Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg beklager, men mine kolleger vil forstå, at situationen ændres dagligt, og at de mundtlige ændringsforslag ikke er helt identiske med de ændringsforslag, der er anført på nogle af medlemmernes papirer, så jeg vil derfor læse op: "Udtrykker sin solidaritet med Pakistans befolkning, som er offer for den vold, som de væbnede ekstremister har forårsaget; er dybt bekymret over sikkerheden for de 1.800 eller flere personer i Den Røde Moske, hvoraf nogle blev holdt som gidsler; anerkender de udfordringer belejringen har været for Pakistans regering; udtrykker sin alvorlige bekymring over det stadig ukendte antal ofre og støtter bestræbelserne på at retsforfølge de ansvarlige".
Eva Lichtenberger (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Da stormen på Den Røde Moské er afsluttet, burde vi så ikke i det mindste bruge datid i anden del?
(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)