dette kommer i konflikt med, at befordringspligten finansieres af midler fra eneretsområdet, hvis betydning for den regionale og sociale samhørighed og for indsatsen mod ørkendannelse i fjernere liggende og vanskeligt tilgængelige områder vi ikke bør overse.
Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Som det store flertal af mine kolleger stemte jeg for Ferber-betænkningen, for den fuldstændige og kontrollerede liberalisering af posttjenesterne den 1. januar 2011.
Dagens kompromis er faktisk en reaktion på to dynamikker, der står klart for mig som liberal: om en åben markedsøkonomi, der er uforenelig med de facto- og de jure-monopoler, og om forbrugernes specifikke interesser, der skal nyde godt af ægte og fair konkurrence, især vedrørende prisen, men ikke kun prisen!
For der findes et andet vigtigt element: den menneskelige dimension. Jeg glæder mig over, at man ved afstemningen her ved frokosttid har taget hensyn til den menneskelige dimension gennem indførelsen af en social reguleringsklausul, en genbekræftelse af postvæsenernes centrale rolle for den sociale og geografiske samhørighed, og at medlemsstaterne skal have det sidste ord i forbindelse med finansieringen af forsyningspligtydelsen.
Disse er positive signaler, som skal sikre de ansatte i de europæiske postvæsener og ligeledes gøre det muligt at bortvejre forvirringen, som dyrkes af visse medlemmer på venstrefløjen: liberalisering af en sektor betyder ikke, at den privatiseres; dette EU-direktiv fører ikke til lukning af postkontorer!
Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Formålet med dette forslag fra Kommissionen er at åbne for helt fri konkurrence på EU's marked for posttjenester i 2009 i henhold til fristen i det nuværende postdirektiv. I den forbindelse har Kommissionen foreslået en tekst, der har til formål at garantere finansieringen af forsyningspligtydelserne ved at afskaffe det "reserverede område" og erstatte det med nye finansieringsværktøjer.
Jeg er modstander af en fuldstændig liberalisering af posttjenesterne. Postkontorerne har rent faktisk en offentlig funktion, som vi må bevare. Derfor var jeg med til at stille og stemme for et ændringsforslag, hvor vi opfordrede til genindførelsen af det "reserverede område" som en af finansieringsmetoderne for forsyningspligtydelserne. I øjeblikket findes der rent faktisk ikke nogen økonomiske begrundelser for at afskaffe det "reserverede område". Denne finansieringsmetode, som fungerer udmærket i øjeblikket, bør være en af de muligheder, som medlemsstaterne tilbydes.
Eftersom Europa-Parlamentet på plenum ikke har stemt for denne mulighed, stemte jeg imod den endelige tekst for at give udtryk for min modstand mod denne ubegrundede liberalisering.
Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg kan tilslutte mig den generelle strategi, der er resultatet af de kompromiser, der er indgået af PSE-medlemmerne og andre i Parlamentet. Især ligger det mig på sinde, at der er garantier for, at alle har adgang til forsyningspligtydelser, og at der er midler til at finansiere denne adgang. Når vi skal måle, hvilken indvirkning dette får på vores samfund, er det vigtigt, at vi forholder os direkte til to ting. For det første at arbejdsvilkårene bevares, og for det andet at landdistrikter og randområder får dækket deres behov ligesom nu. Det er nogle af de udfordringer, der skal tages hensyn til, hvis denne betænkning skal tages alvorligt som noget, der er til gavn for alle europæiske borgere.
Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Ferber-betænkningen føjer sig til den lange række af betænkninger om liberalisering af forsyningspligtydelser, som undlader at gribe de gode muligheder for ud over frihedsidealet også at sikre lighedsprincippet i et socialt Europa.
Det er udmærket, at posttjenester konkurrerer indbyrdes, men det er uvist, om det indebærer bedre kvalitet og lavere priser. Det er efter min opfattelse uansvarligt, at der i det nye direktiv ikke er nogen klar garanti for kvaliteten af det såkaldte eneretsområde, at finansieringen af dette fortsat er uklar, og at der ikke stilles krav om, at de sociale aftaler, der indgår i de kollektive overenskomster, ubetinget skal være overholdt. Det er uvist, hvorvidt mere afsidesliggende områder vil modtage de samme tjenesteydelser som tætbefolkede områder og til samme pris, når markedet åbnes i fuldt omfang i 2009. Det er en grundlæggende rettighed at kunne sende og modtage breve til en rimelig pris!
Udbydere af posttjenester vil ydermere gøre alt for at holde omkostningsniveauet så lavt som muligt af hensyn til den indbyrdes konkurrence. Faste stillinger vil blive ændret til usikre deltidsstillinger. Postbudene vil være underbetalt, der bliver tale om mange afskedigelser, endnu flere postkontorer vil være truet af lukning, og snart vil vi ud over de røde postkasser også have blå, gule og grønne! Jeg støtter ikke betænkningen.
Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Bureaukratiet, som virksomheder, der udstationerer arbejdstagere på det indre marked, står over for, er intet mindre end en moderne form for protektionisme, der især af rettet mod de nye medlemsstater, hvilket fremgår af sagerne med Vaxholm og Viking Line.
Denne beslutning forstærker kun denne tendens, som truer principperne for et fælles marked, konkurrence og lige rettigheder. Derfor stemte jeg imod denne udtalelse.
Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Dagens afstemning om liberaliseringen af postvæsenerne er resultatet af et kompromis mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet. Men kompromiset indebærer en endelig liberalisering af den sidste sektor inden for postvæsenet, der forvaltes af de offentlige myndigheder, og det sker uden garantier vedrørende finansieringen af forsyningspligtydelserne samt den fortsatte beskæftigelse for de 1,6 millioner ansatte ved de europæiske postvæsener. Som medlem af PSE-Gruppen og som skyggeordfører for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse kan jeg kun stemme imod, at man giver grønt lys for liberaliseringen, trods forbedringerne af Kommissionens oprindelige forslag.
Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Europa-Parlamentets beslutning om liberalisering af posttjenester, der træffes af medlemmerne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, Den Socialdemokratiske Gruppe, Den Liberale Gruppe og andre politiske kræfter, er et hårdt slag for arbejdstagerne inden for denne sektor og arbejdstagere generelt.
Med forslaget åbner man op for, at infrastrukturen og de offentlige posttjenester som helhed kan overdrages til virksomhedskoncerner, så de kan øge deres profit.
Argumentet om lavere priser på grund af konkurrencen er en myte, da de foreslåede bestemmelser om at afskaffe fælles prissætning og betingelserne for bevarelse af en universel posttjeneste vil give højere priser og forringede posttjenester.
Arbejdstagernes arbejdsmæssige og sociale rettigheder kommer i prokrustessengen med udvidelse af fleksible ansættelsesformer, afskaffelse af kollektive arbejdsoverenskomster osv.
Der sættes spørgsmålstegn ved fortrolig kommunikation, som er en forfatningshjemlet ret, da korrespondancen transporteres af private uden nogen garanti og med meget få muligheder for kontrol af, at fortroligheden bevares, og at persondata beskyttes.
Posttjenester er et socialt gode.
KKE stemmer imod forslaget om liberalisering af posttjenester.
Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Ved at afskaffe det reserverede område, som gjorde det muligt at finansiere forsyningspligtydelserne - som sikrer en kvalitetsbetonet offentlig tjeneste for alle - og ved at skabe skævheder med finansieringsmetoder, som de enkelte medlemsstater selv skal træffe beslutning om, vil den fuldstændige liberalisering af posttjenesterne betyde tab af solidaritet mellem byer og landdistrikter, at aktionærerne bliver rigere, og at de lokale myndigheders gæld bliver større. Derfor stemte jeg for ændringsforslaget, der havde til formål at genindføre det reserverede område, som mere end 70 % af europæerne er tilfredse med. Som medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe i EU går jeg ind for et "postens" Europa, der består af moderne offentlige tjenester, men ikke hvis det betyder tab af arbejdspladser og manglende solidaritet mellem mennesker og regioner.
Det paradoksale ved dette forslag er, at uden et nyt direktiv vil liberaliseringen blive gennemført den 1. januar 2009. Et ændringsforslag om forkastelse af teksten fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre betyder, at liberaliseringen gennemføres den 1. januar 2009, fordi det for indeværende er direktivet fra 2002, der er gældende, og kun det, og derfor støttede jeg ikke dette ændringsforslag. Jeg stemte imidlertid for ændringsforslaget om forkastelse af teksten, hvor man desuden fjerner datoen den 1. januar 2009. Jeg stemte naturligvis imod den endelige tekst.
Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg ønskede at stemme for kompromiset fra hr. Ferber, fordi det på visse punkter udgør en forbedring af Kommissionens oprindelige forslag.
Det giver Europas postvæsener ekstra tid til at forberede sig på den fri konkurrence, noget, der er blevet udskudt til den 1. januar 2011 i stedet for 2009, som Kommissionen oprindelig havde planlagt.
Jeg støttede også kompromiset, fordi det vil beskytte ansættelsesbetingelserne for de ansatte i postvæsenerne. Liberaliseringen af markedet må ikke ske på arbejdstagernes bekostning, selv om liberaliseringen er til gavn for forbrugerne.
Vores afstemning giver også garantier med hensyn til den geografiske samhørighed. Alle brugere får rent faktisk garanti for, at deres forsendelser vil blive indsamlet og omdelt over hele EU mindst fem dage om ugen.
Der resterer imidlertid et stort problem, som bliver et centralt punkt ved andenbehandlingen. Jeg henviser til finansieringen af forsyningspligtydelserne. Vi har brug for finansieringsmekanismer, der er sikre juridisk set og permanente. Det er en væsentlig forudsætning for de erhvervsdrivende inden for sektoren, og uden denne forudsætning vil jeg ikke kunne gå ind for en fuldstændig liberalisering af sektoren.
Colm Burke, Avril Doyle, Jim Higgins, Mairead McGuinness og Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi stemte imod ændringsforslag 58 (artikel 14a (ny)), 59 (artikel 15 (ny)) og 61 (stk. 2a (nyt)).
Vi mener, at de sociale aspekter af beskæftigelsen inden for lufttransport fortjener at blive afdækket, men at dette skal ske i overensstemmelse med principperne om "bedre lovgivning", herunder ordentlig forskning og høring. Europa-Kommissionen har iværksat en sådan undersøgelse. Det er derfor hensigtsmæssigt at afvente konklusionerne på denne undersøgelse for at se, hvad Kommissionen eventuelt mener, der bør gøres på fællesskabsplan.
Christine De Veyrac (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Denne betænkning er vigtig, fordi der er tale om en ajourføring af lovgivningen om det indre marked for lufttransport, og det med særligt henblik på at sikre en ensartet anvendelse af fællesskabslovgivningen i alle medlemsstater samt indførelse af lige vilkår for alle flyselskaber.
Det glæder mig især, at ændringsforslag 35 og 61, som jeg stemte for, fik støtte fra et stort flertal. I det første ændringsforslag kræves det, at bestemmelserne vedrørende den gældende lovgivning for arbejdstagere, der er ansat i et andet land end flyselskabets hjemland, gøres tydeligere.
I det andet ændringsforslag kræves det, at Kommissionen fremlægger en tydelig lovgivning på dette område.
Jeg finder det rent faktisk vigtigt, at man i den nuværende sammenhæng, hvor lufttransporten udvikler sig løbende, og flyselskaberne åbner afdelinger i de forskellige EU-lande, sørger for, at den gældende lovgivning for medarbejderne i disse afdelinger, udformes klart og tydeligt.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at man har forkastet vores forslag
- der fremhævede, at liberalisering "har haft skadelige følger for beskæftigelseskvalitet og arbejdsvilkår, og at der bør gennemføres en evaluering af de reelle følger for sikkerhed og for betingelserne for opretholdelse af en flåde af høj kvalitet",
- der sikrede arbejdstagernes rettigheder og kollektive overenskomster ved følgende bestemmelser:
"Luftfartspersonalets ansættelsesbetingelser og arbejdsvilkår skal omfattes af lovgivning, kollektive overenskomster og alle dertil knyttede rettigheder i det land, hvor arbejdstageren sædvanligvis udøver sine funktioner, eller hvor arbejdstageren påbegynder sit arbejde, og hvortil denne vender tilbage efter afslutningen af sin aktivitet, selv om arbejdstageren er midlertidigt udstationeret i et andet land."
"For så vidt angår ansatte i et EF-luftfartsselskab, der udfører trafikflyvning fra en base uden for det territorium, der tilhører den medlemsstat, hvor EF-luftfartsselskabet har sit hovedforretningssted, skal medlemsstaterne sikre, at EU's arbejdsmarkedsbestemmelser og de nationale arbejdsmarkedsbestemmelser finder korrekt anvendelse."
Et andet af vores ændringsforslag sikrede, at arbejdstagernes repræsentative skulle inddrages i beslutninger vedrørende luftfart.
Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for større prisgennemsigtighed med hensyn til flybilletter.
Hidtil har det været således, at priser på flybilletter for det meste er blevet offentliggjort uden angivelse af diverse omkostningsfaktorer. I fremtiden skal passagererne allerede ved bookningen have informationer om den faktiske flybilletpris samt om alle påløbne omkostninger, som f.eks. afgifter, lufthavnsgebyrer og bookningsomkostninger på internettet og hos rejsebureauerne. Dette er en vigtig foranstaltning med henblik på at tackle en situation, hvor falske lokketilbud og tvetydige prisoplysninger lokker forbrugerne til at vælge et formentligt billigere tilbud, hvilket bagefter viser sig at være betydeligt dyrere end annonceret.
Hvad angår sikkerhedsafgifterne, skal forbrugeren informeres om den præcise størrelse og anvendelse heraf. Sikkerhedsskatter og -afgifter skal være gennemsigtige og må udelukkende anvendes til dækning af de omkostninger, som opstår i lufthavnene og om bord på flyet under flyvningen.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der handler om vildledende reklamer og passagerinformation. Især glæder det mig, at alle lufttransportpriser nu skal offentliggøres, også skatter, gebyrer og afgifter, som lægges oven i billetprisen, og som er kendt på tidspunktet for offentliggørelsen af billetprisen. Jeg mener i høj grad, at denne betænkning vil styrke forbrugernes rettigheder.
Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Når man ser annoncekampagnerne for flybilletter, får man det indtryk, at man kan flyve Europa rundt for nogle få euro. Når betalingen skal falde, indtræder desillusioneringen. Pludselig er der alverdens ekstraomkostninger i form af afgifter, tillægsgebyrer og skatter, der skal lægges til billetprisen. Europa-Parlamentet sætter i dag en stopper for denne skadelige praksis. Det er positivt, og betænkningen fra Transport- og Turismeudvalget har min fulde støtte. Forbrugere af luftfartsydelser har ret til en fair og gennemsigtig pris uden ubehagelige overraskelser. Der er indført supplerende rettigheder til beskyttelse af passagererne i tilfælde af overbooking, aflysning eller forsinkelse af fly. Og nu går Europa-Parlamentet på ny i spidsen med hensyn til beskyttelse af flypassagerer. Det er væsentligt, at medlemsstaterne hurtigt indfører effektive sanktioner, såfremt de nye bestemmelser ikke gennemføres. Tillid er godt, men kontrol er bedre.
Silvia-Adriana Ţicău (PSE), în scris. Am votat pentru raportul DeGutis privind „Regulile comune în domeniul aviaţiei civile" deoarece textul asigură reprezentarea tuturor punctelor de vedere exprimate. Consider pozitiv faptul că va fi asigurată nediscriminarea bazată pe locul de rezidenţă a operatorului de turism sau a pasagerului, deşi regret că nu s-a aprobat nediscriminarea pe baza canalelor de distribuţie. Astăzi, este posibil ca un bilet de avion Bucureşti-Bruxelles pentru acelaşi zbor operat de aceeaşi companie aeriană să coste diferit dacă biletul este cumpărat la Bucureşti, faţă de preţul biletului cumpărat la Bruxelles.
De asemenea, un pas important este protecţia ce va fi asigurată pasagerilor, prin noul text, în caz de faliment al operatorului aerian, situaţie care devine din ce în ce mai posibilă într-o epocă a operatorilor mici.
În altă ordine de idei, din păcate, chiar dacă există reguli privind protecţia pasagerilor în situaţii de întârzieri sau chiar anulări de zboruri, aceştia nu îşi cunosc drepturile şi implicit nu şi le pot apăra. Noi, deputaţii europeni, reprezentăm cetăţenii Europei şi iată că prin acest regulament se asigură condiţii mai bune pentru pasagerii ce utilizează transportul aerian. Avem datoria să ne asigurăm că pasagerii îşi cunosc drepturile şi implicit şi le pot apăra.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for initiativbetænkningen af fru van den Burg som reaktion på Kommissionens hvidbog om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010. Det glæder mig, at man i denne betænkning lykønsker Kommissionen med dens prioriteringer med konsolidering af det europæiske finansmarked, fjernelse af hindringer for kapitalens fri bevægelighed og forbedret kontrol med finansielle tjenesteydelser. Koncentrationsrisici, opmærksomhed på nye alternative finansielle instrumenter, adgang til finansiering, navnlig til mikrokredit, analyse af den systemiske risiko for alvorlige finanskriser osv. er alle områder, hvor de europæiske borgere forventer øget sikkerhed gennem regulering og kontrol af disse aktiviteter. Borgernes utilstrækkelige finansielle kultur er ligeledes et problem.
Jeg vil gerne lykønske min kollega hr. Gauzès, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget, med hans arbejde. Han fremhæver med rette betydningen af konsekvensanalyser for helt ny EU-lovgivning eller betydelige lovgivningsændringer, som Kommissionen udfører på en højst utilfredsstillende måde.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De to vigtigste tendenser på de finansielle markeder har været koncentration af de største finansielle operatører og den eksponentielle stigning i de såkaldte alternative investeringsaktiviteter, altså markedet for derivater og hedge funds.
I dag kontrollerer 30 store transnationale operatører forretningsaktiviteten og dominerer markedet på verdensplan. De finansielle operatører på nationalt plan koncentreres med rivende hast, og de store udenlandske operatører dominerer de små og perifere markeder i de nye medlemsstater og i de sydlige lande som Portugal.
Anvendelse af spekulationsorienterede finansielle instrumenter, der koncentrerer betydelige summer i f.eks. skatteparadiser, indebærer sammen med de vigtigste markeders deregulering og kapitalens tøjlesløse globale bevægelighed systematiske operationelle risici for økonomiske og finansielle kriser.
De eneste, der drager fordele af denne udvikling, er de store multinationale operatører, hvilket handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser har medvirket til på europæisk plan.
Vi mangler stadig at få svar på følgende spørgsmål: Hvorfor gøres der ikke en ende på skatteparadiserne? Hvorfor beskattes kapitalbevægelser ikke?
Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg synes også, at ordet "beskatning" skal slettes fra punkt 22, da jeg ikke mener, at Kommissionen skal påtage sig at forberede nogle passende, gennemførlige rammer for regulering og overvågning i henseende til beskatning.
Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg tilslutter mig generelt Kommissionens hvidbog om finansielle tjenesteydelser.
Jeg støtter foranstaltninger, som har til formål at fjerne hindringer for udviklingen af EU's marked for finansielle tjenesteydelser. Men jeg synes, det er svært at støtte, at lovgivningsmæssige rammer for pensioner skal baseres på et harmoniseret skatte- og afgiftsgrundlag. Det ville være uklogt af Parlamentet at støtte en sådan antagelse uden først at kende resultaterne af en detaljeret teknisk analyse, som Rådet (Økofin) vedtog på sit seneste møde. Intet tyder på, at det ville være en fordel for pensionssektoren, at der indføres en forbindelse mellem pensioner og et harmoniseret skatte- og afgiftsgrundlag.
Det er ikke Kommissionens kompetence at overveje, om det er muligt at gennemføre lovgivningsmæssige rammer for beskatning. Beskatning er et anliggende for de enkelte medlemsstater.
Endelig er EU's økonomiske stabilitet ikke truet af alternative investeringsinstrumenter - hedge funds og kapitalfonde. Jeg mener ikke, at der er behov for lovgivning i denne sektor. Jeg mener derimod, at der skal lægges vægt på at håndhæve eksisterende regler, udvise markedsdisciplin og sikre banktilsynsmyndighedernes fortsatte overvågning af denne sektor. Jeg tilslutter mig branchens forslag om at indføre en frivillig adfærdskodeks, som fremkom på det nylige G8-møde.
Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for van den Burg-betænkningen om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog.
Ordføreren tager vigtige spørgsmål op vedrørende den korrekte levering af finansielle tjenesteydelser på det europæiske kapitalmarked. Hun påpeger den manglende integration inden for detailmarkederne for finansielle tjenesteydelser, behovet for at fremhæve de grænseoverskridende behov hos mobile brugere samt pilotprojekter for finansielle tjenesteydelser, der dækker hele Europa, såsom pensioner, realkredit eller særlige forsikringsprodukter.
Som ordføreren helt rigtigt siger, er det vigtigt at stille de grundlæggende tjenester til rådighed for alle borgere. Vi må heller ikke glemme yderligere uddannelse i økonomi og at inddrage brugerne i den politiske beslutningsproces samt at fremme forbrugernes viden om og undervisning i økonomiske spørgsmål.
I betænkningen lægges der stor vægt på regulerings- og tilsynsmæssige strukturer, idet man understreger, at den igangværende revision af visse nye produkter og deres interaktion og virkninger på makroplanet kan vise sig at være utilstrækkelig.
Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Ordføreren stillede med sin betænkning forslag, som kombinerer større fleksibilitet med størst mulig sikkerhed, og dette er naturligvis i arbejdstagernes og arbejsgivernes interesse. Han stiller forslaget med henblik på at tilvejebringe beskæftigelsessikkerhed for arbejdstagerne og garantere virksomhedernes fremtid og konkurrenceevne.
Det skal imidlertid præciseres, at beskæftigelsessikkerheden ikke længere betyder en livslang ansættelse på en arbejdsplads, men derimod i sidste ende muligheden for altid at kunne finde arbejde. Derfor skal der skabes de nødvendige rammebetingelser. Dette spænder fra livslang læring til skabelse af positive rammebetingelser, således at f.eks. familie- og arbejdslivet kan forenes.
Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter fungerer, hvis der skal ske en vellykket gennemførelse af disse strategier. På nationalt plan er dette ganske vist i orden og fungerer, men der er et vist efterslæb på europæisk plan.
Betænkningen skal alt i alt vurderes positivt, og derfor stemte jeg også for betænkningen.
Lena Ek (ALDE). - (SV) Hr. formand! Jeg støtter betænkningen, men jeg vil gerne komme ind på tre principielle punkter, som det ikke var muligt at stemme om ved plenarafstemningen.
Det første punkt vedrører opfattelsen af små virksomheder. Det er en klar selvfølge, at man godt kan bevæge sig i retning af både øget fleksibilitet og øget sikkerhed for arbejdstagere og samtidig have enklere regler for små virksomheder. Man har ikke taget den slags hensyn i denne betænkning, hvilket jeg beklager dybt.
Det andet punkt, jeg gerne vil komme ind på, er den skandinaviske holdning eller - som det formuleres i betænkningen: den skandinaviske situation. Der er imidlertid meget stor forskel på situationen i de skandinaviske lande. Den foregående svenske, socialdemokratiske, regering arbejdede ikke tilstrækkeligt med både fleksibilitet og sikkerhed, hvilket har ført til, at vi har en radikalt anden situation i Sverige end den, der hersker i Danmark. Det gælder navnlig ungdomsarbejdsløsheden, som er mere end tre gange så høj i Sverige som i Danmark.
Det sidste punkt, jeg vil komme ind på, er opfattelsen af kvinders position i livet og i arbejdslivet, hvor betænkningen giver udtryk for en uhørt gammeldags opfattelse, hvad angår ligestilling.
Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Bæredygtig vækst med flere og bedre job er et centralt aspekt af Lissabon-strategien. Moderniseringen af arbejdsmarkedslovgivningen er et centralt element for succesen og tilpasningsevnen hos arbejdstagere og virksomheder og understreger behovet for at fremme fleksibilitet på arbejdsmarkedet, samtidig med at jobsikkerheden bevares.
Jeg støttede denne betænkning ud fra den forudsætning, at en modernisering af arbejdsmarkedslovgivningen ikke er egnet til en uniformiseret tilgang, og der skal lægges særlig vægt på at se på, hvad reguleringen kommer til at betyde for smv'erne, bl.a. i form af unødige administrative byrder. Jeg mener også, at der i grønbogen er sat for meget fokus på "almindelige" arbejdskontrakter, hvorved man undervurderer både de mange forskellige former for atypiske arbejdsformer, som arbejdsgivere og arbejdstagere er enedes om, og deres værdi for de involverede parter. Grønbogen siger heller ikke noget om, hvordan denne fleksibilitet ikke allerede kan findes i direktivet om tidsbegrænset ansættelse, direktivet om deltidsarbejde og direktivet om udstationerede arbejdstagere, hvori der findes et grundlag for EU-beskyttelse i alle de medlemsstater, som har gennemført disse direktiver i national lovgivning.
Frem for alt skal enhver reform af arbejdsmarkedslovgivningen fokusere på indvirkningen på beskæftigelse og produktivitet.
Koenraad Dillen (ITS). - (NL) Hr. formand! Min gruppe er enig i, at fleksibilitet ikke må sikres på bekostning af den bedst mulige arbejdsretlige beskyttelse af arbejdstagerne, uanset hvor de er ansat. Vi er imidlertid helt uenige i, at en sådan social beskyttelse skal udvikles på europæisk plan. Når der i betænkningen henvises til subsidiaritetsprincippet og den åbne koordinationsmetode, er det blot spil for galleriet. Lad os derfor sige det helt klart her i Europa-Parlamentet, at enhver ansats til social beskyttelse på europæisk plan er i strid med subsidiaritetsprincippet, og at dette blot fører EU længere ud ad vildsporet mod en centralistisk superstat. Subsidiaritetsprincippet indebærer, at EU kun kan involvere sig ved at fremme arbejdstagernes grænseoverskridende mobilitet.
Europa-Parlamentets indblanding ses ydermere af appellen til medlemsstaterne om ikke længere at beskytte de nationale arbejdsmarkeder, men åbne dem fuldt ud for arbejdstagere fra de nye medlemsstater. Vi siger med andre ord ja til fleksibilitet og ja til social beskyttelse, men nej til en europæisk superstat, som også søger at trænge sig ind på dette område.
Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Så De, hvordan alle parlamentsmedlemmerne skyndte sig væk, da det blev frokosttid? De bad om en udsættelse af mødet og skyndte sig alle sammen til frokost. Men hvorfor afskaffer vi ikke frokosten? Et måltid om dagen må være nok. På denne måde ville de parlamentsmedlemmer, som skyndte sig til frokost, opdage, hvordan pensionisterne har det i Europa. De kan ikke spise mere end én gang om dagen, eftersom deres pensioner - der også er en følge af den erhvervsaktivitet, som hr. Protasiewicz' betænkning omhandler - er så lave, at de kun har råd til et enkelt måltid om dagen.
I Italien skriver alle aviserne i dag om pensionsforhøjelser, men det er kun småpenge, der er tale om. Derfor håber jeg, at man i fremtiden vil afskaffe et af parlamentsmedlemmernes måltider og forhøje pensionen i hele Europa, selv om det ikke er Europas opgave at forhøje pensionen.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af hr. Protasiewicz om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten, som er væsentlig med henblik på opfyldelsen af målene i Lissabon-strategien, nemlig at opnå vedvarende vækst samt flere og bedre arbejdspladser. Det er af afgørende betydning, at vi kombinerer fleksibilitet - som er en central forudsætning for at kunne tilpasse sig markedernes volatilitet, som igen blot er en følge af forbrugernes volatilitet - med sikkerhed, som er en af kerneværdierne i den europæiske sociale model.
Det er overraskende, at Kommissionen kan betragte den tidsubegrænsede ansættelseskontrakt som forældet. Det glæder mig, at Parlamentet på ny har bekræftet, at en tidsubegrænset arbejdskontrakt på fuld tid er den normale form for ansættelsesforhold og skal betragtes som referencepunktet.
Endelig er det nødvendigt løbende at fremhæve den rolle, som arbejdsmarkedets organisationer spiller med hensyn reformeringen af arbejdsmarkederne og de kollektive aftalers uomtvistede nytteværdi med hensyn til reformer af arbejdsmarkedslovgivningen. Set ud fra dette perspektiv skal organisationerne på arbejdsmarkedet benytte sig af de juridiske muligheder, der ligger i den nuværende traktat.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som vi forventede, fik Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vedtaget nogle af sine forslag, hvis formål er større fleksibilitet og færre rettigheder til arbejdstagerne. Vi her derfor i samklang med den holdning, som vi har givet udtryk for i Beskæftigelsesudvalget, stemt imod denne betænkning.
Vi finder det stærkt bekymrende, at Parlamentet endnu en gang følger de neoliberale retningslinjer og arbejdsgivernes ønsker, og støtter yderligere deregulering af arbejdsmarkedet.
Præmisserne for Kommissionens grønbog, som ikke afvises i betænkningen, er udtryk for et alvorligt angreb på arbejdstagernes rettigheder efter århundreders kampe. Trods nogle selvmodsigelser tales der for udvidet brug af fleksible ansættelseskontrakter med lavere løn og færre sociale rettigheder, flere arbejdstimer, forringet social sikkerhed og dårligere pensionsvilkår for arbejdstagerne.
Vi finder det ligeledes stærkt bekymrende, at der så tydeligt gøres forsøg på at vildlede arbejdstagerne ved at retfærdiggøre dette angreb med alt det, som arbejdsmarkedslovgivningen endnu ikke dækker. Det er ensbetydende med at lovliggøre det, der i dag er ulovligt.
Beviset på, at befolkningerne og arbejdstagerne er opmærksomme på hele denne situation, er de mange demonstrationer, der allerede er foregået mod disse politiske tiltag, som f.eks. den seneste demonstration i Guimarães, der omfattede tusinder af arbejdstagere.
Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Forslaget til betænkning indeholder flere interessante synspunkter. Dels konstateres det i betragtning N, at "hundredtusindvis af kvinder ikke har andet valg end at acceptere ulovlige ansættelsesvilkår, fordi de arbejder som hushjælp uden for deres egen husstand eller har ansvaret for at passe ældre familiemedlemmer."
Samtidig fremstilles de skandinaviske lande to steder som modeller på, at en høj grad af beskyttelse mod afskedigelse og ansættelsesstandarder er fuldt forenelige med høj vækst i beskæftigelsen (punkt 13), og at retten til kollektive aktioner, som visse nordiske lande praktiserer, er i overensstemmelse med EF-traktaten, og at det skal respekteres af Kommissionen (punkt 18).
Jeg vil blot påpege, at kvindernes situation på arbejdsmarkedet varierer meget fra medlemsland til medlemsland. Hvordan pasningen af børn og ældre skal organiseres i de forskellige medlemslande, må debatten og resultaterne af de almindelige valg i de enkelte lande afgøre. Selv mener jeg, at Sverige er kommet et pænt stykke af vejen hen imod et ligestillet samfund og en model for, hvordan kvinder kan få mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Men det er op til vælgerne i hver enkelt medlemsstat at afgøre, hvilken model de vil støtte i deres eget land.
Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte ikke for betænkningen, hvor man i modernitetens navn forsøger at indføre en ny fase af fleksibilitet på arbejdspladsen, idet man præsenterer et skønmaleri forestillende en form for flexicurity, hvor sikkerhedsdimensionen desværre er stort set ikkeeksisterende.
Der er tale om en generelt fleksibilitet, der er umiddelbar og endelig, og en sikkerhed, der er sjælden, ubestemt, og som udskydes til et senere tidspunkt. Intet undslipper betænkningen - arbejdstid, løn, garantier, arbejdsbetingelser. Vi er lysår væk fra at beskytte en europæisk social model. Hvis vi skal bevæge os i retning af flexicurity, skal vi starte med mere sikkerhed, fordi arbejdstagerne påtvinges for meget fleksibilitet!
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der handler om jobsikkerhed i hele en arbejdstagers liv snarere end om at beskytte bestemte job. Jeg mener, det er vigtigt, at det i EU er lettere at finde et arbejde og flytte fra job til job.
Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har nægtet at stemme for Protasiewicz-betænkningen om flexicurity, i lighed med hele den europæiske venstrefløj, fordi betænkningen udvander beskyttelsen af arbejdstagernes permanente beskæftigelse og sikkerhed af hensyn til fleksibilitet i arbejdsforholdene. Den nye term flexicurity anvendes, fordi man vil dække over et neoliberalistisk mål. I konkurrenceevnens navn og af hensyn til virksomhedernes profit vil fyringer nu blive lettere og "gratis" for virksomhederne, og prisen for beskyttelsen af unge arbejdsløse vil blive væltet helt over på samfundet som helhed.
Virksomhedernes ansvar over for arbejdstageren bliver gjort til samfundets ansvar over for den arbejdsløse. Kollektive overenskomstforhandlinger og fagforeningernes rolle udvandes drastisk i den nye model. Individuelle kontrakter er ved at blive reglen, da de giver arbejdsgiverne større magt til at afskedige folk uden en begrundelse, hvorimod muligheden for at organisere sig i fagforeninger svækkes drastisk. I samarbejde med fagforeningerne kræver Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe med sine forslag i såvel Beskæftigelsesudvalget som i plenum, at alle arbejdstagere er dækket, uanset hvilken kontrakt de er ansat under.
Vi fastholder, at retten til kollektiv handling er en vigtig del af arbejdsretten. Medlemsstaterne opfordres til at fremme permanent, fast beskæftigelse og sikre og forbedre arbejdstagernes rettigheder, beskæftigelsens kvalitet og en høj social beskyttelse.
Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Det politiske indhold i betænkningen er stort set godt, men desværre løfter den for stor en del af arbejdsretten til EU-niveau. Hermed risikerer man på lang sigt at udhule den nationale arbetsret og den svenske model, fordi fokus er på markedet, og fordi den højre side dominerer. Derfor kan jeg ikke stemme for betænkningen, men vælger i stedet at stemme hverken for eller imod.
Schmidt, Olle (ALDE), skriftlig. - (SV) Jeg støtter betænkningen, men jeg vil gerne komme ind på tre principielle punkter, som det ikke var muligt at stemme om ved plenarafstemningen.
Det første punkt vedrører opfattelsen af små virksomheder. Det er en klar selvfølge, at man godt kan bevæge sig i retning af både øget fleksibilitet og øget sikkerhed for arbejdstagere og samtidig have enklere regler for små virksomheder. Man har ikke taget den slags hensyn i denne betænkning, hvilket jeg beklager dybt.
Det andet punkt, jeg gerne vil komme ind på, er den skandinaviske holdning eller - som det formuleres i betænkningen: den skandinaviske situation. Der er imidlertid meget stor forskel på situationen i de skandinaviske lande. Den foregående svenske, socialdemokratiske, regering arbejdede ikke tilstrækkeligt med både fleksibilitet og sikkerhed, hvilket har ført til, at vi har en radikalt anden situation i Sverige end den, der hersker i Danmark. Det gælder navnlig ungdomsarbejdsløsheden, som er mere end tre gange så høj i Sverige som i Danmark.
Det sidste punkt, jeg vil komme ind på, er opfattelsen af kvinders position i livet og i arbejdslivet, hvor betænkningen giver udtryk for en uhørt gammeldags opfattelse, hvad angår ligestilling.
Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Europa kan først betegnes som et socialt Europa, når det er lykkedes i et fælles marked med fri bevægelighed at etablere et sæt minimumsstandarder, som omfatter arbejdstagere af enhver art. Det er rent faktisk også kernen i Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten. I Protasiewicz-betænkningen udtrykkes der ønske om, at der ved enhver reform af arbejdsretten tages behørigt hensyn til principper som ligestilling mellem mænd og kvinder og ikkeforskelsbehandling, anstændigt arbejde, beskyttelse af alle arbejdstagere (uanset kontraktforhold) og den rolle, arbejdsmarkedets parter og andre repræsentative organer i det civile samfund nødvendigvis må spille i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsretlige bestemmelser.
Forbedrede arbejdsretlige bestemmelser kan tilpasses forandringer, kan beskytte arbejdstagere og begrænse usikkerheden. Hvis arbejdsretten skal kunne imødegå det 21. århundredes udfordringer, vil der også være behov for stærke instrumenter, som kan tøjle den voksende uformelle økonomi og udbytning. I betænkningen opfordres der endvidere til øget konvergens mellem medlemsstaterne, således at retssikkerheden forbedres, eksempelvis med hensyn til grænsearbejde.
Jeg vil støtte betænkningen, selv om jeg savner en henvisning til lige løn for lige arbejde, og selv om nogle punkter kunne formuleres mere kraftfuldt. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om arbejdstider, uddannelse (adgang til i stedet for ret til) og sammenhængen mellem arbejdsret og livslang uddannelse.
Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Betænkningen om gennemførelse af ændringerne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som ikke blev forkastet af Europa-Parlamentet, har til formål at indføre uforholdsmæssigt restriktive løsninger inden for arbejdsmarkedslovgivningen. Disse vil gøre det vanskelige at skabe nye arbejdspladser og vil dømme en stor del af befolkningen til arbejdsløshed.
Disse negative erfaringer overføres også til lande med et mere konkurrencepræget arbejdsmarked.
Derfor kunne jeg ikke stemme for den ved afstemningen på plenum.
Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen er et produkt af endnu et politisk kompromis i den snart velkendte alliance mellem politiske repræsentanter for det europæiske plutokrati - De Kristelige Demokrater, Socialdemokraterne og De Liberale - og går i en absolut reaktionær, arbejderfjendtlig retning. Betænkningen:
giver udtryk for nødvendigheden af de reaktionære reformer af arbejdsretten, så den kan bidrage til at nå målene i Lissabon-strategien,
bekendtgør, at sikkerhed gennem hele arbejdslivet er vigtigere for arbejdstagerne end beskyttelse af arbejdspladserne,
indeholder accept og anerkendelse af behovet for fleksible arbejdstider for at leve op til "arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov",
fremmer den opfattelse, at klassesamarbejdet mellem "arbejdsmarkedets parter" sker for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne,
har til formål at ændre kollektive overenskomster, så de i stedet for redskaber til at forsvare arbejderklassens interesser bliver til et redskab til at fremme "socialt partnerskab".
Betænkningen støtter den centrale tankegang i den såkaldte flexicurity og grønbogens grundlæggende filosofi og målsætninger.
KKE stemmer imod betænkningen og fordømmer det farlige tiltag fra monopolernes politiske talerør, der fremmes på bekostning af arbejderklassen og arbejdstagerne generelt.
Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Gennemførelsen af EU betyder gennemførelsen af økonomisk samarbejde, og som en konsekvens heraf opstår der fri arbejdstagerbevægelighed, der realiseres i stigende grad. Udstationeringsdirektivet, som det handler om her, er det nødvendige styringsinstrument i den forbindelse med henblik på at forhindre løndumpning på den ene side og konkurrenceforvridninger på den anden side. Kommissionens kontrol med gennemførelsen af dette direktiv har imidlertid påvist problemer i medlemsstaternes kontrol med direktivet. Direktivet er dog kun godt og i orden, hvis de nødvendige kontrolinstrumenter rent faktisk fungerer på medlemsstatsniveau, og hvis der er fastsat sanktioner.
Skulle Kommissionens konsekvens af denne overvågning være at reducere eller forenkle kontrollerne, ville dette utvivlsomt være den forkerte vej, og vi vil forkaste ethvert forslag, som går i denne retning. Jeg appellerer til, at det sikres, at kontrollerne ikke medvirker til at underminere regler i nationale kollektivaftaler og nationale lønbestemmelser.
Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for forslaget til beslutning om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser.
Jeg er overbevist om, at det er væsentligt med en fuldstændig gennemførelse af direktiv 96/71/EF, for at opnå en rimelig balance mellem fri levering af tjenesteydelser og beskyttelse af arbejdstagerne, ikke mindst mod social dumping.
Jeg mener, at det ville være en god idé, hvis arbejdsmarkedets parter i de medlemsstater, hvor direktivet gennemføres via overenskomsterne, fik direkte adgang til oplysninger om de virksomheder, der udstationerer arbejdstagere for at kunne overvåge situationen effektivt.
Endelig opfordrer jeg medlemsstaterne til at overveje en fremtidig revision af deres lovgivning om definitioner og instrumenter, således at de kan bekæmpe skuffeselskaber og falske selvstændige.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Med de stadig hyppigere eksempler på, at arbejdstagere udbyttes i de forskellige EU-lande, hvilket særlig rammer midlertidigt ansatte, er det skuffende, at Europa-Parlamentet ikke sender et klart signal til Kommissionen, at det ikke kræver, at disse forhold ophører, og at det ikke klart kræver, at grundlæggende minimumsbestemmelser for arbejdstagerbeskyttelse og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere overholdes.
Den vedtagne tekst går på visse punkter ikke så langt som den tekst, som vi for nylig vedtog - Schröder-betænkningen - om udstationering af arbejdstagere. Vi har derfor stemt imod.
Vi beklager meget, at de forslag, som vi har stillet, er blevet forkastet, navnlig forslagene om, at der skal være en retlig repræsentant for den udstationerende virksomhed i værtslandet, at nødvendig dokumentation skal opbevares på arbejdspladsen, at der i tilfælde af ulovligheder skal ske efterforskning for at placere ansvar, og at rekruttering af arbejdstagere på falsk grundlag skal bekæmpes.
Vi fordømmer kraftigt den manglende balance i Kommissionens meddelelse, da foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne betragtes som uforholdsmæssige, mens det ikke betragtes som uforholdsmæssigt eller overhovedet undersøges, at direktivet på grund af mangelfuld overvågning gennemføres utilstrækkeligt i visse medlemsstater.
Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Direktivet om udstationering af arbejdstagere giver, når det er korrekt gennemført, en god beskyttelse af udstationerede arbejdstagere, men det fremgår af rapporter fra Kommissionen, at direktivet i mange tilfælde ikke overholdes, og at arbejdstagerne ikke nyder godt af den beskyttelse, som de har ret til i henhold til direktivet. Det har medført social dumping og en nedadgående spiral. I denne sammenhæng bør medlemsstaterne kunne kræve en forudgående erklæring fra serviceudbyderen, så det kan kontrolleres, om denne overholder arbejdsvilkårene.
José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter forslaget, fordi jeg er enig i, at der er behov for at øge arbejdskraftens bevægelighed i EU. Større bevægelighed vil skabe mere dynamik i det indre marked, hvilket på sin side vil føre til større økonomisk vækst og mere beskæftigelse.
EU's indre marked har stadig et stort udviklingspotentiale på flere felter, navnlig med hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed. I betragtning af de meget forskellige sociale og økonomiske forhold i medlemsstaterne er det min klare overbevisning, at det hverken er muligt eller ønskeligt at harmonisere arbejdsmarkedslovgivningen.
Jeg mener dog, at der inden for EU bør tilstræbes enighed om, hvordan begreberne "arbejdstager" og "selvstændig arbejdstager" skal defineres. De er også nødvendigt at sikre en god gennemførelse af allerede gældende europæiske direktiver, navnlig det, der vedrører udstationering af arbejdstagere.
På dette område er det endelig vigtigt at forbedre samordning og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne på grundlag af gennemsigtige kriterier.
Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser samt Kommissionens meddelelser KOM(2006)0159 af 4. april 2006 og KOM(2007)0304 af 13. juni 2007 udnyttes af monopolerne, som et led i EU's og medlemsstaternes regeringers arbejderfjendtlige politik, til at undergrave de kollektive arbejdsoverenskomster og i det hele taget arbejdstagernes lønmæssige og sociale rettigheder med det formål at maksimere kapitalens profit.
Efter vores opfattelse virker beslutningsforslagets forslag om udstationering af arbejdstagere ikke blot ikke hæmmende på denne befolkningsfjendtlige politik, de udnyttes også af monopolerne til at udvide begrebet "ulige løn for lige arbejde" med udstationering af arbejdstagere. Derfor stemmer KKE's gruppe i Europa-Parlamentet imod beslutningsforslaget om udstationering af arbejdstagere.